28.07.2013 Views

4 - Grønt Miljø

4 - Grønt Miljø

4 - Grønt Miljø

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

4<br />

JUNI 2005<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />

4 Rodhalsdiamater som norm<br />

10 Anlægsgartner på cykel<br />

16 Jorden pakker<br />

26 Det psykiske arbejdsmiljø<br />

30 Leg og læring i skolegården<br />

34 Digitalt terræn<br />

42 Den foranderlige have<br />

48 Et hurtigt smut forbi byhaven<br />

GRØNT MILJØ 4/2005 1


2<br />

<br />

<br />

<br />

Tal med os om ideelle rammer omkring virksomhed,<br />

ejendom eller institution.<br />

leverandør af alle<br />

planteskoleartikler<br />

produktion af træer,<br />

buske og bunddækkeplanter<br />

i alle sorter<br />

og størrelser<br />

rekvirér vort katalog<br />

og aflæg besøg i<br />

planteskolen<br />

tilbud gives på alle<br />

leverancer<br />

<br />

<br />

Anlægsopgaver<br />

Vedligeholdelse<br />

Brolægning<br />

Aut. Kloakering<br />

OK grøn anlæg a/s<br />

Nebsmøllevej 54, 4100 Ringsted<br />

Tlf. 57 53 75 09<br />

e-mail: kontor@ok-as.dk<br />

www.ok-as.dk<br />

BIRKHOLM PLANTESKOLE<br />

FARREMOSEN<br />

3450 ALLERØD<br />

TLF. 48 17 31 26<br />

FAX 48 14 09 86<br />

E-mail: birk-holm@internet.dk<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

A/S<br />

P. MALMOS<br />

ANLÆGS-<br />

GARTNER-<br />

MESTER<br />

Vi bygger og<br />

plejer grønt<br />

Etablering af<br />

grønne tage<br />

Hovedgaden 92, Ubby<br />

4490 Jerslev<br />

59 59 53 42<br />

Per: 40 55 53 42<br />

Fax: 59 59 59 44<br />

www.pmalmos.dk<br />

pmalmos@pmalmos.dk<br />

kontakt@skag.dk · www.skag.dk<br />

KVALITETSBEVIDST<br />

ANLÆGSGARTNERI<br />

- DET MAGTER VI<br />

Anlægsgartnermester<br />

Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve<br />

Tlf. 59 65 66 39<br />

E-mail: info@lars-aarup.dk.<br />

homepage: www.lars-aarup.dk<br />

SKÆLSKØR: T 5816 4700 · F 5819 0081 · Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør<br />

ØLSTYKKE: T 4717 4700 · F 4717 4353 · Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke<br />

GRØNT MILJØ 4/2005


RUL DIN<br />

GRÆSPLÆNE UD<br />

ÅRET RUNDT<br />

SMÅ RULLER:<br />

40 x 250 x 1,5 cm<br />

= 1m 2 pr. rulle<br />

STORE RULLER:<br />

Bredde 50-81 cm.<br />

Længde op til 35 meter.<br />

Dansk<br />

Produceret<br />

1-24 m2 ..................................................... kr. 30,-<br />

25-99 m2 .................................................. kr. 25,-<br />

100-299 m2 ........................................... kr. 18,-<br />

300-999 m2 ........................................... kr. 15,-<br />

1000-2999 m2 ..................................... kr. 13,-<br />

Over 3000 m2 ..................................... kr. 12,-<br />

Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,-<br />

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m<br />

............... kr. 30,-<br />

2 excl. moms & transport:<br />

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95<br />

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk<br />

KOMMENTAR<br />

DEN BESVÆRLIGE JORD<br />

Komprimering af vækstjorden og følgende misvækst, ringe<br />

vandnedsivning og dyr pleje har i årtier været et af fagets<br />

største problemer. Trods masser af faglig debat, efterforskning<br />

og normer er problemet nærmest steget på grund af<br />

stigende krav om effektivitet - og dermed større og tungere<br />

maskiner. Det har været svært at skabe forståelse uden for<br />

fagkredse hvor vanen - i god tro eller ej - har været at tilsidesætte<br />

både vækstjordsbeskyttelse og jordløsning til fordel<br />

for andre hensyn. Det viser sig ikke mindst i tidsplanerne.<br />

I stedet for at være hjælp er de blevet fjender som dikterer<br />

jordarbejde på håbløse tidspunkter.<br />

Området er belastet af myter. En er at pakket jord kan løsnes<br />

effektivt bagefter. Nej, selv i bedste fald er jordløsningen<br />

kun en nødløsning, og risikoen for genpakning er overhængende.<br />

En anden myte er at lave dæktryk, larvebånd<br />

m.v. løser problemet. Nej, det gør det ikke i de dybere jordlag<br />

hvor det store problem ligger. En tredje myte er at frost<br />

m.v. får komprimeringen til at gå over af sig selv. Nej, desværre<br />

gør den ej.<br />

I <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> gentager vi stort os selv. En bitter kommentar<br />

fra foråret 1986 kunne næsten sættes uændret i denne<br />

gang. Vi troede dengang at vi var var ved at have styr på<br />

det. Det var bare at formidle viden og fastslå de kolossale<br />

fordele der var forbundet med at behandle jorden så dens<br />

frugtbarhed ikke blev smadret. Ak, hvor naivt. Men vi fremturer<br />

naivt med at tro at viden og formidling nytter. Derfor<br />

kan vi også glæde os over at landbrugs- og senest skovbrugsforskningen<br />

har taget problemet op. Aktuelt er Danmarks<br />

Jordbrugsforskning i gang med et større projekt.<br />

Vores viden bliver bliver med andre ord bedre og bedre. Vi<br />

kan bedre dokumentere jordpakningens ulemper og fordelene<br />

ve dat skåne jorden eller løsne den effektivt. Det smitter<br />

af i standarder og normer. I første omgang i fagets egne<br />

i form af Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde.<br />

Senere i vægtigere referencer. Dermed ændrer også retssystemets<br />

grundlag sig. Vi skal så bare vente på den store retssag<br />

hvis udfald virkelig kan ændre adfærden. Ja, ja, det er<br />

også hørt før. Men håbet er stadig dybt følt.<br />

FORSIDEN<br />

11 millioner besøg årligt er Fælledparken i København en<br />

af landets mest besøgte grønne områder. Gæsterne, der<br />

mest er i 20’erne og 30’erne, kommer næsten alle til fods<br />

eller på cykel og helst ikke over 10 minutter væk. Trods det<br />

store besøg føler stort set ingen sig generet af andre gæster<br />

og de er vældig tilfredse med kommunens parkpleje.<br />

Det fremgår af en undersøgelse hvis tal kommunen vil<br />

bruge til mere målrettet drift. Og mon ikke også for at gå<br />

den succesfulde vejsektor i bedene med flot statistik?<br />

GRØNT MILJØ<br />

Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C<br />

Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk<br />

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 3386 0867.<br />

Annoncer: Steen Lykke Madsen. steen@mestertidende.dk. Tlf. 7011 5957.<br />

Adr.: MesterTidende, Marielundvej 46 D, 2730 Herlev. Fax 4485 8924.<br />

Udgiver: Danske Anlægsgartnere via serviceselskabet Pro Verte ApS.<br />

Tryk: Schultz Grafisk A/S. Trykoplag: 5.200.<br />

Distribueret: 1.7.03-30.6.04: 4.136 jf. Fagpressens Medie Kontrol.<br />

Abonnement: 300 kr. pr. år med moms. Udgives 7 gange pr. år.<br />

Medlem af Dansk Fagpresse. 23. årgang. ISSN 0108-4755.<br />

GRØNT MILJØ 4/2005 3


Rodhalsdiameter som norm<br />

Planternes etableringssikkerhed stilles mere i fokus<br />

Af Anne Fischer Stausholm, landskabsarkitekt fagkonsulent Danske Anlægsgartnere<br />

Hækplanter Fagus sylcatica henholdsvis<br />

1/2 30-50 cm (herover) og 2/0 50-<br />

80 cm (til højre). Planterne har for<br />

begges vedkommende en rodhalsdiameter<br />

på 7-11 mm og overholder<br />

dermed normerne. Allligevel er bundterne<br />

en nærmere historie værd.<br />

Til trods for en højdeforskel har bundtet<br />

i størrelsessorteringen 30-50 den<br />

samme rodhalsdiameter som bundtet<br />

50-80, og rodhalsdiameteren er desuden<br />

mere ensartet til den gode side.<br />

2/0 er ikke omplantet, og nogle af<br />

planterne har derfor stået tæt sammen<br />

på frøbedet, hvilket giver en<br />

tynd rodhalsdiameter. De omplantede<br />

1/2 er derimod sat ud på en større afstand,<br />

og det giver et mere ensartet<br />

produkt ikke på højden, men på<br />

rodhalsdiameteren.<br />

Begge bundter af planter er gængse<br />

planteskolevarer af udmærket kvalitet.<br />

Men sortering efter rodhalsdiameter<br />

kan fortælle om en væsentlig<br />

kvalitetsforskel udmøntet i<br />

planteskolens håndtering af planten.<br />

4<br />

Rodhalsdiameter er indført<br />

som norm for en række af<br />

de mest handlede planteskoleplanter<br />

inden for skov- og<br />

landskabsplanter samt hækplanter<br />

af hækkvalitet.<br />

Det er Normer og vejledning<br />

for Anlægsgartnerarbejde der<br />

i sin ny udgave anvender begrebet<br />

som en norm, dvs. som<br />

noget der som udgangspunkt<br />

skal følges. Begrebet er dog i<br />

forvejen anvendt i større og<br />

mindre grad som kvalitetsbegreb,<br />

bl.a. i Dansk Planteskoleejerforenings<br />

Plantestandard.<br />

Men nu er det altså for første<br />

gang blevet noget mere bindende.<br />

Bedste kvalitetsmål<br />

Baggrunden for at Normer og<br />

vejledning for anlægsgartnerarbejde<br />

indfører rodhalsdiameteren<br />

som norm er at det er<br />

et af de bedste mål vi har til<br />

beskrivelse af en plantes kvalitet<br />

og et pålideligt udtryk for<br />

plantens etableringssikkerhed.<br />

Det er samtidig den faktor som<br />

er mest påvirkelig i forbindelse<br />

med planteproduktion. Rodhalsdiameteren<br />

fortæller om vi<br />

har at gøre med en plante der<br />

har haft ordentligt betingelser<br />

i produktionsforløbet.<br />

Højde, forgrening, rodudvikling<br />

og alder på frø og plantebed<br />

kan også fortælle meget<br />

om planten og bruges derfor<br />

også når planterne skal kvalitetsbeskrives.<br />

Men bruger man<br />

rodhalsdiameter, får man virkelig<br />

skilt fårene fra bukkene.<br />

I et homogent bundt af<br />

planter udbudt som en gængs<br />

planteskolevare, kan der være<br />

stor forskel på rodhalsdiameteren.<br />

Det undgår man hvis man<br />

bestiller med rodhalsdiameter<br />

som kriterium. Kravet til plantekvalitet<br />

kan tilmed let øges<br />

eller sænkes ved at angive andre<br />

rodhalsdiametre end dem<br />

som angives i Normer og vejledning<br />

for anlægsgartnerarbejde.<br />

Prisen vil naturligvis følge<br />

med, så den bedre kvalitet<br />

skal begrundes med et behov<br />

på stedet.<br />

Højde og rodhalsdiameter<br />

har en naturlig sammenhæng.<br />

Begge dele bør anføres ved<br />

alle bestillinger for at bestillingen<br />

kan give mening. En rodhalsdiameter<br />

på f.eks. 5 mm<br />

går fint an ved en plantehøjde<br />

på 40 cm, men er uacceptabel<br />

ved 80 cm højde.<br />

GRØNT MILJØ 4/2005


Bestilles planter som f.eks.<br />

50-80 cm, gør det en stor forskel<br />

hvis der også er et krav om<br />

en rodhalsdiameter på mindst<br />

8 mm. Det betyder at de tyndeste<br />

planter blive frasorteret,<br />

og dermed har man opnået en<br />

bedre kvalitet. De tynde planter<br />

er typisk udviklet fordi de<br />

har stået for tæt i planteskolens<br />

plantebed.<br />

Med krav om rodhalsdiameter<br />

stilles med andre ord større<br />

krav til planteskoleproduktionen,<br />

og aftageren kan modtage<br />

et mere ensartet og kvalitetsmæssigt<br />

bedre produkt.<br />

Ikke skærpet kvalitet<br />

Normkravet er beskrevet som<br />

en minimumstørrelse på rodhalsdiameteren.<br />

Her kan langt<br />

de fleste planteskoler være<br />

med. Det har i høj grad været<br />

hensigten at indføre begrebet<br />

i forbindelse med udbud og<br />

bestilling af planter. Det har<br />

derimod ikke været hensigten<br />

at indføre en kraftig skærpelse<br />

af kvaliteten af udbudte planter.<br />

Tanken er at både producent,<br />

bestiller og aftagere indarbejder<br />

og vænner sig til at<br />

bruge betegnelsen. Om der så<br />

senere, eventuelt i forbindelse<br />

med næste revidering af normerne,<br />

kan argumenteres for<br />

en skærpelse i form af større<br />

rodhalsdiameter i relation til<br />

højde, må tiden vise.<br />

Den ny Normer og vejledning<br />

for anlægsgartnerarbejde<br />

gælder fra 1. september. Fra<br />

den dato kan der stilles krav til<br />

at rodhalsdiameteren overholder<br />

normerne, og at et parti<br />

planter kasseres hvis de ikke<br />

overholder de beskrevne krav.<br />

Så planteskolerne skal vænne<br />

sig til at bestillerne har anført<br />

det på plantelisterne.<br />

Bedst ville det selvfølgelig<br />

være om planteskolerne indførte<br />

kravet i deres kataloger.<br />

Både landskabsarkitekter og<br />

Rodhalsdiametermåler. Den<br />

bruges traditionelt til sortering<br />

af grundstammer, men bliver<br />

nu et godt redskab i modtagekontrol<br />

af planteleverancer.<br />

anlægsgartnere skal indføre<br />

rodhalsdiameter som begreb<br />

og kvalitetsbetegnelse når de<br />

gennemgår plantematerialet.<br />

Planteskolebranchen<br />

Man har i praksis altid har frasorteret<br />

tynde planter, men<br />

ved at bruge rodhalsdiameter<br />

er kunderne nu garanteret en<br />

bedre defineret kvalitet, oplyser<br />

konsulent i Dansk Planteskoleejerforening,<br />

Bent Leonhard.<br />

Han siger at planteskolebranchen<br />

oprindeligt benyttede<br />

rodhalsdiameter til at sortere<br />

frøplanter der skulle anvendes<br />

som grundstammer for<br />

podninger. Hvad man stadig<br />

gør jævnfør Plantestandarden,<br />

og de gode erfaringer har udvidet<br />

anvendelsen.<br />

„Erfaringer gennem mange<br />

år og efterundersøgelser af<br />

frøformerede planter til skov,<br />

læplantning og diverse anvendelser<br />

i anlæg og i landskabet<br />

har gjort det klart at rodhalsdiameteren<br />

er et godt udtryk<br />

for rodmassen, og i princippet<br />

for plantens størrelse som helhed.<br />

Planteskoler, der udbyder<br />

frøformerede planter til anlæg<br />

og landskab, har derfor indført<br />

minimumskrav til rodhalsdiameteren<br />

som et supplement til<br />

angivelse af højden,“ siger<br />

Bent Leonhard.<br />

En række af disse frøformerede<br />

planter som f.eks. bøg,<br />

avnbøg, navr og sargents æble<br />

kan anvendes til plantning af<br />

hække og her vil rodhalsdiameteren<br />

også være relevant.<br />

Mange af de planter der<br />

anvendes til hæk er dog formeret<br />

ved stiklinger. Disse er<br />

ifølge Leonhard ikke omfattet<br />

af minimumsrodhalsdiameter.<br />

Dertil kommer at det i det hele<br />

taget vanskeligt at opstille enkle<br />

regler for krav til plantens<br />

udseende og kvalitet.<br />

Bent Leonhard; „Planters<br />

vækstform er meget varierende<br />

fra krybende til helt opret.<br />

Nogle har få skud fra basis og<br />

andre har mange. Cytisus, Hypericum<br />

og Cotoneaster er<br />

nogle få eksempler på slægter,<br />

hvor planterne ikke fyldestgørende<br />

kan beskrives ved rodhalsdiameter,<br />

højde eller antal<br />

grene. Derfor er et praktisk<br />

kendskab til hvilke planter, der<br />

er af god kvalitet noget man<br />

må indstille sig på at opbygge i<br />

læretiden og videreuddanne<br />

sig til løbende i arbejdslivet. ❏<br />

NORMER OG VEJLEDNING<br />

FOR ANLÆGSGARTNERARBEJDE<br />

Det understregede er norm, det øvrige vejledning.<br />

Materialebeskrivelsen for skov- og landskabsplanter:<br />

„Der skelnes mellem løvplanter og nåleplanter og mellem<br />

planter til henholdsvis skov og landskab. Planterne leveres<br />

som barrods- eller dækrodsplanter. Plantekvaliteten angives<br />

ved rodudvikling og rodhalsdiameter. Færdigvarer skal sorteres<br />

efter rodhalsdiameter i relation til højde jf. JP4.<br />

Planter til landskabsformål anvendes til plantning i vildtremiser,<br />

biotopforvedrende plantninger, læhegn m.v. i landskabet.<br />

De udbydes i to sorteringer, 30-80 cm og 40-100 cm.“<br />

Materialebeskrivelsen for hækplanter og buske:<br />

„Hækplanter er færdigvarer af løv- og nåleplanter der defineres<br />

af en vækstform der er egnet til klipning. Hækplanter<br />

leveres som barrods- eller klumpplanter. Ungplanter betegnes<br />

med alder og størrelse. Kraftigere planter betegnes som<br />

hækkvalitet, lette buske, buske og solitærbuske.<br />

Hækkvalitet betyder at der skal være en eller flere kraftige<br />

grene. Alder og højde skal angives. Buske skal have tre eller<br />

flere kraftige, velafmodnede grene. Færdigvarer af hækkvalitet<br />

skal sorteres efter rodhalsdiameter i relation til højde,<br />

jf. JP4.<br />

Visse typiske arter af hækplanter leveres i færdige højder. De<br />

bør leveres med klump, klippede sider og med jævn grenfordeling<br />

i hele plantens længde.“<br />

JP4) RODHALSDIAMETER I FORHOLD TIL HØJDE NORM<br />

for skov- og landskabsplanter samt hækplanter af hækkvalitet<br />

Løvtræ<br />

Højde (cm) 20 30 40 50 60 70 .........<br />

Minimum rodhals, mm 5 5 5 6 7 8 .........<br />

Nåletræ<br />

Højde, cm 10 20 30 40 50...........<br />

Minimum rodhals, mm 5 5 6 7 8...........<br />

Sammenhængen gælder for den enkelte plante.<br />

KILDE: Dansk Planteskoleejerforening, 2002<br />

Hypericum Hidcote, her som lette buske hører til den gruppe af planter<br />

hvor det ikke giver mening at bruge rodhalsdiameter ved bestilling.<br />

Planten er ikke enstammet.<br />

GRØNT MILJØ 4/2005 5


Øko-landmænd<br />

med traditionelt<br />

natursyn<br />

Økologisk jordbrug er<br />

ikke sig selv nok til<br />

bevare truet natur og<br />

landskab<br />

Økologiske landmænd ser<br />

på natur og landskab<br />

med samme øjne som andre<br />

landmænd selv om man kunne<br />

vente at deres valg om at dyrke<br />

økologisk ville afspejle sig i<br />

en større interesse i natur og<br />

landskab. Økologisk jordbrug<br />

ændrer derfor kun natur og<br />

landskab hvad angår de sidegevinster<br />

der opstår ved at der<br />

f.eks. ikke sprøjtes. Økologisk<br />

jordbrug er derfor heller ikke i<br />

sig selv nok til at bevare eller<br />

genskabe truede natur- og<br />

landskabsværdier.<br />

Det konkluderer Katrine<br />

Højring, Egon Noe og Lene<br />

Hansen i Skov & Landskabs videnblad<br />

‘Økologisk jordbrug,<br />

æstetik og naturkvalitet’. Det<br />

er baseret på en undersøgelse<br />

hvor Danmarks Jordbrugsforskning<br />

og Skov & Landskab<br />

har interviewet ti repræsentative<br />

økologiske landmænd om<br />

deres holdninger til natur og<br />

landskab. Udgangspunktet var<br />

6<br />

de steder landmændene selv<br />

satte størst pris på ud fra en<br />

natur- og landskabssynsvinkel.<br />

Her var der to kategorier.<br />

Der var de steder hvor familien<br />

kunne være sammen i fritid,<br />

fred og ro; fristeder præget<br />

af intimitet og variation,<br />

men ellers meget forskellige<br />

hvad angår natur og landskab.<br />

Og der var de større landskabshelheder<br />

hvor landmændenes<br />

hverdag udspiller sig. Her blev<br />

der bl.a. refereret til vilde dyr<br />

og fugle og træer. At sørge for<br />

træerne og erstatte gamle<br />

med nye, er et væsentligt aspekt<br />

af landmandens forhold<br />

til landskabet. Han ser sig selv<br />

som den der er ansvarlig over<br />

for landskabet. Træer spillede<br />

en stor rolle for næsten alle,<br />

men de er også en konflikt<br />

fordi de er en både fysisk og<br />

følelsesmæssig barriere for store<br />

rationelle markflader.<br />

Natur opfattedes bl.a. som<br />

den totale sansning af landska-<br />

Gamle hegn bevarer skovbundsurter<br />

Gamle levende hegn med tilknytning<br />

til skove kan rumme<br />

mange skovbundsurter, og<br />

fungere som et refugium for<br />

sjældne og sårbare skovbundsarter.<br />

Og via hegnene kan urterne<br />

sprede sig fra skov til<br />

skov, selv om det går meget<br />

langsomt. Det viser et studium<br />

på Kalø Gods i Østjylland hvor<br />

der blev fundet 30 forskellige<br />

skovbundsurter i hegnene på<br />

de store godsmarker. Bag studiet<br />

står Anders Stidsen og<br />

Knud Tybirk fra Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />

Resultatet skal ses på baggrund<br />

af forholdene på Kalø:<br />

Det er gamle skovnære hegn<br />

der delvist er selvgroede eller<br />

kan være rester af skovene. Alligevel<br />

bekræfter resultatet at<br />

den hyppigt anvendte strategi<br />

om hegn som biologiske<br />

På vej på til en lille ådal der er familinens yndlingssted. Fra videnbladet.<br />

spredningskorridorer ikke er<br />

helt afsporet.<br />

Hegnene blev delt i 74 felter<br />

der blev undersøgt for plantearter,<br />

mens afstanden til skovene<br />

blev målt på kort. Der<br />

blev fundet 127 forskellige urter<br />

og 49 forskellige vedplanter.<br />

De fleste almindelige på<br />

egnen, men også sjældne arter<br />

som skovrørhvene og kantet<br />

dueurt. Der var tilsyneladende<br />

ingen sammenhæng med artsrigdom<br />

og hegnsalder.<br />

Af arterne var de 30 skovbundsurter,<br />

og deres hyppighed<br />

havde sammenhæng med<br />

afstanden til skovene. Det kan<br />

tolkes som en korridoreffekt.<br />

Men den er langsom, da de<br />

fleste skovbundsurter kun<br />

spredes få meter om året,<br />

f.eks. af myrer. Nogle spreder<br />

sig dog hurtigere, og det er<br />

bet eller som den energi der er<br />

landbrugets fundament, dvs.<br />

klima, planters og dyrs udvikling<br />

m.v. Men naturen blev også<br />

forstået som det det vilde<br />

og utæmmede, hvor landmanden<br />

- som forvalter af naturens<br />

grænser - i egen selvforståelse<br />

kan gøre en positiv forskel.<br />

Vild og uforstyrret natur ses<br />

kun som en værdi af de økologiske<br />

landmænd der ikke har<br />

deres rødder i landbokulturen.<br />

Og skal de pleje f.eks. enge og<br />

overdrev, er årsagen landskabelig,<br />

ikke biologisk. Biodiversitet<br />

og autenticitet, der er vigtige<br />

faktorer i politik og forvaltning,<br />

indgår kun i meget<br />

begrænset omfang i de interviewede<br />

landmænds overvejelser<br />

og da kun ud fra en funktionel<br />

betragtning i forhold til<br />

produktionssystemet. sh<br />

Katrine Højring, Egon Noe, Lene Hansen<br />

(2004): Økologisk jordbrug, æstetik<br />

og naturkvalitet. Videnblad 4.0-8.<br />

Skov & Landskab.<br />

kan måske være dem der især<br />

findes i hegnene, vurderer<br />

Stidsen og Tybirk. De antager<br />

også at skovbundsurterne har<br />

det sværest i smalle hegn hvor<br />

der er stor tilførsel af ammoniak<br />

og gødning fra markerne.<br />

De beklager at gamle hegn ikke<br />

er omfattet af naturbeskyttelsesloven,<br />

med mindre de<br />

Plan for færre<br />

trafikdræbte dyr<br />

Der skal være færre dyr der<br />

dræbes og lemlæstes i trafikken.<br />

Det er hensigten med den<br />

igangværende ‘aktionsplan’<br />

som <strong>Miljø</strong>ministeriet tog initiativ<br />

til i 2002 sammen med andre<br />

myndigheder og private<br />

organisationer.<br />

Udgangspunktet er ikke at<br />

mange bestande trues, men de<br />

kollisoner der sker med større<br />

dyr og som kan medføre ulykker.<br />

Dette problem er steget i<br />

takt med trafikkens udvikling<br />

der er fordoblet siden 1980; en<br />

stigning som især er båret af<br />

motorvejene.<br />

I planen, som forløber til<br />

2006, indsamles systematisk registreringer<br />

for at kortlægge<br />

‘sorte faunapletter’ og påkørselsforhold.<br />

Desuden rettes fokus<br />

mod mere oplysning, fauna-<br />

og andre afværgeforanstaltninger<br />

samt bedre oversigtsforhold.<br />

Der indsamles data om trafikdræbte<br />

kron-, då-, sika og<br />

råvildt samt grævling og ræv,<br />

og det er primært frivillige jægere<br />

med hunde og håndholdt<br />

GPS der står for registreringen.<br />

Foreløbige tal viser at rådyr er<br />

registeret langt mest. På 1½ år<br />

(2003-04) var 3844 ud af 4439<br />

registreringer rådyr, i øvrigt<br />

med en koncentration i trafiktætte<br />

skovrige områder.<br />

Typiske skovbundsurter i Kaløs hegn. Til venstre dansk ingefær, i midten<br />

dag-pragtstjerne og til højre bingelutrt. Fotos af Anders Stidsen.<br />

står på et beskyttet dige. De<br />

kan derfor erstattes af nye<br />

hegn uden skovbundsurter. sh<br />

KILDER<br />

Stidsen, Anders N. (2004): Fordelingen<br />

afurter i et østjysk hegnsnetværk. Specialerapport.<br />

Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />

og Århus Universitet.<br />

Stidsen, Anders. N; Knud Tybirk<br />

(2004): Gamle hegn bevarer skovbundsurter.<br />

Skoven 11/2004.<br />

GRØNT MILJØ 4/2005


WWW.ECHO.DK<br />

WWW.ECHO.DK<br />

- når kvalitet er vigtig<br />

Importør: Ketner Outdoor A/S. ECHO forhandlere: 2500 Valby · Contan2 Gartner-Kemi A/S · <strong>Grønt</strong>torvet 45 · tlf. 36461225 · 2605 Brøndby<br />

· Willemoes-Petersen Sliberi & Maskinhandel · Brøndbytoften 10 · tlf. 36752881 · 2610 Rødovre · BMI A/S · Jyllingevej 135 · tlf.<br />

36709945 · 2640 Hedehusene · L.N. Service & Værktøj ApS · Stærkindevej 226 · tlf. 46138401 · 2770 Kastrup · Svenningsens Maskinforretning<br />

A/S · Tømmerupvej 13-15 · tlf. 32502902 · 2800 Lyngby · Sorgenfri Autoværksted ApS · Lyngby Hovedgade 8 A · tlf. 45871516<br />

· 3390 Hundested · Grøn Teknik · Værkstedsbakken 5 B · tlf. 47980706 · 3400 Hillerød · Jens Junker A/S · Vølundsvej 5 · tlf. 48267722<br />

· 3490 Kvistgård · Helsingør Plæneklipper Service · Gurrevej 394 · tlf. 49138725 · 3700 Rønne · Zaff Teknik · Ved Lunden 6 · tlf. 56912282<br />

· 3730 Nexø · Torben Brandt Motor Service · Gadebyvej 1 · tlf. 56488445 · 3770 Allinge · Nordbornholms Cykelforretning · Pilegade 1 ·<br />

tlf. 56480291 · 4200 Slagelse · Werner Nielsen Maskinhandel · Smedegade 65 · tlf. 58534464 · 4262 Sandved · Sandved Smede & Maskinværksted<br />

· Langgade 48 · tlf. 55456379 · 4293 Dianalund · Dianalund Motor · Ventemøllevej 51 · tlf. 58265856 · 4440 Mørkøv · T.P.<br />

Motor Service · Skamstrupvej 79 · tlf. 59275932 · 4490 Jerslev Sjælland · Ubby Ny Auto ApS · Søndergade 78 · tlf. 59595205 · 4500<br />

Nykøbing Sj. · Nykøbing Sj. Kædesaveservice · Grundtvigsvej 45 · tlf. 59911634 · 4700 Næstved · H.J. Maskiner · Appenæs Bygade 21<br />

· tlf. 55702803 · 4800 Nykøbing F · LF- Park & Skovservice · Herningvej 5 A · tlf. 54820037 · 4840 Nr. Alslev · BSM Teknik · Egensevej<br />

32 · tlf. 54431066 · 4900 Nakskov · Nakskov Slibecentral · Maribovej 97 · tlf. 54925571 · 5100 Odense C · Hansen & Kilsholm ·<br />

Skibhusvej 51 · tlf. 56117532 · 5450 Otterup · Bladstrup Smedie · Bladstrup Bygade 5 · tlf. 55955353 · 5592 Ejby · Poul E. Rasmussen<br />

Gremmeløkke Maskinforretning · Gremmeløkkevej 25 · tlf. 54461556 · 5600 Fåborg · Aastrup Smedie og Maskinforretning · Pouls Gyde<br />

6 · tlf. 52616101 · 5600 Faaborg · Øster Hæsinge Smedie · Øster Hæsingevej 37 · tlf. 52641282 · 5620 Glamsbjerg · Højrup Auto &<br />

Maskiner ApS · Højrupvej 66 · tlf. 54731905 · 5642 Millinge · Svanninge Auto og Traktor A/S · Assensvej 247 · tlf. 52619239 · 5771<br />

Stenstrup · Rødme Motorservice · Rødmevej 44 · tlf. 52263440 · 5771 Stenstrup · Firmaet E. Jensen Landbrugsartikler · Assensvej 174<br />

· tlf. 52263056 · 6000 Kolding · Kolding Plæneklipper Service ApS · Vejlevej 357 E · tlf. 55568566 · 6040 Egtved · Egtved Auto- og Traktorværksted<br />

ApS · Søndergade 69 · tlf. 55551333 · 6230 Røde Kro · Kaj Homilius Auto-Traktor & Smedeværksted · Brystrupvej 16 · tlf.<br />

54669532 · 6230 Røde Kro · KP Elektro ApS · Østergade 60 · tlf. 54661380 · 6261 Bredebro · Boi Davidsen Maskinforretning ApS · Brede<br />

Bygade 48 · tlf. 54711338 · 6270 Tønder · Teas Havve & Parkcenter Tønder · Midtengvej 2 A, Toft · tlf. 53721616 · 6310 Broager ·<br />

Carsten’s Maskinværksted · Nejsvej 18 · tlf. 54449494 · 6372 Bylderup-Bov · Petersens Smede & Maskinforretning Bylderup-Bov A/S ·<br />

Bovvej 2 · tlf. 54762236 · 6400 Sønderborg · Maskincenter Syd A/S · Stationsgade 3 · tlf. 54467364 · 6430 Nordborg · Hans Jørn Hvid<br />

· Holmvej 32 · tlf. 54459689 · 6430 Nordborg · Stevning Maskinforretning · Stevninggade 13 · tlf. 54458545 · 6630 Rødding · P.N. Maskiner<br />

A/S · Koldingvej 17 · tlf. 54551114 · 6630 Rødding · Schmidts Traktor & Plæneklipperservice · Gammelmark 1 · tlf. 54845090 ·<br />

6650 Brørup · Brørup Traktor- & Maskincenter ApS · Stenbro Allé 10 · tlf. 55382024 · 6670 Holsted St. · Preben Paaske ApS · Søndergade<br />

30 · tlf. 55392067 · 6752 Glejbjerg · Glejbjerg Motor og Slibeservice · Boldingvej 11 · tlf. 55198312 · 6760 Ribe · A.P. Jørgensen · Plantagevej<br />

12 · tlf. 55420977 · 6830 Nr. Nebel · Blåbjerg Cykler & Plæneklipperservice · Toften 9 · tlf. 55287146 · 6870 Ølgod · Gaarde Smede-<br />

og Maskinforretning A/S · Stationsbakken 13 · tlf. 55241066 · 6870 Ølgod · Ole Jakobsen Maskinforretning A/S · Østvej 7 · tlf.<br />

55245622 · 6920 Videbæk · Vibo Maskiner A/S · Nygade 17-19 · tlf. 97171677 · 6950 Ringkøbing · Holmsland Maskinforretning · Bandsbyvej<br />

11, Kloster · tlf. 97337211 · 7200 Grindsted · Benny Lauridsen · Parallelvej 3 · tlf. 55337508 · 7200 Grindsted · Grindsted Maskincenter<br />

A/S · Varde Landevej 26 A · tlf. 55322500 · 7200 Grindsted · Bakke Regn · Brunbjergvej 56 · tlf. 55348333 · 7330 Brande ·<br />

Brande Maskincenter ApS · Fynsvej 1 · tlf. 97182100 · 7400 Herning · A. Flensborg Herning Maskinfabrik A/S · Mørupvej 13 · tlf.<br />

97126300 · 7430 Ikast · ABC Maskinudlejning A/S · Eli Christensvej 74 · tlf. 97250900 · 7441 Bording · Vibo Maskiner A/S · Klochsvej<br />

67, Bording Kirkeby · tlf. 96862444 · 7500 Holstebro · Skou Park & Have · Bukdalvej 15 · tlf. 96137700 · 7500 Holstebro ·<br />

J.B.Motorservice · Gartnerivej 13 · tlf. 97421066 · 7700 Thisted · HN Maskiner · Ballerumvej 104 · tlf. 96170555 · 7700 Thisted · J. Hundahl<br />

Thisted A/S · Hjulmagervej 7 · tlf. 96178400 · 7870 Roslev · Kaptains Smede & Vvs · Bystedvej 2 · tlf. 97592544 · 7900 Nykøbing<br />

Mors · Ingemann Larsen A/S · Østervang 52 · tlf. 97744111 · 8000 Århus C · Elite Plæneklipperservice A/S · Finderupvej 10 · tlf. 96156301<br />

· 8220 Brabrand · Wilsø Sliberi ApS · Silkeborgvej 758 · tlf. 96260015 · 8240 Risskov · H.G. Enemark Århus A/S · Arresøvej 20 · tlf.<br />

96176577 · 8260 Viby J · EH Maskinservice · Jens Juulsvej 8 · tlf. 96288466 · 8444 Balle · Rosmus Smedie · Bækkevej 8 · tlf. 96337078<br />

· 8471 Sabro · Lading Maskinforretning I/S · Viborgvej 854 · tlf. 96948466 · 8600 Silkeborg · Silkeborg Plæneklipper Service · Thrigesvej<br />

26 · tlf. 96825000 · 8600 Silkeborg · Skægkær Cykel- & Plæneklipperforretning · Skægkærvej 2 · tlf. 96855733 · 8700 Horsens · Aaes<br />

Smede- & Maskinforretning · Engmarksvej 28 · tlf. 55669022 · 8722 Hedensted · Motor-Centret · Bredgade 28 · tlf. 55892099 · 8800<br />

Viborg · Viborg Mini Traktor · Favervej 12 · tlf. 56612499 · 8800 Viborg · Viborg Havemaskiner · Jegstrupvej 10 · tlf. 56613600 · 8870<br />

Langå · Langå Mini Motor · Bredgade 34 · tlf. 56461010 · 8900 Randers · GC Auto · Lodsvejen 35 · tlf. 56441929 · 8963 Auning · Auning<br />

Traktor og Maskinværksted · Østergade 32 · tlf. 56483040 · 8990 Fårup · Asferg Smede- og Maskinforretning · Østergade 8 · tlf.<br />

56443344 · 9200 Ålborg SV · S.D. Kjærsgaard A/S · Nibevej 335 · tlf. 58343433 · 9240 Nibe · Vokslev Smede- & Maskinværksted A/S ·<br />

Hobrovej 61 · tlf. 58351729 · 9320 Hjallerup · Hjallerup Maskinforretning A/S · Navervej 1 · tlf. 58281411 · 9330 Dronninglund · Dronninglund<br />

Auto-Service · Nørregade 44 · tlf. 58842055 · 9362 Gandrup · Øster Hassing VVS-Smede og Maskinforretning · Aalborgvej 374<br />

· tlf. 58259050 · 9380 Vestbjerg · Maskin Service Nord · Vang Mark 2 · tlf. 58297373 · 9460 Brovst · Øland Smede og Maskinforretning<br />

· Hammershøj 32 · tlf. 58236200 · 9500 Hobro · Agrotek A/S · Lupinvej 15 · tlf. 56574700 · 9530 Støvring · Støvring Maskinforretning ·<br />

Mercurvej 7 · tlf. 58374277 · 9550 Mariager · Hou Motor og Plæneklipperservice · Hyrdehøjvej 1 · tlf. 58541713 · 9560 Hadsund ·<br />

Ranch`s Maskinforretning · Smedevænget 11 · tlf. 58571109 · 9570 Vemb · Vemb Smede & Vvs · Industrivej 30 · tlf. 57481628 · 9640<br />

Farsø · Farsø Maskinhandel · Nibevej 335 · tlf. 58633222 · 9690 Fjerritslev · HP Autoservice · Vestergårdsvej 18 · tlf. 58212287 · 9700<br />

Brønderslev · Brønderslev Maskincenter A/S · Østergade 78 · tlf. 58822300 · 9700 Brønderslev · Manna Traktor · Bredningen 103 · tlf.<br />

58887611 · 9750 Østervrå · Østervrå Motor- og Cykelcenter · Hjørringvej 408 · tlf. 58951216 · 9800 Hjørring · J.P.S. Entreprenørmatriel<br />

· Vandværksvej 25 · tlf. 58928382 · 9800 Hjørring · Hjørring Maskincenter A/S · Læsøvej 9 · tlf. 58921833 · 9850 Hirtshals · Bojes Auto<br />

og Knallertdele · Mygdalvej 6 · tlf. 58971625 · 9900 Frederikshavn · JM Maskinservice · Sæbyvej 60 · tlf. 58486777<br />

Før 4.796,-<br />

SPAR 800,-<br />

NU 3.996,-<br />

Ekskl. moms<br />

SRM-4000<br />

• Kraftig mellemklasse maskine der kan klare<br />

de fleste opgaver hurtigt og effektivt<br />

• Lavt støjniveau med nyt udstødningssystem<br />

• Nyt forbedret vibrationssystem for højere<br />

komfort<br />

• SAIS startsystem der sikrer usædvanlig let<br />

og ubesværet start af motoren. Indbygget<br />

elektronisk overbelastningssikring.<br />

Før 3.276,-<br />

SPAR 720,-<br />

NU 2.556,-<br />

Ekskl. moms<br />

SRM-250SI/U<br />

• God allround buskrydder/trimmer med<br />

I-start og lavt støjniveau<br />

• Nyt forbedret vibrationssystem for højere<br />

komfort<br />

• Lav vægt med høj effekt<br />

• Leveres med klinge og 2-strengs halvautomatisk<br />

trimmerhoved<br />

• Hækkeklipperhoved kan leveres som ekstra<br />

udstyr.<br />

SAIS Elektronisk tændingsforstilling<br />

System der sikrer udsædvanlig let og ubesværet<br />

start af motoren, hurtig acceleration og højere<br />

effekt. Op til 20% lavere brændstofforbrug.<br />

M ULTI GREB<br />

Før 3.436,-<br />

SPAR 240,-<br />

NU 3.196,-<br />

Ekskl. moms<br />

HCR-1500SI<br />

• Multifunktionsgreb der kan justeres i 5 forskellige<br />

positioner for optimal komfort<br />

• Kompakt benzindrevet hækkeklipper med<br />

en lav vægt på kun 5,1 kg<br />

• Slidstærk gearkasse<br />

• Skærlængde på 58 cm<br />

• Leveres med SI-start, der kræver 50% til<br />

70% mindre kraft til at starte motoren i<br />

forhold til et normalt startsystem. En fjeder<br />

trækkes op under start og udløses automatisk<br />

så motoren straks springer i gang<br />

Før 2.716,-<br />

SPAR 320,-<br />

NU 2.396,-<br />

Ekskl. moms<br />

HC-1500<br />

• Kompakt benzindrevet hækkeklipper med<br />

en lav vægt på kun 4,7 kg<br />

• Slidstærk gearkasse<br />

• Gennemtænkt design<br />

• Skærlængde på 58 cm<br />

Priserne er gældende indtil 31.12.2005. Forbehold for trykfejl.<br />

GRØNT MILJØ 4/2005 7


Ny generation af<br />

Egholm-klippere<br />

Redskabsbæreren Egholm<br />

2100 har fået nye redskaber,<br />

bl.a. ny rotorklipper der fremhæves<br />

for sin evne til at klippe<br />

højt græs. Den kan efter behov<br />

ombygges til en multiklipper<br />

med et ‘multiklipperkit’.<br />

Multiklip betyder at græsset<br />

snittes ekstra fint og spredes<br />

ned i plænens bund. En anden<br />

nyhed er en klipper der er multiklipper<br />

fra starten af. Begge<br />

er blevet mere lydsvage end<br />

forgængerne. Tlf. 9663 0663.<br />

Forhandler af<br />

SCAG-klippere<br />

Special Maskiner har overtaget<br />

forhandlingen af de amerikanske<br />

SCAG-græsklippere via den<br />

engelske importør Simon Tullett<br />

Machinery. Sortimentet<br />

omfatter modeller i flere vægtog<br />

funktionsklasser, jf. hjemmesidenwww.special-maskiner.com.<br />

Tlf. 6256 1667.<br />

Privat boligbyggeri<br />

på høje nagler<br />

Det private boligbyggeri vil i år<br />

ligge på det højeste siden<br />

1979. Samtidig er erhvervsbyggeriet<br />

ved at få vind i sejlene<br />

efter flere års stilstand. Det viser<br />

Dansk Byggeris nyeste konjunkturanalyse<br />

der også viser<br />

at der er meget ombygning og<br />

reparation i gang, både blandt<br />

boligejerne og i erhvervslivet.<br />

Skaderne efter stormen 8. januar<br />

har været med til at øge<br />

byggeaktiviteten.<br />

8<br />

Skovforening nu<br />

også naturforening<br />

Dansk Skovforening tilbyder<br />

sig nu også som naturejernes<br />

organisation og åbner for<br />

medlemmer med småejendomme.<br />

Forslaget, der kommer<br />

til afstemning på foreningens<br />

generalforsamling 8. juni,<br />

baseres bl.a. på ny formålsparagraf,<br />

et mindre kontingent<br />

for ubevoksede naturarealer<br />

og stor rabat for små ejendomme<br />

uden væsentligt økonomisk<br />

afkast. Baggrunden er at<br />

naturarealer efterspørges og<br />

optager foreningens arbejde<br />

mere og mere. Desuden antager<br />

foreningen at ejere af naturejendomme<br />

i stadig højere<br />

grad har samme hovedinteresse<br />

som de traditionelle skovejendomme<br />

med hensyn til<br />

bl.a. ejendomsret, handlefrihed<br />

og økonomisk bæredygtige<br />

rammer for skov og natur.<br />

Nyt samarbejde<br />

om byforskning<br />

Center for Strategisk Byforskning<br />

er et nyt samarbejde mellem<br />

Fonden Realdania, Skov &<br />

Landskab fra KVL, Geografisk<br />

Institut fra Københavns Universitet<br />

samt Institut for By og<br />

Landskab fra Arkitektskolen i<br />

Århus. „Center for Strategisk<br />

Byforskning er et forskningscenter<br />

som sætter fokus på<br />

byernes udvikling, ledelse og<br />

kvalitet. I centret vil vi vurdere<br />

byen på tværs af eksisterende<br />

faglige skel og i et helhedsperspektiv<br />

som også inddrager<br />

globale aspekter,“ oplyser<br />

centrets hjemmeside<br />

www.byforskning.dk. Ansvar<br />

for centret og ledelsen er hos<br />

Skov og Landskab, Rolighedsvej<br />

23, 1950 Frederiksberg C.<br />

Weidemann får<br />

Wacker som ny ejer<br />

Den tyske producent af redskabsbærere,<br />

Weidemann, har<br />

skiftet ejer fra investeringsselskabet<br />

Orlando Management<br />

til Wacker der er kendt som<br />

producent af bl.a. komprimeringsgrej.<br />

Wacker, der blev<br />

grundlagt i Dresden i 1848, beskæftiger<br />

nu 2300 medarbejdere.<br />

Dansk importør af Weidemann<br />

er Stemas Maskinsalg<br />

der i forvejen importerer Ammann<br />

komprimeringsgrej.<br />

Sne og is skal hurtigt væk<br />

Som grundlag for vejbestyrelserens<br />

regulativer har amterne<br />

og Vejdirektoratet sidste sommer<br />

indført en ny strategi for<br />

vintertjeneste. Den skal sikre<br />

en ensartet standard og højne<br />

niveauet lidt i forhold til de<br />

gamle regler fra 1992.<br />

I strategien beskrives retningslinier<br />

for servicemål. For<br />

både veje og stier skelnes mellem<br />

to klasser med krav til hvor<br />

hurtigt en vej eller sti skal være<br />

ryddet for sne eller saltet. Største<br />

ændring i forhold til før er<br />

at man på de højt prioriterede<br />

veje har strammet tidsfristen<br />

fra 2-3 timer til højst 2 timer.<br />

Det forudsættes at saltning<br />

som udgangspunkt foregår<br />

præventivt, og at glat føre kan<br />

forudses inden for fire timer.<br />

For saltruter anbefales derfor<br />

en gennemkørselstid på højst<br />

tre timer og en udkaldstid på<br />

højst tre kvarter, selv om en<br />

time accepteres. I skemaet her-<br />

Stiklasse<br />

Også fortove og stier er med i strategi<br />

for vintertjeneste for stat- og amtsveje<br />

Højtprioriterede<br />

stier og fortove<br />

(skolestier og<br />

stier i bymæssig<br />

bebyggelse)<br />

Servicemål<br />

Amterne i Danmark, Vejdirektoratet<br />

(2004) Strategi for vintertjeneste på<br />

stats- og amtsveje, 2004.<br />

KLASSER OG SERVICEMÅL FOR STIER<br />

Øvrige stier<br />

og fortove<br />

(bortset fra<br />

rekreative stier)<br />

Tilstræbes holdt<br />

farbare uden<br />

væsentlige gener<br />

på alle tider<br />

af døgnet. 1<br />

Ønsket tilstand:<br />

Tør<br />

Våd<br />

Tilstræbes holdt<br />

farbare uden<br />

væsentlige gener<br />

i forhold til<br />

stiens brug.<br />

Ønsket tilstand:<br />

Tør<br />

Våd<br />

Fastkørt sne<br />

med grus<br />

under er retningslinierne anført<br />

for stier. Man kan bl.a. se<br />

at der i flere tilfælde kun må<br />

være 0 timer før servicemålene<br />

er nået. Det betyder at der forudsættes<br />

præventiv saltning.<br />

Strategien indeholder også<br />

en doseringsvejledning for<br />

salt. Mindste dosering er 2,6 g<br />

salt pr. cm 2 i situationen hvor<br />

saltlage (10 ml) bruges præventivt<br />

mod forventet rim.<br />

Største dosering er 15,5 g/cm 2 i<br />

situationen hvor fugtsalt eller<br />

saltlage bruges præventivt<br />

mod isslag eller et forventet<br />

snelag på mindst 3 cm.<br />

Strategien gælder ikke for<br />

kommunevejene, men i forbindelse<br />

med strukturreformen<br />

skal kommunerne overtage de<br />

fleste nuværende amtsveje.<br />

Dermed kan den nye strategi<br />

også være relevant for dem. sh<br />

Tilstræbt maksimum tid for<br />

tilstand under servicemål<br />

Ved glatføre uden sne:<br />

Rimfrost ............. 0 timer<br />

Is ......................... 0 timer<br />

Efter snefald:<br />

Snesjap ..............4 timer<br />

Løs sne ............... 4 timer<br />

Fast sne ..............0 timer<br />

Efter fygning:<br />

Snedriver ...........2 timer<br />

Spærret2 ..................... 0 timer<br />

Ved glatføre uden sne:<br />

Rimfrost ............. 4 timer<br />

Is ......................... 4 timer<br />

Efter snefald:<br />

Snesjap ..............6 timer<br />

Løs sne ............... 6 timer<br />

Fast sne ..............6 timer<br />

Efter fygning:<br />

Snedriver ...........6 timer<br />

Spærret 2 ........... om natten<br />

1. Kan dog differentieres efter stiernes benyttelse hverdage/weekend.<br />

2. Cykelstier må være spærret i den ene vejside.<br />

GRØNT MILJØ 4/2005


Byen blomstrer<br />

også på internettet<br />

Internettet er blevet en central<br />

faktor i formidlingen af grønne<br />

områder. Et fint lille eksempel<br />

er ‘Byen Blomstrer’ hvor<br />

Københavns Kommune på<br />

www.vejpark.kk.dk hver uge<br />

fortæller om en aktuel blomsterbegivenhed<br />

i byen. Den 20.<br />

maj var det blevet til ti historier<br />

- øverst fra en surbundshave<br />

i Valbyparken hvor rhododendronerne<br />

blomstrede.<br />

Rhododendron<br />

lokalt og på friland<br />

Majholm Planter er en af de få<br />

tilbageværende producenter<br />

af rhododendron i Danmark.<br />

Og måske den eneste som producerer<br />

store planter med<br />

klump. De fleste rhododendron<br />

i handlen i Danmark er<br />

fra Nordtyskland og Holland<br />

og er ofte produceret i plasttunneler,<br />

hvilket kan gøre dem<br />

følsomme over for det danske<br />

klima. Det kan være en fordel<br />

at bruge rhododendron der er<br />

produceret lokalt og på friland.<br />

Tlf. 7517 3977.<br />

J&B i Jylland og på Fyn til MT Højgaard<br />

MT Højgaard har overtaget<br />

J&B Entreprises aktiviteter i Jylland<br />

og på Fyn. J&B’s aktiviteter<br />

i Odense, Kolding og Århus<br />

integreres i MT Højgaards nuværende<br />

organisation, mens<br />

aktiviteterne i Frederikshavn er<br />

basis for en ny nordjysk afdeling.<br />

MT Højgards sigte er bl.a.<br />

at blive mere landsdækkende.<br />

Firmaet overtager ca. 60 funktionærer<br />

og ca. 200 timelønnede<br />

medarbejdere; ca. halvdelen<br />

af J & B’s ansatte. MT<br />

Højgaard overtager ikke J&B’s<br />

sjællandske aktiviteter og dat-<br />

<br />

<br />

terselskaber. Overtagelsen er<br />

dog betinget af Konkurrencestyrelsens<br />

godkendelse. J&B<br />

Entreprise A/S er en over 90 år<br />

gammel kooperativ entreprenørkoncern<br />

med rødder og<br />

ejerskab i fagbevægelsen.<br />

Koncernens er nu et aktieselskab<br />

hvor bl.a. Faglig Fælles<br />

Forbund, Arbejdernes Landsbank<br />

og Forsikringseslskabet<br />

er hovedaktionærer Alka. J&B,<br />

der står for ‘jord og beton’,<br />

omfatter også selskaberne<br />

Christiansen & Essenbæk A/S<br />

og Fr. Nielsens Eftf. A/S.<br />

Motortruck - Løvsuger<br />

Snitter - Blæser - River<br />

Knækstyrede CATMAN runder alle<br />

hjørner - hydrostatisk - servostyring.<br />

Hele programmet på www.catman.dk<br />

J.N.Jensen & Sønner ApS<br />

6534 Agerskov - Tel. 74833108<br />

Have & Landskab - Stand 78<br />

GRØNT MILJØ 4/2005 9


Anlægsgartneri i Mexico I:<br />

Anlægsgartner på cykel<br />

Havemænd passer Mexico Bys utal af små private gårdhaver<br />

Af anlægstekniker Lars Christoffersen<br />

En af Sergios kolleger har klippet en Ficus. Han er på ladcykel hvor de fleste klarer sig med en tohjuler.<br />

Grundarealet er ganske lille,<br />

150-250 m2 , for en almindelig<br />

parcelhusgrund i Mexico.<br />

Og huset fylder langt det meste.<br />

Det levner ikke plads til en<br />

egentlig have. Det grønne består<br />

af buske og slyngplanter<br />

op ad mure og vægge, et træ<br />

eller to og måske lidt græsrabat<br />

i indkørselsarealet.<br />

Ikke desto mindre er der<br />

mange små selvstændige gartnere<br />

som primært har private<br />

husejere som kunder. Interesse<br />

for havearbejde florerer ikke<br />

ligefrem blandt byens over 25<br />

mio. indbyggere. Og gartnerne<br />

er meget billige.<br />

Sergio er en af disse gartnere,<br />

og jeg mødte ham en mandag<br />

formiddag i et relativt stille<br />

villaområde i metropolens<br />

sydlige del. Her cykler han<br />

rundt i sit område hvor han<br />

har flere faste kunder. På sin<br />

cykel har han fastspændt et<br />

nærmest utal af redskaber, inklusiv<br />

plæneklipper og græstrimmer.<br />

Han ligner på mange<br />

måde de første danske anlægsgartnere<br />

der også cyklede fra<br />

have til have.<br />

Med få midler<br />

Netop plæneklipper og græstrimmer<br />

er hans eneste motordrevne<br />

redskaber, og de fleste<br />

af Sergios kolleger benytter sig<br />

end ikke af plæneklipper. Den<br />

10<br />

kræver en både oftere og en<br />

dyrere vedligeholdelse end<br />

græstrimmeren. Tilmed er underlaget<br />

ofte så ujævnt at en<br />

plæneklipper alt for sjældent<br />

er velegnet. Det er græstrimmeren<br />

til gengæld, og en mexicansk<br />

gartner er eminent til<br />

at klippe græsset ganske kort<br />

uden at komme i jorden.<br />

De gartnere, der er opmærksomme<br />

på det, undgår også at<br />

ringe og afbarke træer og buske.<br />

Dog ses der barkskader<br />

flere steder hvor der udføres<br />

en jævnlig pleje. Så på det<br />

punkt ligner de en del af deres<br />

danske kolleger. Hvad angår<br />

den generelle beskæringsstandard,<br />

er de danske gartnere efterhånden<br />

godt kørende. På<br />

Sergios hjemegn bør kvalitet<br />

og beskæring næppe nævnes i<br />

samme sætning.<br />

Den mexicanske gartner er<br />

dog undskyldt, for der er ingen<br />

formel gartneruddannelse.<br />

Kurser og erfaringsudveksling<br />

er heller ikke noget Sergio<br />

er helt med på. Og det er næppe<br />

mit gebrokne spanske som<br />

alene har skylden, for mexicanske<br />

håndværkere har i det hele<br />

taget en forkærlighed for at<br />

arbejde med deres egen lille<br />

forretning. Modsat ånden i<br />

USA og til dels i Danmark hvor<br />

de fleste entreprenører ønsker<br />

at ekspandere.<br />

Mellemuddannelser indenfor<br />

anlægsgartneri såsom driftleder,<br />

anlægstekniker eller<br />

jordbrugsteknolog findes ikke.<br />

Først med uddannelsen som<br />

landskabsarkitekt bevæger<br />

man sig ind på området, men<br />

den mexicanske universitetsstuderende<br />

har end ikke en<br />

snert af nogen praktisk indgang<br />

til faget. Så Sergio står<br />

helt på egne ben når det kommer<br />

til praktik og faglighed.<br />

Den typiske have<br />

I Mexico bruger man meget at<br />

formklippe buske og træer.<br />

Hertil er Buxus (buksbom) og<br />

specielt Ficus benjamina (stuebirk)<br />

nogle af de mest benyt-<br />

tede. Det er almindeligt at<br />

formklippe både i offentlige<br />

anlæg og i private haver. Man<br />

ser også hække af f.eks. Hawaiiblomst.<br />

Julestjernen stammer fra<br />

Mexico og er her en udbredt<br />

havebusk på 2-3 meter. Den<br />

kan ikke formklippes. Væksten<br />

og plejen er mere som ved en<br />

halvbusk, f.eks. som sommerfuglebusk.<br />

Den blomstrer naturligt<br />

ved juletid og anses for,<br />

og sælges også her som en juleplante.<br />

Andre hyppigt brugte<br />

planter er Hibiscus og slyngplanten<br />

Bougainvillea.<br />

Umiddelbart kan man ikke<br />

tale om en mexicansk havestil<br />

da både landets klimatiske og<br />

sociale forhold varierer meget.<br />

Fra den nordlige del med frostgrader<br />

om vinteren til den sydlige<br />

tropiske del; fra gårdhaver,<br />

haciendas, herregårde og<br />

taghaver til individuelle, ofte<br />

avantgardistiske anlæg.<br />

Et historisk tradition er dog<br />

den udbredte brug af taghaver<br />

med planter i potter. Det<br />

er måske den form for mexicansk<br />

have som har overlevet<br />

fra før de spanske erobrere ankom<br />

i 1519. På grund af økonomi,<br />

pladsmangel eller en bevidst<br />

kulturel ånd er taghaverforblevet<br />

et fænomen.<br />

Taghaven ses ikke fra gaden.<br />

Haver er i det hele taget aflukkede<br />

og private bag høje mure.<br />

Den maurisk-spanske tradition<br />

mærkes. Der er langt til<br />

den angelsaksiske tradition<br />

som bl.a. kendes fra USA’s åbne<br />

forstadshaver.<br />

Et kik ind i landets historie<br />

kan være med til at forklare<br />

hvorfor mexicanske haver aldrig<br />

har vist sig ud mod gaden.<br />

Det har været for farligt. Oplø-<br />

Fra blomstermarkedet i Xochimilco der bl.a. også byder på ‘bøffelgræs’ .<br />

GRØNT MILJØ 4/2005


Bag den grimmeste, grå mur kan findes det fineste hus med den frodigste have. Man aner det ikke, før man står der.<br />

ste hære som er blevet til bander,<br />

indianeroprør og banditter,<br />

er grunde til at landområder<br />

og byer jævnligt er invaderet.<br />

Folk har beskyttet sig bag<br />

mure. Men bag dem blev selv<br />

den mindste tagterrasse gjort<br />

frodig med pelargonier, julestjerner,<br />

roser og petunier.<br />

Kriminalitet er stadig et stort<br />

problem, ikke mindst i Mexico<br />

By. Det viser sig bl.a. i den måde<br />

hvorpå folk bygger deres<br />

huse og indretter deres private<br />

omgivelser. Bag den grimmeste,<br />

grå mur kan findes det fineste<br />

hus med den frodigste<br />

have. Man aner det ikke, før<br />

man står der.<br />

Gartnerens økonomi<br />

Havekulturen gør det sværere<br />

for Sergio at opsøge arbejde,<br />

men i reglen kommer folk op<br />

til ham når de ser ham på gaden.<br />

Og det er i vidt omfang<br />

en fast kundekreds han arbejder<br />

for. Han husker når det<br />

igen er tid for den enkelte<br />

kunde at få studset sin Ficus eller<br />

skåret sin Hedera-beklædte<br />

mur ind.<br />

For et stykke arbejde med<br />

noget hækklipning, beskæ-<br />

ring, fejning mv. der tager 4-5<br />

timer tager Sergio 120 kr. Til<br />

gengæld betaler han ikke skat,<br />

og de to sække med planteaffald<br />

må kunden selv skaffe sig<br />

af med. Hvis han har kunder<br />

nok, kan han tjene 250 kr. om<br />

dagen. Det lyder ikke af så meget,<br />

men det er cirka det samme<br />

som en almindelig sekretær<br />

tjener. Og så er udgifter til<br />

bolig og mad mindre end vi<br />

kender det.<br />

Arbejdet kunne udføres hurtigere<br />

med andre, mere passende<br />

redskaber. Men på dette<br />

marked er timerne relativt billige<br />

og maskiner og værktøj<br />

relativt dyre sammenlignet<br />

med danske forhold. Heller ikke<br />

sygedagpenge, pension og<br />

lignende er en del af Sergios<br />

virkelighed, men som han selv<br />

siger ejer han sit hus og har aldrig<br />

været alvorligt syg, så han<br />

mener nok han skal klare sig.<br />

Det lokale grøntorv<br />

Godt én kilometer fra hvor<br />

Sergio har sin daglige dont ligger<br />

det store blomstermarked<br />

Xochimilco. Her henter han de<br />

planter han ind imellem skal<br />

bruge. Under vores rundtur på<br />

markedet viser der sig en overflod<br />

af blomster, i buketter, i<br />

store bundne arrangementer<br />

eller til udplantning. Der er også<br />

træer, muld, rullegræs og<br />

alskens inventar til haven.<br />

Rullegræs ligner det vi kender.<br />

Det består dog primært af<br />

det grove ‘bøffelgræs’. Prisen<br />

er 5-6 kr. pr. m 2 , hvilket man i<br />

en dansk kontekst vil kalde billigt.<br />

Men så er den heller ikke<br />

dyrket som Prodana og Leopolds<br />

gør det.<br />

Uden for blomstermarkedet<br />

ligger et udyrket areal på ca.<br />

100 hektar. Her holder de beredne<br />

hyrder til med deres fåreflokke.<br />

De græsser så tæt og<br />

fint at kvikke entreprenører<br />

har set kvaliteten og kommer<br />

med lastbil og tørveskærer for<br />

at hente hvad de har brug for.<br />

Tørven har tendens til at falde<br />

fra hinanden, men det skyldes<br />

mere græsarten end metoden,<br />

og alt i alt er kvaliteten fin.<br />

Gennem området løber en<br />

flod der lugter som en kloak.<br />

Den skal da også gennem et<br />

renseanlæg lige uden for området.<br />

Inden da oversvømmes<br />

en del af området, og her vokser<br />

siv m.v. Det er et regulært<br />

rodzoneanlæg selv om det måske<br />

bare er opstået af sig selv.<br />

Selvom man på dette marked<br />

ser flere ting, der næppe<br />

ville gøre sig i danske haver, er<br />

der også en overflod af smukke<br />

og sjove ting der kunne<br />

krydre mange danske haver,<br />

terrasser og altaner op. Og<br />

som normalt ikke fås hjemme.<br />

Fantasi og udholdenhed<br />

Enhver selvstændig eller dedikeret<br />

gartner i Danmark ved at<br />

det kræver energi, fantasi og<br />

vedholdenhed at klare sig<br />

godt. At dette er en endnu<br />

større sandhed i Mexico, er der<br />

ingen tvivl om. Der er heller ingen<br />

tvivl om at Sergio og hans<br />

fæller i kraft af det gartnerisk<br />

set venligsindede klima og det<br />

store udbud af haveartikler og<br />

haveinventar, har potentiale til<br />

at skabe de blomstrende og<br />

velindrettede havemiljøer som<br />

vi selv så sisyfosagtigt arbejder<br />

på at skabe. ❏<br />

Artiklen er led i en serie som Lars<br />

Christoffersen skriver fra sin rejse i<br />

2004-2005. Han er uddannet som<br />

jordbrugsteknolog og ansat som<br />

driftskonsulent i Kommune Teknik<br />

København.<br />

GRØNT MILJØ 4/2005 11


Lindetræerne plantet i 2001 trives godt og udfylder allerede sin arkitektoniske rolle på den ryddede plads.<br />

De nye belægninger er endnu så grusede at deres farve og mønster ikke træder klart frem.<br />

Kongens Nytorv i ryddet orden<br />

Rolig og klar form klæder de forskellige og monumentale bygninger<br />

Det over 300 år gamle Kongens<br />

Nytorv i København<br />

har efter flere års sanering fået<br />

en klar og enkel form, nyt gulv<br />

og en diskret trafikløsning. Det<br />

er resultatet af en renovering<br />

for 90 mio. kr. betalt af Københavns<br />

Kommune og Oticon<br />

Fonden. Kongens Nytorv, der<br />

bl.a. huser Det Kongelige Teater,<br />

er den ældre bys største<br />

plads på ca. 3 hektar.<br />

Pladsens centrum er ‘Krinsen’<br />

(kredsen) der kan følges i<br />

det meste af pladsens historie.<br />

Det består inderst af et ovalt<br />

græsparterre med buksbomhække<br />

og hegnet af et smedejernsgitter.<br />

I midten af det barokke<br />

parterre troner rytterstatuen<br />

af Christian V. Parterret<br />

er koncentrisk omgivet af<br />

en bred belægning og to rækker<br />

lindetræer. Hele denne del<br />

af Kongens Nytorv var på forhånd<br />

renoveret efter en plan<br />

fra 1991, senest de 80 lindetræer<br />

der blev plantet i 2001.<br />

Det er resten af pladsen der<br />

nu er sat i stand, og her spiller<br />

trafikken en væsentlig rolle da<br />

Kongens Nytorv også er et trafikknudepunkt.<br />

Trafikken nøjes<br />

nu med en dobbelt vejbane<br />

12<br />

og en cykelsti i kanten. Man<br />

kører ensrettet rundt mod<br />

uret. Der er dog langs facaderne<br />

levnet plads til brede fortove<br />

der af og til vider sig ud til<br />

mindre torve, bl.a. hvor Strøget<br />

udmunder. Mellem Krinsen<br />

og vejbanerne er der opstået<br />

et stort åbent areal i varierende<br />

bredde.<br />

Inden for Krinsen består belægningen<br />

af naturstensfliser.<br />

Bortset fra vejbaner og cykelstier<br />

består resten af pladsen af<br />

store chaussébrosten (12 x 12<br />

cm ‘fortovssten’) med ganglinier<br />

af 40 cm brede bordursten.<br />

Mellem vej og Krins dannes<br />

belægningen af et ‘Harlekinmønster’<br />

af rombeformede felter<br />

med sten i lige linier. Mod<br />

facaderne er stenene sat i<br />

buer, påfuglehaler og bølger.<br />

Bordursten er stokhuggede<br />

og af den mørke stentype Blå<br />

Rønne. Løberskiftene mellem<br />

de enkelte ruder er også en<br />

bornholmsk stentype, Moseløkke.<br />

Resten er i Københavns<br />

tradition en blanding, her af<br />

Moseløkke, Halmstad og Bjärlöv.<br />

Alle chaussésten, som der<br />

brugt omkring 900.000 af, er<br />

savet og jetbrændt. Fugegruset<br />

er almindeligt leret brolæggergrus.<br />

Stenene er leveret af<br />

RGS90 og sat af brolæggerfirmaet<br />

Zacho-Lind i hovedentreprise.<br />

Bygherre er Københavns<br />

Kommune Vej & Park.<br />

Saneringen blev ekstra aktuel<br />

på grund af elmesygen der<br />

betød at Krinsens træer måtte<br />

fældes i 1998. Det afslørede en<br />

meget stor åben plads, men<br />

kastede også lys på de vidt forskellige<br />

facader, belægningsskift,<br />

kanter, skilte og trafikløsninger.<br />

Sanering var nødvendig.<br />

Men skulle det være med<br />

eller uden nye træer? Med eller<br />

uden underjordisk parkering?<br />

Med vejbaner langs facaderne<br />

eller længere ude på<br />

pladsen? Debatten var intens.<br />

Den underjordiske parkering<br />

blev forkastet. Men træerne<br />

skulle tilbage.<br />

Resultatet er modtaget lidt<br />

køligt i dagspressen. Pænt,<br />

men kedeligt, lyder det. Man<br />

kan også spørge hvorfor pladsens<br />

indre skal være en hegnet<br />

lukket barokhave? Hvorfor<br />

skjules rytterstatuen? Hvorfor<br />

er vejbanen ikke er lagt længere<br />

ud så der er mere plads<br />

ved facaderne hvor de fleste<br />

går? Hvorfor er der ikke mere<br />

belysning inde på pladsen?<br />

Det kan derimod næppe diskuteres<br />

at man efter endt oprydning<br />

har fået en rolig, elegant<br />

og klar form der klæder<br />

de meget forskellige og monumentale<br />

bygningsfacader. Trafikken<br />

er blevet påfaldende diskret.<br />

Og træerne trives godt<br />

og spiller allerede deres arkitektoniske<br />

rolle. sh<br />

Trafikanlægget er lagt ud i kanten og er blevet langt mere diskret. Barokanlæg og statuen er næsten skjult.<br />

GRØNT MILJØ 4/2005


Overblik over<br />

det grønne område i<br />

det nye Danmark<br />

Strukturreformen giver mange udfordringer!<br />

Der skal skabes et ensartet og sammenhængende kortgrundlag<br />

og fastsættes et fælles kvalitetsniveau.<br />

Datagrundlaget er med til at sikre en effektiv drift<br />

og driftsplanlægning.<br />

Afdelingerne ArealPlanlægningen og DDH-data har<br />

kompetencerne, og kan levere den samlede løsning!<br />

Vi har mangeårig erfaring inden for det<br />

grønne område og kan levere en række rådgivningsydelser<br />

samt IT-løsninger<br />

registrering og kortproduktion<br />

anvendelse af GIS i planlægningen og<br />

den daglige drift<br />

software til at skabe og vedligeholde<br />

kortgrundlag<br />

WEB-GIS og mobile løsninger til<br />

driftspersonalet og borgerne<br />

elektronisk timeregistrering<br />

For yderligere information kontakt:<br />

ArealPlanlægningen<br />

Lars Helmer Nielsen<br />

Tlf. 87 28 10 00<br />

lhn@hedeselskabet.dk<br />

Hedeselskabet<br />

<strong>Miljø</strong> og Energi A/S<br />

Aalborg<br />

99 30 12 00<br />

Viborg<br />

87 28 10 00<br />

Århus<br />

87 38 61 66<br />

Esbjerg<br />

36 97 36 36<br />

Odense<br />

66 15 46 40<br />

Roskilde<br />

46 30 03 10<br />

me-dir@hedeselskabet.dk<br />

www.hedeselskabet-me.dk<br />

GRØNT MILJØ 4/2005 13<br />

eller<br />

DDH-data<br />

Søren Holst<br />

Tlf. 87 38 61 11<br />

sho@ddh-data.dk<br />

Se mere på:<br />

www.hedeselskabet.dk/arealplaner<br />

eller www.ddh-data.dk


Planteportrætter<br />

Salix hastate ‘Thyre’<br />

Af Poul Erik Brander<br />

Salix hastate ‘Thyre’, spydpil, er natuligt hjemmehørende<br />

i Nord- og Mellemeuropa. Også<br />

i Danmark hvor den mest findes i Nord- og Vestjylland.<br />

Her vokser den i kær og i klitlavninger<br />

som en busk omkring 0,5-1,5 meter høj.<br />

I perioden 1975 til 1980 blev der af Frøkildeudvalget<br />

foretaget et opsøgende arbejde af naturligt<br />

forekommende pilearter i Danmark. De<br />

blev udplantet til afprøvning i Hornum og Hirtshals.<br />

I dette materiale blev udvalgt den klon der<br />

nu er basis for sorten ‘Thyre’. Den er nyhedsregistreret<br />

og har gennemgået de obligatoriske<br />

testninger for sygdomme og kan få betegnelsen<br />

Dafo ® i godkendte virksomheder.<br />

Beskrivelse<br />

I løbet af ti år bliver ‘Thyre’ en opret busk ca. 1,2<br />

meter høj og ca. 1 meter bred. Sorten har mange<br />

oprette grene der i tæt forgrening gør hele<br />

busken tæt når den vokser ved fuldt lys. De unge<br />

grene er hårede.<br />

Bladene er 3-6 cm lange, omvendt ægformede<br />

til ellipseformede. Bladoversiden er mørkegrøn,<br />

som ældre galte, på undersiden er blåliggrøn.<br />

Bladene får en fin gul farve ved løvfald i<br />

oktober. Akselbladene er store og svagt hjerteformede.<br />

Blomstringen sker samtidig med løvspring.<br />

Blomsterne er små og grønne, og da sorten<br />

er hunlig, er ‘gæslingerne’ ret små. Sorten<br />

formeres ved stiklinger.<br />

Anvendelse<br />

‘Thyre’ er helt hårdfør og frostskader ses ikke.<br />

Den er tillige særdeles vindstærk og robust og<br />

kan plantes overalt i Danmark. Sorten er også<br />

tolerant over for jordbundsforhold, men bliver<br />

ikke frodig på meget tørre og sandede jorder.<br />

14<br />

Som andre Salix er den lyskrævende og derfor<br />

ikke egnet til underplantninger.<br />

‘Thyre’ tåler som andre Salix kraftig tilbagebeskæring,<br />

men de store blade vil ved hækklipning<br />

give planterne et noget flosset udseende.<br />

‘Thyre’ er egnet til busket, grupper, og som<br />

uklippet hæk, til anlæg og vejplantninger. De<br />

grove grene giver om vinteren en fin virkning.<br />

Om foråret kommer raklerne kort før løvspring.<br />

Salix hastate er ny i dyrkning, men er en værdifuld<br />

busk. Sorten ‘Wehrhanni’, som tidligere<br />

var dyrket for sine smukke rødlige vinterknopper,<br />

er en hybrid med S. hastate. ❏<br />

Saltet har givet<br />

træerne svidninger<br />

Der blev spredt meget salt ud<br />

på vejene i vinters. Vejsaltskader<br />

kan ses flere steder på vejtræer<br />

og anden bevoksning<br />

nær vejene. Det gælder ikke<br />

mindst nåletræer, og årsagen<br />

er direkte svidning med luftbårent<br />

salt, skriver Iben M. Thomsen<br />

og Lars Bo Pedersen, Skov<br />

& Landskab, i Skoven Nyt 8/<br />

2005. Skaderne er tydeligt ensidige<br />

mod den side der vender<br />

ud mod vejen. Årsagen er<br />

især at der ved de sidste kraftige<br />

saltninger ikke kom nedbør<br />

bagefter. Derimod blæste<br />

det meget.<br />

Byggeopgaver via<br />

SMS og web<br />

Håndværkere i de traditionelle<br />

håndværksfag kan nu få formidlet<br />

opgaver via SMS og<br />

nettet via www.byggestart.dk.<br />

Det begynder med at en kunde<br />

lægger en beskrivelse af arbejdsopgaven<br />

ind på hjemmesiden.<br />

Den sendes med det<br />

samme som SMS ud til tre<br />

håndværkere der herefter kan<br />

ringe tilbage til kunden for at<br />

aftale nærmere om opgavens<br />

omfang, pris m.v. Håndværkerne<br />

har på forhånd lagt en<br />

profil ind på hjemmesiden så<br />

de kun får passende forespørgsler.<br />

Profilen kan deaktiveres i<br />

travle perioder. Tjenesten er<br />

ifølge www.byggestart.dk en<br />

nyhed hvis primære opgave er<br />

at skaffe en hurtig og effektiv<br />

kontakt mellem bygherre og<br />

håndværker.<br />

Vejlov kan holde<br />

vandet bag skellet<br />

Er der regler der kan bruges til<br />

at kræve at lodsejere skal holde<br />

overfladevand på egen<br />

grund, så det f.eks. ikke løber<br />

ud over fortovet? Ja, til dels<br />

fremgik det af <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />

sidst hvor kommentarer blev<br />

efterlyst. Teknisk koordinator i<br />

Kalundborg Kommune, Bent<br />

Fredsgaard, oplyser at Lov om<br />

offentlige veje er en mulighed.<br />

§ 102 stk. 4. anfører: „Spildevand<br />

må ikke ledes ud på veje<br />

eller til disses grøfter eller ledninger.<br />

Anden tilledning af<br />

vand må kun finde sted med<br />

vejbestyrelsens tilladelse.“ Tak<br />

for kommentaren.<br />

GRØNT MILJØ 4/2005


4 stærke tilbud<br />

2260 (258x153x40 cm - 1000 kg)<br />

Stærk trailer med lavt tyngdepunkt og<br />

ideelle køreegenskaber. Traileren kan<br />

tippes for opkørsel af plænetraktorer<br />

m.m. Opkørselsudstyr til let opkørsel af<br />

plænetraktorer er inkl. i prisen.<br />

Kampagnepris kr.<br />

11.695,- Spar 2.325,-<br />

Vejl. udsalgspris kr. 14.020,-<br />

Minitrack (258x152x38 cm - 2400 kg)<br />

Fuldsvejst og varmgalvaniseret. Integrerede<br />

surringsøjer og støtteben. Leveres med<br />

rampe, skovlholder og reservehjul. Ideel<br />

opkørselsvinkel. Perfekt til f.eks. transport<br />

af minigravemaskiner.<br />

Kampagnepris kr.<br />

20.495,- Spar 1.957,-<br />

Vejl. udsalgspris kr. 22.452,-<br />

Alle priser er ekskl. moms og leveringsomkostninger. Priserne er gældende til og med 10.07.05.<br />

Stablet med fordele<br />

Lige nu er der ekstra mange<br />

gode grunde til at besøge<br />

din lokale Brenderup<br />

forhandler. Vi har stablet en<br />

række gode trailertilbud på<br />

benene. Og der er penge at<br />

spare, uanset om du har<br />

behov for transport af jord,<br />

værktøj, plæneklippere,<br />

minigravemaskiner eller<br />

noget helt andet.<br />

Alle modellerne er udviklet<br />

specielt til erhvervsbrug for<br />

at gøre arbejdet nemmere<br />

for dig.<br />

2300 S (301x153x40 cm - 1300 kg)<br />

Stærk tiptrailer med lavt tyngdepunkt<br />

og perfekte køreegenskaber. Traileren<br />

kan tippes for opkørsel af plænetraktorer<br />

m.m. Opkørselsudstyr til let opkørsel<br />

af plænetraktorer er inkl. i prisen.<br />

Kampagnepris kr.<br />

12.450,- Spar 2.593,-<br />

Vejl. udsalgspris kr. 15.043,-<br />

2205 S (203x128x40 cm - 750 kg)<br />

er en solid trailer, med meget lavt tyngdepunkt.<br />

Og rigtigt gode køreegenskaber.<br />

Traileren leveres med rampe og<br />

reservehjul, ideel til transport af plænetraktorer<br />

m.m.<br />

Kampagnepris kr.<br />

7.500,- Spar 2.757,-<br />

Vejl. udsalgspris kr. 10.257,-<br />

VIND billetter til Langelandsfestival<br />

Kig ind til en af Brenderup forhandlerne herunder. Se de nye kampagnetrailere og deltag i en sjov<br />

konkurrence om billetter til Langelandsfestivalen.<br />

SJÆLLAND: Corona Materiel A/S · Rovsingsgade 78 · 2200 København N · 35 82 91 91 Amager Trailer Center Amagerbrogade 241 · 2300 København S · 32 58 01 02 Corona Materiel A/S · Teglevej<br />

8B · 2640 Hedehusene · 46 59 60 20 Pan Trailer Aps · Baunebakkevej 6 · 2650 Hvidovre · 36 47 00 43 Brenderup Servicecenter · Svendebuen 1 · 3230 Græsted · 48 39 14 20 Preben Mortensen<br />

ApS · Ringstedvej 73 · 4000 Roskilde · 46 36 22 79 Mekonomen Rugvænget 30 · 4200 Slagelse · 58 52 56 56 Holbæk Bådcenter · Stenhusvej 53 · 4300 Holbæk · 59 43 51 17 C. C. Camping & Marine<br />

· Trekanten 9, Herrestrup · 4571 Grevinge · 59 65 99 11 Køge Caravan Center · Tangmosevej 99 · 4600 Køge · 56 65 16 61 Haslev Trailer Center · Bækvej 15 · 4690 Haslev · 56 31 65 25 Mekonomen<br />

Ålborgvej 4 · 4800 Nykøbing F · 54 85 95 00 FYN: Trailer Centret · Nyborgvej 343 · 5220 · Odense SØ · 66 15 59 59 Dyrhøj Trailer Center · Middelfartvej 44 · 5466 Asperup · 64 48 14 81 STARK<br />

Assens Trælast Søndre Ringvej 25 · 5610 Assens · 64 71 36 00 Højrup Auto og Maskiner ApS · Højrupvej 66 · 5620 Glamsbjerg · 64 73 19 05 JYLLAND: K. G. Camping · Mosevej 1B · 6000 Kolding<br />

· 76 33 20 80 Emmerske Biler · Emmerskevej 2 · 6270 Tønder · 74 72 52 24 Cartruck Aps · Pilene 1A, Tandslet · 6470 Sydals · 73 40 44 45 M. J Marine · Vardevej 7 · 6760 Ribe · 75 41 17 09 Kaj's<br />

Auto v/ Kaj Jørgensen · Navervej 5 · 6800 Varde · 75 22 37 77 Texaco Service · Vestergade 94 · 7200 Grinsted · 75 32 09 03 Herning Trailer- & Bådcenter · Navervej 14 · 7451 Sunds · 97 14 22 11<br />

VK Auto & Trailer · Nygade 2 · 7470 Karup J · 97 10 10 33 Autocentret Biludlejning · Gartnerivej 2 · 7500 Holstebro · 97 42 13 43 Skive Trykluft Center · Bilstrupvej 4 b · 7800 Skive · 97 52 62 20<br />

Campinggaarden Ormslev · Ormslevvej 448 · 8260 Viby J · 86 28 35 66 AutoMester, Buksted Biler · Samsøvej 28 · 8382 Hinnerup · 86 98 89 44 Antirust Centret A/S · Bjerrevej 29 · 8700 Horsens<br />

· 75 64 79 77 SB Special-Butikken · Katmosevej 18 · 8800 Viborg · 86 60 33 33 Kronjyllands Camping Center · Grenåvej 90 · 8900 Randers · 86 42 86 94 Bugges Bil- & Trailerudlejning · Gugvej<br />

189 · 9210 Aalborg SØ · 98 14 91 49 Nibe Caravan Center A/S · Koldsmindevej 5 · 9240 Nibe · 96 71 62 00 Hjørring Skov- og Havemaskiner · Fanøvej 3L · 9800 Hjørring · 98 92 02 62<br />

www.brenderup.dk<br />

GRØNT MILJØ 4/2005 15


Jorden pakker<br />

Fagets mareridt i snart 50 år fortsætter, men<br />

forbedret viden og skrappere normer øger<br />

også mulighederne for at gøre noget ved det<br />

16<br />

Genpakningens<br />

betydning<br />

NYESTE FORSØG:<br />

Problemet med komprimering af vækstjord<br />

hænger i vid udstrækning sammen<br />

med genpakning, dvs. at jorden efter<br />

løsning er meget sårbar og meget let falder<br />

tilbage’ under selv beskeden belastning.<br />

Netop genpakning var i fokus i det<br />

markforsøg som Danmarks Jordbrugsforskning<br />

udførte i Farre 2001-2002. Det<br />

bekræfter at jordløsningens effekt afhænger<br />

af at jorden ikke genpakker.<br />

Forsøget foregik i sandet landbrugsjord<br />

som var blevet komprimeret på<br />

grund af både færdsel og et allag under<br />

pløjelaget. Efter jordløgning blev genpakning<br />

forebygget ved en kombination<br />

Pakning af vækstjorden og<br />

følgende misvækst har i årtier<br />

været et af de allerstørste<br />

problemer i anlægsgartneriet.<br />

Her blev problemet åbenlyst<br />

allerede tidligt i 1960’erne på<br />

grund af de store entreprenørmaskiner<br />

der blev indført. Senere<br />

fik landbruget de samme<br />

problemer på grund af det stadig<br />

større landbrugsgrej. Senest<br />

er spørgsmålet rejst i skovbruget<br />

på grund af de moderne<br />

skoventreprenørmaskiner.<br />

Og problemet stiger alle steder<br />

af skånsom trafik (


Uvidenheden ligger ikke<br />

mindst i myten om at pakket<br />

jord kan løsnes effektivt bagefter.<br />

I praksis er jordløsning kun<br />

en nødløsning, selv når den<br />

undtagelsesvist udføres optimalt.<br />

Derfor er det afgørende<br />

at kunne friholde vækstjord<br />

helt fra byggekørsel.<br />

En anden myte er at traditionelle<br />

foranstaltninger som lave<br />

dæktryk, larvebånd m.v. forebygger<br />

komprimering. Det<br />

gavner desværre næsten kun<br />

det øverste jordlag som alligevel<br />

er nemmest at løsne. Dybere<br />

i jorden er maskinens totalvægt<br />

afgørende.<br />

En tredje myte er at komprimeringen<br />

snart går over af sig<br />

selv. Det gør den bare ikke i<br />

underjorden. Som det påvises<br />

af flere internationale undersøgelser<br />

har naturlige processer<br />

som frost/tø og udtørring/<br />

opfugtning kun meget langsom<br />

og begrænset virkning.<br />

Selv i områder med årlig frost<br />

til 50-70 cm dybde har man<br />

målt pakning 7-9 år efter.<br />

Pakning under pløjelaget ser<br />

landbrugseksperter som en<br />

stor trussel mod jordens frugtbarhed.<br />

Selv med almindelige<br />

landbrugsmaskiner kan pakket<br />

jord give udbyttetab på op til<br />

20%, bl.a. fordi afdræningen<br />

forsinkes og vækstsæsonen<br />

derfor forkortes.<br />

Landbruget<br />

Forskningen inden for jordpakning<br />

sker især i landbruget.<br />

I Danmark er forskningsområdet<br />

siden 1980’erne især tegnet<br />

af Danmarks Jordbrugsforskning.<br />

En undersøgelse fra 1985 viser<br />

at pakningen får de grove<br />

porer til at forsvinde. I hæftet<br />

‘Jordpakning’ fra 1990 slås<br />

bl.a. fast at det er maskinernes<br />

totalvægt (akseltrykket) der<br />

primært er årsag til dybdekomprimeringen,<br />

og at man<br />

bør bruge faste kørespor.<br />

I ‘Jordpakning og mekanisk<br />

løsning på grovsandet jord’ fra<br />

2003 lægges der bl.a. stor<br />

vægt på problemet med ‘genpakning’,<br />

og på hvordan det<br />

forebygges med skånsom<br />

færdsel. Se boksen side 16.<br />

I ‘Teknik til jordløsning’ fra<br />

2004 bekræftes at grubning<br />

har både positive og negative<br />

virkninger, bl.a. bestemt af<br />

grubbedybden. Det betaler sig<br />

derfor præcist at fastlægge<br />

hvor og i hvilken dybde en løsning<br />

skal udføres. Se boksen<br />

her til højre.<br />

To forskningsprojekter er i<br />

gang. Den ene er SJVF - Jordpakning<br />

2004-2007’ der med<br />

ny, avanceret teknologi sætter<br />

tal på jordens opførsel under<br />

belastning. Dermed kan man<br />

bedre forstå jordens funktioner<br />

og hvad man kan gøre ved<br />

jordpakning og hvilke grænseværdier<br />

man kan sætte for<br />

pakning og færdsel.<br />

Den anden undersøgelse er<br />

‘Innovation - jordpakning’<br />

hvor man ser på hvor langt<br />

man kan komme med faktorer<br />

som lufttryk i dæk, fordeling<br />

på flere dæk og aksler, dækmønstring<br />

m.v. Den gængse<br />

opfattelse, at moderne lavtryksdæk<br />

mindsker pakningen,<br />

er modsagt af flere undersøgelser.<br />

Det skal nu belyses.<br />

Anlægsarbejde<br />

En videntilpasning til anlægstekniske<br />

forhold kendes fra<br />

Per Nyströms arbejde på Sveriges<br />

Landbrugsuniversitet midt<br />

i 1980’erne. Han fastslår flere<br />

af de regler der stadig er god<br />

latin, bl.a. at det er den tunge<br />

akselbelastning der pakker underjorden,<br />

og at langt den væsentligste<br />

pakning sker allere-<br />

Den beskyttede zone om træet er for lille. Senere måtte træet opgives.<br />

Profil efter grubning af fugtig jord. Den løsnede jord er skrabet væk.<br />

Der er tendens til at joden er komprimeret omkring grubberskæret.<br />

NYESTE FORSØG:<br />

Grubning kan også komprimere<br />

Det er ikke bare at sætte grubbertanden i jorden og<br />

trække til. Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks<br />

opgave, både hvad angår de fysiske mekanismer i jorden<br />

og selve redskabsfunktionen. Effekten afhænger ikke<br />

kun af redskab og indstilling, men også af arbejdsdybde,<br />

jordtype og jordens fugtighed.<br />

I 2003 blev gennemført forsøg med bl.a. to grubbertyper<br />

på sandjord og sandblandet lerjord. Løsningseffekten blev<br />

undersøgt i 40, 60 og 80 cm dybde med et profil gravet på<br />

tværs af kørselsretningen. Her fremstod de løsnede dele nu<br />

som fordybninger. I forsøget indgik også en furebundløsner<br />

monteret på en plov. Den kan være velegnet i landbruget<br />

hvor pløjesålen er lige under pløjedybde, men på byggepladser<br />

er den normalt ikke dybdegående nok.<br />

Når en grubbertand trækkes gennem jorden, løfter den op<br />

i jorden som derved brydes og løsnes. Men samtidig skubber<br />

grubbertanden sideværts på jorden som derved pakkes og<br />

eventuelt glittes. Kunsten er nu at optimere løftet og minimere<br />

skubbet. Det kan man gøre på flere måder.<br />

Man kan vælge den mindst mulige arbejdsdybde som den<br />

ønskede løsning kan opnås med. Så bliver den utilsigtede sideværts<br />

pakning så lille som mulig. Man kan også stille<br />

grubberskæret i en fordelagtigt vinkel. Højst 20o anbefales.<br />

Løsningen bør desuden foretages når jorden er tør og dermed<br />

mindre pakningsfølsom. Det er især vigtigt i lerjord.<br />

Jordfugten bør undersøges både i overfladen og ned til fuld<br />

arbejdsdybden. Der kan være betydelig forskel.<br />

Når man skal finde den rigtige grubbedybde skal man vide<br />

at man i tør lerjord skal grubbe dybere end jorden skal løsnes.<br />

I forsøget blev jorden løsnet effektivt til ca 30 cm dybde<br />

ved en grubberdybde på 40 cm. I sandjord foregik der derimod<br />

en løsning i den fulde dybde.<br />

Både den aktuelle jordfysiske tilstand og redskabsdesignet<br />

stiller en grænse for hvor dybt det er hensigtsmæssigt at<br />

grubbe. Det er ikke mindst relavant på byggepladser med<br />

dens normalt dybe komprimering. Forsøget belyser dog ikke<br />

dette forhold nærmere.<br />

At grubning er en meget tids- og energikrævende operation<br />

er et ekstra argument for at at være omhyggelig med at<br />

planlægge arbejdet og indstille redskabet. Undersøgelserne<br />

viser at effektbehovet er 9,0 kW ved grubning i tør lerjord i<br />

40 cm dybde, mens det i sand er 4,5 kW.<br />

Jørgensen, Martin Heide; Holger lund, Peter Storgaard Nielsen (2004): Teknik<br />

til jordløsning. Analyse af grubberens arbejde i jorden. Grøn Viden.<br />

Markbrug nr. 229. Danmarks Jordbrugsforskning.<br />

GRØNT MILJØ 4/2005 17


Fra forsøg med pakning i skoven der måles ved at studere jordprofilet.<br />

Den bløde overjord er stærkt deformemeret. Underjorden ser umiddelbart<br />

upåvirket ud. Det kan skyldes at den bløde overjord virker som<br />

deformationszone. Foto af T. Nordfjell gengivet fra Skoven 1/2003.<br />

de første gang jorden belastes.<br />

Han foreslår bl.a. at man skal<br />

køre på mulden ved muldudlægning<br />

og bruge gravemaskine<br />

til jordløsning fordi dens<br />

løft og slip af jorden er mere<br />

effektiv end grubning.<br />

Thomas B. Randrup udførte i<br />

sit ph.d.-projekt ti år senere en<br />

dansk videnopsamling og en<br />

analyse af målinger af jordtæthed<br />

i nye bolig- og erhvervsbyggerier<br />

og på tilsvarende<br />

markjord ved siden af. De viste<br />

at der var pakning ned i 80 cm<br />

dybde, og at den udførte jordløsning<br />

ikke havde virket, bl.a.<br />

fordi de stillede krav til jordbehandlingen<br />

blev tilsidesat.<br />

Han foreslog derfor at opdele<br />

byggepladsen i zoner hvor<br />

en indhegnet beskyttelseszone<br />

helt friholdes for byggepladsaktivitet.<br />

Han peger videre på<br />

at løsningsmetoderne må optimeres<br />

så de bl.a. udføres på<br />

det rigtige tidspunkt og at<br />

man kontrollerer jordens pakning<br />

med udgangspunkt i tørrumvægte<br />

af jord som anlægsprocessen<br />

har ladet urørt.<br />

I de nye Normer og vejledning<br />

for anlægsgartnerarbejde<br />

følges Randrups forslag hvad<br />

angår zonering og styring med<br />

tørrumvægte. Efter jordarbejdet<br />

må tørrumvægten højst<br />

være 0,1 g/cm 3 højere end før.<br />

Kravene er dog i vid udstrækning<br />

vejledende.<br />

Skovbruget<br />

Skovbrugets problemer med<br />

pakning er af nyere dato, men<br />

nogle undersøgelser har alligevel<br />

set dagens lys. I et speciale<br />

fra Landbohøjskolen 2002 så<br />

Morten Alban Knudsen på<br />

hvordan jordpakning med<br />

traktorkørsel påvirkede væksten<br />

af nyplantet rødgran. Det<br />

viste sig at rodlængden faldt,<br />

18<br />

og at rodmassen blev mindre<br />

allerede efter fire måneders<br />

vækst. Om man kørte to eller ti<br />

gange med traktoren gjorde<br />

ingen større forskel.<br />

I 2002 testede Skov & Landskab<br />

en stor skovmaskines pakning<br />

i blød skovbund, specielt<br />

med sigte på effekten af larvebånd<br />

og lavt dæktryk. Måleteknikken<br />

var at måle køresporsdybden<br />

i et udgravet profil.<br />

Den blev halveret at både<br />

bånd og lavt dæktryk. Spørgsmålet<br />

er om metoden opfanger<br />

dybdekomprimeringen,<br />

men det ser umiddelbart ud til<br />

at den bløde overjord virker<br />

som en udmærket deformationszone.<br />

I øvrigt konstaterede<br />

man at halvdelen af køresporsdybden<br />

opstod ved første<br />

overkørsel. At bruge kørespor<br />

blev også anbefalet her.<br />

FAGLIG OVERSIGT<br />

Pakning<br />

Jordpakning mindsker jordens<br />

porevolumen, især ved at de<br />

store porer >0,003 mm) bliver<br />

små. Det mindsker ilt- og vandtransporten<br />

til rødderne som<br />

også fysisk hæmmes af kompakt<br />

jord. Groft sagt begynder<br />

rødderne at hæmmes ved en<br />

tørrumvægt på 1,4 g/cm 3 og at<br />

standse ved 1,8 g/cm 3 . Samtidig<br />

hæmmes den naturlige<br />

nedsivning med tilsvarende<br />

større risiko for opstuvning af<br />

vand på jordoverfladen.<br />

Især i landbruget spiller det<br />

også en rolle at opstuvning<br />

kan forårsage vanderosion og<br />

kraftig strømning i de tilbageværende<br />

makroporer. Det<br />

øger risikoen for nedvaskning<br />

af partikel-bundne stoffer som<br />

fosfor og pesticider. Rodtætheden<br />

i de nedre jordlag er<br />

desuden tit en kritisk faktor<br />

for kvælstofoptagelse og reduktion<br />

af nitratkoncentrationen<br />

i afstrømningsvandet.<br />

Trykket<br />

Pakningen i de øvre jordlag<br />

bestemmes mest af trykket<br />

mellem dæk og jord. Længere<br />

nede får maskinernes vægt<br />

(akselbelastning) stigende betydning<br />

og dominerer når man<br />

er under ca. 40 cm dybde. I<br />

landbruget udlignes pakningen<br />

i pløjelaget hvert år, mens<br />

den urørte underjord er pakket<br />

lige under pløjelaget som<br />

en pløjesål.<br />

Langt den væsentligste pakning<br />

sker ved den første tunge<br />

overkørsel. Efter 4-5 overkørsler<br />

bliver det næsten ikke værre.<br />

Skaden er sket.<br />

Når jordoverfladen belastes,<br />

aftager trykket i jorden både<br />

lodret og vandret. Lige hvordan<br />

er der dog ingen præcis viden<br />

om. Vor viden bygger<br />

mest på model-simuleringer og<br />

teoretiske beregninger der forenkler<br />

virkeligheden. Flere nylige<br />

målinger tyder bl.a. på at<br />

tryk og deformation virker<br />

langt mere lodret i jorden end<br />

hidtil antaget.<br />

Traditionelt siger man at jorden<br />

indtil en vis belastning bevæger<br />

sig elastisk, dvs. ikke<br />

2<br />

pakkes. Ved en bestemt tærskel<br />

bevæger jorden sig plastisk<br />

så jorden pakkes permanent.<br />

Man skal altså bare kende<br />

denne tærskel og vælge<br />

maskiner derefter. Problemet<br />

er at tærsklen hidtil er bestemt<br />

via tvivlsomme geotekniske<br />

metoder, og at man ikke har<br />

taget højde for at jord er plastisk<br />

og elastisk - samtidig. Den<br />

kan derfor pakke ved selv små<br />

belastninger.<br />

Jord er mest modtagelig for<br />

sammentrykning når den er<br />

våd. Især lerjord. Det betyder<br />

at overjorden pakkes mest når<br />

den er våd. Det gør underjorden<br />

derimod ikke - stik mod<br />

de hidtidige antagelser der er<br />

baseret på undersøgelser hvor<br />

kun de øvre jordlag er inddraget.<br />

Våd og blød overjord virker<br />

nærmest som deformationszone.<br />

Bl.a. svenske målinger<br />

fra 1974 og 2003 viser at i<br />

tør overjord overføres tryk mere<br />

direkte og koncentreret til<br />

dybere jordlag end i våd eller<br />

nybearbejdet jord.<br />

Forebyggelse<br />

Traditionelle foranstaltninger<br />

mod jordpakning er maksimalt<br />

marktryk (gerne 0,75 kg/cm 2 ),<br />

anvendelse af larvebåndsmaskiner,<br />

montering af tvillingdæk,<br />

dæktryk m.v. Fælles for<br />

1<br />

3<br />

TRYKPROFILER<br />

Teoretisk beregning af trykprofiler<br />

i jorden for tre kombinationer af<br />

belastning og trædeflade for<br />

traktordæk. Efter Schjønning m.fl., 1990.<br />

1<br />

2<br />

3<br />

Belastning<br />

kg<br />

Trædeflade<br />

m 2<br />

Marktryk<br />

kPa<br />

2300 0,18 130<br />

2300 0,36 65<br />

4600 0,36 130<br />

GRØNT MILJØ 4/2005


Jorden grubbes i to retninger i én arbejdsgang. Overfladen er påvirket i hele det grubbede areal. Jorden<br />

smuldrer og er tilpas fugtig. Bedre kan grubning næppe gennemføres. Foto: Thomas B. Randrup.<br />

dem er at de fortrinsvist virker<br />

i det øvre jordlag der alligevel<br />

er ret let at løsne bagefter.<br />

Marktrykket er desuden en<br />

teoretisk værdi. Både larvefødder<br />

og dæk ser ud til at fordele<br />

trykket dårligt så nogle punkter<br />

belastes særligt hårdt. Alligevel<br />

er foranstaltningerne<br />

værd at tage med. Så lettes<br />

jordløsningen i de øvre jordlag<br />

og pakningen i dybden reduceres<br />

trods alt noget.<br />

Pakning i dybden forebygges<br />

først og fremmest ved at<br />

bruge let grej, dvs. et lavt akseltryk<br />

som også kan opnås<br />

hvis trykket fordeles over flere<br />

aksler. Svenske beregninger tyder<br />

på at et akseltryk på højst<br />

4 tons kun skaber pakning i 30<br />

cm dybde, mens 15 tons akseltryk<br />

når ned i 60 cm dybde. En<br />

traditionel landbrugsregel siger<br />

at akseltrykket ikke bør<br />

være over 6 tons.<br />

Beskyttelsesmaterialer, f.eks.<br />

i form af gruslag og jernplader,<br />

skal først og fremmest<br />

skabe en farbar kørevej. Deres<br />

værdi til at forebygge pakning<br />

er ikke undersøgt og formentligt<br />

ret begrænset.<br />

Jordløsning<br />

Bedst effekt ved jordløsning<br />

opnås når jorden er passende<br />

tør - ligesom når man skal så.<br />

Så bryder den bedst. Er den for<br />

våd sker der ingen brydning.<br />

Er den for tør brydes den i store<br />

klumper der pulveriseres<br />

ved yderligere bearbejdning.<br />

Jorden skal løsnes ned i den<br />

pakkede dybde som ved større<br />

byggerier er 80 cm fra muldoverfladen.<br />

Det er billigst at<br />

grubbe. Et dyrere og bedre alternativ<br />

er at bruge gravemaskine<br />

der løfter jorden og smider<br />

den ned så den brydes.<br />

Med den maskinkapacitet<br />

der normalt rådes over, skal<br />

der nødvendigvis grubbes fra<br />

råjordsoverfladen. Grubberen<br />

skal have en størrelse der sikrer<br />

at grubbetanden bryder jorden<br />

op og ikke bare efterlader<br />

en revne der øger pakningen.<br />

Der skal dog heller ikke grub-<br />

bes dybere end nødvendigt,<br />

dvs. 10 cm under pakket dybde.<br />

Det skyldes at jorden lige<br />

omkring grubbetanden pakkes<br />

ekstra. Derfor skal ikke-pakket<br />

jord heller ikke grubbes.<br />

Grubning i to retninger øger<br />

effekten, men kun når det sker<br />

i én arbejdsgang (med gravemaskine<br />

o.lign.) så man ikke<br />

kører oven på allerede løsnet<br />

jord. I modsat fald er det bedre<br />

at grubbe tættere. Afstanden<br />

mellem grubbesporene skal<br />

sikre en nogenlunde jævn løsning<br />

uden pakket jord imellem.<br />

Det opnås typisk når afstanden<br />

ikke er over 1½ gange<br />

grubbedybden.<br />

Genpakning<br />

Efter løsning er jorden meget<br />

følsom over for at blive komprimeret<br />

til mindst samme niveau<br />

som før. Det kaldes også<br />

‘genpakning’ eller at jorden<br />

‘klapper sammen’ så jorden<br />

bliver lige så pakket som før.<br />

For at undgå det, skal jorden<br />

behandles skånsomt bagefter.<br />

I Farre-forsøget blev genpakning<br />

bl.a. forebygget ved<br />

skånsom trafik, dvs.


20<br />

Bjørneklo dræbes med<br />

flydende kvælstof<br />

Kuldebehandling er en giftfri bekæmpelsesmetode<br />

der nu markedsføres til at udrydde<br />

kæmpebjørneklo. Rentokil Initial A/S har i<br />

samarbejde med den danske opfinder Peter<br />

Andersen, Lope Machine Tool og Teknologisk<br />

Institut udviklet metoden som er patenteret<br />

og kun udføres af Rentokil Initial A/S.<br />

Kulden overføres i form af flydende nitrogen<br />

(kvælstof) på minus 200 grader. Hertil<br />

bruges et sprøjteapparat der er forsynet med<br />

en lang kanyle. Nitrogenet lynfryser de ramte<br />

celler der dør på grund af de iskrystaller der<br />

dannes inde i dem. Når nitrogenet rammer<br />

vækstpunkterne, dør hele planten. Toårige<br />

planter skal derfor rammes i stænglens basis<br />

hvor vækstpunktet sidder. Det gøres ved enten<br />

at føre kanylen ind gennem stænglen<br />

over basis eller ved at kappe stænglen af<br />

først. Unge etårige planter skal rammes i<br />

vækstpunkterne i skudspidsen.<br />

Rentokil Initial forvalter sit patent sådan at<br />

det kun er firmaet selv der udfører arbejdet.<br />

Grundejeren skal bare først kortlægge de bestande<br />

der ønskes bekæmpet. De måles herefter<br />

op og bekæmpes af folk fra Rentokil<br />

der også tilbyder en kontrakt på fuldstændig<br />

bekæmpelse. Det kræver typisk en 100% indsats<br />

i tre år hvorefter der trappes ned de næste<br />

ca. 7 år indtil der ikke er flere frø i jorden.<br />

Der er flere andre pesticidfrie metoder til<br />

Friluftsaktiviteter og spiseforstyrrelser<br />

Kan friluftsaktiviteter bruges<br />

som supplement i behandlingen<br />

af spiseforstyrrelser? Det<br />

undersøges nu i et forskningsprojekt<br />

som Center for Behandling<br />

af Spiseforstyrrelser,<br />

Skov & Landskab og Center for<br />

ungdomsforskning udfører for<br />

Socialministeriet. I projektet<br />

deltager unge fra 16 år med<br />

anorexi, bulimi og overspisning.<br />

De deltager i friluftsaktiviteter<br />

som roning, teambuilding,<br />

tillids- og problem-<br />

løsende aktiviteter, vandring,<br />

madlavning i det fri, lejrliv<br />

mm. Bagefter evalueres effekten<br />

ved hjælp af interviews og<br />

spørgeskemaer. Hypotesen er<br />

at friluftsliv kan virke positivt<br />

på de sociale, kulturelle og fysiologiske/fysiske<br />

forhold der<br />

er årsag til spiseforstyrrelser.<br />

Over 2,5 % af danske kvinder<br />

mellem 15 og 60 år har spiseforstyrrelser.<br />

Sygdommene optræder<br />

også i stigende grad<br />

blandt drenge og mænd.<br />

Kvælstoffet opbevares i flaske med lang kanyle.<br />

at bekæmpe bjørneklo, bl.a. stikning, opgravning<br />

og hedvand. De forudsætter i alle tilfælde<br />

en aktiv beslutning om at ville bekæmpe,<br />

få kortlagt bjørnekloen og få bekæmpet den<br />

før den sætter frø. Om den præsenterede kuldebehandling<br />

er bedre end de øvrige metoder<br />

må de kommende erfaringer vise.<br />

At prøve med flydende kvælstof til at bekæmpe<br />

ukrudt er ikke i sig selv nyt. F.eks. så<br />

Skov & Landskab for 15 år siden på flydende<br />

kvælstof til ukrudtsbekæmpelse på belægninger.<br />

Man konkluderede da at det virkede dårligt,<br />

krævede meget energi og var dyrt.<br />

Og hvorfor så denne vilde kamp mod bjørneklo.<br />

En kort opsummering: Bjørneklo er invasiv,<br />

dvs. breder sig voldsomt og dræber alle<br />

andre planter i sin nærhed. Også dyr fortrækker<br />

når bjørnekloen har indtaget området.<br />

Desuden er den giftig og forårsager udslet og<br />

allergianfald. Tlf. 4326 0505. www.rentokil.dk.<br />

E06 - arbejdende<br />

entreprenørmesse<br />

E06 er arbejdstitlen for en arbejdende<br />

entreprenørmesse<br />

som Maskinleverandørernes<br />

Entreprenørsektion venter at<br />

holde i 2006 i Trekantområdet.<br />

„Vi forestiller os en messe hvor<br />

alle stande har samme størrelse,<br />

og hvor vi etablerer et fællesareal<br />

i midten af udstillingen,“<br />

siger medlem i udstillingsudvalget,<br />

Christian Harkjær,<br />

til Maskin- og Materielmagasinet<br />

(13.5.05). Maskinleverandørernes<br />

anden sektion,<br />

Park og Vej, er med i udstillingen<br />

Have & Landskab. Alle foreningens<br />

medlemmer var før<br />

sammen om Entreprenør &<br />

Grønne Anlæg der sidst blev<br />

holdt i 2003 med Messecenter<br />

Herning som arrangør. Forskellige<br />

interesser førte siden til en<br />

sektionsopdeling i foreningen<br />

og forskellige satsninger på<br />

udstillinger. I modsætning til<br />

2003 er der frit slag til at vælge<br />

udstilling, så også Agromek og<br />

HI-messen er inde i billedet for<br />

flere medlemmer.<br />

EU-millioner til<br />

naturgenopretning<br />

EU-Kommissionen har indstillet<br />

at Danmark får 96 millioner<br />

kroner til støtte af naturprojekter.<br />

Det udgør en femtedel<br />

af EU’s samlede budget for<br />

naturgenopretning i samtlige<br />

25 medlemslande, oplyser<br />

<strong>Miljø</strong>ministeriet. Danmark har<br />

aldrig før fået så stor en del af<br />

kagen, og miljøminister Connie<br />

Hedegaard betegner EU-<br />

Kommissionens indstilling som<br />

‘en stor anerkendelse af dansk<br />

naturpolitik’. Midlerne skal bidrage<br />

til gennemførelsen af<br />

naturgenopretning af beskyttede<br />

områder, de såkaldte Natura<br />

2000-områder.<br />

30 års JCB-import<br />

med 5000 maskiner<br />

Tredobbelt JCB-hurra. JCB-maskine<br />

nr. 5000 blev 11. maj<br />

solgt Nicolaisen & Larsen der i<br />

år selv fejrer 30 års jubilæum<br />

som JCB-importør og JCB selv<br />

fejrer 60 års jubilæum som<br />

producent. JCB er en engelsk<br />

producent af både større og<br />

mindre læsse- og gravemaskiner.<br />

Nr. 5000 var en af de større,<br />

nemlig gravkoen JS 220 LC<br />

Auto. Tlf. 9749 1600.<br />

Bedene grænses<br />

af med plastkant<br />

‘Bedafgrænser’ kalder Aarup<br />

Halmvare A/S sin kantafgrænsning<br />

i plast, dvs. polyetylen.<br />

Den kan skabe en skarp kant<br />

mellem bed og græs. Kanten<br />

dannes af 150 cm lange stykker<br />

der samles med samlestykker<br />

af aluminium. Plastkanten<br />

bankes i jorden med en hammer<br />

så 2-4 cm stikker op. Derefter<br />

sættes samlestykket på<br />

før næste stykke bankes på.<br />

Tlf. 6443 2120.<br />

GRØNT MILJØ 4/2005


Anlægsgartneriet i Billed-Bladet<br />

Når det regner på de kendte & kongelige, kan det dryppe på<br />

anlægsgartneriet. Fraskilte prinsesse Alexandra har fået nyt<br />

hus med ny have med en høj hæk plantet i tre meters højde.<br />

Det fik Billed-Bladet til at bringe en regulær anlægsgartnerartikel<br />

den 28. april. Det ofrer <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> gladeligt en halv<br />

side på at gengive for hele fagfolket.<br />

Med Redexim – Charterhouse Verti-Drain kan du sørge for at din<br />

boldbane for nyt liv. Med Verti-Drain 7526 arbejder du i 2,6 m.<br />

bredde og en dybde på 400 mm. op til 24 mm. massive piber eller<br />

op til 32 mm. åbne piber.<br />

Hos Turf Rent A/S har du mulighed for at leje en stor del af de<br />

maskiner som du har behov for til plejning af jeres grønne arealer.<br />

Kontakt en af vores udlejningskonsulenter og få gode råd til hvilke<br />

maskiner, som kan være med til at sikre dine grønne områder.<br />

Turf Rent A/S tilbyder udlejning af maskiner til grønne arealer<br />

Tlf. 46 38 30 36 - Fax. 46 38 30 83 - salg@turfrent.dk<br />

Tilbud gives på<br />

planteleverancer.<br />

De er velkommen til at aflægge<br />

planteskolen et besøg.<br />

Vi leverer til:<br />

Anlægsgartnere<br />

Kirkegårde<br />

Kommuner og<br />

offentlige anlæg<br />

A/S<br />

VEJENBRØDVEJ 25 - 2980 KOKKEDAL<br />

TELEFON 48 28 01 77 - TELEFAX 48 28 01 96<br />

GRØNT MILJØ 4/2005 21


Ikke kun til begravelser<br />

Når kirkegårdene planlægges for sig selv<br />

afskæres brugerne fra nye rekreative tilbud<br />

Så længe kirkegårdsforvaltningerne<br />

vedholder en planlægningsstrategi<br />

der bunder i en<br />

simpel formulering om nok begravelsesplads<br />

for sognets beboere,<br />

vil kirkegårdene aldrig<br />

udvikle sig i takt med tiden og<br />

de forhåndenværende behov.<br />

Det fastslår landskabsarkitekt<br />

Casper Nicolai Pagh Vett efter<br />

at han i et speciale på Landbohøjskolen<br />

har undersøgt otte<br />

kommuners park- og kirkegårdsforvaltninger<br />

i interviews,<br />

plananalyse og besøg.<br />

Kirkegårdene har ifølge ‘Lov<br />

om folkekirkens kirkebygninger<br />

og kirkegårde’ ganske vist<br />

kun én funktion: at sørge for<br />

tilstrækkelig begravelsesplads<br />

til sognets beboere. De ændrede<br />

begravelsesskikke har<br />

dog i mange år betydet at der<br />

oftest har været plads i overskud<br />

- areal der normalt blot er<br />

sået til med græs. Samtidig er<br />

der stigende pres på grønne<br />

22<br />

områder og større efterspørgsel<br />

efter nye.<br />

Hvorfor så ikke inddrage kirkegårdene<br />

mere aktivt i det<br />

samlede rekreative udbud og<br />

udvikle en overordnet strategi<br />

for den samlede grønne ressource?<br />

Kirkegårdene må kunne<br />

indgå i en flersidig anvendelse<br />

ligesom f.eks. idrætsbaner<br />

og skov og indtage en væsentlig<br />

rolle i den grønne<br />

struktur. Især dér hvor kirkegården<br />

er det største eller eneste<br />

grønne område.<br />

Det forudsætter intregreret<br />

forvaltning og planlægning<br />

der også omfatter kirkegårdens<br />

rekreative rolle. En sådan<br />

kan man finde i Odense, Aalborg<br />

og Københavns Kommuner.<br />

Her, hvor kirkegårdene er<br />

kommunale, er planlægningen<br />

af kirkegårdene integreret<br />

med den øvrige grønne planlægning.<br />

Det er ikke mindst<br />

Assistens Kirkegård i Køben-<br />

Assistens Kirkegård i København der delvis udvikles til lokal park.<br />

havn og Assistens Kirkegård i<br />

Odense gode eksempler på.<br />

Her udvikles kirkegårdene til<br />

både lokal kirkegård og rekreativ<br />

park i en dynamisk helhed.<br />

I Aalborg er man ved at foregribe<br />

denne mulighed i sin<br />

planlægning.<br />

Denne integrerede planlægning<br />

finder man derimod ikke i<br />

de fem undersøgte sjællandske<br />

købstadskommuner hvor kirkegårdsforvaltningerne<br />

ikke er<br />

kommunale, men menighedsdrevne.<br />

„Årsagen er oftest<br />

manglende ressourcer, men<br />

også manglende vilje hos både<br />

kommuner og kirkegårdsfor-<br />

valtninger,“ skriver Casper Vett<br />

der vurderer at menighedsrådene<br />

har langtovervejende fokus<br />

på kirkegårdens primære<br />

funktion som begravelsesplads.<br />

Casper Vett peger videre<br />

på at den organisatoriske opsplitning<br />

mellem kirkegård og<br />

kommune også betyder at faglig<br />

viden om f.eks. pesticidfri<br />

drift forbeholdes den respektive<br />

forvaltning. sh<br />

KILDER<br />

Casper N. P. Vett (2004): Kirkegårdene<br />

som en del af byernes grønne struktur.<br />

Stads- og Havneingeniøren 9/04.<br />

Casper N. P. Vett (2004): Kirkegårdsplanlægningen<br />

i udvikling. Speciale.<br />

KVL, Sektion for Landskab.<br />

2005<br />

Kurser og arrangementer<br />

I sommeren og efteråret 2005 afholder Skov & Landskab følgende kurser mv. inden for park- og landskabsområdet:<br />

Digital terrænmodellering – beregning, visualisering og analyse<br />

15.-19. august, Frederiksberg. Koncentreret introduktion til softwaret Land Development Desktop. Tilmelding senest den 1. juli.<br />

Nordisk Parkkongres: Byens grønne ressource – identificering af grønne værdier<br />

24.-26. august, Odense. Arrangeres i samarbejde med Stads- og Kommunegartnerforeningen, Odense Kommune og Friluftsrådet.<br />

Skovgræsning – hvad betyder det for skoven?<br />

30. august, Klosterheden. Markvandring i Klosterheden Plantage, hvor der bruges skovgræsning til reetablering af lysåben skov i<br />

hedeplantage. Arrangeres i samarbejde med Klosterheden Skovdistrikt. Tilmelding senest den 15. august.<br />

Byens landskabsplanter<br />

13. september, Aalborg. Temadag om landskabsplanter og deres anvendelse i byen. Arrangeres i samarbejde med Frøkildeudvalget<br />

og Danmarks JordbrugsForskning. Tilmelding senest den 26. august.<br />

Rehabilitering af plantninger – principper, teknik og historiske værdier<br />

21. september, Frederiksberg. Om fornyelse af plantninger i landskabelige parkanlæg. Arrangeres i samarbejde med Slots- og<br />

Ejendomsstyrelsen. Tilmelding senest den 1. september.<br />

Bytræseminar 2005<br />

13. oktober, Frederiksberg. Seminar om bl.a. forvaltning og håndtering af risikotræer samt præsentation af Årets Træplantningsprojekt.<br />

Afholdes i samarbejde med Dansk Træplejeforening. Tilmelding senest den 1. oktober.<br />

Byens lys<br />

18. november, København. Seminar om lys og belysning af byens rum. Tilmelding senest den 1. november.<br />

Læs mere på www.SL.kvl.dk eller ring på tlf. 3528 1500<br />

GRØNT MILJØ 4/2005


Strid om omlægning af rørlagte vandløb<br />

Vedligeholdelsen af offentlige<br />

vandløb er skattebetalt. Undtagen<br />

hvis vandløbet er rørlagt<br />

og en fornyelse er nødvendig<br />

på grund af slid eller for ringe<br />

kapacitet. Så skal udgifterne<br />

fordeles på de involverede<br />

grundejere efter den nytte de<br />

har af rørlægningen jf. Vandløbsloven.<br />

Det kan blive dyrt<br />

for grundejerne, skriver Jørgen<br />

Witt, <strong>Miljø</strong>plan A/S, i Stads- og<br />

Havneingeniøren 5/2005.<br />

En aktuel principiel sag kan<br />

måske ændre dennne udgiftsfordeling<br />

så vandløbsmyndigheden,<br />

dvs. kommunen, skal<br />

betale relativt mere. Sagen<br />

vedrører omlægning af tre offentlige<br />

rørlagte vandløb hvor<br />

vandløbsmyndighedens forslag<br />

til udgiftsfordeling blev indbragt<br />

for Landvæsenskommissionen.<br />

Den konstaterede i<br />

Det skader ikke børns sundhed<br />

at gynge på gynger eller lege i<br />

sandkasser der er lavet af bildæk.<br />

Det konkluderer den nye<br />

undersøgelse fra <strong>Miljø</strong>styrelsen<br />

‘Afgivelse og sundhedsmæssig<br />

vurdering af PAH’er og aromatiske<br />

aminer i bildæk’. Baggrunden<br />

er at flere kommuner<br />

og daginstitutioner har udtrykt<br />

nervøsitet for risikoen.<br />

Det er afgivelsen af de såkaldte<br />

aromatiske aminer og<br />

PAH’ere som er blevet kigget<br />

efter i sømmene. Stofferne kan<br />

være både allergi- og kræftfremkaldende<br />

hvis man udsættes<br />

for dem i for store mængder.<br />

Selv om nye og gamle bildæk<br />

kan indeholde disse stoffer,<br />

afgiver de så små mængder<br />

at riskoen er minimal. De<br />

mængder børnene udsættes<br />

1999 at reglerne var fulgt, men<br />

ændrede alligevel udgiftsfordelingen<br />

fordi udgifterne var<br />

‘direkte velfærdstruende’ for<br />

visse ejendomme. Kommunen<br />

måtte derfor betale mere.<br />

Overlandvæsenskommissionen<br />

tilsidesatte denne afgørelse.<br />

Herefter blev sagen påklaget<br />

til Skov- og Naturstyrelsen<br />

der kan foretage en bredere<br />

vurdering. I januar 2005 henviste<br />

styrelsen sagen til ny behandling<br />

i kommunen, bl.a.<br />

med henvisning til at udgiftsfordelingen<br />

også bør afspejle<br />

de miljømæssige hensyn kommunen<br />

skal varetage og den<br />

kommunale pligt til at forestå<br />

en vis løbende drift af rørene.<br />

Jørgen Witt konstaterer at<br />

reglerne har mange indbyggede<br />

stopklodser der giver en<br />

utrolig lang proces.<br />

Ikke farligt at lege i gamle bildæk<br />

Foto fra rapporten.<br />

for er mere end 10.000 gange<br />

mindre end det niveau der ved<br />

dyreforsøg har vist sig at give<br />

effekter.<br />

Det største forbrug af dæk<br />

til legepladser er brugte personvognsdæk<br />

der mest bruges<br />

til gynger hvor man bl.a. begrænser<br />

uheldene med tandskader<br />

som er et kendt uheld<br />

fra trægynger. Lastvognsdæk<br />

bruges i begrænset omfang til<br />

store gynger og til balancegange<br />

og kravletuneller. Brugte<br />

traktordæk anvendes lidt til<br />

sandkasser. Der er hovedsagelig<br />

tale om brugte dæk der<br />

eventuelt males, idet umalede<br />

dæk kan smitte af på grund af<br />

gummistøv. Det sikres desuden<br />

at slidbanen ikke er så slidt at<br />

stålarmeringen stikker ud fra<br />

dækket.<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

GRØNT MILJØ 4/2005 23


Hvis man foretrækker moderne landbrugslandskaber, er Danmark et dejligt land.<br />

Ønsker til det ideelle landskab<br />

De variede ønsker til landskabet imødekommes vidt forskelligt<br />

Hvis man foretrækker et moderne<br />

landbrugslandskab, er<br />

man godt stillet i dagens Danmark.<br />

Hvis man - som mange<br />

gør - foretrækker andre slags<br />

landskaber med f.eks. mere<br />

natur, er mulighederne langt<br />

færre. Det skriver Signe Hertzum<br />

i Skov & Landskabs videnblad<br />

‘Landskab - livsstil - natursyn’<br />

der igen bygger på hendes<br />

speciale på KVL. Råmaterialet<br />

er avisindlæg i landsdækkende<br />

aviser. Skribenterne deler<br />

sig groft sagt i tre grupper.<br />

Den første ser landskabet<br />

som en ressource for effektivt<br />

landbrug. Landskabet er et<br />

produktionssted som landbrugsindustrien<br />

skal udnytte så<br />

effektivt som muligt.<br />

Den anden gruppe ser også<br />

landskabet som en ressource,<br />

men til nænsom, økologisk eller<br />

gammeldags dyrkning. Ønsket<br />

er et landskab hvor bedre<br />

vilkår for naturen forenes med<br />

landbrugsmæssig udnyttelse.<br />

Den tredje gruppe ser land-<br />

H.C. Petersen & Co. har overtaget<br />

importen af de italienske<br />

Peruzzo slagleklippere og vertikalskærere.<br />

Markedschef<br />

Henning Kristensen fortæller<br />

at forhandlerne mærker stigende<br />

efterspørgsel på gode<br />

vertikalskærere efter at kemisk<br />

ukrudtsbekæmpelse er udfaset<br />

de fleste steder. Vertikalskærere<br />

fås liftophængte eller halv-<br />

24<br />

skabet som sårbar natur vi skal<br />

beskytte, ellers ødelægges naturgrundlaget<br />

og plante- og<br />

dyreliv trues. Ønsket er mere<br />

natur og mindre landbrug.<br />

Det er især den første gruppe<br />

tiden er med. I de sidste 50<br />

år er landbrugslandskabet udnyttet<br />

mere intensivt og industrielt.<br />

Landskabet er blevet<br />

større i skala, men også mindre<br />

varieret, og miljø er samtidig<br />

blevet mere forurenet og fattigt.<br />

Der er opstået et skarpere<br />

skel mellem landbrugsland og<br />

naturområder som der samtidig<br />

er blevet lidt flere af. Samtidig<br />

stilles nye og anderledes<br />

krav til landskabet som rekreationssted<br />

og bosted for ikkelandbrugere.<br />

Men altså meget<br />

forskellige krav.<br />

Kravenes forskellighed er i<br />

høj grad styret af vores livsstil -<br />

som igen hænger sammen<br />

med social position og levevilkår.<br />

Hertzum peger på Henrik<br />

Dahls såkaldte ‘Minervamodel’<br />

med fire livsstilsgrupper:<br />

Peruzzo vertikalskæring og slagleklip<br />

bugserede i bredder fra 1,2 m<br />

til 2 m. Slagleklipperne fås til<br />

frontophæng, liftophæng og<br />

bugsering med arbejdsbredder<br />

fra 1,4 m til 5 m. De største er<br />

leddelt, så de følger terrænet<br />

både sideværts og i kørselsretningen.<br />

Slaglerne, der kan skiftes<br />

uden værktøj, er kraftige<br />

nok til at klare 2-3 cm tykke<br />

træer. Tlf. 7533 9211.<br />

De mentale storbyboere der<br />

er ressourcestærke individualister<br />

med penge, uddannelse<br />

og prestige. Deres ideal er det<br />

moderne landbrugslandskab.<br />

De mentale øboere der kan<br />

lide det uberørte og oprindelige<br />

og enkle og tit er i opposition<br />

til officielle normer. Deres<br />

ideal er den vilde, uberørte natur<br />

som i dag er sjælden.<br />

De mentale lokalbeboere der<br />

står for tradition og idealisme<br />

med orden og regler. Deres<br />

ideal er det brogede gammeldags<br />

landbrug som i dag delvist<br />

kan ses i økologiske brug<br />

og deltids- og hobbylandbrug.<br />

De mentale landboere der er<br />

relativt lavtuddannede og lever<br />

i en traditionel og materialistisk<br />

livsstil. Deres ideal er et<br />

aktivitetslandskab der ved siden<br />

af produktionen er ramme<br />

om sociale fritidsaktiviteter.<br />

KILDER<br />

Signe Hertzum (2004): Landskab - livsstil<br />

- natursyn. Videnblad 3.12-8. Skov<br />

& Landskab.<br />

Det danske skovareal er vokset<br />

støt igennem de seneste 200<br />

år. I 1989 besluttede Folketinget<br />

at det danske skovareal<br />

skulle fordobles. Siden 1990 er<br />

der kommet ca 25.000 hektar<br />

ny skov . Ganske pænt, men<br />

dog kun knap 40% af hvad der<br />

skulle til hvis der der skulle være<br />

en jævn stigning mod et<br />

fordoblet skovareal på 100 år.<br />

Det er nu måske på vej til at<br />

ændre sig, meddeler <strong>Miljø</strong>ministeriet:<br />

„Den private skovrejsning<br />

boomer for alvor i år<br />

efter flere års tilbagegang.<br />

<strong>Miljø</strong>ministeriet har modtaget<br />

ansøgninger om 374 nye skov-<br />

Græsklipning i små<br />

haver uden støj<br />

Larmende, benzindrevne plæneklippere<br />

er stort set unødvendige<br />

i de parcelhushaver<br />

hvor plænen har en overskuelig<br />

størrelse. Det konkluderer<br />

Haveselskabets redskabsudvalg<br />

efter at have prøvet 13 almindelige<br />

håndskubbere, 11 elektriske<br />

plæneklippere og tre<br />

batteriplæneklippere, alle med<br />

klippebredder omkring 40 cm.<br />

Blandt håndskubberne ligger<br />

især Husqvarna 54, Partner<br />

Novolette, Gardena 380 og<br />

Gardena 380 C godt til. Blandt<br />

de elektriske peges mest på<br />

Stiga multiclips 46, Brill Evolution<br />

36 EF og Gardena 380 EC.<br />

Se testen i Haven 5/2005.<br />

Kompakt lift på<br />

larvefødder<br />

Transportmålene er små, men<br />

det er arbejdshøjde og rækkevidde<br />

ikke på den ny Omme<br />

Lift 1930 R der kører på larvefødder.<br />

Arbejdshøjden er 19,1<br />

m og rækkevidden 10,2 m med<br />

fuld kurvlast. Med fuld rækkevidde<br />

nås 6 m frihøjde. Transportmål:<br />

5,9 m længde og 1,1<br />

m bredde bredde. Årsagen er<br />

bl.a. fleksible støtteben der også<br />

gør det muligt at stille op i<br />

uplant terræn. Tlf. 7534 1300.<br />

Privat skovrejsning er i stigning<br />

rejsningsprojekter med et samlet<br />

areal på 2650 ha. Det svarer<br />

til halvdelen af en af Danmarks<br />

største skove, Grib Skov i<br />

Nordsjælland. Der er tale om<br />

helt nye skove hvor tidligere<br />

landbrugsjord tilplantes, så<br />

Danmarks samlede skovareal<br />

vokser.“ De nye skove bliver<br />

varierede løvskove hvor flere<br />

slags løvtræ bliver blandet<br />

med hinanden, og hvor der<br />

også indgår åbne arealer. Som<br />

noget nyt er der i år mulighed<br />

for at rejse skov med færre<br />

træer per hektar eller at lade<br />

skoven komme af sig selv på<br />

udvalgte arealer.<br />

GRØNT MILJØ 4/2005


Vil du gøre en forskel?<br />

Ledelse<br />

Økologi<br />

Teknik<br />

Teknik<br />

Økonomi<br />

Økonomi<br />

Økologi<br />

Ledelse<br />

Teknik<br />

Ledelse<br />

Økologi<br />

Økonomi<br />

Økologi<br />

Bliv Bliv skov- skov- og landskabsingeniør<br />

landskabsingeniør<br />

Nyt byggepolitisk netværk etableret<br />

Byggepolitisk Netværk er dannet<br />

som et uformelt forum<br />

hvor byggeriets parter kan diskutere<br />

byggepolitiske emner.<br />

Netværket er etableret af<br />

Dansk Byggeri, Tekniq, BATkartellet,Byggematerialeindustrien,<br />

Bygherreforeningen,<br />

Danske Arkitektvirksomheder<br />

og Foreningen af Rådgivende<br />

Ingeniører. Det stiftende møde<br />

fandt sted den 17. marts, og<br />

det er tanken at møderne i<br />

netværket holdes på skift i del-<br />

tagerkredsen. I en pressemeddelse<br />

fra Dansk Byggeri hedder<br />

det: „Det er væsentligt at byggeriets<br />

organisationer med<br />

jævne mellemrum får lejlighed<br />

til at diskutere byggeriets udfordringer<br />

indbyrdes og i fællesskab<br />

søge at fremkomme<br />

med forslag til en endnu bedre<br />

byggesektor i Danmark. Hertil<br />

kommer at man også fra politisk<br />

hold efterlyser at byggesektoren<br />

i højere grad anviser<br />

vejen frem for erhvervet.“<br />

www.SL.kvl.dk<br />

Ledelse<br />

Teknik<br />

Teknik<br />

For 5. år i træk !<br />

Danmarks mest solgte<br />

entreprenørmaskiner<br />

www.jcb.dk<br />

JYLLAND:<br />

Holmegade 58,<br />

6990 Ulfborg<br />

Tlf. 97 49 16 00<br />

FYN:<br />

Industrivej 11,<br />

5492 Vissenbjerg<br />

Tlf. 64 47 22 20<br />

Økonomi<br />

Bæredygtig udvikling med rigtig tendens<br />

De opdaterede indikatorer for<br />

bæredygtig udvikling i Danmark<br />

i 2004 viser at vi på flere<br />

områder er på ret spor, oplyser<br />

<strong>Miljø</strong>styrelsen på www.mst.dk<br />

(8.6.05). Baggrunden er 88 indikatorer<br />

om alt fra antallet af<br />

landbrug med grønne regnskaber,<br />

ozonlagets tykkelse til<br />

ressourcestrømme fra energi<br />

og vand. Også skove, grønne<br />

områder m.v. er solidt repræsenteret.<br />

Den nyeste fremgang<br />

kan især henføres til at flere<br />

virksomheder lader sig miljøcertificere.<br />

Til indikatorerne<br />

hører bl.a. areal med naturtyper,<br />

statslige arealerhvervelser<br />

til naturforvaltning og naturgenopretning,<br />

skovareal og<br />

skovbesøg, antal naturvejledere,<br />

genanvendelse i bygge og<br />

anlæg samt befolkningsandel<br />

i København og Aalborg der<br />

inden for en afstand på 15<br />

min. gang har adgang til et<br />

grønt område. Se dem alle på<br />

<strong>Miljø</strong>styrelsens hjemmeside.<br />

Verdensmester<br />

i design<br />

ØST FOR STOREBÆLT:<br />

Kobbervej 2, Benløse,<br />

4100 Ringsted<br />

Tlf. 57 67 12 00<br />

GRØNT MILJØ 4/2005 25


Det psykiske<br />

arbejdsmiljø<br />

Undersøgelse af bl.a. anlægsgartnerier viser<br />

ikke større forskelle i forhold til lønmodtagere<br />

generelt selv om hele 38% overvejer jobskifte<br />

Af fagkonsulent Eva Meyle, Danske Anlægsgartnere<br />

Det psykiske arbejdsmiljø i<br />

anlægsgartneriet er ikke<br />

meget anderledes end de forhold<br />

der gælder for lønmodtagere<br />

generelt. Der er dog visse<br />

forskelle. På positivsiden tæller<br />

bl.a. at arbejdet føles meningsfuldt,<br />

at der er et godt socialt<br />

miljø og at man har kontakt<br />

med naturen. Derimod kan det<br />

knibe med informationen og<br />

rolleforholdene. Der er også<br />

mange der er bekymret for om<br />

de kan beholde arbejdet.<br />

Det fremgår af et nu afsluttet<br />

projekt af Branchearbejdsmiljørådet<br />

Jord til Bord der<br />

dækker landbrug, skovbrug og<br />

anlægsgartneri. Projektet blev<br />

begyndt i september 2004 og<br />

selve undersøgelsen blev færdig<br />

i april 2005 hvorefter der<br />

udarbejdes oplysende pjecer<br />

om hver af de tre brancher.<br />

Undersøgelsens formål har<br />

været todelt: At gennemføre<br />

en repræsentativ undersøgelse<br />

af det psykiske arbejdsmiljø<br />

26<br />

PSYKO-SOCIALE KRAV<br />

blandt ansatte i anlægsgartneri,<br />

skovbrug og landbrug. Og<br />

at identificere indsatsområder<br />

og dermed give Jordbrugets<br />

Arbejdsmiljøudvalg grundlag<br />

for en prioriteret arbejdsmiljøindsatsen.<br />

Undersøgelsens baggrund er<br />

at de lidelser, der har deres udspring<br />

i det psykiske arbejdsmiljø,<br />

er steget hvert år siden<br />

1998. Erhvervssygdomme generelt<br />

er derimod faldet for<br />

andet år i træk og er på det laveste<br />

niveau siden 1998. De<br />

psykiske lidelser udgør nu næsten<br />

14% af alle indberetninger,<br />

hvor det var under 5% i<br />

1998. Psykiske lidelser er den<br />

næstmest anmeldte erhvervssygdom<br />

efter lidelser i bevægeapparatet.<br />

Det psykiske arbejdsmiljø er<br />

derfor et af de prioriterede<br />

indsatsområder inden for jordbrugsområdet<br />

hvor især landbruget<br />

er kendt for problemer<br />

med bl.a. alenearbejde. Inden<br />

Undersøgelsen opdeler arbejdets psyko-sociale krav sådan:<br />

SENSORISKE KRAV som handler om færdigheder som involverer<br />

sanser og (fin)motorik og deres koordinering. Her<br />

viser svarene at kravene er store i anlægsgartnerbranchen.<br />

KVANTITATIVE KRAV som handler om forholdet mellem<br />

arbejdstid og arbejdsmængde. De anføres som knap så store<br />

- måske fordi undersøgelsen er gennemført sidst på efteråret<br />

som er en mindre travl periode.<br />

KOGNITIVE KRAV der handler om at opfatte omverdenen<br />

og omsætte det til tanke og handling. Her ligger kravene i<br />

anlægsgartnerbranchen væsentligt under landsgennemsnittet<br />

for lønmodtagere.<br />

FØLELSESMÆSSIGE KRAV der handler om arbejdet belaster<br />

eller berører én følelsesmæssigt. Generelt er der ikke<br />

store følelsesmæssige krav . En undtagelse er kirkegårdsansatte<br />

der hyppigere end deres kollegaer oplyser at der er store<br />

følelsesmæssige krav samt store krav om at skjule følelser.<br />

Selvstændigheden og kontakten med naturen hører til de de væsentligste<br />

kvaliteter i anlægsgartneriet.<br />

for dette område var der heller<br />

ikke i forvejen undersøgelser<br />

eller kortlægning af det psykiske<br />

arbejdsmiljø.<br />

Teori og metode<br />

Kortlægningen blev foretaget<br />

ved hjælp af Arbejdsmiljøinstituttets<br />

forskningsbaserede<br />

spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø.<br />

Dette velafprøvede<br />

skema har bl.a. den fordel at<br />

det muliggør sammenligninger<br />

med andre brancher. Det generelle<br />

spørgeskema består af<br />

godt 100 spørgsmål der belyser<br />

18 faktorer i det psyko-sociale<br />

arbejdsmiljø (påvirkninger) og<br />

8 faktorer der beskriver forhold<br />

vedrørende trivsel, helbred<br />

og stress. Spørgeskemaet<br />

blev suppleret med branchespørgsmål<br />

så der kunne foretages<br />

meningsfulde analyser ud<br />

fra branchespecifikke baggrundsfaktorer.<br />

Undersøgelsen er baseret på<br />

en repræsentativ stikprøve på<br />

8% af alle inden for de tre<br />

brancher. Målet var at opnå en<br />

svarprocent på 60, hvilket lykkedes<br />

for anlægsgartneribranchen<br />

hvor 144 har besvaret<br />

skemaet. Knap 6 ud af 10 arbejdede<br />

i et privat firma. Knap<br />

3 ud af 10 arbejdede på en kirkegård<br />

som offentlig ansat,<br />

mens resten var offentlig ansat<br />

andetsteds. Langt de fleste var<br />

medarbejdere, formænd eller<br />

elever, mens 3% var ejer af firmaet<br />

og 9% driftschef eller<br />

chef på lignende niveau.<br />

Kvaliteter i arbejdet<br />

Set i forhold til lønmotagere<br />

generelt er selvstændigheden,<br />

arbejdsopgaverne og kontakten<br />

med naturen de væsentligste<br />

kvaliteter i anlægsgartneriet.<br />

Kontakten med kolleger og<br />

det sociale miljø fremhæves<br />

dog også af mange. De ansatte<br />

synes desuden at arbejdspladsen<br />

gør meget for at forbedre<br />

arbejdsmiljøet og er<br />

miljøbevidste i det hele taget.<br />

At der er respekt om faget er<br />

en udbredt oplevelse.<br />

De fleste er ganske godt tilfredse<br />

med deres arbejde. Jobtilfredsheden<br />

i anlægsgartneribranchen<br />

er lige så stor som<br />

blandt lønmodtagere generelt.<br />

Arbejdet opleves samtidig generelt<br />

meget meningsfuldt.<br />

GRØNT MILJØ 4/2005


Graden af indflydelse på arbejdet<br />

er meget høj på ledelsesniveau.<br />

For medarbejdere<br />

og elever er den en del lavere,<br />

men dog på niveau med landsgennemsnittet<br />

for lønmodtagere.<br />

Til gengæld vurderes udviklingsmulighederne<br />

at være<br />

lidt ringere sammenlignet med<br />

lønmodtagere generelt. Det er<br />

især de offentligt ansatte der<br />

er pessimister.<br />

Der er også pænt stor grad<br />

af social støtte på arbejdspladserne<br />

i anlægsgartneribranchen,<br />

og der er et meget godt<br />

socialt fællesskab på arbejdspladserne.<br />

Hvad angår feedback<br />

på kvaliteten i arbejdet<br />

ligger de over landsgennemsnittet.<br />

Det er til gengæld ret<br />

lavt, da kun hver fjerde får<br />

hyppig feedback, og knap<br />

halvdelen får det sjældent.<br />

Problemer i arbejdet<br />

Anlægsgartneribranchen ligger<br />

klart under landsgennemsnittet<br />

hvad angår forudsigelighed,<br />

dvs. at være rettidigt<br />

informeret om vigtige forhold<br />

på arbejdspladsen og at have<br />

de nødvendige informationer<br />

for at klare sit arbejde godt.<br />

Det er omkring halvdelen der<br />

føler sig velinformerede om<br />

vigtige forhold på arbejdspladsen,<br />

mens mere end hver fjerde<br />

vurderer informationsniveauet<br />

til at være for lavt.<br />

Der synes også at være lidt<br />

mindre rolleklarhed og lidt<br />

flere rollekonflikter i branchen<br />

sammenlignet med landsgennemsnittet.<br />

Det er ikke altid<br />

klart hvem der skal gøre hvad.<br />

Mange oplever at foretage sig<br />

ting i deres arbejde som burde<br />

være gjort anderledes.<br />

De fleste i anlægsgartneribranchen<br />

føler også tryghed i<br />

ansættelsen. Der er dog 25%<br />

der er bekymrede for at blive<br />

arbejdsløse, mens 35% er bekymrede<br />

for om de kan finde<br />

nyt job hvis det skulle ske. Hele<br />

38% af de ansatte har inden<br />

for det sidste år alvorligt overvejet<br />

jobskift: 22% til et andet<br />

job i branchen og 16% til et<br />

job i en anden branche.<br />

Fysisk helbred og stress<br />

Det fysiske helbred blandt beskæftigede<br />

i anlægsgartneribranchen<br />

er en smule dårligere<br />

end helbredet blandt lønmodtagere<br />

generelt. Eneste forklaring<br />

er at anlægsgartnere er<br />

lidt ældre end lodmodtagere<br />

generelt. Der er derimod ingen<br />

forskel hvad angår mentalt<br />

helbred og vitalitet.<br />

De tre typer stress-symptomer<br />

der er undersøgt forekommer<br />

ikke meget, men dog hyppigere<br />

i anlægsgartneribranchen<br />

end blandt lønmodtagere<br />

generelt. Undersøgelsen giver<br />

ikke svar på hvorfor.<br />

Til gengæld dokumenterer<br />

undersøgelsen sammenhænge<br />

mellem trivsel og helbred og<br />

forhold i det psykiske arbejdsmiljø.<br />

Dårlig trivsel associeres<br />

især med dårlig ledelse, lav social<br />

støtte i arbejdet og mindre<br />

godt socialt fællesskab. Og<br />

stress hænger sammen med lav<br />

indflydelse på arbejdet og store<br />

følelsesmæssige krav.<br />

Landbrug og skovbrug deler<br />

flere af de samme karakteristika<br />

som anlægsgartneri, men<br />

der er også væsentlige forskelle.<br />

Landbruget ligger klart<br />

bedre med hensyn til informationsniveauet,<br />

nok på grund af<br />

arbejdspladsernes mindre størrelse.<br />

Det kan også forklare<br />

hvorfor rolleklarheden er<br />

bedst i landbruget. At landbruget<br />

også ligger lidt bedre med<br />

hensyn til helbred kan forklares<br />

fuldt ud med at gennemsnitsalderen<br />

her er lavest. ❏ Rabatforstærkning<br />

Statistisk er en af disse fem usikker på sin rolle. Hvem skal gøre hvad?<br />

GRØNT MILJØ 4/2005 27<br />

Skolegård<br />

www.gmr.dk<br />

Fejemaskiner i mange<br />

størrelser - let eller svær<br />

Hurtig udlægning<br />

Parkeringsplads<br />

Varioklipper type SSR 1800 -<br />

variabel klipning fra 1200 mm<br />

til 1800 mm<br />

kan klippe<br />

ind til træer<br />

og buske<br />

Dieseltruck med drejelad<br />

fås også med førerkabine<br />

Saturnvej 17 - 8700 Horsens - Tlf. 7564 3611 -<br />

Fax 7564 5320 - E-mail stensballe@gmr.dk - www.gmr.dk<br />

Lad regnvandet blive i naturen - brug miljøvenlig<br />

vandgennemtrængelig belægning<br />

Produkt<br />

Ecoblock er fremstillet af miljøvenlig polyethylen,<br />

der er frost- og UV-bestandig. Grundelementerne<br />

er 33 x 33 cm og har et patenteret låsesystem,<br />

der giver en optimal trykfordeling. De lette og<br />

sammenhængende blokke giver en utrolig hurtig<br />

udlægning.<br />

Anvendelsesområder<br />

Ecoblock er det bedste alternativ til græsarmering<br />

i beton og kan f.eks. anvendes til:<br />

• Parkeringspladser • Golfveje<br />

• Vejkantbefæstelse • Markedspladser<br />

• Stiarealer • Koncertarealer<br />

Totalløsninger<br />

Ecoblock findes i flere typer, så der altid kan<br />

opnås den mest ideelle og prisbillige<br />

løsning.<br />

Belastbar med op til<br />

20 tons akseltryk<br />

Byggros A/S<br />

Springstrup 11 · DK-4300 Holbæk<br />

Tlf. +45 59 48 90 00 · Fax +45 59 48 90 05<br />

e-mail: info@byggros.dk · www.byggros.com<br />

®


Enens farlige rustsvampe<br />

Kronisk angreb får grene og stamme til at visne<br />

Enetungerust eller enerust er<br />

en svampesygdom der er kronisk<br />

på enebær og får grene<br />

og stammer til at visne. Den<br />

ubehagelige sygdom kan dog<br />

forebygges og kan også beskæres<br />

bort på det enkelte<br />

træ, skriver Iben M. Thomsen i<br />

Skov & Landskabs videnblad<br />

‘Rustsvampe på enebær’.<br />

Enerust (Gymnosporangium<br />

spp.) dækker over flere rustarter.<br />

De er tilpasset et værtskifte<br />

mellem ene og løvtræer af<br />

kærnefrugtfamilien, især hvidtjørn<br />

og pære (pæregitterrust).<br />

Også kvæde kan være vært. På<br />

løvtræerne er angrebet ikke<br />

kronisk og sundheden tager<br />

normalt ikke større skade selv<br />

om et angreb på f.eks. en tjørnehæk<br />

ser grimt ud. Det er anderledes<br />

alvorligt for enen.<br />

Rustsvampe kræver levende<br />

værter at inficere og kan kun<br />

udvikle sig i levende celler som<br />

bagefter efterlades dødt. Rustsvampene<br />

har en livscyklus<br />

28<br />

med op til fem slags sporer og<br />

to værtskifter. Enerust starter<br />

med at inficere nyudsprungne<br />

blade på pære eller tjørn. Et<br />

par uger senere danner svampen<br />

sin første sporetype som<br />

ikke smitter, men kun formerer<br />

svampen. Derefter danner<br />

svampen sporer i ‘æcidier’ primært<br />

på bladenes undersider.<br />

De rager frem som små knopper<br />

med flige og kan ses på<br />

bladoversiden som gullige eller<br />

orange pletter.<br />

Æcidiesporer smitter ikke<br />

tjørn eller pære, men kun enebær.<br />

Det kan formenligt ske<br />

det meste af sommeren, enten<br />

via nåle eller direkte ind i barken<br />

på unge skud hvor sporene<br />

om efteråret anlægger de<br />

såkaldte telier (vintersporelejer).<br />

De svulmer op næste forår<br />

i fugtigt vejr og bliver til gulorange,<br />

kølleformede klaser.<br />

Herfra vindspredes ‘basidiesporer’<br />

til løvtræværten, mens det<br />

angrebne eneplantevæv dør.<br />

Svampens mycelium vokser<br />

videre til et nyt område af barken<br />

på ene hvor den næste år<br />

danner en ny hob telier. Eventuelt<br />

kan en gren ringes og<br />

visne. Visne grene kan derfor<br />

være tegn på et angreb. Ellers<br />

er telierne fældende bevis der<br />

udelukker forveksling, men de<br />

er kun fremme kort tid.<br />

De værtskiftende svampe<br />

kræver begge værter til deres<br />

livscyklus og kan derfor bekæmpes<br />

ved at holde de to<br />

værter på indbyrdes afstand.<br />

Tjørn eller pære bør derfor ik-<br />

IBF Belægningssten og fliser<br />

IBF har det bredeste produktprogram<br />

til den helt rigtige betonløsning<br />

- og det kan evt. suppleres<br />

med specialløsninger.<br />

Gule blævrende ‘telier’ der er<br />

fældende bevis for enerust.<br />

Foto fra videnbladet.<br />

Lysholt Allé 4 • 7430 Ikast • Tlf. 97 15 20 22<br />

Fax 97 25 04 12 • E-mail: ikast@ibf.dk • www.ibf.dk<br />

ke plantes tæt op ad enebær.<br />

Basidiesporene, som smitter<br />

løvtræernes blade, kan ikke<br />

spredes ret langt uden at miste<br />

spiringsevnen, nok kun 300-<br />

500 meter. Det bør derfor være<br />

den planteafstand man skal<br />

holde. Omvendt skal der kun<br />

én vellykket infektion til for at<br />

skabe et problem.<br />

Man kan også bortskære<br />

alle skud med svampens frugtlegemer<br />

mindst 30 cm under<br />

den døde bark og helst inde<br />

ved stammen. Hvis alle syge<br />

dele fjernes, kan man fjerne<br />

angrebet effektivt, men kun<br />

på det enkelte træ. Beskæringen<br />

bør ske i april-maj når<br />

frugtlegemerne klart viser angrebets<br />

udbredelse. Saksen<br />

skal desinficeres med sprit før<br />

og efter beskæring. Året efter<br />

gennemgås planten for at fange<br />

eventuelle rester. sh<br />

KILDE. Iben M. Thomsen (2004): Rustsvampe<br />

på enebær. Videnblad 5.26-16.<br />

Skov & Landskab.<br />

GRØNT MILJØ 4/2005


Praktisk indgang til erhvervsuddannelser<br />

Mesterlæren skal genindføres<br />

for erhvervsuddannelserne,<br />

har regeringen besluttet. Mesterlæreudvalget<br />

har nu foreslået<br />

hvordan: Nemlig ved at<br />

man kan tage hele grundforløbet<br />

som praktik, dog med<br />

mulighed for at supplere med<br />

nødvendig skoleundervisning<br />

undervejs. De eksisterende muligheder<br />

skal bevares: enten at<br />

tage hele grundforløbet på<br />

skole eller at tage et halvt år i<br />

praktik efterfulgt af et halvt år<br />

på skole. Uddannelsernes hovedforløb<br />

om mål er uændrede.<br />

Udvalget anbefaler endvi-<br />

Kantprofiler af<br />

aluminium<br />

Uden kantafgræsning efterlades<br />

let en svag og uskarp kant<br />

mellem asfalt og bed. Den kan<br />

etableres let med kantskinnen<br />

‘Asphalt Edge’. Det er et bøjeligt<br />

aluminiumsprofil, 244 cm<br />

langt, 25-103 mm højt og 56-<br />

76 mm bredt. Profilet, der får<br />

enten ubehandlet eller sortmalet,<br />

fastgøres med stålspyd<br />

før asfaltudlægning. Et søsterprodukt<br />

er ‘CleanLine’ - et aluminiumsprofil<br />

til at adskille<br />

løse og bløde overflader af<br />

græs, jord, grus m.v. Længden<br />

er 244 cm og højden 102 mm.<br />

Det klikkes sammen og fastgøres<br />

til jorden med spyd. Import:<br />

Milford, tlf. 4497 1099.<br />

Odderen rykker<br />

igen frem i naturen<br />

Efter at have været udslettelse<br />

nær er odderen igen ved at få<br />

fodfæste. Fra at være isoleret i<br />

Nordvestjylland har den op til<br />

13 kg tunge lange fiske- og<br />

paddejæger spredt sig i det<br />

meste af Jylland og er genfundet<br />

på Sjælland. Det viser undersøgelser<br />

ved Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser,<br />

skriver <strong>Miljø</strong>-<br />

Danmark 5/2004. Årsagen er at<br />

vandløbene er blevet mere oddervenlige,<br />

at der er flere vådområder,<br />

og at fiskerne har<br />

opsat stopriste i deres net. Det<br />

er bl.a. sket som led i ‘Projekt<br />

Odder’ fra 1996. De fleste oddere<br />

trafikdræbes. Derfor er<br />

faunapassager vigtige for odderen,<br />

der foreløbig er rykket<br />

fra ‘akut truet’ til ‘sårbar’ på listen<br />

over truede arter.<br />

dere at der iværksættes en oplysningsindsats<br />

for at ansætte<br />

ungarbejdere, og at arbejdsmarkedets<br />

parter indgår aftaler<br />

med unge om forpraktik og<br />

trainee-forløb der i forvejen<br />

kendes fra smede- og industriteknikområdet.<br />

Desuden foreslås<br />

mulighed for praktik som<br />

led i brobygning efter 9. klasse.<br />

Undervisningsministeriet<br />

vurderer at den nye indgang<br />

kan indføres i 2006. Sigtet med<br />

forslagene er at få flere praktisk<br />

orienterede unge til at begynde<br />

at gennemføre en uddannelse.<br />

AsfaltEdge<br />

Stålspyd<br />

Asfalt<br />

Bærelag<br />

Elmen er opgivet -<br />

nu selv i Malmø<br />

Elmesygen ramte Malmø i<br />

1984. Modsat alle danske kommuner<br />

har Malmø siden gjort<br />

en konsekvent indsats for at<br />

forsinke og begrænse elmesygen.<br />

Derfor har den skånske by<br />

haft store elme på et tidspunkt<br />

hvor det meste af Danmark<br />

forlængst har været foruden.<br />

Men nu er sygsommen ude af<br />

kontrol og bekæmpelsesprogrammet<br />

opgivet. Forrige år<br />

blev der fældet over 3000 elme<br />

og sidste år 4-5000. Yderligere<br />

20.000 ventes at gå samme vej.<br />

Det er også slut med den gratis<br />

fældning af smittede træer - ét<br />

de de midler kommunen tog i<br />

brug for at begrænse elmesygen.<br />

Sigtet var ikke mindst at<br />

få tid til at etablere nye træer<br />

før elmene forsvandt.<br />

Gartnerens barkflis<br />

Den rigtige dækbark<br />

til den rigtige pris<br />

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet<br />

en vare, mange efterspørger - og med god grund.<br />

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til<br />

omgående levering/afhentning. Hele læs (85 til 90 m3 )<br />

leverer vi naturligvis fragtfrit.<br />

Pris kr./m3 excl. moms<br />

SJÆLLAND JYLLAND/FYN<br />

Granbark - 0 til 120 mm ...........120,- ................. 140,-<br />

Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm .....170,- ................. 190,-<br />

Vedflis/træflis ............................130,- ................. 130,-<br />

Spagnum fra .............................160,- ................. 180,-<br />

Varerne kan også afhentes ab lager på Midtsjælland.<br />

Ved større mængder: indhent venligst tilbud<br />

Udlægning af bark<br />

- er et af vore specialer. Ring og få et tilbud.<br />

STEMAS er markedets stærkeste partner,<br />

når det gælder maskiner op til 8 tons.<br />

Du kan vælge mellem 4 anerkendte mærker,<br />

der igennem mange år har bevist deres styrke.<br />

Vi kan tilbyde dig hele paletten fra små<br />

håndbetjente stampere, pladevibratorer og<br />

minilæssere over til fleksible og alsidige<br />

maskiner op til 8 tons.<br />

Du kan vælge mellem et bredt sortiment<br />

af tilbehør. Og du kan vælge mellem<br />

nye eller brugte maskiner.<br />

Oven i det får du stillet vores landsdækkende<br />

døgnservice til din rådighed.<br />

Vi gør det nemt for dig.<br />

...bare ring!<br />

Se vores brugte maskiner på: www.stemas.dk<br />

Opdateres dagligt.<br />

member of JMM GROUP, Scandinavia<br />

Vestjylland 21 42 66 76 Sydjylland/Fyn 20 25 88 98<br />

Midtjylland 20 32 70 34<br />

Nordjylland 20 31 90 99<br />

e-mail: stemas@stemas.dk<br />

Sjælland 40 30 75 49<br />

DSV Transport A/S<br />

www.dsv.dk<br />

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde<br />

Telefon 4752 4700. Fax 4752 4818.<br />

Mobil 4064 6810. richard@dsv.dk<br />

Richard Nielsen<br />

Vi gør<br />

det nemt<br />

for dig<br />

www.stemas.dk/ammann<br />

MARKEDETS<br />

STÆRKESTE<br />

PARTNER<br />

www.stemas.dk<br />

GRØNT MILJØ 4/2005 29


Leg og læring i skolegården<br />

Asfaltskolegården på Kalvehave skole blev erstattet<br />

af et attraktivt lege- og læreringsmiljø<br />

30<br />

Fra den nye legeplads på Kalvehave Skole.<br />

Foto: Michael Nielbo, maj 2005.<br />

ANBEFALINGER<br />

Et pædagogisk oplæg for udearealerne<br />

skal være afsæt for det konkrete<br />

fysiske projekt.<br />

Processtyring placeres i skoleledelsen<br />

under hensyn til projektets status<br />

i og uden for skolen.<br />

Projektet organiseres om klart afgrænsede<br />

og overskuelige faser.<br />

Rådgiver udvælges omhyggeligt ud<br />

fra erfaring, ‘kemi’ og fælles pædagogisk<br />

forståelse.<br />

Servicelederen inddrages som medansvarlig<br />

for proces, projekt og<br />

driftsopgave.<br />

Inddragelse af eleverne som er udearealernes<br />

hovedbrugere, planlægges<br />

bevidst.<br />

En visionær idealplan erstattes af en<br />

realistisk model med henblik på<br />

bedst mulig forståelse af projektet.<br />

Der gøres en aktiv indsats for at<br />

søge eksterne økonomiske midler.<br />

Projekt for skolegården<br />

Endelig plan<br />

1. Parkering<br />

2. Bøgehæk<br />

3. Pilekrat<br />

4. Græs<br />

5. Pilekrat<br />

6. Kornelbusket<br />

7. Rosenbed<br />

8. Birkelund<br />

9. Flagstang<br />

10. Musikhave<br />

11. Formningshave<br />

12. Fortællehave<br />

13. Espalier<br />

14. Bed<br />

15. Vandrende<br />

KILDE. Benny Schytte & Karen Atwell (2004): Leg<br />

og læring ude. By og Byg Dokumentation 056.<br />

Statens Byggeforskningsinstitut.<br />

Mange skoler bygger om og ud,<br />

men ofte sker der kun en nødtørftig<br />

retablering af udearealerne efter<br />

byggeriet selv om de tit er lige så<br />

slidte og utidssvarende som bygningerne.<br />

Det var også tilfældet på Kalvehave<br />

Skole. Men sådan er det ikke mere.<br />

Den sydsjællanske landsbyskole stillede<br />

sig i 2003 nemlig til rådighed som<br />

vært for et projekt om at udvikle skolens<br />

udearealer. Målet var at vise hvad<br />

man kan få ud af at udvikle forsømte<br />

udearealer i tråd med folkeskoleloven<br />

som kræver et grønt islæt i undervisningen<br />

og ret til et æstetisk udemiljø. Målet<br />

er nået, lyder rapportens vurdering.<br />

Projektet er udført af Statens Byggeforskningsinstitut.<br />

Det er en del af<br />

projektet ‘Skolens udearealer’ der igen<br />

hører under initiativet ‘Rum Form Funktion<br />

- i folkeskolen’. Projektet er beskrevet<br />

i rapporten ‘Leg og læring ude’ som<br />

andre skoler kan bruge til lignende projekter.<br />

Kalvehave Skole har 180 elever<br />

op til 7. klasse og med SFO. Skolen er<br />

fra 1962, udvidet i 1984 og renoveret i<br />

1999-2001. Den ny skolegård blev indviet<br />

24. oktober 2003.<br />

På Kalvehave Skole blev indsatsen<br />

koncentreret om den gamle skolegård.<br />

Den bestod før af hullede flise- og asfaltbelægninger<br />

med dårligt vedligeholdt<br />

inventar i form af gynger og en<br />

klatreborg. Arealet er nu blevet et attraktivt<br />

lege- og læringsmiljø. Et naturpræget<br />

område på den anden side af<br />

skolen var i forvejen brugt til leg og aktiviteter.<br />

Det er der foreløbig ikke gjort<br />

yderligere ved.<br />

Udgangspunktet var lærernes pædagogiske<br />

oplæg der tog udgangspunkt i<br />

Howard Gardners teori om ‘de mange<br />

intelligenser’. Det blev konkretiseret til<br />

hvad det er muligt at gøre ude - hvorefter<br />

landskabsarkitekten kunne begynde<br />

sit arbejde. Efter en proces, hvor det undervejs<br />

lykkedes at rejse flere penge til<br />

projektet, blev der enighed om den nye<br />

plan for skolegården.<br />

Det var også et mål at inddrage eleverne<br />

i processen, men det lykkedes<br />

kun delvist. Lærerne prioriterede det<br />

ikke højt nok, og der mangelede metoder<br />

til at gøre det, vurderer Benny<br />

Schytte der fulgte processen. Hvor eleverne<br />

deltog, f.eks. hvor der skulle fjernes<br />

gamle fliser og laves billeder til skolegården,<br />

var eleverne dog meget engagerede.<br />

“Retrospektivt har disse eksempler<br />

på elevinddragelse givet stof til<br />

eftertanke for skolens personale,“ hedder<br />

det i rapporten.<br />

Der går ifølge rapporten lang tid før<br />

anlægget viser sit værd i forhold til<br />

både elevernes og lærernes daglige rutiner.<br />

Imidlertid var det klart allerede<br />

ved indvielsen at børnene har taget<br />

specielt vandrenden med tilhørende<br />

pumpe og musikhaven til sig. sh<br />

GRØNT MILJØ 4/2005


PÆDAGOGISK OPLÆG<br />

Intelligens<br />

Social<br />

Kropslig<br />

Visuel/<br />

rumlig<br />

Musikalsk<br />

Personlig<br />

Naturalistisk<br />

Logisk/<br />

matematisk<br />

Sproglig<br />

Muligt at gøre ude Forslag og idéer<br />

Tale sammen<br />

Spille spil<br />

Lave mad<br />

Med i vedligeholdelse<br />

Arbejde alene/i grupper<br />

Bygge huler<br />

Udfolde sig kreativt<br />

Udkæmpe kampe<br />

Bruge kroppen som<br />

udtryksmiddel<br />

Lege motoriske lege<br />

Være sig selv<br />

Gemme sig<br />

Fordybe sig<br />

Opleve rum<br />

Undersøge sammenhænge<br />

Være medskabende<br />

Store armbevægelser<br />

Lege og eksperimentere<br />

Lytte<br />

Fornemme<br />

Føle<br />

Opfange/fatte<br />

Fremføre<br />

Synge<br />

Gynge, rokke, rulle<br />

Søge & finde ensomhed<br />

Finde læsekrog<br />

Afprøve fysisk formåen<br />

Rase ud<br />

Bygge hus/hule<br />

Iagttage/observere<br />

Undersøge<br />

Afprøve<br />

Luft (f.eks. puste)<br />

Jord (f.eks. grave)<br />

Ild (f.eks. bage)<br />

Vand (f.eks. dæmme op)<br />

Undersøge<br />

Systematisere<br />

Iagttage<br />

Erkende<br />

Erfare<br />

Vurdere<br />

Finde plads til at<br />

fortælle i gruppe<br />

Læse i rolige omgivelser<br />

Spille skuespil<br />

Fra den nye legeplads på Kalvehave Skole.<br />

Foto: Michael Nielbo, maj 2005.<br />

Spille spil<br />

Stole/pæle som kan gynge<br />

Kroge<br />

Stole, borde, bænke<br />

Pladser i tørvejr<br />

Klatrevæg<br />

Hoppeøer<br />

Broer<br />

Kampplads<br />

Klatrestativer<br />

Huler<br />

Forhindringsbane<br />

Sandland<br />

Gøglerhjørne<br />

Mudderhul<br />

Konkrete figurer man<br />

kan lave om på<br />

Værksteder<br />

Labyrinter<br />

Bakker/dale<br />

Musikværksted<br />

Lydrum<br />

Store jernrør<br />

Olietønder<br />

Udendørs stikkontakter<br />

Slå løs på pude<br />

Spillehjørne<br />

Kampplads<br />

Forhindringsbane<br />

Læsekrog<br />

Bygge by<br />

Passe bede/planter<br />

Ovne<br />

Kanaler<br />

Dyrehold<br />

Udekøkken<br />

Solur<br />

Verdenshjørner<br />

Kontraster<br />

Koordinatsystem<br />

Ur<br />

Diagram<br />

Målestok<br />

Stor spilleplade<br />

Store bogstaver der kan<br />

hoppes på<br />

Plads til at lægge sig på<br />

Kæmpe staveplade<br />

Ord/bogstavsspil<br />

Kontakt os for yderligere information...<br />

Bygningen (foto A+B) er ”Videnpark Trekantsområdet”<br />

tegnet af Friis & Moltke, Århus<br />

GRØNT MILJØ 4/2005 31<br />

A<br />

<strong>Miljø</strong>rigtigt anvendelse<br />

af træ til f. eks.<br />

● Beklædning af facader<br />

● Legepladsudstyr<br />

● Hegnsløsninger<br />

● Terrassebrædder<br />

● Palisadevægge<br />

B<br />

- giver dig noget at vælge imellem<br />

Det er ikke nogen tilfældighed at der er solgt over 1000 stk. i Danmark.<br />

Kvalitet hele vejen igennem - Lave driftsomkostninger og det<br />

største udbud af professionelle redskaber tilpasset dine behov...<br />

Til<br />

professionelle<br />

Nyt eller<br />

brugt.<br />

Kontakt os<br />

eller din<br />

forhandler...<br />

-se mere på www.hafog.dk<br />

Lyngager 1-11 • 2605 Brøndby • Tlf.: 4396 6611 • Fax.: 43 26 66 26


S<br />

P<br />

OGrønne<br />

temaer i kunsten<br />

T<br />

Af Birgitte S. Ivertsen<br />

Forholdet mellem rum<br />

og lyd udforskes i den<br />

skotske kunstner<br />

Susan Philipsz’ værker<br />

Ved første øjekast er udstillingsrummet<br />

i Malmö<br />

Konsthall tomt. Intet kunstværk?<br />

I hvert fald ikke det<br />

mange forstår ved kunst: noget<br />

man hænger op eller stiller<br />

frem. Og alligevel både hænger<br />

og står, ja, nærmest flyder<br />

Susan Philipsz’ værk ’Stay With<br />

Me’ over alt langs kunsthallens<br />

hvide betonvægge og rå plankegulv.<br />

Det gælder blot om at<br />

have øre for det.<br />

’Stay With Me’ er en lydinstallation<br />

med tre sange sunget<br />

af Philipsz selv. Sangene<br />

Watch With Me (Joe Wise,<br />

1972), Nothing Lasts Forever<br />

(Echo and the Bunnymen,<br />

Havnen i San Sebastian, 2002.<br />

32<br />

PYRAMID SONG<br />

I jumped in the river and what did I see?<br />

Black-eyed angels swam with me<br />

A moon full of stars and astral cars<br />

All the things I used to see<br />

All my lovers were there with me<br />

All my past and futures<br />

And we all went to heaven in a little row boat<br />

There was nothing to fear and nothing to doubt<br />

I jumped into the river<br />

Black-eyed angels swam with me<br />

A moon full of stars and astral cars<br />

And all the things I used to see<br />

All my lovers were there with me<br />

All my past and futures<br />

And we all went to heaven in a little row boat<br />

There was nothing to fear and nothing to doubt<br />

There was nothing to fear and nothing to doubt<br />

There was nothing to fear and nothing to doubt<br />

Stemmen i det åbne rum<br />

1997) og Pyramid Song (Radiohead,<br />

2001) synges uden instrumental<br />

ledsagelse og er<br />

indspillet i realtid, dvs. at alle<br />

vejrtrækninger og pauser er<br />

med. Tempoet er eftertænksomt,<br />

som når man går og synger<br />

alene for sig selv.<br />

Ved at lytte til disse private<br />

lyde opstår en følelse af nærhed.<br />

Den første forvirring over<br />

det tomme rum ændrer sig til<br />

nysgerrighed omkring detaljer<br />

i og uden for rummet. Til lyden<br />

af Philipsz’ sprøde, lidt<br />

melankolske klang glider blikket<br />

fra knasterne i plankegulvet,<br />

rundt om de hvide betonsøjler<br />

og op til loftvinduernes<br />

åbning hvor daskende kirsebærgrene<br />

kontrasteres af en<br />

forårsblå himmel. At vække<br />

den lyttendes opmærksomhed<br />

over for omgivelsernes særkende<br />

er netop essensen af<br />

Philipsz’ værker.<br />

Hun skærper opmæksomheden<br />

ved at fortolke kendte<br />

popsange og folkemelodier og<br />

ved at lade dem dukke op på<br />

steder man mindst venter det.<br />

Det være sig havnen i San Sebastian,<br />

som live performance<br />

på et marked i San Antonio og<br />

som effektfuld ledsager til solnedgangen<br />

over San Antonio -<br />

formidlet gennem overdimensionerede<br />

højtalere på en af<br />

byens tage.<br />

Ens for lydinstallationerne er<br />

at de ikke må få særstatus<br />

trods den overraskende tilstedeværelse.<br />

Det ville for eksempel<br />

være utænkeligt at Philipsz<br />

lod lyden regulere det offentlige<br />

rum som det sker ved bagindgangen<br />

til Københavns Hovedbanegård<br />

hvor høj klassisk<br />

musik skal jage subsistensløse<br />

væk fra indgangen. Philipsz<br />

ønsker tværtimod at knytte os<br />

tættere til de steder vi færdes -<br />

landskabet og de bynære rum<br />

- for derved at vække vores<br />

minder til live.<br />

Med minderne er vi ikke<br />

længere alene. Eller som der<br />

synges i Konsthallen, er frygten<br />

og tvivlen overvundet:<br />

All the things I used to see /<br />

All my lovers were there with<br />

me / All my past and futures /<br />

And we all went to heaven in<br />

a little row boat / There was<br />

nothing to fear and nothing to<br />

doubt.<br />

Udstillingen handler om at<br />

blive - ‘Stay With Me’. I første<br />

omgang er det den syngende<br />

kvinde der har brug for selskab,<br />

men ved nærmere eftertanke<br />

går kunstværket ud på<br />

at vi skal lære at blive hos os<br />

selv, at give os tid til at fortabe<br />

os i åbne rum.<br />

Det er lettere sagt end gjort.<br />

Udstillingen tricker den snert<br />

af kenofobi (angst for åbne<br />

rum) som stikker mange når de<br />

krydser gader og pladser. Nogle<br />

holder sig til rummets yderkant,<br />

andre haster forvirrede<br />

ud. De opfatter - lige som de<br />

forbipasserende i parken foran<br />

Konsthallens panoramavinduer<br />

- kun mennesker der kigger<br />

på ingenting. I virkeligheden<br />

ser de på alting: Stedet hvor<br />

de er og tiden der går. ❏<br />

Susan Philipsz (f. 1965). Har udstillet<br />

på talrige gallerier og biennaler<br />

over hele verden. Dette er hendes<br />

først soloudstilling i Skandinavien.<br />

Udstillingen kan høres og ses indtil<br />

14. august på Malmø Konsthall.<br />

GRØNT MILJØ 4/2005


Anlægsgartnere<br />

går ind i SAMA<br />

Danske Anlægsgartnere skifter<br />

fra 1. april 2006 arbejdsgiverorganisation<br />

fra SALA (Sammenslutningen<br />

af Landbrugets<br />

Arbejdsgiverforeninger) til<br />

SAMA (Sammenslutningen af<br />

Mindre Arbejdsgivere) tilknyttet<br />

Dansk Arbejdsgiverforening.<br />

SAMA er organisation<br />

som Håndværksrådet opretter<br />

fra 1. januar 2006. Rådet bliver<br />

dermed en enhedsorganisation<br />

der både tilbyder brancheservice<br />

og arbejdsgiverservice.<br />

Danske Anlægsgartneres hovedbestyrelse<br />

traf sin enige beslutning<br />

på grundlag af debatten<br />

på foreningens delegeretmøde<br />

i januar. Baggrunden er<br />

at SALA er blevet for lille, ikke<br />

mindst efter at slagterierne<br />

meldte sig ud sidste år. Danske<br />

Anlægsgartnere har været<br />

medlem af SALA siden 1987.<br />

Færre vådområder<br />

end planlagt<br />

De sidste seks år har Danmark<br />

fået nye søer og våde enge på<br />

2.800 hektar gammel mark.<br />

Det er ikke nok i forhold til<br />

Vandmiljøplan II’s 1998-planer<br />

om 16.000 hektarer frem til<br />

2003. Tilmed har de våde enge<br />

været dårligere end ventet til<br />

at tilbageholde kvælstof - hvilket<br />

var det vigtigste formål.<br />

Biolog i Århus Amt Henning<br />

Hermansen gør dog i Vækst (2/<br />

2005) opmærksom på at metoden<br />

fortsat er blandt de billigste<br />

til at fjerne kvælstof. Desuden<br />

skal de naturmæssige og<br />

rekreative fordele lægges<br />

oveni. „Der er derfor god<br />

grund til at være tilfreds med<br />

d egennemførte projekter,“<br />

konkluderer han.<br />

Berømte træer<br />

på Friluftskortet<br />

Kludeegen. Christian den Femtes<br />

eg. Bolleregen. Djævelen.<br />

Kærestetræet. H. C. Andersens<br />

lind. Vi har mange gamle, berømte<br />

træer med sære navne<br />

og ofte omgærdet af myter og<br />

sagn. Nogle mere kendte end<br />

andre. Men hvor finder man<br />

dem? Det er nu muligt på<br />

Skov- og Naturstyrelsens<br />

www.friluftskortet.dk som<br />

hvor - ved siden at mange andre<br />

muligheder - nu også kan<br />

søge på 68 berømte træer.<br />

MB 3 RT<br />

3-hjulet selvkørende<br />

multiplæneklipper med<br />

drejeligt forhjul, som<br />

giver fremragende<br />

manøvreevne. Velegnet<br />

til græsplæner mellem<br />

500 og 1.500 m².<br />

Sammenklappeligt styr.<br />

6,0 hk • 32 kg •<br />

klippebredde 48 cm •<br />

klippehøjde 25-80 mm<br />

Kåret som<br />

‘Bedste køb’<br />

i<br />

Tænk&Test<br />

3.436,-<br />

Fra 1.196,-<br />

Model Motor Vægt Kniv Tandafs.<br />

HE 515 500 W 4,0 kg 50 cm 29 mm<br />

HE 715 600 W 4,2 kg 70 cm 34 mm<br />

MB 455<br />

Komfortabel selvkørende plæneklipper til<br />

klipning af plænearealer på 500 - 1200 m².<br />

Kan anvendes med opsamler og bagudkast.<br />

Opsamler også løv takket være den<br />

stærke sugeeffekt. Komfortabelt sammenklappeligt<br />

styr med blødt greb.<br />

5,0 hk • 31 kg •<br />

klippebredde 43 cm •<br />

klippehøjde 24-75 mm •<br />

opsamler 60 l<br />

3.196,-<br />

STIHL oplyser nærmeste forhandler på www.stihl.dk eller tel: 3686 0500<br />

HE 515/HE 715<br />

Hækkeklippere med<br />

drejegreb og integreret<br />

trækafl astning.<br />

HE 515: Hurtig<br />

knivtakt til beskæring<br />

og formgivning.<br />

HE 715: Langsom<br />

knivtakt til beskæring<br />

af kraftigere grene.<br />

GRØNT MILJØ 4/2005 33<br />

Alle priser er excl. moms og gældende t.o.m. 31.12.2005


Nu kan tegnestuens<br />

terrænbehandling digitaliseres -<br />

og det får også betydning for<br />

det praktiske jordarbejde<br />

At terrænet modelleres på<br />

plads med rigtige hældninger<br />

og fald er et centralt arbejde<br />

når landskabsarkitekter<br />

projekterer. I de seneste år er<br />

der udviklet edb-programmer<br />

der giver dette arbejde helt<br />

nye muligheder i form af objektorienteret<br />

projektering.<br />

Her er tegningerne erstattet af<br />

en digital tredimensionel (3D)<br />

landskabsmodel. Ud fra den<br />

kan man udskrive f.eks. perspektiver,<br />

snit, højdemodeller,<br />

jordberegning, hældninger eller<br />

overfladeafstrømning.<br />

Det er ikke bare smarte features,<br />

men muligheder der kan<br />

ændre hele designprocessen.<br />

Om det vil ske, afhænger af<br />

landskabsarkitekternes indstil-<br />

34<br />

En digital terrænmodel med punkter, kurver,<br />

faldlinier og en skæringslinie med terræn.<br />

ling. Indtil videre er mulighederne<br />

sjældent brugt, måske<br />

på grund af en vis frygt for at<br />

teknologien erstatter den kreative<br />

proces. Det gør den ikke,<br />

men den ændrer den kreative<br />

proces - og derfor måske også<br />

vores designopfattelse.<br />

Objektorienteret<br />

I objektorienteret projektering<br />

er f.eks. en væg ikke længere<br />

blot den grafiske repræsentation<br />

af hvor væggen skal stå.<br />

Den er et objekt der ved hvor<br />

stor en overflade det har, hvor<br />

vinduer skal placeres, hvor<br />

mange materialer der indgår i<br />

konstruktionen osv.<br />

Det er ikke lige så let at arbejde<br />

objektorienteret inden<br />

TERRASSE UDFØRT SOM DIGITAL TERRÆNMODEL<br />

for landskab som inden for<br />

bygningsarkitektur. Træet vokser<br />

med tiden og påvirkes af<br />

andre træers placering, udtynding<br />

osv. Arealer med græs eller<br />

belægninger har hver sin<br />

form der ikke repeteres. Og<br />

selve terrænet er amorft.<br />

Alligevel er der nu software<br />

der dækker hele landskabsarkitektens<br />

område. Først kom<br />

vejprojekteringen til, men med<br />

software som AutoCAD Civil<br />

3D, Landcadd og Nova-Points<br />

landskabsmodul kan man nu<br />

også arbejde objektorienteret<br />

med beplantning og terræn.<br />

Digital terrænmodellering<br />

adskiller sig på to centrale områder<br />

fra traditionel projektering<br />

i tegninger: Man kan gen-<br />

Eksempel hvordan de samme data alle kan<br />

omsættes til et trianguleret net.<br />

DIGITALT<br />

TERRÆN<br />

Af lektor Ian Jørgensen,<br />

Skov & Landskab, KVL<br />

Af lektor Ian Jørgensen<br />

Center for Skov og Landskab, KVL<br />

nemføre analyser, visualiseringer<br />

og beregninger som ellers<br />

ikke er mulige eller utroligt<br />

tidskrævende at gennemføre.<br />

Og man får et fælles sprog til<br />

interaktion med terrænet.<br />

Kun få klik væk<br />

Med en digital 3D-model af<br />

landskabet kan man analysere,<br />

visualisere og konsekvensberegne<br />

eksisterende og projekteret<br />

terræn. Se nogle eksempler<br />

her til højre. Flere er tidskrævende<br />

eller umulige at<br />

gennemføre med traditionelle<br />

metoder, men er i en digital<br />

model kun få klik væk.<br />

I 3D findes både eksisterende,<br />

skitseret og projekteret<br />

terræn som 3D-modeller. Der<br />

Eksempel på hvordan de samme data kan udskrives<br />

som kurver.<br />

GRØNT MILJØ 4/2005


er ingen principiel forskel på<br />

f.eks. at analysere hældninger<br />

på eksisterende terræn og<br />

fremtidigt terræn. Et hældningskort<br />

for eksisterende terræn<br />

kan f.eks. give en idé om<br />

hvor man med fordel kan placere<br />

forskellige funktioner. Et<br />

hældningskort undervejs kan<br />

afsløre belægninger med for<br />

små fald. Den digitale model<br />

giver derved langt bedre mulighed<br />

for at analysere og drage<br />

konsekvenser af analyserne<br />

ved at justere forslaget.<br />

Fælles sprog<br />

I projekteringen vises de fleste<br />

beslutninger på en afbildning<br />

af landskabet, dvs. på et kort<br />

eller en plan med sine koter og<br />

kurver. I en digital model er<br />

der mange flere muligheder,<br />

bl.a. faldlinier, skæringslinier<br />

til eksisterende terræn og<br />

brudlinier. Det er også muligt<br />

at sammensætte tegn som<br />

‘grading objects’, dvs. polygoner<br />

koblet til terrænet gennem<br />

angivne hældninger.<br />

Eksempler på analyse, visualisering og beregning af digitalt terræn<br />

Dynamiske snit. Snittet ændres når grundlinien<br />

(længdeprofilet) ændres. Giver sammen<br />

med farvelægning god terrænfornemmelse.<br />

Afsætningsplan. Kan udskrives fra modellen.<br />

Med GPS på traktorens skovl og monitor i kabinen<br />

kan jordflytningen ske uden papir.<br />

Hældning. På længdeprofilet kan man sætte<br />

en fast vinkel og dermed se om nogle strækninger<br />

hælder mere end ønskeligt.<br />

Disse tegn kan også tegnes i<br />

hånden, men den radikale forskel<br />

ligger i at de i den digitale<br />

model er intelligente og derfor<br />

kan ‘tale med hinanden’. Dertil<br />

kommer at den digitale model<br />

dynamisk opdaterer afledte<br />

data som snit, perspektiver og<br />

modeller når der sker ændringer<br />

i eksisterende eller foreslået<br />

terræn. Det udvider interaktionen<br />

med terrænet og gør<br />

dialogen dynamisk.<br />

Forestil dig at du på skærmen<br />

har et billede af eksisterende<br />

kurver. Når du indfører<br />

et punkt, bliver kurverne automatisk<br />

rettet til efter det nye<br />

punkt, og det samme sker hvis<br />

du indfører en faldlinie (f.eks.<br />

en 3D-linie) eller en form. Har<br />

man f.eks. tegnet en terrasse<br />

med faldpile, skæringslinier til<br />

terræn og udvalgte koter, så<br />

kan man få det samlede forslag<br />

tegnet ud som kurver.<br />

Det centrale sprog i modellen<br />

er et trianguleret net som<br />

kan indarbejde de forskellige<br />

funktioner og oversætte dem<br />

til forskellige sprog, f.eks. kurver,<br />

grid eller punkter. Det<br />

analoge sprog i den traditionelle<br />

projektering) er langt<br />

mere begrænset fordi der ligger<br />

en tidskrævende beregning<br />

mellem de forskellige<br />

tegn, f.eks. fra koter til kurver.<br />

Ny sammenhæng<br />

Den digitale model kan derudover<br />

skabe sammenhæng mellem<br />

projektering og udførelse<br />

på nye måder. Det kan ske ved<br />

at terrænmodellen overføres<br />

til en skærm i dozeren. Det<br />

kan måske også ske på et mere<br />

principielt plan. Et eksempel er<br />

terrænkurvernes form.<br />

Når man udtegner kurver fra<br />

en 3D-model, bliver de kantede<br />

langs siderne i trianguleringen.<br />

Det ser måske ikke så<br />

pænt ud på tegningen, så derfor<br />

kan man angive at kurverne<br />

skal præsenteres organisk<br />

med buede forløb. Det sker i<br />

givet fald via en beregning på<br />

baggrund af modeldata.<br />

Når entreprenøren skal ud-<br />

Vejprojektering. Linieføring, længdeprofil og<br />

tværprofil og placering i terræn med automatisk<br />

opdatering af kurveforløb.<br />

Skyggelægning. Objekter i landskabet og<br />

landskabet kan selv kaste skygger.<br />

Jordberegning. Foretages enkelt efter kendte<br />

principper. Man kan lægge et objekt i en<br />

højde der giver jordbalance. Kurver for nyt<br />

terræn kan udskrives til den videre skitsering.<br />

føre arbejdet, skal de organiske<br />

kurver tolkes, f.eks. ved at<br />

der afsættes nogle koter langs<br />

udstukne linier. Jo større jævnhed,<br />

jo flere afsætningslinier.<br />

Disse linier svarer i vidt omfang<br />

til modellens triangulering<br />

som bare blev sløret af dekorative<br />

grunde. Hvorfor så ikke<br />

bare droppe denne unødvendige<br />

dekoration?<br />

Man kan derfor forestille sig<br />

at digital modellering vil føre<br />

til ny anvendelse og tolkning<br />

af kurver hvor man projekterer<br />

på de samme data som anvendes<br />

til afsætning i marken, og<br />

hvor kantetheden er et udtryk<br />

for hvor jævnt et terræn man<br />

ønsker. ❏<br />

KILDER<br />

Jørgensen, Ian (2005): Digital terrænmodellering<br />

i projekteringen.<br />

Skov & landskabskonferencen 2005.<br />

Skov & Landskab.<br />

Jørgensen, Ian (2005): Intelligent terrænmodellering<br />

- mere end blot et<br />

redskab. Center for Skov og Landskab,<br />

KVL.<br />

KVLs undervisningsmateriale i ITlandskab<br />

er samlet på<br />

www.novaland.kvl.dk. Det er udgivet<br />

på engelsk og tilgængelig for alle.<br />

Visualisering. Perspektiv eller isometri med<br />

påhæftet kort har vist sig at have stor forklaringsværdi<br />

i landskabsanalyser<br />

Højder. Farvelægning af højdeforholdene kan<br />

fremhæve forskellige dele af landskabet, som<br />

her hvor en dal bliver til en sadelryg.<br />

Afvanding. Ved at ‘lade det regne’ kan man<br />

vise overfladeafstrømning og f.eks. teste om<br />

der vil strømme vand mod foreslået byggeri.<br />

Farvelægning kan afsløre for små fald.<br />

GRØNT MILJØ 4/2005 35


GPS-registrering af bevægelsesmønsteret for ti medarbejdere ved Skov<br />

og Landskab i en uge. Cirklen angiver arbejdsstedet. Fra videnbladet.<br />

GPS-registering i planlægningen<br />

At registrere menneskers færden<br />

med GPS kan give detaljeret<br />

viden om bevægelsesmønstre<br />

og ophold. Lige noget der<br />

kan bruges i planlægningen,<br />

skriver Thomas S. Nielsen i<br />

Skov & Landskabs videnblad<br />

‘Adfærdsundersøgelser med<br />

GPS’. Som forsøg har ti ansatte<br />

ved Skov og Landskab været<br />

forsynet med GPS-udstyr og er<br />

registreret i en uge (se kortet).<br />

I Atlanta, USA, bruges GPS<br />

f.eks. til at registrere menneskers<br />

fysiske adfærd for at vurdere<br />

bystrukturens rolle for<br />

motion og fysiske aktivitet. I<br />

Danmark har GPS været brugt<br />

til at spore køretøjer i projekter<br />

om km-afgifter og trængsel<br />

samt til at registrere folks bevægelser<br />

i byen og eksponering<br />

for luftforurening.<br />

I dag gennemføres adfærdsstudier<br />

med GPS med en modtager<br />

der løbende kan gemme<br />

Stregerne dannes<br />

af hvid kunstgræs<br />

Græsbanernes kridtstreger kan<br />

være af hvid kunstgræs. Den<br />

kan lægges ned med den traktrukne<br />

maskine Pitch-Line fra<br />

irske Redrock. Importør er Ribers<br />

Maskinimport der foreløbig<br />

udfører arbejdet som entreprenør.<br />

Kunstgræsstriberne<br />

ventes at holde måske ti år,<br />

hvor almindelige kridtstreger<br />

jævnligt skal males op. Kunst-<br />

36<br />

positioner og klokkeslæt, gerne<br />

hver 5. eller 10. sekund. Det<br />

sker f.eks. med mobiltelefoner<br />

med GPS som man kan gå med<br />

hele tiden. Resultatet er en liste<br />

med geografiske koordinater<br />

og klokketid som bevægelsesretning<br />

og fart udledes fra.<br />

Det satellitbaserede GPS-system<br />

er bedst i åbne områder<br />

(+/- 5-10 m) og mest upræcist i<br />

tætte bydele (+/- 30-50 m) hvor<br />

bygninger, tætte byrum mv.<br />

kan skygge for signalet. Det<br />

kræver en efterbehandling for<br />

at få et samlet bevægelsesmønstret.<br />

Det kan bagefter<br />

sammenholdes med oplysninger<br />

om turenes formål m.v.<br />

Disse oplysninger kan udfyldes<br />

på spørgeskemaer, eventuelt<br />

under transporten på håndholdt<br />

computer. sh<br />

KILDE. Thomas S, Nielsen (2004): Adfærdsundersøgelser<br />

med GPS. Videnblad<br />

9.1-6. Skov & landskab.<br />

græsstriberne, der kan være<br />

fra 9 til 12 cm brede, graves<br />

godt 6 cm ned i græsset og tåler<br />

vertikalskæring og anden<br />

græspleje. Tlf. 7529 8458.<br />

www. .dk<br />

- specialist i vedligehold af grønne områder · Tlf. 75 55 36 44<br />

K A L E N D E R<br />

KURSER & KONFERENCER<br />

JUNI 2005<br />

<strong>Miljø</strong>vurderinger af planer- inden<br />

for et nyt plansystem.<br />

Vejle 20-21/6. 4350-5800 kr. DB.<br />

AUGUST 2005<br />

Arbejdsmiljøuddannelse for<br />

anlægsgartnere og greenkeepere.<br />

Skovskolen, Nødebo<br />

10-12/8 og 7-8/9. 5500 kr. SL.<br />

Digital terrænmodellering -<br />

beregning, visualisering og analyse.<br />

Frederiksberg 15-19/8. 1200<br />

kr. SL.<br />

Befæstelser. Ballerup 16/8. 3500<br />

kr. BC.<br />

Pleje af mindre træer. Nødebo<br />

24/8. 1700-1875 kr. SL.<br />

Byens grønne ressource - identificering<br />

af grønne værdier. Nordisk<br />

Parkkongres, Odense 24-26/<br />

8. 4200-5400 kr. SK og SL.<br />

Grundkursus for åmænd. Silkeborg<br />

29-30/8. 4825 kr. FVC.<br />

Skovgræsning - hvad betyder<br />

det for skoven? Klosterheden<br />

30/8. Gratis-500 kr. SL.<br />

SEPTEMBER 2005<br />

Problemvandløb for åmænd.<br />

Silkeborg 5-6/9. 4825 kr. FVC.<br />

EU’s udbudsdirektiver. Middelfart<br />

8/9. 3750 kr. BC.<br />

VVM landbrug. Silkeborg 8/9.<br />

2650 kr. FVC.<br />

Byens landskabsplanter. 13/9.<br />

1800-2400 kr. DJF og SL.<br />

Weekendtur til Sydøstskåne.<br />

17-18/9. HS.<br />

Praktisk grødeskæring for<br />

åmænd. Silkeborg 19-20/9. 4825<br />

kr. FVC.<br />

Utemiljöer för lek och lärande.<br />

Studierejse i Halland og Sjælland<br />

21-23/9. 4900 Skr. MO.<br />

Rehabilitering af plantninger -<br />

principper, teknik og historiske<br />

værdier. Frederiksberg 21/9. SES<br />

og SL.<br />

Udformning af gader og pladser<br />

i byer. Odense 22-23/9. VEU.<br />

Nedskæring fra lift. Nødebo 23/<br />

9. 1500 kr. SL.<br />

Vandløbsøkologi og lovgivning<br />

for åmænd. Silkeborg 26-<br />

27/9. 4825 kr. FVC.<br />

Vejbelægningers eftersyn og<br />

reparation. Nyborg 27-28/9.<br />

7425 kr. VEU.<br />

Natura 2000 - drift og pleje.<br />

28-29/9. 3600-4800 kr. SL.<br />

Skovrejsning på lerjord. Sept.<br />

200-500 kr. SL.<br />

OKTOBER 2005<br />

Dimensionering af vejbefæstelser.<br />

Middelfart 4-5/10. VEU.<br />

Det nye Plandanmark. Det 55.<br />

danske Byplanmøde. Trekantområdet<br />

6-7/10. DB.<br />

Naturplaner i landbruget - modul<br />

2. Kalø 10-13/10. Diplomuddannelse<br />

i tre moduler. SL m.fl.<br />

Bytræseminar 2005. Nødebo 13/<br />

10. DTF og SL.<br />

Jordartsbedømmelse. Gjern 25-<br />

27/10. 8920 kr. VEU.<br />

Jordartsbedømmelse. Gjern 25-<br />

27/10. 8920 kr. VEU.<br />

Åmandstræf 2005. Silkeborg 26/<br />

10. 1175 kr. FVC.<br />

Byen, vejen og landskabet. København,<br />

okt. SL.<br />

Skovloven 200 år. Frederiksberg,<br />

okt. eller nov. SL.<br />

NOVEMBER 2005<br />

Prøvningsmetoder, jord og<br />

grus. Roskilde 1-3/11. 9920 kr.<br />

VEU.<br />

Formanden 2005 - Park og Vej.<br />

Silkeborg 3-4/11. 3975 kr. FVC.<br />

Tilgængelighedsrevision.<br />

Odense 8-10/11. VEU.<br />

Byens lys - Copenhagen by<br />

light. København 10/11. 2400-<br />

3000 kr. SL.<br />

Ekspropriation, taksation og<br />

naboret. Silkeborg 16-17/11.<br />

5575 kr. FVC.<br />

Den administrative vandløbsmedarbejder.<br />

Silkeborg 17-18/<br />

11. 3475 kr. FVC.<br />

Planlægning og skitseprojektering<br />

af gader og veje i byområder.<br />

Århus 22-23/11. VEU.<br />

Grundlæggende GPS. Nødebo<br />

26-27/11. 3250 kr. SL.<br />

DECEMBER 2005<br />

Landzoneadministration. Silkeborg<br />

7/12. 2650 kr. FVC.<br />

AMU-kurser: Bestil guide hos<br />

Gartnernes Fagforening, tlf. 3326<br />

0350 eller tine.knudsen@3f.dk til<br />

5 kr. pr. eksemplar.<br />

UDSTILLINGER<br />

Have & Landskab. Slagelse, 31/<br />

8-2/9 2005. Arr.: Danske Anlægsgartnere,<br />

Dansk Planteskoleejerforening,<br />

Maskinleverandørerne,<br />

Skov & Landskab. Tlf. 3528 1504.<br />

www.HL5.dk.<br />

Dan<strong>Miljø</strong> og No Dig. Messecenter<br />

Herning 2-4/5 2006. Tlf. 9926<br />

9926. www.messecenter.dk.<br />

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281.<br />

BC Byggecentrum. www.byggecentrum.dk. T 7012 0600.<br />

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281.<br />

DJF Danmarks Jordbrugsforskning. www.agrsci.dk Tlf. 7629 6000.<br />

FVC Ferskvandscentret. www.ferskvandscentret.dk. T 8921 2121.<br />

HS Havebrugshistorisk Selskab. Tlf. 3871 1674.<br />

MO Movium. www.movium.slu.se. T 2146 5614.<br />

SES Slots- og Ejendomsstyrelsen, www.ses.dk. Tlf. 3392 6585.<br />

SK Stads- og Kommunegart.for. www.stads-og kommunegartnerforeningen.dk.<br />

SL Skov & Landskab. www.SL.kvl.dk. krg@kvl.dk. T 3528 1710.<br />

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168.<br />

GRØNT MILJØ 4/2005


Drænasfaltens porer stopper til i snavs<br />

Drænasfalt kan anvendes som<br />

støjdæmpende belægning,<br />

men virkningen afhænger af<br />

at asfaltens grove porer kan<br />

holdes åbne og ikke slemmer<br />

til i snavs m.v. Det forudsætter<br />

årlige spulinger i byer og andre<br />

steder hvor trafikken er<br />

langsom. Men er det nok? Nej,<br />

viser forsøg på Øster Søgade i<br />

København. Her er der udført<br />

permeabilitetsmålinger samt<br />

Sælg et produkt du kan stole på!<br />

Dokumenteret<br />

farveægte<br />

udtaget borekerner for at se<br />

hvor meget snavs der var i porerne.<br />

De viser at der sket en<br />

gradvis tilstopning over fire år<br />

trods to årlige spulinger.<br />

Drænasfalt er derfor endnu<br />

ikke en nok udviklet metode<br />

til at bekæmpe trafikstøj. Forsøget<br />

er beskrevet i ‘Permeabilitetsmålinger<br />

på drænasfalt’<br />

af Annette Neidel m.fl. i Dansk<br />

Vejtidsskrift (11/2004).<br />

Retsregler om tilslutningsbidrag fastslået<br />

Ofte laver kommunen nye kloakeringer<br />

i landsbyer og i det<br />

åbne land hvor der ikke har<br />

været offentlig kloak i forvejen.<br />

De erstatter private kloakanlæg<br />

eller grøfter m.v. Det er<br />

ligger nu fast at kommunen i<br />

den forbindelse er berettiget<br />

til at opkræve tilslutningsbidrag<br />

fra de berørte ejendomme,<br />

også selv om kommunen<br />

har vedligeholdt de private anlæg,<br />

grøfter m.v. Det er fastslået<br />

efter en dom fra Højesteret.<br />

Dermed er retspraksis slået fast<br />

i en sag der er vigtig for kommunernes<br />

kloakrørssanering.<br />

Dommen, der er fra 13. maj<br />

2004, stadfæster en dom fra<br />

Østre Landsret tre år før. Tølløse<br />

Kommune er dermed frifundet<br />

fra krav fra nogle<br />

grundejere der krævede at få<br />

deres tilslutningsbidrag betalt<br />

tilbage da kommunen lavede<br />

ny kloakering. Dommen undtager<br />

de tilfælde hvor kommunerne<br />

i enhver henseende<br />

har behandlet private spildevandanlæg<br />

som var de offentlige.<br />

Sagen er beskrevet nærmere<br />

af advokat Søren Stenderup<br />

Jensen i Stads- og Havneingeniøren<br />

8/2004.<br />

-fra en leverandør, du kan stole på:<br />

Vi ses på www.bergs-beton.dk<br />

BELÆGNINGSSTEN OG FLISER TIL ALLE FORMÅL.<br />

RING EFTER PRISLISTE!<br />

Støberivej 5 - 7 Krummerupvej 30<br />

4281 Gørlev 4250 Fuglebjerg<br />

Telefon: 58 85 65 01 Telefax: 58 85 67 31<br />

AMU kurser efterår 2005<br />

Anlæg i betonsten, lige linier (15 dage) 14/11-2/12<br />

Anlæg i natursten og vand (15 dage) 1/12-21/12<br />

Etablering af mindre anlæg (20 dage)<br />

12/9-7/10, 24/10-18/11, 14/11-9/12<br />

Betjening og vedligeholdelse af mindre gartnermaskiner<br />

(10 dage) 12/9-23/9, 3/10-14/10<br />

Betjening og vedligeholdelse af motorkædesave (5 dage)<br />

26/9-30/9, 24/10-28/10<br />

Etablering og rådgivning om vandbassiner, 1/8-12/8<br />

Etablering og pleje af kirkegårdsanlæg (15 dage) 10/10-28/10<br />

Græs, vækstforhold og pleje (anlæg) (10 dage) 1/8-12/8<br />

Haveplanlægning (Planteskole), del 1 (5 dage) 19/9-23/9<br />

Plantekundskab og plantepleje (planteskole), del 1<br />

(5 dage) 19/9-23/9<br />

Plantekundskab og plantepleje (anlæg) (10 dage) 1/8-12/8<br />

Plantevækst og etablering af grønne anlæg (15 dage)14/11-2/12<br />

Produktionsplanlægning (planteskole), del 1 (5 dage) 19/9-23/9<br />

Stauder i grønne anlæg (5 dage) 26/9-30/9<br />

Stentilhugning for anlægsgartner (10 dage) 1/8-12/8<br />

Yderligere information og tilmelding<br />

8747 5700 eller se mere på<br />

www.dcj.dk<br />

• Høj service<br />

Overvåget af Betonvarekontrollen<br />

• Egen produktion<br />

• Konkurrencedygtige priser<br />

• Gratis levering i hele<br />

Vest- og Sydsjælland<br />

• Leveres på paller (Intet spild)<br />

• Stort produktsortiment<br />

• Udstillinger i Gørlev<br />

og Fuglebjerg<br />

• Vi ved hvad vi taler om!<br />

Fliser og belægningssten er<br />

trekantmærkede og opfylder<br />

alle krav i DS/EN 1338 –39.<br />

Sten Berg<br />

GRØNT MILJØ 4/2005 37<br />

www.mezzoforte.dk


PUBLIKATIONER<br />

Bedre byggeskik - bevægelse<br />

og bygninger. Af Lene<br />

Floris. Thaning & Appel, Holbæk<br />

Museum 2005. 173 sider.<br />

119 kr. www.byggecentrum.dk.<br />

Historien om foreningen<br />

Bedre Byggeskik (1915-1965)<br />

hvis mål var at den danske<br />

byggetekniks særegne kendetegn<br />

og historie skulle danne<br />

grundlag for nyt boligbyggeri.<br />

Mange bygninger blev også<br />

realiseret og hører i dag til<br />

nogle af de mest eftertragtede<br />

boliger.<br />

Traktorfører ‘05. Dansk Landbrugsrådgivning<br />

2005. 40 sider.<br />

www.landscentret.dk.<br />

Pjece der omtaler nogle af de<br />

vigtigste sikkerhedsregler,<br />

færdselsregler og arbejdsmiljø<br />

som traktorførere bør kende,<br />

både ved kørsel på offentlig<br />

vej og i marken.<br />

Nøgletal for boligbebyggelser.<br />

Af Niels H. Bertelsen, Stefan<br />

C. Gottlieb, Ernst Jan de<br />

Place Hansen. SBi, Statens Byggeforskningsinstitut<br />

2005. 101<br />

sider. 225 sider. Kan ses på<br />

www.sbi.dk.<br />

Grundlag for etablering af<br />

‘Nøgletalssystem for boligbebyggelser’<br />

(NBB) der med bygherren<br />

og driftsherren som<br />

målgruppe skal øge effektiviteten<br />

og kvaliteten i byggeriet.<br />

Der fokuseres på bygningerne,<br />

mens udemiljøet foreløbig kun<br />

optræder meget perifært.<br />

38<br />

Handlingsplan for<br />

naturnær skovdrift. Skov- og<br />

Naturstyrelsen 2005. 60 sider.<br />

Katalog over skovudviklingstyper<br />

i Danmark. Skov- og Naturstyrelsen<br />

2005. 46 sider.<br />

Ses på www.sns.dk.<br />

Naturnær skovdrift i statsskovene.<br />

Skov- og Naturstyrelsen<br />

2005. 20 sider.<br />

Renovering af afløbsledninger.<br />

Rørcenter-anvisning 004.<br />

Teknologisk Institut, Rørcentret<br />

2005. Tlf. 7220 2290.<br />

Anden reviderede udgave af<br />

standardudbudsmateriale som<br />

Rørcentret udgav første gang i<br />

1990. Det er ikke mindst en<br />

række lovændringer der har<br />

været årsag til revisionen af<br />

det såkaldte ‘paradigma’.<br />

<strong>Miljø</strong>scenarier. Af Hanne<br />

Bach (red.). Forlaget Hovedland<br />

i samarbejde med Danmarks<br />

<strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />

2005. 72 sider. www.dmu.dk<br />

Scenarier og forudsigelser er<br />

et stadig mere anvendt redskab<br />

i samfundsplanlægningen<br />

og den offentlige debat. En ny<br />

bog i serien <strong>Miljø</strong>Biblioteket<br />

går tættere på brugen af scenarier<br />

og forudsigelser inden<br />

for miljøområdet og metodernes<br />

pålidelighed.<br />

Naturnær drift i statsskovene<br />

Idrættens fornemmelse for<br />

byrum. Af Svava Riestro m.fl.<br />

Lokale- og Anlægsfondens<br />

skriftrække. 80 sider. 60 kr. Tlf.<br />

3283 0330.<br />

Om planlæggerens rolle i<br />

forhold til fremtidens byrum<br />

og byrumsidrætten. Indblik i<br />

byrumsidrættens historie og<br />

eksempler på steder der mod<br />

den oprindelige hensigt er indtaget<br />

til selvorganiseret idræt<br />

som løb, rulleskøjtning. BMX<br />

og footbag. Tager planlæggere<br />

sådant med i deres tanker,<br />

bliver byrummene bedre til fysisk<br />

udfoldelse, lyder pointen.<br />

Afgivelse og sundhedsmæssig<br />

vurdering af PAH’<br />

er og aromatiske aminer i<br />

bildæk. Af Nils H. Nilsson m.fl.<br />

Teknologisk Institut. Kortlægning<br />

af kemiske stoffer nr. 54.<br />

<strong>Miljø</strong>styrelsen 2005.<br />

Undersøgelse af risikoen ved<br />

leg i bildæk (især som gynger<br />

og sandkasser) på grund af frigivelse<br />

af aromatiske aminer<br />

og PAH’er. Der er ingen risiko i<br />

praksis, konkluderes det.<br />

Nedsivning af regnvand i<br />

faskiner. Rørcenter-anvisning<br />

009. Teknologisk Institut, Rørcentret<br />

2005. Tlf. 7220 2290.<br />

Faskintyper, deres dimensionering<br />

og udførelse. I nye udstykninger<br />

skal tagvand ofte<br />

nedsives i faskiner, og nogle<br />

kommuner giver tilslutningsbidraget<br />

tilbage hvis man nedsiver<br />

vandet på egen grund.<br />

Naturdrift har været under faglig udvikling og debat i flere år,<br />

og det har også kunnet ses i især statsskovenes drift. Folketinget<br />

vedtog i 2002 at omlægge statsskovene til naturnær drift<br />

som der nu foreligger en handlingsplan for. Den præsenterer<br />

Skov- og Naturstyrelsen i tre nye hæfter der understreger hvordan<br />

skov- og landskabsplanlægning intregreres mere og mere.<br />

Handlingsplanen beskrives i ’Handlingsplan for naturnær<br />

skovdrift’ der har det overordnede mål at give skovene større<br />

biologisk indhold og gøre dem bedre rustet til klimaændringer.<br />

Også rekreative perspektiver spiller en stor rolle. Processen<br />

omfatter også en landskabsplanlægning der bl.a. fastlægger<br />

hvor der skal udvikles åben natur, løvskov og urørt skov.<br />

En væsentlig del af handlingsplanen er skovudviklingstyper<br />

der tager udgangspunkt i hvad der på den enkelte lokalitet er<br />

skovdyrkningsmæssigt muligt. ‘Katalog over skovudviklingstyper<br />

i Danmark’ beskriver 19 typer, bl.a. stævningskov, græsningsskov,<br />

skoveng og urørt skov. Det er en interessant nyskabelse<br />

der formidles klart og illustrativt.<br />

De to hurtigt læste publikationer bør være pligtstof, også<br />

for park- og landskabsfolk. Og man bør ikke nøjes med sammenfatningen<br />

‘Naturnær skovdrift i statsskovene’. sh<br />

Bosætning i yderområder.<br />

Af Thorkild Ærø, Valinka Suenson<br />

og Hans Skifter Andersen.<br />

Statens Byggeforskningsinstitut<br />

2005. 98 sider. 215 kr. Kan<br />

ses på www.sbi.dk.<br />

Regeringen har udpeget<br />

yderområder hvor den vil udvikle<br />

bosætning og erhvervsudvikling.<br />

Ud fra registerdata<br />

og interview med tilflyttere i<br />

45 landkommuner i ni yderregioner,<br />

fremlægges viden<br />

om hvem der flytter til et yderområde,<br />

og hvilke bevæggrunde<br />

tilflytterne har.<br />

Den rekreative brug af tre<br />

parker i Københavns Kommune.<br />

Af Frank S. Jensen og<br />

Susanne Guldager, Skov &<br />

Landskab. Københavns Kommune,<br />

Vej & Park 2005. 95 sider.<br />

Ses på www.vejpark.kk.dk<br />

brugerudersøgelser af besøgene<br />

i Enghaveparken, Fælledparken<br />

og Amager Fælled<br />

2003-2004, herunder antal,<br />

besøgsmønstre, motiver m.v.<br />

med det sigte at målrette planlægning<br />

og drift. Parkerne<br />

fungerer først og fremmest<br />

som nærparker med mange<br />

korte besøg, og der er tilfredshed<br />

med driften.<br />

GRØNT MILJØ 4/2005


BUKET AF NYE HAVEBØGER<br />

Min krukkehave. Af Claus Dalby. Klematis 2005. 144 s. 238 kr.<br />

Den magelige have. Af Helge Petersen. Danmarks Radio<br />

2004. 95 s. 199 kr.<br />

Familiehaven. Af Mogens Elhauge. Politikens Forlag 2005.<br />

152 s. 119 kr.<br />

Byggeprojekter til din have. Af Ingald Andersson. Nyt Nordisk<br />

Forlag Arnold Busck. 96 s. 119 kr.<br />

Lyse idéer til have, terrasse, balkon. Af Lars Dalsgaard.<br />

Arkona 2004. 95 s. 159 kr.<br />

Haveglæder - indret haven med idéer og fantasi. Af Nina<br />

Ewald. Aschehoug 2005. 145 s. 239 kr.<br />

Sådan - havebog for begyndere. Af Jørgen Vittrup. Gyldendal<br />

2005. 160 s. 149 kr.<br />

Farver i haven. Af Jane Schul. Politikens Forlag. 154 s. 149 kr.<br />

Et udsnit at den senere tids havebøger primært rettet mod<br />

de almindelige haveejere der er et tilsyneladende umætteligt<br />

marked. Hvor havebøger før mest var plantebøger, er tendensen<br />

forskudt til mere tematiske indgangsvinkler og havens<br />

æstetik og arkitektur. Bøgerne er udtryk for hvordan<br />

haven i stadig højere grad inddrages som en del af boligen.<br />

Inventar i byen Rom. Af Grethe<br />

Grathwol. Borgen 2005. 95<br />

sider. 183 kr. www.byggecentrum.dk.<br />

Fotoserie af Roms byinventar<br />

der er specielt fordi der er eksempler<br />

tilbage fra antikken,<br />

og fordi der er en stor koncentration<br />

af verdenskunstens mesterværker.<br />

Den grundlæggende<br />

tanke er at byinventar ikke<br />

skal gøre sig bemærket, men<br />

også at inventaret som forarbejdede<br />

objekter er i slægt<br />

med skulpturer.<br />

Skov og Natur i tal 2005.<br />

Skov- og Naturstyrelsen 2005.<br />

17 sider. Ses på www.sns.dk.<br />

Let tilgængeligt statistisk materiale<br />

om de danske skove og<br />

natur. Materialet fokuserer på<br />

Skov- og Naturstyrelsens ressort,<br />

såvel styrelsens myndighedsopgaver<br />

som driftsopgaver.<br />

Murerbogen. Erhvervsskolernes<br />

Forlag 2005. 222 sider. 250<br />

kr. www.byggecentrum.dk.<br />

Tredje reviderede udgave om<br />

murværk og opmuring, bl.a.<br />

valg af murværk, udførelse,<br />

forbandt, materialer, kvalitetssikring,<br />

bygningsfysiske forhold<br />

og drift.<br />

Vandforsyningsteknik. Af<br />

Leif Winther m.fl. Polyteknisk<br />

Forlag 2005. 628 sider. 479 kr.<br />

Fjerde udgave af håndbogen<br />

om vandforbrug, hydrologi,<br />

geologi og grundvandsmagasiner,<br />

vandets sammensætning<br />

og kvalitet, beskyttelse af<br />

vandressourcer, rensningsmetoder,<br />

rør og kanaler, dimensionering<br />

af ledningsnet m.v.<br />

AutoCAD 2006 Grundbog.<br />

Af Frede Uhrskov. Forlaget<br />

Uhrskov 2005. 512 sider. 252<br />

kr. www.byggecentrum.dk.<br />

Ny opdateret version der<br />

både kan bruges som lærebog<br />

og håndbog. Bogen er kommandoopbygget<br />

og til hver<br />

kommando er der en eller<br />

flere eksempler der viser hvordan<br />

kommandoerne bruges.<br />

Til bogen er knyttet tre øvelsesbøger<br />

samt en bog med nyheder<br />

i AutoCAD 2006.<br />

Planter i boligen. Af Dorte<br />

K. Rhode Nissen. Politikens<br />

Forlag 2005. 314 sider. 269 kr.<br />

Beskrivelse af planternes behov,<br />

formering, skadedyr og<br />

sygdomme. Udførligt planteleksikon<br />

med mere end 525<br />

planter. 3. udgave.<br />

Total lystskov<br />

Hjortevildtet er sjælen i Dyrehaven som to<br />

‘Dyrehavemænd’ beskriver i en ny bog<br />

Med sine bynære 1000 hektarer<br />

græsningsskov, 2000 hjorte<br />

og over 7 mio. årlige besøg er<br />

Dyrehaven den fuldstændelige<br />

virkeliggørelse af lystskovprincippet.<br />

Landskabet er storslået<br />

med det imponerende dyreliv,<br />

de store og gamle træer og<br />

det åbne skovbillede. Når man<br />

går ind gennem de røde porte<br />

går man ind i en anden verden<br />

der oprindeligt blev skabt til<br />

kongernes parforce-jagter og<br />

stadig har en historisk sjæl.<br />

I den nye bog ‘Dyrehaven’<br />

fortæller Torben Christiansen<br />

om området, historien og det<br />

arbejde der ligger bag. Han<br />

har været skovfoged og skytte<br />

siden 1984, mens Peter Lassen,<br />

hans kollega, skovløber siden<br />

1972, har taget sig af de mange<br />

billeder. Forfatteren understreger<br />

at målet ene og alene<br />

er gæsternes oplevelse. Drift af<br />

skove, sletter, veje og hegn og<br />

salg af hjortekød er underordnede<br />

mål, men store faglige<br />

udfordringer der også forudsætter<br />

en omfattende formidling<br />

for at skabe forståelse for<br />

hegning, fældning og årlig<br />

bortskydning af 6-700 hjorte.<br />

Det er hjortene der er Dyrehavens<br />

sjæl. Kronvildt, sikavildt<br />

og især dåvildt. Dem er der i<br />

alt 2100 af om sommeren og<br />

omkring 1500 af efter efterårets<br />

og vinterens jagt. Det er<br />

det antal der sikrer den åbne<br />

afgræssede skov, sletterne og<br />

de løftede kroner som hjortene<br />

skaber med deres gnav.<br />

Antal og sundhed reguleres<br />

gennem en nøje bortskydning<br />

der hviler på århundreders erfaringer.<br />

De mange dyr kræver dog<br />

også en indhegning når skoven<br />

skal fornys. Det er meget<br />

nødvendigt, ikke mindst fordi<br />

der stort set ikke blev plantet<br />

nye i 1800-tallet. Men hvor<br />

skal man hegne og plante?<br />

Det gør man ikke på de store<br />

sletter eller i skoven, men på<br />

de små sletter. Derved skabes<br />

et dynamisk udtryk hvor skov<br />

og sletter gradvist skifter.<br />

Forfatteren og fotografens<br />

mål er at dele deres viden og<br />

oplevelser og dermed opretholde<br />

den glæde for Dyrehaven<br />

der er med til at bevare<br />

den. Det gør de meget inspirende<br />

og informativt - og klart<br />

bedst i de hovedkapitler hvor<br />

deres faglighed ligger: dyrene<br />

og skovdriften. sh<br />

Torben Christiansen: Dyrehaven.<br />

Fotos af Peter Lassen. Politikens Forlag.<br />

268 s. 299 kr.<br />

GRØNT MILJØ 4/2005 39


PUBLIKATIONER<br />

Frederiksborg Slotshave præges af italiensk barok, især efter parterrets genskabelse i 1996. Foto fra bogen.<br />

Unikke parker og historiske klenodier<br />

Jens Hendeliowitz fremstiller smukt de kongelige havers udvikling<br />

Med monarkiet som historisk<br />

baggrund ejer staten<br />

en række slotte med parker<br />

som er åbne for offentligheden.<br />

Og det er ikke tilfældige<br />

parker, men havehistoriske<br />

klenodier som også er unikke<br />

rekreative områder. Ja, faktisk<br />

er det enestående i Europa at<br />

en stat kan byde på noget lignende<br />

og er sit ansvar så bevidst.<br />

Det mener Jens Hendeliowitz<br />

der i sin nye bog ‘Danmarks<br />

kongelige haver’ fortæller<br />

om havernes historie og<br />

den store udfordring det er at<br />

forvalte den levende kulturarv.<br />

Hendeliowitz har som landskabsarkitekt<br />

selv været med<br />

til at udvikle anlæggene som<br />

nu sorterer under Slots- og<br />

Ejendomsstyrelsen. Efter en<br />

kort generel indledning beskriver<br />

han historie, indhold og<br />

særpræg, park for park. Teksten<br />

er informativ, kort og klar<br />

og suppleres af kort og et mylder<br />

af billeder af fotografen<br />

Karsten Hviid.<br />

En rød tråd i fremstillingen<br />

er at hver park har sit historiske<br />

særpræg eller tema som<br />

forfølges i forvaltningen. Kongens<br />

Have er f.eks. renæssancehaven.<br />

Den er med sin alder<br />

40<br />

på 400 år født som én og har<br />

gennem historien bevaret flere<br />

renæssancetræk trods senere<br />

stilændringer. Når parken udvikles,<br />

er det renæssancehavens<br />

strukturer og indhold der<br />

er udgangspunktet. Et eksempel<br />

er de nye hækafgrænsede<br />

rum der bruges til nye formål,<br />

f.eks. boldspil og legeplads.<br />

Frederiksborg Slotshave er<br />

eksponent for den italienske<br />

barok, mens Fredensborg<br />

Slotshave tegner den franske<br />

barok med sine akser og alléer<br />

og store landskabelige sammenhæng.<br />

Begge anlæg fremstår<br />

efter gennem omfattende<br />

saneringer de senere år som<br />

havehistoriske anlæg i verdensklasse.<br />

Fredensborg Slotshave<br />

kan - sammen med Gråsten<br />

Slotshave - tilmed byde en<br />

sjældenhed i form af en stadig<br />

fungerende slotsgartneri.<br />

Bernstorff Slotshave er nok<br />

det bedste udtryk for den engelske<br />

landskabshave. Frederiksberg<br />

Have repræsenterer<br />

den romantiskes haves pittoreske<br />

stil hvor de bløde linier og<br />

former blev suppleret af stemningsskabende<br />

iscenesat natur<br />

med templer, vandfald, lysthuse<br />

og grotter. Den romantiske<br />

haves senere gardenesque-stil<br />

med masser af blomsterbede i<br />

dag nok mest fornemmes i<br />

Gråsten Slotshave.<br />

Andre parker som beskrives i<br />

bogen er Sorgenfri Slotshave,<br />

Amalienborg, Charlottenlund<br />

Slotshave, Marselisborg Slotshave,<br />

Schackenborg, Kronborg<br />

Slot og Lundehave. Hertil kommer<br />

kortere afsnit om Nyborg<br />

Slot, Sønderborg Slot, Koldinghus,<br />

Spøttrup og Aalborghus.<br />

‘Danmars kongelige haver’<br />

henvender sig til et bredt publikum<br />

der kan bruge bogen<br />

som opslagsbog før et parkbesøg<br />

eller læse den i sin helhed<br />

og få en bredere indsigt i havekulturens<br />

udvikling. Bogen<br />

er ikke elitær som ‘Danmarks<br />

havekunst’, men fagfolk kan<br />

alligevel læse bogen med stort<br />

udbytte, f.eks. om parkernes<br />

istandsættelse og de valgte historiske<br />

referencer.<br />

Man kan dog savne mere<br />

detaljerede kort samt oversigtskort<br />

der viser noget mere<br />

af parkernes landskabelige<br />

sammenhæng. F.eks. leder<br />

man forgæves efter Hjertehøjen<br />

ved Gråsten Slot som der<br />

henvises til i teksten. Omvendt<br />

kunne billedredaktionen godt<br />

være noget strammere.<br />

Man kan også diskutere<br />

strukturen med at skille tekst<br />

og illustrationer. Årsagen er<br />

uden tvivl den korte tekst og<br />

de mange billeder, men følgen<br />

er også en masse bladeri. Formen<br />

lægger op til at opprioritere<br />

billedtekster i indhold og<br />

grafik, men det udnyttes ikke.<br />

Bogen kan henføres til kategorien<br />

‘pragtværk’ med stort<br />

format, kraftigt papir, masser<br />

af kreativt hvidt papir kæmpebilleder<br />

m.v. Flot og lækkert,<br />

stort og uhandy. Den må blive<br />

hjemme når man skal ud på de<br />

parkbesøg som bogen i den<br />

grad ansporer til. sh<br />

Jens Hendeliowitz: Danmarks kongelige<br />

haver. Forlaget Guld og<br />

grønne skove 2005. 352 sider. 360<br />

kr. Fås også på engelsk under titlen<br />

‘The Royal Gardens of Denmark’.<br />

Krokustæppet foran Rosenborg i Kongens Have er et elegant historisk<br />

fortolkning af renæssancehaven. Foto fra bogen.<br />

GRØNT MILJØ 4/2005


Naturvejledning i det 21.<br />

århundrede. Handlingsplan.<br />

Af Arne Bondo-Andersen og<br />

Jacob Jensen. Skov- og Naturstyrelsen<br />

2005. 28 sider. ses på<br />

www.sns.dk.<br />

Handlingsplan der beskriver<br />

midler til at nå <strong>Miljø</strong>ministeriets<br />

og Friluftsrådets vision for<br />

naturvejledning: Gennem et<br />

landsdækkende netværk af<br />

naturvejledere at give borgerne<br />

direkte oplevelser i naturen.<br />

Formålet er at øge deres<br />

kendskab til naturen og medvirke<br />

til en bæredygtig udvikling,<br />

en sundere livsstil og en<br />

demokratisk proces.<br />

BIPS-anvisninger:<br />

Lagstruktur 2005, C201, 83 sider,<br />

150-1500 kr. BIPS.<br />

CAD-manual 2005, C202, 88 sider,<br />

100/1500 kr. BIPS.<br />

IT/CAD-projektaftale 2005,<br />

C205, 19 sider, 40/400 kr. BIPS.<br />

Tegningsstandarder - del 2,<br />

C203, 27 sider, 50/500 kr. BIPS.<br />

www.bips.dk.<br />

En række nye anvisninger<br />

der knytter sig til den projekterendes<br />

tekniske arbejde med IT<br />

og tegninger. Anvisningerne,<br />

der opdaterer ældre materiale,<br />

beskrives som ‘de facto’-standarder,<br />

dvs. noget der i praksis<br />

virker som en standard. Idéen<br />

er at sikre et fælles arbejdsgrundlag<br />

så man ikke man slås<br />

med mange forskellige selvopfundne<br />

standarder.<br />

Skjern Å. Af Johannes Bach<br />

Rasmussen. Skov- og Naturstyrelsen<br />

2005. 45 kr. 56 sider. ses<br />

på www.sns.dk.<br />

Hæftet fortæller med mange<br />

billeder historien om Skjern<br />

Ådalen, om naturen og de<br />

mange muligheder for naturog<br />

kulturhistoriske oplevelser<br />

der findes året rundt. Anlægsarbejdet,<br />

der sluttede i 2002,<br />

er et af Nordeuropas største<br />

naturgenopretningsprojekter.<br />

Findes også på engelsk og tysk.<br />

Nøgletalssystemer for boligbebyggelser.<br />

Af Niels Haldor<br />

Bertelsen. Statens Byggeforskningsinstitut<br />

2005. 101 sider.<br />

180 kr.<br />

Teknisk grundlag for at organisere<br />

et åbent, uvildigt nøgletalssystem<br />

rettet mod bygherrer<br />

og beboere. Som noget<br />

nyt lægges bl.a. op til nøgletal<br />

om beboerdømt kvalitet. For<br />

statsligt byggeri er der krav om<br />

nøgletal, og lignende krav forventes<br />

for alment byggeri.<br />

Urban Forests and Trees. Af<br />

C.C. Konijnendijk m.fl. 516 sider.<br />

130 Euro. Springer 2005.<br />

www.springeronline.com.<br />

Håndbog i planlægning, design,<br />

etablering og forvaltning<br />

af bytræer og byskove. Forfatterne<br />

er en gruppe af bytræmænd<br />

hos Skov & Landskab<br />

der skriver på engelsk og udgiver<br />

på tysk.<br />

Love og bekendtgørelser:<br />

Bekendtgørelse om opførelse af<br />

spejderhytter, skovbørnehaver og<br />

lignende i fredsskov. Nr. 166 af<br />

16.3.2005. <strong>Miljø</strong>ministeriet.<br />

Bekendtgørelse om udførsel af<br />

planter og planteprodukter m.m.<br />

Nr. 185 af 18.3.2005. Plantedirektoratet.<br />

Bekendtgørelse om offentlighedens<br />

adgang til at færdes og opholde<br />

sig i naturen. Nr. 251 af<br />

29.3.2005. <strong>Miljø</strong>ministeriet.<br />

Bekendtgørelse om salg af træ af<br />

kastanje og platan. Nr. 101 af<br />

17.2.2005. Plantedirektoratet.<br />

Bekendtgørelse om offentlighedens<br />

adgang til at færdes og opholde<br />

sig i naturen. Nr. 251 af<br />

29.3.2005. <strong>Miljø</strong>ministeriet.<br />

Bekendtgørelse om opførelse af<br />

spejderhytter, skovbørnehaver og<br />

lignende i fredskov. Nr. 166 af<br />

16.3.2005. <strong>Miljø</strong>ministeriet.<br />

Tillæg 8 til Bygningsreglement<br />

for småhuse 1988. Erhvervs- og<br />

byggestyrelsen 2005.<br />

Tillæg 11 til Bygningsreglement<br />

1995. Erhvervs- og Byggestyrelsen<br />

2005.<br />

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse.<br />

Nr. 309 af 2.5.2005.<br />

MURATORI<br />

Med en MURATORI<br />

er anlæg af græs en leg<br />

Stennedlægningsfræsere fra 85 til 405 cm<br />

Arbejdsdybde op til 35 cm<br />

Med en BCS<br />

klares alle opgaver<br />

Bredt udvalg<br />

af redskaber<br />

Fra 5,5 til 13 HK<br />

Også 4-hjulede<br />

traktorer<br />

SØNDERUP MASKINHANDEL<br />

Tlf. 98 65 32 55 www.bcsmaskiner.dk<br />

GRØNT MILJØ 4/2005 41<br />

A S


Den foranderlige have<br />

Tivoli i København var i starten en romantisk have med forlystelser og restauranter.<br />

I dag suppleres forlystelser og restauranter af en række mindre haveanlæg<br />

Af journalist Jette Møller Nielsen<br />

Det fremhæves ofte som<br />

noget enestående ved Tivoli<br />

i København at vi her har<br />

en forlystelseshave med træer,<br />

små anlæg, vand og frisk luft i<br />

hjertet af en pulserende storby.<br />

Men da Georg Carstensen i<br />

august 1843 åbnede ‘Kjøbenhavns<br />

Tivoli & Vauxhall’, lå den<br />

ny forlystelseshave uden for<br />

det egentlige København.<br />

Man skulle uden for voldene,<br />

gennem Vesterport og ad<br />

broen over stadsgraven for at<br />

komme til Tivolis indgang på<br />

den nuværende Vesterbrogade.<br />

Tivoli var anlagt på en del<br />

af Københavns fæstningsterræn,<br />

nemlig på glaciset lige<br />

uden for stadsgraven. Her<br />

skabte Carstensen og arkitekten<br />

Harald Conrad Stilling på<br />

42<br />

rekordtid et anlæg hvor publikum<br />

kunne hengive sig til en<br />

række mere eller mindre eksotiske<br />

forlystelser inden for rammerne<br />

af en romantisk have.<br />

Romantisk have<br />

Det ny Tivoli var dels inspireret<br />

af udenlandske forlystelseshaver,<br />

bl.a. Vauxhall-haven i London,<br />

dels af den romantiske<br />

landskabshave som fra England<br />

vandt indpas i Danmark i<br />

slutningen af 1700-tallet. Lysthuse,<br />

søer og pavilloner, grotter,<br />

kilder, terrænspring, udsigtspunkter<br />

og snoede gange<br />

var faste ingredienser i de romantiske<br />

haveanlæg for at give<br />

indtryk af natur og skænke<br />

sindet hvile og inspiration.<br />

Med placeringen på fæst-<br />

ningsterrænet fik Tivolis skabere<br />

en del af elementerne i<br />

den romantiske have forærende.<br />

Her var allerede et kuperet<br />

og landskabeligt terræn med<br />

udsigter, vand, buske og store<br />

elme- og lindetræer. En treradet<br />

zigzag-allé, der fulgte<br />

knækkene i glaciset, var en<br />

yderligere foræring. Ved anlæggelsen<br />

af forlystelseshaven<br />

blev der i hvert knæk på alléen<br />

lagt bygninger så publikum fik<br />

nye indtryk og nye oplevelser,<br />

mens de bevægede sig frem<br />

ad alléen.<br />

Den erfarne gartner Frederik<br />

Wilhelm Frisinette stod for at<br />

anlægge haven. I de første år<br />

udbyggedes havepræget med<br />

indhegnede plæner med græs,<br />

blomster og busketter, bl.a. tre<br />

plæner nær indgangen. Den<br />

midterste og største findes stadig,<br />

om end uden græs, og<br />

kendes netop som ‘Plænen’. Tivoli<br />

fik volierer med fugle,<br />

aber og kaniner og en indhegning<br />

med hjorte. Senere kom<br />

der espalierer og espalierlysthuse,<br />

drivhuse og mistbænke<br />

til. En fransk rokokohave og et<br />

kunstigt klippeparti blev det<br />

også til.<br />

Forandringer<br />

Tivoli har undergået mange<br />

forandringer siden, og der er<br />

næsten intet tilbage af de første<br />

årtiers beplantning og anlæg.<br />

Derimod vidner både zigzag-alléen,<br />

Tivoli-søen og terrænspringene<br />

stadig om det<br />

gamle voldanlæg. Af de oprin-<br />

Tivoli kombinerer forlystelser og vækstlighed på ofte meget begrænset plads. Ved ‘Odinekspressen’ er resultatet blevet særdeles frodigt.<br />

GRØNT MILJØ 4/2005


delige træer har et par af de<br />

gamle elme overlevet, ligeså<br />

nogle gamle tjørne ved søen.<br />

Ændringerne skyldtes flere<br />

forhold. Fæstningsvoldene<br />

blev sløjfet, og i 1880-erne blev<br />

stadsgraven ved Vestervold<br />

fyldt op. Det gav Tivoli et større<br />

areal og betød også at den<br />

gamle Gyldenløves Ravelin,<br />

der i en årrække lå som en ø i<br />

Tivoli-delen af stadsgraven,<br />

blev landfast. Den anes nu kun<br />

som forhøjningen Bastionen<br />

nær Glyptoteksindgangen. Her<br />

ligger i dag nogle af Tivolis vildeste<br />

forlystelser.<br />

Samtidig voksede byen uden<br />

for voldene. Det nuværende<br />

rådhus og den nuværende hovedbanegård<br />

blev opført på<br />

hver sin side af Tivoli, og der<br />

blev anlagt nye gader, bl.a.<br />

Bernstorffsgade. Det medførte<br />

at haven i begyndelsen af<br />

1900-tallet i alt væsentligt fik<br />

sin nuværende afgrænsning<br />

og blev til et meget mere regulært,<br />

næsten firkantet, område<br />

end oprindelig.<br />

Haven blev med den ny afgrænsning<br />

opbygget med flere<br />

retlinjede alléer og gange<br />

og med en akse fra indgangen<br />

over Plænen til Koncertsalen,<br />

så indtrykket af zigzag-alléen<br />

blev svækket. Noget af det romantiske<br />

havepræg forsvandt<br />

også da der blev ryddet ud i<br />

buskadserne. Til gengæld blev<br />

der plantet flere træer og lavet<br />

nye anlæg med plæner, blomsterrabatter,<br />

bænke, terrasser,<br />

pergolaer og springvand. I dag<br />

er Tivoli på 8,2 hektar, og selv<br />

om der stadig kæles meget for<br />

det grønne indtryk, er det ikke<br />

lige en romantisk landskabshave,<br />

man kommer til at tænke<br />

på når man besøger haven.<br />

Mange små haveanlæg<br />

Mens man for godt 150 år siden<br />

dykkede lige ind i den romantiske<br />

have med forlystelser<br />

og restauranter, går man i dag<br />

rundt mellem forlystelser og<br />

restauranter under havens 800<br />

træer og passerer mindre haveanlæg<br />

undervejs. Mest koncentreret<br />

er havepræget nærmest<br />

H.C. Andersens Boulevard<br />

og Rådhuspladsen. Her ligger<br />

det største samlede haveanlæg<br />

langs gitteret ud til boulevarden<br />

og skrånende ned mod Tivoli-søen,<br />

og her er landskabsarkitekten<br />

G. N. Brandts klinkebelagte<br />

parterrehave med<br />

blomsterbede, springvandskummer<br />

og bænke.<br />

Parterrehaven stammer fra<br />

100-års jubilæet i 1943. Den<br />

blev skabt i et samarbejde mellem<br />

arkitekten Poul Henningsen<br />

og G. N. Brandt. De to udarbejdede<br />

også en udviklingsplan<br />

for haven der blev delt op<br />

i et ‘traditionstivoli’ midt i haven,<br />

et ‘park-tivoli’ ved søen<br />

og et ‘populær-tivoli’ langs<br />

Bernstorffsgade og Tietgensgade.<br />

Denne opdeling gælder<br />

stort set stadig, men de to<br />

planlæggeres ønske om at<br />

fremhæve zigzag-alléen og<br />

styrke havekarakteren med<br />

større sammenhængende plæner<br />

har ikke rigtig overlevet.<br />

Tradition og fornyelse går<br />

hånd i hånd i Tivoli, for haven<br />

skal løbe rundt uden offentlige<br />

tilskud og må derfor satse<br />

på at tiltrække alle aldersklasser.<br />

Derfor sker der løbende<br />

fornyelser, både hvad angår<br />

forlystelser, restauranter og<br />

haveanlæg. Det betyder også,<br />

at en række arkitekter og<br />

havearkitekter i tidens løb har<br />

haft mulighed for at boltre sig.<br />

Af anlæg, der stadig findes,<br />

kan udover G. N. Brandts<br />

parterrehave nævnes Eywin<br />

Langkildes hængende haver<br />

ved H. C. Andersens Boulevard<br />

fra 1950-erne, arkitekten Frits<br />

Schlegels have- og springvandsanlæg<br />

foran Koncertsalen<br />

fra 1956, Eigil Kjærs ja-<br />

Ved hovedindgangen fornemmes<br />

endnu den allé der oprindeligt<br />

fulgte det gamle voldterræn.<br />

pansk inspirerede anlæg ved<br />

Paletten og hans boblespringvandsanlæg<br />

foran Nimb, begge<br />

fra 1961. Nyere eksempler<br />

er Birgitte Finks anlæg foran<br />

Glassalen fra 1985 med keramikkupler<br />

af Lin Utzon, Sven-<br />

Ingvar Anderssons lille anlæg<br />

ved Ballongyngen fra 1997 og<br />

Stig Lennart Andersons Columbinehave<br />

ved Harmonipavillonen<br />

fra 2001.<br />

Det store japansk inspirerede<br />

haveanlæg bag Divan 2 og<br />

Harmonipavillonen blev udført<br />

i 1982-83 af Skovtroldens Planteskole,<br />

og vandhaven mellem<br />

Påfuglen og Café Ultimo (det<br />

tidligere konditori) blev anlagt<br />

i 1998 efter tegninger af Tivolis<br />

arkitektafdeling. Den består af<br />

et vandløb, der løber igennem<br />

en voliere, med græsser og<br />

Hosta langs vandet for at give<br />

anlægget åbredskarakter.<br />

Tivoli lå oprindelig på lejet<br />

grund. Både den første ejer,<br />

militæret, og den anden, Københavns<br />

Kommune, stillede<br />

krav til havens udseende og<br />

karakter. Siden 1992 har Tivoli<br />

A/S selv ejet sin grund, men er<br />

ifølge skødebestemmelserne<br />

forpligtet til at bevare de gamle<br />

træer og det parklignende<br />

udtryk. Københavns Borgerrepræsentation<br />

arbejder for tiden<br />

med muligheden for at<br />

Et af de nyere anlæg - fra 1985 - er Birgitte Finks anlæg foran Glassalen<br />

med keramikkupler af Lin Utzon.<br />

GRØNT MILJØ 4/2005 43


lave en lokalplan for Tivoli,<br />

men arbejdet er indtil videre<br />

på et forberedende stade.<br />

Pres på arbejdet<br />

I de senere år har Tivoli forlænget<br />

sæsonen, så der nu<br />

holdes åbent fem en halv måned<br />

om sommeren og halvanden<br />

måned i november-december.<br />

Det giver en kortere<br />

arbejdssæson med mere arbejdspres<br />

for gartnerne og stiller<br />

større krav til planlægning<br />

og logistik. Når Tivoli lukker i<br />

slutningen af september, har<br />

gartnerne halvanden måned<br />

til efterårsarbejdet inden juleåbningen<br />

i november. Efter<br />

juleåbningen er der tre en halv<br />

måned til at gøre klar til sæsonstarten<br />

midt i april.<br />

Arbejdet ledes af Tivolis ny<br />

chefgartner Tom Knudsen, ansat<br />

siden april 2004. Han er<br />

chef for afdelingen for haveanlæg<br />

og renhold. Den omfatter<br />

en gartnersektion, en arbejdsmandssektion<br />

der står for<br />

affald og vedligehold af stier,<br />

tagrender, brønde m.v. plus lagerstyring<br />

og en sektion der<br />

står for indvendig rengøring.<br />

Ud over at arbejde med daglig<br />

og langsigtet planlægning<br />

er det også hans opgave at<br />

planlægge næste års plantevalg.<br />

Inspirationen får han dels<br />

fra leverandører, dels ved selv<br />

at rejse ud og finde nye planter.<br />

Det sker ikke så sjældent,<br />

at Tivoli er først på banen med<br />

44<br />

planter som ikke er set herhjemme<br />

før. De kan så føjes til<br />

de sjældne vækster der findes i<br />

haven i forvejen, f.eks. persisk<br />

fritillaria, stewartia og den krogede<br />

kastanje Aesculus hippocastanum<br />

‘Monstrosa’.<br />

Gartnersektionen har 12 ansatte<br />

- gartnere, et par ‘sommerfugle’<br />

og gartnerelever<br />

plus en brolægger. Hver af de<br />

faste gartnere er i åbningssæsonen<br />

ansvarlig for et af de syv<br />

områder haven gartnermæssigt<br />

er delt op i. Uden for sæsonen<br />

arbejdes der mere i<br />

grupper, og ved store plantninger<br />

hjælper man hinanden.<br />

Der er to store omplantninger<br />

om året: I maj-juni fjernes<br />

tulipaner og stedmoderblomster,<br />

og der plantes sommerblomster.<br />

Om efteråret ryddes<br />

sommerblomsterne, og der<br />

lægges løg og plantes stedmoder.<br />

Da arbejdet skal være færdigt<br />

inden julesæsonens start<br />

ca. 10. november, klares opgaven<br />

med ekstra bemanding.<br />

Gartnersektionens budget er<br />

i år på ca. 6,2 mio. kr. Det er<br />

Tom Knudsen ikke utilfreds<br />

med. Beløbet skal dække lønninger,<br />

materialer, reparationer,<br />

vedligehold og indkøb.<br />

<strong>Miljø</strong>indsats<br />

Tivoli er miljøcertificeret efter<br />

ISO 14 001. På havesiden betyder<br />

det en målsætning om at<br />

bevare havens parklignende<br />

præg, de store træer og man-<br />

ge blomster og at arbejde på<br />

at forbedre forholdene for Tivoli-søens<br />

planter og dyr.<br />

Ukrudt fjernes normalt med<br />

håndkraft eller gasbrænder.<br />

En gang imellem bruges lidt<br />

glyphosat, i sæsonen 2004-05 i<br />

alt 750 gram. Ifølge Tivolis miljøhandlingsplan<br />

må der højst<br />

anvendes 1 kg glyphosat om<br />

året. Der bruges Animix til at<br />

gøde med.<br />

„Man har tidligere forsøgt<br />

sig med kompostering, men<br />

det krævede for meget tid og<br />

plads, så det er opgivet. I stedet<br />

indsamles det grønne affald<br />

og afleveres til firmaer<br />

som er specialister i at håndtere<br />

kompost, og vi køber så<br />

kompostblandet muld,“ siger<br />

Tom Knudsen.<br />

Han vil gerne have mere<br />

Det japansk inspirerede haveanlæg bag Divan 2 blev udført i 1982-83 af Skovtroldens Planteskole.<br />

Eigil Kjærs boblespringvandsanlæg foran Nimb er fra 1961.<br />

gang i jordforbedringen og<br />

gødskningen i haven end der<br />

har været de senere år. „Med<br />

den intensive dyrkning er der<br />

utrolig meget pres på jorden,<br />

så vi skal have pejlet os ind på<br />

et godt vækstmedie. Men jordforbedring<br />

kræver jordprøver.<br />

Skal de tages i alle bede, bliver<br />

det til 200 prøver. Så det må<br />

ske lidt over langs,“ siger han.<br />

Den fredede Tivoli-sø er et<br />

af fokusområderne for miljøarbejdet.<br />

Om sommeren gør<br />

de mange grønalger i den lavvandede<br />

og næringsrige sø<br />

vandet uklart og iltfattigt. For<br />

at modvirke det recirkuleres<br />

vandet mellem søen og de<br />

nærliggende vandområder,<br />

bl.a. karrene i parterrehaven<br />

og vandløbene i den japanske<br />

have og det svenske anlæg<br />

oven for søen.<br />

Søens tilstand følges nøje,<br />

og sigtedybde, pH og iltindhold<br />

måles hver uge i sæsonen.<br />

Der eksperimenteres en<br />

del med at forbedre forholdene<br />

i den karperige sø, bl.a. ved<br />

at udplante planter, udsætte<br />

gedder og opfiske karper. Et<br />

forsøg med at udsætte dammuslinger<br />

har ikke haft den<br />

ønskede virkning.<br />

Vandet i søen er fersk. Regnvand<br />

opsamles i overfladebrønde<br />

rundt om i haven og<br />

ledes ned til søen. Hvert tredie<br />

år tømmes søen næsten for<br />

vand for at checke konstruktionerne<br />

under Færgekroen,<br />

broen og fregatten Sct. Georg<br />

III. Det gør det ekstra vanskeligt<br />

at bevare balancen i søen.<br />

Slitage<br />

Med over 4 millioner besøgende<br />

om året, en åbningssæson<br />

på sammenlagt syv måneder<br />

GRØNT MILJØ 4/2005


H. C. Andersens Boulevard<br />

3<br />

NORD<br />

Mål ca. 1:2000<br />

1<br />

14<br />

1. Boulevardhaven<br />

& De hængende haver<br />

2. Den japanske have<br />

3. Palmer & Orienten<br />

4. Harlekin & Columbinehaven<br />

5. Kinesisk rismark<br />

6. Haveanlæg v. veteranbilerne<br />

7. Haveanlæg v. koncertsalen<br />

8. Haveanlæg v. pergolaen<br />

9. Ballongyngehaven<br />

10. Haveanlæg v. glassalen<br />

11. Haveanlæg v. boblespringvand<br />

12. Haveanlæg v. Paletten<br />

13. Vandhaven<br />

14. Det svenske haveanlæg<br />

15. Parterrehaven<br />

2<br />

5<br />

15<br />

Vesterbrogade<br />

Det ‘svenske’ haveanlæg ser ikke specielt svensk ud, men der løber en ‘elv’ med vandfald igennem.<br />

4<br />

6<br />

10<br />

8<br />

13<br />

7<br />

og rockkoncerter på Plænen er<br />

der ret meget slitage på Tivolis<br />

planter og anlæg.<br />

„Generelt respekterer publikum<br />

beplantningen. Men det<br />

er klart en faglig udfordring at<br />

få det hele til at se pænt ud<br />

hele tiden. Meget kan klares<br />

med få og små virkemidler,<br />

f.eks. et lille hegn rundt om<br />

bedene. Hvis folk alligevel forvilder<br />

sig ind i et bed og tramper<br />

planter ned, skal skaden<br />

hurtigst muligt rettes op,“ siger<br />

Tom Knudsen.<br />

Især ved fredagsrock kan<br />

folk i trængslen let komme til<br />

at træde ind i bedene. Eventuelle<br />

skader kan først udbedres i<br />

begyndelsen af den følgende<br />

uge. I weekenden er der nemlig<br />

kun to gartnere på arbejde,<br />

og de skal udelukkende fjerne<br />

papir og andet affald fra bedene.<br />

Også Tivolis juleåbning slider<br />

på haven. Oven på anlægget<br />

ved boblespringvandet foran<br />

Nimb blev der i 2004 lavet et<br />

kunstigt snelandskab. Forinden<br />

lagde gartnerne en tynd fiberdug<br />

hen over planterne for at<br />

beskytte dem. Planterne kunne<br />

ånde gennem fiberdugen,<br />

men græsset blev gult og ville<br />

ikke kunne nå at komme sig,<br />

fra dugen blev fjernet først i<br />

januar og til åbningen den 15.<br />

april. Derfor blev der i år lagt<br />

nytgræs på hele græsstykket i<br />

form af rullegræs.<br />

Ved samme lejlighed blev<br />

der lavet nye kantmarkeringer<br />

i stedet for de originale klinker<br />

der var sunket i årenes løb. Arbejdet<br />

blev lavet af et eksternt<br />

firma. Generelt bruges der eksterne<br />

anlægsgartnere ved<br />

spidsbelastninger.<br />

Juleåbent betyder også at<br />

belysningen på Nimb skifter<br />

fra kulørt til hvid. I starten af<br />

januar skiftes der igen til kulørte<br />

pærer fra en kran. Det<br />

gav i år travlhed med at rydde<br />

anlægget for juletræer og fiberdug,<br />

så kranen kunne komme<br />

til og pærerne blive skiftet<br />

i en fart. Gartnerne skulle<br />

nemlig hurtigt i gang med at<br />

lægge forspirede perlehyacinter<br />

i bedene.<br />

„At få oprydning, kran og<br />

løglægning til at spille sammen<br />

var en ny opgave for os.<br />

Den illustrerer meget godt, at<br />

der skal være et godt samarbejde<br />

mellem håndværkergrupperne,<br />

for at vi kan nå det<br />

GRØNT MILJØ 4/2005 45<br />

9<br />

11<br />

12<br />

Hovedindgang


fælles mål - at kunne åbne til<br />

tiden,“ siger Tom Knudsen.<br />

Plante-scenografi<br />

Tivoli bruger i stigende grad<br />

planter og haveanlæg til at<br />

‘scenografere’ forlystelserne i<br />

haven. I år er der f.eks. i det kinesiske<br />

område anlagt en ‘rismark’<br />

under Dæmonen, plantet<br />

bambus i jord og baljer og<br />

lagt sten i terrænet som i Kina.<br />

Som ris illuderer Luzula nivea,<br />

snefrytle eller snemarmorkugle<br />

der står på række med græsbånd<br />

imellem til at illudere<br />

små jordlodder.<br />

På Bastionen, som i dag er<br />

orientalsk område, er der lavet<br />

et palmeanlæg, og palmerne<br />

står i dag side om side med<br />

linde- og kastanjetræer. Washingtonia<br />

robusta, tilbagerullet<br />

koglepalme, fiskehalepalme<br />

og skruepalme står i baljer,<br />

der tages ind om vinteren,<br />

mens hørpalme kan overvintre<br />

ude med beskyttelse.<br />

Renoveringsplaner<br />

Tivolis gulv er meget broget<br />

med et virvar af belægninger i<br />

forskellige materialer. Godt<br />

nok findes en Tivoli-klinke<br />

med en Tivoli-lampe på den<br />

ene side og et kastanjeblad på<br />

den anden, men den bruges<br />

kun få steder.<br />

„Derfor arbejder vi med en<br />

rullende femårig udviklingsplan<br />

for belægninger og støttemure.<br />

Vi har bedt tre landskabsarkitekter<br />

om at komme<br />

46<br />

I det kinesiske område er der under Dæmonen anlagt en ‘rismark’ af sne-marmorkugle der dog på billedet er<br />

vokset ud sit ris-lignende stadie. De gulblomstrende sennepsplanter hører heller ikke til og skal luges bort.<br />

Tivoli-klinken med en Tivoli-lampe<br />

på den ene side og et kastanjeblad<br />

på den anden side.<br />

med inspiration til en ny belægning<br />

til alléer og gangstier.<br />

Vi vil gerne have en smuk og<br />

unik belægning som samtidig<br />

tager højde for at der er mere<br />

trafik nu, at afvandingen skal<br />

være god, og at der skal være<br />

gode groforhold for træerne.<br />

Vi sigter også mod at lave støttemure<br />

som matcher belægningen.<br />

Planen skal være færdig<br />

hen over sommeren,“ siger<br />

chefgartneren.<br />

Haveanlægget skal også ud-<br />

Brandts parterrehave trænger alvorligt til en renovering både hvad angår belægning og beplantning.<br />

vikles på langt sigt. „Vi skal<br />

f.eks. finde ud af om vi skal<br />

fortsætte med den nuværende<br />

beplantning med mange<br />

spraglede sommerblomster, eller<br />

vi skal have flere flerårige<br />

buske og stauder nogle steder.<br />

Jeg vil gerne have flere områder<br />

til at passe mere sammen<br />

farvemæssigt og gøre dem<br />

knap så spraglede. Men der<br />

skal også være fuldt knald på<br />

farverne i nogle områder.“<br />

Andre elementer i en langsigtet<br />

udvikling er udskiftning<br />

af træerne så man sikrer at der<br />

også er store træer i haven om<br />

80 år. Og Brandts parterrehave<br />

trænger alvorligt til en gennemgribende<br />

renovering. Den<br />

er slidt, belægningen bølger,<br />

og plantevalget ser rodet ud.<br />

„Området er i mange år blevet<br />

brugt som en slags planteoverskudslager.<br />

Tanken er at<br />

føre plantebestanden tilbage<br />

til den oprindelige. Det indebærer<br />

at både paradisæblerne<br />

og de opstammede roser skal<br />

væk. Belægningen skal rettes<br />

op, og beplantning og belægning<br />

skal harmonere,“ siger<br />

Tom Knudsen.<br />

KILDER<br />

Ida Haugsted: Tryllehaven Tivoli. Museum<br />

Tusculanums forlag, Københavns<br />

Universitet 1993.<br />

Louise Skak-Nielsen: Tivoli og verden<br />

udenfor. I kommission hos Høst & Søn,<br />

København 2000.<br />

GRØNT MILJØ 4/2005


HAVE & LANDSKAB 2005<br />

FAGUDSTILLING FOR FAGFOLK I HAVE, PARK OG LANDSKAB<br />

31. AUGUST TIL 2. SEPTEMBER<br />

PÅ JERNBJERGGÅRDEN, SELANDIA-CEU I SLAGELSE<br />

Læs alt om udstillingen på<br />

WWW.HL5.DK<br />

UDSTILLINGEN ER ARRANGERET AF DANSKE ANLÆGSGARTNERE, DANSK PLANTESKOLEEJERFORENING,<br />

MASKINLEVERANDØRERNE PARK & VEJ OG SKOV & LANDSKAB<br />

GRØNT MILJØ 4/2005 47


Fælledparken aflægges årligt 11 millioner besøg. Det er en aktivitetspark med store græsflader med en kraftig randplantning rundt om.<br />

Et hurtigt smut forbi byhaven<br />

Den rekreative brug af tre grønne områder i København er talt op i ny undersøgelse<br />

Med omkring 11 millioner<br />

besøg årligt er Fæl-ledparken<br />

i København en af landets<br />

mest besøgte grønne områder.<br />

Gæsterne, der mest er i<br />

20’erne og 30’erne, kommer<br />

næsten alle til fods eller på cykel<br />

og helst ikke over 10 minutter<br />

væk. Trods det store besøg<br />

føler stort set ingen sig generet<br />

af andre gæster og de er<br />

vældig tilfredse med kommunens<br />

parkpleje.<br />

Det fremgår af en undersøgelse<br />

som Frank Søndergaard<br />

Jensen og Susanne Guldager,<br />

Skov & Landskab, har lavet for<br />

Københavns Kommune. Ud<br />

over den parkprægede Fælledpark<br />

omfatter undersøgelsen<br />

den mindre haveprægede<br />

Enghaveparken og den store<br />

naturprægede Amager Fælled.<br />

Sigtet er at bruge brugernes<br />

ønsker, antal og brugsmønstre<br />

mere målrettet i den enkelte<br />

parks drift og udvikling. Denne<br />

praksis kendes fra bl.a. vejsektoren<br />

der bl.a. i kraft af sin gode<br />

statistik også har stor politisk<br />

lydhørhed.<br />

Målingerne er foretaget ved<br />

48<br />

manuelle tællinger i repræsentative<br />

tidsum fordelt på 20 dage<br />

ved alle parkernes udgange.<br />

Endvidere installerede<br />

kommunen automatiske tællestationer<br />

ved fem udgange.<br />

De talte permanent, men med<br />

en vis usikkerhed Gennem interviews<br />

med udvalgte personer<br />

over 14 år er der endvidere<br />

redegjort for aktiviteter, ønsker<br />

og oplevelser, alder, køn<br />

og bopæl.<br />

Er især nærparker<br />

Resultaterne bekræfter at<br />

nærheden til parken er total<br />

afgørende for om man bruger<br />

den eller ej. Ser man på Fælledparken<br />

er 69% af de adspurgte<br />

til fods og 17% på cykel.<br />

For to tredjedele er transporttiden<br />

højst 10 minutter, og<br />

kun 4% har brugt meget over<br />

en halv time. De flestes bopæl<br />

er da heller ikke mere end én<br />

km fra parken.<br />

Selv en stor og kendt park<br />

som Fælledparken er altså en<br />

lokalpark når man ser bort fra<br />

de traditionelle 1. maj-arrangementer<br />

og store sportsarran-<br />

gementer. Når besøgstallet alligevel<br />

er så højt hænger det<br />

sammen med parkens størrelse<br />

(58 ha) og de mange tætbebyggede<br />

boligområder rundt<br />

om parken.<br />

Årsbesøget i den mindre<br />

Enghaveparken er 1,1 mio. og<br />

i den store, men mere afsides<br />

Amager Fælled 0,5 mio. Forskellene<br />

i besøgstal kan ifølge<br />

rapporten dog også forklares<br />

af de forskellige præg og traditioner<br />

i de enkelte parker.<br />

Tendenserne i tallene fra Enghaveparken<br />

og Amager adskiller<br />

sig i øvrigt ikke væsentligt<br />

fra Fælledparkens tal.<br />

Vil opleve naturen<br />

Ikke nok med at folk kommer<br />

fra lokalområdet. Besøgene er<br />

samtidig korte. I Fælledparken<br />

varer kun 20% af besøgene<br />

mere end en time og 45% ikke<br />

meget over et kvarter. Til gengæld<br />

kommer folk der ofte,<br />

mange dagligt. Det peger på<br />

at parkerne ikke kun er til ophold<br />

og aktivitet, men også til<br />

transit i grøn garniture.<br />

Det bekræftes af svarene på<br />

hvad parkerne bruges til. Halvdelen<br />

af besøgsgæsterne bruger<br />

Fælledparken til en gåtur<br />

eller løbetur. Hver fjerde bruger<br />

også parken til at skyde en<br />

naturskøn genvej gennem byen<br />

eller til at spille bold, dyrke<br />

sol, lufte hunden eller spise<br />

madpakken, mens de nyder<br />

den friske luft, naturen og roen.<br />

Næsten hver syvende bruger<br />

parken til et fælles arrangement,<br />

er på udflugt med familie<br />

og venner.<br />

De interviewede parkgæster<br />

tillægger naturoplevelsen stor<br />

betydning, men det er oplevelsen,<br />

ikke naturstudier, der har<br />

interesse. Det passer godt sammen<br />

med at mange besøger<br />

parken for at få fred og ro og<br />

blive i bedre humør.<br />

Det er derfor også især de<br />

grønne elementer der tillægges<br />

betydning i parken. Parkens<br />

udstyr af borde, bænke,<br />

grillpladser og toiletter kommer<br />

i anden række sammen<br />

med aktivitetsmulighederne,<br />

bortset dog fra legefaciliteterne.<br />

Parkernes sociale betydning<br />

udtrykkes mest af park-<br />

GRØNT MILJØ 4/2005


gæster der kommer i grupper<br />

eller for at deltage i fællesarrangementer.<br />

Få gener, fin drift<br />

Næsten seks ud af ti af gæsterne<br />

er mellem 21 og 40 år; en<br />

aldersgruppe der altså er kraftigt<br />

overrepræsenteret. Hver<br />

tiende gæst mellem 14 og 20<br />

år. Der er derimod omtrent<br />

lige mange mænd og kvinder i<br />

parken.<br />

Gæsterne er trods den intensive<br />

brug ikke synderligt generet<br />

af andre gæster. Det er kun<br />

1% i Fælledparken og 7% i<br />

den lille Enghaveparken. I Fælledparken<br />

henføres generne<br />

især til cyklister, løse hunde,<br />

løbske bolde fra fodboldbanerne<br />

og ubehagelige fodboldtilskuere<br />

og blottere.<br />

Parkgæsterne udtrykker stor<br />

tilfredshed med den gartneriske<br />

pleje af de grønne elementer<br />

i alle tre parktyper. De årlige<br />

driftsomkostninger til Fælledparken<br />

er ca. fem mio. kr.<br />

Det svarer til under 50 øre pr.<br />

parkbesøg.<br />

Målingerne overrasker i øvrigt<br />

ikke når man ser hvornår<br />

på dagen og året besøget topper.<br />

I alle parker har lørdage,<br />

søn- og helligdage stort besøg<br />

fra sidst på formiddagen til<br />

først på aftenen. På hverdage<br />

er besøget størst efter arbejdstid<br />

og næststørst om formiddagen<br />

på grund af institutions-<br />

besøg. Især maj måned er højsæson<br />

for parkbesøg. Midt på<br />

sommeren er besøget relativt<br />

behersket, men tiltager igen<br />

efter sommerferien når alle aktiviteter<br />

går i gang igen.<br />

Overveje muligheder<br />

Undersøgelsen giver anledning<br />

til at overveje de behov og<br />

muligheder parkerne skal tilgodese.<br />

Et eksempel er at Fælledparken<br />

er defineret som en<br />

aktivitetspark, mens de besøgene<br />

lægger stor vægt på ro<br />

og naturoplevelse.<br />

Et andet eksempel er at<br />

Amager Fælled antages at være<br />

et egentligt udflugtsmål,<br />

mens området i virkeligheden<br />

næsten kun besøges af lokale.<br />

Det var måske derfor dem der<br />

burde tilgodeses noget mere<br />

f.eks. med dyrkningshaver.<br />

Forvalterne skal også huske<br />

at deres fagbegreber ikke siger<br />

andre så meget. De kalder<br />

f.eks. Fælledparken for en<br />

parkpræget aktivitetspark.<br />

45% af gæsterne foretrækker<br />

‘byhave’. Det er da også mere<br />

poetisk. sh<br />

KILDE<br />

Frank Søndergaard Jensen; Susanne<br />

Guldager (2005): Den rekreative brug<br />

af tre parker i Københavns Kommune<br />

- Enghaveparken, Fælledparken og<br />

Amager Fælled. Københavns Kommune,<br />

Vej & Park. Rapporten er udarbejdet<br />

af Skov & Landskab med Annie<br />

Højriis Hansen, Vej & Park som projektleder.<br />

Rapporten kan ses og købes<br />

på www.vejpark.kk.dk.<br />

Kortet viser svarpersonernes startsted ved besøg i Fælledparken. 69%<br />

kom til fods og 17% på cykel. For 67% var transporttiden højst 10 minutter.<br />

Kun 4% havde brugt væsentligt mere end en halv time.<br />

LIPCO<br />

LIPCO<br />

ROTERENDE UKRUDTSJERN<br />

Spar på gassen og undgå brand med et effektivt<br />

miljøredskab der rykker ukrudtet op med rod. Afhængig<br />

af mængde rives det sammen eller efterlades<br />

oven på arealet hvor det visner og dør.<br />

ENEMARK<br />

GRUPPEN<br />

• Opkvalifificering<br />

• Uddannelse<br />

• Efteruddannelse<br />

Vi tilbyder<br />

AMU-kurser hele året...<br />

Aktuelle emner:<br />

• Pleje af grønne områder<br />

• Beskæring<br />

• Sten, fliser, træ og vand<br />

• Kvalitetsbevidsthed<br />

JORD/PARK/SNEMASKINER<br />

H.G. ENEMARK A/S<br />

Baldersvæksvej 40 - 2635 Ishøj<br />

Tlf. 4396 6677 - darmer@post.tele.dk<br />

• Faste plankurser - rekvirer<br />

kursuskalender<br />

• Specialkurser - ring til kontoret<br />

• Virksomhedskurser - få et konsulentbesøg<br />

For yderligere oplysninger ring til<br />

Marianne Lindblom på:<br />

tlf. 58 56 73 02.<br />

Selandia - Center for<br />

Erhvervsuddannelse er et af<br />

Danmarks største uddannelsescentre<br />

med mere end 50<br />

uddannelser. Fordelen ved et<br />

stort center er bredden i uddannelserne,<br />

der giver dig<br />

mulighed for at vælge det forløb,<br />

der passer til dig. Samtidig<br />

prioriterer vi det nære<br />

faglige miljø højt. Du vil altid<br />

føle dig hjemme på Selandia,<br />

hvor du er med til at præge<br />

dagligdagen på enten<br />

Erhvervsskolen, Erhvervs-<br />

Akademiet, Erhvervsgymnasiet<br />

eller Erhvervskursuscentret.<br />

Læs mere på<br />

www.selandia-ceu.dk<br />

Jordbrug<br />

C. A. Olesensvej 2<br />

4200 Slagelse<br />

GRØNT MILJØ 4/2005 49


50<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Jægerne skyder mere diciplineret<br />

Jægerne anskyder færre ræve<br />

og kortnæbbede gæs end før.<br />

Uden at jagtudbyttet er blevet<br />

mindre. Det viser nye undersøgelser<br />

fra Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />

I starten af 2005<br />

havde 10% af rævene hagl i<br />

kroppen mod 25% i 1999. Antallet<br />

af anskudte kortnæbbede<br />

gæs er nu væsentligt lavere<br />

end i starten af 1990’erne.<br />

Dengang viste det sig bl.a. at<br />

jægerne anskød lige så mange<br />

kortnæbbede gæs som de<br />

nedlagde selvom jagtloven<br />

Budde sandrenser er ideal til rensning<br />

og luftning af sandet på bla. Legepladser,<br />

golfbunkers og beachvolleybaner.<br />

Mählers er Sveriges førende<br />

producent af vejudstyr.<br />

Sneplove fra 1,4 til 4,6m bredde.<br />

Vejhøvle under lastbiler<br />

samt Graider i front af traktor.<br />

Schnitt-Griffy hydraulisk grenfældnings-saks<br />

med holder der resulterer<br />

i professionel håndtering og<br />

stor sikkerhed.<br />

SCAG SIMPLY THE BEST<br />

indenfor Zero Turn og håndbetjente<br />

klippere til den professionelle<br />

bruger. SCAG fås med 3<br />

forskellige klippe systemer.<br />

AS Baugeräte udvikler og serie producerer<br />

bla. udstyr til rabatafhøvling og rabatprofilering<br />

samt pladevibrator til nye vejanlæg.<br />

Spider der klipper hvor det er belastende for<br />

menneske og maskine at færdes. Volde, fortidsminder,<br />

vandgrave og ekstremt terræn.<br />

Dücker er førende producent af<br />

maskiner til pleje og vedligeholdelse<br />

af græs og befæstede arealer.<br />

Stico stubfræser til den professionelle bruger.<br />

Stubfræseren fås med egen 18 hk<br />

motor eller til montering på gravearm.<br />

Special Maskiner v/ Lennart Ahlefeldt-Laurvig<br />

Special Tlf. 6256 Maskiner 1667 Fax. 6256 1607 Bil. v/ 3034 Lennart 1567 Ahlefeldt-Laurvig<br />

Tlf. 6256 www.special-maskiner.com<br />

1667 Fax. 6256 1607 Bil. 3034 1567<br />

www.special-maskiner.com<br />

VEJARBEJDE . SKOV . GRÆS . SNERYDNING . SANDRENSNING<br />

www.special-maskiner.com<br />

foreskriver at jægerne ikke må<br />

påføre vildtet unødig lidelse.<br />

Nu ser det bedre ud takket<br />

være en forebyggende handlingsplan<br />

og kampagner, der<br />

især skulle få jægerne til ikke<br />

at skyde på for lang afstand.<br />

Seniorrådgiver Henning Noer<br />

fra Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />

vurderer at antallet af<br />

ræve med hagl godt kan mindskes<br />

yderligere, først og fremmest<br />

ved at undlade skud på<br />

for lang afstand og med for<br />

små hagl.<br />

VEJARBEJDE SKOV GRÆS SNERYDNING SANDRENSNING<br />

Bedre fysik tilfører<br />

vandløbet mere liv<br />

Det er ikke nok at vandløbene<br />

har rent vand. Hvis den biologiske<br />

stand skal være god med<br />

et rigt plante- og dyreliv, skal<br />

også vandløbets fysik være i<br />

orden. Derfor opfylder under<br />

halvdelen af de danske vandløb<br />

amternes mål trods dyr<br />

spildevandsrensning.<br />

I småvandløb kan en rimelig<br />

fysisk stand til gengæld opnås<br />

med små midler som at etablere<br />

sandfang ved tilløb, plante<br />

skyggende beplantning, udlægge<br />

store sten og gydegrus,<br />

etstatte spærringer med stryg<br />

m.v. Så iltes vandet bedre, urtevegetationen<br />

dæmpes, og<br />

fisk får bedre vilkår.<br />

Et eksempel er Skovsø-Gudum<br />

Å hvor Slagelse Kommune<br />

i 2003-2004 restaurerede et<br />

8 km stræk. Katrine Rogert<br />

Hansen skriver i Stads- og Havneingeniøren<br />

(9/2004) hvordan<br />

man i og ved vandløbet har<br />

plantet en bevoksning. For at<br />

forbedre bund- og iltforholdene<br />

er der lagt ca. 50 store sten<br />

ud på et udvalgt stræk. Ved<br />

Gasbrænder til<br />

luftformig gas<br />

Green-Flame har tilpasset en<br />

af sine modeller fra flydende<br />

til luftformig gas. Model<br />

650L som modellen hedder<br />

har samme ukrudtseffekt og<br />

betjening som de dyrere modeller<br />

til flydende gas. Arbejdsbredden<br />

er 65 cm. Det<br />

enklere princip med luftformig<br />

gas giver en billigere<br />

pris. De opretstående flasker<br />

giver en enklere konstruk-<br />

Lille revision af adgangsregler til naturen<br />

Naturbeskyttelsesloven og<br />

skovloven blev vedtaget i helt<br />

nye udgaver sidste år, men nu<br />

er der allerede stødt mindre<br />

revisioner til. En ny bekendtgørelse<br />

under naturbeskyttelsesloven<br />

er trådt i kraft 1. maj,<br />

og gør først og fremmest adgangen<br />

til naturen enklere og<br />

mindre restriktive for den ‘bløde’<br />

brug af skov, strand og det<br />

åbne land. Ændringerne hænger<br />

sammen med adgangsaftalen<br />

mellem <strong>Miljø</strong>ministeriet,<br />

Dansk Skovforening, Dansk<br />

I et Køge-vandløb er en spærring<br />

erstattet af et stryg. Vækst (2/05).<br />

nogle tilløb er der etableret<br />

sandfang ved at udvide vandløbets<br />

bredde og dybde. Arbejdet<br />

er udført i det eksisterende<br />

driftsbudget i tæt dialog med<br />

lodsejerne og Hedeselskabet.<br />

Meget af arbejdet er udført<br />

frivilligt, bl.a. af elever fra fagskolen<br />

Selandia. Med i arbejdet<br />

er også den lokale sportsfiskerforening<br />

hvis tællinger<br />

allerede viser at det nytter.<br />

I Køge Kommune er der udført<br />

lignende foranstaltninger,<br />

også sammen med Hedeselskabet.<br />

Det har allerede været en<br />

succes, skriver Gert Lynge Sørensen<br />

i Vækst (2/2005). Hvis<br />

undersøgelser i år viser at målsætningerne<br />

er nået, kan man<br />

samtidig undgå at kloakere en<br />

del spredte landejendomme.<br />

tion af brænderen, og der er<br />

samtidig nogle sikkerhedsanordninger<br />

som ikke er relevante.<br />

Ulempen er at brænderen<br />

skal have pauser af og<br />

til. Tlf. 43531800.<br />

Landbrug, Friluftsrådet og<br />

Danmarks Naturfredningsforening<br />

som også i fællesskab<br />

står bag en kampagne for at få<br />

overflødige og ulovlige skilte<br />

væk fra naturen. 1. april trådte<br />

også en ny bekendtgørelse under<br />

Skovloven i kraft. Den beskriver<br />

de betingelser der skal<br />

opfyldes for at der kan dispenseres<br />

for byggeri i fredskov til<br />

brug for spejderhytter, skovbørnehaver<br />

og andet byggeri<br />

der tilgodeser børns og unges<br />

friluftsliv.<br />

GRØNT MILJØ 4/2005


Fredskovsordning<br />

fejrer sine 200 år<br />

Tirsdag den 27. september er<br />

det 200 år siden Fredskovsforordningen<br />

af 1805 trådte i<br />

kraft. Ordningen skulle sikre<br />

en stærkt truet skovdrift efter<br />

at skovene var svundet ind 3%<br />

af landets areal. Skovarealet er<br />

idag 11%. Forordningen ændrede<br />

hele landskabet hvor de<br />

flydende grænser mellem land<br />

og skov afløstes af skarpe bryn.<br />

Dansk Skovforening markerer<br />

jubilæet med bl.a. åben skovarrangementer<br />

i private skove.<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Voksende problem med invasiv pileurt<br />

De store pileurter skal bekæmpes. „Gør man ingenting, må<br />

man forvente et meget stort problem i fremtiden,“ skriver<br />

Carsten Callisen og Rita M. Buttenschøn i Skov & Landskabs<br />

videnblad ‘Invasive pileurter - et voksende problem i Danmark’.<br />

Pileurterne danner store, tætte bestande der udkonkurrerer<br />

al anden vegetation, ødelægger belægninger og er<br />

skyld i erosion i den blottede jord ved bl.a. vandløb. Bekæmpelsen<br />

er besværlig og kræver en årelang indsats. Mulighederne<br />

er optrækning, slåning, græsning, opgravning og<br />

glyphosat-behandling. I Danmark er der tre invasive arter:<br />

japansk pileurt, kæmpe-pileurt og en krydsning. De er indført<br />

fra Asien i 1800-tallet som prydplanter. Alle tre arter er<br />

store (3-5 m) hurtigt voksende stauder med hule stængler<br />

og store spredte blade. Deres træagtige rodstængler kan gå<br />

to meter ned i jorden og nå 1-2 meter eller mere væk fra<br />

moderplanten. Rhizomstykker på ned til 1 cm og stængelstykker<br />

på 20-30 cm kan skyde og danne en ny bevoksning.<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Robert Smith<br />

Sørensen<br />

ANLÆGSGARTNERMESTER<br />

AUT. KLOAKMESTER<br />

Tlf. 48 18 33 18<br />

GRØNT MILJØ 4/2005 51


Afsender:<br />

PortoService ApS<br />

Hjulmagervej 13<br />

9490 Pandrup<br />

Ændring vedr. abonnement<br />

ring venligst 3386 0861<br />

Hundra<br />

52<br />

Optimeret skæreudstyr. Rydderne<br />

kan anvendes med græsklinge og<br />

trimmerhoved, afhængigt af vegetationen.<br />

Slidstærke, præcisionsfremstillede<br />

komponenter i vinkelgear og kraftoverførsel<br />

borger for lang levetid og stor<br />

effektivitet. Skærevinklen på 35° gør<br />

rydderen lettere at arbejde med, fordi<br />

skæreudstyret arbejder parallelt med<br />

jorden.<br />

LowVib. Takket være fjedrende dæmpningselementer, som adskiller motoren og<br />

skæreudstyret fra håndtagene, har rydder de laveste vibrationsniveauer, der kan måles,<br />

når det gælder denne type produkter.<br />

Ergo-Cruise. Ergonomisk håndtag med fartkontrol. Du kan øge omdrejningstallet,<br />

når der er behov for det, og derefter lade det gå tilbage til en forindstilling. På den<br />

Vinklet styr. Styrets vinkel på 7°<br />

giver en behagelig arbejdsstilling,<br />

fordi skæreudstyret er lige foran<br />

brugeren.<br />

Allerede helt fra begyndelsen i 1689 lærte vi f.eks., at kolben på en musket skal laves<br />

ordentligt, og at musketten skal have et nøje udformet sigtemiddel, hvis kuglen<br />

skal kunne ramme det, skytten sigter på. Da vi begyndte at producere motorcykler,<br />

gik det op for os, at det ikke kun er motorkraften, men også maskinens balance og<br />

manøvredygtighed, som vinder løbet. Traditionen for altid at have brugeren som<br />

Returneres ved varig adresseændring<br />

Magasinpost<br />

E-TECH. Husqvarnas E-TECH-motorer hører til blandt verdens bedste totaktsmotorer,<br />

fordi de kombinerer høj effekt og lav vægt med reducerede emissioner.<br />

Den hårdtforkromede cylinder og smedede tredelte krumtapaksel gør dem desuden<br />

utroligt slidstærke.<br />

Centre Gravity Engine. Når tanken er placeret foran motoren, optimeres<br />

balancen, så rydderen følger bedre med og bliver lettere at manøvrere rundt med.<br />

Den rummelige tank er gennemsigtig og tillader lange driftsperioder uden unødvendige<br />

driftsafbrydelser. Et hurtigt blik viser, hvornår det er på tide at tanke.<br />

Automatisk Smart Start. En dekompressionsventil, som reducerer kompressionen<br />

i startøjeblikket, uden at du behøver trykke på en knap. Det mindsker trækmodstanden<br />

i startsnoren.<br />

ID-nr. 46348<br />

måde sparer du kræfter og mindsker brændstofforbrug, støjniveau og emissioner.<br />

Styret kan nemt justeres efter individuelle behov og kan klappes sammen, hvilket er<br />

en hjælp ved transport og opbevaring.<br />

Trio-Balance. Ryddernes balance og smidighed kommer yderligere til sin ret,<br />

hvis de bruges sammen med rydderselen Trio-Balance. Rydderens vægt fordeles over<br />

skuldre, ryg og hofter samtidig med, at behovet for trættende rygbevægelser bliver<br />

mindre.<br />

Vinklet stykke på rigrøret. Det høje,<br />

vinklede stykke giver større bevægelsesfrihed<br />

og lettere manøvrering, specielt<br />

når der arbejdes på skråninger.<br />

MEGET AF DET, VI KAN I DAG, LÆRTE VI FOR OVER 300 ÅR SIDEN.<br />

udgangspunkt har placeret os blandt de førende, uanset hvad vi end har fremstillet<br />

i årenes løb. Og den præger i højeste grad de produkter, vi fremstiller i dag, ikke<br />

mindst vores ryddere og trimmere. Lette, stærke og udstyret med smarte løsninger,<br />

som betyder, at du kan overkomme mere med mindre besvær. Ring til 45 87 79 79,<br />

eller besøg www.husqvarna.dk for at få oplyst nærmeste forhandler.<br />

GRØNT MILJØ 4/2005<br />

B

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!