Øvelsesforum - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

fkbnet.dk

Øvelsesforum - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

NR. 3 · apRil 2010 BRANDVÆSEN Øvelsesforum Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Øvelser bliver en større og større del af virkeligheden. Det centrale øvelsesforum bliver fremtidens tovholder både før og efter øvelser. Her gælder det en stor fuldskala øvelse på Færgen Hamlet i maj 2009. Foto: Torben Sørensen Side 18-20


BRANDVÆSEN NR. 3 · apRil 2010 · 8. ÅRGaNG iSSN1603-0362 Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52 E-mail: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89 E-mail: erik@0203.dk ekspedition Larsen & Partnere Energiens Hus Energivej 3 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 E-mail: fkb@fkbnet.dk annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk oplag, pris og Udgivelse Oplag: Forventet 3.200 eks. Årsabonnement: Kr. 365,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dk Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk BladUdvalg Beredskabschef Jesper Djurhuus (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Viceberedskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Viceberedskabschef Anders Enggaard Brandchef Steen Finne Jensen layoUt Fingerprint reklame www.fingerprint.dk, telefon: 23 83 84 20 tryk Rosendahls, Esbjerg Telefon: 76 10 11 12 – fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN maj 2010 er 26. april 2010 2 BRANDVÆSEN INDholD ledeR: KoNgeNs Nye KlædeR Af Jesper Djurhuus, formand for FKB ........................................... side 3 FKB Kredsmøder ............................................................................ side 4 Valgt i kredsene ....................................................................... side 4 Fornyelse i bestyrelsen .............................................................. side 5 Parallelle udvalg ........................................................................ side 5 Ikke flere ledige pladser i overgangsuddannelsen ........................... side 5 Brandmandsuddannelsen til revision ............................................ side 5 3 lovende unge på udveksling ..................................................... side 6 Stor interesse for ny master uddannelse ..................................... side 6 NaVNe Tommy Rise, ny BRC i Frederikshavn ........................................... side 8 Karsten Thorn: Beredskab og teknik er nært forbundne ................ side 9 Mogens Bjerregaard, ny BRC i Odense ........................................ side 10 Nyt om navne ........................................................................... side 11 Aalborg fejrer 125 år med nyt dykkerberedskab .............................. side 12 Hvad nu, hvis virksomheden lukker? ................................................ side 14 FKB åRsmøde 2010 i BRøNdBy Brandpunkter ........................................................................... side 15 Tilmelding til brandpunkter ......................................................... side 17 øVelseR Hvordan går det med øvelsesplanlægningen? Af Pernille Skovgaard Pedersen og Ulrik Keller .......................... side 18 Det centrale øvelsesforum ......................................................... side 19 Fokus på kommunale øvelser ...................................................... side 19 – Knippelgod idé med øvelseskalender ......................................... side 20 BRs Tilsyn og rådgivning bliver mere målrettet Af Ann Patricia Conrad .......................................................... side 21 Greve: Kunststykket at spare ........................................................ side 22 Ungdomsbrandkorps bør være for alle ............................................ side 23 siNe Nye SINE-terminaler kan mere .................................................... side 24 Motorola: Terminaler opdateres hver 4. måned ............................ side 24 EADS: SINE-radioer kan vise vej .................................................. side 25 Forum for leverandører efterlyses .............................................. side 25 Sepura: Den store håndholdte .................................................... side 26 Terminaler er et frit marked ....................................................... side 27 Nyt udtryk: Lyttedisciplin ........................................................... side 27 Ingen grænser for størrelsen af kontrolrum ................................. side 28 Automatik skal sortere sms’er om samme hændelse .................... side 28 Universitet sendte sms med advarsel om skyderi ......................... side 29 Sjællandsk vagtcentral sat på pause ........................................... side 30 Alarmcentralerne har aldrig været tænkt sammen med SINE ......... side 31 Forslag om 112 som medspiller .................................................. side 31 Vandring gennem redningsberedskabets historie Af H.A.J. Larsen ................................................................... side 32 Frøslevlejren ................................................................................ side 32 CBU .......................................................................................... side 33 Hvem sælger ............................................................................... side 34


Kongens nye klæder Ikke alle eventyr ender godt. Hvordan ender dette? Der var engang ... (sådan begynder mange eventyr) ... da regeringen i 2005 besluttede at etablere et landsdækkende radiosystem for alle beredskabets aktører. Nu skulle alle kunne tale sammen på skadestedet og med vagtcentralen. Nu skulle der skabes overblik og koordinering af beredskabets ressourcer. Inden projektet blev sat i gang, blev FKB sammen med KL inviteret til møde med Finansministeriet, hvor de fine planer blev gennemgået. Allerede her pegede FKB på politiets alarmcentraler som de naturlige, fælles omdrejningspunkter med kontrolrum til at koordinere alle ressourcer og skabe det store overblik. Præcis som den koordinerende alarmcentral for Storkøbenhavn, som fint har klaret opgaven for 1,2 million borgere. Barnet blev døbt SINE, og Økonomistyrelsen blev fadder med ansvar for udbud, kontrakter, implementering m.m. Kommunerne blev fødselshjælpere i forskellige arbejdsgrupper, og igen blev det påpeget, at alarmcentralerne ville være de bedste onkler til at sikre koordination og overblik. Men nej. Økonomistyrelsen mente, at hver kommune skulle opfostre sit eget kontrolrum og tilkøbe ydelser til administration, personalestyring m.m. Kommunerne fortalte, at de allerede havde disse ydelser, men ingen lyttede. De skulle købe de kontrolrum, som skrædderne var ved at sy, men som ingen kunne se. SE, DER ER INgEN koNtRolRum, INtEt oVERBlIk og INgEN foRBEDREt kooRDINAtIoN tIl gAVN foR BoRgERNE TABu En særlig styregruppe for kommunikationsarkitekturen i SINE havde den daværende vicerigspolitichef som formand. Gruppen skulle udarbejde en model for anvendelsen af SINE, og også her gjorde FKB opmærksom på, at alarmcentralerne burde inddrages, men intet skete. Emnet var tilsyneladende tabu. Det var lige så usynligt som kontrolrummene. Nu overtog Rigspolitiet ansvaret, og lige pludselig anbefalede politiets SINE-sekretariat, at kommunerne sluttede sig sammen om fælles kontrolrum. Men stadigvæk kunne ingen se hverken store eller små kontrolrum. Både kontrolrum og en plads til alarmcentralerne forblev usynlige, så den daværende formand for FKB skrev i juni 2009 et åbent brev til Rigspolitiet. Endnu en gang ønskede han så inderligt, at de fælles kontrolrum skulle placeres på alarmcentralerne for at skabe overblik, kommunikation og koordination. Måske var brevet også usynligt, for FKB har endnu ikke fået svar. HVoR lANgT ER Vi Så NåET i EVENTyRET? Ingen kan se de kontrolrum, som Økonomistyrelsen har befalet alle beredskaber at anvende, så SINE-sekretariatet har åbnet døren for fremmede skræddere: Regionerne med ansvar for ambulancer får syet deres egne kontrolrum, politiet har længe haft private systuer, og brandvæsnerne udenfor Storkøbenhavn bestiller autonomt egne eller fælles kontrolrum hos forskellige designere. Flaskehalsen til alle kontrolrum udenfor det storkøbenhavnske område er politiets alarmcentra- ler, hvorfra der kun er envejskommunikation. Det lange eventyr minder mere og mere om Kongens nye Klæder: Se, der er ingen kontrolrum, intet overblik og ingen forbedret koordination til gavn for borgerne. Mon politikerne når at se lyset og alarmcentralerne, inden eventyret en dag slutter? Af Jesper Djurhuus Formand for FKB BRANDVÆSEN 3 ledeR


FKB fkB kredsmøder FKBs kredse har for resten af 2010 planlagt følgende kredsarrangementer: KREDS 1 – NoRDjyllAND Torsdag den 6. maj: Kredsmøde 9.-11. juni: Tur til InterSchutz Torsdag den 23. september: Kredsmøde Torsdag den 18. november: Generalforsamling og Kredsmøde KREDS 2 – MiDTjyllAND Torsdag den 25. november: Kredsmøde i Ikast KREDS 3 – SyDDANMARK Torsdag den 20. maj: Kredsmøde i Vejen Torsdag den 18. november: Kredsmøde i Middelfart KREDS 4 – SjÆllAND 3. juni kl. 10-14: Kredsmøde 22. september kl. 10-14: Kredsmøde 24. november kl. 10-14: Kredsmøde FKBs kredse følger regionernes grænser i danmark. dertil kommer to kredse for de nordlige dele af riget. 4 BRANDVÆSEN Valgt i kredsene FKBs fem kredse i Danmark har i efteråret valgt/genvalgt repræsentanter til kredsarbejdet. Her følger en liste over alle valgte, inklusiv repræsentanterne på Færøerne og Grønland Kreds 1 Nordjylland KREDSlEDElSE Kredsformand: Søren Funder Larsen, Thisted Næstformand: Jørgen Hansen, Vesthimmerland Suppleant: Johannes Iversen, Mariagerfjord Bestyrelsestilknyttet: Jørgen Pedersen, Aalborg FAgoMRåDEANSVARligE Personale og uddannelse: Johannes Iversen, Mariagerfjord Materiel, logistik og aftaler: Lars Brøndal, Thisted Operative forhold: Knud Børge Møller, Hjørring Forebyggelse: Per Nielsen, Hjørring Kreds 2 Midtjylland KREDSlEDElSE Kredsformand: Anders Enggaard, Skanderborg Næstformand: Birgitte Buskov, Struer Suppleant: Peter Allentoft, Randers Bestyrelsestilknyttet: Niels Christensen, Ikast FAgoMRåDEANSVARligE Personale og uddannelse: Leif Bang, Djursland Materiel, logistik og aftaler: Jesper Hesselberg, Viborg Operative forhold: Steen Eilenberg, Favrskov Forebyggelse: Christian Poulsen, Århus KREDSENS FAgTEAM FoREByggElSE Michael Jacobsen, Herning Lars Bønding, Horsens Morten Corneliusen, Silkeborg Kreds 3 Syddanmark KREDSlEDElSE Kredsformand: Niels Hejslet, Esbjerg Næstformand: Knud-Otto Westergaard, Svendborg Suppleant: Jacob Christensen, Tønder Bestyrelsestilknyttet: Ole Borck, Vejle FAgoMRåDEANSVARligE Personale og uddannelse: Claus Olesen, Odense Materiel, logistik og aftaler: Jan-Erik Rasmussen, Sønderborg Operative forhold: Søren Ipsen, Kolding Forebyggelse: Erik Skallerup, Vejle Kreds 4 Sjælland KREDSlEDElSE Kredsformand: Carsten Iversen, Roskilde Næstformand: Jan Funk Nielsen, Greve Kasserer: Eskil Leerbeck, Roskilde, Bestyrelsestilknyttet: Sven Urban Hansen FAgoMRåDEANSVARligE Personale og uddannelse: Ole Mebus Materiel, logistik og aftaler: Carsten Iversen Operative forhold: Jesper Lyster Nødbehandlerberedskab (undergruppe under Operative forhold): Jan Funk Nielsen Forebyggelse: Jan B. Kristiansen og Mikael Nørgaard Gam Beredskab/Krisestyring: Carsten Iversen Kreds 5 Hovedstaden KREDSlEDElSE Kredsformand: Kim Lintrup, Frederikssund Næstformand: Søren Brydholm, København Suppleant: Niels Mørup, Nordsjælland Bestyrelsestilknyttet: Ole Nedahl FAgoMRåDEANSVARligE Personale og uddannelse: Brian Eriksson, Frederiksberg Materiel, logistik og aftaler: Niels Ole Blirup, København Operative forhold: Klaus Lersen, Nordsjælland Forebyggelse: Henrik Jørgensen, Egedal Kreds 6 Færøerne KREDSlEDElSE Kredsformand: Sunleiv Højgaard, Skalafjord Næstformand: Kartni Jacobsen, Torshavn Kreds 7 Grønland KREDSlEDElSE Kredsformand: Knud Pedersen, Nuup Næstformand: Steen Boassen, Sisimiut


fornyelse i fkB Når FKB til august holder årsmøde i Brøndby, skal der på generalforsamlingen vælges mindst tre nye medlemmer til bestyrelsen. Jørgen Pedersen, Aalborg, og Ole Borch, Vejle, har siddet i bestyrelsen siden henholdsvis 2004 og 2001 og ønsker ikke genvalg. Der skal desuden vælges et nyt bestyrelsesmedlem i stedet for Peter Staunstrup, der i oktober 2009 trådte ud af bestyrelsen i forbindelse med sin fratræden som beredskabschef i Odense. Som noget nyt vil der på kredsmøder i den kommende måned blive lejlighed til at drøfte kandidater, inden emnet tages op på et kredsformandsmøde den 25.-26. maj. Parallelle udvalg I forbindelse med, at FKB har nedsat fire udvalg med reference til samme fagområder i kredsene, arbejder Beredskabsstyrelsen på at tilpasse sin struktur til de samme fagområder. Det vil lette samarbejdet fremover. DE FiRE oMRåDER ER: • Personale og uddannelse • Materiel, logistik og aftaler • Operative forhold • Forebyggelse Ikke flere ledige pladser Beredskabsstyrelsens Skole i Tinglev har i år 60 pladser på overgangsuddannelsen for indsatsledere, og alle pladser er besat. Første ledige pladser er således i 2011. Selve uddannelsen er kommet godt fra start og har generelt indfriet kursisternes forventninger. Brandmandsuddannelsen En revision af brandmandsuddannelsen er på trapperne. Grunduddannelsen bliver sandsynligvis udvidet til 74 timer og indeholder HAT (håndtering af tilskadekomne), mens funktionsuddannelsen nu bliver på 148 timer. Den nye uddannelse ventes at være klar fra 1. januar 2011. FKB NoTeR Danmarks dygti gste inden for skadebegrænsning… ...Verdens største inden for fugtt eknik 24 ti mers døgnvagt 70 11 00 44 Skadebegrænsning Brand Vand Miljø Indeklima Yderligere information på www.polygon.dk Polygon & Munters Rypevang 5, DK-3450 Allerød Tlf. +45 4814 0555 Fax +45 4814 0554 www.polygon.dk Email: munters@polygon.dk BRANDVÆSEN 5


FKB 3 loVENDE uNgE På uDVEkSlINg Kredsene skal komme med forslag til, hvem FKB sender en uge til sverige Af Erik Weinreich Tre unge, lovende beredskabsinspektører fra hvert af de nordiske lande mødes til oktober til en spændende uge i Sverige, hvor de skal udveksle erfaringer inden for brandslukning, forebyggende 6 BRANDVÆSEN arbejde, redning, uddannelse, dimensionering af beredskab, kommunikation og ledelse. De nordiske brandchefforeninger har besluttet på skift at være vært for en sådan udvekslingsuge, der første gang holdes i Sverige den 11.-15. oktober. FKB betaler alle de direkte omkostninger ved udvekslingen, og kredsene er nu blevet bedt om hver at komme med forslag til danske deltagere. Værtsskabet går på skift mellem de nordiske lande, således at Norge bliver vært i 2011, Danmark i 2012 og Finland i 2013. Programmet for ugen tilrettelægges af værtslandet. sToR iNTeResse FoR Ny UddaNNelse 125 år Over 90 har søgt ind på katastrofeuddannelsen på Metropol Den nye uddannelse i katastrofe- og risikomanagement, som udbydes af Professionshøjskolen Metropol, får sin debut til september, og 94 har indtil nu søgt ind på første hold. Heraf har 72 valgt denne uddannelse som deres første prioritet. Der er plads til 90 nye studerende hvert halve år. Den nye uddannelse sigter mod et nationalt såvel som et Beredskabscenter Aalborg fejrer JuBilæums reception torsdag den 29. april kl. 13-16 i thomas Boss Gade 6, 9000 Aalborg. I stedet for evt. påtænkte gaver anmoder vi venligst om at donere et evt. beløb til: Kræftramte børn i Danmark eller til jordskælvsofrene i Haiti ved at indsætte beløbet på: Reg. nr. 5949, konto nr. 0754 68 7126 Af Erik Weinreich internationalt arbejdsfelt. Det vil sige mod udfordringer, der både omfatter sammenstyrtede tage i denne vinters snemasser og fyrværkeriulykken i Seest samt jordskælv, vulkaner og oversvømmelser ude i verden. LINK www.phmetropol.dk


Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum? Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt – og sikrer ”oppetid” og arbejdsprocesser Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifi kke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig! Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning Ring til os på telefon 44 77 44 77 og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger. Answers for infrastructure.


NaVNe Ny beredskabschef fra den anden side af bordet Vagtskifte i Frederikshavn. Tommy Rise vil gerne tilbyde flere kurser fra brandskolen Tommy Rises hjerte banker for de røde brandbiler, ind- rømmer han blankt, og et ellers attraktivt job som regionsleder i et skadeservice- firma blev til et kun fem måneders bekendtskab, inden han den 1. marts afløste Karsten Thorn som beredskabschef i Frederikshavn. Forinden havde han en 28 år lang karriere hos Falck, heraf de sidste 15 år som stationsleder for det, der i dag er Frederikshavn Kommune. Han er derfor på hjemmebane i sit nye job og kender både kommunen og en stor del af brandfolkene. Mens den gamle Frederikshavn Kommune havde kommunalt brandvæsen, var Falck entreprenør i Sæby og Skagen kommuner, der ud over i hovedbyerne også havde brandstationer i Aalbæk og Østervrå. De kontrakter udløber i 2011. Tommy Rise vil derfor komme til at sidde på den modsatte side af bordet end hidtil, når kontrakterne skal genforhandles. lEDERuDDANNElSEN på plADS Tommy Rise er oprindelig udlært automekaniker og var derefter 8 BRANDVÆSEN befalingsmand i Forsvaret, indtil han i 1981 blev redder hos Falck. Af Erik Weinreich Fremtiden byder på spændende udfordringer i Frederikshavn, mener Tommy Rise. Østervrå Skagen Aalbæk Frederikshavn Sæby Gennem årene fik han en hel del lederuddannelse, herunder indsatslederuddannelse og diplomlederuddannelse, inden han sidste efterår som 53-årig fik lyst til at prøve noget nyt. Men med en bopæl ikke langt fra brandstationen i Frederikshavn kunne han ikke undgå et høre udrykningerne og lade sig rive med af udfordringerne i brand og redning. Opslaget som beredskabschef kom derfor meget belejligt, fortæller han. FoRVENTNiNgER Ud over at Tommy Rise kender området og føler sig hjemme i Frederikshavn, har han også nogle forventninger til, hvordan det lokale brandvæsen kan udvikles i de kommende år. De første udfordringer går på revisionen af den risiko- baserede dimensionering, hvor han ser nogle spændende muligheder for at lave anderledes udrykningsenheder i en kommune med mange små beredskabs-enheder. Dernæst kommer Nordjysk Brand- og Regningsskole ved Frederikshavn. Ud over kurser for Forsvaret holdes her sikkerhedskurser for søfarten og for private, og de sidste vil formentlig kunne udbygges, mener Tommy Rise.


BEREDSkAB og tEkNIk ER NÆRt foRBuNDNE Karsten Thorn, tidligere beredskabschef i Frederikshavn, efterlyser et formaliseret samarbejde med Kommunalteknisk Chefforening Af Erik Weinreich Mange beredskaber er organiseret under det tekniske område i kommunen, og det er lige så naturlig en placering, som at de ligger direkte under borgmesteren. Beredskabschefen refererer jo ikke nødvendigvis til borgmesteren i teknisk administrativ sammenhæng på samme måde som i beredskabsmæssig sammenhæng. Karsten Thorn var både teknisk chef og beredskabschef, og efter kommunesammenlægningen kom beredskabet til at fylde mere og mere i hans daglige arbejde. ikke mindst i forbindelse med den risikobaserede dimensionering. Ordene kommer fra Karsten Thorn, netop afgået beredskabschef i Frederikshavn og fra 1996 til 1999 formand for Kommunalteknisk Chefforening. Foreningen er en paraplyorganisation for andre interessegrupper indenfor det tekniske område såsom miljø-, vej-, landskabs- og naturområdet og en vigtig sparringspartner for KL. JEg hAR kuNNEt SÆttE SPØRgSmålStEgN VED ANDRE tINg END mINE kollEgER I BEREDSkABEt Og der kunne også være plads til FKB. I hvert fald ville det være fornuftigt, hvis man kunne finde et mere formaliseret samarbejde mellem Kommunalteknisk Chefforening og FKB, mener Karsten Thorn. uNg cHEF Som ung ingeniør blev han i 1970 ansat ved Skanderborg Kommune, hvor han var beskæftiget med løsning af miljømæssige problemer herunder afskæring af spildevand til Skanderborg søerne. I Thisted var han involveret i en række byggemodninger, inden han som 28-årig i 1973 blev distriktsvejingeniør i Nordjyllands Amt med ansvar for 350 km stats- og amtsveje samt for 100 medarbejdere. FoRDEl MED EN ANDEN TilgANg Ti år senere blev Karsten Thorn teknisk chef i Sæby Kommune, og da Civilforsvaret og brandvæsnet i 1993 ved lov blev sammenlagt til det kommunale beredskab, fik han også ansvaret for dette samt for det civile beredskab. Han stod for ledelse og økonomi og havde kontakten til beredskabskommissionen, mens Reval Gade, som hans nærmeste medarbejder, stod for brandslukningen og den brandtekniske byggesagsbehandling. Efter den seneste kommunesammenlægning fortsatte Karsten Thorn som vicedirektør i Teknisk Forvaltning og som beredskabschef, og blandt andet arbejdet med beredskabsplan og den risikobaserede dimensionering fik beredskabet til at fylde mere og mere. – Her har det måske ligefrem været en fordel, at jeg 50 15 25 50 25 15 ikke har nogen brandmæssig uddannelse, så jeg har kunnet sætte spørgsmålstegn ved andre ting end mine kolleger i beredskabet, siger han. FoDAFTRyK – En af de væsentligste opgave var at samordne beredskabet i de tre gamle kommuner, Sæby, Skagen og Frederikshavn, til ét beredskab, og jeg mener, vi fik sat et væsentligt fodaftryk med mange gode forbedringer, specielt i Skagen og Sæby. Her blev de gamle automobilsprøjter skiftet ud med tanksprøjter, så der i dag holder et intakt beredskab i de to byer, selv når stationerne har ydet hjælp til hjælpebrandstationerne i henholdsvis Ålbæk og Østervrå. Karsten Thorn fyldte 65 i begyndelsen af året og gik på pension ved udgangen af februar. Reception Chefen fylder 50 år. Firmaet har 25 års jubilæum. 15 år som selvstændig. I den anledning er alle kunder, forretningsforbindelser, kollegaer og venner af huset hjertelig velkommen til reception fredag den 7. maj 2010 fra kl. 12.00-16.00 på Restaurant Stausø, Klintingvej 204, Stausø, 6854 Henne. Vi byder på noget både til mave og gane i rigelige mængder. Af hensyn til maden bedes man tilmelde sig senest torsdag den 29. april på tlf. 76 54 00 00 eller mail: salg@danskuniform.dk Venlig hilsen Iver Sørensen BRANDVÆSEN 9 NaVNe


NaVNe Han har ledelseserfaring med i baglommen 10 BRANDVÆSEN Planlægning og logistik for 6.200 politifolk ved EU topmøder er blot en af Mogens Bjerregaards mange udfordringer fra 20 år i politiet. Nu gælder det stillingen som beredskabschef i Odense Odenses nye beredskabschef, Mogens Bjerregaard, møder med mange års erfaring inden for ledelse, planlægning og logistik. Han kender til indsatsledelse, men han er ikke brandmand, og det bliver han heller ikke. Det er der dygtigere folk til, lyder hans klare udmelding. BRANDfolk ER lIgE Så ENgAgEREDE folk Som PolItIfolk. DEt fAScINERER mIg mED ANSVARSfulDE folk, DER uDEN SkElEN tIl EgEN SItuAtIoN SÆttER lIV og fØRlIghED På SPIl Han er først og fremmest ansat på sine ledelsesmæssige forudsætninger, og så skal han nok få den beredskabsfaglige del bygget på, siger han. Sin erfaring har Mogens Bjerregaard bragt med sig fra ledelsesstil sine 20 år i politiet, hvor han så sent som i 2006 supplerede sine kompetencer med politiets overordnede lederuddannelse, der bl.a. omfatter strategi, politik, organisation, kommunikation og økonomi. I forvejen havde han uddannelse i personaleledelse og praktisk erfaring fra en periode i Rigspolitiets per- sonaleafdeling. ANSVAR FoR HøjRiSiKo Selv om det politimæssige har fyldt meget for Mogens Bjerregaard, har han haft en del med redningsberedskabet at gøre – både som menig politimand og som vagthavende på politistationen i St. Kongensgade i København. Desuden har han gennemgået politiets indsatslederuddannelse i Tinglev. Mogens Bjerregaard har tre nøgleord i sin måde at lede på: • Konstruktiv og kritisk dialog. Det skal være legitimt at sige sin mening, for det fremmer en ærlig snak. • Forandring båret af medansvar, der sikrer et medejerskab til forandringsprocesser. • Involvering. Alt, hvad vi kaster os ud i, skal forankres bredt. Af Erik Weinreich Sine evner inden for planlægning fik han for alvor prøvet af ved det danske EU-formandskab i 2002, hvor han var ansvarlig for al logistik for 1.500-6.200 politifolk ved mindst ti højrisikomøder. SÆRlig opgAVE i iRAK Næste store udfordring lå i Irak, hvor han fulgte med Kaj Vittrup, da denne skulle opbygge en politistyrke i Basra. – Her skulle jeg tage de danske politibriller af og tage afsæt i de vilkår, der gjaldt på stedet. Mens Kaj Vittrup hjalp politichefen på hovedsta- tionen, fik jeg ansvaret for de dybt korrupte politichefer på de små politistationer i udkanten af byen. – Herude var politifolkene dybt forarmede, bl.a. fordi al luksus pr. automatik søger ind til hovedstationen. – Blot det at fordele nye uniformer til de små sta- tioner var mogens Bjerregaard, 46 år, er også major af reserven og har et stort kendskab til hæren, der er blevet en vigtig spiller i katastrofeberedskabet. Kontrakten kolliderer ikke med stillingen som beredskabschef, understreger han, men den giver mulighed for at deltage i bl.a. HBU-øvelser (Hærens Basis Uddannelse), der er fælles for militæret, politiet og redningsberedskabet.


Prøvetid Mogens Bjerregaard blev konstitueret som beredskabschef i Odense ved Peter Staunstrups fratræden den 7. oktober. Han har således haft et halvt års ”prøvetid” inden udnævnelsen til beredskabschef den 26. marts. en udfordring. Vi havde understreget, at de ikke måtte ende på hovedstationen og blev glade for at se dem i brug hos de rigtige modtagere. Blot for senere at erfare, at politifolkene selv havde måttet købe uniformerne på det lokale marked! – Hvordan de var havnet på markedet, kan man så gætte sig til, fortæller Mogens Bjerregaard. BuD EFTER ERFARiNgEN Efter Irak blev han under en ferie i Thailand med sin familie pludselig involveret i eftervirkningerne af tsunamien. Han var blot tilfældigt i landet og var ikke direkte ramt, men ambassaden havde brug for hans kendskab til logistik. De sidste fem år har budt på store organisations- og personalemæssige opgaver hos Københavns Politi, Sønderborg Politikreds og i den Nationale Operative Stab (NOST) i Rigspolitiet, inden Mogens Bjerregaard først – mIt fokuS ER DEt lokAlE, og JEg SkAl fØRSt lIgE fokuSERE På DE lokAlE foRholD I oDENSE. DEREftER hAR JEg INtEt ImoD At BlIVE BRugt I fkB. DEt VIl JEg kuN SÆttE PRIS På … SIgER mogENS BJERREgAARD, DER Bl.A. hAR Et BREDt NEtVÆRk INDEN foR lEDElSEN I DANSk PolItI tog en afstikker til Banedanmark med ansvar for ledelsen af 220 medarbejdere og Nyt om navne sluttelig endte som kontorchef i Odense Kommune, hvor der ligeledes stod HR og personale- juridiske og -strategiske op- gaver på dagsordenen. Med alle disse kompetencer i bagagen var det nærliggende at konstituere ham som beredskabschef, da Odense Brandvæsen i efteråret pludselig stod uden ledelse. Og opgaven fængede: – Brandfolk er lige så engagerede folk som politifolk. Det fascinerer mig med ansvarsfulde folk, der uden skelen til egen situation sætter liv og førlighed på spil, siger han. BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: brand@0203.dk BRANDVÆSEN 11 NaVNe


jUBilæUm 12 BRANDVÆSEN Aalborg fejrer 125 år med nyt dykkerberedskab Jubilæum i et beredskab i fuld fart og med masser af aktiviteter Røgdykkerværksted, vaskeriservice og parkeringskontrol er blot nogle få af Beredskabscenter Aalborgs mange arbejdsopgaver, som bidrager positivt med økonomien i den store organisation. Men på listen står ikke ét ord om byggeprojektering, selv om beredskabet altid har gang i et eller andet. Sådan har det været de sidste 30 år fra dengang i 1980, hvor Aalborg Kommune indviede sin nye brandstation på Thomas Boss Gade, og frem Skræddersyede løsninger til Deres behov Brandkøretøjer fra Rosenbauer Rosenbauer og RK Brand & Teknik er repræsenteret på INTERSHUTZ i Leipzig, der afholdes fra d. 7-12 juni. Vi afholder i den forbindelse “Danskerdag” torsdag d. 10 juni, hvor vi præsenterer Rosenbauers produktprogram og nye innovationer for alle interesserede fra Danmark, Grønland & Færøerne. www.rosenbauer.com Kontakt RK Brand & Teknik for yderligere informationer og tilmelding Af Erik Weinreich til i år, hvor byens beredskab kan fejre 125 års jubilæum med endnu en udvidelse af samme brandstation. Og atter en smuk udvidelse af, hvad man selv i al ubeskedenhed kalder Danmark flotteste beredskabsstation. Det er så også den sidste udvidelse på stedet. Med 8.000 kvadratmeter under tag har personalet fået den nødvendige plads, men når der næste gang skal udvides, bliver det på en ny adresse. Og allerede nu begynder det rb_coop_anzeige_185x130_2010-03-25_v02_inc-ks.indd 1 25.03.2010 15:49:34


at knibe med plads til alle køretøjer. juBilÆuMSNyHED Jovist, Beredskabscenter Aalborg fejrer jubilæum med gang i alle hjul, og på jubilæumsdagen den 1. maj tages hul på endnu en aktivitet, nemlig et dykkerberedskab, som skal være stationeret ved hovedstationen og kunne opererer ved redning i det meget vand, kommunen er omgivet af. I øvrigt et beredskab, der er etableret denne danskbyggede Triangel brandbil fra 1932 er fortsat køreklar – men dog ikke længere i aktiv tjeneste. i samarbejde med Falck, som også driver et par af kommunens mindre brandstationer. Beredskabscenter Aalborg har i dag 127 fuldtidsansatte Jubilæum 29. april fejrer Beredskabscenter Aalborg 125 års jubilæum med reception for kolleger og forretningsforbindelser, og den 1. maj er der optog gennem byen og åbent hus for kommunens borgere. Et jubilæumshæfte, der især beskæftiger sig med udviklingen de sidste 25 år, kan rekvireres på beredskabscentret fra jubi- læumsdagen. Beredskabscenter aalborg er netop blevet færdig med den sidste udvidelse på denne adresse. Næste udvidelse må ske et andet sted. brandmænd og andre medarbejdere, 94 deltidsbrandmænd, samt 76 frivillige i det supplerende beredskab, heraf er godt 30 mand ansat på Beredskabsstationerne i Mou og Hals. Rent faktisk er det flere, end da brandvæsenet og Civilforsvaret blev sammenlagt i 1994, hvor der var udsigt til store rationaliseringer på mandskabssiden. SERVicEopgAVER Sammenlægningen forpligtigede det nye, enstrengede beredskab at udvikle virksomheden uden at forkaste gode traditioner og alt i den gamle kultur, skriver beredskabschef Jørgen Pedersen i jubilæumsskriftet. Samtidig forsøgte man at bevare så mange arbejdspladser som muligt. Byrådet vedtog således, at beredskabet skulle løse andre serviceopgaver, og det har det til fulde levet op til lige siden. Kun 32 mio. kr. ud af et samlet budget på 112 mio. kr. vedrører det egentlige beredskab. Resten er sideopgaver, hvis overskud går til at sikre kommunen et billigt beredskab. Samtidig er der sket en kæmpe fornyelse i forhold til standarden i 1994. Brandvæsnets 12 køretøjer var dengang i gennemsnit 19 år, mens Civilforsvarets var endnu ældre. VigTigE SpøRgSMål FRA poliTiKERNE I hele udviklingen har politikerne i Beredskabskommissionen været vigtige medspillere. Netop fordi de ikke har nogen egentlig beredskabsfaglig indsigt, stiller de ifølge jubilæumsskriftet relevante spørgsmål som: Hvad gør vi for at oplyse om brugen af hjertestartere? og: Hvordan er beredskabet for ældre mennesker, der ryger i sengen i deres plejeboliger? Rent overordnet har beredskabet i Aalborg i dag en målsætning om at flytte fokus fra at afhjælpe til at forebygge, at ildebrand og andre ulykker sker. BRANDVÆSEN 13 jUBilæUm


Hvad nu, hvis virksomheden lukker? De ultimative konsekvenser af brand i en virksomhed er, at den lukker eller flytter fra byen, og at arbejdspladser går tabt. Det bør tænkes ind i den risikobaserede dimensionering Af Erik Weinreich Da Danish Crown slagteriet i Skive brændte i juli 2007, var katastrofen ultimativ: Slagteriet blev ikke genopbygget, og byen mistede flere hundrede arbejdspladser. Ikke mindst for kommuner i ”udkantsdanmark” lurer risikoen for, at store arbejdspladser vil forsvinde efter en storbrand. Fordelene ved at genopføre en fabrik et mere praktisk sted, end hvor de nu tilfældigt er grundlagt for mange år siden, er åbenlyse. 14 BRANDVÆSEN foRDElENE VED At gENoPfØRE EN fABRIk Et mERE PRAktISk StED, END hVoR DE Nu tIlfÆlDIgt ER gRuNDlAgt foR mANgE åR SIDEN, ER åBENlySE store skader – store udfordringer ... www.storskade.dk en storbrand kan ikke alene være ødelæggende for en virksomhed. den kan være ødelæggede for et helt lokalsamfund, hvis virksomhede efterfølgende lukker eller flytter til et mere ”praktisk” sted. Foto: leardini Nielsen. Det er en risiko, der bør indtænkes i det kommunale serviceniveau, når de kommunale beredskabsplaner skal revideres, mener beredskabschef Birgitte Buskov i Struer og henviser til en lokal vinduesfabrik med omkring 100 ansatte. Scenarierne i den risikobaserede dimensionering har hidtil kun drejet sig om at begrænse de umiddelbare skader under og lige efter en brand eller ulykke. Der tages beslutninger om responstid og indsatsens omfang i forhold til picklisten. Alt sammen ud fra at redde så meget som muligt, først og fremmest mennesker, dyr og fysiske værdier, men de immaterielle værdier som antallet af arbejdspladser i byen fremgår ikke direkte. De indirekte følger for lokalsamfundet, når en virksomhed brænder, burde være en naturlig del af scenarierne og dermed af det grundlag, som politikerne træffer deres beslutninger på. Det gælder både i forhold til indsatsen og i forhold til den forebyggende indsats, siger Birgitte Buskov. dØgnVagt


BRANDPuNktER på foreningen af kommunale Beredskabschefers årsmøde 25.-26.-27. august 2010 i Brøndby Brandpunkter kan reserveres fra den 26. april BRANDVÆSEN 15 FKB åRsmøde 2010


FKB åRsmøde 2010 foreningen af kommunale Beredskabschefer byder interesserede firmaer velkommen på 16 BRANDVÆSEN BRANDPuNktERNE Brandpunkterne er til disposition fra den. 24. august kl. 12.00 til den 27. august kl. 16.00 P L A T F O R M 79 Brandpunkterne åbner officielt onsdag den 25. august kl. 13.30 for mødedeltagere. Mødedeltagerne vil i pauserne besøge brandpunkterne som en del af programmet Nærmere oplysninger vedrørende brandpunkterne fås ved henvendelse til: Beredskab Brøndby, Jan Uldahl Riis, tlf. 43 28 24 30, jul@brondby.dk Tildeling af Brandpunkterne sker i den rækkefølge, reservationerne indkommer Brandpunkter kan reserveres fra den 26. april 2010 kl. 08.00 årsmøderrangør: Sven Urban Hansen, Kongebrovej 7, 4180 Sorø, tlf. 57 83 03 80 9 8 10 11 12 13 14 15 16 17 58 57 46 45 44 78 31 29 26 23 19 77 76 7 6 Årsmødelokaler NØDUDGANG NØDUDGANG 56 43 41 39 55 49 42 40 38 52 54 . 48 28 25 22 53 51 47 20 36 37 50 35 34 33 NØDUD NØDUD 5 4 3 2 1 75 74 73 72 71 70 INDGANG BRANDPuNktERNE Der må forefindes køretøjer under 3.500 kg fra stand 17 til 21. Ét tern udgør 1 m x 1 m Platform INDGANG INDGANG FOYÉ Res. 91 TOILETTER TOILETTER Res. 92 TOILETTER TOILETTER HOVEDINDGANG FKB INFORMATION 32 30 INDGANG 27 24 21 18 NØDUDGANG PORT H: 3.60 m B: 4.00 m


PRISER På BRANDPuNktERNE indendørs brandpunkter: Lejepris kr. 750,- pr. m 2 Udendørs brandpunkter nr. 101-102 forbeholdt køretøjer: Lejepris kr. 15.000,- Udendørs brandpunkter nr. 103-118: Lejepris kr. 12.500 Reservation af BRANDPuNkt ved foreningen af kommunale Beredskabschefers årsmøde i Brøndby den 25.-27. august 2010 Reservation kan ske fra den 26. april 2010 kl. 08.00 Undertegnede firma Adresse Telefon Fax E-mail Kontaktperson Ønsker herved at reservere BRANDPUNKT nr. Alternativ nr. uDENDØRS BRANDPuNktER foreningen af kommunale Beredskabschefer Reservationen sendes til fax nr.: 43 28 24 50 eller mail til: jul@brondby.dk BRANDVÆSEN 17 FKB åRsmøde 2010


dilemmeøvelser, krisestyringsøvelser, procedureøvelser og fuldskala øvelser. Her øvelsesbyen i Tinglev, men geografisk kan man byde ind på øvelser i hele landet – samt i internationale øvelser uden for landets grænser. Hvordan går det med øvelsesplanlægningen? Det centrale øvelsesforum arbejder for bedre koordinering og videndeling blandt beredskabets aktører. På forummets hjemmeside stilles forskellige værktøjer til rådighed for øvelsesplanlæggere. Der er også mulighed for at få direkte bistand i øvelsesplanlægnigen Af Pernille Skovgaard Pedersen og Ulrik Keller, Beredskabsstyrelsen, Øvelsessekretariatet Er det blevet for kedeligt at øve alene? Så kig på øvelseskalenderen, hvor man kan lægge egne øvelser ind i kalenderen og også få et overblik over hvilke øvelser, der bliver holdt i ens nærområde. Man kan også søge på øvelsestyper, scenarier eller lokale beredskabsstabe og lade sig inspirere af andres øvelser. Og mangler man lige drejebogen til en øvelse i kalenderen, 18 BRANDVÆSEN så er der også kontaktoplysninger på øvelsesledelsen. Om planer Plans are of little importance, but planning is essential. CITAT: WINSTON CHURCHILL HVoRDAN MED plANlÆgNiNgEN? Vi ved alle, at en god øvelse kræver omhyggelig planlægning. Det at planlægge en øvelse kan let være mere givtig end at deltage i selve øvelsen. Der hersker derfor heller ingen tvivl om, at øvelsesplanlæggerne opnår ny viden på eget område, og de lærer i særdeleshed også om, hvordan andre myndigheder og sektorer arbejder. Samtidig får øvelsesplanlæggerne etableret et vigtigt netværk blandt mange samarbejdspartnere, og netop samarbejdet i beredskabet er et vigtigt element i det robuste samfund. Derfor er det vigtigt at prioritere samarbejdsøvelser til trods for, at øvelserne kan være ressourcekrævende. Det er også muligt at få direkte bistand fra øvelsessekretariatet, som udfører


øvelsesforummets konkrete projekter. Øvelsessekretariatet deltager gerne i planlægningsmøder og øvelser. Man kan desuden hente gode råd til evalueringer af øvelsesaktiviteter. VEjlEDNiNg på VEj Af samme årsag er Det centrale øvelsesforum ved at udarbejde en vejledning i at planlægge øvelser. Vejledningen består af et grundmodul, samt af moduler for hver øvelsestype. Grundmodulet ventes at være færdigt inden for de nærmeste måneder. Vejledningen tager læseren i gennem de overvejelser og beslutninger, det kræver for at planlægge en god øvelse. Vejledningen vil også være krydret med eksempler og skabeloner, så man slipper for selv at lave skabelonerne til drejebogen, øvelsesdirektivet eller øvelsesbestemmelserne. Som supplement til øvelsesvejledningen er øvelsessekretariatet i gang med at udvikle et kursus for øvelsesplanlæggere, hvor der undervises i alle øvelsens aspekter. Øvelsessekretariatet forventer i løbet af efteråret at gennemføre et pilotkursus, hvorefter kurset vil blive udbudt af Beredskabsstyrelsen. HjÆlp Til øVElSER Flere kommuner har efterlyst støtte til at styrke deres beredskabsfaglige øvelsesaktiviteter - dels i forhold til kommunens krisestyringsstab, og dels i forhold til de enkelte forvaltninger. Som opfølgning har Beredskabsstyrelsen i samarbejde med flere kommuner lavet et koncept for kommunale dilemmaøvelser, hvor konsulenter fra styrelsen kan understøtte kommuner Det centrale øvelsesforum er et samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen, Rigspolitiet, Sundhedsstyrelsen og Forsvarskommandoen. Det er dannet som opfølgning på regeringens terrorhandlingsplan fra 2005. Forummets opgave er at sikre koordinering af øvelsesaktiviteter og at udvikle værktøjer, der kan støtte myndigheder og organisationer i deres planlægning. Forummet skal også indsamle og formidle erfaringer fra øvelser og dermed medvirke til en bedre videndeling. Øvelsessekretariatet er forankret i Beredskabsstyrelsen. med planlægning, gennemførelse og den efterfølgende evaluering. Dilemmaøvelserne tager afsæt i større, længerevarende og komplekse hændelser, der har alvorlige konsekvenser for kommunens evne til at videreføre sine aktiviteter. Desuden kan hændelserne med fordel have en sådan karakter, at kommunen vil være nødsaget til at inddrage andre myndigheder og organisationer. Vi KAN uNDgå AT gENTAgE FEjl Vi lærer af at fejle, og hvorfor ikke dele sin læring med resten af beredskabet? Der er jo ingen grund til, at andre skal begå samme fejl en gang til. Samtidig kan man lære af andres fejl. Ud fra dette synspunkt er der etableret en litteraturdatabase, hvor man kan dele sine evalueringsrapporter på kryds og tværs af beredskabet. Det hele er overskueligt med kategorier som øvelsesvejledninger,evalueringsrapporter, skabeloner og checklister, scenarier osv., som man kan søge på. Man kan her udover finde en række skandinaviske og engelsksprogede øvelsesvejledninger og evalueringsrapporter. Alle er i øvrigt velkomne til at indsende relevant materiale som evalueringsrapporter fra den sidste øvelse eller en skabelon, der har vist sig at være et rigtig godt værktøj i øvelsesplanlægningen. Erfaringsudveksling er essentielt, hvis vi skal udvikle vores øvelsesaktiviteter. uDViD NETVÆRKET Det centrale øvelsesforum er vært ved et årligt øvelsesseminar. I 2009 deltog over 130 beredskabsaktører i seminaret, der dels skal medvirke til videndeling og erfaringsudveksling, og dels have fokus på at styrke og udvide netværket blandt en lang række offentlige myndig- heder og private organisationer. I år holdes seminaret den 6. maj på Dalum landbrugsskole på Fyn. - EN DEL AF LS NORDIC APS FOLDAGERVEJ 12A 4623 LILLE SKENSVED TLF: 56 16 19 20 FAX: 56 16 19 29 WEB: WWW.AUTOTEC.DK Årets øvelsesseminar fra Det centrale øvelsesforum holdes den 6. maj på Dalum Landbrugsskole, hvor der vil være fokus på kommunal øvelsesvirksomhed. Emnerne bliver bl.a. øvelsesmetodik og nye øvelsesværktøjer. DIN SIKKERHED I TRAFIKKEN AUTOTEC BEREDSKAB BEREDSKAB fokus på kommunale øvelser LINK www.øvelsesforum.dk ALARM 112 AUTOTEC BEREDSKAB BEREDSKAB INDSATSLEDER ALT INDEN FOR ADVARSEL, MARKERING & UDRYKNING VI KAN LEVERE ALT INDEN FOR LYD & LYS TIL DIT KØRETØJ. RING OG HØR NÆRMERE OM HVAD VI KAN TILBYDE LIGE PRÆCIS DIG OG HVILKEN LØSNING DER PASSER DIG BEDST. SE SE MERE PÅ PÅ VOR HJEMMESIDE OM HVILKE PRODUKTER VI HAR ELLER KONTAKT OS. BRANDVÆSEN 19


store øvelser som terrorøvelsen på færgen Hamlet i Helsingør Havn træner både samarbejde og kommunikation mellem forskellige dele af beredskabet. på en ny hjemmeside kan beredskaber se kommende øvelser og tilbyde at deltage. Foto: Nordsjællands Brandvæsen og politi. – kNIPPElgoD IDÉ mED ØVElSESkAlENDER Terrorøvelsen i Helsingør er blot en af mange øvelser, der kan give inspiration, siger Niels Mørup fra Nordsjællands Brandvæsen Af Erik Weinreich To bomber havde spredt død og ødelæggelse på færgen Hamlet i færgelejet i Helsingør. Døde og sårede passagerer lå spredt på vogndækket og inde i restauranten, og en terrorist, der havde taget 20 BRANDVÆSEN flere gidsler, truede med at sprænge endnu flere bomber. Det var natten til den 27. maj 2009, og en stor fuldskalaøvelse var i fuld gang. Det overordnede formål var at øve samarbejde mellem www.bygningskontrol.dk DØGNVAGT 7228 2819 Nordsjællands Politi og eksterne samarbejdspartnere som Region Hovedstaden, Totalforsvaret, kommunernes beredskab, Beredskabsstyrelsen, Falck, Movia og Scanlines. Det centrale øvelsesforum var medspiller i den omfattende planlægning, der involverede mange deltagere, herunder 100 figuranter fra Forsvaret. Alene fra Nordsjællands Brandvæsen deltog 50 mand i selve øvelsen, og forinden havde brandvæsnets operative afdelingsstab brugt 100 timer til planlægning ud over de mindst 20 timer, som beredskabschef Niels Mørup selv havde lagt i arbejdet. iNSpiRATioN Planlægning af øvelser er det halve arbejde, og netop her kan man hente inspiration fra kolleger, eller man kan direkte lægge billet ind på at deltage i naboens øvelser. Det er ganske enkelt en knippelgod idé med en øvelseskalender, hvor man kan lægge sine øvelser ind eller byde ind og deltage i andres øvelser, mener Niels Mørup. – Jeg kan rigtig godt lide tanken om, at man kan se, om der er plads til et par slukningstog mere i naboens øvelse. Derudover kan man gå ind på hjemmesiden og se, om der er andre, som har haft en øvelse eller påtænker at udarbejde en øvelse med de samme problemstillinger og mål, som man selv vil træne. – Det hele er en hjælp til selvhjælp – også særligt når det gælder kompetenceudvikling af det samlede beredskab og det at uddrage læringspunkter af den efterfølgende evalueringer, understreger Niels Mørup.


tIlSyN og RåDgIVNINg BlIVER mERE målREttEt Beredskabsstyrelsen har en plan for tilsyn og rådgivning i 2010. planen skal styrke dialogen med kommunerne og give bedre overblik over aktiviteterne Af Ann Patricia Conrad, specialkonsulent i Beredskabsstyrelsen Beredskabsstyrelsens har på sin hjemmeside lagt en plan for styrelsens tilsyn og rådgivning i forhold til kommunerne. Planen beskriver de væsentligste aktiviteter, som styrelsen har fokus på i år. – Vi vil gerne sikre det gode samarbejde og en åben dialog mellem styrelsen og kommunerne. Det gør vi blandt andet ved at informere kommunerne om de aktiviteter, som retter sig mod dem, siger chefen for Direktionssekretariatet, Henrik Høigaard. piloTpRojEKT En af opgaverne i 2010 er et pilotprojekt, der har til formål at udvikle og afprøve metoder for, hvordan styrelsen bedst kan hjælpe kommunerne med beredskabsplanlægningen. Bornholms Regionskommune samt Rudersdal, Aalborg, Tønder og Egedal Kommune har sagt ja tak til at være med i projektet, hvor de skal udarbejde forslag til en beredskabspolitik og et beredskabsprogram. 30 BESøg Ud over pilotprojektet vil Beredskabsstyrelsen blandt andet følge op på reglerne om brandsyn og holde et øvelsesseminar for beredskabsaktører på lokalt og centralt niveau. I løbet af 2010 forventer styrelsen desuden at besøge ca. 30 kommunale redningsberedskaber som led i tilsynet med det afhjælpende beredskab. Ved disse besøg bliver temaerne blandt andet deltidsansatte brandfolk, bådberedskaber, ODIN og blinde alarmer. – Vi besøger kommunerne både for at foretage tilsyn og for at indsamle gode erfaringer, som vi kan være med til at bringe videre til andre kommuner. Samtidig får Beredskabsstyrelsen også en fornemmelse for, om der er områder, hvor vi skal give mere eller bedre rådgivning, fortæller Henrik Høigaard. MålRETTET RåDgiVNiNg Generelt vil Beredskabsstyrelsen fremover målrette sin rådgivning gennem øget inddragelse af styrelsens faglige specialister. Det gælder om i højere grad at bruge styrelsens faglige kompetencer inden for forebyggelse, uddannelse, beredskabsplanlægning, risikobaseret dimensionering, statistik osv. Kommunal indgang Beredskabsstyrelsen har møbleret om på sin hjemmeside, så den nu har fået et særligt afsnit for kommuner: www.brs.dk Klik derefter på fanebladet “For kommmuner” i den blå bjælke. Som en konsekvens heraf er distriktsbrandinspektørordningen ved at blive udfaset. oVERSKuElig SøgNiNg Beredskabsstyrelsen har også fokus på aktiviteter, der skal gøre det lettere for kommunerne at få den relevante information og rådgivning. En nyhed på styrelsens hjemmeside er en særlig menu – ”for kommuner”, der skal samle relevant information til kommunerne. iNTERNT FoRuM Internt har Beredskabsstyrelsen etableret et forum for koordinering af styrelsens aktiviteter på tilsyns- og rådgivningsområdet. Det skal sikre og videreudvikle et godt og relevant service- niveau over for de kommunale beredskaber på tilsyns- og rådgivningsområdet. En af forummets opgaver er at udarbejde den årlige plan for styrelsens tilsyns- og rådgivningsaktiviteter i forhold til kommunerne. – I vores arbejde med planerne vil vi inddrage kommunerne. På den måde kan vi bedst afstemme planlægningen til kommunernes behov, siger Henrik Høigaard. LINK www.brs.dk Faneblad: For kommuner BRANDVÆSEN 21


Kunststykket at spare Greve reducerer deltidsstyrken, optimerer udnyttelsen af døgnmandskabet og bevarer den øjeblikkelige udrykning Af Erik Weinreich Når kommunerne skal spare, må det helst ikke kunne mærkes på serviceniveauet. Det kunststykke har Greve Brandvæsen klaret ved at skære ned på antallet af deltids-ansatte brandfolk, fastholde den øjeblikke 22 BRANDVÆSEN udrykning med holdleder plus tre faste reddere, for- længe kontraktperioden ASSIStANcEoPgAVERNE SkAl VÆRE foRENElIgE mED, At BRANDuDRykNINgEN IkkE komPRomIttERES og kAN fx omfAttE StARthJÆlP, hJulSkIft og mINDRE BygNINgSASSIStANcER INDENfoR kommuNEgRÆNSEN med Falck og dermed afskrivningsperioden med fire år, samt ved at udskifte et kombinationskøretøj med en miljøtrailer. ADRESSEN AFgøR SAMMENSÆTNiNgEN Det sidste år har Greve Brandvæsen rykket ud med en ny sammensætning af køretøjer og mandskab, der i langt højere grad end tidligere er skræddersyet til den pågældende adresse i kommunen. Det har betydet en halvering i antallet af hændelser, der har udløst tilkald af deltidsfolk. Et fald fra 115 indsatser i 2008 til 65 hændelser i 2009. Udrykningssammensætningen indebærer, at ca. 76 % af alle hændelser kan løses med ”sprøjten alene”. Der er oprettet en særlig daggruppe på to deltidsfolk, der er mekanikere på Falcks områdeværksted på stationen, og som kan bemande andet udrykningskøretøj, når udrykningstypen VI GØR RØGDYKKERENS ARBEJDE LETTERE OG SIKRERE SpiroCom er et nyt kompakt og pålideligt kommunikationssystem, der hjælper hjælper røgdykkeren til at kunne kommunikere lettere på tre måder: • Kommunikation Komm indbyrdes med kollegaerne, der er i indsats, sker ved ganske enkelt at tale i røgdykkermasken. • Holdlederen Holdleder og indsatslederen nås ved ét tryk på en knap, der aktiverer skadesstedsradioen. Alle røgdykkerholdene kan kommunikere ud af bygningen, bare én røgdykker har en skads- stedsradio med. • Forulykkede personer inde i branden hører og forstår lettere røgdykkerne ved, at stemmen bliver forstærket af en ekstern højtaler på åndedrætsmasken. Vil du gerne høre mere? Kontakt Lotek for en uforpligtende demonstration på 70 13 52 00. Lotek A/S, Bohrsvej 7, DK-8600 Silkeborg, Tel. +45 70 13 52 00, Fax +45 86 80 32 39, www.lotek.dk, info@lotek.dk diktere afgang af normaludrykning. Sprøjten suppeleret med vandtankvogn eller stige udgør ca. 15 % af alle udrykninger. Derved er problematikken med tilkald af deltidsfolk i dagtimerne stort set løst. 660.000 KR. På den baggrund tør beredskabschef Jan Funk Nielsen godt gå med til at skære antallet af frivillige ned fra 27 til 18 mand, der stadig er nok brandfolk til at bemande alle tilbageværende udrykningskøretøjer. Yderligere opnås en mindre besparelse ved at lade døgnholdet foretage eftersyn af brandhaner i hele kommunen samt kører til assistanceopgaver i automobilsprøjten. Assistance- opgaverne skal være forenelige med, at brandudrykningen ikke kompromitteres og kan fx omfatte starthjælp, hjulskift og mindre bygningsassistancer indenfor kommunegrænsen. I tilfælde af brand rykkes ud direkte fra stedet, hvor der udføres assistanceopgaver. Alt i alt bliver det til besparelser på 660.000 kr. om året. Ved de helt store hændelser kan der fremover lidt oftere end tidligere blive behov for at tilkalde hjælp hos naboerne. Den øgede nabohjælp gælder kun meget store hændelser og skønnes at blive 2-3 gange på årsbasis. uÆNDRET SERVicENiVEAu I hele puslespillet har det været grundlæggende for Jan Funk Nielsen, at døgnberedskabet på brandstationen med øjeblikkelig afgang med holdleder plus tre brandmænd bliver bevaret. Responstiden til by og strand vil fortsat være 10 minutter og til landområder 15 minutter. Derved fastholdes serviceniveauet over for borgerne.


Ungdomsbrandkorps bør være for alle Det nytter ikke at isolere udsatte børn og unge. De velfungerende unge skal med Af Erik Weinreich Ungdomsbrandkorps skal ikke kun være et værktøj til at forebygge, at børn og unge bliver involveret i kriminalitet. Hvis et sådant projekt på forhånd alene retter sig mod en udvalgt gruppe af udsatte børn og unge, vil det på en uheldig måde kunne marginalisere disse yderligere. Resultatet vil i værste fald blive det stik modsatte af hensigten. Forudsætningen ved at benytte ungdomsbrandkorps i SSP-arbejdet vil være, at det er et generelt tilbud, som også henvender sig til velfungerende og ressourcestærke unge. Sådan lyder konklusionen i en analyse, som Lotek A/S har fået lavet hos Bonnén & Partners. Hvis ungdomsbrandkorps skal kunne give udsatte unge nogle gode rammer for at udnytte deres evner, skal der være tale om permanente tilbud, der også giver en relevant uddannelse. Her foreslår analysen, at man tager udgangspunkt i brandmandens grunduddannelse og funktionsuddannelse, som så samtidig kan give merit ved en senere “rigtig” brandmandsuddannelse. Analysen peger her på, at Beredskabsstyrelsen bør formulere de overordnede krav til uddannelsen og formidler statspenge til formålet, mens det kommunale beredskab tager sig af det praktiske. Det skal gerne ske på en måde, så ungdomsbrandkorpset bliver koblet direkte på beredskabet og ikke bliver afhængig af bestemte personer. Samtidig foreslår analysen, at kommunale ungdomsskoler og måske spejderkorps deltager i udbredelsen af kendskabet til brand og redning. Spejdere har i forvejen stor fokus på at lære børn og unge om førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Et sådant samarbejde kan også på instruktørplan være en fordel, hvis redningsberedskabet mangler ressourcer. Unge brandmænd fra greve gav opvisning foran Christiansborg ved 112-dagen i februar. BRANDVÆSEN 23


siNe Terminaler opdateres hver 4. måned Ny Motorola model har kraftigere sendestyrke og kan i nødsituationer selv tilkalde hjælp Af Erik Weinreich Udviklingen går hurtigt, og ca. hver 18. måned vil Motorola være klar med en ny SINE-terminal, og hver fjerde måned kommer en opdatering af softwaren i terminalen, som brugerne så kan vælge et abonnement på. Seneste SINE-godkendte terminal fra Motorola hedder MTP850 S. Den kom i efteråret med flere forbedringer i forhold til samme model uden ”S”. Forbedringer, der blandt andet skyldes direkte ønsker fra kunderne, fortæller salgschef Bjørn Rasmussen fra Motorola. Det gælder eksempelvis et mere robust tilbehørsstik og ikke mindst en større sendestyrke. Som den eneste terminal fra Motorola kan den – mod en mindre merpris – sende med 1,8 w mod de andres 1,0 w. Sendestyrken sikrer en større rækkevidde ved brug i DMO, dvs. ved brug som walkie-talkie uden om sendenettet. Det kan Ud fra, at mange redningsberedskaber hverken har købt eller bestilt nye SINEterminaler, præsenterer BRANDVÆSEN her en udbygget model fra hver af de tre store leverandører. Det vil sige modeller, der har væsentlige forbedringer i forhold til de første terminaler, som 24 BRANDVÆSEN være i P-kældre og andet nyt byggeri med meget jernbeton, som radiobølgerne har svært ved at trænge igennem, eller i bevoksede dalsænkninger, hvor der er meget saft i træerne. Processorkraften, der behandler data og billeder i terminalen, er blevet øget, og med en indbygget GPS er det nu muligt at se positioner på hver enkelt terminal fra et kontrolrum – som i den blev præsenteret for et par år siden sammen med SINE-projektets opstart. Beskrivelserne er baseret på forhandlernes egne oplysninger, og de viser et intenst udviklingsarbejde alle steder både rent teknisk og med hensyn til programmer. forbindelse godt kan være en pc i indsatslederbilen. TERMiNAlEN KAlDER HjÆlp Denne GPS-funktion er koblet sammen med en ny, indbygget sikkerhed i terminalen, der skal sikre hjælp til brugeren, hvis hun/han kommer i vanskeligheder: En såkaldt man-down funktion, der både kan sende besked til andre i talegruppen med nøjagtig position inden for få meter og udsende en hyletone. Man indstiller selv nødkaldet til at blive sendt, hvis terminalen ikke bevæger sig i et givet tidsrum, eller hvis den ”vælter”, så den hælder mere end den programmerede vinkel og dermed viser, at brugeren måske ligger ned og behøver hjælp. Funktionen kan også benyttes, hvis man leder efter en tabt terminal, men naturligvis skal man huske at slå nødkaldet fra, når man lægger terminalen fra sig. Det er ligeledes GPS-funktionen, der benyttes ved den indbyggede nødknap i 850 S. Med den kan man gøre sine kolleger opmærksom på en fare og meddele sin position, uden at der vises noget på terminalens skærm. Skærmen er i øvrigt en farveskærm, der kan vise billeder i høj opløsning. NyE SINE-tERmINAlER kAN mERE som ved alt andet elektronisk isenkram udvikles der hele tiden nye Tetra-radioer – også kaldet terminaler – med flere finesser Af Erik Weinreich den nye 850 s terminal har fået farveskærm med høj opløsning. Prismæssigt er der ikke den store forskel mellem SINE-certificerede terminaler, men det kan godt betale sig at undersøge markedet for den terminal, der opfylder behovet hos det enkelte beredskab.


siNe-radioen kan vise vej Java gør det let at udvikle nye funktioner til EADS-terminaler Af Erik Weinreich Med en særlig hvor-er-du funktion kan EADS’ THR9 SINE-terminal vise vej til den kollega, man taler med, og snart kommer også mulighed for med terminalen at finde den nærmeste brandhane. Alle SINE-godkendte terminaler fra EADS har indbygget Java, der er det mest almindelige programmeringssprog til computere. Det gør det let at udvikle forskellige ekstra funktioner, der opfylder krav og ønsker fra den enkelte bruger, fortæller Lars Nordstrand fra Zenitel. Funktionen hvor-er-du er allerede udviklet og ligger som standard i den førnævnte model. Med et enkelt tryk på en tast kan man nu se retningen og den præcise afstand i meter til den person, man taler med over SINE-nettet eller i DMO. Denne funktion kan fx benyttes ved eftersøgninger i store naturområder. Når eftersøgningsholdet har fundet den savnede person, vil redningsfolk hurtigt kunne pejle sig frem til stedet. Og ved store fx naturbrande kan en brandmand, der har brug for hjælp, blot trykke på knappen, hvorefter de andre i talegruppen kan aflæse, hvem der er nærmest. Samme system er i øvrigt grundlaget for terminalens alarmknap. NÆRMESTE BRANDHANE Lars Nordstrand nævner også muligheden for en applikation, der kan bruges, når Beredskabsstyrelsen skal indsamle data ved fugleinfluenza. Terminalen har en indbygget GPS-modtager, og når eftersøgningsfolk finder en død fugl, kan de nøjes med at registrere koordinaterne med et enkelt tast. Koordinaterne bliver så sendt videre til registrering via SINEnettet, eller de kan lagres i terminalen for senere at blive overført til en computer. Samme system kan benyttes til at lagre oplysninger om alle distriktetsbrandhaner.Koordinaterne vil let kunne lægges ind på alle brandvæsnetsterminaler, så alle altid vil kunne se både retning og afstand til den nærmeste brandhane. Den indbyggede Java sikrer, at man hele tiden kan udvikle nye programmer, der passer til ens behov, og disse programmer skal ikke SINEcertificeres, understreger Lars Nordstrand. Det er nok, at selve terminalen er certificeret i forhold til, hvordan Forum efterlyses den sender på SINE-nettet. Der er ingen krav til de funktioner i selve terminalen, som ikke belaster nettet. På vej er desuden muligheder for at se kortudsnit på det store display. TAlENDE TERMiNAl Som den eneste SINEgodkendte terminal kan Der mangler et forum, hvor brugere kan mødes med leverandører af SINE terminaler – og med SINE-sekretariatet og DBK på sidelinien. Her vil man kunne debattere særlige behov og nye muligheder, mener Lars Nordstrand, Zenitel. THR9 tale til brugeren. Når man med en drejeknap skal finde frem til en bestemt talegruppe, siger terminalen nummeret på den fundne talegruppe, så man ikke behøver at se på skærmen, og trykker man knappen ned, siger terminalen ”hjem”. Det hele vel at mærke på dansk. Desuden kan to tasteknapper på terminalen forudprogrammeres, så den ene fx henviser til hjemmegruppen og den anden til indsatslederen, hvis det er det, man ønsker. Endelig henviser Lars Nordstrand til, at terminalen kan udstyres med et ekstra kraftigt batteri, der kan holde i langt over et døgn, vel at mærke under brug. BRANDVÆSEN 25 siNe


siNe den store håndholdte Sepuras terminal skal kunne betjenes af store hænder med handsker på Af Erik Weinreich Man kan næsten tage Sepuras model STP8000 med i bad. Ganske vist er den ikke garanteret vandtæt, men da Farvandsvæsnet lavede en praktisk prøve og lod en dykker springe i vandet med en terminal i brystlommen, var der efterfølgende ingen knas på linjen. Heller ikke selv om lommen havde været fyldt med vand. Det fik Farvandsvæsnet til at vælge netop den model, og foreløbig har fire af landets regioner ligeledes valgt STP8000, mens Region Sjælland endnu ikke har taget stilling. Det er ganske enkelt den mest robuste SINE-terminal, der er skabt til beredskabets hårde miljø, mener salgschef Niels Josiasen fra Radiocom og henviser til, at den også har den højeste IP-værdi for at kunne tåle støv og vand, hvis man ikke lige medregner de noget dyrere Atex-godkendte terminaler. Det er ligeledes den terminal med både den bedste og den kraftigste lyd. Mange SINE-terminaler er små som mobiltelefoner og har små højtalere, men her er tale om en terminal med en kraftig 26 BRANDVÆSEN højtaler lige under tastaturet og med en størrelse, så den kan bruges af mennesker med store hænder og store handsker, fortæller Niels Josiasen. Tilsvarende har STP8000 som standard en sendeeffekt tERmINAlEN ER SÆRlIg fINtfØlENDE foR moDtAgElSE Af gPS-SIgNAlER SElV INDE fRA BygNINgER og ANDRE SVÆRt tIlgÆNgElIgE StEDER på 1,8 w, hvilket er næsten dobbelt så meget som de fleste andre SINE-godkendte terminaler. Sepura har bevidst ikke bygget en lille terminal. Så ville man ikke kunne have markedets største skærm. Oven i kommer så stor opløsning og farvedybde, samt mulighed for at vise al tekst i dobbelt størrelse eller i 4-dobbelt størrelse. Det øger læsbarheden både ude under indsats, og når terminalen sidder i holderen i bilen. BluETooTH For mange brugere er tilbehøret et vigtigt parameter, når der skal vælges terminal, og her kan hukommelsen udbygges med et Terminalen ikke er garanteret 100 % vandtæt, men det forhindrer ikke Radiocoms salgschef i at præsentere den som en anden guldfisk. standard hukommelseskort på op til 4 GB. Det betyder, at man kan benytte terminalen som opslagsværk og fx kan medbringe kort eller information om farlige kemikalier, og alle disse oplys- ninger kan hurtigt opdateres fra en computer med kortlæser. Alle Sepura-terminaler kan som standard benyttes som pagere, og som en overbygning kan STP8000 udbygges med programmer, så den kan modtage og sende tekstbeskeder, mens et andet tilvalg gælder bluetooth, så man kan benytte trådløse hovedtelefoner eller overføre oplysninger til eller fra en computer. Niels Josiasen fremhæver endvidere, at terminalen er særlig fintfølende for modtagelse af GPS-signaler selv inde fra bygninger og andre svært tilgængelige steder. Selv under et forsøg under ekstrem varme kunne positionen fastslås meget nøjagtigt. Den næste SINEterminal fra Sepura kommer i foråret 2011 og svarer til STP8000, blot med Atex-certificering.


tERmINAlER ER Et fRIt mARkED de må gerne købes hos andre end dBK, hvis man kan finde et billigere tilbud Af Erik Weinreich Beredskaberne er ikke tvunget til at købe SINEterminaler gennem DBK. Markedet er frit. Blot skal tre krav opfyldes: • Terminal-modellen skal være certificeret af SINEsekretariatet. • Terminalerne skal overholde de regler for programmering, der er fastsat af DBK og SINE- sekretariatet. • Alle terminaler skal “provisioneres” hos DKB. Det vil sige, at de skal oprettes med K-nøgle i henhold til aftalte procedurer (terminalens unikke nøgle), ISSI nummer (terminalens individuelle nummer) og TEI nummer (terminalens løbenummer) på SINEnettet, så de er genkendelige. Det er en del af sikkerheden i SINE-projektet. Denne del er gratis første gang. HuSK KRypTERiNg Der er således intet i vejen for, at et lokalt beredskab forhandler sig til en billigere pris med enten en dansk eller en udenlandsk leverandør. Blot skal man være særligt opmærksom på følgende: • Terminalerne skal indeholde et krypteringsprogram (TEA2), der lægges ind på fabrikken eller fabrikkens serviceorganisation. • SINE-sekretariatet har ingen kontraktlig forbin- delse andre leverandør end dem, der leverer til DBK, og vil derfor ikke kunne være behjælpelig ved eventuelle problemer eller konflikter ”fremmede” leverandører. • Beredskabet skal selv forhandle garanti, levering, betaling m.m. HoTliNE Hidtil er alle SINE-terminaler leveret gennem DBK og til priser, der har været “konkurrenceudsat”, så det enkelte beredskab ikke behøver at lave sit eget udbud. Det burde sikre den laveste pris på markedet. DBK indkøber terminalerne hos de tre leverandører, Nyt uDtRyk: lyttEDIScIPlIN Når SINE-nettet for alvor tages i brug på landsplan, vil det kræve en helt ny taledisciplin – eller rettere ”lyttedisciplin” – hvis ikke systemet skal bryde sammen i en katastrofesituation. Det var nemlig, hvad der skete ved et G8 topmøde i Edinburgh i 2005. Tusindvis af politifolk fra Sydengland var sendt til Edinburgh for at passe på gæsterne fra verdens førende industrilande, og da Tetra-systemet var blevet landsdækkende, kunne politifolk fra hele England nu lytte med på kollegers samtaler i Skotland – præcis som de udkommanderede politifolk kunne lytte med på, hvad der skete på hjemmefronten. Og det var præcis, hvad de gjorde. SKRÆKScENAiE Hvad der skulle have været et bevis på Tetra systemets formåen, blev pludselig et skrækscenarie, fordi de mange nysgerrige politifolk overbelastede nettet. Et Tetra-system er specielt ved, at det hele tiden ved, hvor hver enkel terminal befinder sig, så den kan dirigere radiotrafikken ud til de rigtige basisstationer. Da de lokale samtaler nu ikke længere kun var lokale, men havde mange lyttere uden for lokalområdet, blev radio-trafikken så voldsom, at den belastede nettet. Det samme vil i princippet kunne ske i Danmark, hvor alle beredskabets terminaler får lagt 200 faste skadestedssæt ind. Alle i beredskabet vil kunne lytte med på alle kanaler i disse skadestedssæt, og ved en ny Seest-katastrofe kunne man forestille sig, at nysgerrige beredskabsfolk fra andre dele af landet vil finde de aktuelle kanaler og lytte med. En overbelastning af nettet er en teoretisk mulighed, Motorola, Radiocom og Zenitel og mod et tillæg på 15 % lægger DBK blandt andet den ønskede fleetmappe ind i den enkelte terminal. Fleetmappen er terminalens eget nummer, tilhørsforhold til nummergrupper og de navne, som er knyttet til nummer og nummergrupper. Desuden den enkelte terminals rettigheder i SINE-nettet. Alt i alt en større nummeropsætning, som også kontrolleres for fejl. Desuden giver DBK to års garanti samt opretter en hotline, så brugerne døgnet rundt kan får svar på spørgsmål om terminalen og også trække på andres erfaringer. overbelastning af siNe-nettet er en teoretisk mulighed ved superstore hændelser Af Erik Weinreich hvis mange lytter med over længere tid. Indtil videre er der ikke forbud mod at lytte med på skadesteds-kanalerne, selv om man ikke er med i indsatsen, men en vis disciplin vil være på sin plads. Det er vigtigt, at alle er opmærksomme på, at unødig aflytning af samtaler belaster nettet. Det hører med, at det kun er samtaler på skadesteds-kanalerne, der er åbne for andre brugere af SINE-nettet. Alle andre samtaler er det umuligt at lytte med på. BRANDVÆSEN 27 siNe


siNe ingen grænser for størrelsen af kontrolrum Intergraph har leveret kontrolrum i alle størrelser over hele verden Af Erik Weinreich Størrelsen af et kontrolrum har ingen begrænsninger. Det mindste, Intergraph har sat op, servicerer blot nogle få tusinde borgere, mens det største dækker mange millioner mennesker. Et godt eksempel er fra Indien, hvor beredskabet for 18 mio. mennesker Mumbai overvåges fra Voldsomme regnskyl fik i 2006 Tennessee River til at gå over sine bredder. Ved sådanne lejligheder har både myndigheder, organisationer som Røde Kors og frivillige faste pladser i kontrolcentret i Huntsville. AutomAtIk SkAl SoRtERE SmS’ER om SAmmE hÆNDElSE pilot-projekt i Usa om borgeres alarmering pr. sms. i dag læses sms-alarmeringer ikke, selv om mange tror det Af Erik Weinreich Alarmering pr. sms er en stor udfordring, som Intergraph i USA arbejder intenst med – ikke mindst ud fra, at flertallet af unge amerikaner i dag tror, at blot de sender en sms til alarmnummeret 9-1-1, bliver den læst. Det gør den ikke – endnu. Den første udfordring går på at lokalisere afsenderens 28 BRANDVÆSEN position, fordi mange ikke skriver, hvor de er, eller hvor hændelsen er foregået. I byerne er problemet stort set løst, så sendepositionerne kan stedfæstes med en nøjagtighed på 100 meter, mens masterne på landet står meget længere fra hinanden, så positionen bliver mere unøjagtig. Sværere er det imidlertid at gruppere 50-100 samtidige sms’er om den samme hændelse, uden at sms’er om en anden hændelse i samme område bliver overset. Det er man ved at løse, så alle smsalarmer kan ses på skærmen samtidig på en måde, så systemet automatisk prioriterer dem i forhold til hinanden, men med mulighed for operatøren for at ændre i prioriteringen. Prototypen er i øjeblikket i brug i et pilot-projekt i en mindre by, og produktchef Barry Wilson fra Intergraph i USA forventer allerede i år at kunne tilbyde et færdigt program til alarmcentraler.


overblikket ved katastrofer skabes ved en kombination af store skærme og almindeligecomputer-arbejdspladser. Billedet er fra en større krisestyringsøvelse. et enkelt kontrolrum, leveret af Intergraph. Fabienne Pinot, der er kommunikationschef hos Intergraph Inc., vil dog hellere bruge antallet af arbejdspladser til at illustrere størrelsen af et kontrolrum, og her nævner hun store kontrolcentre hos bl.a. Forbunds- politiet i Tyskland, det belgiske sikkerhedsnet, Astrid, og det samlede beredskab i Washington D.C. oVERBliK i HuNTSVillE Et typisk integreret kontrolrum for brand, ambulancer og politi er kontrolcentret i Huntsville i Alabama. Det dækker et område med 220.000 indbyggere, tre sygehuse og et universitet. Kontrolcentret håndterer alle 9-1-1 alarmopkald således, at operatøren noterer de første oplysninger om hændelse, sted m.v., så alle kan se dem på skærmen, hvorefter samtalen stilles videre til medarbejderen fra politi, brand eller ambulance, som skal tage sig af den videre disponering. Det hele klares fra samme rum, så alle kan følge med i hinandens arbejde og hjælpe til, hvis hændelsen kræver indsats fra flere parter. Det store operatørrum har 24 arbejdspladser samt to store vægskærme, hvor man blandt andet kan se positioner og status på alle køretøjer, samt hvis ønsket også for de enkelte personer i beredskabet. Ved hændelser vil systemet automatisk pege på de nærmeste, frie medarbejdere, og ved hændelser i yderkantområdet vil systemet også kunne pege på nabo-beredskabet, hvis man forinden har indgået aftaler om at måtte ”se” hinanden på skærmen. Den slags aftaler indgås der flere og flere af. På kontrolcentret er der også plads til frivillige medarbejdere, der tilkaldes ved fx varslinger om storm, kraftige regnskyl, tornadoer og lignende, samt til repræsentanter for en række myndigheder. LINK www.madisoncountyema.com klik Operations Center i menuen til venstre universitet sendte sms med advarsel om skyderi ”omvendt alarm” under kraftig udvikling. snart kommer tilbud om sms-advarsler mod uvejr Af Erik Weinreich Da en kvindelig professor på University of Alabama i Huntsville, USA, i februar pludselig skød og dræbte tre kolleger og sårede tre andre, fik studerende og ansatte på universitetet en sms-alarm om ikke at nærme sig den pågældende bygning. Alarmen viser, hvordan mobiltelefoner er blevet en vigtig del af den offentlige sikkerhed både til alarmering og til omvendt alarm, når myndigheder har brug for at komme i kontakt med en bestemt gruppe mennesker. Systemet er ikke færdigudviklet, og hændelsen fra Huntsville viste bl.a. en væsentlig mangel. Ganske vist blev universitetet øjeblikkelig lukket ned, men selve smsalarmen om at holde sig væk fra den pågældende bygning blev ved en menneskelig fejl først udsendt flere timer senere, og den kom heller ikke ud til alle. Nu arbejdes der på at gøre systemet mere sikkert. Universitetet i Huntsville er en fast samarbejdspartner for Intergraph, der har hovedkontor i samme by, og studerende og lærere på universitetet er blevet bedt om at opgive deres mobilnumre netop til brug ved sådanne situationer. Men også i mange andre situationer kan sådanne alarmer være at stor værdi, forklarer produktchef Barry Wilson fra Intergraph. Ikke mindst i forbindelse med risiko for tornadoer og andet uvejr vil det være en kæmpe hjælp at kunne advare beboere i et truet område ved hjælp af en sms. Blot skal man have deres mobil-numre i forvejen. Barry Wilson forventer, at der vil ske rigtig meget på området inden for det næste år. BRANDVÆSEN 29 siNe


siNe SJÆllANDSk VAgtcENtRAl SAt På PAuSE opgaver, fysiske krav og udbud er beskrevet. Nu mangler blot en afklaring af, hvilke krav kommunerne skal opfylde Af Erik Weinreich Arbejdet med en fælles, sjællandsk vagtcentral for brand og redning ligger stille og har gjort det siden december 2009. De ti sjællandske kommuner, der i et år har lavet et stort forarbejde, har trykket på pauseknappen på grund af usikkerhed om hvilke krav, der vil gælde. – Ingen aner, i hvilket omfang kommunerne er bundet af en kontrakt mellem Staten og Terma, så vi kan ikke bevæge os, fortæller Jan Funk Nielsen, beredskabschef i Greve, der er formand for den fælles arbejdsgruppe. – Det administrative grundlag skal være på plads, inden vi kan bede borgmestrene om grønt lys til at gennemføre et udbud. 30 BRANDVÆSEN A COMPANY IN THE VHF GROUP AS A COMPANY IN THE VHF GROUP AS 43 74 44 60 | www.radiocom.dk – Den manglende information er frustrerende. Her burde Rigspolitichefen påtage sig et ejerskab som den koordinerende myndighed på implementeringen af SINE-projektet, siger han. Koordination er et nøgleord, når det handler om SINE kontrolrum. Det være sig koordinationen af de givne ressourcer fra kommunerne og Beredskabsstyrelsen i en region til koordinationen med beredskabets øvrige aktører på tværs til Politiet og det præhospitale beredskab. Koordinationen må vi ikke forpasse. oVERBliK i FARE – Brand- og redningsberedskaberne tvinges nu i stedet over i fordyrende midlertidige løsninger.Midlertidige løsninger, der som bekendt har det med at blive permanente. Uden koordination risikere vi, at løsningerne ikke kan tale sammen endsige kan supplere hinanden ved nedbrud mv. Og endnu mere alvorligt risikerer vi at miste hele incitamentet med SINE projektet: At sikre tidssvarende radiokommunikation mellem beredskabets aktører og skabe mulighed for overblik og koordineret indsættelse af samfundets samlede beredskabsressourcer. – De ti sjællandske kommuner er færdige med det opklarende arbejde til et fælles kontrolrum, og de har beskrevet fysiske krav til en vagtcentral, til vagtcentralens opgaver og organisering og har desuden skitseret en udbudsproces. – Derefter er der ikke andet at gøre end at bruge ventetiden til nøje at følge, hvordan regionerne tackler opgaven med deres eget udbud af kontrolrum. Det vil muligvis kunne danne skole for, hvad kommunerne i sidste ende får lov til. – Det kan jo være, at et nyt beredskabsforlig vil indeholde en løsning på kontrolrumsdelen, der også gerne må håndtere spørgsmålet om alarmcentralernes fremtid, mener Jan Funk Nielsen.


AlARmcENtRAlERNE hAR AlDRIg VÆREt tÆNkt SAmmEN mED SINE 112-alarmcentralerne skal kun sende opkald fra borgerne videre. de har intet overblik over styrker og skal hverken disponere eller koordinere Af Erik Weinreich Det har aldrig været planen, at Danmarks otte 112 alarm- centraler skulle med i SINEprojektet. Alarmcentralerne skal som hidtil modtage opkald fra borgerne og sende dem videre til de respektive beredskaber efter en pickliste. Når alarmcentralerne modtager en kvittering fra det pågældende brandvæsen, politi eller hvem der nu skal tage sig af hændelsen, er alarmcentralens opgave i princippet slut. Dog vil alarmcentralen ofte fortsat holde forbindelsen til anmelderen og mod- tage supplerende oplysninger, som automatisk sendes videre til det ansvarlige beredskab. Alt det ændres der ikke på i forbindelse med SINEprojektet. iNTET oVERBliK Operatørerne på alarmcentralerne har således intet overblik over mandskab og materiel, hverken det, der er til rådighed, eller det, der er i brug. forslag om 112 som medspiller KL, Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen og FKB er enige om, at 112-alarm-centralerne bør have en plads i SINE-projektet. På et samarbejdsmøde, hvor de de fire parter blandt andet drøftede problemerne omkring SINE og de manglende kontrolrum, blev det derfor besluttet at arbejde videre mod at få alarmcentralerne som SINE-medspillere. foto: Region midtjylland Alarmcentralernes opgave er kun at formidle opgaverne ud til de beredskaber, der skal løse dem. Det videre ansvar ligger derefter hos den taktiske indsatsleder, der lokalt beslutter den videre indsats. En ændring af dette ansvar vil derfor kræve, at alarmcentralerne helt anderledes end i dag får det store overblik. luKKET AlARM-NET Alarmcentralerne er indbyrdes koblet sammen i et lukket alarm-net. Et opkald vil altid gå til den nærmeste alarmcentral, men hvis alle operatører her er optaget, går det automatisk videre til en af de andre alarmcentraler. Alarm-nettet drives af TDC og har ingen forbindelse med SINE-nettet. Derimod er der en forbindelse til Beredskabsstyrelsens Odin database, som automatisk modtager en kopi af alle meldinger. DE 5 luKKER MåSKE oM NATTEN Syv af de otte alarmcentraler drives af politiet. De ligger i Aalborg. Viborg. Århus, Esbjerg, Odense, Hillerød og Slagelse. Alle er døgnbetjente, men der er tanker om på visse ugedage at lukke nogle af dem om natten, hvor så de andre vil tage mod alle opkald. Den sidste og største alarmcentral drives af Københavns Brandvæsen. Den dækker et område med 1,2 mio. indbyggere og modtager næsten halvdelen af alle alarmopkald i Danmark. Heller ikke den er koblet direkte på SINE-nettet, men da man fra samme rum disponerer brand og redning for Storkøbenhavn, der skal benytte SINE, arbejdes der kraftigt på en SINE-løsning. BRANDVÆSEN 31 siNe


Vandring gennem redningsberedskabets historie For 20 år siden genåbnede Barak H1 i Frøslevlejren efter en ødelæggende brand. Barakken viser udviklingen for det danske brand- og civilforsvar I Barak H1 – hvis officielle navn er ”Beredskabsforbundets Informations- og udstillingsbarak” - byder ”den blå pige” fra CBU-tiden velkommen, hvorefter den besøgende føres gennem redningsberedskabets historie. Udstillingen er opdelt i afsnit, hvor første afsnit dækker perioden indtil 1939, herefter i 10-års perioder frem til 2010. Udstillingen viser markante nationale tiltag samt hvilke opgaver redningsberedskabet løste i udlandet i samme periode. I loftet over midtergangen fortælles ligeledes ved plancher om hændelser i samfundet inden og uden for Danmark. juBilÆuM I år er det 20 år siden, Barak H1 åbnede som udstillings- 32 BRANDVÆSEN Af fhv. skolechef, kolonnechef H.A.J. Larsen, formand for bestyrelsen bag Barak H1 Frøslevlejren Frøslevlejren blev bygget i 1944 som tysk fangelejr for danske statsborgere. Efter krigen blev den i nogle år brugt som lejr for tyske flygtninge, og senere blev den overtaget af Civilforsvaret. I 1984 blev Frøslevlejren omdannet til en selvejende institution, og den huser i dag en række museer. barak efter branden i 1989 umiddelbart før premieren på den første udstilling og indvielsen af en Informations- og Udstillingsbarak i Frøslevlejren. 20-året markeres ved et ”åbent hus” arrangement, lørdag den 24. april 2010 kl. 1100 – 1500, hvor en række aktører og fysiske hjælpere også er til stede. Ligeledes vil der være udstillet køretøjer fra CBU-tiden ved siden af et moderne rednings- køretøj, så de besøgende i Frøslevlejren denne dag kan iagttage den materielle udvikling fra krigsårene og frem til i dag. SAMARBEjDE Udstillingen i H1 er resultatet af et tæt samarbejde mellem alle parter i redningsberedskabet, hvor arbejdsgrupper hele tiden søger nyt udstillingsmateriale. Medlemmerne er frivillige med interesse for såvel det tidligere CBU, for brand og redning og for Civilforsvaret, der både har været frivilligt, privat, kommunalt og statsligt. Dette betyder bl.a., at udstillingen hvert år suppleres med enkelte nye genstande, der udbygger historien eller giver aktuelle informationer. Nyt i år er små info-skilte på dansk ved en række af de udstillede effekter. De vil senere blive fulgt op af skilte med engelske og tyske tekster. gRuNDloVSKoNcERT Grundlovsdag den 5. juni kan besøgende i Frøslevlejren opleve korkoncerten ’I det fri’ med tekster af Kaj Munk. Koncerten fremføres af Filharmonisk Kor fra Aalborg. Koncerten er en kor- cyklus, og teksterne beskriver Danmark måned for måned


i afsnittet for før 1939 står denne håndbetjente sprøjte fra starten af det 19. århundrede. sprøjten bærer Frederik Viii monogram og har muligvis været placeret på et af de kongelige slotte. Brandslangen i læder blev opfundet i 1672 af hollænderen jan van der Heyde. Båren til venstre er fra en hestetrukken ambulance fra slutningen af 1800-tallet. CBU Forkortelsen CBU står for Civil Beskyttelse Udrykningskolonne. Korpset blev oprettet 1941 og blev en forløber for Civilforsvarskorpset, der blev dannet i 1949. I 1993 ændrede korpset betegnelse til Beredskabskorpset. i 1940. Den arrangeres af Frøslevlejrens Efterskole og Frøslevlejren i samarbejde med museerne i Frøslevlejren. Hele Grundlovsdag er der fri adgang til alle museerne i Frøslevlejren og i Frøslev- lejrens Efterskoles kantine bydes på kaffe og kage. LINK www.froslevlejren.dk BRANDVÆSEN 33


HVem sælgeR ... 1. AFFugTNiNgSANlÆg MUnters a/s Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk, info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum 2. AlARM- og MElDEuDSTyR s dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk s kidde danMark a/s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk Metorion MUsic a/s Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg 3. ASpiRATioNSSySTEMER s falck teknik Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s kidde danMark a/s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk s sieMens a/s, BUilding tecHnologies Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 4. BEREDSKABSKuRSER lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 5. BEREDSKABSplANER lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 6. BRANDANlÆg s lindpro a/s Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44, Fax 89 32 99 91 s sieMens a/s, BUilding tecHnologies Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 34 BRANDVÆSEN 7. BS-, BD- og F-DøRE SAMT BRANDDøRE og jAlouSiER deko, loft+væg a/s Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk Jsa Brand Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03 Brandjalousier – brandgardiner og styringer 8. BRANDVENTilATioN lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 9. BRANDVÆSENETS MATERiEl og uDSTyR ac. MeJeriMaskiner Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40, mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE alBatros international a/s Bransagervej 4, 9490 Pandrup Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92 info@albatrosint.dk www.albatrosint.dk aUtotec aps Foldagervej 12A, 4623 Lille Skensved Tlf. 56 16 19 20, fax 56 16 19 29 info@autotec.dk, www.autotec.dk avk international a/s Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com, sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. condor international clotHing a/s Toksværd Bygade 8, 4684 Holmegaard, Tlf. 30 36 18 68, Henning Hansen hh@condorint.com www.condorint.com dansk UniforM Industrivej 19, Postboks 29, 6840 Oksbøl Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09 www.danskuniform.dk Alt i uniform- og indsatsbeklædning. drÄger safety danMark a/s Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk dÜver BrandMateriel a/s Skøjtevej 7, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85 s falck teknik Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk ferno norden a/s Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund Tlf. 43 62 43 16, Fax 43 62 43 18 www.fernonorden.com fyns kran Udstyr a/s Brændekildevej 37, 5250 Odense SV Tlf. 63 96 53 00, Fax 63 96 53 10 Løftegrej – Holmatro frigørelsesværktøj gkv BrandMateriel Gråsten Karosseriværksted ApS Kong Valdemarsvej 15, 9600 Aars Tlf. 40 43 20 68, Fax 98 62 39 88 www.gkv.dk, fg@gkv.dk icM sikkerHedsMateriel a/s Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm Tlf.: 45 86 62 22, www.icm-as.dk s kidde danMark a/s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk ld Handel & MilJø a/s www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf. 76 49 85 00 Fax 75 85 84 86 Skumvæsker og skumvæsketest fra NORDIC FIRE FOAM s linde BrandMateriel Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkter lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk paratecH eUrope Landbrugsvej 10 N, 5260 Odense S Tlf: 66 11 24 22, fax: 66 11 24 32 paratech@paratech.dk, www.paratech.dk Løftepuder, stabiliseringsudstyr og håndværktøjer procUrator a/s Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 43 71 21 00, Fax 43 71 19 19 www:procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr rescUe trading skovbyvej 7, 6500 Vojens Tlf. 26 35 11 09, Fax 74 54 57 50 www.rescuetrading.dk Ambulancer og redningsudstyr -- Deres Totalleverandør -saWo a/s Schwartzgade 7, 4690 Haslev Tlf. 56 36 04 66, Fax 56 31 44 93 www.sawo.dk, sawo@sawo.dk viking life-saving eQUipMent a/s Salgschef Vilhelm Hauschildt Tlf. 25 42 82 14 vh@viking-life.com Hovedkontor Esbjerg Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01 Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V viking@viking-life.com 10. DøRluKNiNgSANlÆg og poRTAuToMATiK dorMa danmark a/s Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01 info@dorma.dk, www.dorma.dk s falck teknik Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s kidde danMark a/s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk s linde BrandMateriel Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Salg - montering - service lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 11. EKSploSioNSFoREByggElSE og EKSploSioNSSiKRiNg drÄger safety danMark a/s Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk s kidde danMark a/s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk safe-vent Åstrupvej 10, 9800 Hjørring Tlf. 72 28 73 70 Fax 96 23 60 69 12. FoRuRENiNgSBEKÆMpElSES- MATERiEl s falck teknik Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk ld Handel & MilJø a/s www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf. 76 49 85 00, Fax 75 85 84 86 Alt i forureningsbekæmpelsesmateriel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olieskimmer m.m. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt. 13. gNiSTDETEKTERiNg og -SluKNiNg lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk safe-vent Åstrupvej 10, 9800, Hjørring Tlf. 72 28 73 70, Fax 96 23 60 69 14. HåNDilDSluKKERE, SAlg og opSÆTNiNg Brandsikring danMark Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34, Fax 98 19 10 36 www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted s dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksted s falck teknik Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s linde BrandMateriel Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk = DS = godkendt værksted norit Brandservice Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing Tlf. 54 77 20 49 = DS = godkendt værksted rednings-ringen Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted stUdsgaard BrandMateriel Fiskerihavnsgade 41, 9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 72 66 = DS = godkendt værksted


15. iNFoRMATioNSSySTEMER dansk essentecH Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg Tlf. 39 69 68 20 danessentech@mail.dk EIS/EOC-InfoBook 16. loFTS- og VÆgBEKlÆDNiNg deko, loft + væg a/s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk 17. MARiTiMT SiKKERHEDSuDSTyR pro-safe reflection a/s Møllevangen 60, 4220 Korsør www.pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78, Fax. 32 95 28 79 Redningsveste, gummibåde, kompressorer, reflekser. Uni-safe Amager Strandvej 124, 2300 København S Tlf. 32 58 16 15 www.unisafe.dk 18. RADio-/KoMMuNiKATioNSuDSTyR ingeniørfirMaet H. Mortensen a/s Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 Mørkedal telecoM a/s Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digitale alarmeringssystemer, mobil-pc’er, navigationssystemer, 112 stationsprintere, tale- & hjelmgarniture for Tetra radioer, alarmmodtagere niros coMMUnications a/s Hirsemarken 5, 3520 Farum Tlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08 www.niros.com radiocoM danMark BGeminivej 24, 2670 Greve Tlf. 43 74 44 60, fax 43 74 44 80 www.radiocom.dk. Jylland: Pi 4, Søften, 8382 Hinnerup ICOM distributør i Danmark. Bærbare og mobile radioer. Skadestedsradioer. Dataradioer. Marineradioer. Flyradioer. Scannere. SEPURA/SINE distributør i Danmark. Bærbare og mobile Tetra terminaler, Tetra Gateways stevn teknik Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk Radioudstyr, data/voice systemer, vagtcentraler sWisspHone danMark a/s Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12. www.swissphone.dk Swissphone alarmeringssystemer Zenitel denMark a/s Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22 www.zenitel.dk Radioudstyr. Applikationer. Rådgivning. Uddannelse. 24x7 service. 19. RåDgiVENDE FiRMAER dansprinkler aps Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dk s fire eater a/s Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk s kidde danMark a/s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk novenco Industrivej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 12 07 00, Fax 55 75 65 41 www.novenco-group.com 20. SiKRiNgSSKilTE s falck teknik Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s linde BrandMateriel Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk 21. STATioNÆRE SluKNiNgSANlÆg s BrøndUM a/s 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 61 63 00 s dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk dansprinkler aps Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dk s falck teknik Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s fire eater a/s Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk s kidde danMark a/s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk s sieMens a/s, BUilding tecHnologies Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 22. ToTAl RENoVERiNg AF SEKuNDÆRSKADER arepa fireneW a/s Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling tlf. 46 15 16 66 dansk Bygningskontrol a/s Høgevej 2, 3400 Hillerød Tlf.: 72 18 30 90 Stamholmen 163 B, 2650 Hvidovre Tlf: 72 28 28 18 iss daMage control Døgnvagt tlf. 70 10 08 88 STORSKADEBEREDSKAB Tlf. 70 10 08 88 GLOSTRUP 38 10 40 11 Holbæk 59 44 40 11 ODENSE 65 93 03 30 VEJLE 75 72 73 48 Esbjerg – Haderslev VORDINGBORG 55 37 19 83 AALBORG 98 15 64 00 Frederikshavn/værft 98 42 64 64 ÅRHUS 87 38 81 81 Aulum – Randers www.iss.dk neris skadeservice a/s Ellehammervej 2C, 3000 Helsingør www.neris.dk DØGNVAGT 70 20 06 06 skadeservice danMark Året rundt – døgnet rundt – Danmark rundt DØGNVAGT 70 112 112 ssg a/s Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk polygon skadeBegrænsning MUnters fUgtteknik Allerød 48 14 05 55 Haderslev 74 52 50 65 Herning 97 20 98 00 Hjørring 70 22 16 01 København 36 36 29 29 Næstved 70 11 00 44 Odense 65 96 12 50 Sønderborg 74 44 95 66 Århus 86 28 68 99 Aalborg 98 19 16 00 DØGNVAGT 70 11 00 44 23. VAgTcENTRAlER ingeniørfirMaet H. Mortensen a/s Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 s innovative BUsiness softWare a/s Gl. Torv 8, 1457 København K Tlf. 33 73 40 00, Fax 33 73 40 01 www.innovative.dk info@innovative.dk intergrapH danMark Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90, Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk info-denmark@ingr.com 24. VANDFylDTE SlANgEViNDER s falck teknik Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s linde BrandMateriel Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendte lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk 25. VANDTågE SluKNiNgSANlÆg s kidde danMark a/s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk novenco Industrivej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 12 07 00, Fax 55 75 65 41 www.novenco-group.com s sieMens a/s, BUilding tecHnologies Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com s Medlem af Sikkerhedsbranchen tEgN EN oPtAgElSE uNDER “HVem sælgeR ...” Ring til: ekström annonce service på telefon 44 44 77 47 BRANDVÆSEN 35 HVem sælgeR ...


Al henvendelse: Larsen & Partnere, Energivej 3, 4180 Sorø, brand@0203.dk, Tlf. 5782 0203 Skadeservice i særklasse Døgnbemandet vagtcentral 24/7 70 15 38 00 www.ssg.dk - så er alt i orden! Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249 Om SSG A/S SSG A/S er førende specia list inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedligeholde bygnings aktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier. Vores markante succes skyldes evnen til at kombi nere menneskelige og hånd værksmæssige dyder med effektive processer og innova tive systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids- og ressourcebesparelse. Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.

More magazines by this user
Similar magazines