Kommunalbladet - HK

hk.dk

Kommunalbladet - HK

16 Kommunalbladet 3 ❘ 05

Tolken

skal være brobygger

eller en ord til ord-oversætter, som man

kender det fra EU-møder, og det er en

ulyksalig undervurdering af en veluddannet

tolks ressourcer, mener Omar Dhahir.

Hvis for eksempel sagsbehandleren

taler om dagpenge, kursusgodtgørelse

og overskydende skat, giver det ingen

mening for den arabisktalende klient, at

ordene forsøges oversat direkte. Tolken

skal i stedet fungere som det meningsskabende

bindeled mellem de to samtaleparter.

Magtforholdet

Det kræver to ting, fortsætter Omar

Dhahir: en bedre tolkeuddannelse og at

sagsbehandlerne lærer at samarbejde.

– Mange opfatter sig selv som magthavere

både i forhold til klienten og i

forhold til tolken. Det er problematisk,

siger Omar Dhahir og argumenterer for,

at tolken i stedet bør betragtes som en

ligeværdig fagperson med ansvar for

samtalens konstruktive forløb.

Samtidig erkender Omar Dhahir, at

det i dag er maks. 100 ud af det 4.000

mand store tolkekorps i Danmark, der er

klædt på til at bære rollen som interkulturel

formidler.

– Tolkeuddannelsen i Danmark er et

totalt forsømt område, hvad indvandrersprog

angår, siger Omar Dhahir, der

underviste i tolkning på Handelshøjskolen

i København fra 1987 til 2001.

Indtil niveauet efter hans mening blev

for lavt.

– Jeg fik dårlig samvittighed og

sagde op, bemærker han.

Han mener, at integrationsministeren

bør sørge for, at der etableres en tolkeuddannelse,

mindst på bachelorniveau,

så alle tolke får den dobbelt-sproglige

og kulturelle kompetence, som skal til,

foreslår Omar Dhahir.

Respekt og menneskelighed

Endelig er der forskellige forhold i sagsbehandlerens

typiske facon og arbejdsbetingelser,

der virker på de arabisktalende

klienter som et cigaretskod i en jysk fyrværkerifabrik.

En upersonlig afliring af

fag-termer og lovstof eksempelvis.

»Hvis den arabisktalende klient ikke

føler, at han bliver respekteret, kan han

ikke omstille sig til at føre en konstruktiv

samtale. Og respekten kræver blandt

andet, at man taler personligt til hinanden,«

skriver Omar Dhahir.

Han peger på, at kommunens medarbejder

i stedet for at gemme sin person

»bag loven« - og en afmægtig klient - bør

alliere sig med klienten og foreslå, at de

sammen kommer med et udspil, så lovens

krav kan opfyldes. Det vil sige, at grundlaget

for samtalen skal ændres fra at basere

sig på et magtforhold til at være båret

af tværkulturel kommunikation.

Hadekulturen næres

Efter selv at have tolket i cirka 2.000

samtaler mellem socialrådgivere og arabisktalende

klienter samt observeret

endnu flere i forbindelse med sin ph.d.afhandling

er Omar Dhahir ikke i tvivl

om, at det er på det kommunale kontor,

at integrationskampen ofte tabes, inden

den egentlig er begyndt.

Uprofessionel kommunikation og

arbejdspres er den ene del af forklaringen.

Dertil kommer samfundets krav om

aktivering, mener Omar Dhahir.

– Vi ved godt, at mange af de her

mennesker ikke har nogen reel mulighed

for at komme i arbejde. Alligevel holder

kommunen pisken over dem i lovens

navn, og så bliver klienterne sure på den

konkrete sagsbehandler, forklarer han.

Omar Dhahir nævner en stribe eksempler

fra det virkelige liv på meningsløs

aktivering. Som den tidligere skoleinspektør

igennem 20 år, der blev sendt

ud at gøre rent i en industribygning.

Igen og igen. Det samme sted.

– Når det bliver håbløst, hvad gør

denne mand så? Han spiller syg og får

en henvisning til psykologen. Manden

fejler ikke noget, men tanken er, at han

vil skabe et grundlag for at få pension.

Sandsynligvis har han hørt, at det er

sådan, man snor sig i det danske samfund.

I takt med at skoleinspektørens

frustrationer vokser, drives han nemlig

med stor sandsynlighed mod den arabiske

subkultur, der næres af uvidenhed,

misforståelser og fejlopfattelser i forhold

til »systemet«.

»Netværksdannelsen begynder allerede,

når flygtninge og indvandrere

More magazines by this user
Similar magazines