og spil fodbold - Virum-Sorgenfri

vsb.fodbold.dk

og spil fodbold - Virum-Sorgenfri

n n n Af Jesper Hallgren Hold kæft og spil fodbold Jørgen ”Slater” Madsen, der til januar fylder 65 år, er en sand trænerlegende i sjællandsk fodbold. Han startede i Lyngby Boldklub som 15-årig, men det er primært Virum-Sorgenfri Boldklubs ungdomshold, der har nydt godt af den karismatiske træner, som forlanger ærlighed og sætter grænser. 48 SJÆLLANDSK FODBOLD 4/2009 Jørgen ”Slater” Madsen langer ud efter forældre, der ikke har forståelse for, at fodbold er en holdsport og melder afbud til kampe på grund af en familiefødselsdag. Foto: Jesper Hallgren.


Jørgen ”Slater” Madsen er blevet gift tre gange. Men som træner i sjællandsk fodbold kan han næsten fejre guldbryllup. Han har viet hovedparten af sit liv til Virum-Sorgenfri Boldklub, der med ”Slater”, som han populært kaldes, ved rorpinden har vundet utallige pokaler. Ægteskabet med Virum-Sorgenfri Boldklub opstod dog først efter et brud med Lyngby Boldklub, der var Jørgen Madsens barndomsklub. Eller snarere ungdomsklub. - Vi havde ingen penge derhjemme, så jeg fik først lov til at gå til fodbold, da jeg selv kunne betale kontingentet og mine fodboldstøvler. Det kunne jeg som 13årig, hvor jeg startede dagen med at dele morgenbrød ud, mens jeg om eftermiddagen gik med købmandsvarer, forklarer ”Slater”, der oprindelig er fra den anden ende af landet. Da han kom til verden den 31. januar 1945, boede familien nemlig i Aalborg, men turen gik senere til Sjælland - og Lyngby, der både som spiller og træner hurtigt fik glæde af Jørgen Madsen. træner i to klubber Allerede som 15-årig i 1960 blev han ungdomstræner i klubben, hvor han startede med at træne Barcelona - et af de sekundære lilleputhold. Han mestrede dog trænerjobbet så godt, at han med tiden blev forfremmet og fik ansvaret for Lyngbys bedste lilleputter. - Det var en god årgang, som jeg desværre måtte forlade, da jeg skulle ind som soldat. Men jeg blev lovet, at jeg efter soldatertiden kunne blive træner for holdet igen. Men det skete desværre ikke. Lyngby havde i mellemtiden fået ny ungdomsleder. Han kendte ikke til den aftale, så jeg blev i stedet træner for et andet hold, husker Jørgen Madsen. Efterfølgende blev han, da han var tilskuer til en kamp på Virum Stadion, spurgt om han ville være træner i Virum- Sorgenfri Boldklub. Det takkede Jørgen Madsen ja til, og det gav problemer i Lyngby. - Da det kom Lyngby for øre, at jeg var træner i begge klubber, bad de mig om at vælge, hvilken klub jeg ville være i. Det var nemt, for jeg var sur over den behandling, jeg havde fået i Lyngby og valgte derfor Virum, fortæller ”Slater”. et Afbud på tre år Som spiller var han i nogle år i periferien ” ”Jeg fik først lov til at gå til fodbold, da jeg selv kunne betale kontingentet og mine fodboldstøvler”. af Lyngbys 1. hold, men det blev aldrig til kampe på klubbens bedste mandskab for Jørgen Madsen, der gennem seks år til gengæld var fast mand på Virum- Sorgenfris 1. hold i Serie 1 og 2. - Jeg fik flidspræmien tre år i træk. Kun én gang på de tre år var jeg ikke til træning, erindrer den nordsjællandske trænerlegende, som i midten af 1970’erne pådrog sig en ledbåndsskade i det ene knæ, og han kom for alvor aldrig rigtig i gang igen. Uden for banen kom ”Slater”, der oprindelig er uddannet bager, i gang med en læreruddannelse, og med den i hånden tog han i efteråret 1984 til Grønland, hvor han havde fået arbejde som skolelærer. - Det var en spændende tid, som gav mig mange minder, men jeg var alene deroppe og vendte tilbage til Danmark efter et lille års tid. Virum-Sorgenfri Boldklub fik dermed hurtigt den ”forsvundne” træner tilbage, og Jørgen Madsen har egentlig aldrig rigtig siden overvejet at blive træner i en anden klub. - Der har været enkelte forespørgsler, men jeg har aldrig haft lyst til at skifte. Det har nok spillet ind, at jeg i mange år ikke har haft bil, men jeg har også altid nydt at komme i klubben, hvor de kontroverser, der har været, altid har kunnet ordnes, forklarer ”Slater”. succestræner uden kurser Ligesom klubskifte er bestyrelsesarbejde og trænerkurser heller ikke noget, han har brugt meget krudt på. Det eneste trænerkursus, han har været på gennem alle årene, var et seniortrænerkursus i Vejle i 1966, og kun én gang for et år har Jørgen Madsen stået i bestyrelsesprotokollen. - Det gider jeg ikke bruge min tid på. Min plads har været på banerne, og det er da også gået meget godt. Jeg har været med til at vinde mindst 15 SM-titler. 12 gange har jeg haft et hold med til DM. To gange har vi vundet Danmarksmesterskabet, og vi er aldrig blevet dårligere end nr. 9 blandt de 16 hold, smiler den nordsjællandske træner, som i dag kører med aviser om natten. Det første Sjællandsmesterskab som Virum-Sorgenfri-træner kom i 1970 og var med et hold med blandt andre John Helt (39 A-landskampe) og Michael Lyng (ungdomslandskampe), der på det tidspunkt var 10 år. Flere andre spillere som blandt andre Lars Francker, Steen Jørgensen, Rasmus Marvits og Mads Westh, der også har optrådt i Danmarks bedste fodboldrække, har også haft Jørgen Madsen som træner i den nordsjællandske klub, som på seniorplan i dag har 1. holdet placeret i Sjællandsserien. belAstende forældre - Talenterne er fra starten lige store over det hele. Det handler om, hvem der får fat i dem. Når de er seks-syv-otte år kan jeg se, om de bliver til noget. Og jeg kan også tidligt pege de spillere ud, der hur- >> SJÆLLANDSK FODBOLD 6/2009 49


Med Jørgen Madsen som træner vandt Virum-Sorgenfri Boldklub i 1976 den næstbedste juniorrække under SBU med et hold, der blandt andet bestod af spillere som John Helt (yderst til højre i forreste række) og Michael Lyng (yderst til venstre i bageste række), der begge opnåede kampe i nationaltrøjen. I baggrunden lejlighederne på Grønnevej, hvor ”Slater” bor. tigt holder op med at spille fodbold igen, påpeger ”Slater”. Han er dog ligeglad med, om det er et 1., 2. eller 3. hold, han træner. - Det spiller ikke den store rolle. Bare spillerne kommer til træning, kan snøre deres støvler selv og holde kæft. Jeg gider simpelthen ikke bruge min tid på børn, der ikke opfører sig ordentligt. Jeg forlanger ærlighed og sætter nogle grænser. Og det elsker ungerne. Når jeg er træner, har man f.eks. ikke kasket på indendørs. Det er en udendørs beklædning. Det kan godt være, nogle af mine principper er åndssvage og gammeldags, men sådan er det, understreger Virum- Sorgenfri-træneren, som dog mener, at I efteråret 1984 rejste Jørgen Madsen til Grønland, hvor han havde fået arbejde som skolelærer. I bagagen havde han dog også et par fodbolde. - Men det var næsten ikke til at finde bare én kvadratmeter, der var plan. Banerne var på ren klippegrund, fortæller Jørgen Madsen, der hurtigt fik tilbudt en plads på det lokale fodboldhold. Det gav ”Slater” en oplevelse, han aldrig glemmer. forældrene tit er det største problem. - Forældre kan virkelig være en belastning for en træner. Alle tror, deres lille pode er guds gave til træneren, og det er som om, at forældre tror, alle kan blive professionelle fodboldspillere. Men omvendt bliver der meldt afbud til kamp, bare fordi tante Olga har fødselsdag. Folk er alt for egoistiske i dag. De kan ikke forstå, at fodbold er en holdsport. Jeg tror, en del trænere går ned på grund af forældrene, siger han. lejligHed på ærø venter - I dag tager mange også nyt spilletøj som en selvfølge. Sådan var det ikke tidligere, hvor man skulle kæmpe og gøre Debut i grønlandsk fodbold n n n Af Jesper Hallgren - Når bygderne skulle spille mod hinanden foregik transporten i nogle små motorbåde, og til en kamp mistede en af bådene propellen, og så var gode råd dyre. Spillerne i den båd blev fordelt i de andre både, og det kolde vand var utrolig tæt på kanten af båden. Heldigvis var der ingen bølger, for så var det gået galt, pointerer Jørgen Madsen, som også tydeligt husker kampen og den modtagelse, spillerne sig fortjent til den slags. Den mentalitet bryder jeg mig ikke om, fastslår Jørgen Madsen, som generelt heller ikke er begejstret for udviklingen i børnefodbold. - Alt det med, at der ikke skal spilles med resultater, mener jeg er overdrevet. Som i alt andet inden for sport og spil, handler det om at vinde. Også blandt børn. Det er dog helt fint, at der spilles børnefodbold på små baner. Men det er ikke nyt for mig, for det har jeg altid praktiseret i min træning. Det lakker dog mod enden for Jørgen Madsens trænergerning. - Jeg kan ikke mere. Bortset fra min soldatertid og det ene år på Grønland har jeg været træner siden 1960, og nu er jeg brændt ud. Det er simpelthen blevet for meget, og jeg har i efteråret faktisk kun taget en måned af gangen, forklarer ”Slater”, der sammen med hustruen Anne kun bor fem minutters gang fra Virum Stadion. Indtil videre i hvert fald. - Vi er skrevet op til en lejlighed i Marstal på Ærø, og når vi får den, flytter vi, smiler ”Slater”. FAKTA > nAvn: Jørgen ”Slater” Madsen. Alder: 64 år. bopæl: Sorgenfri. fAmilieforHold: Gift med Anne. Tre børn og seks børnebørn. job: Udlært bager og skolelærer, men kører i dag med aviser om natten spillerkArriere: Lyngby Boldklub og Virum-Sorgenfri Boldklub. Trænerkarrieren: Lyngby Boldklub og Virum-Sorgenfri Boldklub. fik, da de kom tilbage igen. - Vi vandt 3-0 på en grusbane, hvor der var så mange myg, at jeg aldrig har oplevet noget lignende. Da vi kom tilbage igen, var en masse mennesker samlet på kajen i begejstring over, vi havde vundet den kamp. Det var helt vildt, smiler ”Slater”. SJÆLLANDSK FODBOLD 6/2009 51

Similar magazines