Sund - 6 rigtige

6rigtige.dk

Sund - 6 rigtige

Sund

i Tønder Kommune

Kommuneindstik til Sund i Syd

Gerda Feddern:

Gitte er en

stjerne 4



SEPTEMBER 2007


TØnder

TeksT: Journalist Hans Havgaard

FoTo: Claus Visbye Laursen


2 SEPTEMBER 2007

SUNDHEDSPOLITIK PÅ VEJ:

Sundhed skabes

ude i det virkelige liv

Her ligger kommunens store

styrke. Det vurderer Ole Østvig,

sundhedsudvalgsformand

i Tønder Kommune og tidligere

praktiserende læge.


Det sunde liv. Det er noget, der skabes

og skal værnes om, ude i hjemmene,

institutionerne og foreningerne. Og hvis

det sunde liv er ”truet” eller ”går i stykker”,

skal det i høj grad også styrkes og

genoptrænes – derude hvor livet leves.

Sundhedsudvalget i Tønder Kommune ar­

Det er vigtigt at få

lavet en sundhedspolitik,

som indtænker

alle de mange indfaldsvinkler,

der er til

sundhed. Det arbejder

vi målrettet på.”

SundhedSudvalgS-

formand ole ØSTvig.

Hvad mener du? du kan

sende dine gode ideer til den

nye sundhedspolitik til ole

Østvigs email on@toender.dk

Kvalitet i samarbejde med frivillige

Center for Frivilligt Socialt Arbejde indgår nu i et treårigt

projekt med Gribskov, Jammerbugt og Tønder

Kommuner om kvalitetsudvikling i samarbejdet mellem

det offentlige og det frivillige arbejde.

Tønder Kommune indgår i projektet, fordi kommunen

ønsker at inddrage patientforeninger og andre frivillige

organisationer i områdets indsats for folkesundheden.

bejder derfor intenst på at tænke sundhed

ind i hele kommunens aktivitet.

Skoler på banen

”Som eksempel lykkes det for to år siden at

få anlagt en cykelsti mellem Agerskov og

Toflund. På den måde blev sundhed tænkt

ind i forhold til anlægsarbejder. Tilsvarende

bør kost og motion være fokusområder i

skoler, institutioner, plejecentre og kantiner,”

mener sundhedsudvalgets formand

Ole Østvig.

Ældrecentre og foreninger

Ældrecentrene har allerede etableret

genoptræningshold. Men Ole Østvig kunne

også forestille sig ”vedligeholdelseshold”

for særligt udsatte grupper i en tæt dialog

og samarbejde med det frivillige foreningsliv

og DGI.

Til fordel for dig og for mig

Kommunen har blandt andet ansat en

rygestopinstruktør. Og kommunens nye forløbskoordinatorer

arbejder med at uddanne

og træne mennesker med rygerlunger, så

de kan leve bedst muligt med deres sygdom

og undgå genindlæggelse på sygehus.

”Det er til fordel for patient og for

borgernes fælles kommunekasse. Sådan

er det i virkeligheden i mange tilfælde,”

vurderer Ole Østvig, som arbejder intenst

for at få sundhed tænkt ind i alle aspekter

af Tønder Kommunes arbejde. Ikke i form

af store, forkromede løsninger – men gennem

en udtænkt strategi, hvor kommunen

udbygger samarbejdet med eksisterende

foreninger og tilbud.

”Vi ved, at de frivillige kan en række ting, vi ikke kan

– og omvendt. Derfor har vi en stor interesse i at få

samspillet mellem parterne til at fungere optimalt,” siger

sundhedschef Knud Bragh Matzon om det treårige projekt.


TeksT: Journalist Hans Havgaard

FoTo: Claus Visbye Laursen

GENOPTRÆNING:

Mit mål er

at cykle ud

til slusen

Effektiv genoptræning efter en bypassoperation er

ved at give Egon Fischline sine kræfter tilbage. Hans mål

er igen at kunne cykle fra Tønder ud til Højer Sluse.

eg er nødt til at have brillerne sat

”Jordentligt, når jeg skal fotograferes,

ellers skælder min kone mig ud.”

Egon Fischline er tydeligvis oven på

igen, efter han har fået lavet en bypassoperation

og indopereret to nye hjerteklapper.

Lige efter operationen havde

Egon Fischline svært ved at få vejret, men

fysioterapeuterne på Odense Universitetshospital

”tvang” ham til at gå fra dag et.

Og den venlige – men bestemte facon – er

fortsat i det kommunale træningscenter

på Tønder Sygehus, hvor han snart er

færdig efter 6 uger på ”hjerteholdet”.

Øvelser på gulv, cykling, balanceøvelser

og step er blot nogle af de øvelser, deltagerne

kommer igennem.

”Men vi bliver også undervist af læger,

sygeplejersker og diætister, så vi får en

forståelse af det indgreb, vi har været

igennem, medicinens påvirkning, og hvad

der skal til for at blive helt rask og forebygge

ny sygdom.”

Egon Fischline puster ud efter et intenst

”angreb” på træningssalens stepmaskine

og siger med en klar overbevisning:

”Hjerteholdet har virkelig været godt

for mig, og det er rart ikke at skulle køre

langt efter det. Jeg er kommet i gang

med også at gå og cykle igen. Og mit mål

er igen at cykle ud til Højer Sluse, mærke

vestenvinden og føle roen, når jeg kigger

ud over Vadehavet.”


Og mit mål er

igen at cykle ud til

Højer Sluse, mærke

vestenvinden og

føle roen, når jeg

kigger ud over

Vadehavet.”

Tønder-modellen

Step og cykling er en af Egon Fischlines

måder at genoptræne sig selv efter en

bypassoperation. Genoptræningen foregår

på og i samarbejde med det kommunale

træningscenter i Tønder.

Træningsafdelingen i Tønder Kommune varetager både den almene træning

og den specialiserede træning, som eksempelvis på hjertehold. den almene

træning foregår enten på sygehuset, i dagcentre eller borgerens eget hjem

alt efter, hvad der er mest hensigtsmæssigt.

da al genoptræning ligger hos Tønder Kommune, er det muligt at

følge borgeren lige fra det specialiserede forløb til de er helt færdige med

træningen. desuden undgår patienten en lang transport.

Kontakt Træningsafdelingen på tlf. 73 92 63 30, hvis du vil vide mere.

TØnder


SEPTEMBER 2007


TØnder

TeksT: Journalist Hans Havgaard

FoTo: Claus Visbye Laursen

MOTION FOR BØRN:

Gitte er

en stjerne

12­årige Gitte har halveret sin fedtprocent. Hun er rykket forrest i køen, når der

skal vælges hold i gymnastiktimerne. Og så er Gitte blevet en meget gladere pige.

Radioavisen: ”Motions og Ernæringsrådet

mener, der bør laves en national

handlingsplan for at få danskerne til at

motionere mere…”

Dagens historie toner ud over fitness

maskiner i Gram Motionscenter, hvor 12­


SEPTEMBER 2007

årige Gitte Pedersen fra Toftlund er i gang

med sin anden sæson i en intens kamp for

at komme i form og få en vægt, der passer

til hendes alder og højde.

Og måske det nationale råd kunne

skele til Gittes eksempel. For ”Gitte er en

stjerne”, som den daglige leder af Gram Motionscenter,

Gerda Feddern, udtrykker det.

fedtprocent halveret

Siden Gitte tog kampen op mod vægten for

to år siden, har hun halveret den andel af

”Først var det hårdt at motionere. Nu er det let. Jeg er også begyndt at cykle i skole hver dag,” fortæller Gitte Pedersen,

som har halveret sin fedtprocent på kun et par år.


sin kropsvægt, som består af fedt – fra

32,4 til 17,8 procent. Hun har tabt over to

kilo, selv om hun er vokset ni centimeter.

Og hun er kommet ned på et normalt BMI

(kropsmasse indeks).

”Før blev jeg så let forpustet. Det gør

jeg ikke mere, og så kan jeg gå i butikker

og købe tøj, der passer mig. Og jeg føler

mig oven på. Det betyder virkelig meget,”

fortæller en smilende Gitte Pedersen.

med på holdet igen

”Ja, Gitte er blevet langt mere selvsikker,

efter hun er kommet i god form. Hun

er mere med, når der skal vælges hold i

gymnastiktimerne, og er ikke genert ved

at stille sig op og spille klaver for hele

sin klasse,” supplerer hendes far, Hans

Pedersen – sveddryppende – efter at have

henvises af

sundhedsplejersken

overvægtige børn i Tønder

Kommune kan henvises til vægtprogrammet

hos gerda feddern

af deres sundhedsplejerske.

i skoleåret 06/07 har 21 børn

fra de tidligere gram, nr. rangstrup

og rødding kommuner

været tilmeldt programmet, som

består af motion hver mandag

og onsdag eftermiddag.

ud over motionsdelen ind-

går fællesarrangementer, hvor

forældre og søskende er inviteret

med, kostvejledning samt

vejning og måling af mave,

hofter, arme og lår.

spillet et intenst slag bordtennis med en af

drengene på Gerda Fedderns fitness­hold

for børn og unge i Tønder Kommune.

også godt for familien

Sammen med Gitte får han både noget ud

af den ugentlige motion og den sundere

mad, som familien er begyndt at spise.

Sovs er skiftet ud med salat. Madpakken

består af rugbrød, frugt og grøntsager.

Smør er gledet ud af køleskabet, og

slikket er væk.

”Vi har fuldstændig ændret livsstil på

baggrund af den rådgivning, vi har fået.

Det er virkelig et gode, som en familie skal

tage godt imod,” vurderer Hans Pedersen,

som selv har sukkersyge og derfor også

har stor gavn af familiens nye kost og

motionsvaner.

Sæt dig mål

Især i starten kunne Gitte godt synes,

det var lidt hårdt at skulle motionere så

meget.

”Men hvis det er lidt hårdt, tænker jeg

bare frem mod målet og siger: ”Du kan

godt.”

Netop det at sætte sig mål er en vigtig

del af programmet i Gram Motionscenter.

”Hver gang et barn når sit kortsigtede

mål, får vedkommende en stjerne eller

et andet klistermærke i sin dagbog, og

som du kan se, har Gitte fået masser af

stjerner,” siger Gerda Feddern.

Støtte fra kammerater

For at nå sine mål kræver det imidlertid

opbakning.

”Vi har eksempelvis en dreng på holdet,

som bliver mobbet af sine klassekammerater,

fordi han er tyk. Vi inviterer hans

klasse herover i motionscenteret og lader

dem prøve at være med til øvelserne, så

de får en fornemmelse af, hvad det er,

vi går og laver. På den måde lærer hans

kammerater at respektere den kamp, han

kæmper, og de kan begynde at støtte ham.

Vi forsøger i det hele taget at inddrage

børnenes omgivelser – i høj grad også familien

– for at skabe – om ikke en national

handlingsplan – så en handlingsplan, der

kommer hele vejen rundt om det enkelte

barn og giver den nødvendige støtte,”

siger Gerda Feddern.

TØnder


SEPTEMBER 2007


TØnder

Madlavning er ikke lige noget for Poul Kristensen – i stedet genoptræner

han sig selv efter hjertestop ved at bygge fuglekasser. Som noget nyt vil

han også udvide sin genoptræning med computerspil.

TeksT: Journalist Hans Havgaard

FoTo: Claus Visbye Laursen

GODE PATIENTFORLØB:

På benene efter

dobbelt hjertestop

Poul Kristensen fra Ballum er heldig, han stadig er i live.

Nu handler det om at få så mange færdigheder tilbage som muligt.

Forløbskoordinator, Karen Lund, hjælper til fra sidelinjen.

14 dage lå 57­årige Poul Kristensen fra

I Ballum i koma på Sønderborg Sygehus.

”Da jeg vågnede og begyndte at

komme til kræfter, fandt jeg langsomt men

sikkert ud af, at det var et nyt og anderledes

liv med flere års genoptræning, der

lå forude,” fortæller Poul Kristensen.

Allerede tre uger inden Poul blev

udskrevet, kørte forløbskoordinator fra

Tønder Kommune, Karen Lund, derfor til

Sønderborg Sygehus for at snakke med

Poul, personale og pårørende om, hvordan

han bedst muligt kunne komme videre.

”Jeg ville hjem at bo igen og kom først

hjem en enkelt dag, så en overnatning og

så en weekend.”

Karen Lund arrangerede alt det praktiske

i samarbejde med Sønderborg Sygehus

og Tønder Kommunes hjemmepleje.

På den måde fungerer forløbskoordinato­


SEPTEMBER 2007

ren som en slags advokat i forhold til Poul

Kristensens kontakt til sundhedsvæsenet.

aktiv træning

Poul er tydeligvis irriteret over de ting,

han ikke kan – huske, koordinere, køre bil …

Omvendt er han gået aktivt i gang med

den kognitive træning, der skal til for at

genvinde så mange evner som muligt.

Madlavning var et forslag fra ergoterapeuten.

”Men det gider jeg ikke,” fortæller

Poul Kristensen, som er sygemeldt fra sit

arbejde på Velux i Skærbæk. I stedet er

han begyndt at lave fuglekasser, hvor han

træner at vende træstykkerne rigtigt.

”Og det går fremad,” siger Poul, som

også har været tilbage på skydebanen for

at skyde lerduer. ”Der ramte jeg 17 ud af

24,” fortæller Poul med tydelig tilfredshed

i stemmen.

Karen Lund er en slags advokat for Poul Kristensen i hans vej

gennem sundhedssystemet. Som forløbskoordinator forsøger

hun at rydde mulige hindringer i systemet ad vejen for Poul.


Jeg ville hjem at

bo igen og kom først

hjem en enkelt dag,

så en overnatning

og så en weekend.”

forløbskoordinatoren

forløbskoordinatorer i Tønder

Kommune er borgernes ”advokat”

og skal fjerne de barrierer,

der måtte være rundt i social- og

sundhedsvæsenet. Koordinatoren

har derfor en tæt kontakt til

patienten, pårørende, sygehuse,

hjemmepleje, terapeuter og sociale

myndigheder.

hvis du vil vide mere, kan du

kontakte Karen lund på tlf. 74 92

94 44 eller mail kml@toender.dk


FOREBYGGELSE PÅ TVÆRS:

Hjælp til hjælp

til selvhjælp

Tønder Kommune anerkender det store frivillige arbejde i Vesteregnens Selvhjælpsgrupper

Det blæser på vestegnen, og livet kan

være barskt. Omvendt har folk fundet

ud af at stå sammen i svære tider – hjælpe

hinanden – og komme videre i livet. Det

Åbningstider

vesteregnens Selvhjælpsgrupper

dækker hele Tønder Kommune.

organisationen holder åbent

på kontoret, Jernbanegade 12 i

Skærbæk, onsdag fra 15-17.

organisationen kan kontaktes

på telefon 74 75 10 35 alle årets

dage fra 9-19.

er hele ideen i Vesteregnens Selvhjælpsgrupper,

som er vokset støt siden sin start

i 1999. Grupperne anerkendes nu i form

af et tilskud fra Tønder Kommune til at

lønne en daglig leder. Den nye leder, Laura

Linneberg Stubkjær, skal stå for et tæt

samarbejde mellem selvhjælpsgrupperne,

patientforeninger og Tønder Kommune.

Støtten skal ikke misforstås som omklamring.

Selvhjælpsgrupperne er fortsat 100

pct. selvstændige, men den lønnede medarbejder

skal sikre, at de frivillige netop

kan hellige sig selvhjælpsarbejdet.

10 grupper

Det var Frieda Lützen, der startede Vesteregnens

Selvhjælpsgrupper tilbage i 1999.

Hun havde mistet både sin mand og datter

i trafikulykker, og Frieda følte, der var brug

for et menneskeligt netværk som supple­

Styrken i selvhjælpsarbejdet er den støtte, man giver og får

i grupper bestående af personer med ens eller sammenlignelige

oplevelser, forklarer Laura Linneberg Stubkjær.

ment til den professionelle hjælp. Siden er

organisationen vokset støt, så der i dag er

omkring 10 grupper samlet om temaer som

angst, efterladt efter selvmord, ufrivilligt

arbejdsløse på grund af sygdom, sorg, skilsmisse,

forældre til teenagebørn, pårørende

til misbrugere og senest også brystkræft.

etableres efter behov

Selvhjælpsgrupperne etableres efter behov

og kobles på en af foreningens 17 frivillige,

som deltager i møderne i starten.

”For det har vist sig gavnligt med en

udenforstående person, som formår at

skubbe processen i en positiv retning,”

fortæller Laura Linneberg Stubkjær.

Omvendt må grupperne gerne blive selvkørende

på sigt. For der er tale om hjælp

til selvhjælp med stor vægt på selvhjælp,

understreger den nye daglige leder.

TØnder

TeksT: Journalist Hans Havgaard

FoTo: Claus Visbye Laursen


SEPTEMBER 2007

7


TØnder

TeksT: Journalist Hans Havgaard

FoTo: Claus Visbye Laursen

MIDLERTIDIGE PLEJEHJEMSOPHOLD:

Indlagt på plejecenter

– Et lokalt alternativ til sygehus

Hvorfor blive indlagt på sygehus langt

væk, hvis det lokale plejecenter altid

står klar til at give den nødvendige pleje

og omsorg? Det er filosofien i Tønder

Kommune, hvor plejecentrene netop har

stuer klar til ældre, som pludselig får brug

for behandling, pleje og omsorg – blandt

andet på Digegården i Højer.

På Digegården har Marx Jensen på 77

år været ”indlagt” i 14 dage efter at være

behandlet for tyktarmsbetændelse. Hvis

ikke pladsen havde stået ledig på Digegården,

skulle han være blevet flere dage på

sygehuset.

Karen Ella Christiansen på 86 år fik

hurtigt en plads på Digegården efter en

operation på Tønder Sygehus, for hun

kunne ikke komme tilbage til sin lejlighed

med sin kørestol.

Region Syddanmark

Damhaven 12 . 7100 Vejle

Tlf. 76 63 10 00

regionsyddanmark.dk

Og Lilian Pørksen på 74 år kom til hægterne

igen på Digegården efter halvandet

års bøvl med en hofte og en efterfølgende

depression.

”Her føler jeg mig tryg, og der er

mennesker omkring mig. Det var det, det

handlede om for mig. Derfor har jeg også

valgt at flytte ind i en af de beskyttede

boliger her ved centret,” fortæller Lilian

Pørksen.

Træder hurtigt til

Hvert år er omkring 30 ældre på denne

måde ”indlagt” på Digegården – eksempelvis

til behandling for blærebetændelse,

lungebetændelse eller influenza. Nogle

kommer blot herind for at sove om natten,

fordi de er utrygge ved at sove derhjemme.

Andre skal observeres en periode

Digegården har gjort det muligt for både Marx Jensen, Ella Christiansen

og Lilian Pørksen at skære ned på deres sygehus­indlæggelse.

Det er muligt, fordi der hele tiden står stuer klar til at modtage borgere akut.

Sund i Tønder Kommune er indstik til Sund i Syd, som

udgives af Region Syddanmark. Har du kommentarer eller

henvendelser, kan du kontakte kommunikationschef Lotte

Leth­Sørensen på tlf. 74 92 90 13 eller lls@toender.dk

for eksempel for at afklare udvikling af

demens eller få afklaret, hvor de kan bo

i fremtiden. Samarbejde og fleksibilitet

er derfor kodeord for ordningen. Det gør

Digegården i stand til hurtigt at træde til,

når der er brug for hjælp.


Her føler jeg mig

tryg, og der er

mennesker omkring

mig. Det var det,

det handlede om

for mig.”

Bruges også som

”skadeklinik”

mange ældre i højer henvender

sig på digegården, hvis de

for eksempel har forstuvet en

finger. På den måde fungerer

ældrecenteret også som en

slags skadeklinik. Sygeplejerskerne

vurderer så, om

borgeren skal videre i systemet.

Hvis du vil vide mere, kan

du kontakte plejehjemsleder

Inga Lund, digegården

tlf. 74 78 23 32.

More magazines by this user
Similar magazines