Fakta og myter om stier - Friluftsrådet

Fakta og myter om stier
– set med lodsejernes øjne
Søren Præstholm
Emil Moreau Braunstein
www.landskab.nu

Fakta og myter om stier
– set med lodsejernes øjne
Den grimme ælling – baggrund for projekt ”Fakta og myter om stier”
Projektets formål og metode
En sti er ikke bare en sti – udvalg af eksempler
Præliminære resultater

Holme Å stien
Frivillige aftaler – men med en fredningssag lurende

Skønt at de
kunne blive
enige om stien
Planlæggerniveau
Vi skal i gang med at
realisere et konkret
stiprojekt – hvordan
griber vi det bedst an?
Politisk niveau
Vi ønsker at anlægge flere
stier – hvad skal vi huske?
Lodsejerniveau
Det er min jord stien
skal anlægges på –
hvad kommer det til at
betyde for mig?

Friluftsrådet har ydet Tips- og Lottostøtte til
•Spørgeskemaundersøgelse blandt lodsejere med sti langs
vandløb. Gennemføres af Skov & Landskab (ikke formel
sammenhæng med Landskabsværkstedets projekt)
•Interview med lodsejere i 6-8 nyere gennemførte stiprojekter.
Gennemføres af Landskabsværkstedet. (Fakta og myter om
stier)

Fakta og myter om stier
– set med lodsejernes øjne
1. Hvilke tanker gjorde lodsejerne sig, da de hørte om
stiplanerne?
2. Hvordan oplevede lodsejerne efterfølgende planlægnings- og
realiseringsprocessen?
3. Hvilke erfaringer med andres og egen anvendelse af stien
har lodsejerne efterfølgende gjort sig?
4. Hvad er på den baggrund fakta og hvad er myter – set fra et
lodsejerperspektiv?
5. Hvilke anbefalinger for fremtidig stiplanlægning og realisering
kan gives på den baggrund.

Undersøgelsen indeholder:
1. Screening med henblik på at finde spektrum af forskellige
typer stier – nøglepersoninterivew efter sneboldemetoden
2. Udvalg af 6-8 stier for nærmere undersøgelser. Ikke et
repræsentativt udsnit men et bredt udsnit.
3. Interview med 1-2 nøglepersoner for hver sti
4. Gennemførelse af interview med lodsejere, der har lagt jord
til stiprojektet eller har jord lige op til stien.
5. Arbejdsrapport – input til Friluftsrådets videre arbejde med
stier

Spektrum af forskellige stier
Befæstet areal, evt. flere aktiviteter
Land By
Primitive stier

Spektrum af forskellige stier
Befæstet areal, evt. flere aktiviteter
Land By
Primitive stier

Variable:
1. Bynærhed
2. Befæstningsgrad
3. Initiativ
4. Appeal
5. Antal lodsejere
6. Længde
7. Nyt anlæg (af strækninger)

Status oktober 2011
Screening gennemført (40 nøglepersoninterview)
Udvalgt 7 stiprojekter (Spor i landskabet følger senere)
Udført 30 lodsejerinterviews
1. fase: Gennemførsel af interview i to udvalgte stieksempler:
• 10 lodsejere langs Køge Å-stien og
• 7 lodsejere/naboer langs Vellerup Vig stien
2. fase (igangværende): interview med:
• 5 lodsejere ved Hillerød Slotssø (estimeret antal: 8)
• 6 lodsejere ved Skælskør Nor (estimeret antal: 8)
• 1 lodsejere ved Ring Sø (estimeret antal: 3)
• 1 lodsejere ved Bjergene Sinding (estimeret antal: 10)
• 0 lodsejere ved Ramsødalen (estimeret antal: 15)
• 0 lodsejere ved Spor i Landskabet

Præliminære resultater fra lodsejerinterview
1. Forventninger til stien
2. Planlægningsforløbet
3. Erfaringer med brugerne
4. Oplevede gener
5. Glæder ved stien
6. Samlet vurdering – fakta og myter
7. Lodsejernes anbefalinger

Forventninger til stien
Nedtrampning af afgrøder
Støj
Affald
Slid på naturen
Skræmmer vildtet
Hærværk
Løse hunde
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Forventede gene Forventede ikke gene
Lodsejerne blev spurgt om de forventede forskellige specifikke gener
før stien blev realiseret. Foreløbig 23 besvarelser.

Hvad sker der med vores oase?

Overholder folk reglerne?

Ødelægger det jagtmulighederne?

Planlægningsforløbet – 1
1. Lodsejerne vil gerne have indflydelse på placering af stien
Opleves meget forskelligt (data mest fra top-down-projekter)
Mange har ikke nogle bemærkninger – nogle har rigtigt mange
”Ja, vi er blevet hørt, men vi er ikke blevet lyttet til”
2. Afstemning af forventninger – og konsekvens

Planlægningsforløbet - 2
1. Der er forskel på folks viden
Jeg ved godt, hvad mine rettigheder er, så derfor kunne jeg påvirke forløbet…
jeg kom med fornuftigt alternativ.
(lodsejer var organisationsmand og tidligere lokalpolitiker)
2. Men det må ikke være myndighederne, der gør forskel på folk.
En henslængt ubetænksom bemærkning kan få stor betydning for
indstillingen til stien – også meget mere end substansen

Planlægningsforløbet - 3
1. Klarhed over vilkårene i de aftaler lodsejeren indgår
Det kan ikke være rigtigt, at man som lodsejer skal have en advokat til at
hjælpe sig med at læse og forså aftalen
2. Kompensationen for mere end de 2 meter stien ligger på
Jeg har sammen med min advokat beregnet de omkostninger, som jeg har
fået af stien til 300.000. Hvorfor kan jeg ikke få erstatning for det?
3. Nabo til stien = ingen rettigheder
Vi bør også have indflydelse, selvom stien ikke ligger på vores jord

Erfaringer med brugerne
1. Lodsejernes oplevelse af andres færdsel på stien afhænger af placering i
forhold til bolig og egen brug af stien.
2. Der er meget varieret anvendelse af de undersøgte stier alt efter, hvordan
stien er anlagt og hvilke restriktioner, der knytter sig til stien.
3. Hyppigheden af færdslen afhænger af årstid, vejr og foregår mest i
weekenderne
4. Flest ”seriøse brugere”… meget lokale…”ikke så mange inde fra
København”
5. Omfanget af andres færdsel på stien har indflydelse på lodsejernes
holdning til stien – og måske også omvendt nogle gange.

Nedtrampning af afgrøder
Nedtrampning af afgrøder
Slid på naturen
Skræmmer vildtet
Oplevede gener
Støj
Støj
Affald
Affald
Slid på naturen
Skræmmer vildtet
Hærværk
Hærværk
Løse hunde
Løse hunde
0% 20% 40% 60% 80% 100%
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Forventede gene Forventede ikke gene
Meget høj, høj eller nogen grad Ringe eller meget ringe grad
Figuren viser graden af de forskellige specifikke
gener, der opleves af lodsejerne efter stien er blevet
lavet – 29 besvarelser
lavere
højere

I ét område mener
100 % af det er gene
Løse hunde
1. Psykologisk aspekt: Manglende respekt for regler og privat ejendom. Har
ikke lyst til at lege ”politimand” på egen grund – det kan skabe konflikter
at påpege det overfor hundejeren
2. Påvirkning på naturen og skræmning af vildtet
3. Ubehag ved at møde en løs hund, når man selv er på stien

Det er ikke det samme sted mere

Oplevede gener
1. Indbrud og utryghed – et mindretal og modsatrettede oplevelser
2. Enkelte eksempler på økonomiske konsekvenser på huspris og jagtleje
3. Ureglementeret færdsel. Det findes og skiltningen opleves som vigtig. Flere
dog overrasket over, at det ikke er mere.
4. Mere færdsel – både samling af færdsel og spredning (skov og tilstødende
veje)
5. Ændring af egen brug af området samt psykologisk påvirkning (ikke rart at
køre med sprøjten)

Egen anvendelse af stien
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Anvender selv stien Anvender ikke stien
Figuren viser hvilke af de interviewede lodsejere, der selv anvender stien – 29
besvarelser

1. Positivt at andre har fået øgede muligheder
”Jeg er selv naturmenneske, og det er da positivt, at folk kan nyde naturen.”
2. Egne muligheder for adgang til området er øgede
”Ny kan jeg komme hen til skoven”,
Glæder ved stien
”Jeg er selv begyndt at løbe på stien – jeg har min rute.”
”Hyggeligt at snakke med folk i ny og næ…tidligere kom der aldrig nogen
herude”.
Men generelt er det dog ikke de sociale sider ved stien, der fremhæves: ”Vi
holder selv lav profil. Vi er her ikke for at møde mennesker”.

Samlet vurdering – fakta og myter
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Positiv Hverken/eller Negativ
Diagrammet viser fordelingen af lodsejernes
samlede vurdering - 30 besvarelser

Samlet vurdering af fakta og myter – 1
”ville ikke have været imod stien, hvis det var i dag”
”Jeg frygtede for alle tænkelige gener”. Lodsejeren udtaler nu ”jeg
oplever ingen gener”
” Alle de gener jeg forventede , er manet til jorden”. ”Stien er en stor
oplevelse for turister og lokale”
”Stien har målrettet færdslen. Folk gik alligevel på jorden langs
vandet, så der blev nedtrampet afgrøder.”

Samlet vurdering af fakta og myter – 2
1. Overordnede indtryk. Men billedet er typisk nuanceret. Noget
trækker op og noget trækker ned.
Tendens til mere positiv stemning hvis:
•Processen har været god/fair
•Man selv har glæde af stien
Omvendt mere skeptisk eller negativ hvis:
•Processen er oplevet dårlig /unfair
•Hvis man har jagtinteresser
•Hvis man i forvejen havde gode muligheder for at færdes / ikke
benytter stien.
2. Forskelligt syn på stien mellem generationer, mellem familiens
medlemmer og ikke mindst mellem stiprojekterne
3. Der ER nogle problemer at tage fat i!

Lodsejernes anbefalinger – 1
1. Mulighed for at påvirke stiens linjeføring
2. Kontaktperson i kommunen
3. Indbygget en ’stopklods’ i projektet, hvis lodsejeren har store gener ved
stien.
4. Planlæggeren skal have øjnene op for lodsejerens lokale viden om
lokalområdet
5. Tilstrækkelig information og materiale om stiprojektet skal være til
rådighed, også til de lodsejere, der ikke skal indgås aftaler med
6. Planlæggeren skal være opmærksomme på, at lodsejeren ofte ikke har
nogen økonomisk fordel ved etableringen af en sti.
7. Der skal være tilstrækkelig skiltning fra starten.
8. Indsats overfor løse hunde – holdningsbearbejdning.

Lodsejernes anbefalinger – 2
1. Kommunen skal ikke spare på anlægsarbejdet.
2. Mangfoldighed er vigtig, når en sti etableres. Blandt andet oplevelser og
muligheder for børn og handicappede.
3. Kommunen skal evaluere/følge op på stiprojektet – ikke bare lave et
stiprojekt og så igangsætte det næste uden at evaluere effekter for
dyrelivet mv.
4. Kompensationsspørgsmålet vigtigt. Det er forståeligt, at man finder det
negativt at skulle betale eksempelvis en halv mio. i herlighedsværdi for at
få en fredelig ejendom ned til vandet, og der så bliver anlagt en sti med
offentligt adgang.
5. Naboer kan også være relevante at inddrage – selvom stien ikke ligger på
dennes jord, så kan der være mange gener.

Det handler også om indstilling
Tak til lodsejerne
Mere deltaljerede
sammenligninger på tværs af
stierne og mellem forskellige
typer ejer følger

Kontakt:
Søren Præstholm
sp@landskab.nu
www.landskab.nu
+45 41 62 38 76
Landskabsværkstedet
Frederiksberg Runddel 3F
2000 Frederiksberg C
Tak for opmærksomheden