Bæredygtige begreber - Akademisk Opgavebank

Side 30 Bæredygtige
begreber
4.6. Identifikation og normdannelse i strategipapiret
Grundlaget for overhovedet at fremlægge en udviklingspolitik må være at man tror på muligheden
for at samfund kan udvikle sig og at en sådan udvikling vil være til det bedre. Derved er udvikling
direkte forbundet med det begreb Weaver opfatter som det bedste bud på vor tids ‘god term’:
fremskridt. “If one has to select the one term which in our day carries the greatest blessing...one
will not go far wrong in naming ‘progress.’ This seems to be the ultimate generator of force
flowing down through many links of ancillary terms. If one can ‘make it stick,’ it will validate
anything” (Weaver, 1970, p. 89). Troen på at samfund kan forbedres er altså udgangspunktet for
udviklingshjælpen, men der er tale om en specifik type forbedring hvilket kommer til udtryk i
fattigdomsorienteringen. I kampen for fremskridt vælger man fattigdom som sin fjende, den
1 8
ultimative forhindring; fattigdom er strategipapirets ‘devil term.’
En verden i udvikling opfatter imidlertid ikke fattigdom som et normativt begreb. Dette
skyldes at fattigdom i strategipapiret defineres udfra økonomiske kriterier som gør det muligt at
sige hvor mange fattige der er i verden, og dermed opfatte fattigdom som en empirisk observerbar
størrelse. Gennem den økonomiske bestemmelse af fattigdom gøres ordet til en ‘positive term’.
Men umiddelbart efter at fattigdom er blevet afgrænset fra alle andre aspekter og dermed kan
bestemmes deskriptivt, sammenkædes begrebet med stort set alle tænkelige problemer (p. 2), og
sammenstillingen foretages uden at rokke ved opfattelsen af fattigdom som ‘positive term.’ I og
med at fattigdom gøres til udviklingspolitikkens absolutte antagonist og desuden kommer til at
rumme langt mere end definitionens syv daglige dollars, mister begrebet imidlertid sin positive
status. Når fattigdom gives sociale, kulturelle og politiske aspekter udover de rent økonomiske,
bliver begrebet en ‘dialectical term,’ men i strategipapiret findes ingen anerkendelse af dette skift.
Fattigdom opfattes som et begreb med en fast betydning, og derfor gives der ingen anledning til at
diskutere hvorvidt fattigdomsbekæmpelse bør være udviklingspolitikkens udgangspunkt eller ej.
Begrebet dækker jo ‘objektivt set’ en helt igennem uacceptabel tilstand, 1 9 og det kan kun ses som
et fremskridt hvis antallet af fattige i verden reduceres. De øvrige hensyn og prioriteter tildeles i
strategipapiret en lignende positiv status idet de gennem den hierarkiske underordning kædes
1 8 Dette forhold stemmer overens med Kenneth Burkes analyse af rigdom og penges ultimative status
(Burke, 1969a, p. 92 og pp.355-356). Og det betyder at fremgang på sæt og vis sættes lig økonomisk vækst
selvom strategipapirets voldsomme udvidelse af fattigdomsbegrebet komplicerer relationen.