Om behandlingen af straffesager Her kan du læse en ... - Domstol.dk

domstol.dk

Om behandlingen af straffesager Her kan du læse en ... - Domstol.dk

Vidneforklaring uden tiltaltes eller andres tilstedeværelse (retsformanden

alene)

Det hænder ofte, at et vidne er nervøs for at afgive forklaring. Retsformanden

har bl. a. i et sådant tilfælde mulighed for at bestemme, at tiltalte skal forlade

retssalen, når det må antages, at en uforbeholden forklaring ellers ikke kan

opnås. Når tiltalte på ny kommer til stede i retssalen, skal han eller hun have

oplysning om, hvad vidnet har forklaret.

Retsformanden kan endvidere nægte adgang til et offentligt retsmøde for

bestemte personer eller grupper af personer, hvis det skønnes nødvendigt for at

opnå en sandfærdig forklaring af et vidne.

Hemmeligholdelse af vidnets bopæl (den samlede ret)

Den samlede ret kan efter anmodning bestemme, at et vidnes bopæl ikke må

oplyses for tiltalte, såfremt afgørende hensyn til vidnets sikkerhed taler derfor,

og det må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar.

Anonyme vidner (den samlede ret)

Den samlede ret kan efter anmodning bestemme, at et vidnes navn, stilling og

bopæl ikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed

gør det påkrævet.

Vidnefritagelse (den samlede ret)

Ikke alle har pligt til at afgive vidneforklaring. Dette gælder bl.a. den tiltaltes

nærmeste, f.eks. ægtefælle, samlever eller børn, medmindre retten pålægger

vidnet at afgive forklaring. Dette kan ske, hvis retten finder, at forklaringerne

er af afgørende betydning for sagens udfald, og når sagens beskaffenhed og

dens betydning for tiltalte eller samfundet berettiger dertil (retsplejelovens §

171). Det er dog sjældent, at retten pålægger den tiltaltes nærmeste at afgive

vidneforklaring. Men hvis det sker, eller når et vidne giver afkald på sin ret til

at nægte at afgive forklaring, har vidnet pligt til at tale sandt.

Anden bevisførelse

Ud over eventuelle vidneforklaringer vil der ofte blive oplæst dokumenter af

betydning for sagen. Det kan f.eks. være lægeerklæringer eller tekniske erklæringer

vedrørende våben eller fingeraftryk.

Man kalder afhøringen af tiltalte og eventuelle vidner og fremlæggelsen af

dokumenter og andre bevismidler for bevisførelsen.

Proceduren

Når bevisførelsen er tilendebragt, redegør anklageren og derefter forsvareren

for, hvorledes sagen efter deres respektive opfattelser bør afgøres (de “procederer”

sagen). Normalt vil de begge omtale skyldsspørgsmålet og derpå straffens

længde.

Tiltalte har det sidste ord

Tiltalte får lejlighed til at udtale sig, inden sagen optages til dom.

17

More magazines by this user
Similar magazines