16 SNEDKER- TØMRERARBEJDE Ejendomsreparation Forsikringsskader Gulvafslibning Vinyl- og linoliums- arbejde JAN SCHMIDT OG SØN Amager Landevej 233-237 32 50 92 07 Biltlf. 28 12 44 08 Erik Mortensen Kirstinehøj 25B, 2770 Kastrup Tlf. 3258 4747 im@imsadelmager.dk
Slanger i Paradis Kære Sejlervenner! Kært barn har mange navne, så derfor findes der da også talrige betegnelser for farvandet ud for <strong>Dragør</strong> Nordstrand, som ligger mellem Nordre Mole og pynten på stendiget ved Lufthavnsvejen. I daglig tale varierer navnet mellem alt fra ’Badebassinet’ over ’Fars Vand’ til slet og ret ’Nordstranden’. Som barn sagde min far altid: Niels, her kan jeg trygt lade dig lege - det er et fantastisk farvand. Det var mange konsonanter i ét ord, og jeg troede han sagde: ’Fars Vand’, så sådan hedder det den dag i dag i vores lille familie. For alle os, som kender og benytter dette maritime frimærke, er det et lille stykke Paradis. Uden hverken lumsk understrøm eller uforudsigelige revler, men med masser af vegetation og liv, fine badeforhold samt plads til både leg og søsport på bølgen blå. Men selv i Paradisets Have er der, som bekendt, slanger. I dette tilfælde i form af de meget store sten, som lumsk skjuler sig lige under overfladen, som en farlig forbandelse for os sejlere. Allerede som femårig blev jeg selv ramt af et giftigt slangehug. Min farfar havde efterladt os en fin Mottjolle i mahogni, det var en slags Europajollens forfader. I let vind fik jeg lov til at kæmpe med at tøjle ’bæstet’, men under strenge instrukser om at holde mig inden for ’Mågestenen’, mere om den senere. Under et pludseligt brag, stoppede jollen, og jeg fløj frem mod stævnen. Her så jeg til min gru, et jeg havde vædret et stykke undersøisk klippe, som nu havde slået et ordentligt hul i jollens bund. Brødbetynget trak jeg den snart bordfyldte jolle mod land – den blev aldrig til båd igen, men endte på Skt. Hans bålet. Siden da har stenene her i ’Fars Vand’ ødelagt mangt en sejlers og surfers udstyr. Også utallige splitter, skruer, gearkasser og påhængsmotorer har måttet lade livet, men hvad værre er, har sådanne kollisioner også forårsaget personskade. Der findes sikkert utallige andre lige så aktuelle episoder, men alene i år, har jeg kendskab til, at en kollision med en sten har ført til at områdets ’Grand Old Man’ inden for windsurfing, læge Morten Nielsen, har været ude flere måneder med en hofteskade, som følge af en kollision med en sten, og en gearkasse er blevet smadret på stenen ud for den ny ’Espersens Bro´. Hertil kommer et utal af crunchede skruer. Sidste år døde der, her i Danmark, to kitesurfere, som følge af sammenstød med sten. Så galt vil vi ikke tillade det at gå her på <strong>Dragør</strong> Nordstrand! Men, hvor pokker ligger de forb……e sten egentlig! Stenenes historie… Lad os sammen tage på en undersøisk opdagelsesrejse fra Nord mod Syd gennem Fars Vand. Kristian Aagaard Den nordligste af de kendte sten, er beskrevet af Kristian Aagaard i juninummeret af 12˚41’. Det er en rigtig modbydelig satan, for den ligger, hvor man mindst venter det, lige nord for den med bøjer markerede indsej- (Fortsættes på side 18) 17