Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
Kristendom&<strong>Kultur</strong><br />
I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham!<br />
Mark 16,6<br />
En engels ord<br />
Evangelisterne, skiftende<br />
tiders digtere og malere<br />
har alle fortalt om den<br />
tomme grav, kvinderne,<br />
den fremmede engel og den<br />
tidlige morgens lys. De har<br />
ikke skildret en menneskeskikkelse,<br />
som rejser sig<br />
op af dødens og stivhedens<br />
tilstand, helt forandret. For<br />
opstandelsen fra døden<br />
lader sig ikke skildre. Det<br />
eneste vi ifølge evangelisten<br />
Markus har at holde os til,<br />
er den tomme grav. At liget<br />
ikke var der mere. Den døde<br />
var ikke mere til stede. Det<br />
døde menneske eksisterede<br />
ikke mere.<br />
Salvingen<br />
Der er gået cirka et døgn,<br />
siden Jesus blev begravet.<br />
Nu køber kvinderne<br />
vellugtende salve i den<br />
hensigt at gå ud til graven<br />
og salve Jesus’ legeme dér.<br />
En handling der svarer til, at<br />
vi lægger blomster på vores<br />
dødes grave. At det først<br />
sker, da sabbatten er forbi,<br />
viser deres lydighed mod<br />
sabbatsbestemmelserne.<br />
Men nu vil de ud og vise<br />
deres ærbødighed mod den<br />
døde. Jesus er ikke blevet<br />
salvet i forbindelse med<br />
begravelsen. Det skulle gå<br />
hurtigt før nattens frembrud<br />
og sabbattens begyndelse.<br />
Kvinderne savnede ham, de<br />
havde elsket ham, hver på<br />
deres måde.<br />
Tanker på vejen<br />
Det er meget tidlig morgen.<br />
Så tidligt at ingen mennesker<br />
kan tænkes at have været<br />
ved graven endnu. De tre<br />
kvinder er på vej. I begyn-<br />
delsen havde han mange<br />
med sig. Nej, først var de<br />
kun få, men de blev hurtigt<br />
til mange. De holdt ud og<br />
holdt ved, og de gjorde det<br />
på grund af det, han sagde.<br />
Jesus’ ord gav nyt håb. Nu<br />
var han død. De havde selv<br />
lagt ham i den grav, de nu<br />
var på vej ud til.<br />
Adgang til graven<br />
Først nu overvejer kvinderne<br />
det problem, som den<br />
store sten for gravens<br />
Påske 2009<br />
Der findes ikke et menneske, som har set Jesus’ opstandelse fra døden. Ligesom det<br />
var ordet, der engang gjorde jorden og himlen til et levende sted, var det påskemorgen<br />
ordene fra englen, der blev afgørende<br />
indgang rejser for deres<br />
forehavende. Hvem skal de<br />
få til at hjælpe dem med at<br />
få adgang til graven? Det<br />
er tydeligt, at kvinderne<br />
ikke venter at finde graven<br />
åben. Deres problem er<br />
ikke den åbne, men den<br />
lukkede grav. På baggrund<br />
af deres overvejelser virker<br />
opdagelsen af, at stenen er<br />
væltet fra, overraskende og<br />
dramatisk. De tre kvinder<br />
træder uanfægtet af den<br />
ejendommelige opdagelse<br />
af at stenen er fjernet ind i<br />
gravkammeret. Her ser de en<br />
skikkelse, som tydeligvis er<br />
karakteriseret som en engel.<br />
Dette understreges også af<br />
kvindernes forfærdelse, som<br />
i bibelske sammenhænge er<br />
en typisk reaktion på mødet<br />
med himmelske skikkelser.<br />
Englen taler<br />
Englen henvender sig til<br />
kvinderne med et trøsteord,<br />
Billederne i denne<br />
uge er malet af Pieter<br />
Lastman, hos hvem<br />
Rembrandt var elev.
2 • Kristendom&<strong>Kultur</strong> Påske 2009<br />
et ord der skal fjerne deres frygt. Først<br />
gør englen det klart, at han ved, hvem<br />
kvinderne søger. Udpegningen er<br />
præcis og detaljeret. Først nævnes han<br />
ved sit personnavn ’Jesus’ derefter ved<br />
sit tilnavn ’Nazaræeren’ og endelig<br />
ud fra sin skæbne ’den korsfæstede’.<br />
Derefter meddeler englen, hvad der<br />
er sket med Jesus: Han er opstået. Det<br />
græske verbum betyder egentlig: Han<br />
blev opvakt. Det henviser til Gud som<br />
det handlende subjekt i opstandelsen.<br />
Inden for Markus’ kontekst er budskabet<br />
en bekræftelse på Jesus’ forudsigelse<br />
af sin egen død og opstandelse.<br />
Men det er også en bekræftelse af hele<br />
den sammenhæng, hvori Jesus ser sin<br />
død. Det er en handling villet af Gud.<br />
Det er Guds svar på Jesus’ korsbøn.<br />
Gud har gjort den vragede sten til<br />
hovedhjørnesten.<br />
Tydning<br />
Havde englen ikke været der og sagt til<br />
dem, at Jesus var opstået, og at det var<br />
derfor, graven var tom, så ville de tre<br />
kvinder have troet det værste og været<br />
utrøstelige. Englen tydede tomheden,<br />
og det blev afgørende. Englen kom fra<br />
en anden verden end kvinderne, han<br />
kom fra den lyse himmel med sindet<br />
fuldt af lysets væsen, og han var i stand<br />
til at tyde den døde krops fravær som<br />
noget godt. Nu var det samme op til de<br />
skrækslagne kvinder.<br />
Sognepræst i Vetterslev-Høm<br />
Ulla Toft<br />
Et nyskabende måltid<br />
Han samlede dem omkring sig ved<br />
bordet. Greb vinen og brødet og sagde<br />
takkebønnen. Han identificerede sig<br />
med brødet og vinen, og siden har<br />
vi vidst, at han var til stede i verden<br />
som det mest nødvendige for livets<br />
opretholdelse. Han er ikke et ekstra<br />
– han er ikke prikken over i’et – han<br />
er ikke et raffinement – han er selve<br />
livet. I ham er det, som om alt samles.<br />
Menneskelighed og guddommelighed<br />
blander sig.<br />
Vi er en del af det brudte<br />
I dette måltid er han vandret ind i alle<br />
tider. Somme tider er det, som om han<br />
sætter sig til bords – til andre tider<br />
er det, som om han henter én ind til<br />
bordet. Altid er det helt klart, at man<br />
sidder til bords som den, man er. Han<br />
lader mennesket komme med sin<br />
historie. Han lader os sidde med alt,<br />
hvad vi var, er og bliver. Han fjerner sig<br />
ikke i ophøjethed. Han viste ikke Peter<br />
bort, selv om han ikke ville kendes ved<br />
Jesus. Han spiste sammen med Judas.<br />
Det er, som om hele dramaet omkring<br />
hans liv og død finder sted ved dette<br />
bord. Det er hans brudte legeme, han<br />
deler ud. Han beder dem om at tage del<br />
i det brudte og se sig selv som en del af<br />
den verden, der er faldet fra hinanden;<br />
men det er også ham, der lover dem,<br />
at det ikke bliver ved det brudte, det<br />
ødelagte, det efterladte, det døde – på<br />
forunderlig vis samles alt igen!<br />
Hadet uden grænser<br />
Da de havde spist, gik de ud, og der<br />
fulgte et frygteligt optrin. Ikke alene<br />
brugtes kysset til at forråde ham med.<br />
Tænk jer: al hengivenheds smukkeste<br />
tegn! De mødte op med soldater,<br />
som om han var farlig og bevæbnet.<br />
De hånede ham. Der var kun foragt<br />
tilovers. Hadet kendte ingen grænser<br />
– det gør det aldrig! Bare se jer rundt i<br />
verden! Ikke så sjældent er det tilmed<br />
veltalende, og kommer ikke sjældent<br />
med god grund; men hadets dødsforagt<br />
efterlader kun skræmte mennesker,<br />
der frygter for fremtiden og raser over<br />
fortiden.<br />
En af soldaterne<br />
Det er ofte sådan, at vi forsøger at<br />
identificere vores egen lidelse med<br />
Jesus’ lidelse. Det kan der være mange<br />
grunde til, og det kan være en uomgængelig<br />
nødvendighed for et menneske at<br />
måtte se sin lidelse i øjnene. Men lad os<br />
også huske på, at der er trængsel i den<br />
kø, hvor man erklæres for offer. Måske<br />
skulle vi forsøge i år at se os selv som<br />
dem, der også har muligheden for at<br />
gøre det onde – og som også kommer<br />
Læs mere<br />
Søndagens tekst kan læses i Markusevangeliet<br />
kapitel 16, 1-8. Der er<br />
parallelle tekster hos Matthæus 28,<br />
1-10, Lukas 24, 1-12 og Johannes 19,<br />
38-42.<br />
Der er også salmer, der belyser teksten<br />
fra forskellige vinkler:<br />
218, Krist stod op af døde<br />
224, Stat op, min sjæl, i morgengry<br />
GÅ I DYBDEN<br />
Johannes Værge. Efter døden. En<br />
bog om det evige liv.<br />
Forlaget Anis 2008.<br />
Han identificerede sig med brødet og vinen, og siden har vi vidst, at han var til stede i<br />
verden som det mest nødvendige for livets opretholdelse<br />
til at gøre det – ja, til tider ligefrem<br />
foretrækker det! Som mennesker har<br />
vi også den mulighed: at bemægtige os<br />
andres liv, ødelægge det, forpeste det,<br />
fordreje det. Tør vi stå ved, at vi også<br />
er en af soldaterne? Er der ikke gemt<br />
en lille Pilatus i os (hvis han altså ikke<br />
er stor)? Tør vi erkende, at egoisme,<br />
nærighed og dumhed ikke så sjældent<br />
hvisker os lette løsninger i øret – og at<br />
det er fristende at følge deres råd?<br />
Et helende måltid<br />
Hvad andet er der at stille op end at<br />
holde ud og vente på, at ondskaben<br />
får rumlet af, og at det tætteste mørke<br />
spreder sig, for om ikke andet så dog<br />
at blive flænget af en fjern stjerne midt<br />
på det uhyggeligt mørke firmament?<br />
Hvad andet er der at gøre end at sætte<br />
sig til det bord, hvor man bliver en del<br />
af Guds historie med mennesker, og<br />
spise af det måltid, hvor han vil samle<br />
verden igen? Hvad andet er der at gøre<br />
end at tage del i det helende måltid,<br />
som vil genskabe verden og forvandle<br />
tilværelsen? Hvad andet er der at håbe<br />
end, at de troende for Guds skyld spiser<br />
det måltid, ikke foragter hinanden,<br />
ikke dømmer hinanden ude, men pænt<br />
finder sig i, at Jesus samler os, som vi<br />
er, omkring sig?<br />
Peter Skov-Jakobsen (2007)
3 • Kristendom&<strong>Kultur</strong> Påske 2009<br />
Ord og toner<br />
I 1979 genopstod komponisten Heinrich Schütz i Günter Grass’ fabel over litteraternes<br />
falliterklæring efter 2. verdenskrig. I denne påsketid, hvor litterater igen lufter deres<br />
krisebevidsthed vidt og bredt, er det værd at genlæse historien om Mødet i Telgte.<br />
I 1947 dannede en række af efterkrigstidens<br />
store tyske forfattere en arbejdsgruppe<br />
kaldet ”Gruppe 47”. Arbejdsgruppens<br />
far var Hans Werner Richter.<br />
I årene derefter mødtes forfatterne og<br />
digterne for at læse højt for hinanden<br />
og debattere poesiens og litteraturens<br />
betydning for genopbygningen af det<br />
ødelagte Tyskland. Gruppen mødtes<br />
halvårligt indtil slutningen af 60’erne<br />
og spillede en betydelig rolle for<br />
efterkrigstidens litterære miljø. I dag<br />
kendes arbejdsgruppen dog først og<br />
fremmest, fordi Günter Grass i 1979<br />
skrev en helt umanerlig morsom parodi<br />
på møderne i Gruppe 47. Parodien blev<br />
skrevet i anledning af Richters 70-års<br />
fødselsdag, men blev senere udvidet til<br />
en mindre nøgleroman.<br />
Ordskvalder<br />
Selve handlingen henlagde Günter<br />
Grass til 1647, slutåret for 30-årskrigen,<br />
hvor det meste af Tyskland lå<br />
fuldstændig ødelagt hen. Her inviterer<br />
digteren Simon Dach sine digtervenner<br />
og –fjender til en lille by Telgte for at<br />
debattere formuleringen af en fælles<br />
udtalelse om fred. Under stort besvær<br />
lykkes det i Grass’ fabel de fleste af<br />
datidens koryfæer fra det littterære<br />
parnas at bane sig vej gennem det<br />
lemlæstede land for at indlogere sig i<br />
byen. Her mødes de i den store krostue<br />
for at læse højt for hinanden, debattere<br />
og formulere sig med henblik på at<br />
redde de sidste rester af den tyske<br />
litteratur. Mødet begynder med en<br />
morgenbøn af Paul Gerhardt, hvorefter<br />
tonen ligesom er sat – opblæst,<br />
spidsfindig, sarkastisk. De forsamlede<br />
digtere er naturligvis aldeles uenige om<br />
alt. Således forbliver alt usagt, skønt<br />
luften summer af alenlange disputter.<br />
Undervejs ankommer komponisten<br />
Heinrich Schütz for at se, om han kan<br />
samle nogle tekster op til brug for<br />
den tyske opera, han har på bedding.<br />
Men ak nej, for Schütz tager nemlig<br />
”ordene” for alvorligt. I nøgleromanen<br />
hedder det om Schütz, at ingen andre<br />
værdsatte Ordet så højt. ”Hans muse<br />
var kun ment som en tjenerinde for<br />
Ordet for at tolke det, oplive det,<br />
udtrykke det som gestikulationer i<br />
dybets klangbund, udvide det, ophøje<br />
det.” Videre hedder det om Schütz, at<br />
han ikke kunne finde rum blandt alle<br />
de mange, de alt for mange ord. Her<br />
var ingen plads for en fredelig gestus.<br />
Intet rum for sorgen til at lyde og finde<br />
sit ekko. ”For at sætte musik til et<br />
drama af denne art, måtte man slippe<br />
en hel hær af fluer løs”, lader Grass<br />
komponisten tænke.<br />
Ordet<br />
Det er naturligvis ikke helt enkelt<br />
at vide, hvilket ord Günter Grass<br />
lader Schütz referere til. På tysk skal<br />
navneordet jo naturligvis skrives med<br />
stort, og ordet spiller derfor mindst på<br />
grænsen mellem ord og (Guds) Ord.<br />
Der er da heller ikke tvivl om, at Grass<br />
udmærket vidste, at om nogen var<br />
Heinrich Schütz mester, når det gjaldt<br />
om at give et følelsesfuldt musikalsk<br />
udtryk for netop det himmelske Ord.<br />
Følelsesfylde<br />
Heinrich Schütz (1585 – 1672) voksede<br />
op i Weissenfels vest for Leipzig, hvor<br />
landgreven i 1599 opdagede hans<br />
musikalske talent. I 1609 fik han et<br />
stipendium til at studere i Italien, hvor<br />
han studerede under Giovanni Gabrieli<br />
og lærte at komponere i stereo. Gabrieli<br />
var organist og kantor ved Sankt<br />
Markus i Venedig. Her var man i løbet<br />
af det 16. århundrede blevet inspireret<br />
af kirkens arkitektur til at udvikle en<br />
særlig polyfonisk musik, hvor kor<br />
og musikanter opstilledes modsat<br />
hinanden i kirkerummet, så melodierne<br />
så at sige fungerede som hinandens<br />
ekkoer. Genren blev meget populær i<br />
den tidlige barok og importeredes via<br />
Gabrielis elever til resten af Europa.<br />
Centralt for denne eksport blev<br />
Heinrich Schütz, der efter hjemkomsten<br />
til Tyskland i 1615 blev udnævnt til<br />
kapelmester i Dresden. Senere i sit liv<br />
gjorde han tjeneste ved Christian IV’s<br />
hof i perioden 1633 til 35 og igen 1642<br />
til 44. Årsagen var efter eget udsagn<br />
de fortvivlende forhold for musiklivet,<br />
som krigen forårsagede.<br />
Avantgarde<br />
I denne lange periode komponerede<br />
Schütz givetvis mængder af lejlighedsmusik<br />
til tafler, teaterforestillinger<br />
og gudstjenester. En stor del heraf er<br />
desværre gået tabt. Men det, der findes,<br />
lader os næsten åndeløse, hvis vi gør os<br />
umage for at lytte hertil. Der er tale om<br />
meditative musikstykker, hvor ord og<br />
toner smelter ind i hinanden – madrigaler,<br />
motetter, passioner. Ordene? Ja,<br />
de stammer naturligvis fra de store,<br />
kraftfulde bibeloversættelser, som med<br />
Luther satte det tyske sprog i centrum<br />
af den protestantiske forkyndelse.<br />
Schütz er en fornøjelse. Hør ham rundt<br />
om i påskens kirker og anskaf den<br />
første af de nye indspilninger med ARS<br />
NOVAS indspilning af hans bibelhistoriske<br />
værker – se anmeldelsen næste<br />
side.<br />
Karen Schousboe<br />
Günther Grass: Das Treffen in Telgte.<br />
Eine Erzählung. Luchterhand,<br />
Darmstadt und Neuwied 1979.<br />
Dansk oversættelse, Gyldendal<br />
1980.
4 • Kristendom&<strong>Kultur</strong> Påske 2009<br />
Bibelske fortællinger<br />
I ARS NOVA Copenhagens udgivelsesrække<br />
af Heinrich Schütz’ (1585-1672)<br />
bibelske fortællinger (Historiae) udkom<br />
for ganske nylig seriens første cd,<br />
Lukas-Passion – et af mesterens sene<br />
værker, komponeret i 1666, kun seks år<br />
før hans død. Vi vil her fra redaktionen<br />
også følge de kommende Schützudgivelser<br />
senere i 2009.<br />
Serien udkommer under Paul Hilliers<br />
kompetente kunstneriske ledelse på<br />
pladeselskabet Dacapo, hvis formål<br />
det er at udgive det ypperste af dansk<br />
musik fra før og nu. Og i en tid, hvor<br />
Danmark præges af en kulturkamp,<br />
der ikke just værdsætter udenlandsk<br />
indflydelse, er det kærkomment at<br />
kunne trække ”den tyske musiks fader”<br />
frem fra Christian IV’s skatkammer,<br />
som Schütz var en vigtig del af i<br />
sammenlagt 11 år, da Trediveårskrigen<br />
tvang ham til at søge nye græsgange.<br />
Schütz’ Lukas-Passion er helt igennem<br />
væsensforskellig fra Bachs store passionsværker<br />
– og disse vil måske være<br />
udgangspunktet for mange nutidige<br />
lyttere. Hvor Bach stemmer tilhørerens<br />
sind med righoldig instrumentation,<br />
avanceret harmonik, komplekse lydbilleder<br />
med dobbeltkor og –orkestre,<br />
så byder Schütz (som fødtes 100 år<br />
før Bach) os en næsten dogmeagtig<br />
indføring i a cappella enkelhed; to<br />
vidt forskellige prædikanter, men med<br />
samme forkyndelse.<br />
Vore dages dogmebrødre opstillede<br />
regler inden for filmkunsten for bl.a. at<br />
skrælle alle overflødige lag og virkemidler<br />
væk, så fortællingen, den gode<br />
historie, skulle bære igennem på egen<br />
hånd. Schütz’ Lukas-Passion består<br />
af godt 90% a cappella solosang og<br />
10% a cappella korsatser. Evangelisten<br />
formidler Lukas-teksterne, mens Jesus<br />
og de andre roller arbejder i ”direkte<br />
tale”. Koret agerer ”forsamlinger af én<br />
Kristendom&<strong>Kultur</strong><br />
stemme”, såsom disciplene, jøderne,<br />
ypperstepræsterne/de skriftkloge,<br />
folkemængde eller soldater, og får<br />
endvidere lov at indlede og afslutte<br />
det timelange værk. Korsatserne er<br />
kortere, koncentrerede former med<br />
fyndige accentueringer, og ARS<br />
NOVA Copenhagen skyder dem af sted<br />
med præcision og stor deklamatorisk<br />
klarhed.<br />
De to bærende solistpartier er evangelisten<br />
(tenor Johan Linderoth) og Jesus<br />
(bas Jakob Bloch Jespersen) som med<br />
recitativisk og stiliseret talesang må<br />
påtage sig formidlingen af hovedparten<br />
af handlingen. Linderoth besidder til<br />
overflod den vokale fleksibilitet, som<br />
evangelistens rolle kræver – med et<br />
stort teknisk og klangligt overskud<br />
påtager han sig med eksemplarisk<br />
tekstlig klarhed oplæggerens rolle<br />
og formidler sikkert alle overgange<br />
og temposkift. I virkeligheden<br />
giver Schütz ikke sine medvirkende<br />
meget albuerum, da hele hans setup<br />
er puritansk og stramt. Jespersens<br />
Jesusfortolkning har en tendens til at<br />
fortabe sig i det klanglige, så persontegningen<br />
bliver noget statisk. Måske<br />
er det et bevidst valg, at Jesus-figuren<br />
skal fremstå eviggyldig og urokkelig,<br />
men jeg savner alligevel – trods varm<br />
og smuk basklang – at der i højere grad<br />
Copyright © Folkekirkens Infocenter i Københavns Stift. • www.kirkenikobenhavn.dk<br />
Ansv. red.: Karen Schousboe • Kontakt: info@folkekirken.dk eller tlf.nr. 33269600<br />
Layout: Maria Proudholm • Udgivet i Roskilde og Københavns stifter<br />
gøres rede for de temperaturskift, Jesus<br />
gennemgår i mødet med sine tro og utro<br />
disciple, med samfundets autoriteter,<br />
med folkestemningen og med sin egen<br />
skæbne.<br />
Men hvor vi hos Bach af og til får<br />
en velgørende koral til at hjælpe<br />
refleksionen lidt på vej, så er Schütz’<br />
Lukas-Passion for et medieflippet<br />
nutidsmenneske vildt provokerende i al<br />
sin lammende enkelhed. Vi er tvunget<br />
ind i en basal dramatisk virkningssammenhæng<br />
uden regibemærkninger<br />
eller nogen manipulerende virkemidler.<br />
Kort sagt, vi er nødt til at tænke selv,<br />
fortolke med og sætte pulsen ned i en<br />
times tid. Derfor kan der nok være brug<br />
for at trække tyskeren frem fra Chr.<br />
IV’s righoldige skatkammer igen.<br />
HEINRICH SCHÜTZ<br />
Lukas-Passion SWV 480<br />
Jakob Bloch Jespersen, bas<br />
Johan Linderoth, tenor<br />
ARS NOVA Copenhagen<br />
Paul Hillier, dirigent<br />
CD 8.226019<br />
Stregkode 636943601921<br />
Kan købes på www.dacaporecords.dk<br />
Kr. 99,50<br />
Lars Sardemann<br />
JOHANNES-PASSION<br />
Johannes-passionen af Heinrich<br />
Schütz opføres af Ars Nova Copenhagen<br />
i påsken i Odense og<br />
København med Paul Hillier som<br />
dirigent.<br />
Skærtorsdag d. 9. april kl. 16.00 -<br />
Sct. Hans <strong>Kirke</strong>, Odense<br />
Langfredag d. 10. april kl. 16.00 -<br />
Garnisons <strong>Kirke</strong>, København.
Change language