NU KAN MEDLEMMERNE SE, HVAD VI LAVER/3 SUNDHEDEN ...

finansforbundet.dk

NU KAN MEDLEMMERNE SE, HVAD VI LAVER/3 SUNDHEDEN ...

medlemsblad for kreds ØsT / eN fiNaNskreds i fiNaNsforbuNdeT / November 2006

Nu kaN medlemmerNe se, hvad vi laver/3 suNdhedeN

skal med på arbejde/4 vi må arbejde for rimelige

vilkår/6 vi har brug for dialogeN/8 Til laNds, Til vaNds

og i lufTeN/10 deTTe er chaNceN for aT bevise miT værd/12


leder

kære medlem

Du sidder nu med det første nummer af Kreds Østs nye kredsblad.

Med bladet vil vi i bestyrelsen prøve at holde dig lidt orienteret

om, hvad der sker i kredsen. Og i kredsens virksomheder.

Siden fusionen af Kreds 1 og Sjællandskredsen har vi i bestyrelsen

arbejdet hårdt internt i bestyrelsen med at få vores arbejdsgrundlag

på plads. Fundamentet for den nye kreds skal være på

plads, inden bestyrelsen kan arbejde optimalt. Fundamentet er på

plads nu. Vi er klar til at løse de udfordringer, der måtte komme.

Vi har også vedtaget mission og værdigrundlag for kredsen.

Vi har opdelt bestyrelsens arbejdsopgaver i syv ansvarsområder.

Hvert ansvarsområde er ansvarlig for at være opdateret inden

for sit område. Et af områderne er eksempelvis: arbejdsliv. Her er

emnerne det psykiske arbejdsmiljø, ledelse, mobning, sundhedstilbud

og meget, meget mere. Bestyrelsesmedlemmerne forventes

at være handlingskompetente, innovative og skal formidle Kreds

Østs holdninger videre i systemet. Og omvendt.

Dette mener vi i bestyrelsen giver det enkelte bestyrelsesmedlem

et mere interessant arbejde, og det skaber langt højere

grad af ejerskab hos bestyrelsen for de beslutninger, der træffes.

En ny og god måde at arbejde i bestyrelsen på.

Udgiver:

Kreds Øst

Applebys Plads 5

1411 København K

Telefon 32 96 46 00

Telefax 32 96 12 25

E-mail: kredsoest@finansforbundet.dk

Hjemmeside: www.kredsoest.dk

2 / kreds ØsT / November 06

Redaktion:

Kirsten L. Madsen

Frank A. Olsen

Tonny Borgstrøm

Stig Vestergaard

Marlene Holm

Kommunikation, Finansforbundet

Design og produktion:

Datagraf AS

Forsidefoto:

Ulrik Jantzen

Oplag:

8.000

Laila Busted

Formand

Det er i øvrigt samme måde, som Finansforbundet har opdelt

sine opgaver på. Det giver en god struktur mellem Finansforbundet

og kredsens opgaver, mener vi i Kreds Øst.

Nu når det interne arbejde er på plads, vil vi fortælle dig om de

ting, du kan bruge kredsen til, og de ting der foregår i kredsen.

Vi vil gerne kontaktes, hvis du har en god ide.

Overenskomstforhandlingerne begynder så småt at røre på sig,

og nye forslag til forbedring af vores overenskomst kan vi ikke få

for mange af. Så skriv endelig til os, hvis du har nogle forslag, eller

giv dem til din tillidsmand.

I Kreds Øst er jeg blevet medlem af forhandlingsudvalget i

Finansforbundet. Så vi har stor mulighed for at få indflydelse på

det, der foregår ved forhandlingerne. Og det er jo ikke så ringe.

Du kan også holde dig orienteret om kredsens arbejde på vores

hjemmeside: kredsoest.dk.

Har du emner, du ønsker, at vi skal behandle i bladet eller har du

en god/dårlig historie, du vil dele med os, så hører vi meget gerne

fra dig.

Vi er dit politiske talerør i Finansforbundet. Husk det!

God fornøjelse med det nye blad, vi håber, du vil synes om det.

Udgives af Kreds Øst

- en finanskreds i Finansforbundet.


faglig persoNaleforeNiNg:

Nu kaN i se,

hvad vi laver

I BEC, Bankernes EDB Central, besluttede seks tillidsrepræsentanter

i foråret, at de ville lave en faglig personaleforening. Den giver en

mere synlig kontakt til medlemmerne

Af journalist Irene Scharbau

Det begyndte med et fællestillidsmandsseminar sidste år. Seks tillidsfolk

i BEC, Bankernes EDB Central, havde rykket nogle dage ud

af kalenderen for at komme rundt om de ting, de arbejder for.

- Her blev vi enige om, at det nok var en god ide at lave en

faglig personaleforening, fortæller personaleforeningens formand,

Tage Gejl.

I foråret blev Den faglige personaleforening i BEC så en realitet.

- Det er en anden måde, vi mødes på som tillidsfolk. Vi har fået

et fælles fagligt forum, men også et formelt forum, der er mere

synligt, når vi skal melde ting ud til medlemmerne, siger formanden.

Han mener, at en faglig personaleforening har den fordel, at den

skal ud og aflægge regnskab over for medlemmerne. I BEC handler

det om 400 medlemmer.

- Vi skal vise, hvad vi har foretaget os. Vi skal give medlemmerne

en status. Det er anderledes end blot at være tillidsmand.

Så kan de melde tilbage, om de synes, vi gør det godt nok. Det

giver også en ny mulighed for at lave aktiviteter og tage medlemsrettede

temaer op, fortæller Tage Gejl.

BEC’s faglige personaleforening består af alle tillidsrepræsentanter,

medarbejderrepræsentanter fra samarbejdsudvalget, sikkerhedsrepræsentanter

og BEC’s bestyrelsesmedlem i Kreds Øst.

- Vi har et månedligt møde og er blevet mere synlige. Over for

ledelsen tror jeg egentlig ikke, vi er blevet stærkere, der har vi et

glimrende samarbejde. Og den har ikke haft kommentarer. Men

medlemmerne har reageret overvejende positivt, siger Tage Gejl.

BEC er placeret i Herning og Roskilde. Der er i forvejen to

personaleforeninger, der står for sociale arrangementer som f.eks.

julefrokoster og banko. Her var man ikke udelt begejstret for den

nye ”faglige”, som man var bange for at blive forvekslet med. Men

samme dag, som Kreds Øst blev en realitet, blev BEC’s faglige

personaleforening enstemmigt vedtaget på en stiftende generalforsamling.

”BEC Faglig” er foreningens kælenavn til hverdag.

- Som en indrømmelse over for de ”sjove” personaleforeninger,

smiler Tage Gejl.

Han anbefaler andre at hente støtte i Finansforbundet, hvis man

vil skabe en faglig personaleforening. For det er ikke ligetil:

- Nu skal vi lære at arbejde i en forening, hvor vi tidligere nok

mere var individualister. Vi skal finde ud af, hvordan vi drøfter

sagerne. Personsager kan ikke drøftes med SU-medlemmer. Der

har vi som tillidsfolk tavshedspligt. På nogle møder flytter vi disse

sager ned i et ekstra punkt, og de, der ikke er tillidsfolk, må så

forlade lokalet, fortæller Tage Gejl.

Den faglige personaleforening er fælles for Herning og Roskilde.

Og det giver i sig selv en opgave, når den skal invitere til fyraftensmøder

og generalforsamlinger.

- Men vi er glade og har ikke fortrudt. Der kan være mange

fordele ved en faglig personaleforening. Skal der f.eks. indføres Ny

Løn i en virksomhed, er det et meget stort arbejde. Og så er det

godt at have en faglig personaleforening, hvor arbejdet kan lægges

ud på flere personer. Vi skal godt nok ikke have Ny Løn, men i andre

virksomheder kunne man drage nytte af det, mener Tage Gejl.

Over for ledelsen er vi ikke

blevet stærkere, der har vi et

glimrende samarbejde,

siger Tage Gejl

kreds ØsT / November 06 / 3


suNdhed

suNdhedeN skal

med på arbejde

To virksomheder i Kreds Øst fik nye erfaringer med ambitiøse sundhedsprojekter.

Det svære har været at følge op på de første gode oplevelser

Af journalist Irene Scharbau

I SDC, det tidligere ”Sparekassernes Data Centraler”, gik flere

medarbejdere ned med stress i forbindelse med et såkaldt Terraprojekt,

hvor 80 norske banker blev konverteret ind i virksomheden.

Den faglige klub i SDC besluttede, at medarbejdernes sundhed

skulle opprioriteres, og introducerede sidste år i samarbejde med

lægen Claus Hyldahl et 14 dages sundhedsprojekt på arbejdspladsen.

300 medarbejdere blev tilbudt morgenmotion, foredrag om

stress og sund mad i kantinen. I tre dage kunne medarbejderne

også få målt blodtryk, blodprocent og få en konditest.

- Mange gik derned, fortæller Hanne Thomsen, der er en af

dem fra den faglige klub, som stod for projektet.

- Statistikken viste, at flere led af overvægt og for højt blodtryk.

Jeg fik selv at vide, at jeg havde for højt blodtryk, og jeg

fandt ud af, at det kom af stress og bekymringer. Mange fik en

aha-oplevelse, og det var en god måde at give folk mulighed for

at ændre på deres liv, siger Hanne Thomsen.

Ledelsen i SDC bakkede op om projektet. Den faglige klub lagde

kræfter og midler i det, og ledelsen støttede projektet med midler

og timer. I forbindelse med sundhedsprojektet blev der udarbejdet

en sundhedsavis, som blev udsendt til alle medarbejdere.

Så skete der ikke mere

- Efterfølgende holdt vi møde med ledelsen. Alle syntes, det

havde været et godt projekt. Vi talte om en opfølgning om et år,

men der er ikke sket mere. Vi har talt om det i samarbejdsudvalget.

Men jeg tror, opfattelsen er, at sundhedsdagene var en

mulighed for den enkelte til at gøre noget, siger Hanne Thomsen.

Hun kalder det dødærgerligt, at sundheden ikke fortsat skal

være på dagsordenen i SDC.

- Det er jo ikke sådan, at SDC ikke vil gøre noget. Vi har SDCA,

som er en overbygning for aktivitetsklubberne på SDC, og som

er frivillige aktiviteter med bl.a. mulighed for fitness, cykling

og golf. Man sender også folk til stressklinikken og har indkøbt

4 / kreds ØsT / November 06

blodtryksmålere. Men det er rigtig ærgerligt, at der ikke blev fulgt

op på noget af det, vi kom frem til i sundhedsdagene. Når man

har travlt, er det værste, man kan gøre f.eks. at droppe motionen,

siger Hanne Thomsen, der til hverdag arbejder som systemudvikler,

og som mange af sine kolleger sidder meget ved skærmen.

Hun synes dog, at fagforeningens indsats har været en succes.

- Mange har erkendt noget i de 14 dage. Nogle har købt skridttællere,

andre er begyndt at tage medicin eller har fået nedsat

arbejdstid. Så formålet med overhovedet at sætte fokus på sundhed

er opfyldt. Vi skulle bare gerne gøre det til et virksomhedsanliggende,

siger Hanne Thomsen.

Går videre i BRF

I BRFkredit greb man i foråret sundheden lidt anderledes an. I

2005-overenskomsten afsatte man penge til sundhedsfremme.

Personaleforeningen havde tidligere foreslået, at det blev afsat

penge til, at medarbejderne fik et bedre liv fysisk og psykisk, og

nu blev projektet i samarbejde med firmaet Vitao skudt i gang

med en sundhedsundersøgelse på nettet.

500 ud af 900 medarbejdere lavede en profil på nettet, der

blev samlet i en rapport med røde, grønne og gule farver – både

for den enkelte og for virksomheden. Det gav et billede af risiko-

og motivationsområder.

- Risiko-områdene var kost, motion og stress. Men det var faktisk

også de områder, som medarbejderne var motiverede for at

gøre noget ved. De ville gerne ud at motionere, fortæller Mogens

Nissen, der er næstformand i den faglige personaleforening,

Sundhedstilstanden i virksomheden er pæn. Men der var en

gruppe, som bl.a. havde for højt blodtryk. Og så var der jo 400

mennesker, som ikke deltog.

Etik og motion i arbejdstiden

- Måske er der mange, der har sagt, ”sundhed, Vorherre bevares!”.


Der er ekstremt mange etiske problemer omkring sundhed på

arbejdspladsen. Man kan nemt overskride folks grænser. Vi mener

dog i personaleforeningen, at vi har et ansvar over for hinanden.

Ser man kolleger, der tydeligt ikke har det godt fysisk eller er

psykisk presset, så har alle da et lille ansvar for at hjælpe vedkommende,

siger Mogens Nissen.

Nu er man i BRFkredit så i gang med at lave indsatser. Og det er

svært.

- En del ansatte dyrker motion, og de skal nok klare sig. Men vi

vil have fat i dem, der aldrig kunne forestille sig at cykle et sted

hen, og dem, som ikke gør noget ved deres kost. Vi mener, at man

skal give rammer for at kunne dyrke motion i arbejdstiden. At det

skal være o.k. at stemple ud i en times tid og gå i motionsrum eller

møde senere for at svømme først. Og det kræver ledelsesmæssige

rammer. Ledelsen har forståelse for det, men det kræver, at

man f.eks. bryder vanerne omkring fiks-/flekstid for at integrere

motionen i arbejdstiden. Men det er jo også en udfordring, at man

kollegerne imellem respekterer det, siger Mogens Nissen.

deT gjorde de i sdc

Sundhedsprojektet løb over 14

dage. Gennem lægen Claus Hyl-

dahl fik man kontakt til et team

”Work4health”, som bl.a. består

af ergo- og fysioterapeuter. I

sundhedsdagene gik terapeu-

terne bl.a. rundt på arbejdsplad-

sen og talte med folk om deres

problemer. Kostkompagniet

/ kreds Nordea / sepTember 06

bød ind med sund mad, der var

foredrag om bl.a. stress, og som

sagt tilbud om motion, både løb,

cykling og gang. Medarbejderne

fil tilbudt sundhedsundersøgelse

på blodtryk mv., og der var

f.eks. standup- underholdning

over emnet sundhed.

I BRFkredit har mange stillesiddende arbejde. Personaleforeningen

mener, at man med de rette sundhedsrammer kan undgå, at

medarbejderne får diabetes 2 og kredsløbsforstyrrelser, når de

bliver midaldrende.

- Folk har hundrede undskyldninger for ikke at leve sundt. Vi

mener, man skal gå videre end blot at tjekke folks sundhedstilstand.

Vi prøver at lave et tilbud, hvor ingen presses, men hvor

man får lyst til sundhed og dermed får et godt liv resten af livet.

Der er enighed med ledelsen om, at vi skal arbejde videre med

tingene, og vi prøver at rokke ved opfattelsen af, hvordan arbejdstidsreglerne

skal være, fortæller Mogens Nissen.

Sundhedsprofilen på nettet er åben et år. Og det var planen, at

forårets sundhedsinspiration skulle følges op af endnu et helbredstjek

i efteråret.

- Tingene går desværre lidt for langsomt. Det ville jo være alle

tiders, hvis vi havde sat gang i indsatserne, inden folks sundhed

blev målt igen. Så målingen bliver nok udsat lidt, lyder det fra

Mogens Nissen i Lyngby.

deT gjorde de i brfkrediT

300.000 kroner af lønmidlerne

og 300.000 kroner fra

BRFkredit blev afsat til sund-

hedsprojektet hvert år i tre år

(overenskomstperioden).

Ud over at teste deres sund-

hed på nettet blev hver medar-

bejder tilbudt 20 minutters sam-

tale med en sygeplejerske, hvor

de fik målt blodtryk, kolesterol

og blodsukker. Som en start

fik de udleveret en ”frugtcon-

tainer” af pap om morgenen, når

de mødte, og der var seancer

i kantinen med lægeforedrag.

Virksomheden arbejder p.t. på

en ordning, der kan inspirere

medarbejderne til at sætte mere

fokus på kost og motion. Evt.

inden for arbejdstiden.

Når man har travlt,

er det værste,

hvis man dropper

motionen, siger

Hanne Thomsen.

Foto: Ulrik Jantzen

kreds ØsT / November 06 /


TillidsmaNd

vi må arbejde for

rimelige vilkår

Annemarie Christensen er tillidsrepræsentant i PBS. I en tid med mange forandringer

og stort arbejdspres finder hun det vigtigt at tage aktivt ansvar for, at medlemmerne

får det bedst mulige arbejdsliv

Af journalist Irene Scharbau

- For mig er det ikke tilstrækkeligt at hjælpe medlemmerne med

sager, når det er gået galt. Jeg vil gerne arbejde forebyggende og

indgå i samarbejde med kolleger og ledelse, så problemerne slet

ikke opstår.

Annemarie Christensen har valgt at bruge en stor del af sit liv på

at være tillidsrepræsentant. Det er hun i PBS – en af finansverdenens

yderst travle arbejdspladser.

- Vi ser en udvikling i dag, hvor medarbejdere skal løbe hurtigere

og hele tiden omstille sig i forhold til nye produkter, værktøjer og

ændret organisation. Der er krav om bedre tal på bundlinjen år for

år, og presset på medarbejderne vokser. Undersøgelser i finanssektoren

viser, at flere bliver stressede. Og blandt andet derfor

er der behov for tillidsfolk og fagforeninger, som aktivt går ind og

tager del i disse udfordringer, mener Annemarie Christensen.

Hun startede oprindelig som sikkerhedsrepræsentant, fordi det

psykiske arbejdsmiljø interesserede hende meget. Her blev hun en

del af en gruppe sammensat af tillidsmænd, sikkerhedsrepræsentanter

og ledelsen, da man i PBS slog samarbejdsudvalget og miljøudvalget

sammen. Hun blev ligeledes en del af den faglige klub og

stiftede i den forbindelse bekendtskab med fagforeningsarbejdet.

6 / kreds ØsT / November 06

- Jeg ville gerne være med til at påvirke hele processen. Jeg tror

på fagforeningerne og på, at man skal tage et aktivt ansvar. Det er

vigtigt at indgå et samarbejde med ledelsen og huske dem på, at

hvis de gør noget til gavn for medarbejderne, er det også til gavn

for virksomheden i det lange løb. Derfor blev jeg tillidsrepræsentant,

siger hun.

Hun ser sin opgave som ”at have antennerne ude hele tiden og

fornemme, hvad der rører sig’. I PBS har man bl.a. lavet en omfattende

spørgeskemaundersøgelse, hvor man har undersøgt virksomhedens

psykiske arbejdsmiljø, og her samarbejder Annemarie

Christensen med ledelsen om at sætte ind på de ”røde felter”.

Velvilje

At være tillidsrepræsentant er et valg. Annemarie Christensen har

mest oplevet positive reaktioner. En enkelt gang har en kollega

beklaget, at hun ikke var så meget på arbejdspladsen.

- Men generelt hører jeg ikke, at ”nu er du der ikke igen”. Folk

oplever, at det er deres sag, jeg kæmper for. Og der er velvilje,

når de ser resultater. Omkring spørgeskemaundersøgelsen fik jeg

mange tilbagemeldinger fra folk, der sagde, det var dejligt, at jeg

Foto: Stig Stasig


engagerede mig i sagen. Jeg talte med min leder omkring tidsforbruget,

da jeg blev tillidsmand. Der var og er stadig stor velvilje fra

min leders side til, at jeg bruger tid på det, men vi drøftede også,

at det kunne få konsekvenser for de opgaver, jeg kunne deltage

i, hvis jeg havde for meget fravær. Heldigvis er det ikke gået så

galt. Jeg laver jo også tillidsarbejde derhjemme, siger Annemarie

Christensen og tilføjer:

- Det tager tid. Når jeg logger ind på nettet i weekenden, kan

jeg se, de andre tillidsfolk også arbejder. Men sådan er det, når

man brænder for noget. Det tager tid, og det er det værd. Hvis

man ikke gør noget, så kører tingene med os – og vi risikerer med

det opskruede arbejdstempo, at arbejdsgiverne vil kræve mere,

end vi kan tåle, mener hun.

Faglig uddannelse

Hun er fantastisk glad for den uddannelse, hun har fået som tillidsrepræsentant.

- Man lærer, hvor man kan hente hjælp i fagforeningen, og man

får en stor værktøjskasse omkring kommunikation og forhandlingsteknik.

Det har du brug for. Det er vigtigt ikke at forplumre forhan-

seks gode gruNde Til

aT vælge eN TillidsmaNd

1. Tillidsmanden er din talsmand i

forhold til ledelsen.

2. Tillidsmanden fungerer som råd-

giver og konfliktløser over for

medlemmer, der får problemer i

forbindelse med sin ansættelse.

3. Tillidsmanden varetager både

medarbejdernes og virksomhe-

dens interesser.

4. Tillidsmanden er en kontrollør af

overenskomsten på medlem-

mernes vegne.

5. Tillidsmanden arbejder med ind-

gåelse af lokale aftaler, der kan

optimere overenskomsten.

6. Tillidsmanden er Kredsens og

Finansforbundets ambassadør

– og formidler som sådan bud-

skaber imellem medlemmerne

og det fagpolitiske system.

Alle arbejdspladser med mindst

seks medlemmer ansat kan vælge

en tillidsmand.

Ca. 80 % af medlemmerne i Kreds

Øst har en tillidsmand.

dlingerne om medlemmernes vilkår, siger Annemarie Christensen.

Hun har altid troet på, at det er ved at stå sammen, at man kan

forbedre vilkårene. Overenskomsterne er bl.a. et godt udtryk for,

hvordan det lykkes.

- Det er en god tradition, at vi har Finansforbundet i ryggen,

og at arbejdsgiverne ved det. Jeg fornemmer, at tiderne er ved

at ændre sig igen. Nogle har måske tidligere tænkt, hvad skal vi

med fagforeningen. Men i en tid med mange forandringer og stort

pres på kan enhver blive urolig for, hvad det skal ende med. Vi

oplever en tilgang af medlemmer i vores virksomhed, siger tillidsrepræsentanten.

- Fagforeningerne har også en berettigelse set i relation til

samfundsudviklingen. Når eksempelvis job hen over tid forsvinder

ud af landet, skal der findes løsninger på, hvad vi så skal beskæftige

os med. Hvilke kvalifikationer vil fremtiden fordre? Hvordan

sikrer vi et Danmark med attraktive arbejdspladser? Det er en

diskussion, som fagforeningerne vil være yderst kompetente til at

tage del i, da deres interesse og fokus er på arbejdstagerne, mener

Annemarie Christensen.

aNNemarie chrisTeNseNs

opgaver

• Sparringspartner med medlem-

mer og ledelse til gavn for et

godt arbejdsmiljø

• Hjælpe medlemmer og ledelse

med overenskomster, funktion-

ærlov, ferielov, lokalaftaler og

hjælpe medlemmer, f.eks. med

at sige fra i stresssituationer.

• Personsager (forhandle

optimale løsninger til gavn for

begge parter).

• Forhandling af lokalaftaler.

• Være ajourført med, hvad der

sker i Kreds Øst, Finansfor-

bundet, egen virksomhed og

samfundet.

• Netværke og deltage i kurser,

seminarer m.m. for at udvikle

sin viden og sine kompetencer

som tillidsmand.

• Indgå i samarbejdsudvalg og

andre udvalg for at deltage

aktivt i påvirkning og beslut-

ninger af arbejdsmiljøet/arbejd-

slivet.

kreds ØsT / November 06 /


esTyrelseN

vi har brug for

dialogeN

Det er hårdt arbejde at være bestyrelsesmedlem, konstaterer

fire nye kvinder i Kreds Øst-bestyrelsen, men det er i orden, når

der skal skabes forandringer.

Af journalist Irene Scharbau

Det er ikke en underdrivelse at tale om ”drive” i denne forsamling.

Der er så meget spontan energi i luften denne torsdag eftermiddag,

at det er helt ærgerligt, at der kun er en frokostpause i

bestyrelsesmødet til at hilse på disse fire nye bestyrelsesmedlemmer

i Kreds Øst. Men måske er det meget godt. Kampånden er

så udtalt, at artiklen nok alligevel skulle skrives om og modereres,

hvis Susanne Larsen (Alm. Brand), Bente Bøgeskov (ledig), Marlene

Holm (Forstædernes Bank) og Elisabeth Rydahl (Amagerbanken)

fik lov at tale sig varmere.

Det var især et tillidsmandsseminar, som foregik i Bruxelles,

der fik kvinderne til at melde sig til bestyrelsen. En inspirerende

tur, hvor de mødte europæiske fagforeningstopfolk, den tidligere

statsminister Poul Nyrup og i det hele taget fik varmet engagementet

for den faglige sag op.

- I min verden kunne jeg ikke bruge Kreds 1 til noget. Som tillidsmand

brugte jeg den aldrig. Men på turen til Bruxelles forstod

jeg, hvor vigtigt det er at have medindflydelse. At der sker en

masse godt i kredsen, ikke mindst efter den er blevet til Kreds

Øst, og at vi skal være der for medlemmerne, motiverer Susanne

Larsen sin beslutning om at gå ind i kreds-arbejdet.

En ny Kreds Øst med godt 7.200 medlemmer, den tredjestørste

i Finansforbundet, gav også Marlene Holm lyst til arbejdet.

- Kredsen har jo brug for nye ansigter, der har en anden indgangsvinkel

til tingene. Som tillidsfolk ude fra virksomhederne kan vi

være med til at inspirere. Frisk blod til kredsen, om du vil, siger hun.

De fire er enige om, at det er godt med flere kvinder i bestyrelsen.

Familieliv og arbejdsliv hænger tæt sammen, siger de.

Elisabeth Rydahl har først kastet sig ind i bestyrelsesarbejdet, efter

børnene er blevet større. Mens Marlene Holm er småbarnsmor.

8 / kreds ØsT / November 06

Udfordringer

Ud over eventuelt andre tillidsposter må man regne med op til 60

dages fravær fra arbejdspladsen om året og endda mere, hvis man

sidder i et eller flere underudvalg. Det kræver overvejelser at sige

ja til en bestyrelsespost, og det er ikke rosenrødt, lyder det fra de

fire kvinder. Masser af hjemmearbejde. Familien skal bakke op, og

det skal arbejdspladsen også.

- Man lider jo lidt af dårlig samvittighed. Man får vink fra kollegerne

– du var der ikke. Det er som at være på deltid, man er lidt

halt, og det er svært med kunderne. Men det er nødvendigt, hvis

der skal skabes forandringer, siger Susanne Larsen, der kommer

fra en forsikringsvirksomhed, hvor man ikke tidligere har prøvet at

have et bestyrelsesmedlem.

For Elisabeth Rydahl har det givet problemer at gå ind i bestyrelsesarbejdet.

Hun fik at vide, at hun ikke kunne fortsætte som

kunderådgiver. Men med hjælp fra Finansforbundet og Finanssektorens

Arbejdsgiverforening, der er enige om, at der skal være plads

til fagpolitisk arbejde, fortsætter hun - dog i en anden afdeling.

- Og det er da vigtigt, at der også er kunderådgivere i bestyrelsen.

Men det påvirker da, at banken reagerer sådan, og jeg bliver

ikke siddende i bestyrelsen for evigt af hensyn til mit job, fortæller

Elisabeth Rydahl.

I Forstædernes Bank er der efterhånden tradition for, at tillidsmandsgruppen

søger indflydelse i Finansforbundet via en bestyrelsespost

i kredsen.

- Banken bakker fuldt og helt op om dette og refunderer min

afdeling halvdelen af min løn, så jeg reelt er at betragte som en

halv ressource i afdelingen - det er da eksemplarisk, siger

Marlene Holm.


For Bente Bøgeskov har tilgangen til bestyrelsen været en

anden. Hun er 59 år og ledig.

- Mange ledige er +50 år og ikke så udadvendte. De har ikke en

tillidsmand at gå til. De har betalt til fagforeningen i mange år, og

jeg vil gerne arbejde for, at de bliver mere synlige, siger hun.

Brug os

Som nævnt er det ikke energi, der mangler. Og på denne plads

må det være tilladt at bruge klichéen ”at ville gøre en forskel”. Det

har de lovet medlemmerne, at de vil. Og forskellen handler om at

præge udviklingen, så medlemmerne får det bedst mulige arbejdsliv.

- Og man skal bruge os. Vi vil hermed opfordre medlemmer og

Friske på bestyrelsesarbejdet.

Fra venstre ses Elisabeth

Rydahl, Marlene Holm

og Bente Bøgeskov. Forrest

ses Susanne Larsen.

Foto: Stig Stasig

tillidsfolk til kontakt. Vi er jo politikere, der skal være med til at

skabe fremtiden. Men vi har brug for inputs - vi har brug for at

vide, hvad der rører sig derude, også i andre virksomheder end

vores egen!, siger Marlene Holm.

De nye bestyrelsesmedlemmer blev valgt i marts. De sidder i

følgende underudvalg i Finansforbundet:

Marlene Holm: Arbejdsliv (herunder ledelse) og Kommunikation

Bente Bøgeskov: Beskæftigelsespolitik og velfærd

Susanne Larsen: Arbejdsliv (herunder psykisk arbejdsmiljø)

Elisabeth Rydahl: Kompetenceudvikling (herunder uddannelse) og

Beskæftigelsespolitik og velfærd

kreds ØsT / November 06 /


TillidsmaNdssemiNar

Til laNds, Til vaNds

og i lufTeN

Kreds Østs tillidsmænd blev udfordret på deres første seminar

på Bornholm.

Af Frank A . Olsen, næst formand i Kreds Øst

På Kreds Østs første tillidsmandsseminar blev tillidsmændene

gennem oplevelser og samarbejdsøvelser godt og grundigt rystet

sammen. Samtidig var formålet at inddrage tillidsmændene i

kredsens og Finansforbundets værdier på en måde, så de kom ind

under huden på den enkelte.

Seminaret startede allerede ved tilmeldingen, idet Adapto, som

sammen med forbundets Finanskredsservice stod for arrangementet,

opererer med noget, der kaldes Det Strategiske Teambuildingspil.

Via en interaktiv hjemmeside foretager deltagerne

nogle valg af værdier og opgaver, og derved bliver de introduceret

til forløbet. Valgene fører samtidig til opdeling i hold.

Det egentlige seminar startede søndag aften ved Hovedbanegården

i København, hvor en bus samlede deltagerne op og

kørte os via Ystad og Rønne til Hotel Balka Strand på den sydlige

del af Bornholm. Hotellet var kun basen, for store dele af Bornholm

blev brugt som den pragtfulde baggrund for de efterfølgende

dages begivenheder.

Mandagen bød på individuelle og ikke mindst fælles udfordringer,

og samarbejde blev øvet i forskellige former. Alle værdierne

– dialog, ansvar, respekt og tillid – blev udfordret, og dette

10 / kreds ØsT / November 06

skete bogstavelig talt til lands og til vands og i luften. Alle gik til

opgaverne med krum hals og en dejlig positiv indstilling, så det er

en fornøjelse at være på tillidsmandsseminar med sådan et korps

af tillidsmænd.

Tirsdagens menu bestod af nye udfordringer, idet der her skulle

laves seks reklamefilm projekter – igen med værdierne som tema.

Folkene fra Utopia-film havde lavet et fremragende oplæg, som

tillidsmændene skulle visualisere værdierne ud fra. De seks professionelle

fotografer, der var til rådighed, blev brugt flittigt i løbet af

formiddagen, og resultatet af optagelser og klipning blev præsenteret

på en lille filmpremiere i Gudhjem Bio om eftermiddagen.

Filmene kan ses i en web-tilpasset udgave på kredsens hjemmeside,

www.kredsoest.dk.

Det blev alt i alt to oplevelsesrige dage, som sluttede af med

smil og kram tirsdag aften ved DGI-byen, og forsamlingen af

trætte tillidsmænd spredtes igen rundt om i landet, til Færøerne

og Grønland, men nu med en bedre fornemmelse af fællesskabet

og værdierne i Kreds Øst.

Vi lader i øvrigt billederne tale for sig selv.


kreds ØsT / November 06 / 11


iNTegraTioN

deTTe er chaNceN

for aT bevise miT

værd

Karine Sreseli fra BRFkredit er en af de 50 personer med anden etnisk baggrund, der i august

har fået job gennem finanssektorens integrationsprojekt

Af journalist Irene Scharbau

Første indtryk er, at hun for længst må være integreret, da Karine

Sreseli dukker op ved receptionen i BRFkredits hovedsæde i

Lyngby. En velklædt, mørkhåret kvinde, som taler et udmærket

dansk. Men manglede integration i det danske samfund handler

ikke kun om, hvorvidt man har et eksotisk udseende eller

sprogvanskeligheder.

Karine Sreseli er en af de 50 personer, der gennem finanssektorens

integrationsprojekt i august startede i et job på særlige vilkår

med bl.a. en mentor og danskundervisning. Ti af dem blev ansat i

BRFkredit.

Karine Sreseli kommer fra Georgien. Hun tror selv, at hendes

navn alene har afholdt hende fra at komme til en række jobsamtaler.

Hun har skrevet en bunke jobansøgninger og er uddannet

kemiingeniør. Hendes CV viser, at hun har undervist på et universitet

i Georgien og har arbejdet som forsker. Hun har desuden en

regnskabsuddannelse, har været rejseleder i fem år og projektkoordinator.

- Jeg kom til Danmark i 1997 i forbindelse med et vindmølleprojekt

til den georgiske regering. Vores land var i krise efter

perestrojka. Vi manglede elektricitet, men havde masser af vind.

Jeg arbejdede med et dansk firma og rejste frem og tilbage. Projektet

blev ikke til noget på grund af manglende midler. Men jeg

blev gift med en dansk mand, fortæller Karine Sreseli.

Det var i starten et problem, at hun ikke talte dansk. Det er

hendes egen forklaring på, at hun ikke fik job. Studieskolen blev

derfor flittigt besøgt, og efterhånden var det danske sprog ikke

længere så svært.

- Men det blev ikke nemmere at få job. Jeg søgte mange

forskellige ingeniørjob, men kom ikke til samtale. Så søgte jeg på

lavere niveauer. Men det lykkedes ikke, fortæller Karine.

Et lille job som tolk svandt ind, i takt med at udlændingelov-

12 / kreds ØsT / November 06

givningen blev strammet. Karine Sreseli har kontakt til Kvinfo, et

dansk, landsdækkende informations- og kulturcenter, der bl.a.

tilbyder udenlandske kvinder support, rådgivning og en mentorordning.

Et job i et år

Det var den vej rundt, at hun fik oplysninger om integrationsprojektet.

- BRF er jo et solidt firma, så jeg var glad, da jeg kom til jobsamtale,

smiler Karine.

Hun fik job i låneadministrationen, hvor hun sidder med afslutning

af lånesager, sender pantebreve til tinglysning m.v. Det er

rutinearbejde, siger hun, men det er nyt og spændende. Lønnen er

lidt lavere end for en uddannet.

- Det kan jeg godt forstå. Vi er privilegerede, vi får mere undervisning

og har en mentorordning, siger hun.

iNTegraTioNsprojekTeT

Aftalen om integrationsprojektet blev indgået i 2003 mellem

Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Danske

Bank lagde ud i 2005. Og nu er en række andre firmaer fulgt efter.

Projektet indeholder bl.a. et tredages introduktionsforløb, hvor

deltagerne lærer de grundlæggende ting om at arbejde i en finan-

siel virksomhed. Hele året er et uddannelsesforløb, som bl.a. består

af finansiel undervisning og sidemandsoplæring. Målet er at gøre

medarbejderen i stand til at møde kunderne og rådgive om/sælge

enkle finansielle produkter. is


Ansættelsen løber et år, og går forløbet godt, er det hensigten,

at Karine og hendes 9 kolleger i projektet skal fastansættes.

- Dette er chancen for at bevise mit værd. Og det giver mig en

selvtillid, som jeg havde mistet i en periode. Nu har jeg været her i

to måneder, og jeg kan se, at det fungerer. Jeg vil gerne have flere

udfordringer med tiden. Jeg elsker de svære ting, der træner min

hjerne, men jeg kan også godt forstå, at jeg skal starte, hvor jeg

gør.

Karine Sreseli har ikke haft så store problemer med den danske

kultur på arbejdspladsen. Hun har danske venner og føler sig ikke

så anderledes. - Men det kan f.eks. være svært at forstå vittighederne.

Kollegerne er meget villige til at lære mig nye ord. Og

selv om de arbejder med pointsystemer, tager de sig altid tid til at

hjælpe mig. Jeg vil gerne sige tak til dem og til personaleafdelingen

og Finansforbundet. Jeg føler mig velkommen og støttet,

siger hun.

En mentor

Støttet bliver hun også af sin personlige mentor, Carl Hønig. Han

er medarbejder i afdelingen og har Karine som sin førsteprioritet i

arbejdet. Han har selv en halv spansk, halvt tysk baggrund og kom

til landet for ti år siden.

- Danske virksomheder har specielle problemstillinger. Jeg kan

hjælpe Karine med at sætte sig ind i den nye kultur. Og det har

været en meget positiv oplevelse. Jeg vidste, det ville gå godt,

for hun har jo materialet i forvejen. Hun skal blot have et skub på

vejen, siger Carl Hønig, og Karine tilføjer:

- Der er mange ting, man kan være usikker på. Hvordan fejrer

man den første løn? Og jeg er meget detaljeorienteret, det er man

som ingeniør. Derfor er det skønt at vide, at jeg har en tålmodig

mentor, som jeg kan spørge om alt, siger hun.

Karine Sreseli er godt

på vej i integrationsprojektet.

Her med

sin mentor Carl Hønig

hos BRFkredi.

Foto: Stig Stasig

En win-win-ordning

Personalechef i BRFkredit Lars Hilberg fortæller, at integrationsprojektet

var ukendt boldgade for virksomheden, men at man

ønskede at gøre forsøget fuldt ud.

- Vi ønsker at tage det sociale ansvar, og der skal noget til, før

det rykker. Derfor tog vi ti medarbejdere ind. Vi havde faktisk

besluttet at køre et lignende projekt, inden finanssektoren kom

med deres. Nu kan vi bl.a. være sammen om undervisningen. Samfundsmæssigt

er det en win-win-situation. Det går nemlig rigtig

godt, siger Lars Hilberg.

Ikke kun bundlinjen, der tæller

Hos personaleforeningen i BRFkredit er der også stor tilfredshed

med projektet:

- Vi er rigtig glade for som medarbejdere at få lov til at være

en del af integrationsprojektet og stolte af, at det ikke altid er

bundlinjen, der kigges først på fra ledelsens side, siger personaleforeningens

formand, Laila Busted.

Personaleforeningen ser gerne, at der fremover kan aftales en

form for indslusningsløn, som kan medvirke til, at der kan komme

flere med anden etnisk baggrund i arbejde.

- I det hele taget tager BRFkredit på mange måder et stort

socialt ansvar. Vi har også et samarbejde med Lyngby Kommune

for at få ledige i arbejde, og vi bruger blandt andet ikke penge

til julekort, men donerer i stedet pengene til gode sociale formål

hvert år, fortæller Laila Busted.

kreds ØsT / November 06 / 13


aNsvarsområder

aNsvar og iNdflydelse

på poliTikkeN

I kredsbestyrelsen taler vi om ansvarsområderne i alle de sammenhænge, hvor vi optræder.

Men hvad vil det egentlig sige, at vi arbejder i ansvarsområder?

Af Frank A . Olsen, næst formand i Kreds Øst

Opbygningen af Finansforbundets nuværende arbejdsform tog sin

begyndelse med beslutningen om, at Finansforbundet skulle have

fælles definerede værdier. Undervejs i forløbet kastede vi hele

Finansforbundet op i luften for derpå at gribe arbejdet an på en ny

og bedre måde. Det hele blev filtreret igennem et ”filter” med den

simple formel, der hedder ”det er vigtigt at…”, ”derfor vil vi”, og

”konkret gør vi”.

Den korte version af værdierne, vi kom frem til i processen

er DART:

• Dialog

• Ansvarlighed

• Respekt

• Tillid

Værdierne bruger vi hver dag i vores arbejde, og de gennemsyrer

alt, hvad vi gør. For at opfylde Finansforbundets ambitioner, måtte

der en ny struktur på arbejdet, og det var her ansvarsområderne

opstod.

De syv ansvarsområder

Der er i alt syv ansvarsområder plus en IT-klub:

• Sektorvilkår og –rammer

• Beskæftigelsespolitik og velfærd

• Arbejdsliv

• Profession tillidsvalgt

• Merværdi til medlemmerne

• Kommunikation og politisk påvirkning

• Kompetenceudvikling

Stort set alt, som Finansforbundet beskæftiger sig med fagpolitisk,

er placeret i disse ansvarsområder.

Hvert ansvarsområde er bygget op som følger:

En overordnet ansvarlig fra formandskabet

Et ansvarshavende HB-medlem

1-3 HB-medlemmer der sekunderer den ansvarshavende

1 faglig medarbejder fra sekretariatet

1-flere kredsbestyrelsesmedlemmer fra hver Kreds.

14 / kreds ØsT / November 06

Der er tale om en absolut decentral struktur, der gør, at langt det

meste af Finansforbundets politik i dag udvikles og udføres via disse

ansvarsområder. Det betyder samtidig, at de kredsbestyrelsesmedlemmer,

der sidder i ansvarsområderne direkte har indflydelse

på og ansvar for politikken. I realiteten har du, som medlem eller

tillidsmand således kun ét led frem til indflydelsen. Det sikrer, at

Finansforbundets politik ikke kommer for langt fra medlemmerne.

Som forbundet, så kredsen

Kreds Øst har opbygget sin struktur efter ansvarsområderne. Dets

sikrer, at der er sammenhæng i tingene, og at arbejdet i kredsen

understøtter arbejdet i forbundet.

Kredsen stiller med kredsbestyrelsesmedlemmer i alle ansvarsområderne

og i IT-klubben, men hertil kommer, at vi internt i

bestyrelsen har dannet noget, vi kalder for interne kredsteams

for hvert ansvarsområde. Disse interne kredsteams udvælger og

arbejder videre med de elementer i det centrale arbejde, som har

specifik relevans for netop kredsens medlemmer og tillidsvalgte.

For at holde den tætte kontakt vil vi inddrage de tillidsvalgte i

arbejdet – og i første omgang har vi fokuseret på tillidsmændene.

Måden at gøre det på er bl.a. ved temadage og seminarer, og så

har vi planer om at danne fokusgrupper bestående af nogle af vore

tillidsmænd. I disse grupper vil vi vil tage specifikke emner op og

lade tillidsmændene komme med deres input.

I større virksomheder med flere tillidsmænd kan man med fordel

ligeledes strukturere arbejdet i ansvarsområder. Det forsøges i

øjeblikket i Den faglige Klub i PBS.

Ansvarsområdernes kommissorier og strategier kan findes på

Finansforbundets hjemmeside www.finansforbundet.dk, mens

Kreds Øst’s tilsvarende arbejdsgrundlag for de interne kredsteams

kan findes på www.kredsoest.dk.


korT NyT

kreds Øst kalender

Ligesom sidste år udgiver Kreds Øst en medlemskalender tilpasset

Finansforbundets nye visuelle identitet.

I kalenderen kan I læse om kredsbestyrelsen, Kreds Øst’s mission og

vision og meget mere.

Vi i kredsbestyrelsen håber, I vil bruge kalenderen flittigt.

Det forventes at kalenderen sendes ud omkring 1. december.

kom i dialog med din kreds

Hjemmesiden, www.kredsoest.dk, er det cen-

trale redskab for en hurtig dialog mellem Kreds

Øst og kredsens tillidsmænd og medlemmer.

På www.kredsoest.dk kan du finde aktuelle

nyheder fra kredsen, og du kan finde fakta om

og kontakter til Kreds Øst og kredsbestyrelsen.

På www.kredsoest.dk kan du debattere med din

Kredsbestyrelse, de tillidsvalgte og andre med-

lemmer i kredsen. Ordet er dit – ordet er frit.

På www.kredsoest.dk har vi en rullende kalen-

der, hvor du kan se hvilke aktiviteter kredsbe-

styrelsen er blandet ind i, det er også her du

finder oplysninger om medlemsarrangementer

og tilmelding til disse.

På www.kredsoest.dk kan tillidsmændene finde

vores primære dialogmedie, TM-dialog, og

her kan tillidsmændene finde oplysninger om

ansvarsområderne, så de kan holde sig ajour

med arbejdet i kredsen.

Mangler du noget på www.kredsoest.dk, så

kontakt os gerne i det interne kredsteam,

Kommunikation og politisk påvirkning. På

www.kredsoest.dk, kan du også finde ud af,

hvem der sidder i hvilke ansvarsområder.

banko­succes fortsætter

Bankospil har i mange år trukket fulde huse i Kreds 1, og det håber vi også

det vil gøre i 2007 i Kreds Øst. Det er en aften med socialt samvær med

kolleger fra egne og andre virksomheder i Kreds Øst, samt ikke mindst nogle

flotte præmier. For at give flere mulighed for at deltage vil vi både afholde en

bankoaften i København og en et andet sted på Sjælland.

Følg med på hjemmesiden www.kredsoest.dk, der vil datoerne snart dukke op.

Ny adresse

Kreds Øst er sammen med

Finansforbundet flyttet til nye,

større og bedre lokaliteter.

I begyndelsen af denne måned

pakkede vi flyttekasserne, forlod

Langebrogade 5 og flyttede ind i

Finansforbundets nye domicil på

Applebys Plads 5 ca. 100 væk.

Telefon- og faxnummer er uæn-

dret. Men adressen er ny. Husk

det, hvis du skal skrive til os og

har et ærinde hos Kreds Øst eller

forbundet.

Kreds Øst

Applebys Plads 5

Postboks 1960

1411 København K

Tlf. 32 96 46 00

Fax 32 96 12 25

kreds ØsT / November 06 / 1


Afsender:

Kreds Øst

Applebys Plads 5

1411 København K

Den lette

9 8 3 2

5 6 9 2 7

2 1

6

4 8 3 9

9 7

8 7 1

5

2 1 3

6 2 5 4 7

1 6 8 9

Den svære

3 4 5

1 6 7 4 2

4

5 4

2 7

8

3

4

9

6 8 7 9 2

4 2 5 7

Udfyld felterne, så hver række vandret og lodret, samt hver boks med

3 x 3 felter, indeholder tallene fra 1 - 9 og kun dem.

Løsningen er de skraverede felter fra venstre top og ned til højre hjørne.

Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant.

Send løsningen senest den 17. november 2006 til: jp@finansforbundet.dk

eller Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5

Postboks 1960, 1411 København K

8

6

B

More magazines by this user
Similar magazines