April 2006 - Syddansk Universitet

journet.sdu.dk

April 2006 - Syddansk Universitet

4-5 studietur

internt rasmus dam nielsen

Hun startede med at sige,

at muren var faldet. Jeg var

lidt forvirret over, hvad hun

mente. Først troede jeg, at

hun snakkede om muren

hjemme i vores have, men

der tog jeg fejl.

Aksel Brahe, tidligere journalist på Fyens

Stiftstidende

Læs mere på side 13

11 ole stephensen 12 where to be

6 praktikfokus 8-9 nyhedskriterier

14 viden og originalitet

8. årgang - nummer 3

april 2006

”Hvor er den faste kerne, der med et

samlet overblik skal sikre kontinuitet

og sørge for, at uddannelsen

når sit mål - at skabe de bedste

journalister? [lederen]

Underviser på lånt tid

Efter blot halvandet år på Medietorvet siger David Trads nu farvel til jobbet som ekstern lektor på Center for Journalistik.

Foran ham venter et job som chefredaktør på den nye gratisavis, der kommer på gaden til efteråret.

”Det er det mest spændende mediejob,

jeg kunne forestille mig i Danmark lige

nu”

38-årige David Trads, som hidtil

har været ekstern lektor på Center

for Journalistik, er blevet ansat som

ansvarshavende chefredaktør for den

nye husstandsomdelte gratisavis, som

islandske Dagsbrún vil udgive senere

på året:

”Vi skal lave en avis, der skal lave

nyheder til hele Danmark, og det bliver

drønspændende,” fortæller Trads

entusiastisk..

Nyheder er nøgleordet

Svenn Dam er administrerende direktør

i 365 Media Scandinavia, der er det

formelle selskab bag den planlagte

gratisavis. Han er sikker på, at de har

fundet den rette mand til jobbet:

”David Trads har før prøvet at starte

nye projekter op. Hans mange år som

korrespondent i Rusland har blandt

andet givet ham den ballast, der skal til

for at skabe en avis, der gerne skulle

blive Danmarks meste læste,” forklarer

han.

Trads’ egen opfattelse af det nye

projekt er helt i tråd med direktørens

ambitiøse målsætning. Den nye gratisavis

skal have et skarpt fokus på nyheder.

”Danmarks førende nyhedsmedie” skal

skabes ved at skære helt ind til benet:


”Alt som ikke er nyhedsorienteret

skræller vi fra. Det vil sige, at vi fjerner

alt det udenomssnak, der er i mange

aviser i dag og kører så rene nyheder.

Alt skal være baseret på noget nyt, der

sker og ikke bare være løststående

baggrundsartikler. Det er vores holdning,

at det er nyheder, der interesserer folk

mest,” forklarer Trads.

Målet skal nås ved ikke at gøre som

de andre:

”Vi vil indrette vores avis på en ny,

revolutionær måde, der skal sikre os, at

vi koncentrerer alle vores kræfter om at

lave nyheder på en måde, man ikke hidtil

har kendt,” siger han.

Med blandt andet en titel som

Metroxpress’ redaktionschef på CV’et

vender Trads nu tilbage til en verden, han

for blot få år siden forlod. Denne gang var

der dog noget mere, der trak:

”For det første mener jeg, at

gratisavisen er fremtidens avis. Man skal

tænke på aviser på samme måde, som

man allerede tænker tv-stationer. Man

kan sagtens få høj journalistisk kvalitet

uden at skulle betale for det. Derudover

indeholder det her projekt meget mere

end bare at lave en utrolig spændende

avis. Denne gruppe er interesseret

i at opkøbe andre medier,” oplyser

Trads uden dog at løfte sløret for nogle

specifikke planer:

”Det kan være hvad som helst.”


Hurtigt ind – hurtigt ud

Med sit ja til den nye stilling forlader David

Trads sit job på Syddansk Universitet

efter blot halvandet års ansættelse:

”Det har aldrig været normalt for mig

at være på et job i længere tid. Jeg

er meget projektorienteret og er som

regel kun et sted to-tre år, og så er det

videre til det næste. Desuden udløber

min kontrakt til sommer, og selvom jeg

sikkert kunne have fået den forlænget,

har det hele tiden været planen, at jeg

skulle stoppe,” forklarer han.

I kølvandet på Niels Krause Kjærs

pludselige farvel efter kun et år som

uddannelsesleder kunne man fristes til

at tro, at Center for Journalistik blot er en

holdeplads for nogle af branchens ”tunge

drenge”, indtil noget mere interessant

dukker op. Den påstand afviser Trads

fakta om dagsbrún

Medietorvet egner sig ikke

som foredragssal midt på

dagen. De, der færdes der,

respekterer det heller ikke.

De klaprer forbi i høje hæle

og smækker døre i efter sig.

Det er mangel på takt.

Lise Lyngbye, underviser på SDU

Læs mere side 3


dog:

”Jeg mener ikke, at det er et problem

for en uddannelse, at man i halvandet til

to år kan holde på en underviser, man

synes er god. Så længe der er en kerne,

der er på der i længere tid, er det jo kun

godt at få tilført folk, der er der i en kortere

periode for ligesom at give uddannelsen

et friskt pust,” siger han og fortsætter:

”Det tror jeg mange nyhedsmedier

også ville ønske, at de havde muligheden

for.”

Center for Journalistik har endnu

ikke fundet en afløser for Trads, men

institutleder Troels Mylenberg fastslår,

at afløseren skal være et journalistisk

forbillede, der er i stand til at inspirere og

engagere sine elever.

rniel05@student.sdu.dk

- Dagsbrún er involveret i aviser, tv og magasiner i Island, hvor selskabet

er børsnoteret.

- Største aktionær er investeringskoncernen Baugur Group, der også ejer

Magasin, Illum og Merlin-kæden.

- Omsætningen i Dagsbrún blev i 2005 ca. 1,5 mia. danske kr., mens

resultatet før skat godt 70 mio. kr.

- Dagsbrún stiftede 15. marts i år 365 Media Skandinavia A/S, som er det

formelle selskab bag den planlagte gratisavis i Danmark. De har en egen

kapital på 1 mio. og Svenn Dam som adm. direktør.

Jeg håber, I synes, det var

spændende. Hvis ikke, så

er det jo med EU ligesom

med biler. Jeg kører i min

hver dag uden egentlig at

ane, hvordan den fungerer.

Men det går jo meget godt

alligevel.

Jens Jensen, pressechef på Europaparlamentets

informationskontor.

Læs mere på side 5


indhold

lixen

Journalistik på SDU er hot

Deadlines og forelæsninger er attraktivt for mange. Center for

Journalistik på SDU har i år modtaget rekord mange ansøgninger. I

alt har instituttet modtaget 10 procent fl ere motiverede ansøgninger

end i 2005 /giers

STUDIETUR

4. semester i Bruxelles - 4 og 5

PRAKTIKFOKUS

SDU’s egen dokumentarist - 6

EKSKLUSIVITET

Et sjette nyhedskriterium - 8

ANMELDELSE

Det sidste hus på prærien - 10

GO’MORGEN DANMARK

Frem med de gamle dyder - 11

WHERE TO BE

Berlin 1989 - 12 og 13

DEBAT

Slap holdning på Medietorvet - 14

FASTELAVN

En ridders bekendelser - 15

L

E

D

E

R

Profi lernes fl ugt

David Trads forlader Syddansk

Universitet til sommer til fordel for

et job som chefredaktør på den nye

husstandsomdelte gratisavis. Center

for Journalistik mister dermed endnu en

journalistisk kapacitet.

Selv ser Trads ikke noget problem i,

at undervisere forlader studiet efter en

relativ kort periode, så længe der bare

er en fast kerne tilbage på uddannelsen.

Uddannelsesleder Troels Mylenberg

lover da også, at vi nok skal få en fuldgod

erstatning for Trads.

Så bør man som studerende

overhovedet være urolig for, om Center

for Journalistik bliver en midlertidig

holdeplads for store journalistiske

profi ler?

Lixen mener ja. Der er grund til

bekymring. Hvor er den faste kerne,

der med et samlet overblik skal sikre

kontinuitet og sørge for, at uddannelsen

når sit mål - at skabe de bedste

journalister?

Med Jørn Henrik Petersens afgang

for snart to år siden og Jens Francks

nedtrapning i år er der efterhånden kun

Lise Lyngbye tilbage på håndværkssiden.

Tom Buk-Swienty, Joan Husted og Hans

Haugaard har kun været her i et år, og vor

kære uddannelsesleder samt radiolærer

Karsten Prinds har dårligt nok fået sat sig

til rette i deres kontorstole.

Hvis ambitionen er at skabe verdens

bedste journalistuddannelse, nytter

det simpelthen ikke, at underviserne

udskiftes i det tempo, som har været

tilfældet de senere år. Hvis man mener,

at visionerne bag uddannelsen er de

rigtige, må stabilitet og kontinuitet være

nøgleordene, for at projektet skal lykkes.

Derfor bør man tage med i

overvejelserne, når en ny håndværkslærer

skal udpeges, at det skal være en

person, der har udfordringer nok i at

forme fremtidens journalister. Vi vil have

langsigtede løsninger. Folk, der ikke bare

springer fra, når noget mere spændende

byder sig.

LIXEN

lixen

Lixen er de studerendes uafhængige studieblad ved Center for Journalistik i Odense. Chefredaktionen og

skribenterne er alle selv journaliststuderende. Bladet udkommer otte gange om året og bliver distribueret

til journaliststuderende, redaktioner og medievirksomheder i Danmark. På lixen.dk er der arkiv.

Tryk/Oplag

Dansk Avis Tryk

1200 stk.

Layout

Lene Rudbæk Aarup

Næste nummer

Udkommer til maj 2006.

E-mail

lixen@journet.sdu.dk

Chefredaktionen:

Anne Roust Møller Jonatan Placing Katja Damkier Hansen Astrid Julie Giersing

8. årgang - nummer 3

april 2006 - side 2

Krause - Langt væk men tæt på

Hvis savnet over tidligere uddannelsesleder Niels Krause Kjær bliver

for stort, er der håb forude. Det er nemlig nu muligt at podcaste hans

program ”Krause på tværs”. Se mere på dr.dk/podcast. /giers

lixen.dk

Morten Sand Pedersen

Ansvarshavende

Rasmus Dam Nielsen


8. årgang - nummer 3

april 2006 - side 3

Panik = match

Hvad der i journalist-munde er kendt som panik-dagen, men på

DJH’s hjemmeside diplomatisk kaldes Store match-dag, nærmer

sig. Den 26. april kæmper omkring 300 journaliststuderende om de

bedste praktikpladser. /giers

lixen

Cand.public på århusiansk

Efter krav fra Undervisningsministeriet har Aarhus Universitet

indledt et samarbejde med Syddansk Universitet i Odense om den

journalistiske kandidatuddannelse, cand.public. Uddannelsen får

ligesom på SDU en A- og en B-linie. /rdn

Medietorvet: Måske egnet

Blikket flakker. Tydeligt frustreret over

larmen og uroen prøver Niels Christian

Jung at fastholde koncentrationen og

fortsætte sit foredrag på Medietorvet.

Men han går snart i stå igen. Med

ærgrelse følger hans øjne to piger på

vej hen over trægulvet med høje hæle.

Da døren klapper i efter dem, prøver han

igen. ”Nå, hvor kom vi fra...?”

Klokken er lidt over tolv. Myldretiden

på Medietorvet og Niels Christian

Jungs dæmpede stemme er ikke en

heldig sammensætning. De cirka tolv

journaliststuderende, som har kunnet

afsætte to timer til et foredrag om

portræt-journalistik, sidder på kanten af

stolene og prøver ihærdigt at høre, hvilke

erfaringer foredragsholderen har gjort sig

igennem sin karriere.

Men når dørene klaprer bag dem,

vender de sig spontant om, og det

er nemt at komme til at følge med

i samtalen, som foregår højlydt på

svalegangen ovenpå.

Lise Lyngbye, som har inviteret Niels

Christian Jung, sidder også uroligt; hun

fægter med alle lemmer og prøver at

signalere til alle de forbipasserende, at

de skal tie stille eller lukke døren efter

sig. Det går ikke så godt. Dørene fra

gangen og Medietorvets tilstødende

lokaler når kun lige at blive lukket (eller

smækket!), før en ny tager i håndtaget.

Ikke egnet

Efter at en rengøringsassistent har gjort

rent på svalegangen, og efter utallige

andre afbrydelser er seancen forbi.

Niels Christian Jung er lettet, men også

irriteret.

”Det her er ikke optimalt. Det er vildt

irriterende, og akustikken er heller ikke

god. Det runger i mit hoved. Displayet

med nyheder, som kører forbi hele tiden,

generer mig også ubevidst,” siger Niels

Christian, mens han pakker sammen.

Han ville helt klart foretrække et lille,

mere intimt lokale.

”Det her sted egner sig måske til at

se film eller lignende, men ikke til et

foredrag som mit.”

Det er der helt sikkert også andre

foredragsholdere, som vil mene. De to

tidligere gæster på Medietorvet, Dina Al-

Erhayem (Dinas Dates) og Gert Smistrup,

kom under deres foredrag også med

kommentarer til den banegårdsagtige

atmosfære på Torvet.

Mangel på takt

Arrangøren Lise Lyngbye er både skuffet

over larmen, men også over det lille

fremmøde. Hun mener, at ansvaret ligger

hos Center for Journalistik såvel som hos

de studerende.

”Jeg gider ikke bruge min tid på

sådan et arrangement igen. Det skal ikke

afholdes om dagen i hvert fald,” fastslår

hun.

”Medietorvet egner sig ikke som

foredragssal midt på dagen. De, der

færdes der, respekterer det heller ikke.

De klaprer forbi i høje hæle og smækker

døre i efter sig. Det er mangel på takt.”

Hun foreslår, at man begrænser

foredragene til den første tirsdag i hver

måned, som det tidligere er blevet

besluttet i Studienævnet.

”Så skal det være en del af

undervisningen, og så skal alle andre

holde sig væk den ene gang om

måneden,” siger Lise Lyngbye.

Vil det ikke betyde færre impulsive og

aktuelle foredrag, og er det ikke for

ærgerligt?

”Jo, selvfølgelig er det ærgerligt, men

jeg tror ikke, at det vil betyde specielt

færre foredrag. Vi må erkende, at de

studerende har travlt, og at der måske

sker for meget.”

Hvor svært kan det være at finde et andet

sted?

”Det er svært. Vi ved aldrig, hvor

mange der kommer. Fremmødet er

sjældent ret stort, og det er træls.”

”Centret og underviserne respekterer

heller ikke foredragene. Man skal ikke

udlevere en opgave eller undervise, når

foredragene holdes, med mindre det er

strengt nødvendigt.” Hun indrømmer,

at hun muligvis i tidens løb selv er

kommet til at forsynde sig, når andre har

arrangeret et foredrag.

Dårligt ry

Det med at undervise, når der er foredrag

eller at udlevere en opgave lige inden,

skal være slut nu.

Det lover Troels Mylenberg,

leder af Center for Journalistik, som

vil tage problemet op på næste

medarbejdermøde.

Troels Mylenberg er varm fortaler

for, at Medietorvet benyttes til samtlige

arrangementer, som vedrører Center for

Journalistik, men han erkender, at der er

et problem.

Ligesom Lise Lyngbye, mener han,

at både de studerende og Center for

Journalistik må deles om ansvaret.

”Pointen er, at hvis det rygtes, at det er

dårligt at holde foredrag for journalisterne

på SDU, så er det meget uheldigt både

for de studerende og for Syddansk

Universitet,” siger han

Derfor må de studerende også få styr

på deres prioritering. Troels Mylenberg

mener, at det er meget ærgerligt, hvis

nogen tror, at de kan komme igennem

studiet uden at lytte til det, eksterne

internt

Larm og støj ødelægger mange foredrag på Medietorvet. Arrangører og foredragsholdere er skuffede over faciliteterne og de

studerendes prioritering. Troels Mylenberg lover handling på området.

internt tine bruun eriksen


Hvis det rygtes, at det er dårligt at holde

foredrag for journalisterne på SDU, så er det

meget uheldigt –både for de studerende og for

Syddansk Universitet.

Troels Mylenberg,

leder af Center for Journalistik

foredragsholdere kan bidrage med.

Troels Mylenberg har flere forslag i

ærmet til, hvordan man kan forbedre

foredragene på Medietorvet. Et af dem

er at flytte foredraget ned i den anden

ende af Medietorvet. Det, mener han, vil

formindske uroen.

Han foreslår endvidere, at der indføres

en ”spærretid”. Det vil sige, at når der er

gæsteforelæsere på Medietorvet, så

enten deltager de studerende eller går

deres vej og bliver væk i de timer, det

varer.

Men er det rimeligt, at man ikke kan

gå på toilettet, hvis man sidder i et af

lokalerne på Medietorvet?

”Det kan man godt forlange, hvis det

kun drejer sig om to timer den første

tirsdag i måneden.”

Det løser bare ikke problemet ved

arrangementer ud over det planlagte,

månedlige foredrag?

”Nej, det er korrekt. Og hvis det ikke

fungerer at flytte ned i den modsatte

ende af Medietorvet, må vi finde et andet

lokale. Jeg kan ikke forestille mig, at det

Smækkende døre og larmende hæle forstyrrer foredragene på Medietorvet. Foto: Katja Damkier Hansen

vil være et problem. Med den størrelse

fremmødet nogle gange har været, vil jeg

gerne stille mit kontor til rådighed,” siger

Troels Mylenberg med et grin. Men han

lover, at det fremover vil være muligt at få

et andet lokale, hvis det kræves.

tieri05@student.sdu.dk


4

lixen

Undersøgende journalistik i April

Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ) afholder årsmøde

den 23.-24. april i København. På mødet skal der diskuteres

undersøgende journalistik, fortælleformer og aktindsigt med de helt

tunge journalister. Tilmelding på www.fuj.dk. /jplacing

internt

internt jakob sorgenfri kjær

Summende, nærmest larmende er

lyden, da 300 journalister er samlet til

pressebriefing i EU-Kommissionens

ovale pressesal. Journalisterne med de

mange forskellige nationaliteter lader

sig ikke distrahere af, at manden på

talerstolen er kommissionsformand José

Manuel Barroso. Indbyrdes småsnakker

reporterne i munden på den portugisiske

toppolitiker, mens mobiltelefonerne kimer

om kap.

For 23 danske journalistaspiranter,

ydmygt placeret bagerst i lokalet,

lader der til at herske kaos. Men

Kommissionens kommunikationsapparat

skaber orden i Berlaymont-bygningen

i hjertet af Bruxelles. På hver enkelt

polstret siddeplads er en mikrofon lige til

at trække ud i tilfælde af et spørgsmål, og

i ørebøfferne oversætter 32 simultantolke

på skift det talte ord til journalisternes

velbefindende.

Den slipseklædte og velfriserede

José Barroso imponerer endnu mere

end de hurtigt opfattende translatører.

Hans tunge skifter kyndigt mellem

spansk, fransk og engelsk på trods

af sit portugisiske modersmål. Nej,

kommunikationen fejler ingenting denne

martsdag i EU-højborgen.

Men den er gal ude blandt Hr.

og Fru EU-borger. Faktisk så gal, at

unionen befinder sig i den største

krise nogensinde, ifølge Europaparlamentsmedlem

gennem 13 år John

Iversen. Den folkelige opbakning er forsvindende,

hvilket Holland og Frankrigs

afstemnings-nej til forfatningstraktaten er

et eksempel på.

Og gud ske tak og lov for det. For

hvis de fra Amsterdam til Assens

hjemme ved kakkelbordene diskuterede

landbrugsstøtte, så ville en tredjedel af

årgang ’04 fra Center for Journalistik

ikke få fire dages freeride til EU’s

magtcentrum. Således betalte og

arrangerede Kommissionen og

Parlamentet for to overnatninger,

overdådig bespisning og et intenst forløb

med 16 horisontudvidende foredrag.

Død over det bureaukratiske monster

Men hvorfor nu denne charmeoffensiv

illustreret ved 23 meget tunge maver

oven på en uudtømmelig frokostbuffet i

Kommissionen?

Kommunikationsplanen starter med

D. Plan D for Demokrati. På syngende

svensk berettede den midaldrende komm

unikationsmedarbejder i Kommissionen

Eva Hedlund, at EU nu skal i øjenhøjde

med medborgerne, som hun gentagne

gange omtalte folket på gaden. Ved at

gå fra envejs- til tovejskommunikation

skal Kommissionen vise, at den ikke

er et bureaukratisk monster. Mange

af embedsmændene har siddet i

institutionen i 20-25 år og skal være mere

ydmyge, understregede hun.

Nuvel. Kort forinden havde vi

fået et oplæg fra den med korslagte

arme tilbagelænede direktør i

Generalsekretariatet, Jens Nymand-

Christensen. Han skulle fortælle om

åbenhed i EU. Det gjorde han blandt

andet ved at indlede en af sine sætninger

med oplysningen om, at han har siddet

længere tid i embedet, end mange af os

journalistaspiranter har set dagens lys.

Overordnet mente han, at åbenheden

i EU-forvaltningen stort set var identisk

med den i Danmark. En oplysning,

der ikke helt stod mål med et tidligere

udsagn fra Informations korrespondent i

byen, Brigitte Alfter. Blandt andet har hun

måttet vente et halvt år på at få aktindsigt

i en sag. Det må være fordi, hun har

været for upræcis i sin anmodning,

replicerede Jens Nymand-Christensen.

Mød en EU-kommissær

Tilbage til Plan D for Demokrati og Eva

8. årgang - nummer 3

april 2006 - side 4

DR Kultur får ny chef

Torben Smidt Hansen havde i går første arbejdsdag på landets

største kulturredaktion, DR Kultur. Men trods visioner og nye idéer

er armbevægelserne ikke store. /rdn

Udsat for EU-charme i Bruxelles

Kære journaliststuderende. EU vil gerne invitere jer fire dage til Bruxelles med overnatning, mad og foredrag. Pris: Ingen

kvaler – unionen betaler.

Hedlund. Én ting er fyldige formuleringer

og glade intentioner. Men varför jävlan

har den voksende union ikke langt

tidligere lagt en kommunikationsstrategi

som enhver anden professionel

organisation?

Ifølge Eva Hedlund har de tidligere

kommissioner haft andre prioriteringer.

Men nu, med nedsættelsen af et nyt

kommunikations-kommissariat anført

af den svenske næstformand Margot

Wallström, kommer der andre boller på

suppen. Om halvandet til to år vil de

første resultater begynde at vise sig,

forventer Eva Hedlund.

På et spørgsmål fra en af medborgerne

fra Syddansk Universitet svarede Eva

Hedlund, at en konkret plan er en ny

hjemmeside med interaktivitet. Desuden

skal EU-kommissærerne forvandles

til EU-ambassadører i de enkelte

medlemslande. Således kan man under

overskriften ’Mød en EU-kommissær’

komme i snak med den danske

fakta: studieturen i bruxelles

landbrugskommissær, Mariann Fischer

Boel, på Københavns Hovedbibliotek 21.

april. Her vil hun i halvanden time stå til

rådighed for medborgernes spørgsmål.

Vi 23 journaliststuderende kom ikke i

dialog med Mariann Fischer Boel under

det givtige besøg i Bruxelles. Til gengæld

fik vi med de mange oplæg, blandt

meget andet, et indblik i EU’s nyanlagte

kommunikationsstrategi. Vi fik gjort flittigt

brug af vores nylærte notatteknik og vores

nye, gratis kuglepen fra EU Education

and Culture. Klogt nok har man valgt

at påføre institutionens mundrette webadresse:

http://europa.eu.int/comm/dgs/

education_culture.

jakob@kjaer.tv

• 23 journaliststuderende rejste med lektor David Trads til Bruxelles mandag

20. marts på et fire dage langt ophold.

• Det er første gang, at SDU’s journalistuddannelse er på den betalte

studietur til Bruxelles. Til gengæld har journaliststuderende fra DJH

tidligere været af sted.

• Af praktiske årsager var der ikke plads til alle de studerende fra årgang

2004, hvorfor de heldige blev fundet via lodtrækning.

• Kommissionen og Parlamentet betalte i fællesskab omkostningerne

som led i en ny kommunikationsstrategi – den såkaldte Plan D: EU skal

vise medlemslandenes befolkninger et mere menneskeligt ansigt, og

journalister skal have slået øjnene op for den fælleseuropæiske politik.

• Arrangørerne har i sinde også at invitere det nuværende andet semester

på en lignende tur til næste år.

• Resten af årgangen fik tilbuddet om en pressekonference på Christiansborg

med Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, og et besøg hos chefredaktør

Henrik Qvortrup på Se & Hør.

Studerende på 4. semester til pressebriefing i EU-Kommissionens pressesal og efterfølgende rundvisning i Europa-Parlamentet. Foto: Ann-Mee Nielsen


8. årgang - nummer 3

april 2006 - side 5

Roj TV har fået licens til nyhedskanal

Den dansk-baserede kurdiske satellit tv-station, Roj TV har planer

om at lancere en nyhedsstation, der sender døgnet rundt. Roj TV’s

direktør, Manouchehr Tahsili Zonoozi, hævder, at han får opbakning

fra Danmark. /rdn

”Jeg håber, I synes, det var spændende.

Hvis ikke, så er det jo med EU ligesom

med biler. Jeg kører i min hver dag uden

egentlig at ane, hvordan den fungerer.

Men det går jo meget godt alligevel.”

Med de ord overlod pressechef

Jens Jensen fra Europa-Parlamentets

informationskontor i Danmark 23

journaliststuderende til et solbeskinnet

fortov foran den danske repræsentation i

Bruxelles. Tre dage med 16 foredrag var

slut, og så kunne vi tygge lidt på den. Er

det godt nok for en journalist blot at være

tilfreds med, at EU-motoren kører uden

vores hjælp?

Ikke ifølge Informations Bruxelleskorrespondent,

Brigitte Alfter.

”Tænk europæisk, tænk europæisk,”

sagde den tyskfødte, danskuddannede

journalist igen og igen, da hun dagen før

holdt foredrag for at vække interessen

for EU-journalistikken. Da hun startede

som freelancer, var det en ren guldgrube

at tænke og dække EU-relateret stof,

forklarede hun. Det var der nemlig

næsten ingen andre, der gjorde.

Nu består hendes netværk af kolleger

i hele Europa, som hjælper med historier,

indsigt og oversættelse. Spørg ikke kun

den danske interesseorganisation, spørg

den franske, den polske eller den tyske,

lød opfordringen fra Brigitte Alfter. EU er

fyldt med idéer.

Eget ansvar

Det samme gælder Center for

Journalistiks leder, Troels Mylenberg,

som flere gange har proklameret, at

han vil gøre de studerende bedre til at få

idéer. Kunne man så ikke starte med at

lære dem lidt mere om EU?

Frem til Bruxelles-turen, der ikke

havde plads til alle, havde 4. semester

haft i alt fire forelæsninger om EU. En i

historieundervisningen på 1. semester, to

i Politik og Forvaltning på 2. semester og

en i International Politik og Organisation

på tredje. Til sammenligning fyldte

kommunalstoffet fire forelæsninger

i politik-undervisningen plus en hel

forelæsningsrække om strukturreformen

på 4. semester. Er det en rigtig

prioritering?

”Det er en vanskelig nød at knække,”

mener Troels Mylenberg.

”Hvis jeg gik ind på studiet første dag

og sagde: ’velkommen til, I skal nu have

et otte-ugers EU-forløb,’ så ville I jo dø.

Turen, som I lige har været på, er nok

den rigtige måde at gøre det på. Så er

det bare ærgerligt, at der ikke var plads

til alle.”

Uddannelseslederen advarer mod at

gå i ”folkeskolefælden” – blot at oprette et

nyt fag, hver gang man finder en mangel

i uddannelsen. Der er jo ikke nogen,

der forhindrer journalistspirerne i selv at

opdatere deres EU-viden.

”Jeg synes ikke, det vigtigste er at

forelæse om, hvordan EU fungerer.

Vi skal derimod beskæftige os med,

hvordan vi journalistisk gør EU mere

interessant i forhold til EU’s borgere.”

Og måske har Troels Mylenberg et trick

i ærmet, der kan hjælpe. Som forstander

på Vallekilde Højskole sørgede han for,

at der blev sagt ”Europa” og ikke ”EU”.

”Så åbner der sig en hel ny

verden. ’EU’ klinger af jakkesæt, tørre

forhandlinger og Berlaymont-bygning,

hvorimod ’Europa’ lyder af værdier, kultur

og sikkerhedspolitik. Altså langt mere

spændende ting,” siger han.

Fra Europa til kakkelbordet

Nede i ’Europa’ har Center for Journalistik

sin helt egen udsendte. Maria Lindeberg

er i praktik for Ritzau i Bruxelles og

bokser dagligt med at formidle det

indviklede EU-stof til danskerne.

”Det er en svær balancegang.

Enten kan man komme til at stramme

vinklen for meget for at få folk til at fatte

interesse, eller også bliver tingene ikke

læst, fordi de er for luftige og fjerne fra

danske læsere,” siger hun.

Maria Lindeberg følte sig ikke rustet

til EU-stoffet i kraft af hendes SDUbaggrund.

Men måske kunne hun også

have været mere interesseret i de tekster

og forelæsninger, der trods alt var,

medgiver hun.

”Og så kan man jo ikke ruste alle til

lixen

Studievært ansat af lyttere

På det islandske Kiss FM valgte lytterne den nyeste vært.

Kandidaterne dystede i tre runder i æteren, før lytternes dom var klar.

Præmien var en et-årig kontrakt hos Kiss FM. /giers

alt.” Derfor måtte hun læse op på både

indviklede beslutningsprocesser og de

seneste historier, før hun sidst i januar

drog til det europæiske bureaukratis

hovedstad.

”Men det var først, da jeg kom herned,

at tingene begyndte at give mening,”

fortæller hun.

Når tingene giver mening, handler

det om stadig at turde stille de dumme

spørgsmål. På den måde kan det også

være en fordel ikke at vide alt for meget,

så man ikke farer vild i detaljerne.

”Folk derhjemme er nok tit

ligeglade med, hvor tingene er i

beslutningsprocessen. For det er

konsekvensen, der i sidste ende betyder

noget. Der kan altså være risiko for at

fortabe sig i ligegyldige mellemregninger,

hvis man bliver for EU-nørdet,” forklarer

hun.

Og så kan den danske vinkel godt

blive lige så fjern for korrespondenten,

som Bruxelles kan virke for danskeren.

”Men det handler om øvelse. Nu har

jeg for eksempel lige skrevet noget om

europæiske studerende. Så handlede

det bare om at finde ud af, hvor mange

danske studerende, der blev berørt.”

Fra kakkelbordet til Europa

Mens Maria Lindeberg kæmper med at

hive EU-stoffet ned på aftenkaffeplan,

har Center for Journalistiks egen Hans

Havgaard arbejdet den anden vej. Hans

5

internt

Nede i Europa laver de traktater og går med slips

EU fylder ikke meget på SDU-journalisternes pensumlister. Burde vi ikke vide noget mere? Og hvordan får man overhovedet

Europa ind i spalter og indslag?

internt thomas hebsgaard

EU-kommissionens formand Barroso på talerstolen. Foto: Ann-Mee Nielsen

cand.public-speciale fra 2004 handlede

om formidling af EU-stof med særlig

fokus på, hvordan man får EU-vinklerne

med ind i lokaljournalistikken.

”Der er i virkeligheden ikke noget

større hokuspokus i det. Når du skriver

den lokale historie, kan du prøve at sætte

den ind i en større sammenhæng,” siger

han.

Men for at kunne det, skal man vide,

hvem man skal tale med, påpeger

han. Både EU-parlamentarikere,

Europakommissionsembedsmænd,

interesseorganisationer, Folketings-

og lokalpolitikere træffer beslutninger,

som har konsekvenser for almindelige

danskere. Og journalister skal huske

dem alle sammen, ikke kun de danske

aktører.

”Det er jo ikke fordi, det hele skal

laves om. Du skal stadig lave den

samme journalistik. Du skal bare have

flere niveauer med inden for det politikområde,

du nu beskæftiger dig med,”

forklarer Hans Havgaard, og lyder

næsten som Informations Birgitte Alfter.

Han medgiver dog, at det kan være

svært at overskue en historie fra lokalt

til europæisk plan – og EU’s institutioner

kunne gøre mere for at betjene pressen.

For eksempel ønsker Hans Havgaard

sig en portal, hvor man kan finde de

relevante kilder, så EU ikke fremstår

som et stort uindtageligt bureaukrati for

journalister uden stor EU-indsigt. Så kan

EU-stof komme ind i den dagligdags

journalistik, hvor det hører til.

”Hvis EU fylder noget i medierne nu,

er det i forbindelse med topmøder. Det

bliver noget pompøst, som ikke har noget

med almindelige mennesker at gøre,”

beklager han.

Men hvilken slags EU-stof har så

relevans for ”almindelige mennesker”?

Det kan den tidligere Brovst-borgmester

og nuværende socialdemokratiske

Europa-parlamentariker Ole Christensen

(eller Ole EU, som han kalder sig) måske

svare på. Han kæmper entusiastisk for at

trænge igennem med sine europæiske

budskaber hjemme i Nordjylland. Men

det er ikke altid arbejdet i parlamentet,

som optager vælgerskaren:

”’Får du nu noget ordentligt at spise

dernede, Ole,’ spørger de mig. ’Laver de

noget ordentlig mad til dig?’ ”

thheb03@journet.sdu.dk


6

lixen

Sportsjournalister specialiseres på DJH

Fremtidens sportsjournalister skal blive bedre til at dække de

økonomiske, politiske og kulturelle sider af sporten. Studerende på

8. semester på Danmarks Journalisthøjskole tilbydes fra 2007 et 10

ugers kursus i dansk idrætspolitik. /giers

internt

Hendes familie kalder hende ”Perle”.

Hun er heller ikke meget større. Årgang

81’eren Pernille Damborg Petersen går

måske kun én til navlen, men til gengæld

taler hun dunder om tv-mediet i et

racertempo, der ville sætte befolkningen

vest for Storebælt til tælling.

Jeg tager en time-out og trækker

en kop espresso i den high-tech DRkaffemaskine,

der ligner noget professor

Dr. Emmett Brown i ”Tilbage til fremtidenfilmene”

har haft på tegnebrættet. På

vej ned ad DR’s gange går vi forbi

Poul Martinsens bås. Det er ham, der

var tilrettelægger på ”Krigerne” og

et hav af andre eksperimenterende

dokumentarfilm. Pernille sætter sig i

hans stol på Lixens opfordring.

Engang var der levende legender

overalt på DR Dokumentars femte etage

i DR Byen. Nu er der lidt længere imellem

de helt tunge drenge. Nedskæringerne

sidste efterår gik hårdt ud over den

undersøgende journalistik på DR

Dokumentar.

Eftertragtet

På panikdagen anede Pernille ikke,

at hun ville lande midt i den sørgelige

stemning, fyringerne bragte med sig,

da hun blev valgt ud blandt de 25

ansøgere.

På dagen var Pernille skrækslagen.

Aftenen før havde to tutorer fra

årgangen over forsøgt at køle hende

ned. Men frygten for ikke at stå med

drømmepladsen i hånden fik Pernille til at

ligne ”en der var ved at skide i bukserne.”

På dagen ringede DR, og Pernille er

siden blevet fortalt, hvorfor valget faldt

på hende.

”Det er fordi, jeg brænder så meget for

det, og fordi jeg ikke er bange for at sige,

at jeg vil være den bedste - uden at have

rundsave på albuerne,” indskyder Pernille

Damborg Petersen, mens hun illustrativt

slår albuerne bagud og spærrer øjnene

op. Til samtalen havde Pernille forberedt

tre undersøgende historier.

”Vi skal lave de her historier sammen,”

havde hun sagt til samtalen, og viser,

hvor meget hun insisterede, ved at prikke

pegefingeren hårdt i bordet.

Perfektionisme

Da rygtet om Pernilles underskrift hos

DR spredte sig rundt mellem DJH’s mure

på panikdagen, var der i starten nogen,

som spekulerede over, hvordan det

kunne gå til.

”Jeg opfatter mig ikke som hende,

der ville vise alle, at jeg kunne det hele

og var den bedste. Det er noget, jeg

sysler med for mig selv. I starten da jeg

fik Dokumentar som praktiksted, var der

nogen, der undrede sig, for jeg har aldrig

været den, ”der var med i Lixen og KaJO

8. årgang - nummer 3

april 2006 - side 6

Fyens Stiftstidende køber blog-site

Fyens Stiftstidende har købt Danmarks førende blog-site

smartlog.dk. Med mere end 3500 aktive brugere af smartlog.dk

har Fyens Stiftstidende taget skridtet mod den dialog-baserede

journalistik. /rdn

Sænke flagskib

DR Dokumentars journalistpraktikant er Pernille Damborg Petersen fra SDU. Under sin praktikperiode oplevede hun DR’s

prisvindende flagskib gå gennem massive nedskæringer og fyringer.

praktikfokus jonatan placing

Pernille Damborg Petersen har i sin

praktikperiode lært at balancere sig

gennem en massiv fyringsrunde på

Danmarks Radio. Foto: Jonatan Placing

og se mig, jeg er med til alle festerne, og

jeg er fremme i skoene.” Der er virkelig

den gruppe mennesker, der altid vil

være sådan, og så er der os andre. Og

jeg har aldrig kunnet med de andre. Jeg

sysler meget rundt med mine egne ting,

og går for eksempel ikke hjem før, jeg

har klippet mine ting om 700 gange,”

fortæller praktikanten.

Drømmepraktikstedet viste sig tidligt

at kræve mere af Pernille, end de

journalistiske færdigheder hun havde

med fra Medietorvet.

”Da jeg startede, kunne jeg allerede

fornemme, at noget var galt,” forklarer

Pernille.

Praktikvejlederen var i tvivl om, hvor i

DR Dokumentar Pernille skulle placeres,

for der var usikkerhed omkring, hvilke

journalister og hvilke redaktioner der ville

ryge under nedskæringerne.

Pernilles store ønske var at lave

undersøgende dokumentar og blev sat

sammen med DR’s Stig Andersen, den

måske mest barske tv-person i landet,

der går direkte i kødet på magtens elite.

Sammen skulle de lave en undersøgende

dokumentar.

”Jeg ringede til min far, straks jeg

hørte det. Stig Andersen er så meget den

fjerde statsmagt. Han er en mand, der

får folk til at ryste i bukserne,” fortæller

SDU’eren.

”Da jeg sad i stolen foran ham, første

gang vi mødtes, følte jeg mig vildt meget

som praktikanten. Han sad og målte mig

og spurgte: ’hvad kan du så?’” Pernille

blev bedt om at gå hjem og finde historier

til en undersøgende dokumentar, de

kunne lave sammen. Men her begyndte

det så småt at gå galt.

”Efter researchperioden kunne vi

pludselig ikke få grønt lys fra redaktionen

til at få vores afslørende historie

produceret, fortæller Pernille.

At projekter blev sat i bero, var på

det tidspunkt de første tegn på, at den

undersøgende dokumentar på DR var

truet.

Til sidste blodsdråbe

”Jeg sad flere uger i klemme, for jeg

vidste ikke, om historien skulle laves eller

ej. Praktikvejlederen spurgte mig, om jeg

ville væk fra projektet, men jeg ville blive

til den bitre ende,” fortæller Pernille.

Folk var tydeligt mærkede på

redaktionen og anede ikke, om de

skulle miste deres job i den periode. I

slutningen af oktober måned så det trist

ud, men Pernille var fast besluttet på at

blive, til der kom en afklaring.

”Det har været min drøm, siden jeg var

lillebitte at være på den undersøgende

dokumentar, og jeg troede på, at det

nok skulle gå, men det gik jo ikke,” siger

hun.

Første november sidste år kom den

officielle beslutning om at nedlægge

den undersøgende dokumentar på

Danmarks Radio. En dag som Pernille

bevidst valgte at bruge derhjemme, hun

følte ikke, at en praktikant skulle trampe

rundt i en så anspændt situation.

Dagen efter var der helt stille på

redaktionen.

”Jeg valgte at møde op, som jeg plejer,

og tog mit gode humør med i håb om, at

det kunne hjælpe lidt,” forklarer Pernille.


Rygsæk med fyld

Nu er nedskæringerne fortid, og Pernille

har stille og roligt gået og funderet over,

hvad man som praktikant kan bruge det

ufiltrerede indblik i virkeligheden til.

”Jeg har lært, hvor vigtigt

sammenspillet mellem medarbejdere

og ledelse er, og at mennesker virkelig

har brug for at snakke meget mere,

end jeg troede. Vi er jo ikke maskiner

her,” fortæller hun. SDU’eren har været

med til alle møderne på linie med de

fastansatte og har fået helt unik indsigt i

de mere triste aspekter ved det virkelige

journalistiske liv.

”Jeg kunne have valgt at sidde og

lukke øjnene ved min pc, men jeg er

glad for, at jeg gik gennem denne proces

sammen med resten af redaktionen. Nu

har jeg noget ekstra erfaring med i min

rygsæk,” siger Pernille.

fakta

Det er fordi, jeg

brænder så meget

for det, og fordi jeg

ikke er bange for at

sige, at jeg vil være

den bedste - uden

at have rundsave

på albuerne.

jopla05@student.sdu

Onsdag den 19. april klokken 20.30

på DR1 starter en serie på seks

programmer som Pernille har været

med til at lave.

Fra DR’s pressemeddelelse lyder

det:

”Penge og lykke optager

voksensindet rigtig meget, men

hvordan ser det hele ud fra

barnehøjde? I to sammenhængende

dokumentarserier på DR1 fortæller

børn om deres oplevelser af

voksenlivets to eftertragtede mål.”


Fest, foredrag og faglighed

Sæt et stort X i kalenderen lørdag den 6. maj! Det er nemlig dagen for KaJOs

forårsgeneralforsamling på Medietorvet – med fest, foredrag og gratis middag.

Vi skyder dagen i gang klokken 13.00 med fagforeningssnak. Bestyrelsen vil her

fortælle om året, der gik, og svare på spørgsmål fra medlemmerne. Sidst men

absolut ikke mindst skal der vælges nye medlemmer til bestyrelsen. Blandt andet

formandsposten er på valg.

Fagforeningssnakken stopper klokken 17.00, hvor der er foredrag med en kendt

dansk journalist. KaJO kan i skrivende stund ikke afsløre, hvem foredragsholderen

bliver, men vil give besked, så snart vi har fået aftalen endeligt bekræftet. Vi vil være

helt sikre på, at vi ikke lover, at der kommer en gæst, som aldrig dukker op.

Efter foredraget smækkes der traditionen tro stegte pølser og koteletter på grillen.

Spisningen er som altid gratis for medlemmer af KaJO, der har været med til

generalforsamlingen.

Dagen slutter med en stor fest på Medietorvet. Så kom frisk!

Tilmeldingsfristen for overflødighedshornet af fest, foredrag og faglighed er

den 29. april.

Det er kun muligt at få gratis mad, hvis man møder op ved generalforsamlingens start

klokken 13.00. Husk at skrive, hvis du er vegetar.

Nærmere information om generalforsamlingen følger løbende.


8

lixen

TV2 satser på dokumentar

TV2 har af tv-produktionsselskaberne været udskældt for

at nedprioritere dokumentarprogrammer. Men ifølge TV2´s

regnskab er det en skrøne. Siden 2003, hvor TV2 sendte syv

dokumentarudsendelser, er antallet kun steget. I 2006 har kanalen

lagt planer for i alt 16 udsendelser. /damkier

tema - nyhedskriterier

tema katja damkier hansen

”Journalister skriver mest til andre

journalister.”

Sådan lyder ordene kritisk fra

medieforsker på RUC Ida Schultz,

da hun kort forklarer resultatet af sin

ph.d.-afhandling om nyhedsværdier og

journalistisk praksis.

Med sætningen hentyder hun til, at

journalister ubevidst skriver ud fra et

solobarometer, som handler om altid at

have sin egen historie, fi nde sin egen

vinkel eller bruge sin egen ekspert.

Ifølge Ida Schultz er det ikke

hensigtsmæssigt. Læseren lægger som

regel ikke mærke til, at en artikel i en avis

har én vinkel i forhold til en artikel med

tilsvarende emne i en anden avis med en

anden vinkel.

Journalisten derimod holder et skarpt

øje med og er vågen overfor, hvad

konkurrenterne foretager sig. Ida Schultz

forklarer, hvordan idealet er at bringe en

historie, som ingen af konkurrenterne

har. En tanke som

alle journalister kan

nikke genkendende

til, men som ikke er

en del af de ”offi cielle”

nyhedskriterier:

Aktualitet, Væsentlighed,

Identifi kation, Sensation

og Konfl ikt.

”I stedet er det et

kriterium, man glemmer

at tale højt om,” forklarer

Ida Schultz. Hun har

valgt at kalde det

eksklusivitetskriteriet.

Eksklusivitet for gravere

Tendensen er en

udvikling, der løbende

er sket på redaktionerne

siden 1970´erne,

hvor grundstenene

til de traditionelle

nyhedskriterier blev lagt.

Ida Schultz forklarer

udviklingen ved blandt

andet at kigge på

Cavling-prisen og dens

modtagere gennem

tiden. Først blev den

givet for formidlende

journalistik, siden for

dagsordensættende

journalistik og senest for

afslørende journalistik.

Og den afslørende

genre passer godt på

eksklusivitetskriteriet:

”Eksklusive historier

hører graver-grupper

til. Der har man tid til

fordybelse. Det har man

ikke i hverdagen,” forklarer

Ida Schultz og kritiserer dermed brugen

af kriteriet, når det bliver eksporteret til

pressede forhold i hverdagen, hvor der

er færre ressourcer til rådighed.

”Man fi nder simpelthen ikke eksklusive

historier som Brixtofte-sagen på én dag,”

siger hun.

Uændret arbejdsgang i 30 år

Ida Schultz har med eksklusivitetskriteriet

sat ord på et af de mange udefi nerede

kriterier, hun mener, der eksisterer

på redaktionerne. Men hendes egen

undersøgelse bør ikke være den eneste,

mener hun.

”Det er vigtigt med undersøgelser

omkring den journalistiske praksis, da

det hjælper til at få en ide om de vilkår,

journalistikken bliver produceret under

samt nogle af forklaringerne på, hvorfor

mediebilledet ser ud, som det gør,”

forklarer hun.

Det, der er kommet bag på Ida

8. årgang - nummer 3

april 2006 - side 8

Digitalt sendenet koster millioner

Kulturminister Brian Mikkelsen satte den 31. marts offi cielt gang i det

digitale sendenet, som lover bedre kvalitet. Men kvalitet er dyrt, hvis

man spørger Elsparefonden. Danskernes samlede elregning vil på

landsplan stige med 100 mio. kroner. /damkier

Nyhedskriterier til debat

Dansk nyhedsproduktion kræver diskussion. Det mener en medieforsker fra RUC, som netop har afsluttet sin ph.d.-afhandling

og analyseret redaktionernes nyhedsværdier.

Schultz, igennem de


tre år hun har arbejdet

med sin afhandling,

er, hvordan dansk

journalistik bliver til:

”Jeg er

overrasket over,

hvor meget de fem

nyhedskriterier fylder

i den journalistiske

selvforståelse,

selv om der er

rigtig mange andre nyhedsværdier

på spil i dansk nyhedsjournalistik.

Eksempelvis er gode billeder, enkelthed

og muligheden for at lave ”live”

selvstændige nyhedskriterier for tv. De

fem journalistiske nyhedskriterier blev

fastsat en gang i 1970´erne og står stadig

at læse i de journalistiske lærebøger.

Selv om både journalistikken og verden

har ændret sig mange gange siden da,”

fortæller Ida Schultz og undrer sig over,

Et nyt nyhedskriterium skal ifølge Ida Schulz skrives ind i journalistikken. Foto: Astrid Giersing

Eksklusive historier hører

graver-grupper til. Der har man

tid til fordybelse. Det har man

ikke i hverdagen... Man fi nder

ikke eksklusive historier som

Brixtofte-sagen på én dag.

at man ikke diskuterer kriterierne, som

man gør i udlandet.

Debat for at forbedre

Tidligere lavede man en lang række

studier af journalistisk praksis især i

udlandet, men også nogle få i Danmark.

Men siden da har det stået stille, selvom

den redaktionelle virkelighed har ændret

sig fundamentalt med eksempelvis

internet og fl ermedial produktion. Netop

det motiverede Ida Schultz

til at kaste sig over emnet

i sin afhandling og tage

temperaturen på dansk

nyhedskultur i det 21

århundrede.

”Min afhandling skal

bruges til at debattere

nyhedsværdierne, som de

er i dag,” svarer Ida Schultz

prompte på spørgsmålet

om, hvad målet med hendes

afhandling er.

”Man skal være åben

over for debat om kultur på

redaktionerne,” fortsætter

hun og forklarer, hvordan en

diskussion om journalistik

altid kan være med til at

forbedre den.

Du kan læse mere om Ida

Schultz´s ph.d.-afhandling

på www.ruc.dk/jour/

khans05@student.sdu.dk


8. årgang - nummer 3

april 2006 - side 9

Grænser for brug af tørklæde

Budskabet kommer før værter, siger DR og TV2, der er enige om,

at kvindelige studieværter på nyhedsprogrammer ikke må bære

tørklæde, men at det er ok i et debatprogram. /rdn

Aktualitet, væsentlighed, identifikation,

konflikt og sensation. De fem

nyhedskriterier er et bærende element

i enhver journalists faglige rygrad og

skal kunne lires af hvor som helst og når

som helst. Om fremtidens journalistiske

lærebøger skal suppleres med et sjette

’eksklusivitetskriterium’, må tiden vise.

Indtil videre kan vi som journalister nøjes

med at forholde os til de fem klassiske

dogmer, når vi skal vurdere et emne eller

en begivenheds nyhedsværdi.

Ifølge Stig Hjarvard, der er

medieforsker ved Institut for Film- og

Medievidenskab på Københavns

Universitet, har det traditionelt været

aktualitets- og væsentlighedskriterierne,

der har været de vigtigste. Men med den

stigende kommercialisering af medierne

og den kamp om seere og læsere den

har ført med sig, har de to kriterier fået

konkurrence fra kravet om identifikation

og nærhed.

Det betyder, at hvad der er væsentligt

at fortælle om i nyhederne i stigende

omfang afgøres af, hvad redaktionen

antager, at den individuelle bruger finder

interessant. Hvis udviklingen fortsætter,

mener Stig Hjarvard, at det kan gå hen

og blive et reelt demokratisk problem.

”Der er sket en stor differentiering

af nyhedsformidlingen, så den i højere

grad designes til definerede målgrupper.

Det kan betyde en nedprioritering af

det almene samfundsmæssige stof,

der berør alle, og kan på den måde

fjerne den samlede offentligheds fælles

dagsorden,” siger han.

Med andre ord betyder mediernes

stigende målgruppe-tænkning, at vi ikke

alle får de samme oplysninger. Og de

oplysninger vi så får, er ikke dem med

bredest betydning for samfundet i sin

helhed, men dem som vi selv helst vil

have.

”Når man lader de kommercielle

interesser styre, fører det ikke

nødvendigvis til krav om behandling af

de emner, der har betydning for den

almene offentlighed. I stedet ser det ud

til, at det er sådan noget som sport og

underholdning, der bliver efterspurgt,”

siger Stig Hjarvard.

Som han ser det, skal vi derfor ikke

meget længere ud af denne tangent, før

det bliver på demokratiets bekostning.

Identifikation supplerer væsentlighed

DR’s nyhedsdirektør, Lisbeth

Knudsen, nikker genkendende til Stig

Hjarvards betragtninger om den større

betoning af nærheden i den danske

nyhedsformidling. Men hun synes ikke,

at nærhed prioriteres på bekostning

af emner med bred samfundsmæssig

betydning. Tværtimod mener hun, at de

to ting kan supplere hinanden.

”Det er nødvendigt at skabe

identifikation til væsentlighedskriteriet.

Når væsentlige nyheder skal fortælles,

skal det være på en måde, så

folk bliver hængende. Det er ikke

lixen

Journalistforbundet støtter muslimsk tv-vært

Formanden i Dansk Journalistforbund undrer sig over, at DR2

kritiseres for at bruge en tildækket muslimsk kvinde som tv-vært.

Mediebilledet skal afspejle den kulturelle mangfoldighed i samfundet,

fastslår forbundets formand. /rdn

tema - nyhedskriterier

Målgruppetænkning truer demokratiet

I takt med den stigende konkurrence imellem de danske medier, er nyhedsformidlingen ved at ændre form. Aktualitet og

væsentlighed er fortsat de afgørende kriterier for de fleste mediers dækning. Men kravet om nærhed får stadig større

betydning, og hvis udviklingen fortsætter, kan det skade demokratiet, advarer medieforsker.

internt kim rosenkilde nielsen

Sagt om nyhedskriterierne:


længere muligt med oplysnings- og

undervisningsfjernsyn. Udbuddet er

blevet for stort og folks tålmodighed

mindre,” siger hun.

Henrik Keith Hansen, der som

nyhedschef står for TV-Avisens daglige

ledelse, ligger ikke skjul på, at kravet om

nærhed kan føre til nogle redaktionelle

beslutninger, der nedprioriterer ellers

væsentlige nyheder. Men han kan

ikke se, at det skulle have kritiske

konsekvenser for demokratiet.

”Det sker, at vi vælger at bringe

Faren ved målgruppe-orienterede nyheder er, ifølge Stig Hjarvad, at vi ikke får de

oplysninger med bredest betydning for samfundet. Illustration: Astrid Giersing

”Hvis tv-mediet og medierne generelt

skal fungere som demokratiets

kommunikationskanaler – og det skulle

de meget gerne, for hvem skal ellers?

– er det afgørende at se kritisk på de fortiden

dominerende nyhedskriterier.”

Connie Hedegaard, tidligere studievært på Deadline, DR2

historier, der måske ikke er så væsentlige,

men som har større appel til det nære.

Men det sker aldrig på bekostning af

det mest væsentlige,” siger han. Der er

altid en risiko for, at seeren zapper væk,

fordi de væsentlige nyheder ikke altid er

de mest interessante. Men det er ifølge

Henrik Keith Hansen først og fremmest

journalistens opgave at forhindre, at det


9

sker.

”Det er en kunst for en tv-journalist ikke

at kede seerne. Vi undlader ikke at bringe

noget, fordi det er kedeligt, men lader det

i stedet være op til journalisten at gøre

det spændende,” siger nyhedschefen.

Det nære i det fjerne

Selv om der er mulighed for at prioritere

forskelligt mellem nyhedskriterierne i

de skrevne og de elektroniske medier,

så sker det alt for sjældent. Det mener

Anker Brink Lund, der er professor i

medieledelse på Copenhagen Business

School.

”Kravet om billeder sætter konflikt og

personificering i tv-fokus, hvorimod de

skrevne medier giver bedre mulighed

for væsentlighed uden illustration. Men

da journalister tit undervurderer læseren

og gennemgående er bange for at kede

læseren, så er der en tendens til, at trykte

medier laver skrevet tv-journalistik,” siger

han.

Der er også forskel på, hvordan de

lokale og de nationale medier prioriterer

i forhold til nyhedskriterierne. Anker Brink

Lund mener, at det nære er blevet endnu

mere nært for de lokale medier, mens de

nationale medier befinder sig i en alvorlig

identitetskrise og derfor har svært ved at

finde en klar linje.

Med problemstillinger som

fugleinfluenza og den internationale

terrorisme kan man ikke se bort fra, at

det nære også har fået et stadig mere

globalt aspekt. Med sådanne trusler står

det klart, at begivenheder på den anden

side af jorden kan få stor betydning for

vores liv. Alligevel synes Anker Brink

Lund, at de danske mediers stigende

fokus på det nære har været med til gøre

dem mere provinsielle.

”Danske medier tænker provinsielt.

Danmark er nok en del af verden, men

verden er ikke nødvendigvis en del af

Danmark,” fortælleren professoren.

kimni05@student.sdu.dk

”Fremtidens journalister må styrke

nyhedskriteriet identifikation ved at skabe

særheder og nærheder til herheder, som

kræver publikums politiske stillingtagen, eller

derhedder, som retter opmærksomheden

mod relevante arenaer for transatlantiske

beslutninger.”

Anker Brink Lund, medieforsker ved CBS


lixen

TV2 sælger til verden

På den internationale tv-messe i Cannes gik det godt for TV2. De

udenlandske opkøbere var vilde med konceptet til TV2-programmet

”Grib mikrofonen”, der har komikeren Casper Christensen som

vært. /damkier

blandt andet

Nyhedens hjerteblod

blandt andet troels mylenberg, institutleder

Den evige diskussion om nyhedens kriterier er vigtig. Ikke bare for

journalisterne selv, men også for journalistikkens (for)brugere. I sin

substans handler den diskussion jo netop om, hvad der skal til, for

at vi som mennesker gør brug af journalistik. Hvad skal der til for,

at budskaberne siver ind og ikke bare går i et med dagligdagens

gråmelerede bagtæppe?

Nyhedskriterierne giver derfor langt hen ad vejen sig selv – det er

først og fremmest en nyhed, når noget ikke er, som det var i går.

Man kan også sige det på en anden måde. Nemlig, at nyhederne – journalistikken

– skal give læsere, seere og lyttere et nyt perspektiv. Og her begynder det at blive

rigtig spændende, ikke mindst, hvis man som journalist gerne vil være en idérig en af

slagsen.

Alle vegne fra skriges der for tiden på, at Danmark skal leve af gode idéer. Vi er borgere

i et land uden andre råstoffer, end dem vi har i pæren, og den poetiske og visionære

tanke om Danmark som idéernes land med idéer på skoleskemaet, befolket af borgere

der er omvandrende idégeneratorer, er smuk.

Men visionen kræver lidt mere indblik i, hvad en idé nu også er for noget. Ikke mindst for

os journalister, som i denne fremtidsvision spiller en helt afgørende rolle. Ikke bare skal

vi selv være mere idérige, mere originale og være i stand til hele tiden at anskue stoffet

fra nye vinkler for overhovedet at få ørenlyd i en verden, hvor hverken muligheder,

information eller gode historier synes at være blandt de knappe ressourcer. Vi skal også

kunne inspirere seerne, lytterne, læserne og klikkerne til at være det. Journalistens

position er altså dobbelt – ingen gider nemlig lytte til os og vores evindelige nyheder,

hvis ikke de er mere spændende, mere vilde, mere originale og mere ekstraordinære

end gårsdagens nyheder. Og ingen gider bruge tid og penge på medier, der ikke giver

os mere end dem fra i går, i forgårs eller fra sidste år.

Journalistens knappe ressource nummer et i fremtiden er opmærksomhed. Derfor skal

vi kunne få de idéer, der ruster os bedre til at finde de gode historier. Nøglen hedder

nyt perspektiv.

For de gode idéer kommer hverken med posten eller fra oven. Idéer er nogle, man

finder, opsøger og skaber. Definitionen på en idé er et nyt perspektiv på noget, man ved

i forvejen. Altså består idéens DNA af to ting: Viden og nyt perspektiv.

Viden i sig selv er ikke nok. Der skal nyt perspektiv til. Langt mere end ny viden, er der

brug for evnen til at få nyt perspektiv på den allerede eksisterende viden, således at

den giver ny mening. Ny mening for andre, vel at mærke. Og uanset hvor meget der

råbes og skriges på mere og ny viden, så er det hverken viden eller for den sags skyld

intellektuelle ressourcer, vi mangler her til lands. Til gengæld mangler vi perspektivet, og

det er journalisternes opgave at servere det nye perspektiv hver dag til morgenkaffen, i

S-toget eller i tv-nyhederne på sengekanten.

Så hvis man endelig skulle tale om et nyt nyhedskriterium kunne det være det

– perspektivet.

Det nye perspektiv kan findes på mange måder. Let er det at rejse ud og opleve alt

det, man aldrig før har oplevet. Sværere er det at få nyt perspektiv på den daglige

trummerum, på endnu en krise hos Socialdemokraterne, endnu en debat om manglen

på en fælles europæisk offentlighed eller endnu et tilfælde af fugleinfluenza.

Men hvis vi ikke selv som mennesker kan finde det nye perspektiv ved for eksempel

at bytte side i dobbeltsengen, putte nye krydderier i kødsovsen eller gå over på det

modsatte fortov en gang imellem, så er det pinedød os journalister, der skal finde det

frem.

Derfor er journalistikken så interessant og opslugende. Tænk, hvilket privilegium det er

at have som sit arbejde at give andre mennesker nye perspektiver. Mere meningsfuldt

bliver det næppe. Let bliver det aldrig, men trods alt til at have med at gøre, hvis

nyhedens vitale organer ikke blot er sensationen, væsentligheden, identifikationen,

konflikt, aktualitet og eksklusivitet.

For fremtiden vil nyhedens bankende hjerte være det nye perspektiv.

8. årgang - nummer 3

april 2006 - side 10

Flere ser tv-gudstjeneste

DR1 har de seneste tre måneder oplevet markant stigning i

seere, der vælger at se tv-gudstjenester. Stigningen på cirka 50

procent skyldes at gudstjenesterne har fået fast sendetid, hver

søndag klokken 14.00. /giers

Breve fra en anden verden

Tom Buk-Swientys amerikafortællinger er inspirerende

læsning for enhver, der bilder sig ind at kende USA

blandt andet david jacobsen turner

Findes det vilde vesten endnu? Kan

man være piercet i Texas? Hvad er det

særlige ved Queens, New York? Og hvad

fa’en er der med de californiere og Arnold

Swarzenegger?

Svarene findes i Tom Buk-

Swientys ”Det sidste hus på prærien”.

I fortællingerne fra den anden side

af Atlanten tager den tidligere USAkorrespondent

favntag med landet, som

de fleste bilder sig ind at kende – dets

drømme, håb, historie og mytologier.

Og måske væsentligst: Dets farverige

persongalleri.

Den professionelle New Yorkhundelufter

Steve, Nevada-luderne

Cajun og Mia, tandløse J.R. med sin

AK47, den texanske grænsebetjent med

”ten-gallon”-hatten og cowboyen Davin,

hvis åbne vidder forsvinder i takt med at

bygherrerne fylder græsningsarealerne

op med lejlighedskomplekser.

Nypuritanere, libertinere, tree-huggers,

neokonservative, casinoindianere. Alle

er de en del af den nordamerikanske

mosaik, og alle udgør de uforglemmelige

brikker i Tom Buk-Swientys litterære

rejse.

En historisk odyssé

Gennem Tom Buk-Swientys kompetente

pen mødes historikerens sans for de

store fortællinger, sammenhænge og

”lange linier” med korrespondentens

knivskarpe blik for detaljen, det lille

udsnit, der rummer helheden.

Rejsen gennem USA bliver således

både en rejse i den amerikanske

selvforståelse – dens historiske

vendepunkter, traumer og hellige myter

– og en samling farverige snapshots af

den amerikanske drøm, som den så ud i

de ti år, forfatteren boede der.

Eksklusiv insider

”Jeg indrømmer det. Jeg er dybt

fascineret af et USA, der ikke kan andet

end at overrumple og overraske en

besøgende, som kommer med åbne

sanser”, skriver Tom Buk-Swienty i

bogens forord. Forfatteren føler tydeligvis

en stor kærlighed til værtslandet, men

når bogen samlet set er så vellykket,

skyldes det i høj grad, at kærligheden

og fascinationen holdes i skak af hans

evne til at bevare den fremmedes blik på

omgivelserne. Fascinationen går hånd

i hånd med en god portion undren, og

begge dele formidles på forbilledlig vis

videre til læseren.

Scener fra en dagbog

Og vi er med ham hele vejen. I

nærdødsoplevelsen af at vandre op af

Grand Canyons orange-gyldne klippeside

i 42 graders varme, i mødet med det

post-industrielle fatamorgana Las Vegas,

ved bordbønnen med Janet og George

som forlod deres arbejde i Las Vegas for

at blive bordelbestyrere i Nevada, ved

synet af den glødende solnedgang over

turistkulissen Santa Fe og på køreturen

med siouxindianeren Mike på reservatets

prærie, hvor bisonoksen igen er begyndt

at gøre sit indtog.

Overalt lever illusionen om, at man

har fået fingre i en rejsedagbog, hvor den

begejstrede skribent hurtigt og nænsomt

har nedskrevet sine observationer kort

efter at have gjort dem. Om dette forklarer

de påfaldende mange slåfejl i bogen

skal være usagt, men ærgerligt er det,

at redaktøren (eller korrekturlæseren?)

får lov at skæmme det ellers ubetinget

positive indtryk af bogen.

Dette irritationsmoment bør dog

ikke afholde nogen fra at følge med

Tom Buk-Swienty på en medrivende og

velfortalt odyssé gennem det på én gang

velkendte og fremmede landskab, der

rejser sig fra bogens sider.

Tom Buk-Swienty: ”Det sidste hus på

prærien... Og andre fortællinger fra

Amerika”, Forlaget Ajour

datur05@student.sdu.dk


8. årgang - nummer 3

april 2006 - side 11

TV2 melder om 2005 overskud

Regnskabsåret for 2005 er netop offentliggjort. TV2s omsætning er

steget med 7,3 % svarende til 1,7 mia. kroner. Resultatet skyldes

primært en øget reklameindtægt. Det samlede overskud er langt

over forventningerne. /damkier

Efterlysning:

Gode gamle dyder

Altmuligmanden Ole Stephensen savner de gamle dyder hos nutidens

journalister. Den journalistiske Emma Gad kombineret med universitetets

specialisering, mener han, vil ruste fremtidens journalister bedst.

tema rasmus dam nielsen

Præcision og viden!

Det er, hvad fremtidens journalister skal

have med i bagagen. I hvert fald hvis

man spørger Go’ morgen Danmarkværten

Ole Stephensen. Gennem snart

30 år har han været i journalistbranchen.

Siden han i 1978 blev uddannet ved

Danmarks Journalisthøjskole, har han

huseret i danskernes fjernsyn. Enten i

rollen som den godmodige Walter i de

danmarksberømte Walter og Carlo-Film

eller i selskab med Hugo som vært på

Eleva2ren.

I dag står han op med dig, drikker

kaffe og læser morgenavis med dig.

Han er journalist af den gamle skole,

og det er måske derfor, at hans krav til de

formidlingshungrende journalistspirer er

meget traditionelle.

Nutiden kræver specialisering

En tætpakket kalender og en voksende

manke gør, at Ole Stephensen får trimmet

sine sorte lokker, mens interviewet med

Lixen spinder af. Og mindst lige så ofte,

som saksen skærer sig igennem håret,

nævner han de gamle dyder som den

basis, en journalist skal arbejde ud fra.

blå bog - ole stephensen

Viden og originalitet er fremtiden

eksternt christian erin-madsen

lixen

11

Information inviterer til redaktionsmøde

Blog er moderne og Information er med på noderne. Hver dag

kan man læse et referat af dagens redaktionsmøde på avisens

hjemmeside www.information.dk. /giers

eksternt

Fremtidens journalist skal mønstre stor viden og turde udleve unikke ideer. Det spår en række ledere fra den danske

mediebranche. Journalistens klassiske rolle som ensom ulv vil dø ud, mens evnen til at samarbejde i redaktionen og med

læserne kommer i højsædet.

Stor viden, evnen til at arbejde på tværs

af medier og modet til at turde gå andre

veje.

De ord skal fremtidens journalister

skrive ind i deres ansøgning, hvis de vil

gøre sig forhåbninger om et job.

En række danske mediefolk

fremhæver, at de evner vil blive

Dermed ikke sagt, at erhvervet ikke

må udvikle sig. Men de fundamentale

ting skal være i orden:

”Man skal vide, hvem der sidder i

regeringen, hvordan samfundet er skruet

sammen, og hvordan man staver til

folks navne. Man må ikke lave fejl i de

basale ting, som alle kan finde ud af,”

slår Ole Stephensen fast og udtrykker

samtidig en skepsis overfor, om de

nyuddannede journalister er rustet godt

nok til branchen:

”De er godt på vej, men det undrer

mig, at de grundlæggende ting ikke er

i orden. Der er mange ting, de ikke ved

nok om.”

Ole Stephensen erkender, at

samfundet i dag stiller andre krav

til journalisterne. Han er derfor stor

tilhænger er journalistuddannelsen på

Syddansk Universitet:

”Samfundet er på nogle punkter

blevet så kompliceret, at specialisering

inden for specifikke områder er en klar

fordel. Det er vigtigt at kunne beskrive

det specialiserede samfund,” siger han

og fortsætter:

”Derfor mener jeg, at SDU er på vej

- Født 26. oktober 1955 i København

- Uddannet journalist i 1978

- Journalist på Aktuelt 1978-1980

- Journalistisk medarbejder på Lørdagskanalen 1980

- Nyhedschef på Kanal 2 i 1988 og studievært på Eleva2eren i 1990

- Fra 1995 medejer af Skandinavisk Film Kompagni og i dag studievært på

Go’ morgen Danmark på TV 2.

- Tekstforfatter og skuespiller i Walter og Carlo-filmene samt mindre roller i

Den attende (1996) og Slip hestene løs (2000)

udslagsgivende for fremtidens

jobansøgere i mediebranchen.

Lars Vesterløkke, programdirektør på

DR, mener, at journalister fra Odense går

en lys fremtid i møde.

”Kombinationen af håndværk og den

akademiske uddannelse vil blive det

vigtigste fundament. Der skal bygges

i den rigtige retning.

Man kunne måske

endda specialisere

sig endnu mere, end

man gør nu ved for

eksempel at tilføje

muligheden for at

læse medicin på overbygningen.”

Savner samfundskritik

Men til trods for at fremtidens journalister

bliver mere rustet rent akademisk,

slipper de ifølge Ole Stephensen ikke for

journalistikkens egentlige opgave:

”Find den gode historie. Det er den

sikreste vej til toppen! Nyhederne er

ganske enkelt vejen frem.”

I samme åndedrag drejer han

samtalen ind på forskellen mellem

nutidens og datidens journalister. Han

forklarer, at han savner folk, som tør stille

spørgsmål ved dagens Danmark:

”Journaliststanden har udviklet sig

fra at være den lavere middelklasse til i

dag at være en del af magtapparatet. Vi

er ikke den fjerde statsmagt, som vi var

engang. Der er ikke den samfundskritiske

masse, som der var i gamle dage.

Journalisthvervet er blevet mere

respekteret og accepteret, og det er ikke

sikkert, at vi skal være det. Måske er det

et problem, at journalisten er blevet nabo

til bankdirektøren,” siger Ole Stephensen

og fortsætter:

”Det er ikke nødvendigvis en dårlig

udvikling, men det er en udvikling, som vi

skal være opmærksomme på.”

Men trods alt er Ole Stephensen

ærgerlig over, at mange kritiske

journalister i øjeblikket ofte bliver ansat

som pressemedarbejdere:

viden på hele tiden, og samtidig er det

en grundforudsætning, at man kender til

såvel radio og tv som skrevne medier for

at kunne begå sig. Jeg synes, SDU’erne

er ret gode på de områder.”

Samarbejde er løsningen

Evnen til at samarbejde bliver ligeledes

Skærmtrold gennem gennem 30 år. Pressefoto

”De skal da ud på dagbladene og øse

ud af deres kritiske viden!”

Aflæs mediebilledet

En sidste vigtig ting, der ifølge Ole

Stephensen er essentiel, hvis man som

journalist stiler efter toppen, er at kunne

aflæse mediebilledet, som det er lige

nu. En evne han selv har forstået at

udnytte gennem sin lange karriere. Bedst

eksemplificeret ved Walter og Carlofilmene,

som han lavede sammen med

Jarl Friis Mikkelsen i midten af 80’erne,

og som blev set af over en million

biografgængere:

”Det var en unik situation i midten

af 80’erne. Tv-mediet udviklede sig

voldsomt, og der var brug for kreative

mennesker,” forklarer Ole Stephensen.

Men selvfølgelig er det ikke nok at

kunne aflæse mediebilledet. Man skal

også kunne udnytte mulighederne, når

de byder sig:

”Man skal turde tage chancer. Jeg

er af den opfattelse, at man ærgrer sig

mere over de ting, man ikke gjorde, end

de fejl man laver. Det er åbenlyst, at du

vover en masse ting, når du vover, men

til gengæld har du det sjovere”.

rniel05@student.sdu.dk

central. Overgangen fra at arbejde alene

til i fællesskab at producere historierne

bliver den største forandring.

”I gamle dage havde vi den ensomme

ulv. Byline-rytteren der gik efter i sidste

øjeblik at få trykt sin historie på forsiden.

Den tid er forbi. Fremtiden bliver dels

Fortsættes side 13


lixen

Dagsbrun i lavpris-distribution

Det skal kun koste en krone pr. avis at uddele Dagsbruns kommende

gratisavis til de danske husstande. Til gengæld forventer det

islandske mediehus at sætte sig på 20 procent af dagbladenes

reklamemarked. /rdn

eksternt

The road less travelled

Har man drømme om at gøre sig som journalist uden for Danmarks grænser, handler det om

at gå ad den vej, ingen andre går og tage dét at lære en anden kultur at kende alvorligt.

eksternt anne roust

Two roads diverged in a wood, and I –

I took the one less travelled by,

And that has made all the difference

R. Frost

Hvad skal en god udenlandskorrespondent

kunne? Tom Buk-Swienty, tidligere

USA- korrespondent for Weekendavisen,

og Vibeke von Sperling, Politikens

østeuropæiske korrespondent, er enige:

Et grundigt kendskab til historien i det

område, man dækker, er alfa og omega,

hvis man vil gøre sig som succesfuld

udenlandsjournalist. Derudover handler

det om at spotte de oversete stofområder

og stille sig med sin blok eller mikrofon et

sted, hvor ingen andre står.

Robert Frost skrev om netop dette

fænomen i digtet ”The road not taken”,

og Vibeke von Sperling udtrykker det

således:

”De nye unge journalister skal ikke

nødvendigvis falde i den omsiggribende

brændpunktsjournalistik. Det er jo et

problem, at alle medier koncentrerer sig

mest om de områder, hvor der er flest,

der slår hinanden ihjel,” siger hun.

Kina kalder

Men ad hvilken vej skal den

unge ambitiøse journalist med

korrespondentdrømme så gå? Hvor skal

man rette blikket hen, hvis man vil være

der, hvor det sker i fremtiden?

Skal Tom Buk-Swienty lægge sin

USA-kasket på hylden et øjeblik, er han

ikke i tvivl.

”Et sted hvor der virkelig sker noget,

og som jeg synes er meget underdækket

i de danske medier, er helt klart Asien - og

i høj grad Kina,” siger han og fortsætter:

”En ung journalist, som tog af sted

og slog sig ned som freelancer, tror jeg,

ikke ville have problemer med at afsætte

artikler derfra.”

Vibeke von Sperling er enig. Hun

dækkede selv kommunismens fald i Øst-

og Centraleuropa, og stod hun i dag som

ung journalist, ville hun også rette blikket

mod ’riget i midten’.

”Jeg ville slå mig ned i Kina. Det er

der, regnen kommer til at falde de næste

år, og det ville være en oplagt opgave at

følge den udvikling på tæt hold,” siger

hun.

Men Vibeke von Sperling, der har

færdedes mange år i Østeuropa, har

også et par mere utraditionelle forslag til,

hvor man kan tage hen.

”De tidligere centralasiatiske

sovjetrepublikker, Kasakhstan,

Usbekistan, Turkmenistan, Tadsjikistan

og Kirgisistan er også et bud,” siger hun

og uddyber:

”Nogle af disse lande er meget rige

på olie og naturgas, og der en voldsom

rivalisering i gang i de lande. Det er

et virkelig centralt område – også i et

fremtidsperspektiv.”

Tom Buk-Swienty og Vibeke von

Sperling er desuden enige om, at Indien

også er et land, hvor der kommer til at

ske meget de næste årtier.

”Vi vil se den økonomiske og politiske

dynamik skubbe sig østover i de

kommende år,” spår Sperling.

Fordomsfri formidling

Lektor i kinesisk historie og kultur ved

Københavns Universitet, Denise Gimpel,

er dog mere forsigtig med at forudsige,

hvad der kommer til at ske i Asien og

specielt Kina i fremtiden.

”Hvis der kommer mere stabilitet

i Kina, kan det betyde, at landet vil

opnå større indflydelse både politisk og

økonomisk. Men det afhænger meget

af, hvor accepterede kineserne bliver af

den vestlige verden. Personligt tror jeg,

at Kina vil gennemgå en temmelig ustabil

periode i den nærmeste fremtid.”

Denise Gimpel mener, at folk generelt

ved for lidt om Kina, og at mediernes

forsøg på at forstå kinesisk kultur og

historie er mislykkedes.

”En kulturel og fordomsfri forståelse

af Kina er en forudsætning, hvis man

vil arbejde som korrespondent i landet.

Muhammed-tegningerne har vist os, at

der mere end nogensinde før er brug for

andet end blot overfladisk kulturel viden.”

forklarer Gimpel og fortsætter:

”Kina er et oplagt sted at tage hen

som journalist. Der sker en masse for

tiden, men ordentlig forberedelse er et

must, før man tager af sted.”

Tag chancen

Vibeke von Sperling og Tom Buk-Swienty

kunne ikke være mere enige. Begge

mener de, at forberedelse er en absolut

nødvendighed, før man tager ud i verden

med sin blok og sin bærbare computer.

”En god udenlandsjournalist er én,

som virkelig tager dét at lære en anden

kultur at kende med åbent sind alvorligt.

Jeg har oplevet en del korrespondenter,

som tager ud med en masse fordomme

og egentlig kun går efter den hurtige

overfladehistorie. Bagefter tager de hjem

uden at have fået landet ind under huden.

En god korrespondent er den, som lever

med de lokale og sætter sig ned og

studerer landets historie og kulturelle

baggrunde,” forklarer Tom Buk-Swienty.

Vibeke von Sperling er mere kortfattet i

sin forklaring.

”Har man ikke et grundigt kendskab

til det land, man er i, er man altså rigtig

dårligt klædt på,” lyder det fra Sperling,

som siden sin ansættelse på Information

i 1978 har boet og arbejdet i Østeuropa

og både taler russisk, serbokroatisk,

italiensk, fransk, tysk og stadig knokler

8. årgang - nummer 3

april 2006 - side 12

Berlingske og Metro overvejer modtræk

Selskaberne bag de eksisterende gratisaviser i Danmark ser med

stor alvor på islændingenes planer om at erobre mediemarkedet i

Danmark. Både Det Berlingske Officin og MetroXpress vil muligvis

svare igen på islændingenes planer om en gratisavis. /rdn

med det polske.

Og netop dét at mestre sproget i det

område, man er i, er helt essentielt,

hvis man vil skrive de bedste historier.

Der er ifølge Tom Buk-Swienty kun én

ting at gøre, hvis man vil gøre sig som

korrespondent i Kina – lær kinesisk!

”Den, der behersker kinesisk, og

som kan forstå den kinesiske kultur,

vil komme meget, meget langt i den

verdensdel, som vil komme til at betyde

utrolig meget for os i den vestlige verden,

både økonomisk og geo-politisk,” siger

han og tilføjer.

”Så tag en chance – prøv at gå ud og

se, hvad der sker.”

amoel05@student.sdu.dk

Vil du have succes som korrespondent,

skal du gå dine egne veje.

Foto: Anne Roust.

Vibeke von Sperling

”Jeg er ikke helt glad

for den tendens, at

en god journalist

skal kunne hvad som

helst. Det bedste er en

kombination af evner

som generalist og

specialist.”

Ordene er Vibeke von

Sperlings, der i dag arbejder på Politiken

både på redaktionen i København og

som korrespondent i Polen. Som ung

læste hun slaviske sprog. Et studie

hun har aldrig har fået gjort færdigt. Til

gengæld har hun haft en spændende

journalistisk karriere, der har bragt hende

vidt omkring, blandt andet til Rusland

hvor hun arbejdede som korrespondent

i en årrække. Vibeke von Sperling står

bag en række kritiske og dybdegående

artikler af sovjetsamfundet. Dette har,

efter Sperlings eget udsagn, resulteret

i, at hun ikke længere kan få visum til at

rejse ind i Rusland.

”Et af de mest omtålelige områder for

de russiske magthavere er Tjetjenien

– og det har jeg jo skrevet en del om,”

fortæller hun.

Vibeke von Sperling har aldrig fået

en officiel forklaring fra russisk side, kun

afslag på afslag. Alligevel fortsætter hun

sit journalistiske virke i Østeuropa og har

i dag et kontor i Warszawa, hvorfra hun

følger udviklingen i den østeuropæiske

region. /arm

Tom Buk-Swienty

Et år som udvekslingsstudent

i USA

kick-startede den nu

40-årige Tom Buk-

Swientys interesse for

Amerika.

”Jeg blev meget

interesseret i at forstå

de kulturelle forskelle,

der er mellem USA og Europa. Det var

noget, som pirrede min nysgerrighed -

altså hvor stammer de her forskelle fra?”

fortæller han.

Efter at have læst amerikanske

samfundsstudier på Københavns

Universitet, fik han en aftale i hus

med Det Fri Aktuelt. Avisen havde

ingen korrespondent i USA, men store

ambitioner på udenlandsområdet, og

Tom Buk-Swienty tilbød sig selv til

underpris for til gengæld at blive tilknyttet

avisen:

”Det var ikke pengene, det handlede

om. Det handlede simpelthen om at få

skrevet mig selv ind i pressen.”

Hurtigt fik Tom Buk-Swienty arbejdet

sig fast ind på avisen, fordi han

”simpelthen leverede som en gal”, og

efter to intense år som freelancer for

både Det Fri Aktuelt, Fyens Stiftstidende

og Jyske Vestkysten var hans byline

blevet så kendt, at han i 1996 fik job hos

Weekendavisen, da de søgte en fast

USA-korrespondent. Sidste år vendte

Tom Buk-Swienty tilbage til Danmark for

at undervise i journalistisk håndværk på

Center for Journalistik.

Ved siden af sit arbejde som journalist

har Tom Buk-Swienty forfattet en række

bøger. /arm


8. årgang - nummer 3

april 2006 - side 13

Ny vært på DR2´s ’Viden om’

Meteorologen Ann Marker skifter vejrkortet ud med globusser og

videnskabelige teorier, når hun efter sommerferien toner frem på

skærmen som ny vært på DR2-programmet ’Viden om’. Hun afløser

Anja Philip, som bliver projektchef i Kræftens Bekæmpelse.

/damkier

Øjenvidne til historien

lixen

13

Parbo lækkede selv fyringssag

Det er TV2´s egen bestyrelsesformand, Niels Boserup, der mener,

at tidligere TV2 direktør, Peter Parbo, selv lækkede informationer om

sin fyringssag til pressen. /damkier

eksternt

Det er en journalistisk kardinaldyd at være til stede, når vigtige begivenheder udspilles. Ofte vil det være noget, man

stræber efter. Men nogen gange kan man også bare være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Det skete for den tidligere

Fyns Stiftstidende journalist Aksel Brahe.

eksternt kim rosenkilde nielsen

”Som journalist kan man planlægge

alt muligt, men planlægning kan ikke

erstatte det rene svineheld.”

Ordene tilhører den nu pensionerede

journalist Aksel Brahe og henviser til

dengang, han ved et tilfælde havde

fået plads på første parket, da en

verdenshistorisk begivenhed løb af

stablen.

Det var først i november 1989, og

Aksel Brahe var 14 dage i Berlin for at

deltage i et tyskkursus. Da han tog af

sted hjemmefra, var der intet, der tydede

på, at Berlin-muren og hele den verdenspolitiske

orden var på nippet til at ændre

sig for altid.

De fleste var udmærket klar over,

at Sovjetunionen var langt nede ad

opløsningens glidebane, og at de

østeuropæiske sattelitstater var begyndt

at opføre sig mere autonomt. Men der var

ingen, der kunne forudsige, at hele det

kommunistiske system og den dybe østvest

opdeling af Europa skulle blive løbet

over ende på en enkelt skæbnesvanger

nat.

Besked fra Danmark

Om end åbningen af grænserne

mellem Øst- og Vestberlin og murens

fald mest har haft symbolsk betydning,

så markerede de begivenheder, der

udspillede sig i Berlin efter natten mellem

den 8. og 9. november, indledningen af

en ny verdenshistorisk epoke. I hvert fald

i den vestlige del af verden.

Selv om Aksel Brahe var i Berlin den

nat, hvor det hele begyndte, så hørte

han ikke noget om det før om morgenen.

Og paradoksalt nok fik han beskeden

hjemme fra Danmark.

”Jeg var kommet sent hjem, efter at

vi havde været rundt på diverse knejper,

så jeg hørte ikke noget, før min datter

Viden og originalitet er fremtiden fortsat fra side11

at kunne samarbejde med kolleger på

redaktionen, dels at producere sammen

med brugerne,” siger Lars Vesterløkke.

Han henviser som eksempel til

terrorbomberne i London i sommer,

hvor borgere hjalp pressen ved at sende

mobilbilleder ind og på den måde var

med til at forme historierne.

Hos BT fremhæver man også

samarbejdet blandt journalister på

redaktionen som væsentligt, men

påpeger samtidig, at journalister må pleje

det særegne for at overleve.

”Det unikke præg bliver

udslagsgivende. Vi kan skille os ud

på det stilistiske. At kunne fortælle og

formidle, samt mestre formen bliver

vigtigt. I fremtiden vil de store flader i

aviserne oftere og oftere blive dækket

af analyser, fordi nyheder forældes efter

to timer og dermed ikke kan tilpasses

dagspressen,” siger Peter Brückmann,

ledende redaktionschef på Sporten, BT.

Ligeledes bliver det vigtigt, at

journalister gør sig bevidst om det

færdige resultat, inden de kaster sig ud i

et stykke arbejde.

Specialisterne kommer

”Journalister bliver nødt til at tænke i

formen og overveje, hvordan det færdige

resultat skal se ud, i stedet for at lade en

anden tage sig af det. Jeg vil gætte på

at ballasten hos den fremtidige journalist

består af 40 % evne til at tænke i den

færdige form på sit arbejde. De sidste

60 pct. er tildelt viden på området,” siger

Peter Brückmann.

Jørn Mikkelsen, journalistisk

chefredaktør på Jyllands Posten er ikke

sen til at fremhæve, hvad der bliver

essentielt i fremtidens Danmark.

Den almene viden, samt evnen til at

turde og at have viljen til at gå sine egne

veje. Originalitet, så at sige.

”Der er en tendens til at løbe i flok i

de danske medier. Men den går ikke. Det

handler om at skille sig ud fra mængden.

Fjerne sig fra flokken. Og i højere grad

lave sin egen research og bidrage med

sin egen viden.”

Han understreger hermed behovet for

specialister i fremtiden. Nødvendigheden

af at imødekomme læsere, der bliver

bedre og bedre uddannede sammenlignet

med blot få år tidligere.

”Researchfasen skal være bred.

Det er simpelthen nødvendigt, når

interviewpersonerne i flere tilfælde er

bedre uddannede end journalisterne

selv. Det bliver vigtigt at matche en bred

viden med journalistens kommunikative

evner,” siger Jørn Mikkelsen.

Videnssamfundet

Netop det tiltagende videnssamfund er

vigtigt at forberede sig på.

På en konference i slutningen af

februar i København blev fremtidens krav

til mediebranchen endevendt. Center for

Journalistik og Efteruddannelse (CFJE)

lagde op til debat under overskriften:

”Hvad skal vi ku’ – i fremtiden?”

Oplægsholderne var repræsentanter

fra den danske mediebranche, og

sammen søgte de at belyse, hvordan

ledere og medarbejdere skal rustes for at

overleve i fremtiden.

CFJE sammenfattede efterfølgende

hovedbudskabet i nøgleordene:

Iderigdom, tværfaglighed og samarbejde,

som de vigtigste redskaber for

fremtidens journalister i en virkelighed,

hvor personer uden medierelevant

uddannelse mere end nogensinde truer

branchens eksistens.

ringede næste morgen,” fortæller han.

Datteren havde set, hvad der var ved

at ske i fjernsynet og havde skyndt sig

at ringe.

”Hun startede med at sige, at muren

var faldet. Jeg var lidt forvirret over, hvad

hun mente. Først troede jeg, at hun

snakkede om muren hjemme i vores

have, men der tog jeg fejl,” fortsætter

Aksel Brahe. Grebet af sit journalistiske

instinkt tog han sammen med en kollega

ud for at dække de store begivenheder.

En unik oplevelse

Det blev en bevægende og rørende

oplevelse for de to journalister. Både

fordi det var så stor en politisk sensation

og på grund af den euforiske stemning,

som havde spredt sig rundt om i byen.

Og alt imens gamle slægtninge og

venner omfavnede hinanden for første

gang siden byens lige så pludselige

Truslen udefra

Flix.dk og Läserbladet fra henholdsvis

Danmark og Sverige, er eksempler på, at

hvem som helst kan forfatte nyheder.

På begge portaler skriver og

udgiver borgere nyhedshistorier, der i

de fleste tilfælde fuldt ud kan matche

journalisters arbejde. En tendens

kommunikationsfirmaet Crossroads

Copenhagen har bemærket.

”Den beskyttede rolle som journalist

er ved at uddø. Andre trænger ind

på området, og det bliver vigtigt for

journalisten at værne om troværdighed

og objektivitet. Altså at søge tilbage til de

grundlæggende værdier i journalistikken.

Flix.dk er et glimrende eksempel. Det

er skrevet virkelig godt,” siger Trine

Nielsen, udviklingschef hos Crossroads

adskillelse natten mellem den 12. og 13.

august 1961, gik Aksel Brahe rundt og

sugede til sig af stemningen og nogle af

de mange personlige beretninger.

”Vi var så tæt på, at det kneb med

overblikket. Vi lod os rive med og var

ikke klar over, hvad konsekvenserne ville

blive. Men det var helt klart, at det var en

unik begivenhed, som man kun oplever

en gang i sit liv,” fortæller han.

Til den grønne journalist, der pludselig

en dag skulle befinde sig lige midt i den

historiske orkans øje, vil Aksel Brahe

gerne give et godt råd.

”Man skal bevare hovedet koldt og

først og fremmest tænke som journalist

og ikke som deltager. Det handler også

om at tænke praktisk og rationelt, for

man skal jo have noget ned på blokken.”

kimni05@student.sdu.dk

Omfattende almen viden bliver central for fremtidens journalister.

Foto: Peter Jørgensen

Copenhagen.

Hun understreger, at den største trussel

ikke er mellem journalistuddannelserne

indbyrdes. Truslen kommer udefra i kraft

af akademikere og deres indtrængen på

det journalistiske felt.

”Jeg er selv uddannet fra

statskundskab og flere af mine

kolleger arbejder på journalistiske

arbejdspladser, selvom de er uddannede

statskundskabere. Journalister bliver

nødt til at videreuddanne sig ude på

arbejdspladserne for at kunne konkurrere

med det.”

cheri05@student.sdu.dk


14

lixen

Små kanaler klarer det godt

Mindre kanaler som TV2 Charlie, TV2 Film og Kanal 5 har fået flere

seere i 1. kvartal i 2006 i forhold til sidste år på samme tid. Det viser

Gallups seneste måling. Til gengæld er både DR1, TV2 og TV3 gået

tilbage. /damkier

eksternt

En dokumentars fødsel

Sportsjournalist Niels Christian Jung laver dokumentarer med engagement

og efterfølgende fødselsdepression. I hans foredrag på Center for Journalistik

fortalte han, hvordan hans dokumentar om fodboldspilleren Mohamed Zidan

kom til verden.

eksternt maja andersen

”Jeg er opslugt af at lave dokumentar,”

fortæller sportsjournalist Niels Christian

Jung.

”Det er en måde at komme ind under

huden på folk og skildre dem, som de

virkelig er.”

I dokumentarfilmen ”Spillet om Zidan”

skildrer han fodboldspilleren Mohamed

Zidan fra FC Midtjylland. Zidan er blevet

kåret til den største profil, der har spillet

i superligaen. Han vil gerne sælges

til en udenlandsk klub. Dokumentaren

viser magtspillet sportsdirektør og spiller

imellem.

At det lige blev FC Midtjylland er

Niels Christian Jung glad for, men først

og fremmest gjaldt det om at få alle

medvirkende til at være med på ideen.

”Det afhænger af, at alle kan stille sig

til rådighed, hovedpersonens kæreste,

fakta

debat mikkel gram bording

Da jeg i slutningen af 80’erne gik på

Svendborg Gymnasium, fik vi cirka otte

gange om året at vide, at vi skulle huske

fællesarrangementet i aulaen efter det

store spisefrikvarter. Nogle skred ned

og trillede bold, andre tog et par fritimer

på gågaden, og de fleste stillede sig ud i

garderoben for at ryge. Ingen syntes at

gide se og høre på alternativt teater eller

Ebbe Kløvedal Reich læse op af sin nye

bog. I Kurt Thorsens optik fortryder jeg

her over 15 år senere bitterligt, at jeg selv

stort set altid befandt mig på Restaurant

Børsen for enden af en billardkø, når jeg

nu for en gang skyld havde mulighed for

at kante min ferske gymnasiehjerne med

input fra den virkelige verden.

Medietorvet er vel en slags aula for

Center for Journalistik, hvor det er

naturligt at samles og perspektivere

undervisningen ud mod omverdenen og

familie, venner. Ellers kan man ikke

skildre hans virkelige liv.”

Og Zidan er ikke prototypen på en

dansk fodboldspiller. Han er egypter og

har boet i Værebroparken i Gladsaxe

blandt etniske minoriteter. Det er et af

de hårdeste miljøer i Danmark. Måltyven

er dømt for hæleri, fartovertrædelse og

vold.

”Zidan er under et enormt pres. Hans

drøm er at komme til en udenlandsk klub.

Men fortiden kan indhente nutiden og

spænde ben for ham. Hans ulovligheder

kan ødelægge drømmen. Jeg ville vide,

hvordan Mohameds liv var,” fortæller

Jung.

Tæt forhold til hovedpersonen

Niels Christian Jung har fulgt Zidan i

et år, men forud for det har han brugt

Jungs fire tips

- Det er vigtigt at udnytte det forspil, der kommer under optagelser. Det

at se ham gå ud og ind af en dør. Så man ikke springer i tid og rum,

men bliver på en bestemt tidsakse.

- Godt at bruge soundbites. Jeg bruger meget tid på lydudvælgelse.

Lyden skal være så ren som mulig.

- Det er vigtigt, at man i en dokumentar kaster en krog ud fra starten af.

- En god idé at lade sin hovedperson præsentere sig selv i starten. Det

er en start, der fænger, det kan ellers være svær at lave.

Jungs tre must-see dokumentarfilm

- Primary (1960) - Om primærvalget med J.F. Kennedy

- Salesman (1969) - Om sælgerne fra det amerikanske bibelselskab

- Gimme Shelter (1970) - Om Rolling Stones

lære fra den. Og det er jo det, vi kan på

SDU, hvis vi skal tro Haagerup & co’s

Tarzan-brøl, hver gang snakken falder

på integrationen af de akademiske fag

i det journalistiske håndværk. Men det

forekommer mig, at knoerne efterhånden

er ved at være ligeså slidte, som den

oppustede overkrop er rød.

Tirsdag den 28. marts havde vi chancen

for at suge til os fra en akademisk

journalist, der ofte har integreret teori og

metode i sit daglige arbejde med gravende

og afslørende journalistik og dokumentar

på både DR, TV 2 og Ekstra Bladet.

Men Niels Christian Jungs forelæsning

druknede desværre i forsinkede frokoster

og cowboystøvletramp på Medietorvets

nylakerede parketgulv. Med til historien

hører også, at vi på radioholdet netop

havde fået ugens opgave og derfor

havde travlt med at krølle en direkte

reportage på mp3’eren.

8. årgang - nummer 3

april 2006 - side 14

Journalister fester igennem

Kom til crazy good times når 2. og 4. semester fra journalistik holder

stor afskedsfest fredag den 5. maj. Det sker på Skibhusvej nr. 38a fra

klokken 21.00. Placing udtaler: ”Det bliver nize.” /giers

meget tid på at få de

medvirkendes tillid. Der

skulle lidt lobbyisme til,

før han kunne komme

i gang med at lave

dokumentaren.

”Det er vigtigt

at få opbygget et nært forhold til

hovedpersonen. Der skal være

fortrolighed i sammenspillet.”

Niels Christian Jung engagerer sig

meget i de dokumentarer, han laver.

Nogle gange så meget at han bliver

en samtalepartner eller rådgiver for

hovedpersonen.

”Hvis hovedperson ikke fornemmer

mit engagement, kommer man ikke helt

så tæt på. Jeg sætter mig faktisk så

meget ind i det og bruger så meget tid på

det, at det føles som at blive gravid. Vil

jeg tro…”, joker han.

Jungs fødselsdepression

Sportsjournalisten er lige kommet hjem

fra et ophold på skolebænken hos det

amerikanske filmselskab Maysles Films

i New York.

”Jeg har lært så meget derovre

og er blevet endnu bedre til at vise

virkeligheden så troværdig, realistisk og

ærlig som muligt.”

Og seeren følger Zidans salgsproces,

som den er. Den håndholdte kamerastil

bliver gennemført fra start til slut.

Hverken kunstigt lys, spørgsmål eller

iscenesættelser forstyrrer seeren.

”Det, jeg ønskede, var at indfange en

debat

Radioreportage, frokostfnidder og foredrag på Medietorvet

Ovenstående brægen er ikke ment som

en undskyldning eller en forklaring og slet

ikke en opsang til mine medstuderende.

Jeg deltog faktisk selv kun halvt i

foredraget, hvilket jeg allerede har angret.

Men det tog mig kun lige så mange

sekunder, som der var fremmødte - cirka

17 - at konstatere, at Jung var frustreret

over de omkringfarende på Medietorvet.

Det stod klart som kulsyrefrit mineralvand

uden citrus, at manden murrede over de

urolige forhold. I pausen blev der så

hængt et papirskilt op: Vær stille og luk

døren - foredrag!

Vi bliver nødt til at snitte i strukturen,

hvis vi skal have det optimale ud af

interaktionen mellem håndværk på den

ene side og de akademiske fag bundet

op på virkeligheden på den anden. Det

Niels Christian Jung (th.) med fotograf Niels Westh til Tour de

France 05. Foto: DR

stemning

uden lyd eller ord. Hvor det var billederne,

der fortalte slagets gang. Jeg prøvede at

give en sandfærdig version af Zidans liv,”

fortæller Jung.

Skildringen af Zidan varer en time.

Men under de mange hundrede timers

optagelser kan det være svært at holde

den professionelle afstand. Derfor holder

Niels Christian Jung distancen til det

personlige ved at beholde sit headset på

hele tiden.

”Jeg prøvede at være fluen på

væggen, så når der var noget på spil,

kunne jeg være til stede, uden at nogen

blev generet af, at jeg var der.”

Selvom den professionelle maske hele

tiden har været fastgjort på dem begge,

er det alligevel en følelse af afsavn, der

blander sig med tilfredsheden, efter at

dokumentaren er færdiggjort.

”Det føles lidt som en

fødselsdepression. Lidt tomt bagefter.

Det kan godt være svært at vinke farvel

til noget, man har brugt et år på. Men

derefter går det hurtigt videre til næste

projekt.”

majaa05@student.sdu.dk

duer ikke, at gæsteforelæsningerne

ligger samtidigt med de højt prioriterede

håndværksfag. Mange studerende

har simpelthen for travlt med alt muligt

andet. Der bør være et alternativ. Akutte

opgaver og væsentlige foredrag må ikke

kollidere.

Det er selvfølgelig vores egen entreprise

at få tid til det hele, men gang på

gang viser det sig, at vi ikke får det

perspektiv og den real world-udsigt, der

er meningen med disse arrangementer.

Jeg kan godt se finten i den noget loose

form på Medietorvet, men her er ikke tale

om en fest eller en fodboldkamp. Måske

er tiden inde til at overveje andre rammer

til os selv og vores gæster - hvad med et

auditorium, U100?

mikla05@student.sdu.dk


Housewarming

Søndergade 30, 1 – 5000 Odense C har været besat af journaliststuderende fra

SDU siden 1998. Fra 1. juni overtager fire nye studerende journalisthutten, og

aftenens program for indflytterfesten er efterhånden ved at være klar:

18 – 21.30: Åbningstale ved Ebbe ”usandsynligt unikt, Egon” Grundwald.

21.30 – 22: Underholdning ved den franske klovn Dummernik Buffet.

22 – 23: Limbo-konkurrence med overliggeren højt sat (obligatorisk).

23 – 00.00: Læsegrupper og kaffebong for de interesserede.

00.00 – : Morten Hausborg fra DR Spurten screener/sviner.

Tilmelding kan ske hos Inger Pedersen på sekretariatet.

Blot journalistik

Kvindelige bartendere på Sir Club er forargede over de macho-konkurrencer, som

mandlige journaliststuderende fra SDU dyrker på stedet. Den klassiske dyst om

størrelsen bliver nemlig afgjort ud fra det journalistiske princip: Don´t tell it. Show it.

Tilføjelse

I sidste nummer af IMB fortalte vi, at de journaliststuderende fra SDU lærer om de

interne og eksterne faktorer, der påvirker journalistisk handlen. I den forbindelse

præsenterede vi henholdsvis de tre H’er og de tre P’er. I øjeblikket arbejder de

studerende dog mest med de tre S’er: StreSS.

Det var i marts - en kold Frejas dag

Det lune humør var en hel anden sag

For langt væk fra byen mødtes unge til bal

Det fandt sted i mediernes hal

8. årgang - nummer 3

april 2006

IMB (I Mangel på Bagside)

En ridders bekendelser

”Kom som din helt” – det var alt

Her var det fantasien, det gjaldt

Bedste mand lånte tøj af sin ven

forhåbentlig uden varige mén

Karakterfedteri

De journaliststuderende fra SDU er allerede godt i gang med at pudse knebene af

i forsøget på at score den højest mulige karakter til sommerens eksamener. Et par

eksempler:

”Karsten, du er min drømmePrinds.” 2. semester – Radio

”Skidegodt, Ebbe.” 4. semester – Sprog og Kommunikation

“Durch, für, gegen, wieder, - nicht ohne Peder Sky-um. Kannst du nicht den

sætningsrøntgen, dann bist du wirklich dumm.“ 2. semester – Tv

og sørge for, at uddannelsen

”Hvor

samlet overblik skal sikre kontinuitet

et med der kerne, faste den er

En enkelt

Ulrik Haagerup, formand for Styrelsen på Center for Journalistik ved Syddansk

Universitet i Odense på Fyn lige sydvest for Sjælland og rimeligt langt fra Anholt,

hvorfor valgte I at ansætte Troels Mylenberg som ny centerleder?

”Der er klummer i den knægt, og han holder sig fra kortspil (kongekabaler primært,

red.).”

Skønne samaritter og cowboys, der var seje

Til kostumebal vil alle lege

Tønder blev slået itu

Det afgørende blev vindernes ildhu

når sit mål - at skabe de bedste

journalister? [lederen]

- 90210

Til kroningen fulgte gaver med

Alle, som kunne skylles ned

Men ikke kun vinderne skyllede

Til sidst på aftenen var alle temmelig øllede.

6 praktikfokus 8-9 nyhedskriterier

4-5 studietur


Returadresse: LIXEN, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M

More magazines by this user
Similar magazines