Download publikationen her (pdf) - Kulturstyrelsen
Download publikationen her (pdf) - Kulturstyrelsen
Download publikationen her (pdf) - Kulturstyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Brede Værk<br />
I Brede har man en enestående<br />
mulighed for at se den industrielle<br />
udviklings faser afspejlet i de stadigt<br />
eksisterende produktionsbygninger.<br />
Samtidig er Brede Klædefabrik det<br />
bedste eksempel i Danmark på et<br />
veludbygget patriarkalsk<br />
fabrikssamfund i årene fra 1832 til<br />
1956. I området ses boliger og<br />
institutioner for fabrikanten,<br />
arbejderne og funktionærerne.<br />
Historien<br />
I C. Modeweg og Søn i Brede producerede<br />
metervarer af uld beregnet til beklædning.<br />
Hele processen fra modtagelse af uldballer til<br />
afsendelse af metervarer til salg blev gennemført<br />
på fabrikken, der på sit højdepunkt havde 400<br />
arbejdere og funktionærer og producerede 1000<br />
km klæde om året.<br />
Fabriksbygningerne mod mølledammen er opført<br />
i årene 1832-1871. Bagved blev der frem til 1951<br />
opført en række store produktionsbygninger<br />
henover bagløbene. Nær mølledammen ses<br />
også hovedbygningen fra 1795 med tilhørende<br />
have, der rummer en gartnergård fra før 1783 og<br />
tilhørende drivhuse. Der er arbejderboliger fra<br />
begyndelsen af 1800-tallet til ind i 1900-tallet<br />
ved Brede Allé. Ved jernbanen på bakken øst<br />
for Brede, står den eneste tilbageværende af de<br />
mange nu nedrevne arbejderboliger, der er opført<br />
fra 1890 til 1920. I 1921 boede der 266<br />
husstande på Brede, alle med tilknytning til<br />
fabrikken.<br />
Brede Mølle er nævnt første gang i 1370.<br />
Kornmølleriet blev erstattet med andre<br />
produktioner fra 1600-tallet: Der var krudtværk<br />
1628-1668, kobber- og messingværk 1668-1855.<br />
I 1832 overtog I.C. Modeweg det vestre<br />
33<br />
gennemløb til klædefabrikken, medens<br />
kobberværket i nogle år endnu fungerede<br />
omkring det østre gennemløb. Det hus,<br />
hvor portvagten har kontorer, markerer ved sin<br />
placering i terrænet det østre gennemløb.<br />
To store træer bagved markerer forløbet af det<br />
østre bagløb. Brede Mølle var i middelalderen et<br />
særskilt ejerlav. Møllens jord på begge sider af<br />
åen har matr. 2 i Lundtofte ejerlav. Avlsgården lå<br />
senest omtrent, hvor nu Frilandsmuseets<br />
<strong>her</strong>regård fi ndes.<br />
Nationalmuseet benytter i dag<br />
produktionsbygningerne nærmest<br />
mølledammen til en udstilling om<br />
industrialiseringen i Danmark.<br />
Hovedbygningen er restaureret og møbleret,<br />
så den viser fabrikantens sommerbolig omkring<br />
1800 og er ligeledes en del af museets<br />
udstillinger. I de øvrige produktionsbygninger<br />
har museet magasiner, kontorer og<br />
konserveringsværksteder. De tilbageværende<br />
arbejderboliger i museets eje udlejes, en enkelt<br />
lejlighed indgår i udstillingsvirksomheden.<br />
En del af boligerne samt de gamle<br />
skolebygninger er solgt og benyttes til beboelse.<br />
Brede Spisehus, fabrikkens velbevarede<br />
kantinebygning, fungerer nu som en<br />
velrenommeret restaurant. Brede Asyl fungerer<br />
stadig som daginstitution.<br />
Bredeværk og<br />
mølledam.<br />
Foto: Morten<br />
Stenak
Change language