Dan Turèll - Bruun Rasmussen

bruun.rasmussen.dk

Dan Turèll - Bruun Rasmussen

FOKUS PÅ KULTURARVEN:

INTERVIEWS MED

ALLIS HELLELAND OG

BRIAN MIKKELSEN

ARVEN EFTER

DAN TURÉLL

BYENS POET

PAUL FISCHER

PÅ AUKTION MED

KNUD ODDE

FOLKETINGET

OG KUNSTEN

HAMMERHØIS

CHRISTIANSBORG

FURNITUREINDEX PÅ NETTET

DANSK DESIGN

KUNST I VERDENSKLASSE

CHRISTEN KØBKE

NUMMER 4

OKTOBER 2003


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Forsidefoto: Christen Købke: Parti fra Capri. Se artikel side 52.

UDGIVER

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

BREDGADE 33 Tel 33 43 69 11

1260 KØBENHAVN K

info@bruun-rasmussen.dk

Redaktion

CLAUS POULSEN Ansvarshavende

SEBASTIAN HAUGE LERCHE Chefredaktør

s.h.lerche@bruun-rasmussen.dk Tel 33 43 69 39

PETER BECK Faglig redaktør

p.beck@bruun-rasmussen.dk Tel 33 43 69 52

MALENE DYBBØL Faglig redaktør

m.dybbol@bruun-rasmussen.dk Tel 33 43 69 97

ALEXA BRUUN RASMUSSEN Koordinator

alexa@bruun-rasmussen.dk Tel 33 43 69 81

HELENA VESTERGAARD Marketing

h.vestergaard@bruun-rasmussen.dk Tel 33 43 69 26

Layout

LENE KLIBO

l.klibo@bruun-rasmussen.dk Tel 33 43 69 15

Foto

BENT LANGE

HENRIK WICHMANN

LENNART SØGÅRD-HØYER, UNLTD

Tryk

SALOPRINT

Annoncer

JUNGERSTED & BROSTRØM ATT. GITTE SCHÜLER

gis@jungerstedogbrostrom.dk Tel 33 85 30 22

Oplag

AuktionsLiv trykkes i et oplag på 35.000 ex. og distribueres til kunder

og andre interesserede.

Auktionsliv kan afhentes i alle vores afdelinger så længe lager haves.

Udkommer primo april og oktober.

ISSN: 1602-3358

KONTAKT

København – Bredgade

BREDGADE 33 . 1260 KØBENHAVN K

Tel 33 43 69 11 . Fax 33 43 69 66

info@bruun-rasmussen.dk

København – Havnen

AMERIKA PLADS 11 . 2100 KØBENHAVN Ø

Tel 70 27 60 80 . Fax 70 27 60 90

havnen@bruun-rasmussen.dk

København – Thomas Høiland Auktioner

FRYDENDALSVEJ 27 . 1809 FREDERIKSBERG C

Tel 33 86 24 24 . Fax 33 86 24 25

th@thauctions.com

København – Bruun Rasmussen Estates

BREDGADE 33 . 1260 KØBENHAVN K

Tel 70 11 71 72 . Fax 70 11 71 77

etc@br-estates.dk

Vejle – Pedersholm

PEDERSHOLMS ALLÉ 42 . 7100 VEJLE

Tel 79 43 69 11 . Fax 79 43 69 10

vejle@bruun-rasmussen.dk

Aarhus

FREDERIKS ALLÉ 116 . 8000 ÅRHUS C

Tel 70 20 69 11 . Fax 70 20 69 12

aarhus@bruun-rasmussen.dk

Fyn – Hindemae Herregaardsauktioner

HINDEMAEVEJ 86 . 5540 ULLERSLEV

Tel 65 35 22 05 . Fax 65 35 32 60

mail@hindemae.dk

Web

www.bruun-rasmussen.dk

BRUUN RASMUSSEN

KUNSTAUKTIONER


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

indhold

AuktionsLederen

– Jesper Bruun Rasmussen side 3

Dan Turèll

– auktion over et forfatterskab side 4

FurnitureIndex

– danske designmøbler på nettet side 12

Hammerslag I

– fra de seneste auktioner side 16

Folketinget

– og kunsten side 18

On the Air

– radiokanaler på auktion side 24

Hammerslag II

– fra de seneste auktioner side 26

Brian Mikkelsen

– fokus på kulturarven side 28

Allis Helleland

– de gode historier side 32

Hammerslag III

– fra de seneste auktioner side 38

Paul Fischer

– foragtet og elsket side 40

Vilhelm Hammershøi

– malerier af Christiansborg side 45

Knud Odde

– en kunstner går på auktion side 48

Den direkte kontakt

– spørg en sagkyndig side 52

Enjoy the classics

– frimærker på auktion side 54

Katalog-abonnement

– få katalogerne tilsendt side 57

Christen Købke

– kunstner i verdensklasse side 59

Highlights

– fra de kommende auktioner side 60

Georg Jensen

– en sølvsmed har jubilæum side 64

Auktionskalender

– kommende auktioner side 65

AUKTIONSLIV 1


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

2 AUKTIONSLIV


Kulturarven

- forvaltning og formidling

“Kulturarven” - det lyder kedeligt. Hurtigt ledes tankerne hen på museumsmagasiner fyldt til

randen med gamle landboredskaber, støvede fund fra vore forfædres gravkamre og andre sære genstande,

der sjældent ser dagens lys. Men kulturarven er meget andet. Allerede i foråret blev statusrapporten

om den danske kulturarv præsenteret for Folketingets kulturudvalg, og siden har der i

medierne været stor blæst om emnet.

Alle er enige om, at kulturarven er noget, vi skal værne om. Men hvad er det overhovedet for en

størrelse, hvordan forvalter vi den, og hvordan formidler vi den? Bruun Rasmussen har bedt to af

landets ledende kulturforvaltere, direktøren for Statens Museum for Kunst, Allis Helleland, og

kulturminister Brian Mikkelsen om at give deres mening til kende.

Dette nummer af AuktionsLiv sætter fokus på den danske kulturarv. Bruun Rasmussen ser kulturarven

som en fællesbetegnelse for det, der udgør en dansk national identitet, og som sådan er med

til at skabe en forståelse for mennesket som kulturelt væsen og give en forståelse for omverden.

Hvis kulturarven således “er kontrakten mellem generationer”, som kulturministeren formulerer det

længere inde i magasinet, er det vigtigt ikke blot at forvalte, men også professionelt at formidle den.

Auktionsholderen fungerer i en vis forstand som kulturformidler og giver alle interesserede, samlere

såvel som institutioner, frit valg til at købe dét, som udbydes. På denne vis gives kulturarven videre

til mennesker, som vil passe på den, værne om den og sørge for, at den bliver givet videre til andre

med det samme sindelag.

Bruun Rasmussen har gennem mere end et halvt århundrede formidlet kunst og kultur til museer

og samlere verden over, og har gennem mange år opbygget en position som en betydende kulturformidlingsinstitution

i Danmark. Dette er en rolle, vi er glade for at udfylde, men som også

forpligter. Det er vores metier at kunne svare på spørgsmålet “Hvad er det værd?”. Her taler vi både

om den kommercielle værdi, men så sandelig også om den kunstneriske – disse to værdier står til

tider meget langt fra hinanden.

Foranlediget af debatten om den danske kulturarv giver vi denne gang et indblik i den kunst, som

hænger i Folketinget, og i samme anledning har vi bedt kunsthistoriker Bente Scavenius fortælle om

Vilhelm Hammershøis kunstneriske syn på Christiansborg. I øvrigt kan læseren fornøje sig med så

forskellige kunstnere som Christen Købke, Paul Fischer og Dan Turèll – alle på hver deres måde

centrale skikkelser i dansk kulturarv.

God fornøjelse!

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

A uktionsLederen

Jesper Bruun Rasmussen

AUKTIONSLIV 3


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

DanT

Arven efter

Alle kender Dan Turèll:

Medievampyren i læderjakke

med sort neglelak og ring i

øret. Men Turèll var meget

andet. Her 10 år efter hans

død står hans forfatterskab

stærkere end nogensinde.

Bruun Rasmussen

Bogauktioner har påtaget

sig opgaven at formidle

arven efter Dan Turèll og

afholder en specialauktion

onsdag d. 3. december

2003. Det bliver en af de

vigtigste auktioner i nyere

tids dansk litteratur- og

kulturhistorie, hvor alle Dan

Turèlls efterladenskaber

kommer under hammeren.

Af Sebastian Hauge Lerche

I år er det 10 år siden, at Danmarks

store digter Dan Turèll (1946-1993)

døde af kræft, kun 47 år gammel. I

den brede offentlighed var Dan Turèll

kendt for sit aparte look og ofte provokerende

optræden. Klædt i sort

læderjakke, med blød hat, sortlakerede

negle, ring i øret og kronraget

isse, gjorde han med egne ord sig

4 AUKTIONSLIV

selv til en happening. Efter 40

bøger, som alle havde bevæget sig

inden for den eksperimenterende

avantgarde (med tekstsammenklip,

flydende strøm af bevidsthedsregistreringer,

mediemontager, taledigte

mv.) slog han pludselig igennem

som klumme-, memoire- og kriminalforfatter.

Turèll blev hele Danmarks

folkekære “Onkel Danny” og

mediernes darling number one.

Måske dette var grunden til, at han

aldrig fik nogen egentlig akademisk

anerkendelse. Hvem turde give en

litterær pris til en selviscenesættende

Ekstra Blads-skribent, der oven i

købet skrev kriminalromaner og røg

tjald!

Dan Turèll var imidlertid ikke bare

et hurtigt overstået mediefænomen.

Dan Turèll skabte et forfatterskab,

der i originalitet og omfang ikke

ligner meget andet i dansk litteratur,

og som samtidig er ét af de

mest solgte og læste fra perioden.

Her 10 år efter hans død blomstrer

interessen for hans forfatterskab i

en sådan grad, at arven efter Dan

Turèll fortjener fuld opmærksomhed.

Forfatteren

og samfundsrevseren

Dan Turèll var som forfatter en stor

fornyer af dansk litteratur, med en

formidabel evne til, som de amerikanske

beat-forfattere, at gøre talesproget

til poesi. På en række områder

var og er hans indflydelse på

yngre forfattere betydelig. Dan Turèll

var selv allerede på et tidligt tidspunkt

bevidst om sin betydning

som forfatter: “Jeg vil sgu nok påstå,

at blandt andet i kraft af hvad

Peter Laugesen og jeg har gjort er

forfatterkoden i dag en lidt anden

end den var for ti år siden. Den er

blevet flyttet et stykke på dansk

grund. En udvidelse der nok – i det

små – svarer til den Burroughs og

Ginsberg udvirkede på amerikansk

grund.”


Dan Turèll forstod mere end nogen anden dansk forfatter i sin samtid

betydningen af mediernes virkning og det at eje og pleje et image:

”Enhver PR har værdi, og det beror selvfølgelig på gentagelseseffekten

[...] Og på dén måde bliver al PR før eller senere i en vis forstand god PR.

Fordi det understreger at man er der.” Sammen med den sorte neglelak

blev læderjakken og den sorte hat faste bestanddele af Turèlls image.

urèll

“At skrive som han gjorde det,

så fedt svingende og forskelligt

på samme dybe melankoli, så

enestående og fælles, så højt

og skævt og banalt, kræver en

meget stor viden af den slags,

man selv samler til sig med

årene. Det kan ikke gøres på

andre måder.”

Peter Laugesen

Men Dan Turèll spillede også en

overordentlig vigtig rolle som debatør

og samfundsrevser. Sammenligningen

med

en figur som

Poul Henningsen

ligger

ikke fjern,

hvilket det

heller ikke

gjorde for

Turèll selv.

Når Turèll blev

angrebet af

venstrefløjen

for ikke at deltage

i den kulturelle

og politiske

debat i

“Føler mig pludselig

ifølge papirerne 47

år gammel

for første gang

transparent

ja, sporløs “

Fra Dan Turèlls sidste digtsamling

Tja-a cha-cha (1993). De 10 år, der

er gået siden digterens død har

vist, at han i allerhøjeste grad har

sat sig dybe spor i dansk litteraturog

kulturhistorie.

nogle mere seriøse medier end Ekstra

Bladet, kunne han finde på at henvise

til PH: “Jeg driver sgu mere

socialistisk kulturpolitik fordi jeg

f.eks. skriver i Ekstra Bladet. Dét er

kulturpolitik – i samme forstand

som Poul Henningsens, fordi det er

noget der direkte griber ind i hvor

folk er.” Dan Turèll kom ud til det

store publikum både via Ekstra

Bladet, men også via sine klummer

i dagbladet Politiken, som han,

under overskriften I byen, skrev

over 15 år fra 1978 og indtil sin

død. Turèll var således aktiv i

debatten og

fik en række

engagementer

også i radio og

på TV, hvor

han kunne

optræde med

sine tekster.

Dermed kunne

han til de stuerenekulturpaver

frækt

replicere

“Kulturpolitik

er ikke noget

man snakker,

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Facts om Dan Turèll

Dan Turèll blev født på Frederiksberg

d. 19. marts 1946. I Kraks

Blå Bog findes følgende selvbiografi:

“Ingen uddannelse; virket

som bl.a. tæppeklipper, markiseopsætter,

cykelbud, korrekturlæser,

stanseriarbejder, vognvasker,

postbud og altmuligmand i erhvervslivet;

freelanceforfattter og

mediearbejder fra 1970; tillige

medarbejder ved Politiken og

Ekstra Bladet samt radio og tv;

sangskriver, foredragsholder og

musiker, alene og med bandet

Sølvstjernerne.”

Dan Turèll udgav henimod 100 titler

i tidsrummet 1969-93, foruden

to lp’er og utallige artikler. To af

hovedværkerne er “Sekvens af

Manjana” (1973) og “Karma Cowboy”

(1974). Efter en stribe udgivelser,

som kun slog Turèlls navn

fast i litterære subkulturelle kredse,

fik forfatteren sit første folkelige

gennembrud med erindringsbogen

“Vangede Billeder” (1975).

Herefter fik karrieren fart, især

med “I byen”-artiklerne, skrevet

for Politiken, som virkelig gav Dan

Turèll en stor læserkreds, samt

naturligvis Mordserien, hvoraf

den første (af i alt 12 bind), “Mord

i Mørket”, udkom i 1981 og få år

efter blev filmatiseret af Erik

Balling. Mordserien er i dag udkommet

i flere udgaver og oversat

til en række sprog. Dan Turèll døde

den 15. oktober 1993, som poetisk

nok var den dato, han hvert år fejrede

som dagen, hvor han

bestemte sig til at blive forfatter.

Turèll er begravet på Assistens

Kirkegård i København, hvor også

andre af dansk litteraturs store

navne ligger begravet, bl.a. H.C.

Andersen, Søren Kierkegaard,

Martin Andersen Nexø og Hans

Scherfig.


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

6 AUKTIONSLIV

det er noget man lever”. – Dan Turèll

blev en kendt og meget markant

skikkelse i det kulturelle miljø, som

man enten elskede eller hadede.

Kulturkløften

I det hele taget blev det om nogen

Dan Turèll, der i de politiske halvfjerdsere

turde udfordre skellet mellem

massekultur og finkultur. Det

traditionelle kunstbegreb blev gang

på gang vendt på hovedet med

Turèlls provokerende udtalelser.

“Hvis det er kunst

når tre balletdansere

fiser rundt inde på

Det Kongelige, så er det

sgu meget svært at

benægte at det kan

være kunst hvis nogle

af pigerne nede på

Comet Bar spjætter

med benene.”

Dan Turèll

Dan Turèll var som mange af sin

generation en del af studenteroprøret,

men han var ikke engageret

i den politiske del. Han havde

flere år forinden flirtet med SF, men

Barberstolen stod i Turèlls arbejdsværelse

og blev, som Peder Bundgaard

har beskrevet det, brugt af de få æresgæster,

som Turèll lod komme ind i sit

allerhelligste. Efter Turèlls død har

barbérstolen været udstillet på

Assistens Kirkegård, hvor forfatteren

er begravet. Nu kommer den til salg

på auktionen.


Ét af Dan Turèlls store forbilleder var den

amerikanske digter Allen Ginsberg (f. 1926),

hvis digtsamling “Howl and Other Poems”

(1956) var et af de vigtigste litterære bidrag

fra The Beat Generation. Turèll fik på et

tidspunkt lejlighed til at møde Ginsberg

(ligesom han også mødte Burroughs og Lou

Reed), som efterfølgende dedikerede én af

sine spoken art singler til Dan Turèll.

var blevet “træt af færdige meninger”.

Turèll var langt mere interesseret

i de nye livsformer, som studenteroprøret

førte med sig. Lynhurtigt

blev han eksponent for alt,

hvad der i 1970’erne var moderne

at frigøre: Moralbegreberne, musikken,

stofferne og samlivet. Også

kunsten og litteraturen skulle frigøres

fra højtideligheden og traditionen.

Én af Turèlls indgangsvinkler

til at frigøre sproget og gøre det

mere levende, var musikken. Dan

Turélls musikalske inspirationskilder

viser sig i hans omfattende pladeog

kassettebåndsamling. Vigtige

navne er her bl.a. Bob Dylan, David

Bowie, Chuck Berry, Lou Reed,

Velvet Underground, Pink Floyd og

Grateful

Dead. Desuden en række jazzmusikere

som Thelonious Monk,

Sonny Rollins, John Coltrane og

Charlie Parker.

Modsat venstreorienterede intellektuelle,

som kørte skræmmekampagne

mod USA’s underholdningsindustri,

gik Turèll til kamp for den

amerikanske massekultur og blev

en fremragende formidler af Walt

Disney & Carl Barks, Andy Warhol

& popkulturen, Marvel Comics,

Asterix, Lucky Luke, og hele den

Hollywood’ske filmindustri. Turèll

elskede horrorgenrens Bela Lugosi

og Boris Karlof, kriminalgenrens

Humphrey Bogart, samt komikkens

Gøg & Gokke, W.C. Fields, Marx

Brothers og Charlie Chaplin.

Turèlls aktive skriverier og performances

prægede en hel generation

og fik stor betydning for 1980’ernes

kulturelle formsprog. Dan

Turèll blev en kultfigur og fik sågar

en café i København opkaldt efter

sig. Den åbnede i 1977 i Store

Regnegade som Café Dan Turèll og

blev hurtigt et in-sted.

Dan Turèlls bibliotek

I starten af 1980’erne begyndte Dan

Turéll at vinde stor popularitet med

sine humoristiske kriminalromaner,

som for første gang i dansk

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

kriminallitteratur sætter personskildringen

som det centrale, stærkt

inspireret af den franske kriminalforfatter

Georges Simenon. De efterladte

originalmanuskripter til flere

af disse romaner fortæller i rettelser

og opsætning meget om, hvordan

Dan Turèll arbejdede. En særlig

yndet teknik var cut up (tekstsammenklip),

en måde at arbejde

på, som Turèll bl.a. havde lært af

den amerikanske forfatter William

S. Burroughs. Teknikken

Per Højholt var, sammen med bl.a.

Peter Laugesen og Henrik Nordbrandt,

én af de mange danske

digterkolleger, som Dan Turèll

respekterede og plejede omgang

med. En række af disse forfatteres

bøger er således forsynet med ofte

varme dedikationer til Turèll.

gik kort og godt ud på at klippe

tekster ud af forskellige sammenhænge

fra egne og andres værker,

for derefter at sætte dem sammen

til nye betydninger. En række af de

bøger, som Dan Turèll havde ståen-

Dan Turèll skrev aldrig noget på computer.

Han sværgede til sin gode IBM

skrivemaskine, hvorfra de fleste af

hans værker har set dagens lys.

fortsættes næste side

AUKTIONSLIV 7


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

I lejligheden på Alhambravej 1 i København havde

Dan Turèll indrettet toilettet med et stort kriminalbibliotek.

Her stod alle de forfattere, som Turèll

dyrkede og forelsket havde skrevet om, bl.a. i

bogen “Sort Film. En privat dagbog omkring kriminalgenren”

(1984).

de i sit arbejdsværelse, er blevet

anvendt i en sådan sammenhæng.

Flere værker er indstreget ved afsnit,

som kan findes gen- eller

“nybrugt” forskellige steder i forfatterskabet.

Biblioteket, som stod

på Alhambravej 1 i København,

udgør langt over 2000 bind og

giver et interessant indblik i Dan

Turèlls litterære inspirationskilder.

Der er bemærkelsesværdigt lidt

dansk litteratur, lige bortset fra

enkelte yndlingsforfattere som

Herman Bang, Ingemann, Soya,

Gustav Wied og den i dag næsten

glemte Otto Rung. Det er de amerikanske

beat-digtere, der fylder

8 AUKTIONSLIV

mest: Jack Kerouac, Lawrence Ferlinghetti,

Allen Ginsberg, Gregory

Corso, William S. Burroughs m.fl.,

foruden klassiske modernister som

T.S. Eliot og Ezra Pound, samt alle

kriminallitteraturens store navne

som Georges Simenon, Raymond

Chandler, Dashiell Hammett, Ellery

Queen og Erle Stanley Gardner. Via

biblioteket kommer vi bag mediemennesket,

helt ned i skriveprocessen

og de tidlige inspirationer.

"For hver én der nogen sinde

får læst et digt af mig er der

tusind der véd at jeg findes

fordi de véd jeg bruger sort

neglelak. Og netop af dén

grund er der hundrede andre

der vil finde på at læse mig."

Dan Turèll

På auktionen udbydes også Dan Turèlls

centrale kalenderbøger fra Mayland, som forfatteren

benyttede i perioden 1975-1993. Over flere

tusind sider kan læseren heri følge med i Turèlls ofte

stramt komponerede planer for sine udgivelser,

læsning, engagementer og litterære aktiviteter.

Litteraturhistoriske

optegnelser

Blandt de mange personlige breve,

dokumenter og manuskripter, som

kommer under hammeren, findes

også de vigtige kalenderbøger, hvori

Dan Turèll over en periode på knap

20 år noterede alle sine aftaler, udgivelsesplaner

osv.

Sidste år fik Lars Movin og Steen

Møller Rasmussen tilladelse til at

redigere og offentliggøre et lille

uddrag på ca. 40 sider fra disse

kalenderbøger. I efterskriften til

deres udgivelse (“Good-bye to all

that!”, 2002) hedder det bl.a.: “Dan

Turèll skrev ikke dagbog i traditionel

forstand. Dertil var grænsen

mellem døgnets mere eller mindre

konstant flydende skrift og det

officielle forfatterskab for spinkel.

Men han holdt styr på tiden, aftalerne

og ambitionerne i de rummelige

spiralkalendere fra Mayland,

som fra midten af halvfjerdserne

blev trofaste ledsagere og ankerpunkter

i et turbulent liv. [...] Det

hele kom ud i de officielle bøger,

overgrunds såvel som undergrunds.

Resten – notater og kladder – blev

omhyggeligt destrueret ved et lille

ritual efter hver afsluttet opgave.

Tilbage ligger stakken af kalenderbøger

som et vidnesbyrd fra et liv i

skriftens tjeneste.”

Kalenderbøgerne er aldrig blevet udgivet

i deres helhed. En udgivelse af

samtlige optegnelser ville dog næppe

ligge helt fjernt fra Dan Turèlls

egne ønsker. Allerede tilbage i

1977 lod han litteraturanmelderen

René Højris gengive et par sider fra

én af notesbøgerne i interviewbogen

Dan Turèll – samtale og intro-

fortsættes side 10


“Ved vinduet stod det gamle skrivebord med den uundværlige IBM 82. Så var der den vakkelvorne

stol og en usikker, grøn arbejdslampe. På den modsatte side af skrivebordet var en stol,

hvor man kunne sidde, når man var i audiens [...]. På skabet stod Gilbert, lidt anløben i fjerpragten,

og til høje side stod en antikveret barbérstol. Æresgæster fik lov

at sidde i barbérstolen. Fra den havde man udsigt til den modsatte

væg med ghettoblasteren, reolen med kassettebånd, jalousiskabet

med fortrolige dokumenter og ved siden af stereoanlægget [...] .Ud fra

væggen ragede en enorm glasdisk, som kunne have stået i Damernes

Magasin hos Mads Skjern i Korsbæk. Nu var den lagerplads for Dans

egne bøger samt diverse musikinstrumenter: en trompet, to saxofoner,

et signalhorn [...]. Den sidste væg (med indgangen) var én stor

reol fra gulv til loft, pakket med (brugte) bøger af Allen Ginsberg,

Jack Kerouac, William S. Burroughs, Graham Greene, Dashiell Hammett,

Mark Twain, Timothy Leary, Carl Barks, Georges Simenon, T.S.

Eliot, Raymond Chandler, Ezra Pound m.fl. Kassettebåndene var

musik til arbejdet og var hjemmelavede optagelser af Jan Kaspersen,

Ornette Coleman, Bob Dylan, Charlie Parker, Lou Reed, Pink Floyd,

Merle Haggard, Thelonious Monk, Gustav Winckler, Eric Satie,

Frelsens Hær, Grateful Dead m.m. På væggene hang plakater af

Buddha, Bela Lugosi, Humphrey Bogart, Thelonious Monk, Dracula [...]. Der var også et maleri

af Torben Ulrich, et af hans tennisboldmalerier. Med tiden blev Dan mere og mere glad for

moderne kunst, og de øvrige rum i lejligheden bugnede af nyere danske værker, især af vennerne

Jens Birkemose og Peter Hentze. I arbejdsværelset eller kontoret skrev Dan sine bøger side

op og side ned, år ud og år ind. Altid produktiv, altid pligtopfyldende.”

Denne beskrivelse (gengivet af Peder Bundgaard i “Superdan”, 1995,

s. 228-229) af Turèlls arbejdsværelse gennemgår i hovedtræk en stor

del af de effekter, som kommer under hammeren d. 3. december.

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

AUKTIONSLIV 9


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

duktion”. I forbindelse hermed

udtalte Turèll: “Det har altid været

en af mine yndlingsplaner at få

notesbøgerne trykt som notesbøger.

En litteratur der ikke er ét

eller andet – én eller anden idé om

hvad nogen forstår ved litteratur,

men bare er hvad den er.”

Kalenderbøgerne er en vigtigt litteraturhistorisk

dokumentation, da de

giver et detaljeret indblik i Turèlls

arbejdsproces, aktiviteter og

læsning. På tusindvis af sider kan

der aflæses centrale oplysninger om

ét af de væsentligste forfatterskaber

i det 20. århundredes danske

litteratur.

10 AUKTIONSLIV

Eftertiden

Forud for den kommende auktion

har en række personer i det litterære

og kunstneriske miljø udtrykt

håb om, at en offentlig institution

evt. med sponsor- eller fondsmidler,

vil gå ind og sikre dele af Turélls

efterladenskaber for forskningen og

eftertiden. De væsentligste effekter

er i denne sammenhæng biblioteket,

manuskripterne og kalenderbøgerne.

Det er Bruun Rasmussens håb,

at en auktion kan være med til –

her i 10 året for digterens død – at

sætte fuldt fortjent fokus på den

litterære og kulturhistoriske arv

efter Dan Turèll.

Den store grib, kaldet Gilbert, blev med årene en fast

bestanddel af Turèll og indgår på flere niveauer i hans

produktion. Gribben Gilbert opfattes af mange fans som

en ikon for Dan Turèlls univers og forfatterskab. Karikaturtegningen

er udført af Turèlls mangeårige ven, Peder Bundgaard,

som også tegnede de fleste omslag til Turèlls bøger.

Begge dele sælges på den kommende specialauktion.

Læs mere om

Dan Turèll

Gennem årene er der udkommet

en bunke bøger om Dan Turèlls

liv og forfatterskab. Én af de

første egentlige introduktioner

er René Højris: “Dan Turèll -

Samtale og introduktion” (1977),

som fik stor betydning for manges

opfattelse af manden bag

den sorte neglelak. Blandt andre

bøger skal her fremhæves Peder

Bundgaard: “Superdan. Et portræt

af Dan Turèll” (1995) og

Asger Schnack: “Jeg tror nok jeg

kan tåle mere kærlighed end de

fleste. En bog om Dan Turèll

(2001). Sidste år kom Lars Movin

og Steen Møller Rasmussens

anmelderroste portrætfilm

“Onkel Danny - portræt af en

Karma Cowboy” (2002).

Blandt Dan Turèlls efterladte notater findes bl.a.

disse to ark, hvor Turèll har nedskrevet sine litterære

og musikalske inspirations-"akser" til sin poesi og

prosa.


De efterladte originalmanuskripter

til flere af Dan Turèlls romaner fortæller

i rettelser og opsætning

meget om, hvordan forfatteren

arbejdede.

Dan Turèll var meget begejstret for tennisspilleren og kunstneren Torben

Ulrich. Turèll havde aldrig ret mange penge, men det lykkedes ham at

købe to af Ulrichs billeder til en yderst fair pris. Turèll var fascineret

af Ulrichs brug af tennisbolde til at danne mønstre i billederne

og havde i øvrigt både jazz- og beatmusikken samt den

buddhistiske livsopfattelse tilfælles med Ulrich.

Det er ingen hemmelighed, at Dan Turèll gjorde brug af

stimulanser. Tværtimod var stoffer noget, som Turèll tog

aktiv stilling til i den offentlige debat: “Jeg har prøvet,

sådan stort set, hvad der er i den branche, fra LSD til

amfetamin, og fra heroin til marihuana. [...] Jeg ved ikke

om det er mere uhyggeligt, end de hundrede tusinder af

mennesker, der bliver ansat i offentligt arbejde, og sidder

der i årevis, og udfylder blanketter for skattevæsenet.

Så vil jeg sgu hellere være junkie, det andet er mere uhyggeligt,

sprøjten er trods alt meget flot.”

(interview med Dan Turèll, 1983).

Afdelingen for bøger og manuskripter

Cand. mag. Sebastian Hauge Lerche

33 43 69 39

s.h.lerche@bruun-rasmussen.dk

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Tid og sted

Auktionen over Dan Turèlls

effekter (manuskripter, bibliotek,

pladesamling, breve, kunst,

instrumenter, skrivemaskine,

bånd, fotografier, musikanlæg,

møbler, tøj, osv.) afholdes:

onsdag den 3. december kl. 18,

og finder sted to dage efter

Bruun Rasmussens ordinære

auktion over bøger og manuskripter.

Begge auktioner afholdes hos

Bruun Rasmussen Havnen,

Amerika Plads 11,

2100 København Ø.

Eftersyn torsdag den 27. til

lørdag den 29. november

fra kl. 10-18.

Kataloget udkommer 21. nov.

BogForum 2003

Besøg Bruun Rasmussen Bogauktioner

i weekenden fra den

21. - 23. november på Bog-

Forum (stand 53) i København.

Her udstilles bl.a. dele af Dan

Turèlls arbejdsværelse, bibliotek

og originalmanuskripter. Her vil

også kataloget over Dan Turèlls

ejendele for første gang blive

præsenteret. Det er muligt at

forudbestille et gratis katalog

på tlf. 3343 6939 eller 3343

6940. På standen vil der naturligvis

også være rig lejlighed til

at få en uforpligtende vurdering

af bøger, breve og manuskripter.

AUKTIONSLIV 11


www

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

www

10.000 danske designmøbler på internettet

www.furnitu

www

Kompromisløst design og

høj kvalitet har gjort dansk

møbelkunst til et af de mest

succesfulde kulturfænomener

på den internationale

scene. Nu har en omfattende

database med ét gjort en

stor mængde værdifuld

viden tilgængelig.

Af Christian Holmsted Olesen

På museer, i auktionshuse og blandt

samlere og designhistorikere fra hele

verden anerkendes dansk møbeldesign

fra midten af det 20. århundrede

som en af de vigtigste modernistiske

formgivningsretninger.

De internationale modemagasiner

indretter med skandinavisk design

og tager man til Paris, Milano eller

New York finder man deciderede

specialforretninger, der har gjort det

til deres fornemste opgave at præsentere

det gode nordiske håndværk.

De seneste års store efterspørgsel på

de danske klassikere har naturligt

nok givet sig udtryk i stigende priser,

men også i et stadigt større behov

for informationer om de arkitekttegnede

møbler, deres ophav og

forhistorie.

12 AUKTIONSLIV

På Kunstindustrimuseet har man i

de seneste år oplevet en kraftig stigning

i antallet af forespørgsler om

dansk møbelkunst; forespørgsler,

der vel at mærke kommer fra hele

verden. Selvom museet er et nationalt

arkiv og huser 400 af de bedste

danske møbler fra århundredet,

omfattende tegnings- og billedarkiver

og et stort bibliotek, har der

længe været et behov for en systematisk

dokumentation af bredden i

det 20. århundredes møbelkunst.

Et usædvanligt

amerikansk ægtepar

Ganske overraskende blev det et

amerikansk ægtepar, der påbegyndte

den omfattende kortlægning af

møbelkunstens udvikling. Reese

Palleys kærlighed til dansk møbelkunst

går langt tilbage. I 1950’erne

var han ansat hos Just Lunning,

som gjorde dansk kunsthåndværk

og design berømt i Amerika. Senere

oprettede Reese selv sin egen kæde

af butikker, der indrettede amerikanske

hjem med danske kvalitetsmøbler.

Marilyn Palley er væver og

har studeret i Danmark.

For fire år siden, i en alder af 80 år,

kom Reese og hans ca. halvt så gamle

hustru til Danmark med bærbar

Macintosh computer og en scanner

under armen. Bevæbnet med et helt

usædvanligt engagement, amerikansk

pionérånd og et ukueligt gåpåmod

begyndte de at opsøge auktionshuse,

arkitekter, møbelfabrikker og biblioteker

for at finde billeder af og oplysninger

om danske møbler til den

database, de gradvist opbyggede og

udviklede. I Kunstindustrimuseet

lånte de alle glasnegativerne til tidsskriftet

Dansk Kunsthåndværk” og

alle billeder i tidsskriftet “Mobilia”

blev scannet ind.

I 1984 udgav arkitekten Grete Jalk

et stort firebindsværk med en kronologisk

billeddokumentation af

alle de møbler, som var blevet udstillet

i Københavns Snedkerlaugs

Møbeludstillinger i perioden 1927-

66. Hovedparten af de verdensberømte

snedkermøbler blev præsenteret

på disse udstillinger, som i øvrigt

foregik i Kunstindustrimuseet. Palleys

scannede de mere end 4000 møbelbilleder

og de mange udstillingsinteriører

ind i databasen, for at man


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

reindex.dk

Fra Københavns Snedkerlaugs Møbeludstillinger i Kunstindustrimuseet.

Udstillingsstand: Snedkermester Erhard Rasmussen 1956.

Arkitekt: Børge Mogensen

Foto: Elfelt

hurtigt skulle kunne finde det snedkermøbel,

man søgte oplysninger

om.

I sommeren 2002 var databasen

vokset til at omfatte næsten 10.000

danske møbler. Den var ikke længere

blot et katalog over berømtheder

som "Myren", "Y-stolen" og "Høvdingestolen”

men et omfangsrigt

opslagsværk, fyldt med værdifulde

oplysninger. Ægteparret havde ukritisk

scannet alt, hvad de fandt af

arkitekttegnede og snedkerfremstillede

danske møbler, og Palley følte

nu, at tiden var inde til at få databasen

sat i system og lagt på internettet.

Kunstindustrimuseet

videreudvikler databasen

Kunstindustrimuseet, som har møbelkunst

som et hovedsatsningsområde,

så straks perspektiverne i pionérprojektet.

Man overbeviste Fonden

Realdania om, at dette reservoir

af viden skulle blive i Danmark og

være offentligt tilgængeligt. Fonden

købte databasen og overdrog redigering,

drift og videreudvikling til

Kunstindustrimuseet.

I efteråret 2002 implementerede

Kunstindustrimuseet furnitureindex.dk

i museets bibliotekssystem.

Nu er siden en del af det nationale

on-line bibliotekssystem. Det betyder,

at man i fremtiden kan søge i

flere andre databaser, samtidig med

at man søger i furnitureindex.dk.

Til eksempel vil det være muligt at

finde både litteratur om og billeder

af en bestemt møbelarkitekt ved en

enkel søgning.

Kunstindustrimuseet har gjort

meget ud af at gøre siden brugervenlig.

Der findes i dag mere end

100 forskellige måder man kan søge

efter møbler på i systemet. Der er

blevet udviklet separate emneordsregistre,

som “popper op” på skærmen

til inspiration for de brugere,

som ikke er helt sikre på, hvordan

fortsættes næste side

AUKTIONSLIV 13


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

www.danskestole.dk

Danmarks Designskole og Kunstindustrimuseet

har i fællesskab

også udviklet en hjemmeside med

fokus på danske stole i de to institutioners

samlinger; indtil videre

er der dog kun behandlet omkring

130 klassikere. Siden indeholder

mere uddybende oplysninger om

det enkelte møbel, og man finder

her detaljefotos af hvert emne,

opmålinger, beskrivelser samt biografier

om de mest kendte møbelarkitekter.

Også denne hjemmeside

har vokseværk!

de ska beskrive det møbel, de søger.

Vil man f.eks. søge oplysninger om

bestemte møbeltyper, årtier, materiale,

polstringer, overfladebehandlinger

eller møbelkonstruktioner og

– funktioner kan man lade sig vejlede

af søgeord i alfabetiske registre.

Der er tillige rige muligheder for

at sammenligne udviklingen inden

for forskellige møbeltyper. Man

kan f.eks. se, hvordan klapbordet

eller stabelstolen har

udviklet sig op gennem

århundredet. Der vises mellem

ét og tre billeder af

hvert møbel eller interiør.

Kilde til forskning

Trods stor interesse har

forskningen i dansk møbelkunst

hidtil været

sparsom. Andre landes

designblomstringsperioder

er således behandlet

langt mere

14 AUKTIONSLIV

indgående.

Den tyske

Bauhaustradition

er

f.eks. dokumenteret,

beskrevet og

analyseret i

tusindvis af

bøger på talrigefremmedsprog.

Det

store kildemateriale,

som

furnitureindex

omfatter i dag

åbner imidlertid

nye døre og vil blive fundamentet

for en fremtidig forskning

i dansk møbelkunst. Den virkelige

historie om, hvordan de danske

klassikere blev til, kan nemlig

kun skrives ved at studere bredden

i århundredets formgivning.

Eksempel på søgning i www.furnitureindex.dk

Work in progress

Selvom furnitureindex.dk er kommet

på internettet er databasen ikke

færdig; det bliver den i realiteten

aldrig! Der skal registreres meget

mere end 10.000 møbler for at forstå

det 20. århundredes møbelmæssige

spændvidde, og allerede nu er

indsamlingen af materiale fra det

21. århundrede tillige i fuld gang.

Det er intentionen, at man en skønne

dag ligeledes kan inddrage det

18. århundredes møbelkunst. Der

foreligger desuden et stort arbejde

med at sikre, at de oplysninger, som

allerede ligger i databasen, er korrekte.

Det er håbet, at furnitureindex.dk's

brugere vil støtte projektet

med den viden og den billeddokumentation,

de ligger inde med

- gerne elektronisk via hjemmesiden.

Derudover har museet faste samarbejdspartnere

som Bruun Rasmussen,

der hjælper med at levere informationer

og billeder til databasen.


Grete Jalks dokumentation af Snedkerlaugets møbeludstillinger i

Kunstindustrimuseet gennem 40 år udgør en af hjørnestenene i

Furnitureindex.dk. Her med en afbildning af Peder Moos' stand fra 1948,

fyldt med snedkermesterens gennemarbejdede og i dag særdeles

eftertragtede møbler.

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

AUKTIONSLIV 15


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Et udvalg af de seneste hammerslag

Hammer

hos Bruun Rasmussen

16 AUKTIONSLIV

Bliklegetøj af kendte mærker som Lehman, Corgi

toys og Dinky for blot at nævne nogle få, er

sikre salgshit. For legetøj der skal opnå en

god pris gælder den tommelfingerregel, at

jo mindre der er leget med det des bedre!

Legetøj i perfekt stand pakket i original

emballage er det mest eftertragtede.

Vurdering Hammerslag

3.000 3.400

Jais Nielsen (1885-1961) er bedst kendt for

sin keramiske produktion, deriblandt for

sine bibelske arbejder udført på Den

Kongelige Porcelænsfabrik i 1920’erne.

Som maler var Jais Nielsen tidligt optaget

af nye retninger inden for billedkunsten.

Kendetegnende for hans malerier som

dette, var hans kubistiske udtryk og en

forenkling af former, der også gjorde sig

gældende i hans keramiske arbejder.

Det usædvalige maleri af

Maria ved siden af Jesusbarnet,

tilskrevet Jean

Michelin, er fra midten af

1600-tallet. Maleriet vakte

stor opmærksomhed på den

internationale auktion i

september, hvor det blev

solgt for noget nær 10

gange vurderingen.

Vurdering Hammerslag

150-200.000 1.500.000

Vurdering Hammerslag

5-7.000 31.000

© Jais Nielsen/Copy-Dan Billedkunst 20030415


slag Vurdering

Kunstindustri fra slutningen af 1800tallet

er i høj kurs. Denne jugend

jardinierre er produceret på den tyske

Württembürgische Metallfabrik (WMF),

grundlagt i 1853. WMF eksisterer

stadig i dag og producerer bl.a. husholdningsartikler

efter design af eks.

Wilhelm Wagenfeld (Bauhaus-skolen)

og nyere navne som danske Ole Palsby.

Harald Nielsens champagnekøler ligefrem

emmer af kølig luksus. Med sit tidløse design

og smukke håndværk som kvalitetstegn rammer

den netop dét, der udmærker de arbejder, som

har gjort Georg Jensen sølv internationalt

berømt og beundret.

Vurdering Hammerslag

3.000 4.800

Vurdering Hammerslag

15-20.000 50.000

Vurdering Hammerslag

70-100.000 190.000

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Normalt udbydes der ikke smykker på Bruun

Rasmussen bogauktioner. Denne guldring havde

dog en særlig litterær forhistorie, som retfærdiggjorde

de boglige rammer. Ringen

har tilhørt Søren Kierkegaards forlovede

Regine Olsen, hvis ulykkelige kærlighedshistorie

i dag er verdensberømt.

Ringen blev reddet fra at gå til udlandet

med et bud fra Københavns Bymuseum,

hvor den nu er udstillet.

Hammerslag

Denne lyserøde yndighed var der

flere bud, på da Bruun Rasmus-

sens afdeling i Vejle holdt

auktion. Vasen er af opaline

glas, en betegnelse for en glas-

form der nærmest er ”mælket”

og uigennemsigtig.

Fotografier, breve og manuskripter af kendte kunstnere, forfattere

og videnskabsmænd opnår høje priser, når de udbydes på

auktion. Denne samling af breve vedr. polarforskeren

Mylius-Erichsen (1872-1907) og

hans ekspeditioner til

Grønland var genstand

for stor interesse.

10.000 50.000

Vurdering Hammerslag

1.000 3.200

AUKTIONSLIV 17


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Folketin

og kun

En gåtur gennem Folketingets

lokaler er ikke bare

en politisk vandring, men

også en stor oplevelse for

den kunstinteresserede.

For ligesom folkestyret er

et spektrum af forskellige

holdninger og meninger, er

kunsten i Folketinget i dag

et rigt varieret landskab af

udtryk, stilarter og genrer.

Af Niels Boe Hauggaard-Nielsen

Christiansborg Slot er først og

fremmest kendt som rammen om

det danske Folketing og den levende

politiske debat. Men huset er

faktisk også rammen om et stort

antal andre, ganske særlige, rammer.

Nemlig billedrammer og en

omfattende kunstsamling, der pryder

alt fra repræsentative områder

over mødelokaler til medlemmernes

og de ansattes kontorer.

Arbejdsplads og kunstsamling

Når man kan tale om, at Folketinget

i dag har en kunstsamling, skyldes

det ikke en oprindelig eller bevidst

beslutning om systematisk indsamling

af billedkunst. Folketinget er

da heller ikke, som de offentlige

kunstmuseer, et sted, hvor besøgende

frit kan bevæge sig rundt og

nyde kunsten. Det er hjemsted for

den parlamentariske proces og mere

18 AUKTIONSLIV

end 1000 menneskers daglige arbejde.

Alligevel har Folketinget tradition

for at være et åbent og tilgængeligt

hus, der også kan tilbyde

særlige kunstomvisninger.

Omvisninger i Folketinget

Folketingets Besøgstjeneste

afholder offentlige omvisninger

på søn- og helligdage og arrangerer

særlige kunstomvisninger

aftener og i weekender.

Information og bestilling på tlf.

33 37 55 00 på hverdage mellem

klokken 10.00 og 13.00.

Orden i sagerne

Al kunsten i Folketinget er fra 1999

og frem blevet registreret i en specialudviklet

database, og alle værker er

fotograferet digitalt, således at man

nu, internt i huset, kan gå på virtuel

kunstvandring. På et så omskifteligt

sted, hvor lokalefordelingen

og sammensætningen af ”beboere”

kun er nogenlunde konstant i maksimalt

4 år ad gangen, stilles der

store krav til et professionelt oversigtsværktøj.

Ikke mindst fordi også

flere hundrede deposita fra Statens

Museum for Kunst er fordelt ud over

husets enorme areal – og jævnligt

hjemtages eller udskiftes.

Portrætter med mere

Julius Bomholt (S) er en nøgleperson

i forhold til kunsten i Folketinget.

Udover at han var tingets formand

i perioderne 1945-50 og 1964-68,

var han også landets første kulturminister

fra 1961 til 1964. Før

Bomholts formandstid kan man

ikke tale om nogen faste retningslinjer

for samlingen. Først i 1948

besluttede Folketingets øverste

organ, Præsidiet (se infoboks), at

tingets formand skulle opfordres til

at lade sig portrættere, og at man,

som det så diplomatisk hedder sig i

beslutningsreferatet, ville ”søge

bedre kunst anvendt ved formandsbillederne

end det tidligere ved

enkelte lejligheder havde været

tilfældet”. Lidt senere, i 1950’erne,

blev det sammesteds besluttet, at


Interiør fra Folketinget

get

sten

også alle danske statsministre burde

have deres portræt ophængt på

Christiansborg. I 1968 blev Folketingets

kunstpolitik endeligt formaliseret

ved nedsættelsen af et særligt,

rådgivende kunstudvalg, der

stadig fungerer den dag i dag.

Portrætterne er således rygraden i

Folketingets kunstsamling, men de

står langt fra alene. Huset rummer

også et stort antal udsmykninger

og enkeltstående kunstværker, der

enten er erhvervet af Folketinget

eller placeret der som gaver eller

deposita, f.eks. af Statens Kunstfond

og Ny Carlsbergfondet. Men

lad os begynde med begyndelsen.

I flere tv-reportager med aktuelle

politikere i fokus har mange sikkert

bemærket fortidens mest fremtrædende

politikere, der tavst skuer og

lytter med fra deres ophøjede pladser

på væggene i baggrunden. Det

er som om, de malede koryfæer

forlener de aktuelle ytringer med

historiens skær og understreger traditionen.

Portrætterne vidner om

fortsættes side 21

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

AUKTIONSLIV 19


© William Scharff/Copy-Dan Billedkunst 20030415

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Herman Vedel: Fra forhandlingerne om Grundloven 5. juni 1915, 1917, olie på lærred 324 x 548 cm.

“Den onde maler” Rasmus Larsens bidske frise i Vandrehallen, 1918-21.

Navns navn

Udenfor Folketingssalen hænger malerierne af de tidligere Folketingsformænd. Her set fra venstre:

Johannes Nielsen: Gustav Pedersen, 1956. William Scharff: Julius Bomholt, 1948 og Søren Hjorth

Nielsen: Karl Skytte, 1973.

20 AUKTIONSLIV

Oscar Matthiesen: J.C. Christensen, konseilspræsident og

formand i Folketinget, ca. 1920, olie på lærred, 134 x 88 cm.

© Herman Vedel/Copy-Dan Billedkunst 20030415


de mange forskellige stemmer, der

gennem årene har lydt her og de

modstridende interesser og evige

diskussioner, der er demokratiets

grundlag og vilkår. Men de vidner

også i højeste grad om vidt forskellige

kunstneriske tilgange og fortolkninger

af personligheder – og

fortæller om møder mellem politikere

og kunstnere.

Tradition og fornyelse

Folketinget ejer naturligvis portrætter

fra tiden før 1948, men som en

anden tidligere folketingsformand,

Svend Jakobsen (S), har bemærket,

er denne del af samlingen lidt præget

af tilfældigheder. Både hvad angårpolitikerne,

der er blevet

malet, og

de kunstnere,

der har fået

ære af bestillingen.

I dag

tæller samlingen

mere

end 200 portrætter,

som det selvfølgelig er umuligt

at redegøre nuanceret for her.

I mange år var Wilhelm Marstrands

portræt af præsidenten for den

grundlovgivende rigsforsamling

1848-49, J.F. Schouw, 1840, folkestyrets

eneste maleri. Det blev overtaget

fra stænderforsamlingen i

Roskilde, hvor Schouw tidligere

havde præsideret. Maleriet blev

reddet, da C.F. Hansens Christiansborg

nedbrændte i 1884. Først da

det nuværende slot, tegnet af arkitekt

Thorvald Jørgensen, langt om

længe kunne tages i brug i 1918,

fik Schouw selskab bl.a. af et stort

antal af Constantin Hansens portrætstudier

til det store maleri “Den

grundlovgivende Rigsforsamling

1848”, 1860-64, som findes på

Frederiksborg Slot. Flere billeder

kom i hus fra politikernes efterkommere

og private givere. Man

erhvervede også kopier af allerede

eksisterende malerier af ”manglende”

tingformænd og statsministre.

Et påfaldende træk ved portrætsamlingen

som den har formet sig

er, at den fortæller en alternativ

kunsthistorie. En stor del af de portrætkunstnere,

der er repræsenteret

i Folketinget, er nu mere eller mindre

glemte – nådesløst rangeret ud

på et sidespor af modernismens

buldrende tog. Man hører i dag

ikke meget om eksempelvis Valdemar

Irminger (1850-1938), Oscar

Matthiesen (1861-1957), N.V.

Dorph (1862-1931), J.C. Schlichtkrull

(1866-1945), Heinrich Dohm

(1875-1940), Herman Vedel (1875-

1948), Eduard Saltoft (1883-1939)

og August Tørsleff (1884-1968).

De er i dag som dinosaurer fra en

svunden tid med andre idealer. De

var yderst anerkendte i deres samtid,

dygtige inden for deres genre,

og de modtog derfor mange officielle

bestillinger. Og dog tilhører

historien de sejrende, og sejrherrerne

i det 20. århundredes kunst er

de, der brød med naturalismen,

illusionismen og ideen om, at verden

kan og skal gengives så realistisk

og objektivt som muligt. Store

dele af den ældre portrætsamling

lider derfor noget under, at det

moderne blik er blevet mere optaget

af måden, kunstneren har oplevet

og gengivet den portrætterede

fortsættes næste side

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Folketingets Præsidium

Folketingets Præsidium består af

Folketingets formand og indtil fire

næstformænd, som vælges ved

folketingsårets start og efter folketingsvalg.

Formanden sørger

sammen med næstformændene

for, at tingets arbejde tilrettelægges

og afvikles forsvarligt.

Formanden har det overordnede

ansvar for Folketingets administration

og repræsenterer Folketinget

udadtil.

Folketingets Kunstudvalg

Folketingets Kunstudvalg rådgiver

Folketinget for at sikre kvalitet og

variation i udsmykningen af

Folketingets lokaler. Udvalget

arbejder under hensyntagen til,

at Folketingets har til huse i et

historisk monument, Christiansborg,

som også skal fungere som

en moderne arbejdsplads.

Folketingets direktør er formand

for op til syv andre faste medlemmer.

Direktøren for Statens

Museum for Kunst har fast sæde.

Hertil kommer endnu en ekstern

person med særlig kunstfaglig

indsigt, samt et eller flere interne

medlemmer, der repræsenterer

Folketingets administrative,

historisk/politiske og arkitektonisk/bygningstekniskesagkundskab.

Udvalget rådgiver Folketinget i

udsmykningen af repræsentative

områder, udvalgs- og mødeværelser,

partiernes gruppeværelser

og medlemskontorer.

Herudover er det rådgivende i

forhold til formands- og statsministerportrætter

samt gaver, der

tilbydes Folketinget.

AUKTIONSLIV 21


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

på end af ”korrekt lighed”. Et portræt

er godt nok altid både et billede

af den, der bliver malet og af

den, der maler, men balancen er

med tiden tippet mere over i malerens

favør.

Bomholt gik mod strømmen af

mænd i mørke jakker og over i den

anden grøft, da han i 1948 lod sig

portrættere af én af dansk modernismes

pionerer, William Scharff.

Billedet skiller sig den dag i dag ud

ved dets klare farveholdning og lyskraft,

der skyldes Scharffs karakteristiske

skravérstil. Der er kun ét lille

men – det ligner efter sigende ikke

særlig godt! Billedet var det første

Folketingets medlemmer og særligt formanden,

der er bedst placeret, har dagligt udsigt til Skejten

i Olaf Rudes fortolkning.

22 AUKTIONSLIV

af en række udfordringer til den

officielle portrætstil i Folketinget,

og det var med til at bane vejen

for en større stilpluralisme i samlingen.

Den onde maler

Folketingets nyeste portrætter af

forhenværende statsministre og

folketingsformænd er placeret i

den såkaldte vandrehal og i området

omkring Folketingssalen. Maleren

Rasmus Larsen (1867-1950)

udsmykkede i perioden 1918-21

det da nye og noget ferske kæmperum

med en 268 m lang stiliseret

blomsterfrise i freskoteknik. På

afstand er der tale om et nydeligt

stykke dekorationsarbejde uden

”torne”. Men Larsen, der var til

mere end uskyldig æstetik, fandt

på at udstyre ranken med en række

dyremotiver ledsaget af gamle

ordsprog og selvopfundne fyndord.

Af de mere ”bidske” kan nævnes:

”Ikke enhver Hane, der galer, melder

ny Dag”, ”Alle vil Herrer være,

ingen vil Sækken bære” og ”Kragen

sad paa Kviste, sagde, hvad

den vidste”. Bittersøde bolcher fra

folkeviddet til de folkevalgte og

små uhøjtidelige stikpiller til portrætterne,

der højtideligt hænger

dér på hæderspladsen over frisen.

Rasmus Larsen fik, på grund af

sine raffinerede drillerier, tilnavnet

”den onde maler”, og det passede

ham efter sigende fortrinligt.

I nye retninger

I de senere år har portrætterne virkelig

fået kam til deres – overvejende

– grå hår. Olaf Rude malede i

1957 sine to markante Skejten-

Per Kirkebys udsmykning af Europaudvalgets mødelokale,

1991-93, er den første af en række nye, store

udsmykninger i Folketingets mødelokaler.

landskaber til Folketingssalen, men

specielt op gennem 1990’erne er

mange flere monumentale udsmykninger

kommet til. De er ofte fra

begyndelsen tænkt med i renoveringen

af det efterhånden gamle

slot. Dertil har det været, og er

fortsat, kunstudvalgets politik at

overlade udsmykningen af ét lokale

til én kunstner. Således er de mange

mødeværelser i dag ikke bare rammer

om hver deres politiske forum,

de er også rammer om mangfoldige

kunstneriske universer, der kunne

kalde på en ny billedbog!


Statsministerportrætter

i Vandrehallen:

Martin Kaalund-Jørgensen:

Thorvald Stauning (1943)

Aage Roose:

Vilhelm Buhl (1955)

Axel P. Jensen:

Erik Scavenius (1956) og

H.C. Hansen (ca. 1963)

Ole Søndergaard:

Knud Kristensen (1952)

H.C. Bärenholdt:

Erik Eriksen (1965)

Aksel Jørgensen:

Hans Hedtoft (1956)

Mogens Kølkjær:

Viggo Kampmann (1966)

Chr. Petersen Bellinge:

Hilmar Baunsgaard (1973)

Johannes Hofmeister:

J.O. Krag (1970)

Viggo Kragh-Hansen:

Poul Hartling (1976)

Jørgen Boberg:

Anker Jørgensen (1998)

Niels Strøbek:

Poul Schlüter (1995).

Formandsportrætter

ved Folketingssalen:

Johannes Nielsen:

Gustav Pedersen (1956)

William Scharff:

Julius Bomholt (1948)

Søren Hjorth Nielsen:

Karl Skytte (1973)

Hans Berg:

K.B. Andersen (1982),

Wistremundo Artero Báez:

Svend Jakobsen (1991)

Mogens Hoff:

Erik Ninn-Hansen (1992),

Niels Winkel:

Henning Rasmussen (1994)

Peter Martensen:

Erling Olsen (1996)

Thomas Kluge:

Ivar Hansen (2003).

Nyere ministerportrætter

kan ses i stueetagen, bl.a.:

Helge Nielsen:

Hartvig Frisch (1956)

Henry Heerup:

Jørgen Jørgensen (1963)

Preben Wölck:

Bertel Dahlgaard (1964)

Eiler Krag:

Aksel Larsen (1964)

Sven Dalsgaard:

K. Helveg Petersen (1989)

Udvalgt oversigt over større

udsmykninger i Folketinget:

Oscar Matthiesen:

Den grundlovgivende rigsdag 1915,

1917-23. Fællessalen.

Johannes Larsen:

Edderfugletrilogien, 1924.

P.t. nedtaget p.g.a. restaurering.

Jens Søndergård og

Sigurd Swane:

Ophængning af malerier i

Finansudvalgets mødelokale.

Olaf Rude:

Landskab ved Skejten og

Dansk landskab, 1957.

Folketingssalen.

William Scharff:

Høsten, 1958. Gobelin.

Medlemmernes Læseværelse.

Anna Thommesen:

Gobelinudsmykning, 1969-72.

Landstingssalen.

Niels Nedergård:

Ornamentik- og bevægelsesbilleder

(1979/1987).

Forsvarsudvalgets mødelokale.

Dan Sterup Hansen:

Befrielsesregeringen 1945, 1991.

Fællessalen.

Mogens Andersen:

Gobelin no. 6, 1986-1991.

P.t. nedtaget p.g.a. udlån.

Seppo Mattinen:

Plenilunio, Havneindløb,

Hønsestation, Skinneterrain, 1992.

Boligudvalgets mødelokale.

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Lars Ravn:

Glasblomst, 1991-92.

Udsmykning i Provianthuset.

Jens Birkemose:

5 malerier, 1992.

Medlemmernes Læseværelse.

Per Kirkeby:

Udsmykning af Europaudvalgets

mødelokale, 1991-93.

Henrik Have:

Keramisk udsmykning, ca. 1994.

Provianthuset.

Bjørn Nørgaard:

Mosaikgulv, 1994. Provianthuset.

Egon Fischer:

Metalrelief, ca. 1995. Provianthuset.

Claus Carstensen:

Eat your Dasein, 1998. Udsmykning

af Det Konservative Folkepartis

gruppeværelse.

Arne Haugen Sørensen:

Udsmykning af Retsudvalgets

mødelokale, 1993-99.

Kehnet Nielsen:

Udsmykning af SF’s gruppeværelse,

1998-99.

Niels Boe Hauggaard-Nielsen

studerer kunsthistorie ved

Københavns Universitet og har

arbejdet med nyregistreringen af

kunsten i Folketinget.

Læs mere...

Svend Thorsen:

Danmarks Folketing. Om dets hus og historie,

J.H. Schultz Forlag, København 1961.

Kristian Hvidt:

Det politiske portræt i Danmark. Lighed og

frihed i kunst og politik, J.H. Schultz Forlag,

København 1983.

www.folketinget.dk

AUKTIONSLIV 23


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Hammerslag

onthe

100 numre i timen. Det er

den normale kadence for en

auktion i Bruun Rasmussen

regi. Onsdag den 18. juni

faldt hastigheden imidlertid

drastisk da radiokanalerne

Da den 5. og 6. FM kanal

blev udbudt. Faktisk skulle

der gå hen ved en time før

ejerne af de nye frekvenser

kunne udpeges, men da

havde beløbene også nået

rekordhøjder.

Af Peter Beck

24 AUKTIONSLIV

Salen hos Bruun Rasmussen var stuvende fuld ved auktionen. Her er det Sky Radios

hollandske finansdirektør Ab Trik, som holder bydeskiltet højt ved det endelige hammerslag

på 54 mio kr. Sky Radio er ejet af den australske mediemogul Rupert Murdoch.

Hvert et sæde var besat og salen tæt

pakket med landets ledende mediefolk,

journalister, kameraer, lamper

og ledninger. Havde man ikke vidst

bedre, skulle man tro, at en berømt

fodboldspiller eller en succesfuld

rockstjerne var lige på trapperne,

men faktisk var det en mere eller

mindre ukendt gæst, man ventede

på. Auktionen skulle nemlig afgøre,

hvem der skulle drive de nye radiokanaler

i de kommende otte år.

Interessen for stationerne var på forhånd

stor: Otte interesserede bydere

havde meldt deres ankomst og stillet

den i dette tilfælde nødvendige

garanti på 5 millioner kr. Som auktionen

skred frem, var det tydeligt,

at budene gav anledning til store

taktiske og økonomiske overvejelser,

og at parterne løbende måtte evaluere

på konkurrenternes udmeldinger.

I kampen om kanalerne deltog

blandt andet TV2 (SBS radio), Bonniers,

Radio 2 og NRJ, men i de sidste

minutter blev det et slag mellem

de to mediegiganter Sky Radio og


air

efter auktionen

skrev dagbladet Politiken bl.a.:

airDagen

Med blot ét hammerslag bortauktionerede

Jesper Bruun Rasmussen

samtidigt de to radiokanaler til den nette

sum af i alt 76,5 millioner danske kroner.

det hollandske Radio Talpa.

Med et rekordhøjt hammerslag

på 54 millioner kr.

for den 5. FM kanal – det

hidtil største i dansk auktionshistorie

– blev det Sky

Radio, som gik af med sejren i den

landsdækkende æter. Radio Talpa

måtte betale 22,5 millioner for den

6. FM kanal, et beløb, der vel at

mærke skal erlægges én gang om

året de næste otte år for at bevare

rettighederne.

Kulturministeriet havde valgt at udbyde

radiokanalerne ved en offentlig

auktion for netop på denne

måde at sikre staten den højeste

pris. Kulturminister Brian Mikkelsen

indtog første række i auktionssalen.

Og efter en stemningsmættet

time,

kunne han med tilfredshed

konstatere,

at også luft kan

sælges, og at statskassen

i alt vil

indkassere 612

millioner kr.

Brian Mikkelsen tjente gode

penge til statskassen på denne

“begejstringens dag”.

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

”I svundne tider svang man på auktioner hammeren over hære, krigs-

bytte, slaver, køer og grise. Derfor burde det måske ikke være

den store overraskelse, at man i vore moderne, internationale

tider sælger magtfulde medier for højeste bud. Alligevel emmede

den lumre luft under den gigantiske lampekrone i auktionshallen

af små sensationer og kamplyst. Til beroligelse og for at understrege,

at dette som Brian Mikkelsen dagen igennem gentog igen og igen var

en ”begejstringens dag”, skænkede auktionshuset, hvor man normalt

slår hammeren over kunst og kulturskatte,

vin op i et hjørne af salen.

[...] I sin stribede lyseblå skjorte med

et diskret slips om halsen, var

Jesper Bruun Rasmussen gennem

hele auktionen en humoristisk og

menneskelig leder af et ophedet

slag. En affære, den erfarne auktionarius

på forhånd regnede med, at

man kunne klare på 10 minutter eller et kvarter. ”Der er jo kun to

numre at sælge”, som Jesper Bruun Rasmussen lakonisk udtrykte det.

Han og resten af salen skulle blive meget klogere. [...] ”5 millioner”, ”12

millioner”, ”23 millioner”, ”26,5 millioner”, ”54 millioner”. Som om pladen

sad fast i samme rille, eller som om han var en studievært med et

kært mantra til sine lyttere, gentog Jesper Bruun Rasmussen med

næsten hypnotisk virkning tallene, hver gang budene gik i stå. Som en

moderne radiolytter skyndte han sig at zappe over til den anden kanal

for at høre nye bud på den, hver gang auktionen over henholdsvis den

femte og sjette kanal stod stille. Sådan gled slaget sin langsommelige

gang. [...] ”Skal vi ikke holde os til hele tal”, spurgte Jesper Bruun

Rasmussen, da repræsentanten for det amerikanskejede SBS Radio

bød 45,5 millioner for den femte kanal. ”Nej, det er

mange penge, vi taler om”, lød svaret. ”Det må jeg give

Dem ret i”, erklærede Jesper Bruun Rasmussen, der

måske også var forbavset over, hvor højt beløbene

svævede over mindstebudene på henholdsvis fem og to

millioner kroner. [...] Den tradition, der måske blev skabt

i går i Bredgade, [tyder] på, at prisen på medier kan

stige eksplosivt ved at komme under hammeren.”

AUKTIONSLIV 25


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Et udvalg af de seneste hammerslag

Hammer

hos Bruun Rasmussen

Fanny Garde er én af de kunstnere, der tegnede

sig stærkt inden for dansk kunstindustri i

slutningen af 1800-tallet. Ansat af den

fremsynede leder Pietro Krohn på

Bing og Grøndahl, stod Garde

bag ét af de mest berømte stel

i 1901, nemlig Mågestellet.

Mindre berømt, men ikke

mindre smuk, er denne lågkrukke,

dekoreret i gennembrudt

mønster med hvide liljer.

Vurdering Hammerslag

15.000 26.000

26 AUKTIONSLIV

Otto Baches (1839-1927) ”Folkeliv på

Købmagergade, i baggrunden Rundetårn”

er et maleri fra 1893. På forårets

auktion i Bredgade 2003 slog dette

maleri alle rekorder for et Otto Bachemaleri,

da det blev solgt for knap en

million.

Vurdering Hammerslag

800.000 900.000

Mogens Lassens lille, klassiske taburet

af palisander er fra 1942 og er smukt

udført hos den dygtige snedkermester

K. Thomsen.

Vurdering Hammerslag

5-6.000 13.000

Dette kaminur er et fint eksempel

på fransk Louis Seize og er fra

slutningen af det 18. århundrede.

Skiven er signeret med urmagerens

navn; Nevpeu, Paris.

Vurdering Hammerslag

15-25.000 35.000


slag

Parikhovedet med det mærkelige til-

navn “skabilken” dukker sammen med

parykæsken op allerede i første halvdel

af 1600-tallet, hvor moden

dikterede, at man gik med paryk.

Hovedet, der skulle sikre at parykken

holdt sin form, kunne

være kunstfærdigt udført som det

viste, der er dekoreret med årstallet

1825 og med ejerens initialer.

Vurdering Hammerslag

2-4.000 27.000

Det cognacfarvde skind

er godt slidt på stolen

af rio palisander, fra Ole

Wanschers tegnebrædt

- men det er bare patina,

og det forringer ikke værdien,

snarere tværtimod.

“Hot Love” giver hotte hammerslag.

Walasse Tings farverige malerier af

letpåklædte kvinder har sin egen

charme. Dette mere tækkelige eksemplar,

som er malet i 1977, fik

prisen til at stige adskillige grader.

Vurdering Hammerslag

25-30.000 61.000

Poul Kjærholms stole af crom og læder

er formgivet helt tilbage i 1961,

men på trods af alderen er der

ikke meget “fyrre, fed og færdig”

over designet, som passer perfekt

i det moderne hjem anno 2003.

På dette nummer var der seks “PK-9” stole

under hammeren, som da også faldt på

det dobbelte af vurderingsprisen.

Vurdering Hammerslag

30-40.000 75.000

Vurdering Hammerslag

40.000 48.000

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Bestik med krummelurer og smukke detaljer, som dette

"Rosenborg Bestik" af sterlingsølv udført hos Anton

Michelsen, er i den senere tid blevet populært

på auktionerne. Dette sæt

bestod af i alt 93 dele.

Vurdering Hammerslag

10.000 45.000

Det frisiske vægur er, som

navnet indikerer fra den frisiske

del af Holland. Typen kendes

helt tilbage fra 1600-tallet og

importeredes til mange lande,

heriblandt Danmark, hvor forekomsten

især var stor i de

slesvigske egne.

Vurdering Hammerslag

8.000 9.000

AUKTIONSLIV 27


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Kultur

28 AUKTIONSLIV

arven

10 spørgsmål

til kulturministeren

Den 2. april 2003 blev den

færdige rapport om bevaringsarbejdet

vedr. den danske kulturarv

præsenteret for Folketingets

kulturudvalg. Rapporten

er et resultat af en høring rejst

i Folketinget i foråret 2001.

Høringen blev startskuddet for

en heftig debat i landets medier

om, hvordan vi her i landet forvalter

vores kulturarv.

Diskussionen kører stadig, og

AuktionsLiv har i den forbindelse

stillet 10 spørgsmål til

kulturminister Brian Mikkelsen.

Af Michala Mentze og Malene Dybbøl

❶ Hvordan definerer du selv kulturarv?

“Kulturarven er jo vores historie i bred

forstand. Det ligger i selve ordet, at den

indeholder alt det, vi har arvet, og som

vi er forpligtet til at give videre til de

næste generationer. Kulturarven er kontrakten

mellem generationerne. Den udgøres

af den fysiske kulturarv, så som

bygninger, mindesmærker m.v., men til

kulturarven hører også vores sæder og

skikke, dvs. den immaterielle kulturarv

samt vores sprog. Endelig taler vi pga.

den teknologiske udvikling også om

den digitale kulturarv. Det er alt sammen

kulturarv.”

❷ Hvordan ser du på kulturarven i relation

til Danmark og Europa?

“Jeg ser ingen modsætning mellem Danmark

og Europa. Vores land er en del af

den europæiske kulturarv og den europæiske

samtid. Man kan ikke se Danmarkshistorien

isoleret fra den europæiske

historie. Det ville føre til en kulturel

provinsialisme. Vi er en del af noget

større, og hele vores udvikling – militært,

politisk, økonomisk, mentalt, kulturelt –

er blevet til i et samspil og modspil med

andre lande omkring os. Dette ser man

også på vores museer, der huser masser

af genstande og fund fra andre lande

og kulturer. Danmark er ikke nogen ø.

Hvor banalt det end lyder, så ligger

Danmark faktisk i Europa. Derfor bør

der ikke være noget ”os-imod-dem” i

spørgsmålet om kulturarven.”

❸ Hvad er fordelen ved at have en

Kulturarvsstyrelse, et Kulturarvsfællesråd

og et Kulturværdiudvalg – er der ikke tale

om overlapninger og ekstra bureaukrati?

“Det er vigtigt at understrege, at der

ikke med de nævnte institutioner er

skabt nye statslige administrative led.

fortsættes næste side


Formålet med at oprette Kulturarvsstyrelsen

var at samle varetagelsen

af en række opgaver på kulturbevaringsområdet,

som før var

spredt ud på mindre, selvstændige

enheder. Der er heller ikke tale om

ekstra bureaukrati – tværtimod –

da opgaverne nu er samlet i ét hus

under den samme ledelse og administration.

Med hensyn til Kulturarvsstyrelsens

Fællesråd, så er det

Kulturarvsstyrelsens rådgivende forum

for drøftelse af overordnede og generelle

museumsfaglige spørgsmål.

Jeg synes, at det er en god idé med

sådan et forum, der kan udfordre

og inspirere. Kulturværdiudvalget

har eksisteret siden 1986 på grundlag

af en særlig lov – det nye er, at

sekretariatet er flyttet fra Statens Museum

for Kunst til Kulturarvsstyrelsen.”

❹ Har regeringens kulturarvspolitik

resulteret i et internationalt samarbejde,

som ikke tidligere har eksisteret?

Danmark har en lang tradition med

at passe på sin kulturarv, og denne

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

tradition bliver naturligvis ført videre

af den borgerlige regering. Jeg har

været med til at sætte særligt fokus

på bevaringen af kulturarven, hvilket

også betyder, at det internationale

samarbejde i EU og UNESCO

fortsætter. Det giver et vigtigt supplement

til vores eget arbejde. Vi

har bestemt noget at give de andre.

F.eks. er det dansk-grønlandske

samarbejde om tilbageførsel af kulturgenstande

fra Nationalmuseet i

Danmark til Grønland jo et godt

tiltag, som UNESCO også bifalder.”

AUKTIONSLIV 29


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

arven

Kultur

30 AUKTIONSLIV

➎ Hvad er din mening om UNESCO's forslag

til en liste over immateriel verdensarv?

Vil det få konsekvenser og blive

et supplement til den udredning, der er

foretaget vedr. den danske kulturarv?

Danmark deltager i øjeblikket i det

arbejde, der foregår i UNESCO med at

forberede en ny konvention om beskyttelse

af den såkaldt immaterielle kulturarv.

Den immaterielle kulturarv er

meget vanskelig at definere helt

præcist, men der kan f.eks. være tale

om ritualer, særlige forarbejdningsmetoder,

sæder og skikke. Derfor er det

også vanskeligt at beskytte eller frede

den immaterielle kulturarv – som vi

kender det fra den fysiske kulturarv –

for det er jo karakteristisk, at den

immaterielle kulturarv udvikler sig i takt

med, at den afspejler det omgivende

samfund. Man kan diskutere, om en

konvention er den rigtige løsning, men

jeg ser positivt på de internationale

bestræbelser på også at sikre en fortsat

bevaring af dette aspekt af verdens kulturarv.

I Danmark varetages dette område

på udmærket vis af bl.a. Dansk Folkemindesamling.”

➏ Nytter det at bevare kulturværdier,

hvis midlerne til den nødvendige magasinplads

og konservering ikke er til stede?

“Jeg er meget enig i udredningens konklusioner

om vigtigheden af gode magasinforhold.

Det er et mål med min politik

at skabe tidssvarende magasiner

parallelt med, at der gennemføres en

indsats over for truede genstande af

enestående national betydning.”

❼ Fredning af bygninger kan nemt

tages op til nyvurdering, men at udskille

værker fra museerne er vanskeligere. Ud

fra hvilke kriterier skal man fravælge værker?

Risikoen for at det bliver rentabiliteten

– eller tilfældet – der bestemmer, er

vel til stede?

“Udredningen lægger op til, at vi i

fremtiden skal være mere åbne overfor

at udskille genstande fra museernes

samlinger, sådan som i hvert fald nogle

museer har ønsket bl.a. af økonomiske

grunde. Det må vi se på, men det skal

naturligvis ikke afgøres af tilfældet. Vi

skal finde den rigtige procedure og bl.a.

udnytte de databaser over museernes

samlinger, der opbygges i Kulturarvsstyrelsen.

Der kunne f.eks. være

kassation af en række indsamlede blå

kaffekander og messingstrygejern, fordi

der allerede findes mange af disse, både

i private hjem og på magasiner rundt

om i landet.”

➑ Kan en revurdering af opmagasinerede

værker måske give mulighed for videresalg

og hermed midler til bedre opbevaring,

konservering og nyindkøb?

“Vi skal nok ikke forestille os en almindelig

ordning, som betyder, at museerne

begynder at sælge ud af deres samlinger

for at skaffe midler til finansie


ing af andre arbejdsopgaver. Det

er der flere grunde til, men den

vigtigste er, at de fleste museers

samlinger er erhvervet via gaver og

donationer fra fonde og private, og

derfor ikke uden videre kan sælges

videre.”

➒ Kulturværdiudvalget har påpeget

i sin årsberetning, at samarbejdet

med auktionshusene er blevet vanskeligere.

Kan samarbejdet struktureres

anderledes?

“Jeg ved, at Kulturværdiudvalget

har et godt og gnidningsfrit samarbejde

med auktionshusene. Jeg ved

også, at Udvalget har været meget

tilfreds med ordningen med forhåndsgennemgang

af auktionskatalogerne

– en ordning, der har fungeret

godt i mange år, og som er til

fordel for både Kulturværdiudvalget

og auktionshusene. Udvalgets

problem er udelukkende rent praktisk

i og med, at det en gang imellem

– grundet en senere trykning

af katalogerne – har været svært

for Udvalgets medlemmer at få auktionskatalogerne

tids nok til, at Udvalget

kan nå at foretage en tilfredsstillende

gennemgang af katalogernes

indhold. Jeg har forstået, at

Kulturværdiudvalget arbejder sammen

med auktionshusene for at

finde frem til grundlaget for en tilfredsstillende

løsning for begge parter

på dette praktiske problem. Det

skal i hvert fald ikke være sådanne

praktiske gnidninger, der bremser

det gode og værdifulde samarbejde.

Herudover er der inden for de sidste

år opstået en ny form for auktion,

nemlig auktioner på internettet. De

udgør en særlig udfordring for begge

parter, idet der ikke udarbejdes

traditionelle kataloger for

denne auktionsform. Kulturværdiudvalget

overvejer i

øjeblikket, hvad der kan

gøres her, og jeg er sikker

på, at auktionsbranchens

gode ideer til, hvordan

denne auktionsform bedst

kan administreres, vil blive

påskønnet af Udvalget.”

➓ Du valgte at udlicitere

de ledige radiokanaler på

auktion. Hvordan var din oplevelse

af denne auktion?

“Auktionen over den femte

og sjette næsten landsdækkende

radiokanaler tiltrak

sig stor opmærksomhed og

var med til at oplyse en

masse borgere om det nye,

der sker på medieområdet.

Derudover skæppede salget

jo helt godt i statskassen.

Ja, og så får vi jo mere konkurrence

på radioområdet.

Det var i det hele taget en

vaskeægte succes. Jeg er

sikker på, at Bruun Rasmussens

professionalisme og

gode navn var med til at

gøre auktionen så vellykket.

For mig var det en spændende

verden at få indblik i, men

ud over det arbejde, vi havde

med selve udliciteringen,

så har jeg i øjeblikket for

travlt til selv at gå på auktioner.

Men det kan jo være,

jeg får tid en dag.”

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Kulturværdiudvalget

og Kulturarvsstyrelsen

Kulturarvsstyrelsen blev oprettet

den 1. januar 2002, og dermed blev alle

opgaver omkring forvaltningen af kulturarven

samlet under ét, nemlig

Kulturministeriet. Formanden for

styrelsen er Steen Hvass, som bl.a. har

argumenteret for en omorganisering af

museernes administration, som det er

set på Nationalmuseet og i Odense med

Odense Bys Museer. Kulturarvsstyrelsen

har uddelegeret ansvaret for kulturarven

til flere udvalg, der hver har deres

resort område. Kulturværdiudvalget er

ét af de udvalg, der, ifølge gældende lov

fra 1987, har til opgave at sikre, at

genstande i privat eje, der er af

afgørende national betydning, ikke forlader

landet.

Kulturværdiudvalget består i henhold

til loven af 5 medlemmer, hvoraf 4 af

medlemmerne sidder ex officio, d.v.s. i

kraft af deres stillinger som chefer for

de 4 nationalinstitutioner på området.

Det sidste medlem er lederen af et ikke

statsligt museum, som udpeges af kulturministeren

for 4 år af gangen.

Kulturværdiudvalgets

medlemmer pr. 1. januar 2002:

Erland Kolding Nielsen

(formand)

Direktør, Det Kongelige Bibliotek

Allis Helleland

(næstformand)

Direktør, Statens Museum for Kunst

Jesper S. Knudsen

Museumsdirektør, Det nationalhistoriske

Museum på Frederiksborg Slot

Johan Peter Noack

Rigsarkivar, Rigsarkivet

Carsten U. Larsen

Direktør, Nationalmuseet

AUKTIONSLIV 31


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

De gode

er gemt

i kunsten

Allis Helleland har siden

1994 været direktør for

Statens Museum for Kunst

og har netop fået forlænget

sin ansættelse. AuktionsLiv

har mødt hende til en

samtale om formidling og

forvaltning af kunst.

Af Michala Mentze

Allis Helleland tager imod – mellem

to møder – afslappet og imødekommende.

At hun er en leder, der véd,

hvad hun vil og står for, er man

ikke i tvivl om. Og hun taler sig

hurtigt varm og ivrig, for kunsten

er hendes ét og alt. I øjeblikket

udtrykker hun glæde over genansættelsen,

der har gjort, at hun kan

fortsætte de projekter og planer,

hun har i gang.

”Jeg elsker at køre dette museum -

elsker det levende museum, hvor

alt kan ske. Vi skal spille på alle

vores tangenter – samlinger, udstillinger,

viden, boghandel, foredrag

osv. Kunsten i vores samlinger er

altid omdrejningspunktet. Det er

den, der skal præsenteres og formidles.

32 AUKTIONSLIV

Vi kan låne værker fra udlandet og

sætte vores danske kunstnere i perspektiv,

sådan som vi bl.a. har gjort

det med de to udstillinger Avantgarde

i dansk og europæisk kunst

1909-1919 sidste år og Impressionismen

og Norden i år. Men vi skal

ikke være en del af den udstillingsindustri,

der foregår i udlandet,

f.eks. i Berlin og New York, hvor

jeg har oplevet, hvordan museernes

egne samlinger er nedpakket i årevis

for at give plads til et tilfældigt

udstillingsshow. Det er at gå over

gevind.”

Sanserne i vold

Er det ikke en vanskelig opgave at tilgodese

både fagfolkene og det brede

publikum på én gang?

”Forskning og publikumsformidling

skal hænge sammen. Det er der

ikke så mange museer, der formår.

Her i huset forsøger vi at få de to

ting til at følges ad. Vores udstillinger

bygger på en dyb, grundig forskning.

En enkelt udstilling kan tage

to, tre år at forberede og skrive katalog

til. Opnår vi forskningsresultater,

som ikke udmønter sig i ud-

stillinger og kun har interesse for en

lille skare, præsenteres de i Journal,

vores videnskabelige værk, der er

på engelsk og kommer ud i verden.

Vi er til for vores publikum, ikke bare

for fagfolk – det er derfor, vi er et

offentligt tilgængeligt museum, som

gennem de sidste ti år har åbnet sig

for omverdenen. Vores fornemste

opgave er at formidle til publikum

de budskaber og historier, som

kunstnerne vil fortælle med deres

kunstværker. Man kan altid få noget

ud af kunsten, uanset om man ved

noget om den eller ej. Men vi skal

ud over intellektet og så tale til sanserne

og følelserne. I det 20. århundrede

har der mest været fokus

på konkrete, kolde facts. Vores mission

er at berige og bevæge mennesket

gennem kunsten. Vi skal tage

ved lære af spillefilm og teater. Vi

skal hjælpe folk på vej, det er ikke

nok at åbne dørene. Det er også

baggrunden for, at vi har haft to

dialog-udstillinger, hvor vi har trukket

andre kunstarter ind, nemlig

udstillingerne med modeskaberen

Erik Mortensen og blomsterkunstneren

Tage Andersen.

Næste år åbner museet dørene for

den store udstilling i anledning af

Georg Jensens Sølvsmedies jubilæum.

Vi kommer til at opleve 100

års sølv og kunst, sat i scene af

filminstruktøren Bille August. Vi vil

give os alle vores sanser i vold, som

han siger. Det er en ny måde at gå

fortsættes næste side


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

historier

”Vi skal bruge alle de gode

historier, der er gemt i kunsten,

i vores moderne liv.”

AUKTIONSLIV 33


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

til kunsten på, langt fra den traditionelle,

tunge kunsthistoriske indfaldsvinkel.”

Du er ikke bange for kritikerne?

”Der er stadig nogle få, som ikke

synes, de andre kunstarter hører

hjemme her. Man kan ikke forlange,

at alle med det samme forstår

nye tiltag. Nogle skal have mere tid

end andre til at forstå tingene. Men

vi er overbevist om, at det er den

rigtige vej, vi går, og det bekræftes

vi i gang på gang af vores brugerundersøgelser.

Nogle mennesker spørger, hvorfor

andre, der ikke har forstand på

kunst, skal lukkes ind i deres revir.

Dem kan jeg blive enormt vred på,

for alle kan få noget ud af kunsten,

hver på sin måde. Viden kan også

være en hindring for oplevelse.”

34 AUKTIONSLIV

Kulturarven

Der er sket meget på museet. Kobberstiksamlingen

er lagt ind under afdelingen

for malerier og skulpturer, og

Afstøbningssamlingen har nu kun

åbent én gang om ugen. Er det led i

sparebestræbelser?

”Alle moderne virksomheder justerer

deres struktur fra tid til anden.

En ledelse skal være i forandring,

også hos os. Omstruktureringen har

gjort, at vi har fået en større og rigere

forskningsstab, vi har samlet de

tre samlinger under én ledelse. Det

fungerer godt, fordi samlingerne

har det kunsthistoriske indhold og

forskningen til fælles, selvom kunstarterne

har forskelligt fysisk udtryk.”

I sin tale ved din genudnævnelse fremhævede

kulturministeren dit samar-

Det Waagepetersenske Familiebillede

af Vilhelm Bendz fra 1830

blev solgt hos Bruun Rasmussen i 1997.

bejde med erhvervslivet. Hvordan skal

det forstås?

”Museet har gennem de seneste ti

år åbnet sig for omverdenen. Vi har

en lang og positiv erfaring i samarbejde

med erhvervslivet. Begge parter

får noget ud af det. Vi kan give

inspiration, oplevelse og viden om

kunsten til virksomhedernes kunder

og medarbejdere, og vi bliver også

inspireret og får indblik i deres verden

og del i deres viden. Endelig

kommer vi i kontakt med et publikum,

som vi ellers ikke ville have

nået – og derudover får vi også en

vis indtægt.”

Du sidder i mange udvalg, bl.a. Kulturværdiudvalget.

Hvordan fungerer

samarbejdet med auktionshusene?

”Jeg synes, det er interessant, at

loven om sikring af kulturværdier i

Danmark er lavet netop, som vi

taler om globalisering, internationalisering,

fri adgang over grænserne

– en stor del af kulturarven er

jo fælles for de gamle kristne lande.

Selv om jeg ikke har været med til

at lave loven, må jeg selvfølgelig

respektere den. Men jeg mener, at

det kun er i ekstremt sjældne tilfælde,

at argumenterne er stærke

nok til, at en genstand er umistelig

for Danmark og derfor ikke kan

skifte nationalt tilhørsforhold. Det

var f.eks. tilfældet med det Waagepetersenske

Familiebillede af Vilhelm

Bendz. Værket er et klenodie

i dansk guldalderkunst, og det har

en særdeles vigtig plads i dansk

kunst- og kulturhistorie.

Jeg synes, det er en stor glæde at


”Inden så længe vil vi nok sende

en ansøgning til Kulturministeriet

om at få lov til at udskille værker

fra museets samlinger.”

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

opleve dansk kunst på de store udenlandske

museer. Det kan vi være

stolte af. Blev værkerne bare købt

for at blive anbragt i et pengeskab

i f.eks. Schweiz, ville jeg være ked

af det, men på museerne indgår de

i en international sammenhæng og

er sikret til evig tid.

I øvrigt har vi et glimrende samarbejde

med auktionshusene – det er

jo dem, der har det store bøvl med

skrivebordsarbejdet. Nogle af de yngre

huse har fået os til at stramme reglerne,

og det går så ud over alle.”

Hvad siger du til debatten om kulturarven

– er det muligt for Statens Museum

for Kunst at ”rydde op” og udskille

værker?

”Det er vigtigt hvert år at købe nyt,

så det kan ikke undgås, at man får

mere, end man kan vise. Sådan er

det på alle museer. En meget stor

del af samlingerne er deponeret på

de kongelige slotte og i statsadministrationen,

og hvert år låner vi flere

tusinde billeder ud til andre museer

i Danmark og i udlandet.

Som alle andre museer kan vi ikke

sige os fri for at have værker, som

vi ikke bør bruge ressourcer på, men

det er slet ikke i samme omfang som

de kulturhistoriske museer. Inden så

længe vil vi nok sende en ansøgning

til Kulturministeriet om at få lov til

at udskille værker fra museets samlinger.

Bag eventuel beslutning om

udskillelse af et værk vil ligge grundige

vurderinger af, om værkets bevaringstilstand

er så ringe, at det

ikke er værd at bruge ressourcer på

det, eller om den kunstneriske eller

kunsthistoriske kvalitet er uinteressant.

Vi er glade for den lov om, at vi

ikke sådan uden videre kan udskille

fortsættes næste side

AUKTIONSLIV 35


© Kurt trampedach/Copy-Dan Billedkunst 20030415

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Kurt Trampedachs “Sovende mand i en stol”

købte Statens Museum for Kunst på auktion hos

Bruun Rasmussen i foråret 2002

værker. Tag f.eks. Vilhelm Hammershøi.

Han var ingenting for 20 år

siden, gik for en slik på auktioner –

han var en mærkelig farveblind maler,

vi havde stående i magasinerne,

syntes man. I dag anser vi ham for

en af vores mest spændende kunstnere,

hvis værker vi har den største

og fineste samling af.

For otte, ni år siden blev jeg lynchet

for at sige, at jeg syntes, det er

sundt at gøre op med os selv, hvad

vi vil med alle de værker, som vi

gemmer på vores museer, og til hvis

glæde, vi opbevarer dem. Det var

ikke god tale at udskille fra museerne

dengang. Men tiden modnes til

meget, og jeg kan selvfølgelig godt

være lidt skadefro inden i mig selv,

men jeg vil hellere sige, at det er

rigtigt, at vi tager fat om problemet,

og vigtigt, at vi gør det fagligt ordentligt

og ikke blot lader pengene

styre processen.”

36 AUKTIONSLIV

Nogle værker er sværere at opbevare

end andre...?

”Ja, det er rigtigt, at vi køber uden

skelen til de materialer, værkerne er

lavet af, og det får nogle gange konservatorerne

til at rive sig i håret.

Det er desværre ikke alle materialer,

der er lige holdbare.

Sidste år fik vi en Trampedach-skulptur.

En mand sidder i en lænestol i

60’er fløjlsbukser, cowboyskjorte og

ørkenstøvler. Skjorten er helt solbleget,

og støvlesålerne smuldrer.

Trampedach har sagt, at han vil

tage noget af sit gamle tøj med til

os fra Spanien, men da det er tøj

fra 1990’erne, ville det blive et helt

andet kunstværk, så den løsning

kan vi ikke vælge.

Vi passer på værkerne så godt vi

kan, men vi må erkende, at nogle

kunstværker kun holder i en årrække,

og så må vi søge dispensation

til at komme dem i skraldespanden,

når de er ødelagt.”

På museet har du kunst på væggene i

lange baner – har du overskud til at

tænke på dine egne vægge?

”Som privatmenneske køber jeg ikke

kunst. Jeg holder de to ting nøje

adskilt. Jeg må aldrig komme i tvivl

om, at museet har første prioritet.

Derhjemme tager min mand sig af

kunsten, og han kan ikke altid holde

sig væk fra auktioner. Jeg selv følger

med i auktionskatalogerne bl.a.

på grund af mit arbejde i kulturværdiudvalget.

Med seks børn og to

offentlige stillinger har vi ikke råd

til de store indkøb. Men vi har selvfølgelig

billeder på væggene – og

også børnenes værker. Mit hjem skal

ikke ligne en tandlægeklinik men afspejle

de mennesker, der lever der.”

”Hvor ser du dig selv, når dine nye, fire

år på museet er gået?”

”Jeg lever i nu’et, og min erfaring

siger mig, at man ikke kan planlægge

sit liv. Jeg har aldrig troet, at jeg

skulle bo i København og være ansat

på Statens Museum for Kunst i min

voksen-karriere, men sådan blev det.

Og måske skal jeg slet ikke stoppe

– måske er jeg her også om fem eller

ti år. Lige nu elsker jeg at være her.

Der er så meget, der lykkes.”

Allis Helleland

er født 21. juni 1953 i Vandborg. Hun blev mag.art. i kunsthistorie ved

Aarhus Universitet med en afhandling om Eckersberg og Europa. Efter

ledende stillinger ved Nordjyllands Kunstmuseum, Aarhus

Kunstmuseum og Museet på Koldinghus, blev hun i 1994 udnævnt til

direktør for Statens Museum for Kunst.

”Statens Museum for Kunst er Danmarks hovedmuseum for billedkunst.

Museet har til opgave – gennem indsamling, registrering, bevaring,

forskning og formidling – at belyse den danske og udenlandske billedkunst,

fortrinsvis fra den vestlige kulturkreds efter år 1500. Samlingerne

har deres udspring i Det Kongelige Kunstkammer, der blev grundlagt i

det 17. århundrede. Museet har en forpligtelse til at sikre en repræsentativ

indsamling af dansk billedkunst” (uddrag af Udredning om

bevaring af kulturarven s. 86).

Samlingerne på Statens Museum for Kunst omfatter:

- 8.500 malerier og skulpturer

(hvoraf ca. 2.000 bl.a. er deponerede på de kongelige slotte)

- 300.000 kunstværker på papir.

- 2.839 gipsafstøbninger fra antikken, middelalderen og renæssancen.


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Allis Helleland i museets "gade", hvor der snart opstilles skulpturer og

kommer til at summe af kulturelle aktiviteter.

AUKTIONSLIV 37


38

AUKTIONSLIV

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Et udvalg af de seneste hammerslag

Hammer

hos Bruun Rasmussen

Mange internationale købere

summede om denne unikke

lysekrone af bronze med hele

atten lysarme fra begyndelsen

af det 19. århundrede.

Det endelige bud landede

først ved 390.000 på forårets

auktion i Bredgade.

Vurdering Hammerslag

100.000 390.000

Sofabordet på dobbeltben med bordplade af

palisander er udført af snedkermester Niels

Vodder og er endnu et eksempel på at de

moderne møbelklassiskere ikke foreløbig

hører til en uddøende race på auktion! Niels

Vodder dannede ofte makkerskab med den

nok så kendte møbelarkitekt Finn Juhl.

Vurdering Hammerslag

8.000 6.600

”Muschel” er det tyske ord for musling, og den riflede overflade på det

musselmalede porcelæn skulle med sin riflede struktur minde om skallen på

en hjerte- eller kammusling. Meissen-fabrikken i Tyskland var den første fabrik,

der i 1740 skabte stel med dette mønster inspireret af kinesiske dekorationer.

I maj 2003 kunne man i Vejle byde på et stel af Kongeligt Porcelæn

med hele 139 dele musselmalet helblonde.

Vurdering Hammerslag

40.000 60.000


slag

© Wilhelm Freddie/Copy-Dan Billedkunst 20030415-01/Birger Raben-Skov

”Løvens meget smukke gave: Løveporten” af den

danske surrealist Wilhelm Freddie er fra 1950 og

prydede forsiden af kataloget på Bredgades

moderne auktion. Freddie var autodidakt maler

og eksperimenterede allerede 30 år tidligere, som

ung teenager, med oliemaleriet.

Vurdering Hammerslag

80-100.000 95.000

Det er ikke kun værker af kendte kunstnere

der sælger godt på alverdens auktioner.

En bestemt periode med et særligt

udtryk eller tema, som her det nyklassicistiske,

kan også være stærkt efterspurgt.

Det var tilfældet med billedet

”Interiør med en ung mand, der studerer

Thorvaldsens skulptur Venus med

æblet.” malet af en ubekendt kunstner.

Vurdering Hammerslag

15-25.000 80.000

Louis Seize stilen var en tidlig fransk

nyklassicistisk stil, der i sidste halvdel af

1700-tallet kom til Danmark.

Kendetegnende for stilen er brugen af

klassiske ornamenter i udsmykning som

eksempelvis perlestave, kannelurer, søjle-

konstruktioner og medaljoner. Her et

Louis Seize chatol fra Sønderjylland.

Vurdering Hammerslag

50-60.000 75.000

Poul Henningsen er bedst kendt

for sine lamper men han i spillede

i bogstaveligste forstand også på

andre tangenter. I 1931 tegnede

han flyglet, hvis formgivning og

materialevalg den dag i dag må

kaldes dristigt. Det specielle design

har gjort flyglet eftertragtet blandt

samlere

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

At det betaler sig at sætte sjæl-

denheder på auktion viste sig

med denne kongelige Froment-

Maurice sølvramme fra 1885

indeholdende fotos af Prins

Valdemar og Prinsesse Marie

af Orleans. Rammen er fint

prydet med turkiser, ædelstene

og lapis lazuli og har øverst de to

familiers våben.

Vurdering Hammerslag

8-10.000 68.000

Vurdering Hammerslag

100-125.000 200.000

AUKTIONSLIV 39


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

40 AUKTIONSLIV

“Kunstnerens hustru Musse og datteren Grethe passeres af elegante

cykelpiger på Rådhuspladsen foran Palace Hotel”. 1918. 76 x 58.

Solgt hos Bruun Rasmussen i maj 2003 for 1,1 million.


© Paul Fischer/Copy-Dan Billedkunst 20030415

På Øregaard Museum i

Hellerup vises i efteråret en

omfattende udstilling med

Fischers værker. Læs her om

den forkætrede

postkortmaler, der med en

egen poetisk fortællende stil

var elsket for sine gengivelser

af dagliglivet i byen.

Af Jane Sandberg

For ganske nylig var Bruun Rasmussens

auktionslokaler i Bredgade

atter fyldt. En række malerier af den

danske maler Paul Fischer (1860-

1934) var blandt andet under hammeren.

Flere af dem var vurderet til

mange hundrede tusinde kroner. Ét

rundede en million i hammerslag,

nemlig det maleri, som prydede

auktionskatalogets forside. Billedet

er malet en sommerdag på Københavns

Rådhusplads. I forgrunden

ses en cyklende ung kvinde klædt i

hvide, lyse sommergevandter. Kjolen

smyger sig om hendes unge, runde

krop. Til højre for hende andre kvinder

i lyse pastelfarvede dragter. I

baggrunden troner det nybyggede

Palace Hotel. Ingen tvivl om lokali-

teten. Vi befinder os i centrum af

den moderne storby. Et genkendeligt

og indbydende motiv, som tiltaler

enhver. Alle billederne på auktionen

blev solgt. Ikke overraskende,

for sådan er det stort set hver

gang, Fischer er til salg. Men det er

ikke de danske kunstmuseer, som er

blandt køberne. Vil man i dag se

Paul Fischers malerier, så skal man

på jagt hos private samlere i indog

udland. Kun på fire museer, kan

man se enkelte af Fischers værker.

Øregaard Museum udmærker sig i

denne sammenhæng, fordi der her

hænger ikke mindre end 15 af

Fischers malerier. Også disse værker

har tidligere været en del af en privat

samling, nemlig den Hegelske

samling, som blev testamenteret til

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Paul

Fischer

– en dansk maler af det gode selskab

Fakta om udstillingen

En omfattende udstilling med Paul

Fischers værker vises på Øregaard

Museum i Hellerup i perioden

12. sept. 2003 - 25. januar 2004.

Udstillingen er åben

onsdag – søndag fra 14 til 17.

Se mere om udstillingen på

www.oeregaardsmuseum.dk

Gentofte Kommune i 1921 af Gyldendal-direktøren

Jakob Hegels

enke, Julie.

Foragtet og elsket

Men hvorfor forholder det sig sådan?

Hvorfor er Paul Fischer værdsat af

kunstsamlere, men forkastet af

museumsverdenen? Der er ikke tale

om en nutidstypisk tendens. For allerede

i Fischers egen tid var holdningen

den samme. Fischer var ikke vant

med positiv kritik i samtidens medier.

Oftest blev hans værker forbigået

i avisernes anmeldelser. Når en anmelder

endelig opholdt sig ved

Fischer, så var det en kort – og ofte

kontant – konstatering af, at "postkortmaleren"

havde hængt sine

værker til skue. De positive ord var

få, men flere roste ham dog for et

godt greb om det at komponere et

maleri. Kunsthistorikeren Emil Hannover

nærmer sig måske, da han,

efter at have fremhævet Fischers

evne til at skabe harmoniske kompositioner

skriver:

"I alle andre henseender byder hans

billeder aldrig mere end det halve

af det, man ønsker at finde i et

fortsættes næste side

AUKTIONSLIV 41


© Paul Fischer/Copy-Dan Billedkunst 20030415

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

© Paul Fischer/Copy-Dan Billedkunst 20030415

kunstværk". Dét, Hannover længes

efter, er måske en af de kunstneriske

kvaliteter, som er så vanskelig at

indfange med andet end følelsen.

Enten har man det, eller også har

man det ikke. Det der særlige som

skaber en association, et nærvær

og en forbundethed med maleriet.

Dét, der gør, at maleriet får en

plads i en kringelkrog af langtidshukommelsen.

42 AUKTIONSLIV

En poetisk fortæller

På Øregaard Museum hænger et af

Paul Fischers store malerier. "Mågerne

fodres på Dronning Louises

Bro". Billedet er stort i format og

godt komponeret. Vi befinder os en

snevejrsdag på broen, som forbinder

Nørrebro med Sølvtorvet. I billedets

forgrund er der et mylder af

mennesker. Høj og lav i skøn fore-

“Mågerne fodres på Dronning Louises Bro”.

Tilhører Øregaard Museum. Foto: Jørgen Watz.

ning. Manden, der skovler sneen

væk fra fortorvet, et par husarer

som lyser op med deres flotte blå

og røde gallauniformer, tjenestepigen

med bare, runde arme, den fine

herre i gulvlang frakke, høj hat og

paraply og slagtersvenden i sit blodplettede

forklæde. Mange af personerne

på billedet lader sig genken-

Spadserende på Østergade, "Strøget", set mod

Kongens Nytorv og Christian V’s rytterstatue.

Malet på træ. 35 x 53.

Med sine nøjagtige skildringer af Københavns byliv

er Paul Fischers malerier altid både kulturhistorisk

og topografisk interessante. Således ses her datidens

Kgs. Nytorv helt uden biler, men med en enkelt

hestevogn, samt den typiske blanding af forskellige

københavnere spændende fra arbejderdrengen til

de fine pelsklædte damer, hvoraf den forreste

antagelig er Paul Fischers kone Musse.

Vurdering 1 million kr.

Sælges på Bruun Rasmussens internationale

auktion i december 2003


de som folk i Fischers omgangskreds.

Ved fiskevognen står Fischers

bror organisten Erik Fischer, manden

med tegnerullen under armen

er arkitekten Hans Grønneberg, og

kvinden med jordmodertasken har

gjort tjeneste i familien Fischers

hjem. Til højre genkender vi Fischers

datter Harriet sammen med en

lille pige. Selvom de fleste folk er

på vej over broen, så er der noget,

som har fanget deres opmærksomhed.

Alles blikke er rettet mod et

optrin, som finder sted midt i billedet:

En dreng står på rækværket

og fodrer måger. En i sig selv ikke

særlig dramatisk begivenhed, snarere

et stykke dagligdag, som Fischer

har fastholdt i et snapshot. En ikkebegivenhed.

Fischer har valgt at fastholde

en almindelig hændelse uden

dramatik endsige mystik. Og selv om

han har malet den velklædte, fine

herre, der stateligt betragter drengen

side om side med tjenestepigen med

de bare arme, så er det ikke et billede,

der ønsker at rette vores opmærksom

mod samfundets klasse-

Jane Sandberg

Cand. phil. i kunsthistorie, suppleringsudd.

Danmarks Journalisthøjskole.

Tidligere informationschef

Thorvaldsens Museum, souschef

Kunstforeningen og sekretariatschef

Golden Days in Copenhagen.

Har bl.a. skrevet "Danske blomstermalere

– den tabte idyl" og "Lerets

magi – kunstnerkeramik fra Utterslev".

Paul Fischers selvportræt fra 1927 kan,

sammen med mange af hans værker,

beundres på Øregaard Museum i Hellerup,

nord for København. Foto: Jürgen Watz.

skel. De bare arme på en kold vinterdag

er snarere et pittoresk element,

som skaber dynamik mellem de afbildede

personer. Derfor bliver maleriet

en illustration af en situation

mere end en personlig kommentar.

At underholde og fornøje

Fischer led blandt andet den tort at

få et billede afvist af censuren på

Charlottenborgs Forårsudstilling. En

offentlig ydmygelse af et vist format.

Han solgte i sin levetid ét

maleri til Det Nationalhistoriske

Museum på Frederiksborg Slot og

ét til Varde Museum. Hans mange

kunder fandtes blandt private samlere.

Det synes næsten symptomatisk,

at der først kom skub i Fischers

karriere, da xylografen F. Hendriksen

engagerede ham som illustrator

til kunsttidsskriftet Ude og Hjemme.

Ihukommer man maleriet med

mågerne, der fodres, så er det ikke

svært at forstå, hvorfor F. Hendriksen

straks værdsatte Fischers åbenlyse

evne udi det illustrative. For

Fischer er en dreven fortæller. Han

ser historier og maler dem til sine

beskuere. Små, dagligdags optrin

får liv på hans lærreder og fortælles

med fin sans for dramatik og

indlevelse. Men hans værker udmærker

sig ved aldrig at blive kommenterende

eller endsige tage stilling

til den afbildede situation. De

gengiver loyalt personerne og det,

de foretager sig. Søger man efter

social indignation eller samfundskritiske

kommentarer, vender man

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Paul Fischer (1860-1934)

Fischer er født i 1860. Han døbtes

Poul, men ændrede senere navnet

til det mere franskklingende Paul i

overensstemmelse med den nationale

faible for det franske. Trods

opbakning til en kunstnerisk karriere

hjemmefra (også Fischers far

havde i sine unge dage en drøm om

at blive kunstmaler) fuldførte Paul

aldrig sin uddannelse fra Kunstakademiet

som sin bror August

Fischer. Fischer slog for alvor

igennem i starten af 1880’erne.

tomhændet hjem. Fischers ærinde

har ikke været at bruge sine kunstneriske

evner i en sags tjeneste. Det

skulle da lige være glæden ved de

unge badepigers kroppe, eller orgiet

af farver der strømmer fra blomstersælgerne

på Højbro Plads. Hans billeder

bliver ikke til som resultat af et

kunstnerisk fortællepres, de er snarere

afkastet af en lyst til at underholde

og fornøje sit publikum. Der

er derfor ikke mystik eller symbolik

i hans malerier. Snarere en poetisk

fortællelyst, som gennem tiden har

tiltalt en bred publikumsskare. For

Fischer er det sete nok. Resten er op

til os – hans publikum.

© Paul Fischer/Copy-Dan Billedkunst 20030415

AUKTIONSLIV 43


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

44 AUKTIONSLIV


De fleste kender Vilhelm

Hammershøi som maler af

melankolske interiører, men

han malede også en række

billeder af Christiansborg.

Bente Scavenius, som netop

har skrevet bogen

“Hammershøis København”,

belyser her Hammershøis

syn på Christiansborg.

Af Bente Scavenius

Det var ikke blot portrætter og interiører,

som Vilhelm Hammershøi

(1864-1916) holdt af at male; han

var også meget optaget af arkitektur,

som han i perioder foretrak

frem for andre motiver. Selv påstod

han i et interview fra 1907 i bladet

“Hver 8. Dag”, at han undertiden

blev så træt af sine interiør-billeder,

at han langt foretrak at male arkitektur.

Der er ingen tvivl om, at

Hammershøi var ”en Ven og Beundrer

af smuk Arkitektur”, som kritikeren

og maleren Karl Madsen engang

udtrykte det, idet han tilføjede:

”Derom vidner hans stilfulde

Gengivelser af Christiansborg, Frede-

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Hammershøis mest impressionistiske

Christiansborg-maleri

fra 1892 kommer under hammeren

på den internationale

auktion hos Bruun Rasmussen

i november-december.

Billedet måler 42 x 53 cm., og

motivet er her udsigten langs

Frederiksholms Kanal.

Vurderingen 1 - 1.2 mill. kr.

riksborg og Kronborg. Billeder med

megen Stemning i deres store, stille,

imposante Højtidelighed og med

fortræffelig dekorativ Virkning”.

Det allerførste arkitekturbillede, som

Hammershøi tog fat på i begyndelsen

af 1890, forestillede den del af

Christiansborg Slot, der vender ud

mod Frederiksholms Kanal. Billedet

blev malet oppe fra vennen og mæcenen

Alfred Bramsens lejlighed på

hjørnet af Stormgade og Frederiksholms

Kanal. Hammershøi var mere

end fortrolig med denne udsigt, da

fortsættes næste side

AUKTIONSLIV 45


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

han jævnligt var gæst i hjemmet., idet

Bramsen allerede på det tidspunkt

var en ivrig samler af hans værker.

Fra lejlighedens hjørnevindue kunne

Hammershøi se over mod Christiansborgs

Slot. Derfra malede han

sit første store billede af den side,

der vender mod kanalen med ridebanen,

de to portbygninger og Marmorbroen.

I mellemgrunden ses de

lave bygninger og i baggrunden ligger

fløjen med Hofteatret med det

irgrønne tag. Forgrunden domineres

af den mørke kanal, der løber under

Marmorbroen. Fjernt til højre skimtes

de røde tage fra Staldmestergården.

Denne storslåede udsigt blev

skildret en grå efterårsdag, da lyset

fra en skyet himmel gav en trist og

melankolsk stemning. Som alle Hammershøis

arkitekturbilleder er også

dette aldeles mennesketomt, det er

bygningerne, deres væsen og formelle

sammenhænge, der har optaget

maleren og han har villet, at

linier, flader, lys og dæmpede farveharmonier

spillede sammen til en

helhed.

En diset novemberdag i 1892 sad

Hammershøi atter i vinduet hos

Bramsen på hjørnet af Stormgade

for at male udsigten langs Frederiksholms

Kanal. Denne gang valgte

han ikke blot at male Marmorbroen,

men også de to næste broer. Til

venstre for broerne til Slotsholmen

ses Staldmestergården og bag den

tårner Christian IV’s imponerende

Bryghus sig op, og i det fjerne skimtes

træerne fra Christianshavns Vold.

Lyset fra en grå efterårshimmel ligger

som et slør hen over bygningernes

røde tage og giver en stemning,

som var billedet fremkaldt fra en

46 AUKTIONSLIV

fjern erindring. Af alle Hammershøis

malerier af Christiansborg er

dette hans mest impressionistiske.

Eventyrborgen

Da Hammershøis første, færdige

billede af Christiansborg Slot fra

1890 blev udstillet på Den frie

Udstilling i 1893 skrev kritikeren

Karl Madsen, at hensigten med

maleriet ikke var at skildre det daglige

liv på den gamle Marmorbro,

for det, der havde fængslet Hammershøi,

var noget ganske andet

end bylivet. Det var det imponerende

anlæg og det pompøse motivs

arkitektoniske storhed og klassiske

renhed, der havde optaget ham.

Karl Madsen gav i sin anmeldelse

udtryk for, at han fandt bygninger-

Øverst:

Det gamle Christiansborg i skærende sollys set fra

Kunstforeningens vinduer fra 1902 hænger nu på

Statens Museum for Kunst. Foto: Hans Petersen

Nederst:

Christiansborg med Frederiksholms Kanal set fra

hjørnet af Ny Vestergade malede Hammershøi i 1914.

Billedet er i dag i privateje.


ne endnu mægtigere og stærkere i

stemningen end virkelighedens

Christiansborg, og han tilføjede: ”Deres

stille, graa, døde Masser syntes

at danne en Forgaard, en Indledning

til noget, der er kæmpestort, fantastisk,

uhyre, noget som det Babelstaarn,

Menneskene ville bygge til

Himlen eller som en Eventyrborg

med Tusinder af tavse Sale og en

skummel Kælder, hvor en gammel,

hvidskægget Konge sover en fortryllet

Søvn”. Gennem Hammershøis

fortolkning oplevede Karl Madsen

med andre ord et Christiansborg med

en helt ny og anderledes dramatisk

historie med en anden dimension end

den, som det blotte øje så og ser.

I de følgende år tog Hammershøi

gentagne gange fat på Christiansborg

Slot og hver gang fra nye vinkler

og beskæringer. Det kan opleves

i motivet fra det gamle Christiansborg

fra 1902, der er set fra Kunstforeningens

daværende lokaler i Rådhusstræde.

Kompositionen er bredt

Et tyndt lag sne dækker

bygningerne og brolægningen

på dette Christiansborgbillede

udført i 1909.

anlagt med fløjen, der

støder op til Ridehuset,

muren, Marmorbroen

og pavillonerne. Hele

anlægget er malet i

skærende sollys, så hver

en kontrast og detalje

står knivskarpt, uden at

de mange nuancer i den

grå facade er gået tabt.

De grå vinterdage med

et tyndt lag sne tiltrak

ofte Hammershøi. På en

sådan dag malede han staldbygningerne

fra det gamle

Christiansborg med hvid sne på

taget, som er fint belyst i modsætning

til den nederste del af facaden,

der ligger i skygge. Sammenstillingen

af hele den grå skala

giver maleriet et grafisk udtryk,

hvor hver tone er smukt afstemt.

Et tyndt lag sne dækker også bygningerne

og brolægningen langs

kajen på det Christiansborg-billede,

som Hammershøi udførte i 1909.

Det er motiv og indfaldsvinkel fra

maleriet, der blev udført i 1892,

som atter er brugt. Dog er motivet

rykket en anelse til venstre, så porten

til Ridehuset og et hjørne af

broen er kommet med. Den tunge

himmel, der ligger over bygningerne

giver maleriet en egen tyngde.

I forbindelse med Martsudstillingen

hos Kleist i 1914 udstillede Hammershøi

sit sidste store Christiansborgbillede,

og det blev smukt omtalt i

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Politiken, hvor der bl.a. stod, at det

var et pompøst maleri, der havde

en storslået virkning og en harmoni

i de rene linier og dertil en egen højtidelig

stemning. Et lille motiv, som

Hammershøi havde malet af C.F.

Hansens slotskirke med den kobbergrønne

kuppel, fik derimod ikke helt

så pæn en modtagelse. Set med moderne

øjne er netop maleriet af

Slotskirken meget dristigt i både beskæringer

og belysning, så det kan

undre, at dets åbenlyse kunstneriske

kvaliteter ikke tiltalte samtidens kritikere.

Ofte var det sådan med samtidens

opfattelse af Hammershøis

maleri, at det vi i dag ser som malerens

styrke, dengang blev udlagt

som hans svaghed.

Bente Scavenius

Kunsthistoriker, kritiker, forfatter,

mag. art.

Aktuel med bogen ”Hammershøis

København”. Bogen er udarbejdet i

samarbejde med fotografen Jens

Lindhe og tilrettelagt af Jens Bertelsen.

Udkommer på Politikens

Forlag 10. oktober i forbindelse

med åbningen af Kunstforeningen

udstilling ”Hammershøis malerier

fra København side om side med

Jens Lindhes fotografier”.

Udstillingen er åben til 21. dec.

AUKTIONSLIV 47


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Knud

På auktion med

Knud Odde brød igennem

med bandet Sort Sol, men

bassisten er også maler og

tillige en aktiv gæst hos

Bruun Rasmussen.

Vi møder den alsidige kunstner

i Apis Templet, Frederiksberg

Have, hvor han er i

fuld gang med at sætte en

lille eksklusiv udstilling op.

Efter de hektiske år med

Sort Sol har Knud Odde

(f. 1955) i højere grad helliget

sig den visuelle kunst.

Af Peter Beck

Du er både musiker, maler og tekstforfatter.

Hvordan startede det hele?

Jeg startede med at tegne og male,

fra jeg var helt lille. Samtidig var

jeg meget interesseret i pop- og

beatmusik og sad klistret til radioen,

hver søndag der var Top 20.

Jeg syntes den musik, der kom

frem dengang i 60’erene med bl.a.

Beatles og Rolling Stones var

enormt spændende.

Det var lidt af en tilfældighed, at

jeg selv begyndte at spille. Jeg

48 AUKTIONSLIV

kendte trommeslageren Thomas,

en klassekammerats fætter, og vi

begyndte at købe nogle af de

første punksingler, der kom frem. I

den forbindelse snakkede vi om, at

det kunne være skægt at lave et

punkband. Så mødte vi de to andre:

Jeg købte en bas til 500 kr. og

lærte et par greb, og så var vi et

orkester! I den forstand har jeg

egentlig aldrig betragtet mig selv

som inkarneret musiker; det har

snarere været det at skrive tekster

og musik, lave cover og billeder,

som jeg har været helt tosset med.

Det var en stor dag, da vi selv kom

på hitlisten. Det havde jeg aldrig

regnet med; det tog jo så også

nogle år!

Som musiker har du været en del af

et sammentømret kollektiv, som

maler står du alene foran lærredet –

hvordan oplever du de to situationer ?

I virkeligheden er de to verdener

ikke så væsentforskellige. Tit når

du maler har du en ubevidst dialog

med malertraditionen. Den danske

kender jeg personligt utroligt godt,

og jeg går nogle gange ind i en

dialog med de kunstnere, som interesserer

mig i en specifik periode.

På den måde er du alligevel ikke så

alene igen!

I musikken er det smukt, når 4-5

mennesker får det hele til at gå op

i en højere enhed, hvilket naturligvis

er meget sværere, fordi det

kræver en masse kompromisser. Så

meget desto flottere er det også,

når det lykkes! I det hele taget har

det været meget godt at have de

to arbejdsformer at veksle imellem.

Hvilke berøringsflader er der mellem

din musiske karriere og dit arbejde

med billedkunsten?

Jeg har lært meget om æstetiske

og kunstneriske processer gennem

mit arbejde som musiker. Jeg har jo

ikke nogen formel kunstuddannelse,

men bruger helt sikkert min erfaring

med bandet som en form

for ballast. Noget af det centrale

ved Sods og Sort Sol var, at vi hele

tiden holdt fast i vores meget specielle

udtryk selvom det ikke var

populært de første 10 år. Det viste

sig, at det var faktisk var det rigtige;

at det er vigtigt at holde fast

i det, der ligger inde bagved – det,

man virkelig har lyst til i stedet for

at give op og gå i en anden retning.

Det kan svare sig at blive ved.


Det er måske noget af det brændstof,

du har arbejdet videre på?

Det er det faktisk. Det kommer

egentlig samme sted fra. Man lærer

også noget, når man indspiller musik.

Det er meget det der med, at du

har lag på lag; lægger lidt til og

trækker fra. Det er sådan set det

samme, der gælder i maleprocessen.

Der kan du også male over, fjerne

og hive frem igen.

Hvordan har det været at kombinere

de to forskellige kunstarter?

Jeg har nogenlunde kunnet få det

til at hænge sammen tidsmæssigt,

men der har selvfølgelig altid været

et eller andet projekt: Enten skulle

der laves en plade, vi skulle på turné,

eller også havde jeg fået lovet

mig selv til en udstilling, hvor jeg

skulle lave en masse. Måske var det

hele lidt vel rigeligt, fordi jeg brød

igennem som maler nogenlunde

samtidig med, at Sort Sol slog

igennem. Det var et underligt sammentræf

og til tider måske lige i

overkanten...

fortsættes næste side

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

dde

AUKTIONSLIV 49


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Du har tidligere været optaget af

figurer som von Stroheim og Siggimund.

Arbejder du med bestemte

figurer netop nu?

Ja, det gør jeg i bestemte perioder.

Jeg arbejder bedst, hvis der er

et eller andet udenfor malerierne,

der optager mig, enten litterært

eller en periode; det kan også være

en skuespiller, som fanger min interesse.

Med hensyn til Stroheim var det

mest pga. hans udseende. På et tidspunkt

var jeg langtidsledig på filmmuseet

og stødte tilfældigt på nogle

billeder af ham. Jeg kunne huske, at

jeg som barn havde set ham i nogle

film og syntes, at han var en skrækkelig

person. Så blev jeg meget optaget

af den der preussiske stivnakke

og hele hans historie om, hvordan

han førte sig frem som en østrig-ungarsk

adelig og endte med at måtte

tage alle mulige dårlige biroller.

Portrættet af digteren Georg Trakl

har Knud Odde malet i 2003.

50 AUKTIONSLIV

På væggen bag mig hænger et portræt

af digteren Georg Trakl, som

jeg lavede en udstilling omkring på

Ystad Kunstmuseum. Der findes såvidt

jeg ved kun to digtsamlinger af

ham, og de er utroligt flotte. Stemningsmæssigt

passer det godt sammen

med 80’erne, punken og det

gotiske – det forløsende mørke.

I det hele taget rummer mange af

dine værker litterære referencer...

Ja, det er rigtigt. Det, man beskæftiger

sig med ryger ligesom med i

puljen. Det er ikke fordi, det er så

vigtigt, det der står på. Det er i lige

så høj grad bogstavet som dekorativt

element. Jeg forsøger ikke at

opdrage nogen.

I den forbindelse kunne du måske udbygge,

hvad temaet er for din aktuelle

udstilling?

I det her tilfælde er der faktisk ikke

noget bestemt tema. Ikke andet end

at jeg er optaget af rummet her, at

det var sjovt at få åbnet og dekoreret

det med keramiske ting, der kunne

passe til.

Det var din egen idé?

Ja, det var det. Kommunen havde

spurgt mig, om jeg ikke havde lyst

To keramiske fade udført af Knud Odde i 2003

til at udstille, og så syntes jeg ikke

rigtigt, at jeg passede ind nogle af

de andre steder. Jeg har tit gået forbi

Apis Templet, og har altid godt

kunnet tænke mig at udstille her -

ikke mindst fordi det er en flot nyklassicistisk

bygning fra det attende

århundrede, tegnet af Nicolai Abildgaard,

der var en af sin tids største

både som lærd, arkitekt og maler.

Han er måske ét af dine forbilleder?

Ja, helt sikkert! Han gik jo meget

rundt sammen med schweizeren

Füssli, ham med det berømte billede

af dæmonen, der sidder og lurer på

en sovende kvinde, og svenskeren

Sergel. De tre var meget sammen,

og var i overført betydning et godt

orkester.

Apropos Abildgaard så bør man efter

min mening, hvis man har midlerne

til det, købe alt, man kan komme

i nærheden af; tegninger kan man

stadigvæk få til fornuftige penge.

Der er et par enkelte stik, som bliver

vildt dyre, hvis de er i god stand og

et godt maleri vil givetvis koste en

formue. Såvidt jeg ved, har han også

tegnet nogle få møbler.


Har du andre danske yndlingskunstnere

ud over Abildgaard?

Ja, som det vist også er tydeligt her,

er en af mine absolutte favoritter

Bindesbøll, som jeg synes er én af

de største danske kunstnere, uanset

hvilken genre. Han kan et eller andet

helt specielt på en nærmest van

Gogh’sk facon. Han har lidt af det

samme tag’, når det er rigtigt godt.

Sammen med evnen til at brede sig

over forskellige kunstarter...

Ja, han har jo også både lavet møbler,

huse og smykker, og det er ret

flot det meste af det!

I det hele taget var det jo utroligt,

hvad de kunne overkomme dengang!

Ja, det må man sige. Det har selvfølgelig

også været, fordi det har været

en prestigefyldt tendens i tiden

at leve op til de gamle renæssanceidealer.

Netop Bindesbøll kan man jo også

stadigvæk få til fornuftige penge.

Jeg ved, at du besøger de moderne eftersyn

hos Bruun Rasmussen. Hvad

lokker dig til auktionerne?

Jeg kan godt lide den der salonagtige

ophængning: At man går

rundt og finder ud af, hvilke billeder,

der suger én til sig. Ud over poparten

holder jeg af op-arten, som

man imidlertid ikke ser så ofte. Jeg

kan godt lide det element af tidsånd,

der f.eks. er over Vasarelys billeder.

Derudover er jeg meget interesseret

i 70’erne og de pop-eksperimenter

som bl.a. Kirkeby, Peter

Louis-Jensen og Poul Gernes lagde

for dagen.

Hvilke kunstværker får du lyst til at

hænge op på din egen væg?

Jeg kunne virkelig godt tænke mig

en Abildgaard, men det er nok lidt

urealistisk. Som kunstner mener jeg,

at det er vigtigt at købe noget, der

kan skubbe lidt til en. Jeg har lige

købt et værk af Toni Larsen, som

jeg utroligt godt kan lide. Niels Erik

Gjerdeviks keramiske værker er jeg

også helt vild med; i det hele taget

er det rart at se, at han efter mange

år for alvor er ved at være anerkendt,

bl.a. med den aktuelle udstilling på

Statens Museum for Kunst.

Min gode kollega Lars Ravn synes

jeg også har noget helt unikt – et

meget personligt og kraftfuldt udtryk.

Frank Rubin kigger jeg også altid

efter – han har et fint lyrisk udtryk.

Hvad er dit bedste auktionskøb?

Det er helt sikkert et landskabsmaleri

fra Madrid af Jens Adolf Jerichau,

som jeg købte for 3.000 kr.

tilbage i 1982! Han var også den,

der for alvor gav mig lyst til at

male. I ham kunne jeg se en dansk

tradition, der var værd at bygge

videre på.

Kan du give et godt råd til nye auktionsgængere?

Ud over det klassiske råd, om at

man skal købe det, man bliver

betaget af, kunne jeg godt forestille

mig, at man blandt 70’er kunstnerne

kunne gøre nogle gode køb

– de virker ikke så opdyrkede. Her

tænker jeg især på kvindlige kunstnere

fra perioden som Lene Adler,

Ursula Reuter-Christiansen og Lilian

Polack. De var alle meget eksperimenterende,

satsede på det personlige

og intime, så det vil bestemt

ikke overraske mig, hvis det er nogle

af dem, der vil få en renæssance

i auktionssammenhæng.

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

AUKTIONSLIV 51


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

den direkte kontakt

MODERNE KUNST OG DESIGN INDBOVURDERINGER

52 AUKTIONSLIV

Hans Ruben

3343 6974

h.ruben@bruun-rasmussen.dk

Vagn Erik Krogsøe

3343 6991

v.krogsoe@bruun-rasmussen.dk

Kasper Nielsen

3343 6988

k.nielsen@bruun-rasmussen.dk

Peter Christmas-Møller

3343 6951

p.c-moller@bruun-rasmussen.dk

Anneline Schjødt Pedersen

3343 6953

a.s.pedersen@bruun-rasmussen.dk

Peter Beck

3343 6952

p.beck@bruun-rasmussen.dk

Lars Fuglsang-Madsen

7943 6923

l.fuglsang-madsen@bruun-rasmussen.dk

Henry Frederik Pedersen

7943 6922

h.f.pedersen@bruun-rasmussen.dk

Nick Messmann

2142 2205

info@hindemae.dk

Ole Ravn

3343 6984

o.ravn@bruun-rasmussen.dk

Frederik Bruun Rasmussen

2570 6970

fbr@bruun-rasmussen.dk

Peter Tholstrup

2570 6942

p.tholstrup@bruun-rasmussen.dk

SØLV

ÆLDRE MALERIER, TEGNINGER OG KOBBERSTIK

Alexa Bruun Rasmussen

3343 6981

alexa@bruun-rasmussen.dk

Sabrina Ulrich-Vinther

2570 5941

s.vinther@bruun-rasmussen.dk

Birte Stokholm

3343 6976

b.stokholm@bruun-rasmussen.dk

Jeannette Trefzer

3343 6975

j.trefzer@bruun-rasmussen.dk

Bettina Sinnet

3343 6977

b.sinnet@bruun-rasmussen.dk

Signe Rosenvinge Thürmer

3343 6983

s.r.thurmer@bruun-rasmussen.dk

Mette Nielsen

7943 6927

m.nielsen@bruun-rasmussen.dk

Suzanne Holm-Petersen

7027 6080

s.holm-petersen@bruun-rasmussen.dk

Ralph Lexner

3343 6992

r.lexner@bruun-rasmussen.dk

Kasper Nielsen

3343 6988

k.nielsen@bruun-rasmussen.dk

Lars Fuglsang-Madsen

7943 6923

l.fuglsang-madsen@bruun-rasmussen.dk

Sven Juhl Jørgensen

7943 6924

s.juhl-jorgensen@bruun-rasmussen.dk


PORCELÆN, GLAS OG ORIENTALSK

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Bruun Rasmussens sagkyndige står altid til rådighed for vejledning og vurdering.

Ring, skriv eller kom forbi én af vores afdelinger. Adresser findes forrest i bladet.

SMYKKER

VÅBEN

TÆPPER

LEGETØJ

Kirstine Lind

3343 6971

k.lind@bruun-rasmussen.dk

Charlotte Hviid

3343 6982

c.hviid@bruun-rasmussen.dk

Lei Ipsen

3343 6979

l.ipsen@bruun-rasmussen.dk

Jesper Godvin

3343 6949

j.godvin@bruun-rasmussen.dk

Anders Bjerggaard

3343 6980

abj@bruun-rasmussen.dk

Sabrina Ulrich-Vinther

2570 5941

s.vinther@bruun-rasmussen.dk

MARINE

Bolette Fuglsang-Madsen

7943 6917

b.fuglsang-madsen@bruun-rasmussen.dk

Malene Dybbøl

3343 6997

m.dybbol@bruun-rasmussen.dk

Finn Meesenburg

7943 6925

f.meesenburg@bruun-rasmussen.dk

Erik Haunstrup Clemmensen

3343 6996

e.clemmensen@bruun-rasmussen.dk

Sven Juhl Jørgensen

7943 6924

s.juhl-jorgensen@bruun-rasmussen.dk

Vagn Erik Krogsøe

3343 6991

v.krogsoe@bruun-rasmussen.dk

ÆLDRE MØBLER, BRONCER OG URE

BØGER OG BREVE

Thomas Lembourn

3343 6973

t.lembourn@bruun-rasmussen.dk

Liselotte Toxværd Balle

3343 6978

ltb@bruun-rasmussen.d

Per Koefoed

3343 6993

p.koefoed@bruun-rasmussen.dk

Anders Fredsted

3343 6964

a.fredsted@bruun-rasmussen.dk

Ralph Lexner

3343 6992

r.lexner@bruun-rasmussen.dk

Sebastian Hauge Lerche

3343 6939

s.h.lerche@bruun-rasmussen.dk

VIN

Kasper Nielsen

3343 6988

k.nielsen@bruun-rasmussen.dk

Henry Frederik Pedersen

7943 6922

h.f.pedersen@bruun-rasmussen.dk

Sven Juhl Jørgensen

7943 6924

s.juhl-jorgensen@bruun-rasmussen.dk

Finn Meesenburg

7943 6925

f.meesenburg@bruun-rasmussen.dk

Lars Bjørslev

3343 6948

l.bjorslev@bruun-rasmussen.dk

Lærke Bøgh

3343 6940

l.boegh@bruun-rasmussen.dk

AUKTIONSLIV 53


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Dansk-amerikaneren Peer

Lorentzen elskede gamle

danske frimærker. Så meget,

at han ofrede tusindvis af

timer og ikke mindst et

større millionbeløb på at

opbygge den fineste og

højest præmierede samling

af klassiske danske frimærker,

der nogensinde er

samlet. Samlingen kommer

nu under hammeren hos

Thomas Høiland Auktioner.

EAf Preben Jensen

Peer Lorentzen blev født i Danmark,

men i 1957 flyttede han til

USA, hvor han i mange år var bosat

i Michigan. Her startede han sit

eget firma inden for olieindustrien,

og han udviklede og patenterede

flere specielle olieprodukter, der i

dag markedsføres på verdensplan.

Efter at have solgt firmaet i 1996,

flyttede han tilbage til sit elskede

Danmark, hvor han boede i Gilleleje

indtil sin død i foråret 2003.

Peer Lorentzen samlede på mange

ting. Ud over frimærkerne havde

han en stor kunstsamling og omfattende

samlinger af mønter og

pengesedler. Men det var frimær-

54 AUKTIONSLIV

kerne, der i særlig grad fangede

hans interesse.

Klassiske frimærker

“Enjoy the classics” eller “Nyd de

klassiske” stod der altid på Peer

Lorentzens indledningsplanche til

hans udstillingssamling af Danmarks

ældste frimærker. Klassisk vil

inden for frimærkeverdenen sige

frimærker udgivet mellem 1851 og

1863. Frimærker blev taget i brug i

Danmark den 1. april 1851, dagen

før H.C. Andersen fyldte 46 år. Fra

denne dag kunne en brevskriver

nøjes med 4 Rigsbankskilling i stedet

for de sædvanlige 6 på indenrigsbreve.

Om det var besparelsen i

sig selv eller bare en god modtagelse

af et nyt modelune vides ikke.

I hvert fald blev det snart efter

udbredt at anvende frimærker på

brevene, og kort tid efter udkom

mærker i andre værdier og farver.

Verdens største hobby

Det blev hurtigt populært at samle

på frimærker, en hobby der siden

har bredt sig og i dag regnes for

verdens største hobby. Næsten 10%

af alle voksne har på et tidspunkt i

deres liv samlet på frimærker, og

for manges vedkommende bliver

det til en livslang passion, som

man skal være insider for rigtigt at

forstå.

Faktisk er de ældste danske frimærker

slet ikke sjældne. Der er trykt

omkring 15 millioner eksemplarer

af det første, brune 4 Rigsbankskilling

mærke, og i almindelig god

gennemsnitskvalitet kan de erhverves

for omkring 100 kroner stykket.

Det kan være svært at forstå, at

nogle frimærker koster det samme

som et parcelhus eller som et maleri

af P.S. Krøyer, der i øvrigt blev

njoy the

FrimærkeFacts

Verdens første frimærke udkom

den 5. maj 1840 i England. Det

var et sort One Penny frimærke

med Dronning Victorias portræt.

P.g.a. det store oplag er mærket

ikke sjældent og værdien ligger i

dag på omkring 500 kroner.

Verdens dyreste frimærke er

svensk. Det er et 3 skilling Banco

frimærke, som fejlagtigt er trykt

gult i stedet for grønt. Mærket

blev i 1998 solgt hos Thomas

Høiland for 13 millioner kroner.

Hvert år afholdes 2-3 internationale

frimærkeudstillinger.

Her bedømmes og præmieres de

bedste samlinger. Der uddeles

medaljer i guld, vermeil, sølv og

bronze. Udstillingens fineste

samling tildeles Grand Prix.


født samme år som frimærket: 1851.

Hemmeligheden bag frimærkernes

værdi er naturligvis, at der er forskel

på frimærker. Nogle er ustemplede,

andre annulleret med et

stempel, og nogle er bevaret på

hele breve eller konvolutter. Man

kan specialisere sig inden for farvenuancer,

tryk, varianter, anvendelse,

posthistorie osv. I visse tilfælde har

brevskriveren været særlig omhyggelig

med at klippe frimærket pænt

ud af arket, eller måske havde postassistenten

en særlig heldig hånd

og forsynede frimærket med et rent,

klart og retvendt stempel.

Det bringer os tilbage til overskriften:

”Enjoy the classics”. Frimærker

kan være smukke. På samme måde

som man kan nyde et maleri, så er

det en nydelse for en frimærkesamler

at betragte en flot monteret og

beskrevet frimærkesamling. Det var

det, Peer Lorentzen mente med sin

indledende replik.

Et kvart århundrede

som frimærkesamler

Peer Lorentzen begyndte at samle

på danske frimærker for 25 år siden.

Han var kendt for altid at gå efter

det bedste af det bedste, og han

var parat til at bruge de nødvendige

finansielle midler til at skabe den

smukkeste, mest komplette og fuldendte

samling, der endnu er samlet.

Det lykkedes. Peer Lorentzen blev

tre gange tildelt Grand Prix på

internationale udstillinger, hvilket

svarer til en olympisk guldmedalje

inden for sportens verden. Finansiel

indsats er dog slet ikke nok til at

sikre sig den eftertragtede Grand

Prix. Peer Lorentzen besad også en

imponerende filatelistisk viden, og

længe før mange andre forstod

han, at kvalitet i de fleste tilfælde

har større betydning end sjælden-

hed. Peer Lorentzen satte nye standarder

inden for filatelien. Pengeværdien

betød ikke så meget for

Peer Lorentzen. Han havde den

ægte samlerglæde, hvor det var

frimærkets skønhed, sjældenhed

eller betydning, der var det afgørende.

Første del af samlingen

kommer på auktion

mandag aften den

17. november 2003

på Børsen i København.

Kataloget kan rekvireres

gratis ved henvendelse til

Thomas Høiland Auktioner,

Frydendalsvej 27,

1809 Frederiksberg C.

Telefon 3386 2424.

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

”Gå med i Lunden”.

I dette tilfælde er Lunden et bynavn og brevstykket

her er et eksempel på den fremragende kvalitet, der

er kendetegnende for Peer Lorentzens samling.

Vurdering: 1.500 kr.

classics

Breve til udlandet er ikke almindelige og slet ikke

med blandingsfrankatur af 2 og 4 Rigsbankskilling.

Peer Lorentzens samling indeholdt hovedparten af

alle kendte blandingsfrankeringer.

Vurdering: 500.000 kr.

Brev med 4 Rigsbankskilling afsendt fra København

til Thisted på frimærkets udgivelsesdag 1. april 1851.

Vurdering: 300.000 kr.

AUKTIONSLIV 55


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

56 AUKTIONSLIV


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Auktions Kataloger

Kataloger til Bruun Rasmussens førstkommende

auktioner kan bestilles her.

Udfyld blot kuponen til højre, så vil katalogerne

blive fremsendt sammen med et girokort ca. én

uge før eftersynets start.

De nævnte priser er i danske kroner og incl. forsendelse

i Danmark. Ved forsendelse til udlandet

vil portoen – og dermed prisen – være forhøjet.

Det er også muligt at abonnere på Bruun

Rasmussens auktionskataloger. Ved at tegne

abonnement på den eller de kategorier som har

interesse, ydes en betydelig rabat i forhold til

løssalg på såvel kataloger som forsendelse,

uanset hvor i verden katalogerne ønskes leveret.

Abonnementsformular kan bestilles alle

hverdage fra kl. 9-17 på telefon 33 43 69 11,

på fax 33 43 69 66 eller på mail

info@bruun-rasmussen.dk

Bredgade, København











Moderne kunst 7. - 10. okt. 200,-

Moderne design 7. - 10. okt. 200,-

Internationale malerier 2. - 12. dec. 225,-

Internationale antikviteter 2. - 12. dec. 250,-

Vin 2. dec. 50,-

Internationale malerier 24. feb. - 5. marts 225,-

Internationale antikviteter 24. feb. - 5. marts 250,-

Vin 24. feb. 50,-

Moderne kunst 30. marts - 2. april 200,-

Moderne design 30. marts - 2. april 200,-

Havnen, København







Kunst og indbo 25. - 28. okt. 60,-

Bøger og manuskripter 1. og 3. dec. 60,-

Kunst og indbo 29. nov. - 2. dec. 60,-

Kunst og indbo 31. jan. - 3. feb. 60,-

Kunst og indbo 27. - 30. marts 60,-

Bøger og manuskripter 29. marts 60,-

Pedersholm, Vejle og Hindemae, Fyn





Malerier, møbler, design 10. - 16. nov. 150,-

Vin 12. nov. 150,-

Malerier, møbler, design 12. - 16. jan. 150,-

Malerier, møbler, design 8. - 12. marts 150,-

Katalogerne sendes til:

Navn

Evt. firma

Adresse

Postnr.

By.

Telefon

Mail

AUKTIONSLIV 57


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

58 AUKTIONSLIV

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

KATALOGABONNEMENT

BREDGADE 33

1260 KØBENHAVN K

PORTO

Christen Købke er ét af de største

navne i dansk kunsthistorie og én af

de få danske malere med et internationalt

ry. Nu er et af hans bedste guldaldermalerier

dukket op på auktion.

Af Birte Stokholm

Christen Købke (1810-1848) er en af de ganske

få danske malere, der er repræsenteret på Gettymuseet

i Malibu, Californien; The Metropolitan

Museum of Art, New York; Louvre i Paris og

The National Gallery i London. Købke er i alt

repræsenteret med omkring 20 malerier på

museer over hele verden. "Parti fra Capris sydside"

malet af Christen Købke 1841 har i lang

tid ikke kunne spores, men er nu pludselig

dukket op.

Forsvu

Maleriet, som måler

122 x 173 cm., er

en af Købkes første,

store kompositioner

fra Capri. Det blev

Tidligere ejere af det monumentale

maleri var kammerherre

J. Scavenius, Klintholm,

grosserer Hans Lystrup (Høvdingsgård)

1945 og herefter

ubekendte ejere.

udstillet på Charlottenborg i 1842. Malerkollegaen

Lundbye udtalte sig med begejstring

om det og mente, at Købkes maleri var et af

de bedste på udstillingen. Maleriet anses af

kunsthistorikere for at høre til blandt Købkes

bedste billeder fra Italien. Motivet har en umiddelbar

friskhed over sig, som var det malet på

stedet. Maleriet viser hans betagelse af den

vidunderlige italienske natur, der i en periode

var hans daglige udsigt.


Det var i 1838, at Christen Købke

drog på studie- og dannelsesrejse

til Italien. I Rom besøgte han de

mange kunst- og kulturskatte, men

han fik intet malet. Den danske

kunstner blev draget mod egnen

omkring Napoli og Capri, og Købke

drog med vennen Constantin

Hansen til Capri. Opholdet, der

varede fra september til december

1839, fik enorm betydning for

Købkes senere kunstneriske udvikling.

Hér koncentrerede han sig om

udsnit af Capris sydkyst på forskellige

tider af dagen, det være sig i

det tidlige morgenlys, middagslyset

eller det sene eftermiddagslys. På

Capri fandt han talrige motiver, som

udmøntede sig i en række skitser

med italienske indtryk, der sidenhen

dannede grundlag for flere af

hans monumentale malerier. Disse

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

ndet

og genfundet

Christen Købkes maleri “Parti fra capris sydside” (1841) har i

mange år været forsvundet, men er nu dukket op igen. 122x173.

anses i dag for at høre til det ypperste

i dansk guldalderkunst.

Købkes maleri er vurderet

til 4-6 millioner kr. og

kommer under hammeren

på den internationale

auktion i Bredgade i

november-december 2003.

AUKTIONSLIV 59


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Et udvalg fra de kommende auktioner

hos Bruun Rasmussen

FORNEM RUSSISK TABATIERE

af trefarvet guld, med translucid blå

emaille og zar Nikolai d. II´s kronede

monogram, prydet med brillanter.

1908-1917. I tilhørende etui fra A. D.

Ivanoff, Skt. Petersborg.

Denne tabatiere er ifølge traditionen

givet som gave til ambassadør Poul

Ludvig Ernst de Løvenørn (1839-1922)

af zar Nikolai d. II.

Zar Nikolai d. II var en gavmild kejser

og forærede ofte gaver til familie og

venner, herudover også til forskellige

gesandter, politikere og andre statsoverhoveder.

Denne tabatiere er et

fint eksempel på kejserens generøsitet.

Vurdering 250.000 - 300.000 kr.

Sælges på den internationale auktion,

i Bredgade, december 2003.

60 AUKTIONSLIV

Highligh

FRAGMENT AF AMAZONESARKOFAG af gråligt marmor, forestillende

tre personer og hest i højt relief. Romersk 3. årh. H. 47. B. 43.

Fragmentet har tilhørt først Professor Claudius Wilkens samling og

senere været en del af maler og billedhugger Jens Adolf Jerichaus

samling. Præsenteret på udstillingen “Antik kunst i dansk privat eje”

på Ny Carlsberg Glyptotek i København, 1974.

Vurdering 175.000 - 200.000 kr.

Sælges på den internationale auktion, i Bredgade, december 2003.

Peter Ølsted: Sommerdag ved Øresund.

Dannebrog er hejst. Sign. P. Ølsted

1877. 72 x 115. Sommerklædte unge

mennesker på udflugt op langs Strandvejen

iagttager skibene i Sundet.

Vurdering 40.000-50.000 kr.

Sælges på den internationale auktion,

i Bredgade, december 2003.


ts

Peter Ilsted: Blomstrende pelargonie

ved en trappe på Capri. Sign. Peter

Ilsted 1981. 66 x 91. I de unge år var

Peter Ilsted på flere rejser til det solfyldte

Italien. Første gang i 1886 og

igen i 1891, hvorfra flere stemningsfulde

motiver kendes.

Vurdering 75.000-100.000 kr.

Sælges på den internationale auktion,

i Bredgade, december 2003.

DIADEM af guld og sølv, prydet med

større og mindre brillanter og diamantroser.

Diademet kan afmonteres

og anvendes som armbånd. Ca. 1890.

Vurdering 250.000 kr.

Sælges på den internationale auktion,

i Bredgade, december 2003.

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Relief af elfenben (15,3x14,2 cm)

forestillende Frederik IV og hans

dronning Louise af Mecklenburg-

Güstrow. Parret ses i profil omgivet

af klassiske figurer. Relieffet er

udført i begyndelsen af 1700-tallet.

Lignende findes på De danske

Kongers kronologiske Samling på

Rosenborg.

Vurdering 75.000 kr.

Sælges på den internationale auktion,

i Bredgade, december 2003.

WANLI TEMPELVASE af porcelæn,

dekoreret i underglasur blå, inddelt i

paneler med dyr, blomster og borter.

Mærke og periode i cartouche. Kina

1573-1620. H. 76.

Sælges på den internationale auktion,

i Bredgade, december 2003.

AUKTIONSLIV 61


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Et udvalg fra de kommende auktioner

hos Bruun Rasmussen

Unik samling af i alt 89 originale

kunstværker (gouacher, pennetegninger,

oliekridtstegninger m.fl.)

udført af nordiske kunstnere omkring

1940. Bidrag af bl.a. Gösta

Adrian-Nielsen, Isaac Grünewald, Arvid Fougstedt,

Oluf Høst, Jais Nielsen, Gerhard Henning, Prins Eugen,

Wiven Nielsen, William Scharff, Olaf Rude m.fl. Alle

smukt indsat i ét stort helbind af grøn maroquin,

dekoreret med initialerne EF [Ernst Fischer] i sølv,

lavet af Wiven Nilsson. Værket er foræret til

museumsdirektør ved Malmö Konstmuseum,

Ernst Fischer, på hans 50 års fødselsdag i 1940.

Vurdering 100.000 kr.

Sælges på bog- og manuskriptauktionen

i Havnen, 1. december.

62 AUKTIONSLIV

Highligh

Ti farvelagte tegninger med illustationer til

"Peters Jul". Alle sign. monogram. Vandfarve, pen

og bly. Hver bladstørrelse 25,5 x 13.

Johan Jacob Krohn er forfatter til den, igennem generationer

elskede billedbog "Peters Jul", som beskriver

julen i hans barndomshjem i Nyhavn. Nærværende

tegninger er udført af Frants Henningsen

og blev brugt som forlæg til den i dag klassiske

udgave af "Peters Jul", som udkom i 1889. Tegningerne

giver et fint indblik i tidens mode og de talrige

traditioner, som vi dén dag idag holder i hævd,

og som er indbegrebet af den danske jul.

Vurdering 50.000 kr.

Sælges på den internationale auktion, i Bredgade,

december 2003.


ts

Vilhelm Hammershøi hører til i den lille

eksklusive skare af danske kunstnere, der

har opnået hammerslag i millionklassen på

auktion. Senest sattes verdensrekorden på

Bruun Rasmussens internationale auktion

i december 2002, hvor et minimalistisk

interiør-billede fra stuerne i ægteparret

Hammershøis bolig i Bredgade 25 solgtes

for 2.800.000 kr.

På december-auktionen håber vi at kunne

gentage succesen, når endnu en

Hammershøisk stue, denne gang fra

Strandgade 30 med kunstnerens hustru

Ida syende ved et bord, udbydes til salg.

I Hammershøis tyste Københavnerinteriører

står malerens unikke stil klarest.

Her er nærmest tale om en slags “van Gogh

effekt”: Man er aldrig i tvivl om, at man

står over for et interiør-maleri udført af

Hammershøi – det er for specielt og særegent

til at kunne være andre end ham.

Ikke overraskende har også udlandet fået

øjnene op for Hammershøi. I foråret har

man således kunnet opleve kunstnerens

værker på en stor Hammershøi-udstilling i

Hamburger Kunsthalle.

Vurdering 3.000.000-3.500.000 kr.

Sælges på den internationale auktion, i

Bredgade, december 2003.

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

C.W. Eckersberg: Udsigt fra Zahlkammerporten

mod Slotspladsen og Holmens

Kirke. Sign. E. 1809. Vandfarve

og bly. Lysmål 30 x 23,5.

Vurdering 75.000 - 100.000 kr.

Sælges på den internationale auktion,

i Bredgade, december 2003.

ET SÆT WESTLEY RICHARDS

PARBØSSER i original kuffert med

tilbehør. Ca. 1900. Haglbøsserne har

detachable locks, det vil sige at man

kan tage låsen ud af baskylen, uden

brug af værktøj.

Vurdering 50.000-60.000 kr.

Sælges på våbenauktionen i Havnen,

oktober 2003.

AUKTIONSLIV 63


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

En ikke helt

almindelig

Jensen

- 100-året for Georg Jensen-succes'en

markeres med en stort anlagt sølv auktion

Hvor 2002 var Arne Jacobsens

år, bliver 2004 Georg

Jensens år. Navnene klinger

danske og almindelige, men

begge er navne på to helt

ualmindelige danskere.

For præcis 100 år siden åbnede

Georg Jensen (1866–1935) sit første

sølvsmede-værksted over porten i

Bredgade 36, blot 3 numre fra hvor

Bruun Rasmussen Kunstauktioner i

dag har til huse. Jubilæet for et af

de mest bemærkelsesværdige navne

I dansk kunstindustri vil selvfølgelig

kunne mærkes i auktionsregi. Hos

Bruun Rasmussen fejres Georg Jensen

med en stort anlagt sølv auktion.

For information vedr. vurdering og

indlevering til denne auktion kontakt

venligst Alexa Bruun Rasmussen

på telefon 3343 6981.

Det var af økonomiske hensyn at

Georg Jensen vendte tilbage til sit

egentlige håndværk som sølvsmed i

1904, da han åbnede sit første sølvsmedeværksted.

Inden da havde han

forsøgt sig såvel som billedhugger

som keramiker. Stærkt inspireret af

64 AUKTIONSLIV

den engelske Arts and Crafts bevægelse

og deres idealer faldt Georg

Jensens brug af prisbillige metaller

samt stene, der var naturligt forekommende

i Danmark (såsom rav),

fint i tråd med tanken om smukt

håndværk tilgængeligt for alle. Det

hammerslåede sølv blev kendetegnende

for produkter fra Georg Jensens

sølvsmedeværksted. Da mesteren

ikke brød sig om det traditionelle

højpolerede sølv, arbejdede

man istedet med denne teknik, der

gav materialet et mere mat gråligt

og mangefacetteret skær.

På Statens Museum for Kunst åbnes

i foråret en udstilling om den danske

sølvsmed arrangeret af Bille

August (20. april - 5. august) mens

Royal Copenhagen selvfølgelig også

markerer jubilæumsåret.

AuktionsLiv står naturligvis ikke tilbage

for et jubilæum og sætter

derfor i næste nummer fokus på

den danske sølvsmed, hvis navn i

dag er synonymt med dansk sølv og

i international sammenhæng er indbegrebet

af "Danish Design".


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Kommende auktioner

OKTOBER 2003 TIL MARTS 2004

BRUUN RASMUSSEN MODERNE KUNST OG DESIGN 726 Eftersyn 2. - 6. oktober

BREDGADE Auktion 7. - 10. oktober

INTERNATIONALE Eftersyn 27. nov - 1. dec.

MALERIER OG ANTIKVITETER 727 Auktion 2. - 12. december

VIN AUKTION 728 Eftersyn 1. - 2. december

Auktion 2. december

INTERNATIONALE Eftersyn 19. - 23. februar

MALERIER OG ANTIKVITETER 729 Auktion 24. feb. - 5. marts

VIN AUKTION 730 Eftersyn 23. - 24. februar

Auktion 24. februar

MODERNE KUNST OG DESIGN 731 Eftersyn 25. - 29. marts

Auktion 30. marts - 2. april

BRUUN RASMUSSEN KUNST OG INDBO AUKTION 38 Eftersyn 23. - 25. oktober

HAVNEN Tema: våben og marine Auktion 25. - 28. oktober

KUNST OG INDBO AUKTION 39 Eftersyn 27. - 29. november

Auktion 29. nov. - 2. dec.

BØGER OG MANUSKRIPTER 40 Eftersyn 27. - 29. november

Auktion 1. og 3. december

KUNST OG INDBO AUKTION 41 Eftersyn 29. - 31. januar

Tema: samlerobjekter Auktion 31. januar - 3. feb.

KUNST OG INDBO AUKTION 42 Eftersyn 25. - 27. marts

Auktion 27. - 30. marts

BØGER OG MANUSKRIPTER 43 Eftersyn 25. - 27. marts

Auktion 29. marts

BRUUN RASMUSSEN MALERIER, MØBLER OG DESIGN AUKTION 91 Eftersyn 5. - 9. november

VEJLE OG HINDEMAE, FYN Auktion 10. - 14. november

HINDEMAE KUNST OG INDBO AUKTION 17 Eftersyn 5. - 15. november

Auktion 16. november

VIN AUKTION 92 Eftersyn 12. november

Auktion 12. november

MALERIER, MØBLER OG DESIGN AUKTION 93 Eftersyn 7. - 11. januar

Auktion 12. - 16. januar

MALERIER, MØBLER OG DESIGN AUKTION 94 Eftersyn 3. - 7. marts

Auktion 8. - 12. marts

THOMAS HØILAND MØNT AUKTION 24+25 på Børsen Auktion 17. - 22. november

AUKTIONER FRIMÆRKE AUKTION 46 i Århus Auktion 13. - 14. februar

FRIMÆRKE AUKTION 14, minisalg i Kbh. Auktion 16. februar

More magazines by this user
Similar magazines