Peder Larsen Dyrskjøt - Jerslev.net

jerslev.net

Peder Larsen Dyrskjøt - Jerslev.net

Peder Larsen Dyrskjøt

Ved foden af Kirkebakken i Jerslev står en mindesten over Peder Larsen Dyrskjøt. I dens

umiddelbare nærhed er der en lille gade, der bærer navnet P. Dyrskjøtsvej.

Hvem er så denne Peder Larsen Dyrskjøt?

Peder Larsen Dyrskjøt blev født den 10. april 1630 i Aagaard ved Ørum som søn af folkefører Lars

Dyrskjøt.

Som barn lærte Peder Dyrskjøt at læse og regne, og hans læselyst har været stor. Alt, hvad han hørte

om gamle dage, huskede han på.

Lars Dyrskjøt blev som 84-årig slået ihjel i et slag mod svenskerne i 1644. Hans kun 35-årige enke

sad tilbage med fire sønner, hvoraf den 14-årige Peder var den ældste.

Den unge enke giftede sig året efter med Niels Christensen fra Burholt. Der skulle nu findes en

plads til Peder. Hans lyst var at komme til at beskæftige sig med skriftlige og boglige sysler. I 1645

blev han skriverdreng hos slotsskriver og rådmand Rasmus Jensen Holst i Aalborg. Senere kom han

til København. Her fik han en benskade og måtte tage hjem for at blive helbredt. Da han igen blev i

stand til at arbejde, blev han skriver hos fru Ida Gioe på Vrejlev Kloster. Her kom han til at kende

flere historisk interesserede og lærde personer.

I 1650 blev han ramt af en sygdom, der gjorde ham svært tunghør. Han kunne derfor ikke beholde

sin plads, som han havde haft i godt to år. To år senere blev han skriver hos fogeden på Aastrup,

hvor han blev til 1675.

Det er åbenbart lykkedes Peder Dyrskjøt at opspare nogle penge, for i 1670 havde han købt to huse i

Sterup og to i Svennum samt et bondegods. I 1675 giftede han sig med Kirsten Jensdatter Sten.

I 1689 ejer han en del steder i Jerslev sogn, men selv om han nu er sin egen herre, vides det ikke,

om han får bedre tid til at ofre sig for sine videnskabelige interesser.

Til Jerslev

I 1690’erne flyttede Peder Dyrskjøt til Jerslev sogn, hvor han kom til at bo i Kner eller Knerø, der

for længst er nedlagt og måske lagt ind under Huult, som han også ejede.

Biskop Jens Bircherod i Aalborg, der også var historisk interesseret, satte sig i forbindelse med

Peder Dyrskjøt, hvilket bl.a. medførte en livlig brevveksling. Dyrskjøt lånte bøger af biskoppen og

gav til gengæld biskoppen de oplysninger, han sad inde med. Dyrskjøt bestemte, at efter hans død

skulle biskoppen have alle hans boglige og skriftlige efterladenskaber, da han ikke var sikker på, at

hans børn ville passe på dem.

Peder Dyrskjøt besøgte ofte Jerslev præstegård, hvor han undertiden var sammen med biskoppen.

Han havde også kontakt til en fru Kristine Bech og hendes døtre i Vrå. De gav ham mange

historiske oplysninger, som han omhyggeligt nedskrev. Han fandt det meget værdifuldt at få de

gamle folkeminder optegnet, idet han skriver: ”Der er mange Steds i Sognene adskillig Snak om

Høje (og) Begravelser i den hedenske Tid. Enten det nu er Fabel eller ikke, burde det dog lige godt

opskrives,” og han tilføjer: ”De, der ikke vil tro det, må lade være.”

I sine sidste år har Peder Dyrskjøt siddet i tarvelige omgivelser på sin gård i Jerslev sogn, plaget af

sygdomme og alderdomssvækkelse, men alligevel fordybet i bøger og optegnelser. Han døde i

1707.

Peder Dyrskjøt tog sig ikke alene af sit lands, men også af sin egns historie, og kan derfor betegnes

som vort lands første lokalhistoriker.


At Peder Dyrskjøt ikke blev glemt ses af, at ” Historisk Samfund i Hjørring” har rejst en mindesten

for ham. Stenen blev afsløret den 26. oktober 1924 og fik sin plads foran Jerslev Kro.

Stenen bærer indskriften:

En Bonde brav, en Forsker klog,

der Fædres Færd fra Glemsel drog.

Stenen blev senere flyttet til en plads i umiddelbar nærhed af Jerslev Kirke, hvor det menes, at

Peder Larsen Dyrskjøt er begravet.

Kilde: Vendsyssels Årbog 1925.

More magazines by this user
Similar magazines