Download blad nr. 2-2008 som pdf - Dansk Beton

danskbeton.dk

Download blad nr. 2-2008 som pdf - Dansk Beton

Beton

2 · Maj 2008

MILJØ

Tema: Miljø

Politisk energiaftale udfordrer byggeriet

Fremtidens parcelhus

Kommende energikrav overholdes med letklinkerbeton

Betonrør af høj kvalitet

Ny analyse dokumenterer meget lav fejlrate


CEMENT I SÆRKLASSE

Hos Aalborg Portland er vi i konstant udvikling på alle niveauer, så du altid er sikret

et produkt af absolut bedste kvalitet.

Gennem vores forskning og udvikling får vi en masse viden og erfaring, som vi gerne

vil dele med dig. For det er ikke nok, at produktet er i orden. Det skal også bruges

på den rigtige måde, så risikoen for fejl og dyre reparationer minimeres.

Derfor tilbyder vi dig bl.a. rådgivning og vejledning, kurser, beregningsprogrammer

og meget, meget mere. Læs mere på aalborg-portland.dk og bliv godt klædt på til

dit byggeprojekt.

NYT DESIGN - SAMME GODE INDHOLD


ISSN 1903-1025

Beton

Nr. 2 · Maj 2008 · 25. årgang

Beton har til formål at orientere om den betonteknologiske

udvikling i Danmark, at udbrede kendskabet til betons

anvendelses muligheder samt at medvirke til, at beton anvendes

optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt.

Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, august og november.

Distribueret oplag 6.000

Udgivere

Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende)

redaktionen@danskbeton.dk

Beton, Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby

Tlf. 57 80 78 69

Abonnement, Prinfoparitas

produktion og Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby,

administration Poul B. Eriksen, pbe@prinfoparitas.dk,

Tlf. 36 38 25 25

Annoncer Media-People ApS

Landskronagade 56B, 2100 København Ø

Ole Bolvig Hansen

annoncer@danskbeton.dk,

Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65

Abonnementspris Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre)

Udland, kr. 260,- (4 numre)

Løssalg, kr. 65,00 excl. moms

5

DANSK

BETONFORENING

14 23

Energikrav kan overholdes med letklinkerbeton . . . . . 5

Brug for alle virkemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Videncentre: Brug for nye løsninger. . . . . . . . . . . . 9

Eksisterende bygninger den største energiudfordring . . 12

Bioaske til beton – en symbiose med begrænsninger . . 13

Smarte byggematerialer køler om dagen

og varmer om natten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Undersøgelse dokumenterer betonrørs høje kvalitet . . 16

Håb om nye muligheder for at dokumentere

betons energimæssige fordele . . . . . . . . . . . . . . 17

Byggebranchen overser fortsat fordelene ved

selvudtørrende beton til gulve . . . . . . . . . . . . . . 18

Individualitet i elementer . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Utzon Center i Aalborg står færdigt . . . . . . . . . . . . 22

Vellykket Utzon-arrangement i Dansk Betonforening . . 23

Smuk beton til syge heste . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Ambitiøse planer i Tinglev . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Nyt samarbejde styrker betonuddannelse . . . . . . . . 26

SCC-bro i fin form. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

In-situ Prisen til spejderhus . . . . . . . . . . . . . . . . 27

BIH, Letbetonelementgruppen . . . . . . . . . . . . . . 28

Betonelement-Foreningen. . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Skal det være ordentligt… . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Fra CtO’s arbejdsmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Næsten tusind sider om betonbroer . . . . . . . . . . . 39

Mødekalender • Forår 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . 40

www.danskbeton.dk

Beton går foran

MILJØ

I 2020 skal danske bygninger have et energibehov,

der højst er én fjerdedel af dagens. Det

vil sige, at alt nybyggeri energimæssig set skal

overgå de to lavenergiklasser, der blev indført

med BR08. Kravene i 2020 ligger endnu ikke

fast, men de må i sagens natur ligne dem, vi i

dag kender fra passivhuse.

For byggebranchen generelt er det en udfordring,

fordi de nødvendige tekniske løsninger

ikke alle findes i dag, hvis hverken æstetikken

eller prisen skal ændre sig til det værre.

Der er 12 år til 2020. Nogle vil mene, at der er

forholdsvis kort tid til at opnå så markante resultater.

Men meget tyder på, at der ikke er grund

til den store bekymring for betonbranchen. Dels

har beton „indbyggede“ fordele på grund af

sine gode, termiske egenskaber, dels har betonbranchen

handlet ansvarligt og for længst taget

udfordringen op.

I dette nummer af Beton fortæller vi om,

hvordan Letbetonelementgruppen (BIH) i Dansk

Beton er langt fremme med at designe både

fremtidens parcelhus og fremtidens etagebolig.

I et tidligere nummer har vi beskrevet

Unicons indsats for at få det optimale udbytte

af betons termiske tyngde. Og endelig kan vi

fortælle, at der både hos videncentre og forskningsinstitutioner

er stor opmærksomhed på

udfordringerne.

Betonbranchen i Danmark har valgt at gå foran

på vejen mod bygninger, der stort set kan

varmes op med sollys og menneskelig aktivitet.

Dermed vil beton også om 12, 20 og 50 år være

det mest anvendte byggemateriale.

Forside

In-situ Prisen 2008 gik til arkitektfirmaet Sophus Søbye Arkitekter

M.A.A. og entreprenørfirmaet Frede Hansen & Co. Ringe A/S for et

moderne spejderhus ved Odense.

jbn


ISSN 1903-1025

Beton

Nr. 2 · Maj 2008 · 25. årgang

Beton har til formål at orientere om den betonteknologiske

udvikling i Danmark, at udbrede kendskabet til betons

anvendelses muligheder samt at medvirke til, at beton anvendes

optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt.

Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, august og november.

Distribueret oplag 6.000

Udgivere

Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende)

redaktionen@danskbeton.dk

Beton, Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby

Tlf. 57 80 78 69

Abonnement, Prinfoparitas

produktion og Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby,

administration Poul B. Eriksen, pbe@prinfoparitas.dk,

Tlf. 36 38 25 25

Annoncer Media-People ApS

Landskronagade 56B, 2100 København Ø

Ole Bolvig Hansen

annoncer@danskbeton.dk,

Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65

Abonnementspris Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre)

Udland, kr. 260,- (4 numre)

Løssalg, kr. 65,00 excl. moms

5

DANSK

BETONFORENING

14 23

Energikrav kan overholdes med letklinkerbeton . . . . . 5

Brug for alle virkemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Videncentre: Brug for nye løsninger. . . . . . . . . . . . 9

Eksisterende bygninger den største energiudfordring . . 12

Bioaske til beton – en symbiose med begrænsninger . . 13

Smarte byggematerialer køler om dagen

og varmer om natten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Undersøgelse dokumenterer betonrørs høje kvalitet . . 16

Håb om nye muligheder for at dokumentere

betons energimæssige fordele . . . . . . . . . . . . . . 17

Byggebranchen overser fortsat fordelene ved

selvudtørrende beton til gulve . . . . . . . . . . . . . . 18

Individualitet i elementer . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Utzon Center i Aalborg står færdigt . . . . . . . . . . . . 22

Vellykket Utzon-arrangement i Dansk Betonforening . . 23

Smuk beton til syge heste . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Ambitiøse planer i Tinglev . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Nyt samarbejde styrker betonuddannelse . . . . . . . . 26

SCC-bro i fin form. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

In-situ Prisen til spejderhus . . . . . . . . . . . . . . . . 27

BIH, Letbetonelementgruppen . . . . . . . . . . . . . . 28

Betonelement-Foreningen. . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Skal det være ordentligt… . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Fra CtO’s arbejdsmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Næsten tusind sider om betonbroer . . . . . . . . . . . 39

Mødekalender • Forår 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . 40

www.danskbeton.dk

Beton går foran

MILJØ

I 2020 skal danske bygninger have et energibehov,

der højst er én fjerdedel af dagens. Det

vil sige, at alt nybyggeri energimæssig set skal

overgå de to lavenergiklasser, der blev indført

med BR08. Kravene i 2020 ligger endnu ikke

fast, men de må i sagens natur ligne dem, vi i

dag kender fra passivhuse.

For byggebranchen generelt er det en udfordring,

fordi de nødvendige tekniske løsninger

ikke alle findes i dag, hvis hverken æstetikken

eller prisen skal ændre sig til det værre.

Der er 12 år til 2020. Nogle vil mene, at der er

forholdsvis kort tid til at opnå så markante resultater.

Men meget tyder på, at der ikke er grund

til den store bekymring for betonbranchen. Dels

har beton „indbyggede“ fordele på grund af

sine gode, termiske egenskaber, dels har betonbranchen

handlet ansvarligt og for længst taget

udfordringen op.

I dette nummer af Beton fortæller vi om,

hvordan Letbetonelementgruppen (BIH) i Dansk

Beton er langt fremme med at designe både

fremtidens parcelhus og fremtidens etagebolig.

I et tidligere nummer har vi beskrevet

Unicons indsats for at få det optimale udbytte

af betons termiske tyngde. Og endelig kan vi

fortælle, at der både hos videncentre og forskningsinstitutioner

er stor opmærksomhed på

udfordringerne.

Betonbranchen i Danmark har valgt at gå foran

på vejen mod bygninger, der stort set kan

varmes op med sollys og menneskelig aktivitet.

Dermed vil beton også om 12, 20 og 50 år være

det mest anvendte byggemateriale.

Forside

In-situ Prisen 2008 gik til arkitektfirmaet Sophus Søbye Arkitekter

M.A.A. og entreprenørfirmaet Frede Hansen & Co. Ringe A/S for et

moderne spejderhus ved Odense.

jbn


tema

Letklinkerbeton behøver ikke frygte regeringens energiplan

og de kommende energikrav, som i tre tempi

frem til 2020 reducerer det tilladelige energiforbrug til

bare 25 procent af dagens krav.

Det viser de foreløbige resultater af et tværfagligt

projekt, som Letbetonelementgruppen (BIH) i Dansk

Beton står bag.

„Det er muligt at realisere et parcelhus med bagmur

af letklinkerelementer både som lavenergihus og passivhus.

og vel at mærke uden at gå på kompromis med

æstetik og komfort“, siger teknisk chef erik Fredborg

fra expan, der er BIH’s projektleder.

Projektet gennemføres i samarbejde mellem BIH,

arkitektfirmaet C. F. Møller, ingeniørfirmaet Hundsbæk

& Henriksen og SBi. Målet er at udvikle et parcelhus

samt et etagehus, der kan tilpasses både nuværende

krav, lavenergiklasse 2 og 1 samt en projektdefineret

lavenergiklasse 0, der svarer til den tyske passivhusklasse.

Arkitekterne hos C. F. Møller har tegnet Nordpilen,

som er et trekantet parcelhus med et energibehov

på kun én fjerdedel at dagens krav. Huset udnytter

solen optimalt på grund af en bred, sydvendt facade

med store vinduer.

Energikrav kan overholdes

med letklinkerbeton

at overholde de kommende energikrav stiller store krav til byggematerialer,

ingeniørberegninger og arkitektur. Men det kan lade sig gøre, viser et

tværfagligt projekt, som BIH har taget initiativ til.

Sidstnævnte formodes at svare nogenlunde til de danske

energikrav, der stilles fra 2020, men som endnu

ikke er endeligt fastlagt.

Første resultater

Projektet blev påbegyndt ved årsskiftet, og de første

resultater er nu klar for parcelhuset, som erik Fredborg

vurderer som vanskeligst energimæssigt set. efter planen

præsenteres de endelige resultater på en temadag

til september i form af et idékatalog, der stilles til byggebranchens

rådighed.

„Det er en udfordring at skære henholdsvis 25, 50

og 75 procent af en moderne bygnings energibehov.

Det er nødvendigt at energioptimere tag, ydervægge,

terrændæk, fundament og vinduer. Hertil kommer optimal

placering af bygning, rum og vinduer i forhold til

Beton 2 • Maj 2008

MILJØ

Forsættes på side 7

5


APOLLO modstrømsblander

– Hurtigere, renere og mere sikker

Når man først har set APOLLO i funktion, forstår man, hvordan SKAKO

har formået at forblive den førende og nyskabende leverandør af udstyr

og løsninger til produktion af ensartet højkvalitetsbeton siden 1963.

SKAKO A/S • DK-5600 Faaborg • Tel. +45 63 61 61 00 • www.skako.com


solvarme og dagslys. Man kommer heller ikke uden om

ventilation med varmeveksler og eventuelt varmepumpe“,

siger erik Fredborg, som peger på, at letklinkerbeton

på grund af sine gode termiske egenskaber faktisk

gør det nemmere at overholde kravene end ved brug af

lettere trækonstruktioner, der ikke har samme varmekapacitet.

Tre udfordringer

I energiklasse 0 peger resultaterne på løsninger som

350 mm isolering i ydervægge, solceller til elproduktion

og 3-lags ruder med krypton.

erik Fredborg peger især på tre udfordringer, der skal

løses:

Arkitektfirma satser på energidesign

Vi skal være stærke på energidesign, lyder det fra

arkitektfirmaet C. F. Møller, der tager udfordringen fra de

kommende energikrav målrettet op.

Fremtidens skrappe energikrav til danske bygninger er en arkitektonisk

udfordring, når opgaven er at leve op til energikravene og samtidig opnå en

høj arkitektonisk kvalitet, der mindst kan stå mål med dagens standard. For –

med hånden på hjertet – hvem har lyst til at bo i en klodset og grim bygning,

uanset hvor lav varmeregningen og CO 2 -belastningen er?

Den udfordring har arkitektfirmaet C. F. Møller taget op under overskriften

„energidesign“.

„De stadigt skrappere energikrav er en kendsgerning, og de vil få stor

betydning arkitektonisk. Derfor har vi valgt, at vi skal være gode til energidesign.

Også selv om det koster betydelige ressourcer og energi på designsiden,

fordi vi selv bliver nødt til at være med til at designe nye komponenter, så de

passer til det moderne og fremtidige byggeri. Vi oplever fx, at det nærmest er

umuligt at finde et vindue, der både kan klare energikravene og opfylde vores

arkitektoniske og æstetiske behov. Vi arbejder derfor både med at styrke vores

kompetencer på området og med at udvikle konkrete løsninger som fx nye

vindueskonstruktioner“, siger afdelingsleder Mette Nymann fra C. F. Møller i

Vejle.

Arkitektfirmaet samarbejder med BIH om energieffektive bygninger med

letklinkerelementer.

„Vi vil gerne være med til at vise, at man sagtens kan bygge moderne huse,

der lever op til energikravene. Her har beton vist sig som et godt materiale,

der gør det muligt at bevare slankheden i byggeriet, og at give bygningerne

skarphed og klare former“, siger Mette Nymann.

Mette Nymann peger også på, at energikravene stiller nye krav til et tættere

og tidligere samarbejde mellem arkitekt og ingeniør ved design af energieffektive

bygninger.

Etagebyggeriet i lavenergiklasse 0 er et modulsystem

med opgangene som fleksibelt bindeled. Altanerne

fungerer som solafskærmning om sommeren og er en

fritstående, selvstændig konstruktion, der forbindes til

lejlighederne med et lille trin for at undgå kuldebroer.

• Fundamenter med halveret linjetab

• Løsninger med gode termiske egenskaber til at holde

for- og bagmur sammen omkring tyk isolering.

I projektet anvendes beslag af polyesterarmeret

kunststof.

• Ny løsninger ved indbygning af vinduer, så de kan

placeres optimalt i forhold til isoleringen.

Projektet samarbejder derfor tæt med en række af byggeriets

leverandører om at finde de optimale løsninger.

Det er aalborg Portland, Isover, Maxit, thermisol, nilan,

Sonnenkraft Scandinavia, Vildbjerg Vinduet, Pro tec

Vinduer og FVS Velfac.

jbn

„Vi skal som arkitekter blive

gode til energidesign, og det

koster betydelige ressourcer,

energi og kreativitet“,

siger afdelingsleder Mette

Nymann.

Beton 2 • Maj 2008

7


MILJØ

Der skal lyde toner fra alle instrumentets strenge, hvis

byggeriet skal nå de ambitiøse politiske mål i den ny

energipolitiske aftale.

Det fastslår direktør Michael H. nielsen fra Dansk

Byggeri, som understreger behovet for både velkendte

og nye løsninger.

8

„Der er brug for en lang række nye

virkemidler – hvoraf flere er langt fra at

være færdigudviklede“, siger direktør i

Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen.

Foto: Ricky john Molloy

Brug for alle virkemidler

Februars energipolitiske aftale er en stor udfordring for byggeriet.

om bare 12 år må bygningers energibehov højst være en fjerdedel af dagens krav.

„På den ene side skal de velkendte virkemidler i form af

isolering, energivinduer og mere energieffektive installationer

tages i brug. På den anden side er der brug for

en lang række nye virkemidler – hvoraf flere er langt fra

at være færdigudviklede. Det drejer sig bl.a. om mikroanlæg

til vedvarende energi, nye energieffektive materialer

og komponenter“, siger Michael H. nielsen og

fortsætter:

Dansk Byggeris medlemmer vil skulle bidrage på

mange forskellige niveauer. en del er producenter af

bygningskomponenter og vil skulle følge med i den

produkt- og teknologiudvikling, som vil præge hele området.

Så er der en række virksomheder, der står for

totalleveracer og projektbyggeri, nogle af småhuse og

andre af store byggerier. De vil skulle leve op til de meget

ambitiøse målsætninger for nybyggeri, som regeringen

har lanceret“.

Den energipolitiske aftale blev vedtaget den 21.

februar 2008 af alle folketingets partier undtagen enhedslisten.

Det var forventeligt, at byggeområdet skulle

fylde meget i aftalen, idet opvarmning og bygningsdrift

i dag står for ikke mindre end 40 procent af Danmarks

samlede energiforbrug.

Fremover bliver energirammerne for nybyggeri derfor

et centralt instrument til at presse det samlede

danske energiforbrug ned.

energirammerne omfatter bygningers samlede behov

for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling,

varmt brugsvand og eventuel belysning. I de kommende

år vil energirammerne for forskellige typer nybyggeri

blive sat markant ned efter følgende plan:

• fra 2010 skærpes kravene med mindst 25 pct.

• fra 2015 skærpes med yderligere mindst 25 pct.

• i 2020 skæres energiforbruget ned med yderligere

mindst 25 pct.

jbn


Innovation og nye løsninger skal sætte danske bygninger

i stand til at leve op fremtidens energikrav, lyder det

samstemmende fra en række videncentre.

MILJØ

Videncentre:

Brug for nye løsninger

SBi: I 2020 bliver det rigtig svært

På SBi er forskningschef for energi og Miljø Søren aggerholm ikke tvivl om, at der på længere sigt bliver brug for

nye løsninger for at kunne klare energikravene.

„energikravene i 2010 kan klares med kendte virkemidler. Kravene i 2015 på 50 procent at det nuværende

energiforbrug er en større udfordring. Med kendte løsninger vil det blive forholdsvis dyrt og give mange bindinger

i designet af bygningen“, siger han.

I 2020 er der brug for nytænkning, når energiforbruget skal ned på 25 procent eller mindre af det nuværende.

„Byggebranchen, byggevareproducenter og forskningsinstitutioner kommer alle til at bidrage med nye

løsninger. Forhåbentligt vil det lykkes at finde en række nye metoder og produkter, der kan anvendes fleksibelt

til at nå målene“, siger Søren aggerholm, der ser SBi’s primære opgaver som udarbejdelse af anvisninger,

konceptudvikling, demonstrationsprojekter, dokumentation og formidling af gode løsninger.

Sektionen for Byggematerialer: Kombinerede løsninger

Lektor Mette Geiker fra Sektionen for Byggematerialer, DTU Byg forventer fremtidigt fokus på kombinerede

løsninger, der både tager hensyn til energiforbrug, behov for fugtkontrol og komfort.

„Samtidig forventer jeg øget opmærksomhed på indflydelsen af brugernes adfærd på energiforbrug og

fugtforhold“, siger Mette Geiker, der ser gode muligheder for, at sektionens forskere kan bidrage:

„Vi fokuserer på porøse byggematerialer og sammenhængen mellem materialernes struktur og

egenskaber; både med henblik på korrekt anvendelse og udvikling af nye materialer. Desuden har vi et tæt

samarbejde med andre sektioner om byggematerialers fugttransportegenskaber og isoleringsevne samt om

konstruktioners funktion“.

DTU Byg: Stort potentiale i isolering

Institutdirektør Jacob Steen Møller fra DTU Byg ser store potentialer i efterisolering af eksisterende huse og

isolering af nybyggeri.

„Men der er også behov for at nye teknologier og materialer. Hertil kommer integrerede løsninger, hvor

materialer, apparatur, belysning og energiforsyning tænkes sammen på nye måder“, siger han.

DTU Byg vil bidrage til at udvikle nye teknologier inden for fx materialer, indeklima, naturlig ventilation,

vinduer og solvarme. Instituttet lægger desuden vægt på at udvikle rationelle metoder til integreret design

gennem anvendelse af optimeringsmetoder og digitale modeller.

et særligt fokusområde er indeklimaet i de nye, højisolerede og tætte huse, hvilket understøttes af, at

Indeklimacentret nu er flyttet til DtU Byg.

Betoncentret: Nu skal der findes på

Betoncentret på Teknologisk Institut fremhæver behovet for nye løsninger.

„Der er især brug for nye, mere innovative løsninger – både tekniske og adfærdsregulerende. Men det

gammelkendte skal selvfølgelig også være en del af løsningen“, siger centerchef Mette Glavind, som ser flere

opgaver for centret:

„Vi er gode til at finde på – altså at være innovative – og vi er gode til at skabe og lede samarbejdsprojekter,

hvor alle relevante aktører i værdikæden inddrages. Vi er også gode til at få implementeret nye

løsninger. Denne tradition for F&U-projekter og netværksaktiviteter vil vi fortsætte med“.

Mette Glavind peger konkret på mulighederne for at udnytte og forbedre betonens evne til at optage, lagre

og afgive varme samt anvendelsen af faseskiftende materialer.

Beton 2 • Maj 2008

9


Optimer din

virksomhed

ConGuard er baseret på den nyeste nanoteknologi. GonGuard er

designet specifikt til vedligeholdelse og beskyttelse af betonkonstruktioner

som f.eks. broer, motorveje, bygninger o.lign i.h.t. EN - 1504-2.

CASE: BEBYGGELSE AF HASELTALBROEN I NÆRHEDEN AF SUHL, TYSKLAND

Haseltal Brücke, en nybygget betonmotorvejsbro

På Haseltal Brücke, en nybygget betonmotorvejsbro, har man fulgt den nye EN -

1504-2, hvor der er brugt et ConGuard produkt, for at have en flot, men også godt

beskyttet betonbro i mange år fremover.

CASE: ELEFANTHUSET KØBENHAVNS ZOO, DANMARK

Forberedt på det hele - selv elefanter!

Elefanthuset i Københavns Zoo, som er tegnet af stjernearkitekten Norman

Foster, er nyskabende på alle måder: Elefanternes livskvalitet, besøgsoplevelsen

– og et komplet overfladeskjold takket være ProCover og HydroSil. Selv

kæmpestore pattedyr holder af et rent og hygiejnisk hjem!

Omkostninger og

CO2-reduktion

Spar penge og beskyt miljøet! Når det er

påført husenes mure, fungerer HydroSil

som et skjold, som holder fugten ude og

varmen inde. Resultatet bliver, at du ikke

blot sparer penge, men at du også aktivt

medvirker til at reducere CO2-udslippet og

dermed hjælper miljøet.

Det samme gælder ProCover: Den stærke

selvrensende effekt gør, at ProCover

resulterer i et mindre vandforbrug til

rengøring – og begrænset brug af kemisk

rensning.

Iso Paint Nordic har også imprægneringer

der opfylder standarden EN 1504-2, som

kræves for anvendelse i offentlige konstruktioner,

som betonbroer og motorvejssystemer.


Derfor virker vores

imprægneringer perfekt:






ProCover

Olie-, vand- og smudsafvisende

Iso Hydrosil

Vandafvisende

Emballagestr:

25 ltr, 200 ltr, 1000 ltr


med Iso Paint Nordic

Iso Paint Nordic har over 40 års erfaring med udvikling af tagmaling-er,

facademalinger og imprægneringer. Vi udvikler konstant

nye og forbedrede løsninger baseret på videnskabelig research.

Det er derfor vi er markedsledende. Det er derfor professionelle

over hele verden foretrækker Iso Paint Nordic.

Iso Paint Nordic A/S

Tværvej 8 6640 Lunderskov Danmark

Tlf +4576333114 Fax +4576333115

mail@isopaint.com www.isopaint.com

ConGuard

Betonimprægnering

Testet og godkendt efter de nyeste krav til

beskyttelse af bærende betonkonstruktioner

som f.eks. vej- og jernbanebroer.

I.h.t. EN - 1504-2

ConGuard fås i 3 varianter: Standard, plus og

creme.

Disse opfylder de sidste nye krav til beskyttelse

og imprægnering af både bærende og ikke

bærende betonkonstruktioner, som betonbroer

m.m. og er testet og godkendt til dette brug

efter de sidste nye strenge krav i EN - 1504-2.

Beton i form af:





ConGuard

Betonimprægnering

- EN 1504-2 Godkendt

PRODUKT

Baseret på den nyeste nanoteknologi.

Videnskabeligt udviklet til at dække

og beskytte overfladen ved aktivt at

binde sig til den, hvorved den forbedrer

overfladens egenskaber.

ANVENDELSE

Specielt lavet til betonbroer, betonhuse,

altaner m.m.

Produktet kan også tilsættes direkte til

den våde betonblanding.

FORDELE


giver en optimal velbeskyttet overflade.



angribes af korrosion.

Beskytter overfladen mod frostsprængninger.


Hvad gør vi ved de eksisterende bygninger? endnu er det svært

at svare på, men sikkert er det, at energiforbruget også her skal

ned i de kommende år som led i den politiske energiaftale.

MILJØ

Den politiske energiaftale skal

også nedbringe energiforbruget

i eksisterende bygninger.

12

Eksisterende bygninger den

største energiudfordring

Den eksisterende bygningsmasse er sandsynligvis den

største udfordring for byggebranchen i den nye energiplan.

Det er endnu uvist, hvad aftalen kommer til at

betyde på dette område. Dog står det fast, at eksisterende

bygningers energiforbrug skal nedbringes markant

inden 2020.

erhvervs- og Byggestyrelsen er i fuld gang med at

følge op på den energipolitiske aftale ved at udarbejde

en strategi for, hvordan energiforbruget i eksisterende

bygninger kan nedbringes radikalt inden 2020.

„Det skal bl.a. ske gennem bygningsreglementets

bestemmelser i forbindelse med ombygning og renovering

fra 2010, men der skal meget mere til for at opfylde

målsætningen i forliget“, oplyser civilingeniør ejner

jerking fra erhvervs- og Byggestyrelsen.

Strategien med et hav af analyser skal drøftes med

forligspartierne inden den 1. marts 2009. Der skal foreligge

en midtvejsstatus den 15. september 2008.

Brug for opfindsomhed

Hos Dansk Byggeri understreger Michael H. nielsen, at

de nyeste målsætninger om generelle energibesparelser

og Co2-reduktioner frem til 2020 vil stille krav om

stor opfindsomhed og udvikling af nye løsninger.

For det første er der stor spredning i bygningsbestandens

tilstand, beliggenhed, opvarmningsform mv.

Det gør det ofte vanskeligt at træffe beslutning om,

hvilke løsninger, der er de rette i det konkrete tilfælde.

For det andet har udviklingen og afprøvningen af en

række af de løsninger, der er i sigte, endnu ikke udmøntet

sig som overbevisende leverancer til konkurrencedygtige

priser.

„Det gør det selvsagt svært for både bygherrer og deres

leverandører at finde hinanden. Her ligger et stort

markedspotentiale, som dog kræver en del udvikling,

før energieffektiviseringer kan realiseres“, siger Michael

H. nielsen.

Energiforbedring eller nyt køkken

Centerchef Mette Glavind fra Betoncentret på teknologisk

Institut peger samtidig på, at der for den eksisterende

bygningsmasse er behov for adfærdsregulerende

håndtag, der kan gøre det mere attraktivt at bruge friværdien

på energiforbedringer i stedet for på nye køkkener

og badeværelser.

Institutdirektør jacob Steen Møller fra DtU Byg ser i

høj grad de økonomiske incitamenter som en barriere

for energirenovering.

„Investeringer i energibesparelser skal være meget

lønsomme, før de kan konkurrere med alternative investeringer.

Det gælder for de offentlige bygherrer,

at investeringer i energibesparelser på linje med øvrig

vedligeholdelse ikke har en „politisk lønsomhed“ i og

med, at resultaterne populært sagt kommer efter næste

valg“, siger han.

en del af udfordringerne kan måske løses af et kommende

center, der skal fremme energirenovering af

eksisterende bygninger. energiaftalen bevilger 40 millioner

kroner til centret, som både SBi sammen med

teknologisk Institut og DtU har meldt ud, at de er interesserede

i at huse.

jbn


Unicon kan til nogle formål levere beton, hvor

en del af flyveasken er erstattet med bioaske.

Bioaske til beton

– en symbiose med begrænsninger

Bioaske har vundet indpas i den daglige betonproduktion på enkelte

af Unicons produktionssteder. Betonens farve og de nødvendige

investeringer i siloanlæg er barrierer for større udbredelse.

Bioaske fra forbrænding af spildevandsslam bruges nu

rutinemæssigt i den daglige produktion af nogle betontyper

hos Unicon på fire produktionssteder i Storkøbenhavn.

Dermed sparer det nærliggende renseanlæg udgifter

til deponering af asken, og produktionsstederne har et

alternativ, der kan erstatte en del af den efterhånden

dyre og meget varierende flyveaske med usikker leveringssikkerhed.

Men alligevel vil denne symbiose næppe få den helt

store udbredelse foreløbig. Det skyldes for det første,

at produktionsstederne skal investere i en ekstra silo til

bioasken. For det andet at ikke al bioaske er lige velegnet;

det kommer an på den type forbrændingsovn, det

enkelte renseanlæg har.

Hidtil har Unicon kun udbygget de fire produktionssteder

med en ekstra silo. Derfor er det geografisk begrænset,

hvilke projekter bioaskebetonen kan bruges til.

Betonmængden har også betydning:

„til større projekter leverer vi beton fra adskillige

produktionssteder. Men vi kan ikke kombinere beton

med bioaske og sædvanlig beton, så der er også en

begrænsning for leverancens størrelse“, siger teknologichef

Ib jensen fra Unicon, som tilføjer, at det næppe

ville være en rentabel forretning at udbrede bioasken til

alle produktionssteder.

Bioaskebeton og sædvanlig beton spiller dårligt sam-

men på grund af farven. Bioaskebetonen har et let rødlig

farve på grund af jernforbindelser, der stammer fra

fældningen af spildevandet. nogle finder farven ganske

nydelig – men forskellen til grå beton er så markant, at

delleverancer af bioaskebeton til et større projekt vil

give synlige konstruktioner et uønsket farvespil. Bioaske

kan derfor kun anvendes til ikke-synlige konstruktioner

som fx renselag, fundamenter og jorddækkede

konstruktioner.

Betonteknologisk er der ingen problemer med bioasken,

oplyser civilingeniør Pernille nyegaard fra Betoncentret

på teknologisk Institut. Dog er det kun tilladt at

bruge bioaskebeton i passiv miljøklasse.

„Vi arbejder nu videre med, om bioaskebeton også kan

anvendes i andre miljøklasser“, siger Pernille nyegaard.

arbejdet med bioaske har rødder tilbage til projektet

Grøn Beton, som hvad angår bioaske blev videreført i

projektet BioCrete med deltagelse af Spildevandscenter

avedøre I/S, Lynettefællesskabet I/S og Unicon a/S –

suppleret af Betoncentret på teknologisk Institut som

konsulent. BioCrete fik støtte fra eU’s Life-program.

BioCrete blev afsluttet ved udgangen af 2007. Den

opsamlede viden er tilgængelig på www.biocrete.dk,

hvor interesserede blandt andet kan finde „Bioaske til

beton – en håndbog“, som indeholder nyttig viden for

både betonproducenter, bygherrer og renseanlæg.

Beton 2 • Maj 2008

MILJØ

jbn

13


MILJØ

Smarte byggematerialer køler

om dagen og varmer om natten

14

nyt projekt skal afdække potentialet i at bruge faseskiftende materialer

i byggeriet. Mulighed for energibesparelser på 10–15 procent.

Smarte byggematerialer til at regulere rumtempera- faseskiftende materialer. Det kan give de lette materiaturen

uden energiforbrug rykker tættere på med et ler større termisk tyngde og gøre de tunge endnu tun-

nyt projekt, hvor Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) gere“, siger Søren o. aggerholm.

sammen med en række partnere skal undersøge bru- Projektet skal undersøge, hvordan de faseskiftende

gen af faseskiftende materialer i praksis.

materialer fungerer, når de er indbygget i andre bygge-

Forskningschef Søren o. aggerholm fra SBi står i materialer. Med andre ord er projektet et decideret for-

spidsen for projektet, der har et samlet budget på 2,5 søgsprojekt med rigtige bygningsmaterialer og hele rum

mio. kroner over to år. Dansk energi finansierer med 1,4 i bygninger.

mio. kroner fra en pulje til forskning og udvikling i effek- Målet med projektet er også at skabe grundlag for at

tiv energianvendelse. Projektets titel er „anvendelse af kunne regne på brug af faseskiftende materialer i simu-

faseskiftende materialer i fremtidens bygninger“.

leringer og i de modeller, der anvendes til dokumenta-

„Meget tyder på, at der er et betydeligt potentiale i at Nucletronics_3-2005 tion af energiforhold 18/07/05 i forbindelse 10:51 med Side byggetilladelser.

1

kombinere såvel lette som tunge byggematerialer med

Kvalitetsgrus fra Nordsøen

Certificeret af Dansk Grus Certificering som

leverandør af følgende betontilslagsmaterialer:

Søsten 2-4 mm

Søsten 4-8 mm kl. M

Søsten 4-16 mm kl. A

Søsten 8-16 mm kl. A

Søsten 8-32 mm kl. A

Søsten 16-32 mm kl. A

Fast leverandør til mange kvalitetsbevidste

brugere i hele Danmark.

Stor produktionskapacitet og store lagre

- garanterer sikker levering året rundt.

Kontakt os venligst

og forhør nærmere

Strandvejen 163 . 7673 Harboøre

Tlf. 97 83 60 11

www.thyboron-nordsoral.dk

Neutronsonde type IPI 101

Neutronspredningsmetoden:

Den eneste metode til korrekt at måle

vandindholdet i tilslagsmaterialerne ved

betonfabrikation.

Måler i grus- såvel som i stenmaterialer.

Første sonde monteret i 1968, og

sonden måler stadig korrekt.

Instrument type ICI 650 for måling af

fugtigheden og densiteten.

Instrumentet kan modtage signaler fra

1 til 12 sonder.

Densitet sonde type IGI 241

Sonde type IGI 241 måler densitet/tørstofindhold

i genbrugsvand med meget

stor nøjagtighed.

Klintevej 526 · Magleby · DK-4791 Borre

Tlf.: 55 81 20 74 · Fax: 55 81 22 74

www.nucle.dk · E-mail: hub@nucle.dk


De faseskiftende materialer er fx paraffinolie eller

voks, der er indkapslet i mikroskopiske perler, som kan

anvendes i beton eller fx gipsplader. Foto: BASF.

Paraffinolie og voks

De faseskiftende materialer er fx paraffinolie eller voks,

der skifter fra fast til flydende form ved en omslagstemperatur

på 25 grader. Voksen er indkapslet i mikroskopiske

perler, der kan anvendes som tilslagsmateriale i

beton eller indstøbes i fx gipsplader. en af projektdeltagerne

er BaSF, der har udviklet to forskellige typer af

faseskiftende perler til brug i byggematerialer.

effekten af de faseskiftende materialer skyldes, at

selve faseskiftet fra fast til flydende oplagrer energi

samtidig med, at temperaturen holdes fast. Det vil sige,

at en væg med faseskiftende materialer ikke bliver varmere

end omslagstemperaturen, før al voksen er smeltet.

omvendt afgiver materialerne varme igen, når voksen

stivner.

Med den rette dimensionering og tidsforsinkelse er

der derfor mulighed for at køle en bygning ned i varme

perioder og varme den op i kølige perioder.

Besparelse på 10-15 procent

Søren o. aggerholm tror især, der vil være mulighed for

at spare energi til køling i bygninger, der bliver varme

om sommeren. Det skyldes, at danske bygninger har

et forholdsvis beskedent kølebehov, som det derfor

vil være muligt at løse alene med ventilation og faseskiftende

materialer. Det sparer ikke alene energi, men

også udgifter til køleanlæg.

„Samtidig kan man klare sig hen over kølige perioder

og måske afkorte fyringssæsonen nogle uger, fordi

det er muligt at gemme dagens varme til natten. Det er

næppe urealistisk at kunne skære 10-15 procent af en

nutidig bygnings energiforbrug til opvarmning og afkøling“,

tilføjer han.

I fremtidens bygninger med mindre energibehov vil

den absolutte effekt være cirka den samme. Derfor vil

den relative besparelse måske blive endnu større.

Projektets deltagere ud over SBi er Institut for Byggeri

og anlæg på aalborg Universitet, Ingeniørhøjskolen

Århus, teknologisk Institut, BaSF, 3 x nielsen, Cowi, Maxit,

Rockwool, aalborg Portland Group, Knauf Danogips,

Dansk Byggeri og Byggematerialebranchen.

jbn

Beton 2 • Maj 2008

15


efter et års tæt samarbejde med DanVa (Dansk Vand-

og Spildevandsforening) er afløbsgruppen i Dansk Beton

nu i stand til at dokumentere danske betonrørs

gode kvalitet og mane alle myter om kommunale problemer

med afløbsprodukter af beton i jorden.

Undersøgelsen er omfattende. Udvalgte danske

kommuner har i en periode på ét år indrapporteret alle

fejl, der er fundet ved afløbsprodukter af beton.

Resultatet er en fejlrate på blot seks promille.

Formand: Glædeligt

„Resultatet er meget glædeligt. Der er tale om en fejlpromille

og ikke en fejlprocent. Det understreger, at

danske afløbsprodukter er af høj kvalitet. Både hvad

angår måltolerancer, tæthed og finish“, siger afløbsgruppens

formand, Preben Rosenkilde fra IBF Betonvarer

a/S.

16

Med det positive resultat af kvalitetsundersøgelsen

er danske afløbsprodukter af beton toptrimmet til

de kommende års store udfordringer, når det gælder

renovering og udbygning af det danske kloaknet.

næsten ingen fejl i et helt års leverancer.

Det viser en undersøgelse gennemført af

DanVa og afløbsgruppen i Dansk Beton.

MILJØ

Undersøgelse dokumenterer

betonrørs høje kvalitet

Ny viden om genbrug af opgravet materiale

Måske bliver det fremover endnu nemmere at anvende

betonrør. norske undersøgelser peger på, at det

er uproblematisk at genanvende opgravet materiale

fra rørgraven med kornstørrelse på helt op til 200

millimeter ved lægning af 1600-millimeter rør.

„Forklaringen er, at et betonrør er en selvbærende

konstruktion. afløbsgruppen overvejer nu at kontakte

det ansvarlige udvalg i Dansk Standard med den ny

viden, så den eventuelt kan indarbejdes i lægningsnormen“,

siger Preben Rosenkilde, der er formand for

afløbsgruppen.

I dag tillader DS 475 norm for etablering af ledningsanlæg

i jord ikke genanvendelse af opgravet materiale

med større kornstørrelse end 64 millimeter.

jbn

DanVa er en interesseorganisation for bæredygtig

fremskaffelse og levering af godt drikkevand og bortskaffelse

af spildevand til gavn for forbrugerne. Foreningen

samler primært kommunernes vand- og kloakforsyninger.

Med det positive resultat af kvalitetsundersøgelsen

er danske afløbsprodukter af beton toptrimmet til de

kommende års store udfordringer, når det gælder renovering

og udbygning af det danske kloaknet.

De seneste års betydelige oversvømmelser i forbindelse

med kraftige regnskyl understreger i høj grad behovet.

Voksende aktivitet

„Kloakrenoveringen har efter vores omsætning at dømme

ligget lidt stille i de seneste år. Det skyldes sandsynligvis

kommunesammenlægningerne. I begyndelsen af

2008 har aktiviteten været større, og vi regner med, at

der vil ske meget i 2009“, siger Preben Rosenkilde.

Kloaknettet i Danmark har en genanskaffelsesværdi

på 240 til 260 mia. kroner. Ifølge undersøgelser fra atV

skal der investeres 12 mia. kr. alene for at genoprette

efterslæbet på vedligehold af det offentlige kloaknet.

Hertil kommer behovet for udvidelse af kloaknettet, så

det kan håndtere de kraftigere regnskyl, vi ifølge klimaforskere

kan forvente fremover.

jbn

Afløbsgruppen, Dansk Beton

• Gammelrand Beton a/S

• Grindsted Betonvarefabrik a/S

• a/S Ikast Betonvarefabrik (IBF)

• RC Betonvarer Rødkærsbro a/S

• thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik a/S


Det kommende energyFlexHouse, som teknologisk Institut

opfører til klimatopmødet i København i december

2009, kan få stor betydning for brug af beton i

energieffektive bygninger.

Det mener centerchef Mette Glavind fra Betoncentret

på teknologisk Institut, som dog understreger, at

et par udfordringer først skal overvindes.

„Vi vil meget gerne have en bygning, hvor vi kan udskifte

en del af facaden, så det bliver muligt at lave

fuldskalaforsøg med tunge og lette facadekonstruktioner.

arkitektonisk er det imidlertid en stor udfordring,

hvis det skal være muligt at erstatte betonelementer

med en konstruktion af træ eller gipsplader på en forholdsvis

enkel måde“, fastslår Mette Glavind.

Dokumentere betons energifordele

Mette Glavind fra Betoncentret på Teknologisk Institut

efterlyser virksomheder fra betonbranchen, der vil være

med til at dokumentere betons energimæssige fordele.

Håb om nye muligheder

for at dokumentere betons

energimæssige fordele

MILJØ

Betoncentret på teknologisk Institut håber at få mulighed

for fuld skala forsøg med tunge og lette facadeelementer i

forbindelse med energyFlexHouse. Men først skal en større

arkitektonisk udfordring overvindes.

Håbet er at kunne dokumentere de energimæssige fordele

ved en tung betonfacade i stedet for en let konstruktion.

Betonfacaden kan på grund af sine termiske

egenskaber reducere behovet for såvel opvarmning

som afkøling ved at udjævne døgnvariationen. Beregningsmodeller

har påvist fordelene, men disse er endnu

ikke verificeret med et større måleprogram.

„Vi ville meget gerne kunne måle på det samme rum

med forskellige facader. På den måde ville vi også kunne

undersøge effekten af faseskiftende materialer til temperaturudjævning“,

siger Mette Glavind, som opfordrer

virksomheder i betonbranchen, der er interesserede i

at bidrage til sådanne projekter, til at henvende sig.

I front med innovative løsninger

teknologisk Institut opfører udviklings- og demonstrationsbyggeri

i samarbejde med arkitektfirmaet Henning

Larsen architects a/S. Bygningen skal bringe Danmark i

front, hvad angår innovative og energirigtige løsninger

til boligen, og samtidig styrke danske virksomheders

afsætningsmuligheder på de voksende nationale og internationale

markeder for energieffektive produkter og

energieffektivt byggeri.

„energyFlexHouse skal være en stærk international

markering af Danmarks position inden for energisektoren

og understøtte den særstatus, som Danmark hidtil

har haft på energiområdet“, siger Leif Kirk thøgersen,

der er direktør for divisionen Industri og energi på teknologisk

Institut.

energyFlexHouse opføres på teknologisk Institut i

taastrup.

jbn

Beton 2 • Maj 2008

17


MILJØ

Både miljø, bygherre og entreprenør kan vinde ved brug

af selvudtørrende beton til gulve, men alligevel har denne

betontype haft svært ved at vinde indpas. Det vil

Dansk Beton nu gøre noget ved med en ny brochure,

der bliver til i samarbejde mellem Fabriksbetongruppen

og teknologisk Institut med økonomisk støtte fra Miljøstyrelsen.

Selvudtørrende beton er en beton, der indeholder

netop så meget cement, at al vandet i den friske beton

forbruges under betonens hærdning. Dermed er betonen

fri for det overskud af vand, der betyder, at sædvanlig

gulvbeton ofte er adskillige måneder om at tørre

tilstrækkeligt, til at fugtfølsomme gulve kan udføres.

18

Træ- eller vinylgulve risikerer at få fugtskader på grund

af et betongulv, der ikke er udtørret nok. Selvudtørrende

beton eliminerer risikoen og sparer samtidig energi til

udtørringen.

Byggebranchen overser fortsat fordelene ved

selvudtørrende beton til gulve

Selvudtørrende beton fremskynder byggeprocessen, forbygger ødelagte gulve og sparer

energi til udtørring. Derfor vil Dansk Beton skærpe byggebranchens opmærksomhed.

Brochurens forfatter er seniorkonsulent Claus V.

nielsen fra Betoncentret på teknologisk Institut, som

peger på, at træ- eller vinylgulve risikerer at få fugtskader

på grund af et betongulv, der ikke er udtørret nok.

„Det kan man undgå med selvudtørrende beton – og

samtidig spare de forholdsvise store energiudgifter, der

ellers skal til at udtørre gulvet bare nogenlunde hurtigt“,

siger han.

Med andre ord: Med selvudtørrende beton kan entreprenøren

hurtigere komme videre, entreprenørens

elregning bliver mindre og Danmarks Co 2 -udslip falder.

Samtidig bliver risikoen for problemer med indeklimaet

i den kommende bygning mindre. BR08 kræver, at fugt-


indholdet i fugtfølsomme materialer ved indflytning

skal være så lavt, at der ikke er risiko for skimmelvækst.

Det kan måske vise sig at stimulere efterspørgslen på

selvudtørrende beton.

Hos den store betonproducent Unicon fortæller teknologichef

Ib jensen, at selvudtørrende beton har været

på prislisten i adskillige år, men at efterspørgslen

fortsat er forholdsvis beskeden.

Det skyldes blandt andet konservatisme i byggebranchen

og psykologiske faktorer, mener han. en

selvudtørrende beton har et v/c-tal på 0,40 eller lavere,

hvorfor betonen er stærkere end en sædvanlig gulvbeton.

„Mange af vores kunder ser på styrken og tænker,

at det da er en alt for god beton til et gulv. Derefter

vælger de en sædvanlig gulvbeton, der er lidt billigere

– uden at tage alle de andre fordele med i regnestykket.

Derfor arbejder vi også med at præsentere vores

produkter som funktionsbetoner til en given opgave i

stedet for ved hjælp af de klassiske egenskaber som

trykstyrke og miljøklasse“, siger Ib jensen, som tilføjer,

at udførelsen af gulve – og ikke bare den færdige konstruktion

– bør medtænkes i projekteringen.

Brochuren om selvudtørrende beton til gulve udgives

af Dansk Beton med støtte fra Miljøstyrelsen. Den

forklarer fordele og ulemper til brugerne af selvudtørrende

beton, primært entreprenører og rådgivere. Brochuren

vil kunne rekvireres på www.danskbeton.dk.

jbn

Nem rengøring betyder større

effektivitet. Det er baggrunden for,

at Haarup har udviklet sit eget spulesystem,

der sikrer bedre rengøring

og hurtigere blandeproces.

Effektiv, præcis og robust

Skal der tjenes penge i dag, kræves der effektivt udstyr, og Haarups

blander er sandsynligvis den mest effektive blander på markedet. Dette

skyldes den robuste, præcise konstruktion, som kendetegner alle de 11

forskellige størrelser fra 300 l til 4500 l.

Blanderen produceres på egen fabrik, og dette er blot en af grundene

til, at Haarups kraftigt dimensionerede gearkasse leveres med 5 års

garanti.

Haarup Maskinfabrik a/s

Haarupvej 20

DK-8600 Silkeborg

Fax: +45 86 84 53 77

Tlf.: +45 86 84 62 55

E-mail: haarup@haarup.dk

Web: www.haarup.dk

Beton 2 • Maj 2008

19


Fremragende arkitektur

Individualitet i elementer

20

VM-Husene i Ørestad er et eksempel på kreativ brug af

betonelementer. V-huset har 40 og M-huset 36 forskellige

typer lejligheder. De fleste breder sig i flere plan og

med op til fem meters lofthøjde. De to huse, hvis navne

henviser til deres grundplan, rummer i alt 221 lejligheder.


VM-fakta

Bygherre

Udviklingsselskabet af 3/3 2003

Arkitekter

Bjarke Ingels og Julien De Smedt

Rådgiver

Moe & Brødsgaard A/S

Betonelementer

DS Elcobyg

Beton 2 • Maj 2008

21


Noter

Unicon køber Kudsk & Dahl

22

Unicon A/S overtog 1. marts 2008 selskabet

Kudsk & Dahl A/S i Vojens. Kudsk & Dahl A/S er

en familieejet sønderjysk virksomhed inden for

sten og grus samt udbyder af færdigbeton i det

sønderjyske område. Derudover har Kudsk &

Dahl A/S vognmandsvirksomhed. Kudsk & Dahl

A/S foresætter som et selvstændigt selskab med

den nuværende ledelse.

Nyt forskningscenter

Center for Facilities Management på Danmarks

Tekniske Universitet åbnede 27. februar 2008.

Det nye center skal udvikle viden, der kan sikre,

at vore bygninger i fremtiden udformes og drives

på en menneske- og miljøvenlig måde. Realdania

har bidraget med 25 mio. kr. til etableringen af

det nye center. Hertil kommer et beløb i samme

størrelsesorden fra de deltagende virksomheder

og forskningsinstitutioner. Centret etableres for

en femårig periode fra 2008 til 2012.

Spadestik til

Rambøll-domicil

Lørdag 8. marts 2008 tog teknik- og miljøborgmester

Klaus Bondam første spadestik til SEB

Pensions milliardbyggeri i Ørestad, som i 2010

bliver arbejdsplads for 1.300 ingeniører og andre

ansatte i Rambøll. Byggeriet er med cirka 40.000

m2 og en projektsum over en milliard kroner et

af de største danske domicilbyggerier i disse år.

Projektet udføres i partnering-model mellem SEB

Pension (investor), Rambøll (hovedlejer og teknisk

rådgiver), E. Pihl & Søn A/S og arkitektfirmaet

Dissing+Weitling.

DTU Byg:

Nyt Advisory Board

DTU Byg har etableret et nyt Advisory Board,

som består af:

• Louis Becker, Professor, MAA, partner,

Henning Larsen Architects

• Ingelise Bogason, Adm. direktør, ALECTIA

• Niels Kjeldgaard, divisionsdirektør, MT

Højgaard

• Lasse Sundahl, kontorchef, Erhvervs- og

Byggestyrelsen

• Carsten Winther, Senior Vice President,

Rockwool International

Utzon Center

i Aalborg står færdigt

I slutningen af maj 2008 indvies Utzon Center i Aalborg,

som dermed får et nyt udflugtsmål for alle,

der er interesseret såvel Jørn Utzons som anden

arkitektur.

Centret skal dels fungere som konference-,

udstillings- og forskningscenter, dels huse en

permanent udstilling med fokus på Jørn Utzon og

hans arbejder. Hertil kommer et arkiv for Jørn Utzon,

der blev født i Aalborg i 1918. Centret består

af en række bygninger omkring en gårdhave og er

placeret på havnefronten.

Utzon Fond er bygherre for centret. Arkitekt er

Kim Utzon Arkitekter. Jørn Utzon og Kim Utzons

bror, Jan Utzon, har medvirket. Rambøll er rådgiver

og HP Entreprise A/S er totalentreprenør.

Facaden præges af betonelementer med indstøbte

teglsten fra SHT A/S i Herning. Spæncom

har leveret huldæk til projektet.

jbn

Facaden er teglelementer – det

vil sige sandwich-betonelementer

med indstøbte teglsten.

Tagkonstruktionen kaldes

med rette „skulpturel“.


Med 100 deltagere til et flot arrangement om Jørn

Utzon og betonen i IDAs kongressal var Dansk Betonforening

på det fornemste med til at fejre den

berømte arkitekts 90-års fødselsdag den 9. april

2008.

Oven i købet viste emnet sig at tiltrække en ny

deltagergruppe – både arkitekter og arkitektstuderende

som dermed kom lidt tættere på betonens

forunderlige verden.

I pausen var der fest med kransekage og champagne,

før det faglige program fortsatte.

jbn

Mødets internationale indslag var Utzon-eksperten

professor Richard Weston fra The Welsh School of

Architecture på Cardiff University.

Ny Jørn-Utzon-statuette

I anledning af Jørn Utzons 90

års fødselsdag d. 9. april hædrer

Betonelement-Foreningen Danmarks

verdenskendte arkitekt med

en udbygning af Betonelement-

Prisen. Det sker i form af en Jørn-

Utzon-statuette, som fremover vil

følge med prisen. Statuetten er

designet af Jørn Utzon, Jan Utzon

og Betonelement-Foreningen. Jørn

Utzon modtog i øvrigt sammen med

sønnerne, Kim og Jan Utzon prisen

i 1987 for Paustian-huset i København.

Vellykket Utzon-arrangement i Dansk Betonforening

Foto: Jan Utzon

Som repræsentant for den yngre generation talte

arkitekt MAA Nicolai Richter-Friis fra Lundgaard &

Tranberg om Utzon som igangsætter.

Beton 2 • Maj 2008

23


Gulvet i staldene er børstet

beton for at opnå

god skridsikkerhed.

De høje, nordvendte vinduespartier giver et

blødt lys, der skal virke beroligende på hestene.

Ny dyse Påfør olie UDEN olietåger

Ingen olietåger

med MiljøBedst

fra BASF!

BASF Construction Chemicals Denmark A/S er

den førende leverandør af formolier til betonindustrien.

Vi leverer også vegetabilske og kulbrintefri formolier.

Smuk beton til syge heste

48 syge heste er der plads til på Københavns Universitets

nye hestehospital i taastrup, hvor der også er moderne

operationsstuer samt faciliteter til forskning og undervisning.

Det ny hestehospital afløser hospitalet på den tidligere Kgl. Veterinær og

Landbohøjskole, som nu er en del af universitetet. Hestehospitalet består af cirka

5.500 kvadratmeter nybyggeri i betonelementer og 2.000 kvadratmeter ombygning.

Gandrup element har leveret elementerne, der får ros af arkitekten.

Betonelementerne står ubehandlede med det naturlige spil i overfladen fra

elementformene. Vi havde et glimrende samarbejde med Gandrup elementfabrik

omkring detaljeringen og opdelingen af elementerne“, siger Peter Villaume fra Rørbæk

og Møller arkitekter apS.

Universitets- og Bygningsstyrelsen er bygherre. Rådgiver: Moe & Brødsgaard.

entreprenør, råhuset: Kornerup.

jbn

De nye dyser fra BASF sprayer formolien som dråber og det betyder at der

ikke dannes olietåger/aerosoler, som kan indåndes.

Kan anvendes overalt i

betonindustrien

Forbedrer arbejdsmiljøet

De nye typer kan nemt monteres på eksisterende udstyr, men optimalt

resultat opnås ved at påføre olien med konstant tryk.

MILJØBEDST

SPRAYSYSTEM

Gør det muligt at overholde grænseværdierne

fra Arbejdstilsynet

Dokumenteret effekt

Kontakt os for mere information om vores nye system.

MILJØBEDST

SPRAYSYSTEM

BASF Construction

Chemicals Denmark A/S

Hallandsvej 1,

DK-6230 Rødekro

Tlf.: +45 74 66 15 11

denmark@basf.com

www.basf-cc.dk


tinglev elementfabrik vokser og vokser.

Målet er at blive dobbelt så stor i løbet af få år.

Ambitiøse planer

i Tinglev

I løbet af de næste tre til fem år skal tinglev elementfabrik

vokse sig noget nær dobbelt så stor som i dag.

Sådan lyder den ambitiøse udmelding fra adm. direktør

jakob Knudsen, der siger, at målet er at blive den førende

leverandør af betonelementer til nordeuropa.

De seneste år er der konstant blevet bygget til på

fabrikken i Sønderjylland. For tiden er en udvidelse på

6.000 kvadratmeter i gang. Desuden er 8.000 kvadratmeter

bygninger og 80.000 kvadratmeter grund blevet

købt til fra Mærsk Container Industri, der lukkede i tinglev

i 2006.

tinglev elementfabrik råder nu over cirka 50.000

kvadratmeter bygninger og 400.000 kvadratmeter

grund. Virksomheden forhandler om at købe endnu

60.000 kvadratmeter nabogrund.

Flere typer elementer

Produktionskapaciteten er cirka 600.000 kvadratmeter

forspændt huldæk om året. Hertil kommer 100.000

kvadratmeter vægelementer af letbeton og 200.000

kvadratmeter tunge vægelementer.

I 2007 påbegyndte fabrikken produktion af søjler og

bjælker. I 2008 er etableret produktion af tagplader og

tt-plader.

„Som det næste etablerer vi en produktion sandwichelementer“,

siger jakob Knudsen.

600.000 kvadratmeter forspændt huldæk er den årlige

produktionskapacitet på de i alt 10 baner, som alle er

forsynet med et system til hydraulisk soft-afspænding.

Virksomhedens pejlemærker for udviklingen er energirigtig

produktion, miljø og sikkerhed.

For eksempel bruger tinglev elementfabrik hydraulisk

soft-afspænding af alle forspændte produkter for

at beskytte elementerne mod chok. It-systemet er veludbygget

med 3D-visualisering af alle projekter. Regnvand

opsamles og tilføres blanderne. Varmetilførslen

til elementerne sker med damp, computerstyret efter

betonens varmeudvikling og omgivelsestemperatur. og

skorstensvarmen fra dampproduktionen anvendes til

forvarmning af tilslag.

Konstant udvikling

For adm. direktør Jakob Knudsen, Tinglev

Elementfabrik er målet vækst og at blive

den blive den førende leverandør af

betonelementer til hele Nordeuropa.

„traditionelt har der været alt for meget stilstand i elementbranchen.

Vi skal udvikle os hele tiden og være

foran“, siger jakob Knudsen.

Ud over til danske byggeprojekter leverer tinglev

elementfabrik til norge, Sverige, Grønland, Færøerne

og tyskland, som dog primært dækkes af virksomhedens

fabrik i Berlin. For nylig har tinglev sågar leveret

elementer til Liverpool i england.

På det danske marked er de største nuværende projekter

Fields 2, aalborgs nye shoppingcenter Friis og

neSa 2. tinglev elementfabrik har 400 ansatte. omsætningen

i 2007 var 0,5 mia. kroner med et afkast på

23 mio. kroner.

jbn

Beton 2 • Maj 2008

25


Betoncentret på teknologisk Institut udvider nu samarbejdet

med Center for Betonuddannelse i aalborg og

bliver en ny partner i centret.

„teknologisk Institut er en meget vigtig aktør på

betonområdet i Danmark, så vi er meget glade for, at

Betoncentret nu er med i Center for Betonuddannelse.

Det tilfører os kompetencer og ekspertise, som virkelig

kan styrke indsatsen“, siger centerchef Frede Holst andersen

fra aMU nordjylland.

Centerchef Mette Glavind fra Betoncentret På teknologisk

Institut ser samarbejdet som en god mulighed

for at efterkomme et voksende behov for kurser på betonområdet.

„Vi oplever en markant voksende efterspørgsel efter

kurser inden for snart sagt alle aspekter af beton. Center

for Betonuddannelse har godt fat, når det gælder

26

Center for Betonuddannelse

samler hvert år studerende

til en tværfaglig

betonworkshop i Aalborg.

Nyt samarbejde styrker betonuddannelse

Betoncentret på teknologisk Institut deltager nu i Center for Betonuddannelse

SCC-bro i fin form

Danmarks første motorvejsbro af selv kompakterende beton havde

hverken skader, fejl eller mangler ved etårs-eftersynet

Danmarks første motorvejsbro af selvkompakterende

beton (SCC) har det fint. Det viser det netop udførte

etårs-eftersyn på broen, der krydser den kommende

motorvej ved Give.

Resultaterne af eftersynet var imødeset med en vis

spænding, idet broen er et demonstrationsprojekt. Broen

er opført i samarbejde mellem Vejdirektoratet som

bygherre med Gimsing & Madsen a/S som rådgiver og

SCC-konsortiet repræsenteret ved teknologisk Institut,

uddannelse af betonbranchens ansatte, og vi har lærerkræfterne,

så jeg forventer mig meget af samarbejdet“,

siger Mette Glavind.

amu nordjylland stiftede Center for Betonuddannelse

i 2003 sammen med aalborg Universitet, aalborg

tekniske Skole/nordjyllands erhvervsakademi, Dansk

Byggeri og aalborg Portland a/S.

Målet med samarbejdet er at opbygge et landsdækkende

viden- og kompetencecenter, som dækker

ethvert behov for uddannelse og rådgivning af branchens

medarbejdere – et udviklingsforum, der bygger

på gensidig udveksling af erfaringer mellem industri og

forskning.

Læs mere om Center for Betonuddannelse på www.

vikanbeton.dk.

jbn

Unicon a/S som betonleverandør og Mt Højgaard a/S

som broentreprenør.

„eftersynet viste, at broen hverken har skader, fejl

eller mangler. Så konklusionen på dette tidspunkt er, at

SCC-broen hverken har det bedre eller dårligere end en

tilsvarende bro af sædvanlig beton ville have det“, siger

direktør Martin S. nielsen fra Gimsing & Madsen.

Dette resultat stemmer med andre resultater, som

peger på, at fordelene ved SCC især ligger i opførelses-


In-situ Prisen til spejderhus

In-situ Prisen 2008 blev i slutningen af april givet til arkitektfirmaet

Sophus Søbye arkitekter M.a.a. og entreprenørfirmaet

Frede Hansen & Co. Ringe a/S, der sammen

står bag Hindemosehus – et moderne spejderhus

ved odense.

Prisen uddeles af Forskallingsgruppen og Fabriksbetongruppen

i Dansk Byggeri. Prisens jury oplyser, at

bygningen præmieres for „at være et strålende eksempel

på, hvordan en dygtig arkitekt, der bruger betonen

begavet sammen med kompetente håndværkere i en

god proces, kan få et overordentligt interessant bygningsværk

ud af noget, der ellers ikke ville påkalde sig

den store opmærksomhed“.

Hindemosehus er bygget som to selvstændige byg-

SCC-broen er traditionel betonbro med to fag, der hver

er på ca. 32 m. Endesøjler og brodæk er udført i SCC med

Rapidcement.

fasen, hvor SCC kan give et væsentligt bedre arbejdsmiljø

uden tungt arbejde og vibrationer.

Demonstrationsbroen er traditionel betonbro med

to fag, der hver er på ca. 32 m. endesøjler og brodæk er

ninger bundet sammen af en lukket gård. Huset er

opført med insitu-støbte sandwichvægge i op til fire

meters højde. Indvendigt med bræddeforskalling, udvendigt

med pladeforskalling.

jbn

Trafikanter uden frygt for hullede grusveje kan allerede

prøve SCC-broen, der skal give mulighed for at krydse den

kommende motorvej lokalt.

udført i SCC med Rapidcement. Midtersøjle og midterfundament

er støbt i sædvanlig beton.

jbn

Beton 2 • Maj 2008

27


Det nye bygningsreglement, BR 08, stiller skærpede krav til lydforhold i etagebyggerier. De

nye krav betyder ændringer for såvel trinlyd som luftlyd, og Letbetonelementgruppen BIH har

derfor arbejdet med at finde rationelle løsninger, der lever op til kravene.

I reglementet er kravene til lydforhold

i boliger angivet som et funktionskrav

med henvisning til DS 490 Lydklassifikation

af boliger. Denne standard

inddeler boliger i 4 lydklasser, klasse

A, B, C og D. Kravene i klasse C svarer

til de nuværende krav til rækkehuse

og bliver fremover gældende for såvel

rækkehuse som etageboliger og

Det nye hæfte 3

– et initiativ støbt af Dansk Beton

Skærpet lydisolering til

fremtidens etagebyggerier

lignende bygninger benyttet til overnatning.

De nye krav skal opfyldes for bygge-

ansøgninger, der indsendes efter 1.

august 2008.

Luft- og trinlyd i etagebyggerier

I det nye bygningsreglement skærpes

kravet for luftlydsreduktion fra 52 dB

til 55 dB for vægge og for dæk fra 53

dB til 55 dB. Trinlyden må i det nye

reglement ikke overstige 53 dB, hvor

den tidligere måtte være 58 dB. Decibelskalaen

er logaritmisk, og de nye

grænseværdier er derfor en kraftig

skærpelse i forhold til tidligere.

Resultaterne af BIH´s arbejde foreligger

nu i form af et revideret hæfte 3 om

Lydisolering i byggeri med helvægge

og dæk af letbeton.

Ny vejledning

Den nye vejledning er udarbejdet i

samarbejde med Dan Brøsted Pedersen

fra Db Akustik. Den indeholder en opdateret

oversigt over de lovgivnings-

mæssige lydkrav for en lang række

bygningskategorier samt en generel

gennemgang af de lydtekniske begreber

og beregningsmetoder. Endvidere

gives vigtige tips til projektering og

udførelse.

Hovedafsnittet i vejledningen er et

idékatalog med typiske løsninger, der

opfylder de lydtekniske krav for forskellige

bygningstyper. I idékataloget

er indarbejdet løsninger på de adskillende

konstruktioner og de tilhørende

flankerende konstruktioner således, at

den projekterende kan vælge de løsninger,

der skal indarbejdes i de enkelte

projekter.

Produktændringer

De skærpede krav har medført produktændringer

i retning af tungere

bygningsdele. Det har for eksembel

været nødvendigt at øge tykkelsen og

densiteten på dækelementer, så fladevægten

for en etageadskillelse med

trægulv på strøer ændres fra 320 kg/

m² til 440 kg/m². Baseret på målinger

og erfaringer er underlaget for strøer


i trægulve ændret fra bløde brikker til

opklodsning med Knudsen Kombi Max

kiler eller tilsvarende for at sikre overholdelse

af trinlydkravene.

Lydisolering hører til en moderne bolig

I et moderne etagebyggeri forventer

indflytterne, at støj fra naboer er

minimeret. Det er derfor ikke kun elementproducenter,

der interesserer sig

for lydisolering. Også akustikeksperten

Dan Brøsted Pedersen, der arbejder

med akustikmålinger i byggeriet, kan

fortælle om øget opmærksomhed på

lydniveauet i danske boliger:

„Lyd og støj har helt klart indflydelse

på, om vi befinder os godt i hjemmet.

Herhjemme er der for alvor kommet

Eksempel på typiske løsninger for etageadskillelser i etageboligbyggeri

fokus på lydniveau med det nye bygningsreglement,“

forklarer Dan Brøsted

Pedersen.

Db Akustik måler lyd og akustik fra

bolig til bolig i rækkehuse og etagebyggeri.

Her bygges ofte med massive

vægge, og så har tunge materialer som

beton og letbeton ifølge Dan Brøsted

en klar fordel:

„Jo tungere en bygningsdel er, jo bedre

lydisolerer den i sig selv,“ understreger

han.

Hent information

Det nye hæfte kan bestilles hos sekretariatet

for Letbetongruppen BIH eller

downloades fra www.bih.dk

Letbetonelementgruppen – BIH

Letbetonelementgruppen – BIH

SEKRETARIAT

Dansk Beton

Letbetonelementgruppen – BIH

Postboks 2125

1015 København K

Telefon 72 16 00 00

Telefax 72 16 00 38

E-mail: sekretariat@bih.dk

Elementproducenter

Betonelement A/S

70 10 35 10

4130 Viby Sj.

EXPAN A/S

76 37 70 00

8600 Silkeborg, 6920 Videbæk,

5471 Søndersø, 6650 Brørup

Give Elementfabrik A/S

76 70 15 40

7323 Give

Leth Beton A/S

97 94 55 11

7755 Bedsted Thy

Niss Sørensen & Søn A/S

97 56 42 22

7860 Spøttrup

Fårup Betonindustri A/S

86 45 20 88

8990 Fårup

Gandrup Element

96 54 38 00, 9362 Gandrup

76 93 90 00, 6580 Vamdrup

Præfa-Byg

98 95 13 00

9750 Østervrå

Tinglev Elementfabrik A/S

72 17 10 00

6360 Tinglev


BEF klar til fremtidens udfordringer

Betonelement-Foreningen har 50 års jubilæum og er så stærk som nogen sinde. Det er der brug for, for

fremtiden vil bringe masser af udfordringer, som bedst løses af en samlet branche.

Digitalisering, fortsat industrialisering af byggeriet og omfattende

krav om miljødokumentation bliver nogle af Betonelement-Foreningens

udfordringer i de kommende år.

Det siger adm. direktør Claus Bering fra Betonelement

a/s, når han i sin egenskab af formand for Betonelement-

Foreningen bliver spurgt, hvad foreningens opgaver og berettigelse

er fremover.

„Løsninger på sådanne områder bliver først stærke, når

hele branchen arbejder sammen om dem og bruger dem.

Tænk hvis hver fabrik skulle dokumentere, at netop deres

elementer ikke skader miljøet. Både ressourcemæssigt og

kvalitetsmæssigt er der meget at vinde ved at gå sammen,

og det er Betonelement-Foreningens opgave at sørge for,

at det sker“, siger han.

Betonelement-Foreningen fejrede i slutningen af april

2008 sit 50 års jubilæum. Dermed er det naturligt både at

kigge frem og tilbage.

„Bæredygtigheden ved vores produkter gør os til fremtidens

vindere. De fortsatte krav om industrialisering er

vand på vor mølle. Ordet digitalisering er næsten synonymt

med betonelementer“, siger Claus Bering, der også forventer,

at konsolideringen i branchen vil fortsætte – blandt

andet på grund af de mange videntunge opgaver, der venter

forude.

Historien har vist, at Betonelement-Foreningen er opgaven

voksen. De fleste medlemmer bruger de fælles salgs- og

30

Bestyrelse uændret

Generalforsamlingen i Betonelement-Foreningen den

25. april 2008 genvalgte de to bestyrelsesmedlemmer,

der var på valg; Henrik Johannesen fra

A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik og Flemming

Knudsen fra Fårup Betonindustri A/S.

Den øvrige bestyrelse udgøres af formand Claus Bering

fra Betonelement a/s, næstformand Peter Assam

fra Spæncom A/S og Gunnar Hansen fra Guldborgsund

Elementfabrik A/S. Peter Assam og Flemming Knudsen

repræsenterer Betonelement-Foreningen i Dansk Betons

bestyrelse.

– et initiativ støbt af Dansk Beton

leveringsbetingelser, så kunderne kan sammenligne tilbud.

Foreningen har et godt samarbejde med byggemyndighederne

og deltager aktivt i forskningsarbejde i samarbejde

med en række videncentre. Resultaterne formidles både i

egne og andres udgivelser.

„Hertil kommer, at det kollegiale samarbejde er så solidt,

at vi uden at blinke tør købe betonelementer hos hinanden

og videresælge dem til vores allerbedste kunder“,

siger Claus Bering.

Det skyldes blandt andet en mangeårig indsats for god

kvalitet. Allerede i 80’erne indførte medlemmerne tredjepartsovervågning

af produktion med udgangspunkt i den

da splinternye BasisBetonBeskrivelse, hvoraf mange elementer

fortsat findes i normer og standarder.

Endnu sikrere

at arbejde med

elementer

Trods stigende aktivitetsniveau

går det den rigtige

vej med arbejdsulykkerne

hos producenter af betonelementer.Ulykkesfrekvensen

– opgjort som

antal ulykker, der medfører

mindst én dags sygefravær,

pr. mio. timer – er

faldet fra 65 i 2006 til 62 i

2007.

Claus Bering


DS Elcobyg udvidede i 2007 med en ny produktionslinje og en stor portalkran. „Investeringerne forbedrer vores effektivitet, så vi

står godt rustet til fremtiden“, siger Anders Brinch Sørensen.

Fra Hobro til Ørestad

DS Elcobyg a/s er storleverandør af væg- og facadeelementer til flere af de mest spændende projekter i Ørestad

Selv om Betonelement-Foreningens seneste medlem, DS Elcobyg,

ligger i Hobro, ser københavnerne meget til virksomhedens

produkter. I Ørestad har DS Elcobyg leveret elementer

til Karen Blixen Parken, VM Husene, Golfparken og

Bjerget.

„Vi har et godt samarbejde med Høpfner A/S og arkitektfirmaet

BIG, som inddrager os tidligt i projekterne“, siger

adm. direktør Anders Brinch Sørensen fra DS Elcobyg, der nu

også skal levere elementer til BIG HOUSE.

DS Elcobyg er en elementfabrik med solide rødder tilbage

til 1952. I snart tredive år har virksomheden været en del af

DS Gruppen. Hovedprodukterne er vægelementer og sandwichfacader

til industri-, kontor- og boligbyggeri. DS Elcobyg

har 115 ansatte og lægger stor vægt på kundefokus,

fleksibilitet, service og teknisk rådgivning.

I de seneste 5-6 år er produktionskapaciteten mere end

fordoblet. Senest udvidede DS Elcobyg i 2007 med en ny

produktionslinje og – som et meget synligt tegn på udvidelsen

– en stor portalkran.

„Investeringerne forbedrer vores effektivitet, så vi står

godt rustet til fremtiden“, siger Anders Brinch Sørensen.

Der er flere grunde til, at DS Elcobyg har meldt sig ind i

Betonelement-Foreningen.

„En væsentlig årsag er den viden om CE-mærkning og

Eurocodes, som vi får adgang til. Desuden er det væsentligt,

at alle elementfabrikker har samme fortolkning af krav og

regler, hvilket foreningen medvirker til“, siger Anders Brinch

Sørensen.

Det spiller også ind, at DS Elcobyg har nået en størrelse,

hvor der bedre er mulighed for at deltage i fx arbejdsgrupper,

og at medarbejderne efterspørger målrettede kurser

som dem, Betonelement-Foreningen udbyder.

Betonelement-Foreningen

Beton 2 • Maj 2008

31


Skal det være,

skal det være ordentligt…

I op mod 40 år har Svend Øivind

Olesen arbejdet for velfungerende

standarder på betonområdet

„Indsatsen ligger i grænseområdet mellem industrien og

resten af samfundet. Det stadige mål for mig er at få et

meget komplekst system til at fungere så godt som muligt

for alle parter“.

Sådan forklarer akademiingeniør Svend Øivind Olesen sin

langvarige deltagelse i både det danske og det europæiske

standardiseringsarbejde. En indsats, der i dag finansieres

af Teknologisk Institut og Betonelement-Foreningen.

Indsatsen har haft – og har – stor betydning for elementbranchen.

Fx var Svend Øivind Olesen i midtfirserne

med til at udforme BasisBetonBeskrivelsen (BBB), og han

var den første formand for Betonelementkontrollen (BEK),

der blev etableret i begyndelsen af 70’erne.

Faktisk går der en direkte linje BEK til de kontrolprocedurer,

som elementproducenterne i dag følger ved CEmærkning.

„En af succeserne i det europæiske standardiseringsarbejde

har været, at de danske kontrolprocedurer fra BEK og

senere DBC uden store ændringer blev ført videre i de europæiske

produktstandarder“, siger Svend Øivind Olesen.

32

CE-mærkning af elementer uden harmoniseret standard

Betonelementer skal kun CE-mærkes, hvis der findes en

harmoniseret standard for det pågældende element. Men

hvad gør man så, hvis det er hensigtsmæssigt at CE-mærke

fx en altangang eller et element til en gylletank, som

falder uden for standarderne?

„Det spørgsmål har Teknisk Udvalg taget op. Generelt

vil det være en fordel, hvis branchen enes om en løsning,

hvor alle elementer er CE-mærkede. Så er der ingen tvivl,

og fabrikkerne kan uden vanskeligheder foretage tilkøb

– et initiativ støbt af Dansk Beton

Den nyeste udfordring hænger også sammen med de

ikke mindre end 17 harmoniserede produktstandarder på

området. Til sammen over 1.000 sider, som ifølge Svend Øivind

Olesen er unødvendigt komplicerede og alt for omfattende.

„Hovedopgaven er nu at revidere standarden for „Common

Rules“, så den også kan danne grundlag for CE-mærkning.

Det vil gøre grundlaget mere overskueligt, så dagligdagen

bliver lidt nemmere for betonelementfabrikkerne“,

fastslår han.

Når det lykkes, vil det være endnu et praktisk brugbart

resultat af indsatsen for at få normer og standarder til at

fungere godt i praksis – en indsats, som har rødder op mod

40 år tilbage, idet Svend Øivind Olesens karriere omfatter

Betoncentret på Teknologisk Institut, Beton- og Konstruktionsinstituttet,

BKF-centralen og DIA, hvor deltagelse i

standardisering ofte er en del af opgaven.

„Mit mål er at få et

meget komplekst

system til at fungere

så godt som muligt for

alle parter“, siger

Svend Øivind Olesen.

hos hinanden ved store ordrer“, siger Poul Erik Hjorth fra

Betonelement-Foreningen.

En løsning kan være, at elementer uden for standarderne

henføres til den harmoniserede standard, som

passer bedst. Fx kunne altaner og altangange teknisk set

betragtes som reposer eller bjælker, trapper ligesom gylletankselementer

har meget til fælles med vægelementer.


Håndbøger er en succes

Betonelement-Foreningen har betydelig succes med

salget af håndbøger, som næsten er fordoblet siden

2005. Det voksende viden behov tyder på, at de rådgivende

ingeniører har et stort behov for praktiske og

konkrete anvisninger på at bygge med betonelementer.

I 2007 blev det nødvendigt at genoptrykke bind 2

og 3, hvilket samtidig gjorde det muligt at tilbyde ingeniørskoler

og andre uddannelsessteder gratis klassesæt.

Nye beregningsprogrammer frigivet

Betonelement-Foreningen har nu frigivet nye beregningsprogrammer

baseret på de danske normer (DSudgaverne).

Dermed kan alle blive bekendte med

brugerfladen og brugen af programmerne inden næste

version af programmerne, baseret på Eurocodes,

kommer ud i efteråret.

Den største nyskabelse er beregningsprogrammet

for vægge. Her er landvindingerne fra fuldskalaprojektet

indarbejdet.

Programmerne kan hentes på www.bef.dk. Der afholdes

kurser i anvendelse af DS- programmerne her i

maj måned og efter EC (både DS og EC) i efteråret 2008.

Medlemsfortegnelse

Elementer for 2,4 milliarder kroner

Stigende aktivitetsniveau og nye medlemmer i Betonelement-Foreningen

førte til en stigning på ikke

mindre end 26 procent i den samlede omsætning for

foreningens medlemmer i 2007. Dermed nåede branchens

omsætning op på 2,4 milliarder kroner.

„De nye virksomheder i foreningen betyder en del.

Men selv fraregnet dem steg omsætningen respektable

10 procent“, siger direktør Poul Erik Hjorth fra

Betonelement-Foreningen.

Betonelement-Foreningen • Postboks 2125 • 1155 København K • Telefon 72 16 02 68 • Fax 72 16 02 76 • www.bef.dk

Betonelement a/s, Esbjerg ........ 70 10 35 10

Betonelement a/s, Hobro .......... 70 10 35 10

Betonelement a/s, Ringsted ...... 70 10 35 10

Betonelement a/s, Viby, Sj ........ 70 10 35 10

Beton-Tegl A/S............................ 98 37 21 99

C. C. Brun

Betonelementer A/S .................. 57 64 64 64

Byggebjerg Beton A/S .............. 74 83 34 20

DALTON

Betonelementer A/S .................. 87 45 98 00

DS Elcobyg a/s ........................... 96 57 26 57

EXPAN A/S, Brørup ..................... 76 37 70 00

EXPAN A/S, Fiskebæk ................. 76 37 70 00

EXPAN A/S, Søndersø ................. 76 37 70 00

Fårup Betonindustri A/S .......... 86 45 20 88

Gandrup Element ....................... 96 54 38 00

Give Elementfabrik A/S ........... 76 70 15 40

Guldborgsund

Elementfabrik A/S ..................... 54 41 85 00

Kähler A/S .................................. 58 38 00 15

A/S Midtjydsk Betonvare-

& Elementfabrik ........................ 97 12 64 66

Betonelement-Foreningen

Perstrup Beton

Industri A/S................................ 87 74 85 00

PL Beton A/S ............................... 56 96 42 17

S.E. Beton A/S ............................ 98 38 15 55

Spæncom A/S, Hedehusene ....... 88 88 82 00

Spæncom A/S, Kolding .............. 88 88 82 00

Spæncom A/S, Aalborg .............. 88 88 82 00

Tinglev Elementfabrik A/S ...... 72 17 10 00

U-GE Beton A/S .......................... 74 69 89 84

Beton 2 • Maj 2008

33


Nyt fra BetoNceNtret

optimering af jordfugtig beton til

belægningssten

Sammensætning af recepter for jordfugtig beton kan

foretages efter de samme principper, som anvendes

for plastisk beton. Det vil sige, at man først vælger

tilslagskombination bl.a. på basis af pakningsberegninger

og økonomi, hvor konsistensen (formstabiliteten)

efterfølgende styres ind ved at variere

pastaindholdet, og styrken kontrolleres ved at variere

på pastasammensætningen. Hvis man samtidig råder

over det rette laboratorieudstyr, som kan simulere

kompaktering af jordfugtig beton, kan et stort antal

mix design afprøves på relativt kort tid i laboratoriet.

Teknologisk Institut har denne type udstyr på sit betonlaboratorium.

Eksempel på receptoptimering

Der skal fremstilles 80 mm tykke belægningssten (Ssten)

ud fra materialerne i tabel 1. De to sandtyper

adskiller sig ved, at Sand 1 har en noget finere kornkurve

end Sand 2. Kravene til det færdige produkt

er en spaltetrækstyrke på 3,6 MPa ved udlevering af

produktet. Derudover ønskes pæne „lukkede“ overflader

samt en robust formstabilitet.

Pakningen af alle kombinationer af de tre tilslag er

vist i figur 1. Et typisk mix design for en dansk produ-

Tabel 1. Densitet af og pris på

råmaterialer.

Materiale

Densitet

(kg/m 3 )

Pris

(DKK/ton)

Cement 3100 650

Flyveaske 2300 265

Vand 1000 0

0/4 Sand 1 2600 45

0/4 Sand 2 2580 60

2/8 Skærver 2605 95

34

ceret belægningssten er repræsenteret af Mix 1, som

har en pakningsgrad på 0,73. Mix 1 befinder sig ganske

langt fra pakningsoptimum, som ligger til venstre

i diagrammet tæt på Mix 4, som har pakningsgraden

0,77, og som ikke anvender Sand 2. Mix 2 og Mix 3

repræsenterer pakningsgrader på hhv. 0,75 og 0,76,

beliggende mellem Mix 1 og 4.

For at undersøge effekten af tilslagssammensætningen

blev cylindriske prøveemner (Ø = 100 mm og

højde 80 mm) fremstillet i laboratoriekompakteringsudstyret

ved 30 omdrejninger af de excentrisk

roterende stempler under et tryk på 3 bar. Der blev

fremstillet 2 emner pr. recept. Pastasammensætningen

var konstant, men pastaindholdet justeret til et overskud

på 42 liter pr. kubikmeter beton. Der var således

mindst pasta i Mix 4 med den højeste pakningsgrad,

og omvendt mest pasta i Mix 1. Recepter, spaltetrækstyrke

(7 døgn ved 20 ºC), densitet og pris for de fire

betoner er vist i tabel 2. Som det ses, er der ikke den

store forskel på styrkerne af de fire recepter, som

også visuelt bedømt formstabilitetsmæssigt opførte

sig meget ens. Overfladerne af Mix 4- og til dels Mix

3-prøveemnerne var dog en smule mere åbne end

overfladerne af Mix 1 og Mix 2 (figur 2). Prismæs-

Figur 1. Pakningsdiagram

for tilslag, hvor akserne er

angivet i volumenprocent.

De testede sammensætninger

er angivet med de fire

blå prikker.


Figur 2. Overflader af prøveemner med forskellig

tilslagssammensætning (B2 = Mix 1, B3 = Mix 2,

B5 = Mix 3, B4 = Mix 4).

sigt er Mix 4 kun knap 3 % billigere end Mix 1, idet

besparelsen i form af et mindre pastaindhold til dels

udlignes af den højere pris på 2/8 Skærver i forhold til

sand.

Effekt af flyveaske

Effekten af et højere flyveaskeindhold i pastaen blev

undersøgt med udgangspunkt i Mix 1. Prøveemner

blev fremstillet under de ovenfor beskrevne betingelser

med flyveaskeindhold på 50, 80 og 102 kg/m 3 beton.

Volumenforholdet imellem pulver og vand blev

holdt konstant ligesom pastaindholdet. Resultaterne i

tabel 3 viser, at øget indhold af flyveaske under disse

betingelser resulterer i lavere 7-døgnsstyrker. Men

der er omvendt mulighed for at reducere materialeomkostningerne

med 8,6 % pr. produceret m 3 beton,

hvis man kan acceptere styrkereduktionen.

ID

0/4 Sand 1

(kg/m 3 )

0/4 Sand 2

(kg/m 3 )

0/8 Skærver

(kg/m 3 )

Vand

(kg/m 3 )

Cement

(kg/m 3 )

Flyveaske

(kg/m 3 )

v/c

På tilsvarende vis kan man undersøge indflydelsen af

andre parametre f.eks. v/c-tal og pastaoverskud. Her

vil man for v/c-tallets vedkommende finde, at højere

v/c-tal betyder en lavere styrke helt analogt til, hvad

man kender fra plastisk beton. Indflydelsen af pastaoverskuddet

er lidt mere kompleks, idet mængden af

pasta har indflydelse både på styrken og på formstabiliteten

af betonproduktet. Jo mere pasta jo højere

styrke, men over et givent pastaindhold vil formstabiliteten

falde til et uacceptabelt niveau. Lave pastaoverskud

vil give relativt lave styrker pga. dårligere

kompaktering (flere luftindeslutninger), og der vil

også være en øget risiko for mere „åbne“ overflader,

men til gengæld vil formstabiliteten være god.

Eksemplerne viser, at der er mange parametre at

vægte, når en jordfugtig betonrecept skal udvikles

eller optimeres. Ved anvendelse af pakningsberegninger,

kontrollerede laboratorieforsøg og en fornuftig

forsøgsplanlægning er det dog muligt på relativt kort

tid at afdække mulighederne for forbedringer. Optimering

ved hjælp af laboratorieforsøg har den fordel,

at de ikke forstyrrer produktionen, men man skal dog

regne med lidt finjustering af laboratorierecepten, før

den fungerer optimalt i den daglige produktion.

For yderligere information,

kontakt venligst

Claus Pade

Direkte telefon: 72 20 21 83

E-mail: Claus.Pade@teknologisk.dk

Pastaoverskud

(m 3 /m 3 )

Pris

(DKK/m 3 )

Densitet

(kg/m 3 )

Spaltetræk

(MPa)

Mix 1 546,5 686,8 584,0 131,0 360,0 50,0 0,341 0,042 368,5 2317 4,65

Mix 2 562,2 464,7 844,7 121,5 334,0 46,0 0,341 0,042 362,7 2341 4,40

Mix 3 659,0 224,2 1000,0 119,1 326,5 46,8 0,341 0,042 362,8 2342 4,63

Mix 4 765,6 0 1150,2 113,7 312,5 43,4 0,341 0,042 358,3 2333 4,26

ID

0/4 Sand 1

(kg/m 3 )

0/4 Sand 2

(kg/m 3 )

0/8 Skærver

(kg/m 3 )

Vand

(kg/m 3 )

Cement

(kg/m 3 )

Flyveaske

(kg/m 3 )

v/c

Pastaoverskud

(m 3 /m 3 )

Pris

(DKK/m 3 )

Densitet

(kg/m 3 )

Spaltetræk

(MPa)

Mix 1 546,5 686,8 584,0 131,0 360,0 50,0 0,341 0,042 368,5 2317 4,65

Mix 1B 546,5 686,8 584,0 131,0 320,0 79,8 0,364 0,042 350,4 2306 4,20

Mix 1C 546,5 686,8 584,0 131,0 290,0 102,0 0,385 0,042 336,8 2324 4,05

Tabel 2. Indflydelse af

tilslagssammensætning

på materialepris, densitet

og spaltetrækstyrke.

Tabel 3. Indflydelse af

pastasammensætning

(cement:flyveaske forhold)

på materialepris,

densitet og spaltetrækstyrke.

Teknologisk Institut, Beton

Gregersensvej

DK-2630 Taastrup

Telefon 72 20 21 83 · Telefax 72 20 23 73

www.teknologisk.dk


Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark

36

Utzon Center

- et smukt byggeri

på havnefronten i Aalborg

Hvor mange arkitekter indtil for

få år siden så skævt til betonbyggerier,

er situationen i dag en

anden. Det har SHT A/S forstået

at udnytte, så Herning-virksomheden

i dag er Danmarks største

producent af specialfremstillede

tegl- og betonelementer.

Beton fi k et dårligt ry i forbindelse

med 70’ernes betonbyggerier, hvor

æstetikken som bekendt ikke altid

var i højsædet. Det har ændret sig

de seneste år, hvor arkitekter og entreprenører

igen har taget betonen til

sig, så den nu er mange arkitekters

førstevalg.

Betons renæssance hos arkitekter

har medført et behov for specialproducerede

tegl- og betonelementer til

et bredt felt af byggerier. Og dermed

også et marked for virksomheden SHT

i Herning, der i dag er Danmarks største

på området.

Et godt eksempel, hvor brug af tegl- og

betonelementer er et bevidst valg fra

arkitekternes side, er Aalborgs kommende

Utzon Center, der forventes at

stå færdigt på havnefronten

i Jørn

Utzons fødeby

Påsken 2008.

Jørn Utzon og sønnerne Jan og Kim

Utzon har slået stregerne til havnefrontens

nye arkitekturcenter, hvor

ydervæggene er lavet af 8 meter

høje tegl- og betonelementer støbt

i ét stykke. Det er ikke mindst kombinationen

af blødstrøgne mursten i

smukke grågrønne nuancer og den

silkematte beton, der vil give centeret

sit særegne udtryk.

Preben Vedel, SHT forklarer, at arkitekternes

syn på beton har ændret

sig meget de sidste ti år. En arkitekt

som Kim Utzon har længe brugt beton

i sine byggerier, og i dag er der

mange arkitekter, der sætter stor

pris på det spil, der er i et naturprodukt

som beton.

- Der er tale om en specialordre, som

passer perfekt ind i vores ordreproduktion,

og vi er nok også de eneste

i landet, der kan påtage os sådan en

opgave. I dag bliver vi inddraget som

rådgivere for anerkendte arkitekter,

der vil vide om et alle andet kan lade

sig gøre. Det er udfordrende, og det

kan vi godt lide, fortæller Preben

Vedel.

Og selv om tegl- og betonelementerne

støbes i produktionshallen hos

SHT i Herning, spiller håndværket

Af

Ingolf Sørensen,

Kundechef,

Aalborg Portland

Grå Cement

stadig en væsentlig rolle. For hver

eneste af de mange hundrede teglsten

i hvert element er lagt med

håndkraft i støbeformen. I samarbejde

med Aalborg Portland har SHT

udviklet en cement, der lever op til

de særlige krav, der er, når man støber

en hel ydervæg i ét stykke.

- Beton hærder på et døgn og der er

ingen fortrydelsesret, hvis kvalitet eller

fuger mellem murstenene ikke er

hundrede procent i orden. Så må vi

starte forfra, siger Preben Vedel.

Kort om SHT

SHT A/S har 35 års erfaring med at

fremstille teglelementer. Idégrundlaget

var, at forene fordelene ved at

anvende elementer i byggeriet med

det murede udseende. Den årlige

produktion af teglelementer udgør i

dag ca. 35.000 m 2. Det gør SHT til

Danmarks største producent af teglelementer.

Igennem årene er der sket en løbende

udvikling inden for kvalitet,

udseende og samlinger, som i dag

gør elementer velegnede til alle

former for byggeri: enfamiliehuse,

rækkehuse, boligblokke og industribygninger.

Fakta om tegl-

og betonelementer

Et tegl- og betonelement har

fi re lag: Først ydermurens lag

af teglsten, der ligger på et

45 mm betonlag efterfulgt af

isolering samt endelig den betonbagplade,

der udgør indervæggen.

En årsag til at elementer vinder

mere og mere frem er, at

der spares tid på byggepladsen

med de støbte elementer,

der er lige til at rejse, frem for

når murvægge skal mures op

ude på byggepladsen.


Beton 2 • Maj 2008

37


Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark

Fra CtO til teknisk service

i særklasse

nu sætter vi endnu mere fokus på teknisk rådgivning og integrerer Cto i løsningen af

salg og marketingopgaver.

Hos aalborg Portland har Cto i mange år kørt som en

selvstændig enhed og varetaget alle former for cementteknisk

rådgivning. Men tiderne og opgaverne

skifter, og vi kan i dag se flere forskellige fordele ved

at integrere Cto i aalborg Portlands salg og marketing

relaterede teams.

Det betyder i praksis, at Cto som betegnelse forsvinder,

og at vores teknikere bliver en del af team Industri

og Marketing. team Industri kan således løse den enkelte

opgave i ét team, og effekten skal gerne være en

øget effektivitet og et forbedret slutresultat for kun-

den. Samtidig håber vi at den tekniske kommunikation

bliver endnu skarpere, når teknikerne er med i udvikling

af materiale om produkterne, bøger og brochurer, udvikling

og vedligeholdelse af software osv.

Den nye organisering betyder, at vi ikke bare opretholder

den høje tekniske service, som aalborg Portland er

kendt for. Vi forventer også, at kunne forbedre den, og

dermed blive bedre til at imødekomme kundernes behov

for teknisk oplysning og assistance, så de får styrke

i særklasse til alle deres opgaver.

CEMENT I SÆRKLASSE

Hos Aalborg Portland er vi i konstant udvikling på alle

niveauer, så du altid er sikret et produkt af bedste kvalitet.

Derfor tilbyder vi dig bl.a. rådgivning og vejledning,

publikationer og beregningsprogrammer.

Vi vil selvfølgelig gerne holde dig opdateret om nye tiltag

og nyheder fra Aalborg Portland, så hvis du har lyst

til at modtage Nyhedsbreve via mail, er du velkommen

til at sende en mail til sales@aalborg-portland.dk med

navn, fi rma og mailadresse, så sørger vi for at oprette

dig som modtager af vores nyhedsbrev, - og samtidig

kvitterer vi med fremsendelse af et sæt spilllekort.

Læs mere på www.aalborg-portland.dk


Næsten tusind

sider om betonbroer

Polyteknisk Forlag har udgivet bogen Concrete

Bridges af Paul e. Mondorf, der tidligere har undervist

på DtU.

Bogen er en lærebog henvendt til ingeniørstuderende,

men forfatteren håber også, at

ingeniører, der arbejder med design af broer, vil

få udbytte af den. emnet er broer af snart sagt

enhver type i armeret og forspændt beton. Bogen

gennemgår en lang række konkrete betonbroer fra

alle dele af verden.

Concrete Bridges er en opdateret udgave af den

tilsvarende danske lærebog, Betonbroer, fra 1980

og 1986.

Concrete Bridges er på ikke mindre end 968

sider og koster 1.399 kroner i Polyteknisk Boghandels

netbutik. Bogen er illustreret med en lang

række tegninger og sort/hvide fotos.

KROGHS A/S,

Klim Strandvej 284 - 9690 Fjerritslev -Tlf. 98 22 52 00 - kroghs@kroghs.dk - www.kroghs-as.dk

Til renovering eller nybygning af

betonkonstruktioner:

Plastiskbeton

Pumpebeton

Flydebeton (SCC)

Understøbningsbeton

Sammenstøbningsbeton

Katodisk beskyttelsesbeton

Sprøjtebeton (tør- og vådmetoden)

Certifi cerede tilslagsmaterialer:

Søsten fra Jyske Rev (Klasse A)

Strandsten (Klasse M)

Bakkesten (Klasse P og M)

Vasket betonsand (Klasse A og E)

Tørharpet betonsand (Klasse P)

„“Noter

Dansk bro- og tunnelpris

Steen Jensen fra MT Højgaard fik på Dansk Brodag

i Odense overrakt Dansk bro- og tunnelpris

2008. Steen Jensen fik prisen for sin indsats de

seneste 20 år, hvor han har formået at opbygge

og bevare en gejst inden for et af de mindre

prestigefyldte områder af broer og tunneller –

nemlig drift og vedligehold.

Science Center i Sorø

Den 4. februar 2008 blev de første spadestik

taget til et nyt naturvidenskabeligt center og

indkvarteringshus på Sorø Akademis Skole.

Bygherre er Ejendomsselskabet Absalon A/S, og

det er A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney

Møllers Fond til almene Formaal, som med en

donation på 110 mio. kr. har muliggjort byggeriet,

som E. Pihl & Søn A.S. skal opføre.

Tørbeton Sand og sten til beton Elementmontagemørtler

Lodrette fuger udstøbt uden forskalling

v.h.a. fugemaskiner.

Vandrette fuger under elementer.

Lodrette sammenstøbninger i

form.

Sammenlimning af letbetonelementer.

Spartling af betonelementer.

Beton 2 • Maj 2008

39


Afsender

PortoService ApS

Hjulmagervej 13

9490 Pandrup

ID 12889

Mødekalender • Forår 2008

København

Første møde efter sommerferien – arrangeret af Dansk

Betonforening – bliver den 27. august 2008. Se mere på

http://ida.dk/arrangementer/

Torsdag den 11. september og

fredag den 12. september 2008

Dansk Betondag 2008

Hotel Harmonien i Haderslev

Det tekniske program om torsdagen er bredt sammensat

med fokus på spændende bygge- og anlægsprojekter.

Desuden vil den kommende europæiske standard

for udførelse af betonkonstruktioner være en del af

programmet. Som traditionen byder, er der naturligvis

ekskursion om fredagen.

Det fuldstændige program forventes at foreligge medio

juni og kan da ses på www.ida.dk og www.danskbetonforening.dk

efterårets møder er endnu ikke endelig fastlagt, men vil

hurtigst muligt blive lagt ud på IDa.dk. Se emnerne på

nedennævnte tilmeldingslink, der opdateres løbende.

Provinsen

Detaljerede programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s

medlemmer i de respektive områder. Husk at opdatere

din e-mail adresse i IDas kartotek via „Mit IDa“ og din

profil (se/rediger min profil). Se DBFs aktuelle mødeliste

på nedennævnte link for tilmeldinger.

Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødet.

Benyt venligst website: http://ida.dk/Arrangementer/ og klik på mødetilmeldingen

(skriv DBF i „arrangørboksen“). Der kan også ringes på tlf. 33 18 48 18.

Du skal være logget på >ida.dk< for at tilmelde dig elektronisk.

Hvis du ikke er oprettet som bruger på http://ida.dk går du via „Opret ny bruger“ og

følger anvisningerne her.

Programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer og kan ses på ovennævnte

link for tilmelding eller rekvireres på 33 18 46 43 (Anni Nielsen) / ani@ida.dk

Husk også DBFs website www.danskbetonforening.dk

DANSK

BETONFORENING

Magasinpost

Returneres ved vedvarende adresseændring

med oplysning om ny adresse

B

VIDEN DER STYRKER

More magazines by this user
Similar magazines