1950096 Mærk venligst med ”gave” - Hjerneskadeforeningen

hjsf.dk

1950096 Mærk venligst med ”gave” - Hjerneskadeforeningen

Hovedcirklen

Hjerneskadeforeningen

årgang 20 · nummer 2 · juni 2009


LOKALE AFDELINGER

STORKØBENHAVN:

Lene Juul

Tlf: 7755 4573 / 2229 2201

Lenejuulj@gmail.com

RØDOVRE:

Lørna Hejl

Tlf. 3210 8121 / 6021 3456

hjerneskade_roedovre@loerna.dk

KØGE BUGT:

Willy Andersen

Tlf: 5614 0744

kiwiand@get2net.dk

EGEDAL:

Sanny Freund

Tlf: 4818 4031

ksfreund@privat.dk

FREDERIKSSUND:

Frede Schulz

Tlf: 4731 3418

frede.schulz@youmail.dk

HALSNÆS:

John Mortensen

Tlf. 4774 5157

vito.obo@mail.dk

FURESØ:

Helle Bomgaard

Tlf: 2177 5755

helle@bomgaard.com

HELSINGØR:

Kirsten Fazio

Tlf. 4920 2010

kirstenfazio@hotmail.com

NORDSJÆLLAND:

Lisbeth Holmgaard

Tlf: 2044 6578

sydkajen@mail.dk

VESTSJÆLLAND:

Lise Nielsen

Tlf: 5783 3120

alise@info.dk

SYDSJÆLLAND, MØN og

LOLLAND-FALSTER:

Arne Høegh

Tlf: 5486 4300

agh@dlgpost.dk

FYN:

Lise Christiansen

Tlf: 6593 0755

lise.christiansen@pc.dk

SYDFYN:

Lonnie Malmberg

Tlf: 2020 4080

lonniemalmberg@hobby-art.dk

SØNDERJYLLAND:

Alite Karoline Petersen

Tlf: 7453 3743

alite@webspeed.dk

VEJLE, FREDERICIA, KOLDING:

Niels Henry Andersen

Tlf: 7556 4474

nha@post12.tele.dk

HEDENSTED-HORSENS:

Berit Nybroe

Tlf. 7567 3646

bnybroe@mail.dk

MIDT-VESTJYLLAND:

Elmer S. Gade

Tlf: 9712 5461

elmer@gade.mail.dk

VIBORG-SKIVE:

Tracy Fleur Pedersen

Tlf: 21 58 0659

hjsf.viborg@fibermail.dk

RANDERS:

Ole Støvring

Tlf. 2174 5150

olestoevring@live.dk

SILKEBORG:

Lizzy Søndergaard

Tlf. 8685 1610

lizzy@zondergaard.dk

ÅRHUS-ØSTJYLLAND:

Jette Sloth

Tlf: 8949 1717

js@hjerneskadeforeningen.dk

THISTED-MORS:

Anne-Marie Heegaard Lodahl

Tlf: 2814 7641

frede-lodahl@mail.dk

NORDJYLLAND:

Hanne Frandsen

Tlf. 9879 0348

hanne-bent@stofanet.dk

RÅDGIVNING:

Socialrådgiver Eva Hollænder

Tlf: 6038 4119

info@hjerneskadeforeningen.dk

Onsdag – (telefonrådgivning) kl. 17.00-19.00

Fredag – (telefonrådgivning) kl. 10.00-13.00

RÅDGIVNING:

Neuropsykolog Steffen Malik-Høegh

Tlf: 6038 4119

info@hjerneskadeforeningen.dk

Onsdag – (telefonrådgivning) kl. 17.00-19.00

Fredag – (telefonrådgivning) kl. 10.00-13.00

Akut støtte for pårørende (ASP)

Er du pårørende til en person, der pludselig er ramt

af ulykke eller sygdom, som påvirker hjernen?

Du kan henvende dig direkte til ASP gennem Hjerneskadeforeningen

på tlf. 4343 2433

Hjerneskadeforeningens hovedkontor:

Brøndby Møllevej 8 · 2605 Brøndby

Tlf. 4343 2433 · Fax 4342 2430

Girobank 195-0096

info@hjerneskadeforeningen.dk

www.hjerneskadeforeningen.dk

Hovedcirklen ansvarshavende:

Bestyrelsens forretningsudvalg

ISSN 1396-7924

Redaktion:

Marianne Schirrmacher · Svend-Erik Andreasen

Protektor for

Hjerneskadeforeningen

Hendes Kongelige

Højhed

Kronprinsesse Mary

Marianne

Schirrmacher

Annoncetegning:

Dansk Blad Service ApS, Vestergade 11 A, Postboks 16,

5540 Ullerslev, tlf. 70 70 12 25 · info@danskbladservice.dk

Alle spørgsmål vedrørende annoncer bedes rettet hertil.

Deadline 2009: Nr. 3: 6. august 2009.

Redaktion af dette blad sluttede den 29.05.2009.

Næste nummer udkommer september 2009.

Forsiden: Mange mennesker løb for Hjerneskadeforeningen i en

god sags tjeneste.

Abonnement:

Abonnement og medlemskab koster kr. 250,- og tegnes ved

henvendelse til Hjerneskadeforeningens kontor.

Redaktionen modtager gerne artikler til bladet. Helst på CD

eller e-mail. Send gerne billeder med.

Artikler i bladet dækker ikke nødvendigvis Hjerneskadeforeningens

synspunkt med undtagelse af lederen.

Gengivelse af artikler fra bladet er tilladt med kildeangivelse.

Hjerneskadeforeningen er en uafhængig brugerstyret interesseorganisation,

der arbejder for hjerneskaderamte familier.

I Danmark lever op mod 60.000 mennesker med følgerne af en

alvorlig senhjerneskade.

HJERNESKADEFORENINGENS

TELEFONRÅDGIVNING

Når der rettes henvendelse til rådgivningen

vil vi registrere henvendelsesårsager,

samt hvilken lokalitet i landet man ringer

fra. Registreringen skal tjene til at pege på

generelle behov og mangler for skadede

og pårørende. Al brug af registreringen vil

naturligvis ske i anonymiseret form.

De hyppigste årsager til hjerneskader er:

Kranietraume (slag mod hovedet som følge af ulykker

eller vold). Trafikulykkerne står for 75% af tilfældene.

Apopleksi (slagtilfælde som følge af blodprop eller

blødning i hjernen).

Andre udløsende årsager kan være infek tions syg domme

som hjernebetændelse, tumorer, iltmangel ved

hjertestop, samt organiske opløsningsmidler.


Af Niels-Anton Svendsen, landsformand

Formandens spidse pen

Foto: Henning Kaag

Overskriften er ”lånt” fra Videnscenter

for hjerneskades blad FOKUS, som alle

kan abonnere på gratis. Gå ind på www.

vfhj.dk og se under ”Publikationer” – det

kan varmt anbefales!

Først og fremmest vil jeg takke for et

godt og udbytterigt Repræsentantskabsmøde,

som blev afholdt medio

april. Repræsentantskabet er Hjerneskadeforeningens

øverste myndighed og

her drøfter man dels det forgangne års

arbejde, træffer beslutning om hvad der

bør ske i det kommende år samt vælger

foreningens Hovedbestyrelse m.m.m.

- Repræsentantskabet er derfor foreningens

”demokratiske hjerte”!

Igen i år havde vi et rigtig godt Repræsentantskabsmøde,

hvor jeg fornemmede,

at vi alle vendte hjem med en følelse

af vores stærke fællesskab – og vores

stærke ønske om sammen at virkeliggøre

foreningens formålsbestemmelser!

Ud over selve mødet fik vi også noget

fagligt med hjem. Lisbeth Holmgaard

satte fokus på lokalforeningernes rådgivning

og vejledning og Eva Hollænder på

det offentlige system efter kommunalreformen.

Den nyvalgte Hovedbestyrelse holder

inden ferien et heldagsmøde, hvor vi,

på baggrund af de beslutninger der blev

truffet på Repræsentantskabsmødet, vil

organisere årets arbejde. Resultatet vil

fremgå af det referat, der efterfølgende

udsendes til samtlige lokalforeninger.

Men umiddelbart kan jeg sige, at vores

helt store udfordringer det kommende år

er den videre udvikling af Hjerneskadeforeningen

og etablering af flere lokalforeninger

– og så er arbejdet i Sundhedsstyrelsen

med en revision af redegørelsen

om traumatiske hjerneskader fra 1997.

Arbejdet er gået i gang, og der er afsat

ca. 1 år til arbejdet.

Det er nu en offentlig hemmelighed,

at vores protektor Hendes Kongelige

Højhed Kronprinsesse Mary vil deltage i

starten af årets Brain Storm sejlads den

16. august 2009. Kronprinsessen er meget

kyndig i sejlsport – ja, har faktisk i en

matchrace vundet over Kronprins Frede-

rik – så årets Brain Storm sejlads kan ikke

få en bedre start, og vi ser alle frem til at

modtage Kronprinsessen i Århus.

I forbindelse med kommunalreformen fik

vi VISO. Som det vil være faste læsere

af min leder bekendt, har jeg ikke været

specielt begejstret for denne nye konstruktion.

Nu foreligger der en evaluering,

som er beskrevet inde i bladet samt

Danske Handicaporganisationers (DH’s)

kommentarer.

Lad mig straks tilkendegive, at det ikke er

gået helt så dårligt, som jeg havde forventet

– men det er heller ikke gået så godt,

som tilhængerne havde håbet på!

En kvalificeret offentlig indsats efter en

erhvervet hjerneskade forudsætter en

udredning, hvor fagfolk afdækker både

problemer og potentialer. En sådan udredning

kan man bare ikke som borger få

foretaget. Det kræver, at den implicerede

kommune beder VISO om det!

I forbindelse med en konkret sag som

jeg er inddraget i ved jeg, at det alt for

ofte fortsat er op til de pårørende – og i

dette tilfælde nære venner – at kæmpe

mod kommunal uvidenhed og manglende

forståelse for det ansvar kommunerne

har fået med kommunalreformen. I dette

tilfælde blev VISO først inddraget efter

længere tids diskussion.

Jeg er ikke uenig i DH’s kommentarer til

evalueringen vedrørende VISO, men vil

ikke undlade at bemærke, at evalueringen

ikke i tilstrækkeligt omfang afspejler den

virkelighed, som vi oplever. Først den

dag, hvor det offentlige stiller op med den

nødvendige ekspertise – iværksætter et

fagligt velfunderet og helhedsorienteret

rehabiliteringsprogram – uden at pårørende/nære

venner/Hjerneskadeforeningen

først skal banke hårdt på døren – først

den dag vil Hjerneskadeforeningen stille

sig tilfreds!

Det drejer sig jo om, at vores livsvigtige

problemstillinger ikke havner i et djævelsk

spil med kun 3 kort: viden/manglende

viden – magt – økonomi! – Et spil hvor

borgeren på det nærmeste er reduceret

til en anledning til at iværksætte spillet!

I Hjerneskadeforeningen mener vi na-

LEDER

turligvis, at det er borgerens behov, det

skal handle om – vi må nok erkende, at

der kan være økonomiske begrænsninger,

ikke mindst begrundet i at kommunerne

ikke i dag frit kan disponere økonomisk.

I DH har man meget fokus på ´retssikkerhed,

og mon ikke det er her, vi skal

forsøge at finde en bæredygtig løsning!

Vi skal have ret til at få VISO til at foretage

en udredning – ret til at få konkrete

forslag til løsninger – ret til at kunne

klage såfremt kommunerne ikke vil følge

eksperternes råd!

DIREKTØR

Svend-Erik Andreasen

Tlf: 2232 1644

sea@hjerneskadeforeningen.dk

HOVEDBESTYRELSEN:

Formand:

Niels-Anton Svendsen

Tlf: 2637 3777

Niels-anton@tdcadsl.dk

Næstformand:

Elmer S. Gade

Tlf: 9712 5461

elmer@gade.mail.dk

Mogens Bomgaard

Tlf: 4448 4065

mogens@bomgaard.com

Lisbeth Holmgaard

Tlf: 2044 6578

sydkajen@mail.dk

Lene Juul

Tlf: 2229 2201

lenejuul@gmail.com

Alite Karoline Petersen

Tlf. 7453 3743

alite@webspeed.dk

Ole Støvring

Tlf: 2174 5150

olestoevring@live.dk

3


4

Det sociale hjørne

Af Eva Hollænder

Ledsagelse

Som et led i de handicapkompenserende

ordninger indeholder Serviceloven

bestemmelser om ledsagelse. Disse

regler gennemgås i det følgende.

Hvad står der i loven?

Kommunen skal tilbyde 15 timers ledsagelse

om måneden til personer, som

pga. betydelig og varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne ikke kan

færdes alene, dvs. på egen hånd uden

for hjemmet.

Ledsagelse ydes til unge mellem 16 og

18 år (servicelovens § 45) og til voksne

under 67 år (Servicelovens § 97). Endvidere

bevarer personer, der er visiteret

til 15 timers ledsagelse om måneden

ved det fyldte 67. år, retten til denne

ordning efter det fyldte 67. år.

En person, som er berettiget til ledsagelse,

har ret til selv at udpege en

person til at udføre opgaven. Kommunen

skal godkende og ansætte den

udpegede person.

Formålet med ledsageordningen

Ledsageordningen er etableret for at

medvirke til normalisering og integration

i samfundet. Ledsageordningen

er dermed et led i bestræbelserne på

at øge handicappedes muligheder for

selvstændighed, valgfrihed og ansvar

for egen tilværelse.

Personer med handicap har som andre

behov for at komme hjemmefra, gøre

indkøb og deltage i sociale og kulturelle

aktiviteter uden altid at skulle bede

familie og venner – eller medarbejdere i

et botilbud – om hjælp

Hvem kan få ledsagelse

Det drejer sig om borgere, som har en

betydelig, altså omfattende, og varig

nedsættelse af sin funktionsevne.

Det kan både dreje sig om betydeligt

nedsat fysisk og betydeligt nedsat psykisk

funktionsevne. Ordningen omfatter

ikke personer med nedsat funktionsevne

som følge af sindslidelse eller af

sociale årsager.

Ved stillingtagen til ledsagelse lægges

der vægt på, at

• ansøgeren ikke kan færdes uden for

hjemmet uden ledsagelse

• ansøgeren efterspørger individuel

ledsagelse uden socialpædagogisk

indhold

• at ansøgeren kan give udtryk for -

ikke nødvendigvist verbalt – et ønske

om at deltage i forskellige aktiviteter

Ledsagelse kan tildeles uafhængigt af

boform, dvs. både i egen bolig, plejebolig

og botilbud.

Men kommunen skal i sin stillingtagen

vurdere, i hvilket omfang, der i forvejen

ydes individuel ledsagelse, f.eks. over

Servicelovens § 85 (se nærmere om

Servicelovens § 85 i sidste nummer af

Hovedcirklen).

Ved ophold i botilbud

Afvejningen af, hvorvidt der i forvejen

ydes individuel ledsagelse gælder ikke

mindst, når det drejer sig om mennesker

med ophold i særlige botilbud.

Her skal kommunen tage hensyn til den

hjælp, der i øvrigt ydes til den pågældende.

Det betyder, at beboere, der i

forvejen modtager f.eks. pædagoghjælp

til en aktivitet, de selv har valgt, ikke

har krav på yderligere 15 timers ledsagelse,

men op til i alt 15 timers ledsagelse.

Det har sammenhæng med, at ledsagelse

ikke skal fungere som erstatning

for den socialpædagogiske bistand.

I vurderingen heraf skal der lægges

vægt på, om der er tale om en aktivitet,

som beboeren selv har valgt, og

som ikke indeholder socialpædagogisk

bistand.

Indhold i ledsageordningen

Ledsageordningen dækker selv ledsagelsen

og de funktioner, der er forbundet

med aktiviteten. Det er borgeren, der

bestemmer, hvilke aktiviteter, der ydes

ledsagelse til. Ledsagelse kan benyttes

til aktiviteter uden for hjemmet efter

eget valg. Hele målsætningen med ledsageordningen

er at skabe mulighed for

at komme uden for hjemmets rammer.

De ønskede aktiviteter kan være

mangfoldige, og også her er det vigtigt

at holde målsætningen for øje: at

skabe mulighed for selvstændighed og

valgfrihed. Men i vejledningen nævnes

muligheder som at støtte borgeren,

når denne skal udendørs, evt. finde

varer under indkøb, tage dem ned fra


hylderne og bære indkøbte varer hjem.

En ledsager kan hjælpe med kørestol i

besværlige passager, hjælpe borgeren

på toilettet, køre bil for borgeren, tage

med ud i naturen, i biograf eller andre

forlystelser. Har borgeren svært ved at

gøre sig forståelig over for fremmede,

kan ledsageren hjælpe til med kommunikationen.

En ledsager skal derimod ikke benyttes

til ledsagelse til behandling som lægebesøg,

kontroller på sygehus, fysioterapeut,

ridefysioterapi og lignende. Er

der behov for ledsagelse til disse formål,

skal opgaven løses via andre regelsæt.

Opsparingsordning

Modtageren kan inden for en periode på

6 måneder spare timer sammen. Timer,

der er sparet op, men ikke forbrugt,

bortfalder efter 6 måneder. Opsparingsaftalen

kan indgås, når der er behov for

det og således også hen over et årsskifte.

Men ledsagetimer kan ikke bruges på

forskud

Det præciseres, at ledsageordningen

skal tilrettelægges på en måde, der i

videst mulige omfang imødekommer

borgerens ønsker. Men ordningen skal

også være til at administrere for kommunen.

Det betyder, at man ikke altid kan regne

med at få ledsagelse på netop det tidspunkt,

der ønskes. Der kan være særlige

spidsbelastningstidspunkter, hvor det

kan være svært at efterkomme alle

brugeres ønsker på samme tid.

Det er derfor en god idé, at man i god

tid oplyser kommunen om, hvordan

opsparede timer ønskes anvendt.

Administration af ordningen

Kommunen har pligt til at yde ledsagelse

som en naturalydelse, dvs. ved at

stille personale til rådighed. En person,

der er berettiget til en ledsagerordning

kan dog vælge selv at udpege en

ledsager som ansættes af kommunen.

Her skal kommunen vurdere, om den

pågældende er egnet.

Vælger man selv, har kommunen fortsat

arbejdsgiveransvaret. Det betyder,

at det fortsat er kommunen, der varetager

administration af ordningen som

udarbejdelse af ansættelseskontrakt,

løn, forsikring og arbejdsforhold i øvrigt.

Den konkrete aftale om en ledsagelsesopgave

indgås fortsat direkte mellem

borger og ledsager.

Hvis brugeren vælger at få udbetalt ledsagerordningen

som et kontant tilskud,

overtager brugeren arbejdsgiveransvaret.

Det indebærer, at brugeren er

ansvarlig for ansættelse, lønudbetaling,

skattetræk mv., opgørelse af de timer,

der skal betales for, indbetaling af fx

ATP-bidrag og udregning og udbetaling

af feriepenge.

En ledsageordning kan således administreres

på forskellige måder og med

varierende grader af administrative

opgaver til borgeren.

Afsluttende kommentarer

Ledsageordningen var ved sin etablering

et tidligt skridt i retning af, at ad-

Bedre hjælp til hjerneskadede

Af Svend-Erik Adreasen

Regeringen har indgået en skriftlig

aftale med Dansk Folkeparti.

Aftalen går ud på at forbedre genoptræningen

for de 15.000 danskere,

der årligt rammes af blodpropper eller

blødninger i hjerner.Med aftalen skal

Sundhedsstyrelsen sikre, at lægelige

eksperter sammen med repræsentanter

for kommuner og regioner udarbejder

faste retningslinjer for, hvordan

genoptræningen skal foregå. Og det

skal stå klart, hvordan og hvornår

sygehuse, kommuner og den praktiserende

læge har ansvaret for patien-

skille serviceydelser fra mursten, dvs. at

ydelser skulle tildeles uafhængigt af boform.

Da ordningen blev iværksat, var

det vanskeligt, ja næsten ikke muligt at

få hjælp til ledsagelse, hvis man boede i

sin egen bolig. Derfor var ordningen en

vigtig nyskabelse.

Den oprindelige ordning er udvidet på

personkreds – altså hvilke borgere, der

er berettigede til ledsagelse, men ikke

på omfanget af timer.

Det er værd at bemærke, at ledsageordningen

er en af de ganske få ordninger i

Serviceloven, som indeholder beskrivelser

af omfanget af hjælp. Er man berettiget

til en ledsageordning, skal kommunen

bevilge 15 timer månedligt. Det

gælder dog her som alle andre steder,

at man ikke kan dobbeltkompenseres

– dvs. ikke få hjælp til samme opgave/

funktion mere end en gang.

Den faste ramme betyder omvendt, at

der ikke kan ydes flere end 15 timer månedligt

i ledsagelse – heller ikke selv om

den enkelte skulle have behov for flere

timer. Dette er slået fast i afgørelser fra

Ankestyrelsen.

Ledsageordningen er således et eksempel

på, at det ikke altid er en fordel med

detaljerede og faste retsregler. For en

række af vores medlemmer vil ledsagelse

gennemsnitligt 3,5 time ugentligt

langt fra dække behovet for selvvalgte

aktiviteter uden for hjemmet. Her må i

givet fald suppleres med hjælp fra andre

ordninger.

ternes behandling og genoptræning.

Regeringen har med aftalen også

forpligtet sig til at komme med forslag

til et økonomisk belønningssystem,

så de kommuner, som er gode til at

genoptræne hjerneskadede, bliver

belønnet, mens de dårlige genoptræningskommuner

straffes.

5


6

Hjerneskadeforeningens

repræsentantskabsmøde

Af Svend-Erik Andreasen

Hjerneskadeforeningens repræsentantskab

mødtes i dagene 17. – 19. april 2009

på Hotel Faaborg Fjord.

Og igen i år blev det til nogle rigtig gode,

givende og inspirerende dage for alle

mødedeltagerne.

Vedtægtsændringer

I forbindelse med selve repræsentantskabsmødet,

som blev afholdt om

lørdagen den 18. april, blev foreningens

vedtægter ændret således, at der nu er

blevet åbnet op for den mulighed, at der

i fremtiden vil kunne vælges en aktiv

kapacitet inden for hjerneskadeområdet

som foreningens formand, uden

at pågældende er hjerneskadet eller

pårørende til en hjerneskadet.

Ændringen udelukker dog ikke, at en

hjerneskadet eller en pårørende til en

hjerneskadet fortsat vil kunne vælges

som formand.

”Om foreningens rådgivningsfunktion”.

Fredag aften, den 17. april var dette

tema sat på programmet.

Med udgangspunkt i Lisbeth Holmgaards

oplæg vedr. rammer for råd-

Den nye sammensætning af hovedbestyrelsen: Se side 3.

givning drøftede repræsentantskabet

følgende:

- Hvordan kan der fra en lokalafdeling

på en etisk forsvarlig måde ydes råd og

vejledning til medlemmerne?

- Hvordan kan der fra en lokalafdeling

samarbejdes med f.eks. kommunerne?

- Hvordan sikres en god dialog?

”Om det offentliges funktion”

Søndag formiddag, den 19. april var

dette tema sat på programmet.

Med udgangspunkt i Eva Hollænders

oplæg vedr. hvordan det offentlige

system fungerer efter kommunalreformen

drøftede repræsentantskabet

ændringernes betydning for hjerneskadeområdet.

Den efterfølgende debat afspejlede, at

kommunerne er på forskellige udviklingstrin

i forhold til indsatsen til men-

nesker med følger efter en hjerneskade,

både i relation til udvikling af specialviden

(neurofaglig viden) og til koordinationsopgaven.

Der er tilfredshed med hjerneskadekoordinatorfunktionen

i de kommuner,

som har en sådan, men debatten

pegede også i retning af, at funktionen

har behov for fortsat udvikling. De

fleste hjerneskadekoordinatorer har

ikke bred beslutningskompetence, så en

koordinatorfunktion må suppleres med

organisatoriske modeller, der kan sikre

en sammenhæng også på de mange

beslutningsområder i de kommunale

forvaltninger. Endvidere er der behov

for udvikling af koordinatorfunktioner,

der dækker forskellige livsfaser: Børn og

unge, voksne i den erhvervsaktive alder

og ældre, således at en kommune ideelt

set har 3 hjerneskadekoordinatorer.


Opfordring om undervisning i

førstehjælp!

Hjerneskadeforeningen og Hjerteforeningen

har i et fælles brev

henvendt sig til alle kommunalbestyrelser

i Danmark, samt til

Indenrigs- og Socialministeriet,

Kommunernes Landsforening,

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

og undervisningsministeren

Af Svend-Erik Andreasen

Hjerteforeningen og Hjerneskadeforeningen

håber med denne henvendelse,

at kommunalbestyrelserne vil være

med til at sikre, at alle folkeskoler lever

op til undervisningsforpligtelserne

vedrørende førstehjælp, og at ”mobil

førstehjælp” vil være en hjælp i undervisningen.

De 2 foreninger har i det fællesbrev

med nedenstående indhold opfordret

til, at kommunalbestyrelserne sikrer, at

alle folkeskoler underviser i førstehjælp

overensstemmelse med Undervisningsministeriets

læseplan for Færdselslære.

Undervisning i førstehjælp

i folkeskolen

Hvert år får omkring 3.500 danskere

hjertestop uden for et hospital – kun lidt

over 200 overlever.

Alle, som overlever, har været udsat

for manglende iltforsyning til hjernen i

kortere eller længere periode.

Selv en kortvarig mangel af ilt til hjernen

kan medføre hjerneskader.

Hjerneskader medfører desværre

meget ofte alvorlige konsekvenser for

den enkelte og dennes familie – både

livskvalitetsmæssigt og økonomisk.

Dertil kommer store samfundsøkono-

miske konsekvenser i forbindelse med

genoptræning og rehabilitering.

Uanset om der er tale om en let, en

moderat eller en svær hjerneskade, er

den ramte og de pårørende nødt til at

forholde sig til, at skaden er for livet.

For den ramte kan det være svært at

acceptere, at kompetencer og kræfter

ikke er det samme som før og for

pårørende kan det være svært at forstå

og acceptere den ramtes ændringer i

personligheden og egne følelsesmæssige

reaktioner.

Mange ramte og deres pårørende finder

desværre aldrig vejen til at komme

videre i livet efter en hjerneskade.

Men heldigvis behøver det ikke være

sådan. Mange mennesker kan reddes

fra død eller et liv med svære handicaps,

hvis der hurtigt bliver ydet livreddende

førstehjælp eller hjerte-lunge-redning.

Alt for få er imidlertid i stand til at yde

den nødvendige hjælp. Derfor er det

godt, at førstehjælp siden 2005 har været

en obligatorisk del af undervisningen

i faget Færdselslære i folkeskolen.

Desværre finder undervisning langt fra

sted i alle folkeskoler. Hjerteforeningen

har af Center for Folkesundhed under

Region Midtjylland fået udarbejdet

en rapport om hjertestartindsatsen i

Danmark. Rapporten konkluderer bl.a.,

at kun 30 % af skolerne underviser i livreddende

førstehjælp og 25 % i hjertelunge-redning.

Hjerneskadeforeningen og Hjerteforening

finder det stærkt bekymrende, at

så få skoler underviser i førstehjælp og

hjerte-lunge-redning.

For at støtte op om undervisningen og

gøre budskabet om førstehjælp interessant

for børnene og de unge, har

Hjerteforeningen som noget nyt fået

produceret en mobiltelefonfilm om

livreddende førstehjælp.

Med ”mobil førstehjælp” kan børn og

unge downloade en kort instruktionsfilm

målrettet deres aldersgruppe om

genoplivning. Filmen er udviklet både til

dem, som ikke har lært førstehjælp og

til dem, som blot har brug for at genopfriske

deres færdigheder.

Filmen kan findes under Nyheder på

forsiden af Hjerteforeningens hjemmeside:

www.Hjerteforeningen.dk

7


8

Gode karakterer til VISO

Resultater fra evalueringen

n I komplicerede enkeltsager søger

18 % af de adspurgte sagsbehandlere

ofte eller jævnligt viden hos VISO,

mens 64 % gør det sjældent og 18 %

aldrig gør det.

n 83 % af de sagsbehandlere og

PPR-medarbejdere, der har anvendt

VISO, vurderer, at de fik kompetent

rådgivning af VISO’s centrale enhed.

91 % vurderer, at de i høj eller i nogen

grad fik kompetent rådgivning af

VISO’s leverandørnetværk.

n 24% af de adspurgte sagsbehandlere

og PPR-medarbejdere forventede,

at VISO kunne henvise til et

konkret tilbud.

n Evalueringens data vedrørende

borgere er begrænset. Kun 39 borgere,

som har anvendt VISO i 2008,

har besvaret spørgeskemaet. Heraf

har 30 henvendt sig med behov for

et konkret råd for at komme videre.

18 af de 39 personer mener, at VISO

har levet op til deres forventninger

i forhold til at svare på en konkret

problemstilling. 26 mener, at de blev

mødt med hjælpsomhed i høj eller i

nogen grad. 17 mener, at VISO ikke

opstillede rimelige krav for at hjælpe

dem.

Den nationale vidensenhed på det sociale og specialundervisningsmæssige

område, VISO, har fået sit blå stempel. En evaluering viser, at sagsbehandlerne

mener, der er behov for en enhed med specialiseret viden. Der er samtidig

stor tilfredshed med den rådgivning, som VISO har leveret.

Af Ane Esbensen

Der er gennemført en ny evaluering

af VISO. Evalueringen er baseret på

en række delundersøgelser, herunder

spørgeskemaundersøgelser blandt

VISO’s brugere, hvor både frontpersonale,

sagsbehandlere og borgere

indgår. Rambøll har udført opgaven på

foranledning af Velfærdsministeriet og

Undervisningsministeriet.

Alvorlig kritik

VISO blev etableret i forbindelse med

strukturreformen for at sikre rådgivning

til kommunernes behandling af de mest

specialiserede enkeltsager på det sociale

område og på specialundervisningsområdet.

I begyndelsen af VISO’s levetid var der

forholdsvis få henvendelser til VISO, og

især borgere klagede over at få afvisning

på rådgivning fra VISO med den begrundelse,

at sagen ikke var tilstrækkelig

speciel.

Se Danske Handicap Organisationers

kommentarer til evalueringen

af VISO på side 10 og 11.

I begyndelsen af 2008 var flere organisationer

fremme med alvorlig kritik

af den første tids administration af

opgaven i VISO. Kritikken vedrørte

flere forhold og drejede sig blandt andet

om, at der ikke kunne bevilges specialrådgivning

over et længere forløb, for

eksempel på døvblindeområdet, men

også om at der blev stillet høje krav om

sagens grad af specialisering som betingelse

for at få rådgivning eller udredning

fra VISO.

Kritikken blev taget op i Folketingets socialudvalg,

der bad velfærdsministeren

i samråd. Dette førte til, at velfærdsministeren

gennemførte en række ændringer

i VISOs måde at fungere på, så der

kunne tages hensyn til en del af kritikken.

Der blev i samme forbindelse lagt

vægt på at få gennemført en evaluering

af VISO’s første funktionsperiode for at

afklare, om der var behov for ændringer

i selve konstruktionen.


Ingen konstruktionsfejl

Det er ikke en konklusion i evalueringen,

at der skal ændres i konstruktionen

af VISO. Snarere tværtimod.

Det er en vigtig pointe fra eva lueringens

konklusion, at der er behov for en

enhed som VISO, og at der er stor

tilfredshed med den rådgivning, som

VISO har leveret. Størst tilfredshed

blandt frontpersonalet og mindst

tilfredshed hos borgerne, men generelt

tilfredshed.

Det er imidlertid kun en mindre del af

sagsbehandlerne, der har gjort brug af

VISO’s rådgivning i de mest specialiserede

enkeltsager. Evalueringen konkluderer

derfor, at der er brug for mere

kendskab til, hvad VISO kan hjælpe

med, så en større del af sagsbehandlingen

kan få gavn af den viden VISO

ligger inde med.

Et andet problem er, at VISO’s brugere

ofte ønsker en form for rådgivning, som

VISO ikke kan give. Dette gælder både

borgere og sagsbehandlere. Den utilfredshed,

der kan spores hos borgerne,

er ikke præcist afdækket i evalueringen.

Rambøll mener, der måske kan være

tale om, at borgeren gerne ønsker

VISO’s efterprøvning af kommunens

afgørelse – hvilket klart ligger uden for

VISO’s kompetence.

Der er tilfredshed

med den rådgivning,

VISO leverer.

“ VISO har tydeligvis

en ekspertise, der kan

hjælpe de kommunale

sagsbehandlere i deres

arbejde. Det er kommunerne

nu for alvor

ved at få øjnene op for.

Karen Jespersen

(tidligere Velfærdsminister)

Den utilstrækkelighed, en del af sagsbehandlerne

oplever i VISO’s rådgivning,

er bedre belyst. En vigtig del af dette

problem består i, at VISO ikke rådgiver

om, hvilke konkrete tilbud, der vil kunne

bruges i en bestemt sag. Ifølge evalueringen

er det ikke muligt for VISO at

yde denne form for rådgivning, fordi

VISO ikke har myndighedskompetence.

Det er kommunens kompetence at

afgøre, hvad der skal ske i den konkrete

sag.

VISO’s mulighed for at rådgive om

konkrete tilbud blev drøftet på Det

Centrale Handicapråds møde i marts

2009, hvor der blev udtrykt ønske om,

at man finder en arbejdsgang, som giver

mulighed for, at VISO i fremtiden bedre

kan yde rådgivning, som hjælper kommunen

til at finde de konkrete tilbud,

der er egnede i en konkret specialiseret

enkeltsag.

Overblik over viden

Ud over at yde rådgivning og udredning

i konkrete sager har VISO også til opgave

at skabe overblik over den viden,

der findes om de specialiserede sagsområder.

Denne del af VISO’s opgave

er der ikke så stort fokus på i evalueringen,

men evalueringen tyder dog på, at

det er et område, som VISO hidtil ikke

er kommet så langt med, men vil gøre

mere ud af i fremtiden.

På baggrund af evalueringen har

Undervisningsministeren påpeget, at

VISO nu må fokusere på at udvikle

vidensfunktionen og sikre overblikket

over de faglige netværk i Danmark,

herunder på specialundervisningsområdet.

Undervisningsministeren mener,

kommunerne vil tage godt imod en

sådan samlet ekspertise og vidensbank.

Evalueringen kan ses på

www.servicestyrelsen.dk

9


10

VISO: Den nationale vidensenhed på det sociale og specialundervisningsmæssige område

VISO kan fortsat udvikles

Danske Handicaporganisationer,

(DH) har sendt brev til Folketingets

socialudvalg og uddannelsesudvalg

om DH’s syn på udviklingen af VISO

Det er positivt, at der er overvejende

tilfredshed med de ydelser, man modtager

fra VISO, samt at der er markant

tilslutning til VISO´s eksistens, fordi

der er behov for et samlet sted at rette

henvendelse vedrørende spørgsmål på

handicapområdet.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at

handicaporganisationerne finder det

afgørende, at myndigheder, udbydere

af serviceydelser, pårørende, og ikke

mindst personer med handicap selv, har

et sted, hvor de kan henvende sig, hvis

de er i tvivl om konkrete personrelaterede

spørgsmål.

Evalueringen viser klart, at der er en

stigende efterspørgsel efter rådgivning

fra VISO. Det glæder DH sig over.

Imidlertid kunne vi have ønsket os, at

evalueringen satte fokus på behovet

”udenfor” den faktiske efterspørgsel.

Det er vores vurdering, at VISO kan og

bør efterspørges i langt videre udstrækning,

end det hidtil er sket. Er det de

rigtige og det rette antal henvendelser

i forhold til f.eks. de komplicerede personsager

i kommunerne?

Evalueringen viser tydeligt, at kommunerne

ofte henvender sig til kendte

eller egne netværk, når de løber ind i et

spørgsmål, der er ”vanskeligere” end

dem, de sædvanligvis beskæftiger sig

med. Det er udmærket, hvis man er sikker

på, at de netværk, man henvender

sig til, har den fornødne ajourførte vi-

den. Hvorvidt det er tilfældet, fremgår

ikke af evalueringen.

Det er meget interessant, at 75 % af

de adspurgte sagsbehandlere (både de,

der har og ikke har brugt VISO) mener,

at der er behov for den type tilbud,

som VISO tilbyder. Det er imidlertid et

paradoks, at langtfra alle, som mener, at

de har brug for VISO, har brugt VISO i

forbindelse med deres konkrete sager.

Det er derfor vigtigt, at man sikrer, at de

sagsbehandlere, der har brug for rådgivning

fra VISO, også vil efterspørge denne.

DH kan se, at særligt borgerne oplever

et behov for at kunne få støtte til den

processuelle del af sagsbehandlingen.

Det er ikke en opgave for VISO, men

det betyder ikke, at der ikke er et behov,

der bør efterkommes.

Vi vil foreslå, at der etableres et formelt

samarbejde imellem VISO og DUKH i

forhold til at styrke netop denne del.

Evalueringen viser også, at særligt

borgerne forventer, at VISO skal kunne

fungere som en slags anden instans i

forhold til afgørelser truffet i kommunerne.

Det har aldrig været intentionen,

hvorfor der er behov for at sikre, at borgerne

ikke har ”forkerte” forventninger

til VISO på dette område.

Evalueringen viser mod forventning, at

der er mange små kommuner, der ikke

benytter VISO i det omfang, det kunne

forventes (bl.a. baseret på viden om

kommunens størrelse).

Det giver anledning til at overveje nogle

initiativer i forhold til, hvordan man

sikrer, at den faglige kvalitet sikres i

forhold til alle sager - særligt i de mindre

kommuner.

Evalueringen viser, at der er ganske få

sagsbehandlere på hhv. socialområdet

og undervisningsområdet, der benytter

videnscentrene til at indhente informationer.

Det bør give anledning til nogle overvejelser

i forhold til, hvordan man kan sikre, at

den mere generelle viden, der skal findes i

videnscentrene, kan blive gjort tilgængelige

for de kommunale sagsbehandlere.

Videnscentrene har (bør have) den

nødvendige viden på områderne. I den

sammenhæng vil DH gerne pege på,

at vi også tror, at det vil være til fordel

for indsatsen på handicapområdet,

hvis borgere og pårørende får direkte

adgang til videnscentrene.

Det er et vigtigt resultat, at VISO

endnu ikke har udviklet en strategi til,

hvordan den skal sikre en helhedsorienteret

udvikling og sammenhæng i

forhold til den specialiserede rådgivning

og arbejdet i videnscentrene.

Der bør tages nogle initiativer til at sikre,

at der skabes denne helhed og udvikling

i det samlede tilbud om rådgivning og

viden på handicapområdet.

DH hæfter sig ved, at sagsbehandlerne

meget præcist udtrykker ønske om, at

VISO ikke altid kun skal yde ”neutral”

rådgivning, men at man også skal kunne

henvende sig til VISO om et godt råd

i forhold til at finde en konkret løsning


og et konkret tilbud til borgere med et

specifikt behov. Sagsbehandlerne finder

ikke, at de altid er i stand til inden for

rimelig tid at finde frem til den rette

tilbud til borgeren - heller ikke ved hjælp

at tilbudsportalen.

Derfor er der behov for at ændre på

VISO´s muligheder, så det bliver muligt

at efterkomme ønskerne om, at VISO

skal kunne bidrage med konkrete forslag

til løsninger, som kommunerne efterfølgende

kan beslutte.

DH kunne godt have ønsket sig, at

evalueringen var tilrettelagt sådan, at

handicaporganisationerne med deres

erfaringer også havde haft indflydelse

på tilrettelæggelsen af selve designet af

evalueringen. Det er ikke optimalt, at

man kun har involveret ministerierne,

KL m.fl. i designet af evalueringen.

Handicaporganisationerne kunne have

bidraget med nogle relevante vinkler i

forhold til at styrke evalueringen.

Tilsvarende er det uheldigt, at borgernes

erfaringer med at bruge VISO er

nedprioriterede, både antalsmæssigt og

i manglende direkte kontakt til borgere

og pårørende, der har benyttet VISO.

Det er vores vurdering, at der oftest

er tale om familier og personer med

relativt svage netværk og få ressourcer,

hvorfor det ikke er sandsynligt, at

ret mange vil reagere på den skriftlige

henvendelse fra VISO og firmaet bag

evalueringen.

DH finder det også uheldigt, at evalueringen

udelukkende har haft fokus

på erfaringer fra socialområdet og

undervisningsområdet. Evalueringen

burde have givet et realistisk indblik i

den brede helhedsorienterede indsats

til gavn for borgerne. Som minimum

burde erfaringer fra sundhedsområdet

og beskæftigelsesområdet være inddraget.

Undladelsen heraf er ikke alene

uheldig for selve evalueringen men også

for budskabet. Rapporten efterlader det

indtryk, at VISO kun er til for henvendelser

fra socialområdet og undervisningsområdet.

Afsluttende finder DH det dybt beklageligt,

at de kommunale sagsbehandlere

i vid udstrækning angiver tid i sagsbehandlingen

som årsag til ikke at rette

henvendelse til VISO for at efterspørge

den fornødne rådgivning. Det er helt

uacceptabelt, at kommunerne ikke

er i stand til at tilrettelægge arbejdet

således, at borgernes sager bliver belyst

tilstrækkeligt og kvalificeret med henblik

på at finde den korrekte løsning. Det

handler om mennesker med komplicerede

problemstillinger og ofte få personlige

eller familiære ressourcer.

Information fra Servicestyrelsen

På Servicestyrelsens hjemmeside

www.servicestyrelsen.dk under GOD

Social Praksis er det seneste tema

Handicap og Medborgerskab.

De danske kommuner står over for

at skulle implementere FNs handicapkonvention.

Kernen i denne FN’s konvention er

at skabe rammerne for størst mulig

inklusion af handicappede i det normale

samfundsliv på alle planer, så

handicappede får mulighed for reelt

medborgerskab

I temaet ”Handicap og Medborgerskab”

har kommuner over hele

landet bidraget med eksempler, som

giver mennesker med handicap maksimal

selvbestemmelse i eget liv

trods de barrierer, de møder.

Man vil desuden kunne finde eksempler

på brugerinddragelse og på

deltagelse – lige fra deltagelse i udformningen

af den lokale handicappolitik

til deltagelse i fællesskaber og

deltagelse i form af at få de samme

tilbud inden for social og sundhed,

Der er behov for at indskærpe over for

kommunerne, at manglende tid ikke må

beskære mulighederne for at få belyst

borgerens sag tilstrækkeligt kvalificeret.

VISO er på vej i den rigtige retning.

Men der skal fortsat tages initiativer til

at sikre, at den nødvendige rådgivning

er til stede for alle sagsbehandlere, borgere

og pårørende. DH bidrager gerne

i de videre diskussioner om, hvordan

VISO kan og skal udvikle sig.

Handicap og

medborgerskab

som borgere uden handicap. Retssikkerhed

må naturligvis stå højt

på dagsordenen, når indsatsen skal

beskrives for borgere, som kan være

i en svagere position end almindeligt.

Temaet indeholder da også en

række eksempler på retssikkerhed i

form af kvalitetssikring, tilsynskoncepter,

metodeudvikling, evaluering

og en evidensstrategi, hvor man

har lagt en strategi for hvordan de

sociale ydelser i kommunen kan

bygge på gennemprøvede metoder,

der så vidt muligt er evaluerede.

Endelig har en kommune beskrevet

et eksempel på, hvordan handicappede

kan få mulighed for at deltage i

demokratiprocesserne.

De 5 undertemaer i ”handicap

og medborgerskab”

1. Selvbestemmelse

2. Brugerinddragelse

3. Deltagelse

4. Retssikkerhed

5. Demokratiprocesserne

Af Svend-Erik Andreasen

11


Besøg hos selvhjælpsgruppe.

Uganda tur/retur

af Birgit Christiansen og Frede Schulz, medlemmer

af Hjerneskadeforeningens ulandsudvalg

Vi skulle hilse og sige, at der er langt

fra Danmark til Uganda. Meget langt.

I kilometer og i rejsetid. Men længst i

forhold til levevilkår for mennesker med

og uden handicap. Hjerneskadeforeningens

indsats i Uganda for mennesker

med erhvervet hjerneskade og deres

pårørende gør en forskel.

På vej

En kold meget tidlig søndag morgen i

januar mødes vi i Kastrup Lufthavn på

vej mod Uganda. Vi skal til Uganda for

at evaluere projektet UBISP, Hjerneskadeforeningens

samarbejdsprojekt

med UNAPD, der nu har kørt ét år.

Vi skal også under dette besøg lægge

sidste hånd på en ansøgning om et nyt

projekt. Frede er garvet ulandsfrivillig.

Han skal til Uganda for 7. gang. Birgit

skal med for første gang.

Efter en mellemlanding i Amsterdam

ankommer vi til Kampala, der er hovedstaden

i Uganda, sent om aftenen.

Og pludselig er der vendt op og ned på

verden. Vores hudfarve er undtagelsen

snarere end reglen, og det er ikke kulde,

der møder os, men en tung varme.

Uganda engelsk er ikke helt, som det

engelsk/amerikanske, vi er vant til. Det

er sent om aftenen, men heldigvis er

Robert, der er chauffør i UNAPD, på

plads for at køre os de ca. 25 km. til

vores hotel.

Om UNAPD

UNAPD er en paraplyorganisation

for grupper og organisationer af og for

mennesker med fysiske handicap. De

arbejder for et samfund, hvor mennesker

med handicap har de samme

muligheder for et godt liv, som alle

andre har.

Hvad angår politik og handicapvenlig

lovgivning er Uganda et af de fremmeste

lande i Afrika. Fx ratificerede

Uganda sidste år FNs Handicapkonvention.

På papiret ser alt således godt

ud, men hvad angår implementeringen

er man ikke kommet ret langt.

Mennesker med erhvervet hjerneskade

er en forholdsvis ny handicapgruppe i

UNAPD. Man kan uden blusel sige, at

det er Hjerneskadeforeningens frivillige

medlemmer i ulandsudvalget, der

med det 1. projekt i december 2005 gav

startskuddet til at sætte mennesker

med erhvervet hjerneskade på landkortet

i Uganda.

13


14

General meeting med deltagere

fra de seks selvhjælpsgrupper.

3 projekter: UBIP, UBISP og LMP

Indtil nu har foreningen haft 3 projekter

i Uganda, der her kort skal omtales.

Interesserede kan læse mere på foreningens

hjemmeside.

Den overordnede målsætning for alle

3 projekter har været fremme af bedre

levevilkår for mennesker med erhvervet

hjerneskade og deres pårørende, og at

udbrede kendskabet til denne gruppe i

Uganda.

UBIP sluttede november 2007. De konkrete

resultater i de to distrikter, som

projektet omfattede, var bl.a., at der

var indsamlet og registreret data om

mennesker med erhvervet hjerneskade,

der var oprettet et omsorg og pleje program

og genoptræning, der var nedsat

6 selvhjælpsgrupper, og der var givet

rehabiliteringsydelser i mange familier

og i selvhjælpsgrupperne.

UBISP tog over januar 2008 for at følge

op på de indhøstede erfaringer fra UBIP.

Projektet arbejder bl.a. målbevidst på at

udbrede kendskabet til mennesker med

erhvervet hjerneskade og på at klæde

selvhjælpsgrupper på, så de kan tale

de ramte og de pårørendes sag overfor

de lokale myndigheder. Projektet løber

frem til april 2010.

Det, der næsten altid sker, når man

sætter fokus på en problematik, er også

sket i Uganda. Der var mange flere

mennesker – børn, unge og voksne -

med erhvervet hjerneskade, end man

havde forestillet sig, og deres problemer

var større, end man havde tænkt. Et

stort problem var og er beskæftigelse

og arbejde.

En spørgeskemaundersøgelse dokumenterede

problemet, og et nyt projekt

var i støbeskeen. Den 1.4.2009 startede

LMP, der tager fat på beskæftigelsessituationen.

Målgrupper er dels mennesker

med handicap og dels pårørende til

de handicappede, der er så hårdt ramt,

at de ikke kan deltage aktivt i projektet

uden hjælp fra en pårørende.

På arbejde i UNAPD

Det var ikke ferie, vi var kommet på.

Så langt fra. Det var mange og lange

møder med UNAPD om projekterne.

Der var den særlige afart af engelsk, der

tales i Uganda, som man skal vænne

øret til. Og det kan godt være meget

trættende. Besøg i 2 selvhjælpsgrupper

og deltagelse i det årlige møde, hvor alle

6 selvhjælpsgrupper mødtes. Besøg hos

mange samarbejdspartnere.

UBISP tog naturligt nok meget af tiden.

Med udgangspunkt i rapporten for det

første år diskuterede vi, om man havde

nået de mål, der var sat for projektet,

og hvordan det gik med budgettet. Det

var meget lærerigt at møde de berørte

i selvhjælpsgrupperne. Birgit blev modtaget

med nysgerrighed, mens Frede

blev modtaget som en kær gammel

ven. I selvhjælpsgrupperne kunne de

pårørende enstemmigt berette om et

nyt liv. Før havde forældre gemt deres

børn væk, fordi de skammede sig over

deres handicap. Nu havde de mødt

andre i samme situation, og de viste os

stolt deres børn og fortalte, hvor meget

børnene havde læst, da de havde fået

muligheden. Der var stor ros til Geofrey

Basoita, der leder projektet, til UNAPD

og til Hjerneskadeforeningen i det

fjerne Danmark.


Det var den ene side. Noget andet, som

projektet ikke kan takle, er fattigdommen.

Det, at man ikke har råd til at give

børnene ordentlig mad. At man ikke har

råd til at betale for skolegangen. Forældre

talte også meget om den manglende

viden fx i skolen om de behov, som børn

med handicap har.

Udkastet til ansøgningen til LMP blev

ligeledes grundigt diskuteret. Der var

mange usikkerheder omkring indhold

og budget, så det var med at holde

tungen lige i munden hele tiden. At det

lykkedes at komme frem til et fornuftigt

resultat ses ved, at Danske Handicaporganisationer

(DH) har godkendt

ansøgningen, og projektet startede den

1.4.2009.

Mødet med andre

Det var meget givende at møde andre

af projekternes samarbejdspartnere. Vi

nåede at besøge DHs landekontor, et

hospital og 4 handicaporganisationer.

Det lyder måske ikke af så meget, men

Gruppefoto med formanden og direktøren i front.

det indebar megen kørsel. Og det kan

godt tage sin tid i Kampala, hvor færdslen

ind imellem kan være meget heavy.

Og megen kørsel foregik på jordveje,

hvor den røde jord rejste store støvskyer

eller var blevet til rivende vandløb

af rødt mudder, når det regnede.

Hvad lærte vi så?

Specielt for Birgit, der var i Uganda

for første gang, var besøget en stor

og overvældende oplevelse. Vi fik

en meget varm velkomst, og alle var

interesseret i at dele deres viden med

os. Vi var enige om, at projekterne var

i de bedste hænder, og at personalet

i UNAPD arbejder professionelt og

er meget entusiastiske og optaget af

arbejdet.

Det bekymrede os, at UNAPD er helt

afhængig af projektmidler udefra bl.a.

fra Danmark. Organisationen har så få

frie midler, at de ikke har råd til at afholde

generalforsamling. I vedtægterne

står, at der skal være generalforsamling

hvert 5. år. Efter danske forhold er det i

forvejen et meget langt tidsrum, så det

er en stor udfordring.

Vi lærte også, at vi ikke kan frasige os et

globalt ansvar. I Danmark har vi relativ

fattigdom. I Uganda er fattigdommen

total. I Danmark har få for meget og

færre for lidt. I Uganda har få alt, alt

for meget og størsteparten alt, alt for

lidt. I Danmark skal der stadig kæmpes

for et bedre liv for mennesker med

erhvervet hjerneskade og deres familier.

I Uganda er kampen først lige begyndt.

Hjerneskadeforeningen har taget det

første skridt. Vi håber, at medlemmerne

i Hjerneskadeforeningen fortsat bakker

op om foreningens frivillige ulandsarbejde.

Nyttige forkortelser

UNAPD: Uganda National Action on

Physical Disabilities

UBIP: Uganda Brain Injury Project

UBISP: Uganda Community Brian

Injury Support Project

LMP: Labour Market project

15


16

Al jobformidling er fremover

kommunernes ansvar

Af Karen Il Wol Knudsen, beskæftigelsespolitisk

konsulent, DH

Fra august 2009 nedlægges den statslige

arbejdsformidling i jobcentrene. Herefter

vil al jobformidling være kommunens

ansvar. Hvad betyder det for mennesker

med handicap?

At beskæftigelsesminister Claus Hjort

Frederiksen har et mål om at få samlet

hele beskæftigelsesindsatsen i kommunerne,

har han aldrig lagt skjul på.

Oprettelsen af jobcentrene pr. 1. januar

2007 var første skridt i den retning.

Men selvom de nye jobcentre dengang

blev præsenteret som én indgang for

alle, har indsatsen dog stadig været

opdelt i en statslig indsats (den tidligere

Arbejdsformidling) for de forsikrede

ledige, og en kommunal indsats for

alle andre - det vil blandt andet sige

kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere,

personer i fleksjob og på

ledighedsydelse og for førtidspensionister,

der ønsker job med løntilskud.

Der har nok været tale om én fysisk

indgang, men reelt har beskæftigelsesindsatsen

været lige så opdelt som

tidligere.

Kort før jul overraskede ministeren

ved at melde ud, at der var indgået en

politisk aftale om et egentligt enstrenget

beskæftigelsessystem, og at dette

allerede træder i kraft pr. 1.august 2009.

Aftalen betyder, at hele indsatsen bliver

”kommunaliseret”. Det betyder, at

kommunerne fremover kommer til at

have ansvaret for alle jobcentrets målgrupper.

Dermed undgår jobcentrene

fremover den dobbelte ledelse og den

dobbelte administration, der er fremherskende

i dag.

Aftalen betyder også, at kommunerne

overtager finansieringen af dagpengene

og administrationen af de statslige

midler til en aktiv beskæftigelsespolitik.

Det giver kommunerne et nyt og stærkt

incitament til at få de forsikrede ledige i

arbejde.

Økonomien i det nye enstrengede system

er i skrivende stund ikke faldet helt

på plads, men ministeren ventes inden

marts at melde ud om en finansieringsmodel.

DH mener, at det er en afgørende

forudsætning for det kommende enstrengede

beskæftigelsessystem, at der

gives tilstrækkelige ressourcer, så man

kan sikre en høj kvalitet i indsatsen. Ikke

mindst over for de nuværende kommunale

målgrupper - de ikke-forsikrede.

Ny styring - samme indsats

Ministeren har lagt vægt på, at der med

det nye enstrengede beskæftigelsessystem

alene bliver tale om ændringer

i styringen af indsatsen, og således ikke

i selve indsatsen over for de ledige og

personer uden for arbejdsmarkedet. De

ledige bevarer de samme rettigheder og

pligter som i dag.

Også aktørerne uden for jobcentrene

bevarer deres nuværende opgaver.

A-kasserne skal fortsat afholde jobsøgningssamtaler

med forsikrede ledige,

udbetale dagpenge, samt rådighedsvurdere

de forsikrede ledige.

Danske Handicaporganisationer og

arbejdsmarkedets parter inddrages som

hidtil i beskæftigelsesindsatsen via det

centrale Beskæftigelsesråd og de regionale

og lokale beskæftigelsesråd.

Politisk fokus på LBR

For at sikre større kommunalpolitisk

fokus på det lokale beskæftigelsesråds

anbefalinger, og sammenhæng til kommunens

beskæftigelsesindsats, lægges

der med den nye styring op til, at formanden

for LBR fremover bliver enten

borgmesteren eller formanden for kommunens

arbejdsmarkedsudvalg. Uagtet,

at der i dag sidder gode formænd rundt

om i LBR, der repræsenterer DA, LO

eller i sjældne tilfælde DH, så mener

DH, at dette er et positivt skridt, der

kan bidrage til, at kommunerne i højere

grad vil lytte til LBR’s rådgivning og

anbefalinger til kommunens beskæftigelsesindsats.

Mindre bureaukrati

Da kommunerne fremover kommer

til at afholde udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge,

er der ingen tvivl om,

at beskæftigelsespolitikken naturligt vil

blive et større og vigtigere fokusområde

på den kommunale dagsorden. Og det

mener DH er positivt, for der er ingen

tvivl om, at beskæftigelsesindsatsen

mange steder trænger til et løft.

- Vi hilser umiddelbart det kommende

enstrengede system velkomment. Ved

at fjerne det dobbelte bureaukrati, som

det nuværende system indebærer, imødeser

vi en bedre ressourceanvendelse

i jobcentrene, siger DH’s formand Stig

Langvad.

- Det kommer forhåbentligt til at betyde

flere ressourcer til at forbedre indsatsen

for at fastholde og indsluse sygemeldte

og personer med handicap på arbejdsmarkedet.

Det er der ikke mindst nu

behov for, i en tid med finanskrise med

mange fyringer til følge, mener Stig

Langvad.

DH’s målgrupper bliver for den største

dels vedkommende ikke berørt af

omlægningen. Ikke desto mindre vil DH

holde øje med udviklingen. En større

virksomhedslukning vil f.eks. betyde et

stort træk i kommunens udgifter og ressourcer

til de forsikrede ledige. Det må

ikke få negativ betydning for indsatsen

over for de grupper, der i dag er langt fra

arbejdsmarkedet, og som fortsat har behov

for en længerevarende indsats for at

blive inkluderet på arbejdsmarkedet.

Ikke mindst skal det sikres, at mennesker

med handicap på ledighedsydelse,

kontanthjælp osv., får de rette tilbud

om opkvalificering, så de bliver parate

til at træde ud på arbejdsmarkedet, når

konjunkturerne igen vender.


DH håber samtidigt, at omlægningen

vil give kommunerne det fornødne samlede

overblik, så de kan skabe en større

sammenhæng i hele den kommunale

Følgende udtagelse blev vedtaget

på DH´s repræsentantskabsmøde,

den 25. april 2009.

I mødet deltog Frede Schulz, Niels-

Anton Svendsen og Svend-Erik

Andreasen.

Da Løkke Rasmussen var indenrigsminister

overtalte han danskerne til at

gennemføre en vidtgående kommunalreform.

Reformen skulle styrke den

kommunale sagsbehandling ved at samle

ekspertisen i større kommuner, sagde

han. Borgeren skulle kun have én dør ind

til det offentlige, sagde han. Nærhed,

faglighed og kvalitet, lovede han.

Sådan er det ikke gået.

Der ydes alt for megen elendig rådgivning

og sagsbehandling i landets kommuner.

Det kan vi dokumentere. Medlemsorganisationerne

i Danske Handicaporganisationer

har samlet en række eksempler fra

dagens Danmark. Eksemplerne, der er

fra hele landet og omfatter alle handicapgrupper,

tegner nogle klare tendenser:

Der mangler koordination på tværs

af de kommunale forvaltninger

Det betyder kontakt med mange sagsbehandlere,

skaber lang sagsbehandlingstid,

utryghed i forløbene og underminerer en

helhedsbetragtning. F.eks. når børn med

handicap til kommunernes overraskelse

går hen og bliver voksne - og skal fra den

ene forvaltning til den anden.

indsats, f.eks. i sammenhængen mellem

beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet.

Her er der endnu meget at hente

i forhold til at få skabt en kvalificeret,

Der mangler viden

Der mangler faglighed

Det betyder forkerte afgørelser. Manglende

faglighed skyldes blandt andet rekrutteringsproblemerne,

som kun bliver

værre, når forvaltningschefer og politikere

gør handicapområdet til lavstatus.

Der mangler vilje

Vilje til at søge den nødvendige viden.

Vilje til at imødekomme de behov,

personer med handicap objektivt set har

i forhold til at modtage bistand fra det

kommunale system. Der mangler vilje til

at se de nødvendige løsninger.

Sagsbehandlingstiden er alt for lang

Det er meget belastende at skulle vente

på en afgørelse, der kan gøre det muligt

at deltage i samfundslivet på lige fod med

andre.

Der har bredt sig en rå tone i forvaltningerne.

Fra den politiske top lyder budskabet

alt for mange steder, at budgettet

står over loven - og den manglende respekt

for god forvaltningsskik og retssikkerhed

ledsages desværre af manglende

respekt for borgeren.

Kommunerne er i dag eneleverandører

af råd og dåd over for

mennesker med handicap

Mange er heldige og får en anstændig

behandling, men de eksempler, vi her

har beskrevet, er absolut uacceptable.

Repræsentanter fra DH’s 32 handicap-

helhedsorienteret og sammenhængende

indsats over for mennesker med handicap,

der skal ind på arbejdsmarkedet.

Den kommunale

sagsbehandling er for ringe

organisationer og fra alle DH’s 97 lokale

afdelinger, samlet til møde i Grenaa, vil

hermed udtale vores dybeste beklagelse

over den kommunale praksis på vores

område.

Vi vil ikke hænge den enkelte kommune

ud. Vi vil heller ikke appellere til ministre

og Folketing - de vil blot synge den

kendte sang om kommunalt selvstyre og

kommunal prioritering. Der har vi været

før.

Vi vil i stedet indtrængende opfordre

hver enkelt borgmester og lokalpolitiker

til at læse vores eksempler - og kigge på

deres egen praksis. Vi opfordrer dem til

derefter at indlede en dialog med handicaporganisationerne

i kommunerne.

Vi vil også invitere Kommunernes Landsforening,

de faglige chefers foreninger og

de faglige organisationer på området til

at indgå i en dialog med os, så vi sammen

kan finde løsninger. Der er et skrigende

behov for at gå nye veje. En sagsbehandler

kan ikke vide alt. Det skal blive naturligt

for kommunerne at indhente særlig

ekspertise, når den er nødvendig.

Danske Handicaporganisationer mener,

at alle borgere har ret til lige muligheder -

og de rette løsninger.

Den kommunale sagsbehandling i 2009

er uværdig.

17


”Brush-up” kursus

”Brush-up” kursus, kognitiv træning

for mennesker med en erhvervet

hjerneskade, som er indtruffet for

en del år siden.

Af Viggo Jonasen

I 2007 besluttede Århus Kommune på

forslag fra Hjerneskadeforeningen et

forsøg med et kursus: ”Brush-up” kognitiv

træning for mennesker med en erhvervet

hjerneskade, som er indtruffet

for en del år siden. Kurset blev afholdt

på Lyngåskolen, maj-november 2008.

Én af deltagerne har udarbejdet nedenstående

redegørelse, som vi mener vil

være af interesse, og som vel også vil

være relevant for videre overvejelser

om indsatser på området:

”Det har været til stor glæde for alle

deltagere at komme med på det første

”Brush-up” kursus på Lyngåskolen i

kognitiv træning for mennesker med en

gammel erhvervet hjerneskade. Kursus

bestod af 13 gange á 5 timer, i perioden

maj november 2008. Vi var 9 deltagere.

Vi med en gammel skade, og som ingen

fysisk træning har behov for, har efter

endt genoptræning været mere eller mindre

overladt til os selv.

På dette hold har egne initiativer til beskæftigelse

ikke manglet. Det har været et

meget socialt, udadvendt og aktivt hold.

Jeg har efterfølgende talt med de fleste

fra holdet, og der er bred enighed om, at

efter nogle år kommer man meget nemt

til at sidde fast i en rille, der ikke er til

at komme ud af på egen hånd. Vi har

haft stort udbytte af kursusforløbet. Vi

har fået sat fokus på ting, vi i hverdagen

skal arbejde videre med, så vi bl.a. kan få

afhjulpet panik situationer – forvirring og

for hurtig udtrætning.

Holdet har kun haft positivt at sige om

forløbet og udbyttet.

Det er deres ønske, at andre også får

mulighed for et lignende ophold.

Der er givet udtryk for ønske om, med

2-4 års mellemrum, at blive tilbudt et nyt

forløb.

Århus, 9. februar 2009

Hanne Knage”

Hjerneskadeforeningen Århus Østjylland

skal nævne, at sådan træning bør

kunne afholdes som vedligeholdelsestræning

efter servicelovens § 86 stk. 2. Vi

tror, at der er et udækket behov for sådan

træning. Størrelsen af behovet kan vi ikke

sige noget om – det er jo nok sådan, at

mange ikke opdager, at de ”kører i rillen”,

før de opdager, at et tilbud eksisterer”.

Sådan skrev Hjerneskadeforeningen

Århus-Østjylland i februar 2009 til

Århus Kommune.

Kommunen tog imod forslaget. I marts

2009 startede et nyt hold, og det er

meningen, at det skal være et fast tilbud

fremover. Kurset indeholder undervisning

10 fredage fra 9.00 til 14.00. Det

afholdes på Neuro-huset, Lyngåskolen,

Århus N.

Kontakt: fagkonsulent Helle Nybo

Mørn, Driftsområde Voksenhandicap,

Værkmestergade 15, 8100 Århus C,

tlf. 8940 1023.

Fra kursusbeskrivelsen:

Viden og læring skal vedligeholdes og

plejes for at kunne udnyttes optimalt

hver dag. ”Brush Up” kurser satser på

et godt socialt kursistsamvær med højt

humør og en undervisning, der giver

mulighed for at få genopfrisket strategier

og færdigheder. Undervisningen

tager udgangspunkt i kursisternes egne

ønsker og behov, og vil der ud fra indeholde

et oplæg / en ”kickstarter” til igen

at kunne arbejde målrettet med emner

og temaer som f.ex. Energiforvaltning,

Hjerne og følelser, Den gode samtale,

Initiativ og skade, Problemløsning,

Fritid, Hukommelsestræning, Brug

kroppen – træn hovedet, Kalender og

struktur o.m.a.

Få teksten

læst op

– adgangforalle.dk læser din

tekst højt

Man kan få teksten på Hjerneskadeforeningens

hjemmeside

læst højt, ved at hente et lille gratis

program på www.adgangforalle.dk

Link til dette program ligger på

forsiden af foreningens hjemmeside

www. hjerneskadeforeningen.dk

19


Musicalteatrets

velgørenhedsforestilling

Musicalteatrets velgørenhedsforestilling

til fordel for Hjerneskadeforeningen.

Af Svend-Erik Andreasen

2’den påskedag, mandag den 13. april

2009 havde Musicalteatret premiere på

forestillingen ”Erasmus Montanus the

Musical” på Det Danske Teater, hvor

halvdelen af billetindtægten blev doneret

til Hjerneskadeforeningen.

Forestillingen er en bearbejdelse af

Ludvig Holbergs gamle klassiker tilsat

flere roller, småhistorier og voldsomt

meget humor, samt selvfølgelig en

masse sange.

Det var en rigtig god teateroplevelse

og derudover ganske imponerende at

konstatere, hvilket kæmpearbejde disse

unge, talentfulde skuespillere havde lagt

i denne forestilling, som efterfølgende

opførtes hver dag frem til sidste spilledag,

den 18. april.

Efter forestillingen blev Niels-Anton Svendsen og Svend-Erik Andreasen inviteret op på

scenen.

Musicalteatrets dygtige skuespillere

fortjener virkelig at blive kendt og

eksponeret til den brede offentlighed

– ikke mindst, når de så effektivt kan

få stablet så stort et arrangement på

benene og efterfølgende gennemfører

det så professionelt – det var virkelig

imponerende!

Hjerneskadeforeningen er alle medvirkende

i Musicalteatrets forestilling

meget taknemmelig for den betænksomhed,

de har udvist i forbindelse med

teatrets donation til gavn for hjerneskadeområdet.

LIDL støtter Hjerneskadeforeningen

Af Svend-Erik Andreasen

Endnu et vellykket tombola-arrangement

er løbet af stabelen. Denne gang i Aabenraa.

Tidligere er afholdt tombola-arrangementer

hos LIDL i Århus, Glostrup,

Haderslev, Frederikssund, Holstebro og

Odense.

Nu er endnu et meget vellykket og for

Hjerneskadeforeningen indbringende

tombolaarrangement blevet gennemført.

Denne gang i LIDL’s butik i Aabenraa

i dagene 1. – 3. maj 2009.

Også denne gang er der meget positive

tilbagemeldinger fra LIDL på afviklingen

af arrangementet – både lokalt fra

butikkens medarbejdere, som Hjerneskadeforeningen

dér havde et fremragende

samarbejde med, samt fra LIDL’s

hovedkontor.

Det lover bare rigtig godt for det fremtidige

samarbejde med LIDL, et samarbejde

som Hjerneskadeforeningen har

store forventninger til, og ser frem til

fortsættelsen af i forbindelse med kommende

arrangementer.

Derudover er Hjerneskadeforeningen

meget glade for, at nu også en stor del

af LIDL’s kunder i Aabenraa har hørt

om foreningen. Hjerneskadeforeningen

sætter stor pris på den synlighed, som

foreningen dermed har fået.

Hjerneskadeforeningen er meget taknemmelig

for LIDL’s støtte til foreningens

arbejde og vigtige humanitære sag.

LIDL har indgået en samarbejdsaftale

med Hjerneskdeforeningen om

tombolaarrangementertil fordel for

hjerneskadeforeningen i alle LIDLs

butikker i Danmark.

21


Løbet drøftes før start.

Fra venstre: Præsident for København/Østerbro Lions:

Jens J. Johansen, Svend-Erik Andreasen og Sundheds- og

Omsorgsborgmester Mogens Lønborg.

Lions donerer halvdelen af overskuddet

fra løbet til Hjerneskadeforeningen.

Af Svend-Erik Andreasen

Mange var trukket i løbetøjet lørdag

den 2. maj, da Lions Club Østerbro

afholdt motionsløb med start og mål på

Østerfælled Torv i København. Det var

”Sikkerhje(l)m” kampagne til

fordel for Hjerneskadeforeningen

Svend-Erik Andreasen

Netto donerer del af overskud for salg af

cykelhjelme til Hjerneskadeforeningen.

En stor landsdækkende cykelhjelmkampagne,

som også har fået mediernes

bevågenhed, løber af stablen til august i

forbindelse med skolestarten i uge 33.

Ved manglende brug af cykelhjelme er

der 2 faktorer, som hyppigst optræder

som hindringer: Forfængelighed og

tilgængelighed.

Løbet skydes i gang.

både børn og voksne der deltog. Børnene

dog med en rute på 2,5 km , mens

de voksne klarede 5 – 10 km i Fælledparken

Der var ca. 300 deltagere

Lions donorer halvdelen af overskuddet

til Hjerneskadeforeningen hvilket

Hjerneskadeforeningen er Lions meget

taknemmelig for . Beløbet vil blive overrakt

ved at arrangement på Østerfælled

Disse hindringer forholder denne kampagne

sig til.

Rikke Mørkegaard, hvis søster for nylig

har været ude for en alvorlig ulykke på

cykel, har taget initiativ til kampagnen,

som supermarkedskæden Netto nu

støtter op om ved i første omgang at

sælge 6000 cykelhjelme, hvor en del af

overskuddet doneres til Hjerneskadeforeningen.

Flere forskellige kendte designere – bla.

Mads Nørgaard – har endvidere indvil-

Københavns lokalafdeling var til stede og delte

materialer ud om Hjerneskadeforeningen

Fra venstre: Ester Krarup Thomsen og Lene Juul

Motionsløb til fordel for Hjerneskadeforeningen

Torv lørdag den 27. juni 2009.

Københavns Sundheds- og omsorgsborgmester

Mogens Lønborg skød

løbet i gang præcis kl. 13.00 og den

legendariske sportskommentator Jørgen

Herbert speakede efterfølgende i

forbindelse med løbets afvikling.

get i gratis at designe cykelhjelmene.

Derudover har Rådet for Større

Færdselssikkerhed og Trygfonden

besluttet at bakke op om kampagnen

ved at bidrage med udstilling af

hjelmene i montre, samt med fotos

på alle landet tog og metro stationer i

kampagneperioden.

Hjerneskadeforeningen er alle involverede

parter meget taknemmelige

for deres støtte og bidrag til denne

vigtige kampagne.

23


24

Boliger til mennesker med

funktionsnedsættelser

Af Mogens Wiederholt,

Center for Ligebehandling af handicappede

Studietur til Göteborg

Danske Handicaporganisationer

arrangerede den 12. marts en

studietur til Göteborg Kommune.

Formålet med besøget var at

besøge fem bosteder for at se,

hvordan svenskerne har udviklet

deres botilbud til mennesker med

funktionsnedsættelser.

Fra Hjerneskadeforeningen deltog

Eva Hollænder.

Efter i en rum tid forgæves at have

kørt rundt i et relativt nybygget og

meget nydeligt boligkvarter giver vi

op. Chaufføren og den lokale guide er

usikker på den præcise adresse, så vi

kan simpelthen ikke finde det botilbud,

vi ellers har en studiebesøgsaftale med.

Studieturen er arrangeret af Danske

Handicaporganisationer (DH), og vi

har aftaler med bosteder fem forskellige

steder i Göteborg. Og situationen, hvor

vi ikke kan finde botilbuddet gentager

sig yderligere en gang.

Situationen er lidet heroisk for os som

gæster – og ikke mindst for den lokale

guide – men ikke desto mindre ganske

illustrativ for den ”afinstitutionaliseringsproces”

Sverige har været gennem

de seneste ti år. Her er intet stort skilt

med institutionens navn og kommunens

eller regionens logo, som viser vej til

reservatet.

De svenske myndigheder har ganske

enkelt besluttet, at disse særlige botil-

bud, som svarer til vores botilbud efter

servicelovens §108 eller almenboliglovens

§105,

maksimalt

må bestå af

seks boliger.

Samtidig er

kravet, at

disse seks

boliger skal

integreres i

andet boligbyggeri,


de særlige

botilbud bliver

en del

af de almindelige boligkvarterer – og det

er lykkedes i en sådan grad, at selv den

guide, der arbejder på botilbudsområdet

i Göteborg Kommune, ikke kunne finde

frem.

Samarbejdspraksis

Grundlaget for denne integrationspraksis

er et meget tæt samarbejde mellem

kommunens handicapenhed og de

både private og offentlige instanser og

myndigheder, som står for bo ligbyggeri

i Göteborgområdet. Det kan være

private bygherrer, eller det kan være

offentligt regulerede boligselskaber, ligesom

boligtyperne varierer mellem både

lejligheder og rækkehuse.

Den typiske model er, at kommunens

handicapenhed ”lægger beslag på”, som

de selv udtrykte det, et antal boliger i

et nyprojekteret byggeprojekt. Det kan

være op til seks lejligheder i en opgang,

det kan være et tilsvarende antal lejligheder

i underetagen af en boligblok,

eller det kan være seks lejligheder i et

rækkehuskompleks. I tilknytning til de

seks lejligheder indrettes så en syvende

lejlighed, som er personalets. Herfra

udgår den praktiske hjælp og socialpædagogiske

støtte, den enkelte beboer

har behov for.

Egen bolig, egen indgang

Det er iøjnefaldende og helt bevidst, at

beboerne i de seks boliger ikke er forsøgt

matchet ud fra en fælles diagnose

eller andre match-principper. Placeringen

af den enkelte beboer er, i hvert

fald i et vist omfang, tilfældig. Som vore

svenske værter blev ved med at gentage,

så har de opgivet forestillingen om,

at man kan visitere sig frem til den harmoniske

”familie”. Derfor er der også

kun sjældent fællesarealer i tilknytning

til boligerne, bortset fra personalets

lejlighed, der er tilgængelig for alle. Man

bor for sig selv i sin lejlighed og omgås

de øvrige beboere i bebyggelsen ved

at besøge dem i deres lejlighed – eller

man lader være. Vi så ét botilbud, med

fællesarealer, hvor man havde placeret

boligerne i underetagen af en boligblok,

men selv der, havde man lagt stor vægt

på, at den enkelte har egen indgang, det

vil sige udgang direkte til udearealerne

og ikke til fælleslokalerne.

Vi konfronterede selvfølgelig vores

svenske kollegaer med ”ensomhedsargumentet”.

Og svaret var de ikke i tvivl

om. Deres oplevelse er, at beboerne har

lige så stort og forgrenet et netværk,

som man kender fra større og mere

traditionelle botilbud. Relationerne går

ikke først og fremmest til de ”almin-


Mange af de svenske botilbud er integreret i de

almindelige boligkvarterer og kan derfor være svære

at finde.

delige” beboere i bebyggelsen. Den

begrænser sig mest til en snak med den,

der lufter hund, en sludder i kassekøen

i ICA etc. De dybere relationer er til

personalet og i et selvvalgt omfang til

de øvrige beboere med funktionsnedsættelse.

Derudover er det en iagttagelse blandt

personalet, at relationen til beboernes

familie bliver tættere og mere selvfølgelig.

Det er simpelthen lettere og mere

gnidningsfrit for pårørende at komme

på besøg, når man besøger mennesker i

egen lejlighed med eget køkken og eget

badeværelse – og dermed en helt anden

ramme for et velfungerende privatliv.

Slangen i paradiset

Der må da være en slange i paradis? Ja,

det er der også. Set med gæstens briller

synes det at være lykkedes i uhørt grad,

at gøre disse særlige handicapboliger

til en helt selvfølgelig og integreret del

af det almindelige boligmiljø, men det

synes også stadig at være personalets

dagsorden, der er den centrale dagsorden.

Når vi spørger, hvor rent og

opryddet der for eksempel skal være i

lejligheden, hvem der bestemmer indholdet

i måltiderne, hvor frie muligheder

der er for at deltage i aktiviteter om

aftenen og rejse på ferie, så er svarene

straks mere tøvende og ”klassiske”.

Der synes ikke at være rum for megen

spontanitet.

Vi spurgte også til beboernes demokratiske

deltagelse i lidt bred forstand:

Hvordan informerer man for eksempel

om samfundsforhold og valgdeltagelse?

Her var opfattelsen ikke helt konsistent

mellem forvaltningsfolkene og praktikerne.

De kommunale embedsmænd

mente bestemt, at det blev der arbejdet

grundigt og systematisk med. Ude på

botilbuddene havde de aldrig hørt om

nogen, der havde stemt ved et valg.

Bekymringer gjort til skamme

Opsummerende, synes jeg, man må

konkludere, at vi tog fra Göteborg med

en oplevelse af, at man kan gå endog

meget længere, end vi hidtil har haft

fantasi til at prøve af i Danmark, når det

gælder enhedsstørrelser og integration

af botilbud til mennesker med omfattende

funktionsnedsættelser. Mange

af de forestillinger, vi gør os om alt det,

“ Det er iøjnefaldende og helt bevidst,

at beboerne i de seks boliger ikke er forsøgt

matchet ud fra en fælles diagnose eller

andre match-principper.

“ Mange af de

forestillinger, vi gør os

om alt det, der kan

gå galt, bliver godt

og grundigt

dementeret af de

svenske erfaringer.

der kan gå galt, bliver godt og grundigt

dementeret af de svenske erfaringer.

Svenskerne har fuldstændig parallelt

til den danske diskussion haft en hidsig

debat om afspecialisering og social isolation.

Ingen af delene er ifølge svenskerne

selv blevet et reelt problem. Man har

konstateret, at der er behov for ”den

syvende lejlighed”, så personalet har et

”privat” rum og et sted, hvor personalet

kan koble af og sparre med hinanden,

men fagligheden er ikke proportional

med størrelsen, og det blev oplyst, at

det var en kærkommen udfordring for

personalet at skulle tilgodese forskellige

former for socialpædagogiske behov,

frem for at yde støtte til en gruppe

personer med lignende behov.

Og for så vidt angår risikoen for social

isolation, så er erfaringen som beskrevet

vel nærmest modsat: at mindre

enheder fremmer det sociale liv.

25


Delegationens kvindelige deltagere slapper af.

Tur til Wien

I dagene 7.-11. maj 2009 deltog en

delegation fra Hjerneskadeforeningen i

de Europæiske Kultur og Trauma Dage i

Wien.

For en lille måned siden kom der et

brev med en invitation til at deltage i

de Europæiske Kultur og Trauma Dage

i Wien. Jeg havde aldrig været i Wien,

men jeg huskede fra musik timerne, at

operaen var en stor del af deres kultur

arv. Det var stort, at blive inviteret ud i

den store verden.

Første følte jeg mig benovet, men et

kig på det tæt pakkede program fik

mig til at tænke længe og hårdt, og til

sidste sagde jeg ja til denne enestående

Den danske delegation. Fra venstre: Alite Petersen, Tracy Fleur Pedersen, Maria Klintorp,

Henrik Ziehrer (rejseleder), Jenny Auerbach og Jennifer Nielsen

chance at møde mange andre sen-hjerneskadede

fra seks andre Europæiske

lande.

Der var seks repræsentanter fra Danmark

med på turen, og da vi mødtes på

en Café Kastrup Lufthavn og fik sludderet

inden afrejse blev vi en lille sammentømret

gruppe. Vi glædede os alle til at

se Wien, men meste af alt glædede vi

os til at dele erfaringer med de andre

delegerede, om hvordan det var at leve

med vores handikap.

Da vi sad og indtog vores kaffe kiggede

på det program der var blevet sendt

med invitationen. Der var mange kulturelle

indslag og desuden et foredrag om

ADELI-terapi som lod til at være banebrydende.

Mere herom i næste blad. En

tur til FN bygningerne og deltagelse i

en konference om sen-hjerneskade gav

muligheder for at lære noget nyt. En invitation

til Cocktails hos borgmesteren

i Wien. Det var alt for meget at kapere,

og så valgte vi at tage en dag ad gangen.

Vi vil fortælle meget mere om vores tur

i det næste nummer af Hovedcircklen.

Glæd dig!

27


Danskerne boltrer sig i frivilligt

socialt arbejde

Af Center for friviiligt socialt arbejde

Den 11. april 2009 bragte Kristeligt

Dagblad en artikel om, at danskerne

i stor stil svigter det frivillige sociale

arbejde, idet antallet af frivillige -

som laver frivilligt socialt arbejde

- skulle være faldet med mere end

50 % i de seneste fem år. Artiklen

blev flittigt citeret i flere danske

dagblade.

Center for frivilligt socialt arbejde har

gjort Kristeligt Dagblad opmærksom

på, at den har fejllæst statistikken og

avisens Kirke- og tro redaktør Morten

Thomsen Højsgaard erkender blankt,

at der er sket en meget beklagelig fejl.

Førende frivilligforskere mener da heller

ikke, at der er belæg for påstanden om,

at danskerne skulle have mistet lysten

til frivilligt socialt arbejde.

Stort frivilligt engagement

Tværtimod viser en kortlægning som

Capacent Epinion netop har udført

for Dansk Røde Kors, at 11 ud af 100

danskere laver frivilligt socialt arbejde,

mens den seneste landsdækkende

kortlægning, som er gennemført af Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd

(SFI) i 2004 viste, at 6 ud af 100 danskere

deltog i frivilligt arbejde inden for

social- og sundhedsområdet.

Torben Fridberg som er seniorforsker

ved SFI og en af forskerne bag SFI’s

kortlægning, maner til stor forsigtighed

og siger, at man ikke kan sammenligne

tallene i de to undersøgelser - fordi de

er udført i forskellige sammenhænge

og ikke stiller de samme spørgsmål -

men samtidig mener han ikke, at der er

grund til at tro, at danskerne har mistet

interessen for det frivillige arbejde.

”Gennem de seneste 15-20 år kan vi

konstatere en vis vækst i det frivillige

arbejde. Og når vi kigger på den store

interesse medier, politikere og befolkning

på det seneste har vist det frivillige arbejde,

så skulle det undre mig meget, hvis

andelen af frivillige skulle være faldet.

Hvis vi gennemførte en ny kortlægning

af danskernes frivillige indsats, ville min

antagelse være, at andelen af frivillige

generelt, men også inden for det frivillige

sociale arbejde, ville vise en beskeden

vækst inden for de seneste fem år”, siger

Torben Fridberg.

Professor Bjarne Ibsen fra Institut for

Idræt og Biomekanik ved Syddansk

Universitet - som gennem flere år har

forsket i emnet - melder også hus forbi,

når vi spørger om det er korrekt, at

danskernes lyst til at deltage i frivilligt

socialt arbejde skulle være faldet?

”Aldrig tidligere har befolkningen ydet så

meget frivilligt arbejde som i dag og aldrig

har holdningen været så positiv. Hver 3

dansker laver frivilligt arbejde og yderligere

en tredjedel svarer, at de er positivt

indstillet, hvis de bliver spurgt. Når vi

igen og igen hører, at manglen på frivillige

er ved at ødelægge foreningslivet, er der

en tendens til, at vi strikker en forklaring

sammen i stedet for at undersøge fakta.

Vi siger, at det er fordi verden er af lave.

Eller fordi folk er blevet så egoistiske.

Sagen er, at foreningerne altid har

manglet frivillige - det er der intet nyt i.

Årsagen til manglen er ikke, at vi laver

mindre frivilligt arbejde, men mere, at

foreningerne alt for ofte hviler på laurbærrene

og undlader at diskutere, hvad

de selv kan gøre for, at det bliver mere

attraktivt at være frivillig”, siger Bjarne

Ibsen og slå fast, at hele området med

frivilligt arbejde er fyldt med myter og

forkerte forklaringer.

Forskerne udrydder myter

Heldigvis gør forskerne et stort arbejde

for at udrydde myter og hjemmestrikkede

forklaringer. Torben Fridberg og

Bjarne Ibsen står sammen med flere

danske forskere bag bogen: Det frivillige

Danmark, som udkom i december

2008. Bogen beskæftiger sig med en

række centrale problemstillinger og gør

op med en lang række myter og forestillinger

om det frivillige arbejde. Bogen

kan købes ved henvendelse til Syddansk

Universitetsforlag: www.universitypress.dk.

Vil du vide mere om frivilligt

socialt arbejde?

Center for frivilligt socialt arbejde

er et landsdækkende videns-,

kompetence og udviklingscenter

for frivilligt socialt arbejde. Udover

at tilbyde rådgivning, kurser og

konsulentbistand formidles viden

om frivilligt socialt arbejde. På

centrets hjemmeside findes f.eks.

en FAQ, hvor man kan få svar på

en masse spørgsmål om frivilligt

socialt arbejde.

www.frivillighed.dk

29


Af Nena Hejlskov · Landsformand Hovedtropperne

Formandsskift i

Hovedtropperne

På vores landsmøde den 28. marts

2009 blev jeg valgt som ny landsformand

for Hovedtropperne. Jeg er

utrolig glad for den tillid, landsmødet

har vist mig, og jeg glæder mig til at

bygge videre på det fine arbejde, som

Ida-Kristine Appelquist og den tidligere

landsbestyrelse har udført de seneste

år.

Ida-Kristine valgte jo at trække sig som

landsformand efter fire år på posten.

På Hovedtroppernes vegne vil jeg

sige stort tak for den enorme indsats,

hun har ydet for foreningen. Jeg vil

også gerne benytte denne lejlighed til

at takke Camilla Overbeck, Dorthe

Christensen og Rina Krøyer, for alt de

har gjort for Hovedtropperne. Alle tre

har efter eget ønske valgt at stoppe i

landsbestyrelsen.

Vi har nu en ny og spændende landsbestyrelse,

som ud over mig består af:

• Camilla Krag Larsen (næstformand)

• Jennifer Nielsen (bestyrelsesmedlem)

• Michael Larsen (bestyrelsesmedlem)

• Bjarne Frederiksen (bestyrelsesmedlem)

• Jan Nissen (suppleant)

Desuden glæder det mig,at Landsbestyrelsen

i år får hjælp at to nye, ikkeskadede

støtte personer, Mette Nielsen

og Karen Jørgensen – vi glæder os til

samarbejdet! Jeg vil også sige tak til

Søren Pind, som også fortsat vil hjælpe

Hovedtropperne.

Som ny formand er det vist på plads

med en introduktion af mig selv: Jeg er

23 år og bor i Odense med min kæreste.

Jeg vil bruge meget af min tid på at

fortsætte de aktiviteter, den tidligere

Landsbestyrelse har sat i gang. Jeg

vil dog også prøve at tænke nyt, så vi

sammen kan udbrede kendskabet om

Hovedtropperne og gøre det lidt sjovere

at være med i foreningen. Har du

nogle forslag til, hvordan vi kan gå nye

veje, eller har du noget på hjertet, er

du altid velkommen til at kontakte mig

eller en af de andre i Landsbestyrelsen.

Du kan finde vores kontakt oplysninger

på vores hjemmeside, www.hovedtropperne.dk.

På hjemmesiden kan du også læse nyheder,

se kommende aktiviteter, deltage

i debatten og chatte med ligesindede.

Chatten er åben døgnet rundt, men

vi har chat vagter på hver søndag fra

19.30 - 21.00, så der vil du helt sikkert

møde nogle at chatte med.

HOVEDTROPPERNE

HER FINDER DU

HOVEDTROPPERNE

HOVEDTROPPERNES

LANDSBESTYRELSE

Landsformand Nena Hejlskov

Tlf. 4115 1910

nena@hovedtropperne.dk

Næstformand Camilla Krag Larsen

Tlf. 2588 8154

camilla.krag.larsen@hovedtropperne.dk

BESTYRELSESMEDLEMMER:

Jennifer Nielsen

Bjarne Frederiksen

Michael Skjørbæk Larsen

UNGDOMSAFDELINGER:

FYN:

Camilla Krag Larsen . Tlf. 2588 8154

camillakraglarsen@hotmail.com

STORKØBENHAVN

Michael Skjørbæk Larsen . Tlf. 2621 6776

michael@hovedtropperne.dk

NORDJYLLAND:

Mette Thomsen . Tlf. 3171 0868

hovedtropperne-aalborg@hotmail.com

Hovedtropperne er en foreningen under

Hjerneskadeforeningen.

www.hovedtropperne.dk

31


Arv er et værdifuldt redskab i bestræbelserne for at

forbedre de hjerneskaderamte og de pårørendes livsvilkår

I Hjerneskadeforeningen arbejder vi for at forbedre de

hjerneskaderamte og de pårørendes livsvilkår.

Det er et langt sejt træk og det bliver ikke i morgen, at

disse vilkår vil være markant forbedret, men hver dag sker

der små fremskridt, som gør en forskel for mennesker, der

har hjerneskadeproblematikken inde på livet.

En del af vore udgifter bliver finansieret af staten. Resten

kommer fra private og erhvervslivet.

Men navnlig den støtte, som vi ville kunne modtage som

arvebidrag, kan blive af helt afgørende og fundamental

betydning for vores indsats. Derfor:

Legater

Takket være bevilling fra Zangger Fonden har Hjerneskadeforeningen

mulighed for at uddele legater til vore

medlemmer.

Der kan fortrinsvis søges om støtte til sygdomsbehandling

,der er omkostningskrævende enten som følge af selve

behandlingen eller som følge af de til behandlingen nødvendige

hjælpemidler.

Vejledende retningslinier for ansøgninger:

• Der kan tidligst søges tilskud/økonomisk støtte efter 1

års medlemskab af Hjerneskadeforeningen.

• Da det er vigtigt, at midlerne kommer så mange af foreningens

medlemmer til gode som overhovedet muligt,

Hjerneskadeforeningen

modtager med glæde alle gaver - store som små

Gaver er afgiftsfri for foreningen og kan således ubeskåret anvendes i foreningens arbejde.

Hjerneskadeforeningens girokonto er: 1950096

Mærk venligst med ”gave”

Den sidste vilje er vigtig

Først når man får skrevet et testamente, er det én selv,

der bestemmer, hvordan ens arv skal fordeles - ellers er det

arveloven.

Hvis du overvejer at støtte arbejdet for at forbedre livsvilkårene

for de hjerneskaderamte og deres pårørende, så gør

du det bedst ved at betænke Hjerneskadeforeningen.

Og du skal vide, at uanset hvilket bidrag, du ønsker at betænke

Hjerneskadeforeningen med, vil det blive modtaget

med taknemmelighed.

Måske er du slet ikke afklaret med hensyn til arveforhold.

Men du er altid velkommen til at kontakte hovedkontoret

for at få råd og vejledning.

vil der normalt ikke kunne ydes støtte mere end to

gange fra fonden.

• Der kan ikke ydes tilskud/økonomisk støtte til aktiviteter,

der er omfattet af offentlig forpligtelse. (Først søges

kommunen – hvis afslag, vedlægges dette ansøgningen).

• Der skal foreligge en udførlig begrundelse for ansøgningen.

(Dvs., det er utilstrækkeligt at begrunde med f.eks.

”dårlig økonomi”).

• Der kan kun søges til reélle merudgifter. (Dvs., der kan

ikke søges til kost, lommepenge og lignende).

• Tilskudsmodtageren har pligt til at oplyse, hvis der ydes

tilskud/økonomisk støtte fra anden side, idet der fra

Zangger Fonden ikke kan ydes et større beløb, end de

faktiske merudgifter.

Ansøgninger indsendes til lokalformanden i den lokale

afdeling man tilhører.

Zangger Fonden er godkendt af Socialministeriet. Det

betyder, at der ikke skal betales skat af et tildelt legat.

Almindeligt fradrag 2009

De første 500 kr., du giver til en humanitær forening, kan ikke trækkes fra. Men overstiger den samlede pengegave til

foreningen 500 kr., kan du i 2009 fratrække op til 14.500 kr.

Eksempel 1: Betaler du i 2009 15.000 kr. til en forening, vil du kunne trække 14.500 kr. fra. Beløbet behøver dog ikke blive

indbetalt på én gang. Eksempel 2: Indbetaler du f.eks. 4 x 200 kr. i løbet af et år, vil du kunne fratrække 300 kr.

33


Kronprinsesse Mary deltager i

åbningen af årets ”Brainstorm-sejlads”

Af Svend-Erik Andreasen

Kronprinsesse Mary besøger Hjerneskadeforeningen

i Århus den 16. august

2009.

Kronprinsesse Mary har taget imod

Hjerneskadeforeningens invitation til at

deltage i åbningsarrangementet af årets

”Brainstorm - sejlads” i Marselisborg

Havn den 16. august 2009 kl. 11.00 med

et efterfølgende besøg i Århus-kontorets

lokaler fra kl. 12.00.

Åbningsarrangementet er den officielle

start på Hjerneskadeforeningens

sommer-sejlads for hjerneskadede med

3 sejlbåde i perioden fra søndag den 16.

august i uge 33 til fredag den 21. august

i uge 34.

Hjerneskadeforeningen ser endnu

engang frem til at kunne byde Kronprinsesse

Mary velkommen til et af sine

Hjerneskadeforeningen:

EGEDAL

Først en tak til Landskontoret for et rigtigt godt tilrettelagt

Repræsentantskabsmøde i skønne omgivelser, samt for alle de

nye input der blev udvekslet mellem deltagerne.

Vi afholder fortsat vores medlemsmøder hver 1. torsdag i

måneden på Toftehøjgård i Ølstykke fra kl. 10 til 12.30. Her

mødes vores skadede medlemmer og pårørende til hygge,

kaffe og en bid brød. Der planlægges aktiviteter i fællesskab.

Hver 3. torsdag i måneden fra kl. 10 til 12.30 spiller vi Petanque

på banerne ved Græstedgård i Ølstykke. Vi slutter af

med kaffe, sandwich og en hyggelig snack.

11.juni kl. 17 tænder vi op for grillen og varmer op til en hyggelig

aften på Toftehøjgård i Ølstykke. Nærmere information

bliver sendt ud.

Vi holder sommerferie fra 18. juni til 6. august.

arrangementer, fordi Kronprinsessens

tilstedeværelse altid er til stor glæde og

opmuntring for foreningens hjerneskaderamte

medlemmer og deres familier,

samtidig med at Kronprinsessens

deltagelse endnu engang ville medvirke

til yderligere at synliggøre Hjerneskadeforeningens

humanitære arbejde og

vision, nemlig at: ”Liv der reddes – skal

også leves”.

v/Sanny Freund

Vi ser frem til at kunne arrangere et fælles Weekendkursus i

efteråret 2009.

Onsdagsklubben:

Vi mødes hver onsdag fra 12 – 14.30 på Elværket i Frederikssund.

Aktivitetskalenderen finder du på vores hjemmeside.

Har du spørgsmål eller vil vide mere, kan du besøge vores

hjemmeside og du er altid velkommen til at ringe

til Sanny på 4818 4031.

35


FREDERIKSSUND

”Vi satser på mennesker og muligheder”

Denne vision udspringer af et seminar som Social- og Ældreudvalget

sammen med Handicaprådet, afholdt i 2008.

Denne vision ville Hjerneskadeforeningen gerne høre mere

om og derfor afholdt foreningen en temaaften den 16. april på

Elværket, hvor socialchef Peer Huniche, sundhedschef Jette

Søe og ledende terapeut Connie Bendt kom og præsenterede

de nye tiltag, herunder kommunens samarbejdsmodel i forhold

til borgere med erhvervet hjerneskade. Den nye samarbejdsmodel

skal, ud fra et borgersynspunkt, opleves som

forbedringer i forhold til den kommunale service. Aftenen

sluttede med et indlæg af Ulla Hasling, leder af Hovedhuset

i København. Endvidere fortalte Anette Rasmussen og Claus

Xavier Nielsen, elever fra Hovedhuset, hvordan Hovedhuset

fik dem videre i livet efter en hjerneskade. Bestyrelsen har

fået mange positive tilbagemeldinger fra både panelet samt de

37 deltagerne.

Kapacitetsopbygningskurset for bestyrelsen

Den 2. april oprandt dagen hvor vi endelig kunne afholde kapacitetsopbygningskurset,

et kursus vi i bestyrelsen længe har

talt om. Det blev et godt og indholdsrigt kursus. Underviseren

var Birgit Christiansen, tidligere direktør i ADHD foreningen.

Birgit er en afholdt og dygtig fortaler for mennesker med handicap.

Bestyrelsen takker Birgit for det store forarbejde hun

har lagt for dagen og ikke mindst for den måde hun styrede

FURESØ

Det er blevet sol og sommer, så alle ønskes en rigtig god sommer.

Solhuset

Vores samlingssted er åben hver tirsdag fra kl. 10 til 13 for alle

skadede. Kom op og hils på os, vi glæder os til at se netop dig.

Ca. en gang om måneden tager vi på en tur. Vi går også en tur

i skoven, når vejret indbyder til dette.

FYN

Vi ønsker svar fra kommunerne!

Lokalforeningen Fyns bestyrelse vil rose hovedbestyrelse og

direktion for den store politiske bevågenhed med særlig fokus

på konsekvenserne af kommunalreformen, for at sikre de

senhjerneskadede ramte familier bedst mulig støtte fra det

offentlige.

v/ Frede Schulz

os igennem dagen. Personligt gik jeg træt, men opløftet hjem

ved 20 tiden, med den følelse at dagens arbejde har styrket

sammenholdet i bestyrelsen og, ikke mindst, at bestyrelsen

i Hjerneskadeforeningen i Frederikssund vil gøre alt for at

foreningen eksisterer og har det godt de næste 5 år.

v/ Helle Bomgaard

Vi mødes på Langkærgård, Højeloft Vænge 2 i Værløse.

Yderligere oplysninger om f. eks. hvornår vi tager på tur og i

svømmehal kan du få ved at ringe til Helle på 2177 5755 eller

Annelise på 2572 1443.

Vi i Solhuset holder vores sidste møde inden sommerferien

tirsdag d. 16. juni og vi starter op igen tirsdag d. 18. august.

v/Lise Christiansen

Lokalforeningen har de sidste år oplevet flere og flere henvendelser

fra familier, som har oplevet forskellige svigt eller

forståelse overfor familiens situation fra kommunernes side.

Derfor har bestyrelsen netop udsendt et brev til de politisk

ansvarlige, hvori vi stiller en række spørgsmål til kommunens

håndtering af senhjerneskadeområdet. I brevet stiller vi en

37


ække konkrete spørgsmål til kommunens organisatoriske

opbygning, udskrivningsfasen fra sygehus, rehabilitering efter

udskrivning fra sygehus, erhvervsafklaring/sygedagpenge,

specialundervisning, botilbud til senhjerneskadede, senhjerneskadede

på somatiske plejecentre, støtte i eget hjem, tilbud

til pårørende, samt endelig dialog og samarbejde med Hjerneskadeforeningen.

Vi har i vores spørgsmål hentet stor inspiration i den artikel,

KØGE BUGT

Vore månedlige café-møder kører fortsat, nemlig den første

onsdag i hver måned kl. 15.45 til 17.45, hvor vi byder på kaffe

m. brød og mulighed for en hyggelig snak med ligesindede og

nogle fra bestyrelsen.

NORDSJÆLLAND

Så nærmer sommeren sig med hastige skridt og dermed også

tiden hvor både Onsdagscafeen og Lyspunktet holder ferielukket.

Efter sommerferien arrangerer lokalafdelingen den 15. august

en sommertur i ”Det skønne Nordsjælland”. Vi skal først en

tur til Nivågårdsamlingen inden bussen kører os videre mod

Tegners Museum i det skønne Rusland ved Dronningemølle.

Vi vil medio juli udsende et nyhedsbrev, som kommer med

yderligere informationer om denne tur – men allerede nu vil vi

bede Jer sætte kryds i kalenderen.

RANDERS

Ved repræsentantskabsmødet i april 2009, præsenterede

Hjerneskadeforeningens socialrådgiver, Eva Hollænder os for

de 4 faser, som den hjerneskaderamte gennemgår:

1. Akutfasen, indlæggelsen, kampen for livet.

2. Genoptræning fysisk/kognitivt.

3. Afklaring om videre forløb, pension, fleks-/skånejob

4. At leve med sit nye liv.

Ved fase 4, pågår der sikkert stadig en form for fysisk vedli-

som Eva Hollænder havde i sidste nummer af Hovedcirklen,

som netop peger på en række problemstillinger her.

I april havde vi et meget vellykket arrangement med tombola

i LIDL i Odense, hvor vi fik slået et slag for Hjerneskadeforeningens

virke og oplevede rigtig mange glade ”vindere” fra

det store præmiebord, som LIDL stillede til rådighed. En rigtig

god oplevelse for alle os, som gav en hånd med bemanding af

boden.

v/Willy Andersen

Vi mødes i et meget velegnet og let tilgængeligt mødelokale,

Lyngbo, i Ølby Center 86, lige overfor Netto, med både bus,

S-tog og regionaltog ”lige til døren”, og tilmelding er ikke

nødvendig, bare mød op!!

v/Lisbeth Holmgaard

Medlemmer i de øvrige lokalafdelinger i Region Hovedstaden

er naturligvis velkomne til at deltage – I kan holde jer orienteret

om turen på Hjerneskadeforeningens hjemmeside.

Tilmelding til turen kan ske ved henvendelse til Rene Bøgeskov

på tlf. 4871 7984 eller på mail: rboegeskov@dbmail.dk

Den 12. september arrangerer lokalafdelingerne i Region Hovedstaden

en fælles sensommerfest – dette arrangement vil vi

ligeledes beskrive nærmere i næste nyhedsbrev.

I ønskes alle en rigtig god sommer – og så glæder vi os til at se

jer igen til sommerturen den 15. august.

v/Ole Støvring

geholdelsestræning, men hvad gør man så, når besøget hos

fysioterapeuten er overstået? Der er stadig mange frie timer,

som gerne skal udfyldes med en rimelig aktiv fritid/hobby til

gavn for både den skadede og de pårørende.

Vi vil gerne bidrage til, at vi, så godt som muligt lever op til

foreningens motto: ”Liv der reddes skal også leves”. Vi vil

senere på året udsende et kursusprogram til alle vore medlemmer,

med tilbud om aktiviteter, der tilgodeser den skadede.

Dvs. små hold med max 4-7 deltagere.

Vi får naturligvis også brug for de pårørendes hjælp. Hjælp

39


til forslag til en aktivitet, hjælp med at tilmelde sig et kursus,

hjælp til at huske den skadede på, at komme af sted til tiden

osv. Vi lover, at det bliver mere hyggeligt, end blot at sidde og

se tv.

STORKØBENHAVN

Lokalforeningen Storkøbenhavn afholder fortsat medlemsarrangementer

hver den første mandag i månederne.

Pårørende er ligeså velkomne som skadede.

Møderne finder sted på Lyshøjgårdsvej 43, 2500 Valby.

Lokalerne ligger ca. 100 m. fra Valby station og du kan komme

dertil med bus: 4A, 16E, 18, 132, 133 eller med S-tog. Lyshøjgårdsvej

løber parallelt med banegraven.

Disse mandage åbner vi dørene allerede kl. 15.00 for at hygge

og være sammen og få tips fra kokkene der står for madlavningen.

Vi spiser kl. ca. 18. Efter spisningen har vi så et arrangement

der vil vare til ca. 21. Det er tanken, i første omgang

at samle de pårørende mellem kl. 16 og 17 og dernæst igen

være sammen om det fælles arrangement.

Det koster kr. 40 at deltage i spisningen og det er pengene

værd. Vi har professionelle kokke til at stå for madlavningen.

Du må tilmelde dig senest inden kl. 12 på selve dagen.

Tilmelding kan ske hos Søren på tlf. 2618 9935 eller hos Lene

på tlf. 2229 2201.

Set og sket

Da det var tanken at starte en selvhjælpsgruppe med musik

inviterede vi musikterapeut Meriam til at komme og fortælle

hvordan hun ville gribe det an. Det viste sig at ca. 10 var

SYDFYN

Alle er velkomne til at komme med forslag.

Hjælp os med at leve et indholdsrigt liv. Tak.

v/Lene Juul

interesserede (vi kan godt være flere). Vi håber at starte efter

sommerferien.

Vibeke Sporon-Fiedler har udgivet en bog ”Hvis bare jeg

ku’ fortælle”, og vi havde fornøjelsen af hendes besøg i april

måned.

Ole kom i maj og fortalte om sin udvikling efter skaden. Det er

noget vi alle kan have godt af at lytte til.

Besøget i Græsted blev en succes og den 1. juni hyggede vi os

vældigt med grillmad og Aksel med sin harmonika.

De kommende måneder:

Udflugter og arrangementer hvor alle er velkomne kan du

læse om i Nyhedsbrevet eller på www.hjerneskadeforeningen.dk

under lokalforeninger. Vi er velkomne til at deltage i

arrangementer i hele regionen.

Bemærk, at på Lyshøjgårdsvej har også Hovedtropperne deres

gang. Hovedtropperne er for unge med hjerneskade. Hver

onsdag fra kl. 17 – 21 har de fællesspisning, hygge, foredrag og

hvad man ellers finder på. Derudover arrangeres forskellige

ture. Hovedtropperne kan du finde på www.hjerneskadeforeningen.dk.

Piet Hein har en gruk som lyder: En menneskehjerne skal ikke

være et lager, men et værksted.

v/Lonnie Malmberg

Vi er gået i det kreative hjørne og knytter armbånd

Nogle af vores medlemmer er gået i gang med at knytte

armbånd i sorte og grønne farver (sidstnævnte er foreningens

farve). Vi har 6 forskellige modeller alle med sten/perler og et

sølvcharms med bogstaverne Hjsf (forkortelse af foreningen

og ved hjælp af google og Hjsf kommer man frem til foreningens

hjemmeside).

Salg til andre lokalforeninger pr. armbånd: kr. 50.

Lokalforeningerne kan sælge armbåndene videre for kr. 55

og derved tjene kr. 5.

Man kan som enkeltperson også bestille/købe armbånd til kr.

55 pr. stk.

41


Derudover skænker vi Landskontoret kr. 2,50 pr. solgt armbånd.

Du kan købe armbåndene gennem Lokalforeningen Sydfyn –

Lonnie, tlf. 2020 4080 eller på mail:malmberg@hobby-art.dk

På foreningens hjemmeside kan du også se billeder af vores

armbånd.

Lørdag den 20. juni griller vi ved Fælleshuset i Tømmergården.

Vi starter kl. 15 og slutter ca. kl. 20. Læs mere om

arrangementet og tilmelding på vores hjemmeside.

VESTSJÆLLAND

Aktivitetskalender for juli, august og september 2009

Juli:

Torsdag 2. juli kl. 17.00 i Slagelse: Ferie.

Mandag 27. juli kl. 17.00 i Sorø: Ferie.

August:

Torsdag 6. august kl. 17.00 i Slagelse: Pizza og biograf.

Mandag 31. august kl. 17.00 i Sorø: Spisning og evt. biograf.

September:

Torsdag 3. september kl. 17.00 i Slagelse: Spise og social

hygge (se Nyhedsbrev).

Mandag 28. september kl. 17.00 i Sorø: Spisning og foredrag

(se Nyhedsbrev).

VIBORG - SKIVE

Nyt image

Vort eget lokale nyhedsbrev fik en ansigtsløftning sidste

efterår. Nu er tiden kommet til vores eget hjørne på vores

fælles hjemmeside. Fritz Bundgaard har lagt en del arbejde i at

designe vores hjemmeside så information er let tilgængelige.

Udover kontaktoplysninger for bestyrelsen, bliver der en

side hvor du kan læse om vores regelmæssige aktiviteter i

lokalforeningen samt en side, hvor der er opslag på de forskel-

v/Lise Nielsen

Husk tilmelding EN UGE før til bestyrelsen, er der ingen tilmeldinger

bliver arrangementet aflyst.

Vi får besøg af en tryllekunster i Sorø i august måned, nærmere

herom i Nyhedsbrevet.

Forbehold for ændringer.

Sorø: Slagelse:

Sorø kultur og fritidscenter CSU-Slagelse

Frederiksvej 27 Sverigesvej 15

4180 Sorø 4200 Slagelse

Til bestyrelsen:

Lise Nielsen, tlf. 5783 3120 / 2299 3972 mail: alise@info.dk

Kari Didriksen, tlf. 5783 1925 / 2141 4076 mail: kari@nypost.dk

Guthe van der Watt, tlf. 5835 1831 / 5126 2250 mail: guthe@

cafeer.dk

v/Tracy Fleur Pedersen

lige arrangementer, som vi holder i årets løb. I mødekalenderen

kan du læse om hvornår bestyrelsen holder deres

forskellige møder samt hvornår undertegnede og hjernelapperne

besøger caféerne. Referater og nyhedsbreve for de

foregående 12 måneder er også til at finde. Som noget nyt

kan du også se vores lokale foldere online. Ønskes der flere

eksemplarer af foldere eller referater og nyhedsbreve af ældre

dato, kan disse bestilles hos undertegnede.

43


Pårørende arbejde

Som vi annoncerede i efteråret bliver der sat mere fokus på

de pårørende i 2009. Birgith Jørgensen deltog i kurserne for

pårørende som blev holdt her i foråret på CKU Viborg Skive.

Der er efterfølgende startet en selvhjælpsgruppe i Skive.

Planerne for en selvhjælpsgruppe i Viborg er ved at være på

plads. Så det varer ikke længe for det første møde kan holdes.

Kontaktperson for pårørende arbejdet er: Birgith Jørgensen.

Mob 2124 1676.

Aktiviteter

Den Åbne Café – Viborg har til huse på CKU Viborg, Rosenstræde

6. Alex og Frank skiftes til at hygge om gæsterne.

Frank er der hver mandag fra 10-12 og Alex hver torsdag fra

14-16. Det er virkeligt dejligt at se så mange gæster og der er

altid plads til én mere. Kom og vær med.

Café Lydhør – Skive er en selvstændig forening med tætte

bånd til Hjerneskadeforeningen. Caféen blev desværre nødt

til at flytte til nye lokaler på CKU i løbet af foråret da vi ville

udvide vores åbningstider. Nu holder vi til i lokale 8 på CKU

Skive, Arvikavej 1-5, hvor Inge-Lise, Martha og undertegnede

agerer cafémutter alle torsdage fra 14-16. Caféen holder også

andre hyggestunder fra tid til anden. Oplysninger om disse

findes på opslagstavlen i caféen. Alternativt kan der abonneres

på en gratis SMS tjeneste ved at sende dine oplysninger på

SMS til formanden på 2158 0659.

Hjernelapperne er et firkløver, der tilbyder at komme ud og

snakke med andre skadede, og fortælle om, hvordan de selv er

kommet igennem den værste periode som skadet. Da Hjernelapperne

er flittige brugere af caféerne kan du møde dem der,

og udveksle erfaringer. Alternativt kan du høre nærmere om

tilbuddet, ved at kontakte Ulla Kyed på tlf. 8667 4988.

ÅRHUS - ØSTJYLLAND

Åbent Kontor:

MarselisborgCentret byg.3, 2.sal

P.P. Ørumsgade 11, 8000 Århus C.

Tlf. 8949 1717

Mailadresse: Indtil videre bedes henvendelser på mail ske til:

ydelundbye@mail.dk

Formanden: Jette Sloth, telefon 8949 1717.

Næstformand: Karen Yde, telefon 2067 0467.

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 10.00 – 12.00, tirsdag kl. 9.00 – 12.30 (dog ikke

rådgivning), onsdag kl. 9.00 – 12.30. Socialrådgivning onsdag

og torsdag kl. 9.00 – 12.30.

Arrangementer

Traditionen tro vil der være sommer-grillfest i Viborg, men

som noget nyt bliver der også holdt et sommerarrangement i

Skive.

Grillaften på CKU i Viborg

Den traditionsrige grillaften på CKU i Viborg afholdes i år den

5. juni, kl. 18 i ”Den Åbne Café’s” lokaler.

Tilmelding senest mandag den 1. juni på skemaer ophængt i

begge caféerne eller til Fritz på tlf. 2679 6413.

Prisen er igen i år lav - nemlig 50,- kr.

Sommerfest på Café Noden i Skive

I år afholder Hjerneskadeforeningen Viborg - Skive en sommerfest

med buffet m.m. den 12. juni, kl. 18 i Café Noden i

Skive.

Café Noden er placeret ved Skive Biocenter i Kulturcenter

Limfjorden

Tilmelding senest mandag den 8. juni på skemaer ophængt i

begge caféerne eller til Tracy tlf. 2158 0659.

Prisen er lav - nemlig 50,- kr.

Derudover planlægger bestyrelsen andre arrangementer som

vil være af interesse for medlemmerne. Mere herom senere.

Er der nogen der har en god idé til et arrangement hører vi

gerne fra dig.

Formanden Tracy Fleur Pedersen, kan kontaktes på mobilen

2158 0659 træffes efter kl. 15 til hverdag eller pr. mail

hjsf.viborg@fibermail.mail.dk

v/ Jette Sloth

Personlig støtte til iværksættelse af bl.a. rehabiliteringsplan i

Århus Kommune

Eller hvis hjælpen ikke fungerer!

Socialrådgiver Birthe Rasmussen

Kan træffes på tlf. 8949 1717

Onsdag og torsdag kl. 9.00 – 12.30

Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland tilbyder:

Økonomisk og Juridisk Rådgivning – Bisidder - Skolen for

Senhjerneskadede - Selvhjælpsgrupper/samtalegrupper for

henholdsvis skadede og pårørende - Samværdsgruppe for

skadede - De Glemte Børn – mødeaktivitet i Syddjurs kommune

og på Samsø.

45


Skaf flere

medlemmer

Skaf flere

medlemmer

Skaf flere

medlemmer

Afs.: (A)

Hovedcirklen

Brøndby Møllevej 8

2605 Brøndby

Magasinpost

ID 11733

Støt op om vores vigtige sag!!!

Skaf flere medlemmer til Hjerneskadeforeningen!!!

Burde din nabo, din ven, din bror, din datter eller andre i din familie ikke

også være medlemmer af Hjerneskadeforeningen???

Mange flere medlemmer i Hjerneskadeforeningen vil give øget

opmærksomhed, synlighed og gennemslagskraft i samfundet og dermed

også i det politiske beslutningssystem, vedrørende vor vigtige sag.

Indmeldelse på tlf. 4343 2433 eller på www.hjerneskadeforeningen.dk

B

Skaf flere

medlemmer

Skaf flere

medlemmer

Skaf flere

medlemmer

More magazines by this user
Similar magazines