28.07.2013 Views

Final MarieBladet juni 2009.pmd - Mariehjemmene

Final MarieBladet juni 2009.pmd - Mariehjemmene

Final MarieBladet juni 2009.pmd - Mariehjemmene

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>MarieBladet</strong><br />

<strong>MarieBladet</strong><br />

Meningsfuldt Meningsfuldt arbejde<br />

arbejde<br />

- i i flere flere flere perspektiver<br />

perspektiver<br />

Kørt Kørt fast fast .....<br />

.....<br />

- - - hjælp hjælp til til a aat<br />

aa<br />

t kk<br />

komme kk<br />

omme fri fri ....<br />

....<br />

FNs FNs handica handicap-k<br />

handica p-k p-kon p-k on onvension<br />

on ension<br />

- - action action fra fra dansk dansk side side efterlyses<br />

efterlyses<br />

Inno Innovation Inno tion i i omsor omsorgssektor<br />

omsor gssektor<br />

- - velfærdsteknologisk velfærdsteknologisk udviklingsarbejde<br />

udviklingsarbejde<br />

udviklingsarbejde<br />

Leder<br />

Leder<br />

Bliver Bliver det det sommer?<br />

sommer?<br />

Juni Juni 2009 2009<br />

FONDEN HJEMMENE


Adresser<br />

FONDEN MARIEHJEMMENE<br />

Onsgårdsvej 35<br />

2900 Hellerup, 39 62 23 33<br />

ROSE MARIEHJEMMET<br />

Brodersens Alle 16<br />

2900 Hellerup, 39 62 88 57<br />

ELSE MARIEHJEMMET<br />

Kystvej 33<br />

3050 Humlebæk, 49 19 08 62<br />

DORTHE MARIEHJEMMET<br />

Rødovrevej 325<br />

2610 Rødovre, 36 70 53 00<br />

ELLEN MARIEHJEMMET<br />

Vesterbrogade 3 C<br />

3250 Gilleleje, 48 30 03 65<br />

KIRSTEN MARIE<br />

Vinkelvej 3<br />

2800 Lyngby, 45 88 19 28<br />

KAREN MARIE<br />

Skovvej 7, Nyrup<br />

4262 Sandved, 55 42 19 00<br />

METTE MARIE<br />

Hyltebjerg Allé 73<br />

2720 Vanløse, 38 76 13 75<br />

LOUISE MARIEHJEMMET<br />

Svenskelejren 1<br />

2700 Brønshøj, 38 60 55 00<br />

HANNE MARIEHJEMMET –<br />

KVINDELY<br />

Ringstedvej 57-59<br />

4000 Roskilde, 46 32 19 92<br />

LINE MARIE<br />

Stationsvej 4<br />

3550 Slangerup, 47 33 00 39<br />

BIRTHE MARIE<br />

Liselundager 13 A<br />

2640 Hedehusene, 73 30 03 10<br />

SOFIE MARIE<br />

Skansen 3<br />

4100 Ringsted, 57 67 07 50<br />

INGE MARIE<br />

Skansen 1<br />

4100 Ringsted, 57 67 33 70<br />

CAROLINE MARIE<br />

Godhersgade 141<br />

1123 København K, 45 46 51 15<br />

Forsiden:<br />

Billedet er fra Bostedet Karen Marie,<br />

hvor der holdes en sikkert velfortjent<br />

kaffepause.<br />

Læs artikelen på side 4 og 5!<br />

Redaktionsgruppen<br />

2<br />

Leder<br />

Jesper Maarbjerg, formand<br />

Fonden <strong>Mariehjemmene</strong><br />

Bliver det sommer?<br />

Det hedder forår og efterår; det, der ligger før og efter sommeren. Når ordene<br />

er konstrueret sådan, må det være fordi, det, der er selve året, er sommeren.<br />

Det er dér, det sker, det er dér, der er grøde i tingene.<br />

Ifølge kalenderen – og vejret – kommer sommeren; men bliver det selve<br />

året? - Tiden, hvor det, der bør ske, rent faktisk også sker?<br />

Igennem de seneste par år har vi i <strong>Mariehjemmene</strong> så rigeligt lært at træde<br />

vande! Ventet på godt nyt om friplejeboligerne! Så sent som i det forrige MarieBlad<br />

kom vi atter med en forhåbning til, at der snart sker afgørende skridt,<br />

så vi vil blive i stand til at gennemføre vores planer.<br />

Der er sket nyt, men ikke afgørende! Vi kan få en fornemmelse af, at krisetiden<br />

har lært os – ikke at tænke kreativt, men tvært imod - at arbejde efter<br />

reglerne.<br />

Teknikaliteter er begyndt at spille en langt større rolle, end vi tidligere har oplevet;<br />

men vi må stadig håbe på godt nyt! – Håbe på at sommeren (året) –<br />

bringer en afslutning på det underlige tomrum, som friplejeboligsagen har sat<br />

os i.<br />

Efter al den jammer, er det imidlertid dejligt;<br />

· at Caroline Marie er kommet godt i gang,<br />

· at kommuner inviterer os til at drøfte, hvordan vi kan medvirke til at løse<br />

deres problemer, og<br />

· at vi på vores seminarer og debatdage kan se hvilket engagement, der<br />

kendetegner medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer i <strong>Mariehjemmene</strong>.<br />

Lad os håbe, at sommeren efterhånden vil skinne over os på fuld styrke.<br />

Hav en god sommer – og god læselyst.


Redaktion<br />

Jesper Maarbjerg<br />

jmaarbjerg@post.tdcadsl.dk<br />

Flemming Høj Jermiin<br />

fhj@mariehjem.dk<br />

Kristian Wedel Andersen<br />

kwa@mariehjem.dk<br />

Heinz Reugboe<br />

hr@regionsjaelland.dk<br />

Arne Skovgaard Nielsen<br />

ansvarshavende<br />

asn@mariehjem.dk<br />

FONDEN MARIEHJEMMENE<br />

Onsgårdsvej 35<br />

2900 Hellerup<br />

Tlf. 3962 2333<br />

Fax. 3962 5729<br />

www.mariehjem.dk<br />

Citat og gengivelse tilladt med tydelig<br />

kildeangivelse.<br />

ISSN 1604-7419<br />

Trykning: StormTryk<br />

Faste links:<br />

www.borger.dk<br />

Ankestyrelsen:<br />

www.ast.dk<br />

Beskæftigelsesministeriet:<br />

www.bm.dk<br />

Indenrigs- og Socialministeriet<br />

www.ism.dk<br />

Sundhedsministeriet:<br />

www.sum.dk<br />

Videnscentre<br />

www.aeldreviden.dk<br />

www.socialpsykiatri.dk<br />

Redaktionelt<br />

Leder<br />

Leder .................................................... 2<br />

Redaktionelt .......................................... 3<br />

Fra vor egen verden<br />

Et liv med mening i ............................... 4-5<br />

Når man sidder fast............................... 6-7<br />

Fra den store verden<br />

Den glemte konvention ......................... 8-9<br />

Innovation for viderekomne .................. 10-11<br />

Bagsiden<br />

Gå-hjem-møde: Mål med mening<br />

- mening med mål ................................. 12<br />

Bestyrelsesseminar 7. november 2009 12<br />

Præsentation af Bostedet Caroline<br />

Maries forstander .................................. 12<br />

<strong>MarieBladet</strong> trykkes i et oplag på 750 stk. og sendes<br />

til alle medarbejdere og alle bestyrelsesmedlemmer<br />

samt samarbejdspartnere.<br />

Desuden udleveres <strong>MarieBladet</strong> til interessede<br />

pårørende.<br />

I <strong>Mariehjemmene</strong> er der aktuelt ansat ca. 487<br />

medarbejdere, og antallet af bestyrelsesmedlemmer<br />

er 87.<br />

<strong>Mariehjemmene</strong>s webmaster gør opmærksom på,<br />

at <strong>MarieBladet</strong> også kan læses på<br />

www.mariehjem.dk<br />

3


Fra vores egen verden<br />

Det er lykkedes for en del af de 38 udviklingshæmmede,<br />

voksne beboere, som bor på Karen Marie i de naturskønne<br />

omgivelser ved Sandved på Sydsjælland. Der er<br />

for det første gode muligheder for arbejde på selve<br />

hjemmet, der består af seks tønder land med store have,<br />

en vinmark in spe, køkkenhave, drivhus og mange mindre<br />

fællesarealer mellem beboelseshusene, caféen, fælleshuset<br />

og værkstedet. Jørgen Christensen, der står for<br />

haven og alle de grønne områder, får god hjælp af fire af<br />

beboerne, bl.a. Michael Bernhardt, som slår græsset<br />

med en havetraktor. Han er også flagansvarlig og har<br />

været med til indkøb og opsætning af en flagstang, som<br />

bliver indviet 9. <strong>juni</strong> i forbindelse med Karen Maries årlige<br />

markedsdag.<br />

I det nyrenoverede køkken med den flotte spisestue,<br />

hvis møbler en beboer-gruppe har valgt i Ikea, arbejder<br />

syv beboere. De er med til at lægge madplan, lave mad<br />

og vaske op. Alle har gennemgået et hygiejnekursus og<br />

fået eksamensbevis, og det er svært at sige, hvem der er<br />

mest stolt – John Kudahl eller kursisterne. Birthe Jørgensen,<br />

som har fået ansvar for opvasken, er ikke<br />

mindst glad og stolt.<br />

„Der er stor forskel på, hvad den enkelte kan magte, og<br />

det er derfor vigtigt, at arbejdet tilrettelægges efter evne,<br />

men der er ingen tvivl om, at ethvert menneske vokser,<br />

når det kan yde en meningsfuld indsats“, siger John Ku-<br />

Forstander Jeanette P. Larsen<br />

dahl.<br />

4<br />

Meningsfuldt arbejde, engageret<br />

nærvær, tilbud og værdsættende<br />

samtale er nogle af nøgleordene<br />

på bostedet Karen Marie, hvor<br />

man for tiden arbejder på to fronter:<br />

at skaffe mere arbejde til beboerne<br />

og blive dygtigere til at<br />

kommunikere.<br />

Artikel af journalist Charlotte Bach<br />

Et liv med mening i<br />

Forstanderen for bostedet Karen Marie, John Kudahl, har en drøm. Han så gerne, at de af beboerne, der<br />

har mulighed for at arbejde, også får et arbejde, der er meningsfyldt og ikke bare en beskæftigelse.<br />

Socialpædagog Lisbeth Toft tilføjer, at man stiller krav til<br />

medarbejderne om at give besked, hvis de ikke kan<br />

møde til tiden, ligesom man regner med, at alle rydder<br />

op efter sig. Hun indkasserer lidt kærligt drillende bemærkninger<br />

fra Michael Bernhardt og et par andre beboere<br />

om, at hun selv har svært ved at møde til tiden.<br />

På Karen Maries værksted leder Søren Anker arbejdet<br />

sammen med Lisbeth Toft og Grethe Jacobsen. Her er<br />

10-12 beboere beskæftiget med forskelligt montage- og<br />

samlearbejde. F.eks. at pakke nano-klude til bilruder,<br />

etikettere engangslightere med stregkode, sætte<br />

nøgleringe i øloplukkere eller pakke legetøj. Sidste år<br />

etiketterede de ansatte på værkstedet 563.000 lightere.<br />

Lene Christensen er beskæftiget med nano-kludene ved<br />

et af bordene ligesom Claus Michael Poulsen, Harry<br />

Jensen og Steen Andersen. Der er musik i radioen, og<br />

stemningen er god. Harry Jensen har en smuk, lys tenor<br />

og kan mange sange og viser. Han synger gerne og ofte.<br />

F.eks. den om De Tre Musikanter. Claus Michael Poulsen<br />

har været i flere europæiske hovedstæder og holder<br />

gerne rejseforedrag om aftenen. Sidst handlede det om<br />

den franske dronning Marie Antoinette, som det jo gik<br />

så ilde, og i den anledning havde han bagt croissanter.<br />

Lene Christensen har været i arbejde uden for Karen<br />

Marie. Hun tog i et års tid hver dag bussen til Slagelse,<br />

hvor hun monterede cykellygter på et beskyttet værksted.


.. et arbejde, der er meningsfyldt<br />

„Det var dejligt at se nye mennesker“, siger hun.<br />

I øjeblikket er tre af hjemmets beboere ansat uden for<br />

bostedet, henholdsvis i Skelskør Sejlklub, på smedeværkstedet<br />

Kicon i Skelskør og i Bilka. Her udfører de<br />

forskelligt forefaldende arbejde under betryggende forhold,<br />

og firmaerne har god kontakt til Karen Marie.<br />

Lederen af værkstedet, Søren Anker, så gerne, at flere<br />

firmaer tog medarbejdere fra Karen Marie. Han har været<br />

til møde med Næstved Erhvervsforening og talt om<br />

virksomhedernes sociale ansvar, og til august vil<br />

erhvervsforeningen holde et fyraftensmøde for deres<br />

virksomheder på Karen Maries værksted, hvor man vil<br />

opfordre dem til at oprette flere beskyttede stillinger.<br />

Et ønske er også, at flere virksomheder lagde noget af<br />

deres produktion på Karen Marie, ligesom man godt<br />

kunne tænke sig flere medarbejdere, der kom udefra, så<br />

værkstedet kunne summe mere af liv. I øjeblikket har<br />

Karen Marie en enkelt dagbruger, Jan Berger, der bor<br />

på Østergården, et bosted i nærheden.<br />

„At der er medarbejdere, der kommer fra forskellige<br />

bosteder giver en mere konkret arbejdspladsstemning<br />

og er med til at udvikle selvforståelsen hos hver enkelt“,<br />

siger Lisbeth Toft.<br />

Den værdsættende samtale<br />

De 30 medarbejdere på Karen Marie har netop indledt<br />

et toårigt uddannelsesforløb om kommunikation og den<br />

værdsættende samtale. Kurset har fem hovedelementer:<br />

anerkendende kommunikation, åbenhed, nærvær, fællesskab<br />

og beboerinddragelse. Hvad angår det sidste,<br />

har beboerne, sammen med bostedets bestyrelse og ansatte,<br />

været med til at udarbejde en brochure om Karen<br />

Marie, som bl.a. handler om at blive udfordret uden at<br />

stå alene, at møde omsorg uden omklamring og give<br />

plads til forskellighed. I det store mødelokale ligger<br />

dækkeservietter af papir, som er påtrykt essensen af den<br />

værdsættende samtale. Nemlig at tale om det, der virker<br />

godt, at sige „Vi kan…“ i stedet for „Vi kan ikke „, at<br />

lære af sine succeser i stedet for kun af sine fejl, at anerkende<br />

forskelle i holdninger i stedet for at betragte<br />

uenighed som en konflikt.<br />

De ansatte på Karen Marie har sat sig nogle delmål, og i<br />

næste måned skal det handle om at styrke fællesskabet.<br />

Hver 14. dag er der møde med alle beboere, og her kan<br />

alle komme med forslag og idéer. Nogle beboere og ansatte<br />

udarbejder sammen en projektplan med budget og<br />

sørger for, at projektet bliver udført. Det gjaldt f.eks.<br />

indretningen af den nye spisestue og en ny plan for aktiviteter<br />

på stedet. Der er også forslag om rejsemål til<br />

sommerferien. Bondegårdsferie, vandland, sommerhus-<br />

5<br />

ferie og storbyferie har været på programmet, og i år<br />

ventes Berlin at trække mange beboere til. I dag betaler<br />

beboerne selv turene bl.a. af den løn, de tjener for deres<br />

arbejde.<br />

„Hver beboer træffer selv sin afgørelse om, hvad han eller<br />

hun vil bruge sit liv til. Det gælder både arbejde og<br />

ferie. Arbejdet er aldrig et must, men over halvdelen har<br />

lyst til at arbejde. Vores opgave er at lytte og skabe tilbud,<br />

der er i overensstemmelse med beboernes ønsker,<br />

og al undervisning og indlæring sker gennem samtale og<br />

dialog. Vi udpeger ikke et problem, for bag ethvert problem<br />

ligger en knust drøm, og vi vil hellere arbejde med<br />

drømme end med problemer“, siger John Kudahl. Jan<br />

Berger tilføjer, at man i stedet for problem bør kalde det<br />

opgave eller udfordring og så i øvrigt finde frem til, hvordan<br />

man kan kommunikere på et fælles sprog.<br />

Medarbejderne har i Legoklodser bygget et billede af,<br />

hvor de er i dag og et andet, der viser, hvor de gerne vil<br />

være om to-tre år. På den sidste opstilling er en mand<br />

kravlet højere op ad en stige end i den første opstilling,<br />

og sikkerhedsnettet er tilsvarende sat højere op.<br />

„Vi vælger at se på den enkeltes muligheder og ressourcer<br />

i stedet for deres handicap, og vi vil styrke den fælles<br />

ansvarsfølelse hos den enkelte. Den værdsættende<br />

samtale er en positiv måde at kommunikere på, og når vi<br />

får lært at anvende den i praksis, kommer det forhåbentlig<br />

til at smitte af på beboernes samtale“, siger John<br />

Kudahl.<br />

På Karen Maries værksted er 10-12 beboere<br />

beskæftiget med forskelligt montage- og<br />

samlearbejde. F.eks. at pakke nano-klude til<br />

bilruder, etikettere engangslightere med stregkode,<br />

sætte nøgleringe i øloplukkere eller pakke legetøj.


Fra vores egen verden<br />

Når man sidder fast<br />

- og ikke synes, man kan se en vej…<br />

„Vi har mange års erfaring med konsulentarbejde<br />

for både offentlige og private organisationer.<br />

Vores opgaver ligger typisk i krydsfeltet imellem forretning<br />

og mennesker, og sætter fokus på såvel ledelsens,<br />

medarbejdernes og kunder/slutbrugeres ønsker<br />

og behov.<br />

Vi skaber forandring og læring i tæt samarbejde<br />

med jeres virksomhed, så I på den ene side kan imødekomme<br />

ydre eller indre krav om forandring og<br />

bedre resultater, og på den anden side fastholde og<br />

udvikle jeres ledere og medarbejdere, deres arbejdslyst<br />

og engagement.<br />

Vi arbejder ud fra velunderbyggede metoder og solid<br />

psykologfaglig viden om interaktion mellem mennesker,<br />

opgaver og strategiske mål i organisationer.<br />

Vi lægger vægt på at opbygge langvarige kunderelationer,<br />

der bygger på gensidig respekt og læring. Vi<br />

bruger tid på omhyggeligt at kortlægge behov for og<br />

formål med interventionen, så vi sikrer, at I får det<br />

ud af forløbet, som I drømmer om. Efter en grundig<br />

dialog afgør vi sammen med jer, om jeres udfordring<br />

løses bedst på individ-, gruppe- eller organisationsniveau.“<br />

Det var sådan samarbejdet med erhvervspsykolog Louise<br />

Kampmann startede. –Der var ikke mange problemer,<br />

vi ikke kunne få hjælp til at løse, kunne vi læse….<br />

og derfor slog vi til!<br />

Artikel af Flemming Høj Jermiin,<br />

forstander Dorthe Mariehjemmet<br />

Vi havde i en længere periode haft opmærksomheden<br />

henledt på, at en ellers dygtig medarbejdergruppe ikke<br />

trivedes, som den plejede, og at den havde sværere ved<br />

at arbejde med sig selv og sit samvirke. –Og vi mente at<br />

have fundet årsagen i, at der i leve/bo-gruppen bor en<br />

6<br />

Dorthe Mariehjemmet<br />

Dorthe Mariehjemmet, der er fra 1969, er en<br />

selvejende institution med 90 moderne plejeboliger.<br />

Dorthemariehjemmet er dannet med udgangspunkt<br />

i <strong>Mariehjemmene</strong>s ideologi, hvis<br />

kerne er: Man skal ikke lave institutioner! Man<br />

skal lave hjem!<br />

Uanset årsagen til at man skal bo under anderledes<br />

vilkår, skal det fastholdes, at ens bopæl<br />

er ens hjem!<br />

Dorthe Mariehjemmet ligger på hjørnet af<br />

Fortvej og Rødovrevej i Rødovre.<br />

Bygningen, der oprindelig har været hotel, huser<br />

- ud over plejehjemmet - et antal forretninger,<br />

som er udlejet til apotek, vinforretning, supermarked,<br />

frisør, bank, grønthandler, blomsterhandler<br />

og bager. Fortvejs Butikscenter<br />

med tilhørende parkeringsareal og torveareal.<br />

Boligernes areal er mellem 64,20 m 2 - 68,40<br />

m 2 incl. beregnet del af fællesområderne.<br />

Huset rummer 6 plejegrupper med 14-16 boliger<br />

i hver. Herudover produktionskøkken, kontor,<br />

servicefunktion og rengøringsfunktion.<br />

….og sådan var billedet efterhånden blevet af den pågældende<br />

person! …vanskelig beboer.<br />

Sådan et menneske, som ikke trives. –Som vi naturligvis<br />

ikke har kendt tidligere, men som måske er lidt som de<br />

to gamle gnavpotter oppe på balkonen i „The Muppet


.. hvor der er en vilje, er der en vej<br />

Show“. —Aldrig noget, der dur, aldrig noget, der er<br />

godt nok. Ingen glæde. Ingen positive ting. Kun brok.<br />

Utilfredshed. Vrede. Irritation. Afvisninger. Skæld ud.<br />

Nedgørende ord. ….Sorg??<br />

Vi havde været rundt om de metoder, vi kendte og kunne<br />

udtænke. Bytte kontaktpersoner. Holde møder i<br />

medarbejdergruppen. Med gruppelederen. Supervision<br />

fra ældrefaglig leder. Og masser af andre forsøg. Uden<br />

særlige ændringer.<br />

Frustrationerne voksede i gruppen. Arbejdsglæden<br />

svandt ind. Hyggen i leve/bo-miljøet fordampede. Vi<br />

boxede og arbejdede med det. Lige meget hjalp det. –<br />

Derfor tog vi til sidst beslutningen om at koble denne<br />

konkrete situation sammen med en tanke, vi i øvrigt havde<br />

haft et stykke tid, nemlig tanken om at instituere løbende<br />

extern „uddannelse“ af medarbejderne i …..samspillet<br />

med hinanden som medarbejdere og øget indsigt<br />

i, hvordan man virker på sine omgivelser med det sprog<br />

og det kropssprog, man nu engang har.<br />

Dette sidste element fordi vi vil se, hvilke muligheder en<br />

sådan øget forståelse giver for at arbejde med husets<br />

værdier og credo på en ny måde. –Om vi har ret i, at<br />

hvis man tilfører os –hver især som medarbejdere- en<br />

større indsigt i mellemmenneskelige relationer og bedre<br />

viden om, hvad omgivelserne oplever, når de møder lige<br />

7<br />

netop mig. –Altså: hvordan virker jeg på mine kolleger<br />

og på de mennesker, jeg i øvrigt møder i mit arbejde??<br />

Men også: hvordan virker vi –som personale, som medarbejdergruppe-<br />

på beboere og pårørende??<br />

Vi vil afprøve, om vi gennem professionel støtte fra en<br />

„udefra kommende“ kan blive bedre til at arbejde konkret<br />

med det, der er vores ambition (og mission!): Vi er<br />

her for at støtte den enkelte beboer i at have en dagligdag<br />

med indhold og kvalitet samtidigt med at vi<br />

finder en struktureret ramme til at udvikle vores selvforståelse<br />

–og vores forståelse for, hvordan vi som kollektiv<br />

i hver enkelt leve/bo-gruppe virker på hinanden og<br />

på beboere og pårørende.<br />

Vores forestilling er, at vi kan „skubbe til“ medarbejdere<br />

og hinanden som kollektiv organisme, sådan at den enkeltes<br />

faglighed tilføres en „dybde“, der måske ikke var<br />

der tidligere. At de fagfaglige kompetencer gøres bredere,<br />

samtidigt med at den enkelte medarbejders selvsikkerhed<br />

styrkes ..til glæde for én selv..og for kollektivet.<br />

Skibet er netop sat i søen. –Og hvad der videre<br />

sker???? –Derom senere…….. foreløbigt vil vi nøjes<br />

med at glæde os over:<br />

hvor langt vi er kommet og ikke hvor langt, vi endnu skal<br />

gå.


Fra den store verden<br />

Den glemte konvention<br />

FN’s Handicap-Konvention<br />

FN’s Handicapkonvention blev vedtaget af FN’s Generalforsamling den 12. december 2006.<br />

Den 3. maj 2008 trådte konventionen i kraft, da medlemsland nr. 20 havde foretaget ratifikation af<br />

konventionen. Det var nemlig en betingelse, at mindst 20 lande skulle skrive under før konventionen<br />

kunne træde i kraft..<br />

Men hvornår træder den så i kraft i Danmark?<br />

Artikel af Heinz Reugboe<br />

bestyrelsesformand<br />

Bofællesskabet Sofie Marie<br />

Danmark skrev konventionen under den<br />

30. marts 2007 og lovede dermed at<br />

foretage ratifikation ved at få den godkendt<br />

i Folketinget. I skrivende stund er der ikke udarbejdet<br />

lovforslag ..<br />

Velfærdsministeriet siger i dag, at det kan forventes, at<br />

der forelægges forslag til ratifikation inden sommerferien<br />

2009. Kan man tro på, at det mon det holder?<br />

En væsentlig del af konventionen er tillægsprotokollen,<br />

(Den Frivillige Tillægsprotokol), som Danmark ikke har<br />

underskrevet.<br />

Tillægsprotokollen er det dokument, som giver både enkeltpersoner<br />

og handicaporganisationer ret til at klage<br />

over konventionsbrud, begået her i landet.<br />

Hvorfor er denne ikke skrevet under ?<br />

Det betyder jo, at de handicappede får tildelt rettigheder<br />

uden at de kan klage over, om de har fået korrekt sagsbehandling<br />

eller hvordan rettighederne udmøntes af regeringen.<br />

Er undladelsen i virkeligheden kattelemmen for<br />

regeringen ?<br />

Der er hovedsagelig to sæt krav i konventionen, som<br />

skal opfyldes; men det er kun de borgerlige og politiske<br />

rettigheder, som træder i kraft straks ved ratifikationen.<br />

De økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, skal<br />

opfyldes progressivt efter landets bæreevne.<br />

Det får vi rimelig tid til, og det klarer Danmark som et af<br />

8<br />

verdens rigeste lande utvivlsom også; men der er endnu<br />

ikke her i maj 2009 udarbejdet noget ratifikations-forslag.<br />

Hvad er det så for en konvention de mange handicappede<br />

har fået?<br />

Det er en menneskerettighedskonvention, som opfylder<br />

samme funktion som FN’s Børnekonvention og konventionen<br />

om vandrende arbejdere og deres familie og<br />

Kvindekonvention.<br />

I al sin enkelthed drejer det sig om beskyttelse af handicappede<br />

mennesker, som erfaringsmæssigt er særlig udsatte<br />

for diskrimination og andre menneskerettighedskrænkelser.<br />

Hvad indeholder konventionen?<br />

Dens hovedbudskab er, at en lang række oplistede rettigheder<br />

skal gælde for mennesker med handicap, og at<br />

regeringerne skal sikre, at de bliver effektivt overholdt.<br />

Folk uden for handicaporganisationerne har spurgt, om<br />

det virkelig var nødvendigt at vedtage en ny konvention<br />

for at fastslå dette?<br />

Mange vil nok mene, det er en selvfølge, der er skrevet i<br />

konventionen; men mange handicappede oplever selv i<br />

2009, at deres rettigheder i vidt omfang bliver krænket.<br />

Det er blevet sagt „ at synlige rettigheder altid er bedre<br />

end usynlige, og selvom en konvention ikke i sig<br />

selv afskaffer alle overtrædelser, øger den den dårlige<br />

samvittighed, som et konventionsbrud heldigvis<br />

fremkalder hos alle regeringer, også i slyngelstater.“<br />

Dårlig samvittighed bør man aldrig undervurdere, hver-


.. en konvention for handicappede<br />

ken hos regeringschefer eller andre, for det er den første<br />

erkendelse af, at noget er galt.<br />

Konventionens virkninger bliver omfattende, når<br />

den træder i kraft her i landet<br />

Først og fremmest bliver enhver form for diskrimination<br />

på grund af handicap, uanset årsag, forbudt ved lov. Det<br />

er et krav i konventionen, og det er vel også på tide, at<br />

de handicappede ikke kun er beskyttede imod diskrimination<br />

på arbejdsmarkedet.<br />

I dag er det lovligt at bortvise en blind med førerhund fra<br />

en restaurant, hvilket forekommer ganske ofte.<br />

Det er også lovligt at diskriminere mennesker med handicap,<br />

som søger bolig. Der kan gives mange eksempler<br />

af den art.<br />

Det er naturligvis altid moralsk forkert at diskriminere,<br />

men hidtil ikke altid ulovligt!<br />

Hvad forstås ved diskrimination?<br />

Usaglig negativ forskelsbehandling! - så enkelt er<br />

det<br />

Positiv særbehandling er derimod lovlig ifølge konventionen.<br />

Positiv særbehandling kan efter omstændighederne<br />

være et både velegnet og nødvendigt middel til at skabe<br />

lige muligheder for et mindretal eller en underprivilegeret<br />

gruppe, f.eks. mennesker med anden etnisk baggrund end<br />

dansk (som politiaspiranter eller kvinder som bestyrelsesmedlemmer<br />

i erhvervsdrivende aktieselskaber).<br />

Det gælder naturligvis også for mennesker med handicap i<br />

forskellige sammenhænge, hvor kompensation for en<br />

funktionsnedsættelse er nødvendig for at give lige muligheder.<br />

F.eks. en handicapparkeringsplads nær hovedindgangen<br />

til et sygehus, en biograf eller koncertsal. Saglig begrundet<br />

forskelsbehandling vil ligeledes altid være lovlig.<br />

Det er sagligt begrundet, at en blind ikke kan få kørekort,<br />

at en døv ikke kan blive sanglærer og at en kørestolsbruger<br />

ikke kan blive brandmand.<br />

Konventionen skal sikre den enkelte handicappedes ret<br />

til fuld og effektiv deltagelse i alle dele af samfundslivet<br />

på lige fod med andre borgere. Men har mennesker med<br />

handicap da ikke allerede det? - vil mange nok spørge.<br />

Svaret er desværre: bestemt nej! Inklusionsprocessen er<br />

sat i gang og har også stået på længe; men det går langsomt,<br />

uhyggeligt langsomt.<br />

Heldigvis er der gjort fremskridt; en hel del endda! Men<br />

vi er formentlig kun godt og vel halvvejs. Konventionen<br />

får ikke, som mange tror, kun betydning i udviklingslandene,<br />

men også i de rige vestlige lande, herunder i Danmark.<br />

9<br />

Når det gælder sociale ydelser i bred forstand er Danmark<br />

godt med, set i et internationalt perspektiv. Men<br />

sammenlignet med resten af befolkningen her i landet har<br />

mennesker med handicap - uden anden indkomst end<br />

deres pension - et betydeligt efterslæb. Som eksempler<br />

kan nævnes områder som rehabilitering, uddannelse, tilgængelighed<br />

og arbejde i disse sammenhænge er mennesker<br />

med handicap langt bagud. Her skal konventionen<br />

føre til landsdækkende planer med tidsfæstede mål<br />

og tilhørende budgetter.<br />

En nærmere analyse af disse områder vil klart vise, at de<br />

handicappede på disse og en lang række andre områder<br />

er ringere stillet.<br />

Det er på høje tid, at vi får konventionen sat i kraft og<br />

skabt lige muligheder for mennesker med handicap.<br />

Skal vi acceptere at vore handicappede medborgere bliver<br />

ved med at være velfærdssamfundets stedbørn??<br />

Faktabox<br />

Konventionen er en menneskerettighedskonvention,<br />

der skal sikre de grundlæggende menneskerettigheder<br />

for mennesker med funktionsnedsættelse.<br />

Den skal bidrage til, at mennesker med<br />

funktionsnedsættelser opnår lige muligheder og<br />

de samme rettigheder, som andre mennesker inden<br />

for områder som uddannelse, arbejde og det<br />

sociale liv.<br />

Hvad indeholder konventionen:<br />

Et forord (præamblen) med henvisning til en<br />

række tidligere FN vedtagelser mm.<br />

Artiklerne 1 til 9 er generelle bestemmelser<br />

om, hvilke grupper af borgere, der er omfattet.<br />

Artiklerne 10 til 30 er et kataloget over de forskellige<br />

rettigheder.<br />

Artikel 31indeholder vidensindsamling.<br />

Artikel 32 indeholder internationalt samarbejde.<br />

Artikler 33 til 50 indeholder bestemmelser<br />

om konventionens gennemførelse.<br />

Center for ligestilling af handicappede har udarbejdet<br />

en pjece, som på en let tilgængelig måde<br />

har opstillet hele konventionsteksten. Pjecen ligger<br />

bl.a. som pdf-fil på centrets hjemmeside:<br />

www.clh.dk.


Projektleder Lise Lind fra Københavns Kommunes<br />

Sundheds- og Omsorgsforvaltning præsenterede på Gerontologisk<br />

Selskabs årsmøde den 24. maj en måde,<br />

hvorpå man kan få sat relevant innovation i gang på området,<br />

ved at fortælle om et projekt i København.<br />

I projektet „Det gode Ældreliv“ har en etnolog i et par<br />

måneder „gået rundt“ på Plejecentret<br />

Sølund for at finde ud af, hvad det kan være<br />

for emner, der bør udvikles til redskaber,<br />

som kan forbedre beboernes dagligdag.<br />

Det er jo noget, der er hørt før; men her<br />

er man gået det skridt videre, at man har<br />

samlet observationerne til 8 forskellige<br />

„spor“. Disse spor er derefter blevet<br />

præsenteret for en række private virksomheder,<br />

som på den måde har fået inspiration<br />

til at udvikle nye produkter, der<br />

kan afsættes til ældresektoren, fordi der<br />

er brug for dem.<br />

Kommunen medvirker ved udviklingen<br />

ved at definere, hvad der er relevant,<br />

men det er firmaerne selv, der har udviklingsopgaven<br />

– og dermed også de indtjeningsmæssige<br />

muligheder, gode produkter<br />

kan give.<br />

Fra den store verden<br />

Innovation<br />

for viderekomne<br />

Vi har ofte i <strong>MarieBladet</strong> skrevet om velfærdsteknologiske nydannelser; men hvordan<br />

kommer man frem til det, der er behov for til plejeboligbeboerne?<br />

Artikel af Jesper Maarbjerg<br />

Bestyrelsesformand<br />

Fonden <strong>Mariehjemmene</strong><br />

Der er mange hensyn, der skal tages for at sikre, at en<br />

offentlig institution ikke favoriserer enkeltfirmaer, og derfor<br />

har der været total åbenhed om, hvad kommunens<br />

ønsker var, ligesom alle interesserede virksomheder har<br />

kunnet deltage.<br />

Virksomhederne blev præsenteret for disse 8 spor:<br />

· Minde- og hukommelsessupport<br />

· Mad- og måltidsdesign<br />

· Keep in touch<br />

· Den alternative ældrebolig<br />

· Medicin og medicinhåndtering<br />

· Arbejdsliv på plejehjem<br />

· Hjælp til selvhjælp og<br />

· Døden – en naturlig del af livet.<br />

„Tanken bag MEMO Planner er at gøre det enklere for ældre,<br />

demente, udviklingshæmmede og personer med psykiske lidelser at<br />

strukturere hverdagen og dermed opnå et mere selvstændigt og aktivt<br />

liv. En god oversigt over dagens gøremål er vigtigt for at føle sig<br />

tryg,“ forklarer Jakob Iversen, der er direktør i FI Danmark.<br />

10


.. en computer til demente<br />

Indenfor hvert område er der givet en lang række situationsbeskrivelser,<br />

der inspirerer til, hvordan man kan<br />

hjælpe med nye produkter. Efter en startkonference med<br />

45 virksomheder, er 12 virksomheder i gang med at udvikle<br />

produkter.<br />

For kommunen er det helt centralt, at udviklingen af produkter<br />

sker i et snævert samarbejde med beboerne, så<br />

man kan være sikker på, at der bliver tale om ønskede<br />

og anvendelige produkter for den ældre.<br />

En computer til demente<br />

Et spændende nyt produkt under udvikling/tilpasning er<br />

en såkaldt „memo-planner“.<br />

Der er tale om et eksisterende norsk produkt, som søges<br />

tilpasset til plejehjemsbeboere med lettere demens.<br />

I sin enkelhed er det en talende kalender, som kan huske<br />

for de ældre. Den kan også sikre sig, at de ældre reagerer,<br />

så man kan være sikker på, at de handlinger, den<br />

ældre bliver gjort opmærksom på, også bliver gennemført<br />

- den sender en SMS til personalet - uden at der<br />

skal være en ansat til på stedet at overvåge den ældre.<br />

Den kan hjælpe den demente til at orientere sig, ved at<br />

den er udviklet med et godt og tydeligt design.<br />

Det kan lyde lidt som det overvågningssamfund, der blev<br />

beskrevet i romanen „1984“, og det er derfor, det er så<br />

vigtigt, at det er de ældre selv, der finder frem til funktioner,<br />

der skal indarbejdes i produktet, at de tager det til<br />

sig og opfatter det positivt.<br />

Det norske firma, der står for udviklingen af dette nye<br />

produkt, er kendt indenfor it-teknologi til svært fysisk<br />

handicappede som har behov for styresystemer til deres<br />

elkørestole mm. Det er således ikke en novice man samarbejder<br />

med. Firmaet har mange års erfaring med brugerdrevet<br />

innovation, oplyser direktør Jacob Iversen.<br />

Mange multihandicappede, der er bundet til at skulle anvende<br />

el-kørestole, har fået større mulighed for selv at<br />

styre dele af deres tilværelse. For at sådan noget skal<br />

kunne lade sig gøre, er det vigtigt, at der er meget store<br />

muligheder for individuelle tilpasninger, og at der er tale<br />

om meget lette måder at anvende det på. Som Jacob<br />

Iversen udtrykker det, så må der ikke være vanskeligheder<br />

for personale og pårørende med at anvende det.<br />

Firmaet har i nogen tid før henvendelsen fra kommunen<br />

om udviklingsbehovet overvejet at gå ind i en videreud-<br />

11<br />

Projektleder Lise Lind fra Københavns Kommunes<br />

Sundheds- og Omsorgsforvaltning præsenterede på<br />

Gerontologisk Selskabs årsmøde den 24. maj en<br />

måde, hvorpå man kan få sat relevant innovation i<br />

gang på området, ved at fortælle om et projekt i<br />

København.<br />

vikling af deres produkter til brug for mennesker med<br />

kognitive vanskeligheder. Samarbejdet med København<br />

har givet virksomheden en optimal mulighed for at få en<br />

ordentlig dokumentation for produktets anvendelsesmuligheder,<br />

ligesom implementeringen sker mere sikkert<br />

end ellers. Samarbejdet mellem den private og offentlige<br />

sektor tilfører på den måde begge parter øget værdi.<br />

Faktabox<br />

Københavns Kommune er gået sammen med<br />

en række brancheorganisationer, bl.a. Dansk<br />

Industri, IT-brancheforeningen og Dansk Rehab<br />

Gruppe, om at identificere udviklingspotentialer<br />

inden for ældreplejen.<br />

Projektet gennemføres på Danmarks største<br />

plejehjem, Plejecentret Sølund i København,<br />

der har 350 beboere.<br />

Projektet vil bl.a. følge beboere og medarbejdere<br />

og foretage observationer af det daglige<br />

liv på plejehjemmet. Situationer omkring kost,<br />

medicin, træning og omsorg vil blive studeret<br />

for at se på, hvordan de nuværende læsninger<br />

kan forbedres. Deltagerne skal desuden deltage<br />

i såkaldte co-creation workshops, hvor<br />

beboere, pårørende og medarbejdere er til<br />

stede og involveres i specifikation og ønsker<br />

til nye løsninger.


<strong>MarieBladet</strong><br />

<strong>MarieBladet</strong>s <strong>MarieBladet</strong><br />

s bagside<br />

bagside<br />

bagside<br />

Gå hjem-møde 18. <strong>juni</strong> 2009<br />

Mål med mening – mening med mål<br />

Rambøl Management Consulting inviterer til gå-hjem-møde om, hvordan det offentlige balancerer det<br />

stigende krav til styring, dokumentation og måling med et bureaukrati, som virker ineffektivt og ufleksibelt.<br />

To aktuelle personer belyser problemstillingen og lægger op til debat.<br />

Steffen Bohni<br />

Nielsen<br />

Den ene, Verner C. Petersen fra Handelshøjskolen, Århus Universitet, mener, at<br />

mængden af styringsinitiativer er for høj og at formålet burde være den styrende<br />

faktor i offentlige institutioners handling.<br />

Den anden, Steffen Bohni Nielsen, Business Manager i Rambøll Management Con- Verner C.<br />

sulting, mener derimod ikke, at det er mængden af måling, der er problemet. Det er Petersen<br />

måden, vi måler på, som volder problemer. Med udgangspunkt i talernes oplæg vil<br />

der efterfølgende være diskussion og debat samt networking og forfriskning til alle.<br />

Den 18. <strong>juni</strong> fra kl. 16.30 – 18.30 på Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27B, 1401 København<br />

K. Ved tilmelding: http://www.ramboll-management.dk/news.aspx<br />

Fonden <strong>Mariehjemmene</strong> afholder bestyrelsesseminar<br />

På Fonden <strong>Mariehjemmene</strong>s bestyrelsesmøde den 29.<br />

april blev det besluttet at afholde bestyrelsesseminar lør-<br />

. dag den 7. november 2009. Bestyrelsesseminariet afholdes<br />

hvert 1½ år. Til seminaret inviteres samtlige bestyrelsesmedlemmer,<br />

forstandere, medarbejdernes fællesgruppe<br />

samt repræsentanter fra hovedkontoret.<br />

Seminaret afholdes i Dansk Arkitektur Center, Strandgade<br />

27B, 1401 København K.<br />

lørdag den 7. november 2009<br />

Vi starter Bostedet Caroline Marie den 1. <strong>juni</strong> 2009. Fra 1. <strong>juni</strong> 2009 er der ansat en forstander, som er Gitte Munch-<br />

Hansen. Hun er uddannet socialrådgiver og har en diplomlederuddannelse og en Master i socialintegration fra Århus<br />

Universitet. Hun kommer fra en forstanderstilling<br />

i Rudersdal kommune og har 10 års<br />

ledererfaring.<br />

Caroline Marie bliver et tilbud til børn og<br />

unge, som har behov for midlertidigt bo<br />

støtte, rehabilitering og omsorg i op til fem<br />

år for at komme videre med deres tilværelse.<br />

Formålet med seminaret er, at inspirere og videreudvikle<br />

<strong>Mariehjemmene</strong> således, at der skabes mulighed for at<br />

styrke <strong>Mariehjemmene</strong> fællesskab og samhørighed.<br />

Til seminaret 2009 bliver der nedsat en arbejdsgruppe,<br />

som skal planlægge form og indhold for dagen.<br />

Vi håber alle involverede vil reservere dagen.<br />

Nyt om Bostedet Caroline Marie<br />

De første unge flytter ind i løbet af august<br />

måned, så vi skal ansætte de første medarbejdere<br />

i <strong>juni</strong> måned, som skal være tværfagligt<br />

sammensat, så de matcher beboernes<br />

mange forskellige behov og ønsker.<br />

Læs mere om bostedet:<br />

Bostedet Caroline Marie<br />

www.mariehjem.dk/caroline/<br />

12<br />

Forstander Gitte Munch-Hansen

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!