Projektet - Byg-Erfa

byg.erfa.dk

Projektet - Byg-Erfa

Det åbne tag.

Følgeskadesikrede rør.

Installationer på række.

Loggia mod vest.

Kasketskygger.

Rør bag dækkappe.

Installationsskakt.

Lys og dobbelt højde.

Konklusion

Selvom de projekterende under projektering

og byggeri havde interesse

og mulighed for at arbejde specielt

med begrænsning afbyggefejl, forløb

byggeriet ikke uden vanskeligheder.

Problemerne var størst ved betonentreprisen.

Men også ved andre entrepriser

opstod uforudsete problemer,

det var nødvendigt at løse ad hoc.

En overordnet konklusion på projektering

og byggeri er følgelig, at der ved

ethvert byggeri kan opstå situationer,

som kan danne grundlag for byggeskader,

og at det derfor er vigtigt, at bygninger

konstrueres, så fejl ikke kan

skjules, og de enkelte bygningsdele kan

adskilles for kontrol, eftersyn, repara::

tion og udskiftning.

Afgørende for byggeriets forløb var

brugen af hovedentreprenør og fast

tid og pris. Fast tid og pris påvirker

principielt ikke kvalitet og risiko for

byggeskader, men hvor projekterende

og håndværkere traditionelt lægger

vægten på kvalitet frem for tid og pris,

er hovedentreprenøren kontraktbundet

til disse to faste størrelser og har

kun kvaliteten at manipulere med, hvis

byggesagen ikke går som forventet.

Efter byggeri, opfølgning og bygningseftersyn

blev principperne diskuteret

og revideret.

Da byggefejl og -skader gennem en årrække

er behandlet omfattende og detaljeret

af en række kompetente institutioner

uden større effekt, blev det besluttet

at begrænse antallet til tre overordende

principper.

De tre principper skal af pædagogiske

grunde være betydningsfulde og klart

forståelige samt fremlægges som inspirerende

råd fremfor begrænsende

advarsler.

De tre principper kan, alt efter hvor

og hvordan de lægges frem,beskrives

kort eller fyldigt, ligesom de kan suppleres

med forslag til løsninger.

En overordnet konklusion på arbejdet

med byggeprincipperne er, at hvis disse

få og let forståelige principper blier

fulgt, vil det føre til en bedre bygeskik,

færre byggeskader og store økonomiske

besparelser.


Opfølgning

Lige så vigtigt det er at fastlægge byggeprincipperne,

er det at få dem bragt

videre.

I konklusionen i DELRAPPORT 1

nævnes, at resultaterne af byggeteknisk

forskning ofte har svært ved at

trænge uden for en lukket kreds afbyggeforskere

og øve indflydelse på praksis.

Det er sandsynligt, at denne tendens

ikke mindst gør sig gældende inden

for småhusbyggeriet, hvor teknikerrådgivning

ofte er beskåret til et

minimum. En svensk rapport »Byggebranchens

innovationsbenagenhet« peger

på samme forhold og på, at de

mange, gentagnefejl i byggeriet og den

manglende vilje til fornyelse kan skyldes

byggeteknikeres manglende vilje og

evne til at holde sig ajour gennem læsning.

Den svenske rapport viser, at bygningsingeniører

hører til de mindst læsende

faggrupper, på trods af at de

sidder med ansvaret for, at erfaringer

og landvindinger nyttiggøres i byggeriet.

Rapporten stiller endvidere spørgsmålstegn

ved det teoretiske fundament

og påpeger, at selv relevante dokumenter

ofte er indviklede og dårligt

skrevne.

Hvis forsøgsprojektets skadesbegrænsende

byggeprincipper skal være med

til at ændre den eksisterende byggepraksis,

er det derfor vigtigt, at forsøget

følges op, og at de allerede indhøstede

erfaringer bliver kendt og udnyttet.

Ved et nyt forsøgsbyggeri kan følges

to, principielt forskellige veje.

Den ene er en genopførelse af de to

forsøgshuse med korrektioner fia ind·

høstede erfaringer.

Den anden er afprøvning af de reviderede

byggeprincipper og nye løsninger.

Den første vej vil føre til to gennemarbejdede

og afprøvede typehuse.

Den anden vej vil udvide erfaringsområdet

samt styrke forståelsen for, at

der til de skadesbegrænsende byggeprincipper

hører mange løsninger, og

at målet med principperne ikke er

standardløsninger og begrænsning af

de projekterendes fantasi og arbejde.

Uanset om forsøget følges op eller ej,

er det vigtigt, at erfaringerne fra udviklingsprojektet

bliver kendt og

brugt.

Bedre byggeskik - Baltica. Skadesbegrænsende byggeprincipper

Forsøgsprojektet er udført med

økonomisk støtte fra BUR

Initiativtager:

Forsikringsselskabet Baltica ved kontaktudvalget,

Georg Bille, kontorchef, Bent

Christiansen, skadeschef

Følgegruppe:

Georg Christensen, civ.ing., SBI

Bent Christiansen. skadeschef, Baltica

Bente Hammer, arkitekt m.a.a., BUR

Vagn Hjorth, arkitekt m.a.a., BYG-ERFA

Poul Kjærgaard, arkitekt m.a.a.• professor

Peter Steensen. civilingeniør, TI

Projektgruppe:

Tegnestuen Krystalgade 9 ved

Torben Bregenhøj, arkitekt m.a.a.•

Erik Bystrup. arkitekt m.a.a.,

Boje Lundgaard, arkitekt m.a.a.•

Georg Rotne, arkitekt m.a.a.,

Peter Sørensen, arkitekt m.a.a..

Gennem forsøgsprojektet har en række personer og

grupper været behjælpelige som medarbejdere og

konsulenter, disse er nævnt særskilt i de to første

rapporter:

Delrapport 1, Analyse og Vejledning og

Delrapport 1, Projektering og Byggeri

BUR-rapport:

Bedre byggeskik - Baltica

Skadesbegrænsende byggeprincipper,

juni 1992,

96 sider, illustreret,

pris kr. 150.- inkl. moms.

ISBN 87-503-9654-4

ISSN 0108-2116


BUR/Byggeriets Udviklingsråd

BUR/Byggeriets Udviklingsråd er oprettet ved lov af19. maj 1971 omfremme afbyggeriets udvikling. BUR har til opgave atfremmeforanstaltninger,

der kan øge byggeriets kvalitet og produktivitet samt dets konkurrencedygtighed på et internationalt marked. Som et led i sit arbejde skal

BUR bl.a. virkefor, at der gennemføres forsøgs- og udviklingsopgaver afbetydningfor byggeriets udvikling, og at resultaterne heraf udbredes og

udnyttes.

BUR-resumeer, der offentliggøresfra afsluttedeforsøg, kanfås gratis ved henvendelse til BUR's sekretariat.

B UR-rapporteringer, der offentliggøres fra afsluttede forsøg, kan fås gratis ved henvendelse til BUR's sekretariat.

BUR-rapporter, der offentliggøresfra afsluttedeforsøg, kan købes i Byggecentrum Boghandel, Dr. Neergaards VI!J'15, 2970 Hørsholm, telefon

45767373, telefax 457676 69 samt i Statens Information, postboks ll03, 1009København K, telefon 33 379228 oggennem boghandlere.

Byggeriets Udviklingsråd, Stormgack 10, DK-1470 København K, telefon 33 92 61 00, telefax 339261 64.

Dyva Bogtryk ais ISSN 0109-8187

More magazines by this user
Similar magazines