l'entorn #1

’ ENTORN
Magasinet for danske Barça­fans JUNI 2012
PORTRÆT
AF PUYOL
“JEG ER LIGESOM
DEN STUDERENDE,
DER IKKE ER DEN
KLOGESTE“
+
/01
LEDER OM L’ENTORN: HVAD OG HVORFOR? INTERVIEW MED FOTOGRAFEN
DER MØDTE MESSI HOLDNING TIL BARÇAS FARLIGE LEG MED QATAR BOGEN DER STILLER
SPØRGSMÅLSTEGN VED “MES QUÉ UN CLUB“ & BILLEDER FRA DENGANG OG I DAG I BLÅRØDT

KOLOFON
Andreas Leer Scharnberg
ORD, REDIGERING & LAYOUT
Sarah Skovlide Andersen
TEGNINGER & BILLEDER
Christian Torrild
ORD
Simon Warnich
ORD
Martin Leer Scharnberg
ORD
FIND OS: www.lentorn.dk - facebook.com/lentorn - lentorn.dk@gmail.com
TAK TIL:
omas Vilhelm, Kasper
Kloch og Joachim Ladefoged
for lån af billeder, webmand
Jeppe y Gørn, FC Barcelonas
pressekontor, Carles
Puyol, M&F Korrektur, og
alle jer, der læser med.

INTERVIEW / Den nye fortælling om FC Barcelona
Fodboldforfatter Kasper Kloch sad på toppen af Camp Nou,
da de blårøde slog Real Madrid ud af Champions League sidste
år. Det er der kommet et kapital ud af i bogen “Futbolmania -
Spansk fodbold i sol og skygge“. Læs udpluk af det catalanske
kapitel, og bliv klogere på, hvorfor Barça ikke længere har brug
for at være mere end en klub.
8
/INDHOLD
6 LEDER
Hvem, hvad og hvorfor?
8 INTERVIEW
Bag om og ind i en bog med
et kapitel om F.C. Barcelona
14 AFSLAG
Ingen adgang til El Clásico
16 PORTRÆT
Læs alt det, du ikke vidste
om Carles Puyol Saforcada
24 BILLEDER
Skørt og skævt. Måske endda
med et par blårøde modetips
28 HOLDNING
Qatar Foundation smager
mere af Qatar Degradation
36 CITAT
Læs, hvad de kloge siger
38 Q&A
Dansk fotograf mødte
Messi i al hemmelighed
44 BARCA ALUMNUS
Hvad blev der af Maxi med
de lange lyse lokker?
46 KLUMME
Barça, Bratz, Bieber og Barbie
48 BAGSIDE
Find os på mail og facebook
PORTRÆT / Kaptajnen
16
Carles Puyol Saforcada har aldrig været den bedste med en
bold. Alligevel er knægten fra Pyrenæerne blevet den mest
succesrige kaptajn i F.C. Barcelons historie.
38
28
INTERVIEW / Mødet med Messi
I al hemmelighed mødte den danske fotograf
Joachim Ladefoged den pressesky verdensstjerne,
der bliver rasende, når han taber.
HOLDNING / Farlig leg med Qatar
Qatar Foundation bidrager med en
tyvendedel ekstra i budgettet, men det
koster Barça halvdelen af klubidentiteten.
Qatar
Degradation
46
KLUMMEN
“Klubben er overalt!
Hvis du går en tur i
Netto, Brugsen eller
Føtex, vil du uden
tvivl nde alverdens
habengut med
Barças brand.”

LEDER
Et magasin for Barça-fans?
Sådan spørger du nok dig selv. Og ja, den er god nok.
Her på vores lille redaktion har vi længe savnet artikler,
der går i dybden med alt det, vi ikke vidste, vi ville vide
!"#$!%&'#()&%*&+,-./#0&%#123&'#4,,&#3&#+!%*&#25(&3&%#!"#
F.C. Barcelona - på dansk, engelsk, catalansk, arabisk
und so weiter - som man kan ønske sig. Men de skæve
vinkler, skøre idéer og romanlange tekster, skal man lede
længe efter.
Vi vil overraske, provokere og underholde dig - og os
selv. I stedet for lange diskussioner om, hvilke historier
der skal laves, har vi hver især kastet os over det, som,
vi synes, er spændende. Derfor kan du blandt andet
læse et længere portræt af Puyol, være (u)enig i kritikken
af Barças aftale med Qatar, se spøjse billeder i blårøde
farver og møde Messi i tredje led.
Og lad os så få det ud af verden, for du sidder garanteret
og undrer dig over navnet; L’ENTORN.
I al sin enkelthed betyder ordet “miljøet“.
Det var et begreb, som den kære Cruyff brugte om klubben,
dengang han var træner i 1990’erne. Det blev et
.&6%&.7#3&%#3&12&%&3&#4,*#87#$&3#!6#-3&2#!"#94%:4;#
Fans, journalister, medlemmer, præsidenteten, trænertemaet
og så videre. De er l’entorn, vi er l’entorn, du er
l’entorn. Og så lyder det federe og ser bedre ud end en
eller anden krampagtig dansk titel a la ‘barcabladet‘.
Ting tager tid. Især når det skal laves ved siden af arbejdet,
studiet, træningen, eksaminerne og sidst men ikke
mindst alle de fodboldkampe, der skal ses. Derfor er
3&*#?@ABC@#'+4,#-3+!""&#*!7#*%&#&,,&%#1%&#
gange i løbet af et år.
Men vi kan ikke klare det alene. Send din idé, spred budskabet,
og fortæl os, hvad der er et hit, og hvad der er
shit, så vi kan blive ved med at lave det, vi brænder for.
Et magasin for Barça-fans!

DEN NYE
FORTÆLLING OM
FC BARCELONA
ORD: Andreas Leer Scharnberg
BILLEDER: Thomas Vilhelm
Ludersønner, et ligegyldigt slogan
og drengen fra Santpedor. Fodboldforfatter
Kasper Kloch sad på
Camp Nou, da de blårøde slog Real
Madrid ud af Champions League
sidste år. Det er der kommet et kapitel
ud af i bogen “Futbolmania
- Spansk fodbold i sol og skygge“.
Læs udpluk fra bogen og interview
med forfatteren. Og bliv klogere
på, hvorfor Barça ikke længere har
brug for at være mere end en klub.
!

“Der står de. FC Barcelonas
blå og granatrøde spillere over
for de hvidklædte fra Real Madrid.
De to hold har taget stilling
over for hinanden på hver sin
banehalvdel som to hære inden
et slag. Mellem dem, underligt
alene og med en utaknemmelig
opgave foran sig, står dommeren.
Fra den sorte nattehimmel siler
regnen ned over FC Barcelonas
hjemmebane Camp Nou og
projektørerne lyser græstæppet
op i en skriggrøn farve. Der er få
!"#$%%&'(%")*(+%(,&!"-#+)&./01'&%(
i Champions League mellem Barcelona
og Real Madrid skal gå
i gang. 100.000 tilskuere farver
tribunerne røde, blå og gule som
hyldest til Barças klubfarver og
det gul- og rødstribede catalanske
2+034
Antropolog, freelancejournalist
og fodboldelsker Kasper
Kloch indleder sit kapitel om
FC Barcelona i bogen ”Futbolmania
– Spansk fodbold i sol
og skygge” med den største
fodboldscene i Spanien - hvis
ikke i verden.
Stik imod planen har en billethajs
list sendt den danske
skribent op blandt de modløse
fans fra Madrid. Men det gør
ikke så meget. Kasper Kloch er
ikke på Camp Nou for at holde
med nogen eller noget.
”Foldboldtilskueres glødende
passion for en klub er for mig
at se billedet på, hvordan vi
som mennesker skaber mening
i tilværelsen. Vi indgår i
fællesskaber og bliver begejstret
over noget, som dybest
set er irrationelt. Der er 22
mænd, der knokler rundt
for at få en bold. Alligevel
får spillet mennesker til at
tale, drømme, ønske, sørge,
ødelægge og håbe. Fodbolden
er en katalysator for vores
følelser,” siger forfatteren om
baggrunden for bogen, der
fokuserer på boldens betydning
for mennesket frem for
kyniske analyser af taktiske
bedrifter på banen.
Fra sin plads, deroppe hvor
den gamle sta-
dionkonstruktion
møder den catalanskeaftenhimmel,
følger han
med i slagets
gang. Både
på og uden for
banen.
”Espanoles hijos de puta.
Spanske ludersønner,” råber
D&%&#4E#()&""&(!,3&*'#*8,'+-F
ere, som står med ryggen til
opgøret mellem de spanske
fodboldgiganter for at nedgøre
dem og det, de hader.
”Puta Cataluna, viva Espana,
cono! Forpulede Catalonien,
længe leve Spanien!,” råber en
tætbygget fyr fra det afskærmede
afsnit truende tilbage.
”Jeg sad midt i den tændte og
hadefulde stemning. Det overraskede
mig, at Barças fans
havde brug for at råbe. De var
ovenpå, mens Real Madridfansene
lå ned allerede inden
kampen, fortæller Kasper
Kloch om 1-1-kampen, som
sendte Pep Guardiola og co.
videre til Champions League-
124,&2/
5467,(8$&($#(9)$:4();.'%.)?&(467,(
8$&($#(9)$:4(
punkt, hvor
Barça var sejlet
fodboldmæssigt
agterud af Real
Madrid, og den
catalanske klub
famlede efter et
,%A,%&

I et af bogens andre spændende kapitler går turen til appelsinrige Valencia, der kæmper med økonomien.
magtbalancen vender i spansk
fodbold igen.”
Og det gavner ikke klubbens
omdømme i resten af Spanien,
som i forvejen er hårdt prøvet.
”Den catalanske selvforståelse
og politiske nationalisme er
enormt skadelig for Barça. Jeg
har mødt mange spaniere, som
ikke kan udstå det, de betragter
som catalansk bedrevidenhed
og ønsket om stå uden
for det nationale fællesskab,
fordi de er mere værd,”
fortæller Kasper Kloch, der
blev mødt med den samme
sætning igen og igen, da han
%&)'*&#%-23*#8#E!3.!,3'

AFSLAG

KAPTAJNEN
--------------------- ORD: Andreas Leer Scharnberg ----------------------------------- TEGNINGER: Sarah Skovlide Andersen ----------------------
HAN KOM TIL BARCELONA VED ET TILFÆL-
DE OG VAR TÆT PÅ AT BLIVE SOLGT, FØR
KARRIEREN TOG FART. L’ENTORN TEGNER
ET PORTRÆT AF DEN CATALANSKE KRIGER

Carles Puyol Saforcada har
aldrig været den bedste med
en bold. Derfor lå det heller
ikke i de catalanske kort, at
knægten fra bjergbyen La Pobla
de Segur skulle blive den
mest succesrige kaptajn i F.C.
Barcelonas historie, dengang
han ankom til La Masia som
17-årig i 1995.
Her var det først og fremmest
den unge Puyols enorme
arebjdsradius og imponerende
fysik, der drev ham fremad i
det blårøde fodboldhieraki - og
ikke en boldklæbende fod med
.,8+#E!%#3&2#3%N.&23&#4D&F
vering, der kendetegner F.C.
Barcelonas spillestil.
“Jeg har ikke Romários teknik,
Marc Overmars’ tempo eller
Patrick Kluiverts styrke, men
jeg arbejder hårdere end de
andre. Jeg er ligesom den
studerende, der ikke er den
klogeste, men virkelig forbereder
sig inden eksamen og
ender med et ok resultat,“ har
hovedpersonen selv sagt til et
fransk fodboldmagasin.
Arbejdet sikrede den kommende
kaptajn en plads på
det bedste ungdomshold i sin
første sæson i Barcelona, men
uden for banen var tilværelsen
knap så sikker i den millionstore
by ved Middelhavet.
Carles Puyol savnede sin catalanske
hjemby og det trygge
familieliv. At der dengang i
midthalvfemserne kun var to
fastnettelefoner i La Masia til
de i alt 40 forhåbningsfulde
fodboldspillere, gjorde det ikke
2&""&%&#E!%#+2N6*&27#3&%#1+#
'*4386#D&%&#+%G,,&%#

jeg mødte, målmanden inklu-
'8$/#0&*#$4%#"82#EG%'*&#!E1J8&,,&#
kamp hos Barça, min første
kamp på el Mini og mit første
mål. Jeg ringede overvældet af
følelser hjem,” står der i Carles
O-5!,'#'&,$.8!6%41#ST8#O4%*83!S#
(Min Kamp) fra 2003.
Samme sæson var han med til
at vinde den spanske pokalturnering
for U19-hold over
Real Madrid. Endnu engang
gjorde den defensive slider sig
bemærket, da han sammen
med Barça-navne som Gerard
!6#R'"4&,#$423*#UFV#8#124,&2/#
Puyol scorede kampens sidste
mål, da han kanonerede
bolden i netmaskerne - med
venstrebenet.
“Det var en perle af et mål. Jeg
blev helt overvældet. Carles
Puyol var en af de bedste i
dette opgør grundet sit utrættelige
spil på midtbanen og
for at afgøre slutfacit til Barças
fordel,“ sagde en af vinderholdets
trænere efter kampen
om den unge dreng fra Pyrenærerne,
der for alvor var ved
at blive fodboldvoksen i den
blårøde trøje.
Den 2. oktober 1999, en lunefuld
lørdag aften i det centrale
Spanien, blev drengedrømmen
til virkelighed, da Carles Puyol
blev skiftet ind på udebane
mod Valladolid i anden halvleg.
“Han (træner Louis van Gaal,
red.) gav mig ro, selvom jeg
ikke husker hans ord særligt
godt. Han sagde til mig, at jeg
skulle spille i højresiden. At
jeg skulle holde mig på den
plads,” har Carles Puyol efterfølgende
sagt om minutterne,
inden han blev sendt ind.
Fra bænken havde han i det
30. minut set en vis anfører
med efternavnet Guardiola
splitte hjemmeholdets forsvar
ad med en milimeter præcis
4D&$&%826#*8,#O4*%8J+#I,-8$&%*7#
der med en blanding af spansk
frækhed og hollandsk kynisme
bankede Barça foran.
Med den nye nummer 32 på
banen scorede jubilæumsholdet
kampens sidste mål, da Rivaldo
på elegant vis sparkede
bolden over i det lange hjørne
fra kort afstand. Sejren var lige
så sikker, som shortsene sad
højt dengang, og Carles Puyol
havde i en alder af 21 år fået
sin debut på A-holdet.
Men selv om den kommende
kaptajn kæmpede sig til 37 optrædener
i samme sæson, blev
Puyis debut også indledningen
på fem år uden en eneste titel.
Den hollandske invasion på
den spanske østkyst havde tilsyneladende
hverken lysten eller
evnerne til at erobre mere i
fodboldverdenen. Ikke engang
Puyols voksende autoritet i de
følgende år kunne få spillet til
at gro - hverken på eller uden
for fodboldbanen.
Rygterne går på, at den krølhårede
kriger sad og græd
for sig selv i spillerbussen,
mens nogle af de hollandske
stjernespillere grinte over et
spil kort efter (endnu) et nederlag,
da det gik værst for
den våbenløse hær i begyndelsen
af det nye fodboldårtusinde.
Om Puyol virkelig græd over
tabte point, eller om det var
den spanske sportspresse,
der havde fundet den kreative
pen frem, bliver nok aldrig
afklaret. Ligegyldigt hvad,
fortæller historien alt om fodboldspilleren
og mennesket
Carles Puyol Saforcada.
Van Gaal var manden, der
satte gang i Puyols karriere.
Og håret - måske.
”Hvad sker der med dig? Har
du ikke penge til at få håret
klippet?” spurgte den hollandske
træner med et alvorligt
ansigtsudtryk, første gang den
unge catalaner trådte ind i omklædningsrummet
under Camp
Nou. Carles Puyol skulle efter
sigende ikke have sagt noget,
men håret har han beholdt lige
siden den dag.
På banen var catalanerens
stædighed også til at få øje på.
Især da Real Madrid kom på
besøg med Luis Figo i truppen
8#'N'!2&2#VWWWXVWWY/#Z&%#1+#
forsvarsklippen til opgave at
mandsopdække den forhadte
kreatør med det oliefedtede,
sorte hår og store pengelyst.
“Tænk som en porutigser,“ sms’ede
den daværende Barçakaptajn
Pep Guardiola inden
kampen til lærlingen i forsvaret.
Carles Puyol satte ikke en fod
forkert i halvfems minutter,
Barça vandt 1-0, og det catalanske
publikum havde fået sig
en ny helt.
Helten fortsatte med at vække
beundring, men titlerne lod
vente på sig - indtil sæsonen
2004/2005 hvor Puyol kunne
løfte sit første trofæ.
Endnu en hollænder, prop-
*%N++&%+%G,,&2#

inden tiltrådt som træner, mens
holdkammeraterne valgte Carles
Puyol som den nye kaptajn,
efter Luis Enrique og Philip
Cocu havde sagt farvel og tak.
“Faktisk betragter jeg mig ikke
som leder på nogen måde.
Jeg har ganske enkelt bare
spillet i lang tid for klubben, og
jeg har været heldig,” sagde
en underspillet Puyol om sin
lederrolle til avisen El Mundo
for tre år siden.
Men hvis handling taler højere
end ord, er den catalanske
+%86&%#3&2#EG3*&#,&3&%;
Da El Clasíco blev afbrudt
på Camp Nou i sæsonen
2002/2003, fordi den ene
D4'+&#&E*&%#3&2#423&2#.,&$#
kastet efter Figo, var Carles
Puyol den første, der henvendte
sig til de catalanske
tilhængere, for at få dem til at
hidse sig ned - også selv om
det rødgule anførerbind endnu
ikke sad om armen på ham.
Da de blårøde spillede Champions
League-titlen tilbage til
Barcelona i 2011, besluttede
kaptajnen at lade Eric Abidal,
der netop var vendt tilbage
efter sin operation, løfte pokalen
med de store ører.
Og senest, da Thiago og Dani
Alves vrikkede med de spansk/
brasilianske hofter foran et i
forvejen ydmyget publikum på
Rayo Valleconas hjemmebane,
satte kaptajenen sig i respekt.
Carles Puyol løb det meste af
en bane for at stoppe den lidt
for kække dans en 5-0-føring
taget i betragtning i stedet for
at fejre målet med målscoreren
og oplæggeren.
/0.$12'$3"'$2.3'-4 rigtig været
i den muskuløse mand med
løvehjertet. Faktisk scorede
Carles Puyol blot to mål i 241
kampe i løbet af sine første
seks sæsoner med A-truppen.
“Når Oleguer (tidligere forsvarsspiller
i klubben, red.) kan
score, så kan du vel også,“
skulle holdkammeraterne
efter sigende have drillet i om-
+,N3826'%-""&*#8#D&%&#H%/
Til trods for pladsen i forsvaret
var de to mål skræmmende
få for en spiller, der trods sine
178 centimeter i højden, udgør
en trussel i luftrummet. Paradoksalt
nok blev Puyis to første
mål banket ind med bentøjet.
Det første blev sat ind i en sikker
sejr på Camp Nou, da den
unge krøltop spillede et-to med
kaninen Saviola, inden han
drømmehuggede bolden op i
det lange hjørne. Få måneder
senere, på udebane mod Tenerife,
gjorde Carles Puyol det,
han nok aldrig kommer til at
6G%&#86&2;#4*#'J!%&#

BILLEDER
BILLEDER: Sarah Skovlide Andersen

Qatar
Degradation
BARCA
ROSELL
QATAR
OVERVÅGNING
QATAR
UDSALG
HOMOFOBI
BARCA
SELVMORD
BOMBER
QATAR
ANTISEMIT
DIKTATUR
BARCA
UNICEF
KONGER
NEDBRYDNING
BARCA
QATAR
ORD: Martin Leer Scharnberg
BILLEDER: Sarah Skovlide Andersen

Den 10. december 2010, blot et halvt år efter, at køb på principfast-heden var utænkelig og
E!%'46&*#4E#1242'+%8'&2#!6#'*86&23&#*%42'-
Sandro Rosell havde vundet præsidentvalget
med den største stemmeandel i klubbens his-
torie, 61,35 procent, indkaldte F. C. Barcelonas
hovedbestyrelse til et ekstraordinært pres-
semøde.
Her offentliggjorde den økonomiske vicepræsi-
dent, Javier Faus, at klubben havde indgået
en omfattende sponsoraftale med den mel-
lemøstlige organisation Qatar Foundation.
Aftalen lød på et femårigt trøjesponsorat til en
samlet værdi af cirka 170 millioner euro.
For første gang nogensinde i klubbens 111 år
lange historie havde man solgt den blårøde
trøje til reklame.
?2#4E#+,-..&2'#N,3'*&#!6#"&'*#'86281+42*&#
traditioner var nu fortid. Før den dag havde det
evigt og altid været hævet over enhver tvivl,
at klubbens farver var hellige og trøjen fredet.
Den rene trøje var et fundamentalt symbol på
klubbens integritet og uafhængighed, og fores-
tillingen om at sælge ud af identiteten og give
syntes nærmest blasfemisk. Men med den nye
aftale med Qatar Foundation forsvandt denne
kulturelle hjørnesten, og den blårøde trøje,
der før var en beundringsværdig, traditionsrig
og identitetsbærende del af institutionen F. C.
Barcelona, er nu verdens mest kommercielle
fodboldtrøje.
Selvom sponsoraftalen var en stor økonomisk
gevinst for klubben og gjorde blaugrana-trøjen
til verdens ubestridt dyreste fodboldtrøje, var
den alt andet lige ekstrem kontroversiel og blev
anset som en af de mest radikale beslutninger
i klubbens historie.
Utilfredsheden var massiv, men Rosell afviste
den omfattende kritik, og beskrev aftalen som
en økonomisk nødvendighed og en styrkelse af
klubbens image. Det altoverskyggende ration-
ale for samarbejdet med Qatar Foundation var
1242'8&,#*%N26'&,/#
Med en gæld på mere end 420 millioner euro,
fer- og lønudgifter, proklamerede bestyrelsen,
at man simpelthen var tvunget til at indgå en
aftale om et trøjesponsorat. Der var ganske
enkelt ikke råd til lade være.
?*#423&*#*-26*$&)&23&#4%6-"&2*#$4%7#4*#D&%&#
pengene i klubkassen var påkrævet, hvis man
forsat ville være konkurrencedygtig på aller-
højeste niveau og følge med de øvrige eu-
ropæiske topklubber.
Desuden forsøgte man at afværge de mange
udtalte frustrationer over bruddet med den
stolte klubtradition, ved kraftigt at betone,
hvorledes Qatar Foundation er en almennyttig,
ikke-kommerciel organisation, der beskæftiger
sig med uddannelse og sport, hvorfor samar-
bejdet er en konsolidering og globalisering af
et solidarisk og humanitært F. C. Barcelona.
0&**&#$4%#+,-.,&3&,'&2'#!E1J8&,,&#.&$N6-
grunde for at indgå aftalen med Qatar Foun-
dation og dermed gøre en ende på F. C.
Barcelonas unikke tradition.
Godt nok bidrager sponsoratet med en ekstra
tyvendedel i klubkassen, men det har samtidig
kostet halvdelen af klubidentiteten.
Pengene har vundet over etikken. Og mens
nogle fans fejrer udsigten til at have mange
D&%&#"8,,8!2&%#*8,#*%42'E&%'#3&#2N'*&#E&"#'N-
soner, harmes jeg over enden på et ædelt
princip, der siden 1899 har udgjort en essen-
tiel del af klubbens ånd og image.
Rosell og hans bestyrelse er på skamfuld
vis ved at omtransformere Barça til en gan-
'+&#4,"823&,86#E!3.!,3+,-.7#($8'#

Hvis der er noget, der altid har gjort Barcelona
til mere end en klub, har det været den spon-
sorløse trøje. Som det eneste hold i verden
har man holdt trøjen reklamefri gennem hele
klubbens historie, mens man har været konkur-
rencedygtig blandt de bedste.
Det rene bryst på blaugrana-trøjen har altid
haft en enorm symbolsk værdi og adskilt Bar-
celona fra alle de klubber, der har valgt at
sælge deres trøje og dermed også en del af
deres selvstændighed og suverænitet.
Den ”manglende” sponsor var en manifestation
af Barça som en enestående institution, der
ikke havde givet efter for markedsvilkårene og
ikke var blevet hardcore business.
0&*#(4%#3&12&%&*#!6#38EE&%&2*8&%&*#L/M/#94%J&-
lona som klub og på sin vis positioneret klub-
ben som moralsk overlegne i forhold til ærk-
erivalerne fra den spanske hovedstad.
Det sympatiske signal, der lå i den sponsorløse
trøje, blev i 2006 yderligere cementeret, da
Barça indgik en aftale med nødhjælpsorgani-
sationen UNICEF.
\!"#3&2#EG%'*&#2!6&2'823&#1+#3&2#1,42*%!-
piske organisation lov til at pryde blaugrana-
trøjen. Et privilegium som Barça til og med
betaler halvanden million euro for årligt.
Men med den nye sponsoraftale er det sær-
kende nu fortid, og UNICEF er forvist til en
mere ydmyg plads på ryggen af Barcelonas
blårøde trøje.
!")$"'$3*4$-::"$:7# traditionsbruddet i sig
selv, der udfordrer Barças status som mere
end en klub. For selvom Qatar Foundation,
med mottoet ”unlucking human potential”, er
en almennyttig organisation, der arbejder med
uddannelse og sociale forhold i Qatar, så er
det en organisation, der tegner sig for nogle
ubehagelige skyggesider.
Qatar Foundation er nært forbundet med det
]4*4%'+&#"!24%+8#!6#&%#(!$&3'46&,86*#1242-
sieret af Qatars afsindigt velhavende konge-
familie. En kongefamilie, der sidder i spidsen
for et diktatorisk land, der er på kant med men-
neskerettighederne, og som er under kraftig
overvågning af FN. Blandt andet har Qatar
i FN-regi stemt for henrettelser af homosek-
suelle.
B%6428'4*8!2&2#1242'8&%&'#4E#^4*4%'#&"8%#
Sheik Hamad Bin Khalifa al-Thani og ledes af
hans hustru Mozah bint Nasser Al Missned,
og desuden uddeler organisationen hvert år
en pris i Sheikh Yusuf al-Qaradawis navn. En
egyptisk teolog, der har udtryk sympati med
selvmordsbombere, og som utallige gange er
“Godt nok bidrager sponsoratet
med en ekstra tyvendedel
i klubkassen, men det har
kostet halvdelen af
klubidentiteten.“
kommet med ekstremt antisemitisk og homofo-
biske udtalelser.
Valget af Qatar Foundation som ny hovedspon-
sor er en ulykke for klubben og dens princip-
per, værdier og traditioner.
Qatar Fundation er repræsentant for no-
get, som er decideret antonymt med Barças
klubånd, og organisationen står i skærende
kontrast til de værdier, Barça ellers altid har
været eksponent for.
I de mange år, det spanske folk led under det
diktatoriske regimes undertrykkelse, var F. C.
Barcelona en urokkelig forkæmper og ban-
nerfører i kampen for frihed og demokratiske
rettigheder. Under Den Spanske Borgerkrig
og Francos diktatur fandt det catalanske folk
et fælles samlingspunkt i barcelonsimen, i en

miskredit, og det er skammeligt. Er det virkelig
det værd, at stoppe med at være enestående
og anderledes for 6-7 procent af budgettet?
Nej!
Klubben taber mere, end den tjener. Det er
et tab, der ikke kan gøres op i kroner og øre.
94%:4'#"!3&,#&%#-28+/#L!3.!,31,!'!1&27#4%.&)F
det med talenterne og klubbens model beun-
dres og bruges som forgangsbillede verden
!$&%/#A4++&*#$N%&*#94%:4'#1,!'!1#!6#-%!++&,86&#
principfasthed går det sportsligt bedre end
nogensinde tidligere i historien.
Forestillingen om, at samarbejdet med Qatar
Foundation er en tvingende nødvendighed for
at følge med udviklingen og for at for at følge
med de øvrige konkurrenter, inden de økono-
misk og sports-ligt stikker af, er forfejlet og
svært paradoksal. Det er ikke et skridt frem,
men et enormt spring tilbage. Barça er netop
et lysende klart bevis på, at man ikke bare kan
gøre alting godt, men rigtig godt, på trods af,
at man giver afkald på at tjene penge på klub-
trøjen.
Klubben har oplevet økonomisk værre pe-
rioder end den nuværende - uden at sætte
trøjen til salg og uden at lukke afdelinger.
Da Laporta overtog ledelsen i 2003, med Ro-
sell som vicepræsident, var underskuddet på
40 procent. Nu er det på 10-12 procent. Nu-
ñez, Gaspart og Laporta kunne alle have valgt
samme lette udvej som Rosell, men ingen af
dem gjorde det. De forstod, respekterede og
værnede om klubbens værdier. De var klub-
præsidenter, og frem for alt Barça-fans.
Rosell er forretningsmand. Da han i 2005 trak
sig fra posten som vicepræsident, var begrun-
delsen, at Laporta havde afviget fra klubbens
linje. En beskyldning, der i dag runger hult.
Senere kritiserede han også Laporta for at ville
arrangere et par venskabskampe i Usbekistan.
Han kaldte idéen for uforenelig med klubbens
samarbejde med UNICEF. Hykleriet er udtalt
og uomtvisteligt, og det er en sand tragedie.
;'-)-:"'"$9-.$1

Det bliver lidt trist,
den dag
Han vil fortsat være den bedste,
og det kommer han til at være i lang tid
endnu. I kommer ikke til at se nogen
som ham i jeres livstid, og det gør
jeg heller ikke. Han bestemmer selv,
hvornår han træder ned fra tronen.
PEP GUARDIOLA OM MESSI EFTER 7-1-KAMPEN MOD BAYER LEVERKUSEN
““
han ikke er her mere...
““
MORTEN BRUUN, FODBOLDKOMMENTATER, OM CARLES PUYOL
I KAMPEN MOD REAL SOCIEDAD DEN 4. FEBRUAR
“
It will probably never happen, as
Messi will presumably spend his whole
career at Barcelona, but it would be
fascinating to see him at another
club just to see if he can make as
much of a difference to a team that
may not be as perfectly designed to
synchronise with his gifts. There is
his experience with Argentina to give
a different perspective, but even
the critics who are not convinced by
his international displays now have
a recent hat-trick for his country
to put in their pipe and smoke.
“
AMY LAWRENCE, JOURNALIST, THE GUARDIAN
/CITAT

OTTE
MI NUTTER
MED
M
E
S S I

Den danske fotograf Joachim Ladefoged mødte
, da han i al hemmelighed skulle tage
billeder til forsiden af TIME. Her fortæller han
om at fotografere en pressesky verdensstjerne, der
bliver rasende, hvis han taber til træning. Og om
hvor meget mødet med den argentinske troldmand
har betydet. Også for dem fotografen ikke kender.
M SS I
E
ORD: Andreas Leer Scharnberg
BILLEDER: Privat
“
Forleden dag tog min
lokale tankpasser min
hånd og sagde, at han
havde set mig i fjernsynet.
Konen havde sagt til manden,
at han skulle røre ved
mig, for jeg havde jo rørt
ved Messi.
“
Hvordan fik du opgaven?
En af mine største kunder er TIME
Magazine. En dag k jeg en mail
derfra: ”Kan du fotografere Lionel
Messi for os,” skrev de, som om det
var en helt almindelig opgave.
Jeg kontaktede dem straks og sagde,
at det var en opgave, jeg under ingen
omstændigheder ville gå glip af. Jeg
er stor fan af Messi og fodbold generelt.
Hvordan fik du aftalen om
fotograferingen i stand?
Jeg lavede opgaven samme med en
journalist, der stod for interviewet.
Han brugte to år på at få aftalen på
plads. Også selv om han har venner
internt i klubben. Pep Guardiola
tillader ikke interviews på tomandshånd,
når sæsonen er i gang. Det her
var undtagelsen, og derfor var det
hele meget hemmeligt.
Jeg vidste ikke, hvornår jeg skulle
fotografere ham, da jeg øj derned.
Jeg vidste bare, at jeg ville få muligheden
fra tirsdag, hvor jeg ankom,
til lørdag, hvor jeg skulle hjem. Da
vi kom derned, tog vi ud til deres
træning for at snakke med de presseansvarlige.
De viste os rummet,
hvor fotograferingen skulle foregå,
og vi k at vide, at vi skulle have en
dækhistorie, hvis nogen fandt ud af,
at vi havde en aftale med Messi. Hvis
nogen opdagede noget, var vores
forklaring, at vi var der i anledning
af, at Messi var blevet kåret til verdens
bedste fodboldspiller for tredje
år i træk.
Da vi kom hjem på hotellet, k vi en
besked om, at Messi ville være klar
dagen efter.
Hvor lang tid fik du til at fotografere
Messi?
Otte minutter. Men det vidste jeg
ikke, da jeg gik i gang med at knipse
løs. Da der var gået to minutter, sagde
den presseansvarlige, at jeg skulle til
at runde af. På det tidspunkt havde
jeg ikke taget mere end 15-20 billeder,
så jeg var nødt til at køre på, for
jeg havde ikke fået nok.
Han (Messi, red.) kan ikke meget
engelsk, så jeg instruerede ham med
få ord og fagter. Jeg havde nogle
billeder på min iPhone, som jeg viste
til ham, inden vi gik i gang. Så vidste
han, i hvilken retning jeg ville.
Da vi k besked på at stoppe, kunne
jeg se på mit kamera, at der var gået
otte minutter mellem det første og
sidste billede. Jeg tog 55 i alt, og han
havde lukkede øjne på ere af dem.
Hvordan var det kun at have
otte minutter til at fotografere
til forsiden af et af de mest
respekterede magasiner i
verden?
Det var ikke det fedeste. Jeg vil jo
gerne have, at det er perfekt. Men
sådan er det bare med de superkendte.
Jeg har tidligere fotograferet Justin
Bieber (amerikansk sanger, red.),
og han gad ikke at være med. Jeg k
halvandet minut.
>>

OM LADEFOGED
Født 1970, udlært ved Århus Stiftstidende og senere ansat ved Politiken.
Freelance siden 1998 og i dag medlem af det internationale fotobureau VII.
Arbejder blandt andet for e New York Times Magazine, Newsweek, TIME og DSBmagasinet
Ud&Se. Derudover fotograferer han til reklamer.
Har tidligere taget billeder af sportsstjerner som Usain Bolt, Serena Williams og Peyton
Manning. Det er også blevet til billeder af præsident George W. Bush og paven i Det
Hvide Hus samt fotograer af frihedskæmperen Aung San Suu Kyi i Myanmar.
Hvilke tanker havde du gjort
dig om billederne inden?
Jeg ville fotografere personen bag
fodboldspilleren. Jeg hader billeder,
hvor folk står og smiler eller griner.
Han (Messi, red.) skulle være sig selv,
slappe af og kigge i kameraet. Messi
er dybt uinteresseret i pressen, så det
ville alligevel være svært at få ham til
at lave alle mulige krumspring. Han
var sikkert blevet pissetræt af mig,
hvis jeg havde bedt ham om at gøre
det. For mig handlede det om at få
ham til at føle, at jeg havde styr på
det.
Hvad var det sværeste ved at
tage billederne?
At jeg ikke vidste, hvornår det skulle
ske. Og det gjorde det ikke bedre, at
jeg var presset hjemmefra, fordi jeg
havde yttet alle mine aftaler for at
komme til Barcelona. Desuden var
min agent med. Han gjorde mig
nervøs, fordi han var nervøs.
”Hold kæft, hvor er det vildt. Det er
jo Messi. Nu skal vi virkelig sparke
røv,” sagde han ere gange. Jeg prøvede
at få ham til at slappe lidt af.
Hvordan var det at arbejde
sammen med Messi?
Han var stille og rolig. Genert og
reserveret, som jeg havde forventet.
Han er jo på ingen måde kontroversiel.
For ham handler det bare om
fodbolden. Derfor er han heller ikke
blevet fotograferet oentligt i Barcelona.
Han holder sig hjemme i sit
hus. Journalisten spurgte, om han
nogensinde spillede sig selv i FIFA.
Det var det eneste tidspunkt under
interviewet, hvor han lyste op i et
smil. ”Ja,” svarede han, ”ellers vinder
jeg jo aldrig”.
At fotografere Messi – det bliver ikke
større for mig. Men jeg var nødt til
at være professionel. Det dur ikke, at
jeg tænker for meget over, hvem det
er, jeg skal tage billeder af.
Hvad overraskede dig mest
ved mødet med Messi?
Jeg tror ikke, at Messi vidste, hvad
TIME Magazine er for noget. Hans
pressefolk havde nok fortalt ham
det. Og måske også hans far. Men
jeg er ret sikker på, at han ikke læser
det, så han havde sikkert ikke gjort
sig tanker om, hvor stort det egentlig
er, at være på forsiden.
Han er kun den tredje sportsperson
(udover basketlegenden Michael
Jordan og golfspilleren Tiger Woods,
red.), der har været på forsiden.
Måske var det derfor, han bare havde
noget casual Adidas-tøj på. Hans hår
lignede noget, der lige var kommet
ud af badet og var blevet føntørret.
Hvad husker du bedst fra de
otte minutter?
For første gang i min karriere som
fotograf spurgte jeg om autografer
til mine sønner. Og da jeg k taget
et billede af ham og mig, kunne jeg
mærke, at han var helt rolig.
Lige så snart jeg ikke tvang ham til
at kigge ind i kameraet, eller journalisten
ikke hev det ene svar efter det
andet ud af ham, slappede han af.
Hvad ved du om Messi nu,
som du ikke vidste før?
Folk fra klubben fortalte os, at han
ipper helt ud, hvis han taber til
træning. Han går rasende i bad og er
sur som små børn kan være det.
Hvilke souvenirs har du fået
med fra fotograferingen?
Jeg k signeret et par Messi-trøjer,
som jeg havde købt til mine drenge
for lang tid siden. Jeg købte nogle
postkort, som han skrev autografer
på. Og så k jeg et billede med hjem.
Jeg vil sige, at jeg er blevet meget
overrasket over, hvor meget mit
møde med Messi har betydet for
andre mennesker. Forleden dag tog
min lokale tankpasser min hånd og
sagde, at han havde set mig i ernsynet
(Aftenshowet på DR, red.).
Konen havde sagt til manden, at han
skulle røre ved mig, for jeg havde jo
rørt ved Messi. Det er vel at mærke
en mand, jeg aldrig har sagt andet
end hej til på tanken.
Det gik også helt amok på Facebook,
da jeg postede mit billede af mig og
Messi. De danske medier har også
kontaktet mig mange gange. Men
jeg har jo i bund og grund bare været
sammen med Messi i otte minutter.
Hvis du skulle vælge en anden
spiller fra FC Barcelona,
som du skulle fotografere,
hvem skulle det så være?
Jeg har et blødt punkt for både Xavi
og Iniesta. Men det må blive Carles
Puyol. Han har det fede look. Han
er anfører, catalaner, kriger. Og så
er der håret. Han er blæret, han har
personality. De andre spillere er nogle
bløde fyre.

MAXI
SERIEN OM MERE ELLER MINDRE
FORSVUNDNE SPILLERE, DER
ENGANG SLOG DERES FOLDER
I DEN BLÅ-RØDE TRIKOT, BE-
GYNDER MED EN UALMINDELIG
BLOND ARGENTINER
Af alle Barças alumner, hvorfor så begynde
med Maxi, spørger du. Jo, kort og godt er
Maxi, med sine lange gyldne lokker, det tæt-
teste en maskot nogensinde har været på
startopstillingen i Barça (sammen med Gudjon-
son, men stadig) – og det gør ham til lidt af en
yndling. I hvert fald for mange Barça-fan.
Maxi blev født i de varme lande (mere præcist,
Buenos Aires, Argentina) den 3. april 1984, og
3&%E!%#(4%#$8#2&*!

Hvad har Barca, Bratz,
Bieber og Barbie
tilfælles?
I=cTT?; Christian Torrild
En gang var FC Barcelona mere end en klub – eller “Més que un club” som man siger på de
.%&33&6%43&%/#B6#,43#"86#',H#E4'*#"&3#3&*#'4""&;#94%:4#&%#'*4386#"&%&#&23#&2#+,-./#0&*#&%#
der ikke lavet om på, men over de seneste år har den måde, Barça adskiller sig fra de øvrige
europæiske fodboldmastodonter, ændret sig en hel del. Tidligere forbandt man Barça med
politik og velgørenhed, nu optræder de sammen med Qatar og Justin Bieber.
Men der var altså en gang, hvor FC Barcelona var politisk. Ikke som sådan af lyst, men mere
på grund af Franco, og alt det der med fascismen. Franco var til højre, og Barca var til vens-
tre. Da regimet begyndte at hærge landet, kom FC Barcelona – som traditionelt intellektuel og
venstreorienteret klub – til at fungere som en symbolsk fællesnævner for mange undertrykte
J4*4,42&%&/#\H#&2#"H3&#4*#68$&#L%42J!#126&%&2#$4%#$&3#4*#(5,3&#3&2#J4*4,42'+&#82'*8*-*8!2/#
FC Barcelona var med sit politiske engagement meget mere end en fodboldklub.
Men det er ikke kun politisk, at klubben – ind til for ganske nyligt i hvert fald – var anderledes
end Europas øvrige. Hvis du har en Barcelona-trøje, der er mere end fem år gammel, så tag
den på, kig ned af dig selv, og stop dit blik cirka halvvejs mod dine sko. Det mest bemær-
kelsesværdige, du vil opdage her, er alt det, der ikke er der; et sponsorlogo. Klubben spillede
nemlig i over 100 år uden reklame på trøjen. Så mens alle andre topklubber skovlede mil-
lionkontrakter ind via trøjesponsorater, holdt Barcelona fast i traditionen med den rene trøje.
Det er i sig selv bemærkelsesværdigt og sådan rigtigt ’imod moderne fodbold’-oldschool. Som
om det ikke var fromt og frelst nok, indgik klubben i 2006 en aftale med UNICEF, der ud over
at få lov til at klistre sit logo på de catalanske ølmaver også modtog et større millionbeløb fra
klubben. Més que un club, siger jeg bare!
Men, men, men. Superstjerner som Villa, Cesc og Alexis køber jo ikke sig selv, så for at få
butikken til at løbe rundt, måtte Barça i 2010 for første gang i klubbens historie indgå en trøje-
sponsoraftale – altså sådan en rigtig én, der giver penge i klubkassen. Valget faldt på Qatar
Foundation verdensrekordstore bud, men samtidig faldt et af argumenterne for, hvorfor FC
Barcelona skulle være noget særligt. Man kan sympatisere nok så meget med det projekt
Hans Højhed Sheikh Hamad Bin Khalifa Al-Thani af Qatar (ja, det hedder han) har gang i med
at gøre Qatar til et federe sted, men det ændrer ikke på, at Barcelona nu har en trøjesponsor.
Det er nu ikke kun Barças nye sponsor, der får sloganet “Més que un club” til at smage lidt
mere besk end tidligere. Barcelona har nemlig haft dundrende succes – både sportsligt, men
i lige så høj grad popularitetsmæssigt. Blaugrana skulle da også være godt dum, hvis de ikke
udnyttede den popularitet. Og det skal jeg saftsuseme love for, de gør! FC Barcelona spillede
nemlig i den her sæson ikke kun mod Valencia og Villareal i den spanske liga og Milan og
Leverkusen i Champions League. Nej, de spillede og spiller også i den kommercielle superliga
mod stærke, globale modstandere som Bratz, Bieber og Barbie. Barça er blevet et interna-
tionalt megabrand, og klubbens marketingsafdeling spytter det ene produkt ud efter det an-
det. Det er der sådan set ikke noget besynderligt ved; enhver moderne klub med respekt for
sig selv har et kæmpe merchandise-katalog. Normalt kan sådan nogle fodboldting og sager
kun købes i sportsbutikker osv., men det er her FC Barcelona i dag er så meget mere end en
normal klub. Klubben er over alt! Hvis du går en tur i Netto, Brugsen eller Føtex, vil du uden
*$8$,#123&#4,$&%3&2'#(4.&26-*#"&3#94%J4'#.%423#b#'+!,&*4'+&%7#.G6&%7#(H%'(4"

WWW.LENTORN.DK
LENTORN.DK@GMAIL.COM
WWW.FACEBOOK.COM/LENTORN