ude i danmark - Dansk Folkeparti

danskfolkeparti.dk

ude i danmark - Dansk Folkeparti

NR. 3. JULI 2003. 7. ÅRGANG

Ny dansk

frihedskamp:

Overraskende dom

fra Højesteret:

Racistisk at være

mod indvandring

Grundlov eller

EU-Forfatning


leder

Holocaust er den engelske version

af et oprindelig græsk ord, som

betyder brændoffer.

I dag er Holocaust det brugte udtryk

for det systematiske mord på

seks millioner europæiske jøder. Denne

nærmest uvirkelige forbrydelse,

hvis opståen fødtes i syge nazistiske

hjerner. Denne skygge, der med rette

for altid vil hvile over Tyskland og

Østrig. For den jødiske nation et ubegribeligt

traume. En historisk realitet,

der aldrig må glemmes.

Det lød derfor rigtigt, da EUs daværende

statsministre i det tidlige forår

2000, til møde i Stockholm, blev

enige om, at der burde oprettes Holocaust-centre

rundt om i medlemslandene,

således at fremtidige europæiske

generationer ikke fik lov at

glemme historien.

Jo, det lød rigtigt, og alle Folketingets

partier bakkede op om oprettelsen

af Dansk Center for Holocaust,

som for et års tid siden blev lagt ind

under Dansk Center for Internationale

Studier og Menneskerettigheder

(DCISM). Og alligevel nagede en

tvivl et eller andet sted.

Den nagende tvivl havde dels at

gøre med lødigheden af den personkreds,

der i Stockholm traf beslutningen

om Holocaust-centrene, dels havde

den at gøre med den aktuelle begivenhed,

der gav anledning til, at sagen

overhovedet kom på dagsordenen.

Personerne var en samling socialdemokratiske

statsministre, herunder

vor egen Poul Nyrup Rasmussen, og

begivenheden var det netop da afgjorte

østrigske valg, som var gået de europæiske

socialdemokrater imod.

Meningsmålinger overalt viste den

samme tendens: I land efter land sagde

borgerne nej til fortsat at blive

trådt på af socialdemokratismen -

ikke mindst i sagen om masseindvandringen.

I Stockholm blev så denne

gemene beslutning truffet: Lad os slå

plat på Holocaust!

Ja, det vil sige - sådan blev det naturligvis

ikke formuleret, men dette

var ideen: At kalde dem, der protesterer

mod masseindvandringen for

nazister og at oprette nogle centre,

som kunne levere »videnskabelig dokumentation«

herfor. At afskrække

folkene rundt om fra at stemme på

modstanderne af masseindvandringen

ved at kalde dem for det værst

tænkelige.

At gøre deres modstand analog

med Brændofferet. Som det fremgår

inde i bladet - af artiklen om den nye

bog, Denmark and the Holocaust er

dette præcis, hvad det danske center

endte med:

Ren og uforfalsket uvidenskabeligt

plattenslageri. Og værst: Plattenslageri

mod jødernes tragedie. Platten-

2

Foto: Scanpix

Brændoffer...

slageri mod den verdenstragedie,

Holocaust var. En smagløs omgang

med begreberne.

Svækker fortællingen

Husker nogen endnu, hvordan en

af CDs ledere, Peter Duetoft, opildnet

af Stockholm-mødet, i sommeren

2000 sammenlignede Pia Kjærsgaard

med Adolf Hitler.

En fredelig, venlig dansk politiker

sammenlignede Duetoft med den

største djævel, verden endnu har set.

Hitler - selve personificeringen af det

onde, hjernen bag Holocaust. Det

samme, som seniorforsker Cecilie

Banke i DCISM nu er i gang med -

under dække af videnskab.

Men hvad får DCISM ud af en

sådan sammenligning?

Ja, politisk er det et selvmål. Det

fandt Duetoft og CD ud af ved valget

i 2001. Folk tager ikke noget sådant

alvorligt - det svækker kun afsenderen

af beskyldningerne.

Værre er det, at selve fortællingen

om Holocaust bliver svækket - og

hvordan nu det?

Jo, unge mennesker af i dag er beklageligvis

ikke så godt inde i historien.

Deres kendskab til nazismens

førerskikkelse er ganske overfladisk.

Pia Kjærsgaard kender de derimod

godt. Hende kender de fra bladene,

hvor de kigger billeder hjemme fra

hendes hus. Hun er med i talk-shows

i fjernsynet. Hun ses til fodboldlandskampe

og til teaterpremierer. De ved

ganske vist godt fra hjernevasken i

skolerne, at hende skal man ikke holde

med.

Men de kender hende. Og så melder

spørgsmålet sig: Nåhr, var Adolf

Hitler ligesom Pia? Jamen, så var

han da vist ikke så slem endda - vist

nærmest kun sådan lidt træls....

Og det var så præcis det, Cecilie

Banke, Peter Duetoft og DCISM opnåede.

Sådan går det, når ordenes

betydning svækkes. Analogt i øvrigt

med Højesterets mærkelige dom fra

forleden, som udvandede begrebet racisme

til det rene ingenting.

Nederdrægtigt og politisk missionerende

har vi altid vidst Dansk

Center for Internationale Studier og

Menneskerettigheder var. At centeret

tilmed arbejder uvidenskabeligt og

amatøragtigt er der med den nye bog

nu igen sat en tyk streg under.

Centeret gør ingen gavn - men volder

derimod mindet om Holocaust

ubodelig skade.


Man behøver ikke være særlig

gammel for at kunne huske en

tid, hvor danskerne stort set kunne

færdes frit overalt, og på alle tidspunkter

af døgnet uden at frygte for

kriminalitet. Der var engang, da bandekriminaliteten

og den afstumpede

vold endnu ikke havde lagt sin klamme

hånd på de danske gader og stræder.

Den tid er jeg sikker på, at rigtig

mange danskere husker - og længes

tilbage til. Jeg gør i hvert fald. For

hvad er det for en udvikling, vi er

vidner til i disse dage?

Jo, vi oplever i øjeblikket en alvorlig

og truende optrapning af utryghed,

vold og terror. Specielt i hovedstaden

terroriseres byens natteliv af

voldelige unge andengenerationsindvandrere,

som truer alle, der vover at

færdes på gaden efter mørkets frem-

brud. Vi oplever dagligt, hvordan glade

unge, der blot ønsker at nyde en

fredelig bytur, får aftenen spoleret af

bandernes modbydelige vold. Vi oplever,

hvordan ejere og ansatte i restauranter

og på diskoteker skal finde

sig i indvandrernes feje forulempelser

og overfald.

Forleden hørte vi om, hvordan en

ung mand i Københavns nordvestkvarter

af en indvandrerbande blev

overfaldet og stukket flere steder.

Hans ene øje blev stukket med en

stegegaffel, og han blev overdænget

med slag og spark. Vist nok som

hævn for, at en af de unge voldsmænd

ikke kunne komme ind på et

diskotek - hvilket så absolut har

været en fordel for diskotekets

gæster, men ikke for den mindreårige

indvandrer, hvis »ære« åbenbart blev

så krænket, at det var nødvendigt for

ham at slå en mand halvt fordærvet.

Men det er ikke kun i hovedstaden,

det er galt. Bander og tæskehold huserer

overalt og sætter med deres

modbydelige tilstedeværelse en

skræk i livet på alt og alle. I Esbjerg

var der for nylig et masseslagsmål i

bymidten med et halvt hundrede

voldsmænd. I Århus blev politiets patruljevogne

angrebet med brosten og

kasteskyts af 35 indvandrere. Og i

Aabenraa blev en 24-årig mand hårdt

såret af knivstik i forbindelse med et

slagsmål, hvor der blev brugt både

knive, sværd og forskellige slagvåben.

De 21 involverede var alle unge mennesker

»med en anden etnisk herkomst

end dansk«, som det hedder i

det officielle, kliniske sprog.

Om det er i Københavns nordvestkvarter,

Odenseforstaden Vollsmose,

Gjellerupparken, eller i Aabenraa, at

volden viser sit hæslige ansigt, er ét

fedt. Overskrifterne er de samme, og

det er også ofrenes lidelser og de afstumpede

gerningsmænds kyniske

foragt for deres medmennesker.

Voldsmændene griner, mens ofrene

må gemme sig af frygt for at stå frem

og vidne.

De sørgelige eksempler på volden

snubler nærmest over hinanden, og

det vil være både monotont og trættende

at remse dem alle op. For

næsten hver dag er der en ny hårrejsende

historie om vold og brutalitet.

Om utryghed og afmagt. Om et samfund

under nedbrydning.

Tryghed er afgørende

For mig er det afgørende, at alle

danskere kan færdes i tryghed. Derfor

satte Dansk Folkeparti allerede

for fire år siden fokus på, at voldsmænd

skal straffes hårdt og voldsofre

hjælpes. Vores kampagne "Tryghed

nu - Volden ud af Danmark" havde en

gavnlig effekt - ikke kun fordi vi omsider

begyndte at tale om utrygheden,

men også fordi kampagnen resulterede

i lovstramninger. Alt sammen

udmærket og tiltrængt.

Desværre tyder meget på, at regeringen

igen er ved at miste grebet om

lov og orden. Justitsminister Lene

Espersen har ikke ligefrem skabt de

store overskrifter eller domineret TVnyhederne

med løfter om handling.

Men så meget desto bedre er det, at

regeringen under Folketingets afslutningsdebat

trods alt endte med at

stemme for et forslag til vedtagelse

fra Dansk Folkeparti. Et forslag, som

forhåbentligt kommer til at gøre sommeren

hed for indvandrerbander og

rockere.

nyhedsbrev

Gaderne tilbage til borgerne

Foto: Scanpix

Dansk Folkepartis opfordring

har regeringen forpligtet sig til at

fastholde og videreføre den hårde og

konsekvente indsats mod vold,

voldtægt og andre overgreb mod mennesker,

at forstærke indsatsen mod

rocker- og narkokriminalitet og at

føre en kontant og effektiv politik

overfor indvandrerbandernes terror.

Dermed har vi taget et første skridt i

retning af et mere sikkert samfund -

og jeg kan forsikre om, at Dansk Folkeparti

vil holde regeringen fast på

den hårde kurs.

Men lur mig, om ikke den sædvanlige

garde af kriminalitetseksperter

snart kommer rendende med deres

statistikker - i et forsøg på at bagatellisere

problemerne og lulle justitsministeren

i søvn. Men vi er mange, der

for længst har droppet statistikkerne,

vi behøver blot at kigge ud af vinduet,

at færdes på gaden eller læse aviser

og se TV for at konstatere, at den

er helt gal.

Den går bare ikke længere. Vi vil

simpelthen ikke finde os det mere.

God sommer.

3


hetz

Uffe Ellemanns center ba

ny tilsværtning af Kjærsg

"

Denmark and the Holocaust" hedder

en ny bog, som indeholder en

ny tilsværtning af Dansk Folkepartis

formand, Pia Kjærsgaard.

Bogen er skrevet på engelsk og beregnet

for det internationale publikum,

men betalt af danske skatteborgere

og udgivet af Dansk Center for

Internationale Studier og Menneskerettigheder

- det center, der har Venstres

tidligere udenrigsminister, Uffe

Ellemann-Jensen som bestyrelsesformand,

Morten Kjærum som direktør

og Jean Monnet-professor Uffe Østergaard

som daglig leder.

I bogen drages der sammenligning

mellem Pia Kjærsgaard og Adolf Hitler.

Det sker i en artikel, skrevet af

seniorforsker ved instituttet, ph.d.

Cecilie Banke, som i sin artikel med

den delikate titel The Smell of Death

- A Visit to Auschwitz, behændigt lader

et barn ved navn Gry udtale:

»People had complete faith in Hitler.

He was able to make people hate

the Jews. That’s why I think Pia

Kjærsgaard is insane« (Oversat: Folk

havde total tro på Hitler. Han var i

stand til at få folk til at hade jøderne.

Det er derfor, jeg synes Pia Kjærsgaard

er sindssyg).

I en note tilføjer den filosofiske

doktor, Cecilie Banke, som en venlig

orientering til sit internationale publikum:

»Pia Kjærsgaard er fører-figuren

i et dansk højreorienteret nationalistparti«

Dansk Folkeparti har forgæves

bedt centeret om at tilbagekalde bogen.

DFs forskningsordfører, Jesper

Langballe, forudser i den anledning,

at Dansk Folkeparti i løbet af sommeren

og efteråret vil optrappe kampen

mod Uffe Ellemann-Jensens center,

idet Jesper Langballe siger:

- De skal vide, at vi ikke længere

agter at finde os i mere politisk propaganda

fra centerets og dets holocaust-afdelings

side. Instituttet udgiver

sin virksomhed for at være forskning,

men vi har set i forbindelse

med både Cecilie Bankes bog og sidste

bind af »magtudredningen«, at

alle normer for videnskabelig redelighed

- ja, blot for almindelig anstændighed

- overskrides.

- Jeg tror, man nu rundt om efterhånden

fatter, hvorfor vi var så meget

imod, at Morten Kjærum og Co.

på denne måde skulle få lov til at

4

Foto: Scanpix

tumle videre for skatteydernes penge.

Vi vil forlange, at udenrigsministeren

tager affære og enten nedlægger instituttet

eller nybemander det.

- Jeg vil rejse en forespørgselsdebat

om sagen, som kommer for, når Folketinget

åbner til oktober, men jeg

har ikke tænkt mig at vente så længe

på at få et svar fra udenrigsminister

Per Stig Møller, som er den øverste

ansvarlige for instituttet. Nu må vi

have besked på, hvad han agter at foretage

sig, siger Jesper Langballe.

(Læs også lederen side 2). spe

Foto: Scanpix

Jean Monnetprofessor

Uffe

Østergaard og

fhv. minister

Uffe Ellemann-Jensen

har ansvaret

for centeret,

som nu står

for en ny tilsværtning

af

Dansk Folkepartis

leder


g

aard

"Jeg tror ikke, at der er mange - om

nogen overhovedet - som kunne tænke

sig at omdanne Danmark til et multietnisk

samfund. Jeg ønsker det ikke.

Men ved at oppiske et kunstigt og

overdrevent skræmmebillede kan man

medvirke til at oppiske en frygt og

lukkethed over for andre, som dybest

set rummer en større trussel mod

danskheden end påvirkninger udefra."

Uffe Ellemann-Jensen

(Venstre), Politiken 1. juli 1994.

Røde

indvandrere

Venstrefløjen scorer stemmer

blandt fremmede, viser en Catinétmåling.

86 procent ville sætte

kryds til venstre for midten ud for enten

Socialdemokratiet, SF eller Enhedslisten,

viser målingen, der er

indsamlet blandt udlændinge med

stemmeret. 10 procent ville krydse ud

for midterpartierne, hvor de Radikale

med 8,3 procent ville score flest,

mens den samlede borgerlige fløj kun

ville få 4,2 procent. S bliver med

knapt 60 procent den store vinder

blandt fremmede, mens Venstre kun

ville opnå 2,9 procent. Dansk Folkeparti

er knapt registrerbar - med 0,8

procent. spe

Three Cheers

for the British

Ja, man må sige, at John Bull fra

Birmingham, som med sin rumstérstang

og sit meget sigende skilt

her har taget opstilling foran Big Ben

for at kæmpe for sit elskede Pound

Sterling, lever fint op til det rygte,

som briterne har fået gennem historien:

De pakker ikke tingene ind i diplomatisk

vat. De siger tingene ligeud

ad landevejen. Og så er de vist

også lidt små-skøre... Jamen, er det

ikke herligt.

Og: Three Cheers for the British.

Og Three Cheers for Tony Blair. For

anden gang inden for nogle måneder

har han nemlig vist, at han er et

mandfolk, der tør tale Roma midt

imod.

Første gang i det tidlige forår, da

han viste de fodslæbende tyskere og

franskmænd, hvordan man afvæbner

en gal diktator, og anden gang her

midt i sommervarmen, hvor han igen

viste Euroen vintervejen. spe

5


sproget

Overraskende dom fra Højesteret:

Racistisk at være

modstander af

masseindvandring

Af Søren Espersen

Højesteret, landets højeste domstol,

har med en kendelse af 17.

juni 2003 fastslået, at det er racistisk

at være modstander af masseindvandringen

til Danmark.

Dommen bygger på udtalelser fra

Dansk Sprognævn, som fastslår, at

ordene racistisk og racisme kan benyttes

i flere forskellige betydninger.

Højesteret fastslår samtidig, at det er

i orden at sige, at Dansk Folkepartis

formand, Pia Kjærsgaard, har racistiske

synspunkter, når hun agiterer

mod masseindvandringen til Danmark.

Tredje gang blev således lykkens

gang for kommunisten Karen Sunds

fra Folkebevægelsen mod EU. Såvel i

byretten som i landsretten var den

kommunistiske kvinde blevet dømt

til at betale erstatning til Pia Kjærsgaard

for at have påstået, at denne

havde racistiske synspunkter, men

Højesteret tilsidesatte de to retters

afgørelse.

I dommen af 17. juni fastslår Højesteret,

at Karen Sunds brugte ordet i

en betydning, som sigter til forskelsbehandling

og undertrykkelse af eller

blot afstandtagen fra grupper af mennesker,

som godt kan være af samme

race som en selv. Derimod, siger

Højesteret, har Karen Sunds ikke

brugt det famøse ord i en af de to ældre

betydninger, der har at gøre med

nazismens racelære og dens følger for

jøderne eller en races overlegenhed

over andre.

Pia Kjærsgaard er meget overrasket

over dommen og siger:

- Jeg mener ikke, det er en rigtig

dom, Højesteret er kommet frem til,

men jeg må selvfølgelig tage dommen

til efterretning. De synspunkter, jeg

fremfører har i min begrebsverden intet

med racisme at gøre; derimod er

der tale om ganske almindelige dagligdags

synspunkter, som de fleste

danskerne giver udtryk for. Jeg fik jo

medhold i byretten og i landsretten,

og så har Højesteret altså omstødt

den. Det er altså angiveligt, fordi

man har taget en anden vurdering af

ordene racistisk og racisme. At dette

nu er sket betragter jeg som en devaluering

af ordene. De har, takket

være Højesterets mærkelige kendel-

6

se, nu begge mistet deres betydning

og er blevet ligegyldige.

Dansk Folkepartis gruppeformand,

Kristian Thulesen Dahl, er ligeledes

overrasket dommen:

- Der er ærgerligt, at racisme efter

dommen ikke længere har en klar definition,

men åbenbart skal forstås på

en anden måde, når den indgår i den

politiske debat, siger gruppeformanden,

der så i øvrigt ellers er tilfreds

med, at selve ytringsfriheden efter

dommen har fået videre rammer.

- Når det gælder for Karen Sunds,

må det jo også gælde for Dansk Folkeparti,

som hidtil ofte er blevet sagsøgt

for udtalelser fremsat i den politiske

debat. Dommen må betyde, at

vi vil opleve færre anmeldelser og

sagsanlæg fremover, siger Kristian

Thulesen Dahl - et synspunkt, der

deles af professor i strafferet, Vagn

Greve, som siger:

- Højesteretsdommen flytter hegnspælene

for, hvor langt danskerne må

gå, når der diskuteres politik. Ytringsfriheden,

når det gælder den politiske

debat, er blevet større, og beskyttelsen

af den personlige ære og

fred er til gengæld blevet mindre. Det

betyder ikke, at injurier ikke længere

eksisterer, men at grænsen er flyttet,

siger han.

Ifølge Højesterets dom er der nu

tre defineringer af begrebet racisme:

1. I en betydning, der relaterer sig

til nazismens racelære. 2. I en betydning,

som sigter til en races overlegenhed

over andre - og 3. I en betydning,

som sigter til forskelsbehandling

og undertrykkelse af eller blot

afstandtagen fra grupper af mennesker,

som godt kan være af samme

race som en selv.

Højesteret bemærker i øvrigt, at

det må antages, at et modsat resultat

af dommen ville være i strid med Den

Europæiske Menneskrettigheds konvention,

artikel 10 om ytringsfrihed,

således som denne bestemmelse fortolkes

af Menneskerettighedsdomstolen.

Udtrykket »racistiske synspunkter«

havde således karakter af en

værdidom (»value judgment«) vedrørende

Pia Kjærsgaard og Dansk

Folkepartis holdninger, ligesom anvendelsen

af udtrykket var sket i en

politisk debat om vigtige samfundsmæssige

anliggender.

Camre skaf

Camre siger

farvel til

general James

Mulinges

hustru og to

døtre, inden

han sætter sig

i Landroveren.

Besøget på

Kathiani High

School gav

Mogens Camre

et levende

billede af den

gode disciplin,

der hersker

i klasserne -

nogle af dem

med op til

60 elever.


fer computere til skole i Kenya

Foto: privatfoto.

MEP Mogens Camre har netop

været i Kenya, hvor han ene

mand har forsynet en hel gymnasieskole

for piger med computere. Kathiani

High School, som ligger i Machakos,

et landdistrikt 100 km fra hovedstaden

Nairobi, er blevet til på et initiativ

fra en privat kreds under ledelse

af Mogens Camres personlige ven,

general James Mulinge, som er vicestabschef

i den kenyanske hær.

Kathiani High School tilbyder det,

der svarer til en dansk gymnasieuddannelse.

Lønnen til rektor og lærere

betales af den kenyanske stat, men

da pigerne kommer fra et stort område,

er det en kostskole, og forældrene

må betale for opholdet. Alle investeringer

i bygninger og inventar skal

derfor skaffes udefra.

General James

Mulinge og Mogens

Camre er godt

tilfredse med den

måde de danske

computere er stillet

op på i det lyse og

venlige lokale.

Foto: privatfoto.

Hovedparten af pengene til skolen

er det lykkedes at skaffe fra fonde og

fra private. Og skolen har nu Kenyas

første EDB-undervisning med brugte

computere, som Mogens Camre har

skaffet fra den danske centraladministration.

Mogens Camre slår fast, at Afrika

kan blive en blomstrende succes, når

den vestlige kultur får bedre vilkår

og området gør op med eksempelvis

korruption og islamisk fundamentalisme.

- Det betyder, at vores udviklingsindsats

især skal koncentrere sig om

demokratiudvikling og om, hvordan

vi forbedrer den tilbagestående økonomi.

Et af midlerne hertil er uddannelse

- og ikke mindst uddannelse af

piger, fastslår Mogens Camre. kh

7


EU-Forfatningen et att

Af Bo Nørgaard Nielsen

"

Konventets formand, Valery Ciscard

d´Estaing, har desværre

valgt at blæse på enhver kritik fra

skeptikerne. Resultatet er en komplet

uspiselig og udemokratisk forfatning,

som samtidig krænker den danske

Grundlov."

Dansk Folkepartis faste medlem af

EU-Konventet, Peter Skaarup, betegner

det endelige udkast til en EU-forfatning,

der blev færdiggjort fredag i

Bruxelles, som dybt skuffende og beklager,

at det oprindelige formål med

konventets arbejde, at bygge bro mellem

borgerne i de europæiske lande

og EU, er blevet undergravet.

Det slog Peter Skaarup fast på

Christiansborg-konferencen, Føderation

eller Selvstændighed, som havde

samlet 200 tilhørere, og som han ankom

til direkte fra konventsafslutningen

i Bruxelles.

- De små lande er blevet ofret, sagde

Peter Skaarup. Vi vil ikke længere

have en permanent kommissær med

stemmeret, og stemmevægtene i ministerrådet

er ændret til fordel for de

store lande, ligesom vi får færre mandater

i Europaparlamentet. De små

lande er dermed kørt ud på et sidespor.

- Men hvordan det vægtes dernede

er én ting - værre er det, at Danmark,

såfremt konventsteksten bliver

lov i landet, ikke længere kan kalde

sig en suveræn nation. Konsekvensen

af, at der i forfatningen står, at EU

respekterer medlemslandenes identitet

men ikke deres suverænitet, er en

undergravning.

Efter konventet bliver det EUs regeringschefer,

som skal færdigbehandle

forfatningsudkastet på en

konference næste år.

Modstridende synspunkter

Teksten betyder markante ændringer

i EU. Udover forholdet mellem

små og store lande, lægges der op til,

at de små lande ikke længere skal

have en kommissær - samtidig med,

at EU får sin egen præsident, sin

egen udenrigsminister og får ret til

at opkræve skatter i landene.

Dansk Folkepartis konference

mente én af talerne, professor dr. jur

Hjalte Rasmussen ikke, at Forfatningen

nødvendigvis ville medføre en

grundlovsændring, idet han ikke

fandt, at udkastet strider mod

Grundlovens § 20 stk. 1.

8

Stor koncentration på tilhørerpladserne

- fra venstre professor

dr. jur. Hjalte Rasmussen,

fru Lene Camre, MEP Nicole

Thomas-Mauro og hendes mand,

overlæge Marc Thomas-Mauro.

På dette punkt har Hjalte Rasmussen

mødt modstand blandt andre

statsretseksperter, der har udtrykt

det modsatte, ligesom han ej heller

på Christiansborg-konferencen mødte

forståelse for sit synspunkt.

Blandt Hjalte Rasmussens opponenter

var professor Peter L. Vesterdorf,

som har peget på en række områder,

hvor suverænitetsafgivelse af

den karat, der lægges op til i konventet,

er i strid med Grundloven, idet

Peter Vesterdorf nævner forslaget om

en EU-beskatningsret som et eksempel

herpå.

Det drejer sig om Grundlovens §

43, som lyder: »Ingen skat kan

pålægges, forandres eller ophæves

uden ved lov«. Det er derfor tvivlsomt,

om danske myndigheder kan erstat-

tes af mellemfolkelige på dette områ-

de, jf. § 20 stk. 1. Vesterdorf skriver:

»Der kan imidlertid med god ret hævdes

at være delte meninger på området,

hvilket ikke lægger op til at anvende

§ 20.«

Dansk Folkepartis formand, Pia

Kjærsgaard gav udtryk for det grundlovsstridige

i den nye EU-Forfatning

og sagde:

- Ingen har forsvaret den danske

grundlov som Dansk Folkeparti. Derfor

kommer det måske som en overraskelse,

når jeg siger, at skal den nye

EU-forfatning gælde også for Danmark,

bliver vi nødt til at ændre

Grundloven.

- Undlader vi at ændre Grundloven

- og nøjes vi bare med en folkeafstemning

om ja eller nej til EU-forfatningen,

overtræder vi Grundloven. For

EU-forfatningen nedlægger Danmark

som nationalstat, mens Grundloven

hævder Danmark som nationalstat.

Trængsel ved buffeten

i pausen - efter så megen

tale om EU kan man nok trænge

til lidt at styrke sig på.

foto: Birger Storm


entat mod små lande

foto: Birger Storm

foto: Birger Storm

EU regnskaber - et syndigt rod

Af Anna Rosbach

EU-Kommissionens regnskaber

tåler dårligt dagens lys, og de

kan slet ikke tåle, at Kommissionens

egen revision går tæt på dem.

Chefen for Kommissionens interne

revision, Jules Muis, retter i en

intern rapport en sønderlemmende

kritik - ikke bare af regnskabssystemet,

men også af den grønne tyske

kommissær, Michaele Schreyers

manglende vilje og evne til at

gennemføre forbedringer.

Først blev den spansk-danske

regnskabsdirektør Marta Andreasen

fyret, fordi hun krævede professionelle

og ærlige regnskaber. Nu

viser det sig, at revisionschefen

fremfører samme kritik.

I et memo, der meget mod Kommissionens

vilje er blevet lækket,

skriver Jules Muis direkte:

- Kommissionen kunne anses at

udvise foragt overfor kravet om

Peter Skaarup ankom direkte fra

Bruxelles til konferencen på Christiansborg,

hvor han advarede mod den

tryning af de små EU-lande, traktaten

lægger op til.

passende omhu ved med vilje at

have fremstillet kvaliteten af regnskaberne

for 2001 som bedre end

den er.

Memoet førte til, at chefen for

budgetafdelingen, Luis Romero,

krævede teksten ændret, således at

de kritiske formuleringer blev fjernet.

Dette nægtede Jules Muis.

Han skrev tilbage, at hvis budgetafdelingen

ikke imødekom kravene

om sikre regnskaber, ville det stille

Kommissionen og dens stab i en

vanskelig position.

Intet tyder på, at Kommissionen

retter sig efter kritikken, og det afgørende

er så, om EU-Parlamentet

tør tage slagsmålet. Føres sagen

om Kommissionens manglende vilje

til at aflægge klare regnskaber

igennem, burde Kommissionen falde,

men det tør de EU-begejstrede

parlamentsmedlemmer næppe

lægge stemmer til.

9


Af Kenneth Kristensen

En række danske velfærdsydelser

står foran ændringer, såfremt social

turisme skal forhindres.

Det er konklusionen fra den tværministerielle

arbejdsgruppe, som regeringen

nedsatte for at belyse mulighederne

for utilsigtet brug af sociale

ydelser efter EU. Tilpasningerne af

velfærdsydelserne kan ikke undgå at

ramme danskere, idet Danmark har

forpligtet sig til at behandle arbejdstagere

fra EU-lande på lige fod med

danskere.

Ikke alene arbejdstageren, men

også dennes familiemedlemmer er efter

gældende regler omfattet af

velfærdsydelserne. Danmark kan heller

ikke betinge tildelingen af sociale

ydelser af, at en EU-borger har opholdt

sig i Danmark i en vis periode.

Rapporten fastslår, at mulighederne

for at imødegå utilsigtet brug er

relativt begrænsede inden for de gældende

rammer. Med andre ord skønnes

der at være behov for gennemgribende

ændringer af de danske

velfærdsydelser for at dæmme op for.

Inden for EU kan arbejdskraften

bevæge sig frit - og den samme frihed

får østeuropæiske arbejdere fra og

med 1. maj 2004 - dog ikke i Tyskland

og Østrig. Men her i Danmark

vil man have ret til at søge stillinger,

at bevæge sig frit rundt i landet på at

skaffe sig arbejde og til at blive boende

i Danmark efter endt ansættelse.

Praksis fra EU-domstolen viser, at

der er forholdsvis vide rammer for,

hvad der kan betragtes som arbejde.

Det kræves for eksempel ikke, at arbejdstageren

skal kunne ernære sig

alene ved det arbejde, som vedkommende

varetager her. Ligeledes vil

man heller ikke umiddelbart kunne

udvise en ledig EU-borger.

I det nuværende EU, hvor alle medlemsstater

befinder sig på nogenlunde

samme økonomiske stade, er interessen

for social turisme begrænset.

Anderledes vil det sandsynligvis

blive i et EU, hvor de østeuropæiske

lande tager del, idet der er et vældigt

gab mellem velfærden i de nye og de

gamle EU-lande.

Specielt på tre områder frygtes social-turismen:

Kontanthjælp, ydelsen

ved børnepasningsorlov og dagpengesystemet.

Men en bred vifte af ydelser

lige fra begravelseshjælp til støtteordninger

inden for trafik og kultur

bliver ligeledes omfattet.

Adgang til kontanthjælp opnår en

EU-borger efter samme regler som

danske statsborgere. Så længe udlændingen

opholder sig lovligt i Danmark

har vedkommende ret til kontanthjælp.

Ydelsen ved børnepasningsorlov er

10

foto: Birger Storm

Regeringen: social

turisme truer

også sårbar. Den kan eksempelvis

udbetales i forbindelse med en forældres

pasning af et barn, der end ikke

befinder sig i landet. Barnet behøver

heller ikke have dansk CPR-nr. Det

afgørende er, at barnet skal være født

efter den 27. marts 2002. Barnet behøver

ikke at opholde sig i landet for

at få ydelsen - og det gør forældrene

heller ikke.

EU-borgere kan være berettiget til

dagpenge efter dansk lov på baggrund

af de forsikrings-, beskæftigelses-,

og bopælsperioder de har opfyldt

i deres eget land.

Bestemmelsen betyder, at en EUborger

omfattet af den danske arbejdsløshedsforsikring,

kan komme

til Danmark, få én dags beskæftigelse

som lønmodtager og dermed være

berettiget til sygedagpenge i flere år

eller til barselsdagpenge i 52 uger.

Modtageren kan flytte til eller tage

midlertidigt ophold i et andet EUland

eller dennes oprindelsesland og

oppebære ydelsen under hele opholdet.

En person, der er omfattet af den

danske arbejdsløshedsforsikring vil

ydermere kunne tage dagpenge med

til hjemlandet eller et andet EU-land

i indtil tre måneder.

Andre ydelser klemmes også. Blot

ni timers arbejde i én uge og efterføl-

Bent Bøgsted,

Dansk Folkepartisarbejdsmarkedsordfører

vil bruge

de kommendemåneder

til at

lægge pres

på regeringen.

Det er

urimeligt,

mener han,

at vi ikke

som Tyskland

får en

syv-årig overgangsordning.

gende fast bopæl i Danmark på

mindst et år vil give ret til danske

pensionsordninger. Ligesom familier

fra EU-lande har ret til børnefamilieydelse

fra den dato, hvor familiens

voksne medlemmer er påbegyndt beskæftigelse

i Danmark – i øvrigt

uanset om personen eller børnene opholder

sig her. Ligeledes fremgår det

af rapporten, at personer fra de nye

medlemslande kan tage arbejde her i

landet for at opnå ret til sygehusbehandling.

Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører

Bent Bøgsted er bestyrtet

over undersøgelsens resultat:

- Arbejdsgruppens blotlægning af

det danske velfærdssystems sårbarhed

viser endnu en gang, at der er

behov for, at Danmark får en syvårig

overgangsperiode på linje med

Tyskland og Frankrig.

- Alternativet er en udhulning af

det danske velfærdssystem, og det er

rystende, at regeringen vil tage ansvar

for noget sådant, siger Bent

Bøgsted, der oplyser, at han i de kommende

måneder vil bruge megen

energi på at lægge det maksimale

pres på VK-regeringen for at forhindre

en invasion af østeuropæere på

det danske arbejdsmarked.


Ikke uden en grundlovsændring

Af Mogens Camre

MEP, DF - medlem af UEN

Danmark skal ikke være danskernes

land, England skal ikke være

englændernes land, Frankrig skal

ikke være franskmændenes land.

Alle landene skal være alle menneskers

land, for ved at nedbryde den

nationale samhørighed kan den korrekte

elite i Bruxelles komme til at

herske.

Regeringen, socialdemokraterne,

de radikale og også SF forestiller sig,

at den ny EU-grundlov kan gennemføres

blot ved en folkeafstemning efter

Grundlovens § 20. Men en sådan

fremgangsmåde vil være grundlovsbrud.

EUs grundlovsforslag strider imod

den danske grundlov i en sådan grad,

at det ikke lovligt kan gennemføres

uden at den danske befolkning ændrer

vores Grundlov efter reglerne i §

88.

I Grundlovens § 20 stk. 1 står der

»Beføjelser, som efter denne Grundlov

tilkommer Rigets myndigheder,

kan ved lov i nærmere bestemt om-

fang overlades til mellemfolkelige

myndigheder, der er oprettet ved gensidig

overenskomst med andre stater

til fremme af mellemfolkelig retsorden

og samarbejde«

Ordene »i nærmere bestemt omfang«

betyder, at vi kun kan afgive

suverænitet i et helt præcist defineret

omfang. EUs nye forfatning indebærer

suverænitetsafgivelse i et så

bredt omfang, at al selvstændighed

er pumpet ud af Danmark. Forfatningen

har ingen begrænsninger - den er

en glidebane. Der er ingen præcis angivelse

af, hvilken kompetence vi beholder,

og området for EUs indflydelse

kan løbende udvides.

Det er klart, at den danske regering

og det danske folketing, ligesom

de danske medlemmer af EU-parlamentet

får en medindflydelse, men

den er så lille, at den intet betyder i

forhold til vort grundlovssikrede selvstyre.

Man kan ikke bare bytte Danmarks

selvstændighed efter Grundloven

ud mod én procents medindflydelse

i EUs organer. Man kan ikke

bare bytte de skiftende formandskaber

ud med en europæisk præsident.

Det forhold, at Danmark kan miste

muligheden for at have en fast Kommissær

er også udtryk for en suverænitetsafgivelse

i strid med Grundloven.

Vores grundlovs bestemmelser om

Folketingets eneret til at udskrive

skatter er tillige til hinder for at ved-

foto: Birger Storm

tage EUs nye forfatning efter reglerne

i § 20. EU-forfatningen vil nemlig,

at EU skal finansieres ved »egne indtægter«,

hvilket betyder, at EU vil

have egen beskatningsret. Det må vi

selvfølgelig afvise.

Demokrati afskaffes

Endelig er EU-grundloven i strid

med den danske Grundlovs bestemmelser

i § 4 om Folkekirken. Vi har i

Danmark religionsfrihed, men ikke

religionslighed. EU arbejder for at

blive et multikulturelt og multireligiøst

område, hvor muslimerne frit

kan brede sig, og kræver derfor religionslighed.

Det må vi aldrig gå med

til, for det er at åbne en ladeport for

islamiseringen af Europa. De, som

ønsker religionslighed, har ikke fattet,

at religionen er det altafgørende

grundlag for et lands kultur. Vi vil

kæmpe for at beholde vores.

Demokratiet i vores forstand bliver

afskaffet. Den nye forfatning er nemlig

ikke blot et gængs forfatningsdokument.

Den er også et omfattende

katalog over, hvilken politik, der skal

føres i EU på alle væsentlige områder.

Overholdelsen af forfatningen kan

kun pådømmes af Europadomstolen i

Luxembourg. Det betyder, at landene

retsligt forpligtes til at gennemføre

en bestemt politik. Folkestyret bliver

forvandlet til et elite- og dommerstyre.

Tankegangen er helt tydeligt den,

at almindelige mennesker ikke kan

overskue nutidens store problemer og

derfor effektivt skal sættes udenfor

beslutningsprocessen. Kun eliten

ved, hvad der er brug for, og den vil

med den nye forfatning have skaffet

sig et magtmonopol, som sikrer, at

borgerne ikke mere kan ændre dens

projekt. Det er ikke uden grund, at

Socialdemokraterne og SF er blevet

så glade for EU. Socialisterne vil jo

netop gennemtvinge en samfundsorden,

som flertallet af borgerne ikke

ønsker. For dem er EU blevet det nye

værktøj til at gøre sig fri af folkets

uønskede indflydelse.

Regeringen og EU-tilhængerne i

oppositionen gør alt, hvad der er muligt

for at bortforklare indholdet af

den nye EU-grundlov. De ønsker alle

at luske EUs grundlov igennem ved

en § 20-afstemning, for de ved, at de

vil tabe en folkeafstemning om en

grundlovsændring, der giver adgang

til at vedtage en EU-grundlov, som

de facto nedlægger Danmark.

Dansk Folkeparti siger ærligt,

hvad der er i gang: Uden dansk

grundlovsændring kan EU-grundloven

ikke vedtages. Det er nu, vi skal

kæmpe for at bevare et frit Danmark.

11


portrættet

Louise Frevert med sin hustru,

Susanne, der er overlæge på Rigshospitalet,

hvor hun beskæftiger

sig med interventionsradiologi -

en helt ny metode, som muliggør

kikkertkirurgi i blodkarrene

Af Rasmus Thor Hjordt

Man skulle ikke tro det, hvis man

ikke lige vidste det. Men den er

god nok: Dansk Folkepartis kulturog

uddannelsesordfører, næstformanden

for Folketingets kulturudvalg,

Louise Frevert, rundede det halve

århundrede den 31. maj.

Men det er halvtreds år, der mere

ligner et eventyr end et halvt liv: en

uddannelse som klassisk dansk balletdanser,

en længere karriere hos

Shahen i Iran, arbejde som koreograf

i New York, lanceringen af Danmarks

første mavedanser-skole og endelig

mere end 10 år i dansk politik.

Alligevel er Louise Frevert ikke

helt tilfreds, når hun lader blikket

glide ned over sin dåbsattest:

- Det er selvfølgelig pragtfuldt at

have den erfaring, der følger med alderen,

men desværre signalerer fødselsåret

noget, som jeg slet ikke forbinder

med mig selv. Jeg føler mig jo

overhovedet ikke som en halvtredsårig

- men sådan har de fleste på

min alder det vel, siger Louise Frevert

med et smil.

Siden hun blev medlem af Folketinget

ved valget i 2001, er det som altid

gået stærkt for Louise Frevert. Hun

er nemlig på kort tid blevet én af de

markante politikere på Christiansborg

og har bl.a. formået at sætte aftryk

på vigtige forlig om bl.a. folkeskolen.

- Ja, folkeskoleforliget er det jeg

har været mest glad for i min tid i

Folketinget. Forhandlingerne var

hårde, men heldigvis endte de jo

godt, og Dansk Folkeparti fik mærkesager

igennem overfor regeringen. Vi

fik frem for alt gjort op med den forfejlede

1970´er-tankegang i folkeskolen,

og oven i købet fik jeg min egen

skolepolitiske mærkesag, idrætten,

sat på skemaet med en ekstra ugent-

12

(foto: Birger Storm)

(foto: Birger Storm)

Louise Frevert

- på vej

mod nye mål

lig time.

- I mine 10 år i kommunalpolitik er

der mange, der har moret sig over

min store interesse for idræt. Men nu

er tiderne heldigvis vendt, og folk

kan se det nødvendige i, at motion

bliver en del af de unges liv - navnlig

i dag, hvor fjernsyn og computere holder

børnene så meget indendøre i deres

fritid.

Faktisk er Louise Frevert det eneste

medlem af Folketingets uddannelsesudvalg,

der selv har skolesøgende

børn:

- Ja, det er jo paradoksalt - jeg har

jo både Julius på 12, som går i 6.

klasse, Emily på 18, der går i 2G, og

Felix på 23, der netop har afsluttet

HF - og jeg rådfører mig ofte med

dem om uddannelsespolitiske emner.

Det tror jeg er en stor fordel, når

man skal forstå, hvordan skolesystemet

fungerer i dag.

Kulturarv skal reddes

Med de store uddannelsespolitiske

forlig gennemført, er Louise Frevert

ved at forberede nye initiativer på

kulturområdet, som hun også er

Dansk Folkepartis ordfører for.

- Vores næste store opgave bliver at

få stoppet byggeriet af det nye skuespilhus

i København til 800 millioner

kroner. Hvorfor i alverden skal skatteyderne

kaste så mange penge ud i

et nyt, kæmpemæssigt prestigebyggeri,

som er helt overflødigt?


- Det har jeg og mange andre svært

ved at se, og jeg er desværre sikker

på, at den slags ekstravagante prestigeprojekter

er med til at øge befolkningens

mistillid til politikerne, siger

Louise Frevert.

- En anden af mine hjertesager er,

at vi skal til at passe bedre på vores

kulturarv - gravhøjene, de arkæologiske

skatte og så videre. Det kræver

en omprioritering indenfor området -

for eksempel burde Den Gamle By i

Århus have status af nationalt klenodie,

så staten ville blive forpligtet til

at vedligeholde den meget bedre end

i dag.

- Det ville være en skam, hvis vores

efterkommere ikke fik muligheden

for at opleve den, som den ser ud

nu, siger Louise Frevert med en vis

ærgrelse i stemmen. Og man er ikke

i tvivl om, at ærgrelsen er ægtefølt.

Søndag familiens dag

Men ligeså ægte, som Louise Freverts

ærgrelse er over behandlingen

af den danske kulturarv, lige så ægte

er den energi, der strømmer ud fra

hende. Og mange er imponeret over,

at hun overkommer både Folketing,

Borgerrepræsentation og familie med

fire børn - samtidig!

- Tjah, jeg må indrømme, at jeg

har opdaget hvor stor arbejdsbyrden

er for et medlem af Folketinget; man

er nødt til at sætte sig ind i utrolige

mængder af stof og min medfødte

Louise Frevert - netop

fyldt 50 - man

kan ikke lige se det,

hvis man ikke lige

ved det!

Med udsigt til nye

politiske successer -

fra venstre Emily,

Susanne, Louise og

Julius.

(foto: Birger Storm)

nysgerrighed får det desværre til at

gribe om sig - jeg kan simpelthen

ikke lade være med at sætte mig ind

i alle enkeltheder. Men jeg ville ikke

undvære arbejdet.

- Og heldigvis har jeg jo min familie

- for selvom jeg sidder både i Folketinget

og i Københavns Borgerrepræsentation,

er vi jo en ganske almindelig

familie med børn, der går i

skole og voksne, der går på arbejde,

siger Louise Frevert.

- Men når vi har fri prioriterer vi

meget at være sammen, eksempelvis

er søndagen familiens dag, hvor vi altid

er at finde på et museum om formiddagen

- og så måske en tur i biografen

om eftermiddagen. Det er den

slags, der gør det hele lidt lettere.

13


foto: Birger Storm

grundloven

Solen skinnede på Grundl

Af Karsten Holt

En rigtig 154-års fødselsdagsfest

for Grundloven. Stedet, Lykkesholm

Slot på Fyn - perfekt, stemningen

i top, god musik og underholdning

- og solen skinnede fra en

næsten skyfri himmel nedover 350

fødselsdagsgæster samt to veloplagte

talere, Pia Kjærsgaard og fhv. MF fra

Færøerne, lagtingsmand Olí Breckmann.

Pia Kjærsgaard afviste i sin festtale

en modernisering af Grundloven:

- Grundloven skal netop ikke være i

trit med tiden eller nem at ændre.

Den skal tværtimod være præcis så

svær at ændre, at et tilfældigt folketingsflertal

på en tilfældig dato som

følge af nogle tilfældige populistiske

vinde ikke skal kunne ændre den,

sagde hun, idet hun sendte en klar

advarsel til statsminister Anders

Fogh Rasmussen:

- Tro ikke, at du vil få held til i tusmørket

at smugle en EU-forfatning

ind ad bagdøren - og udenom Grundloven,

sagde Pia Kjærsgaard. Der

skal ikke længere spilles fandango

med Grundloven, som det i høj grad

er sket i de seneste år. Hvis statsministeren

mener, at det vil være bedst

for Danmark og det danske folk at

blive en del af et centralstyret Euro-

Forsker anklaget for videnskabelig ured

Udgivelsen af dr.scient Hans Mouritzens

bog, »Er vi så forbeholdne«,

har fået folketingsmedlemmerne

Jesper Langballe og Søren Krarup til

at fremsende en klage over bogens redaktør

til Udvalgene Vedrørende Vi-

14

Det tidligere

færøske folketingsmedlem

Olì

Breckman fra

Folkeflokken på

talerstolen. Med

Lykkesholm

Slots gamle

voldgrav som

malerisk -

næsten eventyrlig

- baggrund.

Hvem ville ikke

falde for et så

bedårende blik?

pa, så sig det åbent og ærligt og foreslå

en grundlovsændring.

Olí Beckmann lykønskede danskerne

med Grundloven, og gjorde rede

for situationen på Færøerne, idet han

advarede mod EU som en trussel

mod dansk selvstændighed og dansk

handlekraft.

- Vil Danmark gå Frankrigs og

Tysklands vej og blive udhvisket og

opslugt? Eller vil I stå fast ved det

danske folks historisk betingede ret

til at være selvstændig nation i godt

naboskab og samarbejde med alle,

der vil? Det burde være op til jer selv.

- Værn om Grundloven. Den er et af

jeres stærkeste kort. Jeres - og endnu

også Færøernes - Grundlov har bestået

i 154 år. Må Norden forblive

Danmarks trygge ankerplads og

Grundloven fortsat være det anker,

som holder.

Olí Breckmann takkede for Danmarks

deltagelse i Den Irakiske Befrielseskrig:

- Vær stolte over jeres beslutning. I

var med i krigen på den rette side, og

jeg er stolt på jeres vegne. Mod det

frembrusende islam og den aggressive

europæiske sekulære socialisme

står kun én stopklods: Nemlig USA

med dets nuværende regering, som

bygger på jødisk-kristne værdier, sagde

Olí Breckmann.

denskabelig Uredelighed. Hans Mouritzens

bog er en udgivelse under Folketingets

magtudredning.

- Magtudredningen blev besluttet

for seks år siden, og siden er deres

publikationer kommet i en lind

foto: Birger Storm

strøm. Hensigten var, at de skulle

skabe debat, men der har ingen debat

været, da disse hæfter og bøger har

været aldeles ligegyldige, siger

Jesper Langballe, som peger på at

Hans Mouritzens bog er både propa-


ovens 154 års fødselsdag

elighed

gandistisk og politiserende.

- Tænk, i et ekspertprojekt på 296

sider, som er bestilt og betalt af Folketinget,

har et forskerhold »påvist«,

hvad der er årsag til danskernes

modvilje mod globalisering og trans-

foto: Birger Storm

nationalisering. Danskernes frygt

skyldes ifølge forskerne en »protestantisk

fundamentalisme« og en politisk

kultur, som er præget af janteloven.

- Var bogen fremtrådt som en subjektiv

debatbog, skulle hverken jeg

eller Søren Krarup have draget Hans

Mouritzens videnskabelige redelig-

foto: Birger Storm

Ingen

kunne stå

for tidligere

MF

Olì

Breckman

i

hans

pragfulde

færøske

nationaldragt

-

heller

ikke Pia

Kjærsgaard!

DF-Frederiksbergs

næstformand,

Karsten Holt (tv),

DF´s organisatoriske

næstformand Poul

Lindholm Nielsen, generalsekretær

Steen

Thomsen, og amtsformand

for DF-Fyn,

Alex Ahrendtsen i

færd med at fordele

Dansk Folkepartis

politiske fagbrochurer

Hvem har hørt om generationskløfter?

På Lykkesholm Slot var

der fuld gang i den politiske debat

- på tværs af alle aldersforskelle.

hed i tvivl. Men under dække af at

være et stykke objektiv samfundsforskning

bidrager bogen ikke med

andet end udokumenterede og banale

påstande om danskernes modvilje

overfor det fremmede. Løse påstande,

som er pakket ind i et videnskabeligt

sprog og udgivet for danskernes skattekroner,

siger Jesper Langballe. kh

foto: Birger Storm

15


gæsten

Der skal kampklare tropper af

mindst divisionsstørrelse - ca.

20.000 soldater - som disse på

patrulje ved KFOR ved Kosovska

Mitrovica i Serbien - i fremtidens

danske forsvar, mener generalløjtnant

Hillingsø, som samtidig

ønsker såvel Værnepligt som

Hjemmeværn bevaret.

Af K.G.H. Hillingsø

Som alle tidligere krige bliver den

nys overståede krig i Irak nu analyseret,

så der kan uddrages erfaringer

med hensyn til doktrin - metode

for krigsførelse -, organisation og materiel.

De officielle rapporter fra USA

og Storbritannien foreligger endnu

ikke; men man tager næppe fejl, når

man spår, at de stort set vil være tilfredse

med doktrinerne, foreslå et

par ændringer til styrkernes organisation

og generelt fremhæve præcisionsvåbnene

og specielt våbensystemer

produceret i eget land. I den forbindelse

vil man nok give et plus til

den ”nye” overordnede doktrin, der

dikterer anvendelse af relativt små

og lette samt professionelle styrker,

der hurtigt kan transporteres rundt

til indsættelse i brændpunkter overalt

i verden.

De officielle erfaringer vil komme

på et godt tidspunkt for Danmark,

der netop er gået i gang med forberedelserne

til et nyt forsvarsforlig, og

de skal naturligvis indgå i arbejdet.

De skal imidlertid tages med et gran

salt, dels fordi de, som nævnt, til en

hvis grad vil afspejle nationale interesser,

dels fordi ikke alle erfaringer

umiddelbart vil kunne bruges af os.

Selv om krigen i Irak gik godt, så

forekommer det vigtigt at slå et par

ting fast. For det første var det ikke

en krig mellem jævnbyrdige parter,

men en krig mellem verdens førende

militærmagt sekunderet af en veludrustet,

krigsvant allieret og et udviklingsland,

der i hovedsagen havde

brugt sin militære styrke til at holde

sin egen civilbefolkning i ave og til at

indtage en international position ved

at sprede en blanding af frygt og ærefrygt

omkring sig. For det andet var

det en krig, der nok blev vundet ved

luftherredømme og indsættelse af

avancerede præcisionsvåben, men

sandelig også ved flittig brug af så

konventionelle midler som middeltunge

kampvogne og 155mm selvkørende

artilleri. Og for det tredje

var det en krig, hvor man ganske vist

indsatte ca. 250.000 soldater; men

16

foto: Scanpix

Det fremtidige forsvar

kræver mindst

20.000 kampklare soldater

hvor man sagtens kunne have brugt

det dobbelte antal eller endnu flere

for at sikre forsynings- og forbindelseslinjer

under kampene og omgående

bringe ro og orden til de erobrede

områder.

At afskrække fjenden

Disse kendsgerninger skal også tages

i betragtning under diskussionerne

af, hvordan dansk forsvar skal se

ud i fremtiden. Forsvaret er et af de

redskaber, som landet kan bruge til

at fremme sin udenrigs- og sikker-

hedspolitik. Hvis Danmark stod overfor

en stærk militær magt, måtte vi

som under den kolde krig have et forsvar,

der sammen med vores allierede

kunne afskrække fjenden fra at

angribe, og hvis afskrækkelsen skulle

svigte, da kunne afvise angrebet.

Den situation står vi ikke i nu, og

den vil næppe opstå i den periode,

det kommende forsvarsforlig vil vare;

men ingen kan forudsige, hvordan

verden ser ud om 10 år. Efter den kolde

krig har Danmark imidlertid haft

succes med en aktiv udenrigspolitik,

hvor de militære styrker har bidraget


foto: Scanpix

til at profilere landet, og den politik

synes langt hovedparten af befolkningen

at være tilfreds med. De nærmeste

år bør vi derfor bruge vores

forsvar til at profilere landet i det internationale

miljø, og forsvaret skal

være indrettet på en måde, der gør

det muligt i løbet af et par år at omstille

det til forsvar af Danmark i

rammen af en alliance med stater,

der har samme værdigrundlag som

vi. Såvel profileringen som forsvaret

af landet stiller en række krav til vores

styrker. Om de krav, som forsvar

af landet stiller, skal kun her være

sagt, at den struktur, forliget bør

ende med, skal udgøre skelettet for et

større forsvar. Den skal med andre

ord ikke indeholde elementer, der

ikke kan bruges, hvis landet igen bliver

truet, og den skal heller ikke

mangle elementer, der vil være brug

for i en sådan situation.

Det første krav, der må stilles til

forsvaret, når det skal bruges til at

fremme landets interesser i det internationale

miljø, er, at det har en

sådan størrelse, at det ikke bliver

overset. Danmark skal såvel kunne

deltage i almindelige operationer til

støtte for freden som i mere krævende

opgaver, og Den Danske Internationale

Brigade bør derfor bevares. Det

er imidlertid ikke tilstrækkeligt, for

hvis vi skal bevare vores indflydelse i

NATO og en dag få en tilsvarende

indflydelse i en militær organisation

tilknyttet EU, så skal hæren i alt

mindst udgøre en division på ca.

20.000, der kan gøres kampklar på

rimelig tid.

Vi må ikke tro, at vi vil blive regnet

for noget militært, hvis vi kun

kan stille småstyrker, kun kan klare

mindre specialopgaver eller kun kan

hjælpe med folk til løsning af huma-

Gæsten er generalløjtnant K. G.

H. Hillingsø - faktisk oprindelig i

Søværnet, idet Hillingsø her aftjente

sin værnepligt og blev sergent,

inden hans karriere i Hæren

påbegyndtes. Kompagnichef ved

Den Kongelige Livgarde i 1976 -

og senere bl.a. lærer i krigshistorie

ved Hærens Officerskole og konsulent

ved Forsvarsakademiet, inden

han blev chef for O-staben ved Forsvarskommandoen

i 1986 og for

Hærens Operative Kommando i

1991 og for NATOs Centralregion i

1993. Generalløjtnant Hillingsø

har skrevet en række bøger om

krigshistorie, forsvar og forsvarspolitik.

Her giver han sit bud på,

hvad det kommende forsvarsforlig

skal indeholde.

nitære opgaver på miljørigtig måde.

Vores vestlige samarbejdspartnere

har hidtil ikke villet acceptere at integrere

mindre end en division i deres

styrker, hvis opgaven kunne blive

hård kamp. En sådan division behøver

ikke nødvendigvis have det aller

mest moderne materiel, for som

anført vil der altid være brug for soldater

til det lidt mindre grove. Den

skal imidlertid umiddelbart kunne

indpasses i deres organisation og

kæmpe sammen med dem, og hvis de

i fremtiden vil nøjes med at modtage

en brigade - ca. 5.000 -, skal vi stadig

kunne dokumentere, at vi har divisionen.

Evnen til at udkæmpe en krig i

mindst divisionsramme er nemlig

forudsætningen for at kunne løse de

lettere opgaver, og så kan divisionen

tjene som indgangsbillet til de indflydelsesrige

stillinger i internationale

stabe og ramme for uddannelsen af

officerer og sergenter.

Bevar Værnepligten

For at kunne opstille en hærstyrke

af divisionsstørelse, må vi bevare

værnepligten. Det er yderst tvivlsomt,

om vi kan rekruttere professionelle

soldater nok, og erfaringerne

bl.a. fra 1970’erne viser, at vi ikke er

i stand til at fastholde dem på de

mere ydmyge poster i hæren. Derimod

har det vist sig muligt at rekruttere

et tilstrækkeligt antal folk

til reserven efter overstået værnepligt,

og ingen vil gø af, at en dansk

division har reservister i sig, blot de

har den nødvendige uddannelse til at

klare de krigsmæssige opgaver. Det

betyder, at værnepligtstiden ikke

kan skæres ned til seks endsige tre

måneder, og det betyder samtidigt,

at hæren må fjerne det irritationsmoment,

som den såkaldte spildtid ud-

gør. Det gjorde man tidligere ved i de

store øvelser, der skulle uddanne stabene,

at indlægge småøvelser, der

stillede relevante opgaver til de laveste

led, og det kan man vel gøre igen.

For søværnets vedkommende er det

ligeledes nødvendigt, at kunne stille

med styrker af relevant størrelse til

deltagelse i internationale opgaver.

Det kunne man gøre ved, som i Norge,

at fastsætte, at kystvagt, fiskeriinspektion

og anden suverænitetshævdelse

skal udføres af krigsskibe

af en passende størrelse i stedet for

at bruge særlige skibe med rudimentær

bevæbning. De større krigsskibe

vil kunne vise flaget, hvor det er nødvendigt,

og indgå i alle multinationale

sammenhænge. Kampånden og

den nødvendige evne til at omstille

forsvaret, hvis en trussel mod landet

skulle vise sig, kræver ligeledes, at

u-bådsekspertisen beholdes. Det vil

være halsløs gerning at skille sig af

med u-bådene, ikke alene fordi de udgør

et meget slagkraftigt instrument

i krig, men også fordi de er et uvurderligt

instrument til skjult indhentning

af informationer fra kyststater.

At flyvevåbnet må bevare kampfly

er vel indiskutabelt set i lyset af

1900- og 2000-tallets krige. Til

gengæld har de stater, som vores allierede

og vi selv har været i konflikt

med, ikke brilleret med udfordringer

til det jordbaserede luftforsvar. Det

kan derfor diskuteres, hvor megen

vægt, der i et kommende forsvarsforlig

skal lægges på luftværnsmissilsystemer;

men at noget bør bevares for

at bevare ekspertisen er til gengæld

nødvendigt.

Bevar Hjemmeværnet

Lad mig til slut ride tre kæpheste.

Den ene er, at det værnsfælles element

bør forstærkes på det operative

område. Det forspring Danmark har

på det felt i fredstidsledelsen bør

fortsat udbygges til at gælde i krise

og krig. Værnene skal bevares for at

bevare den nødvendige specialviden;

men det må ikke forekomme, at et

værn øver sig eller indsættes alene.

Den anden kæphest er, at arbejdstidsreglerne

bør afskaffes. Det må

stå enhver klart, at operativ tjeneste

i forsvaret ikke kan sammenlignes

med nogen anden form for arbejde,

og det burde stå lige så klart, at uddannelsen

heller ikke kan gennemføres

efter civile normer. Den tredje

er, at Hjemmeværnet skal bevares.

Dér findes bl.a. den idealisme, som

er nødvendig for at opretholde et nationalt

forsvar, og den kunne jo tænkes

at smitte lidt af på forsvarets

kassetænkende personelorganisationer.

17


ude i danmark

DF-Hovedbestyrelse

Dahl, Kristian Thulesen 33-375102

Ebbesen, Carl Christian 33-375172

Gerstrup, Thomas 38-873072

Hansen, Chr. H. 33-375105

Kjærsgaard, Pia, formand 33-375107

Kristensen, Kenneth 21-930093

Nielsen, Bente Vejrsø 97-404134

Nielsen, Poul Lindholm, org. nfmd 66-138977

28-923776

Nødgaard, Poul 33-375110

Rossen, Dora 75-571411

Skaarup, Peter, pol. nfmd. 33-375113

Thomsen, Steen B., gen.sekr. 33-375161

DF-Amterne

Bornholm: Katy Rømer 56-972740

Frederiksberg: Thomas Gerstrup 38-873072

Frederiksborg: Ejner Rost 49-707083

Fyn: Alex Ahrendtsen 65-914847

Hovedstaden: Arvin Storgaard 39-295230

København: Bente Pedersen 44-491995

Nordjylland: A.C. Winther Hansen 98-351603

Ribe: Ib Puggaard 75-392405

Ringkjøbing: Flemming Iversen 97-485232

Roskilde: Finn O. Larsen 46-757728

Storstrøm: Steen Pedersen 56-712455

Sønderjylland: Brian Jensen 40-942199

Vejle: Dora Rossen 75-571411

Vestsjælland: Iben Kullberg 57-807885

Viborg: Morten Christensen 97-536968

Århus: Inger K. Andersen 86-325068

DF-Folketingsmedlemmer

Brix, Colette .33-375101

Dahl, Kristian Th 33-375102

Dalgaard, Per 33-375104

Dencker, Mikkel 33-375106

Dohrmann, Jørn 33-375109

Fischer, Poul 3-375111

Frevert, Louise 33-375114

Hansen, Chr. H. 33-375105

Jespersen, Jette 33-375115

Kjærsgaard, Pia 33-375107

Knakkergaard, Anita 33-375116

Krarup, Søren 33-375117

Kristensen, Pia 33-375118

Langballe, Jesper 33-375119

Larsson, Uno 33-375120

Madsen, Aase D. 33-375108

Madsen, Freddie H. 33-375121

Nødgaard, Poul 33-375110

Skaarup, Birthe 33-375112

Skaarup, Peter 33-375113

Sørensen, Karina 33-375122

Dansk Folkeparti, Christiansborg 33-375199

1240 København K 33-937019

Fax: 33-375191

df@ft.dk www.danskfolkeparti.dk

DF-Europa-Parlamentet

Mogens Camre, MEP

Bruxelles, telefon (+32) 22845205

telefax. (+32) 22849205

Strasbourg, telefon (+33) 388175205

telefax (+33) 388179205

Dansk Folkepartis Ungdom

Postbox 2297

1025 København K - tel: 33375171 eller 21930093

DANSK FOLKEBLAD

Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti.

7. årgang, nr. 3 / Juli 2003. ISSN: 1397-3975

Ansv. redaktør: Søren Espersen.

I redaktionen: Rasmus Thor Hjordt, Karsten Holt,

Pia Riedel, Michael Rex og Anders Skjødt.

Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis

Dansk Folkepartis synspunkter.

Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240

København K. Tlf: 33-375199. Fax: 33-375191.

www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dk

Næste nr. udkommer 13. september 2003

Deadline for kalender o.l. er den 29. august

Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Digitalcenter.

Forsiden: På Lykkesholm Slot på Fyn fejrede DF

grundlovens fødselsdag. Forud for eftermiddagens

program hilste Pia Kjærsgaard på hver af de ca.

350 fødselsdagsgæster (foto: Birger Storm)

Vi ved, et fjeld kan sprænges,

og tvinges kan en elv,

men aldrig kan et folk forgå,

som ikke vil det selv.

18

BORNHOLM

Bornholms Amt. Amtsbest.valg, DF-

Bornholms Amt: Katy Rømer (fmd),

Bjarne Korsgård (nfmd), Pia Marker

Hansen, Jesper Tranberg, Alex

Jensen, Elo Karlkvist og Poul Thorsen.

Supp: Niklas Sommer og Peter

Kromand.

FREDERIKSBORG

Farum. Best.valg, DF-Farum: Freddie

Jacobsen (fmd), Lisbeth Grøning

(nfmd), Nanna Heimbürger (kass) og

Steen Bromose (sekr).

Frederiksværk. Best.valg, DF-Frederiksborg

Amt: Ejner Rost (fmd), Paula

Thrane, Jens Thusgaard og Nils W.

Lassen. Supp: Ole S. Nielsen og Poul

Albrechtsen.

Helsingør. Best.valg, DF-Helsingør:

Tonny Zimmermann (fmd), Henrik

Christiansen (nfmd), Claus Schnoor

Hansen og Charlotte Hendrichsen.

Supp: Susanne Kirkegaard og Villy

Poulsen.

FYN

Fyns Amt. Amtsbest.valg, DF-Fyns

Amt: Alex Ahrendtsen (fmd), René

Lundegård (nfmd), Tina Pedersen,

Jens Christian Jensen, Lilly Stokkebro,

Søren Bo Jensen og Jens Christian

Stahl. Supp: N.J. Stage Nielsen og

Karl F. Krapalis.

Assens. Best.valg, DF-Assens-Glamsbjerg:

Peter Gleerup (fmd), Hans Jørgensen

(nfmd/sekr), Herman Thomsen

(kass) og Bent Mikkelsen. Supp:

Jane Gleerup og Maja Thomsen.

Bogense. Best.valg, DF-Bogense: Michael

Thrane (fmd), Jette Andersen

(nfmd).

Langeskov. Best.valg, DF-Langeskov-

Ullerslev: Jens-Christian Stahl (fmd),

Ib Kristensen (nfmd), Lykke Krapalis

(kass), Arne Jørgensen, Karl F. Krapalis

og Kirsten Østergaard. Supp:

Anja Bjerregaard.

Nyborg. Best.valg, DF-

Nyborg/Ørbæk: Rita Sørensen (fmd),

John Larsen (nfmd), H.C. Andersen

(kass), Karina Sørensen (sekr), Ernst

Kissow. Supp: Svend-Erling Hansen

og Birte Kissow.

Odense. Best.valg, DF-Odense: Vagn

Erichsen (fmd), Ole A. Monrad Møller

(nfmd), Lilly Stokkebroe (kass),

Flemming Esbensen og Signe Hesselund

Henriksen. Supp: Søren Rosenlyst

Koch og Niels Erik Søndergård.

HOVEDSTADEN

Hovedstaden. Best.valg, DF-Hovedstaden

(Vestre Storkreds, Søndre

Storkreds og Østre Storkreds): Arvin

Storgaard (fmd), Jørn Hindkjær

(nfmd), Preben Elmenhoff (kass), Jette

M. Bertelsen, Torben Adelborg-

Beck, Gunhild Legaard, Louise Frevert.

Bispebjerg. Best.valg, DF-Vesterbro,

Nørrebro, Nordvest og Søborg: Norbert

Falkenstrøm (fmd), Allan Tornøe

Knudsen (nfmd), Martin Henriksen,

Harald Hoffmann og Henrik Michelsen.

Supp: Karin Esbensen og Sonja

M. Petersen.

KØBENHAVN

Gentofte. Best.valg, DF-Gentofte/Hellerup:

Henrik Thorup (fmd), Annet

Malmqvist (nfmd) og Charlotte

Gram. Supp: Allan Stoere og Tove Poulsen.

København. Amtsbest.valg, DF-

Københavns Amt: Bente Pedersen,

Gladsaxe (fmd), Carsten Aagaard,

Lyngby/Tårbæk (nfmd), Henrik Thorup,

Gentofte/Hellerup, Ruth Holm,

Lyngby/Tårbæk og Leif Lise, Ballerup.

Supp: Henning Kristensen, Glostrup

og Henrik Kalat Pedersen,

Rødovre.

Lyngby. Best.valg, DF-Lyngby:

Carsten Aagaard (fmd), Ruth Holm

(nfmd) og Kim Vesselgaard. Supp:

Birthe Prihm.

A.C. Winther Hansen - ny amtsformand

i Nordjylland

NORDJYLLAND

Nordjylland. Amtsbest.valg: A. C.

Winther Hansen (fmd), Grysted,

Steen Jørgensen (nfmd), Frederikshavn,

Else Christensen (kass), Skagen,

Anne Mette Mortensen (sekr),

Aalborg, Tommy Eggers Hansen, Aalborg,

Morten Marinus Jørgensen,

Saltum, og John Bukdahl, Storvorde.


Aars. Best.valg, DF-Aars, Farsø,

Løgstør, Nørager: Kristian Borg

(fmd), Ruth Joel Sørensen (nfmd),

Carsten Olsen, Jan Muhlig, Jens

Oluf Madsen og Henning Mortensen.

Brønderslev. Best.valg, DF-Brønderslev:

Karl Emil Nielsen (fmd), Bjarne

Nielsen (nfmd), Poul Erik Larsen

(kass), Jette E. Nielsen (sekr) og

Bent Nielsen.

Frederikshavn. Best.valg, DF-Frederikshavn-Læsø:

Steen Jørgensen

(fmd), Søren Oddershede (nfmd),

Gunnar Sørensen (kass) og Johannes

Madsen.

Nibe. Best.valg, DF-Nibe: A.C. Winther

Hansen (fmd) og Lars Christensen.

Sindal. Best.valg, DF-

Sindal/Hjørring/Hirtshals: Lind Simonsen

(fmd), Kjeld Christensen

(nfmd), Grete Simonsen (kass), Henrik

Guldsø Nielsen og Jens Bering.

Supp: Lona Guldsø Nielsen og Morten

Christensen.

Thisted. Best.valg, DF-Thisted-Hanstholm-Sydthy:

Frank Jørgensen

(fmd), Ib Poulsen (nfmd), Jørgen

Stegler (kass), Jytte Skjødt, Christian

Baadsgaard. Supp: Ole Lund

Sørensen.

RIBE

Esbjerg. Best.valg, DF-Esbjerg: Paul

Monberg (fmd), Ulla Petersen (sekr),

Ellen Madsen (nfmd), Poul Erik

Laursen og Paul Glanning (kass).

RINGKØBING

Lemvig. Best.valg, DF-Lemvig, Thyborøn

og Harboøre: Jette Jespersen

(fmd), Henning Holmgaard (nfmd),

Karl Balleby Jensen (kass), Jørgen

Jespersen (sekr) og Edel Hedelund

Andersen.

Videbæk. Best.valg, DF-

Videbæk/Trehøje: John Trankjær

(fmd), Dennis Flydtkjær (nfmd), Aksel

Andersen, Viggo Gregersen og

Mette Nøreng. Supp: Bente K. Holst

og Kresten Degn.

ROSKILDE

Greve. Best.valg, DF-Greve: Bo Johansen

(fmd), Lene Elberg (nfmd),

Liselott Hansen, Ina Birch og Tina

Lange. Supp: Ruth Johansen og Ib

Knudsen.

Roskilde. Best.valg, DF-Roskilde

Amt: Hanne Kellberg (fmd), Køge,

-fortsættes næste side.

12/07 09.00 Hovedstaden. Sommertur

til Nordsjælland. Bus afgår

fra Chr.borg. Arr.: DF-Hovedstaden.

26/07 09.00 Hovedstaden. Sommertur

til Nordsjælland. Bus afgår

fra Chr.borg. Arr.: DF-Hovedstaden.

08-10/8 København. Ullerup Kræmmermarked.

Arr.: DF-Hovedstaden/Frederiksberg.

16-17/8 Fyn. Såderup Marked. DF-

Langeskov-Ullerslev.

16/08 Viborg. Bustur til Sønderjylland.

Arr.: DF-Viborg Amt.

16/08 Storstrøm. Sommerfest hos Ib

Jørgensen, Guldborgvej 17,

Sakskøbing.

16/08 11.30 København. Gladsaxe

Rådhusplads. Gladsaxedagen.

Arr: DF-Gladsaxe.

23/08 10.00 Landsorg. Medlemskursus.

Hotel Regina, Fonnesbechsgade

20, Herning. (tilm.

sekr.).

24/08 11.30 København. Sommerudflugt

m/bådfarten. Arr.: DF-

Gladsaxe.

50 år

Søren Espersen fylder 50

år søndag den 20. juli

2003. Søren Espersen, som

var DFer fra stiftelsesdatoen,

er uddannet journalist

fra Danmarks Journalisthøjskole

i 1980, ansat på

Dagbladet i Ringsted samme

år, B.T. i København

fra 1980-1982, redaktør for

B.T. i Nordjylland fra

1982-1988, freelancejournalist

i London fra 1988 til

1992, Billed-Bladet fra

1993, og fra årsskiftet

96/97 Dansk Folkepartis

pressechef. Han er redaktør

af Dansk Folkeblad og

formand for DFs Kampagneudvalg.

Fra december

2001 har Søren Espersen

været medlem af Danmarks

Radios Bestyrelse.

Han er redaktør og medforfatter

til bogen »Danmarks

Fremtid - dit land,

dit valg (2001) og medforfatter

til bogen »Exit Nyrup«

(2002). Søren Espersen

er bosiddende i landsbyen

Køng ved Vordingborg,

er gift med marketingchef

ved Det Ny Teater og

Alliancescenerne Yvette

Espersen, og har fem børn

- Ditte, Anders, Robin,

Susie, Peter - samt et barnebarn,

Daniel. ras

kalenderen

28/08 København. Medlemsmøde,

DF-Gladsaxe.

30/08 13.00 Fyn. Langeskov, Odensevej

44. Sommerfest for Kertemindekredsen.

Arr.: DF-Langeskov-Ullerslev.

04/09 Viborg. Hotel Vildsund

Strand. Møde om dyrevelfærd

m/ Chr. H. Hansen.

19-21/9 Fyn. Langeskov Marked.

DF-Langeskov-Ullerslev.

20-21/9: Landsorganisationen.

DFs 8. årsmøde, Vejle-Centeret.

10/10 18.00 Christiansborg. Kulturnatten.

18/10 10.00 Landsorg. Medlemskursus.

Trinity, Gl. Færgevej

30, Snoghøj, Fredericia (tilm.

sekr.).

26/11 18.00 Fyn. Odense Centralbibliotek,

Banegårdscentret. Pol.

debatmøde m/ Peter Skaarup

(DF) og Henrik Dam Kristensen

(S).

29/11 10.00 Christiansborg. Dyrevelfærdskonference.

19

foto: Birger Storm


ude i danmark

-fortsat fra forrige side.

Pernille Bjerg Hansen (nfmd), Greve,

Christen Bøgh Kristensen, Solrød,

Søren Brask, Køge, Richard Bentzen,

Bramsnæs og Per Christiansen,

Køge.

Roskilde. Best.valg, DF-Roskilde:

Finn O. Larsen (fmd), Tage Nielsen

(nfmd), Lillian Jensen, Tim Hansen

og Sv. Aage Kreinfeld. Supp: Poul

Vangslev og Claudia Holm.

Solrød. Best.valg, DF-Solrød: Chr. B.

Kristensen (fmd) og Ellen Thomsen.

Supp: Dan Erland-Carlsen og Jimmi

Forsberg.

STORSTRØM

Nykøbing F. Best.valg, DF-Falster:

Thomas Christensen (fmd), Carl Andersen,

Ib Jørgensen, Lis Magnussen,

René Christensen, Martin Nielsen og

Ronnie Poulsen. Supp: Birgit Holse

og Knud Bormann Kristensen.

Storstrøms Amt. Amtsbest.valg, DF-

Storstrøms Amt: Steen Pedersen

(fmd), Ib Jørgensen (nfmd), Brian Nielsen

(kass), John Jensen, Lis

Magnusson, Susanne Thomsen og

Carl Skæg Andersen.

Steen Pedersen - ny amtsformand

i Storstrøms Amt.

Vordingborg. Best.valg, DF-Vordingborg/Langebæk:

Henrik Laursen

(fmd), Torben Michaelsen (kass) og

Per Sørensen.

Østlolland. Best.valg, DF-Østlolland:

Erik Kjelgaard (fmd), Brian Nielsen

(nfmd), Ann-Lis Frank (kass). Supp:

Benny Worsøe.

SØNDERJYLLAND

Gram. Best.valg, DF-Gram/Rødding:

Kent v. Arenstorff (fmd), Per Hauritz

(nfmd), Theis Mathiasen (kass/sekr).

Haderslev. Best.valg, DF-Haderslev/Christiansfeld:

Holger Lauritzen

(fmd), Vagn Christensen (nfmd/kass),

Johannes Løhnddorf, Preben Lauritzen

og Bent Horshauge. Supp: Berthold

Nielsen og C. Leerskov.

20

Nordborg. Best.valg, DF-Nordborg:

Dennis Vestergaard (fmd), Anni Werge

(nfmd), Sonja Hamer Christensen

(sekr), Nicolaj Hess (kass) og Holger

Callesen. Supp: Kirsten Jensen og

Peter Mortensen.

Skærbæk. Best.valg, DF-

Skærbæk/Nr. Rangstrup: Bent Paulsen

(fmd), Peter Ulstrup (nfmd), Allan

Paulsen (kass), Bent Knudsen

(sekr), Kenny Skødt, Frank Iversen

og Annelise Ulstrup.

Sønderborg. Best.valg, DF-Sønderborg-Sundeved-Augustenborg-Sydals:

Anita Kjøng-Rasmussen (fmd), Lars

Dyhr Hansen (nfmd), Dorthe Gulløve,

Kurt Skjødt Jørgensen, Henny

Ø. Mikkelsen, Bent Kobberø og Helge

Hansen. Supp: Anders Hansen og

Karl Svane.

Tinglev. Best.valg, DF-Sønderjyllands

Amt: Brian Jensen (fmd).

Aabenraa. Best.valg, DF-

Aabenraa/Lundtoft: Christian Lauridsen

(fmd) og Jens C.Nissen.

VEJLE

Vejle Amt. Amtsbest.valg, DF-Vejle

Amt: Dora Rossen, Sdr. Stenderup

(fmd), Hans Kristian Skibby, Tørring

(nfmd), Arne Pedersen, Åes (kass),

Ebba Olesen, Vejle, Grethe Laursen,

Børkop, Kaare Grand Graversen, Nr.

Snede, Ulrich Normann, Horsens,

John Piilgaard, Løsning og Peter

Krogsten, Kolding.

Hedensted. Best.valg, DF-Hedensted:

Knud Madsen (fmd), Thomas Stein

Laursen (nfmd), Bo Dahl Andersen

(kass), John Piilgaard (sekr), Poul

Bargmann, Rigmor Sommer og

Hardy Andersen. Supp: Kristian Skibby

og Frede Jacobsen.

Kolding. Best.valg, DF-Kolding: Bjarne

Juel Møller (fmd), Peter Krogsten,

Ove Fuglsang-Schmidt, Jack Gregersen

og Leif Wittorff. Supp: Sven Erik

Priebe.

VESTSJÆLLAND

Holbæk. Best.valg, DF-Holbæk: Pia

Byrdal (fmd), Jan Byrdal (nfmd),

Rita Akselbo, Arne Kampmann og

Heidi Jensen. Supp: Henning Pedersen.

Ringsted. Best.valg, DF-Ringsted:

Karin Nødgaard (fmd), Ib Krog Hansen

(nfmd), Hans Olsen, Carsten Petersen

og Sanne Raun. Supp: Bo

Jensen og Karl Erik Pedersen.

VIBORG

Højslev. Best.valg, DF-Viborg Amt:

Morten Christensen, Højslev (fmd),

Inge Nielsen, Hobro (nfmd), Bjarne

Iversen, Viborg, Gunhild Jacobsen,

Rødding, Vita Jensen, Sillerslev, Jørgen

Stegler, Vestervig og Bent Balle,

Frederiks. Supp: Ove Kent Jørgensen,

Steen Knudsen, Tommy

Jensen, Frank Jørgensen og Ole

Østerballe.

Skive. Best.valg, DF-Skive: Erik

Bech Hansen (fmd), Preben Andersen

(nfmd), Erling Grønbæk (kass), John

Thingholm (sekr), Peter Mousten

Vestergård, Jørgen D. Jacobsen og

Gunhill Jacobsen.

ÅRHUS

Langå. Best.valg, DF-Langå: Jens

Hvid (fmd), Torben Nielsen

(nfmd/kass), Carin M. Carlsson

(sekr), Niels J. Bjerre og Svend Å.

Rasmussen.

Århus. Best.valg, DF-Århus Amt: Inger

K. Andersen (fmd), Torben

Østrup (nfmd), Bent Larsen, Niels

Chr. Braad, Vibeke Hansen, Rita

Kjær, Niels Kallehave, Børge Olsen,

Carsten Mejlgård, Ernst Skødt Hansen

og Niels Holde Dujadin. Supp:

Jesper Braad og Sv. Åge Christensen

Langå.

Gang i budgetlægningen

Den kommunale og amtskommunale

budgetlægning står for døren. MFerne

Poul Nødgaard og Christian H.

Hansen, der samtidig er medlem af

henholdsvis Ringsted og Karup byråd,

har sammen med DF-journalist

Michael Rex afholdt møder i Viborg,

Fredericia og på Christiansborg, hvor

mere end 100 by- og amtsrådsmedlemmer

deltog. Formålet har været at

partiets kommunale repræsentanter

bliver godt rustet til efterårets budgetmøder

i kommuner og amter.

foto: Poul Nødgaard


Tag med til Frankrig

LANDSORGANISATIONEN

Medlemmer af Dansk Folkeparti indbydes

til en studietur med bus til

Strasbourg, Frankrig. Turen foregår

fra søndag den 31. august til torsdag

den 4. september 2003.

Programmet for besøget indbefatter

blandt andet besøg i EU-parlamentet,

besøg i Den Europæiske Centralbank

i Frankfurt, udflugt i Alsace

inkl. vinsmagning og tre-retters middag,

samt tid til sightseeing på egen

Taske til

DF-sangbøger

DF-Sangbogen er gået som varmt

brød, og 2. oplag er nu udkommet.

Mange lokalforeninger og amtsorganisationer

har anskaffet sig sangbøgerne

og har glæde af dem til alle

lokale arrangementer. Som nyhed

præsenteres nu en specialsyet taske,

der passer til 40 DF-Sangbøger. Tasken

holder bøgerne pæne, og man

ved, hvor man har dem. Lokal- og

amtsforeninger, der har købt sangbøger,

kan få udleveret en gratis taske

i DF boden på årsmødet i Vejle

den 20.-21. september 2003. Efter

årsmødet kan taskerne rekvireres på

sekretariatet på telefon 33 37 51 99.

En flot specialsyet taske incl. 40 DFsangbøger

kan købes for kun 400,- kr.

hånd. Under besøget i Parlamentet

vil der være foredrag ved Dansk Folkepartis

medlem af EU-parlamentet,

Mogens Camre.

Guide på DF-turen er Thomas Gerstrup,

som er medlem af Dansk Folkepartis

hovedbestyrelse og amtsformand

på Frederiksberg.

Pris kun 1.495 kroner, tillæg for

enkeltværelse 1.000 kroner og afbestillingsforsikring

kr. 100. Begrænset

deltagerantal. Tilmelding på E-mail:

DFs sekretariat tilbyder

en række DF-artikler,

lige fra en smart

paraply til en lun vinterjakke

- alt med DFlogo.

Polo T-shirt, kr. 75,-

Rygsæk, kr. 75,-

Kasketter, kr. 25,-

T-shirt, kr. 50,-

Vest, kr. 150,-

Vinterjakke, kr. 400,-

Dokumenttaske, kr. 75,-

Mulepose: kr. 20,-

Lille rygtaske: kr. 50,-

DF-taske, stor: kr. 150,-

Lighter: kr. 5,-

Pia-lakridser: kr. 5,-

Pen: kr. 5,-

DF-habitnål: kr. 10,-

Musemåtte: kr. 20,-

3 DF-julemærke-ark

-2000, 2001, 2002: kr. 20,-

DF-Sangbogen: kr. 20,-

Bogen »Danmarks

fremtid«: kr. 50,-

Alle artikler kan købes

ved henvendelse til

DF´s sekretariat.

Adressen er: Dansk Folkeparti,

Christiansborg,

1240 København K, tlf.

33 37 51 99 eller email:

df@ft.dk

df@ft.dk eller tlf.: 33 37 51 99 med

oplysning om navn, adresse, tlf., mobil,

fødselsdato, opsamlingssted samt

pasnummer.

DF-bussen samler op den 31. august

kl. 07.00 Høje Taastrup St. Udgang

Vest. P-plads ved Banestrøget,

kl. 07.50 Trafikcenter Sjælland –

stop 39 (ved afkørsel 39 syd for Slagelse),

kl. 09.00 Scandic Hotel Odense,

kl. 10.00 Kolding rutebilstation

(bus terminal) for enden af perron 1,

kl. 11.00 Padborg Grænse. Sidste

frist for tilmelding er tirsdag den 15.

juli 2003.

Dansk Folkeparti har en fast og klar

holdning på alle politiske områder.

Det kan du læse mere om i vores 16

fagpolitiske brochurer, der hver for sig

giver et godt overblik over vores holdninger

på det pågældende område.

Alle brochurer kan rekvireres ved

henvendelse til sekretariatet: tlf. 33

37 51 99, email df@ft.dk eller pr. post:

Dansk Folkeparti, Christiansborg,

1240 København K.

Artikler fra DF-butikken

Til den danske sommer - en smart DF-paraply!

21

foto: Birger Storm


oganmeldelse

Af Karsten Holt

At de danske myndigheder og den

danske regering gik langt for at

imødekomme de tyske krav under Besættelsen

1940-1945 er en velkendt

sag. Historikere er i dag stort set enige

om, at enhver anden kurs ville

have bragt Danmark og den danske

befolkning på kollisionskurs med tyskerne.

Mindre velkendt er det, at den danske

regering og dens embedsmænd i

hemmelighed var fuldt beskæftiget

med at forberede Danmarks rolle i en

ny økonomisk ordning af Europa i

kølvandet på de tyske sejre. Embedsmændene

opererede med tanken om,

at den tyske planøkonomi og forestillingen

om et storrum ville blive fremtidens

økonomiske system i Hitlers

Europa uden grænser.

Ifølge historikeren Steen Andersen

valgte danske politikere - og især embedsmænd,

som nærmest handlede

på egen hånd - at udvise stor samarbejdsvilje

overfor tyskerne for at undgå

store politiske indrømmelser til

Tyskland. Hvis Tyskland havde vundet

krigen, kunne de danske planer,

som tilpassede den danske økonomi

til Det nye Europa, let være blevet til

virkelighed, men planerne blev droppet,

da tyskernes krigslykke kort tid

efter vendte.

Selv om Steen Andersen undskylder

politikernes og embedsmændenes

planer med, at de havde til formål at

begrænse nazismens indflydelse og

bevare den danske suverænitet, og

selv om planerne ifølge forfatteren

udelukkende gik på det rent økono-

22

foto: Scanpix Danmark

Danmark i det

stortyske rum

miske og ikke det politiske, kan man

ikke undgå at sidde med en grim

smag i munden over den danske embedsmandsstand

og den defaitiske

danske samarbejdspolitik.

For det første havde der været muligheder

for at bekæmpe den tyske

besættelsesmagt i det skjulte. Hvad

blev der for eksempel af den passive

modstand i den danske administration?

Man kunne uden problemer have

arbejdet trægt, syltet sagerne og ladet

glemsomheden råde. Men i stedet

valgte de danske embedsmænd og politikere

at samarbejde aktivt - måske

fordi jobbet eller taburetten ellers

havde været i fare.

For det andet er det umuligt at adskille

økonomi fra politik. Det er ofte

forsøgt gjort. Eksempelvis i forbindelse

med introduktionen af den fælles

europæiske mønt, euroen, som er et

skoleeksempel på, hvordan politik

Historien om en succes

Magt og indflydelse har altid

fascineret os. Vi vil vide,

hvilke personer, der gemmer

sig bag facaderne i TV. Vi vil vide,

hvad der driver dem frem. Pia Kjærsgaard

er ingen undtagelse. Hun er

ikke til at komme udenom. Heller

ikke på bogmarkedet, hvor hele to

bøger forsøger at komme bagom én af

den nyere danmarkshistories mest

markante politikere, Nikolaj Sommers

og Sune Aagaards »Succes - historien

om Pia Kjærsgaard« og Anne

Sofie Kraghs »Magten og Æren«.

Aagaard og Sommer leverer et

overbevisende og fair portræt af Pia

Kjærsgaard, over hvis vugge det ikke

stod skrevet, at hun ville ende som

en af Danmarks mest magtfulde politikere.

Barndommen og forældrenes

skilsmisse rulles op og beskrives som

en af nøglerne til forståelsen af Pia

Kjærsgaards behov for tryghed og

stabilitet.

Og skønt det måske lidt ondskabsfuldt

kan siges, at bogen kun er en

opdatering af Pia Kjærsgaards egne

erindringer i »Men udsigten er god«

fra 1998, har de to forfattere interviewet

en lang række personer med

førstehåndskendskab til hovedpersonen

- og til deres ros skal det siges,

at de er tro mod deres kilder, som

hverken bliver overfortolket eller manipuleret.

Foruden barndommen og ungdommen

gennemgås de begivenhedsrige

år i Fremskridtspartiet og stiftelsen

af Dansk Folkeparti helt frem til tiden

efter folketingsvalget i 2001,

hvor Dansk Folkeparti fik nøglen til

regeringsmagten.

I bogen lægges vægt på, at Pia

Kjærsgaard gennem årene har betalt

en høj pris. Hun har mere end nogen

anden været udsat for både psykiske

og fysiske belastninger. Ikke alene

har hun været offer for overfald og

vold, men også en hetz og mistænkeliggørelse,

som er uden sidestykke.

Begivenheder, som forståeligt nok


smugles ind ad bagvejen - camoufleret

som økonomi.

Men den unge historikergenerations

opfattelse af den aktive samarbejdspolitik

som en nødvendighed for

rigets overlevelse falder fint i tråd

med den nuværende debat om globaliseringens

udfordringer, hvor EU af

tilhængerne anses for at være en redningsplanke

for Danmarks overlevelse

som nation. Den er samtidig et eksempel

på, hvordan opfattelsen af hi-

har medført, at Pia Kjærsgaard er reserveret

overfor folk indtil hun lærer

dem nærmere at kende.

Men Pia Kjærsgaard beskrives

også som en person, der har indset,

at viljen til kompromis og samarbejde

er den eneste mulighed for indflydelse

i dansk politik. Og ikke mindst

som et menneske, der i modsætning

til mange elitære karrierepolitikere,

aldrig har glemt at lytte til befolkningens

bekymringer, men som tværtimod

deler danskernes ønske om at

bevare og værne om Danmark og

danskheden.

Mens »Succes« i store træk - og på

trods af enkelte faktuelle småfejl -

kommer fint rundt om privatpersonen

og politikeren, Pia Kjærsgaard,

mangler der substans og nærhed i

Anne Sofie Kraghs »Magten og

storien ændrer sig i takt med, at tiderne

skifter og værdierne ændres.

Væk er således al skam over, at

Danmark ikke i højere grad evnede

at forsvare sig mod besættelsesmagten.

Væk er skammen over de politikere,

som hverken før eller under besættelsen

havde vilje til at bekæmpe

de totalitære nazistiske rædsler og

imødegå truslen mod Danmark.

Men Steen Andersen skal have

tak, fordi han har givet os et vigtigt

Æren«. Forfatteren skøjter overfladisk

hen over stoffet, hvilket dels

skyldes, at hun har valgt at beskæftige

sig med hele syv personligheder,

dels at »viljen til magt« er blevet gjort

til hovedtemaet. Anne Sofie Kragh

spørger, »hvordan den målbevidste

mod toppen former et liv«, men begår

den fejl, at hun presser hele syv personer

ned i en skabelon, der bærer

umiskendeligt præg af moderne managementfilosofi.

Hun overser, at det ofte er tilfældigheder,

der afgør, hvorvidt et menneske

opnår magt og ignorerer, at magten

ofte ikke er et mål i sig selv, men derimod

et middel til at ændre samfundet

og omgivelserne - i hvert fald for politikeres

vedkommende. Derfor er det

uheldigt at blande erhvervsfolk og politikere

sammen i én pærevælling,

Europas statsledere hos Hitler

- fra venstre Ungarns ministerpræsident

von Bardossy,

Slovakiets ministerpræsident

Tuka, Danmarks udenrigsminister

Erik Scavenius, Rumæniensviceministerpræsident

Antceuscu samt den tyske

general Jodl.

indblik i de danske politiske overvejelser

i Besættelsens første år. Hans

bog er et vigtigt bidrag til forståelsen

af, hvorfor en socialdemokratisk

Thorvald Stauning og radikal P. Munch

handlede, som de gjorde.

Steen Andersen

»Danmark i det tyske storrum«

Lindhardt og Ringhof,

316 sider.

349 kr.

som det sker i »Magten og Æren«.

Med andre ord: Ønsker man at

danne sig et indtryk af Pia Kjærsgaard,

kan man nøjes med Sune Aagaards

og Nikolaj Sommers portræt i

»Succes – Historien om Pia Kjærsgaard«.

Her får man også mest for

pengene. kh

Nikolaj Sommer

og Sune Aagaard

»Succes – Historien om

Pia Kjærsgaard«

Lindhardt og Ringhof, Ill.

340 sider

299 kr.

Anne Sofie Kragh

»Magten og Æren«

Aschehoug, 199 sider

199 kr.

23


hæder

Torsten Dinesen Skjerne, generalsekretær i Natursundhedsrådet (tv)

Birthe Skaarup og Dr. Jørgen Juhldal, formand for komiteen.

International pris til Birthe Skaarup

Formanden for Folketingets sundhedsudvalg, DFs Birthe Skaarup har fået

en international pris dels for sin indsats for at etablere Videns-og Forskningscentret

for Alternativ behandling som en selvstændig enhed i forbindelse

med Sundhedsministeriet, dels for at Dansk Folkeparti i Folketinget fik vedtaget

et forslag om en registreringsordning for alternative behandlere. Prisen

blev overrakt af Landsorganisationen Natursundhedsrådet, som er en paraplyorganisation

inden for det alternative behandlingsområde.

24

Foghs hemmelige plan:

fejer grundloven ind

under gulvtæppet

Af Søren Espersen

Den 5. juni blev Danmarks Riges

Grundlov fejret.

Men i de kommende måneder vil

den blive fejet - længere og længere

ind under gulvtæppet. Slut med enhver

tanke om Grundlovsrevision.

Slut med debat om Grundloven. EU-

Forfatningen skal køres igennem på

trods af Grundloven - og som om

Grundloven ikke eksisterede.

Det er, erfarer Dansk Folkeblad fra

centralt placerede regeringskilder, essensen

af statsminister Anders Fogh

Rasmussens hemmeligt stemplede

plan, som han i fortrolighed har fået

regeringspartneren, De Konservatives,

begejstrede tilslutning til.

Baggrunden for planen er, at Anders

Fogh Rasmussen under ingen

omstændigheder vil acceptere, at

Grundloven kommer til at lægge hindringer

i vejen for EU-Forfatningen.

For nogle måneder siden, da de

første EU-konventstekster begyndte

at cirkulere, meldte frygten sig hos

statsministeren, at en grundlovsændring

kunne blive nødvendig, såfremt

EU-Forfatningen skulle blive dansk

lov.

Samtidig erkendte han, at det -

som følge af Grundlovens konstruktion

- simpelthen ikke ville kunne lade

sig gøre at få den ændret.

Statsministeren besluttede derfor,

at EU-Forfatningen skulle køres igennem,

som om Grundloven ikke eksisterede.

Det var derfor afgørende vigtigt for

ham, at diskussionen om en grundlovsrevision

og en grundlovskommission

standsedes. I den forbindelse

kom det ikke statsministeren på

tværs, at Folketingets nye formand,

Christian Mejdahl, ikke havde samme

personlige engagement i en

grundlovsændring som forgængeren,

Ivar Hansen.

Først gik Christian Mejdahl på banen.

På sin egen snusfornuftige facon

påpegede han, at der i hans øjne ikke

var »noget folkeligt krav« om en

grundlovsændring. Derefter var det

De Konservatives Pia Christmas-Møller,

som erklærede sig enig med

Mejdahl.

Til sidst kom så statsminister Anders

Fogh Rasmussen og udstedte en

såkaldt grundlovsgaranti. Det er ikke

nødvendigt at lave grundlovsændring,

for EU-Konventsteksten strider ikke

mod Grundloven, sagde han, og kom -


desuagtet statsministeren ikke har

juridisk embedseksamen - Justitsministeriets

jurister og andre eksperter

i forkøbet.

Det er statsministerens plan, at

han i forbindelse med Forfatnings-

Topmødet vil gøre klart, at han har

fået sine EU-kollegers tilslutning til,

Danmarks Riges Grundlov ikke anfægtes

som den lov, der har forrang i

Danmark - og samtidig triumferende

kunne fortælle de danske borgere, at

han nu har sikret sig, at Grundloven

fortsat kan gælde i Danmark, og at

der derfor ikke er grund til at ændre

den.

Herefter vil statsministeren udskrive

folkeafstemning om Forfatningstilslutningen

alene.

De fire forbehold vil ikke komme

med i denne afstemning, idet man i

regeringen har den opfattelse, at de

med Forfatningstilslutningen allerede

er udvandet. Forbeholdene ordner

man derfor senere.

Køreplanen er klar

Dansk Folkepartis formand, Pia

Kjærsgaard siger:

- Det eneste, statsministeren ikke

har brug for lige nu er, at EU-Forfatningens

indførelse i Danmark kommer

til at stå og falde med Grundloven,

og han vil for alt i verden undgå,

at de to ting debatteres samtidig og

blandes sammen.

- Hans køreplan er at få EU-Forfatningen

vedtaget. Derefter at få Danmarks

fire forbehold fjernet På det

tidspunkt kan han jo så nemlig henvise

til, at nu har vi jo sagt ja til det

hele. Nu har vi jo sagt ja til en total

indlemmelse i unionen. Der er ingen

vej tilbage.

- Det er dog meget betænkeligt, siger

Pia Kjærsgaard, at statsministeren

allerede nu så skråsikkert har givet

sin grundlovsgaranti, for derved

lægger han jo helt urimeligt pres på

Justitsministeriets folk. Jeg vil ikke

mistænkeliggøre embedsmændene,

kun sige, at jeg ikke misunder dem

den opgave det er eventuelt at skulle

desavouere statsministeren - deres

egen arbejdsgiver!

- Jeg har bemærket, at der i Folketinget

nu kun er Dansk Folkeparti tilbage,

der står urokkeligt fast som

Grundlovens forsvarer. Vel at mærke

forstået på den måde, at Grundloven

for os også skal holdes til punkt og

prikke, og ikke bøjes og trampes på,

siger Pia Kjærsgaard.

- Netop fordi vi forsvarer den, siger

vi klart og tydeligt: Skal EU-Forfatningen

gælde som lov i Danmark, kan

det ikke ske før Grundloven er ændret.

Alt andet ville være urimeligt og

urigtigt.

I familiens skød

Af en ny bog om Pia Kjærsgaard fremgår det, at stabilitet, tryghed og

et godt familieliv er afgørende værdier for hende.

(tegning: Anne-Marie Steen Petersen)

DFs initiativer

Dansk Folkepartis folketingsgruppe

har i folketingssamlingen

2002-2003, der startede i oktober

2002, fremsat nedenstående forslag.

Hertil kommer en lang række forslag,

som DF er medforslagsstiller på. Er

der forslag, som du er særligt interesseret

i, kan du enten udskrive forslaget

fra Dansk Folkepartis eller Folketingets

hjemmeside, eller rekvirere ét

eksemplar af nedenstående forslag

ved henvendelse til sekretariatet. Angiv

venligst nummeret på forslaget.

L 94. Forslag til lov om forbud mod

omskæring af kvinder. L 215. Forslag

til lov om ændring af lov om kommunale

valg. (Ophævelse af stemmeret

for andre end danske og nordiske

statsborgere samt statsborgere i Den

Europæiske Union). B 5. Forslag til

folketingsbeslutning om midlertidigt

stop for amtskommunernes nedlæggelse

af sygehuse. B 47. Forslag

til folketingsbeslutning om en registreringsordning

for alternative behandlere.

B 54. Forslag til folketingsbeslutning

om forbud mod import og

handel med skind, pelse og produkter

fremstillet af kæledyr.B 56. Forslag

til folketingsbeslutning om overgangsordning

for Danmark ved EU’s

udvidelse mod øst. B 77. Forslag til

folketingsbeslutning om »kørekort« til

fødevareforretninger. B 87. Forslag til

folketingsbeslutning om Folketingets

adgang til indsigt i visse dokumenter

af hensyn til retssikkerheden. B 134.

Forslag til folketingsbeslutning om at

indføre et statsligt tilsyn med undervisningen

i de frie grundskoler. B

138. Forslag til folketingsbeslutning

om velfærd for katte og forberedelse

af lovgivning om katte. B 142. Forslag

til folketingsbeslutning om indførelse

af en smiley-ordning på danske

sygehuse. F 1. Forespørgsel til

statsministeren om undersøgelser af

indre danske konflikter under den

kolde krig. F 27. Forespørgsel til justitsministeren

om dyretransporter.F

32. Forespørgsel til udenrigsministeren

om Taiwan. F 33. Forespørgsel til

statsministeren om Barsebäck. F 63.

Forespørgsel til socialministeren og

indenrigs- og sundhedsministeren om

demente. as

25


fortællinger af landets historie (V)

De danske

jøders redning

Af Søren Espersen

På en bakke midt i Israels hovedstad,

Jerusalem, står en træ-fiskerbåd

fra Gilleleje. Midt i Danmarks

hovedstad, København, står til

gengæld en tons-tung sten fra Negevørkenen.

De to - netop på de steder - usædvanlige

genstande hænger sammen. I

begge tilfælde er der udtryk for Israels

tak til Danmark for den bemærkelsesværdige

redning af de danske

jøder.

En unik begivenhed i det jødiske

folks historie, og en af de i særklasse

stolteste begivenheder i Danmarkshistorien.

Fiskerbåden har en af hæderspladserne

i Yad Vashem, mindecenteret

for Holocaust i Jerusalem, mens Negev-stenen

er at finde på Israels

Plads - grønttorvet ved Nørreport

Station i det indre København.

Det er på det seneste blevet

mondænt blandt halvstuderede

pædagoger at nedgøre og mindske

den indsats, hæderlige og modige

danskere, jøder såvel som kristne,

udrettede i de dramatiske måneder i

efteråret 1943. Dette skal ikke stå uimodsagt.

Viljen til at stå op imod tyskerne

var til stede, og det samme

var modet.

Og når tavlen gøres op, står i

øvrigt det faktum tilbage, at 90 procent

af de knapt 7.000 danske jøder

blev reddet i sikkerhed. Knapt 500

blev taget og sendt til koncentrationslejren

Theresienstadt, hvor 59 omkom

- de fleste som følge af sygdom.

Resten vendte hjem til Danmark efter

Befrielsen. Det samme gjorde naturligvis

de flere tusinde, der havde

været flygtninge i Sverige.

Kun godt en halv procent af de

danske jøder blev således nazisternes

ofre. Og dette kan alene tilskrives

den heltemodige indsats, der blev

ydet. Danmarks hæderfulde navn i

udlandet kan i høj grad tilskrives de

danske jøders redning i oktober 1943.

Oktober-razziaen

Beretningen herom tager sin begyndelse

nogle måneder tidligere,

26

Foto: Scanpix

På Israels Plads i København står

stenen fra Negev - en gave til danskerne

fra det israelske folk som

tak for den hjælp, jøderne fik i de

dramatiske oktober-dage 1943. En

indsats, der også påskønnes og

berømmes på Yad Vashem i Jerusalem.

nemlig den 29. august 1943. En mærkedag

af de største under tyskernes

besættelse af Danmark - en glædens

dag. Fra denne dato var det nemlig

definitivt slut med det forræderiske

samarbejde, som politikerne på Christiansborg

igennem tre år havde haft

med fjenden. Politikerne blev sendt

hjem, mens embedsmændene blev beordret

til at blive. Den reelle enehersker

var fra denne dato Det Tyske Riges

befuldmægtigede, dr. Werner

Best.

I modsætning til de fleste andre af

de tysk-besatte lande, havde de danske

jøder kunnet fortsætte deres daglige

liv. Som en konsekvens af bruddet

på samarbejdspolitikken var dette

slut, og i et telegram til Berlin fra

Werner Best den 8. september 1943

foreslog denne, at de danske jøder

skulle indfanges og deporteres.

Razziaen blev planlagt til fredag den

1. oktober. Hvordan nyheden slap ud,

således at jøderne blev advaret om,

hvad der ventede dem, er der forskellige

forklaringer på. Men ud slap advarslen

ad snørklede kanaler - og det

er sandsynligt, at lækken har været

blandt tyske officerer.

Rosh Hashana er hebraisk og betyder

årets begyndelse. I 1943 begyndte

det jødiske nytår onsdag den 29.

september. Dagen forinden havde daværende

overrabbiner, Marcus Melchior,

fået besøg i sit hjem af fhv. minister

Alsing Andersens sekretær,

som kunne fortælle, at tilfangetagelsen

af jøderne var bestemt til natten

mellem fredag den 1. oktober og lørdag

den 2. oktober. Den samme besked

havde formanden for Mosaisk

Troessamfund, C.B. Henriques fået

under en samtale med den senere

statsminister, Hans Hedtoft.

På landet

Som følge af Rosh Hashana var

mange til morgengudstjenesten i Synagogen

- og under gudstjenesten lod

overrabbineren beskeden gå videre,

idet han rådede til, at enhver traf

sine forberedelser og søgte dækning

hos venner og bekendte. Helst skulle

de forlade København og søge på landet,

hvor der var mulighed herfor.

I de efterfølgende uger blev den gigantiske

hjælpeaktion sat i værk.

Man må forstå, at det ikke er nogen

ligetil opgave for knapt 7.000 mænd,

kvinder og børn på nogle få uger at

skulle skjule sig, tage på landet, organisere

transport og ikke mindst

fartøjer, der ville kunne sejle over

Sundet. Og vel at mærke alt sammen

uden at besættelsesmagten fik nys

herom. Redningsaktionen blev spontan,

lynhurtig og på mange måder

opfindsom.

Hver enkelt dansk-jødisk familie

har sin egen historie at fortælle om

flugten i 1943. Og mange af historierne

er skrevet. Flere af dem senere of-

800 · 850 · 900 · 950 · 1000 · 1050 · 1100 · 1150 · 1200 · 1250 · 1300 · 1350 · 1400

Foto: Scanpix


Stort set alt, der kunne

bevæge sig over vand

blev anvendt i jødernes

masseflugt over Øresund

til friheden i Sverige.

Specielt de danske fiskere

ved de sjællandske og

falsterske kyster indlagde

sig umistelig hæder i

Danmarkshistorien for

deres heroiske indsats.

Foto: Scanpix Foto: Scanpix

fentliggjort, så kilderne er mange og

mangeartede - og tilsammen giver de

et overordnet billede af, hvad der forgik.

Fredag den 1. oktober beordredes

Rigstelefonen afbrudt. Tyskerne ville

ikke, at telefonerne skulle tages i anvendelse

til at advare om indfangningen

af jøderne, og i fire timer fra ved

21-tiden var der telefontavshed.

Hvad tyskerne ikke kunne vide var,

at på dette tidspunkt var de fleste

fugle allerede fløjet. Dem, Gestapo

typisk fik fat på, var ældre, som ikke

havde kunnet varskoes, beboere på

alderdomshjem - og andre jøder, som

kun havde lidt kontakt med det øvrige

jødiske samfund.

95 procent af de indfangede denne

nat var enten under 20 år eller over

60 år. Så Hitlers anslag mod de danske

jøder blev til en krig mod pensionister

og børn. En del blev samlet i

Synagogen og næste morgen ført til

skibene for afsejling til Tyskland.

Tragedien ramte i alt 472 jøder.

Rundt omkring i hundredevis af

hjem - på gårde, husmandssteder,

præstegårde, huse og udhuse, sommerhuse,

på sygehuse, på klinikker

og på hoteller på Sjælland og Lolland-Falster

befandt nu den danskjødiske

befolkning sig, mens Gestapo

og deres danske håndlangere rasende

på må og få fór omkring for at opspore

dem, inden flygtningene kunne

komme videre. Tyske flådefartøjer

patruljerede op langs kysten og hele

den tyske armé i landet blev sat i

alarmberedskab.

Farlige overfarter

I de nærmest følgende dage kom

tusinder af jøder over Sundet. De vigtigste

udgangshavne var Vedbæk,

Humlebæk, Espergærde, Hornbæk

og Gilleleje, men snart blev også havnene

på Sydøstsjælland taget i brug -

fra Køge og fra Stevns og fra Falster.

Jubel ombord på Færgen Malmø

blandt hjemvendende danske jøder.

Få øjeblikke efter kunne disse

efter halvandet år i udlændighed

atter sætte foden på Danmarks

jord, hvor de blev modtaget med

åbne arme.

Overalt trådte ikke-jødiske hjælpere

til og arrangerede de farlige overfarter.

Fra privat side - først og fremmest

fra Kongen - blev betydelige midler

overført til Lægeforeningen, som var

blandt de legale organisationer, der

betalte for de mindre-bemidlede, der

ikke selv kunne betale for sejladsen.

Fiskerne præsterede et beundringsværdigt

arbejde. At de tog sig betaling

for turen - som de tidligere

nævnte mondæne pædagoger nu også

jamrer over - er aldeles rimeligt: Risikoen

var enorm. Blev de taget, ventede

der lange fængselsstraffe - eller

det, der var værre.

Det pres, såvel flygtningene som

deres hjælpere var udsat for, var kolossalt.

Ofte måtte sejladser udsættes

eller aflyses i sidste øjeblik, og

nogle stod til søs i spinkle robåde -

uden kendskab til navigering. Ofte

blev familier i tumulten skilt ad - og i

mange tilfælde måtte småbørn have

sovemedicin eller beroligende indsprøjtninger

for at man kunne være

sikker på stilhed i specielt nervepirrende

situationer. Der skete mange

uheld, ja ligefrem tragedier. Enkelte

drevedes til selvmord, hjælpere blev

skudt ned. Stikkere var over alt på

færde. Men stort set lykkedes det at

bringe de forfulgte til Sverige og dermed

til friheden.

Da flugten over Øresund havde

stået på en måneds tid befandt sig

mere end 8.000 danske flygtninge i

Sverige. En del var rejst over legalt

oftest ikke-jødiske ægtefæller. I maj

1945 vendte alle i god behold hjem til

Danmark igen.

Oktober 1943 fik alvorlige konsekvenser

for tyskerne i Danmark. Det

allerede opsamlede had til nazisterne

fik ny næring, og bidrog til yderligere

at samle folket til modstand, og mange,

der ellers ikke tidligere havde

været med i den aktive frihedskamp,

meldte sig nu under fanerne - direkte

afledt af jødernes redning.

1450 · 1500 · 1550 · 1600 · 1650 · 1700 · 1750 · 1800 · 1850 · 1900 · 1950 · 2000

27

1943


foto: Mogens Anthonsen

Bøgsted gift

En dejlig, omend lidt regnfuld majlørdag

sagde MF Bent Bøgsted glad

ja til sin udkårne, Hanne Miller. Det

blev et flot og hyggeligt eftermiddags

bryllup i den gamle middelalderkirke,

Skæve Kirke ikke så langt fra

Sæby, mens bryllupsfesten fandt sted

på Dybvad Kro, hvor mange DFere -

såvel lokale som landspolitikere -

havde lejlighed til at feste med parret.

Pia på glas

Der indkaldes hermed til Dansk Folkepartis 8. årsmøde, lørdag-søndag

den 20.-21. september 2003 i Idrættens Hus i

Vejle. Er man allerede valgt som delegeret via anmodningsblanketterne

fra amtsgeneralforsamlingerne, skal man ikke

foretage sig yderligere. Alle DF-medlemmer kan som gæster,

dog uden stemme- og taleret, overvære årsmødet. Ønsker

man at tilmelde sig som gæst, skal man tilmelde sig på

blanketten (blanketten må gerne fotokopieres, såfremt man

ikke ønsker at klippe i bladet). Årsmødegebyret er 100,- kr.

Festmiddagen lørdag aften koster 125,- kr., og søndagens frokost

koster 25,- kr. Årsmødedeltagerne - delegerede samt

gæster - vil senere modtage girokort samt en hotelbestillingsliste.

Tilmeldingsfrist for gæster: 15. august 2003. Der

vil ikke være adgang til årsmødet for ikke-tilmeldte. Kuponen

sendes til: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240

København K.

En dag fik indehaveren af Skandinavisk Glas på Ny Østergade i København,

Ole Anker, en god idé. Én af hans glaskunstnere havde fremstillet en serie

elegante, højstilkede champagneglas med et anderledes motiv - nemlig et ansigt,

der kunne minde om Pia Kjærsgaard, som glad tog imod tilbuddet om et

eksemplar. Serien er nu udsolgt!

Dansk Folkepartis 8. årsmøde den 20. - 21. september 2003.

GÆSTETILMELDING:

Navn:................................................................................

Adresse:...........................................................................

Postnr./by.........................................................................

Underskrift:

—————————————————————————

foto: Birger Storm

More magazines by this user
Similar magazines