Marts 2010 - Dragør Sejlklub

dragoer.sejlklub.dk

Marts 2010 - Dragør Sejlklub

Amager Cup, September 2009

Den 5. september var det tid til anden

etape af årets Amager Cup-serie, og denne

gang skulle der sejles ud for Kastrup.

Vejrmeldingen var efterårs-agtig, med

opfriskende vind fra 6-15 m/s og en hel

del regn, og viste sig, som dårlige vejrmeldinger

plejer, at komme til at holde stik.

Deltagerlisten var som sidste gang ikke

lang: DEN 103 Nyx, 127 Alvilda, 135 Mary

og 138 Amanda, hvoraf sidstnævnte dog

aldrig nåede frem - sikkert pga. vejrmeldingen.

Dommerne fra Lynetten og Kastrup havde

ellers lagt sig i selen og kreeret en fin op/

ned-bane der skulle gennemsejles 3 x 3

gange, og efter DH-bådene var blevet

sendt godt afsted var der fuld opmærksomhed

til klassebådene. Tidligere har

Amager Cup også været besøgt af store

Folkebåds-, X79- og Spækhuggerfelter,

men i denne omgang mødte kun Scankapper

og IF'ere op (til Spækhuggernes

forsvar må nævnes at de i september

flytter den store onsdagssejlads i Svanemøllen

til om lørdagen, hvor de afgørende

slag om årspokalen finder sted).

Scan-kapperne var tildelt 1. start. På 103

forsøgte vi lidt for tidligt at placere os optimalt

til luv fordel, men det gik dog ikke

bedre end at vi måtte køre en gang rundt

for at give plads til 135, som skarpt efterfulgt

af 127 lavede noget der lignede en

skudstart. Vindstyrken lå på dette tidspunkt

i den lavere ende af dagens spek-

Kort efter 1. start, med 127 i perfekt balance.

135 går jernhøjde på en rummer

mens vi i 103 måtte tage konsekvensen

af den dårlige start og er slået til bagbord

(Foto: Lynetten)

12

trum, men retningen svingede 10-20 grader

over meget små afstande. Således

endte vi i skrald luft, kun 6-7 bådslængder

bag de andre og besluttede at slå direkte

over på bagbord – kun for at blive sat af

strømmen. Der er ellers aldrig strøm i

bugten ud for Kastrup, men det var der

altså den dag!

Første opkryds bød, så vidt vi kunne se,

på en duel mellem 127 og 135, men vi var

som sagt parkeret ude på styrbord flanke

og da vi endelig rundede mærket var der

Højt humør på 135 mellem sejladserne!

(Foto: Lynetten)

virkelig noget at indhente. Det markerede

vi med en spilersætning, der absolut er

set kønnere, og ved bundmærket var der

mindst lige så langt op til de andre som

før, selvom de havde valgt ikke at sætte

spileren!

Over de næste omgange fik vi lidt bedre

styr på sagerne – ikke mindst strømforholdene

– og mindskede langsomt afstanden

til ”feltet” oppe foran. Jeg ved ikke, om

dette er et fænomen, som andre ejere af

ældre Scan-kapper har bemærket, men

generelt holder vi 2-3 grader lavere højde

på kryds end de nyere både, selv med

alting halet til bristepunktet. Derfor skal

der hentes på farten, og ikke mindst på

løberen. 135s taktik med at sejle uden

spiler kom da også til kort få bådslængder

før målstregen, hvor vi accelererede på et

pust og gik forbi!

More magazines by this user
Similar magazines