Romer i romanen - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

tekstens hovedperson og fortæller, fremstilles. Jeg vil her lægge vægt på, hvorledes brugen af en slags iterativ præteritum og en tematisering af navnet tegner et billede af et subjekt, der er fastlåst og uden mulighed for at udvikle sig eller definere sig selv. For det andet ønsker jeg at beskrive, hvordan teksten kan betragtes som subjektets selvfremstilling. Heri vil jeg betragte netop subjektets oplevelse af at være ude af stand til at definere sig selv som det personlige traume, der på engang fremkalder subjektets evakuering og elevering: Subjektets erkendelse af ikke at kunne fremstille sig selv bliver udgangspunktet i den selvfremstilling, som værket Den som blinker er bange for døden udgør. Den navnelighed og brug af selvbiografisk stof som fremkaldte debatten om Den som blinker er bange for døden, kan betragtes som en deautonomisering af værket: Knud Romer har eksplicit indskrevet sig selv i romanen og derved overskredet skellet mellem værk og forfatter, mellem virkelighed og fiktion. Når jeg i dette speciale har valgt at nærme mig værket hovedsageligt gennem nærlæsninger, skal det ikke betragtes som et forsøg på at genoprette dette skel og opretholde værkets autonomi. Tværtimod ønsker jeg, at netop overskridelsen af skellet skal være afsæt for tekstanalysen, således at jeg gennem nærlæsninger vil påvise, hvorledes den selvfremstilling og problematisering af virkelighedsbegrebet, der sættes i spil gennem brugen af selvbiografisk stof, kommer til syne på et sprogligt og handlingsmæssigt niveau 6
Forfatteren i og foran værket Et litteraturteoretisk dilemma Den som blinker er bange for døden bærer på omslaget genrebetegnelsen roman. Denne genrebetegnelse indstifter formelt en fiktionskontrakt, der indebærer, at alt hvad der står på de følgende sider er digt; det er ikke foregået i virkeligheden, og det er derfor irrelevant at prøve at beeller afkræfte det empirisk. Vi har altså at gøre med en fiktiv historie, der fortælles af et fiktivt jeg, der er vokset op i en fiktiv udgave af Nykøbing Falster. Det bliver imidlertid problematisk at læse Den som blinker er bange for døden i overensstemmelse med denne kontrakt, når vi opdager, at jegfortælleren bærer samme navn som forfatteren og desuden via klaptekstens forfatteroplysninger kan konstatere, at forfatteren selv er opvokset i Nykøbing Falster. Vi kan som læsere ikke skelne entydigt mellem forfatteren Knud Romer og fortælleren og figuren Knud Romer. Dermed indskriver Den som blinker er bange for døden sig i en række af nyere værker, der problematiserer forholdet mellem navnet i og uden for værket og dermed også forholdet mellem værk og forfatter. Det gælder ikke blot fiktive værker, som Den som blinker er bange for døden, der indeholder store mængder selvbiografisk information, men også selvbiografiske værker, der benytter elementer, der traditionelt set hører fiktionen til. Fælles for disse værker er, at de med blandingen af fiktion og virkelighedsreference udfordrer den fremherskende opfattelse af den virkelige forfatter og det fiktive værk som størrelser, der bør holdes strengt adskilt. En af de teoretikere, som har adskillelsen af forfatter og værk som teoretisk grundlag, er Philippe Lejeune, der i 1975 udgav teksten Le pacte autobioraphique (Den selvbiografiske pagt). Heri forsøger han at skabe en universalpragmatisk genredefinition, der bygger på aftaleforholdet mellem forfatter og læser (Behrendt 2006 s. 47). Aftaleforholdet, eller pagten, kan være enten fiktiv eller selvbiografisk, og der er ifølge Lejeune to måder at fastlægge, hvilken af de to, der er tale om: gennem bogens paratekst 1 eller gennem bogens tekst. Det er temmelig sigende, at Lejeune kalder den første måde den indirekte og den anden måde den direkte. Den empiriske forfatters udsagn om hvilken genre bogen tilhører, på titelblad, omslag eller i forord, er nemlig altid underordnet den genrebestemmelse, som fremgår af bogens grundlæggende udsigelsesform. Værkets pagt med læseren er så at sige stærkere, end den pagt forfatteren forsøger at indgå med læseren. I et værk fortalt i første person kan der ifølge Lejeune være tale om tre forskellige pagter: en 1 Paratekst dækker i dette tilfælde over den information der et at finde i selve udgivelsen, dvs. klap- og bagisidetekst, genrebetegnelse og forfatterbiografi. 7
Page 1 and 2: Romer i romanen En analyse af Den s
Page 3 and 4: Indledning I februar 2007 rasede de
Page 5: Den egentlige tekstanalyse indledes
Page 9 and 10: Skal og kan vi så slutte fra tekst
Page 11 and 12: Umiddelbar biografisme Umiddelbar b
Page 13 and 14: empiriske forfatters jeg og teksten
Page 15 and 16: narrativitetskriteriet, at læseren
Page 17 and 18: sammenblanding af back-stage og on-
Page 19 and 20: fiktionen” (2004 s. 28). Dette ko
Page 21 and 22: insisteren på, at det faktisk give
Page 23 and 24: Romer i medierne Pressedækningens
Page 25 and 26: etydning for receptionen af romanen
Page 27 and 28: Han kan sit håndværk og mere til.
Page 29 and 30: Når jeg ser klassebilledet fra Bys
Page 31 and 32: Naturligvis har Knud Romer ikke mag
Page 33 and 34: har reddet ham fra at gå til i dru
Page 35 and 36: Tekstens jeg Jegets tredobbelte hen
Page 37 and 38: forfatteren. I stedet for at forsø
Page 39 and 40: ikke den temporale afstand til at s
Page 41 and 42: helt konkret i det afsnit, hvor Knu
Page 43 and 44: 36-37)? Hvordan skal vi i det hele
Page 45 and 46: arndom. Hvis man imidlertid betragt
Page 47 and 48: Fiktionens virkelighed Fantastisk t
Page 49 and 50: overnaturlig hændelse i en realist
Page 51 and 52: findes i forhold til modsætningspa
Page 53 and 54: Virkelighedsbegrebet tematiseres og
Page 55 and 56: Subjektets selvfremstilling Tid og
Page 57 and 58:
Som den ene sten er indlejret i den
Page 59 and 60:
en måde, der i sig selv problemati
Page 61 and 62:
nu var det hendes tur. (s. 100) Pap
Page 63 and 64:
Jeg endte med tre små ord under he
Page 65 and 66:
kriterier, er tekstens jeg ikke en
Page 67 and 68:
At der er tale om en subjektiv frem
Page 69 and 70:
Litteraturliste Behrendt, Poul (200
Page 71 and 72:
English Summary - Romer in the Nove
show all

Romer i romanen - Aarhus Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?