fortryk - Inatsisartut

cms.inatsisartut.gl

fortryk - Inatsisartut

9. mødedag, tirsdag den 3. oktober 2006, kl. 13:00.

Dagsordenens punkt 2

Redegørelse for dagsordenen.

(Landstingets Formandskab)

Mødeleder: Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Mødet er åbnet på den 9. mødedag.

I dag har vi til dagsordenspunkt, behandling af punkt 103, forslag til landstingsbeslutning om

at Landsstyret pålægges at etablere en minihal i Ikerasak.

Punkt 114, beslutningsforslag ved til Landstinget om, at Landsstyret pålægges at arbejde for,

at der bliver etableret en Nordgrønlandsk skole i Ilulissat for fysisk-, og psykisk handikappede

børn.

Punkt 97, beslutningsforslag om at tilskud til Grønlands Idrætsforbund for de næste 5 år

forhøjes med 10 millioner kroner.

Punkt 117, beslutningsforslag til Landstinget om, at Landsstyret pålægges at tage initiativ til

at ældre mennesker og unge sportsfolk samt andre mindrebemidlede sikres mulighed for

transport af søvejen, særlig med hensyn til vores sportsfolk pålægges Landsstyret at afsætte

yderligere midler til sporten på finansloven for 2007.

Og punkt 138, forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges på finansloven

for 2008 og fremefter at afsætte 2 millioner kroner til støtte af filmprojekter.

Og det sidste dagsordenspunkt punkt 65, forslag til Landstingsbeslutning om at man hvert år i


finansloven afsætter 2 millioner kroner til folkeoplysningsarbejde startende fra og med 2007.

Og det er så disse dagsordenspunkter for i dag.

I Landstingets møde den 29. september 2006 ønskede et flertal at udsætte 2. behandlingen til

EM 2007 af forslaget under punkt 140, Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret

pålægges at tage initiativ til en ændring af gældende regler, således at lesbiske får samme

adgang til kunstig befrugtning som ufrugtbare kvinder. Forslagets 2. behandling udgår således

af dagsordenen for den 25. oktober 2006.

Efter aftale med forslagsstilleren og Landsstyret indstilles punkterne 95 og 88 i mødet i

morgen den 4. oktober behandlet i sammenhæng, men således at spørgsmålet om eventuel

finansiering ved forhøjelse af afgifter behandles særskilt som sidste led i forhandlingen.

Der foreligger nu betænkning fra Finansudvalget vedrørende punkt 52 om Landstingets

udtalelse til forslag til lov om pengesedler i Grønland. 2. behandling af forslaget indstilles

foretaget den 6. oktober 2006.

Jeg skal spørge, om der er nogen der har indvendinger imod indstillingen.

Det er ikke tilfældet.

Så skal jeg meddele at Mogens Kleist er indkaldt som suppleant for Anthon Frederiksen den

3. oktober.

Udvalget til Valgs Prøvelse har godkendt Kattusseqatigiit Partiiats suppleants valgbarhed.

Jeg indstiller hermed, at Landstinget godkender Mogens Kleists deltagelse i Landstingets

møde den 3. oktober 2006 som suppleant for Anthon Frederiksen.

Er der nogen, der er imod?

Det er ikke tilfældet.

Velkommen, Mogens Kleist, du bedes indtage din plads her i Landstinget.

Dermed kan vi gå i gang med behandlingen af punkt 103: Beslutningsforslag til Landsstyret


pålægges at etablere en minihal i Ikerasak.

Og forslagsstilleren er Jens Lars Fleischer, Siumut.


9. mødedag tirsdag den 3. oktober 2006.

Dagsordenens punkt 103

Beslutningsforslag til Landsstyret pålægges at etablere en minihal i Ikerasak.

(Landstingsmedlem Jens Lars Fleischer, Siumut)

(1. behandling)

Mødeleder: Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Jens Lars Fleischer, forslagsstiller, Siumut.

Tak.

Det seneste år har det enkelte individs sundhed været i fokus med forskellige tiltag til følge.

Det er vigtigt at aktivere kroppen, ligesom det også er vigtigt uanset om man er by eller

bygdebeboer, at påbegynde etablering af minihaller i bygerne. For at kunne optimere

bygdebefolkningen fysiske udfoldelsesmuligheder.

Samtlige byer har i dag en idrætshal, etablering af disse haller har medført en positiv idrætslig

udvikling og ligeledes medført bedre muligheder for at få et bedre fysisk helbred.

I takt med hjemmestyreprocessen, har der været talrige initiativer for bygdebefolkningen,

eksempelvis er der bygderne blevet etableret fælles værksteder og des lige.

I de lidt ældre dage blev der etableret forsamlingshuse i bygderne som i visse tilfælde blev

selvfinansieret af bygdebefolkningen. Det er ikke længere tilstrækkeligt kun at have et

forsamlingshus i bygderne, da bygdebefolkningen prioritere fysisk helbred højt.

Et af de steder, hvor der er mange idrætslige aktiviteter er i Ikerasak som er en bygd i

Uummannap kommunea. Der er gode argumenter for etablering af en minihal i Ikerasak.

Bygdens idrætsforening beskæftiger børn og unge med idrætsarrangementer, som


efterfølgende er en vigtig faktor for forebyggelsesarbejdet i bygden, og derfor fremsætter jeg

hermed et forslag om, at der etableret en minihal i Ikerasak. Etablering af en minihal i

Ikerasak ville være en forløber til etablering af minihal i andre bygder.

Vi er vel vidende om, at der er etableret minihaller i visse bygder, dog uden medfølgende plan

om etablering af minihaller i andre bygder.

Såfremt skridtet til et bedre såvel fysisk såvel psykisk helbred skal tages, er det nu på tide, at

få startet etablering af minihaller i bygerne, og jeg håber, at Landstinget ville støtte op om mit

forslag og have en god debat.

Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og det var så forslagsstilleren Jens Lars Fleischer, Siumut og nu er det landsstyremedlemmet

for kultur, uddannelse, forskning og kirke med en besvarelse.

Doris Jakobsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.

Tak.

Landsstyret takker landstingsmedlem Jens Lars Fleischer for hans interesse for det enkelte

individs virke i bygder, herunder initiativer for at kunne optimere bygdebefolkningens fysiske

og dermed psykiske udfoldelsesmuligheder. Af beslutningsforslaget fremgår det, at dette

skulle ske ved at etablere en minihal i Ikerasak.

Jeg skal for det første oplyse, at der ikke er afsat bevillinger på finansloven til opførsel af

idrætsbyggeri som følge af behov for udbygning og renovering inden for andre

indsatsområder. Jeg skal henvise til landstingets vedtagelse af finansloven 2006 og

Landsstyrets netop fremlagte finanslovforslag for 2007.

Det skal for det andet oplyses, at det af Uummannaq Kommunes liste over anlægsønsker til finanslovforslag

2007 ikke fremgår anlægsønske om etablering af en minihal i Ikerasak. I kommunens

anlægsliste indgår alderdomshjem, boliger samt daginstitutioner som prioritet med

kommunal finansiering. Havne, lufthavne, vandforsyning og skole indgår som prioritet uden

kommunal finansiering.


Jeg skal for det tredje oplyse, at anlægssektorplan for folkeskolen, herunder for bygder, ikke

kun vil være løsning til ”Den gode Skole”, men vil i ligeså højt tilfælde være løsning til

manglende idræts- og fritidsmuligheder. Særlig idræt og fritidsmuligheder i bygderne indgår

som en integreret del i renovering og udbygning af bygdeskoler.

Ved renovering og ombygning af bygdeskoler etableres der multiaktivitetslokale, hvor der

kan udøves:

- motoriske øvelser, leg, dans og lettere boldspil

- sang, musiklære og instrumentalspil

- drama og teaterøvelser

Lokalet indrettes med ribber.

Det er min opfattelse at lokaler til idrætslige som kulturelle aktiviteter bør ses i sammenhæng

med skolernes lokale-, renoverings-, og udbygningsbehov, herunder særlig for bygderne.

I tilfælde af etablering af idræts- og fritidsmuligheder tror jeg, at samarbejdet mellem

by/bygden og skolen er en vigtig løsningsmulighed. Samarbejdet mellem bygderne og deres

skole vil være et emne, som jeg vil sætte på dagsorden i løsning af de mange behov i

bygderne.

eg skal kvittere for landstingsmedlem Jens Lars Fleischer interesse for etablering af rammerne

inden for idræt og fritid med henblik på at understøtte den psykiske og fysiske udvikling af

vores ungdom og vores borgere, men skal henvise til nævnte tre begrundelser; Landstingets

samt Landsstyrets overordnede prioritering af anlægsbevillinger, Uummannaq kommunes

egen anlægsprioritering til finanslovforslag 2007 samt at idræt og fritidsmuligheder i

bygderne indgår som en integreret del i renovering og udbygning af bygdeskolerne.

Med disse bemærkninger kan landsstyret ikke tilslutte sig landstingsmedlems Jens Lars

Fleischers beslutningsforslag.

Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.


Vi siger tak til landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse, forskning og kirke, og nu går vi

over til partiernes ordførere. Først Otto Jeremiassen, Siumut.

Otto Jeremiassen, Siumuts ordfører.

I forbindelse med landstingsmedlem Jens Lars Fleischers beslutningsforslag skal vi fra

Siumut udtale følgende.

For det første skal vi udtale, at vi beklager at Landsstyret i deres svar ikke har taget hensyn til

befolkningsstørrelsen i bygden, idet bygden har en befolkning på ca. 270 til 280 indbyggere,

med en stigende tendens.

Vi vil også påpege at forslagsstilleren ikke har lagt op til byggeri i indeværende år, men at

forslaget arbejder med at der kan bevilges midler til et byggeri i de kommende år.

Et sundt folk, som også udvikler sig positivt indenfor sporten, fordrer sundhed, hvilke kræver

at byggeri af minihaller igen kommer ind i prioriteringen, med henblik på genoptagelse af

minihalsbyggeri i bygderne.

De planer som Landsstyret omtaler i sit svarnotat, som man vil begynde at benytte i bygderne,

vil vi fra Siumut betragte som dårlig erstatning, da de jo er således at pladsforholdene i mange

af bygdeskolerne er så småt, at man end ikke i mindre grad kan dyrke sport i disse.

Fra Siumut vil vi støtte forslagsstilleren, idet de mere befolkningsrige bygder som er sakket

agterud skal genoprettes gennem Landstingets indsats.

Alle byerne har jo gode sportshaller, mens bygderne desværre sakker agterud, hvorfor vi på

denne baggrund fra Siumut vil pålægge Landsstyret om at genoptage prioriteringen af

minihaller i bygderne.

I vore tanker finder vi det vigtigt at bygder som udvikler sig befolkningsmæssigt skal

prioriteres, idet det jo er vigtigt at bygder som befolkningsmæssigt udvikler sig også

tilgodeses ved udvikling af fritidsaktiviteterne, også omkring sportens område.

Derfor skal vi fra Siumut udtrykke et ønske overfor Landsstyret, om at man i udviklingen af

sportsaktivitetsmulighederne ikke kun har øje for byerne, men også tilgodeser bygderne.


Samtidig skal vi opfordre Landsstyret til:

•At man i prioritering af minihaller i bygderne i de kommende år, tager udgangspunkt i

børne- og ungdomsårgangenes antal.

•At man i forbindelse med oprettelsen af storkommunerne i de kommende år, arbejder hen

imod at byggeriet af sportshaller og minihaller overføres til kommunerne, og at der

gennemføres forhandlinger mellem Grønlands Hjemmestyre og kommunerne omkring den

fremtidige finansiering

Afslutningsvis skal vi foreslå at Jens Lars Fleischers forslag sendes videre til udvalget for

kultur, uddannelse, forskning og kirke

Baggrunden for vort forslag om at sende sagen i udvalg er at forslaget må behandles seriøst,

således at man gennem udvalgsbehandlingen kan undersøge Landsstyrets

finansieringsmuligheder.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og det var så Otto Jeremiassen, Siumut og nu er det Esmar Bergstrøm, Demokraterne.

Esmar Bergstrøm, Demokraternes ordfører.

Tak.

Demokraterne er ikke i tvivl om, at rigtig mange af bygderne ønsker en minihal i deres

samfund.

Efter vores opfattelse vil det derfor være forkert at give penge til at etablere en minihal i

Ikerasak. Ikerasak må via sin kommune på lige fod med den øvrige del af landet indgive en

ansøgning om at få etableret en sådan hal. Herefter må dette ønske indgå i en samlet

prioritering på lige fod med andre ønsker af denne karakter.

Demokraterne vil derfor opfordre borgmesteren eller kommunalbestyrelsen i Uummannaq –

hvis disse deler forslagsstillers ønske - til at rette henvendelse til Landsstyret og ansøge om en

minihal til Ikerasak.

Med disse ord indstiller demokraterne forslaget til forkastelse.

Tak.


Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var så Esmar Bergstrøm fra Demokraterne og nu er det Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Tak.

For det første ville vi fra Inuit Ataqatigiit rose befolkningen i Ikerasak for deres gode støtte til

børn og unge på idrætsområdet, fritidsaktiviteterne og forebyggelsesarbejdet.

Hidtil er der 3 større bygder, der har fået bygget en minihal og Atammiks minihal er en af

disse som må bemærkes særskilt, da denne er bygget for midler der i stor grad, er blevet

indsamlet af befolkningen selv. Det er rosværdigt når befolkningen på eget initiativ deltager i

projekter og er samtidig et godt eksempel for andre.

I Inuit Ataqatigiit mener vi, at byggeri af minihaller i fremtiden skal udføres efter et

standardprojekt, som vi mener, at Landsstyret skal få udført. Derved ville man kunne spare

mange penge til projektering i stedet for at enkelte projekter for hver by, der samtidig ville

kunne få igangsat flere projekter.

Uanset om idrætshaller er i byerne eller i bygderne, er det kommunalbestyrelsens opgave at

fremkomme med forslag til bygning af disse, hvor de samtidig også står for en del af

finansieringen, kan vi kun anbefale ligesom landsstyremedlemmet overfor forslagsstilleren

Jens Lars Fleischers indstilling om at videreføre sit forslag via de normale kanaler, ligesom

landsstyremedlemmet påpeger dette ved, at vedkommende kan rette henvendelse til

kommunalbestyrelsen i Uummannaq og med kommunalbestyrelsen som bagland få realiseret

forslaget.

Med disse bemærkninger giver vi vores støtte til Landsstyremedlemmets besvarelse.

Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Ane Hansen fra Inuit Ataqatigiit og nu er det Kristian Jeremiassen fra Atassut.

Vær så god.

Kristian Jeremiassen, Atassuts ordfører.


Tak.

Landstingsmedlem Jens Lars Fleischer fra Siumut foreslår at Landsstyret skal pålægges at

etablere en minihal i Ikerasak ved Uummannaq.

På trods af at vi fra ATASSUT kan forstå forslagsstillerens intentioner om at der skal være

gode muligheder for at aktivere kroppen, skal vi fra ATASSUT understrege at vi fuldt ud

respekterer kommunernes prioriteringer og planlægninger. Og såfremt Grønlands

Hjemmestyre skal være med til at holde udgifterne, så respekterer vi også kommunernes og

Grønlands Hjemmestyres forhandlinger og aftaler.

Når vi har sagt dette fra ATASSUT, skal vi opfordre Ikerasak-borgerne og

Kommunalbestyrelsen i Uummannap Kommunea til at undersøge søgemulighederne i

Kulturministeriets Lokale- og Anlægsfond, for det er kendt at fonden støtter børne- og

ungdomsprojekter og at projekterne er levet realiseret bl.a. ved fondens tilskud.

Med disse korte bemærkninger skal vi fra ATASSUT indstille forslaget til forkastelse.

Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var så Kristian Jeremiassen, Atassut og nu er det Mogens Kleist, Kattusseqatigiit Partiiat.

Mogens Kleist, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Tak.

Så skal jeg lige først udtale, at det med allerseneste øjeblik, at jeg er blevet indkaldt hertil og

derfor at jeg ikke er kommet så meget ind besvarelserne og derfor ville jeg blot læse Anthon

Frederiksens forberedte besvarelser.

Jeg har med interesse gennemlæst landstingsmedlem Jens Lars Fleischers forslag og har på

vegne af Kattusseqatigiit Partiiat følgende bemærkninger:

forslagsstilleren har fuldstændig ret i sin udtalelse om, at sporten er en forudsætning for en

sund fysik og sporten er en aktivitet som dyrkes med fordel i forbindelse med forebyggelse.

Jeg skal i forbindelse med tilslutning til forslaget ikke undlade at udtale, etablering af


minihaller ikke kun ville være en fordel for Ikerasakborgerne alene, men at sportsfolk fra

andre bygder som traditionelt kommer til Ikerasak hvert eneste år, for at spille, også fremover

ville kunne gavn af minihallen.

Eksempelvis tager Qeqertaq-borgerne til Ikerasak omkring påsketid med hundeslæde for at

konkurrere. Opførelse af minihal i Ikerasak ville helt sikkert animere deres Qeqertaq-borgerne

endnu mere til at tage til Ikerasak.

Med disse korte bemærkninger, skal jeg udtale min tilslutning til forslaget og skal anbefale at

punktet bliver genstand for behandling i relevant udvalg inden andenbehandlingen. Og det var

så Anthon Frederiksens forberedte besvarelse.

Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og det var så et flertal der indstiller, at man giver afslag på den i den foreliggende form. Og

finder ikke at den er nødvendig at sende til udvalg.

Og nu er det så forslagsstiller Jens Lars Fleischer med en besvarelse.

Jens Lars Fleischer, forslagsstiller, Siumut.

Ja tak.

Først til landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse, forskning og kirke og til hendes

besvarelse, så må jeg udtale, at det er meget ærgerligt, at der kommer en sådan besvarelse fra

Landsstyret.

Fordi her er det, hvis man skal fremlægge samtlige lister i Uummannaq Kommunes

anlægsønsker, så mener jeg, at det er alt for meget med hensyn til at man skal kunne

forhandle dem. Fordi økonomiudvalget i Uummannaq Kommune, det er dem der står for

forhandlingen omkring midlerne. Og her må jeg præcisere, at det er ligesom

landstingsmedlem, at jeg har fremlagt dette forslag. Og i henhold til §32 i vores

forretningsorden, så kan vi fremsætte beslutningsforslag.

Og med hensyn til Esmar Bergstrøm fra Demokraterne, så opfordre han mig som borgmester,


at jeg skal behandle forslaget via kommunalbestyrelsen, og det er helt korrekt, og det er også

helt i orden. Men det er i henhold til §32 i forretningsordenen for Grønlands Landsting, at jeg

har fremsat dette beslutningsforslag. Det er altså som landstingsmedlem, at jeg har denne

mulighed. Og det er derfor med hensyn til denne mulighed med fremlæggelse af mange

forskellige anlægsønsker, det er helt i orden, og det er heller ikke anderledes. Og jeg vil som

landstingsmedlem arbejde for hele Landstinget.

Derfor er det meget uforståeligt med Landsstyremedlemmets besvarelse. Hvis vi skal kunne

fremsætte samtlige forhandlinger fra kommunalbestyrelsen omkring anlægsønsker. Jeg finder

det ikke betryggende med en sådan arbejdsform fra Landsstyret.

Kommunalbestyrelsen og et landstingsmedlem har deres egne særskilte rettigheder. Det kan

være at landsstyremedlemmet mangler råd fra sine embedsmænd har udmøntet sig her.

Først, så vil jeg først sige tak til Siumutborgerne fordi de har god forståelse for forslaget og

støtter forslaget. Og jeg vil også sige tak til Kattusseqatigiit Partiiat for deres støtte i forståelse

til mit forslag.

Og med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører, begyndte man at rose Ikerasakborgerne, men til

sidst, så blev den bare væk i denne ros. Og der var ikke længere nogen ros. Og man kan heller

ikke se, om den også kan sendes til udvalgsbehandling.

Og derfor med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører, først støtten og så henvise den til

behandling i kommunalbestyrelsen. Det er et af dagsordenspunkterne for i dag, det er tilskud

til fremme af bygderne, bygden og deres idrætsforening, det er fremme af idræt er også en del

af Grønland, hvor man også medtager bygderne. Derfor hænger det sammen med de

dagsordenspunkt 103 og et andet dagsordenspunkt til behandling for i dag.

Derfor er det ellers vanskeligt at få adskilt Inuit Ataqatigiits ordføreindlæg. Og vi ved

renoverings-, og anlægsfonden, når sagerne starter, så vil man få mulighed for disse. Man

ville ellers kunne mulighed fra denne fond, hvis sagen startede. Og det er først når andre

finansieringer er sikret, at man så kan får rokeret andre bevillinger.

Selvfølgelig er det skuffende som forslagsstiller, at landsstyremedlemmet på den anden side


kommer et så letkøbt besvarelse, men jeg håber så på, at Ikerasakborgerne ville have

fremgang i deres aktiviteter til næste gang, og jeg er også vidende om…

...eller mål vi har i fællesskab og derfor er det meget beklageligt, at man har et så letkøbt

debat, fordi der er tale om mange gode initiativer i mit forslag.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og det var så Jens Lars Fleischer, Siumut og nu er det Landsstyremedlem for Kultur,

Uddannelse, Forskning og Kirke.

Doris Jakobsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.

Ja, jeg må udtale, at Landstingsmedlem på vegne af Siumut Jens Lars Fleischers forslag i sig

selv er helt i orden og på sigt, så mener jeg at det er et meget vigtigt målsætning som vi må

følge. Hvis vi skal se på hele Grønland, så er der jo mange bygder som endnu ikke har

minihaller. Og jeg er også vidne om, at mange bygder som har ønsket at få opført et minihal,

måske næsten samtlige bygder.

For det første i mit besvarelse kom jeg ind på, at man på nuværende finanslovsforslag så har

vi sat midler til byggerier af minihal.

Og for det andet, så respekterer vi kommunernes krav, vi som Landsstyret, derfor finder jeg

det hensigtsmæssigt at man kigger på kommunernes anlægsønsker. Jeg har også lagt mærke

til at de partier der kommer med besvarelser Inuit Ataqatigiit, Atassut og Demokraterne også

har peget på denne mulighed.

Derfor er det meget vigtigt, at lige netop der, at man i fremtiden i samarbejde med

kommunerne kan gennemføre sådan nogen initiativer, men man som sagt, så er dette forslag i

sig selv helt i orden. Jeg mener at man på sigt og med hensyn til kortere sigt, så må vi

forberede nogen initiativer der skal tage hånd om problemet.

Jeg mener at der er hel del forskellige ting der først må sikres, at det må man først undersøge

ligesom Siumuts ordfører og Inuit Ataqatigiits ordfører kom ind på. Inuit Ataqatigiits ordfører

kom ind på, at man vil kunne bygge billigere hvor man bl.a. kan lave standardprojekt uden at

man lavede projektering hver enkelt projekt.


Og dernæst må man også prioritere at det er nogen bygder som både har det største unge- og

børneantal. Ligesom Siumuts ordfører også nævnte. Vi må så her sikre hvordan vi billigst

muligt kan få det gennemført sådan byggeri.

Jeg mener at man skal se på hele Grønland i perspektiv og ikke komme uden om disse

planlægningsarbejder. Og hvis forslaget har løst som sådan, så vil det måske har været lettere

at få accepteret og godkendt forslaget..

Fordi man ikke har noget imod at bygge minihaller i bygderne, men vi finder der er behov, at

man har et landsdækkende planlægning. Derfor mener at forslaget som det blev udtalt fra

Siumut og Inuit Ataqatigiit, at man tager vel imod forslaget, og derfor med hensyn til det, som

jeg trænger til interesseret at få undersøgt, så mener jeg at det også et af de skridt man skal

tage fremad. Jeg kan udtale at selvom flertallet har givet afslag for forslaget, så vil jeg gerne

undersøge disse muligheder som jeg har nævnt. Også med hensyn til at der kan komme

tilsvarende forslag på senere tidspunkt.

Fordi her er det også … både skoler og byggerier. Skoler som man vil medtage. Og med

hensyn til Siumuts ordfører, så er det at vores udmelding, at man kan inddrage minihaller til

renovering af skolerne, det må man tage som en slags … Her må man sige at man i.f.m.

renovering af skolerne så er man opmærksom på, at man skal kunne bygge et minihal.

Som eksempel projektering af skole i Kullorsuaq, det er en der er indblandet af byggeri af

minihal der. Derfor mener jeg, at sådan et start ikke har udgangspunkt i alle forhold, og ikke

kun … og har … og man beskyldte, at jeg har haft manglende rådgivning af mine

embedsmænd. Jeg mener ikke der er grund for at komme med sådan nogen beskyldelser, når

der kommer sådan nogen forslag, så læser jeg dem selv, så indkalder jeg embedsmænd og så

fremsætter jeg med mine egne meninger til mine embedsmænd og får prioriteret hvordan …

disse skal blive besvaret.

Derfor vil jeg blot sige, at jeg har et hensigtsmæssigt arbejde og hvor der ikke er nogen

embedsmænd der ligger oven på mig. Og med disse bemærkninger og m.h.t. det gode

indstillinger når der ingenting er fejl, når der er partier med indstilling til det så udtaler jeg

mig som sådan.


Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelser, Forskning og Kirke og nu er det

Vittus Mikaelsen, Siumut, efterfølgende Jens Lars Fleischer.

Vittus Mikaelsen, Siumut.

Tak, jeg føler mig at skulle sige et par ord, fra denne her talerstol. Idet forslagsstilleren som

har samme mening som os, som har stilling som mig, det er medlem af kommunalbestyrelsen

og samtidig er medlem af Landstinget.

Ja jeg har også fået samme formaninger blandt andet m.h.t. at jeg er borgmester. Jeg finder

det meget mærkeligt efter der er gået et år efter valget. Så er det Atassut og Inuit Ataqatigiit

som ikke længere støtter ungdommen i bygderne. Herved kan se, at hvis de kigget på

finanslovsforslaget at der ikke også en eneste grund til bygde miniidrætshaller i bygderne.

Hvis en Demokrat fremsætter et forslag hvad hjælper det, hvis der ikke er afsat penge i det

kommende finansforslag som vi skal til at behandle nu.

Ja, jeg har fået samme forslag fra en af partierne om at jeg så skal bruge kommunalbestyrelse

til at komme med forslag og det har de så gjort uden at få nogen resultater. Der findes flere

bygder i dag, som har fået deres egen minihaller. Men der findes andre bygder som er i

fremgang og som befolkningsmæssigt er i fremgang, så er forskellen bare at der her i forslaget

i Ikerasak, hvor der allerede findes mange andre lignende bygder.

Så det er ikke mærkeligt, hvis nogen bliver snydt over, at der ligesom om, at jeg ligesom har

påpeget problematikken omkring de myndighedsområder som kommunalbestyrelsen og

Landstinget har.

Jeg skal lige påminde at vi skal snakke om minihal i Ikerasak, det er det vi skal snakke om.

Det er ordstyreren der har sagt det. Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var Vittus Mikaelsen, Siumut og det er så Jens Lars Fleischer, Siumut og derefter Kristian

Jeremiassen, Atassut.


Jens Lars Fleischer, forslagsstiller, Siumut.

Vi skal altså behandle et forslag der vedrører minihal i Ikerasak, det og så kun det vi skal

henholde os til. Det er et beslutningsforslag.

Da jeg skulle til at fremsætte mit forslag, så har altså mit tidligere forslag har at blive til

returneret fra formandskabet, hvor det lød på at en anlæggelse af minihaller i bygderne, ja,

med den begrundelse at indholdet er for sporadisk Og eftersom jeg har kendskab til Ikerasakforholdene,

hvor befolkningen ligesom har initiativer i gang. Så derfor har jeg fremsat dette

forslag. Det er ærreligt, at mit tidligere forslag er blevet returneret som vedrører samtlige

bygder. Men hvad angår … for bygderne, ligesom Inuit Ataqatigiits ordfører har anbefalet, at

man generaliserer bygdeplanlægning m.h.t anden anlæg.

Jeg vil lige citere mig selv, at det at anlæggelse af en miniidrætshal i Ikerasak, så skal jeg

danne udgangspunkt skal være udgangspunkt til starten af miniidrætshaller i bygderne.

Og så vil jeg lige spørge Landsstyremedlemmet og benytte denne lejlighed, med hensyn til de

kommuner der ønsker at anlæggelse af minihaller om der er indkommet ansøgninger fra disse

kommuner om anlæggelse af miniidrætshaller i bygderne.

Jeg vil også lige understrege, så vil jeg også lige spørge om hvordan finanseringsformen m.h.t

anlæggelse af en miniidrætshal i bygderne.

Det er altså forskellige procedure. Ja med henvisning til at man ligesom også skal eje 18 %

som eget indskud, det vil jeg gerne lige spørge om.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Nu er det Kristian Jeremiassen, Atassut og derefter Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Kristian Jeremiassen, Atassuts ordfører.

Det er til man kom ind på fra Siumuts ordfører, at med hensyn til at man har fra Atassut

fravalgt at unge og børn, selvfølgelig er afhængig af … indhold, det er det der er afgørende.

Fordi her kan man se, at Uummannaq kommune ikke har ønsket … minihal. Og hvorfor de

ikke har lavet indskud for afsætte nogen midler. Og inden 1. marts, så uddeler man uddeler

man anlægsønsker fra kommunerne og når der kommer nogen ønsker fra Uumanaq kommune


vil vi også fra Atassut deltage i debatten i finansudvalget. Det er blot en præcering i det

forhold.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og det er så Kristian Jeremiassen, Atassut og nu er Ane Hansen fra Inuit Ataqatigiit

efterfølgende Landsstyreformand for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Ja, tak. Altså jeg har ellers ment at vi har respekteret og været venlige over for

forslagsstilleren og kommenteret hans forslag i forståelse. Det er beklageligt, at man ikke

tager vel imod dette. Hvis og såfremt vi har penge i krams og så vil man ellers godkende

ønskerne, men forholdene er desværre ikke sådan, det er også derfor at Landsstyremedlemmet

eller vi har udtalt os sådan i forståelse til landstingsmedlemmets udtalelse til forslaget. Og

fordi vi er vidner om, at kommuner m.h.t anlægsbyggeri så føler det som om det ikke er

blevet behandlet af bedrift færdigt. Derfor uanset hvor fra man kommer m.h.t. at man siger

forslag hvor kommuner skal være medfinansierende så er det meget hensigtsmæssigt, at man

fremsætter forslaget via det nævnte kommuner. Det er derfor vi har indstillet i vores forslag at

forslagsstilleren skal kunne fremstille forslaget via Uummanaq kommune.

Derfor vil vi forbedre argumentationer for at støtte dem, og så fordi man indtil nu at det går

… af minihaller om de er i kommunerne eller om det er byerne eller bygderne at kommuner

der skal få bygget og medfinansierende.

Jeg mener at Landsstyrets hensigt i sit fremlæggelse indtil nu er meget fint, at man på sigt

m.h.t. skolebyggeri i bygderne også kan etablere idrætshaller, et oprigtigt muligheder for

bygderbeboerne, derfor er jeg glad for at både Landsstyret og forslagstilleren tager vel imod

det vi har henstillet fra Inuit Ataqatigiit m.h.t. at man i fremtiden skal bygge standardprojekt

til byggeri af minihaller. Således at disse for … elementer minimeres af … besvarelser.

Vi siger mange tak til denne, vi siger plejer at sige, nogle meget moderne byggerier

anlægsbyggerier i bygderne, og da brugerne ikke ved hvordan det skal kunne bruge det mange

moderne … så går blot i forfald, når det går i stå, fordi der ikke er nogen der kan finde ud af at

reparere dem. Men jeg siger tak for den gode modtagelse vores indstillinger har fået.


Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Nu er det Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke efterfølgende

Mogens Kleist, Kattusseqatigiit Partiat.

Doris Jakobsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.

Ja, det er rigtigt at man i Finanslovsforslaget ikke er afsat en eneste krone m.h.t. anlæggelse af

minihaller. Men som jeg allerede har sagt, så vil man i forbindelse med renovering og

ombygning af bygdeskoler tænke på eventuelle muligheder for etablering af minihaller. Jeg

tog Kullorsuaq Atuarfik som et eksempel, hvor der skal også indbygges en minihal.

Jeg synes det er disse muligheder man skal tænke på, men alligevel m.h.t. Siumuts og Inuit

Ataqagiits ordførerindlæg, så vil man også sikre at disse muligheder, når de er blevet

undersøgt, så vil man også eventuelt kunne vedtage i her i Landstinget. Det er ærgeligt at Jens

Lars Fleischer sagde tidligere forslag som havde et andet … er blevet tilbagevist, ja så vil man

eventuelt måske have godkendt dette forslag. Men det er generel planlægning vi har behov for

her i Grønland.

Hvem af kommunerne der har fremsat en ansøgning, ja mange kommuner har fremsendt deres

ansøgninger og jeg kan ikke umiddelbart udenad, hvad det er, men jeg synes det vil være

mere passende at skulle besvare det her skriftligt, men det er Qaanaaq, Upernavik,

Qeqertarsuaq og Kangaatsiaq som har fået deres egne minihaller.

Qeqertarsuaq ud over det, så er det Kullorsuaq der er i planerne til anlæggelse af en minihal.

I.f.m. renovering og ombygning af skolen. Hvordan en finansieringform vi skal bruge, blev

der spurgt om, i manglende tilfælde så er det fifty fifty finansiering. Altså hjemmestyret og

kommunerne ligesom har betaler 50-50. Med hensyn til finansiering af minihallerne, det er

ikke har afsat midler til disse formål i finansloven. Jeg synes at m.h.t. sikring af det nævnte

forslag, så vil vi komme til forskellige former for finansieringsform.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og det var Landstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og jeg skal gøre

opmærksom på fra formandskabet, at det forrige forslag ligesom for at generel til at blive

behandlet her og derfor er den tilbagesendt til forslagsstilleren om anmode at ændre dette, og

nu er det Mogens Kleist, Kattusseqatigiit Partiat. Tak.


Mogens Kleist, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Når man læser forslaget hvor Landsstyret pålægges, ja forslagsstilleren havde tænkt nærmere

over det, så havde han nok ændret formuleringen til at Landstyret pålægges til at lave en

undersøgelse. Atassut og anden parti, så har i pligt til at kunne fremsætte et forslag uden først

at spørge jeres kommunalbestyrelse, og det er jeres pligt at skulle fremsætte et forslag uden

først at skulle spørge og hvis ikke, så må i sætte spørgsmålstegn ved demokratiet, det gør sig

gældende m.h.t. byggeri af minihaller.

Ja mange aspekter skal undersøges for Landsstyrets side, hvor stor skal det være, hvilke

aktiviteter skal der målsættes for og hvilke muligheder har det så i bygden.. Ja hvis vi fortsat

først skal spørge kommunalbestyrelserne så kan vi heller ikke bruge vores egne personlige

muligheder.

Ja, det er § 42-46 hvor der står bl.a. om dette. Derfor støtter vi forslaget, hvis formuleringen

havde været anderledes, og nemlig at pålægge Landsstyret til at undersøge mulighederne, så

havde forståelse været bedre, hvor Landsstyrets besvarelse måske også havde været

anderledes.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var Mogens Kleist Kattusseqatigiit Partiaat og nu er Vittus Mikaelsen, Siumut, tak.

Vittus Mikaelsen, Siumut.

Det er mig en glæde at Landsstyremedlemmet for Uddannelser har fremsat sådanne

besvarelse. Jeg har altså, jeg personlig har undersøgt mulighederne i.f.m. vore tanker om

anlæggelse af minihal i Kuummiut. Og jeg så har afleveret projektplanerne til

Landsstyremedllemmet, ja jeg har brugt stærke ord, ja det er netop fordi jeg ellers har arbejdet

efter reglerne i.f.m. fremlæggelse af planerne. Vi har ellers gjort hvad vi skal, det er derfor jeg

er også bekendt med Jens Lars Fleischer, hvor jeg så blander mig i debatten for at få afklaret

spørgsmålet.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Der er ikke andre der har bedt om ordet, dermed er vi, ja det er så flertallet, nå, undskyld, der

er pludselig det har en markeret, så Jens Lars Fleischer, Siumut, kort dette er treide gang.


Jens Lars Fleischer, forslagsstiller, Siumut.

Jeg har markeret for længe siden, jeg har overset mig. Ja hvad angår år 2007, hvor der ikke er

afsat midler i.f.m. anlæggelse af minihaller, det skal vi ikke stoppe os, det er ikke kun år 2007

vi skal tænke på. Vi må ligesom tænke på overslagsårene. Så derfor i.f.m. vores viderearbejde

så synes jeg, at vi har grundlag for at videreføre forslag uanset om det er tilbagevist. Ja så må

Landsstyrets lov om at undersøge mulighederne, det skal realiseres. Og m.h.t. Inuit

Ataqatigiits ordfører som sagde at jeg ikke har været glad for vores, ja. Vi er politikere her i

salen, og derfor kan vi ikke få det vi alle sammen vil. Det glæder mig at

Landsstyremedlemmet vil videreføre sagen, og det vil jeg følge op, og uanset dette overslag,

så vi skal også give bygdebefolkningen et råb. Mogens Kleist fra Kattusseqatigiit Partiat er

med hensyn til vores demokratiske redeheder, vi fremsætter han, og det takker jeg har brugt

mit demokratiske rigtighed uanset hvad der bliver sagt om kommunalbestyrelsesmuligheder,

ja det er ikke kommunalbestyrelsen der holder møde her, det er Landstinget der holder møde

her i dag. Tak

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Jens Lars Fleischer, Siumut. Og forslaget, flertallet anbefaler at forslaget går til

anden behandling i sin forelæggende form. Og Landsstyremedlemmet har understreget at hun

vil fremkomme med hvilke muligheder der skal … bygges i bygderne, på baggrund af

debatten her i salen.

Dermed er vi færdige, kommet frem til punkt 114: Beslutningsforslag til Landstinget om, at

Landsstyret pålægges at arbejde for, at der bliver etableret en nordgrønlandsk skole I Ilulissat

for fysisk og psykisk handicappede børn.

Forslagstilleren er Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat, er ikke kommet på grund af

trafikale forhold, og det er så Mogens Kleist der skal fremlægge, Kattusseqatigiit Partiiat.


9. mødedag, tirsdag den 3. oktober 2006.

Dagsordenens punkt 114

Beslutningsforslag til Landstinget om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at der

bliver etableret en nordgrønlandsk skole I Ilulissat for fysisk og psykisk handicappede

børn.

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat)

(1. behandling).

Mødeleder: Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Mogens Kleist, forslagsstiller, Kattusseqatigiit Partiiat.

Jeg fremlægger her et beslutningsforslag I henhold til § 32 til Landstingsforrordningsorden.

Belutningsforslag til Landstinget og Landsstyret pålægges der arbejde for at der bliver

etableret en nordgrønlandsk skole for psykisk og fysisk handicappede børn.

Det er så Anthon Frederiksen som har fremsat forslaget. Begrundelse – som vi har i

Grønlands Hjemmestyre haft et hjem for psykisk og fysisk handicappede børn og ude i

Ilulissat.

Da dette hjem blev etableret, har man desværre ikke haft i tankerne, at disse pyskisk og fysisk

syge børn og unge ville få behov for uddannelse og skoleundervisning. Da undervisning af

disse omtalte er en nødvendighed har Ilulissat kommuneat for egen regning nogle år tilbage

været tvunget til at leje undervisningsfaciliteter som den dag i dag vi har brugt.

Kommunens initiativ på vegne af Hjemmestyret er en positiv ting, og trods den kendsgerning

af en del af lærerbygning ikke er optimal som undervisningslokale, er den dog blevet udpeget

som den gode skole sidste andre, blandt de 20 undervisere.


En afstemning af den art er i sig selv god nok, og skal naturligvis tilfalde de dygtige lærere,

som har givet alt i sig, men … gældende børnekonventioner, at det offentlige har etableret en

ikke tilpasset skole en del lærerbygning til handicappede børn og unge.

Kattuseqatigiit Partiat er i den opfattelse at vi ikke kan udenom etablering af en passende og

tilpasset skole til handicappede børn og unge, jeg stiller derfor nuværende forslag om etablere

forslag til handicappede børn og unge i nordgrønland.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var Mogens Kleist, Kattuseqatigiit Partiat og nu er det Landsstyremedlem for Kultur,

Uddannelse, Forskning og Kirke med en besvarelse.

Doris Jakobsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.

Jeg vil gerne takke Landstingsmedlem Anthon Frederiksen for hans interesse for etablering af

et bedre vilkår for psykisk og fysisk handicappede børn. I beslutningsforslaget fremgår det, at

dette ske ved at etablere en nordgrønlandsk skole i Ilulissat for pysisk og fysisk handicappede

børn til uddannelse og skoleundervisning.

Jeg skal pointere at Landsstyret finder det vigtigt, at de psysiske og fysiske handicappede i

vores samfund, får det bedste tænkelige forhold så de kan sikres kvalificerede

undervisningstilbud.

Beslutningsforslaget vedrører specifikt undervisning af handicappede børn anbragt på

Hjemmestyrets institution for handicappede børn og unge.

Et handicappet barn vil ofte blive udenfor hjemkommunen, da der ikke er

handicapinstitutioner i den enkelte kommune.

For så vidt angår undervisning af børn og unge i Sungiusarfik Ikinngut i Ilulissat modtager

disse i dag den vidtgående specialundervisning som de har behov for og krav på.

PPR-kontorerne visiterer de skolesøgende børn der skal have vidtgående undervisning. Sådan

at de får relevant undervisningstilbud. Hjemmestyret afholder udgifterne til lærerlønningerne


til denne undervisning.

I Ilulissat kommunes forslag til anlægsønsker til finanslovsforslag 2007 fremgår anlægsønsker

til specialskole til handicappede. Dette anlægsønske er samtidig med udbygning og

renovering af Atuarfik Mathias Storch, som ifølge sektorplanen sker i per…

…og det er kommunens anlægsønske, sammenholdt med udbygning og renovering af

Atuarfik Mathias Storch.

Dette skal ses i lyset af, at lærerne, der underviser elever fra Sunngiusarfik Ikinngut, i

forvejen er tilknyttet Atuarfik Mathias Storch. Herudover er eleverne fra Sunngiusarfik

Ikinngut fra 7. klasse og opefter, hvilket svarer til elevgrundlaget på Atuarfik Mathias Storch,

der i dag har elever til og med 11. klasse, herved opnås, at handicappede børn får skolegang

sammen med jævnaldrende børn og dermed bedst muligt pædagogisk og

undervisningsmæssige forhold.

Landsstyret kan med disse bemærkninger ikke tilslutte sig forslaget.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Uddannelse, Forskning og Kirke. Vi går videre til

partiernes ordfører, først er det Tommy Marø, Siumut.

Tommy Marø, Siumuts ordfører.

Tak. Indledningsvis skal vi fra Siumut udtrykke, at vi finder det af stor vigtighed, at vore børn

og unge med fysiske og psykiske handicaps har gode muligheder og gode kår. Vi finder det

centralt, at de har trygge levevilkår, ligesom Landsstyremedlemmet for Uddannelse giver

udtryk for på Landsstyret vegne, derfor har vi med interesse vurderet Landstingsmedlem

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats beslutningsforslag og skal udtale følgende:

I disse dage er nyordningen med kommunesammenlægninger igangsat og vil fremover

resultere i 4 storkommuner. På denne baggrund, hvor forslagsstilleren foreslår, at der oprettes

en skole tilpasset for fysisk og psykisk handicappede børn i Nordgrønland i Ilulissat, kan vi

fra Siumut i princippet tilslutte os forslaget.


I dag findes der allerede i Ilulissat Sunngiusarfik Ikinngut, et hjem for fysisk og psykisk

handicappede fra kysten og derfor findes der allerede kræfter og viden omkring skolegang og

uddannelse af fysisk og psykisk handicappede.

På denne baggrund skal vi spørge Landsstyret, om skolen for beboerne i Sunngiusarfik

Ikinngut er tilpasset deres handicap?

og for det andet, hvor mange med baggrund af deres handicap, der har behov for en skolegang

i Nordgrønland.

Når man nærlæser finanslovsforslag for 2007, fremgår det, at der for multihandicappede børn

og unge færdigbygges et nyt hjem i nyt Ivaaraq med 10 pladser i Qaqortoq. I denne

forbindelse, skal vi fra Siumut forespørge Landsstyret, om man på baggrund af forøgelse af

beboerne i Ivaaraq, i forhold til i dag, har taget højde for dette på undervisningssiden?

Med disse udtalelser vedrørende forslaget, skal vi fra Siumut opfordre til at forslaget, inden 2.

behandling, gøres til genstand for nærmere konkretisering sammen med Landsstyrets

svarnotat i Udvalget for Kultur og Uddannelse, Forskning og Kirke.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Tommy Marø, Siumut og nu er det Jens B. Frederiksen fra Demokraterne,

værsgo.

Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører.

Demokraterne sætter stor pris på Ilulissat kommunes initiativ til at få etableret

undervisningsfaciliteter for fysisk og psykisk syge børn og unge.

Tak.

Ud fra forslaget og de oplysninger, der gives af forslagsstilleren, kan Demokraterne ikke

tilslutte sig en ekstrabevilling til formålet.

Demokraterne er af den klare opfattelse, at Ilulissat Kommune, som andre kommuner må

indgive en ansøgning til Landsstyret.


Herefter kan den indgå i den prioritetsrækkefølge, som Landsstyret har for skolebyggerier og

-renoveringer.

I den forbindelse vil Demokraterne opfordre Landsstyret til at se med alvor på Ilulissat

kommunes ansøgning og de forhold, der kan retfærdiggøre en prioritet.

Således indstiller Demokraterne forslaget til forkastelse. Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var Jens B. Frederiksen, Demokraterne og nu er det Olga Poulsen Berthelsen, Inuit

Ataqatigiit.

Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Inuit Ataqatigiit mener, at arbejdet for handicappede børn og unge skal være bedre, og

udvides i forhold til i dag. Derfor har vi forståelse for Anthon Frederiksens forslag.

Det er vigtigt, at alle handicappede får mulighed for at udvikle sig, efter individuelle behov.

Når vi har sagt, at Grønland skal være et godt sted for vore børn og unge, gælder det

selvfølgelig også for vores handicappede børn og unge. Inuit Ataqatigiit ønsker at forbedre de

handicappedes forhold.

Derfor vil Inuit Ataqatigiit gerne være med til at bane vejen for, at der etableres en skole for

fysisk og psykisk handicappede børn I Grønland.

Hvis man selv har set skolen, som forslagsstilleren henviser til, kan man kun være enig med

forslagsstilleren. Ilulissat Kommunes etablering af en handicapskole, er et godt tiltag for de

handicappede, og de ansatte gør en stor indsats. Lærerne på handicapskolen har, selvom

omgivelserne ikke har været de bedste, med deres engagement og kreativitet skabt en

forbilledlig og indholdsrig skole. Vi kan godt forstå, at handicapskolen er udnævnt til årets

“Atuarfitsialak”. Og vi kan kun være enige med forslagsstilleren om, at de ansatte på skolen

kan være stolte af deres indsats.

For at skolen fortsat kan forbedre indsatsen for børn og unge, har man brug for, at

omgivelserne tilpasses målgruppen, nemlig de svært handicappede børn. Som bekendt er


eleverne aldersmæssigt forskellige og har behov for en individuelt tilpasset indsats, ikke

mindst, fordi deres handicap og kundskaber er forskellige.

Pisiffiks lagerhal, som skolen holder til i, har ikke den ideelle indretning til elever og lærere.

For eksempel er køkkenet ikke tilpasset handicappede. Elever og lærere har fælles toiletter, og

badefaciliteterne er ikke de bedste. Man mangler opbevaringsrum til specielle redskaber, og

man må dele pladsen med andre uden for skolen. Eleverne har ikke tilpassede

udendørsaktivitetsområder, da det er svært at finde passende plads til dette formål.

Landstyret skriver i sit svarnotat, at beboerne i “Sungiusarfik Ikinngut” modtager vidtgående

specialundervisning. Det er naturligvis vigtigt, at de modtager den rette undervisning.

Imidlertid er tendensen nu, at der er begyndt at komme elever fra andre byer, hvor

finansieringen af den vidtgående specialundervisning ikke følger med i det nødvendige

omfang.

Denne tendens er desværre med til at undergrave lærernes store indsats, da den manglende

finansiering går ud over timetallet til den enkelte elev.

Disse forhold begrænser lærernes og forældrenes muligheder for at gøre den bedste indsats.

Forslagsstilleren foreslår, at Nordgrønlands skole for psykisk og fysisk handicappede,

etableres I Ilulissat.

Vi i Inuit Ataqatigiit mener, at der skal arbejdes for at etablere en skole for handicappede børn

og unge i Grønland. Desuden mener vi, at det bør undersøges grundigt, hvor det vil være

bedst at etablere skolen, og at alle byer og regioner skal overvejes.

Da sagen er af vigtig karakter, de psykisk og fysisk handicappede bør modtage den bedste

undervisning, vil Inuit Ataqatigiit forestå, at forslaget sendes videre til Landstingets

Kulturudvalg til grundig behandling. Tak.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.


Vi siger tak til Olga Poulsen Berthelsen og nu er det Kristian Jeremiassen, Atassut, derefter

Mogens Kleist, Kattusseqatigiit Partiiat.

Kristian Jeremiassen, Atassuts ordfører.

Kattusseqatigiit Partiiats Landstingsmedlem Anthon Frederiksen fremkommer med et forslag

om, at Landsstyret skal pålægges at arbejde for, at der bliver etableret en nordgrønlandsk

skole i Ilulissat for fysisk og psykisk handicappede børn.

Det er absolut vigtigt for Atassut, at vore handicappede i Grønland har de bedst tænkelige

vilkår, også i uddannelsesøjemed.

På trods af, at vi i Atassut er tilfredse med planerne om udvidelse af Atuarfik Mathias Storch

også tilgodeser de handicappede, skal vi anmode Landsstyret om, at redegøre overfor

Landstinget om, hvorvidt den i forslaget omtalte lagerbygning, er sikkerhedsgodkendt.

Med disse korte bemærkninger fra Atassut, såfremt åremålet for planlægningen er passende,

tage Landsstyres planer om udvidelse af den omtalte skole, til efterretning.

Men såfremt skolen ikke er passende til de handicappede, skal vi fra Atassut indstille til, at

planerne om renovering og udvidelse af Atuarfik Mathias Storch bliver fremskyndet. Tak.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Kristian Jeremiassen, Atassut. Nu er det Mogens Kleist, Kattusseqatigiit

Partiiat.

Mogens Kleist, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Tak. Beslutningsforslag til Landstinget og Landsstyret pålægges at arbejde for, at der bliver

etableret en nordgrønlandsk skole i Ilulissat for fysisk og psykisk handicappede børn, vil jeg

naturligvis udtrykke min støtte til og jeg vil på vegne af Kattusseqatigiit Partiiat komme med

følgende yderligere oplysninger om emnet:

Alle er klar over, at Grønlands Hjemmestyre har kompetence over skolebyggerier.

Og netop på grund af dette faktum, har Ilulissat Kommuniat, siden slutningen af 90’erne søgt


om midler til udvisning af fysisk og psykisk handicappede børn og unge og samtidig blev der

søgt om midler til udvidelse af Atuarfik Mathias Storch, for netop at etablere

undervisningsfaciliteter for fysisk og psykisk handicappede, men hidtil uden resultat.

Og derfor har Ilulissat Kommuniat, for egen regning og for at sikre undervisningsfaciliteter

for fysisk og psykisk handicappede børn og unge ved overgangen til år 2000 indgået en aftale

med KNI A/S, om leje af den del af pakhuset, som ikke længere blev brugt i en 5-årig

periode, med henblik på, at etablere undervisningsfaciliteter for fysisk og psykisk

handicappede børn og unge fra forskellige kommuner, men med faciliteter, som desværre ikke

er tilpasset nævnte grupper.

Den 5-årige aftale er nu overstået.

Det vil sige, at undervisningen af ni (9) fysisk og psykisk handicappede, kan til enhver tid

stoppes, når og hvis udlejer beslutter sig for at få lokalerne tilbage. Og hvis det sker, så vil der

opstå problemer for beboerne i ”Ikinngut”.

Byen, som er i rivende udvikling, søger konstant at løse facilitetsproblemer inden for skolen

og trods det, at byens anden skole nu bliver udvidet, så kan dette ikke imødekomme behovet

for pladser, på grund af byens hurtige udvikling.

Og da behovet er markant, fremsætter jeg nærværende beslutningsforslag, altså Anthon

Frederiksen.

Til slut vil jeg citere lærerne på ”skolen”, som til dagligt bliver kaldt specialcenter for deres

udtalelser den 18. august 2006:

”Der er nu ni (9) skolesøgende børn i specialcentret. Skolen er ikke tilpasset handicappede

børn, fordi den holder til på pakhuset. Vi har ellers vurderet at kunne tage 12 elever på skolen,

men normeringen er aldrig blevet udnyttet, fordi der ikke er mere plads på Sunngiusarfik

Ikinngut og det til trods for det faktum, at der fortsat går flere rundt på kysten med

undervisningsbehov.

Det er ønskeligt, at man hurtigst muligt stopper med at indstille handicappedes skolegang, når


de fylder 20 år. De har behov for konstant at blive udviklet, på andre måder i deres liv. Der er

udbredt behov for specialskoler, beregnet til voksne. Underviserne her på specialskolen er

imod, at undervisning af vores handicappede bliver indstillet, når de fylder 20, uden at give

dem alternative muligheder. Idet vi har erfaringer med, at disse elever fuldstændig mister de

sprogkundskaber, de lærer her på skolen, efter at deres undervisning bliver indstillet.

Vi har her på specialskolen erfaringer med undervisning af handicappede voksne, når

undervisning på folkeskolen er overstået. Det har været en succes, og vi har erfaret, at disse

handicappede har stor behov for undervisning. Vi er derfor åbne overfor at undervise voksne,

efter undervisning på folkeskolen. Men disse tiltag, kan vi kun løse optimalt, hvis der bliver

etableret en ny skole og får bevilget midler til specialundervisningen.

Vores lærerkollegaer på kysten, får tilbud om masser af forskellige kurser, som for nogens

vedkommende resulterer i flere kurser i løbet af et år. Lærerne her på specialcenteret har på

intet tidspunkt fået tilbudt et relevant kursus, siden vi startede i år 2000.

Udover de manglende kurser, findes der næsten ingen undervisningsmaterialer, beregnet for

vores elever. Vi er ganske enkelt tvunget til, at bruge masser af tid på at konstruere

undervisningsmaterialer til vores handicappede elever.

Sagt på en kort måde, udviklingen indenfor undervisning af handicappede på skolen, er

agterudsejlet på alle måder og er ganske enkelt alt for ringe.

Hvis initiativerne var lidt bedre og indrettet til at udvikle de handicappede på kysten, vil de

handicappedes individuelle evner øges og det samme med, deres følelse af livsværdi.

Vi er derfor indstillet på, at være med til at udvikle her på specialcenteret. Men vi har behov

for tilpassede rum, materialer, udviklende kurser, en instans, hvor vi kan udveksle erfaringer

og have kontakt med andre vedrørende undervisning af de handicappede og yderligere har vi

behov for at blive lyttet til og få støtte til vores projekter fra myndighederne.

Lærerne på specialcenteret. Det var citatet.

Med disse bemærkninger, vil jeg anbefale, at punktet bliver genstand for behandling i relevant

udvalg, inden 2. behandlingen. Undskyld for det sprogbrug, jeg har.


Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Det var Mogens Kleist, Kattusseqatigiit Partiiat. Det er klart, at et klart flertal anbefaler

forslaget til behandling i Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Nu er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke med korte

bemærkninger.

Doris Jakobsen, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.

Jeg siger også tak for de forskellige partiers ordføreres indlæg vedrørende forslaget.

For det første, vil jeg besvare de enkelte partiers ordførerindlæg, først Siumut:

Der bliver sagt, at der er afsat midler i finanslovsforslaget for 2007 til Ilulissat Kommuniat.

Dertil skal jeg sige, at Ilulissat Kommuniat, det er deres … med hensyn til finanslovsforslaget

for 2007, at de har fremsat et forslag om etablering af en skole for handicappede. Derudover

så spørger de, om den nuværende skole er tilpasset de forskellige handicappede i Ilulissat. Ja,

det er blevet klart og jeg har også selv erfaring, fordi jeg selv har været der og den er ikke

tilpasset og med hensyn til placeringen, så er det ikke det bedste sted, man har valgt. Alligevel

er det rigtigt, at den er blevet kåret som den gode skole i 2005, hvor begrundelsen var, at der

på specialcentret er en meget god undervisningsform, der er foregået der.

Jeg er heller ikke i tvivl om, at undervisningen af de handicappede foregår meget

betryggende. Udover denne udpegning til Atuarfitsialak gør, at vi kan regne med, at det er en

god undervisning, der foregår.

Vi, i Landsstyreområdet for Uddannelse, Forskning og Kirken, så er der Aasiaat 19 eller 21,

Qeqertarssuaq 3, Uummannaq, altså i alt handicappede, som vi har registreret. Men hvilke

behov, der findes i dag og så er undersøgelserne gået i gang og endnu ikke afsluttet.

Med hensyn til Ivaaraq, et nyt hjem i Qaqortoq, blev der spurgt fra Siumut, at hvis antallet

forøges i Ivaaraq, om det så er med i anlægsplanerne. Ja, der pågår en tæt opfølgning på

området i dag, ud fra vores vurderinger.


Og så er det Demokraterne, som har været inde på, at Ilulissat Kommune, ligesom alle andre

kommuner skal fremsætte en ansøgning til Landsstyret. I denne forbindelse skal jeg gøre

opmærksom på, at kommunerne i deres anlægsønsker, så har Ilulissat Kommune fremsat et

ønske om, at Mathias Storch skolen skal renoveres fra 2009 til 2011, og det er altså

indarbejdet i vores prioriteringer. Derudover så ønsker Ilulissat Kommuniat, at Sunngiusarfik

Ikinngut skal have sin egen skole.

Det ønske, vi har, det er, at man i forbindelse med renovering af Mathias Storch skolen, så

skal man bruge denne renovering til at indarbejde forskellige faciliteter, der er forbundet med

de handicappede således, at vi kan sikre disse hjælpemidler. Også fordi lærerne med

kundskaber i specialundervisning allerede forefindes på denne skole. Sunngiusarfik Ikinngut

hører under Mathias Storch skolen. Jeg synes derfor, det er passende, at vi medtager det i

overvejelserne i denne sag.

I Landsstyret tager vi det selvfølgelig seriøst med den allerede igangværende sag og vi finder

det også af stor vigtighed, at de handicappede skal have de bedste betingelser i deres liv.

Fra Inuit Ataqatigiit blev der fremsagt flere gange, at der allerede forefindes dygtige lærere, at

det ikke er den bedste placering, man har i den gamle lagerhal, men at undervisningsformen

er meget god.

Og så er der flere begrundelser.

Og så er det Atassut, ja, så spurgte de om den er godkendt som et sikkert sted. Jeg synes, jeg

har besvaret dette spørgsmål.

Med hensyn til det sikkerhedsmæssige spørgsmål, så er det også det administrative fra KIIP

undersøger, om de har opfyldt kravene. Så kan man godkende det, hvis disse forhold er

opfyldt.

Ja, med hensyn til Sunngiusarfik Ikinngut og deres brev, som blev citeret, det tager jeg imod

med interesse, som Kattusseqatigiit Partiiats indlæg.

Jeg synes også, jeg må vurdere dette brev fra lærerne nærmere og det er væsentligt.


Eftersom, der er flere partier, der har henvist forslaget til udvalgsbehandling, så synes jeg

også, at man skal kunne vurdere det brev, som er fremsendt af lærerne fra denne specialskole

således at vi…

…det vigtigt. Og når skolesøgende handicappede fylder 20 år, og så forlader skolen, at de så

gør dem muligt at de fortsætter, efter en nøje vurdering.

Med disse bemærkninger skal jeg blot gentage vores indstilling fra Landsstyret.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Og nu er

det Mogens Kleist, Kattusseqatigiit Partiiat. Efterfølgende Tommy Marø, Siumut. Mogens

Værs'go.

Mogens Kleist, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Jeg siger tak til Landsstyremedlemmets besvarelse. Men der er gået mange år, ligesom vi har

ignoreret disse handicappede, med hensyn til deres undervisning.

Vi vil også sige til Demokraterne, at de skoler der har børn med de handicappede, det er så

hjemmestyret der har ansvaret for dette område. Derfor, det er Ilulissat Kommune, ligesom

alle andre kommuner, skal altså fremsende en ansøgning. Det kan kan blive nødvendigt, og de

har gjort det. Men uheldigvis så har hjemmestyret ikke haft mulighed for at etablere en skole,

så har kommunen selv etableret en skole i en gammelbygning.

Og med hensyn til udvidelsen af Mathias Storch-skolen, og jeg siger også tak for

landsstyremedlemmets indlæg. Så skal vi heller ikke glemme, at den nuværende lærerstab

også skal kunne tilbydes kurser, således at selv om der er flere klasser der har behov, så er det

kun ni elever.

Så er det Ikingut, som er et hjem for handicappede, hvor det ligesom også er en hæmsko, fordi

pladsen er begrænset, således at de handicappede på kysten kan ellers tilbydes en tilpasset

undervisning.


Så er det Inuit Ataqatigiit som påpeger, at Ikingut i Ilulissat, at man ikke udelukkende skal

fokusere på Ikingut i Ilulissat, men ligesom fokusere på hele kysten. I forbindelse med

udvidelsen af Atuarfik, ja en eventuel flytning til en anden by eller placering til en anden by,

så må vi også tænke på lærerkræfterne, og boliger til dem og de handicappede.

Ivaaraq vil jeg gerne betragte som særskilt. Dem der bor i Ikingut-handicap, er anderledes end

dem der bor i Ivaaraq. Altså de svært psykisk handicappede, ja der er altså forskellige former

for handicaps. Der er psykisk og fysisk handicappede, og kommunens initiativer og

hjemmestyrets påtænkte initiativer, det er jeg glad for. Og jeg læste på grønlandsk, da jeg blev

indkaldt hertil som suppleant i morges, så har jeg ikke været helt forberedt. Men det er mig en

glæde, at læse landsstyremedlemmets besvarelse og partiernes, Inuit Ataqatigiits og

Demokraternes, det tager jeg til efterretning, og håber at de så vil så blive behandlet i

udvalget, og så finde frem til de forskellige muligheder i udvalget.

Derfor, ja de handicappede har samme behov som normale mennesker. Derfor er det mit håb,

at vi også åbner bedre muligheder for de handicappede i fremtiden. Tak.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Mogens Kleist, Kattusseqatigiit Partiiat. Nu er det Tommy Marø, Siumut, og

efterfølgende Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.

Tommy Marø, Siumuts ordfører.

Det er som ordfører, på vegne af Siumut, siger vi tak for landsstyremedlemmets besvarelse.

Vi kan også fornemme, at vore børn og unge, der både er fysisk og psykisk handicappede, og

deres daglige liv og vilkår, samt med hensyn til de vilkår de har, som undervisningspligtige, at

man mere seriøst her i salen, så har vi også behov for at kunne diskuttere dem indgående, rent

politisk.

Efter midten af 90'erne, så er det efter en beslutning i Landstinget, så har har man med hensyn

til vidtgående unge og børn handicappede i Danmark, så har vi fået dem hjemtaget. Og indtil

grænsen for, hvor mange vi kan hjemtage, og et af niveauerne er, som Anthon Frederiksen har

nævnt i sit indlæg, det er at vore børn og unge, der er fysisk og psykisk handicappede, og med

hensyn til deres vilkår som undervisningspligtige, så er der behov, og det bliver påpeget, at

der er behov for en mere seriøs udbygning og modernisering. Derfor har vi god forståelse for


forslagsstilleren fra Siumut, med hensyn til at man, med placeringen i Nordgrønland, med

hensyn til at vore børn og unge, der både er fysisk og psykisk handicappede, og deres skole

ikke er tilpasset dagens Grønland, den løses og rettes op på.

Jeg mener her, at vi ikke skændes om den, og må samles om at denne bliver løst hurtigst

muligt. Og på baggrund deraf, så har vi ønsket fra Siumut, at den bliver seriøst vurderet i

Kultur- og Uddannelsesudvalget.

Og med hensyn til det andet spørgsmål vi havde stillet, med hensyn til, udover Anthon's

spørgsmål, så har vi fra Siumut været opmærksomme på, at man i Sydgrønland, hvor man

også samler mange børn og unge, vidtgående handicappede til Ivaaraq i Qaqortoq. Og i

forbindelse med modernisering og byggeri af et nyt hjem til disse, så har disse børn jo også en

rettighed. Og for at kunne sikre deres undervisning, så har vi spurgt i skolen til børnene i

Ivaaraq, den er tilpasset til 7 børn. Og på baggrund af at der er tale om handicapskole, så har

man meget stort behov for specialudstyr, som man også bruger mange kræfter på fra

medarbejderne og lærerne. Derfor har vi i flere år påpeget, at med hensyn til Ivaaraq's skole

genbygges i Qaqortoq, at man også laver en tilpasning til dennes folkeskole. Fordi Ivaaraq's

folkeskole er tilpasset til 7 elever. Og med hensyn til Ivaaraq, så har man beregnet, at der vil

være plads til 10, og man vil så fylde den op med 10. Derfor vil der være 3, hvor der måske

ikke vil være plads til skolen, og det er vi meget opmærksomme på, og vil gerne indstille

overfor Landsstyret, at når man har fået oprettet Ivaaraq, at man også får forøget og tilpasset

den tilhørende skole. Tak.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Tommy Marø, Siumut. Hvis han ikke har snakket for meget om Ivaaraq, fordi

det var overskriften, den vi skulle snakke om, den der er placeret i Nordgrønland. Og nu er det

så Olga Poulsen Berthelsen fra Inuit Ataqatigiit.

Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Tak. Med hensyn til Siumuts ordfører, og hans spørgsmål til Landsstyret, at hvor mange der

har behov for en specialundervisning her i Grønland. Og Landsstyret orientere i sin

besvarelse, at der er 80 forskellige handicappede, der har behov for en speciel undervisning.

Jeg har i min undersøgelse fundet ud af, at disse 80 ikke alle sammen har behov for en


specialundervisning, men de har ikke behov for at gå i skole i en speciel handicaptilrettet

skole. Derfor må vi også betragte, det man er ude efter her i forslaget, og hvilken personkreds

man er ude efter. I forslaget er man ude efter, at det er børn med fysisk og psykisk, vidtgående

handicap. Og i disse persongrupper, så er der mange forskellige både grupper og

aldersmæssigt anderledes. Men på baggrund af deres handicap, så er de placeret helt

anderledes, og derfor har helt ekstraordinært behov.

Fra Inuit Ataqatigiits side finder vi det vigtigt, at med hensyn til disse persongrupper, at man

gennemfører undersøgelse, for at finde ud af om der er behov for at få bygget sådan en

skolen, der er tilpasset til dem. Det er ikke sådan at man på baggrund af Sungiusarfik Ikinngut

er placeret i Ilulissat, at vi bygger den deroppe. Men det er på baggrund af, at man har

forskellig viden og erfaring deroppe.

Og med hensyn til at Sungiusarfik Ikinngut, det er et hjem, det er ikke en skole. Men den er

placeret under Atuarfik Mathias Storch's regi, og de får så en undervisning dér. Og den

undervisning der gennemføres til disse børn, den er heller ikke tilpasset til deres behov.

Og med hensyn til specialcentret, som Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet henholder

sig til i sit forslag, og ud fra det vi selv har set, så er der tale om mange forskelligartede børn.

Det er nogle børn, som alle særskilt skulle behandles ekstraordinært. Og det er jo kommunens

eget initiativ, med hensyn til den daglige drift af skolen, den betaler de selv, og det nævnte

forslagsstilleren også meget klart.

Derudover så er vi vidende om, at med hensyn til døveskolen i Sisimiut, som kommunen også

betaler driften for. Det burde ellers være sådan, at man i disse to institutioner, og dem der er

placeret, så er det ellers noget som Grønlands Hjemmestyre skal finansiere, fordi der er tale

om helt ekstraordinært handicappede personer, og henholder sig til en helt ekstraordinær

forordning, og derfor vil det være mere hensigtsmæssigt, hvis Grønlands Hjemmestyre stod

for driften og betalingen.

Der finder vi det vigtigt, at med hensyn til undersøgelse, med hensyn til det der skulle

oprettes, at det så er Grønlands Hjemmestyre der fuldt ud skal betale for driften, og ikke sådan

at man fra forskellige steder på kysten, afhængig af hvilken kommune de handicappede

kommer fra, så skal være medfinansierende til driften.


Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Og nu er det Godmand Rasmussen,

udover partiordførerne. Godmand, værs'go.

Godmand Rasmussen, Atassut.

Ja, det bliver ganske kort, fordi jeg er blevet meget, meget usikker. Det er derfor jeg er

kommet op til talerstolen.

Landsstyremedlemmet sagde meget klart i sin besvarelse, at Mathias Storch-skolen og

Sungiusarfik Ikinngut, man vil lave en satellitbygning. Og efter at have sagt dette, så sender

man sagen videre til udvalgsbehandling. Vi har ikke masser af penge nok her i Grønland.

Hvis man vil oprette sådan én, udover det der skal oprettes i Mathias Storch, det er det jeg har

lidt vanskeligt ved at forstå.

Det er ikke sådan at jeg er imod det der blev nævnt, men jeg vil ikke undlade at nævne om

følgende:

Jeg mener, at vi fra Formandskabet på en eller anden måde må laves en løsning, at med

hensyn til vi landstingsmedlemmer, at hvis vi alle sammen skal citere skrivelser vi får udefra,

så vil det være beskæmmende. Og nu har Kattusseqatigiit Partiiat citeret en halvsides

skrivelse. Nogle, med hensyn til enkelte henvendelser fra enkelte personer udefra. Og hvis vi

skal citere dem alle sammen, så vil vi tage alt for lang tid. Lad dem tilgå som et bilag til

Landsstyret. Jeg mener, at det er noget vi skal være opmærksomme på i fremtiden.

Jeg vil heller ikke nævne, at når man ser på overskriften, så er der tale om etablering af en

skole i Nordgrønland. Man snakker ikke om Ivaaraq. Og man kom så ind med et meget langt

indlæg og debat vedrørende Ivaaraq. Jeg er også vidende om, også fordi vi har besøgt den.

Hvis man har fundet den prioriteret, så stil et særskilt forslag til næste gang. Fordi det med at

man går fra overskriften til helt andre ting, det er noget der er beskæmmende for

forslagsstilleren. Jeg mener, at der er alt for mange man blander ind i behandlingen af

forslaget, her fra denne talerstol. Jeg håber på, at vi skal holde op med at citere de skrivelser

vi får udefra, og det skal man så være opmærksom på. Tak.


Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Godmand Rasmussen, Atassut. Og nu er det Tommy Marø, Siumut for 2

minutter, da det er for tredje gang.

Tommy Marø, Siumuts ordfører.

Ja, tak. Det bliver ganske kort.

Også fordi jeg mener, at man bør respektere og finde det vigtigt fra Formandskabet, at der er

tale om et behandlingsforslag her. Det er børn og unge, der er både fysisk og psykisk

handicappede, det er det man er ude efter, uanset hvor det skulle være i Grønland. Men det er

afhænger af vores service, uanset om den er placeret i Ivaaraq eller andre steder. Det er ud fra

deres behov, og det vi har overset i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovforslaget, og

vores debat fortsætter så.

Og jeg finder det heller ikke mærkeligt, at Godmand Rasmussen her brugte flere minutter på

denne talerstol, og kommer med et ikke målrettet debat. Det er man vil blot komme med

nogle påpegninger og kritikpunkter. Jeg mener, at essensen af forslaget, det er det vi ikke har.

Vi skal henholde os til overskriften, og det er beslutningsforslag til Landstinget om at

Landsstyret pålægges at arbejde for at der bliver etableret en nordgrønlandsk skole i Ilulissat

for fysisk og psykisk handicappede børn. Og det er det jeg mener, at det er det vi skal

behandle, og ikke komme til andre punkter om at Formandskabet har en forretningsorden.

Alene vi ser nogle kritikpunkter, så brug de almindelige kommandoveje til at komme med

jeres kritik. Det er punkt 114 vi behandler. Tak. Jeg mener at ordførertaleren burde ellers have

været stoppet, altså min tidligere ordførertaler.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Siumuts ordfører. Og det er så Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse,

Forskning og Kirke, og ikke Landsstyremedlemmet for Familier. Og det bliver ganske kort.

Doris Jakobsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.

Med hensyn til det der blev nævnt. Siumuts ordfører satte spørgsmålstegn ved, at med hensyn

til at man skal lave en specialundervisning til børn, både fysisk og psykisk, om man skal lave

noget specialundervisning. Og det er så Olga Poulsen Berthelsen der sagde, jeg skal

præcisere, at man spurgte om dem der er placeret i Nordgrønland, og jeg kommer med en


esvarelse, at der er tale om 80 børn. Men denne sag pågår stadigvæk, og vil fortsætte.

Med hensyn til ekstraordinær oprettelse af en skole, det er den udmelding vi får fra Inuit

Ataqatigiit. Det er ellers godt, men jeg vil nævne, ligesom Godmand Rasmussen, at vi har

ikke penge der fosser op af jorden. Og derfor, med hensyn til det vi har henstillet fra

Landsstyret, at det som følge af udbygning af sektorplan for Atuarfik Mathias Storch i 2009-

2011, så vil man få løst dette problem. Også fordi der er placeret nogle lærere, som vi har

behov for at lave en specialundervisning.

Jeg er også enig i, at den bliver placeret i Ilulissat. Fordi Sungiusarfik Ikinngut har allerede

hjem for handicappede dér, og det er så den gode skole som man mangler her, ligesom vi har

nævnt det i vores svarnotat fra Landsstyret.

Men, som sagt, så ønsker jeg at der skal en seriøs vurdering og behandling i udvalget. Hvis I

ønsker mere udbyggende, så er vi også åbne for henvendelser udefra.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Og nu er

det Olga Poulsen Berthelsen fra Inuit Ataqatigiit. 2 minutter.

Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Jeg skal sige tak til Landsstyremedlemmet, fordi hun præciserede at de 80 der er tale om, det

er kun dem der er placeret i Nordgrønland. Det må man lægge mærke til, der er 80 i

Nordgrønland. Og hvis man lægger det antal både i Midgrønland, Sydgrønland og

Østgrønland, som vil der være temmelig mange, der har behov for specialundervisning.

Men vi skal være opmærksomme på, at det ikke er dem alle sammen der har behov for at der

bliver bygget ekstraordinær skole til dem. Her er der tale om vidtgående fysisk og psykisk

handicappede børn, som er i voksenalderen, og som er på vej mod voksenalderen.

Jeg mener, at det man ikke har nogle penge der fosser ud, det er så et udsagn som bliver mere

ganske almindeligt. Hvis vi har noget som vi prioriterer, så skal vi prioritere dem i henhold til

vores økonomiske prioritering. Og hvis man prioriterer dette, så kan man også få det forrykket

til dem der er blandt førsteprioringerne.


Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Olga Poulsen Berthelsen fra Inuit Ataqatigiit. Og nu er det Godmand

Rasmussen, Atassut. Jeg skal opfordre dig til, at du så vidt muligt henholder dig til

overskriften.

Godmand Rasmussen, Atassut.

Ja, det er lige netop det. Jeg vil blot lige rose dig, at vores mødeleder han trænger til at blive

rost, fordi han erindrede om overskriften. Fordi det er det vi snakker om. Her snakker vi om

Nordgrønland. Det er også derfor, hvis man vil have en behandling omkring de handicappede

i Sydgrønland, at de så kan stille ekstraordinært punkt.

Det vi gerne vil have en debat omkring, det der rører sig i Nordgrønland, ikke det der rører sig

i Sydgrønland. Tak.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Værs'go.

Doris Jakobsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.

Ja, dem der har behov, der er mange her i Grønland. Men uanset det, så kan man også få

vurderet eller beregnet, hvor mange der har behov for sådan en specialundervisning. Og det er

også det jeg har nævnt, at det er man i gang med at få undersøgt i vores direktorat, på

nuværende tidspunkt.

Her må jeg også præcisere endnu en gang, at vi i Landsstyret finder det vigtigt, at de folk der

har sådan nogle behov, at man bygger sådan nogle skoler til dem. Og derfor, med hensyn til

vores forslag, at det bliver hilst velkomment af flere partier, det er det jeg har lagt mærke til.

Det er blot en præcisering.

Jeg siger tak til partiernes ordførerindlæg, og ønsker dem held og lykke i arbejdet.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.


Da der ikke er flere der har markeret sig, så er vi færdige med dagsordenens punkt 114, og det

bliver sendt til udvalg.

Og nu er vi så nået til punkt 97. Det er forslag til landstingsbeslutning om, at tilskud til

Grønlands Idrætsforbund for de næste 5 år forhøjes med 10 mio. kroner. Og her er det så

Atassuts landstingsgruppe, der har stillet forslaget. Og det er så Kristian Jeremiassen der skal

fremlægge. Værs'go.


9. mødedag, tirsdag den 3. oktober 2006.

Dagsordenens punkt 97

Beslutningsforslag om, at tilskud til Grønlands Idrætsforbund for de næste 5 år forhøjes

med kr. 10 mio.

(Atassut's Landstingsmedlemmer: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Kristian

Jeremiassen, Thomas Kristensen, Godmand Rasmussen)

(1. behandling)

Mødeleder: Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Kristian Jeremiassen, forslagsstiller, Atassut.

Tak. Det er vigtigt, at den offentlige sektor i Grønland i større omfang medinddrages, til at

gøre idrættens muligheder optimale.

I dette år, 2006, er det meget tydeligt at behovet for at forhøje tilskudsmidler til Grønlands

Idrætsforbund er uomgængeligt. Idrætten er en vigtig, præventiv faktor, i forbindelse med

bekæmpelse af kriminalitet, hashmisbrug, alkoholmisbrug, selvmord, incest, tyveri og

mobning blandt børn.

Vi foreslår fra Atassut, at følgende beløb bevilges til bestemte år: 2007: 2 mio. kr., 2008: 2

mio. kr., 2009: 2 mio. kr., 2010: 2 mio. kr. og 2011: 2 mio. kr.

Tilskuddet er givet godt ud til idrætten, ligesom det har en stor værdi for samfundet, og vil

bidrage især til præventive gøremål.

Ændringen af trafikstrukturen pr. 1. januar 2006 har ramt idrætten i Grønland hårdt, idet

transport til den by, hvor den idrætslige begivenhed skal foregå, sædvanligvis foregik med

skib. Dette er blevet markant forringet. Vi skal have det in mente, at idrætten, og ledelsen af


denne i Grønland, er baseret på frivillig arbejdskraft. Den frivillige arbejdskraft har fået en

ekstra pukkel at slås med, som bør elimineres ved forhøjelse af offentlige tilskud til idrætten.

I forbindelse med at vi kan måle os med andre lande i idrætsøjemed, har Grønlands

Idrætsforbund behov for en økonomisk oprustning i god tid. Der er ingen grund til at vente

med denne forhøjelse. Et af vore store ønsker i Atassut er, at flere grønlandske idrætsfolk i

dette vidtstrakte land, får bedre mulighed for at gennemføre flere træningskampe, for at kunne

måle sig med andre idrætsfolk fra andre lande.

Såfremt Landstinget støtter forslaget, vil det støtte såvel børne- og voksenidrætten samt

ældreidrætten.

Vi fra Atassut siger nej til enhver form for misbrug, hvorfor vi fuldt ud går ind for at støtte

enhver form for optimering af idrætslivets muligheder. Tak.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Kristian Jeremiassen fra Atassut. Og nu er det Landsstyremedlemmet for

Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Doris Jakobsen. Værs'go.

Doris Jakobsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.

Tak. Atassuts landstingsmedlemmer har fremsat beslutningsforslag om, at der på finanslov

2007 og frem til og med 2011 afsættes 2 mio. kroner mere om året til Grønlands

Idrætsforbund. I begrundelsen for forslaget fremhæves det, at idrætten er vigtigt, som en

præventiv faktor i forebyggelsesarbejdet. Det anføres desuden i forslaget, at den ændrede

trafikstruktur har medført markant forringede forhold for idrætsfolkene og for det frivillige

arbejde indenfor idrætten.

Landsstyret er enigt med forslagsstillerne i, at det er vigtigt at borgerne for mulighed for

sunde interesser i fritiden, og for at styrke sundheden gennem idræt. Landsstyret er også enigt

i, at det er vigtigt for idrætten, og for det arbejde Grønlands Idrætsforbund udfører, at der

skabes gode rammer for idrætsudøvere, således at de kan måle sig med idrætsudøvere fra

andre lande.

Landsstyret har stor forståelse for landstingsmedlemmernes ønske om flere midler til idrætten.


Men Landsstyret mener, at vi bør have et bedre beslutningsgrundlag, for at vurdere behovet.

Og at de mål...

…beslutningsforslaget at drøfte tilskuddet til GIF i 2008 og årene derefter ligesom

Landsstyret er parat til at vurdere det samlede tilskud til idrætsforbundet i forbindelse med

finansloven for 2008.

Landsstyret ville således forhøje bevillingerne til pulje A, B og C af Landskassens andel af

overskuddet på Tips-, og Lottomidlerne.

Det er af Landsstyrets opfattelse, at man på den måde kan være med til at styrke både idrætten

og det frivillige arbejde der får tilskud gennem Tips-, og Lottomidlernes pulje A, B og C.

Med disse ord indstilles, at beslutningsforslaget ikke nyder fremme i den foreliggende form.

Henviser de kommende initiativer fra Landsstyret her på dette forslag.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse, forskning og kirke og nu går vi

over til partiordførerne. Først Otto Jeremiassen, Siumut, vær så god.

Otto Jeremiassen, Siumuts ordfører.

Til Atassutmedlemmernes beslutningsforslag skal Siumut komme med følgende

bemærkninger:

Først skal vi fra Siumut bemærke, at vi ikke er enige i, at der i finanslovsforslaget sker en

nedsættelse af bevillingerne til idrætten med 500.000,00 kroner. Vi håber, at Landstingets

finansudvalg under deres behandling af finanslovsforslaget er opmærksomme på dette og

søge forslaget om nedsættelse rettet op.

Atassuts landstingsgruppe forslår, at der over 5 år sker en forhøjelse af bevillingerne til

idrætsforbundet med 2 millioner kroner årligt.

Siumut mener, at idræt er et af de bedste redskaber i forebyggelsesarbejdet og vi mener, at en

nedsættelse af bevillingen modsat bør være en forhøjelse af bevillingen, da vi mener, at


forholdene for vores idrætsudøvere bør højnes. Fordi forebyggelsesarbejdet er en del af de

samfundsopgaver, som berører os alle.

Landet viser sit ansigt udadtil også gennem idrætsudøverne og vi bør være stolte over, at dette

er muligt. Ligeledes at når vi nævner idrætsudøvere i stor udstrækning til at vise vort land

frem.

Selvom vi fra Siumut kan tilslutte os Landsstyrets forslag i svarnotatets beslutningsforslag om

at få forhøjet bevillingerne i pulje A, B og C i Landskassens andel af overskuddet af Tips-, og

Lottomidlerne til dette formål, skal vi fra Siumut minde Landsstyret om, at Atassut

landstingsgruppe har foreslået ikke det.

Forslaget er, at bevillingerne til idrætsforbundet forhøjes. Derfor kan vi fra Siumut ikke

tilslutte os Landsstyrets afslag af forslaget.

Derfor foreslår vi, at forslaget inden andenbehandlingen sendes til behandling i Landstingets

udvalg for kultur, uddannelse, forskning og kirke.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Otto Jeremiassen, Siumut og nu er det Jens B. Frederiksen, Demokraterne og

efterfølgende Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit.

Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører.

Tak.

Demokraterne finder ligesom Atassuts landstingsmedlemmer sporten som en vigtig faktor i

bestræbelserne i forhold til forebyggelse og en forøgelse livsindholdet for befolkningen.

Demokraterne sætter også stor pris på de frivillige idrætslederes store engagement.

Demokraterne mener, at der eksisterer muligheder og ordninger for støtte til transport for

idrætsfolk. Heriblandt kan nævnes kommunernes egne tilskud, Air Greenlands idrætsrabatter

og midler fra tips og lotto.

Demokraterne savner i Atassuts Landstingsmedlemmers forslag en begrundelse for at beløbet

skal være på netop 10 mio. kr. Har forslagsstillerne lavet nogle beregninger på, hvor stort


ehovet for tilskud til Grønlands Idrætsforbund er, set i forhold til de faktiske udgifter, der er

til transport?

Har Grønlands Idrætsforbund indgivet en begrundet ansøgning?

Demokraterne mener, at der på sigt skal bruges en del penge på idræt. Vi kan dog pege på

andre områder, hvor behovet for midler er mindst lige så stort.

Eksempelvis er sportshallerne i det meste af Grønland i forfald og der er hård brug for midler

til renovering og fornyelse. Selvom kommunerne ejer en del af disse sportshaller, er det de

færreste, der kan afse penge til vedligeholdelse.

Med disse ord indstiller Demokraterne forslaget til behandling i udvalget for Kultur,

Uddannelse, Forskning og Kirke.

Tak.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Jens B. Frederiksen, Demokraterne og nu er det Juliane Henningsen, Inuit

Ataqatigiit og efterfølgende Thomas Kristensen, Atassut. Juliane vær så god.

Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Inuit Ataqatigiit er ikke i tvivl om at udøvelse af sportslige aktiviteter er med til at styrke

befolkningen, fysisk som åndeligt. Derfor vil vi gerne støtte en forbedring af de

sportsudøvernes vilkår, i dette tilfælde er det ikke afgørende om det er børn eller ældre det

drejer sig om.

I sporten mener vi at det centrale skal være fællesskab, at møde nye mennesker, venskab og

glæden ved at udøve sport som til sammen medfører bedre samarbejde mellem alle folkeslag.

Fra by til by, men også fra land til land. Det vi kan gøre er at skabe gode rammer for

idrætsudøvere.

De mest velfungerende foreninger og organisationer kan findes rundt omkring på kysten og

de fleste har at gøre med bestemte sportsgrene som de hver især har specialiseret sig i. I alle

disse foreninger gælder det at mange frivillige må bruge meget tid på at skaffe penge til at


opretholde aktivitetsniveauet, da økonomien er under pres i sportsverdenen.

Disse foreninger har igennem deres forbund en række mål som de har sat sig. Disse mål er

blandt andet forebyggelse af sociale og sundhedsmæssige problemer, hvis man altså havde

flere penge til disse. Disse mål finder vi fra Inuit Ataqatigiit støtteværdige.

Derfor vil vi støtte Landsstyrets forslag om at forhøje bevillingerne til pulje A, B, C af

landskassens andel af overskuddet på tips- og lottomidlerne. Dertil vil vi spørge Landsstyret

hvor meget forhøjelsen er sat til og hvor pengene skal hentes fra.

Som sagt har vi stor forståelse for Idræts Forbundets ønsker og mål for fremtiden, ældreidræt,

handikapidræt og forebyggende arbejde. Vi har bemærket det rosværdige oplysningsarbejde

som GIF har lavet for foreningerne og klubbernes opmærksomhed på seksuelle overgreb,

pjecen hedder ”Når tillid brydes”.

Vort land er en del af den internationale arena, også når det gælder sportens verden. Vore

dygtige sportsudøvere kvalificerer sig oftere og oftere til internationale mesterskaber, og har

også bragt flere medaljer med hjem som vi alle er stolte af og vil støtte. Eksempelvis kan man

nævne herrehåndboldslandsholdet som har kvalificeret sig til VM i Tyskland i januar, dette

siger noget om interessen for, og ambitionsniveauet i sporten. Dette bør vi støtte.

Vi vil gerne fra Inuit Ataqatigiit påpege et andet problem indenfor sporten som vedrører

uddannelsessøgende. Der er mange uddannelsessøgende som dyrker sport og har lyst til at

deltage i GM. Disse bliver i vores øjne straffet pga. at de bliver tvungent til at vælge mellem

sporten eller studiet. Vi ved at der er mange der vælger sporten frem for studiet, derved mister

landet mange ressourcepersoner. Disse menneske skal støttes, synes vi.

Vi vil gerne være med til at undersøge hvor stort et økonomisk behov der er, i idrætten og i

kulturen vha. idrættens og kulturens råd. Så vi får helt klare tal at arbejde videre med. Til sidst

skal vi sige at vi sender forslaget til behandling i kultur og uddannelsesudvalget inden

andenbehandlingen.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit og nu er det Thomas Kristensen, Atassut


og herefter er det Mogens Kleist fra Kattusseqatigiit Partiiat, vær så god.

Thomas Kristensen, Atassuts ordfører.

Som en af de alvorlige konsekvenser af det, nu sammenbrudte, nye trafikstruktur, er at vore

sportsfolks muligheder for transport, er blevet væsentligt forringet. Vi er alle sammen

bekendte med at det endda er så alvorligt, at vore sportsfolk er begyndt at udsætte deres liv i

fare ved deres transportvalg. Vi mener i ATASSUT at Landstinget ikke kan se passivt på de

uacceptable tilstande.

Vi mener i ATASSUT at vi alle sammen bør bakke op om vore sportsfolk i alle henseender,

for det er dem, der er gode eksempler for vore børn og unge mennesker, og det er dem, der

baner vej for at vore børn og unge har mulighed for sunde fritidsaktiviteter i form af sport, og

ikke mindst; det er dem der på meget flot vis repræsenterer vort land udadtil, og som gang på

gang igennem deres præstationer gør os pavestolte.

Og såfremt vore sportsfolk til stadighed udvikler sig konkurrencedygtigt på verdensplan, så

må vi sikre dem det bedste vilkår, og selvom vi fra ATASSUT generelt er tilfredse med

Landsstyrets vilje i det henseende, så mener vi at vi hurtigst muligt må rette op på vore

sportsfolks meget forringede trafikale vilkår. Vi håber derfor på at vort nærværende forslag

vil blive velvilligt behandlet af Landstinget og Landsstyret.

Selvom Landsstyret i sit svarnotat velvilligt tydeligt peger på mulighederne for at forbedre

vore sportsfolks vilkår, og selvom Landsstyret er enig i vort forslag, er det for os i ATASSUT

svært at forstå hvorfor Landsstyret indstiller vort forslag til forkastelse.

Det er vort håb i ATASSUT, at Landstinget uden yderligere ventetid sikrer, at der fra

finansåret 2007, forhøjer bevillingen på hovedkonto 40.14.13 med 10 mio. kr. over de næste

fem år.

Såfremt dette vedtages, skal det i tekstanmærkningerne fremgå klart at midlerne er tiltænkt

som tilskud til vore idrætsudøveres rejser, og at midlerne forvaltes af Grønlands

Idrætsforbund, med ansvar overfor Landsstyremedlemmet for Kultur, og dermed pligt til at

fremkomme med årsregnskab til Landsstyremedlemmet.


Med disse ord skal vi fra ATASSUT indstille vort nærværende forslag, om at tilskud til

Grønlands Idrætsforbund for de næste 5 år forhøjes med kr. 10 mio. kr., til vedtagelse,og vi

skal endvidere indstille forslaget til behandling hos Landstingets Kultur, Uddannelse,

Forskning og Kirkeudvalg inden andenbehandlingen.

Tak.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Thomas Kristensen fra Atassut, og nu er det Mogens Kleist, Kattusseqatigiit

Partiiat. Vær så god.

Mogens Kleist, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Med forståelse for Atassut landstingsgruppes forslag skal jeg på vegne af Kattusseqatigiit

partiiat udtale min tilslutning til forslaget med følgende bemærkninger. Det er altså Anthon

Frederiksens besvarelse.

Under førstebehandlingen af forslag til finanslov kunne Kattusseqatigiit partiiat ikke tilslutte

sig at støtte til sporten under konto 40.14.13 blev reduceret. Vi skal derfor ved nærværende

tilslutte os, at bevillingerne til sporten til gengæld bliver forøget, idet vi fuldt ud er klar over,

at blandt andet sporten er blevet ramt negativt på grund af forringelserne i søtrafikken.

Vi skal ikke undlade at udtrykke, at bevillinger til sporten efter vores opfattelse er bevillinger

til en lysere fremtid.

Vi tilslutter os derfor forslaget og skal anbefale, at punktet bliver genstand for behandling i

Kultur og uddannelsesudvalget samt Finansudvalget inden andenbehandlingen.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Mogens Kleist fra Kattusseqatigiit Partiiat og jeg kan fornemme at samtlige

partier ønsker at punktet bliver sendt til behandling i udvalget for kultur, uddannelse,

forskning og kirke.

Og nu er det så forslagsstilleren med en kort besvarelse. Kristian Jeremiassen, Atassut vær så

god.


Kristian Jeremiassen, forslagsstiller, Atassut.

Vi siger tak til fremlagte besvarelse både fra Siumut, Demokraterne, Inuit Ataqatigiit,

Kattusseqatigiit Partiiat siger jeg tak også fra Landsstyremedlemmet.

I landsstyremedlemmets fremlæggelse har jeg lagt mærke til, at vores forslag fra Atassut, den

støtter hun, fordi der er tale om, at man lægger grund for et sundt liv og at man er parat til at

drøfte tilskuddet til Grønlands Idrætsforbund i 2008 og årene derefter, og det siger jeg tak for.

Og med hensyn til forhøjelse af bevillingerne til pulje A, B og C af overskuddet på Tips-, og

Lottomidlerne og denne udmelding, den er meget taknemmelig. Men jeg mener, at forslaget

er helt specielt, fordi der er tale om bevillingerne til idrætsforbundet.

Og med hensyn til Siumuts fremlæggelse og deres gode støtte til Atassuts forslag. Det har vi

lagt mærke til, og siger tak for, at den bliver sendt til udvalgsbehandling.

Og det samme med Inuit Ataqatigiits fremlæggelse, at de selvom de ikke giver afslag for

udvalgsbehandling men tager imod som et skridt, som vi kan bruge. Og derfor finder vi, at der

bliver åbnet for ”slusende fradrag” i 2008.

Jeg siger tak til samtlige, det blev fremlagt. Jeg kan se, at man er enig med forhøjelse af

bevillingerne til idrætten.

Tak.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Kristian Jeremiassen, Atassut og nu er der landsstyremedlemmet for kultur,

uddannelse, forskning og kirke. Vær så god.

Doris Jakobsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.

Jeg siger som Atassut forslagsstiller tak til partiernes besvarelse, fordi sport er sundt og det er

en meget stor del af forebyggelsesarbejdet, så er der heller ikke mærkeligt, at samtlige partier

i stort omfang støtter forslaget. Og jeg kan også fornemme og høre, at man gerne ville få den

udbygget og udviklet af samtlige partier.

Først så må jeg udtale, at med hensyn til vores forskellige initiativer til at få udviklet sporten,


det er man gået i gang med. Som for eksempel, så vil man afgive større ansvar til Grønlands

Idrætsforbund og det er vi i gang med at få undersøgt. Og at man kan have en aflønning af

trænerne, det er man også blevet enige om, og vores arbejde er i gang med at få realiseret

dette. Og selvfølgelig andre forbedringsforslag, det er man også i gang med. Og forhøjelse af

bevillingerne, det er også noget, som vi arbejder med fra Landsstyrets side.

Som det blev nævnt, så finder jeg det meget vigtigt som Landsstyremedlem, det er

bevillingerne til pulje A, B og C, at disse bliver forhøjet. Det blev godt nok sagt fra Siumut, at

det er ikke det, man er ude efter i forslaget. Men pulje A, B og C er også midler til idrætten.

Man kan også få dem forhøjet der. Og det kan være gavnligt for både børn og unge og

samtlige interessenter og til kulturformål. Det er derfor vi gerne ville forhøje dem.

Det blev godt nok sagt, at man har fået formindsket bevillingerne. I siderne på

finanslovsforslaget, så kan man se, at man har fået nedsat bevillingerne til pulje A, B og C,

men man kan se i konto 40.14.13, at forhøjelsen af disse ville kunne dække formindskelsen til

puljerne. Men uanset det, så er det overskud fra Tips-, og Lotto og stigningen er så

stagnerende netop i dette tidsrum, fordi man har fået forhøjet Tips-, og Lottosedlerne. Det er

derfor, at jeg har god forståelse for at Siumut blandt andet er ængstelig og andre, man kan

være ængstelig på det område.

Det er med hensyn til samtlige pulje A, B og C, at disse bliver forhøjet til brug for børn og

unge initiativer, og denne forhøjelse og målsætning, den er ikke altid let. Og jeg skal med

glæde udtale, at formålet har bagland i, at samtlige landsstyremedlemmer. Og jeg mener også,

at samtlige partiers udmeldinger vedrørende idrætten, også er støttet af alle og den støtter vi

også i princippet fra Landsstyret, men vi vil helst lave noget lidt anderledes.

Og her som det blev nævnt, så stillede man spørgsmål fra Demokraterne, om hvor stort

behovet til Grønlands Idrætsforbund er set i forhold til de faktiske udgifter, der er til transport.

Vi ville gerne have undersøgt hvor stort behov Grønlands Idrætsforbund har. Og tilsvarende

hvor stort behov man har på børne-, og ungearrangørene.

Derfor mener jeg, at hvis samtlige partier går ind for dette forslag, så må udvalget også sikre

at disse 10 millioner kroners bevillinger bliver brugt i en femårig periode til sportsudøvere.

Det er ikke sådan at medarbejderne i idrætsforbund skal kunne rejse til hvilket som helst. Det


er med håb om, at disse bliver øremærket til brug for generelle idrætsudøvere.

Til partiernes ordfører så blev det nævnt og spurgt om fra Inuit Ataqatigiits side, om hvor stor

forhøjelse man snakker om. Og vi har så lavet en undersøgelse, og indtægterne på 54

millioner kroner fra Tips-, og Lotto og det var så 69 millioner kroner i 2006. Men overskuddet

er på omkring 22 millioner kroner, og når vi så fjerner falder fradraget af betalingen, så er der

tale om øremærkede midler, som man kan hente.

Og jeg mener, at man kan hente noget efter forhandling. Det der er omkring 9 millioner, ville

jeg gerne få undersøgt, om hvordan vi kan få udnyttet disse midler.

Og Atassuts ordfører sagde også, at midlerne må styres af idrætsforbundet, det er det vi har

den tilsvarende ordning. Det er derfor de også ville stå for forhøjelsen af midlerne.

Og med disse bemærkninger, vil jeg sige tak til samtlige partiordførerindlæg og at

idrætsudøvere i fremtiden, at de får forbedrede vilkår i fremtiden, og det er så den udmelding.

Derfor ønsker jeg af hjertet alle sportsudøvere og andre med en sådan disposition.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse, forskning og kirke og nu er det

så Jens B. Frederiksen fra Demokraterne og efterfølgende Godmand Rasmussen udover

partiordførerne.

Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører.

Tak.

Der skal ikke tvivl om. Selvfølgelig skal vi have en seriøs behandling i udvalget, men jeg vil

blot som landsstyremedlemmet i sit svarnotat, som jeg finder er lidt vanskelig at forstå.

For i går på et møde i går, så har vi haft en dialog med Grønlands Idrætsforbund og der har vi

så fået konstateret, at man har haft en samtale i april med Landsstyret, og derfor har de også

fået en orienteret fra Landsstyret, at midlerne fra Tips-, og Lottomidlerne og hvis og såfremt

de falder, så ville Landsstyret sørge for, at disse bliver forhøjet.

Men som det blev nævnt af Siumuts ordfører, så er det i finanslovsforslaget, at man nedsætter


evillingerne i de kommende år. Det er netop de forhold, som er vanskelige at forstå. Og

selvfølgelig kan vi alle sammen blive enige om, at man seriøst får undersøgt dette forhold og

får undersøgt til hvilke formål midlerne ville blive brugt.

Tak.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Jens B. Frederiksen, Demokraterne og udenfor partiordfører er det så

Godmand Rasmussen og efterfølgende forslagsstilleren Kristian Jeremiassen på vegne af

Atassut. Godmand vær så god.

Godmand Rasmussen, Atassut.

Det er samtlige medlemmer af Atassut landstingsmedlemmer der har fremsat forslaget. Det er

altså vores ordfører, som lige har forbigået Demokraternes indlæg eller bemærkninger, og jeg

vil lige citere, fordi de spurgte.

I Atassuts landstingsmedlemmernes forslag er en begrundelse, at beløbet skal være på netop

10 millioner kroner. Demokraterne savner, at vi i Atassut plejer at lave vores indlæg når vi

først har læst forslagene. Det er en utvetydig bemærkning. Ja, hvis I havde læst dette, så

havde vi ikke brugt disse bemærkninger. Ja netop fordi det er blevet sagt, at idrætten skal

bruges til at forebygge enhver form for misbrug, hashmisbrug, alkoholmisbrug og seksuelle

overgreb på børn og mobning af børn. Hvis I ikke har læst denne begrundelse, så finder jeg

det mærkeligt. Det er en meget klar begrundelse.

Udenfor vores ordfører så vil jeg også sige tusind tak for de adskillige partiers støtte til

forslaget, også fordi idrætten vedrører i høj grad forebyggelse blandt andet med henvisning til

at vore unge ligesom blander sig i verdenssamfundets idrætsfolk og børnene ser op til dem.

Ja, når børnene ligesom har deres forbilleder i forskellige idrætsgrene, så får de også et

redskab til at udvikle sig positivt…

...stedet for, det er helt klart, idet de netop har spurgt om det de savner i forslaget. Og tusind

tak, også til Landsstyrets besvarelse.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Godmand Rasmussen, Atassut. Og nu er det Kristian Jeremiassen, Atassut.


Kristian Jeremiassen, forslagsstiller, Atassut.

Jeg skal gøre det kort. Idet flertallet allerede henviser forslaget til vedtagelse, nemlig Siumut

og Atassut. Men disse foreninger har meget positive aktiviteter, men eftersom midlerne bliver

mindre, så bliver det mere anstrengende for at arbejde indenfor idrætten. Når man så har disse

forskellige problemer, så er det så man kan befrygte, at medlemstallet bliver mindre.

I forbindelse med 1. behandlingen af finanslovforslaget, med hensyn til næste års finanslov, at

det drejer sig om 4,3 mio. kroner til i år 4,8 mio. kroner. Derved viser det klart, at der er brug

for yderligere midler indenfor idræt.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Kristian Jeremiassen, Atassut. Og nu er det så Landsstyremedlemmet for

Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Værs'go.

Doris Jakobsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.

Tak. Netop direkte spørgsmål fra Demokraterne, på baggrund af deres møde med et udvalg

indenfor idrætsforeningerne. Det er rigtigt, at idrætsforbundet og Sorlak og andre

organisationer for børn og unge, og som også beskæftiger sig med kultur, så har jeg indkaldt

alle disse personligt, fordi jeg vil fremlægge hvilke hensigter vi har, i forbindelse med

finanslovforslaget, og hvordan det kommer til at se ud i finanslovforslaget. Og jeg har så

konto 40.14, der kan man se eksempelvis for 2006, så er der en bevilling på 4,8 mio. kroner,

og de næste år 4,3 og 4,7. Det er det jeg så har redegjort for disse organisationer.

Ja, vi har desuden i 14.14, de siger således, hvordan det ser ud for børn og ungeområdet, altså

de tal blev fremlagt klart under dette møde. Konto 40.14.28, man regner med at bevillingen

dér så skal forøges 11,8 – 11, - 12,8 – 13,8 – 14,8, altså i overslagsårene. Og vi kan også se i

finanslovforslaget, at denne forøgelse tilsvarende ligesom skal dække de mindre bevillinger i

de andre konti. Men nu frygter vi, at eftersom forøgelsen er stoppet, så bliver vi nødt til at

hente midlerne fra finansloven.

Men Atassuts forslag, nemlig forøgelse af tilskud til idræt, det støtter vi fra Landsstyret. Men

det vi skal hente pengene fra, det er bare det, og så en yderligere høring af de berørte

organisationer. Og jeg er ikke i tvivl om, at alle disse spørgsmål bliver vurderet nøje i


udvalget, og så sikre det der skal sikres. Tak.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Jeg skal

også gøre opmærksom på, det at vi snakker om punkt 97. Det er tiltrådt af samtlige partier, at

det overgår til udvalgsbehandling.

Nu er det Jens B. Frederiksen, Demokraterne. 2 minutter.

Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører.

Hr. Godmand Rasmussen, landstingsmedlem. Jeg vil lige kommentere hans bemærkninger.

Hr. Godmand Rasmussen, hvis han havde hørt godt efter da jeg læste mit indlæg, så ville han

også konstatere, at Atassuts forslag, at vi støtter forslaget. Og hvad det så skal bruges til, det

er ikke det vi spørger om. Det vi spørger om, det er hvordan har de fundet frem til disse 10

mio. kroner. Hvad med 15 mio. eller 5 mio.? Hvorfor netop 2 mio. hvert år? Det er det vi

spørger om, hvor det er blevet fundet fra.

I henhold til budgetloven, så kan også denne planlægning foregå i løbet af fire år, altså det

kan foregå frem til 2010, det er det vi spørger om. Altså arbejdsmetoden. Selvfølgelig har vi

læst forslaget, og har forståelse for det.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Jens B. Frederiksen på vegne af Demokraterne. Og nu er det Juliane

Henningsen, Inuit Ataqatigiit.

Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Tak. Vi støtter forslaget, der vedrører optimering af idrætten. Men vi går også ind for tanken

om, at der skal ske en afdækning, med hensyn til behovet for tilskudsmidler. Men der er

mange ting der skal afdækkes, også de berørte organisationer. Ja, de skal inddrages, hvordan

det så kan realiseres. Ja, det kan da godt være, at vi går ind for opdeling af midlerne mellem

disse forskellige puljer, men forinden så vil vi være med i udvalgsarbejdet, og så vurdere. Ja,

der er mange der har behov for flere midler. Det er derfor vi fra Inuit Ataqatigiit vil arbejde i

det videre arbejde.


Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Juliane Henningsen. Og nu er det Kristian Jeremiassen, Atassut. Du får 2

minutter, da det er for tredje gang. Værs'go.

Kristian Jeremiassen, forslagsstiller, Atassut.

Ja, man spurgte om, hvorfor vi fra Atassut har stillet forslag om 2 mio. kroner, og hvordan vi

har fundet beløbene.

I løbet af vores studierejse i sommer, så har vi blandt andet holdt møde med lederen af

idrætsforbundet, vedrørende idræt. Og efterfølgende, med hensyn til den udmelding der kom

fra organisationen, hvor stort behov der er for midlerne, og ud fra behovet, så ønsker sagde

man, at de ikke vil have for mange midler. Men hvis vi skal få nogle midler fra en gang, så

skal det være tilpas størrelse og ikke overdrevet, eller heller ikke for meget. Vi har ikke noget

imod, at hvis vi kan få 2 mio. kroner. Det er også det vi har stillet. Vi snakkede også, med

hensyn til bevillingerne til idræt, i vores møde i efteråret, at det bliver nedsat. Vi har ikke

fundet det hensigtsmæssigt, at midlerne bliver nedsat.

Med hensyn til forebyggelse af børn og unge og voksnes idrætsudøvelse, det er disse vi har

fundet vigtigt. Og det er derfor vi har stillet forslaget. Så der er begrundelse for, hvorfor vi har

taget disse beløb i vores forslag.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Kristian Jeremiassen fra Atassut. Og nu er det Mogens Kleist fra

Kattusseqatigiit Partiiat. Værs'go.

Mogens Kleist, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Tak. Og denne mødesal, så kritiserer man en hel masse, og snakker om midler til

idrætsudvalg. Lad I have en god behandling i udvalget, fordi I har alle sammen repræsentanter

i udvalget. Tak.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Tak. Vi har hørt udmeldingen fra Mogens Kleist fra Kattusseqatigiit Partiiat. Og da der ikke

er flere der har markeret sig, så er vi færdige med behandlingen af punkt 97. Og den overgår

til behandling i Kultur-, Uddannelses-, Forsknings.


Og nu er det dagsordenens punkt 117. Beslutningsforslag om at Landsstyret pålægges tage

initiativ til, at ældre mennesker og unge sportsfolk samt andre mindrebemidlede sikres

mulighed for transport ad søvejen. Særlig med hensyn til vore sportsfolk pålægges

Landsstyret at afsætte yderligere midler til sporten på Finansloven for 2007. Og det er så

Mogens Kleist der skal fremlægge Anthon Frederiksens forslag, på vegne af Kattusseqatigiit

Partiiat. Værs'go.


9. mødedag, tirsdag den 3. oktober 2006.

Dagsordenens punkt 117

Beslutningsforslag til landstinget om, at Landsstyret pålægges tage initiativ til, at ældre

mennesker og unge sportsfolk samt andre mindrebemidlede sikres mulighed for

transport ad søvejen. Særlig med hensyn til vore sportsfolk pålægges Landsstyret at

afsætte yderligere midler til sporten på Finansloven for 2007.

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat)

(1. behandling)

Mødeleder: Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mogens Kleist, forslagsstiller, Kattusseqatigiit Partiiat.

Som vi alle ved, er sportsfolk og gamle, og ikke mindst de mindrebemidlede i samfundet,

blevet ramt negativt, i forbindelse med ændring af forholdene omkring kystskibstransporten.

Da alle, samt landstingsmedlemmerne efterhånden er bekendte med følgerne af ændrede

forhold indenfor passagertransporten, skal jeg ikke uddybe nærmere her.

Specielt efter at kystskibene blev afhændet af de offentliges sider, har vi virkelig mange

sportsfolk fået transportmæssige problemer. Og selv om Grønlands Idrætsforbund har aftale

med Air Greenland om en rabatordning, er utrolig mange sportsfolks rejsemuligheder blevet

forringet. Dette vil uden tvivl, på længere sigt, afstedkomme forringelser i

sportspræstationerne.

Vi har allerede nu konstateret, at sportsfolk allerede nu, af og til benytter små både til

transport, i forbindelse med kampe i byer, ind imellem med fare for ulykker. Eksisterende nye

forhold vurderes som risikofyldte.


Jeg stiller derfor forslag om, at midler til sporten bliver øget, med henblik på at optimere de

unges muligheder for at udvikle sig, både psykisk og fysisk, ligesom Landsstyret pålægges at

tage initiativer til forbedring af kystskibstransporten. Tak.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Mogens Kleist fra Kattusseqatigiit Partiiat. Nu er det Landsstyremedlem for

Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Doris Jakobsen, Siumut. Værs'go.

Doris Jakobsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.

Landstingsmedlem Anthon Frederiksen har fremsat beslutningsforslag om, at Landsstyret

pålægges at tage initiativ til, at ældre mennesker og unge sportsfolk, samt andre

mindrebemidlede, sikres mulighed for transport ad søvejen. Særligt med hensyn til vores

sportsfolk, pålægges Landsstyret at afsætte yderligere midler til sporten på Finansloven for

2007.

Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag omfatter en meget stor gruppe rejsende med

meget forskellige behov, og det vil derfor være vanskeligt at finde særordninger, der

tilgodeser alle. Dette skal naturligvis ikke forhindre os i at drøfte fordele og ulemper ved

omlægningen, og om det har fået utilsigtede konsekvenser for nogle rejsende.

For idrætsfolkenes vedkommende kan jeg nævne, at Landsstyret deler den bekymring, at

forældre og foreninger i den bedste mening benytter små både til transport. De ansvarlige

pådrager sig et meget stort ansvar for idrætsfolkenes sikkerhed.

Landstingsmedlem Anthon Frederiksen nævner Grønlands Idræts-Forbunds sponsoraftale

med Air Greenland, og Landsstyret er meget glad for, at flyselskabet er med til at bakke op

om vores idrætsfolk med den indgåede rabatordning.

Der er på finansloven for 2006 og 2007 afsat en årlig bevilling på 4 mio. kr. på hovedkonto

73.01.09 Overgangsreserve – Trafikstruktur, til imødegåelse af utilsigtede konsekvenser som

følge af den ændrede trafikstruktur. For 2006 er bevillingen udmøntet til refusion af forøgede

passagerafgifter herunder til idrætsfolkene i de berørte områder. I forbindelse med en

udmøntning af den søgte bevilling i forslag til finanslov for 2007, vil der skulle prioriteres

mellem alle de ønsker, der måtte være for at imødekomme utilsigtede konsekvenser af den


ændrede trafikstruktur.

Det har ikke været muligt at få konkrete tal fra Grønlands Idrætsforbund, men Grønlands

Idræftsforbund bekræfter, at det er deres opfattelse, at trafikomlægningen har vanskeliggjort

planlægningen og koordineringen af idrætsarrangementer. Det er også Grønlands

Idrætsforbund’s opfattelse, at det generelt er blevet dyrere at rejse for idrætsfolkene. På den

baggrund har Grønlands Idrætsforbund udtrykt bekymring for, at det vil medføre dalende

aktiviteter for idrætsforeningerne.

Landsstyret vil således forhøje bevillingerne til pulje A, B, C af landskassens andel af

overskuddet på tips- og lottomidlerne. Det er Landsstyrets opfattelse, at man på den måde kan

være med til at styrke både idrætten og det frivillige arbejde, der får tilskud gennem tips- og

lottomidlernes puljer A, B og C.

På denne baggrund skal Landsstyret indstille, at forslaget ikke nyder fremme.

Selvfølgelig støtter vi denne mening i princippet, men vi henholder os til vores indstilling her

i forslaget.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Og nu går

vi over til partiordførerne. Først Otto Jeremiassen, Siumut.

Otto Jeremiassen, Siumuts ordfører.

Til beslutningsforslaget fra Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat skal Siumut komme

med følgende bemærkninger.

Af Landsstyrets svarnotat kan de ses, at der gennem sponsoraftaler med Air Greenland er

mulighed for at opnå rabatordninger, dette er vi selvfølgelig glade for i Siumut.

Ligeledes er vi, i forbindelse med beslutningsforslaget fra Kattusseqatigiit Partiiat, glade for

at der sker forhøjelse af bevillingerne til puljerne af landskassens andel af overskuddet på

tips- og lottomidlerne.


Derfor tilslutter Siumut Landsstyrets forslag, om at forslaget ikke nyder fremme.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Otto Jeremiassen, Siumut. Og nu er det Jens B. Frederiksen fra Demokraterne.

Efterfølgende Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører.

Demokraterne deler forslagsstillerens bekymring af transport af sportsfolk mellem byerne i

mindre både. Blandt andet derfor har jeg, på vegne af Demokraterne, på denne samling

fremsat forslag om lovgivning på området for sikkerhed til søs.

Demokraterne savner i Landstingsmedlem, hr. Anton Frederiksens forslag følgende:

Hvilke initiativer forslagsstilleren mener, Landsstyret skal pålægges at iværksætte for, at

sikre transporten ad søvejen.

Et bud på, hvor mange penge der skal afsættes til effektuering af initiativerne.

Hvad de midler, der foreslås afsat på finansloven, skal bruges til.

Det er vores klare opfattelse, at forslaget skal konkretiseres, og være mere klart, for at

Landstinget skal kunne tage stilling til forslaget.

Med disse ord indstiller Demokraterne forslaget til forkastelse i dets nuværende form.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Jens B. Frederiksen fra Demokraterne. Og nu er det Agathe Fontain, Inuit

Ataqatigiit. Og efterfølgende Godmand Rasmussen, Atassut.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Landstingsmedlem Anthon Frederiksen foreslår, at Landsstyret afsætter yderligere midler til

sporten i Finanslov 2007.

Air Greenlands rabatordning til sporten, ser vi som en god ordning. Da vi er bekendt med at


sportsfolkene bruger dage på alene til rejser, som er dyre på grund af tab af indkomst eller

undervisningsdage. Derfor er flytransportvejen, fordi fraværsdagene vil alene være på selve

sportsøverdage.

Det er ønskeligt med et større samarbejde med Air Greenland, for at opnå nogle rejser med fly

for sportsudøvere. Altså flere rejser med fly, billigere billetter. Air Greenland giver 60 procent

rabat, det er vi bekendt med. Vi synes også, at det er en rigtig god ordning. Vi håber på at der

i fremtiden kan opnås endnu større rabatter.

For pensionister kan en længere rejse med skib være trættende, og for nogle kan en hurtigere

rejse med fly være at foretrække. Vi er også bekendt med en rabatordning for pensionister

med skib for en periode med 50 procent eller 25 procent rabat.

Forslagsstillerens ønske med at afsætte yderligere midler til sporten, vil Landsstyret ved

forhøjelse af bevillinger til pulje A, B og C af Landskassen, kan Inuit Ataqatigiit tilslutte sig.

Med disse ord indstiller vi, at forslaget ikke nyder fremme, da Landsstyret som sagt er i gang

med at arbejde videre med det.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Og nu er det Godmand Rasmussen, og

efterfølgende Mogens Kleist fra Kattusseqatigiit Partiiat. Godmand værs'go.

Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører.

Vi skal fra Atassut fremkomme med følgende bemærkninger til nærværende forslag til

landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges tage initiativ til, at ældre mennesker og

unge sportsfolk, samt andre mindrebemidlede, sikres mulighed for transport ad søvejen,

fremsat af Landstingsmedlem Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit Partiiat.

Det er meget vigtigt for Atassut, at der er sikret bedst mulig transportservice for befolkningen.

For husk på, at vi bor i et meget langstrakt og barsk land, og derfor er det bydende nødvendigt

at transportservicen er optimal, især sikkerhedsmæssigt.

Det er netop derfor vi fra Atassut klart gjorde modstand, da Landsstyret og flertallet i


Landstinget ville privatisere Arctic Umiaq Line A/S, i forbindelse med det nye trafikstruktur.

Men desværre blev vore advarsler og begrundelser for vores modstand ignoreret. Vi har nu

alle sammen konstateret konsekvenserne: Privatiseringen af det tidligere, og nu igen

samfundsejede, trafikselskab er mislykket. Det er endda så vidt, at borgerne ikke kan være

sikre på om de fremover fortsat kan benytte søtransporten.

Men det nytter ikke noget at hænge sig fast i konstateringen, og det er vores inderlige håb i

Atassut, at det øvrige Landsting og Landsstyret har lært af denne erfaring, og indset

nødvendigheden af at gå forsigtigt til værks, i alle sager, der har med serviceringen af

befolkningen at gøre.

Vi må og skal videre, og der skal ikke herske tvivl om at vi i Atassut vil arbejde intenst for at

sikre de bedst mulige trafikvilkår for alle borgere.

Landstingsmedlem Anthon Frederiksen efterlyser ved nærværende forslag, at der findes en

holdbar løsning for vore idrætsudøvere, der er blevet alvorligt ramt i form af meget forringede

transportmuligheder, og det er på linje med Atassut´s forslag, på dagsordenspunkt 97.

Vi skal i øvrigt henvise til de adskillige behandlinger, der efterhånden er blevet drøftet her i

salen, og hvor målsætningen om at forbedre vore idrætsudøveres muligheder, grundlæggende

er blevet bakket op af partierne. Og selv om Landsstyret i sit svarnotat henviser til

virksomhedernes velvillige sponsorering, er det langt fra nok.

Det er kendt at Landstinget og Landsstyret bakker op omkring vore idrætsfolk, og det er en

god ting. Men det er ligeledes kendt at vore idrætsudøvere i sommeren 2006, under de mange

mesterskaber, er blevet hårdt ramt ved ikke at kunne deltage, primært på grund af manglende

muligheder for dækning af udgifterne til rejser, heriblandt rejser via søtrafikken.

Vi mener i Atassut at det er uholdbart at idrætsfolk, der har planlagt at lægge deres ferie under

afvikling af mesterskaberne, alligevel ikke kan deltage i mesterskaberne på grund af

manglende mulighed for at betale rejseomkostningerne. Dette vil uden tvivl forringe lysten til

at dyrke idræt, og vi frygter i Atassut at dette vil medføre negative konsekvenser, blandt andet

ved at de unge mennesker begynder at vælge det modsatte, nemlig passivitet, og hvad der

følger derefter.


Derfor skal vi fra Atassut henvise til vores forslag, der har til formål at forbedre vore

idrætsudøveres transportmuligheder.

Ud over sit forslag om flere midler til idrætsformål, forslår forslagsstilleren endvidere

Landsstyret skal pålægges til at sikre, at de ældre og mindrebemidlede skal sikres transport ad

søvejen.

Det er indtil nu uvist hvilke løsninger der vil være for de store problemer vi står overfor, med

hensyn til passagertrafikken til søs. Vi mener derfor fra Atassut at det vigtigste arbejde lige

nu, er at arbejde for at sikre en realistisk og holdbar løsning for passagertrafikken til søs.

Med disse begrundelser skal vi fra Atassut benytte nærværende lejlighed til at opfordre

Landsstyret til at sikre, at den nye bestyrelse, der har til opgave at redde stumperne af det

forliste transportselskab, nøje skal underrette Landsstyret samt de relevante udvalg i

Landstinget, om de mulige løsningsmodeller der måtte foreslås.

Når vi har sagt disse bemærkninger, skal vi fra Atassut sige, at såfremt forslagsstilleren var

fremkommet med klarere målsætninger og mere uddybende redegørelse i sit forslag, om

mulige løsninger for de alvorlige problemer der bliver berørt i forslaget, så ville vi fra Atassut

gerne have tilkendegivet vores støtte. Men da disse er for uklare, skal vi derfor fra Atassut

indstille til at nærværende forslag, fremsat af Landstingsmedlem Anthon Frederiksen fra

Kattusseqatigiit Partiiat, ikke bliver imødekommet. Tak.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Godmand Rasmussen, Atassut. Nu er det Mogens Kleist, Kattusseqatigiit

Partiiat.

Mogens Kleist, forslagsstiller, Kattusseqatigiit Partiiat.

Sådan lyder vores indlæg. Jeg skal på vegne af Kattusseqatigiit partiiat naturligvis tilslutte

mig forslaget, og har på vegne af Kattusseqatigiit partiiat følgende yderligere bemærkninger

til forslaget.

Det vil sikker ikke undre nogen, at Kattusseqatigiit Partiiat, når debatten går på sø og


lufttrafikken, har vi altid givet udtryk for vores modstand mod eventuel afskaffelse af

søtrafikken, og det har vi også tidligere givet udtryk for.

Vores modstand er baseret på den kendsgerning, at grønlænderne fra tidernes morgen aldrig

har kunnet undvære søtransporten i erhvervsøjemed.

Vi er naturligvis klar over, at lufttrafikken er og bliver en fast bestanddel af infrastrukturen,

ikke mindst i relation til vores langstrakte kyster.

Uden at gentage hvad der rent faktisk er blevet historie, har vi i Kattusseqatigiit Partiiat, da

debatten om infrastrukturen var på sit højeste, gentagne gang udtrykt hvor vigtig søtrafikken

er for grønlænderne, og vi har således også gentagne gange opfordret til og anbefalet, at der

bliver foretaget tilbundsgående planlægninger på området.

Men da vi slog øjnene op, er vores kystskibe forsvundet. Turisterne og turistskibene

gennemsejler vores kyster uden hindringer, men den lokale befolkning er naglet fast til

jorden. Det kan sikkert virke overdrevent at udtrykke det på denne måde, men det er faktum,

at vi ikke har noget som helst at skulle have sagt med hensyn til ”Ittuk”-bådene.

Ultimo oktober tager de sydpå, som en slags fugl som trækker sydpå til varmere egne på

kloden.

Hvad med os, må vi spørge os selv? Ikke mindst den gruppe, der umiddelbart ikke har råd til

at flyve? Og ikke at forglemme de folk der har flyskræk?

Nå, nej, vi har jo den tidligere „Najaaraq“ ittuk. Hvem ejer disse egentlig? Kan de mon

chartres?

Hvilke tiltag er det vi vil foretage, for at sikre at dem med flyskræk, de gamle og ikke mindst

de mindrebemidlede også kan rejse?

Det er mit håb, at Landsstyret vil være i stand til at besvare ovennævnte spørgsmål.

Med disse bemærkninger skal jeg naturligvis udtale min tilslutning til forslaget, og skal


anbefale at punktet bliver genstand for behandling i relevant udvalg, inden

andenbehandlingen.

Det er Anthon Frederiksen der har fremsat disse bemærkninger. Tak.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Mogens Kleist, Kattusseqatigiit Partiiat. Og her kan man også fornemme, at et

flertal i partierne ikke støtter forslaget, og at giver så afslag på den i sin nuværende form. Og

nu er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Doris Jakobsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.

Det bliver ganske kort. Det er fra Atassut, med hensyn til landstingsgruppernes forslag, punkt

97, hvor samtlige landstingsmedlemmer støtter den. Derfor vil man gavne samtlige idrætsfolk

økonomisk.

Forslaget er godt nok i orden i sig selv, og det er så samtlige partier, undtagen Kattusseqatigiit

Partiiat, der ikke støtter dette forslag. Også fordi Landsstyret allerede har sat initiativer i gang.

Med hensyn til de trafikale problemer, så prøver man at finde en løsning fra Landsstyrets side,

og Landsstyret vil kunne fremkomme med initiativer om kort tid. Det vil jeg blot henvise til.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Og så er

det Mogens Kleist fra Kattusseqatigiit Partiiat. Værs'go.

Mogens Kleist, forslagsstiller, Kattusseqatigiit Partiiat.

Ja, altså jeg har lige læst forslagsstillerens forslag. Fordi jeg har fundet det mærkeligt, at man

finder nogle til hjælp for ældre og børn og nedenunder til idrætten. Derfor har jeg fået forstået

det, hvorfor man ikke lige så godt have kunnet behandle dette forslag, sammen med det

tidligere forslag. Fordi man har nævnt, at det er både til ældre og til børn og til idrætten. Men

jeg tager afslagene og bemærkninger både fra partierne og landsstyremedlemmet til

efterretning. Tak.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.


Jeg skal gøre opmærksom på, at med hensyn til overskriften, så skal man få fastlagt forslaget.

Og her er det så forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til

at ældre mennesker, unge sportsfolk samt andre mindrebemidlede sikres mulighed for

transport ad søvejen. Særligt med hensyn til vores sportsfolk, pålægges Landsstyret at afsætte

yderligere midler til sporten på Finansloven for 2007.

Det er så i henhold til denne overskrift, vi har behandlet forslaget. Og nu er vi færdig med det.

Heldigvis. Og samtlige partier har ikke støttet forslaget, eller flertallet af partierne har ikke

støttet forslaget, og det overgår til 2. behandling i sin foreliggende form.

Og vi er så nu nået til dagsordenens punkt 138. Og den har følgende overskrift: Forslag til

landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges på finansloven for 2008 og fremefter at

afsætte 2 mio. kr. årligt til støtte af filmprojekter. Og forslaget er stillet af Landstingsmedlem

Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Det er hende der har stillet forslaget. Olga,

værs'go.


9. mødedag, tirsdag den 3. oktober 2006.

Dagsordenens punkt 138

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges på finansloven for 2008 og

fremefter at afsætte 2 mio. kr. årligt til støtte af filmprojekter.

(Landstingsmedlem Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit)

(1. behandling)

Mødeleder: Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Olga Poulsen Berthelsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Det er på tide, at vi selv kommer med vores historie for vort land. Vi er et folk der vil være

selvstændige, og vi bør derfor standse at andre fortæller vores historie, og selv gøre det.

Såfremt vores aner, vores identitet, vores sprog, vores grundlæggende livsværdier og vores

fremtid bliver fortalt af andre folkefærd, vil der altid være usande historier i nyhederne og i

filmatiseringerne m.m. Dette vil gå udover Grønlands renomme udadtil. Vi i Inuit Ataqatigiit

mener, at vi er de eneste, der kan rette op på dette forhold.

Derfor vil vi foreslå, at midlerne til den almene informationsformidling bliver sat op. Og for

at vore filmskabere kan få chance til at være med, vil vi foreslå, at de midler, som KIIP

forvalter til de levende billeder, der er på 450.000 kr. forhøjes til minimum 2.000.000 kr.

Som et eksempel skal det påpeges, at der i forbindelse med den danske finanslov årligt

indarbejdes midler til de danske filmskabere på 35.000.000 kr. til dokumentarfilm. Til

fiktions- og spillefilm afsættes årligt tilskud mellem 150.000.000 til 180.000.000 kr. til

filmselskaberne.

De danske filmskabere har dermed gode vilkår, udstukket af den danske befolkning. Dette har


den danske stat høstet meget på, eftersom Danmark er blevet mere synligt. Samtidig er der

værnet omkring danefæ.

Det vil være til vores fordel at få erstattet de usande film, andre folkefærd skaber om os.

Vi i Inuit Ataqatigiit ved, at der findes velkvalificerede filmskabere i Grønland. Disse er de

folk, der ved bedst om vort land, og som kan snakke med befolkningen. Ved brug af disse, vil

vort land høste uforglemmelige minder, hentet såvel fra barn som gammel.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Det er så forslagsstiller Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Og nu er det

Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke med en besvarelse.

Doris Jakobsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.

Landstingsmedlem Olga P. Berthelsen har fremsat beslutningsforslag om, at der på

finansloven for 2008 og fremefter afsættes 2 mio. kr. årligt til støtte af filmprojekter.

Baggrunden for forslaget er et ønske om, at skabe bedre vilkår for filmskabere her i landet, og

for at modvirke usande film om Grønland, som filmskabere udenfor Grønland producerer, og

som giver Grønland et dårligt renomme.

Landsstyret er enig i at, filmmediet er vigtigt for at fastholde og formidle vores kultur, både

indenfor informationsfilm, dokumentarfilm og fiktionsfilm. Jeg vil i den forbindelse gøre

opmærksom på, at Landsstyret netop er opmærksom på nødvendigheden af en særlig pulje til

filmstøtte. Den tidligere tilskudsordning til film- og teatervirksomhed blev derfor på

finansloven for 2006 opdelt i to støtteordninger, en til filmvirksomhed og en for teater.

Opdelingen skete også med det formål, at en særlig filmstøtteordning skal øge mulighederne

for at filmskabere kan søge yderligere støttemidler hos andre tilskudsgivere og sponsorer.

Vor støtteordning til filmvirksomhed er således tænkt som tilskud til kunstfilm, enten som

tilskud til kortere fiktions- eller dokumentarfilm, med særligt vægt på det kunstneriske udtryk.

Store fiktionsfilmsprojekter er det derfor kun muligt at yde symbolske tilskud til, men disse

tilskud kan være relevante i forbindelse med ansøgning til f.eks. fonde og sponsorer.


Den nuværende tilskudsordning trådte i kraft i 2006, og indtil videre må man konstatere, at

antallet af ansøgninger, der fuldt ud lever op til betingelserne, har været meget begrænset. Der

indkom 11 ansøgninger, og 6 af disse fik bevilget tilskud på mellem 25.000 og 225.000 kr.

Det er Landsstyrets opfattelse, som forslagsstilleren også skriver, at der findes

velkvalificerede filmfolk her i landet. Og Landsstyret håber derfor, at man fremover ser flere

ansøgninger fra disse. Af Landsstyrets forslag til finanslov for 2007 fremgår det, at

tilskudsordningen forventes at fortsætte de kommende år.

I arbejdet med kulturpolitikken agter Landsstyret at inddrage Kulturrådet, og en af opgaverne

for Kulturrådet bliver at vurdere filmstilskuddet, og øvrige tilskudsordninger på

kulturområdet, i 2008 og de kommende år.

På den baggrund indstilles derfor, at forslaget ikke nyder fremme i den foreliggende form.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, til hendes

besvarelse. Og nu går vi over til partiernes ordførere. Først Isak Davidsen, Siumut.

Isak Davidsen, Siumuts ordfører.

Tak. Landstingsmedlem Olga P. Berthelsen foreslår, at der årligt afsættes bevilling til

filmprojekter. Til dette forslag vil Siumut komme med følgende bemærkninger.

Fra Siumut skal vi oplyse, at vi er bekendt med det i forslagets begrundelse nævnte, at vi selv

her i landet har velkvalificerede filmskabere.

Vi tilslutter os principielt forslagets grundlæggende ide. Det er korrekt at vi selv gennem film

skal fortælle om vort lands historie. Et folk der ønsker større selvstændighed, bør selv kunne

fortælle om landets historie til de næste generationer, og det er sikkert at der fremover vil

komme flere filmskabere med tiden.

Selvom vi siger dette, er det ikke ensbetydende med at fremmedes film, der skildrer vor

hverdag, ikke bygger på fakta. Vi ved at de har et tema de gerne vil skildre, selv om vi ikke

altid er enige i dette, da dette ofte kan frembringe skildringer af problemstillinger, vi muligvis


selv overser. Ligeledes ved vi, at en skildring af et tema fra starten har et kerneområde at

arbejde ud fra. Derfor er vi i tvivl, om vi selv kan skildre ud fra de fakta der findes i

samfundet. Det kan være det der skildres bygger på virkeligheden, men der kan pyntes på

skildringen, idet vi kan have fordomme, eller har tabu overfor vise emner. Men det er sikkert,

når vi selv begynder at skildre vor hverdag på en dejlig måde og begynder at skildre det der

sker i samfundet, således det ikke kun er mørkt hele tiden.

Som tidligere nævnt tilslutter vi os forslaget grundlæggende, men når vi taler om prioritering

af midler, indstiller vi at forslag ikke på nuværende tidspunkt nyder fremme. Men da emnet

med filmskabelse set med landets egne øjne er interessant, skal vi opfordre til at forslaget

sendes til vurdering og behandling i Landstingets Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning

og Kirke, og henviser til 2. behandling til Landstingets 2007 forårssamling.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Det var så Isak Davidsen, Siumut. Og nu er det Jens B. Frederiksen, Demokraterne.

Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører.

Tak. Demokraterne støtter uden forbehold Landstingsmedlem, fru Olga Poulsen Berthelsens

forslag om yderligere støtte til filmprojekter.

Demokraterne finder det af stor vigtighed, at vores kultur bliver formidlet, blandt andet

gennem filmskabelser. Folk i den grønlandske filmbranche har flere gange vist, at de har

viden og evne til at lave gode dokumentar-, spille- og fiktionsfilm.

Med en større støtte til filmindustrien vil branchen have større mulighed for at lave

nyskabelser. Der vil også være mulighed for økonomisk udvikling, da man udmærket kan

forestille sig, at filmprojekter og dokumentarfilm kan have stor værdi på det internationale

marked.

Grønland og resten af den arktiske del af verden er i mange landes øjne et interessant emne.

Hvor mange dokumentarfilm ser vi ikke om andre folks levevilkår, og dagligdag i andre

lande?

Ved at give branchen bedre vilkår, vil de, som forslagsstilleren ganske rigtigt er inde på, være


med til at kunne skabe et mere nuanceret billede af vores land og samfund.

Specielt dokumentarfilm, men også spillefilm, vil også være med til at sikre en bevarelse af

vores særegne kultur og levevis.

Unge mennesker har også et stort behov for at se fiktionsfilm, der er lavet af unge

grønlændere på deres eget sprog.

Dette vidner det særdeles populære program, ”Sofa aapalaartoq” om. Dette program viser

også, at vi har mange dygtige og kreative unge mennesker, der brænder efter at få lov til at

arbejde med film og fiktion.

Det eneste Demokraterne savner i forslaget er, om forslagsstilleren har overvejet, hvor

pengene skal tages fra.

Med disse ord indstiller Demokraterne forslaget til behandling i udvalget for Kultur,

Uddannelse, Forskning og Kirke, inden 2. behandlingen.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Og det var så Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Og nu er det Juliane Henningsen, Inuit

Ataqatigiit.

Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Film bruger vi som udtryksform, i forbindelse med oplysningskampagner,

dokumentaroptagelser og som et underholdningsmedie. Uanset alder, eller uanset hvilke

etniske tilhørsforhold man tilhører, er film et multiredskab, der til stadighed skal opgraderes.

Inuit Ataqatigiit ser med glæde på Olga Poulsen Berthelsen's forslag vedrørende forhøjelse af

støttemidlerne til filmskaberne.

Vi vil til at starte med oplyse, at vi fuldt ud går ind for forslaget. Det er i sin fulde ret, at vi

selv må starte med at fortælle omverden om vores egen historie, også set med filmskabernes

øjne, fortælle omverdenen om vores historie.


Som eksempel skal det nævnes, at vi er mange der er blevet stødt over et filmprojekt om vort,

et filmprojekt der koster 5 mio. kr. Og gad vide hvordan det ville have set ud, hvis vi selv

havde stået for produktionen. Den film jeg omtaler, er ”Min film om Grønland”, produceret af

Anne Wivel.

I selve forslaget er midlerne til forslaget minimale, i forhold til de førnævnte, og set i lyset af,

at film skabt af grønlændere som producere, vil have en meget bedre kvalitet, og således vil

produktionen også have en meget bredere synsvinkel, såfremt produktionen er udført af en

grønlænder.

Denne film nævnes her som en abstrakt filmkunst af filmskaberne. At vise den glade ungdom

i Grønland, er et af de emner, som vi godt kunne tænke os at få udadtil, i stedet for at vise en

ung kvinde, der ikke har troen på samfundet, og tilmed hvor lidt vedkommende vidste om

tingene, blev vist. Det er ikke det jeg vil fokusere på. Det vigtigste at erindre er, det er de nye

tider, oplysningskampagner og fortællinger og underholdning, der bliver produceret og vist

som film.

Det er jo kun fantasien der sætter grænser, efter vor mening. Men det er blevet oplyst, at der

indsendes for få ansøgninger til filmprodukter. Og det er også blevet nævnt, at afslag til

ansøgninger, på grund af at de ikke afleverede færdige produkter, også skyldes, for ikke at

indsende ansøgninger. Vi mener, at en god filmskaber er guld værd. Og denne viden skal ikke

standses af tvistligheder mellem det offentlige og filmskaberne. Derfor skal vi kun opfordre til

at indlede en god og varig dialog mellem de berørte, for derigennem at få mest muligt ud af

de bevilgede midler.

I forbindelse med Landsstyrets kulturredegørelse for 2004, nævnes filmproduktion, hvor

Landsstyret efterlyser en selvbærende filmproduktion. Dette udtrykker hvorledes vores

filmskabere og udenlandske filmskabere kan mødes.

Vi i Inuit Ataqatigiit venter med spænding på, hvorledes Landsstyret ser filmproduktionen

kan se ud i fremtiden.

Vi skal ikke glemme, at vi i Grønland har mange kompetente personer eller grupper, der

indeholder ressourcer af meget stor værdi. En af grupperne er skuespillere og filmskabere.


Deres ekspertise har vi brug for, da disse til stadighed efter bedre arbejdsforum gennem de

sidste år.

Vi støtter forslaget, og skal indstille at det sendes til Kultur- og Uddannelsesudvalget. Tak.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Det var Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit. Og nu er det Kristian Jeremiassen, Atassut.

Kristian Jeremiassen, Atassuts ordfører.

Tak. Vi skal fra Atassut knytte følgende bemærkninger til nærværende forslag til

Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges på finansloven for 2008 og fremefter at

afsætte 2 mio. kr. årligt, til støtte af filmprojekter, fremsat af Landstingsmedlem Olga

Poulsen Berthelsen fra Inuit Ataqatigiit:

Vi har fra Atassut under Landstingets forårssamling 2005 fremsat en forespørgselsdebat,

netop med formål og spørgsmål om, hvordan vi på bedste vis kan støtte og beskytte vore egne

filmproducenter, samt om hvordan vi, mere end tilfældet i dag, kan beskytte de enkelte

borgeres retsstilling, i forhold til udefrakommende filmaktiviteter her i Grønland.

På baggrund af den omtalte forespørgselsdebat, fremkom daværende Landsstyremedlem for

Kultur blandt andet med et meget interessant løsningsforslag: at man fremover kan opkræve

et symbolsk afgift fra de udefra kommende filmproducenter, og at de midler man ad denne vej

får adgang til, kan blive brugt til at fremme de lokale filmproducenters vilkår.

Men desværre er dette ikke blevet realiseret. Derfor hilser vi fra Atassut nærværende forslag

velkomment, for vi mener at filmproduktion er en af de væsentligste redskaber til at skabe

forståelse for det grønlandske samfund, og at det derfor er nødvendigt med gode

lovgivningsmæssige rammer dertil.

Vi er fra Atassut med tilfredshed vidende om, at udefra kommende filmproducenter i høj grad

der er med til at sprede kendskab til det grønlandske samfund. Ligeledes er vi fra Atassut godt

tilfredse med, at langt de fleste filmproducenter har høje etiske og moralske standarder, når de

filmer i Grønland.


Men når vi har sagt dette, så skal vi understrege at vi fra Atassut langt hen ad vejen godt kan

følge forslagsstillerens begrundelse om at såfremt vores aner, vores identitet, vores sprog,

vores grundlæggende livsværdier og vores fremtid bliver fortalt af andre folkefærd, så vil der

også være risiko for at der også være usande historier i nyhederne og i filmatiseringerne m.m.,

og at dette kan gå udover Grønlands renomme udadtil, og at vi derfor er de eneste der kan

rette op på dette, ved at handle.

Vi er fra Atassut tilfredse med Landsstyrets bevågenhed for at tilskudsbevillingen, blandt

andet ved at den tidligere tilskudsordning til film- og teatervirksomhed blev derfor på

finansloven for 2006 opdelt i to støtteordninger, en til filmvirksomhed og en for teater.

Vi skal fra Atassut i den forbindelse endnu engang understrege, at vi finder det vigtigt at der

er gode rammer for filmproduktion her i landet, og dette skal ifølge vores mening være med

til at sikre flere, bedre og større dækning af dokumentarfilm, fiktionsfilm, film der belyser

vore historiske værdier samt underholdningsfilm.

Slutteligt skal vi, på trods af at vi grundlæggende er enig med forslagsstilleren, og med

henvisning til de af Landsstyret allerede igangsatte og meget troværdige arbejde for at styrke

filmproducenternes muligheder her i landet, fra Atassut indstille nærværende forslag til

forkastelse. Tak.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Og det var så Kristian Jeremiassen Atassut. Og den næste er Mogens Kleist, Kattusseqatigiit

Partiiat.

Mogens Kleist, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Og det er så Anthon Frederiksen, på vegne af Kattusseqatigiit Partiiat, som jeg her vil læse.

Vi har med interesse gennemlæst landstingsmedlem Olga P. Berthelsens forslag.

Selvom forslaget umiddelbart virker støtteværdig for Kattusseqatigiit Partiiat, skal jeg dog

udtale, at vi desværre ikke har råd til alt, og jeg må på vegne af Kattusseqatigiit Partiiat derfor

anbefale, at man i stedet må søge at bruge allerede eksisterende støttemidler.


Det er nødvendigt at prioritere på baggrund af væsentlighed, ikke mindst i lyset af at

finansloven operer med underskud for det næste regnskabsår og overslagsårene fremover.

Med disse bemærkninger, anbefaler jeg at forslaget bliver afslået.

Og det er så Anthon Frederiksen's svar.

Kim Kielsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Mogens Kleist, Kattusseqatigiit Partiiat. Og flertallet indstiller, at den bliver

udvalgsbehandlet. Og nu er det så forslagsstiller Olga Poulsen Berthelsen.

Olga Poulsen Berthelsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Først så vil sige tak, at generelt set, så støtter et flertal forslaget, og et flertal ønsker at

den bliver sendt til behandling i udvalg, og at i forbindelse med sin behandling i udvalget, at

den nøje bliver vurderet. Og det er så den mulighed de fik.

Til Landsstyremedlemmets svarnotat vil jeg tak. Men jeg vil gerne spørge overfor

Landsstyret, det de har nævnt i deres svarnotat, at man har fået adskilt midlerne til tilskud i

2005, halvdelen til film og halvdelen til teater. Jeg har godt nok prøvet på at finde ud af, men

jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvordan man klart kan få at vide, med hensyn til de nævnte

tilskud til…

…Landsstyret ikke er nok, det er derfor vi har stillet forslag, at der kommer noget yderligere

oveni.

Jeg er også vidende om, at man hertil efterårssamlingen med hensyn til at kunne producere

noget der ligner sådan film, det er blevet stillet forslag om, det har jeg god forståelse for. Men

jeg mener, at mit forslag må ses på særskilt, fordi der er tale om at man skal kunne ansøge om

midler til at kunne udarbejde dokumentarfilm. Det er ikke sådan noget, at man skal lave

nogen film, det der vedrører den ganske almindelige oplysning, det er ikke det jeg var ude

efter her i forslaget.

Og uden yderligere bemærkninger så skal jeg lige komme med en besvarelse til

Demokraterne, fordi de stillede en hel masse spørgsmål om, hvorfra vi ville få midlerne. Jeg


har ikke overvejet hvorfra midlerne skal komme fra, men jeg har regner blot med, at dette

område også kan undersøges i udvalgsbehandling. Men man kan lave en ordning på

tipsansøgningsområdet, så kan man også finde midlerne der.

Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit og nu er det landsstyremedlemmet

for kultur, uddannelse, forskning og kirke.

Doris Jakobsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.

Ja, landstingsmedlem Olga Poulsen Berthelsens forslag, formålet et godt nok i sig selv. Jeg

har ellers lagt mærke til, at både Demokraterne og Inuit Ataqatigiit fuldt ud støtter forslaget.

Og derfor hvor Siumut ikke direkte godkender forslaget, så henvises der til

udvalgsbehandling.

Og Atassut og Kattusseqatigiit Partiiat støtter ikke forslaget og henviser heller ikke til

udvalgsbehandling.

Men uanset det, så kan man fornemme, at samtlige partier i sig selv er tilfredse med formålet,

men at Landsstyret har nogen initiativer på det område, det har man også lagt mærke til. For

som sagt, så agter Landsstyret at få vurderet samtlige midler til kulturen, hvor opgaverne for

kultur bliver, at få vurderet filmtilskuddet og andre tilskudsområder.

Ordninger på kulturområdet i 2008 og de kommende år. Og med henvisning til det, at en sag

der pågår, så støtter vi foreløbig ikke forslaget, selvom vi ikke har noget imod forslaget i sig

selv. Men vi finder det nødvendigt, at der sker en god og seriøs vurdering fra kulturrådets side

på det område.

Og i partiordføreindlæggene så blev det blandt andet nævnt, at dem der ansøger til film, det

har vi også nævnt i vores ordføreindlæg, at det er begrænsede folk, der er opfylder de krav vi

stiller, beklageligvis. Og det er helt korrekt, at hvilke som helt tilskud fra midler også til børn

og unge interessegrupper og andre, så stiller vi nogen krav, at der skal være årsregnskaber og

der skal være udarbejdet klare planer og andre krav der stilles, de skal opfyldes. Men


eklageligvis, når disse krav ikke er blevet opfyldt, fordi det er lovgivningsmæssige krav, at

disse skal opfyldes. Derfor er det også begrænset, hvilke tilskud vi kan yde.

Altså på nuværende tidspunkt i forbindelse med starten af kulturrådet, så skal de også stille

forslag om hvordan vores kommende kulturpolitik skal se ud, fordi det er det tidligere

landsstyremedlem allerede har igangsat sådanne opgaver. Men vi regner så med, at vi ville

kunne fremlægge noget vedrørende kulturen i den kommende tid. Og alle disse ville så blive

vurderet under et internt indenfor kulturrådet.

Og med hensyn til Atassuts ordfører, at man eventuelt kan afgiftsbelægge om end en lille del

med hensyn til dem der kommer udefra, for at lave nogen film, således at de kan være til gavn

for grønlandske filmskabere.

Selvfølgelig de tidligere målsætning man har stillet, jeg mener også, at man nøje kan kan få

vurderet og videreført.

Med hensyn til hvorfra disse midler til filmskabelse og enten fra pulje A, B eller C, det er

blevet placeret udenom disse puljer A, B og C og man har medtaget 409.000,00 kr. til film og

omkring 400.000 kr. til teater. Og derudover, så er der også andre som erhvervsudøvere eller

professionelle, som kunstnere og andre har også fået en mulighed for at ansøge om midler.

Og med henvisning til mine faldne bemærkninger, må vi ellers støtte forslaget i sit formål,

men henvisning til allerede igangsatte initiativer fra landsstyret, så giver vi afslag for

forslaget.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til landsstyremedlemmet for kultur og nu er det Juliane Henningsen, Inuit

Ataqatigiit.

Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Ja, det er rigtigt, at vi har anbefalet overfor Landsstyret. Vi mener ikke, at når de så ansøger

og ikke har opnået resultater, at det så bare stopper. Derfor anbefaler vi for at udnytte det

bedre midlerne, at god dialog, det er ikke bare således, at man så bare stopper.


Med hensyn til det meget dyre udstyr man skal være i besiddelse af, 400.000 det er ikke

meget. Og når vi så snakker om kulturen og så snakker vi om 10 millioner kroner til idrætten.

Derfor synes jeg, at vi ligesom skal overveje også med hensyn til disse forskellige tilskud, og

at de så kommer frem til kulturrådet og de er også allerede et ønske fra tre af partierne, men

400.000,00 kr. det er ikke mange penge indenfor filmverdenen med henvisning til de meget

dyre udstyr, der er i filmbranchen.

Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit og hermed er vi færdige med punkt 138,

som så skal videre til udvalgsbehandling.

Næstsidste dagsordenspunkt, det er punkt 65: Forslag til Landstingsbeslutning om at man

hvert år i Finansloven afsætter 2 mio. kr. til folkeoplysningsarbejde startende fra og med

2007.

Det er forslagsstillerne Siumut, Inuit Ataqatigiit og Kattusseqatigiit Partiia og det er Vittus

Mikaelsen, der skal fremlægge.


9. mødedag, tirsdag den 3. oktober 2006.

Dagsordenens punkt 65

Forslag til Landstingsbeslutning om at man hvert år i Finansloven afsætter 2 mio. kr. til

folkeoplysningsarbejde startende fra og med 2007.

(Siumuts, Inuit Ataqatigiits og Kattusseqatigiit Partiiats Landstingsgrupper)

Mødeleder: Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vittus Mikaelsen, forslagsstiller, Siumut.

Tak.

Eftersom jeg bare skal læse følgende: Følgende fremgår i Landsstyrekoalitionsaftalen:

"Landsstyret agter som et af sine første initiativer at iværksætte en forbedring af det

offentliges oplysnings- og informationsservice."

Selv om oplysning overfor borgere ved siden af de folkevalgtes rejser sker igennem

direktoraternes tryksager samt i de senere år via deres hjemmesider på Internettet, er

folkeoplysningsarbejder i form af at rejse ud til folk og holde taler stadigvæk nødvendige.

Disse nødvendige folkeoplysningsarbejder kan omhandle følgende:

9.Folkeoplysning vedrørende nye love og vedtægter.

10.Uddybende folkeoplysning om politiske mål, som vil have vidtgående konsekvenser for

samfundet.

11.Folkeoplysning om nye muligheder der skabes via bilaterale aftaler.

12.Og specielt omkring opstart af folkeoplysningsarbejdet vedrørende Grønlands

selvstændighed.


Vi foreslår at man årligt igennem Finansloven bevilger 2 mio. kr. og at bevillingen dækkes

over konto 20.11.50 - Driftsreserver.

Midlerne benyttes til folkeoplysningsarbejder der har klare mål og som er forsvarligt planlagt.

Virksomheder der har oplysning som formål, forbund samt sammenslutninger med bestemte

formål kan ved ansøgning få bevilget midler til folkeoplysningsarbejder.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Vittus Mikaelsen, Siumut og så er det Landsstyreformanden med en

besvarelse.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Ja tak.

Jeg skal på Landsstyrets kommentere beslutningsforslaget om at afsætte 2 mio. kr. årligt til

folkeoplysningsarbejde.

Det er Landsstyrets forståelse af forslaget, at midlerne skal målrettes til folkeoplysningsarbejde

i form af kampagner, hvor kampagnedeltagerne rejser ud og mødes direkte med

befolkningen.

Når Landsstyret og Landstinget forbereder og gennemfører politiske mål, som vil have

vidtgående konsekvenser for samfundet, tages der normalt særlige initiativer for at sikre en

bred information herom. Dette kan bl.a. være i form af pressemøder, seminarer, konferencer

eller borgermøder, hvor en bred kreds af borgere inddrages i drøftelsen af større reformer.

Det er Landsstyrets opfattelse, at der også i de kommende år vil være behov for på udvalgte

områder at gøre en særlig informationsindsats.

Forslagsstillerne nævner, at virksomheder, der har oplysning som formål, samt forbund og

sammenslutninger med bestemte formål ved ansøgning kan få bevilget midler til

folkeoplysningsarbejder.

Informationskampagner og anden informationsvirksomhed om Hjemmestyrets aktiviteter skal

naturligvis planlægges nøje og baseres på afklarede og pålidelige oplysninger om de mål og


midler, der er knyttet til aktiviteterne. Det vil være Hjemmestyrets ansvar at sikre dette.

Som led i større informationskampagner, vil det være naturligt at inddrage foreninger,

virksomheder, sammenslutninger og andre, som aktivt vil indgå i en overordnet

informationskampagne.

Landsstyret har tidligere gennemført tilsvarende kampagner, f.eks. Tulugaq-kampagnen.

Denne kampagne blev gennemført med aktiv inddragelse af lokalbefolkningen og

kommunerne og indebar bl.a. lokale møder, der blev transmitteret landsdækkende på TV.

Kampagnen blev finansieret af såvel Hjemmestyret som forskellige offentlige og private

virksomheder m.m. Dette understregede, at der var tale om et særligt og bredt engagement i

netop den problematik, som kampagnen vedrørte.

For at følge op på koalitionsaftalens bestemmelse om forbedring af det offentliges

informationsservice er informationsafdelingen Tusagassivik nu blevet bemandet med en fast

ansat informationschef, ligesom øvrige ledige stillinger er blevet besat. Der er således sket en

væsentlig styrkelse af afdelingen.

Det er Landsstyrets vurdering, at der på flere af de områder, som nævnes i beslutnings-

forslaget, allerede sker en omfattende informationsformidling til borgere, kommuner,

virksomheder m.m.

Det er Landsstyrets opfattelse at den løbende information om Hjemmestyrets love,

forordninger, bekendtgørelser og vedtægter, som bl.a. formidles via internettet, pressen og

ved udsendelse af indstiksaviser har et tilfredsstillende omfang.

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt for Landsstyret at budgettere med konkrete beløb

til de informationskampagner, som der kan blive behov for i de kommende år.

Når Landsstyret finder, ar der er behov for at gennemføre særlige og udgiftskrævende

informationskampagner, vil Landsstyret sædvanligvis søge udgifterne hertil indarbejdet i en

finanslov. Ved uforudsete behov i årets løb, kan Landsstyret desuden overveje at søge særlige

bevillinger hertil fra Finansudvalget.

Beslutningsforslaget lægger op til, at det skal være muligt for virksomheder, forbund og


sammenslutninger at søge midler til informationsarbejde. Det er vanskeligt at vurdere, hvor

stor en ansøgerskare der hermed vil kunne komme i betragtning, og det er derfor også

vanskeligt at vurdere konsekvenserne af forslaget.

Forslagsstillerne har ikke anført beregninger, som dokumenterer eller sandsynliggør behovet

for at yde sådanne tilskud. Der er heller ikke i forslaget opstillet klare og objektive kriterier,

som ansøgere skal opfylde for at blive berettiget til at kunne modtage tilskud.

Det er i øvrigt Landsstyrets vurdering, at adgangen for private virksomheder og

organisationer m.m. til at søge midler fra Landskassen, som hovedregel bør reguleres gennem

lovregler for at sikre en forsvarlig administration af midlernes fordeling og anvendelse.

Landsstyret skal på denne baggrund indstille, at forslaget inden 2. behandlingen henvises til

en grundig udvalgsbehandling, hvor de problemstillinger, som forslaget måtte rejse, bliver

nærmere belyst.

Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var Landsstyreformanden med en besvarelse og nu går vi videre til partiernes ordfører,

først er det Isak Davidsen, Siumut.

Isak Davidsen, Siumuts ordfører.

Til partierne Siumut, Inuit Ataqatigiit og Kattusseqatigiit Partiiat´s forslag skal vi fra Siumut

kort udtale.

Vi vil gerne fra Siumut udtale, at forslaget indeholder gode forbedringer for befolkningens

viden, - det er et gode at befolkningen i vort land får indsigt i regler og lovgivning som

færdiggøres.

Ligeledes er det af betydning at væsentlige ændringer i samfundets drift gøres til genstand for

folkeoplysning, som de forslagsstillene partier stræber efter, hvorfor vi fra Siumut kan gå helt

ind for forslaget.

Forslaget stiller jo mod at give vigtige informationer til befolkningen når der foretages

væsentlige ændringer, hvilket er støtteværdigt, vi ser jo desværre i Landstinget til stadighed


esultater af manglende information.

Og fra Siumut kan vi tilslutte os beløbet på 2 mio. kr. som forslagsstillerne ligger op til, da

interessegrupper og sammenslutningers muligheder for at søge midler også er støtteværdig.

Det af Landsstyret behandlede emner i svarnotatet vil vi ikke gå ind på, men til Landsstyrets

forslag om at sagen behandles i udvalg, skal vi fra Siumut foreslå at sagen behandles i

Kulturudvalget.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Isak Davidsen, Siumut og nu er det Jens B. Frederiksen, Demokraterne.

Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører.

Som udgangspunkt tilslutter Demokraterne sig Siumut, Inuit Ataqatigiit og Kattusseqatigiit

Partiiats forslag om at der afsættes penge til folkeoplysningsarbejde.

Demokraterne lægger stor vægt på, at der sker et oplysningsarbejde om nye love og vedtægter

samt bilaterale aftaler.

Demokraterne finder det også vigtigt, at der oplyses om det politiske arbejde, når der er tale

om beslutninger, der har store konsekvenser for befolkningen og omkring Grønlands

selvstændighed.

Landstingets beslutning om ophævelse af ensprissystemet viste tydeligt, at der var et stort

behov for oplysningsarbejde.

Ligeledes vil det være på sin plads at oplysninger om selvstændighedsarbejdet når ud til

befolkningen.

For Demokraterne er det særdeles vigtigt, at dette arbejde sker på objektive vilkår baseret på

faktuelle data og ikke en rosenrød drøm om selvstændighed inden for få år, men også de

ulemper en løsrivelse fra Danmark vil medføre. Oplysningsarbejde må for alt i verden ikke

have udgangspunkt i bestemte partipolitiske hensyn.


Partipolitiske holdninger må de enkelte partier selv udbrede.

2 millioner kr. er mange penge at afsætte til oplysningsarbejdet, hvorfor vi foreslår, at beløbet

nedsættes til 1 mio. kr.

Med disse ord indstiller Demokraterne, at forslaget behandles i udvalget for Kultur,

Uddannelse, Forskning og Kirke inden 2. behandlingen.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var så Jens B. Frederiksen og nu er det Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Først en tak til Landsstyret for svarnotatet angående forslaget.

Grunden til at Inuit Ataqatigiit er enige med i forslagsstillerne er, at der i de kommende år

ville ske store ????? i det grønlandske samfund.

Derfor er det nødvendigt at borgerne informeres og delagtiggøres i de kommende reformer af

det grønlandske samfund.

Inuit Ataqatigiit er glade for, at Landsstyret har taget forskellige tiltag for at udmønte

koalitionsaftalens mål om at yde informationsstrømmen omkring Landstingets, Landsstyrets

arbejde.

Landsstyret hensigt at gøre Tusagassiviks stærkere gennem tilførsel af yderligere ressourcer

hilser vi fra Inuit Ataqatigiit velkommen som et initiativ, der vil resulterer i en større

informationsstrøm til borgerne.

Vi har fra Inuit Ataqatigiit bemærket, at Landsstyret er parate til at øge informationsniveauet,

hvis der opstår behov for dette, og ligeledes er parate til at finde midler via finansloven eller

gennem finansudvalget.

Formålet med forslaget er nemlig at øge Grønlands Hjemmestyres information til borgerne og

lave en informationskampagne, hvis behovet herfor, anser vi fra Inuit Ataqatigiit som et godt


udgangspunkt.

Inuit Ataqatigiit tager derfor Landsstyrets svarnotat til efterretning, med disse ord tager vi

Landsstyrets anmodning, at ikke at nøde for forslaget til efterretning.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit og nu er det Godmand Rasmussen, Atassut.

Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører.

Vi skal fra Atassut fremkomme med følgende til nærværende forslag fra Siumut, Inuit

Ataqatigiit og Kattusseqatigiit Partiiat, der henviser til landsstyrekoalitionsaftale om at der

skal iværksættes en forbedring af de offentliges oplysnings-, og informationsservice.

Eftersom der henvises til landsstyrekoalitionsaftale skal vi fra Atassut ærligt indrømme, at det

er meget svært at forstå, hvorfor en del af koalitionen, hvorfor man har stillet forslag udenom

den resterende del af koalitionen.

Derfor skal vi fra Atassut bede koalitionspartierne om at redegøre for, hvad formålene med

forslaget er, og ikke mindst hvordan dette tiltag bør forstås.

Vi har med tilfredshed fra Atassut konstateret, at Grønlands Hjemmestyres officielle

informationskontor og Landstinget Bureau siden landsstyrekoalitionen begyndte arbejdet for

at få forbedret og forstærket informationsindsatsen. Derved er fundamentet for et målrettet og

ensarbejdet informationsarbejde, der ville sandsynliggøre de mange aktiviteter og nye

initiativer i Grønlands Hjemmestyre og medvirke til at skabe større forståelse omkring disse

skabt. Og derved lever informationsstrategien op til kravet om at borgerne her i landet og den

øvrige verden, må få det bedste til disse informationer. Og det er vi fra Atassut godt tilfredse

med.

Vi er ligeledes vidende om, at informationsstrategien basere sig på god intern kommunikation

som er forudsætning for god ekstern kommunikation og at følgende parter har til ansvar for at

sikre dette.

Ledelsen i Grønlands Hjemmestyre og de enkelte medarbejder og informationskontor.


Forslagsstillerne begrunder deres forslag med blandt andet at folkeoplysningsarbejde i form af

at rejse ud til folk og holde tale stadigvæk er nødvendig og at man derfor skal tilsidesætte,

afsætte 2 mill. kr. til formålet, og disse midler skal hentes fra konto 20.11.50, driftsreserven.

Ligeledes foreslår forslagsstillerne at midlerne benyttet til folkeoplysningsarbejder, der har

klare mål, og som er forsvarligt planlagt og at virksomheder, der har oplysning som formål,

forbund samt andre sammenslutninger med bestemte formål skal kunne ved ansøgning kunne

få bevilget midler til folkeoplysningsarbejder.

Vi mener i Atassut, at mulighederne for ekstraordinær insats for information er til stede i dag,

og de enkeltes sektores muligheder for at indhente ekstern bistand i forbindelse med

ekstraordinære informationsindsats er tilstrækkelig i dag, og vi har fra Atassut med tilfredshed

konstateret, at flere at Grønlands Hjemmestyres direktorater benytter godt af mulighederne

indenfor bevillingens rammer.

Såfremt Grønlands Hjemmestyres officielle informationsstrategi ikke findes tilstrækkeligt,

skal vi fra Atassut opfordre Landsstyret og Landstinget formandskab til at beordre

Tusagassivik de enkelte direktorater samt Landstingets Bureau til i fællesskab at arbejde for,

at forbedre informationsindsatsen…

…og til Kattusseqatigiit Partiiats nærværende forslag til forkastelse.

Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Godmand Rasmussen og nu er det Mogens Kleist, Kattusseqatigiit Partiiat.

Mogens Kleist, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Tak.

Vi har korte bemærkninger.

Kattusseqatigiit partiiat har siden sin start fundet det væsentligt at oplysningskampagner

foregår iblandt borgerne.


Ved siden af de i forslaget nævnte områder finder Kattusseqatigiit partiiat det væsentligt, at

der i forhold til omverdenen bliver foretaget en oplysningskampagne i højere grad vedrørende

vores levned.

Med disse bemærkninger tilslutter jeg mig forslaget og skal anbefale, at punktet bliver

genstand for behandling i relevant udvalg inden andenbehandlingen.

Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var så Mogens Kleist, Kattusseqatigiit Partiiat og nu er det Vittus Mikaelsen på vegne af

forslagsstillerne.

Vittus Mikaelsen, forslagsstiller, Siumut.

Tak.

Vi er glade for, at vores forslag i god forståelse blev besvaret ordentligt fra Landsstyrets side.

For Landsstyret nævnte i sin besvarelse, at man i de seneste år, så har man haft de bestemte

temaer i oplysningskampagnerne ligesom man har gennemført et meget omfattende Tulugaqkampagne.

Og han nævnte og dette, at det kan være gavnligt på andre måder.

Han nævnte også at med hensyn til de allerede igangværende oplysningskampagner på

Tusagassivik og lignende de pågår. Han nævnte også at Landsstyret fra og med nu vil få

forbedret dette også med hensyn til de kommende år.

Derfor på vegne af forslagsstillerne og med hensyn til Landsstyrets opfordring ud fra

forslaget, at den inden andenbehandling bliver sendt til relevant udvalg, så forslår man fra

forslagsstillerne, at den bliver vedtaget.

Og med hensyn til partiordførerne, så er det korrekt, at partierne heldigvis i deres

ordføreindlæg næsten kommer med tilsvarende indstilling som Landsstyret har gjort. Og det

er så 3 partier, hvor et flertal ønsker, at den bliver henvist til udvalgsbehandling og det ville

jeg sige mange tak for på vegne af forslagsstillerne.

Og vi har også lagt mærke til, at de der har stillet forslaget, det er nemlig, Siumut, Inuit

Ataqatigiit og Kattusseqatigiit Partiiats Landstingsgruppe, så er det udover disse, som


Demokraterne her i god forståelse har støttet forslaget, og det siger vi tak for fra

forslagsstillernes side.

Og derfor med hensyn til at forslaget inden andenbehandlingen bliver nøje vurderet, ligesom

vi også har nævnt det i vores forslagsstiller og ligesom partiordførerne har nævnt, at det er

organisationer eller virksomheder og sammenslutninger og hvor man skal opfordre dem til, at

de kan ansøge. Og det skal først ved ansøgning efter nøje vurdering blive godkendt.

Og derfor da forslaget nøje bliver hilst velkommen på det område, siger vi tak på vegne af

forslagsstillerne.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var så Vittus Mikaelsen, Siumut og nu er det landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Ja tak.

Med hensyn til det der blev fremlagt på vegne af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Kattusseqatigiit

Partiiat og det så det forslag til landstingsbeslutning om at man hvert år i finansloven afsætter

2 mill. kr. til folkeoplysningsarbejde, så har jeg lagt mærke til at flertallet støtter forslaget.

Selvfølgelig så regner jeg med, at denne sag, da der er tale om en meget omfattende sag, at

den nøje og seriøst skal behandles i udvalg. Så har vi præciseret fra Landsstyrets side, at man

er i gang med at få forbedret det offentliges informationsservice for eksempel Tusagassivik og

at de gennemfører et meget stort område. Og Grønlands Hjemmestyre og Landsstyret også

gennemfører deres egne oplysningskampagner gennem Nanoq.gl. Hvor man afgive fuld

orientering og derudover så Tusagassivik også stor indvirkning på den oplysningskampagne,

der gennemføres.

Og derfor uden yderligere bemærkninger, så vil jeg blot her henvise, at den bliver sendt til

udvalgsbehandling. Men som Demokraternes Jens B. Frederiksen har nævnt det, at man så

vidt muligt ansvarsfuldt gennemfører en oplysningskampagne uden partipolitiske hensyn. Det

er jeg fuldstændig enig i. Det er oplysninger det offentlige så skal der ske en ensartet

oplysningskampagne til alle og her skal man ikke tage hensyn og udgangspunkt i

partipolitiske hensyn. Det er så vores forpligtelse at vi skal kunne fremkomme med korrekte


oplysninger.

Og jeg vil gerne opfordre, at den bliver sendt til udvalgsbehandling og her skal er det ikke

nødvendigt, at man har en seriøs drøftelse, og hvordan man kan få lovhjemmel til tilskud. Det

er også det, der skal arbejdes. Derfor skal der gennemføres meget omfattende og

velgennemtænkt drøftelse og behandling i udvalget. Det ville jeg gerne opfordre til, da der er

tale om et meget omfattende sag, så kan vi måske regne med, at den først kan blive fuldt ud

tilendebragt til næste samling.

Men jeg kan fornemme, at flertallet af partierne støtter flere midler til informationskampagne

og det er så Landstinget der skal beslutte og vi skal så arbejde videre ud fra Landstingets

udvalgsbeslutning.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til landsstyreformanden og nu er det så Isak Davidsen og efterfølgende Godmand

Rasmussen, Atassut.

Isak Davidsen, Siumuts ordfører.

Jeg siger også tak for flertallets indstilling, nemlig Siumut, Demokraterne og Kattusseqatigiit

Partiiat og de henviser punktet til udvalgsbehandling.

Med hensyn til Godmand Rasmussen, Atassuts ordføre, vil jeg gerne sige, at i vores

gruppemøde i koalitionen, det er blevet allerede orienteret om, derfor er der ikke sket nogen

fejl med hensyn til samarbejdet. Også fordi koalitionen ville ikke sprænges uanset hvilke

partier, der har fremsætter et forslag sammen.

Til Inuit Ataqatigiit vil jeg gerne sige, hvorfor, hvad de så har bakket ud, selvom de i starten

har været med til at fremsætte forslaget. Men så er det Inussuk som allerede er startet som vi

også kan benytte os af i forbindelse med vores informationskampagne, ligesom

Demokraternes ordføre har været inde på, at man i forbindelse med, at man skal ud af

Danmark, at disse kampagner skal også informeres om til samfundet.

Jeg mener også helt bestemt med, at man i forbindelse med disse informationskampagner, så

skal man ikke tage hensyn til partipolitiske tilhørsforhold. Det ville være sundere for hele


samfundet, nemlig fordi landsstyreformanden også har været på, Tulugaq har en

informationskampagne, det er upartipolitiske informationskampagne, det er en form som kan

bruge i denne her sammenhæng.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Isak Davidsen, Siumut og nu er det Godmand Rasmussen, Atassut.

Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører.

Tak.

For det første til Isak Davidsen ville jeg lige kommentere hans bemærkninger. Enhver kan

ikke misforstå at vi har et gruppemøde om mandagen. Denne sal er helt anderledes. Vi var

ikke samtlige medlemmer der var med til gruppemødet i forgår, i går. Men hvad er det der er

mærkeligt, fordi der findes andre partier, det er ikke noget mærkeligt.

Gruppemøder er noget andet og salen her og denne talerstol er beslutningsforum her i

Landstinget. Derfor har vi spurgt også fordi vi har nogle andre udenfor vore partier. Jeg har

ikke sagt, at vi koalitionen kan eventuelt kan komme i vanskeligheder. Og jeg sagde også i

går, at vi i informationsalderen, at på grund af sekretærens sygdom ligesom har sprunget

noget over, selvom vi eller skal gå igennem disse elektroniske medier.

Atassuts ordføre har været inde på og giver til eftertanke, og det jeg vil sige noget om. Vi

kommer til at mangle penge i fremtiden på grund af underskud i finansloven, men det er et

????? er god nok.

Men med hensyn til forslaget, så det betænkelige ved forslaget er, har hjemmestyret slet ikke

noget med hensyn til informationskampagner, jo vi har. Hvem ejer KNR? Hvem ejer TVmedierne?

Har vi for få krav stillet op over vore virksomheder, uden at skulle disse omtalte

penge, så kan vi som ejere overfor bestyrelserne kræve noget, således at vi kan opnår meget

bedre resultater en forslaget. Det er ligesom om, vi har overset det med de muligheder vi har,

som vi ejer som hjemmestyreanliggende.

Hvis en journalist har viljen og stille krav overfor, så ville vedkommende i sit arbejde ud fra

sine ideer, hvis det er et spørgsmål om man har vilje og har sine krav til vedkommende.


Vi kan måske bedre udnytte de allerede eksisterende muligheder, hvor vi så kan lave disse

kampagner. Det er ligesom om, at vi overser disse muligheder, selvom det er selve samfundet,

der har stillet midlerne til rådighed til disse medier. Ja blandt andet lokaleejede radio-, og tvkanaler

bruges disse meget i forbindelse med disse oplysningskampagner.

Vi kan måske eventuelt finde forbedringer hvis vi altså er lidt mere kreative.

Jeg skal ikke bruge talerstolen til at græde over, at vi har ikke har fået information, men når

man så har disse muligheder og disse udstyr til at informere hinanden om, så vil jeg ikke være

i tvivl om, så vil disse manglende informationer ligesom gøre, at vi sætter spørgsmålstegn ved

en sådant samarbejde. Men det er ikke det negative i det, det er samarbejdet som skal være

stabilt, så skal man være loyal overfor hinanden, det er altså essensen i et samarbejde.

Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var så Godmand Rasmussen, Atassut og vi er alle sammen bekendt at KNR, det er os der

skal beslutte, hvordan de skal arbejde, men vi kan købe os ind, og så lave disse kampagner i

KNR.

Nu er det Isak Davidsen, og det 3. gang, derfor en kort bemærkning og efterfølgende Ane

Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Isak Davidsen, Siumuts ordfører.

Informationskampagner det er meget vigtigt. Og til Atassut skal jeg også sige, at man i

forbindelse med kommunesammenlægninger har stillet store krav med hensyn til information.

Så er det i Kattusseqatigiit Partiiat, Siumut og Inuit Ataqatigiits forslag, hvis de skal kunne

vedtages, så kan man også bruge andre medier end KNR.

Dengang da ensprissystemet blev ophævet, så da det var en manglende information, så var der

store skrig der opstod iblandt befolkningen. Og jeg skal ikke gentage overfor Atassut, hvorfor

Atassut ikke har reageret på vores henvendelse, det ikke vores hovedpine, det er deres. Og de

har også hørt, at vi har holdt gruppemøder.


Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var Isak Davidsen og nu er det Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Det er med hensyn til, at det finder det noget forunderligt fra Atassut her i denne behandling

af dette dagsordenspunkt, det har vi god forståelse for fra Inuit Ataqatigiit. Og i vores

ordføreindlæg fra Inuit Ataqatigiit så har vi præciseret, at vi er glade for, og prøver på at

henvise, at man ville få realiseret koalitionsaftalens punkter og det er så det, som

koalitionsparterne har gjort, som man har fået præciseret her i forbindelse med deres

ordføreindlæg.

Og selvfølgelig når vi ikke forstår noget, så tager vi stillingtagen ud fra den viden vi har fået.

Og fra Inuit Ataqatigiit med hensyn til fremlæggelse fra Landsstyret, det har vi forståelse for,

og at de giver afslag. Det tager vi til efterretning.

Og med hensyn til den Tulugaq-kampagne der har været gennemført og den

oplysningsmetode man har haft, hvor man kan have hjælp og man finder nogen midler udefra.

Det er en meget god vej, man bruge, hvor Landsstyret er åben for, at når der sker store vitale

samfundsreformer, at man så kan få åbnet mulighed for ekstern betaling udefra. Det er

håbefuld, så vil jeg ikke komme med meget længere og stærkere indlæg.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Dermed er behandlingen af dagsordenspunkt færdig, hvor flertallet i henhold til flertallet

ønsker at den sendes til behandling i kultur og uddannelsesudvalget og dermed er vi også

værdige med vores møde for i dag.

Tak for i dag.

More magazines by this user
Similar magazines