PÆDAGOGISKE VÆRDIER

nordtoftegaard.dk

PÆDAGOGISKE VÆRDIER

PÆDAGOGISKE

VÆRDIER

Børnene elsker

deres madpakke


Kære læser

Vi vil gerne give dig en indsigt i, hvad vi fi nder vigtigt i det pædagogiske arbejde

med børnene og samarbejdet mellem hjem og børnehave.

For at synliggøre vores holdninger og metoder har vi udarbejdet 3 pjecer.

De tegner tilsammen et billede af det, der foregår i og omkring Nordtoftegaard.

Du kan læse det hele eller vælge ud, hvad du ønsker oplyst.

Alle 3 pjecer er udarbejdet af personalet og gennemgået i forældrebestyrelsen.

De bygger på de erfaringer vi har opbygget i børnehavens første 8 år.

Pædagogisk grundlag

Her beskrives det værdigrundlag, som alt pædagogisk virksomhed bygger på.

Endvidere er vores pædagogiske metoder beskrevet – hvordan vi organiserer samværet

med børnene, og hvilken stemning vi bestræber os på at opnå.

Denne pjece skulle gerne give dig et billede af, hvordan børnene bliver mødt hos os

og hvad vi gerne vil udvikle sammen med dem.

Pædagogisk læreplan

Denne pjece beskriver det læringsmiljø, som børnene befi nder sig i. Her beskriver

vi, hvilke pædagogiske mål vi har og hvilke konkrete aktiviteter, vi tilbyder børnene.

Læreplanen er rettet mod alle børn og giver således et billede af, hvad der er muligt

at lære i vores børnehave. Om alle børn lærer det hele, er der ingen garanti for.

Samarbejde mellem hjem og børnehave

I denne pjece beskriver vi de værdier, vi har for samarbejdet mellem familierne og

personalet.

Vi prøver at formidle hvilken ånd, vi ønsker at samarbejdet skal fungere i.

Vi beskriver også her en del praktiske forhold og giver relevante informationer.

God fornøjelse

Personale og forældrebestyrelse

Nordtoftegaard Maj 2012


ANERKENDELSE AF

DET EKELTE MENNESKE

LIGEVÆRDIGHED

Vi respekterer hvert individ, som det er.

Vi bestræber os på at møde alle med lige værdighed. Vi er ikke indbyrdes jævnbyrdige,

men det enkelte individ skal ses som netop det menneske, det er med

dets styrker og begrænsninger.

Vi stiller ikke samme krav til alle børn. Vi behandler - set i det lys - ikke alle børn

ens – vi tilstræber at aflæse barnets individuelle behov, som er betinget af mange

ting: udviklingsniveau, alder, overskud, den sociale situation, tidspunktet på

dagen, den fysiske formåen, humør m.m. På det grundlag stiller vi krav og muligheder

op, der modsvarer dets aktuelle behov.

BARNETS HISTORIE

Det vigtigt for os at lære hvert barn at kende. Dets livshistorie, hjemlige forhold,

hvad det optaget af, og hvad der er svært for barnet.

En god dialog mellem forældre og personale er forudsætningen for, at der er

sammenhæng i barnets liv mellem dets 2 verdner - hjemmet og institution. Det

er betydningsfuldt at der er en fortløbende og gensidig information om, hvad der

sker for barnet begge steder.

BARNET I SAMSPIL

Vi bestræber os på at hjælpe barnet med at mærke sig selv og sine behov.

Vi ser på, hører og forstår barnet, og hjælper med at sætte ord på de følelser,

barnet gennemlever. Børn er ikke umulige eller hysteriske, men de kan føle nogle

frustrationer, vrede, afmagt, angst eller generthed som de har svært ved at forklare

eller selv forstå. Vi hjælper ved at vise at vi kan rumme deres følelser og

hjælper barnet med at tolke situationen. F.eks. jeg kan se du er rigtig vred nu –

jeg tror det er fordi du skal ud, og det gider du ikke. Jeg vil gerne passe på dig,

til du bliver glad igen.

Hvordan får man

en fisk til at grine?

Man putter den

i kildevand ...


Vi hjælper med at barnet kan mærke sine egne følelsesmæssige grænser og

bliver i stand til at udtrykke dem over for sine omgivelser.

Det er ofte i samspillet med omgivelserne, at barnet kommer i konflikt. I de situationer

prøver vi at finde ud af hvordan barnet har oplevet konflikten og handlede.

Vi prøver at se bag om den ydre handling og forstå barnets intention – forstå

hvorfor barnet handlede som det gjorde – frem for at fokusere på selve handlingen.

F.eks. hvis et barn slår, kan årsagen være, at barnet har følt sig truet, men

ikke magtede at formulere sig i situationen.

Vi tror på, at barnet gør det bedste det kan, men at det ofte kommer til kort – det

har endnu ikke udviklet sine sociale og sproglige kompetencer til at takle situationen

hensigtsmæssigt. Her viser vi omsorg og giver et bud på, hvad der skete, og

hvordan barnet en anden gang kan takle en lignende situation.

Vi hjælper begge parter i en konflikt videre.

Vi gør os ikke til dommere over, hvad der er rigtigt eller forkert, men hjælper børnene

med at sætte ord på hver deres oplevelse. Og vi giver dem andre redskaber

til at løse genvordigheder med.

Vi forsøger også at forsone børnene.

Her er højt til

loftet – Både

ude og

inde

4


SELVVÆRD OG

SELVTILLID

Selvværd

Vi bestræber os på at anerkende barnet for det, det er, og ikke for det, barnet

præsterer. F. eks. når barnet viser os at det har lavet en lerfigur eller lignende,

kommer vi ikke med en vurdering af, hvor flot den er, men med en kommentar

om, at vi kan se at barnet har knoklet med projektet. Derved fokuseres på barnets

bestræbelser og ikke på resultatet.

Vi tror den metode vil understøtte, at barnet føler sig godt nok, bare fordi det er

den, det er. Vi tror det giver den ballast, der skal til, for at barnet tør kaste sig ud i

verden, i nye projekter og forsøg. Det giver barnet en sikker grund, når det ved, at

det vil blive elsket uanset resultatet – også når dets bestræbelser ikke lykkes. Vi

anerkender forsøget, modet, ideen og nysgerrigheden.

Selvtillid

Vi understøtter også barnets selvtillid ved at give dem succes med at overvinde

svære processer. F.eks. når et barn for første gang fortæller en vittighed i busmikrofonen.

Nøj, hvor var du sej i dag !

Hvis et barn ikke tør deltage i en aktivitet, holder vi barnet i hånden, giver opmuntring

og konkret støtte – tryghed og små skub. Vi presser ikke børnene, men

lokker altid lidt for at skubbe på deres udvikling. Når de kan eller tør noget nyt,

gør vi på en anerkendende måde opmærksomhed på, at de faktisk turde eller

mestrede noget nyt – viser at barnet opnår nye muligheder, når det sig at øver

sig og overvinder frygt eller angst.

Vi arbejder løbende med at udvikle børnenes selvhjulpenhed ved at stille krav

om, at de skal forsøge, øve sig på det næste trin, - det som de er lige ved at

lære. F.eks. at hælde vand af en kande – og vi siger ”bare prøv - skidt med at du

spilder”. Det at mestre en ny færdighed er forbundet med øget selvstændighed

og dermed glæde og stolthed. Vi giver også børn ros der bidrager til fælleskabet

f.eks. når de kommer med en god ide eller udføre en handling, der kommer flere

til gode. F.eks. ”dejligt at I har dækket sådan et fint bord til vores julefest”


FÆLLESSKAB OG

SAMHØRIGHED

RELATIONSDANNELSE

Børn treårsalderen er ikke i stand til at sætte sig i andres sted. Empati er en

færdighed, der udvikles i småbørnsalderen. Derfor er det et af daginstitutionens

vigtigste mål at udvikle børnenes evne til at indgå i sociale relationer.

I samspillet med andre børn udvikles deres indlevelsesevne, hvilket er forudsætningen

for livet igennem at kunne deltage i forpligtende fællesskaber, f.eks. at

kunne give og modtage kærlighed. Daginstitutionen er i dag et væsentligt sted

for børns mulighed for samvær med andre børn. Det er især her, de øver sig i at

indgå relationer med andre børn. Derfor har relationsdannelse en central betydning

i vores institution.

Venskaber

Vi arbejder med at opbygge venskaber.

Venskabet betyder tilknytning og samhørighed. Det er betydningsfuldt at glæde

sig til at se sin ven, og at føle sig ønsket og ventet.

Venskabet indebærer også at blive uvenner, at løse konfl ikter, at afvise og blive

afvist, at sørge og savne, at komme videre, at udvikle sig sammen. Det at have

en god ven og helst fl ere er medvirkende til udvikling af en sund personlighed.

Børn skaber primært venskaber og relationer til andre børn via legen. Derfor

giver personalet gode muligheder for at leg, så venskaber kan udvikles

og trives. Børnene i Nordtoftegaard bruger det meste af deres

tid til at lege – og de elsker det!

6


Når børn har svært ved at fi nde en ven eller generelt ved at omgås i

sociale sammenhænge, analyserer personalet, hvor barnet kommer til

kort. Der arbejdes - ofte i samarbejde med forældrene - målrettet med

barnets mønstre og der skabes rammer, der gør det nemmere for barnet

at få kontakt til andre børn.

SAMHØRIGHED

På Nordtoftegaard vil vi gerne opnå at alle føler at børnehaven er deres.

Vi vil gerne have, at alle føler sig som en vigtig del af et fællesskab, hvor det enkelte

barn ved, at det har en betydning for gruppen, og at gruppen har betydning

for det enkelte barn. Man er med i fællesskabet på fl ere niveauer.

Vi har opdelt børnene i fl ere former for grupper :

➼ Musehullet og Rævehulen – deres stue.

➼ Lille, mellem og store grupper efter alder.

Vi taler om, at man har sine egne venner, men at alle børnene er kammerater.

Vi arbejder med, at der er privilegier knyttet til forskellige aldre,

og opgaver der skal løses for fællesskabets skyld.

Eksempler på ovenstående er:

Når en gruppe børn har oplevet noget særligt, fortæller de om det til

resten af børnene f.eks. viser billeder fra en tur.

Alle børn skal hjælpe med at rydde legetøjet op og om sommeren

skal græsplanen ryddes, så der kan slås græs. Børnene

skal selv holde orden i deres garderobe og tage ud

efter sig efter et måltid. Vi vil vise, at man skal yde

noget, for at fællesskabet kan fungere og skabe

nogle rammer, hvor børnene kan udvise

omsorg og interesse for hinanden.

Nogen gange er det forbundet med

engagement og glæde - andre

gange er det træls at skulle yde

og udføre sine pligter, men det er

en del af livet, og det hører også

med i et barns udvikling at vide,

at fællesskabet kræver dets

aktive deltagelse

• Børn lærer

af hinanden

8


MEDBESTEMMELSE

I børnehaven vil vi gerne give børnene indfl ydelse.

De skal opleve, at det kan betale sig at ytre sig, og at man selv kan bidrage

til at forandre sin situation. Vi vil gerne understøtte, at børnenes opfi ndsomhed og iderigdom

bliver brugt som bidrag til fællesskabet. Samtidig skal børnene også lære, at man

som medlem af et fællesskab også kan blive underkendt – at man må indgå kompromisser

eller tilsidesætte sine egne behov. På den måde tror vi, at børnenes forudsætning for

at blive aktive medborgere i vores demokrati understøttes.

Det er vigtigt når børn får indfl ydelse, at det sker inden for et afgrænset område – inden

for noget de kan overskue konsekvensen af. Børn ved en masse om, hvad de har lyst til,

men kan ikke selv vurdere, hvad de har behov for. Det er voksne med livserfaring, indsigt

og en fremadrettet tidshorisont, der er i stand til at tage stilling til, om et barn har brug for

søvn, slik, varmt tøj, ro, sund aftensmad, traveture m.m.

Overordnet er et det derfor voksne, der sætter rammerne for, hvad børnene kan magte at

have ansvar for. Men vi tror på, at vi kan inddrage børnene i mindre afgrænsede processer

og beslutninger, hvor vi giver børnene nogle valg muligheder f.eks. Vi skal købe noget legetøj

– hvad synes I vi mangler? Her får vi børnenes ideer frem. Noget bliver købt – andet

valgt fra af personalet, af økonomiske eller pædagogiske grunde.

Når børnene synes, det er kedeligt ude på legepladsen – hvad kunne så gøre det sjovere?

Børnene foreslår sanglege, andre gynger. Nogle ønsker kan let opfyldes – andre taget tid,

men børnene bliver taget med på råd. Når vi skal på tur kan inddrages børnene i, hvor de

gerne vil hen – skal vi tage i skoven, Kalkgraven eller stranden?

I sociale processer kan børnene inddrages i spillereglerne for samværet f.eks. ”her i storegruppen

- hvordan synes I, vi skal gøre ved frokosten for, at det bliver en hyggelig stund”. I

sådanne tilfælde kan inddragelsen give børnene en større ansvarsfølelse for stemningen

og samværsformen, fordi de selv har formuleret reglerne.

Alle mennesker har

25 muskler

Jeg har 10 kræfter

9


TRADITIONER

Vi lægger vægt på traditioner, fordi det er en måde at føle samhørighed på. Det

sker få flere planer.

Vi har

➼ børnehavens egne stadioner: f.eks. at man kan få et snittebevis når man er

4 år – og har øvet sig rigtig meget. Vi overnatter med storegruppen hvert år i

april. Vi løber fællesarealer rundt hver mandag morgen.

➼ arrangementer med de andre 3 børnehaver på gården

➼ vi har fælles arrangementer med forældre eller bedsteforældre, der er utrolig

fordrende for af skabe gode relationer mellem hjemmemiljøet og børnenes

dagligdag

➼ Vi fejre de danske traditioner, hvor man er fælles som land og et kulturelt fællesskab

Vi bruger traditioner til at videregive kultur (fastelavn, påske, Skt. Hans, jul, sport,

fødselsdage) og til at markere overgange f.eks. når børn starter eller stopper, når

årstiden skifter(høstfest, sommerfest, jul og påske), når et projekt starter og slutter.

Samtidig synes vi, der skal være forskel på hverdag og fest. Det er dejligt at have

positive forventninger og noget genkendeligt at glæde sig til.

Vi elsker fester – små som store.

Hvorfor er der

ikke nogle ænder i

andedammen ?

De er til rap-koncert

10


TRYGT, UDFORDRENDE OG

SPÆNDENDE MILJØ

ATMOSFÆRE

Atmosfæren i Nordtoftegaard er præget varme og overskud.

Personalet bestræber sig på at være nærværende, imødekommende og til

rådighed. Barnet skal vide, at der altid er en voksen til at opfylde dets basale behov.

Personalet er tydelig – vi stiller konkrete krav til børnene og er klare i vores anvisninger.

Det er de voksne, der bærer stemningen i samværet med børnene. Vi

sætter pris på nysgerrighed og er åbne for skøre ideer og nye veje at gå.

Vi vil hellere undersøge om ønsker kan i mødekommes end sige nej til ønsker,

ideer og behov. Vi kan godt lide at have det sjovt. Vi tror på, at børn der

har det skægt lære mest og at personale der tænker positivt, får

mange glæder i sit arbejdsliv.

Vi lærer børnene, at vi skal grine med – hinanden ikke

af hinanden.

FORDYBELSE OG

EKSPERIMENTEREN

Vi vil gerne opnå, at der er tid og mulighed for at fordybe

sig i børnehaven. At børnene kan forglemme

sig i leg eller aktivitet. De skal kunne være uforstyrret

i deres egen væren - alene eller sammen med

andre.

De skal kunne eksperimenter med materialer og

oplevelser. De skal have mulighed for at skabe, forme,

sanse, udforske.

11


ET FYSISKE MILJØ - INDE

Vi har indrettet rummene, så der er små legerum og kroge, musikrum, bibliotek,

uhyggerum og tumleplads. Vores legetøj til konstruktionsleg og rolleleg er af gedigne

materialer. Der er spil og tilgængelige kreative materialer og muligheder.

FYSISKE MILJØ - UDE

Vores meget store udeareal giver mulighed for fornemmelsen af, at der er højt til

loftet. Der er gemmesteder, bakker, eng, marker, udekøkken, bålplads, træværksted,

læskur, urter, blomster, æbler og nødder, byggematerialer, sand, vand, mudder.

Her kan børnene sanseligt opleve årstiderne skifter, foranderlighed,

dufte, dyr, planter, vejrlig, farve og lysskift.

12


PÆDAGIGISKE METODER

Barnets væsentligste aktivitet er legen. Den suppleres med en målrettet pædagogisk

indsats.

De konkrete mål og aktiviteter er beskrevet i den pædagogiske læreplan.

Metoderne afhænger af målene.

BARNET LEGER

Legen er barnets vigtigste aktivitet. Det er hovedsagelig gennem legen,

at barnet lærer noget om sig selv og om livet sammen med andre.

Børnene lærer mest, når de er opslugt af leg. Legen skal ses som

et fristed, hvor barnet via inspiration fra dagligdagen kan forholde

sig til den og tilpasse sig den omkringliggende kultur.

Børnene bruger legen til at bearbejde deres oplevelser.

Børnene formår at udspille et eventyrligt univers, hvor alt er

muligt og hvor kun fantasien sætter grænser.

Børnene bevæger sig let og uhindret mellem fantasi og virkelighed.

Børnene har selv magten over legen, derfor er det også

i legen, at barnet har mulighed for at afprøve og eksperimentere

med de store følelser, det farlige, angstfulde, blod, død og

skræmmende væsener. De kan gå ind og ud af rollerne, en konstant

øvelse i hvordan alle mulige tilstande og følelser er.

Der pibler et utal af sociale færdigheder frem gennem legen:

Der bliver løst konflikter – små som store

Der bliver samarbejdet’

Barnet lærer skiftevis at indordne sig eller lede og fordele

Barnet lærer sine stærke og svage sider at kende

Barnet lærer egne og andres grænser at kende i et hav af situationer

Barnet lærer normer og regler

Barnet skaber venskaber

Børn der

har det sjovt

lære mest

14


GRUPPER OG RELATIONER.

Vores metodevalg bygger på, at et væsentligt formål med

daginstitution er at udvikle sociale kompetencer. Derfor arbejder

vi med forskellige gruppedannelser, der kan fremme dette

formål.

Vi skaber løbende grupper efter behov eks. har vi hvert år fra oktober

til maj, et forløb med de største børn i børnehaven – Storegruppen.

Her intensiveres gruppens betydning og deres egen indgåelse i et

fællesskab, samtidig med at de udfordres med mange ture ud af huset.

Et andet eksempel kunne være at samle en mindre gruppe om en aktivitet, hvor

formålet er at få netop de deltagende børn til at fungere sammen.

Hvis enkelte børn savner en ven, kan vi sætte en proces i gang med andre

børn, for at fremme kontakten. Indholdet af aktiviteten afstemmes efter netop

disse børns interesser og behov, men formålet er rettet mod relationerne mellem

børnene.

Vi deler os ofte op i dagligdagen. F. eks lader alle de små blive inde, så de kan

bemægtige sig hele rummet og få øje på hinanden. Tager på ture med hele

mellemgruppen, bliver i Mosehuset med en hel stue eller en bestemt aldersgruppe.

Vi arbejder med de små, de mellemste og de store. Børn er ofte glade for at

høre til noget. Vi tager endvidere hensyn til børn, der danner venskaber på tværs

at stuerne.

PERSONALET FØLGER BARNETS SPOR

Personalet tager i sin planlægning udgangspunkt i, hvad der rører sig blandt børnene.

Det kan være et barn der kommer i børnehave med en ting eller en spændende

oplevelse. Personalet griber oplægget og arbejder videre på barnets spor.

F.eks. Et barn kommer med en klap for øjet. Den er spændende og inden dagen

er omme har mange børn produceret en klap, der er kommet sørøverflag på

skibet som bliver bygget uden for af grønne mælkekasser og hele ugen bliver til

sørøveruge med en ordentlig sørøverfest som afslutning.

Det kan være en prinsesse der har født – børnene snakker om det – og den dag

laver vi prinsessekroner og dækker op til et forment måltid. Det kan måske udvikle

sig til et lille projekt, hvor vi tager på besøg på Amalienborg, for at se hvor de kongelige

bor - tegner fra besøget og laver det danske kongehus stamtræ.

15


Eller at et barn har plukket mælkebøtter. Den voksne viser, hvordan

man kan binde blomsterkranse og alle går i gang med fine

kranse.

Det kan være et barn der har fået en Smølfefilm i fødselsdagsgave.

Så laver vi biograf, nogle laver popcorn, andre sælger biletter,

alle der ønsker det bliver malet som Smølfer i ansigtet.

PERSONALET GÅR FORAN BARNET

Personalet supplerer legen med aktiviteter, hvor den voksne optræder som

igangsætter eller inspirator.

F. eks ved at:

En voksen sætter en leg eller aktivitet i gang: gemmeleg, sanglege, badebassin.

Den voksne forholder sig nysgerrigt til omgivelserne: stopper op og lytter til fuglesang

eller vender en træstub for at undersøge dyrelivet - og vækker børnenes

interesse. De voksne inddrager børnene i processerne, f. eks med at samle

brænde, bygge bål op, lave mad til bålet, vande rødbederne, bage boller.

En voksen kaster en snebold – snitter med kniv – tegner – luger køkkenhave og

vupti er børnene med.

PERSONALET PLANLÆGGER

Vi arbejder også med planlagte aktiviteter for børnene – små og store:

Vi går ture i områder og høster nødder, æbler, blommer eller hyld som vi laver

mad med. Vi laver rytmik. Vi laver musik Vi danser. Passer urtehaven.

I perioder har vi større projekt kørende for hele huset. Det kan være emner som,

fuglene omkring os, naturens skattekammer, OL, Vikinger, cirkus. Vi tager ofte

udgangspunkt i et tema, der optager børnene.’Vi starter altid med en oplevelse

f.eks. personalet er klædt som fugle med næb – og går rundt og pipper. Hov –

hvad skete der lige der? Så er børnenes nysgerrighed vakt.

Personalet har et udgangspunkt og nogle aktiviteter vi skal lave, men under vejs

inddrager vi børnenes ideer og udvikler og fylder på. Alle børn er medinddraget,

men på forskellige måder, som er afpasset deres engagement, alder og mod.

Vores erfaring er, at det virker meget samlende for hele børnehaven, når alle er

med i et fælles tema. Der er megen inspiration børnene i mellem, og de temaer

vi har arbejdet med afspejler sig videre i deres egne lege.

Vi slutter gerne af med en begivenhed f.eks. en reception, fest eller fremvisning.

Børn lærer

af hinanden

17


Vi planlægger en del ture ud af huset:

➼ Dels til ture i nærområder.

➼ Vi cykler på Christianiacykler til stranden, biblioteket i Solrød,

Kalkgraven, Nyskov.

➼ Vi går til hestene, på kirkegården, fodboldbanen, til en lokal

kælkebakke, på markerne.

➼ Bussen kører af og til andre steder hen F. eks Louisiana, Rude

skov, stranden med alle børn. På de ture deler vi os i mindre

grupper, ofte efter alder i forhold til hvad de kan magte at opleve.

➼ Bussen sætter en gruppe af børn af ved skov, strand, Arken, Tinghus

bakke Naturgård – kører resten til Jersie – og henter dem på hjemvejen

➼ Nogle bliver i Byen og tager på museer, parker, i Mosen eller besøger nogle.

SPEJLING OG JEG STØTTE

Personalet er vi i gang med at indarbejde endnu en arbejdsmetode – ”spejling

og jegstøtte”. Når et barn har et problem, der ikke kan løses ad almindelige

pædagogisk vej, prøver vi at spejle barnet. Vi forsøger at fi nde en mulig årsag til

problemet ved at tolke, hvad der kan være årsag til barnets reaktioner og siger

vores forestilling højt til barnet.

Vi stiller ingen spørgsmål og heller ikke eller krav til barnet om at ændre adfærd.

Vores intention er kun at forstå barnet. På samme måde som man spejler et

spædbarn, der ikke har sprog eller forståelse for sine reaktioner. Ved at spejle

barnets indre, bliver barnet mødt og måske bidbragt en selvforståelse, det ikke

tidligere havde. F.eks. jeg kan se du sidder her og ser trist ud. Jeg tror, det kan

havde noget at gøre med at Anja leger med Mia – din gode ven. Måske vil du

gerne være med, men bliver genert når du skal spørge.

Spejling handler om barnets indre verden.

Ved spejlingen afdækkes barnets problem og

personalet kan herefter give barnet en støtte,

ud fra hvad barnet har brug for f.eks. tage et

genert barn i hånden, så det bliver mere tryg

ved en situation.

Jeg støtten handler om at hjælpe barnet i

den ydre verden.

Børn gør ikke

som voksne siger,

men som

voksne gør

19


UDFLYTTERBØRNEHAVE

Yderholmvej 25 B, Jersie

2680 Solrød Strand

Kl. 7.00 - 8.45 og 15.30 - 17.00: 5155 9616

Kl. 9.30 - 15.00: 5613 1006

Mailadresse: nordtoftegaard@mail.dk

20

More magazines by this user
Similar magazines