Nr. 4 december 2005 - Danfoss Industri Service

Nr. 4 december 2005

I dette nummer: 

BFP-oliepumpemontage i BD 

- arbejdsmiljømæssige problemstillinger 

S. 3-5 

Elvogne sætter farten ned S. 5 

Erfaringer med DPP S. 6-7 

Der er styr på miljøeftersynet S. 8-9 

- i Sauer-Danfoss’ afd. for styreenheder 

Profilen: Rikke Hvid Frederiksen 

og Carsten Frandsen 

S. 10-12 

Indbydelse: Miljøforum Danfoss 

Danmark 

S. 13 

Skadestuen er flyttet til D13-100 S. 13 

Peter Mortensen—pensionist 

med fyldt kalender 

S. 14-15 

Aktivitetsuger i Advertising S. 16 

Arbejdsskader koster samfundet 

7 mia. kr. om året 

S. 17 

Bøder ved for sen anmeldelse af 

arbejdsskader 

S. 17 

Sundhedshjørnet S. 17 

Nyt fra Motionscentrene S. 18-19 

Hvordan bliver græsset grønnere 

på min side? Boganmeldelse 

S. 20 

Jul på dåse er ikke den rene leg S. 21 

Ny EU-liste over farlige stoffer S. 21 

Nye love siden sidst S. 22-23 

2 

Miljønyt nr. 4 2005 

Redaktionsgruppen 

Lone Thordarson, redaktør, Informationsbutikken, 

tlf. 7488 4848 

May-Britt Tagmose, organisationskonsulent, 

Arbejdsmiljø og Psyko-Social 

Rådgivning, tlf. 7488 2559 

Nicole Møller, arbejdsmiljøsygeplejerske, 

Arbejdsmiljø og Psyko-Social Rådgivning, 

tlf. 7488 3349 

Anne Breuning Stokholm, fysioterapeut, 

Arbejdsmiljø og Psyko-Social Rådgivning, 

tlf. 7488 3902 

Bjarne Westerberg, miljøchef, Miljørådgivning, 

tlf. 7488 4717 

Henriette Falbe-Hansen, miljøkonsulent, 

Miljørådgivning, tlf. 7488 2566 

Kristian Skivild, sikkerhedsleder, Sikkerhedsorganisationen, 

tlf. 7488 5487 

Kontakt os gerne! 

Har du forslag til artikler eller ønsker du at 

bestille eller ændre dit abonnement: 

Kontakt redaktør Lone Thordarson, 

tlf. 7488 4848, e-mail: lth@danfoss.com 

eller et medlem af redaktionsgruppen 

Miljønyt på intranettet 

Dette og tidligere numre af Miljønyt kan ses 

på intranettet: http://cs.danfoss.net/icom/ 

CS-E/CS-EM/csemhomef.asp?Menu=Milj% 

F8nyt 

Om Miljønyt 

Miljønyt udgives af Danfoss Industri Service og distribueres til medarbejdere ved Danfoss A/S, Danfoss 

Drives A/S, Danfoss Industrial Refrigeration A/S, Danfoss Distribution Services A/S, Danfoss Solutions 

A/S, Mads Clausen Instituttet på Syddansk Universitet, Danfoss Redan A/S, Danfoss Universe, Sauer- 

Danfoss ApS, Siemens Flow Instruments A/S, Devi A/S og Gemina-Termix Production A/S. 

Bladet består af artikler om sikkerhed, arbejdsmiljø, miljø og sundhed samt omtaler af litteratur, websider, 

nye love, bekendtgørelser, sikkerhedskort m.v. Bidragene til bladet leveres af medarbejdere , der 

selv skriver artikler om miljøforbedringer, undersøgelsesresultater og nye idéer eller som finder relevante 

artikler i fagblade, aviser, på Internettet o.s.v. Alle er meget velkomne til at indsende materiale eller 

forslag til historier og redaktionsgruppen hjælper gerne med at skrive artiklerne. 

Miljønyt udkommer 4 gange årligt og kan ses på websiden http://cs.danfoss.net/icom/CS-E/CS-EM/ 

csemhomef.asp?Menu=Milj%F8nyt . Desuden kan alle interesserede medarbejdere tegne gratis abonnement 

på Miljønyt i trykt eller elektronisk form.

3 

BFP-oliepumpemontage i BD 

- arbejdsmiljømæssige problemstillinger 

i forbindelse med projektet 

af Leif Bonnerup, leder af teknisk afd. 

DPP-teamet var i foråret 2004 i gang 

med 1. bølge i bearbejdningsafdelingen 

for komponenter til oliepumper 

(Afd. 130). Samtidig planlagde 

BD-P sit eget DPP- og Lean-projekt 

for montagen af små oliepumper 

(BFP – Afd. 132). 

I montageprojektet var planlagt 2 delprojekter: 

Det ene delprojekt var etablering 

af nye paneler for funktionstest 

og trykindstilling. Formålet her var hovedsageligt 

at eliminere 2 fysisk belastende 

EGA-arbejdspladser. Det andet 

projekt var opgradering af forældet 

styresystem på montagelinien. 

Input fra DPP-teamet 

Inspireret af input fra DPP-teamet, som 

var i området, blev ovennævnte 2 delprojekter 

til et nyt og endnu mere omfattende 

helhedsprojekt. Samtidig 

med nyt styresystem på montagelinien, 

blev mulighederne for at gennemføre 

layoutændringer vurderet og analyseret. 

Kunne vi, samtidig med ”DPPoptimering 

af montagen”, eliminere 

yderligere 5 EGA-arbejdspladser? Testpanelerne 

var ordret som del-projekt i 

dec. 2003 og i feb. 2004 blev det besluttet 

at gennemføre det samlede 

projekt, inklusiv nyt montagelayout. 

Termin for etablering blev 

”sommerferie 2004”. 

Hvordan holdes fokus på de arbejdsmiljømæssige 

konsekvenser, 

samtidig med en presset terminsplan 

? 

Mit svar er at involvere de implicerede 

og så vidt muligt simulere nye arbejdspladser, 

samtidig med entydig specificering 

af delopgaverne. 


Mange interessenter 

Af interessenter er der mange, både 

internt og eksternt, som skal inddrages 

i et projekt som dette. Arbejdsmiljømæssigt 

er de vigtigste dog dem, der 

skal have resultatet af projektet som 

fremtidig daglig arbejdsplads. Her 

tænkes på operatører, opstillere og 

vedligeholdere. Arbejdsmiljø er ikke 

kun ergonomi men også sikkerhed, 

trivsel, belastning af det indre samt 

ydre miljø mv. Man skal dog være realistisk 

og bevidst om, at alle implicerede 

ikke kan involveres lige meget i et 

projekt som dette. 

Simulering 

Ud over at vi af flere omgange gennemførte 

simulering af det nye montageoplæg 

i et mødelokale, blev der udvalgt 

personer, som skulle repræsentere 

forskellige faser og delprojekter. 

Arbejdspladsindretning 

• Eks. på simulering af arbejdspladsindretning 

• oplæg til diskussion af sikkerhed

4 

BFP-oliepumpemontage i BD ...fortsat 

De væsentlige ændringer i det nye 

montageoplæg i forhold til det tidligere 

er: 

− Siddende arbejdspladser er afskaffet 

– hele kroppen er i bevægelse 

− Operatøren udfører komplet 

pumpemontage, tidligere kun 

delmontage 

− Montagearbejdet omfatter også 

funktionstest og reparation af 

fejlmeldte pumper 

− Arbejdshøjde er fast, dog udføres 

meget montage i hænderne 

(højre og venstre hånd er altid 

tilpasset den enkelte operatør). 

I projektet har vi så vidt muligt bestræbt 

os på at eliminere EGA, eliminere 

tunge løft og optimere rækkeafstande. 

Vi så trivselsmæssige fordele ved 

større arbejdsindhold, mulighed for 

social snak under arbejdet, fleksibel 

overgang imellem skift og større frihed 

i forbindelse med personlig tid. 

Sikkerhedsmæssigt havde vi fokus på 

afskærmninger, sikring af døre på automater, 

minimere oliedampe / forbedre 

udsugninger og faren for oliespild 

på gulvet. 

Kassehåndtering: 

• kassestørrelse er minimeret, vægt reduceret 

• løftevogn med håndteringsplade 

• lav reol, tom emballage retur foroven 


Problemstillinger som vi så var vigtige 

at belyse så meget som muligt 

før og under projektet: 

− stående / gående arbejde frem 

for siddende 

− kun én arbejdshøjde! (sorterer vi 

folk fra?) 

− belysning og briller - hvordan 

tilfredsstiller man folks forskellige 

behov for lys 

− kø i celle, hvordan undgår vi at 

stresse en medarbejder under 

oplæring? 

− oplæring, ny medarbejder skal 

oplæres til komplet montage og 

ikke kun delmontage 

− kvalitet, kunne vi opnå tilstrækkelig 

renhed ved komplet montage? 

Lise der tidligere foretrak sin ”egen” 

arbejdsplads, er en af de personer, 

som har været med til indretning af 

de nye arbejdspladser 

(arbejdshøjde, rækkeafstande, sikkerhed) 

og indkøring hos både leverandøren 

og på Danfoss, bemærker: 

”I forhold til tidligere store ændringer 

er vi orienteret fra starten. Vi fik en god 

orientering og har haft et godt indblik 

fra starten. Er man i tvivl er det vigtigt 

at stille spørgsmål. Den nye arbejdsplads 

er ikke så fysisk krævende som 

tidligere. Her er mere rent og vi har 

fået mere socialt samvær. Jeg synes at 

det er spændende at lære alle delprocesser, 

også omstilling af automaterne 

ved ordreskift”.

5 

BFP-oliepumpemontage i BD ...fortsat 

Else, der tidligere har deltaget i et 

projekt om køb af testpaneler, var 

den af operatørerne der ud over at 

deltage i simulering af nyt montageoplæg 

også repræsenterede operatørerne 

ved specificering og indkøring 

af nye testpaneler bemærker: 

”Det har været alle tiders at være med i 

processen. Man har lov at sige sin mening 

og der bliver lyttet. Jeg kan lide at 

arbejde i cellen. Det er meget bedre 

for os selv, vi får gået en masse, det er 

godt for vort helbred. Jeg vil hellere gå 

end stå. Det er trættende når vi går ”for 

langsomt”. 

Yderligere oplysninger: 

Leder af teknisk afd. Leif Bonnerup, 

L32 N160, tlf. 7488 5835, 

email: lbo@danfoss.com 


Entydig specifikation gør en forskel 

for arbejdsmiljøet. 

Eksempler fra panelspecifikation: 

• maks. rækkeafstand ved udskiftning 

af pumpe er specificeret 

• aflæggehøjde og orientering af emne 

er specificeret 

• krav om ingen plane flader, hvorfra 

olie unødigt kan fordampe 

• krav om drypbakke, hvor olieret pumpe 

håndteres 

• udsugning nedenud af paneler således 

at dampe ikke skal forbi operatøren 

• maks. byggehøjde er specificeret således 

at frit udsyn sikres 

• krav om fri fod og benplads på frontsiden 

Uden disse krav, ville nye paneler sandsynligvis 

ligne kopier af de gamle paneler. 

Dvs. paneler, hvor man ser ind på et 

”højskab”, pumpen orienteret som hidtil, 

med oliedryp og dårlige udsugningsforhold 

til følge. 

Elvogne sætter farten ned 

For at øge sikkerheden er der nu sat såkaldte ”droslekontakter” på 

alle el-vogne i Nordborg. Det betyder, at førerne af elvogne nu 

kan sætte farten ned til ”gå-tempo”, når de kører i haller og på 

kontorgange. Mange har registreret ”tilløb til ulykker” om uventede 

møder med hurtigtkørende elvogne, f.eks. foran kontorer i produktionen. 

Droslingen skulle gerne fjerne årsagen til disse ”tilløb”, 

så egentlige ulykker undgås.

6 

Positive erfaringer med DPP 

- sammenfatning fra forskellige afdelinger 

Der fokuseres på værdiskabende processer og de ikke-værdiskabende processer forsøges 

reduceret, hvor det er muligt, samt man fokuserer i nogle projekter på afskaffelse af EGA/EBAarbejdspladser 

Optimering af den ergonomiske arbejdspladsindretning 

Arbejdspladser/celler, hvor operatøren kan veksle mellem siddende og stående arbejdsopgaver 

Øget produktivitet og øget effektivitet ses i DPP-projekterne 

Nogle medarbejdere har fået jobudvidelse ift. teamkoordinator-roller eller talsmandsroller, 

hvilket giver bedre selvværdsfølelse og større ansvarsfølelse 

Nogle medarbejdere føler en større medbestemmelse i deres arbejde 

Flere medarbejdere har pga. nyindretning af arbejdspladsen fra siddende til gående arbejde 

tabt sig betydeligt, hvilket isoleret set er udtryk for sundhedsfremme 

Nogle arbejdsprocesser bliver gjort ”smarter - not harder” 

Negative erfaringer med DPP 

- sammenfatning fra forskellige afdelinger 

Langtidsstress hos arbejdsledere og medarbejdere: Arbejdsledere er blevet langtidssygemeldt 

pga. arbejdsrelateret langtidsstress. I alle tilfælde har der været tale om, at de pågældende 

arbejdsledere har været involveret i topstyrede forandringsprocesser, herunder DPP i 

2 af tilfældene. Nøglemedarbejdere, som har været involveret i DPP-projekterne er blevet 

langtidssygemeldt pga. forhøjet arbejdsbelastning i den periode, DPP-projekterne løber. 

Jobberigende opgaver—primært ”eget oppasseri” - skæres væk. Det drejer sig primært 

om, at operatørerne bliver mere bundne til det ofte EGA/EBA-prægede arbejde. 

Stressed targets: Medarbejdere og arbejdsleder giver udtryk for frustration over, at målene 

skal markeres med rødt (når målet ikke er nået) og grønt (når målet er nået). Da man ofte 

kører med røde tal, fordi målene er højt sat, får man aldrig en oplevelse af at nå målene, hvilket 

kan være en af årsagerne til et markant fald i medarbejdernes trivsel i afdelingen. Det er 

demotiverende aldrig at kunne nå målet. 

Stigende fravær og reduceret trivsel: I en afdeling er fraværet under og efter DPPprojektet 

steget fra 4% til 10 %. Trivslen i afdelingen er blevet ringere. Medarbejderne giver 

udtryk for træthed og at man ikke orker at hjælpe hinanden. Man gør det, man skal og ikke 

mere og det afspejler sig i samarbejdet. Der er blevet lavet trivselsseminarer på alle tre skift 

for igen at finde tilbage til en god trivsel. 

Miljønyt nr. 4 2005

7 

Negative erfaringer med DPP ...fortsat 

Ens arbejdshøjde til alle: Nogle operatører tilkendegiver, at den faste arbejdshøjde er for høj 

(i nogle afdelinger er man gået fra montagelinjer til celleproduktion, hvor arbejdshøjden ikke 

kan justeres, da det er medarbejderne, som bevæger sig rundt i cellen). 

Stående og gående arbejde: Nogle operatører klager over flere smerter pga. gående arbejde. 

Herunder ondt i ben og fødder. Andre klager over forstærket smerter i skuldre/arme. (I 

nogle afdelinger indføres pause-gymnastik for at kompensere for smerterne). 

Læring fra erfaringer med DPP 

- set i forhold til arbejdsmiljøet 

Medarbejderne og arbejdslederne skal inddrages mere i projekterne og have medbestemmelse 

i projekterne, derved sikres optimal samarbejde også efter DPP-teamet har forladt afdelingen. 

Der ydes hjælp til arbejdslederen, så denne ikke både skal være en aktiv del af DPP og klare 

den daglige drift. I visse områder er der en ”turnus-arbejdsleder” tilknyttet den arbejdsleder, 

som arbejder med på DPP-projektet. 

Uddannelse af medarbejdere og arbejdsledere, som er involveret i DPP-projektet. Emner for 

uddannelsen er: Stresshåndtering, viden om forandringsprocesser og deres psykologiske betydning, 

talsmandsuddannelse oa. 

Man skal sikre en balance mellem at fokusere på tal, besparelser, mål og på de bløde parametre, 

så som samarbejde og menneskers forskellighed. Man skal optimere det tekniske og 

det menneskelige aspekt af arbejdet samtidigt. Man skal overveje: Hvordan påvirkes medarbejderstaben 

af de ændringer, som foretages i afdelingen. 

Man skal være opmærksom på, at man ikke skaber EGA/EBA-arbejdspladser. 

Målene skal være realistiske. Alle brænder ud, hvis man løber efter et mål, som aldrig kan nås. 

(Synliggørelse af resultaterne ved brug af farverne grøn (godt) og rød (dårligt) kan virke forskelligt 

på den enkelte medarbejder. Nogle medarbejdere tager tallene meget personligt, 

andre kan se mere afslappet på tallene/farverne. 

Erfaringerne er samlet af organisationskonsulent May-Britt Tagmose og fysioterapeut 

Anne Breuning Stokholm og stammer fra de områder, hvor disse som rådgivere har 

været involveret i DPP processen. Chefpsykolog Kurt Kørner indgår nu med et kursusforløb 

som en obligatorisk del af uddannelsen for DPP-navigatører. 


May-Britt Tagmose, tlf. 7488 2559, email: May-Britt.Tagmose@danfoss.com 

Anne Breuning Stokholm, tlf. 7488 3902, email: ABS@danfoss.com 

Kurt Kørner, tlf. 7488 3645, email: Kurt_Korner@danfoss.com 


8 

Der er styr på miljøeftersynet – 

i Sauer-Danfoss’ afdeling for styreenheder 

af redaktør Lone Thordarson 

I januar 2005 indførte ”Team Glider” 

hos Sauer-Danfoss en helt ny 

praksis for miljøeftersyn. Den tidligere 

metode med halvårlige audits 

blev afløst af et nyt system, hvor 

miljøeftersynet er indarbejdet i en 

daglig rutine. Erfaringerne med den 

nye metode har været meget positive. 

Centralt i det daglige miljøeftersyn er 

”friske-øjne”-tavlen, som giver overblik 

over, hvem der skal gøre hvad. 

Ca. 15 medarbejdere indgår i miljøeftersynet 

og de har fået tildelt en daglig 

opgave, som går ud på at foretage 

eftersyn i et bestemt område og rapportere 

eventuelle afvigelser. Både 

produktions- og kontorarealer bliver 

gennemgået, og områderne går på 

skift, så de udvalgte medarbejdere 

også checker andre områder end det, 

de selv arbejder i. Eftersynet foregår 

efter faste standarder, som er checklister 

for, hvad der skal ses efter. Disse 

standarder skiftes hver 3. uge. 


Max. 10 minutter 

Det daglige miljøeftersyn må max. vare 

10 minutter. Medarbejderen udfylder 

hver gang et lille skema med plads til 

at angive evt. afvigelser. Skemaet hænges 

bagefter op på tavlen og hvis medarbejderen 

har fundet en afvigelse, 

sættes der også en stor rød magnet op 

på tavlen ud for det pågældende miljøeftersyn. 

Denne magnet er et signal til 

områdets to arbejdsledere, Holger Hedegaard 

og Bjarne Andreasen om, at 

der er noget, som skal ses på med det 

samme. 

De fleste afvigelser kan umiddelbart 

”udbedres”, men hvis der er tale om 

større sager, indgår de i sikkerhedsgruppens 

videre arbejde. Sikkerhedsgruppen 

er ikke sat ud af ”spillet”. Det 

er stadig deres ansvar. 

Miljøeftersynet foretages af både sikkerhedsrepræsentanter 

og produktionsfolk. 

De bliver forinden grundigt 

oplært i at foretage eftersyn og de første 

gange ledsages de af en arbejdsleder. 

Arbejdsleder Holger 

Hedegaard, 

sikkerhedsrepr. 

Flemming Mathiesen, 

arbejdsleder 

Bjarne Andreasen 

og sikkerhedsleder 

Bent Seehagen fortæller 

gerne om 

deres metode til 

miljøeftersyn.

9 

Der er styr på miljøeftersynet – 

i Sauer-Danfoss’ afdeling for styreenheder ...fortsat 

Operatør og sikkerhedsrepræsentant 

Flemming Mathiesen er en af 

de 15 medarbejdere, som deltager i 

miljøeftersynet. Han viser ”friske 

øjne”-tavlen med oversigten over 

de medvirkende medarbejdere og 

deres daglige opgaver. Her hænger 

også alle standarder samt de skemaer, 

som benyttes ved det daglige 

miljøeftersyn. Nederst til højre de 

røde magneter, der bruges som 

markør, hvis der bliver fundet en 

afvigelse på dagens eftersyn. 

Gode erfaringer 

Erfaringerne med denne form for miljøeftersyn 

har været meget positive: 

• Antallet af ulykker er meget lavt i 

forhold til andre afdelinger 

• Mange flere små ting opdages i tide, 

inden de bliver tilløb til ulykker 

• Medarbejderne er mere bevidste 

om vigtigheden af sikkerhed 

• Man når mere i dybden end ved de 

traditionelle halvårlige audits, hvor der 

typisk afsættes et par timer til en rundgang 

i hele området. 

• Man opnår et godt kendskab til andre 

områder end lige dét, man selv arbejder 

i. 


Videreudvikling 

Men man er også bevidste om at videreudvikle 

systemet. Efterhånden som 

eftersynet bliver rutine, kan det knibe 

lidt med de ”friske øjne”. Desuden kan 

der opstå en vis gentagelse i afvigelserne, 

hvis der er tale om ting, som 

kræver en nærmere undersøgelse, inden 

det kan løses. Her foreslår arbejdslederne, 

at der gøres mere ud af 

at informere om status på igangværende 

undersøgelser. Et aktuelt eksempel 

er rapportering af støjgener i 

et bestemt område – her er det nødvendigt 

at involvere flere forskellige 

parter, inden problemet kan løses. Så 

længe dette arbejde står på, skal medarbejderen 

ikke rapportere om støjproblemet, 

og det er derfor vigtigt, at 

han kender status på sagen. 

BVQI interesseret 

Bent, Bjarne, Holger og Flemming fortæller 

engageret om deres system og 

ser det gerne udbredt til andre afdelinger 

af Sauer-Danfoss og Danfoss. 

P.t. er det kun delvist i brug i et naboområde. 

Men de konstaterer med 

stolthed, at også BVQI viser stor interesse 

for metoden. 

Sådan opstod idéen 

Bjarne Andreasen: ”Ideen opstod da 

Bent Seehagen og Gert Lymbye snakkede 

om en ny måde at lave miljøeftersyn 

på. Jeg var med på den med 

det samme og ville gerne køre pilotprojekt 

og pressede på sammen med 

Holger Hedegaard for at komme i 

gang, da jeg synes, at det var bedre 

end den gamle måde med de halvårlige 

tunge eftersyn, hvor få mennesker 

var involveret”. 

Yderligere oplysninger: Arbejdsleder Bjarne Andreasen, L4 V55, tlf. 7488 3984, 

e-mail: bandreasen@sauer-danfoss.com

10 

Profilen: Rikke Hvid Frederiksen 

og Carsten Frandsen 

− to nye fanebærere i sikkerhedsarbejdet 


Rikke Hvid Frederiksen, sikkerhedsleder 

i BD siden maj 2005 og Carsten 

Frandsen, sikkerhedsleder i Danfoss 

Drives siden juli 2005 er begge i 

gang med sikkerhedslederkursus og 

fortæller her om deres erfaringer 

med at komme ind i sikkerhedsarbejdet 

og visioner for det fremtidige 

sikkerhedsarbejde. 

Rikke Hvid Frederiksen : ”Jeg er uddannet 

i miljøledelse på Aalborg Universitet 

og blev færdig i 2004. Jeg var i en 

tidsbegrænset stilling hos Danmarks 

Jordbrugs Forskning, indtil jeg kom til 

Danfoss. De første uger gik med at blive 

sat ind i tingene af min forgænger i 

stillingen, Jan Mosberg. Der er heldigvis 

et stort netværk at trække på, men 

også mange detaljer. Hver eneste dag 

er forskellig”. 

Sønderjysk eller Danfoss’sk? 

Som sikkerhedsleder og systemkoordinator 

har Rikke til opgave at arbejde 

med den overordnede koordinering af 

miljø, arbejdsmiljø- og kvalitetsledelsesystemer. 

Hun deltager i sikkerhedsrundgange 

og lige før jul kommer 

BVQI på besøg. Heldigvis har hun erfarne 

kræfter at trække på og folk er 

hjælpsomme til at forklare det 


tekniske. Som tilflytter har hun ikke 

kun måttet vænne sig til den sønderjyske 

dialekt, men også til de mange forkortelser, 

der bruges på Danfoss. Heldigvis 

har kollegerne også her været 

meget hjælpsomme. 

Lang liste 

”Som ny ser man lettere ting, som folk 

er blevet blinde for: Olieklude, der ligger 

og flyder efter brug; slanger, der 

ikke er blevet rullet på plads; arkivsystemer, 

der trænger til at blive fornyet 

osv.”, fortæller Rikke. Hendes liste over 

ting, der skal tages fat på, er allerede 

lang. 

Carsten Frandsen: ”Jeg er uddannet 

maskinmester og har altså en teknisk 

baggrund. Jeg arbejdede på BST Syd i 

Tinglev gennem 10 år og har serviceret 

virksomhederne i området omkring 

alle aspekter om arbejdsmiljø. 

Min direkte kontakt til Danfoss Drives 

fik jeg gennem ”Grønt Netværk” – 

hvor bl.a. min forgænger Arne Nissen 

og Flemming Lynge-Nielsen var aktive. 

Det var spændende at komme på Danfoss 

Drives – de var ofte lidt foran de 

andre. 

Jeg har også været inden for off-shore 

i Mærsk Olie og Gas – og her så jeg, 

hvad det vil sige at have sikkerhed på 

et meget højt niveau – og hvad det 

koster at opnå sådan et niveau”, fortæller 

Carsten. Også han har allerede 

gjort sig nogle tanker om fremtidige 

indsatsområder, men lige nu må de 

vente.

11 

Profilen: Rikke Hvid Frederiksen og Carsten Frandsen 

...fortsat 

På sikkerhedskursus 

Carsten og Rikke har de sidste par måneder 

kun lige haft tid til det mest 

nødvendige, for de er begge p.t. i 

gang med sikkerhedslederkursus. Kurset 

foregår i Nordsjælland og varer 4 

uger fordelt over ca. 2 måneder. Man 

er på kursus 1 uge ad gangen og Carsten 

og Rikke har i skrivende stund 

gennemført 3 af ugerne. De består af 

lange arbejdsdage skemalagt med 

foredrag fra morgen til aften – om 

mange forskellige emner: Lovgivning, 

ergonomi, psykologi, medietræning, 

kommunikation, krisepsykologi, ulykkesforebyggelse, 

stresshåndtering , 

erhvervsbetingede hudlidelser osv. 

Underviserne er lige så forskellige som 

emnerne: En skuespiller, en konsulent 

i kommunikation, journalister, medarbejdere 

fra Arbejdstilsynet osv. Et enkelt 

virksomhedsbesøg er også på 

programmet, men ellers er det mest 

teoretiske indlæg med gode muligheder 

for dialog med de i alt 20 kursister. 

Forskellig baggrund 

Rikke er med sine 27 år 

yngste deltager på holdet, 

hvor hovedparten 

udgøres af folk omkring 

35-40 år. De har 

meget forskellig baggrund: Nogle er 

startet som f.eks. skraldemand eller 

skiftsværftsarbejder og er blevet sikkerhedsrepræsentant 

og siden sikkerhedsleder 

– andre er som Rikke og 

Carsten blevet ansat til stillingen. Uanset 

forskellene har de et godt sammenhold 

på kurset og har efterhånden 

opbygget en intern humor, der 

nok kan være en udfordring for underviserne! 


Carsten: ”Jeg kender jo 

lovgivningen på området 

i forvejen og jeg 

synes, det er hårdt at 

tage 4 uger ud af kalenderen 

for at gennemføre 

sikkerhedslederkurset. Der ligger 

store stakke, mens man er på kursus. 

Det bliver mest til brandslukning - der 

er ikke tid til de store linjer og det er 

svært at planlægge ”. 

Begge har ”arvet” mapper fra forgængerne 

og er enige i, at man skal være 

lidt varsom med at kassere i det. Men 

der er meget at sætte i system og forenkle. 

Synliggøre sikkerhedsarbejdet og 

hæve niveauet 

Carsten: ”Det gælder om at få synliggjort 

sikkerhedsarbejdet. Alle skal kunne 

finde ind til sikkerhedssiden på intranettet 

– men den kan være besværlig 

at komme ind til. Jeg har derfor lavet 

et ikon med link til sikkerhedssiden, 

som så kan placeres på alle pc’er – 

direkte på skrivebordet”, så den bliver 

synlig og nem at finde. 

Som sikkerhedsleder er jeg egentlig i 

en ”servicefunktion”. Jeg kan jo rent 

fysisk ikke selv nå rundt alle steder og 

sørge for det? Derfor skal Sikkerhedsrepræsentanterne 

vide, hvordan de 

gør - så vi i fællesskab kan hæve niveauet”. 

Det sker selvfølgelig ind imellem 

at når man foreslår noget, får man 

”den” tilbage igen – men så tager vi 

en snak om det og finder en løsning. 

Fokus på ”Tæt-ved-hændelser” 

”Det er også meget vigtigt at fokusere 

på ulykkesstatistikken”, nævner Carsten. 

”Jeg ser nogle gange ting – mindre 

alvorlige ting -, hvor jeg lige venter 

og giver dem en chance for at melde

12 

Profilen: Rikke Hvid Frederiksen og Carsten Frandsen 

...fortsat 

det. Jeg venter på, at de skal komme 

og sige det, men de kommer ikke. 

Derfor skal der holdningsændringer 

og træning til. Folk skal vide, hvad de 

skal se efter – de skal lære at spotte en 

risiko, så advarselslamperne bliver 

tændt. De skal trænes og uddannes i 

det”. 

Rikke er enig: ”Og det er lige meget, 

hvordan de anmelder hændelserne. 

De behøver bare at sige det til mig 

eller notere det på et stykke papir, så 

skal jeg nok udfylde blanketten”. Det 

er dog op til de enkelte sikkerhedsgrupper 

selv at komme med de koorigerende 

handlinger på de hændelser 

der findes. 

Ambassadører og fanebærere 

Carsten: ”Folk skal være ambassadører 

for sikkerheden, det er meget mere 

positivt. Vi skal også til at arbejde med 

5S igen (orden og ryddelighed) – når 

folk skal holde orden, fanger det også 

noget af det andet. Igen er det et 

spørgsmål om at træne og uddanne 

folk så de ved, hvordan det skal gøres. 

Rikke: ”Vi afholder møder for sikkerhedsrepræsentanterne, 

hvor vi gennemgår 

et tema, f.eks. støj”. Carsten: 

Jeg vil fremover forsøge at være med 

på afdelingsmøderne hver 14. dag – 

så vi lige starter med at høre, om der 

er noget omkring sikkerhed. 

For at holde et højt sikkerhedsniveau, 

er det nødvendigt at have ledelsens 

opbakning – og det har vi også! – for 

vi er jo fanebærere på vegne af ledelsen”. 

Produktionsoptimering og konsekvenser 

Rikke og Carsten er enige om, at det 


er inden for DPP og produktionsoptimering, 

at energien ligger for øjeblikket. 

Carsten: ”Men når man optimerer, 

opstår der risiko for nye skader. 

Derfor er man nødt til at foretage 

konsekvensberegninger og vurderinger 

af ændringerne. Selv en lille ulykke 

med 2-3 dages fravær koster virksomheden 

mange tusinde kroner. 

Det er vigtigt at se helheden – i helikopterperspektiv. 

Og man må hente 

hjælp fra eksterne, hvis det er nødvendigt 

- og have vilje til at betale, 

hvad det koster”. 

Værdiskabende audits 

Carsten får det sidste ord: ”På Danfoss 

Drives er vi ved at tage hul på værdiskabende 

audits. Her fokuserer man 

ikke som i traditionelle audits på afvigelser, 

men derimod på forbedringspotentialet 

– både i produktionen og 

for medarbejderne. Det gælder om at 

finde frem til fordelene”, slutter Carsten. 


Rikke Hvid Frederiksen, tlf. 7488 

3227, email: rhf@danfoss.com 

Carsten Frandsen, tlf. 7488 4522, 

email: ctf@danfoss.com 

Hvem skal være 

den næste profil? 

Vi tegner en profil af 

de ildsjæle, som arbejder 

for forbedringer 

af sikkerhed, arbejdsmiljø 

og miljø 

til glæde for os alle. 

Hvem skal være næste profil? 

Send dit forslag til Miljønyt, email: 

lth@danfoss.com eller ring tlf. 7488 

4848.

13 

Indbydelse: Miljøforum 

—Danfoss Danmark 

Miljøforum Danfoss DK 

Et miljøforum i Danfoss DK regi giver 

mulighed for at sætte fokus på aktuelle 

emner inden for miljøarbejdet og få 

en dialog og erfaringsudveksling om 

miljøarbejdet. Målet er at lave minimum 

én temadag om året. Dagen udbydes 

og planlægges af Miljørådgivningen 

i Nordborg og i samarbejde 

med Danfoss GHR, Education & Training. 

Målgruppe: Miljøforummet henvender 

sig til dig, som har tilknytning til 

miljøområdet. Du er f.eks. miljøkoordinator, 

miljøchef, sikkerhedsleder, sikkerhedsrepræsentant 

eller har anden 

tilknytning/interesse for miljøområdet. 

Tid/sted: Den 12. januar 2006 kl. 9-16 

i Kantinen E24, lokale 1 

Pris: kr. 995,- incl. materiale og forplejning 


Program: 

Kl. 9.00-9.15: Velkomst og præsentation 

af Miljørådgivningen, Danfoss Industri 

Service v/ miljøchef Bjarne Westerberg, 

Danfoss 

Kl. 9.15-10.15: Lovdatabasen v/ miljøkonsulent 

Henriette Falbe-Hansen, 


Kl. 10.15-10.45: Danfoss Sikkerhedskort 

v/ sagsbehandler Conni Aabo, 


Kl. 10.45-11.00: Udvikling af et APVværktøj 

i HR-SAP v/ Bjarne Westerberg 

Kl. 11.00-11.30: SPS site for arbejde 

med integrerede ledelsessystemer i IS 

v/ Bjarne Westerberg 

Kl. 11.30-12.00: Case: Mineralolieemissioner 

v/ Henriette Falbe-Hansen 

Kl. 12.00-13.00: Frokost 

Kl. 13.00-15.30: Reach—den nye kemikaliereform 

v/ Ulla Hansen Teles, 

Dansk Industri 

Kl. 15.30-16.00: Diskussion 

Yderligere oplysninger: Henriette Falbe-Hansen, Miljøafdelingen, tlf. 7488 

2566. Tilmelding: Ditte Solholm, tlf. 7488 5777 

Skadestuen er flyttet til D13-100 

Skadestuen, Blodbanken, Kiropraktorerne og Beredskabskontoret er nu flyttet fra L2- 

Øst og E37 til D13 - samme bygning som Arbejdernes Landsbank er placeret i. 

Skadestuen er placeret i stueetagen, medens Blodbanken, Kiropraktorerne og Beredskabskontoret 

er flyttet ind på 1. sal. Der er adgang fra nordsiden ( ud mod amtsvejen). 

Ved besøg / ærinde i D13 må der ikke parkeres på de pladser, der er reserveret til 

kunderne i Arbejdernes Landsbank. Parkering må kun ske, hvor der stå Danfoss Kundeparkering. 

Er disse pladser optaget, henvises til bagsiden af bygningen. 

Yderligere oplysninger: Danfoss Beredskabsafdeling, tlf. 7488 2300

14 

Peter Mortensen 

– pensionist med fyldt kalender 


Hos Danfoss er der ingen pensionsalder. 

Sådan lyder det i Danfoss nuværende 

seniorpolitik, der giver 

mulighed for at fastholde 

videnstunge medarbejdere så længe 

som muligt. Da Peter J Mortensen 

nåede pensionsalderen i 2001, 

var denne seniorpolitik endnu ikke 

trådt i kraft og han blev naturligvis 

fejret ved en fin afskedsreception 

med taler, gaver og mad. Alligevel 

har Peter Mortensen stadig sin – næsten 

– daglige gang på Danfoss og i 

stedet for en plads på sofaen og en 

plads foran fjernsynet har han kontor 

2 forskellige steder på Danfoss, 

indkørselstilladelse og hjemmearbejdsplads. 

Han er ikke just en typisk 

”pensionist”. 

Peter Mortensen kom til Danfoss i 

1965. Han var blevet uddannet som 

svagstrømsingeniør på Århus 

Teknikum i 1960 og arbejdede først et 

par år hos Elcon Electric i Hellerup og 

herefter det daværende Arcodan i 

Sønderborg. 

Ville blive et kvartal 

”Jeg var egentlig ikke så interesseret i 

at komme til Danfoss. Flere af mine 

kammerater fra studiet var blevet ansat 

her og afskediget igen. Det var 

”først ind, først ud”. Jeg ville kun blive 

her et kvartal – men endte med at blive 

i 40 år!”, konstaterer han med et 

smil. Den nye medarbejder blev nu 

hurtig positiv: ”Her var mulighed for at 

komme på kurser og det var et godt 

netværk - i modsætning til en lille virksomhed. 

Her var altid nogle, der kendte 

nogle, der kunne hjælpe.” 


Fra kølekompressorer 

til 

miljøchef 


blev ansat i 

konstruktionsafdelingen 

for kølekompressorer 

og var fra 1967 

leder af afprøvningslaboratoriet 

og forsøgsværkstedet samme 

sted. I 1985 blev han chef for kvalitetsstyringsafdelingen 

for kølekompressorer 

og fra 1988 blev han chef for 

Danfoss’ centrale kvalitetsfunktion. I 

1994 blev han fabrikschef på Fjederfabrikken 

i Tinglev og i 1998 vendte han 

tilbage til Nordborg – først som assisterende 

miljøchef i Corporate Functions 

og fra 1999 som koncern miljøchef 

indtil ”pensionen” i 2001. Han 

udarbejdede miljøregnskaber for Danfoss 

globalt: ”Det var før alle havde email. 

Vi sendte spørgeskemaer ud til 

alle selskaberne og hvis det gik højt, fik 

vi svarene på diskette”. 

Undervisning og bestyrelsesposter 

I løbet af de mange erhvervsaktive år 

har han også fundet tid til undervise 

og være censor ved bl.a. Håndværkerskolen 

og Ingeniørskolen i Sønderborg, 

Handelshøjskolen i Århus og 

Syddansk Universitet – og dermed været 

med til at bedømme mange af 

dem, der siden blev ansat på Danfoss. 

Han har også beklædt en række bestyrelsesposter 

i ministerielle udvalg og 

foreninger inden for måleteknik, kvalitetsarbejde 

osv., og bl.a. i en årrække

15 


– pensionist med fyldt kalender ...fortsat 

været medlem af bedømmelsesudvalget 

for ”Den Danske Kvalitetspris”. 

Konsulentopgaver 

Allerede 2 dage før den nævnte 

afskeds-reception fik Peter Mortensen 

en forespørgsel om at hjælpe med lidt 

konsulentarbejde hos Nessie – og siden 

har der været bud efter ham med 

mange forskellige konsulentopgaver 

inden for ledelses-, kvalitets- og miljøforhold, 

f.eks. sparring omkring globalisering, 

kvalitets- og miljøstyring i Rødekro, 

revidering af miljømapper med 

standarder, assistance ved miljøcertificering 

på Fjederfabrikken osv. Og ordrebogen 

er ikke tom – forude venter 

måske en opgave omkring kvalitetsstyring 

på Danfoss Universe. ”Jeg bliver 

nok spurgt, fordi man kender mig 

- men det stopper nok efterhånden, 

som der sker nye ændringer - det 

kræver jo, at man følger med”, mener 

han. 


i samtale 

med sin efterfølger, 

Malene 

Østergård ved 

afskedsreceptionen 

i 2001 

Danfoss-Arkivet 

Men konsulentopgaverne er kun en 

lille del af Peter Mortensens mange 

aktiviteter. I 2003 blev han formand 

for den nystiftede Danfoss Historisk 

Forening, der er primus motor i oprettelsen 

af Danfoss-Arkivet. Her arbejder 

20-30 flittige veteraner og ildsjæle 

dagligt på at registrere arkivalier, der 

kan dokumentere Danfoss’ historie. 


”Vi har sat en grænse ved 40 – der er 

ikke plads til flere!” siger han. ”Det er 

lige så meget det sociale – vi tager os 

god tid”, indrømmer formanden, der i 

øvrigt også er involveret i bogudgivelser. 

En ny bog om Danfoss’ kølekompressorer 

er på vej i løbet af det næste 

par år og en omfattende dagbog skrevet 

af en kvindelig produktionsmedarbejder 

gennem 8 år kan måske også 

en skønne dag danne grundlag for en 

bogudgivelse. 

Leverandør til tv-serien Krøniken 

Peter Mortensen nøjes ikke med 

Danfoss’ historie. Han er også aktiv i 

Radioteknisk Historisk Forening, som 

bl.a. forsyner fabrikken Bella i tv-serien 

Krøniken med autentiske radio- og 

fjernsynsapparater. 

Motionscenter, læsekreds og syltning 

Efter sin ”pensionering” er Peter Mortensen 

også blevet aktiv i motionscentret. 

”Her mødes jeg en gang 

ugentligt med nogle andre af de gamle”, 

fortæller han. Igen er ”det sociale” 

et nøgleord. Det mærkes også i interessen 

for bøger, for Peter er medlem 

af en læsekreds, der spænder bredt fra 

Saint-Exupéry til Christian Jungersen. 

Og så er han berømt for sin syltning – 

produkterne bliver afsat til heldige 

kolleger og de syltede græskar bliver 

gerne byttet med et glas honning! 

”Man skal ikke sige nej” 

”Det er vel grunden til, at jeg er blevet 

ved – jeg har altid haft det godt”, siger 

Peter Mortensen eftertænksomt. Men 

det er svært at give et god råd til dem, 

der står foran pensionisttilværelsen: 

”Hvis man har mod på det, skal man 

ikke sige nej”, lyder hans bud.

16 

Aktivitetsuger i Advertising 

af emballagekonstruktør Bjarne Skov, Advertising 

Advertising har som led i årets miljømål 

valgt at igangsætte en vifte 

af aktiviteter med centrum i 2 aktivitetsuger 

i foråret og efteråret. 

Miljønyt har fulgt de planlagte aktiviteter. 

Emballagekonstruktør Bjarne 

Skov vandt den interne konkurrencen 

om skridttælling og fortæller 

her om sin oplevelse af aktivitetsugerne. 

I foråret havde vi her i Advertising en 

aktivitetsuge. Aktivitetsugen startede 

med at Anne Stokholm og lederen fra 

Danfoss motionscenter kom her op i 

Advertising og gennemgik forskellige 

øvelser man kunne bruge i løbet af 

arbejdsdagen. Øvelserne kunne alle 

foretages på arbejdspladsen. Der blev 

derudover iværksat flere forskellige 

aktiviteter, bl.a. konditionsmåling, måling 

af fedtprocent og bodymass index. 

Målinger blev foretaget i Danfoss 

Motionscenter. 

Skridttællere 

Derudover fik vi alle udleveret en 

skridttæller der skulle måle det antal 

skridt vi gik i løbet af en arbejdsdag. 

Der var fremlagt en liste i vores reception, 

hvor vi hver især kunne registrere 

det antal skridt vi dag for dag havde 

gået. Der var så en præmie til den 

person der havde præsteret de fleste 

skridt i løbet af ugen. 


Her i sidst i september 

måned, 

nærmere bestemt 

i uge 38, gentog vi 

aktivitets ugen. 

Der var denne 

gang knap så stor 

interesse som i 

foråret, men der 

blev alligevel 

”gået til sagen” 

bogstavelig talt. Det er alligevel imponerende 

hvor mange skridt man går i 

løbet af en normal arbejdsdag, 

det bliver trods alt til nogle kilometer 

uden at man gør noget ekstra for det, 

det er god og billig motion og så er 

det tillige sundt. 

Her i efteråret var det for mig selv lidt 

sjovere, det lykkedes nemlig at præstere 

det fleste antal skridt i løbet af 

ugen, nemlig 25190 skridt, og kunne 

dermed inkassere efterårets præmie. 

Jeg vil lige til slut tilføje at skridttælleren 

ikke kun blev brugt i de 2 uger 

hvor der var fokus, den bliver stadig 

brugt jævnligt. Det var et godt initiativ 

vores sikkerhedsgruppe tog med aktivitetsugerne, 

noget der absolut kan 

anbefales andre afdelinger at gøre. 


Bjarne Skov, Advertising, tlf. 7488 

2022, email: bjs@danfoss.com 

Ejnar Feddersen, Advertising, 

tlf. 7488 2928, 

email: ejnar@danfoss.com

17 

Arbejdsskader koster samfundet 

syv mia. kr. om året 

Regningen for arbejdsskader lyder på 7,3 mia. kr. om året. Det viser en rapport lavet 

af rådgivningsfirmaet Cowi for LO. 

Danske lønmodtagere rammes stadig af nedslidning og klassiske arbejdsskader som 

ondt i ryggen, hold i nakken, ømme led og stivhed i lænden, og det koster samfundet 

dyrt pga. produktionsnedgang, sygedage, sygedagpenge, indlæggelser og pensionsydelser. 

En rapport, som rådgivningsfirmaet Cowi har lavet for LO, viser, at alene fraværet forårsaget 

af muskel. og skeletbesvær koster samfundet op til 7,3 mia. kr. om året og 

dertil kommer udgifterne til arbejdsulykker og skader som følge af støj og psykiske 

lidelser. Til sammenligning koster rygning samfundet 10 mia. kr. om året. 

Kilde: Politiken, 27. 9. 2005, s. 15. 

Bøder ved for sen anmeldelse 

af arbejdsskader 

Arbejdsgiveren skal anmelde en arbejdsskade til Arbejdsskadestyrelsen senest 9 dage 

efter, at den er sket. Overholder arbejdsgiver, læge eller tandlæge ikke sin indberetningspligt, 

kan en syg eller skadet medarbejder stadig selv anmelde og rejse krav om 

erstatning inden for et år efter, at skaden er sket, men rejser medarbejderen kravet 

mere end et år efter, skaden er sket, er det for sent. Arbejdskadestyrelsen vil stramme 

kursen overfor arbejdsgiverne og indstille til politiet, at disse får en bøde, hvis de ikke 

anmelder arbejdsskader i tide og dermed bliver årsag til, at tilskadekomne medarbejdere 

ikke får den retmæssige erstatning. 

Kilde: ABF nyhedsbrev 

Sundhedshjørnet 

Vore kroppe er smækfyldt med kemikalier 

Vi omgiver os med masser af kemikalier i hverdagen og en række af dem 

optages i kroppen for at blive. Børn og unge har flere kemikalier i kroppen 

end de voksne. Det viser en ny undersøgelse fra Verdensnaturfonden. 

13 familier i 3 generationer fra 12 europæiske lande har ladet deres 

blod teste. Der blev fundet 73 forskellige kemikalier, som alle er kendt for 

at være svært nedbrydelige eller hormonforstyrrende. Verdensnaturfonden 

mener på baggrund af rapporten, at der bør strammes op for reglerne for brug af 

kemikalier i EU.... Regeringen vil bruge 50-50 mio. kr. på at kontrollere og oplyse om 

kemikalier mellem 2006-2009. 

Kilde: Miljø Info nr. 19, 12. oktober 2005 


18 

Nyt fra Motionscentrene : Nordborg 

Farvel til Anita Solander 

Anita Solander har pr. 1/12 2005 valgt 

at stoppe som daglig leder af træningscentret, 

idet hun søger nye udfordringer. 

Vi ønsker Anita held og lykke 

i fremtiden, og giver hende vores 

varmeste anbefalinger. Der vil muligvis 

komme nogle få ændringer i træningsudbudet. 

Spørg venligst i receptionen. 

Velkommen til Pernille Mygind 

Træningscentrets 

nye daglige 

leder 

er 37 år, 

har som 

en af de 

første i 

DK gennemgået 

den nye 

Serviceøkonom 

uddannelse med speciale i Fitness & 

Wellness management, DEA. Udover at 

kunne tilrettelægge individuelle træningsprogrammer 

som fitnessinstruktør, 

underviser Pernille endvidere i Fitness-Yoga, 

Step, Spinning, Vægttabshold 

og sund kost. Med sig fra Sjælland 

har hun ligeledes erfaring som 

hold- og fitnessinstruktør fra en af DK`s 

største fitnesskæder Hard Work Studio. 

Pernille startede medio november måned, 

hvor hun fulgte Anita Solander i 

opstartsfasen. Vi håber, at I vil tage rigtig 

godt imod hende. 

Venlig hilsen DanTrim 

Yderligere oplysninger: Centerleder 

Pernille Mygind, tlf. 7488 2323, email: 

motionscenter@danfoss.com 


PROGRAM 

Mandag 

16.15 - 17.15 Coreball Pernille 

18.00 – 19.00 Sund ryg, nakke og skuldre 

Lasse 

Tirsdag 

16.00 – 17.00 BB – Begynder/Niveau 1 

Pernille 

17.15 – 18.30 Stram op Pernille 

Onsdag 

16.00 – 17.00 Coreball Pernille 

16.30 – 17.30 BB – Niveau 2Stig 

Torsdag 

14.30 – 15.30 BB – Begynder Lars 

16.00 – 17.00 BB - Interval Pernille 

16.30 – 17.30 Sund ryg, nakke og skuldre 

Lasse 

17.30 – 18.45 Stram op Pernille 

Fredag 

15.30 – 16.30 Salsa Tina 

16.00 – 17.00 BB – Begynder/Niveau 1 

Henrik 

Søndag 

10.00 – 11.30 BB – Søndags Surprise 

Henrik/Stig 

Ret til ændringer forbeholdes 

Coreball: 

Træning med coreball er funktionel træning 

med henblik på en sundere og mere harmonisk 

krop. Opmærksomheden er rettet mod 

støttekorsettet, som består af de dybe maveog 

rygmuskler, og fokus er at ”trække navlen 

ind mod rygsøljen”. En sjov og effektiv time 

med smil på læben og sved på panden. 

Stram op: 

En time med træning og toning af muskler i 

hele kroppen og en kombination af styrketræning 

og konditionstræning. Der trænes med 

håndvægte, tubes, elastikker og afsluttes med 

afspænding og udstræk af muskler. 

BB: 

Bodybike er cykling indendørs og er en effektiv 

og svedig time, hvor forbrænding/ konditionstræning 

er i højsæde. Der cykles med intervaller 

med forskellige belastninger og tempo, 

en effektiv time med træning af hjerte- kredsløbet. 

Husk rigeligt med vand!!! 

Sund ryg, nakke og skulder: 

Træning af ”kropsstammen” med stabilations 

øvelser og funktionel træning i samarbejde 

med en fysioterapeut.

19 

Nyt fra Motionscentrene : Kolding 

Danfoss Kolding vandt sundhedskonkurrence 

I forbindelse med Projekt Vendepunktet 

i Vejle Amt, havde man i en erfagruppe 

om sundhed på arbejdspladsen, hvor 

Danfoss Kolding har et medlem, arrangeret 

en konkurrence på forbedring af 

fedtprocent og kondital. Konkurrencen 

kørte fra april til slutningen af september 

og der var 52 hold á 4 personer, der 

deltog fra de 8 virksomheder i gruppen. 

Vi kunne stille med 2 hold, som skulle 

være med til at konkurrere om de mange 

fine præmier – bl.a. 1. præmien, som 

var et weekendophold for alle fire deltagere 

med partner i DGI-byen i København. 

Foredrag med Joakim B Olsen 

Der var efter afslutning af konkurrencen 

arrangeret præmieoverrækkelse med 

foredrag af Joakim B. Olsen samt indlæg 

fra 3 af de deltagende virksomheder 

mht. sundhed og motion på arbejdspladsen, 

nemlig Vejle Kommune, Gumlink 

og Danfoss Kolding. Herefter kom 

det alle havde ventet på – præmieoverrækkelsen 

og utroligt nok var det faktisk 

et Danfoss hold, som løb med første 

præmien- Flot gået synes vi! 

Kuglestøderen Joakim B Olsen (i 

midten) uddeler præmie til Rikke 

Lauritsen og Aage Flink. Vinderholdet 

fra Danfoss Kolding bestod desuden 

af Per Brüggert og Hanne Bryhl. 


Nye gymballs 

Vi har også fået indkøbt 16 store gymballs, 

som nu bliver brugt flittigt af 2 

hold om en gang i ugen. Boxercisetræneren 

Dennis Holbæk synes også det 

er en god ting, så han benytter dem 

også flittigt under sin træning af vores 

medarbejdere. De er nemlig med til at 

styrke ryg- og mavemusklerne samt 

forbedre balanceevnen. 

Skridtkonkurrence 

Der har jo så også lige været en landsdækkende 

skridtkampagne, som vi 

desværre ikke nåede at komme med i, 

da en stor del af vores medarbejdere 

ikke har adgang til mail, men det lod vi 

os da ikke slå ud af, så vi ”nøjedes” 

med at konkurrere mod nabovirksomheden 

Alfa Laval. De mente, at der da 

måtte være et eller andet de kunne slå 

os i. De fik desværre ret, selvom vi havde 

indtil flere gode dage i de 14 dage 

konkurrencen kørte, så dykkede vores 

tal for meget i weekenden (og dem var 

der 2 af). Vi har overvejet at forlange 

revanche på et senere tidspunkt evt. til 

foråret. 

Derudover kører vores spinninghold 

(alle 3) stadig og vi har lige afhold det 

10. rygestop kursus og er i gang med 

det 5 Weightwatchers hold. 


Rikke Lauritsen, Danfoss Kolding, 

tlf. 7635 6568, 

e-mail: rla@danfoss.com 

Efterlysning! 

Hvad sker der i motionscentrene? Miljønyt 

efterlyser nyheder fra motionscentrene 

i Kolding, Viby, Silkeborg og Nordborg! 

Har du tips til en historie, så 

kontakt Miljønyt, e-mail: 

lth@danfoss.com, tlf. 7488 4848

20 

Hvordan bliver græsset grønnere 

på min side? Af Ole Bødtcher 

Boganmeldelse v. Anette Engelsborg Jensen, Danfoss Viby 

Ja, nu handler det 

jo altså ikke om at 

udvikle ens egne 

grønne fingre og 

pusle om de smukke 

orkideer, som 

jeg har stående 

hjemme i soveværelset, 

men udsagnet 

om at græsset 

altid er grønnere hos naboen er vel 

ens, uanset om det handler om at slå 

sin grønne tætklippede græsplæne 

eller om én selv. 

Det handler om at turde! At turde beslutte 

sig! At turde at handle! At turde 

tage kontrol over sit eget liv! Jeg er 

kontrolfreak på mange måder, det giver 

mig en vis tryghed – til gengæld 

giver den tryghed mig også tro og lyst 

til at give slip på andre punkter, at turde 

at gå ud over min egen grænse, at 

turde prøve nye interesser, turde at 

være lidt anderledes, at turde komme 

videre og få et bedre liv. 

Jeg besluttede mig for et par år siden 

at få et bedre liv – og ja, det er blevet 

bedre. Jeg besluttede mig for at turde, 

at turde følge mine egne fornemmelser 

og ikke altid gøre som andre forventer 

af mig. For det handler om den 

sti jeg skal følge - og ikke følge deres. 

Og det ender som regel alligevel godt, 

selvom stien en gang imellem er lidt 

kringlet, men sådan er livet jo – det er 

jo ikke en lang og ensrettet sti, som du 

kan overskue fra start til ende. 

Men det var hårdt at tage den første 

beslutning dengang, og indrømmet 

det er blevet nemmere at tage beslutninger 

og mærke at det føles rigtigt. 


At turde tænke sig at ændre sit liv, ja 

der kan gå lang tid fra ideen fødes til 

man egentligt tænker ”nu er jeg klar”. 

Det første skridt er det sværeste, man 

tænker ”hvilke konsekvenser får det 

for mig?”. 

I år har jeg besluttet at udforske en ny 

side af mig selv, jeg har nemlig meldt 

mig til et malerkursus i efteråret. Men 

det er ikke bare et malerkursus, hvor 

det handler om teknikker og brug af 

acrylmaling og den slags – næh, her 

skal jeg bruge mine fornemmelser for 

valg af materialer, farver og motiver ... 

vi skal meditere og mærke os selv 

dybt inderst inde, og bagefter skal vi 

så male efter den fornemmelse eller 

de billeder vi fik mentalt. Og jeg glæder 

mig faktisk. Hvad glæder dig? 


Anette Engelsborg Jensen, Danfoss 

Viby, tlf. 7488 8321, email: 

Anette.Engelsborg@danfoss.com 

Bogen er udg. på Schultz Forlag 

november 2004, 260 sider. 

ISBN: 8760912154, pris: kr. 224,10 

OLE BØDTCHER 

- har i 20 år arbejdet i den financielle sektor med 

særligt fokus på salg, markedsføring og uddannelse 

af ledere og medarbejdere. De sidste 5 år 

har han arbejdet målrettet med at bryde mønstre 

og frigive potentialet i organisationer og for 

den enkelte. Ole Bødtcher brænder for at flytte 

mennesker til næste niveau. Han tror på, at alle 

kan udnytte deres potentiale endnu bedre og 

steppe op. Du skal lade være med at fortælle dig 

selv begrænsende historier, som afholder dig fra 

at handle. Lad bogen vise dig dit fulde potentiale 

og en helt ny verden. Ole Bødtcher er i dag 

partner i firmaet Step-Up, som han var med til 

at stifte i 2003.

21 

Jul på dåse er ikke den rene leg 

Sne og andre juleeffekter på sprayflaske indeholder kemiske 

stoffer, der kan være problematiske i forhold til miljø og sundhed, 

viser en screening IMS (Informationscentret for Miljø & 

Sundhed) har foretaget. 

IMS har set nærmere på indholdet af kemiske stoffer i en række julespray. 

Screeningen viser, at de populære juleeffekter bl.a. indeholder 

opløsningsmidler, der kan være problematiske for sundheden, og drivmidler, 

der kan give problemer i miljøet. Undersøgelsen viser også, at det kan tage en rum tid 

at få luftet ud, efter at man har brugt produkterne. IMS’ beregninger viser, at der kan 

gå op til 7 timer, for man har nået et acceptabelt niveau i indeklimaet. Se hele undersøgelsen 

på internettet: www.miljoeogsundhed.dk 

Kilde: IMS, pressemeddelelse 11. november 2005. 

Ny EU-liste over farlige stoffer 

Der er kommet ca. 450 nye stoffer på listen og ca. ligeså mange har ændret klassificering/mærkning. 

Miljørådgivningen er i gang med en konsekvensvurdering 

for anvendelse af kemikalier på Danfoss og vil tilrette evt. berørte sikkerhedskort. 

Læs mere på www.mst.dk 


22 

Nye love siden sidst 

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 908 af 27. september 2005 om foranstaltninger 

til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer. 

Bekendtgørelsen ophæver den tidligere bekendtgørelse nr. 906 af 8. november 

2002. 

En sammenfatning af ændringerne samt yderligere oplysninger: Kontakt Miljørådgivningen, 

tlf. 7488 4717 

Der er øvrige nye "ting" fra Arbejdstilsynet: 

1 ændring til bekendtgørelse om indretning af elevatorer 

2 vejledninger - en om brandfarlige væsker og en om velfærdsforanstaltninger 

(spisepladser og deslige). 

Derudover er der to tilpasninger til RoHS (om begrænsning og anvendelse af visse 

farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr) - der er tale om ændringer til bilagene, 

ændringer som godt kan være relevante. 

Blandt dokumenterne ses desuden: 

Lovnummer 618: Kommissionens beslutning med henblik på at fastsætte de maksimale 

koncentrationsværdier for visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr. 

Citat fra dokumentet" Da det er klart, at det i nogle tilfælde er umuligt helt at undgå 

tungmetaller og bromerede flammehæmmere, bør der tolereres visse koncentrationsværdier 

af bly, kviksølv, cadmium, hexavalent chrom, polybromerede biphenyler 

(PBB) og polybromerede diphenylethere (PBDE) i materialer." 

Lovnummer 790: om ændring af bekendtgørelse om affald, som varsler skrappere 

regler for affaldsortering. Den går til en stor det på metalemballager, og kommunerne 

skal i henhold til denne bekendtgørelse have vedtaget nye affaldsregulativer inden 

1. feb. 2006. Så dem venter vi på. 

Yderligere oplysninger: Miljøkonsulent Henriette Falbe-Hansen, Industri Service, 

Miljørådgivning, tlf. 7488 2566, e-mail: hfh@danfoss.com 


23 

Betegnelse Nummer Titel Udgivelsesdato 

Aebejdsmiljø: 

Vejl c.0.6 Arbejde med brandfarlige væsker 2005-08-01 

Vejl c.0.9 Arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære 

2005-08-01 

Vejl A.1.13 Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder 


Bkg 908 om foranstaltninger til forebyggelse af 

kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og 

materialer 


Bkg 908 om foranstaltninger til forebyggelse af 

kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og 

materialer 


Bkg 964 om ændring af bekendtgørelse om anvendelse 

af elevatorer m.v. 


Kategori 

Ydre Miljø: 

Nummer Titel 

om ændring af bekendtgørelse om forbud 

mod import og salg af visse nikkel- 

Udgivelsesdato 

Bkg 789 

holdige produkter 

om ændring af bekendtgørelse om af- 


Bkg 790 

fald 

koncentrationsværdier for visse farlige 


EF-afg 618 

stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr 2005-08-18 

Bkg 818 

ændring af bekendtgørelse om indretning, 

etablering og drift af olietanke, 

rørsystemer og pipelines 

om ændring af bekendtgørelse om spil- 


Bkg 269 

devandstilladelser m.v. 2005-09-02 

Bkg 864 om Virksomhedsordningen 2005-09-06 

Bkg 878 

EF-afg 717 

Bkg 969 

Bkg 970 

EF-afg 747 

Nye love siden sidst 

om ændring af bekendtgørelse om godkendelse 

af listevirksomhed 

(godkendelsesbekendtgørelsen) 2005-09-19 

Tilpasning af RoHS til den tekniske udvikling 


om ændring af bekendtgørelse om anmeldelse 

af nye kemiske stoffer 2005-10-16 

om klassificering, emballering, mærkning, 

salg og opbevaring af kemiske 2005-10-16 

Tilpasning af RoHS til den tekniske udvikling 


Nyt om sikkerhedskort 

Oversigt over ændringer i Danfoss Sikkerhedskort Database kan ses på 

intranettet: http://intranet.danfoss.net/sikkerhedskort/default.asp

Nr. 4 december 2005 - Danfoss Industri Service

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?