Musik i Nibe ved kulturnatten 9. oktober 2009

musikinibe.dk

Musik i Nibe ved kulturnatten 9. oktober 2009

Musik i Nibe ved kulturnatten 9. oktober 2009

Kl. 19 åbnede fire garvede gutter fra Musik i

Nibe med et særligt program, som de havde øvet

op til lejligheden. Danske sange og en enkelt

udenlandsk i spændende arrangementer. De fire

ligner til forveksling det etablerede

danseorkester ”Tråd”, men denne aften optrådte

de under navnet ”9 B”

Herefter overtog de unge scenen. Picks-n-sticks

spillede både Gasolin og mere heftige numre

som f.eks. ”Born to be wild”.

Der var bl.a. et par børnesange på listen - f.eks.

”Solen er så rød mor” som reggae og ”Elefantens

vuggevise” – også i et fint arrangement. Det blev

taget godt imod af de fremmødte lyttere.

Arrangementet blev holdt i Kirkehuset og der

blev efterhånden pænt fyldt op.

I andet sæt dukkede der pludselig en ”Lærke” op

på scenen og gav en ekstra dimension til

lydbilledet i det ellers velspillende orkester.


Hen mod slutningen gik der ”Jimmy Hendrix” i

Søren Vang og han gav den hele armen med

både hænder og tænder.

Søren kvitterede med at kast guitaren på nakken

og hen mod slutningen var der ved at være godt

med tryk på lyden og bandet fyrede den max af.

Uden for vinduet var der optræk til

”Beatleshysteri” blandt fremmødte fans.

De fremmødte fik renset godt ud i øregangene,

og der var god opbakning fra både familie og

andre tilløbende tilhørere.

De to orkestre spillede to gange i løbet af aftenen. arrangementet sluttede kl. 21.30.

Alt i alt en vellykket aften, hvor musik i Nibe fik vist to generationer, der hver på sin måde bidrog

til et spændende program.

Hermed skal der også fra foreningen lyde en tak til de optrædende og til arrangørerne.

More magazines by this user
Similar magazines