COMMON SENSE - Petersen Tegl

petersen.tegl.dk

COMMON SENSE - Petersen Tegl

Foto: Cameraphoto

27 2012

E T M A G A S I N O M T E G L O G A N S V A R L I G A R K I T E K T U R

COMMON

SENSE

Biennale Architettura i Venedig er den største, internationale arkitekturbegivenhed i verden. Biennalens tema i 2012 var Common

Ground. Biennalens kurator, arkitekt David Chipperfield, siger om temaet, at han ønskede at rette biennalen mod bevidsthed om

kontinuitet, sammenhæng og erindring, mod fælles indflydelse og fælles forventninger. Ingen byggematerialer er bedre bærere

af denne kontinuitet end murstenen, som indgår i flere af biennalens udstillinger. Intet valg af byggematerialer kan være mere

common sense end murstenen, som gennem årtusinder har været en del af det fælles sprog. Hos Petersen Tegl er vi stolte over,

at tegnestuen Kuehn Malvezzi valgte den smukke mursten D99 til den installation, som kurator havde inviteret dem til at udføre.

®


Til Biennale Architettura i Venedig i år har arkitekterne Kuehn Malvezzi skabt installationen, “Komuna Fundamento”,

der er centralt placeret ved udstillingsbygningen Palazzo delle Esposizioni. Man møder den ene del af installationen

uden for pavillonen i form af en muret plint, der optager niveauforskydningen i terrænet.

Biennalens kurator, David Chipperfield

valgte ordlyden Common Ground

som årets udstillingstema.

2|

FÆLLES GRUND

TEMAET FOR ARKITEKTURBIENNALEN I VENEDIG I ÅR MATCHER MURSTENEN GODT.

FOR HVILKET BYGGEMATERIALE ER MON MERE ’COMMON GROUND’ END MURSTENEN,

DER GENNEM ÅRTUSINDER HAR SAT PRÆG PÅ ALLE BEBOEDE KONTINENTER.

AF THOMAS BO JENSEN, LEKTOR, ARKITEKT MAA, PH.D.

Common ground. Med dette tema har hovedkuratoren

ved dette års arkitekturbiennale i Venedig,

den britiske arkitekt David Chipperfield,

ønsket at tvinge de 119 bidragende arkitekter

til at nedtone de individuelle manifestationer

til fordel for mere kollektivt funderede udsagn.

Vores tid, præget af ængstelse og økonomisk

usikkerhed, fordrer, at vi vender blikket imod

det, der samler os som kulturhistoriske væsner,

frem for at konkurrere på de mest højtråbende,

enkeltstående udsagn, som det ifølge David

Chipperfield har været tilfældet i de seneste

årtier. »Den byggede verden er et testamente

til det arkitektoniske sprogs kontinuerlige evolution,«

skriver han i biennalens hovedtekst. I

dette ’testamente’ ligger næringen til en kritisk

og fremadrettet forståelse af vores omgivende

verden, mener han.

Common ground-temaet har fremmanet

mange interessante og meningsfulde udstillingsbidrag.

En del af dem er udført som store

sammenhængende installationer og arkitektur-

modeller, eller sågar hele rum udført i 1:1.

Blandt disse fuldskala bidrag har en del af udstillerne

valgt murstenen som udtryksmiddel.

Man kan måske ligefrem tale om en mindre revival

for murstenen, som på forskellig vis indgår

i flere af bidragene. Udstillingens tema må

da også siges at matche murstenen godt. For

hvilket byggemateriale er mon mere ’common

ground’ end murstenen, der har sat betydelige

aftryk på alle beboede kontinenter gennem tusinder

af år – og stadig gør det.

Blandt de mest gennemførte murstensinstallationer

finder man den tyske tegnestue

Kuehn Malvezzis bidrag til den store, fælles udstillingsbygning

centralt på biennale-området.

Installationen består dels af en aflang, massivt

muret plint, anlagt i siddehøjde uden for bygningens

hovedindgang, og dels af en let,

skærmagtig, rumlig installation, opført i bygningens

ottekantede fordelingsrum. Tyngde og

lethed. Det massive og det spinkle. To tilgange

til murværket, som hviler på vidt forskellige

Plinten er opført i en blådæmpet mursten,

der rummer både sorte, grålige, blålige,

hvidlige og grønlige nuancer.

principper. Det både overraskende og raffinerede

ved Kuehn Malvezzis arbejder er dog, at

murstenene er stablet på præcis samme måde

i begge værker. De er alle rejst op på langsiden

og stablet i lige, lodrette kolonner uden overlappende

fuger. Dette er principielt et brud på

den massive konstruktions regelsæt, men ved

at sammensætte plinten lag på lag af lodrette

skiver, opstår den nødvendige sammenhæng og

massivitet. Plintens vandrette overside bliver

derved tegnet af løbere, langsiderne af kopper

og de korte sider af murstenens rektangulære

flader. Det skaber en vrangvendt virkning, hvor

oversiden har karakter af en mur der er lagt

ned, mens endevæggene får karakter af en rejst

belægning.

I den rumlige installation inde i udstillingsbygningen

er det præcis denne virkning, som

er dominerende. Væggene fremstår som store

skiver, der har rejst sig fra deres vante leje. Det

vender op og ned på vores forestillinger om,

hvad der er naturligt for murstenen. Vi lever i

Den internationale arkitekturbiennale i Venedig, der afholdes hvert andet år, varer fra ultimo august til ultimo november. Antallet af besøgende er stigende fra år til år og var i 2010 cirka 170.000.


Den rumlige del af installationen møder man inde i udstillingsbygningen som tynde, stablede vægge, der danner en zigzag-bevægelse,

som forhindrer direkte, visuel kontakt mellem indgangen og udstillingssalene.

en tid, hvor murstenen er blevet berøvet sin

tyngde og blot fungerer som beklædning, påhægtet

en bagmur. Dette har frigjort murstenen

fra forbandtets stramme regler – med

mange nye stablings- og mønstermuligheder

som gevinst. At der så samtidig er røget nogle

væsentlige bygningsfysiske kvaliteter ud med

badevandet – eksempelvis termiske, fugtregulerende

og indeklimamæssige fordele – er en

helt anden snak. I Kuehn Malvezzis installation

erdettedogligegyldigt.Herforekommerden

spidsfindige dialog med den massive plint både

tankevækkende og smuk. Rent rumligt fungerer

det også godt. De tynde, stablede vægge danner

en rumlig zigzag-bevægelse, der forhindrer

direkte, visuel kontakt mellem indgangen og

udstillingssalene. Herved skabes en lille omvej,

før man entrer bygningens første egentlige udstillingsrum.

Undervejs passeres et tværgående

opholdsrum med en indbygget bænk, opmuret

ligesom den udendørs plint. Opholdsrummet

fungerer både som pauserum og som et lille

galleri, hvori er ophængt store, frithængende

rammer med billeder af fotograferne Candida

Höfer og Armin Linke.

Petersen Tegl har doneret murstenene. Der

er tale om den meget smukke D99 – en fætter

til den (i mine øjne) næsten endnu smukkere

D58. Dens varierede og changerende overflader,

der både rummer sorte, grålige, blålige,

hvidlige og grønlige nuancer, kommer klart

bedst til deres ret udendørs. Indenfor skæmmer

en stribe meget uheldige lysstofrør oplevelsen

af stenenes keramiske kvaliteter. Det kolde lys

bevirker, at stenene forekommer mere gråvejrsagtige,

end de i virkeligheden er. Det retter

plinten heldigvis op på. Her træder stenenes

varmere nuancer frem i skøn forening med de

mange udstillingsgæsters behov for hvile.

Common ground i bogstaveligste forstand!

Komuna Fundamento,

Biennale Architettura 2012

Arkitekt: Kuehn Malvezzi

Murerfirma: Errico Costruzioni, Venezia

Sten: D99

Fotos: Cameraphoto

En indbygget bænk i den rumlige installation er

opmuret på samme måde som den udendørs plint.

Installationen har også funktion som et lille,

eksklusivt galleri med billeder af fotograferne

Candida Höfer og Armin Linke.

|3


FRA OL

TIL PRIVATE

BOLIGER

C.F.MØLLERS NYE BOLIGBEBYGGELSE I STRATFORD

– DER UNDER OLYMPIADEN HUSEDE ATLETER –

ER OPFØRT EFTER GENNEMPRØVEDE,

DANSKE MURTRADITIONER.

AF IDA PRÆSTEGAARD, ARKITEKT

C.F.Møllers byggeri er formet omkring et hævet gårdrum og disponeret som fire sammenhængende blokke i forskellige højder.

Grundens irregulære form betyder, at bygningerne er drejet forskelligt i forhold til hinanden, og at samtlige boliger får sol i løbet af dagen.

Byggeriet er her fotograferet lige efter færdiggørelsen og kort før det store rykind af olympiske atleter.

Der var ingen adgang til den atletiske by, mens olympiaden blev

afviklet i juli og august i år. Men også nu går besøgende forgæves.

Området er nemlig igen omdannet til byggeplads og vil

være det, indtil de cirka 16.000 atletboliger er omdannet til

2800 lejligheder. Transformationen er et væsentligt led i en

strategisk plan, der fundamentalt adskiller de olympiske lege i

år fra tidligere OL.

Londons ønske om at være vært for OL 2012 var nemlig helt

fra begyndelsen baseret på ønsket om at skabe forandrende og

blivende værdier for byen. Bæredygtighed blev dermed et centralt

begreb, der er tænkt ind på alle niveauer i hele det britiske

OL-projekt. Alle bygninger er udført optimalt energibesparende

blandt andet med hensyn til varmeindvinding. Tanken var tillige

at sikre kommerciel bæredygtighed. I udgangspunktet skulle

britiske skatteborgere ikke belastes, og legene blev derfor udbudt

til private investorer. Sidst, men ikke mindst, betød beslutningen

om bæredygtighed, at byplan og bygninger skulle

udføres i kvaliteter, der dels ville sikre anlæggene en meget

lang levetid, dels ville kunne tiltrække kommende beboere og

brugere, når OL var overstået.

I begyndelsen af august

– mens legene var i fuld gang –

blev H.K.H. Kronprins Frederik

og kulturminister Uffe Elbæk

vist rundt i den atletiske

landsby af Julian Weyer,

arkitekt og partner

i C.F.Møller Architects.

Foto: Holly Knight

Som den eneste danske virksomhed var C.F.Møller Architects

blandt de 16 internationale arkitektfirmaer, der blev udvalgt til

at tegne den atletiske by.

Projektet blev varetaget af C.F.Møllers tegnestue i London

med Julian Weyer som ansvarlig partner:

»Da London vandt 2012-legene i 2005, indså man, at store

overbuds-OL var ude af trit med tiden. London behøver ikke

branding i traditionel forstand, men kunne gå nye veje. Mange

OL har gennem tiden udviklet sig til økonomiske katastrofer,

fordi de store investeringer ikke er tænkt ind i fremadrettede

helheder. I London valgte man derfor at integrere legene i et

eksisterende byudviklingsprojekt i Stratford, øst for London, der

blev udvidet til at omfatte opførelse af sportsfaciliteter og flere

boliger, hvis færdiggørelse blev timet til legenes åbning, men

i øvrigt behandlet efter de oprindeligt vedtagne planer.«

Området i Stratford, der blev døbt East Village, var et nedslidt

industriområde, som infrastrukturelt var ideelt til at rumme

de mange besøgende. Der blev udviklet en masterplan for den

kommende bydel, inspireret af det klassiske Londonkvarter med

en velfungerende opdeling mellem offentlige og private arealer

Situationsplan


Byggeriet er bæredygtigt – også i kraft af sine slidstærke materialer.

Mursten kræver et minimum af vedligeholdelse

og skal hverken udskiftes eller efterbehandles.

– en model, der har vist sig at være velfungerende gennem flere

hundrede år. East Village kommer foruden boliger til at rumme

pladser og parker samt et gigantisk forretningscenter, der blev

indviet inden legene startede.

C.F.Møllers byggeri er markant placeret ved indgangen til

East Village på en af områdets 11 grunde og blev under OL benævnt

Plot N 13. Bebyggelsen er formet omkring et hævet gårdrum

og opført som fire sammenhængende bygninger af

vekslende højder på mellem 9-14 etager. Efter ombygningen vil

de fire huse rumme 185 lejligheder.

»Det var oprindeligt besluttet, at bygningerne skulle opføres

af præfabrikerede betonelementer, dels fordi denne teknologi

opleves som avanceret i UK, dels fordi man dermed kunne demonstrere

et hurtigt byggetempo for omverdenen. Vores mål

var, at husene skulle have et neddæmpet, men kvalitativt

stærkt udtryk, som efter vores mening bedst kunne opnås med

murede facader – som vi efter et stykke tid fik accept for. Til

gengæld var stenen, vi anbefalede, genstand for megen diskussion.

Vi blev bedt om at indhente prøver fra hele UK, og da

samtlige sten var placeret ved siden af hinanden, blev vores

Blandingen af ejer- og lejeboliger er bevidst

usynliggjort i byggeriets arkitektoniske hovedgreb.

> Den nye bydel East Village i Stratford

bliver snart hjem for 10.000 nye beboere.


Det kompakte hus åbner sig mod vest, hvor murværkets forløb på næsten grafisk vis understreger det delikate spil mellem inde og ude.

Den præcise rumdannelse skaber dialog mellem balkonen på første sal og den overdækkede terrasse i stueplan.

ELEGANCE OG

KOMPROMISLØS

KVALITET

SOM ET DYREBART, JAPANSK SMYKKESKRIN PLACERET I

ET FORSTADSKVARTER: SÅDAN OPLEVES VILLA LINARI,

DER PÅ YDERSIDEN FREMSTÅR I ROBUSTE, NÆSTEN

GROVE KOLUMBA STEN, MENS DET INDRE UDGØRES AF

DELIKATE MATERIALER, LAKEREDE FLADER OG MASSER

AF HI-TECH. MODSÆTNINGER MØDES OG BOLIGKULTUR

OPSTÅR.

AF THOMAS DICKSON, ARKITEKT OG FORFATTER

En to meter høj mur i haven, også beklædt med Kolumba, integrerer en

grill og anvendes desuden til opbevaring af brænde og haveredskaber.

6|

Det er altid spændende at se arkitektoniske fortolkninger af en

arketype som villaen, og i tilfældet Villa Linari er det endda

rigtig interessant. På en stille villavej i det vestlige Hamborg

ligger det helt nye hus, som på den ene side falder meget godt

ind med den øvrige arkitektur i området, og på den anden side

er radikalt anderledes i sit udtryk.

Kvarteret er præget af bundsolide, herskabelige rødstensvillaer

af den pænt store størrelse, som alle er op imod 100 år

gamle. Her arvede arkitekt Thomas Dibelius’ bygherre et hus,

der dog var temmelig nedslidt og forfaldent. Løsningen blev at

rive ned og bygge nyt, selvom det skabte en vis modstand

blandt naboerne, og kommunens krav til nybyggeriet var følgelig,

at det ikke måtte skille sig alt for meget ud.

Villaen holder derfor samme højde som de andre huse på

vejen og er opført i tegl, men derefter hører ligheden op. Husets

470m 2 er fordelt på 3 etager foruden den 270m 2 store kælder

med plads til fem biler. Bygherren er industriel designer og perfektionistisk,

helt ned i detaljen. Han ønskede et modernistisk

hus med fladt tag, og resultatet er en teglbeklædt kube.

For at skabe en dialog mellem gammelt og nyt, som Thomas

Dibelius udtrykker det, og for at associere til områdets øvrige

huse, der alle har høj rejsning, er den øverste etage i Villa Linari

gjort en anelse smallere. Således opnås den visuelle effekt af

taghældning og fladt tag på samme tid. Desuden er husets ydre

form holdt ret stramt i udtrykket, og sammen med brugen af

tegl glider det klassiske og det moderne sammen i en ganske

fin blanding.

Konstruktionen består af en indermur i beton og en ydre skal

af murværk med 150mm isolering imellem. Om valget af Kolumba

siger Dibelius: »I Tyskland finder man ikke mursten med

Kolumbas æstetiske kvaliteter og format, og de horisontale linjer

er netop vigtige for facadeudtrykket. På tegnestuen havde vi foretrukket

en lysere Kolumba, som den Peter Zumpthor brugte i

Köln, men bygherren ønskede en mørkere sten. Vi valgte den

mørke Kolumba K58 og bad teglværket fremstille stenene med

Planer,

stue 1. sal, 2. sal.

De japanske associationer – som huset er fuldt af – understreges af det

eksakte haveanlæg med bonsai-lignende buske.

et ekstra farvespil i guldgult og et ekstra tilslag af sand, som

gør murværket levende og varieret. For at forstærke det mørke

indtryk valgte vi en antracitgrå mørtel. Huset har et svagt rødbrunt

skær i sollys, mens det i dunklere lys virker mere gråligt.

Det er en dyrere, men meget skønnere løsning at bruge Kolumba,

og det var vores bygherre helt enig i.«

Huset stod færdigt i december 2011 og er yderst stramt indrettet,

helt i hvidt, med blandt andet italiensk kalksten, udspartlede

vægge, højglanslakerede kridhvide døre og skabe,

samt gulve og trappetrin i hvidpigmenteret egetræ. Der er halogen

downlights og skjulte LED belysninger mange steder i

huset og delikat finish overalt. Der ses enkelte, markante kunstværker,

foruden store fladskærme i alle rum, vinkælder og

sauna, samt et udekøkken bagest i haven – også muret op i Kolumba-sten.

Bygningen opvarmes – og afkøles – af et geotermisk anlæg,

der består af otte boringer i 96 meters dybde. Et rørsystem i

gulvene sørger for varme om vinteren og kølighed om sommeren,

og der er derfor ikke installeret aircondition. Tre-lags vinduer

og kaminen giver deres bidrag til et behageligt indeklima.

Det tog et år at tegne og to år at bygge huset – og der er ikke

indgået et eneste kompromis.

Villa Linari, Hamburg

Bygherre: Dipl.-Ing. Oec. Rainer Diersche

Arkitekt: Dibelius Architekten

Entreprenør: WP Weber Poll Ingenieurbüro für Bauwesen Mühlenkamp

Ingeniør: Energiehausingenieure Planungsgesellschaft

für Gebäudetechnik

Landskab: Dibelius Architekten

Sten: K58

Fotos: Anders Sune Berg

Villaens facade mod gaden,

længdesnit.


Bygherre og arkitekt Thomas Dibelius valgte at få Kolumbastenen leveret i en specialproduktion

med øget indhold af både gult ler og tilslag af sand.

> Trappen til førstesal er

beklædt med egetræ og løber

langs en væg af brudt kalksten.

Kunstværket i hallen er udført

til stedet af Hamborgkunstneren

Andrea Anatas.

Pejsen udført i Kolumba bryder stuens dobbelthøje glasfacade som

et element, der forbinder det ydre murværk med husets indre.

I indgangspartiet danner den markante Kolumba en spændingsfyldt kontrast til de spinkle glasfacadeprofiler af aluminium og til de hvide kalkstensfliser, der danner belægning både inde og ude.

|7


Astley Castle ligger i hjertet af England i smukke Warwickshire, kendt som Shakespeares County. Slottet har stor lokal betydning, og mens ombygningen stod på,

slog mange beboere i området vejen forbi og fortalte arkitekter og håndværkere om deres oplevelser med slottet.

Arkitekterne arbejdede minutiøst med fotos

og tegninger af ruinen for at opnå en perfekt

sammenføjning med det nye murværk.

8|

TRANSFORMATION

AF ET SLOT

BLANDT ANDET VED AT SAMMENVÆVE

GAMLE MURE AF STEN OG NYT MURVÆRK

HAR WITHERFORD WATSON MANN OMDANNET

EN MIDDELALDERRUIN TIL EN RAFFINERET

OG MODERNE BOLIG.

AF IDA PRÆSTEGAARD, ARKITEKT

»De kommende gæster på Astley Castle skal ikke blot føle, at de er tilskuere

til historien. De skal føle, at de bor i den!,« lyder det fra arkitekt

Stephen Witherford, da jeg møder ham på slottet i juni måned i år,

samme dag, hvor der er officiel overdragelse til bygherren. En rundgang

på stedet bekræfter, at arkitekternes mål til fulde er indfriet.

Man får øje på slottet, straks man har passeret portbygningen. Allerede

her fornemmer man, at slottets mange hundrede års historie er

beriget med et nyt lag, der signalerer en ny funktion og epoke. Når man

træder ind i slottet, bliver lagene tredimensionale, og man betages af

den radikale, men samtidig meget respektfulde restaurering, der skaber

stedets nye værdighed og selvbevidsthed. Man fanges tillige ind af bygningens

konstruktive logik og de smukke håndværksmæssige detaljer,

der er tilstede overalt.

For syv år siden tegnede fremtiden sig dyster for Astley Castle, hvis

ældste del er opført som fæstning i 1100-tallet. Igennem århundreder

er slottet blevet udvidet og forandret. I det 20. århundrede begyndte

forfaldet, og slottet blev nedbrudt lidt efter lidt, indtil en voldsom

brand i 1978 efterlod det som en skrøbelig ruin. I de følgende 30 år

tærede regn og frost på de uoverdækkede mure, og slottet stod til sidst

øverst på listen over bygninger i fare for sammenstyrtning i Warwickshire.

En udstrakt hånd viste sig i 2002, hvor skytsenglen for historiske

huse blev interesseret i slottet: The Landmark Trust er en velgørende

og dedikeret fond, der siden 1965 har forestået finansiering og opkøb


af 250 usædvanlige bygningsværker, fortrinsvis i Storbritannien, som

den har ladet istandsætte og dernæst udlejer. I 2006 inviterede fonden

ni tegnestuer til at komme med et bud på, hvordan Astley Castle kunne

transformeres til en eksklusiv udlejningsbolig. På baggrund af designstudier

og interviews blev konkurrencen vundet af den Londonbaserede

tegnestue, Witherford Watson Mann Architects.

Det nyindrettede slot er disponeret med fire soveværelser i stueetagen

og stue og køkken på førstesal, »For os var det oplagt, at opholdsrum

skal have den bedste udsigt over det gamle, smukke landskab med

middelalderlige fiskedamme og kirke,« fortæller Stephen Witherford.

»Lige så væsentlig en nyskabelse er det store gårdrum, som engang var

en del af stueetagen. Branden i 1978 havde imidlertid fjernet etagedæk

og tag og efterladt fri udsigt til himlen. Det meste af rummets oprindelige

ydermure, der består af sandsten, kalksten og middelaldermursten,

var bevaret, og vi valgte at gøre det til et uderum. Vi ville ikke behandle

ydermuren for bedst at bevare dens usædvanligt smukke farver og valgte

derfor at overdække dens overside med et smalt tag, der forhindrer yderligere

nedbrydning.« Resultatet er et meget spændende rum, hvorfra

man i læ kan sidde og nyde ruinen, men man kan også nyde naturen,

der som billeder er indrammet af de glasløse vindueshuller.

Forudsætningen for, at en nye epoke for slottet kunne blive til virkelighed,

var naturligvis den statiske sikring af ruinens mure, der var

tæt på kollaps, da projektet gik i gang. Ruinen er fredet, men alle var

klar over, at en radikal løsning var nødvendig, hvis huset skulle bevares.

Skitser af rummet på 1. etage og skalmure.

Resterne af Astley Castle var i så ringe forfatning,

at det var irrelevant at diskutere, hvilken epoke huset

skulle tilbageføres til. I stedet lod arkitekterne ruinen

væve sammen med ensartet, moderne murværk, hvis

farvespil matcher de oprindelige mure.

Hvor det nye murværk møder den irregulære

ruin i brudte linjeforløb, varierer studsfugerne

nødvendigvis i bredde for at optage tolerancerne.

For at undgå at denne fuge ville syne uforholdsmæssig

bred og dominere helhedsindtrykket,

er alle studsfuger i det nye murværk 18mm.

Liggefugen i det nye murværk er derimod 10mm.

En helt tidlig skitse rummer i sin

enkelhed essensen af ombygningen.

|9


Det store rum på førstesalen kombinerer ophold,

spiseafdeling og køkken.

> Husets soveværelser og badeværelser

er alle placeret i stueetagen.

The Landmark Trust, der ejer og udlejer huset,

har stået for møbleringen.

De fleste af projektets aktører var samlet på slottet

på dagen for overdragelse til bygherre. Fra venstre

til højre: David Marsh, tilsynsførende i William

Anelay, Freddie Phillipson og Chris Watson,

arkitekter hos Witherford Watson Mann. Fotos: I.P.

Freddie Phillipson og Stephen Witherford,

henholdsvis arkitekt og arkitekt/direktør

10 |

Den enkle trappe til førstesalen er udført i egetræ og stål.

Arkitekterne valgte at lade nyt murværk være det gennemgående og

samlende element, der overdækker og understøtter de gamle vægge og

forbinder de nye betonoverliggere med de eksisterende stenmure. Det

nye murværk er desuden anvendt til at stabilisere hjørner og åbninger

i huset, så alt indre træværk – etagedæk, trappe, dør- og vinduesrammer

med mere – kunne apteres. Det nye murværk er nærmest vævet ind

i den gamle ruin som et smukt og smidigt stykke tekstil, hvis farvespil

i røde nuancer genfindes i ruinen. Murstenene var dermed et centralt

element, som havde stort fokus fra arkitekter og bygherre.

»Vi så på rigtig mange både europæiske og britiske mursten og

valgte til sidst D36 i Flensborgformat fra Petersen Tegl. I kraft af stenens

lave format kunne murværket udføres, så det tæt følger ruinens

irregulære linjer. Stenens format (228 x 108 x 40mm) er atypisk i UK

og giver murværket et anderledes og ensartet udseende. D36 er kulbrændt

og besidder derfor et væld af røde, jordfarvede og ligefrem

grønne nuancer, der genfindes i ruinmuren. der består af sandsten, kalksten

og noget murværk fra middelalderen, der i øvrigt har mærker af

branden i 1978.«


Også valg af forbandt var i fokus: »For at undgå abrupte overgange

mellem det nye murværk og ruinmuren valgte vi et flamsk format – et

blokformat – der ideelt møder de brudte linjer i ruinen og giver et upåtrængende

mønster.

Arkitekternes passion for opgaven med at restaurere og transformere

Astley Castle er helt åbenbar og synlig i det færdige resultat – inklusive

udfordringen med at sammenføje nyt og gammelt, som også afspejler

sig i den afsluttende kommentar fra Stephen Witherford: »Et af vores

mål var, at gæsterne oplever, at middelalderruinen og den nye konstruktion

arbejder sammen, ikke bare statisk, men også følelsesmæssigt.«

Astley Castle

Bygherre: The Landmark Trust

Arkitekt: Witherford Watson Mann Architects

Entreprenør: William Anelay

Ingeniør: Price & Myers

Sten: D36, Flensborg format

Fotos: Philip Vile

I det store, dobbelthøje rum er man på én gang ude og inde. De ubehandlede ruinmure beskyttes af et smalt tag.

Stueplan og 1. sal, eksisterende vægge vist i grå, nye vægge i rød

|11


KÆRE ARKITEKTER, BYGHERRER

OG ANDRE INTERESSEREDE

I HAR ALLE EN STÅENDE INVITATION

TIL AT BESØGE TEGLVÆRKET I BROAGER,

HVOR I KAN EKSPERIMENTERE SÅ LÆNGE

I HAR LYST MED AT FINDE PRÆCIS DEN

BLANDING AF STEN, DER ER RIGTIG

TIL JERES PROJEKT – OG HVIS I IKKE

FINDER DE FARVER I VIL HAVE,

SÅ LAVER VI NOGLE NYE.

PÅ GENSYN OG MANGE HILSNER

CHRISTIAN A. PETERSEN

Foto: Anders Sune Berg


Den nye Globetrotterforretning i Frankfurt ligger i det trafikerede forretningskvarter Ostend. Den massive kubus giver gode indkik til en eventyrlig verden med alle tænkelige former for outdoor udstyr.

NATUREN

SOM BILLEDE

PROF. MOTHS ARCHITEKTEN FIK FREMSTILLET

KOLUMBA I SPECIALMÅL OG HAR SKABT EN MURET

FACADE, DER MED SIT RELIEF OG SKYGGEVIRKNINGER

OPLEVES SOM EN KLIPPEVÆG.

AF IDA PRÆSTEGAARD, ARKITEKT

»Vi søgte efter en facadesten fremstillet af naturlige

materialer, der ville reflektere naturens råhed.

Med Kolumba kunne vi skabe det abstrakte billede af

uensartet og lagdelt klippevæg, som vi havde forestillet os.«

Arkitekt Holger Moths

Ombygningen af Globetrotters forretning i Berlin

var den første opgave Holger Moths løste

for forretningskæden, der har specialiseret sig

i alle former for udstyr til udendørs aktiviteter.

Siden da har Prof. Moths Architekten i tæt parløb

med ejerne konceptudviklet og indrettet

forretninger i Köln, Hamburg, München og

Dresden.

Den allernyeste forretning åbnede i Grusonstrasse

i Frankfurt i marts måned i år. Her har

Prof. Moths Architekten for første gang foruden

indretningen også forestået opførelse af bygningen.

Udover det enorme og velassorterede sortiment

med udstyr fra mere end 700 forskellige

leverandører, byder forretningerne også på forskellige

oplevelser og aktiviteter. Eksempelvis

kan man midt i Globetrotter, Köln, afprøve dykkerudstyr

eller kajak og kano i en 5m dyb sø

med en diameter på 250m. I Frankfurt kan børn

vaske ægte guld a la canadiske guldgravere i

1800-tallet. Et fryserum inviterer kunderne til

at afprøve polarudstyr i minusgrader, og alle,

der tør, kan benytte den 18m høje klatrevæg

af klart glas.

Den nye bygning i Frankfurt er udført med

en rektangulær bygningskrop, 42x32m og 27m

høj og ligger i den stærkt trafikerede bydel

Ostend. Det var en væsentlig præmis, at bygningen

ikke skulle ligne den typiske frankfurter-kontorbygning

i glas og stål: »Huset skulle

have et udtryk, som alle ville lægge mærke til.

Vi ønskede, at det skulle give associationer til

en skattekiste, og vinduerne er tænkt som indrammede

billeder, der gør det muligt for forbipasserende

at kikke ind til skatten,« fortæller

Holger Moths.

Der var stort fokus på husets facadeudtryk

fra både bygherre, investor og Frankfurts byplanafdeling.

Ostend er domineret af murede

industribygninger fra begyndelsen af 1900-tallet,

men også Globetrotters rødder i Nordtyskland,

hvor der er en stærk tradition for at

bygge i mur, gjorde det oplagt at tænke i murstensbaner.

Som et fast element indeholder alle forretningerne

forskellige naturreferencer – med den

vigtige pointe, at arkitekterne ønsker at skabe

associationer til naturen, aldrig imitere den. I

frankfurtforretningen frembringer 26 kæmpestore

træer assocciationen af en storbyoase

midt i husets glas- og spejloverdækkede centralrum.

Men også facaden skulle frembringe

billeder fra naturen, og løsningen fandt arkitekterne

hos Petersen Tegl.

»Med sit rige farvespil og grove overflade

ligner Kolomba natursten, men den er samtidig

elegant og delikat proportioneret,« fortæller

Holger Moths. »At Kolumba fremstilles i hånden

giver desuden nogle helt usædvanlige muligheder.

Kolumba laves nemlig i simple træforme,

og det er derfor enkelt og minimalt fordyrende

Arkitekterne Holger Moths og Elenora Schröder besøgte Petersen Tegl og eksperimenterede sig frem til den

rigtige Kolumbablanding, der blev opført som prøvemur på teglværket. Arkitekterne bibeholdt Kolumbas standardlængde

og -højde, men valgte tre nye bredder, 140, 115 og 90mm, som frembringer det ønskede relief. Det store indgangsparti i Grusonstrasse er udført i glas og er med til at invitere forbipasserende indenfor.


Tværsnit

Situationsplan

at bestille sten i specialstørrelser. Det kan slet

ikke lade sig gøre med de industrifremstillede

sten. Vi besøgte teglværket i Broager, hvor vi

eksperimenterede med at sammensætte Kolumba

i forskellige farver. Vi besluttede os for

K43 (80%) kombineret med K57 Royal Playhouse

og K58. Vi bestilte sten i standardlængde

og højde men med tre forskellige bredder, henholdsvis

90, 115 og 140mm. Den færdige facade

har dermed opnået et fantastisk relief med

et konstant vekslende skyggespil afhængigt af

lys og tidspunkt på dagen,« fortæller Holder

Moths, der slutter samtalen med følgende beretning:

»Et møde var afsat til at træffe endelig beslutning

om valg af mursten til facaden. I

mødet deltog bygherre, ejerne af Globetrotter

og investor, Gross & Partner. Vi havde medbragt

to murtavler med forskellige industrifremstillede

mursten og én med Kolumba. Vi

præsenterede stenene og investor pegede på

Kolumba og sagde: »Det er den smukkeste«

også selv om Kolumba er flerfold dyrere end industristen.

Da bygningen 12 måneder senere

stod færdig, og Jürgen Gross havde inspiceret

den, ringede han til mig for specifikt at erklære

sin tilfredshed med murværket og Kolumbas

kvalitet og udtryk.«

Globetrotter i Frankfurt

Bygherre: Groß & Partner Grundstücksentwicklungsgesellschaft

mbH

Lejer: Globetrotter Ausrüstung

Arkitekt: Prof. Moths Architekten, Hamburg

Udførende, facade: Klinker Forum GmbH, Morsbach

Entreprenør: Peter Gross Bau GmbH & Co. KG

Ingeniør: Kannemacher + Dr. Sturm

Sten: K543 (80%) kombineret med

K57 Royal Playhouse og K58.

Fotos: Paul Kozlowsky

Globetrotter i Frankfurt modtog AIT Award 2012

i kategorien “Shop, Presentation”.

Murværkets relief skifter hele tiden udseende afhængigt at lyset. Udtrykket er naturligvis mest dramatisk i fuld sol, i overskyet vejr fremstår relieffet blødere.

Alle Globetrotter forretninger i Tyskland har hvert sit særpræg. Holger Moths rejste selv til Holland og valgte de 26 træer, der er særegne for Frankfurtfilialen.

|15


Landskabsarkitekt Niels Junggren Have fik

inspiration til opgaven af en gammel knipling,

der kan ses på museet.

Drøhses Hus, som tilhører Museum Sønderjylland, Kulturhistorie

Tønder, rummer museets fine samling af gamle kniplinger. En fascinerende

mønsterverden, det er spændende at gå på opdagelse

i. Kniplingemønstrene er nogle gange rent geometriske, andre

gange stiliserede blomster. En kniplings grundmønster er sekskantet,

som cellerne i en bikube. Kniplingekunsten går ud på at

lave afvekslende brud i grundmønsteret ved at samle flere sekskanter,

udspare større huller, indføje andre elementer, f.eks.

kniple indlægstråde.

Nogle af de smukkeste, mest levende mønstre findes i de op

mod 200 år gamle Tønderkniplinger. Ét bestemt af disse mønstre

har været inspirationskilde til nyindretningen af den 300m 2

store, rektangulære gårdhave ved Drøhses Hus, der blev indviet

i juni i år.

Gårdhavens nye teglbelægning og plantebede er udformet

som et 50 gange forstørret udsnit af den 200 år gamle knipling.

Mønstret er blevet stiliseret og bearbejdet, så det danner havens

fordeling af gange og plantebede. Man kan således fornemme,

at man går rundt inde i en knipling.

Gårdhavens nye belægning er udført af specialfremstillede

klinker fra Petersen Klinker. Valgt fordi tegl både er i samklang

med det omkringliggende teglmurværk og særdeles velegnet til

belægninger og ikke mindst specialproduktion. Teglstenen kan

gives den form, der ønskes; i dette tilfælde sekskantet som kniplingens

grundmønster. Tilføjelsen af glasur har på en nem måde

gjort det muligt at fremhæve de enkelte dele i den stiliserede

kniplinge-belægning.

Der er anvendt samme klinke til hele gårdhavens belægning,

en håndstrøget, hårdtbrændt, terrakottafarvet klinke fremstillet

af speciel tysk klinkeler. Dens mål er 220 x 220 x 50mm.

Halvdelen af klinkerne er udlagt som knipling. Disse kniplinge-klinker

er forsynet med en smal, mathvid glasurkant, som

tegner kniplingens spinkle, hvide, sekskantede grundmønster.

Dette grundmønster er brudt af kraftigere "indlægstråde" skabt

ved hjælp af mathvide, helglaserede klinker. Klinkerne med hvid

glasur er kun beregnet til gående trafik, helt i overensstemmelse

med gårdhavens brug.

Bede i sekskantformer med lave, klippede buksbom og stauder

er sirligt udsparet i belægningen og udgør et tredje mønsterelement

i kniplingen.

Klinkerne i gårdhavens øvrige belægning er ubestrøgne og

danner bund og ramme om det forstørrede kniplingemønster.

I den ene ende af gårdhaven er der anlagt et vandbassin omkranset

af et smalt kniplingemønster, udformet af de samme

kant- og helglaserede, mathvide klinker, som udgør hovedkniplingen.

En større jernskulptur, der mimer teglenes og kniplingens

sekskant-mønster, er placeret i gårdhavens modsatte ende, hvor

den bl.a. fungerer som klatrestativ for et par slyngende blåregn.

Drøhses Have

Landskabsarkitekt: Niels Junggreen Have

Entreprenør: Kjelkvist A/S, Tønder

Springvand og Jernskulptur: Torkild Junggreen Have*

Klinke: Specialfremstillede klinker 220 x 220 x 50mm.

Fotos: Anders Sune Berg

Foto: knipling: Elsemarie Dam-Jensen

*) Finansiering: Ny Carlsbergfondet

16 |

SOM AT GÅ RUNDT

I DEN FINESTE

KNIPLING

SPECIALFREMSTILLEDE KLINKER SKABER FORSTØRRELSE

AF EN 200 ÅR GAMMEL KNIPLING SOM DEL AF

NY BELÆGNING I DRØHSES HAVE I TØNDER.

Efter en omfattende istandsættelse midt i 1980erne

modtog Drøhses Hus Europa Nostra-prisen i 1985.

Hegnet omkring den cirka 300m 2 store have

bliver begroet med vedbend, så oplevelsen

af oase snart fuldendes.

Tønder Museum har ejet huset siden 2003, men har anvendt

det til kniplings- og tekstiludstillinger siden 1997.

Gårdhavens nye teglbelægning og plantebede er udformet som et 50 gange forstørret udsnit af den 200 år gamle knipling.


Havebænkene i massiv aluminium er designet af

kunstneren Ingvar Cronhammar og udført

af firmaet Aage Damgaard.

Man ønskede en fast belægning på stierne i rosenhaven, og med sine traditionsrige

og historiske referencer var det oplagt at vælge naturproduktet tegl.

Klinken på stierne måler 240 x 120 x 50mm – et godt format til haveplanens bladmønster.

Klinken er fremstillet i en fed, engelsk klinkeler, der changerer i rødlige, brune og blålige nuancer.

KLINKER I

BLADMØNSTER

DEN NYE ROSENHAVE I FREDENSBORG SLOTSHAVE

ER ANLAGT SOM EN STILISERET BLOMST

TEGNET OP AF EN KLINKEBELÆGNING.

Rosenhavens udformning er inspireret

af belægningsmønstret på Piazza

del Campidoglio på Capitol i Rom.

I anledningen af H.M. Dronningens 70 års fødselsdag i 2010

forærede Folketinget og Regeringen majestæten en rosenhave

iform af en gendigtning af den rosenhave, Dronning Ingrid

sidst i 1950’erne fik anlagt i Fredensborg Slotshave.

Roser har langt tilbage i de kongelige havers historie været

en elsket plante. Christian d.4., Frederik d.4., Frederik d.5. og

Dronning Louise fik alle anlagt rosenhaver. Dronning Ingrid dyrkede

roser i både Gråsten og Fredensborg Slotshaver, mens

Dronning Margrethe har medvirket til anlæg med roser i haverne

ved Marselisborg og Gråsten Slot – og nu senest den nye rosenhave

ved Fredensborg Slot.

Dronning Ingrid hentede inspiration til disponeringen af Fredensborgs

rosenhave i belægningsmønstret på Piazza del Campidoglio

på Capitol i Rom. Mønstret er tegnet af Michelangelo

i slutningen af 1530'erne og består af en oval ramme omkring

et stiliseret bladmønster – næsten som en rose med mange

kronblade.

I Fredensborg blev bladmønstret tegnet op af belægningen

mellem rosenbedene, mens den omkransende elipseform blev

skabt af først dronningebuske og siden en takshæk, som barokt

var klippet i buer, kugler og buehvælv med nicher til skulpturer.

I midten af anlægget blev rejst en marmorsøjle med klatreroser.

Dronning Ingrids have blev nedlagt sidst i 1990’erne. Takshækken

blev dog bevaret ligesom marmorsøjlen med klatreroserne.

Begge dele indgår i den nye rosenhave, som er skabt i et

samarbejde mellem Slots- og Ejendomsstyrelsen (nu Styrelsen

for Slotte og Kulturejendomme) og H.M. Dronningen. Bladmønstret

er blevet forenklet til færre, men større plantefelter, bl.a.

af driftsmæssige hensyn. Til optegning af mønstret ønskede

man en fast belægning. Naturproduktet tegl med sine både traditionsrige

og historiske referencer var et oplagt bud. Valget

faldt på klinken B151B fra Petersen. Den måler 240 x 120 x

50mm – et format, der var særdeles velegnet til udlægning i

det ønskede bladmønster. Klinken er fremstillet i en fed, engelsk

klinkeler, der changerer i rødlige, brune og blålige nuancer – et

farvespil, der klæder rosenfloret. Der er stor tilfredshed med

den valgte klinke, som også er anvendt ved Gråsten Slot.

Den nye rosenhave, der stod færdig i juli sidste år, er beplantet

med et udvalg af roser, der giver et livligt farvespil og

intense duftoplevelser. Blomstringen er på sit højeste fra medio

juni til udgangen af juli. Rosenhaven er således både til glæde

for den kongelige familie og for offentligheden, der har adgang

til haven i hele juli måned.

Rosenhaven på Fredensborg

Landskabsarkitekt: Christine Waage Rasmussen,

Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme

Udførelse: Skelskør Anlægsgartneri

Plantning: Styrelsens egne gartnerne (SLKE)

Design af bænke: Ingvar Cronhammar

Klinke: B151B, 240 x 120 x 50mm

Fotos: Anders Sune Berg

Foto, Rom: Ukendt fotograf

|17


Hanna Reemtsma Haus er en ældrebebyggelse formet som

et levende og varieret lokalmiljø integreret i et frodigt

havemiljø, der mest af alt ligner en lysning i skoven.

Som i en lysning midt i en skov ligger Hanna Reemtsma Haus.

Selv om bebyggelsen befinder sig knapt en times kørsel vest

for Hamborg og faktisk ligger i et spredt bebygget villakvarter,

er det lykkedes at skabe en skov-illusion. Og var man blevet

ført dertil med bind for øjnene, kunne man lige så godt tro, at

man var kommet til en moderne udgave af en italiensk landsby.

Så poetisk ligger de nye bygninger mellem høje, opstammede

træer – og ligner bestemt ikke et plejehjem.

Og hverken personalet på Hanna Reemtsma Haus eller arkitekten,

Lars Schneekloth, bryder sig da specielt meget om ordet

’hjem’ (Heim), der giver associationer til fortidens alderdomshjem.

I stedet har man ønsket at skabe noget nyt, mere som

netop en landsby, hvor der er taget nogle særlige hensyn til

indbyggernes behov. Som symbol herpå har man stillet nogle

Når beboerne kommer ud på trappen fra deres lejligheder

mødes de af udsigten ud over den lille by.

18 |

Den udbredte brug af tegl på både facader og tage er, sammen med byggeriets øvrige proportioner og beplantning,

med til at skabe en næsten italiensk stemning, selvom bebyggelsen ligger lige uden for Hamborg.

POETISK

ÆLDREBEBYGGELSE

AF THOMAS DICKSON, ARKITEKT OG FORFATTER

lokaler til rådighed for en lokal skovbørnehave, så den lille by

for ældre jævnligt genlyder af høj barnelatter.

Reemtsma Stiftung er en familiefond grundlagt på cigaretproduktion.

I dag er familien fortrinsvis involveret i social og

kulturel velgørenhed, deriblandt denne bebyggelse for ældre. I

øvrigt støtter fonden også museer, kunst og heriblandt den nye

Elbphilharmonie, tegnet af arkitekterne Herzog og de Meuron,

som ventes at stå endeligt færdig i 2013.

Tegnestuen E. Schneekloth und Partner har gennem de senere

år specialiseret sig i sociale projekter, ikke mindst boliger

for ældre. Tegnestuen vandt konkurrencen om Reemtsma-projektet

i 2007, og efter omfattende diskussioner med bygherren

i projekteringsfasen kom byggeriet for alvor i gang midt i 2008.

I forvejen lå der et nedslidt plejehjem fra 1970, der stadig var

Murværket er defineret meget omhyggeligt og ikke mindst overgangene

til andre bygningsdele og materialer er præcist markeret.

VISIONEN OM AT SKABE EN ANDERLEDES

BOLIGFORM FOR ÆLDRE MEDBORGERE

HAR VÆRET DRIVENDE FOR BÅDE BYGHERRE

OG ARKITEKT I EN NYBYGGET LANDSBY

UDEN FOR HAMBORG.

beboet, så udfordringen var at bygge, mens der boede ældre

mennesker klods op af byggepladsen.

Det blev klaret ved, så nænsomt som muligt, at rykke rundt

på beboerne over et par gange. Hele byggeprocessen varede

blot to år, og i 2011 stod den nye bebyggelse færdig – med

plads til 40 plejekrævende beboere i den ene bygning og lejligheder

til 60 mere aktive ældre i fem villalignende enheder. I

midten af bebyggelsen finder man samlingslokaler, såsom restaurant

(hvor også folk udefra kan komme og spise), musikrum,

kapel og andre aktivitetslokaler, foruden kontorer.

Byggeriet er af høj standard, idet Reemtsma-familien er

meget kvalitetsbevidst og var villige til at spendere det nødvendige

for at få hele bebyggelsen gjort perfekt. Blandt andet gik

familien direkte ind i designprocessen gennem møder med arki-

Sydvendte tagflader er forsynet med solfangere til brug for opvarmning,

som også forgår med bebyggelsens eget træpillefyr.


tekterne hver anden uge – for at sikre, at både visioner og detaljer

var de bedste. Som partner på tegnestuen, Lars

Schneekloth, udtrykker det: »Det var rigtig godt, at bygherren

var så krævende, tålmodig og kvalitetsbevidst, helt ned i materialevalget.«

Således ønskede man en førsteklasses mursten med et farverigt

udtryk. Efter mange prøver og besøg på Petersens teglværk

i Broager, faldt valget på D78. Arkitekterne har desuden

gjort deres bedste for at udnytte stenene optimalt og har tegnet

varierede forbandter, somme steder med relief-virkninger

og andre forfinede detaljer.

Materialevalget blev i øvrigt gjort så enkelt som muligt, og

efter familiens ønske kom det også til at bestå af meget få

typer: Eksklusivt gult murværk og klassiske røde tagsten, apte-

Murværket er suppleret med fine detaljer i kobber, som er med

til at øge oplevelsen af omhu og højt niveau i bebyggelsen.

ringer i kobber og sortbrune, lakerede vinduespartier i enten

træ eller aluminium – alt så naturligt og vedligeholdelsesfrit

som muligt. Lars Schneekloth forklarer: »Fonden ønskede et rustikt,

moderne design, lidt afdæmpet og bestemt ikke institutionsagtigt,

og vi har gjort, hvad vi kunne, for at opnå dette!«

Stiftung Hanna Reemtsma Haus

Bygherre: Stiftung Hanna Reemtsma Haus

Arkitekt: Dipl.-Ing. Architekt E. Schneekloth und Partner

Entreprenør: Fa. D. Schröder GmbH & Co.KG

Ingeniør: Dipl.-Ing. Architekt E. Schneekloth und Partner

Landskabsarkitekt: Dipl.-Ing. H. Muhs

Sten: D78

Fotos: J. Lehmann Situationsplan

Arkitekterne har tilstræbt at skabe både skygge og læ i

forbindelse med indgangspartierne og stien til fælleshuset.

Der er en næsten renæssanceagtig stemning over bebyggelsen,

både hvad angår materialer, bygningsvolumener og størrelsesforhold.

Tegnestuen Schneekloth har haft mulighed for at arbejde med

smukke og utraditionelle murdetaljer på flere af bygningerne.

|19


Det nye rådhus i Kirkkonummi, der blev indviet i 2011, samler under ét tag en række

kommunale og administrative funktioner, der tidligere var spredt på mange addresser.

Rådhuset er et stort bygningsvolumen, der udefra præges af gedigne materialer – tegl, kobber, træ og glas.

RÅDHUS MED

KARAKTERFULDE

HJØRNER

I DET FLADE LANDSKAB OMKRING 30 KILOMETER

UDEN FOR HELSINKI LIGGER FORSTADSBYEN KIRKKONUMMI.

HER FINDER MAN I DAG DEN STØRSTE BYGNING I FINLAND,

DER INDTIL VIDERE ER OPFØRT MED KOLUMBA.

AF THOMAS DICKSON, ARKITEKT OG FORFATTER

Stueplan Plan, førstesal


Kirkkonummis nye rådhus, der blev færdigt i november

2011, servicerer nu kommunens 40.000

indbyggere. Bygningen er på 11.000 kvadratmeter,

fordelt på fem etager med kontorer og mødelokaler,

samt en kælder med parkering og

teknik. Bygningens højde og kompakte proportionering

skyldes byggegrundens relativt begrænsede

størrelse. Vinduer og skodder i mørkt

kobber ligger næsten i plan med facaderne, hvilket

forstærker udtrykket af en tæt og sluttet

struktur, især set fra gaden. De lange og lave

Kolumba tegl bidrager tillige til fornemmelsen

af tyngde og soliditet.

Der er dog flere elementer, der bløder det

kubeagtige look op: Dels er der taget en stor

bid ud af bygningsvolumenet på rådhusets bagside

for at skaffe lys ind i kontorerne på de øvre

etager, dels krager tre kasseagtige elementer ud

over facaden fra den øverste etage. To af

’æskerne’ er omklædningsrum til de obligatoriske

finske saunaer, der er placeret i tagetagen.

Den tredje æske rummer mødelokaler og afslapningsfaciliteter,

heriblandt en bar og en terrasse,

hvorfra der er god udsigt ud over hele det

forholdsvis flade landskab omkring bymidten.

Det nye rådhus samler en række kommunale

afdelinger, der hidtil har været placeret på forskellige

adresser i byen. Dog var der ikke plads

til alle funktioner i det nye hus, og i et ældre,

naboliggende centerbyggeri finder man derfor

kommunens ingeniører og arkitekter. Det var indeholdt

i opgaven at skabe gode forbindelser

mellem de to bygninger, og det er løst i form

af en tunnel i kælderniveau og en glasindkapslet

gangbro i 1. sals højde.

Indenfor skaber et stort atrium midt i bygningsvolumenet

en torveagtig stemning i stueplan

– en passende ramme om de sociale

funktioner, der er placeret her: byrådssalen, reception,

information og en restaurant. Den lidt

amorfe trappesøjle, der stræber op igennem

atriummet, er beklædt med baner af vævet tråd

i kobber, det samme materiale er anvendt på

væggene i byrådssalen. Gulvet i stueplan er belagt

med en særlig finsk, granitagtig stentype.

De indvendige glasarealer har fået en udsmykning

printet på sig.

En interessant detalje ved byggeriet er den

særlige måde, Kolumba-stenene er lagt i forbindelse

med husets ’skæve’ hjørner. Stenene

er ikke afkortede, men har udragende ender,

hvilket skaber en særlig grafisk virkning, som

om der sad en kæmpe lynlås på rådhusets

hjørne. Som chefarkitekt Pekka Mäki fra tegnestuen

Sigge OY forklarer: »Vi kunne have fået

stenene skåret til på de hjørner af bygningen,

der ikke er på 90 grader, men vi valgte det mere

ærlige look at lade dem stå som hele sten og

fik samtidig en lille karakteristisk signatur på

huset.«

Brugen af røde teglsten på facaden var i øvrigt

et krav i byggeprogrammet, hvilket bunder

i, at mange af bygningerne i området er opført

i røde mursten. Den valgte Kolumba changerer

i et fint, rødbrunt farvespil.

Pekka Mäki havde stiftet bekendtskab med

Petersen Tegl i et tidligere projekt: »I forbindelse

med opførelsen af en villa i slutningen af

1990’erne anvendte vi Kolumba. Vi var begejstrede

for den meget karakterfulde sten og ville

gerne bruge den igen. I byggeriet af rådhuset i

Kirkkonummi fik vi så på ny chancen.«

Kirkkonummi Rådhus

Bygherre: Keva

Arkitekt: Sigge OY

Entreprenør: Peab

Ingeniør: Wsp Finland

Landskabsarkitekt: Sigge OY

Sten: K43

Fotos: Jussi Tiainen

Tre hjørner på bygningen er ikke vinkelrette, men henholdsvis 77, 86 og 107 grader.

Frem for at bestille specialsten, blev hjørnerne løst ved at lade Kolumbasten i deres fulde format

lappe over hinanden – en praktisk og usædvanlig løsning med en interessant effekt.

Man ankommer til rådhuset via et lavt, horisontalt indgangsparti, der skærer sig skråt ind i bygningen,

og det opleves som om man går ind i bunden af en stor kube.

Atriummet er præget af ovenlyset og den silketrykte glasbeklædning. I byrådssalen og i hall’en, der går op

gennem alle etager, er der anvendt et kobbernet som beklædning og afskærmning af væggene.


Efter tilbygningen består anlægget af huse fra 1850, 1992 og 2010. Den nye tilbygning demonstrerer kunsten at underspille virkemidlerne, og facaderne fremstår roligt og afklarede.

Opgaven for Bispegården i Nykøbing var en klassisk arkitektopgave.

Lolland Falsters Stiftsadministration, som har til huse

i Bispegården, havde brug for mere plads på grund af nye arbejdsopgaver

og aktiviteter. Og den nye bygning skulle tilpasses

to eksisterende huse på grunden fra hver deres århundrede.

Opgaven blev tildelt Creo Arkitekter.

Hovedbygningen og dens tilhørende sidebygning er fra midten

af 1800-tallet og er tegnet af den danske arkitekt Gottlieb

Bindesbøll i en klassisk, historiserende stil. Sidebygningen fra

1992 er tegnet med reference til historisk arkitektur af arkitekt

Gunilla Rønnow. Begge bygninger er udført med murede facader

i gule mursten og røde tagsten.

»I udgangspunktet skulle begge bygninger bevares, men vi

søgte derudover at respektere gårdrum, belægninger, teglmure

og beplantninger i videst muligt omfang og se dem som et samlet

ensamble. Samtidig ønskede vi at sætte et nutidigt aftryk på anlægget,

og vi var meget bevidste om, at den nye bygning skulle

have et selvstændigt udtryk – i sin funktion, sit interiør og i sit

arkitektoniske udtryk. Det var en nærliggende beslutning at lade

materialer være det sammenbindende element og lade den nye

bygning opføre i gule sten, som derved ville blive fællesnævneren

i anlægget,« fortæller direktør Hans Toksvig Larsen.

Situationsplan

Opstalt

Plan

22 |

EN NÆNSOM TILBYGNING

I DET SYDLIGE DANMARK

ANVENDER KULBRÆNDTE MURSTEN

SOM DET SAMMENBINDENDE ELEMENT.

UDVIDELSE AF BISPEGÅRD

»Det var naturligvis afgørende at finde den rigtige mursten.

En industristen ville ikke være rigtig, så vi søgte efter en gul

sten, der ville udtrykke noget nutidigt og have et ”blødt” farvespil,

som ville adskille sig fra anlæggets øvrige mursten og

samtidig føje sig ind i familieskabet af murstensfacader på stedet.

Efter en god dialog med Petersen Tegl og efter at have set

på mange muligheder, fandt vi den helt rigtige løsning i en kulbrændt,

gul sten med en uregelmæssig struktur, som var den

håndlavet, og et rigt farvespil, der changerer i en anelse grafitgrå

nuancer.«

Tilbygningen på 255m 2 er placeret i forlængelse af sidebygningen

fra 1992 og er nu det første man møder, når man drejer

ind i det lille grønne område omkring anlægget. Bispegården

opleves i dag som en karré i en park, hvor den seneste komposition

skaber nye vinkler samt ind- og udkik til de tilstødende

gader. Der er opstået små, intime rum og nicher omkring tilbygningen,

som danner modspil til det store gårdrum.

Kontrasten mellem bygningens murskiver i gule, kulbrændte

mursten og de translucente facadepaneler i silkefarvet glas skaber

bygningens forskellige lys- og rumvirkninger.

»Tanken er, at man ved hjælp af de store glaspartier signalerer,

når der sker noget i huset – og åbenheden skal gerne fun-

gere som en invitation til at tage del i de mangeartede aktiviteter,

som sker på stedet,« slutter Hans Toksvig Larsen.

Tilbygning til Bispegården i Nykøbing

Bygherre: Lolland-Falsters Stift Stiftsadministration

Arkitekt: Creo Arkitekter A/S

v. kgl. bygningsinspektør Hans Toksvig Larsen

Landskabsarkitekt: Charlotte Skibsted

Ingeniør: Niras A/S

Sten: D72

Projektet modtog Årets Arkitekturpris 2011 af Guldborgsund Kommune

Fotos: Anders Sune Berg

Ankomsten til bispegården sker nu med den nye bygning på højre hånd og udsigt til parken med store, gamle træer på venstre.


»Kolumba har en ideel størrelse, som er ukendt på det amerikanske marked. Frank Lloyd Wright arbejdede med sten med lignende dimensioner, som ikke findes mere.« fortæller arkitekt Peter Guthrie,

som også fortæller, at murerne ikke tidligere har arbejdet med tilsvarende formater. »Kolumba laves i hånden, hvilket giver stenen større tolerancer, der er nemme at arbejde med. Derudover er murerne

på alle måder begejstrede for Kolumba, og det smiter af på det færdige resultat!«

KOLUMBANYC

345, WEST 14. GADE ER P.T. PAKKET IND I EN OVERDIMENSIONERET KOPI

AF ET KUNSTVÆRK UDFØRT AF YAYOI KUSAMA. NÅR STILLADSET FORSVINDER,

ER MANHATTAN BERIGET MED EN BYGNING PÅ 11 ETAGER OPFØRT I KOLUMBA

FRA PETERSEN TEGL.

Bygningens fem penthouselejligheder får udsigt til Hudson River og downtown Manhattan, men

de øvrige i alt 37 boliger på 14. gade, bliver også i luksusklasen. Det er første gang arkitektfirmet

DDG Partners – som har tegnet, opført og finansieret projektet – anvender Kolumba. I følge arkitekt

og partner, Peter G. Guthrie, tilfører Kolumba netop det udtryk af rustik og naturlig skønhed

til facaden, som arkitekterne ønskede.

Peter D. Guthrie så Kolumba første gang i Peter Zumthors museum i Køln, hvortil stenen er udviklet.

Arkitekterne tog efterfølgende kontakt til teglværket i Broager, som de senere besøgte

for at tage den endelige beslutning om, hvilken af de 28 varianter af Kolumba, der var rigtig til

bygningen på Manhattan. Det er problemfrit at levere sten fra Broager til New York, og Gladstone

Gallery på 21. gade er den første bygning opført med Kolumba i NYC. De første paller med sten

(K91 og D91/FF) ankom til DDG Partners bygning efter 20 dages transport med skib via Hamborg

i foråret 2012. Den nye bygning forventes færdig midt i 2013, og vi ser frem til at fortælle mere

om den.

Forbipasserende har længe kunnet glæde sig over det store draperede kunstværk, som indhyller stilladset på 14. Gade. Kunstværket er en reproduktion af værket, Yellow Trees, skabt af den japanske

kunster Yayoi Kusama, der sluttede en retrospektiv udstilling på the Whitney Museum den 30. september 2012. DDG Parners har initieret og finansieret udførelsen af det store værk, og deres motiv

er ønsket om at gøre noget positivt for NY – også mens man venter på en ny bygning.


DET DUELIGE LER I KANGERLUSSUAQ

Grønlandsk ler fremkommet for 8000

år siden kombineret med 221 års

broagersk erfaring i at fremstille tegl

har resulteret i unikke mursten.

Hvor der en vilje er der en vej. Da tegnestuen

SANATI AS tegnede klubhus for skisportsklubben

i Sisimiut i Grønland i 2005,

var det et ønske hos både bygherre og arkitekt,

at murstenene i facaden skulle være

af lokalt ler.

Hvad ikke alle er klar over er, at Grønland

har store forekomster af ler, men det

er en usædvanlig slags, som GTO (Grønlands

Tekniske Organisation) for cirka 30 år siden

erklærede uegnet til murstensfremstilling.

»Rigtigt« ler opstår, som geologer definerer

det, ved forvitring under passende

temperatur og fugtighed. Den grønlandske

ler derimod er fremkommet som pulver, der

er skrabet af inde under indlandsisen og

sendt til havs som finkornet bjergartsmateriale

(= ler). Senere er havbunden med leret

hævet, og i dag ligger det nemt tilgængeligt

på en stor slette ved Søndre Strømfjord.

KONSULENTER PETERSEN TEGL

DANMARK ØST

CHRISTIAN TEITUR HARRIS

T: +45 2463 9235

E: CTH@PETERSEN-TEGL.DK

DANMARK VEST OG FYN

TORBEN SCHMIDT

T: +45 2028 4355

E: TSC@PETERSEN-TEGL.DK

TYSKLAND VEST

REINHARD BAASCH

T: +49 170 4818 870

STEPHAN BAASCH

T: +49 170 2705 530

E: STEPHANBAASCH@GMX.DE

TYSKLAND ØST

HARTMUT REIMANN

T: +49 170 5565 792

E: HARTMUTREIMANN@

HOTMAIL.DE

Ingeniører og arkitekter involveret i Sisimiutprojektet

besluttede, at sagen måtte

afprøves, også selv om der ikke findes teglværker

på Grønland. Løsningen blev at

skibe 80 tons grønlandsk ler fra Kangerlussuaq

til Aalborg. Herfra blev det fragtet til

Petersen Tegl, der forarbejdede leret, formede

murstenene, kulbrændte dem på vanlig

vis og skibede dem retur. Det færdige

hus står i dag smukt til landskabet i Sisimiut

med sine rabarberfarvede facader, som

skyldes, at grønlandsk ler er helt uden kalk.

I næste nummer af Petersen fortæller vi

mere om det spændende projekt.

MURSTEN OG

BÆREDYGTIGHED

Byggeindustrien internationalt har

længe været meget fokuseret på energi

og CO2 udledning. En ny byggevareforordning

fra EU hviler imidlertid på en mere

nuanceret holdning.

Forordningen er delvist implementeret i alle EU

landene. Den træder i fuld kraft medio 2013 og

opererer med følgende syv krav til bygningsværker:

UDGIVER

PETERSEN TEGL A/S

NYBØLNORVEJ 14

DK-6310 BROAGER

T: +45 7444 1236

E: INFO@PETERSEN-TEGL.DK

WWW.PETERSEN-TEGL.DK

TYSKLAND SYD/NRW

SCHWEIZ

ØSTRIG, TYSKTALENDE DEL

BACKSTEIN-KONTOR GMBH

T: + 49 221 546 33 99

E: INFO@BACKSTEIN-KONTOR.DE

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR

ANNETTE PETERSEN

ARKITEKT MAA

E: ANNETTE@ZINCK.INFO

HOLLAND

PETERSEN BENELUX

T: +31 (0) 26 3121236

E: BJORN@LUCASSEN-SI.NL

E: LINEKE@LUCASSEN-SI.NL

BELGIEN

PETERSEN BENELUX

T: +31 (0) 26 3121236

E: BJORN@LUCASSEN-SI.NL

GRØNLAND I VENEDIG

Det officielle danske bidrag på den

13. Arkitekturbiennale i Venedig er en

udstilling med titlen Possible Greenland.

Grønland er kommet på verdenskortet og er det

også i Venedig i år. Projektet og udstillingen sætter

fokus på de udfordringer og potentialer, som

Grønland står over for i takt med, at isen smelter,

enorme råstof-ressourcer bliver tilgængelige, og

nye erhverv og bykulturer opstår.

Possible Greenland er det første tværnationale

samarbejdsprojekt af sin art. Dansk Arkitektur

Center har i samarbejde med projektets hovedkurator,

professor i geologi ved Københavns Universitet,

Minik Rosing og med-kurator, NORD

Architects Copenhagen samt teams bestående af

grønlandske og danske arkitekter, ingeniører og

byplanlæggere i fællesskab udviklet nytænkende

visioner for en bæredygtig økonomisk og samfundsmæssig

udvikling i Grønland. Projektet ønsker

at vise, hvordan arkitekturfaglige

kompetencer kan bidrage til at skabe en bæredygtig

samfundsudvikling i Grønland og

det arktiske område. Samarbejdet mellem

danske og grønlandske arkitektvirksomheder

vil være med til at

styrke faglige bånd og kulturudveksling

inden for arkitektbranchen.

Mekanisk modstandsdygtighed og stabilitet

Brandsikring

Hygiejne, sundhed og miljø

Sikkerhed og adgangsforhold ved anvendelse

Beskyttelse mod støj

Energibesparelser og varmeisolering

Bæredygtig udnyttelse af naturressourcer

Det er sund fornuft at anlægge en holistisk

synsvinkel på bæredygtighed – en synsvinkel

der inddrager flere parametre. Og det er positivt

for teglindustrien, at de syv krav er synonyme

med bærende (eller væsentlige) kvaliteter ved

det murede byggeri. Selv om der ved brænding

af mursten udledes CO2 – så er miljøpåvirknin-

REDAKTØR

IDA PRÆSTEGAARD

ARKITEKT

E: IPR@PETERSEN-TEGL.DK

POLEN

CENTRUM KLINKIERU SCHÜTZ

T: +48 58 56 37 201

E: BIURO@CENTRUM-KLINKIERU.PL

ØVRIGE ØSTEUROPA OG ITALIEN

INGRID KATHRIN GROKE

T: +45 2047 9540

E: IKG@PETERSEN-TEGL.DK

LAYOUT

ZANGENBERG DESIGN

NORGE

MURDIREKTE AS

SIMEN BØE

T: +47 2339 2010

E: SIMEN@MURDIREKTE.NO

SVERIGE (FREM TIL 31.12.12)

KAKEL & TEGEL AB

T: +46 40 611 1146

E: INFO@KAKEL-TEGEL.COM

SVERIGE (FRA OG MED 01.01.13)

TEGELMÄSTER AB

T: 046 40 542 200

E: MAIL@TEGELMASTER.SE

Det er første gang, at Grønland eksponeres så

markant på den internationale arkitekturbiennale,

og udstillingen har vakt stor international

opmærksomhed. I sin åbningstale den 29. august

sagde Minik Rosing:

»Grønland er en vigtig del af verden og vil

blive en væsentlig del af vores fælles fremtid,

uanset om vi tror det eller ej. Et projekt som

dette, der giver et bud på visioner for den fremtidige

udvikling af Grønland, er nødvendigt. Arkitekter

har gennem arkitekturen evnen til at

sætte billeder på en mulig fremtid og samtidig

skabe en sammenhæng mellem kunst og naturvidenskab.

Det er vi lykkedes med i dette projekt."

Udstillingen i Venedig kan ses indtil den 25.

november 2012.

Følgende virksomheder har bidraget til udstillingen:

Tegnestuen Nuuk, BIG, Qarsoq Tegnestue, Clement

& Carlsen, Tegnestuen Vandkunsten, KITAA

Arkitekter, David Garcia Studio, Henning Larsen

Architects, tnt nuuk, ELKIÆR + EBBESKOV,

Hausenberg, DTU - Sisimiut, Arkitektskolen Aarhus,

CEBRA, Transform, Conditions Magazine, TERROIR

og Boris Brorman Jensen.

gen set over stenens levealder forholdsvis beskeden,

hvilket kan illustreres med et par eksempler:

Når en familie på fire flyver fra Hamborg

til Bangkok udledes der tur/retur på de

20 timer cirka 6 tons CO2.

To køer udleder i løbet af et enkelt år

methangas svarende til cirka 8 tons CO2.

Til en almindelig villa med en levetid

på et par hundrede år, anvendes der

12.000-16.000 mursten. Ved brændingen

af dem udledes der 6-8 tons CO2.

Og så er mursten vedligeholdelsesfri.

TRYK

ZEUNER GRAFISK

REPRO

EHRHORN OG HUMMERSTON

EKSPORT

USA/UK/ØVRIGE LANDE

STIG H. SØRENSEN

T: +45 4014 1236

E: SHS@PETERSEN-TEGL.DK

OPLAG

97.000

HVOR INTET ANDET ER ANFØRT

ER ARTIKLER OG TEKSTER SKREVET

AF IDA PRÆSTEGAARD ARKITEKT/

REDAKTØR

EKSPORT - GENERELT KONSULENTER - ØVRIGE

TEGLBJÆLKER OG OVERLIGGERE

STEEN SPANG HANSEN

T: +45 2142 7962

E: SSH@PETERSEN-TEGL.DK

PETERSEN KLINKER

DANMARK ØST

ANNEMARIE HARRIS

T: +45 2463 9162

E: AHA@PETERSEN-KLINKER.DK

DANMARK VEST

TINA KJÆR LOICHTL

T: +45 3063 4912

E: TKL@PETERSEN-KLINKER.DK

More magazines by this user
Similar magazines