Final MarieBladet juni 2009.pmd - Mariehjemmene
Final MarieBladet juni 2009.pmd - Mariehjemmene
Final MarieBladet juni 2009.pmd - Mariehjemmene
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>MarieBladet</strong><br />
<strong>MarieBladet</strong><br />
Meningsfuldt Meningsfuldt arbejde<br />
arbejde<br />
- i i flere flere flere perspektiver<br />
perspektiver<br />
Kørt Kørt fast fast .....<br />
.....<br />
- - - hjælp hjælp til til a aat<br />
aa<br />
t kk<br />
komme kk<br />
omme fri fri ....<br />
....<br />
FNs FNs handica handicap-k<br />
handica p-k p-kon p-k on onvension<br />
on ension<br />
- - action action fra fra dansk dansk side side efterlyses<br />
efterlyses<br />
Inno Innovation Inno tion i i omsor omsorgssektor<br />
omsor gssektor<br />
- - velfærdsteknologisk velfærdsteknologisk udviklingsarbejde<br />
udviklingsarbejde<br />
udviklingsarbejde<br />
Leder<br />
Leder<br />
Bliver Bliver det det sommer?<br />
sommer?<br />
Juni Juni 2009 2009<br />
FONDEN HJEMMENE
Adresser<br />
FONDEN MARIEHJEMMENE<br />
Onsgårdsvej 35<br />
2900 Hellerup, 39 62 23 33<br />
ROSE MARIEHJEMMET<br />
Brodersens Alle 16<br />
2900 Hellerup, 39 62 88 57<br />
ELSE MARIEHJEMMET<br />
Kystvej 33<br />
3050 Humlebæk, 49 19 08 62<br />
DORTHE MARIEHJEMMET<br />
Rødovrevej 325<br />
2610 Rødovre, 36 70 53 00<br />
ELLEN MARIEHJEMMET<br />
Vesterbrogade 3 C<br />
3250 Gilleleje, 48 30 03 65<br />
KIRSTEN MARIE<br />
Vinkelvej 3<br />
2800 Lyngby, 45 88 19 28<br />
KAREN MARIE<br />
Skovvej 7, Nyrup<br />
4262 Sandved, 55 42 19 00<br />
METTE MARIE<br />
Hyltebjerg Allé 73<br />
2720 Vanløse, 38 76 13 75<br />
LOUISE MARIEHJEMMET<br />
Svenskelejren 1<br />
2700 Brønshøj, 38 60 55 00<br />
HANNE MARIEHJEMMET –<br />
KVINDELY<br />
Ringstedvej 57-59<br />
4000 Roskilde, 46 32 19 92<br />
LINE MARIE<br />
Stationsvej 4<br />
3550 Slangerup, 47 33 00 39<br />
BIRTHE MARIE<br />
Liselundager 13 A<br />
2640 Hedehusene, 73 30 03 10<br />
SOFIE MARIE<br />
Skansen 3<br />
4100 Ringsted, 57 67 07 50<br />
INGE MARIE<br />
Skansen 1<br />
4100 Ringsted, 57 67 33 70<br />
CAROLINE MARIE<br />
Godhersgade 141<br />
1123 København K, 45 46 51 15<br />
Forsiden:<br />
Billedet er fra Bostedet Karen Marie,<br />
hvor der holdes en sikkert velfortjent<br />
kaffepause.<br />
Læs artikelen på side 4 og 5!<br />
Redaktionsgruppen<br />
2<br />
Leder<br />
Jesper Maarbjerg, formand<br />
Fonden <strong>Mariehjemmene</strong><br />
Bliver det sommer?<br />
Det hedder forår og efterår; det, der ligger før og efter sommeren. Når ordene<br />
er konstrueret sådan, må det være fordi, det, der er selve året, er sommeren.<br />
Det er dér, det sker, det er dér, der er grøde i tingene.<br />
Ifølge kalenderen – og vejret – kommer sommeren; men bliver det selve<br />
året? - Tiden, hvor det, der bør ske, rent faktisk også sker?<br />
Igennem de seneste par år har vi i <strong>Mariehjemmene</strong> så rigeligt lært at træde<br />
vande! Ventet på godt nyt om friplejeboligerne! Så sent som i det forrige MarieBlad<br />
kom vi atter med en forhåbning til, at der snart sker afgørende skridt,<br />
så vi vil blive i stand til at gennemføre vores planer.<br />
Der er sket nyt, men ikke afgørende! Vi kan få en fornemmelse af, at krisetiden<br />
har lært os – ikke at tænke kreativt, men tvært imod - at arbejde efter<br />
reglerne.<br />
Teknikaliteter er begyndt at spille en langt større rolle, end vi tidligere har oplevet;<br />
men vi må stadig håbe på godt nyt! – Håbe på at sommeren (året) –<br />
bringer en afslutning på det underlige tomrum, som friplejeboligsagen har sat<br />
os i.<br />
Efter al den jammer, er det imidlertid dejligt;<br />
· at Caroline Marie er kommet godt i gang,<br />
· at kommuner inviterer os til at drøfte, hvordan vi kan medvirke til at løse<br />
deres problemer, og<br />
· at vi på vores seminarer og debatdage kan se hvilket engagement, der<br />
kendetegner medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer i <strong>Mariehjemmene</strong>.<br />
Lad os håbe, at sommeren efterhånden vil skinne over os på fuld styrke.<br />
Hav en god sommer – og god læselyst.
Redaktion<br />
Jesper Maarbjerg<br />
jmaarbjerg@post.tdcadsl.dk<br />
Flemming Høj Jermiin<br />
fhj@mariehjem.dk<br />
Kristian Wedel Andersen<br />
kwa@mariehjem.dk<br />
Heinz Reugboe<br />
hr@regionsjaelland.dk<br />
Arne Skovgaard Nielsen<br />
ansvarshavende<br />
asn@mariehjem.dk<br />
FONDEN MARIEHJEMMENE<br />
Onsgårdsvej 35<br />
2900 Hellerup<br />
Tlf. 3962 2333<br />
Fax. 3962 5729<br />
www.mariehjem.dk<br />
Citat og gengivelse tilladt med tydelig<br />
kildeangivelse.<br />
ISSN 1604-7419<br />
Trykning: StormTryk<br />
Faste links:<br />
www.borger.dk<br />
Ankestyrelsen:<br />
www.ast.dk<br />
Beskæftigelsesministeriet:<br />
www.bm.dk<br />
Indenrigs- og Socialministeriet<br />
www.ism.dk<br />
Sundhedsministeriet:<br />
www.sum.dk<br />
Videnscentre<br />
www.aeldreviden.dk<br />
www.socialpsykiatri.dk<br />
Redaktionelt<br />
Leder<br />
Leder .................................................... 2<br />
Redaktionelt .......................................... 3<br />
Fra vor egen verden<br />
Et liv med mening i ............................... 4-5<br />
Når man sidder fast............................... 6-7<br />
Fra den store verden<br />
Den glemte konvention ......................... 8-9<br />
Innovation for viderekomne .................. 10-11<br />
Bagsiden<br />
Gå-hjem-møde: Mål med mening<br />
- mening med mål ................................. 12<br />
Bestyrelsesseminar 7. november 2009 12<br />
Præsentation af Bostedet Caroline<br />
Maries forstander .................................. 12<br />
<strong>MarieBladet</strong> trykkes i et oplag på 750 stk. og sendes<br />
til alle medarbejdere og alle bestyrelsesmedlemmer<br />
samt samarbejdspartnere.<br />
Desuden udleveres <strong>MarieBladet</strong> til interessede<br />
pårørende.<br />
I <strong>Mariehjemmene</strong> er der aktuelt ansat ca. 487<br />
medarbejdere, og antallet af bestyrelsesmedlemmer<br />
er 87.<br />
<strong>Mariehjemmene</strong>s webmaster gør opmærksom på,<br />
at <strong>MarieBladet</strong> også kan læses på<br />
www.mariehjem.dk<br />
3
Fra vores egen verden<br />
Det er lykkedes for en del af de 38 udviklingshæmmede,<br />
voksne beboere, som bor på Karen Marie i de naturskønne<br />
omgivelser ved Sandved på Sydsjælland. Der er<br />
for det første gode muligheder for arbejde på selve<br />
hjemmet, der består af seks tønder land med store have,<br />
en vinmark in spe, køkkenhave, drivhus og mange mindre<br />
fællesarealer mellem beboelseshusene, caféen, fælleshuset<br />
og værkstedet. Jørgen Christensen, der står for<br />
haven og alle de grønne områder, får god hjælp af fire af<br />
beboerne, bl.a. Michael Bernhardt, som slår græsset<br />
med en havetraktor. Han er også flagansvarlig og har<br />
været med til indkøb og opsætning af en flagstang, som<br />
bliver indviet 9. <strong>juni</strong> i forbindelse med Karen Maries årlige<br />
markedsdag.<br />
I det nyrenoverede køkken med den flotte spisestue,<br />
hvis møbler en beboer-gruppe har valgt i Ikea, arbejder<br />
syv beboere. De er med til at lægge madplan, lave mad<br />
og vaske op. Alle har gennemgået et hygiejnekursus og<br />
fået eksamensbevis, og det er svært at sige, hvem der er<br />
mest stolt – John Kudahl eller kursisterne. Birthe Jørgensen,<br />
som har fået ansvar for opvasken, er ikke<br />
mindst glad og stolt.<br />
„Der er stor forskel på, hvad den enkelte kan magte, og<br />
det er derfor vigtigt, at arbejdet tilrettelægges efter evne,<br />
men der er ingen tvivl om, at ethvert menneske vokser,<br />
når det kan yde en meningsfuld indsats“, siger John Ku-<br />
Forstander Jeanette P. Larsen<br />
dahl.<br />
4<br />
Meningsfuldt arbejde, engageret<br />
nærvær, tilbud og værdsættende<br />
samtale er nogle af nøgleordene<br />
på bostedet Karen Marie, hvor<br />
man for tiden arbejder på to fronter:<br />
at skaffe mere arbejde til beboerne<br />
og blive dygtigere til at<br />
kommunikere.<br />
Artikel af journalist Charlotte Bach<br />
Et liv med mening i<br />
Forstanderen for bostedet Karen Marie, John Kudahl, har en drøm. Han så gerne, at de af beboerne, der<br />
har mulighed for at arbejde, også får et arbejde, der er meningsfyldt og ikke bare en beskæftigelse.<br />
Socialpædagog Lisbeth Toft tilføjer, at man stiller krav til<br />
medarbejderne om at give besked, hvis de ikke kan<br />
møde til tiden, ligesom man regner med, at alle rydder<br />
op efter sig. Hun indkasserer lidt kærligt drillende bemærkninger<br />
fra Michael Bernhardt og et par andre beboere<br />
om, at hun selv har svært ved at møde til tiden.<br />
På Karen Maries værksted leder Søren Anker arbejdet<br />
sammen med Lisbeth Toft og Grethe Jacobsen. Her er<br />
10-12 beboere beskæftiget med forskelligt montage- og<br />
samlearbejde. F.eks. at pakke nano-klude til bilruder,<br />
etikettere engangslightere med stregkode, sætte<br />
nøgleringe i øloplukkere eller pakke legetøj. Sidste år<br />
etiketterede de ansatte på værkstedet 563.000 lightere.<br />
Lene Christensen er beskæftiget med nano-kludene ved<br />
et af bordene ligesom Claus Michael Poulsen, Harry<br />
Jensen og Steen Andersen. Der er musik i radioen, og<br />
stemningen er god. Harry Jensen har en smuk, lys tenor<br />
og kan mange sange og viser. Han synger gerne og ofte.<br />
F.eks. den om De Tre Musikanter. Claus Michael Poulsen<br />
har været i flere europæiske hovedstæder og holder<br />
gerne rejseforedrag om aftenen. Sidst handlede det om<br />
den franske dronning Marie Antoinette, som det jo gik<br />
så ilde, og i den anledning havde han bagt croissanter.<br />
Lene Christensen har været i arbejde uden for Karen<br />
Marie. Hun tog i et års tid hver dag bussen til Slagelse,<br />
hvor hun monterede cykellygter på et beskyttet værksted.
.. et arbejde, der er meningsfyldt<br />
„Det var dejligt at se nye mennesker“, siger hun.<br />
I øjeblikket er tre af hjemmets beboere ansat uden for<br />
bostedet, henholdsvis i Skelskør Sejlklub, på smedeværkstedet<br />
Kicon i Skelskør og i Bilka. Her udfører de<br />
forskelligt forefaldende arbejde under betryggende forhold,<br />
og firmaerne har god kontakt til Karen Marie.<br />
Lederen af værkstedet, Søren Anker, så gerne, at flere<br />
firmaer tog medarbejdere fra Karen Marie. Han har været<br />
til møde med Næstved Erhvervsforening og talt om<br />
virksomhedernes sociale ansvar, og til august vil<br />
erhvervsforeningen holde et fyraftensmøde for deres<br />
virksomheder på Karen Maries værksted, hvor man vil<br />
opfordre dem til at oprette flere beskyttede stillinger.<br />
Et ønske er også, at flere virksomheder lagde noget af<br />
deres produktion på Karen Marie, ligesom man godt<br />
kunne tænke sig flere medarbejdere, der kom udefra, så<br />
værkstedet kunne summe mere af liv. I øjeblikket har<br />
Karen Marie en enkelt dagbruger, Jan Berger, der bor<br />
på Østergården, et bosted i nærheden.<br />
„At der er medarbejdere, der kommer fra forskellige<br />
bosteder giver en mere konkret arbejdspladsstemning<br />
og er med til at udvikle selvforståelsen hos hver enkelt“,<br />
siger Lisbeth Toft.<br />
Den værdsættende samtale<br />
De 30 medarbejdere på Karen Marie har netop indledt<br />
et toårigt uddannelsesforløb om kommunikation og den<br />
værdsættende samtale. Kurset har fem hovedelementer:<br />
anerkendende kommunikation, åbenhed, nærvær, fællesskab<br />
og beboerinddragelse. Hvad angår det sidste,<br />
har beboerne, sammen med bostedets bestyrelse og ansatte,<br />
været med til at udarbejde en brochure om Karen<br />
Marie, som bl.a. handler om at blive udfordret uden at<br />
stå alene, at møde omsorg uden omklamring og give<br />
plads til forskellighed. I det store mødelokale ligger<br />
dækkeservietter af papir, som er påtrykt essensen af den<br />
værdsættende samtale. Nemlig at tale om det, der virker<br />
godt, at sige „Vi kan…“ i stedet for „Vi kan ikke „, at<br />
lære af sine succeser i stedet for kun af sine fejl, at anerkende<br />
forskelle i holdninger i stedet for at betragte<br />
uenighed som en konflikt.<br />
De ansatte på Karen Marie har sat sig nogle delmål, og i<br />
næste måned skal det handle om at styrke fællesskabet.<br />
Hver 14. dag er der møde med alle beboere, og her kan<br />
alle komme med forslag og idéer. Nogle beboere og ansatte<br />
udarbejder sammen en projektplan med budget og<br />
sørger for, at projektet bliver udført. Det gjaldt f.eks.<br />
indretningen af den nye spisestue og en ny plan for aktiviteter<br />
på stedet. Der er også forslag om rejsemål til<br />
sommerferien. Bondegårdsferie, vandland, sommerhus-<br />
5<br />
ferie og storbyferie har været på programmet, og i år<br />
ventes Berlin at trække mange beboere til. I dag betaler<br />
beboerne selv turene bl.a. af den løn, de tjener for deres<br />
arbejde.<br />
„Hver beboer træffer selv sin afgørelse om, hvad han eller<br />
hun vil bruge sit liv til. Det gælder både arbejde og<br />
ferie. Arbejdet er aldrig et must, men over halvdelen har<br />
lyst til at arbejde. Vores opgave er at lytte og skabe tilbud,<br />
der er i overensstemmelse med beboernes ønsker,<br />
og al undervisning og indlæring sker gennem samtale og<br />
dialog. Vi udpeger ikke et problem, for bag ethvert problem<br />
ligger en knust drøm, og vi vil hellere arbejde med<br />
drømme end med problemer“, siger John Kudahl. Jan<br />
Berger tilføjer, at man i stedet for problem bør kalde det<br />
opgave eller udfordring og så i øvrigt finde frem til, hvordan<br />
man kan kommunikere på et fælles sprog.<br />
Medarbejderne har i Legoklodser bygget et billede af,<br />
hvor de er i dag og et andet, der viser, hvor de gerne vil<br />
være om to-tre år. På den sidste opstilling er en mand<br />
kravlet højere op ad en stige end i den første opstilling,<br />
og sikkerhedsnettet er tilsvarende sat højere op.<br />
„Vi vælger at se på den enkeltes muligheder og ressourcer<br />
i stedet for deres handicap, og vi vil styrke den fælles<br />
ansvarsfølelse hos den enkelte. Den værdsættende<br />
samtale er en positiv måde at kommunikere på, og når vi<br />
får lært at anvende den i praksis, kommer det forhåbentlig<br />
til at smitte af på beboernes samtale“, siger John<br />
Kudahl.<br />
På Karen Maries værksted er 10-12 beboere<br />
beskæftiget med forskelligt montage- og<br />
samlearbejde. F.eks. at pakke nano-klude til<br />
bilruder, etikettere engangslightere med stregkode,<br />
sætte nøgleringe i øloplukkere eller pakke legetøj.
Fra vores egen verden<br />
Når man sidder fast<br />
- og ikke synes, man kan se en vej…<br />
„Vi har mange års erfaring med konsulentarbejde<br />
for både offentlige og private organisationer.<br />
Vores opgaver ligger typisk i krydsfeltet imellem forretning<br />
og mennesker, og sætter fokus på såvel ledelsens,<br />
medarbejdernes og kunder/slutbrugeres ønsker<br />
og behov.<br />
Vi skaber forandring og læring i tæt samarbejde<br />
med jeres virksomhed, så I på den ene side kan imødekomme<br />
ydre eller indre krav om forandring og<br />
bedre resultater, og på den anden side fastholde og<br />
udvikle jeres ledere og medarbejdere, deres arbejdslyst<br />
og engagement.<br />
Vi arbejder ud fra velunderbyggede metoder og solid<br />
psykologfaglig viden om interaktion mellem mennesker,<br />
opgaver og strategiske mål i organisationer.<br />
Vi lægger vægt på at opbygge langvarige kunderelationer,<br />
der bygger på gensidig respekt og læring. Vi<br />
bruger tid på omhyggeligt at kortlægge behov for og<br />
formål med interventionen, så vi sikrer, at I får det<br />
ud af forløbet, som I drømmer om. Efter en grundig<br />
dialog afgør vi sammen med jer, om jeres udfordring<br />
løses bedst på individ-, gruppe- eller organisationsniveau.“<br />
Det var sådan samarbejdet med erhvervspsykolog Louise<br />
Kampmann startede. –Der var ikke mange problemer,<br />
vi ikke kunne få hjælp til at løse, kunne vi læse….<br />
og derfor slog vi til!<br />
Artikel af Flemming Høj Jermiin,<br />
forstander Dorthe Mariehjemmet<br />
Vi havde i en længere periode haft opmærksomheden<br />
henledt på, at en ellers dygtig medarbejdergruppe ikke<br />
trivedes, som den plejede, og at den havde sværere ved<br />
at arbejde med sig selv og sit samvirke. –Og vi mente at<br />
have fundet årsagen i, at der i leve/bo-gruppen bor en<br />
6<br />
Dorthe Mariehjemmet<br />
Dorthe Mariehjemmet, der er fra 1969, er en<br />
selvejende institution med 90 moderne plejeboliger.<br />
Dorthemariehjemmet er dannet med udgangspunkt<br />
i <strong>Mariehjemmene</strong>s ideologi, hvis<br />
kerne er: Man skal ikke lave institutioner! Man<br />
skal lave hjem!<br />
Uanset årsagen til at man skal bo under anderledes<br />
vilkår, skal det fastholdes, at ens bopæl<br />
er ens hjem!<br />
Dorthe Mariehjemmet ligger på hjørnet af<br />
Fortvej og Rødovrevej i Rødovre.<br />
Bygningen, der oprindelig har været hotel, huser<br />
- ud over plejehjemmet - et antal forretninger,<br />
som er udlejet til apotek, vinforretning, supermarked,<br />
frisør, bank, grønthandler, blomsterhandler<br />
og bager. Fortvejs Butikscenter<br />
med tilhørende parkeringsareal og torveareal.<br />
Boligernes areal er mellem 64,20 m 2 - 68,40<br />
m 2 incl. beregnet del af fællesområderne.<br />
Huset rummer 6 plejegrupper med 14-16 boliger<br />
i hver. Herudover produktionskøkken, kontor,<br />
servicefunktion og rengøringsfunktion.<br />
….og sådan var billedet efterhånden blevet af den pågældende<br />
person! …vanskelig beboer.<br />
Sådan et menneske, som ikke trives. –Som vi naturligvis<br />
ikke har kendt tidligere, men som måske er lidt som de<br />
to gamle gnavpotter oppe på balkonen i „The Muppet
.. hvor der er en vilje, er der en vej<br />
Show“. —Aldrig noget, der dur, aldrig noget, der er<br />
godt nok. Ingen glæde. Ingen positive ting. Kun brok.<br />
Utilfredshed. Vrede. Irritation. Afvisninger. Skæld ud.<br />
Nedgørende ord. ….Sorg??<br />
Vi havde været rundt om de metoder, vi kendte og kunne<br />
udtænke. Bytte kontaktpersoner. Holde møder i<br />
medarbejdergruppen. Med gruppelederen. Supervision<br />
fra ældrefaglig leder. Og masser af andre forsøg. Uden<br />
særlige ændringer.<br />
Frustrationerne voksede i gruppen. Arbejdsglæden<br />
svandt ind. Hyggen i leve/bo-miljøet fordampede. Vi<br />
boxede og arbejdede med det. Lige meget hjalp det. –<br />
Derfor tog vi til sidst beslutningen om at koble denne<br />
konkrete situation sammen med en tanke, vi i øvrigt havde<br />
haft et stykke tid, nemlig tanken om at instituere løbende<br />
extern „uddannelse“ af medarbejderne i …..samspillet<br />
med hinanden som medarbejdere og øget indsigt<br />
i, hvordan man virker på sine omgivelser med det sprog<br />
og det kropssprog, man nu engang har.<br />
Dette sidste element fordi vi vil se, hvilke muligheder en<br />
sådan øget forståelse giver for at arbejde med husets<br />
værdier og credo på en ny måde. –Om vi har ret i, at<br />
hvis man tilfører os –hver især som medarbejdere- en<br />
større indsigt i mellemmenneskelige relationer og bedre<br />
viden om, hvad omgivelserne oplever, når de møder lige<br />
7<br />
netop mig. –Altså: hvordan virker jeg på mine kolleger<br />
og på de mennesker, jeg i øvrigt møder i mit arbejde??<br />
Men også: hvordan virker vi –som personale, som medarbejdergruppe-<br />
på beboere og pårørende??<br />
Vi vil afprøve, om vi gennem professionel støtte fra en<br />
„udefra kommende“ kan blive bedre til at arbejde konkret<br />
med det, der er vores ambition (og mission!): Vi er<br />
her for at støtte den enkelte beboer i at have en dagligdag<br />
med indhold og kvalitet samtidigt med at vi<br />
finder en struktureret ramme til at udvikle vores selvforståelse<br />
–og vores forståelse for, hvordan vi som kollektiv<br />
i hver enkelt leve/bo-gruppe virker på hinanden og<br />
på beboere og pårørende.<br />
Vores forestilling er, at vi kan „skubbe til“ medarbejdere<br />
og hinanden som kollektiv organisme, sådan at den enkeltes<br />
faglighed tilføres en „dybde“, der måske ikke var<br />
der tidligere. At de fagfaglige kompetencer gøres bredere,<br />
samtidigt med at den enkelte medarbejders selvsikkerhed<br />
styrkes ..til glæde for én selv..og for kollektivet.<br />
Skibet er netop sat i søen. –Og hvad der videre<br />
sker???? –Derom senere…….. foreløbigt vil vi nøjes<br />
med at glæde os over:<br />
hvor langt vi er kommet og ikke hvor langt, vi endnu skal<br />
gå.
Fra den store verden<br />
Den glemte konvention<br />
FN’s Handicap-Konvention<br />
FN’s Handicapkonvention blev vedtaget af FN’s Generalforsamling den 12. december 2006.<br />
Den 3. maj 2008 trådte konventionen i kraft, da medlemsland nr. 20 havde foretaget ratifikation af<br />
konventionen. Det var nemlig en betingelse, at mindst 20 lande skulle skrive under før konventionen<br />
kunne træde i kraft..<br />
Men hvornår træder den så i kraft i Danmark?<br />
Artikel af Heinz Reugboe<br />
bestyrelsesformand<br />
Bofællesskabet Sofie Marie<br />
Danmark skrev konventionen under den<br />
30. marts 2007 og lovede dermed at<br />
foretage ratifikation ved at få den godkendt<br />
i Folketinget. I skrivende stund er der ikke udarbejdet<br />
lovforslag ..<br />
Velfærdsministeriet siger i dag, at det kan forventes, at<br />
der forelægges forslag til ratifikation inden sommerferien<br />
2009. Kan man tro på, at det mon det holder?<br />
En væsentlig del af konventionen er tillægsprotokollen,<br />
(Den Frivillige Tillægsprotokol), som Danmark ikke har<br />
underskrevet.<br />
Tillægsprotokollen er det dokument, som giver både enkeltpersoner<br />
og handicaporganisationer ret til at klage<br />
over konventionsbrud, begået her i landet.<br />
Hvorfor er denne ikke skrevet under ?<br />
Det betyder jo, at de handicappede får tildelt rettigheder<br />
uden at de kan klage over, om de har fået korrekt sagsbehandling<br />
eller hvordan rettighederne udmøntes af regeringen.<br />
Er undladelsen i virkeligheden kattelemmen for<br />
regeringen ?<br />
Der er hovedsagelig to sæt krav i konventionen, som<br />
skal opfyldes; men det er kun de borgerlige og politiske<br />
rettigheder, som træder i kraft straks ved ratifikationen.<br />
De økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, skal<br />
opfyldes progressivt efter landets bæreevne.<br />
Det får vi rimelig tid til, og det klarer Danmark som et af<br />
8<br />
verdens rigeste lande utvivlsom også; men der er endnu<br />
ikke her i maj 2009 udarbejdet noget ratifikations-forslag.<br />
Hvad er det så for en konvention de mange handicappede<br />
har fået?<br />
Det er en menneskerettighedskonvention, som opfylder<br />
samme funktion som FN’s Børnekonvention og konventionen<br />
om vandrende arbejdere og deres familie og<br />
Kvindekonvention.<br />
I al sin enkelthed drejer det sig om beskyttelse af handicappede<br />
mennesker, som erfaringsmæssigt er særlig udsatte<br />
for diskrimination og andre menneskerettighedskrænkelser.<br />
Hvad indeholder konventionen?<br />
Dens hovedbudskab er, at en lang række oplistede rettigheder<br />
skal gælde for mennesker med handicap, og at<br />
regeringerne skal sikre, at de bliver effektivt overholdt.<br />
Folk uden for handicaporganisationerne har spurgt, om<br />
det virkelig var nødvendigt at vedtage en ny konvention<br />
for at fastslå dette?<br />
Mange vil nok mene, det er en selvfølge, der er skrevet i<br />
konventionen; men mange handicappede oplever selv i<br />
2009, at deres rettigheder i vidt omfang bliver krænket.<br />
Det er blevet sagt „ at synlige rettigheder altid er bedre<br />
end usynlige, og selvom en konvention ikke i sig<br />
selv afskaffer alle overtrædelser, øger den den dårlige<br />
samvittighed, som et konventionsbrud heldigvis<br />
fremkalder hos alle regeringer, også i slyngelstater.“<br />
Dårlig samvittighed bør man aldrig undervurdere, hver-
.. en konvention for handicappede<br />
ken hos regeringschefer eller andre, for det er den første<br />
erkendelse af, at noget er galt.<br />
Konventionens virkninger bliver omfattende, når<br />
den træder i kraft her i landet<br />
Først og fremmest bliver enhver form for diskrimination<br />
på grund af handicap, uanset årsag, forbudt ved lov. Det<br />
er et krav i konventionen, og det er vel også på tide, at<br />
de handicappede ikke kun er beskyttede imod diskrimination<br />
på arbejdsmarkedet.<br />
I dag er det lovligt at bortvise en blind med førerhund fra<br />
en restaurant, hvilket forekommer ganske ofte.<br />
Det er også lovligt at diskriminere mennesker med handicap,<br />
som søger bolig. Der kan gives mange eksempler<br />
af den art.<br />
Det er naturligvis altid moralsk forkert at diskriminere,<br />
men hidtil ikke altid ulovligt!<br />
Hvad forstås ved diskrimination?<br />
Usaglig negativ forskelsbehandling! - så enkelt er<br />
det<br />
Positiv særbehandling er derimod lovlig ifølge konventionen.<br />
Positiv særbehandling kan efter omstændighederne<br />
være et både velegnet og nødvendigt middel til at skabe<br />
lige muligheder for et mindretal eller en underprivilegeret<br />
gruppe, f.eks. mennesker med anden etnisk baggrund end<br />
dansk (som politiaspiranter eller kvinder som bestyrelsesmedlemmer<br />
i erhvervsdrivende aktieselskaber).<br />
Det gælder naturligvis også for mennesker med handicap i<br />
forskellige sammenhænge, hvor kompensation for en<br />
funktionsnedsættelse er nødvendig for at give lige muligheder.<br />
F.eks. en handicapparkeringsplads nær hovedindgangen<br />
til et sygehus, en biograf eller koncertsal. Saglig begrundet<br />
forskelsbehandling vil ligeledes altid være lovlig.<br />
Det er sagligt begrundet, at en blind ikke kan få kørekort,<br />
at en døv ikke kan blive sanglærer og at en kørestolsbruger<br />
ikke kan blive brandmand.<br />
Konventionen skal sikre den enkelte handicappedes ret<br />
til fuld og effektiv deltagelse i alle dele af samfundslivet<br />
på lige fod med andre borgere. Men har mennesker med<br />
handicap da ikke allerede det? - vil mange nok spørge.<br />
Svaret er desværre: bestemt nej! Inklusionsprocessen er<br />
sat i gang og har også stået på længe; men det går langsomt,<br />
uhyggeligt langsomt.<br />
Heldigvis er der gjort fremskridt; en hel del endda! Men<br />
vi er formentlig kun godt og vel halvvejs. Konventionen<br />
får ikke, som mange tror, kun betydning i udviklingslandene,<br />
men også i de rige vestlige lande, herunder i Danmark.<br />
9<br />
Når det gælder sociale ydelser i bred forstand er Danmark<br />
godt med, set i et internationalt perspektiv. Men<br />
sammenlignet med resten af befolkningen her i landet har<br />
mennesker med handicap - uden anden indkomst end<br />
deres pension - et betydeligt efterslæb. Som eksempler<br />
kan nævnes områder som rehabilitering, uddannelse, tilgængelighed<br />
og arbejde i disse sammenhænge er mennesker<br />
med handicap langt bagud. Her skal konventionen<br />
føre til landsdækkende planer med tidsfæstede mål<br />
og tilhørende budgetter.<br />
En nærmere analyse af disse områder vil klart vise, at de<br />
handicappede på disse og en lang række andre områder<br />
er ringere stillet.<br />
Det er på høje tid, at vi får konventionen sat i kraft og<br />
skabt lige muligheder for mennesker med handicap.<br />
Skal vi acceptere at vore handicappede medborgere bliver<br />
ved med at være velfærdssamfundets stedbørn??<br />
Faktabox<br />
Konventionen er en menneskerettighedskonvention,<br />
der skal sikre de grundlæggende menneskerettigheder<br />
for mennesker med funktionsnedsættelse.<br />
Den skal bidrage til, at mennesker med<br />
funktionsnedsættelser opnår lige muligheder og<br />
de samme rettigheder, som andre mennesker inden<br />
for områder som uddannelse, arbejde og det<br />
sociale liv.<br />
Hvad indeholder konventionen:<br />
Et forord (præamblen) med henvisning til en<br />
række tidligere FN vedtagelser mm.<br />
Artiklerne 1 til 9 er generelle bestemmelser<br />
om, hvilke grupper af borgere, der er omfattet.<br />
Artiklerne 10 til 30 er et kataloget over de forskellige<br />
rettigheder.<br />
Artikel 31indeholder vidensindsamling.<br />
Artikel 32 indeholder internationalt samarbejde.<br />
Artikler 33 til 50 indeholder bestemmelser<br />
om konventionens gennemførelse.<br />
Center for ligestilling af handicappede har udarbejdet<br />
en pjece, som på en let tilgængelig måde<br />
har opstillet hele konventionsteksten. Pjecen ligger<br />
bl.a. som pdf-fil på centrets hjemmeside:<br />
www.clh.dk.
Projektleder Lise Lind fra Københavns Kommunes<br />
Sundheds- og Omsorgsforvaltning præsenterede på Gerontologisk<br />
Selskabs årsmøde den 24. maj en måde,<br />
hvorpå man kan få sat relevant innovation i gang på området,<br />
ved at fortælle om et projekt i København.<br />
I projektet „Det gode Ældreliv“ har en etnolog i et par<br />
måneder „gået rundt“ på Plejecentret<br />
Sølund for at finde ud af, hvad det kan være<br />
for emner, der bør udvikles til redskaber,<br />
som kan forbedre beboernes dagligdag.<br />
Det er jo noget, der er hørt før; men her<br />
er man gået det skridt videre, at man har<br />
samlet observationerne til 8 forskellige<br />
„spor“. Disse spor er derefter blevet<br />
præsenteret for en række private virksomheder,<br />
som på den måde har fået inspiration<br />
til at udvikle nye produkter, der<br />
kan afsættes til ældresektoren, fordi der<br />
er brug for dem.<br />
Kommunen medvirker ved udviklingen<br />
ved at definere, hvad der er relevant,<br />
men det er firmaerne selv, der har udviklingsopgaven<br />
– og dermed også de indtjeningsmæssige<br />
muligheder, gode produkter<br />
kan give.<br />
Fra den store verden<br />
Innovation<br />
for viderekomne<br />
Vi har ofte i <strong>MarieBladet</strong> skrevet om velfærdsteknologiske nydannelser; men hvordan<br />
kommer man frem til det, der er behov for til plejeboligbeboerne?<br />
Artikel af Jesper Maarbjerg<br />
Bestyrelsesformand<br />
Fonden <strong>Mariehjemmene</strong><br />
Der er mange hensyn, der skal tages for at sikre, at en<br />
offentlig institution ikke favoriserer enkeltfirmaer, og derfor<br />
har der været total åbenhed om, hvad kommunens<br />
ønsker var, ligesom alle interesserede virksomheder har<br />
kunnet deltage.<br />
Virksomhederne blev præsenteret for disse 8 spor:<br />
· Minde- og hukommelsessupport<br />
· Mad- og måltidsdesign<br />
· Keep in touch<br />
· Den alternative ældrebolig<br />
· Medicin og medicinhåndtering<br />
· Arbejdsliv på plejehjem<br />
· Hjælp til selvhjælp og<br />
· Døden – en naturlig del af livet.<br />
„Tanken bag MEMO Planner er at gøre det enklere for ældre,<br />
demente, udviklingshæmmede og personer med psykiske lidelser at<br />
strukturere hverdagen og dermed opnå et mere selvstændigt og aktivt<br />
liv. En god oversigt over dagens gøremål er vigtigt for at føle sig<br />
tryg,“ forklarer Jakob Iversen, der er direktør i FI Danmark.<br />
10
.. en computer til demente<br />
Indenfor hvert område er der givet en lang række situationsbeskrivelser,<br />
der inspirerer til, hvordan man kan<br />
hjælpe med nye produkter. Efter en startkonference med<br />
45 virksomheder, er 12 virksomheder i gang med at udvikle<br />
produkter.<br />
For kommunen er det helt centralt, at udviklingen af produkter<br />
sker i et snævert samarbejde med beboerne, så<br />
man kan være sikker på, at der bliver tale om ønskede<br />
og anvendelige produkter for den ældre.<br />
En computer til demente<br />
Et spændende nyt produkt under udvikling/tilpasning er<br />
en såkaldt „memo-planner“.<br />
Der er tale om et eksisterende norsk produkt, som søges<br />
tilpasset til plejehjemsbeboere med lettere demens.<br />
I sin enkelhed er det en talende kalender, som kan huske<br />
for de ældre. Den kan også sikre sig, at de ældre reagerer,<br />
så man kan være sikker på, at de handlinger, den<br />
ældre bliver gjort opmærksom på, også bliver gennemført<br />
- den sender en SMS til personalet - uden at der<br />
skal være en ansat til på stedet at overvåge den ældre.<br />
Den kan hjælpe den demente til at orientere sig, ved at<br />
den er udviklet med et godt og tydeligt design.<br />
Det kan lyde lidt som det overvågningssamfund, der blev<br />
beskrevet i romanen „1984“, og det er derfor, det er så<br />
vigtigt, at det er de ældre selv, der finder frem til funktioner,<br />
der skal indarbejdes i produktet, at de tager det til<br />
sig og opfatter det positivt.<br />
Det norske firma, der står for udviklingen af dette nye<br />
produkt, er kendt indenfor it-teknologi til svært fysisk<br />
handicappede som har behov for styresystemer til deres<br />
elkørestole mm. Det er således ikke en novice man samarbejder<br />
med. Firmaet har mange års erfaring med brugerdrevet<br />
innovation, oplyser direktør Jacob Iversen.<br />
Mange multihandicappede, der er bundet til at skulle anvende<br />
el-kørestole, har fået større mulighed for selv at<br />
styre dele af deres tilværelse. For at sådan noget skal<br />
kunne lade sig gøre, er det vigtigt, at der er meget store<br />
muligheder for individuelle tilpasninger, og at der er tale<br />
om meget lette måder at anvende det på. Som Jacob<br />
Iversen udtrykker det, så må der ikke være vanskeligheder<br />
for personale og pårørende med at anvende det.<br />
Firmaet har i nogen tid før henvendelsen fra kommunen<br />
om udviklingsbehovet overvejet at gå ind i en videreud-<br />
11<br />
Projektleder Lise Lind fra Københavns Kommunes<br />
Sundheds- og Omsorgsforvaltning præsenterede på<br />
Gerontologisk Selskabs årsmøde den 24. maj en<br />
måde, hvorpå man kan få sat relevant innovation i<br />
gang på området, ved at fortælle om et projekt i<br />
København.<br />
vikling af deres produkter til brug for mennesker med<br />
kognitive vanskeligheder. Samarbejdet med København<br />
har givet virksomheden en optimal mulighed for at få en<br />
ordentlig dokumentation for produktets anvendelsesmuligheder,<br />
ligesom implementeringen sker mere sikkert<br />
end ellers. Samarbejdet mellem den private og offentlige<br />
sektor tilfører på den måde begge parter øget værdi.<br />
Faktabox<br />
Københavns Kommune er gået sammen med<br />
en række brancheorganisationer, bl.a. Dansk<br />
Industri, IT-brancheforeningen og Dansk Rehab<br />
Gruppe, om at identificere udviklingspotentialer<br />
inden for ældreplejen.<br />
Projektet gennemføres på Danmarks største<br />
plejehjem, Plejecentret Sølund i København,<br />
der har 350 beboere.<br />
Projektet vil bl.a. følge beboere og medarbejdere<br />
og foretage observationer af det daglige<br />
liv på plejehjemmet. Situationer omkring kost,<br />
medicin, træning og omsorg vil blive studeret<br />
for at se på, hvordan de nuværende læsninger<br />
kan forbedres. Deltagerne skal desuden deltage<br />
i såkaldte co-creation workshops, hvor<br />
beboere, pårørende og medarbejdere er til<br />
stede og involveres i specifikation og ønsker<br />
til nye løsninger.
<strong>MarieBladet</strong><br />
<strong>MarieBladet</strong>s <strong>MarieBladet</strong><br />
s bagside<br />
bagside<br />
bagside<br />
Gå hjem-møde 18. <strong>juni</strong> 2009<br />
Mål med mening – mening med mål<br />
Rambøl Management Consulting inviterer til gå-hjem-møde om, hvordan det offentlige balancerer det<br />
stigende krav til styring, dokumentation og måling med et bureaukrati, som virker ineffektivt og ufleksibelt.<br />
To aktuelle personer belyser problemstillingen og lægger op til debat.<br />
Steffen Bohni<br />
Nielsen<br />
Den ene, Verner C. Petersen fra Handelshøjskolen, Århus Universitet, mener, at<br />
mængden af styringsinitiativer er for høj og at formålet burde være den styrende<br />
faktor i offentlige institutioners handling.<br />
Den anden, Steffen Bohni Nielsen, Business Manager i Rambøll Management Con- Verner C.<br />
sulting, mener derimod ikke, at det er mængden af måling, der er problemet. Det er Petersen<br />
måden, vi måler på, som volder problemer. Med udgangspunkt i talernes oplæg vil<br />
der efterfølgende være diskussion og debat samt networking og forfriskning til alle.<br />
Den 18. <strong>juni</strong> fra kl. 16.30 – 18.30 på Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27B, 1401 København<br />
K. Ved tilmelding: http://www.ramboll-management.dk/news.aspx<br />
Fonden <strong>Mariehjemmene</strong> afholder bestyrelsesseminar<br />
På Fonden <strong>Mariehjemmene</strong>s bestyrelsesmøde den 29.<br />
april blev det besluttet at afholde bestyrelsesseminar lør-<br />
. dag den 7. november 2009. Bestyrelsesseminariet afholdes<br />
hvert 1½ år. Til seminaret inviteres samtlige bestyrelsesmedlemmer,<br />
forstandere, medarbejdernes fællesgruppe<br />
samt repræsentanter fra hovedkontoret.<br />
Seminaret afholdes i Dansk Arkitektur Center, Strandgade<br />
27B, 1401 København K.<br />
lørdag den 7. november 2009<br />
Vi starter Bostedet Caroline Marie den 1. <strong>juni</strong> 2009. Fra 1. <strong>juni</strong> 2009 er der ansat en forstander, som er Gitte Munch-<br />
Hansen. Hun er uddannet socialrådgiver og har en diplomlederuddannelse og en Master i socialintegration fra Århus<br />
Universitet. Hun kommer fra en forstanderstilling<br />
i Rudersdal kommune og har 10 års<br />
ledererfaring.<br />
Caroline Marie bliver et tilbud til børn og<br />
unge, som har behov for midlertidigt bo<br />
støtte, rehabilitering og omsorg i op til fem<br />
år for at komme videre med deres tilværelse.<br />
Formålet med seminaret er, at inspirere og videreudvikle<br />
<strong>Mariehjemmene</strong> således, at der skabes mulighed for at<br />
styrke <strong>Mariehjemmene</strong> fællesskab og samhørighed.<br />
Til seminaret 2009 bliver der nedsat en arbejdsgruppe,<br />
som skal planlægge form og indhold for dagen.<br />
Vi håber alle involverede vil reservere dagen.<br />
Nyt om Bostedet Caroline Marie<br />
De første unge flytter ind i løbet af august<br />
måned, så vi skal ansætte de første medarbejdere<br />
i <strong>juni</strong> måned, som skal være tværfagligt<br />
sammensat, så de matcher beboernes<br />
mange forskellige behov og ønsker.<br />
Læs mere om bostedet:<br />
Bostedet Caroline Marie<br />
www.mariehjem.dk/caroline/<br />
12<br />
Forstander Gitte Munch-Hansen