Ren besked om tekstiler - Skraedderen.com

Ren besked
Nr. 6 december 2002
Tekstiler

Forord
Forbrugerinformationens rådgivere ligger
inde med enorme mængder viden – også om
tekstiler og hvordan de skal behandles. Meget
af denne viden finder du i denne lille håndbog.
Kontant, systematisk og kort forklaret.
Til dig der vil vide mere om, hvad det er, du
køber og vil spare både penge og ærgrelser.
Fx vidste du sikkert ikke, at du kan redde din
elskede råsilke-skjorte, som har en grim lugt.
Lugten stammer fra et konserveringsmiddel
og fjernes ved rensning.
Her finder du beskrivelsen af alle de typer
tekstiler, du har hørt navnene på, men som
du ikke kan skelne fra hinanden – og hvor du
ikke nøjagtigt kender deres fordele og ulemper.
Fx viskose, acetat og lyocell. Her kan du
læse, hvad stofferne egner sig til, om de er
slidstærke, og hvilken behandling de kan tåle.
Du kan også læse om, hvordan forskellige
fibre supplerer hinandens egenskaber, fx uld
og syntetiske fibre.
Til sidst får du et leksikon med alle de begreber,
du mest støder på, når du går i forretninger
og kigger på tøj, gardiner, garn eller
metervarer.
Så tag “Ren besked om tekstiler” med næste
gang, du skal på tøj-shopping. Og få tjek på
hvad det er, du køber. Det betaler sig.
Christine Antorini
Sekretariatschef i Forbrugerinformationen

Indhold
Inden køb 3
Bytte og klage 6
Handel på internettet 7
Mærkning af tekstiler 8
Fibermærkning 8
Miljømærkning 8
Sundhedsmærkning 9
Kvalitetsmærkning 9
Renholdelsesmærkning 10
Størrelsesmærkning 12
Vegetabilske naturfibre 14
Bomuld 14
Hør 15
Animalske naturfibre 16
Silke 16
Uld 18
Kunstfibre 20
Regenererede fibre 20
Syntetiske fibre 22
Metal 24
Fiberblandinger 25
Tekstilleksikon 26
Tekst og redaktion:
Ernærings- og husholdningsøkonom
Lissi Kraybørre.
2
www.fi.dk

Føl, kig og prøv inden købet
Udover at tøjet skal passe og være rart at
have på, skal du sikre dig, at brugsgenskaberne
også er i orden.
Pris og mærke er ingen garanti for kvalitet, og
omvendt kan billigt tøj sagtens være af en
udmærket kvalitet.
For at bedømme om tøjet er egnet til formålet,
er der nogle ting, som det vil være klogt at
kontrollere inden købet.
Hvilket materiale er tøjet lavet af? Det skal
fremgå af en etiket i tøjet.
Krøller tøjet i brug? Det kan prøves ved
at knuge stoffet i hånden og se, hvor meget
det krøller. Strikkede varer krøller normalt
mindre end vævede.
Er tøjet syet godt og pænt? Det er nemmest
at se på vrangen. Hvis sømmene er syet meget
yderligt, kan de nemt skride, og sømme, der
“trækker”, ser ikke pæne ud og strammer ofte
endnu mere efter vask.
www.fi.dk
3

Hvordan er tøjet skåret? Lange bukser,
T-shirts o.l. skal være skåret trådlige og maskelige
– på langs af trådene – så tøjet ikke bliver
skævt efter vask. Nederdele, der er skåret på
skrå, kan komme til at dryppe efter vask.
Særligt hvis det er løst stof.
4
www.fi.dk
Vender stoffet rigtigt? Luven på fx fløjl er
pænest, når den vender opad. Luven vender
rigtigt, når man kan mærke, at man stryger
mod luven, når hånden føres ned over stoffet.
Er stoffet løst eller fast? Løse stoffer holder
ikke faconen så godt og er heller ikke så slidstærke
som de tilsvarende mere faste stoffer.
Spænder, armbånd, ringe o.l. kan desuden nemt
hænge i, så der trækkes tråde ud.Til gengæld
falder de løse stoffer som regel pænt og er
behagelige at have på.
Tåler tøjet vask, eller skal det renses? Det
fremgår som regel af et isyet vedligeholdelsesmærke.
Hvis det ikke er angivet, skal du spørge
i forretningen og få det noteret på notaen.

Er størrelsen tilpas? Det sikrer man sig bedst
ved at prøve tøjet i forretningen. Husk at tage
højde for evt. krympning.
Krymper tøjet? Især tøj af ren bomuld som
T-shirts, undertøj og joggingtøj kan krympe
meget i vask. Hvis der ikke står noget om
krympning i tøjet så spørg i forretningen.
Ved tørring i tumbler kan tøjet krympe yderligere,
men det er ikke en permanent krympning.Ved
vask kan tøjet trækkes i facon og få
samme størrelse som ved hængetørring.
Hvor er tøjet produceret? Undlad at købe tøj,
som er produceret i et land, der fx krænker
menneskerettighederne – bl.a. Burma som
også benævnes Myanmar. Oprindelseslandet er
angivet på mærkaten i tøjet
www.fi.dk
5

Bytte og klage
Det er en god idé at undersøge tøjet for fejl
og mangler inden købet, så man kan undgå
ærgrelser senere hen.
Der er ingen fortrydelsesret, når man køber
tøjet i en forretning. Man har altså ikke krav på
at få tøjet byttet, hvis størrelsen eller farven
er forkert. En del forretninger giver den service,
at de bytter eller tager tøjet retur inden
for 8 eller 14 dage, hvis man medbringer notaen.
Man kan sikre sig returretten ved at få det
skrevet på notaen.
Hvis tøjet er mangelfuldt i købelovens forstand,
skal man klage lige så snart, man har
opdaget fejlen – og senest to år efter købet.
Hvis der er en mangel ved varen, har man ret
til at få manglen afhjulpet eller varen byttet.
Sælgeren kan dog afvise at ombytte eller
afhjælpe, hvis han godtgør, at det vil påføre
ham uforholdsmæssige omkostninger. Hvis
sælgeren ikke afhjælper eller ombytter inden
rimelig tid, kan køberen hæve købet eller
kræve et afslag i prisen.
6
www.fi.dk
Køber du 2. sortering og frasorterede varer,
kan du ikke klage over fejl, der var synlige ved
købet. Fejl, der først viser sig senere, kan der
derimod klages over.
Tøj, der krymper uforholdsmæssigt meget i
vask, regnes for mangelfuldt, medmindre krympeprocenten
fremgår af deklarationen eller er
oplyst på anden måde ved købet. For undertøj,
nattøj, tørklæder og slips regnes en krympning
på op til 8 % for normalt. For sokker, huer,
vanter, striktrøjer og sportstøj accepteres
normalt en krympning op til 5 %. På andet tøj
kun op til 2 %.
Hvis man forgæves har klaget i forretningen
over en mangel ved tøjet, kan man - hvis tøjet
har kostet over 500 kr. - få sagen behandlet i
Forbrugerklagenævnet,Amagerfælledvej 56,
2300 København S.Tlf. 70131330 tirsdag til
torsdag kl. 9 til 12 , eller på www.fs.dk/forbrugerklager.

Handel på internettet
Ved handel på nettet skal du sikre dig, at firmaets
navn, adresse, telefonnummer, e-mail osv.
er oplyst.
På virksomhedens hjemmeside skal du desuden
også altid kunne finde firmaets registreringsnummer
og indehaverens navn. Hvis du
ikke kan finde disse oplysninger, vil det være
klogt at handle et andet sted. Særligt hvis firmaet
er ukendt.
Det er et godt signal, hvis du kan komme i
kontakt med en servicemedarbejder via hjemmesiden.
Hvis handlen foregår via en dansk hjemmeside,
gælder den danske købelov med 2 års reklamationsret.
Der kan være andre regler i andre
lande.
Ved handel på internettet er der normalt 2
ugers fortrydelsesret, som der tydeligt skal
gøres opmærksom på både før og efter købet.
I visse tilfælde kan fortrydelsesretten være
endnu længere.
Hvis der er fejl eller mangler, skal man henvende
sig til købsstedet, og det kan blive kompliceret,
hvis det er et fremmed land. En eventuel
klagesag skal også føres i købslandet.
www.fs.dk giver informationer om den rette
klageinstans i udlandet.
Når du handler over internettet, skal du også
være opmærksom på, at størrelsesbetegnelserne
kan være anderledes end de danske. Se
side 12.
www.fi.dk
7

Mærkning af tekstiler
Fibermærkning
Både beklædning, strikkegarn og metervarer
skal være tydeligt mærket med navnet på fiberen
som fx bomuld, uld, acryl og polyester.
Hvis en tekstilvare i sin helhed består af den
samme fiber, kan der tilføjes “100 %”,“ren”
eller “hel”.
Fibre, der indgår i en vare med mindre end
10% kan betegnes “andre fibre” eller “øvrige
fibre”.
Består tekstilvaren af flere dele med forskellig
fibersammensætning – fx yderstof og for –
skal sammensætningen af fibre for hver af disse
dele angives på den samme etiket. Det er
ikke nødvendigt at mærke dele, der udgør
mindre end 30 % af varens vægt. Fx kan en
bluse godt have en krave af et andet materiale
end resten af blusen, uden at det fremgår af
mærkningen.
Hovedforets fibersammensætning skal dog
altid oplyses.
8
www.fi.dk
Tøj, der består af mindst 85 % af én fiber, skal
enten mærkes med angivelse af fibernavn og
procentdelen af denne fiber eller med navnene
på de forskellige fibre med den procentvise
sammensætning.
Reglerne for mærkning findes i Bekendtgørelse
om betegnelse og mærkning af tekstilvarer:
Bekendtgørelse nr. 516 af 3. juli 1998.
Bekendtgørelsens fibernavne er brugt i denne
pjece, men foruden disse navne kan tøjet være
mærket med fibrenes handelsnavn. Fiberproducenterne
har som regel hver deres navn for
samme type fiber.
Miljømærkning
Både tekstilvarer af naturlige fibre og kemofibre
kan blive miljømærket med EU “Blomsten”
eller det nordiske “Svanen”.
Der er faste krav til, hvad der må bruges af
pesticider (bekæmpelsesmidler) både ved

dyrkningen af plantefibre som fx bomuld og
ved behandlingen af dyr og dyrehår, som resulterer
i fx produktion af uld.
Også ved den videre forarbejdning, hvor der
spindes, væves, strikkes, bleges, farves og trykkes,
er der sat grænser for, hvad der må udledes
af forurening via luft og spildevand.
Det er kun i den nordiske Svane-mærkning, at
det er et krav, at naturfibre skal være af økologisk
oprindelse.
Kravene er ikke ens i de to miljømærkninger.
Det nordiske Svane-mærke stiller de strengeste
krav – både til produktionen og produkterne.
Sundhedsmærkning
Øko-Tex Standard 100 er en produktmærkning,
der sikrer, at varerne er kontrolleret for
sundhedsskadelige stoffer.
I mærket “TILTRO TIL TEXTILER” kontrolleres
indholdet af sundhedsskadelige stoffer
efter Øko-Tex Standard 100, men der stilles
ikke krav til eventuel udledning af forureninger
under produktionen. Mærket går udelukkende
på bestanddele i tekstilvaren. Der er derfor
ikke tale om et miljømærke, men om et produktmærke
med sundhedsbeskyttelse for øje.
Øko-Tex Standard 100 har skærpede krav til
produkter som undertøj og sengelinned, som
er i tæt kontakt med huden. De strengeste
krav stilles der til tøj, dyner, puder og madrasser
til babyer og småbørn.
Kvalitetsmærkning
Enkelte tekstilvarer som fx termotøj kan være
mærket med Dansk Varefakta Nævns varefakta.Varefakta
giver udførlige oplysninger om
bl.a. materialernes egenskaber og vedligeholdelse.
www.fi.dk
9

Vask
Renholdelsesmærkning
Hvordan tøjet skal vaskes og renses afhænger ikke kun af fibertypen – også konstruktionen af
garnet og stoffet har betydning. Desuden spiller farvning og en eventuel imprægnering en rolle.
Det meste tøj er mærket med symboler, der viser, hvordan tøjet skal holdes rent, men mærkningen
er ikke lovpligtig.
De viste symboler er både international, europæisk og dansk standard.
10
Vask
Symbol Vaskebehandling
Symbol
www.fi.dk
- højeste vasketemperatur 95°C
- normal tromlebevægelse
- normal skylning
- normal centrifugering
- højeste vasketemperatur 95°C
- nedsat tromlebevægelse
- skylning med langsom afkøling
- skånecentrifugering
- højeste vasketemperatur 70°C
- normal tromlebevægelse
- normal skylning
- normal centrifugering
- højeste vasketemperatur 60°C
- normal tromlebevægelse
- normal skylning
- normal centrifugering
- højeste vasketemperatur 60°C
- nedsat tromlebevægelse
- skylning med langsam afkøling
- skånecentrifugering
- højeste vasketemperatur 50°C
- nedsat tromlebevægelse
- skylning med langsom afkøling
- skånecentrifugering
Vaskebehandling
- højeste vasketemperatur 40°C
- normal tromlebevægelse
- normal skylning
- normal centrifugering
- højeste vasketemperatur 40°C
- nedsat tromlebevægelse
- skylning med langsom afkøling
- skånecentrifugering
- højeste vasketemperatur 40°C
- ekstra nedsat tromlebevægelse
- normal skylning
- normal centrifugering
- må ikke vrides i hånden
- højeste vasketemperatur 30°C
- ekstra nedsat tromlebevægelse
- normal skylning
- skånecentrifugering
- kun håndvask
- må ikke maskinvaskes
- højeste vasketemperatur 40°C
- skal behandles med forsigtighed
- undgå vask
- tøjet skal behandles med
forsigtighed, når det er vådt
Symbolet for vask er en balje med et tal, der angiver den højeste vasketemperatur, som tøjet kan tåle.
En streg under symbolet betyder, at tøjet skal behandles skånsomt. En brudt streg betyder, at tøjet skal
behandles ekstra skånsomt.

Blegning
Symbol
Tørring
Symbol
Strygning
Symbol
Om vask og
pletfjerning
se Forbrugerinformationens
pjecer
“Vask” og
“Pletter”.
Behandling
- kan bleges med klor
- kun kold og fortyndet
opløsning
- undgå blegning med klor
Behandling
- tåler tumblertørring
- normal tørretemperatur
- tåler tumblertørring
- nedsat tørretemperatur
- undgå tumblertørring
Behandling
- strygning ved temperatur
på højst 200°C
- strygning ved temperatur
på højst 150°C
- strygning ved temperatur
på højst 110°C
- undgå strygning
- undgå behandling med damp
Rensning
Symbol
Behandling
- normal rensemetode med alle opløsningsmidler,
der normalt anvendes til kemisk
rensning. De omfatter alle opløsningsmidler
nævnt ud for symbolet P samt
trichlorethylen og 1,1 trichlorethan
- normal rensebehandling i tetrachlorethylen
og alle opløsningsmidler nævnt ud for
symbolet F
- rensebehandling med opløsningsmidler
som anført ud for symbolet P
- begrænset tilsætning af vand og/eller
begrænset mekanisk renseintensitet og/
eller reduceret temperatur ved rensning
og/eller tørring
- undgå møntrens
- normal rensebehandling med mineralsk
terpentin og tilsvarende kulbrinter*
- rensebehandling med opløsningsmidler
som anført ud for symbolet F
- begrænset tilsætning af vand og/eller
begrænset mekanisk renseintensitet
og/eller temperatur ved rensning
og/eller tørring
- undgå møntrens
- undgå rensning
- undgå brug af opløsningsmidler til
pletfjerning
* Rensning i kulbrinter er forholdsvis nyt og er endnu
ikke officielt vedtaget til rensning af tøj mærket med F.
Kulbrinterne erstatter fluorcarbon, som er forbudt af
hensyn til miljøet. Rensning med mineralsk terpentin
forekommer kun yderst sjældent på grund af brændbarhed
og giftighed. Det kan derfor være problematisk
at få renset F mærket tøj. Der er dog en del renserier,
der tilbyder rensning med kulbrinter, og enkelte der
tilbyder andre alternative rensevæsker.
www.fi.dk
11

Størrelsesmærkning
Tøjet skal helst prøves inden købet, fordi pasformen
er meget forskellig, størrelserne varierer
meget, og angivelserne af størrelser kan
være forvirrende.
Størrelserne kan angives i numre eller som lille,
middel og stor eller i koder som S, M, L og
XL.
Koderne er de sværeste at finde ud af, da S
både kan betyde small (lille) og stor, mens L
kan betyde large (stor) og lille.
12
www.fi.dk
Lange bukser mærkes ofte fx 30-34. Det
første tal er taljevidden i tommer, det andet tal
er buksernes indvendige benlængde. En tomme
er 2,54 cm. Omregnet i cm er tallene altså
76,2 og 86,4 cm.
Det internationale størrelsessystem bygger på
personmål. Målene angives i cm på etiketten
som vist på tegningen, men importeret tøj kan
også være mærket efter forskellige udenlandske
størrelsessystemer. En kjole i dansk
størrelse 42 svarer til størrelse 44 i Frankrig,
46 i Italien og 16 i England og USA.

Børnetøj har traditionelt været mærket efter
aldersgruppe – fx str. 8 år – selv om børn med
samme alder kan være meget forskellig i
størrelse. Det er derfor meget bedre at
størrelsesmærke børnetøjet efter højde
(kropslængde), som det ofte bliver nu. I nogle
tilfælde er der også oplyst alder i størrelsesmærkningen,
ligesom der også i nogle forretninger
skiltes med sammenhængen mellem
alder og de mest almindelige kropslængder/
højder for babyer og småbørn.
Der findes en dansk standard for herretøj
baseret på figurtyper A - B - C - D - E og højdegruppen
1 - 2 - 3 - 4. Bogstaverne fra A til E
angiver slankheden. A betyder ekstra slank, og
E betyder “mave”.
Tallene fra 1 til 4 angiver højden, hvor 4 er
ekstra høj.
En jakke med betegnelsen 96 B2 passer en
slank person med normal højde og en brystvidde
på 96 cm.
www.fi.dk
13

Naturfibre – vegetabilske
Man skelner mellem naturlige fibre og kunstfibre.
Naturfibre deles igen op i vegetabilske og
animalske fibre. De vegetabilske fibre er lange,
tynde og bøjelige plantefibre hovedsagelig af
cellulose. De animalske fibre er hår fra dyr
eller kirtelsekret fra silkesommerfugle.
De animalske fibre består af protein.
Vegetabilske fibre
Bomuld
Bomuldsfibre er frøhår fra bomuldsbusken.
Lange bomuldsfibre giver en tyndere, stærkere,
mere smidig og jævn vare end korte fibre.
Men de er også dyrest.
Ægyptisk bomuld anses for at være den bedste
på grund af fibrenes længde og finhed.
Amerikansk bomuld har lidt kortere, mens
indisk og kinesisk bomuld har de korteste og
groveste fibre.
Bomuld er robust, slidstærk og behagelig som
beklædning, fordi den kan optage fugt fra kroppen.
Den er en smule stærkere i våd end i tør
tilstand og tåler derfor en kraftig vaskebehandling.
Ubehandlet bomuld krymper ca. 10
% i længden og 5 % i bredden, og så krøller
den meget.
Bomuld er modtagelig for smuds, som bindes
ret fast til stoffet. Bomuld antændes nemt og
brænder hurtigt. Bomuld bliver normalt ikke
statisk elektrisk.
14
www.fi.dk
Bomuldsplante
Imprægnering
Under fabrikationen kan der være brugt et
eller flere imprægneringsmidler, så bomulden
bliver vandafvisende, vanskeligere at antænde
eller mindre modtagelig for snavs og jordslåethed.
Imprægneringen kan være mere eller mindre
bestandig i vask og rens.
Krympefri bomuld
Krympning ved vask kan mindskes til én procent,
hvis trådene i stoffet skubbes sammen
ved en såkaldt “Sanfor” behandling.
Krympningen kan også til en vis grad nedsættes
ved en imprægnering med kunstharpiks -
en form for plast.

Strygelet bomuld
I strygelet bomuld har fibrene større spændstighed,
så de krøller mindre og lettere retter
sig efter vask.
Strygeletheden kan fx opnås ved at lade kunstharpiks
trænge ind i fibrene. Stoffets slidstyrke
bliver ganske vist nedsat, og evnen til at optage
fugt fra kroppen bliver mindre, men til gengæld
tørrer strygelet bomuld hurtigere efter vask
end ubehandlet bomuld.
En anden strygelet behandling foretages med
ammoniak og kaldes “Sanforset”. Behandlingen
gør bomulden stærkere.
Strygelet bomuld benævnes også strygefri,
krølægte, non-iron og meget andet.
Merceriseret bomuld
Ved mercerisering – behandling med natronlud
– bliver bomuld glat og glansfuld. Den bliver
samtidig stærkere og kan optage mere fugt
end ubehandlet bomuld.
Hør
Hør er fibre fra hørplantens stængel. Udvindingen
af hør er meget omstændelig, og derfor
er hørvarer ret dyre.
Til beklædning bruges hør mest i blandinger
med andre fibre. Evnen til at optage fugt er
stor.
Hør er mere stiv, glansfuld og glat end bomuld.
På grund af glatheden er hør ikke særlig modtagelig
for tør smuds, mens fugtig smuds nemt
opsuges i stoffet. Hør bliver blød ved tørretumbling,
men stiv og glansfuld ved koldrulning.
Hørplante
Hør krymper som bomuld og krøller meget,
men bliver sjældent strygeletbehandlet. Hørstoffer
i mørke farver kan blive hvidslidte i
brug og især ved vask.
Hør antændes nemt og brænder hurtigt, men
bliver ikke statisk elektrisk.
Ramie
Ramie er en stængelfiber fra en nældeart.
Ramie ligner hør, og skal behandles som hør.
www.fi.dk
15

Naturfibre – animalske
Silke
Silke (morbærsilke) er finfibret, blød, særdeles
glansfuld, krøller kun lidt og har en god isolerende
evne. Ligesom de øvrige naturlige fibre
kan den optage megen fugt og er derfor behagelig
at have på. Den bliver ikke statisk elektrisk.
Silke er ikke særlig let antændelig og brænder
langsomt.
Blegning med klor samt vask med stærkt alkaliske
og enzymholdige vaskemidler skader silke.
Farvede silkestoffer tåler ikke pletbehandling
– heller ikke at gnides med vand.
Særlig betynget silke (se senere) mørnes af
sollys og sved.
Morbærsilke, også kaldet opdrætsilke, stammer
fra morbærsommerfuglen, som opdrættes
i fangenskab. Silkesommerfuglens larve spinder
en flere kilometer lang tråd, hvoraf der dannes
16
www.fi.dk
et hylster – en kokon – til forpupning. Den
yderste silke kan afhaspes, dvs. den trævles op
i længder på op til 900 m, og kaldes afhaspet
silke.Tråden består af to fibre omsluttet af silkelim
(protein). Når limen fjernes ved afkogning,
fremkommer de fine glansfulde, smidige
og bløde silkefibre.
De korte fibre, der bliver tilbage efter afhaspningen,
spindes sammen og bruges bl.a. som
råsilke og sysilke.
Råsilke er ubehandlet, så silkelimen er bevaret.
Råsilken er derfor mere mat og mere robust
end afkogt silke.
Råsilke er ofte behandlet med et konserveringsmiddel,
som kan lugte stærkt. Rensning er
Silkekokoner

den mest effektive metode til at fjerne lugten.
Thaisilke er håndvævet silke af ujævnt garn.
Betyngning
For at få lette silkestoffer til at blive tunge og
dermed syne kraftigere og falde bedre, kan de
være betynget, dvs. imprægneret med metalsalte
af kobber eller tin.
Kraftig betyngning kan give indtryk af en svær
kvalitet, men stoffet bliver mere følsomt over
for lys og sved, det mørner nemt og kan være
ret stift. Betyngningen forsvinder ikke ved vask
og rens.
Vild silke
Vild silke som fx tussahsilke stammer fra vildtlevende
silkesommerfuglearter.
Silken er mere ujævn, mat og grovere end
morbærsilken. Den er også mere modstandsdygtig
over for sollys og er mere slidstærk,
men ellers har de to typer silke samme egenskaber.Vild
silke bliver ikke betynget.
Ægte shantung er vild silke.
Vævning af silke
www.fi.dk
17

Uld
Uld findes i mange kvaliteter. Uld med fine,
tynde fibre som fx merino er blød og sart.
Grovere uld som crossbred er billigere, har
større slidstyrke og er mere robust i vask.
Shetlandsuld er fin og blød, og lammeuld –
lambs-wool – er som regel blød,
Uld er særdeles velegnet til beklædning. På
grund af fiberens opbygning indeholder uldent
tøj altid meget luft, som virker isolerende –
uld er varmt. Desuden kan uld opsuge særdeles
megen fugt uden at virke våd, men modsat
kan den blive så tør, at den bliver statisk elektrisk.
Snavs ses ikke så meget på uld og kan ret
nemt vaskes ud. Uld er vanskelig at antænde
og brænder langsomt.
Uld er meget elastisk, så krøllet tøj retter sig
normalt hurtigt ud igen, hvis det får lov til at
hænge – bedst i fugtig luft som i fx badeværelset.
18
www.fi.dk
Krølfolderne kan blive fikserede, hvis tøjet er
fugtigt af fx sved eller en regnbyge, mens det
bliver brugt. Sådanne folder kræver dampning
og presning for at forsvinde.
Bruges uldtøjet dag efter dag, vil fx “knæ” i
bukseben være vanskelige at presse ud, fordi
fibrene forskubber sig.
Uld skades af stærkt alkaliske og af enzymholdige
vaskemidler samt ved blegning med klor.
Tørring i tumbler, på radiator og i solen skader
også ulden.
Uld kan filte. En egenskab man undertiden
benytter til at gøre stoffet filtet, så det bliver
mere isolerende og mere slidstærkt – fx
lodenfrakker.
Uønsket filtning og deraf krympning kan opstå
ved for kraftig vask. Uld må aldrig gnides, vrides
eller på anden måde bearbejdes hårdt.
Evnen til at filte skyldes, at uldfibrenes overflade
har skæl. Når fibrene gnides mod hinanden,
virker skællene som modhager og griber
ind i hinanden. Skaden kan ikke genoprettes.
Uld kan angribes af møl, hvis den ikke er
fabriksimprægneret. Uldne stoffer til beklædning
er normalt ikke mølimprægnerede, da
midlerne kan have skadelige virkninger på miljøet
og brugerne.
Uldfår

Antifilte behandling
Filtning kan modvirkes ved at skællene på uldfibrene
nedbrydes med fx klor, og/eller fibrene
belægges med et tyndt lag plast, så de bliver
glatte.Antifiltbehandlet uld tåler skånsom
maskinvask på uldprogram, og er som regel
mærket “super wash” og “kan maskinvaskes på
uldprogram”. Samme effekt kan i mindre grad
opnås ved at blande fx acrylfibre i garnet. Det
giver færre vedhæftningspunkter for uldskællene.
Andre typer uld
Alpaca fra alpacaen (en lama) er blød og glansfuld.
Angora fra angorakaninen er finfibret og blød.
Kameluld er meget finfibret og blød, har svagt
udviklede fiberskæl og er derfor ikke så tilbøjelig
til at filte og krympe.
Kashmir fra kashmirgeden er finfibret og blød.
Mohair fra angorageden er langfibret, ret grov
men blød og glansfuld.
Pashmina er betegnelsen for nogle ekstra fine,
tynde og bløde kashmiruldfibre fra kashmirgedens
bugside.
Foruden ovennævnte bruges uld fra en række
andre dyr.
www.fi.dk
19

Kunstfibre
20
www.fi.dk
Kunstfibre, som også kaldes kemofibre, kan
opdeles i:
Regenererede fibre der som regel er lavet af
cellulose fra fx bomuldsaffald eller træ.
Syntetiske fibre er ligesom plast fremstillet af
bl.a. olie, luft og vand.
Metalfibre anvendes ikke særligt meget.
Regnererede fibre
De regenererede fibre har egenskaber meget
lig bomuld: De kan opsuge fugt og er derfor
behagelige at have på. Fibrene kan krølle og
krympe i vask. Modsat bomuld er de svagere i
våd eller fugtig tilstand.
Regenererede fibre antændes nemt og brænder
hurtigt. De bliver ikke statisk elektriske.
Acetat
Fx Dicel ®, Rhodia ®
Acetat har en smuk glans, et blødt fald og
minder om silke.Anvendes til fx for og til selskabskjoler,
bluser og tørklæder.
Acetat er temmelig sart, har ringe styrke og
svækkes efterhånden af sol og kemiske påvirkninger.
Den opløses af acetone, neglelakfjerner
og cellulosefortynder.Acetat krøller meget i
vask.
Cupro
Fx Bemberg ®, Cupresa ®
Cupro anvendes mest til for og undertøj. Det
minder om viskose men har større styrke og
er dyrere.

Lyocell
Fx Tencel ®
Lyocell er regnereret cellulose ligesom viskose
og modal men har bedre styrke i både tør og
våd tilstand.
Stoffer af lyocell er bløde og giver en god
komfort på grund af sin blødhed og evne til at
optage fugt.
Lyocell kan have tilbøjelighed til at fibrillere,
dvs. at overfladen slides, og stoffet kan få et
hvidligt,“støvet” udseende. For at forebygge
denne tendens fremstilles lyocellstoffer ofte
med en let opruet overflade. Det kaldes “ferskenskinds
effekt”, og er med til at give stoffet
en ekstra blød overflade.
Modal
Fx Avril ®, Polynosic ®
Modal er en viskosetype med stort set samme
egenskaber som viskose men er stærkere især
i våd tilstand.
Specielt for stoffer af tynde fibre er der risiko
for, at de enkelte fibre slides og brister, så stoffet
kan få et “støvet” eller hvidligt udseende.
Triacetat
Fx Arnel ®,Tricel ®
Triacetat har bedre brugsegenskaber end acetat.
Den krøller mindre i vask, tåler bedre sollys
og er stærkere men ikke så stærk som syntetiske
fibre. Læg og pressefolder er holdbare i
vask.
Viskose
Fx Sarille ®, Swelan ®
Viskose, der tidligere blev kaldt rayon, er den
mest anvendte af de regenererede fibre.Tøj af
viskose kan være blankt og af uendeligt lange
fibre, så det ligner silke eller være mat af kortere
fibre, så det ser ud som bomuld eller uld.
Viskoses egenskaber minder om bomuld.
Viskose er behagelig som beklædning, fordi
den kan optage fugt fra kroppen, den er smidig
og behagelig mod huden. Desuden har den et
blødt fald (draperingsevne).
Viskose er stærkest, når den er tør – styrken
halveres næsten i våd tilstand. Den krøller
nemt og kan krympe, hvis den ikke er strygeletbehandlet
og antikrympebehandlet.Viskose
antændes nemt og brænder hurtigt. Den bliver
ikke statisk elektrisk.
www.fi.dk
21

Kunstfibre
Syntetiske fibre
Syntetiske fibre er stærke i både våd og tør tilstand,
de krøller næsten ikke, optager ikke så
megen fugt som andre tekstiler og tørrer derfor
hurtigt efter vask. Smudset forbliver desuden
på overfladen, fordi det ikke kan komme
ind i de glatte fibre.
Især på tøj af løstspundne garner kan de glatte
fiberender glide ud på overfladen af stoffet og
nulre sammen til små klumper – den såkaldte
pilling. De slides ikke af, fordi fibrene er stærke,
men de kan eventuelt fjernes med en tekstil-shaver.
Tætte syntetiske stoffer kan være ubehagelige
at have på, fordi de ikke kan optage kroppens
fugt. Den manglende evne til at optage fugt
bevirker også, at syntetiske stoffer nemt bliver
statisk elektriske. Og det gør tøjet tilbøjelig til
at tiltrække smuds. Statisk elektricitet kan dog
modvirkes ved at bruge skyllemiddel, der samtidig
gør tøjet mindre modtageligt for smuds.
Syntetiske fibre bliver bløde eller smelter ved
høj temperatur, så man skal være påpasselig
med temperaturen ved strygning. De fleste
syntetiske tekstiler smelter, men antændes
ikke, når de fx udsættes for et stearinlys. Hvis
de udsættes for voldsom ild, vil de brænde.
22
www.fi.dk
Acryl eller polyacryl
Fx Acrilon ®, Courtelle ®, Dralon ® og Orlon ®
Acryl er let, blød, tåler sollys og de fleste
kemikalier. Slidstyrken er knap så god som for
nylon og polyester.
Acrylvarer er meget varmefølsomme og kan
gå fuldstændig ud af facon, hvis de vaskes, tumblertørres
eller stryges ved for høj temperatur.
Strikvarer med garner af krusede acrylfibre er
fyldige og rummer megen luft, så isoleringsevnen
er god.Acryl hører til de mest brændbare
af de syntetiske fibre.
Aramid
Fx Nomex ®
Aramid er en særlig type polyamid. Det er et
fibermateriale, som er varmebestandigt og ikke
antændes så let. Det anvendes derfor til bl.a.
visse typer arbejdstøj og beskyttelsesbeklædning.

Chlorofibre eller polychlorid
Fx Rhovyl ®,Thermovyl ®,Vinyon ®
Chlorofibre har god varmeisolerende evne,
tåler sollys og er vanskelige at antænde. De er
varmefølsomme og skal derfor vaskes ved lav
temperatur og bør ikke stryges, da de kan
krympe. De er modstandsdygtige over for
syrer og baser og bruges derfor bl.a. til syrefast
arbejdstøj, men de kan ødelægges af visse
organiske opløsningsmidler.
Chlorofibre bliver meget nemt statisk elektriske.
Elasthan
Fx Dorlastan ®, Lycra ®,Vyrene ®
Elasthan er lige så elastisk som gummi, men er
stærkere og mere modstandsdygtig over for
sol, hudplejemidler og sved. Elasthan bruges til
bl.a. badedragter, bh’er, gymnastiktøj og som
blandingsfiber til lange bukser og undertøj.Tøj
med elasthan har en behagelig elasticitet.
Modacryl
Fx Creslan ®, Kanekalon ®,Teklan ®
Modacryl minder om acryl, men er ikke så
brændbar. Nogle modacrylfibre er flammehæmmende.
Den kemiske sammensætning
varierer, og egenskaberne kan derfor variere.
Nylon eller polyamid
Fx Antron ®, Bri-Nylon ®, Perlon ® og Rilsan ®
Nylon eller polyamid overgår alle andre fibermaterialer
både i riv- og slidstyrke. Den er ret
lysfølsom og gulner og mørner i sollys. Der
kan dog fremstilles nylon, som er modstandsdygtig
over for lys. Pressefolder og plisseer er
holdbare i vask.
Nylon bruges til bl.a. crepegarner, der bruges i
strømper, undertøj og som “stretch”varer.
Desuden bruges nylon i blanding med bomuld,
uld og andre fibre.
Fx Tactel ® og Meryl ® er mikrofibre af nylon.
www.fi.dk
23

Polyacryl og polychlorid
Se acryl og chlorofibre.
Polyester
Fx Dacron ®, Diolen ®,Terylene ® og Tetoron ®
Polyester er slidstærk, tåler sollys og er mindre
varmefølsom end mange andre syntetiske
fibre.
Pressefolder og plisseer er holdbare i vask.
Polyester bruges til kjoler og tørklæder og
som fibre som fyld i fx dynetøj. Blandet med fx
bomuld, uld eller viskose bruges den til skjorter,
bluser, overtøj og meget andet. Se også
mikrofibre side 31.
Polypropylen
Fx Herculon ®, Meraklon ® og Ulstron ®
Polypropylen er lettere end andre tekstilfibre.
Den er stærk, strækbar, har god bestandighed
over for kemikalier, men er lys- og varmefølsom.
Fiberen optager næsten ikke fugt og er
billig at fremstille.
Polypropylens evne til at forblive tør, mens
fugten transporteres til yderliggende lag,
udnyttes i bleer og undertøj til sportsbrug
samt i gulvtæpper, som derfor ikke opsuger
spild.
24
www.fi.dk
Metal
Metaltråd
Ganske tynde metaltråde anvendes i visse nye
modestoffer til selskabsbrug. De forholdsvis
stive metaltråde er vævet sammen med tynde
tekstilgarner. Stofferne er ømfindtlige over for
brug og rensning, da de let får et hullet og
bulet udseende, fordi metaltrådene nemt forskubbes
og deformeres.
Metalgarn
Fx Lurex ®
Metalgarn og Lurex ® kan være et tyndt bånd
af aluminium belagt med gennemsigtigt eventuelt
farvet plast.
En stærkere og mere smidig type metaltråd
består af polyester betrukket med aluminium
og yderst belagt med et lag polyester.
Metalgarn bruges som effektgarn og løber
ikke an.
Metalfibre
Metalfibre kan blandes i tekstilfibre i minimale
mængder. Det giver en vare, som bedre kan
lede statisk elektricitet væk, så gnistdannelse
undgås. Metalfibre bruges til arbejdstøj, hvor
der er eksplosionsfare samt i gulvtæpper.

Fiberblandinger
Når kunstfibre og naturfibre blandes, supplerer
de forskellige fibres brugsegenskaber hinanden,
og deres ulemper mindskes.
Bomuld og syntetiske fibre
De syntetiske fibre øger slidstyrken, gør tøjet
lettere, nemt at vaske samt billigere.
Tøjet krøller mindre end ren bomuld. Bomuld
gør tøjet behageligt at have på, fordi det kan
optage fugt fra kroppen.
Elasthan og bomuld, uld eller syntetiske
fibre
Strikkede eller vævede stoffer med 1-5%
elasthan er noget elastiske og bruges derfor
til beklædning i kropsnært design.
Uld og syntetiske fibre
Tøjet er lettere, stærkere og er nemmere og
mindre sart at vaske end ren uld. Ulden giver
tøjet evnen til at optage fugt og gør det varmt.
Uld og viskose
Et stort indhold af uld gør tøjet mere krølfrit
og som regel også varmere.Viskose gør tøjet
billigt og mindsker tendensen til filtning.
Viskose og syntetiske fibre
Tøjet er stærkt og det er nemt at vaske.
Viskosen øger tøjets evne til at optage fugt, og
de syntetiske fibre øger slidstyrken samtidig
med, at det gør tøjet mere krølfrit.
Mærkninger: side 28 • Nyttige internetadresser: side 30
www.fi.dk
25

Lille leksikon
A
Alcantarea ®. Ruskindslignende stof af polyester.
Se også side 24.
Alpaca. Blød og glansfuld uld fra alpacaen (en
lama).
Antifiltebehandling. Behandling som modvirker
filtning af uld ved at skællene nedbrydes
og/eller overtrækkes med et mikrotyndt plastlag.
Se side 19.
Antistatbehandling. Fabriksimprægnering
mod statisk elektricitet bruges mest ved
gulvtæpper af syntetiske fibre.
Man kan selv gøre tøj antistatisk ved at
bruge tekstilskyllemiddel til sidste hold skyllevand.
Skyllemidler virker ved at binde fugt til
tøjet, så det bliver mere elektrisk ledende, og
den statiske elektricitet undgås.
Appretur. Appretur bruges til at give varen
stivhed, glans og øget smidighed.Appretur af
stivelse og/eller voks kan få stoffet til at virke
mere tæt og fyldigt. Megen appretur kan skjule,
at stoffet er tyndt. Nogle typer appretur
forsvinder ved vask.
26
www.fi.dk
B
Batik. Farvnings- og mønsterteknik samt navn
på den færdige vare. Bruges især på bomuld og
silke.
Batist. Fintrådet, tyndt og tætvævet stof ofte
af bomuld.
Betyngning. Imprægnering med metalsalte
for at få silkestoffer til at virke kraftigere. Se
side 17.
Binding. Måden trådene krydser hinanden på
i et vævet stof.
Bonded stof. Består af to lag stof, som er
sammenføjet. Det ene lag kan være yderstof
og det andet for.
Bouclé. Effektgarn med løkker som giver tøjet
et nopret udseende.
Brokade. Jacquardvævet fintrådet vare.

Bæk og bølge. Stof med crepeeffekt på grund
af skiftevis stramme og slappe tråde, hvor de
slappe tråde har trukket stoffet sammen i bølgeeffekt.
Bævernylon. Et twillvævet, stærkt stof af en
blanding af nylon (der danner stoffets yderside)
og af bomuld (stoffets inderside).
Bævernylon bruges især til børneovertøj som
flyverdragter, overalls m.v.
Beavernylon ® er et varemærke, men bruges
ofte som en generel betegnelse for varetypen.
C
Cambric. Fintrådet, tæt og tyndt lærredsvævet
stof – ofte af bomuld.
Canvas. Ret kraftigt lærredsvævet stof, som
bl.a. bruges som indlægsstof i jakker og frakker.
Fremstilles som regel af hør eller bomuld.
Charmeuse [sjarmøz]. Strikket stof der kendetegnes
på, at retsiden har ribber i længderetningen,
mens vrangsiden virker tværstribet.
Chenille. Fløjlsagtigt garn eller stof med luv.
Det er dyrt at fremstille. Badekåber, som kaldes
chenille, er oftest kun tuftede. Se side 34.
Chiffon. Meget tyndt, fintrådet stof af silke
eller syntetiske fibre i lærredsvævning. Se side
31.
Chintz. Fintrådet, meget tæt, glat og blank
lærredsvævet bomuld.
Coating [kouting]. Engelsk ord for at et stof
har fået en belægning – som regel af plast –
på overfladen.
Coatet stof. Stof med en plastbelægning på
enten retsiden eller vrangsiden. Plastbelægningen
kan være af PU (polyurethan) eller PVC
(polyvinylchlorid). Bruges til regntøj, jakker,
frakker og sportstøj.
Cotton [kåtn]. Engelsk ord for bomuld.
Cowboystof. Kraftigt kipervævet stof af
bomuld eller bomuld/polyester. Kaldes også
denim – se dette.
Crepe. Stof med kruset overflade. Crepeeffekten
kan fremkomme ved vævningen – fx
ved at der skiftevis er slappe og stramme tråde,
så stoffet trækkes sammen i bølgeeffekt
ved varme- eller kemisk behandling.
Crepegarn. Spiral-, bølgede- eller zigzagformede
fibre. Se også texturering side 34.
www.fi.dk
27

D
Denier [dæn’je]. Fransk ord for garns finhed.
Denier-tallet er det antal gram, som 9000 m af
garnet vejer. Jo mindre tal desto finere garn.
Bruges kun til filamentgarn (uendeligt lange
fibre) som fx silke og nylon til strømper, der
oftest er 15-40 den.
Denim (cowboystof). Kraftigt kipervævet
stof af bomuld eller bomuld/polyester evt. med
elasthan.
Kraftig denim kan være meget slidstærk og
stiv, men stivheden kan også skyldes appretur,
som forsvinder ved vask.
Blød denim er behagelig at have på men
kan virke sjasket, og slidstyrken kan være
dårlig.
Lodden denim er som regel opkradset på
overfladen, og slidstyrken kan derfor være
nedsat.
Mange denimstoffer bleges, så de bliver
skjoldede og får det eftertragtede slidte udseende.
Det gul/brun blegede denimtøj fremstiller
man ved først at blege tøjet og derefter
give det en let farvning. Se desuden “stone- og
snow washed”, side 33.
Noget denim indeholder overskudsfarve
og skal derfor vaskes separat de første par
gange.
28
www.fi.dk
Dry clean [drai kli:n]. Engelsk udtryk for
kemisk rensning.
Duchesse [dysjæs]. Satinvævet stof ofte af acetat
eller silke med blank retside.
Duntøj/dynetøj. Flerlagstekstil med fyld af
fjer eller dun eller polyesterfibre.Ved at gnide
tøjet mellem to fingre kan man mærke, hvad
fyldet er af, og til en vis grad hvor grove/fine
dunene er.
Duvetine. Fløjlsagtigt stof med tæt, kort luv
på den ene side fremkommet ved opkradsning.
Fremstilles hovedsagelig af bomuld.
E
Effektgarn. Garn som giver en særlig effekt
p.g.a. udseendet. Fx blankt garn og ujævnt garn
som bouclé eller flamé.
F
Filamentfibre. Uendeligt lange fibre af silke
eller kunstfibre. Garn af syntetisk filamentgarn
kan være glat og meget kompakt, så den varmeisolerende
evne er dårlig. Egenskaberne kan
ændres ved texturering (snoning og varmebehandling).
Se side 34.

Filt. Uldfibre, der griber ind i hinanden, og
danner en sammenhængende flade.Anvendes
til bl.a. hatte.
Flamé. Garn som skiftevis er tykt og tyndt.
Kan også være garn/stof med varierende farve.
Flannel. Stof som er opkradset på overfladen,
så det er blødt, loddent og varmeisolerende.
Flannel er som regel kiper- eller lærredsvævet
uld ofte blandet med polyester, bomuld eller
viskose.
Fleece [fli:s]. Et loddent og blødt stof med en
opruet, kort og tæt luv. Er ofte et strikket stof
af syntetiske mikrofibre – især polyester.
Flockvare. Stof med luv af ganske små fiberstumper,
der er fæstnet med et limlag. Flock
bruges som mønstereffekt på bl.a. kjoler og til
imiteret ruskind.
Flonel. Fremstilles som flannel, men er for det
meste af bomuld.
Fløjl. Stof med luv på den ene side. Luven
dannes af en ekstra tråd, som er vævet eller
strikket med og skåret op. Jævn luv giver
velourfløjl (glat fløjl). Luv i rækker giver jernbanefløjl.
Når luvtråden er fæstnet i stoffet i
W-form er tøjet mere luvfast end ved V-form –
det kan ses ved at rykke en enkelt luvtråd ud.
Fremstilles af bomuld ofte iblandet polyester.
Formaldehyd/formalin. Kemikalie der findes
i mange af de imprægneringer, der gør bomuld
og viskose mere krølfrit, krympefrit og farveægte.
Får luven på fløjl og velour til at holde
sig pæn.
For at fjerne formaldehyd, der er meget
sundhedsskadelig, må det tilrådes at vaske bl.a.
strygefri bomuld, cowboytøj og fløjl, før det
tages i brug – ikke mindst tøj til småbørn og
allergikere.
Frotté. Stof hvor den ene eller begge sider er
dækket af løkker. Løkkerne dannes af en
ekstra tråd, der væves eller strikkes ind i stoffet.
Stretchfrotté er strikket stof. Løkkerne
rives ikke så let ud, når de er korte, og når
grundvævet er fast. En udtrukket løkke skal
helst klippes af, ellers trækkes der nemt en hel
række løkker ud.
Frottévelour. Løkkerne er skåret op på den
ene side og danner et lag plys. Stoffet bliver
derved varmere og bruges til bl.a. badekåber.
Fully fashioned [fuli fæsjønd]. Strikvarer hvor
hver del er faconstrikket – ærmer, forstykker
osv. Forarbejdningen virker pænere end i tilskåret
tøj.
www.fi.dk
29

G
Gabardine. Kipervævet stof oftest af uld eller
uld/polyester.
Goretex ®. Indregistreret varenavn for en
mikroporøs membran af Polytetrafluorethylen
(PTFE).Tåler tørring i varmeskab ved fx 50°C.
Se også mikroporøs side 31.
Glatstrikning. Strik med retmasker på den
ene side og vrangmasker på den anden. Giver
en glat og jævn vare.
H
Halvlinned. Blandingsvare af bomuld og hør.
High bulk [hai bulk ]. Luftigt garn som har
stor fylde i forhold til vægten. Kan fremstilles
af fx acryl. Se også texturering side 34.
Hulfibre. Fibre der er hule og som regel af
polyester. Hulheden øger isoleringsevnen. Bruges
som fiberfyld i bl.a. overtøj. Handelsnavnet
kan fx være Hollofil ®.
30
www.fi.dk
I
Imprægnering. Behandling til at gøre bomuld
bl.a. mindre modtagelig for smuds. Se også side
14.
Indigo. Blåt farvestof der ikke altid er farveægte
på bomuld. Anvendes til denim.
Bomuld farvet med indigo kan undertiden
smitte af ved tør gnidning med en hvid klud.
Interlock. Speciel ribstrikning, der er lavet, så
kun retmaskerne er synlige på begge sider.
Varen er jævn men ikke så elastisk som almindelige
ribstrikkede varer.
Isoli. Strikket vare med et ekstra istrikket
garn. Garnet ligger synligt over flere masker på
vrangen og er ofte tykt og undertiden opkradset.Anvendes
til joggingtøj.

J
Jacquard [sjakard]. En strikke- eller vævemetode
der bruges til komplicerede evt. flerfarvede
mønstre.
Jersey [djøzi]. Betegnelse for strikket stof af
tyndt garn.
Joggingstof. Se isoli.
K
Kamgarn. Jævnt, glat garn som regel af uld.
Fibrene er ret lange og ligger parallelt. Korte
fibre er kæmmet af.
Kartegarn. Loddent, luftigt garn af fibre med
varierende længde som ikke ligger helt parallelle.
Kipervævning. Karakteriseres ved at der dannes
“ribber” på skrå i stoffet – fx blå denim og
gabardine.
L
Laine [læn]. Fransk betegnelse for uld.
Lamé. Stof med metaltråde.
Laminering. Sammenklæbning af flere lag
(tekstil, plastmembran og/eller skum) ved
hjælp af lim, der binder ved varmesmeltning.
Lin/linned. Betegnelse for hør.
Loden. Lærredsvævet stof af loddent garn
med opkradset og filtet luv – ofte uld.
Lærredsvævning. Den mest anvendte og
stærkeste vævning.Trådene går skiftevis over
og under hinanden.
M
Mercerisering. Ludbehandling af bomuld så
den bliver glansfuld. Se også side 15.
Mikrofibre. Særdeles tynde fibre af fx polyester
og nylon.Tekstiler af mikrofibre kan
fremstilles, så de er vind- og bygetætte. Sved
kan nemt fordampe igennem. De er lette,
smidige og har et blødt fald (draperingsevne).
Udseendet kan være fx bomulds-, silke- eller
ruskindsagtigt.
Mikroporøs. Membraner som fx Gore-Tex ®
kan kombineres med tekstiler, så tøjet bliver
vind- og vandtæt men gennemtrængeligt for
damp/sved.Vandmolekyler er mange gange
større end dampmolekyler.
www.fi.dk
31

N
Non-woven [nån wouvn]. Engelsk udtryk for
varer, der hverken er vævet eller strikket som
fx ruskindslignende stof af polyester (Alcantarea
®) og indlægsstof af fiberdug (Vliseline).
O
Oilskin. Tekstiler af som regel bomuld, der er
gjort vandtætte med en voksblanding.Tøjet må
ikke vaskes eller renses, da det vil ødelægge
vokslaget.Tøjet kan tørres af med en fugtig
klud eller spules. Skal vedligeholdes med voks.
P
Pashmina. Ekstra fine, tynde og bløde fibre
fra kashmirgeden.
32
www.fi.dk
Pilling. Engelsk betegnelse for at overfladen
på en tekstilvare nulrer. Se også side 22.
Piqué [piké]. Strikkemetode der anvendes til
fx polobluser. Også vævemetode der danner
længdestriber (ribber).
Poplin. Tæt lærredsvævet vare med dobbelt
så mange tråde på langs som på tværs af stoffet.
Ofte af bomuld eller bomuld/polyester.
R
Ribstrikning. Strikning hvor hver anden
maske er ret og hver anden vrang.Varen er
ens på ret- og vrangsiden og meget elastisk.
Rideelastik. Kraftigt, elastisk stof i en speciel
kipervævning – oftest uld eller uld/polyester.

S
Sanfor. Betegnelse for anti-krympebehandling
af bomuldsstof.
Sanforset. Strygelet behandling af bomuldsvarer.
Sanitized. Navn for imprægnering mod bakterier
og andre mikroorganismer.Tåler vask og
rensning.
Satin. Vævning der giver en forholdsvis smidig
vare med mere eller mindre glansfuld overflade.Trådene
går over flere tråde i det modsatte
trådsystem, før de bliver bundet ned. Stoffet er
derfor ikke så stærkt som lærredsvævet stof.
Seersucker. Stof med crepeeffekt som bæk
og bølge.
Shantung. Uregelmæssigt, halvblankt stof af
vild silke eller efterligning i syntetiske fibre.
Silicone. Imprægnering der gør tøjet vandafvisende.
Fabriksimprægnering kan som regel
tåle vask.
Snowwash eller snevask. Kombineret klorblegning
og slibebehandling med pimpsten,
som giver tøjet et meget hvidt udseende i de
slidte områder.
Stonewash eller stenvask. Vandbehandling,
hvor stoffet bliver slebet og slidt i overfladen
af tilsatte pimpsten. I nogle tilfælde foretages
der også en kemisk blegning samtidig.
Strikvare. Strikvarer er ofte mere smidige,
porøse og fleksible i størrelse og form end
vævede varer.
Superwash. Engelsk betegnelse for uld der er
behandlet, så den tåler vask i maskine på uldvaskeprogram.
www.fi.dk
33

T
Termotøj. Flerlagstekstil med fyld som regel
af polyesterfibre.
Tex. Internationalt garnnummer.Tex-tallet
angiver vægten i gram af 1000 m garn. Fx 30
tex = 1000 m vejer 30 gram.Anvendes bl.a. på
strikkegarn.
Texturering. Snoning og varmebehandling af
syntetiske fibre som bevirker, at garnet bliver
elastisk (crepe/stretch) og/eller fyldigt (high
bulk).
Fibrene er spiral-, bølgede- eller zigzagformede.
Handelsnavne som fx Helanca ® og
Spinlon ®.
Trikotage. Betegnelse for strikket stof af
tyndt garn.
Tuftet. En tuftet vare består af et bundvæv,
hvorpå der er fæstnet et garn, der danner luv
på retsiden. Luven er gjort fast på bagsiden.
34
www.fi.dk
Tvundet garn. To eller flere tråde der er snoet
sammen. Det giver et stærkere og mere
jævnt garn.
Tweed [twi:d]. Engelsk betegnelse for ret grov
uldvare der ofte er vævet, så det bliver meleret
eller småmønstret.
Twill. Engelsk navn for et kipervævet – også
kaldet køpervævet – stof.
V
Velour. Stof med luv på den ene side. Se også
side 29.
Viyella. Blandingsvare af uld og bomuld.
Vævet vare. Vævede varer kan fremstilles
meget slidstærke og er som regel mere tætte
og faste end strikvarer.
W
Wool [wul]. Engelsk betegnelse for uld.

Forbrugerinformationens håndbøger i serien
“Ren besked”
”Ren besked” er små håndbøger, der sætter fokus på en lang række emner, som har betydning i
hverdagen. Her kan du finde nyttig information og et væld af gode råd, som er lige til at
omsætte i praksis.
Der findes mere end 40 forskellige håndbøger. Du kan bestille dem på tlf.: 70 13 13 40 hele
døgnet eller via vores hjemmeside www.fi.dk/publikationer. Her finder du også en oversigt over
alle håndbøgerne. Du kan også tegne et abonnement. Årsabonnement 2003: kr. 95,- for 6 stk.
frit tilsendt.
Eksempler på ”Ren besked”
Pletfjerning
Når uheldet er ude, og den brune sovs ender på nederdelen, gælder
det om at handle hurtigt. Men spørgsmålet er, hvad der er det rigtige at
gøre. Med håndbogen ” På pletten” er man i bogstaveligste forstand på
forkant, når pletterne skal fjernes, så man kan handle hurtigt og korrekt
og dermed forhindre at skaden bliver større. Håndbogen giver simple
og effektive anvisninger på at fjerne de mest forekommende pletter,
hvor der samtidig tages hensyn til farven, og hvad tøjet er lavet af.
Pris 20 kr. + porto.
Hårde hvidevarer til vask og rengøring
Når der fx skal købes vaskemaskine, skal der mere end et almindeligt
greb i lommen, så derfor er det godt at være rustet til at møde lokkende
løfter og fine reklamer med saglighed. Håndbogen om køb og brug
af hårde hvidevarer klæder dig godt på både ved købet, og når maskinen
skal bruges derhjemme.Ved anskaffelsen skal familiens størrelse,
behov og brugsvaner tages med i overvejelserne, når valget af maskine
skal træffes. Pengepung og kvalitet skal selvfølgelig også tages i betragtning.
Pris 20 kr. + porto.
Vask og vaskemidler
Vi vasker mere og mere. Hos familier på fire bliver der vasket 4-5 gange
hver eneste uge – så det er ikke lige meget, hvordan vi gør. Hverken
for vasketøjet, pengepungen eller miljøet. Håndbogen giver dig en grundig
inføring i, hvordan du vasker de forskellige typer tøj, hvilken temperatur
tøjet kan tåle, valg af vaskemiddel, sortering af tøjet, forbehandling
af pletter og endelig en guide til, hvordan du løser forskellige vaskeproblemer,
når det er gået galt.
Pris: kr. 15,- plus porto
www.fi.dk
35

Tegn et abonnement på
ldkflasjdf Forbrugerinformationens
håndbøger
36
Du får 6 stk. for 95 kr. i 2003
Abonnementet følger kalenderåret. Så snart vi har modtaget din bestilling, får du tilsendt de
håndbøger, der er udkommet tidligere på året.
Bestilling af abonnement kan ske enten ved indsendelse af kuponen på fax 70 13 13 50,
via e-post bestilling@fi.dk, på www.fi.dk/publikationer eller på telefon 70 13 13 40 hele døgnet.
Ja tak! Jeg vil gerne bestille et abonnement.
Navn
Adresse
Postnr. By
www.fi.dk
Næste års håndbøger er:
• Børnesikkerhed
• Forbrugerrettigheder
• Indkøb i hverdagen
• Køb af brugt bil
• Overvægtige børn
• Indeklima
Forbrugerinformationen
Amagerfælledvej 56
+++1041+++
2300 København S

Postbesørget blad
(0900 KHC)
Forbrugerinformationen
Amagerfælledvej 56
2300 København S
Bestilling af materialer:
Tlf 70 13 13 40 hele døgnet
www.fi.dk/publikationer
Rådgivning:
Tlf 70 13 13 30 tirs.-tors. kl. 9-12
Hjemmeside: www.fi.dk.
E-post: fi@fi.dk
Bestillingsnummer: 330
Pjece 6/2002
ISBN 87-7408-6685
ISSN 1399-2112
Besøg www.fi.dk – Forbrugernes internetportal
Forbrugerinformationen har opbygget en omfattende database med
informationer om: priser, varetest, e-handel, rettigheder som forbruger,
husholdningstips, etik, miljøadfærd og meget andet.
Bedst i test – tjek www.fi.dk
På portalen har du gratis adgang til de test, der gennemføres i
vores laboratorier. Vi tester alt fra rengøringsmidler og støvsugere
til barnesenge, mobiltelefoner, køleskabe og børnetøj.
Her finder du også internationale forbrugertest af fx fjernsyn
og digitalkameraer.
Ren besked – Forbrugerhåndbøger
Forbrugerinformationen udgiver hvert år 6 håndbøger i
serien "Ren besked" skrevet af fagfolk.
Håndbøgerne kan købes i løssalg eller abonnement. Se
oversigten på www.fi.dk/publikationer.
Emner i 2003: børnesikkerhed, forbrugerrettigheder,
indkøb i hverdagen, køb af brugt bil, overvægtige
børn, indeklima.
Pris: kr. 30,-
Tekstiler
Tryk: Levison+Johnsen+Johnsen a/s. Layout: Punch Design Productions. Foto: Lars Kaslov