2009 Kirkeblad nr. 3 Juli - Gudme-Brudager kirker

KirKebladet
Gudme · Brudager
61. årg. juni-sept. 2009 3

I år ville Darwin være fyldt 200 år, og
hvad kan være mere aktuelt end en lille
kommentar til den tilsyneladende modsætning
mellem videnskab og tro.
Men først lidt fakta om evolutionsteorien,
der jo er Darwins vigtigste bidrag til
de videnskabelige landvindinger.
I biologien er evolutionsprocessen den
proces, hvorefter organismer langsomt
ændres og fører til jordens diversitet af
livsformer. Darwin beskrev, hvordan den
naturlige udvælgelse af de bedst egnede
har ført frem til de livsformer, vi kender i
dag. Det bliver enkelt at forstå, når man
bruger bakterier som eksempel. Vi ved
alle, at bakterier kan blive resistente
overfor antibiotika. Det sker ved, at en
2
Charles Darwin Religionsdebat
lille gruppe af disse bakterier, de bedst
egnede, overlever, fordi deres gensammensætning
varierer lidt fra deres artsfællers.
Disse superbakterier formerer
sig så og giver deres egenskaber videre.
Da Darwin fremkom med disse revolutionerende
ideer, vakte det naturligvis
modstand i kirkelige kredse. Hidtil havde
det været en selvindlysende sandhed, at
Gud skabte planter, dyr og mennesker
som beskrevet i 1. Mosebog. Fikse og færdige
fra dag ét eller måske dag 7!
Ligesom da Galilæi kom med sin teori
om et univers, hvor solen og ikke jorden
var centrum, rokkede det ved mange
menneskers barnetro. Hvis videnskabsmændene
havde ret, måtte konklusionen
være, at Bibelen var utroværdig, og hvad
havde man så at holde sig til?
Men måske skyldes miseren, at det
har været normen at læse Bibelen helt
bogstaveligt, som en håndbog i naturhistorie,
geologi og biologi i stedet for at
se den som et poetisk udtryk for menneskers
tanker om vores grundvilkår til
enhver tid: som børn i Edens have, som
blomster på marken uden frygt for i morgen-
og så det hårde liv med slidsomt
arbejde og smertefulde barnefødsler
udenfor den lukkede port med visheden
om døden som det eneste sikre.
Men er det ikke en ligeså fantastisk
tanke, at Gud har skabt udviklingen som
at tro, at han har skabt verden fiks og
færdig? Darwin skriver selv i sin bog »Om
arternes oprindelse« i slutordet:
»Der er storhed i dette syn på livet, at
det, med dets forskellige kræfter, af Skaberen
oprindelig er blevet nogle få eller
en enkelt form indblæst, og at medens
denne klode har rullet rundt efter tyngdens
bestemte lov, har utallige former, højst

skønne og højst vidunderlige, fra en simpel
begyndelse udviklet sig og udvikles endnu«
Darwin fornægtede altså ikke Guds eksistens.
Han tilsluttede sig tanken om
Gud som naturlovenes skaber, ikke deres
konkurrent og forsøgte ikke at forklare
verdens skabelse eller livets oprindelse,
men livets udvikling.
Så lad os skelne mellem videnskab og tro.
De er ikke modsætninger men supplerer
hinanden. Naturvidenskab beskæftiger
Trinitatis
Når dette kirkeblad udkommer, er
kirkeårets store fester: jul, påske, Kristi
Himmelfart og pinse overstået. Hverdagene
venter os i den lange Trinitatistid,
der strækker sig helt frem til 1. søndag i
advent.
Kirkeåret har sin egen helt fastlagte
rytme, der skifter med årstiderne.
Trinitatis er den tid, hvor vi fejrer treenigheden,
Fader, Søn og
Helligånd i én og samme
person. Nogen egentlig
fest ligholdelse er det
nu aldrig blevet til,
der er ligesom ikke
noget at hænge en
fest op på, men troen
på den treenige Gud
sig ikke med om livet er meningsfyldt eller
meningsløst. Den kan ikke give trøst
og håb, ikke forklare glæden, kærligheden,
smerten og døden. Den kan svare på
hvordan, men ikke hvorfor.
Kristendommens tanke om Jesus som
Guds inkarnation her på jorden betyder,
at vi kan tro på, at Gud er med os i vores
glæder og sorger, for, som Johannes siger:
»Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os«
Hanne Aune
er vigtig, ikke mindst da det er den, der
skiller kristendommen ud fra de andre
mono teistiske religioner, islam og jødedommen.
Teologen Anna Marie Aagaard
udtrykker det således:
»De, der overser treenighedslæren,skaber
en reduceret Gud ,og ham ender de med at
fravælge. For enten er han ikke den skabende
Fader og således ikke herre over liv
og død. Eller han kan ikke frelse i Jesus, og
så sidder vi fast i synden og mørket.
Eller også er han ikke hos
os med sin Helligånd, men
er en fjern Gud, der ikke
kommer os ved. Et sådant
reduceret gudsbillede
holder ikke til meget.«
Hanne Aune
3

Sommermøde
2009
søndag den 23. august 2009
Gudstjeneste i Gudme Kirke kl. 14.00
Kaffebord og foredrag i Sognehuset
kl. ca. 15.00.
Vi får i år besøg af Fyns Stifts nye domprovst
Henrik Wigh-Poulsen. Henrik Wigh-
Poulsen er cand. theol, og ph.d.
Henrik Wigh-Poulsen vil efter gudstjenesten
tale om forfatteren og præsten Jakob
Knudsen, som han har et grundigt kendskab
til. Foredragets titel er: »Vær mig
nær«.
4
I salmebogen har vi to prægtige salmer,
som Jakob Knudsen har skrevet, nemlig
»Se, nu stiger solen af havets skød« og
»Tunge, mørke natteskyer« hvorfra foredragets
titel er hentet:
V. 2
»Vær mig nær, thi uden dig
ensomhed mig truer;
vær mig nær, thi uden dig
jeg for mørket gruer!
Hold mig med din faderhånd,
så jeg dig fornemmer;
fri mig ud af mørkets bånd,
så min frygt jeg glemmer!«
Henrik Wigh-Poulsen er selv klar over, at
Jakob Knudsen og hans forfatterskab i dag
ikke er særlig kendt. »Det er synd,« udtaler
han, »for i al dets politiske ukorrekthed
og religiøse alvor skulle det nu nok kunne
ryste og anfægte en og anden.
I mit foredrag, hvor jeg tager udgangspunkt
i Jakob Knudsens opvækst, vil jeg
også trække nogle historiske forbindelseslinier
til hans litterære samtid og de
grundtvigske miljøer, han blev opdraget i.
Foredraget former sig altså ikke alene
som en gennemgang af et liv og et spændende
forfatterskab, men også som en
belysning af en historisk epoke og dens
religiøse og kulturelle strømninger.
Jakob Knudsen blev skilt fra sin første
hustru, Sofie Plockross i 1893 og gift
anden gang i 1896 med Helga Bek. Og
sjældent, om end nogensinde, har en skilsmisse
og et nyt ægteskab sat sig så markante
spor i de kirkelige miljøer og, med
Knudsens forfatterskab, også i en bred og
folkelig livsanskuelsesdebat, der optog
sindene langt op i 1960erne.
Om selve konfliktens kerne, Jakob
Knudsens ægteskabelige sammenbrud og
det der fulgte, har der imidlertid hersket
en vis tavshed. Ikke mindst fordi Knudsen
og hans umiddelbare efterkommere af
gode grunde ikke har haft lyst til at rippe

op i nogle private forhold, der beskæftigede
ganske mange i hans egen samtid. Men
nu foreligger brevene altså, nylig opdukket
fra familiens emmer som en ny kilde
til supplerende viden om denne centrale
begivenhed i dansk kirke- og litteraturhistorie.«
Med andre ord: Und dig selv at blive klogere
på livet og kristendommen – mød op
den 23. august til årets sommermøde!
I et interview til PLUS den. 1. december 2008 siger
Henrik Wigh-Poulsen blandt andet om emnet
»Tradition og fornyelse (indenfor folkekirken)«:
Domprovsten er først og fremmest en sognepræst med
gudstjenester, konfirmander, begravelser, og alt det
andet, der hører til. Men der ud over er han også provst
for domprovstiet, ligesom han kan afløse for biskoppen,
hvis biskoppen er bortrejst.
Henrik Wigh-Poulsen er helt klar over, at mange af
folkekirkens medlemmer råber på fornyelse.
- Men der er mindst lige så mange, der er glade for, at
kirken er et sted, hvor fornyelsen ikke har draget hærgende
igennem. Her står tiden i bedste forstand stille,
Nyt fra Brudager Kirke
Kirkebænkene er blevet malet i en flot lys
sandfarve. Den står rigtig godt til vores
fine prædikestol og kirken virker nu lysere
og venligere.
Fra kirken ned til vognporten og langs
hækken har vi fået lagt fliser.
og ordene har en enorm holdbarhed – også i nutiden og
fremtiden, siger han.
De sidste otte år har Henrik Wigh-Poulsen ellers
bragt megen fornyelse til Grundtvig-Akademiet i
København, hvor han har været leder samtidig med
redaktørjobbet på Danmarks ældste kirkelige tidsskrift,
Dansk Kirketidende.
- Men fornyelse skal ske med balance, især når det
gælder nytænkning af den grundtvigske arv og tradition.
Alt for megen fornyelse duer ikke, traditionen
skal stadig være der – og det er i virkeligheden meget
dansk. Vi bryder os ikke om de store forandringer, siger
Henrik Wigh-Poulsen.
- Folkekirken har bestemt ikke sværere kår i dag end
tidligere. Tværtimod er vores folkekirke en privilegeret
størrelse, der næres af både folkelig og politisk velvilje.
Men måske er dens »selvfølgelighed« i virkeligheden
dens største udfordring, nu hvor så mange andre religioner
og livsanskuelser råber op ude på den store globale
markedsplads. For så er vi jo også nødt til at tale
højt og klart om, hvad vi står for og tror på. Vi kan ikke
længere gå og putte med det, som vi kunne det i den
»gamle folkekirke«, som mange af os er opdraget med.
Liselotte Kirkegaard
Det gør at brudepar kan gå helt ud til
bilerne, uden at få ødelagt slør og sko,
desuden gør det også nemt for dem, der
skal have barnedåb at komme frem med
barnevognen, og sidst, men ikke mindst
bliver det en stor lettelse for handicappede
med kørestol og rollator at komme i
kirke.
Vi har måttet sige farvel til Hjørdis Øien
som har været vores kasserer i mange år.
En stor tak til Hjørdis for det gode samarbejde
der har været igennem alle årene.
Velkommen til Jan Thygesen som er
vores nye kasserer.
Brudager Menighedsråd
Susanne Larsen
5

Fælleskoncert
I år er endnu flere kirker kommet med
i gruppen, der arrangerer fælleskoncerter
i den gamle Gudme Kommune.
Den 25. august
synger
Julie Bertelsen
i Lundeborg
Kirke kl. 19.30
6
Broholm og Kirken
Som mange af Jer sikkert ved, har
Broholm jo ejet Gudme kirke engang. I
denne periode gravsatte man sine døde i
krypten under kirken.
Der står nu 14 kister, der ligesom krypten
er i en sørgelig forfatning.
Det er Broholms og menighedsrådets
store ønske at få renoveret både kister
og krypt, men da det er en særdeles
bekostelig affære, godt 1.000.000, vil vi
fælles forsøge at skaffe penge ved at søge
forskellige fonde, således at krypten igen
kan fremstå præsentabel og kisterne blive
bevaret for eftertiden.
Det er jo en spændende historie,som
gemmer sig under kirken.
Alle er velkomne Konfirmandundervisning
Sy- og hyggeformiddage
Vi begynder den nye sæson den 7. september
kl. 10.00 i Sognehuset i Gudme.
Vi er sammen et par timer. Der bydes på
kaffe, og jeg læser en lille historie.
Nye medlemmer er naturligvis også meget
velkomne.
Liselotte Kirkegaard
Konfirmandtimerne begynder tirsdag den
1. september kl. 8.15 - 9.45 i Sognehuset,
Kirkegade 19, Gudme.
Litteraturkredsen
Det er ikke ved redaktionens slutning
fastlagt, hvornår vi mødes i efteråret.
Interesserede – og også gerne nye interesserede
– kan henvende sig og få flere
oplysninger af undertegnede, evt. på
tlf. 6225 1278.
Liselotte Kirkegaard

Tyveri
Så har vi også i Gudme haft tyveri. Det
gik ud over kirkens redskabsrum, hvor
døren blev brækket op, og tyvene slap
væk med redskaber for ca. 70.000 kr.
Samme weekend var de på besøg ved
Gudbjerg kirke.
Nu vil vi i menighedsrådet arbejde på at
få mærket redskaberne og de værdifulde
ting i kirken og sognehuset, så det kan
blive vanskeligere at omsætte disse.
Det er bare så ærgerligt at komme
op og se døren brækket op, og tingene
væk – men, det er desværre efterhånden
mere reglen end undtagelsen .
Marie Madsen
Døbte
Gudme Kirke
Isabel Kløjgård Ljungberg,
Stubshovedvej 5, 5884 Gudme.
Døbt 11. januar.
Emil Væver Them,
Nørrelunden 13, 5260 Odense S.
Døbt 9. april.
Bisatte og begravede
Gudme Kirke
Per Petersen,
Skovsbovej 111 A, st.2, 5700 Svendborg.
Bisat fra Gudme Kirke den 19. februar.
Inga Viola Larsen,
Søndergade 28, 5884 Gudme.
Bisat fra Svendborg Kirkegårdskapel
den 27. marts.
Johan Adolf Petersen,
Storkehavevej 4 H, 5884 Gudme.
Begravet på Svendborg Kirkegård
den 27. marts.
Brudager Kirke
Carl Erik Vous,
Gravvænget 10, 5884 Gudme.
Bisat fra Fredens Kirke den 5. februar.
Ellen Jensen,
Storkehavevej 4 B, 5884 Gudme.
Bisat fra Brudager Kirke den 26. februar.
7

Gudstjenester
Juni Gudme Brudager
Søndag 21. 2. s. e. trin 8.30 10.00
Søndag 28. 3. s. e. trin 11.30 ✪ ingen
Juli
Søndag 5. 4. s. e. trin 10.00 8.30
Søndag 12. 5. s. e. trin 8.30 10.0
Søndag 19. 6. s. e. trin 10.00 8.30
Søndag 26. 7. s .e. trin 8.30 10.00
August
Søndag 2. 8. s. e. trin 11.30 ❖ ingen
Søndag 9. 9. s. e. trin 8.30 ❖ 11.30 ❖
Søndag 16. 10. s. e. trin 11.30 ❖ ingen
Søndag 23. 11. s. e. trin 14.00 ✶ ingen
Søndag 30. 12. s. e. trin 10.00 8.30
September
Søndag 6. 13. s.e. trin 8.30 10.00
Søndag 13. 14. s.e. trin 10.00 8.30
✪ Der vil senere blive offentliggjort, hvem der varetager gudstjenesten.
❖ Gudstjeneste ved Thomassen
✶ Sommermøde - se omtalen side 4.
Ferie og fridage m.v.
Jeg holder fri den 28. juni og i perioden
27. juli - 16. august. Embedet
passes af sognepræst Annie Løvig
Thomassen, Gudbjerg, tlf. 6225 1238,
i perioden 27. juli – 16. august.
Redaktion
Kirkebladet redigeres af et udvalg
af menighedsrådsmedlemmer
be stående af Susanne Larsen,
Preben Vestergaard, Liselotte
Kirkegaard og Hanne Aune.
Hanne Aune er ansvarlig for dette
nummer. Indlæg til kirkebladet samt
forslag til emner modtages gerne.
Taxa
Der bevilges taxa til alle gudstjenester
i Gudme Kirke og til arrangementer
i Gudme Præstegård. Ønsker
man at benytte kirketaxaen, bedes
man ringe til Vester Skerninge
Bilerne på tlf. 62 24 20 48 senest kl.
12.00 dagen før gudstjenesten eller
arrangementet.
Gudme Kirke
Præst:
Liselotte Kirkegaard,
Kirkegade 19, 5884 Gudme
Tlf. 6225 1278, træffes bedst
man-tors-fredag kl. 9-10
samt tirsdag kl. 12.30-13.30
Graver:
Nina Kaae Larsen,
Boelsmosevej 17, 5883 Oure
Tlf. 2396 1540, Træffes mandag
10-12 og fredag 14-16. Tirsdag fri.
Kirkeværge:
Anne de Wolff
Tlf 6225 2220
Menighedsrådsformand:
Marie Madsen,
Husmands alléen 16, 5884 Gudme,
Tlf. 6228 1514
Brudager Kirke
Præst:
Fælles med Gudme
Graver:
Charlotte Greve
Tlf. 2447 2088, torsdag fri.
Kirkeværge:
John Klostergaard,
Lundevej 23, Tlf. 5150 7096
Menighedsrådsformand:
Knud Luther,
Vejstrupvej 1, Brudager,
Tlf. 6228 1616
www.brudagerkirke.dk
Isager 6221 3160