Vejledning om ansøgning om tilskud til en helhedsorienteret ... - Social

sm.dk

Vejledning om ansøgning om tilskud til en helhedsorienteret ... - Social

Indenrigs- og Socialministeriet

Vejledning om ansøgning om

tilskud til en helhedsorienteret gadeplansindsats

§ 15.51.51.20

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 Indledning ................................................................................................................................................ 2

2 Puljens formål.......................................................................................................................................... 2

3 Indsatsens målgruppe ............................................................................................................................. 3

4 Ansøgerkreds ........................................................................................................................................... 3

5 Indsatsperiode.......................................................................................................................................... 4

6 Støtteegnede indsatser – ansøgningspuljens anvendelsesområde ....................................................... 4

7 Kriterier for fordeling af støtte .............................................................................................................. 5

8 Køn skal tænkes ind i indsatserne (Kønsmainstreaming).................................................................... 7

9 Tilskudsberettigede udgifter................................................................................................................... 7

10 Der kan ikke søges tilskud til.............................................................................................................. 7

11 Evaluering og erfaringsopsamling ..................................................................................................... 7

12 Praktiske oplysninger.......................................................................................................................... 8

12.1 Ansøgningsprocedure ........................................................................................................................ 8

12.2 Budget................................................................................................................................................ 8

12.3 Retningslinier for udarbejdelse af budget.......................................................................................... 9

12.4 Regnskabsaflæggelse......................................................................................................................... 9

Side 1 af 9


1 Indledning

I satspuljeaftalen for 2010 er det besluttet at afsætte 137,5 mio. kr. over 4 år til en helhedsorienteret gadeplansindsats

i udsatte by- og boligområder.

I de senere år har der været stigende fokus på børn og unges kriminelle adfærd. I 2007 satte unge i en række

af landets almene boligområder ild til containere, biler og områdernes skoler. Efterfølgende har der været

flere lignende episoder, ligesom der er sket en optrapning af konflikten imellem kriminelle grupperinger.

Særligt i hovedstadsområdet præger bandekrigen bykvarterer med vold og skyderier på åben gade.

I nyere tid tegner der sig et billede af, at strafferetlige afgørelser primært angår unge mellem 15 og 24 år. I

Justitsministeriets udredning til brug for Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet 1 fremgår, at denne

aldersgruppe er repræsenteret 3 gange så ofte i det strafferetlige system som resten af befolkningen. Ungdomskriminalitet

har negative konsekvenser både for de unge lovovertrædere, for ofrene for kriminaliteten

og for samfundet i form af bl.a. øget utryghed.

Forebyggelse af ungdomskriminalitet er derfor en udfordring, der vedrører alle landets kommuner. Men samtidig

kan det konstateres, at visse by- og boligområder har særlige udfordringer, og det skærper problematikken

for de børn og unge, som bor der. Af Justitsministeriets udredning fremgår det, at en stor koncentration

af sociale problemer, som det gør sig gældende i landets udsatte by- og boligområder, øger risikoen for, at de

børn og unge, som er bosat her, får en kriminel løbebane.

Sociale problemer, kriminalitet i familien, ringe social kontrol og manglende sammenhængskraft er blandt

flere individuelle risikofaktorer, som mange børn og unge i de udsatte boligområder vokser op med. Disse

børn har, uanset hvor de er bosat, højere risiko for at blive kriminelle. Samtidig har de børn, som ikke er

udsat for den samme individuelle påvirkning, men som vokser op i udsatte boligområder med et generelt højt

risikoniveau, en større risiko for at blive kriminelle.

Derfor er der behov for en målrettet indsats til bekæmpelse af ungdomskriminalitet i de udsatte bykvarterer,

hvor kriminaliteten er koncentreret.

Satspuljepartierne har på baggrund af indstilling fra Indenrigs- og Socialministeriet udvalgt 25 udsatte boligområder

i 14 kommuner. Kommunerne med de udvalgte problemramte boligområder inviteres hermed til at

ansøge puljen på 137,5 mio. kr. De 133,4 mio. kr., som skal gå direkte til kriminalitetsbekæmpende indsatser

i de udvalgte boligområder, vil på baggrund af kommunernes ansøgninger blive fordelt mellem kommunerne.

2 Puljens formål

Formålet med puljen er at styrke den kriminalitetspræventive indsats i udsatte boligområder, hvor der er

problemer med utryghed og kriminalitet. Ungdomskriminaliteten, som er så skadelig for samfundet, skal

forebygges mere effektivt end det hidtil har været tilfældet.

Den helhedsorienterede gadeplansindsats skal forhindre, at børn, som er i risiko for at blive tiltrukket af kriminelle

miljøer, får attraktive og naturlige alternativer hertil. Med bedre støtte fra hjemmet, gadeplansmedarbejdere,

mentorer og ansatte i fritidstilbud skal børnene og de unge sættes i stand til at vælge en kriminel

fremtid fra. I stedet skal de opleve, at en fremtid med uddannelse og arbejde er et realistisk og attraktivt alternativ.

Samtidig skal indsatsen forhindre, at unge, som allerede har begået kriminalitet, gør det igen.

1

Udredning til brug for Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet udarbejdet af Susanne Clausen, Merete Djurhuus

og Britta Kyvsgaard for Justitsministeriets Forskningsenhed maj 2009

Side 2 af 9


Konkret er det et mål med puljen, at der lokalt er ressourcer og faglig kapacitet til at sætte hurtigt og målrettet

ind overfor problemer. Børn og unge med problemer skal hurtigt identificeres, deres behov skal udredes

og der skal sættes ind med den nødvendige støtte både forebyggende og i situationer, hvor en ung har begået

alvorlig kriminalitet.

Forventede resultater:

Den helhedsorienterede gadeplansindsats skal bidrage til, at:

• færre børn og unge rekrutteres til kriminelle miljøer

• færre unge begår kriminalitet

• at alle former for kriminalitet, som begås i de udsatte boligområder, reduceres

• at unge i de udsatte boligområder opnår uddannelse og beskæftigelse

Effekten af den helhedsorienterede gadeplansindsats vil overordnet blive målt på, i hvilken udstrækning antallet

af anmeldelser i de udvalgte problemramte boligområder falder. For de konkrete initiativer i de forskellige

boligområder opstilles effektmål for de specifikke målgrupper og indsatser.

Der er samtidig den overordnede målsætning, at denne kriminalpræventive indsats sammen med de øvrige

indsatser i problemramte boligområder bidrager til, at den generelle oplevelse af tryghed stiger, og at tilfredsheden

med at bo i de pågældende boligområder forbedres. Færre problemer i disse boligområder skal

gøre det mere attraktivt at bosætte sig her, således at beboere med uddannelse og beskæftigelse fastholdes og

hermed også kan fungere som rollemodeller for områdets børn og unge.

3 Indsatsens målgruppe

Målgruppen er børn og unge i udsatte by- og boligområder, som enten er kriminelle eller er i risiko for at

blive det.

I de problemramte boligområder er der en høj koncentration af sociale problemer. Det betyder, at det ikke

kan tages for givet, at de unge får tilstrækkelig støtte hjemmefra. Det stiller store krav til professionelle indsatser.

Den helhedsorienterede gadeplansindsats skal styrke børnenes og de unges mulighed for at finde denne

støtte andetsteds i deres nærmiljø samtidig med, at familier med særlige behov skal have tilbud, som kan

styrke dem.

4 Ansøgerkreds

Ungdomskriminaliteten er særligt udbredt i bestemte kvarterer og boligområder. Det er derfor vigtigt, at midlerne

koncentreres der, hvor problemerne med ungdomskriminalitet er åbenbare og påtrængende. Satspuljepartierne

har derfor ud fra objektive kriterier udpeget 25 by- og boligområder, fordelt på 14 kommuner, som

har behov for støtte til en målrettet kriminalpræventiv indsats.

Ansøgerkredsen består af de kommuner, som er inviteret til at ansøge puljen til en helhedsorienteret gadeplansindsats

i de udvalgte udsatte boligområder i de pågældende kommuner.

Boligområderne er udvalgt på baggrund af områdernes størrelse, andelen af børn og unge, andelen af unge

beboere udenfor arbejdsmarkedet og antallet af anmeldelser af straffelovsovertrædelser i og omkring områderne.

Der kan i alt ansøges om 133,4 mio. kr., som vil blive fordelt mellem kommunerne på baggrund af kommunernes

ansøgninger. Det fremgår af nedenstående tabel, hvilke kommuner der er inviteret til at søge om midler

til indsatser i deres udsatte boligområder.

Side 3 af 9


Boligområde Kommune

Akacieparken København

Aldersrogade København

Bispeparken København

Blågården København

Gadelandet/Husumgård København

Hørgården København

Lundtoftegade København

Mjølnerparken København

Remisevænget København

Tingbjerg/Utterslevhuse København

Vejleåparken Ishøj

Askerød Greve

Agervang Holbæk

Birkevænget/Nørrevænget Lolland

Vollsmose Odense

Byparken/Skovparken Svendborg

Varbergparken Haderslev

Kærhaven/Nørager Sønderborg

Korskærparken Fredericia

Sønderbro Horsens

Resedavej/Nørrevang II Silkeborg

Bispehaven Århus

Gellerupparken/Toveshøj Århus

Århus Vest Århus

Blå-, Fyr-, Ravn- og Hvidkildevej Ålborg

Der vil i de fleste af de udvalgte by- og boligområder allerede være igangsat aktiviteter med kriminalpræventivt

sigte, som er koordineret af de almene boligorganisationers helhedsplaner for de udsatte områder. Det

forudsættes derfor, at de indsatser, som der søges midler til, dels er helt nye, og dels at de berørte kommuner

sikrer, at den nye indsats samordnes med helhedsplanerne. Det skal fremgå af ansøgningen, hvordan det ansøgte

beløb prioriteres mellem boligområder, når en kommune har flere boligområder på listen.

5 Indsatsperiode

Midlerne skal anvendes i perioden 2010 til 2013.

De 133,4 mio. kr. er fordelt over fire år på følgende måde:

2010 2011 2012 2013

18,4 mio. kr. 32,9 mio. kr. 41,5 mio. kr. 40,5 mio. kr.

6 Støtteegnede indsatser – ansøgningspuljens anvendelsesområde

Der kan søges tilskud til en kriminalpræventiv indsats, som samordnes med indsatserne indenfor rammerne

af den boligsociale helhedsplan, som allerede vil være udarbejdet for de udvalgte by- og boligområder.

Det vil være en forudsætning for støtten, at den går til identificerbare og i ansøgningen beskrevne indsatser

til forebyggelse og bekæmpelse af kriminel adfærd blandt børn og unge.

Side 4 af 9


Der er ikke begrænsninger på, hvilke aktiviteter kommunerne kan anvende midlerne til, men det skal være

nye initiativer mod ungdomskriminalitet, som kan supplere de allerede eksisterende indsatser. Den styrkede

kriminalpræventive indsats skal være målrettet de konkrete problemer, sådan at de anvendte metoder er tilpasset

de lokale behov. Perspektivet skal være helhedsorienteret, sådan at de individuelle behov og problemer

tænkes sammen med boligområdets problemer og potentialer.

Det er et krav, at indsatsen omfatter:

• Gadeplansmedarbejdere

• Mentorordninger for kriminelle og kriminalitetstruede unge

Andre konkrete initiativer, som kan bidrage til resultater og effekter, kunne være:

• Helhedsskoler

• Fritidstilbud

• Fritidsjobs

• Kontingentnedsættelser på idrætstilbud

• Uddannelsesrådgivning

• Familiekurser

7 Kriterier for fordeling af støtte

Det er en forudsætning for at få støtte fra puljen, at indsatsens formål ligger indenfor puljens kriminalpræventive

formål.

Ved udvælgelse af de kommuner, som kan få støtte til at iværksætte kriminalpræventive indsatser, vil der

blive lagt vægt på:

1. At indsatsen iværksættes i samarbejde med og indenfor rammerne af den boligsociale helhedsplan for

det boligområde, der ansøges midler til.

2. At indsatsens konkrete formål er beskrevet.

Det skal beskrives, hvilket problem initiativet skal løse for målgruppen, og hvilken forandring det skal

medføre for målgruppen. Når problemområdet beskrives, skal der være særlig opmærksomhed på, om

der f.eks. er særlige kønsmæssige, aldersmæssige, geografiske, etniske eller andre perspektiver, der skal

tages højde for i indsatsen.

Problemet kan f.eks. være, at en lille gruppe drenge hærger området og samtidig ødelægger deres egne

fremtidsmuligheder. Formålet er, at den uhensigtsmæssige adfærd ophører, og at de unge får bedre fremtidsmuligheder.

3. At indsatsens målgruppe er afgrænset og beskrevet kort og præcist. Beskrivelsen skal indeholde følgende

oplysninger:

• Hvem er målgruppen?

• Hvor mange består målgruppen af?

• Hvor mange fra målgruppen forventes realistisk at være omfattet af indsatsen? Der skal både tages

hensyn til indsatsens økonomiske ramme og kapacitet (f.eks. antal ansatte, deres faglige forudsætninger

og indsatsens organisatoriske rammer og muligheder).

• Hvordan vil antal deltagere i indsatsen blive opgjort/dokumenteret? Det skal beskrives, hvordan antal

brugere systematisk vil blive opgjort.

• Er der relevante undergrupper (er det f.eks. relevant at skelne mellem mænd og kvinder)?

4. At indsatsen er beskrevet konkret og præcist ud fra SMART-sikre mål på brugerniveau.

Side 5 af 9


De SMART-sikrede mål er en konkretisering af indsatsens formål og skal bruges til at styre arbejdet. De

skal til sammen give et godt billede af de resultater, der skal nås for at opfylde formålet. F.eks. hvor

mange unge den kriminalpræventive indsats forventes at påvirke, hvornår og hvordan. Udvælg nogle få

og væsentlige målepunkter, så målingsarbejdet begrænses.

Målene viser/dokumenterer, hvilke konkrete forandringer, der skal ske for målgruppen, for at indsatsens

gennemførelse kan betragtes som en succes. En forandring kan også være, at en dårlig udvikling for

målgruppen stoppes eller sinkes. Men der skal være nogle ”beviser” for, at indsatsen er en succes. Overvej

hvilke synlige forandringer, man skal kunne identificere hos målgruppen, når indsatsen er slut. Det

er lettere at arbejde med målsætningen, når mål kvalitetssikres efter SMART-modellen.

SMART-modellen.

• S – Specifikt (konkret, præcist, detaljeret). Hv-spørgsmål kan hjælpe jer til at gøre målet

tilstrækkeligt specifikt. F.eks.: Hvem er involveret? Hvad skal der ske? Hvorfor er det vigtigt?

Hvordan skal det ske?

• M – Målbart. Et mål skal kunne måles. Hvordan kan I vide, at ændringen er indtrådt? Kan

målingen gennemføres?

• A – Accepteret. Er der enighed om målet blandt de vigtigste aktører og i målgruppen? Er

det et godt mål for, hvad der vil blive opfattet som en succes? Er der evt. nogen som vil

modarbejde, at målet opfyldes?

• R – Realistisk. Et accepteret mål er ikke nødvendigvis realistisk. Er det sandsynligt, at

målet kan nås med de ressourcer, der er til rådighed? Er der en klar og logisk sammenhæng

mellem mål og midler?

• T – Tidsafgrænset. Hvornår skal det måles, om målet er nået? Tidsfristen skal være realistisk

og opnåelig.

5. At der i indsatsen er beskrevet, hvilke resultater der skal opnås, for at indsatsen er en succes. Tænk

over, hvor mange brugere, I skal have hjulpet, for, at I selv synes, at jeres indsats har været en succes.

6. At det i indsatsen er beskrevet, hvordan målene/resultaterne nås, dvs. at de aktiviteter, som indsatsen

vil gennemføre, er beskrevet kort og præcist. I skal også beskrive, hvordan de enkelte aktiviteter hænger

sammen og hvordan aktiviteterne bidrager til at opnå målet. I skal ud fra karakteristikken af målgruppen

og dens problemer beskrive indholdet af disse aktiviteter, så det kan ses, hvordan de modsvarer problemerne.

7. Tidsplanen for aktiviteter skal udarbejdes. I skal angive, om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres

før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før I fortsætter med de næste

skridt i indsatsen.

8. At det fremgår, hvordan indsatsens aktiviteter og resultater dokumenteres systematisk? F.eks. dokumentation

af aktiviteter ved systematisk registrering m.v. og dokumentation af resultaterne ved brugerundersøgelser

m.v.

9. At der redegøres for, hvordan indsatsen er organiseret i relation til den eksisterende helhedsplan. Beskriv

indsatsens organisationsstruktur og opgavefordeling. F.eks. hvor mange ansatte der er i indsatsen,

hvilke beføjelser den ledende medarbejder har, hvem der refereres til, hvem har det overordnede ansvar,

hvem samarbejdes der med og hvad bidrager disse samarbejdspartnere med.

10. At I beskriver, hvordan I vil videreføre indsatsens aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb.

Overordnet monitoreres der i de udvalgte områder på:

- antallet af anmeldelser af kriminelle handlinger i boligområdet og dets omgivelser

Side 6 af 9


8 Køn skal tænkes ind i indsatserne (Kønsmainstreaming)

I skal have overvejet, om indsatsen er målrettet enten mænd eller kvinder (drenge eller piger) eller begge

køn. Det forudsættes, at metoder, der bruges, modsvarer de behov for målgruppen, som hhv. kvinder og

mænd kan have. I skal overveje om kvinder og mænd har samme behov for hjælp. I må også overveje, om I

vil indrette tilbuddet på en måde, der gør det muligt for både kvinder og mænd at få udbytte af tilbuddet. I

skal tage stilling til, om indsatsen bidrager til reel ligestilling mellem mænd og kvinder.

9 Tilskudsberettigede udgifter

1. Lønudgifter til aflønning af eventuelle nye medarbejdere i forbindelse med den helhedsorienterede gadeplansindsats.

Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for

tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Personalestyrelsens hjemmeside www.perst.dk

og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. For ikke fuldtidsansatte medarbejdere skal lønudgifter

budgetteres med antal timer og sats pr. time.

2. Udgifter til transport i egen bil kan højst udgøre statens almindelige takst pr. km. (den lave sats), jf. Personalestyrelsens

cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant

information på Personalestyrelsens hjemmeside www.perst.dk. Taksten reguleres en gang om året og

kan findes på www.ism.dk i afsnittet om Puljer. Transport i egen bil skal budgetteres med antal kilometer

og takst pr. km.

3. Udgifter til lokaler.

4. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer.

5. Revisionsudgifter.

10 Der kan ikke søges tilskud til

1. Aktiviteter i udlandet.

2. Materialeanskaffelser over 50.000 kr.

3. Anskaffelse af fast ejendom.

4. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering).

5. Dækning af underskud.

6. Støtte til enkeltpersoners underhold

7. Anskaffelse af bil

8. Gaver

11 Evaluering og erfaringsopsamling

Det skal være muligt at følge med i, om indsatsen har den tilsigtede kriminalpræventive virkning i de udsatte

boligområder. Derfor skal det rapporteres til Indenrigs- og Socialministeriet om de mål, indsatsen opstillede

for sin succes, er/bliver opfyldt.

Der skal indsendes en standardrapport én gang om året og ved indsatsperiodens ophør. Standardrapporten

kan hentes fra Indenrigs- og Socialministeriets hjemmeside www.ism.dk.

Rapporten skal udfyldes elektronisk og sendes som en vedhæftet fil i en e-mail til Tilskudskontoret.

Mailadressen er: rapport@sist.dk

Derudover afrapporteres der hvert halve år til Indenrigs- og Socialministeriet på de indikatorer, der er specifikke

for de konkrete indsatser.

Side 7 af 9


12 Praktiske oplysninger

12.1 Ansøgningsprocedure

Der skal anvendes et særligt ansøgningsskema, som består af et Word-dokument ”Ansøgningsskema” og et

regneark ”Budget”. Regnearket skal anvendes til udarbejdelse af budget for indsatsen. Til udarbejdelse af

regnskabet skal anvendes et regneark ”Regnskab”.

Vejledningen, ansøgningsskema og regnearkene kan hentes fra Indenrigs- og Socialministeriets hjemmeside

www.ism.dk eller fås hos Indenrigs- og Socialministeriets Tilskudskontoret, e-mail: p5kt@sist.dk eller tlf. 33

92 92 50, mandag – fredag kl. 10.00 – 14.00.

Alle punkter i ansøgningsskemaet skal være udfyldt for, at ansøgningen kan komme i betragtning til tilskud.

Det udfyldte og underskrevne ansøgningsskema sendes til:

Indenrigs- og Socialministeriet

Tilskudskontoret

Landemærket 11

1119 København K.

Ansøgningsfristen er den 1. marts kl. 12.00 Ansøgninger modtaget efter denne dato bliver ikke behandlet.

Der bliver sendt et kvitteringsbrev til ansøgerne. Hvis dette brev ikke er modtaget senest 2 uger efter ansøgningsfristen

udløb, skal ansøgeren kontakte Tilskudskontoret.

Når ansøgningerne er behandlet, bliver indstillingerne forelagt indenrigs- og socialministeren og repræsentanter

for satspuljepartierne til godkendelse.

Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen marts/april 2010.

Faglige spørgsmål om puljen behandles af Indenrigs- og Socialministeriets kontor for almene boliger.

Spørgsmål kan stilles til Iben Ørum Rasmussen 33 92 93 18

Spørgsmål om administration af eventuelt tilskud bedes rettet til Tilskudskontoret: tlf. 33 92 92 50 på hverdage

mellem kl. 10.00 til 14.00 eller e-mail: p5kt@sist.dk

12.2 Budget

Til udarbejdelse af budgettet for indsatsen skal der anvendes et særligt regneark ”Budget”, jf. afs. ”Ansøgningsprocedure”.

Regnearket er låst, og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til

beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger laves automatisk. I regnearket findes kun de poster,

som fremgår af vejledningens afsnit ”Tilskudsberettigede udgifter”. Udover ovennævnte poster er der mulighed

for at indtaste navne på 4 udgiftsposter, som er relevante for jeres indsats. Navnefelter til de poster er

markeret med gul farve.

I skal kun udfylde de felter, som er relevante for budgettet for jeres indsats. I skal også kun udfylde i

år/årene, som er i overensstemmelse med indsatsperioden, jf. afsnit ”Projektperiode”.

I bør udarbejde forklarende noter til poster/udgifter i budgettet.

Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet:

• Indsatsens titel

• Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) og

• ansøgers navn og adresse

Side 8 af 9


Kommuner og regioner kan ikke få tilskud til dækning af moms, da de får momsen refunderet af momsudligningsordningen,

derfor skal alle udgifter i budgettet være ekskl. moms.

12.3 Retningslinier for udarbejdelse af budget

Budgettet skal indeholde en klar opdeling mellem lønudgifter og øvrige driftsudgifter.

Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for deltidsansatte medarbejdere. Lønniveauet

må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde

relevant information på Personalestyrelsens hjemmeside www.perst.dk og/eller ved henvendelse til de relevante

fagforeninger.

I bør udarbejde forklarende noter til poster/udgifter i budgettet. F.eks. til en udgiftspost ”Seminar” kan noten

indeholde oplysninger om antallet deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning),

pris pr. deltager, honorar til oplagsholder m.v., dvs. at udgifterne skal opdels på de enkelte udgiftsposter.

Hver udgiftspost skal kun fremgå én gang i budgettet. F.eks. alle udgifter til transport i egen bil skal fremgå

af posten ”Transport i egen bil”.

Transportudgifter skal fordeles på følgende to udgiftsposter:

a. Offentlig transport og

b. Transport i egen bil, som skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. Vi gør opmærksom på, at

udgifter til transport i egen bil højst kan udgøre statens almindelige takst pr. km (den lave sats). jf. Personalestyrelsens

cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant

information på Personalestyrelsens hjemmeside www.perst.dk. Taksten reguleres en gang om året og

kan findes på www.ism.dk i afsnittet om Puljer.

I budgettet må forskellige udgiftsposter ikke slås sammen.

Følgende poster kan ikke medtages i budgettet:

1. Uforudsigelige udgifter

2. Overhead

3. Diverse

12.4 Regnskabsaflæggelse

Der skal aflægges regnskab for tilskuddet, og regnskabet skal være revisorpåtegnet.

Ved aflæggelse af regnskab, skal de budgetterede poster der var nævnt i indsatsens budget svare til poster i

regnskabet.

Til udarbejdelse af regnskabet for tilskuddet skal der anvendes et særligt regneark ”Regnskab”, jf. afs. ”Ansøgningsprocedure”.

Regnearket er låst og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til

beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger laves automatisk. I regnearket findes kun de poster,

som fremgår af vejledningens afsnit ”Tilskudsberettigede udgifter”, og som fremgår af budgetskemaet. Udover

ovennævnte poster er der mulighed for at indtaste navne på 4 poster, som Indenrigs- og Socialministeriet

har godkendt i budgettet.

I skal kun udfylde de felter, som er relevante for jeres regnskab.

I skal udarbejde forklarende noter til poster/udgifter i regnskabet.

Det er vigtigt, at der i regnskabet er angivet indsatsens titel og journalnummer.

Side 9 af 9

More magazines by this user
Similar magazines