Sådan fungerer Danmarks Miljøportal - en pixibog om ...

Sådan fungerer
Danmarks Miljøportal
– en pixibog om infrastrukturen bag
Danmarks Miljøportal

Kort om Danmarks Miljøportal
Danmarks Miljøportal giver adgang til mange forskellige fællesoffentlige data om
natur og miljø i Danmark. På Miljøportalen kan både borgere, ejendomsmæglere,
professionelle miljømedarbejdere og mange andre søge oplysninger om natur og miljø.
Oplysningerne kan handle om alt fra fx jordforurening på et bestemt jordstykke over
data om vandkvalitet i et åløb til fugletællinger og fund af dyrearter i naturen.
I denne folder fortæller vi om den måde Miljøportalen virker – det vi med et mere
teknisk begreb kalder vores it-infrastruktur.
Danmarks Miljøportal er et fællesoffentligt partner skab mellem staten,
Danske Regioner og KL. Læs mere om os på miljoeportal.dk
Et digitalt posthus for data om natur
og miljø
Miljøportalen minder på
mange måder om et posthus,
der samler breve og pakker
sammen, og sender dem videre
til de rigtige modtagere. Dét
vi opsamler og sender videre,
er data om natur og miljø i
elektronisk form. Derfor bruger
vi ikke frimærker, røde postkasser,
biler og og bude på cykel
til at løse opgaven, men mange
forskellige systemer, som
arbejder sammen i en samlet
it-infrastruktur.

Opsamling af data – posten indhentes
For at kunne give adgang til miljødata skal vi først hente dem ind fra de afsendere, som
registrerer data. Det kan fx være en kommune, som registrerer jordforureningsprøver
på en grund i kommunen. Det kan også være et af Miljøministeriets lokale enheder,
som registrerer fund af dyrearter i naturen.
Der er en klar ansvarsfordeling af opgaverne: Ansvaret for at indsamle, opdatere og
sikre at kvaliteten af data er i orden, ligger hos afsenderen – dvs. hos den på gældende
myndig hed (kommune/region/stat). Miljøportalens ansvar er at indhente data fra
myndig hederne og udstille data til fælles brug. Ansvarsfordelingen står i de dataansvarsaftaler,
som er indgået med de parter, der afleverer data til Miljøportalen.

Distribution af data – posten sendes ud
Når Miljøportalen har opsamlet data, skal de lige som breve og pakker fra et posthus,
sendes videre til de rigtige modtagere. Det kan fx være fællesoffentlige it-systemer,
som myndigheder og borgere har adgang til. Vores ”postuddeling” foregår typisk gennem
en såkaldt webservice, som kort fortalt kan udføre kommunikationen mellem to
forskellige systemer på en sikker og standardiseret måde via internettet. Miljøportalen
har opbygget en lang række af den slags webservices, som hver dag håndterer mange
forskellige data.
Fordeling af data – posten ender hos de
rigtige modtagere
En ting er at transportere post fra A til B. Noget andet er at sikre, at breve og pakker
også kommer de rigtige steder hen. Sådan er det også med data om natur og miljø.
Miljøportalen har derfor lavet infrastrukturen sådan, at de forskellige webservices kan
fordeles ud til de rigtige modtagere. Det foregår via et it-system, der kaldes en Enterprise
Service Bus (ESB).

Præsentation af data – posten skal
kunne læses
De data Miljøportalen opsamler fra myndighederne er ikke nødvendigvis i præcis den
form, som modtageren gerne vil have dem i. Det svarer til, at et brev er skrevet på kinesisk
og modtageren af brevet kun forstår dansk og engelsk. Modtageren kan fx være
en sagsbehandler i en kommune, som har brug for alle oplysninger om en bestemt
ejendom. Ejendomsoplysninger kan imidlertid både komme fra en kommune, en region,
fra staten eller fra private virksomheder som fx rådgivende ingeniører. Problemet
opstår, hvis oplysningerne kommer i mange forskellige ”datasprog”, som modtageren
ikke kan læse eller skal bruge lang tid på at ”oversætte”.
Miljøportalen adskiller sig fra et almindeligt posthus ved, at vi ofte ”oversætter” – dvs.
behandler og sammensætter data - så de bliver præsenteret på en måde, som giver mening
for modtageren. Til dette formål har Miljøportalen og eksterne partnere udviklet
systemer, som kan præsentere data på en ensartet måde.

Danmarks Arealinformation
Et af de systemer Miljøportalen har udviklet hedder ”Danmarks Arealinformation”.
Her kan man via et digitalt danmarkskort zoome ind på præcis det område, man
gerne vil have natur- og miljøoplysninger om. Borgere kan kun se offentlige data,
mens myndigheder kan se - og i nogle tilfælde også - redigere i både offentlige
og fortrolige data.
Danmarks Arealinformation fungerer ved, at flere forskellige webservices leverer
data til systemet. Det betyder, at brugerne altid bliver præsenteret for de nyeste
data.
I andre tilfælde har 3. parts systemleverandører, som ofte er private firmaer, designet
systemer som er baseret på data fra Miljøportalens webservices. Der findes
er også eksempler på, at modtagerne logger sig direkte på de systemer, hvor de
ansvarlige myndigheder har lagt data ind.

Datasikkerhed – ikke alle kan læse med
For at sikre at uvedkommende ikke har adgang til data, har Miljøportalen bygget en
sikkerhed ind i infrastrukturen, der sørger for, at det kun er autoriserede brugere og systemer,
som kan koble sig på. Denne sikkerhed hedder en bruger administrationsløsning.
Den gør, at kommunikationen kan kodes (krypteres), så det kun er modtagere med
nødvendigere autorisationer, der kan læse og modtage data.
For at gøre det ekstra nemt for de myndigheder, som ofte benytter data, har Miljøportalen
lavet en særlig aftale, så disse brugerne kan få adgang til data uden at skulle
logge ind med kodeord og password hver gang. I fagtermer hedder det et Fødereret
log-in / Single Sign On (SSO).

miljoeportal.dk
Danmarks Miljøportal
Rentemestervej 8, I. sal
2400 København NV
Tlf.: 72 54 54 54
EAN: 5798000871007, CVR: 29 77 69 38