Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed på - Cabi

cabiweb.dk

Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed på - Cabi

Evaluering af projekt

Sygefravær og sundhed arbejdspladsen

Resultater af Projektcenter Sønderjyllands socialfondsprojekt

i Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuner


Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed arbejdspladsen

Peter R. Frederiksen, CABI. November 2010.

Publikationen ”Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed arbejdspladsen” kan

downloades hjemmesiden www.cabiweb.dk/projektcentersønderjylland

Rapporten er finansieret af Projektcenter Sønderjylland, der er støttet af Den Europæiske

Socialfond, Socialministeriet (tidl. Velfærdsministeriet) samt arbejdsmarkedsudvalgene og

de Lokale Beskæftigelsesråd i Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuner.

Copyright © 2010 CABI – Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats

Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt med tydelig kildeangivelse.

Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til CABI.

Forsidefoto og layout: CABI

ISBN: 9788791442391 (elektronisk)

CABI - Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats

Åboulevarden 70, 3.

8000 Århus C

Telefon: 86 12 88 55

Fax: 86 12 88 66

E-mail: cabi@cabiweb.dk

CABI

CABI er et selvejende videns- og formidlingscenter under Beskæftigelsesministeriet.

Centrets formål er at indsamle, systematisere og formidle viden om det rummelige arbejdsmarked,

herunder om beskæftigelsesindsatsen for udsatte grupper og virksomheder-

nes sociale engagement. CABI retter sin virksomhed primært mod indsatsen i jobcentrene

og jobcentrenes samarbejde med virksomhederne. CABI tilbyder bl.a. erfaringsformidling,

analyse, evaluering, udvikling, netværk, hjemmeside, publikationer, konferencer, eksem-

pelsamlinger, film og fortællinger.


Forord

Denne rapport er slutevalueringen af Projektcenter Sønderjyllands projektSygefravær og

sundhed arbejdspladsen – et kompetenceudviklingsprojekt”. Projektet er støttet af Den

Europæiske Socialfond og Indenrigs- og Socialministeriet (tidl. Velfærdsministeriet) samt

arbejdsmarkedsudvalgene i de deltagende kommuner Haderslev, Tønder og Aabenraa og

deres Lokale Beskæftigelsesråd (LBR).

Rapporten er udarbejdet af CABI – Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats. Konsulent Peter

R. Frederiksen fra CABI har fungeret som ekstern evaluator for projektet og har udarbejdet

såvel midtvejsrapporten som slutrapporten. Peter er cand.mag. i Kommunikation og HD(A)

og har evalueret mere end 25 socialfondsprojekter inden for en række temaer, herunder

sygefraværs- og kompetenceudviklingsprojekter inden for den kommunale sektor. Peter

har tidligere arbejdet syv år i en privat konsulentvirksomhed med fokus EU-projekter og

har siden primo 2009 arbejdet som evalueringsfaglig konsulent hos CABI. Han har i denne

evaluering samarbejdet med CABI’s temaleder for sygefravær og fastholdelse, konsulent

Camilla Høholt Smidt.

Formålet med evalueringen er at opsamle og formidle erfaringer og resultater af projektet,

at give konkrete anvisninger implementering af forløbets videre- og nyudviklende aktiviteter

og at evaluere samarbejdet og processen i projektet. Det primære fokus i denne slutrapport

er evalueringen af projektets aktiviteter og vurderingen af målindfrielsen i forhold

til projektbeskrivelsen.

Evalueringen er baseret en række kvantitative og kvalitative undersøgelser, som er

gennemført løbende hen over det sidste halvandet år. Deltagerne har udfyldt et evalueringsskema

efter hvert arrangement, og der er gennemført en webbaseret spørgeskema-

undersøgelse med henblik at undersøge dels indfrielsen af projektets mål og dels kommunernes

og virksomhedernes holdning til deltagerbetaling kurserne. Der er endvidere

afviklet kvalitative gruppeinterview, telefoninterview og personlige interview med et stort

udsnit af projektets interessenter. Endelig har projektsekretariatet videreformidlet pressemeddelelser,

artikler, værktøjer, statusrapporter, kursusbeskrivelser og anden relevant

statistik og information til evaluator.

En stor tak skal lyde til de personer, der har bidraget til evalueringen.

CABI, november 2010


Indhold

1 SAMMENFATNING .......................................................................................................... 1

1.1 RESUMÉ ..................................................................................................................... 1

1.2 KONKLUSION ............................................................................................................... 2

1.3 ANBEFALINGER TIL DE SØNDERJYSKE KOMMUNER .................................................................... 4

2 EVALUERINGENS METODE OG AKTIVITETER .................................................................. 7

3 BAGGRUND OG TEMATISK FOKUS FOR PROJEKTET ...................................................... 11

3.1 SYGEFRAVÆR EN STOR UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSERNE OG SAMFUNDET ............................... 11

3.2 TIDLIG AKTIV INDSATS MOD SYGEFRAVÆR .......................................................................... 12

3.3 SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN ............................................................................ 13

4 PROJEKTETS FORMÅL OG ORGANISERING ................................................................... 15

4.1 PROJEKTETS FORMÅL OG METODER ................................................................................... 15

4.2 MÅLGRUPPER OG SAMARBEJDSPARTNERE ............................................................................ 16

4.3 PROJEKTCENTER SØNDERJYLLAND, STYREGRUPPE OG TEKNIKERGRUPPE ........................................ 17

4.4 FINANSIERINGEN AF PROJEKTET ....................................................................................... 20

5 PROJEKTETS AKTIVITETER .......................................................................................... 23

5.1 NETVÆRKSMØDER ....................................................................................................... 23

5.2 BESKRIVELSE OG EVALUERING AF PROJEKTETS ARRANGEMENTER ................................................ 25

5.3 BENCHMARKINGANALYSER ............................................................................................. 43

5.4 VÆRKTØJER OM SYGEFRAVÆR OG SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN ............................................... 44

5.5 FORMIDLING OG OMTALE OM PROJEKTET ............................................................................. 47

6 PROJEKTETS RESULTATER ........................................................................................... 49

6.1 PROJEKTETS SAMFUNDS- OG BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE EFFEKTER ............................................. 49

6.2 STOR TILFREDSHED MED PROJEKTETS ARRANGEMENTER ........................................................... 54

6.3 MÅLGRUPPERNES UDBYTTE AF PROJEKTET ........................................................................... 55

6.4 SAMARBEJDET PÅ TVÆRS I PROJEKTET ............................................................................... 60

6.5 EVALUERING AF PROJEKTCENTER SØNDERJYLLANDS FUNKTION .................................................. 61

6.6 PROJEKTETS SAMARBEJDE MED GREEN NETWORKS DELPROJEKT ................................................. 62

6.7 FORANKRINGEN DER UDEBLEV ......................................................................................... 63

6.8 HVEM SKAL NU BETALE? ................................................................................................ 66

6.9 INDFRIELSE AF PROJEKTETS FORMÅL OG MÅLBARE MÅL ............................................................ 68

7 LITTERATURLISTE ........................................................................................................ 72

8 BILAG .......................................................................................................................... 74

8.1 BILAG 1: STATISTIK OM DELTAGERNE I PROJEKTET ................................................................ 74

8.2 BILAG 2: SPØRGESKEMA TIL VIRKSOMHEDER OG KOMMUNALE AFDELINGER .................................... 78


1 Sammenfatning

Sammenfatning

En æra er ved at være forbi. Projektcenter Sønderjylland må dreje nøglen om ved indgangen

til 2011, hvor det seneste socialfondsprojekt afsluttes. Projektcentret har siden 2004 været

frontkæmper i indsatsen for at få sygefravær og forebyggelse sat dagsordenen i kommuner,

faglige organisationer og virksomheder i Sønderjylland.

Projektcenter Sønderjyllands historie går tilbage til 1998, hvor det blev etableret og dengang

fik navnet ”Beskæftigelsespagt Sønderjylland”. Centret hjalp sønderjyske aktører med at

søge penge hjem fra forskellige EU-fonde og danske fonde og puljer. I alt lykkes det at hjæl-

pe 21 projekter til at få støtte i perioden fra 1998-2001, og 1750 ledige og 2600 ansatte

deltog i forløbene. I 2002-2003 medvirkede Projektcenter Sønderjylland i udviklingen af ni

beskæftigelsesfremmende projekter med i alt ca. 1500 deltagere.

I 2003 besluttede Projektcenter Sønderjyllands styregruppe at gennemføre en kursændring

og satse færre, men større tematiserede projekter, samtidig med at centret skulle tilføres

en koordinerende og udførende funktion i de igangsatte projekter. Det første større projekt

handlede om nedbringelse af sygefraværet de sønderjyske arbejdspladser. Sønderborg,

Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuner deltog som partnere i projektet, der blev udviklet

og gennemført fra 2004-2007. Det efterfølgende – og sidste projekt i Projektcenter Sønder-

jyllands regi – nærmer sig sin afslutning. Projektet handler også om sygefravær, men har

fået tilføjet dimensionen sundhedsfremme de sønderjyske arbejdspladser. Denne rapport

er den afsluttende evaluering af Projektcenter Sønderjyllands sidste projekt.

1.1 Resumé

Projekt ”Sygefravær og sundhed arbejdspladsen – et kompetenceudviklingsprojekt” er

gennemført fra 2008-2010. Projektcenter Sønderjylland har arbejdet at skabe bedre

rammer for faglig udvikling, øget dialog og samarbejde tværs af aktørerne i det sønderjyske.

Målgrupperne er private og offentlige virksomheder, kommuner, læger, a-kasser, faglige

organisationer og andre arbejdsmarkedsaktører i Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuner.

Formålet med projektet er at mindske sygefraværet, øge fastholdelsen af medarbejderne,

fremme sygemeldtes tilbagevenden til arbejdsmarkedet og fremme sunde arbejdspladser.

Der er et enormt behov for indsatser området, for 150.000 mennesker melder sig dagligt

syge fra arbejdspladsen, hvilket alene i løn og udgifter til sygedagpenge koster samfundet 37

milliarder kroner om året.

Finansieringen af projektet er kommet fra Den Europæiske Socialfond med 4.801.079 kr.,

Indenrigs- og Socialministeriet (tidl. Velfærdsministeriet) med 1.417.999 kr. samt Haderslev,

Tønder og Aabenraa Kommuners arbejdsmarkedsudvalg med 2.357.405 kr. og kommuner-

nes Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) med 1.025.718 kr. Den samlede finansiering til projektet

er 9.602.200 kr.

Projektets opstart blev væsentligt forsinket og betegnes af flere interessenter som kaotisk,

fordi finansieringsgrundlaget ikke var helt afklaret mellem Socialfonden og de medfinansierende

kommuner. Opstarten blev yderligere besværet af, at Sønderborg Kommune meldte

fra i sidste øjeblik, så Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuner måtte fordele udgifterne

mellem sig.

Side 1


Side 2

Evaluering af Sygefravær og sundhed arbejdspladsen

Projektet har været organiseret med et sekretariat med fire ansatte hos Projektcenter Sønderjylland.

Centret har fået sparring og støtte fra en styregruppe bestående af blandt andet

repræsentanter for de lokale faglige organisationer og kommunernes arbejdsmarkedsudvalg

og LBR. Desuden har der har været nedsat en teknikergruppe med udviklingskonsulenter og

ledere fra sygedagpengeafdelinger i de tre kommuner, som blandt andet har hjulpet med at

udtænke kursusaktiviteter og værktøjer i projektet.

Der er i projektperioden afholdt mere end 100 kurser, temamøder og arrangementer i tværkommunale

og tværfaglige netværk, og Projektcentret har desuden udarbejdet værktøjer og

guides til de virksomheder og kommuner, som ønsker inspiration til indsatsen.

1.2 Konklusion

Evaluator konkluderer, at projektSygefravær og sundhed arbejdspladsen” har været en

succes. Der er gennemført en lang række værdifulde kompetenceudviklingsaktiviteter for

aktører i Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuner, som samlet set har øget fokus indsatsen

i forhold til sygefravær og sundhedsfremme arbejdspladsen. Samtidig kan det

konstateres, at Projektcenter Sønderjylland må lukke ved indgangen til 2011, hvor projektet

afsluttes. Årsagen er primært, at de sønderjyske kommuner ikke har økonomi til at finansiere

fortsættelsen i den form, som Projektcentret har lagt op til. Modsat har kommunerne heller

ikke råd til ikke at have en funktion, som blandt andet kan arrangere kompetenceudvik-

ling og netværksmøder tværs af kommuner og fagområder. Mere herom i evaluators anbefalinger

i næste afsnit.

Med Projektcenter Sønderjyllands lukning mister sønderjyske virksomheder og kommuner et

godt efteruddannelsestilbud. Tilbagemeldingerne arrangementerne er, at der har været

høj kvalitet i kurser og temamøder, gode oplægsholdere, spændende emner, inspirerende

debatter og generelt fine kursussteder.

De vigtigste resultater og effekter af projektet er:

Overordnede resultater af Sygefravær og sundhed arbejdspladsen 2008-2010

Andel afdelinger i virksomheder og kommunale afdelinger, der siger, at projektets aktiviteter

helt sikkert har medvirket til at mindske sygefraværet arbejdspladsen

Andel afdelinger i virksomheder og kommunale afdelinger, der siger, at projektets aktiviteter

helt sikkert har medvirket til at øge fastholdelsen af medarbejderne

Andel virksomheder og kommunale afdelinger, der siger, at projektets aktiviteter helt

sikkert har medvirket til at fremme sygemeldtes tilbagevenden til arbejdsmarkedet

Andel deltagere, som generelt har været tilfredse eller meget tilfredse med projektets

arrangementer (mål: 80 %)

I Projektcenter Sønderjyllands tidligere socialfondsprojekt om sygefravær fra 2005-2007 lå

denne tilfredshedsprocent (der har i høj grad været en positiv udvikling):

Andel

9,1 %

12,3 %

15,5 %

93,9 %

84,2 %

Andel, som generelt har været tilfredse eller meget tilfredse med oplægsholderne 94,7 %

Andel, som generelt har været tilfredse eller meget tilfredse med lokaler og forplejning 93,3 %


Overordnede resultater af projektet (fortsat)

Andel, som generelt har været tilfredse eller meget tilfredse med udbyttet af arrangemen-

terne i forhold til deres forventninger

Sammenfatning

Side 3

Andel

87,7 %

Andel, som generelt har været tilfredse eller meget tilfredse med brugbare input 91 %

Ændring i antal sygedagpengeforløb fra 2007-2010 i Aabenraa Kommune -4,9 %

Ændring i antal sygedagpengeforløb fra 2007-2010 i Tønder Kommune -1,0 %

Ændring i antal sygedagpengeforløb fra 2007-2010 i Haderslev Kommune 6,6 %

Ændring i antal personer sygedagpenge fra 2007-2010 i Aabenraa Kommune -11,5 %

Ændring i antal personer sygedagpenge fra 2007-2010 i Tønder Kommune -14,3 %

Ændring i antal personer sygedagpenge fra 2007-2010 i Haderslev Kommune 5,0 %

Antal 1

Antal projektdeltagere fra virksomheder, kommuner, læger, a-kasser og faglige org. 1.358

Antal afdelinger i offentlige og private virksomheder samt kommunale afdelinger med i

projektet

288

Figur 1.1. Overordnede resultater af puljen

Det er et flot resultat, at 9,1 % af de næsten 300 deltagende afdelinger fra virksomheder og

kommunale afdelinger mener, at projektet helt sikkert har været med til at mindske sygefra-

været arbejdspladsen. Den tårnhøje tilfredshed 93,9 % er også værd at fremhæve.

Projektet har klædt medarbejderne i virksomheder, kommuner, a-kasser og faglige organisationer

bedre til udfordringerne med sygefravær og sundhedsfremme samt de virksom-

hedsopgaver, lov om sygedagpenge nu lægger virksomhederne. Deltagernes viden om

sygefravær og sundhed er blevet udbygget i takt med, at de har været kursus, temamøde

eller deltaget i et netværksarrangement og anvendt de udarbejdede værktøjer.

Sekretariatet i Projektcenter Sønderjylland har gjort en stor indsats og roses fra alle sider for

rollen i forbindelse med at planlægge, gennemføre og følge op arrangementerne.

Der har desværre været udskiftninger i sekretariatet, hvilket har virket kontinuiteten i

forløbet. Desuden har projektlederen i samarbejde med projektkoordinatorerne ikke formået

at udtænke en holdbar plan for, hvordan Projektcenter Sønderjylland kunne blive finansieret

efter projektet. Der er sket beklagelige fodfejl i forbindelse med udarbejdelsen af forskellige

forankringsplaner, til trods for at både styregruppe og teknikergruppe har været involveret til

sparring.

Noget af succesen skyldes formentlig, at det har været gratis at deltage i arrangementerne.

Det har fået rigtigt mange til at tilmelde sig, og evalueringerne af arrangementerne har sikkert

også i nogen grad været virket af gratiselementet. Det meste af succesen skal dog

1 Tal for antal deltagere og virksomheder er leveret af Projektcenter Sønderjylland baggrund af tilmeldingslisterne

til arrangementerne. I forhold til antal virksomheder, har Projektcentret optalt antal

afdelinger i virksomheder og ikke antal CVR-numre. I kommunerne er det også antallet af afdelinger, der

er optalt


Side 4

Evaluering af Sygefravær og sundhed arbejdspladsen

tilskrives de gode arrangementer, som blev gennemført et vigtigt tidspunkt, nemlig i forbindelse

med den nye handlingsplan og lovgivning sygedagpengeområdet, som stiller

øgede krav til indsatsen hos projektets målgrupper.

Hvis Projektcenter Sønderjylland skulle have fortsat sit virke med afsæt i EU-midler fra 2011

og frem, ville det kræve en stor grad af nytænkning. Projektcentret har modtaget EU-støtte

fra 2005-2010 til to projekter, som har haft store lighedspunkter. I starten var der meget

udvikling og kun lidt drift. I det sidste halve år af forløbet har der været mere drift og afvikling

end nyudvikling og innovation, og det støtter Socialfonden – og kommunernes LBR –

ikke. Modsat åbner der sig nogle muligheder, hvis det er muligt at få finansieret indsatsen

uden om EU-støtte, da det så blandt andet er tilladt at foretage implementering ude i virksomhederne

og gennemføre deciderede lovgivningskurser.

1.3 Anbefalinger til de sønderjyske kommuner

I lyset af Projektcenter Sønderjyllands lukning har evaluator valgt at formulere et sæt anbefalinger

til de sønderjyske kommuner, for der er et behov for en fortsat indsats tværs af

kommunerne og fagområderne i Sønderjylland. Anbefalingerne er uddybet løbende gennem

rapporten.

1. Økonomisk støtte til en uafhængig tværkommunal koordinator

Evaluator anbefaler, at Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuner bliver enige om at ansætte

en fælles tovholder eller koordinator til at stå for at planlægge arrangementer og skaffe

kontakter til underviserne. Det kan enten være arbejdsmarkedsudvalgene eller LBR – eller

begge parter – der finansierer udgifterne til den tværkommunale koordinator.

Både repræsentanter for kommuner og virksomheder nævner, at det skal være ”nogen udefra”,

som skal stå for koordineringen af arrangementer tværs, altså ikke en person, som

dels har projektet at sidde med og dels har andre arbejdsopgaver i en kommune. Det skal

ikke være ”venstrehåndsarbejde”, og personen skal virkelig brænde for arbejdet. Det er

bedst, hvis indsatsen forankres i et uafhængigt center. Det kan få titlen Projektcenter Syd-

danmark, og flere end de fire sønderjyske kommuner kan inviteres med ind i varmen.

Det kan koste hver kommune 200.000-250.000 kr. om året, som går til koordinatorens løn

og udgifter til afholdelse af arrangementer og aflønning af oplægsholdere. For den pris skal

kommunens ansatte frit kunne deltage i arrangementerne som hidtil, og kommunens virk-

somheder, læger, a-kasser og faglige organisationer inviteres også med. Hvis flere kommuner

ønsker at deltage, ændres prisen ikke. Indsatsen bliver blot større.

På baggrund af undersøgelserne i evalueringen, anbefaler evaluator, at koordinatorens opgaver

bliver:

Tilrettelægge arrangementer med eksterne oplægsholdere om relevante emner, især

jura og lovgivning er relevante emner

Selv gennemføre arrangementer

Udarbejde notater om relevante emner til politikere, arbejdsmarkedsudvalg og LBR

Tovholder for netværkene i kommunerne og fælles netværksmøder (f.eks. 5 timer

pr. måned pr. kommune)

Søge relevante fonde og puljer samt småopgaver/projekter i kommunerne


Sammenfatning

Hvis der ansættes flere en én: Gennemføre projekter i praksis og foretage implementering

ude i virksomhederne.

Den kommende tværkommunale koordinator bør besidde evnerne til at tale ind til de politi-

ske niveauer og få chefernes opmærksomhed. Det kræver en vedholdende person med politisk

tæft.

2. Igangsæt indsatsen nu, så værdifuld viden ikke går tabt

Evaluator anbefaler, at de sønderjyske kommuner hurtigst muligt bliver enige og får etable-

ret den tværkommunale koordinatorfunktion. Ellers er der risiko for, at de mange kontakter

til ildsjæle hos virksomheder og læger fra dette projekt tabes. Det gælder om at holde gryden

i kog. Evaluator anbefaler i den forbindelse de tre medvirkende kommuner at sikre sig

rettighederne til databasen med kontaktpersoner hos de offentlige og private virksomheder

samt kommunale afdelinger, som har deltaget i projektet. Det bør undersøges, om det er

muligt i forhold til persondataloven. Så starter man ikke forfra, når depechen samles op efter

Projektcenter Sønderjylland.

3. Bredt tematisk fokus for indsatsen

Den kommende tværkommunale indsats bør have et udvidet fokus i forhold til Projektcenter

Sønderjyllands projekt om sygefravær og sundhed. Udover disse to temaer kan kommunerne

overveje at bede den tværkommunale koordinator fokusere fleksjob, ledighedsydelse og

førtidspension. Det kan også overvejes, om fokus kan bredes endnu mere ud, så f.eks. ledelsesemner

kan komme dagsordenen, som flere virksomheder udtrykker ønske om.

4. Tilrettelæggelse af indsatsen for de forskellige målgrupper

Kurserne for lægerne og nogle virksomheder, a-kasser og faglige organisationer bør placeres

efter arbejdstid. Kurserne for kommuner, andre virksomheder, a-kasser og faglige organisationer

bør placeres inden for arbejdstiden. Der bør gennemføres både korte kurser á 2-3

timer og dagskurser, da emner og målgrupper kræver forløb af forskellig varighed. Endelig

anbefales det, at kursusstederne fortsat varierer, da det inspirerer. For eksempel kan arrangementerne

holdes hos virksomhederne eller kommunerne.

5. Undgå så vidt muligt deltagermedfinansiering

Hvis det er muligt, bør kommunerne finansiere hele indsatsen og undgå deltagermedfinansiering.

Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan en abonnementsordning afprøves. Det er ikke

hensigtsmæssigt at tage betaling pr. arrangement. Så skal det i hvert fald kun være 350 kr.

for et heldagsarrangement, for det vil 21 % af deltagerne helt sikkert og 53 % måske betale.

Bliver prisen meget højere end det, vil opbakningen til arrangementet aftage. Det viser evaluators

undersøgelse med virksomhederne og de kommunale afdelinger fra oktober 2010.

Side 5


2 Evalueringens metode og aktiviteter

Evalueringens metode og aktiviteter

Metoden til denne evaluering er summativ. Det er en resultatmåling, der baseres et kombineret

kvantitativt og kvalitativt metodegrundlag. Undersøgelserne i det samlede evalue-

ringsforløb er baseret :

1. Interviewundersøgelser med:

a. Formænd for LBR Haderslev og LBR Aabenraa, medlemmer af LBR Tønder,

formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Haderslev Kommune, formand for Ar-

bejdsmarkedsudvalget i Aabenraa Kommune (medlemmer af styregruppen)

b. Jobcenterchefer fra Tønder og Aabenraa Kommuner og (i august 2009) en

konstitueret jobcenterchef fra Haderslev Kommune

c. Ledere af sygedagpengeafdelinger i Aabenraa, Haderslev og Tønder

d. Projektleder og koordinatorer fra Projektcenter Sønderjylland

e. Tidligere projektledere i Projektcenter Sønderjylland, der nu er afdelingsleder

i Aabenraa Kommune og afdelingsleder i Arbejdsmarkedsservice i Haderslev

Kommune samt i øvrigt medlemmer af projektets teknikergruppe

f. 11 ledere og medarbejdere fra private og offentlige virksomheder

g. Otte repræsentanter for kommunale sagsbehandlere og jobkonsulenter

h. Seks repræsentanter for faglige organisationer og a-kasser

i. En overlæge fra Odense Universitetshospital, praktiserende læge i Tønder,

praktiserende læge fra Toftlund samt lægekonsulent i Aabenraa og Tønder

j. Kontorchefen for Beskæftigelsesregion Syddanmark

k. Tre undervisere i projektet

l. Projektlederen og en koordinator for Green Network, som er Projektcenter

Sønderjyllands søsterprojekt

m. To eksperter sygefraværsområdet (en af dem har også undervist)

2. Spørgeskemaundersøgelser:

a. Evalueringsskema til deltagerne i alle projektets kursusaktiviteter. Antal re-

spondenter: 2.270 ud af i alt 2.669. Svarprocent: 85 %

b. Webbaseret evalueringsskema med 10 spørgsmål til private og offentlige

virksomheder samt kommunale afdelinger, som har deltaget i projektets kur-

susaktiviteter (se bilag 2). Antal respondenter (kun ét svar pr. virksomhed/afdeling):

i. 78 ud af i alt 147 i spørgeskemaet i sep. 2009. Svarprocent: 47 %

ii. 114 ud af i alt 205 i spørgeskemaet i oktober 2010. Svarprocent:

55,6 %

c. Statistik fra deltagerstartskemaer i Socialfondens obligatoriske system

3. Desk research af modtaget materiale fra projektet:

a. Fakta og fagbeskrivelser af projektets aktiviteter, herunder mødereferater

b. Projektets kommunikations- og informationsstrategi

c. Projektets forankringsnotater

d. Projektets benchmarkingundersøgelser

e. Projektbeskrivelse i bevilget socialfondsansøgning

f. Økonomiske statusrapporter

g. Artikler og pressemeddelelser om projektet.

Side 7


Side 8

Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed arbejdspladsen

Der er både anvendt enkeltinterview og fokusgruppeinterview. Interviewmetoden har til formål

at frembringe konkrete oplevelser og hændelsesforløb fra projektet. Metodisk har der

været tale om semistrukturerede dybdeinterviews med en forhånd udarbejdet spørgeguide.

Hvor enkeltinterview med fordel kan anvendes ved personfølsomme og faktuelt detal-

jerede emner, er fordelen ved fokusgruppeinterview at styrke det innovative element, når

flere personer tænker og agerer samme tid. Dermed kan situationen frembringe erkendelser,

som måske ikke fremkommer via enkeltinterview. Karakteristisk for fokusgruppein-

terviewet som dataindsamlingsmetode er, at der er tale om en produktion af viden, der er

afhængig af selve interaktionen i gruppen, og som derfor er vanskelig at opnå gennem andre

kvalitative og kvantitative metoder. Desuden er fokusgruppeinterviewet en ressourcebespa-

rende metode, hvor man hurtigere end i enkeltinterviews kan få flere menneskers holdninger

og erfaringer indsamlet.

Et enkelt af gruppeinterviewene i denne evaluering burde have været gennemført som enkeltinterview,

da det berørte personfølsomme emner. Af ressourcemæssige årsager måtte

det gennemføres i gruppen.

Det overordnede formål med de kvantitative undersøgelser i evalueringen har været at få

deltagernes syn indfrielsen af projektets målsætninger og en vurdering af, om de vil betale

for at deltage i kursusarrangementer i fremtiden. Metodisk må et spørgeskema hverken

være ledende eller ladet med positive eller negative udtryk. Spørgsmålene skal være klart og

præcist formuleret og tilpasses målgruppens sprogbrug, hvor det er muligt. Se spørgeskemaet

i bilag 2.

Evalueringsskemaerne har høj reliabilitet, og svarprocenterne er tilfredsstillende. En mindre

fejlkilde er, at respondenterne ved, at sekretariatet hos Projektcenter Sønderjylland ser besvarelserne

kursusevalueringsskemaerne, inden de sendes til evaluator. Indsamlingen

burde være foregået anonymt i en kuvert til evaluator. Dette er dog foretaget af praktiske

årsager, så Projektcentret ikke skulle vente til evalueringsrapporten, før de kunne se forbedringsforslagene

fra deltagerne.

Derudover har a-kasserne ikke udfyldt et spørgeskema, da formålet med inddragelse af dem

ikke har været at sænke sygefraværet i a-kasserne. De er inddraget for bl.a. ”at understøtte

opkvalificeringen af kommunernes videreudvikling og implementering af metoder til en forbedret

sygedagpengeopfølgning”. De har således ikke været meget i kontakt med virksomheder

og kommunale afdelinger, som havde til formål at sænke sygefraværet og øge sund-

heden. A-kasserne er, ligesom de øvrige målgrupper, inddraget i de kvalitative undersøgelser

samt i kursusevalueringsskemaerne.

Hvad angår undersøgelsernes validitet, vurderer evaluator, at spørgeskemaet måler det, der

er hensigten. Spørgsmålene er præcist defineret og giver evaluator mulighed for at evaluere

resultaterne af aktiviteterne og vurdere indfrielsen af målene med projektet.

Det er ikke til fulde lykkes at tilrettelægge evalueringen, så det har været muligt at måle, om

projektets kompetenceudviklingsaktiviteter har mindsket sygefraværet og øget arbejdsfastholdelsen

hos de virksomheder og kommuner, der har deltaget. Der har ikke været ressour-

cer til reel effektevaluering, og det kræver desuden både gode argumenter og en del ressourcer

hos deltagerne, hvis de skulle måle sygefraværsprocenter i deres organisationer for

projektet, og dette skulle sammenlignes med en kontrolgruppe. Og man vil ikke kunne fast-


Evalueringens metode og aktiviteter

slå, om en stigning eller et fald i sygefraværsprocenten skyldes deltagelsen i projektet eller

andre forhold.

Til gengæld har evalueringen målt deltagernes oplevelse af, om deres virksomhed har øget

fastholdelsen af de medarbejdere, der har et højt sygefravær. De er blandt andet blevet

spurgt, om projektet har haft en direkte effekt sygefraværet i deres virksomheder, og om

det har inspireret til at iværksætte sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende processer

i virksomheden. Det er efter evaluators vurdering den bedste metode til at vurdere effekten i

dette tilfælde. Hver virksomhed/kommunale afdeling måtte kun afgive én besvarelse i denne

måling, så det har været muligt at konkludere relativt besvarelserne. Dog er der en fejl-

kilde i, at ni virksomheder/afdelinger har modtaget to invitationer til at besvare spørgeskemaet.

Da undersøgelsen er anonym, kan vi ikke se, om begge repræsentanter for de ni har

besvaret. Dette er efter evaluators vurdering ikke en stor fejlkilde, da undersøgelsen involverer

mere end 200 virksomheder/afdelinger.

Side 9


3 Baggrund og tematisk fokus for projektet

Baggrund og tematisk fokus for projektet

Sygefravær og sundhed arbejdspladsen er to beslægtede temaer. Sygefraværstemaet

fokuserer fastholdelse af medarbejdere arbejdspladsen, og sundhedstemaet handler

om forebyggelse af udstødning fra arbejdsmarkedet.

Danmark har en udfordring med sygefraværet. Det kan betale sig at gøre en indsats for at få

det nedbragt. Hvis man tilmed sætter ind med sundhedsfremme, kan indsatsen blive forebyggende,

i stedet for at samfundet først reagerer, når den syge først møder op kommu-

nen og beder om sygedagpenge.

3.1 Sygefravær en stor udfordring for arbejdspladserne og samfundet

Det koster årligt samfundet 37 milliarder kroner i udgifter til løn og sygedagpenge, når

150.000 mennesker – svarende til 5 % af arbejdsstyrken – hver dag melder sig syge og

bliver hjemme fra arbejde. Og hvert år er 180.000 danskere langtidssygemeldt i mere end

fire uger. 2 Der kan frigives mange ressourcer og spares mange omkostninger, hvis sygefraværet

kan nedbringes.

Set over en længere periode er statistikkerne foruroligende. Antallet af danskere, der har

forladt deres job for at gå sygedagpenge, er steget med 50 % fra 1997-2006. 3 I perioden

fra 2005-2007 voksede antallet af sygedagpengemodtagere landsbasis med knap en sjettedel.

Den gennemsnitlige længde af et sygedagpengeforløb er vokset fra ni til over ti uger,

og antallet af personer, der får sygedagpenge i over et år, er vokset med over en tredjedel.

Kurven med antal sygedagpengeforløb er siden knækket og er faldet fra 93.734 i 2007 til

88.926 fuldtidspersoner i 2009. Det er stadig markant flere i forhold til 2004, hvor der var

77.882 fuldtidspersoner i sygedagpengeforløb. 4

Statistikkerne fortæller os desuden, at næsten hver femte, der har været syg i over et år,

ender førtidspension, så det kan betale sig at gøre noget for at forebygge og forsøge at

fastholde den sygemeldtes tilknytning til arbejdspladsen i den grad, det er muligt. 5

Regeringen vil skære op til 20 % af sygefraværet inden 2015, og allerede inden for en kort

årrække menes regeringens handlingsplan fra 2008 i direkte effekt at reducere sygefraværet

med ca. 4.500 personer – hvoraf langt de fleste vil være personer sygedagpenge. 6 Det er

et ambitiøst mål, når man blandt andet tager i betragtning, at der i de kommende år er store

årgange, der vil gå efterløn eller pension. Det vil nemlig formentlig øge presset arbejdsmarkedet

og ikke mindst inden for kommunale områder som social- og sundhedsområdet,

folkeskolen samt dag- og døgninstitutionsområdet. I landets jobcentre er situationen

også presset, fordi man i øget grad skal arbejde med at få de udsatte grupper ind arbejdsmarkedet,

og samtidig får lagt flere og flere opgaver fra staten.

Det kan være medvirkende til, at der inden for den kommunale sektor er et markant større

sygefravær i forhold til den statslige og private sektor. Fraværet er dog faldet fra 2007 til

2008 inden for alle sektorer.

2

Beskæftigelsesministeriet (2010)

3

AKF (2009)

4

Morgenavisen Jyllands-Posten (2010)

5 Beskæftigelsesministeriet (2009)

6 Regeringen (2008)

Side 11


Side 12

Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed arbejdspladsen

Figur 3.1. Gns. sygefravær i sektorer i 2007 og 2008, kilde: DST 2009

Ansatte i kommuner og regioner havde i 2008 et sygefravær 12,9 dage i gennemsnit om

året. Det er markant mere end de statsligt ansatte, som var syge i 7,9 dage, mens privatansatte

i snit havde 7,6 sygedage i 2008.

De vigtigste midler mod sygefravær er dels en tidlig aktiv indsats og dels en holdningsæn-

dring hos de ansatte. Flere steder er der skabt en kultur, der fordrer højt sygefravær i stedet

for højt nærvær og rummelighed omkring at være arbejdsaktiv trods af lettere gener.

Undersøgelser viser, at en fortsat kontakt til arbejdspladsen er med til at sikre, at de sygemeldte

kommer hurtigt tilbage i job efter en sygemelding. Faktisk er det kun hver tredje, der

har haft sygedagpenge som hovedindtægt i løbet af et år, som kommer tilbage til normal

beskæftigelse. Det viser en analyse fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, der ogafslører,

at man med bare tre ugers sygefravær har 15 % risiko for ikke at være i beskæftigelse året

efter. Hvis man har været syg i syv uger, er risikoen for udstødelse 25 %. 7

3.2 Tidlig aktiv indsats mod sygefravær

Regeringen lancerede i juni 2008 handlingsplanen ”Sygefravær – en fælles udfordring” med

30 initiativer mod sygefravær. Handlingsplanen fokuserer fire områder: 8

Sygefravær skal forebygges

Tidlig indsats skal fremmes

Syge skal være aktive under sygemeldingen

Der skal arbejdes for, at sundheds- og beskæftigelsesindsatsen spiller bedre sammen

I efteråret og vinteren 2009-2010 trådte en ny lovgivning i kraft sygefraværsområdet, der

stiller krav om en tidligere aktivering af sygemeldte. 9 Et udpluk af den nye lov:

Arbejdsgiveren skal senest i den fjerde sygeuge afholde sygesamtale med den sygemeldte

medarbejder. Arbejdsgiveren kan desuden sammen med den sygemeldte

medarbejder udfylde del 1 af en ”mulighedserklæring”

Den sygemeldte medarbejders egen læge udfylder del 2 af mulighedserklæringen

7 EPN (2010b)

14

12

10

8,6

8 Regeringen (2008)

9 Beskæftigelsesministeriet (2009)

8

6

4

2

0

Gennemsnitligt sygefravær for den statslige, kommunale og

private sektor i 2007 og 2008 (antal dage)

7,9

13,3

12,9

Den statslige sektor Den kommunale

sektor

8,2

7,6

Den private sektor

2007

2008


Baggrund og tematisk fokus for projektet

Både virksomheder og læger skal fremover sætte fokus , hvad medarbejderen kan

frem for det, vedkommende ikke kan

A-kasserne skal fremover holde sygesamtaler med de sygemeldte ledige senest i den

fjerde sygeuge

Jobcentrenes refusionsmuligheder fokuserer relevante og arbejdspladsbetinget

aktive tilbud, der fører den sygemeldte tættere en genoptagelse af arbejdet

Regeringens handlingsplan for sygefraværsområdet konstaterer, at syge, der er aktive, lettere

vender tilbage til arbejdet. Når man kommer delvist tilbage i job eller har kontakt med

arbejdsgiveren, får man en højere grad af varig fastholdelse arbejdsmarkedet samt færre

gentilmeldinger til sygedagpenge.

Den nye lov om sygefravær deler vandene blandt eksperterne. Læge og afdelingsleder ved

Statens Serum Institut og forfatter til bogen Respektfuld Ledelse, Heller Bossen Konradsen,

ser de lovpligtige sygesamtaler senest i fjerde sygeuge som et udtryk for omsorg for den

sygemeldte kollega. Hun har selv været nede med stress, og for hende er det vigtigt med

god dialog med chefen. Samme synspunkt har tidligere professor i psykologisk arbejdsmiljø

ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Tage Søndergård Kristensen, men han

bifalder ikke regeringens måde at forcere dialogen . 10

Loven møder modstand hos danskerne generelt. En undersøgelse foretaget af Epinion for

Dansk Erhverv i oktober 2010 viser, at hver tredje ikke synes, det er rimeligt, at chefen ringer

for at høre, hvordan det går. Og næsten to tredjedele mener ikke, det er i orden, at che-

fen ringer for at diskutere omfordelingen af akutte arbejdsopgaver under sygdom. Under

halvdelen af danskerne synes endvidere, det er i orden, at chefen ringer for at spørge til,

hvor længe medarbejderen regner med at være syg og for at drøfte en handlingsplan for

tilbagevenden til arbejdet – som er et krav med den nye lov. 11

3.3 Sundhedsfremme arbejdspladsen

Det psykisk betingede sygefravær er steget kraftigt de senere år. I dag skyldes hver fjerde

sygemelding en psykisk lidelse, hvoraf stress og depression er de langt hyppigste. 12 Årligt

bliver 30.000 danskere så stressramte, at de må indlægges hospitalet grund af det og

følgesygdommene i kølvandet. 13

Forskellige sundhedstiltag og trivselsfremme arbejdspladsen er med til at forebygge både

det psykisk og fysisk betingede sygefravær, fordi det motiverer medarbejderne til at gøre en

indsats arbejdspladsen. Det viser blandt andet en undersøgelse, som er foretaget af PFA

Pension for Morgenavisen Jyllands-Posten, hvor mere end 80 % af respondenterne fortæller,

at trivselsfremmende tilbud forebygger deres sygefravær.

10 Kristeligt Dagblad (2010a)

11 Dansk Erhverv (2010) og Erhvervsbladet (2010b)

12 Erhvervsbladet.dk (2010a)

13 Information (2010)

Side 13


Side 14

Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed arbejdspladsen

Figur 3.2. Jyllands-Posten og PFA Pension, JP 15-04-2010, s. 28-29

Sund kost arbejdspladsen, rygestopkurser eller motion og sundhedsaktiviteter betalt af

arbejdsgiveren er en af måderne at bearbejde sygefraværsprocenten , da for eksempel

overvægtige og rygere procentuelt har mere sygefravær end normalvægtige og ikke-rygere.

Et sundt liv mindsker sygemeldingerne fra arbejdet og øger samtidig den enkeltes velvære.

Deltidssygemeldinger, mulighedserklæringer, aktivering af fleksjobbere og løntilskud til førtidspensionister,

sygesamtaler og dagpengerefusionstakster er blot nogle af terminologierne,

som arbejdsmarkedets aktører skal have ind under huden i disse år. Regeringen ønsker, at

både kommuner, virksomheder, læger, a-kasser og faglige organisationer skal have mere

viden om sygefravær og flere værktøjer til forebyggelse heraf.

Det mål er Projektcenter Sønderjylland med til at indfri med projektSygefravær og sundhed

arbejdspladsen – et kompetenceudviklingsprojekt”, som nu afsluttes med denne evalue-

ringsrapport.


4 Projektets formål og organisering

4.1 Projektets formål og metoder

Projektets formål og organisering

Projektets formål er at gennemføre kompetenceudvikling og netværksdannelse for projektets

målgrupper med henblik at mindske sygefraværet, øge fastholdelsen af medarbejderne,

fremme sygemeldtes tilbagevenden til arbejdsmarkedet og fremme sunde arbejdspladser.

Metoderne i projektet er for det første at gennemføre en indsats for at synliggøre en række

metoder og værktøjer til nedbringelse af sygefravær og sundhedsfremme lokalt og regionalt i

Syddanmark. Offentlige og private virksomheder opkvalificeres og understøttes i implemen-

teringen af metoder til håndtering af sygefravær og sundhedsfremme. Kommunernes indsats

for arbejdsfastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet opkvalificeres og udvikles. Det

samme gør faglige organisationer og a-kassers arbejde med sygemeldte. Sidst men ikke

mindst, skal projektet opkvalificere og fremme en tværfaglig koordineret indsats tværs af

aktørerne.

Samarbejdet sker tværs af de tre kommuner Haderslev, Tønder og Aabenraa, og aktørerne

er også forskellige parter, der sammen skal medvirke til at mobilisere kræfterne tværs,

så sygefraværet kan mindskes og sundheden øges.

Projektet har følgende måltal for hele perioden fra 2008-2010:

Minimum 250 offentlige og private virksomheder deltager i de igangsatte aktiviteter

Af de 250 virksomheder er minimum 50 nye virksomheder, dvs. virksomheder der

ikke tidligere har deltaget i Projektcentrets aktiviteter

Minimum 750 deltagere fordelt 500 personer deltager i Projektcentrets virksom-

hedsrettede aktiviteter, heraf er minimum 300 ledere eller mellemledere

Minimum 750 deltagere fordelt 300 personer deltager i Projektcentrets aktiviteter

for kommuner, faglige organisationer, a-kasser og læger

Minimum 80 % af deltagerne er tilfredse eller meget tilfredse med de tilbud, de har

deltaget i

Samarbejdet mellem kommuner og læger opleves af begge parter som forbedret

som følge af de igangsatte aktiviteter.

Side 15


4.2 Målgrupper og samarbejdspartnere

Projektet har en bred primær målgruppe.

Side 16

Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed arbejdspladsen

Læger

Faglige

organisationer

Virksomheder

Projekt

Sygefravær og

sundhed arbejdspladsen

A-kasser

Figur 4.1. Projektets målgrupper

Kommuner

Andre

arbejdsmarkedsaktører

Projektets målgrupper er:

1. Private og offentlige virksomheder, for eksempel ledere, mellemledere, HR-

medarbejdere, tillids- og sikkerhedsrepræsentanter og andre nøglepersoner

2. Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuner (som myndighed), herunder især sagsbehandlere

og jobkonsulenter

3. Læger (overlæger, praktiserende læger, lægekonsulenter m.fl.)

4. A-kasser

5. Faglige organisationer og andre arbejdsmarkedsaktører.

Jobcentre, a-kasser og faglige organisationer har deltaget i et netværk i hver af de tre kommuner,

hvor sygefravær og sundhed har været drøftet tværs. Enkelte gange har de tre

netværk været slået sammen til et fælles netværk. De hidtil gennemførte kursusaktiviteter

har inddraget målgrupperne i dette omfang:

39%

18%

Type kursus

34%

Figur 4.2. Fordeling af projektets aktiviteter (n=101). 2008-2010

6%

Privat/offentlig Netværk Kommunal Kommunal og

læge

4%

Læge


Projektets formål og organisering

Projektets sekundære målgrupper omfatter pressen (indirekte, da den er bindeled til andre

målgrupper), politikere, Det Regionale Beskæftigelsesråd (RBR), de Lokale Beskæftigelsesråd

(LBR) og erhvervsforeninger. Af dem er det primært politikerne og LBR, der er inddraget i

projektet som medlemmer af styregruppen. Politikerne fra arbejdsmarkedsudvalgene og LBR

i de tre kommuner støtter desuden projektet økonomisk.

Derudover har Projektcenter Sønderjylland samarbejdet med netværksvirksomheden Green

Network fra Vejle et overordnet niveau omkring koordinering af indsatsen og sparring om

foredragsholdere og værktøjer m.v.

Deltagerne i projektets kursusaktiviteter og arrangementer har primært været bosiddende i

de tre partnerkommuner. Dog har der også været deltagere fra virksomheder og kommuner

uden for dette samarbejde.

4.3 Projektcenter Sønderjylland, styregruppe og teknikergruppe

4.3.1 Projektsekretariatet fra Projektcenter Sønderjylland

Projektsekretariatet har varetaget den daglige ledelse og administration af projektet.

Navn Stilling Arbejdsbeskrivelse

Karen Bjerregaard

Pedersen

Kristina Stuhr

Jørgensen

Projektleder

(1/8-2008 til

1/8-2010)

Projektkoordinator

(1/4-2008 til

15/1-2010)

Christian Métais Projektkoordinator

Nikolaj Stage

Jensen

Annie Bente

Hjorth

(1/4-2008 til

1/8-2010)

Projektleder (1/1-

2008 til 1/5 2008)

Administrativ

medarbejder

(1/6-2008 til slut)

Hanne Pedersen Projektansvarlig

(1/1-2010 til slut)

Overordnet ansvarlig for projektets ledelse (37 t.). Be-

slutningstager for projektets økonomi og udvikling.

Tovholder til det politiske niveau, styregruppen og teknikergruppen.

Tovholder for netværket i Tønder Kommune.

(Den overordnede ansvarlige er direktøren for

Arbejdsmarkedsudvalget i Aabenraa Kommune)

Taktisk koordinator og formidler (32 t.). Koordinering af

projektets deltagere, aktiviteter, værktøjer og administration.

Har analyseopgaver som benchmarking og

sender nyhedsbreve ud. Tovholder for netværket i Aabenraa

Kommune. På barsel fra 15/1-2010-31/12-2010.

Taktisk koordinator (37 t.). Koordinering af projektets

deltagere, aktiviteter. Ansvarlig for opdatering af projektets

hjemmeside cssa.dk. Tovholder for netværket i

Haderslev Kommune indtil august 2010

Projektleder i den første tid (37 t.) Ansvarlig for projektets

opstart.

Administrativ ressource, der har varetaget håndtering af

tilmeldinger og registrering af deltagere, økonomi, budget

og koordinering

Projektkoordinator fra 1/1-2010 til 1/8 2010. Ansvarlig

for den daglige ledelse af projektet fra 1/8-2010 til afslutningen

af forløbet (37 t.). Koordinering, gennemførelse

af arrangementer, tovholder for netværk, udarbej-

delse af værktøj, hjemmeside, kvalitetssikring, nyhedsbrev

etc.

Figur 4.3. Projektsekretariatet fra Projektcenter Sønderjylland

Side 17


Side 18

Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed arbejdspladsen

Der har været flere udskiftninger blandt de ansatte i Projektcenter Sønderjylland i projektpe-

rioden. Nikolaj Stage Jensen var tilknyttet i starten af 2008, men fik nyt job 1/5 2008. Han

har sidenhen været tilknyttet projektets teknikergruppe, som er beskrevet nedenfor. Projekt-

leder Karen Bjerregaard startede i august 2008, og hun fandt nyt job i sommeren 2010.

Christian Métais og Kristina Stuhr Jørgensen blev ansat 1/4 2008. Christian fandt også nyt

job medio 2010. Kristina har været barsel i det meste af 2010.

Som ny projektansvarlig blev Hanne Pedersen tilknyttet til at få projektet styret i mål og

afsluttet. Der har det sidste halve år af projektet kun været to ansatte tilknyttet projektet,

nemlig Hanne Pedersen og administrativ medarbejder Annie Bente Hjorth. Annie har været

tilknyttet projektet gennem det meste af projektperioden, fra 1/6 2008 til slut, hvilket har

været vigtigt for sammenhængskraften.

4.3.2 Styregruppe og teknikergruppe

Projektets styregruppe har været sammensat af formændene for arbejdsmarkedsudvalgene

og formænd og medlemmer af de Lokale Beskæftigelsesråd i Haderslev, Tønder og Aabenraa

Kommuner.

Navn Organisation

Jan Toft Jensen

(formand styregruppen)

Per Birkelund

Finn Lykkeskov

Formand for Aabenraa Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg og

formand for Det Lokale Beskæftigelsesråd i Aabenraa

Haderslev Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg og Det Lokale

Beskæftigelsesråd i Haderslev Kommune

Formand for Haderslev Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg og

Det Lokale Beskæftigelsesråd i Haderslev

Connie Andersen Det Lokale Beskæftigelsesråd i Tønder Kommune, LO

Jan Thomsen Det Lokale Beskæftigelsesråd i Aabenraa Kommune, LO

Line Meldgaard

Carsten Dinesen Andersen

Det Lokale Beskæftigelsesråd i Aabenraa Kommune, DA.

Fra virksomheden Meldgaard

Formand for Tønder Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg og

formand for Det Lokale Beskæftigelsesråd i Tønder

Figur 4.4. Styregruppen

Helle B. Nielsen, A-kasseleder i FOA Sønderjylland, FOA Sønderborg og LO, stoppede som

formand for styregruppen i sommeren 2010. Der har været afholdt i alt 11 styregruppemø-

der i løbet af projektet. Det sidste blev gennemført den 18. marts 2010. Det har ikke været

muligt – og måske heller ikke nødvendigt – for Projektcenter Sønderjylland at samle styre-

gruppen efter beslutningen om, at centret skulle lukke pr. 1. januar 2011. I stedet har projektet

i den afsluttende fase orienteret styregruppen i et internt nyhedsbrev.


Projektets teknikergruppe har følgende medlemmer:

Navn Organisation

Birgit Juul Sloth Leder af sygedagpengeafdelingen, Jobcenter Haderslev

Heidi Andersen Teamleder, Sygedagpenge, Tønder Kommune

Elsebeth H. Troelsgaard

Projektets formål og organisering

Udviklingskonsulent, Arbejdsmarkedsservice, Haderslev Kommune

(tidligere projektleder hos Projektcenter Sønderjylland)

Jesper Stockmar Arbejdsmarkedskoordinator, Haderslev Kommune

Bente Ingemansen Konstitueret leder af sygedagpengeafdeling, Haderslev Kommune

Nikolaj Stage Jensen

Afdelingsleder for Jobbutik og Virksomhedsservice i Jobcenter Aabenraa

(tidl. projektleder hos Projektcenter Sønderjylland)

Figur 4.5. Teknikergruppen

Teknikergruppen blev etableret i efteråret 2008 og har løbende haft møder frem til sommeren

2010. Som navnet antyder, er det teknikken, gruppen har beskæftiget sig med, dvs. det

taktiske arbejde, mens styregruppen varetager de strategiske beslutninger. Den daglige drift

af styregruppen og teknikergruppen varetages af projektsekretariatet hos Projektcenter Sønderjylland,

der også deltager i møderne.

Det fremgår af de gennemførte interview i evalueringen, at teknikergruppen har været et

godt initiativ, der har leveret brugbare input til Projektcentrets planlægning af arrangemen-

ter og værktøjer. Det er vigtigt, at fagpersoner fra alle tre kommuner inddrages i planlægningen

af projektet.

Side 19


4.4 Finansieringen af projektet

Side 20

Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed arbejdspladsen

Projekt ”Sygefravær og sundhed arbejdspladsen” er finansieret af Den Europæiske Socialfond,

Indenrigs- og Socialministeriet (tidl. Velfærdsministeriet) samt arbejdsmarkedsudval-

gene i de deltagende kommuner Haderslev, Tønder og Aabenraa og deres Lokale Beskæftigelsesråd

(LBR).

Finansiering af projektet

Bevillingsgiver 2008 2009 2010 I alt

LBR Haderslev 116.246 116.246 116.246 348.738

LBR Tønder 93.057 93.057 93.057 279.171

LBR Aabenraa 132.603 132.603 132.603 397.819

I alt fra de tre

kommuners LBR

341.903 341.903 341.903 1.025.718

AU 14 Haderslev 261.798 282.976 302.068 846.842

AU Tønder 187.652 202.832 216.519 607.004

AU Aabenraa 279.332 301.928 322.300 903.560

I alt fra de tre

kommuners AU

Velfærdsministeriet til

Haderslev

Velfærdsministeriet til

Tønder

Velfærdsministeriet til

Aabenraa

I alt fra Velfærds-

ministeriet

Den Europæiske Socialfond

728.782 787.736 840.887 2.357.405

146.113 167.268 196.002 509.383

104.731 119.895 140.491 365.117

155.899 178.471 209.129 543.499

406.742 465.634 545.622 1.417.999

1.477.416 1.595.262 1.728.400 4.801.079

I alt finansiering 2.954.847 3.190.538 3.456.815 9.602.200

Figur 4.6. Bevillingsgivere til projektet

I alt er projektet finansieret af 1.025.718 kr. fra de tre LBR, 2.357.405 kr. fra arbejdsmarkedsudvalgene

i de tre kommuner, 1.417.999 kr. fra Indenrigs- og Socialministeriet (tidl.

Velfærdsministeriet) og 4.801.079 kr. fra Socialfonden. I alt er projektet finansieret med

9.602.200 kr. over de tre år.

14 AU = Arbejdsmarkedsudvalget


Projektets formål og organisering

Finansieringen er fordelt følgende overordnede budgetposter (de fire største poster):

Budget for projektet – de største poster

Jan. 2008-

feb. 2009

Mar. 2009-

feb. 2010

Mar. 2010-

Feb. 2011

Løn 1.325.360 1.646.666 1.748.714 4.720.740

Løn til administration 379.146 410.643 462.826 1.252.616

Formidling/markedsføring 100.625 154.369 131.345 386.339

Konsulentydelser, honorar,

kørsel

I alt

447.803 541.023 452.519 1.441.345

Forplejning til arrangementer 214.483 268.085 228.340 710.908

Figur 4.7. De største budgetposter

Lønbudgettet er ikke kommet fuldt ud i anvendelse, da to af projektets ansatte fik nyt job et

halvt år før projektafslutningen i forbindelse med den manglende forankring, og projektet

kom sent i gang ved opstarten. Se den afsluttende statusrapport fra projektet for det præcise

billede af de faktiske udgifter.

Udgifterne til løn er medvirkende til, at Projektcentret ikke eksisterer efter 2010. Forankringsplanerne,

som Projektcentret har udarbejdet, tager udgangspunkt i lignende lønbudgetter,

og det har kommunerne ikke råd til at finansiere. Læs mere i afsnit 6.7 og 6.8.

Side 21


5 Projektets aktiviteter

Projektets aktiviteter

Dette kapitel beskriver og evaluerer projektets aktiviteter, som i store træk omfatter:

1. Netværksmøder mellem jobcentermedarbejdere og faglige organisationer

2. Heldagskurser og halvdags temamøder for alle projektets målgrupper

3. Benchmarkinganalyser

4. Værktøjer/pjecer om projektets temaer

5. Formidling om arrangementerne.

Projektcenter Sønderjylland har udarbejdet et halvårligt arrangementskatalog, som er sendt

ud til det store netværk af interessenter blandt private og offentlige virksomheder, kommu-

ner, læger, a-kasser og faglige organisationer. Kataloget har indeholdt et stort udbud af interessante

og spændende arrangementer.

Figur 5.1. Arrangementskatalog efterår 2010

Generelt har der været stor tilslutning til de gennemførte arrangementer.

5.1 Netværksmøder

Projektcenter Sønderjylland har været sekretariat for en netværksgruppe i hver af de tre

deltagende kommuner og fælles netværksmøder for de tre kommuner. Netværkene består af

medarbejdere fra kommunen og a-kasser/faglige organisationer, som mødes en eller to gan-

ge hvert halve år om et fagligt oplæg eller emne, som bliver behandlet og debatteret. Formålet

med netværkene har været at:

1. Understøtte erfaringsudvekslingen mellem de deltagende parter

2. Skabe rum for gensidig opkvalificering mellem de deltagende parter

3. Udbygge og evt. formalisere samarbejdet mellem de deltagende parter

4. Udvikle en mere ensartet praksis

Evaluator vurderer, at dette formål er indfriet med projektet. Det er lykkes at få fokus

metoder, der kan nedbringe sygefravær og fremme sundheden tværs mellem kommuner

Side 23


Side 24

Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed arbejdspladsen

og faglige organisationer. Det har været en udfordring for projektet at få læger og enkelte

faglige organisationer til at deltage i netværksmøderne – især i slutningen af projektet –

hvilket er en skam, da både de deltagende kommuner og faglige organisationer/a-kasser

evaluerer møderne som både gode og vigtige.

Netværksmøderne er gode, fordi man får god dialog kryds og tværs af organisationerne.

Vi har haft gode diskussioner.

Formand for lokal afdeling af fagforening/a-kasse og LBR-medlem. September 2010

Netværksarrangementerne har for mig været en mulighed for at få et bedre samarbejde

med de faglige organisationer og sørge for, at mine sagsbehandlere også kender dem.

Leder af sygedagpengeafdeling. August 2009

Det er en barriere for projektet, at de faglige organisationer og a-kasserne ikke har været så

deltagende i de sidste måneder af projektet, som det også fremgår af de efterfølgende eva-

lueringer af arrangementerne.

Netværkene har endnu ikke endeligt afgjort deres skæbne efter projektet, men der er en

risiko for, at ingen af dem fortsætter, når Projektcentret ikke længere er der til at lave dagsordener

og indkalde til møder. Både Projektcentret og deltagerne i netværkene håber, at

netværksmøderne kan forankres, men det kræver, at der udnævnes en tovholder til hvert af

netværkene.

Evaluator anbefaler, at kommunerne finder 5 timer om måneden, som øremærkes til en

medarbejder, der brænder for netværkene. Personen kan være samme person som den ko-

ordinator, kommunerne anbefales at entrere med.


5.2 Beskrivelse og evaluering af projektets arrangementer

Projektets aktiviteter

I det følgende beskrives og evalueres de gennemførte aktiviteter i projektets sidste halvdel.

Aktiviteterne fra april 2008 til august 2009 er beskrevet og evalueret i midtvejsevalueringen,

som kan hentes CABIs hjemmeside her: www.cabiweb.dk/projektcentersønderjylland.

Dato Beskrivelse af aktivitet Evaluering af aktiviteten

02-09-09

PCS nr.: 52

03-09-09

PCS nr.: 38

Sundhedsambassadøruddannelse

- Del 3

Sted: Vojens Hotel

Målgruppe: Private/offentlige virks.

Beskrivelse: Den tredje og sidste

kursusdag om sundhedsfremme

arbejdspladsen. Undervisningen står

Type2Dialog for. Kursisterne får den

nyeste viden om, hvordan man

omsætter den til praksis. Forebyggelse

og KRAM-faktorer er to af

emnerne, og deltagerne får redskaber

og materialer med hjem.

Varighedsprognoser ved psykiske

diagnoser

Sted: Hotel Norden

Målgruppe: Kommunal

Beskrivelse: Temamødet giver bud

, hvordan man håndterer sager

med psykiske diagnoser varighedsprognosen

i sygedagpengesager,

så de sygemeldte ikke ender

med et længere sygefravær end

nødvendigt. Følgende temaer er i

fokus: Introduktion til feltet, de

mest almindelige psykiske lidelser,

stress og sygdomsrisiko, behandlingsmuligheder

og forebyggelse, i

gang igen efter en sygemelding

samt debat og cases. Oplægsholder

er Janne Hertz, cand. psych. og

indehaver af Kognitiv Terapi Center

i Århus.

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

50% 50%

0% 0% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

(n=20)

Kommentarer fra deltagerne:

Tre gode dage. Rigtigt gode input fra øvrige kursister. Emnerne

blev kun arbejdet med overfladisk

God veksling mellem oplæg og gruppearbejde, sjove indlæg

Kunne ønske mere om stress og alkohol

Mangler at blive klædt til at tackle stress, alkohol og rygeproblemer

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

57%

36%

0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

(n=28)

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Kunne sagtens have brugt en hel dag til emnet. Dygtig, vidende

og inspirerende underviser

Knap så relevant: Beskrivelse af de psykiske sygdomme

Mere om, hvordan vi kan hjælpe borgeren tilbage i job

7%

Side 25

0%


10-09-09

PCS nr.: 64

10-09-09

PCS nr.: 58

17-09-09

PCS nr.: 65

Side 26

10. Netværksmøde Aabenraa

Gigtlidelser

Sted: FOA Rødekro

Målgruppe: Kommunal

Beskrivelse: Temaet er gigtlidelser.

Overlæge Johnny Raun fra Gigthospitalet

Gråsten er oplægsholder.

Han fortæller om, hvilke lidelser

patienterne kommer med, og hvilke

behandlingsformer der tilbydes.

Den gode sygefraværssamtale

Sted: SI-Centeret

Målgruppe: Private/offentlige virks.

Beskrivelse: Arrangementet sætter

fokus selve samtalesituationen,

da sygefraværssamtalen kan være

en af de svære samtaler. Kursets

formål er at klæde deltagerne til

at gennemføre de lovpligtige samtaler.

Kurset giver deltagerne konkrete

og anvendelige værktøjer, metoder

til at strukturere og styre sam-

talerne, omhandler succeser og

faldgruber om samtalen, udvikler

deltagernes evne til at lytte og tale

og udfordrer deltagerne til at bruge

samtalen. Oplægsholder er Birgitte

Jepsen, psykolog, professionel

coach, forfatter samt direktør i

firmaet Axept.

Regeringens handlingsplan i

praksis

Sted: SI-Centeret

Målgruppe: Private/offentlige virks.

Beskrivelse: Temamødet omhandler

regeringens handlingsplan for sygefravær

Sygefravær – en fælles

udfordring”. Mødet tager fat de

dele af handlingsplanen, som har

betydning for ledere og HRansvarlige

i private og offentlige

virksomheder, og der fokuseres

både den praksis og de lovmæssige

tiltag, som man skal tage stilling til.

Oplægsholder er temaleder for

sygefravær i CABI, Camilla Høholt

Smith.

Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed arbejdspladsen

54%

46%

0% 0% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

(n=14)

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Godt indlæg. Han var god og kontant, og vi fik værktøjer

Forstod ikke alle de latinske udtryk – oversættelse tak

63%

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

33%

(n=30)

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Stor ros til Birgitte Jepsen. Hun forstår virkelig at få budskabet

ud og få skabt en forståelse. Super godt

Et af de bedste kurser, I har afholdt (…) Tiden fløj bare af sted

Flere konkrete eksempler ønskes, mere metodik, flere rollespil

(n=33)

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Foredragsholder gik direkte til sagen og havde svar alle

spørgsmål

God dialog med hele forsamlingen. Godt at høre andre virksomheders

erfaring/problematikker

Virker meget uoverskueligt, også efter kurset

Mange gode ideer fra andre firmaer

3%

0% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

52%

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

42%

3% 3%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

0%


30-09-09

PCS nr.: 63

01-10-09

PCS nr.: 57

07-10-09

PCS nr.: 68

Hvorfor er det så svært at lukke

en sygedagpengesag?

Sted: Hotel Norden

Målgruppe: Kommunal

Beskrivelse: Temamødet tager fat

beskrivelsen af de forskellige

persontyper og de egenskaber og

præferencer, der får indflydelse

sagsbehandlerens beslutninger,

reaktioner og adfærd. Oplægsholder

er Hanne Museth, som har egen

virksomhed, der tilbyder rådgivning,

arbejdspladsanalyser, supervision

og kurser om temaer relateret til

psykisk arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljøkonference - Hvordan

skaber man de gode forandringer?

Sted: FDE Padborg

Målgruppe: Private/offentlige virks.

Beskrivelse: På konferencen er der

fokus , hvordan man kan arbejde

med forandringer i arbejdsmiljøet.

Cand. psych. Karina M. Nielsen fra

Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø indleder med at fortælle

om forandringer i arbejdsmiljøet,

og hun suppleres af to virksomheder,

Danish Crown og Gentofte

Kommune, der giver praksiseksempler.

Den svære besked – Samtaler,

hvor der er noget spil!

Sted: Agerskov Kro

Målgruppe: Private/offentlige virks.

Beskrivelse: Deltagerne trænes i

kommunikation ved vanskelige

samtaler, herunder konfliktteori,

konfliktoptrapning, grundantagelser

og menneskesyn, principperne i

samtalen, personlig konfliktstil,

aktuelle cases, forsvarsmekanismer,

magtforhold og roller samt cases fra

deltagernes hverdag. Oplægsholder

er Lærke Gitz-Johannsen, der har

en baggrund som skuespiller og er

uddannet proceskonsulent og

coach.

22%

74%

Projektets aktiviteter

Side 27

(n=23)

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Rigtigt godt at få vendt sin egen personlighed, og hvad rolle

det spiller i sagsbehandlingen

Oplægsholder burde kende sygedagpengeloven

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Super lokaler, gode oplægsholdere

Programmet manglede at blive gennemgået

Især indlæg fra Gentofte Kommune var spændende

For mange pauser og dårligt timet program

4%

0% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

38%

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

48%

14%

0% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

38% 38%

24%

0% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

(n=29)

(n=21)

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Inspirerende oplæg – velstruktureret

Kompetent oplægsholder, der formidler budskabet, så det

giver anledning til refleksion

Oplæg til kursus stemmer ikke helt overens med indholdet

Flere praktiske eksempler fra hverdagen – ikke så meget teori


08-10-09

PCS nr.: 61

20-10-09

PCS nr.: 55

27-10-09

PCS nr.: 62

Side 28

Mulighedserklæringer

Sted: Agerskov Kro

Målgruppe: Læger og kommunal

Beskrivelse: Der sættes fokus

problematikkerne omkring anvendelsen

af mulighedserklæringen og

friattesten. Jurist Anita Klindt fra

Klindt Consult holder oplæg og

igangsætter debat.

Note fra evalueringsskemaerne:

16 % af deltagerne var mindre

tilfredse eller utilfredse med oplægsholderen

og indfrielsen af deres

forventninger til arrangementet.

Ny energi, trivsel og arbejds-

glæde

Sted: Damende

Målgruppe: Kommunal

Beskrivelse: Kursusdag om trivsel

og arbejdsglæde set fra forskellige

vinkler: Det anerkendende arbejdsmiljø,

positiv psykologi, hvordan

man kan gøre sin indflydelse

gældende, hvordan man skaber

mere arbejdsglæde, livsstil og

energi samt motivation. Oplægsholder

er Ann Pia Jakobsen fra Ann Pia

Coach & Consulting.

Fra stress til trivsel i den offentlige

sektor

Sted: ECCO Center

Målgruppe: Private/offentlige virks.

Beskrivelse: Temamødet tager

udgangspunkt i de offentlige institutioner,

som er foranderlige og ofte

travle arbejdspladser. Oplægsholder

Stig Erichsen, konsulent ved rejseholdet

i Videnscenter for Arbejdsmiljø,

fortæller om, hvordan man

kan forstå stress og trivsel, og

hvordan man kan arbejde med at

nedbringe stress og skabe trivsel

arbejdspladsen. Desuden sættes

fokus , hvem der har ansvar for

forebyggelsesdelen, afhjælpning og

at sætte processerne i gang og

følge dem til dørs omkring stres og

trivsel.

Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed arbejdspladsen

35%

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

46%

15%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

(n=27)

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

God dialog mellem læger og lovgivning. Samme oplæg for

arbejdsgiverne anbefales

Meget langt tilløb, til vi kom til det konkrete

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Suverænt ”foredrag”

God energi!

Tidsrammen blev rigtigt godt udnyttet

(n=16)

(n=56)

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Et rigtigt godt kursus, nye input positivt syn og energi igen

Fin kombination mellem oplæg og arbejde i grupper

Der må gerne være flere praktiske oplevelser fra de personer,

der har haft stress arbejdspladsen

Alt gik lidt for hurtigt, kurset kunne sagtens have været 1-2

timer længere

4%

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

50% 50%

0%

0% 0% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

27%

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

71%

2% 0% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds


28-10-09

PCS nr.: 72

04-11-09

PCS nr.: 74

16-11-09

PCS nr.: 75

Networking for Sundhedsambassadører

Sted: Agerskov Kro

Målgruppe: Private/offentlige virks.

Beskrivelse: Dette arrangement er

afholdt for de personer, der har

deltaget i sundhedsambassadøruddannelsens

del 1-3. Type2dialog har

fulgt op , hvad deltagerne har sat

i gang i deres organisationer og har

sat fokus , hvordan processen

bedst holdes i gang den lange

bane.

10. Netværksmøde Tønder

Sted: Jobcenter Tønder

Målgruppe: Kommunal

Beskrivelse: Temamødet handler

om kommunikationsformer, der

fremmer borgerens afsøgning af

muligheder frem for at fastholde

fokus begrænsninger. Oplægs-

holderen er konsulent Anette Hansen

fra CABI, som også kommer ind

mulighedserklæringens betydning

og anvendelse samt samtaleredskaber

og værktøjer, der kan

hjælpe til med at afdække mulighederne,

når borgeren er sygemeldt,

men ikke uarbejdsdygtig.

Coachende kommunikation i

sygefraværssamtaler

Sted: Hotel Norden

Målgruppe: Private/offentlige virks.

Beskrivelse: Coaching kan anvendes

til at finde den enkeltes styrker og

muligheder samt om at motivere

den enkelte til at tage initiativ og

finde mod til at træde ind i processer

arbejdspladsen efter en

længere sygeperiode. Coaching i

sygesamtalen adskiller sig i teknikker

og modeller fra den almindelige

samtale ved, at lederen fungerer

som en slags sparringspartner, hvor

lederens fornemste opgave er at få

den sygemeldte til selv at definere

og formulere muligheder/løsninger,

alternative udveje og konkrete mål.

Underviser er Birgitte Jepsen, psykolog

og professionel coach og

direktør for Axept.

60%

33%

7%

Projektets aktiviteter

0% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

(n=30)

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Inspirerende at høre andres gode oplevelser og spændende at

være sammen tværs af faggrupper

Der bør være et arrangement for sundhedsambassadører hvert

halve år fra nu. En erfa-gruppe nødvendigt

Mere tid. Kurset var for kort. Nåede kun at høre hinanden

11%

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

67%

22%

0% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

78%

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

22%

0% 0% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

Side 29

(n=9)

(n=18)

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Utroligt inspirerende. Der er meget at reflektere over efterfølgende.

Der skal arbejdes og øves i det. Supergod underviser

Gerne mere om de enkelte muligheder i coachende tilgange

Spændende og inspirerende kursus. Lyst til at lære mere

Rigtigt mange gode eksempler. Fri tid til at træne teorien

Dårlig belysning og akustik

Ville gerne have haft mere om stress ifm. sygefraværssamtaler


18-11-09

PCS nr.: 67

24-11-09

PCS nr.: 69

26-11-09

PCS nr.: 59

Side 30

Misbrug arbejdspladsen – fra

rus til misbrug!

Sted: Fjeldstrup Kro

Målgruppe: Private/offentlige virks.

Beskrivelse: Temamødet fokuserer

den danske alkoholkultur, og op

hvordan man kan undgå, at forbrug

bliver til misbrug. Der er konkrete

cases og råd om, hvordan man kan

spotte eventuelle misbrugere

arbejdspladsen. Oplægsholder er

Birthe Klünder fra Aabenraa Misbrugscenter,

som har en psykoterapeutisk

uddannelse og bl.a. har

været misbrugsbehandler.

11. Netværksmøde Aabenraa

Sted: Folkehjem, Aabenraa

Målgruppe: Kommunal

Beskrivelse: Arrangementet handler

om Beskæftigelsesankenævnets

Praksisundersøgelse 2009 – Fleksjob.

Fuldmægtig Jette Thinggaard

og Eva B. Andresen, fra Beskæftigelsesankenævnet

er oplægsholdere.

De har begge været med til at

lave praksisundersøgelsen. På

mødet gennemgår de betingelserne

for, at der kan ske visitation til

fleksjob og nogle af de generelle

problemstillinger, der er spil i de

kommuner, der har deltaget i undersøgelsen.

Etniske smerter

Sted: Aarøsund Badehotel

Målgruppe: Læger

Beskrivelse: Oplægsholderen Amneh

Hawwa, speciallæge i almen

medicin, gynækologi, sexolog og

par- og familieterapeut, fortæller

om indvandrere og flygtninges

generelt dårlige sundhedstilstand

end etnisk danskere. Derudover har

denne gruppe sværere ved at gøre

sig forståelig over for det danske

sundhedsvæsen. Hun opstiller en

række forklaringsmodeller og fortæller

om behandlingstilgange,

problemer, graviditet, tabu og

myter.

Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed arbejdspladsen

47% 47%

7%

0% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

(n=15)

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Foredragsholder var interessant, inspirerende og levende

Rigtigt vigtigt arrangement. Burde være et krav til alle virk-

somheder at deltage i sådan et kursus

Kunne have været mere specifikt omkring arbejdspladsens

problematikker

Mere tid nødvendigt, super interessant

32%

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

60%

8%

0% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

(n=25)

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Synd, at a-kasserne ikke var til stede

A-kasserne manglede meget. Deres input er nødvendigt for at

tale om fremtidigt samarbejde med jobcentrene

50%

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

29%

14%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

(n=14)

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Livlig, inspirerende fortælling

Knap så relevant: Patriarkalsk opfattelse

Jeg vidste nok for meget om det inden. Ikke så meget nyt

7%

0%


27-11-09

PCS nr.: 60

03-12-09

PCS nr.: 56

10-12-09

PCS nr.: 66

12. Netværksmøde Haderslev

Sted: Dansk Metal

Målgruppe: Kommunal

Beskrivelse: Arbejdstilsynet fortæller

om deres opgaver, hvordan de

udfører dem og om, hvordan kontakten

og samarbejdet mellem

Arbejdstilsynet og virksomhederne

fungerer. Arbejdstilsynet fortæller

desuden om deres indsats over for

sygemeldte.

Udviklingstendenser sygedagpengeområdet

– en værktøjskasse

Sted: FDE Padborg

Målgruppe: Kommunal

Beskrivelse: Todelt arrangement.

Første del er målrettet sygedagpengesagsbehandlere,

jobkonsulenter

og sagsbehandlere fra a-kasser og

faglige organisationer. Fokus er

regeringens handlingsplan sygefraværsområdet.

Oplægsholder

førstedel er Jens Finkelstein, der er

selvstændig konsulent med speciale

i beskæftigelsesindsatsen og den

arbejdsmarkedsrettede sociale

indsats. Anden del henvender sig til

jobkonsulenterne i de tre projektkommuner

og varetages af Projektcenter

Sønderjylland, der har udarbejdet

en værktøjskasse til jobkonsulenterne.

De usynlige sygdomme

Sted: Bjerremark

Målgruppe: Kommunal

Beskrivelse: Arrangementet omhandler

håndteringen af borgere

med psykiske lidelser. Deltagerne

drøfter centrale spørgsmål om

forventninger til psykisk syge borgere,

hvad man risikerer, om der

findes advarselstegn, hvilke former

for behandling der virker etc. Oplægsholder

er Janne Hertz, der er

arbejds- og klinisk psykolog og

indehaver af Kognitivt Terapicenter i

Århus, og Anette Skriver, som er

klinisk psykolog.

0%

Projektets aktiviteter

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

67%

(n=12)

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Ærgerligt, at de faglige organisationer ikke møder

Skuffende, at der ikke var noget fra de faglige organisationer

Indholdet var relevant

25%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

50%

46%

0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

(n=28)

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Formiddagen var en gentagelse fra et tidligere arrangement.

Eftermiddagen var virkelig god

Havde ikke forventet en gennemgang af lovgivningen, men

mere udviklingstendenser samt værktøjskasse med mere

praksiseksempler

Overskrift og indhold i programmet passer ikke sammen

90%

Side 31

(n=21)

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Oplæg 2 var meget inspirerende og gav en forståelse i arbejdet

med vores borgere. Oplæg 1 var relevant, men velkendt

Mange informative input. Brug for mere tid til dialog

8%

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

10%

4%

0%

0%

0% 0% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds


07-01-10

PCS nr.: 76

02-02-10

PCS nr.: 78

03-02-10

PCS nr.: 84

Side 32

13. Netværksmøde Haderslev

Sted: Restaurant Franco

Målgruppe: Netværk

Beskrivelse: Der stilles store krav

om effektivitet alle niveauer i

både private og offentlige organisationer.

Såvel ledere som medarbejdere

oplever et stadigt stigende

stressniveau. Samtidig ønsker de

mere trivsel, arbejdsglæde og

overskud. Workshoppen vil en

involverende og underholdende

måde byde inspiration og svar

nogle af de oftest stillede spørgsmål

om, hvad stress og trivsel er, hvordan

dette håndteres og udnyttes,

hvilke teknikker man kan bruge, og

hvilke symptomer man skal være

opmærksom . Oplægsholderen er

Birgitte Jepsen, psykolog, professionel

coach, forfatter, samt direktør i

Axept.

Psykiatri for ikke-psykiatere –

når sagsbehandling af personer

med psykiske lidelser kan være

en udfordring

Sted: Folkehjem

Målgruppe: Kommunal

Beskrivelse: Oplægsholderen Jesper

Karle, dr.med. og speciallæge i

psykiatri fra Privatpsykiatrisk Privatklinik,

giver en introduktion til

psykiatriske diagnoser, symptomer

og årsager samt konkrete råd til,

hvordan forskellige psykiatriske

symptomer identificeres og tolkes.

11. Netværksmøde Tønder

Sted: Jobcenter Tønder

Målgruppe: Netværk

Beskrivelse: Statsforvaltningen i

Syddanmark har lavet en praksisundersøgelse

af fleksjobordningen.

Eva B. Andresen og Jette Thinggard

fra Statsforvaltningen har været

med til at udarbejde undersøgelsen,

og de orienterer om undersøgelsens

nye opdagelser, hovedstrømninger

og konklusioner. Der lægges særlig

vægt at informere om betingelserne

for, at en borger kan visiteres

til fleksjob. Derudover kommer

oplægsholderne ind nogle af de

generelle problemstillinger, der

gjorde sig gældende i de kommu-

ner, der deltog i undersøgelsen.

Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed arbejdspladsen

86%

14%

0% 0% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Super underviser, som formåede at alle var med og i gang

Man går hjem med masser af ny energi

Gerne et lignende arrangement en gang om året

65%

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

35%

0% 0% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

(n=22)

(n=20)

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Et meget lærerigt arrangement

Underviser er meget dygtig og havde en meget positiv og

forstående måde at bringe sine synspunkter

5%

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

70%

25%

0% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

(n=20)

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Rart med nogle eks. skrift, som man kan bruge i sit arbejde

Flere gode historier frem for, hvordan det ikke skal være

Dårlig lyd


05-02-10

PCS nr.: 90

24-02-10

og

25-02-10

PCS nr.: 81

10-03-10

PCS nr.: 79

12. Netværksmøde Aabenraa

Sted: 3F Aabenraa

Målgruppe: Netværk

Beskrivelse: Netværksmødet handler

om den nye sygedagpengelovgivning,

og hvordan det gensidige

samarbejde mellem jobcentre og akasser

optimeres til gavn for den

ledige, der nu ud over ledigheden

også er sygemeldt. Oplægget sæt-

ter fokus udfordringer og muligheder

med den nye lovgivning.

Oplægsholder er konsulent Camilla

Høholt Smith fra CABI.

Vold og truende adfærd, nej tak

Sted: ECCO Center

Målgruppe: Kommunal

Beskrivelse: Oplægsholder Michael

Jensen, der er uddannet linjeofficer,

psykoterapeut og professionel

coach, giver en definition , hvad

vold, truende adfærd og konflikter

er. Deltagerne får, med udgangspunkt

i deres dagligdag, mulighed

for at høre om egen og andres

oplevelser med vold og truende

adfærd. Det metodiske værktøj

”konflikttrappen” anvendes som

analyseredskab, og deltagerne

beskæftiger sig med det nonverbale

og verbale sprog.

Den nye matchmodel

Sted: SI-Centeret

Målgruppe: Kommunal

Beskrivelse: På kurset tager cand.

jur. Anita Klindt fra Klindt Consult

udgangspunkt i fire arbejdsområder,

der berøres, når den nye

matchmodel udrulles i praksis:

• Baggrunden for, formålet med, og

anvendelsen af de nye matchkategorier.

Herunder hvem, der er

omfattet af de forskellige kategorier

• Gennemgang af gældende regler,

der er omfattet af matchkategoriseringen

• Hvilken betydning har matchkate-

goriseringen i forhold til samarbejdet

tværs af jobcentrene

• Gennemgang af understøttende

IT-redskaber til brug ved matchkategoriseringen,

i forhold til hvilke

redskaber, der bevares, og hvilke

der udgår.

91%

9%

Projektets aktiviteter

0% 0% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

62%

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

38%

0% 0% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

Side 33

(n=11)

(n=21)

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Jeg har fået mange gode redskaber til konfliktløsning, som jeg

vil bruge i min hverdag. Både over for klienter og kollegaer

Alle blev inddraget en god måde

Det var godt og spændende. Super med fysisk aktivitet

Dejlig afveksling mellem teori og det ”praktiske”

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

57%

41%

3%

0% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

(n=74)

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Rigtig god og kompetent oplægsholder

Der var meget om kontanthjælp og for lidt om dagpenge

Yderst godt og relevant kursus


23-03-10

PCS nr.: 91

08-04-10

PCS nr.: 89

Side 34

Stresskursus for ledere i den

offentlige sektor

Sted: Bjerremark

Målgruppe: Private/offentlige virks.

Beskrivelse: Kurset giver offentlige

ledere en række kommunikationsredskaber,

som man som leder

har gavn af i stressindsatsen i

forhold til formidling, at finde ressourcer

blandt medarbejderne, at

konkretisere behovene, sætte dialog

i gang, få mere viden om stress,

indsigt i egen stresstilstand, redskaber

til forebyggelse og håndtering

af stress etc. Oplægsholder er

Birgitte Jepsen, psykolog, professionel

coach, forfatter samt direktør i

Axept.

Sundhedsfremme og bundlinje

Sted: Hotel Norden

Målgruppe: Private/offentlige virks.

Beskrivelse: Arrangement om sundhedsfremme

arbejdspladsen –

om det kan betale sig. Oplægsholder

cand. oecon ved Syddansk

Universitet Kjeld Møller Pedersen

giver en kritisk vurdering af undersøgelser,

der handler om de økonomiske

effekter af virksomhedernes

sundhedsordninger. Efterføl-

gende fortæller Eva Sole Jepsen fra

Type2Dialog om, hvordan man

konkret arbejder med KRAM faktorer

arbejdspladsen.

Note fra evalueringsskemaer:

14 % er mindre tilfredse eller utilfredse

med, at de ikke fik opfyldt

forventningerne til kurset, og det

ikke gav brugbare input til arbejdet.

Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed arbejdspladsen

71%

29%

0% 0% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

(n=24)

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Meget livlig underviser, kommer med gode eksempler fra

dagligdagen

Akustikken i lokalet var ikke god

Birgitte er inspirerende og har god kontakt med deltagerne

En bred gruppe af offentlige ledere, der virkelig fik noget ud af

det

16%

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

55%

24%

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Vi var rundt om mange ting, fra flere sider

Gode muligheder for diskussion

Den første del var lidt tung

Generelt overfladisk og plancher fra ’92!

3% 3%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

Type2Dialog skal ikke sælge sundhedsformer i dette forum

Forventning om ny viden, men intet nyt

(n=38)


12-04-10

PCS nr.: 94

22-04-10

PCS nr.: 93

23-04-10

PCS nr.: 82

Sundhedscoaching og den motiverende

samtale

Sted: SI-Centeret

Målgruppe: Private/offentlige virks.

Beskrivelse: Mødet er et fagligt

netværksmøde for de 30 uddannede

sundhedsambassadører. Deltagerne

får kendskab til en metode, der kan

anvendes systematisk til at skabe

forandringsmuligheder hos menne-

sker, der ønsker en livsstilsforandring.

Deltagerne arbejder med

spørgeteknikker og øvelser, så den

enkelte sundhedsambassadør er i

stand til at gå hjem og tage de

første skridt i arbejdet med denne

samtaleform. Oplægsholder er Eva

Sole Jepsen, sundhedskonsulent

ved Type2Dialog.

Motivation og diskrepans

Sted: Hotel Norden

Målgruppe: Kommunal

Beskrivelse: I mange sager med

sygemeldte eller ledige borgere, er

der ikke sammenfald mellem borgerens

egen opfattelse af evnen til at

arbejde eller deltage i aktivering og

den lægelige dokumentation i sagen.

I mange år har disse

situationer gået under betegnelsen

”diskrepanserne”. Kurset beskæftiger

sig med rammerne og indsatsen

i disse diskrepanssager. Ud fra

dette gives en forståelse af begrebet

motivation. Oplægsholderne er

Susanne Wiederquist, som er jurist,

konsulent og underviser, og Birgitte

Wärn Christiansen, der er uddannet

cand. mag i dansk og psykologi og

indehaver af Wärn kompetenceudvikling

med speciale i kommunikation

og psykisk arbejdsmiljø.

14. Netværksmøde Haderslev

Sted: TIB Vojens

Målgruppe: Netværk

Beskrivelse: Med udgangspunkt i

praksisundersøgelsen fleksjobområdet

vil undersøgelsens konklusioner

blive præsenteret. Ligeledes

er der fokus dokumentationen

af indsatsen for at afklare arbejds-

evnen, samt hvordan de lægelige

oplysninger anvendes. Oplægget er

afsæt for en generel drøftelse af

samarbejdet mellem sagsbehandlere

fra kommunen, a-kasserne, de

faglige organisationer, jobkonsulenten,

afprøvningsstedet og borgeren.

Oplægsholder er Anita Klindt, cand.

jur. og indehaver at Klindt Consult.

75%

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

For lidt tid til så omfattende et emne

Projektets aktiviteter

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

25%

Side 35

(n=12)

(n=18)

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

God veksling mellem oplæg og drøftelser to og to. Birgitte er

fantastisk god – tydeligt, klart og enkelt oplæg

Godt og relevant emne. Kanon og farverig fremlæggelse

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Undervisningen ok

0% 0% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

61%

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

39%

0% 0% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

43%

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

57%

0% 0% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

(n=14)


28-04-10

PCS nr.: 85

10-05-10

PCS nr.: 92

Side 36

Ledelse og social kapital

Sted: Agerskov Kro

Målgruppe: Private/offentlige virks.

Beskrivelse: Temamødet handler

om, hvordan man opbygger social

kapital i praksis. Oplægsholderne er

Tage Søndergaard Kristensen, der

er pensioneret forsker, professor,

forfatter og foredragsholder samt

indehaver af Task-Consult, samt

Frede Karstoft, der er daglig

leder Øsby Plejecenter, som

netop er blevet udnævnt som Region

Syddanmarks sundeste

arbejdsplads, idet man her har et

rekordlavt sygefravær

kun 1 %

Den aktive sygemelding

Sted: Hotel Norden

Målgruppe: Læge/kommunal

Beskrivelse: Kurset omfatter tre

dele, dels en gennemgang af rammerne

for den aktive sygemelding,

evidensen for den aktive sygemelding

samt lægernes rolle i aktivering

af sygemeldte. Rammerne for

den aktive sygemelding står selvstændig

arbejdsmarkedskonsulent

Jens Finkelstein for. Evidensen for

den aktive sygemelding bliver

gennemgået af arbejdsmarkedsforsker

Thomas Lund fra International

Research Institute of Stavanger. Til

sidst vil psykiater Jesper Karle fra

PPclinic gennemgå lægens rolle i

den aktive sygemelding med særligt

fokus sygemeldte med psykiske

lidelser. Arrangementet afholdes i

samarbejde med søsterprojektet

Green Network.

Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed arbejdspladsen

53%

47%

0% 0% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

(n=30)

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Godt med bredt oplæg + konkret eksempel

God kombination mellem de to oplægsholdere. Inspirerende

En del gentagelser – nogle plancher var fra 2005 eller 2006

45%

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

55%

0% 0% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

(n=11)

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Spændende at høre om forskningens resultater sygefraværsområdet

Et meget højt videns- og debatniveau. Godt samarbejde om

arrangementet med Green Network. Der var desværre kun én

læge til det arrangement

Der manglede flere praktiserende læger


17-05-10

PCS nr.: 83

20-05-10

PCS nr.: 77

Arbejdsmiljø kontoret – glæd

dig til endnu en arbejdsdag!

Sted: Hotel Norden

Målgruppe: Private/offentlige virks.

Beskrivelse: Kurset giver en grundlæggende

indføring i arbejdsmiljø

kontorer, med afsæt i både

enkeltmandskontorer og større

kontorlandskaber. Oplægsholderne

retter optikken mod to fokusområ-

der, der spiller ind arbejdsmiljøet

og gør deltagerne i stand til at

vurdere deres egen arbejdsplads,

nemlig inventar samt adfærd og

egen kropsbevidsthed. Oplægsholderne

Vibeke Sennels og Nis Kjær

giver et oplæg om, hvordan støj og

akustik virker medarbejdere, og

hvilken betydning belysning og

luftskifte har for det daglige arbejdsliv.

Derefter tager oplægget

afsæt i det psykiske arbejdsmiljø og

den betydning forskellige samar-

bejdsrelationer og den gensidige

kommunikation har for et godt

arbejdsmiljø. Vibeke Sennels er

ergoterapeut, og Nis Kjær er ingeniør,

HD(O). Begge er fra Alectia

A/S.

Fælles Netværksmøde

Sted: Folkehjem i Aabenraa

Målgruppe: Netværk

Beskrivelse: Oplægget fokuserer ,

hvordan diagnoser og sygdomsidentiteter

skabes i sociale sammen-

hænge. Dagen tager udgangspunkt

i to overordnede temaer:

• Magtens former. Herunder hvordan

sygedagpengemodtagere,

med diffuse lidelser, forstår og

imødekommes af den lovgivning,

der ligger til grund for sagsbehandlingen.

• Magtfulde diagnoser og diffuse

lidelser. Herunder, med udgangspunkt

i den nyeste forskning fra

Arbejdsmarkedsdirektoratet, at

blive klogere de nye lidelser, et

stigende antal borgere periodisk

døjer med.

Oplægsholder er Nanna Mik-Meyer,

der er antropolog og har en ph.d. i

sociologi, samt er lektor ved Institut

for Organisation, Copenhagen

Business School.

14%

68%

11%

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Alt var meget relevant

For mange plancher, for meget oplæsning

Projektets aktiviteter

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

Det hele var temmelig teoretisk

For elementært – hellere færre overskrifter og mere dybde

Mere om psykisk arbejdsmiljø ønskes

24%

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

60%

4%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

Side 37

(n=28)

(n=25)

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Godt, logiske flows i oplægget. Omfattende teorier fremlagt

en tilgængelig og forståelig måde

Spændende undersøgelse

Oplæg stemte ikke overens med kursusbeskrivelsen

Alt i alt meget lidt relevant – for meget teori, vi kan læse os til

Note til evalueringsskema:

16 % var mindre tilfredse eller utilfredse med oplægsholder

24 % var mindre tilfredse eller utilfredse med forventninger indfriet

20 % var mindre tilfredse eller utilfredse med brugbare input

7%

8%

0%

4%


01-06-10

PCS nr.: 87

07-06-10

PCS nr.: 88

08-06-10

PCS nr.: 95

Side 38

Mobning arbejdspladsen

Sted: Agerskov Kro

Målgruppe: Private/offentlige virks.

Beskrivelse: Antropolog og proceskonsulent

Puk Draiby giver konkret

viden om, hvad mobning er, og

hvordan den kan komme til udtryk

arbejdspladsen, samt hvilke

konsekvenser mobning kan få – for

den enkelte og for arbejdspladsen

som helhed. Puk Draiby fremlægger

viden om årsager til mobning, med

fokus relevante redskaber til at

håndtere mobning og sætte et

forebyggende arbejde i gang –

herunder udarbejdelse af en politik

mod mobning.

Den gode sygefraværssamtale

Sted: SI Center

Målgruppe: Private/offentlige virks.

Beskrivelse: Arrangementet sætter

fokus selve samtalesituationen,

da sygefraværssamtalen kan være

en af de svære samtaler. Kursets

formål er at klæde deltagerne til

at gennemføre de lovpligtige samtaler.

Kurset giver deltagerne konkre-

te og anvendelige værktøjer, metoder

til at strukturere og styre samtalerne,

omhandler succeser og

faldgruber om samtalen, udvikler

deltagernes evne til at lytte og tale

og udfordrer deltagerne til at bruge

samtalen. Oplægsholder er Birgitte

Jepsen, psykolog, professionel

coach, forfatter samt direktør i

firmaet Axept.

13. Netværksmøde Aabenraa

Sted: Jobcenter/Kallemosen

Målgruppe: Netværk

Beskrivelse: Mødet inddrager erfaringer

fra implementering af loven

om sygefravær. Leder af sygedag-

pengeafdelingen i Aabenraa Kommune

Helle Hockerup fortæller om,

hvordan kommunen bruger lovgivningen.

Chefkonsulent Ebbe Sommer

Hansen fra AK-Samvirke fortæller

om, hvordan lovgivningen

bruges af a-kasserne. Oplæggene

drøftes i dialog mellem deltagerne.

Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed arbejdspladsen

40%

60%

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

God vekselvirkning mellem oplæg og gruppearbejde

Flere konkrete eksempler fra virkeligheden

Alt var relevant og kan anvendes i det daglige arbejde

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Kanon dag, har lært virkeligt meget

God, frisk underviser

0% 0% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

45%

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

55%

0% 0% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

100%

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

0% 0% 0% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

(n=30)

(n=22)

(n=5)


14-06-10

PCS nr.: 80

17-06-10

PCS nr.: 96

25-08-10

PCS nr.: 97

Hvidbog om psykiske lidelser

Sted: Agerskov Kro

Målgruppe: Læge/kommunal

Beskrivelse: Beskæftigelsesministeriet

og Arbejdstilsynet har i samarbejde

etableret et forskningsprojekt,

der dokumenterer sammenhængen

mellem ”Arbejde & Mentalt

Helbred”. Materialet er samlet i en

Hvidbog. Psykolog Janne Hertz fra

Kognitiv Terapi Center i Århus

præsenterer de væsentligste resultater

fra Hvidbogen. Der vil være

særligt fokus de dele af hvidbogen,

som har relevans for sagsbehandlere

og andre professionelle

inden for sygefraværsområdet.

Den gode sygefraværssamtale

Sted: SI-Centeret

Målgruppe: Private/offentlige virks.

Beskrivelse: Arrangementet sætter

fokus selve samtalesituationen,

da sygefraværssamtalen kan være

en af de svære samtaler. Kursets

formål er at klæde deltagerne til

at gennemføre de lovpligtige samtaler.

Kurset giver deltagerne konkrete

og anvendelige værktøjer, metoder

til at strukturere og styre samtalerne,

omhandler succeser og

faldgruber om samtalen, udvikler

deltagernes evne til at lytte og tale

og udfordrer deltagerne til at bruge

samtalen. Oplægsholder er Birgitte

Jepsen, psykolog, professionel

coach, forfatter samt direktør i

firmaet Axept.

Tankekraft I

Sted: Damende Haderslev

Målgruppe: Kommunal

Beskrivelse: Kurset Tankekraft er i

tre dele og indeholder følgende

elementer:

• Præsentation af den nyeste viden

om stress, angst og depression

• Træning i psykoedukation af den

enkelte borger

• Afdækning af motivation og motivationsteknikker

• Viden om typiske problemstillinger,

der opstår i samarbejdet med

denne type borger og træning i at

håndtere disse

• Viden fra ”Return-to-work”-studier

• Kommunikation med borgeren

Oplægsholder er Janne Hertz, cand.

psych. og indehaver af Kognitiv

Terapi Center i Århus.

32%

Projektets aktiviteter

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

62%

(n=34)

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Super godt sammensat. Indhold tilpas konkret

1. del meget teoretisk, ellers bedre krydret med eksempler

Mange informationer, intenst. Dygtig oplægsholder

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Det var fyldestgørende

Rigtig fantastisk underviser. Meget aktiv og engageret

Det var et perfekt arrangement

6%

0% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

95%

5%

0% 0% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

42%

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

50%

8%

0% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

Side 39

(n=19)

(n=12)

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Overordnet: Fantastisk, brugbart og konkret.

I annonceringen af forløbet var der fokus kognitive teknikker,

men der var reelt mere fokus depression, angst mv.

Flere teknikker ønskes.

Mere dialog – fokus samtalen med en borger i jobcentret


08-09-10

PCS nr.: 103

15-09-10

PCS nr.: 108

20-09-10

PCS nr.: 100

Side 40

Afprøvningsmetoder v. Madsen

og Madsen

Sted: Agerskov Kro

Målgruppe: Kommunal

Beskrivelse: Hos Madsen og Madsen

i Kolding har man i årevis arbejdet

med at afklare personer med komplekse

problemstillinger. De to

oplægsholdere fortæller om afklaringsmetoder

til at finde frem til den

enkeltes ressourcer, muligheder og

barrierer, og hvordan man hjælper

den enkelte videre. Oplægget er

suppleret med cases. Oplægsholderne

er direktør Ruth Madsen og

souschef Dorte Ravn Lauridsen,

Madsen og Madsen.

Tankekraft II

Sted: Damende Haderslev

Målgruppe: Kommunal

Beskrivelse: Del 2 af Tankekraftforløbet,

der er beskrevet ovenfor.

Mulighedserklæringens limbo-

land

Sted: SI-Centeret

Målgruppe: Private/offentlige virks.

Beskrivelse: Der sættes fokus

problematikkerne omkring anvendelsen

af mulighedserklæringen og

friattesten. Jurist Anita Klindt fra

Klindt Consult og chefkonsulent

Berit Toft Fihl, DA, holder oplæg og

deltager i debatten.

Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed arbejdspladsen

19%

65%

8% 8%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

(n=26)

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Meget spændende. Kanon foredragsholder

Arrangementet var fint og lærerigt, men ikke særligt brugbart i

mit daglige arbejde

Ud fra punkterne fra dagsordenen savner jeg mange ting

For lang og irrelevant forhistorie (nævnes af mange, red.)

For meget salgstale, for lidt metode (nævnes af mange, red.)

53%

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

47%

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Lokaler helt i top, maden var fuldstændig suveræn

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Godt arrangement, godt forberedt

Anita klar og tydelig i oplægget

Har givet et godt indblik i muligheder og mangler

Spændende dialog

0%

0% 0% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

20%

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

70%

8%

2% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

(n=19)

(n=50)


05-10-10

PCS nr.: 98

12-10-10

PCS nr.: 109

28-10-10

PCS nr.: 105

Arbejdspladsen i praksis - virksomhedsbesøg

for sygedagpengesagsbehandlere

og praktiserende

læger

Sted: Abena Aabenraa

Målgruppe: Læge/kommunal

Beskrivelse: Hvordan er virkeligheden

for dem, der går arbejde

hver dag og har et hårdt fysisk og

nedslidende arbejde? Det sættes

der fokus for sygedagpengesagsbehandlere

og praktiserende

læger ved at give et indblik i en

produktionsvirksomheds dagligdag,

nemlig Abena Produktion A/S.

Fabrikschef Paul Anker Claussen og

arbejdsmiljøleder Merethe Schmidt

Frederichsen fortæller om, hvad de

gør for at gøre arbejdspladsen

sikker, fastholder sygemedarbejdere

og arbejder med bl.a. skånefunktioner

og fleksjobmuligheder.

Tankekraft III

Sted: Damende Haderslev

Målgruppe: Kommunal

Beskrivelse: Del 2 af Tankekraft-

forløbet, der er beskrevet ovenfor.

Depression arbejdspladsen

Sted: Folkehjem Aabenraa

Målgruppe: Private/offentlige virks.

Beskrivelse: Hver femte dansker

rammes mindst én gang i livet af

behandlingskrævende psykisk

sygdom. På kurset lærer deltagerne

at skelne mellem de mest almindelige

psykiatriske diagnoser, og

hvordan de kommer til udtryk.

Oplægsholde er Jesper Karle, dr.

med. og speciallæge i psykiatri og

medejer af PPclinic, der er en psykiatrisk

specialklinik.

94%

Projektets aktiviteter

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

6%

(n=17)

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Veltilrettelagt og med stort engagement

Imponerende virksomhed, som synes at gøre meget for med-

arbejdernes ve og vel

0% 0% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

47% 47%

(n=19)

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Jeg er rigtig glad for, at jeg fik mulighed for at deltage og

møde en meget fagligt kompetent og spændende underviser

Overskrift kursus er misvisende

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Oplægsholder var utroligt spændende at høre

Kort arrangement og særdeles relevant

Dejligt, at ”publikum” inddrages

5%

0% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

65%

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

35%

0% 0% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

Side 41

(n=51)


29-10-10

PCS nr.: 101

01-11-10

PCS nr.: 99

15-11-10

PCS nr.: 104

Side 42

15. Netværksmøde Haderslev

Sted: Jobcenter Haderslev

Målgruppe: Netværk

Beskrivelse: Ledende overlæge ved

psykiatrien i Haderslev, Leif Olstrup,

fortæller om voksne med ADHD og

borderline og besvarer spørgsmål

omkring psykiatri generelt. Desuden

hører deltagerne om henvisningssystemet,

og hvordan psykiatrien er

opbygget.

Den gode sygefraværssamtale

Sted: Stampenborg Aabenraa

Målgruppe: Private/offentlige virks.

Beskrivelse: Arrangementet sætter

fokus selve samtalesituationen,

da sygefraværssamtalen kan være

en af de svære samtaler. Kursets

formål er at klæde deltagerne til

at gennemføre de lovpligtige samtaler.

Kurset giver deltagerne konkre-

te og anvendelige værktøjer, metoder

til at strukturere og styre samtalerne,

omhandler succeser og

faldgruber om samtalen, udvikler

deltagernes evne til at lytte og tale

og udfordrer deltagerne til at bruge

samtalen. Oplægsholder er Birgitte

Jepsen, psykolog, professionel

coach, forfatter samt direktør i

firmaet Axept.

Atmosfære møder

Sted: Agerskov Kro

Målgruppe: Private/offentlige virks.

Beskrivelse: De fleste mødeledere

kender til, hvordan atmosfæren

afgør, om mødet bliver godt og med

tilfredsstillende resultater, eller om

folk går utilfredse og uafklarede

derfra. Mødelederen skal have styr

mødets indhold, den røde

tråd i gruppens drøftelser, relationerne

mellem mødedeltagerne,

tiden og resultaterne. På dette

temamøde får deltagerne praktiske

råd om samspillet mellem mennesker,

at bryde vaner og rutiner og

at kontrollere atmosfæren et

møde. Oplægsholderne er Gertrud

Petersen og Claus Balle, partnere i

konsulenthuset OPUS A/S.

Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed arbejdspladsen

83%

17%

(n=23)

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

God oplægsholder og god formidler. Professionel

Meget god formidling af svært stof. God til at krydre med

historier fra det virkelige liv

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Super oplægsholder. Levende, nærværende

Varieret med teori og øvelser – godt

Dejlig fri fra PowerPoint

Gerne flere værktøjer og mere tid

0% 0% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

73%

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

27%

0% 0% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

35%

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

54%

Udvalgte kommentarer fra deltagerne:

Konkret og anvendeligt. Meget spændende indlæg

Jeg kunne godt have brugt en hel dag om dette emne

Foredraget var et rimeligt niveau. Meget basisviden

Knap så meget gruppearbejde

(n=26)

(n=46)

Figur 5.2. Kurser, temamøder og netværksmøder i projektets sidste halvdel

11%

0% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds


Projektets aktiviteter

Det er en imponerende række kurser, temamøder og netværksarrangementer, der er af-

holdt. Det generelle billede af projektet er overordentligt positivt. Kun få deltagere er mindre

tilfredse eller utilfredse med arrangementerne, der er gennemført i den første halvdel af pro-

jektet. Arrangementerne kommer hele vejen rundt om Projektcentrets hovedfokus sygefravær

og sundhedsfremme. Derudover er der taget fat temaer og overskrifter, der ikke

udelukkende er populistiske, men derimod er funderet i en stærk faglig tilgang til initiativer,

der understøtter parternes forandringsberedskab.

Det er væsentligt at bemærke, at der hyppigt er deltagerkommentarer omkring manglende

deltagelse fra praktiserende læger og/eller a-kasser/faglige organisationer. Denne viden bør

give anledning til fokusering i en kommunal videreførelse af Projektcentrets aktiviteter.

Tre kurser og to netværksmøder er blevet aflyst grund af for få tilmeldte i efteråret 2010.

De aflyste arrangementer er et netværksmøde i Tønder Kommune og et i Aabenraa Kommu-

ne samt arrangementerne ”Tag ansvaret for din kommunikation”, ”Topledelse og stresshåndtering”

og ”På safari i sygefraværsjunglen”. Det er en generel holdning, at der skal mere

nytænkning til, hvis interessen for projektet skal kunne vedholdes. Der har været en del

gengangere i temaer og oplægsholdere i arrangementerne i den sidste tid. For eksempel har

arrangementet ”Den gode sygefraværssamtale” været afholdt syv gange i projektforløbet.

Det er naturligvis sket, fordi der har været stor efterspørgsel aktiviteten. Men nu må budskabet

være ude, hvorfor der er behov for nytænkning.

Generelt har Projektcenter Sønderjylland i høj grad lyttet til deltagernes forslag til andre

arrangementer. For eksempel har de ønsket kurser om stress, coaching, den svære samtale,

”usynlige” sygdomme, misbrug. Disse ønsker er blevet efterkommet. Deltagerne har også i

stort antal efterspurgt rene lovgivningskurser, men det har de ikke fået, da det ikke har været

tilladt i socialfondsprojektet.

Evaluator anbefaler, at de sønderjyske kommuner bliver enige om at finansiere fortsættelsen

af en indsats tværs af kommunerne. Netværket mellem jobcentre, virksomheder, læger

og faglige organisationer og planlægningen af kurser og temamøder bør videreføres i en eller

anden form.

5.3 Benchmarkinganalyser

Sideløbende med afholdelsen af kurser, temamøder og netværksarrangementer har sekreta-

riatet hos Projektcenter Sønderjylland udarbejdet benchmarkinganalyser af de tre partnerkommuner

Tønder, Haderslev og Aabenraa. Der er i alt udarbejdet tre benchmarkinger i projektet,

som kan hentes Projektcentrets hjemmeside www.cssa.dk.

Benchmarkingerne er udarbejdet med henholdsvis sammenligningskommuner og landsgennemsnit

med data fra jobindsats.dk områder som udgifter til sygedagpenge, varighed og

antallet af delvise syge/raskmeldinger for herigennem at måle effekten af den samlede indsats

sygedagpengeområdet over tid. Se ogafsnit 6.1.3, hvor evaluator har benchmar-

ket partnerkommunerne med sammenligningskommuner i forhold til antallet af sygedagpengeforløb

og personer sygedagpenge.

Side 43


Side 44

Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed arbejdspladsen

5.4 Værktøjer om sygefravær og sundhed arbejdspladsen

Figur 5.3. Forsiderne til de udarbejdede værktøjer


Projektets aktiviteter

Når projektet afsluttes ved udgangen af 2010, har Projektcenter Sønderjylland udarbejdet

seks værktøjer, som giver konkrete og handlingsrettede input til indsatsen ude i virksomhederne

og kommunerne. De fem af dem er færdige nu, og det sidste om mulighedserklærin-

gen vil være færdigt efter deadline for denne evalueringsrapport.

”Hvordan laver vi en graviditetspolitik?” er et værktøj, der er skabt som resultat af undersø-

gelser i 2008, der viste, at mellem 30-50 procent af alle gravide sygemeldes, inden de går

barselsorlov. Værktøjet beskriver, hvilke elementer man som arbejdsplads skal være opmærksom

for at beskytte den gravide medarbejder, og hvad medarbejderen selv kan

gøre. Guiden beskriver også, hvordan man kan lave en graviditetspolitik og dermed kan forebygge

sygefravær.

Værktøjet ”Hvordan laver vi en stresspolitik?” henvender sig til private og offentlige virksomheder,

der skal i gang med at lave en stresspolitik, eller som vil revidere deres eksiste-

rende stresspolitik. Værktøjet består både af faktuelle oplysninger om, hvad stress er og

gode råd til, hvordan processen med udarbejdelse af en stresspolitik kan foregå. Guiden

giver også konkrete eksempler , hvad en stresspolitik kan indeholde.

Personaleledere i private og offentlige virksomheder har i værktøjet ”Hvordan afholder vi

sygefraværssamtaler?” et redskab til at forebygge og reducere sygefravær arbejdspladsen.

Værktøjet består af to dele. Første del er en guide til at gennemføre sygefraværssamtalen.

Anden del er et praktisk samtaleskema, lederen kan bruge til at strukturere samtalen.

Værktøjet ”Den kommunale aktiveringspolitik” er en guide til virksomheder og kommunale

virksomhedskonsulenter. Den skitserer, hvilke muligheder, borgere har for tilknytning til

arbejdsmarkedet de forskellige kommunale ydelser, samt hvordan man kan få hjælp fra

det offentlige. Desuden er der vedlagt et faktaark, så virksomhederne kan få oplyst, hvor i

kommunen de kan henvende sig med spørgsmål. Det er primært tænkt som en støtte i forbindelse

med aktivering af borgere eller egne sygemeldte medarbejdere i virksomheden. Der

har været stor afsætning af dette værktøj. Blandt andet har Aabenraa Kommune og 3F re-

kvireret flere foldere.

Sygefraværsbarometret” er et benchmarkingsværktøj, som virksomhederne kan anvende til

at måle, om deres sygefravær er for højt, for lavt eller ”passende”. Værktøjet henvender sig

primært til virksomhedsledere, ledere med personaleansvar, tillids- og sikkerhedsrepræsen-

tanter og andre, der har interesse i eller arbejder med sygefravær. Med værktøjet kan virksomheden

få en pejling af, om det er relevant at gøre en indsats for at nedbringe sygefraværet,

eller om det allerede ligger så lavt, at man hellere skal fokusere andre indsatsområ-

der f.eks. personaleomsætning, fastholdelse, effektivitet eller helt andre udfordringer.

Jeg fik nogle eksemplarer af en folder om sygefravær. Har givet dem til nogle af de

ledende medarbejdere. Udmærkede ting, der står i det.

Overlæge fra Odense Universitetshospital. September 2010

Formålet med værktøjerne er ifølge socialfondsansøgningen ”at understøtte offentlige og

private virksomheder, der ønsker at igangsætte en indsats i forhold til reduktion af sygefraværet,

arbejdsfastholdelse og sundhedsfremme”.

Side 45


Side 46

Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed arbejdspladsen

Evaluator kan konkludere, at der er udarbejdet en række flotte og informative værktøjer,

som er delt ud i det store netværk. Flere af værktøjerne er endda sendt til Ledernes Hoved-

organisation, der ville formidle dem ud i netværket. Mange har set værktøjerne og roser

dem, men evalueringens tidligere undersøgelser viser, at det formentlig kun er et fåtal af

deltagerne, der har anvendt værktøjerne. Det er både medlemmer af styregruppen, medarbejdere

og ledere fra virksomheder og sagsbehandlere, som giver udtryk for dette.

Jeg har set værktøjerne. Det er nogen fornuftige pjecer, men hvor mange læser dem?

Lægekonsulent i Aabenraa og Tønder. August 2009

Årsagen til den manglende anvendelse kan relatere sig til omfanget af værktøjerne. De er

meget detaljerede og omfangsrige, hvilket uden implementeringsdelen er svært at arbejde

med for virksomhederne. I forhold til for eksempel værktøjet om sygefraværssamtalen er der

en metodisk teoridel, der kan være ”anstrengende” for de virksomheder, der er anvendel-

sesorienterede, men som ikke kan se sig selv ind i en låst metodisk overbevisning omkring

samtalen.

Hvis Projektcenter Sønderjylland ikke lukkede ved udgangen af 2010, ville en oplagt rolle

være at gå ud i virksomhederne og medvirke til at implementere værktøjerne i praksis.

Evaluator anbefaler, at en kommende projektkoordinator får som en del af sit repertoire at

tilbyde implementering af de kurser og værktøjer, som udvikles i det tværkommunale samarbejde.

Desuden anbefales det, at projektkoordinatoren udvikler implementeringsværktøjer,

for eksempel om lovstof og ledelse. Værktøjerne bør udarbejdes i light udgaver med korte

sætninger og punktopstillinger, så de er anvendelsesorienterede for virksomhederne.


5.5 Formidling og omtale om projektet

Projektets aktiviteter

Figur 5.4. www.cssa.dk, hjemmeside for Projektcenter Sønderjylland

Formidlingen om projektSygefravær og sundhed arbejdspladsen” har fundet sted via

følgende kanaler:

1. Hjemmesiden cssa.dk. Her findes information om og projektets arrangementer, og

det er muligt at tilmelde sig arrangementerne og hente de udarbejdede værktøjer.

Evaluering af hjemmesiden: Projektcenter Sønderjyllands hjemmeside har i det sid-

ste halve år af projektet gennemgået en forvandling, så den er blevet mere overskuelig

i forhold til tidligere. Det er muligt at hente værktøjer, kursuskataloger, referater

fra møder og diverse projektmateriale, og man kan tilmelde sig arrangementerne online,

hvilket er et stort plus. Flere nævner domænet som svært at huske.

2. 22 pressemeddelelser er sendt ud (3 i første periode, 7 i anden, 6 i tredje, 3 i

fjerde og 3 i femte). Emnerne har været projektets arrangementer, værktøjer og

kursuskataloger.

Evaluering af pressemeddelelserne: Det er et imponerende arbejde, projektet gør for

at få pressen til at rette fokus mod forløbet.

3. Anden strategisk kommunikation

a. Projektets aktiviteter er profileret i et kursuskatalog, som udarbejdes og ud-

sendes hvert halve år. Det trykkes i et par tusinde eksemplarer og sendes

også elektronisk ud til de personer, Projektcentret har i sin database

Evaluering af kursuskataloget: Kataloget får stor ros hos projektets målgrupper

og deltagerne i arrangementerne. Det er flot og farvestrålende, og indholdsmæssigt

er der ifølge virksomhederne og kommunerne mange spæn-

dende arrangementer, som er velbeskrevet i folderen

Side 47


Side 48

Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed arbejdspladsen

b. Værktøjerne om graviditetspolitik, stresspolitik, sygefraværssamtaler, den

kommunale aktiveringsindsats og sygefraværsbarometret er blevet trykt og

distribueret ud til projektets netværk i kommuner og private og offentlige

virksomheder, og Ledernes Hovedorganisation har udtrykt interesse for at

formidle dem ud i deres netværk. Værktøjerne er evalueret i forrige afsnit.

4. Øvrige kommunikationsaktiviteter

a. Elektroniske nyhedsbreve, mails/breve til udvalgte målgrupper

Evaluering af nyhedsbrevet: Evaluator hører fra projektets målgrupper, at de

læser nyhedsbrevene

b. Der har desuden været information om arrangementer og projektet

hjemmesider for Tønder Kommunes Erhvervsforening, Erhvervenes Hus i Aa-

benraa og Udviklingscenter Haderslev

c. Projektet er også blevet formidlet konferencer. For eksempel havde en

tidligere projektleder et indlæg om sygefraværsproblematikken en konfe-

rence hos Beskæftigelsesregion Syddanmark den 14. april 2008, og Green

Network har fortalt om projektet deres arrangementer.

Projektets formidling har ført til omtale i især de lokale medier i Sønderjylland – hvilke efter

evaluators vurdering også er de vigtigste, da det er derigennem små- og mellemstore virk-

somheder (SMV), kommuner, a-kasser og faglige organisationer orienterer sig. Formidlingen

har givet omtale i følgende medier (kilde: Projektcenter Sønderjylland og CABIs søgning

infomedia):


SBS TV havde et indslag 7. november 2008 om projektets temadag om rummelighed

i plejesektoren

Radiointerview i DR P4 den 31. august 2009 om den gode sygefraværssamtale efter

en udsendt pressemeddelelse samme dag

DR.dk/syd, 11. marts 2009

Indslag i tre lokale nyhedsmedier, hvor medarbejdere er blevet interviewet om kursuskataloget

(30. januar 2009), graviditets- og stressværktøj (9. februar 2009) og

stressværktøj (19. februar 2009)

JyskeVestkysten.dk Haderslev, 5. december 2008, 26. juni 2008

Mojn.dk, 23. april 2008, 26. juni 2008, 19. august 2008, 30. januar 2009

Ugeavisen Tønder, 23. april 2008, 19. august 2008

Budstikken Aabenraa, uge 27, 27. august 2008, 8. september 2009

Licitationen, 14. november 2008

Haderslev Ugeavis, 14. maj 2008, 15. oktober 2008, 5. maj 2009

Aabenraa Ugeavis, 2. juli 2008, 27. august 2008

Nyhedsinformation.dk, 14. november 2008

Haderslev.dk, 1. december 2008, 31. januar 2009, 30. april 2009, 18. august 2009,

24. marts 2010

Aabenraa.dk, 4. marts 2009, 11. marts 2009, 10. august 2009, 31. august 2009

Toender.dk, 11. marts 2009, 10. august 2009, 31. august 2009, 9. september 2009

Cabiweb.dk, 8. oktober 2009: Et sønderjysk sygefraværs-projekt at lære af!

Haderslev Ugeavis, 21. oktober 2009: Fokus sygefravær

Arbejdsmiljoviden.dk, 22. december 2009: Spørgeguide til sygefraværssamtalen

Lokal-Bladet Budstikken, 17. februar 2010: Mål trykket dit sygefravær

Der Nordsleswiger, 19. maj 2010: Arbeitsmarkt endet nicht an der Kommunegrenze.


6 Projektets resultater

Projektets resultater

Dette kapitel stiller skarpt projektets resultater og effekter. Blandt andet undersøges forløbets

samfunds- og beskæftigelsesmæssige effekter, og deltagernes tilfredshed med arran-

gementerne kortlægges. Desuden undersøges de fem målgruppers udbytte af forløbet og

samarbejdet tværs af kommuner og faggrupper. Projektcenter Sønderjyllands funktion

evalueres, og samarbejdet med søsterprojektet hos Green Network inddrages. Endelig ser

evaluator årsagerne til, at projektet og Projektcentret må lukke og ikke bliver forankret,

og hvem der kan eller bør finansiere en fortsat tværkommunal indsats, hvis det kommer

tale. Slutteligt evalueres indfrielsen af projektets formål og målbare mål.

6.1 Projektets samfunds- og beskæftigelsesmæssige effekter

Et af kravene til evaluering af projekter, der modtager støtte fra Socialfonden, er ifølge bekendtgørelse

781 af 28/06/2007, at projektets økonomiske og samfundsmæssige udbytte

skal vurderes. Bevillingsskrivelsen for projektSygefravær og sundhed arbejdspladsen”

fra Velfærdsministeriet (nu Indenrigs- og Socialministeriet) indeholder også et krav om en

beskrivelse af de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige effekter af projektet.

6.1.1 Mindsket sygefravær hos 9,1 % af de medvirkende virksomheder/afdelinger

Evaluator kan ikke statistisk validt dokumentere, om projektet har haft en direkte effekt

sygefraværet i de sønderjyske virksomheder og kommunale afdelinger, som har deltaget i

projektet. Det ville kræve et kontrolleret forsøg, en nulpunktsanalyse eller kontrolgruppemå-

ling, hvilket der ikke har været midler til i projektet. Hvis sygefraværet er faldet generelt set

i virksomhederne i de tre kommuner, og antallet af personer sygedagpenge er faldet, er

der en vis sandsynlighed for, at det delvist skyldes projektets indsats og aktiviteter. Disse

konjunkturvariable er i endnu højere grad virket af den økonomiske krise, vi har været

igennem, samt større tiltag fra regeringen, regionen og EU, som har kørt parallelt med Pro-

jektcenter Sønderjyllands projekt.

I stedet for det kontrollerede forsøg har evaluator gennemført en tillempet effektmåling hos

en repræsentant for hver af de private og offentlige virksomheder samt kommunale afdelin-

ger, som har deltaget i projektet. Målingen er gennemført to gange i forløbet i form af et kort

elektronisk spørgeskema, der blev indsamlet til midtvejsevalueringen i september 2009 og

igen til slutevalueringen i oktober 2010.

Konklusionen effektmålingen er, at projektSygefravær og sundhed arbejdspladsen”

efter al sandsynlighed har haft en direkte effekt sygefraværet i virksomhederne i Haderslev,

Tønder og Aabenraa Kommuner. Datagrundlaget er som nævnt ikke evidensbaseret,

men beror det, virksomhederne selv giver udtryk for i den anonyme undersøgelse.

Ifølge 9,1 % af de deltagende private og offentlige virksomheder og kommunale afdelinger

har dette projekt helt sikkert haft en direkte effekt en mindskelse af sygefraværet. 31 %

mener, det måske har en effekt, mens 30 % ikke vurderer, at det har haft nogen effekt

sygefraværet.

Side 49


Side 50

5%

Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed arbejdspladsen

Har kurserne og aktiviteterne i Projektcenter Sønderjyllands

sygefraværs- og sundhedsprojekt medvirket til, at din

virksomhed har mindsket sygefraværet?

Figur 6.1. CABI effektmåling (n=72, n=110). Sep. 2009, okt. 2010

Den lange, vedholdende proces i projektet har haft en virkning deltagernes kendskab til

og motivation for at forebygge sygefraværet og fremme af sundheden arbejdspladserne.

Der er en signifikant positiv udvikling fra målingen i 2009, hvor 5 % af respondenterne svarede,

at projektet helt sikkert havde mindsket sygefraværet til 2010, hvor det var 9,1 %. En

endnu større bedring ses i antallet af respondenter, der har svaret ”nej” i 2009, som er aftaget

med 14 % i 2010. Et fald i sygefraværet kommer til udtryk direkte virksomhedernes

bundlinje.

Hvis vi kan skære 1 procent i vores sygefravær, øger vi vores bundlinje med 1 million

kroner.

Privat virksomhed, der deltager i projektet. August 2009

6.1.2 Bedre klædt til indsatsen mod sygefravær og sundhedsfremme

Projektets aktiviteter har medvirket til at klæde medarbejderne i virksomheder, kommuner,

a-kasser og faglige organisationer bedre til udfordringerne med sygefravær og sundheds-

fremme samt opgaverne i loven om sygedagpenge. Deres viden om sygefravær og sundhed

er blevet udbygget i takt med, at de har været kursus, temamøde eller deltaget i et net-

værksarrangement og set de udarbejdede værktøjer.

9%

28%

Jeg bruger arrangementerne til at få en aktiv viden og blive klædt bedre til problem-

stillinger, vi udsættes for. Gennemgående for alle arrangementer, jeg har deltaget i, er,

at de er godt forberedt, der er en rød tråd, de fysiske rammer er okay. Man informeres

før, under og efter og kan få tilsendt slides. Det er meget informativt.

Arbejdsmiljøkonsulent i fagforening. September 2010

Projektet har også forbedret sygedagpengeafdelingernes kommunikation med virksomheder-

ne, og jobcentermedarbejdere fra både Tønder og Aabenraa Kommuner siger, at de med

sikkerhed har fået langt kortere sygeforløb ud af det her projekt.

Det er naturligt for virksomhederne, at de ringer til os nu, og vi ringer til dem. For eksempel

ringer en leder virksomhed og siger, ”der er en medarbejder, der endnu ikke

er sygemeldt. Kan vi finde ud af noget? Kan du finde en medarbejder, eller kan vi holde

en rundbordssamtale?” Det giver et kortere sygeforløb.

44%

31% 30% 30%

Leder af sygedagpengeafdeling i Aabenraa Kommune. August 2009

23%

Ja, helt sikkert Ja, måske Nej Ved ikke

August 2009 Oktober 2010


Projektets inddragelse af lægerne har også en effekt.

Projektets resultater

Projektcentret har haft svært ved at komme ud til lægerne, men det er lykkes dem at

komme i kontakt med dem, og jeg har ikke set noget lignende før. Behovet for kontakt

er hyppigere nu med delvis raskmelding i loven. I Tønder er vores samarbejde med

lægerne blevet bedre i perioden, hvor Projektcenter Sønderjylland har fungeret. Det

tillægger jeg Projektcenter Sønderjylland en del af æren for.

Tidl. næstformand for styregruppen, Ib Lindegaard. August 2009

6.1.3 Færre sygedagpengeforløb og personer sygedagpenge

I Aabenraa og Tønder Kommuner er der i løbet af projektperioden sket et fald i antallet af

sygedagpengeforløb samt antallet af personer sygedagpenge, mens tallene er steget i

Haderslev Kommune.

Udvikling i sygefraværsforløb og antal personer fra 2007-2010

Antal sygedagpengeforløb

Juni

2007

Juni

2008

Juni

2009

Juni

2010

Ændring i

pct. fra

2007-2010

Haderslev Kommune 1.432 1.383 1.525 1.526 6,6 %

Tønder Kommune 1.114 1.046 1.051 1.103 -1,0 %

Aabenraa Kommune 1.708 1.692 1.560 1.625 -4,9 %

I alt 4.254 4.121 4.136 4.254 0,0 %

Antal personer sygedagpenge

Haderslev Kommune 1.359 1.310 1.451 1.422 5,0 %

Tønder Kommune 1.024 970 976 1.019 -14,3 %

Aabenraa Kommune 1.617 1.607 1.472 1.529 -11,5 %

I alt 4.000 3.887 3.899 3.970 -0,8 %

Figur 6.2. Sygedagpengestatistik 2007-2010. Kilde. Jobindsats.dk 15

Projekt ”Sygefravær og sundhed arbejdspladsen” kan have haft en positiv effekt udviklingen

i alle tre kommuner. Det er ikke muligt at fastslå med sikkerhed. Vi kan med sikker-

hed slå fast, at projektet har haft en positiv virkning af en stor del af medarbejderne i de

tre kommuners sygedagpengeafdelinger og jobcentrene i øvrigt. De er blevet inspireret og

har fået brugbare værktøjer til indsatsen mod sygefravær.

Udviklingen i de tre kommuner kan benchmarkes med udviklingen i sammenlignelige kom-

muner. Projektcenter Sønderjylland har gennem projektperioden udarbejdet tre benchmar-

15 Anm.: Et forløb tæller med, blot det har været i gang én dag inden for den viste periode. Antal personer viser, hvor

mange personer der har modtaget den valgte ydelse i kortere eller længere tid inden for den viste periode. Gnsn. antal

forløb beregnes ved at dividere antallet af forløb i perioden med antallet af berørte personer. Pr. 1. juni 2008 er arbejdsgiverperioden

øget fra 15-21 dage. Dette vil isoleret set medføre færre og kortere sygedagpengeforløb. Pga. efterregistreringer

vil specielt den seneste måned, der findes data for, blive øget ved næste opdatering.

Side 51


Side 52

Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed arbejdspladsen

kingrapporter, hvor de tre kommuner er stillet op mod sammenligningskommuner og landsgennemsnit

i forhold til udgifter til sygedagpenge, varighed og antallet af delvise syge- og

raskmeldinger. Sammenligningskommunerne er de kommuner, som jobindsats.dk anbefaler.

Evaluator har analyseret de nyeste data fra jobindsats.dk.

8.000

7.500

7.000

6.500

6.000

5.500

5.000

4.500

4.000

3.500

3.000

11.000

10.000

9.000

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

6.500

6.000

5.500

5.000

4.500

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

Antal sygedagpengeforløb i Haderslev Kommune og

sammenlignelige kommuner

Jan-aug 07 Jan-aug 08 Jan-aug 09 Jan-aug 10

Antal sygedagpengeforløb i Aabenraa Kommune og

sammenlignelige kommuner

Jan-aug 07 Jan-aug 08 Jan-aug 09 Jan-aug 10

Antal sygedagpengeforløb i Tønder Kommune og

sammenlignelige kommuner

Jan-aug 07 Jan-aug 08 Jan-aug 09 Jan-aug 10

Haderslev

Bornholm

Frederikshavn

Guldborgsund

Kalundborg

Lolland

Norddjurs

Nyborg

Slagelse

Vordingborg

Aabenraa

Frederiksberg

Høje-Tåstrup

Ringsted

Vejle

Tønder

Assens

Billund

Brønderslev

Faaborg-Midtfyn

Halsnæs

Jammerbugt

Kerteminde

Middelfart

Morsø

Figur 6.3. Udviklingen i antal sygedagpengeforløb og antal personer sygedagpenge. Kilde. Jobindsats.dk

Analysen viser, at udviklingen i Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuners sygedagpenge-

forløb og personer sygedagpenge nogenlunde følger udviklingen i de sammenlignelige

kommuner. Haderslev Kommune har – med en svag stigning i antal sygedagpengeforløb –

ikke haft så positiv en udvikling som sammenligningskommunerne, der alle har haft nedgang

i antallet af forløb. Det ses også, at antallet af personer sygedagpenge relativt er faldet

mere i de sammenlignelige kommuner end i Haderslev. Dette kan skyldes, at Haderslev

Kommune har været gennem en turbulent tid de seneste par år med mange udskiftninger i

arbejdsmarkedsforvaltningen og store økonomiske udfordringer.

Antallet af sygedagpengeforløb og antal personer sygedagpenge i Aabenraa Kommune er

faldet lidt mere end i dens sammenligningskommuner. Antallet af Tønder Kommunes sager

og personer er også faldet en smule mere end de kommuner, den sammenlignes med.

5.500

5.000

4.500

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

4.300

3.800

3.300

2.800

2.300

1.800

1.300

Antal personer sygedagpenge i Haderslev Kommune og

sammenlignelige kommuner

Jan-aug 07 Jan-aug 08 Jan-aug 09 Jan-aug 10

Antal personer sygedagpenge i Aabenraa Kommune og

sammenlignelige kommuner

Jan-aug 07 Jan-aug 08 Jan-aug 09 Jan-aug 10

Antal personer sygedagpenge i Tønder Kommune og

sammenlignelige kommuner

Jan-aug 07 Jan-aug 08 Jan-aug 09 Jan-aug 10

Haderslev

Bornholm

Frederikshavn

Guldborgsund

Kalundborg

Lolland

Norddjurs

Nyborg

Slagelse

Vordingborg

Aabenraa

Frederiksberg

Høje-Tåstrup

Ringsted

Vejle

Tønder

Assens

Billund

Brønderslev

Faaborg-Midtfyn

Halsnæs

Jammerbugt

Kerteminde

Middelfart

Morsø


Projektets resultater

Projekt ”Sygefravær og sundhed arbejdspladsen” har formentlig en lille effekt jobcen-

termedarbejdernes indsats at nedbringe antallet af sygedagpengeforløb og antallet af

personer sygedagpenge, da projektet har givet dem kompetenceudvikling og værktøjer til

at håndtere indsatsen samt dyrket muligheden for at få et netværk med virksomheder, læger

og faglige organisationer.

6.1.4 En tværgående indsats rammevilkår, som når ud til mange mennesker

Mange aktører skal bringes i spil for at få sygefraværet reduceret og fremmet sundheden i

samfundet. Den sygemeldte bliver centrum for et edderkoppespind, hvor hjørnerne fyldes ud

af virksomheden, kommunens sygedagpengeafdeling, a-kassen og den faglige organisation

samt lægen. Dertil kommer den sygemeldtes rørende som en væsentlig interessent.

Projekt ”Sygefravær og sundhed arbejdspladsen” har arbejdet med at forbedre rammevilkårene

for indsatsen og har en stor del af de nævnte målgrupper som deltagere i forløbet.

Der er i projektet arbejdet tværorganisatorisk, tværkommunalt og tværfagligt. Projektcenter

Sønderjylland har været med til at bringe faggrupperne, organisationerne og kommunerne

sammen og qua fokuseringen rammer, frem for de enkelte individer, er projektet et godt

supplement til kommunerne, der arbejder med individet.

Projektets markedsføring, erfaringsspredning og formidling er nået ud til mange private og

offentlige virksomheder samt afdelinger i forskellige kommuner. I alt har 288 afdelinger fra

virksomheder og kommunale afdelinger direkte taget del i projektets aktiviteter, og det står

alle andre virksomheder frit for at hente råd og vejledning samt de udarbejdede værktøjer

om stresspolitik, graviditetspolitik, sygefraværspolitik, den kommunale aktiveringsindsats og

sygefraværsbarometret samt mulighedserklæringen projektets hjemmeside. Evaluator

vurderer baggrund af tilbagemeldingerne og statistikken, at projektet har haft en effekt

beskæftigelsen, da flere sygemeldte er blevet fastholdt i arbejdet. Netop det at øge fast-

holdelsen kan betyde, at det relative fald i antallet af sygemeldte ikke er større, da fastholdelse

ofte i det individuelle forløb kan give flere fraværsdage, og at udbyttet ses længere

sigt ved en højere grad af stabilitet i arbejdsforholdet. Det sparer virksomhederne for udgif-

ter til at ansætte en ny medarbejder og lære vedkommende op, hvilket giver et økonomisk

udbytte for både virksomheden og samfundet, som sparer udgifter til sygedagpenge, hvis

det lykkes at fastholde medarbejderen.

Det tværgående samarbejde mellem arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer og kom-

munerne vurderes at have haft en vis effekt arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen,

da organisationerne har mulighed for at lære af hinanden og forbedre sig i kraft af erfaringsudvekslingen

og forståelsen af hinandens rammer. Det kommer både arbejdspladser og

de sygemeldte til gode.

Side 53


Side 54

Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed arbejdspladsen

6.2 Stor tilfredshed med projektets arrangementer

Langt de fleste af projektets arrangementer får flotte vurderinger af deltagerne. Det gælder

både jobcentrene/kommunerne, de private og offentlige virksomheder, lægerne, a-kasserne

og de faglige organisationer. En opsummering af alle kursusevalueringsskemaer, der har

2.270 respondenter, giver følgende overordnede billede af de gennemførte arrangementer i

projektet:

48% 46%

Figur 6.4. Spørgeskema til kursusdeltagere (n=2.248, n=2.248, n=2.250, n=2.248, n=2.192, n=2.248). 2008-2010

Så stor en andel som 93,9 % af alle deltagerne er samlet set tilfredse eller meget tilfredse

med projektets arrangementer. Det er imponerende og anerkendelsesværdigt. Projektcenter

Sønderjylland, underviserne og selvfølgelig deltagerne fortjener stor ros for det resultat.

Projektet har et mål om, at mere end 80 % af deltagerne skal være tilfredse eller meget

tilfredse, så det er i meget høj grad indfriet.

5%

1% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

44%

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet?

44%

9%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

53%

Er dine forventninger blevet opfyldt?

3%

Hvordan var lokaler og forplejning?

40%

5%

0%

2% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

Frem mod midtvejsevalueringen lå denne tilfredshedsprocent 95,2, og i Projektcenter

Sønderjyllands tidligere socialfondsprojekt fra 2005-2007 var i alt 84,2 % af deltagerne tilfredse

eller meget tilfredse med arrangementerne. Evaluator kan således konkludere, at

58%

37%

Hvordan var oplægsholder?

4%

1% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

45%

Har du fået brugbare input i forhold til dit arbejde?

46%

7%

2% 0%

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

50%

Hvordan har du fået information om arrangementet? (flere

krydser muligt)

9%

16%

8%

23%

E-mail Hjemmeside Katalog Infobrev Kollega Andet

7%


Projektets resultater

projektSygefravær og sundhed arbejdspladsen” er en stor succes i forhold til tilrettelæggelsen,

gennemførelsen og opfølgningen projektets arrangementer.

Den fine overordnede evaluering af projektet underbygges med, at 94,7 % af deltagerne er

tilfredse eller meget tilfredse med kursus- og oplægsholderne arrangementerne, og 93,3

% er tilfredse eller meget tilfredse med lokaler og forplejning i den forbindelse. Også her skal

Projektcentret roses for det gode opsøgende og afklarende arbejde for at finde de rigtige

oplægsholdere og mødefaciliteter.

87,7 % af deltagerne svarer tilfreds eller meget tilfreds spørgsmålet, om deres forvent-

ninger til arrangementerne er blevet opfyldt. 91 % mener desuden, at de har fået brugbare

input til deres arbejde arrangementerne.

Endelig viser opsamlingen spørgeskemaerne, at 50 % af alle deltagere informeres om

arrangementerne via e-mail, mens 23 % får det at vide af en kollega. 16 % ser det i de ud-

sendte kursuskataloger, 8 % i infobrevene, og 9 % finder informationen projektets

hjemmeside.

Vi kommer til at mangle de aktiviteter, Projektcenter Sønderjylland har udbudt. De har

været rigtigt gode. De har også været rigtigt billige. Det har været meningsfuldt og

spændende for jobcentret at komme i dialog med folk fra a-kasser og virksomheder om

konkrete emner.

Jobcenterchef Henrik Kærgaard, Jobcenter Aabenraa. September 2010

Evaluator formoder, at tilfredshedsgraderne ville have været mere afdæmpede, hvis det

havde kostet aktørerne penge at deltage i arrangementerne. Forventningerne til et gratis

arrangement er ikke lige så høje som til et arrangement, der koster penge – hvilket kan være

en af årsagerne. Virksomheder og kommunale medarbejdere har desuden i særdeleshed

værdsat, at det ikke kostede dem noget at komme kursus, så de ikke skulle gå til deres

leder og bede om penge.

Det har generelt ikke været et problem for projektet at få deltagere nok til arrangementerne.

Der har været stor interesse for de fleste arrangementer. Især dem om sygesamtalen, fordi

både virksomheder og a-kasser skal holde den som et led i den nye sygedagpengelovgiv-

ning. Man kan formode, at antallet af deltagere ville være lavere, hvis det kostede penge at

deltage i arrangementerne.

6.3 Målgruppernes udbytte af projektet

6.3.1 Private og offentlige virksomheder

Projekt ”Sygefravær og sundhed arbejdspladsen” retter sig blandt andet mod målgruppen

af ledere, HR-medarbejdere, tillids- og sikkerhedsrepræsentanter og andre nøglepersoner i

private og offentlige virksomheder i de sønderjyske kommuner.

Formålet med at inddrage private og offentlige virksomheder i projektet er ”at inspirere og

understøtte virksomheder, der ønsker at igangsætte en indsats i forhold til reduktion af sy-

gefraværet og arbejdsfastholdelse samt virksomheder, der ønsker at kvalificere deres indsats

yderligere”. Evaluator har spurgt virksomhederne, om de via projektet er blevet inspireret og

Side 55


Side 56

Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed arbejdspladsen

understøttet til dette, og det lader til at være tilfældet for de fleste virksomheder – dog i

forskellig grad.

10%

5: I meget høj

grad

På en skala fra 1 til 5, hvor 5 er i meget høj grad, og 1 er slet

ikke, i hvilken grad har projektet inspireret til og understøttet

din virksomhed i at igangsætte eller kvalificere en indsats ift.

reduktion af sygefraværet og øget arbejdsfastholdelse?

Figur 6.5. Spørgeskema til deltagere (n=98). Oktober 2010

Det skal fremhæves, at det er lykkes projektet at få rigtigt mange medarbejdere fra små og

mellemstore virksomheder til at deltage i forløbet. Som det fremgår af bilag 1, kommer over

en tredjedel af deltagerne fra virksomheder med under 50 ansatte. Desuden ses det i bilag

1, at mange forskellige brancher har været repræsenteret i projektet. Især har følgende

brancher været godt repræsenteret: Fødevare-, drikke- og tobaksindustri, jern og metalindustri,

bygge- og anlægsvirksomhed samt transportvirksomhed. Flest deltagere kommer

imidlertid fra de offentlige institutioner som offentlig administration, undervisning, sund-

hedsvæsen, sociale institutioner samt foreninger og kultur.

24%

Både de offentlige og private virksomheder har fået noget ud af at være med.

35%

Projektet har gjort, at vi er blevet mere opmærksomme medarbejderne, dvs. hvor

vigtigt det er at tage de sygesamtaler. Nogle gange har vi fået værktøjer med hjem,

hvor vi har sagt ”wow, det vil vi lige prøve”. Det har ikke altid været fra den, der holdt

foredraget, men har også været fra de andre deltagere. Det har vi kunnet bruge.

Personaleleder, privat virksomhed. September 2010

Der er brug for det her projekt. Det er godt med billige eller gratis kurser, som man kan

sende medarbejdere . Jeg tror desværre ikke, at virksomhederne får mindre sygefra-

vær, fordi de kommer af sted et kursus, men det kan sætte gang i nogle ting, der

kan gøre noget ved det.

Medejer, privat virksomhed. 2009

Samspillet og kombinationen af private og offentlige virksomheder har også været et godt

tiltag.

Det har været udfordrende for os. Vi offentlige virksomheder har tænkt, ”nej, sådan kan

man da ikke gøre det”. Og de private har tænkt modsat. Man har mødtes med forskelli-

ge kulturer og er blevet udfordret, fordi man har tænkt vidt forskelligt om et emne. Det

har været givende. Det er godt at blive rusket lidt op i sine grundantagelser, om at den

måde, vi gør det , er den naturlige måde at gøre det . Det kommer jeg til at savne.

Hvis det nu samles kommunebasis, er det en mindre geografisk enhed. Det ville

15%

4 3 2 1: Slet ikke Ved ikke

være bedre, hvis kommunerne gik sammen om det.

6%

Kontorchef, offentlig virksomhed. September 2010

9%


Projektcenter Sønderjylland roses for at sætte fokus de rigtige ting.

Projektets resultater

Det fokus, Projektcenter Sønderjylland igennem deres aktiviteter, har sat sygefravær,

vil uvilkårligt give den enkelte medarbejder/borger en følelse af mere professionalisme

end pres i sygesamtalerne. (…) Projektcentret har løbende formået at vejlede og

guide kommuner, faglige organisationer, læger og virksomheder i at blive endnu bedre

til at håndtere problemstillinger vedrørende sygefravær.

Fabrikschef, større privat virksomhed. 2009

Hvis de sønderjyske kommuner bliver enige om at tilknytte en eller to tværkommunale koordinatorer

til at øge indsatsen mod blandt andet sygefravær og for sundhedsfremme ar-

bejdspladsen, bør de få som en del af opgavebeskrivelsen at gå ud til virksomhederne og

tilbyde dem implementering, dvs. aktivt fokus indsatsen i den enkelte virksomhed. Det er

der behov for, som en jobcenterchef er inde .

Hvorfor gør vi borgerne raske og sender dem tilbage til arbejdspladsen uden at ændre

de forhold, de er blevet syge under? Hvis det er arbejdsbetinget. Vi kan ikke gå ud

virksomheden og dutte dem noget, men vi kan snakke med dem.

6.3.2 Kommuner (som myndighed)

Jobcenterchef Bert Schultz, Jobcenter Tønder. September 2010

Myndighedsafsnittene i Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuner er en særskilt målgruppe

for projektet. Det er især sagsbehandlerne i sygedagpengeafdelingerne, jobkonsulenterne,

faglige koordinatorer og afdelingsledere, der har deltaget.

Formålet med inddragelse af kommunerne som myndighed er ”at opkvalificere og understøtte

kommunernes videreudvikling og implementering af metoder til en forbedret sygedagpengeopfølgning,

bibringe viden samt at fremme en koordineret indsats tværs af aktørerne”.

Evaluator kan konkludere, at dette formål er indfriet, men at det kræver en fortsat indsats

tværs for at holde gang i hjulene. Der er igangsat en proces, hvor kommunerne opkvalificeres

og understøttes i deres arbejde med metoder til en forbedret sygedagpengeopfølgning,

og projektSygefravær og sundhed arbejdspladsen” har i høj grad været med til at bi-

bringe kommunerne til at fremme en koordineret indsats tværs af aktører og fag. Både

cheferne, sagsbehandlerne og jobkonsulenterne har værdsat at deltage i projektet.

Vi har mange gode erfaringer fra projektet. Vi kan især bruge det tværfaglige med de

faglige organisationer, lægerne m.v. Det er vigtigt, at vi har kontakten med lægerne og

de faglige organisationer. Hvis ikke vi har den, sidder vi i hver sin ende og tror noget

andet om hinanden.

Jobcenterchef Bert Schultz, Jobcenter Tønder. September 2010

Projektcenter Sønderjylland har medvirket til fælles forståelse og information omkring

sygefravær. Ved at deltage i arrangementerne sikrer jeg mig faglig udvikling, og jeg har

oparbejdet et netværk tværs af kommuner, a-kasser etc., som er mig en stor støtte i

mit daglige arbejde med syge borgere. Jeg har fået nogle værktøjer, som gør det lettere

at være sagsbehandler sygedagpengeområdet.

Sygedagpengesagsbehandler, Aabenraa Kommune. 2009

Side 57


Side 58

Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed arbejdspladsen

Jeg har deltaget i nogle rigtig gode kurser, der har været med til at skabe en kultur. Og

netværket er for mig det vigtigste. Det er godt at vide, hvem jeg sidder til bords med,

når jeg kommer ud en virksomhed.

Virksomhedskonsulent. 2009

Deltagelsen i projektet er vigtig for kommunerne, fordi medarbejderne dels bliver opkvalifi-

ceret fagligt og får en ny viden om samarbejdspartnerne og dels kommer ud og får nye impulser

fra kollegaerne i de andre kommuner. Det giver ny energi, når man er tilbage arbejdspladsen,

siger flere sygedagpengesagsbehandlere.

Enkelte deltagere fra kommunerne nævner, at projektet har fokuseret for meget sygedagpengeindsatsen

og med fordel kunne komme mere ud til både andre afsnit og forvaltnin-

ger i kommunerne og fokusere andre emner. Der er behov for kompetenceudvikling

flere områder, hvilket også er en del af evaluators anbefalinger i afsnit 1.3.

Haderslev Kommune har ikke deltaget med så mange medarbejdere som de andre to kommuner.

Projektcenter Sønderjylland har forsøgt at øge Haderslevs deltagelse ved at holde

møder med teamledere, og jobcenterchefen (inkl. den konstituerede) har man også forsøgt

at få i tale. Det er ikke lykkes at komme ordentligt ind chefniveauet. Haderslev Kommune

har desværre været hårdt ramt af sygefravær og ledelsesudskiftninger, kommunesammen-

lægning, flytning til nyt jobcenter, prikkerunder m.v.

Evaluator anbefaler, at en kommende koordinator prioriterer at indtænke tid til at tale ind til

de politiske niveauer og kan få chefernes opmærksomhed. Det kræver en vedholdende per-

son med politisk tæft.

6.3.3 Læger

Projektet har også haft lægerne som målgruppe. Som udgangspunkt har de praktiserende

læger været i fokus, men lægekonsulenter, overlæger og lægesekretærer har også deltaget.

Formålet med at inddrage læger i projektet er, ”at fremme samarbejdet og dialogen mellem

læge, virksomhed og kommune for at fastholde flest muligt arbejdsmarkedet, at informe-

re lægerne om mulighederne i arbejdsmarkedslovgivningen, at skabe fokus blandt læger,

kommuner og virksomheder ressourcer og delvis rask- og sygemeldinger”.

Formålet er indfriet i nogen grad. Lægerne er en svær målgruppe at få i tale i et projekt som

dette. Skal man sammenligne med søsterprojektet hos Green Network, har Projektcenter

Sønderjylland haft rimelige resultater med at få lægerne til at deltage i arrangementerne.

LBR Esbjerg har også kontaktet Projektcentret for at høre om, hvordan det er lykkes med så

god lægetilslutning. Evaluator vurderer, at det er lykkes projektet at fremme samarbejdet og

dialogen mellem kommunerne og enkelte læger. Der har været få arrangementer for læger

og virksomheder (et par virksomhedsbesøg for læger). Der har desuden været flere arran-

gementer for lægerne i starten af projektet i forhold til i slutningen af projektet.

Der har været forskellige succesrater i de tre kommuner. For eksempel har Tønder Kommune

været rigtig god til at få lægerne i tale, mens det har været svært i Haderslev Kommune.

Generelt har der som nævnt været rimelig tilslutning fra lægerne, hvilket er med til at synliggøre

det beklagelige i, at projektet og Projektcentret må lukke ned.


Projektets resultater

Projektet har haft en effekt den gensidige forståelse, f.eks. for lægerne. Vi har fået

dialog med lægerne en hel anden måde end tidligere. Den er guld værd for os. Den

skal vi prøve at se, om vi kan holde varm. Vi skal bibringe lægerne en forståelse for,

hvorfor vi har brug for de blanketter, vi beder om. Hvad vi forventer, de skriver til os.

Hvad vi forstår for eksempel under aktivering, som sygemeldte skal. Hvis Peter er syg,

skal han ikke ud som jord og betonmedarbejder.

Jobcenterchef Bert Schultz, Jobcenter Tønder. September 2010

Med den nye lov om sygedagpenge skal lægerne udfylde den anden halvdel af mulighedser-

klæringen, hvor virksomhederne i samarbejde med den sygemeldte borger skal udfylde den

første halvdel. Det fordrer samarbejde og erfaringsudveksling mellem virksomheder og læger.

Hvis kommunerne kan løfte den opgave ved at ansætte en koordinator til indsatsen, vil

det formentlig spare dem for udgifter til sygedagpenge. Samarbejdet mellem kommuner og

læger er også vigtigt. For eksempel nævner en sygedagpengesagsbehandler fra en af de

deltagende kommuner, at de stadig har sager, hvor lægen har fortalt den sygemeldte, at han

eller hun selvfølgelig skal have et fleksjob. Det er ikke lægens bord, men kommunen der

beslutter det. Derfor er det vigtigt med kommunikation mellem de to parter.

Generelt har der været tilfredshed hos de læger og lægekonsulenter, der har deltaget i projektet.

En lægekonsulent siger:

Alle møderne og kurserne er utroligt velstrukturerede. Jeg har et godt helhedsindtryk af

projektet. Projektcentret gør det godt og har styr det. Det er meget dygtige folk, vi

får som oplægsholdere. Læger og lægekonsulenter kan vedholde interessen, hvis det er

gode møder.

En praktiserende læge supplerer:

Lægekonsulent, Aabenraa og Tønder. August 2009

Jeg har lært noget nyt, og det har været gode aktiviteter med en gruppe mennesker,

jeg normalt ikke snakker med. Det har været givende at få deres syn sagsgangene.

Jeg har lært, jeg skal udtrykke mig selv tydeligere, for de har ikke nemt ved at forstå

mit sprog. De er ikke udlært i latin. Det skal være dansk. Jeg har fået en bedre forståelse

for, at det er svært at få en førtidspension igennem. Det er en god ting ved

dette projekt. Jeg ringer måske til kommunen lidt mere end før. Jeg kender nogen af

ansigterne inde ved kommunen. Det er godt ved projektet.

Praktiserende læge, Tønder. August 2009

Citatet fra denne praktiserende læge minder om, at det kan betale sig at fortsætte indsatsen

over for lægerne, og at bestræbelserne har en effekt.

Hvis en tværkommunal koordinator fortsætter indsatsen med at arrangere kompetenceudvikling

til de sønderjyske kommuner, bør indsatsen over for lægerne fortsat gennemføres i

det regi. Især i forbindelse med fælles arrangementer tværs af kommunerne giver det

værdi at inddrage lægerne.

Side 59


6.3.4 A-kasser og faglige organisationer

Side 60

Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed arbejdspladsen

Formålet med at inddrage a-kasserne og de faglige organisationer er ”at understøtte opkvalificeringen

af kommunernes videreudvikling og implementering af metoder til en forbedret

sygedagpengeopfølgning, bibringe viden samt at fremme en koordineret indsats tværs af

aktørerne”.

A-kasserne og de faglige organisationer har især deltaget i netværksmøderne med kommunerne.

Før stod parterne hver sin side i sygeopfølgningen. Nu er der begge sider en

holdning om, at de er bragt tættere sammen, og kommunikationen er øget. Det har givet

parterne indsigt i begge siders handlingsmønstre og årsager til disse, hvilket har givet stor

værdi for deltagerne.

Projektcenter Sønderjylland har samlet meget godt op nogle af de bløde og uhåndterbare

emner, som andre ikke rører ved. F.eks. arrangementerne for læger, faglige

organisationer og sagsbehandlere i det offentlige. Man sidder i hver sin lejr og gør det,

man plejer at gøre. Vi har fået sat fokus at bringe parter sammen om det samme. Vi

får øje , at når sagsbehandlerne gør det sådan og sådan, er det ikke for at genere os.

Vi snakker sammen og finder ud af det.

Medarbejder hos faglig organisation. Oktober 2010

Vores tillidsrepræsentanter arbejdspladserne er blevet bedre til at snakke med kolle-

gaer om problemer i forbindelse med sygefravær (…) Projektcenter Sønderjyllands

medvirken som tovholder og igangsætter er garantien for, at budskabet bliver bragt ud

til organisationer, institutioner og arbejdspladser, og at der hele tiden bliver fulgt op

emnet.

En medarbejder i en anden a-kasse siger:

A-kasseleder, faglig organisation. August 2009

Projektet gør en god forskel for dem, der er involveret i det. Det skaber en bedre for-

ståelse for aktørerne området.

Medarbejder i a-kasse. August 2009

Det sidste halve år af projektperioden faldt deltagelsen fra a-kasserne i projektet. Især i

Tønder Kommune. Det skyldes måske den stigende ledighed, der har øget arbejdspresset

a-kasserne. Det har især været svært at få HK og Metal til at deltage i projektets arrangementer,

men også andre glimrer ved deres fravær. Det er en barriere for den fortsatte forankring

af Projektcenter Sønderjyllands netværksaktiviteter for kommunerne og de faglige

organisationer.

6.4 Samarbejdet tværs i projektet

Samarbejdet tværs af private og offentlige virksomheder, kommuner, læger, a-kasser og

faglige organisationer er et af de væsentligste elementer af dette projekt. Når Projektcenter

Sønderjylland ikke længere er der til at varetage tovholderrollen, vil samarbejdet ikke eksistere

samme niveau som i projektet. Det lovpligtige samarbejde vil naturligvis fortsætte,

men der er risiko for, at de faglige erfa-grupper og netværksmøder indstilles. Projektcentret

har haft den fordel, at det var en uvildig part.


Projektets resultater

Jeg er nervøs for de redskaber og det netværk, der er udviklet – hvad der sker med

det. Det går jeg ogog frygter, om man nu kan få videreført. Det er mest sagsbe-

handlere i både fagforening, a-kasse, jobcentre og virksomheder. De er kommet tæt

hinanden og har fået netværk. Alle ved, hvor hvem sidder. Vi skal undersøge, om vi kan

finde ud af noget tværs af de fire sønderjyske kommuner.

Formand for arbejdsmarkedsudvalget og LBR i Aabenraa, Jan Toft Jensen. Sep. 2010

- Når vi sidder med sygedagpengesagsbehandlere fra Tønder eller Haderslev, giver det

os meget. Hvad gør de i sagerne for at holde dem lukkede? Det har vi brug for at høre

om.

- Den viden- og erfaringsudveksling med andre kommuner er så vigtig

- Tiden er ikke til at mødes ud over de faste aktiviteter. Det er nemmere, hvis nogen

har ordnet tid og sted, så man bare hver tredje måned skal komme og sætte sig.

- Der kommer et bedre samarbejde hele vejen rundt mellem læger, a-kasser, virksomheder.

Og udbuddet af kurser er mere varieret og noget andet end dem, man skal ud

og betale for, det er altid lovbaseret.

- Medarbejderne ser det som et personalegode. Her kan de selv handle.

- Det er godt at komme ud og få fyldt . Du giver og giver og giver til daglig. Her kan

du få fyldt .

Udvalgte citater fra ledere og medarbejdere i sygedagpengeafdelinger. September 2009

Der har været en god organisering i projektet med en styregruppe, en teknikergruppe og et

sekretariat hos Projektcenter Sønderjylland. Ansvaret for de forskellige opgaver har imidler-

tid ikke været klart defineret og aftalt mellem parterne. Flere styregruppemedlemmer fortæller,

at de blev involveret i for mange uvedkommende beslutninger, som teknikergruppen

eller sekretariatet sagtens kunne have håndteret selv.

6.5 Evaluering af Projektcenter Sønderjyllands funktion

Projektcenter Sønderjylland har desværre ikke bestået opgaven med at forankre projektet og

centret. På det kritiske tidspunkt i starten af 2010 manglede Projektcentret de rigtige kom-

petencer, nytænkningen og lydhørheden over for styregruppen, teknikergruppen og de potentielle

bevillingsgivere.

Der er imidlertid stor tilfredshed og ros hele vejen rundt med Projektcentrets funktion i forhold

til projektaktiviteterne. Både hos jobcenterchefer, sagsbehandlere, jobkonsulenter, faglige

organisationer, a-kasser, læger samt offentlige og private virksomheder. Projektcenter

Sønderjylland roses for at planlægge, gennemføre og følge op en lang række gode arrangementer.

De projektansatte har været servicemindede og reageret lynhurtigt mails og

kontakter, de har været veloplagte og positive til arrangementerne, og de har efterkommet

de fleste deltageres ønsker til kommende arrangementer.

De har været gode til at informere og afholde møderne, lede møderne og sende reminder

og information ud til os.

Lægekonsulent. September 2010

Informationen har været god, kursusstederne i orden, god forplejning, godt set up og

foredragsholderne var godt forberedte.

Virksomhedskonsulent fra Haderslev Kommune. Oktober 2010

Side 61


Side 62

Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed arbejdspladsen

Projektcentret har gjort et godt forarbejde og briefet af med oplægsholderne i forhold til

indhold og målgruppe. De har været for lidt selvstændige og iderige i forhold til en

videreudvikling af projektet.

Medlem af teknikergruppen, udviklingskonsulent, Haderslev Kommune. Okt. 2010

De er velorganiserede, professionelle, søde og rare, med til at skabe en god stemning.

De virker som et godt team, meget forskellige, men det gør dem stærke sammen.

Udvalgte citater fra sygedagpengesagsbehandlere. August 2009

Enkelte a-kasser får ikke information om sygesamtaler fra deres hovedforbund, og det

haster jo efterhånden, så vi måtte iværksætte noget lokalt. Det gjorde Projektcenter

Sønderjylland. Kommer man med noget, bliver det sat i værk. De tre tænker kreativt,

når de er sammen, og de gør det rigtigt godt. Christian og Kristina havde en hård opstart.

De bankede et kursuskatalog op i løbet af ingen tid. Flot.

Tidl. formand for styregruppen, Helle B. Nielsen. August 2009

Styregruppen har spillet en vigtig rolle i starten af projektet i forbindelse med udtænkningen

og igangsætningen af projektet. Teknikergruppen har spillet en vigtig rolle som sparringspartner

for projektet.

Det sidste halve år af projektets levetid bærer præg af kendsgerningen om, at Projektcenter

Sønderjylland må lukke ved udgangen af 2010. Projektlederen og en af koordinatorerne

fandt nyt job i sommeren 2010, og den nye projektansvarlige valgte ikke at få erstatninger

ind for dem. Primo september 2010 meldte Projektcentret ud til netværkene og hjemme-

siden, at centret personalemæssigt kører halv kraft. Det sidste kursuskatalog var udviklet,

og der manglede det tidspunkt kun at blive udarbejdet et værktøj og gennemført de

sidste arrangementer. Projektcentret havde dette tidspunkt opgivet at blive forankret i

dets nuværende form. Afviklingen af kurserne i det sidste halve år er imidlertid blevet gennemført

med vanlig professionalisme og engagement hos projektansvarlig Hanne Pedersen

og administrativ medarbejder Annie Bente Hjorth.

6.6 Projektets samarbejde med Green Networks delprojekt

Projekt Sygefravær og sundhed arbejdspladsen skal ifølge socialfondsansøgningen samarbejde

med netværket Green Network udvalgte områder. Formålet med samarbejdet er:

1. Fælles udvikling, planlægning og koordinering

2. Udvikling af fælles værktøjer til håndtering af sygefravær og sundhedsfremme

3. Fælles planlægning og gennemførelse af aktiviteter.

Formålet med fælles koordinering er delvist indfriet. Der har været afholdt enkelte fælles

koordineringsmøder mellem projektlederne fra Projektcenter Sønderjylland og Green Network

og et gruppemøde med medarbejderne i de to delprojekter. Derudover har der – især i

det sidste halve år – været koordinering over telefon og mail.

Formålet om at udvikle fælles værktøjer er ikke indfriet. Der har været fælles drøftelse af

emner til værktøjer, men arbejdet med at udarbejde værktøjer er foregået separat i de to

delprojekter.


Projektets resultater

Der har været fælles planlægning af enkelte arrangementer, blandt andet trivselskonferencen

i december 2008, som Green Network måtte afholde, da Erhvervs- og Byggestyrelsen

satte spørgsmålstegn ved statsstøttereglerne i forhold til Projektcenter Sønderjyllands involvering

i det. Dette formål er indfriet i nogen grad.

Erfaringsudvekslingen og den fælles udvikling mellem Projektcenter Sønderjylland og Green

Network har efter evaluators vurdering ikke fungeret optimalt i dette projekt. Det kommer

sig måske af den kaotiske opstart forløbet, hvor de to tidligere projektledere søgte nye

udfordringer – og det er dem, der har aftalt partnerskab med Green Network. I den sidste

fase af projektet er samarbejdet imidlertid blevet bedre end i den første.

Endelig har Socialfondens regler og Erhvervs- og Byggestyrelsens håndtering af dem for-

mentlig også spillet ind samarbejdet.

6.7 Forankringen der udeblev

Projektcenter Sønderjylland har gjort et forrygende og formidabelt arbejde med at arrangere

kurser, netværksmøder og temadage for de mange deltagere, og der er udarbejdet en række

gode værktøjer til forebyggelse af sygefravær. Projektcentret har også lagt mange kræfter i

arbejdet med forskellige forankringsnotater, som skulle åbne døre hos de sønderjyske kommuners

arbejdsmarkedsudvalg og LBR for fortsat finansiering fra januar 2011, hvor støtten

fra Socialfonden og Indenrigs- og Socialministeriet (tidl. Velfærdsministeriet) stopper.

Socialfonden har siden 2004 ydet økonomisk støtte til Projektcenter Sønderjylland til to projekter,

der er næsten ens i opbygning og indhold. I det sidste projekt er sygefraværstemaet

blevet suppleret med sundhedstemaet, og der er kommet nye og interessante oplægsholdere

og værktøjer til samt nye deltagere. I den sidste del af projektet har det imidlertid været så

som så med de helt nye tiltag, og der hersker en holdning hos blandt andre de kommunale

chefer og LBR om, at der var behov for øget nytænkning, hvis de skulle finansiere Projekt-

centret efter 2010. Behovet for at videreføre de vigtige netværks- og kompetenceudviklingsaktiviteter

er i høj grad stadig til stede.

Der er stadig behov for at lave noget tværs af de fire jobcentre (Tønder, Haderslev,

Aabenraa og Sønderborg, red.). En enhed en eller to medarbejdere kan stå for det.

Vi lagde op til over for Projektcentret, at de skulle beskrive den paraply med de fire

jobcentre, som stadig kan udbyde noget til virksomheder, a-kasser, faglige organisationer

og læger. Men området behøver ikke kun være sygedagpenge. Vi er udfordret

mange andre områder såsom fleksjob, ledighedsydelse, førtidspension osv. Det kunne

være en paraply over LBR’erne. Vi havde ønsket et mere konkret udspil. Udspillet var

ikke godt nok.

Jobcenterchef Henrik Kærgaard, Jobcenter Aabenraa. September 2010

Indsatsen for at få forankret projektet og Projektcenter Sønderjylland er desværre slået fejl.

Projektcentret har blandt andet udtænkt og formuleret forretningsmodellen for et ”Service-

center Sønderjylland”, der skulle fokusere nogenlunde de samme emner som Projektcenter

Sønderjylland, men hvor arbejdsområderne skulle udvides en smule.

Side 63


Kvalitetssikring

Side 64

Virksomhedsservice

Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed arbejdspladsen

Arbejdsmiljøindsatser

inden for sundhed og

trivsel

Kompetenceudvikling

Vision

”Ved fælles tværkommunal

indsats, at imødekomme

udfordringerne det

sønderjyske arbejdsmarked.”

Figur 6.6. Paraply med fokusområder for ”Servicecenter Sønderjylland”. Kilde: Forankringsnotat 2010

Stort set alle repræsentanter for de tre kommuners arbejdsmarkedsudvalg og LBR fortæller,

at projektlederen hos Projektcentret ikke lyttede til deres behov i forhold til den fortsatte

indsats. Da Projektcentret skulle ”sælge” de endelige versioner af forankringsplanerne et

møde med netop formændene for arbejdsmarkedsudvalgene og LBR i april 2010, var både

argumenterne og fremlæggelsen ikke overbevisende og god nok til, at de kunne støtte ideen.

De endelige forankringsplaner havde været forbi flere fra projektets styregruppe og tekni-

kergruppe inden de vigtige afsluttende møder, men hverken formanden for eller flere medlemmer

af styregruppen samt teknikergruppen følte, at projektlederen lyttede til deres tilbagemelding

og bemærkninger til notaterne og præsentationen. Projektkoordinatorerne råbte

heller ikke vagt i gevær og gjorde ifølge flere styregruppemedlemmer ikke meget væsen af

sig i forhold til at få udtænkt de forankringsplaner, som kommunerne kunne støtte op om.

Det var især forslaget til opgaver for Projektcentret samt det økonomiske omfang, som de

tre kommuner opponerede mod. Der var efter deres vurdering ikke megen nytænkning i de

kommende opgaver for centret. Og selve budgetforslaget, som Projektcentret havde udarbejdet,

var skudt over målet i forhold til det niveau, som de økonomisk betrængte kommuner

kunne forestille sig. Der er enighed om, at Projektcentret, i stedet for at arbejde at

sikre løn til tre AC’ere, skulle have taget udgangspunkt i kalkulationer , hvad det ville koste

at gennemføre de aktiviteter, som kommunerne havde behov for.

Vi diskuterede det meget inden mødet i april. De fire sønderjyske LBR kunne koordineres

i fællesskab ét sted fra. Det var et skidt udgangspunkt at skrive i forankringsnotatet,

at vi skal være tre eller fire ansatte, og det vil koste den enkelte kommune så me-

get. I stedet lad os starte med at få én person og starte fra bunden. I Aabenraa kan vi

tænke os at have en, der uafhængigt fremlægger ting som f.eks., hvad de gør i Tønder

og Haderslev i forhold til ungeindsatsen. Selv Sønderborg kunne se sig selv i, at Projektcentret

kunne være med til det i en opstartsfase. Men det, vi fik forelagt, var det

modsatte. Den store forkromede plan. Så skulle vi skære fra senere. Det ville vi ikke.

Formand for arbejdsmarkedsudvalget og LBR i Aabenraa, Jan Toft Jensen. Sep. 2010

Informationsvirksomhed

Sygefravær

Tværgående service

Servicering af netværk


Projektets resultater

Der er sket beklagelige fodfejl i processen, og det er en stor barriere for Projektcenter Søn-

derjyllands eksistens, at kommunikationen mellem dem og de politiske aktører har slået fejl.

Noget af forklaringen kan også ligge hos de seks besluttende myndigheder, dvs. arbejdsmar-

kedsudvalgene og LBR i de tre kommuner, som ikke har kunnet blive enige om, hvilken vej

de ønskede for Projektcenter Sønderjylland.

Der var lagt op til, at vi fik en fælles tovholder, som skulle gå ud og skaffe kontakterne

til underviserne, og som skulle bruge en del af sin tid at søge fonde, men det har vi

ikke kunnet dokumentere godt nok i forhold til det politiske niveau. (…) Jeg har fornemmelsen,

at projektet er blevet ført i graven, og jeg får svært ved at hente det op

igen.

Jobcenterchef Bert Schultz, Jobcenter Tønder. September 2010

Nytænkningen og Projektcenter Sønderjyllands nye rolle kunne blandt andet have bestået i,

at centrets ansatte med den opbyggede viden gennem de sidste tre år selv kunne gennemfø-

re arrangementer, så udgifterne til eksterne oplægsholdere kunne spares. Desuden lå der

store muligheder i at udvide det tematiske fokus for Projektcentret, så man ud over sygefravær

og sundhed også kunne fokusere eksempelvis fleksjob, førtidspension, ledighedsydel-

se og ledelsesudvikling. Ydermere er det med socialfondsstøttens ophør blevet tilladt at foretage

såkaldt implementering ude i virksomhederne, dvs. tilbyde dem målrettede forløb og

sparring eksempelvis med det formål at sænke sygefraværet eller øge sundhedstiltagene.

Endelig er det ikke lykkes at opstille en cost-benefit analyse for, hvad kommunerne kan få ud

af at støtte Projektcentret. Det er heller ikke en nem opgave for et projekt som dette.

Projektcenter Sønderjylland har arbejdet med flere af disse tiltag i forankringsplanerne, men

argumenterne blev aldrig stærke nok over for de potentielle bevillingsgivere. Projektcentret

var relativt langt med at udtænke flere projekter, som man ønskede at søge støtte til fra LBR

og diverse fonde, blandt andet et KRAMS-projekt om sundhedsfremme arbejdspladsen og

et projekt om lean i sygefraværsforløb. Ansøgningerne er desværre aldrig blevet ført ud i

livet.

Styregruppen, teknikergruppen og deltagerne i projektet udtrykker stor beklagelse over, at

projektet og Projektcenter Sønderjylland må lukke. Der er enighed hos alle om, at der fortsat

er behov for en koordinerende indsats tværs af de sønderjyske kommuner. Lukningen af

Projektcentret vil medføre en mindre grad af opkvalificering og kompetenceudvikling hos

deltagerne, fordi det har været gratis at deltage i arrangementerne.

Projektet har været en god og billig måde at komme kursus . Der har været mange

gode tilbud, og det kostede ikke penge. Fremover bliver det sværere at ajourføre ens

viden og holde sig opdateret. Vi skal søge kursusmidler hos vores afdelingsleder. Der er

afsat et bestemt beløb pr. medarbejder. Det er skidt, for vores kompetencer bliver

dårligere.

Sagsbehandler i Aabenraa Kommune. Oktober 2010

Projektcenter Sønderjylland kan også have skabt et behov for kompetenceudvikling, som

ikke er der. Nogle af de gennemførte arrangementer har måske ikke handlet om nødvendig

viden. Man kan sige, at nogle af arrangementerne er mere nice to know end need to know.

Langt størstedelen af arrangementerne har givet deltagerne inspiration til at udvikle og foku-

sere indsatsen for et lavere sygefravær og sundhedsfremme. Det hersker der ikke tvivl

Side 65


Side 66

Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed arbejdspladsen

om. Men kompetenceudviklingsindsatsen vil efter 2010 kunne gennemføres for færre ressourcer,

end tilfældet har været de seneste år.

6.8 Hvem skal nu betale?

Kommunerne, de faglige organisationer og virksomhederne er selv ansvarlige for at holde

medarbejderne opkvalificeret i forhold til lovgivningen. Hvis man for eksempel skal have en

opdatering lovstof, er det alt andet lige billigere at gå sammen med andre om at betale

en jurist.

Både hos arbejdsmarkedsudvalg, LBR og de deltagende virksomheder og afdelinger er der en

positiv indstilling til, at der også efter 2010 bør være en koordinerende funktion, som afvikler

arrangementer for virksomheder, a-kasser, faglige organisationer, læger og jobcentre i de

fire sønderjyske kommuner. Uenigheden har hidtil gået , hvem der skal betale for gildet.

Når det lukker, går vi glip af tværfagligheden, ikke kun mellem kommuner, men også til

de faglige organisationer, læger osv. Det bliver svært for mig at løfte det i Tønder alene,

så jeg snakker med de andre jobcenterchefer, om vi kan lave noget sammen (…)

Ideen i det her projekt skulle nødig dø. Jeg tror, vi er enige om, at det er rigtigt godt.

Jobcenterchef Bert Schultz, Jobcenter Tønder. September 2010

Jobcentercheferne og cheferne for arbejdsmarkedsudvalgene har snakket om, at finansierin-

gen af den fortsatte indsats kan ligge hos dem, men ingen tør rigtig byde ind med noget i

forhold til økonomi. Lige nu kigger de forskellige jobcentre i forskellige retninger og undersø-

ger mulighederne. Der er den mulighed, at de tre nuværende kommuner fortsætter samarbejdet

og måske inviterer Sønderborg Kommune med igen. Men Tønder Kommune snakker

også med Varde, Esbjerg, Ribe og Vejen, mens Aabenraa overvejer, om Kolding Kommune

kan være en mulighed. Fælles for dem alle er, at de gerne vil samarbejde med andre kommuner

om indsatsen.

Der kan opstilles forskellige finansieringsscenarier. Scenarie 1 er, at kommunernes LBR betaler

lønnen til en eller to koordinatorer, arrangementer, netværksaktiviteter og implemente-

ring.

Hvis vi laver et tværgående samarbejde, kan vi løfte udgifterne til en koordinator for

LBR-midler. Det skal være en, der kommer udefra og er hyret ind i projektet. For eksempel

kan der fokuseres mere de unge og sygeproblematikken, som vi i LBR er

blevet lagt.

Formand for 3F Vojens og LBR-medlem, Keld Petersen. September 2010

Scenarie 2 går ud , at kommunernes arbejdsmarkedsudvalg medfinansierer dele af indsat-

sen, så der også kan være ressourcer til at lave ansøgninger til fonde og puljer. Scenarie 3

inkluderer betaling fra LBR og evt. arbejdsmarkedsudvalgene, men hvor deltagerne finansie-

rer hele eller dele af arrangementerne. Evaluator har gennemført en spørgeskemaundersøgelse

med deltagerne for at fastslå, om de vil være interesserede i at betale for at deltage i

arrangementerne. 21 % vil helt sikkert betale 350 kr. pr. kursusdag. 3 % vil helt sikkert

betale 900 kr. pr. kursusdag, mens ingen helt sikkert vil betale 1.450 kr. pr. kursusdag.


Projektets resultater

Figur 6.7. Spørgeskema til virksomheder/kommunale afdelinger (n=98). Oktober 2010

Scenarie 4 er, at hver kommune betaler en andel af en intern medarbejders tid, og at indsatsen

så gennemføres i kommunerne hver for sig.

Evaluator anbefaler, at Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuner bliver enige om at ansætte

en fælles tovholder eller koordinator til at stå for at planlægge arrangementer og skaffe

kontakter til underviserne, og som også kan bruge noget af sin tid at søge fonde og puljer

samt projekter hos LBR og kommunerne. Hver kommune bevilger 200.000-250.000 kr. om

året, som går til koordinatorens løn og udgifter til afholdelse af arrangementer og aflønning

af oplægsholdere. For den pris skal kommunens ansatte frit kunne deltage i arrangementer-

ne. Hvis flere kommuner ønsker at deltage, koster det stadig 200-250.000 pr. kommune.

Indsatsen bliver større, jo flere kommuner der er med, og jo mere ekstern støtte, der kan

søges hjem.

Så er det bare at blive enige og komme i gang, inden den opnåede viden og de mange kontakter

til virksomheder og læger fra dette projekt tabes. Evaluator anbefaler i den forbindelse

de tre medvirkende kommuner at sikre sig rettighederne til databasen med kontaktperso-

ner hos de offentlige og private virksomheder samt kommunale afdelinger, som har deltaget

i projektet.

21%

53%

Hvis kommunerne fra 2011 vil betale delvist for

undervisningen kurser og temamøder, vil din virksomhed

så betale den resterende kursusafgift samt forplejningen (ca.

900 kr. pr. kursusdag og 350 kr. pr. temamøde)?

3%

44%

Hvis kommunerne fra 2011 vil betale for undervisningen

kurser og temamøder, vil din virksomhed så betale for

forplejningen (ca. 350 kr. pr. kursusdag og 150 kr. pr.

temamøde)?

7%

18%

Ja, helt sikkert Ja, måske Nej Ved ikke/har ikke

beslutningskompetence

til dette

26%

28%

Ja, helt sikkert Ja, måske Nej Ved ikke/har ikke

beslutningskompetence

til dette

Hvis kommunerne fra 2011 ikke vil betale for undervisningen

kurser og temamøder, vil din virksomhed så betale hele

kursusafgiften samt forplejningen (ca. 1.450 kr. pr. kursusdag

og 550 kr. pr. temamøde)?

0%

26%

45%

Side 67

30%

Ja, helt sikkert Ja, måske Nej Ved ikke/har ikke

beslutningskompetence

til dette


Side 68

Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed arbejdspladsen

6.9 Indfrielse af projektets formål og målbare mål

Evaluator vurderer i dette afsnit indfrielsen af projektets mål og målbare mål, som Projektcenter

Sønderjylland har opstillet i socialfondsansøgningen.

6.9.1 Formål med projektet

Evaluator har delt de overordnede formål for projektet op i tre dele.

Formålet med projektet er:

1. Via kompetenceudvikling af og netværksdannelse blandt aktørerne at:

a. Mindske sygefraværet

b. Øge fastholdelse af medarbejdere

c. Fremme tilbagevenden til arbejdsmarkedet

d. Fremme sunde arbejdspladser

Socialfondsansøgningen

Som nævnt i afsnit 6.1 er det svært at vise en direkte effekt af projektet sygefraværet,

arbejdsfastholdelsen, tilbagevenden til arbejdsmarkedet og sundhedsfremme arbejdspladserne.

Evaluator har spurgt aktørerne, og de vurderer, at projektets aktiviteter i nogen

grad har haft en effekt sygefravær og sundhed. Jo mere viden, man får om sygefravær og

sundhed, jo bedre bliver man til at fastholde medarbejderne.

Har kurserne og aktiviteterne i Projektcenter Sønderjyllands

sygefraværs- og sundhedsprojekt medvirket til, at din

virksomhed har mindsket sygefraværet?

9%

31% 30% 30%

Ja, helt sikkert Ja, måske Nej Ved ikke

Har kurserne og aktiviteterne i Projektcenter Sønderjyllands

sygefraværs- og sundhedsprojekt medvirket til, at din

virksomhed har fremmet sygemeldtes tilbagevenden til

arbejdsmarkedet?

16%

47%

18%

19%

Ja, helt sikkert Ja, måske Nej Ved ikke

Har kurserne og aktiviteterne i Projektcenter Sønderjyllands

sygefraværs- og sundhedsprojekt medvirket til, at din

virksomhed har øget fastholdelsen af medarbejdere?

Figur 6.8. Spørgeskema til virksomheder/kommunale afdelinger (n=110, n=106, n=103, n=100). Oktober 2010

Ifølge 9,1 % af virksomhederne og de kommunale afdelinger er det helt sikkert, at sygefraværet

er mindsket takket være dette projekt. 12 % af virksomhederne mener helt sikkert, at

fastholdelsen af medarbejderne er øget, mens 16 % siger, at projektet helt sikkert har

12%

37%

26%

25%

Ja, helt sikkert Ja, måske Nej Ved ikke

13%

5: I meget høj

grad

På en skala fra 1 til 5, hvor 5 er i meget høj grad og 1 er slet

ikke, i hvilken grad har Projektcenter Sønderjyllands projekt

inspireret til at iværksætte sundhedsfremmende og

sygdomsforebyggende processer i virksomheden?

27%

31%

15%

4 3 2 1: Slet ikke Ved ikke

6%

8%


Projektets resultater

fremmet sygemeldtes tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og ligeledes siger 13 %, at projektet

helt sikkert har inspireret til at iværksætte sundhedsfremmende og sygdomsforebyggen-

de processer i virksomheden.

Evaluator konkluderer, at projektSygefravær og sundhed arbejdspladsen” har gjort en

stor indsats for at inspirere til, at sygefraværet mindskes, og sundheden fremmes. Der har

været kompetenceudvikling og netværksdannelse de mere end 100 arrangementer, som

er gennemført.

Et andet overordnet formål med projektet lyder:

2. Projektet skal ikke arbejde med den enkelte aktør eller sygemeldte, men derimod

mobilisere kræfterne tværs af sektorer og faggrupper med henblik

at få disse parter til at spille bedre sammen, herunder:

a. At fremme netværkssamarbejde mellem relevante aktører med henblik

at øge kvaliteten af indsatsen omkring håndtering af sygefravær

og fremme sunde arbejdspladser

b. At samordne og koordinere indsatsen dette område for at skabe en

sammenhængende koordineret virkning af alle aktørerne i store dele

af regionen og dermed opnå positive synergieffekter

Socialfondsansøgningen

Evaluator konstaterer, at dette formål er indfriet. Kræfterne mobiliseres tværs i net-

værkssamarbejder og koordinering, og det er lykkes projektet at få dem til at spille endnu

bedre sammen. Udfordringen står nu i at få den koordinerende indsats til at fortsætte efter

projektet.

Projektcentret har desuden aflastet ledelserne i jobcentrene, der ikke har skullet informere

de mange virksomheder, som har deltaget i projektet. Så projektet har sparet jobcentrene

for tid og ressourcer, hvilket blandt andre jobcenterchef Henrik Kærgaard fra Jobcenter Aabenraa

bekræfter.

Det tredje overordnede formål med projektet er:

3. Bidrage til en udvidelse af arbejdsstyrken ved at ”udnytte” det arbejdskraftpotentiale,

der er i at nedbringe sygefraværet.

Socialfondsansøgningen

Evaluator vurderer, at projektet ikke har haft nævneværdig effekt dette formål. Mange

sønderjyske virksomheder har afskediget folk i løbet af den økonomiske krise. Projektet har

kun meget lille potentiel afledt effekt udviklingen i de makroøkonomiske tal for beskæftigelse

og ledighed. I de tre involverede kommuner kan man imidlertid forestille sig, at situationen

ville se værre ud, hvis ikke projektet havde eksisteret. Desuden siger 9,1 % af virk-

somhederne som nævnt ovenfor, at sygefraværet er mindsket.

Side 69


6.9.2 Målbare mål for projektet

Side 70

Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed arbejdspladsen

Projektsekretariatet har brugt projektets målbare mål som rettesnor for arbejdet i gruppen.

Det har været et godt redskab til at styre processen. De faktuelle mål, som er gældende for

hele projektperioden fra 2008-2010, er: 16

A. Minimum 250 offentlige og private virksomheder deltager i de igangsatte aktiviteter.

Målopfyldelse: 288 virksomheder har deltaget (opfyldelsesprocent 115,2 %).

B. Af de 250 virksomheder er minimum 50 nye virksomheder, der ikke tidligere har deltaget

i Projektcenter Sønderjyllands aktiviteter.

Målopfyldelse: 236 virksomheder er nye i projektet (472 %). Målet om 50 nye virksomheder

ud af i alt 250 har efter evaluators vurdering været sat alt for lavt. Men

det er flot, at 236 af 288 afdelinger i virksomheder ifølge Projektcenter Sønderjyllands

oplysninger ikke tidligere har været med.

C. 1.550 deltagelser i alt, fordelt 800 personer.

Målopfyldelse: 2.669 deltagelser totalt (177,9 %). Sammenlagt har der været 1.186

personer (148 %).

D. Minimum 750 deltagelser totalt set, fordelt 500 personer, deltager i Projekt-

centrets virksomhedsrettede aktiviteter, heraf er minimum 300 ledere eller mellemledere.

Målopfyldelse: 1.357 deltagelser totalt (180,9 %), fordelt 847 personer (188,2

%). Ifølge data fra Socialfondens startskemaer beskæftiger 434 personer sig med ledelse

i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor (144,7 %). Dette tal

dækker dog ikke kun virksomhedsrettede aktiviteter, men alle projektaktiviteter.

E. Minimum 750 deltagelser fordelt 300 personer deltager i Projektcentrets aktivite-

ter for kommuner, faglige organisationer, a-kasser og læger.

Målopfyldelse: 1.312 deltagelser i aktiviteter for kommuner, faglige organisationer,

a-kasser og læger (174,9 %), fordelt 511 personer (113,6 %).

F. Minimum 80 % af deltagerne er tilfredse eller meget tilfredse med de tilbud, de har

deltaget i.

Målopfyldelse: 93,9 % af deltagerne er samlet set tilfredse eller meget tilfredse med

det eller de arrangementer, de har været med i. Det er en meget flot succesrate.

G. Der foretages årligt en benchmarking af de tre sønderjyske kommuner med hhv.

sammenligningskommuner og landsgennemsnit (jf. Jobindsats.dk) flere områder

Målopfyldelse: Dette mål er indfriet. Benchmarkingerne kan hentes projektets

hjemmeside.

H. Samarbejdet mellem kommuner og læger opleves af begge parter som forbedret

som følge af de igangsatte aktiviteter.

Målopfyldelse: Der er ikke udarbejdet en specifik kvantitativ måling af dette mål,

men kvalitativt siger både læger og kommuner, som evaluator har interviewet, at

16 Evaluator bemærker, at data til målopfyldelsen er leveret af Projektcenter Sønderjylland baggrund

af tilmeldingslisterne til arrangementerne. I forhold til antal virksomheder, har Projektcentret optalt

antal afdelinger i virksomheder og ikke antal CVR-numre. I kommunerne er det også antallet af afdelinger,

der er optalt


Projektets resultater

samarbejdet er forbedret i nogen grad. Det er sket med arrangementer som ”Spis

med din læge” og netværksaktiviteterne. Udfordringen har været den velkendte

med, at lægerne ikke har tid til at deltage og ikke prioriterer det.

I. Netværkssamarbejdet blandt aktører sygefraværsområdet skal fremmes

Målopfyldelse: Dette projekt har i høj grad været med til at fremme netværkssamarbejdet

blandt aktørerne sygefraværsområdet i Haderslev, Tønder og Aabenraa

Kommuner – og tværs af kommunerne. Udfordringen består nu i at holde parter-

ne til ilden, så netværket kan fortsætte efter lukningen af Projektcenter Sønderjylland

J. Projektet vil samordne og koordinere indsatsen dette område i otte kommuner i

regionen.

Målopfyldelse: Dette mål er opstillet i den oprindelige ansøgning, hvor Sønderborg

Kommune også var en af partnerkommunerne, og projektet var ment som et tæt

samarbejde med Green Networks delprojekt i fire yderligere kommuner. Det er endt

med, at Projektcenter Sønderjyllands projekt ”kun” når ud til tre kommuner i det

sønderjyske område.

Side 71


7 Litteraturliste

Side 72

Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed arbejdspladsen

AKF, Jens Clausen: Arbejdsmarkedets udkant – bevægelser ind og ud af det ordinære arbejdsmarked.

Working paper. August 2009. Link:

www.akf.dk/udgivelser/2009/pdf/arbejdsmarkedets_udkant.pdf (besøgt 25-09-2009)

Beskæftigelsesministeriet: Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i

Danmark, 12. juni 2009. Link:

www.folketinget.dk/doc.aspx?/samling/20081/lovforslag/l165/index.htm (besøgt 20-09-

2009)

Beskæftigelsesministeriet: 180.000 danskere er hvert år langtidssygemeldt. Pressemeddelelse

25. oktober 2010. Link:

bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Pressemeddelelser/Arkiv/2010/10/180000%20danskere%20er%20h

vert%20aar%20langtidssygemeldt.aspx

DA, fraværsstatistik 2008, herunder sygefraværsstatistik for 2007-2008. 24-09-2009. Link:

www.da.dk/SuperShowDoc.asp?pid=20090923161110MAJ&mprid=11203006 (besøgt 24-09-

2009)

Danmarks Statistik, beskæftigelsesfrekvens 2008-2009. Link: statistikbanken.dk/BESK11

Danmark Statistik: Færre sygedage. 9. december 2009. Link: www.dst.dk/nytudg/12826

(besøgt 04-11-2010)

Danmarks Statistik, udviklingen i antal personer med dagpenge i forbindelse med sygdom

over 21 dage, 2. april 2009. Link: www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2009/NR155_1.pdf (besøgt

21-09-2009)

Danmarks Statistik, udviklingen i antal arbejdsløse. 2009. Link: statistikbanken.dk/AKU1

Dansk Erhverv: ”Man taler da ikke med chefen, når man er syg”. 03-11-2010. Link:

www.danskerhverv.dk/Nyheder/Sider/arbejdsopgaver-under-sygdom-chef-telefon.aspx (besøgt

04-11-2010)

Danske Regioner: Ny lov om sygefravær, 12. juni 2009. Link:

www.regioner.dk/PolitikOgHoldninger/Regionerne%20som%20arbejdsgiver/Indsats%20mod

%20sygefrav-ae-r/Nyheder/Juni%2009/Ny%20lov%20om%20sygefrav-ae-r.aspx (besøgt

20-09-2009)

EPN (a): Kun hver tredje sygemeldte er syg. 13-08-2010. Link:

http://epn.dk/samfund/article2149616.ece (besøgt 04-11-2010)

EPN (b): Sygdom koster jobbet. 05-10-2010. Link:

http://epn.dk/samfund/arbmarked/article1118937.ece (besøgt 04-11-2010)

Erhvervsbladet.dk (a): Hver fjerde sygemelding skyldes en psykisk lidelse. 22. september

2010. Link: www.erhvervsbladet.dk/ledelse/hver-fjerde-sygemelding-skyldes-en-psykisk-

lidelse (besøgt 04-11-2010)


Litteraturliste

Erhvervsbladet.dk (b): Syge ansatte giver bossen den kolde skulder. 4. november 2010.

Link: www.erhvervsbladet.dk/ledelse/syge-ansatte-giver-bossen-den-kolde-skulder (besøgt

04-11-2010)

Information: Det videnskabelige fix mod stress. 11. september 2010. Link:

www.information.dk/244342 (besøgt 04-11-2010)

Kristeligt Dagblad (a): Ny lov om sygefravær deler vandene. 7. januar 2010. Link:

www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/351808:Danmark--Ny-lov-om-sygefravaer-deler-vandene

(besøgt 04-11-2010)

Kristeligt Dagblad (b): Virksomheder kan have gavn af pjæk. 8. januar 2010. Link:

www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/352004:Danmark--Virksomheder-kan-have-gavn-af-pjaek

(besøgt 04-11-2010)

Morgenavisen Jyllands-Posten: Syge danskere skal gå mere arbejde. 15. marts 2010, s. 6

Morgenavisen Jyllands-Posten: Trivselsproblemer koster milliarder. 15. april 2010, s. 28-29

Projektcenter Sønderjylland: Hjemmeside. Link: www.cssa.dk

Projektcenter Sønderjylland: Centrets historie. Link:

www.pcs.socialfonden.net/default.asp?id=110 (besøgt 15-11-2010)

Regeringens handlingsplan: Sygefravær – en fælles udfordring. Juni 2008. Link:

www.bm.dk/graphics/dokumenter/presse%20og%20nyheder/pressemeddelelser/2008/sygef

ravaer/sygefravaer_web.pdf (besøgt 20-09-2009)

Socialfondens bekendtgørelse 781 af 28/06/2007, om krav til evaluering. Link:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27632 (besøgt 23-09-2009)

Side 73


8 Bilag

Side 74

Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed arbejdspladsen

8.1 Bilag 1: Statistik om deltagerne i projektet

Fra deltagerstartskemaerne fra Socialfonden er der følgende statistik om deltagerne i projekt

Sygefravær og sundhed arbejdspladsen”. Statistikken er ikke den endelige, da projektet

ikke er afsluttet ved deadline for denne rapport.

Projektcenter Sønderjylland har cirka 650 afdelinger i private og offentlige virksomheder

samt kommunale afdelinger i sin database. Omkring 288 af dem har indtil videre taget del i

projektet, og mange har sendt mere end én medarbejder eller leder af sted til de mere end

100 kurser, temamøder og netværksmøder. Fra projektets opstart i starten af 2008 til medio

november 2010 har der ifølge Socialfondens registrering af deltagerstartskemaer været

1.179 deltagere i projektets arrangementer. Ikke alle har udfyldt startskema. Projektcenter

Sønderjylland har registreret 1.186 personer.

Deltagerregistrering Mand Kvinde I alt

Antal deltagere registreret 326 853 1.179

Figur 8.1. Deltagere i projektet. Kilde: EBST, Socialfonden 15-11-2010

Deltagerne har vidt forskellige uddannelsesniveauer og baggrunde. Flest har dog enten en

erhvervsuddannelse/kort videregående uddannelse eller en mellemlang videregående ud-

dannelse som højeste afsluttede uddannelse.

Deltagernes højeste afsluttede uddannelse Mand Kvinde I alt

Grundskole 16 29 45

Gymnasial uddannelse (student, almen HF, HTX, HHX) 17 55 72

Erhvervsuddannelse eller kort videregående uddannelse

(EUD, HG, SOSU m.fl., håndværksmæssig uddan-

nelse, handel og kontor)

Mellemlang videregående uddannelse (uddannelser

som kræver studentereksamen for optag)

Lang videregående uddannelse (kandidatuddannelse

fra universitet eller højere læreanstalt)

115 272 387

114 413 527

59 80 139

Uden afsluttet uddannelse 5 4 9

I alt 326 853

Figur 8.2. Deltagere i projektet. Kilde: EBST, Socialfonden 15-11-2010


Side 75

Bilag

På samme vis har deltagerne meget blandede jobfunktioner i de – meget forskellige typer –

organisationer, de er tilknyttet, hvilket må afspejle projektets generelle formål om at nå ud

til mange forskellige målgrupper.

Deltagernes jobfunktion ved forløbets start Mand Kvinde I alt

Ledelse i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor 179 255 434

Akademisk arbejde i virksomheder, organisationer og den offentlige

sektor. Undervisning universiteter, gymnasier, er-

hvervsskoler og folkeskoler

Teknikerarbejde ved produktion og transport, assistance ved

handel og administration; undervisnings- omsorgs og assistentarbejde

i sundhedssektoren samt assistentarbejde ved

politi- og toldarbejde

Kontorarbejde, post og betjentarbejde, butiks og salgsarbejde;

omsorgs- og plejearbejde i den private sektor

57 142 199

24 143 167

18 200 218

Arbejde indenfor landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri 1 0 1

Håndværkspræget arbejde 5 4 9

Proces og maskinoperatørarbejde samt transport og anlægsarbejde

5 4 9

Andet arbejde 15 48 63

Spørgsmål ikke besvaret 16 37 53

I alt 320 833

Figur. Deltagere i projektet. Kilde: EBST, Socialfonden 15-11-2010


Side 76

Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed arbejdspladsen

De deltagende arbejdspladsers størrelse målt antal ansatte er også meget blandet.

Antal ansatte i deltagerens virksomhed/institution/organisation I alt I procent

Under 10 ansatte 108 9,4

10-49 ansatte 310 26,9

50-99 ansatte 213 18,5

100-199 ansatte 118 10,2

200-249 ansatte 27 2,3

Mere end 250 ansatte 328 28,4

Spørgsmålet er IKKE besvaret 49 4,2

Total 1153 100 %

Figur. Deltagere i projektet. Kilde: EBST, Socialfonden 15-11-2010


Deltagerne kommer fra følgende brancher.

Type virksomhed/institution/organisation, deltageren arbejder i I alt I procent

Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri, råstofudvinding 2 0,3

Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 22 3,2

Tekstil- beklædning og læderindustri 7 1,0

Træ-, papir- og grafisk industri 10 1,4

Kemisk industri og plastindustrien 1 0,1

Sten-, ler- og glasindustri 1 0,1

Jern- og metalindustri 28 4,1

Møbelindustri 1 0,1

Elektronikindustri 5 0,7

Anden industri/fremstilling 13 1,9

Energi og vandforsyning 1 0,1

Bygge- og anlægsvirksomhed 19 2,7

Autohandel, service og tankstationer 0 0

Engrohandel (undt. biler) 14 2,0

Detailhandel og reparationsvirksomhed (undt. biler) 4 0,6

Hoteller og restauranter 2 0,3

Transportvirksomhed 26 3,8

Post og tele 0 0

Finansiering og forsikring, pengeinstitut 5 0,7

Udlejning og ejendomsformidling 0 0

Forretningsservice 2 0,3

Offentlig administration 228 33,0

Undervisning 60 8,7

Sundhedsvæsen 95 13,7

Sociale institutioner 67 9,7

Foreninger, kultur 51 7,4

Spørgsmålet er IKKE besvaret 27 3,9

Total 691 100 %

Side 77

Bilag

Figur. Deltagere i projektet. Kilde: EBST, Socialfonden 15-11-2010


Side 78

Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed arbejdspladsen

8.2 Bilag 2: Spørgeskema til virksomheder og kommunale afdelinger

Spørgsmål om Projektcenter Sønderjyllands sygefraværs- og sundhedsprojekt

Introduktion i mail:

Projektcenter Sønderjylland gennemfører i perioden 2008-2010 projekt Sygefravær og sundhed

arbejdspladsen. Din virksomhed har deltaget i et eller flere kurser, temamøder eller

netværksmøder. CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, udfører en uvildig slutevaluering

af projektet, og i den forbindelse håber vi, at du vil bruge 2-5 minutter at besvare

disse 10 spørgsmål.

Undersøgelsen er anonym. Og vi skal kun bruge ét udfyldt skema fra hver organisation, der

har deltaget.

Med venlig hilsen

Projektcenter Sønderjylland og CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats

Spørgsmål 1:

Angiv din organisationstype:

Svarmuligheder:

1) Privat virksomhed

2) Offentlig virksomhed (ikke kommune)

3) Kommune

4) Andet

Spørgsmål 2:

Har kurserne og aktiviteterne i Projektcenter Sønderjyllands sygefraværs- og

sundhedsprojekt medvirket til, at din virksomhed har mindsket sygefraværet?

Svarmuligheder:

1) Ja, helt sikkert

2) Ja, måske

3) Nej

4) Ved ikke

Spørgsmål 3:

Har kurserne og aktiviteterne i Projektcenter Sønderjyllands sygefraværs- og

sundhedsprojekt medvirket til, at din virksomhed har øget fastholdelsen af medarbejdere?

Svarmuligheder:

1) Ja, helt sikkert

2) Ja, måske

3) Nej

4) Ved ikke

Spørgsmål 4:

Har kurserne og aktiviteterne i Projektcenter Sønderjyllands sygefraværs- og

sundhedsprojekt medvirket til, at din virksomhed har fremmet sygemeldtes tilbagevenden

til arbejdsmarkedet?

Svarmuligheder:

1) Ja, helt sikkert


2) Ja, måske

3) Nej

4) Ved ikke

Side 79

Bilag

Spørgsmål 5:

På en skala fra 1 til 5, hvor 5 er i meget høj grad, og 1 er slet ikke, i hvilken grad

har Projektcenter Sønderjyllands projekt inspireret til at iværksætte sundheds-

fremmende og sygdomsforebyggende processer i virksomheden?

Svarmuligheder:

1) 5. I meget høj grad

2) 4.

3) 3.

4) 2.

5) 1. Slet ikke

6) Ved ikke

Spørgsmål 6:

På en skala fra 1 til 5, hvor 5 er i meget høj grad, og 1 er slet ikke, i hvilken grad

har Projektcenter Sønderjyllands projekt inspireret til og understøttet din virksomhed

i at igangsætte eller kvalificere en indsats i forhold til reduktion af sygefravæ-

ret og øget arbejdsfastholdelse?

Svarmuligheder:

1) 5. I meget høj grad

2) 4.

3) 3.

4) 2.

5) 1. Slet ikke

6) Ved ikke

Spørgsmål 7:

Det har hidtil været gratis at deltage i Projektcenter Sønderjyllands kurser og akti-

viteter. Fra 2011 lukker Projektcentret.

Hvis kommunerne fra 2011 vil betale for undervisningen kurser og temamøder,

vil din virksomhed så betale for forplejningen (ca. 350 kr. pr. kursusdag og 150 kr.

pr. temamøde)? (svar efter bedste evne/viden)

Svarmuligheder:

1) Ja, helt sikkert

2) Ja, måske

3) Nej

4) Ved ikke/har ikke beslutningskompetence til dette

Spørgsmål 8:

Hvis kommunerne fra 2011 vil betale delvist for undervisningen kurser og temamøder,

vil din virksomhed så betale den resterende kursusafgift samt forplej-

ningen (ca. 900 kr. pr. kursusdag og 350 kr. pr. temamøde)? (svar efter bedste

evne/viden)

Svarmuligheder:

1) Ja, helt sikkert

2) Ja, måske

3) Nej


4) Ved ikke/har ikke beslutningskompetence til dette

Side 80

Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed arbejdspladsen

Spørgsmål 9:

Hvis kommunerne fra 2011 ikke vil betale for undervisningen kurser og tema-

møder, vil din virksomhed så betale hele kursusafgiften samt forplejningen (ca.

1.450 kr. pr. kursusdag og 550 kr. pr. temamøde)? (svar efter bedste evne/viden)

Svarmuligheder:

1) Ja, helt sikkert

2) Ja, måske

3) Nej

4) Ved ikke/har ikke beslutningskompetence til dette

Spørgsmål 10:

Har du forbedringsforslag eller andre kommentarer til projektet?

Svarmulighed: Frit felt

Tak for din deltagelse.

Med venlig hilsen

Peter Frederiksen, CABI

More magazines by this user
Similar magazines