Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
4<br />
JUNI 2005<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />
4 Rodhalsdiamater som norm<br />
10 Anlægsgartner på cykel<br />
16 Jorden pakker<br />
26 Det psykiske arbejdsmiljø<br />
30 Leg og læring i skolegården<br />
34 Digitalt terræn<br />
42 Den foranderlige have<br />
48 Et hurtigt smut forbi byhaven<br />
GRØNT MILJØ 4/2005 1
2<br />
<br />
<br />
<br />
Tal med os om ideelle rammer omkring virksomhed,<br />
ejendom eller institution.<br />
leverandør af alle<br />
planteskoleartikler<br />
produktion af træer,<br />
buske og bunddækkeplanter<br />
i alle sorter<br />
og størrelser<br />
rekvirér vort katalog<br />
og aflæg besøg i<br />
planteskolen<br />
tilbud gives på alle<br />
leverancer<br />
<br />
<br />
Anlægsopgaver<br />
Vedligeholdelse<br />
Brolægning<br />
Aut. Kloakering<br />
OK grøn anlæg a/s<br />
Nebsmøllevej 54, 4100 Ringsted<br />
Tlf. 57 53 75 09<br />
e-mail: kontor@ok-as.dk<br />
www.ok-as.dk<br />
BIRKHOLM PLANTESKOLE<br />
FARREMOSEN<br />
3450 ALLERØD<br />
TLF. 48 17 31 26<br />
FAX 48 14 09 86<br />
E-mail: birk-holm@internet.dk<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
A/S<br />
P. MALMOS<br />
ANLÆGS-<br />
GARTNER-<br />
MESTER<br />
Vi bygger og<br />
plejer grønt<br />
Etablering af<br />
grønne tage<br />
Hovedgaden 92, Ubby<br />
4490 Jerslev<br />
59 59 53 42<br />
Per: 40 55 53 42<br />
Fax: 59 59 59 44<br />
www.pmalmos.dk<br />
pmalmos@pmalmos.dk<br />
kontakt@skag.dk · www.skag.dk<br />
KVALITETSBEVIDST<br />
ANLÆGSGARTNERI<br />
- DET MAGTER VI<br />
Anlægsgartnermester<br />
Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve<br />
Tlf. 59 65 66 39<br />
E-mail: info@lars-aarup.dk.<br />
homepage: www.lars-aarup.dk<br />
SKÆLSKØR: T 5816 4700 · F 5819 0081 · Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør<br />
ØLSTYKKE: T 4717 4700 · F 4717 4353 · Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke<br />
GRØNT MILJØ 4/2005
RUL DIN<br />
GRÆSPLÆNE UD<br />
ÅRET RUNDT<br />
SMÅ RULLER:<br />
40 x 250 x 1,5 cm<br />
= 1m 2 pr. rulle<br />
STORE RULLER:<br />
Bredde 50-81 cm.<br />
Længde op til 35 meter.<br />
Dansk<br />
Produceret<br />
1-24 m2 ..................................................... kr. 30,-<br />
25-99 m2 .................................................. kr. 25,-<br />
100-299 m2 ........................................... kr. 18,-<br />
300-999 m2 ........................................... kr. 15,-<br />
1000-2999 m2 ..................................... kr. 13,-<br />
Over 3000 m2 ..................................... kr. 12,-<br />
Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,-<br />
Græstage, over 40 m2 Priser pr. m<br />
............... kr. 30,-<br />
2 excl. moms & transport:<br />
4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95<br />
www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk<br />
KOMMENTAR<br />
DEN BESVÆRLIGE JORD<br />
Komprimering af vækstjorden og følgende misvækst, ringe<br />
vandnedsivning og dyr pleje har i årtier været et af fagets<br />
største problemer. Trods masser af faglig debat, efterforskning<br />
og normer er problemet nærmest steget på grund af<br />
stigende krav om effektivitet - og dermed større og tungere<br />
maskiner. Det har været svært at skabe forståelse uden for<br />
fagkredse hvor vanen - i god tro eller ej - har været at tilsidesætte<br />
både vækstjordsbeskyttelse og jordløsning til fordel<br />
for andre hensyn. Det viser sig ikke mindst i tidsplanerne.<br />
I stedet for at være hjælp er de blevet fjender som dikterer<br />
jordarbejde på håbløse tidspunkter.<br />
Området er belastet af myter. En er at pakket jord kan løsnes<br />
effektivt bagefter. Nej, selv i bedste fald er jordløsningen<br />
kun en nødløsning, og risikoen for genpakning er overhængende.<br />
En anden myte er at lave dæktryk, larvebånd<br />
m.v. løser problemet. Nej, det gør det ikke i de dybere jordlag<br />
hvor det store problem ligger. En tredje myte er at frost<br />
m.v. får komprimeringen til at gå over af sig selv. Nej, desværre<br />
gør den ej.<br />
I <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> gentager vi stort os selv. En bitter kommentar<br />
fra foråret 1986 kunne næsten sættes uændret i denne<br />
gang. Vi troede dengang at vi var var ved at have styr på<br />
det. Det var bare at formidle viden og fastslå de kolossale<br />
fordele der var forbundet med at behandle jorden så dens<br />
frugtbarhed ikke blev smadret. Ak, hvor naivt. Men vi fremturer<br />
naivt med at tro at viden og formidling nytter. Derfor<br />
kan vi også glæde os over at landbrugs- og senest skovbrugsforskningen<br />
har taget problemet op. Aktuelt er Danmarks<br />
Jordbrugsforskning i gang med et større projekt.<br />
Vores viden bliver bliver med andre ord bedre og bedre. Vi<br />
kan bedre dokumentere jordpakningens ulemper og fordelene<br />
ve dat skåne jorden eller løsne den effektivt. Det smitter<br />
af i standarder og normer. I første omgang i fagets egne<br />
i form af Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde.<br />
Senere i vægtigere referencer. Dermed ændrer også retssystemets<br />
grundlag sig. Vi skal så bare vente på den store retssag<br />
hvis udfald virkelig kan ændre adfærden. Ja, ja, det er<br />
også hørt før. Men håbet er stadig dybt følt.<br />
FORSIDEN<br />
11 millioner besøg årligt er Fælledparken i København en<br />
af landets mest besøgte grønne områder. Gæsterne, der<br />
mest er i 20’erne og 30’erne, kommer næsten alle til fods<br />
eller på cykel og helst ikke over 10 minutter væk. Trods det<br />
store besøg føler stort set ingen sig generet af andre gæster<br />
og de er vældig tilfredse med kommunens parkpleje.<br />
Det fremgår af en undersøgelse hvis tal kommunen vil<br />
bruge til mere målrettet drift. Og mon ikke også for at gå<br />
den succesfulde vejsektor i bedene med flot statistik?<br />
GRØNT MILJØ<br />
Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C<br />
Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk<br />
Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 3386 0867.<br />
Annoncer: Steen Lykke Madsen. steen@mestertidende.dk. Tlf. 7011 5957.<br />
Adr.: MesterTidende, Marielundvej 46 D, 2730 Herlev. Fax 4485 8924.<br />
Udgiver: Danske Anlægsgartnere via serviceselskabet Pro Verte ApS.<br />
Tryk: Schultz Grafisk A/S. Trykoplag: 5.200.<br />
Distribueret: 1.7.03-30.6.04: 4.136 jf. Fagpressens Medie Kontrol.<br />
Abonnement: 300 kr. pr. år med moms. Udgives 7 gange pr. år.<br />
Medlem af Dansk Fagpresse. 23. årgang. ISSN 0108-4755.<br />
GRØNT MILJØ 4/2005 3
Rodhalsdiameter som norm<br />
Planternes etableringssikkerhed stilles mere i fokus<br />
Af Anne Fischer Stausholm, landskabsarkitekt fagkonsulent Danske Anlægsgartnere<br />
Hækplanter Fagus sylcatica henholdsvis<br />
1/2 30-50 cm (herover) og 2/0 50-<br />
80 cm (til højre). Planterne har for<br />
begges vedkommende en rodhalsdiameter<br />
på 7-11 mm og overholder<br />
dermed normerne. Allligevel er bundterne<br />
en nærmere historie værd.<br />
Til trods for en højdeforskel har bundtet<br />
i størrelsessorteringen 30-50 den<br />
samme rodhalsdiameter som bundtet<br />
50-80, og rodhalsdiameteren er desuden<br />
mere ensartet til den gode side.<br />
2/0 er ikke omplantet, og nogle af<br />
planterne har derfor stået tæt sammen<br />
på frøbedet, hvilket giver en<br />
tynd rodhalsdiameter. De omplantede<br />
1/2 er derimod sat ud på en større afstand,<br />
og det giver et mere ensartet<br />
produkt ikke på højden, men på<br />
rodhalsdiameteren.<br />
Begge bundter af planter er gængse<br />
planteskolevarer af udmærket kvalitet.<br />
Men sortering efter rodhalsdiameter<br />
kan fortælle om en væsentlig<br />
kvalitetsforskel udmøntet i<br />
planteskolens håndtering af planten.<br />
4<br />
Rodhalsdiameter er indført<br />
som norm for en række af<br />
de mest handlede planteskoleplanter<br />
inden for skov- og<br />
landskabsplanter samt hækplanter<br />
af hækkvalitet.<br />
Det er Normer og vejledning<br />
for Anlægsgartnerarbejde der<br />
i sin ny udgave anvender begrebet<br />
som en norm, dvs. som<br />
noget der som udgangspunkt<br />
skal følges. Begrebet er dog i<br />
forvejen anvendt i større og<br />
mindre grad som kvalitetsbegreb,<br />
bl.a. i Dansk Planteskoleejerforenings<br />
Plantestandard.<br />
Men nu er det altså for første<br />
gang blevet noget mere bindende.<br />
Bedste kvalitetsmål<br />
Baggrunden for at Normer og<br />
vejledning for anlægsgartnerarbejde<br />
indfører rodhalsdiameteren<br />
som norm er at det er<br />
et af de bedste mål vi har til<br />
beskrivelse af en plantes kvalitet<br />
og et pålideligt udtryk for<br />
plantens etableringssikkerhed.<br />
Det er samtidig den faktor som<br />
er mest påvirkelig i forbindelse<br />
med planteproduktion. Rodhalsdiameteren<br />
fortæller om vi<br />
har at gøre med en plante der<br />
har haft ordentligt betingelser<br />
i produktionsforløbet.<br />
Højde, forgrening, rodudvikling<br />
og alder på frø og plantebed<br />
kan også fortælle meget<br />
om planten og bruges derfor<br />
også når planterne skal kvalitetsbeskrives.<br />
Men bruger man<br />
rodhalsdiameter, får man virkelig<br />
skilt fårene fra bukkene.<br />
I et homogent bundt af<br />
planter udbudt som en gængs<br />
planteskolevare, kan der være<br />
stor forskel på rodhalsdiameteren.<br />
Det undgår man hvis man<br />
bestiller med rodhalsdiameter<br />
som kriterium. Kravet til plantekvalitet<br />
kan tilmed let øges<br />
eller sænkes ved at angive andre<br />
rodhalsdiametre end dem<br />
som angives i Normer og vejledning<br />
for anlægsgartnerarbejde.<br />
Prisen vil naturligvis følge<br />
med, så den bedre kvalitet<br />
skal begrundes med et behov<br />
på stedet.<br />
Højde og rodhalsdiameter<br />
har en naturlig sammenhæng.<br />
Begge dele bør anføres ved<br />
alle bestillinger for at bestillingen<br />
kan give mening. En rodhalsdiameter<br />
på f.eks. 5 mm<br />
går fint an ved en plantehøjde<br />
på 40 cm, men er uacceptabel<br />
ved 80 cm højde.<br />
GRØNT MILJØ 4/2005
Bestilles planter som f.eks.<br />
50-80 cm, gør det en stor forskel<br />
hvis der også er et krav om<br />
en rodhalsdiameter på mindst<br />
8 mm. Det betyder at de tyndeste<br />
planter blive frasorteret,<br />
og dermed har man opnået en<br />
bedre kvalitet. De tynde planter<br />
er typisk udviklet fordi de<br />
har stået for tæt i planteskolens<br />
plantebed.<br />
Med krav om rodhalsdiameter<br />
stilles med andre ord større<br />
krav til planteskoleproduktionen,<br />
og aftageren kan modtage<br />
et mere ensartet og kvalitetsmæssigt<br />
bedre produkt.<br />
Ikke skærpet kvalitet<br />
Normkravet er beskrevet som<br />
en minimumstørrelse på rodhalsdiameteren.<br />
Her kan langt<br />
de fleste planteskoler være<br />
med. Det har i høj grad været<br />
hensigten at indføre begrebet<br />
i forbindelse med udbud og<br />
bestilling af planter. Det har<br />
derimod ikke været hensigten<br />
at indføre en kraftig skærpelse<br />
af kvaliteten af udbudte planter.<br />
Tanken er at både producent,<br />
bestiller og aftagere indarbejder<br />
og vænner sig til at<br />
bruge betegnelsen. Om der så<br />
senere, eventuelt i forbindelse<br />
med næste revidering af normerne,<br />
kan argumenteres for<br />
en skærpelse i form af større<br />
rodhalsdiameter i relation til<br />
højde, må tiden vise.<br />
Den ny Normer og vejledning<br />
for anlægsgartnerarbejde<br />
gælder fra 1. september. Fra<br />
den dato kan der stilles krav til<br />
at rodhalsdiameteren overholder<br />
normerne, og at et parti<br />
planter kasseres hvis de ikke<br />
overholder de beskrevne krav.<br />
Så planteskolerne skal vænne<br />
sig til at bestillerne har anført<br />
det på plantelisterne.<br />
Bedst ville det selvfølgelig<br />
være om planteskolerne indførte<br />
kravet i deres kataloger.<br />
Både landskabsarkitekter og<br />
Rodhalsdiametermåler. Den<br />
bruges traditionelt til sortering<br />
af grundstammer, men bliver<br />
nu et godt redskab i modtagekontrol<br />
af planteleverancer.<br />
anlægsgartnere skal indføre<br />
rodhalsdiameter som begreb<br />
og kvalitetsbetegnelse når de<br />
gennemgår plantematerialet.<br />
Planteskolebranchen<br />
Man har i praksis altid har frasorteret<br />
tynde planter, men<br />
ved at bruge rodhalsdiameter<br />
er kunderne nu garanteret en<br />
bedre defineret kvalitet, oplyser<br />
konsulent i Dansk Planteskoleejerforening,<br />
Bent Leonhard.<br />
Han siger at planteskolebranchen<br />
oprindeligt benyttede<br />
rodhalsdiameter til at sortere<br />
frøplanter der skulle anvendes<br />
som grundstammer for<br />
podninger. Hvad man stadig<br />
gør jævnfør Plantestandarden,<br />
og de gode erfaringer har udvidet<br />
anvendelsen.<br />
„Erfaringer gennem mange<br />
år og efterundersøgelser af<br />
frøformerede planter til skov,<br />
læplantning og diverse anvendelser<br />
i anlæg og i landskabet<br />
har gjort det klart at rodhalsdiameteren<br />
er et godt udtryk<br />
for rodmassen, og i princippet<br />
for plantens størrelse som helhed.<br />
Planteskoler, der udbyder<br />
frøformerede planter til anlæg<br />
og landskab, har derfor indført<br />
minimumskrav til rodhalsdiameteren<br />
som et supplement til<br />
angivelse af højden,“ siger<br />
Bent Leonhard.<br />
En række af disse frøformerede<br />
planter som f.eks. bøg,<br />
avnbøg, navr og sargents æble<br />
kan anvendes til plantning af<br />
hække og her vil rodhalsdiameteren<br />
også være relevant.<br />
Mange af de planter der<br />
anvendes til hæk er dog formeret<br />
ved stiklinger. Disse er<br />
ifølge Leonhard ikke omfattet<br />
af minimumsrodhalsdiameter.<br />
Dertil kommer at det i det hele<br />
taget vanskeligt at opstille enkle<br />
regler for krav til plantens<br />
udseende og kvalitet.<br />
Bent Leonhard; „Planters<br />
vækstform er meget varierende<br />
fra krybende til helt opret.<br />
Nogle har få skud fra basis og<br />
andre har mange. Cytisus, Hypericum<br />
og Cotoneaster er<br />
nogle få eksempler på slægter,<br />
hvor planterne ikke fyldestgørende<br />
kan beskrives ved rodhalsdiameter,<br />
højde eller antal<br />
grene. Derfor er et praktisk<br />
kendskab til hvilke planter, der<br />
er af god kvalitet noget man<br />
må indstille sig på at opbygge i<br />
læretiden og videreuddanne<br />
sig til løbende i arbejdslivet. ❏<br />
NORMER OG VEJLEDNING<br />
FOR ANLÆGSGARTNERARBEJDE<br />
Det understregede er norm, det øvrige vejledning.<br />
Materialebeskrivelsen for skov- og landskabsplanter:<br />
„Der skelnes mellem løvplanter og nåleplanter og mellem<br />
planter til henholdsvis skov og landskab. Planterne leveres<br />
som barrods- eller dækrodsplanter. Plantekvaliteten angives<br />
ved rodudvikling og rodhalsdiameter. Færdigvarer skal sorteres<br />
efter rodhalsdiameter i relation til højde jf. JP4.<br />
Planter til landskabsformål anvendes til plantning i vildtremiser,<br />
biotopforvedrende plantninger, læhegn m.v. i landskabet.<br />
De udbydes i to sorteringer, 30-80 cm og 40-100 cm.“<br />
Materialebeskrivelsen for hækplanter og buske:<br />
„Hækplanter er færdigvarer af løv- og nåleplanter der defineres<br />
af en vækstform der er egnet til klipning. Hækplanter<br />
leveres som barrods- eller klumpplanter. Ungplanter betegnes<br />
med alder og størrelse. Kraftigere planter betegnes som<br />
hækkvalitet, lette buske, buske og solitærbuske.<br />
Hækkvalitet betyder at der skal være en eller flere kraftige<br />
grene. Alder og højde skal angives. Buske skal have tre eller<br />
flere kraftige, velafmodnede grene. Færdigvarer af hækkvalitet<br />
skal sorteres efter rodhalsdiameter i relation til højde,<br />
jf. JP4.<br />
Visse typiske arter af hækplanter leveres i færdige højder. De<br />
bør leveres med klump, klippede sider og med jævn grenfordeling<br />
i hele plantens længde.“<br />
JP4) RODHALSDIAMETER I FORHOLD TIL HØJDE NORM<br />
for skov- og landskabsplanter samt hækplanter af hækkvalitet<br />
Løvtræ<br />
Højde (cm) 20 30 40 50 60 70 .........<br />
Minimum rodhals, mm 5 5 5 6 7 8 .........<br />
Nåletræ<br />
Højde, cm 10 20 30 40 50...........<br />
Minimum rodhals, mm 5 5 6 7 8...........<br />
Sammenhængen gælder for den enkelte plante.<br />
KILDE: Dansk Planteskoleejerforening, 2002<br />
Hypericum Hidcote, her som lette buske hører til den gruppe af planter<br />
hvor det ikke giver mening at bruge rodhalsdiameter ved bestilling.<br />
Planten er ikke enstammet.<br />
GRØNT MILJØ 4/2005 5
Øko-landmænd<br />
med traditionelt<br />
natursyn<br />
Økologisk jordbrug er<br />
ikke sig selv nok til<br />
bevare truet natur og<br />
landskab<br />
Økologiske landmænd ser<br />
på natur og landskab<br />
med samme øjne som andre<br />
landmænd selv om man kunne<br />
vente at deres valg om at dyrke<br />
økologisk ville afspejle sig i<br />
en større interesse i natur og<br />
landskab. Økologisk jordbrug<br />
ændrer derfor kun natur og<br />
landskab hvad angår de sidegevinster<br />
der opstår ved at der<br />
f.eks. ikke sprøjtes. Økologisk<br />
jordbrug er derfor heller ikke i<br />
sig selv nok til at bevare eller<br />
genskabe truede natur- og<br />
landskabsværdier.<br />
Det konkluderer Katrine<br />
Højring, Egon Noe og Lene<br />
Hansen i Skov & Landskabs videnblad<br />
‘Økologisk jordbrug,<br />
æstetik og naturkvalitet’. Det<br />
er baseret på en undersøgelse<br />
hvor Danmarks Jordbrugsforskning<br />
og Skov & Landskab<br />
har interviewet ti repræsentative<br />
økologiske landmænd om<br />
deres holdninger til natur og<br />
landskab. Udgangspunktet var<br />
6<br />
de steder landmændene selv<br />
satte størst pris på ud fra en<br />
natur- og landskabssynsvinkel.<br />
Her var der to kategorier.<br />
Der var de steder hvor familien<br />
kunne være sammen i fritid,<br />
fred og ro; fristeder præget<br />
af intimitet og variation,<br />
men ellers meget forskellige<br />
hvad angår natur og landskab.<br />
Og der var de større landskabshelheder<br />
hvor landmændenes<br />
hverdag udspiller sig. Her blev<br />
der bl.a. refereret til vilde dyr<br />
og fugle og træer. At sørge for<br />
træerne og erstatte gamle<br />
med nye, er et væsentligt aspekt<br />
af landmandens forhold<br />
til landskabet. Han ser sig selv<br />
som den der er ansvarlig over<br />
for landskabet. Træer spillede<br />
en stor rolle for næsten alle,<br />
men de er også en konflikt<br />
fordi de er en både fysisk og<br />
følelsesmæssig barriere for store<br />
rationelle markflader.<br />
Natur opfattedes bl.a. som<br />
den totale sansning af landska-<br />
Gamle hegn bevarer skovbundsurter<br />
Gamle levende hegn med tilknytning<br />
til skove kan rumme<br />
mange skovbundsurter, og<br />
fungere som et refugium for<br />
sjældne og sårbare skovbundsarter.<br />
Og via hegnene kan urterne<br />
sprede sig fra skov til<br />
skov, selv om det går meget<br />
langsomt. Det viser et studium<br />
på Kalø Gods i Østjylland hvor<br />
der blev fundet 30 forskellige<br />
skovbundsurter i hegnene på<br />
de store godsmarker. Bag studiet<br />
står Anders Stidsen og<br />
Knud Tybirk fra Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />
Resultatet skal ses på baggrund<br />
af forholdene på Kalø:<br />
Det er gamle skovnære hegn<br />
der delvist er selvgroede eller<br />
kan være rester af skovene. Alligevel<br />
bekræfter resultatet at<br />
den hyppigt anvendte strategi<br />
om hegn som biologiske<br />
På vej på til en lille ådal der er familinens yndlingssted. Fra videnbladet.<br />
spredningskorridorer ikke er<br />
helt afsporet.<br />
Hegnene blev delt i 74 felter<br />
der blev undersøgt for plantearter,<br />
mens afstanden til skovene<br />
blev målt på kort. Der<br />
blev fundet 127 forskellige urter<br />
og 49 forskellige vedplanter.<br />
De fleste almindelige på<br />
egnen, men også sjældne arter<br />
som skovrørhvene og kantet<br />
dueurt. Der var tilsyneladende<br />
ingen sammenhæng med artsrigdom<br />
og hegnsalder.<br />
Af arterne var de 30 skovbundsurter,<br />
og deres hyppighed<br />
havde sammenhæng med<br />
afstanden til skovene. Det kan<br />
tolkes som en korridoreffekt.<br />
Men den er langsom, da de<br />
fleste skovbundsurter kun<br />
spredes få meter om året,<br />
f.eks. af myrer. Nogle spreder<br />
sig dog hurtigere, og det er<br />
bet eller som den energi der er<br />
landbrugets fundament, dvs.<br />
klima, planters og dyrs udvikling<br />
m.v. Men naturen blev også<br />
forstået som det det vilde<br />
og utæmmede, hvor landmanden<br />
- som forvalter af naturens<br />
grænser - i egen selvforståelse<br />
kan gøre en positiv forskel.<br />
Vild og uforstyrret natur ses<br />
kun som en værdi af de økologiske<br />
landmænd der ikke har<br />
deres rødder i landbokulturen.<br />
Og skal de pleje f.eks. enge og<br />
overdrev, er årsagen landskabelig,<br />
ikke biologisk. Biodiversitet<br />
og autenticitet, der er vigtige<br />
faktorer i politik og forvaltning,<br />
indgår kun i meget<br />
begrænset omfang i de interviewede<br />
landmænds overvejelser<br />
og da kun ud fra en funktionel<br />
betragtning i forhold til<br />
produktionssystemet. sh<br />
Katrine Højring, Egon Noe, Lene Hansen<br />
(2004): Økologisk jordbrug, æstetik<br />
og naturkvalitet. Videnblad 4.0-8.<br />
Skov & Landskab.<br />
kan måske være dem der især<br />
findes i hegnene, vurderer<br />
Stidsen og Tybirk. De antager<br />
også at skovbundsurterne har<br />
det sværest i smalle hegn hvor<br />
der er stor tilførsel af ammoniak<br />
og gødning fra markerne.<br />
De beklager at gamle hegn ikke<br />
er omfattet af naturbeskyttelsesloven,<br />
med mindre de<br />
Plan for færre<br />
trafikdræbte dyr<br />
Der skal være færre dyr der<br />
dræbes og lemlæstes i trafikken.<br />
Det er hensigten med den<br />
igangværende ‘aktionsplan’<br />
som <strong>Miljø</strong>ministeriet tog initiativ<br />
til i 2002 sammen med andre<br />
myndigheder og private<br />
organisationer.<br />
Udgangspunktet er ikke at<br />
mange bestande trues, men de<br />
kollisoner der sker med større<br />
dyr og som kan medføre ulykker.<br />
Dette problem er steget i<br />
takt med trafikkens udvikling<br />
der er fordoblet siden 1980; en<br />
stigning som især er båret af<br />
motorvejene.<br />
I planen, som forløber til<br />
2006, indsamles systematisk registreringer<br />
for at kortlægge<br />
‘sorte faunapletter’ og påkørselsforhold.<br />
Desuden rettes fokus<br />
mod mere oplysning, fauna-<br />
og andre afværgeforanstaltninger<br />
samt bedre oversigtsforhold.<br />
Der indsamles data om trafikdræbte<br />
kron-, då-, sika og<br />
råvildt samt grævling og ræv,<br />
og det er primært frivillige jægere<br />
med hunde og håndholdt<br />
GPS der står for registreringen.<br />
Foreløbige tal viser at rådyr er<br />
registeret langt mest. På 1½ år<br />
(2003-04) var 3844 ud af 4439<br />
registreringer rådyr, i øvrigt<br />
med en koncentration i trafiktætte<br />
skovrige områder.<br />
Typiske skovbundsurter i Kaløs hegn. Til venstre dansk ingefær, i midten<br />
dag-pragtstjerne og til højre bingelutrt. Fotos af Anders Stidsen.<br />
står på et beskyttet dige. De<br />
kan derfor erstattes af nye<br />
hegn uden skovbundsurter. sh<br />
KILDER<br />
Stidsen, Anders N. (2004): Fordelingen<br />
afurter i et østjysk hegnsnetværk. Specialerapport.<br />
Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />
og Århus Universitet.<br />
Stidsen, Anders. N; Knud Tybirk<br />
(2004): Gamle hegn bevarer skovbundsurter.<br />
Skoven 11/2004.<br />
GRØNT MILJØ 4/2005
WWW.ECHO.DK<br />
WWW.ECHO.DK<br />
- når kvalitet er vigtig<br />
Importør: Ketner Outdoor A/S. ECHO forhandlere: 2500 Valby · Contan2 Gartner-Kemi A/S · <strong>Grønt</strong>torvet 45 · tlf. 36461225 · 2605 Brøndby<br />
· Willemoes-Petersen Sliberi & Maskinhandel · Brøndbytoften 10 · tlf. 36752881 · 2610 Rødovre · BMI A/S · Jyllingevej 135 · tlf.<br />
36709945 · 2640 Hedehusene · L.N. Service & Værktøj ApS · Stærkindevej 226 · tlf. 46138401 · 2770 Kastrup · Svenningsens Maskinforretning<br />
A/S · Tømmerupvej 13-15 · tlf. 32502902 · 2800 Lyngby · Sorgenfri Autoværksted ApS · Lyngby Hovedgade 8 A · tlf. 45871516<br />
· 3390 Hundested · Grøn Teknik · Værkstedsbakken 5 B · tlf. 47980706 · 3400 Hillerød · Jens Junker A/S · Vølundsvej 5 · tlf. 48267722<br />
· 3490 Kvistgård · Helsingør Plæneklipper Service · Gurrevej 394 · tlf. 49138725 · 3700 Rønne · Zaff Teknik · Ved Lunden 6 · tlf. 56912282<br />
· 3730 Nexø · Torben Brandt Motor Service · Gadebyvej 1 · tlf. 56488445 · 3770 Allinge · Nordbornholms Cykelforretning · Pilegade 1 ·<br />
tlf. 56480291 · 4200 Slagelse · Werner Nielsen Maskinhandel · Smedegade 65 · tlf. 58534464 · 4262 Sandved · Sandved Smede & Maskinværksted<br />
· Langgade 48 · tlf. 55456379 · 4293 Dianalund · Dianalund Motor · Ventemøllevej 51 · tlf. 58265856 · 4440 Mørkøv · T.P.<br />
Motor Service · Skamstrupvej 79 · tlf. 59275932 · 4490 Jerslev Sjælland · Ubby Ny Auto ApS · Søndergade 78 · tlf. 59595205 · 4500<br />
Nykøbing Sj. · Nykøbing Sj. Kædesaveservice · Grundtvigsvej 45 · tlf. 59911634 · 4700 Næstved · H.J. Maskiner · Appenæs Bygade 21<br />
· tlf. 55702803 · 4800 Nykøbing F · LF- Park & Skovservice · Herningvej 5 A · tlf. 54820037 · 4840 Nr. Alslev · BSM Teknik · Egensevej<br />
32 · tlf. 54431066 · 4900 Nakskov · Nakskov Slibecentral · Maribovej 97 · tlf. 54925571 · 5100 Odense C · Hansen & Kilsholm ·<br />
Skibhusvej 51 · tlf. 56117532 · 5450 Otterup · Bladstrup Smedie · Bladstrup Bygade 5 · tlf. 55955353 · 5592 Ejby · Poul E. Rasmussen<br />
Gremmeløkke Maskinforretning · Gremmeløkkevej 25 · tlf. 54461556 · 5600 Fåborg · Aastrup Smedie og Maskinforretning · Pouls Gyde<br />
6 · tlf. 52616101 · 5600 Faaborg · Øster Hæsinge Smedie · Øster Hæsingevej 37 · tlf. 52641282 · 5620 Glamsbjerg · Højrup Auto &<br />
Maskiner ApS · Højrupvej 66 · tlf. 54731905 · 5642 Millinge · Svanninge Auto og Traktor A/S · Assensvej 247 · tlf. 52619239 · 5771<br />
Stenstrup · Rødme Motorservice · Rødmevej 44 · tlf. 52263440 · 5771 Stenstrup · Firmaet E. Jensen Landbrugsartikler · Assensvej 174<br />
· tlf. 52263056 · 6000 Kolding · Kolding Plæneklipper Service ApS · Vejlevej 357 E · tlf. 55568566 · 6040 Egtved · Egtved Auto- og Traktorværksted<br />
ApS · Søndergade 69 · tlf. 55551333 · 6230 Røde Kro · Kaj Homilius Auto-Traktor & Smedeværksted · Brystrupvej 16 · tlf.<br />
54669532 · 6230 Røde Kro · KP Elektro ApS · Østergade 60 · tlf. 54661380 · 6261 Bredebro · Boi Davidsen Maskinforretning ApS · Brede<br />
Bygade 48 · tlf. 54711338 · 6270 Tønder · Teas Havve & Parkcenter Tønder · Midtengvej 2 A, Toft · tlf. 53721616 · 6310 Broager ·<br />
Carsten’s Maskinværksted · Nejsvej 18 · tlf. 54449494 · 6372 Bylderup-Bov · Petersens Smede & Maskinforretning Bylderup-Bov A/S ·<br />
Bovvej 2 · tlf. 54762236 · 6400 Sønderborg · Maskincenter Syd A/S · Stationsgade 3 · tlf. 54467364 · 6430 Nordborg · Hans Jørn Hvid<br />
· Holmvej 32 · tlf. 54459689 · 6430 Nordborg · Stevning Maskinforretning · Stevninggade 13 · tlf. 54458545 · 6630 Rødding · P.N. Maskiner<br />
A/S · Koldingvej 17 · tlf. 54551114 · 6630 Rødding · Schmidts Traktor & Plæneklipperservice · Gammelmark 1 · tlf. 54845090 ·<br />
6650 Brørup · Brørup Traktor- & Maskincenter ApS · Stenbro Allé 10 · tlf. 55382024 · 6670 Holsted St. · Preben Paaske ApS · Søndergade<br />
30 · tlf. 55392067 · 6752 Glejbjerg · Glejbjerg Motor og Slibeservice · Boldingvej 11 · tlf. 55198312 · 6760 Ribe · A.P. Jørgensen · Plantagevej<br />
12 · tlf. 55420977 · 6830 Nr. Nebel · Blåbjerg Cykler & Plæneklipperservice · Toften 9 · tlf. 55287146 · 6870 Ølgod · Gaarde Smede-<br />
og Maskinforretning A/S · Stationsbakken 13 · tlf. 55241066 · 6870 Ølgod · Ole Jakobsen Maskinforretning A/S · Østvej 7 · tlf.<br />
55245622 · 6920 Videbæk · Vibo Maskiner A/S · Nygade 17-19 · tlf. 97171677 · 6950 Ringkøbing · Holmsland Maskinforretning · Bandsbyvej<br />
11, Kloster · tlf. 97337211 · 7200 Grindsted · Benny Lauridsen · Parallelvej 3 · tlf. 55337508 · 7200 Grindsted · Grindsted Maskincenter<br />
A/S · Varde Landevej 26 A · tlf. 55322500 · 7200 Grindsted · Bakke Regn · Brunbjergvej 56 · tlf. 55348333 · 7330 Brande ·<br />
Brande Maskincenter ApS · Fynsvej 1 · tlf. 97182100 · 7400 Herning · A. Flensborg Herning Maskinfabrik A/S · Mørupvej 13 · tlf.<br />
97126300 · 7430 Ikast · ABC Maskinudlejning A/S · Eli Christensvej 74 · tlf. 97250900 · 7441 Bording · Vibo Maskiner A/S · Klochsvej<br />
67, Bording Kirkeby · tlf. 96862444 · 7500 Holstebro · Skou Park & Have · Bukdalvej 15 · tlf. 96137700 · 7500 Holstebro ·<br />
J.B.Motorservice · Gartnerivej 13 · tlf. 97421066 · 7700 Thisted · HN Maskiner · Ballerumvej 104 · tlf. 96170555 · 7700 Thisted · J. Hundahl<br />
Thisted A/S · Hjulmagervej 7 · tlf. 96178400 · 7870 Roslev · Kaptains Smede & Vvs · Bystedvej 2 · tlf. 97592544 · 7900 Nykøbing<br />
Mors · Ingemann Larsen A/S · Østervang 52 · tlf. 97744111 · 8000 Århus C · Elite Plæneklipperservice A/S · Finderupvej 10 · tlf. 96156301<br />
· 8220 Brabrand · Wilsø Sliberi ApS · Silkeborgvej 758 · tlf. 96260015 · 8240 Risskov · H.G. Enemark Århus A/S · Arresøvej 20 · tlf.<br />
96176577 · 8260 Viby J · EH Maskinservice · Jens Juulsvej 8 · tlf. 96288466 · 8444 Balle · Rosmus Smedie · Bækkevej 8 · tlf. 96337078<br />
· 8471 Sabro · Lading Maskinforretning I/S · Viborgvej 854 · tlf. 96948466 · 8600 Silkeborg · Silkeborg Plæneklipper Service · Thrigesvej<br />
26 · tlf. 96825000 · 8600 Silkeborg · Skægkær Cykel- & Plæneklipperforretning · Skægkærvej 2 · tlf. 96855733 · 8700 Horsens · Aaes<br />
Smede- & Maskinforretning · Engmarksvej 28 · tlf. 55669022 · 8722 Hedensted · Motor-Centret · Bredgade 28 · tlf. 55892099 · 8800<br />
Viborg · Viborg Mini Traktor · Favervej 12 · tlf. 56612499 · 8800 Viborg · Viborg Havemaskiner · Jegstrupvej 10 · tlf. 56613600 · 8870<br />
Langå · Langå Mini Motor · Bredgade 34 · tlf. 56461010 · 8900 Randers · GC Auto · Lodsvejen 35 · tlf. 56441929 · 8963 Auning · Auning<br />
Traktor og Maskinværksted · Østergade 32 · tlf. 56483040 · 8990 Fårup · Asferg Smede- og Maskinforretning · Østergade 8 · tlf.<br />
56443344 · 9200 Ålborg SV · S.D. Kjærsgaard A/S · Nibevej 335 · tlf. 58343433 · 9240 Nibe · Vokslev Smede- & Maskinværksted A/S ·<br />
Hobrovej 61 · tlf. 58351729 · 9320 Hjallerup · Hjallerup Maskinforretning A/S · Navervej 1 · tlf. 58281411 · 9330 Dronninglund · Dronninglund<br />
Auto-Service · Nørregade 44 · tlf. 58842055 · 9362 Gandrup · Øster Hassing VVS-Smede og Maskinforretning · Aalborgvej 374<br />
· tlf. 58259050 · 9380 Vestbjerg · Maskin Service Nord · Vang Mark 2 · tlf. 58297373 · 9460 Brovst · Øland Smede og Maskinforretning<br />
· Hammershøj 32 · tlf. 58236200 · 9500 Hobro · Agrotek A/S · Lupinvej 15 · tlf. 56574700 · 9530 Støvring · Støvring Maskinforretning ·<br />
Mercurvej 7 · tlf. 58374277 · 9550 Mariager · Hou Motor og Plæneklipperservice · Hyrdehøjvej 1 · tlf. 58541713 · 9560 Hadsund ·<br />
Ranch`s Maskinforretning · Smedevænget 11 · tlf. 58571109 · 9570 Vemb · Vemb Smede & Vvs · Industrivej 30 · tlf. 57481628 · 9640<br />
Farsø · Farsø Maskinhandel · Nibevej 335 · tlf. 58633222 · 9690 Fjerritslev · HP Autoservice · Vestergårdsvej 18 · tlf. 58212287 · 9700<br />
Brønderslev · Brønderslev Maskincenter A/S · Østergade 78 · tlf. 58822300 · 9700 Brønderslev · Manna Traktor · Bredningen 103 · tlf.<br />
58887611 · 9750 Østervrå · Østervrå Motor- og Cykelcenter · Hjørringvej 408 · tlf. 58951216 · 9800 Hjørring · J.P.S. Entreprenørmatriel<br />
· Vandværksvej 25 · tlf. 58928382 · 9800 Hjørring · Hjørring Maskincenter A/S · Læsøvej 9 · tlf. 58921833 · 9850 Hirtshals · Bojes Auto<br />
og Knallertdele · Mygdalvej 6 · tlf. 58971625 · 9900 Frederikshavn · JM Maskinservice · Sæbyvej 60 · tlf. 58486777<br />
Før 4.796,-<br />
SPAR 800,-<br />
NU 3.996,-<br />
Ekskl. moms<br />
SRM-4000<br />
• Kraftig mellemklasse maskine der kan klare<br />
de fleste opgaver hurtigt og effektivt<br />
• Lavt støjniveau med nyt udstødningssystem<br />
• Nyt forbedret vibrationssystem for højere<br />
komfort<br />
• SAIS startsystem der sikrer usædvanlig let<br />
og ubesværet start af motoren. Indbygget<br />
elektronisk overbelastningssikring.<br />
Før 3.276,-<br />
SPAR 720,-<br />
NU 2.556,-<br />
Ekskl. moms<br />
SRM-250SI/U<br />
• God allround buskrydder/trimmer med<br />
I-start og lavt støjniveau<br />
• Nyt forbedret vibrationssystem for højere<br />
komfort<br />
• Lav vægt med høj effekt<br />
• Leveres med klinge og 2-strengs halvautomatisk<br />
trimmerhoved<br />
• Hækkeklipperhoved kan leveres som ekstra<br />
udstyr.<br />
SAIS Elektronisk tændingsforstilling<br />
System der sikrer udsædvanlig let og ubesværet<br />
start af motoren, hurtig acceleration og højere<br />
effekt. Op til 20% lavere brændstofforbrug.<br />
M ULTI GREB<br />
Før 3.436,-<br />
SPAR 240,-<br />
NU 3.196,-<br />
Ekskl. moms<br />
HCR-1500SI<br />
• Multifunktionsgreb der kan justeres i 5 forskellige<br />
positioner for optimal komfort<br />
• Kompakt benzindrevet hækkeklipper med<br />
en lav vægt på kun 5,1 kg<br />
• Slidstærk gearkasse<br />
• Skærlængde på 58 cm<br />
• Leveres med SI-start, der kræver 50% til<br />
70% mindre kraft til at starte motoren i<br />
forhold til et normalt startsystem. En fjeder<br />
trækkes op under start og udløses automatisk<br />
så motoren straks springer i gang<br />
Før 2.716,-<br />
SPAR 320,-<br />
NU 2.396,-<br />
Ekskl. moms<br />
HC-1500<br />
• Kompakt benzindrevet hækkeklipper med<br />
en lav vægt på kun 4,7 kg<br />
• Slidstærk gearkasse<br />
• Gennemtænkt design<br />
• Skærlængde på 58 cm<br />
Priserne er gældende indtil 31.12.2005. Forbehold for trykfejl.<br />
GRØNT MILJØ 4/2005 7
Ny generation af<br />
Egholm-klippere<br />
Redskabsbæreren Egholm<br />
2100 har fået nye redskaber,<br />
bl.a. ny rotorklipper der fremhæves<br />
for sin evne til at klippe<br />
højt græs. Den kan efter behov<br />
ombygges til en multiklipper<br />
med et ‘multiklipperkit’.<br />
Multiklip betyder at græsset<br />
snittes ekstra fint og spredes<br />
ned i plænens bund. En anden<br />
nyhed er en klipper der er multiklipper<br />
fra starten af. Begge<br />
er blevet mere lydsvage end<br />
forgængerne. Tlf. 9663 0663.<br />
Forhandler af<br />
SCAG-klippere<br />
Special Maskiner har overtaget<br />
forhandlingen af de amerikanske<br />
SCAG-græsklippere via den<br />
engelske importør Simon Tullett<br />
Machinery. Sortimentet<br />
omfatter modeller i flere vægtog<br />
funktionsklasser, jf. hjemmesidenwww.special-maskiner.com.<br />
Tlf. 6256 1667.<br />
Privat boligbyggeri<br />
på høje nagler<br />
Det private boligbyggeri vil i år<br />
ligge på det højeste siden<br />
1979. Samtidig er erhvervsbyggeriet<br />
ved at få vind i sejlene<br />
efter flere års stilstand. Det viser<br />
Dansk Byggeris nyeste konjunkturanalyse<br />
der også viser<br />
at der er meget ombygning og<br />
reparation i gang, både blandt<br />
boligejerne og i erhvervslivet.<br />
Skaderne efter stormen 8. januar<br />
har været med til at øge<br />
byggeaktiviteten.<br />
8<br />
Skovforening nu<br />
også naturforening<br />
Dansk Skovforening tilbyder<br />
sig nu også som naturejernes<br />
organisation og åbner for<br />
medlemmer med småejendomme.<br />
Forslaget, der kommer<br />
til afstemning på foreningens<br />
generalforsamling 8. juni,<br />
baseres bl.a. på ny formålsparagraf,<br />
et mindre kontingent<br />
for ubevoksede naturarealer<br />
og stor rabat for små ejendomme<br />
uden væsentligt økonomisk<br />
afkast. Baggrunden er at<br />
naturarealer efterspørges og<br />
optager foreningens arbejde<br />
mere og mere. Desuden antager<br />
foreningen at ejere af naturejendomme<br />
i stadig højere<br />
grad har samme hovedinteresse<br />
som de traditionelle skovejendomme<br />
med hensyn til<br />
bl.a. ejendomsret, handlefrihed<br />
og økonomisk bæredygtige<br />
rammer for skov og natur.<br />
Nyt samarbejde<br />
om byforskning<br />
Center for Strategisk Byforskning<br />
er et nyt samarbejde mellem<br />
Fonden Realdania, Skov &<br />
Landskab fra KVL, Geografisk<br />
Institut fra Københavns Universitet<br />
samt Institut for By og<br />
Landskab fra Arkitektskolen i<br />
Århus. „Center for Strategisk<br />
Byforskning er et forskningscenter<br />
som sætter fokus på<br />
byernes udvikling, ledelse og<br />
kvalitet. I centret vil vi vurdere<br />
byen på tværs af eksisterende<br />
faglige skel og i et helhedsperspektiv<br />
som også inddrager<br />
globale aspekter,“ oplyser<br />
centrets hjemmeside<br />
www.byforskning.dk. Ansvar<br />
for centret og ledelsen er hos<br />
Skov og Landskab, Rolighedsvej<br />
23, 1950 Frederiksberg C.<br />
Weidemann får<br />
Wacker som ny ejer<br />
Den tyske producent af redskabsbærere,<br />
Weidemann, har<br />
skiftet ejer fra investeringsselskabet<br />
Orlando Management<br />
til Wacker der er kendt som<br />
producent af bl.a. komprimeringsgrej.<br />
Wacker, der blev<br />
grundlagt i Dresden i 1848, beskæftiger<br />
nu 2300 medarbejdere.<br />
Dansk importør af Weidemann<br />
er Stemas Maskinsalg<br />
der i forvejen importerer Ammann<br />
komprimeringsgrej.<br />
Sne og is skal hurtigt væk<br />
Som grundlag for vejbestyrelserens<br />
regulativer har amterne<br />
og Vejdirektoratet sidste sommer<br />
indført en ny strategi for<br />
vintertjeneste. Den skal sikre<br />
en ensartet standard og højne<br />
niveauet lidt i forhold til de<br />
gamle regler fra 1992.<br />
I strategien beskrives retningslinier<br />
for servicemål. For<br />
både veje og stier skelnes mellem<br />
to klasser med krav til hvor<br />
hurtigt en vej eller sti skal være<br />
ryddet for sne eller saltet. Største<br />
ændring i forhold til før er<br />
at man på de højt prioriterede<br />
veje har strammet tidsfristen<br />
fra 2-3 timer til højst 2 timer.<br />
Det forudsættes at saltning<br />
som udgangspunkt foregår<br />
præventivt, og at glat føre kan<br />
forudses inden for fire timer.<br />
For saltruter anbefales derfor<br />
en gennemkørselstid på højst<br />
tre timer og en udkaldstid på<br />
højst tre kvarter, selv om en<br />
time accepteres. I skemaet her-<br />
Stiklasse<br />
Også fortove og stier er med i strategi<br />
for vintertjeneste for stat- og amtsveje<br />
Højtprioriterede<br />
stier og fortove<br />
(skolestier og<br />
stier i bymæssig<br />
bebyggelse)<br />
Servicemål<br />
Amterne i Danmark, Vejdirektoratet<br />
(2004) Strategi for vintertjeneste på<br />
stats- og amtsveje, 2004.<br />
KLASSER OG SERVICEMÅL FOR STIER<br />
Øvrige stier<br />
og fortove<br />
(bortset fra<br />
rekreative stier)<br />
Tilstræbes holdt<br />
farbare uden<br />
væsentlige gener<br />
på alle tider<br />
af døgnet. 1<br />
Ønsket tilstand:<br />
Tør<br />
Våd<br />
Tilstræbes holdt<br />
farbare uden<br />
væsentlige gener<br />
i forhold til<br />
stiens brug.<br />
Ønsket tilstand:<br />
Tør<br />
Våd<br />
Fastkørt sne<br />
med grus<br />
under er retningslinierne anført<br />
for stier. Man kan bl.a. se<br />
at der i flere tilfælde kun må<br />
være 0 timer før servicemålene<br />
er nået. Det betyder at der forudsættes<br />
præventiv saltning.<br />
Strategien indeholder også<br />
en doseringsvejledning for<br />
salt. Mindste dosering er 2,6 g<br />
salt pr. cm 2 i situationen hvor<br />
saltlage (10 ml) bruges præventivt<br />
mod forventet rim.<br />
Største dosering er 15,5 g/cm 2 i<br />
situationen hvor fugtsalt eller<br />
saltlage bruges præventivt<br />
mod isslag eller et forventet<br />
snelag på mindst 3 cm.<br />
Strategien gælder ikke for<br />
kommunevejene, men i forbindelse<br />
med strukturreformen<br />
skal kommunerne overtage de<br />
fleste nuværende amtsveje.<br />
Dermed kan den nye strategi<br />
også være relevant for dem. sh<br />
Tilstræbt maksimum tid for<br />
tilstand under servicemål<br />
Ved glatføre uden sne:<br />
Rimfrost ............. 0 timer<br />
Is ......................... 0 timer<br />
Efter snefald:<br />
Snesjap ..............4 timer<br />
Løs sne ............... 4 timer<br />
Fast sne ..............0 timer<br />
Efter fygning:<br />
Snedriver ...........2 timer<br />
Spærret2 ..................... 0 timer<br />
Ved glatføre uden sne:<br />
Rimfrost ............. 4 timer<br />
Is ......................... 4 timer<br />
Efter snefald:<br />
Snesjap ..............6 timer<br />
Løs sne ............... 6 timer<br />
Fast sne ..............6 timer<br />
Efter fygning:<br />
Snedriver ...........6 timer<br />
Spærret 2 ........... om natten<br />
1. Kan dog differentieres efter stiernes benyttelse hverdage/weekend.<br />
2. Cykelstier må være spærret i den ene vejside.<br />
GRØNT MILJØ 4/2005
Byen blomstrer<br />
også på internettet<br />
Internettet er blevet en central<br />
faktor i formidlingen af grønne<br />
områder. Et fint lille eksempel<br />
er ‘Byen Blomstrer’ hvor<br />
Københavns Kommune på<br />
www.vejpark.kk.dk hver uge<br />
fortæller om en aktuel blomsterbegivenhed<br />
i byen. Den 20.<br />
maj var det blevet til ti historier<br />
- øverst fra en surbundshave<br />
i Valbyparken hvor rhododendronerne<br />
blomstrede.<br />
Rhododendron<br />
lokalt og på friland<br />
Majholm Planter er en af de få<br />
tilbageværende producenter<br />
af rhododendron i Danmark.<br />
Og måske den eneste som producerer<br />
store planter med<br />
klump. De fleste rhododendron<br />
i handlen i Danmark er<br />
fra Nordtyskland og Holland<br />
og er ofte produceret i plasttunneler,<br />
hvilket kan gøre dem<br />
følsomme over for det danske<br />
klima. Det kan være en fordel<br />
at bruge rhododendron der er<br />
produceret lokalt og på friland.<br />
Tlf. 7517 3977.<br />
J&B i Jylland og på Fyn til MT Højgaard<br />
MT Højgaard har overtaget<br />
J&B Entreprises aktiviteter i Jylland<br />
og på Fyn. J&B’s aktiviteter<br />
i Odense, Kolding og Århus<br />
integreres i MT Højgaards nuværende<br />
organisation, mens<br />
aktiviteterne i Frederikshavn er<br />
basis for en ny nordjysk afdeling.<br />
MT Højgards sigte er bl.a.<br />
at blive mere landsdækkende.<br />
Firmaet overtager ca. 60 funktionærer<br />
og ca. 200 timelønnede<br />
medarbejdere; ca. halvdelen<br />
af J & B’s ansatte. MT<br />
Højgaard overtager ikke J&B’s<br />
sjællandske aktiviteter og dat-<br />
<br />
<br />
terselskaber. Overtagelsen er<br />
dog betinget af Konkurrencestyrelsens<br />
godkendelse. J&B<br />
Entreprise A/S er en over 90 år<br />
gammel kooperativ entreprenørkoncern<br />
med rødder og<br />
ejerskab i fagbevægelsen.<br />
Koncernens er nu et aktieselskab<br />
hvor bl.a. Faglig Fælles<br />
Forbund, Arbejdernes Landsbank<br />
og Forsikringseslskabet<br />
er hovedaktionærer Alka. J&B,<br />
der står for ‘jord og beton’,<br />
omfatter også selskaberne<br />
Christiansen & Essenbæk A/S<br />
og Fr. Nielsens Eftf. A/S.<br />
Motortruck - Løvsuger<br />
Snitter - Blæser - River<br />
Knækstyrede CATMAN runder alle<br />
hjørner - hydrostatisk - servostyring.<br />
Hele programmet på www.catman.dk<br />
J.N.Jensen & Sønner ApS<br />
6534 Agerskov - Tel. 74833108<br />
Have & Landskab - Stand 78<br />
GRØNT MILJØ 4/2005 9
Anlægsgartneri i Mexico I:<br />
Anlægsgartner på cykel<br />
Havemænd passer Mexico Bys utal af små private gårdhaver<br />
Af anlægstekniker Lars Christoffersen<br />
En af Sergios kolleger har klippet en Ficus. Han er på ladcykel hvor de fleste klarer sig med en tohjuler.<br />
Grundarealet er ganske lille,<br />
150-250 m2 , for en almindelig<br />
parcelhusgrund i Mexico.<br />
Og huset fylder langt det meste.<br />
Det levner ikke plads til en<br />
egentlig have. Det grønne består<br />
af buske og slyngplanter<br />
op ad mure og vægge, et træ<br />
eller to og måske lidt græsrabat<br />
i indkørselsarealet.<br />
Ikke desto mindre er der<br />
mange små selvstændige gartnere<br />
som primært har private<br />
husejere som kunder. Interesse<br />
for havearbejde florerer ikke<br />
ligefrem blandt byens over 25<br />
mio. indbyggere. Og gartnerne<br />
er meget billige.<br />
Sergio er en af disse gartnere,<br />
og jeg mødte ham en mandag<br />
formiddag i et relativt stille<br />
villaområde i metropolens<br />
sydlige del. Her cykler han<br />
rundt i sit område hvor han<br />
har flere faste kunder. På sin<br />
cykel har han fastspændt et<br />
nærmest utal af redskaber, inklusiv<br />
plæneklipper og græstrimmer.<br />
Han ligner på mange<br />
måde de første danske anlægsgartnere<br />
der også cyklede fra<br />
have til have.<br />
Med få midler<br />
Netop plæneklipper og græstrimmer<br />
er hans eneste motordrevne<br />
redskaber, og de fleste<br />
af Sergios kolleger benytter sig<br />
end ikke af plæneklipper. Den<br />
10<br />
kræver en både oftere og en<br />
dyrere vedligeholdelse end<br />
græstrimmeren. Tilmed er underlaget<br />
ofte så ujævnt at en<br />
plæneklipper alt for sjældent<br />
er velegnet. Det er græstrimmeren<br />
til gengæld, og en mexicansk<br />
gartner er eminent til<br />
at klippe græsset ganske kort<br />
uden at komme i jorden.<br />
De gartnere, der er opmærksomme<br />
på det, undgår også at<br />
ringe og afbarke træer og buske.<br />
Dog ses der barkskader<br />
flere steder hvor der udføres<br />
en jævnlig pleje. Så på det<br />
punkt ligner de en del af deres<br />
danske kolleger. Hvad angår<br />
den generelle beskæringsstandard,<br />
er de danske gartnere efterhånden<br />
godt kørende. På<br />
Sergios hjemegn bør kvalitet<br />
og beskæring næppe nævnes i<br />
samme sætning.<br />
Den mexicanske gartner er<br />
dog undskyldt, for der er ingen<br />
formel gartneruddannelse.<br />
Kurser og erfaringsudveksling<br />
er heller ikke noget Sergio<br />
er helt med på. Og det er næppe<br />
mit gebrokne spanske som<br />
alene har skylden, for mexicanske<br />
håndværkere har i det hele<br />
taget en forkærlighed for at<br />
arbejde med deres egen lille<br />
forretning. Modsat ånden i<br />
USA og til dels i Danmark hvor<br />
de fleste entreprenører ønsker<br />
at ekspandere.<br />
Mellemuddannelser indenfor<br />
anlægsgartneri såsom driftleder,<br />
anlægstekniker eller<br />
jordbrugsteknolog findes ikke.<br />
Først med uddannelsen som<br />
landskabsarkitekt bevæger<br />
man sig ind på området, men<br />
den mexicanske universitetsstuderende<br />
har end ikke en<br />
snert af nogen praktisk indgang<br />
til faget. Så Sergio står<br />
helt på egne ben når det kommer<br />
til praktik og faglighed.<br />
Den typiske have<br />
I Mexico bruger man meget at<br />
formklippe buske og træer.<br />
Hertil er Buxus (buksbom) og<br />
specielt Ficus benjamina (stuebirk)<br />
nogle af de mest benyt-<br />
tede. Det er almindeligt at<br />
formklippe både i offentlige<br />
anlæg og i private haver. Man<br />
ser også hække af f.eks. Hawaiiblomst.<br />
Julestjernen stammer fra<br />
Mexico og er her en udbredt<br />
havebusk på 2-3 meter. Den<br />
kan ikke formklippes. Væksten<br />
og plejen er mere som ved en<br />
halvbusk, f.eks. som sommerfuglebusk.<br />
Den blomstrer naturligt<br />
ved juletid og anses for,<br />
og sælges også her som en juleplante.<br />
Andre hyppigt brugte<br />
planter er Hibiscus og slyngplanten<br />
Bougainvillea.<br />
Umiddelbart kan man ikke<br />
tale om en mexicansk havestil<br />
da både landets klimatiske og<br />
sociale forhold varierer meget.<br />
Fra den nordlige del med frostgrader<br />
om vinteren til den sydlige<br />
tropiske del; fra gårdhaver,<br />
haciendas, herregårde og<br />
taghaver til individuelle, ofte<br />
avantgardistiske anlæg.<br />
Et historisk tradition er dog<br />
den udbredte brug af taghaver<br />
med planter i potter. Det<br />
er måske den form for mexicansk<br />
have som har overlevet<br />
fra før de spanske erobrere ankom<br />
i 1519. På grund af økonomi,<br />
pladsmangel eller en bevidst<br />
kulturel ånd er taghaverforblevet<br />
et fænomen.<br />
Taghaven ses ikke fra gaden.<br />
Haver er i det hele taget aflukkede<br />
og private bag høje mure.<br />
Den maurisk-spanske tradition<br />
mærkes. Der er langt til<br />
den angelsaksiske tradition<br />
som bl.a. kendes fra USA’s åbne<br />
forstadshaver.<br />
Et kik ind i landets historie<br />
kan være med til at forklare<br />
hvorfor mexicanske haver aldrig<br />
har vist sig ud mod gaden.<br />
Det har været for farligt. Oplø-<br />
Fra blomstermarkedet i Xochimilco der bl.a. også byder på ‘bøffelgræs’ .<br />
GRØNT MILJØ 4/2005
Bag den grimmeste, grå mur kan findes det fineste hus med den frodigste have. Man aner det ikke, før man står der.<br />
ste hære som er blevet til bander,<br />
indianeroprør og banditter,<br />
er grunde til at landområder<br />
og byer jævnligt er invaderet.<br />
Folk har beskyttet sig bag<br />
mure. Men bag dem blev selv<br />
den mindste tagterrasse gjort<br />
frodig med pelargonier, julestjerner,<br />
roser og petunier.<br />
Kriminalitet er stadig et stort<br />
problem, ikke mindst i Mexico<br />
By. Det viser sig bl.a. i den måde<br />
hvorpå folk bygger deres<br />
huse og indretter deres private<br />
omgivelser. Bag den grimmeste,<br />
grå mur kan findes det fineste<br />
hus med den frodigste<br />
have. Man aner det ikke, før<br />
man står der.<br />
Gartnerens økonomi<br />
Havekulturen gør det sværere<br />
for Sergio at opsøge arbejde,<br />
men i reglen kommer folk op<br />
til ham når de ser ham på gaden.<br />
Og det er i vidt omfang<br />
en fast kundekreds han arbejder<br />
for. Han husker når det<br />
igen er tid for den enkelte<br />
kunde at få studset sin Ficus eller<br />
skåret sin Hedera-beklædte<br />
mur ind.<br />
For et stykke arbejde med<br />
noget hækklipning, beskæ-<br />
ring, fejning mv. der tager 4-5<br />
timer tager Sergio 120 kr. Til<br />
gengæld betaler han ikke skat,<br />
og de to sække med planteaffald<br />
må kunden selv skaffe sig<br />
af med. Hvis han har kunder<br />
nok, kan han tjene 250 kr. om<br />
dagen. Det lyder ikke af så meget,<br />
men det er cirka det samme<br />
som en almindelig sekretær<br />
tjener. Og så er udgifter til<br />
bolig og mad mindre end vi<br />
kender det.<br />
Arbejdet kunne udføres hurtigere<br />
med andre, mere passende<br />
redskaber. Men på dette<br />
marked er timerne relativt billige<br />
og maskiner og værktøj<br />
relativt dyre sammenlignet<br />
med danske forhold. Heller ikke<br />
sygedagpenge, pension og<br />
lignende er en del af Sergios<br />
virkelighed, men som han selv<br />
siger ejer han sit hus og har aldrig<br />
været alvorligt syg, så han<br />
mener nok han skal klare sig.<br />
Det lokale grøntorv<br />
Godt én kilometer fra hvor<br />
Sergio har sin daglige dont ligger<br />
det store blomstermarked<br />
Xochimilco. Her henter han de<br />
planter han ind imellem skal<br />
bruge. Under vores rundtur på<br />
markedet viser der sig en overflod<br />
af blomster, i buketter, i<br />
store bundne arrangementer<br />
eller til udplantning. Der er også<br />
træer, muld, rullegræs og<br />
alskens inventar til haven.<br />
Rullegræs ligner det vi kender.<br />
Det består dog primært af<br />
det grove ‘bøffelgræs’. Prisen<br />
er 5-6 kr. pr. m 2 , hvilket man i<br />
en dansk kontekst vil kalde billigt.<br />
Men så er den heller ikke<br />
dyrket som Prodana og Leopolds<br />
gør det.<br />
Uden for blomstermarkedet<br />
ligger et udyrket areal på ca.<br />
100 hektar. Her holder de beredne<br />
hyrder til med deres fåreflokke.<br />
De græsser så tæt og<br />
fint at kvikke entreprenører<br />
har set kvaliteten og kommer<br />
med lastbil og tørveskærer for<br />
at hente hvad de har brug for.<br />
Tørven har tendens til at falde<br />
fra hinanden, men det skyldes<br />
mere græsarten end metoden,<br />
og alt i alt er kvaliteten fin.<br />
Gennem området løber en<br />
flod der lugter som en kloak.<br />
Den skal da også gennem et<br />
renseanlæg lige uden for området.<br />
Inden da oversvømmes<br />
en del af området, og her vokser<br />
siv m.v. Det er et regulært<br />
rodzoneanlæg selv om det måske<br />
bare er opstået af sig selv.<br />
Selvom man på dette marked<br />
ser flere ting, der næppe<br />
ville gøre sig i danske haver, er<br />
der også en overflod af smukke<br />
og sjove ting der kunne<br />
krydre mange danske haver,<br />
terrasser og altaner op. Og<br />
som normalt ikke fås hjemme.<br />
Fantasi og udholdenhed<br />
Enhver selvstændig eller dedikeret<br />
gartner i Danmark ved at<br />
det kræver energi, fantasi og<br />
vedholdenhed at klare sig<br />
godt. At dette er en endnu<br />
større sandhed i Mexico, er der<br />
ingen tvivl om. Der er heller ingen<br />
tvivl om at Sergio og hans<br />
fæller i kraft af det gartnerisk<br />
set venligsindede klima og det<br />
store udbud af haveartikler og<br />
haveinventar, har potentiale til<br />
at skabe de blomstrende og<br />
velindrettede havemiljøer som<br />
vi selv så sisyfosagtigt arbejder<br />
på at skabe. ❏<br />
Artiklen er led i en serie som Lars<br />
Christoffersen skriver fra sin rejse i<br />
2004-2005. Han er uddannet som<br />
jordbrugsteknolog og ansat som<br />
driftskonsulent i Kommune Teknik<br />
København.<br />
GRØNT MILJØ 4/2005 11
Lindetræerne plantet i 2001 trives godt og udfylder allerede sin arkitektoniske rolle på den ryddede plads.<br />
De nye belægninger er endnu så grusede at deres farve og mønster ikke træder klart frem.<br />
Kongens Nytorv i ryddet orden<br />
Rolig og klar form klæder de forskellige og monumentale bygninger<br />
Det over 300 år gamle Kongens<br />
Nytorv i København<br />
har efter flere års sanering fået<br />
en klar og enkel form, nyt gulv<br />
og en diskret trafikløsning. Det<br />
er resultatet af en renovering<br />
for 90 mio. kr. betalt af Københavns<br />
Kommune og Oticon<br />
Fonden. Kongens Nytorv, der<br />
bl.a. huser Det Kongelige Teater,<br />
er den ældre bys største<br />
plads på ca. 3 hektar.<br />
Pladsens centrum er ‘Krinsen’<br />
(kredsen) der kan følges i<br />
det meste af pladsens historie.<br />
Det består inderst af et ovalt<br />
græsparterre med buksbomhække<br />
og hegnet af et smedejernsgitter.<br />
I midten af det barokke<br />
parterre troner rytterstatuen<br />
af Christian V. Parterret<br />
er koncentrisk omgivet af<br />
en bred belægning og to rækker<br />
lindetræer. Hele denne del<br />
af Kongens Nytorv var på forhånd<br />
renoveret efter en plan<br />
fra 1991, senest de 80 lindetræer<br />
der blev plantet i 2001.<br />
Det er resten af pladsen der<br />
nu er sat i stand, og her spiller<br />
trafikken en væsentlig rolle da<br />
Kongens Nytorv også er et trafikknudepunkt.<br />
Trafikken nøjes<br />
nu med en dobbelt vejbane<br />
12<br />
og en cykelsti i kanten. Man<br />
kører ensrettet rundt mod<br />
uret. Der er dog langs facaderne<br />
levnet plads til brede fortove<br />
der af og til vider sig ud til<br />
mindre torve, bl.a. hvor Strøget<br />
udmunder. Mellem Krinsen<br />
og vejbanerne er der opstået<br />
et stort åbent areal i varierende<br />
bredde.<br />
Inden for Krinsen består belægningen<br />
af naturstensfliser.<br />
Bortset fra vejbaner og cykelstier<br />
består resten af pladsen af<br />
store chaussébrosten (12 x 12<br />
cm ‘fortovssten’) med ganglinier<br />
af 40 cm brede bordursten.<br />
Mellem vej og Krins dannes<br />
belægningen af et ‘Harlekinmønster’<br />
af rombeformede felter<br />
med sten i lige linier. Mod<br />
facaderne er stenene sat i<br />
buer, påfuglehaler og bølger.<br />
Bordursten er stokhuggede<br />
og af den mørke stentype Blå<br />
Rønne. Løberskiftene mellem<br />
de enkelte ruder er også en<br />
bornholmsk stentype, Moseløkke.<br />
Resten er i Københavns<br />
tradition en blanding, her af<br />
Moseløkke, Halmstad og Bjärlöv.<br />
Alle chaussésten, som der<br />
brugt omkring 900.000 af, er<br />
savet og jetbrændt. Fugegruset<br />
er almindeligt leret brolæggergrus.<br />
Stenene er leveret af<br />
RGS90 og sat af brolæggerfirmaet<br />
Zacho-Lind i hovedentreprise.<br />
Bygherre er Københavns<br />
Kommune Vej & Park.<br />
Saneringen blev ekstra aktuel<br />
på grund af elmesygen der<br />
betød at Krinsens træer måtte<br />
fældes i 1998. Det afslørede en<br />
meget stor åben plads, men<br />
kastede også lys på de vidt forskellige<br />
facader, belægningsskift,<br />
kanter, skilte og trafikløsninger.<br />
Sanering var nødvendig.<br />
Men skulle det være med<br />
eller uden nye træer? Med eller<br />
uden underjordisk parkering?<br />
Med vejbaner langs facaderne<br />
eller længere ude på<br />
pladsen? Debatten var intens.<br />
Den underjordiske parkering<br />
blev forkastet. Men træerne<br />
skulle tilbage.<br />
Resultatet er modtaget lidt<br />
køligt i dagspressen. Pænt,<br />
men kedeligt, lyder det. Man<br />
kan også spørge hvorfor pladsens<br />
indre skal være en hegnet<br />
lukket barokhave? Hvorfor<br />
skjules rytterstatuen? Hvorfor<br />
er vejbanen ikke er lagt længere<br />
ud så der er mere plads<br />
ved facaderne hvor de fleste<br />
går? Hvorfor er der ikke mere<br />
belysning inde på pladsen?<br />
Det kan derimod næppe diskuteres<br />
at man efter endt oprydning<br />
har fået en rolig, elegant<br />
og klar form der klæder<br />
de meget forskellige og monumentale<br />
bygningsfacader. Trafikken<br />
er blevet påfaldende diskret.<br />
Og træerne trives godt<br />
og spiller allerede deres arkitektoniske<br />
rolle. sh<br />
Trafikanlægget er lagt ud i kanten og er blevet langt mere diskret. Barokanlæg og statuen er næsten skjult.<br />
GRØNT MILJØ 4/2005
Overblik over<br />
det grønne område i<br />
det nye Danmark<br />
Strukturreformen giver mange udfordringer!<br />
Der skal skabes et ensartet og sammenhængende kortgrundlag<br />
og fastsættes et fælles kvalitetsniveau.<br />
Datagrundlaget er med til at sikre en effektiv drift<br />
og driftsplanlægning.<br />
Afdelingerne ArealPlanlægningen og DDH-data har<br />
kompetencerne, og kan levere den samlede løsning!<br />
Vi har mangeårig erfaring inden for det<br />
grønne område og kan levere en række rådgivningsydelser<br />
samt IT-løsninger<br />
registrering og kortproduktion<br />
anvendelse af GIS i planlægningen og<br />
den daglige drift<br />
software til at skabe og vedligeholde<br />
kortgrundlag<br />
WEB-GIS og mobile løsninger til<br />
driftspersonalet og borgerne<br />
elektronisk timeregistrering<br />
For yderligere information kontakt:<br />
ArealPlanlægningen<br />
Lars Helmer Nielsen<br />
Tlf. 87 28 10 00<br />
lhn@hedeselskabet.dk<br />
Hedeselskabet<br />
<strong>Miljø</strong> og Energi A/S<br />
Aalborg<br />
99 30 12 00<br />
Viborg<br />
87 28 10 00<br />
Århus<br />
87 38 61 66<br />
Esbjerg<br />
36 97 36 36<br />
Odense<br />
66 15 46 40<br />
Roskilde<br />
46 30 03 10<br />
me-dir@hedeselskabet.dk<br />
www.hedeselskabet-me.dk<br />
GRØNT MILJØ 4/2005 13<br />
eller<br />
DDH-data<br />
Søren Holst<br />
Tlf. 87 38 61 11<br />
sho@ddh-data.dk<br />
Se mere på:<br />
www.hedeselskabet.dk/arealplaner<br />
eller www.ddh-data.dk
Planteportrætter<br />
Salix hastate ‘Thyre’<br />
Af Poul Erik Brander<br />
Salix hastate ‘Thyre’, spydpil, er natuligt hjemmehørende<br />
i Nord- og Mellemeuropa. Også<br />
i Danmark hvor den mest findes i Nord- og Vestjylland.<br />
Her vokser den i kær og i klitlavninger<br />
som en busk omkring 0,5-1,5 meter høj.<br />
I perioden 1975 til 1980 blev der af Frøkildeudvalget<br />
foretaget et opsøgende arbejde af naturligt<br />
forekommende pilearter i Danmark. De<br />
blev udplantet til afprøvning i Hornum og Hirtshals.<br />
I dette materiale blev udvalgt den klon der<br />
nu er basis for sorten ‘Thyre’. Den er nyhedsregistreret<br />
og har gennemgået de obligatoriske<br />
testninger for sygdomme og kan få betegnelsen<br />
Dafo ® i godkendte virksomheder.<br />
Beskrivelse<br />
I løbet af ti år bliver ‘Thyre’ en opret busk ca. 1,2<br />
meter høj og ca. 1 meter bred. Sorten har mange<br />
oprette grene der i tæt forgrening gør hele<br />
busken tæt når den vokser ved fuldt lys. De unge<br />
grene er hårede.<br />
Bladene er 3-6 cm lange, omvendt ægformede<br />
til ellipseformede. Bladoversiden er mørkegrøn,<br />
som ældre galte, på undersiden er blåliggrøn.<br />
Bladene får en fin gul farve ved løvfald i<br />
oktober. Akselbladene er store og svagt hjerteformede.<br />
Blomstringen sker samtidig med løvspring.<br />
Blomsterne er små og grønne, og da sorten<br />
er hunlig, er ‘gæslingerne’ ret små. Sorten<br />
formeres ved stiklinger.<br />
Anvendelse<br />
‘Thyre’ er helt hårdfør og frostskader ses ikke.<br />
Den er tillige særdeles vindstærk og robust og<br />
kan plantes overalt i Danmark. Sorten er også<br />
tolerant over for jordbundsforhold, men bliver<br />
ikke frodig på meget tørre og sandede jorder.<br />
14<br />
Som andre Salix er den lyskrævende og derfor<br />
ikke egnet til underplantninger.<br />
‘Thyre’ tåler som andre Salix kraftig tilbagebeskæring,<br />
men de store blade vil ved hækklipning<br />
give planterne et noget flosset udseende.<br />
‘Thyre’ er egnet til busket, grupper, og som<br />
uklippet hæk, til anlæg og vejplantninger. De<br />
grove grene giver om vinteren en fin virkning.<br />
Om foråret kommer raklerne kort før løvspring.<br />
Salix hastate er ny i dyrkning, men er en værdifuld<br />
busk. Sorten ‘Wehrhanni’, som tidligere<br />
var dyrket for sine smukke rødlige vinterknopper,<br />
er en hybrid med S. hastate. ❏<br />
Saltet har givet<br />
træerne svidninger<br />
Der blev spredt meget salt ud<br />
på vejene i vinters. Vejsaltskader<br />
kan ses flere steder på vejtræer<br />
og anden bevoksning<br />
nær vejene. Det gælder ikke<br />
mindst nåletræer, og årsagen<br />
er direkte svidning med luftbårent<br />
salt, skriver Iben M. Thomsen<br />
og Lars Bo Pedersen, Skov<br />
& Landskab, i Skoven Nyt 8/<br />
2005. Skaderne er tydeligt ensidige<br />
mod den side der vender<br />
ud mod vejen. Årsagen er<br />
især at der ved de sidste kraftige<br />
saltninger ikke kom nedbør<br />
bagefter. Derimod blæste<br />
det meget.<br />
Byggeopgaver via<br />
SMS og web<br />
Håndværkere i de traditionelle<br />
håndværksfag kan nu få formidlet<br />
opgaver via SMS og<br />
nettet via www.byggestart.dk.<br />
Det begynder med at en kunde<br />
lægger en beskrivelse af arbejdsopgaven<br />
ind på hjemmesiden.<br />
Den sendes med det<br />
samme som SMS ud til tre<br />
håndværkere der herefter kan<br />
ringe tilbage til kunden for at<br />
aftale nærmere om opgavens<br />
omfang, pris m.v. Håndværkerne<br />
har på forhånd lagt en<br />
profil ind på hjemmesiden så<br />
de kun får passende forespørgsler.<br />
Profilen kan deaktiveres i<br />
travle perioder. Tjenesten er<br />
ifølge www.byggestart.dk en<br />
nyhed hvis primære opgave er<br />
at skaffe en hurtig og effektiv<br />
kontakt mellem bygherre og<br />
håndværker.<br />
Vejlov kan holde<br />
vandet bag skellet<br />
Er der regler der kan bruges til<br />
at kræve at lodsejere skal holde<br />
overfladevand på egen<br />
grund, så det f.eks. ikke løber<br />
ud over fortovet? Ja, til dels<br />
fremgik det af <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />
sidst hvor kommentarer blev<br />
efterlyst. Teknisk koordinator i<br />
Kalundborg Kommune, Bent<br />
Fredsgaard, oplyser at Lov om<br />
offentlige veje er en mulighed.<br />
§ 102 stk. 4. anfører: „Spildevand<br />
må ikke ledes ud på veje<br />
eller til disses grøfter eller ledninger.<br />
Anden tilledning af<br />
vand må kun finde sted med<br />
vejbestyrelsens tilladelse.“ Tak<br />
for kommentaren.<br />
GRØNT MILJØ 4/2005
4 stærke tilbud<br />
2260 (258x153x40 cm - 1000 kg)<br />
Stærk trailer med lavt tyngdepunkt og<br />
ideelle køreegenskaber. Traileren kan<br />
tippes for opkørsel af plænetraktorer<br />
m.m. Opkørselsudstyr til let opkørsel af<br />
plænetraktorer er inkl. i prisen.<br />
Kampagnepris kr.<br />
11.695,- Spar 2.325,-<br />
Vejl. udsalgspris kr. 14.020,-<br />
Minitrack (258x152x38 cm - 2400 kg)<br />
Fuldsvejst og varmgalvaniseret. Integrerede<br />
surringsøjer og støtteben. Leveres med<br />
rampe, skovlholder og reservehjul. Ideel<br />
opkørselsvinkel. Perfekt til f.eks. transport<br />
af minigravemaskiner.<br />
Kampagnepris kr.<br />
20.495,- Spar 1.957,-<br />
Vejl. udsalgspris kr. 22.452,-<br />
Alle priser er ekskl. moms og leveringsomkostninger. Priserne er gældende til og med 10.07.05.<br />
Stablet med fordele<br />
Lige nu er der ekstra mange<br />
gode grunde til at besøge<br />
din lokale Brenderup<br />
forhandler. Vi har stablet en<br />
række gode trailertilbud på<br />
benene. Og der er penge at<br />
spare, uanset om du har<br />
behov for transport af jord,<br />
værktøj, plæneklippere,<br />
minigravemaskiner eller<br />
noget helt andet.<br />
Alle modellerne er udviklet<br />
specielt til erhvervsbrug for<br />
at gøre arbejdet nemmere<br />
for dig.<br />
2300 S (301x153x40 cm - 1300 kg)<br />
Stærk tiptrailer med lavt tyngdepunkt<br />
og perfekte køreegenskaber. Traileren<br />
kan tippes for opkørsel af plænetraktorer<br />
m.m. Opkørselsudstyr til let opkørsel<br />
af plænetraktorer er inkl. i prisen.<br />
Kampagnepris kr.<br />
12.450,- Spar 2.593,-<br />
Vejl. udsalgspris kr. 15.043,-<br />
2205 S (203x128x40 cm - 750 kg)<br />
er en solid trailer, med meget lavt tyngdepunkt.<br />
Og rigtigt gode køreegenskaber.<br />
Traileren leveres med rampe og<br />
reservehjul, ideel til transport af plænetraktorer<br />
m.m.<br />
Kampagnepris kr.<br />
7.500,- Spar 2.757,-<br />
Vejl. udsalgspris kr. 10.257,-<br />
VIND billetter til Langelandsfestival<br />
Kig ind til en af Brenderup forhandlerne herunder. Se de nye kampagnetrailere og deltag i en sjov<br />
konkurrence om billetter til Langelandsfestivalen.<br />
SJÆLLAND: Corona Materiel A/S · Rovsingsgade 78 · 2200 København N · 35 82 91 91 Amager Trailer Center Amagerbrogade 241 · 2300 København S · 32 58 01 02 Corona Materiel A/S · Teglevej<br />
8B · 2640 Hedehusene · 46 59 60 20 Pan Trailer Aps · Baunebakkevej 6 · 2650 Hvidovre · 36 47 00 43 Brenderup Servicecenter · Svendebuen 1 · 3230 Græsted · 48 39 14 20 Preben Mortensen<br />
ApS · Ringstedvej 73 · 4000 Roskilde · 46 36 22 79 Mekonomen Rugvænget 30 · 4200 Slagelse · 58 52 56 56 Holbæk Bådcenter · Stenhusvej 53 · 4300 Holbæk · 59 43 51 17 C. C. Camping & Marine<br />
· Trekanten 9, Herrestrup · 4571 Grevinge · 59 65 99 11 Køge Caravan Center · Tangmosevej 99 · 4600 Køge · 56 65 16 61 Haslev Trailer Center · Bækvej 15 · 4690 Haslev · 56 31 65 25 Mekonomen<br />
Ålborgvej 4 · 4800 Nykøbing F · 54 85 95 00 FYN: Trailer Centret · Nyborgvej 343 · 5220 · Odense SØ · 66 15 59 59 Dyrhøj Trailer Center · Middelfartvej 44 · 5466 Asperup · 64 48 14 81 STARK<br />
Assens Trælast Søndre Ringvej 25 · 5610 Assens · 64 71 36 00 Højrup Auto og Maskiner ApS · Højrupvej 66 · 5620 Glamsbjerg · 64 73 19 05 JYLLAND: K. G. Camping · Mosevej 1B · 6000 Kolding<br />
· 76 33 20 80 Emmerske Biler · Emmerskevej 2 · 6270 Tønder · 74 72 52 24 Cartruck Aps · Pilene 1A, Tandslet · 6470 Sydals · 73 40 44 45 M. J Marine · Vardevej 7 · 6760 Ribe · 75 41 17 09 Kaj's<br />
Auto v/ Kaj Jørgensen · Navervej 5 · 6800 Varde · 75 22 37 77 Texaco Service · Vestergade 94 · 7200 Grinsted · 75 32 09 03 Herning Trailer- & Bådcenter · Navervej 14 · 7451 Sunds · 97 14 22 11<br />
VK Auto & Trailer · Nygade 2 · 7470 Karup J · 97 10 10 33 Autocentret Biludlejning · Gartnerivej 2 · 7500 Holstebro · 97 42 13 43 Skive Trykluft Center · Bilstrupvej 4 b · 7800 Skive · 97 52 62 20<br />
Campinggaarden Ormslev · Ormslevvej 448 · 8260 Viby J · 86 28 35 66 AutoMester, Buksted Biler · Samsøvej 28 · 8382 Hinnerup · 86 98 89 44 Antirust Centret A/S · Bjerrevej 29 · 8700 Horsens<br />
· 75 64 79 77 SB Special-Butikken · Katmosevej 18 · 8800 Viborg · 86 60 33 33 Kronjyllands Camping Center · Grenåvej 90 · 8900 Randers · 86 42 86 94 Bugges Bil- & Trailerudlejning · Gugvej<br />
189 · 9210 Aalborg SØ · 98 14 91 49 Nibe Caravan Center A/S · Koldsmindevej 5 · 9240 Nibe · 96 71 62 00 Hjørring Skov- og Havemaskiner · Fanøvej 3L · 9800 Hjørring · 98 92 02 62<br />
www.brenderup.dk<br />
GRØNT MILJØ 4/2005 15
Jorden pakker<br />
Fagets mareridt i snart 50 år fortsætter, men<br />
forbedret viden og skrappere normer øger<br />
også mulighederne for at gøre noget ved det<br />
16<br />
Genpakningens<br />
betydning<br />
NYESTE FORSØG:<br />
Problemet med komprimering af vækstjord<br />
hænger i vid udstrækning sammen<br />
med genpakning, dvs. at jorden efter<br />
løsning er meget sårbar og meget let falder<br />
tilbage’ under selv beskeden belastning.<br />
Netop genpakning var i fokus i det<br />
markforsøg som Danmarks Jordbrugsforskning<br />
udførte i Farre 2001-2002. Det<br />
bekræfter at jordløsningens effekt afhænger<br />
af at jorden ikke genpakker.<br />
Forsøget foregik i sandet landbrugsjord<br />
som var blevet komprimeret på<br />
grund af både færdsel og et allag under<br />
pløjelaget. Efter jordløgning blev genpakning<br />
forebygget ved en kombination<br />
Pakning af vækstjorden og<br />
følgende misvækst har i årtier<br />
været et af de allerstørste<br />
problemer i anlægsgartneriet.<br />
Her blev problemet åbenlyst<br />
allerede tidligt i 1960’erne på<br />
grund af de store entreprenørmaskiner<br />
der blev indført. Senere<br />
fik landbruget de samme<br />
problemer på grund af det stadig<br />
større landbrugsgrej. Senest<br />
er spørgsmålet rejst i skovbruget<br />
på grund af de moderne<br />
skoventreprenørmaskiner.<br />
Og problemet stiger alle steder<br />
af skånsom trafik (
Uvidenheden ligger ikke<br />
mindst i myten om at pakket<br />
jord kan løsnes effektivt bagefter.<br />
I praksis er jordløsning kun<br />
en nødløsning, selv når den<br />
undtagelsesvist udføres optimalt.<br />
Derfor er det afgørende<br />
at kunne friholde vækstjord<br />
helt fra byggekørsel.<br />
En anden myte er at traditionelle<br />
foranstaltninger som lave<br />
dæktryk, larvebånd m.v. forebygger<br />
komprimering. Det<br />
gavner desværre næsten kun<br />
det øverste jordlag som alligevel<br />
er nemmest at løsne. Dybere<br />
i jorden er maskinens totalvægt<br />
afgørende.<br />
En tredje myte er at komprimeringen<br />
snart går over af sig<br />
selv. Det gør den bare ikke i<br />
underjorden. Som det påvises<br />
af flere internationale undersøgelser<br />
har naturlige processer<br />
som frost/tø og udtørring/<br />
opfugtning kun meget langsom<br />
og begrænset virkning.<br />
Selv i områder med årlig frost<br />
til 50-70 cm dybde har man<br />
målt pakning 7-9 år efter.<br />
Pakning under pløjelaget ser<br />
landbrugseksperter som en<br />
stor trussel mod jordens frugtbarhed.<br />
Selv med almindelige<br />
landbrugsmaskiner kan pakket<br />
jord give udbyttetab på op til<br />
20%, bl.a. fordi afdræningen<br />
forsinkes og vækstsæsonen<br />
derfor forkortes.<br />
Landbruget<br />
Forskningen inden for jordpakning<br />
sker især i landbruget.<br />
I Danmark er forskningsområdet<br />
siden 1980’erne især tegnet<br />
af Danmarks Jordbrugsforskning.<br />
En undersøgelse fra 1985 viser<br />
at pakningen får de grove<br />
porer til at forsvinde. I hæftet<br />
‘Jordpakning’ fra 1990 slås<br />
bl.a. fast at det er maskinernes<br />
totalvægt (akseltrykket) der<br />
primært er årsag til dybdekomprimeringen,<br />
og at man<br />
bør bruge faste kørespor.<br />
I ‘Jordpakning og mekanisk<br />
løsning på grovsandet jord’ fra<br />
2003 lægges der bl.a. stor<br />
vægt på problemet med ‘genpakning’,<br />
og på hvordan det<br />
forebygges med skånsom<br />
færdsel. Se boksen side 16.<br />
I ‘Teknik til jordløsning’ fra<br />
2004 bekræftes at grubning<br />
har både positive og negative<br />
virkninger, bl.a. bestemt af<br />
grubbedybden. Det betaler sig<br />
derfor præcist at fastlægge<br />
hvor og i hvilken dybde en løsning<br />
skal udføres. Se boksen<br />
her til højre.<br />
To forskningsprojekter er i<br />
gang. Den ene er SJVF - Jordpakning<br />
2004-2007’ der med<br />
ny, avanceret teknologi sætter<br />
tal på jordens opførsel under<br />
belastning. Dermed kan man<br />
bedre forstå jordens funktioner<br />
og hvad man kan gøre ved<br />
jordpakning og hvilke grænseværdier<br />
man kan sætte for<br />
pakning og færdsel.<br />
Den anden undersøgelse er<br />
‘Innovation - jordpakning’<br />
hvor man ser på hvor langt<br />
man kan komme med faktorer<br />
som lufttryk i dæk, fordeling<br />
på flere dæk og aksler, dækmønstring<br />
m.v. Den gængse<br />
opfattelse, at moderne lavtryksdæk<br />
mindsker pakningen,<br />
er modsagt af flere undersøgelser.<br />
Det skal nu belyses.<br />
Anlægsarbejde<br />
En videntilpasning til anlægstekniske<br />
forhold kendes fra<br />
Per Nyströms arbejde på Sveriges<br />
Landbrugsuniversitet midt<br />
i 1980’erne. Han fastslår flere<br />
af de regler der stadig er god<br />
latin, bl.a. at det er den tunge<br />
akselbelastning der pakker underjorden,<br />
og at langt den væsentligste<br />
pakning sker allere-<br />
Den beskyttede zone om træet er for lille. Senere måtte træet opgives.<br />
Profil efter grubning af fugtig jord. Den løsnede jord er skrabet væk.<br />
Der er tendens til at joden er komprimeret omkring grubberskæret.<br />
NYESTE FORSØG:<br />
Grubning kan også komprimere<br />
Det er ikke bare at sætte grubbertanden i jorden og<br />
trække til. Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks<br />
opgave, både hvad angår de fysiske mekanismer i jorden<br />
og selve redskabsfunktionen. Effekten afhænger ikke<br />
kun af redskab og indstilling, men også af arbejdsdybde,<br />
jordtype og jordens fugtighed.<br />
I 2003 blev gennemført forsøg med bl.a. to grubbertyper<br />
på sandjord og sandblandet lerjord. Løsningseffekten blev<br />
undersøgt i 40, 60 og 80 cm dybde med et profil gravet på<br />
tværs af kørselsretningen. Her fremstod de løsnede dele nu<br />
som fordybninger. I forsøget indgik også en furebundløsner<br />
monteret på en plov. Den kan være velegnet i landbruget<br />
hvor pløjesålen er lige under pløjedybde, men på byggepladser<br />
er den normalt ikke dybdegående nok.<br />
Når en grubbertand trækkes gennem jorden, løfter den op<br />
i jorden som derved brydes og løsnes. Men samtidig skubber<br />
grubbertanden sideværts på jorden som derved pakkes og<br />
eventuelt glittes. Kunsten er nu at optimere løftet og minimere<br />
skubbet. Det kan man gøre på flere måder.<br />
Man kan vælge den mindst mulige arbejdsdybde som den<br />
ønskede løsning kan opnås med. Så bliver den utilsigtede sideværts<br />
pakning så lille som mulig. Man kan også stille<br />
grubberskæret i en fordelagtigt vinkel. Højst 20o anbefales.<br />
Løsningen bør desuden foretages når jorden er tør og dermed<br />
mindre pakningsfølsom. Det er især vigtigt i lerjord.<br />
Jordfugten bør undersøges både i overfladen og ned til fuld<br />
arbejdsdybden. Der kan være betydelig forskel.<br />
Når man skal finde den rigtige grubbedybde skal man vide<br />
at man i tør lerjord skal grubbe dybere end jorden skal løsnes.<br />
I forsøget blev jorden løsnet effektivt til ca 30 cm dybde<br />
ved en grubberdybde på 40 cm. I sandjord foregik der derimod<br />
en løsning i den fulde dybde.<br />
Både den aktuelle jordfysiske tilstand og redskabsdesignet<br />
stiller en grænse for hvor dybt det er hensigtsmæssigt at<br />
grubbe. Det er ikke mindst relavant på byggepladser med<br />
dens normalt dybe komprimering. Forsøget belyser dog ikke<br />
dette forhold nærmere.<br />
At grubning er en meget tids- og energikrævende operation<br />
er et ekstra argument for at at være omhyggelig med at<br />
planlægge arbejdet og indstille redskabet. Undersøgelserne<br />
viser at effektbehovet er 9,0 kW ved grubning i tør lerjord i<br />
40 cm dybde, mens det i sand er 4,5 kW.<br />
Jørgensen, Martin Heide; Holger lund, Peter Storgaard Nielsen (2004): Teknik<br />
til jordløsning. Analyse af grubberens arbejde i jorden. Grøn Viden.<br />
Markbrug nr. 229. Danmarks Jordbrugsforskning.<br />
GRØNT MILJØ 4/2005 17
Fra forsøg med pakning i skoven der måles ved at studere jordprofilet.<br />
Den bløde overjord er stærkt deformemeret. Underjorden ser umiddelbart<br />
upåvirket ud. Det kan skyldes at den bløde overjord virker som<br />
deformationszone. Foto af T. Nordfjell gengivet fra Skoven 1/2003.<br />
de første gang jorden belastes.<br />
Han foreslår bl.a. at man skal<br />
køre på mulden ved muldudlægning<br />
og bruge gravemaskine<br />
til jordløsning fordi dens<br />
løft og slip af jorden er mere<br />
effektiv end grubning.<br />
Thomas B. Randrup udførte i<br />
sit ph.d.-projekt ti år senere en<br />
dansk videnopsamling og en<br />
analyse af målinger af jordtæthed<br />
i nye bolig- og erhvervsbyggerier<br />
og på tilsvarende<br />
markjord ved siden af. De viste<br />
at der var pakning ned i 80 cm<br />
dybde, og at den udførte jordløsning<br />
ikke havde virket, bl.a.<br />
fordi de stillede krav til jordbehandlingen<br />
blev tilsidesat.<br />
Han foreslog derfor at opdele<br />
byggepladsen i zoner hvor<br />
en indhegnet beskyttelseszone<br />
helt friholdes for byggepladsaktivitet.<br />
Han peger videre på<br />
at løsningsmetoderne må optimeres<br />
så de bl.a. udføres på<br />
det rigtige tidspunkt og at<br />
man kontrollerer jordens pakning<br />
med udgangspunkt i tørrumvægte<br />
af jord som anlægsprocessen<br />
har ladet urørt.<br />
I de nye Normer og vejledning<br />
for anlægsgartnerarbejde<br />
følges Randrups forslag hvad<br />
angår zonering og styring med<br />
tørrumvægte. Efter jordarbejdet<br />
må tørrumvægten højst<br />
være 0,1 g/cm 3 højere end før.<br />
Kravene er dog i vid udstrækning<br />
vejledende.<br />
Skovbruget<br />
Skovbrugets problemer med<br />
pakning er af nyere dato, men<br />
nogle undersøgelser har alligevel<br />
set dagens lys. I et speciale<br />
fra Landbohøjskolen 2002 så<br />
Morten Alban Knudsen på<br />
hvordan jordpakning med<br />
traktorkørsel påvirkede væksten<br />
af nyplantet rødgran. Det<br />
viste sig at rodlængden faldt,<br />
18<br />
og at rodmassen blev mindre<br />
allerede efter fire måneders<br />
vækst. Om man kørte to eller ti<br />
gange med traktoren gjorde<br />
ingen større forskel.<br />
I 2002 testede Skov & Landskab<br />
en stor skovmaskines pakning<br />
i blød skovbund, specielt<br />
med sigte på effekten af larvebånd<br />
og lavt dæktryk. Måleteknikken<br />
var at måle køresporsdybden<br />
i et udgravet profil.<br />
Den blev halveret at både<br />
bånd og lavt dæktryk. Spørgsmålet<br />
er om metoden opfanger<br />
dybdekomprimeringen,<br />
men det ser umiddelbart ud til<br />
at den bløde overjord virker<br />
som en udmærket deformationszone.<br />
I øvrigt konstaterede<br />
man at halvdelen af køresporsdybden<br />
opstod ved første<br />
overkørsel. At bruge kørespor<br />
blev også anbefalet her.<br />
FAGLIG OVERSIGT<br />
Pakning<br />
Jordpakning mindsker jordens<br />
porevolumen, især ved at de<br />
store porer >0,003 mm) bliver<br />
små. Det mindsker ilt- og vandtransporten<br />
til rødderne som<br />
også fysisk hæmmes af kompakt<br />
jord. Groft sagt begynder<br />
rødderne at hæmmes ved en<br />
tørrumvægt på 1,4 g/cm 3 og at<br />
standse ved 1,8 g/cm 3 . Samtidig<br />
hæmmes den naturlige<br />
nedsivning med tilsvarende<br />
større risiko for opstuvning af<br />
vand på jordoverfladen.<br />
Især i landbruget spiller det<br />
også en rolle at opstuvning<br />
kan forårsage vanderosion og<br />
kraftig strømning i de tilbageværende<br />
makroporer. Det<br />
øger risikoen for nedvaskning<br />
af partikel-bundne stoffer som<br />
fosfor og pesticider. Rodtætheden<br />
i de nedre jordlag er<br />
desuden tit en kritisk faktor<br />
for kvælstofoptagelse og reduktion<br />
af nitratkoncentrationen<br />
i afstrømningsvandet.<br />
Trykket<br />
Pakningen i de øvre jordlag<br />
bestemmes mest af trykket<br />
mellem dæk og jord. Længere<br />
nede får maskinernes vægt<br />
(akselbelastning) stigende betydning<br />
og dominerer når man<br />
er under ca. 40 cm dybde. I<br />
landbruget udlignes pakningen<br />
i pløjelaget hvert år, mens<br />
den urørte underjord er pakket<br />
lige under pløjelaget som<br />
en pløjesål.<br />
Langt den væsentligste pakning<br />
sker ved den første tunge<br />
overkørsel. Efter 4-5 overkørsler<br />
bliver det næsten ikke værre.<br />
Skaden er sket.<br />
Når jordoverfladen belastes,<br />
aftager trykket i jorden både<br />
lodret og vandret. Lige hvordan<br />
er der dog ingen præcis viden<br />
om. Vor viden bygger<br />
mest på model-simuleringer og<br />
teoretiske beregninger der forenkler<br />
virkeligheden. Flere nylige<br />
målinger tyder bl.a. på at<br />
tryk og deformation virker<br />
langt mere lodret i jorden end<br />
hidtil antaget.<br />
Traditionelt siger man at jorden<br />
indtil en vis belastning bevæger<br />
sig elastisk, dvs. ikke<br />
2<br />
pakkes. Ved en bestemt tærskel<br />
bevæger jorden sig plastisk<br />
så jorden pakkes permanent.<br />
Man skal altså bare kende<br />
denne tærskel og vælge<br />
maskiner derefter. Problemet<br />
er at tærsklen hidtil er bestemt<br />
via tvivlsomme geotekniske<br />
metoder, og at man ikke har<br />
taget højde for at jord er plastisk<br />
og elastisk - samtidig. Den<br />
kan derfor pakke ved selv små<br />
belastninger.<br />
Jord er mest modtagelig for<br />
sammentrykning når den er<br />
våd. Især lerjord. Det betyder<br />
at overjorden pakkes mest når<br />
den er våd. Det gør underjorden<br />
derimod ikke - stik mod<br />
de hidtidige antagelser der er<br />
baseret på undersøgelser hvor<br />
kun de øvre jordlag er inddraget.<br />
Våd og blød overjord virker<br />
nærmest som deformationszone.<br />
Bl.a. svenske målinger<br />
fra 1974 og 2003 viser at i<br />
tør overjord overføres tryk mere<br />
direkte og koncentreret til<br />
dybere jordlag end i våd eller<br />
nybearbejdet jord.<br />
Forebyggelse<br />
Traditionelle foranstaltninger<br />
mod jordpakning er maksimalt<br />
marktryk (gerne 0,75 kg/cm 2 ),<br />
anvendelse af larvebåndsmaskiner,<br />
montering af tvillingdæk,<br />
dæktryk m.v. Fælles for<br />
1<br />
3<br />
TRYKPROFILER<br />
Teoretisk beregning af trykprofiler<br />
i jorden for tre kombinationer af<br />
belastning og trædeflade for<br />
traktordæk. Efter Schjønning m.fl., 1990.<br />
1<br />
2<br />
3<br />
Belastning<br />
kg<br />
Trædeflade<br />
m 2<br />
Marktryk<br />
kPa<br />
2300 0,18 130<br />
2300 0,36 65<br />
4600 0,36 130<br />
GRØNT MILJØ 4/2005
Jorden grubbes i to retninger i én arbejdsgang. Overfladen er påvirket i hele det grubbede areal. Jorden<br />
smuldrer og er tilpas fugtig. Bedre kan grubning næppe gennemføres. Foto: Thomas B. Randrup.<br />
dem er at de fortrinsvist virker<br />
i det øvre jordlag der alligevel<br />
er ret let at løsne bagefter.<br />
Marktrykket er desuden en<br />
teoretisk værdi. Både larvefødder<br />
og dæk ser ud til at fordele<br />
trykket dårligt så nogle punkter<br />
belastes særligt hårdt. Alligevel<br />
er foranstaltningerne<br />
værd at tage med. Så lettes<br />
jordløsningen i de øvre jordlag<br />
og pakningen i dybden reduceres<br />
trods alt noget.<br />
Pakning i dybden forebygges<br />
først og fremmest ved at<br />
bruge let grej, dvs. et lavt akseltryk<br />
som også kan opnås<br />
hvis trykket fordeles over flere<br />
aksler. Svenske beregninger tyder<br />
på at et akseltryk på højst<br />
4 tons kun skaber pakning i 30<br />
cm dybde, mens 15 tons akseltryk<br />
når ned i 60 cm dybde. En<br />
traditionel landbrugsregel siger<br />
at akseltrykket ikke bør<br />
være over 6 tons.<br />
Beskyttelsesmaterialer, f.eks.<br />
i form af gruslag og jernplader,<br />
skal først og fremmest<br />
skabe en farbar kørevej. Deres<br />
værdi til at forebygge pakning<br />
er ikke undersøgt og formentligt<br />
ret begrænset.<br />
Jordløsning<br />
Bedst effekt ved jordløsning<br />
opnås når jorden er passende<br />
tør - ligesom når man skal så.<br />
Så bryder den bedst. Er den for<br />
våd sker der ingen brydning.<br />
Er den for tør brydes den i store<br />
klumper der pulveriseres<br />
ved yderligere bearbejdning.<br />
Jorden skal løsnes ned i den<br />
pakkede dybde som ved større<br />
byggerier er 80 cm fra muldoverfladen.<br />
Det er billigst at<br />
grubbe. Et dyrere og bedre alternativ<br />
er at bruge gravemaskine<br />
der løfter jorden og smider<br />
den ned så den brydes.<br />
Med den maskinkapacitet<br />
der normalt rådes over, skal<br />
der nødvendigvis grubbes fra<br />
råjordsoverfladen. Grubberen<br />
skal have en størrelse der sikrer<br />
at grubbetanden bryder jorden<br />
op og ikke bare efterlader<br />
en revne der øger pakningen.<br />
Der skal dog heller ikke grub-<br />
bes dybere end nødvendigt,<br />
dvs. 10 cm under pakket dybde.<br />
Det skyldes at jorden lige<br />
omkring grubbetanden pakkes<br />
ekstra. Derfor skal ikke-pakket<br />
jord heller ikke grubbes.<br />
Grubning i to retninger øger<br />
effekten, men kun når det sker<br />
i én arbejdsgang (med gravemaskine<br />
o.lign.) så man ikke<br />
kører oven på allerede løsnet<br />
jord. I modsat fald er det bedre<br />
at grubbe tættere. Afstanden<br />
mellem grubbesporene skal<br />
sikre en nogenlunde jævn løsning<br />
uden pakket jord imellem.<br />
Det opnås typisk når afstanden<br />
ikke er over 1½ gange<br />
grubbedybden.<br />
Genpakning<br />
Efter løsning er jorden meget<br />
følsom over for at blive komprimeret<br />
til mindst samme niveau<br />
som før. Det kaldes også<br />
‘genpakning’ eller at jorden<br />
‘klapper sammen’ så jorden<br />
bliver lige så pakket som før.<br />
For at undgå det, skal jorden<br />
behandles skånsomt bagefter.<br />
I Farre-forsøget blev genpakning<br />
bl.a. forebygget ved<br />
skånsom trafik, dvs.
20<br />
Bjørneklo dræbes med<br />
flydende kvælstof<br />
Kuldebehandling er en giftfri bekæmpelsesmetode<br />
der nu markedsføres til at udrydde<br />
kæmpebjørneklo. Rentokil Initial A/S har i<br />
samarbejde med den danske opfinder Peter<br />
Andersen, Lope Machine Tool og Teknologisk<br />
Institut udviklet metoden som er patenteret<br />
og kun udføres af Rentokil Initial A/S.<br />
Kulden overføres i form af flydende nitrogen<br />
(kvælstof) på minus 200 grader. Hertil<br />
bruges et sprøjteapparat der er forsynet med<br />
en lang kanyle. Nitrogenet lynfryser de ramte<br />
celler der dør på grund af de iskrystaller der<br />
dannes inde i dem. Når nitrogenet rammer<br />
vækstpunkterne, dør hele planten. Toårige<br />
planter skal derfor rammes i stænglens basis<br />
hvor vækstpunktet sidder. Det gøres ved enten<br />
at føre kanylen ind gennem stænglen<br />
over basis eller ved at kappe stænglen af<br />
først. Unge etårige planter skal rammes i<br />
vækstpunkterne i skudspidsen.<br />
Rentokil Initial forvalter sit patent sådan at<br />
det kun er firmaet selv der udfører arbejdet.<br />
Grundejeren skal bare først kortlægge de bestande<br />
der ønskes bekæmpet. De måles herefter<br />
op og bekæmpes af folk fra Rentokil<br />
der også tilbyder en kontrakt på fuldstændig<br />
bekæmpelse. Det kræver typisk en 100% indsats<br />
i tre år hvorefter der trappes ned de næste<br />
ca. 7 år indtil der ikke er flere frø i jorden.<br />
Der er flere andre pesticidfrie metoder til<br />
Friluftsaktiviteter og spiseforstyrrelser<br />
Kan friluftsaktiviteter bruges<br />
som supplement i behandlingen<br />
af spiseforstyrrelser? Det<br />
undersøges nu i et forskningsprojekt<br />
som Center for Behandling<br />
af Spiseforstyrrelser,<br />
Skov & Landskab og Center for<br />
ungdomsforskning udfører for<br />
Socialministeriet. I projektet<br />
deltager unge fra 16 år med<br />
anorexi, bulimi og overspisning.<br />
De deltager i friluftsaktiviteter<br />
som roning, teambuilding,<br />
tillids- og problem-<br />
løsende aktiviteter, vandring,<br />
madlavning i det fri, lejrliv<br />
mm. Bagefter evalueres effekten<br />
ved hjælp af interviews og<br />
spørgeskemaer. Hypotesen er<br />
at friluftsliv kan virke positivt<br />
på de sociale, kulturelle og fysiologiske/fysiske<br />
forhold der<br />
er årsag til spiseforstyrrelser.<br />
Over 2,5 % af danske kvinder<br />
mellem 15 og 60 år har spiseforstyrrelser.<br />
Sygdommene optræder<br />
også i stigende grad<br />
blandt drenge og mænd.<br />
Kvælstoffet opbevares i flaske med lang kanyle.<br />
at bekæmpe bjørneklo, bl.a. stikning, opgravning<br />
og hedvand. De forudsætter i alle tilfælde<br />
en aktiv beslutning om at ville bekæmpe,<br />
få kortlagt bjørnekloen og få bekæmpet den<br />
før den sætter frø. Om den præsenterede kuldebehandling<br />
er bedre end de øvrige metoder<br />
må de kommende erfaringer vise.<br />
At prøve med flydende kvælstof til at bekæmpe<br />
ukrudt er ikke i sig selv nyt. F.eks. så<br />
Skov & Landskab for 15 år siden på flydende<br />
kvælstof til ukrudtsbekæmpelse på belægninger.<br />
Man konkluderede da at det virkede dårligt,<br />
krævede meget energi og var dyrt.<br />
Og hvorfor så denne vilde kamp mod bjørneklo.<br />
En kort opsummering: Bjørneklo er invasiv,<br />
dvs. breder sig voldsomt og dræber alle<br />
andre planter i sin nærhed. Også dyr fortrækker<br />
når bjørnekloen har indtaget området.<br />
Desuden er den giftig og forårsager udslet og<br />
allergianfald. Tlf. 4326 0505. www.rentokil.dk.<br />
E06 - arbejdende<br />
entreprenørmesse<br />
E06 er arbejdstitlen for en arbejdende<br />
entreprenørmesse<br />
som Maskinleverandørernes<br />
Entreprenørsektion venter at<br />
holde i 2006 i Trekantområdet.<br />
„Vi forestiller os en messe hvor<br />
alle stande har samme størrelse,<br />
og hvor vi etablerer et fællesareal<br />
i midten af udstillingen,“<br />
siger medlem i udstillingsudvalget,<br />
Christian Harkjær,<br />
til Maskin- og Materielmagasinet<br />
(13.5.05). Maskinleverandørernes<br />
anden sektion,<br />
Park og Vej, er med i udstillingen<br />
Have & Landskab. Alle foreningens<br />
medlemmer var før<br />
sammen om Entreprenør &<br />
Grønne Anlæg der sidst blev<br />
holdt i 2003 med Messecenter<br />
Herning som arrangør. Forskellige<br />
interesser førte siden til en<br />
sektionsopdeling i foreningen<br />
og forskellige satsninger på<br />
udstillinger. I modsætning til<br />
2003 er der frit slag til at vælge<br />
udstilling, så også Agromek og<br />
HI-messen er inde i billedet for<br />
flere medlemmer.<br />
EU-millioner til<br />
naturgenopretning<br />
EU-Kommissionen har indstillet<br />
at Danmark får 96 millioner<br />
kroner til støtte af naturprojekter.<br />
Det udgør en femtedel<br />
af EU’s samlede budget for<br />
naturgenopretning i samtlige<br />
25 medlemslande, oplyser<br />
<strong>Miljø</strong>ministeriet. Danmark har<br />
aldrig før fået så stor en del af<br />
kagen, og miljøminister Connie<br />
Hedegaard betegner EU-<br />
Kommissionens indstilling som<br />
‘en stor anerkendelse af dansk<br />
naturpolitik’. Midlerne skal bidrage<br />
til gennemførelsen af<br />
naturgenopretning af beskyttede<br />
områder, de såkaldte Natura<br />
2000-områder.<br />
30 års JCB-import<br />
med 5000 maskiner<br />
Tredobbelt JCB-hurra. JCB-maskine<br />
nr. 5000 blev 11. maj<br />
solgt Nicolaisen & Larsen der i<br />
år selv fejrer 30 års jubilæum<br />
som JCB-importør og JCB selv<br />
fejrer 60 års jubilæum som<br />
producent. JCB er en engelsk<br />
producent af både større og<br />
mindre læsse- og gravemaskiner.<br />
Nr. 5000 var en af de større,<br />
nemlig gravkoen JS 220 LC<br />
Auto. Tlf. 9749 1600.<br />
Bedene grænses<br />
af med plastkant<br />
‘Bedafgrænser’ kalder Aarup<br />
Halmvare A/S sin kantafgrænsning<br />
i plast, dvs. polyetylen.<br />
Den kan skabe en skarp kant<br />
mellem bed og græs. Kanten<br />
dannes af 150 cm lange stykker<br />
der samles med samlestykker<br />
af aluminium. Plastkanten<br />
bankes i jorden med en hammer<br />
så 2-4 cm stikker op. Derefter<br />
sættes samlestykket på<br />
før næste stykke bankes på.<br />
Tlf. 6443 2120.<br />
GRØNT MILJØ 4/2005
Anlægsgartneriet i Billed-Bladet<br />
Når det regner på de kendte & kongelige, kan det dryppe på<br />
anlægsgartneriet. Fraskilte prinsesse Alexandra har fået nyt<br />
hus med ny have med en høj hæk plantet i tre meters højde.<br />
Det fik Billed-Bladet til at bringe en regulær anlægsgartnerartikel<br />
den 28. april. Det ofrer <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> gladeligt en halv<br />
side på at gengive for hele fagfolket.<br />
Med Redexim – Charterhouse Verti-Drain kan du sørge for at din<br />
boldbane for nyt liv. Med Verti-Drain 7526 arbejder du i 2,6 m.<br />
bredde og en dybde på 400 mm. op til 24 mm. massive piber eller<br />
op til 32 mm. åbne piber.<br />
Hos Turf Rent A/S har du mulighed for at leje en stor del af de<br />
maskiner som du har behov for til plejning af jeres grønne arealer.<br />
Kontakt en af vores udlejningskonsulenter og få gode råd til hvilke<br />
maskiner, som kan være med til at sikre dine grønne områder.<br />
Turf Rent A/S tilbyder udlejning af maskiner til grønne arealer<br />
Tlf. 46 38 30 36 - Fax. 46 38 30 83 - salg@turfrent.dk<br />
Tilbud gives på<br />
planteleverancer.<br />
De er velkommen til at aflægge<br />
planteskolen et besøg.<br />
Vi leverer til:<br />
Anlægsgartnere<br />
Kirkegårde<br />
Kommuner og<br />
offentlige anlæg<br />
A/S<br />
VEJENBRØDVEJ 25 - 2980 KOKKEDAL<br />
TELEFON 48 28 01 77 - TELEFAX 48 28 01 96<br />
GRØNT MILJØ 4/2005 21
Ikke kun til begravelser<br />
Når kirkegårdene planlægges for sig selv<br />
afskæres brugerne fra nye rekreative tilbud<br />
Så længe kirkegårdsforvaltningerne<br />
vedholder en planlægningsstrategi<br />
der bunder i en<br />
simpel formulering om nok begravelsesplads<br />
for sognets beboere,<br />
vil kirkegårdene aldrig<br />
udvikle sig i takt med tiden og<br />
de forhåndenværende behov.<br />
Det fastslår landskabsarkitekt<br />
Casper Nicolai Pagh Vett efter<br />
at han i et speciale på Landbohøjskolen<br />
har undersøgt otte<br />
kommuners park- og kirkegårdsforvaltninger<br />
i interviews,<br />
plananalyse og besøg.<br />
Kirkegårdene har ifølge ‘Lov<br />
om folkekirkens kirkebygninger<br />
og kirkegårde’ ganske vist<br />
kun én funktion: at sørge for<br />
tilstrækkelig begravelsesplads<br />
til sognets beboere. De ændrede<br />
begravelsesskikke har<br />
dog i mange år betydet at der<br />
oftest har været plads i overskud<br />
- areal der normalt blot er<br />
sået til med græs. Samtidig er<br />
der stigende pres på grønne<br />
22<br />
områder og større efterspørgsel<br />
efter nye.<br />
Hvorfor så ikke inddrage kirkegårdene<br />
mere aktivt i det<br />
samlede rekreative udbud og<br />
udvikle en overordnet strategi<br />
for den samlede grønne ressource?<br />
Kirkegårdene må kunne<br />
indgå i en flersidig anvendelse<br />
ligesom f.eks. idrætsbaner<br />
og skov og indtage en væsentlig<br />
rolle i den grønne<br />
struktur. Især dér hvor kirkegården<br />
er det største eller eneste<br />
grønne område.<br />
Det forudsætter intregreret<br />
forvaltning og planlægning<br />
der også omfatter kirkegårdens<br />
rekreative rolle. En sådan<br />
kan man finde i Odense, Aalborg<br />
og Københavns Kommuner.<br />
Her, hvor kirkegårdene er<br />
kommunale, er planlægningen<br />
af kirkegårdene integreret<br />
med den øvrige grønne planlægning.<br />
Det er ikke mindst<br />
Assistens Kirkegård i Køben-<br />
Assistens Kirkegård i København der delvis udvikles til lokal park.<br />
havn og Assistens Kirkegård i<br />
Odense gode eksempler på.<br />
Her udvikles kirkegårdene til<br />
både lokal kirkegård og rekreativ<br />
park i en dynamisk helhed.<br />
I Aalborg er man ved at foregribe<br />
denne mulighed i sin<br />
planlægning.<br />
Denne integrerede planlægning<br />
finder man derimod ikke i<br />
de fem undersøgte sjællandske<br />
købstadskommuner hvor kirkegårdsforvaltningerne<br />
ikke er<br />
kommunale, men menighedsdrevne.<br />
„Årsagen er oftest<br />
manglende ressourcer, men<br />
også manglende vilje hos både<br />
kommuner og kirkegårdsfor-<br />
valtninger,“ skriver Casper Vett<br />
der vurderer at menighedsrådene<br />
har langtovervejende fokus<br />
på kirkegårdens primære<br />
funktion som begravelsesplads.<br />
Casper Vett peger videre<br />
på at den organisatoriske opsplitning<br />
mellem kirkegård og<br />
kommune også betyder at faglig<br />
viden om f.eks. pesticidfri<br />
drift forbeholdes den respektive<br />
forvaltning. sh<br />
KILDER<br />
Casper N. P. Vett (2004): Kirkegårdene<br />
som en del af byernes grønne struktur.<br />
Stads- og Havneingeniøren 9/04.<br />
Casper N. P. Vett (2004): Kirkegårdsplanlægningen<br />
i udvikling. Speciale.<br />
KVL, Sektion for Landskab.<br />
2005<br />
Kurser og arrangementer<br />
I sommeren og efteråret 2005 afholder Skov & Landskab følgende kurser mv. inden for park- og landskabsområdet:<br />
Digital terrænmodellering – beregning, visualisering og analyse<br />
15.-19. august, Frederiksberg. Koncentreret introduktion til softwaret Land Development Desktop. Tilmelding senest den 1. juli.<br />
Nordisk Parkkongres: Byens grønne ressource – identificering af grønne værdier<br />
24.-26. august, Odense. Arrangeres i samarbejde med Stads- og Kommunegartnerforeningen, Odense Kommune og Friluftsrådet.<br />
Skovgræsning – hvad betyder det for skoven?<br />
30. august, Klosterheden. Markvandring i Klosterheden Plantage, hvor der bruges skovgræsning til reetablering af lysåben skov i<br />
hedeplantage. Arrangeres i samarbejde med Klosterheden Skovdistrikt. Tilmelding senest den 15. august.<br />
Byens landskabsplanter<br />
13. september, Aalborg. Temadag om landskabsplanter og deres anvendelse i byen. Arrangeres i samarbejde med Frøkildeudvalget<br />
og Danmarks JordbrugsForskning. Tilmelding senest den 26. august.<br />
Rehabilitering af plantninger – principper, teknik og historiske værdier<br />
21. september, Frederiksberg. Om fornyelse af plantninger i landskabelige parkanlæg. Arrangeres i samarbejde med Slots- og<br />
Ejendomsstyrelsen. Tilmelding senest den 1. september.<br />
Bytræseminar 2005<br />
13. oktober, Frederiksberg. Seminar om bl.a. forvaltning og håndtering af risikotræer samt præsentation af Årets Træplantningsprojekt.<br />
Afholdes i samarbejde med Dansk Træplejeforening. Tilmelding senest den 1. oktober.<br />
Byens lys<br />
18. november, København. Seminar om lys og belysning af byens rum. Tilmelding senest den 1. november.<br />
Læs mere på www.SL.kvl.dk eller ring på tlf. 3528 1500<br />
GRØNT MILJØ 4/2005
Strid om omlægning af rørlagte vandløb<br />
Vedligeholdelsen af offentlige<br />
vandløb er skattebetalt. Undtagen<br />
hvis vandløbet er rørlagt<br />
og en fornyelse er nødvendig<br />
på grund af slid eller for ringe<br />
kapacitet. Så skal udgifterne<br />
fordeles på de involverede<br />
grundejere efter den nytte de<br />
har af rørlægningen jf. Vandløbsloven.<br />
Det kan blive dyrt<br />
for grundejerne, skriver Jørgen<br />
Witt, <strong>Miljø</strong>plan A/S, i Stads- og<br />
Havneingeniøren 5/2005.<br />
En aktuel principiel sag kan<br />
måske ændre dennne udgiftsfordeling<br />
så vandløbsmyndigheden,<br />
dvs. kommunen, skal<br />
betale relativt mere. Sagen<br />
vedrører omlægning af tre offentlige<br />
rørlagte vandløb hvor<br />
vandløbsmyndighedens forslag<br />
til udgiftsfordeling blev indbragt<br />
for Landvæsenskommissionen.<br />
Den konstaterede i<br />
Det skader ikke børns sundhed<br />
at gynge på gynger eller lege i<br />
sandkasser der er lavet af bildæk.<br />
Det konkluderer den nye<br />
undersøgelse fra <strong>Miljø</strong>styrelsen<br />
‘Afgivelse og sundhedsmæssig<br />
vurdering af PAH’er og aromatiske<br />
aminer i bildæk’. Baggrunden<br />
er at flere kommuner<br />
og daginstitutioner har udtrykt<br />
nervøsitet for risikoen.<br />
Det er afgivelsen af de såkaldte<br />
aromatiske aminer og<br />
PAH’ere som er blevet kigget<br />
efter i sømmene. Stofferne kan<br />
være både allergi- og kræftfremkaldende<br />
hvis man udsættes<br />
for dem i for store mængder.<br />
Selv om nye og gamle bildæk<br />
kan indeholde disse stoffer,<br />
afgiver de så små mængder<br />
at riskoen er minimal. De<br />
mængder børnene udsættes<br />
1999 at reglerne var fulgt, men<br />
ændrede alligevel udgiftsfordelingen<br />
fordi udgifterne var<br />
‘direkte velfærdstruende’ for<br />
visse ejendomme. Kommunen<br />
måtte derfor betale mere.<br />
Overlandvæsenskommissionen<br />
tilsidesatte denne afgørelse.<br />
Herefter blev sagen påklaget<br />
til Skov- og Naturstyrelsen<br />
der kan foretage en bredere<br />
vurdering. I januar 2005 henviste<br />
styrelsen sagen til ny behandling<br />
i kommunen, bl.a.<br />
med henvisning til at udgiftsfordelingen<br />
også bør afspejle<br />
de miljømæssige hensyn kommunen<br />
skal varetage og den<br />
kommunale pligt til at forestå<br />
en vis løbende drift af rørene.<br />
Jørgen Witt konstaterer at<br />
reglerne har mange indbyggede<br />
stopklodser der giver en<br />
utrolig lang proces.<br />
Ikke farligt at lege i gamle bildæk<br />
Foto fra rapporten.<br />
for er mere end 10.000 gange<br />
mindre end det niveau der ved<br />
dyreforsøg har vist sig at give<br />
effekter.<br />
Det største forbrug af dæk<br />
til legepladser er brugte personvognsdæk<br />
der mest bruges<br />
til gynger hvor man bl.a. begrænser<br />
uheldene med tandskader<br />
som er et kendt uheld<br />
fra trægynger. Lastvognsdæk<br />
bruges i begrænset omfang til<br />
store gynger og til balancegange<br />
og kravletuneller. Brugte<br />
traktordæk anvendes lidt til<br />
sandkasser. Der er hovedsagelig<br />
tale om brugte dæk der<br />
eventuelt males, idet umalede<br />
dæk kan smitte af på grund af<br />
gummistøv. Det sikres desuden<br />
at slidbanen ikke er så slidt at<br />
stålarmeringen stikker ud fra<br />
dækket.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
GRØNT MILJØ 4/2005 23
Hvis man foretrækker moderne landbrugslandskaber, er Danmark et dejligt land.<br />
Ønsker til det ideelle landskab<br />
De variede ønsker til landskabet imødekommes vidt forskelligt<br />
Hvis man foretrækker et moderne<br />
landbrugslandskab, er<br />
man godt stillet i dagens Danmark.<br />
Hvis man - som mange<br />
gør - foretrækker andre slags<br />
landskaber med f.eks. mere<br />
natur, er mulighederne langt<br />
færre. Det skriver Signe Hertzum<br />
i Skov & Landskabs videnblad<br />
‘Landskab - livsstil - natursyn’<br />
der igen bygger på hendes<br />
speciale på KVL. Råmaterialet<br />
er avisindlæg i landsdækkende<br />
aviser. Skribenterne deler<br />
sig groft sagt i tre grupper.<br />
Den første ser landskabet<br />
som en ressource for effektivt<br />
landbrug. Landskabet er et<br />
produktionssted som landbrugsindustrien<br />
skal udnytte så<br />
effektivt som muligt.<br />
Den anden gruppe ser også<br />
landskabet som en ressource,<br />
men til nænsom, økologisk eller<br />
gammeldags dyrkning. Ønsket<br />
er et landskab hvor bedre<br />
vilkår for naturen forenes med<br />
landbrugsmæssig udnyttelse.<br />
Den tredje gruppe ser land-<br />
H.C. Petersen & Co. har overtaget<br />
importen af de italienske<br />
Peruzzo slagleklippere og vertikalskærere.<br />
Markedschef<br />
Henning Kristensen fortæller<br />
at forhandlerne mærker stigende<br />
efterspørgsel på gode<br />
vertikalskærere efter at kemisk<br />
ukrudtsbekæmpelse er udfaset<br />
de fleste steder. Vertikalskærere<br />
fås liftophængte eller halv-<br />
24<br />
skabet som sårbar natur vi skal<br />
beskytte, ellers ødelægges naturgrundlaget<br />
og plante- og<br />
dyreliv trues. Ønsket er mere<br />
natur og mindre landbrug.<br />
Det er især den første gruppe<br />
tiden er med. I de sidste 50<br />
år er landbrugslandskabet udnyttet<br />
mere intensivt og industrielt.<br />
Landskabet er blevet<br />
større i skala, men også mindre<br />
varieret, og miljø er samtidig<br />
blevet mere forurenet og fattigt.<br />
Der er opstået et skarpere<br />
skel mellem landbrugsland og<br />
naturområder som der samtidig<br />
er blevet lidt flere af. Samtidig<br />
stilles nye og anderledes<br />
krav til landskabet som rekreationssted<br />
og bosted for ikkelandbrugere.<br />
Men altså meget<br />
forskellige krav.<br />
Kravenes forskellighed er i<br />
høj grad styret af vores livsstil -<br />
som igen hænger sammen<br />
med social position og levevilkår.<br />
Hertzum peger på Henrik<br />
Dahls såkaldte ‘Minervamodel’<br />
med fire livsstilsgrupper:<br />
Peruzzo vertikalskæring og slagleklip<br />
bugserede i bredder fra 1,2 m<br />
til 2 m. Slagleklipperne fås til<br />
frontophæng, liftophæng og<br />
bugsering med arbejdsbredder<br />
fra 1,4 m til 5 m. De største er<br />
leddelt, så de følger terrænet<br />
både sideværts og i kørselsretningen.<br />
Slaglerne, der kan skiftes<br />
uden værktøj, er kraftige<br />
nok til at klare 2-3 cm tykke<br />
træer. Tlf. 7533 9211.<br />
De mentale storbyboere der<br />
er ressourcestærke individualister<br />
med penge, uddannelse<br />
og prestige. Deres ideal er det<br />
moderne landbrugslandskab.<br />
De mentale øboere der kan<br />
lide det uberørte og oprindelige<br />
og enkle og tit er i opposition<br />
til officielle normer. Deres<br />
ideal er den vilde, uberørte natur<br />
som i dag er sjælden.<br />
De mentale lokalbeboere der<br />
står for tradition og idealisme<br />
med orden og regler. Deres<br />
ideal er det brogede gammeldags<br />
landbrug som i dag delvist<br />
kan ses i økologiske brug<br />
og deltids- og hobbylandbrug.<br />
De mentale landboere der er<br />
relativt lavtuddannede og lever<br />
i en traditionel og materialistisk<br />
livsstil. Deres ideal er et<br />
aktivitetslandskab der ved siden<br />
af produktionen er ramme<br />
om sociale fritidsaktiviteter.<br />
KILDER<br />
Signe Hertzum (2004): Landskab - livsstil<br />
- natursyn. Videnblad 3.12-8. Skov<br />
& Landskab.<br />
Det danske skovareal er vokset<br />
støt igennem de seneste 200<br />
år. I 1989 besluttede Folketinget<br />
at det danske skovareal<br />
skulle fordobles. Siden 1990 er<br />
der kommet ca 25.000 hektar<br />
ny skov . Ganske pænt, men<br />
dog kun knap 40% af hvad der<br />
skulle til hvis der der skulle være<br />
en jævn stigning mod et<br />
fordoblet skovareal på 100 år.<br />
Det er nu måske på vej til at<br />
ændre sig, meddeler <strong>Miljø</strong>ministeriet:<br />
„Den private skovrejsning<br />
boomer for alvor i år<br />
efter flere års tilbagegang.<br />
<strong>Miljø</strong>ministeriet har modtaget<br />
ansøgninger om 374 nye skov-<br />
Græsklipning i små<br />
haver uden støj<br />
Larmende, benzindrevne plæneklippere<br />
er stort set unødvendige<br />
i de parcelhushaver<br />
hvor plænen har en overskuelig<br />
størrelse. Det konkluderer<br />
Haveselskabets redskabsudvalg<br />
efter at have prøvet 13 almindelige<br />
håndskubbere, 11 elektriske<br />
plæneklippere og tre<br />
batteriplæneklippere, alle med<br />
klippebredder omkring 40 cm.<br />
Blandt håndskubberne ligger<br />
især Husqvarna 54, Partner<br />
Novolette, Gardena 380 og<br />
Gardena 380 C godt til. Blandt<br />
de elektriske peges mest på<br />
Stiga multiclips 46, Brill Evolution<br />
36 EF og Gardena 380 EC.<br />
Se testen i Haven 5/2005.<br />
Kompakt lift på<br />
larvefødder<br />
Transportmålene er små, men<br />
det er arbejdshøjde og rækkevidde<br />
ikke på den ny Omme<br />
Lift 1930 R der kører på larvefødder.<br />
Arbejdshøjden er 19,1<br />
m og rækkevidden 10,2 m med<br />
fuld kurvlast. Med fuld rækkevidde<br />
nås 6 m frihøjde. Transportmål:<br />
5,9 m længde og 1,1<br />
m bredde bredde. Årsagen er<br />
bl.a. fleksible støtteben der også<br />
gør det muligt at stille op i<br />
uplant terræn. Tlf. 7534 1300.<br />
Privat skovrejsning er i stigning<br />
rejsningsprojekter med et samlet<br />
areal på 2650 ha. Det svarer<br />
til halvdelen af en af Danmarks<br />
største skove, Grib Skov i<br />
Nordsjælland. Der er tale om<br />
helt nye skove hvor tidligere<br />
landbrugsjord tilplantes, så<br />
Danmarks samlede skovareal<br />
vokser.“ De nye skove bliver<br />
varierede løvskove hvor flere<br />
slags løvtræ bliver blandet<br />
med hinanden, og hvor der<br />
også indgår åbne arealer. Som<br />
noget nyt er der i år mulighed<br />
for at rejse skov med færre<br />
træer per hektar eller at lade<br />
skoven komme af sig selv på<br />
udvalgte arealer.<br />
GRØNT MILJØ 4/2005
Vil du gøre en forskel?<br />
Ledelse<br />
Økologi<br />
Teknik<br />
Teknik<br />
Økonomi<br />
Økonomi<br />
Økologi<br />
Ledelse<br />
Teknik<br />
Ledelse<br />
Økologi<br />
Økonomi<br />
Økologi<br />
Bliv Bliv skov- skov- og landskabsingeniør<br />
landskabsingeniør<br />
Nyt byggepolitisk netværk etableret<br />
Byggepolitisk Netværk er dannet<br />
som et uformelt forum<br />
hvor byggeriets parter kan diskutere<br />
byggepolitiske emner.<br />
Netværket er etableret af<br />
Dansk Byggeri, Tekniq, BATkartellet,Byggematerialeindustrien,<br />
Bygherreforeningen,<br />
Danske Arkitektvirksomheder<br />
og Foreningen af Rådgivende<br />
Ingeniører. Det stiftende møde<br />
fandt sted den 17. marts, og<br />
det er tanken at møderne i<br />
netværket holdes på skift i del-<br />
tagerkredsen. I en pressemeddelse<br />
fra Dansk Byggeri hedder<br />
det: „Det er væsentligt at byggeriets<br />
organisationer med<br />
jævne mellemrum får lejlighed<br />
til at diskutere byggeriets udfordringer<br />
indbyrdes og i fællesskab<br />
søge at fremkomme<br />
med forslag til en endnu bedre<br />
byggesektor i Danmark. Hertil<br />
kommer at man også fra politisk<br />
hold efterlyser at byggesektoren<br />
i højere grad anviser<br />
vejen frem for erhvervet.“<br />
www.SL.kvl.dk<br />
Ledelse<br />
Teknik<br />
Teknik<br />
For 5. år i træk !<br />
Danmarks mest solgte<br />
entreprenørmaskiner<br />
www.jcb.dk<br />
JYLLAND:<br />
Holmegade 58,<br />
6990 Ulfborg<br />
Tlf. 97 49 16 00<br />
FYN:<br />
Industrivej 11,<br />
5492 Vissenbjerg<br />
Tlf. 64 47 22 20<br />
Økonomi<br />
Bæredygtig udvikling med rigtig tendens<br />
De opdaterede indikatorer for<br />
bæredygtig udvikling i Danmark<br />
i 2004 viser at vi på flere<br />
områder er på ret spor, oplyser<br />
<strong>Miljø</strong>styrelsen på www.mst.dk<br />
(8.6.05). Baggrunden er 88 indikatorer<br />
om alt fra antallet af<br />
landbrug med grønne regnskaber,<br />
ozonlagets tykkelse til<br />
ressourcestrømme fra energi<br />
og vand. Også skove, grønne<br />
områder m.v. er solidt repræsenteret.<br />
Den nyeste fremgang<br />
kan især henføres til at flere<br />
virksomheder lader sig miljøcertificere.<br />
Til indikatorerne<br />
hører bl.a. areal med naturtyper,<br />
statslige arealerhvervelser<br />
til naturforvaltning og naturgenopretning,<br />
skovareal og<br />
skovbesøg, antal naturvejledere,<br />
genanvendelse i bygge og<br />
anlæg samt befolkningsandel<br />
i København og Aalborg der<br />
inden for en afstand på 15<br />
min. gang har adgang til et<br />
grønt område. Se dem alle på<br />
<strong>Miljø</strong>styrelsens hjemmeside.<br />
Verdensmester<br />
i design<br />
ØST FOR STOREBÆLT:<br />
Kobbervej 2, Benløse,<br />
4100 Ringsted<br />
Tlf. 57 67 12 00<br />
GRØNT MILJØ 4/2005 25
Det psykiske<br />
arbejdsmiljø<br />
Undersøgelse af bl.a. anlægsgartnerier viser<br />
ikke større forskelle i forhold til lønmodtagere<br />
generelt selv om hele 38% overvejer jobskifte<br />
Af fagkonsulent Eva Meyle, Danske Anlægsgartnere<br />
Det psykiske arbejdsmiljø i<br />
anlægsgartneriet er ikke<br />
meget anderledes end de forhold<br />
der gælder for lønmodtagere<br />
generelt. Der er dog visse<br />
forskelle. På positivsiden tæller<br />
bl.a. at arbejdet føles meningsfuldt,<br />
at der er et godt socialt<br />
miljø og at man har kontakt<br />
med naturen. Derimod kan det<br />
knibe med informationen og<br />
rolleforholdene. Der er også<br />
mange der er bekymret for om<br />
de kan beholde arbejdet.<br />
Det fremgår af et nu afsluttet<br />
projekt af Branchearbejdsmiljørådet<br />
Jord til Bord der<br />
dækker landbrug, skovbrug og<br />
anlægsgartneri. Projektet blev<br />
begyndt i september 2004 og<br />
selve undersøgelsen blev færdig<br />
i april 2005 hvorefter der<br />
udarbejdes oplysende pjecer<br />
om hver af de tre brancher.<br />
Undersøgelsens formål har<br />
været todelt: At gennemføre<br />
en repræsentativ undersøgelse<br />
af det psykiske arbejdsmiljø<br />
26<br />
PSYKO-SOCIALE KRAV<br />
blandt ansatte i anlægsgartneri,<br />
skovbrug og landbrug. Og<br />
at identificere indsatsområder<br />
og dermed give Jordbrugets<br />
Arbejdsmiljøudvalg grundlag<br />
for en prioriteret arbejdsmiljøindsatsen.<br />
Undersøgelsens baggrund er<br />
at de lidelser, der har deres udspring<br />
i det psykiske arbejdsmiljø,<br />
er steget hvert år siden<br />
1998. Erhvervssygdomme generelt<br />
er derimod faldet for<br />
andet år i træk og er på det laveste<br />
niveau siden 1998. De<br />
psykiske lidelser udgør nu næsten<br />
14% af alle indberetninger,<br />
hvor det var under 5% i<br />
1998. Psykiske lidelser er den<br />
næstmest anmeldte erhvervssygdom<br />
efter lidelser i bevægeapparatet.<br />
Det psykiske arbejdsmiljø er<br />
derfor et af de prioriterede<br />
indsatsområder inden for jordbrugsområdet<br />
hvor især landbruget<br />
er kendt for problemer<br />
med bl.a. alenearbejde. Inden<br />
Undersøgelsen opdeler arbejdets psyko-sociale krav sådan:<br />
SENSORISKE KRAV som handler om færdigheder som involverer<br />
sanser og (fin)motorik og deres koordinering. Her<br />
viser svarene at kravene er store i anlægsgartnerbranchen.<br />
KVANTITATIVE KRAV som handler om forholdet mellem<br />
arbejdstid og arbejdsmængde. De anføres som knap så store<br />
- måske fordi undersøgelsen er gennemført sidst på efteråret<br />
som er en mindre travl periode.<br />
KOGNITIVE KRAV der handler om at opfatte omverdenen<br />
og omsætte det til tanke og handling. Her ligger kravene i<br />
anlægsgartnerbranchen væsentligt under landsgennemsnittet<br />
for lønmodtagere.<br />
FØLELSESMÆSSIGE KRAV der handler om arbejdet belaster<br />
eller berører én følelsesmæssigt. Generelt er der ikke<br />
store følelsesmæssige krav . En undtagelse er kirkegårdsansatte<br />
der hyppigere end deres kollegaer oplyser at der er store<br />
følelsesmæssige krav samt store krav om at skjule følelser.<br />
Selvstændigheden og kontakten med naturen hører til de de væsentligste<br />
kvaliteter i anlægsgartneriet.<br />
for dette område var der heller<br />
ikke i forvejen undersøgelser<br />
eller kortlægning af det psykiske<br />
arbejdsmiljø.<br />
Teori og metode<br />
Kortlægningen blev foretaget<br />
ved hjælp af Arbejdsmiljøinstituttets<br />
forskningsbaserede<br />
spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø.<br />
Dette velafprøvede<br />
skema har bl.a. den fordel at<br />
det muliggør sammenligninger<br />
med andre brancher. Det generelle<br />
spørgeskema består af<br />
godt 100 spørgsmål der belyser<br />
18 faktorer i det psyko-sociale<br />
arbejdsmiljø (påvirkninger) og<br />
8 faktorer der beskriver forhold<br />
vedrørende trivsel, helbred<br />
og stress. Spørgeskemaet<br />
blev suppleret med branchespørgsmål<br />
så der kunne foretages<br />
meningsfulde analyser ud<br />
fra branchespecifikke baggrundsfaktorer.<br />
Undersøgelsen er baseret på<br />
en repræsentativ stikprøve på<br />
8% af alle inden for de tre<br />
brancher. Målet var at opnå en<br />
svarprocent på 60, hvilket lykkedes<br />
for anlægsgartneribranchen<br />
hvor 144 har besvaret<br />
skemaet. Knap 6 ud af 10 arbejdede<br />
i et privat firma. Knap<br />
3 ud af 10 arbejdede på en kirkegård<br />
som offentlig ansat,<br />
mens resten var offentlig ansat<br />
andetsteds. Langt de fleste var<br />
medarbejdere, formænd eller<br />
elever, mens 3% var ejer af firmaet<br />
og 9% driftschef eller<br />
chef på lignende niveau.<br />
Kvaliteter i arbejdet<br />
Set i forhold til lønmotagere<br />
generelt er selvstændigheden,<br />
arbejdsopgaverne og kontakten<br />
med naturen de væsentligste<br />
kvaliteter i anlægsgartneriet.<br />
Kontakten med kolleger og<br />
det sociale miljø fremhæves<br />
dog også af mange. De ansatte<br />
synes desuden at arbejdspladsen<br />
gør meget for at forbedre<br />
arbejdsmiljøet og er<br />
miljøbevidste i det hele taget.<br />
At der er respekt om faget er<br />
en udbredt oplevelse.<br />
De fleste er ganske godt tilfredse<br />
med deres arbejde. Jobtilfredsheden<br />
i anlægsgartneribranchen<br />
er lige så stor som<br />
blandt lønmodtagere generelt.<br />
Arbejdet opleves samtidig generelt<br />
meget meningsfuldt.<br />
GRØNT MILJØ 4/2005
Graden af indflydelse på arbejdet<br />
er meget høj på ledelsesniveau.<br />
For medarbejdere<br />
og elever er den en del lavere,<br />
men dog på niveau med landsgennemsnittet<br />
for lønmodtagere.<br />
Til gengæld vurderes udviklingsmulighederne<br />
at være<br />
lidt ringere sammenlignet med<br />
lønmodtagere generelt. Det er<br />
især de offentligt ansatte der<br />
er pessimister.<br />
Der er også pænt stor grad<br />
af social støtte på arbejdspladserne<br />
i anlægsgartneribranchen,<br />
og der er et meget godt<br />
socialt fællesskab på arbejdspladserne.<br />
Hvad angår feedback<br />
på kvaliteten i arbejdet<br />
ligger de over landsgennemsnittet.<br />
Det er til gengæld ret<br />
lavt, da kun hver fjerde får<br />
hyppig feedback, og knap<br />
halvdelen får det sjældent.<br />
Problemer i arbejdet<br />
Anlægsgartneribranchen ligger<br />
klart under landsgennemsnittet<br />
hvad angår forudsigelighed,<br />
dvs. at være rettidigt<br />
informeret om vigtige forhold<br />
på arbejdspladsen og at have<br />
de nødvendige informationer<br />
for at klare sit arbejde godt.<br />
Det er omkring halvdelen der<br />
føler sig velinformerede om<br />
vigtige forhold på arbejdspladsen,<br />
mens mere end hver fjerde<br />
vurderer informationsniveauet<br />
til at være for lavt.<br />
Der synes også at være lidt<br />
mindre rolleklarhed og lidt<br />
flere rollekonflikter i branchen<br />
sammenlignet med landsgennemsnittet.<br />
Det er ikke altid<br />
klart hvem der skal gøre hvad.<br />
Mange oplever at foretage sig<br />
ting i deres arbejde som burde<br />
være gjort anderledes.<br />
De fleste i anlægsgartneribranchen<br />
føler også tryghed i<br />
ansættelsen. Der er dog 25%<br />
der er bekymrede for at blive<br />
arbejdsløse, mens 35% er bekymrede<br />
for om de kan finde<br />
nyt job hvis det skulle ske. Hele<br />
38% af de ansatte har inden<br />
for det sidste år alvorligt overvejet<br />
jobskift: 22% til et andet<br />
job i branchen og 16% til et<br />
job i en anden branche.<br />
Fysisk helbred og stress<br />
Det fysiske helbred blandt beskæftigede<br />
i anlægsgartneribranchen<br />
er en smule dårligere<br />
end helbredet blandt lønmodtagere<br />
generelt. Eneste forklaring<br />
er at anlægsgartnere er<br />
lidt ældre end lodmodtagere<br />
generelt. Der er derimod ingen<br />
forskel hvad angår mentalt<br />
helbred og vitalitet.<br />
De tre typer stress-symptomer<br />
der er undersøgt forekommer<br />
ikke meget, men dog hyppigere<br />
i anlægsgartneribranchen<br />
end blandt lønmodtagere<br />
generelt. Undersøgelsen giver<br />
ikke svar på hvorfor.<br />
Til gengæld dokumenterer<br />
undersøgelsen sammenhænge<br />
mellem trivsel og helbred og<br />
forhold i det psykiske arbejdsmiljø.<br />
Dårlig trivsel associeres<br />
især med dårlig ledelse, lav social<br />
støtte i arbejdet og mindre<br />
godt socialt fællesskab. Og<br />
stress hænger sammen med lav<br />
indflydelse på arbejdet og store<br />
følelsesmæssige krav.<br />
Landbrug og skovbrug deler<br />
flere af de samme karakteristika<br />
som anlægsgartneri, men<br />
der er også væsentlige forskelle.<br />
Landbruget ligger klart<br />
bedre med hensyn til informationsniveauet,<br />
nok på grund af<br />
arbejdspladsernes mindre størrelse.<br />
Det kan også forklare<br />
hvorfor rolleklarheden er<br />
bedst i landbruget. At landbruget<br />
også ligger lidt bedre med<br />
hensyn til helbred kan forklares<br />
fuldt ud med at gennemsnitsalderen<br />
her er lavest. ❏ Rabatforstærkning<br />
Statistisk er en af disse fem usikker på sin rolle. Hvem skal gøre hvad?<br />
GRØNT MILJØ 4/2005 27<br />
Skolegård<br />
www.gmr.dk<br />
Fejemaskiner i mange<br />
størrelser - let eller svær<br />
Hurtig udlægning<br />
Parkeringsplads<br />
Varioklipper type SSR 1800 -<br />
variabel klipning fra 1200 mm<br />
til 1800 mm<br />
kan klippe<br />
ind til træer<br />
og buske<br />
Dieseltruck med drejelad<br />
fås også med førerkabine<br />
Saturnvej 17 - 8700 Horsens - Tlf. 7564 3611 -<br />
Fax 7564 5320 - E-mail stensballe@gmr.dk - www.gmr.dk<br />
Lad regnvandet blive i naturen - brug miljøvenlig<br />
vandgennemtrængelig belægning<br />
Produkt<br />
Ecoblock er fremstillet af miljøvenlig polyethylen,<br />
der er frost- og UV-bestandig. Grundelementerne<br />
er 33 x 33 cm og har et patenteret låsesystem,<br />
der giver en optimal trykfordeling. De lette og<br />
sammenhængende blokke giver en utrolig hurtig<br />
udlægning.<br />
Anvendelsesområder<br />
Ecoblock er det bedste alternativ til græsarmering<br />
i beton og kan f.eks. anvendes til:<br />
• Parkeringspladser • Golfveje<br />
• Vejkantbefæstelse • Markedspladser<br />
• Stiarealer • Koncertarealer<br />
Totalløsninger<br />
Ecoblock findes i flere typer, så der altid kan<br />
opnås den mest ideelle og prisbillige<br />
løsning.<br />
Belastbar med op til<br />
20 tons akseltryk<br />
Byggros A/S<br />
Springstrup 11 · DK-4300 Holbæk<br />
Tlf. +45 59 48 90 00 · Fax +45 59 48 90 05<br />
e-mail: info@byggros.dk · www.byggros.com<br />
®
Enens farlige rustsvampe<br />
Kronisk angreb får grene og stamme til at visne<br />
Enetungerust eller enerust er<br />
en svampesygdom der er kronisk<br />
på enebær og får grene<br />
og stammer til at visne. Den<br />
ubehagelige sygdom kan dog<br />
forebygges og kan også beskæres<br />
bort på det enkelte<br />
træ, skriver Iben M. Thomsen i<br />
Skov & Landskabs videnblad<br />
‘Rustsvampe på enebær’.<br />
Enerust (Gymnosporangium<br />
spp.) dækker over flere rustarter.<br />
De er tilpasset et værtskifte<br />
mellem ene og løvtræer af<br />
kærnefrugtfamilien, især hvidtjørn<br />
og pære (pæregitterrust).<br />
Også kvæde kan være vært. På<br />
løvtræerne er angrebet ikke<br />
kronisk og sundheden tager<br />
normalt ikke større skade selv<br />
om et angreb på f.eks. en tjørnehæk<br />
ser grimt ud. Det er anderledes<br />
alvorligt for enen.<br />
Rustsvampe kræver levende<br />
værter at inficere og kan kun<br />
udvikle sig i levende celler som<br />
bagefter efterlades dødt. Rustsvampene<br />
har en livscyklus<br />
28<br />
med op til fem slags sporer og<br />
to værtskifter. Enerust starter<br />
med at inficere nyudsprungne<br />
blade på pære eller tjørn. Et<br />
par uger senere danner svampen<br />
sin første sporetype som<br />
ikke smitter, men kun formerer<br />
svampen. Derefter danner<br />
svampen sporer i ‘æcidier’ primært<br />
på bladenes undersider.<br />
De rager frem som små knopper<br />
med flige og kan ses på<br />
bladoversiden som gullige eller<br />
orange pletter.<br />
Æcidiesporer smitter ikke<br />
tjørn eller pære, men kun enebær.<br />
Det kan formenligt ske<br />
det meste af sommeren, enten<br />
via nåle eller direkte ind i barken<br />
på unge skud hvor sporene<br />
om efteråret anlægger de<br />
såkaldte telier (vintersporelejer).<br />
De svulmer op næste forår<br />
i fugtigt vejr og bliver til gulorange,<br />
kølleformede klaser.<br />
Herfra vindspredes ‘basidiesporer’<br />
til løvtræværten, mens det<br />
angrebne eneplantevæv dør.<br />
Svampens mycelium vokser<br />
videre til et nyt område af barken<br />
på ene hvor den næste år<br />
danner en ny hob telier. Eventuelt<br />
kan en gren ringes og<br />
visne. Visne grene kan derfor<br />
være tegn på et angreb. Ellers<br />
er telierne fældende bevis der<br />
udelukker forveksling, men de<br />
er kun fremme kort tid.<br />
De værtskiftende svampe<br />
kræver begge værter til deres<br />
livscyklus og kan derfor bekæmpes<br />
ved at holde de to<br />
værter på indbyrdes afstand.<br />
Tjørn eller pære bør derfor ik-<br />
IBF Belægningssten og fliser<br />
IBF har det bredeste produktprogram<br />
til den helt rigtige betonløsning<br />
- og det kan evt. suppleres<br />
med specialløsninger.<br />
Gule blævrende ‘telier’ der er<br />
fældende bevis for enerust.<br />
Foto fra videnbladet.<br />
Lysholt Allé 4 • 7430 Ikast • Tlf. 97 15 20 22<br />
Fax 97 25 04 12 • E-mail: ikast@ibf.dk • www.ibf.dk<br />
ke plantes tæt op ad enebær.<br />
Basidiesporene, som smitter<br />
løvtræernes blade, kan ikke<br />
spredes ret langt uden at miste<br />
spiringsevnen, nok kun 300-<br />
500 meter. Det bør derfor være<br />
den planteafstand man skal<br />
holde. Omvendt skal der kun<br />
én vellykket infektion til for at<br />
skabe et problem.<br />
Man kan også bortskære<br />
alle skud med svampens frugtlegemer<br />
mindst 30 cm under<br />
den døde bark og helst inde<br />
ved stammen. Hvis alle syge<br />
dele fjernes, kan man fjerne<br />
angrebet effektivt, men kun<br />
på det enkelte træ. Beskæringen<br />
bør ske i april-maj når<br />
frugtlegemerne klart viser angrebets<br />
udbredelse. Saksen<br />
skal desinficeres med sprit før<br />
og efter beskæring. Året efter<br />
gennemgås planten for at fange<br />
eventuelle rester. sh<br />
KILDE. Iben M. Thomsen (2004): Rustsvampe<br />
på enebær. Videnblad 5.26-16.<br />
Skov & Landskab.<br />
GRØNT MILJØ 4/2005
Praktisk indgang til erhvervsuddannelser<br />
Mesterlæren skal genindføres<br />
for erhvervsuddannelserne,<br />
har regeringen besluttet. Mesterlæreudvalget<br />
har nu foreslået<br />
hvordan: Nemlig ved at<br />
man kan tage hele grundforløbet<br />
som praktik, dog med<br />
mulighed for at supplere med<br />
nødvendig skoleundervisning<br />
undervejs. De eksisterende muligheder<br />
skal bevares: enten at<br />
tage hele grundforløbet på<br />
skole eller at tage et halvt år i<br />
praktik efterfulgt af et halvt år<br />
på skole. Uddannelsernes hovedforløb<br />
om mål er uændrede.<br />
Udvalget anbefaler endvi-<br />
Kantprofiler af<br />
aluminium<br />
Uden kantafgræsning efterlades<br />
let en svag og uskarp kant<br />
mellem asfalt og bed. Den kan<br />
etableres let med kantskinnen<br />
‘Asphalt Edge’. Det er et bøjeligt<br />
aluminiumsprofil, 244 cm<br />
langt, 25-103 mm højt og 56-<br />
76 mm bredt. Profilet, der får<br />
enten ubehandlet eller sortmalet,<br />
fastgøres med stålspyd<br />
før asfaltudlægning. Et søsterprodukt<br />
er ‘CleanLine’ - et aluminiumsprofil<br />
til at adskille<br />
løse og bløde overflader af<br />
græs, jord, grus m.v. Længden<br />
er 244 cm og højden 102 mm.<br />
Det klikkes sammen og fastgøres<br />
til jorden med spyd. Import:<br />
Milford, tlf. 4497 1099.<br />
Odderen rykker<br />
igen frem i naturen<br />
Efter at have været udslettelse<br />
nær er odderen igen ved at få<br />
fodfæste. Fra at være isoleret i<br />
Nordvestjylland har den op til<br />
13 kg tunge lange fiske- og<br />
paddejæger spredt sig i det<br />
meste af Jylland og er genfundet<br />
på Sjælland. Det viser undersøgelser<br />
ved Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser,<br />
skriver <strong>Miljø</strong>-<br />
Danmark 5/2004. Årsagen er at<br />
vandløbene er blevet mere oddervenlige,<br />
at der er flere vådområder,<br />
og at fiskerne har<br />
opsat stopriste i deres net. Det<br />
er bl.a. sket som led i ‘Projekt<br />
Odder’ fra 1996. De fleste oddere<br />
trafikdræbes. Derfor er<br />
faunapassager vigtige for odderen,<br />
der foreløbig er rykket<br />
fra ‘akut truet’ til ‘sårbar’ på listen<br />
over truede arter.<br />
dere at der iværksættes en oplysningsindsats<br />
for at ansætte<br />
ungarbejdere, og at arbejdsmarkedets<br />
parter indgår aftaler<br />
med unge om forpraktik og<br />
trainee-forløb der i forvejen<br />
kendes fra smede- og industriteknikområdet.<br />
Desuden foreslås<br />
mulighed for praktik som<br />
led i brobygning efter 9. klasse.<br />
Undervisningsministeriet<br />
vurderer at den nye indgang<br />
kan indføres i 2006. Sigtet med<br />
forslagene er at få flere praktisk<br />
orienterede unge til at begynde<br />
at gennemføre en uddannelse.<br />
AsfaltEdge<br />
Stålspyd<br />
Asfalt<br />
Bærelag<br />
Elmen er opgivet -<br />
nu selv i Malmø<br />
Elmesygen ramte Malmø i<br />
1984. Modsat alle danske kommuner<br />
har Malmø siden gjort<br />
en konsekvent indsats for at<br />
forsinke og begrænse elmesygen.<br />
Derfor har den skånske by<br />
haft store elme på et tidspunkt<br />
hvor det meste af Danmark<br />
forlængst har været foruden.<br />
Men nu er sygsommen ude af<br />
kontrol og bekæmpelsesprogrammet<br />
opgivet. Forrige år<br />
blev der fældet over 3000 elme<br />
og sidste år 4-5000. Yderligere<br />
20.000 ventes at gå samme vej.<br />
Det er også slut med den gratis<br />
fældning af smittede træer - ét<br />
de de midler kommunen tog i<br />
brug for at begrænse elmesygen.<br />
Sigtet var ikke mindst at<br />
få tid til at etablere nye træer<br />
før elmene forsvandt.<br />
Gartnerens barkflis<br />
Den rigtige dækbark<br />
til den rigtige pris<br />
Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet<br />
en vare, mange efterspørger - og med god grund.<br />
Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til<br />
omgående levering/afhentning. Hele læs (85 til 90 m3 )<br />
leverer vi naturligvis fragtfrit.<br />
Pris kr./m3 excl. moms<br />
SJÆLLAND JYLLAND/FYN<br />
Granbark - 0 til 120 mm ...........120,- ................. 140,-<br />
Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm .....170,- ................. 190,-<br />
Vedflis/træflis ............................130,- ................. 130,-<br />
Spagnum fra .............................160,- ................. 180,-<br />
Varerne kan også afhentes ab lager på Midtsjælland.<br />
Ved større mængder: indhent venligst tilbud<br />
Udlægning af bark<br />
- er et af vore specialer. Ring og få et tilbud.<br />
STEMAS er markedets stærkeste partner,<br />
når det gælder maskiner op til 8 tons.<br />
Du kan vælge mellem 4 anerkendte mærker,<br />
der igennem mange år har bevist deres styrke.<br />
Vi kan tilbyde dig hele paletten fra små<br />
håndbetjente stampere, pladevibratorer og<br />
minilæssere over til fleksible og alsidige<br />
maskiner op til 8 tons.<br />
Du kan vælge mellem et bredt sortiment<br />
af tilbehør. Og du kan vælge mellem<br />
nye eller brugte maskiner.<br />
Oven i det får du stillet vores landsdækkende<br />
døgnservice til din rådighed.<br />
Vi gør det nemt for dig.<br />
...bare ring!<br />
Se vores brugte maskiner på: www.stemas.dk<br />
Opdateres dagligt.<br />
member of JMM GROUP, Scandinavia<br />
Vestjylland 21 42 66 76 Sydjylland/Fyn 20 25 88 98<br />
Midtjylland 20 32 70 34<br />
Nordjylland 20 31 90 99<br />
e-mail: stemas@stemas.dk<br />
Sjælland 40 30 75 49<br />
DSV Transport A/S<br />
www.dsv.dk<br />
Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde<br />
Telefon 4752 4700. Fax 4752 4818.<br />
Mobil 4064 6810. richard@dsv.dk<br />
Richard Nielsen<br />
Vi gør<br />
det nemt<br />
for dig<br />
www.stemas.dk/ammann<br />
MARKEDETS<br />
STÆRKESTE<br />
PARTNER<br />
www.stemas.dk<br />
GRØNT MILJØ 4/2005 29
Leg og læring i skolegården<br />
Asfaltskolegården på Kalvehave skole blev erstattet<br />
af et attraktivt lege- og læreringsmiljø<br />
30<br />
Fra den nye legeplads på Kalvehave Skole.<br />
Foto: Michael Nielbo, maj 2005.<br />
ANBEFALINGER<br />
Et pædagogisk oplæg for udearealerne<br />
skal være afsæt for det konkrete<br />
fysiske projekt.<br />
Processtyring placeres i skoleledelsen<br />
under hensyn til projektets status<br />
i og uden for skolen.<br />
Projektet organiseres om klart afgrænsede<br />
og overskuelige faser.<br />
Rådgiver udvælges omhyggeligt ud<br />
fra erfaring, ‘kemi’ og fælles pædagogisk<br />
forståelse.<br />
Servicelederen inddrages som medansvarlig<br />
for proces, projekt og<br />
driftsopgave.<br />
Inddragelse af eleverne som er udearealernes<br />
hovedbrugere, planlægges<br />
bevidst.<br />
En visionær idealplan erstattes af en<br />
realistisk model med henblik på<br />
bedst mulig forståelse af projektet.<br />
Der gøres en aktiv indsats for at<br />
søge eksterne økonomiske midler.<br />
Projekt for skolegården<br />
Endelig plan<br />
1. Parkering<br />
2. Bøgehæk<br />
3. Pilekrat<br />
4. Græs<br />
5. Pilekrat<br />
6. Kornelbusket<br />
7. Rosenbed<br />
8. Birkelund<br />
9. Flagstang<br />
10. Musikhave<br />
11. Formningshave<br />
12. Fortællehave<br />
13. Espalier<br />
14. Bed<br />
15. Vandrende<br />
KILDE. Benny Schytte & Karen Atwell (2004): Leg<br />
og læring ude. By og Byg Dokumentation 056.<br />
Statens Byggeforskningsinstitut.<br />
Mange skoler bygger om og ud,<br />
men ofte sker der kun en nødtørftig<br />
retablering af udearealerne efter<br />
byggeriet selv om de tit er lige så<br />
slidte og utidssvarende som bygningerne.<br />
Det var også tilfældet på Kalvehave<br />
Skole. Men sådan er det ikke mere.<br />
Den sydsjællanske landsbyskole stillede<br />
sig i 2003 nemlig til rådighed som<br />
vært for et projekt om at udvikle skolens<br />
udearealer. Målet var at vise hvad<br />
man kan få ud af at udvikle forsømte<br />
udearealer i tråd med folkeskoleloven<br />
som kræver et grønt islæt i undervisningen<br />
og ret til et æstetisk udemiljø. Målet<br />
er nået, lyder rapportens vurdering.<br />
Projektet er udført af Statens Byggeforskningsinstitut.<br />
Det er en del af<br />
projektet ‘Skolens udearealer’ der igen<br />
hører under initiativet ‘Rum Form Funktion<br />
- i folkeskolen’. Projektet er beskrevet<br />
i rapporten ‘Leg og læring ude’ som<br />
andre skoler kan bruge til lignende projekter.<br />
Kalvehave Skole har 180 elever<br />
op til 7. klasse og med SFO. Skolen er<br />
fra 1962, udvidet i 1984 og renoveret i<br />
1999-2001. Den ny skolegård blev indviet<br />
24. oktober 2003.<br />
På Kalvehave Skole blev indsatsen<br />
koncentreret om den gamle skolegård.<br />
Den bestod før af hullede flise- og asfaltbelægninger<br />
med dårligt vedligeholdt<br />
inventar i form af gynger og en<br />
klatreborg. Arealet er nu blevet et attraktivt<br />
lege- og læringsmiljø. Et naturpræget<br />
område på den anden side af<br />
skolen var i forvejen brugt til leg og aktiviteter.<br />
Det er der foreløbig ikke gjort<br />
yderligere ved.<br />
Udgangspunktet var lærernes pædagogiske<br />
oplæg der tog udgangspunkt i<br />
Howard Gardners teori om ‘de mange<br />
intelligenser’. Det blev konkretiseret til<br />
hvad det er muligt at gøre ude - hvorefter<br />
landskabsarkitekten kunne begynde<br />
sit arbejde. Efter en proces, hvor det undervejs<br />
lykkedes at rejse flere penge til<br />
projektet, blev der enighed om den nye<br />
plan for skolegården.<br />
Det var også et mål at inddrage eleverne<br />
i processen, men det lykkedes<br />
kun delvist. Lærerne prioriterede det<br />
ikke højt nok, og der mangelede metoder<br />
til at gøre det, vurderer Benny<br />
Schytte der fulgte processen. Hvor eleverne<br />
deltog, f.eks. hvor der skulle fjernes<br />
gamle fliser og laves billeder til skolegården,<br />
var eleverne dog meget engagerede.<br />
“Retrospektivt har disse eksempler<br />
på elevinddragelse givet stof til<br />
eftertanke for skolens personale,“ hedder<br />
det i rapporten.<br />
Der går ifølge rapporten lang tid før<br />
anlægget viser sit værd i forhold til<br />
både elevernes og lærernes daglige rutiner.<br />
Imidlertid var det klart allerede<br />
ved indvielsen at børnene har taget<br />
specielt vandrenden med tilhørende<br />
pumpe og musikhaven til sig. sh<br />
GRØNT MILJØ 4/2005
PÆDAGOGISK OPLÆG<br />
Intelligens<br />
Social<br />
Kropslig<br />
Visuel/<br />
rumlig<br />
Musikalsk<br />
Personlig<br />
Naturalistisk<br />
Logisk/<br />
matematisk<br />
Sproglig<br />
Muligt at gøre ude Forslag og idéer<br />
Tale sammen<br />
Spille spil<br />
Lave mad<br />
Med i vedligeholdelse<br />
Arbejde alene/i grupper<br />
Bygge huler<br />
Udfolde sig kreativt<br />
Udkæmpe kampe<br />
Bruge kroppen som<br />
udtryksmiddel<br />
Lege motoriske lege<br />
Være sig selv<br />
Gemme sig<br />
Fordybe sig<br />
Opleve rum<br />
Undersøge sammenhænge<br />
Være medskabende<br />
Store armbevægelser<br />
Lege og eksperimentere<br />
Lytte<br />
Fornemme<br />
Føle<br />
Opfange/fatte<br />
Fremføre<br />
Synge<br />
Gynge, rokke, rulle<br />
Søge & finde ensomhed<br />
Finde læsekrog<br />
Afprøve fysisk formåen<br />
Rase ud<br />
Bygge hus/hule<br />
Iagttage/observere<br />
Undersøge<br />
Afprøve<br />
Luft (f.eks. puste)<br />
Jord (f.eks. grave)<br />
Ild (f.eks. bage)<br />
Vand (f.eks. dæmme op)<br />
Undersøge<br />
Systematisere<br />
Iagttage<br />
Erkende<br />
Erfare<br />
Vurdere<br />
Finde plads til at<br />
fortælle i gruppe<br />
Læse i rolige omgivelser<br />
Spille skuespil<br />
Fra den nye legeplads på Kalvehave Skole.<br />
Foto: Michael Nielbo, maj 2005.<br />
Spille spil<br />
Stole/pæle som kan gynge<br />
Kroge<br />
Stole, borde, bænke<br />
Pladser i tørvejr<br />
Klatrevæg<br />
Hoppeøer<br />
Broer<br />
Kampplads<br />
Klatrestativer<br />
Huler<br />
Forhindringsbane<br />
Sandland<br />
Gøglerhjørne<br />
Mudderhul<br />
Konkrete figurer man<br />
kan lave om på<br />
Værksteder<br />
Labyrinter<br />
Bakker/dale<br />
Musikværksted<br />
Lydrum<br />
Store jernrør<br />
Olietønder<br />
Udendørs stikkontakter<br />
Slå løs på pude<br />
Spillehjørne<br />
Kampplads<br />
Forhindringsbane<br />
Læsekrog<br />
Bygge by<br />
Passe bede/planter<br />
Ovne<br />
Kanaler<br />
Dyrehold<br />
Udekøkken<br />
Solur<br />
Verdenshjørner<br />
Kontraster<br />
Koordinatsystem<br />
Ur<br />
Diagram<br />
Målestok<br />
Stor spilleplade<br />
Store bogstaver der kan<br />
hoppes på<br />
Plads til at lægge sig på<br />
Kæmpe staveplade<br />
Ord/bogstavsspil<br />
Kontakt os for yderligere information...<br />
Bygningen (foto A+B) er ”Videnpark Trekantsområdet”<br />
tegnet af Friis & Moltke, Århus<br />
GRØNT MILJØ 4/2005 31<br />
A<br />
<strong>Miljø</strong>rigtigt anvendelse<br />
af træ til f. eks.<br />
● Beklædning af facader<br />
● Legepladsudstyr<br />
● Hegnsløsninger<br />
● Terrassebrædder<br />
● Palisadevægge<br />
B<br />
- giver dig noget at vælge imellem<br />
Det er ikke nogen tilfældighed at der er solgt over 1000 stk. i Danmark.<br />
Kvalitet hele vejen igennem - Lave driftsomkostninger og det<br />
største udbud af professionelle redskaber tilpasset dine behov...<br />
Til<br />
professionelle<br />
Nyt eller<br />
brugt.<br />
Kontakt os<br />
eller din<br />
forhandler...<br />
-se mere på www.hafog.dk<br />
Lyngager 1-11 • 2605 Brøndby • Tlf.: 4396 6611 • Fax.: 43 26 66 26
S<br />
P<br />
OGrønne<br />
temaer i kunsten<br />
T<br />
Af Birgitte S. Ivertsen<br />
Forholdet mellem rum<br />
og lyd udforskes i den<br />
skotske kunstner<br />
Susan Philipsz’ værker<br />
Ved første øjekast er udstillingsrummet<br />
i Malmö<br />
Konsthall tomt. Intet kunstværk?<br />
I hvert fald ikke det<br />
mange forstår ved kunst: noget<br />
man hænger op eller stiller<br />
frem. Og alligevel både hænger<br />
og står, ja, nærmest flyder<br />
Susan Philipsz’ værk ’Stay With<br />
Me’ over alt langs kunsthallens<br />
hvide betonvægge og rå plankegulv.<br />
Det gælder blot om at<br />
have øre for det.<br />
’Stay With Me’ er en lydinstallation<br />
med tre sange sunget<br />
af Philipsz selv. Sangene<br />
Watch With Me (Joe Wise,<br />
1972), Nothing Lasts Forever<br />
(Echo and the Bunnymen,<br />
Havnen i San Sebastian, 2002.<br />
32<br />
PYRAMID SONG<br />
I jumped in the river and what did I see?<br />
Black-eyed angels swam with me<br />
A moon full of stars and astral cars<br />
All the things I used to see<br />
All my lovers were there with me<br />
All my past and futures<br />
And we all went to heaven in a little row boat<br />
There was nothing to fear and nothing to doubt<br />
I jumped into the river<br />
Black-eyed angels swam with me<br />
A moon full of stars and astral cars<br />
And all the things I used to see<br />
All my lovers were there with me<br />
All my past and futures<br />
And we all went to heaven in a little row boat<br />
There was nothing to fear and nothing to doubt<br />
There was nothing to fear and nothing to doubt<br />
There was nothing to fear and nothing to doubt<br />
Stemmen i det åbne rum<br />
1997) og Pyramid Song (Radiohead,<br />
2001) synges uden instrumental<br />
ledsagelse og er<br />
indspillet i realtid, dvs. at alle<br />
vejrtrækninger og pauser er<br />
med. Tempoet er eftertænksomt,<br />
som når man går og synger<br />
alene for sig selv.<br />
Ved at lytte til disse private<br />
lyde opstår en følelse af nærhed.<br />
Den første forvirring over<br />
det tomme rum ændrer sig til<br />
nysgerrighed omkring detaljer<br />
i og uden for rummet. Til lyden<br />
af Philipsz’ sprøde, lidt<br />
melankolske klang glider blikket<br />
fra knasterne i plankegulvet,<br />
rundt om de hvide betonsøjler<br />
og op til loftvinduernes<br />
åbning hvor daskende kirsebærgrene<br />
kontrasteres af en<br />
forårsblå himmel. At vække<br />
den lyttendes opmærksomhed<br />
over for omgivelsernes særkende<br />
er netop essensen af<br />
Philipsz’ værker.<br />
Hun skærper opmæksomheden<br />
ved at fortolke kendte<br />
popsange og folkemelodier og<br />
ved at lade dem dukke op på<br />
steder man mindst venter det.<br />
Det være sig havnen i San Sebastian,<br />
som live performance<br />
på et marked i San Antonio og<br />
som effektfuld ledsager til solnedgangen<br />
over San Antonio -<br />
formidlet gennem overdimensionerede<br />
højtalere på en af<br />
byens tage.<br />
Ens for lydinstallationerne er<br />
at de ikke må få særstatus<br />
trods den overraskende tilstedeværelse.<br />
Det ville for eksempel<br />
være utænkeligt at Philipsz<br />
lod lyden regulere det offentlige<br />
rum som det sker ved bagindgangen<br />
til Københavns Hovedbanegård<br />
hvor høj klassisk<br />
musik skal jage subsistensløse<br />
væk fra indgangen. Philipsz<br />
ønsker tværtimod at knytte os<br />
tættere til de steder vi færdes -<br />
landskabet og de bynære rum<br />
- for derved at vække vores<br />
minder til live.<br />
Med minderne er vi ikke<br />
længere alene. Eller som der<br />
synges i Konsthallen, er frygten<br />
og tvivlen overvundet:<br />
All the things I used to see /<br />
All my lovers were there with<br />
me / All my past and futures /<br />
And we all went to heaven in<br />
a little row boat / There was<br />
nothing to fear and nothing to<br />
doubt.<br />
Udstillingen handler om at<br />
blive - ‘Stay With Me’. I første<br />
omgang er det den syngende<br />
kvinde der har brug for selskab,<br />
men ved nærmere eftertanke<br />
går kunstværket ud på<br />
at vi skal lære at blive hos os<br />
selv, at give os tid til at fortabe<br />
os i åbne rum.<br />
Det er lettere sagt end gjort.<br />
Udstillingen tricker den snert<br />
af kenofobi (angst for åbne<br />
rum) som stikker mange når de<br />
krydser gader og pladser. Nogle<br />
holder sig til rummets yderkant,<br />
andre haster forvirrede<br />
ud. De opfatter - lige som de<br />
forbipasserende i parken foran<br />
Konsthallens panoramavinduer<br />
- kun mennesker der kigger<br />
på ingenting. I virkeligheden<br />
ser de på alting: Stedet hvor<br />
de er og tiden der går. ❏<br />
Susan Philipsz (f. 1965). Har udstillet<br />
på talrige gallerier og biennaler<br />
over hele verden. Dette er hendes<br />
først soloudstilling i Skandinavien.<br />
Udstillingen kan høres og ses indtil<br />
14. august på Malmø Konsthall.<br />
GRØNT MILJØ 4/2005
Anlægsgartnere<br />
går ind i SAMA<br />
Danske Anlægsgartnere skifter<br />
fra 1. april 2006 arbejdsgiverorganisation<br />
fra SALA (Sammenslutningen<br />
af Landbrugets<br />
Arbejdsgiverforeninger) til<br />
SAMA (Sammenslutningen af<br />
Mindre Arbejdsgivere) tilknyttet<br />
Dansk Arbejdsgiverforening.<br />
SAMA er organisation<br />
som Håndværksrådet opretter<br />
fra 1. januar 2006. Rådet bliver<br />
dermed en enhedsorganisation<br />
der både tilbyder brancheservice<br />
og arbejdsgiverservice.<br />
Danske Anlægsgartneres hovedbestyrelse<br />
traf sin enige beslutning<br />
på grundlag af debatten<br />
på foreningens delegeretmøde<br />
i januar. Baggrunden er<br />
at SALA er blevet for lille, ikke<br />
mindst efter at slagterierne<br />
meldte sig ud sidste år. Danske<br />
Anlægsgartnere har været<br />
medlem af SALA siden 1987.<br />
Færre vådområder<br />
end planlagt<br />
De sidste seks år har Danmark<br />
fået nye søer og våde enge på<br />
2.800 hektar gammel mark.<br />
Det er ikke nok i forhold til<br />
Vandmiljøplan II’s 1998-planer<br />
om 16.000 hektarer frem til<br />
2003. Tilmed har de våde enge<br />
været dårligere end ventet til<br />
at tilbageholde kvælstof - hvilket<br />
var det vigtigste formål.<br />
Biolog i Århus Amt Henning<br />
Hermansen gør dog i Vækst (2/<br />
2005) opmærksom på at metoden<br />
fortsat er blandt de billigste<br />
til at fjerne kvælstof. Desuden<br />
skal de naturmæssige og<br />
rekreative fordele lægges<br />
oveni. „Der er derfor god<br />
grund til at være tilfreds med<br />
d egennemførte projekter,“<br />
konkluderer han.<br />
Berømte træer<br />
på Friluftskortet<br />
Kludeegen. Christian den Femtes<br />
eg. Bolleregen. Djævelen.<br />
Kærestetræet. H. C. Andersens<br />
lind. Vi har mange gamle, berømte<br />
træer med sære navne<br />
og ofte omgærdet af myter og<br />
sagn. Nogle mere kendte end<br />
andre. Men hvor finder man<br />
dem? Det er nu muligt på<br />
Skov- og Naturstyrelsens<br />
www.friluftskortet.dk som<br />
hvor - ved siden at mange andre<br />
muligheder - nu også kan<br />
søge på 68 berømte træer.<br />
MB 3 RT<br />
3-hjulet selvkørende<br />
multiplæneklipper med<br />
drejeligt forhjul, som<br />
giver fremragende<br />
manøvreevne. Velegnet<br />
til græsplæner mellem<br />
500 og 1.500 m².<br />
Sammenklappeligt styr.<br />
6,0 hk • 32 kg •<br />
klippebredde 48 cm •<br />
klippehøjde 25-80 mm<br />
Kåret som<br />
‘Bedste køb’<br />
i<br />
Tænk&Test<br />
3.436,-<br />
Fra 1.196,-<br />
Model Motor Vægt Kniv Tandafs.<br />
HE 515 500 W 4,0 kg 50 cm 29 mm<br />
HE 715 600 W 4,2 kg 70 cm 34 mm<br />
MB 455<br />
Komfortabel selvkørende plæneklipper til<br />
klipning af plænearealer på 500 - 1200 m².<br />
Kan anvendes med opsamler og bagudkast.<br />
Opsamler også løv takket være den<br />
stærke sugeeffekt. Komfortabelt sammenklappeligt<br />
styr med blødt greb.<br />
5,0 hk • 31 kg •<br />
klippebredde 43 cm •<br />
klippehøjde 24-75 mm •<br />
opsamler 60 l<br />
3.196,-<br />
STIHL oplyser nærmeste forhandler på www.stihl.dk eller tel: 3686 0500<br />
HE 515/HE 715<br />
Hækkeklippere med<br />
drejegreb og integreret<br />
trækafl astning.<br />
HE 515: Hurtig<br />
knivtakt til beskæring<br />
og formgivning.<br />
HE 715: Langsom<br />
knivtakt til beskæring<br />
af kraftigere grene.<br />
GRØNT MILJØ 4/2005 33<br />
Alle priser er excl. moms og gældende t.o.m. 31.12.2005
Nu kan tegnestuens<br />
terrænbehandling digitaliseres -<br />
og det får også betydning for<br />
det praktiske jordarbejde<br />
At terrænet modelleres på<br />
plads med rigtige hældninger<br />
og fald er et centralt arbejde<br />
når landskabsarkitekter<br />
projekterer. I de seneste år er<br />
der udviklet edb-programmer<br />
der giver dette arbejde helt<br />
nye muligheder i form af objektorienteret<br />
projektering.<br />
Her er tegningerne erstattet af<br />
en digital tredimensionel (3D)<br />
landskabsmodel. Ud fra den<br />
kan man udskrive f.eks. perspektiver,<br />
snit, højdemodeller,<br />
jordberegning, hældninger eller<br />
overfladeafstrømning.<br />
Det er ikke bare smarte features,<br />
men muligheder der kan<br />
ændre hele designprocessen.<br />
Om det vil ske, afhænger af<br />
landskabsarkitekternes indstil-<br />
34<br />
En digital terrænmodel med punkter, kurver,<br />
faldlinier og en skæringslinie med terræn.<br />
ling. Indtil videre er mulighederne<br />
sjældent brugt, måske<br />
på grund af en vis frygt for at<br />
teknologien erstatter den kreative<br />
proces. Det gør den ikke,<br />
men den ændrer den kreative<br />
proces - og derfor måske også<br />
vores designopfattelse.<br />
Objektorienteret<br />
I objektorienteret projektering<br />
er f.eks. en væg ikke længere<br />
blot den grafiske repræsentation<br />
af hvor væggen skal stå.<br />
Den er et objekt der ved hvor<br />
stor en overflade det har, hvor<br />
vinduer skal placeres, hvor<br />
mange materialer der indgår i<br />
konstruktionen osv.<br />
Det er ikke lige så let at arbejde<br />
objektorienteret inden<br />
TERRASSE UDFØRT SOM DIGITAL TERRÆNMODEL<br />
for landskab som inden for<br />
bygningsarkitektur. Træet vokser<br />
med tiden og påvirkes af<br />
andre træers placering, udtynding<br />
osv. Arealer med græs eller<br />
belægninger har hver sin<br />
form der ikke repeteres. Og<br />
selve terrænet er amorft.<br />
Alligevel er der nu software<br />
der dækker hele landskabsarkitektens<br />
område. Først kom<br />
vejprojekteringen til, men med<br />
software som AutoCAD Civil<br />
3D, Landcadd og Nova-Points<br />
landskabsmodul kan man nu<br />
også arbejde objektorienteret<br />
med beplantning og terræn.<br />
Digital terrænmodellering<br />
adskiller sig på to centrale områder<br />
fra traditionel projektering<br />
i tegninger: Man kan gen-<br />
Eksempel hvordan de samme data alle kan<br />
omsættes til et trianguleret net.<br />
DIGITALT<br />
TERRÆN<br />
Af lektor Ian Jørgensen,<br />
Skov & Landskab, KVL<br />
Af lektor Ian Jørgensen<br />
Center for Skov og Landskab, KVL<br />
nemføre analyser, visualiseringer<br />
og beregninger som ellers<br />
ikke er mulige eller utroligt<br />
tidskrævende at gennemføre.<br />
Og man får et fælles sprog til<br />
interaktion med terrænet.<br />
Kun få klik væk<br />
Med en digital 3D-model af<br />
landskabet kan man analysere,<br />
visualisere og konsekvensberegne<br />
eksisterende og projekteret<br />
terræn. Se nogle eksempler<br />
her til højre. Flere er tidskrævende<br />
eller umulige at<br />
gennemføre med traditionelle<br />
metoder, men er i en digital<br />
model kun få klik væk.<br />
I 3D findes både eksisterende,<br />
skitseret og projekteret<br />
terræn som 3D-modeller. Der<br />
Eksempel på hvordan de samme data kan udskrives<br />
som kurver.<br />
GRØNT MILJØ 4/2005
er ingen principiel forskel på<br />
f.eks. at analysere hældninger<br />
på eksisterende terræn og<br />
fremtidigt terræn. Et hældningskort<br />
for eksisterende terræn<br />
kan f.eks. give en idé om<br />
hvor man med fordel kan placere<br />
forskellige funktioner. Et<br />
hældningskort undervejs kan<br />
afsløre belægninger med for<br />
små fald. Den digitale model<br />
giver derved langt bedre mulighed<br />
for at analysere og drage<br />
konsekvenser af analyserne<br />
ved at justere forslaget.<br />
Fælles sprog<br />
I projekteringen vises de fleste<br />
beslutninger på en afbildning<br />
af landskabet, dvs. på et kort<br />
eller en plan med sine koter og<br />
kurver. I en digital model er<br />
der mange flere muligheder,<br />
bl.a. faldlinier, skæringslinier<br />
til eksisterende terræn og<br />
brudlinier. Det er også muligt<br />
at sammensætte tegn som<br />
‘grading objects’, dvs. polygoner<br />
koblet til terrænet gennem<br />
angivne hældninger.<br />
Eksempler på analyse, visualisering og beregning af digitalt terræn<br />
Dynamiske snit. Snittet ændres når grundlinien<br />
(længdeprofilet) ændres. Giver sammen<br />
med farvelægning god terrænfornemmelse.<br />
Afsætningsplan. Kan udskrives fra modellen.<br />
Med GPS på traktorens skovl og monitor i kabinen<br />
kan jordflytningen ske uden papir.<br />
Hældning. På længdeprofilet kan man sætte<br />
en fast vinkel og dermed se om nogle strækninger<br />
hælder mere end ønskeligt.<br />
Disse tegn kan også tegnes i<br />
hånden, men den radikale forskel<br />
ligger i at de i den digitale<br />
model er intelligente og derfor<br />
kan ‘tale med hinanden’. Dertil<br />
kommer at den digitale model<br />
dynamisk opdaterer afledte<br />
data som snit, perspektiver og<br />
modeller når der sker ændringer<br />
i eksisterende eller foreslået<br />
terræn. Det udvider interaktionen<br />
med terrænet og gør<br />
dialogen dynamisk.<br />
Forestil dig at du på skærmen<br />
har et billede af eksisterende<br />
kurver. Når du indfører<br />
et punkt, bliver kurverne automatisk<br />
rettet til efter det nye<br />
punkt, og det samme sker hvis<br />
du indfører en faldlinie (f.eks.<br />
en 3D-linie) eller en form. Har<br />
man f.eks. tegnet en terrasse<br />
med faldpile, skæringslinier til<br />
terræn og udvalgte koter, så<br />
kan man få det samlede forslag<br />
tegnet ud som kurver.<br />
Det centrale sprog i modellen<br />
er et trianguleret net som<br />
kan indarbejde de forskellige<br />
funktioner og oversætte dem<br />
til forskellige sprog, f.eks. kurver,<br />
grid eller punkter. Det<br />
analoge sprog i den traditionelle<br />
projektering) er langt<br />
mere begrænset fordi der ligger<br />
en tidskrævende beregning<br />
mellem de forskellige<br />
tegn, f.eks. fra koter til kurver.<br />
Ny sammenhæng<br />
Den digitale model kan derudover<br />
skabe sammenhæng mellem<br />
projektering og udførelse<br />
på nye måder. Det kan ske ved<br />
at terrænmodellen overføres<br />
til en skærm i dozeren. Det<br />
kan måske også ske på et mere<br />
principielt plan. Et eksempel er<br />
terrænkurvernes form.<br />
Når man udtegner kurver fra<br />
en 3D-model, bliver de kantede<br />
langs siderne i trianguleringen.<br />
Det ser måske ikke så<br />
pænt ud på tegningen, så derfor<br />
kan man angive at kurverne<br />
skal præsenteres organisk<br />
med buede forløb. Det sker i<br />
givet fald via en beregning på<br />
baggrund af modeldata.<br />
Når entreprenøren skal ud-<br />
Vejprojektering. Linieføring, længdeprofil og<br />
tværprofil og placering i terræn med automatisk<br />
opdatering af kurveforløb.<br />
Skyggelægning. Objekter i landskabet og<br />
landskabet kan selv kaste skygger.<br />
Jordberegning. Foretages enkelt efter kendte<br />
principper. Man kan lægge et objekt i en<br />
højde der giver jordbalance. Kurver for nyt<br />
terræn kan udskrives til den videre skitsering.<br />
føre arbejdet, skal de organiske<br />
kurver tolkes, f.eks. ved at<br />
der afsættes nogle koter langs<br />
udstukne linier. Jo større jævnhed,<br />
jo flere afsætningslinier.<br />
Disse linier svarer i vidt omfang<br />
til modellens triangulering<br />
som bare blev sløret af dekorative<br />
grunde. Hvorfor så ikke<br />
bare droppe denne unødvendige<br />
dekoration?<br />
Man kan derfor forestille sig<br />
at digital modellering vil føre<br />
til ny anvendelse og tolkning<br />
af kurver hvor man projekterer<br />
på de samme data som anvendes<br />
til afsætning i marken, og<br />
hvor kantetheden er et udtryk<br />
for hvor jævnt et terræn man<br />
ønsker. ❏<br />
KILDER<br />
Jørgensen, Ian (2005): Digital terrænmodellering<br />
i projekteringen.<br />
Skov & landskabskonferencen 2005.<br />
Skov & Landskab.<br />
Jørgensen, Ian (2005): Intelligent terrænmodellering<br />
- mere end blot et<br />
redskab. Center for Skov og Landskab,<br />
KVL.<br />
KVLs undervisningsmateriale i ITlandskab<br />
er samlet på<br />
www.novaland.kvl.dk. Det er udgivet<br />
på engelsk og tilgængelig for alle.<br />
Visualisering. Perspektiv eller isometri med<br />
påhæftet kort har vist sig at have stor forklaringsværdi<br />
i landskabsanalyser<br />
Højder. Farvelægning af højdeforholdene kan<br />
fremhæve forskellige dele af landskabet, som<br />
her hvor en dal bliver til en sadelryg.<br />
Afvanding. Ved at ‘lade det regne’ kan man<br />
vise overfladeafstrømning og f.eks. teste om<br />
der vil strømme vand mod foreslået byggeri.<br />
Farvelægning kan afsløre for små fald.<br />
GRØNT MILJØ 4/2005 35
GPS-registrering af bevægelsesmønsteret for ti medarbejdere ved Skov<br />
og Landskab i en uge. Cirklen angiver arbejdsstedet. Fra videnbladet.<br />
GPS-registering i planlægningen<br />
At registrere menneskers færden<br />
med GPS kan give detaljeret<br />
viden om bevægelsesmønstre<br />
og ophold. Lige noget der<br />
kan bruges i planlægningen,<br />
skriver Thomas S. Nielsen i<br />
Skov & Landskabs videnblad<br />
‘Adfærdsundersøgelser med<br />
GPS’. Som forsøg har ti ansatte<br />
ved Skov og Landskab været<br />
forsynet med GPS-udstyr og er<br />
registreret i en uge (se kortet).<br />
I Atlanta, USA, bruges GPS<br />
f.eks. til at registrere menneskers<br />
fysiske adfærd for at vurdere<br />
bystrukturens rolle for<br />
motion og fysiske aktivitet. I<br />
Danmark har GPS været brugt<br />
til at spore køretøjer i projekter<br />
om km-afgifter og trængsel<br />
samt til at registrere folks bevægelser<br />
i byen og eksponering<br />
for luftforurening.<br />
I dag gennemføres adfærdsstudier<br />
med GPS med en modtager<br />
der løbende kan gemme<br />
Stregerne dannes<br />
af hvid kunstgræs<br />
Græsbanernes kridtstreger kan<br />
være af hvid kunstgræs. Den<br />
kan lægges ned med den traktrukne<br />
maskine Pitch-Line fra<br />
irske Redrock. Importør er Ribers<br />
Maskinimport der foreløbig<br />
udfører arbejdet som entreprenør.<br />
Kunstgræsstriberne<br />
ventes at holde måske ti år,<br />
hvor almindelige kridtstreger<br />
jævnligt skal males op. Kunst-<br />
36<br />
positioner og klokkeslæt, gerne<br />
hver 5. eller 10. sekund. Det<br />
sker f.eks. med mobiltelefoner<br />
med GPS som man kan gå med<br />
hele tiden. Resultatet er en liste<br />
med geografiske koordinater<br />
og klokketid som bevægelsesretning<br />
og fart udledes fra.<br />
Det satellitbaserede GPS-system<br />
er bedst i åbne områder<br />
(+/- 5-10 m) og mest upræcist i<br />
tætte bydele (+/- 30-50 m) hvor<br />
bygninger, tætte byrum mv.<br />
kan skygge for signalet. Det<br />
kræver en efterbehandling for<br />
at få et samlet bevægelsesmønstret.<br />
Det kan bagefter<br />
sammenholdes med oplysninger<br />
om turenes formål m.v.<br />
Disse oplysninger kan udfyldes<br />
på spørgeskemaer, eventuelt<br />
under transporten på håndholdt<br />
computer. sh<br />
KILDE. Thomas S, Nielsen (2004): Adfærdsundersøgelser<br />
med GPS. Videnblad<br />
9.1-6. Skov & landskab.<br />
græsstriberne, der kan være<br />
fra 9 til 12 cm brede, graves<br />
godt 6 cm ned i græsset og tåler<br />
vertikalskæring og anden<br />
græspleje. Tlf. 7529 8458.<br />
www. .dk<br />
- specialist i vedligehold af grønne områder · Tlf. 75 55 36 44<br />
K A L E N D E R<br />
KURSER & KONFERENCER<br />
JUNI 2005<br />
<strong>Miljø</strong>vurderinger af planer- inden<br />
for et nyt plansystem.<br />
Vejle 20-21/6. 4350-5800 kr. DB.<br />
AUGUST 2005<br />
Arbejdsmiljøuddannelse for<br />
anlægsgartnere og greenkeepere.<br />
Skovskolen, Nødebo<br />
10-12/8 og 7-8/9. 5500 kr. SL.<br />
Digital terrænmodellering -<br />
beregning, visualisering og analyse.<br />
Frederiksberg 15-19/8. 1200<br />
kr. SL.<br />
Befæstelser. Ballerup 16/8. 3500<br />
kr. BC.<br />
Pleje af mindre træer. Nødebo<br />
24/8. 1700-1875 kr. SL.<br />
Byens grønne ressource - identificering<br />
af grønne værdier. Nordisk<br />
Parkkongres, Odense 24-26/<br />
8. 4200-5400 kr. SK og SL.<br />
Grundkursus for åmænd. Silkeborg<br />
29-30/8. 4825 kr. FVC.<br />
Skovgræsning - hvad betyder<br />
det for skoven? Klosterheden<br />
30/8. Gratis-500 kr. SL.<br />
SEPTEMBER 2005<br />
Problemvandløb for åmænd.<br />
Silkeborg 5-6/9. 4825 kr. FVC.<br />
EU’s udbudsdirektiver. Middelfart<br />
8/9. 3750 kr. BC.<br />
VVM landbrug. Silkeborg 8/9.<br />
2650 kr. FVC.<br />
Byens landskabsplanter. 13/9.<br />
1800-2400 kr. DJF og SL.<br />
Weekendtur til Sydøstskåne.<br />
17-18/9. HS.<br />
Praktisk grødeskæring for<br />
åmænd. Silkeborg 19-20/9. 4825<br />
kr. FVC.<br />
Utemiljöer för lek och lärande.<br />
Studierejse i Halland og Sjælland<br />
21-23/9. 4900 Skr. MO.<br />
Rehabilitering af plantninger -<br />
principper, teknik og historiske<br />
værdier. Frederiksberg 21/9. SES<br />
og SL.<br />
Udformning af gader og pladser<br />
i byer. Odense 22-23/9. VEU.<br />
Nedskæring fra lift. Nødebo 23/<br />
9. 1500 kr. SL.<br />
Vandløbsøkologi og lovgivning<br />
for åmænd. Silkeborg 26-<br />
27/9. 4825 kr. FVC.<br />
Vejbelægningers eftersyn og<br />
reparation. Nyborg 27-28/9.<br />
7425 kr. VEU.<br />
Natura 2000 - drift og pleje.<br />
28-29/9. 3600-4800 kr. SL.<br />
Skovrejsning på lerjord. Sept.<br />
200-500 kr. SL.<br />
OKTOBER 2005<br />
Dimensionering af vejbefæstelser.<br />
Middelfart 4-5/10. VEU.<br />
Det nye Plandanmark. Det 55.<br />
danske Byplanmøde. Trekantområdet<br />
6-7/10. DB.<br />
Naturplaner i landbruget - modul<br />
2. Kalø 10-13/10. Diplomuddannelse<br />
i tre moduler. SL m.fl.<br />
Bytræseminar 2005. Nødebo 13/<br />
10. DTF og SL.<br />
Jordartsbedømmelse. Gjern 25-<br />
27/10. 8920 kr. VEU.<br />
Jordartsbedømmelse. Gjern 25-<br />
27/10. 8920 kr. VEU.<br />
Åmandstræf 2005. Silkeborg 26/<br />
10. 1175 kr. FVC.<br />
Byen, vejen og landskabet. København,<br />
okt. SL.<br />
Skovloven 200 år. Frederiksberg,<br />
okt. eller nov. SL.<br />
NOVEMBER 2005<br />
Prøvningsmetoder, jord og<br />
grus. Roskilde 1-3/11. 9920 kr.<br />
VEU.<br />
Formanden 2005 - Park og Vej.<br />
Silkeborg 3-4/11. 3975 kr. FVC.<br />
Tilgængelighedsrevision.<br />
Odense 8-10/11. VEU.<br />
Byens lys - Copenhagen by<br />
light. København 10/11. 2400-<br />
3000 kr. SL.<br />
Ekspropriation, taksation og<br />
naboret. Silkeborg 16-17/11.<br />
5575 kr. FVC.<br />
Den administrative vandløbsmedarbejder.<br />
Silkeborg 17-18/<br />
11. 3475 kr. FVC.<br />
Planlægning og skitseprojektering<br />
af gader og veje i byområder.<br />
Århus 22-23/11. VEU.<br />
Grundlæggende GPS. Nødebo<br />
26-27/11. 3250 kr. SL.<br />
DECEMBER 2005<br />
Landzoneadministration. Silkeborg<br />
7/12. 2650 kr. FVC.<br />
AMU-kurser: Bestil guide hos<br />
Gartnernes Fagforening, tlf. 3326<br />
0350 eller tine.knudsen@3f.dk til<br />
5 kr. pr. eksemplar.<br />
UDSTILLINGER<br />
Have & Landskab. Slagelse, 31/<br />
8-2/9 2005. Arr.: Danske Anlægsgartnere,<br />
Dansk Planteskoleejerforening,<br />
Maskinleverandørerne,<br />
Skov & Landskab. Tlf. 3528 1504.<br />
www.HL5.dk.<br />
Dan<strong>Miljø</strong> og No Dig. Messecenter<br />
Herning 2-4/5 2006. Tlf. 9926<br />
9926. www.messecenter.dk.<br />
DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281.<br />
BC Byggecentrum. www.byggecentrum.dk. T 7012 0600.<br />
DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281.<br />
DJF Danmarks Jordbrugsforskning. www.agrsci.dk Tlf. 7629 6000.<br />
FVC Ferskvandscentret. www.ferskvandscentret.dk. T 8921 2121.<br />
HS Havebrugshistorisk Selskab. Tlf. 3871 1674.<br />
MO Movium. www.movium.slu.se. T 2146 5614.<br />
SES Slots- og Ejendomsstyrelsen, www.ses.dk. Tlf. 3392 6585.<br />
SK Stads- og Kommunegart.for. www.stads-og kommunegartnerforeningen.dk.<br />
SL Skov & Landskab. www.SL.kvl.dk. krg@kvl.dk. T 3528 1710.<br />
VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168.<br />
GRØNT MILJØ 4/2005
Drænasfaltens porer stopper til i snavs<br />
Drænasfalt kan anvendes som<br />
støjdæmpende belægning,<br />
men virkningen afhænger af<br />
at asfaltens grove porer kan<br />
holdes åbne og ikke slemmer<br />
til i snavs m.v. Det forudsætter<br />
årlige spulinger i byer og andre<br />
steder hvor trafikken er<br />
langsom. Men er det nok? Nej,<br />
viser forsøg på Øster Søgade i<br />
København. Her er der udført<br />
permeabilitetsmålinger samt<br />
Sælg et produkt du kan stole på!<br />
Dokumenteret<br />
farveægte<br />
udtaget borekerner for at se<br />
hvor meget snavs der var i porerne.<br />
De viser at der sket en<br />
gradvis tilstopning over fire år<br />
trods to årlige spulinger.<br />
Drænasfalt er derfor endnu<br />
ikke en nok udviklet metode<br />
til at bekæmpe trafikstøj. Forsøget<br />
er beskrevet i ‘Permeabilitetsmålinger<br />
på drænasfalt’<br />
af Annette Neidel m.fl. i Dansk<br />
Vejtidsskrift (11/2004).<br />
Retsregler om tilslutningsbidrag fastslået<br />
Ofte laver kommunen nye kloakeringer<br />
i landsbyer og i det<br />
åbne land hvor der ikke har<br />
været offentlig kloak i forvejen.<br />
De erstatter private kloakanlæg<br />
eller grøfter m.v. Det er<br />
ligger nu fast at kommunen i<br />
den forbindelse er berettiget<br />
til at opkræve tilslutningsbidrag<br />
fra de berørte ejendomme,<br />
også selv om kommunen<br />
har vedligeholdt de private anlæg,<br />
grøfter m.v. Det er fastslået<br />
efter en dom fra Højesteret.<br />
Dermed er retspraksis slået fast<br />
i en sag der er vigtig for kommunernes<br />
kloakrørssanering.<br />
Dommen, der er fra 13. maj<br />
2004, stadfæster en dom fra<br />
Østre Landsret tre år før. Tølløse<br />
Kommune er dermed frifundet<br />
fra krav fra nogle<br />
grundejere der krævede at få<br />
deres tilslutningsbidrag betalt<br />
tilbage da kommunen lavede<br />
ny kloakering. Dommen undtager<br />
de tilfælde hvor kommunerne<br />
i enhver henseende<br />
har behandlet private spildevandanlæg<br />
som var de offentlige.<br />
Sagen er beskrevet nærmere<br />
af advokat Søren Stenderup<br />
Jensen i Stads- og Havneingeniøren<br />
8/2004.<br />
-fra en leverandør, du kan stole på:<br />
Vi ses på www.bergs-beton.dk<br />
BELÆGNINGSSTEN OG FLISER TIL ALLE FORMÅL.<br />
RING EFTER PRISLISTE!<br />
Støberivej 5 - 7 Krummerupvej 30<br />
4281 Gørlev 4250 Fuglebjerg<br />
Telefon: 58 85 65 01 Telefax: 58 85 67 31<br />
AMU kurser efterår 2005<br />
Anlæg i betonsten, lige linier (15 dage) 14/11-2/12<br />
Anlæg i natursten og vand (15 dage) 1/12-21/12<br />
Etablering af mindre anlæg (20 dage)<br />
12/9-7/10, 24/10-18/11, 14/11-9/12<br />
Betjening og vedligeholdelse af mindre gartnermaskiner<br />
(10 dage) 12/9-23/9, 3/10-14/10<br />
Betjening og vedligeholdelse af motorkædesave (5 dage)<br />
26/9-30/9, 24/10-28/10<br />
Etablering og rådgivning om vandbassiner, 1/8-12/8<br />
Etablering og pleje af kirkegårdsanlæg (15 dage) 10/10-28/10<br />
Græs, vækstforhold og pleje (anlæg) (10 dage) 1/8-12/8<br />
Haveplanlægning (Planteskole), del 1 (5 dage) 19/9-23/9<br />
Plantekundskab og plantepleje (planteskole), del 1<br />
(5 dage) 19/9-23/9<br />
Plantekundskab og plantepleje (anlæg) (10 dage) 1/8-12/8<br />
Plantevækst og etablering af grønne anlæg (15 dage)14/11-2/12<br />
Produktionsplanlægning (planteskole), del 1 (5 dage) 19/9-23/9<br />
Stauder i grønne anlæg (5 dage) 26/9-30/9<br />
Stentilhugning for anlægsgartner (10 dage) 1/8-12/8<br />
Yderligere information og tilmelding<br />
8747 5700 eller se mere på<br />
www.dcj.dk<br />
• Høj service<br />
Overvåget af Betonvarekontrollen<br />
• Egen produktion<br />
• Konkurrencedygtige priser<br />
• Gratis levering i hele<br />
Vest- og Sydsjælland<br />
• Leveres på paller (Intet spild)<br />
• Stort produktsortiment<br />
• Udstillinger i Gørlev<br />
og Fuglebjerg<br />
• Vi ved hvad vi taler om!<br />
Fliser og belægningssten er<br />
trekantmærkede og opfylder<br />
alle krav i DS/EN 1338 –39.<br />
Sten Berg<br />
GRØNT MILJØ 4/2005 37<br />
www.mezzoforte.dk
PUBLIKATIONER<br />
Bedre byggeskik - bevægelse<br />
og bygninger. Af Lene<br />
Floris. Thaning & Appel, Holbæk<br />
Museum 2005. 173 sider.<br />
119 kr. www.byggecentrum.dk.<br />
Historien om foreningen<br />
Bedre Byggeskik (1915-1965)<br />
hvis mål var at den danske<br />
byggetekniks særegne kendetegn<br />
og historie skulle danne<br />
grundlag for nyt boligbyggeri.<br />
Mange bygninger blev også<br />
realiseret og hører i dag til<br />
nogle af de mest eftertragtede<br />
boliger.<br />
Traktorfører ‘05. Dansk Landbrugsrådgivning<br />
2005. 40 sider.<br />
www.landscentret.dk.<br />
Pjece der omtaler nogle af de<br />
vigtigste sikkerhedsregler,<br />
færdselsregler og arbejdsmiljø<br />
som traktorførere bør kende,<br />
både ved kørsel på offentlig<br />
vej og i marken.<br />
Nøgletal for boligbebyggelser.<br />
Af Niels H. Bertelsen, Stefan<br />
C. Gottlieb, Ernst Jan de<br />
Place Hansen. SBi, Statens Byggeforskningsinstitut<br />
2005. 101<br />
sider. 225 sider. Kan ses på<br />
www.sbi.dk.<br />
Grundlag for etablering af<br />
‘Nøgletalssystem for boligbebyggelser’<br />
(NBB) der med bygherren<br />
og driftsherren som<br />
målgruppe skal øge effektiviteten<br />
og kvaliteten i byggeriet.<br />
Der fokuseres på bygningerne,<br />
mens udemiljøet foreløbig kun<br />
optræder meget perifært.<br />
38<br />
Handlingsplan for<br />
naturnær skovdrift. Skov- og<br />
Naturstyrelsen 2005. 60 sider.<br />
Katalog over skovudviklingstyper<br />
i Danmark. Skov- og Naturstyrelsen<br />
2005. 46 sider.<br />
Ses på www.sns.dk.<br />
Naturnær skovdrift i statsskovene.<br />
Skov- og Naturstyrelsen<br />
2005. 20 sider.<br />
Renovering af afløbsledninger.<br />
Rørcenter-anvisning 004.<br />
Teknologisk Institut, Rørcentret<br />
2005. Tlf. 7220 2290.<br />
Anden reviderede udgave af<br />
standardudbudsmateriale som<br />
Rørcentret udgav første gang i<br />
1990. Det er ikke mindst en<br />
række lovændringer der har<br />
været årsag til revisionen af<br />
det såkaldte ‘paradigma’.<br />
<strong>Miljø</strong>scenarier. Af Hanne<br />
Bach (red.). Forlaget Hovedland<br />
i samarbejde med Danmarks<br />
<strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />
2005. 72 sider. www.dmu.dk<br />
Scenarier og forudsigelser er<br />
et stadig mere anvendt redskab<br />
i samfundsplanlægningen<br />
og den offentlige debat. En ny<br />
bog i serien <strong>Miljø</strong>Biblioteket<br />
går tættere på brugen af scenarier<br />
og forudsigelser inden<br />
for miljøområdet og metodernes<br />
pålidelighed.<br />
Naturnær drift i statsskovene<br />
Idrættens fornemmelse for<br />
byrum. Af Svava Riestro m.fl.<br />
Lokale- og Anlægsfondens<br />
skriftrække. 80 sider. 60 kr. Tlf.<br />
3283 0330.<br />
Om planlæggerens rolle i<br />
forhold til fremtidens byrum<br />
og byrumsidrætten. Indblik i<br />
byrumsidrættens historie og<br />
eksempler på steder der mod<br />
den oprindelige hensigt er indtaget<br />
til selvorganiseret idræt<br />
som løb, rulleskøjtning. BMX<br />
og footbag. Tager planlæggere<br />
sådant med i deres tanker,<br />
bliver byrummene bedre til fysisk<br />
udfoldelse, lyder pointen.<br />
Afgivelse og sundhedsmæssig<br />
vurdering af PAH’<br />
er og aromatiske aminer i<br />
bildæk. Af Nils H. Nilsson m.fl.<br />
Teknologisk Institut. Kortlægning<br />
af kemiske stoffer nr. 54.<br />
<strong>Miljø</strong>styrelsen 2005.<br />
Undersøgelse af risikoen ved<br />
leg i bildæk (især som gynger<br />
og sandkasser) på grund af frigivelse<br />
af aromatiske aminer<br />
og PAH’er. Der er ingen risiko i<br />
praksis, konkluderes det.<br />
Nedsivning af regnvand i<br />
faskiner. Rørcenter-anvisning<br />
009. Teknologisk Institut, Rørcentret<br />
2005. Tlf. 7220 2290.<br />
Faskintyper, deres dimensionering<br />
og udførelse. I nye udstykninger<br />
skal tagvand ofte<br />
nedsives i faskiner, og nogle<br />
kommuner giver tilslutningsbidraget<br />
tilbage hvis man nedsiver<br />
vandet på egen grund.<br />
Naturdrift har været under faglig udvikling og debat i flere år,<br />
og det har også kunnet ses i især statsskovenes drift. Folketinget<br />
vedtog i 2002 at omlægge statsskovene til naturnær drift<br />
som der nu foreligger en handlingsplan for. Den præsenterer<br />
Skov- og Naturstyrelsen i tre nye hæfter der understreger hvordan<br />
skov- og landskabsplanlægning intregreres mere og mere.<br />
Handlingsplanen beskrives i ’Handlingsplan for naturnær<br />
skovdrift’ der har det overordnede mål at give skovene større<br />
biologisk indhold og gøre dem bedre rustet til klimaændringer.<br />
Også rekreative perspektiver spiller en stor rolle. Processen<br />
omfatter også en landskabsplanlægning der bl.a. fastlægger<br />
hvor der skal udvikles åben natur, løvskov og urørt skov.<br />
En væsentlig del af handlingsplanen er skovudviklingstyper<br />
der tager udgangspunkt i hvad der på den enkelte lokalitet er<br />
skovdyrkningsmæssigt muligt. ‘Katalog over skovudviklingstyper<br />
i Danmark’ beskriver 19 typer, bl.a. stævningskov, græsningsskov,<br />
skoveng og urørt skov. Det er en interessant nyskabelse<br />
der formidles klart og illustrativt.<br />
De to hurtigt læste publikationer bør være pligtstof, også<br />
for park- og landskabsfolk. Og man bør ikke nøjes med sammenfatningen<br />
‘Naturnær skovdrift i statsskovene’. sh<br />
Bosætning i yderområder.<br />
Af Thorkild Ærø, Valinka Suenson<br />
og Hans Skifter Andersen.<br />
Statens Byggeforskningsinstitut<br />
2005. 98 sider. 215 kr. Kan<br />
ses på www.sbi.dk.<br />
Regeringen har udpeget<br />
yderområder hvor den vil udvikle<br />
bosætning og erhvervsudvikling.<br />
Ud fra registerdata<br />
og interview med tilflyttere i<br />
45 landkommuner i ni yderregioner,<br />
fremlægges viden<br />
om hvem der flytter til et yderområde,<br />
og hvilke bevæggrunde<br />
tilflytterne har.<br />
Den rekreative brug af tre<br />
parker i Københavns Kommune.<br />
Af Frank S. Jensen og<br />
Susanne Guldager, Skov &<br />
Landskab. Københavns Kommune,<br />
Vej & Park 2005. 95 sider.<br />
Ses på www.vejpark.kk.dk<br />
brugerudersøgelser af besøgene<br />
i Enghaveparken, Fælledparken<br />
og Amager Fælled<br />
2003-2004, herunder antal,<br />
besøgsmønstre, motiver m.v.<br />
med det sigte at målrette planlægning<br />
og drift. Parkerne<br />
fungerer først og fremmest<br />
som nærparker med mange<br />
korte besøg, og der er tilfredshed<br />
med driften.<br />
GRØNT MILJØ 4/2005
BUKET AF NYE HAVEBØGER<br />
Min krukkehave. Af Claus Dalby. Klematis 2005. 144 s. 238 kr.<br />
Den magelige have. Af Helge Petersen. Danmarks Radio<br />
2004. 95 s. 199 kr.<br />
Familiehaven. Af Mogens Elhauge. Politikens Forlag 2005.<br />
152 s. 119 kr.<br />
Byggeprojekter til din have. Af Ingald Andersson. Nyt Nordisk<br />
Forlag Arnold Busck. 96 s. 119 kr.<br />
Lyse idéer til have, terrasse, balkon. Af Lars Dalsgaard.<br />
Arkona 2004. 95 s. 159 kr.<br />
Haveglæder - indret haven med idéer og fantasi. Af Nina<br />
Ewald. Aschehoug 2005. 145 s. 239 kr.<br />
Sådan - havebog for begyndere. Af Jørgen Vittrup. Gyldendal<br />
2005. 160 s. 149 kr.<br />
Farver i haven. Af Jane Schul. Politikens Forlag. 154 s. 149 kr.<br />
Et udsnit at den senere tids havebøger primært rettet mod<br />
de almindelige haveejere der er et tilsyneladende umætteligt<br />
marked. Hvor havebøger før mest var plantebøger, er tendensen<br />
forskudt til mere tematiske indgangsvinkler og havens<br />
æstetik og arkitektur. Bøgerne er udtryk for hvordan<br />
haven i stadig højere grad inddrages som en del af boligen.<br />
Inventar i byen Rom. Af Grethe<br />
Grathwol. Borgen 2005. 95<br />
sider. 183 kr. www.byggecentrum.dk.<br />
Fotoserie af Roms byinventar<br />
der er specielt fordi der er eksempler<br />
tilbage fra antikken,<br />
og fordi der er en stor koncentration<br />
af verdenskunstens mesterværker.<br />
Den grundlæggende<br />
tanke er at byinventar ikke<br />
skal gøre sig bemærket, men<br />
også at inventaret som forarbejdede<br />
objekter er i slægt<br />
med skulpturer.<br />
Skov og Natur i tal 2005.<br />
Skov- og Naturstyrelsen 2005.<br />
17 sider. Ses på www.sns.dk.<br />
Let tilgængeligt statistisk materiale<br />
om de danske skove og<br />
natur. Materialet fokuserer på<br />
Skov- og Naturstyrelsens ressort,<br />
såvel styrelsens myndighedsopgaver<br />
som driftsopgaver.<br />
Murerbogen. Erhvervsskolernes<br />
Forlag 2005. 222 sider. 250<br />
kr. www.byggecentrum.dk.<br />
Tredje reviderede udgave om<br />
murværk og opmuring, bl.a.<br />
valg af murværk, udførelse,<br />
forbandt, materialer, kvalitetssikring,<br />
bygningsfysiske forhold<br />
og drift.<br />
Vandforsyningsteknik. Af<br />
Leif Winther m.fl. Polyteknisk<br />
Forlag 2005. 628 sider. 479 kr.<br />
Fjerde udgave af håndbogen<br />
om vandforbrug, hydrologi,<br />
geologi og grundvandsmagasiner,<br />
vandets sammensætning<br />
og kvalitet, beskyttelse af<br />
vandressourcer, rensningsmetoder,<br />
rør og kanaler, dimensionering<br />
af ledningsnet m.v.<br />
AutoCAD 2006 Grundbog.<br />
Af Frede Uhrskov. Forlaget<br />
Uhrskov 2005. 512 sider. 252<br />
kr. www.byggecentrum.dk.<br />
Ny opdateret version der<br />
både kan bruges som lærebog<br />
og håndbog. Bogen er kommandoopbygget<br />
og til hver<br />
kommando er der en eller<br />
flere eksempler der viser hvordan<br />
kommandoerne bruges.<br />
Til bogen er knyttet tre øvelsesbøger<br />
samt en bog med nyheder<br />
i AutoCAD 2006.<br />
Planter i boligen. Af Dorte<br />
K. Rhode Nissen. Politikens<br />
Forlag 2005. 314 sider. 269 kr.<br />
Beskrivelse af planternes behov,<br />
formering, skadedyr og<br />
sygdomme. Udførligt planteleksikon<br />
med mere end 525<br />
planter. 3. udgave.<br />
Total lystskov<br />
Hjortevildtet er sjælen i Dyrehaven som to<br />
‘Dyrehavemænd’ beskriver i en ny bog<br />
Med sine bynære 1000 hektarer<br />
græsningsskov, 2000 hjorte<br />
og over 7 mio. årlige besøg er<br />
Dyrehaven den fuldstændelige<br />
virkeliggørelse af lystskovprincippet.<br />
Landskabet er storslået<br />
med det imponerende dyreliv,<br />
de store og gamle træer og<br />
det åbne skovbillede. Når man<br />
går ind gennem de røde porte<br />
går man ind i en anden verden<br />
der oprindeligt blev skabt til<br />
kongernes parforce-jagter og<br />
stadig har en historisk sjæl.<br />
I den nye bog ‘Dyrehaven’<br />
fortæller Torben Christiansen<br />
om området, historien og det<br />
arbejde der ligger bag. Han<br />
har været skovfoged og skytte<br />
siden 1984, mens Peter Lassen,<br />
hans kollega, skovløber siden<br />
1972, har taget sig af de mange<br />
billeder. Forfatteren understreger<br />
at målet ene og alene<br />
er gæsternes oplevelse. Drift af<br />
skove, sletter, veje og hegn og<br />
salg af hjortekød er underordnede<br />
mål, men store faglige<br />
udfordringer der også forudsætter<br />
en omfattende formidling<br />
for at skabe forståelse for<br />
hegning, fældning og årlig<br />
bortskydning af 6-700 hjorte.<br />
Det er hjortene der er Dyrehavens<br />
sjæl. Kronvildt, sikavildt<br />
og især dåvildt. Dem er der i<br />
alt 2100 af om sommeren og<br />
omkring 1500 af efter efterårets<br />
og vinterens jagt. Det er<br />
det antal der sikrer den åbne<br />
afgræssede skov, sletterne og<br />
de løftede kroner som hjortene<br />
skaber med deres gnav.<br />
Antal og sundhed reguleres<br />
gennem en nøje bortskydning<br />
der hviler på århundreders erfaringer.<br />
De mange dyr kræver dog<br />
også en indhegning når skoven<br />
skal fornys. Det er meget<br />
nødvendigt, ikke mindst fordi<br />
der stort set ikke blev plantet<br />
nye i 1800-tallet. Men hvor<br />
skal man hegne og plante?<br />
Det gør man ikke på de store<br />
sletter eller i skoven, men på<br />
de små sletter. Derved skabes<br />
et dynamisk udtryk hvor skov<br />
og sletter gradvist skifter.<br />
Forfatteren og fotografens<br />
mål er at dele deres viden og<br />
oplevelser og dermed opretholde<br />
den glæde for Dyrehaven<br />
der er med til at bevare<br />
den. Det gør de meget inspirende<br />
og informativt - og klart<br />
bedst i de hovedkapitler hvor<br />
deres faglighed ligger: dyrene<br />
og skovdriften. sh<br />
Torben Christiansen: Dyrehaven.<br />
Fotos af Peter Lassen. Politikens Forlag.<br />
268 s. 299 kr.<br />
GRØNT MILJØ 4/2005 39
PUBLIKATIONER<br />
Frederiksborg Slotshave præges af italiensk barok, især efter parterrets genskabelse i 1996. Foto fra bogen.<br />
Unikke parker og historiske klenodier<br />
Jens Hendeliowitz fremstiller smukt de kongelige havers udvikling<br />
Med monarkiet som historisk<br />
baggrund ejer staten<br />
en række slotte med parker<br />
som er åbne for offentligheden.<br />
Og det er ikke tilfældige<br />
parker, men havehistoriske<br />
klenodier som også er unikke<br />
rekreative områder. Ja, faktisk<br />
er det enestående i Europa at<br />
en stat kan byde på noget lignende<br />
og er sit ansvar så bevidst.<br />
Det mener Jens Hendeliowitz<br />
der i sin nye bog ‘Danmarks<br />
kongelige haver’ fortæller<br />
om havernes historie og<br />
den store udfordring det er at<br />
forvalte den levende kulturarv.<br />
Hendeliowitz har som landskabsarkitekt<br />
selv været med<br />
til at udvikle anlæggene som<br />
nu sorterer under Slots- og<br />
Ejendomsstyrelsen. Efter en<br />
kort generel indledning beskriver<br />
han historie, indhold og<br />
særpræg, park for park. Teksten<br />
er informativ, kort og klar<br />
og suppleres af kort og et mylder<br />
af billeder af fotografen<br />
Karsten Hviid.<br />
En rød tråd i fremstillingen<br />
er at hver park har sit historiske<br />
særpræg eller tema som<br />
forfølges i forvaltningen. Kongens<br />
Have er f.eks. renæssancehaven.<br />
Den er med sin alder<br />
40<br />
på 400 år født som én og har<br />
gennem historien bevaret flere<br />
renæssancetræk trods senere<br />
stilændringer. Når parken udvikles,<br />
er det renæssancehavens<br />
strukturer og indhold der<br />
er udgangspunktet. Et eksempel<br />
er de nye hækafgrænsede<br />
rum der bruges til nye formål,<br />
f.eks. boldspil og legeplads.<br />
Frederiksborg Slotshave er<br />
eksponent for den italienske<br />
barok, mens Fredensborg<br />
Slotshave tegner den franske<br />
barok med sine akser og alléer<br />
og store landskabelige sammenhæng.<br />
Begge anlæg fremstår<br />
efter gennem omfattende<br />
saneringer de senere år som<br />
havehistoriske anlæg i verdensklasse.<br />
Fredensborg Slotshave<br />
kan - sammen med Gråsten<br />
Slotshave - tilmed byde en<br />
sjældenhed i form af en stadig<br />
fungerende slotsgartneri.<br />
Bernstorff Slotshave er nok<br />
det bedste udtryk for den engelske<br />
landskabshave. Frederiksberg<br />
Have repræsenterer<br />
den romantiskes haves pittoreske<br />
stil hvor de bløde linier og<br />
former blev suppleret af stemningsskabende<br />
iscenesat natur<br />
med templer, vandfald, lysthuse<br />
og grotter. Den romantiske<br />
haves senere gardenesque-stil<br />
med masser af blomsterbede i<br />
dag nok mest fornemmes i<br />
Gråsten Slotshave.<br />
Andre parker som beskrives i<br />
bogen er Sorgenfri Slotshave,<br />
Amalienborg, Charlottenlund<br />
Slotshave, Marselisborg Slotshave,<br />
Schackenborg, Kronborg<br />
Slot og Lundehave. Hertil kommer<br />
kortere afsnit om Nyborg<br />
Slot, Sønderborg Slot, Koldinghus,<br />
Spøttrup og Aalborghus.<br />
‘Danmars kongelige haver’<br />
henvender sig til et bredt publikum<br />
der kan bruge bogen<br />
som opslagsbog før et parkbesøg<br />
eller læse den i sin helhed<br />
og få en bredere indsigt i havekulturens<br />
udvikling. Bogen<br />
er ikke elitær som ‘Danmarks<br />
havekunst’, men fagfolk kan<br />
alligevel læse bogen med stort<br />
udbytte, f.eks. om parkernes<br />
istandsættelse og de valgte historiske<br />
referencer.<br />
Man kan dog savne mere<br />
detaljerede kort samt oversigtskort<br />
der viser noget mere<br />
af parkernes landskabelige<br />
sammenhæng. F.eks. leder<br />
man forgæves efter Hjertehøjen<br />
ved Gråsten Slot som der<br />
henvises til i teksten. Omvendt<br />
kunne billedredaktionen godt<br />
være noget strammere.<br />
Man kan også diskutere<br />
strukturen med at skille tekst<br />
og illustrationer. Årsagen er<br />
uden tvivl den korte tekst og<br />
de mange billeder, men følgen<br />
er også en masse bladeri. Formen<br />
lægger op til at opprioritere<br />
billedtekster i indhold og<br />
grafik, men det udnyttes ikke.<br />
Bogen kan henføres til kategorien<br />
‘pragtværk’ med stort<br />
format, kraftigt papir, masser<br />
af kreativt hvidt papir kæmpebilleder<br />
m.v. Flot og lækkert,<br />
stort og uhandy. Den må blive<br />
hjemme når man skal ud på de<br />
parkbesøg som bogen i den<br />
grad ansporer til. sh<br />
Jens Hendeliowitz: Danmarks kongelige<br />
haver. Forlaget Guld og<br />
grønne skove 2005. 352 sider. 360<br />
kr. Fås også på engelsk under titlen<br />
‘The Royal Gardens of Denmark’.<br />
Krokustæppet foran Rosenborg i Kongens Have er et elegant historisk<br />
fortolkning af renæssancehaven. Foto fra bogen.<br />
GRØNT MILJØ 4/2005
Naturvejledning i det 21.<br />
århundrede. Handlingsplan.<br />
Af Arne Bondo-Andersen og<br />
Jacob Jensen. Skov- og Naturstyrelsen<br />
2005. 28 sider. ses på<br />
www.sns.dk.<br />
Handlingsplan der beskriver<br />
midler til at nå <strong>Miljø</strong>ministeriets<br />
og Friluftsrådets vision for<br />
naturvejledning: Gennem et<br />
landsdækkende netværk af<br />
naturvejledere at give borgerne<br />
direkte oplevelser i naturen.<br />
Formålet er at øge deres<br />
kendskab til naturen og medvirke<br />
til en bæredygtig udvikling,<br />
en sundere livsstil og en<br />
demokratisk proces.<br />
BIPS-anvisninger:<br />
Lagstruktur 2005, C201, 83 sider,<br />
150-1500 kr. BIPS.<br />
CAD-manual 2005, C202, 88 sider,<br />
100/1500 kr. BIPS.<br />
IT/CAD-projektaftale 2005,<br />
C205, 19 sider, 40/400 kr. BIPS.<br />
Tegningsstandarder - del 2,<br />
C203, 27 sider, 50/500 kr. BIPS.<br />
www.bips.dk.<br />
En række nye anvisninger<br />
der knytter sig til den projekterendes<br />
tekniske arbejde med IT<br />
og tegninger. Anvisningerne,<br />
der opdaterer ældre materiale,<br />
beskrives som ‘de facto’-standarder,<br />
dvs. noget der i praksis<br />
virker som en standard. Idéen<br />
er at sikre et fælles arbejdsgrundlag<br />
så man ikke man slås<br />
med mange forskellige selvopfundne<br />
standarder.<br />
Skjern Å. Af Johannes Bach<br />
Rasmussen. Skov- og Naturstyrelsen<br />
2005. 45 kr. 56 sider. ses<br />
på www.sns.dk.<br />
Hæftet fortæller med mange<br />
billeder historien om Skjern<br />
Ådalen, om naturen og de<br />
mange muligheder for naturog<br />
kulturhistoriske oplevelser<br />
der findes året rundt. Anlægsarbejdet,<br />
der sluttede i 2002,<br />
er et af Nordeuropas største<br />
naturgenopretningsprojekter.<br />
Findes også på engelsk og tysk.<br />
Nøgletalssystemer for boligbebyggelser.<br />
Af Niels Haldor<br />
Bertelsen. Statens Byggeforskningsinstitut<br />
2005. 101 sider.<br />
180 kr.<br />
Teknisk grundlag for at organisere<br />
et åbent, uvildigt nøgletalssystem<br />
rettet mod bygherrer<br />
og beboere. Som noget<br />
nyt lægges bl.a. op til nøgletal<br />
om beboerdømt kvalitet. For<br />
statsligt byggeri er der krav om<br />
nøgletal, og lignende krav forventes<br />
for alment byggeri.<br />
Urban Forests and Trees. Af<br />
C.C. Konijnendijk m.fl. 516 sider.<br />
130 Euro. Springer 2005.<br />
www.springeronline.com.<br />
Håndbog i planlægning, design,<br />
etablering og forvaltning<br />
af bytræer og byskove. Forfatterne<br />
er en gruppe af bytræmænd<br />
hos Skov & Landskab<br />
der skriver på engelsk og udgiver<br />
på tysk.<br />
Love og bekendtgørelser:<br />
Bekendtgørelse om opførelse af<br />
spejderhytter, skovbørnehaver og<br />
lignende i fredsskov. Nr. 166 af<br />
16.3.2005. <strong>Miljø</strong>ministeriet.<br />
Bekendtgørelse om udførsel af<br />
planter og planteprodukter m.m.<br />
Nr. 185 af 18.3.2005. Plantedirektoratet.<br />
Bekendtgørelse om offentlighedens<br />
adgang til at færdes og opholde<br />
sig i naturen. Nr. 251 af<br />
29.3.2005. <strong>Miljø</strong>ministeriet.<br />
Bekendtgørelse om salg af træ af<br />
kastanje og platan. Nr. 101 af<br />
17.2.2005. Plantedirektoratet.<br />
Bekendtgørelse om offentlighedens<br />
adgang til at færdes og opholde<br />
sig i naturen. Nr. 251 af<br />
29.3.2005. <strong>Miljø</strong>ministeriet.<br />
Bekendtgørelse om opførelse af<br />
spejderhytter, skovbørnehaver og<br />
lignende i fredskov. Nr. 166 af<br />
16.3.2005. <strong>Miljø</strong>ministeriet.<br />
Tillæg 8 til Bygningsreglement<br />
for småhuse 1988. Erhvervs- og<br />
byggestyrelsen 2005.<br />
Tillæg 11 til Bygningsreglement<br />
1995. Erhvervs- og Byggestyrelsen<br />
2005.<br />
Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse.<br />
Nr. 309 af 2.5.2005.<br />
MURATORI<br />
Med en MURATORI<br />
er anlæg af græs en leg<br />
Stennedlægningsfræsere fra 85 til 405 cm<br />
Arbejdsdybde op til 35 cm<br />
Med en BCS<br />
klares alle opgaver<br />
Bredt udvalg<br />
af redskaber<br />
Fra 5,5 til 13 HK<br />
Også 4-hjulede<br />
traktorer<br />
SØNDERUP MASKINHANDEL<br />
Tlf. 98 65 32 55 www.bcsmaskiner.dk<br />
GRØNT MILJØ 4/2005 41<br />
A S
Den foranderlige have<br />
Tivoli i København var i starten en romantisk have med forlystelser og restauranter.<br />
I dag suppleres forlystelser og restauranter af en række mindre haveanlæg<br />
Af journalist Jette Møller Nielsen<br />
Det fremhæves ofte som<br />
noget enestående ved Tivoli<br />
i København at vi her har<br />
en forlystelseshave med træer,<br />
små anlæg, vand og frisk luft i<br />
hjertet af en pulserende storby.<br />
Men da Georg Carstensen i<br />
august 1843 åbnede ‘Kjøbenhavns<br />
Tivoli & Vauxhall’, lå den<br />
ny forlystelseshave uden for<br />
det egentlige København.<br />
Man skulle uden for voldene,<br />
gennem Vesterport og ad<br />
broen over stadsgraven for at<br />
komme til Tivolis indgang på<br />
den nuværende Vesterbrogade.<br />
Tivoli var anlagt på en del<br />
af Københavns fæstningsterræn,<br />
nemlig på glaciset lige<br />
uden for stadsgraven. Her<br />
skabte Carstensen og arkitekten<br />
Harald Conrad Stilling på<br />
42<br />
rekordtid et anlæg hvor publikum<br />
kunne hengive sig til en<br />
række mere eller mindre eksotiske<br />
forlystelser inden for rammerne<br />
af en romantisk have.<br />
Romantisk have<br />
Det ny Tivoli var dels inspireret<br />
af udenlandske forlystelseshaver,<br />
bl.a. Vauxhall-haven i London,<br />
dels af den romantiske<br />
landskabshave som fra England<br />
vandt indpas i Danmark i<br />
slutningen af 1700-tallet. Lysthuse,<br />
søer og pavilloner, grotter,<br />
kilder, terrænspring, udsigtspunkter<br />
og snoede gange<br />
var faste ingredienser i de romantiske<br />
haveanlæg for at give<br />
indtryk af natur og skænke<br />
sindet hvile og inspiration.<br />
Med placeringen på fæst-<br />
ningsterrænet fik Tivolis skabere<br />
en del af elementerne i<br />
den romantiske have forærende.<br />
Her var allerede et kuperet<br />
og landskabeligt terræn med<br />
udsigter, vand, buske og store<br />
elme- og lindetræer. En treradet<br />
zigzag-allé, der fulgte<br />
knækkene i glaciset, var en<br />
yderligere foræring. Ved anlæggelsen<br />
af forlystelseshaven<br />
blev der i hvert knæk på alléen<br />
lagt bygninger så publikum fik<br />
nye indtryk og nye oplevelser,<br />
mens de bevægede sig frem<br />
ad alléen.<br />
Den erfarne gartner Frederik<br />
Wilhelm Frisinette stod for at<br />
anlægge haven. I de første år<br />
udbyggedes havepræget med<br />
indhegnede plæner med græs,<br />
blomster og busketter, bl.a. tre<br />
plæner nær indgangen. Den<br />
midterste og største findes stadig,<br />
om end uden græs, og<br />
kendes netop som ‘Plænen’. Tivoli<br />
fik volierer med fugle,<br />
aber og kaniner og en indhegning<br />
med hjorte. Senere kom<br />
der espalierer og espalierlysthuse,<br />
drivhuse og mistbænke<br />
til. En fransk rokokohave og et<br />
kunstigt klippeparti blev det<br />
også til.<br />
Forandringer<br />
Tivoli har undergået mange<br />
forandringer siden, og der er<br />
næsten intet tilbage af de første<br />
årtiers beplantning og anlæg.<br />
Derimod vidner både zigzag-alléen,<br />
Tivoli-søen og terrænspringene<br />
stadig om det<br />
gamle voldanlæg. Af de oprin-<br />
Tivoli kombinerer forlystelser og vækstlighed på ofte meget begrænset plads. Ved ‘Odinekspressen’ er resultatet blevet særdeles frodigt.<br />
GRØNT MILJØ 4/2005
delige træer har et par af de<br />
gamle elme overlevet, ligeså<br />
nogle gamle tjørne ved søen.<br />
Ændringerne skyldtes flere<br />
forhold. Fæstningsvoldene<br />
blev sløjfet, og i 1880-erne blev<br />
stadsgraven ved Vestervold<br />
fyldt op. Det gav Tivoli et større<br />
areal og betød også at den<br />
gamle Gyldenløves Ravelin,<br />
der i en årrække lå som en ø i<br />
Tivoli-delen af stadsgraven,<br />
blev landfast. Den anes nu kun<br />
som forhøjningen Bastionen<br />
nær Glyptoteksindgangen. Her<br />
ligger i dag nogle af Tivolis vildeste<br />
forlystelser.<br />
Samtidig voksede byen uden<br />
for voldene. Det nuværende<br />
rådhus og den nuværende hovedbanegård<br />
blev opført på<br />
hver sin side af Tivoli, og der<br />
blev anlagt nye gader, bl.a.<br />
Bernstorffsgade. Det medførte<br />
at haven i begyndelsen af<br />
1900-tallet i alt væsentligt fik<br />
sin nuværende afgrænsning<br />
og blev til et meget mere regulært,<br />
næsten firkantet, område<br />
end oprindelig.<br />
Haven blev med den ny afgrænsning<br />
opbygget med flere<br />
retlinjede alléer og gange<br />
og med en akse fra indgangen<br />
over Plænen til Koncertsalen,<br />
så indtrykket af zigzag-alléen<br />
blev svækket. Noget af det romantiske<br />
havepræg forsvandt<br />
også da der blev ryddet ud i<br />
buskadserne. Til gengæld blev<br />
der plantet flere træer og lavet<br />
nye anlæg med plæner, blomsterrabatter,<br />
bænke, terrasser,<br />
pergolaer og springvand. I dag<br />
er Tivoli på 8,2 hektar, og selv<br />
om der stadig kæles meget for<br />
det grønne indtryk, er det ikke<br />
lige en romantisk landskabshave,<br />
man kommer til at tænke<br />
på når man besøger haven.<br />
Mange små haveanlæg<br />
Mens man for godt 150 år siden<br />
dykkede lige ind i den romantiske<br />
have med forlystelser<br />
og restauranter, går man i dag<br />
rundt mellem forlystelser og<br />
restauranter under havens 800<br />
træer og passerer mindre haveanlæg<br />
undervejs. Mest koncentreret<br />
er havepræget nærmest<br />
H.C. Andersens Boulevard<br />
og Rådhuspladsen. Her ligger<br />
det største samlede haveanlæg<br />
langs gitteret ud til boulevarden<br />
og skrånende ned mod Tivoli-søen,<br />
og her er landskabsarkitekten<br />
G. N. Brandts klinkebelagte<br />
parterrehave med<br />
blomsterbede, springvandskummer<br />
og bænke.<br />
Parterrehaven stammer fra<br />
100-års jubilæet i 1943. Den<br />
blev skabt i et samarbejde mellem<br />
arkitekten Poul Henningsen<br />
og G. N. Brandt. De to udarbejdede<br />
også en udviklingsplan<br />
for haven der blev delt op<br />
i et ‘traditionstivoli’ midt i haven,<br />
et ‘park-tivoli’ ved søen<br />
og et ‘populær-tivoli’ langs<br />
Bernstorffsgade og Tietgensgade.<br />
Denne opdeling gælder<br />
stort set stadig, men de to<br />
planlæggeres ønske om at<br />
fremhæve zigzag-alléen og<br />
styrke havekarakteren med<br />
større sammenhængende plæner<br />
har ikke rigtig overlevet.<br />
Tradition og fornyelse går<br />
hånd i hånd i Tivoli, for haven<br />
skal løbe rundt uden offentlige<br />
tilskud og må derfor satse<br />
på at tiltrække alle aldersklasser.<br />
Derfor sker der løbende<br />
fornyelser, både hvad angår<br />
forlystelser, restauranter og<br />
haveanlæg. Det betyder også,<br />
at en række arkitekter og<br />
havearkitekter i tidens løb har<br />
haft mulighed for at boltre sig.<br />
Af anlæg, der stadig findes,<br />
kan udover G. N. Brandts<br />
parterrehave nævnes Eywin<br />
Langkildes hængende haver<br />
ved H. C. Andersens Boulevard<br />
fra 1950-erne, arkitekten Frits<br />
Schlegels have- og springvandsanlæg<br />
foran Koncertsalen<br />
fra 1956, Eigil Kjærs ja-<br />
Ved hovedindgangen fornemmes<br />
endnu den allé der oprindeligt<br />
fulgte det gamle voldterræn.<br />
pansk inspirerede anlæg ved<br />
Paletten og hans boblespringvandsanlæg<br />
foran Nimb, begge<br />
fra 1961. Nyere eksempler<br />
er Birgitte Finks anlæg foran<br />
Glassalen fra 1985 med keramikkupler<br />
af Lin Utzon, Sven-<br />
Ingvar Anderssons lille anlæg<br />
ved Ballongyngen fra 1997 og<br />
Stig Lennart Andersons Columbinehave<br />
ved Harmonipavillonen<br />
fra 2001.<br />
Det store japansk inspirerede<br />
haveanlæg bag Divan 2 og<br />
Harmonipavillonen blev udført<br />
i 1982-83 af Skovtroldens Planteskole,<br />
og vandhaven mellem<br />
Påfuglen og Café Ultimo (det<br />
tidligere konditori) blev anlagt<br />
i 1998 efter tegninger af Tivolis<br />
arkitektafdeling. Den består af<br />
et vandløb, der løber igennem<br />
en voliere, med græsser og<br />
Hosta langs vandet for at give<br />
anlægget åbredskarakter.<br />
Tivoli lå oprindelig på lejet<br />
grund. Både den første ejer,<br />
militæret, og den anden, Københavns<br />
Kommune, stillede<br />
krav til havens udseende og<br />
karakter. Siden 1992 har Tivoli<br />
A/S selv ejet sin grund, men er<br />
ifølge skødebestemmelserne<br />
forpligtet til at bevare de gamle<br />
træer og det parklignende<br />
udtryk. Københavns Borgerrepræsentation<br />
arbejder for tiden<br />
med muligheden for at<br />
Et af de nyere anlæg - fra 1985 - er Birgitte Finks anlæg foran Glassalen<br />
med keramikkupler af Lin Utzon.<br />
GRØNT MILJØ 4/2005 43
lave en lokalplan for Tivoli,<br />
men arbejdet er indtil videre<br />
på et forberedende stade.<br />
Pres på arbejdet<br />
I de senere år har Tivoli forlænget<br />
sæsonen, så der nu<br />
holdes åbent fem en halv måned<br />
om sommeren og halvanden<br />
måned i november-december.<br />
Det giver en kortere<br />
arbejdssæson med mere arbejdspres<br />
for gartnerne og stiller<br />
større krav til planlægning<br />
og logistik. Når Tivoli lukker i<br />
slutningen af september, har<br />
gartnerne halvanden måned<br />
til efterårsarbejdet inden juleåbningen<br />
i november. Efter<br />
juleåbningen er der tre en halv<br />
måned til at gøre klar til sæsonstarten<br />
midt i april.<br />
Arbejdet ledes af Tivolis ny<br />
chefgartner Tom Knudsen, ansat<br />
siden april 2004. Han er<br />
chef for afdelingen for haveanlæg<br />
og renhold. Den omfatter<br />
en gartnersektion, en arbejdsmandssektion<br />
der står for<br />
affald og vedligehold af stier,<br />
tagrender, brønde m.v. plus lagerstyring<br />
og en sektion der<br />
står for indvendig rengøring.<br />
Ud over at arbejde med daglig<br />
og langsigtet planlægning<br />
er det også hans opgave at<br />
planlægge næste års plantevalg.<br />
Inspirationen får han dels<br />
fra leverandører, dels ved selv<br />
at rejse ud og finde nye planter.<br />
Det sker ikke så sjældent,<br />
at Tivoli er først på banen med<br />
44<br />
planter som ikke er set herhjemme<br />
før. De kan så føjes til<br />
de sjældne vækster der findes i<br />
haven i forvejen, f.eks. persisk<br />
fritillaria, stewartia og den krogede<br />
kastanje Aesculus hippocastanum<br />
‘Monstrosa’.<br />
Gartnersektionen har 12 ansatte<br />
- gartnere, et par ‘sommerfugle’<br />
og gartnerelever<br />
plus en brolægger. Hver af de<br />
faste gartnere er i åbningssæsonen<br />
ansvarlig for et af de syv<br />
områder haven gartnermæssigt<br />
er delt op i. Uden for sæsonen<br />
arbejdes der mere i<br />
grupper, og ved store plantninger<br />
hjælper man hinanden.<br />
Der er to store omplantninger<br />
om året: I maj-juni fjernes<br />
tulipaner og stedmoderblomster,<br />
og der plantes sommerblomster.<br />
Om efteråret ryddes<br />
sommerblomsterne, og der<br />
lægges løg og plantes stedmoder.<br />
Da arbejdet skal være færdigt<br />
inden julesæsonens start<br />
ca. 10. november, klares opgaven<br />
med ekstra bemanding.<br />
Gartnersektionens budget er<br />
i år på ca. 6,2 mio. kr. Det er<br />
Tom Knudsen ikke utilfreds<br />
med. Beløbet skal dække lønninger,<br />
materialer, reparationer,<br />
vedligehold og indkøb.<br />
<strong>Miljø</strong>indsats<br />
Tivoli er miljøcertificeret efter<br />
ISO 14 001. På havesiden betyder<br />
det en målsætning om at<br />
bevare havens parklignende<br />
præg, de store træer og man-<br />
ge blomster og at arbejde på<br />
at forbedre forholdene for Tivoli-søens<br />
planter og dyr.<br />
Ukrudt fjernes normalt med<br />
håndkraft eller gasbrænder.<br />
En gang imellem bruges lidt<br />
glyphosat, i sæsonen 2004-05 i<br />
alt 750 gram. Ifølge Tivolis miljøhandlingsplan<br />
må der højst<br />
anvendes 1 kg glyphosat om<br />
året. Der bruges Animix til at<br />
gøde med.<br />
„Man har tidligere forsøgt<br />
sig med kompostering, men<br />
det krævede for meget tid og<br />
plads, så det er opgivet. I stedet<br />
indsamles det grønne affald<br />
og afleveres til firmaer<br />
som er specialister i at håndtere<br />
kompost, og vi køber så<br />
kompostblandet muld,“ siger<br />
Tom Knudsen.<br />
Han vil gerne have mere<br />
Det japansk inspirerede haveanlæg bag Divan 2 blev udført i 1982-83 af Skovtroldens Planteskole.<br />
Eigil Kjærs boblespringvandsanlæg foran Nimb er fra 1961.<br />
gang i jordforbedringen og<br />
gødskningen i haven end der<br />
har været de senere år. „Med<br />
den intensive dyrkning er der<br />
utrolig meget pres på jorden,<br />
så vi skal have pejlet os ind på<br />
et godt vækstmedie. Men jordforbedring<br />
kræver jordprøver.<br />
Skal de tages i alle bede, bliver<br />
det til 200 prøver. Så det må<br />
ske lidt over langs,“ siger han.<br />
Den fredede Tivoli-sø er et<br />
af fokusområderne for miljøarbejdet.<br />
Om sommeren gør<br />
de mange grønalger i den lavvandede<br />
og næringsrige sø<br />
vandet uklart og iltfattigt. For<br />
at modvirke det recirkuleres<br />
vandet mellem søen og de<br />
nærliggende vandområder,<br />
bl.a. karrene i parterrehaven<br />
og vandløbene i den japanske<br />
have og det svenske anlæg<br />
oven for søen.<br />
Søens tilstand følges nøje,<br />
og sigtedybde, pH og iltindhold<br />
måles hver uge i sæsonen.<br />
Der eksperimenteres en<br />
del med at forbedre forholdene<br />
i den karperige sø, bl.a. ved<br />
at udplante planter, udsætte<br />
gedder og opfiske karper. Et<br />
forsøg med at udsætte dammuslinger<br />
har ikke haft den<br />
ønskede virkning.<br />
Vandet i søen er fersk. Regnvand<br />
opsamles i overfladebrønde<br />
rundt om i haven og<br />
ledes ned til søen. Hvert tredie<br />
år tømmes søen næsten for<br />
vand for at checke konstruktionerne<br />
under Færgekroen,<br />
broen og fregatten Sct. Georg<br />
III. Det gør det ekstra vanskeligt<br />
at bevare balancen i søen.<br />
Slitage<br />
Med over 4 millioner besøgende<br />
om året, en åbningssæson<br />
på sammenlagt syv måneder<br />
GRØNT MILJØ 4/2005
H. C. Andersens Boulevard<br />
3<br />
NORD<br />
Mål ca. 1:2000<br />
1<br />
14<br />
1. Boulevardhaven<br />
& De hængende haver<br />
2. Den japanske have<br />
3. Palmer & Orienten<br />
4. Harlekin & Columbinehaven<br />
5. Kinesisk rismark<br />
6. Haveanlæg v. veteranbilerne<br />
7. Haveanlæg v. koncertsalen<br />
8. Haveanlæg v. pergolaen<br />
9. Ballongyngehaven<br />
10. Haveanlæg v. glassalen<br />
11. Haveanlæg v. boblespringvand<br />
12. Haveanlæg v. Paletten<br />
13. Vandhaven<br />
14. Det svenske haveanlæg<br />
15. Parterrehaven<br />
2<br />
5<br />
15<br />
Vesterbrogade<br />
Det ‘svenske’ haveanlæg ser ikke specielt svensk ud, men der løber en ‘elv’ med vandfald igennem.<br />
4<br />
6<br />
10<br />
8<br />
13<br />
7<br />
og rockkoncerter på Plænen er<br />
der ret meget slitage på Tivolis<br />
planter og anlæg.<br />
„Generelt respekterer publikum<br />
beplantningen. Men det<br />
er klart en faglig udfordring at<br />
få det hele til at se pænt ud<br />
hele tiden. Meget kan klares<br />
med få og små virkemidler,<br />
f.eks. et lille hegn rundt om<br />
bedene. Hvis folk alligevel forvilder<br />
sig ind i et bed og tramper<br />
planter ned, skal skaden<br />
hurtigst muligt rettes op,“ siger<br />
Tom Knudsen.<br />
Især ved fredagsrock kan<br />
folk i trængslen let komme til<br />
at træde ind i bedene. Eventuelle<br />
skader kan først udbedres i<br />
begyndelsen af den følgende<br />
uge. I weekenden er der nemlig<br />
kun to gartnere på arbejde,<br />
og de skal udelukkende fjerne<br />
papir og andet affald fra bedene.<br />
Også Tivolis juleåbning slider<br />
på haven. Oven på anlægget<br />
ved boblespringvandet foran<br />
Nimb blev der i 2004 lavet et<br />
kunstigt snelandskab. Forinden<br />
lagde gartnerne en tynd fiberdug<br />
hen over planterne for at<br />
beskytte dem. Planterne kunne<br />
ånde gennem fiberdugen,<br />
men græsset blev gult og ville<br />
ikke kunne nå at komme sig,<br />
fra dugen blev fjernet først i<br />
januar og til åbningen den 15.<br />
april. Derfor blev der i år lagt<br />
nytgræs på hele græsstykket i<br />
form af rullegræs.<br />
Ved samme lejlighed blev<br />
der lavet nye kantmarkeringer<br />
i stedet for de originale klinker<br />
der var sunket i årenes løb. Arbejdet<br />
blev lavet af et eksternt<br />
firma. Generelt bruges der eksterne<br />
anlægsgartnere ved<br />
spidsbelastninger.<br />
Juleåbent betyder også at<br />
belysningen på Nimb skifter<br />
fra kulørt til hvid. I starten af<br />
januar skiftes der igen til kulørte<br />
pærer fra en kran. Det<br />
gav i år travlhed med at rydde<br />
anlægget for juletræer og fiberdug,<br />
så kranen kunne komme<br />
til og pærerne blive skiftet<br />
i en fart. Gartnerne skulle<br />
nemlig hurtigt i gang med at<br />
lægge forspirede perlehyacinter<br />
i bedene.<br />
„At få oprydning, kran og<br />
løglægning til at spille sammen<br />
var en ny opgave for os.<br />
Den illustrerer meget godt, at<br />
der skal være et godt samarbejde<br />
mellem håndværkergrupperne,<br />
for at vi kan nå det<br />
GRØNT MILJØ 4/2005 45<br />
9<br />
11<br />
12<br />
Hovedindgang
fælles mål - at kunne åbne til<br />
tiden,“ siger Tom Knudsen.<br />
Plante-scenografi<br />
Tivoli bruger i stigende grad<br />
planter og haveanlæg til at<br />
‘scenografere’ forlystelserne i<br />
haven. I år er der f.eks. i det kinesiske<br />
område anlagt en ‘rismark’<br />
under Dæmonen, plantet<br />
bambus i jord og baljer og<br />
lagt sten i terrænet som i Kina.<br />
Som ris illuderer Luzula nivea,<br />
snefrytle eller snemarmorkugle<br />
der står på række med græsbånd<br />
imellem til at illudere<br />
små jordlodder.<br />
På Bastionen, som i dag er<br />
orientalsk område, er der lavet<br />
et palmeanlæg, og palmerne<br />
står i dag side om side med<br />
linde- og kastanjetræer. Washingtonia<br />
robusta, tilbagerullet<br />
koglepalme, fiskehalepalme<br />
og skruepalme står i baljer,<br />
der tages ind om vinteren,<br />
mens hørpalme kan overvintre<br />
ude med beskyttelse.<br />
Renoveringsplaner<br />
Tivolis gulv er meget broget<br />
med et virvar af belægninger i<br />
forskellige materialer. Godt<br />
nok findes en Tivoli-klinke<br />
med en Tivoli-lampe på den<br />
ene side og et kastanjeblad på<br />
den anden, men den bruges<br />
kun få steder.<br />
„Derfor arbejder vi med en<br />
rullende femårig udviklingsplan<br />
for belægninger og støttemure.<br />
Vi har bedt tre landskabsarkitekter<br />
om at komme<br />
46<br />
I det kinesiske område er der under Dæmonen anlagt en ‘rismark’ af sne-marmorkugle der dog på billedet er<br />
vokset ud sit ris-lignende stadie. De gulblomstrende sennepsplanter hører heller ikke til og skal luges bort.<br />
Tivoli-klinken med en Tivoli-lampe<br />
på den ene side og et kastanjeblad<br />
på den anden side.<br />
med inspiration til en ny belægning<br />
til alléer og gangstier.<br />
Vi vil gerne have en smuk og<br />
unik belægning som samtidig<br />
tager højde for at der er mere<br />
trafik nu, at afvandingen skal<br />
være god, og at der skal være<br />
gode groforhold for træerne.<br />
Vi sigter også mod at lave støttemure<br />
som matcher belægningen.<br />
Planen skal være færdig<br />
hen over sommeren,“ siger<br />
chefgartneren.<br />
Haveanlægget skal også ud-<br />
Brandts parterrehave trænger alvorligt til en renovering både hvad angår belægning og beplantning.<br />
vikles på langt sigt. „Vi skal<br />
f.eks. finde ud af om vi skal<br />
fortsætte med den nuværende<br />
beplantning med mange<br />
spraglede sommerblomster, eller<br />
vi skal have flere flerårige<br />
buske og stauder nogle steder.<br />
Jeg vil gerne have flere områder<br />
til at passe mere sammen<br />
farvemæssigt og gøre dem<br />
knap så spraglede. Men der<br />
skal også være fuldt knald på<br />
farverne i nogle områder.“<br />
Andre elementer i en langsigtet<br />
udvikling er udskiftning<br />
af træerne så man sikrer at der<br />
også er store træer i haven om<br />
80 år. Og Brandts parterrehave<br />
trænger alvorligt til en gennemgribende<br />
renovering. Den<br />
er slidt, belægningen bølger,<br />
og plantevalget ser rodet ud.<br />
„Området er i mange år blevet<br />
brugt som en slags planteoverskudslager.<br />
Tanken er at<br />
føre plantebestanden tilbage<br />
til den oprindelige. Det indebærer<br />
at både paradisæblerne<br />
og de opstammede roser skal<br />
væk. Belægningen skal rettes<br />
op, og beplantning og belægning<br />
skal harmonere,“ siger<br />
Tom Knudsen.<br />
KILDER<br />
Ida Haugsted: Tryllehaven Tivoli. Museum<br />
Tusculanums forlag, Københavns<br />
Universitet 1993.<br />
Louise Skak-Nielsen: Tivoli og verden<br />
udenfor. I kommission hos Høst & Søn,<br />
København 2000.<br />
GRØNT MILJØ 4/2005
HAVE & LANDSKAB 2005<br />
FAGUDSTILLING FOR FAGFOLK I HAVE, PARK OG LANDSKAB<br />
31. AUGUST TIL 2. SEPTEMBER<br />
PÅ JERNBJERGGÅRDEN, SELANDIA-CEU I SLAGELSE<br />
Læs alt om udstillingen på<br />
WWW.HL5.DK<br />
UDSTILLINGEN ER ARRANGERET AF DANSKE ANLÆGSGARTNERE, DANSK PLANTESKOLEEJERFORENING,<br />
MASKINLEVERANDØRERNE PARK & VEJ OG SKOV & LANDSKAB<br />
GRØNT MILJØ 4/2005 47
Fælledparken aflægges årligt 11 millioner besøg. Det er en aktivitetspark med store græsflader med en kraftig randplantning rundt om.<br />
Et hurtigt smut forbi byhaven<br />
Den rekreative brug af tre grønne områder i København er talt op i ny undersøgelse<br />
Med omkring 11 millioner<br />
besøg årligt er Fæl-ledparken<br />
i København en af landets<br />
mest besøgte grønne områder.<br />
Gæsterne, der mest er i<br />
20’erne og 30’erne, kommer<br />
næsten alle til fods eller på cykel<br />
og helst ikke over 10 minutter<br />
væk. Trods det store besøg<br />
føler stort set ingen sig generet<br />
af andre gæster og de er<br />
vældig tilfredse med kommunens<br />
parkpleje.<br />
Det fremgår af en undersøgelse<br />
som Frank Søndergaard<br />
Jensen og Susanne Guldager,<br />
Skov & Landskab, har lavet for<br />
Københavns Kommune. Ud<br />
over den parkprægede Fælledpark<br />
omfatter undersøgelsen<br />
den mindre haveprægede<br />
Enghaveparken og den store<br />
naturprægede Amager Fælled.<br />
Sigtet er at bruge brugernes<br />
ønsker, antal og brugsmønstre<br />
mere målrettet i den enkelte<br />
parks drift og udvikling. Denne<br />
praksis kendes fra bl.a. vejsektoren<br />
der bl.a. i kraft af sin gode<br />
statistik også har stor politisk<br />
lydhørhed.<br />
Målingerne er foretaget ved<br />
48<br />
manuelle tællinger i repræsentative<br />
tidsum fordelt på 20 dage<br />
ved alle parkernes udgange.<br />
Endvidere installerede<br />
kommunen automatiske tællestationer<br />
ved fem udgange.<br />
De talte permanent, men med<br />
en vis usikkerhed Gennem interviews<br />
med udvalgte personer<br />
over 14 år er der endvidere<br />
redegjort for aktiviteter, ønsker<br />
og oplevelser, alder, køn<br />
og bopæl.<br />
Er især nærparker<br />
Resultaterne bekræfter at<br />
nærheden til parken er total<br />
afgørende for om man bruger<br />
den eller ej. Ser man på Fælledparken<br />
er 69% af de adspurgte<br />
til fods og 17% på cykel.<br />
For to tredjedele er transporttiden<br />
højst 10 minutter, og<br />
kun 4% har brugt meget over<br />
en halv time. De flestes bopæl<br />
er da heller ikke mere end én<br />
km fra parken.<br />
Selv en stor og kendt park<br />
som Fælledparken er altså en<br />
lokalpark når man ser bort fra<br />
de traditionelle 1. maj-arrangementer<br />
og store sportsarran-<br />
gementer. Når besøgstallet alligevel<br />
er så højt hænger det<br />
sammen med parkens størrelse<br />
(58 ha) og de mange tætbebyggede<br />
boligområder rundt<br />
om parken.<br />
Årsbesøget i den mindre<br />
Enghaveparken er 1,1 mio. og<br />
i den store, men mere afsides<br />
Amager Fælled 0,5 mio. Forskellene<br />
i besøgstal kan ifølge<br />
rapporten dog også forklares<br />
af de forskellige præg og traditioner<br />
i de enkelte parker.<br />
Tendenserne i tallene fra Enghaveparken<br />
og Amager adskiller<br />
sig i øvrigt ikke væsentligt<br />
fra Fælledparkens tal.<br />
Vil opleve naturen<br />
Ikke nok med at folk kommer<br />
fra lokalområdet. Besøgene er<br />
samtidig korte. I Fælledparken<br />
varer kun 20% af besøgene<br />
mere end en time og 45% ikke<br />
meget over et kvarter. Til gengæld<br />
kommer folk der ofte,<br />
mange dagligt. Det peger på<br />
at parkerne ikke kun er til ophold<br />
og aktivitet, men også til<br />
transit i grøn garniture.<br />
Det bekræftes af svarene på<br />
hvad parkerne bruges til. Halvdelen<br />
af besøgsgæsterne bruger<br />
Fælledparken til en gåtur<br />
eller løbetur. Hver fjerde bruger<br />
også parken til at skyde en<br />
naturskøn genvej gennem byen<br />
eller til at spille bold, dyrke<br />
sol, lufte hunden eller spise<br />
madpakken, mens de nyder<br />
den friske luft, naturen og roen.<br />
Næsten hver syvende bruger<br />
parken til et fælles arrangement,<br />
er på udflugt med familie<br />
og venner.<br />
De interviewede parkgæster<br />
tillægger naturoplevelsen stor<br />
betydning, men det er oplevelsen,<br />
ikke naturstudier, der har<br />
interesse. Det passer godt sammen<br />
med at mange besøger<br />
parken for at få fred og ro og<br />
blive i bedre humør.<br />
Det er derfor også især de<br />
grønne elementer der tillægges<br />
betydning i parken. Parkens<br />
udstyr af borde, bænke,<br />
grillpladser og toiletter kommer<br />
i anden række sammen<br />
med aktivitetsmulighederne,<br />
bortset dog fra legefaciliteterne.<br />
Parkernes sociale betydning<br />
udtrykkes mest af park-<br />
GRØNT MILJØ 4/2005
gæster der kommer i grupper<br />
eller for at deltage i fællesarrangementer.<br />
Få gener, fin drift<br />
Næsten seks ud af ti af gæsterne<br />
er mellem 21 og 40 år; en<br />
aldersgruppe der altså er kraftigt<br />
overrepræsenteret. Hver<br />
tiende gæst mellem 14 og 20<br />
år. Der er derimod omtrent<br />
lige mange mænd og kvinder i<br />
parken.<br />
Gæsterne er trods den intensive<br />
brug ikke synderligt generet<br />
af andre gæster. Det er kun<br />
1% i Fælledparken og 7% i<br />
den lille Enghaveparken. I Fælledparken<br />
henføres generne<br />
især til cyklister, løse hunde,<br />
løbske bolde fra fodboldbanerne<br />
og ubehagelige fodboldtilskuere<br />
og blottere.<br />
Parkgæsterne udtrykker stor<br />
tilfredshed med den gartneriske<br />
pleje af de grønne elementer<br />
i alle tre parktyper. De årlige<br />
driftsomkostninger til Fælledparken<br />
er ca. fem mio. kr.<br />
Det svarer til under 50 øre pr.<br />
parkbesøg.<br />
Målingerne overrasker i øvrigt<br />
ikke når man ser hvornår<br />
på dagen og året besøget topper.<br />
I alle parker har lørdage,<br />
søn- og helligdage stort besøg<br />
fra sidst på formiddagen til<br />
først på aftenen. På hverdage<br />
er besøget størst efter arbejdstid<br />
og næststørst om formiddagen<br />
på grund af institutions-<br />
besøg. Især maj måned er højsæson<br />
for parkbesøg. Midt på<br />
sommeren er besøget relativt<br />
behersket, men tiltager igen<br />
efter sommerferien når alle aktiviteter<br />
går i gang igen.<br />
Overveje muligheder<br />
Undersøgelsen giver anledning<br />
til at overveje de behov og<br />
muligheder parkerne skal tilgodese.<br />
Et eksempel er at Fælledparken<br />
er defineret som en<br />
aktivitetspark, mens de besøgene<br />
lægger stor vægt på ro<br />
og naturoplevelse.<br />
Et andet eksempel er at<br />
Amager Fælled antages at være<br />
et egentligt udflugtsmål,<br />
mens området i virkeligheden<br />
næsten kun besøges af lokale.<br />
Det var måske derfor dem der<br />
burde tilgodeses noget mere<br />
f.eks. med dyrkningshaver.<br />
Forvalterne skal også huske<br />
at deres fagbegreber ikke siger<br />
andre så meget. De kalder<br />
f.eks. Fælledparken for en<br />
parkpræget aktivitetspark.<br />
45% af gæsterne foretrækker<br />
‘byhave’. Det er da også mere<br />
poetisk. sh<br />
KILDE<br />
Frank Søndergaard Jensen; Susanne<br />
Guldager (2005): Den rekreative brug<br />
af tre parker i Københavns Kommune<br />
- Enghaveparken, Fælledparken og<br />
Amager Fælled. Københavns Kommune,<br />
Vej & Park. Rapporten er udarbejdet<br />
af Skov & Landskab med Annie<br />
Højriis Hansen, Vej & Park som projektleder.<br />
Rapporten kan ses og købes<br />
på www.vejpark.kk.dk.<br />
Kortet viser svarpersonernes startsted ved besøg i Fælledparken. 69%<br />
kom til fods og 17% på cykel. For 67% var transporttiden højst 10 minutter.<br />
Kun 4% havde brugt væsentligt mere end en halv time.<br />
LIPCO<br />
LIPCO<br />
ROTERENDE UKRUDTSJERN<br />
Spar på gassen og undgå brand med et effektivt<br />
miljøredskab der rykker ukrudtet op med rod. Afhængig<br />
af mængde rives det sammen eller efterlades<br />
oven på arealet hvor det visner og dør.<br />
ENEMARK<br />
GRUPPEN<br />
• Opkvalifificering<br />
• Uddannelse<br />
• Efteruddannelse<br />
Vi tilbyder<br />
AMU-kurser hele året...<br />
Aktuelle emner:<br />
• Pleje af grønne områder<br />
• Beskæring<br />
• Sten, fliser, træ og vand<br />
• Kvalitetsbevidsthed<br />
JORD/PARK/SNEMASKINER<br />
H.G. ENEMARK A/S<br />
Baldersvæksvej 40 - 2635 Ishøj<br />
Tlf. 4396 6677 - darmer@post.tele.dk<br />
• Faste plankurser - rekvirer<br />
kursuskalender<br />
• Specialkurser - ring til kontoret<br />
• Virksomhedskurser - få et konsulentbesøg<br />
For yderligere oplysninger ring til<br />
Marianne Lindblom på:<br />
tlf. 58 56 73 02.<br />
Selandia - Center for<br />
Erhvervsuddannelse er et af<br />
Danmarks største uddannelsescentre<br />
med mere end 50<br />
uddannelser. Fordelen ved et<br />
stort center er bredden i uddannelserne,<br />
der giver dig<br />
mulighed for at vælge det forløb,<br />
der passer til dig. Samtidig<br />
prioriterer vi det nære<br />
faglige miljø højt. Du vil altid<br />
føle dig hjemme på Selandia,<br />
hvor du er med til at præge<br />
dagligdagen på enten<br />
Erhvervsskolen, Erhvervs-<br />
Akademiet, Erhvervsgymnasiet<br />
eller Erhvervskursuscentret.<br />
Læs mere på<br />
www.selandia-ceu.dk<br />
Jordbrug<br />
C. A. Olesensvej 2<br />
4200 Slagelse<br />
GRØNT MILJØ 4/2005 49
50<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Jægerne skyder mere diciplineret<br />
Jægerne anskyder færre ræve<br />
og kortnæbbede gæs end før.<br />
Uden at jagtudbyttet er blevet<br />
mindre. Det viser nye undersøgelser<br />
fra Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />
I starten af 2005<br />
havde 10% af rævene hagl i<br />
kroppen mod 25% i 1999. Antallet<br />
af anskudte kortnæbbede<br />
gæs er nu væsentligt lavere<br />
end i starten af 1990’erne.<br />
Dengang viste det sig bl.a. at<br />
jægerne anskød lige så mange<br />
kortnæbbede gæs som de<br />
nedlagde selvom jagtloven<br />
Budde sandrenser er ideal til rensning<br />
og luftning af sandet på bla. Legepladser,<br />
golfbunkers og beachvolleybaner.<br />
Mählers er Sveriges førende<br />
producent af vejudstyr.<br />
Sneplove fra 1,4 til 4,6m bredde.<br />
Vejhøvle under lastbiler<br />
samt Graider i front af traktor.<br />
Schnitt-Griffy hydraulisk grenfældnings-saks<br />
med holder der resulterer<br />
i professionel håndtering og<br />
stor sikkerhed.<br />
SCAG SIMPLY THE BEST<br />
indenfor Zero Turn og håndbetjente<br />
klippere til den professionelle<br />
bruger. SCAG fås med 3<br />
forskellige klippe systemer.<br />
AS Baugeräte udvikler og serie producerer<br />
bla. udstyr til rabatafhøvling og rabatprofilering<br />
samt pladevibrator til nye vejanlæg.<br />
Spider der klipper hvor det er belastende for<br />
menneske og maskine at færdes. Volde, fortidsminder,<br />
vandgrave og ekstremt terræn.<br />
Dücker er førende producent af<br />
maskiner til pleje og vedligeholdelse<br />
af græs og befæstede arealer.<br />
Stico stubfræser til den professionelle bruger.<br />
Stubfræseren fås med egen 18 hk<br />
motor eller til montering på gravearm.<br />
Special Maskiner v/ Lennart Ahlefeldt-Laurvig<br />
Special Tlf. 6256 Maskiner 1667 Fax. 6256 1607 Bil. v/ 3034 Lennart 1567 Ahlefeldt-Laurvig<br />
Tlf. 6256 www.special-maskiner.com<br />
1667 Fax. 6256 1607 Bil. 3034 1567<br />
www.special-maskiner.com<br />
VEJARBEJDE . SKOV . GRÆS . SNERYDNING . SANDRENSNING<br />
www.special-maskiner.com<br />
foreskriver at jægerne ikke må<br />
påføre vildtet unødig lidelse.<br />
Nu ser det bedre ud takket<br />
være en forebyggende handlingsplan<br />
og kampagner, der<br />
især skulle få jægerne til ikke<br />
at skyde på for lang afstand.<br />
Seniorrådgiver Henning Noer<br />
fra Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />
vurderer at antallet af<br />
ræve med hagl godt kan mindskes<br />
yderligere, først og fremmest<br />
ved at undlade skud på<br />
for lang afstand og med for<br />
små hagl.<br />
VEJARBEJDE SKOV GRÆS SNERYDNING SANDRENSNING<br />
Bedre fysik tilfører<br />
vandløbet mere liv<br />
Det er ikke nok at vandløbene<br />
har rent vand. Hvis den biologiske<br />
stand skal være god med<br />
et rigt plante- og dyreliv, skal<br />
også vandløbets fysik være i<br />
orden. Derfor opfylder under<br />
halvdelen af de danske vandløb<br />
amternes mål trods dyr<br />
spildevandsrensning.<br />
I småvandløb kan en rimelig<br />
fysisk stand til gengæld opnås<br />
med små midler som at etablere<br />
sandfang ved tilløb, plante<br />
skyggende beplantning, udlægge<br />
store sten og gydegrus,<br />
etstatte spærringer med stryg<br />
m.v. Så iltes vandet bedre, urtevegetationen<br />
dæmpes, og<br />
fisk får bedre vilkår.<br />
Et eksempel er Skovsø-Gudum<br />
Å hvor Slagelse Kommune<br />
i 2003-2004 restaurerede et<br />
8 km stræk. Katrine Rogert<br />
Hansen skriver i Stads- og Havneingeniøren<br />
(9/2004) hvordan<br />
man i og ved vandløbet har<br />
plantet en bevoksning. For at<br />
forbedre bund- og iltforholdene<br />
er der lagt ca. 50 store sten<br />
ud på et udvalgt stræk. Ved<br />
Gasbrænder til<br />
luftformig gas<br />
Green-Flame har tilpasset en<br />
af sine modeller fra flydende<br />
til luftformig gas. Model<br />
650L som modellen hedder<br />
har samme ukrudtseffekt og<br />
betjening som de dyrere modeller<br />
til flydende gas. Arbejdsbredden<br />
er 65 cm. Det<br />
enklere princip med luftformig<br />
gas giver en billigere<br />
pris. De opretstående flasker<br />
giver en enklere konstruk-<br />
Lille revision af adgangsregler til naturen<br />
Naturbeskyttelsesloven og<br />
skovloven blev vedtaget i helt<br />
nye udgaver sidste år, men nu<br />
er der allerede stødt mindre<br />
revisioner til. En ny bekendtgørelse<br />
under naturbeskyttelsesloven<br />
er trådt i kraft 1. maj,<br />
og gør først og fremmest adgangen<br />
til naturen enklere og<br />
mindre restriktive for den ‘bløde’<br />
brug af skov, strand og det<br />
åbne land. Ændringerne hænger<br />
sammen med adgangsaftalen<br />
mellem <strong>Miljø</strong>ministeriet,<br />
Dansk Skovforening, Dansk<br />
I et Køge-vandløb er en spærring<br />
erstattet af et stryg. Vækst (2/05).<br />
nogle tilløb er der etableret<br />
sandfang ved at udvide vandløbets<br />
bredde og dybde. Arbejdet<br />
er udført i det eksisterende<br />
driftsbudget i tæt dialog med<br />
lodsejerne og Hedeselskabet.<br />
Meget af arbejdet er udført<br />
frivilligt, bl.a. af elever fra fagskolen<br />
Selandia. Med i arbejdet<br />
er også den lokale sportsfiskerforening<br />
hvis tællinger<br />
allerede viser at det nytter.<br />
I Køge Kommune er der udført<br />
lignende foranstaltninger,<br />
også sammen med Hedeselskabet.<br />
Det har allerede været en<br />
succes, skriver Gert Lynge Sørensen<br />
i Vækst (2/2005). Hvis<br />
undersøgelser i år viser at målsætningerne<br />
er nået, kan man<br />
samtidig undgå at kloakere en<br />
del spredte landejendomme.<br />
tion af brænderen, og der er<br />
samtidig nogle sikkerhedsanordninger<br />
som ikke er relevante.<br />
Ulempen er at brænderen<br />
skal have pauser af og<br />
til. Tlf. 43531800.<br />
Landbrug, Friluftsrådet og<br />
Danmarks Naturfredningsforening<br />
som også i fællesskab<br />
står bag en kampagne for at få<br />
overflødige og ulovlige skilte<br />
væk fra naturen. 1. april trådte<br />
også en ny bekendtgørelse under<br />
Skovloven i kraft. Den beskriver<br />
de betingelser der skal<br />
opfyldes for at der kan dispenseres<br />
for byggeri i fredskov til<br />
brug for spejderhytter, skovbørnehaver<br />
og andet byggeri<br />
der tilgodeser børns og unges<br />
friluftsliv.<br />
GRØNT MILJØ 4/2005
Fredskovsordning<br />
fejrer sine 200 år<br />
Tirsdag den 27. september er<br />
det 200 år siden Fredskovsforordningen<br />
af 1805 trådte i<br />
kraft. Ordningen skulle sikre<br />
en stærkt truet skovdrift efter<br />
at skovene var svundet ind 3%<br />
af landets areal. Skovarealet er<br />
idag 11%. Forordningen ændrede<br />
hele landskabet hvor de<br />
flydende grænser mellem land<br />
og skov afløstes af skarpe bryn.<br />
Dansk Skovforening markerer<br />
jubilæet med bl.a. åben skovarrangementer<br />
i private skove.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Voksende problem med invasiv pileurt<br />
De store pileurter skal bekæmpes. „Gør man ingenting, må<br />
man forvente et meget stort problem i fremtiden,“ skriver<br />
Carsten Callisen og Rita M. Buttenschøn i Skov & Landskabs<br />
videnblad ‘Invasive pileurter - et voksende problem i Danmark’.<br />
Pileurterne danner store, tætte bestande der udkonkurrerer<br />
al anden vegetation, ødelægger belægninger og er<br />
skyld i erosion i den blottede jord ved bl.a. vandløb. Bekæmpelsen<br />
er besværlig og kræver en årelang indsats. Mulighederne<br />
er optrækning, slåning, græsning, opgravning og<br />
glyphosat-behandling. I Danmark er der tre invasive arter:<br />
japansk pileurt, kæmpe-pileurt og en krydsning. De er indført<br />
fra Asien i 1800-tallet som prydplanter. Alle tre arter er<br />
store (3-5 m) hurtigt voksende stauder med hule stængler<br />
og store spredte blade. Deres træagtige rodstængler kan gå<br />
to meter ned i jorden og nå 1-2 meter eller mere væk fra<br />
moderplanten. Rhizomstykker på ned til 1 cm og stængelstykker<br />
på 20-30 cm kan skyde og danne en ny bevoksning.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Robert Smith<br />
Sørensen<br />
ANLÆGSGARTNERMESTER<br />
AUT. KLOAKMESTER<br />
Tlf. 48 18 33 18<br />
GRØNT MILJØ 4/2005 51
Afsender:<br />
PortoService ApS<br />
Hjulmagervej 13<br />
9490 Pandrup<br />
Ændring vedr. abonnement<br />
ring venligst 3386 0861<br />
Hundra<br />
52<br />
Optimeret skæreudstyr. Rydderne<br />
kan anvendes med græsklinge og<br />
trimmerhoved, afhængigt af vegetationen.<br />
Slidstærke, præcisionsfremstillede<br />
komponenter i vinkelgear og kraftoverførsel<br />
borger for lang levetid og stor<br />
effektivitet. Skærevinklen på 35° gør<br />
rydderen lettere at arbejde med, fordi<br />
skæreudstyret arbejder parallelt med<br />
jorden.<br />
LowVib. Takket være fjedrende dæmpningselementer, som adskiller motoren og<br />
skæreudstyret fra håndtagene, har rydder de laveste vibrationsniveauer, der kan måles,<br />
når det gælder denne type produkter.<br />
Ergo-Cruise. Ergonomisk håndtag med fartkontrol. Du kan øge omdrejningstallet,<br />
når der er behov for det, og derefter lade det gå tilbage til en forindstilling. På den<br />
Vinklet styr. Styrets vinkel på 7°<br />
giver en behagelig arbejdsstilling,<br />
fordi skæreudstyret er lige foran<br />
brugeren.<br />
Allerede helt fra begyndelsen i 1689 lærte vi f.eks., at kolben på en musket skal laves<br />
ordentligt, og at musketten skal have et nøje udformet sigtemiddel, hvis kuglen<br />
skal kunne ramme det, skytten sigter på. Da vi begyndte at producere motorcykler,<br />
gik det op for os, at det ikke kun er motorkraften, men også maskinens balance og<br />
manøvredygtighed, som vinder løbet. Traditionen for altid at have brugeren som<br />
Returneres ved varig adresseændring<br />
Magasinpost<br />
E-TECH. Husqvarnas E-TECH-motorer hører til blandt verdens bedste totaktsmotorer,<br />
fordi de kombinerer høj effekt og lav vægt med reducerede emissioner.<br />
Den hårdtforkromede cylinder og smedede tredelte krumtapaksel gør dem desuden<br />
utroligt slidstærke.<br />
Centre Gravity Engine. Når tanken er placeret foran motoren, optimeres<br />
balancen, så rydderen følger bedre med og bliver lettere at manøvrere rundt med.<br />
Den rummelige tank er gennemsigtig og tillader lange driftsperioder uden unødvendige<br />
driftsafbrydelser. Et hurtigt blik viser, hvornår det er på tide at tanke.<br />
Automatisk Smart Start. En dekompressionsventil, som reducerer kompressionen<br />
i startøjeblikket, uden at du behøver trykke på en knap. Det mindsker trækmodstanden<br />
i startsnoren.<br />
ID-nr. 46348<br />
måde sparer du kræfter og mindsker brændstofforbrug, støjniveau og emissioner.<br />
Styret kan nemt justeres efter individuelle behov og kan klappes sammen, hvilket er<br />
en hjælp ved transport og opbevaring.<br />
Trio-Balance. Ryddernes balance og smidighed kommer yderligere til sin ret,<br />
hvis de bruges sammen med rydderselen Trio-Balance. Rydderens vægt fordeles over<br />
skuldre, ryg og hofter samtidig med, at behovet for trættende rygbevægelser bliver<br />
mindre.<br />
Vinklet stykke på rigrøret. Det høje,<br />
vinklede stykke giver større bevægelsesfrihed<br />
og lettere manøvrering, specielt<br />
når der arbejdes på skråninger.<br />
MEGET AF DET, VI KAN I DAG, LÆRTE VI FOR OVER 300 ÅR SIDEN.<br />
udgangspunkt har placeret os blandt de førende, uanset hvad vi end har fremstillet<br />
i årenes løb. Og den præger i højeste grad de produkter, vi fremstiller i dag, ikke<br />
mindst vores ryddere og trimmere. Lette, stærke og udstyret med smarte løsninger,<br />
som betyder, at du kan overkomme mere med mindre besvær. Ring til 45 87 79 79,<br />
eller besøg www.husqvarna.dk for at få oplyst nærmeste forhandler.<br />
GRØNT MILJØ 4/2005<br />
B