EN EFFEKTIV BYGGELEDELSE - Københavns Tekniske Skole

EN EFFEKTIV BYGGELEDELSE
I UDFØRELSESFASEN
Københavns Erhvervsakademi
Hadi Hadi Hassan
Klasse 7C
1. oktober 2006

I Titelblad
Rapporttitel: En effektiv byggeledelse i udførelsesfasen
Forfatter: Hadi Hadi Hassan
Uddannelse: Bygningskonstruktør, 7. semester
Uddannelsessted: Københavns Erhvervsakademi
Afleveringsfrist: 06.10.2006
Pædagogisk konsulent: Peter Birkmand, Københavns Erhvervsakademi
Fagkonsulent: Erling Hjort, Københavns Erhvervsakademi
En effektiv byggeledelse
Sidetal uden bilag: 42 sider (74710 tegn inkl. mellemrum og illustrationer)
Udgivet: København, oktober 2006
Emne: En effektiv byggeledelse i udførelsesfasen
Problemformulering: Hvordan kan effektiv byggeledelse i udførelsesfasen
implementeres inden for områderne: 1) planlægning,
organisering og styring af byggeprocessen, 2) samarbejde i
byggeprocessen og 3) kommunikation og information
under byggeprocessen?
_________________________________________________________________________________
Side 1

II Forord
En effektiv byggeledelse
Denne rapport udgør min specialerapport på 7. semester som bygningskonstruktør på Københavns
Erhvervsakademi. Rapporten handler om, hvordan byggeledelse under byggeprocessen kan
effektiviseres. I rapporten lægges der vægt på 3 basale elementer, som er en del af byggeledelse
under byggeprocessen: 1) planlægning, organisering og styring af byggeprocessen, 2) samarbejde i
byggeprocessen og 3) kommunikation og information under byggeprocessen.
Hensigten med denne rapport er at give et overblik over organisering, styring og planlægning under
implementeringen af Trimmet Byggeri samt at vise hvordan samarbejde, kommunikation og
information i/under byggeprocessen kan medvirke til at effektivisere byggeledelse.
Mine tanker med rapporten er, at den kan anvendes af den almindelige byggeleder, der har
beskæftigelse på byggepladsen. Der er dog afsnit i rapporten som ikke er direkte relevante for den
almindelige byggeleder, her tænkes primært på afsnittet omkring metoder. Dette afsnit er medtaget i
rapporten, fordi rapporten også tjener det formål at være en ”studieopgave”, hvor metode
overvejelser er en vigtig del af læreprocessen.
Jeg vil her til sidst sende en særlig stor tak til fagkonsulent Erling Hjort for god vejledning og
kommentering. Til Søsser Brodersen, Iben Kryger, Lone Lykke Larsen & Tina Mundeling Nielsen
for kommentering og opmuntring gennem hele specialeforløbet. Disse 4 personer har gjort det
muligt for mig at udarbejde og udfærdige specialet.
København, den 01.10.2006
Hadi Hadi Hassan
_________________________________________________________________________________
Side 2

III Indholdsfortegnelse
En effektiv byggeledelse
I TITELBLAD ---------------------------------------------------------------------------------------------- 1
II FORORD ------------------------------------------------------------------------------------------------ 2
III INDHOLDSFORTEGNELSE ----------------------------------------------------------------------- 3
1. INDLEDNING ------------------------------------------------------------------------------------------ 4
1.1. HVORFOR BYGGELEDELSE-------------------------------------------------------------------------- 4
1.2. PROBLEMER OG BARRIERER ------------------------------------------------------------------------ 4
1.3. FOKUSERING OG AFGRÆNSNING ------------------------------------------------------------------- 5
1.4. LÆSEGUIDE ------------------------------------------------------------------------------------------ 5
2. TEORI OM EFFEKTIV BYGGELEDELSE----------------------------------------------------- 6
2.1. BYGGELEDELSESROLLER --------------------------------------------------------------------------- 6
2.2. PLANLÆGNING, ORGANISERING OG STYRING AF BYGGEPROCESSEN --------------------------- 9
2.2.1. Trimmet Byggeri - Lean construction -------------------------------------------------------- 10
2.2.2. Planlægningselementer og processtyring i Trimmet Byggeri ----------------------------- 11
2.2.3. Erfaringer med Trimmet Byggeri i Danmark------------------------------------------------ 14
2.3. SAMARBEJDE I BYGGEPROCESSEN ---------------------------------------------------------------- 15
2.4. KOMMUNIKATION OG INFORMATION UNDER BYGGEPROCESSEN ------------------------------ 16
2.4.1. Information--------------------------------------------------------------------------------------- 16
2.4.2. Kommunikation---------------------------------------------------------------------------------- 16
2.4.3. Information og kommunikation i byggeprocessen ------------------------------------------ 19
3. METODE ----------------------------------------------------------------------------------------------- 20
3.1. LITTERATURSTUDIE -------------------------------------------------------------------------------- 20
3.2. OBSERVATIONER/ VISUEL REGISTRERING ------------------------------------------------------- 20
3.3. SPØRGESKEMAER----------------------------------------------------------------------------------- 21
3.3.1. Teori om spørgeskemaer ----------------------------------------------------------------------- 21
3.3.2. Overvejelser omkring udformning og opbygning af spørgeskemaerne.------------------ 22
3.3.3. Behandling af resultater------------------------------------------------------------------------ 22
4. EMPIRI ------------------------------------------------------------------------------------------------- 23
4.1. PRÆSENTATION AF UNDERSØGELSESPERSONER------------------------------------------------- 23
4.2. PLANLÆGNING, ORGANISERING OG STYRING AF BYGGEPROCESSEN -------------------------- 25
4.3. SAMARBEJDE I BYGGEPROCESSEN ---------------------------------------------------------------- 28
4.4. KOMMUNIKATION OG INFORMATION UNDER BYGGEPROCESSEN ------------------------------ 29
4.5. OBSERVATIONER PÅ BYGGEPLADSER ------------------------------------------------------------ 32
5. ANALYSE ---------------------------------------------------------------------------------------------- 35
6. KONKLUSION---------------------------------------------------------------------------------------- 37
6.1. TIPS TIL BYGGELEDERE---------------------------------------------------------------------------- 38
7. REFLEKSION----------------------------------------------------------------------------------------- 39
8. REFERENCER---------------------------------------------------------------------------------------- 40
8.1. LITTERATUR ---------------------------------------------------------------------------------------- 40
8.2. WEB-ADRESSER------------------------------------------------------------------------------------- 41
9. BILAG--------------------------------------------------------------------------------------------------- 42
_________________________________________________________________________________
Side 3

1. Indledning
1.1. Hvorfor byggeledelse
En effektiv byggeledelse
Inden en byggeproces begynder, udpeges der en byggeleder. Dette er en nødvendighed for at kunne
varetage projektets udførelse. Byggeledelse har kun det ene formål at få byggeprocessen til at have
et arbejdsflow der får alle parter og aktører under udførelsen til at samarbejde, samt at få projektet i
fremdrift. Byggeledelse omfatter også ansvaret for følgende:
- Styring af egenproduktion, bygge- og udførelsesprocessen.
- Styring af underentreprenører.
- Styring af økonomi og budgetopfølgning.
- Foretager indkøb på egne projekter.
- Evt. kalkulationer, byggejura/kontrakter.
- Kvalitetsstyring og sikkerhed på byggepladsen.
- Byggemøder, bygherremøder og sikkerhedsmøder.
- Arbejdsplanlægning, organisering, kommunikation og koordinering imellem faggrupper og
samtlige aktiviteter.
[Fisker, S., 2000]
Derudover udarbejder byggelederen en tids- og handlingsplan for, hvornår de forskellige
håndværkere skal udføre deres del af arbejdet samt sørger for, at arbejdet bliver udført efter planen.
Byggelederen er ofte ude på byggepladserne, hvor en stor del af arbejdet består i forhandlinger med
håndværkere, projektledere, arkitekter, bygherren og myndigheder. [Fisker, S., 2000]
1.2. Problemer og barrierer
En byggeleder kan støde på mange problemstillinger eller konflikter mellem parterne på
byggepladsen.
Disse problemer eller konflikter kan være:
- Samarbejde og kommunikation med håndværkere, rådgivere og bygherre.
- Uspecificeret, uklar og kompliceret udbudsmateriale.
- Begrænset tidsplan og økonomi.
- Mangel på godkendelser, herunder juridiske aspekter samt myndigheder.
Byggelederen kan omvendt også medvirke til dårlig ledelse og dermed skabe problemer, såsom:
- Dårlig planlægning og tidsstyring.
- Dårlig organisering og styring af byggeprocessen.
- Dårligt overblik over aktiviteterne, byggemøder & sikkerhedsmøder.
Flere og mere uddybende emner under kapitel:4.5 Observationer på byggepladser.
_________________________________________________________________________________
Side 4

1.3. Fokusering og afgrænsning
En effektiv byggeledelse
Fokus i denne rapport er at undersøge byggeledelsesprocesser i udførelsesfasen eller
byggeprocessen, med det formål at identificere den mest effektive måde at lede og styre en
byggeplads eller en byggesag på. Rapporten indeholder en undersøgelse af de 3 basale elementer
som byggeledelse består af, samt hvordan byggeledelse fungerer i praksis.
Jeg vil yderligere gennem mine analyser identificere mulige hindringer til udførelse af sund og
effektiv byggeledelse. Desuden vil jeg undersøge, om eventuelle forskelle mellem byggeledere i
rådgivende eller entreprenørfirmaer, kan have en indflydelse på en effektiv byggeledelse.
Jeg vil i denne rapport behandle og undersøge emnet og dets indhold ud fra byggelederen i
udførelsesfasens synsvinkel. Undersøgelsen vil dels være baseret på litteraturstudier om
byggeledelse, og dels være baseret på en mindre spørgeskemaundersøgelse med byggeledere i
entreprenørsektoren for at belyse deres indstilling til Trimmet Byggeri, som er et nyt koncept
indenfor byggeledelse samt for at belyse deres erfaringer med samarbejde og kommunikation under
byggeprocessen.
Jeg supplerer byggeledernes synspunkter med en mindre spørgeskemaundersøgelse af håndværkere
for også at få deres syn på og holdninger til deres byggeleder med.
Rapporten afgrænses til at belyse følgende 3 basale elementer i byggeledelse: 1) planlægning,
organisering og styring af byggeprocessen, 2) samarbejde i byggeprocessen og 3) kommunikation
og information under byggeprocessen.
1.4. Læseguide
I kapitel 2 gennemgås relevant teori om byggeledelse. Der skal gøres opmærksom på, at dette er et
teoriafsnit, hvor jeg har bearbejdet de læste informationer; disse refereres med en kildehenvisning
[forfatter, år]. Ved direkte citater anføres disse i kursiv samt med sidehenvisning til referencen.
I kapitel 3 gennemgår og reflekterer jeg over de valgte metoder bag denne undersøgelse.
Kapitel 4 er en fremstilling af det empiriske materiale.
Kapitel 5 består af en analyse af den foretagne spørgeskemaundersøgelse samt en diskussion af
hvordan effektiv byggeledelse kan implementeres i udførelsesfasen.
Rapporten afsluttes med en konklusion på, hvordan effektiv byggeledelse i udførelsesfasen kan
implementeres, samt en refleksion over selve undersøgelsesgrundlaget.
_________________________________________________________________________________
Side 5

2. Teori om effektiv byggeledelse
En effektiv byggeledelse
I dette afsnit beskrives de teoretiske overvejelser omkring byggeledelse. Først beskrives
byggelederens rolle som henholdsvis rådgiver og entreprenør for at undersøge, om eventuelle
forskelle i byggelederens rolle, kan have indflydelse på en effektiv byggeledelse i byggeprocessen.
Derefter beskrives de vigtigste elementer i planlægning, styring og organisering. Ydermere
behandles emner som samarbejde, kommunikation og information, idet disse elementer kan have
stor indflydelse på en byggesag.
2.1. Byggeledelsesroller
Når der tales om byggeledelse, er det vigtigt at pointere, at der findes to forskellige vinkler; dels er
der tale om rådgiverens byggeledelse og dels om entreprenørens byggeledelse. Nedenstående tabel
viser de væsentligste forskelle i de to typer af byggeledelse.
I den videre læsning vil min fokusering rette sig mod byggeledelse i hovedentreprise.
Rådgiver Entreprenør
Byggeledelsesfunktion
- Repræsenterer bygherre overfor entreprenørerne
med hensyn til arbejdes tilrettelæggelse og
udførelse og har beføjelser og forpligtelser, som
angivet i AB92, § 17.
- Koordinerer det samlede fagtilsyn og indkalder
til og leder byggemøder samt udarbejder referat,
som angivet i AB92, § 19.
- Tilrettelægger og administrerer
afleveringsforretningen samt vurdering af 1 års
eftersyn med samarbejde fra fagtilsynet for
nedskrivning af sikkerhedsstillelse.
- Udarbejdelse af byggepladsplan.
- Bistå etablering, færdiggørelse og ajourføring af
plan for sikkerhed og sundhed.
- Håndtering af ændringer og problemer under
udførelse sammen med projektledelse og
fagtilsyn.
- Afgrænser byggepladsens fælles
sikkerhedsforanstaltninger inden licitation.
- Koordinerer sikkerhedsarbejdet på byggepladsen.
- Anmelder byggepladsen til Arbejdstilsynet.
- Byggelederen er ansvarlig til og med 5 års
eftersyn.
Byggeledelsesfunktion
- Varetager byggeriets udførelse og indhenter
tilbud fra underentreprenører og
underleverandører.
- Sikrer koordinering af fælles byggepladsmæssige
aktiviteter
- Sikrer at de arbejder og transporter, der skal finde
sted, kan forgå så hensigtsmæssigt som muligt.
- Sikrer, at sundheds- og sikkerhedsforholdene for
personer der er på byggepladsen er
tilfredsstillende og opfylder de krav, der er stillet
af myndighederne.
- Deltager i projektgranskning og
projektgennemgang inden opstart.
- Leder og fordeler arbejdet på byggepladsen,
herunder egen produktion og underentreprenør.
- Indkøber materialer.
- Rekvirerer underentreprenør.
- Deltager i bygge- og sikkerhedsmøder, og
formidler beslutninger derfra til håndværkerne.
- Varetager aflevering
- Tilsikre sikkerhed og arbejdsmiljø.
- Har ansvaret for proces- og modtagekontrol.
- Har ansvaret for afvigelser i sagsforudsætningerne.
_________________________________________________________________________________
Side 6

Rådgiver Entreprenør
Tid
- Styrer byggeriets samlede tidsmæssige forløb
samt dokumentation.
- Udarbejder og ajourfører tidsplaner i samarbejde
med fagtilsynet og de udførende på grundlag af
udbudstidsplan.
- Har ansvar for arbejdsstade som følge af vejrlige
og spilddage.
- Ansvaret for at udfærdige rapporter til bygherre
om sagens tidsmæssige forløb samt evt.
konsekvenser af ændringer under byggeriets
forløb.
Økonomi
- Under udførelse, styrer byggeriets samlede
økonomiske forløb og dokumentation heraf.
- Fører byggeregnskab, attesterer áconto
begæringer og regninger.
- I samarbejde med fagtilsynet, behandler krav fra
entreprenørerne.
- Udfærdiger rapporter til orientering af bygherre
om sagens tidsmæssige, økonomiske forløb samt
dokumentation og indhentning af godkendelser
fra klinten.
Myndigheder
- Varetager kontakt til myndigheder i forbindelse
med byggepladsens funktioner.
- Varetager indsendelse af færdigmeldinger og
indhentning af ibrugtagningstilladelser.
Kvalitetssikring
- Tilser at bygherre har tilrettelagt kompetence- og
ansvarsfordeling samt fastlagt
kommunikationsveje.
- Planlægger og sikrer at der foreligger
kvalitetsplan fra det udførende og at
projektgennemgangsmøder afholdes.
[Hjort, E., 2005] & [PAR og F.R.I, 2002]
En effektiv byggeledelse
Tid
- Styrer byggeriets samlede tidsmæssige forløb
samt dokumentation.
- Udarbejder og ajourfører tidsplaner i samarbejde
med fagtilsynet og de udførende på grundlag af
udbudstidsplan.
- Registrerer arbejdsstade, vejrlige og spilddage.
- Udfærdiger rapporter til bygherre om sagens
tidsmæssige forløb samt evt. konsekvenser af
ændringer under byggeriets forløb.
Økonomi
- Styrer byggeriets økonomiske og
kvalitetsmæssige forløb.
- Varetager økonomiopfølgning, med accept fra
projektansvarlig, af evt. ændringer i de
økonomiske forudsætninger.
Myndigheder
- Ansvaret for anmeldelse for bygningsarbejde
herunder kloak arbejde.
- Anmeldelse af arbejdes start og slut.
- Anmeldelse af alle øvrige aktiviteter.
- Indhenter evt. myndighedsgodkendelse til
byggepladsen.
Kvalitetssikring
- For alle arbejder.
- Udarbejder drifts- og
vedligeholdelsesvejledninger, herunder KS og
datablad.
- Udfører kontrolplaner.
[Fisker, S., 2000]
_________________________________________________________________________________
Side 7

Rådgiver Entreprenør
AB 92
Bygherrens tilsyn
§ 17. Ved bygherrens tilsyn forstås dennes byggeledelse,
fagtilsyn eller andre tilsynsførende, særligt udpeget af
bygherren.
Stk. 2. Bygherren eller dennes tilsyn skal være til stede på
arbejdspladsen eller skal kunne tilkaldes.
Stk. 3. Bygherrens tilsyn repræsenterer bygherren over for
entreprenøren med hensyn til arbejdets tilrettelæggelse og
udførelse. Tilsynet kan give og modtage meddelelser
vedrørende arbejdet, godkende eller kassere materialer
eller arbejder samt give anvisninger med hensyn til
tilrettelæggelsen af de forskellige entreprenørers arbejde i
deres indbyrdes forhold.
Stk. 4. Tilsyn fra bygherrens side fritager ikke
entreprenøren for selv at føre kontrol [AB92, § 17].
Byggemøder
§ 19. Bygherren eller tilsynet indkalder til byggemøder og
udarbejder mødereferater, der snarest muligt sendes til de
entreprenører, bygherren har kontraheret med.
Stk. 2. Entreprenøren skal selv eller ved sin stedfortræder
deltage i byggemøderne.
Stk. 3. På hvert byggemøde opgøres med angivelse af
årsag det antal arbejdsdage - spilddage - hvor arbejdet
helt eller delvis har ligget stille [AB92, § 19].
En effektiv byggeledelse
AB 92
Entreprenørens arbejdsledelse
§ 18. Entreprenøren skal lede arbejdet personligt eller ved
en stedfortræder som repræsentant over for bygherren og
tilsynet med hensyn til arbejdets tilrettelæggelse og
udførelse.
Stk. 2. Entreprenøren eller dennes stedfortræder skal være
til stede på arbejdspladsen eller skal kunne tilkaldes
[AB92, § 18].
Samvirke med andre entreprenører
§ 20. Entreprenøren skal samvirke med andre
entreprenører på byggepladsen og i tide forhandle med
tilsynet, således at fejl og forsinkelser ved manglende
samvirke mellem entreprenørerne undgås [AB92, § 20].
I det efterfølgende vil jeg sammenligne væsentligste funktioner som byggeledelse eller byggeleder i
hovedentreprise (BE) og rådgiver (BR), for at identificere de væsentligste forskelle.
BE
Byggeledelse/byggeleder varetager byggeriets udførelse med ansvaret for koordinering, ledelse og
fordeling af alle aktiviteter på byggepladsen. Derudover har byggelederen ansvaret for anmeldelse
af alle aktiviteter til myndigheder samt for indkøb af materialer.
Desuden styrer byggelederen byggeriets tid, økonomi og kvalitet med tilhørende dokumentation i
samarbejde med rådgiver.
BR
Byggeledelse/byggeleder varetager rollen af bygherrens rådgiver og har ansvaret for at underrette
bygherren under byggeriets forløb samt tilrettelæggelse, koordinering og administration af
fagtilsyn, anmeldelse af byggepladsen til arbejdstilsynet, kontrolplaner, sikkerhed på byggepladsen,
_________________________________________________________________________________
Side 8

En effektiv byggeledelse
bygge- og sikkerhedsmøder, samt håndtering og formidling af ændringer og problemer med
projekterne, fagtilsyn og udførende.
Desuden styrer byggelederen byggeriets tid, økonomi og kvalitet med tilhørende dokumentation i
samarbejde med entreprenør.
Nedenstående diagram viser hovedentreprisen med placeringen af byggeledelse, både i det
rådgivende og det udførende entreprenørfirmaer.
MYNDIG-
HEDER
INGENIØR
FAGENTREPRISE 1
BYGHERRE
RÅDGIVER
BYGGELEDELSE
HOVED-
ENTREPRENØR
BYGGELEDELSE
FAGENTREPRISE 2
FAGENTREPRISE 3 FAGENTREPRISE 4
ARKITEKT
LANDSKABS
-ARKITEKT
Figur 1: Organisationsdiagram for hovedentreprise. [Byggeevaluering, 2006]
2.2. Planlægning, organisering og styring af byggeprocessen
En byggesag startes altid med at byggeprojektets organisation fastlægges, dvs. at en
beslutningstager identificeres, opgaver udformes og ansvar fordeles. Når der tales om
hovedentreprise er det hovedentreprenørens ansvar at organisere byggepladsen, varetage
planlægning og styring. [Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2003; leanconstruction.dk, 2006]
For at kunne planlægge byggeriets udførelse er det afgørende at have viden om de processer, der
indgår i byggeriet. Derfor udarbejdes en procesbeskrivelse, som skal medvirke til at identificere og
systematisere de forskellige arbejdsopgaver. Dette betyder, at en grundig planlægning er en
forudsætning for korrekt udførelse af byggeriet. [Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2003]
At grundig planlægning er af yderste vigtighed for en byggesag og dens overholdelse af tidsplan,
viser undersøgelser foretaget i Danmark, Sverige, USA og Canada. Disse undersøgelser viser, at
omkring 1/3 af den samlede tid på en byggeplads bruges til montage, mens den resterende tid, ca.
2/3 tid bruges til flytning af materialer, forberedende arbejde, skaffe plads, lave om på allerede
_________________________________________________________________________________
Side 9

En effektiv byggeledelse
udført arbejde samt direkte spild [Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2003]. Dette viser vigtigheden af
god planlægning for en effektiv byggeledelse.
2.2.1. Trimmet Byggeri - Lean construction
Et nyt redskab for styring, planlægning og ledelse af byggeprocessen, som er ved at vinde indpas i
byggeprocesser, er konceptet; Trimmet Byggeri/Lean Construction. Formålet med konceptet er, at
øge effektiviteten på byggepladsen og undgå fejl og spild [Bravida, 2004]. Trimmet byggeri/Lean
Construction bygger på især to grundideer ved gennemførelse af et projekt, nemlig Muda og Lean
Thinking.
Muda-begrebet er, at værdien for kunden så vidt muligt maksimeres samtidigt med at "spild"
minimeres. Med betegnelsen "spild" menes aktiviteter, som er ressourcekrævende, men som ikke er
af værdi for kunden, f.eks. misforståelser der kræver tilretninger, medarbejdernes ventetid på
maskinel eller foregående aktivitet osv.[Fisker, S., 2003]
Lean Thinking-begrebet omfatter, hvordan processen kan gennemføres uden forstyrrelser, og kan
derfor betragtes som løsningen til Muda. [Fisker, S., 2003]
Fordelen ved Lean byggeprocessen er:
- For at reducere spild i udførelsesfasen struktureres arbejdet gennem hele byggeprocessen.
- Design og udførelsesfasen integreres med hinanden i det omfang det er muligt.
- Styring defineres ved at ”få tingene til at ske”.
[leanconstruction.dk, 2006]
5 grundsætninger er styrende for Trimmet Byggeri:
1. At fokusere på værdiskabelse
2. At skabe en jævn arbejdsrytme
3. At benytte pull-logistik, dvs. at trække ressourcer til byggepladsen, når behovet er der
4. At optimere værdikæden
5. At søge mod perfektion hele tiden, og løbende skabe forbedringer, ved at lære af egne og
andres erfaringer
[Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2003]
Planlægningen i Trimmet Byggeri bygger på to elementer:
1. At den detaljerede planlægning og styring af byggeprocessen primært skal ske på det
mellemlange og korte sigt.
2. At dem, der skal gennemføre planerne og udføre arbejdet, inddrages som ansvarlige i
planlægningen.
[Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2003]
_________________________________________________________________________________
Side 10

2.2.2. Planlægningselementer og processtyring i Trimmet Byggeri
En effektiv byggeledelse
Ifølge Trimmet Byggeri er der 3 basale elementer i forbindelse med planlægning som kaldes UPP´s
(Procesplan, Periodeplan og Ugeplan) eller The Last Planner System (LPS) metode. Denne metode
bygger på, at planlægning og styring skal udføres af dem, der er bedst egnet. Planlægningen kan
udarbejdes på følgende måder: Procesplan, periodeplan og ugeplan og tager udgangspunkt i:
1. At byggeri er i bevægelse under processen.
2. At aktiviteter kun kan udføres hvis de 7 strømme er rigtige (Disse forklares på næste side).
[Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2003]
Procesplanen/masterplanen beskriver detaljeret de bygningsdele og aktiviteter, som er en del af
byggeriets udførelse, samt tid for udførelse af disse aktiviteter. Procesplanen defineres som
byggeriets overordnede planlægning, og udarbejdelsen af planen hænger sammen med formen for
samarbejde og entreprise. [Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2003]
Procesplanen/masterplanen kan anvendes som overblik for projektets status. Planen kan angive en
vurdering af det overordnede ressourceforbrug. [Fisker, S., 2003]
Udarbejdelse af en procesplan kan umiddelbart virke tidskrævende, men ifølge en byggeleder fra
NCC som via en workshop udarbejdede en procesplan sammen med fagentreprenørerne
(konduktører og formænd) og rådgiver, tog dette kun 8 timer, og udbyttet var til stor gevinst for
sagen. [Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2004]
I bilag B kan ses et eksempel på en procesplan.
Periodeplanen beskriver de bygningsdele og aktiviteter fra procesplanen, som kan udføres indenfor
3 - 8 uger (perioden tilpasses til det enkelte projekt). I periodeplanen planlægges aktiviteter på det
mellemlange sigt. Dvs., at forudsætningerne for at hver aktivitet kan udføres skal være opfyldt.
[Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2003; Fisker, S., 2003].
Erfaringer fra NCC viser, som har udført en ugentlig periodeplan med fokus rettet 5 uger frem, at
det kan være svært at forudse 5 uger frem i tiden, primært fordi det ikke er normalt i byggebranchen
at udarbejde forudsigelser. [Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2004]
I bilag C kan ses et eksempel på en periodeplan.
Ugeplanen er en beskrivelse samt en detailplanlægning af de aktiviteter, der skal udføres i den
kommende uge. Ugeplanen er et vigtigt planlægningselement for gennemførelse af aktiviteterne,
idet ugeplanen er værktøjet, der bygges efter. Kun de aktiviteter der er gjort sunde (begrebet sunde
aktiviteter forklares under ”de 7 strømme”) kan medtages i ugeplanen [Erhvervs- og Boligstyrelsen,
2003; Fisker, S., 2003].
_________________________________________________________________________________
Side 11

En effektiv byggeledelse
I bilag D kan ses et eksempel på en ugeplan og forhindringsliste.
Generelt kan man sige, at Procesplanen fastlægger hvad der bør/skal ske, Periodeplanen hvad der
kan ske, ugeplanen hvad der vil ske. [Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2003, side 13; Fisker, S., 2003].
Udover de tre basale elementer i forbindelse med planlægningen, eksisterer der også nogle begreber
som er nødvendige for planlægningens udarbejdelse. Her er de 7 strømme helt afgørende. Før en
yderligere beskrivelse af, hvordan en byggeproces kan styres, er det nødvendigt at have en
forståelse af, hvad de 7 strømme/forudsætninger indebærer. Efter gennemgangen af de 7 strømme
vender jeg tilbage til selve processtyringen.
De 7 strømme/de 7 forudsætninger er nødvendige for udførelsen af en aktivitet, så den er sund.
En sund aktivitet betyder en aktivitet, hvor alle forhindringer er fjernet, og som dermed er klar til at
blive udført uden spild af tid [Lean Project Planner, 2006]. Der kan kun opereres med sunde
aktiviteter i ugeplanen, dvs. en ikke sund aktivitet kan ikke udføres. De 7 strømme indeholder:
Ydre forhold, plads, forudgående aktivitet, information, mandskab, materialer og materiel
[Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2003] Nedenstående figur illustrerer de 7 strømme.
Figur 2: De 7 strømme. [Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2003]
1. Forudgående aktivitet, en aktivitet som er blevet leveret og udført, og som der
forsat skal arbejdes videre med. Kvalitetssikring skal have været korrekt udført før
næste aktivitet igangsættes.
2. Ydre forhold består af vejret, bygherrebeslutninger og myndighedsforhold.
3. Information består af projekt- og leverandørinformationer og indbyrdes
kommunikation.
4. Plads består af det fysiske rum, der er til stede for udførelsen af aktiviteten, herunder
om den pågældende aktivitet overhovedet kan udføres.
5. Mandskab som skal være tilgængeligt og til stede på det rette tidspunkt.
_________________________________________________________________________________
Side 12

En effektiv byggeledelse
6. Materialer som skal være tilgængelige og til stede på rette tidspunkt og mængder.
Evt. leveringsplaner. Affald skal i den forbindelse betragtes som et ”materiale”, der
blot skal forlade pladsen og ikke leveres til pladsen.
7. Materiel som skal være tilgængeligt og til stede i det rigtige tidspunkt og omfang.
[Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2004]
Ovennævnte strømme er alle med til at sørge for:
- At dem der udfører arbejdet planlægger det.
- At der kun udføres sunde aktiviteter, for at undgå fejl, dobbeltarbejde og omarbejde.
- At der undgås en flaskehals for at skabe et jævnt arbejdsflow.
[Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2004]
Man bruger en forhindringsliste, som udspringer af periodeplanen til at beskrive, hvilke af de 7
forudsætninger, der er eventuelt ikke er opfyldt endnu. [Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2004]
Byggeprocessen her iblandt planlægning, processen og udførelsen kan illustreres ved følgende
figur.
Figur 3: Generel model ved brug af UPP/LPS metoden. [Fisker, S., 2003]
I UPP/LPS metoden arbejdes der med to nøgleelementer, som er styring af arbejdsopgaver og
koordinering af arbejdsforløbet.
Styring af arbejdsopgaver er rettet til arbejdet, der udføres i de enkelte sjak, med det formål at få
arbejdsopgaverne udført i optimal rækkefølge. Det er helt centrale er at sikre pålidelige outputdata
_________________________________________________________________________________
Side 13

En effektiv byggeledelse
fra planlægningssystemet for at optimere kvaliteten af de ugentlige arbejdsplaner. Dette kan gøres
ved:
- At arbejdsopgaven defineres, så arbejdsopgavens forberedelser samt udførelse og
færdiggørelse er klart beskrevet.
- At det rette antal arbejdsopgaver og mængder udvælges.
- At de udvalgte arbejdsopgaver alle er sunde i forhold til de syv strømme.
[Fisker, S., 2003]
Et værktøj der kan benyttes til styring af arbejdsopgaver i en byggesag er: Procent Planlagt Udført –
PPU. PPU er en indikator der viser, hvilke af den forrige uges arbejdsaktiviteter der blev
gennemført som planlagt, dvs. den kan bruges til at måle pålideligheden ugeplanlægningen, og er
indirekte også et måleinstrument for byggeledelsens succes. PPU´en kan bruges til at få forståelse
for eventuelle årsager til afvigelserne i ugeplanen. Der gælder den sammenhæng at disse årsager
altid kan relateres til én eller flere af de 7 strømme/forudsætninger. [Erhvervs- og Boligstyrelsen,
2003]
Vigtigheden i styring af arbejdsopgaver understreges af NCC som har erfaret, at planlægningen
med stort kontrolarbejde var positivt. Man kunne konstatere, at arbejdsrytmen var jævn og glidende
på byggepladsen, at der blev indhentet 6 ugers arbejde samt, at der var en god stemning på
byggepladsen. [Erhvervs- og byggestyrelsen, 2004].
Eftersom PPU’en ”kun” er en måling for hvor godt byggepladsen fungerer, er der brug for nogle
årsags-virkningsanalyser for at kunne forbedre byggeledelsen. For at effektivisere arbejdet på
byggepladsen er det nødvendigt med løbende forbedringer. På denne måde kan man på længere sigt
undgå akut opståede opgaver/problemer. [Fisker, S., 2003]
I bilag E kan ses et eksempel på PPU.
Det andet nøgleelement i UPP/LPS metoden er Koordinering af arbejdsforløbet. Noget af det
grundlæggende i Lean Construction er, at arbejdsflowet stabiliseres for på den måde at opnå en
effektivisering af byggeprocessen. Denne effektivisering kan ske ved at fokusere på, hvad der KAN
frem for hvad der SKAL ske, for på denne måde tilsidst at kunne beslutte, hvad der VIL ske.
[Fisker, S., 2003]. For at kunne stabilisere arbejdsflowet på byggepladsen er det vigtigt, at arbejdet
bevæger sig mellem de enkelte sjak. [Fisker, S., 2003].
2.2.3. Erfaringer med Trimmet Byggeri i Danmark
I Danmark har Lean Construction vundet stor udbredelse siden slutning af 1990’erne, hvor MT
Højgaard og NIRAS var nogle af de første til at benytte konceptet. Andre virksomheder såsom
_________________________________________________________________________________
Side 14

En effektiv byggeledelse
NCC, Jakon, CEG og Enemærke & Petersen har også medvirket til at udbrede og udvikle
konceptet. [leanconstruction.dk, 2006]
Virksomheden Bravida Danmark, som havde ansvaret for vs-entreprisen i byggeriet af DR-Byen,
har gode erfaringer med Trimmet Byggeri. De erfarede, at Trimmet Byggeri medvirker til en bedre
styring og et godt samarbejde på byggepladsen. Procesfacilitatoren i DR-byen fortæller: ”Jo bedre
planlagt byggeriet er, des højre bliver produktiviteten på byggepladsen. Håndværkere, der ikke kan
komme i gang med deres opgaver, fx fordi de forudgående arbejder ikke er færdig, koster mange
penge. Derfor handler den gode byggeproces om effektiv planlægning og godt samarbejde, så
spildtid og fejl minimeres. Vi har indtil videre gjort de fleste ting rigtigt, og nogle ting forkert, men
Trimmet Byggeri handler netop også om at lære af sine fejl, så man ikke gentager dem.” [Bravida,
2004, side 7]
Yderligere fortæller projektlederen i DR-Byen, som er fra Bravida Danmark: ”En af vores meget
positive erfaringer er det gode samarbejde, som Trimmet Byggeri giver på byggepladsen.
Formændene er dybt involverede i planlægningen, og det giver en meget høj grad af motivationen”
[Bravida, 2004, side 7]
Værktøjet blev i starten primært brugt til byggestyring for entreprenører, men med tiden er der flere
og flere rådgivere og arkitekter, som er begyndt at bruge Lean Construction-principperne i
projekteringsarbejdet. [leanconstruction.dk, 2006]
2.3. Samarbejde i byggeprocessen
Lean Construction/Trimmet Byggeri konceptet bygger på samarbejde mellem de enkelte deltagere i
byggeprocessen. I konceptet opfatter man byggepladsen som en samlet organisation, hvor alle
håndværkere, hvad enten de er der i kortere eller længere tid, er medarbejdere i organisationen.
Traditionelt set er håndværkerne en del af et sjak, og det er den gruppe, som skal integreres i
organisationen. For at en sådan integration kan ske, er det vigtigt at inddrage de forskellige sjaks i
ugeplanlægningen. Dette er et opgør med den traditionelle organisering, hvor sjakkenes arbejde
styres af fagentreprenørens konduktør, idet medarbejderne/håndværkerne nu bliver aktive aktører i
projektgennemførelsen. Mestre og konduktører bliver nu en form for serviceorgan for deres folk,
idet det er dem der skal sørge for, at alle forudsætninger er opfyldt for, at arbejdet kan udføres.
[Bertelsen, S., 2003]
Samarbejde og inddragelse af alle aktører i en byggesag er af stor betydning for byggesagens succes
i både planlægning og udførelse, idet dette kan være med til at optimere kvaliteten, opnå
økonomiske besparelser, mindske arbejdsulykker og skabe et stabilt arbejdsflow. [Fagligt Fælles
Forbund, 2006]
_________________________________________________________________________________
Side 15

En effektiv byggeledelse
Den største gevinst for håndværkerne ved at blive inddraget i planlægningen, kan ses ved færre
arbejdsulykker. Yderligere opleves der også kortere byggetid, færre fejl og en større
kundetilfredshed. [Fagligt Fælles Forbund, 2006]
2.4. Kommunikation og information under byggeprocessen
Ligesom samarbejde og inddragelse af medarbejdere/håndværkere er vigtigt for byggeprocessens
succes, er kommunikation og information lige så afgørende. Når der tales om kommunikation
og/eller information, er det vigtigt at forstå, at de to begreber betyder noget vidt forskelligt.
Information betyder konkrete oplysninger såsom ord; tal, symboler osv., som overføres ved
processen kommunikation. [Heltbech, H. & Jacobsen, J., 2002]
2.4.1. Information
Man skelner imellem to slags informationer: 1) den operative information betyder, den information
som er nødvendig for håndværkerne, for at kunne udføre et korrekt stykke arbejde, og 2) den ikke –
operative information dækker over informationer, som ikke er afgørende for, at håndværkerne kan
udføre arbejdet korrekt. [Heltbech, H. & Jacobsen, J., 2002]
Følgende krav bør stilles til informationen, hvis den skal danne grundlag for beslutninger og/eller
handlinger:
- Informationen skal være korrekt.
- Informationen skal være troværdig.
- Informationen skal være aktuel, dvs. tilrettet på det rigtige tidspunkt.
- Ingen væsentlige ”huller” i informationen.
- Informationen skal være relevant, dvs. have betydning for sagen.
- Informationen skal tilpasses til den enkelte person.
- Informationen må ikke beskadiges undervejs.
[Heltbech, H. & Jacobsen, J., 2002, side 73-74; Kousholt, B., 2006]
2.4.2. Kommunikation
Kommunikation skal forstås som en proces, hvor informationer viderebringes. F.eks. når en
håndværker modtager oplysninger fra sin byggeleder. Disse oplysninger kan formidles på forskellig
vis:
- Valg af middel; mundtligt eller skriftligt.
- Udvælgelse af ord; formulering.
- Ubeviste signaler; kropssprog, bevægelser og tonefald.
- Bearbejdning af de modtagne informationer; valg af middel.
- Envejs eller tovejs kommunikation.
[Heltbech, H. & Jacobsen, J., 2002]
_________________________________________________________________________________
Side 16

Processen er illustreret på figur 4.
En effektiv byggeledelse
Figur 4: Kommunikationsprocessen mellem byggeleder & håndværker. [Heltbech, H. & Jacobsen,
J., 2002]
Indimellem kan der opstå kommunikationsforstyrrelser enten hos afsenderen, i denne sammenhæng
byggelederen, eller hos modtageren; håndværkeren. Disse forstyrrelser kan være:
Hos byggeleder Hos håndværker
Uheldigt valg af kommunikationsmiddel
Afvisning af kommunikationsmiddel
- Kommunikationsmiddel skal passe til
- Dette kan skyldes manglende interesse for
informationen, håndværkere og/eller situationen.
emnet.
Sproglige problemer
Udvælgelse af sanseindtryk efter behov og interesse
- Anvendelse af vendinger, ord og begreber som
håndværkere ikke er fortrolig med.
Hastighed
- Hurtig tale, kan være svært at forstå og langsom
tale kan være sløvende for modtageren.
Ulogisk rækkefølge
- Ulogisk rækkefølge kan medvirke til, at
informationen tabes.
For meget information
- Kan medvirke til, at informationen tabes.
Ikke tilpasset håndværkerens forhåndsviden
- Brug af fremmedord eller tekniske fagudtryk uden
for håndværkerens fagområde.
Modstridende signaler
- Dårlig harmoni mellem tonefald, minespil og
kropssprog kan gøre at modtageren bliver
forvirret. (din mund siger nej, dine øjne siger ja).
Fortolkning af sanseindtryk efter behov og interesse
Bearbejdning til meningsfuld helhed
- Hvis der er forskelle på byggelederen og
håndværkerens situationsopfattelser.
Forventninger
- Informationen lever ikke op til forventningerne.
Forhåndsindstilling til byggelederen
- Kan skyldes at håndværkeren har en negativ
holdning til byggelederen og derfor kan være
tilbøjelig til at afvise eller undervurdere
informationen.
_________________________________________________________________________________
Side 17

Ubevidst kommunikation
- Måden byggelederen ser på en håndværker,
fysiske afstand, kropsholdning og bevægelser.
En effektiv byggeledelse
Forhåndsindstilling til emnet
- Hvis håndværkeren har en bestemt mening om,
hvordan en sag gribes an, kan det medføre nye
fortolkninger af informationerne.
Effektiv kommunikation
For at skabe en effektiv kommunikation under byggeprocessen eller på byggepladsen kan følgende
værktøjer benyttes: 1) aktiv lytning, der vedrører modtagelse af information, 2) assertiv adfærd, der
vedrører afsendelse af information. [Heltbech, H. & Jacobsen, J., 2002]
Aktiv lytning er en proces, som kræver, at man som modtager forholder sig til de ord der bliver
sagt. Som modtager kan man forbedre sin evne til aktiv lytning, hvis man er bevidst om:
- At man skal koncentrere sig om afsenderen dvs.; lytte til budskabet.
- At vise interesse for afsenderens budskab.
- Afsenderens kropssprog og eventuelt modstridende signaler.
- At gentage afsenderens budskab for at sikre den rigtige forståelse af informationen.
[Heltbech, H. & Jacobsen, J., 2002; Kousholt, B., 2006]
Assertiv adfærd kan bruges til at styrke afsendelsen af information. Dette kan ske via tre typer af
adfærd:
1. Aggressiv adfærd, som er styret af følelser og som ofte er et udtryk for usikkerhed. Der er
ofte tale om at få modparten ned med nakken.
2. Submissiv adfærd, som også er et udtryk for usikkerhed. Man har på forhånd gjort sig selv
til taberen.
3. Assertiv adfærd, er en betingelse for en åben og ærlig kommunikation. Her giver man
tydeligt udtryk for sine meninger og ønsker, dog med respekt til andres meninger.
[Heltbech, H. & Jacobsen, J., 2002]
På næste side ses hvad der kendetegner stemmeføring og kropssprog i de tre typer adfærd.
_________________________________________________________________________________
Side 18

Stemmeføring
Kropssprog
Aggressiv Submissiv Assertiv
Skinger, råbende, hurtig,
snerrende, vrængende,
ophidset
Stirrende, sammenknebne
øjne
Meget rank eller stærk
fremadlænket krop og
fremskudt hageparti
Knyttede hænder eller
pegende finger.
[Heltbech, H. & Jacobsen, J., 2002, side 95]
Lavmælt, usikker, tøvende,
klynkende, dirrende
Øjenkontakt undgås
Sammensunket krop med
hængende hoved og skulder
Urolig eller famlende vridende
hænder.
En effektiv byggeledelse
Klar, tydelig, afpasset, styrke,
_________________________________________________________________________________
Side 19
rolig
Øjenkontakt uden stirren
Naturlig rank holdning med
afslappet skuldre
Hænder i ro eller
imødekommende
håndbevægelser med åbne
hænder
Kort sagt: aktiv lytning kan forbedre modtagelsen og assertiv adfærd kan hjælpe til at få meninger
og ønsker klart igennem. [Heltbech, H. & Jacobsen, J., 2002, side 106]
2.4.3. Information og kommunikation i byggeprocessen
Deltagelse i og ledelse af møder er en stor del af byggelederes arbejdstid. Det øgede ønske om at
inddrage håndværkerne i planlægnings og beslutningsprocesserne har medvirket til en yderligere
forøgelse i byggelederes møde aktiviteter. Den øgede mødeaktivitet for både byggeledere og
håndværkere betyder, at effektiv kommunikation er en forudsætning for at alle parter oplever
mødeaktiviteterne som en succes. [Heltbech, H. & Jacobsen, J., 2002]
Skønt ønsket om større inddragelse af håndværkerne i planlægnings og beslutningsprocesserne,
afholdes de fleste byggemøder i dag uden deltagelse af håndværkere. Det betyder, at der ofte er en
lang informationsvej mellem byggeledelse og håndværkerne. [Statens Byggeforskningsinstitut,
2005]
Hvis man har valgt en anden samarbejdsform end Trimmet Byggeri, kan man lette den lange
informationsvej fra byggeledelse til håndværkere ved at afholde opstartmøder og projektmøder,
som har til formål at give håndværkerne en bedre indsigt i projektetsudførelse samt at fremme
samarbejdet internt. [Statens Byggeforskningsinstitut, 2005]

3. Metode
En effektiv byggeledelse
Formålet med dette afsnit er at beskrive de metoder der ligger bag udarbejdelsen af denne rapport. I
rapporten er der anvendt tre forskellige metoder: 1) litteraturstudie, 2) observationer på
byggepladser og 3) spørgeskemaundersøgelse hos til håndværkere og byggeledere i udførelsesfasen.
I det efterfølgende beskrives de tre anvendte metoder først ud fra generelle betragtninger og derefter
sat i forholdt til, hvordan de er blevet benyttet i denne undersøgelse.
3.1. Litteraturstudie
For at kunne undersøge et emne eller en problematik er litteraturstudie en oplagt metode at starte
med, idet den sætter én i stand til at studere, hvad der er skrevet om emnet [Andersen & Gamdrup,
1994]. Litteraturstudiet bag denne undersøgelse inkluderer lærebøger, internet, artikler og skrivelser
fra styrelser og forskningsinstitutioner vedrørende byggeledelse i udførelsesfasen.
Når man studerer skriftlige kilder/litteratur er det vigtigt at vurdere gyldigheden af kilden, idet
dokumenter og skriftlige kilder kan være usande eller have en bestemt dagsorden [Andersen &
Gamdrup, 1994]. I denne undersøgelse, er der taget hensyn til dette, idet teoriafsnittet er baseret på
troværdige kilder, såsom lærebøger og skrivelser fra forskningsinstitutioner.
3.2. Observationer/ Visuel registrering
Observationer er en metode, der kan sætte én i stand til at få informationer og viden, som man f.eks.
ikke kan få gennem litteraturstudie, interviews osv. Ved at observere et specifikt område eller
personer, kan man få kendskab til fysiske forhold, og/eller personernes opførsel og attitude i forhold
til hinanden. [Andersen & Gamdrup, 1994] Yderligere giver observationsmetoden observatøren
mulighed for at forstå eventuelle problemer og behov gældende for området. [Hoffmann, 1999]
Observationer kan udføres mere eller mindre detaljeret, afhængigt af formålet med observationerne.
Dog bør alle observationer inkludere en beskrivelse af området, de aktiviteter der finder sted og
personerne der udfører aktiviteterne. [Patton, 1990]
I denne undersøgelse er der foretaget observationer på byggepladsen Skodsborg Sundhedscenter
ugentligt over en periode af 7 uger.
_________________________________________________________________________________
Side 20

3.3. Spørgeskemaer
En effektiv byggeledelse
I denne undersøgelse er der udført en mindre spørgeskemaundersøgelse vedrørende byggeledelse
blandt 6 håndværkere og 11 byggeledere fra virksomhederne CEG, EKJ, E. Pihl, MJH, Hoffmann,
EK-viktoria, K.Hansen og Logistik Service. Yderligere har en byggeleder ytret ønske om at
optræde uden firmanavn, denne optræder som B-LP1. Spørgeskemaundersøgelsen blev valgt til
fordel for det kvalitative interview, idet ønsket var at få en række sammenlignelige informationer,
for på denne måde at få en forståelse for, hvordan byggeledelse finder sted i forskellige projekter.
Formålet med undersøgelsen er at give et billede af det virkelige forhold af byggeledelse på
byggepladsen, og dermed ikke at kunne fremsige generelle tendenser.
3.3.1. Teori om spørgeskemaer
Ved spørgeskemaundersøgelser er der altid nogle fordele og ulemper. Fordelen er, at man på en
begrænset tid kan nå en større målgruppe i forhold til, hvis man udførte kvalitative interviews, og
dermed giver det også en mulighed for at få et større informationsgrundlag. Ulempen kan være, at
dem der besvarer spørgeskemaet ikke har mulighed for at uddybe spørgsmålet, men kun kan
besvare det stillede spørgsmål. [Binger og Forman, 1991]
Inden udarbejdelsen af et spørgeskema, er det meget vigtigt at have kendskab til
undersøgelsesområdet eller emnet. Dette kan refereres til den teori, som er bygget på litteraturstudie
samt afgrænsning af problemstilling. [Binger og Forman, 1991]
Det første stadie i et spørgeskema er at udforme dets opbygning. Spørgeskemaet skal være
overskueligt og let at gå til, samt have en logisk rækkefølge. Når man udarbejder spørgsmål til et
spørgeskema, kan man arbejde med to typer spørgsmål; lukkede og åbne spørgsmål. Et lukket
spørgsmål bygger på faste svar, enten ja eller nej, hvor et åbent spørgsmål giver større muligheder
for respondenten til at formulere og uddybe sit svar [Binger og Forman, 1991]. Herunder et
eksempel på et lukket og et åbent spørgsmål.
Kender du Trimmet Byggeri?
1. Ja
2. Nej
Hvad er dit kendskab til Trimmet Byggeri?
__________________________________
___________________________________
Figur 5: Et eksempel på et lukket og et åbent spørgsmål [Binger og Forman, 1991]
Det er meget vigtigt, at spørgsmålene stilles således, at de er relevante for respondenten, idet det
kan øge antallet af besvarelser. Yderligere skal man være opmærksom på, at sproget ikke bør være
_________________________________________________________________________________
Side 21

En effektiv byggeledelse
vanskeligt at forstå, her menes at sproget ikke bør indeholde ord/sætninger respondenten ikke er
fortrolig med. [Binger og Forman, 1991]
Sammen med udsendelse af spørgeskemaet bør der følge en kort beskrivelse af i hvilken
sammenhæng spørgeskemaet indgår, dvs. en kort beskrivelse af projektet og dets formål. [Binger og
Forman, 1991]
3.3.2. Overvejelser omkring udformning og opbygning af spørgeskemaerne.
Jeg valgte at udforme to forskellige spørgeskemaer; ét til byggeledere og ét til håndværkere. Idet
formålet med spørgeskemaundersøgelsen var at sammenligne de teoretiske overvejelser omkring
byggeledelse med byggeledelse i praksis, derfor valgte jeg også at opbygge spørgeskemaerne både
til byggeledere og håndværkere ud fra den struktur jeg har i mit teoriafsnit. Dvs. jeg opdelte
spørgeskemaerne i 5 dele (spørgeskemaerne kan ses i bilag F og G): 1) generelt; 2) planlægning,
organisering, styring af byggeprocessen; 3) samarbejde i byggeprocessen; 4) kommunikation og
information under byggeprocessen; 5) andet. Spørgeskemaerne blev yderligere udformet således, at
respondenten havde mulighed for at være anonym, dog vil deres firma optræde i undersøgelsen,
med mindre de tilkendegiver andet.
Spørgsmålene i spørgeskemaerne er opdelt i åbne og lukkede spørgsmål, for at gøre det muligt for
byggeledere og håndværkere at uddybe deres svar, udover deres ja eller nej.
Spørgeskemaerne er blevet sendt pr. mail til nogle byggeledere, som jeg lærte at kende gennem min
praktikperiode. Yderligere blev spørgeskemaerne sendt til to byggeledere jeg kontaktede i
forbindelse med nuværende afgangsprojekt. Håndværkerne der har deltaget i undersøgelsen blev
identificeret gennem byggelederne der deltog, samt ved byggepladsbesøg.
Der er i alt blev sendt 9 spørgeskemaer til byggeledere og håndværkere fra forskellige entreprenør
firmaer. Yderligere omdelte jeg 14 spørgeskemaer til byggeledere og formænd samt 23
spørgeskemaer til håndværkere på forskellige byggepladser i København N og NV samt Brønshøj.
Det bør påpeges, at undersøgelsesgrundlaget er for lille til at kunne drage nogle statistiske
konklusioner, men dette har heller ikke været min hensigt. Min hensigt med
spørgeskemaundersøgelsen har blot været at undersøge via enkelte besvarelser, hvordan
byggeledelse kan effektiviseres.
3.3.3. Behandling af resultater
Resultaterne fra de besvarede spørgeskemaer indtastede jeg i to Excel filer, den ene for byggeledere
og den anden for håndværkere, for at kunne få et overblik, samt for at kunne sammenligne de
modtagne besvarelser.
_________________________________________________________________________________
Side 22

4. Empiri
4.1. Præsentation af undersøgelsespersoner
En effektiv byggeledelse
Nedenstående tabel viser en præsentation af de undersøgelsespersoner som indgår i analysen.
Nr. Firma Kalde navn Byggeplads Funktion Erfaringer Alder
01 CEG as P-CEG Ikke oplyst Procecleder 2,5 år 20 - 35
02 EKJ – PHIL B-EKJ -
PIHL
DTU,
Randersgade
skole
Byggeleder
03 E. PIHL & SØN B-E. PIHL Lygten 4bc Byggeleder
04 Ønskes ikke oplyst B-LP1
05 MJH Entreprise
A/S & Leif N.
Murermester as
06 Hoffmann as
07 EK-VIKTORIA AS
08 E. PIHL & SØN
09 E. PIHL & SØN
10 Brd. K. Hansen
11 Logistik service
12 Phil as
13 Phil as
14 brd. K. Hansen
15 brd. K. Hansen
16 Phil as
17 Phil as
B&K-MJH
P-Hoffmann
B-Ek-viktoria
as
B- PIHL1
B- PIHL2
F- K. Hansen
B- Logistik
Service
H – PIHL 1
H - PIHL 2
H – K.Hansen
1
H – K.Hansen
2
H - PIHL 3
H - PIHL 4
Ikke oplyst
DTU Etape 3,
gavl renovering
Ikke oplyst
Biocenter
Ikke oplyst
Biocenter,
tagensvej 24
Abildhave -
Herlev
Abildhave -
Herlev
biocenter
biocenter
ikke oplyst
ikke oplyst
biocenter
biocenter
Byggeleder
Byggeleder
& konduktør
Projektleder
Byggeleder
Byggeleder
Byggeleder
Formand
Byggeleder
Jord og
beton
Jord og
beton
Jord og
beton
Jord og
beton
Tømrer
Tømrer
_________________________________________________________________________________
Side 23
3 år
6 år
2 år
2 år
9 år
40 år
1 år
2 år
6 år
2 år
25 år
10 år
6 år
1 år
20 år
25 år
36 - 55
20 - 35
20 - 35
20 - 35
20 - 35
65 år
20 - 35
20 - 35
36 - 55
36 - 55
55 år
36 - 55
20 - 35
20 - 35
36 - 55
36 - 55

En effektiv byggeledelse
Generelt kan denne undersøgelse ikke bruges til at drage nogle statistiske konklusioner, idet antallet
af personer, som indgår i undersøgelsen, ikke er stort nok til at være repræsentativt for hele
byggebranchen. I alt delte jeg 23 spørgeskemaer ud til byggeledere og modtog 11 besvarelser,
hvilket betyder en svarprocent på 47,8 %. Yderligere delte jeg 32 spørgeskemaer ud til håndværkere
og modtog 6 besvarelser, hvilket betyder en svarprocent på 18,8 %.
Den lave svarprocent specielt hos håndværkerne kan skyldes flere ting, dels er der meget travlhed i
branchen, som kan have betydet at undersøgelsespersonerne ikke har følt, de har haft tid til at
udfylde skemaet. En anden faktor, der kan spille ind kan også være, at selve spørgeskemametoden
ikke har været den meste velvalgte til målgruppen. Det havde måske været bedre, hvis jeg havde
udført egentlige interviews, hvor jeg havde snakket med dem direkte frem for at forvente, at de
brugte tid på at læse og besvare spørgsmål. Til at starte med forsøgte jeg at få en direkte dialog med
undersøgelsespersonerne på byggepladserne ved, at jeg kunne stille dem spørgsmålene, og de så
kunne besvare mig mundtligt, men på grund af travlhed havde de ikke tid til det, og de bad derfor
blot om at få spørgeskemaet udleveret.
Da jeg har lovet undersøgelsespersonerne anonymitet, har jeg givet dem nogle ”kaldenavne”, som
vil blive brugt enkelte steder i resten af rapporten til at identificere dem. Kaldenavnet er lavet
således, at bogstavet der står forrest før bindestregen indikerer deres funktion, dvs. B betyder
byggeleder, P betyder procesleder, K betyder konduktør, F betyder formand og H betyder
håndværker. Bogstaverne efter bindestregen indikerer firmanavn.
I undersøgelsen indgår personer med en variation i antallet af års erfaringer med deres erhverv.
Årsagen til, at jeg har valgt at fremstille dette er, at der kan være en sammenhæng mellem måden at
lede en byggeplads på, og hvor mange år man har været i branchen. Yderligere kan der også være
en sammenhæng mellem ønsket om at blive inddraget i planlægningen og styringen af en byggesag
fra håndværkernes side og deres erfaringer, derfor fremstilles dette også i et søjlediagram.
Antal personer
5
4
3
2
1
0
Års erfaring for byggeledere
1 2 2,5 3
Antal år
6 9 40
Figur 6: Års erfaringer for byggeledere.
_________________________________________________________________________________
Side 24

Antal personer
3
2
1
0
Års erfaring for håndværkere
1 6 10
Antal år
20 25
Figur 7: Års erfaringer for håndværkere.
En effektiv byggeledelse
Byggelederne og håndværkerne blev spurgt om, hvornår de møder om morgenen. Jeg stillede dette
spørgsmål, fordi jeg formodede det kunne have en betydning for arbejdet på byggepladsen, hvis der
opstår tvivls spørgsmål og byggelederen endnu ikke er mødt. Ingen af undersøgelsespersonerne har
dog nævnt, at mødetider skaber problemer.
2
0
Mødetid for byggeledere og håndværkere
5
5
3
_________________________________________________________________________________
Side 25
1
0 0
06:00 06:30 07:00 08:00
Hyppighed
Figur 8: Mødetid for byggeledere og håndværkere.
4.2. Planlægning, organisering og styring af byggeprocessen
Byggeledere
Håndværkere
Af de adspurgte byggeledere, er det kun 4 ud af 11, hvor udarbejdelse og udførelse af procesplanen
er en del af deres arbejde. Byggelederne fra P-CEG og B-EKJ-PIHL fremhæver, at det er deres
ansvar at styre projektet således, at der ikke sker ophold i produktionen.

En effektiv byggeledelse
Byggelederne blev yderligere spurgt, om de har kendskab til Trimmet Byggeri (Lean Construction).
Af de 11 besvarelser er det kun 3 personer, som har kendskab til konceptet og 2 af disse arbejder
med Trimmet Byggeri på nuværende tidspunkt. De 2 byggeledere, som arbejder med Trimmet
Byggeri har henholdsvis 3 års og 9 års erfaring som byggeleder, så man kan ikke nødvendigvis
drage nogle konklusioner på, om der er nogen sammenhæng mellem års erfaring og brugen af
konceptet Trimmet Byggeri, som jeg måske i første omgang havde troet.
Skønt 8 personer har svaret de ikke kender eller arbejder med Trimmet Byggeri, arbejder 7 af alle
byggelederne med at udarbejde og udføre periodeplan, dvs. at mange af byggelederne arbejder med
deleelementer i Trimmet Byggeri uden de nødvendigvis ved eller har kendskab til konceptet. 5 af de
7 byggeledere, der udarbejder og udfører periodeplan, udarbejder og udfører også ugeplan.
Byggeledere der udarbejder og udfører UPP
P-CEG
B-EKJ - PIHL
B-E. PIHL
B-LP1
B&K-MJH
P-Hoffmann
B-Ek-viktoria
B- PIHL1
B- PIHL2
F- K. Hansen
B- Logistik Service
Firmaer
Procesplan Periodeplan Ugeplan
Figur 9: Byggeledere der udarbejder og udfører UPP.
Byggelederne blev også spurgt, om de kender de 7 strømme, her svarede samtlige byggeledere nej.
Dette kan nok forklares ved, at de ikke kender begrebet, fordi i 2 tilfælde forklarede jeg
byggelederne, hvad begrebet indeholder, og så svarede de, at det kendte de godt til.
Til spørgsmålet om, hvordan byggelederne planlægger det daglige/ugentlige/månedlige arbejde,
svarede de:
- Tidsplan (4 byggeledere).
- Byggemøder (3 byggeledere).
- Ugeplaner (2 byggeledere).
Byggelederne styrer tiden og sørger for at overholder deadlines via:
- Byggemøder og daglig kontakt med underentreprenørne.
- Økonomistyring
_________________________________________________________________________________
Side 26

En effektiv byggeledelse
- Dagbod
- Tidsplaner, masterplaner og rullende tidsplaner.
- Arbejder over.
En byggeleder nævner dog også, at det er vigtigt: ”At det hele ikke kun drejer sig om kontrol,
skemaer og styring; man skal også have øje for byggelederens rolle og de menneskelige aspekter.
Byggelederen bør fremstå tydeligt, han skal kunne ”skære igennem” når det kræves, være lydhør
og diplomatisk. Han skal have overblik og gå ind som konfliktløser” [B&K-MJH].
Nedenstående figur viser hvor mange af byggelederne der benytter PPU til at vurdere den forrige
uges arbejdsaktivitet. Byggeledernes argumenter for at benytte PPU er for egen kontrol, for at
motivere håndværkerne, og for at effektivisere.
Byggeledere der benytter PPU
Nej. 64%
Figur 10: Byggeledere der benytter PPU.
Ja. 36%
Af de adspurgte håndværkere har ingen af dem kendskab til Trimmet Byggeri (Lean Construction),
eller arbejder med det på nuværende tidspunkt. En håndværker nævner, at han deltager i at
udarbejde og udføre planlægning indenfor sikkerhed. En anden håndværker nævner, at han ikke
deltager men har den holdning, at meget af arbejdet ville kunne effektiviseres hvis de blev
inddraget. En tredje håndværker nævner, at det er andres ansvar.
Håndværkerne blev spurgt, om de kunne tænke sig at blive inddraget mere i planlægningen end de
gør, og her svarede størstedelen af dem, at det vil de gerne, fordi det kan medvirke til en større
indflydelse på, hvornår de forskellige aktiviteter skal udføres samt hvordan. Yderligere kan det
være med til at lette presset fra arbejdsleder, formænd og ingeniøren, samt give mere ansvar til den
enkelte håndværker.
_________________________________________________________________________________
Side 27

Håndværkers ønske om deltagelse i planlægning
Nej. 33%
Figur 11: Håndværkers ønske om deltagelse i planlægning.
Ja. 67%
En effektiv byggeledelse
Håndværkerne oplyser, at deres byggeledere styrer tiden og sørger for at overholde deadlines ved:
- At være på forkant med tingene
- At give informationer konstant
- At lave arbejdstidsplaner
En håndværker nævner dog, at hans byggeleder ikke gør noget for at styre tiden eller overholde
deadlines.
4.3. Samarbejde i byggeprocessen
Da et af elementerne i Trimmet Byggeri går ud på at opfatte byggepladsen som en samlet
organisation, hvor håndværkerne er medarbejdere, spurgte jeg om de, der arbejder med Trimmet
Byggeri følte det således. Skønt kun 2 byggeledere svarede, at de på nuværende tidspunkt arbejder
med Trimmet Byggeri, svarede 3 byggeledere ja til dette spørgsmål. De 3 byggeleders argumenter
for at se byggepladsen som en samlet organisation er:
- Det giver mere ansvar til den enkelte, således at de føler sig som en del af projektet.
- Det er vigtigt, at håndværkerne føler de kan komme med input, bemærkninger og gode
forslag.
- Det giver den enkelte håndværker større indflydelse på valg af metoder.
De 2 byggeledere som arbejder med Trimmet Byggeri inddrager håndværkerne i ugeplanlægningen,
og her oplever de et større engagement fra håndværkernes side i forhold til sager, hvor de ikke er
blevet inddraget. De nævner, at håndværkerne har en god fornemmelse for arbejdets omfang og at
de gennem inddragelsen bliver en del af den fælles vision for byggesagen.
_________________________________________________________________________________
Side 28

En effektiv byggeledelse
Byggelederne som ikke arbejder med Trimmet Byggeri blev også spurgt om de inddrager
håndværkerne i planlægningen, heraf svarede 3 byggeledere nej og 8 byggeledere ja 1 . Byggelederne
inddrager håndværkerne i:
- Gennemgang af tegninger og beskrivelser.
- Gennemgang af faldgrupper i projektet.
- Detailplanlægningen.
- Daglige samtaler.
2 af de byggeledere der svarede nej til, om de inddrager håndværkere i planlægningen svarede, at
det er henholdsvis konduktørens og underentreprenørernes ansvar.
Byggelederne som inddrager håndværkerne i planlægningen, oplever et større engagement fra
håndværkernes side til at udføre deres arbejde og overholde deadlines.
Byggelederne blev yderligere spurgt om, hvordan de sikrer sikkerhed og sundhed under
byggeprocessen, her svarede de:
- Ved at fremstå som et godt eksempel ved f.eks. altid at gå med hjelm.
- Ved at overholde reglerne.
- Der er en plan for sikkerhed og sundhed.
- Ved at holde sikkerhedsmøder.
Håndværkerne blev ligesom byggelederne spurgt, om de opfatter byggepladsen som en samlet
organisation, hvor de selv indgår som medarbejdere. Til dette spørgsmål svarede 5 ud af de 6
håndværkere, at det gør de ikke. Den ene håndværker der svarede ja, begrunder sit svar med, at
arbejdet består af teamwork. Til spørgsmålet om de bliver inddraget i ugeplanlægningen svarede
kun 1 ja. Han føler dog ikke større engagement i udførelsen af arbejdet, end hvis han ikke blev
inddraget i ugeplanlægningen. Dog svarede en anden håndværker, at han bliver inddraget i dagens
arbejde ved et morgenmøde, og at dette er med til at motivere ham.
4.4. Kommunikation og information under byggeprocessen
Da kommunikation og information under en byggeproces kan være afgørende for byggesags succes,
spurgte jeg ind, til hvordan både håndværkere og byggeledere kommunikerer med hinanden.
Byggelederne blev spurgt om, hvor ofte de informerer de forskellige aktører, hvis der sker
ændringer i planlægning, økonomi, styring osv.. Efterfølgende figur viser deres svar.
1
Der skal gøres opmærksom på at de to byggeledere som arbejder med Trimmet Byggeri tæller med på ja siden, i det de
også besvarede dette spørgsmål.
_________________________________________________________________________________
Side 29

5
9
5
1
Information om ændringer til aktører
2
1 1
1
straks Ugentligt hver 14. dag
Hyppighed
Hver måned Aldrig
Figur12: Information om ændringer til aktører.
En effektiv byggeledelse
Bygherre
Underentreprenøre
Håndværkere
Nedenstående figur viser de typiske informationsmetoder byggelederne benytter, når de skal
informere håndværkerne om evt. ændringer. Byggelederne nævner, at ved mindre ændringer foregår
det mundtligt, men ved vigtige ændringer informeres der skriftligt.
Mundtligt & skriftligt
73%
Informationsmetoder
Mundtligt
27%
Skriftligt
0%
Figur13: Informationsmetoder fra byggeledere til håndværkere.
Ved spørgsmålet om, hvordan håndværkerne modtager information om eventuelle ændringer,
svarede byggelederne følgende:
- Det kommer an på typen af information (4 byggeledere).
- Positivt (4 byggeledere).
- Med frustration (2 byggeledere).
- Negativt (1 byggeleder).
_________________________________________________________________________________
Side 30

En effektiv byggeledelse
Byggelederne blev yderligere spurgt, om de holder en kort briefing med håndværkerne om dagens
byggeproces, og her svarede 9 ud af 11 byggeledere, at det gør de ikke med den argumentation, at
det ikke er byggelederens ansvar, men derimod formanden eller konduktørens ansvar. 2 af
byggelederne svarede dog, at det gør de hver morgen med det formål at sikre, at alle ved dagens
arbejde. Til spørgsmålet om byggelederne holder interne møder med håndværkerne, svarede 3
byggeledere, at det gør de ikke, igen fordi dette er konduktørens eller formands ansvar. De 8 andre
byggeledere svarede ja, interne møder holdes omkring sikkerhed og hvis der er et behov og for at
snakke om noget.
7 byggeledere oplever ikke kommunikationsproblemer med håndværkerne, mens 4 byggeledere
oplever, at kommunikationen med håndværkerne godt kan være et problem, enten fordi
håndværkerne ikke er dansktalende, eller fordi de ikke er modtagelige for kommunikation.
For alle 11 byggeledere er det vigtigt at have en god dialog med håndværkerne således, at man kan
undgå spildtid, at arbejdet går lettere, og at der er en god stemning på byggepladsen. Alle 11
byggeledere mener, at de er gode til at lytte til deres håndværkere, hvis de er utilfredse.
Argumenterne for dette er:
- Uden oplysninger kan intet gøres.
- Man bør altid lytte og efterkomme ønsker, hvis det kan lade sig gøre.
Dog nævner en af byggelederne, at han kun lytter til ønsker, hvis de er relevante. Han nævner
yderligere, at håndværkerne altid kan finde på noget at brokke sig over, derfor må det vurderes, om
deres ønske skal opfyldes eller ej.
For at danne mig et billede af den uformelle kommunikation på byggepladsen, spurgte jeg
byggelederne, om de holder deres pauser sammen med håndværkerne. Hertil svarede 27 % af
byggelederne ja og 73 % svarede nej. Argumenterne for ikke at holde pause sammen med
håndværkerne er:
- Det er nødvendigt at holde afstand til håndværkerne for, at det ikke bliver en hyggeklub.
- Der er en organisatorisk rangorden der skal efterleves.
Håndværkerne blev ligesom byggelederne spurgt, om hvor ofte de bliver informeret af deres
byggeleder, hvis der sker ændringer i planlægning, økonomi, styring osv.. Efterfølgende figur viser
deres svar.
_________________________________________________________________________________
Side 31

1
Information fra byggeledere till håndværkere
2 2
Samme dag En gang imellem Aldrig
Hyppighed
Figur14: Information om ændringer fra byggelederes til håndværkere.
En effektiv byggeledelse
5 af håndværkerne oplyser, at de bliver informeret mundtligt 2 af håndværkerne nævner, at de ikke
er tilfredse med måde den mundtlig informationen gives på, de nævner dog ikke hvorfor eller
hvordan den kan gøres bedre.
Håndværkerne blev yderligere spurgt, om deres byggeledere holder daglige briefinger med dem om
dagens arbejde. Her svarede 2 af håndværkerne ja, mens 1 svarede engang imellem og 4 svarede
nej. Den ene af håndværkerne nævnte, at hans byggeleder ikke synes, det er nødvendigt, eller at de
har tid til det. Til spørgsmålet, om deres byggeleder holder interne byggemøder med dem, svarede 3
ja, interne møder holdes enten ugentligt, årligt eller som sikkerhedsmøder.
Alle 6 håndværkere synes, at der er en god tone mellem dem og deres byggeledere, og ingen af dem
oplever nogen kommunikationsproblemer. 5 af håndværkerne mener yderligere, at det er vigtigt
med en god dialog med deres byggeleder, således at arbejdet bliver gnidningsfrit, og at det er sjovt
at gå på arbejde. Til spørgsmålet, om de føler deres byggeleder lytter til deres ønsker svarede 5 ja
og 1 nej.
Ingen af de 6 håndværkeres byggeledere holder pause sammen med dem.
4.5. Observationer på byggepladser
I følgende afsnit beskriver jeg de observationer, jeg har gjort mig under mit praktikophold i EKJ.
Erfaringerne for observationerne er et supplement til spørgeskemaundersøgelsen.
SSC byggeplads
SSC byggeplads er bygning af en ny hotelfløj. Byggepladsen er beliggende i Nordsjælland.
Byggepladsen SSC er et navn jeg har givet, idet man ikke har ønsket fra byggeledelsens side at
_________________________________________________________________________________
Side 32

En effektiv byggeledelse
fremstå ved navn. Dette er fordi tidsplanen for udførelsen af den nye hotelfløj er overskredet mange
gange, hvilket igen har medført at projektomkostningerne er steget markant.
Hovedentreprenøren er CEG as og rådgiver er EKJ Rådgivende ingeniører as. Gennem min
praktiktid hos EKJ, har jeg medvirket i 7 bygge- og sikkerheds- og tidsplansmøder fra perioden
medio april til primo juni. Under praktikperioden har jeg observeret følgende:
Planlægning og styring af byggesagen
- Hovedentreprenøren ”byggelederen på byggepladsen” har ofte været uforberedt og ikke
haft sine argumenter i orden.
- Der har været meget dårlig styring af fremsendelse af tegninger til underentreprenører.
Tegningerne er ofte nået til underentreprenører efter tegningsmodtagelse fra rådgiveren.
Ydermere har der været meget dårlig styring af underentreprenør.
- Byggelederen er uforberedt på eller har ikke sat sig grundig ind i udbudsmateriale. Dette
har skabt mange misforståelser.
- Dårlig styring mht. sikkerheden, der blev observeret at containere mangler skiltning.
- Dårlig styring af byggepladsindretning, der har ofte været kaos mellem alle de containere
og materialer, der skulle flyttes.
- Mangel på at tage ansvar.
Samarbejde under byggesagen
- Byggelederen blev ofte holdt udenfor, hvad underentreprenører aftalte indbyrdes. Dette
skyldtes byggelederens dårlige evne til at kunne samarbejde.
- Mangel på engagement hos byggelederen.
- Der var ingen klare aftaler om, hvem der havde ansvaret for lukning af byggepladsen.
Kommunikation og information i byggesagen
- Der har været meget mistillid til byggelederen på byggepladsen, idet underentreprenører,
håndværkere osv. ikke havde tillid til byggelederens kompetence og evne til at lede
byggesagen, primært pga. manglende erfaringer som byggeleder.
- Der var altid kommunikationsproblemer.
- Byggepladsen manglede en organisationsplan.
Yderligere deltog jeg i 2 andre små renoveringssager gennem min praktikperiode i EKJ.
Gothersgade er en ejendom, som er under total indvendig renovering. Byggesagen styres af en
totalentreprenør. Jeg har deltaget sammen med en kollage i 3 bygge- og sikkerhedsmøder fra
periode d. 17 – 31. maj 2006. Byggelederen på den pågældende byggesag har under alle
byggemøder været engageret. Dette har medvirket til, at der ikke har været nogen spilddage, og
styring, planlægning og kommunikation har fungeret fint. Desuden har byggelederen vist stor
interesse for overholdelse af tidsplanen, og været god til at koordinere arbejdet med håndværkerne.
_________________________________________________________________________________
Side 33

En effektiv byggeledelse
UTD er en renoveringssag af skalmure, i området beliggende i Lyngby-Taarbæk kommune. Jeg
deltog med den samme kollega i 3 byggemøder og tilsyn i periode fra den 01 – 15. juni 2006.
Byggelederen og konduktøren havde stor erfaring med udførelse, koordinering og styring af
arbejdet. Dette betød, at byggesagen blev ledet som forventet uden nogle problemer.
_________________________________________________________________________________
Side 34

5. Analyse
En effektiv byggeledelse
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at selve konceptet Trimmet Byggeri ikke er udbredt blandt de
personer som har deltaget. Dog indgår visse elementer af Trimmet Byggeri i de adspurgte
byggeleders styring og planlægning af byggesagerne. Procesplan, periodeplan og ugeplan bruges af
nogle af byggelederne uanset om de arbejder med Trimmet Byggeri eller ej til at styre og
koordinere aktiviteter på både lang, mellemlang og kort sigt. De 7 strømme, som der opereres med i
Trimmet Byggeri var ikke kendt som begreb af nogle af undersøgelsespersonerne, men dette
betyder dog ikke, at de ikke kender til indholdet i begrebet. I to tilfælde blev begrebet forklaret, at
det indeholder forudgående aktivitet, ydre forhold, information, plads, mandskab, materialer og
materiel. Og i disse to tilfælde svarede byggelederne, at alle disse forhold selvfølgelig er en
forudsætning for at kunne forberede og udføre en aktivitet.
Styringsværktøjet ”Procent Planlagt Udført” (PPU), som er en indikator, der viser hvor mange af
forrige uges aktiviteter, der er blevet gennemført, benyttes i min undersøgelse kun af 36 % af de
adspurgte byggeledere. De byggeledere som ikke bruger PPU benytter en anden form for kontrol,
såsom daglig egen kontrol.
Visionen bag Trimmet Byggeri er, at øge effektiviteten på byggepladsen og undgå fejl og spild ved
at lade dem der udfører arbejdet planlægge det, samt at opfatte byggepladsen som en samlet
organisation. Min undersøgelse viser, at håndværkerne ikke føler sig som en del af en samlet
organisation, og at de ikke inddrages i planlægning. Størstedelen af håndværkerne i undersøgelsen
ville gerne inddrages mere i de forskellige planlægningsfaser, idet dette kunne medvirke til en større
effektivitet. Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut (2005) kan man lette den lange informationsvej
der kan herske, hvis man ikke arbejder med Trimmet Byggeri, ved at afholde opstartsmøder og
projektmøder. Byggelederne argumenter dog for, uanset om de arbejder med Trimmet Byggeri eller
ikke, at håndværkerne inddrages i planlægning af ugeplaner, tegninger og beskrivelser samt
detailplanlægning. Årsagen til, at byggelederne inddrager håndværkerne er, fordi det giver et større
engagement i arbejdet og i at overholde deadlines, det giver mere ansvar til den enkelte samt det
skaber rum for diskussion omkring valg af metoder og løsningsforslag.
Det kommunikationsmiddel der er mest udbredt i min undersøgelse, er mundtlig kommunikation af
informationer. I tilfælde hvor det er vigtig information, som skal videregives til håndværkerne
benytter byggelederne ofte skriftlige noter. Håndværkerne i undersøgelsen nævner dog, at de ikke er
tilfredse med kun at modtage information mundtligt, og ser gerne andre kommunikationsmidler
anvendt. Heltbech & Jacobsen (2002) argumenterer for, at der kan opstå
kommunikationsforstyrrelser mellem en byggeleder og håndværkerne, hvis der f.eks. er sproglige
problemer. Dette nævnes af en af byggelederne som et problem, idet hans håndværkere ikke taler
_________________________________________________________________________________
Side 35

En effektiv byggeledelse
dansk. En anden byggeleder nævner, at hans håndværkere ikke er modtagelige for den information
han giver dem, dette peger Heltbech & Jacobsen (2002) kan skyldes manglende interesse for
informationen. Andre af byggelederne nævner, at de føler deres information modtages positivt eller
at det afhænger af informationstypen.
Alle undersøgelsespersoner nævner, at det er vigtigt med en god dialog mellem alle på
byggepladsen, således at arbejdet kan glide gnidningsfrit, og der kan herske en god stemning på
byggepladsen. Oplever man en dårlig stemning på byggepladsen, kan det ifølge Heltbech &
Jacobsen (2002) skyldes tonefald, minespil og kropssprog, så det er vigtigt at være sig disse signaler
bevidst. Specielt fordi der på en byggeplads eksisterer en rangorden mellem ledere og håndværkere,
som alle parter er bevidste om, og som ikke umiddelbart ønskes nedbrudt.
Observationerne viser et eksempel på en god og en dårlig byggeledelse. I det ene tilfælde lever
byggelederen ikke op til sit ansvar, han er dårlig forberedt, hvilket medfører en dårlig styring og
koordinering. Yderligere er der mistillid mellem ham og håndværkerne som bevirker, at der er et
dårligt samarbejde mellem partnerne. I de to andre tilfælde er byggelederne deres ansvar bevidst og
altid forberedte. Dette betyder, at sagen styres og koordineres, så der ikke opleves spilddage.
Dialogen mellem alle partner fungerer optimalt.
_________________________________________________________________________________
Side 36

6. Konklusion
En effektiv byggeledelse
Et aspekt jeg ønskede at undersøge i forbindelse med effektiv byggeledelse var om forskellen
mellem byggeledelse i rådgivende eller entreprenørfirmaer kan have en indflydelse. Det er
byggelederen i hovedentreprisens ansvar at varetage koordinering, ledelse og fordeling af aktiviteter
på byggepladsen, mens det er byggelederen i det rådgivendefirma´s ansvar at underrette bygherren
om byggeriets forløb, administrerer fagtilsyn, udarbejde kontrolplaner og afholde sikkerheds- og
byggemøder. I fællesskab har de to byggeledere ansvaret for at styre byggeriets tid og økonomi
samt udføre kvalitetssikring. Samarbejdet mellem disse to byggeledere kan have indflydelse på en
effektiv byggeledelse, især hvis den ene part ikke lever op til sit ansvar, kan dette have en
indflydelse på byggesagens fremdrift. Kommunikation, indgåelse og overholdelse af aftaler mellem
disse to parter er meget vigtigt for en effektiv byggeledelse.
Hvordan effektiv byggeledelse kan implementeres i udførelsesfasen er i denne rapport undersøgt
ved en fokusering på 1) planlægning, styring og organisering; 2) samarbejde; 3) kommunikation og
information.
Planlægning, styring og organisering:
Når en byggesag påbegyndes er det vigtigt at identificere beslutningstagere, udforme opgaver i
detaljer og fordele ansvar mellem de involverede parter. Det er helt afgørende med en grundig
planlægning, dvs. at identificere og systematisere de forskellige arbejdsopgaver. Som beskrevet i
afsnit 2.1 findes der en række planlægningsværktøjer, hvoraf Trimmet Byggeri udgør en af de nye
metoder til styring, planlægning og ledelse af en byggesag. Når denne metode er blevet fremhævet i
denne rapport, skyldes det at den netop er bygget på et koncept om at øge effektiviteten i
byggeprocessen ved at undgå fejl og spild. Dette undgås ved at strukturere arbejdet gennem hele
byggeprocessen, ved at integrere design og udførelsesfasen samt ved hele tiden at fokusere på at få
tingene til at ske. Planlægningen sker gennem UPP, mens styringen sker at benytte PPU. For at
opnå den ønskede effektivitet fokuseres der hele tiden på, hvad der KAN ske frem for hvad der
SKAL ske, for dernæst at være i stand til at beslutte hvad der VIL ske.
Samarbejde:
Da samarbejde mellem alle faggrupper i en byggesag kan være afgørende for at få ’tingene til at
ske’ og få fremdrift i byggesagen, er dette også et vigtigt element, når man taler om hvordan
effektiv byggeledelse i udførelsesfasen kan implementeres. Trimmet Byggeri konceptet lægger
meget vægt på dette. Dem der skal udføre arbejdet skal også involveres i planlægningen af arbejdet,
således at man kan sikre at alle faggrupper får mulighed for at få indflydelse på aktiviteter, metoder
og tidsplaner. Inddragelse af faggrupper kan yderligere sikre engagement, mest mulige indsigt i
arbejdets omfang samt undgå spild og fejl.
_________________________________________________________________________________
Side 37

En effektiv byggeledelse
Kommunikation og information:
For at implementere en effektiv byggeledelse er kommunikation et andet afgørende element. Hvis
informationen ikke bliver formidlet således, at modtageren forstår informationen eller vigtigheden
af denne, kan det risikeres at informationen går tabt, hvilket i sidste ende kan medføre spildtid, fejl
og økonomiske overskridelser af byggesagens budget. Byggelederen skal være sig meget bevidst
om hvordan han/hun formidler information, både i forhold til hvordan han/hun formidler
informationen; skriftligt eller mundtligt, men også i forhold til hans/hendes kropsprog, attitude og
ordvalg. En måde en byggeleder kan sikre sig, at informationen er blevet modtaget korrekt kan være
at bede modtageren om at gentage informationen.
Effektiv byggeledelse afhænger af flere aspekter, dog er det min vurdering at planlægning, styring
og organisering, samarbejde og kommunikation er helt afgørende for enhver byggesags succes.
Spørgeskemaundersøgelsen og observationerne underbygger denne antagelse, idet der her
argumenteres for, at specielt samarbejde og kommunikation har en stor indflydelse på byggeriets
fremdrift.
Under udarbejdelsen af denne rapport har jeg noteret lidt anbefalinger til byggeledere, som kan
være med til at effektivisere en byggesag.
6.1. Tips til Byggeledere
- Sæt dig grundigt ind i byggesagens omfang.
- Vær bevidst om din rolle som byggeleder.
- Benyt læringscyklusen: reflektere, tænke, beslutte og handle.
- Detail-planlægning med kort tidshorisont øger planens pålidelighed.
- Fjern forhindringer for et jævnt arbejdsflow.
- Dem, der kender og udfører aktiviteterne, planlægger arbejdet.
- Hold altid aftaler og løfter med håndværkerne.
- Inddragelse af håndværkernes kompetencer forbedrer planlægningen og øger arbejdsglæden.
- Lyt og forstå.
_________________________________________________________________________________
Side 38

7. Refleksion
En effektiv byggeledelse
Under behandlingen af besvarelserne fra spørgeskemaerne, er jeg blevet opmærksom på, at
spørgsmålene ikke har været formuleret tilfredsstillende, således at jeg kunne have fået en større
forståelse for hvordan arbejdet på byggepladsen med at styre en byggesag egentlig foregår. Jeg fik
stillet spørgsmålene således, at jeg fik oplysninger om f.eks., hvordan en periodeplan udarbejdes,
men jeg fik ikke spurgt ind til hvordan, og med hvilket formål. Dette betyder, at det har været svært
at sammenholde min empiri med teorien bag byggeledelse.
En af byggelederne pointerede, at byggelederens rolle og adfærd også er meget afgørende for selve
byggeledelsen af en byggesag. Byggelederens rolle er ikke noget, som der lægges vægt på i teorien,
og derfor har jeg heller ikke spurgt ind til det, men det spiller formodentligt også en afgørende rolle,
om en byggeleder fremstår med respekt og en vis autoritet.
_________________________________________________________________________________
Side 39

8. Referencer
8.1. Litteratur
En effektiv byggeledelse
AB92: "Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed"
Boligministeriet.
Andersen, B. og Christoffersen, M. 1982: Om Spørgeskemaer. Teknisk Forlag København 1982
Andersen, V. & Gamdrup, P., 1994: Forskningsmetoder. I Andersen, H. (red.), 1994:
”Videnskabsteori og metodelære. Bind 1. Samfundslitteratur.
Binger, U. og Forman, M. 1991: Gode råd om spørgeskemaundersøgelser en metode til at
undersøge dit arbejdsmiljø. Videnskabsbutikken DTU. 1991
Bravida, 2004: Bravida nyt. Nr. 3, november 2004
Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2003: Logistik i udførelse af byggeri – Vejledning – støttet
byggeri. August 2003
Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2004: Bygherre skaber værdier – William Demant Kollegiet –
Trimmet Byggeri. September 2004
Fisker, S., 2000: Anlægsteknik 1 - Materiel og udførelsesmetoder. Polyteknisk Forlag.
Fisker, S., 2003: Anlægsteknik 2 - Styring af byggeprocessen. Polyteknisk Forlag.
Fonseca, N. & Menne-Thomsen, O., 1988: Byggeprocessen. Erhvervsskolernes Forlag.
Heltbech, H. & Jacobsen, J., 2002: ledelse & samarbejde. Gyldendal Uddannelse
Hjort, E., 2005: ”Kompetencebeskrivelse for byggeledelse”. Københavns Erhvervsakademi.
Hoffmann, B., 1999: Fra tilskuer til deltager – metoder til borgerdeltagelse i byøkologi og
Agenda 21. København.
Kousholt, B., 2006: Projektledelse – teori og praksis. Nyt Teknisk Forlag
Patton, M., 1990: Qualitative evaluation and research methods. 2 udgave. London: Sage
Publications.
_________________________________________________________________________________
Side 40

En effektiv byggeledelse
PAR og F.R.I, 2002: Ydelsesbeskrivelser ”Byggeri og Planlægning”. December 2002.
Statens Byggeforskningsinstitut, 2005: Den selvstyrende byggeplads, 2005. November 2005
8.2. Web-adresser
Bertelsen, S. (2003): Trimmet Byggeri – en anderledes forståelse af byggeprocesser
http://www.projektforeningen.dk/tidsskrift/Blad%202003-
3/s.19.Trimmet%20byggeri%20pdf.pdf#search=%22samarbejde%20i%20trimmet%20bygg
eri%22, 27.08.2006
Byggeriets Evaluerings Center
http://www.byggeevaluering.dk/object.php?obj=1670029&GSID=270597#hoved,
16.08.2006
Center for projekt- og porteføljestyring (West Soft)
http://www.westsoft.dk/Files/Filer/Brochurer/LPP-C_Brochure_1.2_dk.pdf, 27.08.2006
Fagligt Fælles Forbund
http://fusion.3f.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20050404/LONARB/50404005/1002,
16.08.2006
Lean Construction – DK / Teknologisk Institut
http://www.leanconstruction.dk/10946 17.08.2006
Teknologisk Institut
http://www.teknologisk.dk/byggeri/5977, 21.08.2006
_________________________________________________________________________________
Side 41

9. Bilag
A. Synopsis
B. Procesplan
C. Periodeplan
D. Ugeplan og forhindringsliste
E. PPU
F. Spørgeskema til byggeleder
G. Spørgeskema til håndværker
En effektiv byggeledelse
_________________________________________________________________________________
Side 42

A. Synopsis
Nedenstående synopsis blev udarbejdet som oplæg til denne rapport. Visse dele har ændret sig
under udarbejdelsen af rapporten, f.eks. analyse områder og undersøgelsesmetoden.
Fokusering og afgrænsning
En effektiv byggeledelse i produktionsfasen
Fokusering i denne rapport er at analysere byggeledelsesprocesser i produktionsfasen med det
formål, at identificere den mest effektive måde at lede og styre en byggeplads eller en byggesag på.
Opgaven vil indeholde en undersøgelse af de forskellige elementer som byggeledelse består af, inkl.
evt. forandringer i byggeledelsesprocesserne digitalisering kan medvirke til. Jeg vil yderligere
gennem mine analyser identificere mulige hindringer til udførelse af sund og effektiv byggeledelse.
Ydermere vil jeg undersøge forskellene mellem byggeledere, der er beskæftiget som enten
entreprenør eller som rådgiver, for at se om disse forskelle har en indflydelse på en effektiv
byggeledelse.
Analyse områder
For at være i stand til at identificere den mest effektive måde at lede og styre en byggeplads eller en
byggesag, vil jeg analysere nedenstående byggeledelsesområder i produktionsfasen:
- Minimering af omkostninger, ingen spild i byggeriet, færre projektfejl.
- Samarbejde, kommunikation & organisering i byggeprocessen.
- Koordinering af byggepladsaktiviteter herunder planlægning, økonomi, tid &
byggepladsflow.
- Styring af produktionstiden.
- Byggeriets digitalisering.
- Fleksibilitet & hurtighed.
- Færre personskader.
Målgruppen for rapporten
Mine tanker og forestillinger med denne rapport er, at den kan bruges af primært den almindelige
byggeleder, der har beskæftigelse på byggepladsen og den fremtidige byggeleder.
Undersøgelsesmetode
Jeg vil behandle og undersøge emnet og dets indhold ud fra byggelederens synsvinkel.
Undersøgelsen vil dels være baseret på litteraturstudier om byggeledelse, og dels skematiske
interviews med byggeledere, for bl.a. at belyse deres indstilling til digitalisering, deres erfaringer
med kvalitetsstyring og sikring af produktionen samt sikkerheds- og miljømæssige forhold omkring
produktionen.
Kontaktpersoner
Pædagogisk konsulent: Peter Birkmand
Fagkonsulent: Erling Hjort, ehj@kts.dk
A1

Referencer
Par & fri ydelsesbeskrivelser ”Byggeri & planlægning” dec. 2002
Anlægsteknik 2 styring af byggeprocessen
Internettet
Evt. byggepladsbesøg
Interviews med byggeledere
Foreløbig disposition for rapporten
Forside
Titelblad
Forord
Indholdsfortegnelse
Indledning
- Problematisering
- Afgrænsning
- Problemformulering
Resumé
Teori om byggeledelse - generelt
- Produktionsfasen
Empiri
- Interviews med byggeledere
- Observationer på byggepladser
Analyse
- Analyse interviews
- Analyse af interviews sammenholdt med teori
Konklusion
- Forslag til effektivisering af byggeledelse i produktionsfasen
Referencer
- Bøger
- Internet
- Interviewpersoner (navn, dato, firma)
- Artikler osv.
Bilag
- Referater af interviews
- Evt. noter.
01. marts 2006
Udarbejdet af:
Hadi Hadi Hassan
Københavns Erhvervsakademi
Bygning A, klasse 6A
A2

B. Procesplan
A3

C. Periodeplan
A4

D. Ugeplan og forhindringsliste
A5

E. PPU
A6

F. Spørgeskema til byggeleder
Dette spørgeskema er en del af min specialerapport om byggeledelse. Specialerapporten indgår som
en del af den afsluttende eksamen som bygningskonstruktør.
Formålet med min specialerapport er at undersøge, hvordan byggeledelse i udførelsesfasen kan
effektiviseres. I denne forbindelse er dine erfaringer meget vigtige, så jeg håber du vil tage dig tid
til at besvare dette spørgeskema. I min rapport vil du optræde anonymt, kun din virksomhed vil
blive nævnt.
Hvis der nogle spørgsmål du ikke mener, er relevant for dig, kan du se bort fra dem.
På forhånd mange tak for hjælpen.
GENERELT
1) Firma:______________________________
2) Byggeplads:___________________________
Dato:___________
(Frivillig)
3) Hvad er din funktion under byggesagen?
(sæt kryds.)
A7
Byggeleder
Procesleder
Konduktør
Andet? hvad?
4) Har du en håndværksmæssig baggrund? Ja _____ nej _____ hvis ja, hvilken?________
5) Hvor mange år har du været byggeleder/procesleder/konduktør?
________år
6) Hvad er din alder?
20 – 35 36 – 55 55 –?
PLANLÆGNING, ORGANISERING STYRING AF BYGGEPROCESSEN
7) Er det en del af dit arbejde at udarbejde og udføre procesplan? Ja____Nej____
Hvis ja, beskriv arbejdet med procesplanen:
8) Har du kendskab til Lean Construction (Trimmet Byggeri)? Ja__ Nej___
Hvis ja, hvad ved du om Trimmet Byggeri?

9) Arbejder du med Trimmet Byggeri på nuværende tidspunkt? Ja___Nej___
Hvis ja, bevar venligst alle efterfølgende spørgsmål, og hvis nej gå til spørgsmål 13.
10) Er det en del af dit arbejde at udarbejde og udføre periodeplan? Ja___Nej___
Hvis ja, beskriv processen:
11) Er det en del af dit arbejde at udarbejde og udføre ugeplan? Ja___Nej___
Hvis ja, beskriv processen:
12) Kender du noget til de 7 strømme? Ja___Nej____
Hvis ja, hvad indebærer de 7 strømme?
13) Hvordan planlægger du det daglige/ugentlige/månedlige arbejde?
14) Hvordan styrer du tiden under byggeriet, så du overholder deadlines?
15) Bruger du styringsværktøjet ”Procent Planlagt Udført” til at vurdere den forrige uges
arbejdsaktivitets gennemførelse? Ja___Nej____
Hvis nej, hvordan styrer du at arbejdet er gennemført?
Hvis ja, og aktiviteten ikke er 100% gennemført, hvad gør du så?
SAMARBEJDE I BYGGEPROCESSEN
Hvis du arbejder med Trimmet Byggeri besvar venligst spørgsmål 16 – 19.
Hvis du ikke arbejder med Trimmet Byggeri besvar venligst spørgsmål 20 - 22
16) Opfatter du byggepladsen som en samlet organisation, hvor håndværkerne er
medarbejdere i organisationen? Ja___Nej____
Hvis nej, hvorfor ikke?
Hvis ja, hvad er dine erfaringer med denne form for organisering?
A8

17) Inddrages de forskellige sjaks i ugeplanlægningen? Ja___ Nej____
Hvis ja, forklar hvordan dette gøres:
Hvis nej, hvorfor ikke?
18) Hvis du svarede ja til spørgsmål 17, oplever du så et større engagement fra
håndværkerne i forhold til deres udførelse af arbejdet og overholdelse af deadlines?
Ja___ Nej____
Hvis ja, forklar hvordan:
19) Hvordan sikrer du sikkerhed og sundhed under byggeprocessen?
20) Inddrager du håndværkerne med i planlægningen? Ja___Nej____
Hvis ja, forklar hvordan:
Hvis nej, begrund hvorfor ikke:
21) Hvis du svarede ja til spørgsmål 20, oplever du så et større engagement fra
håndværkerne i forhold til deres udførelse af arbejdet og overholdelse af deadlines?
Ja___ Nej____
Hvis ja, forklar hvordan:
22) Hvordan sikrer du sikkerhed og sundhed under byggeprocessen?
KOMMUNIKATION OG INFORMATION UNDER BYGGEPROCESSEN
23) Hvis der sker nogle ændringer, såvel i planlægningen, økonomi, styring af
byggeprocessen, osv. hvor ofte informere du følgende aktører om det:
- Håndværkeren:___________________________
- Underentreprenøren:__________________________
- Bygherren:_______________________________
24) Hvordan informerer du dine medarbejdere om evt. ændringer? (skriftligt, mundtligt
etc.)
25) Når du informerer dine medarbejdere om evt. ændringer, hvordan modtager de
informationen? (Positivt, negativt, frustration, glæde osv.)
26) Holder du en kort briefing med håndværkerne om dagens byggeproces?
Ja___Nej____
A9

Hvis ja, med hvilket formål:
Hvis nej, beskriv hvorfor ikke:
27) Holder du interne møder med dine håndværkere? Ja___Nej____
Hvis ja, hvor tit?
Hvis nej, hvorfor ikke?
28) Oplever du kommunikationsproblemer mellem dig og dine medarbejdere? Ja___Nej__
Hvis ja, beskriv hvordan du oplever det?
29) Er det vigtigt for dig, at du har en god dialog med dine medarbejdere? Ja___Nej__
Hvis ja, hvorfor?
Hvis nej, hvorfor ikke?
30) Hvis dine medarbejdere er utilfredse, lytter du til deres ønsker? Ja___Nej__
Hvis ja, er det et bevidst valg fra din side?
Hvis nej, hvorfor ikke?
31) Når du holder pauser, sidder du sammen med håndværkerne?
Ja___Nej____
Hvis ja, er det et bevidst valg fra din side?
Hvis nej, hvorfor ikke?
32) Hvad tid møder du på arbejde?
33) Hvad tid møder håndværkerne på arbejde?
ANDET
Er der noget du mener, er relevant for byggeledelse, som ikke er dækket ind i spørgsmålene,
så skriv det gerne til mig her.
A10

G. Spørgeskema til håndværker
Dette spørgeskema er en del af min specialerapport om byggeledelse. Specialerapporten indgår som
en del af den afsluttende eksamen som bygningskonstruktør.
Formålet med min specialerapport er at undersøge, hvordan byggeledelse i udførelsesfasen kan
effektiviseres. I denne forbindelse er dine erfaringer meget vigtige, så jeg håber du vil tage dig tid
til at besvare dette spørgeskema. I min rapport vil du optræde anonymt, kun din virksomhed vil
blive nævnt.
Hvis der nogle spørgsmål du ikke mener, er relevant for dig, kan du se bort fra dem.
På forhånd mange tak for hjælpen.
GENERELT
34) Firma:______________________________
35) Byggeplads:___________________________
Dato:___________
(Frivillig)
36) Hvad er din funktion under byggesagen?
(sæt kryds.)
A11
Jord & beton
Murer
Tømrer
Andet? hvad?
37) Hvor mange år har du været murer/tømrer/jord & beton arbejder?
________år
38) Hvad er din alder?
20 – 35 36 – 55 55 –?
PLANLÆGNING, ORGANISERING STYRING AF BYGGEPROCESSEN
39) Har du kendskab til Lean Construction (Trimmet Byggeri)? Ja__ Nej___
Hvis ja, hvad ved du om Trimmet Byggeri?
40) Arbejder du efter konceptet Trimmet Byggeri på nuværende tidspunkt?
Ja___Nej___

41) Er du med til at udarbejde og udføre planlægning? Ja___Nej___
Hvis ja, hvilket slags?
Hvis nej, hvorfor ikke?
42) Kunne du tænke dig at være mere med i planlægningen end du evt. er? Ja___Nej___
Hvis ja, hvordan og hvor?
Hvis nej, hvorfor ikke?
43) Hvordan styrer din byggeleder tiden under byggeriet, så du overholder deadlines?
SAMARBEJDE I BYGGEPROCESSEN
Hvis du arbejder med Trimmet Byggeri besvar venligst spørgsmål 11 – 13.
Hvis du ikke arbejder med Trimmet Byggeri besvar venligst spørgsmål 14 - 15
44) Opfatter du byggepladsen som en samlet organisation, hvor du som håndværker er
medarbejder i organisationen? Ja___Nej____
Hvis nej, hvorfor ikke?
Hvis ja, hvad er dine erfaringer med denne form for organisering?
45) Inddrages dit sjak i ugeplanlægningen? Ja___ Nej____
Hvis ja, forklar hvordan dette gøres:
Hvis nej, hvorfor ikke?
46) Hvis du svarede ja til spørgsmål 12, føler du så et større engagement i udførelse og
overholdelse af deadlines, i forhold til andre byggesager, hvor du ikke har været
involveret i ugeplanlægningen? Ja___ Nej____
A12

Hvis ja, forklar hvordan:
47) Bliver du inddraget i planlægningen? Ja___Nej____
Hvis ja, forklar hvordan:
Hvis nej, begrund hvorfor ikke:
48) Hvis du svarede ja til spørgsmål 14, føler du så et større engagement i udførelse og
overholdelse af deadlines, i forhold til andre byggesager, hvor du ikke har været
involveret i ugeplanlægningen? Ja___ Nej____
Hvis ja, forklar hvordan:
KOMMUNIKATION OG INFORMATION UNDER BYGGEPROCESSEN
49) Hvis der sker nogle ændringer, såvel i planlægningen, økonomi, styring af
byggeprocessen, osv. hvor ofte informeres du af din byggeleder?
50) Hvordan informerer din byggeleder dig/jer om evt. ændringer? (skriftligt, mundtligt
etc.)
51) Er du tilfreds med den måde informationen gives på? Ja___Nej____
52) Holder din byggeleder en kort briefing med dig/jer om dagens byggeproces?
Ja___Nej____
Hvis ja, med hvilket formål:
Hvis nej, beskriv hvorfor ikke:
A13

53) Holder din byggeleder interne møder med dig/jer? Ja___Nej____
Hvis ja, hvor tit?
Hvis nej, hvorfor ikke?
54) Er der en god tone mellem dig/jer og din byggeleder? Ja___Nej____
Forklar:
55) Oplever du kommunikationsproblemer mellem dig/jer og din byggeleder? Ja___Nej__
Hvis ja, beskriv hvordan du oplever det?
56) Er det vigtigt for dig, at du har en god dialog med din byggeleder? Ja___Nej__
Hvis ja, hvorfor?
Hvis nej, hvorfor ikke?
57) Hvis du/I er utilfredse, lytter din byggeleder til dine/jeres ønsker? Ja___Nej__
58) Når du/I holder pauser, sidder byggelederen sammen med dig/jer? Ja___Nej____
59) Hvad tid møder du på arbejde?
60) Hvad tid møder byggelederen på arbejde?
ANDET
Er der noget du mener, er relevant for byggeledelse, som ikke er dækket ind i spørgsmålene,
så skriv det gerne til mig her.
A14