BRYGGET HER - Bryggeriet

bryggeriet.dk

BRYGGET HER - Bryggeriet

BRYGGET HER

Rigtigt fadøl skal drikkes friskbrygget.

Påskebryg

MÅNEDENS ØL I APRIL, PÅSKEBRYG: (CA. 5,6 - 6,5 % VOL. ALC.)

Slangebøf med stegte fårekyllinger

Kommentar af

Mik Schack

Mik Schack er journalist, skribent,

tegner og vært på tv-programmet

”Mik Schacks Public Service” på DK4.

Har du bemærket de eksorbitante

prisstigninger på dagligdags fødevarer?

Det, som den ene uge kostede

12 kr., koster i denne uge 18 kr. Og

så fremdeles.

Mange af de horrible prisstigninger

på dagligvarer forklares, ud over

fedtskat, med at lande såsom Kina,

har efterspurgt flere af vores fødevarer,

som igen medfører højere priser

på det, som er tilbage. Kinesere og

andre asiater har fået mulighed for

at kravle op ad den sociale rangstige,

blandt andet fordi vi i Vesten har kunnet

profitere af deres lave lønninger

i forhold til at have virksomhederne

kørende til danske overenskomster

her i landet. End ikke kyllingefødder

Kommentar af

Jacob Bille Johansen

Cand techn.al, Brygger på Apollo.

I Danmark har vi altid haft tradition

for stærkere og bedre bryg i

forbindelse med højtiderne. Samme

mønster kender man fra mange andre

lande. Om det så er øl, vin, eller

hvad man nu hælder mest til i det

pågældende land.

Påskebryg spiller en ganske særlig

rolle i vores ølkultur, fordi det har

en lang historie, der som julebryggen

er tilbage. Dem eksporterer vi også.

Madprisernes himmelflugt kan vi afhjælpe

ved at opdrætte dyr, som ikke

kræver helt de samme ressourcer til

foder som vores traditionelle spisedyr.

Her tænker jeg på opdræt af insek-

rækker hundredevis af år tilbage i

historien. Men der skulle gå mange

år, inden teknikken og indflydelsen

fra andre lande skabte fundamentet

for det, vi forstår ved påskebryg i dag.

Om udviklingen af den danske påskebrygtradition

ved vi, at københavnske

restauratører i 1890'erne importerede

den berømte bayerske Salvatorøl

ved påsketid. Det udviklede sig til

en folkefest og blev et tilløbsstykke,

da det efterhånden endte med, at

man kaldte disse dage op mod påske

for Salvatordage. Disse Salvatordage

har måske været med til at danne

grundlaget for P-dag - dagen, hvor påskebryggene

fra Bryggeriforeningens

medlemmer bliver frigivet, om end de

først begyndte at finde sted fra 1952.

P-dagen har dog med årene mistet

sin status sammenlignet med den

noget mere massivt markedsførte

J-dag.

Samtidig med Salvator-dagene i København

sendte det nu hedengangne

ter, som vi har 900.000 arter af på

Jorden. De udgør omkring 80 % af

alle kendte dyrearter. Dertil kommer

alle de endnu ukendte, som myldrer

rundt i skovene. Insekter indeholder

en mængde proteiner, vitaminer og

mineraler, som fint gør det ud for

April 2012

Thor Bryggeri i Randers en øl på

markedet kaldet "Salvator". Den var

selvfølgelig tænkt som en påskeøl

inspireret af det kendte bock-øl fra

München af samme navn. Først

i 1905 kom Carlsberg med deres

modtræk i form af Danmarks første

øl, solgt under navnet "Påskebryg".

I årene efter fulgte de andre bryggerier

i landet trop med hver deres

påskeøl inspireret af originalen fra

Bayern og efterhånden også med

flere slags.

Mangfoldigheden blandt de danske

påskebryg lever i dag i bedste velgående,

og derfor forventes påskebryg

ikke længere at være stærke undergærede

lagerøl, som bock-øl er. Især

her i de senere år, hvor Apollo og

vores tre søsterbryggerier, har fået

mange nye bryggerkolleger rundt om

i landet. Der hentes stadig inspiration

i bock-øllet, men man finder også

humlede IPA'er, krydrede belgiske

Fortsættes på bagsiden...

det, vi indtager, når vi spiser køer,

svin og kyllinger. De kræver heller

ikke så lang tids pasning, idet insekter

hurtigere omdanner deres føde

til proteiner. De spiser også noget,

Fortsættes på bagsiden...

Besøg www.bryggeriet.dk MENUKORT PÅ SIDE 2-3


Påskebryg

Fortsat fra forsiden...

ales, øl med frugt og mørke kraftfulde

stouts blandt påskeøllene på

markedet. Fælles for dem alle er

dog stadig, at de respektive bryggere

har gjort sig særligt umage

med at udvikle et velsmagende

højtidsbryg.

Mangfoldighed er godt, men indimellem

synes jeg også, det er rart

at kende rødderne. Så kan vi være

kreative i andre sammenhænge.

På Apollo har jeg derfor tilstræbt

Slangebøf ...

Fortsat fra forsiden...

som vi mennesker ikke spiser. I

modsætning til eksempelvis kvæg,

hvis foder i realiteten går tabt som

menneskeføde.

Forskerne er nået frem til, at melorme

smager lidt hen ad peanuts, og

at visse fårekyllinger og græshopper

smager som rejer, når man steger

dem i smør og hvidløg. Visse larvearter

er decideret delikate.

Hjemmearbejde

Af Mik Schack

BRYGGERIET

SCT. CLEMENS

Kannikegade 10

8000 Århus C

Tlf.: 86 13 80 00

clemens@bryggeriet.dk

at brygge øllet indenfor bocktradionen.

Resultatet er således

blevet et rundt og fyldigt produkt

med en frisk, men afdæmpet bitterhed.

Det er gyldent og ikke

mørkt som Salvator-øllet, men

stadig lige "frelsende". Som ved de

andre øl, vi kalder "månedens øl",

forekommer regionale forskelle.

Om man så skænker Frelseren

en tanke, mens man drikker sin

påskebryg, lader vi være op til den

enkelte. Enhver er jo salig i sin tro.

Det var nok også det, Benjamin

Franklin var, da han sagde: "Øl er

beviset på, at Gud elsker os, og vil,

at vi skal være lykkelige..."

Men det kræver overvindelse at

sætte ind på dette felt. Mange vesterlændinge

er deciderede bange

for insekter. Og det ligger os fjernt

at spise dem. Tænk bare på Fangerne

på Fortet, hvor skåle med

stegt kryb skulle fortæres for at

seerne kunne væmmes i prime time.

Men finder man på at omvende

os og vores tvangstanker om,

hvad der er ulækkert og lækkert,

så er der et stort fedtfattigt og

billigt fødevarepotentiale i at

industrialisere masseopdræt af

kryb herhjemme. Men skynd Jer!

Får Noma først lanceret insekter

og kryb i det nordiske køkken,

så går de hurtigt hen og bliver så

eksklusive, at stadig ingen har råd

til at være med.

BRYGGERIET

APOLLO

Vesterbrogade 3

1620 Kbh. V

Tlf.: 33 12 33 13

apollo@bryggeriet.dk

…og det skal være

skumskænket, tak

BRYGGERIET

HERNING

Torvet 3C

7400 Herning

Tlf.: 96 260 270

herning@bryggeriet.dk

Kommentar af

Jacob Ludvigsen

Jacob Ludvigsen er journalist og

forfatter, brygger kommentarer

med spids pen, tilsat en knivspids

spidsrod og malurt.

Skumskænket – udtrykket ligger rart

på tungen, men høres aldrig, skønt

der kan være brug for det. Ikke her

på dette fortræffelige etablissement,

hvor ølkulturen har nået et højdepunkt

og det velskænkede glas er

en selvfølge. Men befinder man sig

på en knejpe, hvor mindre trænet

personale overfører deres erfaringer

fra betjening af vandhaner

i hjemmet til fadølsanlægget, kan

man risikere at få serveret fladøl

uden skygge af skum eller lystighed.

Ølnyder, kræv din ret. Forlang velplejet

øl, selv når det pjaskes ned i

plasticbægre.

Hvilken liflig lyd: Skumskænket.

Ordbogen mente for et halvt århundrede

siden, at skumskænket

næppe bruges mere, men det er vi

flere om at bestemme. Det siger

jo alt. Ikke nok med, at vi beder

om højt skum, vi vil gerne have

det skænket rigtigt. Når blot 100

entusiaster anvender udtrykket

og hver især får ti andre til at sige

skumskænket, breder det sig snart

som en epidemi blandt sande venner

af ædelt øl.

Skum er ifølge Gyldendals Encyklopædi

en masse af gasfyldte bobler

med elastiske hinder, fx havskum,

flødeskum og ølskum. Gassen kan

være luft, kuldioxid eller carbonhydrider,

der indpiskes, indblæses

eller frigives ved trykaflastning (øl)

eller opvarmning, mens hinderne

består af vand indeholdende overfladeaktive

stoffer. Skum er termodynamisk

ustabilt og falder sammen

på ret kort tid, hvis det ikke gendannes

ved ydre påvirkning. Det ved

enhver, der har blæst sæbebobler.

På islandsk hedder det skúm, tyskerne

siger Schaum, albanerne

shkumë, italienerne schiuma, på

latin er skum spuma. Når vi skimmer

en artikel som denne for at se,

om den er værd at læse, låner vi fra

engelsk scim, der kan bruges om at

skumme mælk, mens skum generelt

er foam. Og toppen på en fadøl

kaldes the head. Hvorfor polakkerne

siger piana, ungarerne hab,

og aserbajdjanerne köpük kan ikke

forklares. Her stopper parlørfesten.

Brusende bølger fremkalder skumtoppe

på havet. Den japanske maler

Katsushiga Hukosai (1760-1849)

brugte sit liv på at fastholde havets

foranderlighed.

I 1959 lancerede Ceres i Horsens en

Sweet Stout (5,5 %) under navnet

"Vitus Bering"; byens berømte søfarer

lagde navn til, og i folkemunde

drak man havskum, selv om det

egentlig ikke står på etiketten.

Man forbinder noget festligt med

en flaske skum, altså champagne,

sekt, crémant eller spumante, her er

skummet ganske flygtigt og betegnes

af kendere som mousse. Sportsfolk

finder det fornøjeligt at ryste

flasken, så halvdelen af indholdet

går tabt, og traditionen med at døbe

skibe i champagne er rodfæstet.

Gad vidst, hvordan vore forfædre

forholdt sig, når vikingeskibene

skulle døbes "Thor", "Yggdrasil" og

"Mjølner"; importen af Dom Pérignon

og lignende kuldioxidholdige

fornøjelser var dengang stærkt begrænset,

alene af den grund, at en

fiffig munk først opfandt drikken i

1700-tallet.

Carsten Hauch (1790-1872), en romantisk

digter, der næppe længere

læses, skrev om "de unge Piger, der

endnu ikke kendte det Skum paa

Livets Sø, som vi kalder Nydelser."

Ganske poetisk, lad os skåle for

Livets Sø. Samme Hauch berettede

fra den franske revolution:

"Mængden forøgedes underveis

med vilde Tilstrømninger af Pøbelen

og med en Deel af Afskummet

fra Palais-Royal." Et afskum er et

slet menneske, det leder hen til det

snavs, man skummer af en suppe

eller fond, det er urenhederne, som

samlet sig øverst og med en hulske

fjernes, så væsken kan blive klar.

Det er en skam med skum.

BRYGGERIET

FLAKHAVEN

Flakhaven 2

5000 Odense C

Tlf.: 66 12 02 99

fl akhaven@bryggeriet.dk

BRYGGET HER” udgives af Aage Damgaard ApS, Lundvej 8, 7400 Herning, Tlf. 96 277300. Ansvarshavende: Tim B. Sølyst.

More magazines by this user
Similar magazines