Implementering af rehabilitering af KOL-patienter - Gladsaxe ...

11. marts 2004
Projektbeskrivelse
Implementering af rehabilitering af KOL-patienter
i primærsektoren i Gladsaxe Kommune
Projektgruppe:
Lill Moll Nielsen, speciallæge i almen medicin (1)
Inge Lise Clement, daglig leder, sygeplejerske (2)
Tina Solveig Kock, dagcenterleder, fysio- og ergoterapeut (2)
Birgitte Böwadt, fysioterapeut (2)
Marelis Petersen, fysioterapeut (2)
Allan Linneberg, forskningsleder (3)
(1) Praktiserende læge i Gladsaxe Kommune, Københavns Amt
(2) Omsorgscenter Kildegården i Gladsaxe Kommune, Københavns Amt
(3) Københavns Amts Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
1/6

Baggrund
Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) i Danmark
Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), også kaldet "rygerlunger", er en sygdom, der er
karakteriseret ved vedvarende forsnævring af luftvejene. Sygdommen er kronisk og
progredierende, førende til udtalt morbiditet, invaliditet og høj mortalitet. I Danmark lider
omkring 200.000 mennesker af KOL, der årligt forårsager omkring 3.500 dødsfald, ca.
23.000 hospitalsindlæggelser, talrige tabte arbejdsdage og utallige dage levet med en
dårlig livskvalitet. I år 2001 var KOL i Københavns Amt årsag til 2.476 indlæggelser, der i
alt krævede 15.013 sengedage, og 354 dødsfald [1].
Der er de senere år set en stigning i dødsfald relateret til KOL blandt kvinder, og der er
tegn på, at denne tendens vil fortsætte i de kommende år [1]. KOL-patienter belaster
sundhedsvæsenet med store udgifter til medicin, hospitalsindlæggelser, konsultationer hos
egen læge og skadestuebesøg. Endvidere vil der være betydelige samfundsøkonomiske
omkostninger i form af nedsat erhvervsevne, sygefravær og pleje.
Den vigtigste risikofaktor for udvikling af KOL er tobaksrygning, men KOL kan også
forårsages af længerevarende eksposition for luftvejsirriterende gasser, røg el. inhalation
af luftforurenende partikler. Visse personer er genetisk disponeret for udvikling af KOL.
Behandling af KOL
Den medicinske behandling af KOL har ofte en beskeden og utilstrækkelig effekt og der er
ikke dokumentation for at medicinsk behandling ændrer prognosen. Der er i dag
konsensus om at et rehabiliteringsprogram er en vigtig bestanddel af KOL-behandling [2-
4]. Rehabilitering af KOL-patienter bør omfatte både undervisning og fysisk træning [5].
En Cochrane metaanalyse har vist, at rehabilitering af KOL-patienter øger livskvalitet og
funktionsniveau [6]. Flere studier har endvidere vist, at rehabilitering af KOL-patienter fører
til færre indlæggelsesdage og dermed kan være ressourcebesparende [7;8].
Randomiserede studier har vist at undervisning af KOL patienter kan medføre reduktion af
de sundhedsøkonomiske omkostninger og medføre en nettobesparelse [9;10]. Et 1-årigt
projekt ved Hillerød Sygehus viste, at rehabilitering i form af undervisning og en
sundhedspædagogisk indsats overfor KOL-patienter gav færre indlæggelsesdage og
bevaret livskvalitet i interventionsperioden [11].
Et studie fra Plymouth har vist, at det er muligt at implementere lungerehabilitering af KOLpatienter
i primærsektoren [12].
Rehabilitering af KOL-patienter i Københavns Amt
I Danmark er der lungerehabiliteringstilbud på 12 sygehusafdelinger. Der findes
motionshold for KOL-patienter i primærsektoren flere steder i landet, men ikke
standardiserede rehabiliteringstilbud, der inkluderer undervisning. I Københavns Amt er
der december 2002 etableret et standardiseret lungerehabiliteringstilbud i regi af Folkeligt
Oplysningsforbund (FOF). Hidtil har 30 patienter gennemført rehabilitering i FOF regi.
Kapaciteten på årsbasis er 60.
Der kan være både økonomiske og pædagogiske fordele ved at placere KOL
rehabiliteringen i primærsektoren. Set ud fra patientens synspunkt kan det være ønskeligt
11. marts 2004
2/6

at blive i nærmiljøet og bevare den tætte kontakt til egen læge. KOL-patienterne bliver ofte
socialt isolerede. Det vil derfor være vigtigt, at rehabiliteringen kan foregå i nærmiljøet, idet
kontakter der oprettes under rehabiliteringsprogrammet, så lettere vil kunne vedligeholdes
efterfølgende.
Omsorgscenter Kildegården vil være et godt valg for den fysiske placering af tilbud om
rehabilitering i Gladsaxe Kommune. Omsorgscenter Kildegården er kendt for sine mange
forebyggende tiltag, det er centralt beliggende i kommunen, og der er dagligt mange
borgere, der besøger Kildegården.
På Kildegården er der mulighed for at deltage i uvisiterede sociale aktiviteter, der er en
café, der er åben for alle kommunens pensionister, vi har sundhedsklinik, hvor borgeren
også efter rehabiliteringen kan henvende sig for råd og vejledning, og endelig har vi
akutplejeafdeling, hvor borgeren selv kan indlægge sig i perioder med forværring i
tilstanden, hvis tilstanden ikke kræver hospitalsindlæggelse.
Formål
- at implementere et tilbud om rehabilitering af KOL-patienter i primærsektoren i
Gladsaxe Kommune
- at evaluere effekten af ovennævnte
- at beskrive de nødvendige ressourcer, økonomiske og organisatoriske, forbundet med
ovennævnte model for rehabilitering
Metode
Inklusion
Patienter med kendt KOL stadium 2-3 (moderat til svær sygdom, dvs. FEV1

Rehabiliteringsprogrammet
Rehabiliteringsprogrammet består af fysisk træning og undervisning. Programmet løber
over 7 uger med 2 ugentlige træningssessioner og 1 ugentlig undervisningssession (i
forlængelse af træning). Hvert hold sammensættes af 10-12 patienter. I projektperioden
køres ét hold ad gangen og projektet evalueres efter at 6 hold har gennemført
programmet. Programmet omfatter to hovedkomponenter: Fysisk træning og undervisning.
Den fysiske træning tilrettelægges som beskrevet i vejledning udgivet af Dansk
Lungemedicinsk Selskab [13]. Der anvendes individuelt doseret fysisk træning omfattende
aerob træning af store muskelgrupper på et niveau svarende til ca. 85 % af den maksimale
arbejdskapacitet (gang, cykling). Træning indebærer opvarmning (cirkeltræningsprogram),
gangtræning og afslapning (herunder indtagelse af proteinrig drik ca. 10 min efter
træningsophør). Patienten instrueres i at træne dagligt hjemme i det tempo, de har lært på
rehabiliteringsholdet. Der udfyldes for hver træningssession et tilhørende skema i en
træningsjournal.
Undervisningen omfatter:
- undervisning i lungernes anatomi og fysiologi, sygdommens patofysiologi og årsager
- vejledning i rygeophør, hvis relevant
- medicinsk behandling af sygdommen, herunder inhalationsteknik ved brug af
inhalationsmedicin
- vejledning om ernæring
- ergoterapeutisk vejledning
- psykosocial støtte, f.eks. støtte til at reducere angstoplevelser,
opretholdelse/vedligeholdelse af kontakten til samfundet og forebyggelse af isolation
m.m.
Baseline registrering
Ved første session indhentes med et spørgeskema oplysninger om helbred og livsstil,
f.eks. rygning, alkoholvaner, andre sygdomme, sociale forhold m.m. Desuden foretages
måling af højde og vægt, spirometri (FVC/FEV1), Borg-dyspnø-skala, livskvalitet,
arbejdskapacitet.
Registrering af arbejdskapacitet
Måling af arbejdskapacitet gennemføres ved første og sidste session.
Måling af livskvalitet
Der anvendes et KOL sygdomsspecifikt spørgeskema om livskvalitet, ”CCQ” [14], som er
oversat til dansk. Skemaerne udfyldes af patienten ved første og sidste session.
Patienternes subjektive vurdering af deltagelsen
Ved sidste session evalueres patienternes subjektive vurdering af opnåelse af mål,
tilfredshed med at deltage og ulemper ved at deltage.
Opfølgning
Efter henholdsvis 3, 6 og 12 mdr. inviteres patienterne til en opfølgning med måling af
arbejdskapacitet og livskvalitet.
11. marts 2004
4/6

Analyse
Der anvendes følgende mål for effekten af rehabiliteringen:
1. ændring af livskvalitet
2. ændring i træningskapacitet
Ændringer vurderes med gængse statistiske metoder og størrelsen af observerede
ændringer vurderes i forhold til hvad der er opnået i sammenlignelige studier. Der
foretages en beregning af de faktisk anvendte ressourcer til selve
rehabiliteringsprogrammet.
Tidsplan
Det første træningshold planlægges igangsat april 2004, og det sidste afsluttet inden juni
2006. Evaluering af projektet, analyse af data og udfærdigelse af rapport samt indsendelse
af manuskript ventes gennemført ultimo 2006.
Økonomi
Det samlede budget udgør i alt kr. 811.148. Forbrug af personaletimer på Omsorgscenter
Kildegården udgør kr. 420.178, som ventes dækket indenfor Kildegårdens Budget ved
Gladsaxe Kommune. Der ansøges derfor om i alt kr. 390.970, som omfatter anskaffelser
af apparatur og materiale til Kildegården (kr. 76.660), projektlæge og undevisning (kr.
151.810) samt epidemiologisk/statistisk ekspertise til planlægning, dataanalyse og
afrapportering (kr. 162.500). Se detaljeret budget i bilag 1 (side 1-3).
Etik og Publicering
Nærværende projekt omfatter implementeringen af et velbeskrevet rehabiliteringsprogram
for KOL-patienter, som aktuelt anvendes i sekundærsektoren [13]. Implementeringen
evalueres med spørgeskemaer. Efter gældende retningslinjer skal projektet ikke
forelægges etisk komité til bedømmelse.
Projektets resultater vil søges publiceret i Ugeskrift for Læger eller andet videnskabeligt
tidsskrift med peer-review. Herudover udfærdiges artikel om projektets resultater til det
amtslige tidsskrift ’KALK’ samt andre relevant tidsskrifter.
Perspektiver
Efter rehabiliteringstilbuddets implementering i Gladsaxe Kommune, vil implementeringen
af rehabiliteringstilbuddet blive evalueret med hensyn til effekt, organisation og
omkostninger. På baggrund heraf vil rehabiliteringstilbuddet blive revideret.
Rehabiliteringstilbuddet kan herefter bruges som model for implementering i
primærsektoren i andre kommuner i Københavns Amt. Projektet kan danne basis for et
Medicinsk Teknologi Vurderings projekt, hvor KOL rehabiliteringstilbud i henholdsvis
primær og sekundær sektor sammenlignes.
11. marts 2004
5/6

11. marts 2004
REFERENCER
1. Knud Juel, Martin Døssing. KOL i Danmark - Sygdommen der hver dag koster 10 danskere livet. Statens Institut
for Folkesundhed, 2003.
2. Bente Klarlund Pedersen, Bengt Saltin. Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling.
Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, 2003.
3. Pulmonary rehabilitation-1999. American Thoracic Society. Am J Respir Crit Care Med 1999;159:1666-82.
4. Peter Lange, Jens Georg Hansen, Martin Iversen et al. Klaringsrapport: Diagnostik og behandling af kronisk
obstruktiv lungesygdom. Ugeskrift for Læger, 1998.
5. Rehabilitering af kronisk obstruktiv lungesygdom - fakta, definitioner og anbefalinger (forventes udgivet ultimo
2003). København: Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark, 2003.
6. Lacasse Y, Brosseau L, Milne S, Martin S, Wong E, Guyatt GH et al. Pulmonary rehabilitation for chronic
obstructive pulmonary disease. Cochrane.Database.Syst.Rev 2002;CD003793.
7. Griffiths TL, Phillips CJ, Davies S, Burr ML, Campbell IA. Cost effectiveness of an outpatient multidisciplinary
pulmonary rehabilitation programme. Thorax 2001;56:779-84.
8. Griffiths TL, Burr ML, Campbell IA, Lewis-Jenkins V, Mullins J, Shiels K et al. Results at 1 year of outpatient
multidisciplinary pulmonary rehabilitation: a randomised controlled trial. Lancet 2000;355:362-8.
9. Gallefoss F, Bakke PS. Cost-benefit and cost-effectiveness analysis of self-management in patients with COPD-a
1-year follow-up randomized, controlled trial. Respir Med 2002;96:424-31.
10. Tougaard L, Krone T, Sorknaes A, Ellegaard H. Economic benefits of teaching patients with chronic obstructive
pulmonary disease about their illness. The PASTMA Group. Lancet 1992;%20;339:1517-20.
11. Eva Thune Jacobsen, Karna Winther, Finn Vejlø Rasmussen, Pia Kürstein. Sygehusbaseret forebyggelse for
KOL-patienter under indlæggelse og i hjemmet. Kvantitativ og kvalitativ evaluering af et 1-årigt
interventionsprojekt rettet mod patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom. DSI Institut for Sygehusvæsen,
2002.
12. Jones RC, Copper S, Riley O, Dobbs F. A pilot study of pulmonary rehabilitation in primary care. Br J Gen Pract
2002;52:567-8.
13. Peter Lange, Eva Brøndum, Klaus Phanareth, Thomas Ringbæk. Praktisk vejledning i fysisk træning af patienter
med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Dansk Lungemedicinsk Selskab, 2003.
14. Van Der MT, Willemse BW, Schokker S, Ten Hacken NH, Postma DS, Juniper EF. Development, validity and
responsiveness of the Clinical COPD Questionnaire. Health Qual.Life Outcomes. 2003;1:13.
6/6