Dan Turèll - Bruun Rasmussen

FOKUS PÅ KULTURARVEN: 

INTERVIEWS MED 

ALLIS HELLELAND OG 

BRIAN MIKKELSEN 

ARVEN EFTER 

DAN TURÉLL 

BYENS POET 

PAUL FISCHER 

PÅ AUKTION MED 

KNUD ODDE 

FOLKETINGET 

OG KUNSTEN 

HAMMERHØIS 

CHRISTIANSBORG 

FURNITUREINDEX PÅ NETTET 

DANSK DESIGN 

KUNST I VERDENSKLASSE 

CHRISTEN KØBKE 

NUMMER 4 

OKTOBER 2003

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER 

Forsidefoto: Christen Købke: Parti fra Capri. Se artikel side 52. 

UDGIVER 

Bruun Rasmussen Kunstauktioner 

BREDGADE 33 Tel 33 43 69 11 

1260 KØBENHAVN K 

info@bruun-rasmussen.dk 

Redaktion 

CLAUS POULSEN Ansvarshavende 

SEBASTIAN HAUGE LERCHE Chefredaktør 

s.h.lerche@bruun-rasmussen.dk Tel 33 43 69 39 

PETER BECK Faglig redaktør 

p.beck@bruun-rasmussen.dk Tel 33 43 69 52 

MALENE DYBBØL Faglig redaktør 

m.dybbol@bruun-rasmussen.dk Tel 33 43 69 97 

ALEXA BRUUN RASMUSSEN Koordinator 

alexa@bruun-rasmussen.dk Tel 33 43 69 81 

HELENA VESTERGAARD Marketing 

h.vestergaard@bruun-rasmussen.dk Tel 33 43 69 26 

Layout 

LENE KLIBO 

l.klibo@bruun-rasmussen.dk Tel 33 43 69 15 

Foto 

BENT LANGE 

HENRIK WICHMANN 

LENNART SØGÅRD-HØYER, UNLTD 

Tryk 

SALOPRINT 

Annoncer 

JUNGERSTED & BROSTRØM ATT. GITTE SCHÜLER 

gis@jungerstedogbrostrom.dk Tel 33 85 30 22 

Oplag 

AuktionsLiv trykkes i et oplag på 35.000 ex. og distribueres til kunder 

og andre interesserede. 

Auktionsliv kan afhentes i alle vores afdelinger så længe lager haves. 

Udkommer primo april og oktober. 

ISSN: 1602-3358 

KONTAKT 

København – Bredgade 

BREDGADE 33 . 1260 KØBENHAVN K 

Tel 33 43 69 11 . Fax 33 43 69 66 


København – Havnen 

AMERIKA PLADS 11 . 2100 KØBENHAVN Ø 

Tel 70 27 60 80 . Fax 70 27 60 90 

havnen@bruun-rasmussen.dk 

København – Thomas Høiland Auktioner 

FRYDENDALSVEJ 27 . 1809 FREDERIKSBERG C 

Tel 33 86 24 24 . Fax 33 86 24 25 

th@thauctions.com 

København – Bruun Rasmussen Estates 

BREDGADE 33 . 1260 KØBENHAVN K 

Tel 70 11 71 72 . Fax 70 11 71 77 

etc@br-estates.dk 

Vejle – Pedersholm 

PEDERSHOLMS ALLÉ 42 . 7100 VEJLE 

Tel 79 43 69 11 . Fax 79 43 69 10 

vejle@bruun-rasmussen.dk 

Aarhus 

FREDERIKS ALLÉ 116 . 8000 ÅRHUS C 

Tel 70 20 69 11 . Fax 70 20 69 12 

aarhus@bruun-rasmussen.dk 

Fyn – Hindemae Herregaardsauktioner 

HINDEMAEVEJ 86 . 5540 ULLERSLEV 

Tel 65 35 22 05 . Fax 65 35 32 60 

mail@hindemae.dk 

Web 

www.bruun-rasmussen.dk 

BRUUN RASMUSSEN 

KUNSTAUKTIONER


indhold 

AuktionsLederen 

– Jesper Bruun Rasmussen side 3 

Dan Turèll 

– auktion over et forfatterskab side 4 

FurnitureIndex 

– danske designmøbler på nettet side 12 

Hammerslag I 

– fra de seneste auktioner side 16 

Folketinget 

– og kunsten side 18 

On the Air 

– radiokanaler på auktion side 24 

Hammerslag II 


Brian Mikkelsen 

– fokus på kulturarven side 28 

Allis Helleland 

– de gode historier side 32 

Hammerslag III 


Paul Fischer 

– foragtet og elsket side 40 

Vilhelm Hammershøi 

– malerier af Christiansborg side 45 

Knud Odde 

– en kunstner går på auktion side 48 

Den direkte kontakt 

– spørg en sagkyndig side 52 

Enjoy the classics 

– frimærker på auktion side 54 

Katalog-abonnement 

– få katalogerne tilsendt side 57 

Christen Købke 

– kunstner i verdensklasse side 59 

Highlights 

– fra de kommende auktioner side 60 

Georg Jensen 

– en sølvsmed har jubilæum side 64 

Auktionskalender 

– kommende auktioner side 65 

AUKTIONSLIV 1


2 AUKTIONSLIV

Kulturarven 

- forvaltning og formidling 

“Kulturarven” - det lyder kedeligt. Hurtigt ledes tankerne hen på museumsmagasiner fyldt til 

randen med gamle landboredskaber, støvede fund fra vore forfædres gravkamre og andre sære genstande, 

der sjældent ser dagens lys. Men kulturarven er meget andet. Allerede i foråret blev statusrapporten 

om den danske kulturarv præsenteret for Folketingets kulturudvalg, og siden har der i 

medierne været stor blæst om emnet. 

Alle er enige om, at kulturarven er noget, vi skal værne om. Men hvad er det overhovedet for en 

størrelse, hvordan forvalter vi den, og hvordan formidler vi den? Bruun Rasmussen har bedt to af 

landets ledende kulturforvaltere, direktøren for Statens Museum for Kunst, Allis Helleland, og 

kulturminister Brian Mikkelsen om at give deres mening til kende. 

Dette nummer af AuktionsLiv sætter fokus på den danske kulturarv. Bruun Rasmussen ser kulturarven 

som en fællesbetegnelse for det, der udgør en dansk national identitet, og som sådan er med 

til at skabe en forståelse for mennesket som kulturelt væsen og give en forståelse for omverden. 

Hvis kulturarven således “er kontrakten mellem generationer”, som kulturministeren formulerer det 

længere inde i magasinet, er det vigtigt ikke blot at forvalte, men også professionelt at formidle den. 

Auktionsholderen fungerer i en vis forstand som kulturformidler og giver alle interesserede, samlere 

såvel som institutioner, frit valg til at købe dét, som udbydes. På denne vis gives kulturarven videre 

til mennesker, som vil passe på den, værne om den og sørge for, at den bliver givet videre til andre 

med det samme sindelag. 

Bruun Rasmussen har gennem mere end et halvt århundrede formidlet kunst og kultur til museer 

og samlere verden over, og har gennem mange år opbygget en position som en betydende kulturformidlingsinstitution 

i Danmark. Dette er en rolle, vi er glade for at udfylde, men som også 

forpligter. Det er vores metier at kunne svare på spørgsmålet “Hvad er det værd?”. Her taler vi både 

om den kommercielle værdi, men så sandelig også om den kunstneriske – disse to værdier står til 

tider meget langt fra hinanden. 

Foranlediget af debatten om den danske kulturarv giver vi denne gang et indblik i den kunst, som 

hænger i Folketinget, og i samme anledning har vi bedt kunsthistoriker Bente Scavenius fortælle om 

Vilhelm Hammershøis kunstneriske syn på Christiansborg. I øvrigt kan læseren fornøje sig med så 

forskellige kunstnere som Christen Købke, Paul Fischer og Dan Turèll – alle på hver deres måde 

centrale skikkelser i dansk kulturarv. 

God fornøjelse! 


A uktionsLederen 

Jesper Bruun Rasmussen 

AUKTIONSLIV 3


DanT 

Arven efter 

Alle kender Dan Turèll: 

Medievampyren i læderjakke 

med sort neglelak og ring i 

øret. Men Turèll var meget 

andet. Her 10 år efter hans 

død står hans forfatterskab 

stærkere end nogensinde. 

Bruun Rasmussen 

Bogauktioner har påtaget 

sig opgaven at formidle 

arven efter Dan Turèll og 

afholder en specialauktion 

onsdag d. 3. december 

2003. Det bliver en af de 

vigtigste auktioner i nyere 

tids dansk litteraturog 

kulturhistorie, hvor alle Dan 

Turèlls efterladenskaber 

kommer under hammeren. 

Af Sebastian Hauge Lerche 

I år er det 10 år siden, at Danmarks 

store digter Dan Turèll (1946-1993) 

døde af kræft, kun 47 år gammel. I 

den brede offentlighed var Dan Turèll 

kendt for sit aparte look og ofte provokerende 

optræden. Klædt i sort 

læderjakke, med blød hat, sortlakerede 

negle, ring i øret og kronraget 

isse, gjorde han med egne ord sig 

4 AUKTIONSLIV 

selv til en happening. Efter 40 

bøger, som alle havde bevæget sig 

inden for den eksperimenterende 

avantgarde (med tekstsammenklip, 

flydende strøm af bevidsthedsregistreringer, 

mediemontager, taledigte 

mv.) slog han pludselig igennem 

som klumme-, memoire- og kriminalforfatter. 

Turèll blev hele Danmarks 

folkekære “Onkel Danny” og 

mediernes darling number one. 

Måske dette var grunden til, at han 

aldrig fik nogen egentlig akademisk 

anerkendelse. Hvem turde give en 

litterær pris til en selviscenesættende 

Ekstra Blads-skribent, der oven i 

købet skrev kriminalromaner og røg 

tjald! 

Dan Turèll var imidlertid ikke bare 

et hurtigt overstået mediefænomen. 

Dan Turèll skabte et forfatterskab, 

der i originalitet og omfang ikke 

ligner meget andet i dansk litteratur, 

og som samtidig er ét af de 

mest solgte og læste fra perioden. 

Her 10 år efter hans død blomstrer 

interessen for hans forfatterskab i 

en sådan grad, at arven efter Dan 

Turèll fortjener fuld opmærksomhed. 

Forfatteren 

og samfundsrevseren 

Dan Turèll var som forfatter en stor 

fornyer af dansk litteratur, med en 

formidabel evne til, som de amerikanske 

beat-forfattere, at gøre talesproget 

til poesi. På en række områder 

var og er hans indflydelse på 

yngre forfattere betydelig. Dan Turèll 

var selv allerede på et tidligt tidspunkt 

bevidst om sin betydning 

som forfatter: “Jeg vil sgu nok påstå, 

at blandt andet i kraft af hvad 

Peter Laugesen og jeg har gjort er 

forfatterkoden i dag en lidt anden 

end den var for ti år siden. Den er 

blevet flyttet et stykke på dansk 

grund. En udvidelse der nok – i det 

små – svarer til den Burroughs og 

Ginsberg udvirkede på amerikansk 

grund.”

Dan Turèll forstod mere end nogen anden dansk forfatter i sin samtid 

betydningen af mediernes virkning og det at eje og pleje et image: 

”Enhver PR har værdi, og det beror selvfølgelig på gentagelseseffekten 

[...] Og på dén måde bliver al PR før eller senere i en vis forstand god PR. 

Fordi det understreger at man er der.” Sammen med den sorte neglelak 

blev læderjakken og den sorte hat faste bestanddele af Turèlls image. 

urèll 

“At skrive som han gjorde det, 

så fedt svingende og forskelligt 

på samme dybe melankoli, så 

enestående og fælles, så højt 

og skævt og banalt, kræver en 

meget stor viden af den slags, 

man selv samler til sig med 

årene. Det kan ikke gøres på 

andre måder.” 

Peter Laugesen 

Men Dan Turèll spillede også en 

overordentlig vigtig rolle som debatør 

og samfundsrevser. Sammenligningen 

med 

en figur som 

Poul Henningsen 

ligger 

ikke fjern, 

hvilket det 

heller ikke 

gjorde for 

Turèll selv. 

Når Turèll blev 

angrebet af 

venstrefløjen 

for ikke at deltage 

i den kulturelle 

og politiske 

debat i 

“Føler mig pludselig 

ifølge papirerne 47 

år gammel 

for første gang 

transparent 

ja, sporløs “ 

Fra Dan Turèlls sidste digtsamling 

Tja-a cha-cha (1993). De 10 år, der 

er gået siden digterens død har 

vist, at han i allerhøjeste grad har 

sat sig dybe spor i dansk litteraturog 

kulturhistorie. 

nogle mere seriøse medier end Ekstra 

Bladet, kunne han finde på at henvise 

til PH: “Jeg driver sgu mere 

socialistisk kulturpolitik fordi jeg 

f.eks. skriver i Ekstra Bladet. Dét er 

kulturpolitik – i samme forstand 

som Poul Henningsens, fordi det er 

noget der direkte griber ind i hvor 

folk er.” Dan Turèll kom ud til det 

store publikum både via Ekstra 

Bladet, men også via sine klummer 

i dagbladet Politiken, som han, 

under overskriften I byen, skrev 

over 15 år fra 1978 og indtil sin 

død. Turèll var således aktiv i 

debatten og 

fik en række 

engagementer 

også i radio og 

på TV, hvor 

han kunne 

optræde med 

sine tekster. 

Dermed kunne 

han til de stuerenekulturpaver 

frækt 

replicere 

“Kulturpolitik 

er ikke noget 

man snakker, 


Facts om Dan Turèll 

Dan Turèll blev født på Frederiksberg 

d. 19. marts 1946. I Kraks 

Blå Bog findes følgende selvbiografi: 

“Ingen uddannelse; virket 

som bl.a. tæppeklipper, markiseopsætter, 

cykelbud, korrekturlæser, 

stanseriarbejder, vognvasker, 

postbud og altmuligmand i erhvervslivet; 

freelanceforfattter og 

mediearbejder fra 1970; tillige 

medarbejder ved Politiken og 

Ekstra Bladet samt radio og tv; 

sangskriver, foredragsholder og 

musiker, alene og med bandet 

Sølvstjernerne.” 

Dan Turèll udgav henimod 100 titler 

i tidsrummet 1969-93, foruden 

to lp’er og utallige artikler. To af 

hovedværkerne er “Sekvens af 

Manjana” (1973) og “Karma Cowboy” 

(1974). Efter en stribe udgivelser, 

som kun slog Turèlls navn 

fast i litterære subkulturelle kredse, 

fik forfatteren sit første folkelige 

gennembrud med erindringsbogen 

“Vangede Billeder” (1975). 

Herefter fik karrieren fart, især 

med “I byen”-artiklerne, skrevet 

for Politiken, som virkelig gav Dan 

Turèll en stor læserkreds, samt 

naturligvis Mordserien, hvoraf 

den første (af i alt 12 bind), “Mord 

i Mørket”, udkom i 1981 og få år 

efter blev filmatiseret af Erik 

Balling. Mordserien er i dag udkommet 

i flere udgaver og oversat 

til en række sprog. Dan Turèll døde 

den 15. oktober 1993, som poetisk 

nok var den dato, han hvert år fejrede 

som dagen, hvor han 

bestemte sig til at blive forfatter. 

Turèll er begravet på Assistens 

Kirkegård i København, hvor også 

andre af dansk litteraturs store 

navne ligger begravet, bl.a. H.C. 

Andersen, Søren Kierkegaard, 

Martin Andersen Nexø og Hans 

Scherfig.


6 AUKTIONSLIV 

det er noget man lever”. – Dan Turèll 

blev en kendt og meget markant 

skikkelse i det kulturelle miljø, som 

man enten elskede eller hadede. 

Kulturkløften 

I det hele taget blev det om nogen 

Dan Turèll, der i de politiske halvfjerdsere 

turde udfordre skellet mellem 

massekultur og finkultur. Det 

traditionelle kunstbegreb blev gang 

på gang vendt på hovedet med 

Turèlls provokerende udtalelser. 

“Hvis det er kunst 

når tre balletdansere 

fiser rundt inde på 

Det Kongelige, så er det 

sgu meget svært at 

benægte at det kan 

være kunst hvis nogle 

af pigerne nede på 

Comet Bar spjætter 

med benene.” 


Dan Turèll var som mange af sin 

generation en del af studenteroprøret, 

men han var ikke engageret 

i den politiske del. Han havde 

flere år forinden flirtet med SF, men 

Barberstolen stod i Turèlls arbejdsværelse 

og blev, som Peder Bundgaard 

har beskrevet det, brugt af de få æresgæster, 

som Turèll lod komme ind i sit 

allerhelligste. Efter Turèlls død har 

barbérstolen været udstillet på 

Assistens Kirkegård, hvor forfatteren 

er begravet. Nu kommer den til salg 

på auktionen.

Ét af Dan Turèlls store forbilleder var den 

amerikanske digter Allen Ginsberg (f. 1926), 

hvis digtsamling “Howl and Other Poems” 

(1956) var et af de vigtigste litterære bidrag 

fra The Beat Generation. Turèll fik på et 

tidspunkt lejlighed til at møde Ginsberg 

(ligesom han også mødte Burroughs og Lou 

Reed), som efterfølgende dedikerede én af 

sine spoken art singler til Dan Turèll. 

var blevet “træt af færdige meninger”. 

Turèll var langt mere interesseret 

i de nye livsformer, som studenteroprøret 

førte med sig. Lynhurtigt 

blev han eksponent for alt, 

hvad der i 1970’erne var moderne 

at frigøre: Moralbegreberne, musikken, 

stofferne og samlivet. Også 

kunsten og litteraturen skulle frigøres 

fra højtideligheden og traditionen. 

Én af Turèlls indgangsvinkler 

til at frigøre sproget og gøre det 

mere levende, var musikken. Dan 

Turélls musikalske inspirationskilder 

viser sig i hans omfattende pladeog 

kassettebåndsamling. Vigtige 

navne er her bl.a. Bob Dylan, David 

Bowie, Chuck Berry, Lou Reed, 

Velvet Underground, Pink Floyd og 

Grateful 

Dead. Desuden en række jazzmusikere 

som Thelonious Monk, 

Sonny Rollins, John Coltrane og 

Charlie Parker. 

Modsat venstreorienterede intellektuelle, 

som kørte skræmmekampagne 

mod USA’s underholdningsindustri, 

gik Turèll til kamp for den 

amerikanske massekultur og blev 

en fremragende formidler af Walt 

Disney & Carl Barks, Andy Warhol 

& popkulturen, Marvel Comics, 

Asterix, Lucky Luke, og hele den 

Hollywood’ske filmindustri. Turèll 

elskede horrorgenrens Bela Lugosi 

og Boris Karlof, kriminalgenrens 

Humphrey Bogart, samt komikkens 

Gøg & Gokke, W.C. Fields, Marx 

Brothers og Charlie Chaplin. 

Turèlls aktive skriverier og performances 

prægede en hel generation 

og fik stor betydning for 1980’ernes 

kulturelle formsprog. Dan 

Turèll blev en kultfigur og fik sågar 

en café i København opkaldt efter 

sig. Den åbnede i 1977 i Store 

Regnegade som Café Dan Turèll og 

blev hurtigt et in-sted. 

Dan Turèlls bibliotek 

I starten af 1980’erne begyndte Dan 

Turéll at vinde stor popularitet med 

sine humoristiske kriminalromaner, 

som for første gang i dansk 


kriminallitteratur sætter personskildringen 

som det centrale, stærkt 

inspireret af den franske kriminalforfatter 

Georges Simenon. De efterladte 

originalmanuskripter til flere 

af disse romaner fortæller i rettelser 

og opsætning meget om, hvordan 

Dan Turèll arbejdede. En særlig 

yndet teknik var cut up (tekstsammenklip), 

en måde at arbejde 

på, som Turèll bl.a. havde lært af 

den amerikanske forfatter William 

S. Burroughs. Teknikken 

Per Højholt var, sammen med bl.a. 

Peter Laugesen og Henrik Nordbrandt, 

én af de mange danske 

digterkolleger, som Dan Turèll 

respekterede og plejede omgang 

med. En række af disse forfatteres 

bøger er således forsynet med ofte 

varme dedikationer til Turèll. 

gik kort og godt ud på at klippe 

tekster ud af forskellige sammenhænge 

fra egne og andres værker, 

for derefter at sætte dem sammen 

til nye betydninger. En række af de 

bøger, som Dan Turèll havde ståen- 

Dan Turèll skrev aldrig noget på computer. 

Han sværgede til sin gode IBM 

skrivemaskine, hvorfra de fleste af 

hans værker har set dagens lys. 

fortsættes næste side 

AUKTIONSLIV 7


I lejligheden på Alhambravej 1 i København havde 

Dan Turèll indrettet toilettet med et stort kriminalbibliotek. 

Her stod alle de forfattere, som Turèll 

dyrkede og forelsket havde skrevet om, bl.a. i 

bogen “Sort Film. En privat dagbog omkring kriminalgenren” 

(1984). 

de i sit arbejdsværelse, er blevet 

anvendt i en sådan sammenhæng. 

Flere værker er indstreget ved afsnit, 

som kan findes gen- eller 

“nybrugt” forskellige steder i forfatterskabet. 

Biblioteket, som stod 

på Alhambravej 1 i København, 

udgør langt over 2000 bind og 

giver et interessant indblik i Dan 

Turèlls litterære inspirationskilder. 

Der er bemærkelsesværdigt lidt 

dansk litteratur, lige bortset fra 

enkelte yndlingsforfattere som 

Herman Bang, Ingemann, Soya, 

Gustav Wied og den i dag næsten 

glemte Otto Rung. Det er de amerikanske 

beat-digtere, der fylder 

8 AUKTIONSLIV 

mest: Jack Kerouac, Lawrence Ferlinghetti, 

Allen Ginsberg, Gregory 

Corso, William S. Burroughs m.fl., 

foruden klassiske modernister som 

T.S. Eliot og Ezra Pound, samt alle 

kriminallitteraturens store navne 

som Georges Simenon, Raymond 

Chandler, Dashiell Hammett, Ellery 

Queen og Erle Stanley Gardner. Via 

biblioteket kommer vi bag mediemennesket, 

helt ned i skriveprocessen 

og de tidlige inspirationer. 

"For hver én der nogen sinde 

får læst et digt af mig er der 

tusind der véd at jeg findes 

fordi de véd jeg bruger sort 

neglelak. Og netop af dén 

grund er der hundrede andre 

der vil finde på at læse mig." 


På auktionen udbydes også Dan Turèlls 

centrale kalenderbøger fra Mayland, som forfatteren 

benyttede i perioden 1975-1993. Over flere 

tusind sider kan læseren heri følge med i Turèlls ofte 

stramt komponerede planer for sine udgivelser, 

læsning, engagementer og litterære aktiviteter. 

Litteraturhistoriske 

optegnelser 

Blandt de mange personlige breve, 

dokumenter og manuskripter, som 

kommer under hammeren, findes 

også de vigtige kalenderbøger, hvori 

Dan Turèll over en periode på knap 

20 år noterede alle sine aftaler, udgivelsesplaner 

osv. 

Sidste år fik Lars Movin og Steen 

Møller Rasmussen tilladelse til at 

redigere og offentliggøre et lille 

uddrag på ca. 40 sider fra disse 

kalenderbøger. I efterskriften til 

deres udgivelse (“Good-bye to all 

that!”, 2002) hedder det bl.a.: “Dan 

Turèll skrev ikke dagbog i traditionel 

forstand. Dertil var grænsen 

mellem døgnets mere eller mindre 

konstant flydende skrift og det 

officielle forfatterskab for spinkel. 

Men han holdt styr på tiden, aftalerne 

og ambitionerne i de rummelige 

spiralkalendere fra Mayland, 

som fra midten af halvfjerdserne 

blev trofaste ledsagere og ankerpunkter 

i et turbulent liv. [...] Det 

hele kom ud i de officielle bøger, 

overgrunds såvel som undergrunds. 

Resten – notater og kladder – blev 

omhyggeligt destrueret ved et lille 

ritual efter hver afsluttet opgave. 

Tilbage ligger stakken af kalenderbøger 

som et vidnesbyrd fra et liv i 

skriftens tjeneste.” 

Kalenderbøgerne er aldrig blevet udgivet 

i deres helhed. En udgivelse af 

samtlige optegnelser ville dog næppe 

ligge helt fjernt fra Dan Turèlls 

egne ønsker. Allerede tilbage i 

1977 lod han litteraturanmelderen 

René Højris gengive et par sider fra 

én af notesbøgerne i interviewbogen 

“Dan Turèll – samtale og intro- 

fortsættes side 10

“Ved vinduet stod det gamle skrivebord med den uundværlige IBM 82. Så var der den vakkelvorne 

stol og en usikker, grøn arbejdslampe. På den modsatte side af skrivebordet var en stol, 

hvor man kunne sidde, når man var i audiens [...]. På skabet stod Gilbert, lidt anløben i fjerpragten, 

og til høje side stod en antikveret barbérstol. Æresgæster fik lov 

at sidde i barbérstolen. Fra den havde man udsigt til den modsatte 

væg med ghettoblasteren, reolen med kassettebånd, jalousiskabet 

med fortrolige dokumenter og ved siden af stereoanlægget [...] .Ud fra 

væggen ragede en enorm glasdisk, som kunne have stået i Damernes 

Magasin hos Mads Skjern i Korsbæk. Nu var den lagerplads for Dans 

egne bøger samt diverse musikinstrumenter: en trompet, to saxofoner, 

et signalhorn [...]. Den sidste væg (med indgangen) var én stor 

reol fra gulv til loft, pakket med (brugte) bøger af Allen Ginsberg, 

Jack Kerouac, William S. Burroughs, Graham Greene, Dashiell Hammett, 

Mark Twain, Timothy Leary, Carl Barks, Georges Simenon, T.S. 

Eliot, Raymond Chandler, Ezra Pound m.fl. Kassettebåndene var 

musik til arbejdet og var hjemmelavede optagelser af Jan Kaspersen, 

Ornette Coleman, Bob Dylan, Charlie Parker, Lou Reed, Pink Floyd, 

Merle Haggard, Thelonious Monk, Gustav Winckler, Eric Satie, 

Frelsens Hær, Grateful Dead m.m. På væggene hang plakater af 

Buddha, Bela Lugosi, Humphrey Bogart, Thelonious Monk, Dracula [...]. Der var også et maleri 

af Torben Ulrich, et af hans tennisboldmalerier. Med tiden blev Dan mere og mere glad for 

moderne kunst, og de øvrige rum i lejligheden bugnede af nyere danske værker, især af vennerne 

Jens Birkemose og Peter Hentze. I arbejdsværelset eller kontoret skrev Dan sine bøger side 

op og side ned, år ud og år ind. Altid produktiv, altid pligtopfyldende.” 

Denne beskrivelse (gengivet af Peder Bundgaard i “Superdan”, 1995, 

s. 228-229) af Turèlls arbejdsværelse gennemgår i hovedtræk en stor 

del af de effekter, som kommer under hammeren d. 3. december. 


AUKTIONSLIV 9


duktion”. I forbindelse hermed 

udtalte Turèll: “Det har altid været 

en af mine yndlingsplaner at få 

notesbøgerne trykt som notesbøger. 

En litteratur der ikke er ét 

eller andet – én eller anden idé om 

hvad nogen forstår ved litteratur, 

men bare er hvad den er.” 

Kalenderbøgerne er en vigtigt litteraturhistorisk 

dokumentation, da de 

giver et detaljeret indblik i Turèlls 

arbejdsproces, aktiviteter og 

læsning. På tusindvis af sider kan 

der aflæses centrale oplysninger om 

ét af de væsentligste forfatterskaber 

i det 20. århundredes danske 

litteratur. 

10 AUKTIONSLIV 

Eftertiden 

Forud for den kommende auktion 

har en række personer i det litterære 

og kunstneriske miljø udtrykt 

håb om, at en offentlig institution 

evt. med sponsor- eller fondsmidler, 

vil gå ind og sikre dele af Turélls 

efterladenskaber for forskningen og 

eftertiden. De væsentligste effekter 

er i denne sammenhæng biblioteket, 

manuskripterne og kalenderbøgerne. 

Det er Bruun Rasmussens håb, 

at en auktion kan være med til – 

her i 10 året for digterens død – at 

sætte fuldt fortjent fokus på den 

litterære og kulturhistoriske arv 

efter Dan Turèll. 

Den store grib, kaldet Gilbert, blev med årene en fast 

bestanddel af Turèll og indgår på flere niveauer i hans 

produktion. Gribben Gilbert opfattes af mange fans som 

en ikon for Dan Turèlls univers og forfatterskab. Karikaturtegningen 

er udført af Turèlls mangeårige ven, Peder Bundgaard, 

som også tegnede de fleste omslag til Turèlls bøger. 

Begge dele sælges på den kommende specialauktion. 

Læs mere om 


Gennem årene er der udkommet 

en bunke bøger om Dan Turèlls 

liv og forfatterskab. Én af de 

første egentlige introduktioner 

er René Højris: “Dan Turèll - 

Samtale og introduktion” (1977), 

som fik stor betydning for manges 

opfattelse af manden bag 

den sorte neglelak. Blandt andre 

bøger skal her fremhæves Peder 

Bundgaard: “Superdan. Et portræt 

af Dan Turèll” (1995) og 

Asger Schnack: “Jeg tror nok jeg 

kan tåle mere kærlighed end de 

fleste. En bog om Dan Turèll” 

(2001). Sidste år kom Lars Movin 

og Steen Møller Rasmussens 

anmelderroste portrætfilm 

“Onkel Danny - portræt af en 

Karma Cowboy” (2002). 

Blandt Dan Turèlls efterladte notater findes bl.a. 

disse to ark, hvor Turèll har nedskrevet sine litterære 

og musikalske inspirations-"akser" til sin poesi og 

prosa.

De efterladte originalmanuskripter 

til flere af Dan Turèlls romaner fortæller 

i rettelser og opsætning 

meget om, hvordan forfatteren 

arbejdede. 

Dan Turèll var meget begejstret for tennisspilleren og kunstneren Torben 

Ulrich. Turèll havde aldrig ret mange penge, men det lykkedes ham at 

købe to af Ulrichs billeder til en yderst fair pris. Turèll var fascineret 

af Ulrichs brug af tennisbolde til at danne mønstre i billederne 

og havde i øvrigt både jazz- og beatmusikken samt den 

buddhistiske livsopfattelse tilfælles med Ulrich. 

Det er ingen hemmelighed, at Dan Turèll gjorde brug af 

stimulanser. Tværtimod var stoffer noget, som Turèll tog 

aktiv stilling til i den offentlige debat: “Jeg har prøvet, 

sådan stort set, hvad der er i den branche, fra LSD til 

amfetamin, og fra heroin til marihuana. [...] Jeg ved ikke 

om det er mere uhyggeligt, end de hundrede tusinder af 

mennesker, der bliver ansat i offentligt arbejde, og sidder 

der i årevis, og udfylder blanketter for skattevæsenet. 

Så vil jeg sgu hellere være junkie, det andet er mere uhyggeligt, 

sprøjten er trods alt meget flot.” 

(interview med Dan Turèll, 1983). 

Afdelingen for bøger og manuskripter 

Cand. mag. Sebastian Hauge Lerche 

33 43 69 39 

s.h.lerche@bruun-rasmussen.dk 


Tid og sted 

Auktionen over Dan Turèlls 

effekter (manuskripter, bibliotek, 

pladesamling, breve, kunst, 

instrumenter, skrivemaskine, 

bånd, fotografier, musikanlæg, 

møbler, tøj, osv.) afholdes: 

onsdag den 3. december kl. 18, 

og finder sted to dage efter 

Bruun Rasmussens ordinære 

auktion over bøger og manuskripter. 

Begge auktioner afholdes hos 

Bruun Rasmussen Havnen, 

Amerika Plads 11, 

2100 København Ø. 

Eftersyn torsdag den 27. til 

lørdag den 29. november 

fra kl. 10-18. 

Kataloget udkommer 21. nov. 

BogForum 2003 

Besøg Bruun Rasmussen Bogauktioner 

i weekenden fra den 

21. - 23. november på Bog- 

Forum (stand 53) i København. 

Her udstilles bl.a. dele af Dan 

Turèlls arbejdsværelse, bibliotek 

og originalmanuskripter. Her vil 

også kataloget over Dan Turèlls 

ejendele for første gang blive 

præsenteret. Det er muligt at 

forudbestille et gratis katalog 

på tlf. 3343 6939 eller 3343 

6940. På standen vil der naturligvis 

også være rig lejlighed til 

at få en uforpligtende vurdering 

af bøger, breve og manuskripter. 

AUKTIONSLIV 11

www 


www 

10.000 danske designmøbler på internettet 

www.furnitu 

www 

Kompromisløst design og 

høj kvalitet har gjort dansk 

møbelkunst til et af de mest 

succesfulde kulturfænomener 

på den internationale 

scene. Nu har en omfattende 

database med ét gjort en 

stor mængde værdifuld 

viden tilgængelig. 

Af Christian Holmsted Olesen 

På museer, i auktionshuse og blandt 

samlere og designhistorikere fra hele 

verden anerkendes dansk møbeldesign 

fra midten af det 20. århundrede 

som en af de vigtigste modernistiske 

formgivningsretninger. 

De internationale modemagasiner 

indretter med skandinavisk design 

og tager man til Paris, Milano eller 

New York finder man deciderede 

specialforretninger, der har gjort det 

til deres fornemste opgave at præsentere 

det gode nordiske håndværk. 

De seneste års store efterspørgsel på 

de danske klassikere har naturligt 

nok givet sig udtryk i stigende priser, 

men også i et stadigt større behov 

for informationer om de arkitekttegnede 

møbler, deres ophav og 

forhistorie. 


På Kunstindustrimuseet har man i 

de seneste år oplevet en kraftig stigning 

i antallet af forespørgsler om 

dansk møbelkunst; forespørgsler, 

der vel at mærke kommer fra hele 

verden. Selvom museet er et nationalt 

arkiv og huser 400 af de bedste 

danske møbler fra århundredet, 

omfattende tegnings- og billedarkiver 

og et stort bibliotek, har der 

længe været et behov for en systematisk 

dokumentation af bredden i 

det 20. århundredes møbelkunst. 

Et usædvanligt 

amerikansk ægtepar 

Ganske overraskende blev det et 

amerikansk ægtepar, der påbegyndte 

den omfattende kortlægning af 

møbelkunstens udvikling. Reese 

Palleys kærlighed til dansk møbelkunst 

går langt tilbage. I 1950’erne 

var han ansat hos Just Lunning, 

som gjorde dansk kunsthåndværk 

og design berømt i Amerika. Senere 

oprettede Reese selv sin egen kæde 

af butikker, der indrettede amerikanske 

hjem med danske kvalitetsmøbler. 

Marilyn Palley er væver og 

har studeret i Danmark. 

For fire år siden, i en alder af 80 år, 

kom Reese og hans ca. halvt så gamle 

hustru til Danmark med bærbar 

Macintosh computer og en scanner 

under armen. Bevæbnet med et helt 

usædvanligt engagement, amerikansk 

pionérånd og et ukueligt gåpåmod 

begyndte de at opsøge auktionshuse, 

arkitekter, møbelfabrikker og biblioteker 

for at finde billeder af og oplysninger 

om danske møbler til den 

database, de gradvist opbyggede og 

udviklede. I Kunstindustrimuseet 

lånte de alle glasnegativerne til tidsskriftet 

“Dansk Kunsthåndværk” og 

alle billeder i tidsskriftet “Mobilia” 

blev scannet ind. 

I 1984 udgav arkitekten Grete Jalk 

et stort firebindsværk med en kronologisk 

billeddokumentation af 

alle de møbler, som var blevet udstillet 

i Københavns Snedkerlaugs 

Møbeludstillinger i perioden 1927- 

66. Hovedparten af de verdensberømte 

snedkermøbler blev præsenteret 

på disse udstillinger, som i øvrigt 

foregik i Kunstindustrimuseet. Palleys 

scannede de mere end 4000 møbelbilleder 

og de mange udstillingsinteriører 

ind i databasen, for at man


reindex.dk 

Fra Københavns Snedkerlaugs Møbeludstillinger i Kunstindustrimuseet. 

Udstillingsstand: Snedkermester Erhard Rasmussen 1956. 

Arkitekt: Børge Mogensen 

Foto: Elfelt 

hurtigt skulle kunne finde det snedkermøbel, 

man søgte oplysninger 

om. 

I sommeren 2002 var databasen 

vokset til at omfatte næsten 10.000 

danske møbler. Den var ikke længere 

blot et katalog over berømtheder 

som "Myren", "Y-stolen" og "Høvdingestolen” 

men et omfangsrigt 

opslagsværk, fyldt med værdifulde 

oplysninger. Ægteparret havde ukritisk 

scannet alt, hvad de fandt af 

arkitekttegnede og snedkerfremstillede 

danske møbler, og Palley følte 

nu, at tiden var inde til at få databasen 

sat i system og lagt på internettet. 

Kunstindustrimuseet 

videreudvikler databasen 

Kunstindustrimuseet, som har møbelkunst 

som et hovedsatsningsområde, 

så straks perspektiverne i pionérprojektet. 

Man overbeviste Fonden 

Realdania om, at dette reservoir 

af viden skulle blive i Danmark og 

være offentligt tilgængeligt. Fonden 

købte databasen og overdrog redigering, 

drift og videreudvikling til 

Kunstindustrimuseet. 

I efteråret 2002 implementerede 

Kunstindustrimuseet furnitureindex.dk 

i museets bibliotekssystem. 

Nu er siden en del af det nationale 

on-line bibliotekssystem. Det betyder, 

at man i fremtiden kan søge i 

flere andre databaser, samtidig med 

at man søger i furnitureindex.dk. 

Til eksempel vil det være muligt at 

finde både litteratur om og billeder 

af en bestemt møbelarkitekt ved en 

enkel søgning. 

Kunstindustrimuseet har gjort 

meget ud af at gøre siden brugervenlig. 

Der findes i dag mere end 

100 forskellige måder man kan søge 

efter møbler på i systemet. Der er 

blevet udviklet separate emneordsregistre, 

som “popper op” på skærmen 

til inspiration for de brugere, 

som ikke er helt sikre på, hvordan 


AUKTIONSLIV 13


www.danskestole.dk 

Danmarks Designskole og Kunstindustrimuseet 

har i fællesskab 

også udviklet en hjemmeside med 

fokus på danske stole i de to institutioners 

samlinger; indtil videre 

er der dog kun behandlet omkring 

130 klassikere. Siden indeholder 

mere uddybende oplysninger om 

det enkelte møbel, og man finder 

her detaljefotos af hvert emne, 

opmålinger, beskrivelser samt biografier 

om de mest kendte møbelarkitekter. 

Også denne hjemmeside 

har vokseværk! 

de ska beskrive det møbel, de søger. 

Vil man f.eks. søge oplysninger om 

bestemte møbeltyper, årtier, materiale, 

polstringer, overfladebehandlinger 

eller møbelkonstruktioner og 

– funktioner kan man lade sig vejlede 

af søgeord i alfabetiske registre. 

Der er tillige rige muligheder for 

at sammenligne udviklingen inden 

for forskellige møbeltyper. Man 

kan f.eks. se, hvordan klapbordet 

eller stabelstolen har 

udviklet sig op gennem 

århundredet. Der vises mellem 

ét og tre billeder af 

hvert møbel eller interiør. 

Kilde til forskning 

Trods stor interesse har 

forskningen i dansk møbelkunst 

hidtil været 

sparsom. Andre landes 

designblomstringsperioder 

er således behandlet 

langt mere 


indgående. 

Den tyske 

Bauhaustradition 

er 

f.eks. dokumenteret, 

beskrevet og 

analyseret i 

tusindvis af 

bøger på talrigefremmedsprog. 

Det 

store kildemateriale, 

som 

furnitureindex 

omfatter i dag 

åbner imidlertid 

nye døre og vil blive fundamentet 

for en fremtidig forskning 

i dansk møbelkunst. Den virkelige 

historie om, hvordan de danske 

klassikere blev til, kan nemlig 

kun skrives ved at studere bredden 

i århundredets formgivning. 

Eksempel på søgning i www.furnitureindex.dk 

Work in progress 

Selvom furnitureindex.dk er kommet 

på internettet er databasen ikke 

færdig; det bliver den i realiteten 

aldrig! Der skal registreres meget 

mere end 10.000 møbler for at forstå 

det 20. århundredes møbelmæssige 

spændvidde, og allerede nu er 

indsamlingen af materiale fra det 

21. århundrede tillige i fuld gang. 

Det er intentionen, at man en skønne 

dag ligeledes kan inddrage det 

18. århundredes møbelkunst. Der 

foreligger desuden et stort arbejde 

med at sikre, at de oplysninger, som 

allerede ligger i databasen, er korrekte. 

Det er håbet, at furnitureindex.dk's 

brugere vil støtte projektet 

med den viden og den billeddokumentation, 

de ligger inde med 

- gerne elektronisk via hjemmesiden. 

Derudover har museet faste samarbejdspartnere 

som Bruun Rasmussen, 

der hjælper med at levere informationer 

og billeder til databasen.

Grete Jalks dokumentation af Snedkerlaugets møbeludstillinger i 

Kunstindustrimuseet gennem 40 år udgør en af hjørnestenene i 

Furnitureindex.dk. Her med en afbildning af Peder Moos' stand fra 1948, 

fyldt med snedkermesterens gennemarbejdede og i dag særdeles 

eftertragtede møbler. 


AUKTIONSLIV 15


Et udvalg af de seneste hammerslag 

Hammer 

hos Bruun Rasmussen 


Bliklegetøj af kendte mærker som Lehman, Corgi 

toys og Dinky for blot at nævne nogle få, er 

sikre salgshit. For legetøj der skal opnå en 

god pris gælder den tommelfingerregel, at 

jo mindre der er leget med det des bedre! 

Legetøj i perfekt stand pakket i original 

emballage er det mest eftertragtede. 

Vurdering Hammerslag 

3.000 3.400 

Jais Nielsen (1885-1961) er bedst kendt for 

sin keramiske produktion, deriblandt for 

sine bibelske arbejder udført på Den 

Kongelige Porcelænsfabrik i 1920’erne. 

Som maler var Jais Nielsen tidligt optaget 

af nye retninger inden for billedkunsten. 

Kendetegnende for hans malerier som 

dette, var hans kubistiske udtryk og en 

forenkling af former, der også gjorde sig 

gældende i hans keramiske arbejder. 

Det usædvalige maleri af 

Maria ved siden af Jesusbarnet, 

tilskrevet Jean 

Michelin, er fra midten af 

1600-tallet. Maleriet vakte 

stor opmærksomhed på den 

internationale auktion i 

september, hvor det blev 

solgt for noget nær 10 

gange vurderingen. 


150-200.000 1.500.000 


5-7.000 31.000 

© Jais Nielsen/Copy-Dan Billedkunst 20030415

slag Vurdering 

Kunstindustri fra slutningen af 1800tallet 

er i høj kurs. Denne jugend 

jardinierre er produceret på den tyske 

Württembürgische Metallfabrik (WMF), 

grundlagt i 1853. WMF eksisterer 

stadig i dag og producerer bl.a. husholdningsartikler 

efter design af eks. 

Wilhelm Wagenfeld (Bauhaus-skolen) 

og nyere navne som danske Ole Palsby. 

Harald Nielsens champagnekøler ligefrem 

emmer af kølig luksus. Med sit tidløse design 

og smukke håndværk som kvalitetstegn rammer 

den netop dét, der udmærker de arbejder, som 

har gjort Georg Jensen sølv internationalt 

berømt og beundret. 


3.000 4.800 


15-20.000 50.000 


70-100.000 190.000 


Normalt udbydes der ikke smykker på Bruun 

Rasmussen bogauktioner. Denne guldring havde 

dog en særlig litterær forhistorie, som retfærdiggjorde 

de boglige rammer. Ringen 

har tilhørt Søren Kierkegaards forlovede 

Regine Olsen, hvis ulykkelige kærlighedshistorie 

i dag er verdensberømt. 

Ringen blev reddet fra at gå til udlandet 

med et bud fra Københavns Bymuseum, 

hvor den nu er udstillet. 

Hammerslag 

Denne lyserøde yndighed var der 

flere bud, på da Bruun Rasmus- 

sens afdeling i Vejle holdt 

auktion. Vasen er af opaline 

glas, en betegnelse for en glas- 

form der nærmest er ”mælket” 

og uigennemsigtig. 

Fotografier, breve og manuskripter af kendte kunstnere, forfattere 

og videnskabsmænd opnår høje priser, når de udbydes på 

auktion. Denne samling af breve vedr. polarforskeren 

Mylius-Erichsen (1872-1907) og 

hans ekspeditioner til 

Grønland var genstand 

for stor interesse. 

10.000 50.000 


1.000 3.200 

AUKTIONSLIV 17


Folketin 

og kun 

En gåtur gennem Folketingets 

lokaler er ikke bare 

en politisk vandring, men 

også en stor oplevelse for 

den kunstinteresserede. 

For ligesom folkestyret er 

et spektrum af forskellige 

holdninger og meninger, er 

kunsten i Folketinget i dag 

et rigt varieret landskab af 

udtryk, stilarter og genrer. 

Af Niels Boe Hauggaard-Nielsen 

Christiansborg Slot er først og 

fremmest kendt som rammen om 

det danske Folketing og den levende 

politiske debat. Men huset er 

faktisk også rammen om et stort 

antal andre, ganske særlige, rammer. 

Nemlig billedrammer og en 

omfattende kunstsamling, der pryder 

alt fra repræsentative områder 

over mødelokaler til medlemmernes 

og de ansattes kontorer. 

Arbejdsplads og kunstsamling 

Når man kan tale om, at Folketinget 

i dag har en kunstsamling, skyldes 

det ikke en oprindelig eller bevidst 

beslutning om systematisk indsamling 

af billedkunst. Folketinget er 

da heller ikke, som de offentlige 

kunstmuseer, et sted, hvor besøgende 

frit kan bevæge sig rundt og 

nyde kunsten. Det er hjemsted for 

den parlamentariske proces og mere 


end 1000 menneskers daglige arbejde. 

Alligevel har Folketinget tradition 

for at være et åbent og tilgængeligt 

hus, der også kan tilbyde 

særlige kunstomvisninger. 

Omvisninger i Folketinget 

Folketingets Besøgstjeneste 

afholder offentlige omvisninger 

på søn- og helligdage og arrangerer 

særlige kunstomvisninger 

aftener og i weekender. 

Information og bestilling på tlf. 

33 37 55 00 på hverdage mellem 

klokken 10.00 og 13.00. 

Orden i sagerne 

Al kunsten i Folketinget er fra 1999 

og frem blevet registreret i en specialudviklet 

database, og alle værker er 

fotograferet digitalt, således at man 

nu, internt i huset, kan gå på virtuel 

kunstvandring. På et så omskifteligt 

sted, hvor lokalefordelingen 

og sammensætningen af ”beboere” 

kun er nogenlunde konstant i maksimalt 

4 år ad gangen, stilles der 

store krav til et professionelt oversigtsværktøj. 

Ikke mindst fordi også 

flere hundrede deposita fra Statens 

Museum for Kunst er fordelt ud over 

husets enorme areal – og jævnligt 

hjemtages eller udskiftes. 

Portrætter med mere 

Julius Bomholt (S) er en nøgleperson 

i forhold til kunsten i Folketinget. 

Udover at han var tingets formand 

i perioderne 1945-50 og 1964-68, 

var han også landets første kulturminister 

fra 1961 til 1964. Før 

Bomholts formandstid kan man 

ikke tale om nogen faste retningslinjer 

for samlingen. Først i 1948 

besluttede Folketingets øverste 

organ, Præsidiet (se infoboks), at 

tingets formand skulle opfordres til 

at lade sig portrættere, og at man, 

som det så diplomatisk hedder sig i 

beslutningsreferatet, ville ”søge 

bedre kunst anvendt ved formandsbillederne 

end det tidligere ved 

enkelte lejligheder havde været 

tilfældet”. Lidt senere, i 1950’erne, 

blev det sammesteds besluttet, at

Interiør fra Folketinget 

get 

sten 

også alle danske statsministre burde 

have deres portræt ophængt på 

Christiansborg. I 1968 blev Folketingets 

kunstpolitik endeligt formaliseret 

ved nedsættelsen af et særligt, 

rådgivende kunstudvalg, der 

stadig fungerer den dag i dag. 

Portrætterne er således rygraden i 

Folketingets kunstsamling, men de 

står langt fra alene. Huset rummer 

også et stort antal udsmykninger 

og enkeltstående kunstværker, der 

enten er erhvervet af Folketinget 

eller placeret der som gaver eller 

deposita, f.eks. af Statens Kunstfond 

og Ny Carlsbergfondet. Men 

lad os begynde med begyndelsen. 

I flere tv-reportager med aktuelle 

politikere i fokus har mange sikkert 

bemærket fortidens mest fremtrædende 

politikere, der tavst skuer og 

lytter med fra deres ophøjede pladser 

på væggene i baggrunden. Det 

er som om, de malede koryfæer 

forlener de aktuelle ytringer med 

historiens skær og understreger traditionen. 

Portrætterne vidner om 

fortsættes side 21 


AUKTIONSLIV 19

© William Scharff/Copy-Dan Billedkunst 20030415 


Herman Vedel: Fra forhandlingerne om Grundloven 5. juni 1915, 1917, olie på lærred 324 x 548 cm. 

“Den onde maler” Rasmus Larsens bidske frise i Vandrehallen, 1918-21. 

Navns navn 

Udenfor Folketingssalen hænger malerierne af de tidligere Folketingsformænd. Her set fra venstre: 

Johannes Nielsen: Gustav Pedersen, 1956. William Scharff: Julius Bomholt, 1948 og Søren Hjorth 

Nielsen: Karl Skytte, 1973. 


Oscar Matthiesen: J.C. Christensen, konseilspræsident og 

formand i Folketinget, ca. 1920, olie på lærred, 134 x 88 cm. 

© Herman Vedel/Copy-Dan Billedkunst 20030415

de mange forskellige stemmer, der 

gennem årene har lydt her og de 

modstridende interesser og evige 

diskussioner, der er demokratiets 

grundlag og vilkår. Men de vidner 

også i højeste grad om vidt forskellige 

kunstneriske tilgange og fortolkninger 

af personligheder – og 

fortæller om møder mellem politikere 

og kunstnere. 

Tradition og fornyelse 

Folketinget ejer naturligvis portrætter 

fra tiden før 1948, men som en 

anden tidligere folketingsformand, 

Svend Jakobsen (S), har bemærket, 

er denne del af samlingen lidt præget 

af tilfældigheder. Både hvad angårpolitikerne, 

der er blevet 

malet, og 

de kunstnere, 

der har fået 

ære af bestillingen. 

I dag 

tæller samlingen 

mere 

end 200 portrætter, 

som det selvfølgelig er umuligt 

at redegøre nuanceret for her. 

I mange år var Wilhelm Marstrands 

portræt af præsidenten for den 

grundlovgivende rigsforsamling 

1848-49, J.F. Schouw, 1840, folkestyrets 

eneste maleri. Det blev overtaget 

fra stænderforsamlingen i 

Roskilde, hvor Schouw tidligere 

havde præsideret. Maleriet blev 

reddet, da C.F. Hansens Christiansborg 

nedbrændte i 1884. Først da 

det nuværende slot, tegnet af arkitekt 

Thorvald Jørgensen, langt om 

længe kunne tages i brug i 1918, 

fik Schouw selskab bl.a. af et stort 

antal af Constantin Hansens portrætstudier 

til det store maleri “Den 

grundlovgivende Rigsforsamling 

1848”, 1860-64, som findes på 

Frederiksborg Slot. Flere billeder 

kom i hus fra politikernes efterkommere 

og private givere. Man 

erhvervede også kopier af allerede 

eksisterende malerier af ”manglende” 

tingformænd og statsministre. 

Et påfaldende træk ved portrætsamlingen 

som den har formet sig 

er, at den fortæller en alternativ 

kunsthistorie. En stor del af de portrætkunstnere, 

der er repræsenteret 

i Folketinget, er nu mere eller mindre 

glemte – nådesløst rangeret ud 

på et sidespor af modernismens 

buldrende tog. Man hører i dag 

ikke meget om eksempelvis Valdemar 

Irminger (1850-1938), Oscar 

Matthiesen (1861-1957), N.V. 

Dorph (1862-1931), J.C. Schlichtkrull 

(1866-1945), Heinrich Dohm 

(1875-1940), Herman Vedel (1875- 

1948), Eduard Saltoft (1883-1939) 

og August Tørsleff (1884-1968). 

De er i dag som dinosaurer fra en 

svunden tid med andre idealer. De 

var yderst anerkendte i deres samtid, 

dygtige inden for deres genre, 

og de modtog derfor mange officielle 

bestillinger. Og dog tilhører 

historien de sejrende, og sejrherrerne 

i det 20. århundredes kunst er 

de, der brød med naturalismen, 

illusionismen og ideen om, at verden 

kan og skal gengives så realistisk 

og objektivt som muligt. Store 

dele af den ældre portrætsamling 

lider derfor noget under, at det 

moderne blik er blevet mere optaget 

af måden, kunstneren har oplevet 

og gengivet den portrætterede 



Folketingets Præsidium 

Folketingets Præsidium består af 

Folketingets formand og indtil fire 

næstformænd, som vælges ved 

folketingsårets start og efter folketingsvalg. 

Formanden sørger 

sammen med næstformændene 

for, at tingets arbejde tilrettelægges 

og afvikles forsvarligt. 

Formanden har det overordnede 

ansvar for Folketingets administration 

og repræsenterer Folketinget 

udadtil. 

Folketingets Kunstudvalg 

Folketingets Kunstudvalg rådgiver 

Folketinget for at sikre kvalitet og 

variation i udsmykningen af 

Folketingets lokaler. Udvalget 

arbejder under hensyntagen til, 

at Folketingets har til huse i et 

historisk monument, Christiansborg, 

som også skal fungere som 

en moderne arbejdsplads. 

Folketingets direktør er formand 

for op til syv andre faste medlemmer. 

Direktøren for Statens 

Museum for Kunst har fast sæde. 

Hertil kommer endnu en ekstern 

person med særlig kunstfaglig 

indsigt, samt et eller flere interne 

medlemmer, der repræsenterer 

Folketingets administrative, 

historisk/politiske og arkitektonisk/bygningstekniskesagkundskab. 

Udvalget rådgiver Folketinget i 

udsmykningen af repræsentative 

områder, udvalgs- og mødeværelser, 

partiernes gruppeværelser 

og medlemskontorer. 

Herudover er det rådgivende i 

forhold til formands- og statsministerportrætter 

samt gaver, der 

tilbydes Folketinget. 

AUKTIONSLIV 21


på end af ”korrekt lighed”. Et portræt 

er godt nok altid både et billede 

af den, der bliver malet og af 

den, der maler, men balancen er 

med tiden tippet mere over i malerens 

favør. 

Bomholt gik mod strømmen af 

mænd i mørke jakker og over i den 

anden grøft, da han i 1948 lod sig 

portrættere af én af dansk modernismes 

pionerer, William Scharff. 

Billedet skiller sig den dag i dag ud 

ved dets klare farveholdning og lyskraft, 

der skyldes Scharffs karakteristiske 

skravérstil. Der er kun ét lille 

men – det ligner efter sigende ikke 

særlig godt! Billedet var det første 

Folketingets medlemmer og særligt formanden, 

der er bedst placeret, har dagligt udsigt til Skejten 

i Olaf Rudes fortolkning. 


af en række udfordringer til den 

officielle portrætstil i Folketinget, 

og det var med til at bane vejen 

for en større stilpluralisme i samlingen. 

Den onde maler 

Folketingets nyeste portrætter af 

forhenværende statsministre og 

folketingsformænd er placeret i 

den såkaldte vandrehal og i området 

omkring Folketingssalen. Maleren 

Rasmus Larsen (1867-1950) 

udsmykkede i perioden 1918-21 

det da nye og noget ferske kæmperum 

med en 268 m lang stiliseret 

blomsterfrise i freskoteknik. På 

afstand er der tale om et nydeligt 

stykke dekorationsarbejde uden 

”torne”. Men Larsen, der var til 

mere end uskyldig æstetik, fandt 

på at udstyre ranken med en række 

dyremotiver ledsaget af gamle 

ordsprog og selvopfundne fyndord. 

Af de mere ”bidske” kan nævnes: 

”Ikke enhver Hane, der galer, melder 

ny Dag”, ”Alle vil Herrer være, 

ingen vil Sækken bære” og ”Kragen 

sad paa Kviste, sagde, hvad 

den vidste”. Bittersøde bolcher fra 

folkeviddet til de folkevalgte og 

små uhøjtidelige stikpiller til portrætterne, 

der højtideligt hænger 

dér på hæderspladsen over frisen. 

Rasmus Larsen fik, på grund af 

sine raffinerede drillerier, tilnavnet 

”den onde maler”, og det passede 

ham efter sigende fortrinligt. 

I nye retninger 

I de senere år har portrætterne virkelig 

fået kam til deres – overvejende 

– grå hår. Olaf Rude malede i 

1957 sine to markante Skejten- 

Per Kirkebys udsmykning af Europaudvalgets mødelokale, 

1991-93, er den første af en række nye, store 

udsmykninger i Folketingets mødelokaler. 

landskaber til Folketingssalen, men 

specielt op gennem 1990’erne er 

mange flere monumentale udsmykninger 

kommet til. De er ofte fra 

begyndelsen tænkt med i renoveringen 

af det efterhånden gamle 

slot. Dertil har det været, og er 

fortsat, kunstudvalgets politik at 

overlade udsmykningen af ét lokale 

til én kunstner. Således er de mange 

mødeværelser i dag ikke bare rammer 

om hver deres politiske forum, 

de er også rammer om mangfoldige 

kunstneriske universer, der kunne 

kalde på en ny billedbog!

Statsministerportrætter 

i Vandrehallen: 

Martin Kaalund-Jørgensen: 

Thorvald Stauning (1943) 

Aage Roose: 

Vilhelm Buhl (1955) 

Axel P. Jensen: 

Erik Scavenius (1956) og 

H.C. Hansen (ca. 1963) 

Ole Søndergaard: 

Knud Kristensen (1952) 

H.C. Bärenholdt: 

Erik Eriksen (1965) 

Aksel Jørgensen: 

Hans Hedtoft (1956) 

Mogens Kølkjær: 

Viggo Kampmann (1966) 

Chr. Petersen Bellinge: 

Hilmar Baunsgaard (1973) 

Johannes Hofmeister: 

J.O. Krag (1970) 

Viggo Kragh-Hansen: 

Poul Hartling (1976) 

Jørgen Boberg: 

Anker Jørgensen (1998) 

Niels Strøbek: 

Poul Schlüter (1995). 

Formandsportrætter 

ved Folketingssalen: 

Johannes Nielsen: 

Gustav Pedersen (1956) 

William Scharff: 

Julius Bomholt (1948) 

Søren Hjorth Nielsen: 

Karl Skytte (1973) 

Hans Berg: 

K.B. Andersen (1982), 

Wistremundo Artero Báez: 

Svend Jakobsen (1991) 

Mogens Hoff: 

Erik Ninn-Hansen (1992), 

Niels Winkel: 

Henning Rasmussen (1994) 

Peter Martensen: 

Erling Olsen (1996) 

Thomas Kluge: 

Ivar Hansen (2003). 

Nyere ministerportrætter 

kan ses i stueetagen, bl.a.: 

Helge Nielsen: 

Hartvig Frisch (1956) 

Henry Heerup: 

Jørgen Jørgensen (1963) 

Preben Wölck: 

Bertel Dahlgaard (1964) 

Eiler Krag: 

Aksel Larsen (1964) 

Sven Dalsgaard: 

K. Helveg Petersen (1989) 

Udvalgt oversigt over større 

udsmykninger i Folketinget: 

Oscar Matthiesen: 

Den grundlovgivende rigsdag 1915, 

1917-23. Fællessalen. 

Johannes Larsen: 

Edderfugletrilogien, 1924. 

P.t. nedtaget p.g.a. restaurering. 

Jens Søndergård og 

Sigurd Swane: 

Ophængning af malerier i 

Finansudvalgets mødelokale. 

Olaf Rude: 

Landskab ved Skejten og 

Dansk landskab, 1957. 

Folketingssalen. 

William Scharff: 

Høsten, 1958. Gobelin. 

Medlemmernes Læseværelse. 

Anna Thommesen: 

Gobelinudsmykning, 1969-72. 

Landstingssalen. 

Niels Nedergård: 

Ornamentik- og bevægelsesbilleder 

(1979/1987). 

Forsvarsudvalgets mødelokale. 

Dan Sterup Hansen: 

Befrielsesregeringen 1945, 1991. 

Fællessalen. 

Mogens Andersen: 

Gobelin no. 6, 1986-1991. 

P.t. nedtaget p.g.a. udlån. 

Seppo Mattinen: 

Plenilunio, Havneindløb, 

Hønsestation, Skinneterrain, 1992. 

Boligudvalgets mødelokale. 


Lars Ravn: 

Glasblomst, 1991-92. 

Udsmykning i Provianthuset. 

Jens Birkemose: 

5 malerier, 1992. 

Medlemmernes Læseværelse. 

Per Kirkeby: 

Udsmykning af Europaudvalgets 

mødelokale, 1991-93. 

Henrik Have: 

Keramisk udsmykning, ca. 1994. 

Provianthuset. 

Bjørn Nørgaard: 

Mosaikgulv, 1994. Provianthuset. 

Egon Fischer: 

Metalrelief, ca. 1995. Provianthuset. 

Claus Carstensen: 

Eat your Dasein, 1998. Udsmykning 

af Det Konservative Folkepartis 

gruppeværelse. 

Arne Haugen Sørensen: 

Udsmykning af Retsudvalgets 

mødelokale, 1993-99. 

Kehnet Nielsen: 

Udsmykning af SF’s gruppeværelse, 

1998-99. 

Niels Boe Hauggaard-Nielsen 

studerer kunsthistorie ved 

Københavns Universitet og har 

arbejdet med nyregistreringen af 

kunsten i Folketinget. 

Læs mere... 

Svend Thorsen: 

Danmarks Folketing. Om dets hus og historie, 

J.H. Schultz Forlag, København 1961. 

Kristian Hvidt: 

Det politiske portræt i Danmark. Lighed og 

frihed i kunst og politik, J.H. Schultz Forlag, 

København 1983. 

www.folketinget.dk 

AUKTIONSLIV 23


Hammerslag 

onthe 

100 numre i timen. Det er 

den normale kadence for en 

auktion i Bruun Rasmussen 

regi. Onsdag den 18. juni 

faldt hastigheden imidlertid 

drastisk da radiokanalerne 

Da den 5. og 6. FM kanal 

blev udbudt. Faktisk skulle 

der gå hen ved en time før 

ejerne af de nye frekvenser 

kunne udpeges, men da 

havde beløbene også nået 

rekordhøjder. 

Af Peter Beck 


Salen hos Bruun Rasmussen var stuvende fuld ved auktionen. Her er det Sky Radios 

hollandske finansdirektør Ab Trik, som holder bydeskiltet højt ved det endelige hammerslag 

på 54 mio kr. Sky Radio er ejet af den australske mediemogul Rupert Murdoch. 

Hvert et sæde var besat og salen tæt 

pakket med landets ledende mediefolk, 

journalister, kameraer, lamper 

og ledninger. Havde man ikke vidst 

bedre, skulle man tro, at en berømt 

fodboldspiller eller en succesfuld 

rockstjerne var lige på trapperne, 

men faktisk var det en mere eller 

mindre ukendt gæst, man ventede 

på. Auktionen skulle nemlig afgøre, 

hvem der skulle drive de nye radiokanaler 

i de kommende otte år. 

Interessen for stationerne var på forhånd 

stor: Otte interesserede bydere 

havde meldt deres ankomst og stillet 

den i dette tilfælde nødvendige 

garanti på 5 millioner kr. Som auktionen 

skred frem, var det tydeligt, 

at budene gav anledning til store 

taktiske og økonomiske overvejelser, 

og at parterne løbende måtte evaluere 

på konkurrenternes udmeldinger. 

I kampen om kanalerne deltog 

blandt andet TV2 (SBS radio), Bonniers, 

Radio 2 og NRJ, men i de sidste 

minutter blev det et slag mellem 

de to mediegiganter Sky Radio og

air 

efter auktionen 

skrev dagbladet Politiken bl.a.: 

airDagen 

Med blot ét hammerslag bortauktionerede 

Jesper Bruun Rasmussen 

samtidigt de to radiokanaler til den nette 

sum af i alt 76,5 millioner danske kroner. 

det hollandske Radio Talpa. 

Med et rekordhøjt hammerslag 

på 54 millioner kr. 

for den 5. FM kanal – det 

hidtil største i dansk auktionshistorie 

– blev det Sky 

Radio, som gik af med sejren i den 

landsdækkende æter. Radio Talpa 

måtte betale 22,5 millioner for den 

6. FM kanal, et beløb, der vel at 

mærke skal erlægges én gang om 

året de næste otte år for at bevare 

rettighederne. 

Kulturministeriet havde valgt at udbyde 

radiokanalerne ved en offentlig 

auktion for netop på denne 

måde at sikre staten den højeste 

pris. Kulturminister Brian Mikkelsen 

indtog første række i auktionssalen. 

Og efter en stemningsmættet 

time, 

kunne han med tilfredshed 

konstatere, 

at også luft kan 

sælges, og at statskassen 

i alt vil 

indkassere 612 

millioner kr. 

Brian Mikkelsen tjente gode 

penge til statskassen på denne 

“begejstringens dag”. 


”I svundne tider svang man på auktioner hammeren over hære, krigs- 

bytte, slaver, køer og grise. Derfor burde det måske ikke være 

den store overraskelse, at man i vore moderne, internationale 

tider sælger magtfulde medier for højeste bud. Alligevel emmede 

den lumre luft under den gigantiske lampekrone i auktionshallen 

af små sensationer og kamplyst. Til beroligelse og for at understrege, 

at dette som Brian Mikkelsen dagen igennem gentog igen og igen var 

en ”begejstringens dag”, skænkede auktionshuset, hvor man normalt 

slår hammeren over kunst og kulturskatte, 

vin op i et hjørne af salen. 

[...] I sin stribede lyseblå skjorte med 

et diskret slips om halsen, var 

Jesper Bruun Rasmussen gennem 

hele auktionen en humoristisk og 

menneskelig leder af et ophedet 

slag. En affære, den erfarne auktionarius 

på forhånd regnede med, at 

man kunne klare på 10 minutter eller et kvarter. ”Der er jo kun to 

numre at sælge”, som Jesper Bruun Rasmussen lakonisk udtrykte det. 

Han og resten af salen skulle blive meget klogere. [...] ”5 millioner”, ”12 

millioner”, ”23 millioner”, ”26,5 millioner”, ”54 millioner”. Som om pladen 

sad fast i samme rille, eller som om han var en studievært med et 

kært mantra til sine lyttere, gentog Jesper Bruun Rasmussen med 

næsten hypnotisk virkning tallene, hver gang budene gik i stå. Som en 

moderne radiolytter skyndte han sig at zappe over til den anden kanal 

for at høre nye bud på den, hver gang auktionen over henholdsvis den 

femte og sjette kanal stod stille. Sådan gled slaget sin langsommelige 

gang. [...] ”Skal vi ikke holde os til hele tal”, spurgte Jesper Bruun 

Rasmussen, da repræsentanten for det amerikanskejede SBS Radio 

bød 45,5 millioner for den femte kanal. ”Nej, det er 

mange penge, vi taler om”, lød svaret. ”Det må jeg give 

Dem ret i”, erklærede Jesper Bruun Rasmussen, der 

måske også var forbavset over, hvor højt beløbene 

svævede over mindstebudene på henholdsvis fem og to 

millioner kroner. [...] Den tradition, der måske blev skabt 

i går i Bredgade, [tyder] på, at prisen på medier kan 

stige eksplosivt ved at komme under hammeren.” 

AUKTIONSLIV 25



Hammer 


Fanny Garde er én af de kunstnere, der tegnede 

sig stærkt inden for dansk kunstindustri i 

slutningen af 1800-tallet. Ansat af den 

fremsynede leder Pietro Krohn på 

Bing og Grøndahl, stod Garde 

bag ét af de mest berømte stel 

i 1901, nemlig Mågestellet. 

Mindre berømt, men ikke 

mindre smuk, er denne lågkrukke, 

dekoreret i gennembrudt 

mønster med hvide liljer. 


15.000 26.000 


Otto Baches (1839-1927) ”Folkeliv på 

Købmagergade, i baggrunden Rundetårn” 

er et maleri fra 1893. På forårets 

auktion i Bredgade 2003 slog dette 

maleri alle rekorder for et Otto Bachemaleri, 

da det blev solgt for knap en 

million. 


800.000 900.000 

Mogens Lassens lille, klassiske taburet 

af palisander er fra 1942 og er smukt 

udført hos den dygtige snedkermester 

K. Thomsen. 


5-6.000 13.000 

Dette kaminur er et fint eksempel 

på fransk Louis Seize og er fra 

slutningen af det 18. århundrede. 

Skiven er signeret med urmagerens 

navn; Nevpeu, Paris. 


15-25.000 35.000

slag 

Parikhovedet med det mærkelige til- 

navn “skabilken” dukker sammen med 

parykæsken op allerede i første halvdel 

af 1600-tallet, hvor moden 

dikterede, at man gik med paryk. 

Hovedet, der skulle sikre at parykken 

holdt sin form, kunne 

være kunstfærdigt udført som det 

viste, der er dekoreret med årstallet 

1825 og med ejerens initialer. 


2-4.000 27.000 

Det cognacfarvde skind 

er godt slidt på stolen 

af rio palisander, fra Ole 

Wanschers tegnebrædt 

- men det er bare patina, 

og det forringer ikke værdien, 

snarere tværtimod. 

“Hot Love” giver hotte hammerslag. 

Walasse Tings farverige malerier af 

letpåklædte kvinder har sin egen 

charme. Dette mere tækkelige eksemplar, 

som er malet i 1977, fik 

prisen til at stige adskillige grader. 


25-30.000 61.000 

Poul Kjærholms stole af crom og læder 

er formgivet helt tilbage i 1961, 

men på trods af alderen er der 

ikke meget “fyrre, fed og færdig” 

over designet, som passer perfekt 

i det moderne hjem anno 2003. 

På dette nummer var der seks “PK-9” stole 

under hammeren, som da også faldt på 

det dobbelte af vurderingsprisen. 


30-40.000 75.000 


40.000 48.000 


Bestik med krummelurer og smukke detaljer, som dette 

"Rosenborg Bestik" af sterlingsølv udført hos Anton 

Michelsen, er i den senere tid blevet populært 

på auktionerne. Dette sæt 

bestod af i alt 93 dele. 


10.000 45.000 

Det frisiske vægur er, som 

navnet indikerer fra den frisiske 

del af Holland. Typen kendes 

helt tilbage fra 1600-tallet og 

importeredes til mange lande, 

heriblandt Danmark, hvor forekomsten 

især var stor i de 

slesvigske egne. 


8.000 9.000 

AUKTIONSLIV 27


Kultur 


arven 

10 spørgsmål 

til kulturministeren 

Den 2. april 2003 blev den 

færdige rapport om bevaringsarbejdet 

vedr. den danske kulturarv 

præsenteret for Folketingets 

kulturudvalg. Rapporten 

er et resultat af en høring rejst 

i Folketinget i foråret 2001. 

Høringen blev startskuddet for 

en heftig debat i landets medier 

om, hvordan vi her i landet forvalter 

vores kulturarv. 

Diskussionen kører stadig, og 

AuktionsLiv har i den forbindelse 

stillet 10 spørgsmål til 

kulturminister Brian Mikkelsen. 

Af Michala Mentze og Malene Dybbøl 

❶ Hvordan definerer du selv kulturarv? 

“Kulturarven er jo vores historie i bred 

forstand. Det ligger i selve ordet, at den 

indeholder alt det, vi har arvet, og som 

vi er forpligtet til at give videre til de 

næste generationer. Kulturarven er kontrakten 

mellem generationerne. Den udgøres 

af den fysiske kulturarv, så som 

bygninger, mindesmærker m.v., men til 

kulturarven hører også vores sæder og 

skikke, dvs. den immaterielle kulturarv 

samt vores sprog. Endelig taler vi pga. 

den teknologiske udvikling også om 

den digitale kulturarv. Det er alt sammen 

kulturarv.” 

❷ Hvordan ser du på kulturarven i relation 

til Danmark og Europa? 

“Jeg ser ingen modsætning mellem Danmark 

og Europa. Vores land er en del af 

den europæiske kulturarv og den europæiske 

samtid. Man kan ikke se Danmarkshistorien 

isoleret fra den europæiske 

historie. Det ville føre til en kulturel 

provinsialisme. Vi er en del af noget 

større, og hele vores udvikling – militært, 

politisk, økonomisk, mentalt, kulturelt – 

er blevet til i et samspil og modspil med 

andre lande omkring os. Dette ser man 

også på vores museer, der huser masser 

af genstande og fund fra andre lande 

og kulturer. Danmark er ikke nogen ø. 

Hvor banalt det end lyder, så ligger 

Danmark faktisk i Europa. Derfor bør 

der ikke være noget ”os-imod-dem” i 

spørgsmålet om kulturarven.” 

❸ Hvad er fordelen ved at have en 

Kulturarvsstyrelse, et Kulturarvsfællesråd 

og et Kulturværdiudvalg – er der ikke tale 

om overlapninger og ekstra bureaukrati? 

“Det er vigtigt at understrege, at der 

ikke med de nævnte institutioner er 

skabt nye statslige administrative led. 

fortsættes næste side

Formålet med at oprette Kulturarvsstyrelsen 

var at samle varetagelsen 

af en række opgaver på kulturbevaringsområdet, 

som før var 

spredt ud på mindre, selvstændige 

enheder. Der er heller ikke tale om 

ekstra bureaukrati – tværtimod – 

da opgaverne nu er samlet i ét hus 

under den samme ledelse og administration. 

Med hensyn til Kulturarvsstyrelsens 

Fællesråd, så er det 

Kulturarvsstyrelsens rådgivende forum 

for drøftelse af overordnede og generelle 

museumsfaglige spørgsmål. 

Jeg synes, at det er en god idé med 

sådan et forum, der kan udfordre 

og inspirere. Kulturværdiudvalget 

har eksisteret siden 1986 på grundlag 

af en særlig lov – det nye er, at 

sekretariatet er flyttet fra Statens Museum 

for Kunst til Kulturarvsstyrelsen.” 

❹ Har regeringens kulturarvspolitik 

resulteret i et internationalt samarbejde, 

som ikke tidligere har eksisteret? 

“Danmark har en lang tradition med 

at passe på sin kulturarv, og denne 


tradition bliver naturligvis ført videre 

af den borgerlige regering. Jeg har 

været med til at sætte særligt fokus 

på bevaringen af kulturarven, hvilket 

også betyder, at det internationale 

samarbejde i EU og UNESCO 

fortsætter. Det giver et vigtigt supplement 

til vores eget arbejde. Vi 

har bestemt noget at give de andre. 

F.eks. er det dansk-grønlandske 

samarbejde om tilbageførsel af kulturgenstande 

fra Nationalmuseet i 

Danmark til Grønland jo et godt 

tiltag, som UNESCO også bifalder.” 

AUKTIONSLIV 29


arven 

Kultur 


➎ Hvad er din mening om UNESCO's forslag 

til en liste over immateriel verdensarv? 

Vil det få konsekvenser og blive 

et supplement til den udredning, der er 

foretaget vedr. den danske kulturarv? 

“Danmark deltager i øjeblikket i det 

arbejde, der foregår i UNESCO med at 

forberede en ny konvention om beskyttelse 

af den såkaldt immaterielle kulturarv. 

Den immaterielle kulturarv er 

meget vanskelig at definere helt 

præcist, men der kan f.eks. være tale 

om ritualer, særlige forarbejdningsmetoder, 

sæder og skikke. Derfor er det 

også vanskeligt at beskytte eller frede 

den immaterielle kulturarv – som vi 

kender det fra den fysiske kulturarv – 

for det er jo karakteristisk, at den 

immaterielle kulturarv udvikler sig i takt 

med, at den afspejler det omgivende 

samfund. Man kan diskutere, om en 

konvention er den rigtige løsning, men 

jeg ser positivt på de internationale 

bestræbelser på også at sikre en fortsat 

bevaring af dette aspekt af verdens kulturarv. 

I Danmark varetages dette område 

på udmærket vis af bl.a. Dansk Folkemindesamling.” 

➏ Nytter det at bevare kulturværdier, 

hvis midlerne til den nødvendige magasinplads 

og konservering ikke er til stede? 

“Jeg er meget enig i udredningens konklusioner 

om vigtigheden af gode magasinforhold. 

Det er et mål med min politik 

at skabe tidssvarende magasiner 

parallelt med, at der gennemføres en 

indsats over for truede genstande af 

enestående national betydning.” 

❼ Fredning af bygninger kan nemt 

tages op til nyvurdering, men at udskille 

værker fra museerne er vanskeligere. Ud 

fra hvilke kriterier skal man fravælge værker? 

Risikoen for at det bliver rentabiliteten 

– eller tilfældet – der bestemmer, er 

vel til stede? 

“Udredningen lægger op til, at vi i 

fremtiden skal være mere åbne overfor 

at udskille genstande fra museernes 

samlinger, sådan som i hvert fald nogle 

museer har ønsket bl.a. af økonomiske 

grunde. Det må vi se på, men det skal 

naturligvis ikke afgøres af tilfældet. Vi 

skal finde den rigtige procedure og bl.a. 

udnytte de databaser over museernes 

samlinger, der opbygges i Kulturarvsstyrelsen. 

Der kunne f.eks. være 

kassation af en række indsamlede blå 

kaffekander og messingstrygejern, fordi 

der allerede findes mange af disse, både 

i private hjem og på magasiner rundt 

om i landet.” 

➑ Kan en revurdering af opmagasinerede 

værker måske give mulighed for videresalg 

og hermed midler til bedre opbevaring, 

konservering og nyindkøb? 

“Vi skal nok ikke forestille os en almindelig 

ordning, som betyder, at museerne 

begynder at sælge ud af deres samlinger 

for at skaffe midler til finansie

ing af andre arbejdsopgaver. Det 

er der flere grunde til, men den 

vigtigste er, at de fleste museers 

samlinger er erhvervet via gaver og 

donationer fra fonde og private, og 

derfor ikke uden videre kan sælges 

videre.” 

➒ Kulturværdiudvalget har påpeget 

i sin årsberetning, at samarbejdet 

med auktionshusene er blevet vanskeligere. 

Kan samarbejdet struktureres 

anderledes? 

“Jeg ved, at Kulturværdiudvalget 

har et godt og gnidningsfrit samarbejde 

med auktionshusene. Jeg ved 

også, at Udvalget har været meget 

tilfreds med ordningen med forhåndsgennemgang 

af auktionskatalogerne 

– en ordning, der har fungeret 

godt i mange år, og som er til 

fordel for både Kulturværdiudvalget 

og auktionshusene. Udvalgets 

problem er udelukkende rent praktisk 

i og med, at det en gang imellem 

– grundet en senere trykning 

af katalogerne – har været svært 

for Udvalgets medlemmer at få auktionskatalogerne 

tids nok til, at Udvalget 

kan nå at foretage en tilfredsstillende 

gennemgang af katalogernes 

indhold. Jeg har forstået, at 

Kulturværdiudvalget arbejder sammen 

med auktionshusene for at 

finde frem til grundlaget for en tilfredsstillende 

løsning for begge parter 

på dette praktiske problem. Det 

skal i hvert fald ikke være sådanne 

praktiske gnidninger, der bremser 

det gode og værdifulde samarbejde. 

Herudover er der inden for de sidste 

år opstået en ny form for auktion, 

nemlig auktioner på internettet. De 

udgør en særlig udfordring for begge 

parter, idet der ikke udarbejdes 

traditionelle kataloger for 

denne auktionsform. Kulturværdiudvalget 

overvejer i 

øjeblikket, hvad der kan 

gøres her, og jeg er sikker 

på, at auktionsbranchens 

gode ideer til, hvordan 

denne auktionsform bedst 

kan administreres, vil blive 

påskønnet af Udvalget.” 

➓ Du valgte at udlicitere 

de ledige radiokanaler på 

auktion. Hvordan var din oplevelse 

af denne auktion? 

“Auktionen over den femte 

og sjette næsten landsdækkende 

radiokanaler tiltrak 

sig stor opmærksomhed og 

var med til at oplyse en 

masse borgere om det nye, 

der sker på medieområdet. 

Derudover skæppede salget 

jo helt godt i statskassen. 

Ja, og så får vi jo mere konkurrence 

på radioområdet. 

Det var i det hele taget en 

vaskeægte succes. Jeg er 

sikker på, at Bruun Rasmussens 

professionalisme og 

gode navn var med til at 

gøre auktionen så vellykket. 

For mig var det en spændende 

verden at få indblik i, men 

ud over det arbejde, vi havde 

med selve udliciteringen, 

så har jeg i øjeblikket for 

travlt til selv at gå på auktioner. 

Men det kan jo være, 

jeg får tid en dag.” 


Kulturværdiudvalget 

og Kulturarvsstyrelsen 

Kulturarvsstyrelsen blev oprettet 

den 1. januar 2002, og dermed blev alle 

opgaver omkring forvaltningen af kulturarven 

samlet under ét, nemlig 

Kulturministeriet. Formanden for 

styrelsen er Steen Hvass, som bl.a. har 

argumenteret for en omorganisering af 

museernes administration, som det er 

set på Nationalmuseet og i Odense med 

Odense Bys Museer. Kulturarvsstyrelsen 

har uddelegeret ansvaret for kulturarven 

til flere udvalg, der hver har deres 

resort område. Kulturværdiudvalget er 

ét af de udvalg, der, ifølge gældende lov 

fra 1987, har til opgave at sikre, at 

genstande i privat eje, der er af 

afgørende national betydning, ikke forlader 

landet. 

Kulturværdiudvalget består i henhold 

til loven af 5 medlemmer, hvoraf 4 af 

medlemmerne sidder ex officio, d.v.s. i 

kraft af deres stillinger som chefer for 

de 4 nationalinstitutioner på området. 

Det sidste medlem er lederen af et ikke 

statsligt museum, som udpeges af kulturministeren 

for 4 år af gangen. 

Kulturværdiudvalgets 

medlemmer pr. 1. januar 2002: 

Erland Kolding Nielsen 

(formand) 

Direktør, Det Kongelige Bibliotek 


(næstformand) 

Direktør, Statens Museum for Kunst 

Jesper S. Knudsen 

Museumsdirektør, Det nationalhistoriske 

Museum på Frederiksborg Slot 

Johan Peter Noack 

Rigsarkivar, Rigsarkivet 

Carsten U. Larsen 

Direktør, Nationalmuseet 

AUKTIONSLIV 31


De gode 

er gemt 

i kunsten 

Allis Helleland har siden 

1994 været direktør for 

Statens Museum for Kunst 

og har netop fået forlænget 

sin ansættelse. AuktionsLiv 

har mødt hende til en 

samtale om formidling og 

forvaltning af kunst. 

Af Michala Mentze 

Allis Helleland tager imod – mellem 

to møder – afslappet og imødekommende. 

At hun er en leder, der véd, 

hvad hun vil og står for, er man 

ikke i tvivl om. Og hun taler sig 

hurtigt varm og ivrig, for kunsten 

er hendes ét og alt. I øjeblikket 

udtrykker hun glæde over genansættelsen, 

der har gjort, at hun kan 

fortsætte de projekter og planer, 

hun har i gang. 

”Jeg elsker at køre dette museum - 

elsker det levende museum, hvor 

alt kan ske. Vi skal spille på alle 

vores tangenter – samlinger, udstillinger, 

viden, boghandel, foredrag 

osv. Kunsten i vores samlinger er 

altid omdrejningspunktet. Det er 

den, der skal præsenteres og formidles. 


Vi kan låne værker fra udlandet og 

sætte vores danske kunstnere i perspektiv, 

sådan som vi bl.a. har gjort 

det med de to udstillinger Avantgarde 

i dansk og europæisk kunst 

1909-1919 sidste år og Impressionismen 

og Norden i år. Men vi skal 

ikke være en del af den udstillingsindustri, 

der foregår i udlandet, 

f.eks. i Berlin og New York, hvor 

jeg har oplevet, hvordan museernes 

egne samlinger er nedpakket i årevis 

for at give plads til et tilfældigt 

udstillingsshow. Det er at gå over 

gevind.” 

Sanserne i vold 

Er det ikke en vanskelig opgave at tilgodese 

både fagfolkene og det brede 

publikum på én gang? 

”Forskning og publikumsformidling 

skal hænge sammen. Det er der 

ikke så mange museer, der formår. 

Her i huset forsøger vi at få de to 

ting til at følges ad. Vores udstillinger 

bygger på en dyb, grundig forskning. 

En enkelt udstilling kan tage 

to, tre år at forberede og skrive katalog 

til. Opnår vi forskningsresultater, 

som ikke udmønter sig i ud- 

stillinger og kun har interesse for en 

lille skare, præsenteres de i Journal, 

vores videnskabelige værk, der er 

på engelsk og kommer ud i verden. 

Vi er til for vores publikum, ikke bare 

for fagfolk – det er derfor, vi er et 

offentligt tilgængeligt museum, som 

gennem de sidste ti år har åbnet sig 

for omverdenen. Vores fornemste 

opgave er at formidle til publikum 

de budskaber og historier, som 

kunstnerne vil fortælle med deres 

kunstværker. Man kan altid få noget 

ud af kunsten, uanset om man ved 

noget om den eller ej. Men vi skal 

ud over intellektet og så tale til sanserne 

og følelserne. I det 20. århundrede 

har der mest været fokus 

på konkrete, kolde facts. Vores mission 

er at berige og bevæge mennesket 

gennem kunsten. Vi skal tage 

ved lære af spillefilm og teater. Vi 

skal hjælpe folk på vej, det er ikke 

nok at åbne dørene. Det er også 

baggrunden for, at vi har haft to 

dialog-udstillinger, hvor vi har trukket 

andre kunstarter ind, nemlig 

udstillingerne med modeskaberen 

Erik Mortensen og blomsterkunstneren 

Tage Andersen. 

Næste år åbner museet dørene for 

den store udstilling i anledning af 

Georg Jensens Sølvsmedies jubilæum. 

Vi kommer til at opleve 100 

års sølv og kunst, sat i scene af 

filminstruktøren Bille August. Vi vil 

give os alle vores sanser i vold, som 

han siger. Det er en ny måde at gå 

fortsættes næste side


historier 

”Vi skal bruge alle de gode 

historier, der er gemt i kunsten, 

i vores moderne liv.” 

AUKTIONSLIV 33


til kunsten på, langt fra den traditionelle, 

tunge kunsthistoriske indfaldsvinkel.” 

Du er ikke bange for kritikerne? 

”Der er stadig nogle få, som ikke 

synes, de andre kunstarter hører 

hjemme her. Man kan ikke forlange, 

at alle med det samme forstår 

nye tiltag. Nogle skal have mere tid 

end andre til at forstå tingene. Men 

vi er overbevist om, at det er den 

rigtige vej, vi går, og det bekræftes 

vi i gang på gang af vores brugerundersøgelser. 

Nogle mennesker spørger, hvorfor 

andre, der ikke har forstand på 

kunst, skal lukkes ind i deres revir. 

Dem kan jeg blive enormt vred på, 

for alle kan få noget ud af kunsten, 

hver på sin måde. Viden kan også 

være en hindring for oplevelse.” 


Kulturarven 

Der er sket meget på museet. Kobberstiksamlingen 

er lagt ind under afdelingen 

for malerier og skulpturer, og 

Afstøbningssamlingen har nu kun 

åbent én gang om ugen. Er det led i 

sparebestræbelser? 

”Alle moderne virksomheder justerer 

deres struktur fra tid til anden. 

En ledelse skal være i forandring, 

også hos os. Omstruktureringen har 

gjort, at vi har fået en større og rigere 

forskningsstab, vi har samlet de 

tre samlinger under én ledelse. Det 

fungerer godt, fordi samlingerne 

har det kunsthistoriske indhold og 

forskningen til fælles, selvom kunstarterne 

har forskelligt fysisk udtryk.” 

I sin tale ved din genudnævnelse fremhævede 

kulturministeren dit samar- 

Det Waagepetersenske Familiebillede 

af Vilhelm Bendz fra 1830 

blev solgt hos Bruun Rasmussen i 1997. 

bejde med erhvervslivet. Hvordan skal 

det forstås? 

”Museet har gennem de seneste ti 

år åbnet sig for omverdenen. Vi har 

en lang og positiv erfaring i samarbejde 

med erhvervslivet. Begge parter 

får noget ud af det. Vi kan give 

inspiration, oplevelse og viden om 

kunsten til virksomhedernes kunder 

og medarbejdere, og vi bliver også 

inspireret og får indblik i deres verden 

og del i deres viden. Endelig 

kommer vi i kontakt med et publikum, 

som vi ellers ikke ville have 

nået – og derudover får vi også en 

vis indtægt.” 

Du sidder i mange udvalg, bl.a. Kulturværdiudvalget. 

Hvordan fungerer 

samarbejdet med auktionshusene? 

”Jeg synes, det er interessant, at 

loven om sikring af kulturværdier i 

Danmark er lavet netop, som vi 

taler om globalisering, internationalisering, 

fri adgang over grænserne 

– en stor del af kulturarven er 

jo fælles for de gamle kristne lande. 

Selv om jeg ikke har været med til 

at lave loven, må jeg selvfølgelig 

respektere den. Men jeg mener, at 

det kun er i ekstremt sjældne tilfælde, 

at argumenterne er stærke 

nok til, at en genstand er umistelig 

for Danmark og derfor ikke kan 

skifte nationalt tilhørsforhold. Det 

var f.eks. tilfældet med det Waagepetersenske 

Familiebillede af Vilhelm 

Bendz. Værket er et klenodie 

i dansk guldalderkunst, og det har 

en særdeles vigtig plads i dansk 

kunst- og kulturhistorie. 

Jeg synes, det er en stor glæde at

”Inden så længe vil vi nok sende 

en ansøgning til Kulturministeriet 

om at få lov til at udskille værker 

fra museets samlinger.” 


opleve dansk kunst på de store udenlandske 

museer. Det kan vi være 

stolte af. Blev værkerne bare købt 

for at blive anbragt i et pengeskab 

i f.eks. Schweiz, ville jeg være ked 

af det, men på museerne indgår de 

i en international sammenhæng og 

er sikret til evig tid. 

I øvrigt har vi et glimrende samarbejde 

med auktionshusene – det er 

jo dem, der har det store bøvl med 

skrivebordsarbejdet. Nogle af de yngre 

huse har fået os til at stramme reglerne, 

og det går så ud over alle.” 

Hvad siger du til debatten om kulturarven 

– er det muligt for Statens Museum 

for Kunst at ”rydde op” og udskille 

værker? 

”Det er vigtigt hvert år at købe nyt, 

så det kan ikke undgås, at man får 

mere, end man kan vise. Sådan er 

det på alle museer. En meget stor 

del af samlingerne er deponeret på 

de kongelige slotte og i statsadministrationen, 

og hvert år låner vi flere 

tusinde billeder ud til andre museer 

i Danmark og i udlandet. 

Som alle andre museer kan vi ikke 

sige os fri for at have værker, som 

vi ikke bør bruge ressourcer på, men 

det er slet ikke i samme omfang som 

de kulturhistoriske museer. Inden så 

længe vil vi nok sende en ansøgning 

til Kulturministeriet om at få lov til 

at udskille værker fra museets samlinger. 

Bag eventuel beslutning om 

udskillelse af et værk vil ligge grundige 

vurderinger af, om værkets bevaringstilstand 

er så ringe, at det 

ikke er værd at bruge ressourcer på 

det, eller om den kunstneriske eller 

kunsthistoriske kvalitet er uinteressant. 

Vi er glade for den lov om, at vi 

ikke sådan uden videre kan udskille 


AUKTIONSLIV 35

© Kurt trampedach/Copy-Dan Billedkunst 20030415 


Kurt Trampedachs “Sovende mand i en stol” 

købte Statens Museum for Kunst på auktion hos 

Bruun Rasmussen i foråret 2002 

værker. Tag f.eks. Vilhelm Hammershøi. 

Han var ingenting for 20 år 

siden, gik for en slik på auktioner – 

han var en mærkelig farveblind maler, 

vi havde stående i magasinerne, 

syntes man. I dag anser vi ham for 

en af vores mest spændende kunstnere, 

hvis værker vi har den største 

og fineste samling af. 

For otte, ni år siden blev jeg lynchet 

for at sige, at jeg syntes, det er 

sundt at gøre op med os selv, hvad 

vi vil med alle de værker, som vi 

gemmer på vores museer, og til hvis 

glæde, vi opbevarer dem. Det var 

ikke god tale at udskille fra museerne 

dengang. Men tiden modnes til 

meget, og jeg kan selvfølgelig godt 

være lidt skadefro inden i mig selv, 

men jeg vil hellere sige, at det er 

rigtigt, at vi tager fat om problemet, 

og vigtigt, at vi gør det fagligt ordentligt 

og ikke blot lader pengene 

styre processen.” 


Nogle værker er sværere at opbevare 

end andre...? 

”Ja, det er rigtigt, at vi køber uden 

skelen til de materialer, værkerne er 

lavet af, og det får nogle gange konservatorerne 

til at rive sig i håret. 

Det er desværre ikke alle materialer, 

der er lige holdbare. 

Sidste år fik vi en Trampedach-skulptur. 

En mand sidder i en lænestol i 

60’er fløjlsbukser, cowboyskjorte og 

ørkenstøvler. Skjorten er helt solbleget, 

og støvlesålerne smuldrer. 

Trampedach har sagt, at han vil 

tage noget af sit gamle tøj med til 

os fra Spanien, men da det er tøj 

fra 1990’erne, ville det blive et helt 

andet kunstværk, så den løsning 

kan vi ikke vælge. 

Vi passer på værkerne så godt vi 

kan, men vi må erkende, at nogle 

kunstværker kun holder i en årrække, 

og så må vi søge dispensation 

til at komme dem i skraldespanden, 

når de er ødelagt.” 

På museet har du kunst på væggene i 

lange baner – har du overskud til at 

tænke på dine egne vægge? 

”Som privatmenneske køber jeg ikke 

kunst. Jeg holder de to ting nøje 

adskilt. Jeg må aldrig komme i tvivl 

om, at museet har første prioritet. 

Derhjemme tager min mand sig af 

kunsten, og han kan ikke altid holde 

sig væk fra auktioner. Jeg selv følger 

med i auktionskatalogerne bl.a. 

på grund af mit arbejde i kulturværdiudvalget. 

Med seks børn og to 

offentlige stillinger har vi ikke råd 

til de store indkøb. Men vi har selvfølgelig 

billeder på væggene – og 

også børnenes værker. Mit hjem skal 

ikke ligne en tandlægeklinik men afspejle 

de mennesker, der lever der.” 

”Hvor ser du dig selv, når dine nye, fire 

år på museet er gået?” 

”Jeg lever i nu’et, og min erfaring 

siger mig, at man ikke kan planlægge 

sit liv. Jeg har aldrig troet, at jeg 

skulle bo i København og være ansat 

på Statens Museum for Kunst i min 

voksen-karriere, men sådan blev det. 

Og måske skal jeg slet ikke stoppe 

– måske er jeg her også om fem eller 

ti år. Lige nu elsker jeg at være her. 

Der er så meget, der lykkes.” 


er født 21. juni 1953 i Vandborg. Hun blev mag.art. i kunsthistorie ved 

Aarhus Universitet med en afhandling om Eckersberg og Europa. Efter 

ledende stillinger ved Nordjyllands Kunstmuseum, Aarhus 

Kunstmuseum og Museet på Koldinghus, blev hun i 1994 udnævnt til 

direktør for Statens Museum for Kunst. 

”Statens Museum for Kunst er Danmarks hovedmuseum for billedkunst. 

Museet har til opgave – gennem indsamling, registrering, bevaring, 

forskning og formidling – at belyse den danske og udenlandske billedkunst, 

fortrinsvis fra den vestlige kulturkreds efter år 1500. Samlingerne 

har deres udspring i Det Kongelige Kunstkammer, der blev grundlagt i 

det 17. århundrede. Museet har en forpligtelse til at sikre en repræsentativ 

indsamling af dansk billedkunst” (uddrag af Udredning om 

bevaring af kulturarven s. 86). 

Samlingerne på Statens Museum for Kunst omfatter: 

- 8.500 malerier og skulpturer 

(hvoraf ca. 2.000 bl.a. er deponerede på de kongelige slotte) 

- 300.000 kunstværker på papir. 

- 2.839 gipsafstøbninger fra antikken, middelalderen og renæssancen.


Allis Helleland i museets "gade", hvor der snart opstilles skulpturer og 

kommer til at summe af kulturelle aktiviteter. 

AUKTIONSLIV 37

38 

AUKTIONSLIV 



Hammer 


Mange internationale købere 

summede om denne unikke 

lysekrone af bronze med hele 

atten lysarme fra begyndelsen 

af det 19. århundrede. 

Det endelige bud landede 

først ved 390.000 på forårets 

auktion i Bredgade. 


100.000 390.000 

Sofabordet på dobbeltben med bordplade af 

palisander er udført af snedkermester Niels 

Vodder og er endnu et eksempel på at de 

moderne møbelklassiskere ikke foreløbig 

hører til en uddøende race på auktion! Niels 

Vodder dannede ofte makkerskab med den 

nok så kendte møbelarkitekt Finn Juhl. 


8.000 6.600 

”Muschel” er det tyske ord for musling, og den riflede overflade på det 

musselmalede porcelæn skulle med sin riflede struktur minde om skallen på 

en hjerte- eller kammusling. Meissen-fabrikken i Tyskland var den første fabrik, 

der i 1740 skabte stel med dette mønster inspireret af kinesiske dekorationer. 

I maj 2003 kunne man i Vejle byde på et stel af Kongeligt Porcelæn 

med hele 139 dele musselmalet helblonde. 


40.000 60.000

slag 

© Wilhelm Freddie/Copy-Dan Billedkunst 20030415-01/Birger Raben-Skov 

”Løvens meget smukke gave: Løveporten” af den 

danske surrealist Wilhelm Freddie er fra 1950 og 

prydede forsiden af kataloget på Bredgades 

moderne auktion. Freddie var autodidakt maler 

og eksperimenterede allerede 30 år tidligere, som 

ung teenager, med oliemaleriet. 


80-100.000 95.000 

Det er ikke kun værker af kendte kunstnere 

der sælger godt på alverdens auktioner. 

En bestemt periode med et særligt 

udtryk eller tema, som her det nyklassicistiske, 

kan også være stærkt efterspurgt. 

Det var tilfældet med billedet 

”Interiør med en ung mand, der studerer 

Thorvaldsens skulptur Venus med 

æblet.” malet af en ubekendt kunstner. 


15-25.000 80.000 

Louis Seize stilen var en tidlig fransk 

nyklassicistisk stil, der i sidste halvdel af 

1700-tallet kom til Danmark. 

Kendetegnende for stilen er brugen af 

klassiske ornamenter i udsmykning som 

eksempelvis perlestave, kannelurer, søjle- 

konstruktioner og medaljoner. Her et 

Louis Seize chatol fra Sønderjylland. 


50-60.000 75.000 

Poul Henningsen er bedst kendt 

for sine lamper men han i spillede 

i bogstaveligste forstand også på 

andre tangenter. I 1931 tegnede 

han flyglet, hvis formgivning og 

materialevalg den dag i dag må 

kaldes dristigt. Det specielle design 

har gjort flyglet eftertragtet blandt 

samlere 


At det betaler sig at sætte sjæl- 

denheder på auktion viste sig 

med denne kongelige Froment- 

Maurice sølvramme fra 1885 

indeholdende fotos af Prins 

Valdemar og Prinsesse Marie 

af Orleans. Rammen er fint 

prydet med turkiser, ædelstene 

og lapis lazuli og har øverst de to 

familiers våben. 


8-10.000 68.000 


100-125.000 200.000 

AUKTIONSLIV 39



“Kunstnerens hustru Musse og datteren Grethe passeres af elegante 

cykelpiger på Rådhuspladsen foran Palace Hotel”. 1918. 76 x 58. 

Solgt hos Bruun Rasmussen i maj 2003 for 1,1 million.

© Paul Fischer/Copy-Dan Billedkunst 20030415 

På Øregaard Museum i 

Hellerup vises i efteråret en 

omfattende udstilling med 

Fischers værker. Læs her om 

den forkætrede 

postkortmaler, der med en 

egen poetisk fortællende stil 

var elsket for sine gengivelser 

af dagliglivet i byen. 

Af Jane Sandberg 

For ganske nylig var Bruun Rasmussens 

auktionslokaler i Bredgade 

atter fyldt. En række malerier af den 

danske maler Paul Fischer (1860- 

1934) var blandt andet under hammeren. 

Flere af dem var vurderet til 

mange hundrede tusinde kroner. Ét 

rundede en million i hammerslag, 

nemlig det maleri, som prydede 

auktionskatalogets forside. Billedet 

er malet en sommerdag på Københavns 

Rådhusplads. I forgrunden 

ses en cyklende ung kvinde klædt i 

hvide, lyse sommergevandter. Kjolen 

smyger sig om hendes unge, runde 

krop. Til højre for hende andre kvinder 

i lyse pastelfarvede dragter. I 

baggrunden troner det nybyggede 

Palace Hotel. Ingen tvivl om lokali- 

teten. Vi befinder os i centrum af 

den moderne storby. Et genkendeligt 

og indbydende motiv, som tiltaler 

enhver. Alle billederne på auktionen 

blev solgt. Ikke overraskende, 

for sådan er det stort set hver 

gang, Fischer er til salg. Men det er 

ikke de danske kunstmuseer, som er 

blandt køberne. Vil man i dag se 

Paul Fischers malerier, så skal man 

på jagt hos private samlere i indog 

udland. Kun på fire museer, kan 

man se enkelte af Fischers værker. 

Øregaard Museum udmærker sig i 

denne sammenhæng, fordi der her 

hænger ikke mindre end 15 af 

Fischers malerier. Også disse værker 

har tidligere været en del af en privat 

samling, nemlig den Hegelske 

samling, som blev testamenteret til 


Paul 

Fischer 

– en dansk maler af det gode selskab 

Fakta om udstillingen 

En omfattende udstilling med Paul 

Fischers værker vises på Øregaard 

Museum i Hellerup i perioden 

12. sept. 2003 - 25. januar 2004. 

Udstillingen er åben 

onsdag – søndag fra 14 til 17. 

Se mere om udstillingen på 

www.oeregaardsmuseum.dk 

Gentofte Kommune i 1921 af Gyldendal-direktøren 

Jakob Hegels 

enke, Julie. 

Foragtet og elsket 

Men hvorfor forholder det sig sådan? 

Hvorfor er Paul Fischer værdsat af 

kunstsamlere, men forkastet af 

museumsverdenen? Der er ikke tale 

om en nutidstypisk tendens. For allerede 

i Fischers egen tid var holdningen 

den samme. Fischer var ikke vant 

med positiv kritik i samtidens medier. 

Oftest blev hans værker forbigået 

i avisernes anmeldelser. Når en anmelder 

endelig opholdt sig ved 

Fischer, så var det en kort – og ofte 

kontant – konstatering af, at "postkortmaleren" 

havde hængt sine 

værker til skue. De positive ord var 

få, men flere roste ham dog for et 

godt greb om det at komponere et 

maleri. Kunsthistorikeren Emil Hannover 

nærmer sig måske, da han, 

efter at have fremhævet Fischers 

evne til at skabe harmoniske kompositioner 

skriver: 

"I alle andre henseender byder hans 

billeder aldrig mere end det halve 

af det, man ønsker at finde i et 


AUKTIONSLIV 41




kunstværk". Dét, Hannover længes 

efter, er måske en af de kunstneriske 

kvaliteter, som er så vanskelig at 

indfange med andet end følelsen. 

Enten har man det, eller også har 

man det ikke. Det der særlige som 

skaber en association, et nærvær 

og en forbundethed med maleriet. 

Dét, der gør, at maleriet får en 

plads i en kringelkrog af langtidshukommelsen. 


En poetisk fortæller 

På Øregaard Museum hænger et af 

Paul Fischers store malerier. "Mågerne 

fodres på Dronning Louises 

Bro". Billedet er stort i format og 

godt komponeret. Vi befinder os en 

snevejrsdag på broen, som forbinder 

Nørrebro med Sølvtorvet. I billedets 

forgrund er der et mylder af 

mennesker. Høj og lav i skøn fore- 

“Mågerne fodres på Dronning Louises Bro”. 

Tilhører Øregaard Museum. Foto: Jørgen Watz. 

ning. Manden, der skovler sneen 

væk fra fortorvet, et par husarer 

som lyser op med deres flotte blå 

og røde gallauniformer, tjenestepigen 

med bare, runde arme, den fine 

herre i gulvlang frakke, høj hat og 

paraply og slagtersvenden i sit blodplettede 

forklæde. Mange af personerne 

på billedet lader sig genken- 

Spadserende på Østergade, "Strøget", set mod 

Kongens Nytorv og Christian V’s rytterstatue. 

Malet på træ. 35 x 53. 

Med sine nøjagtige skildringer af Københavns byliv 

er Paul Fischers malerier altid både kulturhistorisk 

og topografisk interessante. Således ses her datidens 

Kgs. Nytorv helt uden biler, men med en enkelt 

hestevogn, samt den typiske blanding af forskellige 

københavnere spændende fra arbejderdrengen til 

de fine pelsklædte damer, hvoraf den forreste 

antagelig er Paul Fischers kone Musse. 

Vurdering 1 million kr. 

Sælges på Bruun Rasmussens internationale 

auktion i december 2003

de som folk i Fischers omgangskreds. 

Ved fiskevognen står Fischers 

bror organisten Erik Fischer, manden 

med tegnerullen under armen 

er arkitekten Hans Grønneberg, og 

kvinden med jordmodertasken har 

gjort tjeneste i familien Fischers 

hjem. Til højre genkender vi Fischers 

datter Harriet sammen med en 

lille pige. Selvom de fleste folk er 

på vej over broen, så er der noget, 

som har fanget deres opmærksomhed. 

Alles blikke er rettet mod et 

optrin, som finder sted midt i billedet: 

En dreng står på rækværket 

og fodrer måger. En i sig selv ikke 

særlig dramatisk begivenhed, snarere 

et stykke dagligdag, som Fischer 

har fastholdt i et snapshot. En ikkebegivenhed. 

Fischer har valgt at fastholde 

en almindelig hændelse uden 

dramatik endsige mystik. Og selv om 

han har malet den velklædte, fine 

herre, der stateligt betragter drengen 

side om side med tjenestepigen med 

de bare arme, så er det ikke et billede, 

der ønsker at rette vores opmærksom 

mod samfundets klasse- 

Jane Sandberg 

Cand. phil. i kunsthistorie, suppleringsudd. 

Danmarks Journalisthøjskole. 

Tidligere informationschef 

Thorvaldsens Museum, souschef 

Kunstforeningen og sekretariatschef 

Golden Days in Copenhagen. 

Har bl.a. skrevet "Danske blomstermalere 

– den tabte idyl" og "Lerets 

magi – kunstnerkeramik fra Utterslev". 

Paul Fischers selvportræt fra 1927 kan, 

sammen med mange af hans værker, 

beundres på Øregaard Museum i Hellerup, 

nord for København. Foto: Jürgen Watz. 

skel. De bare arme på en kold vinterdag 

er snarere et pittoresk element, 

som skaber dynamik mellem de afbildede 

personer. Derfor bliver maleriet 

en illustration af en situation 

mere end en personlig kommentar. 

At underholde og fornøje 

Fischer led blandt andet den tort at 

få et billede afvist af censuren på 

Charlottenborgs Forårsudstilling. En 

offentlig ydmygelse af et vist format. 

Han solgte i sin levetid ét 

maleri til Det Nationalhistoriske 

Museum på Frederiksborg Slot og 

ét til Varde Museum. Hans mange 

kunder fandtes blandt private samlere. 

Det synes næsten symptomatisk, 

at der først kom skub i Fischers 

karriere, da xylografen F. Hendriksen 

engagerede ham som illustrator 

til kunsttidsskriftet Ude og Hjemme. 

Ihukommer man maleriet med 

mågerne, der fodres, så er det ikke 

svært at forstå, hvorfor F. Hendriksen 

straks værdsatte Fischers åbenlyse 

evne udi det illustrative. For 

Fischer er en dreven fortæller. Han 

ser historier og maler dem til sine 

beskuere. Små, dagligdags optrin 

får liv på hans lærreder og fortælles 

med fin sans for dramatik og 

indlevelse. Men hans værker udmærker 

sig ved aldrig at blive kommenterende 

eller endsige tage stilling 

til den afbildede situation. De 

gengiver loyalt personerne og det, 

de foretager sig. Søger man efter 

social indignation eller samfundskritiske 

kommentarer, vender man 


Paul Fischer (1860-1934) 

Fischer er født i 1860. Han døbtes 

Poul, men ændrede senere navnet 

til det mere franskklingende Paul i 

overensstemmelse med den nationale 

faible for det franske. Trods 

opbakning til en kunstnerisk karriere 

hjemmefra (også Fischers far 

havde i sine unge dage en drøm om 

at blive kunstmaler) fuldførte Paul 

aldrig sin uddannelse fra Kunstakademiet 

som sin bror August 

Fischer. Fischer slog for alvor 

igennem i starten af 1880’erne. 

tomhændet hjem. Fischers ærinde 

har ikke været at bruge sine kunstneriske 

evner i en sags tjeneste. Det 

skulle da lige være glæden ved de 

unge badepigers kroppe, eller orgiet 

af farver der strømmer fra blomstersælgerne 

på Højbro Plads. Hans billeder 

bliver ikke til som resultat af et 

kunstnerisk fortællepres, de er snarere 

afkastet af en lyst til at underholde 

og fornøje sit publikum. Der 

er derfor ikke mystik eller symbolik 

i hans malerier. Snarere en poetisk 

fortællelyst, som gennem tiden har 

tiltalt en bred publikumsskare. For 

Fischer er det sete nok. Resten er op 

til os – hans publikum. 


AUKTIONSLIV 43


44 AUKTIONSLIV

De fleste kender Vilhelm 

Hammershøi som maler af 

melankolske interiører, men 

han malede også en række 

billeder af Christiansborg. 

Bente Scavenius, som netop 

har skrevet bogen 

“Hammershøis København”, 

belyser her Hammershøis 

syn på Christiansborg. 

Af Bente Scavenius 

Det var ikke blot portrætter og interiører, 

som Vilhelm Hammershøi 

(1864-1916) holdt af at male; han 

var også meget optaget af arkitektur, 

som han i perioder foretrak 

frem for andre motiver. Selv påstod 

han i et interview fra 1907 i bladet 

“Hver 8. Dag”, at han undertiden 

blev så træt af sine interiør-billeder, 

at han langt foretrak at male arkitektur. 

Der er ingen tvivl om, at 

Hammershøi var ”en Ven og Beundrer 

af smuk Arkitektur”, som kritikeren 

og maleren Karl Madsen engang 

udtrykte det, idet han tilføjede: 

”Derom vidner hans stilfulde 

Gengivelser af Christiansborg, Frede- 


Hammershøis mest impressionistiske 

Christiansborg-maleri 

fra 1892 kommer under hammeren 


auktion hos Bruun Rasmussen 

i november-december. 

Billedet måler 42 x 53 cm., og 

motivet er her udsigten langs 

Frederiksholms Kanal. 

Vurderingen 1 - 1.2 mill. kr. 

riksborg og Kronborg. Billeder med 

megen Stemning i deres store, stille, 

imposante Højtidelighed og med 

fortræffelig dekorativ Virkning”. 

Det allerførste arkitekturbillede, som 

Hammershøi tog fat på i begyndelsen 

af 1890, forestillede den del af 

Christiansborg Slot, der vender ud 

mod Frederiksholms Kanal. Billedet 

blev malet oppe fra vennen og mæcenen 

Alfred Bramsens lejlighed på 

hjørnet af Stormgade og Frederiksholms 

Kanal. Hammershøi var mere 

end fortrolig med denne udsigt, da 


AUKTIONSLIV 45


han jævnligt var gæst i hjemmet., idet 

Bramsen allerede på det tidspunkt 

var en ivrig samler af hans værker. 

Fra lejlighedens hjørnevindue kunne 

Hammershøi se over mod Christiansborgs 

Slot. Derfra malede han 

sit første store billede af den side, 

der vender mod kanalen med ridebanen, 

de to portbygninger og Marmorbroen. 

I mellemgrunden ses de 

lave bygninger og i baggrunden ligger 

fløjen med Hofteatret med det 

irgrønne tag. Forgrunden domineres 

af den mørke kanal, der løber under 

Marmorbroen. Fjernt til højre skimtes 

de røde tage fra Staldmestergården. 

Denne storslåede udsigt blev 

skildret en grå efterårsdag, da lyset 

fra en skyet himmel gav en trist og 

melankolsk stemning. Som alle Hammershøis 

arkitekturbilleder er også 

dette aldeles mennesketomt, det er 

bygningerne, deres væsen og formelle 

sammenhænge, der har optaget 

maleren og han har villet, at 

linier, flader, lys og dæmpede farveharmonier 

spillede sammen til en 

helhed. 

En diset novemberdag i 1892 sad 

Hammershøi atter i vinduet hos 

Bramsen på hjørnet af Stormgade 

for at male udsigten langs Frederiksholms 

Kanal. Denne gang valgte 

han ikke blot at male Marmorbroen, 

men også de to næste broer. Til 

venstre for broerne til Slotsholmen 

ses Staldmestergården og bag den 

tårner Christian IV’s imponerende 

Bryghus sig op, og i det fjerne skimtes 

træerne fra Christianshavns Vold. 

Lyset fra en grå efterårshimmel ligger 

som et slør hen over bygningernes 

røde tage og giver en stemning, 

som var billedet fremkaldt fra en 


fjern erindring. Af alle Hammershøis 

malerier af Christiansborg er 

dette hans mest impressionistiske. 

Eventyrborgen 

Da Hammershøis første, færdige 

billede af Christiansborg Slot fra 

1890 blev udstillet på Den frie 

Udstilling i 1893 skrev kritikeren 

Karl Madsen, at hensigten med 

maleriet ikke var at skildre det daglige 

liv på den gamle Marmorbro, 

for det, der havde fængslet Hammershøi, 

var noget ganske andet 

end bylivet. Det var det imponerende 

anlæg og det pompøse motivs 

arkitektoniske storhed og klassiske 

renhed, der havde optaget ham. 

Karl Madsen gav i sin anmeldelse 

udtryk for, at han fandt bygninger- 

Øverst: 

Det gamle Christiansborg i skærende sollys set fra 

Kunstforeningens vinduer fra 1902 hænger nu på 

Statens Museum for Kunst. Foto: Hans Petersen 

Nederst: 

Christiansborg med Frederiksholms Kanal set fra 

hjørnet af Ny Vestergade malede Hammershøi i 1914. 

Billedet er i dag i privateje.

ne endnu mægtigere og stærkere i 

stemningen end virkelighedens 

Christiansborg, og han tilføjede: ”Deres 

stille, graa, døde Masser syntes 

at danne en Forgaard, en Indledning 

til noget, der er kæmpestort, fantastisk, 

uhyre, noget som det Babelstaarn, 

Menneskene ville bygge til 

Himlen eller som en Eventyrborg 

med Tusinder af tavse Sale og en 

skummel Kælder, hvor en gammel, 

hvidskægget Konge sover en fortryllet 

Søvn”. Gennem Hammershøis 

fortolkning oplevede Karl Madsen 

med andre ord et Christiansborg med 

en helt ny og anderledes dramatisk 

historie med en anden dimension end 

den, som det blotte øje så og ser. 

I de følgende år tog Hammershøi 

gentagne gange fat på Christiansborg 

Slot og hver gang fra nye vinkler 

og beskæringer. Det kan opleves 

i motivet fra det gamle Christiansborg 

fra 1902, der er set fra Kunstforeningens 

daværende lokaler i Rådhusstræde. 

Kompositionen er bredt 

Et tyndt lag sne dækker 

bygningerne og brolægningen 

på dette Christiansborgbillede 

udført i 1909. 

anlagt med fløjen, der 

støder op til Ridehuset, 

muren, Marmorbroen 

og pavillonerne. Hele 

anlægget er malet i 

skærende sollys, så hver 

en kontrast og detalje 

står knivskarpt, uden at 

de mange nuancer i den 

grå facade er gået tabt. 

De grå vinterdage med 

et tyndt lag sne tiltrak 

ofte Hammershøi. På en 

sådan dag malede han staldbygningerne 

fra det gamle 

Christiansborg med hvid sne på 

taget, som er fint belyst i modsætning 

til den nederste del af facaden, 

der ligger i skygge. Sammenstillingen 

af hele den grå skala 

giver maleriet et grafisk udtryk, 

hvor hver tone er smukt afstemt. 

Et tyndt lag sne dækker også bygningerne 

og brolægningen langs 

kajen på det Christiansborg-billede, 

som Hammershøi udførte i 1909. 

Det er motiv og indfaldsvinkel fra 

maleriet, der blev udført i 1892, 

som atter er brugt. Dog er motivet 

rykket en anelse til venstre, så porten 

til Ridehuset og et hjørne af 

broen er kommet med. Den tunge 

himmel, der ligger over bygningerne 

giver maleriet en egen tyngde. 

I forbindelse med Martsudstillingen 

hos Kleist i 1914 udstillede Hammershøi 

sit sidste store Christiansborgbillede, 

og det blev smukt omtalt i 


Politiken, hvor der bl.a. stod, at det 

var et pompøst maleri, der havde 

en storslået virkning og en harmoni 

i de rene linier og dertil en egen højtidelig 

stemning. Et lille motiv, som 

Hammershøi havde malet af C.F. 

Hansens slotskirke med den kobbergrønne 

kuppel, fik derimod ikke helt 

så pæn en modtagelse. Set med moderne 

øjne er netop maleriet af 

Slotskirken meget dristigt i både beskæringer 

og belysning, så det kan 

undre, at dets åbenlyse kunstneriske 

kvaliteter ikke tiltalte samtidens kritikere. 

Ofte var det sådan med samtidens 

opfattelse af Hammershøis 

maleri, at det vi i dag ser som malerens 

styrke, dengang blev udlagt 

som hans svaghed. 

Bente Scavenius 

Kunsthistoriker, kritiker, forfatter, 

mag. art. 

Aktuel med bogen ”Hammershøis 

København”. Bogen er udarbejdet i 

samarbejde med fotografen Jens 

Lindhe og tilrettelagt af Jens Bertelsen. 

Udkommer på Politikens 

Forlag 10. oktober i forbindelse 

med åbningen af Kunstforeningen 

udstilling ”Hammershøis malerier 

fra København side om side med 

Jens Lindhes fotografier”. 

Udstillingen er åben til 21. dec. 

AUKTIONSLIV 47


Knud 

På auktion med 

Knud Odde brød igennem 

med bandet Sort Sol, men 

bassisten er også maler og 

tillige en aktiv gæst hos 

Bruun Rasmussen. 

Vi møder den alsidige kunstner 

i Apis Templet, Frederiksberg 

Have, hvor han er i 

fuld gang med at sætte en 

lille eksklusiv udstilling op. 

Efter de hektiske år med 

Sort Sol har Knud Odde 

(f. 1955) i højere grad helliget 

sig den visuelle kunst. 

Af Peter Beck 

Du er både musiker, maler og tekstforfatter. 

Hvordan startede det hele? 

Jeg startede med at tegne og male, 

fra jeg var helt lille. Samtidig var 

jeg meget interesseret i pop- og 

beatmusik og sad klistret til radioen, 

hver søndag der var Top 20. 

Jeg syntes den musik, der kom 

frem dengang i 60’erene med bl.a. 

Beatles og Rolling Stones var 

enormt spændende. 

Det var lidt af en tilfældighed, at 

jeg selv begyndte at spille. Jeg 


kendte trommeslageren Thomas, 

en klassekammerats fætter, og vi 

begyndte at købe nogle af de 

første punksingler, der kom frem. I 

den forbindelse snakkede vi om, at 

det kunne være skægt at lave et 

punkband. Så mødte vi de to andre: 

Jeg købte en bas til 500 kr. og 

lærte et par greb, og så var vi et 

orkester! I den forstand har jeg 

egentlig aldrig betragtet mig selv 

som inkarneret musiker; det har 

snarere været det at skrive tekster 

og musik, lave cover og billeder, 

som jeg har været helt tosset med. 

Det var en stor dag, da vi selv kom 

på hitlisten. Det havde jeg aldrig 

regnet med; det tog jo så også 

nogle år! 

Som musiker har du været en del af 

et sammentømret kollektiv, som 

maler står du alene foran lærredet – 

hvordan oplever du de to situationer ? 

I virkeligheden er de to verdener 

ikke så væsentforskellige. Tit når 

du maler har du en ubevidst dialog 

med malertraditionen. Den danske 

kender jeg personligt utroligt godt, 

og jeg går nogle gange ind i en 

dialog med de kunstnere, som interesserer 

mig i en specifik periode. 

På den måde er du alligevel ikke så 

alene igen! 

I musikken er det smukt, når 4-5 

mennesker får det hele til at gå op 

i en højere enhed, hvilket naturligvis 

er meget sværere, fordi det 

kræver en masse kompromisser. Så 

meget desto flottere er det også, 

når det lykkes! I det hele taget har 

det været meget godt at have de 

to arbejdsformer at veksle imellem. 

Hvilke berøringsflader er der mellem 

din musiske karriere og dit arbejde 

med billedkunsten? 

Jeg har lært meget om æstetiske 

og kunstneriske processer gennem 

mit arbejde som musiker. Jeg har jo 

ikke nogen formel kunstuddannelse, 

men bruger helt sikkert min erfaring 

med bandet som en form 

for ballast. Noget af det centrale 

ved Sods og Sort Sol var, at vi hele 

tiden holdt fast i vores meget specielle 

udtryk selvom det ikke var 

populært de første 10 år. Det viste 

sig, at det var faktisk var det rigtige; 

at det er vigtigt at holde fast 

i det, der ligger inde bagved – det, 

man virkelig har lyst til i stedet for 

at give op og gå i en anden retning. 

Det kan svare sig at blive ved.

Det er måske noget af det brændstof, 

du har arbejdet videre på? 

Det er det faktisk. Det kommer 

egentlig samme sted fra. Man lærer 

også noget, når man indspiller musik. 

Det er meget det der med, at du 

har lag på lag; lægger lidt til og 

trækker fra. Det er sådan set det 

samme, der gælder i maleprocessen. 

Der kan du også male over, fjerne 

og hive frem igen. 

Hvordan har det været at kombinere 

de to forskellige kunstarter? 

Jeg har nogenlunde kunnet få det 

til at hænge sammen tidsmæssigt, 

men der har selvfølgelig altid været 

et eller andet projekt: Enten skulle 

der laves en plade, vi skulle på turné, 

eller også havde jeg fået lovet 

mig selv til en udstilling, hvor jeg 

skulle lave en masse. Måske var det 

hele lidt vel rigeligt, fordi jeg brød 

igennem som maler nogenlunde 

samtidig med, at Sort Sol slog 

igennem. Det var et underligt sammentræf 

og til tider måske lige i 

overkanten... 



dde 

AUKTIONSLIV 49


Du har tidligere været optaget af 

figurer som von Stroheim og Siggimund. 

Arbejder du med bestemte 

figurer netop nu? 

Ja, det gør jeg i bestemte perioder. 

Jeg arbejder bedst, hvis der er 

et eller andet udenfor malerierne, 

der optager mig, enten litterært 

eller en periode; det kan også være 

en skuespiller, som fanger min interesse. 

Med hensyn til Stroheim var det 

mest pga. hans udseende. På et tidspunkt 

var jeg langtidsledig på filmmuseet 

og stødte tilfældigt på nogle 

billeder af ham. Jeg kunne huske, at 

jeg som barn havde set ham i nogle 

film og syntes, at han var en skrækkelig 

person. Så blev jeg meget optaget 

af den der preussiske stivnakke 

og hele hans historie om, hvordan 

han førte sig frem som en østrig-ungarsk 

adelig og endte med at måtte 

tage alle mulige dårlige biroller. 

Portrættet af digteren Georg Trakl 

har Knud Odde malet i 2003. 


På væggen bag mig hænger et portræt 

af digteren Georg Trakl, som 

jeg lavede en udstilling omkring på 

Ystad Kunstmuseum. Der findes såvidt 

jeg ved kun to digtsamlinger af 

ham, og de er utroligt flotte. Stemningsmæssigt 

passer det godt sammen 

med 80’erne, punken og det 

gotiske – det forløsende mørke. 

I det hele taget rummer mange af 

dine værker litterære referencer... 

Ja, det er rigtigt. Det, man beskæftiger 

sig med ryger ligesom med i 

puljen. Det er ikke fordi, det er så 

vigtigt, det der står på. Det er i lige 

så høj grad bogstavet som dekorativt 

element. Jeg forsøger ikke at 

opdrage nogen. 

I den forbindelse kunne du måske udbygge, 

hvad temaet er for din aktuelle 

udstilling? 

I det her tilfælde er der faktisk ikke 

noget bestemt tema. Ikke andet end 

at jeg er optaget af rummet her, at 

det var sjovt at få åbnet og dekoreret 

det med keramiske ting, der kunne 

passe til. 

Det var din egen idé? 

Ja, det var det. Kommunen havde 

spurgt mig, om jeg ikke havde lyst 

To keramiske fade udført af Knud Odde i 2003 

til at udstille, og så syntes jeg ikke 

rigtigt, at jeg passede ind nogle af 

de andre steder. Jeg har tit gået forbi 

Apis Templet, og har altid godt 

kunnet tænke mig at udstille her - 

ikke mindst fordi det er en flot nyklassicistisk 

bygning fra det attende 

århundrede, tegnet af Nicolai Abildgaard, 

der var en af sin tids største 

både som lærd, arkitekt og maler. 

Han er måske ét af dine forbilleder? 

Ja, helt sikkert! Han gik jo meget 

rundt sammen med schweizeren 

Füssli, ham med det berømte billede 

af dæmonen, der sidder og lurer på 

en sovende kvinde, og svenskeren 

Sergel. De tre var meget sammen, 

og var i overført betydning et godt 

orkester. 

Apropos Abildgaard så bør man efter 

min mening, hvis man har midlerne 

til det, købe alt, man kan komme 

i nærheden af; tegninger kan man 

stadigvæk få til fornuftige penge. 

Der er et par enkelte stik, som bliver 

vildt dyre, hvis de er i god stand og 

et godt maleri vil givetvis koste en 

formue. Såvidt jeg ved, har han også 

tegnet nogle få møbler.

Har du andre danske yndlingskunstnere 

ud over Abildgaard? 

Ja, som det vist også er tydeligt her, 

er en af mine absolutte favoritter 

Bindesbøll, som jeg synes er én af 

de største danske kunstnere, uanset 

hvilken genre. Han kan et eller andet 

helt specielt på en nærmest van 

Gogh’sk facon. Han har lidt af det 

samme tag’, når det er rigtigt godt. 

Sammen med evnen til at brede sig 

over forskellige kunstarter... 

Ja, han har jo også både lavet møbler, 

huse og smykker, og det er ret 

flot det meste af det! 

I det hele taget var det jo utroligt, 

hvad de kunne overkomme dengang! 

Ja, det må man sige. Det har selvfølgelig 

også været, fordi det har været 

en prestigefyldt tendens i tiden 

at leve op til de gamle renæssanceidealer. 

Netop Bindesbøll kan man jo også 

stadigvæk få til fornuftige penge. 

Jeg ved, at du besøger de moderne eftersyn 

hos Bruun Rasmussen. Hvad 

lokker dig til auktionerne? 

Jeg kan godt lide den der salonagtige 

ophængning: At man går 

rundt og finder ud af, hvilke billeder, 

der suger én til sig. Ud over poparten 

holder jeg af op-arten, som 

man imidlertid ikke ser så ofte. Jeg 

kan godt lide det element af tidsånd, 

der f.eks. er over Vasarelys billeder. 

Derudover er jeg meget interesseret 

i 70’erne og de pop-eksperimenter 

som bl.a. Kirkeby, Peter 

Louis-Jensen og Poul Gernes lagde 

for dagen. 

Hvilke kunstværker får du lyst til at 

hænge op på din egen væg? 

Jeg kunne virkelig godt tænke mig 

en Abildgaard, men det er nok lidt 

urealistisk. Som kunstner mener jeg, 

at det er vigtigt at købe noget, der 

kan skubbe lidt til en. Jeg har lige 

købt et værk af Toni Larsen, som 

jeg utroligt godt kan lide. Niels Erik 

Gjerdeviks keramiske værker er jeg 

også helt vild med; i det hele taget 

er det rart at se, at han efter mange 

år for alvor er ved at være anerkendt, 

bl.a. med den aktuelle udstilling på 

Statens Museum for Kunst. 

Min gode kollega Lars Ravn synes 

jeg også har noget helt unikt – et 

meget personligt og kraftfuldt udtryk. 

Frank Rubin kigger jeg også altid 

efter – han har et fint lyrisk udtryk. 

Hvad er dit bedste auktionskøb? 

Det er helt sikkert et landskabsmaleri 

fra Madrid af Jens Adolf Jerichau, 

som jeg købte for 3.000 kr. 

tilbage i 1982! Han var også den, 

der for alvor gav mig lyst til at 

male. I ham kunne jeg se en dansk 

tradition, der var værd at bygge 

videre på. 

Kan du give et godt råd til nye auktionsgængere? 

Ud over det klassiske råd, om at 

man skal købe det, man bliver 

betaget af, kunne jeg godt forestille 

mig, at man blandt 70’er kunstnerne 

kunne gøre nogle gode køb 

– de virker ikke så opdyrkede. Her 

tænker jeg især på kvindlige kunstnere 

fra perioden som Lene Adler, 

Ursula Reuter-Christiansen og Lilian 

Polack. De var alle meget eksperimenterende, 

satsede på det personlige 

og intime, så det vil bestemt 

ikke overraske mig, hvis det er nogle 

af dem, der vil få en renæssance 

i auktionssammenhæng. 


AUKTIONSLIV 51


den direkte kontakt 

MODERNE KUNST OG DESIGN INDBOVURDERINGER 


Hans Ruben 

3343 6974 

h.ruben@bruun-rasmussen.dk 

Vagn Erik Krogsøe 

3343 6991 

v.krogsoe@bruun-rasmussen.dk 

Kasper Nielsen 

3343 6988 

k.nielsen@bruun-rasmussen.dk 

Peter Christmas-Møller 

3343 6951 

p.c-moller@bruun-rasmussen.dk 

Anneline Schjødt Pedersen 

3343 6953 

a.s.pedersen@bruun-rasmussen.dk 

Peter Beck 

3343 6952 

p.beck@bruun-rasmussen.dk 

Lars Fuglsang-Madsen 

7943 6923 

l.fuglsang-madsen@bruun-rasmussen.dk 

Henry Frederik Pedersen 

7943 6922 

h.f.pedersen@bruun-rasmussen.dk 

Nick Messmann 

2142 2205 

info@hindemae.dk 

Ole Ravn 

3343 6984 

o.ravn@bruun-rasmussen.dk 

Frederik Bruun Rasmussen 

2570 6970 

fbr@bruun-rasmussen.dk 

Peter Tholstrup 

2570 6942 

p.tholstrup@bruun-rasmussen.dk 

SØLV 

ÆLDRE MALERIER, TEGNINGER OG KOBBERSTIK 

Alexa Bruun Rasmussen 

3343 6981 

alexa@bruun-rasmussen.dk 

Sabrina Ulrich-Vinther 

2570 5941 

s.vinther@bruun-rasmussen.dk 

Birte Stokholm 

3343 6976 

b.stokholm@bruun-rasmussen.dk 

Jeannette Trefzer 

3343 6975 

j.trefzer@bruun-rasmussen.dk 

Bettina Sinnet 

3343 6977 

b.sinnet@bruun-rasmussen.dk 

Signe Rosenvinge Thürmer 

3343 6983 

s.r.thurmer@bruun-rasmussen.dk 

Mette Nielsen 

7943 6927 

m.nielsen@bruun-rasmussen.dk 

Suzanne Holm-Petersen 

7027 6080 

s.holm-petersen@bruun-rasmussen.dk 

Ralph Lexner 

3343 6992 

r.lexner@bruun-rasmussen.dk 


3343 6988 


Lars Fuglsang-Madsen 

7943 6923 

l.fuglsang-madsen@bruun-rasmussen.dk 

Sven Juhl Jørgensen 

7943 6924 

s.juhl-jorgensen@bruun-rasmussen.dk

PORCELÆN, GLAS OG ORIENTALSK 


Bruun Rasmussens sagkyndige står altid til rådighed for vejledning og vurdering. 

Ring, skriv eller kom forbi én af vores afdelinger. Adresser findes forrest i bladet. 

SMYKKER 

VÅBEN 

TÆPPER 

LEGETØJ 

Kirstine Lind 

3343 6971 

k.lind@bruun-rasmussen.dk 

Charlotte Hviid 

3343 6982 

c.hviid@bruun-rasmussen.dk 

Lei Ipsen 

3343 6979 

l.ipsen@bruun-rasmussen.dk 

Jesper Godvin 

3343 6949 

j.godvin@bruun-rasmussen.dk 

Anders Bjerggaard 

3343 6980 

abj@bruun-rasmussen.dk 

Sabrina Ulrich-Vinther 

2570 5941 

s.vinther@bruun-rasmussen.dk 

MARINE 

Bolette Fuglsang-Madsen 

7943 6917 

b.fuglsang-madsen@bruun-rasmussen.dk 

Malene Dybbøl 

3343 6997 

m.dybbol@bruun-rasmussen.dk 

Finn Meesenburg 

7943 6925 

f.meesenburg@bruun-rasmussen.dk 

Erik Haunstrup Clemmensen 

3343 6996 

e.clemmensen@bruun-rasmussen.dk 


7943 6924 

s.juhl-jorgensen@bruun-rasmussen.dk 

Vagn Erik Krogsøe 

3343 6991 

v.krogsoe@bruun-rasmussen.dk 

ÆLDRE MØBLER, BRONCER OG URE 

BØGER OG BREVE 

Thomas Lembourn 

3343 6973 

t.lembourn@bruun-rasmussen.dk 

Liselotte Toxværd Balle 

3343 6978 

ltb@bruun-rasmussen.d 

Per Koefoed 

3343 6993 

p.koefoed@bruun-rasmussen.dk 

Anders Fredsted 

3343 6964 

a.fredsted@bruun-rasmussen.dk 

Ralph Lexner 

3343 6992 

r.lexner@bruun-rasmussen.dk 

Sebastian Hauge Lerche 

3343 6939 

s.h.lerche@bruun-rasmussen.dk 

VIN 


3343 6988 


Henry Frederik Pedersen 

7943 6922 

h.f.pedersen@bruun-rasmussen.dk 


7943 6924 

s.juhl-jorgensen@bruun-rasmussen.dk 

Finn Meesenburg 

7943 6925 

f.meesenburg@bruun-rasmussen.dk 

Lars Bjørslev 

3343 6948 

l.bjorslev@bruun-rasmussen.dk 

Lærke Bøgh 

3343 6940 

l.boegh@bruun-rasmussen.dk 

AUKTIONSLIV 53


Dansk-amerikaneren Peer 

Lorentzen elskede gamle 

danske frimærker. Så meget, 

at han ofrede tusindvis af 

timer og ikke mindst et 

større millionbeløb på at 

opbygge den fineste og 

højest præmierede samling 

af klassiske danske frimærker, 

der nogensinde er 

samlet. Samlingen kommer 

nu under hammeren hos 

Thomas Høiland Auktioner. 

EAf Preben Jensen 

Peer Lorentzen blev født i Danmark, 

men i 1957 flyttede han til 

USA, hvor han i mange år var bosat 

i Michigan. Her startede han sit 

eget firma inden for olieindustrien, 

og han udviklede og patenterede 

flere specielle olieprodukter, der i 

dag markedsføres på verdensplan. 

Efter at have solgt firmaet i 1996, 

flyttede han tilbage til sit elskede 

Danmark, hvor han boede i Gilleleje 

indtil sin død i foråret 2003. 

Peer Lorentzen samlede på mange 

ting. Ud over frimærkerne havde 

han en stor kunstsamling og omfattende 

samlinger af mønter og 

pengesedler. Men det var frimær- 


kerne, der i særlig grad fangede 

hans interesse. 

Klassiske frimærker 

“Enjoy the classics” eller “Nyd de 

klassiske” stod der altid på Peer 

Lorentzens indledningsplanche til 

hans udstillingssamling af Danmarks 

ældste frimærker. Klassisk vil 

inden for frimærkeverdenen sige 

frimærker udgivet mellem 1851 og 

1863. Frimærker blev taget i brug i 

Danmark den 1. april 1851, dagen 

før H.C. Andersen fyldte 46 år. Fra 

denne dag kunne en brevskriver 

nøjes med 4 Rigsbankskilling i stedet 

for de sædvanlige 6 på indenrigsbreve. 

Om det var besparelsen i 

sig selv eller bare en god modtagelse 

af et nyt modelune vides ikke. 

I hvert fald blev det snart efter 

udbredt at anvende frimærker på 

brevene, og kort tid efter udkom 

mærker i andre værdier og farver. 

Verdens største hobby 

Det blev hurtigt populært at samle 

på frimærker, en hobby der siden 

har bredt sig og i dag regnes for 

verdens største hobby. Næsten 10% 

af alle voksne har på et tidspunkt i 

deres liv samlet på frimærker, og 

for manges vedkommende bliver 

det til en livslang passion, som 

man skal være insider for rigtigt at 

forstå. 

Faktisk er de ældste danske frimærker 

slet ikke sjældne. Der er trykt 

omkring 15 millioner eksemplarer 

af det første, brune 4 Rigsbankskilling 

mærke, og i almindelig god 

gennemsnitskvalitet kan de erhverves 

for omkring 100 kroner stykket. 

Det kan være svært at forstå, at 

nogle frimærker koster det samme 

som et parcelhus eller som et maleri 

af P.S. Krøyer, der i øvrigt blev 

njoy the 

FrimærkeFacts 

Verdens første frimærke udkom 

den 5. maj 1840 i England. Det 

var et sort One Penny frimærke 

med Dronning Victorias portræt. 

P.g.a. det store oplag er mærket 

ikke sjældent og værdien ligger i 

dag på omkring 500 kroner. 

Verdens dyreste frimærke er 

svensk. Det er et 3 skilling Banco 

frimærke, som fejlagtigt er trykt 

gult i stedet for grønt. Mærket 

blev i 1998 solgt hos Thomas 

Høiland for 13 millioner kroner. 

Hvert år afholdes 2-3 internationale 

frimærkeudstillinger. 

Her bedømmes og præmieres de 

bedste samlinger. Der uddeles 

medaljer i guld, vermeil, sølv og 

bronze. Udstillingens fineste 

samling tildeles Grand Prix.

født samme år som frimærket: 1851. 

Hemmeligheden bag frimærkernes 

værdi er naturligvis, at der er forskel 

på frimærker. Nogle er ustemplede, 

andre annulleret med et 

stempel, og nogle er bevaret på 

hele breve eller konvolutter. Man 

kan specialisere sig inden for farvenuancer, 

tryk, varianter, anvendelse, 

posthistorie osv. I visse tilfælde har 

brevskriveren været særlig omhyggelig 

med at klippe frimærket pænt 

ud af arket, eller måske havde postassistenten 

en særlig heldig hånd 

og forsynede frimærket med et rent, 

klart og retvendt stempel. 

Det bringer os tilbage til overskriften: 

”Enjoy the classics”. Frimærker 

kan være smukke. På samme måde 

som man kan nyde et maleri, så er 

det en nydelse for en frimærkesamler 

at betragte en flot monteret og 

beskrevet frimærkesamling. Det var 

det, Peer Lorentzen mente med sin 

indledende replik. 

Et kvart århundrede 

som frimærkesamler 

Peer Lorentzen begyndte at samle 

på danske frimærker for 25 år siden. 

Han var kendt for altid at gå efter 

det bedste af det bedste, og han 

var parat til at bruge de nødvendige 

finansielle midler til at skabe den 

smukkeste, mest komplette og fuldendte 

samling, der endnu er samlet. 

Det lykkedes. Peer Lorentzen blev 

tre gange tildelt Grand Prix på 

internationale udstillinger, hvilket 

svarer til en olympisk guldmedalje 

inden for sportens verden. Finansiel 

indsats er dog slet ikke nok til at 

sikre sig den eftertragtede Grand 

Prix. Peer Lorentzen besad også en 

imponerende filatelistisk viden, og 

længe før mange andre forstod 

han, at kvalitet i de fleste tilfælde 

har større betydning end sjælden- 

hed. Peer Lorentzen satte nye standarder 

inden for filatelien. Pengeværdien 

betød ikke så meget for 

Peer Lorentzen. Han havde den 

ægte samlerglæde, hvor det var 

frimærkets skønhed, sjældenhed 

eller betydning, der var det afgørende. 

Første del af samlingen 

kommer på auktion 

mandag aften den 

17. november 2003 

på Børsen i København. 

Kataloget kan rekvireres 

gratis ved henvendelse til 

Thomas Høiland Auktioner, 

Frydendalsvej 27, 

1809 Frederiksberg C. 

Telefon 3386 2424. 


”Gå med i Lunden”. 

I dette tilfælde er Lunden et bynavn og brevstykket 

her er et eksempel på den fremragende kvalitet, der 

er kendetegnende for Peer Lorentzens samling. 

Vurdering: 1.500 kr. 

classics 

Breve til udlandet er ikke almindelige og slet ikke 

med blandingsfrankatur af 2 og 4 Rigsbankskilling. 

Peer Lorentzens samling indeholdt hovedparten af 

alle kendte blandingsfrankeringer. 


Brev med 4 Rigsbankskilling afsendt fra København 

til Thisted på frimærkets udgivelsesdag 1. april 1851. 


AUKTIONSLIV 55


56 AUKTIONSLIV


Auktions Kataloger 

Kataloger til Bruun Rasmussens førstkommende 

auktioner kan bestilles her. 

Udfyld blot kuponen til højre, så vil katalogerne 

blive fremsendt sammen med et girokort ca. én 

uge før eftersynets start. 

De nævnte priser er i danske kroner og incl. forsendelse 

i Danmark. Ved forsendelse til udlandet 

vil portoen – og dermed prisen – være forhøjet. 

Det er også muligt at abonnere på Bruun 

Rasmussens auktionskataloger. Ved at tegne 

abonnement på den eller de kategorier som har 

interesse, ydes en betydelig rabat i forhold til 

løssalg på såvel kataloger som forsendelse, 

uanset hvor i verden katalogerne ønskes leveret. 

Abonnementsformular kan bestilles alle 

hverdage fra kl. 9-17 på telefon 33 43 69 11, 

på fax 33 43 69 66 eller på mail 


Bredgade, København 

❏ 

❏ 

❏ 

❏ 

❏ 

❏ 

❏ 

❏ 

❏ 

❏ 

Moderne kunst 7. - 10. okt. 200,- 

Moderne design 7. - 10. okt. 200,- 

Internationale malerier 2. - 12. dec. 225,- 

Internationale antikviteter 2. - 12. dec. 250,- 

Vin 2. dec. 50,- 

Internationale malerier 24. feb. - 5. marts 225,- 

Internationale antikviteter 24. feb. - 5. marts 250,- 

Vin 24. feb. 50,- 

Moderne kunst 30. marts - 2. april 200,- 

Moderne design 30. marts - 2. april 200,- 

Havnen, København 

❏ 

❏ 

❏ 

❏ 

❏ 

❏ 

Kunst og indbo 25. - 28. okt. 60,- 

Bøger og manuskripter 1. og 3. dec. 60,- 

Kunst og indbo 29. nov. - 2. dec. 60,- 

Kunst og indbo 31. jan. - 3. feb. 60,- 

Kunst og indbo 27. - 30. marts 60,- 

Bøger og manuskripter 29. marts 60,- 

Pedersholm, Vejle og Hindemae, Fyn 

❏ 

❏ 

❏ 

❏ 

Malerier, møbler, design 10. - 16. nov. 150,- 

Vin 12. nov. 150,- 

Malerier, møbler, design 12. - 16. jan. 150,- 

Malerier, møbler, design 8. - 12. marts 150,- 

Katalogerne sendes til: 

Navn 

Evt. firma 

Adresse 

Postnr. 

By. 

Telefon 

Mail 

AUKTIONSLIV 57




KATALOGABONNEMENT 

BREDGADE 33 

1260 KØBENHAVN K 

PORTO 

Christen Købke er ét af de største 

navne i dansk kunsthistorie og én af 

de få danske malere med et internationalt 

ry. Nu er et af hans bedste guldaldermalerier 

dukket op på auktion. 

Af Birte Stokholm 

Christen Købke (1810-1848) er en af de ganske 

få danske malere, der er repræsenteret på Gettymuseet 

i Malibu, Californien; The Metropolitan 

Museum of Art, New York; Louvre i Paris og 

The National Gallery i London. Købke er i alt 

repræsenteret med omkring 20 malerier på 

museer over hele verden. "Parti fra Capris sydside" 

malet af Christen Købke 1841 har i lang 

tid ikke kunne spores, men er nu pludselig 

dukket op. 

Forsvu 

Maleriet, som måler 

122 x 173 cm., er 

en af Købkes første, 

store kompositioner 

fra Capri. Det blev 

Tidligere ejere af det monumentale 

maleri var kammerherre 

J. Scavenius, Klintholm, 

grosserer Hans Lystrup (Høvdingsgård) 

1945 og herefter 

ubekendte ejere. 

udstillet på Charlottenborg i 1842. Malerkollegaen 

Lundbye udtalte sig med begejstring 

om det og mente, at Købkes maleri var et af 

de bedste på udstillingen. Maleriet anses af 

kunsthistorikere for at høre til blandt Købkes 

bedste billeder fra Italien. Motivet har en umiddelbar 

friskhed over sig, som var det malet på 

stedet. Maleriet viser hans betagelse af den 

vidunderlige italienske natur, der i en periode 

var hans daglige udsigt.

Det var i 1838, at Christen Købke 

drog på studie- og dannelsesrejse 

til Italien. I Rom besøgte han de 

mange kunst- og kulturskatte, men 

han fik intet malet. Den danske 

kunstner blev draget mod egnen 

omkring Napoli og Capri, og Købke 

drog med vennen Constantin 

Hansen til Capri. Opholdet, der 

varede fra september til december 

1839, fik enorm betydning for 

Købkes senere kunstneriske udvikling. 

Hér koncentrerede han sig om 

udsnit af Capris sydkyst på forskellige 

tider af dagen, det være sig i 

det tidlige morgenlys, middagslyset 

eller det sene eftermiddagslys. På 

Capri fandt han talrige motiver, som 

udmøntede sig i en række skitser 

med italienske indtryk, der sidenhen 

dannede grundlag for flere af 

hans monumentale malerier. Disse 


ndet 

og genfundet 

Christen Købkes maleri “Parti fra capris sydside” (1841) har i 

mange år været forsvundet, men er nu dukket op igen. 122x173. 

anses i dag for at høre til det ypperste 

i dansk guldalderkunst. 

Købkes maleri er vurderet 

til 4-6 millioner kr. og 

kommer under hammeren 


auktion i Bredgade i 

november-december 2003. 

AUKTIONSLIV 59


Et udvalg fra de kommende auktioner 


FORNEM RUSSISK TABATIERE 

af trefarvet guld, med translucid blå 

emaille og zar Nikolai d. II´s kronede 

monogram, prydet med brillanter. 

1908-1917. I tilhørende etui fra A. D. 

Ivanoff, Skt. Petersborg. 

Denne tabatiere er ifølge traditionen 

givet som gave til ambassadør Poul 

Ludvig Ernst de Løvenørn (1839-1922) 

af zar Nikolai d. II. 

Zar Nikolai d. II var en gavmild kejser 

og forærede ofte gaver til familie og 

venner, herudover også til forskellige 

gesandter, politikere og andre statsoverhoveder. 

Denne tabatiere er et 

fint eksempel på kejserens generøsitet. 

Vurdering 250.000 - 300.000 kr. 

Sælges på den internationale auktion, 

i Bredgade, december 2003. 


Highligh 

FRAGMENT AF AMAZONESARKOFAG af gråligt marmor, forestillende 

tre personer og hest i højt relief. Romersk 3. årh. H. 47. B. 43. 

Fragmentet har tilhørt først Professor Claudius Wilkens samling og 

senere været en del af maler og billedhugger Jens Adolf Jerichaus 

samling. Præsenteret på udstillingen “Antik kunst i dansk privat eje” 

på Ny Carlsberg Glyptotek i København, 1974. 

Vurdering 175.000 - 200.000 kr. 

Sælges på den internationale auktion, i Bredgade, december 2003. 

Peter Ølsted: Sommerdag ved Øresund. 

Dannebrog er hejst. Sign. P. Ølsted 

1877. 72 x 115. Sommerklædte unge 

mennesker på udflugt op langs Strandvejen 

iagttager skibene i Sundet. 

Vurdering 40.000-50.000 kr. 


i Bredgade, december 2003.

ts 

Peter Ilsted: Blomstrende pelargonie 

ved en trappe på Capri. Sign. Peter 

Ilsted 1981. 66 x 91. I de unge år var 

Peter Ilsted på flere rejser til det solfyldte 

Italien. Første gang i 1886 og 

igen i 1891, hvorfra flere stemningsfulde 

motiver kendes. 

Vurdering 75.000-100.000 kr. 



DIADEM af guld og sølv, prydet med 

større og mindre brillanter og diamantroser. 

Diademet kan afmonteres 

og anvendes som armbånd. Ca. 1890. 

Vurdering 250.000 kr. 




Relief af elfenben (15,3x14,2 cm) 

forestillende Frederik IV og hans 

dronning Louise af Mecklenburg- 

Güstrow. Parret ses i profil omgivet 

af klassiske figurer. Relieffet er 

udført i begyndelsen af 1700-tallet. 

Lignende findes på De danske 

Kongers kronologiske Samling på 

Rosenborg. 




WANLI TEMPELVASE af porcelæn, 

dekoreret i underglasur blå, inddelt i 

paneler med dyr, blomster og borter. 

Mærke og periode i cartouche. Kina 

1573-1620. H. 76. 



AUKTIONSLIV 61


Et udvalg fra de kommende auktioner 


Unik samling af i alt 89 originale 

kunstværker (gouacher, pennetegninger, 

oliekridtstegninger m.fl.) 

udført af nordiske kunstnere omkring 

1940. Bidrag af bl.a. Gösta 

Adrian-Nielsen, Isaac Grünewald, Arvid Fougstedt, 

Oluf Høst, Jais Nielsen, Gerhard Henning, Prins Eugen, 

Wiven Nielsen, William Scharff, Olaf Rude m.fl. Alle 

smukt indsat i ét stort helbind af grøn maroquin, 

dekoreret med initialerne EF [Ernst Fischer] i sølv, 

lavet af Wiven Nilsson. Værket er foræret til 

museumsdirektør ved Malmö Konstmuseum, 

Ernst Fischer, på hans 50 års fødselsdag i 1940. 


Sælges på bog- og manuskriptauktionen 

i Havnen, 1. december. 


Highligh 

Ti farvelagte tegninger med illustationer til 

"Peters Jul". Alle sign. monogram. Vandfarve, pen 

og bly. Hver bladstørrelse 25,5 x 13. 

Johan Jacob Krohn er forfatter til den, igennem generationer 

elskede billedbog "Peters Jul", som beskriver 

julen i hans barndomshjem i Nyhavn. Nærværende 

tegninger er udført af Frants Henningsen 

og blev brugt som forlæg til den i dag klassiske 

udgave af "Peters Jul", som udkom i 1889. Tegningerne 

giver et fint indblik i tidens mode og de talrige 

traditioner, som vi dén dag idag holder i hævd, 

og som er indbegrebet af den danske jul. 


Sælges på den internationale auktion, i Bredgade, 

december 2003.

ts 

Vilhelm Hammershøi hører til i den lille 

eksklusive skare af danske kunstnere, der 

har opnået hammerslag i millionklassen på 

auktion. Senest sattes verdensrekorden på 

Bruun Rasmussens internationale auktion 

i december 2002, hvor et minimalistisk 

interiør-billede fra stuerne i ægteparret 

Hammershøis bolig i Bredgade 25 solgtes 

for 2.800.000 kr. 

På december-auktionen håber vi at kunne 

gentage succesen, når endnu en 

Hammershøisk stue, denne gang fra 

Strandgade 30 med kunstnerens hustru 

Ida syende ved et bord, udbydes til salg. 

I Hammershøis tyste Københavnerinteriører 

står malerens unikke stil klarest. 

Her er nærmest tale om en slags “van Gogh 

effekt”: Man er aldrig i tvivl om, at man 

står over for et interiør-maleri udført af 

Hammershøi – det er for specielt og særegent 

til at kunne være andre end ham. 

Ikke overraskende har også udlandet fået 

øjnene op for Hammershøi. I foråret har 

man således kunnet opleve kunstnerens 

værker på en stor Hammershøi-udstilling i 

Hamburger Kunsthalle. 

Vurdering 3.000.000-3.500.000 kr. 

Sælges på den internationale auktion, i 

Bredgade, december 2003. 


C.W. Eckersberg: Udsigt fra Zahlkammerporten 

mod Slotspladsen og Holmens 

Kirke. Sign. E. 1809. Vandfarve 

og bly. Lysmål 30 x 23,5. 

Vurdering 75.000 - 100.000 kr. 



ET SÆT WESTLEY RICHARDS 

PARBØSSER i original kuffert med 

tilbehør. Ca. 1900. Haglbøsserne har 

detachable locks, det vil sige at man 

kan tage låsen ud af baskylen, uden 

brug af værktøj. 

Vurdering 50.000-60.000 kr. 

Sælges på våbenauktionen i Havnen, 

oktober 2003. 

AUKTIONSLIV 63


En ikke helt 

almindelig 

Jensen 

- 100-året for Georg Jensen-succes'en 

markeres med en stort anlagt sølv auktion 

Hvor 2002 var Arne Jacobsens 

år, bliver 2004 Georg 

Jensens år. Navnene klinger 

danske og almindelige, men 

begge er navne på to helt 

ualmindelige danskere. 

For præcis 100 år siden åbnede 

Georg Jensen (1866–1935) sit første 

sølvsmede-værksted over porten i 

Bredgade 36, blot 3 numre fra hvor 

Bruun Rasmussen Kunstauktioner i 

dag har til huse. Jubilæet for et af 

de mest bemærkelsesværdige navne 

I dansk kunstindustri vil selvfølgelig 

kunne mærkes i auktionsregi. Hos 

Bruun Rasmussen fejres Georg Jensen 

med en stort anlagt sølv auktion. 

For information vedr. vurdering og 

indlevering til denne auktion kontakt 

venligst Alexa Bruun Rasmussen 

på telefon 3343 6981. 

Det var af økonomiske hensyn at 

Georg Jensen vendte tilbage til sit 

egentlige håndværk som sølvsmed i 

1904, da han åbnede sit første sølvsmedeværksted. 

Inden da havde han 

forsøgt sig såvel som billedhugger 

som keramiker. Stærkt inspireret af 


den engelske Arts and Crafts bevægelse 

og deres idealer faldt Georg 

Jensens brug af prisbillige metaller 

samt stene, der var naturligt forekommende 

i Danmark (såsom rav), 

fint i tråd med tanken om smukt 

håndværk tilgængeligt for alle. Det 

hammerslåede sølv blev kendetegnende 

for produkter fra Georg Jensens 

sølvsmedeværksted. Da mesteren 

ikke brød sig om det traditionelle 

højpolerede sølv, arbejdede 

man istedet med denne teknik, der 

gav materialet et mere mat gråligt 

og mangefacetteret skær. 

På Statens Museum for Kunst åbnes 

i foråret en udstilling om den danske 

sølvsmed arrangeret af Bille 

August (20. april - 5. august) mens 

Royal Copenhagen selvfølgelig også 

markerer jubilæumsåret. 

AuktionsLiv står naturligvis ikke tilbage 

for et jubilæum og sætter 

derfor i næste nummer fokus på 

den danske sølvsmed, hvis navn i 

dag er synonymt med dansk sølv og 

i international sammenhæng er indbegrebet 

af "Danish Design".


Kommende auktioner 

OKTOBER 2003 TIL MARTS 2004 

BRUUN RASMUSSEN MODERNE KUNST OG DESIGN 726 Eftersyn 2. - 6. oktober 

BREDGADE Auktion 7. - 10. oktober 

INTERNATIONALE Eftersyn 27. nov - 1. dec. 

MALERIER OG ANTIKVITETER 727 Auktion 2. - 12. december 

VIN AUKTION 728 Eftersyn 1. - 2. december 

Auktion 2. december 

INTERNATIONALE Eftersyn 19. - 23. februar 

MALERIER OG ANTIKVITETER 729 Auktion 24. feb. - 5. marts 

VIN AUKTION 730 Eftersyn 23. - 24. februar 

Auktion 24. februar 

MODERNE KUNST OG DESIGN 731 Eftersyn 25. - 29. marts 

Auktion 30. marts - 2. april 

BRUUN RASMUSSEN KUNST OG INDBO AUKTION 38 Eftersyn 23. - 25. oktober 

HAVNEN Tema: våben og marine Auktion 25. - 28. oktober 

KUNST OG INDBO AUKTION 39 Eftersyn 27. - 29. november 

Auktion 29. nov. - 2. dec. 

BØGER OG MANUSKRIPTER 40 Eftersyn 27. - 29. november 

Auktion 1. og 3. december 

KUNST OG INDBO AUKTION 41 Eftersyn 29. - 31. januar 

Tema: samlerobjekter Auktion 31. januar - 3. feb. 

KUNST OG INDBO AUKTION 42 Eftersyn 25. - 27. marts 

Auktion 27. - 30. marts 

BØGER OG MANUSKRIPTER 43 Eftersyn 25. - 27. marts 

Auktion 29. marts 

BRUUN RASMUSSEN MALERIER, MØBLER OG DESIGN AUKTION 91 Eftersyn 5. - 9. november 

VEJLE OG HINDEMAE, FYN Auktion 10. - 14. november 

HINDEMAE KUNST OG INDBO AUKTION 17 Eftersyn 5. - 15. november 

Auktion 16. november 

VIN AUKTION 92 Eftersyn 12. november 

Auktion 12. november 

MALERIER, MØBLER OG DESIGN AUKTION 93 Eftersyn 7. - 11. januar 

Auktion 12. - 16. januar 

MALERIER, MØBLER OG DESIGN AUKTION 94 Eftersyn 3. - 7. marts 

Auktion 8. - 12. marts 

THOMAS HØILAND MØNT AUKTION 24+25 på Børsen Auktion 17. - 22. november 

AUKTIONER FRIMÆRKE AUKTION 46 i Århus Auktion 13. - 14. februar 

FRIMÆRKE AUKTION 14, minisalg i Kbh. Auktion 16. februar

Dan Turèll - Bruun Rasmussen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?