Delprojekt 1: Planlovens muligheder for aktiv regulering

Kommunernes muligheder gennem planloven
De aktuelle virkemidler i plan- og reguleringssystemet, samt i kraft af kommunalfuldmagten, rummer
en række muligheder for at sikre og fremme en byomdannelse i overensstemmelse med kommuneplanens
intentioner.
Navnlig rummer ekspropriation til virkeliggørelse af en lokalplan efter planlovens § 47, samt kommunale
grundkøb og –salg på det fri marked, muligheder for at løse op for de barrierer, der måtte
ligge i ejendomsstrukturen i et byomdannelsesområde. Imidlertid forekommer virkemidlerne i
mange tilfælde ret komplicerede, idet deres anvendelse er underlagt en række ekspropriationsretlige
hhv. kommunalretlige grundsætninger, som skal respekteres. Ligeledes er (videre)salg af
kommunalt ejet jord underlagt krav om offentligt udbud, der – i hvert fald af mange kommuner
– opfattes som vanskeligt at have med at gøre. Men selvom virkemidlerne nok er komplicerede og
vanskelige, er de på ingen måde umulige at anvende.
På samme måde forholder det sig med virkemidlerne ”afslagstrusler” og planlovens muligheder
for at stille betingelser (evt. til en grundejerforening) om etablering af teknisk og social infrastruktur
som forudsætning for ibrugtagningstilladelse, jf. planlovens § 5, stk. nr. - 3. Men i disse
tilfælde giver lovgivningen kun ringe besked om, hvor langt virkemidlerne rækker. Med hensyn til
klarhed, tydelighed og præcisering af hvilke følgeinvesteringer i social og teknisk infrastruktur, der
kan kræves (med)finansieret af private, herunder grundejerforeninger, i byomdannelsesområder,
lader de danske regler en del tilbage at ønske.
Her kunne den danske planlov måske med fordel lade sig inspirere af den norske planlovgivning,
hvorefter mulighederne for privat medfinansiering af byomdannelse og byudvikling er noget mere
vidtgående. Foruden at være klarere og mere vidtgående, indeholder de norske regler ret præcise
krav til rimelighed og forholdsmæssighed, når det skal fastlægges, i hvilken udstrækning social og
teknisk infrastruktur kan kræves (med)finansieret af private.
Planlovens ændringer – byomdannelsesområder
Kommunerne er overvejende glade for de ændringer af planloven, som blev gennemført i 003,
og byomdannelsesområder er et begreb, som de drager nytte af. Hovedparten af de interviewede
kommuner har udpeget byomdannelsesområder, eller agter at gøre det, i forbindelse med udarbejdelsen
af nye kommuneplaner. De fire største bykommuner arbejder med byomdannelsesområder,
og tre af dem ønsker også at benytte sig af rækkefølgebestemmelser, som er særlig
relevante, hvor kommunerne har mange ældre erhvervsområder.
Halvdelen af de interviewede kommuner har anvendt eller ønsker at anvende overgangsreglerne
for støj i forbindelse med omdannelse af erhvervsområder, og flere vurderer, at de vil have stor
betydning i forbindelse med omdannelserne.
De nye regler for grundejerforeninger ser også ud til at blive et vigtigt redskab i omdannelse af
ældre erhvervs- og havnearealer, og omkring halvdelen af de interviewede kommuner har allerede
benyttet dem eller har planer om at benytte dem. Her er der virkelig tale om et redskab, der
øger den private medfinansiering af infrastrukturinvesteringer og deres drift, og mange kommuner
anvender og forventer at anvende dem flittigt. Mulighederne er i høj grad betinget af investeringspresset
og ejendomspriserne. Jo større pres des bedre muligheder.
I forhold til privatejede arealer kan kommunerne også have behov for at dele investeringer i infrastruktur
med de private ejere/developere. De norske regler om udbygningsaftaler, hvor der parallelt
med tilvejebringelsen af et plangrundlag etableres en privatretlig aftale, med fastlæggelse af
kommunens henholdsvis developerens forpligtelser i forbindelse med en udbygning, kunne være
en mulighed. De interviewede kommuner er blevet spurgt om deres holdning til en sådan mulighed,
og et stort flertal fandt en sådan mulighed vigtig.
Fornyelse af Planlægningen
- kvalitet i bydels- og lokalplanlægningen 7