September 2011 - RUST-magasinet

More documents

Recommendations

Info

UNIVERSITET 10 COMPUTERE, INTERNET OG MOBILTELEFONER HAR GJORT DERES INDTOG I DE DANSKE KLASSELOKALER. MED DEM FØLGER FORSTYRRENDE ELEMENTER SOM FACEBOOK, MESSENGER OG SMS-BESKEDER. I STEDET FOR AT FORBYDE DE SOCIALE MEDIER VIL FORSKERE NU UDVIKLE IDÉER TIL AT INDDRAGE DEM I UNDERVISNINGEN. TEKST Anne Lundbye ILLUSTRATION Niels Christian Buhl Camilla Jensen is Hjemme fra to dejlige uger i sommerhus. Christian likes Smagsdommerne. Kasper Egestrøm og Nicki Frederiksen are now friends. Eleverne i de danske klasselokaler er online i stedet for at være en del af undervisningen. Facebook, Messenger og Twitter er blevet en lige så fast bestanddel af skoleskemaet som den obligatoriske frokostpause. Det skal udnyttes. Efter sommerferien starter et nyt forskningsprojekt, som skal undersøge, hvordan de sociale medier kan bruges konstruktivt i undervisningen. Socio Media Education er navnet. Bag initiativet står Michael Paulsen fra institut for Filosofi , Pædagogik og Religionsstudier fra Syddansk Universitet og lektor Jesper Tække fra Institut for Informations- og Medievidenskab fra Århus Universitet. »Når man som forsker kigger ud i klasselokaler, så er det forbavsende, hvor lidt de her nye muligheder bliver brugt,« siger Michael Paul-
sen og tilføjer: »Lige pludselig er de her mærkelige genstande som telefoner og computere bare dumpet ned på relativt få år.« I de næste tre år skal Michael Poulsen sammen med kollegaen Jesper Tække følge en forsøgsklasse fra Skive Handelsgymnasium og sammen med lærerne udvikle måder at bruge de sociale medier i undervisningen. Eleverne skal blandt andet bruge Twitter for at sprede viden, og de skal lave en side på Wikipedia for at samle viden. Michael Paulsen og Jesper Tække fungerer som observatører på sidelinjen i nogle af timerne og laver interviews med eleverne. Derudover sammenligner de forsøgsklassen med alle de andre klasser på årgangen for at fi nde ud af, hvordan forsøgsklassen udvikler sig i forhold til generelle it-kompetencer. De tjekker også, om det sociale miljø og det faglige niveau ændres i forhold til parallelklasserne. FACEBOOK FORSTYRRER UNDERVISNINGEN De sociale medier som Facebook, Twitter og Messenger er altid blevet set som en forstyrrelse i timerne. Det er nu også dokumenteret med en ny rapport fra Center for Ungdomsforskning ved DPU på Århus Universitet. Rapporten viser, at både lærere og elever mener, at den nye teknologi forstyrrer undervisningen og blokerer elevernes indlæring. Det er en myte, at unge mennesker er digitalt indfødte og sagtens kan multitaske og klare fem ting på én gang, mener Arnt Louw Vestergaard, der er projektleder og stipendiat ved Center for Ungdomsforskning på DPU: »Den seneste hjerneforskning viser, at hvis vi løser fem opgaver på én gang, så løser vi dem, som om vi er halvfulde. Og det gælder alle mennesker, både yngre og ældre generationer.« REGLERNE BRYDES Forstyrrelsen af koncentrationen har fået mange skoler til at indføre forbud mod Facebook. Men Michael Paulsen mener langt fra, at forbud er løsningen på problemet. Som forsker har han fulgt nogle klasser, hvor man har indført strenge regler, og her har tendensen været tydelig: »Hvis man forbyder Facebook, vil der altid være nogle af de smarte elever, der hurtigt fi nder ud af, hvordan de kan komme på alligevel,« fastslår han. Derudover mener Michael Paulsen, at forbuddet bliver en kamp på fl ere niveauer. Det bliver først og fremmest en kamp mellem lære- re og elever, hvor eleverne efterhånden bliver rigtig gode til at snige sig udenom. Og lærerne bliver en slags politimænd, der hele tiden skal holde øje i stedet for at koncentrere sig om at undervise. Men det bliver også en kamp mellem lærerne. Nogle lærere vil naturligt føre den strenge linje som autoriteter, mens andre lærere mod deres vilje bliver tvunget til at indtage den rolle. »Hvis man på en skole indfører forbud mod Facebook, så forholder man sig heller ikke til fænomenet overhovedet. Og eleverne vil formentlig bruge Facebook under alle omstændigheder – både i undervisningen og uden for,« siger Michael Paulsen. Omvendt mener han heller ikke, at løsningen er at lade eleverne være online på Facebook konstant. De sociale medier skal derimod inddrages i undervisningen. KLASSELOKALET GÅR ONLINE Inden projektets start har Michael Paulsen og Jesper Tække været rundt på forskellige gymnasier for at se nærmere på gymnasieelevers it-forbrug. Her var der ingen tvivl. De sociale medier er det, som lærerne indtil nu har haft sværest ved at bruge i undervisningen. Michael Paulsen mener, at unge på en gymnasial uddannelse skal lære meget fagligt, men de skal i høj grad også lære at samarbejde. Og der er de sociale medier helt oplagte. »Med de sociale medier kan man samarbejde og lære noget sammen, og man kan udnytte, at man har muligheden for at kunne interagere og trække på alle mulige mennesker, der sidder i hele verden,« forklarer han. De danske forskere har fundet inspiration i en amerikansk undersøgelse af sociale medier som Twitter og Facebook. Den viser, at eleverne får stor gavn af de sociale medier – både fagligt og socialt – hvis de ved, hvordan de skal bruge dem. HOLDNINGERNE ER MANGE, LØSNINGERNE FÅ For 10-15 år siden var undervisningen relativt afgrænset. Man sad inden for fi re vægge, og man chattede og skypede ikke med alle mulige fra andre lande, fortæller Michael Paulsen. »Nu kan der være nogen med i undervisningen, som sidder på den anden side af jorden, uden at underviseren har kendskab til det. Det gør jo undervisningsrummet mere usikkert,« understreger Michael Paulsen. »Der er ikke tid til at etablere normer for, 11 hvad man bør gøre, og hvad man ikke bør gøre. Så lærerne ved ikke rigtig, hvordan de skal forholde sig,« siger han og fortsætter: »Jeg tror ikke, der er ét lærerværelse i dag, hvor man ikke sidder og diskuterer de her ting. Og holdningerne er mange, men løsningerne få. Det er det, vi er her for at gøre noget ved.« SOCIALE MEDIER SOM LÆRINGSREDSKAB Det er en skrøne, at alle unge er vokset op med medierne og derfor er superkompetente brugere af cyberspace, mener Michael Paulsen. Gymnasieelevers kompetencer inden for it er derimod ekstremt forskellige. Nogle kan næsten ingenting, mens andre kan enormt meget inden for et snævert område. »De er slet ikke gode til at bruge teknologien som et læringsmedie. Der er aldrig nogen lærere, der har lært dem det, så det er jo nærmest tilfældigt, hvis de selv har lært det.« Vejen frem er, ifølge Michael Paulsen, at lærerne inddrager de sociale medier i undervisningen på en bevidst og kontrolleret måde som supplering til det faglige: »Vi skal simpelthen fi nde ud af, hvordan vi kan gøre det her til et undervisnings- og læringsredskab. Og så må det jo godt være et socialt redskab, der kan medvirke til, at eleverne kan interagere og kommunikere med hinanden. Vi skal lære at få den faglige arena til at fungere og spille sammen med den sociale arena.« Arnt Louw Vestergaard fra DPU mener også, at lærernes styring af de sociale medier er altafgørende. »De sociale medier har et læringspotentiale, men de har også potentiale til at forstyrre undervisningen. Det hele kommer an på, hvilken pædagogisk ramme de bliver sat ind i. Med det mener jeg, hvordan lærerne håndterer det i undervisningen,« siger Arnt Louw Vestergaard. Han mener, at vi mangler nogle it-trafi kregler i forhold til undervisningen, og synes derfor, at forskningsprojektet Socio Media Education er et skridt i den rigtige retning: »Vi savner noget mere omfattende, velinspiceret og grundig, forskningsmæssig viden omkring, hvad der virker, og hvad der ikke virker på det her felt. Jeg hilser projektet velkommen og håber på fl ere af disse tiltag fremover.« UNIVERSITET
Page 2 and 3: INDHOLD REDAKTION 04 Leder UNIVERSI
Page 4 and 5: REDAKTION 4 »As far back as I can
Page 6 and 7: UNIVERSITET 6 Freshmen, nyt kød, r
Page 8 and 9: UNIVERSITET 8 LIVET PÅ SU BYDER P
Page 12 and 13: LÆSEPLANER OG EKSAMENSSTRESS BLIVE
Page 14 and 15: UNIVERSITET 14 UNI UNDER LUP SYDDAN
Page 16 and 17: UNIVERSITET 16 RUSTOGRAMMER TEKST E
Page 18 and 19: UNIVERSITET 18
Page 20 and 21: SAMFUND 20 D et var privatpersonen
Page 22 and 23: SAMFUND 22 THE ACADEMY EXIT. MAGASI
Page 24 and 25: SAMFUND 24 Lucy Love-trekløveret b
Page 26 and 27: SAMFUND 26 ODENSE Trentemøller + O
Page 28 and 29: SAMFUND 28 Ooog... værsgo! KORTFIL
Page 30 and 31: SAMFUND 30 SKO ER LIGE SÅ VANEDANN
Page 32 and 33: SAMFUND32 bene var min måde til at
Page 34 and 35: LEA LYKKE BEGYNDTE BAG PULTEN I PAR
Page 36 and 37: SAMFUND SAMFUND36 36 I OTTE DAGE BL
Page 38 and 39: TANKE 38 Prioritér udlandsophold,

September 2011 - RUST-magasinet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?