Se tekst om Ytringsfrihed

YTRINGSFRIHED
Disse sider skal ses som et forslag til emne for en studiekreds. For at få så meget
som muligt ud af arbejdet i studiekredsen kan det være vigtigt med en fælles
viden. Derfor startes med en tidslinje for at give en historisk baggrund for emnet,
som er ytringsfrihed. Ytringsfrihed omfatter det, man før i tiden kaldte
åndsfrihed - nemlig tanke-, tale-, religions- og trykkefrihed. Set med danske øjne
indeholder tidslinjen de vigtigste begivenheder startende med Kongeloven.
Denne lov, som også kaldes Enevældens Grundlov, betød at al magt var samlet
hos kongen. Stænderne vidste nu, hvor magten lå, hvem de skulle rette sig efter,
og hvor de skulle henvende sig, hvis de var utilfredse.
Gennem tiden op til i dag nævnes begivenheder, som har været væsentlige for
ytringsfriheden. Desuden er medtaget eksempler på hændelser op til i dag, hvor
overtrædelser af ytringsfriheden har ført til straf eller andre former for handling.
Dette for at sætte begrebet ytringsfrihed ind i et tidsmæssigt perspektiv.
Derefter følger gældende lovstof (2008) og nogle forslag til emner for arbejdet i
en studiekreds med emnet ytringsfrihed.
Tidslinje
1665
Kongeloven. Den enevældige monark fik en ubegrænset magt. Konge og stat var
ét, og kongen blev fremstillet som en halvgud. Hvis nogen i skrift eller tale
fornærmede eller truede kongens magt, blev disse straffet. Et eksempel på en
person, som blev straffet, fordi kong Frederik 3.(1648-70) følte sin magt truet, var
rigskansler Corfitz Ulfeldt. Det skal tilføjes, at der nok var personlig had
iblandet, men rigskansleren blev henrettet in absentia, mens hans hustru –
kongens halvsøster - sad i fængsel på Københavns Slot i 22 år.
1695
Censuren blev afskaffet i England af parlamentet. Dette fik dog ikke den store
betydning de første 100 år, da der var strenge straffe for afvigende meninger.
1694-1778
Voltaire var den europæiske oplysningstids mest indflydelsesrige skikkelse. Han
skal have sagt følgende: ”Jeg foragter Deres mening herom, men jeg vil med mit
liv forsvare deres ret til at ytre den.”
1766
Sverige indførte som det første land i verden trykkefrihed. Denne frihed var en
vigtig del af ytringsfriheden, da det skrevne ord var eneste medie for
massekommunikation på denne tid.
1770
Struense indførte trykkefrihed i Danmark-Norge. Den blev dog indskrænket efter
Struenses fald i 1772.
1799
Trykkefrihedsordningen blev til fordi – som kronprins Frederik skrev: ”Til
skurvede hoveder skal der hård lud”. Han fortsætter: ”Ingen eftergivenhed må
finde sted med sådanne. Frygt må jages i disse mennesker. Hvortil det smøreri i
en stat, hvor enhver kan få sin ret, enhver finder vejen til kongen åben. Jeg
1

ifalder ganske, at Kancelliet tager fat på disse herrer, kun ingen skånsel, og
dette er forbi.” Og det fik han ret i! Grundtvig, som selv var sat under livsvarig
censur, skrev at truslerne i loven af 1799 om vand og brød, tugthuset, slaveriet,
landsforvisning og henrettelse havde virket på forfatterne, så de i årene fra 1799
til 1830 vendte sig ”bort fra det virkelige og nærværende menneskelige, især fra
alt der kunne kalde politisk, republikansk eller i levende forstand folkeligt”.
Forordningens bestemmelser:
1. Opfordring til forandring af statsforfatningen straffes med dødsstraf.
2. Opfordring til oprør straffes med dødsstraf.
3. Udbredelse af had mod forfatningen eller regeringen straffes med
landsforvisning på livstid.
4. Forhånelse af den monarkiske regeringsform straffes med landsforvisning i
tre til ti år.
5. Forhånelse af kongen eller kongehuset straffes med landsforvisning i tre til
ti år.
6. Gudsbespottelse straffes med landsforvisning i tre til ti år.
7. Løgnagtig beretning om nogen vigtig del af statens tilstand eller regeringens
beslutninger straffes med fængsel fra to måneder til to år.
8. Fornærmelse af fremmede magter, i venskab med kongen, straffes med
fængsel fra tre måneder til tre år.
9. At skumle med bitterhed over regeringen og at bruge utilbørlige ord om
dens handlinger straffes med fængsel på vand og brød i fire til 14 dage.
10. Krænkelse af sædeligheden straffes med fængsel på vand og brød i fire til
14 dage.
11. Aviser må trykkes uden forhåndscensur, men må kun omdeles med
tilladelse af politimyndigheden.
1800
Forfatteren P.A. Heiberg forlod Danmark, idet han juleaften 1799 blev idømt
livsvarig landsforvisning. Han havde gennem flere år generet regimet, bl.a. havde
han kritiseret hoffets overforbrug og embedsmændene. I 1790 havde han for
eksempel skrevet ”Indtogsvisen” som starter:
Ordener hænger man på idioter,
Stjerner og bånd man kun adelen gi’er.
Men Mallinger, Suhmer og Rother,
man ej et ord i avisen ser.
Dog har man hjerne,
kan man jo gerne
undvære orden og stjerne.
1835
2

Selskabet til Trykkefrihedens Rette Brug stiftes. Det blev stiftet af liberale på
baggrund af rygter om, at den i forvejen begrænsede trykkefrihed yderligere
skulle indskrænkes.
1849
Danmark får en fri forfatning. I den står der bl.a.
§ 91.
Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggjøre sine Tanker, dog under
Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kunne
ingensinde paany indføres.
1859
Den engelske filosof John Stuart Mill udgav bogen ”Om friheden”. Her hed det
bl.a.:” De, der synes, det er udmærket, hvis meningsafvigere går stille med
dørene, bør for det første huske, at afvigende meninger på den måde aldrig bliver
grundigt og fordomsfrit diskuteret. Og for det andet, at meninger, der ikke havde
klaret sig i en sådan diskussion, derved godt nok holdes nede, men ikke derfor
forsvinder. Og det er ikke afvigernes bevidsthed, der lider overlast, når man
forbyder folk at tænke nye, uortodokse tanker, men derimod alle de
rettænkende.”
1915
Grundloven ændres
§ 84.
Enhver er berettiget til paa Tryk at offentliggøre sine Tanker, dog under Ansvar
for Domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kan ingen Sinde
paa ny indføres.
1933-34
Hans Bendix (1898-1984) var tegner og skribent. Som ansat på Social-Demokraten
tegnede han politiske karikaturer. I 1933-34 udgav han det antifascistiske
kulturtidsskrift ”Åndehullet”. Politiet forbød, at det blev solgt fra aviskiosker, og
da det tyske gesandtskab henvendte sig til Bladkompagniet, blev distributionen
stoppet. Hans Bendix fik stillet et ultimatum af den socialdemokratiske
statsminister Thorvald Stauning, at enten holdt han op med at udgive
”Åndehullet”, eller hans ansættelse på Social-Demokraten var slut.
1940-45
Efter besættelsen blev en del midlertidige love vedtaget i Rigsdagen. Som
eksempel kan nævnes lov nr. 388 af 22. juni 1940, et midlertidigt tillæg til
borgerlig straffelov, som fastsætter straffebestemmelser for den, der ved trykt
skrift eller på anden måde offentligt giver meddelelser, der er egnede til at skade
landets interesser i forhold til udlandet. Loven blev forlænget i
rigsdagssamlingen 1941-42.
Disse love, som i realiteten indførte censur i landet, bevirkede, at der efterhånden
opstod en illegal presse i Danmark. Poul Henningsen (PH) gik ind for den
ubegrænsede ytringsfrihed og fik alle sine tekster underlagt censur. Han skrev
for eksempel nedenstående vise:
Gribe efter blanke ting
vil hvert et grådigt lille barn
Binde andre med en ring
3

gør man som helbefar’n
Tænk, hvor har man stået tit
og delt et vindu’s paradis
Helle, helle, det er mit!
Og livet går på samme vis
Man binder os på mund og hånd
med vanens tusind stramme bånd
og det er besværligt at flagre sig fri
Vi leger skjul hos en som ved
at skærme os mod ensomhed
med søde kontrakter vi luller os i
Kunne vi forbyde de tre ord: jeg lover dig
var vi vist i kærlighed på mere ærlig vej
De ord vi svor med hånd og mund
de gælder kun den korte stund
til glæden er borte og alting forbi
Kærlighed og ægteskab
hvad kommer de hinanden ved?
Kedsomhedens tomme gab,
til kæben går af led.
Elskov er den vilde blomst-
i gartnerhænder går den ud.
Skærmet får den sin bekomst,
men blomstrer hedt i storm og slud.
Man binder os på mund og hånd,
med vanens tusind stramme bånd
men ingen kan ejes. Vi flagrer os fri.
I alle kærtegn er en flugt
de røde sansers vildt flugt
fra pligterne tvugne fortrampede sti.
Du må ikke eje mig, jeg ejer ikke dig.
Alle mine kys er ikke ja og ikke nej.
De ord, vi svor med hånd ord mund,
de gælder kun den svimle stund
det netop er kysset fra dig jeg kan li.
Møde hvad der venter os
og ingen ve, hvordan det går-
Bare skæbnen uden trods
hvad der så forestår
Glad ved hver en venlighed,
men uden tro at det blir ved.
Søge fred, i det vi véd
at vi hart ingen krav på fred.
Man binder os på mund os hånd,
4

men man kan ikke binde ånd
og ingen er fangne når tanken er fri.
Vi har en indre fæstnng her,
som styrkes i sit eget værd,
når bare vi kæmper for det, vi kan li´
Den, som holder sjælen rank, ka aldrig blie træl.
Ingen ka regere det, som vi bestemmer selv
Det lover vi med hånd og mund
i mørket før en morgen stund,
at drømmen om frihed blir aldrig forbi.
1969
Saga-biografen på Vesterbrogade havde 5. maj premiere på ”De grønne djævle”
med John Wayne. Det var under Vietnamkrigen og mange, især
venstreorienterede unge, benyttede enhver lejlighed til at demonstrere mod
krigen. Filmen blev betragtet som rendyrket krigspropaganda, og en gruppe unge
demonstrerede foran biografen. Det kom til heftige kampe mellem politi og
demonstranter. Efter 5 dage blev filmen taget af plakaten. Dette blev fra politiets
side betragtet som begrænsning af ytringsfriheden.
30. september 2005
Muhammedtegninger blev offentliggjort i morgenavisen Jyllands-Posten.
Januar 2006
Reaktionen fra de muslimske lande kulminerede. Staterne bad statsministeren
om en undskyldning. Statsministeren nægtede at modtage ambassadørerne fra de
muslimske stater og nægtede at give en undskyldning. Danske ambassader blev
brændt af, og 150 mennesker mistede livet ved demonstrationer i den muslimske
verden.
Februar 2008
Tegningerne blev offentliggjort igen, da 3 mænd blev arresteret mistænkt for at
ville dræbe tegneren Kurt Westergaard. Der blev nu kun protesteret fra religiøse
kredse i de muslimske lande.
5

I dag gælder følgende regler relateret til ”Ytring”:
I Danmarks Riges Grundlov står
§ 77. Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker,
dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler
kan ingensinde påny indføres.
§ 57. Intet medlem af folketinget kan uden dettes samtykke tiltales eller
underkastes fængsling af nogen art, medmindre han er grebet på fersk gerning.
For sine ytringer i folketinget kan intet af dets medlemmer uden folketingets
samtykke drages til ansvar udenfor samme.
Straffeloven §98 Landsforræderiparagraffen 1
§ 98. Den, som foretager en handling, der sigter til ved udenlandsk bistand, ved
magtanvendelse eller ved trussel derom at bringe den danske stat eller nogen del
af denne under fremmed herredømme eller at løsrive nogen del af staten, straffes
med fængsel indtil på livstid.
Stk. 2. Efter bestemmelsen i stk. 1 straffes også den, som med det nævnte formål
iværksætter mere omfattende sabotage, produktions- eller trafikstandsning, samt
den, der deltager i sådan foranstaltning vidende om, hvortil handlingen sigter.
Straffeloven §99 Landsforræderiparagraffen 2
§ 99. Den, som foretager en handling, der sigter til at påføre den danske stat eller
nogen med den for krigstilfælde forbunden stat krig, besættelse eller andre
fjendtligheder såsom blokade eller anden tvangsforanstaltning, eller som i øvrigt
virker for, at den danske stats bestemmelsesfrihed ved udenlandsk bistand
krænkes, straffes med fængsel indtil på livstid.
Straffeloven §110e Flagafbrændingsparagraffen
§ 110 e. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, der offentlig forhåner en
fremmed nation, en fremmed stat, dens flag eller andet anerkendt nationalmærke
eller De Forenede Nationers eller Det Europæiske Råds flag.
Straffeloven §121 Tjenestemandsfornærmelse
§ 121. Den, som med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale overfalder
nogen af de i § 119 nævnte personer under udførelsen af hans tjeneste eller
hverv eller i anledning af samme, straffes med bøde eller fængsel indtil 6
måneder.
6

Straffeloven §140 Blasfemiparagraffen
§ 140. Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt
bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Straffeloven §264d Paparazzi-paragraffen
§ 264 d. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget
videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i
øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan
forlanges unddraget offentligheden. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor
meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person.
Straffeloven §266b Racismeparagraffen
§ 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds
fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer
trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller
etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel
indtil 2 år.
Straffeloven §267 Injurieparagraffen
§ 267. Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger
eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at
nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder.
Straffeloven §270 Injurieparagraffen 2
§ 270. Er sigtelsens fremsættelse ved sin form utilbørlig fornærmende, kan straf
efter § 267 anvendes, selv om sandhedsbevis føres; det samme gælder, såfremt
gerningsmanden ikke har haft rimelig anledning til at fremsætte fornærmelsen.
Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø §1 Mobningsloven
§ 1. Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har
ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå
sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på
skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes
muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets
psykiske og æstetiske miljø.
7

Lov om markedsføring §3 Nedsættende omtale
§ 3. Der må ikke anvendes urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde
angivelser, som er egnet til at påvirke efterspørgsel eller udbud af varer, fast
ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder også angivelser, der på grund af deres form,
eller fordi de angår uvedkommende forhold, er utilbørlige over for andre
erhvervsdrivende eller forbrugere.
Stk. 3. Der må ikke anvendes vildledende fremgangsmåder af lignende betydning
for efterspørgsel og udbud som angivet i stk. 1 eller fremgangsmåder af
tilsvarende betydning, såfremt de på grund af deres særlige form, eller fordi de
inddrager uvedkommende forhold, er utilbørlige over for andre erhvervsdrivende
eller forbrugere.
Stk. 4. Rigtigheden af angivelser om faktiske forhold skal kunne dokumenteres.
Forvaltningslov, tavshedspligt
§ 27. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jfr.
borgerlig straffelov § 152 og §§ 152 c-152 f, når en oplysning ved lov eller anden
gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt
at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller
private interesser, herunder navnlig til:
1) statens sikkerhed og rigets forsvar,
2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder
forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner,
3) forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt
straffuldbyrdelse og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om
strafferetlig eller disciplinær forfølgning,
4) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed
eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen,
5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges
forretningsvirksomhed,
6) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers interesse i at beskytte
oplysninger om deres personlige eller interne, herunder økonomiske, forhold,
eller
7) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers økonomiske interesse
8

i at beskytte oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller
om drifts- eller forretningsforhold.
Stk. 2. Inden for den offentlige forvaltning kan der kun pålægges tavshedspligt
med hensyn til en oplysning, når det er nødvendigt at hemmeligholde den for at
varetage væsentlige hensyn til bestemte offentlige eller private interesser som
nævnt i stk. 1.
Stk. 3. En forvaltningsmyndighed kan bestemme, at en person uden for den
offentlige forvaltning har tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger,
som myndigheden videregiver til den pågældende uden at være forpligtet hertil.
Stk. 4. Fastsættes der i henhold til § 1, stk. 2, regler om tavshedspligt, eller
pålægges der tavshedspligt efter stk. 3, finder straffelovens § 152 og §§ 152 c-
152 f tilsvarende anvendelse på overtrædelse af sådanne regler eller pålæg.
9

Problemstillinger
Er det statsmagten, der skal garantere ytringsfriheden, eller er det domstolene
efter retningslinier (love), der er blevet til på demokratisk vis?
Se på tidslinjen hvor ofte statsmagten har blandet sig i borgernes ytringsfrihed. Gør den stadig
det?
Er det vigtigt i et demokrati, at nazister, Hizb-ut-Tarir og andre mindretal høres -
eller skal vi som vores naboer forbyde sådanne organisationer?
Hizb-ut Tarir er forbudt i Sverige og Tyskland. Statsadvokaten har senest i juni 2008 udtalt at der
ikke er hjemmel i loven til at forbyde Hizb-ut-Tarir.
Skal blasfemiloven og racismeloven afskaffes?
Flere partier i folketinget (DF og de radikale) har i forbindelse med Muhammedkrisen foreslået at
afskaffe ovenstående love.
Bør grundloven moderniseres, så den er i overensstemmelse med
menneskerettighederne?
Enkelte politikere og partier har foreslået dette. De mener ikke, grundloven er dækkende i et
multikulturelt samfund.
Er det friheden til at ytre sig pænt og anstændigt, der er den vigtigste brug af
ytringsfriheden?
Grundtvig sagde, at ytringsfriheden skal kendes på sit misbrug. Han lod sig som 80-årig genvælge
til Rigsdagen for at kæmpe imod et forslag om skærpet straf for pornografi og blasfemi.
Hvem skal i dagens Danmark bestemme om ytringsfriheden misbruges?
Ifølge PH er demokratiet og diktaturet fælles om at sætte grænser for individets handlefrihed.
Det, der skiller dem, ”er den ubetingede ytringsfrihed. Her er det i demokratiets vitaleste
interesse, at der er absolut politisk frihed, for det er den eneste mulighed for, at der i
befolkningen kan dannes de rette modgifte mod rabiat og meningsløs udvikling.”
Bør det danske frisind lade sig indrette efter den globale påvirkning?
Forfatteren Kåre Bluitgen havde i 2006 vanskeligt ved at finde en illustrator, der turde levere
tegninger til hans bog om Muhammeds liv.
I forbindelse med muhammedkrisen har danske kulturradikale eftersøgt mere selvcensur og
muslimske lande har forlangt, at staten skal straffe de ansvarlige.
10

Litteraturliste og webadresser
Bau-Madsen, Jeanne: Eleonora – en kongedatter, Flachs 2001.
Bluitgen, Kåre: " Koranen og profeten Muhammeds liv" (2006)
Brix, Helle Merete: Mod Mørket 2008.
Danmarks Riges Grundlov, Strandbergs Forlag 1953.
Danskernes identitetshistorie : antologi til belysning af danskernes selvforståelse
/ ved Thorkild
Borup Jensen. - Kbh. : C.A. Reitzel, 1993
Den store danske Encyclopædi, Gyldendal 2002.
Engberg, Jens: Magten og Kulturen – Dansk Kulturpolitik 1750-1900 bind I, II og
III, 2005.
Greve, Vagn: BÅND PÅ HÅND OG MUND – Strafforfølgning eller ytringsfrihed,
2008.
Jespersen, Karen & Ralf Pittelkow: At tolerere de intolerante –ISLAMISTER OG
NAIVISTER, 2006.
Jørgensen, Oluf: Det handler om ytringsfrihed (2007).
Jørgensen, Oluf: Styring eller frihed? (2008)
Mill, John Stuart: Om friheden, Nye tider 1985.
www.sdu.dk/ilkm/ph
www.eniro.dk
Søg på ordet ytringsfrihed
www.retsinformation.dk
August 2008
Jeanne Bau-Madsen
11