2012-1 Forsikring - DFL

dfl.dk

2012-1 Forsikring - DFL

Psykisk

arbejdsMiljø

Nr. 3 - Maj 2012 Tema

Forsikring

Medlemsblad for dFl – foreningen for ansatte i forsikring

Mobning kan føre til alvorlige

psykiske problemer Tema side 4-16

Mød Søren Boe Mortensen,

topchef for Alm. Brand side 18-19

Bisidderen mere på banen efter

Overenskomst 2012 side 20


INDHOLD

Psykisk arbejdsmiljø

Brugen af psykologbistand vokser i takt med, at mange går ned med

stress eller ligefrem mobbes ud af arbejdspladsen. Vi har talt med eksperter

om psykisk arbejdsmiljø, og du kan også læse nogle barske mobbehistorier

på temasiderne - fra side 4 til 16

Topchefen for

alm. brand

Har ikke hang til brandtaler.

Vi har mødt ham til en snak

om forsikringsbranchen, lønninger,

overenskomsten og

fremtiden. Hør hvad søren

Boe Mortensen mener om

det. Side 18-19

2 | Forsikring nr. 3 2012

Husk bisidderen

Med overenskomst 2012 er der

kommet nye regler for tillidsrepræsentanters

deltagelse ved sygesamtaler,

advarsler og opsigelser.

Side 20

Trivsel og et godt psykisk

arbejdsmiljø er afgørende i en

stresset hverdag. Blandt udfordringerne

er mobning, som er

et af emnerne i dette blad.

Forsikring

Medlemsblad for dFl – foreningen for ansatte i forsikring

Maj 2012

Nr. 3 - Maj 2012 Tema

Mobning kan føre til alvorlige

psykiske problemer Tema side 4-15

Mød Søren Boe Mortensen,

topchef for Alm. Brand side 18-19

Bisidderen mere på banen efter

Overenskomst 2012 side 20

TeMasider: Psykisk arbejdsMiljø

Mobbes der i forsikring? 4

Mobning er udbredt – og tabu

Politikker omkring mobning: En

6

regulær mangelvare

Psykisk arbejdsmiljø: Øverst

9

på dagsordenen 10

En historie om mobning 12

når lederen er psykopat 14

Bødestraf for psykiske arbejdsskader 16

øvrige arTikler

Landsmøde 2012 17

Medlemmerne sagde ja til

overenskomsten 17

Alm. Brandtale hos søren Boe Mortensen 18

Husk bisidderen 20

Lovændring kan blive dyr

for danske kvinder 20

Jura: skAT og Facebook 21

iNFosider

nyt fra DFL Ungdom 22

kort nyt 22-23, 26 og bagsiden

nyt fra personaleforeningerne 25

sjov til pausen 27

Har du styr på de sociale netværk? Bagsiden

Psykisk

arbejdsMiljø


Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening,

Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren.

Produktion: Horisont gruppen a/s.

Forsendelse: Bladet udsendes gratis til landsforeningens medlemmer.

Forsikring udkommer 8 gange om året.

oplag: 9.600. issn 1904-4836.

sekretariat: Applebys Plads 7, 1411 københavn k

Telefon: 33 12 42 42, Telefax: 33 12 43 27

E-mail: dfl@dfl.dk, www.dfl.dk

Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00.

landsformand: Mette Bergmann, telefon 33 36 45 21, e-mail mb@dfl.dk

Næstformand: Lone Clausen, telefon 33 36 45 20, e-mail lc@dfl.dk

sekretariatschef: søren Thorsen, telefon 33 36 45 19, e-mail st@dfl.dk

Bad timing…

Måske har du opdaget, at der er krise i den finansielle

sektor, samfundet og verden omkring os i

almindelighed. Du har uden tvivl også opdaget, at

dit selskab har rigtig stor fokus på omkostninger.

i de netop afsluttede overenskomstforhandlinger

er vi, fra arbejdsgiverside, blevet mødt med kraftig

henstilling om at vise samfundssind, ansvarlighed

og løntilbageholdenhed. Meldingen var, at vores

branche ikke kan tåle en lønudvikling, der adskiller

sig væsentligt fra det omkringliggende samfunds.

Det er nødvendigt at holde lønomkostningerne i

ro, sagde arbejdsgiverne!

Det har vi lyttet til og ageret efter, og har måttet

acceptere at lønudviklingen inden for forsikring i

den kommende periode udviser en reallønsnedgang.

Med det som baggrund er det et virkelig dårligt

signal, når man på direktionsgangene og i bestyrelserne

omkring i selskaberne tildeler sig selv lønforhøjelser

af størrelser, der ligger milevidt fra det

en forsikringsfunktionær får efter overenskomsten:

To procent over to år.

næ, når vi bevæger os op på ledelsesniveauet

og i selskabsbestyrelserne ser vi tocifrede procenttillæg.

DFL’s medlemmer er meget forståeligt be-

gyndt at stille spørgsmålstegn ved denne adfærd.

De undrer sig over hvorfor de ikke kunne få sikret

reallønnen, når nu ledelsen kan – og mere til – for

det kan da ikke kun være løn til medarbejderne,

der vejer på omkostningssiden?

Det er ganske enkelt ’bad timing’, når ledere og

bestyrelsesmedlemmer lægger pæne stigninger til

deres løn og honorarer – som jo i forvejen ligger

højt.

i DFL har vi ikke noget imod at ledelsen får en

god løn, som står i relation til deres ansvar og det

arbejde, de udfører. De fleste gør et fremragende

arbejde og er uden tvivl pengene værd.

Der kan også ligge lovmæssige ændringer,

gamle kontrakter og andet til grund for de stigninger,

vi ser hos ledelserne og i bestyrelserne.

Det ændrer dog ikke på, at netop ledelserne bør

gå forrest og vise samfundssind, ansvarlighed og

løntilbageholdenhed, når de nu så indtrængende

beder medarbejderne om at gøre det.

Med venlig hilsen

Mette Bergmann, Landsformand for DFL

LeDer

redaktionen består af følgende medlemmer:

lars H. knudsen (lhk@dfl.dk), ansvarshavende redaktør.

søren M. Hansen (smh@dfl.dk), redaktionsassistent

lone Clausen (lc@dfl.dk), næstformand for DFL.

Trine Zappe (trt@topdanmark.dk), næstformand i personaleforeningen Topdanmark og HB-medlem.

suzanne Foverskov (suzanne.foverskov@tryg.dk), næstformand i personaleforeningen i Tryg

og HB-medlem.

lotte kronholm sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk), formand i gjensidige personaleforening og

HB-medlem.

rune sixtus bruhn (rsb@sos.eu), næstformand i sos og formand i DFL Ungdom.

skriv til redaktionen: redaktionen@dfl.dk

redaktionen af Forsikring nr. 3 – 2012

er afsluttet den 30. april 2012

Vi vil mere

www.dfl.dk | 3


Tema PSykiSk ArBejdSMiljø

Mobbes der i

forsikring?

Et voksende antal danskere mobbes på arbejdet med store konsekvenser for karriere og helbred. 12 pct. af de danske

lønmodtagere er inden for det seneste år blevet mobbet på deres arbejdsplads – og forsikringsbranchen er ingen undtagelse.

Lone Clausen, næstformand i DFL.

Arbejdsmiljøet holder

os på arbejdsmarkedet

sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen er afgørende, hvis

medarbejdere på 60 år og ældre skal takke nej til efterløn eller

skubbe deres otium nogle år. 93 procent af danskerne vurderer,

at arbejdsmiljøet har megen eller nogen betydning for, hvornår

en ansat går på pension. Fire procent mener ikke det er særlig

vigtigt, mens kun én procent finder det ligegyldigt.

Danskernes holdninger ligger sig tæt op af svarene i de 27

EU-lande. Her mener gennemsnitligt 87 procent, at arbejdsmiljøet

har megen eller nogen indflydelse på pensionsalderen.

Undersøgelsen er foretaget af det Europæiske Arbejdsmiljøagentur

i 36 europæiske lande. oECD har tidligere dokumenteret,

at Danmark er det land i verden, hvor flest mennesker må

forlade arbejdsmarkedet i utide på grund af psykisk nedslidning.

4 | Forsikring nr. 3 2012

Af Lone Clausen, næstformand i DFL

stadig flere danskere føler sig rigtig dårligt

tilpas på deres arbejde. Trods kraftig fokus

på virksomhedernes psykiske arbejdsmiljø

klager et voksende antal lønmodtagere over

mobning, der af eksperter betegnes som den

mest ydmygende og invaliderende adfærd

overhovedet.

Det er mobning, når en eller flere personer

regelmæssigt og over længere tid – eller

gentagne gange på grov vis – udsætter en

eller flere personer for krænkende handlinger,

som vedkommende opfatter som sårende eller

nedværdigende.

vær opmærksom

Mobning er andet end de almindelige og

harmløse drillerier, som vi kender fra mange

arbejdspladser. Mobning vil ofte have form af

kan give

alvorlige

skader

Mobning kan medføre store psykiske

problemer, som kræver psykologbehandling.

Brugen af psykolog

blandt vore medlemmer er stigende

og temperaturen på det psykiske

arbejdsmiljø på din arbejdsplads kan

ofte aflæses ud fra sundhedsforsikringernes

risikoregnskaber. Det kan være

overraskende tal som indikerer, at der

skal gøres noget ved at forebygge

disse tilstande.

bagtalelse, bagvaskelse og sladder. Men det

kan også ske ved at en leder nedgør en medarbejders

arbejdsindsats i grove vendinger, giver

fejlagtig information, overdriver kontrol eller

stiller for svære arbejdsopgaver.

selv det, der for nogle er harmløse drillerier,

kan for andre opfattes som mobbende – også

selv om afsenderen har en opfattelse af, at det

kun er for sjov. så være opmærksom på hvad

du siger og hvordan modtageren reagerer.

Mobning tolereres ikke

DFL’s holdning er skarp omkring mobning: Der

må være nul tolerance overfor mobning og

chikane. Der er ingen som skal udsættes for at

blive gjort til syndebuk, eller at være den som

andre peger fingre ad på arbejdspladsen.

i DFL og ude i selskaberne får vores tillidsrepræsentanter

ind imellem henvendelser om

mobning, og vi hjælper naturligvis med at få

Sindslidende lyver

om sygefravær

Det kan gå ud over karrieren at fortælle åbent om en psykisk

sygdom, mener flertallet af danskere. Derfor går vi stille

med det på jobbet. Tal fra Psykiatrifonden viser, at hver

femte ligefrem har løjet om årsagen til sygefravær, hvis det

skyldes en sindslidelse.

For at nedbryde fordomme omkring de psykiske lidelser

kører Psykiatrifonden de næste fem år en landskampage

under navnet 'En af os". Den har til hensigt at gøre

danskerne mindre nervøse og forbeholdne over for psykisk

syge.


fundet en løsning på de situationer der opstår.

som medarbejder i et forsikrings- eller pensionsselskab

kan du selv udøve, støtte og bakke

op om at være en god kollega. går man foran

med et

godt eksempel,

smitter

det

Fyringer af mænd koster liv

af på dine kolleger. og lykkes det ikke første

gang, så skal man bare blive ved med at forsøge.

Til sidst lykkes det.

Men det kræver også at ledelsen spiller med.

Vi må forlange at

lederne går forrest

med et godt

eksempel, og ikke

selv bidrager til

mobning. De skal

gribe ind overfor

det, hvis det

foregår.

Mænd har øget risiko for at blive alvorligt syge eller dø, hvis de mister deres job i forbindelse

med en virksomhedslukning. Det viser en analyse fra AkF, Anvendt kommunalForskning.

De første fire år efter fyringen har mænd 36 procent større risiko for at dø end de

ellers ville have haft. De ekstra dødsfald skyldes især hjertekarsygdomme, alkoholrelaterede

sygdomme eller selvmord. Det er dog stadig kun 1,37 procent der dør i perioden.

Analysen tyder desuden på, at de negative helbredseffekter er større, når den lokale arbejdsløshed

er høj, hvilket kan forklares med, at det så er sværere at få et nyt job. Analysen

omfatter mere end 33.000 mænd med stærk arbejdsmarkedstilknytning, der mistede deres

job som følge af virksomhedslukninger i perioden 1986-2002.

lad det

ikke blive

en del af

kulturen

ind imellem kan det

være svært for både

PSykiSk ArBejdSMiljø

Tema

ledelse og medarbejdere at stoppe det, hvis

det er en del af kulturen og måden at være

sammen på, når man er på arbejde. i de

tilfælde skal der måske tages lidt skrappere

midler i brug. Det kan omfatte inddragelse af

topledelsen, eksterne konsulenter eller andre,

som med opbakning fra topledelsen kan være

med til at forandre kulturen i afdelingen eller

selskabet.

i dagligdagen skal vi alle være opmærksomme

på problemet og have modet til at

sige fra, hvis vi oplever det på egen krop, eller

hvis vi ser andre bliver udsat for det.

og så kan det også være en god idé at tjekke

personalepolitikken og dens indhold omkring

dette emne. Det kan være, at det trænger til

en opdatering.

Største undersøgelse om

arbejdsmiljø nogensinde

Fra midten af april og hen over de næste uger får godt 50.000 beskæftigede

mulighed for at berette om deres arbejdsmiljø og helbred i den største danske

spørgeskemaundersøgelse om emnet nogensinde – en undersøgelse, som gennemføres

af Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Cirka 2 procent af alle beskæftigede i Danmark modtager spørgeskemaet, så

hvis ikke lige du selv får det, er der stor chance for, at en af dine kolleger gør.

Fra DFL vil vi gerne opfordre til at man deltager i undersøgelsen, hvis man er

blandt de udvalgte.

Undersøgelsen skal bruges til at forebygge nedslidning, stress og andre arbejdsmiljøproblemer

på de danske arbejdspladser i de næste otte år, og er altså

en del af effektvurderingen på Arbejdsmiljøplanen frem mod 2020. Målsætningen

i den plan er, at mindske den fysiske og psykiske overbelastning med

20 procent fra 2012-2020. Der vil derfor også blive gennemført tilsvarende

spørgeskemaundersøgelser hvert andet år frem til og med 2020, så udviklingen

kan følges nøje.

www.dfl.dk | 5


Tema PSykiSk ArBejdSMiljø

MOBning

er udbredt

6 | Forsikring nr. 3 2012

Mobning er et udbredt fænomen i Danmark, og det er i langt højere

grad kolleger, der mobber end chefer. Problemet er et tabu, som skal

konfronteres, hvis det skal stoppes.

Louise arbejder i et forsikringsselskab

og skulle være supervisor for to andre

ansatte i en afdeling, hvor firmaet

havde tabt en del penge.

Det viser sig dog hurtigt, at

medarbejderne har svært

ved at acceptere, at en

noget yngre kvinde skal

kigge dem over skulderen.

De begynder at

holde informationer

tilbage, så hun ikke

kan udføre sit arbejde,

og forsøger at

få hende til at udføre

andre opgaver end hun

er ansat til. De bagtaler

hende også over for kolleger

og chefer. Efter et halvt år

har det udviklet sig til, at

medarbejderne ikke siger

godmorgen og holder

hende ude fra sociale

aktiviteter.

Louise tager

kontakt til DFL

som råder

hende til

at tale med sin leder om problemerne. Det gør

hun, og lederen indkalder til et møde, hvor

hun forklarer, hvilke forventninger hun som

leder har til, hvordan man opfører sig overfor

hinanden. Lederen tror, at nu er sagen klaret,

men det er den ikke. Chikanen fortsætter de

efterfølgende dage, og selv om Louise henvender

sig til lederen igen, sker der ikke noget.

Hun kontakter igen DFL og efter en lang

samtale tager hun den beslutning, at det ikke

er i dette selskab hun skal gøre karriere.

Louise er ikke medarbejderens rigtige navn,

men det er en virkelig sag, hvor DFL var

involveret.

alvorlige konsekvenser

”konsekvenserne af mobning kan være meget

alvorlige. Man kan blive meget syg af mobning.

Vi kan se, at der er en overrepræsentation

af depression hos dem, der bliver mobbet.

De har også mere langvarigt sygefravær”,

fortæller Annie Høgh, der er lektor på københavns

Universitet og har forsket i mobning i en

årrække.

Men der også andre reaktioner på

mobning. Akutte reaktioner kan være uro,

ængstelse, søvnløshed og anspændthed,

samt fysiske symptomer som hovedpine og


– og tabu

kvalme. reaktioner efter længerevarende

mobning kan være stress, depression, angst

samt problemer med at huske og at koncentrere

sig.

et udbredt problem

Mobning er udbredt på de danske arbejdspladser.

En undersøgelse fra Det nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø (nFA) i 2009

viser, at 8,3 procent eller hver 12. person på

arbejdsmarkedet føler sig udsat for mobning.

De, der bliver udsat for mobning, er 50-60

procent oftere langtidssygemeldte end andre.

samtidig fungerer de arbejdspladser, hvor der

er meget mobning mindre effektivt.

Beregninger viser, at der i Danmark kan spares

over syv mia. kroner årligt, hvis mobning

bliver forebygget. så der er både gode grunde

til at tage fat på problemet - ikke bare for at

hjælpe medarbejderen, men også for virksomhedens

skyld.

”Det er muligt at undgå mobning. i undersøgelsen

var der virksomheder, der ikke havde

mobning på arbejdspladsen”, siger Annie

Høgh.

Hun var med til at lave undersøgelsen og

Beregninger viser, at der i Danmark kan spares over syv mia. kroner årligt, hvis

mobning bliver forebygget. Så der er både gode grunde til at tage fat på problemet

- ikke bare for at hjælpe medarbejderen, men også for virksomhedens

skyld.

mener, at forebyggelse er det bedste våben.

”Tag det alvorligt. også selv om der kun er

få, der oplever det. Få lavet en mobbepolitik

på arbejdspladsen. Hvis der ikke er mobning er

det signal til at få lavet forebyggelse, for det er

nemmest, når der endnu ikke er problemer”,

siger hun.

Det er vigtigt at alle medarbejdere kender

PSykiSk ArBejdSMiljø

Tema

politikken, og at ledelsen melder ud, at der er

sanktioner mod mobning.

kollegerne er de værste

Fordi man oplever urimelig behandling en

enkelt gang, så er det ikke egentlig mobning.

Det skal ske regelmæssigt og over længere

tid, at en person bliver udsat for ”negative

handlinger”.

”i Danmark er det mest kolleger, der mobber,

mens det i andre lande er mere jævnt

fordelt”, fortæller Annie Høgh.

En forklaring kan være, at vi i Danmark har

en fladere struktur i virksomhederne. Hele

72 procent af de mobbede føler, at de bliver

mobbet af kolleger, mens kun 32 procent

føler, at det er en chef, der mobber. seks

procent føler, at de bliver mobbet af underordnede.

Mobning er noget der foregår blandt medarbejdere

på alle niveauer. selv chefer kan blive

udsat for mobning.

”Alle kan blive udsat for mobning, men vi

kan se, at det sker ofte blandt medarbejdere

med en lavere uddannelse”, siger Annie Høgh.

nFA’s undersøgelse viser, at der blandt

ufaglærte var 10,7 procent, som det seneste

år havde været udsat for mobning. Hos de

www.dfl.dk | 7

»


»

Tema PSykiSk ArBejdSMiljø

faglærte var det 9,5 procent, mens det for

funktionærer var 7,7 procent. Ledere lå i bunden

med kun 5,0 procent.

Men selv om funktionærer ligger i den

pænere ende af skalaen, er der alligevel grund

til at tage problemet alvorligt i forsikringsbranchen.

sig fra tidligt

Mobning begynder ofte som arbejdsrelateret,

men går senere over i personrettede angreb.

Den arbejdsrelaterede mobning kan være at

tilbageholde informationer fra kolleger, som

Louise oplevede det. i nFA’s undersøgelse svarer

omkring halvdelen, at de har været udsat

for netop den form for chikane. Det er også

meget almindeligt, at medarbejdere bliver sat

til at udføre arbejde under deres kompetenceniveau,

de kan blive pålagt en uoverkommelig

arbejdsbyrde eller få opgaver med urimelige

eller umulige mål eller tidsfrister. Det oplever

omkring 40 procent månedligt.

”når de negative handlinger starter i det

små, skal man sige fra. konfronterer man

mobberne kan de undskylde sig med, at det

ikke var sådan ment, men det hjælper at tale

om det åbent”, forklarer Annie Høgh.

overdreven overvågning af arbejdet, vedvarende

kritik af dit arbejde eller arbejdsindsats

eller at få direkte eller indirekte trusler om

fyring er andre eksempler på arbejdsrelaterede

negative handlinger.

Den personrettede mobning, som folk oftest

oplever, er, at deres meninger og synspunkter

bliver ignoreret. Det er samtidig også en af

de former for mobning, der rammer hårdest

menneskeligt. Bliver en person frosset ud af

det sociale fællesskab, så kan vedkommende

føle sig magtesløs, usikker og isoleret.

”Vi kender det alle. Folk ruller med øjnene

eller vender ryggen til, når nogen taler”, forklarer

Annie Høgh.

8 | Forsikring nr. 3 2012

Der er en klar sammenhæng mellem den

sociale udstødelse og helbredsmæssige problemer

som stress.

ledelsesproblem

selvom det i høj grad er kolleger, der mobber

hinanden, så er det også et ledelsesmæssigt

ansvar at løse det. Dårlig ledelse vil ofte være

en bagvedliggende årsag til mobning. En

række af de arbejdsrelaterede mobbeformer

kommer som følge af en for hård ledelsesform

– såsom trusler om fyring og overdreven

overvågning af arbejdet.

”Mobning fra ledelsen kan være en form

for magtdemonstration, der viser, hvem der

En række af de arbejdsrelaterede mobbeformer kommer som følge af en for

hård ledelsesform – såsom trusler om fyring og overdreven overvågning af

arbejdet.

bestemmer. Men også for svag ledelse kan

give problemer med mobning”, forklarer Annie

Høgh.

Louises situation er et godt eksempel på,

at svag ledelse medfører, at kolleger mobber

hinanden.

”Det vigtigste er at arbejde med de positive

ting - at sikre en fair arbejdsplads med gode

værdier og en behagelig omgangstone”,

fortæller Annie Høgh.

Tal med chefen

Det er svært at gøre noget alene, når man

bliver udsat for mobning. Det drejer sig i høj

grad om at turde tale om de problemer, man

møder. som enkeltperson kan det være umuligt

at overvinde en gruppe.

”Man bør gå til personer som har respekt,

indflydelse og vil lytte. Det kan være en leder,

men også sikkerhedsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter

fra fagforeningerne kan være

gode muligheder”, forklarer Annie Høgh.

Det giver mulighed for at tale åbent om

problemerne, hvor begge parter tager sagen

alvorligt.

”Det er vigtigt at handle hurtigt, hvis man

ønsker en mægling. De virker kun, hvis parterne

er nogenlunde ligeværdige”, fortæller

Annie Høgh.

resultatet vil ofte være positivt, fordi mange,

der mobber, faktisk ikke har et ønske om at

mobbe. Der kan være opbygget en kultur

eller omgangstone, der af nogle føles som

mobning, men for andre blot anses som en

”rå, men kærlig” tone.

vær med til at stoppe mobning

Det er ikke kun dem, der bliver mobbet, som

kan være med til at stoppe det. også dem der

står på sidelinjen og ser på det har et ansvar,

men det er få, der gør det.

”De fleste holder sig tilbage af frygt for at

blive den næste”, siger Annie Høgh. Det er

desværre en barriere, som for mange er svær

at bryde.

”Der har ikke været nogen udvikling i omfanget

af mobning i de senere år. Tallene er

de samme. Det er et tabubelagt emne, så det

er svært at få gang udviklingen”, siger Annie

Høgh.

Hun er dog ikke i tvivl om, hvor man skal

begynde:

”Man skal erkende, at der ikke er steder, der

er immune for at blive ramt af mobning. Man

skal gå i gang i fredstid. så er man klar, når

krigen kommer”.

Tekst: Jens Sillesen

Hvad er MobNiNg?

"det er mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere

tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en eller flere andre personer

for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller

nedværdigende”.

de krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som

de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem."


Politikker omkring mobning:

en regulær mangelvare

Politikker og retningslinjer om alt lige

fra påklædning, sexchikane, stress og

rygning er ganske almindeligt hos selskaberne

i vores branche. Men de færreste

af de 30 selskaber som er tilknyttet

DFL, har, bemærkelsesværdigt nok,

ikke en politik omkring håndtering af

mobning.

selskabet sEB skriver i deres politik om sexchikane

at dette er en form for mobning, hvor en

anden persons værdighed krænkes. Men en

decideret mobningspolitik er ikke til at finde,

hvilket er et gennemgående billede, når man

ser nærmere på selskabernes politikker og retningslinjer

på området. Dette skrives dog uden

at alle selskabers personalehåndbøger er gennemgået,

så der er da mulighed for, at enkelte

selskaber faktisk har en mobningspolitik.

Det er dog heller ikke noget som faglig sekretær

i DFL med ansvar for arbejdsmiljø, Peter

kirkegaard, har fundet. Peter så gerne, at

flere selskaber udarbejdede en politik omkring

håndtering af mobning.

Tilkendegiver holdninger

Peter kirkegaard mener, at når et selskab

udarbejder en politik, så må hensigten være

at tilkendegive selskabets holdninger og principper

omkring emnet. En politik bør derfor

indeholde de overordnede hensigter, rammer

og vilkår omkring for eksempel hvordan der

skal arbejdes med at begrænse mobning.

Politikken skal formuleres og efterfølgende

kommunikeres ud til alle i selskabet, så den

kan bliver en ledetråd for alle ansatte.

Et eksempel kunne ifølge Peter være, at det

står klart beskrevet i politikken at ledelsen

skal gå forrest i at efterleve retningslinjerne

omkring mobning. Hvis ikke ledelsen går forrest

og holder sin sti helt ren, så kan det blive

meget vanskeligt at håndhæve det over for

medarbejderne.

Der er også uskrevne eller underforståede

politikker. ingen skriver jo i en politik, at man

skal sige god morgen til sine kolleger, når man

møder på arbejde. Det ville virke kunstigt for

dette bliver betragtet som almindelig høflighed

og god opførsel. Men vi ved samtidigt,

at det er en af de mere modbydelige måder

at mobbe på, fordi det signalerer udelukkelse

hvis man bevidst ignorer sådanne høflighedssignaler.

Hvad vil vi gerne have?

når en politik skal udarbejdes kan en god

opskrift ifølge Peter være, at politikken besvare

spørgsmål som ”Hvad vil vi gerne have? Hvordan

skal vi nå derhen? Hvordan finder vi ud af,

om vi er på rette vej?”.

selskaberne i branchen har i forvejen en

masse politikker liggende omkring god opførsel

i andre henseender, så en politik omkring

PSykiSk ArBejdSMiljø

mobning vil være en naturlig afrunding af det,

der allerede findes.

Det vil kun gavne medarbejderne at vide,

hvordan det selskab de er ansat i håndterer

mobning og hvem man som medarbejder skal

henvende sig til, hvis man enten selv udsættes

for mobning eller er vidne til at en kollega

mobber.

Hvad grunden er til, at så få selskaber på

nuværende tidspunkt ikke har en mobningspolitik,

kan ikke siges, for det er en kendsgerning,

at der mobbes mange steder. En mulighed kan

være, at emnet generelt er meget tabubelagt

og at man ofte vil prøve at feje problemet

ind under tæppet frem for at konfrontere det

åbent.

Men samme problemstilling gælder sexchikane,

og her har selskaberne generelt klare

retningslinjer omkring håndtering. så det er på

høje tid at selskaberne gør sig tanker omkring

en mobningspolitik, får formuleret retningslinjerne

og skrevet det ind i deres arbejdsmiljøpolitikker.

En mobbepolitik kan kun skabe mere

tryghed blandt selskabets ansatte.

Tekst: Lotte Kronholm Sjøberg

Tema

www.dfl.dk | 9


Tema PSykiSk ArBejdSMiljø

Psykisk arbejdsmiljø:

øverst på dagsorde

Hos Codan har medarbejderne mange steder, hvor de kan tage en pause fra arbejdet

10 | Forsikring nr. 3 2012

DFL har i snart mange år haft trivsel og psykisk

arbejdsmiljø øverst på dagsordenen, og

er overbevist om, at vi gennem tillidsfolkene

i selskaberne har været med til at give nogle

bedre og mere solide drøftelser og holdbare

løsninger omkring psykisk arbejdsmiljø.

i den verden vi lever i, hvor ejere og aktionærer skal

kunne se ideen i at skyde penge i selskaberne, har

lederne en bunden opgave: når dagen er omme skal der

være gode resultater på selskabernes bundlinje. En af de

knapper, som de kan dreje på, er de ansattes produktivitet.

Her viser mange års solid forskning og erfaring, at

grundlaget for at være produktiv som medarbejdere er,

at man har

indflydelse - Den enkelte har indflydelse på sit eget

arbejde og på de betingelser, det foregår under. Det kan

være arbejdstiden, hvem man arbejder sammen med,

valg af teknologi eller procedurer, arbejdets tilrettelæggelse,

arbejdsstedets indretning osv.

Mening i arbejdet - Man kan se, hvordan det, man

selv laver, har sammenhæng med det samlede produkt.

Det er også sådan, at arbejdet har en mening ud over

selve det at tjene penge. Her kommer værdier og mål

også ind i billedet.

Forudsigelighed - Forudsigelighed handler om at få de

relevante informationer på det rigtige tidspunkt. Det vigtige

her er at undgå uvished og ængstelse. Det er altså

ikke meningen, at man skal kunne forudsige detaljerne i

dagligdagen. Forudsigelighed handler om de store linjer.

Social støtte - støtte kan være både praktisk og psykologisk.

Det vigtige er, at den kommer på det rigtige tidspunkt,

hvor man har behov for det. støtten kan komme

fra såvel kolleger som ledere.

Belønning - Det er vigtigt, at belønningen står mål

med indsatsen. Ellers vil det opfattes som uretfærdigt.

Belønningen kan være løn, anseelse og påskønnelse eller

muligheder for udvikling og karriere i forbindelse med

jobbet.

Krav i arbejdet - kravene kan være både kvantitative

(arbejdsmængden) og kvalitative (kvaliteten af det man

laver). De kvantitative krav skal være passende. Det


nen

betyder, at man hverken skal have for meget

at lave eller for lidt. også de kvalitative krav

skal passe til personen, det betyder at arbejdsopgaverne

skal passe til den uddannelse eller

de kompetencer man har. Endelig skal kravene

være klare. Man skal altså vide, hvornår arbejdet

er udført godt nok.

Hvis man som leder eller medarbejder kan

genkende ovennævnte seks guldkorn, så er det

godt. kan man ikke genkende de fleste af disse

forhold, så skal der gøres noget.

aftalen om trivsel og psykisk

arbejdsmiljø

For fem år siden indgik DFL en aftale med

arbejdsgiverne (FA) om, at samarbejdsudvalget

(sU) og tillidsrepræsentanterne sammen med

lederne skulle drive arbejdet med psykisk

arbejdsmiljø.

Baggrunden var et ønske fra FA om at

placere opgaverne i sU-systemet, og DFL var

enige i, at det ikke blev synligt nok, hvis det

lå i arbejdsmiljøorganisationen. Det var ikke

fordi vi synes at vores arbejdsmiljørepræsentanter

ikke kunne løfte opgaven, men vi

måtte erkende, at lederne i selskaberne ikke

prioriterede arbejdsmiljøarbejdet så højt som

sU-arbejdet. Da mange personalepolitiske

spørgsmål og emner i forvejen blev drøftet

Tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter havde en

spændende dag ved Trivsel og Dialog udvalgets

forumteater

og besluttet i sU, fandt vi, at det var forsøget

værd at løfte arbejdsmiljø over i sU.

Men resultaterne kommer ikke af sig selv. Der

skal vises både vilje og evne til at involvere sig

i arbejdet og sætte det på dagsordenen. i den

forbindelse er der mindst to udfordringer.

Udfordringerne

For det første er der topledere som ikke har

forstået kravet om at de skal tage ansvar for

trivslen, og de har heller ikke forstået budskabet

om, at psykisk arbejdsmiljø ikke er farligt,

men et vigtigt element i at drive en god

forretning. Det betød, at vi i forbindelse med

overenskomst 2012 stillede krav til arbejdsgiverne

om en præcisering af hvad aftalen omfatter,

og at man i sU ikke kan, men skal tage

drøftelserne. Alternativet er, at Arbejdstilsynet

kommer på besøg og lader hammeren falde.

For det andet har vi i DFL ikke gjort nok for

at sikre, at vores tillidsrepræsentanter er klædt

på til opgaven. Det har givet en usikkerhed

overfor, hvordan de kan tage fat på emnet ude

i selskaberne.

Det sidste retter vi op på i disse år, dels ved

at psykisk arbejdsmiljø har fået meget mere

plads i grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter,

og dels har vi over de seneste år

gennemført seminarer og møder under temaet

”Trivsel og Dialog”.

storpolitik og psykisk arbejdsmiljø

i 2011 indgik den daværende regering et

bredt arbejdsmiljøforlig med de partier, som

nu danner regering. Forliget lagde linjen

for udviklingen frem mod 2020, og psykisk

arbejdsmiljø får, ikke overraskende, meget

opmærksomhed de næste otte år.

Da regeringsskiftet kom, havde vi i fagbevægelsen

håb om, at arbejdsmiljø og specielt

det psykiske arbejdsmiljø, ville få større

opmærksomhed. Men der var desværre ingen

initiativer omkring arbejdsmiljø.

Derfor har DFL sammen med de øvrige

PSykiSk ArBejdSMiljø

organisationer under hovedorganisationen FTF

fremlagt forslag til en meget mere tydelig og

markant landspolitisk arbejdsmiljødagsorden.

Forslaget indeholder krav om at Arbejdsmiljøloven

revideres, så den både i ord og praksis

ligestiller det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Det betyder, at der skal ses på formålsparagraffen

i loven, som i realiteten kun

fokuserer på de umiddelbare og konkrete risici

i arbejdet, såsom ulykkesrisici, løft og kemiske

påvirkninger. indsatsen mod de påvirkninger,

der på længere sigt kan gøre folk syge, vægtes

ikke. Her tænkes særligt på psykiske belastninger

i arbejdet.

virksomheder skal gøre noget

Det er nødvendigt med en langt større egenindsats

i virksomhederne, hvor arbejdspladsvurderingerne

(APV) skal være bedre omkring det

psykiske arbejdsmiljø, Arbejdstilsynet skal udarbejde

flere vejledninger om psykisk arbejdsmiljø,

og der er også overvejelser om, at Arbejdstilsynet

skal have større beføjelser på området.

Endelig foreslår FTF, at der genindføres en

uafhængig og neutral rådgiverordning, fordi

der er et markant behov for at virksomhederne

får professionel hjælp til de svære konflikter og

tunge problemer omkring psykisk arbejdsmiljø

og trivsel.

Disse generelle initiativer skal kobles til sygefraværsindsatsen,

da psykisk arbejdsmiljø og

sygefravær hænger tæt sammen.

Det forslås også, at arbejdsmiljørepræsentanterne

skal have ret til at kræve ændringer

i arbejdets organisering, hvis arbejdet enten

ikke er tilrettelagt ordentligt, eller hvis arbejdsmiljørepræsentanten

ikke har været inddraget.

Forslagene fra FTF indgår i trepartsforhandlingerne,

som er sat i gang og forventes afsluttet

omkring sidst i juni 2012.

Tekst: Af Peter Kirkegaard, ansvarlig for

arbejdsmiljø hos DFL

Foto: Lars H. Knudsen

Tema

www.dfl.dk | 11


Tema PSykiSk ArBejdSMiljø

en historie

om mobning

Klokken er omkring halv otte, og det er en lidt overskyet dag. Det passer fint

til mit humør, imens jeg kører den sædvanlige vej til min arbejdsplads et sted i

Nordsjælland. Jeg glæder mig ikke til at møde mine kolleger.

Det var ellers så spændende - et nyt job og

nye kolleger. Jeg var blevet ansat hos en

forsikringsmægler, og det tegnede godt. Mine

arbejdsopgaver var super spændende, og jeg

glædede mig over selve arbejdet, med at maile

og tale i telefon med kolleger, rundt omkring

i hele verden. Men selvom arbejdet var spændende

og jeg glædede mig over det, var der

desværre ugler i mosen.

snak eller sladder

Dagene og ugerne gik, og jeg fik styr på

tingene i det nye job. Alligevel var der en

underlig stemning på det kontor jeg var blevet

placeret i, og hvor der også sad fire kolleger.

En af kollegerne er en gammel bekendt, som

Suzanne Foverskov stortrives i det faglige arbejde

med at hjælpe og støtte medlemmerne i Tryg

12 | Forsikring nr. 3 2012

jeg har arbejde sammen med før – og også

kommer til at arbejde sammen med sidenhen.

selv om vi sidder i nærheden af hinanden,

blot med en reol imellem, sidder vi i ny og næ

og chatter lidt til hinanden via computeren.

Chatten handler såmænd ikke om andet, end

hvad vi normalt ville have snakket om i hverdagen:

om arbejdet og vores familier.

Med tiden bemærker vi, at de øvrige kolleger

snakker hen over hovedet på os, og at de

faktisk indirekte brokker sig over os. Det er lidt

underligt, og i starten tager jeg det ikke seriøst.

Med tiden bliver det dog en belastning,

for det hænder at de stiller sig lige ved siden af

mit skrivebord og sladrer om mig.

anderledes ansat

Vi følte begge to, at de holdt øje med os og

snakkede om os fordi vi var "anderledes" ansat

end dem. De var ansat på flekstid, mens vi

havde en ansættelsesaftale med "frihed under

ansvar".

Vi havde ikke selv valgt frihed under ansvar,

men det var sådan man blev ansat fra man

kom ind i firmaet og frem. selv om vi alle

udførte nogenlunde samme typer arbejde,

blev vi skældt ud fordi vi havde en anden ansættelsesform

end resten af kollegerne. Mere

skulle der ikke til.

og det sniger sig ind på mig i en grad, hvor

jeg til sidst føler mig mobbet af kollegerne. Jeg

går til min leder og beder om at flytte kontor.

Det mener han ikke kan lade sig gøre, og derfor

begynder jeg nu at søge efter job et andet

sted i forsikringsbranchen.

selv om jeg er og altid har været en stærk

person, der aldrig har haft problemer med

at ’tage tyren ved hornene’ og sige fra, så er

situationen ikke holdbar. Jeg har ganske enkelt

ikke lyst til at fortsætte i firmaet, når min hverdag

er ubehagelig og grøften mellem mig og

kollegerne bliver større for hver dag.

reaktionen

Følelsen af ubehag kommer jo ikke sådan lige

bang. Den kommer snigende dag for dag, og

til sidst er det, at jeg kan mærke på mig selv,

at der skal ske noget.

Derfor valgte jeg at gå til min leder, og da

jeg ikke fik positiv respons på mine problemer

her, var der kun tilbage at søge andet job. Her

var jeg så heldig, at jeg kunne komme tilbage

til Tryg, hvor jeg er i dag. og min søde kollega

fra mæglervirksomheden fik også nok af

problemerne, og er flyttet med her til.

Det er min egen reaktion, som jeg handler

på, og det er jeg glad for at jeg kan og gør.

Jeg har ofte fået at vide, at jeg er en stærk

pige, og det griner man jo lidt af. Men når

jeg tænker tilbage på denne oplevelse, ja, så

er jeg nu alligevel lidt stolt af mig selv: At jeg


ikke fandt mig i mobningen og gik ned med

flaget, men kunne og ville gøre noget ved det.

i sidste ende kom der kun noget godt ud af

det for mig.

i dag glæder jeg mig til at komme på arbejde

og møde mine kolleger – hver dag. Jeg glæder

mig til de mange opgaver i mit arbejde som

næstformand i Personaleforeningen i Tryg. Her

hjælper jeg medlemmerne i selskabet, og kan

hver dag være med til at gøre en forskel for

dem.

i den situation er det en nyttig erfaring at

have med i bagagen, selv at have oplevet

dårlig trivsel og negativ holdning hos kolleger.

Den gør, at jeg nemt kan sætte mig ind i,

hvordan et medlem og kollega kan have det i

hverdagen, hvad man kan komme ud for og

hvordan jeg kan være med til at finde en god

løsning.

Tekst: Suzanne Foverskov

gode råd til dig

PSykiSk ArBejdSMiljø

Tema

Hvis du føler dig mobbet på din arbejdsplads kan du opleve, at du er magtesløs og uden

kontrol over situationen. Men der er ting, du selv kan gøre for at løse dit problem:

1 reager hurtigt når du oplever mobning. sig fra overfor mobberen – gerne når der er

kolleger til stede. Det kræver mod og styrke, så du skal ikke vente, til det for alvor er gået

ud over dit helbred og humør

2 Hvis du oplever at blive holdt udenfor, må du selv være opsøgende, selv om det kan

være svært

3 søg støtte og opbakning hos din tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant, din leder

eller hos venner og kollegaer

4 Vær opmærksom på dit helbred. søg læge hvis du mærker problemer med dit helbred

5 Hvis intet andet hjælper skal du overveje, om dette er arbejdspladsen, du vil bruge dit

liv på

www.dfl.dk | 13


Tema PSykiSk ArBejdSMiljø

Hvad er eN PsykoPaT?

ordet ’psykopat’ bruges ofte

som skældsord eller om mordere

og voldsmænd i film og medier.

derfor bruger behandlere oftere

udtrykket ’en person med dyssocial

personlighedsstruktur’. Psykopati

er ikke en sindssygdom, men en

brist i personligheden – en karakterafvigelse,

som omkring 3 pct. af

befolkningen har.

Psykopaten er en person, som ofte

vil få dig til at føle, at du ikke duer

til noget, ingenting kan, at du er

forkert og at du - lige meget hvad

du gør - bliver set ned på og ikke

tages alvorligt.

Psykopaten er charmerende, kan

tale med alle, gestikulerer ofte og

virker typisk meget målrettet. Men

han eller hun er blottet for empati

– evnen til at leve sig ind i, hvad

andre tænker og føler. de overvurderer

ofte sig selv, udnytter andre

mennesker, manipulerer med dem

og føler absolut ingen skyld, når

nogen lider på grund af dem. de

kan være upålidelige og løgnagtige,

og ikke overskue konsekvenserne

af egne handlinger.

den manipulerende chef med

rundsave på albuerne som kræver

uforholdsmæssigt opmærksomhed

og ikke erkender egne fejl, kan

have psykopatiske træk. Hvis det

er tilfældet, så vil det ofte give store

problemer for medarbejderne:

en psykopat vil ofte udse sig et

offer, forfølge det og lede

efter fejl. Psykopaten

får nærmest tilført

energi ved i fuld

offentlighed

at ydmyge

sit offer,

for dermed

at ses som

stærk og

magtfuld.

14 | Forsikring nr. 3 2012

når lederen

er psykopat

Forsikring har mødt to forsikringsmedarbejdere

til en snak om, hvordan ens hverdag både i og

udenfor arbejdet langsomt bliver ødelagt, når

man har en psykopatisk leder. De to har ønsket

at være anonyme, så vi vil her kalde dem

søren og Hanne.

søren og Hanne oplevede ikke bare én

psykopatisk leder, men to af slagsen - en mand

og en kvinde.

den rene manipulation

Det er ubehagelige minder, de to har fra arbejdet

under de to chefer. Her kommer nogle af

deres oplevelser:

”En kollega blev kaldt ind på den kvindelige

chefs kontor. Da kollegaen trådte ind, låste

chefen døren bag

hende.”

”Han havde den ubehagelige vane, at snige sig

ind på folk bagfra. Pludselig stod han der bare

og åndede en i nakken. Selvom man ikke havde

grund til det, gav det altid et spjæt i en, og man

følte en snert af dårlig samvittighed.”

”Hun sendte sms’er til os kl. 23.30 om aftenen

og igen kl. 05.00 om morgen om, at vi skulle

møde kl. 08.00. Jeg sover på de tidspunkter, og

da jeg ringede, og fortalte hende, jeg kunne være

der kl. 08.10, blev hun gal. og sagde at det ikke

var godt nok. Det blev hun ved og ved med at

sige.”

”En kollega blev beskyldt for, at andre kolleger

havde klaget over, at hun lavede mange fejl.

Det var en dygtig kollega, og der kom sjovt nok

aldring nogle beviser på bordet.”

”Han fortalte altid halvbeskidte vitser, som gik

under bæltestedet, grinede man ikke, så var man

ikke på ’A-holdet’ blandt medarbejderne.”

”Var man på ’A-holdet’, så fik man altid de

spændende arbejdsopgaver. Vi andre fik de

kedelige og besværlige sager.”

”Jeg fik at vide, at jeg var meget negativ

og skabte dårlig stemning. En opfattelse

der ikke blev delt af

nogle af mine kolleger i

afdelingen.”


”Var man en mand, så fik man også mere i løn

end de kvindelige kolleger.”

”Hvis man var til en samtale med hende, så

lavede hun altid verdens mest onde øjne, og

man blev sgu helt bange og forskrækket over det

blik.”

”Skadedirektøren skulle komme på besøg, og vi

fik med løftet pegefinger at vide, at vi skulle være

positive. Vi skulle ikke stille negative eller kritiske

spørgsmål, men kun være positive.”

vanskelige medarbejdere

”Vi arbejdede først under den mandlige leder,

og var selvfølgelig glade, da vi hørte at han

stoppede. inden han stoppede, havde vi været

gennem en lang proces, hvor også personaleforeningen

var indblandet. Vi fik herefter en

kvindelig leder, og var meget glade, positive

og imødekommende, da hun startede,” forklarer

søren.

”i starten synes jeg ikke, at der blev gjort

forskel, måske fordi jeg selv følte, at jeg var

blevet en del af A-holdet. Efterhånden gik

det op for mig, at der var medarbejdere,

som hun faktisk ikke turde sige noget til,

mens hun virkelig trynede andre. Hun trak

dem ind til små venskabelige samtaler, hvor

mange ting blev fuldstændig fordrejet. Hun

stod heller ikke tilbage for direkte at lyve.

Dette gjorde, at der blev en stadig dårligere

og mere og mere trykket stemning i afdelingen”,

fortæller Hanne.

søren tilføjer, at ”de kolleger som sagde

noget til den kvindelige chef kunne være sikre

på, at de fremover ville blive forfulgt. Hun var

enormt manipulerende, og forklarede den

dårlige stemning i afdelingen med, at vi var

vanskelige og intrigante. Det fik hun desværre

også overbevidst det meste af selskabet om,

så vi til sidst fremstod som en flok umulige

medarbejdere.”

Tog selv ansvar

”Vi havde tidligere haft en mandlig leder, der

havde skabt frygt og rædsel, og nu stod vi

overfor en kvindelig leder af samme slags. om

muligt var hun værre. Det var i hvert fald en

anden måde, hun var på, og hun var mere

ond”, fortæller søren.

”Vi var godt klar over, at vi også selv havde

et ansvar for at få tingene til at fungere. Vi

tog igen kontakt til personaleforeningen. De

holdte et møde med os, og lyttede til vores

frustrationer, og bragte vores frustrationer

videre til ledelsen. Herefter blev der holdt et

møde mellem os i afdelingen og vores leder

samt hendes leder. Desværre sad hun bare og

skrev ned, hvem der sagde hvad, i stedet for

at lytte til os. Desværre tror jeg ikke, at alle var

ærlige, da ’hovedpersonen’ selv var med til

mødet. Der kom intet ud af mødet, og vores

leder blev desværre bakket 100% op af hendes

leder.”

Hanne tilføjer, at hun selv oplevede, hvor

løgnagtig og manipulerende lederen egentlig

var:

”Det lykkes hende til sidst også at få mig til

at bryde grædende sammen og gå hjem. Det

skete en fredag eftermiddag. Jeg var meget

tæt på at sige op, også fordi hun tilsyneladende

kunne gøre som hun ville, uden det fik

konsekvenser. Briste eller bære, men jeg tog

mod til mig og ringede til hendes chef fredag

aften. Her lagde jeg alle kortene på bordet, og

fortalte trin for trin, hvad der egentlig foregik.

Hendes leder lyttede endelig, men var selvfølgelig

også skeptisk, for hvis alt det jeg sad og

fortalte var rigtigt, så havde ledelsen jo taget

gruelig fejl, da hun blev ansat.”

endelig skete der noget

”Efter endnu en måneds tid, hvor vi havde

gået rundt som zombier, der hele tiden

forsøgte at være positive, kom der endelig en

PSykiSk ArBejdSMiljø

Manipulation, aggressiv adfærd, forfølgelse og overdreven kontrol fra lederens

side. Sådan oplevede en hel afdeling i et forsikringsselskab hverdagen, hvor

man blev udsat for hele to psykopatiske ledere.

glædelig nyhed. Vores psykopatiske kvindelige

leder sagde op. Hun havde selvfølgelig fundet

et meget mere interessant job, og vi ønskede

hende pænt tillykke. Da hun rejste, var det

virkelig en festdag for os alle, og vi åndede alle

lettede op,” fortæller Hanne og søren.

”Der er ingen tvivl om, at de sidste år to

med den kvindelige leder har efterladt dybe

ar i sjælen på mange. Det har også været to

år, hvor vi har sagt farvel til mange gode og

dygtige kolleger, der simpelthen søgte væk,

fordi de ikke kunne holde mareridtet ud,” siger

søren.

Hanne og søren er enige om, at den

mandlige leder, som de nu har, er rigtig god.

Dermed er også det gode humør og arbejdsglæden

vendt tilbage til hele afdelingen, og

det tegner godt for en god og lys fremtid.

sådan som det bare skal være!

gør noget!

Hvis man kan drage konklusioner af Hanne

og sørens fortælling er det, at man ikke skal

acceptere at blive behandlet dårligt. Det kan

være en udfordring at skulle gå uden om en

chef til ledelsen længere oppe i hierarkiet, men

det kan være nødvendigt. også de trivselsundersøgelser,

som mange selskaber gennemfører

med jævne mellemrum, kan bruges til at

signalere om problemer. og ikke mindst, så

bør man gå til sin personaleforening, som typisk

kender selskabet og ledelsen, og har gode

muligheder for at gå højere op med vanskelige

problemer omkring trivsel.

Tekst: Trine Zappe

Tema

www.dfl.dk | 15


Sønderjysk Forsikring søger

skaderådgiver til behandling

af auto- og ansvarsskader

Sønderjysk Forsikring G/S er et lokalt forsikringsselskab

med hovedkontor i Sønderborg. Selskabet udbyder alle

normale former for skadesforsikringer til private, landbrug

og erhverv.

Auto-/personskadedivisionen på hovedkontoret i Sønderborg

søger en ny kollega. Vi er en division bestående af 5

skade rådgivere, som behandler auto-, ansvars-, ulykkesog

personskader. Der er i særdeleshed fokus på den gode

kundebetjening i skadebehandlingen, og medarbejderne

har en høj grad af beslutningskompetence.

Din primære opgave vil være behandling af auto- og

ansvars skader med udgangspunkt i telefoniske eller

personlige kundehenvendelser.

Dine kvalifikationer:

• Erfaring med behandling af autoog

ansvarsskader

• Minimum niveau 4 fra Forsikringsakademiet

indenfor området

• Gode samarbejdsevner og lyst til erfaringsudveksling

med kollegaer

• Flair for kundeservice og kommunikation

• Kan arbejde selvstændigt og strukturere dine opgaver

– også når der er travlt

• Godt humør

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at

kontakte Skadechef Ivan Høier på telefon 73 42 75 14 /

22 14 19 17 eller mail ivh@soenderjysk.dk

Vi ser frem til at modtage din ansøgning pr. brev eller via

mail til khc@soenderjysk.dk

Ansøgningsfrist er den 1. juni 2012.

Tiltrædelse den 1. august 2012.

Læs mere om os på vores hjemmeside www.soenderjysk.dk

16 | Forsikring nr. 3 2012

Tema PSykiSk ArBejdSMiljø

Bødestraf for

psykiske

arbejdsskader

Det psykiske arbejdsmiljø skal sidestilles med det fysiske,

hvis det står til hovedforbundet FTF, og en af konsekvenserne

vil være bøder til virksomhederne.

En ny handlingsplan fra FTF

lægger op til stramninger i

forhold til det psykiske arbejdsmiljø.

En 10-punkts plan

skal sikre, at medlemsorganisationerne

i FTF, herunder

DFL, fremover får bedre

betingelser på arbejdet.

”Det psykiske arbejdsmiljø

skal ligestilles med det fysiske.

Derfor mener vi også, at det

skal være muligt at idømme

arbejdsgivere bøder på grund

af psykiske arbejdsskader”,

siger Bente sorgenfrey.

Bøderne skal tildeles, hvis

de psykiske arbejdsskader kunne være forebygget af virksomheden.

FTF mener, at det ikke må kunne betale sig at tage chancer med de

ansattes helbred.

ifølge FTF dør 1.400 mennesker hvert år som følge af psykiske

belastninger. De ekstra sygedage svarer til 30.000 fuldtidsstillinger,

og de samlede samfundsmæssige omkostninger løber op i over 30

mia. kroner årligt.

”Vi synes, at det er gået rigtig godt med det fysiske arbejdsmiljø,

men det halter med det psykiske. Derfor kan bøder være en vej, for

der sker ikke meget på området”, mener Bente sorgenfrey.

Forslaget om bøder følges af ønsker om bedre uddannelse i

psykisk arbejdsmiljø, obligatoriske trivselsundersøgelser på virksomheder

med over 10 ansatte, mere forskning i dårligt arbejdsmiljø og

lettere anerkendelse af psykiske lidelser som arbejdsskader. Forslagene

er en del af FTF’s ønskeliste i trepartsforhandlingerne, hvor de

mener, at området bliver overset.

”Vi står foran trepartsforhandlingerne, men det er svært at høre,

at regeringen tænker det psykiske arbejdsmiljø ind i forhandlingerne”,

siger Bente sorgenfrey.

Det er til trods for, at antallet af anmeldte psykiske arbejdsskader

er steget fra omkring 462 i 1994 til 3.081 i 2009.


Vi kunne lige nå at få nogle dugfriske fotos med fra Landsmøde 2012 og melde, at formandskabet blev genvalgt og her ønskes tillykke af sekretariatschef

Søren Thorsen

landsmøde 2012

i skrivende stund er der stadig et par uger til

landsmødet, men når Forsikring udkommer, er

det afholdt. Derfor kan vi heller ikke rapportere

fra landsmødet i denne udgave af bladet, men

gemmer det til nummer 4, der udkommer i juni.

DFL afholder landsmøde hvert andet år. Her

skal der bl.a. vælges formandskab, foreningens

regnskab skal godkendes og det samme

gælder for ændring af vedtægter. Hertil kan

der være andre beslutninger, som kræver et

landsmøde.

80,24 procent af de medlemmer, der stemte

ved urafstemningen om overenskomst

2012 sagde ’ja’ til overenskomsten. selv om

det var første gang i DFL’s historie, at en

overenskomstafstemning blev gennemført

elektronisk, så forløb den stort set problemfrit.

62,8 procent af de stemmeberettigede DFLmedlemmer

afgav deres stemme mod omkring

75 procent ved den seneste papirbaserede

afstemning.

nej-andelen på 16,9 procent var noget

højere end ved tidligere afstemninger og kan

på baggrund af tilbagemelding fra personaleforeningerne

tilskrives dels det noget magre

i 2012 bliver DFL’s landsmøde afholdt på

kobæk strand konferencecenter ved skælskør

og dagen er den 27. april. DFL er medejer af

centeret, der også bruges til andre møder og

seminarer, og opnår konkrete fordele ved at

lægge landsmødet her.

Landsformand Mette Bergmann og næstformand

Lone Clausen genopstiller ved landsmødet.

Blandt de øvrige emner er en række

vedtægtsændringer, som bl.a. skal præcisere

hvordan medlemmers kontingentrestancer og

resultat af overenskomstforhandlingerne, og

dels at visse grupper af medlemmer var utilfredse

med at antallet af B-dage blev forøget

fra 2 til 5. B dagene er dage, hvor man passer

sit syge barn.

”Det var særdeles ’billigt’ for os at få 5 Bdage

i stedet for 2, og vi kunne under ingen

omstændigheder have fået omsorgsdage eller

større lønregulering i stedet, forklarer Mette

Bergmann, landsformand for DFL.

Medlemmer har også været usikre på betydningen

af timebank systemet. Der har været

åbne ender, men de er nu gennem dialog

med FA blevet afklaret og der foreligger en

karens håndteres. Det samme gælder for pensionisters

udmelding af foreningen, hvor det

foreslås, at den nuværende udmeldelsesfrist på

tre måneder nedsættes til én måned.

Formandskabet benytter også landsmødet

til at fremlægge tankerne for de kommende

to års politikker og indsatsområder. Der lægges

op til et nyt tema for de kommende år,

”kvalitet & Faglighed”, som skal sætte fokus

DFL’s grundlæggende kvaliteter.

Medlemmerne sagde jA til

overenskomsten

vejledning fra FA og DFL. Det forventes, at

timebank-systemet bliver en stor fordel for

medlemmerne, som nu får pensionsbidrag af

alle typer timer, hvor man ikke tidligere har

fået pension af overarbejde.

www.dfl.dk | 17


Forsikring tager en snak med Søren Boe Mortensen,

topchef i Alm. Brand

Alm. Brandtale

Det ligger vist slet ikke til Søren Boe Mortensen, topchef i Alm. Brand, at give brandtaler, for her falder ordene venligt,

roligt og gennemtænkt, da Forsikring blandt andet spørger ind til hans syn på den nye overenskomst.

når man står i chefkontoret højt oppe i

bygningen på Midtermolen nær Langelinje

i københavn og har panoramaudsigt over

et solbeskinnet Øresund, så føler man en

behagelig ro. og den bliver ikke mindre, da

vores interview med søren Boe Mortensen,

mangeårig topchef for Alm. Brand går i gang,

for det finder sted i en rar atmosfære af ro og

venlighed.

søren Boe havde 25 års jubilæum i Alm.

Brand i januar 2012, idet han i en alder af

kun 31 år blev ansat som økonomidirektør i

selskabet i 1987. Det var meget ungt for en så

høj lederstilling i Alm. Brand.

Men tilbage til nutiden, hvor det går godt.

indtjeningen er på plads og samtidig har

selskabet over de seneste fire år haft en markant

faldende omkostningsprocent. samtidig

udvikler koncernens pensionsselskab sig rigtig

positivt. og det skal jo give penge på bundlinjen!

og så er der jo banken, som søren Boe siger.

og den lader vi så ligger dér.

arbejdsglæde

også på forsikring har krisen sat sine spor og

krævet nøje styring i alle led, mener søren

Boe. Men den har også haft en positiv effekt

ved, at den har fået medarbejderne til at rykke

sammen, for vi kan jo lide vores arbejdsplads

og vil være med til at passe på den.

Alm. Brand gennemfører jævnligt tilfredshedsundersøgelser

blandt medarbejderne,

og til søren Boes glæde viser den seneste fra

januar i år, at der er en flot stigning omkring

arbejdsglæde og engagement.

søren Boe forklarer det med, at der gennem

de seneste 3-4 år har været meget stor

fokus på ledelsen af virksomheden – særligt

18 | Forsikring nr. 3 2012

på medarbejdernes nærmeste leder, som ikke

bare skal være rar og venlig, men god, aktiv

og lyttende.

’nærmeste leder’ betyder meget i hverdagen

og har et stort ansvar for at skabe arbejdsmæssige

rammer, hvor det er godt at være. krise

eller ej – min organisation i Alm. Brand både

kan og vil, understreger søren Boe.

den rette løn

Men hvorfor skal medarbejderne så ikke belønnes

med mere end den ca. 1 procent årligt,

der ligger i overenskomsten?

Medarbejderne skal have den løn, som

pladsen fortjener – og have bonus, når det går

godt. Det ligger i Alm. Brands systemer. Men

søren Boe er også meget interesseret i at få et

nyt lønsystem, der åbner for større individuel

tilpasning af lønnen.

i en virksomhed er der en given lønsum til

fordeling, men større fleksibilitet er den rette

vej. Fordelingen stiller dog meget store krav til

lederne, hvor den nuværende anciennitetsløn

er meget enklere at håndtere. En friere lønfastlæggelse

er gensidigt forpligtende for ledelse

og medarbejdere, men vi går jo ikke over til

et helt ’åbent lønmarked’, som søren Boe

understreger.

Der vil nok blive en større lønspredning, men

hvis vi skal fastholde de bedste medarbejdere,

er det nødvendigt. Det vil dog hurtigt opdages,

hvis der er problemer i fordelingen, og

derfor må vi som arbejdsgiver sammen med

DFL som faglig organisation skabe systemer og

sikkerhedsventiler, som får et lønsystem til at

fungere.

Men man må jo bare springe ud i det,

mener han, og så stole på at de sikkerhedsnet,

man også indfører, fungerer. Det skal vi som

virksomhed og faglig organisation bruge hinanden

til – og det har vi en fælles interesse i.

den digitale fremtid

skal forsikringsverdenen have samme grad af

digitalisering som i banksektoren?

nej, forsikring er ikke bank, slår søren Boe

fast. i bankverden har kunderne mange daglige

transaktioner, og ofte behov for at følge

transaktioner og saldi nøje. Det har vi ikke i

forsikring. Men ligesom ved større banksager,

hvor man går i banken og taler med sin

rådgiver, så er forsikring ikke ’bare lige’. Det

gælder typisk for tegning af forsikringer, at

man har behov for at tale med en rådgiver. og

rådgivning er vanskelig at understøtte på en

digital platform, mens det er let at håndtere

transaktioner som betalinger, skadesanmeldelser

og lignende.

De kommende år vil vi se de simple forsikringsprodukter

blive digitaliseret – hundeforsikringer,

rejseforsikringer og lignende – mens

mere komplekse produkter som husforsikringer

og lignende kræver rådgivning i form af et

møde eller en snak over telefonen. Eller hvad


fremtiden måtte bringe af anvendelige kanaler

for kommunikation mellem kunder og selskab.

De kan sagtens blive digitale og mangfoldige.

Fremtidens kompetencer

snakken fører naturligt videre til, hvad kompetencer

fremtidens forsikringsansatte så skal have.

Det er egentlig ikke nye kompetencer, men

dem vi kender drejet på en anden måde –

for vi taler jo stadig om salg af forsikringer,

uanset hvordan vi ellers håndterer det. Det

er afgørende at kunne kommunikere præcist

og forståeligt, men rådgiveren skal naturligvis

også have sin forsikringsfaglige baggrund i

orden. Her er Forsikringsakademiet et fælles

ståsted. Branchen har altid haft høje krav til

uddannelse, mener søren Boe, og det gør,

at medarbejderne kan holde en høj faglig

standard. Men vi skal huske at tale dansk til

kunderne, understreger han.

aldersudfordring

næ, alder er ingen udfordring for Alm. Brand,

mener søren Boe. Det, at selskabet i fremtiden

kan have medarbejdere frem til de fylder 70 år,

er ikke en udfordring, hvis vi kan holde dem

’fit for fight’, siger han.

De senere år har man i Alm. Brand fokuseret

på synliggørelse af medarbejdernes personlige

resultater, og det holder medarbejderne

opmærksomme. Vi har mange medarbejdere,

som er godt oppe i årene, men fortsat ’performer’

fuldt.

kravet er, at vi holder medarbejdernes uddannelse

og kompetencer på plads hele vejen

igennem deres karriere hos os. De skal holdes

’skarpe’ og på teknologisk omgangshøjde –

kompetencer udvikles i takt med nye krav, og

der er ikke plads til ’70 procents kompetence’

– kunderne skal kunne forvente det bedste af

os, mener søren Boe.

Fleksibel arbejdstid

Men det er oplagt at åbne for tilpasning af

arbejdstiden ud fra den enkelte medarbejders

livsforløb. i nogle perioder af arbejdslivet har

man behov for mere fritid, og det skal der

være plads til.

Med timebank-systemet bliver det nok sværere

at definere hvad arbejdstid er, men det kan jo

også være en fordel – for begge parter. Vi skal

lære at bruge arbejdstid kvalificeret men også

finde den rette balance i livet, mener søren

Boe.

i øvrigt anser han ikke indførelsen af

timebank som noget, der kommer til at

flytte tingene for hverken selskab eller medarbejdere,

for i Alm. Brand har man jo længe

haft flekstidssystem, så timebank bliver ingen

revolution.

søren Boe Mortensen slutter af med stille

at konstatere, at den finansielle sektor fortsat

er god at arbejde i – og undersøgelser viser,

at medarbejderne i den finansielle sektor er

endog meget tilfredse set i forhold til mange

andre brancher.

Med et sidste kig på den fantastiske udsigt,

siger vi tak for snakken.

Tekst: Lars H. Knudsen, redaktionen

www.dfl.dk | 19


Husk bisidderen

Som et af resultaterne i forhandlingerne om fornyelse af overenskomsten, har DFL fået forbedret medlemmernes mulighed

for at få bisidder med ved opsigelses- og sygesamtaler.

i forbindelse med opsigelsessamtale – derfor

skal du sige ’ja’

Det har længe været sådan, at du som medarbejder

havde mulighed for at tilkalde din

tillidsrepræsentant som bisidder, når der var

tale om en alvorlig samtale med afskedigelse

til følge. når man sidder i en sådan situation

er det ofte svært at overskue situationen med

En lovændring i 2007 ændrede danske ægtepars formuedeling, så pensioner

ikke længere skal deles ved skilsmisse. Det drejer sig om et samlet

beløb på 650 mia. kr. Det kan blive en dyr affære for danske kvinder,

hvis de ikke er opmærksom på denne ændring. kun i 13 procent af alle

ægteskaber har parterne sørget for at indgå en ægtepagt, så pensionerne

bliver delt ligeligt i tilfælde af skilsmisse.

“Da loven trådte i kraft, annoncerede Familieministeriet, at fra nu

af skulle alle pensioner følge personen ved skilsmisse. Fordi det blev

fremlagt på den måde, er der mange, der overser, at der stadig er nogle

muligheder for at dele. i det hele taget er der et stort underskud af viden

blandt borgerne om, hvordan reglerne er på det her område,” siger

Helle Larsen formand for Danske Familieadvokater til Børsen.

Danske kvinder indbetaler i gennemsnit kun et beløb svarende til 65

20 | Forsikring nr. 3 2012

det resultat, at nogle ikke får tilkaldt tillidsrepræsentanten.

Dette hævner sig ofte ved, at

man bagefter ikke kan huske hvad der blev

sagt og gjort. Det besværliggør forståelsen

eller manglen på samme, og gør en eventuel

efterfølgende udredning vanskelig.

Fremover vil det være sådan for medlemmer

af DFL, hvis der er tale om en opsigelse, at din

tillidsrepræsentant vil være til stede fra samtalens

start. Du har så mulighed for at bede tillidsrepræsentanten

om at forlade lokalet, hvis

du ikke ønsker hans/hendes tilstedeværelse.

Det er en ekstra tryghed og støtte at

medlemmer af DFL kan have deres tillidsrepræsentant

med til samtalen og efterfølgende

få en snak om hvad der skete og hvad det

indebærer.

i forbindelse med sygesamtalen

som noget nyt i overenskomsten tilbydes

medlemmerne fremover, at få en tillidsrepræsentant

med til sygesamtalen i forbindelse

med mulighedserklæring.

Det foregår sådan, at når selskabet indkalder

dig til en sygesamtale vil selskabet samtidig

tilbyde dig at tilkalde tillidsrepræsentanten til

samtalen. Det er dit valg, om du vil gøre brug

af tilbuddet.

DFL anbefaler at du tager imod tilbuddet,

idet fire øjne og ører ser og hører mere end to.

samtidig er din tillidsrepræsentant garant for,

at det forløber efter retningslinjerne og i en

god tone, så du ikke føler dig presset ud i en

aftale, som du har svært ved at overskue.

Tekst: Lone Clausen

lovændring kan blive dyr for danske kvinder

procent af mændene. så de risikerer ofte at stå økonomisk dårligere i

alderdommen end deres ægtefælle, i tilfælde af at de går fra hinanden.

selvom det er omkring fire ud af ti ægteskaber som ender med skilsmisse,

så er der mange, som ikke kender reglerne viser en undersøgelse

foretaget af Danske Familieadvokater. næsten hver femte tror, at pensionerne

stadig er ejet i fællesskab og hver 10. ved ikke om pensionerne

skal deles.

Undersøgelsen viser, at når danskerne ikke opretter en ægtepagt, så

skyldes det i 60 procent af tilfældene enten uvidenhed eller at de ikke

kunne lide at tage emnet op. Det til trods for, at 54 procent af danskerne

faktisk synes, at pensionen skal deles lige over ved skilsmisse.

Kilde: Børsen


FAGLIGT

Må SkAT og andre offentlige

myndigheder søge

oplysninger på Facebook?

Myndighederne kan som udgangspunkt

frit behandle personoplysninger, som er offentligt

tilgængelige. Dog kun så længe det

er sagligt, og oplysningerne er relevante for

sagen. Men er en Facebook-profil offentligt

tilgængelig? Det skulle ombudsmanden tage

stilling til i denne sag.

skAT havde brug for en række oplysninger for at kontrollere en

borgers årsopgørelse. En medarbejder hos skAT loggede derfor på sin

Facebook-profil, så skAT via medarbejderens profil kunne få adgang

til borgerens Facebook-profil. På den måde indsamlede skAT en

række personlige oplysninger om borgeren.

Borgeren klagede til ombudsmanden over, at skAT havde snaget

på hendes profil. Profilen opfattede hun nemlig som et lukket

forum. Bare fordi hendes oplysninger var tilgængelige for folk med

Facebook-profiler, var det ikke ensbetydende med, at indholdet af

oplysningerne var frit tilgængeligt.

ombudsmanden fandt ikke grundlag for at kritisere skAT. ombudsmanden

udtalte, at skAT er underlagt det offentligretlige

undersøgelsesprincip, som siger, at myndigheder selv er forpligtede

til at fremskaffe nødvendige oplysninger i sagerne. Desuden var skAT

underlagt reglerne i persondataloven.

Da der var tale om en profil, der var åben for alle Facebook-brugere,

var oplysningerne efter ombudsmandens opfattelse offentligt tilgængelige.

Derfor var der ikke noget til hinder for, at skAT lovligt kunne

indsamle oplysningerne.

ombudsmanden udtalte samtidig, at oplysninger på Facebookprofiler

også kan betragtes som offentlige, hvis profilindehaveren

har et meget stort antal Facebook-venner. selv hvis der er begrænset

adgang til profilen, vil oplysningerne kunne betragtes som offentligt

tilgængelige – for oplysninger kan jo sive via ”vennerne”.

dFl’s kommentar til dommen

Mens det er et velkendt fænomen, at private arbejdsgivere – også

inden for forsikringsområdet søger oplysninger om folks gøren og laden

via deres Facebook-profil, så er det første gang, at ombudsmanden

har taget stilling til, at også offentlige myndigheder kan indsamle

oplysninger fra Facebook-profiler som led i sagsbehandlingen.

ombudsmanden fastslår samtidigt, at oplysninger, der er tilgængelige

for alle Facebook-brugere, må betragtes som offentligt tilgængelige,

hvilket også kan være tilfældet, hvis brugeren har mange

”venner”, eller oplysningerne i øvrigt bliver udbredt til en videre,

ubestemt kreds af personer.

ER DU FÆRDIG ?

Det spørger vi vores børn om, når de er små.

Hvad med, at du stillede dig selv det spørgsmål

som voksen?

Forsikringsakademiet kender vi værdien af at

efteruddanne sig og hvad det kan betyde for dig,

der ønsker at specialisere dig.

Vi er ret sikre på, at du har styr på det meste, men

hvad med at lade os give dig et overblik over

vores kurser?

Så kunne det jo være, at du bedre kunne svare ja

til spørgsmålet ovenfor.

De mange forskellige kurser opdaterer din viden,

tager kun få dage og er uden eksamen.

FIND DIT NÆSTE KURSUS PÅ

WWW.FORSIKRINGSAKADEMIET.DK

ELLER RING TIL ANDREA ALMBJERG PÅ

TLF. 30 38 75 72 OG HØR NÆRMERE.

UDVIKLER DEN DU ALLEREDE ER

Forsikringsakademiet A/S - Rungsted Strandvej 107

2960 Rungsted Kyst - Telefon 45 16 50 00

6038_94x240_annonce.indd 1 08/03/12 12.01

www.dfl.dk | 21


INfOsIDe

nyT FrA DFL UnGDoM

Fredagsbar for elever

som et nyt initiativ havde DFL Ungdom i slutningen af maj inviteret alle 1. og 2. års elever i

branchen til fredagsbar på o’Learys. Deltagerne startede med at høre nyt fra DFL og kastede sig

derefter over en musik- og sportsquiz. knap 50 elevmedlemmer deltog og der var hurtigt gang i

snakken på tværs af selskaber og årgange.

i DFL Ungdom håber vi, at også vores yngste og nyeste medlemmer føler sig godt modtaget i

branchen og i DFL, og har skabt sig et netværk blandt eleverne. DFL Ungdom vil på et seminar

senere i år overveje om successen skal gentages næste år.

Overenskomsten og kanalrundfart

Tirsdag den 27. marts havde DFL Ungdom inviteret til fyraftensmøde i DFL. Her mødte deltagerne

formandskabet i DFL, landsformand Mette Bergmann og næstformand Lone Clausen, der på en

time gav dem grundig information om den nye overenskomst og svarede på spørgsmål fra deltagerne.

Der var mange engagerede spørgsmål fra de fremmødte, især om den nye Timebank.

Efter det faglige oplæg bød DFL Ungdom på lidt at spise inden man kunne hoppe ned i en kanalbåd,

hvor stand-up komikeren Mads Brynnum stod for informationen og underholdningen på

turen. Mads har været hovedmanden bag TV2 Zulu’s succesrige Zulu Canal Tours.

På denne rundfart i havnen,

forklarede og fortalte

Mads via en blanding af

faktuelle oplysninger og

jokes om københavns

historie, fyrede en stribe

sørøverhistorier af og kom

endda med en opsang om

fagbevægelsens vigtige

plads i samfundet. Dog

havde Mads Brynnum

ikke helt forstået, at vi i

DFL er funktionærer og

ikke en del af Lo. rune

sixtus Bruhn, formand for

DFL Ungdom, slap heller

ikke for at stå for skud for

Mads sjove påfund.

Arrangementet var helt

klar et stort hit hos de

fremmødte og det eneste

vi i DFL Ungdom er lidt

kede af, er, at forholdsvis

mange blev væk uden at

melde fra. På denne baggrund

vil vi i DFL Ungdom

overveje om der skal være

en delvis egenbetaling til

vores arrangementer eller

en ”no-show fee”.

22 | Forsikring nr. 3 2012

KorT nyT

ny medarbejder

på sekretariatet

DFL har budt velkommen til Jens-Erik

Holm, som overtager posten som økonomimedarbejder

efter Birgit Vons, der efter

mere end 40 års tjeneste i DFL takker af.

Jens-Erik Holm er 57 år og har omfattende

kompetencer på økonomi- og regnskabsområdet

fra mange års arbejde med

bogholderi, regnskab, budgettering og

ejendomsadministration. Han har en aktiv

fritid med bl.a. løb, cykling, hundesport

og jagt.

Topdanmark

i top

Topdanmarks årsregnskab for 2011

levede op til forventningerne. overskuddet

blev 1.023 mio. kr. mod

1.168 mio. kr. i 2010. De samlede

præmieindtægter steg marginalt i

2011 til 11.971 mio. kr. mod 11.943

mio. kr. i 2010.

selskabets forventer i 2012 at forbedre

årets resultat med ca. 200 mio.

kr. til 1.200 mio. kr.


Fremgang i PFA Pension

PFA Pensions regnskab for 2011 viser et overskud på 585 mio. kr.

mod 540 mio. kr. i 2010. samtidig er balancen vokset med 26 mia.

kr. til 292 mia. kr. i løbet af året. PFA Pension opnåede et investeringsafkast

på 25,1 mia. kroner mod 18,7 mia. kroner året før svarende

til 11,3 procent. Det er 10. år i træk at selskabet har leveret

positive investeringsafkast. ifølge årsberetningen er PFA Pension

den eneste pensionskasse i Danmark med en så positiv rekordliste.

i selve PFA-koncernens holdingselskab steg årets resultat til 617

mio. kroner før skat mod 580 mio. kroner i 2010. Balancen voksede

med 25,5 mia. kroner til 324,6 mia. kroner.

ny ferielejlighed i Berlin

Feriefonden har haft stor succes med ferielejligheden i Berlin – så

stor, at man har købt endnu en lejlighed til gavn for alle ansatte i

bank og forsikring. Den nye lejlighed vil være klar mellem udgivelsen

af dette og næste Forsikring (omkring 1. juni).

Hvis du er interesseret i muligheden for at leje ferielejlighed i

Berlin, så hold øje med DFL’s hjemmeside. når lejligheden er klar

vil det også blive udsendt i et DFL-info informationsbrev.

nordiske Forsikrings

idrætsmesterskaber

Fra 7. til 9. juni afholder Forsikrings idræts klubben arrangementet

’nordiske Forsikrings idrætsmesterskaber’ i Tåstrup. DFL er medlem

af Fik sammen med sportsklubber i bl.a. Alm. Brand, Codan, Danica

Pension, FDC, PFA Pension og Tryg.

Der afholdes nordisk Forsikring idrætsmesterskaber i følgende

ni idrætsgrene: Beachvolley, bordtennis, bowling, fodbold, golf,

mangekamp løb, orienteringsløb, racketlon og tennis.

Man kan læse mere om stævnet på www.f-i-k.dk.

❤❤

Stik af fra det hele

INfOsIDe

Hvis du og din partner har brug for et pusterum med masser af frisk havluft,

fred og ro – samt ikke mindst dejlig mad og hyggelige omgivelser –

så har kobæk strand konferencecenter et særtilbud til DFL’s medlemmer:

get Away for to personer inklusive overnatning i dobbeltværelse, 2-retters

menu og morgenmad for blot 999 kr. skulle man have lyst til at tage

ungerne med, så kan det gøres for 249 kr. pr. barn (højst to) eller helt

gratis, hvis barnet er under 3 år og kan sove med i forældrenes seng.

Der er et væld af aktivitetsmuligheder på kobæk strand, herunder

badning ved stranden, gåture med kig direkte til storebæltsbroen og

masser af uberørt natur at boltre sig i. Eller man kan gå en hyggelig tur i

skælskør, som ligger lige om hjørnet. På centeret findes billard, pool, tennisbaner

og bordtennis. Man kan også træne i centerets lille motionsrum.

Tilbuddet gælder ved indtjekning fredage eller lørdage i hele 2012, dog

er centeret lukket i ugerne 26 til 28. Tilbuddet kan også benyttes alle

dage i skolernes ferieperioder.

Læs mere om kobæk strand konferencecenter på

www.kobaek-strand.dk

Man skal være ordentlig

Mandag den 12. marts havde DFL’s regionsnetværk inviteret til et sjovt

og spændende arrangement med Lisbeth Dahl i Aarhus. Et af Lisbeths

budskaber var, at man skulle opføre sig ordentlig, og behandle hinanden

ordentlig og tage ansvar.

Mange har så travlt med at bryste sig af, at de har givet ’X’ antal kroner

til en landsindsamling, men hvem hjælper den lokale, der står foran

supermarkedet og beder om en tyver? Et andet af Lisbeths budskaber,

som mange nok kan nikke genkendende til, var, at det ikke kan betale sig

at ærgre sig/være ked af noget i dag, når hele livet i øvrigt kan være slut

i morgen.

Det gav lidt stof til eftertanke blandt mange deltagere, som derudover

fik et foredrag krydret med mange anekdoter fra Lisbeths liv som skuespiller.

Der var cirka 90 deltagere til arrangementet, og det blev en aften med

masser af latter og glade medlemmer.

www.dfl.dk | 23


Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Få Danmarks højeste rente

på din lønkonto

Som medlem af DFL kan du få en lønkonto med Danmarks højeste rente. Vælg

en bundsolid bank, som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige.

Få en lønkonto med 5% i rente. Danmarks suverænt højeste

Med LSBprivat ® Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på din lønkonto

og 0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste

dag, også når du ikke bruger dem.

For at få den høje rente skal du være medlem af DFL, have afsluttet din

uddannelse – og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar.

Undtaget er dit realkreditlån, som du ikke behøver at flytte, før du lægger

lånet om. LSBprivat ® Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services.

Vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.

Rentesatserne er variable og gældende pr. 13. februar 2012.

24 | Forsikring nr. 3 2012

SåDan Får Du 5%

på Din lønkonto

ring: Ring til os på 3378 1978

online: Gå på lsb.dk/dfl og vælg

’book møde’. Så kontakter

vi dig, så du kan få mere at

vide om, hvad det betyder

at få Danmarks højeste

rente på din lønkonto.


nyT FrA pErSonALEForEnInGErnE

Thisted Forsikring

Nyt kontor i Herning

Thisted Forsikring har overtaget Herning Forsikring, og åbner

derfor et nyt kontor i Herning med to medarbejdere

GF Forsikring

Ny overenskomst skabte debat

Den nye overenskomst gav anledning til en livlig debat blandt medlemmerne

før afstemningen. Det var især den nye timebank, som gav

anledning til mange spørgsmål. Personaleforeningen indkaldte derfor til

et gå-hjem møde inden afstemningen, så medlemmerne kunne få svar

på deres spørgsmål.

generalforsamling og valg

onsdag den 28. marts afholdte personaleforeningen generalforsamling,

og der blev valgt to nye bestyrelsesmedlemmer.

Tryg

en skøn jubilæumsdag i Tryg

solen startede med at

skinne, og det var en

god start på en lang og

vellykket jubilæumsdag

for Tina snejbjerg i Tryg.

Dagen begyndte med

brunch for godt 15 kolleger

og fortsatte med en

velbesøgt reception om

eftermiddagen.

koncernchef Morten Hübbe holdt en meget personlig og rammende

tale for Tina, der både blev overrasket, rørt og stolt, og

med rette.

Ud over de mange tillidsfolk, mødte også kolleger fra både Tryg og

andre selskaber op. og formandsskabet fra DFL lagde vejen forbi

og ønskede til lykke med dagen.

Alt i alt, en mindeværdig jubilæumsdag for Tina snejbjerg.

nEM Forsikring

Nye medarbejder

Der er blevet ansat to nye medarbejdere i nEM Forsikring til henholdsvis

skadeafdelingen og privatpolice.

Sudoko løsning fra side 27

....den lette ....og den svære

© & Distribution: www.knightfeatures.com/www.pib.dk sud_ss0111a.tif

INfOsIDe

engagement - erfaring - ekspertise

Ingeniør – der trænger til udfordringer?

Vi søger en skarp profil, eksamineret skadekonsulent

til property. Du trives med eget ansvarsområde og er

klar til en international claimshandlingsvirksomhed –

en forretning i hastig vækst.

Der er tale om en stilling med udviklingsmuligheder

i en langsigtet ansættelse, hvor trivsel og tryghed i

ansættelsen vægtes højt.

Du kommer til at indgå i et team af dygtige medarbejdere,

der servicerer et bredt udsnit af erhvervsskader for

forsikringskunder og selvforsikrede virksomheder.

Virksomheden er centralt beliggende i København, og

dit arbejdsområde vil dække hele Danmark.

Lyder det som en stilling for dig?

Så læs mere på www.centrum-personale.dk under

”Ledige Stillinger”. Eller kontakt Tine Nissen Kornum

på telefon 33 24 40 80

Centrum Personale har mere end 20 års erfaring med rekruttering til

forsikringsbranchen – både i form af vikariater og fastansættelser. Vi

har således et stort netværk i branchen, og vores konsulenter har solid

erfaring med forsikringsspecialet. Vi har erfaring med rekruttering på alle

trin af karrierestigen: fra kundeservicemedarbejderen, til sagsbehandleren

og underwriteren samt stillinger på ledelsesniveau.

LøSnInGEr

© & Distribution: www.knightfeatures.com/www.pib.dk sud_ss0114a.tif

www.dfl.dk | 25


INfOsIDe

nyT FrA pErSonALEForEnInGErnE

Danica

Ny overenskomst

Danicas lokale overenskomstforhandlinger er netop afsluttet, og overenskomsten

er sendt til afstemning. gitte, der er formand for Danicas personaleforening

udtaler: ”Der er bestemt tale om en ’spare-overenskomst’,

men omstændighederne taget i betragtning, er den i orden”.

Topdanmark

jubilæer

1. juni 2012 Jonna søgaard 40 år

gå-hjem møde med stor tilslutning

Personaleforeningen afholdt i marts måned et gå-hjem møde om

efterlønnen. Her var inviteret en person fra FTF-A, der fortalte om

ændringerne af efterlønnen, og om fordele og ulemper ved at

blive i ordningen.

grill og ølsmagning

Personaleforeningen i Viby inviterer medlemmerne til grill og

ølsmagning fredag den 11. maj. Det er det lokale mikrobryghus

– Århus Bryghus – som kommer og fortæller om øllene og deler

smagsprøver ud. Efter ølsmagningen starter personaleforeningen

grillen op.

Ny organisering i skadeafdelingerne

Torsdag den 22. april blev det meldt ud, at ledelsen ønskede at

ændre strukturen i skadeorganisationen. Det har blandt andet betydet,

at nogle afdelinger er blevet slået sammen, nogle har fået

nye kolleger, og nogle har fået en ny chef. Den største ændring

var det dog for Topdanmarks løsøretaksatorer, hvor ni af dem der

før kørte ude i marken, nu skal ind og sidde som skadebehandler

på skadekontorerne i henholdsvis Ballerup, odense og Århus.

scanning bliver i huset

Topdanmark har undersøgt mulighederne for at indscanne bilag

eksternt, men undersøgelserne har vist, at det ikke kan betale sig,

da fordelene ikke står mål med omkostningerne.

På arbejde hele døgnet

Topdanmark har en døgnserviceafdeling, der står klar til at hjælpe

kunderne døgnet rundt. Afdelingen har tidligere været bemandet

med et udelukkende dag og vagthold. Fra den 1. oktober skal

dem på det nuværende daghold også arbejde som vagthold,

hvilket betyder vagter på alle tider af døgnet

26 | Forsikring nr. 3 2012

SEB

Ny tillidsrepræsentant

Torsdag den 29. marts afholdt personaleforeningen en god og hyggelig

generalforsamling. På generalforsamlingen blev Anja Amanda

nielsen valgt som ny tillidsrepræsentant.

suzanne Foverskov fra Tryg Forsikring var med som gæst. Hun

fortalte lidt nyt fra DFL. Torben nylén fra DFL var med som dirigent,

og han fortalte og besvarede spørgsmål om det nye timebank

system. Efter generalforsamlingen var der middag på en restaurant

på Fisketorvet.

Gjensidige

gjensidige flytter hovedsæde

gjensidige flytter hovedsæde i kr. Himmelfartsferien og

får nu hovedsæde i et af glashusene lige efter Fisketorvet i

københavn. Den nye adresse bliver: A.C. Meyers Vænge 9 i

københavn sV.

Aros Forsikring

generalforsamling

Personaleforeningen afholder generalforsamling den 18. april på

Aros’ kontor i Viby.

KorT nyT

krydsord takker af

siden februar 1981 har der været bragt en krydsordsopgave i Forsikring

– tidligere Forsikringsfunktionæren – men populariteten har

gennem længere tid været for nedadgående. i de seneste udgaver

har det været en lille men trofast skare, som har indsendt løsninger.

Med det som baggrund har redaktionsudvalget valgt at stoppe

krydsordsopgaverne, og derfor bliver krydsord nr. 285, som tidligere

annonceret, den sidste krydsord vi bringer i bladet.

Hvis du er blandt dem, som er glade for at løse krydsord, henviser

vi til krydsord.dk. Her finder du mange forskellige typer krydsord i

forskellige sværhedsgrader – lige til at printe ud og hygge sig med.

Der vil dog også fremover være lidt at hygge sig med i Forsikring,

idet vi fortsætter med at bringe en sudoku opgave, der dog ikke

giver mulighed for præmier.


Sjov TIL pAUSEn

krydsord 285

indsendt af: krydsord 285

navn: Medlems- eller Cpr.nr.:

selskab: Din mailadresse:

Adresse, Postnummer og By: kodeord:

INfOsIDe

nr.285 med-

vide-

den

instipape-

lems- præ- brint ergo natri- be- 3 ens mate- tone tal

sleske fisk stat i 50 træne tutio-

/BGH gøje blad mie

um gærlig

riale

person Asien

ner

asia-

1 uoptisk

nåelig

stat

fodre

plante

våben by i

Italien

smerte 2

bandeord

3 ens bort

her-

forh.

befået

sker

ord

haget

spole spise ilt

denne er den

3 4 vægt

------ -------ristet

brød

"

beholder

vokaler religi-

tone drik

grund-

gud-

onen

sted-

landsstof

inde

forfatter

ord

del

maler 5 tonen stygge

hus-

hus-

sol

fridyr

dyr

3 ens tænker

velopdra

palen fugt

gen

glæde møbel

tur stræk-

passigte

fedt-

ningen

sere

stof blomst væske

6 fugl belæg-

luft- 7

trotyl

ned-

ningen

art

rig stævne hænde

vokse slægt-

tal kolospolit.

ning

gam-

salt

parti

kikke mel

årtal

svovl

stor

hundrede

pulve-

8

rise-

ender

tidsret

rum

krydsord nr. 285

krydsordsgevinsten for korrekt løst krydsord er et gavekort på 500 kr. og der

trækkes 2 vindere. (Der trækkes ingen sudoku vindere).

sidste frist for indsendelse af løsningen er den 1. august 2012. send kodeordet

til konkurrence@dfl.dk og husk i mailen at skrive: Løsning (kodeordet), navn,

medlemsnr., selskab, e-mail og den adresse, en evt. gevinst skal sendes til.

Du kan også sende din løsning med brev ved at udfylde kuponen nederst på

siden og indsende til:

DFL, Applebys Plads 7, 1411 københavn k, Att.: søren M. Hansen

kodeord krydsord nr. 285

Sudoku ....en let ....og en svær

På grund af

manglende tilslutning

til at løse krydsordet,

stopper denne del af bladet

efter krydsord nr. 285.

© & Distribution: www.knightfeatures.com/www.pib.dk sud_ss0111.tif

1 2 3 4 5 6 7 8

Vindere 283

Hanne Lorenzen

Holstebro

Danica Pension

steen ebbesen

fredericia, Codan

kodeordet var:

indiciuM

© & Distribution: www.knightfeatures.com/www.pib.dk sud_ss0114.tif

www.dfl.dk | 27


Afsender:

DFL

Applebys Plads 7

1411 københavn k

Ændringer vedr. abonnementet

ring venligst 3312 4242 Magasinpost SMP

Id nr: 42842

Har du styr på de

sociale netværk?

Der er en sand syndflod af sociale netværk, men hvad er egentlig forskellen og

hvad bruger du til hvad? Her kommer et ikke helt alvorligt bud på, hvad forskellen

på netværkene er, og hvad man bruger hvert enkelt til.

ForKLArInG på DE SocIALE nETværK

Twitter Jeg spiser en #kage

Facebook Jeg holder meget af kager

Foursquare Lige her sidder jeg og spiser kage

instagram Her er et uskarpt og gulnet billede af min kage

YouTube Her ser i mig sidde og spise min kage

Linkedin Mine kompetencer omfatter kagespisning

Pinterest Her er opskriften på min kage

spotify Den perfekte musik at spise kager til

google+ Vær med i min cirkel af kagespisere

Dating.dk søger partner, der deler min interesse for kager

efterladte arver efterlønspengene

Hvis man har gået og

sparet op til efterlønnen,

men er så uheldig at

komme af dage før man

kan få glæde af pengene, så

bliver der mere til arvingerne.

Det viser sig nemlig, at hvis en

afdød har ret til at få udbetalt det efter-

lønsbidrag, vedkommende har indbetalt mens

han eller hun var i live, så skal det indgå i

arven og dermed blive fordelt til arvingerne.

i forbindelse med, at efterlønsbidraget i en

periode kan udbetales skattefrit, vil der uden

tvivl være nogle personer, som er afdøde,

men hvor efterlønsbidraget ikke er udbetalt

til boet.

More magazines by this user
Similar magazines