Forslag om ny Amaliehavn - Socialdemokraterne i indre by - 3. kreds

s.indreby.dk

Forslag om ny Amaliehavn - Socialdemokraterne i indre by - 3. kreds

Forslag om oprettelse af lystbådhavn mellem Skuespilhuset, Kvæsthusmolen og Admiral Hotel Resume Forslaget omfatter oprettelsen af en ny havn i Oslofærgens gamle dok ved Skuespilhuset. Området er i dag meget mennesketomt, og der er behov for et løft, så dette meget attraktive område kan komme til glæde for flere københavnere og turister. Real Dania har bevilliget penge til en parkeringskælder i området, men denne burde kunne forenes med en havn, dertil vil kælderen heller ikke bringe liv i området. Der har de seneste år været en meget ophedet debat om adgangen for skibe med master til Christianshavn som følge af de nye broer over inderhavnen. En ny havn ved Skuespilhuset vil ligge på den frie side af disse broer og dermed skabe et nyt tilbud for sejlskibe i indre by. Oprettelse af en havn er samtidig udgiftsneutral, da indtægterne fra brugerne dækker omkostningerne ved oprettelsen. Forslaget er behandlet på generalforsamlingen i 3. kreds den 21. marts 2001. Hvor forslaget blev vedtaget med stemmerne: 51 for – 1 imod – 0 undlod at stemme Begrundelse Der er stor efterspørgsel på bådpladser i København. Flere og flere danskere ønsker sig en båd. København har kilometervis af kaj, men ringe muligheder for at få en plads til en lystbåd. Derfor står mange i dag på årlange ventelister. Området ved begyndelsen af Langelinie er i dag et dårligt fungerede byrum. Kvæsthusmolen ligger øde hen og få mennesker bruger i dag dette umiddelbart attraktive område. Der bør derfor laves faciliteter, der kan trække liv til stedet, her er oprettelsen af en ny havn en - for kommunen billig - og attraktiv løsning. Der findes allerede gode eksempler på, hvordan man kan udnytte et kajareal til at skabe stemning og liv. Både i Nyhavn og langs Christianshavns Kanal er der i dag sådanne eksempler. Kombinationen af sol, vand og havnemiljø har en åbenlyst tiltrækningskraft. Det er oplagt at følge disse eksempler i bassinet foran Kvæsthusmolen. Den centrale placering med de mange gamle bygninger, samt de mange turister der passerer mod Den Lille Havfrue, eller fra de mange krydstogtskibe tilsiger, at der skal laves en speciel havn. Havnen skal repræsentere København som hjemstad for moderne arkitektur, og den skal passe til omgivelserne med de smukke gamle pakhuse, og det nye Skuespilhus. Et eksempel på hvordan en sådan anderledes havn kunne se ud, kan ses i vedlagte bilag. I det illustrerede eksempel ses der nederst i havnen bølgebrydere, der sikrer, at vandet i bassinet er roligt, hvilket der uanset valg af design må afsættes midler til, da bassinet i dag er meget uroligt grundet kølvandsbølger fra de mange både, der passerer havnen. De nyskabende runde broer betyder, at der opstår en hyggelig plads på hver kaj, hvor det eksempelvis kunne blive muligt at grille og mødes. Tanken er, at en båd er smallest forrest og bredest på midten. Ved at lave en rund bro, vil bådene ligge til på deres smalleste sted, så der er plads til både store og små både ved samme plads idet, at cirklen bliver større, jo længere båden er.


Da København er en gammel købstad foreslår forslagsstillerne, at kajen langs Admiral Hotel reserveres til bevaringsværdige skibe. Sammen med de gamle pakhuse vil dette skabe en helt særlig stemning, der leder opmærksomheden hen på den købstadstradition, som København er bygget op omkring. Da et af formålene ved opførelsen af havnen, ud over det at skabe flere bådpladser, også er at skabe bymiljø, vil det også være nødvendigt at afsætte midler til dette. I vedlagte billedmateriale er der foreslået en løsning med opholdstrapper, der er et eksempel på, hvordan et sådant bymiljø kan skabes. Inspirationen til trapperne kommer fra den nye havn, der er oprettet i Malmö i den nye bydel omkring Turning Torso. Her fungerer trapperne som et bindeled mellem bymiljø og havneliv, hvor forbi passerende har mulighed for at slå sig ned, og komme helt ned til vandspejlet. Finansiering En anvendelse af bassinet til lystbåde forudsætter indretning med flydebroer samt faciliteter i form af el og vand, belysning og toiletfaciliteter. Det anslås at anlægsudgifterne af en nogenlunde tilsvarende havn har været ca. 5 mio. kr. (2005 priser). Dette er for en havn med præfabrikerede standardløsninger, og omfatter ikke opholdsarealer mv. Forvaltningen skønner, at en løsning med opholdspladser, såsom de illustrerede trapper, vil koste mindst 10 mio. kr. Ved utraditionelle løsninger, som eksempelet med de runde broer, vil prisen blive endnu højere. By og Havn råder over vandarealet, som lystbådehavnen vil skulle leje. I øjeblikket er prisen 58 kr. eksklusive moms pr. udnyttet kvadratmeter. Hertil kommer driftsudgifter til vedligeholdelse, aflønning af havnefoged mm. I lystbådehavnen i Søndre Frihavn, der har cirka samme størrelse og beliggenhed, lejes en typisk plads for ca. 15.000 kr. årligt med et års forudbetalt indskud. Det er vigtigt for forslagsstillerne, at prisen på havnelejen ikke overstiger niveauet i de omkringliggende havne, således at det er muligt for et bredt udsnit af befolkningen at betale for en plads. Forvaltningen vurdere, at en lystbådehavn som den foreslåede vil kunne være rentabel ved et lejeniveau som det beskrevne fra Søndre Frihavn, hvis havnen drives sammen med øvrige havne, så der ikke skal ansættes en ny havnefoged, og man indregner indtægter fra gæstesejlere, der i dag betaler ca. 150 kr. pr. døgn for en båd under 15 meter. Forslaget muliggør således at skabe nye havnepladser samt et nyt attraktivt bymiljø uden, at det kommer til at belaste kommunens økonomi. Planforhold Indretningen af en lystbådehavn er ikke omfattet af gældende deklarationer for brugen af bolværkerne. Den vil derfor kræve frivillig accept fra alle berørte bolværksejere (statslige institutioner, private grundejere). Det er ikke muligt at prissætte bolværksejerenes evt. lejekrav. Oplæg af lystbåde er ikke i modstrid med lokalplanen, og vurderes ikke i sig selv at være lokalplanpligtigt. Lokalplanen kræver dog kajerne opretholdt/etableret som lodrette bolværker i granit, så trapper og andre løsninger vil kræve dispensation fra lokalplanen.

More magazines by this user
Similar magazines