infrastruktur vinge og copenhagen cleantech park ved frederikssund

6. CENTRAL ENERGIFORSYNING
I dette afsnit beskrives det centrale energiforsyningsscenarie for Vinge, dvs. både bydel og erhvervspark.
Overordnet skal energiforsyningen bidrage til den målsætning, at bydelen skal være
CO 2-neutral ift. energiforsyning og transport, ud fra en netto-betragtning, hvorimod dette ikke er
gældende for Copenhagen Cleantech Park (CCP), jf. afsnit 2.2.1.
6.1 Definition af central energiforsyning
Ved central forsyning af varme i disse scenarier forstås en eller flere varmecentraler, der gennem
et fjernvarme-distributionsnet forsyner bygninger i bydelen og erhvervsparken med varme. Flere
energiteknologier inden for varmecentralens rammer kan forventes anvendt for at kunne tilpasse
varmeproduktionen til den forventede udvikling af varmebehovet over tid. Flere forskellige energiteknologier
kan kobles sammen i et fælles fjernvarmesystem, så længe varmeproduktionen foregår
centralt - eksempelvis tilkobling af stor-skala solvarmepaneler placeret på dertil udlagt areal.
El-behovet forventes at blive dækket gennem det kollektive el-system. Egenproduktion af el fra
eksempelvis store vindmøller, stor-skala solcelleanlæg, biogasforsynede motorer etc. indgår i det
samlede el-system. Egenproduktionen af CO 2-neutralt elektricitet modregnes det samlede elbehov
med det formål at vurdere CO 2-neutraliteten i bydelens elforsyning jf. afsnit 2.2.1.
6.2 Tilslutningsniveau til central varmeforsyning
Som udgangspunkt for design af den centrale fjernvarmeløsning er det forudsat, at denne løsning
fuld ud implementeres over hele den planlagte nye bydel med 100% tilslutning og vil dække det
samlede varmebehov.
I praksis vil den centrale løsnings økonomiske egnethed i bydelens forskellige delområder afhænge
af en række parametre, hvoraf kan nævnes varmetæthed, dvs. bygningskoncentrationen og
de enkelte bygningers varmebehov (bygningsstørrelse og klimaskærm). En anden parameter kan
være varmeforbrugernes afstand til varmeproduktionsanlægget.
Hvis hele bydelen udlægges til fjernvarme, kan det endvidere antages, at der i lovgivningen bevares
muligheden for dispensation for tilslutning til kollektiv forsyning for lavenergibygninger. Det
vil derfor være vigtigt for den centrale løsnings økonomi at kunne planlægge, hvor der forventes
individuelle valg af andre løsninger pga. dispensationsmuligheden.
Udbydes nybyggeri i større entrepriser, vil det være nemmere at aftale fjernvarmeforsyningen
med bygherren for et givent område. Realisering af fjernvarme kan derimod være langt mere
usikker pga. dispensationsmuligheden, hvis der ved udstykningen forudsættes mindre entrepriser,
f.eks. at hvert enkelt hus opføres separat med egen bygherre. Og det kan økonomisk belaste
det resterende nybyggeri i lokalområdet, der er planlagt til fjernvarme, idet omkostningerne til at
etablere distributionsnettet vil stige forholdsmæssigt med frafaldet.
Samlet set kan der således antages en høj forventning om, at den centrale fjernvarmeløsning vil
blive fuldt implementeret i de centrale dele af den nye bydel, hvor byggeriet opføres som større
fællesentrepriser, og hvor varmetætheden er størst. I bydelens mere perifere områder kan der
derimod forventes en række usikkerhedsfaktorer omkring tilslutningsniveauet til den centrale
løsning.