Oktober • 44. årg • nr. 5 - Diakonforbund.dk

DiakonBladet
2007 2007 2007 2007 2007 2007 2007 2007 2007 2007 20
7 2007 2007 2007 2007 2007 2007 2007 2007 2007 2007 2007 2007 2007 2007 2007 2007 2007 2007
2007 2007 200
207
20
Oktober • 44. årg • nr. 5
2007 2007 2007 2007 2007 0 00077
0000000
2
007 2007 2007 2007 2007 2007 20072007 2007 20072007200720072007200720072007200720072007200720072007200720072007200720072007200720072007200720072007200720072
007 2007 2007 2007 2007 2007 200720072007200720072007200720072007
Tema: Diakoni i familien
00077 220007 2200077 20000772
20000720007220007720 000772 2000772 200077
5
2007 2007 2007 2007 2007 2007 2007 2007 2007 2007 2007 2007 2007 2005 2007
DiakonBladet2007

Mindeord
Én af vore gamle trofaste diakoner,
Kristian Skov Sørensen er ikke mere
iblandt os.
Kolonien Filadelfi as Diakonforbund og
Diakonhøjskolens Diakonforbund
www.diakonforbund.dk
Skov, som han kaldtes af familie og
venner, døde 7.juni, og kunne være
fyldt 90 år 17.juli i år.
Skov blev født og voksede op i
Øster Hassing i Nordjylland. Hans
forældre var husmænd, og han kom
selv ud at tjene på de større gårde allerede
som 15 årig.
Det blev imidlertid diakonien, som
kom til at tegne Skovs livsbane, – og
diakonien forblev hans dybeste identitet
og hans faste omdrejningspunkt
i livet helt indtil hans død. En varme,
– en glæde og en stolthed – blandet
med en ydmyghed for sagen og en aldrig
svigtende interesse for diakoniens
udfordring – var klangbunden i
enhver samtale med Skov. Mange af
os har hørt ham fortælle med glimt
i øjet, humor og 'familiær indforståethed'
om ankomsten til Diakonhøjskolen
som ganske ung: “Jeg var jo
bare en bondedreng, der kom cyklende
den lange vej til Århus, og stod
der ved hoveddøren og rystede! Hvad
mon der venter mig? - Da jeg ringede
på ved hoveddøren, kom der én ud og
sagde, at jeg kunne henvende mig ved
> Diakonbladets redaktionsgruppe
Redaktionens adresse:
Diakon/ soc.pæd. Hanne Raabjerg
Rudolph Wulffs Gade 14, 2. tv., 8000 Århus C
Tlf. 8611 3495 E-mail: hanne.b.raabjerg@mail.dk
Ansvarshavende redaktør:
Diakon/soc.pæd. Preben Sondrup Andersen
Jyllands Allé 100, 8270 Højbjerg
Tlf. 8614 4042 Mobil: 2084 3072
E-mail: psondrup@stofanet.dk
Diakon/institutleder Conny Pedersen Hjelm
Institut for Diakoni og Sjælesorg, Kolonivej 19,
Kolonien Filadelfi a, 4293 Dianalund
Tlf. 5827 1252 E-mail: kfcohj@vestamt.dk
Diakon Bjarne Jørgensen
Herredsvejen 4 – Holmstol, 8883 Gjern
Tlf. 8687 5099 E-mail: holmstol@mail.tele.dk
Diakon/soc.pæd. John Skovhus Nielsen
Ugletoften 7, Højby, 5260 Odense S
Tlf. 6595 9046 E-mail: jsn@fyens.dk
Diakon Rita Lund Mathiasen
Brunevang 86, 2., 2610 Rødovre
Tlf. 5826 1147 E-mail: frk.lund@privat.dk
bagdøren. Sådan startede jeg som diakonelev
!”
Det blev lærerige og gode år for
den unge Skov, – og som diakonelev
på Stefanshjemmet mødte han Marie,
som han blev gift med i 1945.
Efter endt uddannelse blev Skov og
Marie ansat som lederpar på KFUM´s
soldaterhjem i Tønder, hvor de var
indtil 1949. De fl yttede nu til Videbæk
for at blive bestyrere af De Gamles
Hjem, og her var de i 33 år.
Sammen med deres 3 børn blev
årene i Videbæk for Marie og Skov et
liv med stort engagement i socialt og
kirkeligt arbejde. Familiens fællesskab
med beboerne på De Gamles Hjem
var og blev ét stort og nært familieskab,
– og Marie og Skov var meget
dygtige til at koble arbejdsopgaver og
udfordringer med fantasi og grundighed
til menneskelighed og værdighed
for næsten.
Skovs lune humor og Maries stilfærdige
men skarpsindige opmærksomhed
var gode gaver i livets mange
fællesskaber med venner og familie.
Diakonhøjskolen havde altid en
særlig plads i hjertet for Skov, og vi
husker, hvordan han engageret og
med stor ærlighed deltog i debatter
og var med til at præge beslutninger
> Kolonien Filadelfi as Diakonforbund
Forbundet: Diakonsekretær
Diakon Bjarne Jørgensen
Herredsvejen 4 – Holmstol, 8883 Gjern
Tlf. 8687 5099 E-mail: holmstol@mail.tele.dk
Formand: Diakon Frede Follmann
Miehesgade 43, 9510 Arden
Tlf. p: 98561679 / a: 98562555 E-mail: frf@blaakors.dk
Kasserer: Diakon Joan Justesen
Sæbyvej 10, 7870 Roslev
Tlf. 9773 1643
> Diakonhøjskolens Diakonforbund
Diakonsekretær:
Lisbeth Andreassen
Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg
Tlf. 8627 4122 E-mail: la@diakonhoejskolen.dk
Formand: Diakon/soc.pæd. Johannes Lund Frederiksen
Sønderskovvej 11, Nordenskov, 6800 Varde
Tlf. 7529 8582 E-mail: lundfr@ofi r.dk
Kasserer: Diakon/soc.pæd. Knud Friis
Vinderslevholmvej 50, 8620 Kjellerup
Tlf. 8688 0688 E-mail: knud.friis@privat.dk
> Adresseændring
Indtastes på www.diakonforbund.dk eller sendes til
Diakon/kordegn Bent Christoffersen
Mandolinvej 7, 8900 Randers
Tlf. 8641 1638 E-mail: bent-christoffersen@webspeed.dk
på Årsmøders Generalforsamlinger.
Hilsner til og fra Diakonhøjskolen var
af meget stor betydning for ham.
Skov var med til at starte FDFkredsen
op i Videbæk, og han var altid
aktiv i kirkens arbejde. Mange år
var han kirkesanger ved Videbæk Kirke,
og efter sin pensionering i 1982
var han besøgsven ved Dansk Røde
Kors. Han var hjælpsom og kreativ
med håndværksmæssige ting, og
gav gerne 'en hånd med' hjemme hos
børn og svigerbørn. Marie og Skov
var elskede bedsteforældre for de 6
børnebørn, og de fi k endog glæden
ved 2 oldebørn.
Marie døde i 2006, og Skov fl yttede
herefter ind på Centerparken,
– det sted som havde været hans og
Maries livsværk. Trods savnet af Marie
fi k han hér en god afslutning på et
langt og virksomt liv. Han havde fortsat
hyggelige snakke med andre – og
fi k en kærlig omsorg, indtil han døde
denne sommerdag i 2007.
En ring blev sluttet, et livsværk endt,
– men kærlige, varme og værdifulde
minder lever videre.
Æret være Skov Sørensens minde.
Anne-Mette Grønborg Sørensen
> Deadline
Redaktionelt stof: Sendes til redaktionen senest
den 1. i den foregående måned, gerne via e-mail
eller på diskette.
Annoncer: Senest 7 dage før deadline på bladet
til Werks Offset A/S, E-mail: diakon@werk.dk
Priser for stillings- og forretningsannoncer: Kr. 6,75 pr. mm.
Kontakt gerne redaktionen for tilbud på særlige opgaver.
Termin: I 2007 udkommer Diakonbladet i februar, april,
juni, august, oktober og december.
Artikler/indlæg i Diakonbladet udtrykker ikke nødvendigvis
redaktionens holdning.
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i indlæg.
Fotos returneres efter brug med tak fra Diakonbladets
redaktionsgruppe.
Produktion: Werks Offset A/S, Højbjerg
Tlf. 8627 5499 Email: werk@werk.dk
Næste blad udkommer i december.
Deadline: 1. november
Forsiden: Børnefødselsdagen – et familiehøjdepunkt
”Livets Gud har dine hænder,” DS 370

Alle ting fælles
“Diakoni i familien”, sagde redaktøren.
“OK” !?, sagde jeg med let hævet
spørgende tryk på K`et, som man nu
gør, når man er spørgende forbavset.
Hvad kunne han nu mene med det?
Jeg mener, diakoni er da noget, jeg beskæftiger
mig med, når jeg går på arbejde
– eller hvordan er det nu, det er?
Indrømmet: Spørgsmålet om, hvad
diakoni er, hvem der er diakon osv.
er et standende diskussions- og endog
stridsemne blandt os diakoner. En
føljeton uden ende – “to be continued
next week”, som det hedder i dårlige
tv-serier. Men lad det være sagt med
det samme. Emnet står i min stald af
kæpheste – så er du advaret. Det ikke
ønskede kan overstreges – men ikke
slettes!
Allerførst kommer jeg til at tænke på
urmenigheden, hvor “de var fælles om
alt” (Ap.G. 4.32) – ligesom i en familie.
“Den kristne kirke har tre funktioner,
som ikke kan adskilles, uden at
kirken som Jesu Kristi Kirke taber sin
nytestamentlige livsforbindelse”, skriver
nordmanden, Øyvind Foss i sin
bog “Kirkens Diakoni” (Aarhus Universitetsforlag
1992). Biskop Steen
Skovsgaard var inde på noget lignende
i sit foredrag ved diakonuddannelsens
100-års jubilæum på Filadelfi a.
Biskoppen tegnede den klassiske tre-
Oktober 2007
vidnesbyrd
diakoni
gudstjeneste
kant bestående af siderne: vidnesbyrd,
gudstjeneste og diakoni (martyria, liturgi
og diakoni). Steen Skovsgaard
hældede nærmest til at indskrive denne
trekant i en cirkel ved navn: mission.
Uden at forklejne Steen Skovsgaards
udlægning, som – også efter min
opfattelse – er velbegrundet, kunne
jeg have lyst til simpelthen at indtegne
de tre kristne ytringer i diakoniens
cirkel.
I vort – tilsyneladende – verdsliggjorte
samfund er diakonien den kristne
ytring, som først falder mig ind.
Gamle fromme mennesker udtrykker
nogen gange ønsket om, at “det
må kendes på os”. De hentyder naturligvis
til den ideelle forestilling om,
at kristne mennesker optræder på en
sådan måde, at omverden umiddelbart
forstår, hvorfor de optræder, som
de gør – underforstået som evangeliets
fromme og gode vidner. I dag er
vi bange for at blive opfattet som farisæere
og udtrykker os derfor sjældent
så klart og entydigt. Det kan der
i den konkrete situation være mange
gode, praktiske, høfl ige, pædagogiske
– ja, endog apologetiske grunde
til. Men den forestilling, at diakonien
tjener til at fremhæve dens udøver,
er efter min opfattelse at vende tingene
på hovedet. “Troen kommer af det,
Kirkemodel
Kirkens uadskillelige funktioner er indskrevet i den cirkel,
som udgør menighedens fællesskab.
Biskop Steen Skovsgaard gav de tre ytringer fællesnavnet mission.
Hvis det er rigtigt, at diakonien ofte kan være tavs, kunne kirkens cirkel
også simpelthen benævnes “tjeneste” – eller “tjenesten”.
(“Men jeg er iblandt jer som den, der tjener.” – Luk. 22.27)
DiakonBladet 3
der høres”, siger vi med Paulus (Rom
10.17). Man kan vel ikke forestille sig
troen hørt, hvis den ikke på den ene
eller den anden måde kommer til udtryk.
Den tro, som høres udelukkende
med det formål at blive brugt til “privat,
intern” brug, forekommer Åndsforladt
og er vel ikke i egentlig forstand
“hørt”.
Tjenesten – diakonien – er troens
frugter. Det drejer sig ikke om meritskabende
virksomhed, men den
simple kendsgerning, at “kærligheden
tvinger” og “Ånden fl yver, hvorhen
den vil”. Ja man har sågar oplevet Ånden
bruge mennesker, som ikke var
bekendende – Den barmhjertige samaritan
f.eks.
I et samfund som vort er diakonien
– muligvis endog den tavse diakoni –
ikke den eneste, men måske den hyppigste
måde, hvorpå Ånden meddeler
sig med evangeliet om kærlighedens
fællesskab. “De var fælles om alt”, hed
det om urmenigheden. De var som en
storfamilie, nemlig omkring 120 fortæller,
Lukas. (Ap.G.1.15).
Også i dag fi ndes der mennesker, som
ønsker at lade familie- tjeneste- og
menighedsliv gå op i en højere enhed.
Tjeneste i familien – familien i
tjeneste.
Bjarne Jørgensen

4
DiakonBladet
Det almindelige hus
Af diakon og freelancejournalist Bent Ulrikkeholm
Familiehuset Ellemose er oprettet 1. januar 2000 som et privat tilbud
af to ægtepar. Diakonerne Kaj Bertelsen og Bent Jørgensen, samt deres
hustruer Gitte Bertelsen og Ruth Jørgensen. Årene har budt på mange
udfordringer og meget arbejde, men de vil altid lægge vægt på at være
et hus præget af ligeværdig dialog, faglighed og almindelighed.
På en villavej i Hadsten ligger institutionen,
men det opdager man ikke
uden at kigge godt efter. Her kan 3 – 4
familier afhængig af deres størrelse bo
i en som regel længere periode. De lever
i den ramme døgntilbuddet giver
dem og de er tæt på personalet, som
støtter og observerer familiernes relationer
og funktion. Det kan være familier
med sociale problemer, stofmisbrugsproblemer
eller dårligt begavede
voksne, som skal støttes i at blive
kompetente forældre. Forældrene har
selv haft det svært, og har ikke mange
ressourcer, men Kaj Bertelsen siger
alligevel: – Vi fi nder ofte overraskende
ressourcer gemt i disse fædre
og mødre.
Helhedstænkning
Kaj Bertelsen og Bent Jørgensen fortæller,
at de lægger stor vægt på en
sammenhængende behandling. Børn
og voksne sammen, døgnophold og
støttende efterbehandling udføres af
de samme behandlere. Familierne
er både fædre og mødre med deres
børn og far, mor og børn. Mange af
de usikre forældre har oplevet vold,
incest og mobning i deres egen barndom.
Opholdene betales af hjemkommunen
og der skal faglige godkendelser
til fra regionerne – tidligere amterne.
De to diakoner som er uddannede fra
Diakonhøjskolen i henholdsvis 1982
“Den højeste grad af faglighed
er medmenneskelighed.”
Bent Jørgensen tv. og Kaj Bertelsen th.
og 83 har arbejdet i det traditionelle
institutionsområde på forsorgs- og alkoholbehandlingsområdet,
med psykisk
udviklingshæmmede og familiepleje.
I mange år arbejdede de sammen
på Blå Kors Behandlingshjemmet
Egåhus, og både her og i tiden efter
at Kaj Bertelsen havde forladt stedet,
modnedes tanken om at starte
noget nyt sammen.
Hvorfor starte sit eget?
– Der var ikke plads til idealismen,
brændte du for en sag, blev det bremset
og stoppet af systemet, strukturer
og rammeplaner, siger Kaj Bertelsen.
Bent Jørgensen tilføjer, at muligheden
for på sine egne præmisser at skabe et
sammenhængende fagligt tilbud, også
var en væsentlig faktor. – Vi kunne jo
i vores tidligere ansættelser se, at en
behandling ofte kørte skævt, når nye
systemer skulle ind i billedet. Her har
vi selv ansvaret for at indsatsen hænger
sammen fagligt og bliver gjort
færdig, fortæller Bent Jørgensen.
Det store spring
Kaj Bertelsen og Bent Jørgensen fortæller,
at det store spring fra lønmodtagere
til egen familie-behandlingsinstitution
i 2000, virkelig var stort. Der
var ikke noget økonomisk sikkerhedsnet
og ingen garanti for at kommunerne
ville bruge dem. De to ægtepar
satte egne huse og personlig hæftelse
for store beløb på højkant. Banken gik
med på idéen og det lykkedes at komme
i gang. I starten uden personale, så
de fi re indehavere arbejdede næsten i
døgndrift. Inklusive de to diakoner er
Oktober 2007

der nu 10 ansatte på Familiehuset Ellemose.
En overgang ejede Ellemose
endnu et hus til udslusning. Der har
også været forespørgsler om at starte
lignende tilbud i andre kommuner.
Men Kaj Bertelsen og Bent Jørgensen
har takket nej, de vil fokusere på at
optimere behandlingstilbuddet i
Hadsten.
Grundtakst og godkendelser
I 2002 indførtes grundtakstmodellen
og samtidig hermed krævedes
nye godkendelser fra amtet. Det var
en meget svær tid for Ellemose. God-
Oktober 2007
“Vores
arbejdsdage
dengang var
mega-lange.”
Stiftskonvent i Viborg
d. 10. november. 2007
Diakonien i dag og i morgen
– status og udviklingstendenser i
diakonien mellem kirken og det offentlige
Foredrag ved Lars Bundgaard, generalsekretær
i Jysk Børneforsorg, næstformand i Dansk Diakoniråd
Diakoni-faglighed
v. Åge Salling, tidl. Diakonhøjskolen.
Søren Christensen, stiftspræst for diakoni i Viborg
Stift holder oplæg om diakoni i ens hverdag.
Samtale og inddragelse af erfaringer.
Kl. 10-15 i Landemodesalen,
Bispegården, Domkirkestræde 1, Viborg.
Vel mødt
kendelserne krævede at alt blev endevendt,
og at der skete indgreb i ejerforhold
og økonomi. Amterne var
meget tilbageholdende med at bevilge
deres medfi nansiering og det gjorde
det svært for kommunerne at bruge
Familiehuset Ellemose. Bent Jørgensen
og Kaj Bertelsen var bekymrede
for fremtidsudsigterne og indignerede
over at se, hvor mange familier med et
behandlingsbehov, som af disse grunde
ikke fi k hjælp. De fi k bla. foretræde
for Folketingets Socialudvalg, hvor de
gjorde opmærksom på problemerne.
Efterhånden kom der igen fl ere henvendelser
og alle godkendelser kom
på plads. Bent Jørgensen og Kaj Bertelsen
mener, at kommunalreformen
ser ud til at have medført, at sagsbehandling
og visitation i højere grad
sker hos en sagsbehandler, der ikke
kun ser på det økonomiske, men har
en faglig vurdering af familiens behov
med i sit beslutningsgrundlag.
Søren Christensen,
stiftspræst for diakoni
DiakonBladet 5
Fremtiden?
Der har været så mange udsving undervejs,
personalereduktioner og genansættelser,
at de to diakoner ikke er
meget for at spå om fremtiden. Men
de er afklarede i forhold til, at de tror
på deres eget koncept, at kommunerne
sætter pris på deres faglighed
og vurderinger og at familierne har
et godt udbytte af opholdet. Én ide
har de to dog tit talt om. De vil gerne
nedfælde deres praksiser-faringer i et
undervisningsmateriale eller en bog
om familiebehandling.
Familiehuset Ellemoses
kerneværdier
» Almindelighed » Dialog
» Faglighed » Frihed
» Tolerance » Åbenhed
Møder i Århus Diakonkreds
Onsdag den 14. november 2007 kl. 19.30
hos Mette og Preben Sondrup Andersen
Jyllands Allè 100, 8270 Højbjerg
Tlf. 86 14 40 42 Mobil 20 84 30 72
E-mail: psondrup@stofanet.dk
5 min. ved Preben Sondrup Andersen
Mandag den 3. december 2007 kl. 19.30
hos Maren Lisbeth og John Christensen
Egevænget 160, 8310 Tranbjerg J
Tlf. 86 29 17 72. E-mail:marenlisbeth-john@privat.dk
Julen synges ind!
Alle er velkomne –
tilmelding senest dagen før mødet.
Dansk Diakoniråd afholder
Danske Diakonidage 6. – 7. november 2007 i Nyborg.
Religionsforskeren Mogens Mogensen om konverteringer
i Danmark.
Bjarne Lenau Henriksen, Kirkens Korshær om at turde.
Endvidere: Mette Frederiksen, Socialdemokraterne,
Hans Andersen, Venstre og Torben Larsen Omsorgsorganisationernes
Samråd. Program og tilmelding:
(bemærk frist 10. okt. – men prøv alligevel)
www.danskdiakoni.dk/pages/danskediakonidage.asp

6
DiakonBladet
Diakoner er uundværlige
Denne pompøse overskrift stammer sikkert fra en festtale. Når Ernst Skipper på Sdr. Lundgaard
er så diakon-venlig at trække citatet frem, er det formentlig ikke kun, fordi han er gift med en diakon.
Her undser vi os ikke for – med vanlig falsk beskedenhed – at bringe citatet. Og når det nu alligevel er
kolporteret, iler vi med at omskrive det til, at diakoni er uundværligt. Det ved de noget om på
Undervisnings- og Aktivitetscentret Sdr. Lundgaard i Lund ved Herning.
Diakoner er
uundværlige, siger
Ernst Skipper
med et citat
af en tidligere
diakonhøjskoleforstander.
De
skal være stolte
og glade, klø på,
når det gælder
og bruge sig selv,
fortsætter Ernst
citatet. Og det
virker som om,
han ved, hvad han
taler om. Men
han er også gift med en særdeles aktiv
og kompetent en af slagsen, diakon
og pædagog Gudrun Skipper. Diakonbladet
har inviteret sig selv til formiddagskaffe
hos leder- og ægteparret
Gudrun og Ernst Skipper på Sdr.
Lundgaard i Lund ved Herning. Med
kort varsel er Gudrun imidlertid nødt
til at ledsage en af stedets elever til behandling.
Og straks har aktivitetsni-
veauet præsenteret sig selv. Vi når dog
at få en god halv times tid sammen
med den moderlige del af lederparret
– som vi ikke må kalde “plejemor”.
Som gæst på Sdr. Lundgaard får man
oplevelsen af en mini kostskole for
elever, som vil have svært ved at klare
sig i en almindelig ungdomsgruppe.
Lederparret kalder det “et alternativt,
erhvervsrettet uddannelsessted
med kollegium for 18-25-årige m/k
med særlige behov”. Stedet har plads
til 12-14 elever, som i et kostskoleregi
gennemgår treårige undervisningsforløb,
der skal føre frem til erhvervsplacering.
Når bortses fra, at parcelhuskvartererne
i Herningforstaden, Gjellerup
kravler nærmere, er omgivelserne
landlige. Bygningerne – som tydeligvis
er knopskudt mange gange – er
oprindeligt opført som landbrugsejendom.
Hovedbygningen er fra
1882, hvilket i vore dage kun røbes
af den håndstrøgne og hårdt brændte
mursten. Stedet minder om familiebrugene,
som vi kendte dem for en
generation eller to siden. Velvidende,
at man på Sdr. Lundgaard taler om
elever, falder det mig naturligt at
spørge, hvordan det er at have 12
plejebørn. Gudrun og Ernst havde
jo allerede fortalt, at de før Sdr. Lundgaards
tid – udover deres egne fi re
børn – havde børn i familiepleje.
Gudrun ser bestemt på mig og siger
med eftertryk: Selv om vi ikke er en
institution, er der forskel på egne og
andres børn. Skipperparret er professionelle.
De har lært at skelne mellem
egne og andres liv. Jeg ved, hvornår,
jeg skal holde fri, siger Gudrun – vel
vidende, at der kun er få skridt over
til privaten – men de får da selvfølgelig
et klem ind imellem, fortsætter
hun! Forskellen er, forklarer Gudrun
videre, at den professionelle administrerer
– er nødt til at administrere
sine følelser. Det gør jeg ikke som
privat – i hvert fald ikke så omhyggeligt.
Men livet leves meget tæt på et
sted som Sdr. Lundgaard, bekræfter
de begge to. Eleverne er ofte følelsesmæssigt
forsømte. De vil gerne “hænge
lidt på”, og det imødekommer vi alt
det, vi kan, pointerer lederparret. Vi
lægger vægt på, at det gælder “det hele
menneske”. “Det hele menneske” dukker
i det hele taget op gentagne gange
under vores samtale.
Historien
Gudrun og Ernst er begge “af bønder”,
som det hedder her. Gudrun er
udannet som diakon og pædagog på
Oktober 2007

Diakonhøjskolen, mens Ernst er cand.
agro. med en pædagogisk efteruddannelse.
Han har gennem 15 år undervist
på Hammerum landbrugsskole.
De giftede sig i 1977 og købte
Sdr. Lundgaard fem år senere. Gården
blev drevet som fritidslandbrug, mens
de begge passede deres jobs. Gudrun
som dagplejemor i Herning kommune.
Hun skulle tage sig af børn med
specielle behov. I nogle år fungerede
parret som “bagvagt” for den kommunale
socialforvaltning. De rykkede
ud, når forvaltningen havde akutte
børnesager. Og forsømte børn rykkede
ind i “Skipperhjemmet”, indtil
mere permanente ordninger kunne
etableres. Senere fi k parret selv plejebørn.
De havde ganske vist selv fi re
børn, men der var plads – og hjerte
– til et par stykker mere. Det hele udviklede
sig til et særligt engagement
for og med unge med særlige behov.
I 1993 etablerede ægteparret sig med
det, som fi k betegnelsen: Undervisnings-
og aktivitetscentret Sdr. Lundgaard.
Gudrun er helt i pagt med Serviceloven,
da hun venligt, men bestemt
retter undertegnedes brug af
termen “institution”, hvilket Ernst
bakker op. Kun når vi taler organisatoriske
teknikaliteter kan parret lokkes
til at bruge ord som: botilbud, opholdssted,
selvejende institution m.v.
På mit spørgsmål om, hvad de så kalder
stedet, svares med stor selvfølgelighed:
Det er et Hjem og en skole!
Samtidig vil de godt være ved, at
de store hjerter med den altfavnende
holdning til opgaven gav nogle indkøringsvanskeligheder.
De fi k brug for
at afgrænse deres målgruppe.
Eleverne
På Sdr. Lundgaard har man plads til
12 elever, med mulighed for et par
overbelægninger. Det er ikke umiddelbart
helt enkelt at få indkredset
målgruppen. Lederparret vægrer sig
ved at bruge alt for stigmatiserende
termer. Mine forsøg med udtryk som
“psykisk udviklingshæmmet” eller
“sent udviklet” bliver ikke totalt afvist,
men det er tydeligt, at lederparret ikke
ynder at båse deres elever for snævert.
Oktober 2007
Enkelte er lidt præget af Damp-syndromet.
Men de kan være ganske udmærket
begavet, pointerer Ernst, nogle
af dem har dog svært ved at bruge
den form for begavelse, som de nu
er udstyret med på en hensigtsmæssig
måde.
Det er primært undervisningens
mål at hjælpe eleverne til at komme i
job og klare sig i en selvstændig bolig.
Det lykkes for omkring 60 % at få et
fl exjob (særlig aftale med en arbejdsgiver
med kommunalt løntilskud),
5 % får jobs på normale vilkår, og resten
får skånejobs med førtidspension.
Der er mange måder at have et
godt liv på, siger Ernst, også for den,
som har brug for bostøtte.
Eleverne er i alderen 18- 30 år.
De fl este kommer fra velfungerende
hjem, men enkelte forældre distancerer
sig dog fra vanskelighederne.
Under vort besøg – min (dia)kone
var med – mødte vi en gruppe, som
var travlt beskæftiget i et computerrum
med en halv snes skærme. Andre
var i færd med – sammen med nogle
“personaler” – at rydde op i køkkenet.
Der herskede en let, munter og jovial
stemning, og jeg var ind imellem i
tvivl om, hvem af de tilstedeværende,
der var på lønningslisten.
Elverne bor på enkeltværelser. På
mit traditionelle spørgsmål om ungdom,
kæresteri og den slags svarer
Ernst lidt overbærende, at folks privatliv
blander han sig ikke i, men lader
dog forstå, at tingene går pænt og
ordentligt for sig – så vidt jeg ved, tilføjer
Ernst med et lille smil og tilføjer,
at husreglerne skal respekteres, ligesom
der ind imellem snakkes om,
hvor vigtigt det er for et par at respektere
hinandens grænser.
Det kan være lidt svært i begyndelsen
af et ophold, siger Ernst, og nævner
den positive måde, hvorpå eleverne
gensidigt sliber hinanden af, idet
han dog ikke helt forbigår den betydning,
som stedets pædagogiske miljø
har. På Ernsts` karakteristiske beskedne
facon kommer dette sidste næsten
til at fremstå som sekundært til elevgruppens
naturlige socialiseringsproces,
hvilket det næppe kan være.
DiakonBladet 7
Undervisningen
På Sdr. Lundgaard lægger man vægt
på at give hverdagen struktur. Dagen,
ugen og året er skemalagt. Om formiddagen
står der almindelige skolefag
på skemaet, mens eftermiddagene
er mere erhvervsrettede. Stedet har
et veludstyret værksted, hvor eleverne
– under en fagmands vejledning –
har mulighed for at udføre gennemgribende
motorrenovation m.m. Det
33 hektar store landbrug fremtræder
som et familiebrug med et par stykker
kvæg, får, fjerkræ og planteavl, ligesom
der er en stor køkkenhave. Man
forsøger at håndhæve visse økologiske
principper, men er dog ikke i praksis
i stand til at gennemføre dette konsekvent.
Der er cykel- og træværksted
med drejebænk, hobbyværksted med
mulighed for ler- og glasarbejde, ligesom
der males i mange stilarter.
Værkstedsfagene er tilvalgsfag.
Disse aktiviteter fi nder sted i en
stor kombi-hal, som man – primært
ved egen hjælp – har bygget for nogle
år siden. Hallen rummer også en
sportshal, som lejlighedsvis bruges
som festsal. I tilknytning til sportshallen
planlægges en udvidelse med fi tness-
musik- og kreativitetsrum. En
mindre del heraf – fi tness-udstyret –
dækkes af fondsmidler.

8
DiakonBladet
På en nærliggende rideskole dyrkes
ridning, hvilket man har god erfaring
med – også i behandlingsmæssig
øjemed.
Med mellemliggende ferier, praktikperioder
og rejser i ind- og udland
er året inddelt i overkommelige undervisningsmoduler
af 2-3 måneders
varighed.
På vej ud af værkstedet kommer så
igen en af Ernsts` “hovedet på sømmet-udsagn”,
da jeg spørger til økonomien
omkring værkstedaktiviteterne:
Det er ikke produktet, men processen,
det kommer an på, bekendtgør
han, mens vi fortsætter rundvisningen,
som allerede har sprunget
den forudbestemte tidsplan. Vi skal
over i sportshallen.
Budskabet på væggen
Selv om sportshallen ikke har internationale
mål, imponerer den to
badmintonbaner store hal, når man
tænker på den som selvbyggerprojekt
til bare 12 elever. På væggen har
Ernst malet stedets logo i overstørrelse.
Symbolikken er klokkeklar. Det
samme gælder tre king size billeder
på den indvendige endegavl. Her har
Ernst i egen hånd gengivet to bibelske
scenerier: “Jesus stiller stormen på
søen”, og “Den Fortabte Søn”. Det drejer
sig jo egentlig ikke om sønnen, siger
Ernst. Det drejer sig om faderen,
Vor Fader – og Hans kærlighed til os.
Et tredje – lige så stort – billede viser
sognekirken, Gjellerup kirke. Så er
tilhørsforholdet og sammenhængen
pointeret.
Grundholdningen kommer til udtryk
i daglige andagter og et tilbud
om bibelstudie som valgfag, hvilket
skal være rimeligt populært. I tilknytning
hertil arbejdes med teater, musik
og bevægelse. Derudover er det “kristne
miljø” ikke synligt ved rigoristiske
regler og forbud, eller andre ydre former.
Lederparret vender med megen
opfi ndsomhed negative udsagn positivt
– dette gælder også Diakonbladets
spørgsmål. Lige så stille åbnes døre til
mere positive vinklinger. Der er fokus
på muligheder – ikke på begrænsninger!
Personalet
Medarbejdergruppen består af 11
mennesker (9 fuldtidsstillinger), som
Ernst beskriver som dygtige og kompetente.
Gruppen favner vidt: Lærere,
diakoner og diakonelever, pædagoger,
en ergoterapeut, et par landbrugskyndige
og en bogholder. Endvidere hentes
yderligere fagkundskab som timelærere
– f.eks. en mekaniker.
Hver 14. dag holdes personalemøder
– to “store” og to “små” hver måned.
En lokal praktiserende psykolog
tager sig af personalesupervisionen,
der foregår en gang månedligt på
gruppebasis.
Kommunen
På Sdr. Lundgaard er man ligefrem
begejstret for kommunen, som underforstået
er Herning. Lederparret
Skipper hører til nogle af de få, som
priser kommunesammenlægningerne.
I den forbindelse skiftede de nemlig
ressort fra Ringkøbing Amt til
Herning kommune, hvilket de er ganske
godt tilfredse med , forstår man.
Der er dog også kontakt til en række
andre kommuner, idet stedet modtager
elever fra hele landet. Man betinger
sig, at en ny elevs hjemkommune
har udarbejdet den lovpligtige
handleplan, før eleven modtages. Erfaringen
er, siger Ernst, at de kommuner
man samarbejder med, har styr
på denne vigtige indledende procedure.
Stedets personale inddrages på
en måde, som Ernst er tilfreds med,
ganske særligt priser han samarbejdet
med Herning kommune, men nævner
dog, at det ikke er usædvanligt, at
man for hver enkelt elev skal samarbejde
med op til tre forskellige sagsbehandlere
– en for hvert delområde
af den pågældendes handleplan. Så
det kan ske, at sager forsinkes, og man
kommer lidt i tvivl om sagsbehandlerens
kompetence, siger Ernst.
Lovgivningen
Sdr. Lundgaard har status som en
selvejende institution. Fra begyndelsen
i 1993 har ægteparret haft god
støtte af “Landsforeningen Ligeværd”,
som de fortsat er medlem af. Stedet
har en aktiv og kompetent bestyrelse,
som lederparret er glade for. Til varetagelse
af elevernes og de pårørendes
interesser har en forældrerepræsentant
sæde i bestyrelsen. Institutionen
er godkendt til drift i henhold til Servicelovens
§ 94a, som taler om botilbud.
Der er ikke nogen driftsoverenskomst.
Det betyder, at der skal budgetteres
meget omhyggeligt, samt at
alle pladser helst skal være belagt. Lederparret
udtrykker – hvis man må
bruge en kliche – med en vis, jysk underdrivelse,
at dette ikke udgør noget
problem. En kommune skal betale
29.317 kr. om måneden for en elevs
undervisning, aktiviteter og rejser.
Desuden skal eleven selv udrede 3.000
kr. til kost og logi. Dette klares almindeligvis
ved hjælp af den kontanthjælp,
som eleverne modtager under
opholdet på Sdr. Lundgaard.
Udslusning
Elevernes ophold på Sdr. Lundgaard
strækker sig normalt over tre år. Der
er en årlig udskiftning på 4 – 5. Stedets
omsorg for den enkelte har udviklet
behov for udslusningsarrangementer.
Således har man haft et bofællesskab
på 4 elever og en pædagog
etableret i den nærliggende Herningforstad,
Birk. Dette arrangement er
pt. i bero, men man har fortsat efterværnsopgaver
i forhold til fi re tidligere
elever, som nu bor selvstændigt i
Herning. Et andet udslusningsarrangement,
“Heragården” i Lind, har forstår
man – ved hjælp af satspuljemid-
Oktober 2007

ler og støttet fra Sdr. Lundgaard udviklet
sig til et selvstændigt botilbud
med egen ledelse. Her huses 14 tidligere
Sdr. Lundgaard-elever, som alle
er i beskæftigelse udenfor huset.
Beretningen om disse tiltag fremsættes
på samme måde, som når det
gælder selve Sdr. Lundgaard: Tonen er
indtrængende, engageret, men fremstillingen
bevidst holdt lidt i underkanten
til den beskedne side. En velbegrundet
stolthed over præstationerne
kan dog ikke helt skjules.
Vennekreds
En vennekreds på 170 medlemmer
støtter Sdr. Lundgaard og modtager
stedets vennebrev tre gange årligt.
Diakon er den, som tjener – og
tjenesten kan ikke undværes
Næh – diakoner kan ikke undværes
gentager Ernst, hvilket jeg må give
Strejftanke
Mine Tider er i Herrens Hænder
af Chr. Nielsen Gørding
Naar Helbred og naar Sundhed fra mit Liv forsvinder,
Naar Sygdom og naar Trængsel paa min Vej oprinder,
Når Modet svigter og naar Kræfterne er smaa,
Saa vil jeg helt og fuldt og fast dog stole paa,
At også da er jeg i Herrens Hænder.
Naar fra min kære Gerning jeg er sat,
Naar alt er sort og trist som i en bælgmørk Nat,
Naar Søvn og Hvile fra mit Leje viger,
Naar ingen Stjerne mere paa min Himmel stiger,
Da - ja - selv da er jeg i Herrens Hænder.
Naar Dødens Engel banker paa min Dør
og skiller mig fra en af dem, jeg højligt elskte før,
naar Smertens Taare væde vil min Kind,
Naar Sorg og Savn vil knuge Sjæl og Sind,
Da - ja - selv da er jeg i Herrens Hænder.
I Herrens Hænder - oh, hvor der er godt.
Der er jeg mere tryg end i en Konges Slot.
Der værner Han mig som sin øjesten,
Og renser mig til jeg er ganske ren.
Oh - jeg vil altid være i min Frelsers Hænder.
Saa ved jeg, at en dejlig Morgengry
vil Solen atter skinne klart for mig paa ny,
Da jubler jeg af Hjertets dybe Fryd
og med en ren og salig, lifl ig himmelsk Lys,
At alle mine Tider var i Herrens Hænder.
Oktober 2007
ham ret i, jeg er også gift med en!
Ernst understreger, at den nødvendige
tjeneste naturligvis ikke kun udføres
af diakoner. Mange uden en egentlig
diakonuddannelse har vist sig at være
diakoner til gavns, påpeger Ernst og
understreger samtidig, at der er brug
for mange fl ere uddannede diakoner.
Men det vigtigste er, fortsætter vor
vært, at man er der, hvor man gør
gavn, og – tilføjer han – det gør man
kun så længe, man synes det er sjovt.
Når det ikke er sjovt mere, så skal
man lave noget andet, siger Ernst. Det
er tydeligt, at Gudrun og Ernst Skipper
har nok at lave, mens de har det
sjovt.
Mens vi kører ned ad indkørslen
– forbi skiltet med “selvbetjeningsæg”
– udbryder vi i munden på hinanden,
diakonen og jeg: Hvordan i al
DiakonBladet 9
verden kan man opretholde så mange
forskellige tilbud til så lille en gruppe
elever? Indsatsen er imponerende.
I 1998 fi k Gudrun og Ernst Skipper
da også tildelt Herning kommunes
social- og sundhedspris med den
daværende borgmester, Helge Sanders
begrundelse: I har vist forståelse for
at fastholde børn og unge i en positiv
udvikling.
Lidt længere nede ad Lundvej genkender
vi hedegårdens byggestil i afdøde
fabrikant Aage Damgaards toptrimmede
landsted. Men han var
åbenbart ikke den eneste på disse
kanter, som med egne hænder – til
gavn for mange – har kunnet stampe
superprofessionelle resultater op af
sandjorden.
Bjarne Jørgensen
Mindeord
Sygehjælper Henrik Tønner Jørgensen, Dianalund,
er efter længere tids sygdom afgået ved døden 78 år
gammel. Efter et kort studieophold på Diakonhøjskolen
i Århus blev han uddannet som sygehjælper
ved Diakonissestiftelsen i København. Umiddelbart
herefter blev han ansat ved Epilepsiafdelingen på
Kolonien Filadelfi a, Dianalund, hvor han gjorde
tjeneste, indtil han gik på efterløn i 1988. Henrik
Tønner Jørgensen var et intellektuelt menneske,
som var kendt i brede kredse for sin formidable
viden, især inden for litteratur; historie og fi losofi .
Også på Epilepsiafdelingen har man haft stor glæde
og nytte af hans viden, og han vil blive savnet af rigtig
mange mennesker. Henrik Tønner Jørgensen blev
født den 25. oktober 1928 og boede Mågevænget 28
i Dianalund. Han efterlader sig hustru og fi re børn.
Æret være hans minde.
Vi er blevet bedt om at bringe
omstående digt og mindeord anonymt.
Afsenderen er redaktionen bekendt.
red.

10
DiakonBladet
Jeg har været privilegeret, siger Jytte Madsen, for jeg har haft en udfordrende
og spændende arbejdsplads lige siden jeg efter endt årskursus i 1997 startede i
hjemmestøtteordningen Bruunsgade 26 b Århus. Jytte fortæller her om sit job
som hjemmevejleder i Århus kommune.
Hjemmevejleder
i Århus kommune
Hvem er vi
Pædagogisk hjemmestøtte Bruunsgade
26 b Århus C – et speciale tilbud
under Center for tilbud til voksne med
handicap.
Alle hjemmevejledere er uddannet
pædagoger eller socialrådgiver. Hjemmevejlederne
har en specialviden vedrørende
målgruppen.
Hvem kan få støtte
Pædagogisk Hjemmestøtte henvender
sig til personer, der bor i eget hjem i
Århus kommune.
Pædagogisk hjemmestøtte yder individuel
støtte til gruppen af: Personer
med varig nedsat funktionsevne,
psykiatrisk lidelse, personlighedsforstyrrelse,
ADHD, Asberger og / eller
misbrug.
Hvad kan vi tilbyde
Individuel støtte i eget hjem
støtte til at blive i egen bolig
Hjælp til at bryde isolation
Hjælp til at fi nde beskæftigelse/
fritidsinteresser
Støtte til økonomi
Støtte til at kontakte andre
offentlige instanser eksempelvis:
sagsbehandler, læge, psykiatrisk
system m.v.
Støtte til praktiske opgaver.
Støtte til etablering/vedligehold
at et socialt netværk gennem
f.eks. fællesaktiviteter.
Samarbejdet med brugeren bygger på
relationen mellem brugeren og hjemmevejlederen,
med en høj grad af respekt.
Støtten tager udgangspunkt i
den enkeltes behov og ressourcer.
Hvordan får man støtten
Visitationen sker via sagsbehandler.
Den enkelte bruger bliver tilknyttet
2 hjemmevejledere, en primær og en
sekundær og har mulighed for, at få
besøg 2 gange ugentlig eller efter behov.
Udover hjemmestøtte har der også
været tilbud om fællesaktiviteter: såsom
udfl ugter til skov og strand,
udenlandsture, Camp med overnatning
i telt, og guidning til væresteder,
bl.a. Cafe Parasollen.
Med brugeren i centrum har det så
været min opgave stille og roligt at få
opbygget en god relation.
Jeg må sande mig Søren Kirkegårds
ord – “at man, når det i sandhed skal
lykkes at føre et menneske et bestemt
sted hen, først og fremmest må passe på
at fi nde ham der, hvor han er, og begynde
der. Dette er hemmeligheden i al
hjælpekunst”.
Altså mødes i ydmyghed og respekt.
Opgaverne er alsidige og meget forskellige,
hvilket siger sig selv med alle
de komplekse diagnoser. Udfordringen
er at huske at give individuel støtte
med overskrifter som:
Hjælp til selvhjælp
Indfl ydelse på eget liv
Afhængighedsminimering
Netværk/social kontakt
Pædagogisk arbejde
For at jeg professionelt kan tackle, og i
længden har kunnet holde til dette
specielle arbejde, med alle dets personlige
og faglige dilemmaer, har det
været vigtigt med kontinuerlige kurser
støtte- og læringsforanstaltninger.
Regelmæssig supervision kollegialt
og fagligt. Sidst men ikke mindst, har
vigtigt sparring med gode kollegaer
og samarbejdspartnere – og en dygtig
ledelse gjort at jeg har været glad for
denne arbejdsplads.
Eksempel fra det virkelige liv.
Sofi e er 23 år. med varigt nedsat funktionsevne,
ADHD symptomer og
grundlæggende omsorgssvigtet. Hun
er født og opvokset på Sjælland, har
en søn på 6 år som er i familiepleje på
Sjælland, som hun besøger der 1 x om
måneden. Begge forældre og papfædre
var/er alkoholiseret, moderen er
død. Alle Sofi es kontakter er periferiske,
de sidste 2 juleaftner har hun tilbagt
helt alene i sin lejlighed, hun har
svært ved at knytte nære kontakter.
Det er tydeligt at hun har svært ved at
tro på voksne, og ikke så sært, idet alle
de voksne der skulle have været der
for hende som barn og ung - slet ikke
var der.
Og dog fremstår hun med et stort
og varmt smil, køn pige, går i specialskole
med henblik på på sigt at få
nogle timers dagbeskæftigelse. Hun
sætter en stor ære i at hendes lejlighed
er ren og ryddelig. Ofte er vi de eneste
der kommer på besøg hos hende.
Efter mit andet hjemmebesøg udtrykker
hun på en sms, at hun er glad
for at have fået “sådan en” som mig
fra kommunen.
Alt det der er svært at få sagt benytter
hun sms til at få udtrykt, for hende
Oktober 2007

er det simpelthen for svært at få sagt
tak eller tale om følelser.
Forståeligt nok kommer hun nemt
i kontakt med andre sårbare og til tider
afstumpede mennesker, – over
chatten.
Når jeg så med mine bedste intentioner
– ifølge S. K. “vil føre hende et
andet sted hen” – bliver hun aggressiv
og stopper med at fortælle mig om
hendes kontakter fra chatten. Som
hun en dag sagde: “Jytte du har da
ikke set ham, og du kan da ikke bedømme
en du ikke har set”. (... en af
dem sad i fængsel for voldtægt )
Sofi e er blot en af de brugere jeg
kommer hos, en anden har alkoholproblemer,
en har autistiske træk, Asberger
og m.m.
Hjemmebesøgene er individuelle,
enten det nu er omsorg , støtte, antabusuddeling,
eller strukturering
og guidning, er opgaverne først tilfredsstillende
når hjælpen virker som
hjælp til selvhjælp.
Og til sidst et hjertesuk. Desværre har
det med kommunesammenlægningen
gjort, at Sofi e endnu engang skal
opleve at skifte den voksne ud, som
hun var begyndt at tro på, fordi de
nye tider har gjort at specialtilbuddet
i Bruunsgade skal lukke som kommunedækkende,
hvilket har den konsekvens
at alle pr. 1 okt. 07 bliver omplaceret,
hvilket igen, for Sofi e og andre
brugere kan opleves som endnu et
voksensvigt, – om det så er sværest for
Sofi e eller mig står tilbage i det uvisse.
Oktober 2007
Nyt fra Diakonhøjskolen
Udbudsret til ordinære sosu-uddannelser endelig i hus
Diakonhøjskolen har endelig modtaget en positiv tilbagemelding fra
Undervisningsministeriet på ansøgningen om tilladelse til at udbyde
ordinære social- og sundhedsuddannelser på Diakonhøjskolen. Forude
venter nu forhandlinger med Århus kommune om antallet af studiepladser
samt afklaring af, hvornår Diakonhøjskolen kan begynde at
optage studerende på de nye uddannelser.
Jens Maibom Pedersen ordineret
og indsat som hjælpepræst i Frederikskirken
Diakonhøjskolens nye forstander, Jens Maibom Pedersen, blev d. 17.
august ordineret til præst. Det skete ved en festlig og højtidelig ordinationsgudstjeneste
i Århus Domkirke. Søndag d. 2. september blev han
indsat som hjælpepræst i Frederikskirken, ligeledes ved en festlig gudstjeneste.
Studerende på turné med kreativt projekt
Det kreative projekt på Den pædagogiske diakonuddannelses 3. semester
er hvert semester en populær begivenhed, som alle på skolen ser frem til.
Det har tidligere forvandlet skolen til et vikingemarked, et Harry Potter
univers, en tidsmaskine tilbage til 40’erne, et eventyrligt univers med
feer, alfer og mosekoner og i forårssemestret var det røverborgen, hvor
Ronja Røverdatter bor.
Denne gang lavede de studerende en teaterforestilling under overskriften
“Bagsiden af byen”. Med lys, lyd, kostumer og kulisser gav de studerende
publikum en oplevelse af livet på bagsiden af byen og de mennesker, der
lever her. Der var premiere på Diakonhøjskolen d. 24. september og herefter
var klassen på en lille turné rundt på høj- og efterskoler i Danmark.
I næste diakonblad vil vi bringe billeder fra forestillingen, da den løb af
stabelen efter redaktionens slutning.
Forhøjet SU – til fordel for Diakonhøjskolen
Endnu en god nyhed fra Undervisningsministeriet: Diakonhøjskolens
studerende kan nu få en forhøjet SU i kraft af den undervisningsafgift
de studerende betaler til skolen. Pengene kommer desværre ikke de studerendes
privatøkonomi til gode, men vil være med til at løfte skolens
økonomi. Det skyldes, at betingelsen for at modtage den forhøjede SU er,
at der skal være en tilsvarende stigning i skolepengene. Det ventes,
at skolepenge og SU forhøjes fra årsskiftet.
Diakonhøjskolen på Hinnerup Høstmarked
Vores PR-engagerede skolesekretær, Anita Petersen, tog søndag d.
2. september til høstmarked i Hinnerup med skolens stand, som ses
her på billederne. Det blev til en spændende og sjov dag, hvor de ca.
650 gæster ikke kunne undgå at lægge mærke til Diakonhøjskolen,
og det gav mange gode snakke om diakoni og diakonuddannelse.
Er der andre, som har lyst til at tage af sted med skolens stand til
lignende – eller helt anderledes – arrangementer, så sig endelig til.
Ring eller skriv til Diakonhøjskolen og så fi nder vi ud af noget – vi vil
gøre alt for at hjælpe med.
Lisbeth Meléndez
DiakonBladet 11

12
DiakonBladet
Nyt fra Instituttet
Merete Sommer
Den allesteds nærværende Merete –
eksperten i hvem, hvad, hvor og hvordan,
når det gælder såvel Instituttet
som Filadelfi a – går på efterløn. Der
er afskedsreception på Instituttet onsdag
d. 26. sep. kl. 13.30 Merete fortjener,
at vi møder talstærkt op. Ingen,
som kender Merete, vil blive forbavset
over, at hun straks dukker op
igen, nemlig som frivillig. Både Instituttet
og Diakonforbundet glæder sig
til fortsat på det mest ublufærdige og
skamløse at drage nytte deraf.
Ny underviser
ansat på Instituttet
Instituttet har
netop ansat tyskfødte
Ele Bonde
i job med løntilskud.
Ele er
cand. phil. i musik
med speciale
i læreprocesser
og har arbejdet med liturgisk drama
og musicals over bibelske fortællinger.
På ”Zentrum für Spiritualität und
Begleitung”, som drives af den katolske
Pallottinerorden i Tyskland, har
Ele gennemgået en efteruddannelse
i bibliodrama og herunder arbejdet
med troens læreprocesser. Samme
sted modtager Ele også åndelig vejledning
og supervision. Ele er derudover
uddannet i familieopstilling på
”Bert Hellinger Institut” i Freiburg.
Ele arrangerer kursusdage for menigheder
og medarbejdergrupper i såvel
små som større grupper. Man kan aftale
nærmere med Instituttet. Se også:
www.elebonde.dk.
Praktisk arbejdsdag
Der er så mange frivillige, der hjælper
til på Instituttet, at der næsten altid
er lige ved at være nok. Vi inviterer
på ny til praktisk arbejdsdag lørdag d.
19. jan. 2008 kl. 9.00-15.00. Vi sørger
for materialer, mad og drikke. Du skal
bare komme.
Diakoni og ledelse
Sammen med Filadelfi as direktør,
Flemming Christensen har Instituttet
drøftet lederuddannelse med en række
diakonale organisationer, som har
brug for et særligt diakoni-fagligt tilbud
til institutions- væresteds- o.a. ledere.
Formanden for lederforum, diakon
Erik Lehm og Institutleder Conny
Hjelm vil i fællesskab udarbejde
oplæg til et ”Diakoni og ledelse uddannelsesmodul”,
som tænkes at kunne
indgå i den lederuddannelse, som
CVU (Center for Videregående Uddannelser)
tilbyder på bachelorniveau.
Institutionslederne skal ikke have
eneret på diakonien, mener organisationernes
ledere og efterspørger derfor
også et diakoni-uddannelsestilbud,
som retter sig mod basispersonalet.
Sorg og krise, skilsmisseramte
børn og strukturreformen
På grund af strukturreformen er det
først i august, at vi har kunnet danne
os et overblik over vores indtægter
og udgifter indtil nu. På nuværende
tidspunkt ser det ud til, at vi kommer
ud med et underskud på 200.000 kr.
Det skyldes for det første, at projektet
“Gruppe for skilsmisseramte børn”
har vist sig sværere at løbe i gang, end
vi troede. Vi havde fået bevilget penge
til et 3-årigt projekt, men da det trods
ihærdige anstrengelser ikke er lykkedes
at starte en ny gruppe op, må
vi tilbagebetale 98.000 kr., som var
bevilget til indeværende år. Lærere,
sundhedsplejersker og sagsbehandle-
re m.fl . synes stadig, at tiltaget er nødvendigt
og godt, men det har været
meget svært at komme i kontakt med
forældrene, hvilket jo kan være forståeligt
nok.
For det andet har forandringerne i
kommunerne også haft betydning for
vores satsningsområde “Samtaler med
børn i sorg og krise”. Før strukturreformen
havde Lene oparbejdet kontakter
til relevante personer i kommunerne,
som ikke længere sidder de
samme steder. Derfor går det langsommere
med at få henvist børn hertil,
end vi kunne have ønsket os. Når
børnene først er henvist, er der dog
meget stor tilfredshed med Lenes arbejde.
En kommune har desuden ønsket
at købe Lene som faglig konsulent
til støtte for deres Familiehus.
Det er et nummer
Skat forlanger, at vi skal skrive vore
venner i mandtal. Gavefradragsreglen
er nu blevet betinget af, at gavemodtageren
kender giverens personnummer.
Vi ber derfor alle, som giver gaver
til Instituttet om at oplyse deres
personnumre. Ring til Birthe på tlf.
5827 1255, eller mail til os: info@diakoni.dk
Overfor Tips- og Lotto skal vi også
dokumentere, hvor mange givere vi
har. Vi modtager ca. 120.000 om året.
Selv om vi hader at indrømme det,
har numrene altså stor betydning for
os. Af praktiske grunde vil vi derfor
oprette en…
Oktober 2007

...vennekreds
Instituttet har allerede en stor vennekreds.
Den vil vi gerne udbygge. Det
sker bl.a. ved at tilbyde “Venneinformation”
fi re gange årligt, samt give
mulighed for at deltage i en inspirationsdag
en gang om året.
Du kan også bare fortsætte med at
modtage “Venneinformation”, som du
Pensioniststævnet...
... på Diakonhøjskolen må have været
en succes at dømme efter omtalen
deraf. Ikke mindre end to deltagere
har sendt beretninger om dagens begivenheder.
(Se side 14)
Både Bodil Henriksen og Thorkil
Lindved har ønsket at dele deres begejstring
med os alle. Vi er glade for at
modtage indlæg til bladet – det måtte
gerne ske meget oftere. Derfor bringer
vi de to indlæg i deres fulde udstrækning.
Begge indlæg munder ud i en
tak til arrangørerne, men derudover
Oktober 2007
plejer, men du hjælper os naturligvis
mest ved at melde dig ind.
Det koster 100 kr. om året.
Tilmelding til: Instituttet Kolonivej 19,
4293 Dianalund. Tlf.: 5827 1255 eller
mail: info@diakoni.dk
har forfatterne hver deres – karakteristiske?
– vinkel. For at give anledning
til nogle overvejelser – og for sjovs
skyld – har vi ikke signeret indlæggene.
De skriver begge om det samme,
men fokuserer forskelligt. Skriver
kvinder anderledes end mænd? Hvem
er den yngste af de to? Hvad tillægger
de hver især betydning?
Gæt hvem der har skrevet hvad, før
du fi nder løsningen andet steds i dette
nummer.
Du modtager opkrævning sammen
med næste vennebrev i december.
ch/bj
DiakonBladet 13

14
DiakonBladet
Pensioniststævne
En stor fl ok senior diakoner var mødt
op til pensioniststævne i dagene 7. – 9.
august 2007 på Diakonhøjskolen i Århus
til nogle uforglemmelige dage.
Det er altid godt at komme hjem på
skolen. Samme øjeblik man træder indenfor,
mærkes en varme og en trivsel
og en velkommen.
Den første eftermiddag skulle vi mødes
med den nye forstander, Jens Maibom,
og vi var alle forventningsfulde
og spændte på at se giraffen. Jeg tror
Jens Maibom tog os alle med storm,
og vi fi k stor tiltro til hans evner og
personlighed, selvom han mødte op i
korte bukser og sandaler, både til foredrag
og festaften.
Den første aften fortalte Anne-Mette
Grønborg Sørensen om diakonale
refl eksioner – tanker i tiden og tanker
til tiden. Hvor var det skønt at høre og
berigende, som hun kunne give udtryk
for sine tanker og ville dele dem
ud til os andre. Hun gav virkelig noget
af sig selv.
Et privilegium...
at have deltaget i Diakon Pensioniststævne
på Diakonhøjskolen i dagene
7. - 9. august.
Igennem 12 år har der været arrangeret
pensioniststævne på Diakonhøjskolen.
Mange har været med fl ere
gange af fl ere grunde – både det
at møde andre diakoner, få glæde af
et godt program og ikke mindst den
glæde det altid er at komme på skolen.
Den følelse af at være “hjemme”
tror jeg, de fl este oplever.
Også i år var programmet fyldt af
spændende oplevelser. Anne Mette
Grønborg refl ekterede over emnet
“tanker i tiden og tanker til tiden”.
En påmindelse til os alle om, at livets
glæder fi ndes i det nære – at se det
store i det små. – Også en heldagstur
blev det til. Først besøgte vi Johannes
Nielsens “landsted med omliggende
park”, hvor den medbragte kaffe blev
drukket. Videre på turen fulgte Johan-
Næste dag skulle vi på den traditionelle
udfl ugt, som vi alle så hen til.
I år skulle den gå til Djursland. Først
besøgte vi diakon Johannes Nielsen,
der skulle være guide for os. Her spiste
vi vores medbragte formiddagskaffe
og kørte til nonnerne på Sostrup
slot og kloster. Et helt anderledes sted
og fortælling, end vi er vant til at se og
høre. Mange af os syntes vist, at disse
smukke unge kvinder er gået glip
af mangt og meget her i livet. Har de
valgt forkert i livet, har vi valgt rigtigt?
Herrens veje er uransagelige og hvad
er det rigtige valg?
Ved Bønnerup strand kom Ejvind
Kejlstrup med frokost hjemme fra
Diakonhøjskolen, så det var en god
gammeldags udfl ugt med madkurv.
Vi var enige om, at det havde været
en god dag og Johannes var en dygtig
guide, der havde sat sig grundigt ind i
den egn vi kørte rundt i.
Om aftenen var der festaften og sikken
en fest. Tidligere forstander Henrik
Stubkjær i blåt jakkesæt og rødt
slips fortalte medrivende om sit nye
nes med og fortalte om egnens historie
– virkelig spændende.
Et vigtigt møde var besøget på Sostrup
kloster. Her bor 14 cistercienser
nonner. Forud havde vi set en fi lm
om nonnernes liv, og ved besøget fortalte
en af nonnerne om deres liv i
klosteret. De følger Benedikts motto –
bed og arbejd – og i hverdagen er det
Benedikts regler, der ligger til grund
for alle deres handlinger. Tavshed, lydighed
og bøn/forbøn er en væsentlig
del af deres liv. Det var bemærkelsesværdigt
at gennemsnitsalderen var
temmelig lav. Ved besøget var vi med
som “tilskuere” ved middagstidebønnen,
som udelukkende foregår ved
sang.
Om aftenen holdt Henrik Stubkjær
et foredrag: “Fra forstander til gedehyrde”.
Her fortalte han bl.a. om “gedeeventyret”
sidste år. Fortalte om de
job som “gedehyrde”. Dejligt at kunne
fornemme hans store engagement
i arbejdet, hans optimisme og tro på
fremtiden. Musikalsk indslag ved undervisningsleder
Niels Hviid Poulsen.
Hver aften efter andagt hygger vi os
med lidt vin og snacks. Ikke det ringeste
input på dagen. I år kunne vi sidde
ude på terrassen til midnat.
Torsdag formiddag stod Solveig
Kühne for. Og ved hendes smilende,
klare og tydelig fremtoning og røst
sluttede stævnet vellykket af. Flere refl
eksioner og ideer kom frem omkring,
hvordan kommer vi videre i
forbund og i konvent. Axel Johannesen
forsøgte med indspark og færøsk
ivrighed, at få os op af stolene.
Alt i alt havde udvalget lavet et godt
program, rammerne var til stede, vejret
var med os og deltagerne var delagtige
og engagerende. Der var refl eksioner,
tanker, tradition og fornyelse
til stede. Deltagerne siger tak for dagene,
håber vi må komme igen næste år
og ønsker Guds velsignelse over udvalget,
lærere og elever, skolen og forstander.
problemer og opgaver Folkekirkens
Nødhjælp møder. Hvor vigtigt det er
med samarbejde på tværs af organisationer.
Hvor vigtigt det er at følge
op på igangværende projekter og ikke
slippe for tidligt. Hvor vigtigt det er
at hjælp i forbindelse med katastrofer
kommer hurtigt. At hjælp på sigt skal
være hjælp til selvhjælp. Hvor vigtigt
det er at se på de opgaver, der lykkes
for at kunne klare at se så megen nød
og elendighed. I det hele taget fi k vi
et levende billede af den virkelighed,
Henrik Stubkjær står i.
Også en snak om forbundets rolle og
forventninger til samme blev det til.
Alt i alt nogle rigtig gode dage. En stor
tak til programudvalget.
Næste år bliver stævnet afholdt i
dagene 5. -7. august. Alle over 60 år er
velkomne. Jeg vil derfor foreslå navneforandring
til Seniortræf for diakoner
i stedet for Pensioniststævne.
Oktober 2007

Navnestof
Oktober 2007
Diakonhøjskolens Diakonforbund Kolonien Filadelfi as Diakonforbund
Fødselsdag
85 år 15-12-1922
Lars Gunnar Jensen
Sømosevej 1
4293 Dianalund
80 år 20-11-1927
Svend Aage Rask
Tingstedet 4
5874 Hesselager
70 år 17-11-1937
Søren P Mogensen
Klintevej 17
5600 Faaborg
70 år 24-12-1937
Børge Fuglsang-Poulsen
Alpedalsvej 7 A
6000 Kolding
65 år 12-11-1942
Marianne Mørch
Egehaven 10
8520 Lystrup
65 år 27-11-1942
Gustav S. Madsen
Smedebakken 109. st.th.
8600 Silkeborg
65 år 30-11-1942
Albert Poulsen
Akacieparken 58
7430 Ikast
65 år 05-12-1942
Lisbeth Madsen
Smedebakken 109. st. th.
8600 Silkeborg
65 år 20-12-1942
Ib Gert Kristensen
Kalmanparken 88
9200 Aalborg SV
60 år 07-11-1947
Birthe Fjorback-Jensen
Halkærvej 68,
Halkær Nibe, Nibe
60 år 14-11-1947
Anny Christensen
Vestermøllevej 21,
Fjaltring, 7620 Lemvig
60 år 23-11-1947
Eva Sørensen
Østervang 57
7441 Bording
60 år 29-11-1947
Ruth Solveig Jensen
Koldbæksvej 30, st
9500 Hobro
60 år 18-12-1947
Ruth Lorenzen
Træhedevej 13
6500 Vojens
60 år 30-12-1947
Jørgen Hestbech
Rørkærvej 121
8722 Hedensted
50 år 25-11-1957
Anni Mary Nielsen
Haldsøvej 41
8240 Risskov
50 år 11-12-1957
Ellinor Hjorth
Vilhelm Becks Vej 11
8260 Viby J
50 år 16-12-1957
Dorte Friis
Hellevadvej 17
6240 Løgumkloster
50 år 20-12-1957
Anette W. Pedersen
Præstegårdsvej 37
6900 Skjern
50 år 27-12-1957
Hanne Asmussen
Farvervænget 81
9500 Hobro
50 år 27-12-1957
Kjeld Marthinsen
Gækkelundsvej 7
4200 Slagelse
Adresseændringer
Anette Kjærgaard
Jørgensen, Majvej 16
8210 Århus V
Christina Thomsen
lejl. 60
Grøfthøjparken 165,
8260 Viby J
Dortea Nielsen
Egevænget 15, Askov
6600 Vejen
Gunnar Garne
Ejnar Nielsnsvej 3 B
8883 Gjern
Hanne Bergholt Raabjerg
Fastrupvej 6
8355 Solbjerg
Helle Haugaard Pilgaard
Aakjærvej 95, Aakjær
8300 Odder
Inga Mikkelsen
Teglparken 22
6320 Egernsund
Jan Brølling Thorø
Museumsgade 19
7400 Herning
Joan Justesen
Visdal 6, Glyngøre
7870 Roslev
Kathrine Groth
Sønderhedevej 7,
Blå Kors Fredshavn
6623 Vorbasse
Lene Hedegaard
Mathiasen
Vinderslevholmvej 27
8620 Kjellerup
Line Damsgaard
Granhøjen 147
8660 Skanderborg
Lisbeth Frost Skals
Janus La Cours Gade 4, st.tv
8000 Århus C
Maria Eyermann
Valdemarsgade 87, 4. tv.
1665 København V
Solveig Toft Kristensen
Sødrupvej 1, Oldrup
8350 Hundslund
DiakonBladet 15
Bodil Henriksen har skrevet “Et privilegium” og
Thorkil Lindved har skrevet “Pensioniststævne”.

Afsender: Kolonien Filadelfi as Diakonforbund og Diakonhøjskolens Diakonforbund, Mandolinvej 7, 8900 Randers
Hvad er det med kirken på Filadelfi a, spørges der. Skal den nedlægges – eller
hvad? Der hersker nogen uklarhed og frustration. Kolonien Filadelfi as kirke
har sin faste plads dybt i højre hjernehalvdel på de fl este Filadelfi a-diakoner.
Vi forsøger at skabe en lille smule klarhed ved at spørge formanden for
Det Kirkelige Råd på Kolonien Filadelfi a, diakonThøger Nielsen.
Thøger Nielsen stiller
et par spørsgsmål, og svarer
– som han selv skriver – “muligvis”!
» Har Kolonien Filadelfi as
kirke en fremtid?
» Kommer der en anden
præst efter Anton?
» Vil der fremover blive
holdt gudstjenester?
Dette er spørgsmål, der ofte bliver stillet.
Det er svært at spå – især om fremtiden.
Og svaret er et klart muligvis.
Men en gennemgang af den foreløbige
sagsgang kan måske lede frem til svar?
I forsommeren 2006 er et arbejde i
gang for at omstrukturere Kolonien
Filadelfi a, så man kan håndtere presset
fra amt og kommuner og få en sikker
position i den fremtidige region. Som
led i dette arbejde ønsker Kolonien Filadelfi
a, at Folkekirken overtager kirke
og kirkegård så Kolonien fortsat kan
have en præst ansat, selv om præstens
arbejdsopgaver vil blive omlagt.
Der rettes henvendelse til Roskilde
stift for at få overdraget kirke, kirkegård
og organiststillingen til Folkekirken.
Dette giver ikke noget resultat.
Tersløse menighedsråd tilbydes derefter
at overtage kirken og kirkegården.
Rådet tilbyder at overtage kirkegården.
Gennem 20 år er Filadelfi apræstens
løn betalt af en anonym giver. De sidste
mange år er der kommet 400.000
kroner i november måned. I november
2006 kom der 200.000 kroner
til kirkens drift. Dermed er det ikke
kun et spørgsmål om kirke eller ej,
og hvad præsten skal lave. Det er blevet
et spørgsmål, om, hvorvidt Kolonien
Filadelfi a overhovedet skal have en
præst. Anton Guldager opsiger sin stilling
pr. 31.12.2007.
I januar 2007 mødes repræsentanter
fra Filadelfi as ledelse, Provstiet, det lokale
menighedsråd og Filadelfi as kirkelige
råd. Det aftales, at et realistisk
mål er en 75 % kvotestilling.
Plan A går ud på at kirkeministeriet
bevilger stillingen. Det lykkes ikke.
Plan B er et sammenskudsgilde, hvor
stift, provsti og Filadelfi a deles om
omkostningerne i forbindelse med oprettelsen
af en 75 % kvotestilling.
I september 2007 er der møde med
stiftet. Samme dag opsiger Psykiatrien
i Dianalund den kontrakt med Filadelfi
a, ifølge hvilken Psykiatrien betaler
ca. 90.000 kroner for præstelig
betjening. Mødet diskuterer præstearbejdet.
Der er arbejde nok til en 100
% stilling. Lykkes det ikke at skaffe
alle pengene, anbefales en 75 % stilling,
men ønsket er, at de sidste 25 %
bruges til en ansættelse på Institut for
Diakoni og Sjælesorg, så der sammenlagt
kan opslås en fuldtidsstilling.
Stiftet og Provstiet vil gerne betale
deres andele. Filadelfi as ledelse kan
ikke dags dato love noget.
Man ønsker fra Filadelfi as ledelse,
at genbrugsbutikkens overskud og de
kirkelige fondsmidler går til Instituttet.
Hvis f.eks. den anonyme giver fortsat
vil give et beløb, eller Psykiatrien alli-
gevel fortsat vil betale, så er det sandsynligt,
at Filadelfi as bestyrelse vil betale
en del af en præstestilling.
Hvis ikke Filadelfi a betaler noget,
bortfalder stiftets tilbud.
Thøger Nielsen
Formand for Det Kirkelige Råd
på Kolonien Filadelfi a.