I Kina laver de bomber - UDSYN

udsyn.net

I Kina laver de bomber - UDSYN

Hvis krudtet mellem hendes

hænder eksploderer, vil varmen

i rummet TEMA stige l til PRODUKTION 300 grader, AF FYRVÆRKERI

og plastikposerne vil smelte.

Det samme vil hendes hud.

26 l DECEMBER 2006


DANSK NYTÅR KOSTER LIV I KINA

Af Carsten Terp, Liuyang

Det danske nytår koster menneskeliv på den anden side af kloden.

På store, udendørs fabrikker står kinesiske arbejdere med de

bare hænder i sort krudt 17 timer om dagen, syv dage om ugen

for, at vi kan skyde det nye år ind.

”Vi vil gerne have fyrværkeri. Vi vil bare ikke have det produceret

lokalt. Derfor lægger vi det langt væk, så vi slipper for alle ulykkerne,”

siger Tivolis tidligere fyrværkerimester Lars H. Barfod.

Under dække af at være indkøbere fra det fiktive firma Danparty

har Tænk været i Kina for at se på arbejdsforholdene i en industri,

der over de seneste 20 år har kostet knap 10.000 kinesere livet.

Vi besøgte firmaet Fuxiang Fireworks, der årligt eksporterer

fyrværkeri for mere end 100 millioner danske kroner. Her så vi,

hvordan kvindelige arbejdere står 17 timer om dagen og fylder sort

krudt i paprør under et primitivt ’sprinklersystem’ bestående af tre

plastikposer med vand. Vi så, hvordan de arbejder uden maske og

handsker.

Lønnen for det farlige arbejde er 840 kroner om måneden.

”Det gør mig deprimeret. Vi er nødt til at hjælpe dem med at

opnå nogle bedre arbejdsforhold. Som importør skal man stille

KÆLEDYR KOMMER FØR KINESERE

Danskerne går mere op i, om fyrværkeri skræmmer deres

kæledyr, end om kinesiske arbejdere sætter livet på spil under

produktionen.

I oktober undersøgte FBR Analyse danskernes holdning til

fyrværkeri. 688 svarede på spørgsmålet om, hvilke to negative

forhold, der optager dem mest. 89 procent svarer sikkerheden,

mens brandfaren ligger som nummer to. Først som nummer

fire kommer problematiske miljø- og arbejdsforhold under produktionen.

Hvilke negative forhold optager dig mest ved fyrværkeri:

1) Sikkerheden for dem, der anvender det eller ser på det:

88,7 procent

2) Brandfaren: 50,9 procent

3) At det skræmmer kæledyr, husdyr eller dyr i naturen unødigt:

29,4 procent

4) Problematiske miljø-og arbejdsforhold i de fabrikker, hvor

det produceres: 9,6 procent

5) Miljøeffekten i dit lokalområde som følge af forurening med

tungmetaller: 7,7 procent

6) Ingen eller andet: 2,9 procent

(Respondenterne er blevet bedt om at give to svar. Derfor giver

procenterne sammenlagt mere end 100, red.)

TEMA l PRODUKTION AF FYRVÆRKERI

krav til sine leverandører,” siger international sekretær i LO, Marie

Louise Knuppert.

Men det er ikke nødvendigt, mener formanden for den danske

brancheforening af fyrværkeriimportører, Lars Schou Hansen fra

LCH Import i Aalborg.

”De kinesiske myndigheder stiller nogle restriktive krav til producenterne.

Så hvis man holder sig til de etablerede firmaer, er der

ikke det store behov for at stille ekstra krav,” siger han.

Men det argument køber Marie Louise Knuppert fra LO ikke.

Kina har en meget skrap arbejdsmiljølovgivning, der på mange

punkter er bedre end den danske. Problemet er, at loven ikke bliver

håndhævet. Derfor skal importørerne stille krav – og det gælder

i øvrigt, uanset hvor i verden de handler.”

Politisk medarbejder Grit Munk fra Forbrugerrådet er enig:

”Historien fra Fuxiang Fireworks viser, at man som importør ikke

kan tillade sig at være naiv. Selvfølgelig skal man kræve, at produktionen

lever op til internationale aftaler og konventioner. Og i en så

åbenlyst farlig branche som fyrværkeribranchen skal man selvfølgelig

være ekstra omhyggelig.”

”Jeg synes, vi er meget langsomme til at reagere på ting, der

går ud over vores medmennesker. Men hvis naboen har glemt

sin hund udenfor bageren, skal vi nok råbe op,” siger international

sekretær i LO, Marie Louise Knuppert.

I analysen havde 182 af de adspurgte angivet, at de står for

indkøb af fyrværkeri i deres husstand. De blev spurgt, om sikker

viden om problematiske forhold i produktionen ville have

betydning for valget af fyrværkeri. Det svarede 84 procent ja til.

Hvis du havde sikker viden om problematiske produktionsforhold,

ville det så have betydning for dit konkrete valg af

fyrværkeri?

Ja, helt sikkert: 42,3 procent

Ja, formodentlig: 41,8 procent

Nej, formodentlig ikke: 11,5 procent

Nej, helt sikkert ikke: 2,7 procent

Ved ikke: 1,6 procent

Læs hele FBR Analyses undersøgelse om fyrværkeri på

www.taenk.dk

DECEMBER 2006 l 27


TEMA l PRODUKTION AF FYRVÆRKERI

I KINA LAVER DE BOMBER

Af Carsten Terp, Liuyang | Foto Søren Zeuth

2200 kinesere. 17 timer om dagen. 7 dage om ugen. 840 kroner om måneden.

Tænk gik undercover for at komme helt tæt på et sprængfarligt arbejde

Det er først, da jeg griber hans hånd for at sige farvel, at jeg

ser det: Et brandsår slynger sig som forsiringer i huden fra

hånden, op ad underarmen og kryber ind under hans gule

skjorteærme. Jeg peger og spørger, hvordan han har fået det.

Tydeligt flov forsøger han at knappe manchetten.

”En ulykke for seks år siden. Krudtet eksploderede.”

”Hvorfor?” spørger jeg.

Han trækker på skuldrene: ”Det skete bare.”

Vi er i en lille landsby i det sydlige Kina. Her udkæmper

28 l DECEMBER 2006

den folkerige Hunan-provins en venskabelig kappestrid med

Sichuan-provinsen i vest om at levere Kinas mest krydrede

mad – en strid, Hunan fører på points. Og det er ikke kun

maden, der er krudt i. Hunan er også hjemsted for Fyrværkeriets

Hovedstad, Liuyang.

9 ud af 10 af verdens raketter, batterier og romerlys kommer

fra Kina. 60 procent af dem er lavet i Liuyang. Forrige

år eksporterede byen fyrværkeri for 2,75 milliarder kroner.

Under dække af at være indkøbere fra den danske fest-


arrangør, Danparty, er vi taget til Liuyang. Vi har fortalt, at

vi er interesserede i at starte en import af fyrværkeri – dels

festfyrværkeri til vores nuværende kunder, dels fyrværkeri til

almindelige forbrugere.

I virkeligheden er vi her for at se på arbejds- og sikkerhedsforholdene

i en af verdens farligste industrier. En industri,

hvor mindst 90 mennesker – ifølge de officielle tal – har

mistet livet ved eksplosioner i Kina det seneste år. Dertil

kommer et ukendt antal sårede – og endnu et ukendt antal

mennesker, som lider under langtidseffekterne af at arbejde

med de skadelige stoffer i fyrværkeriet.

OLYMPISK FYRVÆRKERI

Det er mørkt, da vi lander i lufthavnen tirsdag aften. Vi bliver

mødt af Jason, vores kinesiske fixer – en kineser, som

arbejder med at tolke, researche og skaffe aftaler for vestlige

medier. Og det er ham, der har skaffet kontakt til Fuxiang

Fireworks i Liuyang.

Med sig har Jason to fra virksomheden. Den ene er Jiang

En løs hund lunter rundt mellem

batterier fyldt med krudt.

Wu Bin, søn af virksomhedens grundlægger, Jiang Xisong.

Den unge Jiang fortæller om fremtiden og planerne for

Fuxiang Fireworks: ”Vi er en del af et konsortium, der består

af de ti største fyrværkerivirksomheder i Liuyang. Sammen

forhandler vi om at levere fyrværkeri til OL. Vi vil tænde

den olympiske ild med fyrværkeri,” siger han og tilføjer:

”Det er kun detaljer, vi mangler. Det vil betyde meget for os.”

Ind imellem lyder et knald i mørket, og nattehimlen oplyses

af røde og grønne lysglimt.

Vi er på rette vej.

”Kan I se hotellet der?” spørger Jiang og peger på en høj

bygning, der sender sit blå og røde lys ud over den flod, der

har lagt navn til Liuyang. ”Min far er en af de 11 anpartshavere.

Ved åbningen i august gik strømmen. De havde ikke

betalt to folk fra elforsyningen. Så de ringede og ville have

mad og vin og kvinder. Min far sagde nej, og der var ikke

noget strøm i to timer. Bagefter klagede han over dem, og

nu er de blevet fyret.”

Klokken ni næste formiddag bliver vi kørt ud til hoved-

DECEMBER 2006 l 29


TEMA l PRODUKTION AF FYRVÆRKERI

“Vi vil gerne have fyrværkeri. Vi vil bare ikke have

det produceret lokalt. Derfor lægger vi det langt væk,

så vi slipper for alle ulykkerne.”

kvarteret for Fuxiang Fireworks. Det ligger på den mest

moderne af selskabets 12 fabrikker, et kvarters kørsel fra

byen. Hver fabrik er specialiseret: En laver batterier, en

anden raketter, en tredje romerlys og en fjerde fontæner.

Hovedkvarterets bare betonvægge rummer firmaets displayrum.

En udstilling af fyrværkeri, der kunne give en

pyroman varme drømme. Her står batterier på størrelse med

velvoksne skraldespande, bazookalignende kanonrør, der

kan skyde lysbomber op i luften og såmænd også bordbomber

med barbrystede kvinder til de danske nytårsborde.

Fyrværkeriet har opfindsomme navne som ”California

Illegal”, ”Bad Bombs” og ”Øresund Batteri” og bærer beskrivelser

på alverdens sprog.

”Vi kan også designe emballagen. I mailer os bare teksten,

laver vi designet,” forklarer den unge Jiang.

På væggen hænger gyldne plaketter, der lover, at Fuxiang

Fireworks er et certificeret pålideligt og sikkert firma at gøre

forretning med.

Det store møderum er domineret af et langt bord i mørkt

træ omgivet af sorte læderstole. For enden af bordet hænger

et gruppebillede i plakatstørrelse. Det forestiller firmaets

grundlægger, Mr. Jiang, sammen med en russisk delegation

af forretningsfolk og embedsmænd. I Rusland, som i Kina,

går politik og business hånd i hånd. Det ved den ældre Jiang

alt om. Han er selv et af de 2000 medlemmer af den kinesiske

nationalkongres.

Efter sin tid i det kinesiske luftvåben overtog han fabrikken

for knap 30 år siden. Som en af pionererne i den spirende

markedsøkonomi åbnede han for eksport til udlandet.

Snart fulgte andre i området efter ham. Hans forbindelser

og forretningssans har gjort Fuxiang Fireworks til en af Liuyangs

tre største producenter af fyrværkeri. Ganske naturligt

er han den ene af de to præsidenter for producenternes

brancheforening.

I alt 2200 mennesker er ansat hos Fuxiang Fireworks, der

hvert år producerer fyrværkeri for 160 millioner RMB. Det

svarer til 112 millioner danske kroner. En mindre formue i

Kina, hvor halvdelen af befolkningen lever for mindre end

30 l DECEMBER 2006

Lars H. Barfod, Tivolis tidligere fyrværkerimester

12 kroner om dagen.

Denne fabrik alene dækker 300.000 m 2 land. Noget af

fabrikken er sprængt ind i bjergene omkring Liuyang. Resten

ligger på tidligere landbrugsland, som firmaet har fået lov at

inddrage mod en kompensation til bønderne og et løfte om

at ansætte dem.

Halvdelen af firmaets arbejdere er lokale. Resten er

migranter, der er kommet til fra fjerntliggende landområder

for at tjene penge, de kan sende til deres familier ved de fire

årlige lønudbetalinger.

I dag har de lokale fri for at kunne høste. Det er en del af

den aftale, firmaet har indgået med dem. Derfor er der kun

migranter på fabrikken. Høsten falder på et uheldigt tidspunkt.

Firmaet har netop fået en stor, amerikansk ordre. Og

i det hele taget giver de forestående amerikanske juledage og

det europæiske nytår travlhed.

Arbejdsdagen begynder klokken 6 om morgenen og slutter

klokken 23, fortæller den unge Jiang. Hver dag. Hele ugen.

Månedslønnen er 840 danske kroner. Er de på arbejde mere

end 330 dage på et år, får de en bonus på 20 procent.

200 BOMBER OM DAGEN

Skjorten klistrer til overkroppen under habitjakken efter

kort tid i den bagende sol. Om sommeren når temperaturen

typisk op mellem 30 og 35 grader i skyggen. Om vinteren

sniger den sig ned under frysepunktet. Og ind imellem falder

sneen her i bjergene.

Første stop er to røde varelagre – hver på 500-600 m 2 . Fra

gulv til loft står brune papkasser med fyrværkeri stablet. I

den ene ende af pladsen er der et vandbassin med en diameter

på tre meter.

I den første produktionshal sidder ni kvinder og klistrer

lag på lag af gråbrunt papir om bomber, der kan skydes

afsted i kanonrør. Alt arbejde foregår i hånden. To dage er

hver bombe undervejs. 18 lag papir skal der til, og tre gange

skal bomberne til tørring i solen. Hver af kvinderne gør 200

bomber færdige hver dag.

Inden vi går ind i den næste bygning, får vi besked på at


Kvinden her stamper krudt i

x-formede batterier 17 timer om

dagen syv dage om ugen.

DECEMBER 2006 l 31


TEMA l PRODUKTION AF FYRVÆRKERI

lægge hånden over en stang med en skinnende metalkugle

for enden.

”Jord,” siger den unge Jiang. Stangen skal sikre, at vi ikke

medbringer statisk elektricitet.

Kvinderne fniser, da vi på kineserdansk siger ”Ni-hao”

– goddag. Deres fnisen går over i højlydte grin, da fotografen

begynder at tage billeder af dem – til Danpartys foldere

og hjemmeside. Deres fingre arbejder hjemmevant videre

imens. Hurtigt og præcist bliver papirstrimlerne dyppet i

lim, viklet rundt om bomben og nippet over. Mænd er der

næsten ingen af.

”Kvinder er mere tålmodige,” forklarer den unge Jiang.

Ind imellem ser vi en mandlig medarbejder komme slæbende

med en trækvogn ladet med halvfærdige bomber. Det

er det, mænd kan.

I andre fabrikshaller ser vi kvinder fylde stjerneeffekter i

paprør. Mens krudt kræver høje varmegrader for at antænde,

er stjernerne mere følsomme. Hvis de er fugtige, kan de selvantænde.

Også friktion – for eksempel hvis de bliver tabt og

trådt på – kan tyvstarte nytåret. Er der krudt i nærheden, vil

det eksplodere.

Udenfor hver bygning står et kar med vand under en

vandhane. I løbet af de to dage, hvor vi besøger fem fabrikker,

registrerer vi tre ildslukkere.

POSER I LOFTET

Efter besøget i fabrikshallerne træder vi ind i det, den unge

Jiang kalder en ’danger zone’. Her skal vores mobiltelefoner

slukkes, og fotografen må ikke bruge flash. Den unge Jiang

spørger også, om vi har metal i vores sko – af hensyn til

sikkerheden.

Denne del af fabrikken er anderledes end resten. En lang,

smal, overdækket betonsti løber henad bjergsiden. Og langs

stien, ind mod bjerget, ligger åbne enmandsværksteder side

om side. Her hældes der sort krudt i paprør, der lukkes med

papskiver.

I et af værkstederne trisser en hund logrende rundt mellem

fyrværkeriet.

32 l DECEMBER 2006

Der er ingen ildslukkere her. Derimod ser vi et primitivt

’sprinklersystem’: Over hovedet på en af de kvindelige arbejdere

hænger tre gennemsigtige plastikposer, fyldt med vand.

Hvis krudtet mellem hendes hænder antændes, vil temperaturen

i rummet stige til knap 300 grader. Hendes hud vil

smelte, men det samme vil plastikposerne, og vandet vil

falde ned over hende.

Lige så kritisk er den brandvarme luft, eksplosionen skaber.

Indånder hun den, vil hendes lunger blive forbrændt, og

det overlever hun ikke. En maske ville kunne redde hendes

liv. Hun har hverken maske eller handsker på.

På en snor hænger tre masker til tørre. Vi ser nogle få

bruge masker; men ikke mange. Vi får ingen lejlighed til

at tale med arbejderne uden den unge Jiang. Derfor ved

vi ikke, om fabrikken udleverer sikkerhedsudstyr, eller om

arbejderne – som det er praksis på nogle fabrikker i Kina

– selv skal betale udstyret ud af deres månedsløn.

På trods af at krudt kan give udslæt og allergiske reaktioner,

ser vi ingen af de ansatte bruge handsker. Flere steder

ser vi arbejdere sidde med hænder og underarme indsmurt i

sort krudt.

’SPECIAL DANGER ZONE’

Krudt er ikke den eneste farlige ingrediens i fyrværkeri.

For at frembringe de flotte farver bruges en lang række

kemikalier. Til grøn bruges for eksempel barium. Til rød

bruges strontium. Gul er natrium. Og til den komplicerede

blå farve bruges kobber, der er besværligt at håndtere og

let eksploderer.

Læg dertil alt det, der bruges til at få fyrværkeriet til at

gnistre og knitre, og ingredienslisten til et mellemstort batteri

kommer til at ligne alkymistens ønskeseddel.

Mange af disse stoffer er i sig selv skadelige for helbredet

ved indånding og hudkontakt. Summen af disse stoffer

er værre endnu. For hvordan de reagerer sammen, er helt

uoverskueligt.

Det siger sig selv, at det kræver ekstreme sikkerhedsforanstaltninger

at omgås disse stoffer forsvarligt. Hvordan


Fuxiang Fireworks håndterer sikkerheden, ved vi ikke. Selv

om vi presser på, bliver vi forment adgang til det, den unge

Jiang kalder ’special danger zone’ – den særlige farezone.

Hans begrundelse er, at det ganske enkelt er for farligt.

I denne zone skal arbejderne have tøj af ren bomuld på.

De skal være dækket, så kun øjnene er synlige. Og de skal

have handsker og særligt fodtøj på, fortæller han.

TRE VÆGGE VÆLTEDE

Tilbage i Danmark har Tænk bedt professor emeritus i miljøkemi

Finn Bro Rasmussen vurdere de stoffer, der bruges i

et helt almindeligt batteri. Udover stoffernes uforudsigelige

opførsel hæfter han sig ved, at flere stoffer er enten forbudt

eller belagt med så høje sikkerhedskrav, at de normalt ikke

må anvendes.

Vi har også bedt Tivolis tidligere fyrværkerimester, Lars

Hoffmann Barfod, vurdere den generelle sikkerhed på Fuxiang

Fireworks. Han understreger, at han kun kan vurdere

det materiale, vi lægger frem for ham.

Der er meget få mænd på fabrikken.

“Kvinder er mere tålmodige,” forklarer

Mr. Jiang.

”Det virkelig farlige har de ikke vist jer. Det er der, de

fleste ulykker sker,” siger han.

I 30 år drev Lars Barfod Tivolis fyrværkerifabrik i Tune

indtil lukningen i 2004. Han kender alt til risikoen ved at

fremstille fyrværkeri. I 1986 blev han forbrændt på mere

end halvdelen af kroppen ved en eksplosion, da han lavede

romerlys.

”Tre vægge væltede, som om en kæmpe havde blæst dem

ud. Det var et mirakel, at jeg overlevede,” siger Lars Barfod.

Ifølge ham er det naivt at tro, at fyrværkeri kan fremstilles

sikkert. Men graden af usikkerhed stiger i takt med produktionens

størrelse.

”Det er ren statistik. Krudt eksploderer jo, og statistikken

går opad for hvert kilo fyrværkeri, du producerer. På vores

fabrik regnede vi med en ulykke hvert 25. år. Her producerer

de til hele verden. Det er jo meget større mængder,” siger

Lars Barfod.

Endnu en faktor bidrager til usikkerheden – nemlig de 17

timer lange arbejdsdage.

DECEMBER 2006 l 33


TEMA l PRODUKTION AF FYRVÆRKERI

”Ikke engang i vores værste hoveri-tid har vi præsteret

noget tilsvarende i Danmark. Der går sikkerheden tabt. De

må jo blive søvnige, og det er der, det går galt. Det var også

det, der skete for mig,” siger Lars Barfod.

BIG BUSINESS

Ifølge tal fra juni i år har Kina 7000 legale fyrværkerifabrikker.

Halvanden million mennesker arbejder med at fremstille

og sælge fyrværkeri. Og det er ikke uden omkostninger.

I perioden fra 1985 til november 2005 blev 9349 mennesker

dræbt ved fyrværkeriulykker, viser tal fra Kinas statslige

myndighed for arbejdssikkerhed.

En af disse ulykker skete på en fabrik i Hunan-provinsen i

september 2005. En eksplosion på et værksted bredte sig til

seks andre værksteder. Ved eksplosionen blev alle bygninger

i et område på 500 m 2 tilintetgjort. 13 mennesker mistede

livet. Siden da er statistikken vokset med mindst 90 dødsfald.

I Danmark er vi glade for kinesisk fyrværkeri. Siden årtusindskiftet

er importen af fyrværkeri steget støt, indtil den

34 l DECEMBER 2006

toppede med 8300 tons i 2004. Det år lå importen på godt

100 millioner kroner. Omsætningen i butikkerne er ikke gjort

op, men ifølge Tænks kilder er den mindst fem gange så høj

– altså en halv milliard kroner.

I 2004 skete der imidlertid noget, der ændrede hele den

danske fyrværkeribranche. Den 3. november eksploderede

NP Johnsens Fyrværkerifabrik i Seest ved Kolding. Året efter

var importen mere end halveret. 3500 tons kom til Danmark

i 2005. Nu er importen så småt på vej opad igen.

STORE FABRIKKER ER BEDST

Hos Fuxiang Fireworks tjener arbejderne 1200 RMB, 840

kroner, om måneden – lidt mere hvis man beskæftiger sig

med det særligt farlige arbejde.

Anderledes ser det ud på de mindre fabrikker i området.

Her får arbejderne mellem 600 og 800 RMB om måneden.

Det fortæller en flok arbejdere, som vi finder i en lille landsby

lige udenfor Liuyang. På de små fabrikker er sikkerheden

også ringere end på de store, siger de. I år har der været to


De mandlige arbejdere hos Fuxiang

Fireworks står fortrinsvis for det

tunge arbejde som at flytte raketbatterier

fra værkstederne til pakkehallerne.

Det tager to dage at lave bomber som

disse. Der er viklet 18 lag papir om

kernen. Tre gange skal de til tørring

i solen.

ulykker i Liuyang – begge på små fabrikker. Ved den ene

mistede en arbejder livet.

Hele flokken arbejder på små fabrikker.

”De store fabrikker vil kun have unge, dygtige og veluddannede

arbejdere,” fortæller en 25-årig kvinde.

Hos Fuxiang får migrantarbejdere gratis logi på sovesale.

Seks arbejdere deler tre køjesenge i et rum på 8 m 2 . Det er

knap halvanden kvadratmeter til hver. Arbejderne får også

mad for en RMB per måltid. Det betyder, at de kan sende

1.100 RMB om måneden hjem til familien. De forhold er

ikke dårlige – ud fra kinesisk standard.

Ud fra internationale standarder er der derimod lang vej,

vurderer to uafhængige eksperter i kinesiske arbejdsforhold

– begge baseret i Hong Kong – Michael Zhang fra China

Labour Bulettin og Dominique Muller fra fagbevægelsernes

paraplyorganisation IHLO.

Især arbejdstiden er de chokerede over:

”Oh, my God,” udbryder Michael Zhang, da vi fortæller,

at arbejderne er i gang 119 timer om ugen.

Det er i strid med kinesisk lovgivning. Men som Dominique

Muller konstaterer: Der er meget stor forskel på kinesisk

lov på papiret og i praksis.

”Det store problem med al lovgivning i Kina er implementeringen.

Lovene er virkelig dårligt implementeret – dels på

grund af manglende politisk vilje, dels på grund af massiv

korruption,” siger hun.

Samtidig har arbejderne ingen til at kæmpe for deres rettigheder.

Den eneste lovlige fagforening er statslig og styret

af kommunistpartiet. Og den er sjældent meget bevendt for

arbejderne – fordi den ifølge loven skal støtte og promovere

produktionen.

”I en konflikt vil fagforeningen enten trække sig – hvilket

er det bedste for arbejderne – eller gå aktivt ind på ledelsens

side,” siger Dominique Muller.

På Fuxiang er der ingen fagforening. I stedet, forklarer

den unge Jiang, er arbejderne inddelt i teams, som har hver

sin formand.

Han er ansat af ledelsen, og hans job er dels at sikre, at

arbejderne overholder virksomhedens sikkerhedsprocedurer,

dels at de laver nok.

RAKETTER TIL DANMARK

Hvem er så de kunder, der handler hos Fuxiang Fireworks?

Vi besøger fem af firmaets fabrikker. Og papkasser på

lagrene taler et globalt sprog. De er bestemt for kunder i

Norge, Island, Tyskland, England, Irland, Tjekkiet, Slovakiet,

Rusland, Japan, Taiwan, Sydkorea og ikke mindst USA. ’Fire

Over America’ er ord, der går igen på mange af de brune

papkasser.

den fjerde fabrik gør vi en interessant opdagelse.

”Denne her er til Danmark,” siger den unge Jiang. På den

aflange kasse står C. Søndergaard Papir, 7700 Thisted.

”Forrige år lavede vi 5000 raketter til dem,” fortæller Mr.

Jiang. Raketterne ’Silver Star’ er en del af serien ’Dark Spirit’.

I samme serie finder vi batteriet ’Dancing Star’.

Den unge Jiang fortæller, at firmaet handler gennem en

mellemmand i Hong Kong. C. Søndergaard Papir har altså

aldrig besøgt fabrikken. Og ejeren, Morten Sørensen, kan

heller ikke genkende navnet Fuxiang Fireworks.

”Jeg kan ikke forstå, at ’Silver Lady’ skulle komme fra

den fabrik,” siger han.

Jeg har set hele kasser af ’Silver Lady’ med jeres navn og

adresse på ...

”Det er også i orden. Hvad vil du sige med det?”

På fabrikken arbejder de 17 timer i døgnet syv dage om

ugen. Synes du, det er ok?

”Altså, det har jeg ikke nogen holdning til. I Kina arbejder

man på en anden måde, end man gør herhjemme. Jeg kan

udtale mig om sikkerheden i mine produkter. Men jeg har

ingen mening om det politiske i Kina.”

Du mener ikke, det er virksomhedernes opgave at stille

krav til produktionsforholdene?

”Nej.”

I den danske brancheforening for fyrværkerigrossister er

formand Lars Schou Hansen fra LCH Import i Ålborg ganske

tryg ved forholdene på de kinesiske fabrikker. Han henviser

DECEMBER 2006 l 35


TEMA l PRODUKTION AF FYRVÆRKERI

til, at producenterne skal leve op til myndighedernes krav

for at få en godkendelse til at eksportere fyrværkeri.

”De kinesiske myndigheder stiller nogle restriktive krav til

producenterne. Så hvis man holder sig til de etablerede firmaer,

er der ikke det store behov for at stille ekstra krav til

forholdene,” siger Lars Schou Hansen.

Han mener heller ikke, at krav fra importører i Danmark

har nogen reel virkning.

”Man skal huske på, at Kina er et land i rivende udvikling.

Og der er mange mennesker, som er villige til at arbejde

på forskellige vilkår. Hvis vi lægger alt for meget pres på,

så flytter produktionen bare til andre steder. I sin tid hed det

’Made in Japan’ så ’Made in Hongkong’ og ’Made in Taiwan’.

Lige nu hedder det ’Made in China’, men hvis vi presser

for meget, bliver det bare til ’Made in Ethiopia’,” siger

Lars Schou Hansen.

”Du har gæsten – vi leverer festen.”

Sådan lyder det muntre slogan for et lille

firma med speciale i at levere udstyr til

fester overalt på Sjælland.

Danparty er leveringsdygtig i alt fra

telte, borde og duge over musikanlæg,

jukeboxe og karaoke.

Kun en ting adskiller Danparty fra sine

konkurrenter: Selskabet er fiktivt. Det er

sat op for at give Tænk det dække, vi

skulle bruge for at optræde som indkøbere

af fyrværkeri i Kina.

Vi kreerede en hjemmeside og et sæt

visitkort, der præsenterede journalisten og

fotografen som seriøse forretningsfolk. Og

så drog vi afsted.

Det er yderst sjældent, at Tænk går

undercover. Og vi gør det kun, når vi

mener, der er vægtige, journalistiske

grunde til det.

36 l DECEMBER 2006

I Kina er myndighederne yderst opmærksomme

overfor fyrværkerifabrikkerne.

Nogle vil sige, at regeringen ønsker at forbedre

sikkerheden i de farligste brancher.

Andre vil sige, at den betragter det som

dårlig pr, når en fabrik ryger i luften.

Under alle omstændigheder er mange

farlige virksomheder blevet lukket. Og efter

ulykker er virksomhedsejere blevet straffet

med fængselsdomme og konfiskation af

deres ejendomme.

Under disse forhold var det utænkeligt

at begive sig ind på en fyrværkerifabrik som

journalist og fotograf. I stedet allierede vi

os med en fixer – en kineser, som arbejder

med at tolke, researche og skaffe aftaler

for vestlige medier. Han skaffede os ind på

Fuxiang Fireworks ved at præsentere sig

som bindeled til vestlige forretningsfolk.

Hver af kvinderne gør 200 bomber

færdige – hver dag.

Tilbage i Liuyang fortæller den unge Jiang, at han drømmer

om at modernisere fabrikken. Nogle af arbejdsprocesserne

kan gøres maskinelle, mener han, men langt fra alle. De

farligste opgaver vil også i fremtiden kræve håndarbejde.

Han drømmer også om at lave et akademi for fyrværkeriteknikere

i Liuyang. ”Det er min ide, ikke min fars. Jeg har

ikke fortalt ham om den endnu,” siger han.

Da vi forlader Liuyang, har vi udvalgt 21 vareprøver, der

skal sejles til Danmark med Maersk i en 30 m 3 container.

Den overskydende plads har vi fyldt op med allerede godkendte

varer til en værdi af godt 100.000 kroner. Vi skal bare

bekræfte ordren, når vi vender tilbage til Danmark. Så vil

den være hos os indenfor 40 dage. n

Danida har med et rejsestipendiat finansieret en del af denne

rejse til Kina.

Denne metode har den fordel, at vi kunne

komme meget tæt på den faktiske produktion.

Men den har også ulemper: Vi kunne

ikke bruge vores sædvanlige journalistiske

redskaber. Fra vi ankom, til vi tog afsted,

var vi under opsyn fra morgen til aften.

Kun den sidste dag lykkedes det os at

vriste os fri i fire timer.

Så i stedet for vanlig research var vi

overladt til at registrere så meget som

muligt, notere – når det var muligt – og

at fotografere så meget, som vores værter

nu tillod.

Tænk har efterfølgende afsløret sin

sande identitet overfor Fuxiang Fireworks.

More magazines by this user
Similar magazines