Når mænd går i terapi - Elbo

24. oktober 2008 62. årgang Dansk Psykolog Forening
Når mænd går i terapi
Mange mænd har brug for en terapeutisk tilgang, der
møder mandens behov for autonomi med hans trang til
omsorg og trøst og nære relationer.
Side 3
19

Leder
Den europæiske udfordring
Arbejdet med at sikre vores faglighed og profession
på det europæiske plan nærmer sig
en foreløbig kulmination. Samtidig er vi på
vej ind i endnu et meget stort og langstrakt
arbejde.
EuroPsy, den europæiske certificering af
psykologer, tog sin begyndelse for mere end
ti år siden. Dansk Psykolog Forening har
gennem hele processen deltaget i udarbejdelsen
af dette kvalitetsmærke, der efter planen
skal søsættes næste år. Herefter bliver
det muligt for danske psykologer, der har
gennemgået vores grunduddannelse og derefter
arbejdet et år, at opnå EFPA’s EuroPsycertificering.
Det betyder, at muligheden for
at opnå arbejde i et andet tilsluttet land forøges.
Og det betyder, at vi nu får mulighed
for en ensartet kvalitetsvurdering.
Vi har grund til stor tilfredshed med en
certificering, der faktisk endnu ikke er trådt
i kraft! Niveau og længde af psykologstudiet
varierer nemlig hen over Europa, med grunduddannelser
på fire år i nogle lande. Man
kan allerede nu konstatere, at universiteterne
i Europa visse steder begynder at tilpasse
sig de standarder, der er fastlagt i EuroPsy.
Dette er i sig selv glædeligt set med europæiske
øjne. Lige så glædeligt er det, at denne
udvikling lægger en del andre landes planlægning
under pres, så vi kan række frem
mod de nødvendige standarder.
Kernen er forholdet mellem mobilitet og
kvalitet. EU har beklageligvis prioriteret mobilitet
frem for kvalitet og uddannelseslængde.
Men i løbet af det sidste år er der dukket
eksempler op, hvor det ene EU-land ikke har
kunnet acceptere det andet lands psykologer,
fordi deres uddannelse ikke er tilstrækkelig.
Lovgivninger og administrationer er
kommet under pres, men den nøgterne sandhed
er, at det nuværende system ikke dur,
når det kommer til anerkendelse af andre
landes uddannelser. Det er så her, EuroPsy
kan komme til at vise sin betydning – dog
vel at mærke kun, hvis man i EU accepterer
de fastlagte standarder.
Endnu er det ikke muligt helt at sige, hvordan
denne sag lander, men givet er det, at
hverken Dansk Psykolog Forening eller EFPA
vil acceptere, at mobilitet skal gå frem for
kvalitet. Det vil være til stor skade for brugerne
af vores ydelser, og opgaven bliver nu
at klarlægge over for centralt placerede politikere
og embedsmænd i EU-systemet, at
princippet om mobilitet ikke kan trumfe
princippet om kvalitet.
EuroPsy Steering Group, bestående af eksperter
for mange europæiske lande, herunder
Danmark, har fuldført sit arbejde med
at beskrive, hvordan de bedste kvalifikationer
kan opnås, men meget arbejde forestår.
Der skal opbygges en database, som kan sammenknytte
umådelig mange forskellige interesser
blandt EFPA’s 34 medlemslande. Udfordringen
er ikke så meget af teknisk art,
men diversiteten i interesse sammen sætningen
skaber udfordringer for arbejdet frem mod
en fælles overordnet profil.
Et eksempel: Jeg deltog for nylig i den kroatiske
psykologforenings årsmøde og generalforsamling
og kunne som EFPA-formand
glæde mig over, at man også her ønsker at
følge EuroPsy. Men dette harmoniseringsønske
ændrer jo ikke ved, at økonomiske, historiske
og kulturelle strukturer præger psykologvirksomheden
der – ligesom fx de særlige
forudsætninger i Norden præger vores
måde at udøve psykologvirke på. At gå i samme
retning uden at give køb på forskelligheden
er derfor både en balanceøvelse og en
nødvendig proces.
Det er gennem fællesskabet, vi kommer til
at opnå synlige resultater i EU-systemet. Dette
er forudsætningen for, at vi kan tilbyde
vores rekvirenter den ydelse, vi faktisk kan
levere også nationalt.
Medlemsblad for
Dansk Psykolog Forening
Dansk Psykolog Forening
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
E-mail: dp@dp.dk
www.danskpsykologforening.dk
Psykolog Nyt
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
E-mail: p-nyt@dp.dk
Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.
Redaktion:
Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør
Jørgen Carl, redaktør
Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer
DK ISSN: 0901-7089
Produceret af:
Elbo Grafisk A/S, Fredericia
Trykt med vegetabilske farver
på miljøgodkendt papir
Oplag:
Kontrolleret oplag (FMK): 8169 ex.
Trykoplag: 8.600 ex.
Medlem af
Danske Specialmedier
Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke
nødvendigvis redaktionens eller foreningens
holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret
til at afvise, forkorte eller redigere indsendte
artikler. Redaktionen påtager sig ikke
ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.
Forside: BAM/Scanpix
Jobannoncer 2008
Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk
Ved manus Ved reproklar
Helsider: Kr. 10.500,- Kr. 9.055,-
176 x 237 mm:
Halvsider: Kr. 6.015,- Kr. 5.250,-
86 x 237 mm eller 176 x 118 mm:
Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling.
Prisliste: www.danskpsykologforening.dk
Farvetillæg (CMyK):
Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.400,-
Alle priser ekskl. moms.
Abonnement/2008: 1.000 kr. + moms.
Deadline (kl. 12)
Nr. Deadline Udgivelse
21 3/11 21/11
22 17/11 5/12
23 1/12 19/12

Kønsforskning Af Svend Aage Madsen
Mænd i
psykoterapi
Der findes ikke en særlig ’mande-terapi’ – men mange mænd ville have
behov for en terapeutisk tilgang, der møder mandens behov for autonomi og
for at kunne handle kombineret med hans trang til omsorg og trøst og nære
rela tioner
For to år siden holdt en gruppe psykologer et seminar i
Dansk Psykolog Forening i København. Emnet var mænd og
psykoterapi. Det blev vist nok det første faglige arrangement
om det emne i danske psykolog- (og psykiatri-)kredse.
På seminaret blev der præsenteret indlæg bredt om mænds
psykologi og mænd og psykoterapi, om støtte til mænd,
hvis partnere har fødselsdepression, om psykologarbejdet
med mænd der begår partnervold, om gruppeterapi for
mænd efter skilsmisse (Mikkelsen & Sindballe, 2006), om
mænds sundhedspsykologi og om psykoterapi med mænd
med fødselsdepression.
I vores psykologiske arbejde på Rigshospitalet har vi
Psykolog Nyt • 19 • 2008 3
fotos: bam/scanpix

4 Psykolog Nyt • 19 • 2008
blandt vores kliniske og forskningsmæssige arbejdsområder
i en årrække fokuseret på mænd og psykoterapi, specielt
i forhold til mænd og depression, mænd og fødselsdepression,
mænd og kriser, mænd som fædre, mænds sygdoms-
og sundhedspsykologi, mænd og selvmord og ældre
mænds psykiske trivsel.
Hvorfor fokusere på mænd og psykologbehandling? Fordi
de største sundhedsforskelle mellem mænd og kvinder
findes i forhold til psykiske sygdomme. Der er fx registreret
dobbelt så mange kvinder med en depression, og der er
dobbelt så mange kvinder i behandling for lidelsen som
mænd. Samtidig er der det paradoks, at der er næsten tre
gange så mange mænd, der begår selvmord, selv om vi ved,
at der er en nøje sammenhæng imellem depression og selvmord.
Ser vi dertil på den hjælp, vores fag yder, er der nogle
dramatiske forskelle imellem kønnene. I 2006 fik kvinder
128.000 ydelser (kontakter) fra psykolog over Sygesikringen,
mens mænd modtog 36.000 ydelser. Det er næppe
udtryk for, at kvinder har tre en halv gange så mange eller
svære psykiske problemer. Snarere skal vi se på nogle særtræk
ved køn og psykologi, ved mænds psykologi og mænds
forhold til at få hjælp for at forstå disse forhold.
Her skal præsenteres nogle af de faglige problemstillinger,
der viser sig i psykologisk behandling af mænd.
Gotland-erfaringen
I den europæiske psykiatriske forskning blev ’Gotlanderfaringen’
en vigtig øjenåbner for synet på mænds og psykiske
problemer. I det selvmordsforbyggende arbejde på den
svenske ø Gotland lavede Rutz og kolleger (1995) på baggrund
af en høj selvmordsrate et uddannelsesprogram for
praktiserende læger. Uddannelsen skulle kvalificere lægerne
til at opspore depression hos patienter og dermed forebygge
selvmord. Programmet blev meget succesfyldt, og
selvmordsraten faldt signifikant. Men stort set kun blandt
kvinder.
I dette resultat ligger der en række meget centrale forhold
gemt vedrørende mænds psykiske helse. Dels at mænd
har mindre kontakt med læger. Dels at mænd i kontakt med
sundhedsvæsnet ikke så ofte får bragt deres psykiske problemer
på banen. Dels at de få mænd, der er kendt af sundhedsvæsnet,
før de begår selvmord, ikke anses for depressive
og selvmordstruede.

Årsagen til det sidste er ifølge Gotland-undersøgelsen
disse mænds aggressive adfærd, manglende samarbejde
med lægen og vanskeligheder ved at tage imod hjælp samt
deres alkoholmisbrug. Ved nærmere analyse fandt forskerne,
at disse mænd havde været præget af tilstande af hjælpeløshed,
desperation og depression, men for det meste
kombineret med aggressiv, udadreagerende (acting-out) adfærd
og manglende impulskontrol. Det er jo også i langt de
fleste tilfælde sådan, problemstillingen mænd og psykologisk
behandling omtales, nemlig der, hvor mænd er et problem
– dvs. i forbindelse med vold mod andre, ved voldtægt,
blufærdighedskrænkelse, misbrug af børn, vold og
trusler, misbrug, spirituskørsel mv.
Analyserne af ’Gotlanderfaringen’ førte til formodninger
om eksistensen af en særlig ’mandlig depression’, eller at
der hos mænd hyppigere optræder symptomer og tilstande,
der ikke traditionelt henføres til depression. Hidtil er
selve depressionens væsen blevet defineret ved neddæmpede
og indadvendte reaktioner med elementer af selvnedvurdering
og skyldfølelse. På mange måder er sådanne tilstande
forbundet med reaktioner, man hyppigere tillægger
kvinder end mænd. Det var en af grundene til, at den danske
psykiater Jytte Willadsen (1983) lod ”Depression, dit
navn er kvinde” være titlen på hendes bog om denne lidelse
set i et kønsperspektiv.
De særlige symptomer, man hyppigere (men ikke kun)
ser hos mænd, er i den europæiske, psykiatriske forskningstradition
defineret ved: Irritabilitet og nedtrykthed. Udadreageren
(acting out), aggressivitet. Lav impulskontrol.
Vredesudbrud. Tendenser til at bebrejde andre og være uforsonlig.
Lav stresstærskel. Rastløshed. Risikoadfærd og socialt
grænseoverskridende adfærd. Misbrug, specielt alkohol.
Generel utilfredshed med sig selv og egen adfærd.
Sådanne tilstande identificeres ofte ikke med depres sion/
psykiske vanskeligheder. Følgen er, at lidelsen ikke identificeres
hos mænd, og at mænd derfor ikke får den behandling,
de har brug for. Forekomsten af en ‘male depression’
er blevet yderligere udforsket epidemiologisk og på psykiatriske
patienter og diskuteret siden, og man kan med Kaspar
et al. (2006) sammenfatte denne forsknings resultater
til, at depression hos mænd kan manifestere sig med symptomer
såsom aggression, vredesudbrud og misbrugsadfærd.
Mænds kønsspecifikke adfærd, der indebærer mindre tendens
til at søge hjælp kombineret med to-tre gange så høj
selvmordsrate viser, at der behov for at være særligt opmærksom
på opsporing af psykiske vanskeligheder hos
mænd. Man kan til det føje: Samt at få mænd i behandling
og få udviklet psykoterapeutiske tilbud, der er relevante for
mænd.
Amerikansk psykologisk kønsforskning
I USA har udforskningen af mænds psyke i større udstrækning
end i den omtalte europæiske (primært psykiatriske)
forskning været knyttet til kønsforskningen generelt, og
den er stærkt forankret den psykologiske faglighed.
Den amerikanske psykologforening har et selskab for
’The Psychological Study of Men and Masculinity’ med eget
tidsskrift, og der er igennem årene ud af og parallelt med
denne tradition udkommet en række bøger med titler som:
Men in Therapy(1990), A new Psychology of Men (1995),
New Psychotherapy for Men (1998), A new psychotherapy
for traditional men (1998), Men and Depression (2000),
The New Handbook of Psychotherapy and Counselling
with Men (2001), Deepening psychotherapy with men
(2002), Men in the Room (2006). Journal of Clinical Psychology
havde i 2005 et særnummer kaldt Men In (and
Out of) Therapy: New Directions and Remaining Challenges
(vol. 61, 6, 2005).
I den mangfoldige amerikanske psykologiske maskulinitetsforskning
har udforskningen af mænd og depression
haft fokus på kønsspefikke forhold i samfundsmæssige og
kulturelle sammenhænge og ved socialisering og opvækst.
Man har lagt vægt på, at i de funktioner, som mænd historisk
har bestridt, har det været vigtigt at kunne holde angst
og følelser på afstand for at kunne handle, forsvare, kæmpe,
knokle for føden, jage mv. Det har medført en kanalisering
af følelsesmæssige problemer ind i vrede, undgåelse
af selvrefleksion, ignorering af egen tilstand, stumhed med
hensyn til kommunikation af følelser. Drenge og mænd har
derfor mødt sociale normer om, at ’store drenge græder
ikke’, at frygte svaghed, at man må klare sig selv, at det er
vigtigt ikke at være afhængig osv.
I den sammenhæng indgår også spørgsmålet om at kunne
sætte ord på og tale om indre tilstande og følelser. I den amerikanske
forskning har der været talt om begrebet ’aleksitymi’,
der betyder nedsat evne til at mærke og udtrykke følelser,
og hvor grundideen er, at mænd socialiseres til at ignorere
eller fortrænge store dele af deres emotionelle liv bortset
Psykolog Nyt • 19 • 2008 5

FAKtA Baggrund
Artiklen har sit afsæt i forskning på Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning, Rigshospitalet, en
selvstændig enhed, der betjener områderne graviditet, fødsler, pædiatri og herunder seksuelt misbrugte
børn, gynækologi og herunder voldtægtsofre, og tilknyttede områder. I klinikken er ansat 15 psykologer,
12 socialrådgivere og 7 pædagoger.
Klinikken gennemfører forskning inden for: medicinsk psykologi, patiensstøttepsykologi, klinisk psykologi,
sundheds- og sygdomspsykologi, forældre-barn-psykologi og mænds psykologi. Desuden forskning inden
for socialrådgivernes og pædagogernes arbejdsområder.
fra nogle bestemte acceptable følelser såsom vrede og lyst.
Dette fører igen til ’stumhed’ om emotioner hos mænd.
Det er et emne, som efter min mening må behandles meget
varsomt. Der er ingen tvivl om, at kvinder gennemsnitligt
har lettere ved at tale om og beskrive følelser og relationer.
Men denne forskel ses især i mødet mellem mænd og
kvinder. Der er mange andre situationer, hvor mænd kan og
vil udtrykke sig om de områder. Dvs. at denne stumhed langt
hen ad vejen må ses som kontekstafhængig og dermed et
forhold, som psykoterapeuten må forholde sig særligt til.
Den nye Ødipus
Disse kulturelle konstruktioner af det maskuline har været
tæt sammenvævet med drengens socialisering, hvori moderen
jo stadig er den centrale tilknytnings- og identifikationsperson
i de tidligste år. Med udgangspunkt i tilknytningsteorier
og i Nancy Chodorows (1978) beskrivelse af
kønnenes forskellige socialisering, hvor drengen må opdage
sit køn som negation af det feminine, har denne psykologiske
maskulinitetsforskning peget på, at vi kan få en ny
indsigt i drenges og mænds psyke igennem en nytolkning
af Ødipus-myten.
Ifølge Freud handlede myten om seksuel tiltrækning og
et trekantsdrama drevet af sønnens seksuelt betonede kærlighed
til moderen og følgende had til faderen. Set fra den
lille dreng Ødipus’ perspektiv sker der det, at han, sønnen,
får frataget moderens nære omsorg og sendt væk fra hjemmets
tryghed efter forældrenes ønske og for at udfylde en
skæbne, som han ikke forstår. Dermed bliver myten en fortælling
om, at for at drengen kan blive dreng, må han trække
sig fra moderen og afvikle nærhed til hende. Man kan
sige, at den maskuline socialisering får desidentifikation og
afvikling af nær tilknytning som principper fra det øjeblik,
6 Psykolog Nyt • 19 • 2008
drengen opdager, at han er en dreng og ikke af samme køn
som den, der hidtil har været nærmeste omsorgsgiver og
identifikationsfigur.
Set i den forståelse, må drenge og mænd hele tiden forsvare
sig imod identifikation med det feminine, da det at
være dreng er defineret ved det modsatte. For drenge og
mænd bliver nære relationer synonyme med tab af det maskuline,
som Chodorow beskrev det. Hvilket igen betyder,
at drengen for at være dreng må lægge afstand til svaghed
og blokere for alle stærke følelser som sorg, tvivl, skyld mv.
Kun vrede og aggression er tilladte.
Den tidlige desengagering, som drengen for at blive dreng
må gennemgå i sit forhold til moderen, medfører ifølge
blandt andre Pollacks (1995) tolkning dybtgående psykisk
smerte og medfører ambivalens i forhold til afhængighed
og selvstændighed. Den skaber en dyb, navnløs sorg og et
savn, og den gør drenge/mænd mere sårbare over for tab
og adskillelse og skilsmisse. Den kan gøre dem angste for
intimitet, fordi angsten for at miste er latent, hvilket udvikler
en såkaldt ’defensiv autonomi’.
Maskeret depression
I en sådan maskulinitet er der ikke meget rum for at give
sig selv plads og lov til at være ked af det, at være ambivalent
eller i det hele taget at mærke efter tilstande hos sig
selv. Reaktioner over for modsætningsfyldte eller smertefyldte
forhold er derfor oftere handlinger, hvis formål er at
undgå eller komme hurtigt over tvivl og smerte.
Sådanne handlinger kan, når det drejer sig om psykiske
problemer, være ekstrem adfærd, fx vold, at dulme smerten
med alkohol og stoffer, eller selvmord (vel at mærke
selvmord, der ikke er råb om hjælp, men udvej af et problem)
og drab, fx jalousidrab.

I udforskningen af mænds depressioner har disse overvejelser
ført til begrebet om ”masked depression” hos mænd
(Cochran & Rabinowitz 2000; Pollack 2005). Fokus heri er,
ved siden af de træk, der er beskrevet i den europæiske forskning,
på de relationelle aspekter ved depression hos mænd.
Det har foruden de tidligere nævnte ført til beskrivelse af
følgende specifikke reaktions- og tilstandsmønstre, som optræder
hyppigere hos mænd: Tilbagetrækning fra relationer.
Overengagement i arbejdet. Benægtelse af smerte. Rigide
krav om autonomi. Afvisning af at få hjælp.
Hverken den psykiatriske/europæiske eller den psykologiske/amerikanske
beskrivelse af tilstande, som ses hyppigere
hos mænd, er endnu færdigafprøvet i forskning eller
praksis.
Også andre udforsker særlige skalaer for mænds depressioner,
fx Magovcevic & Addis (2008), der med en Masculine
Depression Scale søger at knytte de såkaldt mandlige depressionssymptomer
til traditionelt orienterede mænd i forhold
til maskulinitet. Men der er stadig behov for, at der arbejdes
videre med at udvikle instrumenter til bedre at identificere
depression hos mænd. Sådanne instrumenter vil givet også
opdage kvinder, hvis lidelser heller ikke er blevet identificeret
ved hjælp af de traditionelt accepterede symptomer.
Psykoterapi for mænd
At tage afsæt i, at der findes kønsspecifikke psykiske tilstande,
reaktioner og symptomer (eller sådanne, der hyppigere
ses hos det ene køn) formet af kultur og socialisering,
synes at være en af de frugtbare veje til at identificere
mænds psykiske vanskeligheder og dermed skabe mulighed
for at tilbyde dem psykologisk behandling. Vi har fundet
tænkemåden anvendelig i vores forskning på Rigshospitalet
vedrørende mænd og fødselsdepressioner (Madsen
& Juhl 2007). Men også når det gælder selve psykoterapien
synes det at være frugtbart at have de kulturelle normer
for det maskuline og drengens socialisering for øje. På
grundlag af vores behandlingsarbejde med mænd ser det
ud til at det er vigtigt at forholde sig til bl.a. følgende elementer
i psykoterapi med mænd:
a) Tilbagetrækning fra relationer: Mange mænd har en forestilling
om, at løsningen på deres problemer ligger i tilbagetrækning
fra relationer, ikke mindst de nære familierelationer.
’Hvis jeg bare kunne være i fred …’, er en sætning,
vi hører igen og igen. For mange mænd ligger en løsning
på de umiddelbare psykiske problemer og smerten i en distancering
fra andre mennesker i at krænge alle de nære relationer
af sig, fordi de kun opleves som forpligtelser og
krav. Ikke som noget, der kan hjælpe.
b) Trangen til hurtigt at komme væk fra smerte og svaghed:
I mødet imellem kønnene er det vist en kendt sag, at mange
kvinder ikke synes, at de kan piske en ordentlig snak
om følelser og relationer ud af deres partner. Og at mange
mænd synes, at deres partnere vil tale for ofte og for længe
om problemer, og hvordan man har det med hinanden.
Mænd har ofte mindre tendens til at dvæle ved problemer
og forblive udforskende i smertefulde tilstande. Der er
ofte hos mænd en optimistisk forestilling om, at problemer
går over af sig selv – og hvis ikke kan der opstå stor trang
til at handle sig hurtigt ud af disse følelser. Her ser vi reaktionsmønstre
som benægtelse, at dulme igennem bedøvelse,
bagatellisering af problemer og modstand imod at ’overreagere’.
At ’have problemer’ fylder mange mænd med en
følelse af svaghed, som kan give en følelse af kaos og lammelse,
som igen kan føre til meget irrationelle handlinger.
c) Tendenser til at udadreagere: Kaos og lammelse kan hos
mange mænd medføre udadagerende tilstande, som dem
Psykolog Nyt • 19 • 2008 7

8 Psykolog Nyt • 19 • 2008
vi ser i den depressive mands vredesudbrud. Men de kan
også vise sig i flugt fra nærhed, i desperation, i vold, og i at
manden pludselig forlader familien, at han kører som en
sindssyg i trafikken osv. Det er almindeligt at tænke, at
mænd ikke har så stærke følelser, eller at de ikke føler så
meget. Men det kan også være sådan, at somme tider er
mænds følelser så stærke, at de har svært ved at kapere
dem, at de oplever, de må forsvare sig over for dem, fordi
de ikke kan udholde dem.
Ambivalens mellem autonomi
og tilknytning
For mange mænd i psykoterapi udspiller de ovennævnte
problemstillinger sig i et tema om en fortløbende
– livslang? – ambivalens mellem nærhed,
tilknytning og omsorg på den ene side og trang
til frihed, autonomi og kontrol på den anden.
Det er meget ofte en problemstilling, som er essentiel
i samtalerne, og som det er nødvendigt
at skabe refleksion over fra mange vinkler.
Tankerne om, at friheden vil give lettelse i
smerten, støder hele tiden på følelsen af, at
det at være alene og på afstand bliver en
smertefuld, ensom og såret tilstand. Vi ser
derfor ofte et temaforløb i mange mænds
liv, hvor de skiftevis søger nærhed med
partner og familie for derefter at føle sig
bundne og overvældede af relationer,
hvorefter de søger frihed og frigørelse
fra bånd og forpligtelser. I den position
oplever de så ensomhed, forladthed
og tomhed, hvilket får dem til at
søge ind i nære relationer igen. De
nære relationer er både dragende
og kvælende.
Denne problemstilling får også
ofte et afledt udtryk i mange
mænds modstand imod at være
afhængig, ikke mindst som ulyst
til at være afhængige af andres
hjælp til løsning af psykiske
problemer. Hvilket også ofte
viser sig som vanskeligheder
ved at gå til andre for

at få hjælp, således som det er meningen med den terapeutiske
situation.
Fænomenet kommer desuden til udtryk i, at mange mænd
kommer til psykoterapi med udgangspunkt i et pres eller
endog et ultimatum fra fx partneren. Mange af vores mandlige
patienter tilskyndes fra deres koner, fra hospitalspersonale
eller fra sundhedsplejerske eller praktiserende læge.
Det kan også være fra andre i hans omgivelser, fx arbejdsgiveren,
venner eller retten. Det er forhold, der skal tages i
betragtning i terapien, ikke mindst i den terapeutiske alliance.
Brug for en særlig terapeutisk tilgang
Der findes naturligvis ikke en særlig ’mande-terapi’, og der
skal heller ikke opfindes en sådan. Tværtimod ved vi fra
effektundersøgelser, at mænd forbliver i terapi og får lige
så stort udbytte som kvinder, når de først er begyndt. Men
ud fra det foregående kan man sige, at mange mænd vil
have behov for en terapeutisk tilgang, der møder mandens
behov for autonomi og for at kunne handle kombineret
med hans trang til omsorg og trøst og nære relationer.
I det arbejde er en psykoterapi, der både forholder sig kognitivt
til tænkemåder og psykodynamisk til relationer en mulighed.
Som påpeget af Allen, Fonagy & Bateman (2008) er
mentaliseringsbaseret psykoterapi en integration af de to former.
De kønsspecifikke træk ved mænds psykiske vanskeligheder
kræver en terapi, der er særligt egnet til at hjælpe
med til refleksioner over emotioner og relationer. Uden at
være en egentlig terapiform kan man sige, at mentaliseringsbaseret
psykoterapi inddrager disse aspekter.
I vores arbejde med behandling af mænd med fødselsdepression
søger vi at arbejde ud fra sådanne terapeutiske
overvejelser. Der er dog, foruden forbedret opsporing og
øget behandling, stadig behov for opsamling af erfaringer
med mænd i psykoterapi fra de mange steder, det udøves,
for forskning, der giver forståelse og indsigt, for diskussion
og udvikling af metoder og for terapeutisk uddannelse på
baggrund heraf.
Ikke mindst her i Danmark, hvor det at inddrage kønsperspektivet
i arbejdet med at udvikle psykologiske behandlingsmetoder
hidtil har været stort set fraværende – i
hvert fald når det gælder mænd og psykoterapi.
Svend Aage Madsen, ph.d., chefpsykolog, leder af Klinik for
Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning, Rigshospitalet
lItteRAtUR
Brooks, G. (1998) A New Psychotherapy for Traditional Men.
NY: Wiely.
Cochran, S. & Rabinowitz, F. (2000) Men and Depression.
NY: Academic Press.
Englar-Carlson, M. & Stevens, M. (2006) In the Room With
Men: A Casebook of Therapeutic Change. NY: APA Books.
Good, G. & Brooks, G. (2001) The New Handbook of Psychotherapy
and Counselling with Men. San Francisco: Jossey-Bass.
Kasper S., Winkler D. & Pjrek E. (2006) Gender-specific
symptoms of depression and anger attacks. Journal of Men’s
Health and Gender, Vol. 3 (1), 19-24.
Levant, R. & Pollack, W. (eds) (1995). A New Psychology of
Men. New York: Basic Books.
Meth, R., Pasick, R., Gordon, B., Allen, J., Feldman, L. &
Gordon, S. (1990) Men in Therapy: The Challenge of Change.
NY: Guildford.
Mikkelsen, L.S., Sindballe, P. (2006) Når usårligheden lider
et knæk. Psykolog Nyt 60 (11), 3-8.
Pollack, W. & Levant, R. (1998) New Psychotherapy for Men.
NY: Wiely.
Rabinowitz, F. & Cochran, S. (2002) Deepening psychotherapy
with men. NY: APA Books.
Rutz, Wolfgang et al. 1995, Prevention of male suicides:
lessons from Gotland study. Lancet 25; 345 (8948), 524.
Willadsen, Jytte (1983) Depression, dit navn er kvinde. København:
Lindhardt og Ringhof.
Psykolog Nyt • 19 • 2008 9

fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om
og behov for forandring. men hvad med motivationen? ’Den motiverende
samtale’ har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold til
adfærdsændring.
Metode Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt
Motivation er drivkraft for vores handlinger. Ikke blot er
motivation afgørende for, om vi går i gang med en ændring,
men også for om vi succesfuldt gennemfører ændringen.
Men hvad er egentlig motivation? Er det noget, man har eller
ikke har? Eller er det snarere noget, man finder, og i så
fald hvordan?
Motivation er ikke kun noget, vi finder i os selv, men en
tilstand af parathed eller et ønske om forandring, der ændrer
sig over tid og efter situationer og stemninger. Den opstår
og styrkes i høj grad i samspil med andre mennesker.
For eksempel kan det at tale med en ven, der er begyndt at
ændre livsstil, være medvirkende til, at man selv får overvejelser
om at gå i gang.
Mange samtalemetoder arbejder med fokus på klienters
problemer og fejlslagne forsøg på løsninger. Den motiverende
samtale er en metode, som arbejder bevidst med fokus
på løsninger og tager udgangspunkt i klientens positive
forestillinger om en løsning. Samtalen orienteres omkring
klientens ressourcer og succeser og stiller skarpt på, hvad
klienten tidligere er lykkedes med. Klienten får dermed
synliggjort sine styrker og kompetencer og styrkes i troen
på egne evner.
De vigtigste teknikker
De vigtigste af de teknikker, der anvendes under samtalen,
er: Åbne og lukkede spørgsmål. Anerkendelse. Reflekterende
lytning. Opsummering.
10 Psykolog Nyt • 19 • 2008
Åbne spørgsmål er velegnede til at få klienten til at fortælle
mere. Typiske åbne spørgsmål er som bekendt sætninger, der
begynder med: hvad, hvordan, hvornår, hvem, hvor osv.
At møde klienten anerkendende handler om at give plads
til den, man taler med. Som coach er det vigtigt at understøtte
samtalen ved at være nærværende og signalere et
åbent og imødekommende kropssprog. Dermed skabes den
bedst mulige stemning for den, der fortæller.
Det er også coachens opgave at skabe et rum, hvor klienten
med sig selv kan diskutere, hvorvidt det vil være en
god idé at ændre adfærd. Her er reflekterende lytning et velegnet
redskab til at omformulere et andet menneskes udsagn.
Det er hverken et spørgsmål eller en tolkning, men
snarere en ny måde at udtrykke det, man har opfattet, at
den anden har sagt.
Endelig er det vigtigt jævnligt at give korte opsummeringer
under samtalen. Ud over at skabe struktur og samle op
tjener opsummeringer til at understrege såvel selvmotiverende
udsagn – dvs. de udsagn klienten, selv angiver til at
ville ændre livsstil – som ambivalens i form af klientens
egen oplevelse af fordele og ulemper ved forandringen.
En vigtig faktor for motivation er forventningen om og
troen på at kunne ændre sin livsstil. Det hænger tæt sammen
med de erfaringer, præstationer og succeser eller nederlag,
vi har oplevet. Her spiller coachen en vigtig rolle
som den, der kan øge klientens tro på, at ændring er mulig.
Det sker ved at spørge ind til erfaring, egen succes,

som drivkraft
Psykolog Nyt • 19 • 2008 11
fotos: bam/scanpix

FAKtA Mere om –
12 Psykolog Nyt • 19 • 2008
kendskab til andres succes og hjælpe klienten til at træne
færdigheder.
Forandringsudsagn
Et af de punkter, hvor den motiverende samtale adskiller
sig fra andre samtalemetoder, er i sit særlige fokus på det,
der kaldes forandringsudsagn (engelsk: change talk). Forandringsudsagn
er de af klientens egne udsagn, der taler
for forandring. En del af den forskning, der i dag foretages
på feltet, er rettet mod en øget forståelse for kategorisering
af klientudsagn og fokuserer specifikt på sammenhængen
mellem de udsagn, en klient giver under en samtale, og de
forandringer klienten efterfølgende skaber. En række forsøg
påviser en klar forbindelse mellem forandringsudsagn
og konkrete forandringer.
I den motiverende samtale inddeler man klientens udsagn
i to hovedgrupper. I første hovedgruppe inddeler man
forandringsudsagnene i klientudsagn, der udtrykker:
• Ønske om forandring (fx Jeg kunne godt tænke mig at
holde op med at ryge.).
• Evne til at skabe forandring (fx Jeg tror godt, jeg vil
kunne holde op med ryge.).
Hvad er den motiverende samtale?
Den motiverende samtale er en coachende samtaleteknik, der ved at hjælpe en klient til at blive mere afklaret omkring sine værdier og
livsstil søger at skabe motivation til at ændre adfærd eller livsstil. Metoden baserer sig på en række grundlæggende principper: At finde ressourcer
til forandring hos klienten selv. At tage udgangspunkt i klientens egne holdninger. At undgå konfrontation og modstand. At hjælpe
klienten med at afklare tvivl og ambivalens. At anerkende retten til selv at bestemme og udtrykke empati og accept. At styrke troen på, at
forandring er mulig.
Selskab for Evidensbaseret Coaching under Dansk Psykolog Forening afholder kurser i metoden.
Evidensgrundlaget
Læge Sune Rubak har præsenteret evidensgrundlaget i en artikel i Diætisten (2005). Heri gør han rede for metoden, der oprindelig er udviklet
af de to amerikanske psykologer Miller og Rollnick i forbindelse med behandling af alkoholikere. Sune Rubak står også bag et review og
en meta-analyse af ”Motivational Interviewing” publiceret i British Journal of General Practice (2005). Heraf fremgår det, at tre ud af fire
studier viser effekt af den motiverende samtale såvel over for psykologiske områder som fx misbrug som over for somatiske områder, fx
diabetes og overvægt. Der henvises til litteraturlisten.

Figur 1.
Stages of Change Model
målet er nået
Vedligeholdelsesstadiet
før overvejelsesstadiet
tilbagefaldsstadiet
Handlingsstadiet
overvejelsesstadiet
forberedelsesstadiet
• Grunde til forandring (fx Jeg ved at rygning er utroligt
skadeligt for mit helbred.).
• Behov for forandring (fx Jeg er nødt til at holde op med
at ryge af hensyn til mit helbred.)
Denne form for udsagn kaldes før-forpligtelses-udsagn.
De fører i retning af forandringen, men udløser ikke i sig
selv forandring.
I den anden hovedgruppe finder man klientudsagn, der
udtrykker:
• Forpligtelse (fx Jeg kvitter smøgerne på fredag.).
• Allerede at tage et skridt (fx I går begyndte jeg at skære
ned på cigaretterne.).
Forskellen på disse to hovedgrupper er forskellen i styrken
af udtrykkene. Sandsynligheden for reelle forandringer
er størst for den klient, der udtrykker forpligtelsesudsagn.
Bevidstgørelsen og forandringsprocessen begynder
oftest med de såkaldte ’før-forpligtelses-udsagn’. Klienten
taler i en samtale om, hvad han vil (ønsker), hvorfor han
vil skabe en forandring (grunde), hvordan han kan gøre det
(evner), og hvor vigtig forandringen er (behov). Gradvis
opbygges og styrkes forpligtelsen, og klienten begynder at
tage små skridt i retning af forandringen.
Forandringens led
Den nævnte inddeling af klientudsagn i før-forpligtelse og
forpligtelse kan sammenholdes med Prochaska og DiClimentes
model for forandringens stadier (figur 1).
Her vil før-forpligtelsesudsagn typisk komme på et tidspunkt,
hvor klienten befinder sig tidligt i forløbet, fx over-
Figur 2.
Hvad er motivation?
Et resultat af sammenhæng mellem vigtighed og tro på egne evner
Vigtighed
motivation
Tro på
egne evner
vejelsesstadiet til forberedelsesstadiet. Forpligtelsesudsagnene
i en samtale vil typisk komme senere i forløbet, når
klienten befinder sig et sted mellem forberedelsesstadiet og
handlingsstadiet.
Modellen kan bruges til at møde klienten der, hvor han
er og matche samtalestrategierne til, hvor klar klienten er
i forhold til en given forandring.
Inddelingen i forandringsudsagn kan også sammenholdes
med Miller og Rollnicks model om motivation, og hvor
klar man er til forandring (figur 2).
Modellen udtrykker, at der er to led i motivationsarbejdet,
dels afklaring af vigtighed, dels udarbejdelse af en realistisk
strategi for forandring, der styrker klientens tro på,
at forandring er mulig. Hvis man kun hjælper klienten med
at indse, hvor vigtig en forandring er, men ikke også har
hjulpet ham til at se, at det er muligt, vil klienten ofte foretage
en efterrationalisering, der risikerer at sætte forandringsprocessen
i stå.
Klientudsagn og ambivalens
I den motiverende samtale ser man ambivalens som et helt
normalt forhold ved det at være menneske. Vi er ambivalente
omkring mange og ofte vigtige ting i tilværelsen: Vi
ser fordele og ulemper ved de ting, vi foretager os i rela tion
til vores livsstil, job, bolig, parforhold og meget andet; og
det at være 100 procent afklaret om noget er nok snarere
undtagelsen end reglen.
Ambivalens er et udtryk for det at være motiveret i to
uforenelige retninger samtidig. Ambivalens er derfor ikke
er udtryk for, at man ikke er motiveret – tværtimod er der
så at sige dobbelt op på motivationen. Derfor er ambiva-
Psykolog Nyt • 19 • 2008 13

lens heller ikke noget, man nødvendigvis skal forsøge at
undgå. Men når ambivalens fastholder en klient i en uholdbar
situation i længere tid, vil afklaring af ambivalensen gå
forud for ethvert forandringsarbejde med klienten.
Et eksempel er den ambivalente arbejdsnarkoman, der
på den ene side synes, det er fedt at arbejde, men på den
anden side har bekymringer, der vedrører familien. Her
handler motivationssamtalen om at hjælpe klienten til at
blive afklaret omkring sit forhold til arbejde. Det handler
om at afklare værdier, ønsker og behov, og om der eventuelt
er diskrepans mellem holdninger og handlinger.
lItteRAtUR
Mabeck, Carl Erik. Introduktion til: Den motiverende samtale.
Munksgaard Danmark. 2006.
Miller W.R., Rollnick S. Motivational Interviewing, preparing
people to change addictive behaviour. New York. The Guildford
press. 1991.
Rosdahl, Gregers. Temanummer om forandringsudsagn.
Nyhedsbrev fra Den Motiverende Samtale. Implement A/S.
Forår 2008.
Har du også sagt ja til Ny Pensionsordning? Så træder dit
valg i kraft 1. januar 2009. Efter denne dato har du mulighed
for at vælge fleksible pensionsdækninger inden for rammerne
af vores regler og paragraffer.
Fx bliver det muligt at bruge op til en tredjedel af obligato-
riske pensionsbidrag på rate- og kapitalpension, ”skrue” op
og ned for invalidedækningen eller fravælge børnedækningen
ved invaliditet.
14 Psykolog Nyt • 19 • 2008
Ved hjælp af metodens redskaber (åbne spørgsmål, anerkendende
udsagn, reflekterende lytning og opsummering)
er det muligt for coachen at hjælpe klienten til at blive
klarere på egne værdier. Jo mere afklaret ambivalensen
bliver, jo stærkere forandringsudsagn vil der fremkomme i
samtalen.
Ulla Schade, journalist, master i professionel
kommunikation, certificeret kognitiv coach
Ebbe Lavendt, cand.psych., erhvervspsykolog,
formand for Selskab for Evidensbaseret Coaching
Rubak, Sune et al. Motivational interviewing: a systematic review
and meta-analysis. Review article. British Journal of General
Practice. April 2005.
Rubak, Sune. Den Motiverende Samtale – evidensgrundlaget.
Diætisten nr. 76. 2005.
Nye muligheder i Ny Pensionsordning
Herudover kan du indbetale ekstra frivillige bidrag både til
den almindelige livsvarige ordning og til rate- og kapitalpension.
Ring og hør hvordan.
Medlemmer, som er optaget i pensionskassen 1. januar 2008
og senere, er automatisk blevet optaget i Ny Pensionsordning.
Med venlig hilsen
MP Pension
Lyngbyvej 20 . DK-2100 København Ø . telefon +45 39 15 01 02 . mp@mppension.dk . www.mppension.dk

Stig Kjerulf:
Personlig handlekraft.
Med mange eksempler giver bogen kød og blod til de
psykologiske teorier bag handlekraft, dvs. ambitioner
emotionel kapacitet, selvindsigt mv. Samtidig kobles
den skelsættende nye handlekraftteori med teorien om
positiv psykologi og giver den ekstra liv og indhold ved
at gøre den handlingsrettet.
Gyldendal Business, 2008, 260 sider, 299 kr.
Rashmi Singla:
Now and then – Life trajectories, family relationships and
Diasporic Identities: A follow-up study of young adults.
Belyser psykosociale dynamikker mellem forskellige generationer
og i parforhold med fokus på livsforløb. Et
empirisk opfølgningsstudie af en række unge, der først
blev undersøgt i midten af 1990’erne. Med udgangspunkt
i narrativer fra yngre voksne med dansk baggrund og
yngre voksne med sydasiatisk baggrund i Danmark udfordres
stereotyper om voksenalderen og om at udvikle
multiple identiteter. Bogen henvender sig til forskere og
praktikere inden for psykologi, antropologi m.fl.
Humanistisk Fakultet, Københavns Universitet, 2008,
212 sider, 230 kr. (Salg: sta@ku.dk)
Henning Kirk:
Med hjernen i behold. Kognition, træning og
seniorkompetencer.
Hvordan kan forstanden fortsat vokse – i en hjerne, der
skrumper med årene? Dette paradoks er hovedtemaet
i bogen, der beskriver de nyeste resultater fra den kombinerede
biologiske og psykologiske udforskning af
hjernen. Hjernen er et livslangt byggeprojekt, den formes
og udvikles efter, hvordan den bruges.
Akademisk Forlag, 2008, 231 sider, 249 kr.
”BØGeR” præsenterer løbende de
nye bogudgivelser primært inden for
det psykologiske område. Det redaktionelle
princip er at søge inspiration
til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser.
en omtale er en omtale
– ikke redaktionens anbefaling af bogen.
Prisangivelserne er vejledende.
Nye bøger
Michael A. West:
Teamwork. Metoder til effektivt samarbejde.
Beskriver, hvordan team bliver mere effektive ved at
give teammedlemmerne mulighed for at anvende deres
unikke evner og ressourcer klogt og på bedst mulig vis.
Bogen belyser vigtigheden af, at teammedlemmer er udviklingsorienterede,
samt at der i teamet og for teamet
er opstillet visioner og mål for teamwork. 3. udgave
med kapitler om dannelse af team, ledelse af team og
konflikter i team.
Dansk psykologisk Forlag, 2008, 275 sider, 328 kr.
Inger Glavind Bo:
At tænke socialpsykologisk.
I socialpsykologien beskriver man, hvordan menneskers
sociale relationer og samhandling er grundlag for skabelse
af identitet, hverdagsliv og samfund. Det teoretiske
omdrejningspunkt er mikrosociologi, hverdagslivsteori
og symbolsk interaktionisme.
Bogen er en introduktion til fagområdet og henvender
sig især til studerende.
Akademisk Forlag, 2008, 220 sider, 269 kr.
Margrethe Brun Hansen:
Rød stue kalder.
Ny, ajourfør udgave af en klassiker for forældre til børn
i førskolealderen med råd og vejledning til at få et sammenhængende
liv ud af en tilværelse, der tidsmæssigt
er delt mellem hjem og daginstitution. Med udgangspunkt
i eksempler fra børnenes hverdag giver forfatteren
praktiske råd og vejledning i, hvordan man kan sikre
sit barn det bedste grundlag for en tryg og frugtbar
tid i vuggestue og børnehave. Udkom første gang i
1988.
Gyldendal, 2008, 205 sider, 199 kr.
Psykolog Nyt • 19 • 2008 15

Et farvel til
foRdoMMene
arnhild Lauveng var som helt ung psykiatrisk patient, men blev helbredt og
arbejder i dag som psykolog inden for psykiatrien i norge. i en samtale med
psykolog nyt nuancerer hun, hvad denne særlige forhistorie betyder for
hendes arbejde som psykolog.
erfaringer Af Irene Christiansen
I den danske presse er der fokus på krænkelser af institutionsanbragte
klienter som aldrig før. Næsten hver måned
erfarer vi om nye forfærdelige vilkår for de allermest
sårbare i vores samfund. Af særlig relevans for psykologer
dukker tillige norske psykolog Arnhild Lauvengs personlige
beretning op i den nyoversatte bog ”I morgen var jeg
altid en løve”.
Bogen, som er udgivet i flere lande, har også i Danmark
affødt offentlig debat om forholdene i psykiatrien, uempatiske
behandlere og sammenhængen imellem diagnoser og
stigmatisering. Kombinationen af at have været psykiatrisk
patient og nu arbejde som psykolog giver et særligt indblik
i psykiatriske patienters situation, herunder hvad der blandt
andet skal til for at forbedre psykologisk behandling.
- Miseren synes allerede at starte i samfundet, hvor forventningerne
til de unges præstationer er blevet skruet op
til et helt og holdent urealistisk niveau, siger Arnhild
Lauveng.
- Jeg tror, det næsten er blevet endnu værre end dengang,
jeg var ung. De unge skal være gode i skolen, få høje karakterer,
spise sundt, dyrke motion og se godt ud. Der er
et enormt pres på de unge i dag. Jeg arbejder selv med sådanne
unge, som ikke kan klare presset. Der er ikke plads
til at begå fejl, der er heller ikke megen omsorg til denne
aldersgruppe, og mange unge går rundt med vildfarelsen
om, at de skal klare det hele selv.
16 Psykolog Nyt • 19 • 2008
Sproget om det ’normale’
Lauveng har oplevet på egen krop, hvad det vil sige at få
holdt sin egne handlinger op imod den såkaldt ’sædvanlige
målestok’. Men hvordan opstår dette fælles billede af det
’normale’ eller ’sædvanlige’?
Ifølge hende bidrager de fleste af os hertil ved at præsentere
os selv som noget bedre, end vi egentlig er. Vi dækker
over os selv og oplæres samtidig i at sammenligne os med
andre, holde vores præstationer op imod bestemte standarder
og stræbe efter et utopisk ideal om det perfekte. Desværre
kommer vi dermed til at glemme at mærke efter, om
vi har det godt, pointerer hun.
I det almindelige liv forårsager denne unuancerede formidling
af det ’normale’ følelser af utilstrækkelighed, mindreværd
og i sidste ende psykisk sårbarhed – fx blandt unge,
som Arnhild Lauveng er inde på. Men også blandt professionelle
kan fagsproget om det ’patologiske’ være med til at
cementere en rigid og fordomsfuld holdning til mennesker
med psykiske lidelser. Selve diagnosen har det med at presse
den professionelle ind i en ganske særlig måde at forstå
på:
- Der er så mange nuancer i det psykiatriske og ligeledes
i det normale. Alligevel bliver alt, hvad den psykotiske siger,
fortolket – alt handler om diagnosen. Vi skal være mere
nuancerede om måden, hvorpå vi taler om psykiske lidelser,
og stræbe efter et sprog, som er ikke-moraliserende.

Psykolog Nyt • 19 • 2008 17
fotos: nina LEmVigH-müLLEr

- Jeg ønsker at sige tingene så enkelt som muligt og benytter
mig fx næsten ikke af fagbegreber. Hvis vi intellektualiserer
alle følelser, glemmer vi de små afgørende ting i
det enkelte menneskes liv.
Selv-tilkendegivelse i terapi
Arnhild Lauveng praktiserer selv et nærværende sprog både
mundtligt og i sin bog. Der er tale om et velovervejet valg
i forbindelse med at lade sine egne erfaringer som psykiatrisk
patient offentliggøre. Men hvordan virker Lauvengs
forhistorie på de klienter, hun selv arbejder med?
Hun fortæller, at hun indtil videre ikke har oplevet nogen
problemer i forhold til sine klienter, som giver udtryk
for, at det faktisk kan være lettere at åbne sig for et menneske,
som selv har haft store problemer og gjort ’dumme
ting’ i sit liv. Dertil kommer, at Arnhild Lauveng aldrig går
på kompromis med princippet om, at det er patientens behov,
der står i centrum i den behandling, hun varetager.
Hvis det virker godt for patienten med selv-tilkendegivelse,
er det fint, og ellers optræder det ikke i hendes arbejde.
Men hvor meget selv-tilkendegivelse kan en given terapeutisk
behandling tåle? Arnhild Lauveng har ikke et færdigt
svar, men reflekterer over muligheder og begrænsninger:
- Jeg fortæller fx ikke om mit privatliv her og nu. Men
jeg arbejder på et lille sted. I små samfund ved alle jo no-
18 Psykolog Nyt • 19 • 2008
FAKtA Bogdata
Lauveng, Arnhild: I morgen var jeg altid en løve.
Akademisk Forlag, 2008. 155 sider. 249 kr.
get om hinanden, så måske er total hemmeligholdelse af
psykologens liv en del steder en umulighed. Det kan dog
være et problem, at nogle klienter på grund af min forhistorie
tror, at jeg har en form for trylleformular, der kan
helbrede dem.
- Alt i alt mener jeg, at selv-tilkendegivelse kan være med
til at opløse følelsen af skam. Nogle mennesker siger, ’Hvis
nogen får dette at vide, så dør jeg!’ Taber man ansigt, er det
slut, mener de. Jeg viser dem og andre, at vi mennesker
sagtens kan leve videre med pinagtige ting i vores bagage.
Livet fortsætter faktisk, og vi kan bygge tingene op på ny.
Det kan set i det lys være interessant at overveje, om psykologer
måske er for tilbageholdende med at anvende elementer
af selv-tilkendegivelse i deres arbejde. Måske kommer
psykologer længere ved – med sig selv som eksempel
– at normalisere, at livet går op og ned. Eller måske er det
en myte blot, at klienter skulle blive påvirket af deres psykologs
liv, når alt, de i bund og grund ønsker, er at tale om
sig selv. Arnhild Lauveng oplever hyppigt, at klienter fuldstændig
glemmer hendes baggrund som psykiatrisk patient.
Ligeledes forholder det sig med kolleger, som i starten måske
er lidt for høflige, men hurtigt går over til at behandle
hende som alle andre.
Fra fordomme til åbenhed
Arnhild Lauvengs tidligere erfaringer som psykiatrisk patient
har sat hendes eget arbejde som psykolog i relief: Hun
forholder sig, i positiv forstand, ydmygt over for opgaverne
i sin dagligdag. At leve inden for murene af en psykiatrisk
institution, henholdsvis at leve i samfundet med perioder
med medgang og modgang er to forskellige erfaringsmæssige
universer.
Mød cand.psych., dr.med. Jørn Beckmann på DPSP’s seminar i København 27. november 2008
En morders psykologiske profil & Kunsten at elske sig selv …
Alt om arrangement og tilmelding – se www.dpsp.dk > ’Program 2008’
ANNoNCE

- Men der findes ikke nogen ”de” eller ”os”. Vi er alle kun
mennesker, vi er forskellige, og vi er alle grundlæggende
ens, konkluderer Lauveng. Hermed giver hun fordomme
nådesstødet og inviterer til åbenhed i stedet:
- Vi må være åbne for, at terapeutisk behandling til tider
kan kræve lang tid. På samme måde slutter en kirurgisk
operation også først, når lægen er helt færdig med sin patient.
At gøre folk til statistik i det psykiatriske system er
en blindgyde. Men statistik kan også bruges kreativt. Fx
satser folk på lotto, hvor de er så godt som chanceløse i forhold
til at opnå den store gevinst. Alligevel spiller de! Hvorfor
kan den ene procents chance for at blive rask efter en
Autism+
International forskerkonference om autisme og relaterede diagnoser
Tid: 26.-28. februar 2009 Sted: Herning Konferencecenter Tilmelding: www.meetingofminds.dk
Hovedoplægsholdere:
Lorna Wing / Judith Gould
“Autism Plus - What Is the Core of
ASD and What Is Extra”
Elkhonon Goldberg
“Autism Plus – Does it make sense to
distinguish between different kinds of
cognitive disorders?”
Christopher Gillberg
”Autism Plus Medical Disorders:
Implications for treatment and care”
Gary Mesibov
”Evidence Practice in ASD - What
Works and What does not Work?”
Rita Jordan
“Autism Plus Challenging Behaviors;
Causes, Prevention and Treatment”
Mohammad Ghaziuddin
”Autism Plus Psychiatric Disorders:
A Lifespan Perspective”
Per Hove Thomsen
”Autism Plus OCD “
Maria Råstam
“Autism Plus eating disorders”
Richard Mills
”Autism Plus high risk and offending
behaviour”
skizofrenidiagnose ikke bruges på samme kreative vis som
i lottospillet?
- At formidle, at der er en chance for at blive rask eller få
det bedre, er afgørende. Det handler om at repræsentere
håb, tro og helt grundlæggende medmenneskelighed fra
den professionelles side.
Irene Christiansen, cand.psych.
Olga Bogdashina
”Autism Plus Sensory Issues”
Eva Billstedt
“Quality of life in persons with
autism”
Holger Kallehauge
”UN-convention - Perspectives for
People with ASD”
Kjeld Høgsbro
”Ethical aspects of research”
Psykolog Nyt • 19 • 2008 19

Rejsen bort
fra misbruget
Den traditionelle misbrugsbehandling slog ikke til, og Jonas’ liv var
en hastig deroute på vej mod intetheden. men så trådte familien
og communitá cenacolo til.
Optur Af Hans Ole Nielsen
Irland. Uden for vinduet farer nøgne træer og forvitrede
buske forbi, mens våde, grønne marker i horisonten følger
togets retning, den rigtige retning, retningen mod Communitá
Cenacolo, Knock, Irland.
Min søn Jonas nåede Knock i foråret sammen med Ulla,
hans stedmor. Hun tog hjem igen til Danmark, Jonas blev
i Irland. Nu er Ulla atter på vej derover, denne gang sammen
med mig og Jonas’ to børn. Uden for slår den irske
vinterregn mod toget. Klara på 11 år og Kristian på 9 har
ikke set deres far i ni måneder, deres øjne søger Ullas: Hvornår
er vi der?
- - -
Det regnede også for ni måneder siden, da Jonas og jeg
blev kørt til lufthavnen i Kastrup. Jonas’ ansigt var smalt og
blegt. Der gik gys af kulde gennem hans udmagrede krop,
men der var svedperler på hans pande. Da jeg lagde armen
om hans skuldre, var de benede og knoglede, og hans underarme
og overarme gik i ét. Om ham var en stram sød
lugt af tobak og hash, 40-50 cigaretter og 5-10 joints om
dagen, øl, cola.
Tre måneder før havde Jonas ringet til mig: Jeg vil væk
fra det hele! Hjælp mig far!
20 Psykolog Nyt • 19 • 2008
Tiden forud havde været lang og tung: Et årelangt, stadigt
stigende forbrug af hash og alkohol. Skilsmisse. Tab af
arbejde. Ambulant og institutionel behandling.
Ulla og jeg havde været i Medjugorje, et af jomfru Marias
hellige steder i Bosnien-Herzegovina. Her havde vi besøgt
et af Communitás huse og for første gang hørt om søster
Elvira af Theresiaordenen i den katolske kirke, der i
1983 sammen med unge, forvildede og nedbrudte mænd
byggede et simpelt hus i Italien med troen på Gud som et
glødende centrum – der samlede mændene til et fællesskab,
hvor hensynet til den enkeltes vækst og udvikling var målet.
Her genvandt mændene deres kraft og glæde. Fra dette
moderhus har Communitá Cenacolo siden udviklet sig
til nu at omfatte over 50 huse spredt over det meste af verden,
alle selvkørende ved beboernes eget arbejde og ved
donationer fra private ofte anonyme sponsorer.
Alle husene er samlet som i én stor familie for mænd og
kvinder, der har mistet meningen i deres liv, og hvor fortvivlelse
og håbløshed sammen med opgiven og en dødelig
afhængighed af alkohol og narkotiske stoffer har ført til en
tilstand, der har modstået alle behandlingsforsøg i deres respektive
lande.
Indtil Jonas ringede, havde der mellem ham og mig hersket
en gensidig vrede og foragt, længsel og håb, smerte,
afmagt. I årevis havde der ligget en giftig tåge mellem os,

men nu trængte et lysglimt gennem mørket: - Jeg vil væk
fra det hele. Hjælp mig far!
Inden i mig svarede det: Han dør, hvis han ikke får hjælp
til liv nu. Og jeg dør også, hvis jeg kun kan vise ham veje
til døden og ikke en vej til livet, en vej, som jeg med hele
min sjæl tror på er den rigtige.
Jeg fortalte Jonas om Communitá Cenacolo, han bad om
mere information, video og brochurer, afviste så det hele –
for børnenes skyld! Ville så igen, ville ikke, men vi nærmede
os hinanden.
Da flyet lettede til Irland med Ulla og Jonas, blev jeg
hjemme. Mit syn er stærkt nedsat, og jeg skulle opereres
næste dag. Efter en uge vendte Ulla tilbage, Jonas havde afleveret
sine kontanter, kreditkort, pas og mobiltelefon og
havde accepteret rammerne for et længere ophold – to-tre
år – i Cenacolo-fællesskabet, der udelukkende består af tidligere
misbrugere – fra den ansvarlige i huset til den sidst
ankomne: Holde huset selvkørende ved fælles arbejde med
de andre mænd – kvinder og mænd er adskilte – kraftig
nedtoning af traditionelle materielle værdier og af kommunikationen
med pårørende, de første tre-fire måneder – ingen
alkohol, ingen narkotika og ingen tobak. Og: ingen
substitutionsmedicin under afvænningen eller senere, men
støtte fra en guardian angel, som er en beboer, der de første
måneder følger den nyankomne dag og nat og langsomt
iLLustrationEr: LisbEtH E. cHristEnsEn
sluser ham ind i fællesskabet med de andre mænd.
Nu er der gået ni måneder. Og trods to rømninger er Jonas
stadig i fællesskabet i Irland.
Gensyn, omsider –
Og nu er toget stoppet i Knock. - Er vi der nu farfar? Hvordan
mon far ser ud nu?
Vi bliver indkvarteret i et lille venligt pensionat. Vores
værter præsenterer sig: Vi er venner af Cenacolo. Det er
sent, vi beder Fadervor, og børnene sover ind.
Den første morgen i Knock er fuld af klokkeklang. Vi går
til messe. Et stykke foran os går en gruppe mænd, deres
silhuetter flimrer i skarpt modlys, en af mændene vender
sig, han begynder at løbe, hen mod os. Vi stopper op, så
begynder børnene også at løbe, hen mod ham. De kaster
sig ind til ham, han har brede skuldre og løfter dem op i
stærke arme: Far!
Der kommer andre gæster. Der er familiebesøg i Cenacolo.
Beboerne arrangerer krybbespil live om aftenen. De
har lavet mad til os alle, og vi spiser i deres små stuer. Snakken
går, nogle kommer fra Italien, Mexico og USA, andre
fra England og Irland, men snakken går.
Da vi skal hjem til pensionatet, er det aften, og jeg snubler
udenfor i mørket. En arm lægger sig om min skulder, jeg
ser op i min søns smilende ansigt, jeg læner mig mod hans
Psykolog Nyt • 19 • 2008 21

skulder, det er første gang. På vej ud til bilen begynder vi at
skændes om tidspunktet for afrejsen i morgen, og i skænderiet
er der stadig spor af gammel bitterhed og kulde.
Sidste dag, den tredje, besøger vi igen huset. Beboerne
sover i firemandsstuer, de ligner dem, jeg sov i, da jeg var
soldat, og da jeg sejlede til søs. Mændene, som bor her, er
mænd, som vi var, men den dame, de har på væggene, er
anderledes end pigerne, vi havde hængt op. Det kræver
samarbejde, orden og ansvarlighed at bo og arbejde under
så små forhold. Mændene er afslappede og venlige, og vi
får talt med de fleste af dem. De holder fri fra hverdagen,
som ellers begynder kl. 7, og kan se sådan ud: Først bøn
og meditation og arbejdsfordeling, så morgenmad og arbejde
til middag. Herefter åndelig fordybelse og samtale
med udgangspunkt i oplæsning fra Bibelen, hvor andre perspektiveringer
end netop den kristne er velkomne. Igen arbejde.
Så følger vask af arbejdsstøj og tilberedelse af middagsmad.
Om aftenen fri, ofte fodbold og anden sport, tv
eller film efter aftale. Kl. 22 bøn og god nat.
Der er hele tiden løbende opfølgning, i gruppen eller ved
mere personlig kontakt, af hvordan mændene har levet op
til fælles og personlige ansvarsområder, de i gruppen er blevet
pålagt eller selv har påtaget sig, det kan være rent praktiske
gøremål eller et personligt arbejde med ændringer i
holdninger og adfærd, som den enkelte har indset til stadighed
bringer ham i pinlige og uønskede situationer med
sig selv og fællesskabet.
Alle mændene har ’slikket bunden af truget’, de er ligemænd.
Og alle har viljen til kamp mod de nedbrydende og
destruktive kræfter, der altid lurer, og redskaberne til kampen
får de i Cenacolo! Andre redskaber er de allerede eksperter
i: De kender hver eneste undskyldning for svigt, hver
eneste løgn, fra den hvideste til den sorteste, som midler
til at udbytte og udnytte den anden, hver eneste form for
manipulation for at undgå forpligtelsen i det venskab og i
den kærlighed, de både længes efter og frygter.
Svært at snyde i Cenacolo
Vi tager afsked med Jonas. Han vil følge den vej, han er slået
ind på, og bliver i Cenacolo. Børnene er trygge nu, de
ved, at deres far har det godt, og de er glade for ham og
stolte, men: Hvornår igen, far? Ulla og jeg lover at følge
dem igen, når der er besøg næste gang.
På pensionatet møder vi to kvinder. De tilbyder os et lift
til lufthavnen ved Dublin i morgen. De er venner af Cena-
22 Psykolog Nyt • 19 • 2008
colo, har været med til at etablere huset i Irland, og der er
mange venner af Cenacolo i det omliggende samfund, som
er parat til både at yde naturalier og praktisk hjælp til huset,
venner, der respekterer og beundrer mændenes
kamp.
Da vi skal i seng, kalder Klara og Kristian. De sidder med
hver sin rosenkrans i hånden: Vi fik den af far. Vi tænker
på far, når vi holder den i hånden.
Tidlig morgen. Biltur til Dublin, fly til København, biltur
til børnenes mor i Sverige. Hun breder armene ud: Mor! Vi
fortæller om turen, forklarer om rosenkransen. Børnenes
mor smiler og ler: Tak, fordi børnene er så glade.
Ulla og jeg kører hjemad, ser på hinanden: Vi vil også
være Cenacolos venner! Og så er vi tilbage i Danmark.
Markante forskelle
Danmark. Inden vi igen besøgte Jonas, talte Ulla og jeg tit
om, hvad der var sket. Ja, der var jo sket det, at Jonas var
rejst til Irland og i over et år ikke havde rørt alkohol, hash
eller tobak, og at han havde genvundet sin fysiske styrke.
Og det stod fast, at han ønskede at blive i Irland.
Nogle markante forskelle mellem behandlingen i Danmark
og i Cenacolo-fællesskaberne sprang os i øjnene: I Cenacolo
er mænd og kvinder skilt ad i forskellige huse, og der er ikke
kontakt mellem kønnene i den tid, behandlinger varer. Opholdet
er gratis, idet beboerne i det enkelte hus selv sørger
for deres eksistens og ikke modtager hjælp fra offentlige instanser.
Mændene er døgnet rundt i stadig kontakt med hinanden.
Der er daglige samtaler med udgangspunkt i tekster
fra Bibelen og daglige bønner og meditationer med udgangspunkt
i den kristne tradition. Mændene i fællesskabet kommer
fra forskellige nationer med forskellige sprog og skikke
og består udelukkende af tidligere misbrugere af narkotiske
stoffer og alkohol; der inddrages således ikke bistand fra medicinsk,
psykiatrisk, psykologisk eller pædagogisk sagkundskab,
og der gives fx under opholdet ikke på noget tidspunkt
substitutionsmedicin.
Automatisk begyndte vi at fundere over, om nogle af disse
nye tiltag i en eller anden forstand havde bevirket den
positive udvikling hos Jonas. Men selv om vi her og der
hørte om en succesrate på 80 % i Cenacolo, fandt vi hurtigt
ud af, at denne vurdering ikke var baseret på traditionelle
videnskabelige undersøgelser, idet der ikke forefindes
offentliggjorte evidensundersøgelser af arbejdet i Cenacolo-fællesskaberne.

Vi vovede så et kvalificeret gæt, baseret på casestudies,
egen klinisk erfaring og måske lidt ønsketænkning – på, at
noget, der virkelig havde gjort en forskel for Jonas, var, dels
at han var havnet i en livssituation, der var så pinefuld, at
han bad om at ’komme væk fra det hele’, dels at vi indså,
at nu drejede det sig om at redde Jonas’ liv, og dels endelig
at vi forstod, at vi kun kunne gøre dette på en eksperimenterende
måde, efter at de metoder, der var godkendt i Danmark
som evidente, i en eller anden grad var forsøgt uden
held. Og vi ikke havde tid til at skaffe os viden om, hvorvidt
der var andre steder i verden, der havde opnået evidensbaserede
resultater i tilfælde som Jonas’.
Vi valgte at forstå hans ønske om ’at komme væk fra det
hele’ som et ønske om nyt liv. Og vi fulgte ham så til Cenacolo
i Irland, hvor det, vi havde hørt og læst om forholdene
der, forekom os så fornuftigt, at vi sammen satsede på,
at det var her, der var nyt liv for Jonas.
Vi blev enige om, at det, vi indtil nu havde set og erfaret
om holdninger og arbejdsmåder i Cenacolo i Irland, i nogen
grad kunne berettige, at vi i straks efter hjemkomsten
i munden på hinanden udbrød: Vi havde sgu ret!
Nye mennesker, nye skikke
Italien. Efter er lille års tid i Irland var Jonas flyttet til Norditalien
for at møde nyt land og sprog, nye mennesker, nye
skikke. Her besøgte vi ham i Cunio tæt ved Cenacolos hovedsæde
i Saluzzo. Der var julefest. Over 2000 nuværende
og tidligere beboere fra Cenacolos huse i Europa, USA, Sydamerika
og Rusland deltog. Festen fandt sted i en kæmpe
sportshal og blev ledet af søster Elvira og beboere fra husene.
Mellem talerne vekslede et drønende rockorkesters kraft
med et swingende kors soul og ånd, mens sanselig boblende
livsglæde fyldte salen. En messe blev fejret, en rosen-
Psykolog Nyt • 19 • 2008 23

FAKtA På dansk grund
I Danmark har en gruppe interesserede med kendskab til arbejdet med stofmisbrugere og
alkoholikere dannet foreningen Cenacolos Venner. Foreningens formål er at udbrede kendskabet til
Communitá Cenacolo og undersøge, om der her eller et andet sted i Norden kan føjes endnu et hus til.
Se www.cenacolos-venner.dk.
krans blev bedt, og et klimaks blev uventet nået midt i et
storslået krybbespil, da det lille jesusbarn i krybben pludselig
gav et vræl fra sig, der rungede gennem hallen, og alle
rejste sig og lo og klappede, mens rockorkestret satte i med
Happy birthday to you.
I pauserne fandt nuværende og tidligere beboere hinanden,
nogle med familier, andre uden, der blev omfavnet,
grædt og smilet. Og spist. Sulten var stor og mad og drikke
blev indtaget med glubende appetit, ikke mindst af de
mange børn, som hele tiden bevægede sig rundt i hallen i
dette mylder af mennesker i en livsudfoldelse gående fra
dyb koncentration og bøn til drønende rockmusik og hengivelse
i bølgende kædedanse.
Jonas og børnene forsvandt hurtigt, og Ulla og jeg fik talt
med ledere fra Jonas’ hus. Der blev det klart, at Jonas i løbet
af foråret efter ca. to års ophold i Cenacolo ville hjem
og også var parat til at klare sig selv igen.
Vi dansede med i en af kæderne og blev pludselig omfavnet
– begge to på én gang – af Joshua, en kæmpemæssig
amerikaner, vi havde truffet i Irland, jøde og buddhist,
der nu arbejdede som kok i Australien. Da vi spurgte ham,
hvordan det havde været for ham at bede kristne bønner
og gå i kirke i Irland, grinede han: - Fedt mand. Det er sgu
da fucking klart, at hvis du går ind i et fremmed hus for at
få hjælp, må du følge dets anvisninger og skikke. Han tog
en dyb slurk af sin cola og så lidt frem for sig: - Eller gå
igen, hvis du ikke kan lide lugten. Det er der ingen, der
forhindrer dig i, mand.
Lidt efter talte vi med en af moderhusets ledere, en præst,
der kendte Jonas godt. Da vi lidt bekymret spurgte ham,
hvad han mente Jonas skulle foretage sig, når han kom hjem
igen, smilede han: - Det han kan nu: Arbejde, elske, bede
og leve sundt. Og da vi fremturede: Og hvad skal vi så gøre?,
så han på os: - Lytte til ham og give ham udfordringer.
Uden for hallen spillede to hold fodbold, en sport, der
dyrkes i alle Cenacolos huse, hvor der også holdes skarpt
øje i tv med turneringer i hele verden og især fra de lande,
der er repræsenteret i Cenacolos huse, som også har løbende
turneringer indbyrdes.
24 Psykolog Nyt • 19 • 2008
Inde igen i hallen mødte vi børnene og Jonas. Vi skulle
sige farvel nu. Jonas tog først mig i hånden og dansede en
lille kort dans med mig. Først udtrykte den glæden ved vores
møde, så smerten ved afskeden og til sidst glæden ved
det kommende gensyn. Så blev det Ullas tur, så Klara og til
sidst Kristian. Og så gik vi hjem til hotellet.
Den følgende dag gik turen mod nord. Ulla og jeg kørte
børnene gennem Europa hjem til Sverige, hvor også vi dansede
afsked med dem. Herpå vendte vi hjem til Danmark.
Hvad er der sket med Jonas?
Danmark. Efter nogle måneder lander Jonas i Danmark. Nu
bor han igen her, på et lille værelse, kommunen har skaffet
ham, og hvor han kan have besøg af sine to børn. Han
har planer om at udbrede kendskabet til Cenacolo her i
Danmark og om at være i kontakt med vennerne derfra.
Han kører taxa og har fået nye bekendtskaber af en helt anden
art end dem, han havde før han rejste til Cenacolo. Han
er i gang med at opbygge en positiv kontakt til sin ekskone
og er i god kontakt med sine børn. Han tager én dag ad
gangen og lader sig ikke uden videre slå ud af skuffelser af
menneskelig eller materiel art.
Hvad er der sket med Jonas?
En nat vågner jeg, og en historie fra gamle dage dukker
op: De store terapeuter var samlet for at redegøre for målet
med deres terapi. De blev bedt om at gøre det kort. Jeg nøjes
med at citere de tre, jeg kender bedst: Fritz Pearls lagde
ud: - Mit mål, sagde han, er at lære folk at tørre sig selv i røven.
Senere var det Freuds tur: - Ja, og når Dr. Pearls har gjort
sit, så prøver jeg at lære folk at elske og arbejde. Til sidst kom
Jung: - Og når Freud og Pearls har gjort deres, så prøver jeg
at hjælpe folk med at få mening med det hele.
Da jeg efterfølgende tænkte på, hvad der var sket med
Jonas, dukkede Fritz Perls skæggede ansigt op: Jonas er så
småt begyndt at tørre sig selv i røven! Og jeg tænkte på de
trange boligforhold og hans tætte psykiske og fysiske nærhed
med de andre mænd i fællesskabet: Lugten af lort registreres
straks, og reaktionerne er hurtige og kontante. Ingen
af de andre mænd står i kø for at tørre Jonas i røven.

Det, de gør, er at fortælle ham, hvornår han lugter, og hvordan
han skal holde op.
Var det så alt? Nej, hviskede det i mit øre, og jeg opdagede,
at Freud stod lidt bag Pearls: Han er også begyndt at
kunne elske lidt, og måske arbejder han også af og til uden
hele tiden at tænke på, hvad han får for det. Den levende
nærhed i fællesskabet, hvor svedende mænd kæmper, sejrer,
taber, hvor en hjælpende hånd, et smil, kan skabe lysten
til selv at række en hånd frem til en, der trænger til
hjælp. Være hos en, der græder, fordi man selv har grædt
– hvis man lige husker det.
Og arbejdet i fællesskabet! Her får du chancen for at erfare,
at det at arbejde ikke altid bare er for at fylde tiden ud
eller for din egen fornøjelses skyld. Du får chancen for at
se, mærke og føle, at dit arbejde også har betydning for
dem, der sveder ved siden af dig. Og måske finder du ud
af, at hvis du vil opnå noget, der skaber glæde, må du arbejde
for det. Og måske oplever du den fryd, det er at gøre
er arbejde færdigt. Helt færdigt.
Nu rømmer Jung sig: Ja, Jonas’ fiksering på hash og alkohol
som det centrale i livet har løsnet sig, og hvis han
ikke vil havne i nye fikseringer, er han nødt til at begynde
på at skabe sig en ny mening med sit liv. Og – tænkte jeg:
I de daglige samtaler og diskussioner ud fra Bibelen med
andre mænd – med vidt forskellige menneskelige udgangspunkter
og fra vidt forskellige lande og kulturer – har han
fået chancen for indblik i mangeartede holdninger til livets
mening, og han har fået tilgang til et sprog, der sætter ham
i stand til at tale om problemer af åndelig og eksistentiel
karakter på en måde, der både kan stille og besvare spørgsmål
og åbne op for nye.
De tre gamle kæmper svinder væk, mine øjne lukker sig,
nu kan jeg sove … Men nej! Søster Elvira viser sig, klart og
skarpt: - Og glem nu ikke, Ole, at der i Cenacolo også er plads
til troen på Gud. Og måske har Jonas grebet chancen.
Og Jonas greb chancen
Da jeg talte med Jonas for et stykke tid siden, røg det håbefuldt
ud af mig: - Det er, som om du er forvandlet! Jonas
fiskede en smøg frem og tændte den. Han så på mig og smilede:
Ja, ja, far. Men jeg er sgu ikke blevet til en helgen! Han
inhalerede dybt!
Men noget er der altså sket! Søster Elvira og Pearls og
Freud og Jung har givet mig nogle forslag til at forstå, hvad
det er, men jeg ved jo godt, at der kan gives mangfoldige
andre forslag. Og jeg ved også, at det, der kan ske, ikke altid
sker! Men én ting står fast: Startskuddet til det, der er
sket og vil ske, blev affyret, da Jonas så mig som den eneste
mulighed for at finde et sted, hvor han kunne ’komme
væk fra det hele’ og det blev lige så nødvendigt for mig som
for ham at finde det sted.
Vi fandt stedet, og Jonas greb chancen. Nu er det op til
ham at holde fast og holde ud. Og skulle han slippe, er der
et sted med plads til en omstart: Cenacolo Communicá,
Knox, Irland.
Hans Ole Nielsen, cand.psych.
Konference
Ensomme unge
Mange unge føler sig ensomme og lever et liv uden jævnaldrende
venner og fællesskaber. Det har alvorlige konsekvenser - og kan
være svært at konstatere og håndtere for omgivelserne. De unge
skjuler ofte disse trivselsproblemer for omverdenen og således også
for behandlere og rådgivere.
Denne konference er rettet mod alle, der arbejder med unge - og
er en mulighed for at lære mere om ensomhedsproblematikken
og dens omfang og konsekvenser. Ligesom der bliver præsenteret
konkrete erfaringer med og redskaber til arbejdet med unges sociale
trivsel.
Indlæg ved:
Mathias Lasgaard
Ida Koch
Anne Madsen
Med ere
Sted: Den Sociale Højskole, KBH
Tid: 11. november kl. 9:00-16:30
Pris: 450 ,- inkl. frokost
Se program og tilmelding på
www.ventilen.dk
Konferencen er arrangeret af Ventilen Danmark
Psykolog Nyt • 19 • 2008 25

ydernumre – en debat værd!
Der er et kraftigt ønske om ydernummer til alle kvalificerede psykologer.
men hvad vil det sige at være kvalificeret?
efterlysning Af Vibeke Lunding-Gregersen
Siden 1995 har der blandt et flertal af de selvstændige
psykologer været et ønske om at udvide praksisoverenskomsten,
så at alle kvalificerede privatpraktiserende psykologer
kan få tildelt et ydernummer. Sektionen for Selvstændige
Psykologer har talrige gange haft sagen på sin
dagsorden.
Også Dansk Psykolog Forening bakker ønsket op, således
som det fremgik af generalforsamlingen i maj i år.
Ydernummer til alle – det, som også kaldes: en liberalisering
af overenskomsten – vil være ensbetydende med, at
alle de psykologer, der lever op til nogle på forhånd definerede
kvalifikationskrav frit vil kunne nedsætte sig og modtage
klienter, der henvises gennem ”Sygesikringen”.
Hvorfor liberalisering?
Der er mange grunde til, at vi ønsker at liberalisere overenskomsten.
Indadtil skaber den nuværende overenskomst en meget
uheldig opdeling af de selvstændige psykologer i psykologer
med og uden ydernummer, og det har været vanskeligt
både for Dansk Psykolog Forening som helhed og for sektionen
at varetage begge gruppers interesser.
Der anvendes mange ressourcer på forhold, som vedrører
overenskomsten. Desværre har dette resulteret i, at en
forbedring af vilkårene for psykologer uden ydernummer
er trådt i baggrunden. Det er problematisk både for de
selvstændige psykologer uden ydernummer og for Dansk
Psykolog Forening, der har til opgave at varetage alle medlemmernes
interesser.
Et andet forhold er de konkurrencemæssige fordele, den
nuværende ordning giver til én gruppe af psykologer, nemlig
ydernummerpsykologerne. Overenskomsten må be-
26 Psykolog Nyt • 19 • 2008
tragtes som stærkt konkurrenceforvridende, hvad der støttes
af Konkurrencestyrelsens rapport fra 2006, der netop
anbefaler at liberalisere på området.
En væsentlig følge af, at ikke alle psykologer har mulighed
for at blive tilknyttet overenskomsten, er, at der blandt
de selvstændige psykologer er udtalt modstand mod at få
nye personkategorier ind under den nuværende overenskomst.
Dette kom til udtryk ved sektionens generalforsamling
i 2006, hvor medlemmerne stemte imod depression
som ny henvisningskategori. Dette skyldes blandt andet en
naturlig bekymring hos mange af psykologerne uden ydernummer
for, hvilken betydning nye kategorier vil have for
deres praksis og dermed for deres levebrød.
Liberalisering af ydernummerordningen vil kunne skabe
bedre forhold for og mere lige vilkår mellem selvstændige
psykologer.
Hensynet til brugerne
En liberalisering af overenskomsten vil også have stor betydning
for psykologernes brugere. Den vil give de borgere,
der har brug for psykologhjælp, langt bedre muligheder,
end de har i dag.
Den nuværende begrænsning i antallet af ydernumre
skaber flere steder i landet lange ventetider, medens en liberalisering
omvendt giver kortere ventetider. Mindst lige
så vigtigt er det, at borgerne vil få mulighed for frit at vælge
mellem kvalificerede behandlere, i modsætning til nu,
hvor valgmuligheder er begrænsede af overenskomsten.
Endelig kan man håbe på, at liberalisering kombineret
med indførelsen af høje maksimalpriser vil give opbakning
til, at vi kan begynde at arbejde for nye kategorier, så at flere
borgere kan få tilskud til psykologbehandling.

iLLustration: HEnning cHristEnsEn
Hvad betyder ’kvalificeret’?
Så langt strækker enigheden – men herefter hører den også
op! For hvordan definerer vi en kvalificeret psykolog? Både i
sektionsstyrelsen og i liberaliseringsudvalget har lige præcis
dette spørgsmål givet anledning til megen debat. Vi vil
derfor gerne invitere alle selvstændige psykologer til at deltage
i debatten.
I den nuværende overenskomst er der to krav, der vedrører
psykologens kvalifikationer: Det ene er kravet om
autorisation, det andet et krav om, at ”Psykologen skal besidde
den nødvendige psykologfaglige kompetence, herunder erfaring
med de af overenskomsten omfattede personer og med privat
praksis.”
I forbindelse med kvalifikationer er det især nødvendigt,
at kravet om psykologfaglige kompetencer konkretiseres. I
dag foretages en konkret vurdering af hver enkelt ansøger.
Da antallet af kvalificerede ansøgere er meget varierende,
med flest ansøgere i de store byer, er der rundt om i landet
stor forskel på ydernummerpsykologernes kvalifikationer.
I København er langt de fleste ydernummerpsykologer
specialister, medens der i andre dele af landet er ydernummerpsykologer,
som alene har autorisation samt kendskab
til personkategorierne.
Der er tre forslag
Op til sektionens generalforsamling har liberaliseringsudvalget
udformet tre forslag med stigende krav til kvalifika-
tioner. Alle forslagene kan ses på sektionens hjemmeside.
Det første forslag tager udgangspunkt i den nuværende
ordning, og kravet til psykologfaglige kompetencer søges
konkretiseret gennem krav om mindst 3 års fuldtidsbeskæftigelse
inden for klinisk praksis, herunder behandlingserfaring,
samt at ansøgerens erhvervserfaring sandsynliggør
kendskab til personkategorierne. I det andet forslag er
der yderligere stillet krav om terapeutisk efteruddannelse
af minimum 1 års varighed.
Udgangspunktet for begge forslag er en grundlæggende
tillid til, at universitetsuddannede psykologer, der har opnået
autorisation, der har erfaring inden for det kliniske
område, og til hvem der stilles krav om supervision og løbende
vedligeholdelse af deres færdigheder (jf. vedtagelse
på sidste generalforsamling i sektionen), er i stand til at varetage
de opgaver, der stilles til ydernummerpsykologer –
sådan som mange allerede gør det i dag.
I det tredje forslag stilles der krav om, at ydernummerpsykologerne
skal have en specialistuddannelse i psykoterapi
eller erfaring svarende hertil. Argumentet er, at psykoterapi
er en specialistopgave, og at autorisationen i sig selv ikke er
kompetencegivende nok til at have ansvar for udførelsen af
en så alvorlig opgave som psykoterapi er – blandt andet fordi
der ikke stilles krav om egenterapi i forbindelse med
autorisation. Endvidere anses det for at være et vigtigt signal
til omverdenen, at psykoterapi er en specialistopgave.
Sig frem på bloggen!
Men hvad mener du?
Hvis vi skal have vores forhandlingsparter, Danske Regioner,
i tale, må vi i sektionen definere de krav, vi mener
man bør stille til en ydernummerpsykolog. Hvis definitionen
foretages af et tilfældigt og spinkelt flertal på en generalforsamling,
har det ikke meget værdi. Derfor er en bred
debat vigtig før beslutningen.
Generalforsamlingen foregår lørdag 22. november 2008.
Debatten må i gang længe inden og kan fx foregå på møder
i kredsene og på en ny blog, styrelsen har fået etableret.
På www.dp.dk > ’Selvstændige Psykologers Sektion’ er
alle generalforsamlingens forslag lagt frem til læsning og
debat. Vi ser frem til at erfare, hvordan du stiller dig!
Vibeke Lunding-Gregersen, Liberaliseringsudvalget
Psykolog Nyt • 19 • 2008 27

Når mor og far slår
inger thormann og anna rosenbeck har endnu engang valgt at dele ud af
deres mangeårige og solide viden om børns udvikling og forventede reaktion
ved belastning
Anmeldelse Af Susanne Bang Dahl
Der er med Inger Thormann og Anna Rosenbecks ”Når
mor og far slår” tale om en ny bog til børn, skrevet som de
to forrige af samme genre – ”Når mor og far drikker” og
”Mor er psykisk syg” – med det for øje at hjælpe med til
kommunikation om et emne, som antagelig opleves belastende
for barnet i dets dagligdag.
Bogens genre er en højtlæsningsbog, hvor barnet kan få
mulighed for at identificere genkendelige elementer fra historien
eller genfinde personernes adfærd og følelser i sig
selv. En sådan proces kan på samme måde som i legen, i
tegningen eller andre projektive metoder hjælpe barnet til
den heling, der kan følge med, at belastende oplevelser italesættes.
På den måde er bogen ligeledes en arbejdsbog til
den voksne, som søger at hjælpe barnet.
I en sådan bog er det vigtigt, at man med fin balance skaber
både det neutrale felt, hvor åbningen til projektion er
stor og et indhold i historien, hvor barnet får mulighed for
at genkende.
Den konkrete bog, bogens figurer og bogens handling kan
være en hjælp til at triangulere dialogen mellem den voksne
og barnet. Denne triangulering vil udgøre grundlaget for et
fælles genstandsmæssigt fokus i dialogen, som ligger udenfor,
men alligevel er indeholdt i det relationelle.
Den voksne og barnet deler i blandt andre Sterns terminologi
fælles opmærksomhed – de er sammen om noget af
det, som den voksne gennem kendskabet til barnet har vurderet
som betydningsfuldt for barnet. At en af den for barnet
vigtige voksne så konkret vælger bogen, hvis indhold
tegner barnets virkelighed, kan give barnet et lille element
til opbygning af gode – og måske nye – erfaringer med interaktion
med voksne.
For børn med tilknytningsproblematikker i større eller
28 Psykolog Nyt • 19 • 2008
mindre grad vil nye og anderledes erfaringer hver især kunne
bidrage til at nye RIG’s dannes (Repræsentationer af Interaktioner
der er Generaliserede). Forhåbentlig erfaringer,
som kan være med til at opbygge tillid til, at der er nogen
i verden, der forstår noget af barnets indre verden.
Bogens handling
Bogen handler om Mathilde og Mathias, som sammen med
deres mor og far introduceres, så vi ser den gennemsnitlige
tidstypiske familie for os. Både mor og far arbejder, far mere
end mor, og hele familien deles i små atomer om morgenen
for at samles igen sidst på dagen.
Familien er presset, og der er konflikter mellem mor og
far, som børnene ikke forskånes for. Mor og far magter ikke
at lade børnenes behov, fx behovet for tryghed, komme før
deres egne behov for fx tilbagetrækning eller vredesudløsning.
Forældrenes magtesløshed beskrives gennem deres voldelige
reaktioner og gennem reaktioner som eksempelvis
forskydning: ”Første gang hun skubbede ham, rejste han
sig med det samme, men så sparkede hun til ham og skreg.
”Lad mig være – din snothvalp.”
Vi følger begge børns reaktioner på og arbejdsmodeller for
bedst mulig håndtering af de oplevelser, de har i familien.
Mathilde inddrager sin magiske ven legetøjskatten. Hun
tillægger den egenskaber, hun kan identificere sig med, og
dermed giver hun sig selv mulighed for at flygte fra den realitet,
at hun har svært ved at finde trøst hos de voksne,
som skulle være hende nærmest. Hun skaber sin egen lille
verden, fri for de barske konflikter. Hun vender tilbage til
den tryghedsskabende, selvtrøstende tilstand, hvor forventningen
til, at der er hjælp at hente hos andre, er lille.

Mathias mærker utrygheden ved det uforudsigelige i mors
adfærd. Mor er stemningslabil og svinger fra ukontrolleret
aggressiv til omsorgsfuld og kærlig. Mathias søger i første
omgang at trøste mor for at afværge det ubehagelige, men
afvises af mor i sit forsøg.
Mathias vælger en anden arbejdsmodel – han fraspalter
sine følelser og bliver tom: ”Mathias sad uden at røre sig og
sagde ikke et ord. Man skulle næsten tro, at han var et bord
eller en stol.” Samtidig ser vi den lille dreng, som ruller sig
sammen som en lille snegl og trøster sig selv, når han bliver
utryg.
Børnene oplever, at mor handler og tager dem med på
krisecenter. Her er der voksne, som forsøger at hjælpe ved
at snakke med mor, Mathilde og Mathias, men børnene har
ikke lyst til at snakke. Børnene tænker meget på deres mor,
når hun ikke er der, og selv om de voksne på krisecenteret
er søde, så er Mathias og Mathilde stadig utrygge ved alt
det uvante. Børnene vil helst have, at alt skal blive, som det
plejer, og bliver glade, da deres mor fortæller, at de skal
hjem igen, hvor far venter dem.
Hvordan det går derhjemme har forfatterne valgt at lade
stå helt åbent.
Fortælleren er den voksne, som evner at se og beskrive
verden fra barneperspektivet: ”Når far er i godt humør, er
hans ansigt helt glat.” Samtidig er fortælleren den voksne,
som giver børnene i historien adfærd, tanker og følelser,
som er baseret på viden om børns udvikling og deres forventelige
aldersspecifikke evne til at håndtere de oplevelser,
de har.
Den voksne – forfatterne til bogen – skaber på bedste
måde mulighed for netop det at kunne identificere sig med
og genkende noget i den fortalte historie.
Anna Rosenbeck og Inger Thormann
Når mor og far slår
Illustreret af
Ursula Seeberg
Hans Reitzels Forlag
Anbefaling
De ledsagende tegninger er på fineste vis med til at visualisere
historien – en god hjælp til barnet med vanskeligheder
med opmærksomhed og koncentration og et dejligt visuelt
fælles fokus for oplæser og barn.
Skulle man finde en lille svaghed i bogen, kunne selve
sproget få steder med fordel have været lidt mere tidstypisk.
Hvilke børn er fx bekendte med udtrykket liflig musik?
Det er en arbejdsbog, der kan anbefales. Den er gennemtænkt
i forhold til de detaljer, der netop beskriver børns liv
i miljøer med vold og utryghed. En voksen med selv gode
fortælleevner vil ikke kunne give barnet så fine muligheder
for identifikation og genkendelse, som bogen lægger op
til.
At der er tale om endog meget erfarne børnepsykologer,
viser sig eklatant gennem den fine indføling i barnets univers,
som bogen helt igennem udstråler.
Jeg vil glæde mig til at bruge den og forventer, som med
de to andre bøger, at den vil hjælpe mig dels til den bedst
mulige kontakt med barnet om et ømtåleligt emne, dels
som virksomt element i en terapeutisk proces.
Susanne Bang Dahl
BOGDAtA
Inger Thormann og Anna Rosenbeck:
”Når mor og far slår”. Hans Reitzels Forlag, 2008.
42 sider, illustreret (Ursula Seeberg), 168 kr. indb.
Psykolog Nyt • 19 • 2008 29

Møder og meddelelser
BeStyRelSeN
Referat af
bestyrelsesmøde
27. august 2008
Til stede: Roal Ulrichsen, Kirsten Bjerregaard,
Arne Grønborg Johansen, Elise
Nielsen, Rie Rasmussen, Ditte Söderhamn,
Anne Thrane, Rebecca Savery
Trojaborg, Vibeke Søndergaard
(1. suppleant), Maja Nohr Christensen
og Peter Salby Olsen. Fra sekretariatet:
Marie Zelander, Lis Ethelberg og
Ib Andersen samt Ole Anders Nielsen
under punkt. 8.
0. Nye medarbejdere.
Konsulent Ebba Henker og servicechef
Heidi Svane Hansen blev præsenteret
for bestyrelsen.
1. Godkendelse af dagsorden.
Dagsordenen blev godkendt.
2. Godkendelse af referat.
Referatet af bestyrelsesmødet 1. juli
2008 blev godkendt med et par mindre
rettelser.
3. Referat af FU-møde.
Ingen bemærkninger til referatet af
møde i forretningsudvalget 18. august
2008.
4. Introduktion for bestyrelsen.
På baggrund af drøftelser i forretningsudvalget
var der udarbejdet et
forslag til et samlet introduktionsforløb
for bestyrelsen fordelt over fire faser
i efteråret 2008. Bestyrelsen kunne
tilslutte sig ideen med et sammenhængende
introduktionsforløb og kunne
også godkende de øvrige faser i introduktionsforløbet.
De bestyrelsesmedlemmer,
der er formænd for faste udvalg,
afholder i perioden frem til bestyrelsesmødet
6. oktober 2008 møder
med den medarbejder i sekretariatet,
der dækker det enkelte område. Bestyrelsen
godkendte ligeledes, at der
knyttes en ekstern konsulent til bestyrelsesseminaret
24.-25. oktober
2008.
5. Konstituering, fortsat.
I forlængelse af konstitueringerne
på bestyrelsens 1. møde besluttede bestyrelsen
følgende:
Næstformand: Rie Rasmussen.
30 Psykolog Nyt • 19 • 2008
Arbejdsgruppe om struktur: Der fremlægges
forslag til kommissorium for
strukturarbejdet på et kommende bestyrelsesmøde.
Herefter bemandes
gruppen.
Arbejdsgruppe om arbejdsvilkår og arbejdsmiljø
på det kommunale område:
Tovholdere: Roal Ulrichsen og Rie Rasmussen.
Arbejdsgruppe om psykologer i ledelse:
Tovholder: Kirsten Bjerregaard.
Arbejdsgruppe om organisationspsykologi:
Tovholder: Vibeke Søndergaard.
Arbejdsgruppe om føl og psykologer i
uddannelsesstillinger: Tovholder: Rebecca
Savery Trojaborg.
For alle fire arbejdsgruppers vedkommende
udarbejdes forslag til kommissorier
i et samarbejde mellem de
politisk udpegede tovholdere og sekretariatsmedarbejderne
på de pågældende
områder. Kommissorierne forelægges
for bestyrelsen inden arbejdsgrupperne
bemandes i øvrigt.
Årsmødegruppen: Arbejdet fortsætter
med uændret bemanding: Elise Nielsen,
Susan Schlüter, Anne Line Dam
Hansen og Thomas Iversen
Arbejdsgruppe om certificering af psykologiske
undersøgelser: Arbejdet fortsætter
med uændret bemanding: Anne
Thrane, Birgitte Brun, Jente Andresen
og Thomas Iversen.
Sygesikringens bedømmelsesudvalg:
Kirsten Bjerregaard og Yvonne Kronberg.
Landssamarbejdsudvalget: Roal Ulrichsen,
Susanne Bærentzen og Birgitte
Bräuner Jensen.
Dansk psykologisk Forlags repræsentantskab:
Maria Krarup Kristensen
(spørges), Birgitte Brun og Vibeke Søndergaard.
AAK’s bestyrelse: Roal Ulrichsen.
AAK’s repræsentantskab: Roal Ulrichsen,
Rie Rasmussen og Niels Kjeldsen
(sekretariatet), sådan at Rie Rasmussen
foreslås som medlem i stedet for
Anne Line Dam Hansen, næste gang
der er valg til AAK’s repræsentantskab.
ASE’s bestyrelse: Kirsten Bjerregaard
(subsidiært Anne Thrane), sådan at
Kirsten Bjerregaard foreslås som medlem
i stedet for Susan Schlüter næste
gang, der er valg til ASE’s bestyrelse.
PTU: Susan Schlüter.
Komiteen for Sundhedsoplysning, styrelsen:
Roal Ulrichsen
Komiteen for Sundhedsoplysning, det
sagkyndige udvalg: Det blev foreslået, at
sekretariatet bemander denne post.
Psykolognævnet: Mariann Hansen og
Line Thatt Jensen samt Ole V. Rasmussen
som stedfortræder. 1 ledig stedfortræderplads
besættes ikke p.t.
Patientklagenævnet: Birgitte Bräuner
Jensen og Louise Brückner Wiewe.
På næste bestyrelsesmøde fortsættes
konstitueringerne med henblik på øvrig
bemanding af faste udvalg og arbejdsgrupper,
sådan at arbejdet kan gå
i gang.
6. Forretningsorden 2008-2010.
Bestyrelsen drøftede forslag fra Rie
Rasmussen om, at ordstyrerfunktionen
på bestyrelsesmøderne eventuelt skulle
gå på skift, og om at bestyrelsesreferaterne
kunne skrives og godkendes
hurtigere, for at de kunne blive offentliggjort
hurtigere.
Bestyrelsen nåede frem til, at der
ikke ændres ved, at formanden er ordstyrer
på bestyrelsesmøderne, og at referaterne
først offentliggøres efter godkendelse
på næste bestyrelses-møde.
Dog lægges referaterne snarest efter
godkendelsen på hjemmesiden.
Rie Rasmussens øvrige ændringsforslag
indarbejdes i udkastet til forretningsorden,
som færdigbehandles på
næste bestyrelsesmøde.
7. Evaluering af generalforsamlingen.
Bestyrelsen evaluerede generalforsamlingen
i forhold til forberedelsen,
dirigentkollegiets sammensætning, GFmaterialet/dagsordenen,
tidsplanen,
afviklingen, stedet og det tekniske forhold
samt GF-referatet. Hovedsynspunkterne
under evalueringsdrøftelsen
var:
- Det bør overvejes, hvordan formandskollegiet
kan bruges mere aktivt
i forberedelsen af generalforsamlinger.

- Det havde været rigtig godt med
en ekstern og juridisk kyndig dirigent,
også selv om tiden ikke kunne overholdes.
Det er vigtigt, at en ekstern dirigent
lever sig ind i ”tonen” på Dansk
Psykolog Forenings generalforsamlinger.
- Forslagsarbejdsgruppen arbejdede
rigtigt godt og bidrog i høj grad til, at
behandlingen af de mange medlemsforslag
kunne forløbe, så godt som den
gjorde.
- De indlagte summe- og gruppeøvelser
tog nok tid fra selve generalforsamlingen,
men var på den anden
side med til at øge deltagernes engagement.
- Det var ærgerligt, at personvalgene
kom til at ligge så sent, at mange medlemmer
var gået.
- Den øgede sekretariatsdeltagelse
bidrog positivt til afviklingen af generalforsamlingen.
- Der var for mange tekniske/praktiske
fejl og smuttere fra hotellets
side.
- Det var ærgerligt, at spisningen
blev skubbet til så sent lørdag aften.
Det er vigtigt, at der også er tid til den
sociale side.
- At begynde begge dage med en
sang kunne være med til at give en god
stemning fra starten.
Bestyrelsen drøftede, hvordan de
nedskrevne opsamlinger fra den indledende
visionsdebat om lørdagen og
gruppearbejdet om struktur om søndagen
kan implementeres i det videre
arbejde. Det blev tilkendegivet, at materialet
kommer til at indgå som baggrundsmateriale
og inspiration til bestyrelsesseminaret
i oktober.
8. Regnskab efter 1. halvår
2008.
Administrationschef Ole Anders Nielsen
gennemgik hovedtallene i regnskabet
efter 1. halvår 2008. De samlede
indtægter udgør 17,3 mio. kr. og ligger
meget tæt på det budgetterede, og
medlemsfremgangen på netto cirka
200 nye medlemmer om året er fortsat
som forventet.
De samlede omkostninger er på 18,9
mio. kr. og svarer også nogenlunde til
budgettet, men dækker over forskellige
udsving. Således er der et lille merforbrug
til aflønning af personale og et
samlet mindreforbrug på projekterne.
Udsvingene på projekterne dækker
blandt andet over flere udgifter til generalforsamlingen
og til bestyrelsen end
budgetteret og samtidig færre udgifter
til tilskud til decentrale enheder og flere
indtægter til specialistuddannelsesområdet
på grund af et meget stort antal
ansøgninger i forbindelse med udløbet
af gammel ordning. Psykolog Nyt
er kommet ud af 1. halvår med et positivt
resultat, som er 270.000 kr. større
end forventet, og kursusvirksomheden
udviser også et pænt overskud, som
er 230.000 kr. større end forventet. Det
samlede resultat for foreningen efter 1.
halvår er et underskud på 575.000 kr.
mod det budgetterede underskud på
1,2 mio. kr., det vil sige en positiv afvigelse
på knap 600.000 kr.
Bestyrelsen godkendte halvårsregnskabet.
På et spørgsmål om, hvordan bestyrelsesmedlemmerne
hæfter i forhold til
foreningens økonomi, redegjorde Marie
Zelander for, at det er foreningen
som sådan, der hæfter for foreningens
forpligtelser, da foreningen er en selvstændig
juridisk enhed. Medlemmer
hæfter således ikke personligt, hvilket
også fremgår af vedtægternes § 5.
9. Ny cand.pæd.psych.-uddannelse.
Rækken af debatindlæg og svar til
Psykolog Nyt om den nye psykologuddannelse
var udsendt til bestyrelsen.
Roal Ulrichsen redegjorde for sagen.
Bestyrelsen drøftede, om man på et tidligere
tidspunkt kunne have meldt foreningens
holdning klarere ud. Forløbet
havde været meget komplekst, og Dansk
Psykolog Forening havde ikke været
inddraget i det seneste forløb.
Det havde hele tiden været foreningens
klare holdning, at man selvfølgelig
ikke kunne acceptere en ny psykologuddannelse
med et lavere fagligt niveau
end den tidligere cand.pæd.psych.uddannel
se. Den nye uddannelse så
Møder og meddelelser
imidlertid ud til at leve op til disse krav
og svarer dermed til den gamle cand.
pæd.psych.-uddannelse, som er godkendt
i psykologlovens forstand.
Sagen tages op igen på næste bestyrelsesmøde.
9. a. Dansk psykologisk Forlag.
Bestyrelsen drøftede en henvendelse
fra Dansk psykologisk Forlag i anledning
af, at forlaget Pearson har opsagt
Dansk psykologisk Forlags rettigheder
til en række test.
Bestyrelsen drøftede situationen. Der
var enighed om, at foreningens grundholdning
og interesse er, at medlemmerne
har adgang til test af høj kvalitet. Sagen
blev i øvrigt behandlet fortroligt.
Der holdes snarest et møde med forlaget,
Pædagogisk Psykologisk Forening
og relevante personer fra foreningen.
Sagen tages op igen på næste bestyrelsesmøde.
10. Arbejdsmarkedsreform.
Roal Ulrichsen orienterede om de
forestående trepartsdrøftelser, hvor
blandt andet dagpengeperiodens længde
er i spil. AC deltager i drøftelserne.
Bestyrelsen tog redegørelsen til efterretning.
11. Overførelse af overskud.
Neuropsykologisk Selskab og Børneneuropsykologisk
Selskab: dispensationsansøgning
om overførsel af eventuelt
overskud fra konference (udsat
fra bestyrelsesmødet 1. juli 2008).
Bestyrelsen besluttede ikke at imødekomme
ansøgningen, da det ikke
ville være i overensstemmelse med gældende
praksis for, hvor store overskud
en decentral enhed må overføre fra et
år til et andet.
12. Arbejds- og organisationspsykologisk
fagnævn.
Bestyrelsen godkendte, at fagnævnet
består af Pernille Forchhammer, Hanne
Anthony, Kenneth Børgesen, Per
Tranum Jensen, Trine Lindemark og
Heidi Francke Olsen
Bestyrelsen noterede sig samtidig, at
Dorthe Knauer forventes at udtræde
af fagnævnet, og at Edvin Grinderslevs
rolle er uafklaret.
Psykolog Nyt • 19 • 2008 31

Møder og meddelelser
13. Om omvalg til MP Pension.
Ingen bemærkninger.
14. ICP2008, Berlin juli 2008.
Roal Ulrichsen redegjorde for kongressen
og for generalforsamlingen i
IUPsyS. Ingen bemærkninger.
15. Eventuelle indstillinger til
priser i EFPA-regi:
a) Aristotle Prize. b) Wilhelm Wundt-
Villiam James Prize.
Bestyrelsen godkendte, at eventuelle
kandidater til de to priser kan indstilles
uden yderligere bestyrelsesbehandling.
16. Mødeplan 2008-2010.
Mødeplanen blev godkendt.
Det undersøges, hvordan nogle af
bestyrelsesmøderne kan holdes andre
steder i landet, eventuelt i forbindelse
med medlemsmøder.
17. Nyt fra formanden.
Ingen bemærkninger.
18. Nyt fra sekretariatet.
Ingen bemærkninger.
19. Eventuelt.
Intet til punktet.
Referat af
forretningsudvalgsmøde
18. august 2008
Til stede: Roal Ulrichsen, Rie Rasmussen,
Elise Johanne Nielsen og Arne
Grønborg Johansen. Fra sekretariatet:
Marie Zelander.
1. Godkendelse af dagsorden.
Dagsordenen blev godkendt.
2. Udkast til 2. møde i bestyrelsen.
Forretningsudvalget gennemgik og
forbehandlede udkastet til dagsorden
for bestyrelsesmødet.
(Der henvises til punkterne i referatet
af bestyrelsesmødet 27. august 2008
ovenfor, idet punkter, der er oversendt
til behandling udelukkende i bestyrelsen,
ikke omtales i nærværende referat.
Red.)
Ad 3) Godkendelse af referat af bestyrelsesmødet
1. juli 2008.
Forretningsudvalget havde ingen bemærkninger
ud over to sproglige præciseringer.
32 Psykolog Nyt • 19 • 2008
Ad 5) Konstituering, fortsat.
Forretningsudvalget gennemgik oversigten
over de konstitueringer, der blev
besluttet på bestyrelsens 1. møde. Næste
skridt er at bemande de faste udvalg
og arbejdsgrupper samt at træffe
beslutning om udpegninger til de resterende
eksterne repræsentationer.
Der var enighed i forretningsudvalget
om at foreslå bestyrelsen, at udvalgsformændene
i samarbejde med
sekretariatet kommer med forslag til
de faste udvalgs og arbejdsgruppes
sammensætning. I forbindelse hermed
fandt forretningsudvalget, at det er vigtigt
at tage udgangspunkt i de arbejdsopgaver,
der følger af handlingsprogrammet,
for at udvalgene og arbejdsgrupperne
kan sammensættes sådan,
at de relevante kompetencer til at løfte
opgaverne er til stede.
Roal Ulrichsen tilkendegav, at der
også bør tages kontakt til de medlemmer,
som stod bag forslag til handlingsprogrammet,
som var blevet vedtaget
af generalforsamlingen.
Rie Rasmussen fandt, at der bør være
særlig fokus på medlemsgrupper, som
ikke p.t. er sektionsdækkede og føler
sig marginaliserede, fx de universitetsansatte
psykologer. FU fandt, at det er
en opgave, som bør drøftes i Løn- og
stillingsstrukturudvalget.
Roal Ulrichsen foreslog, at der også
blev planlagt med løbende temadrøftelser
i bestyrelsen af de overordnede
politikområder med henblik på at ajourføre/fastlægge
foreningens politik på
alle væsentlige områder. Forretningsudvalget
tilsluttede sig forslaget.
Ad 7.a) Arbejdsmarkedsreformen.
Roal Ulrichsen orienterede om, at der
afholdes ekstraordinært møde i AC’s bestyrelse
19. august 2008 i anledning af,
at regeringen har indkaldt til trepartsdrøftelser
om en fremrykket arbejdsmarkedsreform.
Regeringen ønsker snarest
muligt at iværksætte tiltag, som kan
skaffe flere i arbejde. Hovedtemaerne
er dagpengesystemets indretning, aktivering,
tilbagetrækning og import af arbejdskraft.
Et af omdrejningspunkterne
forventes at blive dagpengeperiodens
længde, og hvis den afkortes, eventuelt
forhøjede satser.
Forretningsudvalget drøftede foreningens
holdning til en sådan dagsorden.
Det var opfattelsen, at præmissen
om, at en kortere dagpengeperiode
eventuelt kombineret med højere
satser hurtigt får flere i arbejde, er forkert.
Problemet løses ikke på denne
måde. For at bringe ledigheden yderligere
ned er der i stedet brug for mere
langsigtede tiltag som fx bedre muligheder
for omskoling. Men såfremt det
uundgåeligt går den vej, vil Dansk Psykolog
Forening ikke sætte sig imod, at
satserne forhøjes.
Ad 8) Ny cand.pæd.psych.-uddannelse.
Udkast til debatsvar fra Roal Ulrichsen
på den række af debatindlæg til Psykolog
Nyt om den nye cand.pæd. psych.uddannelse
blev omdelt og drøftet.
Forretningsudvalget drøftede, om
man på et tidligere tidspunkt kunne
have informeret medlemmerne bedre
om dette emne. Problemet var, at den
nye uddannelse er kommet lige så meget
bag på foreningen som på medlemmerne,
fordi Dansk Psykolog Forening
ikke var inviteret med i den arbejdsgruppe
i Videnskabsministeriet, der
har udarbejdet forslaget. Det er foreningens
klare holdning, at man selvfølgelig
ikke kan acceptere en ny psykologuddannelse
med et lavere fagligt
niveau end den tidligere cand.pæd.
psych.-uddannelse. Dette kunne godt
have været kommunikeret tydeligere.
Noget af den kritik, der kommer til
udtryk i debatindlæggene, er derfor
forståelig. I lyset heraf var der forslag
til enkelte rettelser i udkastet til Roal
Ulrichsens svar.
Ad 12) Nyt fagligt selskab for supervision.
Forretningsudvalget kunne bakke op
om initiativet til at oprette et nyt fagligt
selskab for supervision. Når der foreligger
vedtægter for selskabet, forelægges
de for bestyrelsen til godkendelse.
Ad 13) Ansøgning om støtte til etablering
af akademikernetværk.
Forretningsudvalget besluttede at

imødekomme ansøgningen om at støtte
igangsættelsen af et akademikernetværk
i Thy og Mors kommuner med
4.000 kr. Begrundelsen var, at der er
tale om et fornuftigt initiativ i et udkantområde,
og at det er en engangsudgift.
Det forudsættes, at netværket
holder foreningen orienteret om sine
aktiviteter.
3. Mødeplan: forretningsudvalget.
Forretningsudvalgets medlemmer
melder tilbage til sekretariatet, om de
foreslåede mødedatoer passer.
4. Eventuelt.
Intet til punktet.
KReDSe
Kreds nordjylland
Generalforsamling og foredrag
Kredsen afholder generalforsamling og
foredrag i Aalborg tirsdag 18. november
2008 kl. 17.00-21.00.
Program: Kl. 17.00-18.30: ”Voksne
med ADHD”. Foredrag ved psykolog
Dorthe Damm, specialist i børneneuropsykologi
og psykoterapi. Kl. 18.30-
19.00 byder kredsen på et let traktement.
Kl. 19.00-21.00: Generalforsamling.
Der er ingen tilmelding til denne
aften, og man kan deltage i de enkelte
arrangementer efter ønske.
ADHD forbindes ofte med børn, og
der har tidligere været antagelser om,
at ADHD var resultatet af en umodenhed
i hjernen, som efterhånden ville
modnes. Det er dog de seneste år blevet
mere og mere klart, at de vanskeligheder,
der kendetegner ADHD hos
børn, også findes hos voksne. De grundlæggende
vanskeligheder ligner de vanskeligheder,
børn har, men symptomerne
kan fremtræde anderledes hos
voksne. Voksne med ADHD har behov
for varierende grad af støtte og hjælp
afhængig af deres livssituation og graden
af symptomer.
Sted: Magisterforeningens lokaler,
Østerågade 19, 3. Aalborg (over Danske
Bank).
Carina Thomsen og Maren Moltsen
SeKtIONeR
Selvstændige Psykologers Sektion
NB. Temadag og generalforsamling
flytter!
Som tidligere annonceret holder sektionen
temadag og generalforsamling
21.-22. november 2008.
På grund af renovering og støjgener
på det oprindeligt aftalte sted må arrangementet
flyttes geografisk til: Ledernes
Konferencecenter i Odense, Rugårdsvej
590, 5210 Odense NV.
Læs nærmere, og se kørselsvejledning
på www.komtilodense.dk > ’’Transport’.
Se desuden sektionens egen hjemmeside
www.dp.dk > ’Sektioner’.
Pia Callesen
Ledersektionen
Generalforsamling 2008
Generalforsamlingen afholdes 26. november
2008 kl. 16.00-17.00. Dagsorden
ifølge sektionens vedtægter. I tidsrummet
kl.17.00-19.00 vil der blive
serveret et let traktement og tidligere
chefpsykolog Birgitte Brun tale over emnet:
Hvordan skal psykologer takle pressen?
Eksempler og gode råd!
Sted: Dansk Psykolog Forening,
Stockholmsgade 27, København Ø.
Der er fri adgang for sektionens medlemmer.
Af hensyn til traktementet ser
vi gerne, at du giver besked om din
deltagelse på mail: lmi@dp.dk.
Vi opfordrer sektionsmedlemmer,
der ønsker at præge udviklingen for
psykologer i ledelse, om at stille op til
styrelsen.
Henning Damkjær, formand
SelSKABeR
Børne- og familiepsykologisk Selskab
Fyraftensmøde
Onsdag 12. november 2008 kl. 18-21
afholder selskabet fyraftensmøde i
Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade
27, 3. sal, København Ø (ring på
på 3. sal!)
Emne: ”Mindfulness i behandling af
børn med GAD”, ved psykolog Sabri-
Møder og meddelelser
na Justesen. Indhold: Tydeliggørelse af
begrebet mindfulness i en psykologisk
forståelsesramme. Hvordan kan vi forstå
GAD hos børn i et udviklingspsykologisk
perspektiv? Hvilke behandlingsmekanismer
er relevante i en intervention,
som inddrager mindfulness?
Konkrete eksempler på mindfulness-inspirerede
interventioner over for
børn med GAD. Fællesdiskussion, erfaringsudveksling
om emnet. Der er
gratis adgang.
Ingrid Busck
dansk Sundhedspsykologisk Selskab
Fyraftensmøde
Selskabet afholder fyraftensmøde med
forfatteren og journalisten Kristian Ditlev
Jensen med emnet ”Det bliver sagt
– også til psykologerne”.
I en voksen alder har forfatteren Kristian
Ditlev Jensen været i terapi hos
fire forskellige psykologer for at bearbejde
det tre år lange misbrug. Han fortæller,
hvordan det var at gå i terapi for
det seksuelle misbrug hos fire forskellige
psykologer, der anvendte fire forskellige
metoder. Kristian har haft udbytte
af alle de terapier, han har været
i. Men hvad fik han ud af det? Hvad
virkede? Og hvad virkede ikke?
Dette og meget mere kan du høre om
i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade
27, København Ø onsdag den 12.
november 2008 kl. 16.30-18.30.
Entré for medlemmer 50 kr. Medlemskontingent:
300 kr. Medbring venligst
lige penge. Der serveres kaffe, te
og brød i pausen. Tilmelding bedes foretaget
til: eg@sundhedspsykologi.org
Monica Tafdrup Notkin
MM I ØVRIGt
dansk Selskab for Kreativitet og Innovation
Dilemmaet som drivkraft for kreativitet
Dilemmaer kan få os til at føle os låste
og magtesløse, men netop som vi er
ved at give op, kan der vise sig nye
kreative muligheder for at komme vi-
Psykolog Nyt • 19 • 2008 33

Møder og meddelelser
dere. Lektor, ph.d. Jens Berthelsen, Institut
for Psykologi, Københavns Universitet,
vil fortælle om, hvordan dilemmaer
kan være produktive og åbne
muligheder for at tænke kreativt. Desuden
vil deltagernes egne erfaringer
blive inddraget for at belyse mulighederne
i dilemmaer til at opnå nye erkendelser
og nye handlemuligheder.
Tid og sted: Torsdag 6. november
2008 kl. 16-19 i Kvarterhuset, lok. 407,
4. sal. Jemtelandsgade 3, København S.
Deltagelse gratis, men tilmelding til Herluf
Trolle nødvendig, tlf. 43 45 03 13,
herluf.trolle@get2net.dk.
Herluf Trolle
det danske Sigmund freud Selskab
Foredrag
Det Danske Sigmund Freud Selskab
inviterer til foredrag: ”Freud og den
jødiske mysticisme”, ved psykolog og
psykoanalytiker Gert Rønsby.
Tid og sted: Tirsdag 4. november
2008 kl. 19.30-21.30 i Løngangstræde
37 B, 4. th., København K (elevator).
Entré 70 kr., studerende 40 kr. Tilmelding
nødvendig på freudselskabet@
gmail.com eller tlf. 61 30 80 07.
Bente Petersen
Jungforeningen, København
– forum for analytisk psykologi
Foredrag:
“Drøm, Mytologi, Tro – og Kræft.”
Foredrag ved cand.psych., psykoanalytiker
og jungiansk analytiker (IAAP)
Hans Ole Nielsen, specialist i psykoterapi
og supervision, medstifter og mangeårigt
medlem af Jungforeningen.
Foredragsholderen tager udgangspunkt
i sin bog “Tredje halvleg – om
en mands møde med kræften og sig
selv”, en meget personlig, usentimental
og ærlig beretning om hans alvorlige
kræftsygdom og om den fysiske
og måske især den psykiske proces,
han gennemgik. I sin kamp mod modløshed
og angst spillede drømme og
myter en stor rolle som forbindelsesled
til psykiske lag, der gav kræfter og
34 Psykolog Nyt • 19 • 2008
livsmod. Foredraget berører ud over
det jungianske område også væsentlige
sundhedspsykologiske og eksistentielle
problematikker.
Tid og sted: Torsdag 27. november
2008 kl. 19.30-21.30 i Medborgerhuset,
Ahlefeldtsgade 33, København K.
Tilmelding, program og yderligere oplysninger
på tlf. 38 81 66 81 samt www.
cg-jung.dk
Tusse Weidlich
HoPe Udviklingsprogram 2009
Personale fra sygehus- og
sundhedsvæsenet ud i Europa
”Health Professionals in Europe: new
roles, new skills”. HOPE udvekslingsprogram
2009 afvikles 18. maj - 15.
juni 2009. Programmet henvender sig
til ansatte på sygehuse og i sundhedsforvaltninger,
der beskæftiger sig med
ledelse og ledelsesopgaver inden for
det kliniske og administrative område.
Udvekslingsprogrammet afvikles i et
af de 27 EU-lande og afsluttes med en
konference i Lissabon, Portugal, 14.-
15. juni 2009.
Information og materiale kan indhentes
hos den danske nationale HOPEkoordinator,
Danske Regioner, Niels
Erik Sanden, Århus Universitetshospital
Risskov, tlf. 77 89 32 42, nes@hope.
aaa.dk
Ansøgningsfrist 31. oktober 2008.
Niels Erik Sanden
Skolepsykiatrisk Center, København
Centereftermiddag
Fredag 7. november 2008 kl. 13.15-
15.00 afholder Skolepsykiatrisk Center
møde på Gl. Kalkbrænderivej 13,
København. Alle er velkomne.
Emnet er ”Kost og hyperaktivitet
(ADHD og DAMP): ”Hyperaktivitet –
indlæringsvanskeligheder – ADHD –
DAMP” ved Karen Nørby, ernæringsterapeut
og forfatter.
Mange forældre, lærere og pædagoger
søger efter noget, de kan gøre for at
hjælpe de skæve børn til en bedre dagligdag.
Den behandling, forældrene til-
bydes, inddrager sjældent kosten, selv
om der efterhånden findes forskning,
som underbygger, at kostændringer
både er velbegrundede og effektfulde.
Tilsætningsstoffer, sukker og fødevarereaktion
kan påvirke denne gruppe af
børn og unge samt mangel på livsvigtigt
fedt og næringsstoffer. Et andet vigtigt
område er, at nogle børn danner
morfinlignende stoffer ud fra helt almindelige
fødevarer som mælk og gluten.
Karen vil give bud på forskellige
behandlingsforslag og komme med helt
konkrete råd til mad i hverdagen.
Yderligere oplysninger kan fås på
enten telefon 38 77 34 00 eller på mail:
spc@buf.kk.dk.
Eva Rützou
Seniortræf
Foredrag: 30 år i Grønland
Mødeforummet Seniortræf byder
velkommen til det sidste af
efterårets tre foredrag. Ernst
Jensen fortæller om sin tid i
Grønland og arbejdet som skoleinspektør
og psykolog.
Mødedato: Lørdag 15. november
2008 kl. 10.30-13.30
i Dansk Psykolog Forening,
Stockholmsgade 27, København
Ø, kantinen.
Af hensyn til oplysning om
dørkode og bestilling af mad
skal tilmelding ske senest tre
dage før mødets afholdelse til
sekretær Henny Maja Gregersen
i Dansk Psykolog Forening,
tlf. 35 25 97 25.
Nina Koeller &
Anne Wilhelm-Hansen

Dansk Psykolog
Forenings privatgruppe
afholder gå-hjem-møde:
LønforhandLing
KAn læreS
dato og stEd:
Mandag den 24. november 2008, kl. 17.00-20.30.
Studenterhuset, nordre ringgade 3, 8000 Århus C.,
Preben Hornung Stuen.
Baggrund og indhoLd:
Mange er bange for at forhandle deres egen løn. De bryder
sig ikke om at skulle sidde foran chefen og argumentere
for, hvorfor de er mere værd. Men det behøver ikke være så
slemt. Forhandling er en slags samtale, hvor der er regler og
ritualer, som sagtens kan læres.
nogle (især kvinder) går skævt af forhandlinger, fordi forhandlingen
er bygget op om mænds indbyrdes kommunikation.
Man kan sige, at de to køns sprog støder sammen i det
univers, der hedder forhandling. Det giver fordele og ulemper
til både kvinder og mænd.
Oplægsholder er journalist Solveig Schmidt. Hun vil afkode
sproget i forhandlingerne og give praktiske redskaber, som
klæder deltagerne på til selv at forberede og gennemføre en
forhandling. Der bliver rig lejlighed til at stille spørgsmål.
Der vil blive serveret sandwich, vand, kaffe og te.
MåLgruppE og tiLMELding
Målgruppe: alle privatansatte medlemmer af Dansk
Psykolog Forening kan deltage. Deltagelse er gratis.
tilmeld dig senest 14. november 2008 på:
jan@dp.dk. Venligst angiv ”lønforhandling for Privatansatte”.
Arrangementet vil blive gennemført i et samarbejde med
Bibliotekarforbundet.
Der vil i foråret 2009 blive afholdt
et tilsvarende kursus i København.
Rubrikannoncer
Dansk Psykolog Forening
ÅRSMØDE 2009
FOLKE­
SUNDHED
OG LIVSSTIL
Dansk psykolog forening
afholder Årsmøde fra den
14. maj kl. 11.00 til den
15. maj 2009 kl. 14.00
sted: Hotel nyborg strand,
Østerøvej 2, nyborg
Årsmødet vil tematisere forskellige
aspekter af det overordnede
tema og vil være bygget op med
en indledende og afsluttende plenumforelæsning,
samt 6 forskellige
workshops a hver 6 timer.
Hver workshop er opbygget som
et sammenhængende forløb, således
at man tilmelder sig én
workshop, som følges gennem
hele Årsmødet.
De 6 workshop vil blive søgt godkendt
til specialistuddannelserne
på Det tværgående modul (3.99:
Øvrige) af de respektive fagnævn.
nærmere program m.m.
vil blive oplyst senere.
Årsmødegruppen
Psykolog Nyt • 19 • 2008 35

Indmeldte og Nyt job
INDMelDte
Stud.psych.
Sarah Al-Abboud
Stud.psych.
Katrine Arnkjær
Stud.psych.
Line Christensen
Cand.psych.
Asdic Claessen
Stud.psych.
Meri Dandari
Stud.psych.
Charlotte Edelbo
Stud.psych.
Carina Astrid Emilie Hansen
Stud.psych.
Laila Faurshov Haubro
Stud.psych.
Laura Kirstine Jensen
Cand.psych.
Dorthe Amby Jensen
Stud.psych.
Iben Kathrine Dalsgaard
Jensen
Stud.psych.
Trine Jessen
Stud.psych.
Ida Knakkergaard
Stud.psych.
Line Rosenkilde Kristiansen
Stud.psych.
Anna Lee
Stud.psych.
Kristin Leifsdottír
Cand.psych.
Mette Lilleøre
Stud.psych.
Anna Grete Kildal Lodberg
Stud.psych.
Meimei Claudi Mikkelsen
Stud.psych.
Lone Wiberg Mohr
Cand.pæd.psych.
Emannuel Netsey-Afedo
Cand.psych.
Christian Lykke Nielsen
Cand.psych.
Danijela Nørlov
36 Psykolog Nyt • 19 • 2008
Nyt JOB
Offentlig ansættelse
Cand.psych.
Louise Dimitra Angeloú
Behandlingsinst. Hald Ege
Region Midtjylland
Pr. 1.9.2008
Cand.psych.
Sara Hansen Bork
PPR – Østerbro
Københavns Kommune
Pr. 18.8.2008
Cand.psych.
Charlotte Elsnab
Rehabiliteringsmedicin
Orupsjukhuset
Universitetssjukhuset i Lund
Sverige
Pr. 1.9.2008
Cand.psych.
Louise Fransgaard
Tværfagligt Smertecenter
Region Nordjylland
Pr. 1.9.2008
Cand.psych.
Ophie Iuel-Brockdorff
Sct. Stefans Rådgivningscenter
Københavns Kommune
Pr. 1.9.2008
Cand.psych.
Gitte Bach Jensen
PPR, Silkeborg Kommune
Pr. 1.10.2008
Cand.psych.
Ditte Sofie Jeppesen
Autismecenter Vestsjælland
Vordingborg Kommune
Pr. 15.9.2008
Cand.psych.
Karin Juul
Døvblindecentret
Aalborgskolen
Region Nordjylland
Pr. 1.11.2008
Cand.psych.
Sarah Krarup Larsen
Afsnit for Ambulant Psykiatri
Psykiatrisk Center
Region Nordsjælland
Pr. 1.9.2008
Cand.psych.
Anne Sofie Lerche
PPR, Herning Kommune
Pr. 1.8.2008
Cand.psych.
Pia Meldgård
Tværfagligt Smertecenter
Sygehus Nord, Køge
Region Sjælland
Pr. 1.9.2008
Cand.psych.
Birthe Lykke Nielsen
Ungdomspsykiatrisk Amb.
Bispebjerg Hospital
Region Hovedstaden
Pr. 1.1.2008
Cand.psych.
Anne-Kirsten Brinth-Odgaard
Ungeteamet, Børn & Fam. Afd.
Randers Kommune
Pr. 15.8.2008
Cand.psych.
Lars Bjerggaard Pedersen
Restpsykiatrisk Afdeling
Århus Psykiatriske Hospital Risskov,
Region Midtjylland
Pr. 1.6.2008
Cand.psych.
Helena Vissing
Ressourcecentret, Base 4
Holbæk Kommune
Pr. 1.10.2008
Privat ansættelse
Cand.psych.
Susie Kjær
COWI A/S, Kgs. Lyngby
Pr. 1.8.2008
Cand.psych.
Thomas Klint
Mulighedernes Hus ApS.
Odense
Pr. 1.9.2008
Cand.psych.
Rikke Mejlgaard
Odense Psykologhus A/S
Frederiksgade 67
5000 Odense C
Pr. 8.9.2008
Cand.psych.
Dorthe Mejlhede
KIApro, Åstrupvej 10
9800 Hjørring
Pr. 1.8.2008
Cand.psych.
Paul Georges De Visme
Kognitivt Psykologcenter
Wattar Gruppen
Pr. 1.5.2008
Selvstændig virksomhed
Cand.psych.
Trine Caspersen
Tricas Holding ApS
Langelinie 131
2100 København Ø.
Pr. 1.10.2008
Cand.psych.
Masja Dessau
Byens Praksis for Psykologi
Peder Skrams Gade 1, kld.
1054 København K
Pr. 1.7.2008
Cand.psych.
Sigurdur Eyjolfsson
Psykologcenter Fyn ApS
Vestergade 82, 2.
5000 Odense C.
Pr. 1.8.2008
Cand.pæd.psych.
Ulla Gottliebsen
Psykologerne i Strømgade
Strømgade 8
9800 Hjørring
Pr. 15.8.2008
Cand.psych.
Britta Grove
Privat Praksis
J. Chr. Juliussens Vej 2, 2.th.
8700 Horsens
Pr. 1.9.2008
Cand.pæd.psych.
Tusse Sidenius Jensen
Privat Praksis
Milnersvej 10
3400 Hillerød
Pr. 1.1.0.2008
Cand.psych.
Bjarne Konning
Privat Praksis
Krogsgade 1
2100 København Ø.
Pr. 1.6.2008
Cand.psych.
Pia Birk Lunn
Psykologisk Klinik
Gl. Ringstedvej 11
4300 Holbæk
Pr. 1.9.2008
Cand.psych.
Marianne Skak Lund
Skak Lund
Baldersbuen 49, 1.
2640 Hedehusene
Pr. 1.8.2008
Cand.pæd.psych.
Anne Falk Madsen
Privat Praksis
Egbjergvej 9
8220 Brabrand
Pr. 1. juli 2008
Cand.psych.
Ditte Munch-Andersen
Privat Praksis
Rolighedsvej 11, 1
1958 Frederiksberg C
Pr. 1.8.2008
Cand.pæd.psych.
Leif Lindhart Nielsen
Psykologisk Klinik
Vesterbrogade 62 A, 2.
1620 København V.
Pr. 1.3.2008
Cand.psych.
Jeanet Heskjær Pedersen
PsykologCentret-Silkeborg
Søndergade 1 B, 2. tv.
8600 Silkeborg
Pr. 1.10.2008
Cand.psych.
Flemming Schnedler
Privat Praksis
Krænhavssti 3
7700 Thisted
Pr. 1.2.2008
Cand.psych.
Lisbeth Stenning
Psykologisk Klinik
Eskilstrup Vestergade 42
4863 Eskilstrup
Pr. 1.9.2008
Cand.psych.
Karin Skov Vognsen
Arbejdspsykolog Karin Vognsen
Oldenborggade 1C, 1.
7000 Fredericia
Pr. 1.10.2008

Psykologisk Psykiatrisk Privatklinik Rosenborg
ved speciallæge i psykiatri Nicolas Hasle
Klinikken er bemandet med erfarne speciallæger og kan med
kort ventetid bl.a. forestå
• Second opinion
• Vurdering af behov for medicinsk behandling
• Generel information om medicinsk behandling
• Rådgivning ved misbrugsproblemer
• Psykiatrisk behandling af psykiske lidelser
• Udfærdigelse af visse speciallægeerklæringer
• Rådgivning af pårørende, arbejdsplads m.fl.
Klinikken er beliggende centralt i København i lyse og indby-
dende lokaler. Vi har ikke overenskomst med Sygesikringen.
www.psykklinik.dk • Tlf. 21 49 14 68
Institut for Psykologi
Københavns Universitet
MEDITATION, KROP OG SPIRITUALITET
Perspektiver på mindfulness baserede metoder
Torsdag den 6. november 2008 kl. 13.00-16.30
I auditoriet, Geologisk Museum, Øster Voldgade 5 -7
Center for Humanistisk Sundhedsforskning ved Universitets psykologiske
Klinik afholder en mini-konference med det formål at kvalificere
den megen tale om meditation og mindfulness ved at give eksempler
på nyere videnskabelig tænkning.
Niels Viggo Hansen: Terapeutiske metaforer i kroppen
Kay Worsfold: Kroppens tilstedeværelse i meditationen
Antonia Sumbundu: Er der spiritualitet i programmer baseret på
mindfulness
Peter Elsass: Mindfulness i øst og vest.
Deltagelse er gratis, men tilmelding skal foretages til
Jan.Majfred@psy.ku.dk Vel mødt
Peter Elsass
supervisionsgruppe
Med henblik på autorisation og specialistuddannelse i psykoterapi eller
børneneuropsykologi tilbydes supervision. Supervisor Jytte Gandløse,
cand.psych.aut., supervisor og specialist i psykoterapi og børneneuropsykologi,
samt mange års erfaring med systemisk og narrativ
terapi.
tidspunkt: Fredage med opstart januar 2009.
Varighed: I alt 60 timer fordelt på 12 x 5 timer
deltagerantal: 5
pris: 22.000 kr., kan betales over to rater.
sted: Psykologerne på gården,
Høsterkøbvej 52, 2970 Hørsholm
tilmelding: Senest 15.12.08, du er først optaget,
når betaling for 1. rate er modtaget.
Yderligere oplysninger:
Mail: Jytte@psykologerne-paa-gaarden.com
eller tlf. 45 81 45 97
Rubrikannoncer
Ny tværfaglig efteruddannelse, der følger
det tværfaglige ministrielle udvalgs vejledende
retningslinjer for efteruddannelser i psykoterapi
PSYKOTERAPI
(4.- 5. året)
Med familier, par og enkeltpersoner
2-årigt overbygningsforløb for professionelle, som
allerede har genneført DISPUK’s 3-årige efteruddannelse
i systemisk og narrativ teori og praksis - eller et tilsvarende
uddannelsesforløb.
Opstart den 25. februar 2009 • Snekkersten
Ialt 24 dage pr. år
4. år
• Terapeutisk praksis med live-klient arbejde under
direkte supervision
• Selvrefleksion/egenterapi indgår som en
integreret del i undervisningens praktiske aspekter
•
•
Supervision af egen praksis, hvor der
medbringes DVD/video-optagelser af eget
terapeutisk arbejde.
Afsluttes med en skriftlig opgave på ca. 10 ideer,
der bedømmes af ekstern censor.
5. år
• Terapeutisk praksis med live-klient arbejde under
direkte supervision.
•
•
•
D I SPUK
Supervision af egen praksis, hvor der
medbringes DVD/video-optagelser af eget
terapeutisk arbejde.
Uddannelsen afsluttes med en mundtlig
præsentation af og refleksion over eget
terapeutisk arbejde samt en skriftlig opgave på ca.
10 sider.
Begge præstationer bedømmes af ekstern censor.
Uddannelsen følger Dansk
Psykologforenings etikregler!
Der afholdes personlige ansøgningssamtaler
i efteråret med efteruddannelsens faste
undervisere , cand.psych. Anne Saxtorph &
cand.psych. Magnus Brammer
Kursusnr. 400-09
For behandlere, konsulenter og ledere
Yderligere info og tilmeldning
www.dispuk.dk
Snekkersten & Århus • Telefon 4922 5161
www.dispuk.dk • e-mail: dispuk@dispuk.dk
400_86x237_psykolognyt.indd 1 03-10-2008 09:28:24
Psykolog Nyt • 19 • 2008 37

Rubrikannoncer
CaM – Center for aCt og Mindfulness – Leif schwensen – udbyder:
deepening the relationship
Between aCt and Mindfulness
a 3½-day WorKshop
offered by Kelly g. Wilson, ph.d., university of Mississippi, usa
tid: Mandag den 11. - torsdag den 14. maj
2009. 1. dag fra kl. 10.00-17.00, 2. og 3. dag
fra kl. 9.00-17.00 og 4. dag fra kl. 9.00-13.00.
sted: Center for ACT og Mindfulness,
Frederiks gade 75-77, opgang C, 8000 Århus C.
pris: kr. 8.700 – bedes indbetalt på konto i
Djurslands Bank reg. nr. 7264 konto nr.
1024442. Skriv venligst tydeligt navn, adresse
og titel.
Tilmeldings-/betalingsfrist 01.02.2009.
Prisen inkluderer formiddagskaffe, frokost og
eftermiddagskaffe de 3 første dage og formiddagskaffe
på den 4. dag samt alle kursusmaterialer.
Det vil blive tilstræbt via aftale
med forlaget new Harbinger, at Kelly Wilsons
nye bog :”Mindfulness for Two. The place for
Mindfulness in Acceptance and Commitment
Therapy”, herudover vil kunne købes i forbindelse
med Workshoppen.
Der er tale om et eksternat. Kursussproget er
engelsk.
Although ACT has not typically involved explicit
training in formal mindfulness meditation
practice, it is clear, that mindfulness practice
and ACT share a number of truly central
concerns. Mindfulness Based Stress reduction
(MBSr) could be argued to be the greatest
single wellspring to the use of mindfulness
in western medicine. MBSr grew up in a
medical setting. Jon Kabat-Zinn is, by training,
a molecular biologist. ACT, by contrast,
grew up inside academic psychology,
steeped in the behaviour analytic tradition
and the experimental analysis of behaviour.
It is remarkable that such wildly different
origins could produce methods that lead to
such similar conclusions. Both ACT and MBSr
rely heavily on experiential learning methods.
38 Psykolog Nyt • 19 • 2008
Both approaches ask clients and teachers to
look deeply at their own experience as the ultimate
teacher. Both are interested in a holistic
approach to human wellbeing. Both are
deeply interested in the role of language and
the products of the “mind”. Both have produced
technologies that disentangle us from
the words that fill our heads, and which stand
in so convincingly for the world. Both ACT
and MBSr seek to bring us more richly into
contact with the present and with the wondrousness
potential in each moment of life.
In this workshop, we will explore in depth the
connection between mindfulness practice
and ACT. This will be an ACT workshop, not
an MBSr workshop. However, the workshop
will incorporate significant periods of meditation
practice. We will use these periods of
practice to expand our understanding of the
relationship between these two bodies of
work. Our examination of mindfulness practices
will not be mere speculation; rather it will
be an examination that is informed by direct
interaction with mindfulness and with ACT
principles and procedures.
The workshop will begin with a brief introduction
to the ACT model and a few comments
on an ACT perspective on mindfulness. The
balance of the workshop will be spent moving
between experiential training in ACT
and meditations designed to deepen ACT
practice.
The aim of the workshop will be to (1) foster
integration of this work for those interested
in the interface between the two, (2) to help
us all to better understand ACT principles
and the ways that mindfulness can inform
them, and finally, (3) to improve our ability to
serve the clients and trainees who come to us
for help.
Kelly G. Wilson, Ph.D., is an Associate Professor of Psychology at the University at Mississippi. He is Past President
of the Association for Contextual Behavioral Science, and is one of the co-developers of Accentance and
Commitment Therapy. He received his Ph.D. at the University of Nevada, Reno. He joined the faculty at the
University of Mississipiin 2000, where he established the Mississippi Center for Contextual Psychology. Dr. Wilson
has devoted himself to the development and dissemination of ACT and its underlying theory and philosophy
for the past 19 years, publishing 33 articles, 24 chapters and 4 books including “Acceptance and Commitment
Therapy: An Experiential Approach to Behaviour Change” and forthcoming “Mindfulness for Two: The
place for Mindfulness in Acceptance and Commitment Therapy”. He has central interests in the application of
behavioural principles to understanding topics such as purpose, meaning and values, therapeutic relationship,
and present moment focused work. Dr. Wilson has presented workshops to more than 16 countries, and
has participated as co-investigator in a wide range of research projects in the US, Sweden and the United
Kingdom.
Møblerede lokaler til leje
på dagsbasis
30 m fra Nørreport Station, Kbh.K.
Velegnet til fx.samtale,coaching mv.
Se mere:
www.klinikudlejning.dk
Dukkehus med indbo
og WAIS kuffert
med indhold
sælges: 2000,00 kr.
Tlf. 57 82 13 73
Kliniklokale
på delebasis
i stor Østerbrolejlighed.
Tlf. 3538 3827
Forskningsmetodologi
4 dages kursus
til specialistuddannelse
Forventes godkendt
ny og gl. ordning.
12., 13. og 21., 22. januar 2009
i Gentofte v/København.
Godkendte undervisere.
Kr. 3600,00.
For nærmere info:
susohrt@ofir.dk

Nordiske børne- og ungdomspsykoanalytikere
tilbyder kursus over 2 år i
Begreber og metode i psykodynamisk
børne- og ungdomspsykoterapi
Kurset retter sig til børnepsykologer og børnepsykiatere, som vil
uddanne sig i/vedligeholde en psykodynamisk tænkning. Udgangspunktet
for undervisningen er den kliniske virkelighed, og
formålet med kurset er at skabe forbindelse mellem denne og de
psykodynamiske/analytiske teorier. Det pædagogiske undervisningsprincip
er 'learning by doing', men der er også indspil i form
af teoretiske oplæg. Deltagerne skal derfor være indstillet på at
medbringe klinisk materiale og at læse, diskutere teoretiske artikler
og at reflektere over teorierne i forhold til det kliniske materiale.
I tilknytning til kurset er der mulighed for at deltage i gruppesupervision.
For yderligere oplysninger: www.gudrun-bodin.dk
Kurset finder sted 8 fredage pr. år på nordisk lejrskole & Kursuscenter,
lejrskolevej 4, 3400 Hillerød, www.hillerodhostel.dk.
Første kursusdag: den 30. januar 2009. pris: kr. 36.000 (inkluderer
fuld forplejning). Betales i 4 rater a kr. 8 000 pr. semester.
Kurset er godkendt af Dansk Psykolog Forenings Børnepsykologisk
Fagnævn: 6.4.4.2.2 Psykologiske undersøgelsesmetoder (18 timer)
og 6.4.4.2.3 Psykoterapeutiske metoder (78 timer) og Psykoterapeutisk
Fagnævn: 12.4.4.2.2 Grundlagsteori og klinisk teori (90 timer).
Dansk Psykiatrisk Selskab har godkendt kurset som led i grunduddannelsen
for psykiatere og børne- og ungdomspsykiatere.
Yderligere oplysninger og tilmelding:
e-mail: gudrun-bodin@mail.dk
3-årig efteruddannelse i
Intensiv Dynamisk Korttidsterapi
ved Patricia Coughlin Della Selva
Start maj 2009
Uddannelsen søges godkendt af Dansk Psykolog
Forening ift. Specialiseringsmodulet.
Læs mere på www.mahi.dk/ISTDP.htm eller ring til
Malene Hinrichsen på 6160 1696.
Kursuslokaler udlejes
Psykologhuset Vesterport, centralt beliggende ved Det Ny Teater og
Vesterbros Torv, udlejer undervisnings- og kursuslokaler
hverdagsaftener og weekender fra fredag aften til søndag aften.
Se www.psykologhuset-vesterport.dk
for yderligere information og fotos.
Psykologcentret City
Aut. psykologer (2) søges
til velfungerende team på vores travle og centralt
beliggende center ved Kgs. Have, Kbh.
Ansøgning inkl. bilag sendes snarest til:
pn@psyk-city.dk
Rubrikannoncer
dansk selskab for aCt afholder workshops i
acceptance and
Commitment therapy
En af de store retninger inden for den 3. bølge af
kognitiv adfærdsterapi
introduktion til teori og metode
undervisere:
Cand.psych. og specialist i psykoterapi Ole Taggaard Nielsen.
Medstifter af Dansk Selskab for ACT. Har i en årrække specialiseret
sig i kognitive behandlingsformer, senest i Dialektisk Adfærdsterapi
og Acceptance and Commitment Therapy. er efteruddannet i Danmark
og i udlandet.
Cand.psych. Susan Møller Rasmussen.
Medstifter af Dansk Selskab for ACT. Specialiseret inden for kognitive
behandlingsformer siden 2001. Arbejder ud fra en ACT og mindfulnessbaseret
tilgang.
Workshoppen vil tage udgangspunkt i den teori, som ligger til
grund for ACT interventioner, rFT ( relational Frame Theory), som
baserer sig på grundforskning i sprog gennem mere end 20 år, og
har skabt en ny model af menneskelig kognition med en ny terapeutisk
hovedkomponent. I workshoppen vil der ligeledes blive arbejdet
med de 6 kerneområder inden for ACT metodologi, som
overordnet handler om adfærdsmæssige ændringsprocesser og
acceptprocesser.
Undervisningsformen vil veksle mellem didaktik og oplevelsesorienterede
øvelser.
sted og dato: København d. 26.-27. februar 2009
deltagere: Psykologer og læger
pris: kr. 4500,tilmeldingsfrist
d. 1./12.-2008
smertebehandling
Ph.D. JoAnne Dahl er seniorforsker og professor i psykologi ved universitetet
i Uppsala i Sverige. Hun er en internationalt anerkendt
ACT forsker og klinisk psykolog med speciale i anvendelse af ACT i
behandling af kroniske smerter og epilepsi. Hun er forfatter til bøgerne
Acceptance og Commitment Therapy for Cronic Pain og Living
Beyond your Pain.
Tobias Lundgren er klinisk psykolog med specialisering i CBT og ansat
ved universitetet i Uppsala. I samarbejde med JoAnne Dahl er
han ligeledes en internationalt anerkendt forsker og forfatter.
Workshoppen foregår på engelsk og tager udgangspunkt i, hvordan
ACT kan anvendes til behandling af kroniske sygdomme. Fokus
for workshoppen er psykologisk behandling af kroniske sygdomme
med fokus på smerter. Workshoppen er oplevelsesorienteret,
og deltagerne vil få anledning til at arbejde med hver af de 6
kerneprocesser i ACT-intervention: defusion, accept, kontakt til
nuet, selvet som kontekst, værdier og engageret handling. Ved
præsentation af interventionsmodellen for ACT vil underviserne
anvende kliniske eksempler, rollespil og teoretiske diskussioner.
sted og dato: Århus d. 26.-27. marts 2009
deltagere: psykologer og læger
pris: kr. 4500,tilmeldingsfrist
d. 15./12.-2008
aCt med børn og unge
Der er stigende evidens for anvendelse af 3. bølge terapiformer i
behandlingen af børn.
Workshoppen, som foregår på engelsk, er en introduktion til ACT i
behandlingen af børn og unge.
1. dag er indholdet generel introduktion til ACT teori og metode
2. dag har fokus på ACT behandling tilpasset børn og unge
underviser:
Rikard Wicksell, som er psykolog på Astrid lindgrens hospital i
Stockholm. Han er internationalt anerkendt som forsker og er medforfatter
på bogen: Acceptance and Mindfulness Treatments for
Children and Adolescents: A Practitioners Guide.
sted og dato: København d. 17.-18. september 2009
pris: kr. 4000,tilmeldingsfrist
d. 1./4.-2009
yderligere oplysninger på www.danskselskabforaCt.dk
eller kontakt Susan Møller rasmussen på mail@susanrasmussen.dk
Psykolog Nyt • 19 • 2008 39

Rubrikannoncer
Kreds sønderjylland afholder kursus:
Mindfulness og mindfulnessbaseret
kognitiv terapi
Kursusleder: Cand.psych. Morten hecksher.
tid: 10. december 2008, kl. 10.00-16.00
sted: Kursuscenter Oasen, Bevtoftvej 23, Gøttrup, 6541 Bevtoft
Kursuspris: 700 kr. + moms (i alt kr. 875) – inkl. forplejning.
Mindfulness har rødder i buddhistisk tænkning og meditation –
som ligger tæt op ad den indiske meditationsform Vipassana,
som betyder: at se virkeligheden, som den er. Træningen tager
udgangspunkt i, at klienten lærer gennem erfaringsbaseret viden,
det vil sige uddrager indsigt og forståelse gennem træning
af egen opmærksomhed. Bliver klogere på dynamikken og sammenhængen
mellem tanker, følelser og kropslige fornemmelser.
Træningen foregår gennem vejledte meditationer, øvelser i
kropslig opmærksomhed og hjemmeopgaver fra gang til gang.
Hjemmearbejdet består af liggende og siddende meditationer,
yoga og træning i at bringe fuld opmærksomhed ind i dagligdags
aktiviteter.
MBCT programmet forløber over 8 sessioner, og er udviklet på
baggrund af et forskningsprojekt i forhold til patienter med tilbagevendende
depressive episoder. Projektet og metoden er nøje
gengivet i (Segal et al, 2002). Inden for de senere år har man desuden
kunnet dokumentere effekt af metoden i forhold til en række
andre symptomer, så som angst, stress, smerte, misbrug, og fysiske
symptomer som bryst og prostatacancer. I 8-sessioners-programmet
trænes centrale færdigheder, såsom koncentration, opmærksomhed
og accept systematisk. Træningen er manualiseret
og tæt knyttet til en logisk fremadskridende progression i overensstemmelse
med de øvelser, der bliver introduceret.
Kursusdagen vil bestå af introduktionsoplæg om mindfulness,
filmindslag, og oplevelsesorienterede øvelser og meditationer.
Deltagerne bedes medbringe liggeunderlag og pude, eventuelt
tæppe.
Tilmelding til Poul Hougaard, e-mail:
poul_hougaard@hotmail.com senest 28. november 2008.
Hvis der er ledige pladser, er medlemmer fra andre kredse
velkomne.
40 Psykolog Nyt • 19 • 2008
Poul Hougaard
Kredsstyrelsen
fagligt netværk for psykologer i palliation og onkologi
Kursus i KognitiV tErapi – aCt
acceptance and Commitment therapy
den 11. og 12. december 2008 kl. 9.00 - 15.30
på onkologisk afdeling, århus universitetshospital,
århus sygehus, nørrebrogade 44, 8000 århus.
Kurset er en introduktion til den nye bølge inden for Kognitiv
Terapi, der betegnes ACT. ACT tilhører en nyere udvidelse af den
kognitive og adfærdsmæssige tilgang, hvor bl.a. Mindfulness indgår.
ACT trækker linjer til både gestaltterapi, narrativ psykologi
og en eksistentialistisk tilgang. endvidere tager ACT afsæt i menneskets
sprog og undersøger, hvorledes vores sproglige refleksive
bevidsthed skaber både hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige
tanke- og adfærdsmønstre.
Kursusdagene vil veksle mellem oplæg i plenum og arbejde i
grupper. Der indgår øvelser, hvor deltagerne får praktiseret
undervisningstemaerne.
Målgruppen er primært psykologer, der arbejder inden for palliation
og psyko-onkologi. Kurset vil bl.a. tage afsæt i cases vedr.
arbejdet med mennesker med en livstruende sygdom.
undervisere:
Camilla Grønlund, cand.psych.aut., specialiseret i kognitiv adfærdsterapi
og medejer af Kognitiv Terapi Center, Århus.
Susan Møller Rasmussen, cand.psych.aut., indehaver af Kognitiv
klinik i Odense.
deltagerpris: Kr. 1500 for medlemmer af selskabet.
Kr. 1700 for ikke-medlemmer.
deltagerantal: Max. 25.
Hurtig tilmelding tilrådes. Medlemmer fra netværket har fortrinsret,
men andre interesserede er velkomne, såfremt der er plads
på kurset.
tilmelding: Sker ved mail eller pr. telefon til kursusleder samt
ved indbetaling af kursusgebyr på konto: lån og Spar Bank. reg.
0400 Kontonr. 4014021081. Mrk.: Kursus 11.-12. december 2008.
Husk at angive navn og adresse på arbejdssted.
tilmeldingsfrist: Den 28. november 2008.
Kursusleder: Psykolog Mette lund Jensen, tlf. 89 49 25 38
e-mail: mljen@as.aaa.dk

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst
eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog
Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes
fælles og individuelle interesser. Foreningen har
visse regler for, hvornår og på hvilke betingelser medlemmer
kan tiltræde i psykologstillinger. Reglerne fremgår nedenfor.
Stillinger i Psykolog Nyt
Under de enkelte stillingsannoncer i Psykolog Nyt kan sekretariatet
have sat et mærke. Mærkerne har følgende betydning:
Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten,
hvis du har fået tilbudt
ansættelse i denne stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren,
at lønnen skal forhandles af Dansk
Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillingen uden at have
kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod foreningens
anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen. Du
må heller ikke opsige din nuværende stilling, før DP’s forhandling
er afsluttet.
Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer,
fx autorisation eller specialistud-dannelse, eller
har særlig lang eller relevant erfaring inden for
stillingsområdet, skal du rette henvendelse til
Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, så vi kan
forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din
nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet.
Der er tale om en privat ansættelse, og du bør
rådføre dig med Dansk Psykolog Forening om
løn- og ansættelsesvilkår. Er stillingen dækket
af en AC-overenskomst, vil dette fremgå af annoncen,
ellers skal løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.
Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende
et kontraktudkast til os.
Stillinger opslået andre steder
Psykologstillinger eller bredt opslåede stillinger, der ikke
er annonceret i Psykolog Nyt, kan søges. Men du må ikke
tiltræde eller underskrive kontrakt/ansættelsesbrev, før ansættelsesvilkårene
er godkendt i foreningen. Efter godkendelse
kan der blive tale om en procedure, som er beskrevet
ovenfor under „Stillinger i Psykolog Nyt“.
!
NÅR DU SØGER jOb
Det er ALTID en god idé at kontakte
sekretariatet/din tillidsrepræsentant
forud for en ansættelse.
Der kan være et særligt behov for at søge rådgivning,
hvis du er offentligt ansat på gammelt lønsystem eller
behøver vejledning om efteruddannelsesaftaler.
Når DP/din tillidsrepræsentant forhandler
Når du har fået tilbudt en ny stilling og DP/tillidsrepræsentanten
skal forhandle løn, vil vi bede dig indsende kopi af
følgende:
• Stillingsopslaget.
• Din ansøgning.
• Dit curriculum vitae (CV/dataliste).
• Seneste lønseddel.
• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for
valget af dig til stillingen.
Du bedes samtidig angive, hvornår det er meningen, du
skal tiltræde. Vær forberedt på, at det kan blive senere end
det forventede tidspunkt, da lønforhandlingen skal være
afsluttet, før du kan tiltræde.
Bag initialerne står
DPs faglige konsulenter holder øje med stillingsannoncerne
i bladet. Stillingsmærker er altid forsynet med konsulentens
initial eller tillidsrepræsentantens navn:
J.An. Konsulent, cand.jur.
Jørgen Andersen, jan@dp.dk
E.Br. Konsulent, cand.jur.
Elisabeth Brinch, ebr@dp.dk
L.E. Forhandlingschef, cand.rer.soc.
Lis Ethelberg, le@dp.dk
Ki.R. Konsulent, cand.scient.adm.
Kim Røns holt, kir@dp.dk
Ni.K. Konsulent, cand.oecon.
Niels Kjeldsen, nik@dp.dk
S.Kr. Konsulent, cand.jur.
Sys Kromann, skr@dp.dk
AM.M. Konsulent, cand.scient.pol.
Anne-Mette Marker, amm@dp.dk
Eb.H. Konsulent
Ebba Henker, ebh@dp.dk
Ch.F. Konsulent, cand.jur.
Charlotte Fornø, chf@dp.dk
K.M.V. Konsulent, cand.scient.pol.
Kim Morgan Voss, kmv@dp.dk
Ma.L. Konsulent, cand.jur.
Maria Liljeqvist, mal@dp.dk
Psykolog PsykologNyt Nyt • 19 • 2008 41

Stillinger
Ledende psykolog
www.regionsyddanmark.dk
Ledende psykolog til Det børne- og ungdomspsykiatriske
Hus.
Vi søger pr. 1. januar 2009 en ledende psykolog, som kan
stå i spidsen for vores psykologgruppe og som ønsker at
være med til at præge børne- og ungdomspsykiatrien i
Odense og Region Syddanmark.Psykologgruppen består pt.
af 13 velkvalificerede psykologer, som alle indgår i teams i
vores i øvrigt rige tværfaglige og dynamiske miljø i DBUH.
Den ledende psykologs arbejdsopgaver omfatter
• Faglig ledelse af psykologgruppen
• Koordinere og planlægge videre- og efteruddannelse
• Rådgive afdelingsledelsen i psykologfaglige spørgsmål
• Deltage i den rådgivende ledergruppe
• Iværksætte og forestå supervision af psykologerne og
andre faggrupper
• Forestå og initiere forskning
• Undervisning
Herudover skal du deltage i det daglige kliniske arbejde i
et af vore teams. Den nærmere fastlæggelse af det kliniske
tilhørsforhold vil afhænge af dine kompetencer og interesser,
og vil aftales med afdelingsledelsen. Tidsforholdet
mellem ledelsesfunktionen og klinikken forventes af være
40/60.
Vi søger en specialist og supervisoruddannet person med
grundig teoretisk, praktisk og forskningsmæssig erfaring
indenfor børne- og ungeområdet. Erfaring med ledelse er
ønskeligt, ligesom det forventes at du besidder gode samarbejdsevner
og er udviklingsorienteret.
Om Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus
(DBUH)DBUH har Fyn, Langeland og Ærø som optageområde,
og har derudover lands- og landslandsdelsfunktion.
Vi varetager undersøgelse og behandling af børn og unge
i aldersgruppen 0-17 år.
42 Psykolog Nyt • 19 • 2008
Afdelingen er organiseret i teams, som varetager hvert sit
funktionsområde:
- Spæd- og småbørnsteam (0-6 år)
- Skolebørnsområdet (7-12 år) er opdelt i et neuropsykiatrisk
team og et alment team
- I ungeområdet (13-17 år) er der et afdelingsteam og et
ambulatorieteam
- Spiseforstyrrelsesteam, som indgår i Center for
Spiseforstyrrelser, OUH
- Klinik for selvmordstruede børn og unge
Hør mere om stillingen
Du er meget velkommen til at kontakte ledende overlæge
Jan Jørgensen, tlf 6541 4202,
j.joergensen@ouh.regionsyddanmark.dk.
Din ansøgning
Sendes til j.joergensen@ouh.regionsyddanmark.dk eller til
Det børne- og ungdompsykiatriske Hus, Sdr. Boulevard 29,
5000 Odense C, att. Ledende overlæge Jan Jørgensen
Husk at oplyse stillingsnummer RSD030761
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfristen er fredag d. 7. november 2008.
Samtaler forventes afholdt i uge 47.
Du kan læse mere om os på regionsyddanmark.dk
Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst
mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn,
Dansk Psykologforening og Ny Løn.
Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil
der være en prøvetid på tre måneder.
Sdr. Boulevard 29 . 5000 Odense C
kmv@dp.dk

Psykolog
Børneafdelingen
www.regionsyddanmark.dk
Pædiatrisk afdeling søger psykolog.
30 timer/uge, evt. 37 timer/uge. pr. 1. december 2008
eller efter aftale.
Vi er et hold med pædagoger, læger og fysioterapeuter
der indgår i samarbejde om børn med psykosomatiske
symptomer og udviklingsproblemer.
I dette team skal du dels bidrage med den psykologfaglige
vurdering af børnene, dels være med til at
vende problemerne og tankerne om disse børn.
Du er en del af diabetesteamet og arbejder med
disse børn og deres familier og individuelt og som
sparringspartner i teamet.
Sparringspartner i de forskellige ambulatorier del
med råd, dels med selvstændige forløb for kronisk
syge børn og deres familier samt familier i krise.
Det fulde stillingsopslag kan ses på www.psykologjob.
dk eller www.regionsyddanmark.dk, RSD030438.
Ansøgningsfrist 31. oktober 2008.
Ansøgning sendes til Ledende overlæge Margrethe
Muff, Pædiatrisk område.
Finsensgade 36 . 6700 Esbjerg
Psykolog
www.regionsyddanmark.dk
Psykolog til Lokalpsykiatrisk Center
i Augustenborg og i Tønder.
Stillinger
Der er 2 fuldtids psykologstillinger ledige med spændende
opgaver med patienter, pårørende, samarbejdspartnere
og personale i vores Lokalpsykiatriske Centre
i hhv. Augustenborg og Tønder.
Vi ønsker at få jer ansat, så I kan bidrage fagligt til de
Lokalpsykiatriske Centres udvikling.
Der er stor bredde i de faglige opgaver med mulighed
for at yde og modtage uddannelse.
Der er et spændende fagligt miljø med såvel andre
psykologer som tværfagligt personale.
Stillingerne er ledige til besættelse 1. december 2008
eller snarest derefter.
Ansøgningen skal være Afdelingsledelsen på
Almenpsykiatrisk afdeling, Augustenborg Sygehus,
Storegade 2, 6440 Augustenborg, i hænde senest
fredag d. 7. november 2008 med morgenposten.
Se hele annoncen på www.regionsyddanmark.dk.
Storegade 2 . 6440 Augustenborg
jan@dp.dk jan@dp.dk
Psykolog Nyt • 19 • 2008 43

Stillinger
VIDENCENTER FOR RÅDGIVNING OG SPECIALPÆDAGOGIK
FAGLIG SEKTIONSLEDER
- med koordinerende funktion
I Driftsområdet Voksenhandicap er en fuldtidsstilling som koordinerende
fagkonsulent ledig til besættelse snarest muligt. Stillingen
ønskes besat af en person med relevant erfaringsmæssig baggrund
og uddannelse som psykolog eller lignende.
Driftområdet Voksenhandicap varetager driften af Århus Kommunes
tilbud til voksne med handicap indenfor områderne: udviklingshæmmede,
erhvervet hjerneskade, fysisk handicappede og gennemgribende
udviklingsforstyrrelser (ADHD og ASF).
Vi tilbyder en stilling med faglig udfordring og opgaver, som
Faglig sparring med, samt evt. supervision/coaching af driftområdets
øvrige fagkonsulenter
Koordinerende opgaver i forhold til driftområdets konsulentydelser
• internt til områdets tilbud og
• eksternt i forhold til myndighedsområde.t.
Være med til at skabe sammenhængskraft i organisationen og faglig
udvikling af området
Koordinerende opgaver og faglig sparring i forhold til Driftsområdechefen
Tovholderfunktion i forbindelse med udviklingsopgaver og i processer
der sikrer forankring i organisationen
Opgaver omkring behovsanalyser, metodeudvikling, dokumentation
og effektmåling.
Vi søger en konsulent med
Relevant faglig og metodemæssig erfaring og indsigt i den støttende
og behandlende indsats på handicapområdet.
Overblik og evne til at skabe klarhed i en kompleks organisation
Visionær, med logistiske evner og fl air for kvalitetssikring
Positivt menneskesyn og gode samarbejdsevner
Tydelig kommunikation og gennemslagskraft
Lyst og evne for såvel skriftlig som mundtlig formidling
Herudover lægges vægt på:
• Neuropsykologisk viden/erfaring
• Erfaring med dokumentation, projekt- og udviklingsarbejde
• Systemisk organisationsforståelse
• Erfaring indenfor nogle af de konkrete handicapområder.
Stillingen afl ønnes i henhold til den relevante overenskomst. Der
gives et særligt funktionstillæg for opgaven. Hertil kan eventuel forhandles
et kvalifi kationstillæg.
www.aarhuskommune.dk/job
44 Psykolog Nyt • 19 • 2008
kmv@dp.dk
Stillinger Århus Kommune
Yderligere oplysninger
kan fås ved henvendelse til driftsområdechef Asger Birger Klausen,
tlf. 8713 4144.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 10/11 . Samtaler forventes afholdt 24/11.
Ansøgning bilagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse
indsendes til Århus Kommune, Driftsområdet Voksenhandicap,
Jægergården, Værkmestergade 15, Århus C.
Driftsområdet Voksenhandicap er forankret i Århus Kommunes Socialforvaltning.
Målgruppen er voksne med fysiske handicap, erhvervede
hjerneskader, udviklingsforstyrrelser samt udviklingshæmmede. Vores 14
tilbud med i alt 1495 pladser omfatter en bred vifte af bo- og dagtilbud
samt undervisningstilbud m.v. Driftsområdet har et samlet budget på
300 mio. kr.
SOCIALFORVALTNING
BØRNEFAGKYNDIGE KONSULENTER
TIL PIONEROPGAVE
Århus Kommunes Socialforvaltning vil styrke den faglige indsats i
forhold til børn i alderen – 6 mdr. til 3 år, der fødes af forældre, som
har vanskeligt ved at udfylde deres forældreansvar. Som led i dette
særlige fokus, er det besluttet at etablere et ”Ekspertteam” som en
del af Rådgivningscentret. Opgaven er at yde faglig støtte til myndighedsudøvelsen.
Ekspertteamet skal i alt bestå af 4-5 personer, der vidensmæssigt
dækker det social- psykologisk- specialpædagogisk- og sundhedsfaglige
felt. Der kan tilknyttes yderligere specialer på konsulentbasis.
Yderligere oplysninger
fås ved henvendelse til rådgivningschef Lise Færch tlf. 8733 1950. Se
uddybende beskrivelse af Ekspertteamet og stillingerne på
www.rc.rm.dk og aarhuskommune.dk/job.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 5/11 kl. 12.00.
nik@dp.dk

SPECIALSEKTOREN
Udadvendt og anerkendende
leder med gennemslagskraft
Rehabiliteringscenter for Flygtninge
Rehabiliteringscenter for Flygtninge (RCF) i Region
Nordjylland søger en leder, der vil tage lederskabet på
sig. Hvis du både har gennemslagskraft og kan udvise
rummelighed og empati over for medarbejdere og brugere,
kan RCF blive din kommende arbejdsplads.
Som leder for RCF har du ansvaret for den tværfagligt
tilrettelagte behandling af traumatiserede flygtninge,
som har symptomer på PTSD som følge af at have været
udsat for krig, organiseret vold eller tortur, etnisk
udrensning, ophold i fængsel eller fangelejre o.l. Du
har desuden ansvaret for en række opgaver, der varetages
for kommunerne - opgaver, der kræver RCFs specialiserede
viden og indsats i forhold til flygtninge og
indvandrere med særlige behov.
RCF er kendetegnet ved værdier som tillid, ansvar, respekt,
tryghed, rummelighed og ligeværd.
Som leder bliver du en del af Specialsektoren med fokus
på dynamik, fleksibilitet, synlighed og tilgængelighed.
Yderligere oplysninger
Kst. sektorchef Tove Z. Gjerlevsen,
tlf. 96 35 15 60, tzg@rn.dk
WWW.
Stillinger
AALBORG SYGEHUS
Leder af psykologfunktionen
Socialmedicinsk enhed
Er du interesseret i individet i forhold til det omgivende
samfund, faglig fordybelse og tværfagligt arbejde?
Og vil du være med til at videreudvikle Socialmedicinsk
Enheds tværfaglige ydelser? Så kan vi tilbyde en stilling
som leder af psykologfunktionen på Socialmedicinsk
enhed, Aalborg Sygehus. Socialmedicinsk Enhed har
normeret 4 stillinger som klinisk psykolog, hertil en
ledende psykolog, 12 lægestillinger og to sekretærer.
Afdelingen ledes af den specialeadministrerende overlæge
samt den ledende psykolog ved Socialmedicinsk
Enhed og er administrativt en del af Arbejdsmedicinsk
Klinik.
Yderligere oplysninger
Overlæge Jens Tølbøll Mortensen,
tlf. 96 31 34 70,
ledende overlæge Sven Viskum,
tlf. 96 31 34 10 eller
TR Anna Winther Sørensen,
tlf. 96 31 34 00.
kmv@dp.dk kmv@dp.dk
Psykolog Nyt • 19 • 2008 45

Stillinger
46 Psykolog Nyt • 19 • 2008
ebh@dp.dk
Psykolog og barselsvikar til PPR Varde Kommune:
Har du mod på mennesker
– og hjerte og hjerne til at favne PPR’s mange forskellige
”kunder”?
Så er du måske en af de to psykologer, PPR i Varde Kommune
står og mangler.
Vi skal bruge en psykolog til en fast stilling, og vi forventer at
budgettet giver os plads til også at ansætte en barselsvikar
– begge med start 1. januar 2009.
Hvad tilbyder vi?
Du får et spændende job, hvor ikke to dage er ens, og hvor
du i høj grad selv får indydelse på både opgaver og hverdagens
rammer.
Dine opgaver vil veksle mellem traditionelle undersøgelsesopgaver,
konsultative funktioner i forhold til skoler og daginstitutioner,
og du får også mulighed for at binde an med
lettere behandlingsopgaver.
Vi støtter og guider hinanden – og det skal du også kunne.
Vi lægger vægt på et højt fagligt niveau – det skal du også
gøre. Vi er alle eksible, når det kræves – det skal du også
være.
Du får til gengæld 7-8 meget engagerede og vidende kolleger
af begge køn og i alle aldre. Vi har et godt arbejdsmiljø
med faglig udvikling og fast intern supervision, og med
plads til daglig begejstring i en uhøjtidelig og humoristisk
omgangstone.
Selv om du endnu ikke er helt færdiguddannet, er du stadig
velkommen til at søge jobbet. Er du endnu ikke autoriseret,
aftaler vi et autorisationsforløb i forbindelse med ansættelsen.
Arbejdsstedet vil i begyndelsen være i Ølgod, men vi
forventer at ytte til Varde inden for 1-2 år.
Du får en god løn med fuldt udligningstillæg for nyuddannede,
og vi tilbyder en vifte af personalegoder som fx internet
og sundhedsforsikring på favorable vilkår.
Ansøgningsfrist: Fredag 7. november 2008 kl. 12 –
samtaler afholdes torsdag 13. november 2008.
Send din ansøgning på mail til olkl@varde.dk eller med almindelig
post til PPR Varde, att. Ole Klüwer, Bytoften 2, 6800
Varde. Husk at angive hvilken stilling du søger.
Vil du vide mere? Så er du velkommen til at ringe til ledende
psykolog Ole Klüwer på 7994 6117 eller 2041 7581.
TR: Ole Skibsted Boesen, tlf. 79 94 76 49

Brænder du for at hjælpe familier i en
vanskelig situation? Synes du også, at
voldsramte børn og kvinder har krav på
bedre behandling? Er du blandt de bedste
på dit felt?
2 Børnepsykologer
til behandling af voldsramte børn (århus og København)
Til vores projekt for voldsramte familier søger vi 2 dygtige og
erfarne børnepsykologer
Du får en central rolle i et spændende tværfagligt projekt i udvikling.
Du får det faglige ansvar for den terapeutiske behandling og
ansvaret for i samarbejde med en børnepædagog at tilrettelægge
og gennemføre gruppebehandling for børn fra voldsramte familier.
Vores ambition er at være blandt de bedste – både til konkret at
hjælpe voldsramte familier og til at udvikle og dokumentere effektive
behandlingsmetoder. Vi arbejder efter performance management-tankegangen,
så vi måler løbende, hvordan vores arbejde virker.
Vi tilbyder uddannelse i at arbejde med dokumentation og effektmåling
samt løbende faglig efteruddannelse og supervision.
1 Voksenpsykolog
til behandling af voldsramte kvinder (København)
Til vores projekt for voldsramte familier søger vi 1 dygtig og erfaren
voksenpsykolog
Du får en central rolle i et spændende tværfagligt projekt i udvikling.
Du får det faglige ansvar for den terapeutiske behandling af
voldsramte kvinder og ansvaret for i samarbejde med en socialrådgiver
at tilrettelægge og gennemføre gruppebehandling for kvinderne.
Vores ambition er at være blandt de bedste – både til konkret at
hjælpe voldsramte familier og til at udvikle og dokumentere effektive
behandlingsmetoder. Vi arbejder efter performance management-tankegangen,
så vi måler løbende, hvordan vores arbejde virker.
Vi tilbyder uddannelse i at arbejde med dokumentation og effektmåling
samt løbende faglig efteruddannelse og supervision.
1 psykolog
til generel psykologhjælp (århus)
Til vores åbne rådgivning i Århus søger vi en erfaren psykolog
Du får ansvaret for at gennemføre korttidsterapeutiske behandlingsforløb
for gravide og mødre, der ofte befinder sig i en kaotisk
situation. I den forbindelse bliver du del af et spændende tværfagligt
team.
Vi leder efter en psykolog, der kan yde højt kvalificeret terapeutisk
behandling til vanskeligt stillede gravide og børnefamilier. Du har
erfaring med korttidsterapeutisk behandling og en vifte af andre
behandlingsmetoder – og evner at bruge de forskellige behandlingsmetoder
tilpasset den enkelte klients behov. Vi tilbyder et fagligt
stærkt og inspirerende miljø, hvor lysten til at hjælpe vanskeligt
stillede gravide og mødre er vores drivkraft i hverdagen.
Se stillingsopslagene i deres fulde længde og læs mere om
Mødrehjælpen på www.moedrehjaelpen.dk – klik på
”leDIGe STIllInGer”.
Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation, der støtter og rådgiver udsatte børnefamilier
og gravide og taler deres sag over for ministre, medier og myndigheder. Vi rådgiver
hvert år ca. 6.000 børnefamilier og gravide om sociale forhold, uddannelse, økonomi,
personlige problemer, skilsmisse, forældremyndighed, abort og meget andet.
kmv@dp.dk
psykolog
Stillinger
Ved langeland Kommunes Børne- og kulturafdeling er en
psykologstilling ledig til besættelse snarest. Stillingen udgør
minimum 30 timer ugentlig.
Vi er en afdeling, som prioriterer et kvalificeret tværfagligt
miljø, som vi håber, at du vil være med til at sætte dit præg
på. Vi kan tilbyde et job med mange faglige udfordringer og
stor selvstændighed i arbejdet.
Du skal varetage psykologiske kerneopgaver, herunder undersøgelser,
behandlings- og rådgivningsopgaver på børne-
og ungeområdet. Disse ansvarsopgaver varetages efter aftale
med den psykologfaglige leder i tæt dialog med den
socialfaglige leder på børne- og ungeområdet.
Vi tilbyder
• gode kolleger i en udviklende organisation, hvor du kan
være med til at forme organisationen
• et meget udviklende job, hvor du skal varetage opgaver i
familieafdelingen samt i PPr regi
• at psykologen indgår i et tæt samarbejde med sundhedspleje,
dagpleje, pædagoger, lærere, sagsbehandlere, talehørelærere,
afspændingspædagog og psykologer
• løn efter overenskomst og forhandling
Vi forventer, at du
• er uddannet cand.psych. eller cand.pæd.psych. med autorisation
• kan sikre et højt fagligt niveau i Børn og kultur samt medvirke
til at kvalificere det tværfaglige arbejde
• har erfaring med behandling og rådgivning af børn og
familier
• har erfaring med brede psykologiske undersøgelser samt
forældreevne-undersøgelser
• har indsigt og kompetence i forhold til vurdering og rådgivning
inden for specialskole og meget gerne førskoleområdet
• er en god samarbejdspartner for institutioner og skoler
• har gode formidlingsevner
• er ansvarsbevidst, selvstændig og evner at strukturere dit
arbejde
Vi ser frem til at høre fra dig.
du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at ringe
til souschef Charlotte Jensen, tlf. 63 51 61 54 eller psykologfaglige
leder Anne Marie Troensegaard, tlf. 61 63 61 68.
ansøgningen fremsendes til
langeland Kommune,
Fredensvej 1,
5900 rudkøbing,
att. løn- og Personaleafdelingen.
ansøgningsfristen er 3. november 2008 kl. 12.
AC-TR: Else Wolsgård (DM), tlf. 63 51 11 50
Psykolog Nyt • 19 • 2008 47

Stillinger
Vil du vide mere om
Ringsted Kommune, så klik ind
på www.ringsted.dk
Behandlingshjemmet Nebs Møllegård
Psykolog til døgnafdeling
En stilling som psykolog ved behandlingshjemmet Nebs
Møllegård med en ugentlig tjenestetid på 30 timer ønskes besat
pr. 1. januar 2009 eller snarest. Arbejdstiden kan efter aftale
fordeles på 4 dage
Nebs Møllegård er Ringsted kommunes specialinstitution for
børn og familier, hvis aktuelle situation kræver grundig afklaring,
undersøgelse og behandling. Institutionen har 3 miljøafdelinger
med hver 8 børn. Behandlingen er miljøterapeutisk
med basis i en udviklingspsykologisk forståelse. Der er tale om
normalt begavede børn i alderen 6 til ca. 16 år med omfattende
personlighedsforstyrrelser, som følge af omsorgssvigt og alvorlige
traumer i de første leveår. Nebs Møllegård bestræber sig
på at skabe et terapeutisk miljø, som giver det enkelte barn muligheder
for udvikling af øget personlighedsmæssig integration
samt social og faglig udvikling.
Psykologstillingen er tilknyttet en miljøafdeling, hvor personalegruppen
består af 1 afdelingsleder, 8 pædagoger og 2 lærere
(miljøterapeuter), socialrådgiver, psykolog og husassistent.
Psykologen skal indgå i det tværfaglige samarbejde om behandlingsopgaven.
Arbejdsopgaverne indbefatter bl.a., behandlingsplanlægning,
projektiv og kognitiv testning og børneterapi
Ud over de 3 døgnafdelinger har Nebs Møllegård i samarbejde
med opholdssteder og anbringende kommuner har
behandlingsansvaret for enkelte børn anbragt i professionelle
opholdsteder. Endvidere varetager Nebs Møllegård ambulante
undersøgelser og behandlingsopgaver i forhold til familier og
børn med komplicerede problematikker. Herudover løser Nebs
Møllegård opgaver for VISO.
Kvalifikationer:
Autorisation som psykolog.
Der lægges vægt på, at ansøgere er i besiddelse af klinisk psykologisk
erfaring, bred udviklingspsykologisk viden, interesse
for personlighedstestning og længerevarende psykoterapi af
børn, samt lyst til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde.
Vi tilbyder:
En arbejdsplads hvor der er mulighed for fordybelse, refleksion
og faglig udvikling.
En faggruppe bestående af ledende psykolog og tre afdelingspsykologer.
Der ydes ekstern og intern gruppesupervision, samt intern individuel
supervision.
Løn og ansættelsesvilkår:
Efter gældende overenskomst mellem Dansk Psykologforening
og (regionale) kommunale område
Ansøgningsfrist:
Fredag d. 7. november
Samtaler:
Mandag d. 17. november
Ansøgningen sendes og stiles til:
Behandlingshjemmet Nebs Møllegård
Nebs Møllevej 94
4174 Jystrup
Yderligere oplysninger:
Tlf. 57 62 86 60 Ledende psykolog Tine Heede eller
viceforstander Toni Rytter.
48 Psykolog Nyt • 19 • 2008
amm@dp.dk
OASIS -
behandling og
rådgivning for
flygtninge er et
privat behandlingscenter,
der
tilbyder tværfaglig,
psykosocial
behandling til
traumatiserede
flygtninge.
OASIS har driftsoverenskomst
med Region
Hovedstaden.
Læs mere på
vores hjemmeside:
www.
oasis-rehab.dk
acdbehandling og
rådgivning for
flygtninge
Børne- og familiepsykolog
til rehabiliteringscenter for flygtninge
Ved OASIS – Behandling og rådgivning for
flygtninge, er en fuldtidsstilling som børne-
og familiepsykolog ledig pr. 1.1.2009.
Psykologen vil i en del af arbejstiden også
skulle arbejde med individual terapi med
voksne.
OASIS er et center i vækst med mange
spændende udviklingsmuligheder, bl.a. inden
for børne-familie området.
Vi forventer, at ansøgeren har klinisk
psykologisk erfaring med:
•
•
•
•
børnepsykologiske undersøgelser og
testning
børne- og legeterapi,
forældresamtaler, familieterapi samt
individuel voksenterapi.
Du må endvidere være autoriseret klinisk
psykolog, gerne på specialistniveau, og
have erfaring med tværfagligt samarbejde.
Erfaringer med tværkulturelt arbejde, supervision,
undervisning og arbejde med
traumatiserede klienter er en fordel.
Som medarbejder i OASIS vil du indgå
i et tværfagligt team bestående af psykologer,
socialrådgivere, kropsbehandlere,
tolke, lægekonsulenter og administrativt
personale.
Vi kan tilbyde en spændende og udfordrende
arbejdsplads med et tværfagligt
miljø og supervision. Løn og ansættelsesforhold
iht. overenskomst med DP.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse
til behandlingsleder Erling Groth
på tlf. 35 26 57 26.
Skriftlig ansøgning vedlagt relevant dokumentation
skal være OASIS i hænde senest
d. 7.11.2008 kl. 12.00. Ansættelsessamtalerne
finder sted medio november.
Send ansøgningen til:
OASIS
Nygade 4
1164 København K
TR: Tina Dam Kristensen, tlf. 35 26 57 26

A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE
FAKULTET
Ph.d.-stipendier
Ved Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole er et antal
ph.d.-stipendier inden for økonomi og ledelse, jura, stats -
kundskab, psykologi og samfundsvidenskab (herunder
samfundsvidenskabernes didaktik og universitetspædagogik)
ledige til besættelse pr. 1. februar 2009 eller snarest
derefter. Yderligere informationer kan ses på adressen:
http://www.samfundsvidenskab.au.dk/phdskolen/opslag
Ansøgningsfrist: 17. november 2008 kl. 12.00.
En komplet oversigt over aktuelle opslag samt opslagenes
fulde ordlyd kan ses på
http://www.samfundsvidenskab.au.dk/opslag
men kan også fås ved henvendelse til Kirsten Dybdahl
Sørensen, e-post kds@socsci.au.dk eller på tlf. 8942 1531.
Aarhus Universitet har 35.000 studerende, 8.500 medarbejdere og en omsætning
på 4,8 mia. kr. i 2008.
Universitetsstrategi og udviklingskontrakt kan ses på www.au.dk.
pædagogisk psykologisk rådgivning
i frederiksberg Kommune søger
1 psykolog
Stillingen er på 33 timer om ugen med forventet ansættelse
pr. 1. december 2008.
PPr tilbyder pædagogisk psykologisk rådgivning i tilknytning
til kommunens opgaver på skoler og i daginstitutioner.
Psyko logens arbejde har udgangspunkt fra PPr-kontoret på
Thorvaldsensvej 26.
Stillingen kan søges af ansøgere med cand.pæd.psych.- eller
cand.psych.-uddannelse
kir@dp.dk
Vi lægger vægt på, at ansøgeren har følgende kvalifikationer:
• erfaring fra arbejde ved skoler eller institutioner
• erfaring med tværfagligt samarbejde
• færdigheder i at rådgive, vejlede og yde konsultativ bistand
• erfaring i formidling af psykologiske helhedsbetragtninger på
forhold i hverdagen for børn og unge
• erfaring med og færdigheder i psykologisk pædagogisk
testning
yderligere oplysninger kan fås på www.frederiksberg.dk/job
ansøgningsfrist fredag den 14. november 2008.
skr@dp.dk
SYDDANSK
UNIVERSITET
Stillinger
STILLINGER WWW.SDU.DK/STILLINGER
‣ Adjunkturer
inden for Ledelse og Organisation – Institut
for Ledelse og Virksomhedsstrategi
Ved Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi ved
Syddansk Universitet, campus Slagelse vil et antal
adjunktstillinger være til besættelse pr. 1. januar
2009 eller efter nærmere aftale.
Instituttet er netop i gang med at opbygge et nyt
forskningsmiljø inden for området forandringsledelse,
som fagligt tænkes at dække de klassiske
ledelses- og organisationsdiscipliner, men også
organisationspsykologi og -sociologi.
Stillingerne opslås bredt inden for disse discipliner,
men ansøgere med kvalifikationer inden for områderne
motivationsteori, ledelse af menneskelige
ressourcer (HRM), ledelse af teamwork og projektorganisering,
belønningsledelse, konflikthåndtering,
mægling m.v. vil blive foretrukket.
Læs mere om forskningsprofilen og forskningsopbygningen
på www.sdu.dk/ilv
Stillingen kan ikke søges på grundlag af dette opslag,
som er et uddrag af det fulde opslag, der kan ses på
universitetets hjemmeside.
ANSØGNINGSFRIST: 7. november 2008, kl. 12.00
Læs mere på www.sdu.dk/stillinger [STILLINGSNR. 341/529-85499]
Psykolog Nyt • 19 • 2008 49
kir@dp.dk

Stillinger
Til tiltrædelse snarest søges psykolog, 37 t/uge.
Kan fås ved henvendelse til forstander Rio Rotborg eller
ledende psykolog Jens Henrik Thormann på tlf. 8831 4040
eller ved aftalt fremmøde. Iøvrigt henvises til
www.udbybehandlingshjem.dk
Udby Behandlingshjem, Limosegyden 6, 5580 Nr. Åby.
3. november 2008.
Middelfart Kommune, Østergade 9-11, 5500 Middelfart
Telefon +45 8888 5500 www.middelfart.dk
50 Psykolog Nyt • 19 • 2008
ebr@dp.dk
TR: Charlotte Kjær, tlf. 88 88 52 80
University College Vest søger...
Timelærere til socialrådgiveruddannelsen i fagområdet
psykologi og psykiatri.
Arbejdsopgaver
• Undervise på fuldtids- og deltidsuddannelsen • Undervise
via elektronisk konferencesystem • Vejlede i projektarbejde
og afholde eksamen • Deltage i udvikling af uddannelsen
• Arbejde tværfagligt.
Ansøgningsfrist torsdag d. 6. november med morgenposten.
Se det fulde stillingsopslag på www.ucvest.dk
Professionshøjskolen University College Vest er etableret den 1. januar 2008
med campus i Esbjerg. University College Vest samler 8 professionsbacheloruddannelser
samt efter- og videreuddannelse og Center for Undervisningsmidler
i det sydvestjyske område.
UNIVERSITY
COLLEGE VEST
PROFESSIONSHØJSKOLE
University College Vest • Skolebakken 171 • Postboks 509 • 6705 Esbjerg Ø
Tlf. 76 14 71 00 • www.ucvest.dk
Psykologer til Børne- og
psykolog Unge Rådgivningen
faaborg-Midtfyn Kommune
Vi søger psykolog på 30 timer til at betjene Faaborg-
Midtfyn Kommunes heldagsskoletilbud med tjeneste ved
Aastrup Skole og rolfsted heldagsklasse indtil videre.
Du bliver en del af en tværfaglig sammensat personalegruppe,
og du kan forvente et udfordrende og spændende
arbejde, hvor der er mulighed for at være med til at
præge den kommende udvikling inden for området.
Du er uddannet cand.pæd.psych. Faaborg-Midtfyn eller cand.psych., Kommune og vi
forestiller os, at du har viden og erfaring inden for arbej-
Att.: Mette Lykke Danielsen
det med adfærdsvanskelige elever, coaching og vejledning
af lærere og pædagoger.
læs hele stillingsannoncen på www.faaborgmidtfyn.dk
Der er ansøgningsfrist mandag d. 10. november 2008
kl. 12.00.
kir@dp.dk
Vi søger 4 psykologer pr. 1. august 2007. Der er tale om
faste stillinger og et vikariat.
Vi søger psykologer med interesse for såvel småbørn som
unge. Gerne med erfaring for, eller interesse i helhedsorienteret
arbejde med børn og unge.
Yderligere oplysninger om stillingerne kan indhentes ved
henvendelse til psykologfaglig leder Gøye Svendsen mob
tlf. 7253 3126 eller Anna Kjeldgaard 7253 3106
Ansøgningsfrist 11. juni 2007 inden kl. 12.
Ansættelsessamtalerne forventes afholdt i uge 25.
Ansøgningen sendes til:
Børne- og Unge Rådgivningen, Floravej 17, 5750 Ringe
Hele stillingsopslaget kan læses på: www.faaborgmidtfy
jan@dp.dk

Dansk Psykolog Forening
stockholmsgade 27, 2100 København Ø
tlf. 35 26 99 55. telefax 35 25 97 37
mail: info@dp.dk
mandag-torsdag kl. 10-16
fredag kl. 10-13
Direktør
marie Zelander
Århus-kontoret
guldsmedgade 20b, 1., 8000 Århus c
tlf. 35 26 99 55. fax 86 19 65 17
bEstYrELsE
Formand
mag.art. Roal Ulrichsen
fuglsbølle skovvej 11, 5900 rudkøbing
tlf. 35 26 99 55 (foreningen)
cand.psych. Kirsten Bjerregaard
albaniensgade 5, st. tv.
2300 København s.
tlf. 32 55 15 67
arb.tlf. 40 17 85 83
cand.psych. Arne Grønborg Johansen
Engelstrupvej 9, 4733 tappernøje
tlf. 55 56 42 43
arb.tlf. 56 20 39 27
cand.psych. Jørgen Kofoed
thorsvej 17, 6705 Esbjerg Ø.
tlf. 75 14 56 96
arb.tlf. 20 23 03 60
cand.pæd.psych. elise Johanne Nielsen
toftevej 8, alkestrup, 4682 tureby
tlf. 56 28 34 28
arb.tlf. 56 20 39 39
cand.psych. Rie Rasmussen
sandholmvej 4, 3450 allerød
tlf. 48 17 18 79
arb.tlf. 48 49 51 54
cand.psych. Ditte Söderhamn
skærvej 25, nørreby, 5400 bogense
tlf. 66 19 17 76
arb.tlf. 64 84 82 03
cand.psych. Anne thrane
sølvgade 93, 1. tv., 1307 København K.
tlf. 33 32 68 31
arb.tlf. 30 59 70 60
cand.psych. Rebecca Savery trojaborg
tlf. 20 75 16 16
Studenterrepræsentanter:
stud.psych. Maja Nohr Christensen
skelagervej 40 b, 8200 Århus n
tlf. 28 12 29 28
stud.psych. Peter Salby Olsen
Jagtvej 102, 1. th., 2200 København n.
tlf. 26 56 34 96
etIKNÆVN
Formand:
Jørn nielsen
Øvrige medlemmer:
finn christensen, Henning Damkjær, svend
Hjerrild, Lisbeth sten Jensen.
1. og 2. suppleanter: Lisbeth borregaard
thorsen, annitta nordkvist permin.
Telefonrådgivning
onsdag og fredag kl. 8-9
tlf. 75 88 22 44 • jn@kliniskpsyk.dk
Dette felt
skal ALTID
udfyldes!
skriv med bLoKbogstaVEr
skemaet kan også udskives fra www.dp.dk
æNDRINGSbLaNKET
NB. Ændringer i ansættelses-/arbejdsomfang kan have betydning for
kontingentfastsættelsen og meddeles til sekretariatet, umiddelbart efter at
de har fundet sted. Kontingentregulering sker fra kvartalet efter ændringen.
Efternavn: fornavn(e):
cpr.nr.: titel:
medlemsnr.: Ændring pr. dato:
Udfyld de af nedenstående felter, hvor der er ændringer:
Ændring af privat adresse, telefon og e-mail:
adresse: postnr. & by:
privat-tlf.: mobil-tlf: E-mail:
Ændring af hovedbeskæftigelse:
ansættelsesmyndighed:
arbejdssted: afdeling:
adresse: postnr. & by:
tlf.: E-mail, arbejdssted:
ansættelsesdato: timeantal pr. uge:
overenskomstansat tjenestemandsansat
ny løn gammel løn
privatansat selvstændig
timelønnet andet:
Jeg overgår fra fuldtids- til deltidsbeskæftigelse
Jeg overgår fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse
Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse:
NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges!
Ændring af bibeskæftigelse:
ansættelsesmyndighed:
arbejdssted: afdeling:
adresse: postnr. & by:
tlf.: E-mail, arbejdssted:
ansættelsesdato: timeantal pr. uge:
Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse:
NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges!
Anden ændring: (sæt kryds)
Jeg er dimitteret som psykolog den:
NB. Kopi af eksamensbevis eller udskrift af karakterprotokol SKAL vedlægges!
Jeg er ledig fra den:
NB. Kopi af dagpengerefusion eller anden dokumentation for ledighed SKAL vedlægges!
Jeg har orlov fra: til: orlovens art: orlov med løn
udlandsmedlem orlov uden løn
Jeg er gået på efterløn fra den:
Jeg er blevet pensionist fra den:
Bemærkninger:
Jeg giver ved min underskrift tilladelse til, at Dansk psykolog forening i henhold til persondataloven
behandler og opbevarer ovenanførte oplysninger i det omfang, der er nødvendigt.
Dato: underskrift:
Ændringer i ansættelsessted bringes i Psykolog Nyt, medmindre det frabedes ved kryds her
Psykolog Nyt • 19 • 2008 51

Indhold
mænd i psykoterapi
Der findes ikke en særlig ’mande-terapi’,
men der er alligevel brug for en særlig terapeutisk
tilgang, der tager højde for det
kønsspecifikke.
Side 3
Et farvel til fordommene
Hvilken betydning har forhistorien? Interview
med den norske psykolog Arnhild
Lauveng, der som ung var psykiatrisk patient.
Side 16
Faste rubrikker
Møder og meddelelser side 30
Rubrikannoncer side 35
Stillinger side 41
Den motiverende samtale
Ingen forandring uden motivation. ’Den
motiverende samtale’ har i coaching vist
effekt i forhold til adfærdsændring.
Side 10
rejsen bort fra misbruget
Den traditionelle misbrugsbehandling slog
ikke til for Jonas, der var godt på vej mod
tilintetgørelsen. Man han fandt et alternativ.
Side 20
udgiverAdresseret mAsKinel mAgAsinpost
Al Henvendelse til: dansk psykolog Forening,
stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55