SYGEHUS VENDSYSSEL - Region Nordjylland

rn.dk

SYGEHUS VENDSYSSEL - Region Nordjylland

Nr. 4 December 2009 3. årgang

100 års jubilæum

ilDsjæl meD Næse for eNergi:

benny skruer ned for varmen

– og millionudgifterne

SYGEHUS VENDSYSSEL

PERSONALEMAGASINET ”INDSIGT & UDSYN”


medarbejdere ser tilbage

på et langt arbejdsliv

I forbindelse med 100 års jubilæet for

sygehuset i Frederikshavn har redaktionen

fået små fortællinger og kommentarer

fra medarbejdere på sygehuset.

4-5

Hjørring – sydafrika tur/retur

Sygeplejerske Annette Andersen fra Kirurgisk

Afdeling i Hjørring deltog i sommer som den

eneste fra Sygehus Vendsyssel i en international

konference for sygeplejersker i Sydafrika.

8-9

Det er trygt at komme hurtigt til

Robert Nygaard gik til egen læge, fordi han

pludselig var begyndt at blive forpustet.

Lægen vurderede, at Robert skulle henvises

som hjertepakkepatient.

13

Kort Nyt: sundhedsprojekt

lige om hjørnet for alle ansatte

I sidste personaleblad var 150.000 kroner

sat på spil til personalegoder i regi fra

De Bedste Arbejdspladser. Nu er vinderen

fundet, og det betyder, at vi i starten af

marts 2010 og tre måneder frem sætter

et sundhedsprojekt i gang over alt på

Sygehus Vendsyssel. På programmet er

bla sundhedsguruen Chris MacDonald..

21

sygeHus VeNDsyssel December 2009

iNDsigt & uDsyN

December 2009

Leder 3

TEMA: 100 ÅRS JUBILÆUM

Medarbejdere ser tilbage på et langt arbejdsliv 4

En fortælling fra rundepleje til gruppepleje 5

Vi sætter ind på at få flere hornhinder 6

Balanceprisen 7

Hjørring – Sydafrika tur/retur 8-9

Gittes Gruk 10

Giv en rose 11

De svære emner på dagsordenen i Brønderslev 12

Det er trygt at komme hurtigt til 13

Opslagstavlen 14-15

TEMA: 100 ÅRS JUBILÆUM

De gode gamle dage 16

Sygehusrevy i Frederikshavn 17

Under Kitlen 18-19

Pulsen: Fortæl om en anderledes jul 20

Kort Nyt 21

Sundhedsprojekt lige om hjørnet for alle ansatte

Frederikshavn til DHL-stafet

Kort Nyt 22

Så var der musik på sygehuset i Hjørring

Nyt Forebyggelsesambulatorium i Frederikshavn

Kort Nyt 23

Medicinsk Center har fået elektronisk tavle

Smøgkampagne i gadeniveau

Jubilæer 24-25

Rundt i regionen:

Benny skruer ned for varmen – og millionudgifterne 26-27

Fleksibel arbejdstid – ”Min tid” og ”ønskeplanen” 28-29

Nyt for de fleste 30-31

Bagsidekonkurrencen 32


iNDsigt & uDsyN – magasin for sygehus Vendsyssel

Redaktion

Ansvarshavende redaktør: Cheflæge Michael Andreassen

Redaktion: Kommunikationskonsulent

Ninette Zacho Bradsted (redaktør)

AC-Fuldmægtig Birthe Jørgensen

Afdelingssygeplejerske Hanne Nørskov Pedersen

Ledende overlæge Morten Johansen

Sygeplejerske/FTR Bente Yder

AV- medarbejder Kim Sleiborg

leDer

HolD Da op

HVor Der sKer meget

- og så Har Vi Haft

eN 100 års føDselsDag

Sygehusledelsen

I denne kolde regnfulde tid, har vi en masse at varme os på. Vi

glæder os over, at sygehuset i Frederikshavn har fejret 100 års fødselsdag

den 18. november – for se engang, hvilken status sygehuset

stadig har i dag.

2009 blev igen et år, hvor vi på Sygehus Vendsyssel har sat meget

nyt i gang. Vi er stolte over den positive tilgang, I alle møder udfordringerne

med. Sjældent er der nogen, der siger: det kan ikke lade

sig gøre – i stedet oplever vi medarbejdere, der siger: Jow vi kan!

For det kan vi overalt på Sygehus Vendsyssel. Vi kan omstille os, vi

har en god tone over for hinanden, og vi stiller op med den højeste

kvalitet i behandlingen af vores patienter.

Tiltagende krav skræmmer ikke

Vi møder stigende krav om, at vi skal være mere og mere effektive.

Vi skal være gode til at samarbejde på tværs, yde en optimal patientkommunikation,

og der er høje krav til kvalitetsdokumentation

i forhold til patientbehandling. Alt dette er væsentligt i vores

opgave for at pleje og behandle vores patienter til topkarakterer.

Vi er i 2009 kommet i gang med akkreditering over alt i husene.

Vi har fået vores eget forskningscenter - Center For Klinisk Forskning,

et forebyggelsesambulatorium i Frederikshavn, nye CT-scannere

i Hjørring og i Frederikshavn, og der er sat godt skub i efteruddannelse

af medarbejdere alle steder, og nye ledere er kommet

til på centrale poster.

2009 blev også året, hvor sygehuset i Frederikshavn kunne holde

100 års fødselsdag. Frederikshavn har i dag et sygehus, som har

udviklet sig til at være et højt specialiseret sygehus. Her er vi eksperter

på en række områder og står blandt andet i spidsen for den

nordjyske blærekræftbehandling og kan glæde os over at stå for

den første Friklinik i regionen. Hvis erfaringerne fra Friklinikken

bliver gode, så vil vi være forbillede for øvrige friklinikker i

regionen. Det håber vi selvfølgelig på, for vi vil gerne holde på vores

patienter i regionen, så de ikke bliver behandlet i så stor grad

på privathospitalerne, da det er en kæmpe udgift for regionen, og

dermed for borgerne.

Nu står vi foran et nyt år, som igen byder på spændende opgaver. Vi

skal akkrediteres i 2010. Den ny fælles akutmodtagelse i Hjørring

bliver for alvor skudt i gang. Vi stilles over for krav om øget aktivitet

for færre ressourcer. I det nye år kommer vi til at se en fortsat

ændret opgaveglidning mellem de enkelte faggrupper og mellem

regionen og kommunerne.

Med de nye udfordringer foran os og de gode minder fra 2009, takker

vi alle for et godt samarbejde for året, der er gået og ser frem til

et nyt år i samarbejdets tegn.

Glædelig jul og godt nytår

Michael Andreassen, Ingeborg Thusgaard og Roeland Løfberg

Fotograf: AV-medarbejder

Kim L. Sleiborg m. fl.

Gruk: Gitte Schmidt Hansen (gruk),

Lone Sander (tegning)

Grafisk design: SHRPA

Layout: Prinfo Aalborg

Tryk: Vesterkopi

Oplag: 2200

Læs mere om

Sygehus Vendsyssel på

www.sygehusvendsyssel.rn.dk

Næste blad udkommer

sidst i marts 2010.

Afleveringsfrist for

materiale til bladet:

8. februar 2010.

541 687

Svanemærket tryksag

sygeHus VeNDsyssel December 2009


4

INDSIGT & UDSYN

tema: 100 års jubilæum

meDarbejDere ser tilbage på et laNgt arbejDsliV

- små fortælliNger i forbiNDelse meD 100 års DageN

De har det til fælles, at de har arbejdet

på sygehuset i Frederikshavn i rigtig mange

år. I forbindelse med 100 års jubilæet

har redaktionen fået små fortællinger og

kommentarer fra medarbejdere på sygehuset

i Frederikshavn.

Af Ninette Zacho Bradsted,

kommunikationskonsulent

- Vi er godt rustet til fremtiden. Vi kan klare

en række specialiserede specialer, som kan

ligge på et lille sygehus som os. Vi oplever,

at mange ansatte udefra synes, at det er noget

særligt at arbejde her.

MORTEN VUUST, I DAG LEDENDE

OVERLÆGE PÅ BILLEDDIAGNOSTISK AFDELING.

ANSAT I 1980. TIDLIGERE CHEFLÆGE

SYGEHUSET I FREDERIKSHAVN.

- Patienter med brækket lårben lå i gamle

dage fast på ryggen med benet i stræk på

en såkaldt halvbueskinne i tre måneder.

Alt skulle foregå liggende på ryggen. Stakkels

patient og personale. Det krævede sin

mand (to) at give bækken, sengebade og

forebygge forstoppelse og liggesår.

LONE MIKKELSEN, I DAG SOCIAL-

OG SUNDHEDSASSISTENT, M4A.

ANSAT I FREDERIKSHAVN I 1972 PÅ K2.

Vicedirektør Roeland Løfberg skar

lagkagerne for på 100 års dagen.

sygeHus VeNDsyssel December 2009

- Jeg har altid vidst, at sygehuset i Frederikshavn

ville være i vækst. I dag kan vi se, at

vi har stærke specialer her på sygehuset, og

det tror jeg fortsat på, at vi vil have.

BIRGIT GULD, I DAG OPERATIONS-

SYGEPLEJERSKE PÅ OP I FREDERIKSHAVN.

ANSAT I FREDERIKSHAVN I 1977.

- På min 3. arbejdsdag blev jeg standset på

trappen af overportør Harry Andersen, som

spurgte: ”Du er vel blevet meldt ind i fagforeningen?”

– Jo, der skulle være orden i sagerne.

LONE MIKKELSEN, I DAG SOCIAL-

OG SUNDHEDSASSISTENT, M4A.

ANSAT I FREDERIKSHAVN I 1972 PÅ K2.

- Tidligere var en patient med forstørret prostata

indlagt to dage før en operation. Samtidig

foregik operationen dengang igennem

maven, så det betød, at patienten var indlagt

10-12 dage efterfølgende. I dag foregår

forundersøgelserne ambulant, og patienten

kommer ofte hjem samme dag eller dagen efter

operationen. Det kan lade sig gøre, fordi

operationen nu foregår gennem et resectoskop

og med laserteknik, hvilket betyder at

der ikke er et ar, der skal behandles.

BIRGIT GULD, I DAG OPERATIONS-

SYGEPLEJERSKE PÅ OP I FREDERIKSHAVN.

ANSAT I FREDERIKSHAVN I 1977.

jubilareN bleV fejret meD lagKage til alle

Den 18. november var selve dagen, hvor

sygehuset i Frederikshavn kunne fejre

100 års fødselsdag. Dagen blev markeret

i sygehusets forhal med lagkager til

alle, hvor vicedirektør Roeland Løfberg

tog første kagespadestik. Patienterne fik

lagkagen serveret fra madvognen. Lagkagen

blev fordelt over hele sygehuset til

personale, patienter og pårørende.

100 års jubilæet markeres officielt i

starten af det nye år.

- I aftenvagten var der efter kl. 19 en sygeplejerske

plus en sygehjælper om 31 patienter,

hvor af mange var sengeliggende. Selv

om der var travlt, var der ikke en hovedpude,

som ikke blev rystet, ikke et stiklagen der

ikke blev glattet eller skiftet. Alle patienter

fik børstet tænder, sprittet af på ryg og hæle

og smurt med creme.

LONE MIKKELSEN, I DAG SOCIAL-

OG SUNDHEDSASSISTENT, M4A.

ANSAT I FREDERIKSHAVN I 1972 PÅ K2.

- Frederikshavn Sygehus er gået fra at være

det brede generalist sygehus til at være et

højt specialiseret sygehus med få specialer.

MORTEN VUUST, I DAG LEDENDE

OVERLÆGE PÅ BILLEDDIAGNOSTISK AFDELING.

ANSAT I 1980. TIDLIGERE CHEFLÆGE

SYGEHUSET I FREDERIKSHAVN.

sygeHuset i tal:

1909: Frederikshavn Sygehus bliver

opført, pris 162.500 kr.

1958: Ny Behandlingsbygning,

pris 9 millioner kr.

1968: Ny Modtagelse,

kender ikke prisen.

1979: Ny Tilbygning, Afd. 0 samt

Administrationsbygning,

pris 20 millioner kr.

1995: Ny Behandlingsbygning,

pris 115 millioner kr.

2000: Ny Sengebygning,

pris 114 millioner kr.

Det nybyggede Frederikshavn Sygehus var klar

til at tage imod patienter 18. november 1909.


INDSIGT & UDSYN

tema: 100 års jubilæum

eN fortælliNg fra

ruNDepleje til gruppepleje

Af Ninette Zacho Bradsted,

kommunikationskonsulent

Sygehjælper Jonna Andersen er netop ved

at lægge rent tøj på plads på M4-A i Frederikshavn.

Afsnittet modtager patienter, der har haft

en blodprop eller en blødning i hjernen.

Jonna er fast sygehjælper for 3-4 apopleksipatienter

ad gangen. Afsnittet har nemlig

indført gruppepleje, og det betyder, at

patienter og personale er opdelt i grupper.

På den måde minimeres antallet af personaler,

som den enkelte patient og pårørende

kommer i kontakt med.

- Det gør, at jeg lærer patienterne og pårørende

bedre at kende, og det forbedrer

kontinuiteten i plejen, så der ikke opstår

unødig ventetid, siger Jonna Andersen.

Dengang hed det rundepleje

Jonna Andersen startede som ferieafløser

på kirurgisk afdeling på tidligere Frederikshavn

Sygehus tilbage i 1969. Som det ses

længere henne i bladet her, kan Jonna fejre

sit eget jubilæum i denne tid – 40 år er gået.

I 1972 begyndte Jonna at arbejde med apopleksipatienter

i Frederikshavn, og denne

patientgruppe har hun holdt fast i lige siden.

Det er patienter med halvsidig lammelse,

der er hendes speciale. Men dengang

i 1972 var der bestemt ikke tale om gruppepleje

i små grupper. Nej, dengang hed det

rundepleje.

- Vi gik 4 sammen og var 2 og 2 om sengene,

og sådan gik vi fra stue til stue. Der

var kun et badeværelse på gangen, som alle

patienter skulle deles om. De skulle i bad

to gange om ugen, og de sad på række på

bækkenstole på gangen og ventede på, at

det blev deres tur, fortæller Jonna.

- I dag kommer vores patienter i bad efter

behov, men minimum 2 gange om ugen.

Og i dag deles to patienter hos os om et badeværelse,

og det fungerer rigtig godt.

Jonna Andersen har været vidne til den

kolossale udvikling på området med apopleksipatienter

både, hvad angår sygepleje,

og hvordan vi behandler disse patienter.

- I gamle dage skulle patienterne ligge i

sengen i fx 8-10 dage, før de fik lov til at

komme op. I dag skal vi helst have dem op

næste dag.

- Jeg husker tydeligt en dame her, hvis arbejde

var at sy en form for slynge/en pose,

som den lammede arm kunne være i. Der

blev taget mål af den enkelte arm!

I dag er slyngen passé, og i stedet skal

patienten træne den lamme arm op, så

patienten forhåbentligt kan genvinde en

pæn del af funktionsevnen i armen igen.

Jonna glæder sig også over de fysiske rammer,

som hendes patienter bliver plejet og

behandlet i i dag. Da den nye sengebygning

blev taget i brug i 2000 betød det

større rum, mere luft og ro for patienterne

og personalet.

Og som afslutning på tilbageblikket glæder

Jonna sig over, at vi i dag sætter massivt ind

over for rygning, kost, motion og alkohol.

Sygehjælper Jonna Andersen har netop haft 40

års jubilæum i Frederikshavn. Her fortæller hun

om oplevelser fra gamle dage.

Det betyder fx, at Jonnas patienter i dag bliver

henvist til Forebyggelsesambulatoriet

på sygehuset i Frederikshavn, hvis patienten

kæmper med et eller flere af områderne.

- Som min historie fortæller, så sker der

hele tiden nyt inden for min patientgruppe.

Derfor har det altid været et spændende

arbejdsområde for mig, slutter Jonna

Andersen.

sygeHus VeNDsyssel December 2009

5


6

INDSIGT & UDSYN

Hornhinder

Vi sætter iND på at få flere HorNHiNDer

Der er stor mangel på hornhinder i Danmark,

og det har katastrofale konsekvenser

for mange mennesker. I øjeblikket står godt

200 danskere på venteliste til en hornhindetransplantation.

Derfor sætter Sygehus

Vendsyssel nu ind med en massiv indsats.

Af Ninette Zacho Bradsted,

kommunikationskonsulent

Tørre øjne, lysfølsomhed og svækket syn.

Det er noget af det, som ventelistepatienter

til en hornhinde oplever. I værste fald

kan patienter blive blinde eller leve i årevis

med svære øjensmerter.

- Der har været alt for lidt fokus på hornhindemanglen,

og hos os har vi i løbet af

det seneste år kun leveret 8 hornhinder

til Den Danske Hornhindebank i Århus.

Derfor tager vi nu ansvar og gør noget ved

det, siger cheflæge Michael Andreassen.

Samme tendens over hele landet

Sammen med ledende overlæge Morten

Johansen fra Patologisk Institut og professor

Ulrik Baandrup fra Center for Klinisk

Forskning, er de tre godt i gang med en

plan for at skaffe flere hornhinder fra Sygehus

Vendsyssel. De håber også, at andre af

landets sygehuse vil følge efter med tiltag,

som kan skaffe flere hornhinder på landsplan.

For tendensen er den samme over hele

landet – der er mangel på hornhinder.

- Jeg synes, det er pinligt, at vi ikke har

hornhinder nok i Danmark, siger cheflæge

Michael Andreassen.

Ser vi på de nyeste tal har landets eneste

hornhindebank, Den Danske Hornhindebank

i Århus, modtaget 148 hornhinder fra

74 hornhindedonorer i perioden 01.08.08-

01.08.09 – heraf kunne 115 af hornhinderne

bruges til transplantation, primært på

Øjenafdelingen, Århus Sygehus.

Og på Øjenafdelingen, Hillerød Sygehus,

hvor de fleste hornhindetransplantationer

i øst-Danmark foretages, blev størstedelen

af de 98 anvendte hornhindevæv i

samme periode importeret fra USA. På

sygeHus VeNDsyssel December 2009

Hornhinden er den gennemsigtige hinde forrest på øjet, der filtrerer lyset og hjælper os til at se skarpt.

Rigshospitalet ligger antallet af hornhinder

til transplantation på 20 om året, og

også her importeres de fleste donorvæv.

Lederen af Hornhindebanken i Århus,

professor og overlæge Jesper Hjortdal, er

begejstret for Sygehus Vendsyssels tiltag

og håber, at andre sygehuse på samme

måde vil gå ind i kampen for flere hornhinder:

- Det er vigtigt, at læger og plejepersonalet

som en naturlig del af deres samtale med

pårørende til en afdød spørger, om man

må benytte afdødes hornhinder, siger Jesper

Hjortdal.

- Situationen er lige nu uholdbar. Under

normale omstændigheder ville vi i Århus

kunne lave 4 transplantationer om ugen.

Men i første halvdel af 2008 lavede vi fx

kun 10, fortæller Jesper Hjortdal.

Illegale marked

Manglen på hornhinder betyder samtidig,

at brugen af det illegale marked styrkes.

Menneskerettighedsorganisationer og andre

har dokumenteret, at der foregår illegal

handel med hornhinder i nogle asiatiske

lande. Der er blandt andet rapporteret

om eksempler på, at dødsdømte fanger og

fattige mennesker sælger deres organer.

- Derfor er der mange gode argumenter for

at gå i gang med en massiv kampagne for

at skaffe flere hornhinder, siger cheflæge

Michael Andreassen.

Konkrete tiltag er på vej

Der er flere tiltag undervejs, som får betydning

for arbejdsgangene på Sygehus Vendsyssel.

Der vil løbende blive informeret om

dem fra afdelingsledelserne. Planen er, at

der i starten af 2010 sættes dette i gang:

Nye procedurer som personalet skal bruge

hver gang, der er dødsfald på sygehuset

(ca. 600 gange om året).

Pjece om obduktioner, herunder hornhinder,

til nyansatte og til pårørende.

Fyraftensmøde i Medicinsk Center med

obduktioner som emne, herunder hornhinder,

og med deltagelse af gæst fra

Svendborg Sygehus, som har landets højeste

obduktionsfrekvens.

Morgenkonferencer i Medicinsk Center,

hvor patologen fremlægger obduktionsfund

ved begærede obduktioner.

HVaD er eN HorNHiNDe:

Hornhinden er den gennemsigtige

hinde forrest på øjet, der filtrerer lyset

og hjælper os til at se skarpt. Den

er ½ mm tyk og 12 mm i diameter.

Hornhindens overflade er meget

følsom. Sygdomme i hornhinden

giver stærke smerter, lysfølsomhed,

tåreflod og svækket syn.


INDSIGT & UDSYN

balanceprisen

et DøgN meD gretHe

– siDste spurt moD årets balaNcepris

afdelingssygeplejerske grethe Nørgaard, kirurgisk afsnit 106,

fik mandag den 23. november årets balancepris af indenrigs-

og socialminister Karen ellemann. Her fortæller grethe om

sine oplevelser i døgnet omkring overrækkelsen af prisen.

Af Grethe Nørgaard,

afdelingssygeplejerske

06.15 Vækkeuret ringer. Jeg har sovet bedre

end ventet. Jeg har kun øvet på talen én

gang i nat - hvis det umulige skulle ske, og

vi vandt. Det var kl. 04, da hunden skulle

ud. Jeg går i bad, kan ikke spise noget af

bare spænding.

07.15 Jeg er klar til at køre. Håret er sat, og

de højhælede ligger i tasken.

07.30 Jeg stopper hos vores souschef Susanne

Bæk, hvor sygeplejerske Anna Marie

Abrahamsen også ankommer, for vi skal

køre sammen til lufthavnen.

08.40 Vi tjekker ind i lufthavnen sammen

med oversygeplejerske Conni Biehl Christiansen,

som heldigvis også tager med.

Jeg får første opringning fra én af mine

”fans”. Det er min mand, som vil ønske

god tur. Pyh, jeg har sommerfugle i maven.

10.00 Vi er i Kastrup. Vi tager en taxa til

Copenhagen Square i Valby. Det er et gammelt

kafferisteri, som er indrettet til konferencer.

Her skal prisoverrækkelsen foregå.

12.00 Vi tror, vi er sultne, og Conni giver

en sandwich hos den nærmeste bager. Vi

tager maden med tilbage, men vi gemmer

det meste, for vi er for spændte til at spise

ret meget.

12.30 De højhælede sko trækkes op af tasken

– mon jeg kan gå i dem?

13.00 Indledning ved indenrigs- og socialminister

Karen Ellemann, og underholdning

om emnet ”Tid”. Min lillebror fra

Århus og min datter Sandra fra Odense er

også kommet nu. Jeg er glad for, at de vil

dele dagen med mig. Første nominering er

”store private virksomheder”. 1.-prisen går

til Abbot. – pyh, skoene klemmer, men vores

afdelingslæge Christen Højlund sagde

jo, at jeg skulle vælge de sko. Jeg tager dem

af lidt.

15.30 Anden nominering er ”mellemstore

private virksomheder” 1.-prisen går til

Cyberhus. - pyh, jeg bliver mere og mere

nervøs. Ryster af spænding. Der er lavet en

præsentationsfilm om vores afdeling. Filmen

kommer nu på storskærme. Nu skal vi

snart på scenen. Jeg gemmer min lille tale i

ærmet - hvis nu jeg får brug for den og ikke

kan huske ordene. Så skal vi på scenen.

15.45 Vinderen blandt 45 offentlige arbejdspladser

er: Kirurgisk afsnit 106 fra

Sygehus Vendsyssel. SKØNT. Vi får statuette,

motivationen i ramme og blomster.

Jeg holder talen for de 120 mennesker

uden at hive talen frem, som jeg har gemt

i ærmet. Så lykønskninger, mange fotografer.

Vi bliver fotograferet sammen med Karen

Ellemann, og vores nye formand Grete

Christensen fra DSR. Det er en utrolig stor

oplevelse. Tænk - vi vandt.

16.00 Karen Ellemann holder afslutningstalen.

DSR vil gerne have et billede til

Sygeplejersken, så vi må på scenen igen.

Denne gang er vi ikke så nervøse, for vi

HAR jo vundet. Så er der mad, men min

telefon begynder at ringe helt vildt. Vores

kommunikationskonsulent Ninette har

fat i en masse journalister, som alle vil lave

interview med mig.

16.45 Min søn, Norman ringer for at sige

tillykke. Jeg står med et glas champagne i

På billedet ses fra venstre indenrigs- og socialminister

Karen Ellemann. Herefter fra kirurgisk

afsnit 106: souschef Susanne Bæk, sygeplejerske

Anna Marie Abrahamsen og afdelingssygeplejerske

Grethe Nørgaard.

hånden. Han fortryder, at han ikke pjækkede

fra skole – han ville gerne have været med.

18.00 Jeg tager afsked med min bror og min

datter Sandra, og så går turen mod lufthavnen.

Jeg tjekker ind, smider de højhælede og

spiser resten af min sandwich. Jeg får endelig

varmen igen. Vi er alle så glade.

19.30 Vi lander i Aalborg og kører til Hjørring.

Susanne skal lige vise sin mand, hvad

vi har fået.

20.40 Jeg drejer lige inden om hos mine

forældre - de skal også se statuetten.

21.00 Jeg er hjemme igen og ser præsentationsfilmen

sammen med min mand, og

tjekker de 12 sms’er med tillykke.

22.00 Det er sengetid. Jeg glæder mig til at

møde medarbejderne i morgen. Prisen er jo

først og fremmest et symbol på deres fleksibilitet.

Jeg er så stolt over dem alle sammen

- ville ønske de ALLE havde været med.

På side 28 kan du læse, hvad det

præcist er afsnit 106 har gjort for

at få Balanceprisen.

sygeHus VeNDsyssel December 2009

7


8

INDSIGT & UDSYN

rejsebrev

sygeplejerske annette andersen fra Kirurgisk afdeling

i Hjørring deltog i sommer som den eneste fra sygehus

Vendsyssel i en international konference for sygeplejersker

i sydafrika. Det har inspireret annette i sit videre arbejde.

redaktionen bad på forhånd annette om at skrive et rejsebrev,

så vi alle kan blive klogere af hendes oplevelser.

HjørriNg – syDafriKa

tur/retur

Af Annette Andersen,

uddannelsesansvarlig sygeplejerske s

Jeg var i den heldige situation, at jeg i sommer

fik lov til at deltage i den internationale

ICN konference for sygeplejersker (International

Council of Nurses), der holdes

hvert 4. år. I år blev den afholdt i Durban

i Sydafrika.

Jeg arbejder til daglig som uddannelsesansvarlig

sygeplejerske på Kirurgisk afdeling

på Sygehus Vendsyssel og har gennem de

sidste 3-4 år haft en del internationale studerende

i kortere eller længere praktikker

på mine afsnit.

Jeg har altid syntes, det internationale

aspekt af sygeplejen var spændende, så stor

var min glæde den dag min oversygeplejerske

ringede og tilbød mig at komme med

til Durban.

Der var god hjælp at få

Forberedelserne til turen var fantastisk

spændende. Det var min første deltagelse i

sygeHus VeNDsyssel December 2009

en international konference, så alt var nyt.

Der skulle bestilles rejse, ophold og tilmelding

til konferencen. Jeg var så heldig, at

jeg kunne følges med bestyrelsen for FSUS

(Fagligt Selskab for undervisende sygeplejersker)

og den internationale medarbejder

fra Sygeplejeskolen i Hjørring, så jeg følte

mig ingenlunde fortabt. Op til afrejsen fik

vi flere gange tilsendt informationsmails

fra Dansk Sygeplejeråd, hvilket var fantastisk

dejligt, når man som mig var helt novice

ud i internationale konferencer.

Mit formål med turen var at komme ud

og opleve det internationale miljø, at være

sammen med sygeplejersker fra hele verden

og lade mig inspirere til måske selv at

komme i gang med at lave et projekt.

Høj sikkerhed over alt

Durban ligger ud til det Indiske Ocean, og

klimaet er subtropisk. Det var midt vinter,

da vi var der, så temperaturen var mellem

20 og 23 grader i den uge, vi var der.

Noget af det, der forbavsede mig mest i

Durban, var alt den sikkerhed vi skulle være

opmærksomme på. Hotellet var indhegnet

med gitter hele vejen rundt, og gitterporten

blev kun åbnet, når der var nogle, som

skulle igennem. Der var arrangeret shuttlebusser

til konferencecentret, selvom vi kunne

gå derhen på under 5 minutter. Hvis vi

valgte alligevel at gå, måtte vi sørge for at gå

flere sammen og være meget opmærksomme

på ikke at signalere, at vi havde noget af

værdi på os. Efter mørkets frembrud måtte

vi under ingen omstændigheder gå ude,

men tage en taxa til alt.

Konferencen skudt i gang

Konferencen startede officielt med en fantastisk

åbningsceremoni. Der var 92 lande

repræsenteret ved ceremonien. Ca. halvdelen

af deltagerne kom fra Afrika, og de var

klædt i de mest farvestrålende festdragter.

Vi var ca. 260 deltagere fra Danmark, og

de fleste af os var iklædt vores flotte røde

”Proud to be a nurse” t-shirt, som vi havde

fået tilsendt fra DSR (Dansk Sygeplejeråd).

Vi forsøgte at sidde samlet og var det land

udover Sydafrika, som havde flest syge-


Annemarie Dalsgaard fra UCN, Sygeplejerskeuddannelsen i Hjørring og Annette Andersen,

uddannelsesansvarlig sygeplejerske, Kirurgisk Afdeling, Sygehus Vendsyssel.

plejersker repræsenteret.

Der var en helt fantastisk

stemning med spontan

sang og dans blandt de

afrikanske deltagere, inden

ceremonien startede.

Hver morgen startede kongressen

med et fælles foredrag,

en såkaldt ”plenary session” i den

store hall. Her var store internationale emner

som f.eks. konferencens tema: Leading

Change, Building Healthier Nations, eller

Human Rights. Efter dagens fælles indslag

var dagen delt op i store foredrag ”main

sessions” i 5 forskellige kategorier. Her var

store emner som klimaforandringer, HIV/

AIDS, diabetes, uddannelse primær sundhedstjeneste

osv.

Sideløbende med de store foredrag var der

mindre sessions ”current sessions”, poster

udstillinger, workshops, netværksmøder i

specielle interessegrupper m.m. De mindre

sessions var delt op i 10 kategorier, så

man kunne vælge sessions efter interesse.

De fleste af de mindre sessions var af 20

minutters varighed, hvor 1–2 personer

præsenterede deres forskningsprojekter.

Besøg på hospital

Der var også mulighed for at komme på

officielle besøg på forskellige hospitaler,

sundhedscentre og sygeplejeskoler. Jeg valgte

at besøge Inkosi Albert Luthuli Central

Hospital, som er det højest specialiserede

hospital i regionen. Da vi ankom med bussen

fik vi en helt fantastisk velkomst med

dans og sang af 70-80 dansende og syngende

sygeplejersker i deres flotte lyseblå og

mørkeblå uniformer.

Hospitalet var meget velforberedt på, at vi

kom, og dagen startede med et langt orienteringsforedrag

om hospitalet og dets

INDSIGT & UDSYN

rejsebrev 9

opbygning. Vi fik et flot traktement med

kaffe, the, kager og snacks. Bagefter var

der mulighed for at snakke med specialistsygeplejersker

fra alle afsnit. Der var lavet

en meget flot opstilling med stande, hvor

de viste alle deres specialer frem.

Efter besøg på standene var der rundvisning.

Jeg var på traumestuen, intensiv,

brandsår, børne-cancer og onkologisk afdeling.

Det var en stor oplevelse.

Jeg må sige, at formålet med hele turen

blev opfyldt til fulde. Med hensyn til selv

at gå i gang med at lave projekter, så har

jeg nu søgt om at starte på en Master uddannelse

til februar 2010, så måske jeg har

et projekt at tage med til Australien i 2013.

sygeHus VeNDsyssel December 2009


10

INDSIGT & UDSYN

gittes gruk

sygeHus VeNDsyssel December 2009


oseN går til Helle

fra brøNDersleV

Det er fysioterapeut Bodil Ottosen fra

Terapiafdeligen på Brønderslev Neurorehabiliteringscenter,

der har indstillet

udviklingsterapeut Helle Rovsing Jørgensen

til årets sidste rose. Begrundelsen

lyder sådan her:

Vores udviklingsterapeut Helle Rovsing

Jørgensen fortjener om nogen alle de roser,

hun på nogen måde kan tilkomme.

Som tidligere afdelingsfysioterapeut for

os fysioterapeuter på Brønderslev Neurorehabiliteringscenter

holdt hun rumpen

oppe på os alle i hele huset – både terapeuter,

læger og sygeplejersker.

Hendes nuværende funktion gør, at vi desværre

ikke møder hende så ofte i dagligdagen

her i huset, men når hun er her, er der

altid positiv fart over feltet. Hun har en intelligent,

charmerende og utrættelig energi,

der smitter af på alt, hvad hun rører ved. Og

så får hun sikkert AAAALT for lidt i løn!

INDSIGT & UDSYN

giv en rose

11

sygeHus VeNDsyssel December 2009


12

INDSIGT & UDSYN

temaaften

De sVære emNer på

DagsorDeNeN i brøNDersleV

Sexolog Gitte Vittrup gav personalet på Brønderslev Neurorehabiliteringscenter masser af gode råd til

at snakke med patienterne om de svære emner som seksualitet og inkontinens.

Det at få en hjerneskade indebærer et

effektivt behandlingsforløb, så man kan

genvinde nogle af de tabte kompetencer.

Og bag det forløb gemmer sig de mere

ømtålelige tabulagte emner som seksualitet

og inkontinens. De emner blev vi meget

klogere på, da vi satte dem på dagsordenen

til en temaaften for personalet på

Brønderslev Neurorehabiliteringscenter.

Af Bente Jensen,

udviklingssygeplejerske

Som personale skal vi forholde os til alle

problematikker, når en patient har fået en

hjerneskade. Vi skal hurtig i gang med at

give patienten fysisk træning, såvel gangtræning

som den fine motorik. Vi medinddrager

patienterne i at finde frem til individuelle

teknikker til at komme ud af sengen,

klare morgentoilette, påklædning, spisesituationer

mv. Der bliver arbejdet og trænet

med de kognitive skader, med sprog og forståelse.

Selv inkontinens, som også er tabu

for mange, tager vi fat på ved indlæggelsen.

Alle patienter bliver screenet for vandladningsproblemer,

og vi har faste procedurer,

tjekliste mv. til at få fastlagt, hvad

sygeHus VeNDsyssel December 2009

problemet består i, og hvad vi kan gøre ved

det. Det har vi ingen problemer med.

Men når det handler om patienternes seksualitet

og samliv, er vi ikke helt så hurtige.

Emnet er ofte tabubelagt både hos

patienterne og måske mest hos os selv. Vi

oplever, at vi mangler ord, erfaring og rutine

i at samtale om det, mangler mod og

kendskab til patienten, og er angste for at

overskride patientens blufærdighedsgrænse

mv.

Emnet er imidlertid yderst relevant, idet det

at få en hjerneskade kan påvirke patientens

sexliv fysisk og/eller psykisk, og sygdommen

kræver ofte medicin, der som bivirkning

nedsætter lyst og/eller evne til sex.

Derfor havde vi valgt at holde en temaaften

om det vigtige emne, og aftenen fik vi

finansieret af Kvalitetsprisen, som Brønderslev

vandt i 2006.

Det var yderst brugbart, at vi på denne temaaften

fik redskaber til og gode eksempler

på, hvordan vi kan tage hul på denne

meget personlige samtale med patienterne.

I spidsen for temaaftenen stod sexolog

Gitte Vittrup og sexolog Helle Koldsø.

Masser af gode råd

Gitte Vittrup er rigtig god til at afdramatisere

emnet og gøre det til en naturlig ting at

drøfte. Vi fik masser af gode input. Fx er det

en god måde at tage udgangspunkt i den

faglige viden, når vi taler med patienten, fx:

”Jeg ved, at den sygdom du har, kan påvirke

seksualiteten, så….” og ellers være åben over

for emnet ved at sige: ”Har det påvirket dit

parforhold? Er det noget du har brug for, at

vi snakker om?” og samtidig give patienten

mulighed for at tage det op igen senere.

Det er også et godt udgangspunkt at udlevere

pjecen ”Seksualitet og inkontinens”

eller ”Seksualitet og apopleksi”, gennemgå

et par punkter i pjecen og lægge op til, at

vi kan tale om det igen, når patienten og

også gerne ægtefælle/partner har set den

og måske har spørgsmål.

Det vigtigste er at være åben over for emnet

og stå til rådighed. Spekulationer om det

seksuelle er helt almindelige ved sygdom,

så det bør også være en naturlig del af rehabiliteringen.

Der skal være generaliseret

information såvel mundtligt som skriftlige

informationspjecer om sygdommens

eventuelle konsekvenser for parforhold og

sexliv samt oplysninger om seksuelle bivirkninger

ved medicinen.

Aftenen er planlagt og arrangeret af inkontinenssygeplejerskerne

Hanne Møller

Pedersen, B7 og Anne Ulrich, B6.

Brønderslev har rehabilitering til patienter

med hjerneskade efter blodprop

eller blødning i hjernen og til

traumepatienter fx efter trafikuheld.

Vi skal være meget opmærksomme

på egne fordomme – det er ikke kun

de unge patienter, der har behov for

at tale om sex og samliv – seksualitet

har ingen alder!


Det er trygt at

Komme Hurtigt til

Robert Nygaard gik til egen læge, fordi han

pludselig var begyndt at blive forpustet.

Lægen vurderede, at Robert skulle henvises

som hjertepakkepatient. Fra 2010 skal

hjertepakkerne være fuldt implementeret

– her kan du læse Roberts oplevelse som

hjertepakkepatient.

Af Ninette Zacho Bradsted,

kommunikationskonsulent

I papirerne er der sat et særligt symbol ud

for 62-årige Robert Nygaards navn. Det er

fordi, han er henvist som en såkaldt hjertepakkepatient

efter, at egen læge har lavet en

lungefunktionstest på ham. Egen læge har

vurderet, at Robert skal undersøges nærmere,

fordi han over tid har følt sig forpustet.

Derfor møder Robert Nygaard denne

dag på hjerteambulatoriet i Hjørring, hvor

han har fået en tid i løbet af 5 dage.

- Det er skønt at komme til med det samme,

og det giver en tryghed for mig at blive

undersøgt, siger Robert Nygaard, inden

han gør sig klar til at blive undersøgt.

Som det første får Robert kørt et EKGhjertekardiogram.

Her bliver hjertets elektriske

aktivitet undersøgt. Herefter kommer

overlæge Csaba Biró, som skal lave

en ekkokardiografi. Det er en ultralydsundersøgelse/

en scanning af hjertet, som

Robert Nygaard synes det er trygt at komme

hurtigt til som hjertepakkepatient.

bl.a. giver oplysninger om hjertets størrelse,

hjerteklappernes bevægelse og hjertets

evne til at trække sig sammen.

Har du haft blodprop i hjertet eller i hjernen,

spørger Csaba Biró.

- Nej.

Har du tør mund?

- Nej.

Har du tidligere haft lungeproblemer?

- Nej

Og spørgsmålene fortsætter, men Robert

har ikke røget, han har ikke haft problemer

med maven, ingen åreknuder, men

han har tidligere haft forhøjet blodtryk,

og så er han netop begyndt at få medicin

for Diabetes 2.

- Hvis jeg går op ad bakke, så bliver jeg meget

forpustet. Jeg kan gå 500 meter lige ud,

hvor der ingen problemer er. Hvis jeg rejser

mig op pludseligt, kan jeg blive svimmel,

fortæller Robert.

Snakken og hjerteundersøgelserne er slut,

og læge Csaba Biró kan ikke finde noget

unormalt ved Roberts hjerte. Alt ser fint

og normalt ud og Csaba Biró konkluderer:

- Du har ikke svære hjertekarsygdomme.

Scaba Bivó beder sygeplejerske Ruth Dam

om at tjekke, om Robert kan få lavet en

lungefunktionstest i lungeambulatoriet.

Det kan han, og han kommer til med det

samme. Testen ser normal ud.

Nu er der en ting tilbage. Roberts blodtryk

ligger nemlig for højt og har gjort det i

længere tid. Samtidig er Robert begyndt at

få medicin for Diabetes 2. Derfor anbefaler

Csaba Biró, at Robert skal have medicin

mod sit forhøjede blodtryk, som ligger på

150/95.

- Dit blodtryk ligger for højt, og når man

har sukkersyge, har man risiko for åre-

INDSIGT & UDSYN

Hjertepakker

HVaD er HjertepaKKer:

Hjertepakker er forløbspakker

for hjertepatienter.

Pakkerne omfatter de fire store

ikke-akutte, men livstruende

hjertelidelser:

Stabil angina pectoris

(hjertekramper)

Ustabil angina pectoris-nonstemi

(hjertekramper)

Hjertesvigt

Hjerteklapsygdom

Pakkerne indebærer, at der max må

gå 5 hverdage, fra en begrundet mistanke

om en hjertelidelse er opstået,

til udredningen begynder. Herefter

skal patienten igennem et allerede

booket forløb, der skal sikre mindst

mulig ventetid.

Hjertepakkerne er inspireret af

lignende pakkeforløb på kræftområdet,

som blev implementeret sidste

år, og som ser ud til at have medført

væsentligt kortere ventetider på undersøgelse

og behandling.

13

forkalkning, derfor skal du have medicin

mod forhøjet blodtryk, siger Csaba Biró.

Efter 3 undersøgelser denne formiddag er

det en veltilfreds Robert Nygaard, der kører

hjem. Han ved nu, at hjertet og lungerne

ikke fejler noget. Han har fået medicin

mod forhøjet blodtryk, og nu tager hans

egen læge sig af opfølgningen.

- Det er rart at komme til så hurtigt og

selvfølgelig godt at få udelukket en alvorlig

hjertesygdom, slutter Robert Nygaard.

sygeHus VeNDsyssel December 2009


opslagstaVleN

et hit med take away

Det er blevet en succes med Take Away Food på Sygehus Vendsyssel.

Siden ordningen gik i gang i juli er over 150 meter pizza, næsten 4000 frikadeller

og en hel masse salater m.m. blevet bestilt på sygehusets forskellige

matrikler og kommet med personalet hjem.

I kantinen i Hjørring er der fx bestilt ca. 1500 Take Away måltider, siden

ordningen startede.

rygepavillon i

frederikshavn har

fået styr på rygerne

Den var alligevel ikke så stor og så grim,

som nogle havde frygtet.

Rygepavillonen foran sygehuset i Frederikshavn

falder udmærket ind sammen

med de øvrige bygninger, og rygerne har

vænnet sig til, at der nu skal ryges der.

TAKe AwAy

– TAG MADen

MeD HjeM

Altid med fokus på god, ernæringsrigtig

og velsmagende mad til patienter og

personale.

Maden kan bestilles pr. telefon eller ved personlig

henvendelse i kantinen »Den Gyldne

Høne« i tidsrummet 11.30-13.30 onsdag og

fredag.

Maden afhentes i »Den Gyldne Høne« eller

kiosken samme dag.

Kantinen »Den Gyldne Høne«

Morgen 07.30-08.00

Middag 11.30-13.30

Aften 16.00-16.30

Kiosken

Hverdage 11.30-15.00

Telefon 9922 5547

Antal

Frostvarer

Italiensk pastaret · 4-6 port. 60 kr.

Frikadeller · 10 stk. 40 kr.

Fiskefrikadeller · 10 stk. 40 kr.

Grøntsagstærte · 4-6 port. 45 kr.

Kyllingepie · 4-6 port. 60 kr.

Pizza · 4 port. 40 kr.

Andet

Salat 15 kr.

Franskbrød 20 kr.

Madpakke 35 kr.

Drikkevarer

1/4 Mælk 4 kr.

1/4 Juice 6 kr.

Navn

Telefon

Afhentningssted

Afhentningstidspunkt

Deadline for materiale til

Indsigt & Udsyn nr 1 2010:

mandag den 8. februar 2010.

Nul dut!


Kom med ideer

til take away

Du kan være med til at få flere skønne menuer

på Take Away menukortet.

Efter jul skal tilbuddene nemlig

evalueres, så kom gerne med ideer

til forbedring og foreslå nye menuer.

Redaktionen ønsker alle kolleger på

Sygehus Vendsyssel en rigtig glædelig jul

Hjørring

Bispensgade 37

9800 Hjørring

www.sygehus-vendsyssel.dk

Telefon 9964 5211

»Spisestedet«

Hverdage 07.30-13.30

Aften 17.30-18.00

Take

Away

– et godt tilbud

til personalet i

Hjørring

SygeHuS VendSySSel

Den gamle jul:

Den gamle jul, den glade Jul,

den danske jul er inde.

Snart skal dens klokker kime trygt,

og julelys skal skinne.

Og spændt på gaverne, de får

skal børn om træet trave.

Men det er den, der giver bort,

der får den bedste gave

Og du forstår på en gang klart,

mens der om træet vandres,

at juleglæden kun er din,

hvis den også er andres.

Nu nynnes gamle toner frem,

og øjne bliver milde.

For julen dvæler helst hos den,

hvis sjæl kan blive stille.

Lad gaver deles ud med sang,

lad lys på granen tindre.

Men julen kommer kun til den,

der har den i sit indre.

Af P. Sørensen - 1943


16

INDSIGT & UDSYN

100 års jubilæum - De gode gamle dage

HistorisKe glimt fra sygeHuset

i freDeriKsHaVN - for 100 år siDeN

Frederikshavns nye sygehus blev taget i brug den 18. november 1909.

Pris 162.500 kroner.

i denne særlige udgave af De gode gamle Dage har redaktionen

kigget i gamle arkiver og fundet 100 år gamle dokumenter

fra sygehuset i frederikshavn, som netop har haft 100 års

jubilæum.

tæNK eNgaNg:

1909 købes den første sygevogn.

1921 installeres kulbuelys og efter

kredslægens ønske blev en diagnosestation

oprettet.

I 1923 installeres et nyt røntgenapparat

til en pris af 10 kr.

1925 købes den første sygeambulance

til ca. 7000 kr.

sygeHus VeNDsyssel December 2009

Af arkiverne fremgår det blandt andet:

Den 18. november 1909 blev Frederikshavns

nye sygehus taget i brug med plads til 40 patienter.

Allerede det første år var der en overbelægning

på godt 40 procent.

Der skulle gå 10 år, inden man først i

1920’erne begyndte at drøfte mulighederne

for at udvide sygehuset.

Ved indvielsen af det nye sygehus i 1909

udtalte sygehuslæge Ingerslev blandt andet

tak til det samlede byråd, fordi de hav-

Sygehusets personale i 1909. Ved siden af overlæge Ingerslev står oversygeplejerske

frk. Jantzen. Ellers bestod personalet i 1909 af en sygeplejeassistent,

fire elever, en økonoma, fem piger, en karl og en regnskabsfører.

de forstået, hvor vigtigt det var, at syge fik

luft, lys og hyggelige omgivelser, hvilket i

allerhøjeste grad også kendetegner sygehuset

den dag i dag.

Her kan du læse sygehuslæge Ingerslevs

egne ord i Frederikshavn Avis i 1909:

”Jeg føler en Glæde, som måske er lidt mere

barnlig end passende for en Mand i min Alder.

Jeg har naaet det, som er saa faa beskaaret.

Det, der har været som et Ideal for mig:

en Gerning som den, jeg faar at varetage, og

Forhold som dem, der her bydes, at arbejde

under. Derfor er jeg taknemmelig.

Tak til Arkitekt og det samlede Byråd, fordi

de har forstaaet, hvor vigtigt det er, at syge får

luft, lys og hyggelige omgivelser. De som har

været med til at arbejde i det gamle Sygehus,

Kollegaer, Sygeplejersker og foruden dem Patienterne

– kun de ved, hvor gruelige Forholdene

var. Blandt Sygehuse i Byer af lignende

Størrelse er dette nye Sygehus Toppunktet.”


25 års

jubilæum

– tror Vi NoK…..

Revyen i Frederikshavn havde også et jubilæum

at fejre i år – 25 år. Dog med det

forbehold, at det vist nok var 25 år. Derfor

undertitlen – tror vi nok!

af Ninette Zacho Bradsted,

kommunikationskonsulent

Ikke desto mindre var sygehusrevyen i

Frederikshavn i år krydret med sjove scener

fra tidligere revyer, som nu i 2001 hvor

portør Egon Olesen var klædt ud som Lille

Per. Eller i 1995 hvor samme portør gjorde

den som Dame Edna.

Det var en top aktuel revy, som tog pulsen

på det, som rører på sig i vores verden. I alt

så godt 400 revyen over de 3 aftener, hvor

den spillede. Og den var en succes, men vi

skal ikke glemme alle dem, der fik det hele

til at fungere bag scenen, fortæller lægesekretær

Amalie Jensen:

- Revyen er udsprunget af godt teamwork

- for uden hjælpere såsom tæppetrækkere,

påklædere, instruktør, musikere, lyd- og

lysmand og suffløse m.fl. var vi på scenen

ikke noget værd!, siger Amalie Jensen.

Her er nogle af højdepunkterne og de temaer,

som revyen tog op:

Effektivitet – vi skal klare meget – måske

kommer jeg for sent til Livets ende.

Rygernes sladrebænk hvor alt klares. Men

hvis Ingeborg kommer: så sluger jeg sgu

smøgen, siger driftschef Arne Bo Nielsen

i scenen.

Ligeløn – så tog vi et lille bitte skridt.

Og så var der små beskeder til

vores direktør Ingeborg Thusgaard:

Ingeborg, direktøren fra det høje nord. Der

er ingen, der er så klog, blød og hård som

Ingeborg – er det hende som i Hjørring går?

INDSIGT & UDSYN

sygehusrevy 17

Vi har fået vores friklinik, så nu står vores

sygehus i 100 år, ikke Ingeborg??

Årets Ingeborg

Traditionen tro blev årets Ingeborg kåret.

Og der var en vinder for hver af de tre aftener,

der var revy.

Årets Ingeborg gik i år til disse tre, som har

ydet en stor arbejdsindsats, og som alle er

positive personer med et fantastisk smittende

humør:

Torsdag d. 29.10. forpremiere

Bente Skat Nielsen

Fredag d. 30.10. Pia Lauersen

Fredag d. 6.11. Vibeke Rafn

sygeHus VeNDsyssel December 2009


18

INDSIGT & UDSYN

under kitlen

I sin fritid er portør Per Kjærsgaard Nielsen fra Frederikshavn ofte klædt ud som pizzabuddet Luciano.

sygeHus VeNDsyssel December 2009

På jobbet er Per portør på sygehuset i

Frederikshavn. I sin fritid klæder han sig

ofte ud som pizzabud.

Af Kim Sleiborg,

av-medarbedjer

En blå Vespa tøffer dyttende ind mellem

bordene på restauranten – til stor forbløffelse

for alle gæsterne. - En nummer 32 –

hallo – pizza nr. 32, lyder det med tydeligt

italiensk accent fra det italiensk udseende

glade pizzabud, der med sin entré på den

klassiske italienske scooter, øjeblikkeligt

har fanget sit publikums opmærksomhed.

Der er i virkeligheden ikke meget italiener

over pizzabuddet, da jeg møder ham

en kølig novemberdag i portørernes lune

vagtstue på sygehuset i Frederikshavn.

Pizzabuddet Luciano hedder i virkeligheden

Per Kjærsgaard Nielsen og viser sig at

være indfødt frederikshavner, selvom kæden

om halsen, det ternede viskestykke

ved livremmen og t-shirt’en med den blege

pizzabakke på brystet prøver at overbevise

mig om noget andet. Lige nu har Per fri fra

sit arbejde som portør på sygehuset i Frederikshavn.

På min opfordring har han

taget turen fra hjemmet i Strandby – på

scooteren, naturligvis.

- Jeg kører næsten altid på scooteren, når

jeg skal ud og optræde, fortæller Per.

- Med mindre der er meget langt eller vejret

er meget dårligt, men så er scooteren med

på en trailer.

Den blå Vespa var oprindeligt svigerfars,

og i starten lånte han den bare, når han

skulle optræde.


eN Nummer 32

– Hallo –

pizza Nr. 32

- Nu kører svigerfar ikke så meget på den

længere, og for Luciano er den en vigtig.

Ingen Vespa, ingen pizza. Så enkelt er det,

men ellers er det ikke altid nemt at optræde

med en Vespa som makker.

- Engang skulle jeg optræde for et selskab

på Hotel Radisson i Frederikshavn.

Restauranten ligger på hotellets øverste

etage, så Vespa’en måtte tage turen op med

elevatoren, lirkes ind gennem køkkenet for

så at køre dyttende ind blandt gæsterne i

restauranten.

En ung portør

Oprindeligt er Per Kjærsgaard Nielsen udlært

automekaniker, men efter et par år

som svend, kom kartoffelkuren. Per vaklede

mellem at søge arbejde som svejser på

Ørskov Skibsvæft og jobbet som portør på

sygehuset. Der var 100 ansøgere til stillingen,

og Per var kun 22 år på det tidspunkt.

En lidt ung alder til et ansvarsfuldt job,

men valget har han aldrig fortrudt, og det

er da også tæt ved at have fyldt halvdelen

af Per’ s liv.

- Jeg har været portør i 21 år og har aldrig

været ked af at skulle på arbejde. Vagterne

skal helst være blandede – nat, aften og dag.

Svaret på spørgsmålet om, hvad der fascinerer

Per ved portørjobbet kommer hurtigt

og præcist:

- Jeg kan lide mennesker.

Det startede med revy

En fabelagtig dramalærer på Munkebakkeskolen

i Frederikshavn vækkede for

mange år siden Per Kjærsgaard Nielsens

indre skuespiller, så efter starten på portørjobbet

var Per ikke et øjeblik i tvivl, da

han første gang oplevede sygehusrevyen.

- Den skal jeg bare være med i, tænkte jeg.

Syv gange har revyen foreløbig nydt godt

af Pers lyst til rampelys. Og det var også i

en revy, nemlig i Cirkusrevyen, at Per hentede

inspiration til pizzabuddet Luciano.

Luciano optrådte for første gang med sine

pizzaer i sygehusrevyen i 2003, mener Per

at kunne huske. Monologen var en succes,

for kort tid efter fik Per en henvendelse fra

en af de ansatte på sygehuset, som gerne

ville have leveret en pizza nr. 32 til et selskab.

Hvor mange gange Luciano siden da

er kommet kørende ind til et selskab på

den blå Vespa for at levere en pizza nr. 32,

har Per ikke længere tal på.

Her er Per i sin arbejdsuniform med datteren Sille, der er hoppet i kørestolen.

INDSIGT & UDSYN

under kitlen

Under

kitlen

19

- Men det er mange gange – mere end 100

– enkelte gange har jeg optrådt to gange på

en aften.

Forståeligt nok er Per måske ved at være

lidt træt af Luciano – i hvert fald arbejder

han på noget nyt ”Køb en tro”, som er bygget

på en af Claus Ryskjærs monologer,

også fra Cirkusrevy’ en. En anden mulighed

er, at pizzabuddet Luciano bliver udviklet.

- Pizza er jo altid aktuelt. Nogle gange er det

hurtigere at få leveret en pizza end at få en

ambulance, siger Per med et glimt i øjet.

sygeHus VeNDsyssel December 2009


20

INDSIGT & UDSYN

pulsen

lægesekretær Heidi Kronborg,

Kirurgisk Afdeling, Frederikshavn

Min familie og jeg skal for første

gang prøve at holde jul i udlandet.

Sammen med min mand,

mine drenge på 22, 19 og 13 år

tager jeg i år til Idre Fjäll i Sverige

for at holde jul.

Det har i flere år været min yngste

søns højeste ønske at holde

hvid jul, og det skulle der så være

mulighed for i år. Vi medbringer

selvfølgelig både and, flæskesteg

og juletræ, for vi skal da holde en helt traditionel jul, som

vi plejer.

Jeg var for fem år siden til bryllup

juleaften. Det var en jødisk kvinde,

der skulle giftes, og brudeparret

havde valgt den 24. december som

deres bryllupsdag. Først var vi forargede

over, at det skulle være på en

juleaften, og vi tænkte - hvordan får

vi det til at hænge sammen? Vi tog

til brylluppet kl. 14 og derfra igen

kl. 17. På den måde fik vi det hele

til at hænge sammen alligevel. Men

det var da lidt underligt at starte

juleaften på den måde, men vi havde en god dag.

sygeHus VeNDsyssel December 2009

pulseN

redaktionen har taget pulsen blandt

medarbejderne på en anderledes jul.

Vi har opfordret jer til at fortælle om

en anderledes jul.

Her kommer nogle af historierne.

servicechef bruno Nielsen, Serviceafdelingen afdelingssygeplejerske lone Hansen, 205B, Hjørring

sygeplejerske tanja H. jørgensen, OM2, Frederikshavn

Min mand og jeg var for 13 år

siden på bryllupsrejse i Thailand,

hvor vi holdt jul uden vores

familier. Det endte i en total

fiasko, i mit univers, fordi det var

så forkert: En lille thailænder i

nissetøj på stranden i 40 graders

varme. En telefonsamtale til dem

derhjemme, der for en gang skyld

oplevede hvid jul. Da den thailandske

julebuffet skulle indtages,

var den første mundfuld så stærk,

at tungen og smagsløgene var bedøvede resten af aftenen.

Jeg var grædefærdig. Siden har jeg prioriteret familie og traditioner

meget højt.

Juleaften i 2008 tilbragte jeg i Khao

Lak i Thailand på et super hotel.

Jeg sad strandkanten i 30 grader og

spiste julebuffet. Personalet var i

festtøj og nissehuer. På et tidspunkt

kom der en elefant nede fra stranden,

som delte julegaver ud til alle

børnene, og vi fik bananer, vi kunne

fodre den med. Aftenen sluttede

med Beach party, og alle fik en rislampe

i rød og grøn, der blev sendt

til vejrs. Det var meget stemningsfuldt

og en super måde at holde jul på.

servicemedarbejder merete Nielsen, 205A, Hjørring

Jeg har i en periode på 5 år holdt

jul sammen med op mod 50

andre borgere fra Sæby-egnen.

Det var folk fra Røde Kors, der

arrangerede den fælles juleaften,

hvor vi var en blandet flok af familier

- med og uden børn, ældre,

singler og par . Vi mødtes kl. 14

og meldte os alle ind i aktivitetsgrupper,

så alt kunne være klar

til juleaften. Jeg stod fx for at

lave 14 juledekorationer. Det var

rigtig hyggeligt, men den anderledes jul sluttede desværre

for tre år siden, da lokalerne blev solgt.


INDSIGT & UDSYN

Kort Nyt

suNDHeDsprojeKt lige om HjørNet for alle aNsatte

I sidste personaleblad var 150.000 kroner

sat på spil til personalegoder i regi fra De

Bedste Arbejdspladser. Alle medarbejdere

på Sygehus Vendsyssel havde mulighed

for at beslutte, hvordan pengene bedst

muligt kunne komme dig og dine kolleger

på Sygehus Vendsyssel til gavn.

Af Ninette Zacho Bradsted,

kommunikationskonsulent

Chris MacDonald og hans samarbejdspartner,

den tidligere roer, Eskild Ebbesen, sætter et sundhedsfremmende

projekt i gang på Sygehus Vendsyssel.

Startskuddet lyder til marts.

Nogle af kravene i konkurrencen var bla.,

at ideerne skulle gå til noget, som kunne

give os ekstra lyst til at gå på arbejde eller

mere energi i hverdagen. Det kunne fx

være et fagligt, socialt eller sundhedsfremmende

arrangement, bedre personalefaciliteter

eller noget helt tredje.

I alt blev der sendt 29 gode ideer til Sektor

MED-udvalget, hvor en stor del af forslagene

pegede på ”noget med Chris MacDonald”,

og flere af forslagene gik samtidig

på sundhedsfremmende tiltag for medarbejderne.

Personalepolitisk arbejdsgruppe

nedsat af Sektor MED-udvalget gik derfor

i gang med at finde en vinder, som havde et

sundhedsfremmende forslag, som indebar

”noget med Chris MacDonald.”

Vinderen blev

Sygeplejerske Jette Jakobsen fra 107B, Ortopædkirurgien,

blev vinderen af konkurrencen.

Jette skrev bla. i sit forslag:

Jeg vil gerne foreslå et fælles sundhedsfremmende

tiltag, som på én eller anden

måde skal involvere Chris MacDonald

(foredrag, træning, OG opfølgning. Jeg

har set hans udsendelser i TV, og synes

han er en suveræn coach. Jeg mener, han

vil kunne gøre en forskel for alle, der ønsker

det.

freDeriKsHaVN til DHl-stafet

Afdeling M4A, Frederikshavn, stillede den

26.08. op med 10 friske kvinder til DHLstafet

i Aalborg.

Af Tina Graves,

sygeplejerske, M4A

Vi havde inden løbet forberedt os grundigt.

Vi havde lavet to hold - et grønt og et

rødt hold. Green-dream Team og Drop-red

Beautifuls. Og lidt konkurrence gik der jo

i det, for vi ville jo hver især gerne være det

hurtigste hold.

Vi mødtes i Kildeparken i Aalborg, som

var start og mål, og samtidig området hvor

folk hyggede sig og varmede op til de 5 km,

vi hver især skulle løbe. Vi fik udleveret en

madpakke, indeholdende rugbrød + pålæg

m.m. samt rødvin og en fakkel.

Da det røde hold kom først i mål, heppede

vi det grønne hold i mål og samlet fandt

vi et sted, hvor vi kunne spise. Rundt omkring

i parken sad folk på tæpper og hyggede

sig med madpakker og tændte fakler.

Det var en rigtig hyggelig aften i selskab

med kollegaer, og det er helt sikkert blevet

til en årlig tradition for afdeling M4A.

Prisen var 600 kr pr. tilmeldt hold inkl.

mad og drikke + t-shirt. Det kostede dog

ikke noget for os, idet Regionen betalte.

21

Jette Jakobsen har dermed vundet glæden

ved at se sin egen idé blive ført ud i livet.

Samtidig har Jette vundet et gavekort på

1500 kr. til en middag for to på Bryghuset

Vendia i Hjørring.

Personalepolitisk arbejdsgruppe er allerede

godt i gang med at tilrettelægge det

sundhedsfremmende tiltag for medarbejderne

på Sygehus Vendsyssel.

- Vi har netop booket Chris MacDonald og

hans samarbejdspartner, den tidligere roer,

Eskild Ebbesen. I starten af marts 2010 og

tre måneder frem sætter vi et sundhedsprojekt

i gang over alt på Sygehus Vendsyssel.

Projektet skal være med til at motivere personalet

til et sundt liv i fællesskab. Alt det

fortæller vi meget mere om, når vi kommer

tættere på marts 2010, fortæller næstformand

i Sektor MED-udvalget, Bente Yder.

Jette Jakobsens

forslag skal nu føres

ud i livet på Sygehus

Vendsyssel. Samtidig

vandt Jytte en middag

for to på Bryghuset

Venida i Hjørring.

Vi kan kun opfordre andre afdelinger til

at deltage næste år til en gratis og hyggelig

løbeaften sammen med kollegaer.

sygeHus VeNDsyssel December 2009


22

INDSIGT & UDSYN

Kort Nyt

så Var Der musiK på sygeHuset i HjørriNg

Nyt ambulatorium

i freDeriKsHaVN

Frederikshavn har fået et forebyggelsesambulatorium, hvor patienterne kan henvises til rådgivning

i forhold til KRAM-faktorerne: Kost, Rygning, Alkohol og Motion.

Ambulatoriet modtager patienter både fra ambulatorierne og fra sengeafsnittene, som har

screenet patienterne i forhold til KRAM-faktorerne. Det ny ambulatorium er placeret i

forhallen ved siden af afsnit M1. Åbningstiden er fra kl. 9-15.

Klinisk diætist Anja Lissberg og sygeplejerske Susanne Mathiassen er ansat i forebyggelsesambulatoriet.

sygeHus VeNDsyssel December 2009

Den 29. oktober var der ekstra meget musik på Sygehus Vendsyssel i

Hjørring. I forbindelse med den årlige ”Spil Dansk Dag”, der afholdes

over hele landet, havde Hjørring Kommune ønsket at samarbejde med

sygehuset i Hjørring om forskellige musikaktiviteter denne dag. Det

blev en festlig dag med sygehusklovnen Tut og musikpædagog Merete

”Biver” Ledet, der underholdt børn og forældre på Børneafdelingen.

Sygehuskoret Pi´rne optrådte i glasfoyeren under ledelse af Kjeld

Andersen.

Det store trækplaster var mellem kl. 13.30-16, hvor sundhedskonsulenter

fra Hjørring Kommune tilbød at lave sundhedstjek for ansatte

på sygehuset og pårørende.

Sundhedstjekket indeholdt blodsukkermåling, blodtryk, kuliltemåling

og vejning med fedtprocent. I alt 200 personer fik lavet

sundhedstjek denne eftermiddag.


INDSIGT & UDSYN

Kort Nyt

meDiciNsK ceNter

Har fået eleKtroNisK taVle

Først havde de en citograf, så en whiteboard-tavle

og nu har Medicinsk Center

fået en cyper-tavle.

Den nye elektroniske tavle hænger på afsnit

204A i afsnittets sygeplejekontor, så

alle faggrupper lige fra portører, sygeplejersker,

læger og social- og sundhedsassistenter

kan holde sig orienteret om patienternes

flow.

Ideen er kopieret fra Aalborg Sygehus, hvor

Medicinsk Center har benyttet sig af den

elektroniske tavle i omkring et år og har

gode erfaringer med den. Tavlen er delt op

i 3 farver, så personalet lettere kan få overblik

over deres patienter. Samtidig er den

store fordel, at man løbende kan se, hvor

der er ledige senge på sengeafsnittene i Medicinsk

Center på Sygehus Vendsyssel.

- Med vores 14 akutsenge på 204A er det

et plus, at vi nu kan se, hvor der er ledige

smøgKampagNe

i gaDeNiVeau

Sidst i oktober rykkede sundhedsmedarbejdere

fra Sygehus Vendsyssel og Hjørring

Kommune ud på gaden i en fælles

kamp mod cigaretterne.

Sundhedsmedarbejderne fra Sygehus Vendsyssel

havde valgt at gå på gaden for at nå ud

til den brede befolkning og for at få en uformel

kontakt med rygerne eller med dem,

som er i risikogruppen. Undersøgelser viser,

at en ryger har 5 gange større chance for at

blive røgfri, hvis han eller hun får hjælp.

- Jeg ser selvfølgelig helst, at vi får fat i rygerne,

inden de bliver patienter hos os med

senge, hvis patienten skal videre til et andet

sengeafsnit. Det øger effektiviteten væsentligt,

siger afdelingssygeplejerske Ann Engkjær

fra 204A.

På afsnittet bliver omkring 55 procent af

patienterne udskrevet direkte fra afsnittet,

hvor de resterende skal videre til nye senge

på en af de andre sengeafsnit i Medicinsk

Center.

På billedet med cypertavlen er det sygeplejerske Hildur Hamper, som er koordinerende sygeplejerske.

rygerlunger, hjertekarsygdomme, lungekræft

og lignende. Derfor valgte vi at gå

på gaden for at sætte fokus på den forebyggende

del, siger sundhedskoordinator

Kerstin Høgenhaug.

Gadekampagnen foregik ved biblioteket i

Metropol. Her kom hele tiden borgere, der

var interesserede i at høre om fx rygestopkurser

i kommunen, om andre tiltag eller

for at få mere viden om rygnings skadelige

virkninger. Samtidig lavede sundhedsmedarbejdernelungefunktionsundersøgelser

på stedet.

23

sygeHus VeNDsyssel December 2009


24

INDSIGT & UDSYN

jubilæer

jubilæer

sygeHus VeNDsyssel December 2009

40 års jubilæum

sygeplejerske

inger fuglsang

gynækologisk afdeling, Hjørring

På afsnit 105 føler vi os rigtig heldige.

Vi har nemlig en bevaringsværdig

sygeplejerske med 40 års aktiv tjene-

40 års jubilæum

sygeplejerske

jonna andersen

m4-a, frederikshavn

Kære Jonna

Som dine kollegaer har vi den store

fornøjelse at have arbejdet sammen

med dig, nogle i mange og andre i

færre år.

40 års jubilæum

sygeplejerske

Hanne engen Nielsen

billeddiagnostisk afdeling,

Hjørring

40 år er lang tid – måske lidt ud over

det rimelige – som Niels Hausgaard

ville udtrykke det. Men sådan har

det ikke været for Hanne. Hun har

forstået at bruge tiden på den gode

måde ved at involvere sig fagligt og

personligt i den udvikling, der har

ste på bagen. Den 5. oktober blev en

hyggelig festdag, hvor Inger blev fejret

blandt både kollegaer og familie.

Vores jubilar er en ”rigtig” specialist

– Inger traf sit rette karrierevalg helt

tilbage til år 1969, hvor hun fik ansættelse

på gynækologisk afd. GO1.

Også obstetrikken fik fodfæste for

Inger, da hun valgte at fortsætte på

vores blandede afsnit. Og det har givet

og giver stor tryghed og kvalitet

på 105. Kollegaer oplever tryghed ved

altid at have en erfaren sparringspartner

både fagligt og personligt.

Du har hovedsageligt arbejdet med

apopleksipatienter, og det er dér dit

engagement og interesse ligger. Trods

din lille størrelse kan du med lethed

håndtere selv den største patient. Du

er en omsorgsfuld og grundig kollega

og har stor faglig stolthed. Det er vigtigt

for dig, at alt omkring patienten

er i orden. Vi nyder alle gavn af dine

mangeårige erfaringer og baggrund

som sygehjælper - dette gælder også

elever og studerende i afdelingen.

Du elsker dit hus og din have. Efter

du mistede din mand John, har du

også vist din styrke både på det per-

været på Billeddiagnostisk Afdeling.

Hun søger til stadighed nye udfordringer.

Hun har fungeret som 1.

assistent, afdelingssygeplejerske, superbruger

i MR-scanningen, og nu er

det i Mammascreeningen, vi nyder

godt af Hannes kompetencer.

Hannes motto er: Vi er her for patienterne

skyld.

Hanne er altid med på ”en god fest”

både med kollegaerne og privat og

går ikke af vejen for et par ”rejehop”

og en rask svingom. Ferieturene

sammen med Mogens går til mange

forskellige steder på kloden, ofte

Og kernen i vores job – patienterne –

bliver fulgt rigtig godt på vej af Ingers

erfaring og empati.

Gennem sit arbejde har Inger bl.a. taget

hånd om mindst 2 generationer,

har lært de usikre unge at være mor

og far og har vist vejen i amningens

svære kunst. Inger er altid god for en

klar besked, levner os ikke tvivl om

hendes ståsted. Derfor glæder det os

fortsat at ”bevare” hende.

Kærligste hilsner

fra 105 v. Ulla Lundholm

sonlige plan, men også fysisk bl.a.

lægger du fliser, maler og ordner selv

alt derhjemme.

Du er meget glad for at rejse, og lige

nu ser du frem til en rejse til Thailand.

Du er heller ikke bleg for selv at

tage bilen rundt på ferie i Danmark

og udland. Dit hjem er ofte fyldt med

overnattende gæster, der bliver serviceret

i alle ender og kanter. Vi sætter

alle stor pris på dig, Jonna, og vil gerne

ønske dig et STORT TILLYKKE

med dit jubilæum 1. december.

Kollegaer i afd. M4-A

til Kreta, som er deres andet hjem.

Noget særligt har det dog været, når

Janne, hendes mand og tre børn har

været med. Børnebørnene har en stor

plads i mormor og morfars hjerter.

Ferieturene holder normalt ikke

Hanne vågen om natten, men Safarituren

til Kenya gav anledning til en

vis frygt. Men det blev en oplevelse

for livet og heldigvis var løverne

mætte, så vi fik Hanne hel hjem igen.

Tak for din varme og omsorgsfulde

måde at være på. Hanne fejrer sit 40

års jubilæum d. 1. januar.

Hjertelig tillykke og kærlig hilsen fra dine

kollegaer på Billeddiagnostisk Afdeling.


25 års jubilæum

telefonist

annemette axelsen

omstillingen, Hjørring

For 25 år siden blev en ung dame ansat

i det attraktive job i omstillingen

på Hjørring Sygehus, hvor man aldrig

ved, hvornår man har fri.

25 års jubilæum

økonona

inger Volhøj

Hovedkøkkenet, Hjørring

Du rejste til Fyn, hvor du startede

som køkkenassistentelev på sygehuset

i Middelfart og efter denne uddannelse

søgte du nye udfordringer og fik

en elevplads som økonoma på Odense

Sygehus. Så rykkede du teltpælene op

og drog tilbage til Vendsyssel. Den

1.november 1984 blev du ansat som

økonoma på Hjørring Sygehus. Du

har aldrig været på fuld tid her i køk-

25 års jubilæum

ernæringsassistent

lissa sørensen

Hovedkøkkenet, Hjørring

Du startede i Farsø som køkkenassistentelev

i 1983. I 1986 blev du ansat

som køkkenassistent/nu ernæringsassistent

i hovedkøkkenet på sygehuset

i Hjørring. Du er en af de medarbejdere,

der har været med til store

forandringer her i køkkenet som sikkerhedsrepræsentant

eller nu som ar-

Det blev starten på et liv med mange

nattevagter, vagter i julen, nytår, påske

og pinse. Det viste sig at være et

godt valg, fordi Anne Mette - eller

Mette, som de fleste kender hende

under, stadig trives med de mange

skiftende vagter.

Vi som kollegaer kender Mette som

en principfast kvinde med stærke

meninger. Vi ved også, at Mettes

fingre klør efter at komme i gang,

når hun ser opskrifter, garn og stoffer.

Det er ikke få strømper, duge og

kenet, men altid været behjælpelig,

hvis der har været mange sygemeldinger,

eller der har været mulighed for at

flytte lidt om på dine arbejdsdage. Du

har oplevet mange forandringer her

og fulgt med ved godt mod.

Du har valgt at tilhøre kold afd. men

du er meget fleksibel. Du tager gerne

en tørn i de andre afdelinger her i

køkkenet, såvel kantinen som Det

lille spisested og varm afd. Du føler

ansvar for de opgaver du står med,

der er ikke noget at pege fingre af.

Du deltager aktivt til messer, kurser

m.m, er kasser i +40 og styrer kassen

med hård hånd. Gymnastik er nødvendigt

for at holde formen. Du vil

bejdsmiljø repræsentant. Du er rigtig

god til at orientere og vejlede, når der

er noget nyt på det område.

Du har valgt at tilhøre kold afd. men

du meget fleksibel. Tager gerne en

tørn i de andre afdelinger her i køkkenet,

især kantinen har du slået dine

folder i, det synes du om, og har gjort

det rigtig godt.

Det er meget let at se på dig, om du

har en god eller en dårlig dag, men det

kan hurtig ændre sig op af dagen. Du

møder til fest med hat, og du går også

gerne model for dine kollegaer, når du

har været ude at købe nyt tøj.

INDSIGT & UDSYN

jubilæer

25

fine kniplede ting, der i årenes løb

er fremstillet. Med årene er der også

kommet luft under vingerne, og ferierne

med Ivar til sydligere lande,

kan Mette ikke skjule, er helt vidunderlige.

I det private liv må Ivar dele

Mettes opmærksomhed med datteren

Rikke samt sin egen jagthund.

De af os, der ikke skal på arbejde glæder

os til at deltage i jubilæet, og vi

glæder os over, at Mettes arbejdsliv

endnu ikke er slut.

Hjertelig tillykke fra kollegaerne

gerne vise dit hjem frem på Vogdrupvej

2 og inviterer gerne på skovtur og

lidt julehygge. Du fortæller gerne om

dine 4 drenge, og nu er der begyndt

at komme piger ind i familien - det

er jo dejligt.

Du har gjort en del i det franske, især

Charolais kødkvæg, har din interesse

og så bliver det pludseligt nødvendigt

med et franskkursus. Du deltager

også aktivt i dyrskuet i Hjørring.

Rigtig hjertelig tillykke med dagen.

Vi håber, du stadigvæk de næste

mange år vil arbejde for hovedkøkkenet

i Hjørring.

Dine kollegaer i Hovedkøkkenet.

Du er meget betænksom, og det nyder

dine kollegaer godt af fx med en

tur i skoven til jul, og de mange flotte

blomster, du har i haven, deler du ud

af med glæde. Du er utrolig dygtig til

at huske navne på kollegaers familier

og fødselsdage, og du spørger interesseret

til dem. Du fortæller også med

glæde om din egen familie og nyder at

holde ferie med dem i syden.

Kære Lissa, et stort tillykke med de 25

år i Regionen. Vi håber, du de næste

mange år vil arbejde for hovedkøkkenet

i Hjørring.

Dine kollegaer i hovedkøkkenet

sygeHus VeNDsyssel December 2009


26

INDSIGT & UDSYN

rundt i regionen

Benny skruer ned for varmen

– og millionudgifterne

Benny Schou Carlsen foran Visborggaard, som han har sparet for mange millioner i årenes løb.

det er et spørgsmål om holdning og sund fornuft.

viden og vilje. om engagement og evnen til at

engagere andre, når der spares på varmen, på vandet,

på strømmen – på det meste på visborggaard.

sygeHus VeNDsyssel December 2009

Af Ulf Joel Jensen

Foto: Poul Rasmussen

Vel ankommet skridter vi over vindebroen,

drejer til højre inde på slotspladsen og går

ned ad trapperne. Følger gangens kringelkroge,

husker at dukke hovedet for ikke

at slå os på de hvidkalkede lofter og ender

efter en labyrintisk rundtur i fangehullet.

Voldgravens vandspejl står lige under

glughullerne med tremmer for.


Vi er på Visborggaard – en fornem dansk

herregård med flere hundrede års spændende

historie. I dag ramme om en specialinstitution

under Region Nordjylland – og

værkfører Benny Schou Carlsens arbejdsplads

i snart 40 år.

Ingen grønne kaniner

Han er en levende og ivrig fortæller, Benny

Schou. Og kulisserne lægger da også op til

historier, som vi sidder og drikker kaffen

på hans kontor, indrettet i det gamle fangehul,

mens efteråret trækker sig sammen

om os udenfor.

- Jeg startede på Visborggaard den syvende

i syvende 1970. Dengang brugte vi omkring

205 tons brændstof om året her på stedet.

I løbet af de første år reducerede vi det forbrug

med ca. 20-30 tons, og da vi for nogle

år tilbage gik over til fjernvarme, var vores

årlige forbrug nede på 92 tons brændstof

om året, fortæller Benny Schou. Noget af en

præstation, når man tager i betragtning at

ud over lidt rockwool på loftet og efterisolering

af varmerørene, så har det ikke været

muligt at isolere den totalfredede bygning.

- Jeg har ingen grønne kaniner i hatten:

Det handler om styring af anlægget, om

at være hurtigt ude, når der kommer nye

energisparetiltag – og så er jeg vel også det,

man kalder en ildsjæl på energisparområdet,

fortsætter Benny, som investerede i de

første lavenergipærer til Visborggaard helt

tilbage i 1978…

Høj- og lavteknologisk styring

Gennem de sidste snart 40 år har institutionen

stort set halveret forbruget af både varme,

vand og elektricitet. Og for fem år siden

modtog Visborggaard da også det daværende

Nordjyllands Amts energisparepris.

- Langt hen ad vejen er det et holdningsspørgsmål.

Vi startede med at se på energisparende

tiltag, mange år før man begyndte

at tale om den slags. Simpelthen

fordi det er sund fornuft og god økonomi.

Man skal tage ansvar for og stilling til sit

energiforbrug, understeger Benny Schou.

Og holdninger har det med at smitte, når

de udspringer fra ildsjæle. For Benny kan

– trods sine mange kvaliteter – ikke spare

millioner på Visborggaards energiudgifter

helt alene:

- Da vi først havde taget de store, styringsmæssige

tiltag, som gav meget store besparelser

i 70’erne og 80’erne, så gik vi over til

en mere lavteknologisk styring af både el-

og varmeforbruget, forklarer han med et

underfundigt smil.

For i dag er det nemlig en af beboerne som

går rundt i alle Visborggaards mange værelser

og sikrer, at radiatortermostaterne

står på 21 grader, præcis som de skal. Og

selvom det måske ikke lyder af så meget, så

bliver det til mange megawatt, understreger

Benny Schou.

Helt tilsvarende er det med elektriciteten:

Her er det også en beboer, som trisser

rundt på herregården og sørger for, at lyset

er slukket i de tomme rum, og de mange

strømslugende fladskærmsfjernsyn ikke

brænder unødvendig energi af.

Den sidste strømsluger

Men, men, men… Der er grænser for alting –

også for energisparetiltag. For nok er Benny

Schou en ildsjæl. Nok kan han tale længe

og engageret om cirkulationspumper, CTSstyring,

forskellige typer energisparepærer

og vandbesparelser. Men nogle ting kan

bare ikke ofres på energialteret – heller ikke

på Visborggaard.

Benny leder os dybere ned i sin kælder. Forbi

det pertentlige værksted, hvor redskaber og

værktøj hænger på snorlige rækker. Forbi

det nye varmestyringsanlæg og ind på lageret,

hvor man igen fornemmer potentialet i

energibesparelser på en institution af denne

størrelse. Herinde ligger energipærer i stabler

og rækker – mellem to og tretusinde er

der konstant i brug på Visborggaard – og

hernede ligger også den største strømsluger

af dem alle: En gigantisk glødetrådspære på

hele 500 W.

Nok til at gøre de fleste klimaforkæmpere

forskrækkede – men absolut nødvendig.

For PH’s smukke koglelampe, der hænger

i biblioteket, kan man ganske enkelt ikke

udstyre med en energisparepære. Det ville

nærme sig helligbrøde.

- Vi sparer alle de steder, vi kan. Men der

er nogle få steder, hvor der ikke skal spares.

Så der gør vi det selvfølgelig ikke, siger

Benny.

Og det er jo sund fornuft…

Benny sparer, hvor han kan – men bibliotekets

smukke koglelampe bruger en 500 W glødepære,

og den er fredet.

sygeHus VeNDsyssel December 2009


28

INDSIGT & UDSYN

rundt i regionen

Hvad du ønsker, skal du få…

vagtplanlægningen på afsnit 106 på sygehus vendsyssel er den rene juleaften:

det er medarbejdernes ønsker til arbejdstid og mødetid, der dikterer vagtrullet – og

selvom kabalen er stor og svær at få til at gå op, lykkes det. Hver gang og i 11 år.

Grethe Nørgaard og Kirurgisk Afsnit 106 på Sygehus

Vendsyssel har netop vundet Balanceprisen

for den måde, de håndterer vagtplanlægningen

på og derigennem skaber trivsel og balance mellem

arbejds- og familieliv.

sygeHus VeNDsyssel December 2009

Af Ulf Joel Jensen

Foto: Poul Rasmussen

Medindflydelse og medarbejdertrivsel er

noget, der går hånd i hånd. Det kan man

skrive under på i Kirurgisk Afsnit 106 på

Sygehus Vendsyssel, hvor afdelingssygeplejerske

Grethe Nørgaard i sine 11 år på

afdelingen har skruet vagtplanen sammen

på en lidt usædvanlig facon sammen med

souschef Susanne Bæk:

- Jamen, den tager udgangspunkt i medarbejdernes

ønsker: Hvor mange timer om

ugen, de vil arbejde, hvilken slags vagter,

de gerne vil have, hvor lang en arbejdsdag,

de ønsker og så videre, forklarer hun.

Og som nævnt: Indflydelse giver trivsel.

Afsnittet har netop modtaget Indenrigs-

og Socialministeriets ”balancepris” foran

44 andre nominerede – og det er ikke helt

uden grund. Sygefraværet for afsnittet var

i 2008 på 1,78 procent, og medarbejderomsætningen

er nærmest ekstremt lavt:

Ti medarbejdere har sagt deres stilling op

i løbet af de sidste 11 år – seneste opsigelse

kom for halvandet år siden.

Alt kan lade sig gøre

Grethe Nørgaard går langt i hensynet til

individuelle ønsker, når der skal lægges

vagtplan: Der er medarbejdere, der foretrækker

at arbejde 7-14 for at give børnene

kortere dage i institutionen. Andre møder

8-15. En har fri om mandagen, mens en

anden hver onsdag møder kl. 10. Der er seniorer

i afdelingen, der arbejder på nedsat

tid – og en anden, der kun må arbejde tre

dage i træk.

Alt sammen lader sig gøre. Men, indrømmer

Grethe Nørgaard, det er ikke nødvendigvis

nogen helt enkel opgave:

- Det er da lidt af et arbejde, når så mange

forskellige ønsker skal indfries – og arbejdet

skal passes. Men omvendt: Hvem har

sagt, at der absolut skal være to i vagt frem

til kl. 7 – og 12 i vagt efter 7? Vi er fleksible

i vagtplanlægningen, og det giver ro og

kontinuitet i afdelingen: I mine 11 år på afdelingen

har jeg ikke brugt et vikarbureau

en eneste gang. Vi dækker for hinanden,

når der en sjælden gang er sygdom.

Overskud på budgettet

Når der er ønsker om ændringer til planen,

så sætter medarbejderne den vagt, de gerne

vil af med, til salg ved at klistre en gul lap

på det ringbind, der rummer de næste firefem

måneders vagtplaner.

Uhyre lavpraktisk og simpelt – men også

funktionelt. Grethe Nørgaard bruger ca.

en time om dagen på at justere vagtplan og

rykke rundt på de vagter, som medarbejderne

bytter rundt mellem sig. Men tiden

er givet godt ud, understreger hun:

- Jeg tror godt, vi kan sige, at vi har god trivsel

på arbejdspladsen. Og eftersom vi aldrig

bruger vikarer, så giver det også overskud

på budgettet.

Medindflydelse på arbejdstilrettelæggelse

er en del af projektet De Bedste

Arbejdspladser. Indflydelse på egen

arbejdstid er et helt centralt element for

trivsel og muligheden for at balancere

arbejdsliv og privatliv.


det Handler om min tid

et nyt, digitalt planlægningssystem organiserer medarbejdernes

indflydelse på deres egen vagtplan. ”smart,” lyder dommen fra

en af de afdelinger, der lige nu tester systemet.

Af Ulf Joel Jensen

Foto: Poul Rasmussen

Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg

Sygehus er en af tre nordjyske afdelinger,

som lige nu afprøver det nye vagtplanlægningssystem

”Min tid”. Systemet er digitalt,

og alle afdelingens ca. 30 medarbejdere kan

når som helst og hvor som helst logge sig på

en online version af vagtplanen.

Her kan de byde ind med ønsker til vagtplanlægningen,

bede om fri, hvis der pludselig

dumper en invitation ind gennem

brevsprækken osv. Og det giver vagtplanlægger

Maj-Britt Nørgaard det fulde overblik

over et ellers ret kompliceret puslespil.

- Vi har altid forsøgt at lave vagtplanlægningen

ud fra medarbejdernes ønsker. Og

det nye system ”Min tid” fungerer godt,

synes jeg: Det giver det totale overblik omkring

din arbejdstid – selvfølgelig selve

vagtplanen, men du kan også se alle oplysninger

om resterende fridage, feriedage,

seniorfri og omsorgsdage, siger Maj-Britt

Nørgaard.

God balance

Afdelingen har kun arbejdet med systemet

siden sommer, så alle er stadig i gang med

at vænne sig til de nye muligheder. Men

De Bedste Arbejdspladser fortsætter i

2010 med f.eks. sprogundervisning,

personalegoder og kurser i anerkendende

kommunikation. I alt er der afsat 50 mio.

til DBA og trepartsmidler.

udviklingen blandt kollegerne er klar, fortæller

Maj-Britt Nørgaard:

- Der er flere og flere, som bruger systemet

aktivt. Både når de ønsker fri, hvis de ønsker

at dække en vagt – og flere medarbejdere

giver sig også i kast med at udarbejde

forslag til deres egen vagtplan. I systemet

er der en opslagstavle, hvor man kan sætte

sine vagter til salg, hvis man skal have fri

på et bestemt tidspunkt. Og det virker:

Medarbejderne kommunikerer direkte om

deres vagter – uden det behøver gå gennem

lederen eller vagtplanlæggeren, forklarer

Mai-Britt, som kalder ”Min tid” for en

genvej til at balancere arbejdstid og fritid.

- Det er også smart, at man kan plotte

sine ønsker til vagtplanen ind meget langt

frem i tiden. Så kan man en gang for alle

bede om fri på alle familiens nøgledage – i

stedet for at skulle gå og huske på det til

næste vagtplan.

Få mangler i smart system

Som vagtplanlægger er Mai-Britt Nørgaard

næsten ubetinget begejstret for det nye papirløse

system. Og den eneste indvending,

hun har høstet blandt kollegerne, er, at systemets

opslagstavle godt kan forekomme

en smule uoverskuelig som ny bruger.

- Og så synes jeg måske også selv, at det er

en mangel, at man ikke kan se afdelingens

aktiviteter i kalenderen – hvis f.eks. vi har

en uddannelsesdag eller andet. Men det,

regner jeg med, bliver rettet i en kommende

version, hvor vi fra januar også kommer

til at se lønregistreringer i samme system.

Så kan man ét og samme sted også følge

med i, om ens overarbejdstid nu også er

korrekt registreret, slutter Mai-Britt Nørgaard.

Mai-Britt Nørgaard oplever, at medarbejderne

med ”Min tid” lægger vagtplanen indbyrdes og

i mindre grad har brug for en leder til at samle

trådene.

sygeHus VeNDsyssel December 2009


30

INDSIGT & UDSYN

rundt i regionen

nyt for de fleste

en kort, en lang…

vinteren vinteren vinteren vinteren er er er er er over over over over over os os os os os

Vinteren er over os, og det kan give problemer med at

komme frem til arbejdet. Hvis du som ansat i Region

Nordjylland holder fri pga. snevejr eller lignende, kan

det det ikke ikke ske ske med med løn. løn. Regionen Regionen er er til til gengæld gengæld velvillig velvillig

indstillet indstillet over over for, for, at at fridagen fridagen holdes holdes som som ferie ferie

eller eller afspadsering. afspadsering. Og Og hvis hvis du du har har mulighed mulighed for for

det, det, kan kan du du også også vælge vælge at at arbejde arbejde hjemmefra. hjemmefra.

kompetencedatabase

kompetencedatabase

kompetencedatabase

lukker 31. december

Region Nordjylland nedlægger Kompetencedatabasen

ved årsskiftet.

Indtil videre har lægesekretærer og sygeplejersker

lagt kompetence-cv’er ind i basen, og intentionerne

har været gode. Men evaluering viser, at det ikke har

været muligt at få de store ambitioner udfoldet i det

valgte system – og dermed heller ikke i praksis.

Derfor har Udvidet Direktion valgt at trække stikket,

men man ønsker selvsagt fortsat at holde fokus på

kompetenceudvikling og medarbejderudviklingssamtaler.

Derfor etablerer man en arbejdsgruppe, der

skal se sig om efter en ny og mere fl eksibel løsning,

hvor der er mulighed for at tilpasse efter lokale

behov.

Følg Følg Følg Følg Følg processen processen processen processen processen på på på på www.kompetencedatabasen.rn.dk

www.kompetencedatabasen.rn.dk

www.kompetencedatabasen.rn.dk

www.kompetencedatabasen.rn.dk

www.kompetencedatabasen.rn.dk

sygeHus VeNDsyssel December 2009

en kort, en lang…

Region Nordjylland tilbyder nu

som noget nyt en kort projektlederuddannelse

over to dage.

Uddannelsen henvender sig til

de medarbejdere, der primært

arbejder med mindre projekter

og typisk inden for egen afdeling

eller sektor.

Den lange projektlederuddannelse

er fordelt over tre moduler

og i alt otte dage. Uddannelsen

henvender sig til medarbejdere,

der har prøvet kræfter med at

styre mindre projekter efter

Regionens projektmodel og nu er

klar til større projekter.

Læs meget mere under ”Uddan-

nelse” nelse” i Personalehåndbogen

Personalehåndbogen

www.personalehaandbog.rn.dk.

www.personalehaandbog.rn.dk.

Motionsløb 2010 –

succesen fortsætter

Mere end 1000 af Region Nordjyllands medarbejdere benyttede

sig i år af muligheden for at få luftet løbesko og cykelshorts. Dermed

slog deltagerantallet alle rekorder. Og du kan godt begynde

at kridte skoene til næste års arrangementer.

Som led i at skabe De Bedste Arbejdspladser sponsorerer Region

Nordjylland igen i 2010 betalt deltagelse i DHL-stafetten, Nordjylland

Rundt og Limfjordsløbet for alle medarbejdere.


REGION NORDJYLLAND SIGER TAK

”TAK – få et værdsat job – bliv sygeplejerske, bioanalytiker eller radiograf”.

Det er sloganet i en ny stor rekrutteringskampagne, som Region Nordjylland har sat i

gang for at få flere unge ind på de tre uddannelser og flere ansøgere til regionens ledige

stillinger. Kampagnen kører i december, januar og februar. Tjek www.tak.rn.dk, hvor du

kan se reklamespottet og downloade et musiknummer, der er komponeret til lejligheden

af den nordjyske electronicakunstner Tone.

TÆNK HVIS …

… alle medarbejdere i Region Nordjyllands sundhedsvæsen fik en anden til

at tage en sundhedsuddannelse ved at tale godt for sit fag – så ville udfordringerne

med at rekruttere på mange områder være fortid!

Torsdag den 11. februar 2010 kl. 15-18 vil rigtig mange gøre deres til at sikre

kollegaer fremover, når der for 4. gang holdes Den Hvide Verden på Aalborg

Sygehus. På dagen kan de unge møde sundhedsfaglige fra alle afkroge af

sygehusvæsnet, følge med i patientforløb i Reality Hospitalet og selv prøve

kræfter med fagene i spændende workshops.

SKAL DU BETALE MULTIMEDIESKAT?

Fra nytår indføres den såkaldte multimedieskat, som du skal betale, hvis

din arbejdsplads stiller f.eks. internetforbindelse, bærbar pc eller telefon

til rådighed for dig – og du har mulighed for at benytte dem privat, vel at

mærke. Du bliver også beskattet, hvis du gennem regionen har en bredbånds-

eller pc-ordning, som du betaler over din bruttoløn.

Hvis du er omfattet af multimedieskatten, bliver du beskattet af yderligere

3.000 kr. i din årlige A-indkomst. Du skal dog selv være opmærksom på at

rette din forskudsopgørelse, hvis du vil undgå restskat. Læs mere om multimedieskatten

på www.personalehaandbog.rn.dk.

NYE PERSONALEGODER PÅ VEJ

Som medarbejder i Region Nordjylland kan du snart få glæde af flere

personalegoder. Det drejer sig blandt andet om pc´er, mobiltelefoni, bredbånd,

aviser og magasiner, parkeringskort og pendler/erhvervskort.

Midt i december udkommer et produktkatalog, hvor du kan læse meget

mere om mulighederne. Goderne betales via din bruttoløn – altså inden

der er trukket skat af din løn.

Hold øje med www.pinfo.rn.dk, hvor der kommer nyt om tilbuddet, så

snart vi ved mere.

TAK

FÅ ET VÆRDSAT JOB

Bliv sygeplejerske, radiograf eller bioanalytiker

tak.rn.dk

sygeHus VeNDsyssel December 2009

Download Tones musik

m.tak.rn.dk


agsiDeKoNKurreNceN

Hvilke pakker får nogle patienter på medicinsk center

fuld glæde af fra 1. januar 2010?

a: Kræftpakker

b: julepakker

c: Hjertepakker

D: madpakker

Send dit svar og T-shirtstørrelse (S, M, L) til redaktør Ninette Zacho Bradsted

på nizb@rn.dk senest den 1. februar 2010.

SYGEHUS VENDSYSSEL

Her ser du præmierne

More magazines by this user
Similar magazines