Kom videre - Børn i historien - Gyldendal

boernihistorien.gyldendal.dk

Kom videre - Børn i historien - Gyldendal

Kom videre

Dybbøl og Dannevirke

Nedenfor finder du forslag til videre læsning samt inspiration til aktiviteter og ekskursioner, der kan

give eleverne førstehåndsoplevelser med de emner, der behandles i de forskellige kapitler i bogen

”Dybbøl og Dannevirke”.

Til slut gives der i ”Videre arbejde med kapitlerne” nogle bud på, hvad du kan inddrage af lyd,

billeder og yderligere tekst til de enkelte kapitler.

Museer

Den Gamle By, Århus. Undervisningsforløb om bl.a. en skoledag i 1864, en dag som børn i 1864,

mad og tøjvask. www.dengamleby.dk

Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot. Berømte malerier fra Danmarkshistorien.

Omvisninger og undervisningstilbud. www.dnm.dk/dk/index.htm

Fregatten Jylland, Ebeltoft. Rundvisninger, undervisningsmaterialer og historiske rollespil.

www.fregatten-jylland.dk

Historiecenter Dybbøl Banke, Sønderborg. Mange forskellige aktiviteter om 1864. www.museumsonderjylland.dk/dybbol-banke.html

Museet på Koldinghus. Med bl.a. Niels Kjeldsens sabel, hans kokarde og Rasmus Christiansens

maleri af Niels Kjeldsens kamp. Undervisningstilbud. www.koldinghus.dk

Museum Sønderjylland, Sønderborg Slot. Righoldig udstilling om de slesvigske krige.

Undervisningstilbud om fx dagligliv i 1800-tallet og krigen 1864. www.museumsonderjylland.dk

Orlogsmuseet, København. Flådens historie belyst ved skibsmodeller. Undervisningstilbud.

www.orlogsmuseet.dk

Tøjhusmuseet, København. Kanoner og håndvåben. Undervisningstilbud. www.thm.dk

Mange lokalmuseer har minder om krigen 1864 i form af soldaterbreve, fotos, våben o. lign.

Skønlitteratur til frilæsning og højtlæsning

Ole E. Christiansen: Ræven, Branner og Korch 1981

Kirsten Hare: I kugleregn og granatild, Gyldendal 1985

Claes Johansen: Maries krig, Hovedland 2005

Palle Petersen: Pers krig, Borgen 1974

Hanne Reintoft: Nu er det længe siden, People’s Press 2008

Pia Sigmund: Ruth og Bjørn fra Sønderjylland, Alinea 2008

Torben Weinreich: Kan han dy sig, Alrune 1984 (om skolen på landet omkring 1880)

Faglitteratur til eleven

T. Vogel-Jørgensen: Krigen 1864 i samtidens billeder, Berlingske Forlag 1963

Thomas Rønn Meloni: 1864 – baggrund, krigen, resultatet, Meloni 2008

Per Straarup Søndergaard: Soldater i krig og fred, Malling Beck 2005

Dybbøl og Dannevirke – Kom videre © Gyldendal 2012


Dybbøl og Dannevirke

Faglitteratur til læreren

Inge Adriansen: Dybbøl – et dansk og tysk nationalt symbol, Museet på Sønderborg Slot 1992

Tom Buk-Swienty: Slagtebænk Dybbøl, Gyldendal 2009

Tom Buk-Swienty: Dommedag Als, Gyldendal 2010

Lars Lindeberg: De så det ske, Union 1964

Bent Miang og Jørgen Slettebo (red.): Befolkningens kår på Als og Sundeved under krigen 1864,

Historisk Samfund for Als og Sundeved 1963

Jacob Kidde Sauntved og Jakob Eberhardt: 1864, Jyllands-Postens Forlag 2007

Holger Rasmussen: Landsbyliv, Gyldendal 1963

Film

Det danske filminstitut:

1864 – Danmarks skæbneår, 21 min.

Som fugle i bur, 45 min. (Filmen er fra en serie om ”Børn og krig”. Om to børns oplevelser fra

krigen i det tidligere Jugoslavien)

100 års barndom 1900-1910. Din vilje sidder i fars lomme, 29 min. (Ganske vist ikke om 1864,

men giver alligevel et billede af børns vilkår i en tid, der kun ligger få årtier fra 1864)

Et andet København, 1870-1910, 29 min.

Plads til os alle. Fra baggård til beton, 48 min.

Tine, 138 min. (Efter Herman Bangs roman)

De danske troppers indmarch i Sønderjylland, 11 min. stum

Videre arbejde med kapitlerne

Kapitel 1: Bliver der krig?

Lege

Tine og hendes kammerater hoppede ikke kun rundt om stenene nede ved Sønderborg slot. Når de

havde tid, legede de forskellige lege. Lad eleverne prøve disse tre lege.

Kædetagfat: Bestem et område, hvor man må løbe. En skal være fanger. Når man fanger, skal man

tage den fangede i hånden. Når der bliver fem i en række, deles rækken i to. Når alle er fanget, er

legen slut.

Ti-bold: Der er mange former for ti-bold. Her er en af dem. Man spiller op ad en mur. Det er bedst,

hvis alle har en bold.

1. Bolden kastes med underhåndskast og gribes.

2. Bolden kastes med overhåndskast.

3. Bolden kastes, og man laver et ”kuskeslag” med armene, før bolden gribes.

4. Man kaster bolden og klapper i hænderne foran maven og bag ryggen, inden man griber

den igen.

5. Bolden kastes op i luften, og man slår den ind mod muren med bagsiden af højre hånd.

6. Bolden kastes med underhåndskast, og man drejer rundt om sig selv, før bolden gribes.

Dybbøl og Dannevirke – Kom videre © Gyldendal 2012


Dybbøl og Dannevirke

7. Man kaster bolden under højre ben.

8. Man kaster bolden under venstre ben.

9. Bolden kastes bag om ryggen.

10. Man vender ryggen til muren, og kaster bolden over hovedet – vender sig i en fart og

griber bolden igen.

Hvem kan klare flest?

Panteleg: Læreren, eller en af eleverne, har lavet nogle spørgsmål til klassen. Nogle af

spørgsmålene kan være om noget af det, kapitel 1 handler om.

Læreren stiller spørgsmål til eleverne efter tur. Hvis eleven ikke kan svare på spørgsmålet, skal

han/hun aflevere noget som pant. Pantet lægger i en pose eller sæk. Når alle har fået et spørgsmål,

vælges en panteopråber og en pantedommer.

Pantedommeren får bind for øjnene. Panteopråberen tager et pant fra posen og siger: ”Hvad skal

den person gøre, som ejer dette pant?”

Dommeren finder på et eller andet sjovt, som ejeren skal gøre. Nyt pant tages op fra posen, osv.

En sang om krig

Henne i skolen sang Tines klasse ”Dansken har sejr vunden, hurra hurra…”.

Sangen handlede om, at den danske hær ved udfaldet fra Fredericia 1849 havde vundet over

tyskerne. Sangen var meget populær. Sangen kan læses og høres på

www.ugle.dk/dansken_har_sejer_vundet.html

Inden man evt. synger sangen og drøfter dens indhold, kan det være en god ide at fortælle historien

om udfaldet fra Fredericia og læse sangens tekst op.

Kapitel 2: Livet i købmandsgården

Fattig-Larsen

Tines far gav den fattige Larsen cigarstumper. Omkring 1864 var fattighjælpen minimal. Lad

eleverne lave et interview med deres bedsteforældre. Hvordan var hjælpen til de fattige, dengang de

var børn?

Sulevælling

Sulevælling var en meget almindelig ret, da Tine og Thomas var børn. Her er en opskrift:

1½ kg saltet flæsk

3 l. vand

60 g byggryn

1 suppevisk

1 lille selleri

3 gulerødder

2 porrer

¼ kg kartofler

Dybbøl og Dannevirke – Kom videre © Gyldendal 2012


Dybbøl og Dannevirke

Det udvandede flæsk koges mørt i vand i ca. 1 time. Flæsket tages op, og suppen skummes næsten

fri for fedt. Grynene tilsættes og koger ½ time, hvorefter de udskårne grøntsager tilsættes og koges

møre. Smages til med sukker og salt. Flæsket gives til suppen sammen med rugbrød og sennep.

Barn i 1864

På www.emu.dk/gsk/fag/his/inspiration/tema/1864/video.html kan eleverne se en video om,

hvordan det var at være barn i 1864. Hvordan gik børn klædt? Hvordan var skolen, og hvad fik de at

spise? Skulle de arbejde?

Kapitel 3: Krigen nærmer sig

Krigsråd

Lige før den danske hær trak sig tilbage fra Dannevirke, samlede den øverstkommanderende

general sine øverste officerer til et møde. Her diskuterede man, om hæren skulle blive ved

Dannevirke og kæmpe, eller om den skulle trække sig tilbage. Nogle af officererne mente, at man

skulle blive. De fleste syntes, at hæren skulle forlade Dannevirke og gå nordpå til Dybbøl.

Del klassen ind i grupper på ca. 10. Tre af dem mener, at hæren skal blive, resten synes, at man skal

trække sig tilbage. Lad grupperne diskutere, hvad der er bedst.

Tilbagetoget fra Dannevirke

Læs kapitel 10 og 11 i Maries krig af Claes Johansen.

I skole

Hvis man har mod på det og tid til det, kan man give sig i kast med Torben Weinreich: Kan han dy

sig. Et stykke om en skoledag i 1880’erne.

Film

Se filmen Tine.

Kapitel 4: I skanserne

Soldaterliv

På www.emu.dk/gsk/fag/his/inspiration/tema/1864/dagligliv.html kan man se, hvordan soldaterne

levede i skanserne.

Helligkilder og kludeege

I 1800-tallet var der få læger, og megen overtro var knyttet til helbredelse af sygdomme. I Danmark

har der været over 700 hellige kilder. Folk troede, at vandet havde en helbredende virkning. Man

drak vandet eller badede den syge del af kroppen.

Lad eleverne undersøge, om der har været eller stadig findes en hellig kilde på deres egn. Hvilken

historie knytter der sig til den?

Nogle egetræer kunne også have en helbredende virkning. Et egetræ kunne være vokset på en sådan

måde, at der var dannet et hul i træet. Om natten kravlede de syge gennem hullet. De måtte ikke

sige noget og skulle helst være nøgne. Bagefter hængte de noget af deres tøj op i træet. Sådanne

kludeege findes stadig.

Dybbøl og Dannevirke – Kom videre © Gyldendal 2012


Dybbøl og Dannevirke

Undersøg, om der er en kludeeg på jeres egn. Bruges den stadig, og hvordan?

Kapitel 5: Stormen på Dybbøl

Stormen

På www.dr.dk/p4/events/1864/index.htm kan man opleve en radioreportage om stormen den 18.

april. Det vil nok være for meget for eleverne at høre den hele, men udpluk kan bruges.

I kugleregn og granatild

Læs op af Kirsten Hare: I kugleregn og granatild, kapitel 10-12 om stormen på Dybbøl.

En konfirmation

Besøg den lokale kirke, og hør præsten fortælle om konfirmationen. Hvordan har den forandret sig

siden 1864?

Kapitel 6: Arbejde og fest

Kæft, trit og retning

Thomas havde stor respekt for sin far og var måske også lidt bange for ham. Børn blev opdraget

strengt. Når faderen sagde noget, var det bare om at høre efter.

Film

Se filmen 100 års barndom 1900-1910. Diskuter med eleverne, hvad de synes om den form for

opdragelse.

Lys skal der til

I 1861 kom den første petroleumslampe til Danmark. Men hos Tine og i næsten alle andre hjem i

Danmark brugte man i 1864 tællelys, stearinlys eller tranlamper. Tællen fik man fra fårene. Stearin

var et kunstprodukt, og tran fik man fra havets dyr, fx torsk.

Kapitel 7: Tyskerne kommer

Krigen hos jer

Besøg jeres lokalhistoriske museum. Hvordan var jeres egn påvirket af krigen 1864?

Få kopier af breve, fotos og andet, og lav en udstilling i klassen. Måske er der også elever, der har

soldaterbreve eller andet fra krigen.

Film

Se filmen Som fugle i bur.

Kapitel 8: Krigsskib i flammer

Frilandsmuseer

Rundt om i landet ligger der frilandsmuseer med gamle bondegårde. Besøg et af dem, og hør

hvordan man såede og høstede i 1800-tallet.

Læs eller genfortæl udvalgte stykker fra Hans F. Jensen: Såning og høst i 1800-årene.

Dybbøl og Dannevirke – Kom videre © Gyldendal 2012


Dybbøl og Dannevirke

Uddrag af dagbog

På http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/slaget-ved-helgoland-1864-uddragaf-anders-jensen-loenborgs-dagbog/

kan man læse uddrag af Anders Jensen Lønborgs dagbog, fra

dengang han gjorde tjeneste på Fregatten ”Jylland”.

Kapitel 9: De slås igen

Soldaterkoner

Det var ikke kun civilbefolkningen i Sønderjylland, der led afsavn som følge af krigen. Soldaternes

koner havde også en streng tid. Frygten for, at deres mænd ville blive dræbt eller invalideret og en

elendig økonomi uden en forsørger, sled hårdt på dem.

Se fx www.emu.dk/gsk/fag/his/inspiration/tema/1864/kone.html

Film

Se filmen Et andet København, 1870-1910

Filmen er bygget over 118 fotos, der fortæller om beværtninger (som bogens Jens frekventerede).

Handler endvidere om prostituerede, boligforhold, sygdom og fattigdom. Billederne akkompagneres

af citater af bl.a. Otto Rung og Martin Andersen Nexø.

Kapitel 10: Sådan gik det Tine

Film

Se filmen Plads til os alle. Fra baggård til beton.

I de år da Tine og hendes mand kom til København, i slutningen af 1870’erne, voksede byen

eksplosivt. Voldene var blevet sløjfet i 1857, og på Nørrebro og Vesterbro blev der opført

etageejendomme til arbejderne. Selv om lejlighederne var bedre end inde i det gamle København, lå

ejendommene så tæt på hinanden, at der mange steder aldrig kom sollys ind i stuerne. Lejlighederne

var små, og lokummerne lå nede i gården. De dårlige boligforhold og ringe kost gav anledning til

mange sygdomme, ofte med dødelig udgang. I 1874 var de vigtigste dødsårsager i København

tuberkulose og lungebetændelse.

Byens originaler

I Københavns gader kunne man i 1800-tallet og ind i 1900-tallet opleve originaler, der enten ved

deres påklædning eller levevis adskilte sig markant fra den øvrige befolkning.

Læs (eller genfortæl) Steffen Linvald: I byens skammekrog. Fx om Scheibelein, der pralede af sine

krigeriske bedrifter under krigen 1864, eller den berømte Jomfru Tidsfordriv.

Kapitel 11: Sådan gik det Thomas

Film

Se filmen De danske troppers indmarch i Sønderjylland.

Dybbøl og Dannevirke – Kom videre © Gyldendal 2012


Dybbøl og Dannevirke

Afstemningen 1920

Læs fx http://bovlundfrimenighed.dk/User_files/097d1dc1b2d352b9d2b1156666e66049.pdf, om

hvordan Anne Schelde som barn oplevede afstemningsdagen den 10. februar 1920.

Genforeningssten

Overalt i Danmark står der mindesten om genforeningen 1920. Hvor står der en mindesten i jeres

kommune? Hvad står der på den?

Besøg jeres lokalhistoriske museum. Hvordan fejrede man på jeres egn genforeningen?

Eleverne kan finde billeder af mange genforeningssten ved at søge på ”genforeningssten” i Google og vælge

”Billeder”. Her er det genforeningsstenen i Syvveje, Østjylland.

Foto: Jan Baltzersen/Dansk Center For Byhistorie

Dybbøl og Dannevirke – Kom videre © Gyldendal 2012

More magazines by this user
Similar magazines