Chefen sidder i kørestol Huset Venture Danmark ... - Fleksicurity

fleksicurity.dk

Chefen sidder i kørestol Huset Venture Danmark ... - Fleksicurity

Chefen sidder i kørestol

Huset Venture Danmark

Konference i Århus Festuge

Tommy kæmpede sig tilbage

Vagabond på særlige vilkår

Nr. 5 Juni 2008 2. årgang


Indhold

n Leder side 3

n Fremtidens kompetenceudvikling side 4

n Svagtseende se her side 4

n Chefen sidder i kørestol side 5

n Huset Venture Danmark side 6

n Ringkøbing kalder side 8

n Huset Venture i Ikast-Brande Kommune side 9

n Når kompensationen ryger side 10

n Konference side 11

n Tommy kæmpede sig tilbage til Mærsk side 12

n Hjælpemiddel til ordblinde

består eksamen side 14

n Vagabond på særlige vilkår side 16

n Retur til almindelige job

og endnu mere kontrol side 18

n Ordbanken fortsat forretningsområde side 18

n Medlemsblad for LAFS i midtersektionen

Forsidegrafik af ion-gruppen

ion-gruppen er en del af Huset Venture

Fleksicurity, nr. 5, juni 2008

– magasin om det rummelige

arbejdsmarked.

Uafhængigt af myndigheder, interesseorganisationer

og politiske holdninger vil

magasinet medvirke til at være debat­ og

jobskabende inden for rammerne af det

rummelige arbejdsmarked.

Fleksicurity udkommer

fire gange om året.

Ansv. i forhold til presselovgivningen:

Direktør Peter Jørgensen,

Huset Venture

Redaktion: Claus Ormslev

I redaktionen:

Mikael Hasle, Lars Holstein,

Peter Jørgensen, Kjeld Søndergaard

Sekretariat:

Ingrid Færk, Eva Sloth

Grafisk produktion:

Huset Venture

hv-Grafisk

Tlf. 86 28 35 55

Oplag: 5.500

Kontakt:

Fleksicurity

Huset Venture

Stavtrupvej 34, 8260 Viby J

Telefon: redaktion 87 38 20 74

annoncer 87 38 26 34

87 38 26 37

e-mail: redaktion@fleksicurity.dk

Web: www.fleksicurity.dk

Annoncepriser:

Se www.fleksicurity.dk


Peter Jørgensen,

direktør for Huset Venture

n På en væg i Huset Venture i Århus hænger

en gobelin. Den viser, at mennesker med

funktionsnedsættelse faktisk godt kan arbejde

og få glæde ved at være medspillere

i samfundet.

Det ganske vist ikke en rigtig gobelin. Det

er et billede malet af husets tidligere marketingschef,

Kim Hansen, og det er malet

på pap.

Midt i billedet er der en pc-skærm. Der

sidder en lille grim ælling. Denne grimme

ælling er blevet til en svane. Ganske vist er

historien om den grimme ælling brugt alt

for mange gange, men den passer alligevel

godt på den “anderledes” virksomhed,

Huset Venture:

Efter mange års arbejde på at bevise, at der

findes en ubrugt arbejdsressource blandt

mennesker med handicap, er det nu lykkedes

at skaffe midler til at få etableret en

landsdækkende organisation for Huset

Venture i alle regioner (Region Sjælland

og Hovedstadsregionen er indtil videre

samlet under et hus).

Vi har tidligere forsøgt at give andre områder

Langt om

længe

i landet mulighed for at bruge vores koncept.

Men desværre lykkedes det ikke. Viljen og

personerne var der, men økonomien tillod

os ikke at fortsætte initiativerne.

Allerede i 2003 var vi langt fremme med

Huset Venture Sønderborg.” Aftaler om,

at vi – i et tæt samarbejde med Sønderborg

Sygehus – kunne etablere os der, var klar.

Faktisk havde vi på et tidspunkt en leder

til afdelingen og nogle få frivillige, som var

tæt på at komme igennem med idéen.

I ´2002 tog vi initiativ til ansøgninger til

koordinationsudvalget i København. Her

fik vi desværre ikke nogen støtte. Og da

vi forsøgte med hele Storkøbenhavn, resulterede

det kun i, at tre kommuner gav

udtryk for, at man kunne ønske sig at høre

mere om projektet.

Et kontor i Rødovre blev sat på benene.

Her foregik en del aktiviteter med mange

frivillige. De ville gerne give en hånd med,

for at få den samme mulighed som de så i

Århus. Også dette projekt måtte vi lukke

på grund af manglende økonomi.

Netop derfor er det med stolthed at vi nu

Vi tilbyder:

Enkle og funktionelle hjemmesider.

kan gennemføre de tanker, som altså har

været på banen fra 2002.

Visionen er blevet til virkelighed!

Fra Århus kan vi byde rigtig hjerteligt velkommen

til to nye familiemedlemmer i

Huset Venture Danmark”, og vi er sikre

på, at dette fællesskab vil være til gavn og

glæde for rigtig mange mennesker.

Vi er også sikre på at de, som har givet os

mulighed for at realisere denne vision, vil

blive fyldt med stolthed, når samarbejdet

vil sætte nyt fokus på denne del af arbejdsmarkedet.

Vi har mange idéer til, hvordan vi kan

udnytte, at vi nu er blevet landsdækkende.

Sammen vil vi kunne skabe endnu bedre

rammer for et arbejdsliv for mennesker,

som har været marginaliseret. Og vi vil

kunne indsamle oplysninger til gavn for

udviklingen af nye arbejdspladser.

Men ikke mindst vil vi være med til at

sloganet “Lige muligheder for alle” får

den tilføjelse, som vi har hæftet på vores

Fleksicurity-projekt, nemlig:

“Lige muligheder for alle – altid!”

Kontakt os for at få et uforpligtende tilbud.

Priser fra 4.000 kr. eks. moms.

Vi tilbyder at udgiften fordeles over 24 mdr.

Pris pr. md. fra 170 kr. eks. moms.

Stavtrupvej 34 - 8260 Viby J. - tlf.: 86 28 35 55 - mail: web@husetventure.dk - web: www.hv-web.dk


Fremtidens

kompetenceudvikling

Tekst: Hildebrandt og Brandi

Ledelse Mandag, mandag den 19. maj 2008

n 50.000 ansatte og beskæftigede i danske

virksomheder har læsevanskeligheder. Mennesker,

der er i arbejde. Det er mennesker

med en meget begrænset uddannelse, ofte

kun folkeskole og forskellige faglige kurser.

Det kan sagtens være meget dygtige

mennesker, som er værdsat af kolleger og

virksomhed, og som yder en stor og værdifuld

indsats. Og det vil det selvfølgelig

oftest være. MEN, for der er et men. Det

hedder udviklingen.

Udviklingen er en mærkelig størrelse. Den

går af sig selv, eller den kommer af sig selv.

Det er i hvert fald svært at lokalisere og

identificere den. Den er der, og den ændrer

sig over årene. Nogle gange går den hurtigt;

andre gange langsommere.

Ikke mere om det. Det ser ud til at være en

realitet, at alle danske virksomheder i de

kommende år vil opleve stærkt ændrede

krav, muligheder og udfordringer – som

følge af den teknologiske udvikling, som

følge af globaliseringen, som følge af liberaliseringen

i verden, som følge af den

demografiske udvikling mm.

Denne udvikling, eller disse udviklinger,

vil den enkelte medarbejder mærke med

sikkerhed. På forskellige måder, men ét træk

vil være fælles for rigtig mange mennesker:

n Vi er blevet informeret om at svagtseende

har svært ved at læse bladet på grund af

genskin. Vi trykker bladet på mat papir,

men nu prøver vi at lægge en mat lak

øverst, for at forhindre genskin.

Vi vil gerne have respons på om det har

forbedret læsevenligheden. Du kan skrive

til os på e-mail: redaktion@fleksicurity.dk

eller ringe på 87 38 20 74 og spørge efter

Eva Sloth eller Ingrid Færk.

De skal blive stadig bedre til at tilegne

sig en tekst, læse en tekst, forstå en tekst,

svare på en tekst

med tekst, på

sms, e-mail eller

andre skriftlige

– og selvfølgelig

også mundtlige

– måder.

Det stiller nogle

helt enorme krav

til det danske samfund.

I tillæg til denne

forøgelse i evnen til at

tilegne sig en tekst,

vil der også være

mange andre områder,

hvor ansatte

skal udvikle deres

kompetencer.

Men tilegnelse af tekst!

Det gælder alle! Hvem,

hvad, hvornår, hvordan?

Disse spørgsmål må den

enkelte medarbejder stille

sig selv. Hvad gør den enkelte

selv? Og hvad gør virksomheden?

Hvad gør samfundet – og hvem er

samfundet i denne sammenhæng? En

ting er sikkert: Den enkelte virksomhed

kan ikke læne sig tilbage og regne med,

at andre tager sig af alt dette. For det gør

andre ikke. Virksomhederne må selv på

banen, formentlig på områder og måder,

som endnu er ukendte for de fleste danske

virksomheder.

Fremtidens virksomheder bliver skoler.

Fremtidens virksomheder bliver kompetenceudviklingscentre.

Fremtidens virksomheder

vil generelt set i stadig stigende

grad være afhængige af deres medarbejdere

og disses evner og kompetencer. Kravene

til virksomheden vil hele tiden ændre sig,

og i takt med dette vil også kravene til de

enkelte medarbejdere ændres.

Svagtseende se her


Chefen sidder

i kørestol

Tekst: Mikael Hasle

n Per leder et callcenter. Det er der ikke

noget usædvanligt i. Men Per blev for fire

år siden lam i benene efter en arbejdsulykke,

hvor han brækkede ryggen.

Lægerne dømte Per Nielsen til at tilbringe

resten af sine dage i en kørestol. Men Per

dømte ikke sig selv ude af den grund. Han

undersøgte mulighederne for at komme

tilbage på arbejdsmarkedet og fandt frem til

projektet Skab Dig Selv hos Huset Venture.

SEKRETÆR-

OG MEDARBEJDERBISTAND

ennem HV-CallCenter kan du

je medarbejdere på time- eller

sbasis.

Drømmene gøres til virkelighed

Det en kæmpe-omvæltning, hvis man

pludselig får et handicap i voksenalderen.

Det skaber et kaos inden i den enkelte, og

mange mister troen på, at de kan komme

tilbage på arbejdsmarkedet. Projektet Skab

Dig Selv har gennem en anerkendende

metode hjulpet deltagerne, der alle har

nedsat erhvervsevne, til at visualisere deres

drømme og gøre dem konkrete. Eksempelvis

kunne de prøve forskellige job- og praktikforløb

i Huset Venture eller hos nogle

af firmaets samarbejdspartnere, og de kan

få rådgivning med hensyn til uddannelse

og hjælpemidler.

r, og er i kontakt med, en

f kompetente medarbejdeer

parate til at bistå dig og

somhed, når der er eksært

travlt, når du skal på

er måske blot er på ferie.

T

lCenter er kvalitet et

r ikke gås på kom-

under lægger ded

i vores hænder,

med tilsvarende

t dialog med

første konergennem-

getkund i kamt

kunne

Denne funktion

er blandt andet

med til at sikre,

at kunden i samråd med

os kan ”dreje” og ændre

kampagnen midt i processen,

hvis den mod forventning

skulle vise sig ikke at give de

forventede resultater.

SIKKERHED & ETIK

Der bliver dagligt lavet back-up

af alle oparbejdede databaser

og andet beriget materiale og

materialet bliver arkiveret sikkert

på eksternt lager via en internetbaseret

serverløsning.

Handicappet fylder mindre her

Huset Venture ønskede at starte et callcenter

og manglede en leder, og Per havde

netop været igennem Skab Dig Selv-forløbet.

Han påtog sig ansvaret, og i starten

af februar 2008 havde callcentret 1-års

jubilæum. Det servicerer dagligt blandt

andet bryggerier, biludlejningsfirmaer

og ejendomsadministrationsfirmaer

og fungerer som alle andre dele

af Huset Venture på almindelige

markedsvilkår. Alle ansatte i callcentret

er i fleks- eller skånejob.

”Arbejdet i Huset Venture er

en god genintroduktion til

arbejdsmarkedet for mange.

Jeg har hørt om steder, hvor

personer med et handicap

er blevet mødt med mistro

og misundelse, fordi de er

ansat i fleksjob”, forklarer

Per Nielsen og fortsætter

”Handicappet fylder mindre et sted,

hvor de fleste har et handicap. Her spørger

folk ikke til dit handicap, fordi vi alle tager

det for givet. På den måde vænner man sig

til ikke at lade sig hæmme af det.”

ET SPØRGSMÅL OM TILLID

Al information og viden, der

kommer i hænderne på HV-Callcenters

medarbejdere, bliver

behandlet yderst varsomt og er

naturligvis fortroligt.

allCenter

28 35 63 • www.hv-callcenter.dk

Grafi sk layout og opsætning Huset Venture


Mange kompetencer

Som nævnt kan HV-CallCenter klare forskellige

telefon-relaterede opgaver: ’Hvor

mange kender ikke til at ringe forgæves til

en håndværker?’ spørger Per retorisk, ’En

håndværker kan få os til at passe telefonen,

så han ikke skal stå og svaje på en tagryg

med mobilen – så kan han koncentrere sig

om det han er god til, og få telefonbeskederne

på en mail.’ Men det er ikke blot

telefonpasning Pers afdeling kan klare: ’Vi

kan lave kundeundersøgelser, kampagne-

Per Nielsen

opfølgninger og datavask,’ fortæller Per

og fortsætter, ’og så har vi en lille nicheproduktion

ved siden af: Vi har nemlig et

pakkeri, hvor vi kan lave alle former for

lønpak. Vi udsender for eksempel løbende

kampagnematerialer for DK Benzin, som

gennem os får reklamematerialet distribueret

til alle deres tankstationer i hele landet.’

Inden vi går, når Per Nielsen lige at komme

med et lille hjertesuk: ’Vi er en ny afdeling,

og kendskabet til vores tjenesteydelser og

kompetencer skal lige brede sig – men vi

kan godt bruge lidt mere at lave; de handicappede

vil jo gerne arbejde!

Stavtrupvej 34, 8260 Viby J. • Telefon 87 38 20 76 • Fax 86 28 35 63 • www.hv-callcenter.dk

HV-CallCenter

OUTBOUND

Analyser & interviews

Kampagneopfølgning

Databaseløsninger

INBOUND

Telefonpasning

Receptionsfunktion

ANDRE SERVICEYDELSER

Rådgivning

Pakkeopgaver

Materialeudsendelse

Sekretærbistand


Tekst: Claus Ormslev

n En aprildag i år blev til en historisk dag

i Stavtrup. Den dag dumpede meddelelsen

om en bevilling på 12 mio. kroner over de

næste fire år fra satspuljemidlerne ind ad

døren i Huset Venture.

Bevillingen vil gøre det muligt at oprette

en organisation med navnet Huset Venture

Danmark. Den skal medvirke til at starte

virksomheder efter Huset Ventures koncept

andre steder i landet. I første omgang bliver

det i regionerne Syddanmark samt Sjælland

med Hovedstadsregion.

Arbejdet med at få oprettet Huset Venture

de to nævnte steder er allerede godt i gang.

I Tønder er Huset Venture så småt på trapperne

og der trives et samarbejde med

Syddansk Universitetscenter. På Sjælland

arbejder en projektgruppe på at finde den

nødvendige, øvrige finansiering.

Hårdt benarbejde

I Region Nordjylland har Huset Venture

Nordjylland allerede været i gang i mere

end et år. Og i Region Midtjylland har Huset

Venture som bekendt allerede en adresse

i Århus – og to nye er på vej, som du kan

læse om andetsteds i Fleksicurity.

Allerede for et par år siden startede det

indledende benarbejde. Kendskabet til den

særlige måde, Huset Venture drives på,

skulle spredes til andre landsdele.

At drive virksomhed med fleksjobbere som

hovedarbejdskraft er metoden, der i første

omgang skulle spredes via Projekt Fleksicurity,

som nærværende magasin er en del af.

Og interessen for denne del af det rummelige

arbejdsmarked kan mildest talt siges at være

eksploderet i de senere år. Både i takt med

den historisk lave arbejdsløshed og virksomhedernes

øgede fokus på socialt ansvar.

Voldsom interesse

For Huset Venture i Stavtrup har dette altid

været det vigtigste. Og inden for de seneste

to år er både antallet af ansatte og antallet

af besøgende med interesse for denne type

virksomhed steget markant.

Virksomheden i Stavtrup har været gennem

en voldsom vækst, har måttet tilpasse sin

organisation til forholdene, og har været

medvirkende til oprettelse af et stort antal

nye arbejdspladser for målgruppen.

Huset Venture Danmark vil fremover have

et sekretariat placeret i Århus, hvor admi-

Huset Ventu

nistrative og organisatoriske aktiviteter vil

blive koordineret.

Samtidig vil Huset Venture Midtjylland, som

virksomheden fremover vil blive betegnet,

blive hjemsted for et videns- og kompetencecenter

på området for beskæftigelse af

mennesker med handicap.

Mission og vision skal

føres videre

Udviklingen af de nye virksomheder vil

ske efter en række retningslinjer, der skal

Ringkøbing

sikre, at grundtankerne i Huset Ventures

virksomhedsmodel føres videre.

Det gælder for eksempel at målet er at drive

erhvervsvirksomhed og uddannelses- og

udviklingsprojekter samt at arbejde for

og synliggøre mulighederne inden for det

rummelige arbejdsmarked.

Ikast-

Brande

Syddanmark

Nordjylland

Huset

Ventur


e Danmark

e

Dybest set kan man sige, at Huset Venture

i Århus vil være model i mål og principper

for de nye virksomheder, men at lokale

behov og markedsefterspørgsel kan og vil

give den enkelte virksomhed et lokalt islæt

og ejerskab med fuldstændigt selvstændige,

lokalt forankrede bestyrelser.

Bred politisk opbakning

– Det er meget glædeligt, at der har været så

bred politisk opbakning bag bevillingen. Vi

har fået at vide, at det har ligget beskæftigelsesminister

Claus Hjort Frederiksen meget

på sinde, at Huset Venture fik midler til at

fortsætte udviklingsarbejdet, siger direktør

Peter Jørgensen.

For ham er det nærmest en drøm, der så

småt bliver til virkelighed. I de seneste ti

Sjælland

år har Peter Jørgensen stået i spidsen for

de medarbejdere og ledelseskolleger, der

har arbejdet energisk på at få etableret flere

arbejdspladser til mennesker, der ellers

ikke ville få job.

Har kørt landet tyndt

Ikke mindst de sidste to år har Peter Jørgensen,

afdelingsleder Kjeld Søndergaard

og afdelingsleder Lars Holstein kørt de

danske landeveje tynde.

Peter Jørgensen fortæller:

– I første omgang har vi brugt kræfter på at

hjælpe Huset Venture Nordjylland i gang.

De fik deres egen bevilling, så der har vi

fortrinsvis fungeret som udviklingskonsulenter.

– I Tønder har vi længe haft et samarbejde

med “Broen til erhvervslivet” og de er rigtigt

godt i gang med at forvandle en nedlagt

fabrik til Huset Venture Syddanmark (se

Fleksicurity nr. 4, red.) og har sideløbende

med Stavtrup en bogføringsuddannelse

kørende.

– Men kendskabet til fleksjob, skånejob

og i det hele taget handicappedes adgang

til arbejdsmarkedet har bredt sig i takt

med efterspørgslen på arbejdskraft i de

senere år.

– Derfor er der også kommet impulser udefra,

der har resulteret i noget konkret. I juni åbner

vi således aktiviteter i både Ringkøbing-

Skjern og Ikast-Brande Kommune.

En positiv udvikling

– Det er faktisk en udvikling, der er gået

hurtigere, end jeg havde turdet håbe på. Og

samtidig kan vi jo også konstatere, at andre

virksomheder har taget idéen op – eksempelvis

Specialisterne med autister og Proremus

for psykisk sårbare fleksjobbere.

– Det bliver spændende at følge udviklingen

i de kommende år. Nu har vi haft højkonjunktur

og rigtigt mange mennesker med

handicap er kommet i fleks- eller skånejob.

Hvis udviklingen vender og arbejdsløshedskurven

går den forkerte vej, vil det vise sig,

hvem der ryger først ud:

– Bliver det de svage i fleks-/eller skånejob

eller ansatte, der kommer fra kontanthjælp?

Det bliver en prøvesten for den danske model,

”flexicurity,” og – for virksomhederne

– en mulighed for at udvise reelt socialt

ansvar, siger Peter Jørgensen.

– Vi holder som altid fast i mottoet: “Lige

muligheder for alle – altid.”


Ringkøbing kalder

Tekst: Claus Ormslev

n Al snak om de “besindige vestjyder” er

forstummet i det østjyske Huset Venture

i Århus. Energifeltet Ringkøbing-Skjern

Kommune har vist sig at være en sand

vitaminbombe af initiativ og virkelyst. Og

nu bliver Tim hjemstedet for den første filial

af Århus-virksomheden.

Et tæt samarbejde med kommunen, den

lokale fagbevægelse (repræsenteret ved

3F) og det lokale erhvervsliv har banet

vejen for, at Huset Venture den 26. juni

kan åbne dørene i en administrationsbygning

på 800 kvm. på den tidligere Tim gl.

Maskinstation.

Tim gl. Maskinstation var en endog meget

stor virksomhed, der byggede nyt – og kort

tid efter blev ramt af konjunkturændringerne.

Virksomheden gik konkurs for en

halv snes år siden.

Der er bygninger på omkring 30.000 kvm.

og den verdensomspændende vindmøllegigant

VESTAS har lejet sig ind i størstedelen

af lokalerne.

Ordbanken baner vejen

Huset Venture har med “Ordbanken” gennem

de senere år haft et godt samarbejde

med Vestas om efteruddannelse af medarbejdere

med læse-/stavevanskeligheder.

Alt sammen har gødet jorden og vakt den

lokale interesse for at etablere en lokal

pendant til Huset Venture.

Et møde i november, arrangeret i et samarbejde

med Ringkøbing-Skjern Kommune,

understregede interessen. I mødet deltog,

ud over kommunen, erhvervsliv og fagbevægelse.

Professor Steen Hildebrandt, Handelshøjskolen,

Århus Universitet, introducerede

deltagerne til fremtidens arbejdsmarked

og direktør Peter Jørgensen og afdelingsleder

Kjeld Søndergaard fortalte

om Huset Venture – som virksomhed og

arbejdsplads.

Vaskeægte socialt

entreprenørskab

- Vi har fået en utroligt positiv modtagelse,

siger afdelingsleder Lars Holstein, der har

haft den helt tætte kontakt med styregruppen

i Ringkøbing.

- Her er der virkelig tale om sociale entreprenører.

Målet er ikke at oprette en slags

beskæftigelsesprojekt men en decideret

erhvervsvirksomhed.

- Et eksempel: Hvis vi har talt om at finde

50 kvm. til at starte på, så har virksomhederne

spurgt: “Jamen; hvad så hvis vi

kommer med arbejde til jer? Så er 50 kvm.

jo ikke nok?”

Helt konkrete ønsker

- På den måde har der været en utrolig god

og realistisk dialog med samarbejdsparterne,

fastslår Lars Holstein.

Siden har der været arbejde på at realisere

tanken. Og de lokale virksomheder

er meget konkrete i deres ønske om at

bruge fleksjobbere som arbejdskraft. Så

konkrete, at de faktisk ser flere mulighe-

der end forhindringer for realiseringen

af projektet.

Fra den kommunale side er der givet håndslag

på at oprette en særlig fleksjobpulje,

hvor der kan ansættes 12 af de “svageste”

ledige.

Ansatte klar fra første dag

Allerede på startdagen vil de to første fleksjobbere

være klar til at indgå i arbejdet sammen

med Skipper Hagde, der er ansat som

lokal projektleder for Huset Venture.

Det er også planen, at Huset Ventures bus

skal stå til rådighed i Ringkøbing. For har de

ledige ikke mulighed for selv at komme til

Huset Venture, kan Huset Venture komme

til dem.

Huset Venture Danmark

Andetsteds i dette nummer af Fleksicurity

kan du læse om Huset Venture Danmark,

den nye paraplyorganisation for regionale

Huset Venture-virksomheder.

I Ringkøbing starter projektet i de første to

år som en filial af Huset Venture i Århus. Det

betyder, at der deles ressourcer – både med

hensyn til arbejde og medarbejdere.

Det koster omkring 3 mio. kroner at etablere

en Huset Venture-virksomhed. Viser

Ringkøbing-projektet sig at kunne bære og

kan der findes de nødvendige midler, vil

der blive oprettet en selvstændig virksomhed,

som så kan glide ind under paraplyen

sammen med HV Tønder/Odense og HV

Sjælland/Hovedstaden.


Huset Venture i

Ikast-Brande Kommune

Ideen breder sig

Tekst: Mikael Hasle

n Som det kan læses andre steder i dette

nummer af Fleksicurity, breder ideen om

virksomheder, der udnytter handicappedes

restarbejdsevne, sig som ringe i vandet, og

det ser ud til, at Ikast-Brande Kommune

bliver det næste sted, der kan byde en sådan

rummelig virksomhed velkommen.

Initiativet til den nye virksomhed kom fra

Jobcenter Ikast-Brande, som kontaktede

afdelingsleder Kjeld Søndergaard, Huset

Venture, som her fortæller om projektet:

’E-mails kan være både en pestilens og

en frugtbringende oplevelse, og den mail

jeg fik fra Hanne Riber fra Jobcenter Ikast-

Brande, hvor hun foreslår en filial af Huset

Venture i kommunen, hører bestemt til den

sidste kategori!’ ’Hanne skulle naturligvis

ha’ en kop kaffe – og planerne for Huset

Venture Ikast-Brande begyndte så småt at

tage form.’

Disse planer har hurtigt båret frugt, og takket

være en bevilling på 1 mill. kroner fra

socialfondsmidlerne og 0,9 mill. kroner fra

Erhvervs- og Byggestyrelsen kan den nye

virksomhed åbne den 21. juli i år.

Inspirationen eller konceptet om man vil

er naturligvis hentet i de efterhånden otte

års erfaring, som Huset Venture i Stavtrup/

Århus har gjort, men en direkte overførsel

kan naturligvis ikke lade sig gøre.

Om selve konceptet fortæller Kjeld Søndergaard:

’I projektbeskrivelsen beskrives

hovedformålet med Huset Venture Ikast-

Brande treleddet: at skabe, formidle og

fastholde jobmuligheden for mennesker

med funktionshandicap. Desuden er det

meningen at udvikle, udveksle, opsamle

og formidle metoder og viden med henblik

på at forbedre jobchancerne for mennesker

med funktionshandicap i Ikast-Brande

Kommune.’

Dette er dog ikke hovedsigtet med virksomheden

i Brande. Først og fremmest

skal Huset Venture Ikast-Brande ses som

en mulighed for, at det lokale erhvervsliv

får en bedre mulighed for at inkludere

mennesker med handicap eller kroniske

sygdomme i arbejdslivet. Forhåbentlig

skabes der dermed en mulighed for at det

arbejdskraftbehov, som i dag er udækket, kan

dækkes af mennesker med begrænsninger i

funktionsevnen. Som mulige eksempler på

arbejdsopgaver i Ikast-Brande kan nævnes

nogle Århus-aktiviteter som bogføring for

mindre virksomheder, call-center, fremstilling

af web-sites.

For at illustrere tankegangen skal man

forestille sig de to ender af problemstillingen:

i den ene ende en gruppe mennesker

uden arbejde, ramt af et fysisk eller psykisk

handicap, måske med en lang periode som

arbejdsløs bag sig, og i den anden ende et arbejdsmarked

som skriger på arbejdskraft.

I den ende hvor mennesker, som i et måske

begrænset omfang, men som i hvert

fald godt vil arbejde, etableres et grundigt

afklaringsforløb, så alle potentielle arbejdsmuligheder

bliver afdækket, og vi vil i den

forbindelse arbejde meget med forskellen

mellem arbejdsidentitet og ledighedsidentitet.

Gennem årene har Huset Venture i

Århus udviklet nogle gode værktøjer til

denne afklaringsproces.

I den anden ende: erhvervslivet. Med hjælp

fra nogle udvalgte erhvervsfolk fra lokalområdet

vil det nye Huset Venture finde frem

til virksomheder med arbejdskraftmangel og

som er motiverede for at indgå i samarbejdet

omkring jobskabelse. I dette samarbejde vil

Grafik: ion-gruppen

man søge at udgrænse arbejdsfunktioner,

som er potentielt egnede for udførelse,

uagtet medarbejderen måske har nogle

funktionsbegrænsninger.

Fidusen består så i at koble den ledige med

behovet i virksomheden. Det tænkes gjort

ved en form for funktionsuddannelse, som

foreløbig tænkes som en form for mesterlære

i den konkrete virksomhed. De faglige og

måske personlige kompetencer, som eventuelt

mangler, vil Huset Venture så forsøge at

supplere ved at trække på det eksisterende

uddannelsessystem eller måske danne helt

nye kursusforløb.

Huset Ventures store netværk i hele det

formelle uddannelsessystem og erfaring

med udvikling af blandt andet en bogholderuddannelse

kommer til gavn i udviklingen

af disse tanker, som under ét betegnes

”funktionsuddannelser”.

Kjeld Søndergaard slutter: ’Det lyder enkelt,

men det bliver garanteret ikke helt

let. Dog ved jeg, at vanskeligheder er til

for at overstås, og det er min erfaring med

arbejdet i Huset Venture Århus at de allerfleste

vanskeligheder faktisk kan klares,

hvis gensidig tillid mellem myndigheder,

erhvervsliv og den enkelte ledige parres med

et godt humør og en optimistisk tilgang til

opgavens løsning.’


10

Når kompensationen ryger

Tekst: Claus Ormslev

n Kærligheden har svære vilkår, hvis en

handicappet pensionist ønsker at flytte

sammen med den udkårne. Specielt hvis

den udkårne har et almindeligt lønjob.

En sammenflytning betyder nemlig, at

pensionister mister de tillæg, der er udløst

af vedkommendes handicap. Og det kan

betyde en nedgang i indtægt, der kan give

kærligheden svære vilkår.

Solveig Hansen betegner sig selv som en

halvgammel pige, der efter en turbulent

ungdom blev tvunget til at søge pension

midt i firserne:

- Min pension, der jo kompenserer for manglende

erhvervsindtægt, bliver suppleret af

boligydelse og tilskud til invalidebil, og

tilsammen er det garanti for en god bolig

og høj livskvalitet.

Det ville ikke gå i dag

– Jeg er bevidst om, at var jeg ung i dag,

ville jeg ikke blive tilkendt pension, og

selvom mange af mine kompetencer er

uden eksamensbeviser, har jeg meget at

byde på, fortæller Solveig Hansen.

– Trods halvanden arm, halvandet ben og

benprotese og mange slidskader kan og

vil jeg rigtig meget, og har en vældig god

tilværelse med meningsfyldte aktiviteter,

heriblandt et skånejob, fortæller hun.

– Jeg kastede jeg mig over foreningslivet

og er meget aktiv, både handicappolitisk

og indenfor handicapidræt.

Farvel til økonomien

Men nu har hun truffet manden, hun har

lyst at blive gammel sammen med, og naturligvis

ønsker de at flytte sammen og

havde endda fundet et dejligt hus – som

de ikke har råd til at flytte ind i:

– Ikke fordi huslejen er særlig høj, men fordi

en stor del af min økonomi med et slag vil

forsvinde, hvis jeg flytter sammen med

nogen, fortæller Solveig Hansen.

– Jeg får nemlig et tillæg til pensionen som

reelt enlig - cirka 3.000,- efter skat – og cirka

2.500,- i boligydelse. UPS! Hvis jeg deler

adresse med manden i mit liv og påregner

at have det samme beløb til rådighed som

nu, kan jeg bidrage med sølle 400,- til den

fælles husleje.

Løsningen: Et fleksjob

Og det er et økonomisk dilemma, Solveig

kun ser én løsning på: Hun må have et

fleksjob med en indtægt, der kan erstatte

det gabende hul, nedgangen i tillæg efterlader.

– Nu har jeg muligheden enten at forblive

reelt enlig, nej tak! Eller omgå loven og

finde en dækadresse, nej tak!

– Eller finde et job, hvor jeg kan opnå de

nødvendige skånehensyn – til en fleksløn,

der giver mig frit valg til livsstil, ja tak! lyder

det fra Solveig Hansen, der har et hav af

uformelle kompetencer at byde på.

Men hun er klar over, at vejen til et fleksjob

kan blive besværlig:

– Jeg kan nok få pæne papirer med rundt

i min nye søgen efter job. Jeg er også parat

til at søge kommunen om hjælp til at blive

godkendt som fleksjobber.

– Men jeg véd, at lige netop min kommune

har et stort antal ledige fleksjobbere og i

sin handleplan har et beskedent mål med

Solveig Hansen

at få en vis procentdel i job. Hvorfor er

målet ikke 100 %? spørger hun.

Uretfærdighed og skævheder

– Men min korpsånd byder mig at arbejde

politisk på at udligne uretfærdigheder og

jeg vil fortsat arbejde for at handicaporganisationerne

påpeger skævheder og kæmpe

for at kompensation (for)bliver reel. Men

jeg er også nødt til her og nu at tage hånd

om egen situation og finde den løsning,

der er mest optimal.

Solveig Hansen har været særdeles aktiv

både indenfor handicaporganisatorisk

arbejde og på den humanitære front.

I halvfemserne var hun en af drivkræfterne

i en organisation, der bragte hjælp

til Rumænien og været dernede et halvt

hundrede gange og medvirket til kurser og

lejre for børn og unge med handicap.


Konference

torsdag den 4. september

Åben arbejdsplads – åbent arbejdsmarked

Hvordan ser kravene til fremtidens

arbejdsmarked ud?

Kl. 11.00-17.45 i Aarhussalen,

Skt. Knuds Torv 3, Århus C

Deltagerne inviteres efter arrangementet til

at deltage i Huset Ventures årlige flisebal

på Rådhuspladsen – en anderledes

festugebegivenhed.

Læs mere på fleksicurity.dk.

Dagens konferencier:

Kjeld Søndergaard

Huset Venture

Program:

Kl. 11.00-11.30

Velkomst v/

Peter Jørgensen og

Kjeld Søndergaard,

Huset Venture

Kl. 11.30-12.30

Professor Steen Hildebrandt:

Livsnavigation og socialt

ansvar

Kl. 12.30-13.30

Frokost og networking

Kl. 13.30-13.45

Kjeld Søndergaard

perspektiverer

Kl. 13.45-14.30

Paw S. Jensen, formand for

3F Ringkøbing-Holmsland:

Fremtidens arbejdsmarked i

medarbejderperspektiv

Kl. 14.30-15.00

Kaffe

Kl. 15.00-15.15

Kjeld Søndergaard

perspektiverer

Kl. 15.15-16.15

Peter Bastian,

livskunstner:

Forandring

Vi gør det igen

Da Fleksicurity sidste år indkaldte til konference om

rummelighed på arbejdsmarkedet, var det med en

forhåbning om inspirerende oplæg og en god debat

om dette vigtige emne.

Forhåbningerne blev til fulde opfyldt, og derfor

indbydes der igen i år til konference – denne gang

med fokus på rummelighed på fremtidens arbejdsmarked.

Efter konferencen vil der være lækker cajun-mad,

tilberedt af Chili-John, og som afslutning kan konferencedeltagerne

være med til et forrygende flisebal

på pladsen foran Århus Rådhus.

Her vil uddelingen af årets Klods Hans-pris også

finde sted. Prisen er Huset Ventures anerkendelse af

en særlig indsats for at få mennesker med handicap

ind på arbejdsmarkedet

Kl. 16.15-17.15

Morten Albæk,

filosof og forfatter:

De offentlige systemers

parathed til

individuelle løsninger

Kl. 17.15-17.45

Afslutning v/

Kjeld Søndergaard og

afgang til Rådhuspladsen

Rådhuspladsen:

Kl. 18.00-19.00

Cajun-buffet v/ Chili-John

(inkluderet i prisen)

Kl. 18.30-23.00

Uddeling af

Klods Hans-prisen

Flisebal med Skipper Just &

Frost og Nutidens Unge

Pris for deltagelse i konferencen:

995,- inkl. moms og forplejning

Tilmelding: Gå ind på hjemmesiden

fleksicurity.dk, eller ring på telefon

8738 2634/8738 2074

Tilmeldingsfrist: 8. august

Deltagerantal: 250 efter først til

mølle-princippet

11


1

Tommy

tilbage

Tekst: Claus Ormslev

n Tommy Hald måtte gennem mere end

tre års kamp med Århus Kommunes jobkonsulenter.

De mente han skulle sendes

på pension.

Det mente Tommy ikke! Men især en bestemt

sagsbehandler “bed sig fast” i det

med pensionen. Så Tommy måtte forlange

at få en anden sagsbehandler.

Ganske vist har Tommy dissemineret sclerose

og nedsat syn. Men han havde – indtil han

blev ledig – været i stand til at passe et

fl eksjob inden for sit fag.

Nedtur med depression, arbejdsprøvninger

og stribevis af nederlag førte ham ad

omveje endelig til kurset “vejen tilbage” i

Huset Venture, Århus.

Her fi k han endelig hjælp til at vende tilbage

til et fl eksjob hos sin tidligere arbejdsgiver,

Mærsk, på Århus Havn.

I dag, to år senere, har Tommy stadig det

samme job og sin arbejdsgivers ord for,

at han kan blive i jobbet, indtil han selv

siger stop.

Andre må også kæmpe

Samtidig kan medarbejderne på “vejen

tilbage” bekræfte, at Tommy Halds historie

ikke er den eneste om kamp med jobcentre,

jobkonsulenter, kommunale myndigheder

og andre, som potentielle fl eks- og skånejobbere

møder i den del af deres hverdag,

der handler om beskæftigelse.

Ganske vist fi ndes der lovgivning på området.

Men lovgivningen er ikke entydig

og fortolkes og administreres ofte forskelligt.

På ”vejen tilbage” tilbydes handicappede og

kronisk syge en afklaring af deres personlige

ressourcer og muligheder i forhold til at

få et job eller en uddannelse. Samtidig har

de også lejlighed til at skabe et personligt

netværk, der kan komme dem til gavn

fremover.

Uforskyldt sagt op

Tommy, der i dag er 39, fi k konstateret sin

sclerose, da han var i starten af 20’erne. Han

har fi re børn. Og han har været erhvervsaktiv

på mange måder.


kæmpede sig

til Mærsk

Han er uddannet skibsmontør på Flydedokken

i Århus. Og han er stolt af sit fag.

Da han i 2001 blev sagt op fra sit job som smed

på grund af nedskæringer i den virksomhed,

hvor han på det tidspunkt var i fl eksjob,

havde han ikke ventet at skulle gennem fi re

års kamp for at få et andet fl eksjob.

Ned i det sorte hul

Han måtte igennem en krise, der også kunne

mærkes i familien. Han var helt nede i

“det sorte hul” med depression og både

medicinsk og psykologisk hjælp.

Det satte sine spor og kunne mærkes i familien.

Ikke mindst hos Laila, Tommys hustru,

der, når Tommy var allerdybest nede i depressionen,

til tider var ved at give op.

Men det gjorde hverken hun eller børnene,

og i dag er de glade for, at deres mand og

far kom helskindet ud på den anden side.

Først på kurset “vejen tilbage” fi k han den

nødvendige opbakning og modet til at tage

kampen op igen.

Næsten i job fra dag til dag

Tommy føler selv, at han har måttet kæmpe

mod en voldsom overmagt. Han er glad for,

at familien bakkede op om ham, da han var

længst ned i depressionen.

At det skulle være så stort et problem at få

ham tilbage på arbejdsmarkedet i et fl eksjob,

fatter han den dag i dag ikke.

www.husetventure.dk

Da projektmedarbejderne på ”vejen tilbage”

tog hånd om sagen og kontaktede hans tidligere

arbejdsgiver, Mærsk i Århus, gik der

kun kort tid, før han var tilbage i job.

I dag reparerer hans reservedele til køleanlæg

og får fem timer om ugen hjælp af en

mentor til de ting, han ikke selv kan klare.

Han udvikler endda selv specialværktøjer

til formålet, og navnet “Gearløs” bruges om

ham af kollegerne.

En verden for sig

Han arbejder midt i den ekspanderende

verden af containere på Århus Havn. En

verden, hvor containere fra hele kloden

kan passere, og hvor der er streng kontrol

med sikkerheden.

Tommy har stort set sit eget værksted,

godt gemt bag en række containere, der

står til kontrol, før de kan godkendes efter

reparation.

Da vi var på besøg, var Tommy i gang med

at samle reb, der bruges, når de tunge døre

på containere skal holdes åbne.

Tommy er glad for sit job – og det er ikke til

at undgå at lægge mærke til, at også hans

kolleger og nærmeste chef kan li’ ham.

Den gigantiske Mærsk-virksomhed har altså

også plads til det enkelte individ – og til

det menneske, der ikke helt kan det samme

som andre.

hv-Grafi sk

er et full service reklamebureau, der kan

klare stort set alle tænkelige opgaver inden

for grafi sk produktion og design.

hv-Grafi sk

mestrer alle facetter af effektiv markedsføring!

Derfor kan vi tilbyde dig og din

virksomhed et optimalt samarbejde

resulterende i et stærkt produkt.

1


1

Hjælpemiddel til

ordblinde består eksamen

Tekst: Mikael Hasle

n Som omtalt i et tidligere nummer af

Fleksicurity har dansk-udviklet software

gjort det muligt at fremstille et nyt hjælpemiddel

til mennesker med læse-/stavevanskeligheder

– Motto Captura. Med dette

PDA-baserede hjælpemiddel er det muligt

at tage et billede af en tekst og derefter få

den læst op, hvilket gør Motto Captura

til et velegnet hjælpemiddel for de mennesker,

som i deres dagligdag ikke sidder

ved en computer.

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (SU-

Styrelsen) fi k i marts 2007 Motto Captura

testet på Hovedstadens Ordblindeskole

(HO) – en test, der ikke umiddelbart var

positiv, men som lovede godt for fremtiden.

Konklusionen på testen lød: “Min vurdering

på den baggrund er, at Motto Captura er

et hjælpemiddel, som der er god grund til

at vente sig meget af i fremtiden, men at

kamerateknikken endnu er utilstrækkelig

til at opnå en tilfredsstillende OCR- og

oplæsningsstøtte.”

I februar 2008 bad SU-Styrelsen Hovedstadens

Ordblindeskole om at foretage en ny,

uvildig afprøvning af Motto Captura som

hjælpemiddel.

Sidst i marts måned afl everede skolen sin

rapport, som vi her bringer hovedpunkterne

fra:

HO testede denne gang Motto Captura på

to tømrerelever, som efter skolens mening

ville være typiske for målgruppen, idet deres

fremtidige arbejdssituation ikke ville passe

sammen med en pc, bærbar eller ej. De to testpersoner

havde Motto Captura til rådighed

i fi re uger, og i samme periode testede også

to af skolens undervisere produktet.

Da Motto Capturas kamera siden sidste

test var blevet forbedret og opgraderet fra

1,8 til 3 megapixel, lagde HO især vægt på

kamera-, OCR- og oplæsningsdelen.

De to tømrerelever, som brugte Motto Captura

i deres dagligdag, blev efter testperioden

interviewet om deres erfaringer, og de

fremhævede især:

At de havde affotograferet køreplaner ved

busstoppesteder og fået dem oplæst, så de

mere sikkert kunne fi nde rundt uden at

spørge andre,

At de havde anvendt ordforslag i sms og

mailprogram og kopieret dem til Motto

Reader til lyttekorrektion,

At de havde affotograferet aviser og andre

daglige tekster, for eksempel en faktura, for

at få teksten læst op,

At de havde affotograferet tekster, for eksempel

matematikopgaver, i undervisningen,

hvor de normalt ikke anvender den bærbare

hjælpemiddel-computer, fordi den ikke kan

anvendes i miljøet.

Testpersonerne har begge oplevet PDA’en

som meget anvendelig og siger, at den

har mindsket deres handicap – ja, den har

ligefrem givet øgede kompetencer og selvværd.

De nævner blandt andet:

Mester har kunnet sende dem mails og sms

med hurtige beskeder om for eksempel et

ændret mødested, og den integrerede GPS

er et væsentligt støtteelement til at kunne

fi nde vej,

Bluetooth-headsettet kan næsten ikke ses og

skiller dem derfor ikke ud fra andre, samtidig

med at det øger PDA’ens funktionalitet,

En af testpersonerne oplever øget selvværd,

fordi han for eksempel hurtigt kan

hente en vejrudsigt til mester i forbindelse

med planlægning af næste dags arbejde,

ligesom den anden testperson har oplevet

at være mere selvstændig i forhold til sine

forældre, fordi han ikke så ofte skal have

læsehjælp,

På baggrund af testperioden konkluderer

Hovedstadens Ordblindeskole blandt andet:

Den bedre kameraopløsning gør funktionaliteten

væsentligt bedre (og den næste

model, som er på trapperne, vil have en

endnu bedre opløsning),

Motto-PDA må nu anses for at være et

relevant hjælpemiddel til især elever på en

praktisk/håndværksmæssig uddannelse,

For målgruppen er det realistisk at forestille

sig Motto Captura som et stand alonehjælpemiddel.

Fleksicurity har talt med Jørgen Bo Jensen

fra Ordbanken.dk, som distribuerer Motto

Captura, og spurgt om hans reaktion på

testen: ’Der er vist ikke nogen tvivl om, at vi

har bestået eksamen, ‘ siger han og fortsætter,

’og da prisen på produktet ydermere er på

vej ned, er det bestemt realistisk at forestille

sig, at Motto Captura vil få en væsentligt

større udbredelse som hjælpemiddel.’

Hele rapporten fra Hovedstadens OrdblinOrdblindeskole kan læses på www.fl eksicurity.

dk/test” under menuen ’Magasin’.


Totalløsninger

Som en del af Huset Venture kan vi tilbyde dig den grafi ske

totalløsning til din virksomhed

Bildekoration

Skab opmærksomhed om dit fi rma i trafi kken

Facader/skiltning

Vis hvor din virksomhed bor

Streamers/mærkater

Dit fi rmas navn og logo i mange bilers bagruder er et godt blikfang

Hos os er kvaliteten i top

og priserne konkurrencedygtige – så kig ind og få et uforpligtende

tilbud eller ring på 8628 3555

www.husetventure.dk

PC Værkstedet

Åbningstider: mandag-fredag fra kl. 10-1


GRATIS: Tilbud på reparationer • virus-test • rådgivning

• sikkerhedstest • rengøring af pc • udbringning i 8260 Viby J

Din lokale pc-butik giver dig tryghed og service til konkurrencedygtige priser

Alt i én-printer

med billigt blæk

Brother DCP-135C.

Ægte fotoprinter (med print til

kant); farve-kopimaskine (uden

brug af pc); scanner (overførsel

til redigerings program, fi l, mail);

udskriv fra kamera (PictBridge)

,-

Blækpris: 50,- / farve. (4 farver

i alt, som ikke bliver tømt på

samme tid)

Fotopapir: 16,- / 20 stk.10x15 cm

med glans.

Trådløs router

med god rækkevidde. TP-Link

108M WL SuperG, eX Range.

Kom trådløst på internettet og få

længere rækkevidde med denne

hurtige router fra TP-Link, der har

givet pris og kvalitet et forbrugervenligt

ansigt.

Routeren understøtter også de

ældre standarder, så netkort der

kører med 54Mbps vil også kunne

benytte denne router; men det

fulde udbytte opnår man ved at

have et 108Mbps usb-netkort

i sin stationære eller

bærbare pc (pris 170,-)

Medie Center

med XP MCE

Aopen epc945-m8.

Vi har fundet de sjældne udgaver

af XP Medie Center Edition og

installeret dem på en fantastisk

Entertainment-PC med:

Intel Pentium D 2.8 Ghz, FSB800,

2 x 2MB – processor

2 GB PC800 DDR2-ram

250 GB SATA2 8 MB – harddisk

SATA DVD dual layer – DVD-brænder

– 23 i 1-kortlæser

TV-tuner med digital- og analog

tuner – tv – FM-radio

Netkort, Firewire, USB mm. indbygget.

Bemærk: SCART-forbindelse

af både billede og lyd til TV.

. ,-

Pris med Vista Home Premium:

. ,-

Handlekraftig IBM

Lenovo INKL. Portreplikator

– ThinkPad r61i

Den perfekte arbejdsstation for

de kræsne med XP-Pro.

Intel Core 2 Duo T5450 cpu; 160

GB harddisk; 2 GB RAM; 15.4”

skærm; DVD-brænder; Bluetooth;

Fingeraftrykslæser; Trådløst netkort;

Kortlæser; Firewire; Centrino

teknologi; Portreplikator-port;

Windows XP-Pro. – Thinkpad

Portreplikator til overførsel af: 4 x

USB; 1 x tastatur/mus (PS/2);

1 x skærm/video (VGA); 1 x

netværk (1000Base); 1 x modem/

telefonlinje (RJ11).

,- . ,samlet

pris

hv-pc / Huset Venture • Ormslevvej 271 • Viby J

• tlf. 87 38 20 78 / 86 28 35 55

Alle priser er inkl. moms. Der tages forbehold for trykfejl, prisændringer samt specifikationsændringer uden varsel.

1


1

Vagabond på særlige v

Tekst: Annette Tikøb, Jane Juul Damsgaard, Visse

Bloch Jørgensen, studerende ved VIA University

College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe

Ude i kulden

En fugtig og råkold vinterdag stødte vi ind

i en vagabond, der var i færd med at gøre

sin cykel klar til turen. Han havde overnattet

ved indgangen til Magasin i Århus,

sammen med sin hund, og skulle nu videre

for at finde et par nye støvler, fortalte han

os… blandt mange andre ting.

n Vi havde en snak på en halv times tid

med vagabonden. Og vi kom vidt omkring.

Vi fik et bud på, hvordan beslutningen om

at gå på vejene blev taget; lidt om hans

samfundssyn, og om fravalget af det eksisterende

samfund.

Afmagt, krænkelser, skuffelser

Vagabonden fortalte om livet på vejene

og fællesskabet med vagabonderne. Men

han fortalte også om brud og krænkelser

gennem livet, og om hvordan han, efter

nogle - mildest talt - skuffende og afmægtige

oplevelser med blandt andet politiet,

havde følt sig tvunget til at træffe sit valg.

Pludselig befandt vi os i en fortælling om

eksistens, om frihed, ansvar, ære og anerkendelse.

Denne samtale satte gang i en hel del tanker,

og nogle af dem vil vi i det følgende dele

med jer: Hvordan kan det være, at nogle

mennesker vender det etablerede samfund

ryggen, og vælger at leve en tilværelse parallelt

med det eksisterende samfund? Hvad

er det der gør, at et menneske ikke føler sig

som et fuldt funktionsdygtigt medlem af

samfundet, eller simpelthen ikke er det,

på grund af eksempelvis handicap, og er

samfundet overhovedet parat til at tage

imod disse mennesker, hvis de ønsker at

vende ”tilbage”?

Livsnødvendig anerkendelse

Den tyske socialfilosof Axel Honneth har

nogle bud på, hvorfor mødet mellem det enkelte

menneske og det omgivende samfund

ikke altid falder ud til individets fordel.

Honneth hævder, at der er visse betingelser,

der skal være til stede for, at et menneske

kan opnå det gode liv: For at kunne fungere

som et socialt vellykket individ er mennesket

afhængigt af anerkendelse.

Anerkendelse er ikke ros eller accept, men

selve det at blive set som det unikke individ,

man er. At anerkende er at erkende

den anden som værende forskellig fra

en selv, men dog lige så egnet som menneske.

Man kan få anerkendelse på flere

planer, og Honneth hævder, at man som

menneske skal anerkendes i tre forskellige

sfærer, i familien, i den retslige sfære og i

den solidariske sfære, for at kunne leve sit

liv efter eget ønske.

Hvis et menneske ikke har haft en tryg

barndom, ikke er blevet mødt af kærlige

og indfølende forældre, men derimod har

været udsat for forskellige slags omsorgssvigt,

eller måske ligefrem vold, vil det skade

dannelsen af individets selvtillid. Hvis dette

fundament af tillid til sig selv og verden

ikke er til stede, vil det have betydning for,

hvordan det enkelte menneske mestrer sin

tilværelse videre i livet.

Selvagtelse, konflikt og afmagt

Selvagtelse handler om menneskets rettigheder

som borger. Her gælder det om at

opnå anerkendelse som fuldgyldigt medlem

af samfundet; altså om de grundlovssikrede

rettigheder og de velfærdsrettigheder, man

som borger i et land har ret til; sundhedssystemet,

det sociale system mv.

Har man rod i sin selvtillid vil mødet med

samfundet, og dets krav til individet som

borger, kunne skabe konflikt, afmagt og

for nogle modmagt.

Men nogle gange sker der krænkelser af

ens selvagtelse - også selv om man har en

solid selvtillid at bygge på - af den simple

grund, at man ikke forstår at knække de

koder, som systemet bruger. Man forstår

ganske enkelt ikke, hvad der bliver sagt,

eller hvordan man selv skal formulere sig,

for at trænge igennem.

Ordblindhed og respekt

I et kommunikationssamfund som vores, vil

for eksempel et problem som ordblindhed,

der før i tiden var til at arbejde sig ud af,

have store konsekvenser for det enkelte

individ. Man skal kunne læse og skrive,

og ikke mindst forstå konteksten, for at

kunne bestride et agtværdigt medborgerskab

i Danmark, uden at løbe risikoen for

disrespekt. Og så skal man desuden kunne

sproget, ellers rangerer man ikke højt på

anerkendelsesstigen.

Et menneskes selvværd skabes i den solidariske

sfære, og handler om at få social

anerkendelse som det unikke individ man

er. Anerkendelsen får man fra sin omgangskreds,

venner og familie, arbejdskolleger.

Man opnår også anerkendelse gennem sin

arbejdsindsats og kvalifikationer, kompetencer

og væremåder. Hvor det i den

retslige sfære drejer sig om anerkendelsen

som (anonym) borger, er det her den enkeltes

personlighed, der er i spil. Der er

altså med andre ord meget anerkendelse

at hente i at have et arbejde, og især hvis

det er et job, man er kompetent til, og føler

er meningsfyldt.

Kampen om anerkendelse

Mennesker der enten er arbejdsløse, har

mistet arbejdsevnen, eller slet ikke er sat i

system, som vagabonden i vores fortælling,

befinder sig derfor uden for den sfære, hvor

kampen om anerkendelsen foregår.

Men hvad sker der med et menneske, hvis

det ikke anerkendes? Hvordan kan man

stræbe efter det gode liv, hvis man ikke

har sin værdighed i behold? Og hvor

frie valg har et menneske egentligt, hvis

byggestenene er skæve, og fundamentet

ustabilt? For det sker jo ustandseligt: Der

vil ske krænkelser og underkendelser fra

mennesker og systemer, som man oplever

ikke behandler én anstændigt. Systemer,

som skolen, socialforvaltningen, chefen,

jobcenteret, skattevæsnet, der ikke ”ser”

det enkelte menneske.

Anerkendelse og depressioner

Hvis et menneske ikke kan opnå anerkendelse

på disse tre planer, kan der udvikles

sociale patologier, som Honneth betegner

det. Det kan være alt fra ”private” depressioner,

til mere udadrettede modstandsreaktioner,

der kan ende med, at individet

simpelthen ”melder sig ud”, og sammen

med andre krænkede individer samler sig i

nye subkulturer, for eksempel vagabonder,

rockere, hooligans eller indvandrerbander.

I disse dispensationsfællesskaber kan mennesker

opnå den anerkendelse, der ikke

kunne tildeles dem i de øvrige sfærer.

Men dermed heles skaderne ikke nødvendigvis.

Kampen om anerkendelse placerer

mennesker hierarkisk i samfundet; og jo

mere anerkendelse et menneske får, jo

lettere er det at blive anerkendt. Desværre


ilkår?

betyder det så også, at jo dybere et individ

er uddefineret i en subkultur - eller i ensomhed

- jo sværere har det ved at blive

anerkendt i samfundet.

Ind i varmen…

Vi er senere blevet bekræftet af vagabonden

i ovenstående teori. Hans kommentar til

vores spørgsmål, om de eksistentielle valg

han har taget er: Jo selvfølgelig er det selvvalgt

- men det er valgt i afmagt. Han har oplevet

krænkelser på alle planer, og har ikke følt

sig særligt egnet som samfundsborger.

Livet på landevejen var det alternativ, han

kunne øjne.

Direkte adspurgt om der da ikke er noget

ved det etablerede samfund, han savner,

svarer han, at det da lige skulle være at slippe

for at gå ude om vinteren. Men da han hverken

modtager kontanthjælp eller førtidspension,

er han nødsaget til at holde slibehjulet

i gang året igennem. Førtidspensionen

er han, trods dårligt hjerte, endnu ikke

berettiget til, da man skønner, at han stadig

har uudnyttede ressourcer, og han vil

ikke modtage kontanthjælp på systemets

betingelser.

Disse betingelser er, at han skal aktiveres.

Det vil nok kunne lade sig gøre, for han er

jo aktiv dagen igennem med at opretholde

livet. … og han har endda selv foreslået, at

han kan holde grøfter og veje fri for affald,

hvilket desværre ikke var en del af den

pågældende kommunes aktiveringstilbud.

I stedet skal han samle dimser, som andre i

andre aktiveringstilbud kan skille ad igen

- og det gider han ærlig talt ikke. Han har

trods alt værdigheden i behold!

Vagabond på særlige vilkår?

Men vagabonden har fat i noget: Han vil

faktisk gerne gøre noget samfundsnyttigt,

bare han selv kan se en mening med det;

og at samle det affald op, som han dagligt,

året rundt fortørnes over, ville være et

meningsfyldt arbejde for ham. Og hvorfor

ikke tage ham på ordet, og lade ham lave

en slags flexordning, hvor han samler affald,

mod en udbetaling af kontanthjælp

i de måneder, hvor det - heller - ikke er

romantisk at være vagabond.

Vi er bekendt med at systemet opererer

med individuelle handleplaner, så hvorfor

dog ikke tage ordet alvorligt,

og leve op til det? Hvorfor

ikke lade det enkelte individ

definere, hvad der kunne

være meningsfyldt for ham,

altså tage udgangspunkt i

det enkelte individs behov

for anerkendelse, i stedet for

at dække afsavn ved passive

pengeoverførsler, eller

økonomisk straffe dem, der

ikke passer ind i systemets

forhåndenværende - og tilfældigt

tematiserede - aktiveringstilbud.

Andre evner og

kompetencer

Kunne vi, systemet, ikke lave

kontanthjælp “på særlige vilkår”,

så den vagabond vi har

mødt, kunne komme ind i

varmen - bogstaveligt talt - og

så lade ham yde efter evne.

Der er bare nogle mennesker

i vores samfund, der har andre

evner og kompetencer,

end dem vi selv har øje for,

men som ikke har samme

kapacitet, og har brug for

”særlige vilkår”.

Vi er måske naive, men vi

tror på, at anerkendelse er

stærkt vanedannende, og

ved at tage udgangspunkt

i det enkelte individs behov

for at blive set som den man

er, kunne vi måske gøre det

attraktivt at deltage i samfundets

opretholdelse igen.

Det kunne være motiverende

for samfundets udskudte,

marginaliserede, eller folk

på overførelsesindkomster.

Ja det kunne ligefrem have

en rehabiliterende effekt.

Fordelingspolitikken skal

handle om at fordele anerkendelse,

og ikke kun om

hvor mange penge, man ikke

er berettiget til.

Kunne det være værd at afprøve?

1


1

CEPOS og DA om fleksjobbere:

Retur til almindelige job

og endnu mere kontrol

Tekst: Claus Ormslev

Næsten hver fjerde fleksjobber har ikke en

funktionsnedsættelse, som gør det svært

at fungere på arbejdsmarkedet. Derfor er

der store muligheder for at få fleksjobbere

ud i ustøttet beskæftigelse.

n Sådan lød udmeldingen fra den liberale

tænketank CEPOS og Dansk Arbejdsgiverforening

sidst i maj. Samtidig foreslår de

to organisationer i en artikel i Berlingskeugebrevet

“Business.dk”, at fleksjob og

førtidspension kun kan tilkendes for et

antal år ad gangen.

Det er tal fra Socialforskningsinstituttets

rapport ”Handicap og Beskæftigelse 2006,”

der ligger til grund for de opsigtsvækkende

udmeldinger.

Skal gennemgås

person for person

For at tvære yderligere rundt i miseren

foreslår CEPOS og DA, at fleksjobbene hvert

tredje år skal gennemgås person for person

for at undersøge, om de vil kunne hjælpes

tilbage til ustøttet beskæftigelse.

Direktør Peter Jørgensen, Huset Venture,

ser udmeldingen som en miskreditering af

mennesker, der er visiteret til fleksjob og

er ansat efter overenskomstmæssige regler

eller står i kø for at få et fleksjob:

– Det var måske mere på sin plads at bruge

kræfterne på de cirka 12.000 ledige, der er

n Når Huset Venture åbner sin filial i Tim,

vil Ordbanken og opkvalificering af mennesker

med læse-/stavevanskeligheder

fortsat være det primære forretningsområde

i Ringkøbing-området.

På vindmøllefabrikken Vestas er der et omfattende

fokus på det potentiale, der ligger

i at opkvalificere medarbejdere.

På et møde i virksomhedens hovedsamarbejdsudvalg

er det besluttet, at Vestas vil

visiteret til fleksjob, men som stadig ikke

har fået et job.

Alt skal være prøvet

– For at blive fleksjobber, skal alle andre

muligheder for beskæftigelse være udtømte,

siger han og fortsætter:

– Og når vi følger op på det enkelte fleksjob,

som vi er forpligtet til, vurderer vi da også,

om den enkelte vil kunne varetage et job

uden løntilskud. Men vi har her i huset aldrig

oplevet, at en fleksjobber kunne returnere

til det almindelige arbejdsmarked, uden at

der var taget særlige hensyn.

– Man må jo gå ud fra at jobcentrene følger

op på både de ledige og dem, der er kommet

i fleksjob og også i denne opfølgning ser,

hvis en fleksjobber er i stand til at passe et

ordinært job uden tilskud til arbejdsgiveren,

siger Peter Jørgensen.

– Samtidig kan man jo heller ikke uden

videre gå ind og ændre så radikalt i ansættelsesforholdene

for den enkelte fleksjobber,

der i dag kontraktligt er ansat til vedkommende

fylder 67.

Skyder mod dem der

allerede må kæmpe

Peter Jørgensen synes at CEPOS og DA

skyder med skarpt mod en gruppe mennesker,

der i forvejen har måttet kæmpe

for enten for deres rettigheder eller for et

job, der passer til den enkelte.

– Hvis holdningen er, at mange fleksjobbere

kunne komme videre i almindelige

have en “pilot” på alle fem afdelinger – fuldt

udrustet med en it-rygsæk, Iris Ordbank og

alt hvad der hører til.

Det er hensigten, at denne tovholder så

skal oplære sine kolleger i brug af udstyret.

På den måde kan kendskabet til og

brugen af Ordbanken hurtigt udbredes på

arbejdspladsen.

Projektet A-Å, der er et igangværende og

omfattende projekt for mennesker med

job, kunne man jo starte med de 12.000

ledige, der går og venter og er henvist til

ledighedsydelse.

– Forslaget skal gennemtænkes noget mere

– og jeg tror, at det vil være vigtigere for

eksempel at se på gruppen af sygedagpengemodtagere.

Potentielle fleksjobbere

– De er jo potentielt fleksjobbere eller

førtidspensionister, hvis der ikke gribes

ind, mens de stadig er i ordinær, ustøttet

beskæftigelse.

– Man kunne skære i den maksimale

periode, en fleksjobber kan modtage

ledighedsydelse. Men den er i forvejen så

kort, at jobcentrene ofte lader ledige gå

længere på ledighedsydelse, end loven

giver mulighed for.

Når CEPOS og DA er ude efter fleksjobordningen,

der blev indført i 1998 for at

neddrosle antallet af førtidspensionister,

er det fordi, ordningen har været en succes

med 40.000 mennesker i fleksjob i dag.

Men antallet af førtidspensionister er ikke

faldet som ønsket.

Det har desværre ikke været muligt for

Fleksicurity at få en kommentar til udspillet

fra beskæftigelsesminister Claus Hjort

Frederiksen.

Ordbanken fortsat forretningsområde

læse-/stavevanskeligheder i Vestjylland,

tager udgangspunkt i opsøgende undervisning

og inddrager netop den moderne

teknologi.

Med tilstedeværelsen af en filial af

Huset Venture i området vil det være lettere

at servicere brugerne, og det vil betyde

yderligere udveksling af arbejde mellem

Vestjylland og Århus.


m/dansk og engelsk stemme

motto

læsekamera

0.000,incl.

moms

1. 0,incl.

moms

Standard it-rygsæk

u/motto . 0,- incl. moms

Standard it-rygsæk

m/motto . 0,- incl. moms

læs mere på www.ordbanken.dk

IT-hjælpemidler til ordblinde • Tilbud gældende indtil 1. august 00

1


Udgiveradresseret

maskinel magasinpost

id­nr. 42600

More magazines by this user
Similar magazines