KPT VVM - Høje Gladsaxe Park.indd - Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune
VVM Redegørelse
Lokal afledning af regnvand ved
Høje Gladsaxe – projektering
Gladsaxe Kommune 24.10.2012

Ved Byrådets vedtagelse af kommuneplantillæg og VVM-redegørelse blev det besluttet, at
følgende formulering skal tilføjes VVM-redegørelsen:
”Der er begrundet mistanke om tilstedeværelse af væsentlige fortidsminder indenfor
projektområdet. Findes der fortidsminder under jordarbejde på arealet, vil de i givet fald
være omfattet af Museumslovens § 27.”

Gladsaxe Kommune, LAR ved
Høje Gladsaxe - projektering
Rekvirent NORDVAND A/S
att. Tina Chawes
Rådgiver Orbicon A/S
Ringstedvej 20
4000 Roskilde
Projektnummer 362120072
Medarbejdere Claus Goldberg, Bo Fisker Pedersen, Frederik Jensen, Thomas
Aabling, Kristina Møbjerg Jensen, Brian Rosenkilde, Erik Man-
drup Jakobsen, Jørn Bjarke Torp Petersen, Gitte Urhøj, Linda
Andersen, Sara Birkmose Andersen, Amalie Enk og GHB
Landskabsarkitekter A/S.
Projektleder Bo Fisker Pedersen
Kvalitetssikring Claus Goldberg

INDHOLDSFORTEGNELSE
1. Ikke teknisk resume ...................................................................................... 8
2. Indledning og baggrund ............................................................................. 13
3. Nordvand ..................................................................................................... 14
4. Projektbeskrivelse ...................................................................................... 16
4.1. Indledning ........................................................................................... 16
4.2. Nuværende hydrologiske forhold i Høje Gladsaxe Park .................... 16
4.3. Fremtidige forhold ............................................................................... 17
4.3.1 Oplande ................................................................................. 17
4.3.2 Regnvandssøer/bassin og vandets veje ................................ 19
4.3.3 Beregning af det tekniske anlæg ........................................... 21
4.3.4 Teknisk beskrivelse af anlæg ................................................ 22
4.4. 0-alternativ .......................................................................................... 33
4.5. Alternativ til hovedprojekt udenfor Høje Gladsaxe Park ..................... 34
4.6. Alternativ til hovedprojekt indenfor Høje Gladsaxe Park .................... 35
5. Lokalisering og planforhold ....................................................................... 38
5.1. Generel beskrivelse af området .......................................................... 38
5.2. Planlægningsmæssige forhold ........................................................... 40
5.2.1 Kommuneplan og fingerplan .................................................. 40
5.2.2 Lokalplaner ............................................................................ 44
5.2.3 Kommuneplantillæg til Kommuneplan 2009 .......................... 45
5.3. Sociologi ............................................................................................. 45
5.4. Natura 2000 ........................................................................................ 46
5.5. Beskyttede naturtyper ......................................................................... 47
5.5.1 Naturbeskyttede områder i Høje Gladsaxe Park og
Gyngemosen .......................................................................... 48
5.5.2 Beskrivelse af naturtypen overdrev ....................................... 49
5.5.3 Beskrivelse af naturtypen mose/eng ...................................... 49
5.5.4 Overdrevsarealerne i Høje Gladsaxe Park ............................ 50
5.5.5 Moseområderne i Høje Gladsaxe Park .................................. 51

5.5.6 Sø og moseområdet i Gyngemosen ...................................... 53
5.6. Kulturhistoriske interesser .................................................................. 54
5.7. Habitatdirektivet, Bilag IV arter ........................................................... 55
5.7.1 Bilag IV arter i Høje Gladsaxe Park ....................................... 56
5.7.2 Bilag IV-arter i Gyngemosen .................................................. 59
5.8. Fugle ................................................................................................... 63
5.9. Pattedyr ............................................................................................... 63
5.10. Andre dyr og dyregrupper i projektområdet ........................................ 63
5.11. Fredning .............................................................................................. 64
6. Myndighedsbehandling .............................................................................. 67
6.1. Eksisterende miljøgodkendelser og tilladelser ................................... 67
6.2. Nye miljøgodkendelser og tilladelser .................................................. 67
7. Kommentarer fra idefasen ......................................................................... 68
8. Detaljeret beskrivelse af projektet............................................................. 70
8.1. Rensemekanismer i regnvandssøer og bassin Ø-A ........................... 70
8.1.1 Rensning ved tagrør .............................................................. 70
8.1.2 Rensning i bassin/regnvandssøerne Ø-A, Ø-B, V-A og
V-B ......................................................................................... 70
8.1.3 Rensning i regnvandssøerne V-C (nedsivningssø) ............... 70
8.2. Vand på terræn ................................................................................... 71
8.2.1 Valg af model ......................................................................... 71
8.3. Næringsstoffer og andre stoffer i regnvandet ..................................... 82
8.4. Saltkoncentration i regnvandsbassiner og monitering for salt. ........... 84
8.4.1 Koncentrationer i regnvandsbassiner .................................... 85
8.4.2 Målinger ................................................................................. 85
8.5. Affaldsproduktion ................................................................................ 87
8.5.1 Arealanvendelse i anlægs- og driftsfasen.............................. 87
8.6. Adgangsforhold til regnvandssøerne .................................................. 97
8.6.1 Sektionsopdelte regnvandssøer (Ø-A, Ø-B, V-A og V-C) ...... 98
8.6.2 Regnvandssø V-C (infiltrations sø) ...................................... 100
8.6.3 Formål med plejen (formålshierarki) .................................... 100

8.6.4 Konkrete plejetiltag og – hyppighed ..................................... 101
8.6.5 Salt og vejvand .................................................................... 102
8.7. Affaldsproduktion .............................................................................. 103
8.7.1 Anlægsfasen ........................................................................ 103
8.7.2 Driftsfasen ............................................................................ 104
8.7.3 Slamproduktion, nedsivningsbassin .................................... 108
8.7.4 Andet affald .......................................................................... 109
8.8. Råvareforbrug ................................................................................... 109
8.8.1 Bassin Ø-A/regnvandssøer Ø-B, V-A, V-B og V-C .............. 109
8.8.2 Pumpestation inkl. trykledning ............................................. 110
8.8.3 Regnvandsledninger og brønde .......................................... 110
8.8.4 Vandløb ................................................................................ 110
9. Miljøpåvirkninger i anlægsfasen ............................................................. 111
9.1. Luftforurening og trafik ...................................................................... 111
9.2. Støj, støv & luftforurening, lys ........................................................... 113
9.2.1 Støj ....................................................................................... 113
9.2.2 Støv og luftforurening........................................................... 113
9.2.3 Lys........................................................................................ 114
9.3. Energi ................................................................................................ 114
9.4. Vand .................................................................................................. 114
9.5. Affald ................................................................................................. 115
9.6. Jord og Grundvand ........................................................................... 115
9.7. Risici ................................................................................................. 116
10. Miljøpåvirkninger i driftsfasen ................................................................. 116
10.1. Trafik ................................................................................................. 116
10.2. Støj, støv og luftforurening, lys ......................................................... 117
10.2.1 Støj ....................................................................................... 117
10.2.2 Støv og luftforurening........................................................... 117
10.2.3 Lys........................................................................................ 118
10.3. Energi ................................................................................................ 118
10.4. Vand .................................................................................................. 118
10.4.1 Kloakeringen ........................................................................ 118

10.4.2 Landskabelig oplevelse........................................................ 119
10.4.3 Biodiversitet ......................................................................... 119
10.5. Affald ................................................................................................. 120
10.6. Jord og Grundvand ........................................................................... 120
10.7. Risici ................................................................................................. 120
11. Landskab og visuelle forhold .................................................................. 121
12. Klima og energi ......................................................................................... 122
13. Natur ........................................................................................................... 123
13.1. Flora og beskyttede naturtyper ......................................................... 123
13.1.1 Påvirkninger i anlægsfasen og afværgeforanstaltninger ..... 123
13.1.2 Påvirkninger i driftsfasen og afværgeforanstaltninger ......... 124
13.2. Pattedyr ............................................................................................. 124
13.2.1 Påvirkninger i anlægsfasen og afværgeforanstaltninger ..... 125
13.2.2 Påvirkninger i driftsfasen og afværgeforanstaltninger ......... 125
13.3. Fugle ................................................................................................. 126
13.3.1 Påvirkning i anlægsfasen ..................................................... 126
13.3.2 Påvirkning i driftsfasen ......................................................... 126
13.4. Padder .............................................................................................. 126
13.4.1 Påvirkninger i anlægsfasen og afværgeforanstaltninger ..... 127
13.4.2 Påvirkninger i driftsfasen og afværgeforanstaltninger ......... 128
13.5. Andre arter og beskyttelsesinteresser. ............................................. 129
13.5.1 Påvirkning i anlægsfasen ..................................................... 129
13.5.2 Påvirkning i driftsfasen ......................................................... 130
14. Kulturhistoriske interesser ...................................................................... 130
15. Socioøkonomiske interesser ................................................................... 130
15.1. Friluftsliv ............................................................................................ 130
15.2. Boliger ............................................................................................... 131
16. Afværgeforanstaltninger .......................................................................... 131
16.1. Anlægsfasen ..................................................................................... 131

16.1.1 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen for støj, støv,
lys, affald, jord og grundvand ............................................... 131
16.1.2 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen flora og fauna ........ 132
16.1.3 Andre afværgeforanstaltninger i anlægsfasen ..................... 132
16.2. Driftsfasen ......................................................................................... 132
16.2.1 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen for støj, støv, lys,
affald, jord og grundvand ..................................................... 132
16.2.2 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen flora og fauna ............ 133
16.2.3 Andre afværgeforanstaltninger i driftsfasen ......................... 133
17. ”Katastrofer” ............................................................................................. 133
18. Kumulative effekter ................................................................................... 133
19. Sammenligning mellem hovedprojekt og alternativer .......................... 134
20. Eventuelle mangler ................................................................................... 135
21. Referencer ................................................................................................. 135
BILAGSFORTEGNELSE
1. Hovedprojekt skitseret i større målestok
2. Visualisering regnvandssø Ø-B
3. Visualisering bjergvandløb/vandløb fra regnvandssø Ø-B
4. Visualisering af regnvandssøer V-A, V-B og V-C.
5. Fugleliste for projektområdet
6. Planteliste for projektområdet
7. Ordforklaringer

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
1. IKKE TEKNISK RESUME
Gladsaxe Kommune har som et af de vigtigste indsatsområder i spildevandsplanlægningen,
at få reduceret tilførslen af regnvand til kommunens kloaksystem så meget
som muligt. Det kan bl.a. ske ved håndtering af regnvandet fra bygninger lokalt og ved
at separere regnvand, så der ikke opblandes regnvand og spildevand i fællessystemer.
Regnvandet kan i nogle tilfælde anvendes i boligområderne, det kan anvendes
rekreativt andre steder eller det kan udledes til naturområder.
Et af de prioriterede indsatsområder for kommunen vedrører oplandene ved Høje
Gladsaxe Park. Områderne er i dag hovedsageligt separat kloakeret, det gælder dog
ikke Grønnemosekvarteret. Det betyder at regnvand fra tage, gader, pladser m.m. og
spildevand er adskilt. Oplandenes afgrænsning er nærmere beskrevet i redegørelsen
her. Regnvandet håndteres i dag forskelligt fra oplandene. Fra Høje Gladsaxe Øst
ledes regnvandet til et bassin i det nordøstlige hjørne af parken, hvor der også ledes
spildevand. Der løber en fællesledning med spildevandet gennem parken og under
Hillerødmotorvejen til en større kloakledning syd for Gyngemosen og videre til renseanlæg.
Fra Høje Gladsaxe Vest ledes regnvandet fortsat frasepareret gennem en
åben kanal/vandløb i Høje Gladsaxe Park under motorvejen og ind i vådområderne i
den centrale del af Gyngemosen. Her fortsætter det gennem overløb til den nævnte
større kloakledning. Denne krydser ved sydenden af det grønne område ved Gyngemosen
Fæstningskanalen. Denne kanal er en del af det historiske forsvarsværk for
København og løber nedstrøms ind i Utterslev Mose.
Projektområdet er vist på figur 1.1.
Figur 1.1 Figuren viser projektområdet.
8 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Vandselskabet Nordvand A/S, der står for vandforsyningen og håndteringen af spildevand
i Gladsaxe Kommune, ønsker at etablere et system af regnvandssøer i Høje
Gladsaxe Park. Formålet er at mindske belastningen af fællesledningen for regnvand
og spildevand og forebygge de overløb af opspædet spildevand, der sker flere gange
om året ved fællesledningens passage af Fæstningskanalen. En gennemførelse af
projektet vil overordnet skabe bedre kapacitet i fællessystemet, mindske belastningen
af det renseanlæg spildevandet føres til, reducere antallet af overløb til Fæstningskanalen,
øge den rekreative værdi af Høje Gladsaxe Park og skabe en række yderligere
levesteder for dyre- og planteliv tilknyttet vådområder. Det sidste omfatter blandt andet
de strengt beskyttede arter stor vandsalamander og spidssnudet frø.
Formålet med regnvandssøerne er desuden mere specifikt, at rense vandet for næringsstoffer
og andre indholdsstoffer (opløst og partikulært form), så det opnår en tilstand,
hvor det kan ledes ud i naturlige vandsystemer. Der opnås desuden ved projektet
en forsinkelseseffekt gennem regnvandets passage af parken, som vil aflaste nedstrøms
recipienterne i forbindelse med voldsomme skybrud. Det vil generelt have en
positiv effekt på regnvandshåndteringen i området. Det fraseparerede regnvand vil i
det beskrevne projekt blive reduceret ved fordampning og nedsivning under passagen
gennem vandløb og regnvandssøer før tilbageføringen i fællesledningen. Projektet
betyder også at et fællesbassin ændres til kun at være et regnvandsbassin.
Nærværende rapport udgør en såkaldt VVM redegørelse omkring dette projekt. VVM
står for Vurdering af Virkning på Miljøet. Redegørelsen indeholder en beskrivelse af
det projekt, der ønskes gennemført (hovedprojektet), men også alternativer til projektet
herunder 0-projektet, der beskrives følgerne af en udeladelse af gennemførelse af
projektet. Hovedformålet med VVM redegørelsen er at belyse potentielle miljøpåvirkninger,
sikre at forholdsregler tages for at sikre miljøet, minimere miljøbelastninger og
sikre dialog med myndigheder og offentligheden. Redegørelsen tilvejebringer et beslutningsgrundlag
for myndigheder og bygherrer og medvirker til en miljørigtig projektering.
Parallelt med redegørelsen udarbejdes et kommuneplantillæg, og der sikres
ansøgning omkring de nødvendige tilladelser for projektets gennemførelse.
I redegørelsens afsnit 4 er der givet en generel præsentation af projektet, og i afsnit 8
er der beskrevet detaljer omkring projektet, der har særlig betydning for vurdering af
de eventuelle miljøpåvirkninger ved projektets gennemførelse. Der er først givet en
detaljeret beskrivelse af de nuværende forhold i Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen
for bedre at kunne vurdere virkningen af gennemførelsen af projektet. Projektet medfører
udvidelse af bassinet i nordøst hjørnet af området, der modtager både spildevand
og regnvand fra det østlige opland nu, til et udelukkende regnvandsbassin. Der
sker yderligere etablering af en række regnvandssøer, supplering af vandløbene i
området, etablering af en række bygværket til styring af vandføringen gennem området,
oprensning og forbedring af kanaler og rørføring under motorvejen og forbedring
af bygværket i den sydlige del af Gyngemosen.
9 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
0-alternativets konsekvenser er beskrevet, det vil sige situationen, hvor der ikke gennemføres
noget projekt. Der er desuden beskrevet flere alternativer herunder et alternativ,
hvor overdækkede bassiner placeres på arealet med boldbaner lige syd for Høje
Gladsaxe bebyggelsen, et alternativ hvor en eksisterende sø syd for de nævnte boldbaner
anvendes som regnvandsbassin og en relativt radikal alternativ løsning for placering
og udformning af regnvandssøerne i den vestlige del af Høje Gladsaxe Park.
Centrale områder i parken, hvor projektet vil ændre den landskabelige oplevelse af
stederne, er illustreret ved en række visualiseringer i redegørelsen.
Der er som baggrund for vurderingerne i en række afsnit af området givet en beskrivelse
af lokalisering, historie, planlægningsmæssige bindinger, sociologiske forhold,
naturindhold i området og beskrivelse af den myndighedsbehandling, der kræves for
gennemførelse af projektet.
En stor del af området i Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen, der vil blive påvirket
direkte af projektet, er fredet og indeholder naturtyper, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens
§ 3. De beskyttede naturtyper udgøres af en mosaik af søer, moser, enge
og overdrev. Der er registreret en længere række arter for området, men de arter
der specielt skal tages hensyn til er padderne og flagermusene, der er omfattet af EU
naturbeskyttelsesregulering, bilag IV i Habitatdirektivet. Det betyder, at der skal ske
særlig hensyntagen til arterne, og at der ikke må ske forringelse af deres levesteder.
Fredningen har som hovedformål at forbedre de biologiske. Landskabelige og rekreative
værdier, der er tilknyttet området.
Der er i oplandet til det grønne område et stort antal beboere og området er i høj grad
udnyttet rekreativt eller som færdselsåre. Der er mange publikumsfaciliteter og stianlæg
i området og sikret en plejeplanlægning, der både imødegår disse interesser og
sikring af biodiversiteten i området. Der er i området relativt begrænsede kulturhistoriske
interesser og ingen fredede fortidsminder i området.
Disse forhold vurderes detaljeret i en række afsnit i redegørelsen, hvor vurderingerne
både vedrører naturforhold, miljøaspekter og menneskelige forhold. Hvor det er relevant
er vurderingerne opdelt i anlægsfasen og driftfasen, hvor søer, vandløb, stemmeværker
m.m. er på plads.
For anlægsfasen kan det særligt fremhæves, at den mindre mængde affald, specielt i
form af afgravet jord, vil blive håndteret på en sådan måde at det vurderes ikke at
have nogen påvirkning miljø- eller naturmæssigt.
For driftsfasen kan det særligt fremhæves, at det vurderes at anlægget landskabeligt
vil opleves positivt for de besøgene og vil falde naturligt ind i den mosaik af naturtyper,
der i forvejen er i det grønne område.
For både driftsfasen og anlægsfasen kan det i forhold til en række miljøaspekter vurderes,
at påvirkningen vil være meget begrænset, i flere tilfælde på et niveau hvor
10 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
påvirkningen reelt ingen betydning vil have. Det gælder som beskrevet specielt forhold
omkring støj, støv, lys, jord og grundvand og energianvendelse. Påvirkningerne sker
ved kørsel, arbejdsmaskiner og de anvendte materialer, men er som beskrevet i redegørelsen
vurderet til at være helt ubetydelige.
I forhold til naturtyper og biodiversitet vil der ske en reduktion af et meget stort eksisterende
areal af overdrev og mose og ske erstatning med vådere naturtyper. Det areal
der udtages udgør en meget lille del omkring 3 % af de samlede overdrevsarealer og
der er ikke tale om tab af naturareal men en forandring. Det vurderes, at det samlet
ikke har betydning for sikring af arterne tilknyttet de tørrere naturtyper, men tværtimod
vil fremme forholdene for nogle af de væsentligste arter området besidder, stor vandsalamander
og spidssnudet frø. Der er ingen plantearter, fuglearter eller andre taksonomiske
grupper, der vurderes at blive påvirket negativt af projektet.
Det nærmeste internationale beskyttelsesområde, Gentofte Sø og Brobæk Mose,
ligger i relativt stor afstand og vil ikke blive påvirket af projektet.
Ved sammenligning mellem hovedprojektet og alternativerne, der er medtaget i redegørelsen
er det først og fremmest vurderingen at hovedprojektet i forhold til 0alternativet
vil sikre de formål, der er nævnt i indledningen til dette afsnit. Hvis projektet
ikke gennemføres, men den nuværende situation bibeholdes, vil belastning af fællesledning
og renseanlægget, medføre de regelmæssige overløb af opspædet spildevand.
Den generelle positive gevinst for regnvandshåndtering, forøgede rekreative
værdi i området og sikring af yderligere levesteder for en række arter tilknyttet vådområder,
vil selvfølgelig heller ikke opnås.
Alternativet med placering af regnvandsbassiner under boldbanerne syd for Høje
Gladsaxe bebyggelsen vurderes det, at det vil være langt dyrere end det beskrevne
projekt, det vil reducere mulighederne for at rense vandet, og det vil ikke bidrage positivt
i forhold til den landskabelige oplevelse og biodiversiteten.
Alternativet i den østlige del med anvendelse af en eksisterende sø som regnvandssø
er vurderet at være uhensigtsmæssig, fordi mulighederne for at styre vandføringen
gennem området reduceres, og fordi der er tale om en i forvejen beskyttet sø, hvor
tilladelse til anvendelsen eventuelt ikke kan opnås. Søen er kendt levested for spidssnudet
frø, hvorfor der også af denne grund bør udvises forsigtighed med påvirkning
af forholdene.
Der er i den vestlige del undersøgt et alternativt med i nogen grad tilsvarende etablering
af regnvandssøer, men med nødvendighed af at en pumpe installeres. Indgrebet i
de beskyttede naturtyper ville også være større end den valgte løsning. Det vurderes
generelt at løsningen ville virke landskabeligt mindre naturlig, så den landskabelige
oplevelse ville være reduceret.
11 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
I forhold til risici er det vurderet, at det bør undersøges nærmere om vintersaltning vil
kunne påvirke regnvandssøerne i den vestlige del. I den østlige del frakobles vintervandet.
Ved loggere ved ind- og udløb til regnvandssøerne i den vestlige del, vil saltindholdet
i vandet blive overvåget. Som en del af plejeprojektet for området vil forekomst
af padder i regnvandssøerne ligeledes blive overvåget.
Vurderingerne har ikke vist nogen risici for ”katastrofer” eller afdækket væsentlige
kumulative effekter, det vil sige påvirkninger sammen med andre aktiviteter, der kunne
påvirke miljøforholdene i området negativt.
Samlet er det vurderingen at hovedprojektet, som det er beskrevet, vil fremme formålene
omkring regnvandshåndtering, sikring mod overløb af spildevand til Fæstningskanalen,
forøgelse af områdets landskabelige værdi og fremme forholdene for paddearter
i højere grad end de undersøgte alternativer. Der er i redegørelsen påvist visse
mindre negative påvirkninger eller effekter, som f.eks. tab af en meget lille del af områdets
overdrevsarealer, men det må vurderes at projektet generelt vil have påvirkninger
der er neutrale eller positive i forhold til områdets miljøforhold..
12 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
2. INDLEDNING OG BAGGRUND
Vandselskabet Nordvand A/S ønsker at etablere et system af regnvandssøer i Høje
Gladsaxe Park. Formålet er at mindske belastningen af fællesledningen for regnvand
og spildevand og forebygge de regelmæssige overløb af opspædet spildevand, der
sker flere gange om året ved fællesledningens passage af Fæstningskanalen opstrøms
Utterslev Mose. Formålet er desuden, at rense vandet for næringsstoffer og
andre indholdsstoffer (opløst og partikulært form), så det opnår en tilstand, hvor det
kunne ledes ud i naturlige vandsystemer.. Der opnås desuden ved projektet en forsinkelses
effekt, som vil aflaste nedstrøms recipienterne i forbindelse med voldsomme
skybrud i området og det vil generelt have en positiv effekt på regnvandshåndteringen
i området. Det fraseparerede regnvand vil i det beskrevne projekt blive reduceret ved
fordampning og nedsivning under passagen gennem vandløb og regnvandssøer før
tilbageføringen i fællesledningen. Projektet vil påvirke naturområderne i Høje Gladsaxe
Park og Gyngemosen, som det beskrives i redegørelsen her. Påvirkningen vil generelt
være af neutral eller positiv karakter,
Figur 2.1 Oversigtskort der viser placeringen af Høje Gladsaxe bebyggelsen, Høje
Gladsaxe Park og Gyngemosen. Detaljer i projektområdet og omgivelserne er præsenteret
i en række figurer, visualiseringer og fotografier i nærværende redegørelse.
Gladsaxe Kommune har på baggrund af en VVM screening (undersøgelse af om der
er behov for en egentlig VVM redegørelse) afgjort, at de forventede miljøpåvirkninger
skal belyses i en VVM redegørelse før anlægget kan realiseres.
Reglerne omkring en VVM redegørelse sikrer at bygge og anlægsprojekter, efter
nærmere bestemte regler, først kan realiseres, når de miljømæssige påvirkninger er
belyst. Det er et krav at miljøredegørelsen indeholder en beskrivelse af projektet og
13 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
væsentlige alternativer til projektet, har været undersøgt. Redegørelsen skal yderligere
indeholde en beskrivelse af projektets mulige kortsigtede og langsigtede virkninger
på mennesker, planter, dyr, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder
samt kulturhistoriske interesser. I denne redegørelse er det valgt at belyse de kortsigtede
effekter svarende til anlægsfasen og de langsigtede effekter svarende til driftsfasen.
Redegørelsen indeholder ligeledes, svarende til de formelle krav, en beskrivelse
af miljøforbedrende foranstaltninger, kumulative effekter og et ikke teknisk resumé
indeholdt i afsnit 1 ovenfor.
I afsnit 3 er givet en kort præsentation af Nordvand og i afsnit 4 en beskrivelse af hovedprojektet
og alternativer til projektet, der har været vurderet. Der er desuden indeholdt
et såkaldt 0-alternativ, der beskriver den nuværende situation uden gennemførelse
af et LAR – projekt (Lokal Afledning af Regnvand). I afsnit 5 er projektområdet
beskrevet herunder de gældende planforhold for området. Afsnit 6 indeholder beskrivelse
af eksisterende miljøgodkendelser og tilladelser og de godkendelser og tilladelser,
der kræves for gennemførelse af projektet. Afsnit 7 indeholder kommentarer fra
idefasen og i afsnit 8 er specifikke forhold omkring projektet og alternativet gennemgået.
Her er parametre med særlig betydning for redegørelsens vurderinger gennemgået.
Afsnittene 9 til 15 indeholder de egentlige vurderinger i anlægs og driftsfasen ift.
natur, miljø, kulturhistorie og socioøkonomiske interesser. Afsnit 16 til 18 indeholder
beskrivelse af særlige afværgeforanstaltninger, katastrofer, der eventuelt kan forudses
og kumulative effekter. Det sidste vedrører effekter affødt af projektet sammen med
andre igangværende projekter og planer for området. Endelig er der i afsnit 19 foretaget
en generel sammenligning mellem hovedprojektet og alternativer, samt eventuelle
mangler ved redegørelsen specielt i forhold til eksisterende viden. Redegørelsen indeholder
desuden en ordliste med forklaringer og en referenceliste.
Ved forberedelsen og udarbejdelsen af redegørelsen har de almindelige procedurer
været fulgt. Der har været gennemført den nævnte screening, fulgt af en fase, hvor
ideer og forslag er blevet indkaldt. Parallelt med VVM redegørelsen er udarbejdet et
kommuneplantillæg, der begge offentliggøres i en 8 ugers høringsperiode. Efter afsluttende
høring og indarbejdelse af høringssvar kan det endelige planforslag vedtages.
3. NORDVAND
Nordvand A/S er en forsyningsvirksomhed, der står for vandforsyningen og håndtering
af spildevand i Gentofte og Gladsaxe Kommuner, der omfatter i alt 140.000 forbrugere.
Nordvand leverer drikkevand til yderligere 60.000 forbrugere gennem lokale vandselskaber
i Hørsholm, Lyngby-Tårbæk og Fredensborg kommuner. Vandet kommer
fra tre vandværker i Gentofte og Gladsaxe Kommuner, samt fra det regionale vandværk
ved Sjælsø. I alt producerer Nordvand selv mere end 10 millioner kubikmeter
drikkevand om året, svarende til 10 milliarder liter vand. Nordvand driver og vedligeholder
desuden 28 kloakpumpestationer, og under jorden er selskabet ansvarlig for
14 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
584 km vandledninger og 621 km kloakledninger. Nordvand A/S blev stiftet i 2008 og
er fuldt ejet af Gentofte og Gladsaxe Kommuner. 1
Nordvand har tre hovedstrategier for optimal håndtering af regnvand i Gentofte og
Gladsaxe Kommuner. Strategierne vedrører etablering af et separat regnvandssystem,
udbygning af afløbssystemet og sikring af regnvandet, herunder imødegåelse af
eventuelle negative påvirkninger. Nærværende projekt skal ses i tæt sammenhæng
med denne strategi.
Figur 3.1 Illustration fra Nordvands hjemmeside. Figuren illustrerer de steder i Gladsaxe
Kommune, hvor der påtænkes nedsivning af regnvand, separering af regnvand
eller udbygning af afløbssystemet. I afsnit 18 er beskrevet projektets kumulative effekter,
det vil sige projektets samlede effekter sammen med effekter fra andre eksisterende
aktiviteter, vedtagne planer m.m. Figuren skal også ses i denne sammenhæng.
1 www.nordvand.dk
15 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
4. PROJEKTBESKRIVELSE
4.1. Indledning
Nordvand ønsker at etablere et system af regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park. Formålet
er at rense regnvandet, fra separatkloakerede områder, inden det ledes ud i
naturen.
I det følgende redegøres for de nuværende forhold og de tiltænkte fremtidige forhold i
Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen før igangsættelse af projektet. Der gives en
detaljeret beskrivelse af hovedprojektet, der tiltænkes gennemført, herunder detaljer
omkring den tekniske udformning af dette.
I underafsnit beskrives alternativer til gennemførelse af projektet, herunder alternative
placering af regnvandssøer, rørforbindelser, åbne vandløbsstrækninger m.m. Der
beskrives drift og vedligehold af de etablerede regnvandssøer og forbindelseslinier og
nødvendige konkrete plejetiltag, herunder den påtænkte frekvens for plejen.
4.2. Nuværende hydrologiske forhold i Høje Gladsaxe Park
Høje Gladsaxe Park gennemskæres i dag af et åbent vandløb, der på strækningen
afbrydes af et bygværk. Det øvre vandløb begynder ved rørudløb under en sti syd for
Høje Gladsaxe Skole. Vandløbet løber mod vest og slutter umiddelbart ved bygværket
øst for Høje Gladsaxe Park. Efter bygværket fortsætter vandløbet, som løber mod
syd. Umiddelbart før Hillerødmotorvejen fortsætter vandløbet i nordvestlig retning og
krydser Hillerødmotorvejen i vestlig retning.
Vandløbsforløbet nedstrøms motorvejsudløbet er vanskeligt at fastlægge præcist, da
området er meget sumpet og ufremkommeligt, men vandet løber mod sydvest igennem
Gyngemosen. Fra Gyngemosen fortsætter vandløbet til et udløbsbygværk ved
stisystemet sydøst for Blaagaard Seminarium. Her løber vandet ned i eksisterende
kloaksystem (der i rapporten her er benævnt ”fællesledning”).
Vandløbet, som er adskilt af bygværket (overløbskant) i nordlige ende, betegnes som
”Hovedkanalen”, idet nærværende projekt forudsætter at skaber hydrauliskforbindelse
mellem de to vandløb. Bygværket vil blive erstattet med en ny svinerygsplanke, i forbindelse
med nærværende projekt, som skal sikre en permanent vandspejl på bagsiden
af svinerygsplanken til gavn for § 3 vandhul beliggende opstrøms, umiddelbart
efter starten af vandløbet.
Der foreligger ingen regulativer for vandløbene, og de er ikke navngivet. Fra Hovedkanalen
er der forbindelse via et lille tilløb til et vådområde øst for Hovedkanalen (Figur
4.1, Tilløb, lyseblå). Der er ligeledes forbindelse til en lille sø nord for motorvejen
gennem et rør (Figur 4.1, Tilløb/afløb, gul). Den hydrauliske forbindelse mellem Hovedkanalen
og den lille sø kendes ikke. Der findes også et mindre vådområde før
16 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
rørindløbet under motorvejen, samt en fugtig lavning ca. 100 m nedstrøms Hovedkanalens
begyndelse i projektområdets nordlige del.
Figur 4.1. Overblik over eksisterende hydrologiske forhold i Høje Gladsaxe Park. Se
bilag 1 for stationeringer.
4.3. Fremtidige forhold
4.3.1 Oplande
Der skal i fremtiden etableres nye regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park til håndtering
af regnvand fra de nuværende og fremtidige separatkloakerede områder. De delområder/oplande
regnvandet vil komme fra er vist på figur 4.2.
Der er på figuren vist oplandene, Gladsaxe Idrætspark (grøn ramme), Marielyst (turkis
ramme), Grønnemosekvarteret (gul ramme), samt Høje Gladsaxe (rød ramme = øst
og blå ramme = vest).
17 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Figur 4.2: Oversigt over oplande til nye regnvandssøer. Oplandene udgøres af Gladsaxe
Idrætspark (grøn ramme), Marielyst (turkis ramme), Grønnemose kvarteret (gul
ramme), samt Høje Gladsaxe Øst (rød ramme) og Høje Gladsaxe Vest (blå ramme)
Oplandene Idrætsparken, Marielyst, Grønnemosekvarteret og Høje Gladsaxe Øst vil
fremover blive tilledt til eksisterende bassin og ny regnvandssø ved/i den østlige del af
Høje Gladsaxe Park. Bassin og regnvandssø vil blive benævnt hhv. Ø-A og Ø-B. Ø-A
betyder dermed østlig del (Ø), første bassin (A), mens V-C betyder vestlig del (V),
tredje bassin (C). Disse betegnelser er anvendt i det følgende i redegørelsen.
Oplandet Høje Gladsaxe Vest (blå ramme på figuren) bliver allerede i dag tilledt Høje
Gladsaxe Park i den vestlige del, men tilledningen sker uden rensning og forsinkelse
hvilket sandsynligvis medfører uhensigtsmæssige forurening af naturen i parken.
Fremover vil regnvandet blive tilledt nye regnvandssøer i den vestlige del af Høje
Gladsaxe Park, som bliver benævnt V-A, V-B og V-C.
18 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
4.3.2 Regnvandssøer/bassin og vandets veje
Bassinet Ø-A er i dag et fællesbassin, som modtager opblandet regn- og spildevand
fra den østlige del af Høje Gladsaxe Park. Bassinet vil fremover kun modtage regnvand
fra de ovennævnte oplande.
I og med bassin Ø-A også fremover vil fremstå som et rent spildevandsteknisk anlæg,
vil det gå under benævnelsen ’bassin’, mens de øvrige nye søer (Ø-B, V-A, V-B og V-
C) i Høje Gladsaxe Park også vil fremstå som rekreative anlæg og derfor gå under
benævnelsen ’regnvandssøer’. De vil have en vandkvalitet og udformning, så de vil
kunne fungere som leve- og opholdssteder for en lang række vandlevende planter og
dyr, herunder padder opført på Habitatdirektivets Bilag IV.
I og med at regnvandssøerne, i modsætning til bassin Ø-A, vil være fuldt tilgængelig
for publikum i Høje Gladsaxe Park, og dermed bliver anlagt sikkerhedsmæssigt forsvarligt
(i forhold til f.eks. risici for børn, der færdes ved søerne), er det vigtigt her i
VVM redegørelsen at adskille disse to bassintyper. En væsentlig forskel er desuden at
regnvandssøerne vil kunne bidrage til sikring af områdets biodiversitet, herunder de
nævnte Bilag IV arter.
Som det fremgår af beskrivelserne i dette afsnit vil regnvandsøerne og bassinet blive
anlagt efter forskellige principper afhængig af om de er fuldt tilgængelig eller ej.
Bassin Ø-A skal under hovedprojektet, i forhold til den nuværende situation, oprenses,
udvides og sektionsopdeles, således der i fremtiden er plads til mere regnvand i bassinet,
og at der kan ske en rensning af regnvandet ved bundfældning af partikler inden
det ledes videre. Herefter pumpes regnvandet, via ny pumpestation som etableres i
forbindelse med bassinet, via en trykledning op til en ny regnvandssø (Ø-B) der etableres
på toppen af den store flade – det grønne område. Denne regnvandssø vil blive
etableret på et areal, der ikke udgøres af en beskyttet naturtype, som det er nærmere
beskrevet i afsnit 5.4.1.
Herfra løber vandet via et nyt vandløb til det i dag eksisterende vandløb/rende i den
nordligste del af parken. Tilledningen sker på en måde, så vandet ikke løber direkte
ind i den i dag eksisterende sø/mose, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3,
men vandløbet og ny svinerygsplanke udformes således at vandet kan stuve tilbage i
§ 3 søen/mosen, til gavn for dyre- og plantelivet.
Herfra ledes vandet videre i det eksisterende vandløb forbi institutionen ”Børnehuset
Mosen” og ned til den sydlige del af Høje Gladsaxe Park.
I forbindelse med detailprojektering skal det her vurderes, om der skal tages særlige
hensyn ift. sikring af eksisterende skråningerne ned til vandløbet langs med institutionen.
Det skal dog understreges at projektet kun vil medføre beskedne ændringer ift.
eksisterende forhold.
19 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
I den vestlige del af parken ledes regnvandet direkte ind i to sektionsopdelte regnvandssøer
(V-A og V-B). Fra de to regnvandssøer løber vandet videre til et nedsivningssø/vådområde,
med nedsivning til underliggende dræn. Vandet afledes herfra til
eksisterende vandløb. Vandet fra den østlige del og vestlige del ledes herfra sammen
ned til den sydlige del af parken, syd for Hillerødmotorvejen. Af hensyn til omgivelserne
udformes regnvandssøerne generelt, så de indpasser sig i de eksisterende omgivelser.
I afsnit 11 er nærmere visualiseret hvordan det kommer til at fremstå i terrænet.
Regnvandsøerne Ø-B, V-A og V-B etableres med et permanent vandspejl, som udover
at fremstå som rekreative elementer i den omgivende natur og som levested for
vandlevende dyr og planter, også skal sikre en effektiv rensning af regnvandet ved
bundfældning af partikler inden det ledes til recipienten, som er det eksisterende vandløb.
Regnvandssø V-C vil ikke have et permanent vandspejl, men udformes til gengæld så
det vil fremstå som et fugtigt engområde med en varierende temporær vandflade.
Fra Høje Gladsaxe Park ledes vandet via eksisterende rørunderføringer under Hillerødmotorvejen
til Gyngemosen, hvor vandet vil ledes i eksisterende vandsløbstracé
frem til overløbsbygværket, som er placeret et stykke nede i Gyngemosen.
Undervejs vil vandet passere to stk. svinerygsplanker (se ordforklaringer forrest i redegørelsen),
hvoraf den ene placeres lige før underføringer under motorvejen og den
anden umiddelbart før overløbsbygværket i Gyngemosen. Begge har til formål at sikre
en ønsket vandspejlskote i henholdsvis eksisterende § 3 sø og i Gyngemosen. Begge
svinerygsplanker kan justeres for hermed at opnå den optimale vandspejlskote.
Bilag 1 viser hovedprojektet i større format. Det er desuden gengivet i nedenstående
figur 4.3.
20 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Figur 4.3 Hovedprojektet som beskrevet, der viser placering af bassin, regnvandssøer
og vandløb.
4.3.3 Beregning af det tekniske anlæg
Beregninger af bassin/regnvandssøerne
De nødvendige volumener i bassin/regnvandssøer er beregnet på baggrund af en
enkelt regn situation svarende til en 5 års regn med sikkerhedsfaktor 1,43 (svarende til
30 % klimafaktor og 10 % modelusikkerhed).
Sikkerhedsfaktor er fastsat i Gladsaxe Kommunes spildevandsplan 2011-2014.
De nødvendige rensevolumen (permanent vådt volumen) i regnvandssøerne er fastsat
til ca. 250 m³/red. ha hvilket jf. 2 vurderes tilstrækkeligt ift. tilbageholdelse af partikulære
stoffer, og at rensevolumener større end dette erfaringsmæssigt ikke vil medføre en
bedre rensning.
Opmåling af eksisterende vandløb
Der er foretaget en række opmålinger af det eksisterende vandsløbstracé i Høje Gladsaxe
Park samt Gyngemosen i perioden juni og august 2012. Samlet er ca. 1400 m af
Hovedkanalen opmålt, samt to mindre tilløb i Høje Gladsaxe Park. Opmåling af Hovedkanalen,
fra lavning i nordlig ende (st. 0) til overløbsbygværk i Gyngemosen (st.
1310m), fremgår af bilag 3 og 4.
Opmålingerne viste, at der ikke er gennemløb ved Hovedkanalens knækpunkt (ved
bygværket), øst for etagebyggeriet. Der løber dog vand i Hovedkanalen nedstrøms
2
Våde bassiner til rensning af separat regnvand. Baggrundsrapport udført af
Jes Vollertsen, Thorkild Hvitved-Jacobsen, Asbjørn Haaning Nielsen, Søren Gabriel,
Aalborg Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk
institut & Orbicon A/S - 2012
21 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
bygværket. Opmålingen viste også en del sedimentaflejringer i Hovedkanalen specielt
før og efter rørgennemløbet under motorvejen, ligesom der er aflejringer i røret under
motorvejen. Der er ligeledes aflejringer i samtlige opmålte broer.
Dette tyder på, at vandløbet ikke har været vedligeholdt i en årrække. Før udløb til
overløbsbygværket er der aflejret en del slam og sand. Mængden af aflejret slam og
sand er undersøgt ved nedstik til fast bund. Generelt er vandløbsbredden af Hovedkanalen
mellem 1 m og 1,5 m. Det opmålte vandspejl vurderes til at være sammenligneligt
med en sommermiddel afstrømning. Da der ikke findes anden information om
Hovedkanalen end nærværende opmålinger, indgår opmålingen som grundlag for
projektering af regnvandssøerne og det nye vandløb gennem Høje Gladsaxe Park og
Gyngemosen.
Beregning af Vandløb
Der er foretaget vandspejlsberegninger på hele vandløbsstrækningen fra udløbet ved
regnvandssøen (Ø-B) til udløbsbygværket sydøst for Blaagaard Seminarium.
Vandspejlsberegningerne er foretaget i Orbicons beregningsprogram VASP, og vandløbet
er geokodet og stationeret med st. 0 i sammenløbet mellem det nye vandløb og
Hovedkanalen
4.3.4 Teknisk beskrivelse af anlæg
Bassin Ø-A (Østlige projektdel, første sø = sø/bassin Ø-A)
Figur 4.4. Bassin Ø-A. Det første regnvandsbassin i den østlige projektdel.
22 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Bassinet Ø-A har i dag og vil fremover fortsat have karakter af et spildevandsteknisk
anlæg. Bassinet ligger i dag på en selvstændig matrikel, som er ejet af Nordvand A/S
og ligger uden for Høje Gladsaxe Park. Matriklen indgår ikke i det område, der er omfattet
af fredning. Det eksisterende fællesbassin (ny Ø-A) oprenses, udvides og opdeles
i mindst fire fysisk adskilte sektioner. Det nye bassin etableres med et overfladeareal
på ca. 7.400 m², og en konstant vanddybde på ca. 1,2 m.
I bassinet etableres der et rensevolumen på 5.200 m³ og et opstuvningsvolumen på
6.700 m³.
Hver sektion etableres som en 1 meter bred vold med tagrør på kronekanten. Sektionerne
opbygges af ler med et anlæg på 1:1. Der er med andre ord her tale om en
relativ stejl skråning. Vandet fra en sektion til den næste skal løbe igennem rørskoven,
hvorved der sker en delvis flokkulering og sedimentation af TSS (suspenderet stof, se
ordforklaring forrest i redegørelsen).
Toppen af hver sektionering vil cirka være i kote med almindelig daglig vandstand,
svarende til overløbskoten fra bassinet. Hen over volden vil der med hjælp fra beplantede
tagrør ske en flokkulering (se ordforklaring forrest i redegørelsen) af partikulære
stoffer, som efterfølgende akkumuleres i bundsedimentet i det efterfølgende bassin.
Undersøgelse viser at opdeling af et bassin/en regnvandssø i flere sektioner klart forbedrer
renseevnen overfor partikulære stoffer. En anden vigtig funktion ved sektioneringen
er, at kortslutningsstrømme reduceres eller helt undgås, da vandhastigheden
ind i bassinet/regnvandssøen mindskes drastisk ved at placere strømningsbrydende
elementer, ex. tværgående dæmninger i bassinet/regnvandssøen.
Derudover har erfaringer vist, at vindeksponering af bassiner/regnvandssøer ikke
overraskende har en stor betydning for sedimentationen og i høj grad for resuspension.
Blæsevejr vil skabe en cirkulær vandbevægelse i bassinet, hvor overfladevand
sammen med bølger bliver blæst i én retning, mens bundvandet løber den anden vej.
Både bølgerne og bundstrømmen ophvirvler de fineste partikler fra bunden. Etablering
af tagrør har ligeledes en afgørende effekt på resuspension, idet de hindrer vandet i at
blæse rundt i bassinet, ligesom de mindsker bølgebevægelser.
Bassinet etableres med en permanent dybde ned til ca. 1,0 m, for dels sikre at regnvandssøen
ikke gror til med tagrør eller lignende, og dels at regnvandssøen i længerevarende
tørre perioder ikke tørrer ud. Bassinet bliver indhegnet og der vil ikke være
adgang for offentligheden. Bassinets sider anlægges med et anlæg 1:1.
Bassinet etableres med tæt bund primært for at undgå udtørring af bassinet. Der skal
udføres geotekniske boring på stedet, som skal fastslå om den opgravede jord er egnet
som vandtæt/lavpermeabel ler membran i bunden af regnvandssøen. Alternativt
skal der lægges bentonitmembran (se ordforklaring forrest i redegørelsen) eller anvendes
et andet lignende materiale.
23 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Udløbet etableres som dykket for at flydestoffer, som lettere partikler og olie, ikke ledes
videre i regnvandssystemet. På denne måde vil bassinet også fungere som olieudskiller.
Pumpestation i bassin Ø-A
Inden for bassinets matrikel etableres en pumpestation, der skal pumpe vandet fra
bassin Ø-A op til regnvandssøen Ø-B (den såkaldte bjergsø). Pumpestation vil kun
være i drift, når der bliver ledt regnvand til bassin Ø-A, og konstrueres således at støjniveauet
fra pumperne i drift ikke vil være til gene for dyr og mennesker og under
grænseværdierne fastsat af miljøstyrelsen.
Pumpestationen bliver etableret i et betonbygværk, som delvist vil være nedgravet.
Det eneste synlige vil formentlig være dæksler, som etableres i niveau med det omgivende
terræn og et stålskab, hvori den elektroniske styring til pumperne vil være.
Trykledning
Fra Bassin Ø-A pumpes vandet via trykledning, der udføres i et plastmateriale, op til
den nye regnvandssø (Ø-B) på toppen af det nærtliggende højdedrag inde i selve
Høje Gladsaxe Park. Trykledningen etableres som styret underboring, hvilket vil sige
at ledningen bliver boret frem fra bassin Ø-A til regnvandssø Ø-B. Det medfører, at
man her ved etableringen undgår at grave åbne lednings render. Der skal kun etableres
enkelte mindre punktudgravningerne, hvorfra den underborede ledning fremføres
fra/modtages i.
Ledningen vil ligge ca. 1-1,5 m under jordoverfladen, og det eneste der vil være synligt
vil være et dæksel på en brønd, som skal etableres ved siden af regnvandssøen Ø-B.
Ny regnvandssø Ø-B (Bjergsøen)
Figur 4.5. Regnvandssø Ø-B (i teksten kaldet bjergsøen)
24 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Den nye regnvandssø etableres med et overfladeareal på ca. 1.900 m², men en konstant
vanddybde på ca. 1 m. Søen etableres med et rensevolumen på 500 m³ og et
magasinvolumen på 1.000 m³.
Det maksimale vandspejl, dvs. når regnvandssøen er maksimal fyldt med regnvand,
vil ligge 0,5 m over det permanente vandspejl. Regnvandssøen etableres med tæt
bund primært for at undgå udtørring. Der skal udføres geotekniske boring på stedet,
som skal fastslå om den opgravede jord er egnet som vandtæt/lavpermeabel ler
membran i bunden af regnvandssøen. Alternativt skal der lægges bentonitmembran
eller lignende.
Regnvandssøen etableres uden sektionering, idet det er projekteret at hovedrenseeffekten
sker i Bassin Ø-A. Der må dog forventes nogen sedimentation i regnvandssøen.Regnvandssøen
etableres med vandbremse, der drosler til maksimalt ca. 140 l/s,
for at sikre at vandet ikke ledes for hurtigt til vandløbet, men stuver op og tilbageholdes
midlertidigt i regnvandssø Ø-B.
Af hensyn til det sikkerhedsmæssige aspekt anlægges regnvandssøens sydside med
anlæg 1:5. Nordsiden anlægges med anlæg 1:10 hvilket vil give gode betingelser for
at nyforvandlede padder kan kravle på land.
Placering af regnvandssø Ø-B på toppen af det grønne areal, vil her ikke fremstå unaturligt,
idet der umiddelbart vest for regnvandssøen i Høje Gladsaxe Park er en højt
beliggende sø.Regnvandssø placeres udenfor område med beskyttede naturtype (§3).
’Bjergvandløb’
Figur 4.6 ”Bjergvandløbet”.
25 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Det nye vandløb fra bjergsøen ned til eksisterende grøft får tilført ca. 140 l/s vand.
Der er ikke nogen naturlig tilstrømning af betydning til det nye vandløb, da det begynder
på toppen af en bakke. Der ledes kun vand til det nye vandløb i sommerperioden,
da vandet by passes tilbage i kloaksystemet om vinteren, når der saltes. I perioder,
hvor det ikke regner, vil vandløbet tørre ud.
Det nye vandløb skal løbe på et meget stejlt terræn, hvor terrænkoten falder 13 m på
ca. 200 m. Der er derfor risiko for erosion af vandløbsbund og brinker, hvis ikke vandføringen
reduceres på vej ned til Hovedkanalen. Vandløbet er derfor dimensioneret
med et meget snoet forløb, ligesom der er indsat 13 styrt for at sænke vandhastigheden
i vandløbet. Der vil herved skabes, hvad man kunne kalde plateauer i vandløbet,
der vil sikre, at vand tilbageholdes i en længere periode for at fremme plante- og dyreliv
tilknyttet vandløbet. Det nye vandløb etableres, så det løber uden om den lille våde
lavning syd for cykelstien, inden det kobles på Hovedkanalen, for at undgå påvirkning
af denne lavning/sø, der er ynglelokalitet for blandt andet spidssnudet frø.
Det nye vandløb er dimensioneret med udgangspunkt i en højdemodel for det område
vandløbet løber i.
Vandløbet er således dimensioneret med en bunddybde på ca. 0,5 m fra højdemodellens
terræn og med et anlæg på 1:4. De nævnte plateauer sikres med planker eller
lignende på tværs af vandløbet. Plankerne dimensioneres til at være ca. 40 cm høje.
Vandet falder således som et lille vandfald over overløbskanten. Opstrøms styrtet sker
en opstuvning af vand. Når der ikke løber vand i vandløbet, vil der i en periode stå
vand her, til glæde for insekter og smådyr, indtil vandet fordamper. Vandløbsbunden
uddybes på en ca. 5 m lang strækning efter hvert styrt, hvorved vandløbets fald udlignes.
Af hensyn til den eksisterende landskabsværdi, vil der blive indbygget mindst muligt
jord i forbindelse med etablering af vandløbet, hvorved vandløbet herved vil fremstå
som en gennemskæring af terrænet.
Det nye vandløb opbygges af græsarmeringssten af natursten, således at brinkerne
kan modstå høje vandhastigheder i perioder. Der vil vokse græs og planter op gennem
stenene, således at vandløbet i perioder, hvor der ikke løber vand, harmonerer
med overdrevsvegetationen i parken. Styrtene kan opbygges af forskelligt materiale,
det kunne f.eks. være azobetræsplanker, eg eller andre naturlig og bestandige materialer,
og styrtene kan også opbygges af større sten. Det skal søges at opnå en synergi
mellem vandløbet og resten af parken f.eks. ved at anvende de samme materieler
til styrtene, som digerne er opbygget af. Det endelig valg af materiale er ikke foretaget
endnu. Dette vil ske i en senere detailprojektering af projektet.
26 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Figur 4.7 Detalje fra visualisering af bjergvandløbet, se nærmere afsnit 11.
Hovedkanal fra ’Bjergvandløb’ og frem til udløb fra regnvandssø V-C.
Figur 4.8 Hovedkanel fra Bjergvandløb til regnvandssø V-C
27 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Figur 4.9 Hovedkanel fra Bjergvandløb til regnvandssø V-C
Vandet ledes i eksisterende hovedkanal fra ’Bjergvandløbet’ og frem til regnvandssø
V-C, hvor der kun sker beskeden ændringer, herunder oprensning/beskæring af vandløbsbund
og i mindre grad på brinkerne hvor det vurderes relevant.
Derudover skal eksisterende bygværk, som i dag er placeret hvor vandløbet drejer
med syd, erstattes med ny svinerygsplanke, som skal sikre en vandspejlskote opstrøms
herunder i eksisterende § 3 vandhul.
På strækningen sker i dag en tilledning af drænvand fra boldbanerne syd for Høje
Gladsaxe bebyggelsen, hvor omfang og udformning af udløb fastlægges i forbindelse
med detailprojekteringen.
Som beskrevet under afsnit 4.3.2, skal det i forbindelse med detailprojektering vurderes,
om der skal tages særlige hensyn ift. sikring af eksisterende skråningerne ned til
vandløbet langs med institutionen ”Børnehuset Mosen”.
Det skal dog understreges, at projektet kun vil medføre beskedne ændringer ift. eksisterende
forhold.
28 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Vestlige projektdel, tilløbsledning til Regnvandssø V-A.
Figur 4.10: Tilløbsledning til regnvandssø V-A
Det vurderes at den eksisterende tilløbsledning fra Høje Gladsaxe Vest og frem til
regnvandssø V-A kan genanvendes i det nye projekt.
Det skal i forbindelse med detailprojekteringen vurderes, om der skal foretages evt.
renovering af ledningen og tilhørende brønde.
29 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Regnvandssø V-A og V-B
Figur 4.11. Regnvandssø V-A, V-B og den ”udtørrende” regnvandssø V-C.
Regnvandssø V-A og V-B etableres som sektionsopdelte regnvandssøer med to sektioner
i hver af regnvandssøerne. Regnvandssøerne etableres efter samme princip
som bassin Ø-A med tagrør mellem sektionerne, dog med samme rekreative og paddevenlig
form som for regnvandssø Ø-B.
Regnvandssøerne etableres med et overfladeareal på ca. 1.500 m² (V-A) og 2.700 m²
(V-B), med en konstant vanddybde på ca. 1 m.
Søerne etableres med et rensevolumen på hhv. 400 m³ (V-A) og 1.400 (V-B) og et
magasinvolumen på hhv. 400 m³ (V-A) og 1.500 m³ (V-B). Det maksimale vandspejl,
dvs. når regnvandssøen er maksimal fyldt med regnvand, vil ligge ca. 0,5 m over det
permanente vandspejl.
Regnvandssø V-C (infiltrations sø/våd eng)
Regnvandssøen etableres som tørt bassin, hvor bunden udføres forholdsvist plan,
dog med et svagt skråningsanlæg 1:5-1:10 ind mod midten af søen. Udformningen
skal sikre, at vandet fra indløbet fordeles jævnt over hele regnvandssøen og der sker
en optimal nedsivning til de underliggende dræn.
Bunden udføres med først et lag af filtermuld, dernæst fordelingssand og nederst er
dræn som etableres i velegnet filtergrus. Drænsystemet afvander til eksisterende
vandløb via en brønd med en overløbskant indbygget, hvori der installeres vandbremse,
der drosler udløbet ned til ca. 40 l/s.
30 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Overløbskanten etableres ca. i niveau med bund af regnvandssø V-C, hvorved regnvandssøen
med mellemrum vil tørre ud. Hermed opnås mulighed for optimale vilkår
for de typer planter, der hører til på temporære våde enge. Temporær betyder, at der
ikke altid vil stå vand på arealet.
Droslingen sker for, at vandet ikke ledes for hurtigt til vandløbet, og sikrer at vandet vil
stuve op og tilbageholdes midlertidigt i regnvandssøerne V-A, V-B og V-C. Udover
beplantning som visuelt skal give karakter af et vådområde, ønskes også planter som
skal sikre en effektiv filtrering af regnvandet gennem den underliggende muld.
Indenfor regnvandssøen areal etableres 3-4 padde-vandhuller á ca. 20 m², hvor der
permanent vil stå op til ca. 0,4-0,5 m vand.
Dette vil have til formål at forbedre paddernes levevilkår og ynglemuligheder i og i
nærhed af regnvandssøen. Søen etableres med et magasinvolumen på 600 m³. En
visualisering af regnvandssøerne er indeholdt i afsnit 11.
Hovedkanalen frem til overløbsbygværk i Gyngemosen
Figur 4.12. Hovedkanal før rørunderføringen under motorvejen.
Derudover ledes også 40 l/s fra de nye regnvandssøer i den vestlige del af parken (V-
E) ud til Hovedkanalen.
31 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Ved tilledningen af overfladevand fra regnvandsbassinerne, må vandløbets nuværende
maksimal hydrauliske belastning ikke forøges væsentligt, ligesom der ikke må ske
ændring/påvirkning af de nævnte vådområder og den lille § 3 sø nord for motorvejen.
Der må ligeledes ikke ske en afvanding af Gyngemosen, hvilket det vurderes at en
oprensning af hovedkanalen kan have en uhensigtsmæssig indflydelse på.
De nævnte forhold sikres ved etablering af svinerygsplanker, som nærmere beskrevet
i den nedenstående tekst.
For at sikre, at Hovedkanalen kan modtage vandet fra regnvandssøerne, er det som
tidligere nævnt nødvendigt, at skabe passage ved det eksisterende bygværk, og det
anses også for nødvendigt at foretage en oprensning af dele af Hovedkanalen samt
øge dimensionen på ca. 3 eksisterende rørbroer.
Figur 4.13. Hovedkanalen efter motorvejen. Figuren og angivelserne; Vandspejl i
Gyngemosen (A), rørunderløb under motorvejen (B) og nedre udløbsbygværk (C) er
nærmere beskrevet og forklaret i teksten.
Vandspejlet i Gyngemosen (A) på figur 4.11 må ikke komme under kote 18,65 m,
DVR90, og vandspejlet før rørindløbet under motorvejen (B) skal fastholdes ca. i kote
19,55 m, DVR90 3 .
Derfor etableres svinerygsplanker med de anførte koter hhv. før det nedre udløbsbygværk
(C) og før motorvejsunderløbet (B).
3 Dansk Vertikal Reference, DVR90. Se ordforklaring forrest i redegørelsen.
32 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Svinerygsplankerne etableres med bred overløbskant for at hindre yderligere stuvning
ved store afstrømningssituationer – her tænkes konkret på de gener, der kommer på
grund af uhensigtsmæssige oversvømmelser af stisystemet mellem Tingbjerg og
Gyngemosen.
Svinerygsplankerne udføres i naturlige materialer som i øvrigt nævnt under forrige
afsnit vedr. etablering af det nye bjergvandløb i Høje Gladsaxe Park.
Svinerygsplanken fungerer således, at den består at en fast overløbskant, som sikrer
en fast kote på det bagvedliggende vandspejl.
Såfremt der er behov for at enten hæve eller sænke vandspejlet på bagsiden af svinerygsplanken,
kan der isættes ekstra eller fjernes enkelte eller flere planker. Svinerygsplanken
skal dimensioneres i detailprojekteringen, såfremt projektet igangsættes.
4.4. 0-alternativ
Nordvand har undersøgt forskellige alternativer til håndteringen af regnvandet.
Udover hovedforslaget, som det er beskrevet ovenfor, er der med henblik på at vurdere
den bedst tænkelige og mest optimale miljø- og samfundsmæssige løsning, vurderet
et alternativ projekt. Der er desuden i det følgende afsnit redegjort for det såkaldte
0-alternativ, dvs. en undladelse af gennemførelse af et LAR projekt. Alternativer er
beskrevet i afsnit 4.5 og følgende afsnit.
0-alternativet er det alternativ, hvor de fremtidige ændringer ikke etableres. Grundet
de separatkloakeringsprojekter der pt. foregår i oplandet til Høje Gladsaxe Park, hvor
regnvand bliver adskilt fra spildevand, skal der dog i en eller anden grad etableres en
eller anden form for opstuvningsbassiner for regnvand, før det kan ledes til søer og
vandløb.
Ønsket om separatkloakering afstedkommer af at den nuværende situation, hvor
regnvand sammenblandes med spildevand og ledes til renseanlægget, hvilket medfører
en belastning af renseanlægget. Derudover vurderes det at pga. kapacitetsproblemer
i fællesledningerne (fællesledning for spildevand og regnvand), er der et stigende
antal af overløb af spildevand iblandet regnvand til bl.a. Fæstningskanalen og
Utterslev Mose. Det forventes, at dette problem vil blive større i fremtiden pga. de
forventede klimaændringer.
Ingen af de overnævnte punkter er ønskede for hverken Gladsaxe Kommune, Nordvand
A/S, for miljøet eller for Københavns Kommune, som nævnt forventer et stigende
antal overløb af spilde- og regnvand til Fæstningskanalen pga. overbelastning i kloaksystemet
i takt med den stigende regn intensitet. I forbindelse med det stigende antal
overløb vil urenset fællesvand medføre en stigende forurening af miljøet med miljøhæmmende
stoffer. Der er i Gladsaxe Kommunes spildevandsplan 2011-2014 opsat
et funktionskrav for afløbssystemet, om at der ikke må ske opstuvning til terræn hyp-
33 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
pigere end hvert 10. år. For at nedbringe aflastningerne samt sikre mod opstuvning, vil
der være behov for en klimatilpasning.
Det vurderes ikke at være hverken muligt, hensigtsmæssigt eller rentabelt at lade alt
regnvand nedsive lokalt, dvs. alt regnvand fra tage og veje nedsives til grundvandet,
for herved helt at fjerne behovet for et separat regnvandssystem.
Ved dimensionering af regnvandssøerne i øst i Høje Gladsaxe Park regnes der f.eks.
med at kun 50 % af tagarealerne i Grønnemosekvarteret nedsives. Det vurderes ikke
muligt at lade det øvrige regnvand nedsive, idet grundvandet i visse områder står højt,
og der herved er problemer med at allerede eksisterende faskiner i periode står under
grundvandsspejlet.
I deloplandet Marielyst regnes med at en stor del af området nedsives, mens offentlige
vejarealer håndteres ved traditionel regnvandskloakering, og dermed afledes til regnvandsbassin
Ø-A.
I deloplandet Idrætsparken planlægges i øjeblikket et klimasikringsprojekt. Her ses på
forskellige muligheder for en delvis lokal håndtering af regnvand. Der etableres desuden
en forsinkelse af en del af regnvandet inden det ledes til bassin Ø-A. Derfor vil der
under alle omstændigheder være et behov for etablering af regnvandssøer, som alle i
øvrigt skal lægges nedstrøms det opland de afvander, så konklusionen bliver at 0alternativet
ikke reelt er et muligt alternativt.
4.5. Alternativ til hovedprojekt udenfor Høje Gladsaxe Park
Gennemgang af alternative placeringsmuligheder i forhold til Høje Gladsaxe Park,
viser ingen områder, der er tilstrækkelig store til at placere åbne regnvandssøer af de
krævede dimensioner. Alternativt vil man kunne nedgrave og overdække regnvandssøer,
som ex. ville kunne placeres under fodboldbanerne umiddelbart nord for Høje
Gladsaxe Park, hvor der ikke er en risiko for at hverken fredede områder eller beskyttede
naturtyper berøres direkte af gravearbejderne. Herfra ville regnvandet via olieudskiller
og vandbremse tilledes vandløbet i Høje Gladsaxe Park.
34 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Udløb til Høje
Gladsaxe Park
Figur 4.14. Alternativ placering af overdækkede bassiner uden for Høje Gladsaxe
Park.
Dette alternativt vil dog være langt dyrere end hovedprojektet og i øvrigt kræve at
regnvandet pumpes både fra den østlige og vestlige del af oplandene til Høje Gladsaxe
Park.
Derudover vil det ikke være muligt at etablere de naturlige renseprocesser, som der er
i regnvandssøerne, hvilket vil medføre en ringere sedimentation af partikulære stoffer.
Alternativet vil ligeledes ikke bidrage positivt hverken naturmæssigt eller rekreativt til
Høje Gladsaxe Park, som det klart forventes af hovedprojektet.
En placering af regnvandssøerne, hverken åbne eller overdækkede, uden for Høje
Gladsaxe Park vurderes derfor ikke at være et muligt alternativt.
4.6. Alternativ til hovedprojekt indenfor Høje Gladsaxe Park
Nordvand A/S har ligeledes undersøgt to mulige placeringsalternativer inden for Høje
Gladsaxe Park for etableringen af regnvandssøerne i henholdsvis øst og vest.
Østlige del af Høje Gladsaxe Park
Placeringen af Bassin Ø-A ligger fast da der sker en udvidelse af et allerede eksisterende
regnvandsbassin, beliggende udenfor det fredede område i parken.
Det østlige område er analyseret med henblik på en alternativ placering til regnvandssøen
Ø-B. Den mest oplagte placering ville være den allerede eksisterende sø beliggende
sydvest for Skolesvinget. Vandet fra Bassin Ø-A vil stadig skulle pumpes til
søen, men løftehøjde for vandet vil være noget mindre.
35 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Regnvandssø Ø-B =
Eksist. §3 sø
Figur 4.15. Alternativ placering af regnvandssø Ø-B i øst.
Denne løsning er fravalgt da søen/mosen er beskyttet i henhold til § 3 i Naturbeskyttelsesloven.
Der er yderligere registreret forekomst af Bilag IV arten spidssnudet frø
som beskrevet senere i redegørelsen. Begge dele gør, at der skal udvises særlig forsigtighed
omkring eventuel påvirkning af den pågældende sø, selvom besigtigelser
viser, at naturforholdene ikke er optimale her på grund af meget kraftig tilgroning af
vådområdet.
På trods af at der sker en kraftig reduktion af suspenderet stof og forurenende stoffer i
bassin Ø-A, må der forventes at blive ført en mindre mængde stoffer og suspenderet
stof videre til § 3 søen, der muligvis kan påvirke floraen og faunaen i søen/mosen.
Ligeledes skal det tilføjes, at søen vil skulle oprensesmed års mellemrum.
En ændring af søen vil endvidere kræve en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens
bestemmelser, i modsætning til placeringen i ’Hovedprojektet’.
Den planlagte placering af Ø-B i ’Hovedprojektet’ er valgt ud fra et landskabeligt udtryk.
Der ligger i dag en sø vest for den planlagte placering af V-B. Denne sø ligger
også på et højdedrag, hvorfor det vurderes at placeringen af V-B vil harmonere fint i
landskabet.
Vestlige del af Høje Gladsaxe Park
Som alternativ til placeringen af regnvandssøerne V-A og V-B er området lidt nord for
blevet vurderet, da oplandet vest for Høje Gladsaxe i dag har udløb til det eksisteren-
36 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
de vandløb i området. Det er endviderede det område Gladsaxe Kommune ville give
tilladelse til at anvende til etablering af regnvandssøer.
Figur 4.16. Alternativ placering af regnvandssøerne i vest.
Den alternative placering af regnvandssøerne er fravalgt, da løsningen vil kræve at
vandet pumpes for at komme videre fra den første regnvandssø og videre til de næste
følgende regnvandssøer.
I øvrigt vil denne løsning medføre et relativt større indgreb i arealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens
§ 3. Det vurderes, at alternativet ville fremstå som et mindre naturligt
element i overdrevet.
Den planlagte placering af både regnvandssøerne V-A, V-B og infiltrationsbassinet V-
C vil i højere grad bidrage positivt til den landskabelige karakter og virke naturligt, da
de anlægges i et lavereliggende område. Det er desuden et væsentligt aspekt, at man
ved valg af hovedprojektet vil undgå etablering af et pumpesystem i den vestlige del af
projektområdet.
37 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
5. LOKALISERING OG PLANFORHOLD
I det følgende afsnit er der givet en generel beskrivelse af området, sammenhæng
med naboarealer, nuværende vand- og naturforhold og de planlægningsmæssige
forhold området er underlagt. Planlægning omfatter her kommuneplanen, lokalplaner,
den gældende fredning for store dele af projektområdet og på anden måde beskyttede
og lovgivningsmæssigt regulerede arealer.
5.1. Generel beskrivelse af området
Størstedelen af Høje Gladsaxe Park fremstår som et stort ekstensivt plejet parkområde,
mens Gyngemosen, som navnet antyder, er et egentligt moseområde med mindre
parkprægede arealer. Gyngemosen ligger i områdets vestlige del og gennemskæres
af Hillerødmotorvejen og strækker sig mod syd ind i Københavns Kommune. Begge
områder er fredet og Gladsaxe Kommune og Københavns Amt har udarbejdet en
plejeplan for Gyngemosen og Høje Gladsaxe Park. 4
Plejeplanen er udarbejdet i medfør af den fredning af Gyngemosen og Høje Gladsaxe
Park, som er beskrevet i afsnit 5.7. I afsnittet er også beskrevet de vigtigste elementer
i plejeplanen, som har relevans for nærværende projekt.
Vegetationen omfatter større overdrevsområder syd for Høje Gladsaxe bebyggelsen.
Mod øst er overdrevsarealet omkranset af buske som hvidtjørn, mirabel og kornel, og
langs Høje Gladsaxevej findes et regnvandsbassin med fugtigbundsvegetation. Syd
for dette ligger en rund boldbane i et skovpræget område med blandt andet ahorntræer.
Omkring den sydøstlige sø/mosehul i parken er pilekrattet ryddet, og der er derved
dannet fugtig eng og sumpvegetation. Skråningerne mod mosehullerne er overdrevslignende.
Søen mod vest er primært omgivet af askeskov, og langs den asfalterede sti i området
findes flere fugtige lavninger med starsump og sumpstrå. Ved det tilgroede vandhul
nærmest broen til Tingbjerg ligger lunde med bøg, eg og ægte kastanje.
Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen indgår som en væsentlig del af en grøn kile
gennem Gladsaxe Kommune og forbinder Utterslev Mose/København med den grønne
kile Hjortespringskilen der mod vest leder ud til Stormosen i Egedal Kommune.
4 Plejeplan for Gyngemosen og Høje Gladsaxe Park. Udarbejdet af Københavns Amt og Gladsaxe
Kommune. Konsulent: Landskabsarkitekterne Roskilde. Landskabsarkitekter MDL 2006.
47s.(Plejeplan 2006)
38 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Figur 5.1 Plejeplanen for projektområdet.
Gyngemosen er især dækket af starsump og områder med højstauder domineret af
almindelig mjødurt, men her er også områder med åbent vand og ellesump med rødel.
Den rigeste flora i Gyngemosen findes i moseområderne nær nogle af søerne. 5 Vegetationen
er nærmere beskrevet og analyseret i afsnit 5.4.
I projektområdet optræder et større antal pattedyr og fugle. For pattedyrene blandt
andet egern, ræv, hermelin, grævling og flere arter flagermus. Fuglelivet i
området er rigt og omfatter blandt andet spurvehøg, musvåge, vandrikse, græshoppesanger,
sivsanger, nattergal og i sensommeren også flokke af gæs. Af krybdyr og
padder er der fundet stor og lille vandsalamander, snog, stålorm, almindeligt firben,
spidssnudet frø og butsnudet frø, skrubtudse og grøn frø. De forskellige faunistiske
taksonomiske grupper med betydning for projektets gennemførelse er nærmere beskrevet
i afsnit 5.6.
5 Naturplan 2010.
39 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Der er en række asfalterede stier gennem Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen, men
desuden også flere grusstier og såede gangstier gennem terrænet. Områdets beboere,
skoler og institutioner har direkte adgang til området. Området nord for Hillerødmotorvejen
er tilgængeligt via to parallelle stier i nord-sydgående retning, og Gyngemosen
er omkranset af en sti. Der er parkeringsmuligheder og busstop ved højhusene,
men der er ikke tydelige ruter fra bebyggelsen og ud i parken. Balancen mellem benyttelse
og beskyttelse i Høje Gladsaxe Park giver mulighed for picnic ved bordebænkepladserne
i syd, leg på boldbanerne og cykel- og gåture. Det er tilladt at fiske i
alle søer i området. De åbne græsarealer slås på nuværende tidspunkt en gang om
året uden opsamling af græsset.
Den nævnte plejeplan er udarbejdet med udgangspunkt i en kendelse om fredning af
området fra år 2000, og planen indeholder en række specifikke ønsker til naturpleje i
området, det gælder blandt andet at:
• De biologiske, landskabelige og rekreative værdier i området skal opretholdes og
forbedres.
• Færdslen i området skal reguleres således, at der eventuelt etableres flere stier i den
nord- og østlige del af parken, mens tilgængeligheden i de øvrige områder bevares på
nuværende niveau.
• Området skal sikres som en del af det regionale system af grønne områder med
særligt fokus på sammenhængen med Utterslev Mose, Vestvolden og Hjortespringkilens
grønne områder. 6
5.2. Planlægningsmæssige forhold
5.2.1 Kommuneplan og fingerplan
Gladsaxe Kommune er planlægningsmæssigt reguleret i Kommuneplan 2009, der
udstikker visioner, mål og retningslinjer for den fysiske udvikling i Gladsaxe Kommune
i perioden frem til 2021. 7
Kommuneplanen fastlægger rammebestemmelser for de enkelte delområder, hvor
den planlagte anvendelse er beskrevet. Rammebestemmelserne er en forudsætning
for eventuel lokalplanlægning.
I kommuneplanen fremgår det for lavbundsarealer at byggeri og anlæg så vidt muligt
skal undgås. Eventuelt nødvendigt byggeri og anlæg skal udformes, så det ikke forhindrer,
at et lavbundsareal i fremtiden kan genetableres som vådområde eller eng.
Placeringen af lavbundsarealerne i kommuneplanen fremgår af figur 5.2.
6 Plejeplan for Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen.
7 http://www.gladsaxe.dk/Default.aspx?ID=46592
40 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Lavbundsarealerne bliver i nogen grad berørt af projektets gennemførelse.
Figur 5.2 Lavbundsarealer som de er afgrænset i kommuneplanen.
I kommuneplanen er den såkaldte grønne struktur i kommunen afgrænset med tilhørende
retningslinier. Som en del af den grønne struktur er udpeget regionale friluftsområder.
De regionale friluftsområder er udpeget til overvejende almen, ikke bymæssig
rekreativ anvendelse. I forbindelse med planlægning og administration skal der i
afvejningen med andre arealanvendelsesinteresser lægges særlig vægt på at sikre de
regionale friluftsområders rekreative funktion.
Områder, der indgår i den grønne struktur skal så vidt muligt friholdes for yderligere
bebyggelse og anlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssige formål. Områderne
skal samtidig friholdes fra anlæg til organiserede fritidsformål, som begrænser befolkningens
adgang til og benyttelse af områderne til almene, rekreative formål. Den
grønne struktur skal ses i sammenhæng med ”Fingerbyens grønne kiler” der administreres
i overensstemmelse med godkendte planer for de enkelte kiler.
41 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Det fremgår nærmere af Landsplandirektivet Fingerplan 2007 8 der fastlægger retningslinier
for udviklingen i hovedstadsområdet. Fingerplanen sætter de overordnede
rammer for blandt andet Gladsaxe Kommunens udbygning og erstatter en række af
regionplanens retningslinjer om byudvikling i hovedstadsområdet. For Gladsaxe drejer
det sig specielt om stationsnærhedsprincippet, om letbanen i Ring 3 og om muligheden
for at planlægge omdannelse af de nedslidte erhvervskvarterer langs Ring 3. Fingerplanens
retningslinjer er indarbejdet i kommuneplanen og er bl.a. udmøntet i afsnittet
”Retningslinjer”.
På figur 5.3 er vist den grønne struktur. Som det fremgår, er hovedparten af projektområdet
udpeget som regionalt friluftsområde.
.
Figur 5.3 Den grønne struktur herunder regionale friluftsområder i kommuneplanen
Endelig er der med relevans for LAR projektet udpeget en række beskyttelsesområder
i kommunen. Inden for de udpegede beskyttelsesområder må tilstanden eller arealan-
8
http://www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Planlaegning_i_byer/Hovedstadsomraadet/Fingerpla
n_2007/
42 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
vendelsen af særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer
ikke ændres, hvis det forringer deres værdi eller muligheden for at styrke eller genoprette
deres værdi. Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdernes bevaringsværdier
eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan.
Tilstanden og arealanvendelsen i beskyttelsesområderne må kun ændres,
såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og såfremt
det ud fra en konkret vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særligt værdifulde
sammenhængende helheder eller enkelte elementer.
På figur 5.4 er vist de udpegede beskyttelsesområder i kommuneplanen. Som det
fremgår af figuren er store dele af projektområdet omfattet af denne udpegning.
.
Figur 5.4 der viser de udpegede beskyttelsesområder i kommuneplanen
Sideløbende med udarbejdelsen af Kommuneplan 2009 er udarbejdet statslige vand-
og naturplaner efter miljømålsloven. Disse indeholder bindende mål og indsatsprogrammer,
der har retsvirkning for kommuneplanlægningen. Det samme gælder råstofplanerne,
der udarbejdes af regionsrådet.
Formålet med vandplanerne, der er under implementering, er at forbedre hele Danmarks
vandkredsløb for søer, vandløb, kyster, fjorde og grundvand, så vandet kan
43 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
flyde rent og naturligt igennem det danske landskab. Der er i alt 23 vandplaner som
led i gennemførelsen af EU´s vandrammedirektiv, der helt overordnet skal sikre et
forbedret vandmiljø på tværs af landegrænser i hele EU.(Vandplan 2011).
Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen er omfattet af ”Vandplan 2.4 Køge Bugt”. Der er
en række målsætninger i planen for vådområder i Gladsaxe Kommune, herunder følgende
målsætninger for nærtliggende vådområder:
Utterslev Mose: God økologisk tilstand
Fæstningskanalen: Godt økologisk potentiale
Mindre søer og vandområder, der ikke er specifikt målsat i vandplanen, skal som udgangspunkt
også leve op til et krav om ”god økologisk tilstand” i 2015. Det omfatter
blandt mange andre søerne og vandområderne i projektområdet.
Naturplanerne har til formål at sikre planlægningen for de udpegede internationale
beskyttelsesområder, de såkaldte Natura 2000 områder. Som beskrevet i afsnit 5.3 vil
nærværende projekt ikke kunne påvirke nogen af disse planer.
5.2.2 Lokalplaner
Der er en række gældende lokalplaner for Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen. Området
dækket af disse planer er vist på figur 5.5.
De nævnte lokalplaner omfatter:
BP 23. Partiel byplan 23 For Lunde- Hyldegården.
Plan der dækker Høje Gladsaxe og anden (nu) eksisterende bebyggelse indenfor
det areal der er vist på figur 5.5. Byplanen vedrører reelt ikke selve
parkarealet.
LP 138. Lokalplan for Skolebotanisk Have, Høje Gladsaxe Kvarteret.
Lokalplan der vedrører et område lige nord for Hillerødmotorvejen. Den vestlige
del af området er planlagt til offentligt formål, daginstitutioner, park med stiforbindelse
og adgangsvej til den østlige del, der er planlagt anvendt til offentligt
formål, daghaver, park med stiforbindelse.
LP 134. Lokalplan for Blaagaard Statsseminarium og Enghavegård skole,
Mørkhøj institutionskvarter.
Lokalplanen vedrører kun bygninger og veje, men regulerer ikke det omfattede
grønne område i Gyngemosen.
LP 200. Lokalplan 200 med tillæg 1. vedrører alene en blandet bebyggelse inklusive
butikker vest for Gyngemosen. Planen regulerer ikke det grønne område
i Gyngemosen.
44 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Figur 5.5. Gældende lokalplaner for Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen.
Områdets fredning er nærmere beskrevet i afsnit 5.7.
5.2.3 Kommuneplantillæg til Kommuneplan 2009
Der vil i forbindelse med projektet blive udarbejdet et kommuneplantillæg med tilhørende
strategisk miljøvurdering af dette. Kommuneplantillægget vil sikre muligheden
for gennemførelse af projektet med henvisning til nærværende redegørelse. 9 Miljørapporten
udarbejdes idet det vurderes at projektet vil have en væsentlig indflydelse
på miljøforhold, som det også fremgår af redegørelsen her.
Miljørapporten vil henholde sig til nærværende VVM redegørelse, men skal også indeholde
et forslag til overvågningsprogram. Det er her Gladsaxe Kommunes vurdering
at der skal foretages løbende overvågning af naturområderne i forbindelse med den
regelmæssige pleje af områderne.
5.3. Sociologi
Der er i oplandet til Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen mange bebyggede arealer
og et stort antal beboere, der potentielt kan udnytte de grønne områder. Der er alene i
9
SMV. Miljøvurderingsloven, bekendtgørelse nr. 936/2009 af lov om miljøvurdering af
planer og programmer
45 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Høje Gladsaxe byggeriet omkring 4.000 beboere. Udnyttelsen spænder vidt fra anvendelse
af området som transportkorridor, anvendelse til rekreativ udnyttelse, der
spænder fra stille naturoplevelser, solbadning til hundeluftning, gåture, motionsløb og
andre sportsaktiviteter.
Der er i området etableret mange publikumsfaciliteter i form af asfalterede veje, grusveje,
grønne gangstier, slåning af græsarealer til sportsaktiviteter og solbadning, opsat
bænke, papirkurve m.m. Der er forskellig tilgængelig i området, hvor det nord for motorvejen
er muligt hovedsageligt at færdes overalt, med undtagelse af visse af vådområderne,
mens der syd for motorvejen, i den centrale del af Gyngemosen er et større
relativt ufremkommeligt område.
Plejeplanen der er vedtaget for området har formål der både er rettet mod den rekreative
brug og for at fremme det biologiske indhold i specielt den fredede del af området.
5.4. Natura 2000
Der er ingen udpegede internationale beskyttelsesområder i nærheden af projektområdet.
På figur 5.6 nedenfor er de nærmeste områder udpeget under EU Habitatdirektivet
og Fuglebeskyttelsesdirektivet, de såkaldt Natura 2000 områder vist.
Figur 5.6. Kortudsnit fra Miljøportalen, der viser de Natura 2000 områder, der er udpeget
nærmest projektområdet. Der er yderligere forklaring i teksten.(Fra Miljøportalen:
http://kort.arealinfo.dk/)
46 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Som det fremgår, er det nærmeste udpegede internationale beskyttelsesområde Brobæk
Mose og Gentofte Sø, der ligger i en afstand på ca. 3 km ”opstrøms”. ”Nedstrøms
er de nærmeste områder ”Saltholm og omliggende hav..” og ”Vestamager og havet
syd for …”.
Brobæk Mose og Gentofte Sø er udpeget for flere naturtyper og arter, men udpegningsgrundlaget
vurderes specielt at være truet af påvirkning af atmosfærisk kvælstofdeponering
(eutrofiering). Desuden er tilgroning og invasive arter en trussel for naturværdierne
flere steder i området. 10
Der er ingen af de nævnte områder, herunder området ved Gentofte sø, der på nogen
måde vil blive påvirket af gennemførelsen af LAR projektet i Høje Gladsaxe Park.
Centralt for gennemførelsen af direktivet er beskyttelsen af levestederne for de arter,
der optræder på direktivets Bilag IV. Forekomst af disse arter og eventuelle påvirkninger
af deres levesteder ved gennemførelsen af projektet er beskrevet i andre afsnit i
redegørelsen.
5.5. Beskyttede naturtyper
I det følgende redegøres for udbredelsen af de beskyttede naturtyper i Høje Gladsaxe
Park og Gyngemosen, samt deres floristiske sammensætning. Oplysningerne om de
naturbeskyttede arealers flora bygger på feltregistreringer i Høje Gladsaxe Park og
Gyngemosen henholdsvis den 25. april, den 9. maj og den 21. juni 2012. Fokus ved
disse feltundersøgelser blev lagt på de områder, hvor bassinerne skal udgraves og
hvor naturbeskyttede arealer potentielt oversvømmes, mens undersøgelserne var
mere ekstensive i resten af parken. De ekstensive undersøgelser blev foretaget for at
undersøge om vegetationen i de intensivt undersøgte områder var repræsentative i
forhold til andre områder i parken med samme naturtype.
Der er endvidere lavet en sammenligning med tidligere botaniske registreringer fra
parken foretaget af Orbicon i 2007 11 og med botaniske data fra Danmarks Miljøportal 12 .
For at fremme læsevenligheden er artslisterne fra de mange naturbeskyttede arealer i
henholdsvis Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen sammenfattet på skemaform, se
tabel 5.1. Det skal bemærkes at § 3 udpegningen på Danmarks Miljøportal og Arealinfo
13 kun er vejledende og en endelig afgørelse om et givent naturareal er omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 3 eller ej, kan kun afgøres ved en vurdering i felten.
10
http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Natura2000/Natura_2000_planer/Se_Pl
anerne/126_246/141_Brobaek.htm
11 Per Nissen Grøn - Orbicon A/S (2008): Vandområder i Gladsaxe Kommune 2007
12 www.naturdata.dk
13 www.arealinfo.dk
47 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
For arealer omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven gælder følgende:
”§ 3. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over
100 m 2 , eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljøministeren efter indstilling fra
kommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige
vedligeholdelsesarbejder i vandløb.
Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af
1) heder,
2) moser og lignende,
3) strandenge og strandsumpe samt
4) ferske enge og biologiske overdrev,
når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er
nævnt i stk. 1, er større end 2.500 m 2 i sammenhængende areal.
Stk. 3. Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er
mindre end 2.500 m 2 , når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er
omfattet af beskyttelsen i stk. 1. ” 14
Det er kommunalbestyrelsen der er myndighed på området og fysiske ændringer af et
§ 3-område kræver derfor en forudgående tilladelse fra Gladsaxe Kommune som
nærmere beskrevet i afsnit 5.2.
I projektområdet findes både søer, moser, enge og overdrev. Flere af de beskyttede
naturarealer er meget små og enkeltvis er flere af dem langt under lovens minimumsareal
på 2500 m2 (for søer er minimumsarealet kun 100 m2). Da de er fysisk sammenhængende
med andre naturarealer er de dog stadig omfattet af naturbeskyttelseslovens
§ 3.
Kun naturarealer som vil kunne blive påvirket af projektet med de nye regnvandssøer
vil blive omhandlet i dette afsnit. Naturarealer som ikke vil blive påvirket eller ”ikke
naturbeskyttede” arealer, der påvirkes af projektet, vil ikke blive nærmere beskrevet.
Bjergsøen vil som eksempel hovedsageligt blive etableret på et areal, der indgår i
fredningen, men ikke er omfattet af den vejledende udpegning af beskyttede naturtyper
i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 3. Det skal bemærkes at en påvirkning både
kan være positiv eller negativ.
5.5.1 Naturbeskyttede områder i Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen
De områder hvor de nye bassiner skal udgraves er med de beskyttede naturtyper
”overdrev” og ”mose”. Endvidere påvirkes potentielt flere mindre vandhuller (dog midlertidige
vandhuller), samt moseområder af det vand som afledes fra de nye regnvandsøer.
De § 3 områder der kan blive påvirket af projektet er indtegnet på nedenstående
kort.
14 www.retsinfo.dk
48 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Figur 5.8 På figuren ses de vejledende udpegede beskyttede naturtype og diger. (Fra
Miljøportalen)
5.5.2 Beskrivelse af naturtypen overdrev
Overdrev er oprindeligt betegnelsen for landsbyernes udmark, det vil sige de områder
der lå mellem landsbyerne og som blev brugt til græsning. I dag er betegnelsen overdrev
fastlagt ud fra botaniske kriterier og defineres som et åbent område uden dominans
af vedplanter og med en artsrig vegetation af græsser og tokimbladede urter, der
trives på tørre arealer typisk med kontinuerlig græsning. Overdrev hører til nogle af
vores mest artsrige plantesamfund og en lang række af de danske rødlistede plantearter
har deres naturlige voksested på overdrevene. Naturtypen er dog gået voldsomt
tilbage, da den er helt afhængig af afgræsning eller slåning for at bibeholdes på dette
”ustabile” successionsstadie.
5.5.3 Beskrivelse af naturtypen mose/eng
Der findes principielt 2 forskellige typer af moser, nemlig de ombrogene (højmoser) og
de minerogene (kær). Højmoser er karakteriseret ved at de udelukkende tilføres vand
49 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
fra nedbøren, mens kærene er karateristeret ved tilføres af vand fra både fra nedbøren
og fra grundvand. Moserne i Høje Gladsaxe Park har oprindeligt haft karakter af
højmose, men tidligere tiders tørvegravning har resulteret i at de i dag vil blive betegnet
som typiske minerogene moser. Mosevegetationen er karakteriseret ved højtvoksende
plantearter, der trives på fugtige arealer. Afgræsses eller afslås vegetationen i
en mose vil den udvikle sig til en eng, med mere lavtvoksende lyselskende fugtigbundsarter.
5.5.4 Overdrevsarealerne i Høje Gladsaxe Park
Cirka 27 ha. svarende til 270.000 m2 i Høje Gladsaxe Park er udpeget med den § 3beskyttede
naturtype overdrev. Hovedparten af overdrevsarealet fremstår dog som
stærkt kulturpåvirket og har mere præg af fælledgræs end egentligt overdrevspræg.
Vegetationen er helt dommineret af græsserne draphavre, eng-rævehale, engrottehale
og eng-svingel. Der er kun et mindre islæt af tokimbladede urter og der blev
ved besigtigelsen ikke registret nogle arter af halvgræsser. Den invasive art sildig
gyldenris er registreret flere steder, specielt på de lidt mere fugtige partier. En komplet
artsliste for overdrevet fremgår af tabel 5.1.
Figur 5.9: De dele af overdrevet hvor de nye regnvandssøer skal udgraves adskiller
sig ikke positivt (eller negativt) fra de andre dele af overdrevsarealerne i parken. I
baggrunden (venstre side af billedet) ses en lille lavning hvor en af de seriekoblede
regnvandssøer er projekteret udgravet.
50 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Overdrevsvegetationen bærer præg af at den er forholdsvis ”ny”. Overdrev med en
karakteristisk flora – herunder de mere sjældne plantearter - er som oftest meget gamle
og har i flere menneskealdre ikke været opdyrket, men anvendt til kontinuerlig afgræsning,
der holder hurtigvoksende konkurrencer arter nede og skaber lys og opvækstmuligheder
til mere nøjsomme planterater. Det vurderes ikke at overdrevsvegetationen
i Høje Gladsaxe Park vil kunne udvikle sig til et karakteristisk overdrev med
sjældnere plantearter uden en fremtidig afgræsning og selv med afgræsning vil det
være tvivlsomt, da der mangler frøkilder til at plantearterne kan indvandre. Den nuværende
pleje består i en årlig slåning af vegetationen i vækstsæsonen med slagleklipper
uden fjernelse af det afslåede materiale.
Denne plejemetode fjerner ikke næringsstoffer fra humuslaget og sammenholdt med
den kontinuerlig tilførsel af næringsstoffer – dels fra den atmosfæriske deposition og
dels fra den ikke ubetydelige mængde næringsstoffer der tilføres lokaliteten via urin og
ekskrementer fra hunde, vurderes vegetationen at vedblive med at være dommineret
af hurtigvoksende konkurrencestrateger.
5.5.5 Moseområderne i Høje Gladsaxe Park
I den sydlige del af det store overdrevsområde er et mindre lavbundsområde udpeget
med den § 3-beskyttede naturtype mose (benævnes herefter ”lille mose syd”). Mosen
er kun cirka 800 m2, men da den ligger i umiddelbar tilknytning til det store overdrevsareal
er den beskytter, selvom den er under mindstekravet på 2500 m2. En af de seriekoblede
regnvandssøer er projekteret til at blive udgravet i denne lavning og mosen
påvirkes derfor helt konkret af projektet. Der er ikke noget permanent vandspejl i mosen
og vegetationen er helt domineret af bredbladet dunhammer. Derudover vokser
andre fugtigbundarter som lyse-siv, alm. mjødurt, hamp hjortetrøst, lådden dueurt,
eng-karse, kær-guldkarse mfl. Der er ikke blevet registreret sjældne eller usædvanlige
plantearter i ”lille mose syd”.
Lige nord for kommunegrænsen mellem Københavns kommune og Gladsaxe kommune
ligger et større sammenhængende moseområde (benævnes herefter ”store
mose”). Mosen er med flere mindre søer og vandhuller. Et af vandhullerne er ikke med
permanet vandspejl men tørrer som oftest ud i løbet af sommeren (sø nr. 2, se kapitel
5.6.1). Det skal bemærkes at denne ”sø” ikke er registret som sø, men som mose på
Danmarks miljøportal. Der er ikke projekteret anlægsarbejder i denne del af Høje
Gladsaxe Park, men projektet vil medføre en periodisk øget tilførsel af renset regnvand
til moseområdet, da vandet fra de seriekoblede regnvandssøer skal bortledes
gennem den eksisterende grøft, der gennemskærer moseområdet.
Vegetationen i ”store mose” kan karakteriseres som en typisk højstaudevegetation
med hurtigvoksende arter der trives på næringsrig fugtig jordbund, med karakteristiske
arter som tagrør, hjortetrøst, lådden dueurt, bredbladet dunhammer, eng-rævehale og
stor nælde. Den invasive art sildig gyldenris trives ligeledes i ”store mose” og er repræsenteret
med flere kloner.
51 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Der er en del forskellige plantearter i ”store mose” men ingen sjældne eller usædvanlige
arter. Den sydligste del (på grænsen til Københavns Kommune) er meget tilgroet
med vedplanter og har karakter af ellesump. Det skal understreges at den del at moseområdet
som ligger syd for kommunegrænsen (og dermed er beliggende i Københavns
Kommune) ikke er registeret som § 3-beskyttet mose i Danmarks Miljøportal, til
trods for at vegetationens sammensætning ikke adskiller sig nævneværdigt fra vegetationen
i Gladsaxe-delen.
figur 5.10: Vandløbet i ”store mose” hvorigennem vandet fra de nye regnvandssøer
skal bortledes. I bagrundes ses den træbevoksede del af ”store mose” omkring kommunegrænsen.
Lige syd for fodboldbanerne ved Høje Gladsaxe bebyggelsen ligger en mindre mose
som er med midlertidigt vandspejl om foråret og i forsommeren (registeret som ”mose”
og ikke som sø på Danmarks Miljøportal – se desuden kapitel 5.6.1, sø nr.8). Mosen
betegnes herefter som ”lille mose nord”
Projekter involverer ikke anlægsarbejder i dette vådområde, men det nye vandløb er
projekteret i umiddelbar nærhed til vådområdet og en forventet øget tilførsel af regnvand
vil derfor indirekte kunne give en påvirkning af dette vådområde. Vegetationen er
dommineret af rørgræs, bånd-pil og grå-pil, med islæt af karakteristiske vådbundplanter
knæbøjet rævehale, skov-kogleaks, fliget brøndsel mv.
52 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
5.5.6 Sø og moseområdet i Gyngemosen
Lige syd for motorvejen i den nordligste del af Gyngemosen ligger et større sammenhængende
moseområde med en større sø i den centrale del af mosen. Derudover
gennemskærer en række mere eller mindre tilvoksede kanaler mosen. Moseområdet
betegnes herefter som ”Gyngemosen syd”. Selve søen betegnes som ”Gyngemose
Sø”.
Området er meget utilgængeligt og farligt at færdes i grundet en meget veludviklet
rørsump med hængedynd, der sine steder er flere meter dybt. Der er ikke projekteret
udgravning af regnvandsbassiner i dette område, men vandet fra regnvandsbassinerne
tilledes dette vådområde via en allerede eksisterende rørføring under motorvejen.
Vandløbet, der danner kommunegrænsen mellem Københavns og Gladsaxe Kommune,
vil dog jævnligt skulle oprenses da man ellers risikere tilbagestuvning af vandet
gennem rørledningen. Rørsumpsvegetationen er helt dommineret højtvoksende urter
som tagrør, bredbladet dunhammer, lådden dueurt, eng-rørhvene m.fl.
Selve Gyngemose Sø er klarvandet med en vandybde estimeret til ca. 1,5 meter og
søbunden består af brunt og blødt dynd.
Figur 5.11 Udsigt over den store centralt beliggende sø i ”Gyngemosen syd”
53 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Figur 5.12 Naturtypernes placering tydeliggjort på baggrund af data fra Miljøportalen.
5.6. Kulturhistoriske interesser
Kulturhistoriske interesser omfatter blandt andet beskyttede sten- og jorddiger i medfør
af Museumsloven. Som det fremgår af figur 5.8 er der et beskyttet dige, beliggende
i nord-syd gående retning gennem den centrale del af Høje Gladsaxe Park. Placeringen
af det nye slyngede vandløb fra den såkaldte ”bjergsø” er netop valgt, så det ikke
gennemskærer dette dige.
Der er ingen fredede fortidsminder inde i Høje Gladsaxe Park eller Gyngemosen.
En stor del af Høje Gladsaxe Park udgøres af jorder fra tidligere gårde, de såkaldte
Lundegaards og Hyldegaards jorder. Navnene er nu ”overtaget” af to børnehaver og
et fritidshjem i området. Det fredede område her er et kuperet landskab skabt under
istiden, men præget af den landbrugsdrift, der har foregået i området. 15
Der er i området en række asfalterede stier og klippede gangstier i naturterrænet og
desuden en række temmelig dybe grøfter, hvoraf de fleste tørrer ud i løbet af somme-
15 Årsskrift 1976, Gladsaxe Kulturhistoriske Forening.
54 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
ren. Der er mange små vandhuller skabt under istiden (dødishuller) og fugtige lavninger
i området. 16
Høje Gladsaxe bebyggelsen er opført i perioden 1963 – 1966 og består af ca. 1.950
lejligheder, samt institutioner, butikker, centre, institutioner m.m. Hillerødmotorvejen,
der gennemskærer området, er ligeledes anlagt i 1960’erne.
Plejeplanen for Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen (Plejeplan 2006) har som beskrevet
hovedsigtet at forbedre biologiske, landskabelige og rekreative værdier i området,
at regulere færdslen i området og sikre arealerne som grønt område. Plejeplanen
indeholder ikke specifikke retningslinier eller aktiviteter rettet mod kulturhistoriske
eller arkæologiske værdier.
5.7. Habitatdirektivet, Bilag IV arter
Dette kapitel redegør for forekomsten af Bilag IV-arter i Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen.
Oplysninger om udbredelsen af bilag IV-arter i projektområdet er fremskaffet
via feltarbejde foretaget af Frederik Jensen fra Orbicon i sommermånederne 2012
og feltarbejde fortaget af Per Nissen Grøn fra Orbicon i 2007 17 , 2011 18 og 2012 19 .
Derudover er anvendt oplysninger fra Amphi Consults undersøgelser i Gyngemosen i
2008 20 , samt oplysninger fra Cowis endnu ikke publicerede undersøgelser i 2012 af
padder og flagermus i Københavns Kommune 21 .
For dyrearter omfattet af bilag IV indebærer beskyttelsen et forbud mod 1) forsætligt
fangst og drab, 2) forsætlig forstyrrelse, 3) opbevaring, 4) transport m.m. og 5) at yngle-
og rasteområder beskadiges eller ødelægges. Ynglesteder defineres i den sammenhæng
som arealer, der er af ”afgørende betydning for pardannelse, parringsadfærd,
bygning af reder, æglægning – eller i det hele taget spiller en rolle, når arterne
skal formere sig”. Rasteområder defineres som områder, der er ”af afgørende betydning
for dyr eller grupper af dyr, når disse ikke er aktive. Rastepladser kan også omfatte
strukturer skabt af dyr til at fungere som rastepladser”.
16 Teknisk Baggrundsrapport til Naturplan for Gladsaxe Kommune
17 Per Nissen Grøn - Orbicon A/S (2008): Vandområder i Gladsaxe Kommune 2007
18 Per Nissen Grøn – Orbicon A/S (2011): Undersøgelse af paddebestanden I Gyngemose
Park og 2 småsøer i Gyngemosen 2011 for Gladsaxe Kommune
19 Per Nissen Grøn – Orbicon A/S (2012): Personlig meddelelse
20 Amphi Consult (2008): NOTAT vedrørende afværgeforanstaltninger på Gyngemoseværket
af hensyn til Bilag IV beskyttede arter
21 Martin Vestergaard - Cowi (2012): Personlig meddelelse. Endnu ikke offentlige undersøgelsesresultater
fra Cowis undersøgelser af flagermus- og paddeforekomster i
Københavns Kommune. Med tilladelse fra Linnea Harreby Fosdal - Københavns
Kommune
55 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Direktivbestemmelsen indebærer, at hvor der er en regelmæssig forekomst af bilag
IV-arter, kan der ikke umiddelbart gives tilladelse til aktiviteter, der kan beskadige eller
ødelægge de pågældende arters yngle- og rasteområder.
I projektområdet er det vurderet relevant at undersøge forekomsterne af spidssnudet
frø (Rana arvalis) og stor vandsalamander (Triturus cristatus), der begge vides at forekomme
i søerne i Høje Gladsaxe Park og Utterslev mose. Paddeundersøgelserne
har dog ikke kun omfattet paddearter opført på habitatdirektivets Bilag IV, men alle
paddearter. Artsbestemmelse af padderne er foretaget på baggrund af paddelarver,
voksne og nyforvandlede individer, samt i mindre omfang på artsbestemmelse af ægklumper.
Flagermusundersøgelserne er foretaget i uge 30 og 31 i 2012 ved anvendelse af markedet
bedste ultralydsudstyr (Petterson D1000X), med efterfølgende analyse af lydoptagelserne
med specialsoftware fokuseret på en sikker artsbestemmelse. Arterne
vandflagermus, brunflagermus, langøret flagermus, sydflagermus, skimmelflagermus,
dværgflagermus og troldflagermus er alle registreret i københavnsområdet, om end
ikke alle arterne er lige almindeligt forekommende.
5.7.1 Bilag IV arter i Høje Gladsaxe Park
Ved paddeundersøgelser er hovedvægten lagt på forekomster af ynglende paddearter,
men også smådyrsliv og flora i og omkring vandhullerne er blevet undersøgt.
Skrubtudse, butsnudet frø, spidssnudet frø, lille vandsalamander og stor vandsalamander
yngler med sikkerhed i Høje Gladsaxe Park og benytter desuden parken som
rastehabitat udenfor yngeltiden. Grøn frø er ikke med sikkerhed registret i Høje Gladsaxe
Park.
Tabel 5.1: Ynglende padder i de forskellige søer i Høje Gladsaxe Park. Arter markeret
med * er omfattet af habitatdirektivets Bilag IV. Kort med angivelsen af søernes placering
fremgår af nedenstående figur.
Ynglende paddearter
Sø
1
Sø
2
Skrubtudse x x x x x X x
Sø
3
Butsnudet frø x x x x x X x x
Spidssnudet frø* x x x X x
Lille vandsalamander
Stor vandsalamander*
56 / 156
Sø
4
Sø
5
Sø
6
Sø
7
x x x x X x x
x x X
Sø
8
Sø
9

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Figur 5.13: Placering af de undersøgte søer i Høje Gladsaxe Park. Søerne og forekomst
af padder er nærmere beskrevet i teksten. SF og SV angivelserne ved søerne
hentyder til ynglende padder af henholdsvis spidssnudet frø og stor vandsalamander.
Vandområderne i Høje Gladsaxe Park er alle moderat til kraftigt næringspåvirkede. Sø
nr. 2, 5, 6, 8 og 9 tørrer desuden ud i løbet af sommeren. At et ynglevandhul tørrer ud
i løbet af sommeren kan være en fordel for padderne, da der dermed ikke kan etableres
en fast bestand af fisk i disse vandhuller. Fisk præderer ofte voldsomt på paddeyngel,
dog ikke på yngel af skrubtudser. De spises ikke på grund af haletudsernes
giftighed. Vandhullerne skal dog ikke tørre ud, før paddeynglen er færdigudviklet og
gået på land. For butsnudet frø, spidssnudet frø, skrubtudse og lille vandsalamander
sker dette typisk fra Sankt Hans og fremefter, mens stor vandsalamander først går på
land fra omkring midten af august. Således er det kun sø nr. 1, 3, 4 og 7, hvori det kan
forventes at padderne har ynglesucces hvert år.
57 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Figur 5.14: Sø nr. 2 i Høje Gladsaxe Park der kun er med frit vandspejl i foråret og
forsommeren. I baggrunden ses trafikken på motorvejen.
I Høje Gladsaxe Park har flagermusundersøgelserne i 2012 resulteret i observationer
af fouragerende dværgflagermus, brunflagermus, skimmelflagermus og sydflagermus.
Alle observationer af flagermus er registreret i den sydlige og forholdsvis tilvoksede
del af Høje Gladsaxe Park. Der var ingen observationer af flagermus i tilknytning til de
åbne fælledarealer i den nordlige del af parken til trods for en intensiv eftersøgning.
Der blev umiddelbart efter solnedgang – i det tidlige tusmørke - observeret fouragerende
dværgflagermus under krontaget af en række store lindetræer umiddelbart
nordvest for sø nr. 3. Derudover blev dværgflagermus observeret fouragerende i træbevoksningerne
omkring sø nr. 4. Brunflagermus, sydflagermus og skimmelflagermus
blev alle observeret fouragerende i tilknytning til sø nr. 4 og de tilgrænsende bevoksninger.
Der blev mod forventning ikke observeret vandflagermus i Høje Gladsaxe Park
i forbindelse med undersøgelserne i 2012, men der forligger ældre registreringer af
fouragerende vandflagermus ved sø nr. 3 22 .
Både brunflagermus og vandflagermus har udelukkende hule træer og lign. som rastested
om sommeren, mens skimmelflagermus og sydflagermus udelukkende benytter
bygninger og lign. som sommerrastested. Dværgflagermus benytter både hule
træer og bygninger som rastested sommer og vinter.
22 Per Nissen Grøn - Orbicon A/S (2008): Vandområder i Gladsaxe Kommune 2007
58 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Figur 5.15: Rækken af store lindetræer hvor der i sommeren 2012 blev observeret
flere fouragerende dværgflagermus. Blandt lindetræerne er der enkelte ege.
5.7.2 Bilag IV-arter i Gyngemosen
Både skrubtudse, grøn frø, butsnudet frø, spidssnudet frø, lille vandsalamander og
stor vandsalamander yngler i Gyngemosen og benytter desuden parken som rasteområde
udenfor yngeltiden. Der er 4 søer (benævnes sø 1-4) i Gyngemosen og derudover
er der etableret 3 nye paddevandhuller i parken (benævnes Va 1-3). 2 af paddevandhullerne
er placeret i den del af Gyngemosen der beliggende i Københavns
Kommune, mens det sidste er placeret i Gladsaxe-delen. De to søer i selve tv-byen
indgår ikke i denne statusopgørelse af arter i Gyngemosen omfattet af habitatdirektivets
bilag IV.
59 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Tabel 5.2: Ynglende padder i de forskellige vandområder i Gyngemosen. Arter markeret
med * er omfattet af habitatdirektivets Bilag IV. Fra sø nr. 2 er kun oplysninger om
ynglefund af spidssnudet frø. Det er dog muligt at der yngler andre paddearter i søen,
men ved feltundersøgelserne i 2012 var søen meget udtørret, og der blev ikke registreret
nogle ynglende paddearter. Kort med angivelsen af søernes placering fremgår
af følgende figur.
Ynglende padde- Sø 1 Sø 2 Sø 3 Sø 4 Va 1 Va 2 Va 3
arter
Skrubtudse x ? x
Butsnudet frø x ? x
Spidssnudet frø* x x x
Grøn frø ? x
Lille vandsalamander
Stor vandsalamander*
x ? x
? x
Figur 5.16 Figuren viser den sydlige del af projektområdet. Og de tilgrænsende mulige
ynglelokaliteter. VA 1 og VA 2 er de nyetablerede søer fra 2010 beliggende inde i
Københavns Kommune udenfor projektområdet. De er anlagt som erstatningsvandhuller
for spidssnudet frø. SF og SV angivelserne ved søerne i projektområdet hentyder
til ynglende padder af henholdsvis spidssnudet frø og stor vandsalamander.
60 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Vandområderne i Gyngemosen er alle moderat til kraftigt næringspåvirkede. Både sø
nr. 1 og 2 har meget varierende vandspejl. Sø nr. 1 er dyb og der er selv i tørre somre
frit vandspejl hele sommeren, til trods for store variationer i vandspejlet. Søen er moderat
skygget, og sammenholdt med tilstedeværelsen af fisk, er der derfor kun få ynglende
padder i denne sø, dog fordelt på fire forskellige arter. I forsommeren 2012 var
sø nr. 2 kun med et mindre frit vandspejl. Det er muligt at sø nr. 2 vil tørre helt ud i år
med mindre nedbør og det kan derfor ikke forventes at padderne har ynglesucces
hvert år i dette vådområde.
Figur 5.17: Sø nr. 2 i Gyngemosen er kun med et meget begrænset frit vandspejl i
forsommeren. Det anses som sandsynligt at søen tørrer væk i nedbørsfattige somre.
Sø nr. 3, som er beliggende op mod bebyggelsen i Tingbjerg, er en lille stærkt skygget
og kold branddam, som ikke er velegnet som ynglehabitat for padder. Den store sø nr.
4 – placeret i den nordlige del af Gyngemosen - er den mest velegnede sø til ynglende
padder. Søen er lavvandet med meget undervandsvegetation og en veludviklet rørskov,
som muliggør en sameksistens mellem paddeyngel.
De 2 nye paddevandhuller i København Kommunes del af Gyngemosen, er etableret i
2010, mens det nye paddevandhul i Gladsaxe Kommunes del af Gyngemosen er gravet
i 2011. Da vandhullerne er nyetablerede og dermed endnu uden veludviklet undervandsvegetation
er der endnu ikke registret ynglende padder i nogle af de 3 vandhuller.
Både Va 1 og Va 2 er begge med ekstrem lav vandstand i sommermånederne
61 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
og det er tvivlsomt om de i deres nuværende form vil kunne udvikle sig til velegnede
ynglehabitater for padder.
Der blev i august 2012 under en besigtigelse observeret 15-20 små individer (yngel fra
i år) af spidssnudet frø ved sø Va 2. Der er udfra de øvrige besigtigelser ikke tale om
individer der er udviklet i søen, men det viser at den kan fungere som opholdssted for
yngel, der er vandret dertil fra vådområdet vest for Va 2.
Figur 5.18: VA 1 i Københavns del af Gyngemosen. Billedet er fra d. 21. juni 2012. Det
skal bemærkes at der i juni 2012 faldt 98 mm regn på landsplan, hvilket er 78 % over
normalen for juni måned 23 I august 2012 var den beskedne vandflade på billedet yderligere
reduceret til omkring ¼ af vandarealet på fotoet.
I Gyngemosen har flagermusundersøgelserne i 2012 resulteret i observationer af
dværgflagermus og skimmelflagermus. Aktiviteten var dog meget begrænset med
meget få individer. Derudover foreligger der tidligere registreringer af enkelte individer
af vandflagermus fouragerende over sø nr. 4 24 .
Den lave flagermusaktivitet i Gyngemosen kan skyldes, at der meget få velegnede
rastetræer i nærområdet, da beplantningen i parken primært består af yngre træer der
ikke er velegnede som rastehabitat. Ligeledes er bebyggelserne i lokalområdet mo-
23 oplysning fra DMI´s vejrarkiv
24 Per Nissen Grøn - Orbicon A/S (2008): Vandområder i Gladsaxe Kommune 2007
62 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
derne byggeri, som generelt er mere tæt og uden sprækker og huller som flagermus,
der raster i huse, kan krybe ind i.
5.8. Fugle
Der er i bilag 5 en fugleliste fra DOF-basen for lokaliteten ”Gyngemosen”. DOF-basen
angiver ikke detaljeret hvad dette område geografisk omfatter, men det indeholder
størstedelen af projektområdet, men også arealer i Københavns Kommune. Den samlede
liste vurderes dog at være særdeles velegnet som informationskilde omkring de
fuglearter, der regelmæssigt vil kunne træffes i området. Vurderingerne omkring påvirkning
af fuglearter under anlægsfasen og driftsfasen for LAR projektet vil derfor
bygge på denne liste.
5.9. Pattedyr
Pattedyr der har forekomst i området er allerede til dels beskrevet i afsnittet ovenfor
omkring Bilag IV arter, hvor der er en gennemgang af områdets flagermus.
I plejeplanen for området er nævnt egern, ræv, mosegris og mår. (Plejeplan 2006)
I den tekniske baggrundsrapport for Naturplan for Gladsaxe Kommune nævnes en
række pattedyrarter, bl.a. egern, ræv, hermelin og grævling.
5.10. Andre dyr og dyregrupper i projektområdet
På hjemmesiden fugle og natur 25 er der kun en yderst begrænset artsliste for lokaliteten,
der kun rummer relativt få arter af specielt fugle og planter. Der er ikke her angivet
nogen særligt beskyttelsesværdige arter.
Der vil givetvis forekomme mange rødlistede arter i området, men der er ikke i de undersøgte
skriftlige kilder og hjemmesider på nettet fundet uddybende angivelser og
beskrivelser af sådanne arter, og der er med stor sandsynlighed ingen af arterne, der
vil kunne blive påvirket negativt af projektets gennemførelse.
I plejeplanen for området anføres blandt andet gul engmyre, der er karakter-art for
gamle og relativt uforstyrrede enge og overdrev. Den gule engmyre er ikke registeret i
nærheden af de nye regnvandssøer. (Plejeplan 2006)
I den tekniske baggrundsrapport for Naturplan for Gladsaxe Kommune nævnes at der
i søerne blandt andet findes fiskearterne gedde, skalle og karudse. Der er desuden
25 http://www.fugleognatur.dk/lokalitet.asp?mode=unik&ID=27384 Artslisten for projektområdet
er stærkt begrænset og indeholder kun 22 arter.
63 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
nævnt flere hvirvelløse dyr herunder guldsmedearterne sortmærket kobbervandnymfe
(Lestes dryas) og kileplet-mosaikguldsmed (Aeshna isoceles).
Den førstnævnte sortmærket kobbervandnymfe, må vurderes at være en relativ almindelig
art, med en lokalitetsliste på ”fugle og natur” på 85 lokaliteter. Arten kilepletmosaikguldsmed
er ligeledes en ikke ualmindeligt forekommende art i Danmark med
115 lokaliteter beskrevet på den nævnte hjemmeside ”fugle og natur”.
Der foreligger ikke oplysninger om særlig biodiversitet i grøfter, kanaler og vandløb i
området. De pågældende vandansamlinger vil i nogen grad indeholde de samme arter,
som er nævnt for søerne, men vil som udgangspunkt ikke være ynglested for padderne
optaget på Habitatdirektivets bilag IV. For disse arter vil de grøfter og vandløb
dog kunne fungere som ledelinjer og spredningskorridorer for padderne og andre dyregrupper.
5.11. Fredning
Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen er fredet i en kendelse af 13. juli 2000. Kendelsen
erstatter en tidligere fredning. Formålet med fredningen er, at:
Opretholde og muliggøre en forbedring af de biologiske, landskabelige og
rekreative værdier, der er knyttet til Gyngemosen og Høje Gladsaxe Park.
Regulere almenhedens ret til færdsel i området.
Sikre området som en del af det regionale system af grønne områder, specielt
sammenhængen med Utterslev Mose, Vestvolden og Hjortespringkilens
grønne områder.
Det fredede område er på 53 ha og udgøres af to delområder, hvor den ene del, Gyngemosen,
er opdelt af den gennemskærende motorvej. Fredningen forhindrer terrænændringer,
bebyggelse og anlæg, regulerer pleje og tilsyn, almenhedens adgang
og eksisterende vejanlæg og andre infrastruktur elementer. Pleje der er i overensstemmelse
med fredningens bestemmelser kan ske uden tilladelse efter Naturbeskyttelsesloven.
Fredningen bestemmer at der skal udarbejdes en plejeplan, der blev færdiggjort i
2006. Plejeplanen ligger tæt op af og understøtter fredningens formål. Plejeplanen
opdeler området i 5 delområder.
De fem delområder er vist på figur 5.19.
Delområde A og B bliver ikke direkte berørt af LAR projektet. I delområde C vil regnvandssøerne
blive etableret, herunder forbindelseslinjerne mellem disse. Delområde
D bliver berørt af regnvandssøen V-C som bliver infiltrations sø/våd eng og forbindel-
64 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
seslinjen videre syd ned for motorvejen. Delområde E bliver berørt af de ændrede
afvandingsforhold som beskrevet i afsnit 4.
Fra plejeplanen kan med relevans for projektet og for de fem delområder fremhæves
følgende:
Delområde A: Området skal bevares lysåbent og må ikke springe i skov. Der kan
eventuelt gennemføres en vandstandshævning i området med hensyntagen til den
nuværende udnyttelse.
Delområde B: Området skal sikres som en åben bevoksningsfri zone. Adgangen til
området sikres svarende til de nuværende forhold (i 2006).
Figur 5.19 På figuren ses afgrænsningen af det fredede område og opdelingen af det
fredede område i fem delområder (A til E), som hver har en selvstændig beskrevet
plejeplanlægning. De væsentligste elementer fra plejeplanen med betydning for nærværende
projekt er nærmere beskrevet i teksten.
65 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Delområde C: Tendenser til dannelse af mindre vådområder i den sydlige del fastholdes.
Eksisterende vådområder og vandhuller skal bevares. Det skal generelt sikres at
området ikke springer i skov. Den nuværende rekreative udnyttelse skal opretholdes
og sikres.
Delområde D: De sammenhængende moseområder skal bevares med nuværende
(2006) udstrækning og de for tørvemoser karakteristiske plantesamfund fremmes.
Afvekslingen mellem åbne og træbevoksede partier skal bevares, tendensen til etablering
af mindre vådområder skal fastholdes og udbygges. Den rekreative udnyttelse af
området skal opretholdes selvom det er ønskeligt at længerevarende ophold i vådområderne
skal reduceres.
Delområde E: Det uberørte præg skal opretholdes. Det sammenhængende moseområde
skal bevares og de karakteristiske plantesamfund fremmes. Det skal undersøges
nærmere om en generel vandstandshævning er mulig og ønskelig. En vandstandshævning
kunne gøre området ufremkommeligt og have effekt ind i Københavns Kommune.
66 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
6. MYNDIGHEDSBEHANDLING
6.1. Eksisterende miljøgodkendelser og tilladelser
Der er tidligere givet en række tilladelser til etablering af anlæg og andre indgreb/påvirkninger
i Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen. Der er bl.a. af fredningsnævnet
givet tilladelser til nedgravning af naturgasledning og elforsyningskabel.
6.2. Nye miljøgodkendelser og tilladelser
Gennemførelse af hovedprojekter vil kræve en række tilladelser og politiske vedtagelser:
Det omhandler;
Politisk vedtagelse af VVM redegørelsen
Den politiske vedtagelse vil være baseret på den færdige version af redegørelsen.
Denne har i scooping af indholdet og i færdigt udkast været gennem 2 offentlige høringer.
Indholdet af redegørelsen har desuden som beskrevet været behandlet på en
række møder med Københavns Kommune, lokale beboere, Danmarks Naturfredningsforening
m.m.
Politisk vedtagelse af kommuneplantillæg
Ved vedtagelsen af VVM redegørelsen skal der sideløbende udarbejdes et kommuneplantillæg
for projektet med tilhørende politisk vedtagelse. Det skal i den forbindelse
besluttes om der med denne skal udarbejdes en strategisk miljøvurdering (SMV), der i
givet fald indholdsmæssigt i høj grad vil bygge på VVM redegørelsen.
Tilladelse efter Naturbeskyttelsesloven
Gennemførelse af hovedprojektet vil kræve en tilladelse i medfør af Naturbeskyttelseslovens
§ 3, idet søer, vandløb og mindre tekniske installationer som beskrevet i
redegørelsen i flere tilfælde vil berøre naturtyper omfattet af denne bestemmelse. 26
Tilladelse i forhold til fredning
Tilsvarende vil gennemførelse af hovedprojektet kræve tilladelse fra Fredningsnævnet
med amme begrundelse som anført i relation til tilladelsen efter Naturbeskyttelsesloven.
Tilladelse af vandløbsloven
Projektet omhandler dels etablering af nyt vandløb (Bjergvandløbet) og dels regulering
af eksisterende vandløbsstrækninger.
26 Naturbeskyttelsesloven. LBK nr 933 af 24/09/2009.
67 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Regulering og anlæg af nye vandløb administreres efter Vandløbslovens kap. 6 og
Bek. 1436 om vandløbsregulering og -restaurering m.v.
Ved regulering forstås i henhold til. Vandløbslovens § 16 en ændring af vandløbets
skikkelse, herunder vandløbets forløb, bredde, bundkote og skråningsanlæg.
I henhold til vandløbslovens § 21 må nye vandløb kun anlægges efter vandløbsmyndigheden
bestemmelse. Det samme gælder jfr. vandløbslovens § 17 regulering af
vandløb.
Vandløbsmyndighederne skal derfor ansøges om godkendelse af projektet efter vandløbslovens
bestemmelser.
Udledningstilladelse
I forbindelse med udledning til recipient, værende vandløb, søer/moser og havet skal
udleder have tilladelse til dette af myndigheden.
I forbindelse med separering af kloaksystemer i Gladsaxe Kommune, samt omlægning
af oplandsarealer, kræves det derfor at Nordvand ansøger Gladsaxe Kommune, om
tilladelse til udledning af tag- og overfladevand. I nærværende projekt søges to tilladelser.
Den ene tilladelse søges til eksisterende vandløb, og den anden søges til en
vandløbsstrækning/sø, som bliver etableret i forbindelse med realisering af projektet.
Tilladelsen søges i henhold til lov om Miljøbeskyttelse, kapitel 4, § 28; Spildevandsbekendtgørelsens
kapitel 7, § 12.
Gennemførelse af hovedprojektet vil ikke kræve tilladelse i medfør af Museumsloven §
29, idet det er valgt at etablere åløb og søer, så det beskyttede dige i Høje Gladsaxe
Park ikke berøres. 27
7. KOMMENTARER FRA IDEFASEN
Gladsaxe Kommune udsendte til udvalgte interessenter, og annoncerede også på
nettet, i juni 2012 en beskrivelse af det tiltænkte projekt. Det skete i en 4 siders folder;
”Har du forslag og ideer? VVM af et anlæg til rensning af regnvand i Høje Gladsaxe
Park”. 28 Der er herved formelt tale om såkaldt scoping af projekter, dvs. indhentning
af ideer eller forslag til det videre arbejde med VVM redegørelsen. Det giver grundlag
for offentlig debat og mulighed for at indgive bemærkninger til hvilke miljøpåvirkninger,
der særligt bør belyses i forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen.
27
Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende BEK nr 1511 af
14/12/2006
28
VVM-Hoeje-Gladsaxe-Park-Hoeringsmateriale.pdf
68 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Der fremkom ikke i selve idefasen nogen bemærkninger til beskrivelsen af baggrunden
for projektet, selve projektet og de påvirkninger der ville blive belyst i VVM redegørelsen.
Der blev parallelt holdt et møde med den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening
i begyndelsen af juni 2012, hvor projektet blev præsenteret. DN’s lokalafdeling
for Gladsaxe havde en række bemærkninger til den detaljerede gennemførelse af
projektet, men var generelt positivt indstillet overfor gennemførelsen af dette. Med
baggrund i mødet og de forslag der kom fra DN’s lokalafdeling, blev projektet revideret
på en række punkter, som der er nærmere redegjort for i afsnit 4 med underafsnit.
Generelt vedrører de væsentlige ændringer affødt af ønskerne fra DN, at den vestlige
del af hovedprojektet nu gennemføres uden anvendelse af pumpning af vand, antallet
af søer til tilbageholdelse af regnvandet blev reduceret og et eventuelt oversvømmelsesareal
kunne indgå som del af projektet. Disse punkter og en række yderligere
forslag er blevet indarbejdet i projektet.
Figur 7.1 Forsiden på materialet, hvor Gladsaxe Kommune indkalder ideer og forslag
til projektets gennemførelse.
69 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
8. DETALJERET BESKRIVELSE AF PROJEKTET
Projektet er generelt introduceret ovenfor, hvor der er givet en beskrivelse af alle hovedelementerne
i dette, herunder alternativer til gennemførelse af hovedprojektet. I
afsnittet her redegøres der mere detaljeret for nogle specifikke problemstillinger/effekter.
De beskrivelser er med til at danne baggrund for vurderingerne ift. natur,
miljø, socioøkonomi, kulturhistorie m.m.
8.1. Rensemekanismer i regnvandssøer og bassin Ø-A
8.1.1 Rensning ved tagrør
Plantningen af tagrør på toppen af sektionsadskillelses vil resultere i flokkulering af de
suspenderet partikler i vandet med efterfølgende bundfældning på bagsiden af sektionsadskillelserne.
8.1.2 Rensning i bassin/regnvandssøerne Ø-A, Ø-B, V-A og V-B
Den primære rensning i regnvandssøerne vil ske ved sedimentation, hvor sedimentet
der aflejres i regnvandssøerne er et leret/mudret materiale som ofte er forureningsklasse
4 for olier og tungmetaller. En stor del af de miljøfremmede stoffer der er i vejvand,
primært olie og metaller, har en naturlig høj affinitet 29 til partikler og derfor vil
sorbere (klistre) til partiklerne og sedimentere (bundfælde) til bunden sammen med
dem. En forbedret rensning i regnvandssøer handler derfor om at få en så effektiv
sedimentering som muligt, samtidig med, at resuspension af sedimentet skal undgås.
Erfaringer har vist, at vindeksponeringen af regnvandssøen har en stor betydning for
sedimentationen og i høj grad for resuspension. Blæsevejr vil skabe en cirkulær vandbevægelse
i regnvandssøen, hvor overfladevand sammen med bølger bliver blæst i
én retning, mens bundvandet løber den anden vej. Både bølgerne og bundstrømmen
ophvirvler de fineste partikler fra bunden. For at optimere sedimentationen i regnvandssøerne
skal regnvandssøen derfor designes sådan, at vandet har så rolige og
vindbeskyttende forhold som muligt. I mindre grad vil der ske rensning ved adsorption
af partikler til overfladerne i regnvandssøerne, planteoptag og biologisk nedbrydning.
Der findes ingen klare konklusioner på, at der sker en effektiv rensning via ovenstående
3 rensemetoder, men det formodes, at de bidrager med en beskeden positiv effekt.
8.1.3 Rensning i regnvandssøerne V-C (nedsivningssø)
Regnvandssø V-C designes til at tilbageholde og nedsive afstrømmet nedbør. Regnvandet
i bassinet infiltrerer til underliggende dræn i løbet af timer til dage, og bassinet
29 Denne og andre mere tekniske betegnelser er forklaret i det indledende afsnit efter
indholdsfortegnelsen. Det gælder affinitet og resuspension i afsnittet ovenfor, men
også begreber anvendt i de følgende afsnit.
70 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
står tørt indtil næste hændelse. De fine partikler, som ikke udsedimenterer i regnvandssø
V-A og V-B forventes at bliver filtreret i muldjorden i forbindelse med nedsivning
til underliggende dræn. Via de underliggende dræn ledes det rensede regnvand
til en brønd med vandbremse, hvorfra vandet ledes til eksisterende vandløb. En vandbremse
medfører, at der kun slipper en nærmere begrænset konstant mængde vand
igennem, uanset vandstand.
Som beskrevet renser de våde regnvandssøer ved sedimentation, men også i mindre
grad kemiske og biologiske processer i søerne. Processerne foregår relativt langsomt
i forhold til opstuvningstiden. Ved en typisk dimensionering af regnvandssøerne vil det
derfor primært være det permanent våde volumen, der bidrager til rensningen, mens
renseeffekten i forsinkelsesvolumenet er beskedent.
En veldimensioneret regnvandssø fjerner hovedparten af den del af forureningen, der
knytter sig til partikler, hvilket er sammenligneligt med, hvad der kan opnås i et nedsivningsbassin
30 . Renseeffektmæssigt er der derfor ingen større forskel på de to typer
af regnvandssøer.
Grunden til at anlægge regnvandssø V-C som våd eng, er som tidligere nævnt, udelukkende
ønsket om at etablere en anden naturtype her, som i øvrigt vil stå fin sammenhæng
med regnvandsøerne V-A og V-B, idet det vil bidrage til optimale levevilkår
for padder.
8.2. Vand på terræn
Ved overfladisk afstrømning antages det, at jorden er mættet med vand eller befæstet
(veje, stier, parkeringspladser osv.). I virkeligheden vil noget af nedbøren kunne trænge
ned i jorden, men efter et stykke tid – afhængig af jordens infiltrationskapacitet – vil
vandet ikke længere kunne infiltrere, og overfladen vil herefter reagere som impermeabel.
8.2.1 Valg af model
Der findes forskellige numeriske modeller til beregning af strømning på terræn. En ofte
benyttet model er MIKE Flood, som beskriver strømning på terræn og en kobling til
kloaknet og/eller vandløb. Fordelen ved MIKE Flood er, at samspillet mellem rørledninger
og terræn kan beskrives. Til gengæld er MIKE Flood forholdsvis beregningstung
og input krævende, så det er ikke altid hensigtsmæssigt at opstille MIKE Flood.
En forudsætning for MIKE Flood er desuden, at der findes eller opstilles en MIKE Urban
model for ledningsnettet.
30 Våde bassiner til rensning af separat regnvand. Baggrundsrapport udført af
Jes Vollertsen, Thorkild Hvitved-Jacobsen, Asbjørn Haaning Nielsen, Søren Gabriel Aalborg
Universitet, Aalborg Universitet, Danmaks Tekninske Universitet, Teknologisk institut & Orbicon
A/S - 2012
71 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Til løsning af denne opgave er det i stedet for MIKE Flood valgt at opstille en koblet
MIKE SHE/MIKE 11 model. MIKE SHE inkluderer hele det hydrologiske kredsløb
(nedbør, fordampning, infiltration, overfladeafstrømning, grundvandsstrømning osv.),
men i dette tilfælde benyttes kun modulet til overfladeafstrømning. Dvs. beregningen
svarer til en MIKE Flood beregning – blot uden den underliggende model for ledningsnettet.
Under ekstremregn antages det alligevel, at kloaknettet er fyldt og jorden
vandmættet, så i praksis vil de to beregningsmodeller ikke være væsentlig forskellige.
En forskel kan dog bestå i, at vand fra ledningsnettet kan stuve op på terræn i lavninger
og strømme ned i ledninger i højere liggende områder i MIKE Flood, mens det i
MIKE SHE kun kan løbe på overfladen.
Der benyttes et Manningtal på M=5 svarende til en ru overflade i hele modelområdet. I
mere detaljerede beregninger kan Manningtallet evt. sættes til et højere tal (mindre
ruhed) på veje end for grønne områder. Der benyttes desuden et tilbageholdelsesvolumen
(såkaldt detention storage) på 2 mm, som betyder, at vandet først begynder at
strømme, når der står mere end 2 mm vand på overfladen.
MIKE SHE modellen er koblet til en MIKE 11 model, der beskriver vandets strømning i
åer. Fordelen er her, at der kan indlægges rørlægninger og strukturer som for eksempel
bygningsværker (stryg, styrt, broer osv.). Endvidere kan Manningtallet justeres, så
der rent faktisk afspejler forholdene i vandløbet. En yderligere fordel ved MIKE 11
modellen er, at der kan indlægges punktkilder, hvor ledningsnettet bidrager med såvel
et konstant som et varieret bidrag af vand. I MIKE 11 benyttes et Manningtal på M=20.
Således vil vandløbene kunne transportere vandet væsentligt hurtigere end på det
øvrige terræn.
Tidsskridtet er 1,8 sekunder (af hensyn til den numeriske stabilitet i modellen), og der
regnes på hhv. en syntetisk 100 års regn hændelse (CDS100), jfr. figur 8.1, og en
syntetisk 1 års hændelse (CDS01), jfr. figur 8.2. Diskretiseringen i modellen er 4,8 m x
4,8 m.
Figur 8.1. 100 års regn hændelse (CDS100)
72 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Figur 8.2. 1 års regn hændelse (CDS01)
De er foretaget modellering ved to scenarier:
A: Nuværende forhold, hvor data grundlaget består af det nuværende terræn og vandløbsprofiler.
B: Fremtidige forhold, hvor terrænet er tilpasset ved indlæggelse af bassiner, og vandløbet
er forlænget i opstrøms retning (det såkaldte ”Bjerg Vandløb”).
Denne tilgang giver indblik i præcis hvilke ændringer i afvandingsforholdene, det foreslåede
projekt vil have.
Tilpasning af terræn model og afgrænsning af model område
Den udleverede højdemodel dækker et område på 2 km x 2 km, se figur 8.x. Til støtte
til afgrænsning af selve det område, der modelleres på, er der foretaget en beregning
af strømningsveje efter rejsning af bygninger til 5 m over terræn. Terrænet er tilpasset
ved indlæggelse af fremtidige bassiner, ligesom der er etableret en 2 m høj mur (bagkant),
der forhindrer vandet i så at sige at ”løbe baglæns ud af modellen”. MIKE 11
netværk og profiler er importeret fra VASP.
Under de nuværende forhold tilføres vandløbet vand fra baglandet ud for det fremtidige
regnvandssø ”B”. Denne vandføring er beregnet som et produkt af baglandets størrelse
(7,9 red ha) og CDS 100 / CDS01 års regn hændelsen. Således antages det, at
der ikke er nogen forsinkelse gennem ledningsnettet til udløbet i vandløbet. Af modeltekniske
årsager er det endvidere nødvendigt at tilføre en lille vandføring (1 l/sek.) i
den opstrøms ende af MIKE 11 netværket. Efter etablering af bassiner og forlængelse
opstrøms af vandløb (fremtidige forhold) vil der i regnvandssøerne med betegnelsen
”A”, ”B” og ”C” udstrømme vand fra oplandene nord for bagkanten. I bassinet ”Ø-B”
tilføres modellen en konstant vandføring på 140 l/sek. I regnvandssøerne ”A”, ”B” og
”C” tilføres en tidsserier med vandføringer, der er et produkt af baglandets størrelse
(7,9 red ha) og CDS 100 / CDS01 års regnhændelsen. Således antages det, at der
ikke er nogen forsinkelse gennem ledningsnettet til regnvandssøerne ”A”, ”B” og ”C”.
73 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Figur 8.3. Højdemodel m.m. for projektområdet. MIKE11 netværket er her vist inklusiv
den opstrøms forlængelse. Ved modellering af nuværende forhold starter MIKE11
netværket i punktet angivet ved den orange pil.
Resultater
I det følgende præsenteres først resultaterne af modelkørsler for nuværende forhold,
og dernæst for forholdene efter etablering af bassiner og opstrøms forlængelse af
vandløb (”Bjerg vandløbet”).
Nuværende forhold
74 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
I figur 8.4 er vist den maksimale dybde, der i dag vil forekomme på terrænet i løbet af
en 100 års regnhændelse. Figuren er således ikke et udtryk for tilstanden ved et specifikt
tidsskridt, men en kompilation af samtlige tidsskridt. Denne tilgang er valgt, da
det vurderes, at det er vigtigere at vide, hvor stor dybden på terræn kan blive i løbet af
en 100 års regnhændelse, snarere end præcis hvilket tidspunkt denne maksimale
dybde forekommer på.
Figur 8.4 er den maksimale dybde af vand på terræn, der forekommer under en 100
års regnhændelse, som forholdene er i dag. Modellen er kørt med en diskretisering på
4,8 m.
Tilsvarende er i figur 8.5 vist den maksimale dybde, der forekommer i løbet af en 1 års
regnhændelse under de nuværende forhold.
75 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Figur 8.5. Den maksimale dybde af vand på terræn der forekommer under en 1 års
regnhændelse, som forholdene er i dag. Modellen er kørt med en diskretisering på 4,8
m.
Fremtidige forhold
I figur 8.6. er vist den maksimale dybde der, efter etablering af bassiner og forlængelse
af vandløb, i fremtiden vil forekomme på terrænet i løbet af en 100 års regnhændelse.
Figuren er således ikke et udtryk for tilstanden ved et specifikt tidsskridt, men
en kompilation af samtlige tidsskridt. Denne tilgang er valgt, da det vurderes, at det er
76 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
vigtigere at vide, hvor stor dybden på terræn kan blive i løbet af en 100 års regnhændelse,
snarere end præcis, hvilket tidspunkt denne maksimale dybde forekommer på.
Figur 8.6. Den maksimale dybde af vand på terræn efter etablering af bassiner og
opstrøms forlængelse af vandløbet (fremtidige forhold), der forekommer under en 100
års regnhændelse. Modellen er kørt med en diskretisering på 4,8 m.
Tilsvarende er i figur 8.7 vist den maksimale vanddybde, der forekommer i løbet af en
1 års regnhændelse.
77 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Figur 8.7. Den maksimale dybde af vand på terræn efter etablering af bassiner og
opstrøms forlængelse af vandløbet (fremtidige forhold), der forekommer under en 1
års regnhændelse. Modellen er kørt med en diskretisering på 4,8 m.
Til vurdering af ændringer i afvandingsforholdene er i figur 8.8 og figur 8.9 vist differensplaner
mellem de maksimal vandstande for hhv. en 1 års regnhændelse og en
100 års regnhændelse ved de nuværende og fremtidige forhold. Figurerne skal forstås
således, at de blå områder viser, hvor der i fremtiden vil være mere vand (større dybder)
på terræn, mens de røde områder viser, hvor der i fremtiden vil være mindre.
78 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Figur 8.8 Differensplaner mellem maksimal vandstand for en 100 års hændelse
Generelt ses de største ændringer omkring bassinerne, og særligt i det bassin der
ligger lige netop nedstrøms ”Bjerg vandløbet”, vil der i fremtiden stå mindre vand.
Dette skal dog ikke tolkes som at der ikke vil være vand i bassinet i fremtiden (se
ovenfor), blot vil en del af vandet i bassinet over et vist niveau hurtigere kunne afledes,
da der etableres et ny vandløb langs bassinets kant.
79 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Som tidligere nævnt under afsnit 4.3.4, vil etablering af en svinerygsplanke i Hovedkanalen
nedstrøms bassinet, sikre et mimimum vandspejl (dog årstidsafhængig) i
bassinet.
Figur 8.9 Differensplaner mellem maksimal vandstand for en 1 års hændelse
80 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Figur 8.10. Vanddybde på terræn (fremtidige forhold) 2 timer efter en 1 års regnhændelses
ophør.
Til støtte til vurdering af fremtidige oversvømmelsers varighed er i figur 8.10 vist dybden
af vand på terræn 2 timer efter 1 års regn hændelsens ophør. På dette tidspunkt
er vandstrømningen så godt som ophørt (jfr. Figur 8.8 og 8.9.) og det tilbageværende
vand må forventes at forsvinde ved nedsivning og fordampning.
Hvor længe der vil gå inden vandet er helt væk fra terrænet vil naturligvis afhænge af
jordens infiltrationskapacitet (herunder mætningsgraden) og fordampningens størrel-
81 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
se. Baseret på skøn over jordens infiltrationskapacitet vurderes det, at vandet på terræn
vil være forsvundet senest en uge efter 1 års hændelsens ophør bortset fra i bassinerne,
hvor den større vanddybde vil resultere i en længere periode med vanddækning.
8.3. Næringsstoffer og andre stoffer i regnvandet
Gladsaxe Kommune har i en rapport, udarbejdet i 2008, undersøgt sammensætningen
af overfladeafstrømningen fra udvalgte lokaliteter i kommunen og opgjort belastningen
med miljø- og sundhedsskadelige stoffer fra regnvandet ved disse lokaliteter (Gladsaxe
2008).
Baggrunden for rapporten var blandt andet at vurdere mulighederne for fraseparering
af regnvandet, der stammer fra tage, veje og parkeringsarealer. I den nuværende
situation ledes det, som det er tilfældet ved Høje Gladsaxe Park, via spildevandssystemet
til renseanlæg. For at reducere belastningen, kan det være hensigtsmæssigt at
lede vandet til recipient uden om spildevandssystemet. LAR projektet, som denne
redegørelse vedrører, har netop til hensigt at bidrage til at reducere denne belastning
af renseanlæg.
Indholdet af stoffer i vandet bliver derved en vigtig faktor, når det skal vurderes, hvad
påvirkning vandet vil kunne have på recipienterne. I nærværende projekt vil mange af
stofferne i regnvandet blive opfanget i de søer, der etableres som en del af projektet,
som det er beskrevet i afsnit 4 og underafsnittene her. Resultaterne fra måleprogrammet
for overfaldeafstrømningen i den nævnte rapport giver dog information om
det forventede indhold af stoffer fra regnvandet efter fraseparering og før det modtages
i bassin A-Ø og søerne, der etableres som en del af projektet.
Måleprogrammet blev gennemført i november 2007 og omfattede blandt andet tre
nedbørshændelse ved Høje Gladsaxe. Målingen skete før indløbet til bassin Ø-A
dækkende et befæstet areal i oplandet i Gladsaxe øst på ca. 8,7 ha. Ved prøvetagningen
faldt der 10 mm nedbør (i alt for de 3 hændelser), svarende til ca. 870 m 3 i oplandet.
Prøvetagningen fandt sted over 36 timer og udgjorde i alt 25 liter (Gladsaxe
2008). Den udtagne prøve blev undersøgt for i alt 122 forskellige stoffer eller stofgrupper
(såkaldte analyseparametre). Tallene er sammenlignet med EU Kommissionens
miljøkvalitetskrav, eller hvor de ikke eksisterer, Miljøstyrelsens miljøkvalitetskrav. Kvalitetskravene
er i rapporten udelukkende anvendt som en indikator for forureningsgraden
af udledningerne.
Resultatet er vist i nedenstående tabel 8.1.
82 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Tabel 8.1: Måleresultater fra den nævnte lokalitet ved Høje Gladsaxe. Måletallene er
sammenlignet med tilsvarende samtidige målinger fra en brønd i Gladsaxe Erhvervskvarter,
tyndt og moderat husspildevand. De tilsvarende sammenligninger er gennemført
i rapporten (Gladsaxe 2008) for at illustrere og fremme vurdering af resultaterne.
Forklaringer < - betyder under detektionsgrænsen ved analysen.
Alle angivelser
for metaller
er i g/l.
Høje
Gladsaxe
Brønd i Gladsaxeerhvervskvarter
83 / 156
Husspildevand
tyndt
COD (mg/l) < 30 510 150 250
SS (mg/l) 39 220 190 300
Total-N (mg/l) 1,9 22 30 50
Total-P (mg/l) 0.16 4,3 10 16
Arsen 0,85 0,61
Cadmium 0,043

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
leværdier for atrazin-desisopropyl, 2,6 diklorbenzamid, isoproturon, mechlorprop og
AMPA (nedbrydningsprodukt af glyphosat) alle omkring eller under detektionsgrænsen.
For glyphosat (det aktive stof i Roundup) blev der målt en værdi på 4,75 g/l.
Denne værdi er under norske krav. Glyphosat og AMPA er blandt de pesticider og
nedbrydningsprodukter, der oftest findes i søer og vandløb. (Boutrup 2006). På grund
af den måde målingen er gennemført er der tale om maksimale værdier af glyphosat,
niveauet er sammenligneligt med niveauet fundet ved andre undersøgelser (Nordemann
2010). 33
Der findes flere databaser med oplysninger om giftighed 3435 EU Kommissionens database
indeholder en række værdier for forskellige organismegrupper for effekter omkring
akut og lang tids giftighed for fisk, invertebrater, alger og vandplanter. I alle tilfælde
ligger giftighedsværdierne en faktor 1000 til 10.000 over de målte værdier.
8.4. Saltkoncentration i regnvandsbassiner og monitering for salt.
Vejsalt består af ca. 99 % NaCl, i daglig tale, salt. Saltkoncentrationen måles i miljøsammenhænge
som klorid, idet natrium kan ionbytte med f.eks. kalcium og magnesium
absorberet til lerpartikler i bassinet, mens klorid-ionen (Cl - ), ikke indgår i nogen
processer.
Salt fra afsmeltning af sne på veje har en koncentration på ca. 3 promille (COWI 2009,
Frederiksberg Kommune 2007). Koncentrationen svarer til 600 mg Cl - /L, der igen svarer
til ca. 1/12 del af oceanisk havvand. I Canada er der målt op til 30 promille i afstrømningen
fra motorveje svarende til saltkoncentrationen i Nordsøen (Frederiksberg
Kommune 2007).
Klorid er et meget konservativt stof - det nedbyrdes ikke, absorberes ikke, ophobes
ikke eller fordamper, men er opløst og flyder med vandstrømmen.
Den eneste proces, der sker med salt i vandmiljøet, er fortynding, og i sjældne tilfælde
opkoncentrering, når vandet fordamper. Er saltkoncentrationen for høj, er således den
eneste mulighed at fortynde saltet. Saltvand er tungere end ferskvand og vil ofte lægge
sig som et lag under ferskvandet indtil det opblandes.
33 En række andre eksempler i
”http://www.landbrugsinfo.dk/Miljoe/Grundvand/Sider/PLK06_01_5_4_W_Bruesch.pdf
?List=%7Be280ba1d-f0f1-42d0-9f11-14c61887de8f%7D&download=true”
34 Viden Center for Landbrug:
http://planteapp.dlbr.dk/middeldatabasen/Product.asp?ProductID=50130
35 EU Kommissionen
http://ec.europa.eu/food/plant/protection/evaluation/existactive/list1_glyphosate_en.pdf
84 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
8.4.1 Koncentrationer i regnvandsbassiner
I et regnvandsbassin er der normalt 250 m³/red. ha svarende til ca. 25 mm fra oplandet
i stående volumen. Det stående vandvolumen bidrager i høj grad til fortynding af
saltet fra veje. Specielt vil spidser blive udlignet. En svensk undersøgelse viser en
reduktion på en faktor 2-10 i maksimal kloridkoncentrationen mellem ind- og udløb i
regnvandsbassiner. I langt de fleste hændelser ses en reduktion på ca. 70 % mellem
ind- og udløbets maksimalkoncentration (Semadeni-Davies 2006).
Samme undersøgelse viser yderligere, at saltvandet ofte lægger sig på bunden af
bassinet og bassinet dermed tilbageholder op til 80 % af saltet i forhold til, hvis bassinet
var fuldt opblandet. Saltet opblandes og skylles langsomt ud igen mellem
snesmeltningshændelserne. En canadisk undersøgelse viser ligeledes, at saltvandet
ligger sig på bunden og i sedimentet. I sedimentet er der ca. 4 gange højere kloridkoncentration
end i vandet som gennemsnit og dette salt frigives fra sedimentet til
vandet i perioden, maj til oktober. Sedimentet er dermed med til at udligne forskellen i
kloridkoncentration mellem sommer og vinter (Marsalek 2006).
I Danmark er der i vinteren 2009 målt mellem 64 og 160 mg Cl - /L i et bassin i Silkeborg
og målt mellem 280 og 380 mg Cl - /L, i et bassin i Århus (Vollertsen 2012).
Saltkoncentrationen afhænger selvfølgelig af forbruget af salt i oplandet og af, hvad
der i øvrigt er i oplandet, som kan bidrage til fortynding undervejs, fx stående vand i
vejristenes sandfang, afsmeltning fra dårligt isolerede og dermed opvarmede tage og
andre kilder.
I sektionsopdelte bassiner må effekten med forsinkelse og dermed fortynding af saltvandet
på grund af lagdeling blive endnu mere udtalt, idet bundvandet ligger mere
uforstyrret i lagdelte bassiner.
På baggrund af litteraturen må konkluderes at 500 mg Cl - /L, kortvarigt, er en høj, men
ikke usandsynlig vintermaksimalkoncentration, der kan forekomme med års mellemrum.
Det svarer til 2½ promille saltvand.
LC50(24h), er for en lang række vandlopper, herunder Daphnia sp., omkring 2.000-
3.000 mg Cl - /L,. For amfibier er fundet data for en træ frø, Rana sylvatica, LC50(24h)
på 2.400 mg Cl - /L. Ved 7 dages studier ses LC50 ned til koncentrationer på 280 mg
Cl - /L. I og med at 500 mg Cl - /L, er en høj kortvarig vinterkoncentration, kan der ikke
udelukkes effekter på fx vandlopper i selve bassinet, mens eventuelle effekter i recipienten,
Gyngemosen, afhænger af fortyndingen af vandet fra bassinet med mosens
eget vand og andet tilløbende vand.
8.4.2 Målinger
Ledningsevnen er et mål for saltkoncentrationen i vand, såfremt salt er det stof, der
primært bidrager til ledningsevnen. Dette vil være tilfældet ved smeltevand, der stammer
fra saltede veje og pladser. En batteridrevet ledningsevnemåler med logger kan
sættes op i udløbsbrønden under permanent vandspejl. I udløbsbrønden er den kon-
85 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
centrationen som udledes til recipienten, og i nogen grad samme koncentration som i
bassinet. I forhold til at placere måleren i bassinet vil måleren være beskyttet mod
tyveri og hærværk, ligesom mørket i brønden vil forhindre at den bliver begroet med
alger.
Måleren kan programmeres til at måle fx hver anden time. Et fabrikat, en STS DL/N
70, måler også temperatur og tryk (vandstand). Det er vist i figur 8.1.
Figur 8.11. Ledningsevnemåler med datalogger, STS DL/N 70.
Èn gang om måneden kan måleren tilses, evt. kalibreres, og data kan hentes. Med et
GSM modul kan man downloade data over telefonen.
Resultatet af målingerne vil være, at man efter vinteren vil kunne se, hvad saltkoncentrationen
fra bassinet reelt har været og om koncentrationen har været nær eller langt
fra et kritisk niveau i forhold til livet i den nedstrøms recipient. På baggrund af resultatet
kan det vurderes, om der i fremtiden er behov for at lede smeltevandet efter saltning
til spildevandskloakken eller ej.
Det vil være hensigtsmæssigt og interessant at sammenstille målingerne med saltforbruget
i oplandet og beskrive sammenhængen. Det vil være interessant også at måle i
indløbet til bassinet for at vurdere i hvilken grad bassinet fortynder og udligner høje
saltkoncentrationer. Resultaterne fra den svenske og den canadiske undersøgelse,
der viser, at saltvandet i nogen høj lægger sig på bunden af bassinet, taler for at placere
udløbet så tæt på overfladen som muligt, samtidigt med at udløbet stadig er dykket
for at forhindre udløb af flydestoffer, fx olie.
I og med, at klorid-ionen ikke indgår i nogle processer, fx nedbrydning, er der ikke
mange muligheder for at ændre saltkoncentrationen fra bassinet. I og med, at saltvandet
lægger sig på bunden af bassinet, må saltudligningen mellem de enkelte salt-
86 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
ningshændelser og imellem sommer og vinter formodes at være bedre i dybe bassiner,
der kan holde mere saltvand, end i lave bassiner.
Økonomisk synes det dog ikke rentabelt, at grave bassinet fx en meter dybere for at
yderligere udligne saltkoncentrationen, i og med, at en kortvarig maksimal udløbskoncentration
på 500 mg Cl - /L ikke synes at være miljømæssig problematisk for recipienten.
Viser det sig, at saltkoncentrationen fra udløbet af bassinet bliver uacceptabel høj,
kan tilløbsvandet føres i spildevandskloakken under og efter saltning af veje.
Alternativt, hvis det viser sig at være problematisk, kan der etableres et droslet udløb
fra bunden af bassinet til spildevandssystemet, der vil aflede det mest salte vand.
Bundudløbet bør designs med overfaldskant, så vand kun tilløber spildevandskloakken,
når der ellers er udløb fra bassinet. Ved sådant udløb skal sikres, at det sættes i
en højde, hvor sedimentet ikke løber ud.
8.5. Affaldsproduktion
8.5.1 Arealanvendelse i anlægs- og driftsfasen
Arealbehov i Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen i forbindelse med etablering af
vandløb og regnvandssøer fremgår af nedenstående tabel 8.2.
I sammenhæng med de kortskitser som fremgår af de følgende sider, er de beregnede
arealbehov opdelt dels på det midlertidige arealbehov, det permanente behov,
samt summen af disse to.
Midlertidigt vil der under anlægsfasen være behov for at inddrage et større areal end
det som regnvandssøerne reelt vil inddrage, når de efterfølgende er færdiggjort og
driftsfasen begynder. Grunden til dette er behovet for midlertidige adgangsveje, arbejdsarealer
og areal til oplag af materialer.
Tabel 8.2. Arealbehov under anlægs- og driftsfasen
Element Arealbehov [m²],
midlertidig (anlægsfase)
87 / 156
Arealbehov [m²],
permanent
(driftsfase)
Arealbehov [m²],
midlertidig +
permanent
Bassin Ø-A 2.700-2.900 7.400-7.800 10.100-10.700
Trykledning til
Ø-B
Regnvandssø
Ø-B
Etablering af
’Bjergvandløbet’
Tilløbsledning til
V-A
300-400 0 300-400
1.800-2.000 1.900-2.000 3.700-4.000
1.000-1.600 1.800-2.000 2.800-3.600
1.000-1.200 0 1.000-1.200
Regnvandssø 4.000-4.500 4.600-4.800 8.600-9.300

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
V-A, V-B
Regnvandssø
V-C
Oprensning af
hovedkanalen
800-1.000 1.500.-1.700 2.300-2.700
1.000-1.500 1.600-2.000 2.600-3.500
I alt 12.600-15.100 18.800-20.300 31.400-35.400
Af nedenstående skitser er markeret, hvilke arealer der vil blive inddraget enten pga.
udgravning, materialeoplag eller adgangsvej.
Det reelle areal inddragelse vil formentlig variere i mindre grad ift. det der forudsættes
i nedenstående angivelser, men det vurderes, at der her gives et meget realistisk billede
at den forventede situation. Ved etablering af bassin Ø-A og regnvandssø Ø-B vil
der være behov for at etablere et materialeoplag umiddelbart syd for bassin Ø-A, som
også vil blive anvendt i forbindelse med midlertidig oplag af jord.
Ellers forventes det at bassinet kan udføres inden for den eksisterende matrikel, uden
at gøre brug af nabomatriklerne.
88 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Figur 8.12. Arealbehov under anlægs- og driftsfasen ved etablering af Bassin Ø-A.
Midlertidigt arealbehov = orange, permanent arealbehov = rød
Ved etablering trykledning mellem bassin Ø-A og Ø-B sker dette ved styret underboring
36 , hvorfor der kun vil være behov for enkelte steder midlertidig at udgrave til mindre
grubber, hvorfra ledningen enten bliver boret fra eller modtages i. Af nedenstående
skitse af givet et bud på hvor disse gruber i givet fald etableres.
36 Styret underboring er væsentligt alternativ til traditionel opgravning. Metoden anvendes
bl.a. ved krydsning af rør ved vådområder, veje m.m.
89 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Figur 8.13 Arealbehov under anlægsfasen ved etablering af trykledning. Midlertidigt
arealbehov = orange firkanter
Ved etablering af regnvandssø Ø-B vil der være behov for etablering af en midlertidig
adgangsvej frem til den nye regnvandssø. Adgangsvejen vil blive benyttet til transport
af jord væk fra området samt nye materialer frem til regnvandssøen. Adgangsvejen vil
blive etableret ovenpå den i dag eksisterende adgangsvej til det grønne område på
toppen af bakken.
Derudover vil der være behov for at inddrage et midlertidigt arbejdsareal omkring
regnvandssøen, og et midlertidigt areal lige syd for regnvandssøen til oplag af materialer.
90 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Figur 8.14 Kortbilag: Arealbehov under anlægs- og driftsfasen ved etablering af Bassin
Ø-B. Midlertidigt arealbehov = orange, permanent arealbehov = rød
Ved etablering af ’Bjergvandløbet’ vil en del af overdrevsarealet bliver inddraget til det
nye vandløb. Bredden af det midlertidige areal vurderes at udgøre 7-9 m langs det ca.
400 lange vandløb, mens bredden af det permanente areal vurderes at udgøre 4-6 m.
91 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Figur 8.15: Arealbehov under anlægs- og driftsfasen ved etablering af ’Bjergvandløb’.
Midlertidigt arealbehov = orange, permanent arealbehov = rød
Det midlertidige areal der er lagt henover eksisterende tilløbsledning, er et udtryk for
at såfremt der skal ske renovering af ledningen, vil der være behov for at kunne køre
frem til de enkelte brønde.
Sandsynligvis vil der blive nødvendigt at udlægge køreplader, henover over eksisterende
ledningstracé, for at maskiner og lastbiler ikke skal køre fast, og dermed ødelægge
underliggende muldlag (traktose - se ordforklaring bagerst i redegørelsen).
Der vil blive etableret et midlertidigt arbejdsareal omkring regnvandssøerne i forbindelse
med udførelsen, mens et midlertidigt areal til oplag af materialer vil blive etableret
umiddelbart vest for regnvandssøerne.
92 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Figur 8.16: Arealbehov under anlægs- og driftsfasen ved etablering af tilløbsledning til
regnvandssø V-A samt regnvandssøerne V-A, V-B og V-C, Midlertidig arealbehov =
orange, permanent arealbehov = rød.
Hovedkanalen, der skal lede vandet gennem Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen,
findes allerede i dag, men er flere steder i større eller mindre grad slammet til, hvorfor
der som udgangspunkt skal ske en vurdering af behovet for oprensning af kanalen.
Derudover er der behov for at øge dimensionerne på et antal rørbroer.
Vandspejlet i det eksisterende § 3 vandhul i den nordlige del af parken og i det eksisterende
§ 3 vandhul umiddelbart før motorvejen i den nordlige del af Gyngemosen,
sikres ved hjælpe af overløbsbygværker/stemmeværker.
For at kunne komme til at oprense kanalen, hvor det viser sig at være nødvendigt,
skal der i mindre grad kunne færdes med små gravemaskiner langs med kanalen.
Primært vil der dog være tale om beskæring af bevoksning i vandløbsbunden og i
mindre grad på brinkerne, for herved at åbne op for vandløbet. Det vil kræve udlægning
af midlertidige arbejdsarealer på begge sider af kanalen i en bredde på op til ca.
2-3 meter. Dette er indtegnet på figur 8.17, idet det dog skal understreges, at det for-
93 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
ventes at langt den største del af kanalen ikke behøver oprensning, hvorfor arealbehovet
vil være langt mindre end den orange skravering på tegningen antyder.
Figur 8.17. Arealbehov under anlægs- og driftsfasen ved oprensning/beskæring af
hovedkanal. Midlertidigt arealbehov = orange, permanent arealbehov = rød. Se dog
også teksten idet det er forventningen at oprensningen kun skal foretages på mindre
delstrækninger. Arealbehovet i anlægsfasen forventes derfor at blive mindre end vist
med orange.
94 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Figur 8.18. Arealbehov under anlægs- og driftsfasen ved oprensning/beskæring af
hovedkanal. Midlertidigt arealbehov = orange, permanent arealbehov = rød
På figurerne 8.19 og 8.20 er eksisterende vandløb i den del af Gyngemosen der er
placeret syd for Hillerød Motorvej vist. Det er her vurderet, at der ikke er behov for
nogen oprensning af vandløbet. Vandet fordeler sig i dag på en hensigtsmæssig måde
med de eksisterende render m.m,, og det vurderes at det også vil gøre det fremover.
Der vil kun blive være behov for mindre justeringer, som kan sidestilles med almindelig
pleje herunder beskæring for at åbne op for vandløbet
95 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Figur 8.19. Vandløbsdel i Gyngemosen, den øvre del syd for motorvejen, hvor der skal
foretages beskæring (mørkeblå streg).
Figur 8.20. Vandløbsdel i Gyngemosen, den nedre del syd for motorvejen, hvor der
skal foretages beskæring (mørkeblå streg).
96 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
8.6. Adgangsforhold til regnvandssøerne
I forbindelse med oprensning af regnvandssøerne Ø-A, V-A, V-B og V-C vil adgang
med gravemaskiner og andre jordflytningsmaskiner ske via eksisterende stier som
fungerende kørevej. Der vil lokalt, omkring regnvandssøerne, blive udlagt jernplader/etableres
permanente plastarmeringssten, hvor det er nødvendigt.
Der vil ikke blive etableret permanent adgangsvej i form af plastarmeringssten eller
lignende til regnvandssøen Ø-B, idet oprensning af slam forventeligt kun vil ske ca.
hver 50. år, og at adgang i forbindelse med drift og vedligehold i øvrigt vil ske via eksisterende
adgangsvej, som i dag anvendes, når det grønne areal på toppen af bakken
klippes og vedligeholdes. Bunden i regnvandssøerne skal have en hældning på max
1:5, så gravemaskiner let kan komme til.
Figur 8.21. Adgangsvej i vest til regnvandssøerne V-A og V-B.
97 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Figur 8.22. Adgangsvej i øst til regnvandssø Ø-B.
8.6.1 Sektionsopdelte regnvandssøer (Ø-A, Ø-B, V-A og V-C)
Aktiviteter i oplandet kan have en stor betydning for ophobningen af sediment i regnvandssøerne.
F.eks. vil gadefejning reducere oprensningsbehovet, mens f.eks. bortpumpning
af meget sedimentholdigt vand fra en byggeplads over blot 6 måneder kan
medføre, at regnvandssøens kapacitet delvis opfyldes.
En væsentlig driftsudgift kan opstå, hvis der er fejltilslutninger i oplandet, hvor spildevand
fra én eller flere ejendomme tilledes regnvandssøerne. I så fald kan regnvandssøerne
meget hurtigt vokse til med dunhammer og tagrør, hvilket kræver enten pleje
eller en oprensning.
98 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
I den mellemliggende periode, mellem oprensning, må det forventes at regnvandssøerne
skal tilses og driftes med henblik på, at de fungerer optimalt. Indløbs- og udløbskonstruktioner
bør inspiceres hyppigt, f. eks. hver eller hver anden måned, og eventuelle
grene, affald og lignende fjernes. Med noget sjældnere mellemrum, typisk årligt,
bør brinkerne inspiceres for erosion, død vegetation samt uønsket vegetation (der kan
være tale om tilgroning med træer). Ligeledes bør sedimentmængden i den første
sektion i regnvandssøerne pejles årligt. Sedimentdybden i de efterfølgende sektioner
kan pejles sjældnere.
Sedimentet i bunden af den første sektion i regnvandssøerne aflejres erfaringsmæssigt
med 5-7 cm/år. Sedimentet i bunden af de efterfølgende sektioner i regnvandssøerne
vokser med 1-5 cm/år sediment alt efter belastningsforholdene i oplandet. Regnvandssøerne
bør renses op, når sedimentet er ca. 50 cm fra vandoverfalden, da sedimentationen
ellers bliver hæmmet af manglende vanddybde eller det lave vand
medfører en hurtig tilgroning. Et dybere anlagt bassin vil medføre sjældnere, men
mere omfattende oprensninger.
Sedimentet i den første sektion må forventes at skulle rense op oftere end resten af
regnvandssøen, ca. hver 5-8 år grundet den tidligere nævnt hurtigere sedimentationsrate.
I resten af regnvandssøen kan oprensningen ske ca. hver 15-50 år, grundet den
lavere sedimentationsrate - se uddybende beskrivelse af dette og effekten af sedimentationen
i afsnit 8.
Sedimentet opgraves og bortkøres til godkendt deponi for forurenet jord efter anvisning
af Gladsaxe Kommune. Erfaringsmæssigt aflejres der 50-100 g TSS/m² 37 , hvilket
svarer til 2,5-5 tons vådt sediment pr red. ha pr. år. 38 For Gladsaxe Øst og Vest bliver
det hhv. 67-135 tons og 20-40 tons sediment i løbet af en 1 år. Bassin og regnvandssøerne
forudsættes oprenset ved tøropgravning. Dette lader sig gøre ved at pumpe
vandet af og opgrave sedimentet. Tøropgravning har flere fordele i forhold til vådopgravning,
fx kan gravemaskineoperatøren se hvad han laver, så der ikke graves i den
permanente bund, samtidig med at alt slam bortgraves, ligesom ophvirvling af slam i
vandet undgås og derved, at slammet flytter sig rundt i bassinet under arbejdet. Yderligere
udgås, at vand bliver blandet ned i slammet, hvorved det håndterede slamvolumen
holdes på et minimum.
Oprensning sker normalt i vinterhalvåret for at tage hensyn til dyrelivet, idet fx padder i
høj grad overvintrer væk fra bassinet på land, Selve oprensningen tager normalt 1
uge, hele processen tager 2-3 uger inklusiv opstart og reetablering. Med fordel kan
vandet blive pumpet af søen en uge før opgravning, hvorved slammet erfaringsmæs-
37 TSS betegnelse for Total Suspended Solid.
38 Dimensionering af bassiner og udregning af mængder, se f.eks.
http://www.favrskov.dk/dokumenter/dimensionering.pdf
99 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
sigt drænes en del og de håndterede sediment- og dermed deponimængder reduceres.
Det er vurderet, at der ikke findes egnede og/eller tilstrækkelige arealer omkring regnvandssøerne,
hvor man alternativt ville kunne opgrave og henlægge sediment til afvanding,
for herved at opnå en højere tørstofindhold. Slammet skulle i så fald henlægge
i flere måneder med eventuelle visuelle- og lugtgener for færdslen i Høje Gladsaxe
Park. Det skulle desuden eventuelt placeres på arealer omfatter af Naturbeskyttelseslovens
§ 3 og denne løsning er derfor fravalgt.
8.6.2 Regnvandssø V-C (infiltrations sø)
Der er større usikkerhed om levetid og vedligeholdelsesbehov for infiltrationsbassiner(-søer)
end for våde regnvandsbassiner, idet vandet i infiltrationsbassinerne skal
løbe ned gennem bunden og ikke blot ud gennem et udløb. Infiltrationsbassiner bør
derfor tilses jævnligt for at vurdere den fortsatte funktion. Specielt bør man vurdere,
hvorvidt infiltrationsraten stadig er acceptabel.
Dette kan for eksempel gøres ved, at inspicere regnvandssøen efter en større regn
hændelse. Står der vand i regnvandssøen meget længere end den designede tømmetid,
bør bassinbunden vedligeholdes. Erfaringsmæssigt skal infiltrationsbassinet henstå
afdrænet indenfor designtømmetiden på 24-72 timer.
Retablering af et nedsivningsbassins kapacitet kan ske ved at fjerne sedimentlaget
samt de øverste cirka 10-20 cm af underjorden. Herefter grubes eller dybdepløjes
bassinet, og der eventuel udlægges et nyt sandlag eller vækstlag. Hvis dette ikke løser
problemet kan man forsøge sig med at genplante med vegetation med mere dybtgående
rødder. Idet infiltrationssøen indgår som 5. sektion i den vestlige del, vurderes
partikelbelastningen som meget lille og oprensningshyppigheden som sjælden (ca.
hver 50. år).
8.6.3 Formål med plejen (formålshierarki)
Som udgangspunkt for drift og plejeplan er nedenstående ”formålshierarki” opstillet.
Hierarkiet fungerer således, at tiltag inden for ét formål ikke må være i konflikt med
formål højere oppe i hierarkiet. Tiltag inden for ét formål skal så vidt muligt tjene formål
længere nede i hierarkiet.
1. Spildevandsteknisk formål: En tilstrækkelig hydraulisk opstuvningskapacitet
og ledningsevne.
2. Renseteknisk formål: Tilbageholdelse af slam, sediment og opstuvningskapacitet
og miljøfremmede stoffer ved sedimentation i søen og dermed reduceret
belastning af nedstrøms naturlige recipienter.
3. Naturformål: Alsidig og varieret natur, gode forhold for padder.
4. Æstetisk formål: Landskabeligt skal området set ”pænt” og indbydende ud.
100 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Således må ønsker til f.eks. områdets udseende (4. Æstetisk formål) ikke stride mod
med hensynet til padder (3. Naturformål).
Det er væsentligt at formålshierarkiet indgår i beskrivelsen og tilladelsen fra kommunen,
så der ligger et skriftligt grundlag til at imødekomme eventuelle fremtidige modstridende
ønsker mellem interessenter, fx mellem søernes rekreative brugere, forsyningen
eller myndigheden.
8.6.4 Konkrete plejetiltag og – hyppighed
Naturmæssigt vil plejen give en varieret lysåben natur, hvilket giver god forhold for
bl.a. padder. Rørskovens udstrækning bliver mindre, end den naturligt ville være.
Naturmæssig er rørskov forholdsvist artsfattigt, hvorfor plejen samlet set vil give en
mere alsidig og varieret natur og bedre oplevelsesmæssige muligheder.
Nedenstående plejeplan omfatter kun de spildevandstekniske anlæg, idet Gladsaxe
Kommune har en plejeplan for de øvrige områder i Høje Gladsaxe Park herunder også
de eksisterende vandløb. Plejeplanlægningen er beskrevet i afsnit 5.7.
Der vil blive udarbejdet en ny plejeplan som også vil medtage de nye, ikke spildevandstekniske
elementer som udføres i forbindelse med dette projekt. Udover oprensning
af slam og sediment, der forventes foretages hvert 5.-50. år, vurderes det at det
kan blive nødvendigt med to hyppigheder for pleje alt efter lokalitet,
Plejen består af nedklipning af vegetationen samt bortkørsel af det nedklippede materiale.
Bortkørsel finder dog kun sted ved nedklipning af rørskov og lignende, mens
klippet græs og lignende ikke bortkøres.
Beskrivelse af plejehyppigheder er som følgende:
Plejehyppighed 1: Pleje én gang hvert andet år – brinkerne omkring regnvandssø Ø-
A, Ø-B, V-A og A-B samt paddehuller i regnvandssø V-C.
Brinker omkring den vandfyldte del af bassinet klippes hver anden vinter eller sent på
efteråret. Brinkerne vil fremstå 2-3 meter brede med blandet tæt rørskov/dunhammer
bevoksninger og danne grænsen mellem land og vand.
Den sydlige lavning klippes også hvert andet efterår – det vil med tiden sandsynligvis
stå som tæt rørskov. Vandspejl holdes fri for tagrør og dunhammer. Vandplanter,
f.eks. åkander og andemad, må gerne gro i vandet.
I vandet påtænkes en mand i waders med le eller hækkesaks, at fastholde tagrør til
brink- og voldzoner og forhindre dem i at vokse ud i hele vandfladen de steder, hvor
bunden er lavere end 1,1 meter.
101 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Plejehyppighed 2: Pleje to gange årligt – overflader inden for regnvandssø V-C.
Arealet klippes én gang midt sommer og én gang om efteråret i områder, hvor der
ønskes en lavere, spredt og mindre dominerende rørskov blandet med englignende
bevoksning op til en meter i højden.
I og med at store dele af den nye regnvandssø V-C er planlagt som semi tør, kan der
muligvis køres med plæneklipper, hvilket vil være en økonomisk fordel, frem for at
anvende en speciel amfibieklipper, der også kan klippe i vand og sump. Området kan
også plejes med le eller buskrydder, hvis det ellers vurderes for vådt til køretøjer.
Opfølgning
Effekten af plejen bør løbende følges og plejeindgrebene om nødvendigt revideres
såfremt der opstår nye behov eller muligheder, eller hvis arealernes tilstand udvikler
sig i en anden retning end den ønskede.
Gladsaxe Kommune bør inddrages i formulering af plejeproceduren og vilkårene for
denne, særligt med hensyn til regnvandssøernes spildevandstekniske drift, så en løbende
oprensning og drift uproblematisk kan finde sted uanset områdets naturmæssige
status. Dvs. at regelmæssigt vedligehold og pleje beskrives, således at det ikke
forudsætter dispensation fra Naturbeskyttelsesloven.
8.6.5 Salt og vejvand
Grundet saltes negative påvirkning på både flora og grundvand vil der i perioden 15.
november – 15. marts ske en bypass af regnvandet fra den østlige del af oplandet til
Høje Gladsaxe Park.
Dette medfører, at regnvandet vil blive by-passet lige før indløbet til bassin Ø-A og i
denne periode bliver vandet afledt direkte til fællessystemet. Dette vil normalt ikke
medføre kapacitetsproblemer i fælleskloakken, idet overbelastningssituationerne som
ofte kun finder sted om sommeren, hvor luften er varm og nedbøren dermed kraftigst.
Der vil ikke ske bypass af regnvandet fra regnvandssøerne i vest, idet der allerede i
dag sker tilledning af regnvandet fra oplandet Høje Gladsaxe Vest, og hermed i perioder
også regnvandet opblandet med salt, til Høje Gladsaxe Park.
Det er i forbindelse med udarbejdelse af denne VVM-redegørelse ikke kunne påvises
at dette forhold har nogen negativ påvirkning på dyre- og plantearter i Høje Gladsaxe
Park eller hermed Gyngemosen.
Tværtimod er det påvist et rigt dyreliv, som omvendt vurderes at være afhængig af
den vandtilførsel til Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen fra oplandet.
102 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
8.7. Affaldsproduktion
8.7.1 Anlægsfasen
Affaldet vil blive produceret i forbindelse med rydning af arealer og udgravning af bassin/regnvandssøer.
De omtrentlige mængder affald fremgår af tabel 8.3
Tabel 8.3: Mængden af produceret affald.
*: De angivne jordklasser er forventede jordklasser. Det vurderes på baggrund af områdets
historik, at der ikke forekommer forurenet jord inden for Høje Gladsaxe Park.
Dog forventes det, at der forekommer forurenet jord i forbindelse med udvidelse af
bassin U23 (eksisterende bassin ved Skolesvinget).
Affaldstype* Lokalitet Mængde
Ton (ca.)
103 / 156
Modtagersted
i henhold til
Jord, klasse 1 Bassin Ø-A 44.500 Jordforureningslov
Jord, klasse 1 Regnvandssø Ø-B 2.300 Jordforureningslov
Jord, klasse 1 Regnvandssø V-A 500 Jordforureningslov
Jord, klasse 1 Regnvandssø V-B 800 Jordforureningslov
Jord, klasse 1 Regnvandssø V-C,
infiltrationsbassin
Jord, klasse 1 Udgravning til trykledning
Jord, klasse 1 Udgravning til vandløb
Jord, klasse 2/3 Udgravning til bassiner,
øverste 0,5 m
Slam, klasse 2/3 Eksisterende § 3
hul
Grønt, træer, buske
mv.
Byggeaffald, renovation
Rydning i hele projektet
området
300
Jordforureningslov
50 Jordforureningslov
3.800 Jordforureningslov
15.000 Jordforureningslov
200 Jordforureningslov
100 Affaldsregulativ
Byggeplads 100 Affaldsregulativ
Størstedelen af den bortgravede jord vurderes at være klasse 1. Erfaring viser dog at
den øverste 0-0,5 m jord i byområde er diffust forurenet med tungmetaller og PAH’er i
jordklasse 2/3, men det vil formentlig ikke være gældende for de områder, hvor der
skal graves inden for Høje Gladsaxe Park eller Gyngemosen.
Formentlig vil de øverste 0,5-1 m jord i bunden af eksisterende fællesbassin (ny bassin
Ø-A) være forureningsklasse 2/3, eller måske forureningsklasse klasse 4. Denne
vurdering bygger på at bassinet i mange år har været opstuvningsbassin for både

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
spilde- og regnvand, og der hermed sandsynligvis er nedsivet vand forurenet med
diverse komponenter såsom olie og tjærestoffer.
Opdelingen for jorderne følger følgende klassifikation:
Klasse 1
Jord tilhørende klasse 1 kan anvendes frit i industri-, by- og boligområder til bygge- og
anlægsarbejder uden tilladelse efter miljølovgivningen. Man skal dog være opmærksom
på de særlige regler for tilførsel af jord til råstofgrave.
Klasse 2 - Lettere forurenet jord
Jord tilhørende klasse 2 defineres som lettere forurenet. Jorden skal så vidt muligt
genanvendes i for eksempel bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom
på, at genanvendelse kræver tilladelse/godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven (§19
eller § 33), med mindre jorden kan håndteres efter Genanvendelsesbekendtgørelsen.
Klasse 3 - Forurenet jord til rensning eller deponering
Jord tilhørende klasse 3 defineres som forurenet jord. Jorden skal oftest til rensning
og/eller deponering jf. principperne nævnt i afsnit 4.2, medmindre jorden kan håndteres
efter Genanvendelsesbekendtgørelsen.
Klasse 4 - Kraftigere forurenet jord til rensning med eventuelt efterfølgende deponering
Jord tilhørende klasse 4 defineres som kraftigt forurenet jord, som i udgangspunkt vil
blive anvist til rensning jf. principperne nævnt i afsnit 4.2, med mindre jorden kan
håndteres efter Genanvendelsesbekendtgørelsen.
Inden jorden bortskaffes anbefales det, at der efter aftale med Gladsaxe Kommune
udføres en forklassificering af overskudsjorden. Dette er økonomisk men også logistisk
en fordel. Jorden vil blive bortskaffet på lastbiler efter anvisning af Gladsaxe
Kommune i henhold til Jordforureningsloven. Der er ingen kendte potentielle forureningskilder
i området, og området er hverken V1 eller V2 kortlagt. Størstedelen af
området er områdeklassificeret.
Ved anlægningen af regnvandssøerne mv. må der påregnes en vis mængde grønt
affald i form af fjernede/bortgravede træer, buske mv. Der må endvidere påregnes
andet affald, såsom byggematerialer samt renovation fra byggepladsen. Affald vil blive
sorteret og håndteret i henhold til Gladsaxe Kommunes affaldsregulativ.
8.7.2 Driftsfasen
Affaldsfraktion i driftsfasen vil primært bestå i slam fra bassin og søer, samt grønt
affald (grene, blade mv.), og andet affald (plast, papir) der renses op fra bassinerne i
forbindelse med pleje og drift.
104 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Slamproduktion, bassin
Et veldimensioneret bassin er effektivt overfor specielt partikulær forurening, men
mindre effektivt overfor opløst stof.
Årsagen er, at den væsentligste renseproces er sedimentation af partikler og adsorption
til disse. Visse stoffer fjernes også biologisk, fx optages ortofosfat i biomassen og
tilbageholdes i bassinet som plantedele og disses nedbrydningsrester.
En lang række forskellige faktorer påvirker våde bassiners renseeffekt. Bassinets
permanent våde volumen regnes almindeligvis som den mest afgørende enkeltfaktor i
denne sammenhæng.
Andre forhold, så som stofbelastning, hydrauliske forhold og bassingeometri, spiller
dog også en væsentlig rolle, og det er derfor vanskeligt at vurdere, hvor meget stof det
individuelle bassin/regnvandssø er i stand til at fjerne 39 . Et godt fungerende bassin har
gode sedimentationsforhold og lille risiko for ophvirvling af bundsedimentet, fx ved at
have undervandsplanter.
Tallene i nedenstående Tabel 8.4 indikerer typisk stofindhold i afstrømmet regnvand
fra almindeligt belastede oplande. Det vil sige oplande uden en større andel af fejlkoblet
spildevand og uden uhensigtsmæssig eller ulovlig udledning i øvrigt. Tallene i parentes
viser typiske intervaller.
Tabel 8.4. Et veldimensioneret vådt regnvandsbassins forventelige effekt overfor udvalgte
stoffer i typisk regnafstrømning (Vollesen et al. 2012)
Stof Typisk indhold
(mg/l)
SS 90
(30-300)
Total-P 0,3
(0,1-0,5)
Rensegrad
(%)
80
(70-90)
70
(60-80)
105 / 156
Udløb fra
bassin
(mg/L)
12
(5-20)
0,09
(0,05-0,2)
Bemærkning
Våde bassiner er
primært effektive
overfor partikulært
stof, og reduktionen
heraf er derfor god
hele året rundt.
Partikulært fosfor
udgør oftest mindst
halvdelen af fosforet.
Denne del fjernes
39
Våde bassiner til rensning af separat regnvand. Baggrundsrapport udført af Ålbor
universitet 2012.
Jes Vollertsen, Thorkild Hvitved-Jacobsen, Asbjørn Haaning Nielsen, Søren Gabriel Aalborg
Universitet, Aalborg Universitet, Danmaks Tekninske Universitet, Teknologisk institut & Orbicon
A/S - 2012

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Stof Typisk indhold
(mg/l)
Opløst P 0,15
COD 55
BOD 6
Total-N 2
(0,05-0,3)
20-100)
(2-10)
(1-3)
Rensegrad
(%)
70
(50-75)
45
(30-60)
30
(20-40)
40
(20-60)
106 / 156
Udløb fra
bassin
(mg/L)
0,05
(0,03-0,1)
30
(10-60)
4
(1-8)
1,2
(0,7-2)
Bemærkning
primært ved bund-
fældning, og fjernel-
sen er nogenlunde
konstant hele året.
Opløst fosfor fjernes
primært via plante-
optag om somme-
ren. Om vinteren vil
fjernelsen derfor
være mindst.
COD’et har lav
bioomsættelig, da
den kommer fra
jordpartikler, visne
blade, og lignende.
Det udgør kun en
uvæsentlig belast-
ning af recipienten.
Det er derfor almin-
deligvis uinteressant
at se på COD i
separat regnaf-
strømning.
BOD ligger normalt
lavt, og udgør kun
en uvæsentlig be-
lastning af recipien-
ten. BOD i separat
regnafstrømning er
derfor almindeligvis
uinteressant.
Kvælstof ligger
normalt lavt, og
udgør kun en uvæ-
sentlig belastning af
recipienten. Kvælstof
i separat regnaf-
strømning er derfor
almindeligvis uinte-
ressant.

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Stof Typisk indhold
(mg/l)
Total-Cu 15
(5-100)
Total-Zn 100
(50-200)
Rensegrad
(%)
75
(60-80)
75
(45-85)
107 / 156
Udløb fra
bassin
(mg/L)
5
(2-8)
30
(5-60)
Bemærkning
En væsentlig del af
kobberet er partikel-
bundet, og fjernes
derfor sammen med
det suspenderede
stof.
En væsentlig del af
zinken er partikel-
bundet, og fjernes
derfor sammen med
det suspenderede
Erfaringsmæssigt aflejres der ca. 50-100 g TSS/m², hvilket svarer til ca. 2,5-5 tons
vådt sediment pr red. ha pr. år. Sedimentmængderne der tilløber et bassin varierer
meget med aktiviteten i oplandet, fx trafikintensitet, hyppigheden af gadefejning, rensning
af vejriste samt byggeri og jordkørsel i området, mm. Nedenstående tabel 8.5,
viser den forventede totale mængde af slam/sediment der forventes produceret fra de
to oplandsarealer.
Tabel 8.5. Mængde produceret sediment i bassiner fra hhv. oplandet til Øst og vest
Opland Reduceret opland
Ha
Produktion vådt
sediment/år
Ton
Øst 26,9 67-135 13-27
Vest 7,9 20-40 4-8
Samlet mængde 34,8 87-175 17-35
stof.
Produktion sediment/år
Ton TSS
Samlet set vil sedimentet i bunden af bassinerne/regnvandssøerne vokse med 1-5 cm
sediment om året alt efter belastningsforholdene i oplandet.
Dog skal det forventes, at der i første sektion, dvs. 1. sektion i bassin Ø-A og V-A,
akkumuleres 5-7 cm om året, hvorfor oprensningshyppigheden her er 5.-8. år. Erfaringer
fra andre sektionsopdelte bassiner viser, at ca. halvdelen af den samlede sedimentation
vil akkumuleres i sektion 1, primært det mere grovkornede materiale.
I sektion 2 vil der erfaringsmæssigt akkumuleres lidt under halvdelen i forhold til sektion
1, hvorefter mængden falder til 5-10 % i sektion 3 og 4, mens der i sektion 5 akkumuleres
under 5 % af den samlede sedimentation. At det forholder sig således, skyl-

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
des at vandet bliver renere og renere ned gennem bassinet og dermed smider mindre
og mindre sediment.
Det vil sige, som regnvandssøerne bliver anlagt i Høje Gladsaxe Park, hvor de serieforbundne
regnvandsøer udgør i alt 5 sektioner, vil sedimenttilvæksten og hermed
rensehyppigheden formentlig blive, som det fremgår af nedenstående tabel 8.6 og 8.7
Bemærk at regnvandssøerne i vest dog kun er udformet med 4 sektioner med vådt
rensevolumen, mens 5. sektion til gengæld udgøres af et infiltrationsregnvandssø (våd
eng), der er mindst lige så effektivt som en sektion med vådt rensevolumen.
Tabel 8.6 Sedimentophobning for hver sektion opgjort pr. år – øst.
Akkumuleret sediment
pr. år
108 / 156
Rensehyppighed Akkumuleret vådt
sediment pr. år
Sektion 1 5-7 cm 5.–8. år 30-60 tons
Sektion 2 3-4 cm 13.-16. år 15-30 tons
Sektion 3 Ca. 2 cm 25. år 5-10 tons
Sektion 4 Ca. 1-2 cm 35. år 3-5 tons
Sektion 5 > 1 cm 50. år 2-4 tons
Tabel 8.7 Sedimentophobning for hver sektion opgjort pr. år – vest.
Akkumuleret sediment
pr. år
Rensehyppighed Akkumuleret vådt
sediment pr. år
Sektion 1 5-7 cm 5.–8. år 10-20 tons
Sektion 2 3-4 cm 13.-16. år 5-10 tons
Sektion 3 Ca. 2 cm 25. år 1,5-3 tons
Sektion 4 Ca. 1-2 cm 35. år 1-2 tons
Sektion 5 >. 1 cm 50. år ½-1 tons
Sedimentet fjernes ved, at bassinet tømmes og sedimentet graves op og bortkøres til
kontrolleret deponi for forurenet jord – se i øvrigt afsnit 4 for beskrivelse vedr. drift og
vedligehold.
8.7.3 Slamproduktion, nedsivningsbassin
Det er i praksis vanskeligt at tage prøver af ”udløbet” fra et infiltrationsbassin, da vandet
siver diffust ned i undergrunden. Jorden i bunden af infiltrationsbassinet er et effektivt
filter for partikler, og kun opløst stof eller meget fine partikler slipper igennem.
Af de sidstnævnte vil en del endvidere blive bundet til jordkorn.
Der findes en række undersøgelser der viser, hvordan forskellige stoffer forekommer i
jorden under et nedsivningsbassin. For tungmetallernes vedkommende vil disse hur-

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
tigt aftage ned gennem den underliggende jordsøjle, og typisk være på niveau med
baggrundskoncentrationen indenfor den første meter eller to. Det samme gør sig gældende
for indholdet af fx organisk stof og PAH’er, der ligeledes vil aftage hurtigt med
dybden. 40
For det anlagte nedsivningsbassin vil der efter aftale med Gladsaxe Kommune blive
udformet et vandprøveprogram. Vandprøverne ville skulle udtages i drænbrønden,
inden vandet ledes til recipienten, og analyseres i henhold til det aftalte analyseprogram.
8.7.4 Andet affald
Betinget af drift- og plejeplanen af bassinerne og øvrige anlæg må der i driftsfasen
påregnes en vis mængde grønt affald (grene, blade mv.), og andet affald (plast, papir)
der renses op fra bassinerne. Affald vil blive sorteret og håndteret i henhold til Gladsaxe
Kommunes affaldsregulativ – se i øvrigt afsnit 4.
8.8. Råvareforbrug
Det planlagte projekt består af følgende hoveddele: Bassin/regnvandssøer, Pumpestation
inkl. trykledning, regnvandsledninger og vandløb.
8.8.1 Bassin Ø-A/regnvandssøer Ø-B, V-A, V-B og V-C
Der vil blive udgravet til bassin og regnvandssøer og overskudsjord (råjord) herfra vil
blive bortkørt til godkendt jordmodtager/deponi.
Ved ind- og udløb til/fra bassin/regnvandssøerne skal der etableres en række brønde,
som skal lede vandet ind/ud af bassinet.
På brøndene lægges støbejernsdæksler.
Under regnvandssø V-C skal der etableres dræn, som skal sikre en afdræning af
regnvandssøen til hovedkanalen. Drænene tilsluttes en række pladsbrønde, hvorpå
der er støbejernsdæksel som afslutning.
Under alle bassin/regnvandssøer etableres en tæt membran der sikrer, at der ikke
sker nedsivning af forurenet regnvand til grundvandet. I fald der forefindes en anvendelig
lertype inden for det område, hvor der skal ske afgravning til bassin/regnvandssøerne,
vil denne blive anvendt som membran. Alternativt skal der leveres
og etableres en bentonit membran.
40 Se f.eks. Dechesne et al., 2004; Barraud et al., 2005; Winiarski, 2006.
109 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
8.8.2 Pumpestation inkl. trykledning
Pumpestationen vil primært bestå af in situ beton (armeret), det vil sige at der skal ske
støbning af bygværket, der skal indeholde pumpestation, på stedet.
Inde i bygværket vil selve pumpestationen blive opbygget af nødvendig teknik, pumper
og rørgarniture.
Trykledningen udføres i plast (PE).
8.8.3 Regnvandsledninger og brønde
Regnvandsledninger og brønde udføres enten i beton eller plast (U-PVC/PP).
8.8.4 Vandløb
Der vil blive udgravet til det nye vandløb mens den eksisterende hovedkanal vil blive
oprenset for slam, grene m.v. Overskudsjord/-slam herfra vil blive kørt til godkendt
jordmodtager.
Især i bunden af Bjergvandløbet vil der blive udlagt græsarmeringssten af natursten,
og så vil der hvor det giver mening pga. erosionssikring, blive udlagt alm. natursten/marksten.
Eksisterende rørbroer skal enkelte steder opdimensioneres, hvilket vil ske ved levering
af nye betonrør.
Der skal etableres stemmeværker, overløbskanter, stryg hvor materialevalg vil ske
under hensyn til den omgivende natur. Som udgangspunkt vil disse bygværker udføres
i træ (eg, Lærk, azobé), rustfri stål samt beton.
110 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
9. MILJØPÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN
9.1. Luftforurening og trafik
Der vil i anlægsfasen være en øget kørsel med entreprenørmateriel, kørsel med materialer
og bortkørsel af jord. Til etableringen af bassin og regnvandssøer samt vandløb
vil det være nødvendig at flytte på ca. 68.000 tons jord. Jordhåndteringen kræver i alt
ca. 2.000 lastbiltransporter (30 tons pr. lastbil), som i øvrigt vil være den aktivitet der
udgør langt flest lastbiltransporter.
Langt de fleste lastbiltransporter vil ske via Skolesvinget idet det er fra bassin Ø-A og
regnvandssø Ø-B der skal flyttes mest jord, nemlig ca. 60.000 tons – se tabel 10.1.
Dette medfører at der i den periode hvor udgravningen pågår af bassin Ø-A og regnvandssø
Ø-B, vil være en væsentlig forøgelse af trafikbelastningen på Skolesvinget.
Det vurderes at der i spidsbelastningsperioden vil være 30-35 daglige lastbiltransporter,
som det forventes at pågå i ca. 3-4 mdr., hvorefter modellering og færdiggørelse
af bassin/regnvandssø vil pågå.
Fra regnvandssøerne V-A, V-B og V-C vil der dermed skulle bortkøres ca. 8.000 tons
jord, som i spidsbelastningsperioden vil kræve ca. 15-20 daglige lastbiltransporter,
som vil ske via Høje Gladsaxe – se tabel 10.2. Denne periode forventes at pågå i 1-2
mdr., hvorefter modellering og færdiggørelse af regnvandssøerne vil pågå.
Derudover vil der forholdsmæssigt i nogen mindre grad ske tilkørsel af materialer,
herunder bl.a. grus og rør.
Idet lastbiltransporterne skal ske via veje hvor det forventes at være en del bløde trafikkanter,
skal der lægges meget vægt i oplysninger og skiltning, således at lastbiltransporterne
kan ske uden større gener og fare for beboerne i området.
I forbindelse med projektering og udførelse af anlægget skal vilkår for skiltning og
trafikafvikling afklares med Gladsaxe Kommune og politiet.
111 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Figur 9.1 Tilkørsels forhold til det østlige projektområde i Høje Gladsaxe Park.
Figur 9.2 Tilkørselsforhold til det vestlige projektområde i Høje Gladsaxe Park.
112 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
9.2. Støj, støv & luftforurening, lys
9.2.1 Støj
I anlægsfasen vil der være påvirkninger i form af støj og trafik fra kørsel med lastbiler
med materialer og entreprenørmaskiner. Der må derfor forventes et vist støjbidrag
under opførelsen af de nye anlæg, karakteren af støjen fra anlægsarbejdet vil variere
igennem anlægsperioden fra dag til dag, efterhånden som arbejdet skrider frem. Støjkilderne
omfatter typisk større entreprenørmaskiner, gravemaskiner, kraner, lastbiler.
Konkret vil aktiviteterne hovedsageligt foregå ved eller tæt ved selve regnvandsbassinerne
mens det kan forventes, at de omliggende offentlige veje benyttes til afledt trafik
af lastvogne.
Maskinerne er underlagt lovkrav om maksimal støjudsendelse for maskiner til arbejde
i det fri, hvilket betyder at støjen fra byggepladsen er bedre kontrolleret. Da anlægsarbejdet
foregår i beboelsesområde vil arbejdet finde sted i dagstimerne mellem kl. 7-18.
Støjgener bliver reduceret mest muligt, bl.a. vil særlige støjende aktiviteter planlægges
så de så vidt muligt foretages i dagstimerne. Midlertidige aktiviteter såsom støj fra
byggeri/anlæg skal anmeldes til Gentofte Kommune.
En typisk entreprenørmaskine vil i løbet af en arbejdsdag støje op til 50 dB(A) på 100
meters afstand. Nærmere end 50 meter vil støjbelastningen fra en enkelt typisk entreprenørmaskine
nå op over 65 dB(A).
Støjgenerne vurderes at være små idet anlægsarbejderne skal gennemgøres lige op
ad en stærkt befærdede vej (Hillerød Motorvejen) samt andre befærdede veje, hvor
der i forvejen er kraftig støjpåvirkning, som i dagstimerne ligger på samme niveau.,
eller over den støj som entreprenørmaskinerne generer.
9.2.2 Støv og luftforurening
Der forventes en begrænset støvemission til omgivelserne i forbindelse med anlægsarbejderne,
samt emission af udstødningsgas fra maskiner og lastbiler.
Støvgener i forbindelse med anlægsarbejderne forekommer primært ved afgravning
og håndtering af jord samt i forbindelse med kørsel på ikke befæstet eller "beskidt"
vej. Gener fra støv vil opleves primært i tørre og blæsende perioder. I særligt tørre
perioder vil der blive vandet 1 gang i døgnet som afværgeforanstaltning
Brug af maskiner, som har forbrændingsmotorer, resulterer i emission af udstødningsgasser,
som indeholder de forurenende gasser og støv NOx, PM10, VOCs og CO.
Omfanget af emissionerne kommer an på faktorer som motortype, vedligeholdelseshistorie,
brugsmønster og sammensætning af brændstof.
Det er usandsynligt, at emissionerne ved brug af pladsudstyr, køretøjer og maskiner
bliver markant - især i forhold til niveauet af emissioner af samme type hidrørende fra
vejtrafik, herunder trafikken på Hillerød Motorvejen.
113 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Udførelsen vil blive tilrettelagt således at der vælges arbejdsmetoder og maskiner som
begrænser luftforureningen mest muligt.
Den udførende entreprenør skal følge vejledningen ’Vejledning om midlertidige aktiviteter
ved bygge- og anlægsarbejder’ udarbejdet af Gladsaxe kommune som bl.a. kræver
bl.a. at der sikres tilstrækkelig afdækning, vanding eller lignende af byggeplads,
samt til- og frakørselsveje, så der ikke opstår støvgener.
Derudover stilles der krav om at der anvendes partikelfilter på dieselkøretøjer, samt at
motoren på et holdende køretøj ikke er i gang længere end 1 minut, med mindre at det
er nødvendigt af hensyn til køretøjets funktion, for eksempel i forbindelse med aflæsning.
9.2.3 Lys
I anlægsfasen vil der være påvirkning af lys fra entreprenørmaskiner og lastbiler samt
pladslys i nødvendigt omfang. Spots på byggepladsen vil blive placeret således at de
ikke er til gene for omgivelserne. Anlægsaktiviteterne vil i nogen grad ske i dagslys,
men der må også påregnes arbejde udført i perioder, hvor pladslyset vil være nødvendigt
i morgen og eftermiddagstimer.
Den tidsmæssige placering af anlægsarbejdet vil primært være styret af hensynet til
padderne, der forekommer i området. En væsentlig del af arbejdet vil derfor finde sted
i vinterhalvåret. Lyset vil ikke påvirke disse arter eller andre bilag IV arter (flagermus)
eller andre artsgrupper, der forekommer i området.
I forhold til besøgende og naboer vil lyset have helt minimal betydning, der er tale om
et område, der i forvejen har lyspåvirkning fra boliger, institutioner og veje, hvor den
yderligere lyspåvirkning vil være helt minimal.
9.3. Energi
Den øgede anvendelse af energi i relation til anlægsfasen af projektet er primært relateret
til kørsel med materialer og arbejdsmaskiner og – køretøjer. Svarende til vurderingerne
i afsnit 9.2.2. omkring emissioner fra anvendte køretøjer og maskiner er det
vurderingen at der ikke vil være tale om en væsentlig energianvendelse med nogen
målelig miljøpåvirkning.
9.4. Vand
Regulering af vand er i sagens natur det centrale formål med gennemførelsen af LAR
projektet. Ved vurderingen af de påvirkninger, der vil være ved gennemførelsen af
projektet er der flere aspekter. De fleste af disse er naturligt relateret til driftsfasen,
som det er beskrevet i afsnit 10.4. I anlægsfasen vil der kun være beskedne ændringer
i forhold til den nuværende situation, men i takt med færdiggørelsen af hovedprojektet
vil det have de effekter og påvirkninger som det beskrives i afsnit 10.4.
114 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Vandforbruget i forbindelse med anlægsfasen vil have et helt underordnet og ubetydeligt
omfang.
9.5. Affald
Den mængde affald der forventes produceret i anlægsfasen er udspecificeret i tabel
8.3 - afsnit 8,7. Som det ses udgør langt hovedparten af affaldet den jord der bortgraves
i forbindelse med udgravning af de nye bassiner. Al jord i byzonen er som udgangspunkt
”klasse 1” jord. Klasse 1 jord udgør langt hovedparten af den mængde
jord som skal bortskaffes. Klasse 1 jord kan frit genanvendes til bygge- og anlægsaktiviteter
og der iværksættes ikke nogle miljømæssige foranstaltninger i forbindelse
med håndtering af klasse 1 jord i anlægsfasen.
Den øverste halve meter af den jord der skal bortgraves til de nye regnvandssøer,
samt det slam som skal bortgraves fra det eksisterende lavbundsområde er muligvis
klasse 2 eller klasse 3 jord. Klasse 2 jord kan efter tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens
§ 19 og 33 genanvendes. Klasse 3 jord skal enten deponeres eller kan først
genanvendes efter en rensning. I anlægsfasen vil klasse 2 og 3 jord blive bortskaffet i
forbindelse med opgravningen og der vil ikke være midlertidige oplag af klasse 3 jord i
parken. Såfremt en analyse viser at der udelukkende er tale om klasse 1 jord vil det
efterfølgende blive håndteret som anført under håndtering af klasse 1 jord. Der forventes
der udover produceret cirka 100 tons grønt affald i anlægsfasen – det vil sige træer,
buske, stød, rødder m.m. Dette vil blive håndteret i henhold til gældende affaldsregulativ
for Gladsaxe Kommune. For at undgå at fugle og mindre pattedyr tager bolig i
kvasdyngerne vil disse som afværgeforanstaltning blive bortskaffet fra parken inden 3
uger.
Byggeaffald og renovationsaffald fra byggepladser vil blive sorteret og håndteret i
henhold til Gladsaxe Kommunes affaldsregulativ. Opbevaring af dette affald vil kun
ske i lukkede containere, som er placeret på fast underlag – enten i form af køreplader,
klappet stabilgrus eller anden belægning. Containere opstilles uden mulighed for
forurening af eksisterende vandløb og vådområder.
9.6. Jord og Grundvand
For at minimere risikoen for forurening af jord og grundvand i anlægsfasen, vil alt
oplag af kemikalier, olieprodukter og drivmidler til entreprenørmaskiner som afværgeforanstaltning
blive placeret i spildbakker (eller i containere forsynet med opkant).
Spildbakkerne vil have en minimumsstørrelse, således at de kan rumme indholdet af
den største beholder.
115 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
9.7. Risici
Risici kan være relateret til en række forhold i anlægsfasen, der primært vedrører forhold
omkring arbejdsmiljø og risici for befolkningen, der færdes i området. Risici kan
også være relateret til påvirkning af dyre- og planteliv, men er her behandlet i andre
delafsnit under afsnit 9.
I forbindelse med anlægsfasen vil de regler omkring arbejdsmiljø der er relevante for
projektet blive fulgt. For at sikre personer der færdes i området vil afspærringer og
andre foranstaltninger sikre at der ikke øges risiko for ulykker for enkeltpersoner der
passerer anlægsområderne. Der vil ikke ved anlægsarbejdet blive anvendt maskiner
eller kemikalier, der i sig selv udgør en forøget risiko for personer i nærheden af anlægsområdet.
10. MILJØPÅVIRKNINGER I DRIFTSFASEN
10.1. Trafik
I forbindelse med oprensning og bortskaffelse med slammet fra bassinerne må der
forventes en øget transport i området. Af nedenstående tabeller 10.1 og 10.2 fremgår
estimeret lastbiltransporter if. m. oprensning af de enkelte sektioner.
Tabel 10.1 – antal lastbiltransporter if. m. oprensning af de enkelte sektioner – øst
Rensehyppighed Akkumuleret vådt
116 / 156
sediment pr. år
Antal lastbiler pr. op-
rensning (gennemsnit)
Sektion 1 5.–8. år Ca. 30-60 tons 10 lastbiler (pr. 6,5 år)
Sektion 2 13.-16. år Ca. 15-30. tons 11 lastbiler (pr. 14,5 år)
Sektion 3 25. år Ca. 5-10 tons 7 lastbiler (pr. 25 år)
Sektion 4 35. år Ca. 3-5 tons 5 lastbiler (pr. 35 år)
Sektion 5 50. år Ca. 2-4 tons 5 lastbiler (pr. 50 år)
Tabel 10.2 – antal lastbiltransporter if. m. oprensning af de enkelte sektioner - vest
Rensehyppighed Akkumuleret vådt
sediment pr. år
Antal lastbiler pr. op-
rensning (gennemsnit)
Sektion 1 5.–8. år Ca. 10-20 tons 4 lastbiler (pr. 6,5 år)
Sektion 2 13.-16. år Ca. 5-10 tons 4 lastbiler (pr. 14,5 år)
Sektion 3 25. år Ca. 1,5-3 tons 2 lastbiler (pr. 25 år)
Sektion 4 35. år Ca. 1-2 tons 2 lastbiler (pr. 35 år)
Sektion 5 50. år Ca. ½-1 tons 2 lastbiler (pr. 50 år)

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
I den mellemliggende periode må det forventes at bassinerne skal tilses og driftes
med henblik på at de fungerer optimalt. Indløbs- og udløbskonstruktioner bør inspiceres
hyppigt, f.eks. hver eller hver anden måned, og eventuelle grene, affald og lignende
fjernes. Med noget sjældnere mellemrum, f.eks. årligt, bør brinkerne inspiceres for
erosion, død vegetation samt invaderende vegetation (forskellige arter af uønskede
træer og buske).
Endvidere bør sedimentmængden i forbassinet inspiceres årligt. Sedimentdybden i
hovedbassinet kan inspiceres sjældnere. Inspicering af bassiner vil kunne lade sig
gøre med lettere køretøjer. Trafikbelastningen vil svare til mellem 6-12 gange årligt alt
efter vind og vejr.
10.2. Støj, støv og luftforurening, lys
10.2.1 Støj
Der etableres en enkelt pumpestation der skal pumpe vandet fra Bassin Ø-A via trykledning
til regnvands Ø-B. Pumperne placeres i et underjordisk bygværk, der vil minimerer
støjen fra pumpen.
Støjen fra pumpestationen vil opleves som en meget svag snurren, som kun vil opleves
såfremt man står umiddelbart ved siden af pumpestationen, som i øvrigt vil være
placeret inden for at indhegnet område omkring Bassin Ø-A.
Som tidligere beskrevet ligger bassin Ø-A på en selvstændig matrikel udenfor Høje
Gladsaxe Park, og er herved ikke omfattet af nogen form for fredning.
Støjgenerne fra pumpestationen forventes derfor at værende ikke-eksisterende.
Der forventes dog støjgener i forbindelse med oprensning af regnvandsbassinerne.
På linje med støjgenerne under anlægsfasen, vurderes de at være små idet anlægsarbejderne
skal gennemgøres lige op ad en stærkt befærdede vej (Hillerød Motorvejen)
samt andre befærdede veje, hvor der i forvejen er kraftig støjpåvirkning, som i
dagstimerne ligger på niveau eller over den støj som entreprenørmaskinerne generer.
10.2.2 Støv og luftforurening
Der forventes en begrænset støvemission og emission af udstødningsgas fra maskiner
og lastbiler til omgivelserne i forbindelse med oprensningen af bassinerne. Ved
eventuelle støvgener vil der blive foretaget sprinkling/vanding af arealerne.
I forbindelse med driftsfasen vil der forventes mindre gener med lugt i forbindelse med
oprensning af bassinerne for slam.
I og med slammet grabbes op og køres væk med det samme, forventes generne at
være meget små. Frekvensen af oprensningen forventes at ske som det fremgår af
nedenstående tabel 10.3
117 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Tabel 10.3 – rensehyppighed for de enkelte sektioner – i øst og vest
Sektion Rensehyppighed
Sektion 1 5.–8. år
Sektion 2 13.-16. år
Sektion 3 25. år
Sektion 4 35. år
Sektion 5 50. år
Der vil være en mindre luftforurening fra entreprenørmaskinerne og lastbilerne der
skal bortskaffe slammet. Luftforureningen vil være kortvarig, svarende til den tid det
tager at rense slammet op og bortskaffe det.
10.2.3 Lys
Ved oprensning af bassinerne vil der være en meget begrænset påvirkning af lys fra
entreprenørmaskiner og lastbiler. Oprensningen vil planlægges på en sådan måde at
den foregår i dagstimerne. Der vil ikke i forbindelse med projektet blive etablereret
yderligere permanent belysning i Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen.
10.3. Energi
Den øgede anvendelse af energi i relation til driftsfasen af projektet er primært relateret
til kørsel i relation til oprensning af regnvandssøerne. Kørsel i forbindelse med
overvågning og eventuelle plejetiltag som beskrevet vil være helt minimal.. Svarende
til vurderingerne i afsnit 10.2.2. omkring emissioner fra anvendte køretøjer og maskiner
er det vurderingen, at der ikke vil være tale om en væsentlig energianvendelse
med nogen målelig miljøpåvirkning.
10.4. Vand
Regulering af vand er helt centralt formål med gennemførelse af projektet og der vil i
driftsfasen være en lang række direkte og indirekte effekter af gennemførelsen af projektet
på naturforhold, sociologiske forhold, den landskabelige oplevelse af området.
Det gælder både på kortere sigt, men det på nogen punkter kunne være en påvirkning,
der bliver forstærket i takt med forventningen og øget antal og vandmængden i
fremtidige skybrud. Formålet med LAR projekter er da også grundlæggende både at
imødekomme nuværende problemstillinger og fremtidssikre mod en udvikling, med
stadig større afledningsproblemer i nedbørssituationer.
10.4.1 Kloakeringen
Frasepareringen af regnvandet i den østlige del af projektet, og den ændrede tilledning
af regnvand i den vestlige del vil have en direkte aflastende effekt på kloaksystemet
specielt ved skybrud men også generelt i forbindelse med nedbør. Det vil udover
hæve en dæmpende effekt ved voldsommere regnskyl også øge tilbageholdelsestiden
af vandet før det når kloakledningen i den sydlige del af Gyngemosen. Under
118 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
opholdstiden vil regnvandsmængden blive reduceret specielt ved fordampning fra
vandfladerne i søerne og vandløbet, i begrænset grad også ved overløb og spild under
vandets passage gennem systemet. Det forventes herved, at de overløb af kloakvand
til fæstningskanalen og videre til søssystemerne ved Utterslev Mose, Emdrup
Sø, og videre i vandsystemet vil blive nedsat. Det sker med en frekvens flere gange
om året, anslået til ca. 5 gange.
10.4.2 Landskabelig oplevelse
Som det fremgår af afsnit 11 og bilagene 2 til 4 vil gennemførelse af hovedprojektet
bidrage til den landskabelige oplevelse af parken og skabe et yderligere varieret landskab
i den mosaik, der i forvejen er af overdrev, græsarealer, enge, søer, krat, småskove
og moser. Mange af søerne i området er nu vanskeligt tilgængelige og opleves
kun i begrænset omfang af de personer, der opholder sig i eller passerer parken, de
nye regnvandssøer vil med udformningen, der er indpasset omgivelserne, kunne opleves
umiddelbart.
10.4.3 Biodiversitet
De nye regnvandssøer og vandløbene vil udgøre yderligere levesteder for dyr og planter
tilknyttet sådanne vådområder. Det gælder specielt at regnvandssøerne vil kunne
fremme forholdene for de beskrevne bilag IV arter spidssnudet frø og stor vandsalamander.
Der gør sig et særligt forhold gældende omkring vintersaltning og den påvirkning saliniteten
i regnvandet vil kunne have i forhold til padderne, specielt i forbindelse med
udviklingen af larver og æg. Der foreligger relativ få undersøgelser af tålegrænserne
for de paddearter, der lever i projektområdet. Udfra den tilgængelige viden må det
vurderes at stor vandsalamander vil være mere følsom overfor salinitet end spidssnudet
frø. En undersøgelse for stor vandsalamander viser at der kan være problemer
med æg udviklingen allerede ved relativt lave saltkoncentrationer (Wallace 1991).
Usikkerheden ved tallene gør dog at der i forbindelse med gennemførsel af projektet
som beskrevet bør opstilles loggere til måling af salinitet ved indløbene af regnvand i
både den østlige og vestlige projektdel. I den vestlige del endvidere en logger ved
udløbet fra bassin V-B.
Sammen med overvågning af hvilke padder og yngel, der optræder i regnvandssøerne
som en aktivitet i forbindelse med plejeaktiviteter i området, vil det give grundlag for
håndtering af regnvandet i vintermånederne. Viser det sig at niveauerne af salt er for
høje til ynglesucces for padderne må tilstrømningen af saltholdigt vand reduceres.
Omvendt vil lave niveauer indikere at der er mulighed for at undlade afkobling af regnvand
i vintermånederne i den østlige del af projektet.
119 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
10.5. Affald
Opgravet slam fra regnvandsøerne udgør langt hovedparten af det affald som anlægget
producere i anlægsfasen. Slammet skal bortgraves med forskellige intervaller,
afhængigt af hvilken sektion regnvandssøen er placeret i jvf. tabel 8.6.
Slammet indeholder opkoncentrerede stoffer fra regnvandet og skal bortkaffes til
deponi for forurenet jord. Alt slam bortskaffes til godkendt modtager. For at undgå
spild af miljøskadelige stoffer i forbindelse med oprensning af regnvandssøerne, vil al
opgravning foregå som tøropgravning – det vil sige at vandet tømmes af søerne inden
opgravning påbegyndes. Dermed undgås det at vand fra slammet spildes i parken
og at mængden af slam til deponi er så lille som muligt. Slammet opgaves direkte
i lastbiler og der vil ikke ske midlertidige oplag af slam fra regnvandssøerne i parken.
Plantevækst i regnvandsøerne, der ligeledes skal bortskæres/bortgraves med jævne
mellemrum, vil blive håndteret og borskaffet i henhold til gældende affaldsregulativ
for Gladsaxe Kommune. Afskåret/bortgravet plantevækst vil som afværgeforanstaltning
blive fjernet fra parken inden 3 uger, således at det undgås at fugle og mindre
pattedyr tager bolig i kvasbunkerne. Det grønne affald håndteres og bortskaffes i
henhold til gældende affaldsregulativ for Gladsaxe Kommune.
10.6. Jord og Grundvand
I forbindelse med borgravning af slam fra regnvandssøerne vil der være behov for
mindre og kortvarige oplag af drivmidler til entreprenørmaskinerne. Som afværgeforanstaltning
vil disse oplag blive placeret i spildbakker (eller i containere forsynet
med opkant). Spildbakker vil have en minimumsstørrelse, således at de kan rumme
indholdet af den største beholder. Således kan risikoen for forurening af jord og
grundvand minimeres.
10.7. Risici
Risici i driftfasen vedrører specielt de perioder hvor fjernelse af slam fra regnvandssøerne
finder sted og sikkerheden for de besøgende i parken.
Ved tømning af slam vil arbejdsmiljøregler blive overholdt og kørslen vil som det er
beskrevet være meget begrænset med års mellemrum. Kørslen i forbindelse med
overvågning af funktionen og tilstanden af vandløb og søer vil være meget beskeden
og kun finde sted med års mellerum som beskrevet.
Sikkerheden for besøgende, herunder specielt børn der bliver tiltrukket af søerne, vil
blive sikret ved dimensioneringen af skråningsanlæggene. Bassin Ø-A, der er afskærmet
så adgang forhindres vil have et skråningsanlæg på 1:1. De øvrige regnvandssøer
(Ø-B, V-A, V-B) vil have et skråningsanlæg på 1:5 for at forhindre risici for
120 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
drukning for børn. Nedsivningsbassinet V-C vil blive etableret med et skråningsanlæg
på ca. 1:10 og vil ikke kunne udgøre nogen risiko.
11. LANDSKAB OG VISUELLE FORHOLD
Der er for at illustrere den landskabelige effekt af gennemførelsen af hovedprojektet
lavet en række tegninger, der visualiserer hvordan landskabet vil komme til at se ud i
Høje Gladsaxe Park, på de steder hvor der sker de væsentligste indgreb i området.
Det handler primært om de steder hvor regnvandssøer etableres og hvor det såkaldte
bjergvandløb forbinder den nyetablerede bjergsø (Ø-B) med det eksisterende vandløb
i parken.
I de følgende tegninger figur 11.1 til 11.3 er visualiseret landskabet når hovedprojektet
er gennemført. Der er en nærmere beskrivelse under den enkelte figur/tegning. For at
kunne vise tegninger i lidt større format er de desuden vedlagt i bilag 2 til 4.
Figur 11.1 Visualisering af den såkaldte bjergsø Ø-B. Søen vil blive etableret højtliggende,
men vil som det ses glide naturligt ind i landskabet. Det pågældende areal,
hvor den etableres er omfattet af fredningen for området, men ikke Naturbeskyttelseslovens
§ 3. Visualiseringen er ligeledes vist i lidt større målestok i bilag 2.
121 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Figur 11.2 Visualisering af det såkaldte bjergvandløb, der forbinder regnvandssøen Ø-
B med det eksisterende vandløb i parken. Vandløbet vil blive udformet, så der tilbageholdes
noget vand i vandløbet efter regnskyl, ved hjælp af små spærringer, beskrevet
i teksten. Vandløbet vil blive etableret i et område, der er omfattet af både fredningen
og Naturbeskyttelseslovens § 3.
Figur 11.3 Regnvandssøerne V-A, V-B og oversvømmelsesarealet Ø-C er her visualiseret.
Søerne vil blive etableret i et område, der er omfattet af både fredningen og
Naturbeskyttelseslovens § 3.
12. KLIMA OG ENERGI
Forhold omkring klima og energi er allerede berørt i flere afsnit, herunder afsnit 9.1,
9.3, 10.1, og 10.3 Klima og energi vedrører den forøgede energianvendelse der vil
være ved gennemførelse af et givet projekt, og ved meget store energikrævende projekter
eller f.eks. projekter der udleder drivhusgasser, den eventuelle klimatiske effekt
af gennemførelsen af det pågældende projekt.
Klimatiske forhold er også relateret til de stigende problemer, der opstår ved skybrudssituationer,
som LAR projekter har til formål at imødegå. Forholdet er her beskrevet
i afsnit 15.
122 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
De emissioner og den energianvendelse der vil være fra kørsel og pumpe må betragtes
som værende hel minimal og overordnet være uden betydning ift. klimatiske forhold.
Ved gennemførelsen af hovedprojektet vil der være en beskeden gevinst ved
reduktion af den vandmængde, der tilledes kloaksystemet og derved reduktion af belastningen
på rensningsanlægget nedstrøms.
13. NATUR
I de følgende afsnit gennemgås de påvirkninger for planter og dyr, der vil være ved
gennemførelse af projektet. Gennemgangen af planterne dækker ligeledes forhold
omkring beskyttede naturtyper. Dyre-afsnittene er inddelt i pattedyr, fugle, padder,
samt rødlistede og andre arter. Der er registeret et meget stort antal arter i området,
men det sidstnævnte afsnit medtager de arter, der er særlig relevante i forhold til de
dominerende naturtyper i området og i forhold til de påvirkninger der vil være ved projektet.
13.1. Flora og beskyttede naturtyper
Dette afsnit redegør for projektets betydning for de naturtyper der omfattet af naturbeskyttelseslovens
§ 3 41 og dermed også for floaren på disse naturbeskyttede arealer.
Praksis i forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelser, er at der udelukkende
fokusres på § 3-natur, med mindre der er kendte bestande eller enkelt individer af
sjældne og frede arter. Således er det ikke praksis at vurdere et givent projekts betydning
for ”almindelig grøftekantsflora”, floraen i haver, på dyrkede marker og lignende.
Denne almene praksis følges ligeledes i denne VVM-redegørelse. Afsnittet vil ligeledes
primært fokusere på projektets betydning for de områder der direkte påvirkes af
anlægsarbejderne og på de områder hvor det rensede regnvand tilledes. For en detaljeret
beskrivelse af de naturbeskyttede områders flora henvises til afsnit 5.4.
13.1.1 Påvirkninger i anlægsfasen og afværgeforanstaltninger
Alle regnvandssøerne og det nye vandløb skal udgraves i den åbne del af Høje Gladsaxe
Park og mindre arealer med de beskyttede naturtyper ”overdrev” og ”mose” vil
påvirkes direkte af anlægsarbejderne. Det vil derfor være nødvendigt med en dispensation
fra naturbeskyttelseslovens § 3, da mindre dele af naturtypen ”overdrev” vil
blive omdannet til de(n) beskyttede naturtype(r) mose/sø/vandløb.
Den direkte konsekvens vil derfor være at 8.200 m2 af i alt 270.000 m2 overdrevsvegetation
vil blive konverteret til en flora dommineret af fugtigbundsarter. Dette svare til
mindre end 3 % af det samlede overdrevsareal. Specielt bredzonerne vil hurtigt blive
bevokset med karakteristiske planterater fra rørskoven, som f.eks. tagrør, bredbladet
41 Om et givent område er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 er udover størrelsen
af arealet afhængigt af området floristiske sammensætning – jf. afsnit 5.4
123 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
dunhammer, lådden dueurt m.fl. der allerede er repræsenteret i Høje Gladsaxe parken.
Det skal understreges, at vegetationen på overdrevet er artsfattig og uden sjældne
og usædvanlige overdrevsarter og at de områder hvor de nye regnvandssøer skal
udgraves, floristisk ikke adskiller sig positivt fra vegetationen på resten af overdrevet.
For ikke negativt at påvirke større dele af overdrevet i forbindelse med arbejdskørsel,
vil der som afværgeforanstaltning blive udlagt køreplader, så der ikke opstår nedslidning
af vegetationen og uoprettelige strukturskader på overdrevsfloraen. Samtidig vil
anlægsarbejderne blive fortaget i perioden fra medio oktober til medio marts – det vil
sige uden for vækstsæsonen. Der vil derfor ikke ske irreversible skader på de dele af
overdrevet hvor der ikke skal graves.
Udgravning af regnvandssøen i den fugtige lavning vil ikke ændre radikalt på vegetationssammensætningen,
da området i forvejen er tilvokset med karakteristiske fugtigbundsarter.
Det forventes at disse i kraft af frøpuljen i jorden meget hurtigt vil fremspire
efter anlægsarbejderne er afsluttet. De centrale dele af denne regnvandssø vil dog
være med mere permanet vandspejl.
13.1.2 Påvirkninger i driftsfasen og afværgeforanstaltninger
Overdrevsfloraen i de områder hor der er etableret regnvandsøer vil være permanent
forandret til en fugtigbundsflora, der dog også vil være omfattet af naturbeskyttelseslovens
§ 3.
Floraen i de store sammenhængende moseområder syd og nord for motorvejen vil
ikke ændre sig markant ved de øgede tilførte vandmængder, da området i forvejen er
dommineret af fugtigbundsplanter der trives med svingende vandstande og gode næringsforhold.
For at undgå at ”mosefloraen” ændres til en ”strandengsflora” vil der som
afværgeforanstaltning ske en afkobling af de nye regnvandsøer i vinterhalvåret så der
ikke tilledes salt til de ferske lavbundområder.
13.2. Pattedyr
Dette afsnit redegør for projektets betydning for de arter af pattedyr som benytter Høje
Gladsaxe Park og Gyngemosen som yngle- og rasteområde. Afsnittet vil primært fokusere
på projektets betydning for arter af flagermus, hvoraf 5 arter (brunflagermus,
sydflagermus, skimmelflagermus, vandflagermus og dværgflagermus), af de i alt 14
danske flagermusarter, er registreret i parkerne. Alle danske arter af flagermus er
omfattet af habitatdirektivets Bilag IV (jvf. afsnit 5.6).
Af andre pattedyrarter er der tidligere registreret ræv, grævling, egern, hermelin(også
kaldet lækat), vandrotte(også kaldet mosegris, eller det korrekte navn ”stor studs-
124 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
mus”), samt muldvarpe 42 . Der er ikke i forbindelse med udarbejdelsen af denne VVM
foretaget en systematisk registrering af pattedyr i parkerne, men det forventes at parkerne
er levested, for arter som pindsvin, forskellige arter af mus og spidsmus, samt
sandsynligvis også for rotter. Udelukkende pattedyrarter omfattet af habitatdirektivets
Bilag IV er blevet systematisk eftersøgt.
13.2.1 Påvirkninger i anlægsfasen og afværgeforanstaltninger
Alle regnvandssøerne skal udgraves i den åbne del af Høje Gladsaxe Park. Der skal
derfor ikke fældes større træer i forbindelse med anlægsarbejderne og flagermusarter
der benytter hule træer som sommer og vinterkvarter 43 påvirkes derfor ikke i anlægsfasen.
Der sker ligeledes ikke ændringer i af den tilgængelige fødemængde under anlægsarbejderne,
da de fugtige områder, som har den største insektproduktion ikke
påvirkes af anlægsarbejder. Trafikdrab af flagermus under anlægsarbejderne vurderes
ikke at kunne finde sted, grundet entreprenørmaskinernes lave hastighed og grundet
at anlægsarbejderne foregår i dagslys.
Det vurderes ikke at større pattedyr, som ræv, grævling, egern m.m. kan påvirkes
negativt i anlægsfasen, mens enkelte individer af mindre pattedyr som arter mus,
muldvarpe, rotter m.m. evt. kan bliver dræbt i forbindelse med gravearbejdet, udlægning
af køreplader m.m. Anlægsarbejderne vurderes ikke at have nogen negativ betydning
for bestandstørrelsen af disse arter i parken og der er ikke behov for afværgeforanstaltninger.
13.2.2 Påvirkninger i driftsfasen og afværgeforanstaltninger
For arter af flagermus vurderes områdets økologiske funktionalitet efter projektets
gennemførelse at være opretholdt og formentlig endda forbedret. Flagermus lever
udelukkende af insekter, og mængden af disse må forventes at øges ved etablering af
nye vandhuller. Specielt vurderes produktionen af myg at øges, grundet flere klækkedamme
for myggelarver. Myg udgør en meget vigtig del af føden for de mindre arter af
flagermus, som f.eks. dværgflagermus 44 og det vurderes derfor, at projektet vil resultere
i et større fødegrundlag til gavn for de forskellige arter af flagermus, der findes i
parken.
42 Per Nissen Grøn - Orbicon A/S (2008): Vandområder i Gladsaxe Kommune 2007,
Gladsaxe Kommune & Københavns Amt (2000), Gyngemosen og Høje Gladsaxe Park
– Plejeplan 2006
43 Af de arter som er blevet registreret i Høje Gladsaxe Park er det kun brunflagermus,
dværgflagermus og vandflagermus der har hule træer som sommer- og vinterkvarter.
Sydflagermus og skimmelflagermus, benytter udelukkende bygninger, kældre m.m.
som sommer og vinterkvarter.
44 Baagøe, H., J. & T., S. Jensen (2007): Dansk Pattedyr Atlas – Nordisk Forlag
125 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Større pattedyr som grævling, hermalin og pindsvin der har frøer og andre padder
som en vigtig fødekilde, vil ligeledes have et større fødegrundlag, da de nye regnvandsøer
kan fungere som ynglevandhuller for forskellige paddearter 45 .
13.3. Fugle
13.3.1 Påvirkning i anlægsfasen
Der er ikke fundet oplysninger om fuglearter, der vil blive negativt påvirket af anlægsarbejdet.
Anlægsperioden er valgt så det tilgodeser padder og det vil tilsvarende tilgodese
relevante fuglearter.
Ved eventuel rydning af vegetation, herunder plejeforanstaltninger ved søen syd for
Høje Gladsaxe bebyggelsen, vil denne finde sted udenfor de relevante fuglearters
yngelperiode.
13.3.2 Påvirkning i driftsfasen
Oprensning af regnvandssøerne vil ligeledes finde sted udenfor fuglenes yngelperiode.
Der vil være en række fuglearter fra bilag 5, der vil nyde godt af etableringen af regnvandssøerne.
Der vil her være levemuligheder for flere fuglearter end det er tilfældet
for de overdrevsarealer, der erstattes.
Det gælder lidt mere indirekte arter, der søger til søerne for at drikke vand, jage insekter
osv.. Det gælder også mere direkte arter fra bilag 5, som er tilknyttet vådområder.
Her kunne nævnes blishøne, gråand og troldand, der vil kunne nyde godt af etablering
af vådområderne.
13.4. Padder
Dette afsnit redegør for projektets betydning for de paddearter som benytter Høje
Gladsaxe Park og Gyngemosen som yngle- og rasteområde. De relevante paddearterne
er, som beskrevet i afsnit 5.6, skrubtudse, grøn frø, butsnudet frø, spidssnudet
frø, lille vandsalamander og stor vandsalamander, hvoraf spidssnudet frø og stor
vandsalamander er omfattet af habitatdirektivets bilag IV.
Der skelnes mellem påvirkninger i driftsfasen(permanente påvirkninger) og i anlægsfasen
(midlertidige påvirkninger), hvorfor disse emner behandles separat i dette afsnit.
45
Sand-Jensen K. & P. Vestergaard (2007): Naturen i Danmark – det åbne Land –
Gyldendal A/S
126 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Endeligt beskrives afværgeforanstaltninger i både anlægs- og driftsfasen, således at
projektet kan gennemføres uden negative konsekvenser for de forskellige paddearter
der benytter de to parker som yngle- og rasteområde46.
13.4.1 Påvirkninger i anlægsfasen og afværgeforanstaltninger
De nye regnvandssøer, vandløbet og de ”tørre” bassiner skal alle udgraves i fælledområdet
i Høje Gladsaxe Park. Der er ikke i nogle af modelalternativerne projekteret
udgravning af nye søer eller bassiner i nær tilknytning til eksisterende vandhuller eller
småsøer, der benyttes som yngleområder. I Gyngemosen er der ikke i nogle af modelalternativerne
projekteret nye regnvandssøer. Ligeledes vil etablering af nye bygværker
og oprensning af eksisterende grøfter ikke finde sted i umiddelbar tilknytning til
kendte ynglevandhuller og paddernes yngleområder friholdes derfor fra større anlægsarbejder
(jvf. afsnit 5.6). Dette er gældende for både Høje Gladsaxe Park og for
Gyngemosen.
Selvom der ikke foretages anlægsarbejder i og omkring ynglevandhullerne, er det dog
nogle ting der skal tages hensyn til, for ikke at gøre skade på paddernes yngleområder.
Således er det meget vigtigt at der ikke sker en tilledning af miljøfremmede stoffer
eller sedimenter til vandhullerne. Det skal derfor helt undgås at vand fra udgravningerne
udpumpes til eksisterende vådområder, men derimod udvandes til de tørre dele
af parkerne. Ligeledes er det meget vigtigt at oplag af brændstoffer til entreprenørmaskinerne
ikke oplagres i tilknytning til vådområder eller i nærheden af grøfter eller
dræn der føre til eksisterende vådområder.
Padderne opholder sig i deres ynglevandhuller/søer fra ultimo marts til medio oktober,
hvor Stor vandsalamander som den sidste af paddearterne har gennemlevet larvestadiet
og den nyforvandlede paddeyngel går på land og vandrer til deres rasteområder
47 . De voksne padder forlader som oftest ynglevandhullerne kort tid efter æglægningen
og vandrer til deres rasteområder. Stor og Lille vandsalamander bliver dog ofte
i ynglevandhullerne hen over sommeren og går først på land hen i september måned.
Uden for yngletiden benyttes Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen af de forskellige
paddearter som raste- og fourageringsområde. Padderne fortrækker mere eller mindre
fugtige fourageringsområder som moser, enge, skovbevoksninger, gamle villahaver
m.m. De tørre og fuldt soleksponerede fælledarealer i Høje Gladsaxe Park vil kun i
meget lille omfang blive benyttet som fourageringsområder, men vil dog i en begrænset
periode blive benyttet af padderne i forbindelse med deres vandringer til og fra
deres yngelvandhuller. Butsnudet frø, Spidssnudet frø, Skrubtudse, samt Stor og Lille
vandsalamander påbegynder deres vandringer til ynglevandhuller fra slutningen af
marts til hen i april måned – afhængig er vejret det pågældende forår. Grøn frø indfinder
sig senest sig ved deres ynglevandhuller – som oftest først i løbet af maj måned.
46 For de paddearter som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV-arter, skal områdets
økologiske funktionalitet bibeholdes efter projektets implementering.
47 Fog k. et.al. (2001): Nordens padder og krybdyr – Gads Forlag
127 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
For undgå at voksne individer og de nyforvandlede padder dræbes i forbindelse med
anlægsarbejderne, er det vigtigt at udgravningen af de nye regnvandssøer m.m. først
påbegyndes når padderne ikke mere er at finde i deres fourageringsområder og ikke
er under vandring til og fra deres ynglevandhuller. Ved at foretage anlægsarbejderne i
perioden fra medio oktober til medio marts, vil man således tilgodese alle de paddearter
som forekommer i de to parker, herunder bilag IV-arterne spidssnudet frø og stor
vandsalamander.
Om vinteren vil en del af padderne være at finde nedgravet i jorden rundt omkring i
parkerne. Det er primært arterne grøn frø, butsnudet frø, spidssnudet frø og skrubtudse
der overvintrer nedgravet i løs og fugtig jord, så som i moser, skove mfl. Der er ikke
projekteret større anlægsarbejder i eksisterende vådområder og skove og der vil derfor
ikke ske en negativ påvirkning af overvintrende padder nede i jorden. Stor og Lille
vandsalamander overvintrer helst under grene, stammer og sten og vil derfor primært
være at finde om vinteren i de mere træbevoksede dele af Gyngemosen og Høje
Gladsaxe Park.
13.4.2 Påvirkninger i driftsfasen og afværgeforanstaltninger
Eksisterende ynglevandhuller og søer påvirkes ikke af projektet under normale forhold,
da hydrologiske forbindelser mellem de grøfter, der bortleder vandet fra de seriekoblede
regnvandsøer, og eksisterende vandsamlinger lukkes med højvandsklapper
eller stigbord. Undtaget er dog sø nr. 8 i Høje Gladsaxe Park (jf. afsnit 5.6) der er i
kraft af sin nærhed med det nye vandløb må forventes at være i tæt hydrologisk kontakt
med dette. Der må her forventes en hvis hydrologisk udveksling mellem sø nr. 8
og det nye vandløb.
Vådområderne i den sydlige del af Høje Gladsaxe Park og i den nordlige del af Gyngemosen
er i nuværende situation (0-alternativet) kun recipient for det urensede tagvand
og vejvand fra Høje Gladsaxe bebyggelsen (det vestlige opland). Projektet vil
indebære, at vådområderne forsat vil modtage tag- og vejvand fra det vestlige opland,
men at det i modsætning til den nuværende situation vil være renset på grund af gennemløbet
i de mange bundfældningsbassiner. Der vil som nævnt kun blive tilledt urenset
regnvand fra det vestlige opland ved en 5 års hændelse, hvilket adskiller sig fra 0alternativet
hvor det urensede tag og vejvand tilledes vådområderne kontinuerligt.
Derudover vil der ved en 5 årshændelse blive tilført yderligere vand til vådområderne
nedstrøms fra det østlige opland, som i nuværende situation tilføres den store fællesledning
(kloakken).
Der er kun mindre mængder opløste næringsstoffer i vejvandet og ingen af vandsamlingerne
er vurderet som værende næringsfattige. Mindre mængder tilførte næringsstoffer
vil derfor være uden negative konsekvenser for vandområderne.
128 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Opløst vejsalt kan dog udgøre et problem specielt for padder, herunder også arterne
omfattet af habitatdirektivets Bilag IV. Spidssnudet frø, butsnudet frø, skrubtudse,
grøn frø og lille vandsalamander er rimeligt tolerance overfor salt i ynglevandhullerne
og kan er registreret ynglende i brakvand på strandenge. Stor vandsalamander er
derimod meget følsom overfor salt i ynglevandhullerne 48 . Generelt stiger de paddearternes
tolerance overfor salt, jo ældre paddeynglen bliver, således at æggene tåler de
laveste saltkoncentrationer, mens de voksne eksemplarer tåler større saltkoncentrationer.
For at undgå problemer med opløst vejsalt, frakobles regnvandet fra det østlige opland
derfor i vintermånderne. Således vil der kun blive frasepareret regnvand forår,
sommer og efterår, hvor vejvandet vil være ferskt. I nuværende situation ledes vej- og
tagvand fra Høje Gladsaxe bebyggelsen urenset til de nedre vådområder - også om
vinteren. Dette ændres ikke ved projektets implementering og påvirkningen af vådområderne
nedstrøms er derfor identisk med den nuværende situation (0-alternativet).
Da de nye regnvandssøer, der håndterer vandet fra det vestlige opland vil som beskrevet
i vintermånederne kunne indeholde en vis koncentration af salt. Det vurderes
at disse søer har en betydelig positiv funktion som ynglehabitat for padder – herunder
de strengt beskyttede bilag IV-arter. For at sikre at dette er tilfældet foreslås overvågning
som beskrevet i afsnit 10.4. Søerne anlægges, så de fremstår som velegnede
ynglevandhuller for forskellige paddearter, med flade brinker og med de sydvendte
bredder fri for skyggende beplantning og projektet vil derfor øge antallet af potentielle
ynglevandhuller i Høje Gladsaxe Park.
Ved oprensning af søerne og bassin Ø-A skal der tages hensyn til de ynglende padder,
der potentielt blandt andet omfatter Bilag IV arterne.
Det kan endelig anføres, at det er vurderingen at gennemførelse af projektet ikke vil
påvirke spredningsmulighederne for padder (eller andre arter) indenfor projektområdet
eller overordnet i den grønne kile, området udgør en del af.
13.5. Andre arter og beskyttelsesinteresser.
13.5.1 Påvirkning i anlægsfasen
Der er ikke i forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen fundet informationer om
arter eller naturbeskyttelsesinteresser udover der allerede nævnte, der kan tænkes at
blive påvirket i relation til anlægsarbejdet.
48 Vestergaard P. (2000): ”Strandenge – en beskyttet naturtype” G.E.C. Gads Forlag
Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen.
129 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Der vil som beskrevet blive ansøgt om tilladelse til gennemførelse af projektet både i
forhold til fredningen og de beskyttede naturtyper. Tilladelser der gives her vil ligeledes
tilgodese andre interesser.
13.5.2 Påvirkning i driftsfasen
Tilsvarende gør sig gældende i driftsfasen. Oprensning af regnvandssøerne, der sker
med relativt mange års mellemrum, vil finde sted med hensyntagen til padderne og
derved i relativ høj grad, både tidsmæssigt og metodisk som beskrevet, i forhold til
andre arter i søerne.
14. KULTURHISTORISKE INTERESSER
Der er ikke fundet særligt kulturhistoriske interesser, der vil blive påvirket i anlægs
eller driftsfasen. Det beskyttede dige der er i området vil ikke blive påvirket. Der er
ligeledes ikke fundet at der er træk fra den historiske udnyttelse af området eller landskabelige
forhold med betydning for kulturhistorie, der vil blive sløret eller negativt
påvirket ved projektets gennemførelse.
15. SOCIOØKONOMISKE INTERESSER
Dette afsnit redegør for projektets afsmittende effekt på parkernes betydning som et
vigtigt fritidsområde for borgerne i Gladsaxe og Københavns kommuner. Ligeledes
redegøres for projektets betydning for de omkringliggende boligområder.
15.1. Friluftsliv
Både Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen er meget benyttede fritidsområder og bruges
til alsidige formål som hundeluftning, grønne motionsrum, til den daglige spadseretur
m.m. Ligeledes benyttes parkerne af de lokale daginstitutioner, der har mulighed
for at tage børnene med ud i naturen i et tæt befolket område.
De største fysiske forandringer vil finde sted i Høje Gladsaxe Parken, der i dag er et
blandet natur- og parkområde med store fælledarealer og mange små søer og vandhuller.
Dette naturbillede bidrager projektet til ved etablering af de seriekoblede regnvandsbassiner
i Høje Gladsaxe Parken. De seriekoble regnvandsøer vil være mere
tilgængelige for offentligheden end de udstrakte vådområder i den sydlige del af parken,
der er vanskelige at opleve i sommerperioden. Flere af de eksisterende vådområder
er sine steder med hængedynd som umuliggør at almenheden i parken kan
komme tæt på vandet og projektet vil derfor betyde at brugerne af parken vil få flere
muligheder for at opleve vandet tæt på og nyde de dyr og planter der lever i og omkring
regnvandsøerne.
For at undgå en forøgelse af den samlede risiko for drukneulykker i parkerne er de
nye regnvandsøer designet med en bredhældning mellem 1:5-1:10. Den meget svage
hældning betyder at børn og voksne der ved et uheld falder i vandet vil kunne vade i
130 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
land uden problemer. Kun bassin ØA er med stejle brinker, men der er ikke offentlig
adgang til dette bassin der ligger udenfor selve Høje Gladsaxe Park.
Endeligt bidrager LAR-projektet med naturtypen vandløb som kun i meget begrænset
omfang er repræsenteret i Høje Gladsaxe Park, hvilket vil forøge den samlede naturoplevelse
ved at færdes i parken.
Projektet påvirker kun i meget begrænset omfang Gyngemosen syd for motorvejen og
det vurderes ikke at den forøge tilstrømning af vand til vådområderne i Gyngemosen
vil blive bemærket af offentligheden, da de eksisterende vådområder er meget utilgængelige
og der ikke etableres nye vådområder i forbindelse med LAR-projektet.
15.2. Boliger
Projektet vil indirekte formindske risikoen for opstuvning af kloakvand i kældre i Høje
Gladsaxe i forbindelse med ekstremregn, da projektet muliggør frakobling af regnvand
fra det stærkt belastede kloaknet. Den formindskede risiko for oversvømmelser vil evt.
have en positiv afsmittende effekt på husejernes forsikringspræmier og ejendomsværdierne
i området.
Ligeledes vil den forøge oplevelsesværdi af Høje Gladsaxe Park bidrage positivt til
Gladsaxe Kommune som et attraktivt bosætningsområde tæt på grønne naturarealer
med et bred pallet af muligheder for fritidsaktiviteter.
16. AFVÆRGEFORANSTALTNINGER
Det afsnit opsummerer de mange tiltag der iværksættes for at afværge de mulige negative
konsekvenser af projektet der identificeret. Ved iværksættelse af de projekterede
afværgeforanstaltninger vil det samlede projekt kunne gennemføres uden negative
konsekvenser for natur, miljø og mennesker. Der skelnes mellem afværgeforanstaltninger
i anlægsfasen og i driftsfasen. For en detaljeret beskrivelse af afværgeforanstaltninger
henvises til afsnit 9-15.
16.1. Anlægsfasen
16.1.1 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen for støj, støv, lys, affald, jord og grundvand
For at minimere støjpåvirkninger fra entreprenørmaskiner anvendes kun maskiner
der er underlagt lovkrav om støjbelastning. Anlægsarbejder i nærheden
af beboelsesområder vil kun foregå i dagstimerne fra 7-18.
Anvendelse af partikelfiltre på diseldrevne køretøjer vil ske for at minimere
partikelforurening.
Arbejdslys på byggepladser placeres så de ikke påvirker beboelse negativt.
I tørre perioder vandes tilkørselsveje uden fast belægning dagligt for at undgå
støvgener i forbindelse med arbejdskørsel.
131 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Kemikalier, brændstoffer og andre flydende miljøskadelige stoffer opbevares
enten i lukkede containere eller i spildbakke, således at der ikke kan ske udslip
af disse stoffer i forbindelse med uheld.
Oplag af brændstoffer m.m. placeres uden mulighed for afløb til eksisterende
vådområder eller vandløb og i afstand til dræn der fører til vådområder.
Al jord med en forureningsklasse større end 2 bortskaffes i forbindelse med
udgravningerne, således at der ikke forekommer midlertidige oplag af denne
type jord i parken.
Al jord bortskaffes eller genanvendes i henhold til lovbekendtgørelse om forurenet
jord.
16.1.2 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen flora og fauna
Der udlægges køreplader i forbindelse med anlægsarbejderne for at undgå
varige strukturskader på eksisterende følsom flora.
Anlægsarbejder foretages i månederne medio oktober – medio marts for at
undgå unødige drab på ynglende og rastende padder, samt padder under
vandring til og fra ynglevandhuller.
Oplag af ”grønt affald” bortskaffes inden 3 uger, således at mindre pattedyr og
fugle ikke tager permanent ophold i kvasbunker.
16.1.3 Andre afværgeforanstaltninger i anlægsfasen
Byggepladser hegnes således at børn og unge mennesker ikke finder adgang
til pladserne.
Trafikale forhold vedrørende arbejdskørsel til og fra byggepladser i Høje
Gladsaxe Park aftales i nært samarbejde med politiet
16.2. Driftsfasen
16.2.1 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen for støj, støv, lys, affald, jord og grundvand
For at minimere støjpåvirkninger fra entreprenørmaskiner anvendes kun maskiner
der er underlagt lovkrav om støjbelastning i forbindelse med oprensning
af slam fra regnvandsøerne.
Entreprenørarbejder i nærheden af beboelsesområder vil kun forgå i dagstimerne
fra 7-18.
Anvendelse af partikelfiltre på diseldrevne køretøjer for at minimere partikelforurening.
Oplag af brændstoffer m.m. placeres i spildbakker eller i lukkede containere
uden mulighed for afløb til eksisterende vådområder eller vandløb og i tilstrækkelig
afstand til dræn der fører til vådområder.
Oprensning af slam fra regnvandsøerne vil kun finde sted som tøropgravning
således at det undgås at afvande slammet i parken inden borttransport
Alt slam bortskaffes til deponi eller genanvendelse i henhold til lovbekendtgørelse
om forurenet jord.
132 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
16.2.2 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen flora og fauna
Afkobling af alt regnvand i vinterhalvåret fra det østlige opland for at undgå
osmotisk stress på ynglende padder i de nye regnvandssøer, samt mindske
slatpåvirkningen på nedstrøms vådområder.
Opstilling af overvågningsprogram i form af automatiske ledningsevne målere
for at kunne iværksætte afværgeforanstaltninger i tilfælde af ikke acceptable
koncentrationer af NaCl.
Oprensning af slam vil kun finde sted i vinterhalvåret for at undgå unødige
drab på padder.
Oplag af ”grønt affald” vil blive bortskaffes inden 3 uger således at det undgås
at mindre pattedyr og fugle tager permanent ophold i kvasbunker.
16.2.3 Andre afværgeforanstaltninger i driftsfasen
Nye regnvandssøer med offentlig tilgængelighed anlægges med svagt skrående
brinker for at undgå drukneulykker
17. ”KATASTROFER”
I anlægsfasen vurderes risikoen for uheld at være meget lille. Et evt. spild af olie fra
maskinerne, kan afværges ved en hurtig bortgravning af den olieforurenede jord.
I driftsfasen vil der være en risiko for at der i oplandet til regnvandssøerne sker et spild
eller udslip af forurenende væsker. Der kan f.eks. være tale om udslip og forurening
med olie, som kan skade miljø i recipienterne nedstrøms regnvandssøerne. Det vil i
den forbindelse være muligt henholdsvis at slukke for pumpen fra bassin Ø-A eller
lukke for udløbet fra regnvandssø V-B eller V-C, hvorved der ikke vil blive tilledt forurenet
regnvand til recipienten. Herefter vil det være muligt at fjerne forureningen fra
bassin/regnvandssøerne.
18. KUMULATIVE EFFEKTER
Det foreslåede projekt skal ses i sammenhæng med andre tiltag og prioriteringer, der
er beskrevet i spildevandsplanen for kommunen. For en række vandoplande i kommunen
er der foreslået tiltag til håndtering af de tilsvarende problemer som projektet
her fokuserer på i forbindelse med Høje Gladsaxe området. Tilsvarende er der initiativer
sammen med Gentofte Kommune til håndtering af skybrudssituationer og negative
effekter generelt af voldsommere regnskyl.
Det er vurderingen i forhold til såkaldte kumulative effekter – samlede effekter af flere
parallelle aktiviteter, at gennemførelsen af projektet ikke vil reducere eller påvirke effekten
af andre projekter, men skal tværtimod ses som et blandt flere projekter, der
133 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
har det samme mål og funktion, at reducere de negative følger af skybruds situationer.
I relation til kumulative effekter kan projektet også ses i sammenhæng med den plejeplanlægning
der er for Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen. Et af målene er her at
sikre biodiversiteten balanceret med den rekreative udnyttelse af området. Projektet vil
bidrage til dette og specielt øge levemulighederne for 2 arter af padder, der er i særlig
fokus i området.
19. SAMMENLIGNING MELLEM HOVEDPROJEKT OG ALTERNATIVER
Ved sammenligning mellem hovedprojektet og alternativerne, der er medtaget i redegørelsen
er det først og fremmest vurderingen at hovedprojektet i forhold til 0alternativet
vil sikre de formål, der er nævnt i indledningen til dette afsnit. Ved undladelse
af gennemførelse af projektet vil disse formål med andre ord ikke blive opfyldt,
intentionerne i kommunens spildvandsplanlægning for området vil ikke blive sikret og
de problemer projektet forsøger at håndtere vil fortsat eksistere. Det betyder at hvis
projektet ikke gennemføres vil den nuværende situation bibeholdes med belastning af
fællesledning og renseanlægget og de regelmæssige overløb af opspædet spildevand.
Den generelle positive gevinst for regnvandshåndtering, forøgede rekreative
værdi i området og sikring af yderligere levesteder for en række arter tilknyttet vådområder,
vil selvfølgelig heller ikke opnås ved bibeholdelse af den nuværende situation.
For alternativet med placering af regnvandsbassiner under boldbanerne syd for Høje
Gladsaxe bebyggelsen vurderes det, at det vil være langt dyrere at gennemføre end
det beskrevne projekt. Det vil desuden reducere mulighederne for rensning af vandet
for næringsstoffer, herunder partikulært materiale, og det vil ikke bidrage positivt i
forhold til den landskabelige oplevelse og biodiversiteten.
Alternativet i den østlige del med anvendelse af en eksisterende sø som regnvandssø
er vurderet at være uhensigtsmæssig, fordi mulighederne for at styre vand flowet gennem
området reduceres og fordi der er tale om benyttelse af en i forvejen beskyttet sø
som regnvandssø, hvor tilladelse til denne anvendelse eventuelt ikke kan opnås. Søen
er et kendt levested for spidssnudet frø, hvorfor der også af denne grund bør udvises
særlig forsigtighed med påvirkning af forholdene.
Der er i den vestlige del undersøgt et alternativt med i nogen grad tilsvarende etablering
af regnvandssøer, som beskrevet i redegørelsen, men med nødvendighed af at
en pumpe installeres for at lede regnvandet til den første regnvandssø i dette alternativ.
Indgrebet i de beskyttede naturtyper ville også være større end den foreslåede
løsning. Det vurderes generelt, at dette alternativ vil virke landskabeligt mindre naturligt,
så den landskabelige oplevelse ville være reduceret.
134 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
20. EVENTUELLE MANGLER
Der er ikke i forbindelse med udarbejdelsen af redegørelser og de vurderinger der her
er foretaget fundet væsentlige mangler, der bør afklares før projektet kan igangsættes.
Det har dog vist sig i forbindelse med den vestlige del af projektet, at der usikkerhed
omkring effekten af saltindholdet i vandet i vintermånederne. I forbindelse med saltning
af veje og parkeringsarealer, vil der med regnvandet blive tilført salt til regnvandsbassinerne
her. I den østlige del frakobles regnvandet i vinternmånederne. For
at vurdere denne effekt bør der opsættes loggere og foretages overvågning af forekomsten
af padder i regnvandssøerne. Den nærmere beskrivelse af dette, herunder
forslag til måling/monitering af vandet i givet i afsnit 10.4.
21. REFERENCER
Albertslund Kommune, 2009 Handlingsplan for regnvandssystemets vådområder –
2009, Bilag A: Vurdering af regnvandsbassiner i Albertslund Kommune. (Albertslund
2009)
Barraud S, Dechesne M, Bardin J-P, Varnier J-C (2005). Statistical analysis of pollution
in stormwater infiltration basins. Water Science and Technology, 51(2): 1-9
Bekendtgørelse nr. 1669 af 14. december 2006: Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav
for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller
havet. Miljøstyrelsen, Miljøministeriet.
Boutrup, S. (red.), Fauser, P., Thomsen , M., Dahlöff, I., Larsen, M.M., Strand, J.,
Sortkjær, O., Ellermann, T., Rasmussen, P., Jørgensen, L.F., Pedersen, M.W., Munk,
L.M. 2006: Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandmiljøet. Tilstand og udvikling,
1998-2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 140 s. - Faglig rapport fra DMU nr.
585. http://faglige-rapporter.dmu.dk. (Boutrup 2006)
Fingerplan 2007. Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning. Udgivet af
Miljøministeriet 2007. (Fingerplan 2007)
Cowi, 2009: Memo, VVM Egnsplanvej og Ny Dallevej mm, Afledning af vejvand.
Dechesne M, Barraud S, Bardin J-P (2004). Indicators for hydraulic and pollution retention
assessment of stormwater infiltration basins. Journal of Environmental Management,
71: 371-380
Frederiksberg Kommune, 2007: Vurdering af risikoen for kloridpåvirkning
af grundvandet.
135 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Gladsaxe Kommune, Overfladeafstrømning i Gladsaxe Kommune. Høje Gladsaxe,
TV-byen, Skovbrynet Station samt tre udløb til Smørmosen. Miljøafdelingen Rapport,
juni 2008. 38 s. (Gladsaxe 2008)
Gladsaxe Kommune: Har du forslag og ideer? VVM af et anlæg til rensning af regnvand
i Høje Gladsaxe Park. 4 siders scoping – folder juni 2012. (Gladsaxe 2012)
Hazardous Substances Data Bank, http://toxnet.nlm.nih.gov
Marsalek, P.M., W.E. Watt, J. Marsalek and B.C. Anderson , 2006: Winter operation of
an on-stream stormwater management pond. Water Science and Technology Vol 48
No 9 pp 133–143
Morthorst Munk, Lis, By- og Landskabsstyrelsen 27. oktober 2010, Indlæg på ”Rent
Regnvand”: Regulering af udledning af forurenende (miljøfarlige) stoffer til vandmiljøet.
Regnafstrømning. (Munk 2010)
Naturplan 2010 – 2015. Udgivet af Gladsaxe Kommune, Udarrbejdet af By- og Miljøforvaltningen.
Juni 2010 (Naturplan 2010)
Nordemann Jensen, P., Boutrup, S., Bijl, L. van der, Svendsen, L.M., Grant, R., Wiberg-Larsen,
P., Bjerring, R., Ellermann, T., Petersen, D.L.J., Hjorth, M., Søgaard, B.,
Thorling, L. & Dahlgren. K. 2010: Vandmiljø og Natur 2009. NOVANA. Tilstand og
udvikling – faglig sammenfatning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.
108 s. – Faglig rapport fra DMU nr.806. http://www.dmu.dk/Pub/FR806.pdf (Nordemann
2010)
PAN Pesticides Database - Chemical Toxicity Studies on Aquatic Organisms,
http://www.pesticideinfo.org
Plejeplan for Gyngemosen og Høje Gladsaxe Park. Udarbejdet af Københavns Amt
og Gladsaxe Kommune. Konsulent: Landskabsarkitekterne Roskilde. Landskabsarkitekter
MDL 2006. 47s.(Plejeplan 2006)
Semadeni-Davies, Annette, 2006: Winter performance of an urban stormwater pond
in southern Sweden. Hydrol. Process. 20, 165–182.
Vandplan 2010-2015. Køge Bugt. Hovedvandopland 2.4 Vanddistrikt: Sjælland, Miljøministeriet,
Miljøstyrelsen/Naturstyrelsen 2011. (Vandplan 2011)
Vollertsen, Jes, 2009; Life Treasure Projekt, Rensemetoder for separat regnvand.,
TREASURE LIFE06 ENV/DK/000229, Task E, 5th delivery: Final report (English) on
the environmental and technical performance of the treatment unit processes (Vollertsen
2009)
136 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Vollertsen, Jes, 2010 LIFE treasure projektet – rensemetoder for separat regnvand,
fordrag på KU LIFE, Professor, Ph.D Jes Vollertsen, Sektion for Miljøteknologi, Institut
for Kemi, Miljø og Bioteknologi. Aalborg Universitet. (Vollertsen 2010)
Jes Vollertsen, Thorkild Hvitved-Jacobsen, Asbjørn Haaning Nielsen, Søren Gabriel ,
(2012), Våde bassiner til rensning af separat regnvand. Baggrundsrapport. Aalborg
Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk institut & Orbicon A/S – 2012
Vollertsen, Jes, , LIFE TREASURE, www.life-treasure.com (Vollertsen 2011)
Vollesen J, Hvitved-Jacobsen T., Haaning Nielsen, A (2012) Faktablad om dimensionering
af våde regnvandsbassiner. Aalborg Universitet, DTU, Teknologisk Institut og
Orbicon.
Wallace, Huge: The development of Triturus cristatus under osmotic stress. Roux’s
Arch Dev Biol (1991) 200: 58-60. (Wallace 1991)
Winiarski T, Bedell J-P, Delolme C, Perrodin Y (2006). The impact of stormwater on a
soil profile in an infiltration basin. Hydrogeology Journal, 14(7): 1244–1251
137 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Bilag 1. Hovedprojekt skitseret i større målestok. Se også afsnit 4.3.2.
138 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Bilag 2 Visualisering af den såkaldte bjergsø Ø-B. Søen vil blive etableret højtliggende,
men vil som det ses glide naturligt ind i landskabet. Se også tekst til Figur 11.1
139 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Bilag 3 Visualisering af det såkaldte bjergvandløb, der forbinder regnvandssøen Ø-B
med det eksisterende vandløb i parken. Vandløbet vil blive udformet, så der tilbageholdes
noget vand i vandløbet efter regnskyl, ved hjælp af små spærringer, beskrevet
i teksten. Se også beskrivelsen ved figur 11.2.
140 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Bilag 4 Regnvandssøerne V-A, V-B og oversvømmelsesarealet Ø-C er her visualiseret.
Se også teksten til figur 11.3.
141 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Bilag 5
Fugleliste fra DOF-basen for lokaliteten ”Gyngemosen”, der i relativ høj grad er
sammenfaldende med projektområdet.
Maks-tal
199
3
200
2
200
5
200
6
142 / 156
200
7
200
8
200
9
Lille Lappedykker 3 2
Skarv 1 1
Fiskehejre 1 1 1
Knopsvane 2
Grågås 13 45 7 51 40
Gråand 1 12 10 15 7 2
Troldand 1
Hvinand 2
Hvepsevåge 1
201
0
Spurvehøg 2 1 1
Musvåge 2 3 3 3 1
Fiskeørn 1
Tårnfalk 1 1 1
Fasan 1 1
Vandrikse 1 1 1
Grønbenet Rørhøne
2 1 1 1
Blishøne 2 2 5 1
Trane 32
Hættemåge 6 1 12 16
Stormmåge 2 1
Sølvmåge 2 1 13
Klippedue/Tamdue
1
Ringdue 3 20 5 193 75 3
Gøg 1 1
Mursejler 2
Stor Flagspætte 2 1 1 1 1
Engpiber 1
Hvid Vipstjert 1
201
1
201
2

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Silkehale 127 8 80
Gærdesmutte 2 2 4 4 1 2
Jernspurv 3 1 2 1 2
Rødhals 7 6 2 7 2 2
Nattergal 1 1 1 2 1 1
Rødstjert 1
Stenpikker 1
Ringdrossel 1
Solsort 2 2 2 7 5 3
Sjagger 4 55 45 7 2 2
Sangdrossel 2 2
Vindrossel 2 59 2 3
Drossel sp. 73
Kærsanger 1 1 3
Rørsanger 1
Gulbug 1 2 1
Gærdesanger 1 2
Tornsanger 1 2 4
Havesanger 1 3 2
Munk 1 5 1 4
Gransanger 4 1 5 7 1
Løvsanger 1 2 1
Phylloscopus sp. 4
Fuglekonge 2
Grå Fluesnapper 3
Halemejse 2 23 1 35
Halemejse, Nordlig
(caudatus) 1
Sumpmejse 1
Blåmejse 2 1 6 2 6 8 2
Musvit 5 3 15 2 10 7 7
Træløber 2 1
Træløber/Korttået
Træløber 2 1
Skovskade 4 1 2 1 4
143 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Husskade 3 8 37 11 23 6
Nøddekrige 1
Allike 50 10 70 133 13 1
Råge 1
Gråkrage 3 3 3 21 3 1
Stær 5 2
Gråspurv 2
Skovspurv 2
Bogfinke 3 1 1
Kvækerfinke 1
Grønirisk 1 4 7 2 1
Stillits 1 6
Grønsisken 3 2 32
Stor Gråsisken 30
Dompap 1 1 1 2
Kernebider 1
144 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Bilag 6 Planteliste for området
Samlet floraliste for de naturbeskyttede områder i Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen.
Kun naturbeskyttede arealer der påvirkes ved udgravninger af de nye regnvandssøer,
eller af vand afledt derfra, er medtaget i floralisten. Kort med angivelsen af
de naturbeskyttede områders placering fremgår af figur 5.8.
Plantearter ”overdrevet”
Agerpadderok
Ager-snerle x
Agermåne x
x x
”lille
mose
syd”
Ager-sennep x
Ager-tidsel x
Ahorn x
Alm. brandbæger
Alm. brunelle
x x
145 / 156
”store
mose”
x
”lille
mose
nord”
Alm. fredløs x x
Alm. hanekro
Alm. hundegræs
x x
Alm. hyld x
Alm. hønsetarm
Alm. kildemos
Alm. knopurt
Alm. kongepen
x
x
x
Alm. kvik x
Alm. kællingetand
x
x
”Gyngemosen
nord”
”Gyngemose
Sø”
x

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Plantearter ”overdrevet”
Alm. mjødurt
”lille
mose
syd”
x x
Alm. rajgræs x x
Alm. rapgræs
Alm. røllike x
Alm. syre x
146 / 156
”store
mose”
”lille
mose
nord”
x x X x
Alm. star x x
Alsikekløver
x x x
Ask x x
Bidende
ranunkel
Bittersød
natskygge
x x
x X x
Blære-star x
Blød hejre x
Bredbladet
dunhammer
Bredbladet
mærke
Bugtet kløver
Burre-snerre x
Butbladet
skræppe
Butbladet
vandaks
x
x x
x x
x X
Bævreasp x x
Bøg x x
Bånd-pil X
Draphavre x x
Dun-birk x
Dusk-fredløs x
”Gyngemosen
nord”
”Gyngemose
Sø”
x

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Plantearter ”overdrevet”
Duskvandhår
(alge)
Dyndpadderok
Engforglemmigej
Enggedeskæg
Engkabbeleje
Engkarse
(coll.)
Engnellikerod
Engrapgræs
Engriflet
hvidtjørn
Engrottehale
Engrævehale
Engrørhvene
”lille
mose
syd”
147 / 156
”store
mose”
”lille
mose
nord”
x x x
x x
x
x x
x x x
x x
x
Eng-svingel x
Enårig rapgræs
Fandens
mælkebøtte
Femhannet
pil
x x x
x
Fin kløver x
x x
x x
x x
”Gyngemosen
nord”
Fladfrugtet x
”Gyngemose
Sø”
x

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Plantearter ”overdrevet”
vandstjerne
Fliget
brøndsel
Fløjlsgræs x x
”lille
mose
syd”
148 / 156
”store
mose”
”lille
mose
nord”
X
”Gyngemosen
nord”
Frøbid x
Fuglekirsebær
x
Følfod x
Gederams x
Glanskapslet
siv
Glat vejbred x x
Gul fladbælg x x
x
Gul iris x
Gul snerre x
Grøn høgeskæg
x
Grå-bynke x
Grå-pil x x X x
Gul iris x
Gærdekartebolle
Gåsepotentil
Hamphjortetrøst
x
x x
x x
Horse-tidsel x
Hvid-kløver x x
Hvid okseøje
x
Hvid snerre x
Høj sødgræs x
Håret høge- x
”Gyngemose
Sø”

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Plantearter ”overdrevet”
urt
”lille
mose
syd”
149 / 156
”store
mose”
”lille
mose
nord”
Håret star x
Kantet perikon
kattehale x
Knippe-star x X x
Knop-siv x
Knoldet
brunrod
Knæbøjet
rævehale
Kruset
skræppe
Krybende
potentil
x x
x
x x X x
x x x
x
Kryb-hvene x x X x
Kærguldkarse
x x
Kær-star x x
Kær-tidsel x
Lancetbladet
ærenpris
Lancet vejbred
Lav ranunkel
x
Lind sp. x
Liden andemad
Liden vandaks
Lugtløs kamille
x x x
x x
Lyse-siv x x
x
”Gyngemosen
nord”
”Gyngemose
Sø”
x
x

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Plantearter ”overdrevet”
”lille
mose
syd”
Løgkarse x
Lådden
dueurt
Mannasødgræs
Mark-rødtop x
Mirabel x
Muse-vikke
Nikkende
star
150 / 156
”store
mose”
”lille
mose
nord”
x x x
x x
Næb-star x
Pastinak x
Pomeranshøgeurt
Prikbladet
perikon
x
x
Rejnfan x
Rose sp. x
Rosetvandstjerne
Ru svinemælk
Rynket rose x
Rødel x x
Rød-kløver x x
Rød kornel x
Rød svingel x x
Rørgræs x X
Sildig gyldenris
Skovkogleaks
Skov-løg x
x x
x
x
x X x
”Gyngemosen
nord”
”Gyngemose
Sø”
x

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Plantearter ”overdrevet”
Slimtråd
(alge)
Slåen x
Smalbladet
vikke
x
”lille
mose
syd”
Spidsløn x x
Spyd-mælde x
Stor skjaller x
Stakløs hejre
x
Stilk-eg x
151 / 156
”store
mose”
”lille
mose
nord”
Stiv-star x x
Stor andemad
Stor nælde x x
Sumpforglemmigej
x X x
Sværtevæld x x
Tagrør x x
Tiggerranunkel
Top-star x
Toradet star x x
Tornfrøet
hornblad
Trenervet
snerre
x
Trævlekrone x
Tykakset
star
Tykbladet
ærenpris
Vand-mynte x
x
x X x
x
”Gyngemosen
nord”
”Gyngemose
Sø”
x
x
x

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Plantearter ”overdrevet”
Vandpepperod
”lille
mose
syd”
152 / 156
”store
mose”
”lille
mose
nord”
”Gyngemosen
nord”
Vand-pileurt x x x
Vandrøllikke
Vandskræppe
Vejbredskeblad
Vej-pileurt x
Vild kørvel x x
Vorterod x x
Tusindfryd x
Vild løg x
x x
x
x x
”Gyngemose
Sø”

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Bilag 7 Ordforklaringer
ORDLISTE OG ORDFORKLARINGER PÅ BEGREBER ANVENDT I REDEGØREL-
SEN
Affinitet:
Kemisk begreb der betyder to forskellige stoffers tilbøjelighed til at reagere med hinanden.
Antropogen:
Begrebet 'antropogen' betyder, at det man taler om er menneskeskabt. Ordet kommer
af 'antro' (menneske) og 'gen' (genese, dannelse eller skabelse). Mange af de stoffer
vi betragter som forurening eller miljøfremmede er antropogene. Visse stoffer findes
både naturligt og forekommer antropogent. Det gælder f.eks. fosfor i vandmiljøet som
naturligt er til stede i forholdsvis lav koncentration, men som kan tilføres kunstigt i
store mængder fra menneskelig aktivitet.
Bentonitmembran:
Bentonit er en plastisk lerart med et højt indhold af specielle ler mineraler ex. montmorillionit,
der giver bentonit en række unikke egenskaber, der adskiller den fra andre
lertyper.
De unikke egenskaber (svelning, vandabsorption, viskositet, tiksotropi og hydratation)
gør bentonit til et vigtigt materiale ved en lang række forskellige applikationer. Bentonit
bliver derfor blandt andet brugt til vandtætte membraner. Bentoniten indbygges i lag af
geotekstil.
Bilag IV:
Bilag IV art er betegnelsen for en art på Habitatdirektivets bilag. Optagelse på denne
liste medfører en forpligtigelse til særlig beskyttelse af den pågældende arts levesteder.
Biodiversitet:
Biodiversitet kan beskrives på flere niveauer som fx genetisk diversitet eller som
diversiteten af biologiske samfund eller økosystemer, men oftest bruges begrebet
synonymt med artsdiversitet,
BOD:
BOD står for biokemisk iltforbrug. BOD anvendes til vurdering af spildevands indhold
af biologisk nedbrydeligt organisk stof, både før og efter rensning af spildevandet. Det
er et mål for, hvor meget ilt bakterier og andre mikroorganismer bruger, når de nedbryder
det organiske stof. Iltforbruget målesmed metoden BI5, (Biokemisk Ilt forbrug i
5 døgn). Typiske værdier for urenset by spildevand er 150-300 g BOD/m3, mens bio-
153 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
logisk renset spildevand indeholder 5-15 g BOD/m3. Industrispildevand og landbrugsaffald
som gylle kan indeholde flere tusinde g BOD/m3.
CDS:
CDS-regn (Chicago Design Storm) er en modelberegningsmåde udviklet i 1960’erne
på universitetet i Illinois til etablering af teoretiske regn situationer baseret på tidligere
data for regn.
COD:
Chemical Oxygen Demand. Betegnelse for den iltmængde der vil blive forbrugt ved
nedbrydning af affaldsstoffer under aerobe forhold.
DVR90, Dansk Vertikal Reference:
Dansk Vertikal Reference, DVR90, er et nyt højdesystem for Danmark opmålt af Kort
og Matrikelstyrelsen i perioden 1982-1994.
Flokkulering:
Anvendes i denne forbindelse til beskrivelse af proces, hvor små partikler samles til
større, som er lettere at rense fra regnvandet.
Forurening i regnvand:
Regnvand indeholder forskellige forurenende stoffer, f.eks. næringsstoffer, PAH’er og
tungmetaller, som kan resultere i negative effekter såsom eutrofiering (overgødskning
af søer og havområder med plantenæringsstoffer), iltsvind og toksiske effekter overfor
flora og fauna.
Forureningsklasser/jordklasser:
Definition af jordklasser sker på baggrund af analyserede jordprøver. Jordklasserne
varierer fra klasse 0 til klasse 4 jord, og er et udtryk for hvor forurenet jorden er.
Klasse 0 og 1, kan afhængig af anvendelsen, betragtes som ren jord, mens klasse 2,
3 og 4 betragtes som forurenet jord.
Gunstig bevaringsstatus:
Centralt begreb i relation til EU Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne. Der skal i
de udpegede beskyttelsesområder, Natura 2000 netværket, sikres gunstig bevaringsstatus
for de naturtyper og arter, der er årsag til udpegning af området. Elementer til
vurdering af bevaringsstatus er nærmere beskrevet i direktivet og retningslinier fra
Kommissionen.
Kortlægning:
Det er regionernes opgave at finde arealer i Danmark, hvor der er en mulig eller en
konstateret forurening og få disse arealer kortlagt. I jordforureningsloven anvendes
ordet ”kortlægning” om registrering af, om et areal muligvis er forurenet (vidensniveau
1 = V1), eller om det med sikkerhed er forurenet (vidensniveau 2 = V2).
LAR:
154 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
Lokal Afledning af Regnvand. Dækker over håndtering af regn vand, så tæt på kilden
som muligt. Centralt formål for nærværende redegørelse.
LC50:
Den koncentration af et stof, hvor der ved testning sker dødsfald for 50 % af en given
organisme, der anvendes ved den pågældende test (LC50 = Letal Concentration 50
%)
Manning/Manningtal:
Manningtal angiver ruhed af f.eks. et vandløb. Størrelsen af tallet er omvendt proportional
med ruheden.
MIKE 11:
Model til modellering af overfladevand. Der findes en række ”MIKE” modeller til modellering
af forskellige former for vand, det kan være overfladevand, grundvand, overfladevand
kombineret med oversvømmelsesflader, vandløb og rørføringer m.m.
MIKE SHE:
Model til modellering af grundvand.
Natura 2000:
Betegnelse for internationale beskyttelsesområder udpeget under EU Fuglebeskyttelses-
og Habitatdirektiverne. Områderne udpeget under de to direktiver udgør tilsammen
Natura 2000 netværket.
Resuspension:
Søbundens opblanding i vandet som følge af, at bunden bliver rodet rundt af vindpåvirkning
eller en stærk vandstrøm.
Skråningsanlæg/anlæg:
Anlæg 1:1 betyder at en given skråning har en dybde på 1 m og en højde på 1 m.
Anlæg 1:1 betragtes som værende en relativ stejl skråning – se skitsen.
Andet eksempel er anlæg 1:5, hvor skråningen har en længde på 5 m og en højde på
1 meter. Dette anlæg betragtes som værende svagt stejl, og anvendes if. m. etablering
af regnvandssøer hvor der er offentlig adgang.
Svinerygsplanke:
155 / 156

VVM redegørelse. Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe
En svinerygsplanke er et opstemningsanlæg, der er etableret ved søernes afløb. Det
er bygværk med løse brædder der kan tages af og sættes på og derved stemme vandet
op i søerne.
Traktose:
Skadelig sammenpakning af jorden som følge af kørsel med tunge traktorer og maskiner.
På landbrugsarealer ses traktose oftest lige under pløjedybde, idet de øverste
jordlag løsnes ved pløjningen. Traktose kan forhindre vand og planterødder i at trænge
ned i jorden. Traktose kan afhjælpes ved at behandle jorden med en grubber eller
anden dybdegående kultivator, der løsner jorden.
TSS:
Suspenderet stof (forkortet TSS) er defineret som partikler og fnug, der enten flyder på
eller svæver i vand og er et mål for vandets indhold af partikulært materiale. Partiklerne
og fnuggene kan være naturligt dannet såsom plankton og mineralkorn eller de kan
stamme fra antropogen aktivitet.
VASP:
VASP er et software program/modeleringsværktøj der beskriver et vandløbs fysiske
tilstand, vurderer vandstandsforhold og vandkvalitet samt belyser ændringer i vandføring
pga. pleje eller fysiske tiltag i vandløbet.
VVM:
Vurdering af Virkning på Miljøet i forbindelse med planer og projekter. Vurderingen
følger bekendtgørelsen omkring VVM og retningslinierne fra det tilsvarende EU direktiv.
Faser ved tilvejebringelse af redegørelsen omfatter scooping af indholdet og udkast,
begge med offentlige høringer som beskrevet i redegørelsen her.
156 / 156

Miljøvurdering af kommuneplantillæg
I henhold til miljøvurderingsloven, bekendtgørelse nr. 936/2009 af lov om miljøvurdering af planer
og programmer, skal der udarbejdes miljørapport, når en plan vurderes at kunne få væsentlig
betydning for miljøet.
Miljørapporten er en beskrivelse og vurdering af den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet
af planens gennemførelse og af rimelige alternativer. Dette afsnit udgør miljørapporten for
kommuneplantillæg 19 om regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park. Afsnittet suppleres af den faglige
uddybning i VVM redegørelsen, hvor der er gennemført en beskrivelse og vurdering af den
sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens gennemførelse og af rimelige alternativer
til projektet.
Forslag til overvågningsprogram
Gladsaxe Kommune vil foretage løbende overvågning af naturområderne i forbindelse med den
regelmæssige pleje af områderne.