6 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

Arterne er ikke lige længe om at spire. Fra venstre almindelig rajgræs, rødsvingel og engrapgræs 18 dage efter såning. Foto: Søren Ugilt Larsen. engrapgræs betydeligt større varmesum end rødsvingel og specielt almindelig rajgræs for at kunne spire. Som det ses af figur 2 er engrapgræs flere dage om at nå 50% spiring end de andre arter. Forskellen er tydeligst ved lave temperaturer. Ved 8 o C er engrapgræs 22 dage om at nå 50% spiring, mens rødsvingel tager 12 dage og almindelig rajgræs 10 dage. Ved 24ºC tager de henholdsvis 5, 3 og 2 dage. Når man sår en blanding med alle tre arter, udsættes de for samme jordtemperatur, men reagerer forskelligt på den. Derfor er det vigtigt hvor varm jorden er når man sår. Figur 3 viser hvordan jordtemperaturen i 1 cm dybde typisk varierer. Trods store udsving fra dag til dag og år til år er mønstret karakteristisk med lunest jord i juli og august. Ud fra den gennemsnitlige jordtemperatur hen over året kan man beregne hvor lang tid de tre græsarter er om at nå 50% spiring når de sås på forskellige tidspunkter. Alle arter, men især engrapgræs, er længe om det hvis frøene sås før maj eller efter september. For at få en hurtigere markfremspiring kan man forspire frø i f.eks. topdressingsand. De må bare ikke nå at spire før såning, da frøene da let kan udtørre. Hvis man kender den omtrentlige temperatur i topdressingen, kan man ud fra tabel 2 anslå hvor mange dage der går før arterne begynder at spire. Man kan derved bedre planlægge arbejdet. Nok adgang til vand Frøene skal også have vand nok for at spire. Vandtilgængeligheden angives ofte som vandpotentialet der måles i 6 Figur 2 TEMPERATUR OG TID TIL SPIRING Tid til 50% spiring ved forskellige spiringstemperaturer for almindelig rajgræs, rødsvingel og engrapgræs. Resultaterne er baseret på gennemsnit af to sorter af hver art. Jordtemperatur (ºC) Tid til 50% spiring (dage) A Jan B Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Engrapgræs Rødsvingel Alm. rajgræs Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Figur 3 JORDTEMPERATUR & SPIRING Øverst: Jordtemperatur i 1 cm dybde hen over året (udsving fra dag til dag samt gennemsnit af en treårs periode, målinger ved Taastrup). Nederst: Forventet tid til at opnå 50% spiring af almindelig rajgræs, rødsvingel og engrapgræs hvis frøene sås på forskellige tider af året. Tabel 3 VAND & SPIRING Minimum vandpotentiale for 50% spiring samt vandsum for at opnå 50% spiring ved 10ºC. Resultaterne er baseret på gennemsnit af to sorter af hver art. Minimum vandpotentiale for 50% spiring (MPa) Alm. rajgræs -1,4 8,7 Rødsvingel -1,8 12,4 Engrapgræs -1,2 20,6 Vandsum = Dspiring x (Vjord - Vmin) Dspiring = Vandsum / (Vjord - Vmin) Dspiring: Antal dage til 50% spiring. Vjord: Jordens vandpotentiale. Vmin: Frøets minimumspotentiale for at begynde spiring. Vandsum for 50% spiring (MPa x dage) Figur 4 VAND & SPIRING Sammenhæng mellem vandpotentiale og spireprocent (øverst) og mellem vandpotentiale og tiden til 50% spiring ved 10ºC for almindelig rajgræs, rødsvingel og engrapgræs. Resultaterne er baseret på gennemsnit af to sorter af hver art. Der er brugt to forskellige skalaer for vandpotentiale! GRØNT MILJØ 6/2004
megaPascal (1 MPa = 10 bar). I jord mættet til markkapacitet er vandpotentialet 0 MPa. Frøet har fuld vandtilgængelighed. Når jorden tørrer, falder vandpotentialet (bliver negativt). Der bliver mindre og mindre vand til frøspiringen. Ved en vis grænse kan frøene ikke længere spire, nemlig dér hvor jordens vandpotentiale er lavere end frøenes minimumvandpotentiale for spiring. Det svarer i princippet til planternes visnegrænse. De enkelte frø i et frøparti har forskelligtminimumvandpotentiale. I takt med at jorden bliver mere og mere tør, får flere og flere frø for lidt vand. Spireprocenten falder. Figur 4 viser hvordan spireprocenten for de tre græsarter falder med faldende vandpotentiale. De tre forskudte kurver viser også at arterne reagerer forskelligt. Spiringen af engrapgræs hæmmes mere end spiringen af de to andre arter. Hvis man f.eks. sår frø af de tre arter i en jord med et vandpotentiale på -1,5 MPa, vil engrapgræs opnå ca. 25% spiring, almindelig rajgræs 40% spiring og rødsvingel 70% spiring. Et udtryk for forskellene ses i tabel 3 der angiver minimum vandpotentiale for 50% spiring for de tre arter. Engrapgræsplante med begyndende udvikling af rodudløbere. I modsætning til almindelig ragjræs spreder engrapgræs sig med rodudløbere der medvirker til at regenerere plænen. Foto: Søren Ugilt Larsen. Det betyder at for at opnå 50% spiring af engrapgræs, må vandpotentialet være minimum -1,2 MPa. Almindelig rajgræs kan nå samme spireprocent ved -1,4 MPa og rødsvingel ved -1,8 MPa. Værdierne kan dog variere noget mellem forskellige sorter. Til sammenligning er planternes visnegrænse ofte ca. -1,5 MPa. Opsamlet vandsum Tør jord forsinker også spiringen for de frø der spirer. Når jordens vandpotentiale er tæt på 0 MPa går spiringen ret hurtigt, men farten aftager i takt med at vandpotentialet falder og nærmer sig minimumvandpotentialet for spiring. Det skyldes at frøene har brug for at akkumulere en bestemt ’vandsum’ for at kunne spire - ligesom de behøver en vis varmesum. Vandsum måles i MPa x dage og beregnes som antal dage til spiring gange med forskellen mellem jordens vandpotentiale og minimumvandpotentialet til spiring. Når jorden er fugtig kan frøene hurtigt akkumulere den nødvendige vandsum. Det varer meget længere når jordens vandpotentiale er tæt på minimumvandpotentialet. Tabel 3 viser den vandsum som de tre arter hver især kræver for at spire 50%. Når man kender jordens vandpotentiale, kan man ud fra tabel 3 beregne det nødvendige antal dage til at opnå 50% spiring. Hvis jordens vandpotentiale f.eks. er -0,8 MPa kan, man for almindelig rajgræs opnå 50% spiring efter 14,5 dage. Hverken med hensyn til minimumvandpotentiale eller vandsum har arterne samme behov. De er derfor ikke lige længe om at nå 50% spiring. Figur 4 viser at hvis frøene sås i jord med 0 MPa vil rødsvingel og almindelig rajgræs være 6-7 dage om at nå 50% spiring, mens engrapgræs tager 17 dage. I mere tør jord med -0,8 MPa tager det henholdvis 13, 17 og 51 dage. Engrapgræssets spiring påvirkes med andre ord mest af tør jord. For at få en rimelig etablering af engrapgræs må frøene derfor sås i en tilstrækkeligt fugtig jord. Optimalt såtidspunkt God spiring og etablering af især engrapgræs kræver altså at frøene sås i en jord som er både lun og fugtig. Jorden er lunest fra maj til september. Jorden er mest tør fra sidst i maj til starten af august - dog afhængig af at jorden har været dækket eller bar før så- ning. Kombinationen af et lunt og fugtigt såbed er derfor mest sandsynlig i maj og i august-september når man ser på et gennemsnit over flere år. At så under disse gode forhold er især vigtigt når man sår blandinger med engrapgræs. Så er forskellen mellem arternes spirehastighed nemlig mindst, og engrapgræs vil derved stå relativt bedre i konkurrencen. I praksis er det naturligvis vigtigt at tage højde for de aktuelle forhold. Specielt bør man søge at så lige inden en periode med nedbør. Det optimale er at denne nedbørsperiode er lang nok til både at sikre en god spiring og til at forhindre at de spirede frø tørrer ud. Vejret sikrer sjældent helt optimale forhold, men vanding kan i nogle situationer være en hjælp. Vandingen skal være hyppig, gerne hver dag, da jorden kan tørre meget hurtigt ud i den øverste cm hvor frøene bør sås. På lerjorder kan vanding dog have den ulempe at efterfølgende hård udtørring danne skorper der kan hæmme fremspiringen. Andre muligheder Ud over at gå efter optimale såtider er forskudt såtidspunkt én måde at øge plænens andel af engrapgræs. Det indebærer at der skal sås to gange hvilket ikke altid er praktisk eller økonomisk muligt. Alternativt kan man etablere engrapgræs i renbestand og tilføre almindelig rajgræs og rødsvingel ved traditionel eftersåning kombineret med topdressning. Det er en arbejdsgang der aligevel ofte indgår i plejen. Endvidere kan etableringen af engrapgræs givetvis forbedres ved at benytte en lidt mindre udsædsmængde, ligesom det har vist sig effektivt at begynde klipningen tidligt efter såning og i en relativt lav klippehøjde for at give mere plads til engrapgræs. ❏ KILDER Larsen, S.U. 2003: A study of factors affecting germination, establishment and competition of the turfgrass species red fescue (Festuca rubra L. ssp. litoralis Vasey), perennial ryegrass (Lolium perenne L.), and Kentucky bluegrass (Poa pratensis L.). Ph.D.-afhandling, Skov & Landskab og Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, oktober 2003. 168 s. Udgives primo 2005 som rapport i serien Forrest and Landscape Research. GRØNT MILJØ 6/2004 7
Page 1 and 2: Grønt Miljø 4 GODE SPIREFORHOLD S
Page 3 and 4: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5: På grund af langsom spiring og kim
Page 9 and 10: Hundra Med over 300 års erfaring m
Page 11 and 12: WWW.ECHO.DK CS-4200 • Effektfuld
Page 13 and 14: Ny John Deere parkklippere To nye J
Page 15 and 16: H.A. Fog overtager import af Nimos
Page 17 and 18: kræve afskrælning af græsturf og
Page 19 and 20: El-bil stærk nok til professionel
Page 21 and 22: Set lidt fra toppen i juni. Kolonih
Page 23 and 24: Skimmelsvampe på terrasser af lær
Page 25 and 26: Sitas træpleje solgt til K&S Treec
Page 27 and 28: Teknolog-projekter efter erhvervets
Page 29 and 30: I dag går kvæget på gødet græs
Page 31 and 32: Svært at så inde i skoven Forsøg
Page 33 and 34: Cykelskur med grønt tag. Set oppef
Page 35 and 36: Den sortsvedne plantage Branden i T
Page 37 and 38: Palmer som gadetræer? Måske ikke,
Page 39 and 40: astioner er grundlag for bl.a. have
Page 41 and 42: 1 Stedsegrønne træer og buske 2 L
Page 43 and 44: GRØN FAGDAG Danske Anlægsgartnere
Page 45 and 46: Sten i mosaikker Glimrende engelsk
Page 47 and 48: Beskæring. Af Maren Korsgaard. Pol
Page 49 and 50: Pharmland. Skal Danmark være konku
Page 51 and 52: Parkdiplom TDP 2. MODUL Intern og e
Page 53 and 54: Knoldebro med trædesten der egentl
Page 55 and 56: tussymboler oprindeligt forbeholdt
Page 57 and 58:
Driftsleder til entreprisestyring o
Page 59 and 60:
JUBILÆUM & INDVIELSE Vi indvier vo
show all

6 - Grønt Miljø

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?